Fremsat den 25. februar 2021 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Fremsat den 25. februar 2021 af Miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
(Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218
af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 1904 af 11.
december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 126 af 30. januar
2021, foretages følgende ændringer:
1. I § 35, stk. 3, ændres »kvælstofpuljer« til: »en kvælstof‐
pulje«, »og visse havbrug« udgår, og »af kvælstofpuljer«
ændres til: »fra kvælstofpuljen«.
2. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om gyldighedsperioden af tilladel‐
ser til brug af kvælstof, herunder tilladelser meddelt i årene
2019 og 2020.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2020-21
Miljømin., j.nr. 2020-8956
DD000037
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug
2.1.2. N-indfasning til akvakultur
2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2.1. Udtagning af kvælstofpulje til havbrug
2.2.2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug
2.2.3. Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kystvande
2.2.4. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen til miljø- og ressourceeffektive dam‐
brug
2.2.5. Den tidsmæssige indfasning og gyldighedsregler for meddelte tilladelser til
brug af kvælstof
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
2
1. Indledning og baggrund
Fiskeopdræt i højteknologiske landbaserede anlæg (også
kaldet miljø- og ressourceeffektive dambrug) er i en rivende
udvikling og Danmark er verdensførende inden for udvik‐
lingen og optimeringen af disse anlæg. Modsat de miljø-
og ressourceeffektive dambrug, findes der ikke teknologier,
som kan bortrense havbrugs forurening, idet produktionen
foregår i åbne netbure på havet. Der kan således produceres
væsentlig flere fisk for en mindre miljøpåvirkning i de mil‐
jø- og ressourceeffektive dambrug end i havbrug.
Med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015
og ”Dansk akvakultur i vækst” af 30. juni 2016 blev aftale‐
parterne (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti) enige om at skabe mulighed for, at
visse akvakulturvirksomheder kunne tildeles en suppleren‐
de mængde kvælstof på i alt 423 tons i årene 2018-2021,
og dermed øge deres kvælstofudledning og produktion af
fisk. Det overordnede formål var at understøtte en omstilling
af sektoren mod større og mere ressourceeffektive samt mil‐
jøvenlige anlæg, hvor der udledes væsentligt mindre kvæl‐
stof pr. tons produceret fisk.
På baggrund af Fødevare- og landbrugspakken er der ind‐
regnet 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet i vandom‐
rådeplanerne 2015-2021 (2. planperiode). Herved forstås, at
der er taget højde for denne merudledning fra akvakultur i
vandplanlægningen, således at det ikke medfører forringelse
af vandmiljøet eller hindrer målopfyldelse. Der er bl.a. i
nødvendigt omfang fastsat ikke-forringelsesindsatser for at
udligne kvælstofudledningen under ordningen.
Miljøministeren er i lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. no‐
vember 2019 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)
bemyndiget til at indføre en kvælstofpuljeordning til brug
for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffekti‐
ve dambrug og visse havbrug. Denne kvælstofpuljeordning
for akvakulturerhvervet kaldes populært N-indfasningsord‐
ningen.
Som led i ordningen kan 423 tons kvælstof tildeles akvakul‐
turerhvervet. Heraf kan 380 tons, fordelt på to puljer, tildeles
miljø- og ressourceeffektive dambrug, som er kendetegnet
ved at benytte moderne renseteknologier til at minimere
påvirkningen af det omgivende vandmiljø. De resterende
43 tons kan tildeles eksisterende havbrug, hvor der ikke er
mulighed for at rense udledningen. Ordningen trådte i kraft
1. januar 2019.
Der er i dag meddelt tilladelse til udledning af 147,346 tons
kvælstof, hvoraf 127,1 tons vedrører miljø- og ressourceef‐
fektive dambrug og 20,246 tons vedrører eksisterende hav‐
brug. Ordningen blev suspenderet den 31. marts 2020 som
følge af, at der den 25. november 2019 imellem regerin‐
gen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
og Alternativet var indgået ”Aftale om kvælstofindsatsen i
2020”, hvori det bl.a. fremgår, at aftaleparterne er enige om
at ændre N-indfasningsordningen til akvakultur således, at
den resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen.
Regeringen ønsker ikke at understøtte vækst i havbrugssek‐
toren, da udledningen foregår direkte i havet og uden mu‐
lighed for at etablere renseforanstaltninger. Regeringen øn‐
sker, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at
Danmark skal satse på en bæredygtig udvikling af akvakul‐
tursektoren. Fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og
ferskvandsdambrug på land, hvor udledningerne kan renses,
og ikke i understøttelse af yderligere vækst i havbrugssekto‐
ren.
Med dette lovforslag foreslås det, at den eksisterende hjem‐
mel i § 35, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven ændres, således
at havbrug ikke længere er omfattet af N-indfasningsordnin‐
gen, og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021
kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dam‐
brug.
Det foreslås endvidere, at den resterende mængde kvælstof
fra den eksisterende ordning til miljø- og ressourceeffekti‐
ve dambrug nedjusteres fra 252,9 tons til 80 tons. Dette
beror på en vurdering af, hvor meget af det resterende kvæl‐
stof fra ordningen, som realistisk forventes udmøntet. Der‐
udover foreslås et par yderligere tilpasninger af N-indfas‐
ningsordningen, herunder en oversigt over hvor og hvor
meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de
enkelte kystvande og en samling af puljerne til miljø- og
ressourceeffektive dambrug. Samlet set vil de foreslåede
ændringer bidrage til en mindre forventet kvælstofudledning
fra akvakulturerhvervet end forudsat i vandområdeplanerne
2015-2021 på i alt 195,65 tons kvælstof til gavn for vand‐
miljøet.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Gældende ret
2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug
Der gælder både generelle regler vedrørende miljøgodken‐
delse af dambrug og havbrug samt en række mere specifice‐
rede krav til etablering og drift af dambrug og havbrug. De
generelle regler findes hovedsageligt i miljøbeskyttelseslo‐
ven samt bekendtgørelse nr. 2255 af 29. december 2020 om
godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørel‐
sen), som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslo‐
ven. Regulering vedrørende særlig beskyttelse af vandmiljø‐
et, bestemte arter og naturtyper m.v. har samtidig betydning
for afgørelser om miljøgodkendelse af dambrug og havbrug.
Dambrug og havbrug er omfattet af godkendelsesordningen
efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Både dambrug og
havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste
over særlig forurenende og godkendelsespligtige virksomhe‐
der, som miljøministeren har udfærdiget. Listen fremgår af
bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Dambrug fremgår
af listepunkt I 201 (saltvandsdambrug, bortset fra FREA-
anlæg), I 202 (ferskvandsdambrug og andre fiskeproduk‐
3
tionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg) og I 204 (FREA-an‐
læg). Kommunalbestyrelsen meddeler miljøgodkendelser til
dambrug, jf. § 5 i godkendelsesbekendtgørelsen. Havbrug er
omfattet af listepunkt I 205. Miljøstyrelsen meddeler miljø‐
godkendelse til havbrug, jf. § 5, stk. 2.
Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at et dambrug eller
havbrug ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er
meddelt miljøgodkendelse heraf. Ligeledes må et dambrug
eller et havbrug ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt
eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget foru‐
rening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Miljøbe‐
skyttelseslovens § 35, stk. 2, giver miljøministeren hjemmel
til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse, herun‐
der i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan
meddeles. Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen ikke
meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har truffet
de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
forureningen ved anvendelse af de bedste tilgængelige tek‐
nikker (BAT, Best Available Techniques), og virksomheden
i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelser‐
nes sårbarhed og kvalitet. Efter godkendelsesbekendtgørel‐
sen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om indretning
og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ik‐
ke påfører omgivelserne væsentlig forurening. For dambrug
og havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår i miljø‐
godkendelsen for de maksimale årlige mængder af udledte
næringsstoffer m.v.
Godkendelse af dambrug og havbrug kan ikke meddeles,
hvis godkendelsen er i strid med anden lovgivning, som
har til formål at beskytte vandmiljøet og en række bestemte
arter og naturtyper.
Hovedparten af de danske kystvande er endnu ikke i
god økologisk tilstand på grund af for store tilførsler
af kvælstof (der vil blive foretaget en ny tilstandsbedøm‐
melse af kystvandene som en del af vandområdeplanerne
2021-2027). Der er derfor i vandplanlægningen fastsat et
indsatsbehov med henblik på reduktion af udledningen af
kvælstof til disse kystvande i indeværende vandplanperio‐
de (2015-2021). Herudover er en betydelig del af kvæl‐
stofindsatsen udskudt til den næste (tredje) planperiode
(2021-2027).
