L 134 - svar på spm. 99 om oversendelse talepapir fra samrådet 22/2-21 om L 134, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 134 - svar på spm. 99 (D1617285).docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l134/spm/99/svar/1750868/2341698.pdf

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 99 til L 134 (Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)) til
sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 99:
”Vil ministeren oversende talepapir fra samrådet den 22. februar 2021 om L 134.”
Svar:
Vedlagt findes talepapiret til brug for min besvarelse af samrådsspørgsmål A den 22.
februar 2021.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Katrine Bisballe
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 25-02-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1617285
. / .
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 134 - endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt


Talepapir til samråd A (D1609000).pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l134/spm/99/svar/1750868/2341699.pdf

TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Sundheds- og Ældreudvalget, den 22. februar 2021 kl. 12.30-13.30]
Samrådsspørgsmål A til L 134
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor Sundhedsstyrelsens
sundhedsfaglige skriftlige bidrag og perspektiver til forslag
til ny epidemilov ikke er tilgået Folketinget og
offentligheden.”
[Indledning]
Tak for spørgsmålet.
Sundhedsudvalget har – som det er helt almindelig praksis –
fået oversendt alle høringssvar fra de høringsparter, som har
haft lovudkastet og dernæst også det fremsatte lovforslag i
høring.
Udvalget har ligeledes modtaget et kommenteret
høringsnotat – først et foreløbigt notat og sidenhen et
endeligt høringsnotat – som indeholder et referat af
høringssvarene. Og ministeriets kommentarer hertil.
Sundhedsministeriet
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPKATB
Koordineret med:
Sagsnr.: 2007933
Dok. nr.: 1609000
Dato: 18-02-2021
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 134 - endeligt svar på spørgsmål 99
Offentligt
Side 2
Det er i fuld overensstemmelse med praksis i forbindelse
med Folketingets behandling af lovforslag. Praksis, som
denne regering følger, og som tidligere regeringer har fulgt.
Hvem der er høringsparter, fremgår klart og tydeligt af
BÅDE høringsversionen af lovforslaget OG det endelige
lovforslag. Det fremgår i øvrigt også på høringslisten, der er
offentliggjort på Høringsportalen.
Sundhedsstyrelsen figurerer ikke her, fordi styrelsen ikke er
en såkaldt ”ekstern høringspart”.
Men Sundhedsstyrelsen har skam løbende været inddraget i
den lovforberedende proces. Det har Styrelsen for
Patientsikkerhed og Statens Serum Institut i øvrigt også. Det
samme gælder andre ministerier og deres underliggende
styrelser.
Side 3
Sundhedsstyrelsen har bidraget med synspunkter, idéer og
fagkundskab lige fra begyndelsen af overvejelserne om
indholdet af en ny epidemilov. Og Sundhedsstyrelsen har
løbende leveret bistand til udarbejdelse af lovforslaget.
Det materiale, som Sundhedsstyrelsen løbende har bidraget
med, fremgår ikke af høringsnotatet. Og det gør andre
ministeriers og styrelsers input heller ikke.
Og det er som sagt helt sædvanlig praksis, at sådanne input
ikke sendes til Folketinget eller offentliggøres på anden vis
på linje med eksterne høringsparters høringssvar. Det
skyldes, at disse input betragtes som regeringsinterne.
[Enkelte styrelser har en særlig status, der indebærer, at
deres høringssvar offentliggøres, ligesom de betragtes som
eksterne høringsparter pga. deres særlige uafhængighed. Det
gælder f.eks. Datatilsynet. Men Sundhedsstyrelsen hører
ikke til i den kategori.]
Side 4
Det bringer mig videre til, hvilken viden partierne så
alligevel har fået om Sundhedsstyrelsens input til
epidemilovforslaget.
Der blev bl.a. afholdt et følgegruppemøde sidst på
sommeren, hvor Sundhedsstyrelsen – og andre, herunder
Styrelsen for Patientsikkerhed, Justitia og Institut for
