Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling 2021

Redegørelse nr. R 12 (25/2 2021) Folketinget 2020-21
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse om perspektiv- og handlingsplan for ligestilling
2021 af 25/2 21.
(Redegørelse nr. R 12).
Ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard):
MINISTERENS FORORD
Ligestilling er en central værdi i Danmark. For regeringen
handler ligestilling om mere retfærdighed og større solidari-
tet. Ligestilling er en fælles kamp for reelt lige muligheder.
Ikke kun for nogle få, men for alle.
Derfor giver det også god mening at få en tæt sammen-
hæng mellem ligestillingsområdet og beskæftigelsesområdet.
Det gør det muligt i endnu højere grad at løse nogle af de
strukturelle udfordringer, der stadig eksisterer i vores sam-
fund. Det gælder fx fordelingen af barsel, ligeløn, begræns-
ninger af etniske minoritetskvinders beskæftigelse og der-
med frihed samt seksuel chikane.
Kvinder på tværs af brancher, sektorer og organisationer
har i 2020 skabt et historisk momentum for at komme seksuel
chikane på arbejdspladsen til livs. Det momentum skal – og
vil – vi udnytte til at skabe en kulturforandring på arbejds-
pladserne og få et bredere fokus på udfordringerne. Seksuel
chikane er ikke kun en udfordring for stærke, højtuddannede
kvinder, som vi har hørt mest til i #MeToo-debatten. Almin-
delige lønmodtagere – servitricerne, stewardesserne og se-
kretærerne – er langt oftere udsat for seksuel chikane og
krænkelser i hverdagen. Det skal vi også have frem i lyset, og
det skal vi have gjort noget ved. Debatten må ikke forstumme
uden handlinger. Det vil regeringen gøre sit til.
Sammen med arbejdsmarkedets parter vil vi søge løsnin-
ger, som kan skabe reelle forandringer på arbejdspladserne.
Historisk har det vist sig, at vi bedst løser store samfundsud-
fordringer i fællesskab. Og det har vi brug for igen. Selvom vi
gennem de sidste 100 år er lykkedes med at skabe et af ver-
dens mest ligestillede samfund, har debatten om seksuel chi-
kane eftertrykkeligt vist os, at vi ikke er i mål.
Alle skal være en del af fællesskabet og nyde godt af rettig-
hederne i det danske samfund. Derfor er det også helt uac-
ceptabelt, at vi i Danmark har parallelsamfund, hvor almin-
delige demokratiske frihedsrettigheder sættes ud af spil. Re-
geringen vil ikke acceptere, at imamer, ægtemænd eller andre
underlægger kvinder middelalderlige værdier. Vi skal hjælpe
de kvinder, der i dag står i en frihedskamp, og vi skal bekæm-
pe negativ social kontrol.
Der er brug for, at kvinder og mænd reelt har samme mu-
ligheder i uddannelse, familieliv og på arbejdsmarkedet.
Mænd tager stadig kun ca. en tiendedel af forældreorloven,
selvom mange gerne vil tage mere. Og kvinder er fortsat un-
derrepræsenterede i både ledelse, politik og forskning.
Vi skal skabe bedre muligheder for, at fædre kan holde
mere orlov med deres børn. Det vil være positivt for fædre,
børn og familierne, men også for hele samfundet. Her kan vi
gøre en vigtig strukturel forskel.
Regeringen vil også understøtte virksomheder og organi-
sationers arbejde med at fremme kvinder i ledelse og besty-
relser. Det handler ikke om at fremme den enkelte kvindes
karrieremuligheder. Men om at begge køn skal være med, når
beslutninger træffes, og retningen for fremtidens samfund
sættes. Alle skal kunne se, at køn ikke bestemmer ens mulig-
heder hverken på ledelsesgangen, byggepladsen eller i fami-
lierne.
Manglende ligeløn mellem kvinder og mænd er stadig en
udfordring. Det er ikke et simpelt problem, og det kan ikke
løses med et snuptag. Men det fortjener seriøs opmærksom-
hed, og vi skal undersøge mulighederne for at fremme lige-
løn.
Ligestilling er en del af fundamentet for vores samfund og
den velstand, velfærd og sammenhængskraft, som vi alle ny-
der godt af i dagens Danmark. Vi skal derfor have et vedva-
rende fokus på de forskellige udfordringer, som henholdsvis
kvinder og mænd møder. Det er gennem fællesskabet og
strukturelle ændringer i vores samfund, at vi skaber lige mu-
ligheder for alle.
God læselyst.
BAGGRUND OG VISION FOR LIGESTILLINGS-
INDSATSEN I DANMARK
Ligestilling er et af FN’s 17 mål for en bæredygtig udvikling i
verden og en hjørnesten i at nå fremskridt på tværs af Ver-
densmålene – både nationalt og internationalt. Danmark er
sammen med de øvrige nordiske lande førende på ligestil-
ling, men der er fortsat barrierer og strukturer, som kan be-
grænse kvinder og mænds reelt lige muligheder i det danske
samfund.
Forandring tager tid og kræver en vedholdende og varig
indsats på tværs af en række forskellige områder. Der er be-
hov for, at mange forskellige aktører bidrager – på tværs af
Folketinget, regeringen, offentlige myndigheder, arbejdsmar-
kedets parter, uddannelsesinstitutioner, organisationer, fami-
lier og den enkelte.
Denne perspektiv- og handlingsplan danner rammen om
regeringens ligestillingsindsats i det kommende år. Indsatsen
skal understøtte regeringens overordnede vision:
Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er reelt
lige muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes
for diskrimination, og hvor der er plads til forskellighed.
For at opfylde visionen er der opstillet en række målsæt-
ninger inden for fire indsatsområder, hvor der i det kommen-
de år vil blive arbejdet med konkrete initiativer.
2
VISION:
Regeringen ønsker et velfærdssamfund, hvor der er reelt lige muligheder for kvinder og mænd, hvor ingen udsættes for diskri-
mination, og hvor der er plads til forskellighed.
LIGE MULIGHEDER I UDDANNELSE, ARBEJDE OG
FAMILIEN
Det er en forudsætning for et ligestillet samfund, at kvinder
og mænd har reelt lige muligheder både i forhold til uddan-
nelse, orlov, løn og karriere og i forhold til familielivet.
Mindske det kønsopdelte arbejdsmarked og fremme ligeløn
Kvinder og mænd uddanner sig som aldrig før, men der er
fortsat stor forskel på, hvilken uddannelse eller uddannelses-
retning de vælger. Det har betydning for den stærke kønsop-
deling, som præger det danske arbejdsmarked, og det kan
forklare en stor del af den manglende ligeløn.
På erhvervsuddannelserne går langt størstedelen af de stu-
derende på en uddannelsesretning, hvor deres eget køn er
dominerende. Det er forsat primært mænd, der vælger en ud-
dannelse inden for teknologi, byggeri og transport, mens
kvinderne primært vælger omsorg, sundhed og pædagogik.
Mænd udgør to tredjedele af de ansatte i den private sek-
tor og mindre end en tredjedel i den offentlige sektor. Kvin-
der udgør kun knapt en fjerdedel af professorerne på de dan-
ske universiteter, selvom de udgør mere end halvdelen af de
færdige kandidater. Kvinder udgør knapt en femtedel af be-
styrelsesmedlemmerne i private virksomheder, og ca. en
tredjedel af medlemmer i kommunalbestyrelserne.
Det kan betyde, at både virksomheder og samfundet går
glip af kvalificeret arbejdskraft samt nye perspektiver og ide-
er til at løse de komplekse udfordringer, som verden står over
for både nu og i fremtiden. Og det kan have konsekvenser for
den enkeltes muligheder for at udnytte sit talent, ligesom
kønsopdelingen bidrager til de forskelle i løn og pensionsop-
sparinger, der stadig er mellem kvinder og mænd.
Der er behov for fortsat at arbejde for, at alle har reelt lige
muligheder i uddannelse og på arbejdsmarkedet – uanset
køn.
