Høringsnotater og høringssvar, fra klima-, energi- og forsyningsministeren

Side 1/2
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: kefm@kefm.dk
www.kefm.dk
Orientering om afsluttet høring af lovforslag
Til Udvalgets orientering fremsendes to høringsnotater, der sammenfatter
høringssvarene, som er modtaget i forbindelse med høring af forslag til lov om
ændring af ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder,
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra
elektricitet (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af
gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af
regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved
selskabsudskillelse m.v.).
Den del af lovforslaget, som omfatter lov om naturgasforsyning, lov om fremme af
vedvarende energikilder m.v., var i høring fra den 11. november til den 9. december
2020. Den del, som vedrører sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse, var i høring fra 17. december
2020 til 21. januar 2021. De to høringsnotater og høringssvar er vedlagt.
Formålet med lovforslaget er at sikre, at lov om naturgasforsyning bedre
understøtter indfasning af gas fra vedvarende energikilder og følger op på
klimaaftalen for energi og industri m.v. af juni 2020. Derudover justeres den
økonomiske regulering af gasdistribution som opfølgning på konsolideringen af den
danske gasdistribution, og der justeres i reglerne for detailmarkedet for gas – bl.a.
for at få bedre overensstemmelse mellem reglerne for detailmarkedet for el og
detailmarkedet for gas. Endeligt sidestilles regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet (krav om selskabsudskillelse).
For så vidt angår delen af lovforslaget om lov om naturgasforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi m.v. har høringen givet anledning til visse
præciseringer i de enkelte emner i lovforslaget. Særligt bemærkes det, at den
foreslåede ansøgningsmodel vedrørende landets kommuner, som skulle kunne
søge klima-, energi- og forsyningsministeren om tilladelse til at opgradere og
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
24. februar 2021
J nr. 2021 - 590
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171 Bilag 1
Offentligt
Side 2/2
injicere deres biogas i gassystemet er fjernet til forskel fra den offentlige
høringsudgave. Dette skyldes uhensigtsmæssigheder ved den foreslåede ordning,
som blandt andet blev påpeget under den offentlige høring. Der arbejdes dog
videre med en løsning på denne udfordring. Der er endvidere foretaget mindre
lovtekniske ændringer i lovforslaget siden høringen.
For så vidt angår delen om sidestillelse af regioner med kommuner har høringen
ikke givet anledning til indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til høringsnotaterne for grundigere gennemgang.
Lovforslaget fremsættes for Folketinget den 24. februar 2021.
Det bemærkes, at samlelovforslaget giver bemyndigelse til, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
andre gasser fra vedvarende energikilder samt afholde udbud af støtte til
produktion af Power-to-X.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen


Høringsnotat – ekstern høring
Side 1/6
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedrørende udkast til lov om ændring af lov
om elforsyning og regionsloven (sidestillelse af regioner
med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet
ved selskabsudskillelse)
Energistyrelsen har i perioden den 17. december 2020 – 21. januar 2021 haft
udkast til lov om ændring af lov om elforsyning og regionsloven i ekstern høring.
Energistyrelsen har modtaget i alt 9 eksterne høringssvar.
Følgende 4 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Dansk Energi
- Danske Regioner
- KL
- TEKNIQ Arbejdsgiverne
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til lov
om ændring af lov om elforsyning og regionsloven:
- Dansk Arbejdsgiverforening
- Foreningen af Rådgivende Ingeniører
- Professionshøjskolen VIA University College.
CO-Industri har oplyst, at de ikke agter at afgive høringssvar i det aktuelle emne.
Forbrugerrådet Tænk har oplyst, at de af ressourcemæssige årsager ikke har
mulighed for at forholde sig lovforslaget, og at Forbrugerrådet Tænk således ikke
kan tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar blive
gennemgået efterfulgt af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger
for hvert emne. Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede
oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som
kan ses på Høringsportalen.
Det bemærkes, at det fremsatte lovforslag ikke er ændret som følge af de eksterne
høringssvar. Der er efter høringen foretaget en række mindre ændringer, herunder
redaktionelle og lovtekniske ændringer i lovforslagets bemærkninger.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Kontor/afdeling
Center for vedvarende
energi
Dato
24. februar 2021
J nr. 2020 - 10926
/ AGSJ
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
Indhold:
1: Generelle tilkendegivelser vedr. lovforslaget
2: Ligestilling mellem stat, region og kommuner
3: Rammer og vejledende materiale
4: Energistyrelsens administration
5: Dispensationer
6: Overgangsordning
7: Miljømæssige konsekvenser
8: Punkter ud over lovforslagets område
Ad 1: Generelle tilkendegivelser vedr. lovforslaget
Dansk Energi bakker op om, at regioner og kommuner sidestilles med lovforslaget.
Hertil bemærker Dansk Energi, at det er positivt, at regionerne nu får mulighed for
at deltage i den grønne omstilling på samme vilkår som kommuner.
Danske Regioner bemærker, at de nye regler vil besværliggøre og fordyre
fremtidige regionale VE-anlægsprojekter. Danske Regioner vurderer, at der med de
nye regler ikke vil blive installeret og produceret nær så meget vedvarende energi
på og ved regionernes bygninger, som potentialet tilskriver. Hertil bemærker
Danske Regioner, at forslaget vil medføre unyttig bureaukrati.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet takker for de generelle bemærkninger om
de nye regler for regioner. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker
endvidere, at de nye regler skal sikre, at der sker en samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig udbygning med solcelleanlæg samtidig med, at reglerne ligestilles
mellem regioner og kommuner.
Ad 2: Ligestilling mellem stat, region og kommuner
KL bemærker, at KL i princippet er enig i, at reglerne for staten, regionerne og
kommunerne bør være ens, i overensstemmelse med reglerne i art. 21 i VE-
direktivet. KL havde dog håbet, at dette betød en fjernelse af kravet om
selskabsdannelse fra kommunerne, frem for at regionerne påføres det samme
krav.
Danske Regioner bemærker, at lovforslaget synes at indføre mere restriktive regler
for regioner, end VE-direktivet nødvendiggør, og at lovforslaget bør ændres i videst
muligt omfang inden for VE-direktivets rammer. Danske Regioner foreslår derfor, at
kommunerne i stedet opnår ”sidestillelse”, ved at der så vidt muligt tages
udgangspunkt i reglerne for regionerne, i stedet for de kommunale regler.
Side 3/6
Regionernes foreløbige beregninger viser, at tilbagebetalingstiden i bedste fald
fordobles med det nye forslag til regler. Danske Regioner spørger i forlængelse
heraf til tilbagebetalingstiden for opsætning af regionalt ejede solceller.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kommunale anlæg, der efter
de gældende regler opsættes med dispensation fra kravet om selskabsmæssig
udskillelse, får en uforholdsmæssig stor indirekte støtte (gennemsnitligt ca. 62
øre/kWh) i sparet elafgift, hvis elafgiftsfritagelsen sammenlignes med det
gennemsnitlige vindende pristillæg fra det teknologineutrale udbud i 2019, som var
på 1,54 øre/kWh. Det vurderes ikke at være en samfundsøkonomisk
hensigtsmæssig solcelleudbygning, når relativt dyrere solcelleanlæg på
eksisterende bygninger alene bliver rentable via en høj indirekte støtte fra en
elafgiftsbesparelse.
Som følge af implementeringen af VE II-direktivet er det vurderingen, at for at
overholde EU-rettens princip om proportionalitet skal regioner og kommuner
sidestilles ift. reglerne om, hvornår egenproduktion af elektricitet skal udøves i
selskaber med begrænset ansvar.
Lovforslaget skal ses i denne sammenhæng.
Ad 3: Rammerne og vejledende materiale
Danske Regioner ønsker en skriftlig bekræftelse på, at det kun bliver nødvendigt at
oprette et selskab pr. region, som skal håndtere regionalt ejede solcelleanlæg, som
besluttes efter lovens ikrafttræden. Danske Regioner ønsker hertil uddybende
materiale om krav i den forbindelse, som kan indgå i den kommende vejledning på
området.
Danske Regioner ønsker herudover yderligere materiale vedr. forholdet til f.eks.
andre bygningsejere, som der er indgået driftsoverenskomst med. Ligesom det
ønskes afklaret, hvordan rammerne for hvornår der kan søges dispensation bliver
så brede og fleksible som muligt. Danske regioner ønsker, at det sikres, at
eksisterende anlæg, hvorpå der foretages renovering og evt. delvis udskiftning af
elementer ikke hermed omfattes af de kommende regler for nye anlæg, og at der
dermed skal betales elafgift af produktionen fra anlægget.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at det kun bliver nødvendigt at
oprette ét selskab pr. region, og at selskabet kan administrere flere solcelleanlæg.
Administrationen kan således begrænses. De foreslåede nye regler i
elforsyningsloven vil gælde for nye anlæg, der nettilsluttes efter lovens
ikrafttræden. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at
Energistyrelsen har taget kontakt til Danske Regioner med henblik på at indgå
dialog om udarbejdelse af materiale til den kommende vejledning.
Side 4/6
Ad 4: Energistyrelsens administration
KL bemærker, at kravet om selskabsdannelse er uforholdsmæssigt administrativt
tungt, også når kommunerne tager højde for, at de kun skal danne ét selskab for
flere solcelleanlæg i samme kommune.
Danske Regioner bemærker, at den eksisterende bekendtgørelse vedr.
dispensationer (i øjeblikket kun med kommuner omfattet) bør ændres, så
dispensationer gives langt hurtigere og smidigt end i dag. Hertil bemærker Danske
Regioner, at der bør oprettes et ”fast track” med automatisk dispensation, hvis et
anlæg opfylder bestemte krav og fx opsættes som del af opfyldelsen af en
energiramme.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ansøgningen foregår ved
udfyldelse af et ansøgningsskema, hvori der skal krydses af, hvilken
dispensationsmulighed man ønsker at udnytte. I forbindelse med ansøgningen skal
der indsendes dokumentation for, at kravene herfor er opfyldt. Vurderingen af
denne dokumentation kræver, at der ved hver ansøgning foretages en konkret
vurdering. Det vurderes derfor ikke muligt at automatisere sagsbehandlingen af
ansøgningerne yderligere end den i forvejen er.
