Høringsnotat og høringssvar fra miljøministeren

Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
Den 31. januar 2021
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed de samlede ikke-ministerielle høringssvar og
høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til
havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug).
Med lovforslaget ændres hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, således, at der alene kan
indføres en kvælstofpuljeordning til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om godkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug i 2021, mens havbrug udgår af
bestemmelsen. Lovforslaget vil desuden omfatte en reduceret mængde kvælstof til de miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Dette beror på en vurdering af, hvor meget af det resterende kvælstof fra
ordningen, som realistisk forventes udmøntet. Vurderingen er foretaget i samarbejde med en række
kerneinteressenter inden for drift af akvakultur. Det er fortsat et krav, at der ikke meddeles tilladelse
til kvælstof, hvis der ikke er taget højde for udledningen i vandplanlægningen.
Lovforslaget har været i offentlig høring i perioden mandag den 9. november 2020 til mandag den 7.
december 2020.
Følgende har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslag: Aquacircle (AQC), Business Lolland-
Falster (BLF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), Dansk
Akvakultur (DA), Dansk Miljøteknologi (DM), Norddjurs Kommune (Norddjurs) og Skagen Salmon P/S
(SS)
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget. I forhold til den udgave, som blev
sendt i høring den 9. november 2020, er foretaget visse lovtekniske ændringer og præciseringer af
udkastet til lovforslaget.
Lea Wermelin / Kristian Baden Dambo-Korch
./.
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 - Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk
J.nr. 2020- 8956
Den 26. januar 2021
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring
af lov om miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til
havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og
ressourceeffektive dambrug)
Udkast til lovforslag blev sendt i høring den 9. november 2020 til en bred kreds af myndigheder og
organisationer, jf. høringslisten. Høringsfristen udløb den 7. december 2020.
Med lovforslaget ændres hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, således at der alene kan
indføres en kvælstofpuljeordning til brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om godkendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug i 2021, mens havbrug udgår af
bestemmelsen.
Overordnet foreslås følgende med lovforslaget:
 Havbrug udgår af bestemmelsen.
 De to puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug samles til én samlet pulje.
 Der vedlægges en oversigt over, hvor og hvor meget kvælstof der kan gives tilladelse til i de
enkelte kystvande.
 Den samlede resterende mængde kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug nedjusteres til
80 tons.
 Tilladelser til kvælstof meddelt efter den tidligere N-indfasningsbekendtgørelse bevarer deres
gyldighed indtil der er meddelt miljøgodkendelse eller som minimum i 3 år.
Miljøministeriet har modtaget i alt 9 høringssvar, hvoraf 1 organisation oplyser, at de ikke har
bemærkninger.
Følgende har haft bemærkninger til udkastet:
 Aquacircle (AQC)
 Business Lolland-Falster (BLF)1
 Danmarks Naturfredningsforening (DN)
 Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)
 Dansk Akvakultur (DA)
 Dansk Miljøteknologi (DM)
 Norddjurs Kommune (Norddjurs)
 Skagen Salmon P/S (SS)
Advokatrådet har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet.
1
BLF angiver i deres høringssvar, at de er Guldborgsund og Lolland Kommuners erhvervsfremmeorganisation
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 - Bilag 1
Offentligt
2
Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget eller i bemærkningerne til
lovforslaget. Der er dog foretaget visse lovtekniske tilpasninger og præciseringer af lovforslagets
bemærkninger.
Høringssvarene har især berørt følgende emner:
1. Udtagning af havbrug
2. Udvikling og vækst i landbaseret akvakultur
3. Ny kvælstofpulje til landbaseret akvakultur
4. Fordele ved landbaseret akvakultur
5. Nuværende havbrugsproduktions påvirkning af vandmiljøet
6. Etablering nye landbaserede anlæg
7. Den valgte model for indregning af kvælstof
8. Alternativ model for tildeling af kvælstof
9. Det tidsmæssige perspektiv
10. Anden udledning end kvælstof
11. Samling af de to kvælstofpuljer til dambrug
12. Oversigt om tilgængelig kvælstof i kystvandene
13. Loft over den maksimale ansøgte mængde kvælstof
14. Nedjustering af pulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug
15. Prioritering af anlæg
16. Udnyttelse af tildelt kvælstof
17. Økonomiske konsekvenser for dambrugserhvervet
18. Økonomiske konsekvenser for havbrugserhvervet
19. Kommende akvakulturstrategi
3
20. Ansøgningsskemaer
I det følgende gennemgås høringssvarene og Miljøministeriets bemærkninger til disse. Høringssvarene
er gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede oplysninger om svarenes indhold, henvises der til de
fremsendte høringssvar.
1. Udtagning af havbrug
DA er ikke enige i, at havbrug udtages af ordningen, da teknologiudviklingen på havbrug, som kan
reducere miljøpåvirkning er i gang, f.eks. ift. optimeret foder og kompenserende marine virkemidler.
Derudover vil der kunne placeres nye havbrug uden for vandplansområderne, men i respekt for
HELCOM-målene, modsat landbaserede anlæg, hvor udledningen sker kystnært. DA er enige i, at
havbrug ikke må have negative konsekvenser for miljø og natur, men anfører, at der ikke er belæg for,
at nye havbrug har dette, da der skal laves en VVM- og habitatvurdering.
DA mener ikke, at der er faglig belæg for lovforslagets påstand om, at miljø- og ressourceeffektive
dambrug kan producere væsentlig flere fisk for en mindre miljøpåvirkning end havbrug. DA anfører,
at udtagningen af havbrug vil have negative konsekvenser for miljø- og ressourceeffektive dambrug, da
disse anlæg leverer fiske til havbrugene.
DA fremhæver, at lovforslagets påstand om, at ”fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og
ferskvandsanlæg på land” er i strid med et ekspertudvalg under EU-Kommissionen, som peger på, at
det største potentiale for vækst er i marint akvakultur. Derudover anfører DA, at flere rapporter og
eksperter peger på en stort potentiale for fødevareproduktion på havet.
DA pointerer, at der ikke er tale om en merpulje til havbrug, da der er tale om, at eksisterende havbrug
kan tildeles kvælstof, hvor det var ”glemt” i vandområdeplanerne, f.eks. fordi havbrug har benyttet et
mere miljøeffektivt foder end forudsat. DA indikerer, at lovforslaget kan have en negativ påvirkning,
da der ikke vil være incitament til fortsat at benytte det mere miljøeffektive foder.
DA ønsker, at puljen til havbrug bibeholdes, og at det fremgår af lovforslaget, at regeringen vil
formulere et incitament for havbrug, som sikrer øget ressourceeffektivitet og kompenserende
virkemidler på land, som kan betyde en øget produktion under samme N-ramme.
DM hilser det velkommen, at tildeling af kvælstof til akvakultur reserveres til miljø- og
ressourceeffektive dambrug.
DN er grundlæggende tilfreds med, at havbrug udtages af N-puljen, da det ikke er en tidssvarende
teknologi, der bør satses på, og at tildelingen af kvælstofpuljer til akvakulturerhvervet alene sker til
miljø- og ressourceeffektive anlæg.
DSF finder det fornuftigt af hensyn til vandmiljøet, at traditionelle havbrug ikke længere er omfattet af
N-indfasningsordningen, og tildeling af kvælstof i 2021 det skal kun være muligt for miljø- og
ressourceeffektive dambrug.
SS finder det positivt, at havbrug er fjernet.
Miljøministeriets bemærkninger:
4
Miljøministeriet er positive over at kunne konstatere, at ministeriets forslag om at fjerne
havbrugspuljen støttes af flere interessenter (DM, DN, DSF og SS).
Ift. teknologiudviklingen på havbrug, så bemærkes det, at der ikke kan benyttes kompenserende
marine virkemidler til at kompensere for en øget udledning fra havbrug. Reglerne herom har aldrig
været trådt i kraft, og pr. 1. januar 2021 er hjemlen til at fastsætte sådanne regler fjernet fra
miljøbeskyttelsesloven. Ministeriet ser dog positivt på brugen af mere effektiv foder i
akvakulturanlæg, som betyder, at produktionen kan opretholdes samtidig med forureningen
reduceres.
Miljøministeriet bemærker, at der hverken kan etableres havbrug eller landbaserede anlæg, hvis det
strider mod den gældende miljølovgivning. Dette gælder uanset, hvor anlæggene placeres. Det er
dog fortsat ministeriets holdning, at fremtiden ligger i den landbaserede del af sektoren. Det skyldes,
at der kan produceres flere fisk for miljøpåvirkningen i landbaserede anlæg end i havbrug. Dertil
kommer, at miljøpåvirkningen fra medicin og hjælpestoffer er markant reduceret eller ikke
eksisterende fra moderne landbaserede anlæg, modsat havbrug.
Miljøministeriet fastholder, at N-indfasningsordningen er en vækstordning, også ift. kvælstofpuljen
til eksisterende havbrug på 43 tons. Det er således ministeriets holdning, at de eksisterende havbrug
har kunne opretholde deres nuværende produktion med en lavere N-udledning, end forudsat i deres
oprindelig havbrugstilladelse, bl.a. pga. brugen af mere effektivt foder. En øget udledning af
kvælstof ville kunne bruges til at øge den nuværende produktion gennem brug af mere foder.
2. Udvikling og vækst i landbaseret akvakultur
BLF bemærker, at der er behov for øget akvakulturproduktion. Det skyldes bl.a. forventede
strukturændringer i det danske fiskeerhverv som følge af Brexit, udtag af fiskeriområder til beskyttede
områder og dramatisk nedgang i fiskeriet i Østersøen.
BLF fremhæver, at både Guldborgsund og Lolland kommune ønsker at understøtte regeringens ønske
om at satse på bæredygtig udvikling af akvakultursektoren og de mest miljøvenlige salt- og
ferskvandsanlæg på land, hvor udledningen kan renses. Derfor er kommunerne i færd med at finde
egnede lokaliteter til landbaseret produktion af laksefisk.
DM ønsker at påpege de store perspektiver for en bæredygtig fødevareproduktion, der ligger i
udviklingen af ressourceeffektive RAS-anlæg til produktion af saltvandsfisk. DM fremhæver
yderligere, at Danmark i øjeblikket har en førerposition, når det drejer sig om udstyr og
renseteknologier til sådanne anlæg, hvorfor der også vil være store perspektiver for danske
producenter af disse produkter, hvis der hurtigt kan komme gang i udviklingen af sådanne anlæg.
Omvendt risikerer Danmark at blive overhalet af udviklingen i andre lande, hvis der ikke tilvejebringes
betingelser for en dansk udvikling.
DSF mener, på trods af indsatser om reduktion af kvælstof, at der sikres en forsat akvakultur-
produktion i Danmark, hvis den kan foregå i lukkede anlæg på land og med anvendelse af den
moderne teknologi med en maksimal renseeffekt. DSF ønsker også at fremføre, at det ikke så meget
handler om at øge produktionsvolumen i dansk akvakulturproduktion, som at det handler om at sikre
at den volumen der produceres, sker på et mere bæredygtigt grundlag.