Fakta
Institut for Menneskerettigheder (2020) Minoritetskøn på erhvervsuddannelser, Danmarks Statistik, Statistikbanken: LIGEDI6, Dansk Erhverv
(2020) Danske kvinders iværksætteraktivitet er blandt de laveste i OECD, Danmarks Statistik, Statistikbanken: LIGEDI2 og danskekommuner.dk,
Uddannelses og Forskningsministeriet (2020) Mænd og kvinder på de danske universiteter – Danmarks talentbarometer 2019, VIVE (2020) Den
’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn, Danmarks Statistik, Statistikbanken: LIGEII8.
Bekæmpe seksuel chikane på arbejde og i uddannelse
Seksuel chikane er forbudt både på og uden for arbejdsmar-
kedet, og der er en række ansættelsesretlige redskaber, der gi-
ver mulighed for at skride ind over for krænkeren i sager om
seksuel chikane. Alligevel finder seksuel chikane sted på
tværs af brancher, arbejdspladser og relationer.
Undersøgelser viser, at lavtlønnede syv gange så ofte som
højtlønnede oplever seksuel chikane. Særligt unge kvinder,
unge i praktik og løstansatte er udsatte. Knap hver fjerde
– 9 ud af 10 elever på erhvervsskolerne er på en uddannelse, hvor ét køn udgør mere end 60 pct. af eleverne. Tre ud af fire ele-
ver har det samme køn som flertallet på deres uddannelse.
– Kvinder udgjorde i 2019 19 pct. af danske bestyrelsesmedlemmer og 15 pct. af direktionsmedlemmerne.
– Ca. 4 pct. af danske 18-64 årige kvinder er nye iværksættere. Det er under halvdelen af OECD-landenes gennemsnit på 9,2
pct.
– Ved seneste kommunalvalg i 2017 udgjorde kvinder 32,9 pct. af de valgte kandidater, og 14 ud af 98 borgmestre er kvinder.
– I 2018 udgjorde kvinder 56 pct. af færdige kandidater, 50 pct. af ph.d.’erne og 23 pct. af de universitetsansatte professorer.
– 85 pct. af lønforskellen mellem mænd og kvinder kan henføres til en skæv fordeling af karakteristika på de to køn, herun-
der især at arbejdsmarkedet er kønsopdelt. Kønsopdelingen fører til lønforskelle, fordi der er systematiske forskelle mellem
lønnen i kvinde- og mandedominerede job, og fordi mænd er højere placeret i stillingshierarkiet end kvinder.
– I 2019 var 60-69-årige mænds pensionsformue 22 pct. større end kvindernes, svarende til ca. 340.000 kr.
3
kvindelige lærling har oplevet, at en overordnet eller magt-
fuld person på arbejdspladsen har forsøgt at presse sig til sex.
Undersøgelser tyder på, at det ikke er alle, der ved, hvor de
skal henvende sig, hvis de oplever seksuel chikane. Ligesom
en del af de forurettede har oplevet, at der ikke har været
konsekvenser for den eller de personer, der havde begået chi-
kanen. Der er brug for øget fokus på både styrket forebyggel-
se, opdagelse og konsekvenser ved sager om seksuel chikane
både på arbejdsmarkedet og på uddannelsesinstitutioner.
Regeringen vil understøtte en kulturændring på arbejds-
pladser og uddannelsesinstitutioner, der gør det trygt og sik-
kert at gå på arbejde og være i uddannelse.
Fakta
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (2019) Arbejdsmiljø og Helbred 2018, Fagbevægelsens Hovedorganisation (2020) Seksuel chika-
ne i Danmark – Forslag og fakta, Tryghedsfonden (2020) Tryghedsmåling 2019-20, Institut for Menneskerettigheder (2019) Sexchikane mod elever
i hotel- og restaurationsbranchen.
Mere orlov og lige muligheder for fædre
Selvom der de seneste år har været en lille stigning i, hvor
lang orlov fædre i gennemsnittet holder med deres børn, ta-
ger de stadig kun ca. en tiendedel af den samlede orlov. Fæd-
re i København tager ca. dobbelt så meget orlov som fædre i
Vestjylland. Samtidig er over halvdelen af adspurgte forældre
enige i, at fædre i Danmark holder for lidt orlov med deres
barn, og hver tredje far holdt mindre orlov, end han havde
lyst til.
Der er en tendens til, at mor opfattes som den primære
omsorgsperson for børnene, og at orloven derfor i udgangs-
punktet er hendes. Det er en opfattelse, som kan være ud-
bredt både på arbejdspladsen og i den enkelte familie. Det
kan være en udfordring for de mange fædre, som ønsker at
tage større del i familielivet eller holde mere orlov med deres
børn. Både fordi det kan begrænse mænds mulighed for at
deltage i familielivet og forældreskabet på lige fod med kvin-
der, og fordi den lange orlov kan være et benspænd for kvin-
ders karriere og delingen af omsorgsopgaverne. Fædres brug
af orlov er godt for både fædrene, børnene og familierne.
Der er behov for at skabe bedre muligheder for, at flere
fædre kan tage mere orlov, deltage i familielivet og tage del i
deres barns hverdag.
Fakta
Danmarks Statistik, Statistikbanken: LIGEFI1, Institut for Menneskerettigheder (2020) Mere ligestilling i de danske barselsregler.
Fremme offentlige myndigheders arbejde med ligestilling
Offentlige myndigheder har en vigtig rolle at spille i at frem-
me ligestilling mellem kønnene. Når det offentlige tager høj-
de for, at kvinder og mænd kan have forskellige behov, res-
sourcer og adfærd, bidrager det til at fremme ligestilling og
lige muligheder både på personaleområdet og i kerneydel-
serne.
Kvinder udgør fx størstedelen af de offentligt ansatte, men
det er fortsat kun ca. hver tredje topleder, der er kvinde. Sam-
tidig er kun ca. hver tiende ansatte i vuggestuer eller børne-
haver mand, og Forsvaret er fortsat mandsdomineret, selvom
der har været et stigning af kvindelige værnepligtige over de
seneste år.
Der kan også være behov for at tage højde for forskelle i
kvinder og mænds adfærd og præferencer i tilbud eller ind-
satser. Mænd lever fx i gennemsnit kortere end kvinder, og
går samtidig mindre til lægen. Det gælder særligt for ufag-
lærte mænd. Mænd er generelt overrepræsenteret i trafik-
ulykkesstatistikkerne, mens kvinder er overrepræsenteret,
når det gælder ulykker specifikt med elcykler.
– Seksuel chikane på danske arbejdspladser er steget fra 2,8 pct. i 2012 til 3,6 pct. i 2018.
– 10,5 pct. af unge kvindelige medarbejdere mellem 18 og 24 år har været udsat for seksuel chikane mod 5,2 pct. af mændene
i samme aldersgruppe.
– Ca. 77.000 lønmodtagere blev udsat for seksuel chikane i 2018. De fattigste 10 pct. oplever 7 gange så meget seksuel chikane
som de rigeste 10 pct. Næsten halvdelen af ofrene er 34 år eller derunder.
– 7,7 pct. af adspurgte kvinder og 5,4 pct. af mændene har oplevet, at en overordnet eller magtfuld person har forsøgt at pres-
se sig til sex. Halvdelen er 18-29 år.
– 23 pct. af adspurgte kvindelige lærlinge har oplevet at blive forsøgt presset til sex af en overordnet eller magtfuld person på
arbejdspladsen.
– 51 pct. af kvindelige elever i hotel- og restaurationsbranchen og 30 pct. af mandlige har været udsat for uønskede seksuelle
tilnærmelser eller krænkelser på deres praktikplads.
– 40 pct. af elever i hotel og restaurationsbranchen ved ikke, hvor de skal henvende sig, hvis de ønsker hjælp og støtte ved
oplevelser med seksuel chikane.
– Fædre, der blev forældre i 2018, holdt i gennemsnit 32,5 dages orlov, mens mødrene holdt 281,9 dage.
– Fædre, der blev forældre i 2018, holdt næsten 3 dages orlov mere end fædre, der blev forældre i 2015.
– Fædre i København tager længst orlov med gennemsnitlig 46,4 dage, mens fædre i Vestjylland tager kortest orlov med gen-
nemsnitlig 23,7 dage.
