Fremsat den 25. februar 2021 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Tilhører sager:

Aktører:


    DD37

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l180/20201_l180_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 25. februar 2021 af Miljøministeren (Lea Wermelin)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse
    (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug)
    § 1
    I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218
    af 25. november 2019, som ændret ved lov nr. 1904 af 11.
    december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 126 af 30. januar
    2021, foretages følgende ændringer:
    1. I § 35, stk. 3, ændres »kvælstofpuljer« til: »en kvælstof‐
    pulje«, »og visse havbrug« udgår, og »af kvælstofpuljer«
    ændres til: »fra kvælstofpuljen«.
    2. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Ministeren kan
    endvidere fastsætte regler om gyldighedsperioden af tilladel‐
    ser til brug af kvælstof, herunder tilladelser meddelt i årene
    2019 og 2020.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
    Lovforslag nr. L 180 Folketinget 2020-21
    Miljømin., j.nr. 2020-8956
    DD000037
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug
    2.1.2. N-indfasning til akvakultur
    2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.2.1. Udtagning af kvælstofpulje til havbrug
    2.2.2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug
    2.2.3. Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kystvande
    2.2.4. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen til miljø- og ressourceeffektive dam‐
    brug
    2.2.5. Den tidsmæssige indfasning og gyldighedsregler for meddelte tilladelser til
    brug af kvælstof
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    2
    1. Indledning og baggrund
    Fiskeopdræt i højteknologiske landbaserede anlæg (også
    kaldet miljø- og ressourceeffektive dambrug) er i en rivende
    udvikling og Danmark er verdensførende inden for udvik‐
    lingen og optimeringen af disse anlæg. Modsat de miljø-
    og ressourceeffektive dambrug, findes der ikke teknologier,
    som kan bortrense havbrugs forurening, idet produktionen
    foregår i åbne netbure på havet. Der kan således produceres
    væsentlig flere fisk for en mindre miljøpåvirkning i de mil‐
    jø- og ressourceeffektive dambrug end i havbrug.
    Med Fødevare- og landbrugspakken af 22. december 2015
    og ”Dansk akvakultur i vækst” af 30. juni 2016 blev aftale‐
    parterne (Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
    Konservative Folkeparti) enige om at skabe mulighed for, at
    visse akvakulturvirksomheder kunne tildeles en suppleren‐
    de mængde kvælstof på i alt 423 tons i årene 2018-2021,
    og dermed øge deres kvælstofudledning og produktion af
    fisk. Det overordnede formål var at understøtte en omstilling
    af sektoren mod større og mere ressourceeffektive samt mil‐
    jøvenlige anlæg, hvor der udledes væsentligt mindre kvæl‐
    stof pr. tons produceret fisk.
    På baggrund af Fødevare- og landbrugspakken er der ind‐
    regnet 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet i vandom‐
    rådeplanerne 2015-2021 (2. planperiode). Herved forstås, at
    der er taget højde for denne merudledning fra akvakultur i
    vandplanlægningen, således at det ikke medfører forringelse
    af vandmiljøet eller hindrer målopfyldelse. Der er bl.a. i
    nødvendigt omfang fastsat ikke-forringelsesindsatser for at
    udligne kvælstofudledningen under ordningen.
    Miljøministeren er i lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. no‐
    vember 2019 om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven)
    bemyndiget til at indføre en kvælstofpuljeordning til brug
    for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
    sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffekti‐
    ve dambrug og visse havbrug. Denne kvælstofpuljeordning
    for akvakulturerhvervet kaldes populært N-indfasningsord‐
    ningen.
    Som led i ordningen kan 423 tons kvælstof tildeles akvakul‐
    turerhvervet. Heraf kan 380 tons, fordelt på to puljer, tildeles
    miljø- og ressourceeffektive dambrug, som er kendetegnet
    ved at benytte moderne renseteknologier til at minimere
    påvirkningen af det omgivende vandmiljø. De resterende
    43 tons kan tildeles eksisterende havbrug, hvor der ikke er
    mulighed for at rense udledningen. Ordningen trådte i kraft
    1. januar 2019.
    Der er i dag meddelt tilladelse til udledning af 147,346 tons
    kvælstof, hvoraf 127,1 tons vedrører miljø- og ressourceef‐
    fektive dambrug og 20,246 tons vedrører eksisterende hav‐
    brug. Ordningen blev suspenderet den 31. marts 2020 som
    følge af, at der den 25. november 2019 imellem regerin‐
    gen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten
    og Alternativet var indgået ”Aftale om kvælstofindsatsen i
    2020”, hvori det bl.a. fremgår, at aftaleparterne er enige om
    at ændre N-indfasningsordningen til akvakultur således, at
    den resterende havbrugspulje fjernes fra ordningen.
    Regeringen ønsker ikke at understøtte vækst i havbrugssek‐
    toren, da udledningen foregår direkte i havet og uden mu‐
    lighed for at etablere renseforanstaltninger. Regeringen øn‐
    sker, at Danmark skal være et grønt foregangsland, og at
    Danmark skal satse på en bæredygtig udvikling af akvakul‐
    tursektoren. Fremtiden ligger i de mest miljøvenlige salt- og
    ferskvandsdambrug på land, hvor udledningerne kan renses,
    og ikke i understøttelse af yderligere vækst i havbrugssekto‐
    ren.
    Med dette lovforslag foreslås det, at den eksisterende hjem‐
    mel i § 35, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven ændres, således
    at havbrug ikke længere er omfattet af N-indfasningsordnin‐
    gen, og at tildeling af kvælstof i ordningens sidste år i 2021
    kun skal være muligt for miljø- og ressourceeffektive dam‐
    brug.
    Det foreslås endvidere, at den resterende mængde kvælstof
    fra den eksisterende ordning til miljø- og ressourceeffekti‐
    ve dambrug nedjusteres fra 252,9 tons til 80 tons. Dette
    beror på en vurdering af, hvor meget af det resterende kvæl‐
    stof fra ordningen, som realistisk forventes udmøntet. Der‐
    udover foreslås et par yderligere tilpasninger af N-indfas‐
    ningsordningen, herunder en oversigt over hvor og hvor
    meget kvælstof der maksimalt kan gives tilladelse til i de
    enkelte kystvande og en samling af puljerne til miljø- og
    ressourceeffektive dambrug. Samlet set vil de foreslåede
    ændringer bidrage til en mindre forventet kvælstofudledning
    fra akvakulturerhvervet end forudsat i vandområdeplanerne
    2015-2021 på i alt 195,65 tons kvælstof til gavn for vand‐
    miljøet.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    2.1.1. Godkendelse af dambrug og havbrug
    Der gælder både generelle regler vedrørende miljøgodken‐
    delse af dambrug og havbrug samt en række mere specifice‐
    rede krav til etablering og drift af dambrug og havbrug. De
    generelle regler findes hovedsageligt i miljøbeskyttelseslo‐
    ven samt bekendtgørelse nr. 2255 af 29. december 2020 om
    godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørel‐
    sen), som er udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslo‐
    ven. Regulering vedrørende særlig beskyttelse af vandmiljø‐
    et, bestemte arter og naturtyper m.v. har samtidig betydning
    for afgørelser om miljøgodkendelse af dambrug og havbrug.
    Dambrug og havbrug er omfattet af godkendelsesordningen
    efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Både dambrug og
    havbrug er optaget som en bilag 2-virksomhed på den liste
    over særlig forurenende og godkendelsespligtige virksomhe‐
    der, som miljøministeren har udfærdiget. Listen fremgår af
    bilag 2 i godkendelsesbekendtgørelsen. Dambrug fremgår
    af listepunkt I 201 (saltvandsdambrug, bortset fra FREA-
    anlæg), I 202 (ferskvandsdambrug og andre fiskeproduk‐
    3
    tionsanlæg, bortset fra FREA-anlæg) og I 204 (FREA-an‐
    læg). Kommunalbestyrelsen meddeler miljøgodkendelser til
    dambrug, jf. § 5 i godkendelsesbekendtgørelsen. Havbrug er
    omfattet af listepunkt I 205. Miljøstyrelsen meddeler miljø‐
    godkendelse til havbrug, jf. § 5, stk. 2.
    Det følger af miljøbeskyttelsesloven, at et dambrug eller
    havbrug ikke må anlægges eller påbegyndes, før der er
    meddelt miljøgodkendelse heraf. Ligeledes må et dambrug
    eller et havbrug ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt
    eller driftsmæssigt på en måde, som indebærer forøget foru‐
    rening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt. Miljøbe‐
    skyttelseslovens § 35, stk. 2, giver miljøministeren hjemmel
    til at fastsætte regler om ansøgning og godkendelse, herun‐
    der i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår en godkendelse kan
    meddeles. Der må efter godkendelsesbekendtgørelsen ikke
    meddeles godkendelse, medmindre virksomheden har truffet
    de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse
    forureningen ved anvendelse af de bedste tilgængelige tek‐
    nikker (BAT, Best Available Techniques), og virksomheden
    i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne
    forurening, som er uforenelig med hensynet til omgivelser‐
    nes sårbarhed og kvalitet. Efter godkendelsesbekendtgørel‐
    sen skal der i godkendelsen stilles de vilkår om indretning
    og drift, der er nødvendige for at sikre, at virksomheden ik‐
    ke påfører omgivelserne væsentlig forurening. For dambrug
    og havbrug betyder det bl.a., at der stilles vilkår i miljø‐
    godkendelsen for de maksimale årlige mængder af udledte
    næringsstoffer m.v.
    Godkendelse af dambrug og havbrug kan ikke meddeles,
    hvis godkendelsen er i strid med anden lovgivning, som
    har til formål at beskytte vandmiljøet og en række bestemte
    arter og naturtyper.
