Fremsat den 24. februar 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 24. februar 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og forskellige andre love1)
(Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet (Power-to-X), justering af
den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet samt sidestillelse af regioner med
kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)
§ 1
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af
18. maj 2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 og §
3 i lov nr. 2211 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om gasforsyning«.
2. Overalt i loven, bortset fra § 60, ændres »transmissions‐
net« til: »transmissionssystem«, og »transmissionsnettet«
ændres til: »transmissionssystemet«.
3. Overalt i loven ændres »distributionsnet« til: »distributi‐
onssystem«, og »distributionsnettet« ændres til: »distributi‐
onssystemet«.
4. Overalt i loven ændres »naturgas« til: »gas«.
5. Overalt i loven bortset fra § 10 a ændres »naturgasfor‐
syningsnettet« til: »distributionssystemerne eller transmissi‐
onssystemet«.
6. Overalt i loven ændres »transmissions- og distributions‐
net« til: »transmissionssystemer og distributionssystemer«.
7. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasforsyning« til: »gas‐
forsyning«.
8. § 2, stk. 1 og 2, affattes således:
»Loven finder anvendelse på transmission, distribution og
oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder
håndtering af flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra
vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og
transporteres i gassystemet.
Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold
vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven
finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og vis‐
se forhold vedrørende bygasnet.«
9. I § 2, stk. 4, ændres »naturgasforsyningsnet« til: »gassy‐
stem«.
10. I § 2, stk. 6, ændres »naturgasmarked« til: »gasmarked«.
11. § 5 ophæves.
12. I § 6, nr. 1, ændres »naturgasrørledning« til: »gasrørled‐
ning«.
13. § 6, nr. 2, affattes således:
»2) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i
distributionssystemer med lavt tryk«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for
det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved direktiv 2019/692/EU
af 17. april 2019 om ændring af direktiv 2009/73/EF om fælles regler for det indre marked for naturgas, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side 1, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82.
Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2020-21
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-366
DB000296
14. § 6, nr. 3 og 4, affattes således.
»3) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per‐
son, der varetager distribution, der er ansvarlig for drif‐
ten, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering af
ny infrastruktur og ændring af eksisterende infrastruk‐
tur for at sikre, at distributionssystemerne på lang sigt
kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter distribu‐
tion af gas.
4) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gas‐
kvalitet, men ikke bygasnet.«
15. § 6, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-28 bliver herefter nr. 7-27.
16. I § 6 indsættes efter nr. 7, som nye numre:
»8) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager forsyning med gas.
9) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der va‐
retager mindst én af følgende funktioner: produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller oplag‐
ring af gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de
kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige
opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er
forbruger.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
17. I § 6 indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:
»10) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas
til eget eller hovedsageligt til eget husholdningsfor‐
brug.«
Nr. 10-27 bliver herefter nr. 11-28.
18. I § 6, nr. 10, der bliver nr. 12, og § 22, ændres »naturgas‐
selskab« til: »gasselskab«.
19. I § 6, nr. 13, der bliver nr. 16, udgår »(flydende natur‐
gas)«.
20. § 6, nr. 15-17, der bliver nr. 18, 19 og 20, ophæves.
21. I § 6, nr. 22, indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte delelementer af systemet afgrænses over for
hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkobling‐
spunkter.«
22. I § 6 indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et trans‐
missionsselskab, der indbefatter det overordnede an‐
svar for at varetage opgaver vedrørende forsynings‐
sikkerheden og en effektiv udnyttelse af et sammen‐
hængende system.«
Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.
23. § 6, nr. 24, der bliver nr. 25, ophæves.
24. I § 6, nr. 25, ændres »net« til: »transmissionssystemer«,
og »opstrømsrørledningsnet« ændres til: »opstrømsanlæg«.
25. § 6, nr. 26, ophæves.
Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.
26. § 6, nr. 27, der bliver nr. 26, affattes således:
»26) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager transmission, er ansvarlig for
driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering
og ændring af selskabets infrastruktur for at sikre
transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en
rimelig efterspørgsel efter transmission af gas«.
27. I § 6 indsættes efter nr. 27, der bliver nr. 26, som nyt
nummer:
»27) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med til‐
hørende nødvendige anlæg til transport af gas med
behørig gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«
28. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Forbrugernes stilling«.
29. § 7 affattes således:
»§ 7 En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gaspro‐
dukt. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren
skifter gasleverandør. Levering af gas til en forbruger for‐
udsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en
aftale om levering af gas.«
30. Efter § 7 b indsættes:
»§ 7 c. En gasleverandør skal på anmodning fra en hus‐
holdningsforbruger og mod betaling levere ethvert produkt,
som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren,
jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. En gasleverandør kan kræve, at husholdningsfor‐
brugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en afta‐
le om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af
gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende beta‐
lingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbruge‐
ren. Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandø‐
rens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 må‐
neders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden
er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter
leveringen af gas.
Stk. 3. En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om leve‐
ring af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte af‐
brydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling
for gas, som allerede er leveret.
Stk. 4. En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve
aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, så‐
fremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter
stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist,
som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke
hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer
den fremtidige betaling.
Stk. 5. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering
af gas fra en gasleverandør, der i medfør af stk. 4 har hævet
sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdnings‐
2
forbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbruge‐
ren skylder for gas, som er leveret.
Stk. 6. En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af
gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når gasleveran‐
døren ophæver aftalen efter stk. 4. Forsyningen kan ikke
afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering
af gas fra en anden gasleverandør.
Stk. 7. Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger
forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6.
Stk. 8. En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leve‐
ringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes
for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt
i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven.
Stk. 9. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran‐
dører overholder leveringspligten efter stk. 1-7.
Stk. 10. Klima, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6,
herunder nærmere krav til varsling og forsyningsafbrydelser.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.
§ 7 d. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af
gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele
heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder
ikke, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en
aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af § 7.
Stk. 2. Opsiger en forbruger sin aftale om levering af gas
med en gasleverandør, og er der ikke indgået en ny aftale
om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren
uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren
af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en frist på
mindst 5 hverdage til, at ejeren kan sørge for, at der indgås
en ny aftale om levering af gas. Meddelelsen skal endvidere
indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret,
og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale,
hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden
aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den op‐
sagte aftale udløber. Meddelelsen skal herudover indeholde
oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af
den fremsendte aftale. Tidspunktet kan tidligst fastsættes til
tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre
andet er aftalt.
Stk. 4. Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen efter
stk. 3, hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens an‐
modning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter
stk. 3. Hvis ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde
gasforsyningen, skal gasleverandøren straks videresende an‐
modningen til distributionsselskabet.
Stk. 5. Vilkårene for aftalen efter stk. 3, herunder prisen,
skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandø‐
ren markedsfører. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige
denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en
måned.
Stk. 6. Ejeren skal betale for levering af gas til aftagen‐
ummeret til den pris, som er fastsat efter § 39 d, fra det
tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker
levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelelsen efter
stk. 2, i henhold til en anden aftale, eller indtil forsyningen
er afbrudt.
Stk. 7. Gasleverandøren kan ikke anmode distributionssel‐
skabet om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden
ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i
stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes
via aftagenummeret.
§ 8. Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille
deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gen‐
nemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.«
31. I § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres »naturgassikkerhed« til:
»gassikkerhed«.
32. I § 10 a, 1. pkt., ændres »naturgasforsyningsnettet, lagre
og LNG-faciliteter« til: »systemet«.
33. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
»Kapitel 3
Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
34. I § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »net« til: »systemer«.
35. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »nettet« til: »systemet, jf. dog
§ 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.
36. I § 11, stk. 1, nr. 3, og § 37, stk. 2, ændres »nettet« til:
»systemet«.
37. I § 11, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyne brugerne af nettet
med de« til: »give systembrugerne og sammenkoblede sel‐
skaber«, og »nettet« ændres til: »systemet«.
38. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold
efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et afta‐
genummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenumme‐
ret. Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselska‐
bet oplyse gasleverandøren herom.
Stk. 2. Gasleverandører indberetter en gang om året alle
gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydel‐
serne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i
medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2.«
39. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »til naturgaskvalitet (opgra‐
deringsanlæg)« til: »(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1
og 2,«, og »samt« ændres til: »og«.
40. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«,
og efter »fra« indsættes: »eller til«.
41. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balan‐
ce i selskabets transmissionssystem,«
Nr. 6 og7 bliver herefter nr. 7 og 8.
42. I § 12, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:
3
»7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembru‐
gere til at opretholde balancen i selskabets transmissi‐
onssystem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a,
og«
43. I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, indsættes efter
»den«: »nødvendige«.
44. § 12 a, affattes således:
Ȥ 12 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed
skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionssel‐
skab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betin‐
gelser for følgende:
1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2.
2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed
kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 tage andre initiativer
med henblik på at fremme konkurrencen på markeder for
gas.
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed
kan ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis nødvendigt
og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende
og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder
opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter §
10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk.
1.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig
virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre
juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggel‐
sen af adgang til systemet.«
45. I § 13, stk. 1, 4. pkt., ændres »nettet« til »transmissions‐
systemet«.
46. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »forbrugere og anlæg til op‐
gradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)
til distributionsnettet« ændres til: »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbruge‐
re«.
47. I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«,
»opgraderede biogas« ændres til: »gas«, og »injiceres i«
ændres til »leveres til og fra«.
48. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden,
4) samarbejde med transmissionsselskaber, herunder an‐
dre infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på
en effektiv udveksling af gas,
5) udarbejde planer for det fremtidige behov for distribu‐
tionskapacitet og systemudvikling, som indsendes til
klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse,
offentliggøres, og stilles til rådighed for transmissions‐
selskaber i Danmark,
6) i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder
den, der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre
den sikkerhedsmæssige forsvarligt fysiske balance i
selskabets distributionssystem,
7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§
20 og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for
systembrugere til at opretholde balancen i selskabets
distributionssystem uden indgreb efter nr. 6,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.
49. I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 8, ændres »naturgasbe‐
sparelser« til: »gasbesparelser«, »naturgasforbruger« ændres
til: »forbruger«, og to steder ændres »naturgasforbrug« til:
»gasforbrug«.
50. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Etablering af nye distributionssystemer og væ‐
sentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der fal‐
der uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan
kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis
ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov
for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af
overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering
og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillel‐
se for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
Stk. 2. Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker
eller på anden måde berører forhold omfattet af § 13 i denne
lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøg‐
ningen.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, her‐
under hvilke distributionssystemer, der er omfattet af kravet
om tilladelse efter stk. 1, og samspillet til forhold omfattet af
§ 13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.«
51. I § 15, stk. 1, nr. 2, ændres »forsyne brugerne af lageret
med« til: »give relevante systembrugere og sammenkoblede
selskaber «.
52. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1, ændres
»naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og
»naturgasforsyningen« ændres til: »gasforsyningen«.
53. I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et tilstødende naturgas‐
forsyningssystem« til: »opstrømsanlæg og bygasnet«.
54. I § 15 b, stk. 4, ændres »naturgassystemet« til: »gassy‐
stemet«.
55. Overskriften før § 18 affattes således:
»Tredjepartsadgang«.
56. I § 18, stk. 1, ændres »benytte« til: »få adgang
til«, »transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter,
samt,« ændres til: »systemet, og «, og »(systemet)« udgår.
57. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »benyttelse af systemet«
til: »adgang efter stk. 1«, og »transmissions-, distributions-,
lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet«
4
ændres til: »relevante selskab inden for systemet, hvis infra‐
struktur«.
58. I § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kriterier«: », jf. §§
20, 20 a, 23 og 36 a«.
59. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »naturgassen« til: »gassen«.
60. Kapitel 4 ophæves.
61. I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Prisen for produktet kan dog tillægges de omkostninger,
gasleverandørerne har som følge af betalinger til myndig‐
hedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og
drift af et privat ankenævn på energiområdet.«
62. I § 28 c, stk. 4, ændres »naturgasdistributionsselskaber«
til: »distributionsselskaber«.
63. I § 29, stk. 1 og 2, og § 47, stk. 3, ændres »naturgassel‐
skaber« til: »gasselskaber«.
64. I § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 2, ændres
»Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
65. I § 30, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning « til:
»lov om gasforsyning«.
66. § 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4, og stk. 7-11 bliver heref‐
ter stk. 5-9.
67. § 35 ophæves.
68. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
»Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas
til bygasnet«.
69. I § 35 a, stk. 1, ændres »naturgaskvalitet« til: »behørig
kvalitet«.
70. I § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., ændres
»net« til: »system«.
71. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., ændres » netforstærkning og
netudbygning« til: »etablering og ændringer«.
72. I § 35 a, stk. 5, nr. 3, ændres »nettilslutningen« til:
»tilslutningen«.
73. I § 35 a, stk. 7, ændres »nettilslutning« til: »tilslutning«.
74. Overskriften før § 35 d affattes således:
»Pristillæg til anvendelse af biogas
Administration af pristillæg«.
75. Før § 35 g indsættes som overskrift:
»Pristillæg«.
76. I § 35 g, stk. 2, 3. pkt., ændres »naturgasprisen« til:
»gasprisen«.
77. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Udbud af pristillæg
§ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristil‐
læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol‐
de udbud i perioden 2022-2030.«
78. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
»Kapitel 7
Priser og betingelser for gas«.
79. Overskriften før § 36 affattes således:
»Gasselskabernes priser og betingelser«.
80. I § 36 a indsættes efter stk. 2 som stk. 3-4:
»Stk. 3. Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksom‐
hed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser
ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.«
81. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »og forsyningspligtige sel‐
skaber«.
82. § 37, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
83. I § 37, stk. 2, indsættes efter »objektive«: », gennemsig‐
tige«.
84. § 37, stk. 3 og 4, ophæves.
85. § 37 a affattes således:
Ȥ 37 a. Priser for ydelser fra distributionsselskaberne
fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. For‐
syningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distri‐
butionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapi‐
tal.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste be‐
løb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift
af aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangs‐
punkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på
baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsram‐
me, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr.
1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distri‐
butionsselskabernes regning.
5
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden
af reguleringsperioden, herunder regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herun‐
der om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæs‐
sigt indgår og bogføres i andre selskaber.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, her‐
under om fremadrettede omkostninger, opgjort i hen‐
hold til planer for det fremtidige behov for distributi‐
onskapacitet, jf. § 14, nr. 5, og om frist for ansøgning
om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, her‐
under om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om be‐
regning og fastsættelse af forrentningssats, om frist for
ansøgning om justering og om konsekvens af fristover‐
skridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionssel‐
skaber.
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægts‐
rammen, herunder om fradrag som følge af effektivise‐
ringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som
følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af
tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at
selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevil‐
lingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har
pålagt Energinet.
Stk. 6. Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og
indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktivi‐
teter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 7. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
årlige reguleringsregnskaber efter stk. 6, herunder om ind‐
hold, opbevaring, revision, indsendelsens form, og om at
indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et
bestemt digitalt system, og frist for indsendelse samt konse‐
kvens af fristoverskridelse.«
86. I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Til prisen for gas kan herudover medregnes de omkost‐
ninger, en gasleverandører med bevilling til forsyningsplig‐
tig virksomhed har som følge af betalinger til myndigheds‐
behandling og som følge af betalinger til etablering og drift
af et privat ankenævn på energiområdet.«
87. I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud«: »og
eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«
88. § 37 b ophæves.