Ad 5: Dispensationer
TEKNIQ Arbejdsgiverne foreslår, at der i loven etableres en permanent undtagelse
for kommuner for solcelleanlæg, der har til formål at dække det forventede årlige
forbrug af el. Det foreslås endvidere, at den samme permanente undtagelse
bringes til at gælde for regionerne. TEKNIQ Arbejdsgiverne anfører, at dette vil
understøtte den grønne omstilling og mindske de administrative byrder.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om
selskabsudskillelse skal sikre en klar adskillelse mellem kommunens kerneopgaver
(fx borgernær velfærd som skoler, plejehjem, mv.) og kommercielle aktiviteter (fx
elforsyningsvirksomhed). Dette skal sikre, at en kommune i udgangspunktet ikke
har mulighed for at indgå i risikofyldt forsyningsvirksomhed, som potentielt kan lide
økonomiske tab og påvirke kommunens kerneopgaver negativt.
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at udbygningen med
kommunale solcelleanlæg med dispensation får en uforholdsmæssig stor indirekte
støtte (gennemsnitligt ca. 62 øre/kWh) i sparet elafgift, hvis elafgiftsfritagelsen
sammenlignes med det gennemsnitlige vindende pristillæg fra det teknologineutrale
udbud i 2019, som var på 1,54 øre/kWh. Det vurderes således ikke at være en
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig solcelleudbygning, hvis relativt dyrere
solcelleanlæg på eksisterende bygninger alene bliver rentable via en høj indirekte
støtte fra en elafgiftsbesparelse.
Side 5/6
Klima- Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endeligt, at kommuner og
regioner med den foreslåede implementering fremadrettet kan etablere solceller og
egetforbruge, hvis 1) solcelleanlægget udskilles i et særskilt selskab, 2)
solcelleanlægget ejes af en tredjepart (fx en solcellevirksomhed) eller 3)
solcelleanlægget opnår dispensation ifbm. nybyggeri og større renoveringer, hvor
solcelleanlægget indgår i overholdelsen af energirammen.
Henset til ovenstående etableres der ikke en permanent undtagelse for
solcelleanlæg, der har til formål at dække det forventede årlige forbrug af el.
Ad 6: Overgangsordning
Danske Regioner vil gerne have bekræftet, at udskillelse i produktionsselskaber og
afgiftspålæggelse af anlæg, der producerer strøm til eget brug, kun gælder for
anlæg, hvor der er indgået entreprisekontrakter efter lovændringernes ikrafttræden.
Danske Regioner anfører hertil, at alternativt vil der være brug for en
overgangsordning for projekter, hvor der er indgået kontrakt om installering, men
anlægget stadig ikke er nettilsluttet inden lovens ikrafttræden.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at kravet om
selskabsudskillelse for regioner vil gælde for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes
den 30. juni 2021 og frem. Konkrete og igangværende projekter forventes at kunne
nå at nettilslutte de pågældende anlæg inden den 30. juni 2021, dvs. inden for fem
måneder. Det vurderes således, at der ikke er behov for en overgangsordning.
Ad 7: Miljømæssige konsekvenser
TEKNIQ Arbejdsgiverne mener ikke, at forudsætningen i lovforslagets punkt 6 om,
at lovforslaget ikke vil have miljømæssige konsekvenser af væsentlig betydning, er
korrekt. TEKNIQ Arbejdsgiverne mener, at administrative byrder ved at udskille
solcelleanlæg i separate selskaber vil afholde kommuner og regioner fra at
installere solcelleanlæg på deres bygningsmasse. Hertil bemærker TEKNIQ
Arbejdsgiverne, at disse solcelleanlæg vil give en ikke ubetydelig miljømæssig
gevinst og en betydelig reduktion af udledning af CO2.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at i Energistyrelsens
Basisfremskrivning 2020 forventes VE-andelen i elforbruget at overstige 100 pct.
fra omkring 2027. I det samlede elsystem forventes den relativt begrænsede
udbygning med regionale solcelleanlæg således ikke at udgøre en afgørende faktor
for VE-andelen. Dertil kommer, at det ikke vurderes at være en
samfundsøkonomisk hensigtsmæssig solcelleudbygning, hvis relativt dyrere
Side 6/6
solcelleanlæg på eksisterende bygninger alene bliver rentable via en høj indirekte
støtte fra en elafgiftsbesparelse (se uddybende herom under ad 5).
Ad 8: Punkter uden for lovforslagets område
KL har sendt bemærkninger, som vedrører fritagelse for betaling af tariffer, ny
mulighed for at egenforbruge el fra en tredjepart, CO2-reduktion og
solcelleanalysen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at hverken fritagelse for
betaling af tariffer, ny mulighed for at egenforbruge el fra en tredjepart, CO2-
reduktion eller solcelleanalysen er omfattet af lovforslaget. KL’s bemærkninger
vedrørende artikel 21 om, at der vil være tale om et egetforbrug, selv om anlægget
ejes af en tredjepart, vil i stedet blive inddraget i implementeringsprocessen vedr.
artikel 21. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvidere, at
Energistyrelsen allerede har igangsat en dialog med KL om
implementeringsprocessen vedr. artikel 21.


Side 1/22
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: ens@ens.dk
www.ens.dk
Høringsnotat vedr. forslag til Lov om ændring af
lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og
forskellige andre love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af
pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder,
udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber
og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af regioner med kommuner i
forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)
Ovennævnte lovforslag blev sendt i ekstern høring den 11. november 2020 med
frist for afgivelse af høringssvar den 9. december 2020.
Der er modtaget i alt 21 høringssvar i høringsperioden.
Følgende 16 høringsparter har fremsendt bemærkninger til lovforslaget:
- Andel (tidl. SEAS-NVE)
- Biogas Danmark
- Danmarks Almene Boliger
- Dansk Energi
- Dansk Fjernvarme
- Dansk Industri, ARI
- DGC (Dansk Gasteknisk Center)
- Evida
- Gaz-System S.A
- Greenways
- Forbrugerrådet Tænk
- Forsyningstilsynet
- Intelligent Energi
- Landbrug og Fødevarer
- TEKNIQ - Arbejdsgiverne
- Ørsted
Følgende 5 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til lovforslaget:
- Advokatrådet
- CO-industri
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- FDM
- FSR Danske Revisorer
Kontor/afdeling
Center for Forsyning/Center
for VE
Dato
24. februar 2021
J nr. 2020-366
MALJ/LNAG/HNJN/CNO/
HØRINGSNOTAT
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2020-21
L 171 Bilag 1
Offentligt
Side 2/22
I det følgende vil de væsentligste punkter i de indkomne høringsvar blive
gennemgået efterfulgt af ministeriets bemærkninger for hvert emne.
Bemærkningerne er markeret med kursiv. For detaljerede oplysninger om svarenes
indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, som kan ses på
Høringsportalen.
Ud over de ændringer, som høringssvarene har givet anledning til, er der foretaget
en række mindre ændringer, herunder redaktionelle og lovtekniske ændringer i
lovforslagets bemærkninger. Derudover er der en række tekniske bemærkninger i
høringen, der ikke gav anledning til justeringer i lovforslaget.
Høringssvarene har berørt følgende emner:
Indhold
Indpasning af gas fra vedvarende energikilder ..................................................3
1 Generel positiv tilkendegivelse af lovforslaget ............................................3
2 Opgradering af biogas for kommunale selskaber........................................5
3: Systemansvarlig virksomhed......................................................................6
4: Støtteudbud til opgraderet biogas og andre grønne gasser samt udbud af
støtte til Power-to-X ........................................................................................7
Justering af økonomisk regulering af gasdistributionsselskaber........................8
5: Bemyndigelser til Forsyningstilsynet .........................................................8
6: Energisparebekendtgørelse .......................................................................9
7: Plan i forbindelse med fastsætte indtægtsramme ......................................9
8: Forud eller løbende udmelding af foreløbige indtægtsrammer ................10
9: Præciseringer og forskning og udvikling...................................................10
10: Incitament struktur ..................................................................................11
11. Incitament til fleksibilitet og energiintegration er via lavere tariffer.........12
Justering af detailmarkedet for gas ..................................................................12
12: Leveringspligt..........................................................................................12
13: Prisportal.................................................................................................16
14: Betaling for myndighedsbehandling (forsyningspligtig virksomhed) ......17
15: Samfakturering .......................................................................................18
Tekniske småting .............................................................................................19
Virtuelle sammenkoblingspunkter.................................................................19
Fysiske målinger over for beregnede målinger ............................................20
Side 3/22
Balanceringszoner ........................................................................................20
Ordlyd og specielle bemærkninger...............................................................20
Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
1 Generel positiv tilkendegivelse af lovforslaget
Generelt hilses lovforslagets del om tilpasninger i forhold til indpasning af gas fra
vedvarende energikilder velkomment. Biogas Danmark, Dansk Energi, Dansk
Fjernvarme, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Landbrug og Fødevarer og Ørsted
udtaler, at indpasning af vedvarende energi i gassystemet er vigtigt.
Dansk Energi og Ørsted udtaler bekymring for, at lov om (natur)gasforsynings
anvendelsesområde udvides med lovforslaget ind på rene brintforhold.
Dansk Energi og Ørsted udtaler, at regulering af rene brintforhold bør ske efter en
konkret undersøgelse og vurdering af et fremtidigt brintmarked og understøttelse af
etablering og industrialisering af PtX i Danmark.
Dansk Energi udtaler herudover, at det bør fremhæves, at lov om
(natur)gasforsyning fortsat kun omfatter gassystemer, hvor der i forvejen flyder
naturgas. Dansk Energi fremhæver, at EU’s gasdirektiv omfatter naturgas, men
også andre gasser, der teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem
naturgassystemet. Hertil udtaler Dansk Energi, at en udvidelse af lovens
anvendelsesområde til andre gasarter end naturgas iblandet andre gasser vil være
en udvidelse/overimplementering i forhold til de direktivkrav, der i dag er
implementeret i lov om naturgasforsyning samt øvrige nationale krav som
bevillingskrav.
