Fremsat den 25. februar 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Fremsat den 25. februar 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om ændring af fiskeriloven
(Ændrede vilkår for registrering som erhvervsfisker og erhvervsfiskerselskab, forenkling af bierhvervsfiskerreglerne,
indberetningspligt for fritidsfiskere, krav om digital kommunikation, kontrolpunkter til søs m.v.)
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts
2019, som ændret ved lov nr. 558 af 7. maj 2019 og lov nr.
559 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1. I § 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 16, stk. 2,
nr. 1, udgår »efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,«.
2. I § 14, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »dansk indfødsret«:
», er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler
om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐
ling af tjenesteydelser«, og efter »registreringen,« indsættes:
»og«.
3. § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
4. I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, ændres »bruttoind‐
komst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måne‐
der stammer fra erhvervsfiskeri« til: »personlige indkomst
i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejds‐
indsats på et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiske‐
rihavn«.
5. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere efter stk. 1 skal for
at opretholde registeringen kunne dokumentere, at kravet
i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at mindst 60 pct. af deres
personlige indkomst de foregående 12 måneder stammer
fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller fra anden
personlig arbejdsindsats i fiskeriet med reel tilknytning til
dansk fiskerihavn.«
6. I § 14, stk. 3, 1. pkt., ændres »bruttoindkomst ved person‐
lig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3,« til: »personlig indkomst,
jf. stk. 1, nr. 2,« og i stk. 3, 3. pkt., ændres »bruttoindkom‐
sten fra erhvervsfiskeri for personer,« til: »indtægter fra per‐
sonlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, jf. stk. 1, nr. 2, for
personer,«.
7. § 14, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiske‐
rihavn og om personlig indkomst, der stammer fra anden
personlig arbejdsindsats i fiskeriet.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at personer
i forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og
opretholde registreringen som erhvervsfisker med A-status,
selvom betingelserne i stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«
8. I § 16, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21,
stk. 1,«, og i nr. 2 indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.
9. I § 16, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐
soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14,
stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller
efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, og af et eller
flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen
ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere
efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14,
stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.«
10. § 17 affattes således:
»§ 17. En person er berettiget til registrering som bier‐
hvervsfisker, når vedkommende har dansk indfødsret, er
omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om eta‐
blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt
periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
og hvis vedkommende:
Lovforslag nr. L 181 Folketinget 2020-21
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, j.nr. 2020-16666
DC000117
1) inden for de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet
har været registreret som erhvervsfiskere, eller
2) har tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere
angivet område, jf. § 19.
Stk. 2. Bierhvervsfiskeres fiskeri skal for at opretholde en
registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have fiskeri med en lan‐
dingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår,
dog 2.000 kr. for personer, der har nået folkepensionsalde‐
ren.«
11. I § 18 ændres »må kun« til: »skal«, og »og uden anven‐
delse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp« ændres til: »,
dog kan anvendes medhjælp om bord.«
12. I § 19 stk. 1, ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.
13. I § 21, stk. 1, indsættes efter »sociale,«: »økonomiske«,
og efter »taler herfor« indsættes: », eller opretholder en regi‐
strering i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes
at skyldes havari, biologiske- eller markedsmæssige forhold
i erhvervet«.
14. I § 27, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved fritidsfiskeri«:
», samt om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiske‐
re.«
15. I § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »i en afstand af 100
m«: »og derunder«.
16. I § 38, stk. 3, ændres »forbindelse« til: »tilknytning«.
17. I § 39, stk. 3, ændres »kan meddele« til: »kan fastsætte
regler om«.
18. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »ret til at oppebære folke‐
pension« til: »nået folkepensionsalderen«.
19. I § 112 c, stk. 1, indsættes efter »kommunikation i hen‐
hold til«: »regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og«.
20. Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte nærmere regler om kontrolpunkter til søs til
kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven
og de i § 10 nævnte EU-retsakter.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af tilknytningskravet
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og opretholdel‐
se af registrering som erhvervsfisker med A-status
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant uddannelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af erhvervsfiskerselskaber
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Undtagelse fra ejerkrav i forbindelse med udstedelse af fiskerilicens
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
2.9. Fritagelse for lystfiskertegn
2.9.1. Gældende ret
2.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.9.3. Den foreslåede ordning
2.10. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital kommunikation
2.10.1. Gældende ret
2.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
3
2.10.3. Den foreslåede ordning
2.11. Kontrolpunkter til søs
2.11.1. Gældende ret
2.11.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.11.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes på baggrund af en gennemgang
af regelgrundlaget for fiskeriforvaltningen foranlediget af
Rigsrevisionens revision af forvaltningen på området i
2017. Formålet med lovforslaget er at justere betingelser‐
ne for registrering som erhvervsfisker i Danmark i overens‐
stemmelse med EU-retten, at styrke Fiskeristyrelsens mulig‐
hed for kontrol til søs samt at lette dokumentationskrav for
bierhvervsfiskere og administrative byrder for myndigheder‐
ne.
For så vidt angår kravene til registrering som erhvervsfi‐
sker foreslås ændringer og forenklinger af reglerne.
Der foreslås ændring af indkomstkravet samt ophævelse
af beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og opret‐
holdelse af registrering som erhvervsfisker med A-status
(hovederhverv). Ændring af indkomstkravet indebærer, at
kravet om 60 pct. indtægt fra personlig virksomhed erstattes
med et krav om 60 pct. personlige indkomst, som stammer
fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj.
Der foreslås ændring af tilknytningskravet, således at mi‐
nisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at
udstede regler om, at erhvervsfiskere med A-status skal kun‐
ne dokumentere at have reel tilknytning til dansk fiskerihavn
ved enten at operere fra et fast forretningssted i Danmark,
ved at lande en vis del af fangsten i dansk havn eller ved at
en vis del af fangstrejserne udgår fra dansk havn.
Der foreslås indført bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte regler med henblik på at gøre det muligt fremover
at blive registreret eller opretholde en registrering som er‐
hvervsfisker med A-status på baggrund af en fiskerirelevant
uddannelse. Som følge af, at der foreslås præcisering af
indkomstkravet i loven, således at der i loven indføres krav
om, at den personlige indkomst skal stamme fra personlig
arbejdsindsats på et fiskefartøj, gives ministeren ligeledes
bemyndigelse til at fastsætte regler om, at A-status kan op‐
retholdes på baggrund af anden personlig arbejdsindsats i
fiskeriet. Med denne bemyndigelse kan erhvervsfiskere med
ejerskab af fiskefartøjer, ligesom i dag, opretholde deres
A-status, hvis de overgår til beskæftigelse i fiskeriet gennem
en arbejdsindsats i land.
Det foreslås, at betingelserne for registrering af erhvervs‐
fiskerselskaber i højere grad koordineres med selskabslov‐
givningen, således at krav i fiskeriloven i mindre grad for‐
hindrer ejerkonstruktioner mellem personer og selskaber,
som er mulige i henhold til selskabslovgivningen.
Det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om fravigelse af kravene for registrering af
erhvervsfiskerfartøjer for ejere, som overtager fartøjer som
led i gældsfyldestgørelse, eller hvis ejerskiftet sker ved arv
eller overtagelse af uskiftet bo.
Det foreslås, at hjemlen i fiskeriloven til at fastsætte regler
om digital kommunikation udvides, således at den også om‐
fatter kommunikation vedrørende de regler, som ministeren
agter at fastsætte vedrørende øvre grænser for det samlede
ejerskab af kvoteandele. Udgangspunktet vil herefter være,
at fiskerivirksomheder har pligt til anvende digital kommu‐
nikation ved indberetning af kvoteandele.
For så vidt angår bierhvervsfiskeri foreslås en forenkling
af reglerne, herunder at kravet om, at mindst 5 pct. af en
bierhvervsfiskers indkomst skal stamme fra fiskeri, erstattes
med en beløbsgrænse, der relaterer sig til landingsværdi‐
er. Det foreslås også, at det bliver tilladt for bierhvervsfiske‐
re at have medhjælp om bord.
For både erhvervsfiskeri og bierhvervsfiskeri foreslås, at
der kan gives dispensation fra reglerne for registrering og
opretholdelse af registrering i tilfælde af havari, biologiske
forhold i visse fiskebestande eller markedsmæssige forhold i
erhvervet.
Der foreslås indført en bemyndigelse til ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere regler
om kontrolpunkter til søs. Den foreslåede bemyndigelse vil
således kunne anvendes alle steder, hvor der er indikationer
om manglende overholdelse af fiskerireglerne, og hvor der
er behov for skærpet kontrol. Dette omfatter misrapportering
af fangster i forbindelse med farvandskifte, fiskeri i lukkede
områder, i en forbudsperiode, uden at have en kvote, eller
efter at have opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde,
fiskeri direkte efter en bestand som der er indført fiskeristop
for eller fiskeriforbud på, slukning af VMS/AIS m.v.
Desuden vil den nye bemyndigelse kunne anvendes, når
fartøjer indkaldes til kontrol på en position, som er hensigts‐
4
mæssig i forhold til fartøjets og kontrolfartøjets individuel‐
le placering samt de aktuelle vejrforhold, herunder dårligt
vejr. Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil såle‐
des skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i
relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden
for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget
med mere end 1 time.
Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et
fartøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden
defineret position, som befinder sig på samme rute, hvor
fartøjet sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til
efter fartøjet er færdig med at fiske.
For så vidt angår rekreativt fiskeri foreslås ministeren be‐
myndiget til at fastsætte nærmere regler om indberetnings‐
pligt for fritidsfiskere, således at disse forpligtes til at ind‐
melde tabte redskaber (garn, ruser m.v.) for at bekæmpe
spøgelsesnet og forurening af naturen.
Angående lystfiskertegn foreslås en ændring, med henblik
på at harmonisere danske regler med EU-retten. Efter de
gældende regler er personer med ret til folkepension frita‐
get for pligten til at have lystfiskertegn. Med lovforslaget
fritages enhver, der har nået folkepensionsalderen, for denne
pligt. ”
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Ændring af tilknytningskravet
2.1.1. Gældende ret
Retten for personer til at drive erhvervsmæssigt fiske‐
ri med et erhvervsfiskefartøj i saltvand forudsætter, at
vedkommende er registreret som erhvervsfisker med A-sta‐
tus, jf. lovens § 14, stk. 1 og 4, eller § 21, stk. 1, eller som
bierhvervsfisker, jf. § 17, stk. 1 og 3, eller § 21, stk. 1, og
indebærer bl.a. opfyldelse af et tilknytningskrav i form af
dansk indfødsret eller bopæl i Danmark de seneste to år. Da
retten til at eje et erhvervsfiskefartøj med kvoter forudsætter,
at mindst 2/3 af ejerne er registreret som erhvervs- eller
bierhvervsfisker, jf. § 39, stk. 1, bliver muligheden for ejer‐
skab af kvoteandele også indirekte koblet til tilknytningskra‐
vet som betingelse for at blive registreret som erhvervsfisker
med A-status eller bierhvervsfisker.
Udenlandsk ejerskab af danske fiskekvoter er dog muligt
i følgende tre tilfælde: 1) Udenlandske fysiske personer,
som kan dokumentere tilknytning til dansk fiskeri i henhold
til regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4, 2) udenlandsk
ejede selskaber (for eksempel aktieselskab), der er godkendt
i Danmark efter fiskeriloven som et erhvervsfiskerselskab,
jf. § 16, og som for minimum 2/3-dels vedkommende er
ejet af en eller flere fysiske personer, som kan dokumentere
tilknytning til dansk fiskeri eller 3) udenlandske personer
eller selskaber, som ejer mindre end op til 1/3-del af et
godkendt erhvervsfiskerselskab.
EU’s kvotesystem skal sikre, at de fiskekvoter, som et
land er tildelt, giver en relativ stabilitet i det pågældende
lands fiskeri. I den danske fiskerilov er der derfor som ud‐
gangspunkt et krav om, at en erhvervsfisker med A-status
eller en bierhvervsfisker skal være dansk statsborger eller
have haft uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år umiddel‐
bart forud for registreringen som erhvervsfisker eller bier‐
hvervsfisker, jf. fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk.
1. Disse regler antages at sikre, at fiskerne har en tilknytning
til dansk fiskeri og omtales samlet som ”tilknytningskravet”.
I medfør af § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, i dagældende lov om
saltvandsfiskeri, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 29. septem‐
ber 1993, som er videreført som § 14, stk. 4, og § 17, stk. 3,
i fiskeriloven blev der i 1996 udstedt bekendtgørelse nr. 266
af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens frie
bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri. Den
gældende bekendtgørelse regulerer adgangen for personer,
der ikke har dansk statsborgerskab eller fast bopæl, men
som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS’s regler
om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐
ling af tjenesteydelser, til at blive registreret som henholds‐
vis erhvervsfiskere og bierhvervsfiskere. Disse personer kan
registreres som erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt den
pågældende, ud over de øvrige krav i § 14, stk. 1, nr. 2 og
3, eller § 17, stk. 4, kan dokumentere at have tilknytning
til dansk fiskerierhverv, jf. § 1, stk. 1, og § 2, stk. 1, og
for erhvervsfiskere, at de øvrige betingelser i nu § 14, stk.
1, er opfyldt. Retten til at være registreret bortfalder, når
pågældende ikke længere kan anses at have tilknytning til
dansk fiskerierhverv jf. § 1, stk. 2, og § 2, stk. 2.
Opfyldelse af kravet om tilknytning til dansk fiskeri kan
dokumenteres ved for eksempel at have fast forretningssted
i Danmark, eller at mindst 50 pct. af landingsværdien af
den pågældendes samlede landinger sker i dansk havn, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 3. Siden 2010 har omkring 50
personer fået en godkendelse efter reglerne, mens 2 personer
har fået et afslag.
Det er dog muligt for både fysiske og juridiske person‐
er uanset nationalitet og hjemsted, og som ikke er danske
erhvervsfiskere eller har ovennævnte tilknytning til dansk
erhvervsfiskeri, at være medejere med op til 1/3 af et regi‐
streret erhvervsfiskerselskab, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1,
forudsætningsvis.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
EU-Kommissionen vurderede i 1996, at tilknytningskra‐
vene fastsat i den daværende lov om saltvandsfiskeri, som
er videreført uændret i fiskeriloven, jf. § 14, stk. 1, nr. 1,
og § 17, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996
om etableringsret og arbejdskraftens frie bevægelighed ved
udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri var i overensstemmelse
med EU-retten.
Selv om reglerne oprindeligt er godkendt af Kommissio‐
nen, vurderer Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri
i lyset af senere EU-retspraksis, at retsstillingen har udvik‐
let sig således, at der ikke i dag kan stilles differentierede
krav til personer med dansk indfødsret og EU/EØS-borgere i
forhold til krav om tilknytning til dansk fiskeri. Reglerne
er blevet drøftet med Kommissionen, og Kommissionen
har i den forbindelse lagt vægt på, at EU-retten forbyder
5
forskelsbehandling på grundlag af statsborgerskab og op‐
holdssted. Det vurderes på denne baggrund, at det gældende
tilknytningskrav i bekendtgørelse nr. 266 af 10. april 1996
ikke længere er i overensstemmelse med EU-retten, fordi
kun EU/EØS-borgere skal opfylde supplerende krav om til‐
knytningen til dansk fiskeri.
Bemyndigelsen i gældende § 14, stk. 4, til at fastsætte
nærmere regler om tilknytningskravet for personer, der er
omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´s regler om
etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling
af tjenesteydelser, men som ikke opfylder tilknytningskrave‐
ne i § 14, stk. 1, nr. 1 og § 17, stk. 1, giver i dag ikke mulig‐
hed for at fastsætte tilsvarende krav for danske statsborgere
og personer med bopæl i Danmark i en periode på to år.
Det vurderes derfor, at loven bør ændres, således at både
personer som har dansk indfødsret, har haft bopæl i Dan‐
mark i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud
for registreringen, samt personer omfattet af Den Europæ‐
iske Unions og EØS’ regler om etablering, arbejdskraftens
frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser sidestil‐
les, så disse persongrupper alle skal opfylde samme krav
om tilknytning til krav til dansk fiskeri. På baggrund heraf
vurderes, at fiskerilovens §§ 14, stk. 1 og stk. 4 og § 17, stk.
1, og stk. 3, bør ændres.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har vurde‐
ret, at det gældende tilknytningskrav for EU/EØS-borgere i
form af et krav om, at en vis andel af fangster skal landes
i danske havne, vil være i overensstemmelse med EU-dom‐
stolens praksis, såfremt dette krav også stilles til egne stats‐
borgere og personer med bopæl i Danmark i en uafbrudt
periode på to år. Med kravet om tilknytning til dansk havn
varetages det legitime hensyn til at sikre, at Danmarks natio‐
nale kvote kommer de områder til gode, som historisk har
været afhængige af fiskeriet og de erhvervsaktiviteter, der
knytter sig hertil.
EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet bag fordeling
af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.
december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, hvor domstolen,
præmis 21-27, udtalte, at formålet med selve ordningen med
fiskerikvoter navnlig er at sikre, at hver enkelt medlemsstat
får en del af Fællesskabets samlede tilladte fangstmængde,
som i det væsentlige skal fastsættes på grundlag af de
fangster, som det traditionelle fiskeri og de områder, hvor
den lokale befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de
dertil knyttede industrier, har draget fordel af før indførelsen
af kvoterne. På baggrund af dommen vurderes det muligt
at forfølge hensynet til, at det økonomiske udbytte ved fi‐
skeriet kommer lokalbefolkningen til gode. Dette vil kunne
varetages gennem krav om, at en del af fangsten skal landes
i danske havne eller at en del af fangstrejserne skal udgå fra
danske havne.
Ligesom det gældende tilknytningskrav i bekendtgørelse
nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐
tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐
keri, der fastsætter krav om 50 pct. fangstlanding i dansk
fiskerihavn, vil de nye tilknytningskrav angå driften af den
eller de fiskefartøjer, hvorfra vedkommende, der ønsker re‐
gistrering som erhvervsfisker med A-status, udøver fiskeri.
Tilknytningskravet vil kunne kobles til kravet om en vis
andel personlig indkomst fra erhvervsfiskeri ved at præcise‐
re, at arbejdsindsatsen, som indkomsten stammer fra, skal
komme fra en personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj med
reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Opfyldelse af tilknyt‐
ningskravet vil således hænge sammen med opfyldelse af
indtægtskravet og den periode, som knytter sig hertil.
Efter Fødevareministeriets vurdering er betingelser om
landingers eller fangstrejsers tilknytning til danske havne
på linje med de betingelser, som EU-Domstolen bedømte i
Jaderow-sagen, forudsat at andelen af landingerne i dansk
havn fastsættes til 50 pct., og forudsat at betingelserne er
alternative, således at tilknytningskravet vil være opfyldt,
hvis alene én af de to opstillede betingelser er opfyldt. Be‐
tingelsen om fangstrejser udgået fra dansk havn er ikke helt
lig med betingelsen i Jaderow-sagen om anløb af britiske
havne med bestemte mellemrum, men har lighedstegn her‐
med, idet formålet med både de britiske regler og de med
dette lovforslag påtænkte danske regler er at sikre fartøjets
jævnlige tilstedeværelse i en national havn. Dommen fast‐
lægger ikke en specifik grænse for, hvor tæt en tilknytning
til nationale havne EU-domstolen accepterer for eksempel
ved fastsættelse af kravet om en vis andel fangstlandinger i
en medlemsstat, grænsen herfor vil afhænge af en proportio‐
nalitetsvurdering.
De påtænkte danske regler vurderes ikke at være mere
restriktive end de regler, som EU-Domstolen bedømte i Ja‐
derow-sagen. Derfor vurderes det, at der kan stilles krav om,
at en vis del af fangsten skal landes i dansk havn, eller at
en del af fangstrejserne skal udgå fra dansk havn, så længe
et af kravene ikke udgør det eneste bevis, som accepteres
for opfyldelse af betingelsen om, at fartøjet driver fiskeri fra
indenlandske havne, jf. nærmere Jaderow-dommens præmis
37.
I lighed med de gældende krav om tilknytning til dansk
fiskeri bør det også fremadrettet være muligt, at opfylde
kravet om tilknytning til dansk fiskerihavn ved at have fast
forretningssted i Danmark. Kravet, der i gældende ret alene
er rettet mod EU/EØS-borgere i medfør af i bekendtgørelse
nr. 266 af 10. april 1996, kan udvides, således at det frem‐
adrettet stilles til både EU/EØS-borgere såvel som danske
statsborgere og personer, som har haft bopæl her i landet
i en uafbrudt periode på mindst 2 år forud for registrerin‐
gen. Kravet forudsættes også fremadrettet fastsat som et
blandt flere alternative krav til opfyldelse af tilknytningskra‐
vet.
Til opfyldelse af kravet om fast forretningssted i Danmark
må det lægges til grund, at erhvervsfiskere med A-status
skal udøve erhvervsfiskeri fra et forretningssted med væ‐
sentlig tilknytning til Danmark. Derfor bør der kunne stilles
krav om, at det kan dokumenteres, at virksomheden har en
væsentlig tilknytning til Danmark i form af eksempelvis
fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark, hvorfra
driften styres eller at virksomheden, som følge af sit faste
forretningssted, er skattepligtig til Danmark. For erhvervsfi‐
6
skere med A-status uden ejerskab af et fartøj eller kvotean‐
dele, kan det faste forretningssted for disse arbejdstagere
opfyldes ved, at den primære beskæftigelse i erhvervsfiske‐
riet, er foretaget ombord på et fartøj ejet af en erhvervsfisker
med fast forretningssted i Danmark.
EU-Domstolen har vurderet lignende betingelser i britisk
ret i sin dom af 13. marts 1991 i sag C-221/89, Factortame,
hvor det blev fastslået, at EU-retten ikke er til hinder for
et krav om, at fartøjet skulle bestyres, og dets drift skul‐
le ledes og kontrolleres fra registreringsstatens område, jf.
præmis 34, idet sådan en betingelse generelt ikke indebærer
et indgreb i etableringsfriheden efter TEUF artikel 49, efter‐
som betingelsen er sammenfaldende med selve etablerings‐
begrebet. Domstolen bemærkede dog hertil, at betingelsen
om drift fra den pågældende medlemsstat ikke vil være
forenelig med EU-retten, hvis den indebar, at registrering
var udelukket i tilfælde, hvor der var tale om en sekundær
etablering i Storbritannien, herunder i form af en filial, et
datterselskab m.v., mens hovedsædet var beliggende i anden
medlemsstat, jf. præmis 35, og at TEUF artikel 52 ff., for‐
udsætter en fast indretning, og at etableringsfriheden ikke
kan fortolkes således, at den er til hinder for at stille en
sådan betingelse, så længe der ikke stilles krav om primær
etablering. På baggrund heraf vurderes det, at betingelsen
om fast forretningssted i Danmark generelt er muligt at op‐
stille inden for rammerne af EU-rettens regler om fri bevæ‐
gelighed. Der kan således stilles krav om, at selskabet drives
fra bemandede forretningslokaler i Danmark, så længe det er
tilladt, at ledelsen her i landet kan være underlagt instruktio‐
ner fra ledelsen i en anden medlemsstat, og så længe dette
krav ikke hindrer muligheden for sekundær etablering.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
samlet set, at der i forbindelse med udmøntning af krav om
reel tilknytning til dansk fiskerihavn bør fastsættes mulighed
for opfylde heraf på baggrund af nærmere fastsatte regler
om fast forretningssted i Danmark.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bestemmelserne i fiskeriloven vedrørende
tilknytningskravet ændres således at borgere, som er omfat‐
tet af EU´s og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens
frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser, kan op‐
nå registrering på lige fod med danske statsborgere og per‐
soner, som har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode
på mindst 2 år forud for registreringen.
Gældende § 14, stk. 1, nr. 1, og § 17, stk. 1, 2. led,
foreslås således ændret med henblik på at sikre lige adgang
til registrering som erhvervsfisker med A-status.
Betingelserne for registrering som erhvervsfisker med A-
status foreslås fastsæt i forbindelse med indkomstkravet i
§ 14 stk. 1, nr. 2, der kræver, at 60 pct. af den personlige
indkomst i de foregående 24 måneder stammer fra personlig
arbejdsindsats på fiskefartøj med reel tilknytning til dansk
fiskerihavn. Den i § 14, stk. 1, nr. 2 omhandlede indkomst
kobles således både til et krav om personlig arbejdsindsats
på et fiskefartøj og til et krav om reel tilknytning til dansk
fiskerihavn.
Med henblik på at skærpe kravet om aktiv arbejdsindsats
i fiskeriet forlænges indtægtskravet fra 12 til 24 måneder,
hvormed også tilknytningskravet vil skulle opfyldes gennem
en arbejdsindsats, der knytter sig til en periode på 24 måne‐
der. Hermed vil en fisker, der har en forholdsmæssig stor
personlig indkomst fra fiskeri inden for en afgrænset del
af 24-måneders perioden, og en forholdsmæssigt beskeden
anden personlig indkomst i den forudgående periode have
mulighed for, at opfylde både indkomst- og tilknytningskra‐
vet med en personlig arbejdsindsats over en kortere periode
end 24 måneder. Dette følger af, at indkomstkravet fastsæt‐
tes som et krav om samlet 60 pct. personlig indkomst fra
fiskeri over en periode på 24 måneder.
Fiskeriet anses at udgå fra dansk havn, såfremt fartøjet af‐
går til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i Danmark
blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller forplejning
ombord.
De nærmere ændringer af indkomstkravet beskrives i af‐
snit 2.2.
I § 14 stk. 4, foreslås indført bemyndigelse til, at ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler
for reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Bemyndigelsen
forventes at blive udnyttet i bekendtgørelse om registrering
som erhvervsfisker med A-status. Kravet kan opfyldes ved,
enten en vis andel fangstlandinger i dansk havn, en vis andel
fangstrejser udgået fra dansk havn eller fast forretningssted i
Danmark.
Kravet om en vis andel landinger i dansk fiskerihavn vil
kunne opfyldes på flere måder; som opgørelse af det samle‐
de antal landinger over året, som opgørelse af vægten af
de samlede landinger over året eller som samlet værdi af
landinger til danske og udenlandske havne over året. Land‐
ing i dansk havn omfatter også landinger som umiddelbart
efter landing transporteres ud af Danmark, mens landinger i
udlandet, som straks går i transit til Danmark, ikke omfattes
af begrebet landing i dansk havn.
Fiskeriet anses at udgå fra dansk havn, såfremt fartøjet af‐
går til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i Danmark
blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller forplejning
ombord.
Endvidere foreslås ophævelse af bemyndigelsen i § 14,
stk. 4, og i § 17, stk. 3, til at fastsætte regler om, at øvri‐
ge personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser efter ansøgning kan registre‐
res, såfremt de ikke opfylder kravene i § 14, stk. 1, nr. 1,
og § 17, stk. 1, 2. led, da denne persongruppe fremadrettet
omfattes af hovedreglen jf. § 14 stk. 1, nr. 1. og § 17 stk. 1,
2. led.