89. I § 37 e, stk. 1, ændres »systemdrift« til: »systemansvar‐
lig virksomhed«.
90. Efter § 39 indsættes før overskriften før § 40:
»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktivi‐
teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene
for alle forbrugergrupper, herunder informere om hushold‐
ningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten
efter § 7 c.
Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran‐
dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran‐
dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette
disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve‐
randørens forbrugere.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran‐
dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele
påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om
hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.
1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører‐
nes generelle informationspligt over for markedet og oplys‐
ningspligt i forhold til markedsførte gasprodukter.
§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissi‐
onsselskabet sin ydelse til en gasleverandør på grund af
manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betin‐
gelser for anvendelse af transmissions- eller distributions‐
systemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse
denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører
efter proceduren i § 39 c.
Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstruk‐
tions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller
kurator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributi‐
onsselskabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres,
overfører distributionsselskabet uden forsinkelse denne gas‐
leverandørs aftagenumre til andre gasleverandører efter pro‐
ceduren i § 39 c, dog således at det først skal sikres, at den
manglende meddelelse ikke skyldes en undskyldelig fejl.
Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt
og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind‐
ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til‐
kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at
overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even‐
tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,
som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,
og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et
forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000
m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende
for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel‐
se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er
indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at forbrugere med et
forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi‐
ceres.
6
Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som
følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens forbrugere og fordeler aftagenumrene på
de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse
efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte
aftagenumre.
Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op‐
hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at
der er gennemført leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med‐
delelse til hver enkelt af de forbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en
begrundelse for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i
3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan
opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en
måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden
forbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift
inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve‐
ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte
leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er
givet, gennemfører distributionsselskabet uden ugrundet op‐
hold slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påby‐
de den eller de største gasleverandører regnet efter antal af‐
tagenumre at indtræde som gasleverandører, hvis der opstår
et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i
§ 39 b, stk. 1-2, og distributionsselskabet ikke har modtaget
tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække
behovet.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter nærmere regler om fordelingen af forbrugere, herunder
fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældig‐
hedsprincip sikrer en ligelig fordeling af forbrugerne mel‐
lem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleve‐
randørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.
6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest
den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et
relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.
3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen‐
de kalenderår.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at prisen efter stk. 1
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt
skal fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de til‐
læg, som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det
relevante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes,
så det kan dække distributionstariffer, betaling for omkost‐
ninger til offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1,
gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas og bygas
m.v. og moms i henhold til momsloven.«
91. I § 40, stk. 1, ændres », LNG- og forsyningspligtige
selskaber« til: »og LNG-selskaber«.
92. I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres », LNG- og forsyningspligty‐
delserne« til: »og LNG-ydelserne«.
93. I § 42 a, stk. 4, ændres »naturgasleverandørerne« til:
»gasleverandørerne«.
94. Efter § 42 c indsættes:
»§ 42 d. Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og dri‐
ve en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere
på det danske detailmarked for gas.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i
stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sag‐
kundskab og økonomiske baggrund.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be‐
slutte, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet
vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler
om gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter §
39 a, stk. 2.
§ 42 e. Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik
over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter §
11 d, stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på
tilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor.«
95. § 44, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
96. I § 44, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og
stk. 2«, og »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.
97. I § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »naturgasle‐
verandører« til: »gasleverandører«.
98. I § 45 a, stk. 3, ændres »naturgasleverandør« til: »gasle‐
verandør«.
99. § 45 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4
100. I § 45 b, stk. 1, ændres »Naturgasleverandører« til:
»Gasleverandører«.
101. I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »naturgasselskabet« til:
»gasselskabet«.
102. I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres »naturgasaktiviteter« til:
»gasaktiviteter«.
7
103. I § 47, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke naturgasrelaterede«
til: »ikkegasrelaterede«.
104. § 49, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6-8 bliver herefter nr. 5-7.
105. I § 53 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
106. I § 55, stk. 1, ændres »naturgastransmissionsanlæg« til:
»transmissionsanlæg«.
107. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til etablering og drift af de nødvendige distri‐
butionsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og
forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at
der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
108. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2 og 3«.
109. I § 56, stk. 2, ændres »naturgasvirksomhed« til: »gas‐
virksomhed«.
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf.
lovbekendtgørelse nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret
ved § 1 i lov nr. 1705 af 23. december 2016 og senest ved
§ 1 i lov nr. 2065 af 21 december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 43 j, stk.
2, 1. pkt., ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
2. To steder i § 43 e, stk. 1, ændres »naturgasprisen« til:
»gasprisen«.
3. I § 43 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »naturgas« til: »gas«.
4. Efter § 43 j indsættes:
»Udbud af støtte
§ 43 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte
til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol‐
de udbud i perioden 2022-2030.«
§ 3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215
af 14. august 2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
2. I § 27 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
§ 4
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2196 af
29. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
2. I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kommunal«: »og
regional«.
3. I § 4 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Regioners egenproduktion af elektricitet skal udø‐
ves i selskaber med begrænset ansvar.«
4. I § 20 b, stk. 3, ændres »naturgasdistributionsvirksom‐
hed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.
5. § 58 c, stk. 1, ændres »naturgas« til: »gas«.
6. I § 91 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 138 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 2225 af
29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov
om gasforsyning«.
§ 6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6.
februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2211 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nettene«: » samt
systemet«.
3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Udbygning af eltransmissionsnet og
gastransmissionssystemer m.m.«.
4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionsnet« til: »el‐
transmissionsnet samt gastransmissionssystemer«, og »net«
ændres til: »net og systemer«.
8
5. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »transmissionsnettene« til:
»eltransmissionsnettet samt gastransmissionssystemet«.
6. I § 4 d, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionsnet« til: »el‐
transmissionsnet og gastransmissionssystemer«.
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres
»naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
8. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissions- og distributi‐
onsnet« til: »eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastrans‐
missionssystemer, gasdistributionssystemer«.
9. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »naturgasdistributionsvirk‐
somhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.
10. I § 22, stk. 1, ændres »gastransmissionsnet« til: »ga‐
stransmissionssystemer«.
§ 7
I lov nr. 690 af 8. juni 2019 om Forsyningstilsynet
foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., og i § 11, stk. 1, ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
§ 8
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021,
foretages følgende ændring:
1. § 15, stk. 6, ophæves.
§ 9
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli
2018, som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december
2018 og § 21 i lov nr. 2186 af 29. december 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, ændres »klimahensyn.« til:
»klimahensyn,«.
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) varetage egenproduktion af elektricitet.«
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk.
2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg,
der nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.
Stk. 2. § 1, nr. 1-14, 16, 18-28, § 8 i lov om naturgasforsy‐
ning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, § 1, nr. 31-37,
39-49, 51-59, 61-65, 68-76, 78-80, 82-87, 89, 93, 97-98,
100-103, 105-106 og 109, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr.
1, 4-6, § 5, § 6 og § 7 træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 3. § 1, nr. 95 og 96 træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 4. § 1, nr. 67, nr. 104 og § 8 træder i kraft den 1.
januar 2023
Stk. 5. § 1, nr. 15, 17, 29, §§ 7 c og 7 d, i lov om
naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 30,
og § 1, nr. 38, 60, 81, 88, 90-92, 94 og 99 træder i kraft den
1. april 2023.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 77 og § 2, nr. 4.
Stk. 7. Regler fastsat i medfør af § 37, stk. 3, § 37 a,
stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i lov om naturgasforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 37 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 85.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 45 a, stk. 4, i lov om
naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar
2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af § 45 a, stk. 3, i lov om natur‐
gasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 99.
9
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
3.1.1. Lov om naturgasforsynings terminologi
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvarende energikilder
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3. Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionssystemer til transmissionssystemet, snitfla‐
der og systemansvar
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.4. Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.5. Udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
3.1.5.1. Gældende ret
3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.6. Kommunale selskaber i gassektoren
3.1.6.1. Gældende ret
3.1.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.
3.3.1. Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leveringspligt
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Håndtering af dårlige betalere
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3. En orbrugers flytning til ny adresse
3.3.3.1. Gældende ret
3.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.4. Sikring af forbrugere ved konkurs eller lignende
3.3.4.1. Gældende ret
3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.5. Prisportal for gasprodukter
3.3.5.1. Gældende ret
3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
10
3.4. Omkostninger som følge af betaling for myndighedsbehandling som en del af prisen for
prisregulerede gasprodukter
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Ordensmæssige ændringer i lov om naturgasforsyning
3.5.1. Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde
3.5.1.1. Gældende ret
3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
3.5.2. Begrebsforenkling og systematisering
3.5.2.1. Gældende ret
3.5.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser om den foreslåede ordning
3.6. Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved sel‐
skabsudskillelse og indsættelse af bestemmelse om regioners varetagelse af egenproduktion
af elektricitet
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Hovedformålet med lovforslaget er at sikre indpasning af
gas fra vedvarende energikilder, at få en effektiv regulering
af danske gasdistributionsselskaber og at justere i markeds‐
designet for det danske detailmarked for gas. Den danske
gassektor står over for en markant omstilling til et grønt
gassystem med indpasning af gas fra vedvarende energikil‐
der og forventning om et faldende gasforbrug og udfasning
af anvendelsen af naturgas. Det kræver, at lov om naturgas‐
forsyning tilpasses, så den i højere grad understøtter den
grønne omstilling.
Lovforslaget udmønter endvidere dele af Klimaaftale om
energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020 indgået mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet,
herefter kaldet Klimaaftale for energi og industri mv. 2020.
Det foreslås for det første, at terminologien i lov om na‐
turgasforsyning ændres, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6.
februar 2020. Dette sådan, at den i højere grad tilpasses
den grønne omstilling. Lovens nuværende fokus på fossil
gas foreslås ændret, da gassektoren – både i Danmark og i
resten af EU står over for en markant transition fra forsyning
af fossil naturgas til gasser fra vedvarende energikilder. Ek‐
sempelvis foreslås lovens titel ændret fra »lov om naturgas‐
forsyning« til »lov om gasforsyning«. Allerede i dag regule‐
rer loven en stigende procentdel andre gasser fra vedvarende
energikilder, hvilket der med lovforslaget vil blive taget høj‐
de for. Samtidig opnås en ensretning med andre forsynings‐
loves titler som lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 119 af 6. februar 2020, og lov om varmeforsyning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1215 af 14. august 2020, der alle er
neutrale i forhold til fossilt eller ikkefossil andel af energien
i infrastrukturen. Herudover foreslås en række bestemmel‐
ser om og ansvar for henholdsvis distributionsselskaber og
transmissionsselskaber præciseret, sådan at decentral vedva‐
rende gas mere hensigtsmæssigt og ensartet kan blive tilba‐
geført til transmissionsniveau. Lovforslaget vil præcisere, at
transmissionsselskabet er ansvarlig for at løse kapacitetsud‐
fordringen mellem distributions- og transmissionsniveau.
Det foreslås for det andet, at det med lovforslaget, som et
element i omstillingen til et grønt gassystem, sikres, at der
kan afholdes udbud for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder i perioden 2022-2030, og at
der kan afholdes udbud af støtte til produktion af kemiske
brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X) i
perioden 2022-2030. Udbuddene for opgraderet biogas og
andre gasser fra vedvarende energikilder vil bidrage til rege‐
ringens målsætning om at reducere drivhusgasudledningerne
med 70 procent i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.
Det foreslås for det tredje, at de overordnede rammer for den
11
økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber justeres
som opfølgning på den gennemførte konsolidering af gasdi‐
stributionssektoren. Den foreslåede justering af rammerne
for den økonomiske regulering vil skabe øget gennemsigtig‐
hed om økonomien samt styrke incitamenterne til effektiv
drift og hensigtsmæssige investeringer, herunder en effek‐
tiv afvejning mellem investeringer i infrastruktur og mar‐
kedsbaserede løsninger, der både på kort og langt sigt kan
sikre en effektiv indpasning af vedvarende energi og grøn
omstilling. Der foreslås samtidigt en justering af en række
konkrete forhold i den økonomiske regulering, blandt andet
for at justere metoden, som skal anvendes ved beregning
af selskabernes effektiviseringspotentiale. Efter inspiration
fra aftalen om fremtidig økonomisk regulering af Energinet
fra 2018 foreslås det endvidere, at den nærmere regulering
fastsættes af Forsyningstilsynet, og at indtægtsrammen fast‐
sættes af Forsyningstilsynet på baggrund af både de faktiske
og de forventede omkostninger.
Det foreslås for det fjerde at ændre i markedsdesignet for
detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne og konkur‐
rencen og for at harmonisere gasmarkedet med elmarkedet,
hvor det er muligt og hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor,
at der indføres en generel leveringspligt i stedet for den
gældende forsyningspligtregulering, hvor visse forbrugere
stadig modtager et prisreguleret gasprodukt. Dette er allere‐
de sket på elområdet. Det foreslås også at give Forsynings‐
tilsynet ansvaret for at eje og drive prisportalen for det
danske detailmarked for gas. Forsyningstilsynet har allerede
ansvaret for prisportalen for elmarkedet, Elpris.dk.
Det foreslås for det femte, at en gasleverandør med forsy‐
ningspligt skal have ret til at opkræve omkostninger til myn‐
dighedsbehandling i prisen for det gasprodukt, som denne
gasleverandør skal levere til forbrugere, der modtager forsy‐
ningspligtproduktet. Ændringen vil gælde indtil forsynings‐
pligten ophæves, hvilket efter lovforslaget vil ske, når den
gældende forsyningspligtbevilling udløber den 31. marts
2023.
Formålet med lovforslaget er endvidere at sikre over‐
holdelse af Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af an‐
vendelsen af vedvarende energikilder (herefter VE II-direk‐
tivet). Art. 21 i VE II-direktivet stiller krav om, at med‐
lemsstaterne skal sikre alle forbrugeres ret til at forbruge
egenproduceret strøm. I forbindelse med implementering
af VE II-direktivets art. 21 er det vurderet, at det ikke er
nødvendigt at foretage ændringer af de gældende regler i
lov om elforsyning om kommunernes ret til at producere
elektricitet til eget forbrug. For at sikre overholdelse af
EU-rettens princip om proportionalitet og for at undgå en
sammenblanding af regionernes primære økonomi med øko‐
nomien i regionernes elproduktion er det dog vurderet, at
regioner skal sidestilles med kommuner i forhold til, at
egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med
begrænset ansvar. EU-rettens princip om proportionalitet
medfører også, at regioner skal sikres samme adgang til
dispensation fra kravet om selskabsudskillelse med henblik
på egetforbrug. Det kræver ændringer af lov om elforsyning
og regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli
2018.
Det foreslås for det første at indføre regler i lov om elfor‐
syning for regioner om, at egenproduktion af elektricitet
skal udøves i selskaber med begrænset ansvar. Det foreslås
desuden at udvide klima-, energi- og forsyningsministerens
bemyndigelse til at begrænse eller stoppe adgangen til dis‐
pensation fra kravet om selskabsudskillelse ved kommunal
elproduktion fra solcelleanlæg, til også at omfatte regioner.
Det foreslås for det andet, at der indsættes en bestemmelse i
regionsloven om regioners varetagelse af egenproduktion af
elektricitet.
Endelig indeholder lovforslaget en række tekniske justerin‐
ger.
2. Baggrund
Baggrunden for hovedformålet med lovforslaget er regerin‐
gens målsætning af 70 pct. reduktion af CO2-udledningen,
og derfor foreslås ændringer til bedre sikring af indfasnin‐
gen af gas fra vedvarende energikilder i det eksisterende
gassystem. Som opfølgning på konsolideringen af gasdistri‐
butionssektoren foreslås det endvidere at justere såvel den
økonomiske regulering af distributionen som reguleringen af
detailmarkedet.