– 53 pct. af adspurgte forældre er enige i, at fædre i Danmark holder for lidt barsels? og forældreorlov med deres barn.
– 32 pct. af fædrene og 22 pct. af mødrene svarer, at de gerne ville have holdt mere orlov, end de gjorde.
– 35 pct. af fædrene og 47 pct. af mødrene går i lav eller meget lav grad ind for, at der bliver indført en øremærket barselsord-
ning på to måneder til fædre.
4
Der er behov for, at offentlige myndigheder fortsat arbej-
der målrettet med at fremme ligestilling og medtænker køn
både på personaleområdet og i kerneydelserne.
Fakta
Beskæftigelsesministeriet (2021) Ligestillingsredegørelser 2020 – Hovedrapport, Forsvarsministeriets Personalestyrelse (2020), Danmarks Stati-
stik, Statistikbanken: LIGEAI3, LIGEHI1, LIGEHI6, Vejdirektoratet (2020) Trafikulykker for året 2019.
INITIATIVER
Køn og ligestilling i dagtilbud og grundskoler: Rådet for
Børns Læring, der rådgiver børne- og undervisningsministe-
ren, fortsætter sit fokus på køn og ligestilling fra 2020. Her
blev stillet skarpt på ligestillingsudfordringer, herunder
kønsstereotype normer, i dagtilbud og grundskoler samt den
eventuelle sammenhæng med elevers uddannelsesvalg sene-
re i livet. I 2021 planlægger formandskabet for Rådet for
Børns Læring en undersøgelse af de meget få mænd, der ar-
bejder som pædagoger i dagtilbud.
Tiltag for at styrke undervisningen i sundheds- og seksual-
undervisning og familiekundskab i grundskolen: Folkeskole-
forligskredsen vil drøfte, hvordan undervisningen i »sund-
heds- og seksualundervisning og familiekundskab« (SSF) kan
styrkes. Forligskredsen er enige om, at undervisning i seksu-
alitet, rettigheder, normer og grænser mv. er vigtig for elever-
nes udvikling og dannelse. Drøftelserne forventes afsluttet
medio 2021. På finansloven for 2021 er der afsat en pulje på 5
mio. kr. årligt i 2021-2023 til styrkelse af seksualundervisning
i folkeskolen.
Analyse af fagligt gab mellem drenge og piger igennem
folkeskolen og i overgang til ungdomsuddannelser: Analy-
sen belyser, hvordan det faglige gab mellem drenge og piger
udvikler sig i løbet af folkeskolen, og hvilke faktorer der har
betydning for det faglige gab mellem kønnene. Desuden ana-
lyseres det faglige gab i overgangen til ungdomsuddannelser,
og det faglige gab i udviklingen af elevresultater fra grund-
skole til almen studentereksamen (STX). Analysen planlæg-
ges offentliggjort forår 2021.
Alliance til fremme af ligestilling på erhvervsuddannelser-
ne: Ligestillingsministeren vil danne en alliance bestående af
repræsentanter fra erhvervsuddannelserne og relevante inte-
ressenter, der skal komme med forslag til, hvordan uddannel-
sesinstitutionerne kan arbejde med ligestilling og fremme en
mere ligelig kønsfordeling i elevsammensætningen.
Fremme af kvinder i beslutningsprocesser: Regeringen vil i
folketingssamlingen 21/22 fremsætte lovforslag, der under-
støtter virksomheder og organisationers arbejde med at frem-
me en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelse og ledelse. Som
en del af et tværpolitisk samarbejde om at fremme diversitet
og kvinder i politik lanceres et inspirationsmateriale til par-
tiorganisationer. Derudover afrapporteres på det frivillige ko-
deks for diversitet i rekruttering ved en konference i juni
2021.
Kvinder i forskning: Som en del af aftalen om fordelingen
af forskningsreserven mv. i 2021 har regeringen indgået en
bred delaftale om at afsætte 110 mio. kr. til at styrke forskerta-
lentprogrammet Inge Lehmann under Danmarks Frie Forsk-
ningsfond, som har til formål at fremme en mere ligelig køns-
sammensætning i forskningsmiljøerne.
Kvindelige iværksættere: Den nye barselsudligningsord-
ning for selvstændige trådte i kraft den 1. januar 2021 og skal
styrke kvinders incitament til at blive selvstændige samt for-
bedre lønkompensation i forbindelse med barsels- og foræl-
dreorlov for både mænd og kvinder. Erhvervsstyrelsen har
etableret en iværksætterdatabase, der blandt andet kan give
detaljerede data opdelt på køn, hvilket på sigt kan bidrage til
et mere datadrevent policy-arbejde på iværksætterområdet.
Forhandlinger af det kommende løngennemsigtighedstil-
tag fra EU-Kommissionen: Det forventede direktivforslag om
øget løngennemsigtighed vil indgå i regeringens overvejelser
om, hvordan ligeløn mellem mænd og kvinder fremmes i
Danmark. Regeringen vil med inddragelse af Folketingets
partier indgå konstruktivt i de kommende forhandlinger.
Trepartsdrøftelser om seksuel chikane: Regeringen har in-
viteret arbejdsmarkedets parter til trepartsdrøftelser om bed-
re forebyggelse af og større konsekvens ved sager om seksuel
chikane på arbejdspladsen. Trepartsdrøftelserne skal blandt
andet bidrage til den planlagte evaluering af godtgørelsesni-
veauet i sager om seksuel chikane i 2021, se på mulige indsat-
ser til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og på behovet for
eventuelle yderligere lovgivningsmæssige tiltag. Treparts-
drøftelserne forventes afsluttet medio 2021.
Forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladser: Rege-
ringen følger op på initiativer til forebyggelse af seksuel chi-
kane på arbejdsmarkedet. Der etableres blandt andet en alli-
ance med organisationer, NGO’er og arbejdsmarkedets par-
ter, som skal sikre vedvarende fokus på bekæmpelse af sek-
suel chikane. Arbejdstilsynets indsats styrkes, hotlinen relan-
ceres, og regeringen vil gøre det muligt at whistleblowe om
seksuel chikane på alle arbejdspladser. Med finansloven for
2021 er der afsat 10 mio. kr. år i 2021 og 2022 til Arbejdstilsy-
nets indsats vedrørende seksuel chikane og psykisk arbejds-
miljø.
Forebyggelse af seksuel chikane på uddannelser: Regerin-
gen følger op på initiativer om seksuel chikane på tværs af
uddannelsesområdet. Initiativerne omfatter styrket undervis-
ning i psykisk arbejdsmiljø, opfordring til etablering af whist-
leblowerordninger, trivselsmålinger med spørgsmål om sek-
suel chikane, dialog med parterne på uddannelsesområdet
– Kvinder udgør i gennemsnit 34 pct. af ledere på topchefniveau i staten, 32 pct. i kommunerne og 27 pct. i regionerne.
– Andelen af værnepligtige kvinder er fra 2017 til 2020 steget fra 17,1 pct. til 22,2 pct. (eksl. Beredskabsstyrelsen).
– I 2019 udgjorde mænd 10,9 pct. af de beskæftigede i vuggestuer og 12,8 pct. i børnehaver.
– I 2019 var middellevealder for kvinder 83,2 år, hvor den for mænd var 79,3 år.
– I 2019 havde 40-49-årige mænd i gennemsnit 4,5 lægebesøg om året, mens tallet for kvinder var 7,8.
– I 2019 var næsten otte ud af ti dræbte i trafikken mænd. Fra 2017-2019 var 6 ud af 10 tilskadekomne eller dræbte elcyklister
kvinder.
5
samt øget fokus på arbejdsmiljø og ligebehandling på prak-
tiksteder.
Implementering af EU-orlovsdirektivet: Regeringen for-
venter at fremsætte lovforslag i 2021 om gennemførelsen af
EU-direktivet om blandt andet øremærket orlov til begge for-
ældre. Direktivet skal være gennemført senest den 2. august
2022. I 2021 relanceres kampagnen »Aktion Fars Orlov« i
samarbejde med organisationerne på arbejdsmarkedet. Fokus
er på, hvordan kulturen på arbejdspladser kan fremme fæd-
res brug af orlov.