Miljøministeriets bemærkninger:
5
Miljøministeriet er enige i, at fremtiden for akvakultur ligger i den landbaserede del af sektoren,
hvor der kan produceres flere fisk for miljøpåvirkningen. Det er dog vigtigt at slå fast, at etablering
af nye anlæg såvel som udvidelse af eksisterende anlæg skal ske inden for rammerne af den
gældende miljølovgivning. Ministeriet er øjeblikket i gang med at undersøge mulighederne for,
hvordan udviklingen af den landbaserede akvakultursektor kan understøttes fremadrettet.
3. Ny kvælstofpulje til landbaseret akvakultur
DM foreslår, at man politisk sikrer, at der i de kommende vandplaner indregnes en N-kvote af en
nødvendig størrelse til nye miljø- og ressourceeffektive anlæg på land, hvor der kan foregå produktion
af saltvandsfisk i lukkede anlæg med maksimal renseeffekt. DM fremhæver, at dette også vil skabe en
øget eksport af moderne teknologi og udstyr.
DN efterlyser N-puljens skæbne efter 2021 mht. ubrugte mængder af de 80 t N og mulig fortsættelse
af en puljeordning efter 2021 med de udtagne 172,9 t N samt ilandbringning af nuværende
havbrugsmængder (sidstnævnte bør indgå i revideret akvakulturstrategi). DN anfører, at det ikke er
uvæsentligt for den miljø- og ressourceeffektive del af branchen at kende sine udviklingsmuligheder i
årene fremover, da de teknologi-tunge anlæg og de mandskabsmæssige ressourcer til driften af dem jo
ikke fremskaffes over natten. DN uddyber, at hvis man derfor mener det alvorligt med satsninger på
denne udvikling i fiskeopdrættet skal rammerne for det helst sættes med en rimelig tidshorisont.
DSF mener, at hvis der skal ske en udvikling i den landbaserede akvakultur, så er det nødvendigt at
sikre N-kvoter til akvakultur i de kommende vandområdeplaner. DSF vurderer, at der ikke vil blive
etableret nye anlæg, hvis der ikke afsættes N-kvote hertil, og at udviklingen af landbaseret akvakultur
vil ske uanset om der afsætte N-kvoter til erhvervet, men spørgsmålet er, om Danmark kommer til at
være med. Hvis der ikke afsættes N-kvoter til landbaseret akvakultur, så vil det ifølge DSF gå ud over
eksporten, udvikling af teknologi og uddannelse af fagpersoner. DSF mener, at der naturligvis skal ske
reduktioner i andre udledninger af N og P, men DSF finder det vigtigt, at vi udvikler og sælger den
moderne teknologi til akvakulturerhvervet, der fremover kan bidrage til en mere bærdygtig udvikling
af fiskeproduktion i hele verden.
DSF ønsker yderligere, at den eksisterende havbrugsproduktions udfases. En udfasning af havbrug
sammenholdt med N-reduktion fra andre erhverv vil kunne bidrage med en N-pulje landbaserede
anlæg, hvilket foruden en mere bæredygtig produktion også vil bidrage til eksporten af teknologi, som
er efterspurgt på verdensmarked.
SS ønsker at udvikle en bæredygtig fødevareproduktion også inden for akvakulturindustrien. SS
mener, at en fjernelse af havbrug indikerer en vilje fra regeringen til at satse på moderne RAS-anlæg
på land, hvorfor det er nødvendigt at skabe bæredygtige rammer herfor, herunder ved N-kvoter.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet anerkender, at der er et bredt ønske blandt interessenterne om at afsætte kvælstof til
moderne anlæg i fremtiden, som kan bidrage til at sætte skub i udviklingen og etableringen af
moderne landbaserede akvakulturanlæg i Danmark. Derfor er ministeriet også i gang med at
undersøge mulighederne for, hvordan udviklingen af den landbaserede akvakultursektor kan
understøttes fremadrettet.
4. Fordele ved landbaseret akvakultur
6
BLF påpeger, at miljøpåvirkningen i landbaserede akvakulturanlæg er væsentlig lavere end for
havbrug, da kvælstofudledningen pr. ton produceret fisk er under 10 kg N/t fisk modsat havbrug, hvor
udledningen er ca. 45 kg N/t fisk. Derudover fremhæves det, at biprodukter, såsom slam, kan
anvendes til biogas, og at anlæggene kan drives vha. vedvarende energikilder, som sikrer, at
klimapåvirkningen holdes lav. Til sidst nævnes det, at udslip af fisk helt kan undgås, og at brugen af
medicin og hjælpestoffer også helt kan undgås eller kun anvendes i meget begrænset omfang.
SS fremhæver, at der i disse år sker banebrydende landvindinger i rensningen af N, P og BI5 fra
moderne anlægs procesvand. SS opnår selv i disse år betydelige fremskridt og erfaringer i, hvordan en
krævende renseproces i saltvand kan gennemføres rentabelt og med store mængder vand (op til ca.
200-250 m3 pr. time pr. anlæg). SS mener, at disse anlæg bliver fyrtårne for,
hvordan vi på sigt kan producere fødevarer med minimalt fodaftryk – herunder minimal N-udledning
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet er enige med vurderingen fra BLF og SS af fordelene ved landbaseret akvakultur.
Det er ministeriet vurdering på baggrund af nuværende performance fra saltvandsbaserede anlæg,
at det endnu ikke er lykkedes anlæggene at have en udledning som nævnt på under 10 kg N /tons
fisk. Ikke desto mindre er den gennemsnitlige udledningen pr. tons fisk for laksefiskeproduktionen i
landbaserede anlæg stadig væsentligt lavere end udledningen fra havbrug målt på alle parametrene
(N, P og organisk materiale). Samtidig forekommer der ingen udslip fra de landbaserede anlæg, og
medicin og kobber anvendes ikke eller kun i meget begrænset omfang.
5. Nuværende havbrugsproduktions påvirkning af vandmiljøet
BLF anfører, at både Guldborgsund og Lolland kommune har havbrugsvirksomheder, og at
kommunerne har fokus på, at anlæggene mødes med vilkår, som kan sikre en sund og bæredygtig
forretning. BLF bemærker hertil, at anlæggenes udledning af næringsstoffer indgår i
vandplanlægning, hvorfor udledningen af næringsstoffer ikke hindrer god tilstand i vandmiljøet.
Manglende placeringstilladelser og uklar påvirkning af Natura 2000-områder gør dog, at man ikke kan
forvente en vækst hos havbrugene de kommende år.
Miljøministeriets bemærkninger:
Indledningsvis skal Miljøministeriet gøre opmærksom på, at miljøgodkendelses- og
miljøtilsynskompetencen for alle havbrug pr. 1. januar 2021 er overdraget til Miljøstyrelsen. Ift. krav
om placeringstilladelse til havbrug er Miljøstyrelsen ligeledes den kompetente myndighed. En række
eksisterende havbrug har endnu ikke en miljøgodkendelse. Derudover er Miljøstyrelsen ved at
behandle sager om placeringstilladelser til eksisterende havbrug. Det vil således være Miljøstyrelsen,
som skal vurdere, om der kan meddeles en miljøgodkendelse og placeringstilladelse til havbrug,
herunder ift. habitatreglerne. I denne vurdering vil der bl.a. blive vurderet, om havbruget kan drives
på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelsernes
sårbarhed og kvalitet.
6. Etablering nye landbaserede anlæg
BLF anbefaler, at lovforslaget tilpasses, så der skabes mulighed for etablering af to RAS-anlæg med en
samlet udledning på ca. 50 ton kvælstof.
Norddjurs anfører, at de i en længere periode har arbejdet samme med en virksomhed om etablering
af et nyt landbaseret anlæg, hvor der efter kommunens opfattelse er behov for en start udledning på
mindst 35 tons kvælstof, hvilket dog vil kunne nedbringes efter en årrække i takt med
7
teknologiudviklingen. Norddjurs fremhæver, at den mest optimale placering af nye dambrug på den
jyske vestkyst vil være ved Greenå, både i forhold recipienten robusthed og infrastrukturelle forhold.
Miljøministeriets bemærkninger:
Den mængde kvælstof, som kan tildeles på baggrund af det foreslåede lovforslags udmøntende
regler, er indregnet i de gældende vandområdeplaner 2015-2021. Det er angivet i bilaget til
lovforslaget, hvor og hvor meget kvælstof Miljøstyrelsen kan give tilladelse i de enkelte områder
under ordningen. Det vil ikke være muligt at flytte kvælstof angivet i bilaget fra et område til et
andet.
7. Den valgte model for indregning af kvælstof
BLF bemærker, at indregningen af kvælstof i de enkelte vandområder er så små og spredte, at det ikke
er et brugbart system, der understøtter vækst i branchen.
SS mener, at den nuværende tildelingsmodel er uanvendelig og uden respekt for de danske
vandplaner, da hovedparten af kvælstoffet er tilgængeligt i sårbare indre fjorde, hvor der arbejdes på at
nedbringe kvælstofudledningen. SS fremhæver bl.a., at de seks områder, hvor der efter N-
indfasningsordningen i 2021 er mest tilgængeligt N, også er områder, hvor der er en stor indsats for at
nedbringe N-udledningen, hvorfor det er uklogt og næsten uansvarligt at øge belastningen i disse
områder.
SS forudser, at kommunerne stopper godkendelsesbehandlingen efter en evt. tildeling af N, da
kommunerne vil skulle henholde sig til indsatsbekendtgørelsens § 8, stk. 1-7, som bl.a. omhandler
miljøpåvirkning og tålegrænser af det danske vandmiljø. DN udtaler ligeledes, at de fleste kommuner
vil være betænkelige ved at tillade yderligere erhverv med udledning af N uanset deres effektivitet, når
de sker til de områder med et stort indsatsbehov.
DM mener heller ikke, at den valgte model vil virke, da der tildeles kvælstof i vandområder, hvor der
er et betydeligt indsatsbehov til fjernelse af kvælstof for at forbedre vandmiljøet og opnå god tilstand.
DM mener derfor ikke, at forslaget vil bidrage til at udvikle den landbaserede akvakultur med
moderne RAS-anlæg med saltvand.
SS forstår ikke, hvorfor der ikke er en større mængde N tilgængelig på Bornholm, da der vurderes at
være en stor effektiv vandgennemstrømning omkring øen. SS pointere, at der kun er 3,4 tons N
tilgængelig på Bornholm, men at der er behov for en N-udledning på 15-25 tons for at kunne etablere
et nyt RAS-anlæg, som ville være til gavn for Bornholm. I forhold til udledning af P fremhæver SS, at
dette ikke vil være en problem, da det er SS erfaring, at al P kan tilbageholdes i renseprocessen i RAS-
anlæg.
SS opstiller ministeriets valgte model for indregning af kvælstof således, at det er den samlede
tilgængelige mængde N ganget med hovedvandoplandets areal og så divideret med Danmarks samlede
areal.
DN fremhæver, at de ikke kan tilslutte sig den foreslåede (og fortsatte) fordeling af N-puljen på
kystvandområder, da den hverken tager hensyn til kystvandenes sårbarhed eller afstanden fra
målopfyldelse (især resterende N-indsatsbehov).