    Hovedparten af de danske kystvande er endnu ikke i
    god økologisk tilstand på grund af for store tilførsler
    af kvælstof (der vil blive foretaget en ny tilstandsbedøm‐
    melse af kystvandene som en del af vandområdeplanerne
    2021-2027). Der er derfor i vandplanlægningen fastsat et
    indsatsbehov med henblik på reduktion af udledningen af
    kvælstof til disse kystvande i indeværende vandplanperio‐
    de (2015-2021). Herudover er en betydelig del af kvæl‐
    stofindsatsen udskudt til den næste (tredje) planperiode
    (2021-2027).
    Dambrug og havbrug vil direkte eller indirekte kunne påvir‐
    ke tilstanden i kystvandene i negativ retning som følge af, at
    de udleder kvælstof. Myndighederne må efter § 8 i bekendt‐
    gørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer
    for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgørelsen), der er
    udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, jf. lovbekendt‐
    gørelse nr. 126 af 26. januar 2017, ikke træffe afgørelser,
    herunder meddele miljøgodkendelse til dambrug eller hav‐
    brug, der kan medføre forringelse af overfladevandområder,
    herunder kystvande, eller som vil kunne hindre opfyldelse
    af miljømålet for kystvande. Europa-Parlamentets og Rådets
    direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse
    af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltnin‐
    ger (vandrammedirektivet) stiller som hovedregel krav om,
    at tilstanden af overfladevandområder, herunder kystvande,
    skal være god senest i 2015. Det vil sige, at såvel den
    økologiske som den kemiske tilstand i det mindste skal være
    god. Fristen for målopfyldelse kan efter vandrammedirekti‐
    vet forlænges til 2027. Indsatsbekendtgørelsen gennemfører
    dele af vandrammedirektivet i dansk ret. Der er i Miljømini‐
    steriets vejledning til bekendtgørelse om indsatsprogrammer
    for vandområdedistrikter (juli 2017) nærmere redegjort for,
    hvornår der foreligger en forringelse m.v., og hvilke vurde‐
    ringer godkendelsesmyndigheden skal foretage i de enkelte
    sager.
    I havstrategien, som ministeren er forpligtet til at udarbejde i
    henhold til lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 117
    af 26. januar 2017 med efterfølgende ændringer, er der fast‐
    sat et miljømål om, at dansk andel af tilførsler af kvælstof
    og fosfor følger de maksimalt acceptable tilførsler fastsat
    i HELCOM. HELCOM skal her forstås som samarbejdet
    inden for rammerne af Helsingforskonventionen om beskyt‐
    telse af havmiljøet i Østersøområdet. Myndigheder må i
    henhold til § 18 i lov om havstrategi ikke træffe afgørelser i
    strid med havstrategiens miljømål.
    For at bevare eller genoprette en række arter og naturtyper,
    som er sjældne, truede eller karakteristiske, er der udpeget
    særlige områder (Natura 2000-områder), hvor disse arter og
    naturtyper er beskyttede, jf. bekendtgørelse nr. 1595 af 6.
    december 2018 om udpegning og administration af interna‐
    tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse
    arter. Inden for de udpegede Natura 2000-områder, gælder
    særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter,
    herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Na‐
    tura 2000-områder. Dette betyder bl.a., at der, inden der kan
    meddeles miljøgodkendelse til dambrug eller havbrug, skal
    foretages en vurdering af, om dambruget eller havbruget kan
    påvirke et Natura 2000-område væsentligt. Hvis dette vur‐
    deres at være tilfældet, skal der foretages en nærmere kon‐
    sekvensvurdering af dambrugets eller havbrugets virkning
    på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at dambruget
    eller havbruget vil skade et Natura 2000-områdes integritet,
    kan der ikke meddeles miljøgodkendelse, medmindre betin‐
    gelserne for at fravige beskyttelsen er opfyldt, herunder at
    planen eller projektet gennemføres ud fra bydende nødven‐
    dige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
    2.1.2. N-indfasning til akvakultur
    Miljøministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til
    brug for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørel‐
    se af sager om miljøgodkendelse efter § 33 af miljø- og
    ressourceeffektive dambrug og visse havbrug, herunder om
    godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren
    om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgnin‐
    gens indhold og oplysninger samt tildelingskriterier, jf. mil‐
    jøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3. Bemyndigelsesbestemmel‐
    sen er indført med lov nr. 467 af 14. maj 2018 om ændring
    af lov om miljøbeskyttelses (Indfasning af kvælstof til akva‐
    kulturerhvervet).
    4
    Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
    tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 9-12 og
    17, at bestemmelsen skaber mulighed for at fastsætte regler
    om tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180 tons og
    43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og ressourceeffek‐
    tive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Det fremgår end‐
    videre af bemærkningerne, at puljen med 200 tons kvælstof
    så vidt muligt skal understøtte, at eksisterende ferskvands‐
    dambrug får mulighed for at bibeholde deres nuværende
    kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med overgangen
    til en ny miljøgodkendelse. Endvidere fremgår det, at pul‐
    jen med 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg eller udvi‐
    delser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der maksimalt
    kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons kvælstof pr.
    anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både ferskvands- og
    saltvandsdambrug. Endelig fremgår det, at 43 tons kvælstof
    er afsat til havbrug og skal give mulighed for, at eksisteren‐
    de havbrug kan bibeholde deres fulde udledningstilladelse i
    forbindelse med overgangen til en ny miljøgodkendelse.
    Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
    tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 16 og 17,
    at bestemmelsen alene giver bemyndigelse til, at dambrug,
    der er miljø- og ressourceeffektive, kan få adgang til dam‐
    brugspuljerne. Dette er i bemærkningerne nærmere define‐
    ret som dambrug, der som minimum renser procesvandet,
    hvori fiskene opdrættes, med 50 % på kvælstof, 65 % på
    fosfor og 75 % på organisk materiale, inden procesvandet
    udledes til vandmiljøet, og at dambruget også som minimum
    har en recirkulering af procesvandet på 70 %. Derudover
    skal dambruget have en emissionsbaseret miljøgodkendelse,
    eller i forbindelse med tildeling af kvælstof fra puljerne
    opnå en emissionsbaseret miljøgodkendelse. Dette skyldes
    bl.a., at vurdering af miljø- og ressourceeffektivitet forud‐
    sætter konkrete målinger af udledningerne. Ved emissions‐
    baseret miljøgodkendelse forstås miljøgodkendelse af salt‐
    vandsdambrug, ferskvandsdambrug eller FREA-anlæg, jf.
    listepunkt I 201, I 202 eller I 204 i godkendelsesbekendt‐
    gørelsen, hvor der fastsættes tilsvarende egenkontrolvilkår
    om emissionsbaseret regulering, som fremgår af § 13 i be‐
    kendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 om miljøgod‐
    kendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug
    (dambrugsbekendtgørelsen). Det fremgår af bemærkninger
    til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A L 169,
    som fremsat, side 9, at eksisterende dambrug, som ikke kan
    karakteriseres som miljø- og ressourceeffektive dambrug
    på tidspunktet for ikrafttrædelse af miljøbeskyttelseslovens
    § 35, stk. 3, kan alene få kvælstof fra dambrugspuljerne,
    hvis de omlægger deres produktion. Det følger endvidere
    af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende
    2017-18, A, L 169 som fremsat, side 17, at der ikke stilles
    tilsvarende krav til havbrugs miljø- og ressourceeffektivitet,
    hvilket skyldes, at det ikke er muligt at rense udledningen
    fra havbrug, da fiskene opdrættes i åbne netbure.
    Det fremgår endvidere af bemærkningerne til § 35, stk. 3,
    jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side
    10, 16 og 17, at bestemmelsen giver bemyndigelse til, at det
    alene er visse havbrug, som kan få adgang til havbrugspul‐
    jen. Det fremgår samtidig, at der ved visse havbrug forstås
    eksisterende havbrug, som ønsker enten at bibeholde eller
    øge deres nuværende kvælstofudledningstilladelse. Eksister‐
    ende havbrug, hvis kvælstofudledningstilladelse er begræn‐
    sende for at udnytte hele deres fodertilladelse, kan få adgang
    til puljen med henblik på at øge deres nuværende kvælstof‐
    udledningstilladelse op til rammen af deres nuværende fo‐
    dertilladelse. Eksisterende havbrug, hvis fodertilladelse er
    begrænsende for at udnytte deres fulde kvælstofudlednings‐
    tilladelse, kan få adgang til puljen med henblik på at bibe‐
    holde deres nuværende kvælstofudledningstilladelse.
    Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
    tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18,
    at kvælstofpuljerne på hhv. 200, 180 og 43 tons indfases
    over en 4-årig periode, hvor der frigøres 143 tons i 2018,
    120 tons i 2019, 100 tons i 2020 og 60 tons i 2021. De fire
    årspuljer angiver som udgangspunkt, hvor meget kvælstof
    der maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte år. Der er
    mulighed for, at kvælstof, som ikke er blevet udmøntet i et
    tidligere år, kan videreføres til det efterfølgende år, og indtil
    ordningens udløb i 2021, hvor der er sidste ansøgningsrun‐
    de.
    Efter bemærkningerne til bestemmelsen i § 35, stk. 3, jf.
    Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12
    og 18, vil der kunne fastsættes regler om, at godkendelses‐
    myndigheden, i forbindelse med en konkret miljøgodkendel‐
    sesbehandling, skal ansøge Miljøstyrelsen inden for en årlig
    ansøgningsrunde om adgang til kvælstof fra puljerne. Forin‐
    den der indsendes en ansøgning om kvælstof skal godken‐
    delsesmyndigheden sikre, at projektet er gennemførligt.