Lige adgang til børne- og ungeydelse: De nye regler om li-
gedeling af børne- og ungeydelsen imellem forældremyndig-
hedsindehavere træder i kraft 1. januar 2022. Reglerne bety-
der, at børne- og ungeydelsen fremover som udgangspunkt
udbetales med halvdelen til hver af forældremyndighedsin-
dehaverne. Det nye tiltag sikrer mere moderne regler, der af-
spejler nutidens familiemønstre.
Social ulighed i sundhed og sygdom: Sundhedsstyrelsen
følger som led i sit fokus på ulighed i sundhed op på anbefa-
lingerne i Statens Institut for Folkesundheds rapport fra 2020,
som blandt andet viser, at mænd har kortere levetid, højere
risikofaktorer fx rygning og går mindre til læge. Med finans-
loven for 2021 afsættes 2 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Fo-
rum for Mænds Sundhed til projekter om målrettede tilbud
til mænd om sundhed og livsstil.
Inklusion og mangfoldighed på forsvarsområdet: For-
svarsministeriets Personalestyrelse udarbejder i 2021 en stra-
tegi for inklusion og mangfoldighed for hele Forsvarsmini-
steriets område og udvider videns- og forskningskapaciteten
for at belyse behov samt effekt af nye mangfoldighedstiltag. I
Hæren og Flyvevåbnet udvikles en familiepolitik, der skal
understøtte fastholdelse og rekruttering særligt af kvinder.
Søværnet viderefører tiltag for at øge andelen af kvinder i le-
delsen, og Flyvevåbnet gennemfører en undersøgelse af for-
delingen af personlige kvalifikationstillæg mellem kvinder
og mænd.
Forebyggelse og håndtering af kønskrænkende adfærd på
Forsvarets område: Forsvarsministeriet har siden efteråret
2019 arbejdet målrettet med indsatser mod kønskrænkende
adfærd, og indsatsen videreudvikles. Der udbydes blandt an-
det temadage og kurser til chefer, ledere og arbejdsmiljøorga-
nisationer om håndteringen af kønskrænkende adfærd. End-
videre forventes kønskrænkende adfærd at blive et indsats-
område i en kommende arbejdsmiljøstrategi 2021-2025. Vi-
den, præsentations- og undervisningsmaterialer mv. på om-
rådet er samlet og holdes opdateret på hjemmesiden respekt-
forhinanden.dk.
Politik mod mobning og chikane i politiet: Rigspolitiet har
igangsat drøftelser med faglige organisationer, politikredse
og arbejdsmiljøorganisationen om udarbejdelse af en politik
mod mobning og seksuel chikane. Politikken skal sætte ret-
ning for arbejdet med en kultur, der har fokus på ligestilling.
Arbejdet forankres i alle politikredse, herunder Grønland og
Færøerne.
Løft af KVINFO’s videnscenter: Med finansloven for 2021
øges KVINFO’s driftsbevillig med 4 mio. kr. årligt i 2021-2024
for at styrke KVINFO’s arbejde med at skabe systematisk og
forskningsbaseret viden om ligestilling, herunder sexisme og
seksuel chikane.
Kønsbalancen i dansk film: Det Danske Filminstitut arbej-
der målrettet for mangfoldighed og gennemfører i 2021 et ob-
ligatorisk udviklingsforløb for støttetildelere og indfører fra
2021 fælles retningslinjer for rekruttering på Filminstituttet. I
Brancheforum for Mangfoldighed iværksættes blandt andet
en mentor- og netværksordning for kvinder, facilitering af
møder mellem nyuddannede og etablerede kræfter i bran-
chen samt en indsats for dialog mellem nyuddannede og ga-
tekeepers i Filminstituttets støttesystem.
Fokus på kønsforskelle i trafikformer og -sikkerhed: Vejdi-
rektoratet vil i 2021 sætte fokus på forskelle i trafikformer og
præferencer hos mænd og kvinder. Vejdirektoratet planlæg-
ger at målrette trafiksikkerhedsinitiativer til relevante grup-
per, herunder kvinders brug af elcykler, da kvinder er en be-
tydelig målgruppe inden for denne transportform.
FRIHED OG LIGE RETTIGHEDER FOR ALLE
Alle har ret til at føle sig trygge. Ingen skal udsættes for eller
frygte krænkelser, vold og overgreb. Og den enkeltes frihed,
beslutninger og rettigheder skal ikke begrænses af negativ
social kontrol og forældede æresbegreber.
Fremme ligestilling blandt indvandrere og flygtninge
Det er grundlæggende for det danske samfund, at alle tager
aktivt del i og bidrager til fællesskabet. Mange indvandrere
bidrager, tager uddannelse og går på arbejde. Men der er sta-
dig etniske minoritetsmiljøer, hvor særligt alt for mange
kvinder ikke er i beskæftigelse og oplever at blive presset til
ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
Ligestilling skal gælde for alle i Danmark uanset bag-
grund, kultur og traditioner. Alle skal kunne leve det liv, som
de ønsker, og træffe egne valg – uanset køn. Men der eksiste-
rer fortsat parallelsamfund i Danmark, hvor ligestilling ikke
anerkendes, og hvor den enkeltes rettigheder og frihed be-
grænses. Hvor familien bestemmer, hvem man må være ven-
ner med, skal giftes med, eller om man må have en kæreste.
Og hvor kvinder ikke har ret til skilsmisse, og derfor bliver
fastholdt i ægteskaber mod deres vilje.
Der er behov for at få særligt flere indvandrerkvinder ud
på arbejdsmarkedet, så de møder danske normer og værdier,
tjener deres egne penge og får den frihed og uafhængighed,
det giver. Og der er behov for en aktiv indsats for at bekæm-
pe negativ social kontrol.
6
Fakta
Udlændinge- og Integrationsministeriet (2020) Baggrundstabeller fra Medborgerskabsundersøgelsen 2020, Udlændinge- og Integrationsministe-
riet egne beregninger baseret på registerdata fra Danmarks Statistik.
Bekæmpe kønsbaseret vold, overgreb og menneskehandel
Menneskehandel, vold, overgreb og krænkende adfærd er
uacceptabelt. Det har store konsekvenser både for den enkel-
te og for samfundet. Alle har ret til at føle sig trygge og til at
bestemme over egen krop og eget liv. Det er helt grundlæg-
gende.
Kvinder er oftere end mænd udsat for stalking og for både
fysisk og psykisk partnervold. Samtidig er volden mod kvin-
der ofte grovere. Men også mænd er udsat for vold fra en
partner, og her kan det være sværere at søge og få hjælp.
Langt flere kvinder end mænd er udsat for voldtægt og vold-
tægtsforsøg. Det er særligt unge kvinder, der er udsatte. Det
gælder også, når krænkelserne er digitale. Langt flere unge
kvinder har mindst én gang oplevet af få delt et nøgenbillede
uden deres tilladelse i sammenligning med jævnaldrene
mænd.
Både kvinder og mænd udsættes for menneskehandel. Det
er et brud på grundlæggende menneskerettigheder og en
grov krænkelse af den enkelte, når et menneske udnyttes og
handles af kriminelle bagmænd. Kvinder handles primært til
prostitution, og det foregår i stigende omfang i det skjulte og
online. Samtidig er flere mænd over de seneste år vurderet
handlet til tvangsarbejde i Danmark.
Der er behov for at fastholde indsatsen mod fysisk og psy-
kisk vold i nære relationer, at følge op på lovgivningen om en
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse og fremme digital
dannelse blandt børn og unge. Regeringen vil også tage stil-
ling til den fremtidige indsats mod menneskehandel, når den
nuværende handlingsplan udløber.
Fakta
Justitsministeriets Forskningskontor (2020) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2019, Danmarks Sta-
tistik, Statistikbanken: KRISE2, Statens Institut for Folkesundhed (2018) Vold og seksuelle krænkelser, VIVE (2018) Psykisk partnervold – En
kvantitativ kortlægning, Justitsministeriets Forskningskontor (2018) Omfanget og karakteren af stalking, SSP samrådets fagudvalg for digital
dannelse (2020) Analyse – Deling af nøgenbilleder, Socialstyrelsen (2021) CMM – Statistik – Nøgletal 2020.