DSF mener at lovforslaget er ganske uegnet og ikke på nogen måde fremmer udviklingen af
landbaserede marine opdrætsoplæg, da der kan ansøges om kvælstof i områder, hvor der er et stort
8
indsatsbehov om fjernelse af kvælstof. DSF angiver, at de ikke ved, hvilken model der er anvendt for
den skitserede tildeling, men det er tydeligt, at der ikke tages hensyn til kystvandenes økologiske
tilstand samt til det indsatsbehov, der er i disse, hvor netop N-kvoterne til akvakulturen er størst.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af lovforslaget, at de tre oprindelige kvælstofpuljer blev fordelt i vandområdeplanerne
efter forskellige principper. Den oprindelige pulje på 200 tons kvælstof blev fordelt proportionalt i
forhold til de eksisterende ferskvandsdambrug. Den oprindelige pulje på 180 tons blev jævnt fordelt i
de enkelte kystvande efter oplandsareal, og den oprindelige pulje på 43 tons blev fordelt direkte til
kystvande i forhold til de eksisterende havbrug. Ved fordelingen af kvælstof er der ikke skelet til
indsatsbehovet i de enkelte vandområder, da fordelingen er sket ud fra ovenstående principper. I
forbindelse med placeringen er der i dosering af indsatser i VP2 taget højde for det ekstra kvælstof.
Miljøministeriet erkender, at fordelingen af særligt de 180 tons kvælstof til N-indfasningsordningen i
vandområdeplanerne har vist sig ikke at være optimal for erhvervet.
8. Alternativ model for tildeling af kvælstof
BLF mener, at det under ordningen bør være muligt at benytte det negative indsatsbehov i
vandområde 208 på -29,8 ton. Det fremhæves, at ved at gøre brug af det negative indsatsbehov, så
sikres det, at landbruget ikke påføres ekstra krav om indsatser til at reducere kvælstofbidrag. SS
foreslår, at der tildeles N i områder, hvor der er et negativt indsatsbehov, og hvor den økologiske
tilstand er moderat eller god. Dette vil ifølge SS betyde, at miljøet påvirkes minimalt, og at der ikke
skal laves N-reducerende indsatser
SS mener, at der i 2021 bør sammensættes en model, hvor tildeling er N til akvakulturerhvervet sker i
områder, hvor der ikke er en indsats for at nedbringe N-udledningen, og hvor den økologiske tilstand
er god eller moderat. Alternativt, at vandområdet er beliggende ud til store frie havstrømme. SS
anfører yderligere, at hvis der ikke kan laves en model inden 1. juli 2021, så bør arbejdet med en ny
model igangsættes hurtigst muligt i 2021 eller 2022.
Norddjurs mener, at fordelingen af N-puljen bør ske på baggrund af konkrete indsendte projekter
frem for en fastslås fordeling på kystvande, som angiver i lovforslagets bilag 2. Alternativt bør der
fastsætte en del af den samlede N-pulje til konkrete projekter med lav eller ingen kvælstof angivet i
bilaget til lovforslaget.
DM mener, at der bør udarbejdes en ny N-tildelingsmodel, som tager hensyn til sårbarheden og
afstanden fra målopfyldelse i de enkelte kystvande, og dermed også inddrager hensynet til deres behov
for kvælstof og fosfor reduktion. DM fremhæver, at på den måde kan der sikres udvikling af en
bæredygtig og miljøeffektiv produktion af også saltvandsfisk samtidig med, at vi opnår den ønskede
gode økologiske tilstand i vores vandmiljø.
DN fremfører, at der bør findes en ny model, som fokuserer udviklingen på de mindst sårbare
kystvande, hvor målopfyldelsen ikke trues, og hvor indsatsbehovet ikke i forvejen er massivt. DN
forstår ikke, hvorfor kystvande som ifølge indsatsberegningerne for 2015-21 ikke har store yderligere
indsatsbehov, eller endog et negativt indsatsbehov, ikke tildeles brugbare mængder fra puljen
(eksempelvis Nordsø- og Skagerrak-kystvandene).
DSF ønsker en ny fordeling af kvælstof, hvor følgende inddrages: 1) sårbarheden og afstanden fra
målopfyldelse i de enkelte kystvande, 2) hensynet til kystvandens kvælstofreduktions behov, 3)
hensynet til kystvandenes fosforreduktions behov, og 4) andre lokale natur- og miljøhensyn
9
Miljøministeriets bemærkninger:
I områder med et teoretisk beregnet negativt indsatsbehov i VP2, hvor miljømålet ikke er nået, vil
der ikke kunne ske en merudledning, jf. indsatsbekendtbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 449 af 11.
april 2019) § 8, stk. 3, såfremt at denne kan medføre en forringelse eller hindre opfyldelse af
fastlagte miljømål for overflade- og grundvand. Dette er udtryk for en forsigtig tilgang, da et
negativt indsatsbehov ikke er en garanti for, at man ved at udnytte dette opnår målopfyldelse. Det
gælder generelt, at der ikke må ske en merudledning. Dette gælder også i områder, hvor der er
beregnet et negativt indsatsbehov.
Miljøministeriet er i gang med at undersøge mulighederne for, hvordan udviklingen af den
landbaserede akvakultursektor kan understøttes fremadrettet.
9. Det tidsmæssige perspektiv
BLF fremhæver, at der i lovforslaget er indsat en tidsbegrænsning for anvendelse af tildelt kvælstof, og
at denne tidsbegrænsning umuliggør anvendelse af tildelt kvælstof, hvis det forudsætter investeringer i
produktionsanlæg. BLF mener derfor ikke, at loven vil understøtte en bæredygtig omstilling af
produktionen af laksefisk i saltvand til RAS-anlæg. BLF anbefaler, at tidsbegrænsningen fjernes eller
ændres.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der forventes fastsat regler i den udmøntende
bekendtgørelse om, at godkendelsesmyndighederne, efter en tilladelse til brug af kvælstof er meddelt
af Miljøstyrelsen, har tre år til at inkorporere denne i en miljøgodkendelse. Tidsfristen på 3 år
betyder dermed ikke, at der skal være igangsat en produktion, men blot at miljøgodkendelsen skal
være meddelt inden for 3 år. Det følger af godkendelsesbekendtgørelsen § 32, at
godkendelsesmyndigheden skal fastsætte en frist for udnyttelse af en meddelt miljøgodkendelse, og
at fristen ikke bør overstige 2 år. Miljøministeriet vurderer, at 5 år burde være tilstrækkelig tid til at
etablere anlægget og dermed gøre brug af den tildelte mængde kvælstof fra ordningen.
10. Anden udledning end kvælstof
DN fremhæver, at udnyttelse af N-puljen i Østersøområdet kun er muligt under samtidig hensyntagen
til HELCOMs beregnede indsatsbehov over for P-udledninger.
Norddjurs gør opmærksom på, at lovforslag ikke tager højde for, at miljø- og ressourceeffektive
dambrug kan påvirke miljøet ud over kvælstofudledningen. Norddjurs uddyber, at den konkrete
udlednings placering i forhold til sårbare naturområder, afstand fra kysten, årstiden for udledningen
m.v. har afgørende betydning.
Miljøministeriets bemærkninger:
Godkendelsesmyndigheden vurderer fortsat andre påvirkninger end kvælstofudledning som følge af
akvakulturproduktion i henhold til gældende ret. Det er således alene vurderingen af, om der vil
kunne gives tilladelse til øget udledning af kvælstof, der foretages af Miljøstyrelsen.
11. Samling af de to kvælstofpuljer til dambrug
AQC og DA støtter forslaget om at samle de to dambrugspuljer.
10
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet håber, at en samling af puljerne til dambrug kan gøre ordningen mindre
kompliceret og bidrage til maksimalt afløb af kvælstofpuljen.
12. Oversigt om tilgængelig kvælstof i kystvandene
DA støtter, at lovforslagets bilag vedlægges den udmøntende bekendtgørelse.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet forventer, at oversigten vil give et bedre overblik over, hvor og hvor meget kvælstof
man kan ansøge om i de enkelte områder.
13. Loft over den maksimale ansøgte mængde kvælstof
DA ønsker, at loftet over, hvor meget kvælstof der maksimalt kan ansøges om sænkes yderligere til 25
tons.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til udkast til lovforslag, at der maksimalt kan ansøges om 35 tons
kvælstof, da der, jf. bilag 2 til udkast til lovforslag, ikke er kystvande, hvor kvælstofudledningen
under ordningen kan øges med mere end maksimalt 35 tons. Det vurderes, at en yderligere
reduktion af, hvor meget kvælstof der maksimalt kan ansøges om, vil reducere afløbet af kvælstof i
puljen og reducere muligheden for, at de mest miljø og ressourceeffektive anlæg tildeles kvælstof.
14. Nedjustering af pulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug
AQC angiver, at ministeriet tidligere har rettet en forespørgsel til aktører i branchen om forventninger
til N-udledning/tilladelser ved etablering af avancerede landbaserede anlæg, men at AQC ikke har
modtaget et resultat af denne forespørgsel. AQC ønsker derfor at vide, hvordan man er kommet frem
til 80 tons. AQC uddyber, at hvis alle områder, hvor der er over 20 tons N tilgængeligt summeres, så
bliver det 132 tons, hvorfor AQC ønsker, at puljen hæves fra 80 tons til 132 tons.
Selvom DA anerkender, at det kan være udfordring at få udmøntet den oprindelige samlede mængde
kvælstof, så mener DA, at det ikke kan udelukkes, hvorfor DA ikke støtter en reduktion af
kvælstofpuljen. DA henviser hertil til den ansøgte mængde kvælstof i ordningens 1. ansøgningsrunde.
DA fremhæver herudover, at en reduktion af kvælstofpulje til dambrug ikke fremgår af den politiske
aftale som omtales i lovforslaget.
DN fremhæver, at forslaget justerer den tilgængelige N-pulje ned til 80 tons efter ”input fra
kerneinteressenter inden for drift af akvakultur”, og at DN ikke er vidende om, hvilke interessenter
der her er tale om, men tager ministeriets oplysning til efterretning.
Miljøministeriets bemærkninger:
Miljøministeriet har i løbet af sommeren 2020 foretaget en høring af en række kerneinteressenter
inden for drift af akvakultur. Interessenterne blev på baggrund af oversigten i bilag 2 i udkast til
lovforslag bedt om en vurdering af, hvor meget af det resterende kvælstof fra ordningen der
realistisk vil kunne udmøntes under en genetableret ordning i 2021, herunder om der fra
interessenternes perspektiv er interesse/mulighed for at benytte det resterende kvælstof til at skabe
ny produktion eller udvide en eksisterende produktion. På den baggrund sendte et par interessenter
oversigten tilbage med angivelse af, hvilke områder og hvor meget kvælstof de forventede kunne
11
være interessant for dem eller deres medlemmer. Miljøministeriet summerede den i oversigten
angivne tilgængelige mængde kvælstof i de markerede områder, hvilket samlet set blev ca. 80 ton.
15. Prioritering af anlæg
DA ønsker, at den samme model for prioritering af anlæg bevares. DA fremhæver, at der kun er én
pulje, og at kriterierne for prioriteringen skal sikre, at alle eksisterende ferskvandsdambrug får en
miljøgodkendelse, og at anlæggene overgår til en emissionsbaseret miljøgodkendelse i henhold til
dambrugsbekendtgørelsen.
