Fremsat den 26. februar 2021 af Marie Bjerre (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Jensen (V), Stén Knuth (V), Anni Matthiesen (V) og Ellen Trane Nørby (V)
Tilhører sager:
Aktører:
AX25862
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b171/20201_b171_som_fremsat.pdf
Fremsat den 26. februar 2021 af Marie Bjerre (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Kristian Jensen (V), Stén Knuth (V), Anni Matthiesen (V) og Ellen Trane Nørby (V) Forslag til folketingsbeslutning om at give private passere ret til at kalde sig dagplejere Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, som medfører, at private passere i fremtiden kan vælge at kalde sig dagplejere. Beslutningsforslag nr. B 171 Folketinget 2020-21 AX025862 Bemærkninger til forslaget Med lovforslag nr. L 160, folketingsåret 2017-18, blev det indført, at private pasningsordninger alene må anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle of‐ fentlige sammenhænge, f.eks. når den private pasningsord‐ ning skilter eller på anden måde reklamerer for eller omtaler ordningen, herunder f.eks. ved et skilt på hoveddøren, en an‐ nonce i lokalpressen, på hjemmesider eller på brevpapir. Det betyder, at den private pasningsordning ikke længere må betegne sin ordning eller sig selv som eksempelvis privat dagpleje. Formålet var at sikre, at private pasningsordnin‐ ger i deres markedsføring af ordningen ikke gav forældre og andre indtryk af, at der var tale om eksempelvis en dagpleje efter dagtilbudslovens § 21, stk. 2 og 3, hvortil der er andre rettigheder og stilles andre krav til rammer og indhold. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folke‐ tingstidende 2017-18, tillæg A, L 160 som fremsat, og tillæg B, betænkning over L 160. Når forældre skal vælge pasning af deres børn, har de mu‐ ligheden for at vælge en dagplejer. Sådan har det været i me‐ re end 50 år, hvorfor betegnelsen dagpleje er alment kendt som begreb. Med lovændringen fra 2018 valgte Folketinget i et misforstået hensyn til forældrene at fjerne muligheden for, at private børnepassere kunne bruge betegnelsen privat dagplejer, således at det herefter alene var offentlige dagpl‐ ejere, der kunne kalde sig dagplejere. Ændringen skaber imidlertid ikke mere klarhed for forældrene. Tværtimod kan det betyde, at forældrene ikke bliver opmærksomme på de private tilbud for pasning af deres børn, der er i nærområdet, fordi de ikke kender den nye betegnelse privat pasningsord‐ ning. Ændringerne af reglerne har efterfølgende mødt en del kritik fra private passere. De er uforstående over for nødven‐ digheden af ændringerne og oplever det som diskrimineren‐ de og nedladende, at de ikke længere har mulighed for at kalde sig dagplejere. De private passere oplever desuden, at de med ændringen bliver forfordelt i sammenligning med andre dagtilbud til børn (»Foreninger sætter spørgsmålstegn ved brug af ordet »dagplejer««, www.jp.dk, den 16. august 2019, og »Dagplejere er blevet til passere – men de laver det samme«, www.skanderborg.lokalavisen.dk, den 3. marts 2019). Forslagsstillerne finder de gennemførte ændringer af reg‐ lerne uhensigtsmæssige for både forældrene, de private pas‐ sere og børnene. Forslagsstillerne ser ændringerne som et udtryk for unødig politisk indblanding, hvorfor ændringerne skal rulles tilbage. Forslagsstillerne ønsker derfor, at lovgivningen bliver ændret, så private passere igen får ret til at kalde sig dagple‐ jer. Med forslaget er det udelukkende de private passeres ret til at kalde sig dagplejere, som ønskes ændret. Regeringen pålægges derfor inden udgangen af 2021 at fremsætte et lovforslag, der igen gør det muligt for private passere at kalde sig dagplejere. Det skal naturligvis være fri‐ villigt, så private passere også har mulighed for at blive ved med at kalde sig passere eller for en privat pasningsordning, hvis dette ønskes. 2 Skriftlig fremsættelse Marie Bjerre (V): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at give private passere ret til at kalde sig dagplejere. (Beslutningsforslag nr. B 171) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3