Dambrug og havbrug vil direkte eller indirekte kunne påvir‐
ke tilstanden i kystvandene i negativ retning som følge af, at
de udleder kvælstof. Myndighederne må efter § 8 i bekendt‐
gørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), der er
udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 126 af 26. januar 2017, ikke træffe afgørelser,
herunder meddele miljøgodkendelse til dambrug eller hav‐
brug, der kan medføre forringelse af overfladevandområder,
herunder kystvande, eller som vil kunne hindre opfyldelse
af miljømålet for kystvande. Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse
af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin‐
ger (vandrammedirektivet) stiller som hovedregel krav om,
at tilstanden af overfladevandområder, herunder kystvande,
skal være god senest i 2015. Det vil sige, at såvel den
økologiske som den kemiske tilstand i det mindste skal være
god. Fristen for målopfyldelse kan efter vandrammedirekti‐
vet forlænges til 2027. Indsatsbekendtgørelsen gennemfører
dele af vandrammedirektivet i dansk ret. Der er i Miljømini‐
steriets vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
for vandområdedistrikter (juli 2017) nærmere redegjort for,
hvornår der foreligger en forringelse m.v., og hvilke vurde‐
ringer godkendelsesmyndigheden skal foretage i de enkelte
sager.
I havstrategien, som ministeren er forpligtet til at udarbejde i
henhold til lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
af 26. januar 2017 med efterfølgende ændringer, er der fast‐
sat et miljømål om, at dansk andel af tilførsler af kvælstof
og fosfor følger de maksimalt acceptable tilførsler fastsat
i HELCOM. HELCOM skal her forstås som samarbejdet
inden for rammerne af Helsingforskonventionen om beskyt‐
telse af havmiljøet i Østersøområdet. Myndigheder må i
henhold til § 18 i lov om havstrategi ikke træffe afgørelser i
strid med havstrategiens miljømål.
For at bevare eller genoprette en række arter og naturtyper,
som er sjældne, truede eller karakteristiske, er der udpeget
særlige områder (Natura 2000-områder), hvor disse arter og
naturtyper er beskyttede, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6.
december 2018 om udpegning og administration af interna‐
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
arter. Inden for de udpegede Natura 2000-områder, gælder
særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter,
herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Na‐
tura 2000-områder. Dette betyder bl.a., at der, inden der kan
meddeles miljøgodkendelse til dambrug eller havbrug, skal
foretages en vurdering af, om dambruget eller havbruget kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette vur‐
deres at være tilfældet, skal der foretages en nærmere kon‐
sekvensvurdering af dambrugets eller havbrugets virkning
på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at dambruget
eller havbruget vil skade et Natura 2000-områdes integritet,
kan der ikke meddeles miljøgodkendelse, medmindre betin‐
gelserne for at fravige beskyttelsen er opfyldt, herunder at
planen eller projektet gennemføres ud fra bydende nødven‐
dige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
2.1.2. N-indfasning til akvakultur
Miljøministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til
brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørel‐
se af sager om miljøgodkendelse efter § 33 af miljø- og
ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, herunder om
godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren
om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgnin‐
gens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier, jf. mil‐
jøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3. Bemyndigelsesbestemmel‐
sen er indført med lov nr. 467 af 14. maj 2018 om ændring
af lov om miljøbeskyttelses (Indfasning af kvælstof til akva‐
kulturerhvervet).
4
Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 9-12 og
17, at bestemmelsen skaber mulighed for at fastsætte regler
om tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og
43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffek‐
tive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Det fremgår end‐
videre af bemærkningerne, at puljen med 200 tons kvælstof
så vidt muligt skal understøtte, at eksisterende ferskvands‐
dambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende
kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen
til en ny miljøgodkendelse. Endvidere fremgår det, at pul‐
jen med 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvi‐
delser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt
kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr.
anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og
saltvandsdambrug. Endelig fremgår det, at 43 tons kvælstof
er afsat til havbrug og skal give mulighed for, at eksisteren‐
de havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i
forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.
Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 16 og 17,
at bestemmelsen alene giver bemyndigelse til, at dambrug,
der er miljø- og ressourceeffektive, kan få adgang til dam‐
brugspuljerne. Dette er i bemærkningerne nærmere define‐
ret som dambrug, der som minimum renser procesvandet,
hvori fiskene opdrættes, med 50 % på kvælstof, 65 % på
fosfor og 75 % på organisk materiale, inden procesvandet
udledes til vandmiljøet, og at dambruget også som minimum
har en recirkulering af procesvandet på 70 %. Derudover
skal dambruget have en emissionsbaseret miljøgodkendelse,
eller i forbindelse med tildeling af kvælstof fra puljerne
opnå en emissionsbaseret miljøgodkendelse. Dette skyldes
bl.a., at vurdering af miljø- og ressourceeffektivitet forud‐
sætter konkrete målinger af udledningerne. Ved emissions‐
baseret miljøgodkendelse forstås miljøgodkendelse af salt‐
vandsdambrug, ferskvandsdambrug eller FREA-anlæg, jf.
listepunkt I 201, I 202 eller I 204 i godkendelsesbekendt‐
gørelsen, hvor der fastsættes tilsvarende egenkontrolvilkår
om emissionsbaseret regulering, som fremgår af § 13 i be‐
kendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om miljøgod‐
kendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug
(dambrugsbekendtgørelsen). Det fremgår af bemærkninger
til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A L 169,
som fremsat, side 9, at eksisterende dambrug, som ikke kan
karakteriseres som miljø- og ressourceeffektive dambrug
på tidspunktet for ikrafttrædelse af miljøbeskyttelseslovens
§ 35, stk. 3, kan alene få kvælstof fra dambrugspuljerne,
hvis de omlægger deres produktion. Det følger endvidere
af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 169 som fremsat, side 17, at der ikke stilles
tilsvarende krav til havbrugs miljø- og ressourceeffektivitet,
hvilket skyldes, at det ikke er muligt at rense udledningen
fra havbrug, da fiskene opdrættes i åbne netbure.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 35, stk. 3,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side
10, 16 og 17, at bestemmelsen giver bemyndigelse til, at det
alene er visse havbrug, som kan få adgang til havbrugspul‐
jen. Det fremgår samtidig, at der ved visse havbrug forstås
eksisterende havbrug, som ønsker enten at bibeholde eller
øge deres nuværende kvælstofudledningstilladelse. Eksister‐
ende havbrug, hvis kvælstofudledningstilladelse er begræn‐
sende for at udnytte hele deres fodertilladelse, kan få adgang
til puljen med henblik på at øge deres nuværende kvælstof‐
udledningstilladelse op til rammen af deres nuværende fo‐
dertilladelse. Eksisterende havbrug, hvis fodertilladelse er
begrænsende for at udnytte deres fulde kvælstofudlednings‐
tilladelse, kan få adgang til puljen med henblik på at bibe‐
holde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse.
Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18,
at kvælstofpuljerne på hhv. 200, 180 og 43 tons indfases
over en 4-årig periode, hvor der frigøres 143 tons i 2018,
120 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons i 2021. De fire
årspuljer angiver som udgangspunkt, hvor meget kvælstof
der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte år. Der er
mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet udmøntet i et
tidligere år, kan videreføres til det efterfølgende år, og indtil
ordningens udløb i 2021, hvor der er sidste ansøgningsrun‐
de.
Efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 35, stk. 3, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12
og 18, vil der kunne fastsættes regler om, at godkendelses‐
myndigheden, i forbindelse med en konkret miljøgodkendel‐
sesbehandling, skal ansøge Miljøstyrelsen inden for en årlig
ansøgningsrunde om adgang til kvælstof fra puljerne. Forin‐
den der indsendes en ansøgning om kvælstof skal godken‐
delsesmyndigheden sikre, at projektet er gennemførligt.
Det fremgår af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens
§ 35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som
fremsat, side 12, 13 og 18, at bestemmelsen alene giver mu‐
lighed for at fastætte regler om, at Miljøstyrelsen kan give
tilladelse til en vis øget kvælstofudledning, hvis der i det
pågældende kystvand er mulighed for at øge udledningen
af kvælstof fra akvakultur. Dette skal sikre, at den ansøgte
mængde kvælstof ikke medfører forringelse af det konkrete
kystvand eller hindrer målopfyldelse i strid med vandplan‐
lægningen.