DA indstiller ansøgerne prioriteres i 4 følgende grupper, hvor der indbyrdes i grupperne trækkes lod
om tildeling af kvælstof: 1) eksisterende traditionelle ferskvandsdambrug, 2) eksisterende
ferskvandsdambrug med max vandforbrug 1,5-7,5 l pr. 10 tons relateret til foderforbrug, 3) andre
eksisterende anlæg og 4) nye landbaserede anlæg.
Miljøministeriets bemærkninger:
Prioriteringen af anlæg vil følge den hidtidige ordning, hvilket betyder, at ansøgningerne vil blive
prioriteret i følgende rækkefølge: 1) Den mindste udledning af kvælstof i kg pr. ton produceret fisk,
2) Den mindste udledning af fosfor i kg pr. ton produceret fisk, 3) Den mindste udledning af organisk
materiale i kg pr. ton produceret fisk og 4) Den højeste recirkuleringsgrad i procent. Dette fremgår
også af bemærkningerne til udkast til lovforslag.
16. Udnyttelse af tildelt kvælstof
DA indstiller, at tildelt kvælstof, som en ansøger ikke har benyttet eller kunne udnytte, tilfalder
akvakulturerhvervet.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af bemærkningerne til udkast til lovforslag, at den ordning, som kan etableres med
hjemmel i den foreslåede § 35, stk. 3, ikke skal forlænges udover 2021, idet ordningen afsluttes
sammen med vandområdeplanerne 2015-2021. På den baggrund vil det heller ikke være muligt
fremadrettet at reservere evt. uudnyttede tilladelser til kvælstof til akvakulturerhvervet inden for
den nuværende hjemmel. Ligeledes vil det heller ikke være muligt for godkendelsesmyndighederne at
benytte kvælstoftilladelsen til andre projekter end det projekt, som lå til grund for ansøgningen.
17. Økonomiske konsekvenser for dambrugserhvervet
DA mener, at det ikke kan udelukkes, at de 172,9 tons kvælstof som fjernes med lovforslaget vil kunne
blive ansøgt om og tildelt. Derfor fremhæver DA, at de økonomiske konsekvenser af at fjerne 172,9
tons kvælstof fra ordningen vil være ca. 147 mio. kr. beregnet ud fra, at lovforslaget angiver, at de 80
tons forventes at give et merdriftsresultat på ca. 68 mio. kr.
Miljøministeriets bemærkninger:
Vurderingen af, hvor meget kvælstof der forventes at kunne blive ansøgt, tildelt og indarbejdet i
konkrete miljøgodkendelser baserer sig primært på ”input fra kerneinteressenter inden for drift af
akvakultur”.
Det vurderes ikke sandsynligt, at en nævneværdig mængde af de 172,9 tons der udgår af ordningen
ville blive udmøntet. På den baggrund vurderes det heller ikke, at der kan opsættes en reel økonomisk
konsekvens i forbindelse med fjernelse af denne mængde kvælstof fra ordningen.
12
18. Økonomiske konsekvenser for havbrugserhvervet
DA anfører, at lovforslagets opgørelse af de økonomiske konsekvenser af at fjerne den resterende
havbrugspulje estimeret til ca. 1,8-2 mio. kr. er falsk. DA angiver, at en reduktion af
produktionsgrundlaget på 23 tons svarer til 5 % havbrugenes nuværende produktionsgrundlaget. DA
lægger hertil mistet eksportindtjening, tab af investeringer m.v. DA vurderer på den baggrund, at de
økonomiske konsekvenser for erhvervet justeres til et samlet årlig tabt driftsestimat på ca. 157 mio. kr.
Miljøministeriets bemærkninger:
Hvis man beregner det potentielle merdriftsresultat for havbrugssektoren i perioden 2014-2018 på
baggrund af tal fra Danmarks Statistik, så er der et årlig gennemsnitligt driftsresultat på 48,1 mio. kr.
totalt. Med en estimering af, at 23 tons kvælstof udgør 5% af havbrugssektorens samlede
kvælstofudledning, så vil det resultere i et potentiel merdriftsresultat på 2,4 mio. kr. totalt årligt.
Miljøministeriet har i sin vurdering antaget, at der vil være merudgifter forbundet med en udnyttelse
af de 23 tons kvælstof. På den baggrund er det fortsat miljøministeriets vurdering, at de 23 tons
kvælstof potentielt ville have kunnet resultere i et årligt merdriftsresultat på 1,8-2,0 mio.
19. Kommende akvakulturstrategi
AQC fremhæver, at de i bemærkningerne til den kommende akvakulturstrategi har indstillet, at N-
puljer administreres lokalt i en ”revolving fund”, hvilket betyder, at N tildeles i en begrænset
tidsperiode, f.eks. 3-5 år, hvorefter udledningen nedbringes. Dermed vil tildelt N kunne tilbageførestil
fordel for andre nye/moderniserede RAS-anlæg. AQC anbefaler, at en ”revolving fund” også anvendes
i denne ordning.
DM fremhæver, at en kommende ny akvakulturstrategi vil skulle sikre udvikling af moderne og
ressourceeffektive RAS-anlæg til saltvandsopdræt, hvilket vil kræve en N-tildeling af en vis størrelse og
vel at mærke en N-tildeling, som muliggør opnåelse af målet om god økologisk tilstand i vores
vandmiljø.
DN ønsker, at den kommende revision af den danske akvakulturstrategi skal indeholde en plan for, at
de eksisterende havbrug over tid udfases og deres udledningstilladelser overgår til sådanne effektive
anlæg. DN fremhæver, at en sådan overgang også rummer muligheden for at udnytte et betydeligt
eksportpotentiale inden for teknologibranchen af akvakulturudstyr. DNs begrundelse herfor er, at det
danske vandmiljø fortsat er særdeles belastet med næringsstoffer, hvorfor det er afgørende, at
tildelingen af udledningsmængder af N og P sker i de enkelte sektorer ud fra, hvor der opnås størst
samfundsmæssig værdi pr kg udledt næringsstof.
DSF ønsker at henlede opmærksomheden på, at vi skal sikre, at vi kan opfylde og gennemføre de
politiske pejlemærker, vi er blevet præsenteret for i forbindelse med udarbejdelse af en kommende ny
akvakulturstrategi. DSF fremhæver, at dette vil kræve rammer der tilgodeser RAS-anlæg til marint
opdræt.
Miljøministeriets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes det, at den kommende akvakulturstrategi er forankret i Ministeriet for
fødevarer, landbrug og fiskeri. Miljøministeriet vil dog selvfølgelig bidrage til arbejdet.
Den kommende akvakulturstrategi forventes at have flere pejlemærker, herunder bæredygtig vækst i
akvakulturen på land. Miljøministeriet arbejder derfor bl.a. på at undersøge mulighederne for,
hvordan udviklingen af den landbaserede akvakultursektor kan understøttes fremadrettet.
13
20. Ansøgningsskemaer
AQC anbefaler, at tilsynsmyndighederne angiver den forventede udledning pr. tons produceret enhed,
når der ansøges om kvælstof, da dette vil kunne give ministeriet et overblik over effektiviteten af de
kommende nye anlæg. AQC anbefaler også, at dette materiale gøres tilgængelig for kommunerne og
offentligheden, da det vil kunne hjælpe kommunernes fremtidige arbejde og give et indtryk af, hvilke
krav og forventninger der måtte være før etablering kan muliggøres. Dette vil også kunne skabe
incitament for optimering af fremtidige fiskeopdrætsanlæg.
Miljøministeriets bemærkninger:
Det fremgår af de tidligere ansøgningsskemaer fra N-indfasningsbekendtgørelsen, at der var krav om
angivelse af forventet udledning af N, P og Bi5 pr. tons produceret fisk, hvilket bl.a. benyttes i
prioritering af anlæg. Dette forventes videreført i det kommende nye ansøgningsskema. Det er
Miljøministeriets indtryk, at der generelt er et godt samarbejde og vidensdeling imellem kommunerne
fsva. akvakultur, hvorfor det ikke umiddelbart vurderes nødvendigt at offentliggøre de enkelte
kommuners ansøgninger om kvælstof.


1
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm.dk
Att.: mamae@mfvm.dk
7. december2020
Vedr.: Udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet
Tak for udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet, hvortil
AquaCircle har følgende bemærkninger.
AquaCircle støtter forslaget om at samle de to puljer i én pulje. Imidlertid anføres det
i lovforslaget, at den fulde resterende mængde kvælstof ikke forventes ansøgt, tilladt
og efterfølgende udmøntet i øget produktion bl.a. fordi en stor mængde af kvælstoffet
er geografisk spredt ud i mindre mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksi-
sterende dambrugsproduktion.
Ministeriet har tidligere rettet en forespørgsel til aktører i branchen om forventninger
til N-udledning/tilladelser ved etablering af avancerede landbaserede anlæg.
AquaCircle har ikke modtaget et resultat af denne forespørgsel og må den denne bag-
grund spørge hvorpå fastlæggelsen af en pulje på 80 tons kvælstof hviler?
AquaCircle noterer sig, at der kun er et havområde (Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb
og Grådyb (107, 111, 120, 121) hvor der er et N-råderum på over 35 tons.
Herudover er der kun 4 områder med et råderum på mere end 20 tons.
Ved en gennemga g af liste over ”Restere de N fra sa let pulje til la dbaseret
akvakulturanlæg i N-I dfas i g ord i ge ” er det tydeligt, at der et samlet råderum
på 132 tons, når vandområder med et råderum på mere end 20 tons hver summeres.
På den baggrund mener AquaCircle, at den tilgængelige N-kvote kunne ligge højere
end de angivne 80 tons, nemlig de nævnte 132 tons. Det er jo under alle omstændig-
heder tilsynsmyndighederne, der skal ansøge om anvendelse af N-kvoterne – og det
formodes, at disse (kommunerne) vil være bedst egnet til at vurdere udnyttelsesef-
fekten af N-kvoterne i relation til mængden af produkt (fisk) der kan produceres på
den givne mængde N, så kvoterne udnyttes mest rationelt.
I forbindelse med høring om kommende ny Dansk Akvakulturstrategi har AquaCircle i
øvrigt indstillet, at de tilgængelige N-kvoter administreres lokalt i e ”revolvi g fu d”.
På denne måde kan nyetablerede RAS-anlæg/moderniserede Model-dambrug tildeles
AquaCircle er:
Brancheforening for leverandører af kompo-
nenter, anlæg, foder, serviceydelser og viden til
akvakultursektoren.
Det danske ’spejl’ af Eu opean A uacultu e
Technology & Innovation Platform (EATIP)
Medlem af Landbrug & Fødevarer
Pligtgårdsvej 22
DK- 2660 Brøndby Strand
Kontor: (+45) 43 54 41 31
Mobil: (+45) 40 22 22 60
info@aquacircle.org
www.aquacircle.org
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
L 180 - Bilag 1
Offentligt
2
en N-kvote i en begrænset tidsperiode, f.eks. 3-5 år, for at ”tri e” a lægget og ibrug-
tage nye innovative vandrensningsmetoder, der kan nedbringe det miljømæssige af-
tryk.
Det er klart, at de enkelte anlæg under en sådan ordning skal moniteres af de lokale
tilsynsmyndigheder (kommunerne) og, at dette kun vil være aktuelt når anlæg admi-
istreres på ”udleder-ko trol”.