Indfrielsen af Danmarks klimamål indebærer, at det danske
gassystems rolle vil blive markant ændret de kommende
år. Energistyrelsens analyseforudsætninger (AF20) angiver
et sandsynligt udviklingsforløb for det danske el- og gassy‐
stem frem mod 2040. Frem mod 2040 anslås det, at der
vil komme betydeligt mere grøn gas i gassystemet, og at
den grønne gas vil udgøre en markant stigende andel af det
danske gasforbrug. Der estimeres en markant stigning af
grøn gas i systemet. Sammenholdt med et faldende gasfor‐
brug betyder det, at grøn gas udgør ca. 65% af det danske
gasforbrug i 2030. I 2040 antages det, at hele det danske
gasforbrug dækkes af grøn gas.
Den 1. juni 2017 indgik den tidligere regering (Venstre,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Social‐
demokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti
stemmeaftalen om Fremtidig organisering af gasdistribution,
der handlede om konsolidering af naturgasdistributionssek‐
toren. I forlængelse af stemmeaftalen blev de to fælleskom‐
munale gasdistributionsselskaber købt af Energinet. Sam‐
men med det tidligere DONG gasdistributionsselskab, der
blev købt af Energinet i 2016, er de tre selskaber samlet
under det fælles moderselskab, Evida. Energinet har over‐
draget Evida inklusiv distributionsselskaberne til Finansmi‐
nisteriet, jf. Finansudvalgets godkendelse heraf den 3. de‐
cember 2020, aktstykke 23 i Folketingstidende, Tillæg E,
samlingen 2020-2021. Den nærmere regulering af distribu‐
tionsselskaberne skal derfor justeres, herunder for at sikre
det rette fremtidige behov for distributionskapacitet, og det‐
te skal bl.a. ske ved at indføre et fremadrettet element i
12
den økonomiske regulering, som vil kunne understøtte den
grønne omstilling. Konsolideringen af gasdistributionssekto‐
ren har medført ændringer i gassektorens grundvilkår, og
sammen med klimamålene tilskynder det til en opdatering
af eksisterende lovgivning for at sikre en omkostningseffek‐
tiv omstilling af distributionen under hensyntagen til både
den langsigtede grønne omstilling, bæredygtig erhvervsud‐
vikling, konkurrenceevne, sunde offentlige finanser og be‐
skæftigelse, samt at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke
afvikles.
Som opfølgning på den tværministerielle arbejdsgruppes
rapport »En effektiv gassektor« fra februar 2016, hvori det
bl.a. anbefales at justere lovgivningen på detailmarkedet for
gas med udgangspunkt i anbefalingerne fra Elreguleringsud‐
valget (december 2014), er der behov for at justere markeds‐
designet for detailmarkedet for gas til gavn for forbrugerne
og konkurrencen. Elreguleringsudvalget anbefalede bl.a., at
der blev skabt større ensartethed mellem detailmarkedet for
el og detailmarkedet for gas. På elområdet er der således
indført en generel leveringspligt, og Forsyningstilsynet har
fået ansvaret for at eje og drive en offentlig prisportal for
elpriser.
Endvidere vil lovforslaget blive udarbejdet som rammelov‐
givning, så der er fleksibilitet til løbende justeringer inden
for rammerne.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indpasning af gas fra vedvarende energikilder
3.1.1. Lov om naturgasforsynings terminologi
Titlen på lov om naturgasforsyning og lovens terminologi
udgangspunkt i fossil (natur)gas. Dette udgangspunkt har
betydning for lovens anvendelsesområde, der er beskrevet i
§ 2, stk. 1.
Det fremgår af § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse på
transmission, distribution, forsyning og oplagring af natur‐
gas, herunder flydende naturgas (LNG), og at loven desu‐
den finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssy‐
stemer.
Det fremgår dog af lovens § 2, stk. 2, at lovens regler også
finder anvendelse på andre gasser såsom biogas, gas fra
biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser
teknisk og sikkert injiceres og transporteres gennem natur‐
gassystemet.
Det fremgår ligeledes af lovens § 35 a, stk. 1, at i områ‐
der, som er forsynet fra det sammenkoblede system, skal
distributions- og transmissionsselskaber tilslutte anlæg til
opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsan‐
læg) til naturgasforsyningsnettet efter anmodning fra ejeren
af opgraderingsanlægget.
Loven regulerer med andre ord gas, der teknisk og sikkert
kan injiceres i gassystemet – uanset om gassen er fossil eller
har sin oprindelse fra vedvarende energikilder.
Bestemmelser om kvaliteten af den gas, der teknisk og sik‐
kert kan injiceres og transporteres gennem gasinfrastruktur,
fremgår af lov nr. 61 af 30. januar 2018 om sikkerhed for
gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedslo‐
ven). Gassikkerhedsloven finder ikke anvendelse for distri‐
butionsledninger til forsyning af naturgas eller bionaturgas
eller transmissionsledninger til naturgas (gassystemet), men
loven gælder for kvaliteten af den gas, der føres i disse
ledninger, jf. § 1, stk. 4. Det fremgår af § 5, i gassikkerheds‐
loven, at Erhvervsministeren kan fastsætte regler om blandt
andet gaskvalitet inden for gassikkerhedslovens anvendel‐
sesområde. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.
230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet, der blandt andet om‐
fatter brint og biogas, som teknisk og sikkert kan injiceres
og transporteres gennem naturgassystemet som omtalt i lov
om naturgasforsynings § 2, stk. 2. Dermed kan andre typer
gas end fossil naturgas allerede i dag teknisk og sikkert inji‐
ceres og transporteres. Det drejer sig i dag om især biogas,
der opgraderes til behørig kvalitet (opgraderet biogas).
3.1.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Hovedformålet med lov om naturgasforsyning har oprinde‐
ligt været at sikre en regulering af naturgassen som energi‐
kilde og dens tilhørende nødvendige overordnede infrastruk‐
tur. Det er sket ved at fastsætte en række grundlæggende
principper for gasinfrastrukturen, som betragtes som et na‐
turligt monopol.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at den eksplicitte omtale af naturgas i loven ikke længere er i
fuld overensstemmelse med situationen i dag, hvor en bety‐
delig og stigende del af den tilførte gas ikke er fossil. Loven
finder allerede i dag anvendelse på andre typer gas end
fossil gas, jf. lovens § 2, stk. 2, ligesom loven sikrer ret
til, at opgraderet biogas kan blive injiceret og transporteret i
gassystemet, jf. lovens § 35 a, stk. 1.
Efter injicering blandes den grønne opgraderede biogas med
den gas, der er i gasinfrastrukturen på tidspunktet for injice‐
ringen. Injiceringen sker løbende, og der er derfor tale om
en kontinuerlig sammenblanding af gasser med forskellig
oprindelse under forudsætning af, at de injicerede gasser op‐
fylder de tekniske normer for gaskvalitet, der stilles for gas
i den pågældende del af gasinfrastrukturen, hvor de injiceres
– det vil sige har behørig kvalitet.
Gassen i gasinfrastrukturen i dag er derfor hverken 100 pct.
fossil naturgas eller 100 pct. gasser fra vedvarende energi‐
kilder, da der er tale om et blandingsprodukt. Sammenblan‐
dingsproduktet, eller gasmikset, betegnes undertiden som
naturgas, fordi der er tale om gas reguleret af lov om
naturgasforsyning. Dermed har betegnelsen naturgas været
anvendt som fællesbegreb for den sammensætning af gasser
med blandet ophav, der er at finde i gasinfrastrukturen. Dette
13
uanset hvor meget vedvarende gas, der injiceres og transpor‐
teres til kunderne gennem gassystemet.
Det må formodes, at der i de kommende år også kan bli‐
ve tale om injicering af yderligere nye typer gasser fra
vedvarende energikilder som eksempelvis brint. Navnlig
fremhæves, at selvom reglerne i gassikkerhedsloven ikke
nødvendigvis giver adgang til injicering og transport af brint
i gasinfrastrukturen i dag, er reglerne dog forberedt til at
kunne give en sådan adgang.
Under forudsætning af, at sådanne gasser teknisk og sikkert
kan injiceres og transporteres i gassystemet, er det Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at lov om na‐
turgasforsyning på en mere gennemsigtig og effektiv måde
bør regulere sådanne gasser, når eller hvis de injiceres og
transporteres i gassystemet.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at der er en umiddelbar manglende sammenhæng mellem
lovens titel og lovens faktiske anvendelsesområde. Brugen
af betegnelsen naturgas relaterer sig som nævnt til lovens
og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og afspejler ik‐
ke den gældende sammenblanding (gasmikset) af gas fra
fossile kilder og gasser fra vedvarende energikilder i gassy‐
stemet.
Uoverensstemmelsen afspejles eksempelvis med den gæl‐
dende opbygning af bestemmelsen om anvendelsesområdet
i lovens § 2. Lovens klare udgangspunkt gives i § 2, stk.
1, der har en ensidig vægt på naturgas, som opfattes som
ren fossil energi. I lovens § 2, stk. 2, er der imidlertid
en betragtelig og væsentlig undtagelse til lovens udgangs‐
punkt. Lovens § 2, stk. 2, sikrer navnlig, at loven også finder
anvendeles for biogas og andre typer gas (eventuelt brint),
der teknisk og sikkert injiceres og transporteres i gassyste‐
met.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
lovens § 2, stk. 1, ikke længere er fuldt retvisende, idet
gasser fra vedvarende energikilder i dag udgør ca. 18 pct. af
de leverede mængder.
Med lovforslaget foreslås det derfor at ændre brugen af be‐
tegnelsen naturgas overalt i lov om naturgasforsyning, for at
sikre en mere retvisende terminologi i loven. Ændringen har
til formål at præcisere, at loven generelt finder anvendelse
på alle typer gasser, der teknisk og sikkert injiceres i gassy‐
stemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at lo‐
ven ikke finder anvendelse på rene brintrør. Den foreslåede
terminologiske ændring vil ikke i sig selv ændre på sam‐
menblandingen af fossil og vedvarende gas, men vil tilpasse
lovens fokusområde til basal infrastruktur frem for fossil
naturgas.
Som en konsekvens af, at betegnelsen naturgas foreslås
ændret, foreslås ligeledes en række konsekvensændringer i
lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 125 af 2. februar 2020, og i andre love, der henviser til
lov om naturgasforsyning.
Særligt om konsekvensændringerne i lov om varmeforsy‐
ning bemærkes det, at lov om varmeforsyning opererer
med en sondring mellem naturgas og andre brændbare gas‐
arter. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har derfor
ikke fundet det hensigtsmæssigt at afspejle den terminologi‐
ske ændring fra begrebet naturgas til begrebet gas i lov om
naturgasforsyning ved en tilsvarende ændret ordbrug i lov
om varmeforsyning.
3.1.2. EU-direktiv om blandt andet gasser fra vedvaren‐
de energikilder
3.1.2.1. Gældende ret
Det fremgår af art. 20, stk. 1, i VE II-direktivet, at medlems‐
staterne, når det er relevant, vurderer behovet for udvidelse
af den bestående gasnetinfrastruktur (gasinfrastruktur) for
at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder. En
vurdering skal kunne følges op med nødvendige tilladelser
til udvidelsen.
For at indpasse gasser fra vedvarende energikilder forudses
det, at det generelt er nødvendigt at udbygge eller tilpasse
gasinfrastrukturen på både overordnet, men også lokalt ni‐
veau. Etablering og ændringer på det overordnede niveau
følger af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet,
mens det lokale niveau er reguleret i lov om varmeforsy‐
ning.
Om udvidelser og ændringer på det overordnede transmissi‐
onsniveau fremgår det af § 13 i lov om naturgasforsyning,
og § 4, stk. 1, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr.
118 af 6. februar 2020, at etablering af nye transmissionsnet
og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kun
kan ske, hvis der dels er tilstrækkeligt behov for udbygnin‐
gen/ændringen. Tilladelsen til udbygningen/ændringen gives
af klima-, energi- og forsyningsministeren efter ansøgning,
jf. § 4, stk. 3, i lov om Energinet, som senest ændret ved lov
nr. 2211 af 29. december 2020.
Den hidtidige procedure i § 4 i lov om Energinet, jf. lovbe‐
kendtgørelse 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse på
den anden del af det overordnede gasinfrastruktur, opstrøm‐
rørledninger, jf. § 4, stk. 4, i lov nr. 2211 af 29. december
2020.
Det fremgår endvidere af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgas‐
forsyning, at i områder, som er forsynet fra det sammenkob‐
lede system, skal distributions- og transmissionsselskaber
tilslutte anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvali‐
tet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet efter an‐
modning fra ejeren af opgraderingsanlægget.
Det fremgår herudover af § 55, stk. 1, i lov om naturgas‐
forsyning, at der til etablering og drift af de nødvendige
naturgastransmissionsanlæg kan gives tilladelse til at iværk‐
sætte ekspropriation vedrørende fast ejendom, når almenvel‐
14
let kræver det. Tilsvarende kan der også i henhold til § 55,
stk. 3, for udvidelser af transmissionssystemet i forbindelse
med retten til tilslutning af et opgraderingsanlæg for biogas
efter lovens § 35 a, stk. 1, gives tilladelse til at iværksæt‐
te ekspropriation vedrørende fast ejendom, når almenvellet
kræver det.
Endelig fremgår det af § 55, stk. 4, at ekspropriation i hen‐
hold til stk. 1 og 2 finder sted efter reglerne i lov om frem‐
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008.
Om udvidelser og ændringer på de lokale distributionsni‐
veauer fremgår det af § 2, stk. 3, i lov om varmeforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 120 af 6. februar 2020, at i lovens
kapitel 2 og 3 omfatter begrebet kollektive varmeforsynings‐
anlæg tillige distributionsnet til fremføring af naturgas. Ef‐
ter lovens § 3, stk. 1, påhviler det kommunalbestyrelsen
i samarbejde med forsyningsselskaberne og andre berørte
parter at udføre en planlægning for varmeforsyningen i
kommunen. Det fremgår af lovens § 4, stk. 1, at kommu‐
nalbestyrelsen skal godkende projekter for etablering af nye
varmeforsyningsanlæg eller udførelsen af større ændringer i
eksisterende anlæg.
Det fremgår endvidere af § 16, stk. 1, i lov om varmefor‐
syning, at der for etableringen af et godkendt kollektivt
varmeforsyningsanlægs nødvendige rørledninger og varme‐
forsyningsanlæg og de til en naturgasforsyning nødvendige
fordelings- og distributionsanlæg, der skal levere naturgas
til andre formål end rumopvarmning, kan der ved ekspro‐
priation 1) erhverves ejendomsret til arealer, bygninger og
indretninger, der er fast knyttet til arealer eller bygninger
samt tilbehør hertil, 2) endeligt eller midlertidigt pålægges
indskrænkninger i ejerens rådighed eller erhverves ret til at
udøve en særlig råden over fast ejendom, og 3) endeligt
eller midlertidigt ske erhvervelse eller ophævelse af eller
foretages begrænsninger i brugsrettigheder, servitutrettighe‐
der samt andre rettigheder over fast ejendom.