Omvendt udtaler DGC, at lovforslagets indhold ikke går langt nok i forhold til netop
regulering af rene brintforhold. DGC bemærker, at der inden for kort tid i forbindelse
med planer for PtX (Power to X) og CCS/CCU (Carbon Capture Storage/Carbon
Capture Utilisation) hurtigt kan blive brug for transport af CO2 og også ilt (O2).
Biogas Danmark anser lovforslagets tilpasninger af lov om (natur)gasforsyning for
helt nødvendige, sådan gassystemet kan understøtte den grønne omstilling og
opfyldelsen af Danmarks mål om reduktion af drivhusgasudledningen med 70 pct. i
2030 og CO2-neutralitet i 2050. Hertil bemærker Biogas Danmark, at 20 pct. af
gassen allerede i dag er biogas, som kommer fra de ca. 50 tilsluttede anlæg, der
føder vedvarende energi ind i gassystemet i dag.
I samme retning udtaler Landbrug og Fødevarer, at lovforslagets elementer om
indpasning af gas fra vedvarende energi, herunder titelændring med videre, er et
positivt skridt i retning af en anerkendelse af gasinfrastrukturens vigtige rolle i den
grønne omstilling og opfyldelse af Danmarks mål om reduktion af
drivhusgasudledninger med 70 pct. i 2023. Hertil bemærker Landbrug og
Fødevarer, at biogas i dag udgør en stor andel af gassen, der distribueres i
gassystemet, som dermed løfter en vigtig rolle i gaskundernes grønne omstilling.
Landbrug og Fødevarer fremhæver, at gasinfrastrukturen udgør en basal
infrastruktur for virksomheder og andre gaskunder, samtidig med den understøtter
Side 4/22
den grønne omstilling, da der løbende kan indpasses større mængder grønne
gasser.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder anledning til over for høringsparterne at slå fast, lovforslaget ikke
udvider lov om (natur)gasforsynings anvendelsesområde. Der vil med lovforslaget
ikke ske regulering af rene brintforhold.
Ministeriet bemærker dog også, at både Ørsted, Dansk Energi og DGC har ret i, at
der kunne ske regulering af sådanne rene brintforhold i kraft af lov om
(natur)gasforsyning eller med inspiration herfra. Dette vil dog ikke kunne
gennemføres uden lovændringer, som lovforslaget netop ikke er udtryk for.
Sådanne ændringer vil, som Ørsted og Dansk Energi peger på, alene blive
gennemført, såfremt, analyser leder frem til behov for parallelitet mellem regulering
af brint og hele eller dele af reguleringen af andre lignende energiformer som el- og
(natur)gas.
Ministeriet bemærker i forhold til Dansk Energis ønske om fremhævelse af, at lov
om (natur)gasforsyning alene omfatter gassystemer, hvor der i forvejen flyder
naturgas. Dette er korrekt, da gasmikset er et udtryk for den sammensætning af
henholdsvis fossil naturgas og vedvarende, opgraderet biogas, der gælder i dag. I
sagens natur er der derfor også fossil gas til stede i den infrastruktur, lov om
(natur)gasforsyning finder anvendelse på. Ministeriet finder ikke anledning til at
foretage justeringer på baggrund af Dansk Energis forslag, men henviser generelt
til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ministeriet bemærker, at Dansk Energis opfattelse af EU’s gasdirektiv, ikke er
faktuel rigtig. Som Dansk Energi korrekt anfører indledningsvist, regulerer EU’s
gasdirektiv grundlæggende metanbaseret gasinfrastruktur (fossil naturgas), samt
andre gasser, der teknisk og sikkert kan injiceres i denne gasinfrastruktur
(vedvarende metangas, potentielt andre former for gas). Spørgsmålet om der
teknisk og sikkert kan iblandes brint i gasmikset i gassystemet, er dog allerede i
dag omfattet af såvel national som EU-regulering. Dette fremgår af gasdirektivets
gældende formulering, som Dansk Energi fremhæver, og af de gældende nationale
bemyndigelser i gassikkerhedsloven for så vidt angår brint. Der er således hjemmel
til, hvis det er teknisk og sikkert, at fastsætte en procentsats for iblandet brint i
gasmikset. Lovforslaget har således alene til formål at klargøre dette på en
gennemsigtig måde. Lovens nuværende udformning og terminologi om, at gassen i
gassystemet betegnes som naturgas forbindes ofte med fossilt gas. Herved
iagttages ikke den store mængde vedvarende energi, der allerede i dag findes ude
i landets distributionssystemer, hvilket er blevet fremhævet af andre høringsparter.
Ministeriet finder ikke, at der bør ske en præcisering i lovforslaget af, at der
hovedsageligt er tale om naturgas. At der i skrivende stund er tale om en
sammenblanding af fossil og vedvarende gas kommer således til udtryk ved
lovforslagets omtale af, at der ud fra en gennemsnitsbetragtning er tale om op til
ca. 20 pct. vedvarende energi allerede i dag, hvilket forventes at stige i de
kommende år. Hertil bemærkes også, at de 20 pct. er udtryk for et
landsgennemsnit, hvor der i sagens natur vil være lokale og regionale forskelle som
følge af, at vedvarende gas hovedsageligt injiceres på decentralt niveau, fordelt
forskelligt i landet. Herudover bemærker ministeriet, at regulering af iblandet brint i
det nuværende gasmiks, hverken vil være en udvidelse eller overimplementering af
Side 5/22
hverken national eller EU-lovgivning. Såfremt de sikkerhedstekniske forskrifter på
nationalt bekendtgørelsesniveau måtte tillade injicering af ren brint i gassystemet,
ville lov om naturgasforsyning i sin nuværende udformning ikke på en gennemsigtig
måde rumme dette. Dermed er det ministeriets opfattelse, at loven i sådanne
tilfælde ikke ville leve op til netop formuleringerne fra gasdirektivet om, at reglerne
finder anvendelse på naturgas og andre gasser, som teknisk og sikkert kan
injiceres og transporteres gennem (natur)gassystemet. Ministeriet finder anledning
til at præcisere, at lovforslaget ikke medføre, at rene brintrør reguleres af lovenog
henviser til afsnit 3.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er
redegjort for sammenhængen mellem metanreguleringen (uanset fossilt eller
vedvarende ophav) over for iblanding af brint i kraft af sikkerhedsbestemmelserne
for gasmikset (gaskvaliteten), og til afsnit 3.5, hvor der er redegjort for, at lovens
anvendelsesområde ikke udvides med nyaffattelsen af § 2, stk. 1 og 2..
I forhold til blandt andet Biogas Danmarks og Landbrug og Fødevarers udtalelser
om, at gasinfrastrukturen spiller en væsentlig rolle i Danmarks politiske
klimamålsætninger, er ministeriet enig. Netop af samme årsag, og som flere
høringsparter har bemærket i forhold til en forestående grøn omstilling af
gasinfrastrukturen, indeholder lovforslaget terminologiske ændringer væk fra fossil
energi, og hen mod en mere neutral terminologi omkring gasinfrastrukturen –
ligesom tilfældet er med el- og varmeområdet. Ligesom el- og varmeområdets
regelsæt er udtryk for regulering af basal infrastruktur, der hverken indikerer fossil
eller vedvarende energi, vil lovforslaget tilvejebringe en mere tidssvarende lov om
(natur)gasforsyning, der understøtter grøn omstilling.
2 Opgradering af biogas for kommunale selskaber
Biogas Danmark anfører, det er hensigtsmæssigt, at der med lovforslaget lægges
op til en fleksibilitet, så de kommunalt ejede biogasanlæg på linje med andre
biogasanlæg kan skifte fra kraftvarmeproduktion til opgradering.
Dansk Energi anfører, at det er positivt, at spildevandsselskaberne får mulighed for
at tilføre opgraderet biogas til gassystemet, hvilket kan være med til at øge andelen
af grøn gas i det danske gassystem. Det er dog i den sammenhæng vigtigt at tage
højde for eksisterende regulering af vandsektoren, så selskaberne ikke
dobbeltreguleres.
Intelligent Energi anfører, at lovforslagets foreslåede model om hjemmel til
kommunale selskabers engagement i opgradering af biogas overordnet er positivt.
Med fokus på særligt spildevandsanlæg fremhæver Intelligent Energi, at der kan
leveres op mod 10 pct. af biogasmålet i Klimapartnerskabet for Energi og
Forsynings mål på 48 PJ i 2030. Hertil påpeger Intelligent Energi dog også, at den
foreslåede ordning ikke er hensigtsmæssig, og der foreslås en grundlæggende
anden model.
DI-ARI anfører, at der netop er indgået politisk aftale om, at kommunerne skal
udbyde behandlingen af genanvendeligt affald. Hertil påpeger DI-ARI at et
biogasanlæg, som modtager organisk affald, må være omfattet af den politiske
aftale. Derfor undrer det DI-ARI, at lovforslaget ønsker at skabe hjemmel til, at
kommunerne kan udbygge deres biogasanlæg baseret på affald med et
Side 6/22
opgraderingsanlæg, når der er indgået aftale om, at kommunerne ikke længere må
eje disse anlæg.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker helt indledningsvist, at det er positivt med de forskellige
høringsparters positive indstilling til idéen bag den foreslåede ordning i lovforslaget.
Navnlig at uudnyttet vedvarende energi ikke skal gå til spilde, men i stedet kan
komme flest mulige til gavn.
Ministeriet har dog også noteret sig forslagene til en anden form for konkret model
vedrørende spildevandsanlæg, herunder de påpegede udfordringer i samspillet
mellem politisk aftale på affaldsområdet og lovforslagets generelle bestemmelser
på tværs af mange sektorer.
Ud fra en samlet betragtning har ministeriet valgt at lade lovforslagets del om
hjemmel til at lade kommuner og deres selskaber kunne opgradere biogas udgå.