For at understøtte, at Miljøstyrelsen har mulighed for at give
tilladelse til en øget kvælstofudledning fra akvakulturerhver‐
vet, er der i vandområdeplan 2015-2021 (2. planperiode)
indregnet de 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet. Her‐
ved forstås, at der er taget højde for de merudledninger
af kvælstof, der kan gives tilladelse til under ordningen,
idet bl.a. den målrettede regulering dimensioneres herefter
på baggrund af forventninger til udviklingen i landbrugets
kvælstofudledning.
De tre kvælstofpuljer er indregnet i vandområdeplanerne
efter forskellige principper. De 200 tons kvælstof er fordelt
proportionalt i forhold til de eksisterende ferskvandsdam‐
brug. De 180 tons er jævnt fordelt i de enkelte kystvande
5
efter oplandsareal, og de resterende 43 tons er fordelt direkte
til kystvande i forhold til de eksisterende havbrug. Disse
fordelinger udgør som udgangspunkt rammen for udmønt‐
ning af kvælstofpuljerne, der skal ske i overensstemmelse
med vandplanlægningen og § 8 i indsatsbekendtgørelsen,
som implementerer vandrammedirektivets principper om ik‐
ke-forringelse, og at myndighederne ikke må meddele tilla‐
delser, der kan hindre opfyldelsen af miljømål.
Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12 og 18,
at den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne
af de 423 tons kvælstof i de enkelte kystvande ikke i alle
henseender er afgørende for, hvor der vil kunne tillades en
merudledning af kvælstof i forbindelse med de konkrete
ansøgninger efter ordningen. Der vil i et vist omfang være
mulighed for en omfordeling af nogle af de 423 tons kvæl‐
stof mellem kystvande og mellem årene (2018-2021), hvil‐
ket vil understøtte fleksibiliteten for erhvervet. Det betyder,
at Miljøstyrelsen har mulighed for at tillade yderligere kvæl‐
stof, end der er indregnet i de enkelte kystvande i vandom‐
rådeplanerne 2015-2021 under forudsætning af, at det ikke
medfører forringelse eller hindrer målopfyldelse i strid med
vandplanlægningen. På landsplan vil Miljøstyrelsen dog ik‐
ke samlet set kunne give tilladelse til mere end 423 tons
kvælstof. Af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 8, fremgår det,
at muligheden vedrørende en omfordeling af kvælstof blev
vurderet nødvendigt, hvis ambitionen om at give tilladelse
til at øge kvælstofudledningen hos akvakulturerhvervet med
i alt 423 tons i videst muligt omfang skulle indfries.
Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 13 og
18, at bestemmelsen ikke ændrer på, at godkendelsesmyn‐
digheden fortsat vil skulle vurdere, om der kan meddeles
miljøgodkendelse til de konkrete dambrug og havbrug ud fra
en samlet vurdering af alle andre forhold, der kan påvirke
miljøet, herunder udledning af fosfor, organisk materiale,
medicin og hjælpestoffer m.v.
Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 13 og 18,
at hvis der ansøges om mere kvælstof, end Miljøstyrelsen
har mulighed for at give tilladelse til, så skal der foretages
en prioritering af ansøgerne. Denne prioritering skal sikre,
at det er de mest miljø- og ressourceeffektive anlæg, som
har størst mulighed for at få tildelt kvælstof fra kvælstofpul‐
jerne. På den baggrund prioriteres anlæg efter 1) udledning
af kvælstof pr. produceret enhed, 2) udledning af fosfor pr.
produceret enhed, 3) udledning af organisk materiale pr.
produceret enhed og 4) graden af recirkulering.
Af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende
2017-18, A, L 169 som fremsat, side 18, fremgår det, at
godkendelsesmyndigheden i sidste ende skal træffe afgørel‐
se om miljøgodkendelse, men er forpligtet til at lægge Mil‐
jøstyrelsens tilladelse til grund ved udformning af vilkåret
om maksimalt tilladt udledning af kvælstof i miljøgodken‐
delsen, under forudsætning af, at alle øvrige betingelse for at
opnå en miljøgodkendelse er opfyldt.
Hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, har været
udmøntet i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018
om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (N-indfas‐
ningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen blev ophævet den
31. marts 2020, jf. bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020
om ophævelse af bekendtgørelse om indfasning af kvælstof
til akvakulturerhvervet.
Det følger af den nu ophævede N-indfasningsbekendtgørel‐
ses § 3, at Miljøstyrelsen, efter ansøgning fra godkendelses‐
myndigheden, kan tillade, at godkendelsesmyndigheden ved
meddelelse af miljøgodkendelse kan gøre brug af kvælstof
fra kvælstofpuljerne til akvakulturanlæg.
Der har efter N-indfasningsbekendtgørelsen været afholdt
én ansøgningsrunde fra den 1. januar 2019 – 31. marts
2019. Miljøstyrelsen gav i den forbindelse tilladelse til 23
tons kvælstof fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvands‐
dambrug), 104,1 tons kvælstof fra 180 tons puljen (udvi‐
delse eller etablering af dambrug – både ferskvand og salt‐
vand) og 20,246 tons kvælstof fra 43 tons (eksisterende
havbrug). Samlet set er der 275,654 tons kvælstof tilbage i
ordningen, hvilket er fordelt på henholdsvis 157 tons fra 200
tons puljen, 75,9 tons fra 180 tons puljen og 22,754 tons fra
43 tons puljen.
Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 247 af
19. marts 2020 om ophævelse af bekendtgørelse om indfas‐
ning af kvælstof til akvakulturerhvervet, at N-indfasningsbe‐
kendtgørelsen fortsat er gældende for verserende sager om
miljøgodkendelse, hvor tilladelser til brug af kvælstof er
meddelt senest den 30. marts 2020. Dette betyder, at de tilla‐
delser, der er meddelt efter N-indfasningsbekendtgørelsen,
som udgangspunkt bevarer deres gyldighed i 2 år fra medde‐
lelsen af tilladelsen, jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 12,
stk. 3.
2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
ning
2.2.1. Udtagning af kvælstofpulje til havbrug
Miljøministeriet vurderer, at det med ”Aftale om kvælstof‐
indsatsen i 2020” er besluttet at ændre N-indfasningsordnin‐
gen for akvakultur, således at den resterende havbrugspulje
på 22,754 tons kvælstof fjernes fra ordningen. Samtidig vur‐
derer ministeriet, at det er besluttet, at den øvrige del af ord‐
ningen vedrørende puljerne til miljø- og ressourceeffektive
dambrug skal fortsætte, dog med de justeringer af ordningen
som fremgår af afsnit 2.2.2.-2.2.5.
Miljøministeriet vurderer, at den gældende § 35, stk. 3, i
miljøbeskyttelsesloven ikke hjemler muligheden for fastsæt‐
telse af regler om alene tilladelse til brug af kvælstof fra
puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug, og ikke
havbrugspuljen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til §
35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som
6
fremsat, side 17, at miljøministeren alene kan fastsætte reg‐
ler om tilladelse til brug af 423 tons kvælstof fordelt på tre
puljer på henholdsvis 200 tons til eksisterende dambrug, 180
tons til udvidelser af eksisterende dambrug eller etablering
af nye dambrugsanlæg og 43 tons til eksisterende havbrug.
Det foreslås derfor, at § 35, stk. 3, ændres, således at be‐
stemmelsen ikke længere omfatter visse havbrug.
2.2.2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dam‐
brug
Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12 og
17, at der etableres to puljer til miljø- og ressourceeffektive
dambrug. Én pulje til eksisterende ferskvandsdambrug og
én pulje til ny produktion og udvidelse af eksisterende dam‐
brugsanlæg, som både omfatter produktion i ferskvand og
saltvand.
Miljøministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der
bevares to separate puljer til miljø- og ressourceeffektive
dambrug. Dette henset til administrationen af ordningen og
ordningens overordnede formål om at sikre en udvikling,
hvor der i dambrugerhvervet udledes væsentligt mindre
kvælstof pr. tons produceret fisk.
Erfaringer fra ordningens 1. ansøgningsrunde i 2019 har
bl.a. vist, at der har været en væsentlig større interesse for
puljen på 180 tons end puljen på 200 tons, og at miljø- og
ressourceeffektiviteten har været højere hos anlæg, som der
er ansøgt om kvælstof på vegne af i 180 tons puljen. Sam‐
let set blev der ansøgt om 247,367 tons kvælstof fra 180
tons puljen, hvorimod der kun blev ansøgt om 23 tons
fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvandsdambrug). Ét
af formålene med 200 tons puljen var bl.a. at understøtte,
at alle eksisterende ferskvandsdambrug blev miljøgodkendt,
hvilket har været et udestående i en årrække. Resultaterne
fra 1. ansøgningsrunde har dog vist, at der ikke har været
den forventede interesse i ordningen fra disse dambrug. Der‐
udover har erhvervet også ønsket, at puljerne til miljø- og
ressourceeffektive dambrug samles til én samlet pulje. Dette
er i øvrigt i overensstemmelse med bemærkningerne til § 35,
stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat,
side 12, hvoraf det fremgår, at de to puljer til miljø- og
ressourceeffektive dambrug kan slås sammen.