Det fremgår herudover i § 16, jf. § 17, stk. 1, i lov om
varmeforsyning, at beslutningen om ekspropriation træffes
af kommunalbestyrelsen. Den gældende bestemmelse i §
17, stk. 2, i lov om varmeforsyning medfører, at §§ 99-102
i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v. tilsvarende finder anvendelse ved ekspropriationens
gennemførelse. Den gældende bestemmelse i § 17, stk. 3,
i lov om varmeforsyning medfører, at klima-, energi- og
forsyningsministeren kan, hvis der for samme anlæg skal
ske ekspropriation i flere kommuner, bestemme, at ekspro‐
priationen skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden
ved ekspropriation af fast ejendom.
Endelig fremgår det af § 55, stk. 3, i lov om naturgasforsy‐
ning, at kommunalbestyrelsen også for udvidelser af distri‐
butionssystemerne kan, når der er opnået ret til tilslutning
af et opgraderingsanlæg efter lov om naturgasforsynings §
35 a, stk. 1, give tilladelse til at iværksætte ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
Kommunalbestyrelsens gennemførelse af ekspropriations‐
forretningerne for sådanne tilslutninger af opgraderingsan‐
læg finder sted efter reglerne i lov om varmeforsyning, jf. §
55, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.
Godkendelse af ny gasinfrastruktur er omfattet af to love i
dag. Den overordnede gasinfrastruktur – transmission og op‐
strømsrørledninger – følger lov om naturgasforsyning og lov
om Energinet. Godkendelse af behovet for ny lokal gasinfra‐
struktur – distribution – følger af lov om varmeforsyning.
3.1.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ud‐
videlse af eksisterende gasdistributionsområder i medfør af
lov om varmeforsyning indeholder formål til både opvarm‐
ning og forsyning med varmt vand samt til industriformål
- såkaldt procesformål i henhold til lov om varmeforsy‐
ning. Det betyder umiddelbart, at hvis et nyt industriområde
i relation til et eksisterende gasdistributionsområde har haft
behov for naturgasforsyning, er et sådan infrastrukturprojekt
om udvidelse af gasdistributionsområdet til industriområdet
er godkendt efter bekendtgørelse nr. 1794 af 2. december
2020 om godkendelse af projekter for kollektive varmefor‐
syningsanlæg og ekspropriationerne er gennemført efter reg‐
lerne i lov om varmeforsyning.
Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at det er tvivlsomt om anlæg af nye gasdistri‐
butionsområder fortsat vil kunne være omfattet af lov om
varmeforsyning, da det af Klimaaftale for energi og industri
m.v. 2020, blandt andet fremgår, at det er hensigten, at olie
og naturgas skal ud af varmeforsyningen.
Herefter vil det være vanskeligt at forestille sig et gasinfra‐
strukturprojekt til nye landsdele med både opvarmnings- og
procesformål. Dermed vil sådanne projekter falde uden for
lov om varmeforsynings anvendelsesområde, og der vil føl‐
gelig ikke kunne foretages en behovsvurdering af projektet
eller kunne gennemføres ekspropriationer efter de gældende
regler.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvi‐
dere, at naturgasanlæg udgik af varmeforsyningslovens an‐
vendelsesområde ved lov nr. 451 af 31. maj 2000. I det
samtidige forslag om en ny lov om naturgasforsyning, ind‐
gik bl.a. bestemmelser om regulering af priser for naturgas. I
konsekvens heraf, udgik bestemmelserne om naturgasforsy‐
ning af lov om varmeforsyning. På grund af den nære
sammenhæng med lov om varmeforsynings planlægnings‐
bestemmelser, jf. lov om varmeforsynings kapitel 2, blev det
dog fundet hensigtsmæssigt, at lade projektforslag om dis‐
tributionsnet til fremføring af naturgas være omfattet af be‐
stemmelserne, og også lov om varmeforsynings ekspropria‐
tionsbestemmelser i lovens kapitel 3. Anlæg til produktion
eller fremføring af andre gasarter end naturgas, reguleres
ikke i lov om naturgasforsyning, og er derfor, i det omfang
15
gasarterne anvendes til rumopvarmningsformål, i sin helhed
omfattet af lov om varmeforsynings bestemmelser.
Som en følge den beskrevne systematik i lov om varmefor‐
syning vedrørende gasdistribution, er det Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at art. 20, stk. 1, i VE
II-direktivet, grundlæggende er gennemført i lov om varme‐
forsyning for så vidt angår gasdistributionsinfrastruktur.
Imidlertid vil der for nye gasdistributionsområder, mangle
bestemmelser i den gældende lovgivning, der til fulde sikrer,
at projekterne myndighedsbehandles i forhold til en behovs‐
vurdering.
Det vil afhænge af de konkrete projekters udformning, om
de falder uden for de eksisterende regler. Det forventes,
at der vil være tale om gasinfrastruktur til landsdele, der
ikke tidligere har haft gasinfrastruktur. Som eksempel kan
projekter som gas til Lolland og Falster nævnes. Projektet
vil bestå af både transmissionsinfrastruktur og distributions‐
infrastruktur - men der vil ikke umiddelbart være noget
varmeformål. For et sådan projekt kan gasdistributionsdelen
ikke myndighedsbehandles efter de gældende regler om gas‐
distribution i lov om varmeforsyning.
For et sådan gasdistributionsområde, som ønskes etableret
uden nogen forbindelse eller nær tilknytning til andre gasdi‐
stributionsområder, og som ikke har et væsentligt blandet
varmeformål, er der ikke i den eksisterende lovgivning reg‐
ler om behovsvurdering og adgang til ekspropriation. Der
vil således være tale om et gasdistributionsområde, som i al
væsentlighed har til formål at tilvejebringe gasforsyning til
procesformål, og som derfor ikke ville kunne falde inden for
lov om varmeforsynings anvendelsesområde.
Samtidig er Danmark som nævnt forpligtet af bestemmel‐
sen i artikel 20, stk. 1, i VE II-direktivet, om at sikre mu‐
ligheden for, hvis relevant, at udvide gasinfrastrukturen til
indpasning af energi fra vedvarende energi (blandt andet
biogas). Hvis ikke der sikres hjemmel til at behandle projek‐
ter, som måtte falde uden for lov om varmeforsyning, er
det Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
Danmark ikke vil have gennemført VE II-direktivet korrekt.
Derfor foreslås indsat en ny bestemmelse i lov om naturgas‐
forsyning (§ 14 a), der kan omfatte projekter, som måtte
falde uden for lov om varmeforsyning. Hensynet bag vil
dels være at gennemføre projekter til landets industri, ar‐
bejdspladser, miljøgevinster med videre samt er påkrævet af
hensyn til gennemførslen af VE II-direktivet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for gasdi‐
stributionsområder, der falder uden for lov om varmeforsy‐
ning, kan ske en sædvanlig vurdering og godkendelse af
behovet for projektet.
Godkendelse af gasinfrastruktur – enten på lokalt eller over‐
ordnet niveau – følges som hovedregel op med en ansøgning
fra bygherre om tilladelse til at iværksætte ekspropriation,
jf. reglerne om ekspropriation i både lov om varmeforsyning
og tilladelse til iværksættelse af ekspropriation i lov om
naturgasforsyning.
For sådanne afgrænsede gasdistributionsprojekter som om‐
fattet af den foreslåede nye § 14 a vil bestemmelserne om
ekspropriation i lov om varmeforsyning heller ikke kunne
finde anvendelse.
Derfor foreslås også indsat et nyt stk. 3 om ekspropriation i
§ 55 i lov om naturgasforsyning. Den nye bestemmelse vil
supplere den nye foreslåede § 14 a.
Med den nye § 14 a og den nye § 55, stk. 3, sikres mulighed
for anlæg af nye distributionsområder, og dermed overhol‐
des kravene i VE II-direktivets i art. 20, stk. 1.
Det foreslås endvidere, at sådanne projekter for ekspropria‐
tionsdelen vil skulle følge reglerne om statslig ekspropria‐
tion, da myndighedsgodkendelsen efter den foreslåede nye
bestemmelse § 14 a netop også vil være statslig.
Der vil dermed være tale om parallelitet mellem statsligt
og kommunalt niveau for vurdering og godkendelse af be‐
hovet for infrastrukturen og tilladelse til at iværksætte eks‐
propriation. Om ekspropriationens omfang og oplysninger
om forhold vedrørende statsligt eller kommunalt iværksæt
ekspropriation henvises til bemærkningerne til punkt 2.3.
om ekspropriation for gasinfrastruktur, jf. Folketingstidende
2019-2020, A, L17 som fremsat, side 7-10.
3.1.3. Tilbageføring af opgraderet biogas fra distributi‐
onssystemer til transmissionssystemet, snitflader og sy‐
stemansvar
3.1.3.1. Gældende ret
Det fremgår af § 6, nr. 3 og nr. 26, i lov om naturgasfor‐
syning, at der sondres mellem de lokale distributionssyste‐
mer og det overordnede transmissionssystem. Sondringen
udtrykkes ved at skelne mellem lavtryks- og højtryksområ‐
der. Sondringen er udtryk for gennemførelse af blandt andet
artikel 2, nr. 3 og nr. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det
indre marked for naturgas (gasdirektivet), hvor sondringen
mellem distribution og transmission er udtrykt ved højtryk
over for lavtryk. Sondringen er i Danmark fastsat i bevillin‐
gerne til henholdsvis transmissionsvirksomhed og distributi‐
onsvirksomhed ved en forskel i designtrykket på 55 bar.
Både distributionssystemerne, det overordnede transmissi‐
onssystem og de danske gaslagre indgår som en sammen‐
koblet del af det danske gassystem, der defineres ved begre‐
bet system i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning. Det
fremgår af § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at system
(gassystemet) defineres som alle transmissionsnet, distribu‐
tionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller
drives af et naturgasselskab, herunder linepack og selskabets
eller tilknyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leve‐
rer hjælpefunktioner, der er nødvendige for at give adgang
til transmission, distribution og LNG.
16
Sondringen mellem lavt tryk og højt tryk tjener med andre
ord til at holde delelementerne af gassystemet, transmissi‐
onssystemet og distributionssystemerne, regulatorisk adskilt
fra hinanden.
Det fremgår af § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning,
at transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal sik‐
re en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med
tilhørende ydelser i egne net, herunder stille fornøden trans‐
portkapacitet til rådighed. Forpligtelsen kan eksempelvis op‐
fyldes ved, at der konstateres et behov for mere transportka‐
pacitet, som det relevante infrastrukturselskab herefter søger
om tilladelse til etablering af. Bestemmelsen gennemfører
delvist art. 2, nr. 6, og art. 25 i gasdirektivet.
Det fremgår af § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
et transmissionsselskab ved udførelsen af sine opgaver skal
bidrage til at sikre, at der skabes bedst mulige betingelser
for konkurrence på markeder for handel med naturgas, jf. §
1, stk. 2.
Det fremgår af § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
et transmissionsselskab ud over det i stk. 1 nævnte kan tage
andre initiativer med henblik på at fremme konkurrencen på
markeder for naturgas.
Det fremgår af § 12 a, stk. 3, at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om transmissi‐
onsselskabernes forpligtelser, jf. stk. 1 og 2, herunder om
selskabernes forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af ad‐
gang til systemet.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om Energinet, at Energinets
formål er at sikre en effektiv drift og udbygning af den
overordnede infrastruktur på el- og gasområdet og at sikre
åben og lige adgang for alle brugere af nettene. Energinet
skal endelig efter reglerne i lov om Energinet og blandt
andet lov om naturgasforsyning varetage opgaverne som ga‐
stransmissionsvirksomhed med baggrund i en sammenhæn‐
gende og helhedsorienteret planlægning, jf. § 2, stk. 2, i
lov om Energinet. Energinet Gas TSO A/S er landets eneste
gastransmissionsselskab inden for det danske gassystem.
3.1.3.1. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker helt
indledningsvist, at det generelt foreslås at ændre netbegrebet
til systembegrebet, som led i systematiseringen af lov om
naturgasforsyning. Denne systematisering foreslås blandet
andet gennemført i § 11 i lov om naturgasforsyning, som
er afgørende for forståelsen af infrastrukturselskabernes for‐
pligtelser inden for egen infrastruktur. Se punkt 3.5.2. om
begrebsforenkling og systematisering.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at ejer‐
skabsgrænserne for gasinfrastrukturen mellem kommuner
og stat på tidspunktet for den oprindelige lov om naturgas‐
forsyning (år 2000), er det en implicit forudsætning ved
læsning af bestemmelser som den gældende § 11, stk. 1, om
distributions- og transmissionsselskabers forpligtelser inden
for egne net (egne systemer). Forståelsen af forpligtelsernes
rækkevidde (inden for egne net) hviler på en implicit forstå‐
else af, hvortil de enkelte dele af gasinfrastrukturen afgræn‐
ses, og hvornår de fysisk sammenkobles – samt hvortil de
nødvendige, tekniske anlæg mellem delelementer af syste‐
met skal henregnes. Dette kommer særligt til udtryk ved
forpligtelserne for distributions- og transmissionsselskaber
til at stille fornøden transportkapacitet til rådighed, jf. § 11,
stk. 1, nr. 2, fordi selskabernes forpligtelser gælder for egen
infrastruktur.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil i det følgen‐
de redegøre for, hvordan de to infrastrukturtyper og deres
afgrænsninger skal forstås, hvorved afgrænsningen af hen‐
holdsvis distributions- og transmissionsselskabers forpligtel‐
ser efter § 11 inden for egne net (egne systemer). Dette har
betydning for varetagelse af opgaven om tilbageføring af
opgraderet biogas, og dermed betydning for indpasningen af
gas fra vedvarende energikilder.
Statens transmissionsselskab, før DONG, nu Energinet, har
anlagt, ejet, drevet og vedligeholdt den del af gasinfrastruk‐
turen som med det første gasdirektiv i 1998 blev kende‐
tegnet som transmissionssystemet. Mens den regionale og
lokale del af gasinfrastrukturen har været anlagt, ejet, dre‐
vet og vedligeholdt af de kommunale gasdistributionsselska‐
ber. Der henvises i denne forbindelse til de almindelige
bemærkningernes punkt 2.3.1.1. om kommunalt og statsligt
niveau for myndighedsbehandling af ekspropriation, som
flugter med ejerskabsgrænserne mellem stat og kommuner,
jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om ændring af lov om
naturgasforsyning og lov om Energinet som fremsat, side
7-8.
Denne ejerskabsgrænse er blevet genstand for sondringen
mellem distribution og transmission, og er udtrykt ved en
sondring i designtrykket for gasinfrastrukturen i Danmark
på 55 bar.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker endvi‐
dere principielt om alle former for gasinfrastruktur, men
konkret om transmissionssystemet, at det ikke alene består
af rør, men indbefatter tekniske nødvendige anlæg til blandt
andet tryksænkning. Tryksænkningen sker blandt andet, når
gassen leveres fra transmissionssystemet til landets distri‐
butionssystemer. Sådanne tekniske anlæg i snitfladen mel‐
lem transmissionssystemet og distributionssystemerne har
traditionelt markeret grænsen for og dermed sondringen
mellem transmissionsniveau (højtryk) og distributionsniveau
(lavtryk). De tekniske anlæg er ikke nærmere defineret eller
omtalt i lov om naturgasforsyning, og er derfor en implicit
del af forståelsen af den infrastruktur, loven regulerer. Om‐
talen af tekniske anlæg foreslås medtaget i loven som led
i systematisering og begrebsforenkling af loven, se punkt
3.5.2.