Fiskerilovens § 38, stk. 3, indeholder i dag tilsvarende
hjemmel til at stille krav om reel forbindelse til dansk
fiskerihavn som betingelse for at udstede fiskerilicens til
fiskefartøjer. Af hensyn til konsekvent anvendelse af lovens
begreber ændres § 38, stk. 3 således, at der henvises til
”reel tilknytning” i stedet for ”reel forbindelse” i overens‐
stemmelse § 14. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse
7
nr. 1083 af 30. oktober 2019 om fartøjer, der anvendes til
erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand i § 8. Det vurderes, at
betingelserne for at kunne udstede og opretholde en fiskeri‐
licens til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, bør udmøntes i
overensstemmelse med udmøntning af tilknytningskravet i §
14.
2.2. Ændring af indkomstkravet samt ophævelse af
beskæftigelseskravet i reglerne for registrering og
opretholdelse af registrering som erhvervsfisker med A-
status
2.2.1. Gældende ret
For at blive registreret som erhvervsfisker med A-status
skal vedkommende ud over tilknytningskravet, jf. § 14, stk.
1, nr. 1, kunne dokumentere at have været beskæftiget med
erhvervsfiskeri de foregående 12 måneder, jf. § 14, stk. 1,
nr. 2, og at mindst 60 pct. af bruttoindkomsten ved person‐
lig virksomhed i en periode på 12 måneder stammer fra
erhvervsfiskeri, jf. fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3.
Begrebet bruttoindkomst er ikke nærmere defineret i fi‐
skeriloven eller i bemærkningerne til loven. Begrebet er dog
i praksis anvendt som en opgørelse af de indkomstkilder,
der fremgår af personskattelovens § 3, stk. 1, således at den
består af fiskerens personlige indkomst, uanset om denne
hidrører fra erhvervsfiskeri eller ikke. Til bruttoindkomsten
medregnes derimod ikke kapitalindkomst, som for eksempel
udbytte fra egen virksomhed eller pensioner finansieret af
private midler.
Begrebet erhvervsfiskeri er heller ikke nærmere defineret
i fiskeriloven. Begrebet er udviklet i praksis til at omfatte
alle de aktiviteter, der naturligt hører til at fange og lande
fisk som erhverv med henblik på afsætning. Omfattet er for
eksempel vedligeholdelse af egne fartøjer, reparation af egne
net og køb af fangstredskaber. Herudover er også omfattet
en aktiv personlig indsats med tilrettelæggelse af driften
af det erhvervsmæssige fiskeri fra land, når vedkommende
ejer eller er medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, og
andre aktiviteter, der er nødvendige for, at det pågældende
erhvervsfiskeri kan drives, også kaldet i-land-reglen. En far‐
tøjsejer behøver dermed ikke nødvendigvis at arbejde om‐
bord på sit fartøj for at kunne medregne sin indkomst til
erhvervsfiskerindkomsten, så længe vedkommende yder en
aktiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet. Omvendt vil
en fisker ikke kunne blive registreret på baggrund af arbejde
i land, jf. bekendtgørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om
registrering som erhvervsfisker med A-status. I-land-reglen
er derfor kun relevant i forbindelse med opretholdelse af
en registrering som erhvervsfisker med A-status. Erhvervsfi‐
skere med A-status, som ønsker at opretholde denne status
i henhold til i-land-reglen, skal ikke genansøge om A-sta‐
tus. De, der efter registrering som erhvervsfisker med A-sta‐
tus fremadrettet ønsker at opfylde kravene til at opretholde
registrering efter i-land-reglen, skal blot dokumentere, at de
opfylder reglen i forbindelse med myndighedernes kontrol
heraf.
For en fartøjsejer, som ikke arbejder om bord på et fiske‐
fartøj, vil erhvervsindkomsten som udgangspunkt alene ud‐
gøre den del af lønnen, der vedrører selve erhvervsfiskeriet,
og heraf kan kun medregnes den del, som er aflønning for
en aktiv arbejdsindsats i forbindelse med tilrettelæggelse af
driften af det fiskeri, der udøves af virksomheden. Hertil
regnes salg af fangst og vedligeholdelse af fiskefartøj. Om‐
fattet af begrebet erhvervsfiskeri betragtes endvidere også
aktiviteter ombord på et erhvervsfiskefartøj, eksempelvis
skibskok, maskinmester og lignende, selvom arbejdet ikke
vedrører selve fangsten, hvorimod aktiviteter der relaterer
sig til fiskeopdræt, for eksempel på havbrug, herunder trans‐
port og rensning af fisk fra havbrug, beskæftigelse med
østersopdræt og opdrætsanlæg, eller for eksempel afsætning
i form af en fiskebutik, falder udenfor.
Til den del af fiskerens personlige indkomst, der kvalita‐
tivt vurderes at hidrøre fra erhvervsfiskeri, og som derfor
medgår til opfyldelse af kravet om, at 60 pct. af bruttoind‐
komsten i de foregående 12 måneder skal stamme fra er‐
hvervsfiskeri, henregnes personlig indkomst vedrørende alt
hvad der omfattes af begrebet erhvervsmæssigt fiskeri, eller
som træder i stedet for denne, herunder løn for arbejde om
bord på et fiskefartøj eller i land i forbindelse med en aktiv
indsats med tilrettelæggelse af fiskeriet, personlig indkomst
fra eget erhvervsfiskerselskab, som vedkommende er aktiv
i og indbetalinger til arbejdsmarkedspension. Desuden med‐
regnes dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kon‐
tanthjælp, såfremt vedkommende har været beskæftiget med
erhvervsfiskeri forud for modtagelsen af disse ydelser.
Ved beregning af 60 pct.-kravet bortses fra visse personli‐
ge indtægter, jf. § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt. Disse vedrører ind‐
tægter fra borgerligt ombud og indtægter fra folkepension
for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var
registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i
fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer
og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra
erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæf‐
tiget med erhvervsmæssigt fiskeri, jf. § 14, stk. 3, 3. pkt.
Beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, indebærer, at
den pågældende fisker skal have været beskæftiget med
erhvervsfiskeri i de 12 måneder, der går forud for en ansøg‐
ning om registrering som erhvervsfisker med A-status. Kra‐
vet skal også opfyldes i registreringsperioden. I praksis er
12-månederskravet fortolket således, at det anses for op‐
fyldt, såfremt den pågældende erhvervsfisker i den forudgå‐
ende 12 måneders periode har haft erhvervsfiskeri som sin
hovedbeskæftigelse, således at mindst 60 pct. af den pågæl‐
dende erhvervsfiskers indkomst eller indkomst, der træder i
stedet for indkomsten, i en periode på 12 måneder hidrører
fra erhvervsfiskeri. Beskæftigelseskravet har således i prak‐
sis været subsidiært, idet det allerede er omfattet af § 14, stk.
1, nr. 3, jf. indkomstkravet.
Vedrørende dokumentation for opfyldelsen af beskæftigel‐
ses- og indkomstkravet i en forudgående 12 måneders pe‐
riode indeholder lovens § 20 bemyndigelse for ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte nærmere
regler om godkendelse og opretholdelse af retten til at dri‐
ve erhvervsmæssigt fiskeri for personer og selskaber samt
8
dokumentation for, at betingelserne for registreringen og
opretholdelse af denne er opfyldt. Bemyndigelsen er ikke
udnyttet til at fastsætte særlige regler om dokumentation for
opfyldelse af kravet, men der vil kunne fastsættes krav om,
at personer skal indsende oplysninger i form af for eksem‐
pel lønsedler eller skatteoplysninger, såfremt vedkommende
er ansat i en virksomhed, eller regnskabsoplysninger, samt
for eksempel de seneste selvangivne skatteoplysninger for
så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende. I praksis har
Fiskeristyrelsen i forbindelse med kontrollen af reglen bedt
om regnskabsoplysninger, lønsedler, indberettet A-indkomst
og andre oplysninger, som fiskeren havde tilgængelige samt
i visse tilfælde om redegørelse for deres aktiviteter i den
forgangne periode.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Fødevareministeriets vurdering, at anvendelse af
begreberne bruttoindkomst og personlig virksomhed i gæl‐
dende lovs § 14, stk. 1, nr. 3, ikke er hensigtsmæssige,
idet begrebet bruttoindkomst ikke er entydigt, og idet per‐
sonlig virksomhed generelt er et begreb, der anvendes i
selskabslovgivningen til at betegne personselskaber, dvs.
virksomheder, der ikke drives i selskabsform, men hvor
virksomhedsejeren hæfter personligt for virksomhedens for‐
pligtelser.
Det er endvidere ministeriets vurdering, at det vil stemme
bedre overens med hensigten bag det gældende indkomst‐
krav, jf. § 14, stk. 1, nr. 3, at 60 pct.-kravet beregnes af
fiskerens personlige indkomst eller indkomst, der træder i
stedet herfor, hvilket er i overensstemmelse med hvordan
bestemmelsen fortolkes og anvendes i praksis.
Personlig indkomst er et skatteretligt udtryk, jf. person‐
skattelovens § 3. Personlig indkomst og kapitalindkomst,
udgør tilsammen den skattepligtige indkomst. Begrebet per‐
sonlig indkomst vurderes at omfatte alle de indkomsttyper,
som vil være relevante ved vurderingen af, om en fisker har
fiskerierhvervet som sin hovedbeskæftigelse. Begrebet defi‐
neres negativt, som alt der ikke udgør kapitalindkomst, jf.
personskattelovens § 3, stk. 1. Herunder vil eksempelvis fal‐
de indkomsttyper som lønindkomst, honorarer, indtægt ved
selvstændig erhvervsvirksomhed, private og sociale pensi‐
onsindtægter, arbejdsløshedsdagpenge, overskud af ikke-er‐
hvervsmæssig virksomhed, kontanthjælp, underholdsbidrag
og andre løbende ydelser samt uddannelsesstøtte.
Den gældende bestemmelse i § 14, stk. 3, hvormed der
ved beregningen bortses fra indtægter fra borgerlige ombud
og i visse tilfælde folkepension, samt at indtægter fra til‐
lidsposter m.v. ligestilles med indtægt fra erhvervsmæssigt
fiskeri, vurderes at kunne videreføres med mindre justering,
herunder ændring fra bruttoindkomst til personlig indkomst
som konsekvens af ændringen i stk. 1.
Den gældende bestemmelse omfatter efter sin ordlyd ik‐
ke udtrykkeligt indkomster, der træder i stedet for person‐
lig virksomhed, som for eksempel dagpenge m.v. Det er
Fødevareministeriets vurdering, at gældende praksis, hvor
dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontanthjælp
anses som indtægter, der kan træde i stedet for den indkomst
som indkomstkravet henviser til, såfremt vedkommende har
været beskæftiget med erhvervsfiskeri forud for modtagel‐
sen af disse ydelser, vil kunne opretholdes. Angående hvilke
indtægter, der fremadrettet kan ligestilles med indtægter fra
erhvervsfiskeri, bør det dog præciseres, at disse indtægter
ligestilles med indtægter fra personlig arbejdsindsats på et
fiskefartøj, da lovforslaget, jf. stk. 1, nr. 4, indeholder krav
om, at indkomsten skal stamme fra en personlig arbejdsind‐
sats på et fiskefartøj.
Gennemgangen af regel- og administrationsgrundlaget på
fiskeriområdet har endvidere afdækket, at kravet i § 14, stk.
1, nr. 2, om dokumentation for beskæftigelse med erhvervs‐
fiskeri i en periode på 12 måneder som betingelse for regi‐
strering og opretholdelse af en registrering som erhvervsfi‐
sker med A-status (det såkaldte beskæftigelseskrav) savner
praktisk relevans. Formålet med kravet er at sikre aktiv be‐
skæftigelse i fiskeriet, men dette formål varetages ligeledes
indirekte gennem kravet om, at indkomsten de forudgående
12 måneder hovedsageligt skal stamme fra erhvervsfiskeri.
Hensynet til at sikre, at erhvervsfiskere med A-status har
aktiv beskæftigelse i fiskeriet, vurderes hensigtsmæssigt at
kunne varetages ved kobling til indkomstkravet. Krav til
indkomstens forbindelse til fiskerierhvervet vil således kun‐
ne stilles som krav til den aktivitet, som indkomsten stam‐
mer fra. Adgangen til registrering som erhvervsfisker med
A-status vil kunne skærpes ved at forlænge den indkomst‐
periode, som indkomstkravet angår fra 12 måneder til 24
måneder samt ved at stille krav om, at indkomsten skal
stamme fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, der
har reel tilknytning til dansk fiskerihavn. Forlængelse af
den indkomstperiode, som lægges til grund for opfyldelse af
indkomstkravet, fra 12 måneder til 24 måneder samt kravet
om personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj, vil sikre ud‐
gangspunktet om, at adgangen til registrering som erhvervs‐
fisker med A-status, og dermed muligheden for at erhverve
fiskekvoter, forbeholdes aktive fiskere. Dette krav vurderes
effektivt i forhold til at sikre, at ressourcerne i fiskeriet kom‐
mer de personer, der driver fiskeriet, til gode. Anden del af
kravet, der omhandler reel tilknytning til dansk fiskerihavn,
sikrer opfyldelse af tilknytningskravet. Tilknytningskravet er
beskrevet ovenfor i afsnit 2.1.
Forlængelse af perioden, hvorfra en del af indkomsten
skal stamme fra fiskeri fra 12 til 24 måneder ved registrering
som erhvervsfisker med A-status, vil som udgangspunkt in‐
debære øgede administrative byrder i forbindelse med myn‐
dighedernes kontrol af erhvervsfiskere med A-status. Lige‐
ledes vil fiskerne også blive pålagt en større dokumentati‐
onsbyrde i forbindelse med denne kontrol. Det vurderes
derfor hensigtsmæssigt, at fokusere myndighedernes kontrol
med A-status på indkomsten for de seneste 12 måneder, ved
at tillade at erhvervsfiskere, der er registeret med A-status,
har ret til at opretholde A-status på baggrund af deres per‐
sonlige indkomst i de foregående 12 måneder.
Indkomstkravet vurderes at opfylde intentionen i den poli‐
tiske aftale af 16. november 2017 om indsats mod kvotekon‐
centration i dansk fiskeri, indgået af den daværende regering
9
(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti)
og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Al‐
ternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Heraf
fremgår det, at der er enighed om, at kravene for at blive
registeret som erhvervsfisker skærpes, således at kontorar‐
bejde på land uanset arbejdets art ikke tæller med i opgørel‐
sen af indkomst fra erhvervsfiskeri. Dog med undtagelse
for bl.a. i-land-reglen, der giver mulighed for at opretholde
registrering som erhvervsfisker med A-status, for ejer eller
medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, der yder aktiv per‐
sonlig indsats med tilrettelæggelse af driften af det erhvervs‐
mæssige fiskeri fra land. Reglen fremgår af § 5 i bekendt‐
gørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om registrering som
erhvervsfisker med A-status.
Med skærpelsen af kravet om en personlig arbejdsindsats
på fiskefartøj, som betingelse for registrering som erhvervs‐
fisker med A-status, vurderes adgangen til at opretholde
registrering som erhvervsfisker med A-status på baggrund
af arbejdsindsats med tilrettelæggelse af fiskeriet fra land
(i-land-reglen) at kræve bemyndigelse i loven.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves, idet beskæfti‐
gelseskravet kobles til indkomstkravet således, at der stilles
skærpede krav til den arbejdsindsats, som indtægten stam‐
mer fra.
Med forslaget til ændring af indkomstkravet i § 14, stk.
1, nr. 3, som med forslaget bliver ny nr. 2, foreslås begrebet
personlig indkomst anvendt i stedet for begrebet bruttoind‐
komst ved personlig virksomhed. Dette svarer til gældende
praksis, og den foreslåede ændring vurderes derfor at skabe
klarhed om retstilstanden, ligesom der fremover anvendes
et velkendt skatteretligt udtryk, som erhvervsfiskeren såvel
som dennes rådgivere er bekendt med. Der forventes at blive
stillet nærmere krav i regler udstedt i medfør af lovens §
20 om dokumentation for opfyldelse af kravet, således at
lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal indsen‐
de oplysninger i form af lønsedler, regnskabsmateriale m.v.
Indkomstkravet foreslås skærpet med forlængelse af ind‐
komstperioden fra 12 måneder til 24 måneder samt med
indførelse af krav til den arbejdsindsats, som indkomsten
stammer fra. Her stilles således krav om personlig arbejds‐
indsats på fiskefartøj samt krav om, at fiskefartøjet/fiskefar‐
tøjerne skal have reel tilknytning til dansk fiskerihavn som
beskrevet i afsnit 2.2. om tilknytningskravet.
I § 14, stk. 2, foreslås en særregel i forbindelse med er‐
hvervsfiskeres opretholdelse af registrering, således at der
for denne persongruppe alene stilles krav om dokumentation
for personlig indkomst fra fiskeriet de foregående 12 måne‐
der. I § 14, stk. 2 foreslås desuden indført, at indkomsten i
forbindelse med opretholdelse af registrering med A-status
kan stamme fra anden personlig arbejdsindsats end arbejds‐
indsats på et fiskefartøj. Hermed anerkendes indtægt efter
den såkaldte i-land-regel.
Med henblik på fortsat at kunne opretholde registrering
som erhvervsfisker med A-status efter den såkaldte i-land-
regel i bekendtgørelse om registrering som erhvervsfisker
med A-status, foreslås i § 14, stk. 4 fastsat hjemmel for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
regler om, at registrering som erhvervsfisker i henhold til
stk. 1, nr. 2, kan opretholdes på baggrund af personlig ind‐
komst, der stammer fra en anden personlig arbejdsindsats
i fiskeriet end den i stk. 1, nr. 2 nævnte indsats. Hermed
sikres hjemmel til at videreføre i-land-reglen, således at
ejere eller medejere af et erhvervsfiskerselskab fortsat kan
medregne indtægt fra en aktiv personlig indsats fra tilrette‐
læggelse af driften af det erhvervsmæssige fiskeri fra land.
Af hensyn til enkel administration og dokumentation ved
registrering som erhvervsfisker med A-status og med kon‐
trol med opretholdelse heraf, kan seneste skatteopgørelse ac‐
cepteres som dokumentation for opfyldelse af indtægtskra‐
vet i de forudgående 12 og 24 måneder. For selvstændige
erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab ligeledes
anvendes som dokumentation.
2.3. Registrering som erhvervsfisker med A-status på
baggrund af en fiskerirelevant uddannelse
2.3.1. Gældende ret
Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel til at blive
registeret som erhvervsfisker med A-status alene på bag‐
grund af en fiskerirelevant uddannelse. Efter nu ophævede
regler, jf. den tidligere bekendtgørelse nr. 1101 af 4. novem‐
ber 2019 om registrering som erhvervsfisker med A-status,
var erhvervsfiskere, som havde gennemgået erhvervsfisker‐
uddannelse på Fiskeriskolen og erhvervet det såkaldte Blå
Bevis, berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere
med A-status i op til 12 måneder efter uddannelsens afslut‐
ning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har i
imidlertid vurderet, at bestemmelsen savnede en hjemmel.
Efter fiskeriloven, § 14, stk. 2, skal personer, der er be‐
skæftigede ombord på et dansk indregistreret fiskefartøj,
og som ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med
A-status, som dokumentation for opfyldelsen af beskæftigel‐
seskravet i § 14, stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri. Herefter er den pågælden‐
de registreret som erhvervsfisker med B-status med henblik
på at opnå A-status efter 12 måneders registrering. Ministe‐
ren kan efter § 14, stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler, herunder
om krav til dokumentationen for den forudgående beskæfti‐
gelse i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har fundet sted på
et dansk indregistreret fiskefartøj.
Bestemmelsen blev indført med lov nr. 31 af 3. juni
1998 om ændring af lov om saltvandsfiskeri, efter at der
fra erhvervets side var blevet ytret ønske om en sådan ind‐
slusningsordning i erhvervsfiskeriet, som havde til formål at
udvide overblikket over, hvem der reelt var aktive i fiskeri‐
erhvervet. Derudover skulle registreringen skabe større sik‐
kerhed om dokumentationen for den forudgående beskæfti‐
gelse i forbindelse med den registrering, der giver ret til at
drive selvstændigt erhvervsfiskeri.
Efter lovens § 15 kan personer uden A-status, der kan
dokumentere, at de inden for de seneste 5 år før ansøgnin‐
10
gen om registrering som erhvervsfisker med A-status efter
§ 14, stk. 1, har opfyldt betingelserne for registrering, opnå
denne efter ansøgning, selv om vedkommende ikke har for‐
udanmeldt sig som erhvervsfisker med B-status.
2.3.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Registrering med B-status medfører ikke, at den pågæl‐
dende får ret til at drive selvstændigt erhvervsfiskeri og
heller ikke til, at den pågældende kan erhverve et fartøj med
fiskeritilladelse i medfør af fiskerilovens § 39, stk. 1. Regi‐
streringen berører udelukkende mulighederne for at opnå ret
til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i medfør af reglen om
12 måneders forudgående beskæftigelse på et dansk indregi‐
streret fiskefartøj.
Selv om en fisker på baggrund af en forudanmeldelse
registreres med B-status i henhold til de gældende regler, jf.
§ 14, stk. 2, skal den pågældende også opfylde indkomstkra‐
vet i § 14, stk. 1, nr. 3, for at blive registreret med A-status.
Fiskere under uddannelse modtager løn i praktikperio‐
den. Såfremt deres løn udgør minimum 60 pct. af bruttoind‐
komsten, vil de være berettiget til at få A-status efter de
12 måneder, som foreligger umiddelbart før afslutningen af
deres uddannelse.
Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-sta‐
tus vurderes endvidere at være uden praktisk relevans, især
når fiskerne, uanset § 14, stk. 2, kan registreres direkte i
henhold til § 15, 1. pkt., såfremt de inden for de sidste 5
år har opfyldt kravene i henhold til § 14, stk. 1. Samtidig
opfylder bestemmelsen ikke sit formål som indslusningsord‐
ning for de fiskere, som er under fiskerirelevant uddannelse,
og som derfor ikke altid har mulighed for at opfylde kravet i
uddannelsesperioden, jf. ovenfor.
Det vurderes imidlertid ønskeligt med henblik på at lette
adgangen for nye fiskere til erhvervet, at det gøres muligt
for nyuddannede fiskere at starte som selvstændige efter
endt uddannelsesophold på en fiskeriskole eller opnåelse
af anden relevant fiskeriuddannelse, og at indkomstkravet
derfor først kræves opfyldt fremadrettet, efter at fiskeren er
blevet registreret. Det vurderes ligeledes, at det bør være
muligt for fiskere, som er registreret med A-status, at disse
midlertidigt afbryder deres beskæftigelse med henblik på
uddannelse eller videreuddannelse inden for erhvervet, uden
at disse mister deres A-status-registrering, og som følge her‐
af bliver tvunget til at afhænde deres fartøj og fiskerirettig‐
heder. Det vurderes således, at det også skal være muligt at
opretholde en registrering som erhvervsfisker med A-status,
mens vedkommende er under videreuddannelse inden for et
fagområde, der er relevant for fiskerierhvervet.
Erhvervelse af uddannelse med henblik på at påmønstre
et fiskefartøj samt øvrig relevant videre- og efteruddannelse
er med til at give fiskeren et bedre kendskab til sikkerhed
til søs og oplæring i de arbejdsfunktioner, som vedrører
fiskerierhvervet. Desuden vurderes uddannelse og videreud‐
dannelse at øge sandsynligheden for en fortsat tilknytning til
erhvervet.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis‐
keri bemyndiges til at fastsætte regler om, at personer under
relevant uddannelse kan registreres og opretholde registre‐
ringen som erhvervsfisker, selv om indkomstkravet, jf. den
foreslåede § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.
Forslaget indebærer, at reglerne om forudanmeldelse og
registrering med B-status i den gældende lovs § 14, stk.
2, ophæves og erstattes af en bemyndigelse i § 14, stk.
5 for ministeren til at fastsætte regler, der sikrer en bedre
indslusningsordning for nye fiskere til erhvervet, således
at nyuddannede fiskere kan starte som selvstændige efter
endt uddannelsesophold på en fiskeriskole eller opnåelse
af anden relevant fiskeriuddannelse, og således at indkomst‐
kravet først kræves opfyldt fremadrettet, efter at fiskeren
er blevet registreret. Forslaget indebærer ligeledes, at der
vil kunne fastsættes regler, der sikrer, at fiskere, som er
registreret med A-status, og som midlertidigt afbryder deres
beskæftigelse med henblik på uddannelse eller videreuddan‐
nelse inden for erhvervet kan opretholde en registrering som
erhvervsfisker med A-status, mens vedkommende er under
videreuddannelse inden for et fagområde, der er relevant for
fiskerierhvervet.
Den foreslåede bemyndigelse og udmøntningen heraf for‐
ventes således at gøre det mere attraktivt for personer at
erhverve sig en fiskerirelevant uddannelse, idet dette vil gø‐
re det muligt at starte op som selvstændig umiddelbart efter
endt uddannelsesforløb, eller såfremt vedkommende allere‐
de er registreret, at registreringen kan opretholdes under
uddannelsesforløbet.
Ved udnyttelse af bemyndigelsen kan der stilles krav om,
hvilke uddannelser der vil blive anerkendt som værende
relevante. Der kan for eksempel også stilles krav om, at
uddannelser skal opfylde bestemte krav til indhold og læng‐
de. Derudover forventes, at der kan blive stillet krav om en
vis tidsmæssig tilknytning mellem endt uddannelsesforløb
og ansøgningen om registrering eller opretholdelse efter §
14, stk. 1, ligesom evt. udenlandske uddannelser forudsættes
at blive sidestillet, i det omfang dette følger af anerkendel‐
sesdirektivet, jf. Europa Parlamentets og Rådets direktiv
2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er‐
hvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255,
side 22, med den tilsvarende danske uddannelse. Relevant
uddannelse vil eksempelvis kunne være ophold på fiskeri‐
skolen med henblik på erhvervelse af det blå bevis samt
uddannelser som skibsfører, maskinmester, skibselektriker,
skibskok eller tilsvarende maritime uddannelser.
2.4. Lempelse af betingelserne for registrering af
erhvervsfiskerselskaber
2.4.1. Gældende ret
Selskaber, som ønsker at drive selvstændigt erhvervsfiske‐
ri i Danmark, herunder eje fiskefartøjer og fiskekvoter skal
være godkendt som berettiget til at drive dansk erhvervs‐
mæssigt fiskeri. Det gælder uanset, om selskaberne er hjem‐
11
mehørende i Danmark. Selskaberne betegnes erhvervsfisker‐
selskaber.
Det er en betingelse for, at aktie- og anpartsselskaber kan
registreres som erhvervsfiskerselskaber, at mindst 2/3 af ak‐
tie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret
som erhvervsfiskere efter fiskerilovens § 14, stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse
i henhold til § 21, stk. 1, jf. fiskerilovens § 16, stk. 1,
nr. 1, som indebærer, at mindst 2/3 af kapitalandelene i
et erhvervsfiskerselskab er ejet af erhvervsfiskere, som er
registreret med A-status i Danmark. Der stilles ikke krav
vedrørende ejerforholdet for den sidste tredjedel af kapita‐
landelene i selskabet.