Det er derfor hensigten, at de to puljer til miljø- og ressour‐
ceeffektive dambrug samles til én samlet pulje. Puljen vil
dog blive nedjusteret, jf. afsnit 2.2.4.
Der vil således kunne meddeles tilladelse til brug af kvæl‐
stof fra den samlede pulje til ny produktion eller en udvidel‐
se af en eksisterende produktion. Det vil være uden betyd‐
ning om produktionen foregår i ferskvand eller saltvand. Det
vil dog fortsat være et krav, at dambruget kan karakteriseres
som miljø- og ressourceeffektivt, jf. afsnit 2.1.2.
2.2.3. Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kyst‐
vande
Erfaringerne fra 1. ansøgningsrunde i 2019 har vist, at der
i flere tilfælde blev ansøgt om kvælstof under ordningen
i områder, hvor der kun var indregnet en mindre mængde
kvælstof i vandområdeplanerne 2015-2021. Derudover har
der i forbindelse med administrationen af ordningen vist sig
at være udfordringer med at meddele tilladelser til kvælstof,
som ligger ud over, hvad der var indregnet i vandområde‐
planerne 2015-2021 i de enkelte kystvande. Dette var der
ellers mulighed for på baggrund af en konkret vurdering,
som skulle sikre, at en tilladelse til kvælstof, der lå ud
over, hvad der var indregnet i vandområdeplaner 2015-2021
ikke medførte forringelse eller hindrede målopfyldelse, jf.
2.1.2. Resultatet har været, at flere har fået afslag på deres
ansøgning.
Miljøministeriet vurderer derfor, at der er behov for klarhed
over præcist, hvor og hvor meget kvælstof der er indregnet
i vandområdeplanerne 2015-2021 på kystvandniveau. I for‐
længelse heraf vurderer ministeriet også, at der er behov for
klarhed over, hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives
tilladelse til i de enkelte kystvande. Dette skal hjælpe med
at give godkendelsesmyndighederne, som skal ansøge om
kvælstof på vegne af konkrete projekter, et klart overblik
over, i hvilke områder der kan ansøges om kvælstof og i
hvilket omfang.
Af lovforslaget bilag 2 fremgår en oversigt over, hvor og
hvor meget kvælstof der er indregnet i de enkelte kystvan‐
de. De angivne værdier er fraregnet den mængde kvælstof,
som der allerede er givet tilladelse til i 2019 og den resteren‐
de havbrugspulje. Det forventes, at lovforslagets bilag 2 vil
blive vedlagt som bilag til den udmøntende bekendtgørelse.
Det er hensigten, at der ikke kan tillades mere kvælstof i de
enkelte kystvande end de i bilag 2 angivne mængder. Derud‐
over vil der samlet set ikke kunne tillades mere kvælstof
end der er tilgængelig fra puljen til miljø- og ressourceef‐
fektive dambrug, jf. hertil afsnit 2.2.4. Dette vil sikre, at
der ikke kan gives tilladelse til en kvælstofudledning, som
potentielt kan medføre forringelse af vandmiljøet eller hin‐
dre målopfyldelse efter indsatsbekendtgørelsens § 8, da der
er taget højde for den mængde kvælstof, som fremgår af
bilag 2 i vandområdeplanerne 2015-2021. Som konsekvens
heraf foreslås det, at loftet over, hvor meget kvælstof der
maksimalt kan ansøges om pr. miljø- og ressourceeffektive
dambrug sænkes til 35 tons, da der, jf. bilag 2, ikke er
kystvande, hvor kvælstofudledningen under ordningen kan
øges med mere end maksimalt 35 tons.
Kvælstof angivet i bilag 2 kan kun benyttes af godkendel‐
sesmyndigheden til brug for dennes behandling af en miljø‐
godkendelse til miljø- og ressourceeffektive dambrug, hvis
Miljøstyrelsen har givet tilladelse hertil i overensstemmelse
med denne lovs udmøntende regler.
2.2.4. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen til miljø- og
ressourceeffektive dambrug
Miljøministeriet vurderer, at den fulde resterende mængde
7
kvælstof fra puljerne til miljø- og ressourceeffektive dam‐
brug på 252,9 tons ikke forventes ansøgt, tilladt og efterføl‐
gende udmøntet i øget produktion. Dette skyldes bl.a., at en
stor mængde af kvælstoffet er geografisk spredt ud i mindre
mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksisteren‐
de dambrugsproduktion, jf. afsnit 2.1.2. om indregningen
af kvælstof i vandområdeplanerne 2015-2021. Ministeriet
vurderer, at det er usandsynligt, at disse mindre mængder
kvælstof kan udnyttes til rentabel produktionsudvidelse/-eta‐
blering.
Miljøministeriet har derfor med input fra kerneinteressenter
inden for drift af akvakultur klarlagt, hvor og hvor meget
kvælstof der reelt forventes at blive ansøgt om, når der
samtidig tages højde for, hvor meget kvælstof der maksi‐
malt kan tillades i de enkelte kystvande i overensstemmel‐
se med, hvad der er taget højde for i vandområdeplanerne
2015-2021, jf. bilag 2.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
3, forventes den endelige kvælstofpulje til miljø- og ressour‐
ceeffektive dambrug fastsat til 80 tons. Fastsættelsen af pul‐
jestørrelse sker ud fra de kystvande, som kerneinteressenter‐
ne udpegede og sammenholdt med, hvor meget kvælstof der
maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande,
jf. afsnit 2.2.3. og bilag 2. For ikke at begrænse muligheder‐
ne for, at der vil kunne komme ansøgninger om kvælstof
i områder, som ikke blev udpeget af kerneinteressenterne,
foreslås der fortsat være mulighed for at ansøge om kvælstof
i alle de kystvande, der er angivet i bilag 2. Der kan dog
ikke under ordningen meddeles tilladelse til mere kvælstof,
end der er tilgængeligt i det enkelte kystvand, jf. afsnit
2.2.3. og bilag 2. Derudover vil der samlet set heller ikke
kunne meddeles tilladelse til mere end 80 tons kvælstof.
I tilfælde af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof end
de 80 tons, eller at der i de enkelte kystvande ansøges om
mere kvælstof end der er mulighed for at tillade, jf. afsnit
2.2.3. og bilag 2, er det hensigten, at der skal foretages en
prioritering af ansøgningerne. Det foreslås, at prioriteringen
følger kravene for miljø- og ressourceeffektivitet i overens‐
stemmelsen med den hidtidige ordning. For nærmere om
prioritering henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk‐
ninger hertil.
2.2.5. Den tidsmæssige indfasning og gyldighedsregler for
meddelte tilladelser til brug af kvælstof
Det følger af bemærkningerne til den gældende bestemmel‐
se i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, jf. Folketingstiden‐
de 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18, at
ordningen alene skal løbe fra 2018-2021. Det fremgår yder‐
ligere af bemærkningerne, at det alene er tilladelsen til god‐
kendelsesmyndigheden til at gøre brug af kvælstofpuljen,
som skal være givet i løbet af 2018-2021. Det skyldes bl.a.,
at ombygning til større og mere miljø- og ressourceeffektive
dambrug eller etablering af disse anlæg tidsmæssigt typisk
kan strække sig over flere år.
Miljøministeriet vurderer, at ordningen, som kan etableres
med hjemmel i § 35, stk. 3, ikke skal forlænges udover
2021, idet ordningen afsluttes sammen med vandområdepla‐
nerne 2015-2021. På den baggrund forventes det også, at
afgørelser om tilladelse til brug af kvælstof fra puljen skal
træffes i løbet af 2021. Dette omfatter dog ikke godkendel‐
sesmyndighedernes afgørelser om miljøgodkendelse.
Det er hensigten at fastsætte regler om, at der kun skal
være én ansøgningsrunde i 2021 i overensstemmelse med
bemærkningerne til den gældende bestemmelse, hvoraf det
fremgår, at ordningen alene skal løbe fra 2018-2021, jf. Fol‐
ketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13
og 18. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at
ansøgninger om kvælstof som udgangspunkt skal være fær‐
digbehandlet senest den 31. december 2021, da ordningen
følger vandområdeplanperiode 2015-2021.