INITIATIVER
Flere indvandrerkvinder i beskæftigelse: Med Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2019 blev der afsat 95
mio. kr. i 2019-2022 til, at 15 kommuner kan udvikle og gen-
nemføre indsatser, som skal give indvandrerkvinder bedre
mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet og deltage
aktivt i det danske samfund. Blandt andet udvikles kvinder-
nes faglige og personlige kompetencer, og de styrkes i at age-
re rollemodeller i forhold til at kunne opnå og fastholde selv-
forsørgelse. Viden om virksomme indsatser og metoder fra
projektet udbredes til alle kommuner.
Styrke etniske minoritetskvinder og –mænds deltagelse i
samfundet: Med finansloven for 2021 er driftsstøtte til By-
delsmødrene forhøjet med 2,8 mio. kr. årligt i 2021-2022, så de
samlet modtager 4,5 mio. kr. i 2021 og 2022. Initiativet bygger
bro mellem isolerede etniske minoritetskvinder og deres fa-
milier og samfundet. Derudover er der afsat 3 mio. kr. årligt i
2021 og 2022 til foreningen Baba, som har til formål at moti-
vere fædre med indvandrer- eller flygtningebaggrund til
handlekraft og aktiv deltagelse i deres børns liv og i samfun-
det.
– 15 pct. af ikke-vestlige efterkommere må ikke eller tror ikke, at de må, have en kæreste for deres familie. Det samme gælder
5 pct. af ikke-vestlige indvandrere og 2 pct. med dansk oprindelse.
– 81 pct. af indvandrere og 84 pct. af efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler, at deres familie i høj grad giver dem lov
til frit at vælge deres venner. Det samme gælder for 96 pct. med dansk oprindelse.
– 77 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at blive skilt. Det gæl-
der 87 pct. af ikke-vestlige efterkommere og 95 pct. med dansk oprindelse.
– 88 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde.
Det gælder 92 pct. af ikke-vestlige efterkommere og 96 pct. med dansk oprindelse.
– 51 pct. af 16-64-årige mænd og 43 pct. af kvinder med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet var i lønmodtagerbeskæfti-
gelse i 3. kvartal 2020. Blandt personer med dansk oprindelse var den tilsvarende andel henholdsvis 74 pct. og 73 pct.
– Ca. 11.400 kvinder bliver årligt udsat for voldtægt eller voldtægtsforsøg. Knap fire ud af ti gerningsmænd er en nuværende
eller tidligere partner.
– Omkring 54.000 personer var i 2019 udsat for andre former for seksuelle krænkelser end voldtægt. Knap 80 pct. var kvin-
der.
– I 2019 havde 2.164 kvinder ophold på et kvindekrisecenter, hvoraf halvdelen (1.073) var indvandrere eller efterkommere.
– Inden for en etårig periode har 1,6 pct. af kvinder og 0,8 pct. af mænd været udsat for fysisk partnervold, og 3,9 pct. af kvin-
der og 1,2 pct. af mænd har været udsat for psykisk partnervold.
– Inden for en etårig periode har 2,4 pct. af kvinder og 1,7 pct. af mænd været udsat for stalking.
– På ungdomsuddannelserne er andelen af unge, der inden for det seneste år har delt et intimt billede af andre uden deres
samtykke, faldet fra 6,1 pct. til 1,8 pct. fra 2017 til 2020. Det er 0,6 pct. af piger og 3,3 pct. af drenge, som har delt.
– I 2019 blev 77 personer vurderet handlet af danske myndigheder. 55 af dem var kvinder, 21 var mænd og én var transkøn-
net.
7
Styrket indsats mod negativ social kontrol: Med finanslo-
ven for 2021 er der afsat 10 mio. kr. årligt i perioden 2021-
2024 til at styrke indsatsen for at bekæmpe og forebygge soci-
al kontrol. Midlerne skal blandt andet gå til uddannelse og
opkvalificering af fagfolk, styrket exit for ofre herunder etab-
lering af udslusningsboliger, og udvidelse af sikkerhedskon-
sulentordningen. Udlændinge- og integrationsministeren har
endvidere fremsat lovforslag om en styrket indsats mod ne-
gativ social kontrol, som blandt andet forbyder religiøse viel-
ser af mindreårige og skærper straffen for at fastholde perso-
ner i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang.
En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse i straffeloven:
Folketinget har vedtaget regeringens lovforslag om at indføre
en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse. Med lovforslaget
ændres straffelovens § 216, stk. 1, pr. 1. januar 2021, så samle-
je med en person, som ikke samtykker heri, er voldtægt. På fi-
nansloven er der afsat 20 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til at
styrke bistandsadvokatordningen, så ofre for seksuelle over-
greb får ret til vejledning fra en bistandsadvokat, før overgre-
bet anmeldes til politiet, og en eventuel styrket rådgivning ef-
ter anmeldelsen.
Kampagne og undervisning om voldtægt og samtykke: Li-
gestillingsministeren har igangsat en oplysningskampagne,
som har til formål at oplyse om den nye samtykkebestemmel-
se og grænserne mellem lovlig og ulovlig seksuel adfærd og
samtykke. Børne- og Undervisningsministeriet vil blandt an-
det tilføje samtykke til undervisningsvejledningen for sund-
heds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) på
grundskoleområdet og i vejledningen til biologi C på de
gymnasiale uddannelser, så de nye vejledninger kan tages i
brug i skoleåret 2021/22.
Forlængelse af Lev Uden Vold, hotline for voldtægtsofre
og fokus på kærestevold: Med Aftale om udmøntning af re-
serven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejds-
markedsområdet for 2021-2024 forlænges Lev Uden Vold, der
er videnscenter for bekæmpelse af vold i nære relationer og
driver blandt andet hotline, juridisk rådgivning og efter-
værnsaktiviteter. Hotlinen udvides endvidere til at omfatte
voldtægtsofre. Med den årlige kreative konkurrence om kæ-
restevold, som afholdes af ligestillingsministeren, Det Krimi-
nalpræventive Råd og Bryd Tavsheden, vil unge arbejde kre-
ativt med temaet digitale krænkelser.
Styrket indsats mod stalking: Justitsministeriet undersøger
mulige nye initiativer, som kan styrke forebyggelse og be-
kæmpelse af stalking, herunder at indføre en selvstændig kri-
minalisering af stalking i straffeloven.
Etablering af pladser på kvindekrisecentre: I 2021 åbner 96
nyetablerede pladser på kvindekrisecentre landet over. Plad-
serne skal sikre, at kvinderne i målgruppen hurtigt får den
hjælp, de har brug for. Pladserne udbydes af eksisterende
kvindekrisecentre og aktører, der ønsker at etablere et kvin-
dekrisecenter efter servicelovens § 109.
Forsøg med psykologhjælp til mænd udsat for vold i nære
relationer: Lev Uden Vold vil i 2021 starte en undersøgelse af
mænd udsat for vold i nære relationer, som tager ophold på
mandecentre og boformer efter servicelovens § 110. På bag-
grund af undersøgelsen vil Lev Uden Vold i 2022-2023 afprø-
ve en forsøgsordning med psykologhjælp til målgruppen og
til børn, som ledsager faderen under opholdet. Der afsættes i
alt 8 mio. kr. til initiativet fra 2021 til 2023.
Mere viden om kønsbaseret vold: Som led i en løbende
monitorering af vold i nære relationer i Danmark gennemfø-
rer Statens Institut for Folkesundhed en undersøgelse af fy-
sisk og psykisk partnervold og voldtægt samt behovene
blandt de voldsudsatte, som ikke søger hjælp. Socialstyrelsen
offentliggør »Undersøgelse om vold i nære relationer«, der
giver viden om kvinder, mænd og børn, der er udsat for vold
i nære relationer, og som modtager hjælp og støtte. Danmark
indgår endvidere i en tværeuropæisk undersøgelse om om-
fanget af kønsbaseret fysisk partnervold, seksuel chikane,
seksuel vold, psykisk vold og stalking. Undersøgelsen foreta-
ges af Eurostat i samarbejde med nationale statistikmyndig-
heder.