En anden mulighed for registrering er, hvor selskabet for
2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor
hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er
registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold
til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 2. Det betyder, at et
selskab, som ejer andele inden for den ovennævnte bundne
2/3 af kapitalandelene i et erhvervsfiskerselskab, skal være
100 pct. ejet af erhvervsfiskere med A-status. § 16, stk.
1, nr. 1 og 2, udtrykker således princippet om, at 2/3 af er‐
hvervsfiskerselskaber skal ejes af personer med tilknytning
til fiskerierhvervet, også kaldet 2/3-kravet.
Et selskab, som er hjemmehørende i et andet EU-land
eller i et EØS-land, kan i henhold til de selskabsretlige
regler drive virksomhed i Danmark enten ved at stifte et
datterselskab eller drive virksomhed gennem en filial her i
landet. Filialen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og skal
drives fra en adresse i Danmark. Filialen registreres i CVR-
registreret.
Hvis et sådant selskab ønsker at drive selvstændigt er‐
hvervsfiskeri her i landet, skal selskabet herudover være
godkendt som erhvervsfiskerselskab i Danmark i henhold
til den danske fiskerilov. Det betyder, at hvis for eksempel
et svensk fiskeriselskab, som driver virksomhed gennem en
filial her i landet, ønsker at købe fiskefartøjer og kvoter,
skal selskabet først godkendes og registreres som erhvervs‐
fiskerselskab. 2/3 af kapitalandelene i selskabet skal være
ejet af erhvervsfiskere med A-status, og selskabet skal leve
op til fiskerilovens krav til vedtægter m.v. Hvis det pågæl‐
dende selskab for 2/3’s vedkommende eller mere ejes af et
andet selskab, skal det ejende selskab være 100 pct. ejet af
erhvervsfiskere, som er registreret med A-status i Danmark,
ligesom selskabets vedtægter skal leve op til fiskerilovens
krav. Selskabet kan herefter godkendes på lige fod med
danske aktie- og anpartsselskaber, og betragtes derfor som et
dansk erhvervsfiskerselskab i fiskerimæssig henseende.
Der er i dag seks udenlandske selskaber, som driver virk‐
somhed her i Danmark via en filial, og som er godkendt som
erhvervsfiskerselskaber.
Det sikres med gældende regler således at de personer,
som ejer danske fiskekvoter enten direkte eller via et dansk
registreret selskab, har en tilknytning til dansk fiskerier‐
hverv. Efter de gældende regler er der alene mulighed for
sameje af et erhvervsfiskerselskab mellem erhvervsfiskere
og erhvervsfiskerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet al‐
tid enten skal være opfyldt efter reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1
eller nr. 2.
2.4.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Kravet om, at erhvervsmæssigt fiskeri alene må udøves
af registrerede erhvervsfiskere og erhvervsfiskerselskaber,
der for mindst 2/3 ejes af erhvervsfiskere, skal sikre, at
Danmarks begrænsede fiskeressourcer kommer de fiskere
til gode, som har fiskerierhvervet som hovedbeskæftigelse
samt, at hovedandelen af kapitalen og bestemmelsesretten
i fiskeriselskaber tilhører erhvervsfiskere, for derved også
at sikre, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kommer
fiskerne og fiskerisamfund til gode. Hvis fiskeriselskaber
åbnes for generelle kapitalinteresser, vurderes dette at kunne
skade det økonomiske indtægtsgrundlag for de traditionelle
fiskersamfund.
EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet til fordeling
af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.
december 1989 i sag C-216/87, Jaderow, præmis 21-27,
hvor domstolen udtalte, at formålet med selve ordningen
med fiskerikvoter er at sikre hver enkelt medlemsstat en
del af fællesskabets samlede tilladte fangstmængde, som i
det væsentlige skal fastsættes på grundlag af de fangster,
som det traditionelle fiskeri og de områder, hvor den lokale
befolkning er særlig afhængig af fiskeriet og de dertil knyt‐
tede industrier, har draget fordel af før indførelsen af kvoter‐
ne. Sagens genstand var nogle engelske regler om fiskerili‐
censer, hvor der bl.a. blev stillet som betingelse, at et fartøj
landede en bestemt andel af sine fangster i engelske havne
eller anløb engelske havne med jævne mellemrum. Det vur‐
deres at kunne udledes af dommen, at det er tilladt i national
lovgivning at forfølge et hensyn til at sikre, at det økono‐
miske udbytte ved fiskeriet kommer lokalbefolkningen til
gode. Det vurderes derfor, at kravet, om at to tredjedele af
aktionærerne og de tilsvarende stemmerettigheder skal tilhø‐
re registrerede erhvervsfiskere, er både relevant og legitimt
at stille.
Det ikke muligt at opfylde 2/3-kravet i den gældende lovs
§ 16, stk. 1, nr. 1 og 2, gennem et ejerskab af erhvervsfiske‐
re og selskaber, hvor hele selskabskapitalen ejes af erhvervs‐
fiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie- eller anpartskapita‐
len – altså en kombination af de nugældende § 16, stk. 1, nr.
1 og 2.
Det er for eksempel ikke muligt i dag efter bestemmelsens
ordlyd at opfylde 2/3-kravet ved, at 1/3 af selskabskapitalen
ejes af erhvervsfiskere og 1/3 af selskabskapitalen ejes af
selskaber, hvor hele selskabskapitalen ejes af personer, som
er registreret som erhvervsfiskere, i alt 2/3 af erhvervsfisker‐
selskabets aktie- eller anpartskapital.
I forbindelse med Fiskeristyrelsens kontrol med selskabers
overholdelse af reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, har styrel‐
sen fået kendskab til ejerkonstruktioner, hvor selskabet ejes
dels af erhvervsfiskere og dels af erhvervsfiskerselskaber,
men hvor ejerskabet ikke fordeler sig med 2/3 på den ene
12
side og 1/3 på den anden side, dvs. hvor ejerkonstruktionen
er sat sammen af en kombination af lovens § 16, stk. 1, nr. 1
og nr. 2.
Den gældende bestemmelse har til formål at sikre, at
2/3 af erhvervsfiskerselskaber ejes af erhvervsfiskere. Det
vurderes i den forbindelse mindre væsentligt, hvordan et
sameje mellem fysiske og juridiske personer sammensættes,
så længe kravet om, at selskabet for 2/3 vedkommende
ejes af erhvervsfiskere, er opfyldt. Erhvervsstyrelsens prin‐
cipper for agil erhvervsrettet regulering tilsiger endvidere,
at erhvervsregulering så vidt muligt skal tilstræbe at være
reguleringsneutral, således at erhvervslivet har valgfrihed
til at indrette sig efter de forretningsmodeller, herunder ejer‐
konstruktioner, som vurderes passende i det givne tilfælde.
Dog er der et kontrolhensyn, for så vidt angår selska‐
ber, hvor selskabskapitalen ejes af andre selskaber, hvor‐
for et fortsat krav om, at ejerskabet i et senere led i en
selskabsstruktur, for eksempel holdingselskaber, består af
erhvervsfiskere med A-status. Det er et krav, at holdingsel‐
skaber registreres som erhvervsfiskerselskaber. Holdingsel‐
skabers vedtægter skal indeholde en bestemmelse om, at der
skal være 100 pct. ejerskab af erhvervsfiskere med A-status.
Det forventes, at ændringen vil gøre det muligt for flere
erhvervsfiskerselskaber at kunne opretholde deres registre‐
ring uden at skulle foretage ændringer i deres ejerforhold,
og at fiskerilovgivningen vil blive mere neutral og agil i
forhold til selskabslovgivningen, samtidig med at princippet
om. at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber skal ejes af personer
med tilknytning til fiskerierhvervet, bibeholdes.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i § 16, stk. 1, hvorefter
der gives mulighed for at registrere og opretholde registre‐
ring for erhvervsfiskerselskaber i de tilfælde, hvor selskabet
for 2/3’s vedkommende samejes af personer, der er registre‐
ret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat
i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til
§ 21, stk. 1, og et eller flere selskaber, hvor hele aktie-
eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør
af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.
Ændringen vil for eksempel muliggøre en selskabskon‐
struktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende ejes af
erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskerselskab,
hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der
er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse
i henhold til § 21, stk. 1, og hvor ejerskabet for eksempel
fordeler sig med 1/2 på hver side.
2.5. Forenkling af reglerne for bierhvervsfiskeri
2.5.1. Gældende ret
Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri kan i dag udøves
som enten erhvervsfiskeri eller bierhvervsfiskeri, jf. fiske‐
rilovens §§ 14, 16 og 17. Opdelingen i erhvervsfiskere i
modsætning til rekreative fiskere stammer tilbage fra 1978,
hvor der skete tilpasning af fiskerikapaciteten i forhold til
fiskeressourcerne. Det vurderedes i den forbindelse nødven‐
digt at begrænse fiskerimulighederne til fordel for dem, der
levede af fiskeriet, hvorfor der blev indført krav om, at
erhvervsfiskeri kun måtte drives af personer, der havde 60
pct. af deres bruttoindkomst fra erhvervsmæssigt fiskeri.
Det vurderedes dog, at ikke alle personer, der på grund
af anden beskæftigelse ikke opfyldte 60 pct.-kravet, skulle
miste deres indtægter, hvorfor der for disse personer blev
fastsat et lavere krav, der i dag er på 5 pct., mod at disse ikke
fik ret til at fiske samme mængder, som erhvervsfiskere.
Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1-4, at beret‐
tiget til registrering som bierhvervsfiskere er personer, der
1) har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i
en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for
registreringen 2) var registreret som bierhvervsfiskere ved
udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf. stk.
1, nr. 1, 3) er registreret som erhvervsfiskere, jf. stk. 1, nr.
2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn,
der er nævnt i lovens § 19 til at drive bierhvervsfiskeri i
et nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller 4) kan
dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende
måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober
1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra
omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr.
4.
Bierhvervsfiskernævnet er et selvstændigt organ uden for
det ministerielle hierarki og træffer efter lovens § 19, stk.
1, efter ansøgning endelig administrativ afgørelse om, hvor‐
vidt fritidsfiskere, jf. lovens § 27, kan tillades at drive bi‐
erhvervsfiskeri. Tilladelse gives til personer, der kan doku‐
mentere at have været fritidsfiskere igennem 5 år, jf. lovens
§ 19, stk. 3. Nævnet skal ved sine afgørelser lægge særlig
vægt på, om en imødekommelse af ansøgningen vil være
af væsentlig betydning for opretholdelsen af fiskeriet i det
pågældende lokalområde og for muligheden for et alsidigt
havnemiljø, hvori også indgår erhvervsmæssigt fiskeri og de
dertil knyttede aktiviteter. Ifølge bemærkningerne til § 19,
jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L106, side 2729,
spalte 2, skal nævnet særligt lægge vægt på den samlede fi‐
skeriaktivitet i det område, hvor det pågældende bierhvervs‐
fiskeri skal finde sted. Nævnet skal endvidere lægge vægt
på, om ansøgeren igennem sit fritidsfiskeri har erhvervet
kendskab til den type fiskeri, der ønskes udøvet. Nævnet
kan fastsætte begrænsninger med hensyn til arten og antallet
af redskaber, der må benyttes ved bierhvervsfiskeriet.
Efter lovens § 17, stk. 2, kan ministeren endvidere fastsæt‐
te regler om, at der efter ansøgning kan meddeles tilladelse
til, at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan
registreres som bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumen‐
tere på anden måde at have erhvervet kendskab til erhvervs‐
mæssigt fiskeri. Bemyndigelsen er ikke udnyttet i dag.
Bierhvervsfiskere skal for at opretholde deres registrering
kunne dokumentere, jf. lovens § 17, stk. 4, at mindst 5
pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en
periode på 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Mini‐
steren kan dog give tilladelse til opretholdelse af en registre‐
13
ring, jf. § 17, stk. 5, hvis de pågældende kan dokumentere,
at de i en periode på 12 sammenhængende måneder inden
for de seneste 5 år, hvor de har været registreret som er‐
hvervs- eller bierhvervsfiskere, har opfyldt indtægtskravet i
stk. 4.
Efter § 17, stk. 6, er opretholdelse af registrering efter stk.
5, betinget af, at den pågældende senest 14 måneder efter,
at der er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering
efter stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har
været opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen
af tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende
i 5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse
efter stk. 5.
Desuden kan personer blive registrerede som bierhvervsfi‐
skere efter lovens § 21, stk. 1, selv om de ikke opfylder
betingelserne i § 17, når særlige sociale eller helbredsmæssi‐
ge hensyn taler herfor.
Det er en forudsætning for at blive registreret som bier‐
hvervsfisker, at ansøgeren enten har dansk indfødsret eller
har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2
år umiddelbart forud for registreringen, jf. lovens § 17, stk.
1, 1. led.
Personer, som ikke opfylder indfødsrets- eller bopælskri‐
teriet som fastsat i den gældende § 17, stk. 1, 1. led, men
som er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler
om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐
ling af tjenesteydelser, skal, jf. § 2 i bekendtgøreles nr.
266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraftens
frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fiskeri,
udstedt i medfør af lovens § 17, stk. 3, dokumentere at
have tilknytning til dansk fiskerierhverv for at kunne opnå
registrering.
Det er en betingelse efter lovens § 18, at bierhvervsfiskeri
kun drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet
som ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmel‐
sen, jf. lov nr. 281 af 12. maj 1999, Folketingstidende
1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2729, spalte 2, er
det specificeret, at bestemmelsen vedrører selve fiskeriakti‐
viteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs vil være
tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle fartøjet
eller at have selskab med om bord.
2.5.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at den gældende ordning for registrering som bi‐
erhvervsfisker, ud over behovet for ændring af tilknytnings‐
kravet, jf. afsnit 2.1-2.1.3, er kompliceret og delvis forældet,
fordi nogle af reglerne vedrører overgangsordninger, som
ikke længere er aktuelle.
Af de mange forskellige registreringsmuligheder, der fin‐
des i dag, vurderes kun to stadig at være aktuelle. Den ene
angår tidligere erhvervsfiskere med A-status, jf. § 17, stk.
1, nr. 2, og den anden angår fritidsfiskere, der kan opnå
bierhvervsfiskerstatus via en tilladelse fra bierhvervsfisker‐
nævnet, jf. lovens § 19, jf. § 17, stk. 1, nr. 3. Den førstnævn‐
te gruppe omfatter fiskere, der nedskalerer, og som har det
nødvendige kendskab til fiskerierhvervet. Den anden grup‐
pe omfatter fritidsfiskere, som Bierhvervsfiskernævnet efter
reglerne i § 19 har vurderet egnede til at blive registreret
som bierhvervsfisker.
Det vurderes derfor, at ordningen bør forenkles, således
at ordningen kun omfatter de registreringsmuligheder, der
stadig vurderes at have praktisk relevans.
For så vidt angår erhvervsfiskere med A-status, der ned‐
skalerer til bierhvervsfiskere, vurderes disse at burde kun‐
ne opnå registrering som bierhvervsfisker uden videre, idet
disse allerede må forudsættes at have det nødvendige kend‐
skab til fiskeriet. Der vurderes dog fortsat at være behov
for, at registrerede erhvervsfiskere i en vis tid efter, at re‐
gistreringen er ophørt, skal kunne blive registrerede som
bierhvervsfiskere. Der kan således tænkes situationer, hvor
tidligere fiskere efter noget tid igen vil kunne have et ønske
om at drive et bierhvervsfiskeri, og at det ikke burde være
nødvendigt i disse tilfælde at skulle søge registrering via
bierhvervsfiskernævnet.
Bierhvervsfiskere er i henhold til søfartsreglerne omfattet
af flere krav, såsom bl.a. sikkerhedskursus og sønæringsbe‐
vis på samme måde som for øvrige erhvervsfiskere, ligesom
gældende tekniske regler for fiskefartøjernes bygning og ud‐
styr vil finde anvendelse. Bierhvervsfiskere er dog ikke om‐
fattet af krav om sundhedsbevis. Reglerne for søfarende på
fiskeskibe under 15 meter fremgår af §§ 39-43 i nugældende
bekendtgørelse nr. 1145 fra 29. september 2015 om kvalifi‐
kationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og
kvalifikationsbeviser. Søfartsstyrelsen har tidligere påpeget,
at nogle af bierhvervsfiskerne, som ikke har en almindelig
erhvervsfiskerbaggrund, har haft manglende kendskab til de
uddannelsesmæssige krav, som stilles til at drive bierhvervs‐
fiskeri med et fiskefartøj.
Det vurderes derfor af hensyn til søfartssikkerheden og af
hensyn til kendskab til regler vedrørende fiskeriets udførelse
hensigtsmæssigt, at der fremadrettet, foruden muligheden
for nedskalering for erhvervsfiskere med A-status, kun bør
være muligt at blive registreret som bierhvervsfisker på bag‐
grund af en tilladelse fra Bierhvervsfiskernævnet, ligesom
muligheden for i særlige tilfælde at blive registreret på bag‐
grund af sociale eller helbredsmæssige hensyn, jf. lovens §
21, også fortsat bør gælde. De fleste nye registreringer af bi‐
erhvervsfiskere sker på baggrund af afgørelse i bierhvervs‐
fiskernævnet, hvor kendskab til fiskeriets udførelse indgår
som et moment i nævnets vurdering, om den pågældende
ansøger er egnet til at blive registreret.
Til trods for at bierhvervsfiskere antalsmæssigt udgør en
stor gruppe, udgør de samlede fangster i forhold til det or‐
dinære erhvervsfiskeri en beskeden størrelse. Opgørelse i Fi‐
skeristyrelsen af landingsværdierne fra bierhvervsfiskerne i
2016 viser, at den gennemsnitlige landingsværdi for de bier‐
hvervsfiskere, som var registrerede på daværende tidspunkt,
var under 13.000 kr. Antallet af bierhvervsfiskere, som er
registreret i Fiskeristyrelsens individregister, er i perioden
2010 til 2019 faldet med 14 pct. fra 1050 til 878 registrerede
fiskere. Opgørelse i Fiskeristyrelsen viser endvidere, at de
14
landede mængder i perioden er faldet med 52 pct. Hertil
kommer, at opgørelsen over gennemsnitsalderen i perioden
viser, at aldersgennemsnittet er steget fra knap 60 år i 2009
til godt 65 år i 2018, hvorfor der fremover kan forventes
yderligere fald i antallet af registrerede bierhvervsfiskere.
Den administrative byrde ved at kontrollere, at alle bier‐
hvervsfiskerne lever op til det gældende indtægtskrav, jf. §
17, stk. 4, hvorefter mindst 5 pct. af deres indkomst skal
vedrøre bierhvervsfiskeri, vurderes uforholdsmæssig stor i
forhold til den bagvedliggende erhvervsmæssige aktivitet,
som denne gruppe repræsenterer. Den fremtidige fiskerifor‐
valtning forventes på samme vis som i den øvrige forvalt‐
ning i højere grad at blive baseret på sagsbehandling ved
anvendelse af digitale løsninger. Dette stiller krav til enklere
regler med objektive kriterier, idet systemerne har svært
ved at håndtere konkrete individuelle skøn eller komplice‐
rede regnskabsmæssige opgørelsesmetoder, uden at omkost‐
ningerne til it-udvikling forøges markant. Desuden har en
gennemgang af Fiskeristyrelsens administrationsgrundlag og
praksis påvist et behov for regelforenkling og at undgå kom‐
plekse sagsgange med store dokumentationskrav.
Det vurderes derfor, at 5 pct.-kravet bør erstattes med en
beløbsgrænse, der relaterer sig til landingsværdier, som vil
være lettere at håndtere i Fiskeristyrelsens it-system, idet
dataoplysningerne vedrørende landingsværdier på individni‐
veau kan trækkes internt i it-systemet. Disse data vil kunne
henføres til den registrerede bierhvervsfisker for at kontrol‐
lere, om vedkommende lever op til landingsværdikravet og
dermed om betingelserne for at opretholde registreringen
er til stede. Desuden vurderes landingsværdikravet, som i
dag regnes fra de forudgående 12 måneder af hensyn til
administrationen at skulle opgøres ved anvendelse af hele
kalenderår. Det vurderes hensigtsmæssigt, at der fremover
stilles krav om, at retten til at være registreret som bier‐
hvervsfisker forudsætter en landingsværdi på 5.000 kr. i
det forudgående kalenderår. Et sådant krav vurderes dog at
kunne give anledning til problemer for bierhvervsfiskere,
som har nået folkepensionsalderen, og som derfor ikke har
anden indtægt. Dette skyldes, at disse i henhold til de gæl‐
dende regler nemmere kan opfylde landingsværdikravet på
5 pct., idet de ikke har anden konkurrerende indkomst at
sammenholde med. Det vurderes derfor, at der bør gælde en
lavere grænse for bierhvervsfiskere, der har nået folkepen‐
sionsalderen, som vurderes at kunne sættes til 2.000 kr. i
årlig landingsværdi i det forudgående kalenderår, hvor den
pågældende opnår retten til folkepension.
Selv om der sættes en lav grænse for landingsværdikravet
for at kunne opretholde en registrering, så kan grænsen vise
sig umulig at opfylde i tilfælde af havari eller når særlige
sociale eller helbredsmæssige forhold eller når biologiske
eller markedsmæssige forhold gør fiskeren ude af stand til at
lande fisk. Det vurderes derfor nødvendigt at kunne fravige
fra landingsværdikravet i disse situationer. Dette kan opnås
ved, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere reg‐
ler om fravigelse af kravet i denne forbindelse, jf. nærmere
herom under afsnit 2.6.-2.6.3.
Forbuddet mod lønnet som ulønnet medhjælp til bier‐
hvervsfiskeri i lovens § 18 er indført som en måde at ad‐
skille bierhvervsfiskeri i forhold til det øvrige erhvervsfiske‐
ri. Det vurderes imidlertid af ressource- og bevismæssige
årsager vanskeligt at håndhæve forbuddet mod medhjælp til
selve fiskeriaktiviteten, herunder fiskeredskabs- og fangst‐
håndteringen, når det samtidigt er tilladt at have medhjælp
om bord til visse aktiviteter, som at styre fartøjet. Det vur‐
deres i denne forbindelse, at hvis det er tilladt at have
hjælp til at sejle fartøjet, der er en aktivitet, der vedrører
selve fiskeriets udførelse, så burde det også være tilladt at
have hjælp til selve redskabs- og fangsthåndteringen. På
den anden side vurderes det at være nødvendigt at modvir‐
ke omgåelsessituationer, hvor registrerede bierhvervsfiskere
overlader driften af et fiskefartøj til andre og derved ikke
aktivt selv deltager i fiskeriet. Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri vurderer derfor, at bestemmelsen, om at
bierhvervsfiskeri kun må drives personligt, bør ændres, såle‐
des at udførelsen af fiskeriaktiviteten også fremadrettet skal
ske af indehaveren af tilladelsen om bord på fartøjet, men
at det generelt skal være tilladt at have medhjælp med om
bord. Medhjælp om bord for bierhvervsfiskere vil desuden
være underlagt krav i henhold til søfartslovgivningen, her‐
under kvalifikationskrav, således at der kræves de fornødne
kvalifikationer, såfremt medhjælpen skal hjælpe med at sty‐
re et fartøj.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den gældende ordning for registrering
af bierhvervsfiskere erstattes af en ny og forenklet ord‐
ning. Som følge heraf foreslås § 17 nyaffattet.
Med forslaget til § 17, stk. 1, vil det fremadrettet kun
være muligt for personer at nedskalere fra erhvervsfiskere
med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere, eller at
opskalere fra fritidsfisker til bierhvervsfisker ved afgørelse
truffet af Bierhvervsfiskernævnet, jf. lovens § 19. Forslaget
indebærer endvidere, at tilknytningskravet ændres, således
at personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser sidestilles med personer, der
har dansk indfødsret eller personer, som har haft bopæl i
Danmark i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart
forud for registreringen, jf. bemærkningerne til ændring af
tilknytningskravet, jf. afsnit 2.1-2.1.3.
Med nyaffattelsen videreføres den gældende lovs § 17,
stk. 1, nr. 2, som omfatter erhvervsfiskere med A-status, der
kan nedtrappe og blive omregistreret som bierhvervsfiskere
som § 17, stk. 1, nr. 1. Dog foreslås bestemmelsen udvi‐
det, således at det ikke kun er registrerede erhvervsfiskere,
men også erhvervsfiskere, der har været registreret inden
for de sidste 5 år, der kan blive registreret som bierhvervsfi‐
sker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr. 3, som omfatter
bierhvervsfiskere, som har tilladelse efter afgørelse fra Bier‐
hvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere givent område videreføres som § 17, stk. 1, nr. 2.
Nyaffattelsen indebærer samtidig, at den gældende lovs §
17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter henholdsvis bierhvervsfi‐
skere, der var registreret ved udgangen af 1983, og registre‐
15
ringen er opretholdt og bierhvervsfiskere der kan dokumen‐
tere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder
i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har
haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning
af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen,
idet disse ikke længere vurderes at have praktisk relevans
for fiskerireguleringen.
Det foreslås endvidere med forslaget til § 17, stk. 2, at
registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk. 1, nr. 1 og 2,
skal have haft en landingsværdi i det foregående kalenderår
på mindst 5.000 kr., dog 2.000 kr. for personer, der har
nået folkepensionsalderen for at kunne opretholde en regi‐
strering. Ændringen vil medføre en forenkling af betingel‐
serne for at kunne opretholde registreringen, samtidigt med,
at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet det
vurderes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kunne
automatisere kontrollen af, om registrerede bierhvervsfiske‐
re opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår. Såfremt
landingstallene vil kunne henføres til enkeltpersoner, skal
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindel‐
se med behandling af personoplysninger og om fri udveks‐
ling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen), EU-Tidende 2016,
nr. L 119, side 1, og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supple‐
rende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske
personer i forbindelse med behandling af personoplysninger
og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyt‐
telsesloven) og eventuelle særregler, som ligger inden for
databeskyttelsesforordningens rammer for særregler om be‐
handling af personoplysninger, iagttages.
Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende
lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at opretholde en regi‐
strering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikra‐
vet i det foreslåede § 17, stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5
og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden
for at fravige landingsværdikravet vil være indeholdt i den
foreslåede ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 13 og
nærmere herom under afsnit 2.6.-2.6.3.
Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra en periode på
12 måneder til et krav om en vis landingsværdi i det foregå‐
ende kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår
registrering i et indeværende år, først skal opfylde kravet i
det efterfølgende år. Dette medfører, at bierhvervsfiskerne
først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til
de nye regler ved begyndelsen af 2022.
Bierhvervsfiskere, som er registrerede ved lovens ikraft‐
træden, vil fortsat bevare deres registrering forudsat, at de
for kalenderåret 2021 og fremadrettet opfylder kravet om at
have en landingsværdi på 5.000 kr. eller 2.000 kr. i hvert
kalenderår.
Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 11, en ændring
af § 18, hvorved det generelt bliver tilladt at have medhjælp
med ombord, dog således, at der fortsat bibeholdes et krav
om, at den registrerede bierhvervsfisker driver fiskeriet per‐
sonligt. Der er således tale om en lempelse i forhold til den
gældende bestemmelse, idet der tidligere ikke var tilladt at
have hjælp til selve redskabs- og fangsthåndteringen, for
eksempel at hjælpe til med at hive redskaberne ombord, at
gøre fartøjet rent, at efterse redskaber, at reparere og rense
garn, hvilket det bliver som følge af ændringen af bestem‐
melsen. Herudover tilsigtes ikke andre ændringer i forhold
til den gældende retstilstand.
2.6. Fravigelse af reglerne for registrering og opretholdelse
af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker
2.6.1. Gældende ret
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, selv om
betingelserne i fiskerilovens §§ 14 og 17 eller i regler fastsat
i medfør heraf ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at
personer bliver registreret som erhvervs- eller bierhvervsfi‐
skere, når særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler
herfor, jf. fiskerilovens § 21, stk. 1. Det følger af retten til
registrering, at bestemmelsen ligeledes giver mulighed for at
kunne opretholde registrering efter §§ 14 og 17 for personer,
der ikke længere kan opretholde betingelserne herfor grun‐
det sociale eller helbredsmæssige forhold.
Dispensation gives i overensstemmelse med forarbejderne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 1998-99, A, L106
som fremsat, side 2730, 1. spalte, til personer, der har fået
tilkendt førtidspension, hvis de pågældende i øvrigt har for‐
udsætninger for at drive erhvervsmæssigt fiskeri. Især for
yngre personer med helbredsmæssige problemer meddeles
dispensation, uanset at de pågældende ikke er tilkendt før‐
tidspension. Dispensationerne er næsten udelukkende med‐
delt til at drive bierhvervsfiskeri. Tilladelserne meddeles
midlertidigt og på nærmere vilkår med henblik på, at tilla‐
delser bortfalder, hvis de ikke anvendes eller vilkårene ikke
opfyldes.
Den gældende lovs § 21, stk. 2, indeholder mulighed for
at inddrage sagkyndig bistand i afgørelsen af sagerne. Hen‐
sigten er at muliggøre inddragelse af sagkyndige personer,
der har viden om sikkerhed til søs eller sociale- eller sund‐
hedsmæssige forhold.
2.6.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Fiskerilovens § 21, stk. 1, indeholder i dag kun hjem‐
mel til at dispensere fra betingelserne for registrering som
erhvervs- eller bierhvervsfisker, såfremt sociale eller hel‐
bredsmæssige hensyn efter en konkret vurdering tilsiger
dette. Det vurderes hensigtsmæssigt også at kunne dispen‐
sere fra kravene til registrering efter §§ 14 og 17 med
henvisning til økonomiske forhold, for eksempel i tilfælde
hvor en fisker, trods beskæftigelse i fiskeriet, ikke opfylder
kravet om 60 pct. personlig indkomst fra erhvervsfiskeri,
fordi fiskeriaktiviteten har givet underskud eller meget lavt
overskud. Her vurderes det hensigtsmæssigt at kunne tage
for eksempel en væsentlig arbejdsindsats i betragtning.
Det vurderes ligeledes hensigtsmæssigt at kunne meddele
dispensation til erhvervsfiskere i tilfælde, hvor disse påvir‐
kes af ekstraordinære udefrakommende begivenheder i form
16
af havari eller den biologiske eller markedsmæssige udvik‐
ling.
I tilfælde af havari indeholder fiskerilovens § 39, stk. 4, en
dispensationsadgang fra fiskerilovens § 39, stk. 1, hvorefter
der er mulighed for at erstatte det forliste fartøj med et
nyt. Lovens § 39, stk. 1, stiller krav om, at fartøjet ejes af
mindst 2/3 erhvervsfiskere, som er registrerede i henhold til
§§ 14, 17 eller 21. Et havari kan imidlertid gøre det umuligt
for erhvervsfiskere at opfylde indkomstkravet i henhold til
§ 14, stk. 1, eller 17, stk. 2, såfremt det forliste fartøj ikke
kan erstattes rettidigt. For at sikre hensynet bag § 39, stk.
4, navnlig at havari ikke skal medføre retstab i henhold til
fiskerilovgivningen, vurderes det, at det også skal være mu‐
ligt at meddele dispensation til erhvervsfiskere med A-status
og bierhvervsfiskere fra betingelserne i § 14, stk. 1, og § 17,
stk. 2, i disse tilfælde, således at vedkommende fiskere efter
omstændighederne får en passende periode til at reetablere
sit indkomstgrundlag.
Fiskerierhvervet er et omskifteligt erhverv med store ud‐
sving i fiskebestande og priser, alt efter den biologiske
og markedsmæssige udvikling. Visse fiskebestande kan fra
tid til anden kollapse som følge af svigtende fødegrund‐
lag, iltsvind eller øvrige biologiske og klimamæssige fakto‐
rer. Desuden kan fiskerettigheder påvirkes af internationale
forhold, og priserne kan påvirkes af udsving som følge af
uforudsigelige faktorer, som for eksempel forhøjet markeds‐
udbud af en given fiskeart som følge af ekstraordinære æn‐
dringer i afsætningsmulighederne. Disse forhold kan gøre
det svært og efter omstændighederne umuligt for fiskere i en
periode at leve op til for eksempel kravet om, at 60 pct. af
deres personlige indkomst skal vedrøre erhvervsfiskeri for
at opretholde en registrering. Hensigten bag indkomstkravet
for erhvervsfiskere med A-status er at sikre, at de, der regi‐
streres som erhvervsfiskere med deraf følgende mulighed
for at drive erhvervsmæssigt fiskeri og eje et fiskefartøj
med fiskerilicens samt kvoter, skal have fiskeriet som deres
hovederhverv. Og for bierhvervsfiskere, at disse fiskere skal
drive et aktivt fiskeri og derfor ikke skal kunne oprethol‐
de registreringen, såfremt beskæftigelsen med fiskeri ophø‐
rer. De eksisterende regler vurderes dog ikke i tilstrækkelig
grad at tage højde for, at udefrakommende begivenheder i en
periode kan gøre fiskeren ude af stand til at opretholde det
nødvendige indtjeningsgrundlag.
Da kravet om tilknytning til dansk fiskerihavn i lovforsla‐
get er koblet til indkomstkravet, kan udsving i kvoter og
markedsforhold ligeledes gøre det særdeles vanskeligt at
opfylde dette afledte krav, for eksempel i situationer, hvor
ekstraordinære forhold kræver fiskeriaktiviteter længere fra
Danmark, end det var gældende ved tidspunktet for registre‐
ringen som erhvervsfisker med A-status.
Konsekvensen af reglerne vil i disse tilfælde ellers
være, at erhvervsfiskeren mister sin A-status, hvormed
vedkommende ikke længere kan eje et indregistreret fiske‐
fartøj eller fiskekvoter. Det vurderes derfor, at det bør gøres
muligt at give dispensation fra indkomstkravet og det hertil
knyttede krav om tilknytning til dansk fiskerihavn, således
at en registrering kan opretholdes, når disse forhold gør sig
gældende.
2.6.3. Den foreslåede ordning
En dispensation af indkomstkravet bør som hidtil kunne
ske, hvor manglende opfyldelse af indkomstkravet skyldes
sociale eller helbredsmæssige faktorer. I tilføjelse hertil
foreslås mulighed for dispensation på baggrund af særlige
økonomiske forhold. Desuden foreslås det, at der gives mu‐
lighed for dispensation fra indkomstkravet i forbindelse med
opretholdelse af A-status, når manglende opfyldelse heraf
skyldes havari, biologiske eller markedsmæssige forhold i
erhvervet. Det vurderes, at sådan dispensation bør gives ud
fra en konkret vurdering i hvert enkelte tilfælde.
For at sikre at hovedreglen om en bestemt indkomst fra
fiskeri i § 14 stk. 1 og § 17 stk. 2 fastholdes, bør det
ikke være muligt at opnå tilladelse til dispensation herfra
for mere end 3 år. Fornyet dispensation efter udløbet af førs‐
te dispensation bør kun tildeles i helt særlige tilfælde. Dis‐
pensation på baggrund af havari, biologiske forhold eller
markedsmæssige forudsætter, at der er tale om en person,
der allerede er registeret som erhvervsfisker med A-status,
og som ønsker at bibeholde denne status. Reglerne for dis‐
pensation på grund af sociale og helbredsmæssige forhold
foreslås videreført uændret.
Det foreslås, at dispensationsadgangen i fiskerilovens §
21, stk. 1, udvides således, at ministeren for fødevarer, land‐
brug og fiskeri, ud over de gældende fravigelsesgrunde, kan
meddele tilladelse til registrering som erhvervsfisker med
A-status med henvisning til, at særlige økonomiske hensyn
taler herfor, i tilfælde hvor en erhvervsfisker i en periode
driver fiskeri med underskud eller meget lavt overskud.
Desuden foreslås mulighed for, at personer kan opretholde
registrering som erhvervs- eller bierhvervsfiskere i op til 3
år, når den manglende opfyldelse af betingelserne for opret‐
holdelse af registrering som erhvervs- eller bierhvervsfisker,
jf. § 14, stk. 1, og § 17, stk. 2, vurderes at skyldes havari
eller biologiske forhold eller markedsmæssige forhold i er‐
hvervet.
Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller
helbredsmæssige forhold, havari, eller når den manglende
opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæs‐
sige forhold i erhvervet, forventes at blive givet i en tids‐
begrænset periode i op til 3 år, således at ansøgeren har
passende tid til at erstatte det havarerede fartøj med et nyt
eller de biologiske eller markedsmæssige forhold er gen‐
etableret, hvorefter vedkommende igen vil skulle opfylde
de almindelige betingelser i § 14, stk. 1, 2. pkt. nr. 2. eller
§ 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation kun gives
ved forhold, der vurderes at være af forbigående karakter
og ikke, såfremt det vurderes usandsynligt, at forholdene
vil stabilisere sig inden for en overskuelig tidshorisont. Kun
i helt særlige tilfælde vil dispensationen til opretholdelse
på baggrund af havari, biologiske eller markedsmæssige for‐
hold kunne forlænges udover første dispensationsperiode.
Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gæl‐
17
dende, forventes mange fiskere at være i samme situation,
og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles sam‐
let i disse tilfælde. Dette forventes at kunne blive tilfældet
ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af
biologiske forhold som iltsvind eller på grund af ekstraor‐
dinær forværring af markedsmæssige forhold som følge af
internationale forhold, globale pandemier, naturkatastrofer
m.v.
2.7. Indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiskere
2.7.1. Gældende ret
Ikke-erhvervsmæssigt fiskeri eller rekreativt fiskeri er i fi‐
skeriloven inddelt i lystfiskeri og fritidsfiskeri. Det fremgår
således af fiskerilovens § 26, at enhver kan udøve lystfiskeri
med stang, pilk eller lignende lette håndredskaber, når reg‐
lerne i § 54 om lystfiskertegn er overholdt.
Ud over det i fiskerilovens § 26 nævnte lystfiskeri kan
personer, der ikke er registreret som erhvervs- eller bier‐
hvervsfiskere efter fiskerilovens §§ 14 og 17, eller som ikke
er særligt fiskeriberettiget i henhold til fiskerilovens §§ 24
og 25, udøve fritidsfiskeri, jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1.
pkt.
I forarbejderne til fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., jf. Fol‐
ketingstidende 1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2727,
spalte 2, beskrives fritidsfiskeri som ikke-erhvervsmæssigt
fiskeri, som foregår med andre redskaber end de lette hånd‐
redskaber, der er tilladt ved lystfiskeri. Fritidsfiskeribegrebet
finder også anvendelse i ferskvandsområder.
Efter de gældende regler kan ministeren fastsætte regler
om betingelser for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder an‐
vendelse af redskaber, i henhold til fiskerilovens § 27, stk.
1, 2. pkt. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse
om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiske‐
ri mv. i ferskvand (bekendtgørelse nr. 1615 af 11. december
2015).
Fritidsfiskere kan efter § 20 i denne bekendtgørelse få
tilladelse til at fiske med højst 6 små redskaber (som alene
kan være garn, ruser, tejn eller krogline).
Desuden kan ministeren efter fiskerilovens § 32, stk. 1,
fastsætte regler om redskaber. Efter denne bestemmelse, kan
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler
for både salt- og ferskvand og for både lyst-, fritids-, bier‐
hvervs- og erhvervsfiskeri om anvendelse, udformning, ma‐
skestørrelse, placering og antal af tilladte redskaber, mærk‐
ning og afmærkning af redskaber og pæle, herunder regler
om opstilling af og afstand imellem disse samt om registre‐
ring af pladser for faststående redskaber.
Forarbejderne til fiskerilovens § 32, jf. Folketingstidende
1998-99, A, L 106 som fremsat, side 2727, spalte 2, angi‐
ver, at fiskerilovens § 32, stk. 1, er hjemmel til fastsættelse
af regler om både redskabsudformning, anvendelse, antal,
placering, afstand og afmærkning. Desuden er nævnt regi‐
strering af faststående redskaber, da registrering i visse til‐
fælde kan være knyttet som et vilkår til anvendelsen. Hertil
kommer registrering af en ret til at benytte et faststående
redskab på en bestemt fiskeplads frem for andre fiskere, jf.
fiskerilovens § 73.
Bemyndigelsen i fiskerilovens § 27, stk. 1, 2 pkt., er snæ‐
ver og omfatter kun betingelser og redskaber, som er tilladte
for udøvelsen af fritidsfiskeri.
Til gengæld er bemyndigelsen i fiskerilovens § 32, stk.
1, bred og refererer til anvendelsesområdet og fremgangs‐
måden for udøvelsen af fiskeri, herunder fritidsfiskeri, med
tilladte redskaber.
Kontrolforordningen, Rådets forordning (EF) nr. 1224 af
20. november 2009, EU-Tidende 2009, nr. L343, side 1,
har til formål at sikre bevarelse og bæredygtig udnyttelse af
fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik, samt
at sikre at de levende akvatiske ressourcer udnyttes på en
økonomisk, miljømæssigt og socialt bæredygtig måde.
Artikel 48 i herefter kontrolforordningen, omhandler
bjærgning af tabte redskaber og gælder for alle erhvervsfi‐
skere i EU.
Ifølge artikel 48, stk. 2 i kontrolforordningen skal føreren
af et EF-fiskefartøj, der har tabt redskaber eller en del deraf,
søge at bjærge dem hurtigst muligt.
I de tilfælde, hvor det ikke er muligt, fordi de tabte red‐
skaber ikke kan bjærges, skal fartøjets fører inden for 24
timer meddele dette til den kompetente myndighed i sin
flagmedlemsstat, som derefter underretter den kompetente
myndighed i kystmedlemsstaten, om de foranstaltninger, der
er truffet for at bjærge redskaberne, jf. artikel 48, stk. 3, litra
e) i kontrolforordningen.
I situationer omfattet af kontrolforordningens artikel 48,
stk. 2 og 3, litra e), når redskaberne ikke er rapporteret som
tabt, kan medlemsstaternes myndigheder, som har bjærget
de tabte redskaber, inddrive omkostningerne hos føreren af
det fiskefartøj, der har tabt redskaberne, jf. kontrolforordnin‐
gens artikel 48, stk. 4.
Kontrolforordningens artikel 48, stk. 2 er hovedreglen i
forhold til bjærgning af tabte redskaber. Fiskerne pålægges
udgifterne til opsamling indført ved lov, som er kontrolfor‐
ordningen.
Artikel 48, stk. 3 er undtagelsen fra hovedreglen.
Hvis erhvervsfiskere ikke respekterer hovedreglen, jf.
kontrolforordningens artikel 48, stk. 2 og ikke er undtaget
fra hovedreglen, jf. artikel 48, stk. 3, vil dette betyde,
at kontrolforordningens artikel 48, stk. 4 finder anvendel‐
se. Den sanktionerer derfor, at de ikke har opfyldt betingel‐
serne i hovedreglen, hvilket er at bjærge de tabte redskaber
hurtigst muligt.
Hvis erhvervsfiskere har opfyldt de 4 kumulative krav, jf.
kontrolforordningens § 48, stk. 3, litra a) - e) inden for 24
timer, og deres handlinger ikke afviger fra det anerkendte
handlemønster, om hvordan man bør opføre sig, hvilket er
fastsat i kontrolforordningens § 48, stk. 3, vil disse erhvervs‐
fiskere ikke være ansvarlige. Disse erhvervsfiskere skal ikke
erstatte udgifterne for bjærgningen af de tabte redskaber,
fordi der ikke er ansvarsgrundlag i sådanne sager.
Dette vil være i overensstemmelse med hensigten i artikel
18
48 i kontrolforordningen, som giver incitament til erhvervs‐
fiskere til at indberette de tabte redskaber samt at foretage
de påkrævende foranstaltninger til at bjærge redskaberne
uden samtidigt at blive pålagt udgifterne for bjærgningen.
Artikel 48 i kontrolforordningen blev indført i 2009 og
gælder for alle erhvervsfiskere i EU. Bestemmelsen vedrører
ikke fritidsfiskere, fordi disse ikke er registreret som bier‐
hvervs- eller erhvervsfiskere, jf. fiskerilovens § 27, stk. 1, 1.
pkt.
2.7.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Regeringens plastikhandlingsplan, jf. aftale af 30. januar
2019 om samarbejdet om at nedbringe plastikforurening og
fremme en cirkulær plastikøkonomi indgået mellem davæ‐
rende regering (bestående af Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og
Socialistisk Folkeparti, indebærer, at omfanget af spøgelses‐
net (tabte redskaber) skal kortlægges i danske farvande. Det
er dog ikke muligt for nuværende at få et fuldstændigt over‐
blik over forekomsten af tabte redskaber, da det ikke er
alle garnfiskere, der har pligt til at indberette tabte redska‐
ber. Både erhvervs- og fritidsfiskere udøver garnfiskeri i
Danmark, men det er kun erhvervsfiskere, der er omfattet af
en indberetningspligt for tabte redskaber efter kontrolforord‐
ningen.
Spørgsmålet om tabte redskaber og de negative konse‐
kvenser heraf for blandt andet naturen, fiskebestande og
dykkere har fået stigende opmærksomhed de senere år.
FAO (Food and Agriculture Organization of the United
Nations) anslår, at 10 pct. af plastaffald i verdenshavene kan
henføres til tabte redskaber, mens EU-Kommissionen anslår,
at tallet for Europa er 27 pct.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at det vil være hensigtsmæssigt, at fritidsfiskere også skal
være omfattet af kravet om at indberette tabte redskaber.
Fiskerikontrol og håndhævelse af reglerne har til formål
at sikre en korrekt anvendelse af den fælles fiskeripolitik og
om nødvendigt at sørge for, at reglerne efterleves.
Det nuværende system om fiskerikontrol er fastlagt i kon‐
trolforordningen, som på gennemgribende vis har moderni‐
seret EU᾽s tilgang til fiskerikontrol.
Kontrolforordningens artikel 48, stk. 2, stiller krav om,
at erhvervsfartøjer inden for 24 timer skal rapportere til de
kompetente myndigheder i deres flagmedlemsstat, hvis der
tabes et redskab, som ikke kan bjærges. Fiskeristyrelsen
er den kompetente myndighed for danske fiskere, således
at indrapporteringen kan ske pr. telefon eller e-mail til Fi‐
skeristyrelsens Fiskerimoniteringscenter (FMC) eller ved at
anføre det i fartøjets elektroniske logbog.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer,
at hvis indberetningskravet for fritidsfiskere indføres, vil
kravet om indberetning gælde for samtlige fiskere, både
fritidsfiskere og erhvervsfiskere. Samlet set vil dette betyde
et forbedret datagrundlag for tabte redskaber, som kan bru‐
ges til kortlægning af omfanget af spøgelsesnet i danske
farvande og dermed som led i indsatsen for bekæmpelse af
spøgelsesnet.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at en indberetningsløsning, som vil angive de
nøjagtige koordinater for, hvor redskabet er tabt, vil gøre
indberetningerne mere præcise.
2.7.3. Den foreslåede ordning
For at kunne udøve en effektiv kontrol med fritidsfisker‐
nes tabte redskaber foreslås det, at bemyndigelsesbestem‐
melsen i § 27, stk. 1, 2. pkt., udvides, således at ministeren
får mulighed for at fastsætte nærmere regler om indberet‐
ning af tabte redskaber fra fritidsfiskere.
Med bestemmelsen foreslås rammerne for et fyldestgøren‐
de datagrundlag etableret, som vil gøre det muligt at få et
overblik over, hvor stort problemet med tabte redskaber er i
danske farvande.
Det er hensigten, at der ved udmøntningen af bemyndigel‐
sen vil være muligt at pålægge fritidsfiskere at indberette
tabte redskaber på samme måde, som erhvervsfiskere er
forpligtet til efter kontrolforordningens artikel 48.
Reglerne vedrørende indberetningskravet vil blive udmøn‐
tet i en bekendtgørelse, hvori der bl.a. vil blive stillet nær‐
mere krav til, hvilke oplysninger der skal indberettes, såsom
tid og sted, hvor redskabet er tabt, type af redskab, navn,
adresse og telefonnummer samt type af fiskeri.
Hovedreglen vil være fastlagt i bekendtgørelsen således,
at fritidsfiskerne, der har tabt redskaber eller en del deraf,
skal søge at bjærge dem hurtigst muligt.
Hvis de ikke har foretaget de påkrævende foranstaltninger
for at bjærge redskaberne, som beskrevet i bekendtgørelsen,
og ikke har indberettet tabet af redskaber inden for 24 timer
til Fiskeristyrelsen, vil de kunne blive pålagt de udgifter,
som myndighederne har afholdt i forbindelse med bjærgnin‐
gen af de tabte redskaber på samme måde som erhvervsfi‐
skere.
Desuden vil bekendtgørelsen indeholde regler om, at Mi‐
nisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil kunne stille
krav om indberetningsmetoden vedrørende tabte redskaber,
for eksempel krav om elektronisk indberetning via en app.
2.8. Undtagelse fra ejerkrav i forbindelse med udstedelse af
fiskerilicens
2.8.1. Gældende ret
Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt
fiskeri, medmindre fartøjet er registreret med fiskerilicens i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og samtidig
er registreret i Erhvervsministeriet, jf. fiskerilovens § 38,
stk. 1.
Efter lovens § 39, stk. 1, er det en betingelse for at bli‐
ve registreret med fiskerilicens, at fartøjet ejes af personer,
hvoraf mindst 2/3 er registrerede som berettigede til at drive
erhvervs- eller bierhvervsfiskeri i medfør af § 14 eller § 17,
regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til tilladelse efter
19
§ 21. Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der
er godkendt i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til selvejende
uddannelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16
a, og til frivillige kystfiskerforeninger, som er godkendt i
medfør af § 16 b.
Efter lovens § 39, stk. 2, bortfalder fiskerilicensen, hvis
fartøjet skifter ejer, og de nye ejere ikke opfylder betingel‐
serne i § 39, stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis
de personer eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere
opfylder betingelserne i stk. 1. Lovens § 39, stk. 3, indehol‐
der hjemmel til, at ministeren kan meddele undtagelse fra
stk. 1 og 2, for en nærmere afgrænset periode, hvis fartøjet
overtages som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse
med erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan
endvidere meddele dispensation, hvis ejerskiftet sker ved
arv eller overtagelse af uskiftet bo.
Personer, der overtager en igangværende fiskeribedrift el‐
ler andel heraf ved arv eller overtagelse af uskiftet bo, kan
således efter tilladelse overtage et fiskefartøj. Bestemmelsen
muliggør, at arveberettigede, der overtager en igangværende
fiskeribedrift i henhold til fiskerilovens § 22, også kan over‐
tage fartøjet og således fortsætte fiskeriaktiviteter efter en
afdød selvstændig erhvervsfisker. Tilladelsen i henhold til
§ 39, stk. 3. 2. pkt., vil ligesom den forudsatte tilladelse i
henhold til § 22 blive givet tidsbegrænset.
Efter gældende praksis gives der endvidere dispensation
fra ejerkravet i tilfælde, hvor et pengeinstitut eksempeltvist
overtager et fartøj, fordi ejeren har misligholdt sine forplig‐
telser over for pengeinstituttet. Pengeinstituttet vil i denne
situation kunne opnå tilladelse til i et afgrænset tidsrum at
udleje fartøjet til en erhvervsfisker. Dispensation fra ejerkra‐
vet gives endvidere, hvis en skibsmægler som led i handel
med fartøjer, overtager et fiskefartøj med henblik på vide‐
resalg. Det er ikke hensigten, at en skibsmægler kan få
tilladelse til at udleje fartøjet, men denne vil kunne opnå
tilladelse til at overtage fartøjet med henblik på salg i en
vis periode, uden at fartøjet slettes som erhvervsfiskefartøj i
Fiskeristyrelsens eller Søfartsstyrelsens registre.
I medfør af sølovens § 16, stk. 1 og stk. 3, er ejeren af
et skib, herunder et fiskefartøj, forpligtet til inden 30 dage
til skibsregistrator at anmelde enhver ændring i oplysninger,
som tidligere er meddelt Dansk Skibsregister, herunder op‐
lysninger om ejerforhold.
2.8.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ministerens beføjelse efter den gældende lovs § 39, stk. 3,
til at meddele konkret dispensation fra reglerne om udstedel‐
se og bortfald af fiskerilicens, indeholder ikke bemyndigelse
til at fastsætte generelle regler om undtagelse fra kravene i
§ 39, stk. 1 og 2, når fartøjer overtages som led i gældsfyl‐
destgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
fartøjer eller ved arv eller overtagelse af uskiftet bo.
Dispensationer gives efter gældende praksis udelukkende
i afgrænsede perioder og til en personkreds, som ikke giver
anledning til en skønsvurdering. Da der i praksis ikke gives
afslag til den omfattede personkreds vurderes undtagelserne
fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, mere hensigtsmæssigt at kun‐
ne udformes som generelle regler, således at den omfattede
personkreds uden videre kan overtage et fiskefartøj i en be‐
grænset periode i tilknytning til erhvervsfiskerens død. Dog
således, at der i helt særlige tilfælde bør være mulighed
for at fravige i konkrete tilfælde fra fastsatte frister i regler
fastsat i medfør af § 39, stk. 1 og 2, såfremt fartøjet ikke kan
afsættes inden for fristen.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget til § 1, nr. 17, nyaffattes lovens § 39, stk.
3, således at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
fravigelse af ejerkravet i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere
afgrænset periode, for ejere, som overtager fartøjer som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig
handel med fartøjer eller, hvis ejerskiftet sker ved arv eller
overtagelse af uskiftet bo. Ændringen vil gøre det muligt at
fastsætte nærmere regler om overtagelse af fartøjer som led i
gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med erhvervsmæssig
handel med fartøjer eller ved arv og hensidden i uskiftet
bo, uden at dette fører til bortfald af fartøjets fiskerilicens
og sletning i Dansk Skibsregister. Der vil således kunne
fastsættes nærmere regler for overtagelse af fartøjer i forbin‐
delse med gældsfyldestgørelse, erhvervsmæssig handel med
fartøjer eller arv. Der vil kunne sættes betingelser om, hvor
lang tid indehaveren af fartøjet kan opretholde registreringen
af fartøjet, eller for eksempel betingelser om, at indehaveren
af fartøjet, som led i gældsfyldestgørelsen vil kunne udleje
fartøjet til en erhvervsfisker med A-status, jf. lovens § 14,
stk. 1, et erhvervsfiskerselskab, jf. lovens § 16, stk. 1, eller
en bierhvervsfisker, jf. lovens 17, stk. 1.