    Det fremgår af bemærkningerne til miljøbeskyttelseslovens
    § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som
    fremsat, side 12, 13 og 18, at bestemmelsen alene giver mu‐
    lighed for at fastætte regler om, at Miljøstyrelsen kan give
    tilladelse til en vis øget kvælstofudledning, hvis der i det
    pågældende kystvand er mulighed for at øge udledningen
    af kvælstof fra akvakultur. Dette skal sikre, at den ansøgte
    mængde kvælstof ikke medfører forringelse af det konkrete
    kystvand eller hindrer målopfyldelse i strid med vandplan‐
    lægningen.
    For at understøtte, at Miljøstyrelsen har mulighed for at give
    tilladelse til en øget kvælstofudledning fra akvakulturerhver‐
    vet, er der i vandområdeplan 2015-2021 (2. planperiode)
    indregnet de 423 tons kvælstof til akvakulturerhvervet. Her‐
    ved forstås, at der er taget højde for de merudledninger
    af kvælstof, der kan gives tilladelse til under ordningen,
    idet bl.a. den målrettede regulering dimensioneres herefter
    på baggrund af forventninger til udviklingen i landbrugets
    kvælstofudledning.
    De tre kvælstofpuljer er indregnet i vandområdeplanerne
    efter forskellige principper. De 200 tons kvælstof er fordelt
    proportionalt i forhold til de eksisterende ferskvandsdam‐
    brug. De 180 tons er jævnt fordelt i de enkelte kystvande
    5
    efter oplandsareal, og de resterende 43 tons er fordelt direkte
    til kystvande i forhold til de eksisterende havbrug. Disse
    fordelinger udgør som udgangspunkt rammen for udmønt‐
    ning af kvælstofpuljerne, der skal ske i overensstemmelse
    med vandplanlægningen og § 8 i indsatsbekendtgørelsen,
    som implementerer vandrammedirektivets principper om ik‐
    ke-forringelse, og at myndighederne ikke må meddele tilla‐
    delser, der kan hindre opfyldelsen af miljømål.
    Det følger af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
    tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12 og 18,
    at den allerede foretagne indregning i vandområdeplanerne
    af de 423 tons kvælstof i de enkelte kystvande ikke i alle
    henseender er afgørende for, hvor der vil kunne tillades en
    merudledning af kvælstof i forbindelse med de konkrete
    ansøgninger efter ordningen. Der vil i et vist omfang være
    mulighed for en omfordeling af nogle af de 423 tons kvæl‐
    stof mellem kystvande og mellem årene (2018-2021), hvil‐
    ket vil understøtte fleksibiliteten for erhvervet. Det betyder,
    at Miljøstyrelsen har mulighed for at tillade yderligere kvæl‐
    stof, end der er indregnet i de enkelte kystvande i vandom‐
    rådeplanerne 2015-2021 under forudsætning af, at det ikke
    medfører forringelse eller hindrer målopfyldelse i strid med
    vandplanlægningen. På landsplan vil Miljøstyrelsen dog ik‐
    ke samlet set kunne give tilladelse til mere end 423 tons
    kvælstof. Af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketings‐
    tidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 8, fremgår det,
    at muligheden vedrørende en omfordeling af kvælstof blev
    vurderet nødvendigt, hvis ambitionen om at give tilladelse
    til at øge kvælstofudledningen hos akvakulturerhvervet med
    i alt 423 tons i videst muligt omfang skulle indfries.
    Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
    tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 13 og
    18, at bestemmelsen ikke ændrer på, at godkendelsesmyn‐
    digheden fortsat vil skulle vurdere, om der kan meddeles
    miljøgodkendelse til de konkrete dambrug og havbrug ud fra
    en samlet vurdering af alle andre forhold, der kan påvirke
    miljøet, herunder udledning af fosfor, organisk materiale,
    medicin og hjælpestoffer m.v.
    Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
    tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 13 og 18,
    at hvis der ansøges om mere kvælstof, end Miljøstyrelsen
    har mulighed for at give tilladelse til, så skal der foretages
    en prioritering af ansøgerne. Denne prioritering skal sikre,
    at det er de mest miljø- og ressourceeffektive anlæg, som
    har størst mulighed for at få tildelt kvælstof fra kvælstofpul‐
    jerne. På den baggrund prioriteres anlæg efter 1) udledning
    af kvælstof pr. produceret enhed, 2) udledning af fosfor pr.
    produceret enhed, 3) udledning af organisk materiale pr.
    produceret enhed og 4) graden af recirkulering.
    Af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folketingstidende
    2017-18, A, L 169 som fremsat, side 18, fremgår det, at
    godkendelsesmyndigheden i sidste ende skal træffe afgørel‐
    se om miljøgodkendelse, men er forpligtet til at lægge Mil‐
    jøstyrelsens tilladelse til grund ved udformning af vilkåret
    om maksimalt tilladt udledning af kvælstof i miljøgodken‐
    delsen, under forudsætning af, at alle øvrige betingelse for at
    opnå en miljøgodkendelse er opfyldt.
    Hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, har været
    udmøntet i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018
    om indfasning af kvælstof til akvakulturerhvervet (N-indfas‐
    ningsbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen blev ophævet den
    31. marts 2020, jf. bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020
    om ophævelse af bekendtgørelse om indfasning af kvælstof
    til akvakulturerhvervet.
    Det følger af den nu ophævede N-indfasningsbekendtgørel‐
    ses § 3, at Miljøstyrelsen, efter ansøgning fra godkendelses‐
    myndigheden, kan tillade, at godkendelsesmyndigheden ved
    meddelelse af miljøgodkendelse kan gøre brug af kvælstof
    fra kvælstofpuljerne til akvakulturanlæg.
    Der har efter N-indfasningsbekendtgørelsen været afholdt
    én ansøgningsrunde fra den 1. januar 2019 – 31. marts
    2019. Miljøstyrelsen gav i den forbindelse tilladelse til 23
    tons kvælstof fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvands‐
    dambrug), 104,1 tons kvælstof fra 180 tons puljen (udvi‐
    delse eller etablering af dambrug – både ferskvand og salt‐
    vand) og 20,246 tons kvælstof fra 43 tons (eksisterende
    havbrug). Samlet set er der 275,654 tons kvælstof tilbage i
    ordningen, hvilket er fordelt på henholdsvis 157 tons fra 200
    tons puljen, 75,9 tons fra 180 tons puljen og 22,754 tons fra
    43 tons puljen.
    Det fremgår af § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 247 af
    19. marts 2020 om ophævelse af bekendtgørelse om indfas‐
    ning af kvælstof til akvakulturerhvervet, at N-indfasningsbe‐
    kendtgørelsen fortsat er gældende for verserende sager om
    miljøgodkendelse, hvor tilladelser til brug af kvælstof er
    meddelt senest den 30. marts 2020. Dette betyder, at de tilla‐
    delser, der er meddelt efter N-indfasningsbekendtgørelsen,
    som udgangspunkt bevarer deres gyldighed i 2 år fra medde‐
    lelsen af tilladelsen, jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 12,
    stk. 3.
    2.2. Miljøministeriets overvejelser og den foreslåede ord‐
    ning
    2.2.1. Udtagning af kvælstofpulje til havbrug
    Miljøministeriet vurderer, at det med ”Aftale om kvælstof‐
    indsatsen i 2020” er besluttet at ændre N-indfasningsordnin‐
    gen for akvakultur, således at den resterende havbrugspulje
    på 22,754 tons kvælstof fjernes fra ordningen. Samtidig vur‐
    derer ministeriet, at det er besluttet, at den øvrige del af ord‐
    ningen vedrørende puljerne til miljø- og ressourceeffektive
    dambrug skal fortsætte, dog med de justeringer af ordningen
    som fremgår af afsnit 2.2.2.-2.2.5.
    Miljøministeriet vurderer, at den gældende § 35, stk. 3, i
    miljøbeskyttelsesloven ikke hjemler muligheden for fastsæt‐
    telse af regler om alene tilladelse til brug af kvælstof fra
    puljerne til miljø- og ressourceeffektive dambrug, og ikke
    havbrugspuljen. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til §
    35, stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som
    6
    fremsat, side 17, at miljøministeren alene kan fastsætte reg‐
    ler om tilladelse til brug af 423 tons kvælstof fordelt på tre
    puljer på henholdsvis 200 tons til eksisterende dambrug, 180
    tons til udvidelser af eksisterende dambrug eller etablering
    af nye dambrugsanlæg og 43 tons til eksisterende havbrug.
    Det foreslås derfor, at § 35, stk. 3, ændres, således at be‐
    stemmelsen ikke længere omfatter visse havbrug.
    2.2.2. Samling af puljer til miljø- og ressourceeffektive dam‐
    brug
    Det fremgår af bemærkningerne til § 35, stk. 3, jf. Folke‐
    tingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 12 og
    17, at der etableres to puljer til miljø- og ressourceeffektive
    dambrug. Én pulje til eksisterende ferskvandsdambrug og
    én pulje til ny produktion og udvidelse af eksisterende dam‐
    brugsanlæg, som både omfatter produktion i ferskvand og
    saltvand.
    Miljøministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt, at der
    bevares to separate puljer til miljø- og ressourceeffektive
    dambrug. Dette henset til administrationen af ordningen og
    ordningens overordnede formål om at sikre en udvikling,
    hvor der i dambrugerhvervet udledes væsentligt mindre
    kvælstof pr. tons produceret fisk.