Miljøministeriet vurderer, at der er behov for at revidere
den periode, hvorefter det med rimelighed kan forventes, at
der skal være meddelt en miljøgodkendelse på baggrund af
tilladelsen til kvælstof fra puljen. Det skyldes bl.a., at mini‐
steriet vurderer, at det i visse tilfælde kan tage længere tid
end 2 år at meddele en miljøgodkendelse. Derudover vurde‐
rer ministeriet, at det er nødvendigt at sikre, at tilladelserne
ikke bortfalder i tilfælde af, at miljøgodkendelsen påklages
og hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet til fornyet
behandling.
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om gyldighedsperioden af tilladelser til brug af kvæl‐
stof, herunder tilladelser meddelt i årene 2019 og 2020.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
3, 2. pkt., forventes der fastsat regler om, at de tilladelser,
som allerede er meddelt i 2019 og i 2020 i forbindelse med
1. ansøgningsrunde efter den nu ophævede N-indfasnings‐
bekendtgørelse, bevarer deres gyldighed, indtil tilladelsen
udnyttes i en miljøgodkendelse, eller som minimum i 3 år
fra den dato, hvor tilladelsen blev meddelt.
Derudover forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
brug af kvælstof ikke anses for bortfaldet på grund af mang‐
lende udnyttelse som følge af Miljø- og Fødevareklagenæv‐
nets afgørelse om hjemvisning af en miljøgodkendelse til
fornyet behandling i 1. instans. Det er således hensigten,
at en tilladelse til brug af kvælstof uanset 3 årsfristen vil
skulle kunne anvendes i op til 1 år fra den dag, hvor godken‐
delsesmyndigheden modtager Miljø- og Fødevareklagenæv‐
nets afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen. Her‐
ved sikres det, at tilladelsen til brug af kvælstof fra puljen,
efter den er udnyttet i en miljøgodkendelse, ikke bortfalder
som følge af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om
hjemvisning af miljøgodkendelse til fornyet behandling.
Der forventes fastsat tilsvarende regler for tilladelser, som
forventes meddelt i 2021, i overensstemmelse med denne
lovs udmøntende regler. For nærmere om de påtænkte gyl‐
dighedsregler for meddelte tilladelser til brug af kvælstof
8
henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Det er forudsat med N-indfasningsordningen, at kvælstofud‐
ledningen i nødvendigt omfang skal kompenseres igennem
bl.a. den målrettede regulering. Med Aftale om kvælstofind‐
satsen i 2020 er det besluttet at ændre N-indfasningsordnin‐
gen til akvakultur således, at den resterende havbrugspulje
på 22,754 tons fjernes fra ordningen. Som konsekvens heraf
er den målrettede kvælstofregulering i 2020 blevet tilpasset,
så den del af ikke-forringelsesindsatsen, som svarer til den
resterende mængde kvælstof i havbrugspuljen under N-ind‐
fasningsordningen, omfordeles til forbedringsindsats. Om‐
fordelingen af indsatsen medfører en omfordeling af de
økonomiske midler til kompensation af de landmænd, som
frivilligt indgår i den målrettede regulering. Disse midler
vil således i stedet bidrage til finansieringen af en indsats,
som vil forbedre vandmiljøet. I forhold til de 172,9 tons
kvælstof, som den samlede pulje til miljø- og ressourceef‐
fektive dambrug nedjusteres med, er der kun to områder,
hvor der udestod en opvejende indsats i den målrettede re‐
gulering i 2020, svarende til samlet set 12 ha. Indsatsen i
disse to områder blev ikke gennemført i 2020 og vil ikke
blive videreført. Det bemærkes, at der ikke er givet tilladelse
til en øget kvælstofudledning under N-indfasningsordningen
i disse områder, og at indsatsen vurderes at være under
bagatelgrænsen. Statens udgifter i forhold til kompensation
bliver derfor ikke påvirket af lovforslaget.
Udmøntning af lovforslaget forventes at medføre en samlet
reduktion i administrative udgifter hos Miljøstyrelsen og
kommunerne. I forhold til Miljøstyrelsen, som administre‐
rer ordningen og meddeler tilladelse til kvælstof, skal der
behandles færre kvælstofansøgninger, da havbrug ikke læn‐
gere er en del af ordningen. Derudover forventes det også,
at der skal bruges mindre tid på vejledningsindsatsen over
for kommunerne om ordningen, da den samlede pulje til
miljø- og ressourceeffektive dambrug nedjusteres. I forhold
til kommunerne, som indsender ansøgninger om kvælstof til
brug for godkendelsesbehandlingen af de konkrete virksom‐
heder, forventes antallet af ansøgninger om kvælstof på veg‐
ne af miljø- og ressourceeffektive dambrug mindsket. Sam‐
let set forventes de administrative udgifter for det offentlige
reduceret med ca. 0,6 mio. kr.
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget over‐
holder de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv‐
ning. Lovforslaget understøtter bl.a. mulighederne for digi‐
tal kommunikation, da ansøgninger om kvælstof kan sendes
digitalt til Miljøstyrelsen.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
I forhold til miljø- og ressourceeffektive dambrug vil mu‐
ligheden for at udlede kvælstof efter lovforslaget blive ned‐
justeret med 172,9 tons. Det forhold, at ordningen angår
en reduceret mængde kvælstof på 80 tons til miljø- og res‐
sourceeffektive dambrug ændrer ikke erhvervets muligheder
for investeringer og udvidelse. Det skyldes, at den mængde
kvælstof, der udgår af ordningen på 172,9 tons, ikke forven‐
tes ansøgt, tilladt og efterfølgende udmøntet i en øget pro‐
duktion, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.4. Det estimeres, at
en udledning på 80 tons kvælstof fra miljø- og ressourceef‐
fektive dambrug vil medføre en fiskeproduktion svarende
til et estimeret driftsresultat på ca. 68 mio. kr. Estimatet er
baseret på, at kvælstof tildeles anlæg, som har en udledning
svarende til minimumskravene for miljø- og ressourceeffek‐
tivitet. Såfremt kvælstof tildeles anlæg, som har en højere
miljø- og ressourceeffektivitet end blot minimumskravene,
så må der forventes et højere årlig driftsresultat.
I forhold til havbrug forventes de erhvervsøkonomiske kon‐
sekvenser af lovforslaget at være ca. 1,8-2 mio. kr. årligt
i tabt estimeret merdriftsresultat. Forudsætningen for vurde‐
ringen er, at de resterende ca. 23 tons fra havbrugspuljen
ville være blevet tildelt under ordningen i forbindelse med
den gældende bestemmelses udmøntende regler, og udmøn‐
tet i en miljøgodkendelse med øget produktion til følge.
De økonomiske administrative konsekvenser for erhvervet
i forbindelse med udmøntning af lovforslaget vurderes at
være minimale, da ansøgningen om tilladelse til brug af
kvælstofpuljerne fortsat varetages af godkendelsesmyndig‐
heden. Lovforslaget forventes dog at medføre en mindre
reduktion i de administrative udgifter.
Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ‐
de for Bedre Regulering (OBR). OBR vurderer, at lovfor‐
slaget medfører administrative konsekvenser for erhvervsli‐
vet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,
hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
Miljøministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervs‐
rettet regulering ikke er relevante i forhold til de ændrin‐
ger, der med lovforslaget foreslås til miljøbeskyttelseslo‐
ven. Lovforslaget ændrer således ikke på, at den ordning,
som kan etableres med den foreslåede ændring af hjemlen i
§ 35, stk. 3, fortsat understøtter erhvervets muligheder for at
anvende nye teknologier.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
De regler, som der kan fastsættes med hjemmel i den gæl‐
dende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3,
skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan
tildeles 423 tons kvælstof til at øge kvælstofudledningen
og dermed øge produktionen af fisk. Hjemlen har været
udmøntet i N-indfasningsbekendtgørelsen. Der er efter be‐
kendtgørelsen givet tilladelse til 147,346 tons kvælstof. Be‐
kendtgørelsen blev ophævet den 31. marts 2020. Den gæl‐
9
dende bestemmelse i § 35, stk. 3, indeholder derfor mulig‐
hed for at fastsætte regler om en ordning, hvorved visse
akvakulturanlæg kan tildeles 275,654 tons kvælstof.
Det foreslås, at der fremadrettet kun kan fastsættes regler
om én kvælstofpulje på 80 tons til miljø- og ressourceeffek‐
tive dambrug, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.4. Udmøntning
af lovforslaget medfører således en mindre forventet belast‐
ning fra akvakulturerhvervet på 195,654 tons kvælstof end,
hvad der er forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021 og
den gældende bestemmelse, hvilket vil være til gavn for
vandmiljøet.