Det er hensigten, at bemyndigelsen aktuelt vil blive udnyt‐
tet til at fastsætte regler, hvorefter for eksempel skibsmægle‐
re med henblik på videresalg, pengeinstitutter med henblik
på gældsfyldestgørelse og salg eller arvinger eller ægtefæl‐
le ved hensidden i uskiftet bo med henblik på videresalg
og midlertidig drift, vil kunne opretholde registreringen af
fartøjet i en nærmere afgrænset periode. Det kan dog fore‐
komme særlige situationer, hvor det vil være velbegrundet at
opretholde registreringen i en lidt længere periode, såfremt
fartøjet grundet særlige omstændigheder ikke kan afsættes
til anden side inden for den fastsatte frist. I disse situationer
forventes, at der vil der kunne gives fristforlængelse i hen‐
hold til de fastsatte regler.
2.9. Fritagelse for lystfiskertegn
2.9.1. Gældende ret
Fiskerilovens § 54, stk. 1, pålægger alle, der udøver lyst‐
fiskeri, jf. § 26, at have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget
herfra er personer under 18 år og personer, der har ret til at
oppebære folkepension, jf. § 54, stk. 1, 2. pkt.
Reglerne for at oppebære ret til folkepension findes i lov
om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 23. sep‐
tember 2019 (herefter pensionsloven). Retten til at oppebære
folkepension er betinget af, at personen har dansk indfødsret
(statsborgerskab), jf. pensionslovens § 2, stk. 1. Dette gæl‐
20
der dog ikke personer, der har haft fast bopæl her i riget
i mindst 10 år mellem det fyldte 15. år og folkepensionsal‐
deren, heraf mindst 5 år umiddelbart inden det tidspunkt,
hvorfra pensionen ydes. Indgives ansøgningen efter folke‐
pensionsalderen, skal bopælskravene være opfyldt ved fol‐
kepensionsalderen, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 1. Det
gælder heller ikke udlændinge, som har fået opholdstilladel‐
se i Danmark efter § 7 eller § 8 i udlændingeloven, jf.
pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Retten til at oppebære fol‐
kepension er også betinget af, at personen har fast bopæl her
i riget eller hyre på dansk skib, jf. pensionslovens § 3, stk.
1. Pensionsloven suppleres af EU-regler, der koordinerer
medlemsstaternes sociale sikringsordninger.
2.9.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Undtagelsen for personer, der har ret til at oppebære fol‐
kepension, fra kravet om gyldigt lystfiskertegn i § 54, stk.
1, 2. pkt., vurderes at forskelsbehandle ikke-danske stats‐
borgere og således rejse spørgsmål i forhold til EU-rettens
diskriminationsforbud i forhold til EU- og EØS-borgere,
jf. TEUF-traktatens art. 18. Bestemmelsen er på denne bag‐
grund blevet anvendt, således at der ikke opstilles andre
betingelser for øvrige EU- og EØS-statsborgere end for dan‐
ske statsborgere, dvs., at deres nationalitet ikke tillægges
betydning.
2.9.3. Den foreslåede ordning
Med henblik på at bringe § 54, stk. 1, 2. pkt., i over‐
ensstemmelse med EU-retten foreslås bestemmelsen derfor
ændret således, at der i stedet for kravet om ret til at oppe‐
bære folkepension fastsættes en betingelse om opnåelse af
alder svarende til den alder, der giver ret til at oppebære
folkepension. Af hensyn til omkostninger til administration
og it-udvikling foreslås alle, dvs. ikke kun EU- og EØS-bor‐
gere, men også øvrige tredjelandsborgere, at blive fritaget
for at betale lystfiskertegn, hvis de opfylder alderskravet.
2.10. Udvidelse af hjemmel til at fastsætte regler om digital
kommunikation
2.10.1. Gældende ret
Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri til at fastsætte
regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i
Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning,
der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret
og ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digi‐
talt mellem ministeren og virksomhederne. Bestemmelsen
blev indført i fiskeriloven ved lov nr. 604 af 14. juni 2011
for at leve op til krav i Rådets forordning nr. 1224/2009
om opretholdelse af en EF-kontrolordning med henblik på
at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik
(kontrolforordningen), hvor der er pligt til elektronisk ud‐
fyldelse og indsendelse af logbog for fartøjer over en vis
størrelse.
Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital
kommunikation, for eksempel om anvendelse af bestemte
digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sik‐
rer, at afsender- og modtagersystemerne kan tale sammen,
og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med
fornøden sikkerhed.
Lovens § 112 c, stk. 3, giver ministeren, eller den ministe‐
ren bemyndiger dertil, mulighed for at udstede dokumenter
uden en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen,
med samme retsvirkning som underskrevne dokumenter.
Lovens § 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for mini‐
steren til at fastsætte regler om, at afgørelser og andre doku‐
menter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angi‐
velse af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller
den, ministeren bemyndiger hertil, som afsender.
Lovens § 112 c, stk. 5, fastslår, hvornår en digital medde‐
lelse må anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Med‐
delelsen anses for at være kommet frem til adressaten for
meddelelsen, når den er tilgængelig for adressaten.
2.10.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ved den politiske aftale af 16. november 2017 om indsats
mod kvotekoncentration i dansk fiskeri, som blev indgået
mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti, Social‐
demokratiet, Enhedslisten, Radikale Venstre og Socialistisk
Folkeparti, blev det besluttet, at der skulle indføres regler
om, at erhvervsfiskeres indflydelse gennem lån, kaution,
sikkerhedsstillelse m.v. til andre erhvervsfiskere, skal tælles
med i långivers koncentrationsregnskab, når det gøres op,
hvor stor en kvote en enkelt erhvervsfisker eller erhvervs‐
fiskerselskab skal kunne have rådighed over – såkaldte B-
kvoter.
Aftalen blev gennemført ved ændring af fiskeriloven, jf.
lov nr. 1734 af 27. december 2018, hvorved ministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om øvre grænser for det
samlede ejerskab af kvoteandele, jf. lovens § 35, stk. 2. Be‐
myndigelsen er endnu ikke udnyttet.
Bemyndigelsen i § 35, stk. 2, forventes udnyttet til at fast‐
sætte regler om beregningen af B-kvoter som vil være base‐
ret på indberetninger til Fiskeristyrelsen vedrørende økono‐
miske mellemværender, som erhvervsfiskere som långiver
eller sikkerhedsstiller vil blive forpligtet til at foretage. Ind‐
beretningen forudsættes at skulle ske på en IT-platform på
Fiskeristyrelsens hjemmeside.
Det vurderes at have betydning, at indberetningen med
tilstrækkelig grad af sikkerhed kan henføres til en bestemt
identificerbar erhvervsfisker eller erhvervsfiskerselskab, og
at indberetningerne sker i et format, der er foreneligt med
IT-systemets opbygning. Det vurderes derfor hensigtsmæs‐
sigt at kunne kræve, at indberetninger af økonomiske mel‐
lemværender sker digitalt og ved anvendelse af digital sig‐
natur.
21
Der vil endvidere i medfør af § 35, stk. 2, kunne fastsættes
regler om opgørelse af helt eller delvis ejede kvoteandele,
jf. stk. 2, nr. 1, afgrænsning af, omregning til og opgørelse
af kvoteandele, der er adgang til at udøve en bestemmende
indflydelse på, jf. stk. 2, nr. 2, indefrysning af årsmængder
tildelt på baggrund af kvoteandele ved overskridelse af de
øvre grænser, jf. stk. 2, nr. 4, påbud om nedbringelse af
ejerandele ved overskridelse af de øvre grænser, jf. stk. 2, nr.
5, og bortfald af kvoteandele ved overskridelse af de øvre
grænser, jf. nr. 6. Det forventes, at der vil blive stillet krav
om, at kommunikation mellem Fiskeristyrelsen og virksom‐
hederne vedrørende nr. 2, 3, 4 og 5 skal foregå digitalt.
Det forvaltningsretlige udgangspunkt er, at borgere og
virksomheder kan rette henvendelse til forvaltningen i den
form, som de ønsker. Heroverfor står hensynet til at sikre
effektiv kontrol i fiskeriet i overensstemmelse med kontrol‐
forordningen. Af hensyn til at sikre effektiv kontrol foreslås
reglerne om digital kommunikation med fiskerivirksomhe‐
der angående deres indberetning af kvoteandele indført som
en pligt, som dog vil kunne fraviges på baggrund af særlige
hensyn til personer, der ikke har mulighed for at anvende
digital kommunikation.
Kvotekoncentrationsreglerne, som forventes udstedt i hen‐
hold til § 35, stk. 2, forudsætter udviklingen af et IT-system,
og da der er et ønske om, at dette system så vidt muligt
skal kunne sagsbehandle og kommunikere automatisk med
virksomheder i fremtiden, vurderes de øvrige bestemmelser
i § 112 c, stk. 2-5, ligeledes at være relevante.
2.10.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at § 112 c, stk. 1, udvides, således at mini‐
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at
fastsætte regler om, at kommunikation i henhold til regler
udstedt i medfør af lovens § 35, stk. 2, skal foregå digitalt
mellem ministeren og virksomhederne. Den foreslåede udvi‐
delse indebærer samtidig, at ministeren i medfør af den gæl‐
dende lovs § 112 c, stk. 2, kan fastsætte de nærmere regler
om digital kommunikation i forbindelse med krav om indbe‐
retning i medfør af § 35, stk. 2, herunder om anvendelse
af bestemte IT-systemer, særlige digitale formater, digitale
signaturer eller lignende, der er brugervenlige, jf. princip 5
om agil erhvervsrettet regulering. Den foreslåede udvidelse
giver endvidere myndigheden mulighed for at udstede doku‐
menter uden en personlig underskrift, herunder afgørelser
truffet i henhold til reglerne, med samme retsvirkning som
underskrevne dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt mulighed
for at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumen‐
ter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivel‐
se af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, eller
den ministeren bemyndiger hertil, som afsender, jf. 112 c,
stk. 4. Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af
lovens § 35, stk. 2, anses for at være kommet frem, når den
er tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.
I forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og
kommunikere digitalt er det forudsat, at der i et begrænset
omfang kan gøres undtagelse fra denne pligt, for eksempel
på baggrund af funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v.
Det vil derfor være muligt at opnå dispensation fra kravet
om digital kommunikation ved ansøgning herom.
2.11. Kontrolpunkter til søs
2.11.1 Gældende ret
Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri at kontrollere overholdelse
af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i § 10
nævnte EU-retsakter om den fælles fiskeripolitik. Kontrol‐
len sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse
og behandling af oplysninger og kapitel 22 om kontrol og
tilsyn.
Fiskerikontrollen omfatter en administrativ kontrol og
en fysisk kontrol. Den administrative kontrol omfatter en
kontrol af dokumenter og indberetninger til fiskerikontrol‐
len. Det er bl.a. kontrol af den enkelte fiskers indberetninger
i logbogen, hvor oplysninger om fangster samt tid og sted
for fiskerier registreres. Indberetningerne suppleres af VMS-
data eller AIS-data om fiskefartøjernes positioner, som i et
vist omfang giver mulighed for at krydstjekke overensstem‐
melse mellem VMS-data, AIS-data og logbogsdata.
Fartøjsovervågningssystemet (VMS) er et satellitbaseret
overvågningssystem for fiskefartøjer, der regelmæssigt sen‐
der data til fiskerimyndighederne om fartøjers position, kurs
og fart.
Fartøjsovervågningssystemet (AIS) bruges til at forbedre
sikkerheden til søs og giver fartøjer mulighed for at udveks‐
le data om identitet, position, kurs og fart med andre fartøjer
i nærheden og med myndighederne til lands.
Den fysiske kontrol er en kontrol, hvor fiskerikontrollører
ved en fysisk tilstedeværelse på eksempelvis fiskefartøjer på
havet eller ved losning i havne kan kontrollere, om reglerne
for fiskeri er overholdt. Dette gælder bl.a. reglerne i EU’s
fælles fiskeripolitik om korrekt rapportering af fangster og
om anvendelse af bestemte typer redskaber med en bestemt
maskestørrelse, eller regler om mindstestørrelse for de fisk,
der afsættes til konsum.
Ved den fysiske kontrol til søs sejler fiskerikontrolskibet
efter gældende praksis frem til det fiskefartøj, som skal kon‐
trolleres. Kontrollørerne vil være fysisk til stede i nærheden
af eller på det fiskefartøj, der er udpeget til kontrol. Det er
en forudsætning, at de fysiske forhold på stedet tillader, at
en effektiv kontrol kan gennemføres.
Gennemførelse af fiskerikontrollen med EU’s fælles fi‐
skeripolitik sker i overensstemmelse med de relevante EU-
retsakter herom. Målsætninger for kontrol og håndhævelse
af EU’s fælles fiskeripolitik er således fastlagt i artikel
36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripoli‐
tik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og
(EF) nr. 1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF)
nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse
nr. 2004/585/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 22 (her‐
efter grundforordningen).
22
Blandt målsætningerne kan fremhæves, at kontrol og
håndhævelse af den fælles fiskeripolitik skal sikres gennem
en effektiv EU-fiskerikontrolordning, herunder bekæmpelse
af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiske‐
ri). Det fremgår endvidere af artikel 36, stk. 3, at medlems‐
staterne træffer passende foranstaltninger for at sikre kon‐
trol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres
inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, her‐
under indførelse af sanktioner, der er effektive, står i rime‐
ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 af 20. november
2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på
at sikre overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik,
EU-Tidende 2009, nr. L 343, side 1 (herefter kontrolforord‐
ningen) og EU-Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 404/2011 af 8. april 2011 om gennemførelsesbe‐
stemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om
oprettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre
overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Ti‐
dende 2011, L 112, s. 1 (herefter gennemførelsesforordnin‐
gen) fastsætter de nærmere regler om kontrollen med den
fælles fiskeripolitik.
Kontrolforordningens afsnit VII indeholder bl.a. regler om
gennemførelse af fysisk kontrol (inspektioner), herunder at
inspektioner skal foretages på en sådan måde, at de forstyr‐
rer fartøjet og dets aktiviteter m.v. mindst muligt. Gennem‐
førelsesforordningen indeholder i forordningens afsnit VI,
afdeling 2, de nærmere regler om bl.a. gennemførelse af
fysisk kontrol til søs, herunder artikel 103 om bording af
fiskefartøjer, hvorefter fiskerikontrollen med visse undtagel‐
ser ikke kan kræve, at fiskefartøjet skal standse, eller indstil‐
le udsætningen eller indhalingen af fiskeredskaber, når det
er i gang med at fiske. Efter forordningens artikel 104 må en
inspektion som udgangspunkt højst vare fire timer.
2.11.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen in‐
deholder ikke regler om fastlæggelse af selve positionen
(kontrolpunktet) for den fysiske kontrol til søs i de havom‐
råder, hvor der føres kontrol. Det er således overladt til de
nationale myndigheder inden for rammerne af grundforord‐
ningen, kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen
at anvende de kontrolredskaber, som findes velegnede til
kontrol af det relevante fiskeri.
Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel for fiskeri‐
kontrollen til at anvende kontrolpunkter for den fysiske kon‐
trol til søs og som nævnt oven for i punkt 2.12.1 gennemfø‐
res den fysiske kontrol til søs efter gældende praksis ved,
at fiskerikontrollen sejler frem til det fiskefartøj, som skal
kontrolleres.
Gældende praksis for gennemførelse af kontrol til søs
ønskes effektiviseret, idet fiskerikontrollen har begrænset
kapacitet og som udgangspunkt kun råder over kontrolskibet
Vestkysten i dette område.
Fiskerikontrollen skal effektivt kunne afdække overtræ‐
delser af reglerne i EU’s fælles fiskeripolitik herunder ved‐
rørende urapporteret fiskeri. Misrapportering af fangstområ‐
der udgør en hindring i forhold til korrekt forvaltning af
fiskeriet under hensyntagen til bevarelsen af havets biologi‐
ske ressourcer.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at fiskerikontrollen til søs vil kunne gennemføres
betydeligt mere effektivt, såfremt det er muligt at anvende
kontrolpunkter fastlagt af kontrolmyndigheden, således at
fiskefartøjet sejler frem til kontrolpunktet, fremfor at kon‐
trollen sejler frem til fartøjet. Dette vil styrke Danmarks
kontrolindsats, herunder kontrollen med reglerne i EU’s fæl‐
les fiskeripolitik.
Kontrolpunkter til søs bør ikke begrænses til en eller få
geografiske placeringer, men fartøjer bør kunne indkaldes til
kontrol på en position, som giver mening i forhold til fiske‐
fartøjets og kontrolskibets individuelle placering, således at
den samlede sejltid minimeres.
Forud for anvendelse af et kontrolpunkt vil der være
behov for konkret at vurdere og prioritere anvendelsen af
Fiskeristyrelsens kontrolressourcer til søs i forhold til de
forskellige behov i forskellige farvandsområder. I dag kan
fiskerikontrollen ikke afdække alle de situationer, hvor der
er indikationer på manglende overholdelse af fiskeriregler,
herunder misrapportering af fangster i forbindelse med far‐
vandsskifte, fiskeri i lukkede områder, fiskeri under fiskeri‐
stop eller fiskeriforbud, slukning af VMS/AIS m.v. Derfor
kan disse fartøjer blive pålagt at sejle hen til et kontrolpunkt
til søs på baggrund af Fiskeristyrelsens vurdering af risikoen
for overtrædelse af fiskerireglerne.
Ved udpegning af kontrolpunkter til søs bør der kunne tag‐
es højde for de konkrete omstændigheder, herunder vejret,
hvor relativt kort afstand kan have betydning i forhold til
sikkerhed for fiskerne og kontrolmyndigheden. Det er især
i forhold til søgang, hvor risici for kontrolmyndigheden kan
reduceres betragteligt, såfremt kontrollen kan udføres i roli‐
gere vande. Det er i fælles interesse, at bording gennemføres
på den mest sikre måde.
Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil i over‐
ensstemmelse med kontrolforordningen og gennemførelses‐
forordningen skulle udføres mindst muligt indgribende for
fartøjerne i relation til transporttid til og fra kontrolpunktet,
og sejltiden for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at
blive forøget med mere end 1 time. Desuden vil kontrollen
skulle udføres på den mindst generende måde ved at kon‐
trollere fartøjerne på deres planlagte rute, efter de er færdige
med at fiske. Indførelse af kontrolpunkter til søs vil blive
gennemført mindst muligt indgribende for det enkelte fartøj,
for eksempel i relation til sejltid til og fra kontrolpunktet.
Kontrollen vil skulle tilrettelægges på en sådan måde, at
den finder lige anvendelse på fiskefartøjer fra Danmark,
andre EU-medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskri‐
minerede vis.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
samlet set, at indkaldelse af fiskefartøjer til kontrol på en
nærmere defineret position til søs kan rummes inden for
rammerne af EU-retten, herunder grundforordningen, kon‐
23
trolforordningen og gennemførelsesforordningen. Den ende‐
lige fortolkning af EU-retten henhører under EU-Domsto‐
len.
2.11.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny § 124 a i fiskeriloven,
hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri be‐
myndiges til at fastsætte regler om kontrolpunkter til søs til
brug for kontrollen af overholdelse af loven, regler fastsat i
medfør af loven samt de i lovens § 10 nævnte EU-retsakter,
herunder om indkaldelse af fiskefartøjer til kontrol.
Forslaget skal særligt ses i lyset af den aktuelle situation
i Nordsøen og Skagerrak, og den foreslåede hjemmel skal
således gøre det muligt at etablere kontrolpunkter til søs, der
giver mulighed for at styrke kontrollen med misrapportering
af fangster fra et fangstområde til et andet.
Den foreslåede bemyndigelse vil dog også kunne udnyttes
til at udstede regler om brug af kontrolpunkter til kontrol
af fiskefartøjer andre steder, hvor der er behov for skærpet
kontrol til søs kontrollen, hvis det vurderes, at der er risiko
for overtrædelse af fiskerireglerne.
Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et far‐
tøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden defi‐
neret position, som befinder sig på samme rute, hvor fartøjet
sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til efter
fartøjet er færdig med at fiske. Der vil kunne tages højde for
farlige situationer, som kan opstå i forbindelse med kontrol,
der udføres i dårligt vejr.
Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil således
skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i
relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden
for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget
med mere end 1 time.
Kontrollen vil skulle tilrettelægges på en sådan måde, at
den finder lige anvendelse på fiskefartøjer fra Danmark,
andre EU-medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskri‐
minerede vis.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren vil aktuelt bli‐
ve udmøntet i en bekendtgørelse, som vil fastsætte de nær‐
mere regler om fartøjsmålgruppen, kriterier for udpegning
af kontrolpunkter til søs samt planlægning og indkaldelse
til kontrol med henblik på at kontrollere misrapportering af
fangster fra et fangstområde til et andet, aktuelt Skagerak/
Nordsøen- området.
Fartøjsmålgruppen for kontrollen vil være fartøjer, der
driver fiskeri i flere fangstområder på samme fangstrejse, da
dette er en forudsætning for at kunne misrapportere fangst‐
område.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forenklingen af bierhvervsfiskerordningen forventes at gi‐
ve en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse for Fiskeristyrel‐
sen i forbindelse med registrering af bierhvervsfiskere og
i relation til kontrol med, at registrerede bierhvervsfiskere
lever op til landingsværdikravene, idet datakørsler i Fiske‐
ristyrelsens it-system vil kunne vise, om nogle bierhvervs‐
fiskere ikke har en høj nok landingsværdi i det forudgåen‐
de kalenderår til at kunne opretholde registreringen som
bierhvervsfisker. Forslaget om hjemmel til krav om digital
kommunikation vurderes at kunne danne grundlag for øget
brug af digital kommunikation. Forslaget forventes på sigt
at kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig offentlig admi‐
nistration (mere digital kommunikation og færre skrivelser).
Forslaget vurderes at bidrage på visse punkter til realise‐
ring af principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet
forenklingen af bierhvervsfiskerreglerne samt udvidelsen af
hjemmelen til at kunne kræve digital kommunikation vil
lette muligheden for at overgå til fuldt digitaliseret sagsbe‐
handling i fremtiden.
Det vurderes, at principperne for digitaliseringsklar lov‐
givning er fulgt.
Lovforslaget vil ikke have økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Forslaget forventes at medføre mindre løbende lettelser
for erhvervslivet (under 4 mio. kr. pr. år på samfundsplan).
Forslaget vedrørende lempelse af vilkår for registrering
af erhvervsfiskerselskaber, jf. forslagets § 1, nr. 9, vurderes
at bidrage til at gøre fiskeriloven mere reguleringsneutral
i forhold til selskabslovgivningen, således at erhvervslivet
har større valgfrihed til at indrette sig efter behov i forret‐
ningsmodeller eller ejerkonstruktioner, i overensstemmelse
med principper for agil erhvervsrettet regulering, jf. princip
1, om at muliggøre anvendelse af nye forretningsmodeller
og, jf. princip 4, at være helhedstænkende ved at tage højde
for samspillet med selskabsreglerne, som har betydning for
virksomhedernes anvendelse af nye forretningsmodeller.
Forslaget vedrørende forenkling af kravene til oprethol‐
delse af bierhvervsfiskeres registrering, jf. forslagets § 1,
nr. 10, forventes at kunne lette den administrative byrde for
personer med fiskeri som bierhverv, idet disse ikke længere
vil kunne blive mødt med krav om at skulle dokumentere,
at 5 pct. af deres bruttoindkomst stammer fra erhvervsfiske‐
ri. Dette vurderes at være i overensstemmelse med princip‐
pet om at reguleringen skal være helhedstænkende, jf. prin‐
cip 4 for agil erhvervsrettet regulering, idet dokumentatio‐
nen allerede vil foreligge ved indberetning af landingsdata i
henhold til krav i den øvrige fiskerilovgivning.
Forslaget vedrørende udvidelsen af hjemmelen til at kun‐
ne kræve digital kommunikation, jf. forslagets § 1, nr. 19,
vil kunne have begrænsede positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser i form af færre omkostninger forbundet med
henvendelser fra det offentlige samt en nedbringelse af sags‐
behandlingstiderne. Det forudsættes, at de digitale løsnin‐
ger for indberetning af økonomiske mellemværender gøres
teknologineutrale, jf. princip 3 for agil erhvervsrettet regule‐
ring, og brugervenlige i den brugerflade, som ved udmønt‐
24
ningen af ordningen skal udarbejdes, for at gøre indberetnin‐
gen enkel og overskuelig for virksomhederne, jf. princip 5
for agil erhvervsrettet regulering om at sikre brugervenlig
digitalisering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget indeholder ingen administrative konsekvenser
for borgere.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Fritidsfiskere kan forpligtes til at indmelde tabte redskaber
(garn, ruser m.v). for at bekæmpe spøgelsesnet og forure‐
ning af naturen, hvilket vurderes at kunne medføre positive
miljømæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
De foreslåede ændringer af kravet om indfødsret eller fast
bopæl i Danmark til et krav om at være omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejds‐
kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,
som stilles som betingelse for registrering som erhvervsfi‐
sker med A-status, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil sikre ligebe‐
handling af borgere inden for EU i overensstemmelse med
EU-retten.
I § 1 nr. 6 ,foreslås krav om, at registrering som erhvervs‐
fisker forudsætter 60 pct. personlig indkomst i de foregåen‐
de 24 måneder, som stammer fra personlig arbejdsindsats på
et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiskerihavn. I §
1, nr. 7, foreslås ministeren for fødevarer, landbrug, fiskeri
bemyndiget til at fastsætte regler om reel tilknytning til
dansk fiskerihavn. De udmøntende regler forudsættes fastsat
i henhold til EU-retten. Ministeriet for fødevarer, landbrug
og fiskeri vurderer, bl.a. på baggrund af EU-domstolens
afgørelse af 14. december 1989 i sag C-216/87, Jaderow,
som beskrevet ovenfor, at der vil kunne stilles krav om
dokumentation for tilknytning til dansk havn på følgende tre
måder. Ved at fiskeriet opereres fra et fast forretningssted i
Danmark, hvorfra driften styres, ved at 50 pct. af fartøjets
fangst landes i dansk havn eller ved at 50 pct. af fartøjets
fangstrejser udgår fra dansk havn.
De foreslåede ændringer af reglerne for fritagelse for lyst‐
fiskertegn, således at der blot kræves alder svarende til fol‐
kepensionsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 18, vil bringe reg‐
lerne i overensstemmelse med EU-retten, jf. TEUF, art. 18.
Formålet med forslaget om bemyndigelse til at fastsætte
regler om kontrolpunkter til søs, jf. forslagets § 1, nr. 20,
er at forbedre og effektivisere fiskerikontrollen og forslaget
medvirker dermed til opfyldelse af Danmarks forpligtelse til
at sikre overholdelse af EU’s fælles fiskeripolitik.