Børn og unges digitale liv og dannelse: Regeringen ønsker,
at børn og unge får den nødvendige digitale dannelse, der
skal til for, at de kan færdes trygt og sikkert på internettet.
Børn og unge skal have den fornødne støtte til at undgå ska-
deligt indhold på internettet, og med finansloven for 2021 er
der blandt andet afsat 4 mio. kr. årligt i 2021 og 2022 til Red
Barnets rådgivningstjeneste SletDet samt 3,6 mio. kr. til et
rådgivningssamarbejde mellem Red Barnet og Dansk Kvin-
desamfund til at understøtte dette. Derudover forventer rege-
ringen at fremlægge et udspil om sociale medier, der blandt
andet fokuserer på regulering af sociale medier samt forslag
til initiativer, der i højere grad skal beskytte børn og unge
mod skadeligt indhold online.
Nordisk konference om manosfæren: Der afholdes en
tværfaglig nordisk konference for fagfolk om de online fora,
manosfæren, hvor unge mænd samles om modstand mod li-
gestilling og kvinders lige rettigheder, og hvor der opildnes
til had og vold mod kvinder.
Exitpakke til mennesker i prostitution: Der er i 2020-2023
afsat 30,6 mio. kr. til, at fire kommuner samarbejder med rele-
vante NGO’er om indsatser til borgere, der ønsker rådgiv-
ning om alternativer til et liv i prostitution eller støtte til at
forlade prostitution. Derudover er der afsat midler til en vi-
densafdækning om prostitution i Danmark, der forventes of-
fentliggjort medio 2021. Endelig er der med Aftale om ud-
møntning af reserven til foranstaltninger på social-, sund-
heds- og arbejdsmarkedsområdet for 2021-2024 afsat 14,5
mio. kr. til en ansøgningspulje til støtte til frivillige organisa-
tioners arbejde med forebyggelse af prostitutionslignende re-
lationer blandt unge såsom sugardating.
Analyse og fremtidig indsats mod menneskehandel: I 2021
afsluttes en tværministeriel analyse af den socialfaglige ind-
sats til ofre for menneskehandel i Danmark. Regeringen tager
på den baggrund stilling til den fremtidige indsats mod men-
neskehandel efter 2021. Konkret vil Center mod Menneske-
handel i 2021 blandt andet have fokus på at udvikle en proce-
dure for fælles myndighedsaktioner mod tvangsarbejde.
TRYGHED, TRIVSEL OG LIGE MULIGHEDER FOR
LGBTI-PERSONER
Danmark klarer sig sammenlignet med andre lande godt, når
det kommer til rettigheder, tryghed og trivsel for lesbiske,
bøsser, biseksuelle, transkønnede og interkønnede (LGBTI-
personer). Men der er stadig rum til forbedring. Der skal
være plads til alle i det danske samfund. Og alle mennesker
skal mødes ligeværdigt og med respekt.
Styrke rettigheder
Alle mennesker har ret til beskyttelse mod diskrimination og
ret til respekt for privatliv og familieliv. Selvom Danmark er
blandt de europæiske lande, som rangerer højest, når det
kommer til LGBTI-personers retsstilling, så er vi ikke i mål.
8
Næsten hver tredje danske LGBTI1-person har det seneste
år oplevet at blive diskrimineret eller chikaneret. Og alt for
mange udsættes hvert år for vold, som efter offerets opfattel-
se er motiveret af, at de er homoseksuelle eller transkønnede.
Transkønnede er en særlig udsat gruppe, og et flertal af trans-
personer har oplevet diskrimination på grund af deres kønsi-
dentitet.
Det skal være tydeligt for alle, at det er forbudt at forskels-
behandle homo- og biseksuelle, trans- og interkønnede – uan-
set om det er på arbejdspladsen eller i samfundet i øvrigt. Re-
geringen vil styrke lovgivningen, så det er helt klart, at der i
Danmark skal være plads til forskellighed.
1 Når der henvises til undersøgelser, skrives enten LGBTI-personer
eller LGBT-personer afhængigt af, om den pågældende undersø-
gelse omfatter interkøn.
Fakta
Justitsministeriets Forskningskontor (2020) Udsathed for vold og andre former for kriminalitet – Offerundersøgelserne 2005-2019, Als Research
(2020) Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identiet i Danmark, Frisch, Moseholm, Andersson, Andersen og Graugaard (2019)
Sex i Danmark. Nøgletal fra Projekt SEXUS 2017-2018, FRA (2020) Second Lesbian women, Gay men, Bisexual women & men, Trans people and
Intersex people survey.
Øge trivsel og lige muligheder
Alle har ret til at udfolde sig og tage del i samfundet. Frygt
for homo- og transfobi kan være en barriere for, at homo- og
biseksuelle, trans- og interkønnede kan leve et frit og trygt
liv.
Halvdelen af LGBT-personer undgår at holde deres part-
ner i hånden på en gåtur, og hver fjerde undgår at fortælle
kolleger om deres partners køn. Hver fjerde LGBT-person har
klædt sig anderledes offentligt, end de havde lyst til, og hver
anden homo-og biseksuelle har oplevet det som ubehageligt
at opholde sig i et omklædningsrum i forbindelse med idræt
på grund af deres seksuelle orientering. For transpersoner er
det 8 ud af 10.
Ensomhed er langt mere udbredt blandt LGBT-personer
end i befolkningen generelt, og op mod hver anden føler sig
ekskluderet fra det sociale fællesskab, når de dyrker sport.
Alle skal kunne gå på arbejde, i skole, på gaden eller til idræt
uden at være bange eller nødt til at skjule, hvem de er.
Der er behov for at fortsætte arbejdet med at skabe for-
domsfrie, åbne og inkluderende miljøer både på arbejdsplad-
ser, uddannelsesinstitutioner og i idrætsforeninger, så alle
mødes som ligeværdige og behandles med respekt.
Fakta
Als Research (2020) Udfordringer og stigma i forhold til at have en LGBTI-identiet i Danmark, Analyse og tal (2020) Udfordringer & barrierer
blandt LGBTI+ personer i idrætsforeninger.
INITIATIVER
Styrket lovgivning mod forskelsbehandling og hadforbrydel-
ser: Ligestillingsministeren fremsætter i 2021 et lovforslag,
som skal styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod hadfor-
brydelser og hadefulde ytringer samt forskelsbehandling
både inden for og uden for arbejdsmarkedet, herunder udvi-
de klageadgangen til Ligebehandlingsnævnet og dermed
mulighed for godtgørelse.
Initiativer til styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser:
Justitsministeriet iværksætter initiativer, der skal sikre bedre
oplysning om hadforbrydelser, efteruddannelse til politiet og
bedre håndtering af ofre for hadforbrydelser i forbindelse
med anmeldelsessituationen. Derudover skal det sikres, at
anklagere, der beskæftiger sig med hadforbrydelser, får mere
viden om emnet. Initiativerne er udarbejdet på baggrund af
drøftelser med en række relevante organisationer.
Lovforslag om ændring af juridisk køn og LGBTI-perso-
ners forældreskab: Regeringen forventer at fremsætte lovfor-
slag om transkønnede børn og unges mulighed for at ændre
juridisk køn samt at afskaffe refleksionsperioden ved æn-
dring af juridisk køn for personer over 18 år. Derudover for-
– 1.500-2.500 personer udsættes årligt for vold, der efter ofrenes opfattelse er motiveret af homo- eller transfobi.
– 27 pct. af adspurgte LGBT-personer har inden for det seneste år undgået bestemte steder på grund af deres LGBT-identi-
tet, blandt andet på grund af frygt for tilråb, chikane og fysisk vold.
– 57 pct. af homoseksuelle mænd og 37 pct. af homoseksuelle kvinder har oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund
af deres seksuelle orientering.
– 60 pct. af transkvinder og 63 pct. af transmænd har oplevet at blive mobbet eller chikaneret på grund af deres kønsidenti-
tet.
– 31 pct. af danske LGBTI-personer har inden for det sidste år oplevet diskrimination på grund af deres LGBTI-identitet.
– 20 pct. af danske LGBTI-personer har inden for de sidste fem år været udsat for fysisk eller seksuel vold.