Som nævnt i bemærkningerne til den gældende § 35, stk.
3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat,
side 14, så kan der være afledte konsekvenser af en øget
fiskeproduktion på baggrund af en tilladelse til at øge kvæl‐
stofudledningen, såsom en øget udledning af fosfor, orga‐
nisk materiale, medicin og hjælpestoffer. Når muligheden
for at udlede kvælstof efter de regler, som kan fastsættes
med den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, bliver mindre,
så forventes det tilsvarende at betyde, at eventuelle afledte
øgede udledninger af andre relevante stoffer, såsom fosfor,
organisk materiale, medicin og hjælpestoffer, også vil blive
mindre, hvilket vil være til gavn for vandmiljøet.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november
2020 til den 7. december 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advansor, Advokatsamfundet, Akademiraadet, Altox A/S,
Aquacircle, Biologiforbundet, Branchearbejdsmiljøudvalget
Jord til Bord, Brancheforeningen for genanvendelse af orga‐
niske ressourcer til jordbrugsformål, Bæredygtigt Landbrug,
Cowi, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danish Seafood As‐
sociation, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor‐
bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports‐
fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor‐
ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk For‐
ening for Rosport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Indu‐
stri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Miljøteknologi,
Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske Ad‐
vokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederi‐
er, Danske Regioner, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri),
Danske Vandværker, DANVA, DCA - Nationalt Center for
Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø
og Energi, De Økonomiske Råd, DELTA, DHI, DTU, Dy‐
renes Beskyttelse, Foreningen Endelave Hav- og Dambrug
– Nej Tak, Eurofins, Eurolab Danmark, Ferskvandsfiskeri‐
foreningen for Danmark, Fonden Teknologirådet, FORCE
Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen
af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø-, plan-
og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Forenin‐
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Muslingeerhver‐
vet, Fortum Danmark, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark,
GTS (Godkendt Teknologisk Service), Havbrugsgruppen
Ebeltoft, HK-Kommunal Miljøudvalg, KL, Kommunaltek‐
nisk Chefforening, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Marine In‐
gredients Denmark, NIRAS, NOAH, Orbicon, Petri Holding
ApS, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for
Grøn Omstilling, SEGES, Syddansk Universitet, TEKNIQ
Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Visit Denmark, Wind
Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsfor‐
ening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og alle kom‐
muner i Danmark.
10
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/Mindre ud‐
gifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
før »Ingen«)
Negative konsekvenser/Merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for det of‐
fentlige
Udmøntning af lovforslaget forven‐
tes at medføre en reduktion af de ad‐
ministrative udgifter på ca. 0,6 mio.
kr. i forbindelse med færre kvælstof‐
ansøgninger og mindre vejlednings‐
indsats
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen Udmøntning af lovforslaget forventes
at medføre ca. 1,8-2 mio. kr. årligt i
tabt estimeret merdriftsresultat for ek‐
sisterende havbrug.
Det forhold, at ordningen angår en re‐
duceret mængde kvælstof (80 tons) til
miljø- og ressourceeffektive dambrug
ændrer ikke erhvervets muligheder for
investeringer og udvidelse.
Administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet
Udmøntning af lovforslaget forven‐
tes at medfører en minimal reduk‐
tion i udgifter.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Udmøntning af lovforslaget forven‐
tes at medfører en mindre udledning
af kvælstof på i alt 195,654 tons
end forudsat i vandområdeplanerne
2015-2021 og den gældende bestem‐
melse i § 35, stk. 3.
Herudover forventes en mindre ud‐
ledning af fosfor, organisk materiale,
medicin og hjælpestoffer, som følge
af, at muligheden for at udlede kvæl‐
stof bliver mindre.
Ingen
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mini‐
mumsforpligtelser
JA NEJ
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at mil‐
jøministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug
for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive
dambrug og visse havbrug, herunder om godkendelsesmyn‐
dighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af
kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og
oplysninger samt tildelingskriterier.
Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 35,
stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som frem‐
sat, side 9-12 og 17, fremgår det, at der kan fastsættes
regler om tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180
tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og res‐
sourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Det
fremgår endvidere af bemærkningerne, at puljen med 200
tons kvælstof så vidt muligt skal understøtte, at eksisteren‐
de ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres
nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med
overgangen til en ny miljøgodkendelse. Endvidere fremgår
det, at puljen med 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg
eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der
maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons
kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både fersk‐
vands- og saltvandsdambrug. Endelig fremgår det, at 43 tons
kvælstof er afsat til havbrug og skal give mulighed for, at
eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udlednings‐
tilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgod‐
kendelse. For definitionen af miljø- og ressourceeffektive
dambrug og visse havbrug henvises til afsnit 2.1.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, har været ud‐
møntet i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 (N-
indfasningsbekendtgørelsen). Der har efter N-indfasningsbe‐
kendtgørelsen været afholdt én ansøgningsrunde fra den 1.
januar 2019 – 31. marts 2019, hvor godkendelsesmyndighe‐
derne i forbindelse med behandlingen af miljøgodkendelser
af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug
har kunne ansøge om kvælstof fra puljerne. Resultatet af
1. ansøgningsrunde var, at Miljøstyrelsen, som meddeler
tilladelser til kvælstof fra puljerne, gav tilladelse til 23
tons kvælstof fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvands‐
dambrug), 104,1 tons kvælstof fra 180 tons puljen (udvi‐
delse eller etablering af dambrug – både ferskvand og salt‐
vand) og 20,246 tons kvælstof fra 43 tons (eksisterende
havbrug). Samlet set er der 275,654 tons tilbage i ordnin‐
gen, hvilket er fordelt på henholdsvis 177 tons fra 200 tons
puljen, 75,9 tons fra 180 tons puljen og 22,754 tons fra
43 tons puljen. N-indfasningsbekendtgørelsen blev ophævet
den 30. marts 2020. For nærmere beskrivelse af gældende
ret henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
35, stk. 3, at ”og visse havbrug” udgår.
Dette betyder, at der ikke længere kan fastsættes regler om
en kvælstofpulje til visse havbrug, men alene til miljø- og
ressourceeffektive dambrug.
Konsekvensen heraf bliver, at tilladelser til at øge kvælstof‐
udledningen for alle havbrug fremadrettet alene vil blive va‐
retaget af den relevante godkendelsesmyndighed, som bl.a.
skal vurdere, om en øget kvælstofudledning vil medføre en
forringelse af kystvande eller hindre målopfyldelse i strid
med vandplanlægningen. Det vil således ikke længere være
muligt eller påkrævet, at godkendelsesmyndigheden skal an‐
søge om tilladelse til brug af kvælstof igennem den ordning,
som forventes etableret med hjemmel i den foreslåede § 35,
stk. 3. Ordningen for så vidt angår de miljø- og ressourceef‐
fektive dambrug vil med udmøntningen af den foreslåede
ændring i § 35, stk. 3, blive videreført med følgende tilpas‐
ninger som anført nedenfor.
Det følger yderligere af den foreslåede ændring af bestem‐
melsen i § 35, stk. 3, at ”kvælstofpuljer” ændres til ”en
kvælstofpulje, og at ”af kvælstofpuljer” ændres til ”fra
kvælstofpuljen”.
Ændringen betyder, at miljøministeren fremadrettet kun kan
fastsætte regler om én kvælstofpulje til miljø- og ressour‐
ceeffektive dambrug. Konsekvensen af, at de eksisterende to
puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug samles til én
er, at der ikke længere vil være mulighed for at øremærke
en bestemt kvælstofpulje til f. eks. eksisterende ferskvands‐
dambrug. Det vil fremadrettet alene være et krav, at dambru‐
get er miljø- og ressourceeffektivt, eller at dambruget bliver
miljø- og ressourceeffektivt i forbindelse med, at godkendel‐
sesmyndigheden får tilladelse til kvælstof fra kvælstofpuljen
til brug for dennes behandling af miljøgodkendelse.
Det forventes, at miljøministeren vil benytte hjemlen i §
35, stk. 3, til at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen, som
administrerer ordningen og meddeler tilladelser til kvælstof,
maksimalt kan give tilladelse til den mængde kvælstof, som
er indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021 i de enkelte
kystvande. I den forbindelse henvises til lovforslagets bilag
2, som indeholder en oversigt over, hvor og hvor meget
kvælstof der er indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021
i de enkelte kystvande. Det vil bidrage til en smidigere
administration og mere gennemsigtighed i forhold til, hvor
og hvor meget kvælstof der kan tillades under ordningen i
de enkelte kystvande. Det forventes, at lovforslagets bilag
2 vil blive vedlagt som bilag til den udmøntende bekendt‐
gørelse. For en nærmere beskrivelse af, hvordan kvælstof
til akvakulturerhvervet er indregnet i vandområdeplanerne
12
2015-2021 henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige be‐
mærkninger i lovforslaget.