Sådanne tekniske, nødvendige anlæg, omtales i gasbranchen
undertiden med flere ikkeregulerede betegnelser - eksempel‐
17
vis måle- og regulérstationer (MR-stationer), kompressorsta‐
tioner, linjeventilstationer med flere. Dette uden nærmere
at forholde sig til, om der er tale om tekniske, nødvendige
anlæg internt i et transmissionssystem, internt i et distri‐
butionssystem eller et teknisk, nødvendigt anlæg i snitfla‐
den mellem transmissionssystemet og distributionssystemer‐
ne. Disse tekniske, nødvendige anlæg i afgrænsningen mel‐
lem transmissionsniveau og distributionsniveau har været,
og er, ejet af statens transmissionsselskab.
Fokus på afgrænsningen mellem transmissionssystemet og
distributionssystemerne er i de senere år blevet aktualiseret
af, at gasstrømmen er begyndt at vende i forhold til gas‐
systemets oprindelige design. Dette sker som følge af de
stadigt stigende mængder opgraderet biogas - blandt andet
på grund af energiaftalen 2012 af den 22. marts 2012. Der er
med andre ord begyndt at komme så meget decentral bioga‐
sproduktion, at der er behov for, at infrastrukturselskaberne
handler aktivt og på en driftseffektiv måde løser kapacitets‐
udfordringerne (§ 11, stk. 1, nr. 2).
Kapacitetsudfordringerne opstår som følge, af at lokale dis‐
tributionssystemer på grund af manglende efterspørgsel i
navnlig sommerhalvåret bliver fyldt op med opgraderet bio‐
gas, der netop injiceres decentralt - oftest på distributionsni‐
veau. Det kan således forekomme, at der på grund af mang‐
lende kapacitet ikke er muligt at tilføre mere opgraderet
biogas, hvilket ikke er hensigtsmæssigt i en grøn omstilling.
Til afhjælpning af kapacitetsudfordringerne (§ 11, stk. 1,
nr. 2) kan infrastrukturselskaberne iværksætte en række
afhjælpningstiltag. Nogle tiltag er fysiske såsom sammen‐
kobling af lokale, nærliggende distributionssystemer (lokal
fordeling af gas), kapacitetsudvidelser i distributionssyste‐
merne (flere kunder og flere rør), mens andre indbefatter
kapacitetsudvidelse af transmissionssystemet ved at etable‐
re såkaldte tilbageførelsesanlæg fra distributionssystemet til
transmissionssystemet. Andre tiltag kan endelig igen være
ikkefysiske, men markedsbaserede løsninger.
Tilbageførelsesanlæg har i overvejende grad har den samme
funktion som de historiske tekniske, nødvendige anlæg mel‐
lem transmissionssystemet og distributionssystemerne. For‐
skellen består blot i, at gasstrømmen i stedet for at flyde
fra transmissionsniveau til distributionsniveau, nu med de
såkaldte tilbageførelsesanlæg flyder fra distributionsniveau
til transmissionsniveau. Dermed indskriver tilbageførelses‐
anlæg sig i rækken af ulovbestemte tekniske anlæg, der
findes i gassektoren.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet finder konkret an‐
ledning til at slå fast, at sådanne anlæg (tilbageførelsesan‐
læg) skal henregnes som en del af transmissionssystemet på
linje med de historiske tekniske, nødvendige anlæg, der har
ført gas fra transmissionsniveau til distributionsniveau. Det‐
te har dermed betydning for forpligtelserne for distributions-
og transmissionsselskaber i medfør af § 11, stk. 1, nr. 2, om
forpligtelser til at sikre tilstrækkelig kapacitet.
Ovenstående er udtryk for fysiske sammenkoblinger og
dermed en fysisk sondring mellem distribution og transmis‐
sion. Klima-, Energi og Forsyningsministeriet vil i det føl‐
gende redegøre for gassektorens brug af virtuelle sammen‐
koblingspunkter, samt foreslå tilpasninger af lov om natur‐
gasforsyning herom.
Virtuelle sammenkoblingspunkter følger af EU-reguleringen
for grænseoverskridende forhold – det vil sige mellem trans‐
missionssystemer. Dette er en følge af blandet andet den
generelle markedsintegration, -liberalisering og –udvikling
af gassektoren på EU-niveau, hvor nogle transmissionssel‐
skaber ejer og driver infrastruktur på tværs af landegræn‐
ser. EU-retten om virtuelle sammenkoblingspunkter er ko‐
dificeret for grænseoverskridende forhold mellem transmis‐
sionsselskaber i art. 3, nr. 2 af Europa-Kommissionens for‐
ordning 2017/459/EU af 16. marts 2017 om fastsættelse
af en netregel (systemregel) om kapacitetstildelingsmekanis‐
mer i gastransmissionssystemer og ophævelse af forordning
2013/984/EU.
I medfør af de EU-retlige principper er grænseoverskridende
gassystemer afgrænset over for hinanden ved at definere
et konkret sammenkoblingspunkt - enten fysisk eller virtu‐
elt. Det vil sige en afgrænsning af, hvor snitfladerne, og
ansvaret for infrastrukturen går i forhold til typisk ejerskabs‐
grænser. Dermed er der en form for parallelitet til § 11,
stk. 1, nr. 2 om forpligtelser inden for egen infrastruktur,
men på nationalt niveau mellem transmissionsselskaber og
distributionsselskaber.
Lov om naturgasforsyning indeholder et klart udgangspunkt
om, at infrastruktur skal ejes og drives af et og samme
selskab. Således stilles der eksplicit krav om, at distributi‐
ons-, transmissions-, lager- og LNG-virksomheder skal eje
de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevillings‐
pligtige aktiviteter, jf. § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsy‐
ning. Princippet om virtuelle sammenkoblinger kommer dog
alligevel implicit til udtryk ved undtagelsen i § 30, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning. Efter § 30, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, kan der gives dispensation om kravet i §
30, stk. 2 (eje de anlæg der anvendes).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger til grund,
at princippet om virtuelle sammenkoblingspunkter også har
betydning for danske forhold. Således vurderes transmissi‐
onsselskaber generelt at benytte sig af princippet om virtu‐
elle sammenkoblingspunkter såvel for snitflader til grænseo‐
verskridende transmissionssystemer som over for de (indre)
dele af gassystemet - distribution og lager. Dette også selv‐
om sådanne sammenkoblingspunkter, i driftøjemed mellem
infrastrukturselskaberne måtte blive omtalt på anden teknisk
vis af infrastrukturselskaberne selv.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger således til
grund, at fast praksis i gasbranchen er, at sammenkobling‐
spunkterne ikke alene kan være fysiske, men også kan afta‐
les som et virtuelt sammenkoblingspunkt.
18
En statisk fastlåsning af gassystemet i enkelte tilfælde kan
være en umiddelbar barriere for den mest helhedsorienterede
og sammenhængende drift af det danske gassystem, hvilket
vil stride mod forpligtelserne for Energinet.
Det foreslås derfor, at der i § 6, nr. 22, i lov om naturgas‐
forsyning, tilføjes et 2. pkt., som præciserer, at de enkelte
dele af gassystemet afgrænses over for hinanden ved brug af
balanceringszoner og sammenkoblingspunkter.
Ved virtuelle sammenkoblingspunkter forstås eksempelvis,
at der for en delstrækning af infrastrukturen, hvor ansvaret
ellers naturligt er hjemmehørende hos ejerskabsselskabet
af infrastrukturen, konkret kan aftales overladt eksempelvis
driften til et andet selskab. Et sådan tilfælde kan være ved,
at en transmissionsledning, som på grund af designtrykket
netop er en transmissionsledning, men som følge af mar‐
kedsudviklingen (eksempelvis mindsket lokalt gasforbrug)
burde nedskaleres til en distributionsledning ud fra hensy‐
net til en driftsøkonomisk optimering. Dette kan udformes
ved, at der for en delstrækning vil være en operatør, som
er en anden end ejeren (operatørmodel). Dette forudsætter
dog en dispensation efter § 30, stk. 3, i lov om naturgas‐
forsyning. Aftaler om brug af operatørmodellen kan dog
alene udformes, hvis der foreligger klare aftaler mellem
selskaberne om ansvar og forpligtelser. Sådanne aftaler bør
derfor gøre brug af det generelle EU-retlige begreb sam‐
menkoblingspunkter. Anvendes andre tilsvarende, men dog
fremadrettede uregulerede aftaleretlige begreber, men allige‐
vel med samme juridiske formål bør det fremgå tydeligt af
aftalerne, hvad og hvordan disse begreber relaterer sig til
det generelle begreb om sammenkoblingspunkt. Alternativt
kan infrastrukturen frasælges og nedskaleres, hvilket i øvrigt
også kræver tilladelse, da der vil være tale om væsentlige
ændringer af infrastrukturen, og typisk berøre statens ejerin‐
teresse.
Det vil sige, at for danske forhold følger grænsen mellem
distributionssystemerne og transmissionssystemet fortsat i
udgangspunktet et designtryk på 55 bar i henhold til praksis
(bevillingerne). Grænsen på de 55 bar betyder dog ikke
konkret, at der ikke eksempelvis i dele af transmissionssy‐
stemet kan være tale om ikkevæsentligt lavere drifttryk. Det
afgørende er i den forbindelse, om der er tale om væsent‐
lige ændringer i form af permanente tryksænkninger eller
tilbagevendende tryksænkninger, som afviger fra hvad der
er sædvanligt for almindelig trykstyring af et, her, transmis‐
sionssystem.
Ved balanceringszoner forstås et område af gasinfrastruktu‐
ren, hvor der gælder et bestemt balanceringsregime. Balan‐
ceringszoner for hvert enkelt type gasinfrastruktur forstås
som udgangspunktet, selvom der i praksis har været én ba‐
lancezone for hele Danmark i mange år, og nu endvidere
er etableret en fælles balancezone mellem det danske og
svenske gasmarked gennem det danske og svenske transmis‐
sionsselskabs aftale om joint balancing zone. Formålet med
italesættelsen af udgangspunktet er således blot at sikre lov
om naturgasforsyning indeholder et klart udgangspunkt.
De relativt nytilkomne tekniske anlæg, tilbageførelsesanlæg,
skal forstås på samme måde som de hidtidige tekniske an‐
læg i afgrænsningen mellem transmission og distribution,
som en del af transmissionssystemet.
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet bemærker i denne
forbindelse, at formålet er, hvordan en sammenhængende og
helhedsorienteret drift og planlægning af den danske gasin‐
frastruktur sikres. Det drejer sig eksempelvis om, hvorvidt
andre tiltag som markedsbaserede løsninger kan erstatte in‐
vesteringer i fysisk infrastruktur (tilbageførelsesanlæg) ved
kapacitetsudfordringer. Med infrastrukturselskabernes egen‐
forpligtelser og ansvar for egen infrastruktur er der risiko
for, at den sammenhængende og helhedsorienterede drift og
planlægning af den danske gasinfrastruktur ikke i tilstrække‐
lig grad sikres.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker hertil,
at der allerede i dag mere eller mindre implicit hviler en
række forpligtelser for transmissionsselskaber (Energinet)
i lov om naturgasforsyning og lov om Energinet til at
varetage mere generelle og overordnede samfundsmæssige
hensyn, som rækker ud over driften af selskabets egen infra‐
struktur. Eksempelvis forpligtelser til at varetage opgaver
vedrørende forsyningssikkerheden i Danmark, jf. § 12, stk.
1, nr. 3, og forpligtelsen til at skabe konkurrence på natur‐
gasmarkedet, jf. § 12 a, stk. 1 og 2.
Da lov om naturgasforsyning på enkelte områder ikke er
tilstrækkelig entydig, foreslås det også her at formalisere
opgaven om systemansvarlig virksomhed for det samlede
gassystem.
Først og fremmest vil den foreslåede formalisering af opga‐
ven om systemansvarlig virksomhed skabe bedre overens‐
stemmelse og gennemsigtighed mellem de opgaver trans‐
missionsselskaber (Energinet) i dag varetager som følge af
pålagte opgaver i loven, jf. den gældende § 12, stk. 1, nr. 3
og den gældende § 12 a, stk. 1 og 2.
Det foreslås derfor, at nyaffatte § 12 a, så det klart præ‐
ciseres i loven, at de nævnte opgaver skal omtales som
systemansvarlig virksomhedsopgaver. Dette vil ske uden at
ændre på de gældende allerede i praksis gældende men im‐
plicitte opgaver om systemansvarlig virksomhed, jf. § 12 a,
stk. 1, nr. 3, og § 12 a, stk. 1 og 2. Der foreslås således
ikke at ændre på de implicitte systemlignende opgaver hidtil
varetaget af landets transmissionsselskab (Energinet), men
blot at videreføre bestemmelserne herom, men med brug af
begrebet systemansvarlig virksomhed.
Det foreslås endvidere, at de systemansvarlige opgaver også
får mulighed for at kunne omfatte opgaver på tværs af gas‐
systemet og på vegne af andre infrastrukturselskaber. Dette
vil dog kun kunne ske, såfremt det sker af hensyn til at sikre
en tilstrækkelig helhedsorienteret og effektiv planlægning
og udnyttelse af gassystemet. Der lægges herved vægt på,
at gassektoren står over for en betydelig grøn omstilling,
som stiller krav til koordinering med tilstødende infrastruk‐
19
tur. Som følge heraf foreslås indsat en bemyndigelse til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om at samle opgavevaretagelsen hos den systemansvarlige
juridiske person for en række forhold, som principielt i dag
skal varetages af det enkelte infrastrukturselskab selv.
Det bemærkes, at der ikke stilles krav til den retlige form
eller organisering, hvori den systemansvarlige virksomhed
varetages i gassektoren, end hvad der følger af de gældende
principper.
3.1.4. Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder
3.1.4.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke hjemmel til, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud
af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra ved‐
varende energikilder. Klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren har som følge heraf ikke bemyndigelse til at afholde
udbud i perioden 2022-2030.
3.1.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den forslåede ordning
Der er med Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020
indgået aftale om, at der afsættes midler til udbud af pristil‐
læg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder i perioden 2022-2030.
Formålet med udbuddene for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder er at lade aktørerne i
biogasbranchen og andre producenter af gas fra vedvarende
energikilder konkurrere imod hinanden for at sikre, at Dan‐
mark får mest vedvarende energi for pengene. På den måde
bliver udbygningen af opgraderet biogas og andre gasser fra
vedvarende energikilder fremmet via markedsbaseret regule‐
ring, hvilket har til formål at skabe en omkostningseffektiv
grøn omstilling af gassystemet.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
lov om naturgasforsyning (§ 35 k), hvorefter klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af
pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedva‐
rende energikilder i perioden 2022-2030.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren, såfremt ministeren afholder udbud
i perioden, fastsætter betingelser for pristillægget i udbuds‐
materiale, indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere,
administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overens‐
stemmelse med disse.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak‐
tatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene forventes som følge
heraf at blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-
Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt‐
telse og energi 2014-2020, EU-Tidende, C 200, 28. juni
2014, s. 1 (herefter »retningslinjer for statsstøtte til miljø‐
beskyttelse og energi 2014-2020« eller »retningslinjerne«),
og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Eu‐
ropa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Eu‐
ropa-Kommissionen har forlænget retningslinjernes gyldig‐
hedsperiode indtil udgangen af 2021. Når og i det omfang
Europa-Kommissionen godkender udbuddene, vil bemyndi‐
gelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft. Afholdelse af
udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbeta‐
ling af pristillæg m.v. skal ske og være i overensstemmelse
med de til enhver tid gældende betingelser, der følger af
EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens statsstøtte‐
godkendelse.