Det er fortsat ministeriets opfattelse, at der er behov for en konkret, god model til
sikring af, at så mange vedvarende energikilder som muligt udnyttes, men uden at
der derved vil være tale om en administrativ tung løsning, eller en løsning der kan
skabe tvivl om kommunernes hjemmelsgrundlag. Høringsparternes
opmærksomhed om emnet vil blive taget med i ministeriets videre arbejde med en
løsning på dette forhold.
3: Systemansvarlig virksomhed
Dansk Energi anfører, at det overordnet set er positivt med indførsel af begrebet
»systemansvarlig virksomhed« på gasområdet. Dansk Energi anfører dog også, at
udviklingen på gasmarkedet skal ske gennem kommercielle aktører, og den
systemansvarlige virksomhed skal understøtte denne udvikling.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Dansk Energi har overordnet ret. Begrebet
»systemansvarlig virksomhed« indføres først og fremmest af hensyn til behovet for
at italesætte opgaver, som indtil nu har været varetaget af landets
transmissionsselskab uden eksplicit benævnelse af opgaverne som
systemansvarlige. Som Dansk Energi også bemærker, fremhæves
transmissionsselskabets udviklingsarbejde i forhold til brint som noget, der er
positivt, men som fremadrettet skal benævnes som systemansvarlige opgaver.
Ministeriet er principielt enig i og ser gerne kommercielle aktører udvikle
eksempelvis brintmarkedet – herunder videreudvikling af det eksisterende
(metan)gasmarked. Der synes netop ikke at være et modsætningsforhold mellem,
at transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed undersøger
fremtidsmulighederne i brint til understøttelse af, at kommercielle aktører kan
engagere sig. Ministeriet finder ikke anledning til at foretage ændringer i
lovforslaget på denne baggrund.
Side 7/22
4: Støtteudbud til opgraderet biogas og andre grønne gasser samt udbud af støtte
til Power-to-X
Biogas Danmark anfører, at der bør ske en ændring af skattelovgivningen,
hvorefter industrivirksomheder kan få refunderet de afgifter, der er målrettet fossile
energikilder. EU’s minimumsafgifter, der er pålagt vedvarende energikilder, skal
dog ikke være omfattet af denne refusion. Endvidere anfører Biogas Danmark, at
det i lovteksten bør angives størrelsen af udbudspuljerne for de enkelte år, og at
udbuddene bør fremrykkes således, at der bliver afholdt tre udbud i 2024, 2025
henholdsvis 2026. Yderligere fremhæves, at det er for rigidt, at
ministerbemyndigelsen er fastlåst til, at udbuddene skal afholdes i perioden 2022-
2030, idet ministeren generelt bør bemyndiges til at afholde de udbud, som
Folketinget har besluttet skal gennemføres.
Biogas Danmark samt Landbrug og Fødevarer anfører, at klimaeffekten bør være
afgørende i forbindelse med tildeling af støtte. Landbrug og Fødevarer anfører
yderligere, at klimaeffekten ved CO2-fortrænging og kulstoflagring mv. bør vægtes.
Intelligent Energi og Dansk Energi anfører, at udbudsbetingelser og –vilkår bør
sikre, at alle gasser fra vedvarende energikilder, der sikkert og teknisk kan injiceres
i gassystemet, er omfattet af udbuddet. Yderligere anfører Intelligent Energi og
Dansk Energi, at der bør tages stilling til, hvorvidt et tilbud om et støttetillæg fra en
tilbudsgiver vil medføre behov for ny infrastruktur, og om dette samfundsøkonomisk
er hensigtsmæssigt.
Biogas Danmark anfører, at elektro-metan bør tilføjes til listen over kemiske
brændstoffer og produkter, der kan produceres på grundlag af elektricitet.
Intelligent Energi, Dansk Energi og Ørsted anfører, at udbuddet af støtte til Power-
to-X gerne sås fremrykket.
Landbrug og Fødevarer anfører, at udbudsbetingelserne og –vilkårene bør sikre, at
pristillægget ikke alene tildeles til få projekter og anlæg. Dansk Energi anfører, at
det er relevant, at det sikres, at støtten tildeles forskellige Power-to-X produkter, og
at andre dele af Power-to-X-værdikæden end produktionen kan opnå støtte.
Dansk Fjernvarme anfører, at det er væsentligt, at der i begge udbud sikres, at der
er incitament til at udnytte spildvarme fra gasfremstillingen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet noterer
synspunktet om behov for ændringer i skattelovgivningen, men skal gøre
opmærksom på, at lovforslaget ikke indeholder ændringer i skattelovgivningen.
Endvidere bemærker ministeriet, at størrelser af puljer skal angives i de årlige
bevillingslove jf. de bevillingsretlige regler. I forhold til periode for afholdelse af
udbud skal det oplyses, at den politiske aftale indgået den 22. juni 2020 fastlægger
Side 8/22
en periode for afholdelse af udbuddene frem mod 2030. Ministeriet skal oplyse om,
at en støtteordning til biogas og andre grønne gasser baseret på klimaeffekt, og
ikke på produceret energi, vurderes ikke at være forenelig med de gældende
statsstøtteretningslinjer. De nærmere vilkår om støtteberettigede grønne gasser til
gassystemet vil blive forelagt for forligskredsen og vil fremgå af de endelige
udbudsbetingelser. Endvidere kan det oplyses, at metan, herunder elektro-metan,
forventes omfattet af udbuddene om Power-to-X. Tidspunktet for udbuddene om
opgraderet biogas og andre grønne gasser samt udbud om Power-to-X afhænger
bl.a. af tidspunktet for modtagelsen af Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse – en proces som er vanskeligt at fremrykke. I henhold til
statsstøtteretningslinjerne skal udbudsproceduren være baseret på klare,
gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier for at blive godkendt af Europa-
Kommissionen. Dermed sikres deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal
virksomheder for at opnå en reel konkurrence. Endelig kan det oplyses, at designet
for Power-to-X-udbuddene endnu ikke er udformet, men det forventes bl.a., at
udnyttelse af overskudsvarme fra fremstilling af gas kan være et væsentligt bidrag
fra Power-to-X projekter. Projekter, der indebærer, at overskudsvarmen udnyttes,
vil således alt andet lige stå økonomisk bedre i konkurrencen qua indtægter fra
salg af varme end projekter, der ikke udnytter varmen.
Justering af økonomisk regulering af gasdistributionsselskaber
5: Bemyndigelser til Forsyningstilsynet
Dansk Energi, støttet af Nordlys, er bekymret over, at Forsyningstilsynet med
forslaget tildeles kompetencen til at udstede bekendtgørelsen om indtægtsrammer,
der traditionelt har ligget – og ifølge Dansk Energi bør ligge – inden for ministerens
kompetence og kontrol.
Ørsted finder det betænkeligt, at en myndighed uden for ministerens og
Folketingets kontrol således både fastsætter og fører tilsyn med
indtægtsrammereguleringen og finder derfor også, at man fortsat skal opretholde
princippet om, at rammereguleringen udformes af ministeret, og overvågningen
ligger hos Forsyningstilsynet.
Forsyningstilsynet er enig i, at rammerne for reguleringen fastsættes ved lov, og at
den tekniske del af reguleringen udmøntes i bekendtgørelser eller direkte i
afgørelser, som Forsyningstilsynet udarbejder, hvilket giver Forsyningstilsynet
mulighed for at finde en balance mellem, hvad der udmøntes i henholdsvis
bekendtgørelser og afgørelser under hensyntagen til, hvor faglige vurderinger og
udøvelse af skøn findes hensigtsmæssigt.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at delegation af bemyndigelser til Forsyningstilsynet er foreslået på
baggrund af et hensyn om at sikre synergi i tilsynet, hvor de, der udfører tilsynet,
også har mulighed for hurtigt og smidigt at udarbejde eller justere de konkrete
regelsæt vedrørende processer og indhold, som netop sikrer et effektivt tilsyn. Der
er ikke tale om, at Forsyningstilsynets bemyndigelse til at udstede
Side 9/22
indtægtsrammebekendtgørelsen indebærer, at fastsættelsen af regler på dette
område nu foregår uden for Folketingets kontrol. Forsyningstilsynets bemyndigelse
er afgrænsede bestemmelser, hvis nærmere indhold er beskrevet i og begrænset
af bemærkningerne til lovforslaget, som skal vedtages i Folketinget, før det kan
træde i kraft. Derudover bemærker ministeriet, at bemyndigelserne til
Forsyningstilsynet, som indgår i nærværende lovforslag, er begrænset til forhold af
overvejende teknisk og processuel karakter og knytter sig til områder, hvor
Forsyningstilsynet i forvejen har beføjelse til at træffe afgørelse, og hvor det derfor
er vurderet som hensigtsmæssigt, at Forsyningstilsynet skal kunne fastsætte
nærmere regler på bekendtgørelsesniveau, der vedrører dette tilsyn og disse
opgaver.
6: Energisparebekendtgørelse
Evida foreslår, at bestemmelsen om bemyndigelsen til Forsyningstilsynet til at
fastsætte nærmere indtægtsrammebestemmelser om distributionsselskabernes
energispareindsats fjernes fra forslaget, da ordningen udløber ved udgangen af
2020.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at bestemmelsen er fjernet, idet Forsyningstilsynet med forslaget får en
samlet bemyndigelse til at fastsætte de nærmere indtægtsrammebestemmelser. De
gældende særlige bestemmelser om gasindtægtsrammer i
energisparebekendtgørelsen vil blive ophævet sammen med
indtægtsrammebekendtgørelsen, når Forsyningstilsynet udsteder den nye
indtægtsrammebekendtgørelse. Tilsynet forventes med denne bekendtgørelse at
medtage overgangsbestemmelser for energispareordningen, hvis det skulle vise
sig nødvendigt.