Når ”i dkøri gsfase ” er gennemført, tilbageføres N-kvoten til brug for andre nye/mo-
derniserede RAS-anlæg.
AquaCircle anbefaler også i denne høri g, at der etableres ”revolvi g fu ds” for ud yt-
telse af de tilgængelige N-kvoter.
På ovenstående baggrund anbefaler AquaCircle, at tilsynsmyndighederne, når de sø-
ger Ministeriet om anvendelse af N-kvoter, overfor Ministeriet dokumenterer effekten
ved anvendelse af den påtænkte N-kvote, altså en angivelse af forventet produktions-
mængde per anvendt N-mængde.
På denne måde vil Ministeriet kunne danne sig et overblik over effektiviteten af kom-
mende nye anlæg og kunne sammenligne kommunernes prioriteringer af samme,
hvorfor et erfaringsgrundlag vil kunne stilles til rådighed for kommunernes fremtidige
arbejde på dette emne.
Resultater fra en sådan ordning vil også kunne stilles offentligheden til rådighed, så
kommende ansøgere kan danne sig et indtryk over de krav og forventninger der måtte
skulle opfyldes før etablering muliggøres.
En sådan ordning vil derfor samtidig kunne virke som incitament for optimering af
fremtidige fiskeopdrætsanlægs indretning med henblik på vandrensningseffektivitet
og styrke innovative udviklingspotentialer.
Med de bedste hilsner
Jesper Heldbo
Sekretariatet
Tel: (+45) 43 54 41 31
Mobil: (+45) 40 22 22 60
jesper@aquacircle.org
www.aquacircle.org
Brancheforening for leverandører af anlæg, komponenter, foder, serviceydelser og viden til akvakultursektoren.
Miljø- og Fødevareministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
(Sendt elektronisk: mfvm@mfvm.dk cc mamae@mfvm.dk)
Vingsted, den 6. december 2020
Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug) journal nr. 2020-8956:
Indledningsvis vil vi takke for tilsendte, samt muligheden for at kunne afgive høringssvar.
Dannmarks Sportsfiskerforbund vil gerne rose Miljøminister Lea Wermelin for fremsættelse og
vedtagelse af L 55 Forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse med ophævelse af
bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug.
Der skal også lyde en tak til de partier der stemte for lovforslaget.
Med fremsendte udkast til lovforslag er traditionelle havbrug ikke længere omfattet af N-
indfasningsordningen, og tildeling af kvælstof i 2021 det skal kun være muligt for miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Dette finde vi rigtig fornuftigt af hensyn til vores vandmiljø.
DSF vil henlede opmærksomheden på at vi skal sikre, at vi kan opfylde og gennemføre de politiske
pejlemærker, vi er blevet præsenteret for i forbindelse med udarbejdelse af en kommende ny
Akvakulturstrategi. Dette vil kræve rammer der tilgodeser RAS-anlæg til marint opdræt.
Danmarks kystvande er i en dårlig økologisk tilstand
De fleste danske kystvande er ikke i god økologisk tilstand. Hovedårsagen er for store tilførsler af
kvælstof. En stor del af indsatsen på reduktion af N-udledninger, er udskudt til sidste vandområde-
plan (2021-2027).
Danmarks Sportsfiskerforbund anbefaler på trods af dette, at der sikres en forsat akvakultur-
produktion i Danmark, hvis den kan foregå i lukkede anlæg på land og med anvendelse af den
moderne teknologi med en maksimal renseeffekt. Vi vil også fremføre, at det for DSF ikke så meget
handler om at øge produktionsvolumen i dansk akvakulturproduktion, som at det handler om at sikre
at den volumen der produceres, sker på et mere bæredygtigt grundlag.
Den store udfordring er og bliver den dårlige økologiske tilstand i mange kystvande. Vi anbefaler
derfor at den traditionelle havbrugsdrift udfases. Hvilket sakl ske senest ved udgangen af sidste
vandområdeplanperiode 2021-27. Dette kan ske sammen med at andre erhverv bidrager med
reduktioner og derved sikre en N-pulje til landbaserede saltvandsopdræt.
Foruden en mere bæredygtig fiskeproduktion, vil der kunne skabes en øget eksport med salg af
moderne teknologi. En opdrætsteknologi der er efterspurgt globalt, da de negative effekter af
fiskeopdræt er ens uanset hvor i verden produktionen foregår.
Modellen for tildeling i Lovforslaget duer ikke
DSF må desværre konstatere at udkastet til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, som
det foreligger, er ganske uegnet og ikke på nogen måde fremmer udviklingen af landbaserede marine
opdrætsoplæg.
Den medfølgende oversigt (bilag 2.) viser hvor og hvor meget kvælstof der kan gives tilladelse til i de
enkelte kystvande. Det ser ud som om der på ingen måde er taget hensyn til N-indsatser i nuværende
vandområdeplan 2015-21.
I Udkastets bilag 2. Oversigt over resterende kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i
vandområdeplanerne 2015-2021
Her er de vandoplande med de mulige N-mængder angivet. Danmarks Sportsfiskerforbund finder det
grotesk, hvis der tildeles kvælstof i disse vandområder. Det gælder både fjorde i de indre farvande
samt Vadehavet. Alle er kystvande, hvor der ifølge vandområdeplan II (2015-21) er et betydeligt
indsatsbehov fsvt. angår fjernelse af N.
DSF er ikke vidende om hvilken model der er anvendt for den skitserede tildeling, men det er
tydeligt, at der ikke tages hensyn til kystvandenes økologiske tilstand samt til det indsatsbehov, der
er i disse, hvor netop N-kvoterne til akvakulturen er størst.
Hvis der skal ske en udvikling af den landbaserede marine akvakultur, skal følgende iagttages og der
skal sikres N-kvoter til erhvervet i vandområdeplan III 2021-27.
• Hvis vi skal opdrætte fisk marint er det nødvendigt at indregne en N-kvote til nye miljø- og
ressourceeffektive anlæg på land. Havbrug som vi kender dem i dag, har ikke en fremtid på
grund af manglende renseforanstaltninger og deres negative påvirkning af et i forvejen
meget belastet vandmiljø. Der sker udslip af fisk fra disse traditionelle havbrug, opformering
af parasitter(lakselus) i og nær opdrættet, og endelig er der et stort forbrug af medicin og
hjælpestoffer som belaster vandmiljøet.
• Nye anlæg skal sikre uddannelse af danske fagpersoner til drift af nye landbaserede anlæg.
Ingen N-kvoter = ingen nye anlæg, hvilket medfører ingen danskudannede fagpersonale. De
virksomheder, der i dag udvikler teknologi, kan ikke fremvise full-scale anlæg i et omfang der
giver mening, og de kan derfor ikke dokumentere effektiviteten af deres produkter
• Hvis vi skal udvikle eksportpotentialet i salg af moderne teknologi til RAS-anlæg og hvis
Danmark skal være med, er det nødvendigt at indregne en N-kvote af passende størrelse
• Udviklingen vil ske uanset om disse N-kvoter reserveres, spørgsmålet er om Danmark skal
med eller ej. Lige nu er vi langt fremme i udviklingen af udstyr og de producenter, der
fremstiller moderne udstyr sælger godt, men udviklingen forsætter og spørgsmålet er om
Danmark er med eller ej.
• Der skal naturligvius ske reduktioner i andre udledninger af N og P, men DSF finder det vigtigt
at vi udvikler og sælger den moderne teknologi til akvakulturerhvervet, der fremover kan
bidrage til en mere bærdygtig udvikling af fiskeproduktion i hele verden.
Udarbejdelse af en ny fordelingsmodel er påkrævet
Danmarks Sportsfiskerforbund`s mener det er vigtigt at der findes en ny fordelingsmodel til miljø-og
ressourceeffektive anlæg. En model der tager hensyn til følgende:
• Inddrager sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte kystvande
• Inddrager hensynet til kystvandens kvælstofreduktions behov
• Inddrager hensynet til kystvandenes fosforreduktions behov
• Indrager andre lokale natur- og miljøhensyn
Venlig hilsen
Lars Brinch Thygesen
Natur- og Miljøkonsulent
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Danmarks Naturfredningsforening  Masnedøgade 20  2100 København Ø
+45 39 17 40 00  www.dn.dk  dn@dn.dk
Til
Miljø og fødevareministeriet
Departementet
mfvm@mfvm.dk
mamae@mfvm.dk
Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug)
Danmarks Naturfredningsforening (DN) har modtaget Forslag til Lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug) i høring med svarfrist 7. december 2020.
DN har opsummerende følgende bemærkninger til forslaget:
1. DN er grundlæggende tilfreds med at havbrug udtages af N-puljen da det ikke er en
tidssvarende teknologi, der bør satses på.
2. DN efterlyser N-puljens skæbne efter 2021 mht ubrugte mængder af de 80 t N og mulig
fortsættelse af puljeordning efter 2021 med de udtagne 172,9 t N samt ilandbringning af
nuværende havbrugsmængder (sidstnævnte bør indgå i revideret akvakulturstrategi)
3. DN kan ikke tilslutte sig den foreslåede (og fortsatte) fordeling af N-puljen på
kystvandområder da den hverken tager hensyn til kystvandenes sårbarhed eller afstanden
fra målopfyldelse (især resterende N-indsatsbehov). Der bør findes en ny model, som
fokuserer udviklingen på de mindst sårbare kystvande, hvor målopfyldelsen ikke trues, og
hvor indsatsbehovet ikke i forvejen er massivt.
4. I Østersø-området er udnyttelse af N-puljen kun mulig under samtidig hensyntagen til
HELCOMs beregnede indsatsbehov over for P-udledninger
Baggrund
På baggrund af Fødevare- og landbrugspakken blev der indregnet 423 tons kvælstof til
akvakulturerhvervet i vandområdeplanerne 2015-2021 (2. planperiode) således at det ikke
medfører forringelse af vandmiljøet eller hindrer målopfyldelse (N-indfasningsordningen).
Af de 423 tons kvælstof kunne 380 tons, fordelt på to puljer, tildeles miljø- og ressourceeffektive
dambrug, som er kendetegnet ved at benytte moderne renseteknologier til at minimere
påvirkningen af det omgivende vandmiljø. De resterende 43 tons kunne tildeles eksisterende
havbrug, hvor der ikke er mulighed for at rense udledningen.
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Danmarks Naturfredningsforening  Masnedøgade 20  2100 København Ø
+45 39 17 40 00  www.dn.dk  dn@dn.dk
So følge af ”Aftale o kvælstofi dsatse i 2020”, er N-indfasningsordningen til akvakultur
ændret således, at den resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen. Det er en følge af at
regeringen ikke ønsker yderligere udvidelser på havbrugsområdet da udledningen foregår direkte i
havet og uden mulighed for at etablere renseforanstaltninger.
Med dette lovforslag foreslås det således at havbrug ikke længere er omfattet af N-
indfasningsordningen, og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021 kun skal være muligt
for miljø- og ressourceeffektive dambrug.