Menneskerettigheder – var til stede. Her hørte vi bl.a.
direktøren for Sundhedsstyrelsen oplyse om styrelsens
ønsker og input til loven, ligesom der kunne stilles
spørgsmål, som blev besvaret.
Derudover valgte jeg i forbindelse med udvalgets spørgsmål
nr. 96 – stillet den 5. februar – at udlevere et meget
omfangsrigt materiale, som jeg under andre omstændigheder
ikke ville have oversendt til udvalget, da det som nævnt er
regeringsinternt materiale.
Dette materiale, som udvalget modtog den 16. februar, udgør
tilsammen 1375 sider.
Side 5
Jeg ved, at der har været kritik af, at det tilsendte materiale er
så omfangsrigt.
Det lyder ærligt talt også af meget.
Men udvalgets anmodning var altså formuleret meget bredt:
Der blev bedt om – og jeg citerer: ”høringssvar, notater,
tilkendegivelser eller anden form for materiale, som
Sundhedsstyrelsen har sendt til Sundhedsministeriet i
forbindelse med udarbejdelsen af forslaget til ny epidemilov”
(citat slut).
Det var derfor ikke muligt for Sundhedsministeriet at
frasortere dele af det modtagne materiale uden samtidig at
kunne blive kritiseret for ikke fuldt ud at efterkomme
udvalgets anmodning.
Side 6
Jeg vil i øvrigt også gerne gøre opmærksom på, at ca. 1200
af de 1375 udleverede sider udelukkende udgør norsk og
svensk lovgivning, Det Internationale Sundhedsregulativ og
pjecer herom. Materiale, som Sundhedsstyrelsen altså har
sendt til ministeriet som bilag til deres faglige bidrag til
lovarbejdet.
Jeg kan forstå, at det bliver fremstillet som om, at regeringen
har forsøgt at skjule oplysningerne om Sundhedsstyrelsens
syn på en ny epidemilovgivning for Folketinget.
Og her bliver jeg nødt til at understrege, at det på ingen
måde er tilfældet, for det er helt afgørende, at Folketinget
kan vedtage en ny epidemilov på et oplyst grundlag.
Jeg er klar over, at både Folketinget og offentligheden har en
helt særlig interesse i at følge med i udformningen af netop
dette lovforslag – og at der er fokus på Sundhedsstyrelsens
rolle og rådgivning i den forbindelse.
Side 7
Og det er netop derfor, at der løbende har været afholdt
møder med partierne om epidemilovens udformning. Med
deltagelse af vores egne styrelser og andre sagkyndige.
Udvalget har selv – sent i processen – bedt om at få
oversendt materiale om ministeriets korrespondance med
Sundhedsstyrelsen, da udvalget den 5. februar stillede
spørgsmål nr. 96 til lovforslaget.
Som jeg oplyser i mit svar på udvalgsspørgsmålet,
indeholder det tilsendte materiale en række dokumenter, som
ministeriet under andre omstændigheder ikke ville udlevere,
da det bl.a. indeholder helt foreløbige udkast til lovforslag,
bemærkninger og indledende overvejelser, som af mange
forskellige grunde kan være ændret eller justeret sidenhen.
Men jeg har altså – da der som nævnt er tale om en meget
særlig lov – undtagelsesvis valgt, at materialet kunne
udleveres i det konkrete tilfælde, da udvalget selv bad om
det.
Side 8
[Afrunding]
Her til slut: Jeg kan ikke understrege nok, at det på ingen
måde er min eller regeringens hensigt at skjule den
rådgivning, der er givet af Sundhedsstyrelsen.
Regeringen har fulgt den helt almindelige praksis for
lovforberedende arbejde, som bl.a. indebærer, at
regeringsinterne bidrag fra ministerier og faglige styrelser,
som bl.a. Sundhedsstyrelsen, ikke betragtes som eksterne
bidrag og derfor ikke udleveres til offentligheden.
Dog har vi – som jeg nævnte tidligere – gjort ”noget ekstra” i
forbindelse med arbejdet med en ny epidemilov, da vi bl.a.
har holdt møder, hvor de forskellige styrelser og helt
uafhængige eksperter var til stede og oplyste, hvilke ønsker
de havde til en ny lov, ligesom de stod til rådighed for at
besvare spørgsmål fra følgegruppen.
Side 9
Jeg har derudover – da udvalget den 5. februar specifikt
anmodede om at oversendt det materiale, som ministeriet har
modtaget fra Sundhedsstyrelsen – valgt at gøre en undtagelse
fra normal praksis ift. netop bidrag fra Sundhedsstyrelsen.
Tak for ordet.