7: Plan i forbindelse med fastsætte indtægtsramme
Evida bemærker, at selskabet arbejder med en 10-årig langsigtet udviklingsplan,
som har et strategisk og langsigtet fokus samt en 4-årig forretningsplan med et
mere operationelt fokus. Det bør præciseres i bemærkningerne, at begge planer
indgår som grundlag i den økonomiske regulering, men at alene den langsigtede
udviklingsplan skal afstemmes med Energistyrelsen. Ifølge Evida, kan det med
fordel præciseres i bemærkningerne, at udarbejdelsen af både
transmissionsselskabets og distributionsselskabets udviklingsplan forudsætter
koordinering mellem parterne. Videre bemærkes, at den grønne omstilling
medfører, at der vil ske betydelige ændringer i kundesammensætningen med en
forventelig kraftig reduktion af antallet af husholdningskunder. Det er væsentligt at
påpege, at distributionsselskabets omkostninger ikke umiddelbart kan reduceres
forholdsmæssigt.
Forsyningstilsynet bemærker, at det som noget nyt forudsættes, at
Forsyningstilsynet skal fastsætte regler om fremadrettede omkostninger, opgjort i
henhold til planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet og
systemudvikling, men finder det uklart om dette er nogle andre planer, end de
planer, som indsendes til ministeren.
Dansk Energi mener, at distributionsselskabets løbende udarbejdelse af planer for
det fremtidige behov for distributionskapacitet for gassystemet og for
systemudvikling bør ske med en høj grad af gennemsigtighed og inddragelse af
markedets aktører. Der vil være faldende gasforbrug og færre gaskunder i
Side 10/22
fremtiden. Derfor bør enhver evt. udbygning af distributionsnettet ske under hensyn
til, hvad der giver samfundsøkonomisk mening for det samlede gassystem og ikke
føre til unødige tarifstigninger for de tilbageværende gaskunder.
Dansk Fjernvarme finder det er fint, at loven gøres mere fremadrettet ved, at
fremtidige planer og omkostninger til distributionskapacitet og systemudvikling kan
indgå, men savner fleksibilitetsydelser og besparelser som følge af integration på
listen over fremtidige elementer som kan indgå.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at med forslaget skal planen for det fremtidige behov for
distributionskapacitet og systemudvikling, indsendes til klima-, energi- og
forsyningsministerens til udtalelse. Der er tale om en plan, som sendes til
ministerens udtalelse. I den forbindelse forventes de relevante interessenter at
blive hørt, og det forudsættes, at kapacitetsplanen er udfærdiget under
hensyntagen til udviklingen generelt, herunder udviklingen på transmissionsniveau.
Ministeriet bekræfter, at vurderingen af planen ifølge lovforslaget kan få indflydelse
på omkostningsrammen fremadrettet og dermed tillige på tarifferne. Det er et mål
med reguleringen at sikre det rette fremtidige behov for distributionskapacitet, og
dette skal bl.a. ske ved at indføre et fremadrettet element i den økonomisk
regulering, som vil kunne understøtte den grønne omstilling og samtidig tage højde
for de forventede ændringer i kundesammensætningen. Målet er, at dette skal ske
under hensyn til kravene om effektivitet for at styrke incitamenterne til effektiv drift
og hensigtsmæssige investeringer. Det er ikke hensigten med den økonomiske
regulering at afgrænse de bevillingspligtige opgaver, og dermed hvilke
opgavetyper, der kan indgå i omkostningsrammen og dermed i tariffen.
8: Forud eller løbende udmelding af foreløbige indtægtsrammer
Forsyningstilsynet vurderer, at det hensigtsmæssigt kan være op til
Forsyningstilsynet at vurdere, om de foreløbige indtægtsrammer udmeldes forud
for hele reguleringsperioden eller løbende forud for hvert år i reguleringsperiode.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at det med forslaget forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler
om foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige indtægtsramme,
som hidtil, udmeldes før reguleringsperiodens start. Der er ikke med forslaget
tiltænkt en ændring af de gældende regler, som skal sikre, at
distributionsselskaberne kan gøre sig bekendt med størrelsen af
indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved reguleringsperiodens start.
9: Præciseringer og forskning og udvikling
Evida savner, at der i bemærkningerne til denne bestemmelse klart fremgår, at
rammen inkluderer omkostninger til den nødvendige innovation og udvikling, der
skal sikre gasnettets levedygtighed på længere sigt.
DGC finder, at der på grund den udsendte metanstrategi fra Europa-Kommissionen
fremover kan forventes øgede omkostninger til overvågning og kontrol af
gassystemets integritet og tæthed. Strategien vurderes at give en række øgede
driftsomkostninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at der ikke med forslaget til en justering af den økonomiske regulering
Side 11/22
er tiltænkt en ændring eller udvidelse af de opgaver som distributionsselskaber skal
udøve. I det omfang omkostninger til den nødvendige innovation og udvikling,
allerede er omfattet af bevillingen, kan omkostningerne hertil indgå efter gældende
regler, dvs. omkostninger til indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser,
administration, vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt
forrentning af kapital, som distributionsselskaber afholder ud fra driftsøkonomiske
overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv drift. Det samme gælder i
forhold til overvågning og kontrol af gassystemets integritet og tæthed.
10: Incitament struktur
Forbrugerrådet kan ikke støtte, at man fjerner 50:50 fordelingen af gevinsten og
udskydelse af forbrugernes opnåelse af fordele til afslutningen af
reguleringsperioden, og har svært ved at se et behov for at øge virksomhedernes
incitament til at effektivisere. Det må ifølge Forbrugerrådet forventes, at en rationel
aktør i en bedrift med lille risiko vil gennemføre forbedringer i sin forretning, også
uden at få fordoblet sin gevinst.
Dansk Energi bemærker, at incitamentsstrukturen for gasdistribution bør følge den,
som er fastlagt for eldistributionsnettet.
Evida bemærker i forlængelse af synspunktet om innovation og udvikling, at det
synes at blive overladt til Forsyningstilsynet at definere begrebet ”effektiv drift”.
Evida så gerne, at der af bemærkningerne til loven fremgik, hvilke forhold
Forsyningstilsynet kan og bør inddrage ved fastlæggelse af, hvorvidt et selskab er
effektivt eller ej.
Landbrug & Fødevarer finder det fornuftigt i en række henseender at harmonisere
gasmarkedet med elmarkedet, men er dog ikke helt i stand til at gennemskue den
justering af metoden, der skal anvendes ved beregninger af selskabernes
effektiviseringspotentiale, og havde derfor gerne set metoden forklaret nærmere.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at fastlæggelse af metoden, der skal anvendes ved beregninger af
selskabernes effektiviseringspotentiale, bestemmes allerede i dag af
Forsyningstilsynet, som offentliggør metoden på sin hjemmeside. Det er således
med gældende regler fastsat, at Forsyningstilsynet afgør efter høring af relevante,
hvad der kan og bør inddrages ved fastlæggelse af, hvorvidt et selskab er effektivt
eller ej. Dette foreslås ikke ændret med forslaget. I den nuværende regulering er
incitamentet til at indhente ekstraordinære effektiviseringer begrænset af, at
distributionsselskabet ikke har mulighed for at beholde hele gevinsten i
reguleringsperioden, der i stedet skal deles 50:50 mellem distributionsselskabet og
forbrugerne. Denne fordeling foreslås fjernet for at skabe større incitament til drive
systemet effektivt. Hermed vil selskabet kunne beholde hele den ekstraordinære
effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden, hvorefter det forventes at komme
forbrugerne til gode på lang sigt. Ved at fjerne 50:50 fordelingen af
effektiviseringsgevinsten harmoniseres incitamentsstrukturen i gasmarkedet
samtidig med incitamentsstrukturen i elmarkedet.
11. Incitament til fleksibilitet og energiintegration er via lavere tariffer
Dansk Fjernvarme finder, at den bedste måde at give incitament til fleksibilitet og
energiintegration er via lavere tariffer for den fleksible kunde, men dette
Side 12/22
vanskeliggøres som følge af indtægtsrammereguleringen. På samme vis som for
elsystemet gives forbrugere dermed ikke incitament til at levere fleksibilitet, og
gassystemet må i stedet investere i forstærkninger, lagring samt øge transporten
over længere afstande for at håndtere ubalancer.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger: Ministeriet
bemærker, at der ikke med forslaget tilsigtes en ændring af reglerne for
fastsættelse af tarifmetoder. Disse skal fortsat anmeldes til og godkendes af
Forsyningstilsynet. Der er med forslaget alene tale om en justering af den
gældende indtægtsrammeregulering, som har været gældende siden 2005.
Justering af detailmarkedet for gas
12: Leveringspligt
Dansk Energi, Ørsted, Andel m.fl. støtter generelt, at der indføres en leveringspligt
på gasmarkedet til erstatning for den nuværende regulering med forsyningspligtig
virksomhed, når den nuværende bevilling udløber den 31. marts 2023. Der er
allerede indført en generel leveringspligt på elmarkedet, og bestræbelserne på at
have harmoniserede regler for el- og gasmarkedet støttes.
Ørsted udtrykker tilfredshed med, at lovforslaget undtager erhvervsmarkedet fra
leveringspligten, ligesom der er tilfredshed med de foreslåede bestemmelser, der
omhandler sikkerhedsstillelse og håndtering af dårlige betalere.
Den generelle leveringspligt for gasleverandører
Dansk Energi, Andel, Ørsted m.fl. anfører dog samstemmende, at en generel
leveringspligt for gasleverandørerne - som den eksisterende leveringspligt for
elhandelsvirksomheder på elmarkedet - ikke er hensigtsmæssig. Der er tale om en
misforstået forbrugerbeskyttelse, og alle gaskunder skal ikke i alle tilfælde kunne
vælge alle gasprodukter. Den foreslåede leveringspligt udgør en hindring for
produktudviklingen, og den risikerer at begrænse konkurrencen. Det skyldes blandt
andet, at det ikke er muligt at målrette/markedsføre produkter til specifikke
kundegrupper eller afvise dårlige betalere.