Informationer om udbuddene af pristillæg for opgraderet
biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder vil frem‐
gå af Energistyrelsens hjemmeside, og derudover vil der
blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proce‐
duren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig,
hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgi‐
vere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudspro‐
cessen og valg af tilbud.
De betingelser, som stilles i udbuddene for opgraderet bio‐
gas og andre gasser fra vedvarende energikilder, vil have en
overordnet hensigt om at opnå det lavest mulige pristillæg
og en vis sikkerhed for realisering inden for en defineret
tidsperiode af de projekter, der vinder udbuddene.
Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være på‐
begyndt. Det betyder, at arbejdet på investeringsprojektet
ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået
bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen
irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.
Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens
kompetencer efter lov om naturgasforsyning er delegeret til
Energistyrelsen, jf. lovens § 54, vil Energistyrelsen afholde
udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder, herunder evaluere de indkomne
tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter
med de vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administre‐
re de indkomne kontrakter, der indgås med de vindende til‐
budsgivere, herunder udbetaling af pristillæg, vil også blive
varetaget af Energistyrelsen.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbud af pristillæg for opgraderet biogas og
andre gasser fra vedvarende energikilder.
3.1.5. Udbud af støtte til produktion af kemiske brænd‐
stoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X)
3.1.5.1. Gældende ret
Lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 125 af 7. februar 2020 (VE-loven), indeholder ikke hjem‐
mel til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol‐
de udbud af støtte til produktion af kemiske brændstoffer
20
eller produkter fra elektricitet (Power-to-X). Klima-, energi-
og forsyningsministeren har som følge heraf ikke bemyndi‐
gelse til at afholde udbud i perioden 2022-2030.
3.1.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den forslåede ordning
Der er med Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020
indgået aftale om, at der kan afsættes mindst 750 mio. kr.
(2020-priser) til udbud af støtte til produktion af kemiske
brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-to-X).
Formålet med udbuddene er at fremme produktionen af Po‐
wer-to-X på effektiv vis. På den måde fremmes anvendelsen
af el baseret på vedvarende energi til produktion af grønne
produkter, der kan anvendes i sektorer og til formål, der
ellers vanskeligt kan elektrificeres.
Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i
VE-loven (§ 43 k), hvorefter klima-, energi- og forsynings‐
ministeren bemyndiges til at afholde udbud af støtte til pro‐
duktion af Power-to-X i perioden 2022-2030.
Med Power-to-X teknologien kan der produceres en bred
vifte af kemiske brændstoffer og produkter på grundlag af
elektricitet. Det kan f.eks. være brint ved elektrolyse eller
viderekonvertering heraf til andre produkter som ammoniak,
metanol, flybrændstof eller kunstgødning.
Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produk‐
tion af brint eller andre produkter. Endvidere kan støtten
ydes som anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der produ‐
cerer kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved
elektricitet.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren, såfremt ministeren afholder udbud,
fastsætter betingelser for ydelse af støtte i udbudsmateriale,
indgår kontrakter med de vindende tilbudsgivere, admini‐
strerer kontrakterne og udbetaler støtte i overensstemmelse
med disse. Udformningen af, og de betingelser, som stilles
i udbuddene for produktion af Power-to-X, afventer, at den
konkrete udmøntning af udbuddet aftales mellem partierne
bag Klimaaftalen for energi og industri m.v. 2020 på bag‐
grund af oplæg fra regeringen.
Støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøtte, jf.
EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene skal som
følge heraf tilrettelægges i overensstemmelse med EU’s
statsstøtteregler, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og
godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan af‐
holde udbud. Når og i det omfang Europa-Kommissionen
godkender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen her‐
efter blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med
de vindende tilbudsgivere og udbetaling af støtte m.v. skal
ske i overensstemmelse med de til enhver tid gældende
betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-
Kommissionens statsstøttegodkendelse.
Informationer om udbuddene af støtte til produktion af Po‐
wer-to-X vil fremgå af Energistyrelsens hjemmeside, og der‐
udover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbudde‐
ne. Selve proceduren for tildelingen af støtte skal være gen‐
nemsigtigt, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Al‐
le tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med
udbudsprocessen og valg af tilbud.
Projekter, der deltager i udbuddene, må bl.a. ikke være på‐
begyndt. Det betyder, at arbejdet på investeringsprojektet
ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået
bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investeringen
irreversibel, inden der er indgået kontrakt om støtte.
Som følge af at klima-, energi- og forsyningsministerens
kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen,
jf. VE-lovens § 70, vil Energistyrelsen afholde udbud af
støtte for produktion af kemiske brændstoffer eller produkter
produceret ved elektricitet, herunder evaluere de indkomne
tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter
med de vindende tilbudsgivere. Opgaven med at administre‐
re de indkomne kontrakter, der indgås med de vindende
tilbudsgivere, herunder udbetaling af støtte, vil også blive
varetaget af Energistyrelsen.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v., vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbud af støtte til produktion af Power-to-X.
3.1.6. Kommunale selskaber i gassektoren
3.1.6.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder en række bestemmel‐
ser om kommuners deltagelse i gassektoren. De gældende
regler i lov om naturgasforsyning om kommunernes delta‐
gelse i gassektoren giver ikke hjemmel til, at kommunale
selskaber kan deltage i opgradering af biogas med henblik
på teknisk og sikker injicering og transport i gassystemet.
Ifølge de almindelige bemærkninger punkt 3.2.4, jf. Folke‐
tingstidende 2011-12, A, L182 som fremsat, side 9-10, giver
de gældende regler i lov om naturgasforsyning i forhold
til biogas alene hjemmel til, at de fælleskommunalt ejede
naturgasselskaber (distributionsselskaberne), der eksisterede
den 2. maj 2012, kan deltage i produktion af biogas.
Den grundlæggende hjemmel fremgår af § 5, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, hvorefter kommuner kan deltage i
virksomhed omfattet af § 2. Herefter følger en række be‐
stemmelser, som har til formål at angive på hvilke vilkår,
kommunernes deltagelse i gassektoren efter § 5, stk. 1, skal
foregå.
Det fremgår således af § 5, stk. 2, i lov om naturgasforsy‐
ning, at distributionsvirksomhed kan udøves i kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, eller
i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Anden virk‐
somhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige selskaber
med begrænset ansvar. Klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan tillade, at en kommune varetager distributions‐
21
virksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i an‐
den organisationsform.
Det fremgår af endvidere af § 5, stk. 3, i lov om natur‐
gasforsyning, at en kommune kan deltage i anden virksom‐
hed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af
§ 2, som kommunen varetager eller deltager i, eller som
er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen af
naturgas. Tilsvarende gælder for Energinet. En kommune
kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fæl‐
leskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj
2012.
Det fremgår herudover om anden virksomhed efter stk. 3, af
§ 5, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at virksomhed omfat‐
tet af stk. 3 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber
med begrænset ansvar.
Det fremgår også af § 5 stk. 5, i lov om naturgasforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte reg‐
ler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, herunder om
de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs- og forret‐
ningsmæssige forhold.
Endelig fremgår det af § 5, stk. 6, i lov om naturgasforsy‐
ning, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan godken‐
de et samarbejde mellem to eller flere kommunale fælles‐
skaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter stk.
1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som ved
lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder at de
kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gældsafvik‐
ling.
Af kapitel 6 i lov om naturgasforsyning fremgår bestem‐
melser om overdragelse, der sikrer offentligt ejerskab over
gasinfrastrukturen Der er tale om en følge af Reformopfølg‐
ningsaftalen, 2000 (aftale mellem den daværende S-R-rege‐
ring, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Fol‐
keparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt Folkeparti),
hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forblive i offentligt
eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen indgået den 1.
juni 2017 om fremtidig organisering af gasdistribution.
Det fremgår således af § 34, stk. 1, i lov om naturgasforsy‐
ning, at et distributionsnet, som ejes af bevillingshaver, og
ejerandele i distributionsselskaber, der ejer sådanne net (dis‐
tributionsandele), udelukkende kan afstås til staten. Ejere,
der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestem‐
melse, giver særskilt skriftlig underretning herom til Energi‐
net.
Det fremgår endvidere af § 34 stk. 2, i lov om naturgasfor‐
syning, at et selskab, der ejer distributionsandele (ejerselska‐
bet), har pligt til at afstå samtlige sine distributionsandele
til staten ved ejerskifte i ejerselskabet. Ved ejerskifte efter
denne bestemmelse forstås, 1) at 50 pct. af ejerandelene i
ejerselskabet eller i et selskab, der direkte eller indirekte be‐
sidder ejerandele i ejerselskabet, har skiftet ejer, 2) at ejere
af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der direkte el‐
ler indirekte ejer andele i ejerselskabet, enten ved erhvervel‐
sen eller senere alene eller i forening med andre har opnået
bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab,
der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, eller 3)
at ejere af ejerandele i ejerselskabet eller i et selskab, der
direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet, har mistet
bestemmende indflydelse i ejerselskabet eller i et selskab,
der direkte eller indirekte ejer andele i ejerselskabet.
Det fremgår herudover af § 34, stk. stk. 3, i lov om naturgas‐
forsyning, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse på indtræden
eller udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regio‐
nalt distributionsselskab.
Endelig fremgår der af § 34, stk. 5, i lov om naturgasfor‐
syning, bestemmelser om selskabsmæssig omstrukturerin‐
ger. Således fremgår det af § 34, stk. 5, 2. pkt., at en
selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer
opnår bestemmende indflydelse i et selskab, der består efter
omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den
pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad
bestemmende indflydelse i et selskab, som indgik i omstruk‐
tureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte
besad distributionsandele.
De kommunale aktiver i gassektoren er tilvejebragt ved
brug af historiske statslige lån, hvorfor det også fremgår af
kapitel 6, at der gælder en række bestemmelser om modreg‐
ningsregler for så vidt angår kommunernes overdragelser,
afståelser, uddelinger og vederlag af og vedrørende ejeran‐
dele.
Det fremgår om modregning i § 35, stk. 1, i lov om natur‐
gasforsyning, at en kommune skal i forbindelse med modta‐
gelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerande‐
le i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11.
april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der
direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april
2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen
af kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprove‐
nuet ved uddelingen eller afståelsen.
Der følger endvidere en række bestemmelser for konkrete
omstruktureringer af selskaberne, opgørelse af uddelinger
og vederlag, afståelse af ejerandele til en fond eller selvejen‐
de institution, samt en række andre bestemmelser i forhold
til Forsyningstilsynets opgaver og kommunernes statstilskud
i henhold til lov om kommunal udligning.
Det fremgår således af § 35, stk. 2, at selskabsmæssige om‐
struktureringer ikke er omfattet af stk. 1, når de ejere, der di‐
rekte eller indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres
af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet
vederlag i forbindelse hermed end direkte eller indirekte
ejerandele i samme indbyrdes forhold i det selskab eller de
selskaber, der består efter den selskabsmæssige omstrukture‐
ring. Dette er dog betinget af, at selskabet eller selskaberne
er omfattet af stk. 1.
Det fremgår af § 35, stk. 3, i lov om naturgasforsyning,
at opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsyningstilsy‐
22
net efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal omfatte
den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed
for kommunen (rådighedsdatoen). Opgørelsen skal endvide‐
re omfatte dokumentation for størrelsen af kommunens ind‐
skudskapital i selskabet eller selskaberne og nettoprovenuet
ved uddelingen eller afståelsen samt dokumentation for rå‐
dighedsdatoen. Kommunen skal endvidere godtgøre, at sel‐
skabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk. 11.
Det fremgår af § 35, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller
anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for
rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet beregnes på
baggrund af et vederlag, som mindst svarer til markedsvær‐
dien af de pågældende ejerandele.
Det fremgår af § 35, stk. 5, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt opgørelsen
og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet
ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrelsen af kom‐
munens direkte eller indirekte andel af indskudskapitalen i
selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved uddelingen
eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.
Det fremgår af § 35, stk. 6, i lov om naturgasforsyning,
at Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Inden‐
rigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af det be‐
løb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettoprovenu
ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.
Det fremgår af § 35, stk. 7, i lov om naturgasforsyning,
at Indenrigs- og Boligministeriet reducerer herefter kommu‐
nens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i lov om
kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner med
forrentning som nævnt i stk. 8.
Det fremgår af § 35, stk. 8, i lov om naturgasforsyning,
at Social- og Indenrigsministeriet beregner en forrentning,
som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får rådig‐
hed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og indtil
det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommunen
sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk. 6,
fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk.
7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.
januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal be‐
regnes.
Det fremgår af § 35, stk. 9, i lov om naturgasforsyning, at
en kommune ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og for‐
syningsministeren må bevare ejerskabet til aktiviteter, som
ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når aktiviteterne
påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller selskaber,
som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse
af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til sådanne
aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk. 1. Hvis
der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-, energi- og
forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til, skal kom‐
munens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest muligt. Hvis
det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke ønsker at ophøre
med aktiviteten, skal kommunen snarest muligt bringe ejer‐
skabet af selskabet til ophør. Et eventuelt tab forårsaget af
den pågældende aktivitet betragtes som en uddeling efter
stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i det år, hvor aktivi‐
teten er påbegyndt. Kommunen fremsender dokumentation
til Forsyningstilsynet for aktiviteternes økonomiske virkning
for kommunen. Dokumentationen skal være bilagt en opgø‐
relse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være lidt et tab.
Det fremgår af § 35, stk. 10, i lov om naturgasforsyning, at
ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en kommune
ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk.
1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2. pkt., har ført
eller samtidig fører til reduktion af kommunens statstilskud i
henhold til stk. 6-8.
Det fremgår af § 35, stk. 11, i lov om naturgasforsyning,
at stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er eller
har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet eller
selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selskaberne
er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om
varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af
vandselskaber.
Det fremgår det af § 35, stk. 12, i lov om naturgasforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om dokumentation, jf. stk. 3, herunder om,
at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor
eller en statsautoriseret revisor.
Det fremgår af § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
distributionsselskaberne og handelsselskaberne betaler halv‐
årligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsy‐
ningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det sam‐
lede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en
gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert
år, første gang pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede
beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos
distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas,
som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i
Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af for‐
brug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det fore‐
gående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales
af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne
i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne
har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser
over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalen‐
derår.
Det fremgår af § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsy‐
ning, at medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at foretage
eller indsende opgørelse, ophøre med ejerskab eller frem‐
sende dokumentation som angivet i § 35.
Endeligfremgår det af § 15, stk. 6, i lov om kommunal
23
udligning og generelle tilskud til kommuner, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 1084 af 28. oktober 2019, at den enkelte kommu‐
nes tilskud efter § 14 reduceres med et beløb svarende til
20 pct. af det af Forsyningstilsynet meddelte nettoprovenu
inklusive forrentning, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasfor‐
syning. Det er dog en betingelse, at kommunen deponerer
et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive forrentning
fratrukket reduktionen efter 1. pkt. Hvis der ikke sker sådan
deponering, fastsættes modregningsprocenten til 60 pct. Fri‐
givelse af det deponerede beløb sker efter stk. 4. Modreg‐
ning i statstilskuddet til den enkelte kommune sker efter stk.
5.
3.1.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Den danske gassektor er samlet hos staten som følge af im‐
plementering af stemmeaftalen indgået den 1. juni 2017 om
fremtidig organisering af gasdistribution, jf. lov nr. 1675 af
26. december 2017, er bestemmelserne om kommunal delta‐
gelse i gassektoren. Bestemmelserne om overdragelse af de
hidtidige kommunale gasdistributionsselskaber og modreg‐
ningsbestemmelserne er derfor ikke aktuelle længere.