    Erfaringer fra ordningens 1. ansøgningsrunde i 2019 har
    bl.a. vist, at der har været en væsentlig større interesse for
    puljen på 180 tons end puljen på 200 tons, og at miljø- og
    ressourceeffektiviteten har været højere hos anlæg, som der
    er ansøgt om kvælstof på vegne af i 180 tons puljen. Sam‐
    let set blev der ansøgt om 247,367 tons kvælstof fra 180
    tons puljen, hvorimod der kun blev ansøgt om 23 tons
    fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvandsdambrug). Ét
    af formålene med 200 tons puljen var bl.a. at understøtte,
    at alle eksisterende ferskvandsdambrug blev miljøgodkendt,
    hvilket har været et udestående i en årrække. Resultaterne
    fra 1. ansøgningsrunde har dog vist, at der ikke har været
    den forventede interesse i ordningen fra disse dambrug. Der‐
    udover har erhvervet også ønsket, at puljerne til miljø- og
    ressourceeffektive dambrug samles til én samlet pulje. Dette
    er i øvrigt i overensstemmelse med bemærkningerne til § 35,
    stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat,
    side 12, hvoraf det fremgår, at de to puljer til miljø- og
    ressourceeffektive dambrug kan slås sammen.
    Det er derfor hensigten, at de to puljer til miljø- og ressour‐
    ceeffektive dambrug samles til én samlet pulje. Puljen vil
    dog blive nedjusteret, jf. afsnit 2.2.4.
    Der vil således kunne meddeles tilladelse til brug af kvæl‐
    stof fra den samlede pulje til ny produktion eller en udvidel‐
    se af en eksisterende produktion. Det vil være uden betyd‐
    ning om produktionen foregår i ferskvand eller saltvand. Det
    vil dog fortsat være et krav, at dambruget kan karakteriseres
    som miljø- og ressourceeffektivt, jf. afsnit 2.1.2.
    2.2.3. Oversigt over tilgængelig kvælstof i de enkelte kyst‐
    vande
    Erfaringerne fra 1. ansøgningsrunde i 2019 har vist, at der
    i flere tilfælde blev ansøgt om kvælstof under ordningen
    i områder, hvor der kun var indregnet en mindre mængde
    kvælstof i vandområdeplanerne 2015-2021. Derudover har
    der i forbindelse med administrationen af ordningen vist sig
    at være udfordringer med at meddele tilladelser til kvælstof,
    som ligger ud over, hvad der var indregnet i vandområde‐
    planerne 2015-2021 i de enkelte kystvande. Dette var der
    ellers mulighed for på baggrund af en konkret vurdering,
    som skulle sikre, at en tilladelse til kvælstof, der lå ud
    over, hvad der var indregnet i vandområdeplaner 2015-2021
    ikke medførte forringelse eller hindrede målopfyldelse, jf.
    2.1.2. Resultatet har været, at flere har fået afslag på deres
    ansøgning.
    Miljøministeriet vurderer derfor, at der er behov for klarhed
    over præcist, hvor og hvor meget kvælstof der er indregnet
    i vandområdeplanerne 2015-2021 på kystvandniveau. I for‐
    længelse heraf vurderer ministeriet også, at der er behov for
    klarhed over, hvor meget kvælstof der maksimalt kan gives
    tilladelse til i de enkelte kystvande. Dette skal hjælpe med
    at give godkendelsesmyndighederne, som skal ansøge om
    kvælstof på vegne af konkrete projekter, et klart overblik
    over, i hvilke områder der kan ansøges om kvælstof og i
    hvilket omfang.
    Af lovforslaget bilag 2 fremgår en oversigt over, hvor og
    hvor meget kvælstof der er indregnet i de enkelte kystvan‐
    de. De angivne værdier er fraregnet den mængde kvælstof,
    som der allerede er givet tilladelse til i 2019 og den resteren‐
    de havbrugspulje. Det forventes, at lovforslagets bilag 2 vil
    blive vedlagt som bilag til den udmøntende bekendtgørelse.
    Det er hensigten, at der ikke kan tillades mere kvælstof i de
    enkelte kystvande end de i bilag 2 angivne mængder. Derud‐
    over vil der samlet set ikke kunne tillades mere kvælstof
    end der er tilgængelig fra puljen til miljø- og ressourceef‐
    fektive dambrug, jf. hertil afsnit 2.2.4. Dette vil sikre, at
    der ikke kan gives tilladelse til en kvælstofudledning, som
    potentielt kan medføre forringelse af vandmiljøet eller hin‐
    dre målopfyldelse efter indsatsbekendtgørelsens § 8, da der
    er taget højde for den mængde kvælstof, som fremgår af
    bilag 2 i vandområdeplanerne 2015-2021. Som konsekvens
    heraf foreslås det, at loftet over, hvor meget kvælstof der
    maksimalt kan ansøges om pr. miljø- og ressourceeffektive
    dambrug sænkes til 35 tons, da der, jf. bilag 2, ikke er
    kystvande, hvor kvælstofudledningen under ordningen kan
    øges med mere end maksimalt 35 tons.
    Kvælstof angivet i bilag 2 kan kun benyttes af godkendel‐
    sesmyndigheden til brug for dennes behandling af en miljø‐
    godkendelse til miljø- og ressourceeffektive dambrug, hvis
    Miljøstyrelsen har givet tilladelse hertil i overensstemmelse
    med denne lovs udmøntende regler.
    2.2.4. Nedjustering af kvælstofpuljestørrelsen til miljø- og
    ressourceeffektive dambrug
    Miljøministeriet vurderer, at den fulde resterende mængde
    7
    kvælstof fra puljerne til miljø- og ressourceeffektive dam‐
    brug på 252,9 tons ikke forventes ansøgt, tilladt og efterføl‐
    gende udmøntet i øget produktion. Dette skyldes bl.a., at en
    stor mængde af kvælstoffet er geografisk spredt ud i mindre
    mængder og i områder, hvor der ikke er nogen eksisteren‐
    de dambrugsproduktion, jf. afsnit 2.1.2. om indregningen
    af kvælstof i vandområdeplanerne 2015-2021. Ministeriet
    vurderer, at det er usandsynligt, at disse mindre mængder
    kvælstof kan udnyttes til rentabel produktionsudvidelse/-eta‐
    blering.
    Miljøministeriet har derfor med input fra kerneinteressenter
    inden for drift af akvakultur klarlagt, hvor og hvor meget
    kvælstof der reelt forventes at blive ansøgt om, når der
    samtidig tages højde for, hvor meget kvælstof der maksi‐
    malt kan tillades i de enkelte kystvande i overensstemmel‐
    se med, hvad der er taget højde for i vandområdeplanerne
    2015-2021, jf. bilag 2.
    Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
    3, forventes den endelige kvælstofpulje til miljø- og ressour‐
    ceeffektive dambrug fastsat til 80 tons. Fastsættelsen af pul‐
    jestørrelse sker ud fra de kystvande, som kerneinteressenter‐
    ne udpegede og sammenholdt med, hvor meget kvælstof der
    maksimalt kan gives tilladelse til i de enkelte kystvande,
    jf. afsnit 2.2.3. og bilag 2. For ikke at begrænse muligheder‐
    ne for, at der vil kunne komme ansøgninger om kvælstof
    i områder, som ikke blev udpeget af kerneinteressenterne,
    foreslås der fortsat være mulighed for at ansøge om kvælstof
    i alle de kystvande, der er angivet i bilag 2. Der kan dog
    ikke under ordningen meddeles tilladelse til mere kvælstof,
    end der er tilgængeligt i det enkelte kystvand, jf. afsnit
    2.2.3. og bilag 2. Derudover vil der samlet set heller ikke
    kunne meddeles tilladelse til mere end 80 tons kvælstof.
    I tilfælde af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof end
    de 80 tons, eller at der i de enkelte kystvande ansøges om
    mere kvælstof end der er mulighed for at tillade, jf. afsnit
    2.2.3. og bilag 2, er det hensigten, at der skal foretages en
    prioritering af ansøgningerne. Det foreslås, at prioriteringen
    følger kravene for miljø- og ressourceeffektivitet i overens‐
    stemmelsen med den hidtidige ordning. For nærmere om
    prioritering henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærk‐
    ninger hertil.
    2.2.5. Den tidsmæssige indfasning og gyldighedsregler for
    meddelte tilladelser til brug af kvælstof
    Det følger af bemærkningerne til den gældende bestemmel‐
    se i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, jf. Folketingstiden‐
    de 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13 og 18, at
    ordningen alene skal løbe fra 2018-2021. Det fremgår yder‐
    ligere af bemærkningerne, at det alene er tilladelsen til god‐
    kendelsesmyndigheden til at gøre brug af kvælstofpuljen,
    som skal være givet i løbet af 2018-2021. Det skyldes bl.a.,
    at ombygning til større og mere miljø- og ressourceeffektive
    dambrug eller etablering af disse anlæg tidsmæssigt typisk
    kan strække sig over flere år.
    Miljøministeriet vurderer, at ordningen, som kan etableres
    med hjemmel i § 35, stk. 3, ikke skal forlænges udover
    2021, idet ordningen afsluttes sammen med vandområdepla‐
    nerne 2015-2021. På den baggrund forventes det også, at
    afgørelser om tilladelse til brug af kvælstof fra puljen skal
    træffes i løbet af 2021. Dette omfatter dog ikke godkendel‐
    sesmyndighedernes afgørelser om miljøgodkendelse.
    Det er hensigten at fastsætte regler om, at der kun skal
    være én ansøgningsrunde i 2021 i overensstemmelse med
    bemærkningerne til den gældende bestemmelse, hvoraf det
    fremgår, at ordningen alene skal løbe fra 2018-2021, jf. Fol‐
    ketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat, side 11, 13
    og 18. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at
    ansøgninger om kvælstof som udgangspunkt skal være fær‐
    digbehandlet senest den 31. december 2021, da ordningen
    følger vandområdeplanperiode 2015-2021.
    Miljøministeriet vurderer, at der er behov for at revidere
    den periode, hvorefter det med rimelighed kan forventes, at
    der skal være meddelt en miljøgodkendelse på baggrund af
    tilladelsen til kvælstof fra puljen. Det skyldes bl.a., at mini‐
    steriet vurderer, at det i visse tilfælde kan tage længere tid
    end 2 år at meddele en miljøgodkendelse. Derudover vurde‐
    rer ministeriet, at det er nødvendigt at sikre, at tilladelserne
    ikke bortfalder i tilfælde af, at miljøgodkendelsen påklages
    og hjemvises af Miljø- og Fødevareklagenævnet til fornyet
    behandling.
    Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
    regler om gyldighedsperioden af tilladelser til brug af kvæl‐
    stof, herunder tilladelser meddelt i årene 2019 og 2020.
    Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
    3, 2. pkt., forventes der fastsat regler om, at de tilladelser,
    som allerede er meddelt i 2019 og i 2020 i forbindelse med
    1. ansøgningsrunde efter den nu ophævede N-indfasnings‐
    bekendtgørelse, bevarer deres gyldighed, indtil tilladelsen
    udnyttes i en miljøgodkendelse, eller som minimum i 3 år
    fra den dato, hvor tilladelsen blev meddelt.
    Derudover forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
    brug af kvælstof ikke anses for bortfaldet på grund af mang‐
    lende udnyttelse som følge af Miljø- og Fødevareklagenæv‐
    nets afgørelse om hjemvisning af en miljøgodkendelse til
    fornyet behandling i 1. instans. Det er således hensigten,
    at en tilladelse til brug af kvælstof uanset 3 årsfristen vil
    skulle kunne anvendes i op til 1 år fra den dag, hvor godken‐
    delsesmyndigheden modtager Miljø- og Fødevareklagenæv‐
    nets afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen. Her‐
    ved sikres det, at tilladelsen til brug af kvælstof fra puljen,
    efter den er udnyttet i en miljøgodkendelse, ikke bortfalder
    som følge af Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse om
    hjemvisning af miljøgodkendelse til fornyet behandling.
    Der forventes fastsat tilsvarende regler for tilladelser, som
    forventes meddelt i 2021, i overensstemmelse med denne
    lovs udmøntende regler. For nærmere om de påtænkte gyl‐
    dighedsregler for meddelte tilladelser til brug af kvælstof
    8
    henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
    hertil.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
    kvenser for det offentlige
    Det er forudsat med N-indfasningsordningen, at kvælstofud‐
    ledningen i nødvendigt omfang skal kompenseres igennem
    bl.a. den målrettede regulering. Med Aftale om kvælstofind‐
    satsen i 2020 er det besluttet at ændre N-indfasningsordnin‐
    gen til akvakultur således, at den resterende havbrugspulje
    på 22,754 tons fjernes fra ordningen. Som konsekvens heraf
    er den målrettede kvælstofregulering i 2020 blevet tilpasset,
    så den del af ikke-forringelsesindsatsen, som svarer til den
    resterende mængde kvælstof i havbrugspuljen under N-ind‐
    fasningsordningen, omfordeles til forbedringsindsats. Om‐
    fordelingen af indsatsen medfører en omfordeling af de
    økonomiske midler til kompensation af de landmænd, som
    frivilligt indgår i den målrettede regulering. Disse midler
    vil således i stedet bidrage til finansieringen af en indsats,
    som vil forbedre vandmiljøet. I forhold til de 172,9 tons
    kvælstof, som den samlede pulje til miljø- og ressourceef‐
    fektive dambrug nedjusteres med, er der kun to områder,
    hvor der udestod en opvejende indsats i den målrettede re‐
    gulering i 2020, svarende til samlet set 12 ha. Indsatsen i
    disse to områder blev ikke gennemført i 2020 og vil ikke
    blive videreført. Det bemærkes, at der ikke er givet tilladelse
    til en øget kvælstofudledning under N-indfasningsordningen
    i disse områder, og at indsatsen vurderes at være under
    bagatelgrænsen. Statens udgifter i forhold til kompensation
    bliver derfor ikke påvirket af lovforslaget.
    Udmøntning af lovforslaget forventes at medføre en samlet
    reduktion i administrative udgifter hos Miljøstyrelsen og
    kommunerne. I forhold til Miljøstyrelsen, som administre‐
    rer ordningen og meddeler tilladelse til kvælstof, skal der
    behandles færre kvælstofansøgninger, da havbrug ikke læn‐
    gere er en del af ordningen. Derudover forventes det også,
    at der skal bruges mindre tid på vejledningsindsatsen over
    for kommunerne om ordningen, da den samlede pulje til
    miljø- og ressourceeffektive dambrug nedjusteres. I forhold
    til kommunerne, som indsender ansøgninger om kvælstof til
    brug for godkendelsesbehandlingen af de konkrete virksom‐
    heder, forventes antallet af ansøgninger om kvælstof på veg‐
    ne af miljø- og ressourceeffektive dambrug mindsket. Sam‐
    let set forventes de administrative udgifter for det offentlige
    reduceret med ca. 0,6 mio. kr.
    Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget over‐
    holder de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv‐
    ning. Lovforslaget understøtter bl.a. mulighederne for digi‐
    tal kommunikation, da ansøgninger om kvælstof kan sendes
    digitalt til Miljøstyrelsen.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
    hvervslivet m.v.
    I forhold til miljø- og ressourceeffektive dambrug vil mu‐
    ligheden for at udlede kvælstof efter lovforslaget blive ned‐
    justeret med 172,9 tons. Det forhold, at ordningen angår
    en reduceret mængde kvælstof på 80 tons til miljø- og res‐
    sourceeffektive dambrug ændrer ikke erhvervets muligheder
    for investeringer og udvidelse. Det skyldes, at den mængde
    kvælstof, der udgår af ordningen på 172,9 tons, ikke forven‐
    tes ansøgt, tilladt og efterfølgende udmøntet i en øget pro‐
    duktion, jf. bemærkningerne i afsnit 2.2.4. Det estimeres, at
    en udledning på 80 tons kvælstof fra miljø- og ressourceef‐
    fektive dambrug vil medføre en fiskeproduktion svarende
    til et estimeret driftsresultat på ca. 68 mio. kr. Estimatet er
    baseret på, at kvælstof tildeles anlæg, som har en udledning
    svarende til minimumskravene for miljø- og ressourceeffek‐
    tivitet. Såfremt kvælstof tildeles anlæg, som har en højere
    miljø- og ressourceeffektivitet end blot minimumskravene,
    så må der forventes et højere årlig driftsresultat.
    I forhold til havbrug forventes de erhvervsøkonomiske kon‐
    sekvenser af lovforslaget at være ca. 1,8-2 mio. kr. årligt
    i tabt estimeret merdriftsresultat. Forudsætningen for vurde‐
    ringen er, at de resterende ca. 23 tons fra havbrugspuljen
    ville være blevet tildelt under ordningen i forbindelse med
    den gældende bestemmelses udmøntende regler, og udmøn‐
    tet i en miljøgodkendelse med øget produktion til følge.
    De økonomiske administrative konsekvenser for erhvervet
    i forbindelse med udmøntning af lovforslaget vurderes at
    være minimale, da ansøgningen om tilladelse til brug af
    kvælstofpuljerne fortsat varetages af godkendelsesmyndig‐
    heden. Lovforslaget forventes dog at medføre en mindre
    reduktion i de administrative udgifter.
    Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Områ‐
    de for Bedre Regulering (OBR). OBR vurderer, at lovfor‐
    slaget medfører administrative konsekvenser for erhvervsli‐
    vet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr.,
    hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.
    Miljøministeriet vurderer, at principperne for agil erhvervs‐
    rettet regulering ikke er relevante i forhold til de ændrin‐
    ger, der med lovforslaget foreslås til miljøbeskyttelseslo‐
    ven. Lovforslaget ændrer således ikke på, at den ordning,
    som kan etableres med den foreslåede ændring af hjemlen i
    § 35, stk. 3, fortsat understøtter erhvervets muligheder for at
    anvende nye teknologier.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget medfører ingen administrative konsekvenser
    for borgerne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    De regler, som der kan fastsættes med hjemmel i den gæl‐
    dende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3,
    skaber mulighed for, at visse akvakulturvirksomheder kan
    tildeles 423 tons kvælstof til at øge kvælstofudledningen
    og dermed øge produktionen af fisk. Hjemlen har været
    udmøntet i N-indfasningsbekendtgørelsen. Der er efter be‐
    kendtgørelsen givet tilladelse til 147,346 tons kvælstof. Be‐
    kendtgørelsen blev ophævet den 31. marts 2020. Den gæl‐
    9
    dende bestemmelse i § 35, stk. 3, indeholder derfor mulig‐
    hed for at fastsætte regler om en ordning, hvorved visse
    akvakulturanlæg kan tildeles 275,654 tons kvælstof.
    Det foreslås, at der fremadrettet kun kan fastsættes regler
    om én kvælstofpulje på 80 tons til miljø- og ressourceeffek‐
    tive dambrug, jf. nærmere herom i afsnit 2.2.4. Udmøntning
    af lovforslaget medfører således en mindre forventet belast‐
    ning fra akvakulturerhvervet på 195,654 tons kvælstof end,
    hvad der er forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021 og
    den gældende bestemmelse, hvilket vil være til gavn for
    vandmiljøet.
    Som nævnt i bemærkningerne til den gældende § 35, stk.
    3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som fremsat,
    side 14, så kan der være afledte konsekvenser af en øget
    fiskeproduktion på baggrund af en tilladelse til at øge kvæl‐
    stofudledningen, såsom en øget udledning af fosfor, orga‐
    nisk materiale, medicin og hjælpestoffer. Når muligheden
    for at udlede kvælstof efter de regler, som kan fastsættes
    med den foreslåede ændring af § 35, stk. 3, bliver mindre,
    så forventes det tilsvarende at betyde, at eventuelle afledte
    øgede udledninger af andre relevante stoffer, såsom fosfor,
    organisk materiale, medicin og hjælpestoffer, også vil blive
    mindre, hvilket vil være til gavn for vandmiljøet.