– 24 pct. af LGBT-personer er ikke åbne om deres seksualitet over for deres leder/chef, mens det over for kolleger gælder
for 27 pct.
– 49 pct. LGBT-personer har inden for det seneste år undladt at holde deres partner i hånden offentligt, og 53 pct. har und-
ladt at kramme, kærtegne eller kysse deres partner offentligt.
– Ensomhed er 5-6 gange mere udbredt blandt LGBT-personer (28 pct.) end blandt befolkningen generelt.
– Halvdelen af adspurgte homo- og biseksuelle har oplevet det som ubehageligt at opholde sig i et omklædningsrum i for-
bindelse med idræt på grund af deres seksuelle orientering. For transpersoner er det 83 pct.
– 47 pct. af adspurgte LBGTI+-personer føler sig i nogen grad, i mindre grad eller slet ikke inkluderet i det sociale fælles-
skab, når de dyrker sport.
9
ventes fremsat lovforslag om forbedringer af LGBTI-perso-
ners rettigheder på det familieretlige område, herunder at
transkønnede personer kan blive forældre i overensstemmel-
se med deres juridiske køn, og at det bliver lettere at ændre
fornavn, så det stemmer overens med ens kønsidentitet. Sidst
ændres pasbekendtgørelsen, så anvendelse af kønsbetegnel-
sen X i passet også omfatter interkønnede og personer, der
ikke fast identificerer sig som værende mand eller kvinde,
samt personer under 18 år.
Styrket indsats for dobbeltminoriteter: Med finansloven
for 2021 afsættes 5 mio. kr. årligt i 2021-2024 til oprettelse af et
nyt krisecenter til LGBTI-personer med en etnisk minoritets-
baggrund med en specialiseret rådgivnings- og vejlednings-
indsats baseret på viden om særlige problemstillinger for
målgruppen.
Løft af LGBT+ Danmark: Med finansloven for 2021 afsæt-
tes 2,5 mio. kr. til LGBT+ Danmark, så deres tilbud kan nå en
større gruppe, herunder særligt unge, og bidrage til bedre
trivsel for LGBTI+-personer i Danmark.
Kampagne om åbenhed og inklusion af LGBTI-personer
på arbejdsmarkedet: I samarbejde mellem ligestillingsmini-
steren, arbejdsmarkedsorganisationer, virksomheder og LG-
BTI-organisationer gennemføres i 2021 en kampagne, der
skal nedbryde tabuer og øge åbenhed og inklusion på ar-
bejdsmarkedet. Kampagnen bliver rettet mod ledere, HR-af-
delinger og medarbejderrepræsentanter og vil have fokus på
at udbrede fakta, succesfulde praksisser og konkrete værktø-
jer.
Undersøgelse af omvendelsesterapi: Der gennemføres i
2021 en undersøgelse af omvendelsesterapi i Danmark. Un-
dersøgelsen skal blandt andet belyse, hvad der forstås ved
omvendelsesterapi, hvordan det eventuelt gennemføres samt
om muligt give en pejling af omfang.
Mere viden om LGBTI-personers levevilkår og trivsel:
VIVE igangsætter i 2021 dels en undersøgelse af LGBT-perso-
ners trivsel, sundhed og levevilkår, som forventes offentlig-
gjort primo 2022, dels en undersøgelse om levevilkår, behov
og udfordringer blandt interkønnede. I nordisk regi gennem-
føres en undersøgelse af de mest lovende indsatser i de nor-
diske lande til forbedring af unge LGBTI-personers trivsel.
Endelig igangsættes et arbejde med at afdække om LGBT-
personer, der udsættes for partnervold, har særlige behov for
hjælp og støtte.
Forbedring af LGBTI-personers forhold i idrætsforeninger:
Kulturministeriet igangsætter i 2021 en række initiativer, som
skal forbedre LGBTI-personers trivsel, tryghed og lige mulig-
heder i de danske idrætsforeninger og samtidig bekæmpe ho-
mo- og transfobi. Initiativerne bygger på konklusionerne fra
en arbejdsgruppe på området og en rapport fra 2020 om ho-
mo- og transfobi i idrætsforeninger.
Inspirations- og vejledningsmateriale om LGBTI-elever til
grundskoler og ungdomsuddannelser: Børne- og Undervis-
ningsministeriet udarbejder inspirations- og vejledningsma-
teriale til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner om,
hvilke udfordringer fx unge homoseksuelle, transkønnede el-
ler børn og unge af homoseksuelle forældre kan møde. Mate-
rialet sætter også fokus på, hvordan ledelse, lærere og pæda-
gogisk personale kan understøtte LGBTI-elevers trivsel og
fremme åbenhed og forståelse blandt klassekammerater. Ma-
terialet forventes offentliggjort i første halvår 2021.
Evaluering af reglerne om dobbeltdonation: I 2021 evalue-
res reglerne om dobbeltdonation. Den 1. januar 2018 blev det
muligt for par og enlige kvinder at modtage behandling med
assisteret reproduktion med både donoræg og -sæd, hvis der
foreligger en sundhedsfaglig begrundelse herfor. Ordningen
evalueres med henblik på at belyse, om ordningen i tilstræk-
keligt omfang giver enlige kvinder og par god mulighed for
behandling.
Etablering af videnscenter på transområdet: Sundhedssty-
relsen vil i samarbejde med videnscenterets bestyrelse i 2021
udmønte midler og igangsætte forskning i sundhedsfaglig
hjælp vedrørende kønsidentitet samt et projekt om vidensaf-
dækning på området.
Rådgivning for transkønnede børn og voksne: I 2021 ud-
mønter Sundhedsstyrelsen midler til to projekter, som skal
sætte fokus på rådgivning til transpersoner. Det ene projekt
varetages af Forening for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB)
og har til formål at udvikle materiale, der informerer og råd-
giver forældre, pårørende, pædagogisk personale og andre
omsorgspersoner, så de bliver i stand til at støtte, forstå og
vejlede børn og unge i forhold til kønsidentitet. Det andet
projekt varetages af Huset for Krop, Køn og Seksualitet og er
et rådgivningstilbud, der yder psykosocial støtte til transper-
soner.
Styrket sundhedsindsats i almen praksis målrettet LGBTI-
personer: Sundhedsstyrelsen igangsætter i 2021 en informati-
onsindsats rettet mod henholdsvis praktiserende læger og
praksispersonale samt LGBTI-personer. Konkret laves en in-
formationsindsats målrettet personer med LGBTI-baggrund i
samarbejde med LGBT+ Danmark og en informationsindsats
rettet mod almen praksis samt en workshop på kommende
Lægedage.
Informationsmateriale til pleje- og aktivitetspersonale på
ældreområdet vedrørende ældre LGBTI-personer: Sundheds-
styrelsen færdiggør i 2021 arbejdet med informationsmateria-
le til personale i ældreplejen om ældre LGBTI-personer. Ma-
terialet skal oplyse om og fremme synliggørelse af ældre LG-
BTI-personer samt give let tilgængelig information til perso-
nale om eventuelt særlige behov og mulige udfordringer,
som ældre LGBTI-personer kan opleve i mødet med ældre-
plejen.
LIGESTILLING OG RETTIGHEDER GLOBALT
Internationalt arbejder Danmark for at fremme kvinder og pi-
gers rettigheder, ligestilling mellem kønnene og sikre LGBTI-
personers rettigheder – både gennem et stærkt fokus i udvik-
lingsbistanden og som en aktiv fortaler i de internationale
samarbejdsfora.
Fremme af kvinder og pigers rettigheder og muligheder
globalt
I disse år er ligestillingsdagsordenen truet af stilstand eller
sågar tilbageskridt, og i alt for mange lande holdes kvinder
og piger tilbage fra at kunne deltage i samfundet på lige fod
med mænd og drenge. Kvinder og børn er også særligt udsat-
te i humanitære kriser og konfliktsituationer, som kan for-
stærke uligheder mellem kønnene.