Det foreslås generelt som følge frasalget af det historiske
gasdistributionsselskaber til staten, at de kommunale be‐
stemmelser i lov om naturgasforsyning ophæves.
Det foreslås, at § 5 i lov om naturgasforsyning ophæves med
ikrafttrædelse samtidig med lovforslagets fleste bestemmel‐
ser den 1. juli 2021. Tilsvarende for ophævelsen af § 34, stk.
3, stk. 5, 2. pkt. og stk. 6.
Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante hjemmelsbe‐
stemmelser om kommunernes adgang til deltagelse i gassek‐
toren ophæves sammen med bestemmelserne om overdra‐
gelse af hele eller dele m.v. af de historiske gasdistributions‐
selskaber.
Det foreslås, at § 44, stk. 2, ophæves med ikrafttrædelse den
1. januar 2022.
Det foreslåede vil medføre, at den gældende bestemmelse
i § 44, stk. 2 om halvårlig betaling af distributionsselska‐
ber og handelsselskaber til Forsyningstilsynet til dækning
af omkostninger forbundet med Forsyningstilsynets omkost‐
ninger til opgaver efter § 35, fortsætter indtil 1. januar
2022. Dette foreslås efter aftale med Forsyningstilsynet, der
fortsat sagsbehandler salget af de historiske gasdistributions‐
selskaber til staten. Dette medmindre Folketinget forinden
besluttet at forlænge de ophævede reglers gyldighedsperio‐
de. Eksempelvis som følge af klagesager relateret til salget
af de historiske gasdistributionsselskaber til staten.
Det foreslås, at § 35 og § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgas‐
forsyning, og § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner ophæves med ikrafttrædelse
den 1. januar 2023.
Dette foreslås efter aftale med Forsyningstilsynet og Social-
og Indenrigsministeriet, der fortsat sagsbehandler salget af
det historiske gasdistributionsselskaber til staten. Dette med‐
mindre Folketinget forinden besluttet at forlænge de ophæ‐
vede reglers gyldighedsperiode. Eksempelvis som følge af
klagesager relateret til salget af de historiske gasdistributi‐
onsselskaber til staten.
Det foreslåede vil medføre, at den gældende bestemmelse
om modregning for afståelse af hele eller dele af de histo‐
riske kommunale gasdistributionsselskaber ophæves den 1.
januar 2023. Tilsvarende gør sig gældende for den tilhøren‐
de strafbestemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgas‐
forsyning og § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner.
3.2. Justering af den økonomiske regulering af gasdistri‐
butionsselskaber
3.2.1. Gældende ret
Gasdistributionen er i dag underlagt en indtægtsrammeregu‐
lering i henhold til bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af 27. oktober
2020 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. december 2017 om
indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributi‐
onsselskaber (indtægtsrammebekendtgørelsen). Bekendtgø‐
relsen udstedes af Energistyrelsen efter delegation. Indtægts‐
rammereguleringen sker primært med hjemmel i bekendtgø‐
relsens § 37, stk. 3 og § 37 a.
Indtægtsrammen er et loft for, hvor mange indtægter et
distributionsselskab må indkræve via tariffer (og andre ind‐
tægter) og afspejler distributionsselskabernes samlede om‐
kostninger, fratrukket effektiviseringskrav og tilladt forrent‐
ning. Rammen fastsættes under hensyn til omkostninger til
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger
samt forrentning af kapital.
Ifølge indtægtsrammebekendtgørelsen udmeldes indtægts‐
rammen (foreløbigt) for en fireårig periode (reguleringspe‐
rioden), og for hvert kalenderår i reguleringsperioden fast‐
sættes en årlig indtægtsramme.
Indeværende reguleringsperiode løber fra 2018 til
2021. Omkostningsgrundlaget beregnes på baggrund af de
faktiske omkostninger i det sidste år af den forrige regule‐
ringsperiode (dvs. 2013), og de 3 første år af den sidste
periode (det vil sige 2014-2016).
Forsyningstilsynet udmelder indtægtsrammen med hjemmel
i indtægtsrammebekendtgørelsen og træffer afgørelse om
de fem elementer i indtægtsrammen: Omkostningsramme,
forrentning af den regulatoriske nettogæld, forrentning af
nyinvesteringer, § 13-omkostninger (omkostninger til myn‐
dighedskrav og nettab) samt omkostninger til energispareak‐
tiviteter.
Det første element, omkostningsrammen, omfatter driftsom‐
kostninger, afskrivninger og effektiviseringskrav og sætter
24
et loft over et selskabs omkostninger til drift. Rammen kor‐
rigeres i forbindelse med fastsættelse af den endelige, kor‐
rigerede indtægtsramme, såfremt afskrivningerne i omkost‐
ningsrammen afviger fra distributionsselskabets indsendte
budget, som er anvendt i forbindelse med fastsættelse af
den foreløbige indtægtsramme. Dermed er det alene drifts‐
omkostningerne i omkostningsrammen, der er underlagt en
økonomisk ramme, mens omkostningerne til afskrivninger‐
ne dækkes 1:1 i den endeligt korrigerede indtægtsramme. I
omkostningsrammens driftsomkostninger fraregnes årligt et
effektiviseringskrav, som består af et generelt effektivise‐
ringskrav og et selskabsspecifikt effektiviseringskrav, se
nærmere herom nedenfor.
Det andet element er et beløb til forrentning og afdrag af
nettogæld samt forrentning og regenerering af indskudskapi‐
tal pr. den 31. december 2004.
Det tredje element er et beløb til forrentning af aktiver
idriftsat fra og med den 1. januar 2005, som anvendes ved
aktiviteter omfattet af selskabets distributionsbevilling.
Det fjerde element, omkostninger til håndtering af pålag‐
te myndighedsopgaver samt omkostninger til sikkerhedsfor‐
anstaltninger, dækker over 1) myndighedsbetjening, 2) om‐
kostninger til lov om gasinstallationer og vand- og afløbs‐
ledninger og 3) nettab. De faktiske omkostninger til disse
aktiviteter dækkes 1:1, og de er således ikke underlagt effek‐
tiviseringskrav.
Det femte element, omkostninger ved energispareaktiviteter,
dækker distributionsselskabernes omkostninger til energis‐
pareaktiviteter og skal med energiaftalen 2012 indregnes
særskilt i selskabernes indtægtsrammer. Aftalen fra 2012
bestemmer, at selskaberne i perioden 2013-2020 får dæk‐
ket deres faktiske omkostninger til opfyldelse af pålagte
energispareaktiviteter. De korrigerede indtægtsrammer inde‐
holder således selskabernes faktiske omkostninger forbun‐
det med energispareaktiviteter, hvormed energibesparelser
bliver betalt af forbrugerne. Der er ikke noget loft over
omkostningerne. Ordningen udfases i 2020, hvorefter ener‐
gispareaktiviteter fremover vil blive finansieret over finans‐
loven.
Indtægtsrammen fastsættes med de gældende bestemmelser
for hele perioden på fire år for driftsomkostninger, effekti‐
viseringskrav, forrentning og afdrag på den regulatoriske
nettogæld og forrentningssats for investeringer fra og med 1.
januar 2005.
De øvrige elementer i indtægtsrammen, der er baseret på
selskabernes budgetterede omkostninger, korrigeres hvert år
i reguleringsperioden i forbindelse med den endelige, kor‐
rigerede indtægtsramme. Korrektionen baseres på faktiske
omkostninger og faktisk udvikling i pris- og lønindeks.
Reguleringsregnskaber indsendes til Forsyningstilsynet året
efter kalenderåret, og tilsynet udmelder herefter en endelig
(bagudrettet), korrigeret indtægtsramme ifølge indtægtsram‐
mebekendtgørelsens § 21, og omfatter visse korrektioner for
året, herunder korrektion som følge af ændringer i afskriv‐
ningsgrundlaget og forrentningsgrundlaget m.m.
Selskabernes nettoomkostninger til opfyldelse af deres for‐
pligtelser til energispareaktiviteter udgør et særskilt element
i indtægtsrammen.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
I forslaget til ændring af lov om naturgasforsynings § 37
d om indtægtsrammeregulering af Energinet, L 115 af 26.
februar 2020 (Ændring af den økonomiske regulering af
Energinet og ny planlægnings- og investeringsgodkendelses‐
proces for Energinet) foreslås det, at Forsyningstilsynet be‐
myndiges til at fastsætte nærmere regler om den nye økono‐
miske regulering, hvor Forsyningstilsynet vil være ansvarlig
for at udforme og fastsætte de detaljerede dele af regulerin‐
gen inden for den ramme, der fastsættes i loven.
Det er Klima- Energi- og Forsyningsministeriet vurdering,
at en lignende model vil være hensigtsmæssig ved udmønt‐
ningen af den økonomiske regulering af distributionen. Det
foreslås derfor, at den nærmere indtægtsrammeregulering af
distributionen fremover vil skulle udstedes af Forsyningstil‐
synet i en ny indtægtsrammebekendtgørelse.
Den nye indtægtsrammebekendtgørelse vil som den hidtidi‐
ge skulle omfatte beregning og justering af indtægtsrammen
og fastsættelse af den periode, som indtægtsrammen skal
gælde for, kaldet reguleringsperioden. Indtægtsrammen vil
fortsat skulle være et loft for, hvor mange indtægter et dis‐
tributionsselskab må opkræve via tariffer (og andre indtæg‐
ter). Indtægtsrammen vil fortsat skulle afspejle distributions‐
selskabernes samlede omkostninger og tilladte forrentning
og blive fastsat under hensyn til omkostninger til indkøb
af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration, vedlige‐
holdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger samt
forrentning af kapital.
Den nuværende indtægtsrammeregulering baserer sig som
udgangspunkt på historiske omkostninger og mangler ef‐
ter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering et
fremadrettet perspektiv fastsat for reguleringsperioden, der
giver mulighed for at tage hensyn til udviklingen i gassekto‐
ren. Med Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 vil
der ske en udfasning af individuelle gasfyr, og der ventes
en øget produktion af anden gas fra vedvarende energikil‐
der, som systemet skal kunne håndtere. Biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder skal supplere den grønne
el og bidrage til den grønne omstilling af processer, der
umiddelbart ikke forventes at kunne elektrificeres. Skal en
del af gasdistributionsnettet afvikles som følge af faldende
efterspørgsel på gas og samtidig udvides som følge af anden
gas fra vedvarende energikilder, skal indtægtsrammen kunne
tage højde for selskabets ændrede totalomkostninger.
Indtægtsrammen indeholder i dag et delvist hvile-i-sig-selv
element, idet der alene er loft på driftsomkostningerne via
omkostningsrammen, men ikke på afskrivningerne, der lø‐
25
bende korrigeres, såfremt afskrivningerne viser sig at afvi‐
ge fra distributionsselskabets indsendte budget herfor. Den
tværministerielle arbejdsgruppes rapport fra 2016 »En effek‐
tiv gassektor« anbefaler, at udvide omkostningsrammen til
at omfatte alle driftsomkostninger og afskrivninger på an‐
lægsaktiver, herunder netaktiver.
Det foreslås på den baggrund, at omkostningsrammen vil
skulle udvides fra at omfatte driftsomkostninger (OPEX)
til at omfatte hele omkostningsbasen (TOTEX). Hermed til‐
stræbes, at selskaberne får størst muligt fokus på den samle‐
de omkostningsbase, og derved incitament til at vælge den
mest effektive løsning, når der træffes en investeringsbeslut‐
ning.
For at skabe de rette incitamenter og vilkår foreslås det
endvidere, at distributionsselskabers omkostningsramme vil
kunne justeres i både op- og nedgående retning mellem
reguleringsperioder. Hermed vil distributionsselskaberne få
mulighed for at substituere frit mellem drifts- og kapitaltun‐
ge løsninger (investeringer) og vil ikke være bundet af et
historisk loft på driftsomkostningerne, der ellers kan med‐
føre, at hensigtsmæssige driftsinvesteringer fravælges, hvis
omkostninger overstiger det historiske loft. Det giver bed‐
re mulighed for tilpasning til den fremadrettede udvikling
i gassektoren og samtidig undgås, at grønne investeringer
eller tilpasninger bremses af bagudskuende og historiske
indtægtsrammer.
Der forventes et ændret totalt omkostningsniveau som følge
af den ventede fremrykkede indfasning af gas fra vedvaren‐
de energikilder og der forventes en påvirkning af indtægts‐
rammen som følge af udfasningen af husholdningskunders
gasforbrug. For at understøtte de ændrede omkostnings- og
indtægtsvilkår, er det Klima-, Energi- og Forsyningsministe‐
riets vurdering, at omkostningsrammen må tilpasses ikke
blot med udgangspunkt i de historiske omkostninger, men
tillige under hensyntagen til de fremadrettede omkostninger
og formindskede indtægter, som følge af udfasningen af
husholdningskunder. Derfor foreslås, på linje med den regu‐
lering af Energinets indtægtsrammer og udviklingsplaner,
som fremgår af lovforslag om ændring af lov om Energinet,
lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning i L nr.
115 af 26. februar 2020, at distributionsselskaber løbende
vil skulle udarbejde en plan for det fremtidige behov for
distributionskapacitet for gassystemet og for systemudvik‐
ling, som samtidig skal give et samlet overblik over de
forventede indtægter og de planlagte investeringer i syste‐
met på kort sigt og fremadrettet som minimum for regule‐
ringsperioden. Planen skal både understøtte transmissionens
planlægning og skal samtidig inddrages ved fastsættelse
af omkostningsrammen fremadrettet. For at minimere den
administrative byrde, foreslås det, at planen udarbejdes af
distributionsselskabet i samarbejde med Energinet og med
brugerne af systemet. Planen vil herefter skulle indsendes til
klima- energi- og forsyningsministeren til udtalelse. Derefter
vil Forsyningstilsynet skulle tage højde for planen, når til‐
synet fastsætter indtægtsrammen for den kommende regule‐
ringsperiode. Der vil fortsat være mulighed for tillægsforhø‐
jelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår uforudsete og
væsentlige omkostninger som følge af et myndighedspåbud
eller lignende.
Som følge af konsolideringen af gasdistributionssektoren
forventes der fremover kun at være et distributionsselskab,
hvorfor den eksisterende benchmarkingmodel, der hidtil har
været anvendt til at fastsætte en del af det samlede effektivi‐
seringskrav, efter Klima-, Energi og Forsyningsministeriets
vurdering må erstattes af en ny metode. Forsyningstilsynet
vil som hidtil fastsætte metoden for beregning af effektivise‐
ringskrav, som forventes at indeholde såvel et generelt som
et individuelt effektiviseringskrav.
I den nuværende regulering er incitamentet til at indhente
ekstraordinære effektiviseringer begrænset af, at distributi‐
onsselskabet ikke har mulighed for at beholde hele gevin‐
sten i reguleringsperioden, der i stedet som udgangspunkt
skal deles 50:50 mellem distributionsselskabet og forbruger‐
ne. Denne fordeling foreslås fjernet for at skabe større in‐
citament til drive systemet effektivt. Hermed vil selskabet
kunne beholde hele den ekstraordinære effektiviseringsge‐
vinst i reguleringsperioden, hvorefter det forventes at kom‐
me forbrugerne til gode på lang sigt.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 85 samt bemærknin‐
gerne hertil.