Der er i dag meddelt tilladelse til udledning af 147,346 tons kvælstof, hvoraf 127,1 tons vedrører
miljø- og ressourceeffektive dambrug og 20,246 tons vedrører eksisterende havbrug. Det foreslås
nu, at den resterende mængde kvælstof i ordningen på 252,9 tons nedjusteres til 80 tons ud fra en
vurdering af, hvor meget af det resterende kvælstof fra ordningen, som realistisk forventes
udmøntet. Derudover foreslås et par yderligere tilpasninger af N-indfasningsordningen, herunder
en oversigt over hvor og hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte
kystvande og en samling af puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug. Samlet set vil de
foreslåede ændringer bidrage til en mindre forventet kvælstofudledning fra akvakulturerhvervet
end forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021 på i alt 195,65 tons kvælstof til gavn for
vandmiljøet.
Hovedparten af de danske kystvande er endnu ikke i god økologisk tilstand på grund af for store
tilførsler af kvælstof. En overordentlig stor del af kvælstofindsatsen er udskudt til den næste
(tredje) planperiode (2021-2027). Konkret hvor stor vil fremgå af en ny tilstandsbedømmelse af
kystvandene som en del af vandområdeplanerne 2021-2027. Fristen for målopfyldelse kan efter
vandrammedirektivet forlænges til 2027.
I Danmarks havstrategi er der desuden fastsat et miljømål om, at dansk andel af tilførsler af
kvælstof og fosfor følger de maksimalt acceptable tilførsler fastsat i HELCOM. Myndigheder må i
henhold til § 18 i lov om havstrategi ikke træffe afgørelser i strid med havstrategiens miljømål.
DNs bemærkninger til lovforslaget
DN er grundlæggende særdeles positiv overfor at udviklingen og hermed også tildelingen af
kvælstofpuljer til akvakulturerhvervet alene sker til miljø- og ressourceeffektive anlæg. DN er
således også tilhænger af at de eksisterende havbrug over tid udfases og deres
udledningstilladelser overgår til sådanne effektive anlæg. En plan herfor bør indgå i den
kommende revision af den danske akvakulturstrategi. En sådan overgang rummer også
muligheden for at udnytte et betydeligt eksportpotentiale indenfor teknologibranchen af
akvakulturudstyr.
Begrundelen for det er at det danske vandmiljø er fortsat er særdeles belastet med næringsstoffer
og at det også fremover vil være en miljø- og samfundsmæssig kæmpe udfordring at nå
næringsstofbelastninger, der understøtter opnåelse af god økologisk tilstand. Det er derfor
afgørende at tildelingen af udledningsmængder af N og P sker i de enkelte sektorer ud fra hvor der
opnås størst samfundsmæssig værdi pr kg udledt næringsstof.
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Danmarks Naturfredningsforening  Masnedøgade 20  2100 København Ø
+45 39 17 40 00  www.dn.dk  dn@dn.dk
Puljestørrelse – også fremover
Forslaget justerer den tilgængelige N-pulje ned til 80 to s efter ” i put fra ker ei teresse ter
i de for drift af akvakultur”. DN er ikke vide de o hvilke i teresse ter der her er tale o , e
tager ministeriets oplysning til efterretning.
Det er imidlertid uklart hvorledes evt. resterende dele af de 80 tons N administreres efter 2021
ligesom det ikke nævnes om den nedjusterede andel fra 252,9 tons N til de 80 tons N = 172,9 tons
N tænkes bragt i spil i årene efter 2021.
Det er ikke uvæsentligt for den miljø- og ressourceeffektive del af branchen at kende sine
udviklingsmuligheder i årene fremover da de teknologi-tunge anlæg og de mandskabsmæssige
ressourcer til driften af dem jo ikke fremskaffes over natten.
Hvis man derfor mener det alvorligt med satsninger på denne udvikling i fiskeopdrættet skal
rammerne for det helst sættes med en rimelig tidshorisont.
Det gælder også såfremt man ønsker at lade dele af udledningsmængderne fra de eksisterende
havbrug indgå i en plan for omstilling af disse til landbaserede anlæg.
I hvilke kystvande?
Den eksisterende fordelingsmodel af N-puljen på kystvandområder, som fastholdes i forslaget, kan
DN ikke se fornuften i.
Puljen fordeles efter oplandsstørrelse til de enkelte kystvande uafhængigt af deres tilstand og af
hvor store resterende indsatsbehov, der er for N-reduktion.
Hermed smøres puljen tyndet ud over hele landet (jf Bilag 2) og modellen indebærer at der sættes
relativt store puljeandele af til kystvande, som er meget sårbare overfor yderligere N-tilførsler
eller som har store udskudte indsatsbehov (eksempelvis hele Limfjorden, Nissum Fjord, Randers
Fjord, Vadehavet og Vejle Fjord), mens kystvande som ikke ifølge indsatsberegningerne for 2015-
21 har store yderligere indsatsbehov, eller endog et negativt indsatsbehov, ikke tildeles brugbare
mængder fra puljen (eksempelvis Nordsø- og Skagerrak-kystvandene). En sådan model
forekommer mildest talt bizar.
Når kommunerne skal foretage konkret vurdering af om et miljø-og ressourceeffektivt anlæg kan
tillades etableret/udvidet, forekommer det yderligere bizart at forvente, at det vil ske i netop
kommuner, hvor der resterer de største N-indsatsbehov, og hvor de største indgreb i de berørte
erhverv og/eller spildevandsindsatser derfor må forventes at skulle ske i vandplanperiode 2021-
27, hvis DK skal overholde vandrammedirektivets krav om god økologisk tilstand i 2027.
De fleste kommuner vil på den baggrund nok være betænkelige ved at tillade yderligere erhverv
med udledning af N uanset deres effektivitet.
Det er derfor DNs opfattelse at hvis den resterende/fremtidige N-pulje til miljø-og
ressourceeffektive anlæg ønskes realiseret må der findes en meningsfyldt geografisk
fordelingsmodel, som inddrager sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte
kystvande.
Dato: 07. december 2020
Til: Miljø og fødevareministeriet
Danmarks Naturfredningsforening  Masnedøgade 20  2100 København Ø
+45 39 17 40 00  www.dn.dk  dn@dn.dk
DN skal desuden påpege behovet for at respektere HELCOMS fastlagte nationale udledningslofter.
Ifølge disse udestår der for Østersøområdet indsatsbehov for primært P for Danmarks
vedkommende. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt at se på kystvandes sårbarhed og resterende
N-indsatsbehov ved mulig placering af ny miljø-og ressourceeffektive opdrætsanlæg, men også at
inddrage vandområdets P-følsomhed og reduktionsbehov.
Med venlig hilsen
Henning Mørk Jørgensen, havbiolog i DN
3119 3235, hmj@dn.dk
Brancheforeningen Dansk Miljøteknologi
7. december 2020
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug)
Tildeling af kvælstof til akvakulturproduktion skal fremover reserveres til miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Det hilser Dansk Miljøteknologi velkomment.
Desværre vil den foreslåede model for N-tildeling ikke komme til at virke, og den bør derfor
hurtigst muligt laves om.
En kommende ny Akvakulturstrategi vil skulle sikre udvikling af moderne og ressourceeffektive
RAS-anlæg til saltvandsopdræt. Det kræver en N-tildeling af en vis størrelse og vel at mærke en N-
tildeling, som muliggør opnåelse af målet om god økologisk tilstand i vores vandmiljø.
Den i dette lovforslag foreslåede model for N-tildeling vil ikke komme til at virke, fordi den tildeler
kvælstof til vandområder – både fjorde i de indre farvande og Vadehavet – hvor der er et betydeligt
indsatsbehov for så vidt angår fjernelse af kvælstof for at forbedre vandmiljøet og opnå målet om
god økologisk tilstand.
Forslaget vil derfor på ingen måde bidrage til at udvikle den landbaserede akvakultur med moderne
RAS-anlæg til saltvandsopdræt.
Vejen frem
Dansk Miljøteknologi ønsker at påpege de store perspektiver for en bæredygtig fødevareproduktion,
der ligger i udviklingen af ressourceeffektive RAS-anlæg til produktion af saltvandsfisk.
Danmark har i øjeblikket en førerposition, når det drejer sig om udstyr og renseteknologier til
sådanne anlæg. Derfor vil der også være store perspektiver for danske producenter af disse
produkter, hvis der hurtigt kan komme gang i udviklingen af sådanne anlæg. Omvendt risikerer
Danmark at blive overhalet af udviklingen i andre lande, hvis der ikke tilvejebringes betingelser for
en dansk udvikling.
Vi foreslår derfor, at man politisk sikrer, at der i de kommende vandplaner indregnes en N-kvote af
en nødvendig størrelse til nye miljø- og ressourceeffektive anlæg på land, hvor der kan foregå
produktion af saltvandsfisk i lukkede anlæg med maksimal renseeffekt. Det vil foruden en
bæredygtig fiskeproduktion kunne skabe en øget eksport af moderne teknologi og udstyr.
Der bør derudover hurtigst muligt udarbejdes en ny N-tildelingsmodel, som tager hensyn til
sårbarheden og afstanden fra målopfyldelse i de enkelte kystvande og dermed også inddrager
hensynet til deres behov for kvælstof og fosfor reduktion.
På den måde kan der sikres udvikling af en bæredygtig og miljøeffektiv produktion af også
saltvandsfisk samtidig med, at vi opnår den ønskede gode økologiske tilstand i vores vandmiljø.
Med venlig hilsen
Søren Bukh Svenningsen
Direktør i Dansk Miljøteknologi
Dansk Akvakultur repræsenterer det samlede opdrætserhverv for fisk, skaldyr og tang. Med en eksport på ca. 1,5 mia. kr. bidrager vores medlemmer positivt til
dansk økonomi og beskæftigelse – primært i landdistrikterne. Vores målsætning er at fremme bæredygtig vækst og produktion af gode og sunde akvakulturproduk-
ter. Det gør vi ved at sikre bedre rammevilkår og synliggøre akvakulturerhvervets værdi for samfundet.
Dansk Akvakultur ∙ Agro Food Park 15 ∙ DK-8200 Aarhus N. ∙ Tlf.: 8740 6666 ∙ danskakvakultur@danskakvakultur.dk ∙ www.danskakvakultur.dk
Miljø- og Fødevareministeriet
mfvm@mfvm.dk
cc. mamae@mfvm.dk
7. december 2020
Vedr.: Udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning til akvakulturerhvervet (MFVM Id nr.: 5491931)
Tak for udkast til lovforslag om ændring af N-indfasning, hvortil vi har følgende bemærkninger.
1. Udtagning af havbrugspuljen
Dansk Akvakultur er ikke enig i de betragtninger, der lægges til grund for at udtage havbrugspuljen.
Det anføres, at fiskeopdræt i højteknologiske landbaserede anlæg er i en rivende udvikling. Der sker en til-
svarende udvikling af marint opdræt, hvor der tillige er teknologier og løsninger på vej, der kan reducere mil-
jøpåvirkninger fra havbrug.
Udledning af næringsstoffer kan reduceres markant gennem optimeret foder og forbedret genetik, og orga-
nisk materiale fra havbrug vil kunne opsamles. Marine virkemidler som muslingeopdræt, ålegræs og sukker-
tang kan kompensere for udledninger lokalt. Frivillige virkemidler på land, betalt af havbrugene, som fx mini-
vådområder eller oversvømmelse af tørvejord, vil direkte kunne reducere lokal tilførsel af næringsstoffer.