Der bør derfor i stedet indføres en ”étprodukts-model” for leveringspligten, således
at gasleverandører kun har pligt til at have ét produkt, som de skal stille til rådighed
for alle husholdningsforbrugere. En sådan model muliggør en større vifte af
specielle gasprodukter tilpasset særlige kundetyper og profiler uden at
gasleverandøren får en unødvendig risiko. Risikoen overvæltes på slutbrugerne.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Udgangspunktet for lovforslaget har været at indføre en leveringspligt, der svarer til
den leveringspligt, som er indført på elområdet – dog med nødvendige afvigelser
på grund af strukturelle forskelle på el- og gasmarkedet, da der bl.a. ikke findes en
datahub på gasmarkedet i modsætning til elmarkedet.
Ministeriet bemærker, at leveringspligten kun gælder i forhold til
husholdningsforbrugere, og at gasleverandører således godt kan tilbyde særlige
produkter og løsninger til alle kunder, som ikke er husholdningsforbrugere. Det
forventes, at antallet af husholdningskunder vil falde over de kommende år som en
Side 13/22
konsekvens af politiske aftaler, der bl.a. har til formål at støtte afkoblinger fra
gassystemet og udfasning af gasfyr fra private husstande.
Ministeriet har ikke kendskab til, at der er lavet undersøgelser eller foreligger anden
empiri, der tilsiger, at en generel leveringspligt over for husholdningsforbrugere
skulle udgøre en barriere for konkurrencen eller markedsudviklingen. Der skal i
øvrigt gennemføres en evaluering af markedsmodellen på elområdet, hvor der har
været en generel leveringspligt siden 2016. Ministeriet vil afvente evalueringen og
tage erfaringer herfra med i en vurdering af gasmarkedet, hvorfor der ikke er
grundlag for uden videre at indføre en ”étprodukts-model” specifikt for
gasmarkedet.
Ministeriet gør også opmærksom på, at der er indsat en bemyndigelse i
lovforslagets hovedbestemmelse om leveringspligt (§ 7 c), der tillader, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelser til
leveringspligten efter § 7 c, stk. 1. Der er således skabt hjemmel til, at den
generelle leveringspligt kan modificeres på bekendtgørelsesniveau, hvis der opstår
et behov herfor.
Afbrydelse af gaskunder
Evida bemærker, at i henhold til den foreslåede § 11d skal et distributionsselskab
”uden ugrundet ophold efterkomme en berettiget anmodning fra en gasleverandør
til et aftagenummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenummeret. Når
afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselskabet oplyse gasleverandøren
herom.”
Evida anfører videre, at det på baggrund af bemærkningerne til bestemmelsen er
Evidas forståelse, at dokumentationskrav og krav til kommunikationsform
fastlægges i Regler for Gasdistribution, dvs. det er i høj grad op til gasselskaberne
selv at fastlægge disse krav.
Ørsted bemærker, at formuleringen i § 11 d om afbrydelse af gaskunder ikke siger
noget om, hvor længe der går, før den fysiske afbrydelse finder sted. Ørsted
opfordrer til, at de nuværende regler omkring afbrydelse på vegne af
Forsyningspligtselskabet tages op til revurdering i forbindelse med forslaget til
leveringspligt, hvor alle gasleverandører kan anmode om afbrydelse af
gasforsyningen. For elmarkedet er disse forhold ’reguleret’ igennem Dansk Energis
Standardaftale, der udgør servicevilkårene for forholdet mellem distributions- og
handelsselskabet. Ørsted foreslår, at noget tilsvarende indrettes i relation til
gasmarkedet. En sådan aftale bør endvidere beskrive, hvornår
distributionsselskabet evt. på egen foranledning kan afbryde forsyningen, og
hvordan dette skal videregives til handelsselskabet.
Andel (SEAS-NVE) bemærker tilsvarende, at der er behov for afklaring af proces
og tilgang, herunder om gasdistributionsselskabet kan afbryde på egen
foranledning grundet manglende distributionsbetaling. Det vil være problematisk,
hvis der bliver samme proces og rykkerforløb som over for el-kunden. Særligt pga.
den tid, det kan tage at få foranstaltet afbrydelse – hvor gasleverandøren bærer
risikoen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Side 14/22
Ministeriet bemærker, at lovforslaget fastsætter den grundlæggende betingelse om,
at gasleverandører selv kan foranstalte, at gaskunder bliver afbrudt, hvis der er
grundlag for det. Det er i modsætning til den gældende regulering, hvor gaskunder
bliver overført til den gasleverandør, som har forsyningspligten. Den nuværende
forsyningspligt-bevilling dækker hele Danmark som ét område.
Ministeriet bemærker, at de tidsmæssige og mere tekniske og tidsmæssige
aspekter i forbindelse med afbrud bør fastsættes i brancheregler, som kan regulere
processen mellem distributionsselskab og gasleverandør.
Ministeriet har derfor yderligere præciseret i de specielle bemærkninger, at det
forventes, at de nærmere regler om afbrud bliver reguleret i branchespecifikke
regler – dvs. som udgangspunkt i Regler for Gasdistribution, som allerede i dag
regulerer forholdet mellem distributionsselskab og gasleverandør.
Konkursordning
Evida bemærker, at det fremgår af forslaget til en ny § 39 c, at kunder ved en
gasleverandørs konkurs skal fordeles på gasleverandører, som frivilligt har meldt
sig på en fordelingsliste, der vedligeholdes af distributionsselskabet.
Evida anfører, at en kurator formentligt vil sælge de ”gode” kunder, inden der sker
en fordeling, hvilket betyder, at det er kunder med problematisk betalingshistorik
m.m., der fordeles. Dette er set i elsektoren. Interessen for at stå på
distributionsselskabets fordelingsliste er derfor måske ikke så stor og risikoen for
en tom fordelingsliste er til stede.
Det bør overvejes om kunderne i stedet skal fordeles blandt de aktive
gasleverandører på markedet ud fra en myndighedsdefineret fordelingsnøgle, der
administreres af distributionsselskabet. Det virker som en mere balanceret løsning
fremfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren pålægger en eventuel byrde på
den eller de største leverandører på markedet i tilfælde af en tom fordelingsliste.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er nødvendigt at have en ordning til at fordele de
gaskunder, som ikke længere har nogen gasleverandør – typisk fordi deres
gasleverandør går konkurs. I dag vil gaskunder, som mister deres gasleverandør,
blive overført til den eller de gasleverandører, som har forsyningspligtbevillingen.
Vedførende det specifikke valg af ordning bemærker ministeriet, at
konkursordningen svarer til den tilsvarende ordning på elområdet, idet dette har
været et naturligt udgangspunkt. Ministeriet bemærker, at der ikke umiddelbart kan
ses at have dannet sig et fast mønster på elområdet, hvor kun ”dårlige elkunder”
bliver fordelt til de øvrige elhandelsselskaber i tilfælde af, at et elhandelsselskab
går konkurs.
Ministeriet bemærker yderligere, at der skal foretages en formel evaluering af den
indførte markedsmodel (engrosmodel m.v.) på elområdet. Dette arbejde vil
sandsynligvis starte i 2021. Hvis der skal indføres en anden model til at fordele
gaskunder, som mister deres gasleverandør, så bør det i så fald snarere ske i
kølvandet på en evt. kommende modelændring for elområdet, som vil være baseret
på en grundigt evaluering af markedets funktionsmåde. Det bør også kun ske, hvis
der vitterligt ses at danne sig et mønster, hvor gasleverandører ikke melder sig til
Side 15/22
den frivillige fordelingsordning, og hvor det så kan være nødvendigt at lave en
obligatorisk ordning, hvor alle gasleverandører bliver tvunget til at overtage en
anden gasleverandørs gaskunder i forbindelse med konkurs.
Ministeriet finder, at det som udgangspunkt bør være frivilligt for gasleverandører at
vælge, om de er parat til overtage andre gasleverandørers gaskunder – og i givet
fald hvilke kategorier af gaskunder og hvor mange. Det stemmer bedst overens
med målsætningen om at have et frit og ureguleret slutbrugermarked, hvor det så
vidt muligt undgås, at gasleverandører, herunder små eller nye gasleverandører,
bliver tvunget til at skulle overtage gaskunder uden deres egen accept.
Ministeriet gør endelig opmærksom på, at detailmarkedet for gas er kendetegnet
ved, at der er få men meget store og professionelle aktører, hvorfor
sandsynligheden for konkurser i praksis anses for at være meget begrænset.
Ejerregel
Ørsted anfører, at indførelse af en ejertilmelding i den foreslåede § 7 d er en
naturlig følge af leveringspligten, og det er et forhold, som Ørsted støtter.
Ørsted påpeger dog, at der med forslaget til stk. 6 indføres en særlig regel om, at
leveringen til ejeren af ejendommen skal ske til en særlig reguleret pris jf. § 39 d, i
perioden fra udløbet af den opsagte aftale med gaskunden (lejeren) og frem til
aftalen med ejeren træder i kraft, såfremt varslet på 5 arbejdsdage ikke kan
opretholdes. Denne regel medfører en række uhensigtsmæssigheder: 1. Det kan
være svært for kunden at forstå logikken i dette set-up i forhold til, at forbruget
afregnes til et standardprodukt. 2. Ofte er der tale om ikke timeaflæste målere og
hvis der skal ske et produktskifte, er det også nødvendigt med en måleraflæsning,
der skal ske flere gange med få dages mellemrum til ulempe for alle parter. 3.
Kunden vil ikke have genkendelighed mellem det temporære produkt og
standardproduktet i kontraktbrevet, hvilket vil give anledning til henvendelser og
unødig administration 4. Reglen medfører en ekstra kompleksitet og administration
i gasleverandørens afregningssystem, hvilket øger omkostninger, der i sidste ende
skal dækkes af kunderne 5. Der vil med de gældende markedsregler være tale om
ganske få dages afregning og dermed synes den øgede administration og
kompleksitet unødvendig for de få situationer, hvor det vil være aktuelt.
Ørsted anbefaler, at kravet afskaffes i forhold til ejertilflytninger og det accepteres,
at gasleverandøren anvender samme standardprodukt, som fremsendes med
aftalebrevet.