    7. Forholdet til EU-retten
    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 9. november
    2020 til den 7. december 2020 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advansor, Advokatsamfundet, Akademiraadet, Altox A/S,
    Aquacircle, Biologiforbundet, Branchearbejdsmiljøudvalget
    Jord til Bord, Brancheforeningen for genanvendelse af orga‐
    niske ressourcer til jordbrugsformål, Bæredygtigt Landbrug,
    Cowi, DAKOFA, DAKOFO, DANAK, Danish Seafood As‐
    sociation, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerfor‐
    bund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sports‐
    fiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerfor‐
    ening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk For‐
    ening for Rosport, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Indu‐
    stri, Dansk Kano og Kajak Forbund, Dansk Miljøteknologi,
    Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Sejlunion, Danske Ad‐
    vokater, Danske Havne, Danske Maritime, Danske Rederi‐
    er, Danske Regioner, Danske Råstoffer (Dansk Byggeri),
    Danske Vandværker, DANVA, DCA - Nationalt Center for
    Fødevarer og Jordbrug, DCE - Nationalt Center for Miljø
    og Energi, De Økonomiske Råd, DELTA, DHI, DTU, Dy‐
    renes Beskyttelse, Foreningen Endelave Hav- og Dambrug
    – Nej Tak, Eurofins, Eurolab Danmark, Ferskvandsfiskeri‐
    foreningen for Danmark, Fonden Teknologirådet, FORCE
    Technology, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen
    af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af miljø-, plan-
    og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Forenin‐
    gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Muslingeerhver‐
    vet, Fortum Danmark, Friluftsrådet, Greenpeace Danmark,
    GTS (Godkendt Teknologisk Service), Havbrugsgruppen
    Ebeltoft, HK-Kommunal Miljøudvalg, KL, Kommunaltek‐
    nisk Chefforening, Københavns Universitet, Landbrug &
    Fødevarer, Landsforeningen Praktisk Økologi, Marine In‐
    gredients Denmark, NIRAS, NOAH, Orbicon, Petri Holding
    ApS, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for
    Grøn Omstilling, SEGES, Syddansk Universitet, TEKNIQ
    Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Visit Denmark, Wind
    Denmark, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsfor‐
    ening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og alle kom‐
    muner i Danmark.
    10
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/Mindre ud‐
    gifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an‐
    før »Ingen«)
    Negative konsekvenser/Merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for det of‐
    fentlige
    Udmøntning af lovforslaget forven‐
    tes at medføre en reduktion af de ad‐
    ministrative udgifter på ca. 0,6 mio.
    kr. i forbindelse med færre kvælstof‐
    ansøgninger og mindre vejlednings‐
    indsats
    Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
    vet
    Ingen Udmøntning af lovforslaget forventes
    at medføre ca. 1,8-2 mio. kr. årligt i
    tabt estimeret merdriftsresultat for ek‐
    sisterende havbrug.
    Det forhold, at ordningen angår en re‐
    duceret mængde kvælstof (80 tons) til
    miljø- og ressourceeffektive dambrug
    ændrer ikke erhvervets muligheder for
    investeringer og udvidelse.
    Administrative konsekvenser for erhvervs‐
    livet
    Udmøntning af lovforslaget forven‐
    tes at medfører en minimal reduk‐
    tion i udgifter.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekvenser Udmøntning af lovforslaget forven‐
    tes at medfører en mindre udledning
    af kvælstof på i alt 195,654 tons
    end forudsat i vandområdeplanerne
    2015-2021 og den gældende bestem‐
    melse i § 35, stk. 3.
    Herudover forventes en mindre ud‐
    ledning af fosfor, organisk materiale,
    medicin og hjælpestoffer, som følge
    af, at muligheden for at udlede kvæl‐
    stof bliver mindre.
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-retlige mini‐
    mumsforpligtelser
    JA NEJ
    X
    11
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om miljøbeskyttelse, at mil‐
    jøministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug
    for godkendelsesmyndighedens behandling og afgørelse af
    sager om miljøgodkendelse af miljø- og ressourceeffektive
    dambrug og visse havbrug, herunder om godkendelsesmyn‐
    dighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af
    kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgningens indhold og
    oplysninger samt tildelingskriterier.
    Af bemærkningerne til den gældende bestemmelse i § 35,
    stk. 3, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 169 som frem‐
    sat, side 9-12 og 17, fremgår det, at der kan fastsættes
    regler om tre kvælstofpuljer på henholdsvis 200 tons, 180
    tons og 43 tons, hvoraf 380 tons skal gå til miljø- og res‐
    sourceeffektive dambrug og 43 tons til visse havbrug. Det
    fremgår endvidere af bemærkningerne, at puljen med 200
    tons kvælstof så vidt muligt skal understøtte, at eksisteren‐
    de ferskvandsdambrug får mulighed for at bibeholde deres
    nuværende kvælstofudledningstilladelse i forbindelse med
    overgangen til en ny miljøgodkendelse. Endvidere fremgår
    det, at puljen med 180 tons er afsat til nye dambrugsanlæg
    eller udvidelser af eksisterende dambrugsanlæg, hvor der
    maksimalt kan ansøges om og gives tilladelse til 45 tons
    kvælstof pr. anlæg. Puljen på 180 tons omfatter både fersk‐
    vands- og saltvandsdambrug. Endelig fremgår det, at 43 tons
    kvælstof er afsat til havbrug og skal give mulighed for, at
    eksisterende havbrug kan bibeholde deres fulde udlednings‐
    tilladelse i forbindelse med overgangen til en ny miljøgod‐
    kendelse. For definitionen af miljø- og ressourceeffektive
    dambrug og visse havbrug henvises til afsnit 2.1.2. i de
    almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Hjemlen i miljøbeskyttelseslovens § 35, stk. 3, har været ud‐
    møntet i bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018 (N-
    indfasningsbekendtgørelsen). Der har efter N-indfasningsbe‐
    kendtgørelsen været afholdt én ansøgningsrunde fra den 1.
    januar 2019 – 31. marts 2019, hvor godkendelsesmyndighe‐
    derne i forbindelse med behandlingen af miljøgodkendelser
    af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse havbrug
    har kunne ansøge om kvælstof fra puljerne. Resultatet af
    1. ansøgningsrunde var, at Miljøstyrelsen, som meddeler
    tilladelser til kvælstof fra puljerne, gav tilladelse til 23
    tons kvælstof fra 200 tons puljen (eksisterende ferskvands‐
    dambrug), 104,1 tons kvælstof fra 180 tons puljen (udvi‐
    delse eller etablering af dambrug – både ferskvand og salt‐
    vand) og 20,246 tons kvælstof fra 43 tons (eksisterende
    havbrug). Samlet set er der 275,654 tons tilbage i ordnin‐
    gen, hvilket er fordelt på henholdsvis 177 tons fra 200 tons
    puljen, 75,9 tons fra 180 tons puljen og 22,754 tons fra
    43 tons puljen. N-indfasningsbekendtgørelsen blev ophævet
    den 30. marts 2020. For nærmere beskrivelse af gældende
    ret henvises til afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger til
    lovforslaget.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    35, stk. 3, at ”og visse havbrug” udgår.
    Dette betyder, at der ikke længere kan fastsættes regler om
    en kvælstofpulje til visse havbrug, men alene til miljø- og
    ressourceeffektive dambrug.
    Konsekvensen heraf bliver, at tilladelser til at øge kvælstof‐
    udledningen for alle havbrug fremadrettet alene vil blive va‐
    retaget af den relevante godkendelsesmyndighed, som bl.a.
    skal vurdere, om en øget kvælstofudledning vil medføre en
    forringelse af kystvande eller hindre målopfyldelse i strid
    med vandplanlægningen. Det vil således ikke længere være
    muligt eller påkrævet, at godkendelsesmyndigheden skal an‐
    søge om tilladelse til brug af kvælstof igennem den ordning,
    som forventes etableret med hjemmel i den foreslåede § 35,
    stk. 3. Ordningen for så vidt angår de miljø- og ressourceef‐
    fektive dambrug vil med udmøntningen af den foreslåede
    ændring i § 35, stk. 3, blive videreført med følgende tilpas‐
    ninger som anført nedenfor.
    Det følger yderligere af den foreslåede ændring af bestem‐
    melsen i § 35, stk. 3, at ”kvælstofpuljer” ændres til ”en
    kvælstofpulje, og at ”af kvælstofpuljer” ændres til ”fra
    kvælstofpuljen”.
    Ændringen betyder, at miljøministeren fremadrettet kun kan
    fastsætte regler om én kvælstofpulje til miljø- og ressour‐
    ceeffektive dambrug. Konsekvensen af, at de eksisterende to
    puljer til miljø- og ressourceeffektive dambrug samles til én
    er, at der ikke længere vil være mulighed for at øremærke
    en bestemt kvælstofpulje til f. eks. eksisterende ferskvands‐
    dambrug. Det vil fremadrettet alene være et krav, at dambru‐
    get er miljø- og ressourceeffektivt, eller at dambruget bliver
    miljø- og ressourceeffektivt i forbindelse med, at godkendel‐
    sesmyndigheden får tilladelse til kvælstof fra kvælstofpuljen
    til brug for dennes behandling af miljøgodkendelse.