Forslaget indeholder herudover ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 24. juni
til 19. august været i høring hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
3F Transportgruppen, Advokatsamfundet, Arbejderbevæ‐
gelsens Erhvervsråd, Atlantic Shipping, Brancheforeningen
Dansk Skaldyrsopdræt, Danish Seafood Association, Dan‐
marks Fiskehandlere, Danmarks Fiskeriforening Producen‐
torganisation, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Skibsmægler‐
forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakul‐
tur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Fritidsfiskerforbund, Danske Havne, Danske Speditører, Da‐
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, DI Fødevarer, DI
Handel, DTU Aqua, Greenpeace, Ferskvandsfiskeriforenin‐
gen for Danmark, Fiskeindustriens Arbejdsgiverforening,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Foreningen af Fiskeauktioner og
Samlecentraler i Danmark, Foreningen Muslingeerhvervet,
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, FSR - danske reviso‐
rer, Landbrug og Fødevarer, Levende Hav, Marine Ingredi‐
ents Denmark, NOAHs Sekretariat, OCEANA, WWF.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Forenklingen af bierhvervsfiskerordnin‐
gen forventes at være med til at lette
den administrative byrde for staten.
Forslaget om hjemmel til krav om di‐
Ingen
25
gital kommunikation vurderes ved im‐
plementeringen at indeholde positive
administrative konsekvenser for staten,
samt på visse punkter vurderes at bidra‐
ge til realisering af principperne for di‐
gitaliseringsklar lovgivning og dermed
lette sagsgange i det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget vedrørende forenkling af bier‐
hvervsfiskerreglerne, jf. forslaget til §
1, nr. 10, vurderes at indeholde positive
administrative konsekvenser, idet doku‐
mentationskrav for at opretholde regi‐
strering som bierhvervsfisker afskaffes.
Den foreslåede hjemmel til at stille
krav om digital kommunikation ved‐
rørende indberetning om økonomiske
mellemværender mv., vurderes at kun‐
ne medføre positive konsekvenser for
erhvervslivet.
Ingen
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konse‐
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten De foreslåede ændringer af reglerne registrering som erhvervsfisker med A-status,
jf. forslagets § 1, nr. 2, vil bringe reglerne i overensstemmelse med EU-retten, jf.
TEUF, art. 18 samt reglerne om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser.
Ændringerne af reglerne for fritagelse for lystfiskertegn, således at der blot kræves
alder svarende til folkepensionsalderen, jf. forslagets § 1, nr. 18, vil bringe reglerne i
overensstemmelse med EU-retten, navnlig TEUF, art. 18.
Forslaget om bemyndigelse til at fastsætte regler om kontrolpunkter til søs, jf. for‐
slagets § 1, nr. 20, indeholder EU-retlige aspekter, idet forsaget vedrører regulering
af andre medlemsstaters fiskefartøjer i danske farvande. Bestemmelsen vurderes at
være i overensstemmelse med EU-retten og den fælles fiskeripolitik.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervs‐
rettet EU-regulering/Går videre
end minimumskrav i EU-regule‐
ring (sæt X)
Ja Nej
X
26
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Fiskerilovens § 11, stk. 1, nr. 1, fastsætter, at kun er‐
hvervsfiskere med A-status registreret efter § 14, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse
i henhold til § 21, stk. 1, må drive selvstændigt erhvervs‐
fiskeri i saltvand. Bemyndigelsen i § 14, stk. 4, vedrører
betingelser for registrering af EU- og EØS-borgere, som
ikke opfylder det gældende tilknytningskrav i § 14, stk. 1,
nr. 1.
Fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, fastsætter, at aktie-
og anpartsselskaber kan registreres som berettiget til at dri‐
ve erhvervsmæssigt fiskeri, når mindst 2/3 af aktie- eller
anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som er‐
hvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør
af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk.
1, eller selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller
flere selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes
af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter §
14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller
efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1. I stk. 2, nr. 1,
fastsættes, at registrering kan kun ske, når vedtægterne inde‐
holder bestemmelser om, at aktier og anparter svarende til
2/3 af selskabskapitalen kun kan udstedes eller overdrages
til eje eller pant til personer og selskaber, der er registreret
af ministeren for fiskeri og ligestilling som berettiget til at
drive erhvervsmæssigt fiskeri efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold
til § 21, stk. 1.
Som følge af den foreslåede ændring af tilknytningskra‐
vet, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bliver bemyndigelsen i § 14,
stk. 4, overflødig og foreslås med lovforslagets § 1, nr. 7, at
udgå og erstattet af en bemyndigelse til at fastsætte regler
om betingelser for at opretholde en registrering af § 14, stk.
1.
Med den foreslåede ændring af § 11, stk. 1, nr. 1, § 16,
stk. 1, nr. 1 og 2, og § 16, stk. 2, nr. 1, foreslås henvisningen
til § 14, stk. 4, at udgå af bestemmelserne.
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af
den foreslåede ophævelse af § 14, stk. 4, jf. forslagets § 1,
nr. 8.
Til nr. 2
Fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 1, indeholder krav om, at
en erhvervsfisker med A-status skal være dansk statsborger
eller have haft uafbrudt bopæl i Danmark i mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen som erhvervsfisker ef‐
ter lovens § 14. Det nugældende tilknytningskrav vurderes
efter EU-domstolens praksis ikke at være i overensstemmel‐
se med EU-retten, selv om reglerne oprindeligt er godkendt
af Kommissionen, da man med dansk indfødsret eller en
bopæl i Danmark vil kunne opnå A-status, mens man som
EU- og EØS-borgere, skal opfylde supplerende tilknytnings‐
krav, hvis man ikke er bosiddende i Danmark. Der kan ikke i
overensstemmelse med EU-retten stilles differentierede krav
til personer med dansk indfødsret og EU/EØS-borgere i for‐
hold til krav om tilknytning til dansk fiskeri. For en nærme‐
re beskrivelse af gældende ret henvises til afsnit 2.1.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af tilknytningskra‐
vet i § 14, stk. 1, nr. 1, i fiskeriloven, at personer som
er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om
etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling
af tjenesteydelser omfattes af personkredsen i lovens § 14,
stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring vil have den virkning, at danske
statsborgere, personer som har haft bopæl i Danmark i en
uafbrudt periode på mindst 2 år forud for registreringen
og personer omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´
regler om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og
udveksling af tjenesteydelser, kan opnå registrering på lige
fod, forudsat at de øvrige betingelser for registrering, jf. §
14, stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Ændringen vil bringe reglen i
overensstemmelse med EU-reglerne om etablering, arbejds‐
kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 2, er det en af betingel‐
se, for at personer kan blive registreret som erhvervsfiskere
med A-status, at det dokumenteres, at de har været beskæfti‐
get med erhvervsfiskeri i en periode på 12 måneder, jf. stk.
2, foruden at kravene i henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og
3, er opfyldte, herefter beskæftigelseskravet. Formålet med
kravet er at sikre aktiv beskæftigelse i fiskeriet; men dette
formål kan ligeledes opnås gennem kravet om at indkomsten
de forudgående 24 måneder hovedsageligt skal stamme fra
personlig arbejdsindsats, jf. § 14, stk. 1 nr. 2.
Det konstateres, at beskæftigelseskravet i § 14, stk. 1, nr.
2, om dokumentation for beskæftigelse med erhvervsfiskeri
i en periode på 12 måneder som betingelse for registrering
og opretholdelse af en registrering som erhvervsfisker med
A-status, savner praktisk relevans.
Det følger af den foreslåede ændring, at beskæftigelses‐
kravet i den gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Den foreslåede ophævelse indebærer, at personer, som
ønsker at blive registreret som erhvervsfisker med A-status
efter lovens § 14, stk. 1, fremover skal opfylde kravene i §
14, stk. 1, nr. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 4 og 5
Efter fiskerilovens § 14, stk. 1, nr. 3, er personer berettiget
til at blive registreret som erhvervsfiskere med A-status, når
det dokumenteres, at mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst
ved personlig virksomhed i en periode på 12 måneder stam‐
27
mer fra erhvervsfiskeri, foruden at kravene i henholdsvis §
14, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, er opfyldt, herefter 60 pct.-kravet.
Beregning af bruttoindkomst ved personlig virksomhed
er i praksis sket ved en opgørelse af ansøgerens personlige
indkomst og indkomst, der træder i stedet for den personlige
indkomst, herunder for eksempel dagpenge m.v.
Med forslaget til ændringen af § 14, stk. 1, nr. 3, der
herefter bliver nr. 2, ændres ”bruttoindkomst ved personlig
virksomhed i en periode på 12 måneder, der stammer fra
erhvervsfiskeri” til ” personlige indkomst i de foregående 24
måneder stammer fra personlig arbejdsindsats på fiskefartøj
med reel tilknytning til dansk fiskerihavn”.
Den foreslåede ændring til personlige indkomst svarer til
gældende praksis og vil medføre, at der ved opgørelse af er‐
hvervsfiskeres indkomst i henhold til bestemmelsen vil skul‐
le indgå alle indtægter, der udgør personlig indkomst, som
er al skattepligtig indkomst, der ikke er kapitalindkomst, jf.
personskattelovens § 3, stk. 1.
Med lovforslaget vil der ved registrering som erhvervs‐
fisker med A-status blive stillet krav om, at mindst 60
pct. af den pågældendes personlige indkomst skal vedrøre
indtægter fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller
indkomst, der træder i stedet herfor. Perioden som indkomst‐
kravet angår forlænges fra 12 til 24 måneder, dog fastsættes
i § 14, stk. 3, hjemmel til at fastholde 12 måneders ind‐
komstkrav i forbindelse med opretholdelse af registreringen
som erhvervsfisker med A-status. Desuden indføres krav til
den arbejdsindsats, som indkomsten stammer fra. Her stil‐
les således krav om personlig arbejdsindsats på fiskefartøj
samt krav om, at fiskefartøjet/fiskefartøjerne skal have reel
tilknytning til dansk fiskerihavn som beskrevet i afsnit 2.2.
om tilknytningskravet.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 stk. 5, vil medføre,
at ministeren vil kunne fastsætte regler om, at registrering
som erhvervsfisker i henhold til stk. 1, nr. 2, kan oprethol‐
des med 60 pct. personlig indkomst fra en anden personlig
arbejdsindsats i fiskeriet end den i stk. 1, nr. 2, nævnte ind‐
sats med henblik på fortsat at kunne opretholde registrering
som erhvervsfisker med A-status. Bemyndigelsen vil blive
udmøntet i overensstemmelse med den gældende tilsvarende
regel i bekendtgørelse om registrering som erhvervsfisker
med A-status.
Hermed sikres hjemmel til at videreføre i-land-reglen,
således at ejere eller medejere af et erhvervsfiskerselskab
fortsat kan medregne indtægt fra en aktiv personlig indsats
fra tilrettelæggelse af driften af det erhvervsmæssige fiskeri
fra land. Erhvervsfiskere med A-status, som ønsker at op‐
retholde denne status i henhold til i-land-reglen, skal ikke
genansøge om A-status, de skal blot dokumentere, at de
opfylder reglen i forbindelse med myndighedernes kontrol
heraf.
Desuden gives i § 14 stk. 5, hjemmel til, at registrering
som erhvervsfisker med A-status kan opretholdes på bag‐
grund af de forudgående 12 måneders indkomst, med hen‐
blik på ikke at pålægge yderligere administrative byrder i
forbindelse med kontrol af erhvervsfiskere registeret med
A-status.
Det følger af den foreslåede lovændring, at ved registre‐
ring som erhvervsfisker med A-status og kontrol med opret‐
holdelse heraf, kan seneste skatteopgørelse accepteres som
dokumentation for opfyldelse af indtægtskravet. For selv‐
stændige erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab
ligeledes anvendes som dokumentation.
Begrebet erhvervsfiskeri er ikke nærmere defineret i fiske‐
riloven, men omfatter i praksis alle de aktiviteter, der natur‐
ligt hører til at fange og lande fisk som erhverv med henblik
på afsætning. Begrebet erhvervsfiskeri omfatter også vedli‐
geholdelse af egne fartøjer, reparation af egne net, køb af
fangstredskaber samt tilrettelæggelse af drift i land, også
kaldet i-land-reglen, såfremt man yder en aktiv personlig
indsats i forbindelse med at man ejer eller er medejer af
et erhvervsfiskerselskab, og andre aktiviteter, der er nødven‐
dige for, at det pågældende erhvervsfiskeri kan drives. En
fartøjsejer behøver dermed ikke nødvendigvis arbejde om‐
bord på sit fartøj, for at han kan medregne sin indkomst til
erhvervsfiskerindkomsten. Vedkommende skal dog yde en
aktiv arbejdsindsats i forbindelse med fiskeriet.
I forbindelse med registrering som erhvervsfisker med
A-status og opretholdelse heraf, kan seneste skatteopgørel‐
se accepteres som dokumentation for opfyldelse af indtægt‐
skravet i de foregående 12 eller 24 måneder. For selvstæn‐
dige erhvervsdrivende kan det seneste skatteregnskab ligele‐
des anvendes som dokumentation. Muligheden for at doku‐
mentere opfyldelse af indkomstkravet med anvendeles af
seneste skatteopgørelse skal muliggøre enkel administration
og lettelse af dokumentationsbyrden.
Med den foreslåede bestemmelse udvides indkomstkravet
til også at stille krav om den arbejdsindsats, som indkomsten
stammer fra. Formålet hermed er at sikre, at erhvervsfiskere
med A-status har aktiv beskæftigelse i fiskeriet.
Lovændringen indebærer en skærpelse af adgangen til
registrering som erhvervsfisker med A-status ved at stille
et dobbelt krav, der dels indeholder krav om, at 60 pct.
af indkomsten skal stamme fra personlig arbejdsindsats på
fiskefartøj, dels at indkomsten og arbejdsindsatsen skal have
reel tilknytning til dansk fiskerihavn.
Første del af kravet, der angår personlig arbejdsindsats
på fiskefartøj, vil sikre, at adgangen til registrering som
erhvervsfisker med A-status, og dermed muligheden for at
erhverve fiskekvoter, forbeholdes aktive fiskere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at kravene for at
blive registeret som erhvervsfisker indføres direkte i fiskeri‐
loven, således at kontorarbejde på land som udgangspunkt
ikke tæller med i opgørelsen af indkomst fra erhvervsfiske‐
ri. Som undtagelse fastsættes dog i § 14, stk. 3, hjemmel
til videreførelse af i-land-reglen, der giver mulighed for at
opretholde registrering som erhvervsfisker med A-status, for
ejer eller medejer af en erhvervsfiskervirksomhed, der yder
aktiv personlig indsats med tilrettelæggelse af driften af det
erhvervsmæssige fiskeri fra land. Reglen fremgår af § 5 i
28
bekendtgørelse nr. 1101 af 4. november 2019 om registre‐
ring som erhvervsfisker med A-status.
Anden del af kravet, der omhandler reel tilknytning til
dansk fiskerihavn, sikrer opfyldelse af tilknytningskravet
som beskrevet nedenfor. I modsætning til gældende tilknyt‐
ningskrav, der alene gælder for EU/EØS-borgere og kræver,
at disse lander en vis del af deres fangster i danske hav‐
ne, som en betingelse for at kunne opnå registrering som
erhvervsfisker med A-status, gælder det foreslående tilknyt‐
ningskrav ligeledes for egne statsborgere og personer med
bopæl i Danmark i en uafbrudt periode på to år. Kravet om
tilknytning til dansk havn varetager det legitime hensyn til
at sikre, at Danmarks nationale kvote kommer de områder til
gode, som historisk har været afhængige af fiskeriet og de
erhvervsaktiviteter, der knytter sig hertil.
EU-Domstolen har forholdt sig til hensynet bag fordeling
af det økonomiske udbytte ved fiskekvoterne i dom af 14.
december 1989 i sag C-216/87, Jaderow.
På baggrund af dommen vurderes det muligt at forfølge
hensynet til, at det økonomiske udbytte ved fiskeriet kom‐
mer lokalbefolkningen til gode. Det vurderes derfor, at den
ønskede tilknytning til den lokale befolkning og den lokale
industri i de områder, der er afhængige heraf, vil kunne
varetages gennem 3 alternative krav, i form af krav om, at
fiskeriet opereres fra et fast forretningssted hvorfra driften
styres, at en del af fangsten skal landes i danske havne (50
pct.) eller at en del af fangstrejserne skal udgå fra danske
havne (50 pct.).
Opfyldelse af tilknytningskravet gennem fast forretnings‐
sted i Danmark indebærer, at erhvervsfiskere med A-status
skal udøve erhvervsfiskeri fra et forretningssted med væ‐
sentlig tilknytning til Danmark. Væsentlig tilknytning til
Danmark forudsættes at kunne dokumenteres ved eksem‐
pelvis fysiske, bemandede forretningslokaler i Danmark,
hvorfra driften styres eller at virksomheden, som følge af
sit faste forretningssted, er skattepligtig til Danmark. For
erhvervsfiskere med A-status uden ejerskab af et fartøj el‐
ler kvoteandele, kan det faste forretningssted for disse ar‐
bejdstagere opfyldes ved, at den primære beskæftigelse i
erhvervsfiskeriet, er foretaget ombord på et fartøj ejet af en
erhvervsfisker med fast forretningssted i Danmark.
Lige som de gældende tilknytningskrav i bekendtgørelse
nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐
tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt
fiskeri, vil de tilknytningskrav, der gælder for både EU/
EØS-borger såvel som danske statsborgere og personer,
som har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år, angå driften af den eller de fiskefartøjer, hvorfra
vedkommende person, der ønsker registrering som erhvervs‐
fisker med A-status, udøver fiskeri.
Lovændringen vil indebære, at kravet om en vis andel
landinger i dansk fiskerihavn vil kunne opfyldes på flere
måder: som opgørelse af det samlede antal landinger over
året, som opgørelse af vægten af de samlede landinger over
året eller som samlet værdi af landinger til danske og uden‐
landske havne over året. Landing i dansk havn omfatter også
landinger som umiddelbart efter landing transporteres ud af
Danmark, mens landinger i udlandet som straks går i transit
til Danmark ikke omfattes af begrebet landing i dansk havn.
Fiskeriet anses at udgå fra dansk fiskerihavn, såfremt far‐
tøjet afgår til fangstpladsen fra Danmark, også hvis der i
Danmark blot skiftes besætning, tages grejer, bunkers eller
forplejning ombord.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Det fremgår af gældende lov § 14, stk. 3, at der ved
beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed, jf.
stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borgerligt ombud. Des‐
uden bortses fra indtægter fra folkepension for personer,
der før opnåelsen af retten til folkepension var registreret
som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i fiskeriets
organisationer, fra ansættelse på redningsstationer og fra of‐
fentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra erhvervs‐
fiskeri for personer, der tidligere har været beskæftiget med
erhvervsmæssigt fiskeri.
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge
af den foreslåede ændring af § 14, stk. 1, nr. 3, som bliver
til nr. 2. Efter gældende lovs § 14, stk. 1, nr. 3, er personer
berettiget til at blive registreret som erhvervsfiskere med
A-status, når det dokumenteres, at mindst 60 pct. af deres
bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en periode på 12
måneder stammer fra erhvervsfiskeri, foruden at kravene i
henholdsvis § 14, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, er opfyldt, herefter 60
pct.-kravet.
Med den foreslåede ændring bringes § 14, stk. 3, i over‐
ensstemmelse med den foreslåede ændring af § 14, stk. 1,
nr. 2, således at begrebet bruttoindkomst ved personlig virk‐
somhed erstattes med personlig indkomst.
Desuden præciseres det, at indtægter fra tillidsposter i
fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer
og fra offentlige hverv ligestilles med indtægter fra person‐
lig arbejdsindsats på et fiskefartøj, for personer, der tidligere
har været beskæftiget med erhvervsmæssigt fiskeri. Denne
præcisering følger af, at lovforslaget indeholder en skærpel‐
se af kravet til arbejdsindsatsen.
I overensstemmelse med gældende praksis vil indtægt fra
dagpenge, sygedagpenge, barselsdagpenge og kontakthjælp
kunne træde i stedet for den indkomst, som indkomstkravet
henviser til, såfremt vedkommende har været beskæftiget
med erhvervsfiskeri forud for modtagelsen af disse ydelser.
Beregning af bruttoindkomst ved personlig virksomhed
er i praksis sket ved en opgørelse af ansøgerens personlige
indkomst og indkomst, der træder i stedet for den personlige
indkomst, herunder for eksempel dagpenge m.v.
Til nr. 7
Det fremgår af gældende lovs § 14, stk. 4, at for person‐
er, der ikke opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 1,
om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af
29
Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om etablering,
arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐
ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for
registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at
fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det
danske fiskerierhverv.
Der er fastsat regler herom i den gældende bekendtgørelse
nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐
tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐
keri.
Som følge af den foreslåede ændring i udmøntningen af
tilknytningskravet i lovens § 14, stk. 4, jf. lovforslagets §
14, stk. 1, nr. 2, hvorefter personer, som er omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS’s regler om etablering, arbejds‐
kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser,
anses for at opfylde tilknytningskravet, foreslås der at kunne
fastsættes yderlige krav til tilknytningen til dansk fiskerier‐
hverv for denne persongruppe, som udgør både danske som
øvrige EU- og EØS-borgere.
Det følger af den foreslåede § 14, stk. 4, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte
nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiskerihavn og
om personlig indkomst, der stammer fra anden personlig
arbejdsindsats i fiskeriet
Bemyndigelsen forventes at blive udnyttet i bekendtgørel‐
se om registrering som erhvervsfisker med A-status, hvor
der vil kunne stilles nærmere krav om reel tilknytning til
dansk fiskerihavn, som vil kunne opfyldes ved at efterkom‐
me et af de 3 alternative krav: kravet om fast forretningssted
i Danmark, eller kravet om at en vis andel fangstlandinger
indgå i dansk havn (50 pct.), eller kravet om at en vis andel
fangstrejser udgår fra dansk havn (50 pct.).
Efter gældende lovs § 14, stk. 2, skal personer, der er
beskæftigede ombord på et dansk indregistreret fiskefartøj,
som dokumentation for opfyldelsen af kravet i stk. 1, nr.
2, om, at de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i
en periode på 12 måneder, forudanmeldes hos ministeren
for fiskeri og ligestilling. Herefter er pågældende registreret
som erhvervsfisker med B-status. Ministeren kan efter § 14,
stk. 2, 2. pkt., fastsætte regler herom, herunder regler om
krav til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse
som nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke
har fundet sted på et dansk indregistreret fiskefartøj.
Reglerne om forudanmeldelse og registrering med B-sta‐
tus vurderes at være en formalitet uden praktisk relevans,
hvorfor det foreslås, at reglerne i fiskerilovens lovs § 14,
stk. 2, om forudanmeldelse og reglerne om registrering med
B-status udgår og erstattes af en bemyndigelsesbestemmel‐
se, hvorefter ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte regler om, at personer i forbindelse med rele‐
vant uddannelse kan registreres og opretholde registreringen
som erhvervsfisker efter § 14, stk. 1, selv om indkomstkra‐
vet i § 14, stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.
Det er hensigten, at bemyndigelsen vil give mulighed for
at fastsætte regler om, at personer vil kunne blive registreret
som erhvervsfiskere efter lovens § 14, stk. 1, under en rele‐
vant uddannelse eller at erhvervsfiskere, som for eksempel
ønsker at videreuddanne sig inden for erhvervet, midlertidigt
kan opretholde deres registrering under uddannelsesforløbet,
selv om de ikke opfylder betingelsen om indkomst, jf. lo‐
vens § 14, stk. 1, nr. 2.
Med relevant uddannelse menes maritime uddannelser
som for eksempel erhvervelse af Det Blå Bevis eller ud‐
dannelse og videreuddannelse til fiskeskipper, skibskok og
maskinmester m.v., hvor dette umuliggør opfyldelse af ind‐
komstkravet, jf. lovens § 14, stk. 1, nr. 2. Der kan både
være tale om, at en registreret fisker har behov for at af‐
bryde sin erhvervsaktivitet i uddannelsesøjemed, eller at en
nyuddannet yngre person vil få ret til at blive registreret
som erhvervsfisker med A-status efter lovens § 14, selv
om vedkommende ikke har den nødvendige indkomst fra
erhvervet.
Det er hensigten med bemyndigelsen i den foreslåede §
14, stk. 4, at ministeren i bekendtgørelsesform kan udste‐
de nærmere regler om, hvilke uddannelser der vurderes at
være relevante. Desuden vil det være relevant at fastsætte
regler om for eksempel tidsmæssig tilknytning mellem ud‐
dannelsens afslutning og registrering m.v. Uddannelser og
erhvervsmæssige kvalifikationer, som Danmark har pligt til
at anerkende i henhold i henhold til Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om an‐
erkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende
2005, nr. L 255, side 22, vil også blive sidestillet med den
tilsvarende danske uddannelse.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. og 2.2. i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det fremgår af gældende lovens § 14, stk. 4, at for per‐
soner, der ikke opfylder betingelserne i § 14, stk. 1, nr. 1,
om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet af
Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om etablering,
arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐
ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for
registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at
fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det
danske fiskerierhverv.
Der er fastsat regler herom i den gældende bekendtgørelse
nr. 266 af 10. april 1996 om etableringsret og arbejdskraf‐
tens frie bevægelighed ved udøvelse af erhvervsmæssigt fis‐
keri.
Som følge af den foreslående ændring af tilknytningskra‐
vet i forslagets nr. 2 og nr. 6 foreslås § 14, stk. 4, ophævet.
Til nr. 8
I fiskerilovens § 16, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, stilles krav
om, at mindst 2/3 af selskabet skal være ejet af henholdsvis
erhvervsfiskere eller et eller flere selskaber, hvor hele aktie-
eller anpartskapitalen ejes af erhvervsfiskere registreret i
henhold til § 14 eller § 21.
Det følger af den foreslåede ændring i § 1, nr. 8, at i § 16,
stk. 1, ændres i nr. 1 »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21, stk. 1,«
og i nr. 2, indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.
30
Der er tale om en konsekvensændring i § 16, stk. 1, nr.
1, som følge af tilføjelsen af et nyt nr. 3 i bestemmelsen, jf.
forslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Det fremgår af fiskerilovens § 16, at det en betingelse, for
at aktie- og anpartsselskaber kan registreres som erhvervsfi‐
skerselskaber, at mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen
ejes af personer, der er registreret som erhvervsfiskere efter
§ 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,
eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk.
1, nr. 1, som indebærer at mindst 2/3 af kapitalandelene i
et erhvervsfiskerselskab er ejet af erhvervsfiskere, som er
registreret med A-status i Danmark. Der stilles ikke krav
vedrørende ejerforholdet for den sidste tredjedel af kapita‐
landelene i selskabet.