Dansk Akvakultur deltager i et GUDP-projekt Hav-Tek, der viser lovende resultater. Der ses således et stort
innovationspotentiale, og derfor har Dansk Akvakultur forslået en forsøgsordning for et Marint Akvakultur
System (MAS) til optimering af teknologier og udvikling af et forvaltningsgrundlag for marin akvakultur.
Dansk Akvakultur er enig i, at eksisterende eller nye havbrug ikke må have negative konsekvenser for miljø
og natur. Men der er ikke fagligt belæg for, at nye havbrug påvirker den økologiske kvalitet negativt. Nye
havbrug kan alene etableres på basis af en forudgående VVM- og habitatvurdering, der både omfatter vand-
kvalitet og naturbeskyttelse. Efterfølgende miljøovervågning sikrer at miljømålene ikke kompromitteres.
Der er ikke fagligt belæg for lovforslagets påstand om, at der kan produceres væsentlig flere fisk for en min-
dre miljøpåvirkning i miljø- og ressourceeffektive dambrug end i havbrug. Nye havbrug vil kunne placeres
uden for vandplansområder i åbent hav i respekt for HELCOM-målene mm. Udledninger fra landbaserede
anlæg sker i modsætning til dette kystnært.
Havbrug er den sidste del af en værdikæde, der indeholder miljø- og ressourceeffektive dambrug. Udtagning
af havbrugspuljen har derfor tillige negative konsekvenser for landbaseret akvakultur.
Lovforslaget anfører, at ”fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land”. Det
modsiges af ekspertudvalg under EU Kommissionen1
,2
, der peger på, at det største og mest tilgængelige
1 Recipe for change, www.op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/d0c725de-6f7c-11e8-9483-01aa75ed71a1/language-en
2 Food from the Ocean, https://ec.europa.eu/info/publications/food-oceans_en
potentiale for vækst er i marin akvakultur, og anbefaler at EU’s akvatiske produktion bør fordobles inden
2030 for at sikre klimavenlige, bæredygtige og sunde fødevarer til Europæiske forbrugere. Derudover peger
et stigende antal rapporter og eksperter på, at der er stort potentiale i at producere mere mad på havet3
.
Det påpeges, at der ikke er tale om en merpulje af kvælstof til havbrug, men en mulighed for at havbrug kan
anvendes deres fulde N-kvoter, der i nogle tilfælde var ”glemt” i vandområdeplanerne.
N-puljen til visse havbrug skulle bl.a. sikre, at eksisterende havbrug kunne bibeholde hele deres N-kvote i
forbindelse med overgangen til nye miljøgodkendelser fx i de tilfælde, hvor et havbrug har anvendt mere
miljøeffektivt foder end forudsat, og dermed ikke har anvendt hele havbrugets rammegodkendelse. Lov-
forslaget fjerner denne mulighed herunder incitamentet for havbrugene til at anvende det mest miljøeffek-
tive foder. Dette er en væsentlig negativ sideeffekt af forslaget.
 Dansk Akvakultur indstiller, at det i lovforslaget tilkendegives, at regeringen vil formulere et incita-
ment for havbrugene, som sikrer, at øget ressourceeffektivitet, og kompensatoriske virkemidler
f.eks. på land, kan danne basis for en øget produktion under samme N-kvote. Dette kunne eventuelt
ske gennem en indledende forsøgsordning.
 Dansk Akvakultur indstiller, at puljen til visse havbrug bibeholdes.
2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug
Dansk Akvakultur støtter forslaget om at samle de to puljer i én pulje.
3. Oversigt over tilgængeligt kvælstof i de enkelte kystvande
Dansk Akvakultur støtter, at lovforslagets bilag 2 vedlægges som bilag til den udmøntende bekendtgørelse.
4. Loft over maksimalt ansøgt mængde kvælstof
Loftet over maksimalt ansøgt mængde kvælstof per anlæg foreslås sænket til 35 tons med henvisning til, at
der ikke er kystvande, hvor kvælstofudledningen under ordningen kan øges med mere end 35 tons.
 Dansk Akvakultur ønsker at fremme et mangfoldigt akvakulturerhverv og indstiller, at loftet sænkes
til 25 tons.
5. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen
Dansk Akvakultur kan ikke støtte forslaget om at reducere puljen fra 252,9 tons til 80 tons.
Det anføres i lovforslaget, at den fulde resterende mængde kvælstof ikke forventes ansøgt, tilladt og efter-
følgende udmøntet i øget produktion bl.a. fordi en stor mængde af kvælstoffet er geografisk spredt ud i min-
dre mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksisterende dambrugsproduktion.
Dansk Akvakultur erkender, at det er en udfordring, men det kan ikke på forhånd udelukkes, at det med nye
og innovative løsninger vil være muligt at udnytte hele puljen på 252,9 tons fremfor 80 tons som foreslået. I
første ansøgningsrunde blev der ansøgt om 252,9 tons N, hvilket indikere et behov for at puljen omfatter
den fulde resterende mængde kvælstof.
3 https://www.zetland.dk/historie/sebaD2Lm-ae6XddK5-4540d
Vi fremhæver, at den ovenfor nævnte politiske aftale ikke omtaler en reduktion af den resterende pulje til
landbaserede anlæg.
En reduktion af puljen er i strid med regeringen ønske om at understøtte vækst i landbaserede anlæg.
 Dansk Akvakultur indstiller, at puljen omfatter den fulde resterende mængde kvælstof.
6. Prioritering af ansøgninger
Der foreslås, at der anvendes samme model for prioritering som i den hidtidige ordning.
Dansk Akvakultur gør gældende, at der nu kun er én pulje, og at kriterier for prioritering skal sikre en mål-
sætning om at få alle eksisterende ferskvandsdambrug godkendt, og at alle eksisterende anlæg, der er
på/ansøger om at overgå til emissionsbaseret regulering, kan tildeles den maksimale årlige N udledning i
henhold til dambrugsbekendtgørelsens bilag 2 (BEK nr. 1567 af 7/12/2016).
 Dansk Akvakultur indstiller, at ansøgningerne overordnet prioriteres i fire grupper som følger, og at
der indenfor hver gruppe trækkes lod blandt de ansøgninger, som overholder ansøgningskriterierne:
1. Eksisterende traditionelle ferskvandsdambrug
2. Eksisterende ferskvandsdambrug med et max. vandforbrug på 1,5 - 7,5 l per 10 tons relateret
foderforbrug.
3. Andre eksisterende anlæg
4. Nye landbaserede anlæg
Det er afgørende, at de anviste mængder N hurtigst muligt udnyttes til øget produktion.
 Dansk Akvakultur indstiller, at det i lovforslaget noteres, at tildelt N, som en ansøger ikke har ønsket
eller kunnet udnytte indenfor en given periode, tilfalder akvakulturerhvervet.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervet
Det anføres, at den foreslåede nedjustering af puljen med 172,9 tons kvælstof til landbaserede anlæg ikke
ændrer erhvervets muligheder for investeringer og udvidelser, fordi de 172,9 tons alligevel ikke ville kunne
udnyttes jf. bemærkningerne under punkt 5. Det er ikke et validt og sagligt argument, fordi det ikke på for-
hånd kan afvises, at en del af de 172,9 tons vil kunne udnyttes, og fordi lovforslagets udformning, herunder
bilag 2 lægges til grund for ministeriets argumentet. I udkast til lovforslag opgøres værdien at 80 tons kvæl-
stof til et driftsresultat på ca. 68 mio. kr. Derfor repræsenterer den foreslåede nedjustering med 172,9 tons,
der er en konsekvens af lovforslagets udformning, et tabt driftsresultat på ca. 147 mio. kr.
Udtagning af havbrugspuljen på 23 tons kvælstof opgøres til et årligt tabt driftsestimat på ca. 1,8-2,0 mio.kr.
Der anvendes også her et falsk argument om, at de 23 tons ville være blevet tildelt under den hidtidige ordning.
Men det blev de ikke, og de udgår som følge af lovforslaget og ikke som en konsekvens af den hidtidige ord-
ning. En reduktion i produktionsgrundlaget på 23 tons N svarer til en reduktion på ca. 5 % af havbrugenes
nuværende produktionsgrundlag. Vi vurderer på den baggrund det tabte årlige dækningsbidrag til ca. 10 mio.
kr. Udtagning af 23 tons N svarer til mistet eksportindtjening på ca. 20 mio. kr. årligt, tab af nye investeringer
i landbaserede anlæg til æg, yngel og smolt, forarbejdning og desuden investeringer i havbrugsmateriel og
skibe, og tab af ca. 25 direkte og indirekte ansatte i landdistrikter.
 Dansk Akvakultur indstiller, at afsnittet om de økonomiske konsekvenser for erhvervet justeres i
henhold til ovenstående med et samlet årligt tabt driftsestimat på ca. 157 mio. kr.
Med venlig hilsen
Dansk Akvakultur
Lisbeth Jess Plesner
1
Randers 04-12-2020
Miljø- og Fødevareministeriet
Sendt på mail til:
mfvm@mfvm.dk
mamae@mfvm.dk
Høringssvar på ændring af miljøbeskyttelsesloven – jour.nr. 2020-8956
Jeres journalnummer: 2020-8956
Resumé af høringssvar
Skagen Salmon finder det positivt, at havbrug er taget ud af det videre politiske grundlag i Danmark. Vi ta-
ger det som signal om en positiv holdning til etablering af miljømæssigt bæredygtige RAS-anlæg på land. Vi
regner nu med at politikerne vil hjælpe denne branche med at skabe rammerne for en bæredygtig på-land-
udvikling af fiskeopdræt.
Skagen Salmon udtrykker gennem dette høringssvar, at den foreslåede model til tildeling af N til akvakultur-
erhvervet er uanvendelig og uden reel respekt for de danske vandplaner. Modellen reserverer hovedparten
af N-kvoterne til sårbare indre danske fjorde, hvor der i forvejen arbejdes på at reducere tilledningen af
kvælstof med henblik på at reducere risikoen for iltsvind i kystvandet.
Derimod mener Skagen Salmon, at der allerede fra 2021 skal opbygges en model, som tildeler N til akvakul-
turerhvervet de steder, hvor der ikke er et indsatsbehov for reduktion af N, og hvor den økologiske tilstand
er ”God eller Moderat økologisk tilstand, samlet”.
Hvis ikke Miljø- og Fødevareministeriet kan nå at opstille (og Folketinget får vedtaget) en driftsduelig model
inden 1. juli 2021 – foreslår Skagen Salmon, at det nødvendige arbejde dog udføres således, at der senere
på året i 2021 eller senest i 2022 benyttes en bæredygtig model, som eksempelvis følger de i dette hørings-
svar viste principper.
Skagen Salmon anviser endvidere i dette høringssvar konkrete steder, hvor en placering af et akvakulturan-
læg vurderes at være miljømæssig forsvarligt. Denne liste er ikke nødvendigvis udtømmende.
Endvidere bemærker Skagen Salmon, at det er et stort paradoks, at eksempelvis Bornholm er ”for lille ” til
at kunne få en kvælstofkvote til et fiskeopdrætsanlæg – og det er alene begrundet i at Bornholm er ”for
lille” i den opstillede matematiske model fremsat i forslaget.