    Det forventes, at miljøministeren vil benytte hjemlen i §
    35, stk. 3, til at fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen, som
    administrerer ordningen og meddeler tilladelser til kvælstof,
    maksimalt kan give tilladelse til den mængde kvælstof, som
    er indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021 i de enkelte
    kystvande. I den forbindelse henvises til lovforslagets bilag
    2, som indeholder en oversigt over, hvor og hvor meget
    kvælstof der er indregnet i vandområdeplanerne 2015-2021
    i de enkelte kystvande. Det vil bidrage til en smidigere
    administration og mere gennemsigtighed i forhold til, hvor
    og hvor meget kvælstof der kan tillades under ordningen i
    de enkelte kystvande. Det forventes, at lovforslagets bilag
    2 vil blive vedlagt som bilag til den udmøntende bekendt‐
    gørelse. For en nærmere beskrivelse af, hvordan kvælstof
    til akvakulturerhvervet er indregnet i vandområdeplanerne
    12
    2015-2021 henvises til afsnit 2.1.2. i de almindelige be‐
    mærkninger i lovforslaget.
    Udmøntning af den foreslåede ændring medfører, at Miljø‐
    styrelsen, som meddeler tilladelserne til kvælstof, ikke læn‐
    gere på baggrund af en konkret vurdering kan give tilladelse
    til mere kvælstof, end der er indregnet i vandområdeplaner‐
    ne 2015-2021 i de enkelte kystvande. Det bemærkes yderli‐
    gere, at såfremt der ansøges om mere kvælstof, end der er
    mulighed for at tildele i de enkelte kystvande, vil der blive
    prioriteret imellem ansøgerne på baggrund af kravene for
    miljø- og ressourceeffektivitet i overensstemmelse med den
    hidtidige ordning. Ansøgninger vil således blive prioriteret i
    følgende rækkefølge: 1) Den mindste udledning af kvælstof
    i kg pr. ton produceret fisk, 2) Den mindste udledning af
    fosfor i kg pr. ton produceret fisk, 3) Den mindste udledning
    af organisk materiale i kg pr. ton produceret fisk og 4) Den
    højeste recirkuleringsgrad i procent.
    Som konsekvens af, at der med udmøntning af den fore‐
    slåede ændring af § 35, stk. 3, ikke kan tillades en øget
    kvælstofudledning, som ligger udover, hvad der er indregnet
    i vandområdeplanerne 2015-2021 i de konkrete kystvande
    forventes det også med udmøntningen af ændringen af be‐
    stemmelsen i § 35, stk. 3, at loftet for, hvor meget kvælstof
    der kan ansøges om og gives tilladelse til pr. miljø- og
    ressourceeffektivt dambrug sænkes fra 45 tons til 35 tons.
    Den kvælstofpulje til miljø- og ressourceeffektive dambrug,
    som miljøministeren kan fastsætte regler om med hjemmel
    i den foreslåede § 35, stk. 3, vil omfatte en mindre kvælstof‐
    pulje på i alt 80 tons. Dermed vil den samlede resterende
    mængde kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug
    blive nedjusteret fra 252,9 tons kvælstof til 80 tons kvæl‐
    stof. Det forventes yderligere, at der vil blive fastsat regler
    om, at det vil være muligt for godkendelsesmyndighederne
    at ansøge om kvælstof i alle de kystvande, hvor der er
    indregnet kvælstof til akvakulturerhvervet i vandområdepla‐
    nerne 2015-2021, jf. lovforslagets bilag 2. Det vil dog ikke
    være muligt samlet set at give tilladelse til mere kvælstof
    end maksimalt 80 tons.
    I tilfælde af, at der samlet set ansøges om mere kvælstof
    end 80 tons kvælstof, vil der blive prioriteret imellem ansø‐
    gerne på baggrund af kravene for miljø- og ressourceeffek‐
    tivitet i overensstemmelse med den hidtidige ordning, jf.
    ovenfor. Nedjusteringen af kvælstofpuljen til miljø- og res‐
    sourceeffektive dambrug vurderes ikke at ændre erhvervets
    muligheder for investeringer og udvidelse, da det vurderes,
    at den mængde kvælstof, der udgår af ordningen (172,9
    tons), ikke alligevel ville blive ansøgt om eller blive udnyt‐
    tet til rentabel produktionsudvidelse/-etablering. Tilladelser
    til kvælstof må kun benyttes af godkendelsesmyndigheden
    til brug for dennes behandling af en miljøgodkendelse til
    miljø- og ressourceeffektive dambrug, som lå til grund for
    ansøgningen om kvælstof.
    Der forventes fastsat regler med hjemmel i den foreslåede
    § 35, stk. 3, om, at der kun vil blive etableret én ansøg‐
    ningsrunde i 2021, og at afgørelser om tilladelse til brug af
    kvælstof fra kvælstofpuljen som udgangspunkt senest skal
    træffes i 2021. På den baggrund forventes det, at der vil
    blive fastsat regler om, at ansøgninger om tilladelse til brug
    af kvælstof som udgangspunkt skal være færdigbehandlet
    senest den 31. december 2021.
    Den mængde kvælstof, som udgår af ordningen (195,654
    tons kvælstof), vil medføre en mindre forventet udledning
    af kvælstof end forudsat i vandområdeplanerne 2015-2021
    og den gældende bestemmelse i § 35, stk. 3. Af samme
    grund bemærkes det yderligere, at kvælstof, der udgår af
    ordningen, ikke kan benyttes af andre myndigheder eller
    virksomheder m.v. til at øge kvælstofudledning, medmindre
    andet fastsættes ved lov.
    Til nr. 2
    I medfør af den gældende § 35, stk. 3, er der bl.a. fastsat
    regler om gyldigheden af tilladelser til brug af kvælstof eller
    med andre ord afgørelser om tildeling af kvælstof fra kvæl‐
    stofpuljerne. Tilladelser til brug af kvælstof meddelt efter
    § 7 i N-indfasningsbekendtgørelsen bevarer som udgangs‐
    punkt deres gyldighed i 2 år fra meddelelsen af tilladelsen,
    jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 12, stk. 3, jf. § 3, stk. 1,
    i bekendtgørelse nr. 247 af 19. marts 2020 om ophævelse af
    bekendtgørelse om indfasning af kvælstof til akvakulturer‐
    hvervet. For en nærmere beskrivelse henvises til afsnit 2.1.2.
    i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
    Det foreslås, i § 35, stk. 3, ved indsættelse af et nyt 2.
    pkt., at ministeren kan endvidere fastsætte regler om gyldig‐
    hedsperioden af tilladelser til brug af kvælstof, herunder
    tilladelser meddelt i årene 2019 og 2020.
    Forslaget har til formål at præcisere den gældende hjemmel
    i § 35, stk. 3, ved udtrykkelig at fastsætte, at ministeren kan
    fastsætte regler om gyldighedsperioden af tilladelse til brug
    af kvælstof, herunder tilladelse meddelt i årene 2019 og
    2020, og derved også at sikre fortsat hjemmel til at fastsætte
    regler om gyldigheden af de tilladelser til brug af kvælstof,
    som er meddelt efter § 7 i N-indfasningsbekendtgørelsen i
    2019 og 2020.
    Ved udmøntningen af den foreslåede ændring af § 35, stk.
    3, 2. pkt. forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
    brug af kvælstof som udgangspunkt bevarer sin gyldighed
    indtil tilladelsen udnyttes i en meddelt miljøgodkendelse
    eller som minimum i 3 år fra den dato, hvor afgørelsen er
    truffet. Godkendelsesmyndighedens afgørelse om miljøgod‐
    kendelse skal derfor være truffet i 1. instans senest 3 år efter
    tilladelse til brug af kvælstof er meddelt. Det er hensigten, at
    dette både skal gælde for de kommende tilladelser til brug af
    kvælstof, som forventes meddelt i 2021 i overensstemmelse
    med denne lovs udmøntende regler, og for de tilladelser til
    brug af kvælstof, som allerede er meddelt i 2019 og i 2020 i
    forbindelse med 1. ansøgningsrunde efter den nu ophævede
    N-indfasningsbekendtgørelse. Det er således hensigten, at
    tilladelser meddelt af Miljøstyrelsen senest 31. marts 2020
    13
    efter de hidtil gældende regler i N-indfasningsbekendtgørel‐
    sen, vil bevare deres gyldighed i 3 år fra den dato, hvor
    tilladelsen blev meddelt.
    3 årsfristen vil skulle gælde uanset, hvad der er angivet i
    den konkrete tilladelse. Hvis der f.eks. i tilladelsen er fastsat
    en kortere frist for udnyttelse af tilladelsen end 3 år fra
    meddelelsen af tilladelsen, vil gyldigheden af tilladelsen au‐
    tomatisk blive forlænget. Dette vil også gælde for tilladelser,
    som måtte være bortfaldet inden ikrafttrædelsen af de nye
    regler som følge af en kortere fastsat frist for udnyttelse
    af tilladelsen end 3 år fra meddelelsen af tilladelsen. Disse
    tilladelser vil som konsekvens af denne lovs udmøntende
    regler ikke bortfalde alligevel den pågældende dato.
    Derudover forventes fastsat regler om, at en tilladelse til
    brug af kvælstof ikke anses for bortfaldet på grund af mang‐
    lende udnyttelse som følge af Miljø- og Fødevareklagenæv‐
    nets afgørelse om hjemvisning af en miljøgodkendelse til
    fornyet behandling i 1. instans. Det er således hensigten, at
    en tilladelse til brug af kvælstof uanset 3 årsfristen vil skulle
    kunne anvendes i op til 1 år fra den dag, hvor godkendel‐
    sesmyndigheden modtager Miljø- og Fødevareklagenævnets
    afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen. Det er hen‐
    sigten herved at sikre, at en tilladelse til brug af kvælstof,
    efter den er udnyttet i en meddelt miljøgodkendelse, ikke ef‐
    terfølgende bortfalder som følge af Miljø- og Fødevarekla‐
    genævnets afgørelse om hjemvisning af miljøgodkendelsen
    til fornyet behandling.