Den anden mulighed for registrering er, hvor selskabet
for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere selskaber, hvor
hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er
registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter tilladelse i henhold
til § 21, stk. 1, jf. § 16, stk. 1, nr. 2. § 16, stk. 1, nr. 1 og
2 udtrykker princippet om, at 2/3 af erhvervsfiskerselskaber
skal ejes af personer med tilknytning til fiskerierhvervet –
også benævnt 2/3-kravet. Det vil betyde, at et selskab, som
ejer andele inden for de ovennævnte bundne 2/3 af kapita‐
landelene i et erhvervsfiskerselskab skal være 100 pct. ejet
af erhvervsfiskere med A-status. Der stilles således skærpe‐
de krav til ejerforholdene i ejende selskaber.
Et selskab, som er hjemmehørende i et andet EU-land
eller i et EØS-land, kan i henhold til de selskabsretlige
regler drive virksomhed i Danmark enten ved at stifte et
datterselskab eller drive virksomhed gennem en filial her i
landet. Filialen skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen og skal
drives fra en adresse i Danmark. Filialen registreres i CVR-
registreret.
Hvis et sådant selskab ønsker at drive selvstændigt er‐
hvervsfiskeri her i landet, skal selskabet herudover være
godkendt som erhvervsfiskerselskab i Danmark i henhold
til den danske fiskerilov. Det betyder, at hvis for eksempel
et svensk fiskeriselskab, som driver virksomhed gennem en
filial her i landet, ønsker at købe fiskefartøjer og kvoter,
skal selskabet først godkendes og registreres som erhvervs‐
fiskerselskab. 2/3 af kapitalandelene i selskabet skal være
ejet af erhvervsfiskere med A-status, og selskabet skal leve
op til fiskerilovens krav til vedtægter m.v. Hvis det pågæl‐
dende selskab for 2/3’s vedkommende eller mere ejes af et
andet selskab, skal det ejende selskab være 100 pct. ejet af
erhvervsfiskere, som er registreret med A-status i Danmark,
ligesom selskabets vedtægter skal leve op til fiskerilovens
krav. Selskabet kan herefter godkendes på lige fod med sel‐
skaber, som har dansk baggrund og betragtes derfor som et
dansk erhvervsfiskerselskab i fiskerimæssig henseende. Ef‐
ter de gældende regler er der alene mulighed for sameje af et
erhvervsfiskerselskab mellem erhvervsfiskere og erhvervsfi‐
skerselskaber med op til 1/3, da 2/3-kravet altid skal være
opfyldt efter reglerne i § 16, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2. Efter
ordlyden af § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, er der således ikke
mulighed for at opfylde 2/3-kravet gennem en kombination
af erhvervsfiskere og selskaber, hvor hele selskabskapitalen
ejes af erhvervsfiskere, som tilsammen ejer 2/3 af aktie-
eller anpartskapitalen – altså en kombination af de nugæl‐
dende § 16, stk. 1, nr. 1 og 2.
Det følger af den foreslåede ændring af § 1, nr. 9, at §
16, stk. 1, ændres, således at der indsættes et nyt nr. 3, hvor
der gives mulighed for at registrere og opretholde registre‐
ring for erhvervsfiskerselskaber, hvor selskabet for mindst
2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er
registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold
til § 21, stk. 1, og et eller flere selskaber, hvor hele aktie-
eller anpartskapitalen ejes af personer, der er registreret som
erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør
af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.
Den foreslåede ændring vil for eksempel muliggøre sel‐
skabskonstruktion, hvor selskabet for 2/3 vedkommende
ejes af erhvervsfiskere med A-status og et erhvervsfiskersel‐
skab hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer,
der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter
regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse
i henhold til § 21, stk. 1, og hvor ejerskabet for eksempel
fordeler sig med 1/2 på hver side. Ændringen vil dermed
åbne for større fleksibilitet ved fordelingen af ejerskabet af
et erhvervsfiskerselskab mellem aktionærer, der udgøres af
både fysiske personer og erhvervsfiskerselskaber.
Til nr. 10
Det fremgår af fiskerilovens § 17, stk. 1, nr. 1-4, at beret‐
tiget til registrering som bierhvervsfiskere er personer, der
har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet i en
uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for regi‐
streringen, såfremt de var registreret som bierhvervsfiskere
ved udgangen af 1983, og registreringen er opretholdt, jf.
stk. 1, nr. 1, er registreret som erhvervsfiskere, jf. stk. 1, nr.
2, har tilladelse efter afgørelse af det bierhvervsfiskernævn,
der er nævnt i lovens § 19 til at drive bierhvervsfiskeri i et
nærmere angivet område, jf. stk. 1, nr. 3, eller kan dokumen‐
tere, at de i en periode på 12 sammenhængende måneder
i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998 har
haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning af
fangster opnået ved fritidsfiskeri, jf. stk. 1, nr. 4.
Efter de gældende regler skal bierhvervsfiskere kunne do‐
kumentere, jf. lovens § 17, stk. 4, at mindst 5 pct. af deres
bruttoindkomst ved personlig virksomhed i en periode på
12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Ministeren kan
dog give tilladelse til registrering, jf. § 17, stk. 5, hvis de
pågældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sam‐
menhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de
har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
har opfyldt indtægtskravet i stk. 4. Desuden kan personer
blive registrerede som bierhvervsfiskere efter lovens § 21,
stk. 1, selv om de ikke opfylder betingelserne i § 17, når
særlige sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.
31
Det foreslås, at § 17 nyaffattes, således at en per‐
son er berettiget til registrering som bierhvervsfisker, når
vedkommende har dansk indfødsret, er omfattet af Den
Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering, arbejds‐
kraftens frie bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser
eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt periode på
mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen, og hvis
vedkommende: inden for de seneste fem år fra ansøgnings‐
tidspunktet har været registreret som erhvervsfisker, jf. den
foreslåede § 17, stk. 1, nr. 1, eller har tilladelse til at drive
erhvervsfiskeri i et nærmere angivet område, jf. § 19, jf. den
foreslåede § 17, stk. 1, nr. 2.
Med forslaget til § 17, stk. 1, vil det fremadrettet kun skal
være muligt for personer at nedskalere fra fuldtids erhvervs‐
fiskere med A-status, jf. lovens § 14, til bierhervsfiskere,
eller at gennem afgørelse truffet i Bierhvervsfiskernævnet,
jf. lovens § 19, at opskalere fra fritidsfisker til bierhvervs‐
fisker. Forslaget indebærer endvidere, at tilknytningskravet
ændres, således at personer omfattet af Den Europæiske
Unions og EØS´ regler om etablering, arbejdskraftens frie
bevægelighed og udveksling af tjenesteydelser sidestilles
med personer med dansk indfødsret og personer der har haft
ophold her i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år
umiddelbart forud for registreringen, jf. afsnit 2.1-2.1.3. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Med nyaffattelsen af § 17, stk. 1, videreføres den gælden‐
de lovs § 17, stk. 1, nr. 2, som omfatter erhvervsfiskere
med A-status, der kan nedtrappe og blive omregistreret som
bierhvervsfiskere som § 17, stk. 1, nr. 1. Dog foreslås be‐
stemmelsen udvidet, således at det ikke kun er registrerede
erhvervsfiskere, men også erhvervsfiskere, der har været
registreret inden for de sidste 5 år, der kan blive registreret
som bierhvervsfisker. Den gældende lovs § 17, stk. 1, nr.
3, som omfatter bierhvervsfiskere, som har tilladelse efter
afgørelse fra Bierhvervsfiskernævnet, jf. § 19, til at drive
bierhvervsfiskeri i et nærmere givent område videreføres
som § 17, stk. 1, nr. 2.
Nyaffattelsen af § 17 indebærer samtidig, at den gældende
lovs § 17, stk. 1, nr. 1 og 4, der omfatter henholdsvis bier‐
hvervsfiskere, der var registreret ved udgangen af 1983, og
registreringen er opretholdt og bierhvervsfiskere der kan do‐
kumentere, at de i en periode på 12 sammenhængende må‐
neder i perioden den 1. januar 1996 til den 1. oktober 1998
har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover fra omsætning
af fangster opnået ved fritidsfiskeri, udgår af bestemmelsen,
idet disse ikke længere vurderes at have praktisk relevans
for fiskerireguleringen.
Det foreslås endvidere med forslaget til § 17, stk. 2, at
registrerede bierhvervsfiskere efter § 17, stk. 1, nr. 1 og
2, skal have haft en landingsværdi i det foregående kalen‐
derår på mindst 5.000 kr., dog 2.000 kr. for personer, der
har nået folkepensionsalderen for at kunne opretholde en
registrering. Ændringen vil medføre en forenkling af betin‐
gelserne for at kunne opretholde registreringen, samtidigt
med, at kontrollen af efterlevelsen kan automatiseres, idet
det vurderes, at Fiskeristyrelsen ud fra landingsdata vil kun‐
ne udføre kontrollen af, om registrerede bierhvervsfiskere
opfylder landingskravet i et afsluttet kalenderår.
Med nyaffattelsen af § 17 udgår endvidere den gældende
lovs § 17, stk. 4-6. Indtægtskravet for at opretholde en regi‐
strering i det gældende stk. 4 erstattes af landingsværdikra‐
vet i det foreslåede § 17, stk. 2, jf. ovenfor, mens stykke 5
og 6 i den gældende bestemmelse udgår, idet muligheden for
at fravige landingskravet vil være indeholdt i den foreslåede
ændring af § 21, jf. lovforslagets § 1, nr. 13, og nærmere
herom under afsnit 2.6.-2.6.3.
Forslaget til forenkling af indtægtskravet fra en periode på
12 måneder til et krav om en vis landingsværdi i det foregå‐
ende kalenderår indebærer endvidere, at personer, der opnår
registrering i et indeværende år, først skal opfylde kravet i
det efterfølgende år. Dette medfører, at bierhvervsfiskerne
først kan kontrolleres for manglende opfyldelse i henhold til
de nye regler ved begyndelsen af 2022.
Bierhvervsfiskere, som er registrerede efter den gældende
lovs § 17, vil fortsat bevare deres registrering forudsat, at de
for kalenderåret 2021 og fremadrettet opfylder kravet om at
have en landingsværdi på 5.000 kr. eller for så vidt angår
personer, der har nået folkepensionsalderen, 2.000 kr. i hvert
kalenderår.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af fiskerilovens § 18, at bierhvervsfiskeri kun
må drives personligt og uden anvendelse af såvel lønnet som
ulønnet arbejdskraft. I bemærkningerne til bestemmelsen, jf.
lov nr. 281 af 12. maj 1999, Folketingstidende 1998-99, A,
spalte 2, er det specificeret, at bestemmelsen vedrører selve
fiskeriaktiviteten, og at det af hensyn til sikkerheden til søs
vil være tilladt, at bierhvervsfiskeren får hjælp til at sejle
fartøjet eller at have selskab med om bord.
Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
18, at bierhvervsfiskeriet fortsat skal drives personligt, dog
således at det generelt tillades at anvende medhjælp ombord.
Der er således tale om en lempelse i forhold til den gæl‐
dende bestemmelse, idet det ikke tidligere var tilladt for
eksempel at hjælpe med selve redskab- og fangsthåndterin‐
gen, herunder for eksempel til at hive redskaberne ombord,
hvilket det fremover vil være som følge af den foreslåede
ændring. Herudover tilsigtes ikke andre ændringer i forhold
til den gældende retstilstand.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af fiskerilovens § 19, at til endelig admini‐
strativ afgørelse af ansøgninger om tilladelse til at drive
bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr. 3, nedsætter ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri et nævn.
Som følge af den foreslåede nyaffattelse af § 17, jf. lov‐
32
forslagets § 1, nr. 10, bliver henvisningen rettet fra nr. 3 til
nr. 2.
Der er således tale om en konsekvensrettelse som følge af
den foreslåede nyaffattelse af § 17, jf. forslagets § 1, nr. 10.
Til nr. 13
Det fremgår af gældende lovs § 21, stk. 1, at ministeren
kan fravige reglerne i §§ 14 og 17 eller regler fastsat i
medfør heraf, og meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige
sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor. Bestem‐
melsen giver ligeledes mulighed for at kunne opretholde
registrering efter §§ 14 og 17 for personer, der ikke længere
kan opretholde betingelserne herfor grundet sociale eller
helbredsmæssige forhold.
Det følger af den foreslåede ændring, at dispensationsad‐
gangen i § 21, stk. 1, udvides således at ministeren for føde‐
varer, landbrug og fiskeri også kan meddele tilladelse til, at
personer bliver registreret eller opretholder en registrering
som erhvervs- eller bierhvervsfiskere efter reglerne i §§ 14
eller 17 i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes
at skyldes ekstraordinære udefrakommende begivenheder i
form af havari eller biologisk eller markedsmæssig udvik‐
ling i fiskerierhvervet, selv om betingelserne i §§ 14 og 17
eller i regler fastsat i medfør heraf ikke er opfyldt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der også kan
dispenseres fra kravene til registrering efter §§ 14 og 17
med henvisning til økonomiske forhold, for eksempel i til‐
fælde hvor en fisker, trods beskæftigelse i fiskeriet, ikke op‐
fylder kravet om 60 pct. personlig indkomst fra erhvervsfi‐
skeri, fordi fiskeriaktiviteten har givet underskud eller meget
lavt overskud. Her vurderes det hensigtsmæssigt at kunne
tage for eksempel arbejdsindsatsen i betragtning.
Således kan der meddeles tilladelse til registrering som
erhvervsfisker med A-status med henvisning til at særlige
økonomiske hensyn taler herfor, således at en periode op til
3 år vil kunne accepteres til opfyldelse af indkomstkravet
i § 14 stk. 1, nr. 2, i tilfælde hvor en erhvervsfisker driver
fiskeri med underskud eller meget lavt overskud.
Det vil ikke altid være behov for en dispensation i tilfælde
af havari, idet fiskeren i mange tilfælde ikke vil have anden
konkurrerende beskæftigelse, der tilsiger en fravigelse, især
når evt. understøttelsesydelse i form af dagpenge m.v., vil
tælle med som indkomst fra erhvervsfiskeri, til opfyldelse af
indkomstkravet i § 14, stk. 1, nr. 2.
Tilladelse til opretholdelse i forbindelse med sociale eller
helbredsmæssige forhold, havari, eller når den manglende
opfyldelse vurderes at skyldes biologiske eller markedsmæs‐
sige forhold i erhvervet, vil blive givet i en tidsbegrænset
periode, der dog ikke kan vare længere end op til 3 år,
således at ansøgeren har passende tid til at erstatte det ha‐
varerede fartøj med et nyt eller de biologiske eller markeds‐
mæssige forhold er genetableret, hvorefter vedkommende
igen vil skulle opfylde de almindelige betingelser i § 14, stk.
1, nr. 2, eller § 17, stk. 2. Af samme grund bør dispensation
kun gives ved forhold, der vurderes at være af forbigående
karakter og ikke, såfremt det vurderes usandsynligt, at for‐
holdene vil stabilisere sig inden for en overskuelig tidshori‐
sont.
Som følge af den foreslåede § 1, nr. 4, der kobler kravet
om tilknytning til dansk fiskerihavn med indkomstkravet,
kan udsving i kvoter og markedsforhold gøre det særdeles
vanskeligt at opfylde dette afledte krav, for eksempel i situa‐
tioner hvor ekstraordinære forhold kræver fiskeriaktiviteter
længere fra Danmark, end det var gældende ved tidspunktet
for registreringen som erhvervsfisker med A-status.
Som konsekvens heraf gøres det muligt at give dispen‐
sation fra indkomstkravet og det hertil knyttede krav om
tilknytning til dansk fiskerihavn, således at en registrering
kan opretholdes, når disse forhold gør sig gældende.
Når biologiske eller markedsmæssige forhold gør sig gæl‐
dende, forventes mange fiskere at være i samme situation,
og ansøgning om tilladelser vil derfor kunne behandles sam‐
let i disse tilfælde. Dette forventes at kunne blive tilfældet
ved for eksempel kollaps i visse fiskebestande på grund af
biologiske forhold som iltsvind, eller på grund af markeds‐
mæssige forhold som international handelskonflikt, globale
pandemier, krig, naturkatastrofer m.v.
Fiskerettighederne kan også påvirkes af internationale for‐
hold og priserne kan påvirkes af udsving som følge af
uforudsigelige faktorer, som for eksempel forhøjet markeds‐
udbud af en given fiskeart som følge af ekstraordinære æn‐
dringer i afsætningsmulighederne.
Ved havari forstås motor- eller skroghavari, der sætter
fartøjet ude af drift i en længere periode.
Ved markedsmæssige forhold forstås for eksempel store
fald i priser som følge af store fald i for eksempel efter‐
spørgsel, embargo samt andre usædvanlige markedssituatio‐
ner.
Ved biologiske forhold forstås store fald i en eller flere be‐
stande som følge af iltsvind, overfiskeri, klimaforandringer
m.v.
Alle de ovennævnte situationer og sammenlignelige for‐
hold vil kunne forventes at begrunde, at der bør gives dis‐
pensation.
For at sikre at hovedreglen om en bestemt indkomst fra
fiskeri i § 14 stk. 1, og § 17 stk. 2, fastholdes, vil det med
den foreslåede bestemmelse ikke være muligt at opnå tilla‐
delse til dispensation for mere end 3 år. Fornyet dispensa‐
tion efter udløbet af den første dispensationsperiode tildeles
kun i helt særlige tilfælde. Dispensation på baggrund af ha‐
vari, biologiske eller markedsmæssige forhold, forudsætter
at der er tale om en person der allerede er registeret som
erhvervsfisker med A-status, og som ønsker at bibeholde
denne status. Reglerne for dispensation på grund af sociale
og helbredsmæssige forhold videreføres uændret.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
33
Til nr. 14
Det fremgår af fiskerilovens § 27, stk. 1, 1. pkt., at ud over
det i fiskerilovens § 26 nævnte lystfiskeri, kan personer,
der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24
og 25, udøve fritidsfiskeri.
Endvidere fremgår det af fiskerilovens § 27, stk. 1, 2. pkt.,
at ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte regler
om betingelserne for udøvelsen af fritidsfiskeri, herunder
om de redskaber, der må anvendes ved fritidsfiskeri.
Det følger af den foreslåede ændring af fiskerilovens §
27, stk. 1, at 2. pkt., udvides til at også at give ministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning af tabte
redskaber fra fritidsfiskere.
Tabte redskaber, eller spøgelsesnet, er betegnelsen for tab‐
te fiskeredskaber, som ikke efterfølgende bjærges.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
kunne fastsætte regler om indberetning af tabte redskaber fra
fritidsfiskere. Det vil få den virkning, at fritidsfiskere, der
fisker med garn, vil være omfattet af krav om indberetning
af tabte redskaber.
Lovændringen forventes udmøntet i en bekendtgørelse,
hvor fritidsfiskere vil blive forpligtet til at indberette tabte
redskaber på samme måde, som erhvervsfiskere er forpligtet
efter kontrolforordningens artikel 48.
Omfanget af spøgelsesnet (tabte redskaber) vil med den
foreslåede bestemmelse kortlægges i danske farvande både
for fritidsfiskere og erhvervsfiskere.
Med den forventede udmøntning af bemyndigelsen vil
indberetningskravet danne datagrundlag for mængden af
tabte redskaber ved at bruge oplysninger såsom tid og sted,
hvor redskabet er tabt, type af redskab, navn, adresse og
telefonnummer samt type af fiskeri.
Desuden vil den forventede udmøntning indebære, at der
etableres en indberetningsløsning, som vil angive de nøjagti‐
ge koordinater for, hvor redskabet er tabt.
Endvidere vil den forventede udmøntning få den virkning,
at indberetningen vedrørende tabte redskaber fremadrettet
vil kunne ske digitalt, for eksempel gennem en app.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.7. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 15
Det fremgår af fiskerilovens § 32, stk. 4, 1. pkt., at langs
alle kyststrækninger er det hele året forbudt i en afstand af
100 m fra lavvandslinjen at anvende nedgarn.
Bestemmelsen i den nuværende udformning indebærer,
at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m fra lavvandslin‐
jen. Bestemmelsen er dog i praksis blevet fortolket således,
at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m og derunder fra
lavandslinjen.
Med den foreslåede ændring af § 32, stk. 4, 1. pkt., tyde‐
liggøres det, at fiskeri med nedgarn er forbudt 100 m og
derunder fra lavvandslinjen.
Forslaget vil medføre, at lovens ordlyd vil være i overens‐
stemmelse med intentionerne bag den gældende § 32, stk.
4, 1. pkt., om at forbyde fiskeri med nedgarn 100 m og
derunder fra lavandslinjen. Der tilsigtes med præciseringen
ikke ændringer i forhold til den gældende retstilstand.
Til nr. 16
Det er ikke tilladt at anvende et fartøj til erhvervsmæssigt
fiskeri, medmindre fartøjet er registreret med fiskerilicens i
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og samtidig
er registreret i Erhvervsministeriet, jf. fiskerilovens § 38,
stk. 1.
Fiskerilicens, som udstedes efter regler, der er fastsat i
medfør af § 38, stk. 2, kan kun udstedes for fartøjer, der
for 2/3’s vedkommende ejes af personer, der er registreret
som berettigede til at drive erhvervs- eller bierhvervsfiskeri
i medfør af §§ 14 eller 17 eller efter regler fastsat i medfør
heraf eller i henhold til fiskerilicens efter § 21, stk. 1. I
henhold til lovens § 21, stk. 1, og § 22 kan der undtages fra
kravene i §§ 14 og 17.
Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1083 af
30. oktober 2019 om fartøjer, der anvendes til erhvervsmæs‐
sigt fiskeri i saltvand som nævnt i § 8.
Det vurderes, at betingelserne for at kunne opretholde en
fiskerilicens til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, også
fremadrettet kan være relevante at stille som betingelse for
opretholdelse af registreringen som erhvervsfisker med A-
status, jf. § 14, stk. 1.
Gældende lovs § 38, stk. 3, indeholder i dag hjemmel til
at fastsætte regler om, at fiskeriet drives således, at der er
reel forbindelse til dansk fiskerihavn som betingelse for at
udstede fiskerilicens til fiskefartøjer. Det vurderes, at betin‐
gelserne for at kunne udstede og opretholde en fiskerilicens
til et fiskefartøj, jf. lovens § 38, stk. 3, vil skulle udmøntes i
overensstemmelse med udmøntning af tilknytningskravet i §
14.
Af hensyn til konsekvent anvendelse af lovens begreber
ændres § 38, stk. 3 således, at der henvises til ”reel tilknyt‐
ning” i stedet for ”reel forbindelse” i overensstemmelse med
§ 14.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 17
Det fremgår af fiskerilovens § 39, stk. 3, at ministeren kan
dispensere fra kravene i § 39, stk. 1 og 2, for en nærmere af‐
grænset periode, hvis et fartøj overtages som led i gældsfyl‐
destgørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel med
fartøjer eller hvis ejerskiftet sker ved arv eller overtagelse af
uskiftet bo.
Fiskerilovens § 39 fastlægger, hvem der kan eje fiskefar‐
tøjer, som anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri. Fiskefartø‐
jer skal være registreret i Dansk Skibsregister, jf. lovens §
38, stk. 1, for at kunne benyttes til at drive erhvervsmæssigt
fiskeri. Dette kræver, jf. § 39, stk. 1, at ejeren er udstyret
34
med en fiskerilicens til fartøjet. Fiskerilicens, som udstedes
efter regler, der er fastsat i medfør af § 38, stk. 2, kan kun
udstedes for fartøjer, der for 2/3’s vedkommende ejes af per‐
soner, der er registreret som berettigede til at drive erhvervs-
eller bierhvervsfiskeri i medfør af §§ 14 eller 17 eller efter
regler fastsat i medfør heraf eller i henhold til fiskerilicens
efter § 21, stk. 1. I henhold til lovens § 21, stk. 1, og § 22
kan der undtages fra kravene i §§ 14 og 17.
Fiskerilicens kan endvidere udstedes til selskaber, der er
registreret i medfør af § 16, stk. 1 og 2, til selvejende uddan‐
nelsesinstitutioner, som er godkendt i medfør af § 16 a, og
til frivillige kystfiskerforeninger, som er godkendt i medfør
af § 16 b. Hvis et fartøj skifter ejer, bortfalder fiskerilicensen
til at anvende fartøjet til erhvervsmæssigt fiskeri, jf. lovens
§ 39, stk. 2, hvis den nye ejer ikke opfylder betingelserne
i stk. 1. Fiskerilicens bortfalder endvidere, hvis de personer
eller selskaber, der ejer fartøjet, ikke længere opfylder betin‐
gelserne i stk. 1.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse af § 39, stk. 3,
at ministeren, i stedet for at give konkrete dispensationer
bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om, at personer
og selskaber, der overtager fartøjer som led i gældsfyldest‐
gørelse, i forbindelse med erhvervsmæssig handel eller ved
arv eller uskiftet bo, kan opretholde registrering i Dansk
Skibsregister.
Den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen forventes an‐
vendt til i bekendtgørelse til at fastsætte nærmere regler for
pengeinstitutters overtagelse af fartøjer i forbindelse med
gældsfyldestgørelse, skibsmægleres overtagelse i forbindel‐
se med erhvervsmæssig handel med fartøjer eller arvingers
overtagelse i forbindelse med dødsfald. Der vil kunne sættes
betingelser om, hvor lang tid indehaveren af fartøjet kan
opretholde registreringen af fartøjet, eller for eksempel be‐
tingelser om, at indehaveren af fartøjet, som led i gældsfyl‐
destgørelsen vil kunne udleje fartøjet til en erhvervsfisker
med A-status, jf. lovens § 14, stk. 1, til et erhvervsfiskersel‐
skab, jf. lovens § 16, stk. 1, eller til en bierhvervsfisker, jf.
lovens 17, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Det fremgår af fiskerilovens § 54, stk. 1, at alle, der ud‐
øver lystfiskeri skal have gyldigt lystfiskertegn. Undtaget
herfra er dog personer under 18 år og personer, der har
ret til at oppebære folkepension. For at oppebære ret til
folkepension, skal personen være i folkepensionsalderen,
have dansk indfødsret og bopæl i riget eller hyre på dansk
skib. Reglerne om dansk indfødsret og bopæl i riget eller
hyre på dansk skib gælder ikke i visse tilfælde. Disse regler
findes i kapitel 1 i pensionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
983 af 23. september 2019.
Retten til at oppebære folkepension er betinget af, at per‐
sonen har dansk indfødsret (statsborgerskab), jf. pensionslo‐
vens § 2, stk. 1. Dette gælder dog ikke personer, der har
haft fast bopæl her i riget i mindst 10 år mellem det fyldte
15. år og folkepensionsalderen, heraf mindst 5 år umiddel‐
bart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Indgives
ansøgningen efter folkepensionsalderen, skal bopælskravene
være opfyldt ved folkepensionsalderen, jf. pensionslovens
§ 2, stk. 2, nr. 1. Det gælder heller ikke udlændinge, som
har fået opholdstilladelse i Danmark efter § 7 eller § 8 i
udlændingeloven, jf. pensionslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Retten
til at oppebære folkepension er også betinget af, at personen
har fast bopæl her i riget eller hyre på dansk skib, jf. pensi‐
onslovens § 3, stk. 1. Pensionsloven suppleres af EU-regler,
der koordinerer medlemsstaternes sociale sikringsordninger.