Udmøntning af den foreslåede ændring medfører, at Miljø‐
styrelsen, som meddeler tilladelserne til kvælstof, ikke læn‐
gere på baggrund af en konkret vurdering kan give tilladelse
til mere kvælstof, end der er indregnet i vandområdeplaner‐
ne 2015-2021 i de enkelte kystvande. Det bemærkes yderli‐
gere, at såfremt der ansøges om mere kvælstof, end der er
mulighed for at tildele i de enkelte kystvande, vil der blive
prioriteret imellem ansøgerne på baggrund af kravene for
miljø- og ressourceeffektivitet i overensstemmelse med den
hidtidige ordning. Ansøgninger vil således blive prioriteret i
følgende rækkefølge: 1) Den mindste udledning af kvælstof
i kg pr. ton produceret fisk, 2) Den mindste udledning af
fosfor i kg pr. ton produceret fisk, 3) Den mindste udledning
af organisk materiale i kg pr. ton produceret fisk og 4) Den
højeste recirkuleringsgrad i procent.
Som konsekvens af, at der med udmøntning af den fore‐
slåede ændring af § 35, stk. 3, ikke kan tillades en øget
kvælstofudledning, som ligger udover, hvad der er indregnet
i vandområdeplanerne 2015-2021 i de konkrete kystvande
forventes det også med udmøntningen af ændringen af be‐
stemmelsen i § 35, stk. 3, at loftet for, hvor meget kvælstof
der kan ansøges om og gives tilladelse til pr. miljø- og
ressourceeffektivt dambrug sænkes fra 45 tons til 35 tons.
Den kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug,
som miljøministeren kan fastsætte regler om med hjemmel
i den foreslåede § 35, stk. 3, vil omfatte en mindre kvælstof‐
pulje på i alt 80 tons. Dermed vil den samlede resterende
mængde kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug
blive nedjusteret fra 252,9 tons kvælstof til 80 tons kvæl‐
stof. Det forventes yderligere, at der vil blive fastsat regler
om, at det vil være muligt for godkendelsesmyndighederne
at ansøge om kvælstof i alle de kystvande, hvor der er
indregnet kvælstof til akvakulturerhvervet i vandområdepla‐
nerne 2015-2021, jf. lovforslagets bilag 2. Det vil dog ikke
være muligt samlet set at give tilladelse til mere kvælstof
end maksimalt 80 tons.
I tilfælde af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof
end 80 tons kvælstof, vil der blive prioriteret imellem ansø‐
gerne på baggrund af kravene for miljø- og ressourceeffek‐
tivitet i overensstemmelse med den hidtidige ordning, jf.
ovenfor. Nedjusteringen af kvælstofpuljen til miljø- og res‐
sourceeffektive dambrug vurderes ikke at ændre erhvervets
muligheder for investeringer og udvidelse, da det vurderes,
at den mængde kvælstof, der udgår af ordningen (172,9
tons), ikke alligevel ville blive ansøgt om eller blive udnyt‐
tet til rentabel produktionsudvidelse/-etablering. Tilladelser
til kvælstof må kun benyttes af godkendelsesmyndigheden
til brug for dennes behandling af en miljøgodkendelse til
miljø- og ressourceeffektive dambrug, som lå til grund for
ansøgningen om kvælstof.
Der forventes fastsat regler med hjemmel i den foreslåede
§ 35, stk. 3, om, at der kun vil blive etableret én ansøg‐
ningsrunde i 2021, og at afgørelser om tilladelse til brug af
kvælstof fra kvælstofpuljen som udgangspunkt senest skal
træffes i 2021. På den baggrund forventes det, at der vil
blive fastsat regler om, at ansøgninger om tilladelse til brug
af kvælstof som udgangspunkt skal være færdigbehandlet
senest den 31. december 2021.
Den mængde kvælstof, som udgår af ordningen (195,654
tons kvælstof), vil medføre en mindre forventet udledning
af kvælstof end forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021
og den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3. Af samme
grund bemærkes det yderligere, at kvælstof, der udgår af
ordningen, ikke kan benyttes af andre myndigheder eller
virksomheder m.v. til at øge kvælstofudledning, medmindre
andet fastsættes ved lov.
Til nr. 2
I medfør af den gældende § 35, stk. 3, er der bl.a. fastsat
regler om gyldigheden af tilladelser til brug af kvælstof eller
med andre ord afgørelser om tildeling af kvælstof fra kvæl‐
stofpuljerne. Tilladelser til brug af kvælstof meddelt efter
§ 7 i N-indfasningsbekendtgørelsen bevarer som udgangs‐
punkt deres gyldighed i 2 år fra meddelelsen af tilladelsen,
jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, jf. § 3, stk. 1,
i bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020 om ophævelse af
bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturer‐
hvervet. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit 2.1.2.
i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, i § 35, stk. 3, ved indsættelse af et nyt 2.
pkt., at ministeren kan endvidere fastsætte regler om gyldig‐
hedsperioden af tilladelser til brug af kvælstof, herunder
tilladelser meddelt i årene 2019 og 2020.
Forslaget har til formål at præcisere den gældende hjemmel
i § 35, stk. 3, ved udtrykkelig at fastsætte, at ministeren kan
fastsætte regler om gyldighedsperioden af tilladelse til brug
af kvælstof, herunder tilladelse meddelt i årene 2019 og
2020, og derved også at sikre fortsat hjemmel til at fastsætte
regler om gyldigheden af de tilladelser til brug af kvælstof,
som er meddelt efter § 7 i N-indfasningsbekendtgørelsen i
2019 og 2020.
Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
3, 2. pkt. forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
brug af kvælstof som udgangspunkt bevarer sin gyldighed
indtil tilladelsen udnyttes i en meddelt miljøgodkendelse
eller som minimum i 3 år fra den dato, hvor afgørelsen er
truffet. Godkendelsesmyndighedens afgørelse om miljøgod‐
kendelse skal derfor være truffet i 1. instans senest 3 år efter
tilladelse til brug af kvælstof er meddelt. Det er hensigten, at
dette både skal gælde for de kommende tilladelser til brug af
kvælstof, som forventes meddelt i 2021 i overensstemmelse
med denne lovs udmøntende regler, og for de tilladelser til
brug af kvælstof, som allerede er meddelt i 2019 og i 2020 i
forbindelse med 1. ansøgningsrunde efter den nu ophævede
N-indfasningsbekendtgørelse. Det er således hensigten, at
tilladelser meddelt af Miljøstyrelsen senest 31. marts 2020
13
efter de hidtil gældende regler i N-indfasningsbekendtgørel‐
sen, vil bevare deres gyldighed i 3 år fra den dato, hvor
tilladelsen blev meddelt.
3 årsfristen vil skulle gælde uanset, hvad der er angivet i
den konkrete tilladelse. Hvis der f.eks. i tilladelsen er fastsat
en kortere frist for udnyttelse af tilladelsen end 3 år fra
meddelelsen af tilladelsen, vil gyldigheden af tilladelsen au‐
tomatisk blive forlænget. Dette vil også gælde for tilladelser,
som måtte være bortfaldet inden ikrafttrædelsen af de nye
regler som følge af en kortere fastsat frist for udnyttelse
af tilladelsen end 3 år fra meddelelsen af tilladelsen. Disse
tilladelser vil som konsekvens af denne lovs udmøntende
regler ikke bortfalde alligevel den pågældende dato.
Derudover forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
brug af kvælstof ikke anses for bortfaldet på grund af mang‐
lende udnyttelse som følge af Miljø- og Fødevareklagenæv‐
nets afgørelse om hjemvisning af en miljøgodkendelse til
fornyet behandling i 1. instans. Det er således hensigten, at
en tilladelse til brug af kvælstof uanset 3 årsfristen vil skulle
kunne anvendes i op til 1 år fra den dag, hvor godkendel‐
sesmyndigheden modtager Miljø- og Fødevareklagenævnets
afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen. Det er hen‐
sigten herved at sikre, at en tilladelse til brug af kvælstof,
efter den er udnyttet i en meddelt miljøgodkendelse, ikke ef‐
terfølgende bortfalder som følge af Miljø- og Fødevarekla‐
genævnets afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen
til fornyet behandling.