    Som konsekvens af, at der med den foreslåede § 35, stk. 3,
    2. pkt. vil blive fastsat nye regler om gyldigheden af allerede
    meddelte tilladelser efter N-indfasningsbekendtgørelsen, så
    er det også hensigten ændre bekendtgørelse nr. 247 af 19.
    marts 2020 om ophævelse af bekendtgørelse om indfasning
    af kvælstof til akvakulturerhvervet, således at § 3, fjernes
    fra bekendtgørelsen. Dette forventes at ske parallelt med
    ikrafttrædelsen af denne lovs udmøntende regler. Ændringen
    af bekendtgørelsen skyldes, at det, jf. § 3, i bekendtgørelsen
    er fastsat, at bekendtgørelse nr. 1327 af 26. november 2018
    dog fortsat gælder for de verserende sager om miljøgod‐
    kendelse af miljø- og ressourceeffektive dambrug og visse
    havbrug, jf. listepunkt I 201-I 205 i bekendtgørelse om god‐
    kendelse af listevirksomheder, hvor Miljøstyrelsen senest
    den 31. marts 2020 har meddelt tilladelse efter § 7 til brug
    af kvælstof i forbindelse med godkendelse af det projekt,
    som ligger til grund for ansøgningen. Dette omfatter således
    også N-indfasningsbekendtgørelsens regler om tilladelsernes
    gyldighed, jf. N-indfasningsbekendtgørelsens § 7, stk. 4 og
    § 12, stk. 3.
    Til § 2
    Det foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft den 1. juli
    2021.
    Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, da
    miljøbeskyttelsesloven ikke gælder for disse landsdele, jf.
    lovens § 118, og heller ikke kan sættes i kraft for disse
    landsdele.
    14
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt‐
    gørelse nr. 1218 af 25. november 2019,
    som ændret ved lov nr. 1904 af 11. decem‐
    ber 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 126
    af 30. januar 2021, foretages følgende æn‐
    dringer:
    § 35 ---
    Stk. 2. og 3. ---
    Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler
    om kvælstofpuljer til brug for godkendel‐
    sesmyndighedens behandling og afgørelse
    af sager om godkendelse efter § 33 af
    miljø- og ressourceeffektive dambrug og
    visse havbrug, herunder om godkendelses‐
    myndighedens pligt til at ansøge ministeren
    om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgnings‐
    runder, ansøgningens indhold og oplysnin‐
    ger samt tildelingskriterier.
    1. I § 35, stk. 3, ændres »kvælstofpuljer«
    til: »en kvælstofpulje«, »og visse havbrug«
    udgår, og »af kvælstofpuljer« ændres til:
    »fra kvælstofpuljen«.
    2. I § 35, stk. 3, indsættes som 2. pkt.: »Mi‐
    nisteren kan endvidere fastsætte regler om
    gyldighedsperioden af tilladelser til brug
    af kvælstof, herunder tilladelser meddelt i
    årene 2019 og 2020.«
    15
    Bilag 2
    Oversigt over resterende kvælstof til miljø- og ressourceeffektive dambrug i vandområdeplanerne
    2015-2021
    Kystvand Hovedvandopland
    Rest tons N (dam‐
    brug)
    Roskilde Fjord, ydre (1) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 3,05
    Roskilde Fjord, indre (2) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 1,88
    Isefjord (24, 165) 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord 3,20
    Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
    Bugt og Østersøen (6, 9) 2.3 Øresund 2,00
    Korsør Nor (16) 2.5 Smålandsfarvandet 0,13
    Basnæs Nor (17) 2.5 Smålandsfarvandet 0,16
    Holsteinborg Nor (18) 2.5 Smålandsfarvandet 0,08
    Skælskør Fjord og Nor (25) 2.5 Smålandsfarvandet 0,11
    Musholm Bugt, indre (26) 2.5 Smålandsfarvandet 2,20
    Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat (154, 222,
    225)
    1.1 Nordlige Kattegat, Skager‐
    rak 6,10
    Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
    vet (221)
    1.1 Nordlige Kattegat, Skager‐
    rak 7,44
    Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås
    Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning
    og Langerak (156) 1.2 Limfjorden 26,24
    Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive
    Fjord og Lovns Bredning (157) 1.2 Limfjorden 23,54
    Hjarbæk Fjord (158) 1.2 Limfjorden 9,14
    Mariager Fjord (159, 160) 1.3 Mariager Fjord 2,39
    Nissum Fjord (129, 130, 131) 1.4 Nissum Fjord 16,26
    Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
    vet (133) 1.4 Nissum Fjord 0,10
    Randers Fjord (135, 136, 137) 1.5 Randers Fjord 26,49
    Ebeltoft Vig (141) 1.6 Djursland 0,05
    Stavns Fjord (142) 1.7 Aarhus Bugt 0,04
    Århus Bugt, Kalø Vig, Begtrup Vig og Kne‐
    bel Vig (144, 145, 147) 1.7 Aarhus Bugt 2,75
    Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
    Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.7 Aarhus Bugt 0,45
    Ringkøbing Fjord (132) 1.8 Ringkøbing Fjord 0,21
    Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
    vet (133) 1.8 Ringkøbing Fjord 0,03
    Horsens Fjord (127, 128) 1.9 Horsens Fjord 2,33
    Norsminde Fjord (146) 1.9 Horsens Fjord 0,45
    Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
    Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.9 Horsens Fjord 0,70
    16
    Åbne vandomr. Gr. V – Sejerøbugt, Jammer‐
    land Bugt (28, 204) 2.1 Kalundborg 3,66
    Kalundborg Fjord (29) 2.1 Kalundborg 0,27
    Åbne vandomr. Gr. II – Storebælt og Små‐
    landsfarvandet (200) 2.1 Kalundborg 0,18
    Åbne vandomr. Gr. II – Kattegat (200, 205) 2.3 Øresund 1,41
    Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
    Bugt og Østersøen (201) 2.4 Køge Bugt 4,16
    Smålandsfarvandet, syd (34) 2.5 Smålandsfarvandet 1,81
    Karrebæk Fjord (35) 2.5 Smålandsfarvandet 4,62
    Dybsø Fjord (36) 2.5 Smålandsfarvandet 0,18
    Avnø Fjord (37) 2.5 Smålandsfarvandet 0,57
    Guldborgsund (38) 2.5 Smålandsfarvandet 1,80
    Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt og Små‐
    landsfarvandet (41, 45) 2.5 Smålandsfarvandet 1,09
    Smålandsfarvandet, åbne del (206) 2.5 Smålandsfarvandet 0,59
    Nakskov Fjord (207) 2.5 Smålandsfarvandet 1,03
    Åbne vandomr. Gr. VII – Østersøen (44, 208) 2.6 Østersøen 1,46
    Åbne vandomr. Gr. VI – Øresund og Køge
    Bugt og Østersøen (46) 2.6 Østersøen 0,91
    Præstø Fjord (47) 2.6 Østersøen 0,63
    Stege Bugt (48) 2.6 Østersøen 0,89
    Stege Nor (49) 2.6 Østersøen 0,08
    Rødsand (209) 2.6 Østersøen 0,56
    Åbne vandomr. Gr. VIII – Østersøen, Born‐
    holm (56, 57) 3.1 Bornholm 0,06
    Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen 4.1 Kruså-Vidå 9,90
    Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb
    (107, 111, 120, 121) 1.10 Vadehavet 35,74
    Åbne vandomr. Gr. I – Skagerak og Vesterha‐
    vet (119) 1.10 Vadehavet 1,42
    Genner Bugt (101) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,16
    Åbenrå Fjord (102) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,43
    Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord
    (103, 104, 105) 1.11 Lillebælt/Jylland 1,00
    Haderslev Fjord (106) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,77
    Avnø Vig (108) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,19
    Hejlsminde Nor (109) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,46
    Flensborg Fjord og Nybøl Nor (110, 113,
    114) 1.11 Lillebælt/Jylland 0,88
    Vejle Fjord (122, 123) 1.11 Lillebælt/Jylland 20,01
    Kolding Fjord (124, 125) 1.11 Lillebælt/Jylland 2,24
    Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217,
    224) 1.11 Lillebælt/Jylland 1,66
    Bredningen (74) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,47
    17
    Emtekær Nor (75) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,05
    Orestrand (76) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,01
    Gamborg Fjord og Nor (78, 80) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,22
    Bågø Nor (81) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,00
    Aborg Minde Nor (82) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,35
    Helnæs Bugt (87) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,77
    Torø Vig og Torø Nor (213) 1.12 Lillebælt/Fyn 0,02
    Åbne vandomr. Gr. IV – Lillebælt (216, 217,
    224) 1.12 Lillebælt/Fyn 2,26
    Nærå Strand (59) 1.13 Odense Fjord 0,31
    Dalby bugt (61) 1.13 Odense Fjord 0,08
    Lillestrand (62) 1.13 Odense Fjord 0,06
    Odense Fjord (92, 93) 1.13 Odense Fjord 4,43
    Åbne vandomr. Gr. III – Århus Bugt syd,
    Samsø og Nordlige Bælthav (219) 1.13 Odense Fjord 0,10
    Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj (86, 83) 1.14 Storebælt 1,01
    Kerteminde Fjord, Kertinge Nor (84, 85) 1.14 Storebælt 0,15
    Åbne vandomr. Gr. V – Storebælt SV og NV
    (95, 96) 1.14 Storebælt 1,09
    Nakkebølle Fjord (63) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,43
    Skårupøre Sund (64) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
    Thurø Bund (65) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,01
    Lindelse Nor (68) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,13
    Vejlen (69) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
    Salme Nor (70) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,01
    Tryggelev Nor (71) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,04
    Kløven (72) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,11
    Lunkebugten (89) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,07
    Langelandssund (90) 1.15 Det Sydfynske Øhav 1,13
    Faaborg Fjord (212) 1.15 Det Sydfynske Øhav 0,12
    Det sydfynske Øhav, åbne del (214) 1.15 Det Sydfynske Øhav 1,05
    Sum 252,9
    18