Andel (SEAS-NVE) anfører tilsvarende, at ejerreglen, som den kendes fra
elmarkedet, vil have driftsmæssige og tekniske implikationer. Som følge af den
foreslåede stk. 6 vil prisen være reguleret indtil ejer-kontrakten træder i kraft. Dette
er uhensigtsmæssigt, idet det fordrer et komplekst set-up for ofte få dages
afregning, hvilket hverken kunder eller leverandører forstår.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at ”ejerreglen” i den foreslåede § 7 d – som anført i
høringssvarene – er kalkeret over den samme regel på elområdet. Der er ikke
systemiske forskelle, der i sig selv kan forklare, hvorfor der skulle være en
anderledes regel for gasmarkedet på dette område, og ministeriet har derfor ikke
Side 16/22
med dette lovforslag søgt at lave en anderledes ordning for gasmarkedet i forhold
til elmarkedet, hvor reglen indtil videre er fastholdt.
Ministeriet er dog opmærksom på, at der er tale om en ordning, som kan virke
kompleks, og som typisk har en kort varighed, men der er tale om en lovreguleret
forpligtelse for ejeren til at betale for gaslevering i en periode, hvor der ikke
foreligger nogen privatretlig aftale om levering af gas. For at ejeren skal kunne
kende sin retsstilling på forhånd, fastsættes prisen efter forslaget til den pris, som
Forsyningstilsynet fastsætter og offentliggør hvert år efter den foreslåede § 39 d.
13: Prisportal
Der udtrykkes generelt støtte til, at Forsyningstilsynet – som en uafhængig offentlig
myndighed – får ansvaret for prisportalen for gasmarkedet.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at overførslen af opgaven med at drive en
prisportal for gas til Forsyningstilsynet er velkommen, al den stund at der med
udviklingen af elpris.dk er opbygget en velfungerende og fremadrettet portal med
central betydning for gennemsigtigheden på el-markedet.
Dansk Energi bemærker dog, at indholdet på portalen alene bør vedrøre
kerneopgaven - at give et overblik over de udbudte gasprodukter, således at der
ikke udvikles fordyrende og overflødige funktioner.
Forsyningstilsynet bemærker, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad tager højde for
det økonomiske aspekt ved at etablere en prisportal, herunder én samlet portal for
el og gas.
Forsyningstilsynet anfører, at der vil være betydelige etableringsomkostninger
forbundet med at etablere en ny gasportal eller en samlet prisportal for både el og
gas. Forsyningstilsynet bemærker, at det er tilsynets umiddelbare vurdering baseret
på tidligere gennemførelse af udbud mv., at der som minimum skal etableres en ny
prisportal for gas, hvilket ikke kan gennemføres for under 4 mio. kr., og
omkostningerne til en samlet løsning må forventes at være en del højere.
Forsyningstilsynet anfører endelig, at Forsyningstilsynet har ganske kort tid til at
forberede driften af sammenligningsportalen. Forsyningstilsynet bemærker i den
forbindelse, at det er tvivlsomt, hvorvidt der kan gennemføres en udbudsproces
med henblik på varetagelse af opgaven med teknisk-administrative drift af portalen
inden lovens generelle ikrafttrædelsestidspunkt (1 juli 2021) og anbefaler i det lys,
at der kommer en bestemmelse om, at prisportal-bestemmelsen får et senere
ikrafttrædelsestidspunkt end lovens generelle.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet finder, at det er positivt, at markedets aktører generelt støtter, at
Forsyningstilsynet får ansvaret for at drive prisportalen på gasmarkedet. Ministeriet
finder ikke, at det er en naturlig opgave for et transmissionsselskab (Energinet Gas
TSO) at drive en prisportal for et detailmarked.
Ministeriet er umiddelbart enig med Forsyningstilsynet i, at der bør udvikles en ny
prisportal for gasmarkedet på sigt, men at behovet herfor bør undersøges. Det bør
ligeledes undersøges, om prisportalen for gasmarkedet kan udvikles og drives
sammen med den eksisterende prisportal for elmarkedet, Elpris.dk. Dette kommer
Side 17/22
også til udtryk i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, som bl.a. henviser til,
at Elreguleringsudvalget (2013) anbefalede, at der blev udviklet én fælles prisportal
for el og gas.
Ministeriet har tilrettet lovforslaget, således at Forsyningstilsynet ikke skal løfte
ansvaret for at drive prisportalen for gasmarkedet allerede fra den 1. juli 2021, som
er lovforslagets generelle ikrafttrædelsestidspunkt. I stedet foreslås det, at
Forsyningstilsynet skal have ansvaret for prisportalen fra den 1. april 2023, således
at ansvaret skal løftes fra samme tidspunkt, som forsyningspligt-reguleringen
foreslås ophævet og erstattet af en generel leveringspligt. Prisportalen skal således
også understøtte det frie gasmarked, som bliver en realitet, hvis den foreslåede
regulering med forsyningspligtig virksomhed ophæves.
Ministeriet forventer dog, at Forsyningstilsynet går i gang med det forberedende
arbejde med prisportalen allerede nu, og ministeriet bemærker, at det fremgår af
Forsyningstilsynets arbejdsplan 2021-2023, som tilsynet offentliggjorde i december
2020, at tilsynet i 2021 vil arbejde med ”udvikling og drift af en ny
sammenligningsportal for gaspriser i overensstemmelse med nye regler i
naturgasforsyningsloven, som træder i kraft den 1. juli 2021. Udviklingsarbejdet vil
omfatte overvejelser om hensigtsmæssigheden af at lægge den nye portal sammen
med den eksisterende Elpris.dk.”
Ministeriet er enig med Forsyningstilsynet i, at der vil være etableringsomkostninger
forbundet med at etablere en ny gasportal eller en samlet prisportal for både el og
gas, og ministeriet gør derfor opmærksom på, at der bør allokeres de nødvendige
ressourcer til Forsyningstilsynet, således at Forsyningstilsynet kan løfte opgaven
og udvikle en ny prisportal. Ellers må det forventes, at Forsyningstilsynet alene
kan/vil videreføre den nuværende prisportal, Gasprisguiden.
Lovforslaget giver ikke i sig selv yderligere ressourcer til Forsyningstilsynet.
14: Betaling for myndighedsbehandling (forsyningspligtig virksomhed)
Dansk Energi finder det meget positivt, at gebyromkostninger for
myndighedsbehandling kan indregnes, som en del af prisen på
forsyningspligtområdet. Efter gældende ret har de forsyningspligtige virksomheder
ikke mulighed for at viderefakturere omkostninger til myndighedsbetaling til
naturgasforsyningspligtkunderne, og selvom forsyningspligten efter dette lovforslag
forventes afskaffet, vil det fortsat være af relevans indtil udløbet af forsyningspligt
bevillingsperioden den 31. marts 2023.
Dansk Energi bifalder derfor denne åbning.
Dansk Energi nævner dog, at Ankenævnet på Energiområdet er et privat oprettet
ankenævn, der behandler civilretlige klager i bred forstand blandt andet om
generelle aftaleforhold. Ankenævnet varetager ikke myndighedsbehandling. Dansk
Energi foreslår en bredere formulering om omkostningerne til ankenævnet, og
Dansk Energi anbefaler generelt, at bestemmelsen formuleres mere generisk og
Side 18/22
overordnet således, at der kan tages højde for betalinger til myndighedsbehandling
i mere bred forstand, der også kan omfatte eventuelt kommende nye betalinger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at det er naturligt, at forsyningspligtige selskaber kan
indregne deres obligatoriske gebyrbetalinger til myndighedsbehandling i den
regulerede pris, som en gasleverandør med forsyningspligt kan opkræve. Der har
ikke tidligere har været hjemmel til dette, men denne hjemmel gives med dette
lovforslag.
Ministeriet er enig i med Dansk Energi i, at Ankenævnet på Energiområdet ikke
udfører egentlig myndighedsbehandling, idet ankenævnet er privat ankenævn, som
branchen selv har oprettet. Ankenævnet på Energiområdet behandler kun
civilretlige klager mellem gaskunder og gasselskaber.
Ministeriet har derfor ændret en formulering i lovforslaget, som henviste til
myndighedsbehandlingen hos Ankenævnet på Energiområdet.
Ministeriet har endvidere gjort formuleringerne i de foreslåede bestemmelser om
betaling for myndighedsbehandling (lovforslagets §§ 27 og 37 b) bredere, så de
ikke henviser til helt specifikke bestemmelser i hhv. lov om naturgasforsyning og
lov om Forsyningstilsynet m.v. – men blot angiver, at prisen for naturgas kan
inkludere betalinger til myndighedsbehandling og betalinger til driften af et privat
ankenævn på energiområdet.
Dette vil gøre, at evt. nye bestemmelser om gebyrer indtil den 1. april 2023, hvor
forsyningspligt-reguleringen efter lovforslaget vil ophøre, vil blive omfattet uden
videre.
De nuværende, specifikke lovbestemmelser vedr. gebyropkrævning i lov om
naturgasforsyning og lov om Forsyningstilsynet er herefter alene omtalt i
lovbemærkningerne.
15: Samfakturering
Forbrugerrådet TÆNK anfører, at loven bør fastslå, at den samfakturering, der i
dag udføres på en stor del af markedet skal fortsættes, og udbredes til alle
husholdningsforbrugere.
Evida anfører, at branchen samlet har opfordret Energistyrelsen til, at kravet om
samfakturering udfases, men dette ses ikke at være tilfældet i det fremsendte
lovudkast.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget ikke ændrer i den eksisterende bestemmelse
om samfakturering i naturgasforsyningsloven. Naturgasforsyningsloven indeholder
alene en bemyndigelse til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om samfakturering af de ydelser, forbrugeren modtager i henhold til
Side 19/22
naturgasforsyningsloven. Denne bemyndigelse har ministeren udnyttet til at
udstede bekendtgørelse nr. 691 af 1. juli 2005 om samfakturering af
naturgasleverancer.
Branchen (Dansk Energi, Evida, De Frie Energiselskaber) har gennem længere tid
diskuteret en ny markedsmodel eller brancheaftale i form af en egentlig
engrosmodel (som på elområdet) eller en ny model for samfakturering. Ministeriet
har udtalt sin støtte til, at branchen selv kunne forhandle og præsentere en evt. ny
model, og Energistyrelsen har været observatør i de møder, branchen har afholdt i
første halvdel af 2020.