Kvinder og pigers risiko for fx vold og skadelige praksis-
ser, som omskæring og børneægteskab, samt mødredødelig-
hed stiger under konflikter og kriser. COVID-19 har haft så
alvorlige sundhedsmæssige og socioøkonomiske konsekven-
ser for kvinder og piger i udviklingslandene, særligt i relation
til seksuel og kønsbaseret vold, at FN’s Generalsekretær kal-
der det en skyggepandemi.
Arbejdet for ligestilling og kvinder og pigers rettigheder er
forankret centralt i det internationale samarbejde, og det er
10
både et gennemgående tema og et individuelt delmål i FN’s
verdensmål. Den danske udviklingsbistand bruges som en
løftestang til at fremme ligestilling og kvinder og pigers ret-
tigheder globalt.
Der skal fortsat være et stærkt fokus på at fremme kvinder
og pigers rettigheder gennem den danske udviklingsbistand
og på at sikre, at Danmarks humanitære partnere har fokus
på piger og kvinders beskyttelse, ligestilling og rettigheder.
Stærkt dansk engagement i det internationale
ligestillingsarbejde
Indsatsen for at fremme ligestilling for kvinder og mænd
samt LGBTI-personer står højt på dagsorden i fora som EU,
Europarådet og Nordisk Ministerråd. Der er bred konsensus
om at styrke kvinder og mænds aktive deltagelse i alle sfærer,
og der samarbejdes om at udveksle metoder og løsninger,
som kan skabe reel ligestilling for alle uanset køn, seksuel ori-
entering og kønsidentitet.
Enkelte lande er dog i stigende omfang kritiske over for li-
gestillingsindsatsen ikke alene globalt men også i Europa.
Der stilles spørgsmålstegn ved, hvad ligestilling omfatter, og
hvilke mål der skal stiles efter. Det gør det sværere at for-
handle og igangsætte fælles initiativer, der fremmer ligestil-
ling for kvinder og mænd samt LGBTI-personer. Når andre
lande tøver med at fremme eller endda modarbejder ligestil-
ling, skal Danmark stå fast.
Der er behov for at fastholde og forsvare de grundlæggen-
de værdier og resultater, der er opnået, og at arbejde på at
sikre fremdrift for ligestilling for kvinder og mænd samt LG-
BTI-personer i alle relevante fora.
Fakta
UN Women (2020) Progress of the World’s Women 2019-2020.
INITIATIVER
Danmark til eksamination i FN’s Kvindekonvention
(CEDAW): Danmark bliver i 2021 ’eksamineret’ i status for ef-
terlevelse af FN’s konvention om afskaffelse af diskriminati-
on mod kvinder, CEDAW. Det sker på baggrund af Dan-
marks 9. rapport til FN’s Kvindekomité.
FN’s Kvindekommissions samling: Årets samling i FN’s
Kvindekommission i New York har kvinders deltagelse i be-
slutningsprocesser samt eliminering af vold mod kvinder
som hovedtema. Danmark vil deltage fysisk eller virtuelt i
side events, bilaterale møder, forhandlinger mv. og vise gode
eksempler på, hvordan Danmark har arbejdet med kvinder i
beslutningsprocesser og bekæmpelse af vold mod kvinder.
Generation Equality Forum i Paris: I sommeren 2021 for-
ventes det globale topmøde Generation Equality Forum i Pa-
ris afholdt under ledelse af UN Women, hvor Beijing-hand-
lingsplanen fra 1985 vil blive markeret. Danmark har bidra-
get med 10 mio. kr. til fejringen blandt andet for at sikre, at
unge og civilsamfund kan være stærkt repræsenteret.
Ligestillingsmainstreaming i det nordiske samarbejde: Fra
2021 har de nordiske samarbejdsministre afsat yderligere 4,4
mio. kr. til at styrke indsatsen for at inddrage ligestillingsper-
spektiver i alle sektorer og aktiviteter i det nordiske samarbej-
de.
Dansk lederskab af SRSR-koalition: Det danske og interna-
tionale engagement i Beijing-handlingsplanens tema om sek-
suelle og reproduktive rettigheder (SRSR) intensiveres. Dan-
mark leder SRSR-handlingssporet sammen med en række
lande, UNFPA og progressive civilsamfundsorganisationer,
og lægger sig dermed i spidsen for at sikre fremskridt på
SRSR-dagsordenen over de næste 5 år. Danske prioriteter er
seksualundervisning, adgang til prævention og til sikker
abort samt involvering af unge samt mænd og drenge.
Dansk SRSR-slagplan: Danmark sigter med sin SRSR-slag-
plan efter at samle en bredere koalition af progressive lande
og organisationer i kampen mod det stigende pres på kvinder
og pigers ret til selv at bestemme over eget liv, krop og frem-
tid. Slagplanen beskriver en intensiveret indsats for at sikre,
at verden ikke går tilbage på et område, der er afgørende for
at nå FN’s Verdensmål.
Ny dansk handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed: I
2021 starter implementeringen af Danmarks fjerde nationale
handlingsplan for FN’s Sikkerhedsrådsresolution om kvin-
der, fred og sikkerhed (2020-2024). Formålet med den nye
handlingsplan er at styrke kvinders fulde, lige og menings-
fulde deltagelse i fredsarbejde og konfliktforebyggelse, og at
kvinder og mænds ligestilling, rettigheder, interesser, sårbar-
heder og behov tænkes ind i alle faser af arbejdet for bære-
dygtig fred.
Call to Action on protection from Gender Based Violence
(GBV in emergencies): Danmark overtager i 2021 det to-årige
formandskab for »Call to Action on GBV in emergencies«.
Det globale initiativ blev stiftet i 2013 og samler i alt 87 part-
nere – stater, donorer, FN-organisationer og NGOer. Målet er
at drive den politiske dagsordenen for, at indsatser til be-
kæmpelse af kønsbaseret vold integreres i alle stadier af hu-
manitære indsatser. Det gælder både forebyggelse gennem
fokus på ulighed mellem køn, adgang til SRSR og uddannel-
se samt bistand til ofre i form af adgang til serviceydelser,
herunder sundhed og juridisk bistand. Samtidig skal kvinder
og piger i langt højere grad inddrages i tilrettelæggelsen af de
humanitære indsatser.
Styrket nordisk LGBTI-samarbejde: Med den fællesnordi-
ske LGBTI-strategi vedtaget af Nordisk Ministerråd for Lige-
– Gennem de seneste 25 år er andelen af 20-24-årige kvinder, som blev gift, før de fyldte 18 år, faldet fra 25 pct. til 21 pct.,
mens andelen af kvinder, som blev gift, før de fyldte 15 år, er faldet fra 7 pct. til 5 pct.
– 28 pct. af 20-24-årige kvinder i Sub-Sahara har født et barn, før de fylder 18 år. Blandt de fattigste kvinder er det 41 pct.
– På verdensplan har 18 pct. af 15-49-årige kvinder, som har været i et parforhold, været udsat for fysisk eller seksuel vold
fra en partner inden for det seneste år.
– Det estimeres, at usikre aborter er skyld i 8-11 pct. af alle mødredødsfald på verdensplan.
– Kvinder udfører tre gange så meget ubetalt omsorgsarbejde og husligt arbejde som mænd.
– 68 lande har lovgivning, som kriminaliserer seksuelt samvær mellem personer af samme køn, og 11 af disse lande har
dødstraf.
11
stilling (MR-JÄM) i 2020 systematiseres det nordiske samar-
bejde på LGBTI-området, og der afsættes blandt andet fra
2021 1 mio. kr. årligt til styrket samarbejde mellem civilsam-
fundsorganisationer og andre relevante aktører.
EU-Kommissionens LGBTI+-strategi: I 2020 vedtog EU-
Kommissionen for første gang en LGBTI+-strategi. Danmark
vil støtte op og presse på for, at strategien omsættes til reelle
fremskridt i arbejdet for europæiske LGBTI-personers rettig-
heder.
Status for initiativer fra Perspektiv- og handlingsplan 2020
Hermed slutter redegørelsen.
Indsatsområde Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Lige muligheder i uddannelse, arbejde og familien 4 9 1
Frihed og lige rettigheder for alle 8 8 0
Tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer 4 8 0
Ligestilling og rettigheder globalt 9 2 2
I alt 25 27 3