Grundprincip i Miljø- og Fødevareministeriets tildelingsmodel (den hidtidige og model i høring)
I den i 2019 anvendte model - og i den model, som er i høring - beregnes N- kvoten til et akvakulturanlæg
som hovedvandoplandets areal i forhold til Danmarks areal (4.292.400 ha.) x mængde N i alt til rådighed
fratrukket allerede tildelt N. Det kan opstilles sådan:
t. N til et nyt ressourceeffektivt anlæg ved et givent hovedvandareal:
2
æ =
252,9 . ℎ
(4.292.400 ℎ )
− 2019 = _ ( . " å )
Skagen Salmon mener denne model er ubrugelig, idet den alene er en statisk matematisk model, som ikke
tager hensyn til kystvandets økologiske tilstand og til kystvandets indsatsbehov for tildelt N i vandmiljøplan
II.
3
Eksempel på negativ effekt af ny model
Med afsæt i høringsmaterialet fra Miljø- og Fødevareministeriet har Skagen Salmon på figur 1 oplistet de 6
største mængder/lokaliteter af N, som kan tildeles til de pågældende vandområder. Figur 1 viser endvidere
de mængder som N-udledningen skal reduceres med i vandmiljøplan II. Mængderne er angivet i tons N pr.
år. Summen af rest N-kvoter til de 6 udvalgte områder udgør i alt 148 t. N pr. år, og det summerede indsats-
behov er 6.195 t. N pr. år.
Figur 1: Angivelse af vandområdeplan IIs indsatsbehov1
på 6 udvalgte vandområder og restmængder N til
miljø- og ressourceeffektive dambrug. Summen af rest N-kvoter til de 6 udvalgte områder udgør i alt 148 t.
N pr. år, og det summerede indsatsbehov er 6.195 t. N pr. år.
På figur 1 er de 6 hoved-vand-oplande med største mængder rest-N angivet. Skagen Salmon finder det sær-
deles uklogt og næsten uansvarligt overfor vandområderne, hvis der tildeles N til vandområderne i disse
indre danske farvande samt Vadehavet, hvor der alle stede er betydelige indsatsbehov i forvejen til
1
Kilde til vandområdeplanernes indsatsbehov: ”Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn”. Udgivet af
Miljø- og Fødevareministeriet juni 2016.
Nissum,
Thisted, Kås,
Løgstør, Nibe
(156)
Bjørnsholm,
Riisgårde,
Skive Fjord,
Lovns B.
(157)
Nissum Fjord
(129, 130,
131)
Randers
Fjord (135,
136, 137)
Vadehavet
(107)
Vejle Fjord
(122, 123)
indsatsbehov N VMP2 -2.122 -682 -720 -684 -1.750 -237
rest N i tildelingsmodel 26,2 23,5 16,3 26,5 35,7 20,0
-2.122
-682 -720 -684
-1.750
-237
26,2 23,5 16,3 26,5 35,7 20,0
-2.500
-2.000
-1.500
-1.000
-500
0
500
t.
N
pr.
år
Indsatsbehov og rest N, t N pr. år
indsatsbehov N VMP2 rest N i tildelingsmodel
4
fjernelse af N fra vandet – bl.a. med henblik på at reducere risikoen for iltsvind og opnåelse af god økolo-
gisk tilstand i disse kystvande.
Skagen Salmon forudser også, at den kommunale miljøgodkendelse - som efterfølgende skal ske af det/de
anlæg, som eventuelt måtte blive tildelt en N-kvote - bliver stoppet i en efterfølgende kommunal miljø-
screening, idet kommunerne vil skulle henholde sig til Indsatsbekendtgørelsen – bekendtgørelse om ind-
satsprogrammer for vandområdedistrikter2
§ 8 stk. 1-7, som bl.a. omhandler miljøpåvirkning og tålegræn-
ser af det danske vandmiljø. Her vil den kommunale vurdering efter Skagen Salmons vurdering sandsynlig-
vis stoppe for den videre godkendelsesproces.
Dette kan illustreret sådan:
Figur 2: Skagen Salmons forventning om udfaldet på en miljøgodkendelsesproces til et anlæg, som vil ud-
lede til et kystvand med indsatsbehov for fjernelse af kvælstof.
2
Se https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/449
Step 1:
På basis af ansøgning
tildeler Miljøstyrelsen
en N kvote fra puljen
i et område med ind-
satsbehov for fjer-
nelse af N
Step 2:
Kommunal miljøgod-
kendelsesproces ind-
ledes.
Screening og miljø-
vurdering – evt. VVM
gennemføres.
Der vurderes påvirk-
ning/forringelse af
økologisk tilstand i
kystvand => ikke til-
ladt i henhold til Ind-
satsbekendtgørelsen
Step 3:
Ansøger får afslag på
ansøgning af kommu-
nal myndighed
Step 4:
Ansøger og myndig-
heder har brugt 2-4
år på et forgæves
projekt
5
Eksempel fra Bornholm
Den i Østersøen frit beliggende ø Bornholm er et oplagt sted at placere et fiskeopdrætsanlæg, idet der vur-
deres at være en stor effektiv vandgennemstrømning omkring øen. Men den af Miljø- og Fødevareministe-
riets opstillede tildelingsmodel vil aldrig komme til at tildele Bornholm en driftsduelig N-kvote idet model-
len opstiller denne model:
$ % ℎ & =
% ℎ & (58.542 ℎ )
(4.292.400 ℎ )
252,9 = 3,4 . " å
Et driftsdueligt RAS-anlæg vil have behov for en større N-kvote end det angivne herover – og det vurderes,
at der med en N-kvote på 15-25 t. N udledt pr. år til Bornholm kunne etableres et anlæg til gavn for Born-
holm i kombination med en skånsom håndtering af det robuste vandmiljø omkring Bornholm.
Fosfor-problematikken bl.a. reguleret gennem HELCOM-aftalerne vurderes ikke at være et problem ved
miljøgodkendelsen af et RAS-anlæg på Bornholm, idet det er Skagen Salmons erfaring at stort set al fosfor
kan tilbageholdes i renseprocessen fra et RAS-anlæg.
6
Alternativ model til tildeling af N til akvakulturerhvervet
Skagen Salmon foreslår, at der i stedet tages afsæt i at placere nye akvakulturanlæg, hvor N kvoten så gives
til et kystvandet ud for et hovedvandopland, hvor der er negativ indsatsbehov, og hvor den økologiske til-
standsklasse er moderat eller god. Herved vil miljøet blive minimalt påvirket, og der skal ikke laves nye
kompenserende N-reducerende tiltag i det pågældende kystvand. På figur 3 er vist 4 vandområder, hvor
denne tildeling vurderes anbefalelsesværdig. Samtidig er der vist de tæt på ikke-eksisterende mængder N,
som Miljø- og Fødevareministeriets høringsmateriale viser der er til rådighed i den ”nye” model (modellen
der er i høring).
Figur 3: Angivelse af vandområdeplan IIs3
indsatsbehov på 4 udvalgte vandområder og restmængder N til
miljø- og ressourceeffektive dambrug. Positivt indsatsbehov viser, at der ikke er behov for reduktion af N-
udledning.
3
Kilde til vandområdeplanernes indsatsbehov: ”Vandområdeplan 2015-2021 for vandområdedistrikt Jylland og Fyn”. Udgivet af
Miljø- og Fødevareministeriet juni 2016.
Åbne vandomr.
Grenå mm (138,
139, 140)
Ebeltoft vig (141) Nexø (56)
Femern Bælt (44,
208)
indsatsbehov N VMP2 202,8 3,6 78,1 29,8
rest N i tildelingsmodel 0,0 0,1 0,1 1,5
202,8
3,6
78,1
29,8
0,0
50,0
100,0
150,0
200,0
250,0
t.
N
pr.
år
Indsatsbehov og rest N, t N pr. år
indsatsbehov N VMP2 rest N i tildelingsmodel
7
De økologiske tilstandsklasser
Det er Skagen Salmons vision, at vi skal udvikle en bæredygtig fødevareproduktion – også indenfor akvakul-
turindustrien. Dette skal også ses i sammenhæng med, at det er modstridende at anvise N til placering af
akvakulturanlæg, hvor den samlede økologiske tilstandsklasse er langt fra ønsket om ”God økologisk til-
stand”.
På figur 4 er vist et kort med den samlede økologiske tilstandsklasse af kystvandet omkring Danmark.
Figur 4: Den samlede økologiske tilstandsklasse ved de danske kystvande.
Kilde: http://miljoegis.mim.dk/cbkort?profile=vandrammedirektiv2-2016
Skagen Salmon foreslår (som led i en ny model), at der som minimum er en økologisk tilstandsklasse sva-
rende til ”moderat økologisk tilstand” eller bedre ved de kystvande, hvortil en ny tildelt N-kvote vil udlede
N fra anlægget. Alternativt, at vandområdet er beliggende ud til store frie havstrømme.
Med den opstillede model fra Miljø- og Fødevareministeriet vil hovedparten af den berammede mængde N
kunne tildeles ved indre danske fjorde og/eller Vadehavet, hvor der alle steder er ”ringe eller dårlig økolo-
gisk tilstand” jf., figur 4.
8
Afrunding
Skagen Salmon ønsker at udvikle ressourceeffektive dambrug i Danmark. Der sker i disse år banebrydende
landvindinger i rensningen af N, P og BI5 fra anlæggenes procesvand. Skagen Salmon opnår selv i disse år
betydelige fremskridt og erfaringer i, hvordan en krævende renseproces i saltvand kan gennemføres renta-
belt og med store mængder vand (op til ca. 200-250 m3 pr. time pr. anlæg). Disse anlæg bliver fyrtårne for,
hvordan vi på sigt kan producere fødevarer med minimalt fodaftryk – herunder minimal N-udledning. An-
læggene har dog behov for en N-kvote for at kunne fungere og for at kunne udvikle sig.
Disse N-kvoter skal imidlertid – efter Skagen Salmons opfattelse – ikke tildeles de steder, hvor det danske
kystvand er sårbart og underlagt betydelige reduktionsbehov. Netop disse steder er jf. figur 6 også de ste-
der, hvor der specielt i sommerhalvåret er forhøjede risici for iltsvind med deraf følgende store negative
økologiske påvirkninger af planter og dyreliv i vandet og på havbunden. Der er derfor behov for at udvikle
en mere hensynsfuld tildelingsmodel, som ikke er baseret på en forkert matematisk/areal-teknisk model.
Skagen Salmon indgår gerne i den løbende dialog med Miljø- og Fødevareministeriet omkring udarbejdelse
af en miljøansvarlig og udviklingsmulig tildelingsmodel for N til akvakulturerhvervet. Vi er således åbne for
dialog.
Venlig hilsen
Projektleder
Kristian Sejersbøl
Skagen Salmon P/S
Læsøvej 1,
8940 Randers SV
Mail: krs@skagensalmon.com
Mobil: +45 25 19 63 12
9
Bilag til høringssvar
Figur 6: Kilde: Iltsvind i danske farvande - august-september 2020 (Rapport Rådgivningsnotat fra DCE – Na-
tionalt Center for Miljø og Energi – oktober 2020)