Som konsekvens af, at der med den foreslåede § 35, stk. 3,
2. pkt. vil blive fastsat nye regler om gyldigheden af allerede
meddelte tilladelser efter N-indfasningsbekendtgørelsen, så
er det også hensigten ændre bekendtgørelse nr. 247 af 19.
marts 2020 om ophævelse af bekendtgørelse om indfasning
af kvælstof til akvakulturerhvervet, således at § 3, fjernes
fra bekendtgørelsen. Dette forventes at ske parallelt med
ikrafttrædelsen af denne lovs udmøntende regler. Ændringen
af bekendtgørelsen skyldes, at det, jf. § 3, i bekendtgørelsen
er fastsat, at bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018
dog fortsat gælder for de verserende sager om miljøgod‐
kendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse
havbrug, jf. listepunkt I 201-I 205 i bekendtgørelse om god‐
kendelse af listevirksomheder, hvor Miljøstyrelsen senest
den 31. marts 2020 har meddelt tilladelse efter § 7 til brug
af kvælstof i forbindelse med godkendelse af det projekt,
som ligger til grund for ansøgningen. Dette omfatter således
også N-indfasningsbekendtgørelsens regler om tilladelsernes
gyldighed, jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og
§ 12, stk. 3.
Til § 2
Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli
2021.
Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da
miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for disse landsdele, jf.
lovens § 118, og heller ikke kan sættes i kraft for disse
landsdele.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1218 af 25. november 2019,
som ændret ved lov nr. 1904 af 11. decem‐
ber 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 126
af 30. januar 2021, foretages følgende æn‐
dringer:
§ 35 ---
Stk. 2. og 3. ---
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler
om kvælstofpuljer til brug for godkendel‐
sesmyndighedens behandling og afgørelse
af sager om godkendelse efter § 33 af
miljø- og ressourceeffektive dambrug og
visse havbrug, herunder om godkendelses‐
myndighedens pligt til at ansøge ministeren
om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgnings‐
runder, ansøgningens indhold og oplysnin‐
ger samt tildelingskriterier.
1. I § 35, stk. 3, ændres »kvælstofpuljer«
til: »en kvælstofpulje«, »og visse havbrug«
udgår, og »af kvælstofpuljer« ændres til:
»fra kvælstofpuljen«.
2. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Mi‐
nisteren kan endvidere fastsætte regler om
gyldighedsperioden af tilladelser til brug
af kvælstof, herunder tilladelser meddelt i
årene 2019 og 2020.«
15
Bilag 2
Oversigt over resterende kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i vandområdeplanerne
2015-2021
Kystvand Hovedvandopland
Rest tons N (dam‐
brug)
Roskilde Fjord, ydre (1) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 3,05
Roskilde Fjord, indre (2) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 1,88
Isefjord (24, 165) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 3,20
Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
Bugt og Østersøen (6, 9) 2.3 Øresund 2,00
Korsør Nor (16) 2.5 Smålandsfarvandet 0,13
Basnæs Nor (17) 2.5 Smålandsfarvandet 0,16
Holsteinborg Nor (18) 2.5 Smålandsfarvandet 0,08
Skælskør Fjord og Nor (25) 2.5 Smålandsfarvandet 0,11
Musholm Bugt, indre (26) 2.5 Smålandsfarvandet 2,20
Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat (154, 222,
225)
1.1 Nordlige Kattegat, Skager‐
rak 6,10
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
vet (221)
1.1 Nordlige Kattegat, Skager‐
rak 7,44
Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås
Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning
og Langerak (156) 1.2 Limfjorden 26,24
Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive
Fjord og Lovns Bredning (157) 1.2 Limfjorden 23,54
Hjarbæk Fjord (158) 1.2 Limfjorden 9,14
Mariager Fjord (159, 160) 1.3 Mariager Fjord 2,39
Nissum Fjord (129, 130, 131) 1.4 Nissum Fjord 16,26
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
vet (133) 1.4 Nissum Fjord 0,10
Randers Fjord (135, 136, 137) 1.5 Randers Fjord 26,49
Ebeltoft Vig (141) 1.6 Djursland 0,05
Stavns Fjord (142) 1.7 Aarhus Bugt 0,04
Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Kne‐
bel Vig (144, 145, 147) 1.7 Aarhus Bugt 2,75
Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.7 Aarhus Bugt 0,45
Ringkøbing Fjord (132) 1.8 Ringkøbing Fjord 0,21
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
vet (133) 1.8 Ringkøbing Fjord 0,03
Horsens Fjord (127, 128) 1.9 Horsens Fjord 2,33
Norsminde Fjord (146) 1.9 Horsens Fjord 0,45
Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.9 Horsens Fjord 0,70
16
Åbne vandomr. Gr. V – Sejerøbugt, Jammer‐
land Bugt (28, 204) 2.1 Kalundborg 3,66
Kalundborg Fjord (29) 2.1 Kalundborg 0,27
Åbne vandomr. Gr. II – Storebælt og Små‐
landsfarvandet (200) 2.1 Kalundborg 0,18
Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat (200, 205) 2.3 Øresund 1,41
Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
Bugt og Østersøen (201) 2.4 Køge Bugt 4,16
Smålandsfarvandet, syd (34) 2.5 Smålandsfarvandet 1,81
Karrebæk Fjord (35) 2.5 Smålandsfarvandet 4,62
Dybsø Fjord (36) 2.5 Smålandsfarvandet 0,18
Avnø Fjord (37) 2.5 Smålandsfarvandet 0,57
Guldborgsund (38) 2.5 Smålandsfarvandet 1,80
Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Små‐
landsfarvandet (41, 45) 2.5 Smålandsfarvandet 1,09
Smålandsfarvandet, åbne del (206) 2.5 Smålandsfarvandet 0,59
Nakskov Fjord (207) 2.5 Smålandsfarvandet 1,03
Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208) 2.6 Østersøen 1,46
Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
Bugt og Østersøen (46) 2.6 Østersøen 0,91
Præstø Fjord (47) 2.6 Østersøen 0,63
Stege Bugt (48) 2.6 Østersøen 0,89
Stege Nor (49) 2.6 Østersøen 0,08
Rødsand (209) 2.6 Østersøen 0,56
Åbne vandomr. Gr. VIII – Østersøen, Born‐
holm (56, 57) 3.1 Bornholm 0,06
Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 4.1 Kruså-Vidå 9,90
Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb
(107, 111, 120, 121) 1.10 Vadehavet 35,74
Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
vet (119) 1.10 Vadehavet 1,42
Genner Bugt (101) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,16
Åbenrå Fjord (102) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,43
Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord
(103, 104, 105) 1.11 Lillebælt/Jylland 1,00
Haderslev Fjord (106) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,77
Avnø Vig (108) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,19
Hejlsminde Nor (109) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,46
Flensborg Fjord og Nybøl Nor (110, 113,
114) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,88
Vejle Fjord (122, 123) 1.11 Lillebælt/Jylland 20,01
Kolding Fjord (124, 125) 1.11 Lillebælt/Jylland 2,24
Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217,
224) 1.11 Lillebælt/Jylland 1,66
Bredningen (74) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,47
17
Emtekær Nor (75) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,05
Orestrand (76) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,01
Gamborg Fjord og Nor (78, 80) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,22
Bågø Nor (81) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,00
Aborg Minde Nor (82) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,35
Helnæs Bugt (87) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,77
Torø Vig og Torø Nor (213) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,02
Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217,
224) 1.12 Lillebælt/Fyn 2,26
Nærå Strand (59) 1.13 Odense Fjord 0,31
Dalby bugt (61) 1.13 Odense Fjord 0,08
Lillestrand (62) 1.13 Odense Fjord 0,06
Odense Fjord (92, 93) 1.13 Odense Fjord 4,43
Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.13 Odense Fjord 0,10
Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj (86, 83) 1.14 Storebælt 1,01
Kerteminde Fjord, Kertinge Nor (84, 85) 1.14 Storebælt 0,15
Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV
(95, 96) 1.14 Storebælt 1,09
Nakkebølle Fjord (63) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,43
Skårupøre Sund (64) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
Thurø Bund (65) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,01
Lindelse Nor (68) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,13
Vejlen (69) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
Salme Nor (70) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,01
Tryggelev Nor (71) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
Kløven (72) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,11
Lunkebugten (89) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,07
Langelandssund (90) 1.15 Det Sydfynske Øhav 1,13
Faaborg Fjord (212) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,12
Det sydfynske Øhav, åbne del (214) 1.15 Det Sydfynske Øhav 1,05
Sum 252,9
18