Branchen har i april 2020 anbefalet til Ministeriet (Energistyrelsen), at den
gældende samfaktureringsbekendtgørelse ophæves, således at gasleverandører
og distributionsselskab alene hæfter for egne ydelser og fakturerer for deres egne
ydelser i fremtiden. Der er således uenighed i branchen om, hvordan
samfakturering bør foregå og hvorledes den eksisterende bekendtgørelse fra 2005
om samfakturering skal anvendes i praksis. Uenigheden går især på, om en
gasleverandør - som eneste kontaktpunkt til gasforbrugeren – skal hæfte over for
distributionsselskabet for distributionsselskabets evt. tab ved gasforbrugernes
manglende betaling af den samlede gasregning i en engrosmodel eller en anden
model for samfakturering.
Ministeriet vil vurdere, om den eksisterende bekendtgørelse bør ophæves som
følge af branchens anbefaling – som udgangspunkt i første halvdel af 2021 – og vil
gennemføre en selvstændig og transparent proces for dette emne.
Forhold af teknisk karakter
Flere høringsparter har foruden de ovenfor anførte høringssvar også anført andre
forhold af varierende teknisk karakter: Biogas Danmark, Dansk Energi,
Forsyningstilsynet og Ørsted. En enkelt høringspart, Gaz-System, har alene anført
et enkelt forhold af teknisk karakter.
Virtuelle sammenkoblingspunkter
Dansk Energi anfører, at muligheden for brug af virtuelle sammenkoblingspunkter
er en ændring af det grundlæggende princip om, at bevilling, ejerskab og
driftsansvar hænger sammen. Dansk Energi finder det derfor ikke klart, hvad
»balanceringszoner«, »sammenkoblingspunkter« og operatørmodel vil medføre
eller forventes at medføre for det danske gassystem og gasmarked.
Balanceringszoner og sammenkoblingspunkter anvendes i forbindelse med
lovforslagets tilføjelse til definitionen af system, jf. lov om naturgasforsynings § 6,
nr. 22, mens operatørmodel fremgår af bemærkningerne til netop definition af
system.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at begreberne balanceringszoner og
sammenkoblingspunkter er en indbygget del af EU-reguleringen for gassektoren.
Side 20/22
Ønsket om at anvende EU-retlige begreber også på nationale,
ikkegrænseoverskridende forhold, er en del af lovforslagets indhold i retning mod
mere ensrettet (for så vidt muligt) og systematiseret indhold og begrebsanvendelse.
Som Dansk Energi indledningsvist bemærker, står det danske gassystem over for
forandringer, hvilket alt andet lige eksempelvis kan medføre behov for
nedskalleringer af transmissionsledninger til distribution. Det er i den forbindelse
vigtigt, der skabes så fleksible muligheder for tilpasninger som muligt, så der ikke
som følge af nødvendige tilpasninger, skal ske transaktion af infrastruktur mellem
transmissionsselskabet Energi og Evida. Transaktioner er fortsat en mulighed, men
bør efter ministeriets vurdering være et aktivt valg, ikke en nødvendig konsekvens
som følge af ikkeopdateret national lovgivning. Ministeriet finder dog anledning til at
præcisere omtalen af operatørmodellen, men uden herved at medtage den i en
egentlig lovbestemmelse.
Fysiske målinger over for beregnede målinger
DGC anfører, at målinger ikke nødvendigvis bør foretages fysisk, men i flere
tilfælde kan beregnes ud fra eksisterende målepunkter. Dette er relevant for
lovforslagets ændringer til § 12 og § 14 i lov om naturgasforsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet er enig i DGC’s betragtninger. Hensigten med anførsel af krav om
måling er ej heller at ændre på lovens krav til infrastrukturselskaberne efter
gældende regler, men blot at indarbejde udgangspunktet for tilfælde, hvor der ikke
foreligger mulighed for beregnede målinger eller aftaler om brug af fællesmålinger.
Hensynene anføres konkret i lovforslaget mere tydeligt.
Balanceringszoner
Ørsted anfører og italesætter, at indarbejdelsen af balanceringszoner i lov om
(natur)gasforsyning ikke synes at fremme markedsudviklingen klart.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ørsted har ret. Det er heller ikke formålet med indarbejdelsen af begrebet
balanceringszoner i loven. Der er netop allerede i dag etableret
grænseoverskridende markedszoner, hvorfor tilpasningen kan synes overflødig.
Indarbejdelsen har dog til formål at fastlægge det klare udgangspunkt i tilfælde af,
at der ikke måtte være tale om udviklede markedszoner, der går på tværs af
gasinfrastrukturtyper. Det vil sige, der er konkret tale om en del af lovforslaget, hvor
der sker justering og opdatering af loven for så vidt angår en række implicitte
forhold og implicitte forståelser, som der derfor er fundet anledning til at medtage i
loven.
Ordlyd og specielle bemærkninger
Dansk Energi anfører, at begrebet »forsyning« bør anvendes frem for »handel med
gas« i forbindelse med lovforslagets nyaffattelse af lov om (natur)gasforsynings §
2, stk. 2.
Side 21/22
Biogas Danmark anfører, at begreberne »etablering og ændring«, der foreslås at
erstatte begreberne »netforstærkning« og »netudbygning« i § 35 a, stk. 4, i lov om
naturgasforsyning, ikke er helt dækkende. Forsyningstilsynet er enig, og foreslår de
eksisterende begreber bibeholdt.
Endvidere anfører Biogas Danmark, at lovforslagets eksemplificering af indholdet
ved både de ændrede begreber og de gældende begreber ikke alene relaterer sig
til at grave større eller nye rør ned, men også dækker over eksempelvis etablering
af en ny kompressor.
Gaz-System anfører, at der i lovforslagets ordvalg om definition af
transmissionsselskaber, er en indholdsmæssig forskel mellem ordlyden i
definitionen i lov om naturgasforsyning over for ordlyden i gasdirektivet. Gaz-
System anfører, at denne forskel måske stammer fra lov om Energinet, der ikke
nødvendigvis indeholder samme ordvalg som gasdirektivet. Gaz-System anfører
således en bekymring for, at der kan opstå tvivl om rækkevidden og forpligtelserne
for transmissionsselskaber som Gaz-System, der har infrastruktur på dansk
område, men som også har konkrete undtagelser fra en række af lov om
(natur)gasforsynings bestemmelser.
Endelig anfører Forsyningstilsynet forslag om brug af eksisterende begreber som
opstrømsanlæg, samt forslag til mere præcis ordlyd af den foreslåede § 2, stk. 1 i
lov om (natur)gasforsyning.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at Dansk Energi principielt har ret i sin betragtning om
brugen af begrebet »forsyning« over for »handel med gas«. Ministeriet gør dog
samtidig også opmærksom på, at begrebet »forsyning« ikke ud fra en almindelige
sproglig forståelse harmonerer med EU-rettens ordlyd ved definitionen af handel
med gas – forsyning. Gasdirektivets definition af forsyning (handel med gas) vil
således fortsat fremgå ved implementeringen af den EU-retlige definition i lov om
naturgasforsyning, men vil indholdsmæssigt andre steder i loven for så vidt muligt
blive udfoldet med den mere almindeligt tilgængelige sproglige opfattelse af ordet
forsyning. Ministeriet bemærker i den forbindelse, at den sproglige almindelige
opfattelse af ordet forsyning er: »fremskaffe eller levere noget tiltrængt eller
nødvendigt«, som alt andet lige synes langt fra handel med gas. Det anførte giver
ikke anledning til ændringer.
Ministeriet bemærker, at lovforslagets indhold om ændring af begrebsanvendelsen
fra »forstærkning og udbygning« til »etablering og ændring« i § 35 a, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, ikke ændres. Ændringen i ordvalget i bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med, at ændringen af ordvalget for så vidt muligt vil sikre, at
der inden for lov om (natur)gasforsyning sker en konsistent begrebsanvendelse.
Myndighedsgodkendelse af gasinfrastrukturprojekter som følge af, at der er behov
for tilbageførsel af opgraderet biogas fra distributionsområder til
transmissionssystemet vil blive behandlet efter reglerne i § 4 i lov om Energinet
Side 22/22
eller § 13 i lov om (natur)gasforsyning. Ordvalget er i disse bestemmelser
»etablering og ændring«, hvorfor dette ensrettes også for så vidt angår § 35 a, stk.
4.
Ministeriet bemærker, at Biogas Danmark har ret i, at forstærkninger og
udbygninger (fremadrettet etablering og ændring) ikke alene vedrører at grave
større rør eller nye rør ned. Formålet med bemærkningerne er generelt at udfolde
indholdet af bestemmelserne med eksemplificering. Ministeriet vil på baggrund af
Biogas Danmarks opmærksomhedspunkt, medtage endnu en eksemplificering af
indholdet – nemlig vedrørende etablering af nye kompressorer som følge af
behovet for såkaldt forstærkning.
Ministeriet bemærker, at Gaz-System korrekt har set, at den foreslåede nye
definition og andre bestemmelser i lovforslaget har søgt, at anvende terminologien i
lov om Energinet frem for gasdirektivet. Ordvalget i lov om Energinet er en følge af
dansk implementering af blandt andet el- og gasdirektiverne, hvorfor det afvigende
ordvalg i forhold til gasdirektivet, ikke kan eller skal fortolkes som om, Gaz-System
bliver pålagt flere eller yderligere opgaver, end de har været underlagt på
tidspunktet for deres oprindelige ansøgning om undtagelse for en række
bestemmelser i lov om (natur)gasforsyning. Forslaget om brug af ordlyden fra
gasdirektivet i forhold til definitionen af transmissionsselskaber tages således ikke
til indtægt. At ordvalget ikke ændrer på Gaz-Systems forpligtelser efter lov om
(natur)gasforsyning vil blive meddelt særskilt i brev til Gaz-System.