Fritagelse for at betale lystfiskertegn forudsætter efter ord‐
lyden i den gældende bestemmelse i § 54, at vedkommende
har ret til at oppebære folkepension. Det vurderes, at be‐
stemmelsen forskelsbehandler ikke-danske statsborgere, og
at kravet rejser spørgsmål i forhold til EU-rettens diskrimi‐
nationsforbud i forhold til EU- og EØS-borgere, jf. TEUF-
traktatens art. 18.
Det følger af den foreslåede ændring af § 54, stk. 1, 2.
pkt., at der i stedet for kravet om ret til at oppebære folke‐
pension, fastsættes et krav om opnåelse af alder svarende til
den, der giver ret til at oppebære folkepension.
Forslaget vil have den virkning, at alle personer, der har
nået folkepensionsalderen, vil blive fritaget fra kravet om
lystfiskertegn og således kunne udøve lystfiskeri uden tegn.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.9. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 19
Fiskerilovens § 112 c, stk. 1, indeholder bemyndigelse for
ministeren for fiskeri og ligestilling til at fastsætte regler
om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i Den
Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning, der
skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og
ureguleret fiskeri (såkaldt IUU-fiskeri), skal foregå digitalt
mellem ministeren og virksomhederne.
Efter § 112 c, stk. 2, kan der fastsættes regler om digital
kommunikation, for eksempel om anvendelse af bestemte
digitale formater og om digital signatur. Bestemmelsen sik‐
rer, at afsender- og modtagersystemerne kan tale sammen
og at borgeren eller virksomheden kan identificeres med
fornøden sikkerhed.
§ 112 c, stk. 3, giver ministeren eller den ministeren be‐
myndiger dertil mulighed for at udstede dokumenter uden
en personlig underskrift, herunder selve afgørelsen, med
samme retsvirkning som underskrevne dokumenter.
§ 112 c, stk. 4, indeholder bemyndigelse for ministeren til
at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek‐
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse
af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, som afsender.
§ 112 c, stk. 5, fastslår, hvornår en digital meddelelse må
anses for at være kommet frem til adressaten for meddelel‐
sen, det vil sige modtageren af meddelelsen. Meddelelsen
35
anses for at være kommet frem til adressaten for meddelel‐
sen, når den er tilgængelig for adressaten.
Det følger af den foreslåede ændring af § 112 c, stk. 1, at
bemyndigelsen udvides, således at ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kommunika‐
tion i henhold til regler udstedt i medfør af lovens § 35,
stk. 2, skal foregå digitalt mellem ministeren og virksomhe‐
derne.
Fiskerilovens § 35, stk. 2, bemyndiger ministeren til at
fastsætte regler om øvre grænser for det samlede ejerskab af
kvoteandele.
Den foreslåede udvidelse vil har den virkning, at ministe‐
ren i medfør af den gældende lovs § 112 c, stk. 2, kan
fastsætte de nærmere regler om digital kommunikation i
forbindelse med krav om indberetning i medfør af regler ud‐
stedt efter § 35, stk. 2, herunder om anvendelse af bestemte
IT-systemer, særlige digitale formater, digitale signaturer el‐
ler lignende. Den foreslåede udvidelse har endvidere den
virkning, at Fiskeristyrelsen kan udstede dokumenter uden
en personlig underskrift, herunder afgørelser truffet i hen‐
hold til reglerne, med samme retsvirkning som underskrevne
dokumenter, jf. § 112 c, stk. 3, samt at det bliver muligt
at fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter,
der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elek‐
tronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse
af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger hertil, som afsender, jf. 112 c, stk.
4. Meddelelser i henhold til regler udstedt i medfør af lovens
§ 35, stk. 2, vil anses for at være kommet frem, når de er
tilgængelig for adressaten, jf. § 112 c, stk. 5.
I forbindelse med udvidelse af pligten til at indberette og
kommunikere digitalt er det forudsat, at der i et begrænset
omfang kan gøres undtagelse fra denne pligt, for eksempel
på baggrund af funktionsnedsættelse, psykiske lidelser m.v.
Det vil derfor være muligt at opnå dispensation fra kravet
om digital kommunikation ved ansøgning herom.. For ek‐
sempel kan der i en overgangsperiode være behov for at
fastsætte regler om at undtage ejere af visse mindre fartøjer
fra pligten til digital indberetning, hvis de af helt særlige
grunde, som for eksempel funktionsnedsættelse, psykiske
lidelser m.v., ikke har mulighed for at anvende digital kom‐
munikation. Det vil således ved ansøgning være muligt at
opnå dispensation fra kravet om digital kommunikation.
Det er hensigten at bemyndigelsen i § 35, stk. 2, skal ud‐
nyttes til at fastsætte regler på kvotekoncentrationsområdet,
hvor økonomiske mellemværende mellem erhvervsfiskere,
skal tælle med som B-kvoter, som tillægges den fisker, der
har direkte eller indirekte har ydet lån eller stillet sikkerhed
for en anden fisker.
Til nr. 20
Efter fiskerilovens § 117, stk. 1, påhviler det ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri at kontrollere overholdel‐
se af loven, regler fastsat i medfør af loven samt de i §
10 nævnte EU-retsakter om fælles fiskeripolitik. Kontrollen
sker efter reglerne i fiskerilovens kapitel 20 om afgivelse
og behandling af oplysninger og kapitel 22 om kontrol og
tilsyn.
Fiskeriloven indeholder i dag ikke hjemmel for fiskeri‐
kontrollen til at anvende kontrolpunkter for den fysiske kon‐
trol til søs og den fysiske kontrol til søs gennemføres efter
gældende praksis ved at fiskerikontrollen sejler frem til det
fiskefartøj, som skal kontrolleres.
Gennemførelse af den fysiske fiskerikontrol til søs
sker i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr.
1224/2009 af 20. november 2009 om oprettelse af en EF-
kontrolordning med henblik på at sikre overholdelse af reg‐
lerne i den fælles fiskeripolitik, EU-Tidende 2009, nr. L
343, side 1 (herefter kontrolforordningen) og Kommission‐
ens gennemførelsesforordning (EU) nr. 404/2011 af 8. april
2011 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning
(EF) nr. 1224/2009 om oprettelse af en EF-kontrolordning
med henblik på at sikre overholdelse af reglerne i den fælles
fiskeripolitik, EU-Tidende 2011, L 112, s. 1 (herefter gen‐
nemførelsesforordningen).
Kontrolforordningen indeholder i forordningens afsnit VII
regler om gennemførelse af fysisk kontrol (inspektioner),
herunder, at inspektioner skal foretages på en sådan måde,
at de forstyrrer fartøjet og dets aktiviteter m.v. mindst mu‐
ligt. Gennemførelsesforordningen indeholder bl.a. i forord‐
ningens afsnit VI, afdeling 2, nærmere regler om gennemfø‐
relse af kontrol (inspektioner) til søs, herunder artikel 103
om bording af fiskefartøjer, hvorefter fiskerikontrollen, når
de går om bord eller fra borde, som med visse undtagelser
ikke kan kræve, at fiskefartøjet skal standse eller manøvrere
fartøjet, når det er i gang med at fiske, eller indstille udsæt‐
ningen eller indhalingen af fiskeredskaber. Efter forordnin‐
gens artikel 104 må en inspektion som udgangspunkt højst
vare fire timer.
Målsætninger for kontrol og håndhævelse af EU’s fælles
fiskeripolitik er fastlagt i artikel 36 i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1380/2013 af 11. december
2013 om den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forord‐
ning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr. 1224/2009 og ophæ‐
velse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr.
639/2004 samt Rådets afgørelse nr. 2004/585/EF, EU-Tiden‐
de 2013, nr. L 354, side 22 (grundforordningen).
Blandt målsætningerne kan fremhæves, at kontrol og
håndhævelse af den fælles fiskeripolitik skal sikres gennem
en effektiv EU-fiskerikontrolordning, herunder bekæmpelse
af IUU-fiskeri (ulovligt, urapporteret og ureguleret fiske‐
ri). Det fremgår endvidere af artikel 36, stk. 3, at medlems‐
staterne træffer passende foranstaltninger for at sikre kon‐
trol, inspektion og håndhævelse af de aktiviteter, der udføres
inden for den fælles fiskeripolitiks anvendelsesområde, her‐
under indførelse af sanktioner, der er effektive, står i rime‐
ligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning.
Kontrolforordningen og gennemførelsesforordningen in‐
deholder ikke nærmere regler om fastlæggelse af selve posi‐
tionen (kontrolpunktet) for kontrollen til søs i de havområ‐
der, hvor der føres kontrol.
Det er således overladt til de nationale myndigheder in‐
36
den for rammerne af grundforordningen, kontrolforordnin‐
gen og gennemførelsesforordningen at anvende de kontrol‐
redskaber, som findes mest velegnende til kontrol med det
relevante fiskeri.
Med forslaget til § 124 a foreslås det, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler
om kontrolpunkter til søs til kontrol i henhold til loven,
regler fastsat i medfør af loven og de i § 10 nævnte EU-rets‐
akter.
Anvendelse af et kontrolpunkt til søs indebærer, at et
fartøj indkaldes til kontrol på en af kontrolmyndigheden
defineret position, som befinder sig på samme rute, hvor
fartøjet sejler, og således at kontroltidspunktet fastsættes til
efter fartøjet er færdig med at fiske.
Den foreslåede bemyndigelse skal ses i lyset af den aktu‐
elle situation i Nordsøen og Skagerak og den foreslåede
hjemmel skal således gøre det muligt at etablere kontrol‐
punkter til søs, der giver mulighed for at styrke kontrollen
med misrapportering af fangster fra et fangstområde til et
andet.
Den foreslåede bemyndigelse vil således kunne anvendes
alle steder, hvor der er indikationer om manglende overhol‐
delse af fiskerireglerne og hvor der er behov for skærpet
kontrol. Dette omfatter misrapportering af fangster i forbin‐
delse med farvandskifte, fiskeri i lukkede områder, i en
forbudsperiode, uden at have en kvote, eller efter at have
opbrugt sin kvote eller ud over en tilladt dybde, fiskeri
direkte efter en bestand som der er indført fiskeristop eller
fiskeriforbud på, slukning af VMS/AIS m.v.
VMS er et satellitbaseret overvågningssystem for fiskefar‐
tøjer, der regelmæssigt sender data til fiskerimyndighederne
om fartøjers position, kurs og fart.
AIS er et fartøjsovervågningssystem, der bruges til at for‐
bedre sikkerheden til søs, som giver fartøjer mulighed for at
udveksle data om identitet, position, kurs og fart med andre
fartøjer i nærheden og med myndighederne til lands.
Desuden vil den nye bemyndigelse kunne anvendes, når
fartøjer indkaldes til kontrol på en position som er hensigts‐
mæssig i forhold til fartøjets og kontrolfartøjets individuel‐
le placering samt de aktuelle vejrforhold, herunder dårligt
vejr. Indkaldelse til kontrol på en defineret position vil såle‐
des skulle udføres mindst muligt indgribende for fartøjerne i
relation til transporttid til og fra kontrolpunktet, og sejltiden
for fiskefartøjet forventes i gennemsnit ikke at blive forøget
med mere end 1 time.
Der påtænkes en proportionel kontrol af alle fartøjer, uan‐
set flagstaten, og kontrollen vil blive tilrettelagt på en sådan
måde, at den finder lige anvendelse på fiskere fra Danmark,
andre medlemslande samt tredjelande på en ikke-diskrimi‐
nerede vis.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren forventes ak‐
tuelt at blive udmøntet i en bekendtgørelse, som vil fastsæt‐
te de nærmere regler om fartøjsmålgruppen, placering af
kontrolpunkter til søs samt planlægning og indkaldelse til
kontrol med henblik på at kontrollere misrapportering af
fangster fra et fangstområde til et andet, aktuelt Skagerak/
Nordsøen- området.
Fartøjsmålgruppen for kontrollen vil være fartøjer, der
driver fiskeri i flere fangstområder på samme fangstrejse, da
dette er en forudsætning for at kunne misrapportere fangst‐
område.
Der vil kunne fastsættes straf, i form af bøde for overtræ‐
delse eller forsøg på overtrædelse af pligten til at møde frem
til kontrol ved kontrolpunktet, i en bekendtgørelse, som vil
udstedes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i § 124 a,
jf. fiskerilovens § 130, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
mærkninger pkt. 2.11.-2.11.3.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Til § 3
Fiskeriloven gælder som udgangspunkt ikke for Færøerne
og Grønland, jf. lovens § 143, stk. 1.
Efter lovens § 143, stk. 2, finder loven anvendelse for
overtrædelse af visse EU-forordninger, også når de er begået
på Færøerne eller i Grønland. Efter § 130, stk. 8, hører over‐
trædelser af de pågældende EU-forordninger under dansk
straffemyndighed (jurisdiktion), uanset om overtrædelsen er
begået uden for Danmark, hvis overtrædelsen er begået af en
person, der på gerningstidspunktet havde dansk statsborger‐
skab og ikke havde bopæl eller i øvrigt var hjemmeboende
på Færøerne eller i Grønland.
De foreslåede ændringer i nærværende ændringslov ve‐
drører ikke de forhold, der er omfattet af de EU-forordnin‐
ger, der nævnes i lovens § 143, stk. 2, og som skal forebyg‐
ge, afværge og standse ulovligt, urapporteret og ureguleret
fiskeri (IUU).
Det foreslås derfor, at ændringsloven ikke skal gælde for
Færøerne og Grønland.
37
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I fiskeriloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 261 af 21. marts
2019, som ændret ved lov nr. 558 af 7. maj 2019 og lov nr.
559 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:
§ 11. Selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri i saltvand må
kun drives af
1) erhvervsfiskere med A-status registreret efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,
1. I § 11, stk. 1, nr. 1, § 16, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 16, stk. 2,
nr. 1, udgår »efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,«.
2) - 6) ---
Stk. 2-4. ---
§ 16. Aktie- og anpartsselskaber kan registreres som beret‐
tiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, når
1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐
er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller
2) selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere
selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐
soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.
Stk. 2. Registrering kan kun ske, når vedtægterne indehol‐
der bestemmelser om, at
1) aktier og anparter svarende til ⅔ af selskabskapitalen kun
kan udstedes eller overdrages til eje eller pant til personer
og selskaber, der er registreret af ministeren for fiskeri og
ligestilling som berettiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri
efter § 14, stk. 1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4,
eller efter tilladelse i henhold til § 21, stk. 1,
2) - 5) ---
Stk. 3-5. ---
§ 14. Personer er berettiget til at blive registreret som
erhvervsfiskere med A-status, når det dokumenteres, at
1) de har dansk indfødsret eller har haft bopæl her i landet
i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart forud for
registreringen,
2. I § 14, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »dansk indfødsret«:
», er omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler
om etablering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveks‐
ling af tjenesteydelser«, og efter »registreringen,« indsættes:
»og«.
2) de har været beskæftigede med erhvervsfiskeri i de fore‐
gående 12 måneder, jf. stk. 2, og
3. § 14, stk. 1, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 bliver herefter nr. 2.
3) mindst 60 pct. af deres bruttoindkomst ved personlig virk‐
somhed i de foregående 12 måneder stammer fra erhvervsfi‐
skeri, jf. stk. 3.
4. I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 2, ændres »bruttoind‐
komst ved personlig virksomhed i de foregående 12 måne‐
der stammer fra erhvervsfiskeri« til: »personlige indkomst
i de foregående 24 måneder stammer fra personlig arbejds‐
indsats på et fiskefartøj med reel tilknytning til dansk fiske‐
rihavn«.
Stk. 2. Personer, der er beskæftigede om bord på et dansk
indregistreret fiskefartøj, skal som dokumentation for opfyl‐
delsen af kravet i stk. 1, nr. 2, forudanmeldes hos ministe‐
ren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Den pågældende er
5. § 14, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Registrerede erhvervsfiskere efter stk. 1, skal for
at opretholde registeringen kunne dokumentere, at kravet
38
herefter registreret som erhvervsfisker med B-status. Mini‐
steren kan fastsætte regler herom, herunder regler om krav
til dokumentationen for den forudgående beskæftigelse som
nævnt i stk. 1, nr. 2, i tilfælde, hvor beskæftigelsen ikke har
fundet sted på dansk indregistreret fiskefartøj.
i stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og at mindst 60 pct. af deres
personlige indkomst de foregående 12 måneder stammer
fra personlig arbejdsindsats på et fiskefartøj eller fra anden
personlig arbejdsindsats i fiskeriet med reel tilknytning til
dansk fiskerihavn.«
Stk. 3. Ved beregning af bruttoindkomsten ved personlig
virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3, bortses fra indtægter fra borger‐
ligt ombud. Desuden bortses fra indtægter fra folkepension
for personer, der før opnåelsen af retten til folkepension var
registreret som erhvervsfiskere. Indtægter fra tillidsposter i
fiskeriets organisationer, fra ansættelse på redningsstationer
og fra offentlige hverv ligestilles med bruttoindkomsten fra
erhvervsfiskeri for personer, der tidligere har været beskæfti‐
get med erhvervsmæssigt fiskeri.
6. I § 14, stk. 3, 1. pkt., ændres »bruttoindkomst ved person‐
lig virksomhed, jf. stk. 1, nr. 3,« til: »personlig indkomst, jf.
stk. 1, nr. 2,« og i stk. 3, 3. pkt., ændres »bruttoindkomsten
fra erhvervsfiskeri for personer,« til: »indtægter fra personlig
arbejdsindsats på et fiskefartøj, jf. stk. 1, nr. 2, for person‐
er,«.
Stk. 4. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk.
1, nr. 1, om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfat‐
tet af Det Europæiske Fællesskabs og EØS´ regler om eta‐
blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne
for registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om,
at fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det
danske fiskerierhverv.
7. § 14, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan
fastsætte nærmere regler om reel tilknytning til dansk fiske‐
rihavn og om personlig indkomst, der stammer fra anden
personlig arbejdsindsats i fiskeriet.
Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at personer
i forbindelse med relevant uddannelse kan registreres og
opretholde registreringen som erhvervsfisker med A-status,
selvom betingelserne i stk. 1, nr. 2, ikke er opfyldt.«
§ 16. Aktie- og anpartsselskaber kan registreres som beret‐
tiget til at drive erhvervsmæssigt fiskeri, når
1) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐
er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1, eller
8. I § 16, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 21, stk. 1, eller« til: »§ 21,
stk. 1,« og i nr. 2 indsættes efter »§ 21, stk. 1«: », eller«.
2) selskabet for 2/3’s vedkommende ejes af et eller flere
selskaber, hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af per‐
soner, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk.
1, efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 4, eller efter
tilladelse i henhold til § 21, stk. 1.
9. I § 16, stk. 1, indsættes som nr. 3:
»3) mindst 2/3 af aktie- eller anpartskapitalen ejes af person‐
er, der er registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1,
efter regler fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladel‐
se i henhold til § 21, stk. 1, og af et eller flere selskaber,
hvor hele aktie- eller anpartskapitalen ejes af personer, der er
registreret som erhvervsfiskere efter § 14, stk. 1, efter regler
fastsat i medfør af § 14, stk. 2, eller efter tilladelse i henhold
til § 21, stk. 1.«
Stk. 2-5. ---
10. § 17 affattes således:
§ 17. Berettiget til registrering som bierhvervsfiskere er
personer, der har dansk indfødsret eller har haft bopæl her
i landet i en uafbrudt periode på mindst 2 år umiddelbart
forud for registreringen, såfremt de
»§ 17. En person er berettiget til registrering som bier‐
hvervsfisker, når vedkommende har dansk indfødsret, er
omfattet af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om eta‐
blering, arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af
tjenesteydelser eller har haft bopæl her i landet i en uafbrudt
periode på mindst 2 år umiddelbart forud for registreringen,
og hvis vedkommende:
1) var registreret som bierhvervsfiskere ved udgangen af
1983, og registreringen er opretholdt,
39
2) er registreret som erhvervsfiskere, 1) inden for de seneste fem år fra ansøgningstidspunktet har
været registreret som erhvervsfiskere, eller
3) har tilladelse efter afgørelse af det i § 19 omtalte nævn til
at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere angivet område eller
2) har tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri i et nærmere
angivet område, jf. § 19.
4) kan dokumentere, at de i en periode på 12 sammenhæn‐
gende måneder i perioden den 1. januar 1996 til den 1.
oktober 1998 har haft en indtægt på 10.000 kr. eller derover
fra omsætning af fangster opnået ved fritidsfiskeri.
Stk. 2. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at der efter ansøgning kan meddeles tilladelse til,
at personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 1, kan regi‐
streres som bierhvervsfiskere, såfremt de kan dokumentere
på anden måde at have erhvervet kendskab til erhvervsmæs‐
sigt fiskeri.
Stk. 2. Bierhvervsfiskeres fiskeri skal for at opretholde en
registrering efter stk. 1, nr. 1 eller 2, have fiskeri med en lan‐
dingsværdi på mindst 5.000 kr. i det forudgående kalenderår,
dog 2.000 kr. for personer, der har nået folkepensionsalde‐
ren.«
Stk. 3. For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk.
1 om dansk indfødsret eller bopæl, men som er omfattet
af Den Europæiske Unions og EØS´ regler om etablering,
arbejdskraftens frie bevægelighed og udveksling af tjeneste‐
ydelser, fastsætter ministeren regler om betingelserne for
registrering og opretholdelse heraf, herunder krav om, at
fiskeriaktiviteten udøves i tilknytning til aktiviteter i det
danske fiskerierhverv.
Stk. 4. Bierhvervsfiskere, som er registreret i henhold til
stk. 1, nr. 2, 3 eller 4, eller i henhold til tilladelse efter stk.
2, skal for at bevare denne ret kunne dokumentere, at mindst
5 pct. af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed i de
foregående 12 måneder stammer fra bierhvervsfiskeri. Ved
beregning af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed
bortses fra indtægter fra folkepension for personer, der før
opnåelsen af retten til folkepension var registreret som bier‐
hvervsfiskere eller erhvervsfiskere.
Stk. 5. Ministeren kan give tilladelse til, at registrerede
bierhvervsfiskere, som ikke opfylder kravet i stk. 4, kan
opretholde registreringen som bierhvervsfisker, hvis de på‐
gældende kan dokumentere, at de i en periode på 12 sam‐
menhængende måneder inden for de seneste 5 år, hvor de
har været registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
har opfyldt indtægtskravet i stk. 4.
Stk. 6. Opretholdelse af registrering efter stk. 5 er betin‐
get af, at den pågældende senest 14 måneder efter, at der
er udstedt tilladelse til opretholdelse af registrering efter
stk. 5, dokumenterer, at indtægtskravet i stk. 4 har været
opfyldt i en periode på 12 måneder efter udstedelsen af
tilladelsen. Bortfalder registreringen, kan den pågældende i
5 år fra tilladelsesudstedelsen ikke på ny opnå tilladelse efter
stk. 5.
§ 18. Bierhvervsfiskeri må kun drives personligt og uden
anvendelse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp.
11. I § 18 ændres »må kun« til: »skal«, og »og uden anven‐
delse af såvel lønnet som ulønnet medhjælp« ændres til: »,
dog kan anvendes medhjælp om bord.«.
§ 19. Til endelig administrativ afgørelse af ansøgninger
om tilladelse til at drive bierhvervsfiskeri, jf. § 17, stk. 1, nr.
3, nedsætter ministeren for fiskeri og ligestilling et nævn
12. I § 19 stk. 1, ændres »nr. 3« til: »nr. 2«.
Stk. 2-4. ---
40
§ 21. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan, selv om
betingelserne i §§ 14 og 17 eller i regler fastsat i medfør her‐
af ikke er opfyldt, meddele tilladelse til, at personer bliver
registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere, når særlige
sociale eller helbredsmæssige hensyn taler herfor.
13. I § 21, stk. 1, indsættes efter »sociale,«: »økonomiske«,
og efter »taler herfor« indsættes: », eller opretholder en regi‐
strering i op til 3 år, når den manglende opfyldelse vurderes
at skyldes havari, biologiske- eller markedsmæssige forhold
i erhvervet«
Stk. 2. ---
§ 27. Ud over det i § 26 nævnte lystfiskeri kan personer,
der ikke er registreret som erhvervs- eller bierhvervsfiskere,
eller som ikke er særligt fiskeriberettiget i henhold til §§ 24
og 25, udøve fritidsfiskeri. Ministeren for fiskeri og ligestil‐
ling kan fastsætte regler om betingelserne for udøvelsen af
fritidsfiskeri, herunder om de redskaber, der må anvendes
ved fritidsfiskeri.
14. I § 27, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ved fritidsfiskeri«:
», samt om indberetning af tabte redskaber fra fritidsfiske‐
re.«
Stk. 2. --
§ 32. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Langs alle kyststrækninger er det hele året forbudt
i en afstand af 100 m fra lavvandslinjen at anvende ned‐
garn. Ministeren kan fastsætte regler om afvigelser i afstan‐
den fra kysten og forbudsperioden.
15. I § 32, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »i en afstand af 100
m«: »og derunder«.
§ 38. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at udstedelse og
opretholdelse af fiskerilicens i henhold til stk. 2 er betinget
af, at fiskeriet drives således, at der er reel forbindelse til
dansk fiskerihavn.
16. I § 38, stk. 3, ændres »forbindelse« til: »tilknytning«.
Stk. 4. ---
§ 39. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ministeren kan meddele undtagelse fra stk. 1 og
2 for en nærmere afgrænset periode, hvis et fartøj overta‐
ges som led i gældsfyldestgørelse eller i forbindelse med
erhvervsmæssig handel med fartøjer. Ministeren kan endvi‐
dere meddele undtagelse, hvis ejerskiftet sker ved arv eller
overtagelse af uskiftet bo.
17. I § 39, stk. 3, ændres »kan meddele« til: »kan fastsætte
regler om«.
Stk. 4-5. ---
§ 54. Alle, der udøver lystfiskeri, jf. § 26, skal have gyl‐
digt lystfiskertegn. Undtaget herfra er personer under 18 år
og personer, der har ret til at oppebære folkepension.
18. I § 54, stk. 1, 2. pkt., ændres »ret til at oppebære folke‐
pension« til: »nået folkepensionsalderen«.
Stk. 2-3. ---
§ 112 c. Ministeren for fiskeri og ligestilling kan fastsætte
regler om, at kommunikation i henhold til bestemmelser i
Den Europæiske Unions forordninger om en EF-ordning,
der skal forebygge, afværge og standse ulovligt, urapporteret
og ureguleret fiskeri, skal foregå digitalt mellem ministeren
og virksomhederne.
19. I § 112 c, stk. 1, indsættes efter »kommunikation i hen‐
hold til«: »regler udstedt i medfør af § 35, stk. 2, og«.
Stk. 2-5. ---
20. Efter § 124 indsættes:
»§ 124 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
kan fastsætte nærmere regler om kontrolpunkter til søs til
41
kontrol i henhold til loven, regler fastsat i medfør af loven
og de i § 10 nævnte EU-retsakter.«
42