3.3. Justering af reglerne for detailmarkedet for gas m.v.
3.3.1. Afskaffelse af forsyningspligt og indførelse af leve‐
ringspligt
3.3.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at enhver frit kan vælge naturgas‐
leverandør. Efter § 7, stk. 2, har enhver i områder udlagt
til naturgasforsyning ret til mod betaling at blive forsynet
med naturgas gennem levering fra en virksomhed med for‐
syningspligt. Forbrugerne kan således frit vælge, om de øn‐
sker at modtage gas leveret på markedsmæssige vilkår, eller
om de vil modtage et forsyningspligtprodukt.
Det følger endvidere af § 26, stk. 2, i lov om naturgasfor‐
syning, at de forsyningspligtige virksomheder i deres bevil‐
lingsområder mod betaling skal levere naturgas til forbru‐
gere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden
leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
I praksis betyder ordningen, at forbrugerne automatisk bli‐
ver forsynet med gas fra deres forsyningspligtige virksom‐
hed, hvis de ikke foretager et valg om at blive forsynet på
andre måder.
Ligeledes betyder ordningen, at en forsyningspligtig virk‐
somhed skal forsyne forbrugerne, som ikke finder en gasle‐
verandør, der vil indgå en aftale med dem, eksempelvis fordi
de formodes at være dårlige betalere. En forsyningspligtig
26
virksomhed kan således ikke nægte at overtage forsyningen
til en forbruger, der ikke modtager gas fra en anden gasleve‐
randør.
Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter bevil‐
ling. Bevillingen meddeles af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren for et nærmere afgrænset område og en periode
på op til 5 år, jf. § 24, stk. 2, i lov om naturgasforsy‐
ning. Landet er inddelt i bevillingsområder, således at der
kun findes en forsyningspligtig gasleverandør i hvert områ‐
de. Den nuværende bevilling er givet for hele Danmark som
ét bevillingsområde, og bevillingen løber frem til 31. marts
2023.
Ved lov nr. 1352 af 21. december 2012 blev reglerne om
udstedelse af forsyningspligtbevillinger og prisregulering af
forsyningspligtprodukterne ændret. Efter den 1. januar 2013,
hvor lovændringen trådte i kraft, udstedes forsyningspligtbe‐
villinger kun efter udbud, jf. § 27, stk. 1, i lov om naturgas‐
forsyning.
En bevilling til forsyningspligtlevering bliver tildelt den,
der tilbyder at levere naturgas i bevillingsperioden til den
laveste pris, jf. § 27, stk. 1, i lov om naturgasforsyning. Den
laveste pris opgøres som det tillæg, der blev tilbudt til
den månedlige gaspris, og prisen for transmission i Dan‐
mark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostninger, her‐
under omkostninger til transmission uden for Danmark og
avance, jf. § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, og
Forsyningstilsynet fører løbende tilsyn med, at bevillingsha‐
veren ikke fastsætter priser, der er højere end selskabets
tilbud, jf. § 37 b, stk. 5, i lov om naturgasforsyning.
Forbrugere af et forsyningspligtprodukt, der efter udløb af
en forsyningspligtbevilling ikke aktivt vælger et andet pro‐
dukt, overføres af deres hidtidige gasleverandør (bevillings‐
haver) til et produkt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis
pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligt‐
produkt. Dette efterfølgende produkt kaldes normalt »tilba‐
gefaldsproduktet«. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at
kravene til tilbagefaldsproduktet overholdes, jf. § 27, stk.
4, i lov om naturgasforsyning. Den hidtidige gasleverandør
skal tilbyde dette produkt til forbrugerne, når bevillingen
udløber.
3.3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår, at den
nuværende forsyningspligt afskaffes og erstattes med en
leveringspligt. Forsyningspligten er udtryk for regulerede
gaspriser på detailmarkedet, mens leveringspligt betyder, at
alle gasleverandører som udgangspunkt skal stille alle deres
gasprodukter til rådighed for markedet som kommercielle
produkter. Forslaget indebærer således, at alle forbrugere
som udgangspunkt selv vil skulle foretage et valg og vil
kunne købe et hvilket som helst gasprodukt på markedet,
hvor priserne fastsættes på markedsvilkår.
Forslaget har til formål at bidrage til en fortsat øget kon‐
kurrence på det danske gasmarked, og det forventes at kun‐
ne bidrage til at skærpe konkurrencen på gasmarkedet. En
skærpet konkurrence kan give bedre priser for forbrugerne
og bidrage til at gøre forbrugerne mere aktive i gasmarke‐
det. Der vil ikke længere være et særligt, reguleret forsy‐
ningspligtprodukt, hvor prisen er reguleret og kontrolleret af
Forsyningstilsynet.
Forslaget har samtidig til formål fortsat at sikre alle hus‐
holdningsforbrugere en lovreguleret adgang til gasforsy‐
ning. Det vil ikke længere være muligt for en gasleverandør
at skubbe husholdningsforbrugere, som de ikke ønsker at
have som kunder, over til en forsyningspligtig virksomhed.
Begrebet »husholdningsforbruger« findes ikke i den gælden‐
de lov om naturgasforsyning, og der foreslås derfor, at der
indføres en definition på »husholdningsforbruger« med det‐
te lovforslag. Begrebet »husholdningsforbruger« er allerede
indført i elforsyningsloven i forbindelse med indførelsen
af leveringspligten på elområdet, og formålet med den nye
definition er således også at harmonisere forbrugerbegrebet
for el og gas i forhold til leveringspligten.
Baggrunden er, at begrebet »forbruger« både omfatter fysi‐
ske og juridiske personer, men den foreslåede leveringspligt
vil kun skulle gælde for de forbrugere, som køber gas til de‐
res eget husholdningsforbrug (beboelsesformål) – eller ho‐
vedsageligt til eget husholdningsforbrug. I visse tilfælde kan
et gasforbrug til erhvervsmæssig virksomhed dog ikke me‐
ningsfuldt adskilles fra gasforbrug til beboelsesformål. Der
tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjem‐
me, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed. Hvis
der er tale om egentlig produktion i hjemmet, herunder
landbrugsvirksomhed, vil gasforbruget til erhvervsmæssig
virksomhed almindeligvis være så omfattende, at det vil
kunne adskilles fra gasforbruget til beboelsesformål. Hvis
gasforbruget i sådanne tilfælde ikke er adskilt fra gasforbru‐
get til beboelsesformål, må hele gasforbruget falde uden for
definitionen af husholdningsforbrug.
At indføre en leveringspligt på gasområdet er i tråd med
anbefalingerne i analysen »En effektiv gassektor« fra 2016,
som en tværministeriel arbejdsgruppe udarbejdede med støt‐
te og input fra en referencegruppe med centrale aktører fra
hele gasbranchen. Og det er i tråd med det generelle mål
om at harmonisere lovgivningen på tværs af forsyningsom‐
råderne hvor det er muligt. Forsyningspligten på elmarkedet
ophørte den 1. april 2016, hvor den blev erstattet af en
tilsvarende leveringspligt.
Udviklingen på det danske detailmarked for gas indikerer
også, at gasmarkedet er modent til at fjerne regulerede
forbrugerpriser, som forsyningspligten er udtryk for. Forsy‐
ningstilsynets analyse »Produktfordelingen på det danske
detailmarked for naturgas i 2017«, som Forsyningstilsynet
offentliggjorde i november 2018, viser således, at 94 pct.
af gaskunderne modtog et handelsprodukt i 2017, 3 pct.
modtog tilbagefaldsproduktet, og kun 3 pct. modtog et for‐
syningspligtprodukt. Tilbagefaldsprodukterne overgik til at
27
være handelsprodukter i forbindelse med den anden udbuds‐
runde af forsyningspligten i 2016. Antallet af kunder, som
modtager et handelsprodukt, er dermed mere end fire gange
så stort som i 2012. Analysen viser desuden, at 97 pct. af
den samlede gasvolumen i 2017 blev solgt som handelspro‐
dukter, og at antallet af gaskunder har været ca. 400.000
siden 2012.
Den foreslåede leveringspligt vil indebære, at alle gasleve‐
randører har pligt til at levere gas mod betaling til alle
husholdningsforbrugere, som anmoder om det. Forpligtelsen
vil ikke gælde over for erhvervskunder. Det er Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det ikke er
hensigtsmæssigt at udstrække leveringspligten til leverandø‐
rer, der udelukkende tilbyder levering af gas til erhvervs‐
kunder. Erhvervsdrivende, også små erhvervsdrivende, har
ikke samme brug for en leveringsgaranti som husholdnings‐
forbrugere. Det må som udgangspunkt antages, at gasleve‐
randørerne altid ønsker at sælge gas til en virksomhed, der
typisk har et meget større forbrug end en husholdningsfor‐
bruger. Desuden har gasleverandører ikke incitament til ikke
at forsyne små virksomheder, idet gasleverandørerne kan
kræve forudbetaling, som giver dem sikkerhed for at få be‐
taling for deres ydelser. Virksomheder, også små virksomhe‐
der, må desuden kunne forventes at have kompetencer til at
begå sig på gasmarkedet uden at have behov for den særlige
forsyningssikkerhed, der ligger i leveringspligten.
Endelig vil der med begrænsningen af leveringspligten til
husholdningsforbrugere blive taget højde for praktiske, ad‐
ministrative hensyn, idet det vil være enkelt for gasleveran‐
dørerne at vurdere, om en kunde er husholdningsforbruger
eller erhvervsdrivende, hvorimod det ville være mere admi‐
nistrativt ressourcekrævende for gasleverandørerne at vurde‐
re, om en virksomhed er stor eller lille.
Leveringspligten vil som udgangspunkt omfatte alle de pro‐
dukter, som en gasleverandør markedsfører til husholdnings‐
forbrugere inden for et distributionsområde. Forslaget vil
også indebære, at en naturgasleverandør vil kunne begrænse
risikoen for tab ved manglende betaling fra deres hushold‐
ningsforbrugere ved at stille krav om sikkerhedsstillelse,
hvis leverandøren har en særlig grund til at forvente, at
husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil betale for sin
gaslevering.
Som konsekvens af den foreslåede leveringspligt foreslås
alle bestemmelser i lov om naturgasforsyning, der vedrø‐
rer forsyningspligten, ophævet, herunder reglerne om bevil‐
ling, prisregulering og det såkaldte tilbagefaldsprodukt. Det
skal dog understreges, at den nuværende forsyningspligtbe‐
villing, der er tildelt efter udbud for perioden fra den 1.
april 2020 indtil den 31. marts 2023 vil fortsætte indtil
bevillingen udløber. Det foreslås således, at reglerne om
leveringspligt får virkning fra den 1. april 2023.
Leveringspligten vil omfatte alle husholdningsforbrugere
i det distributionsområde, hvor naturgasleverandøren mar‐
kedsfører sine produkter. En gasleverandør vil således ikke
kunne vælge at begrænse sin virksomhed til udelukkende at
levere gas til husholdningsforbrugere i en begrænset del af
et distributionsområde. Dette forhindrer, at gasleverandører
vil kunne nægte at levere gas til husholdningsforbrugere i
fjernere områder, herunder små øer, medmindre de samtidig
undlader at levere gas til hele det relevante distributionsom‐
råde.
Det foreslås, at en husholdningsforbruger vil kunne indbrin‐
ge en klage for Ankenævnet på Energiområdet, hvis en gas‐
leverandør nægter at påtage sig leveringspligten over for
husholdningsforbrugeren. Det bemærkes, at forbrugeren har
ret til klagebehandling af god standard hos gasleverandøren,
og leverandøren skal informere forbrugeren om muligheden
for at påklage leverandørens afgørelse til Ankenævnet på
Energiområdet, hvis forbrugerens klage ikke imødekommes
fuldt ud, jf. § 16, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas.
Med forslaget vil leveringspligten omfatte alle gasprodukter,
som en gasleverandør sælger til husholdningsforbrugere i et
distributionsområde. Formålet hermed er at sikre, at der ik‐
ke sker prisdiskrimination af husholdningsforbrugere. Med
den foreslåede udformning af leveringspligten sikres det, at
en gasleverandør ikke kan tvinge økonomisk svage hushold‐
ningsforbrugere til at købe et gasprodukt, som koster mere
end leverandørens øvrige gasprodukter.
Det har i det lovforberedende arbejde været overvejet, hvor‐
vidt det ville være tilstrækkeligt at begrænse gasleverandø‐
rens leveringspligt til et bestemt gasprodukt. Det er imidler‐
tid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at
denne tilgang vil indebære en risiko for, at bestemte kunder
- typisk økonomisk svage kunder - vil kunne henvises til
et gasprodukt med højere priser end leverandørens øvrige
gasprodukter. Det anses ikke for hensigtsmæssigt at fasthol‐
de en prisregulering for særskilte produkter under leverings‐
pligten.
Imidlertid kan der i fremtiden opstå et behov for at undta‐
ge visse produkttyper fra den generelle leveringspligt. Der
kan f.eks. blive tale om VE-fællesskaber, kombinerede el-
og gasprodukter eller produkter, som bliver produceret og
forbrugt lokalt i et begrænset system som f.eks. lokale bio‐
gassystemer. Muligheden for at gøre undtagelser fra den ge‐
nerelle leveringspligt er således medtaget i dette lovforslag
for at give mulighed for, at gasmarkedet evt. kan udvikle
sig i samme retning som elområdet, hvor der nu optræder
nye aktører som f.eks. borger-energifællesskaber og aggre‐
gatorer. Det giver ikke mening at kræve af disse nye og
ofte lokale aktører, at de skal være omfattet af en pligt til
at levere el til enhver, som anmoder om det. Disse nye aktø‐
rer er indeholdt i elmarkedsdirektivet (Europaparlamentets
og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles
regler for det indre marked for elektricitet og om ændring
af direktiv 2012/27/EU) i den såkaldte vinterpakke fra EU,
som medlemsstaterne skal implementere. Det betyder, at
leveringspligten for detailmarkedet for el er ved at blive
modificeret, således at leveringspligten ikke skal være abso‐
28
lut men kan være fleksibel nok til at tage højde for disse
nye aktører. Forslaget om undtagelser er derfor harmoniseret
med de tilsvarende forslag til lovændringer på elområdet -
både for at give samme muligheder på gasområdet som på
elområdet og for at harmonisere detailmarkedet for gas med
detailmarkedet for el, hvor det giver mening.
Forslaget om leveringspligten vil give en gasleverandør med
leveringspligt mulighed for at kræve, at husholdningsfor‐
brugeren stiller sikkerhed, hvis gasleverandøren har særlig
grund til at forvente manglende betalingsevne eller beta‐
lingsvillighed fra en husholdningsforbruger. Gasleverandø‐
ren vil i disse tilfælde kunne betinge leveringsaftalen og
leveringen af, at husholdningsforbrugeren har stillet sikker‐
hed – f.eks. i form af depositum, bankgaranti eller lignen‐
de. Hermed sikres gasleverandørernes mulighed for at af‐
dække deres risiko for tab ved at skulle levere til hushold‐
ningsforbrugere, der forventes at have et dårligt betalings‐
mønster. Det bemærkes endvidere, at en gasleverandør, der
har indgået en aftale med en husholdningsforbruger, uden
at der på tidspunktet for aftalens indgåelse er blevet stillet
krav om sikkerhedsstillelse, men hvor virksomheden på et
senere tidspunkt får særlig grund til at forvente manglende
betalingsevne eller betalingsvillighed, også på dette senere
tidspunkt vil kunne kræve sikkerhed for leveringen.
Hvis husholdningsforbrugeren ikke betaler i rette tid, vil
gasleverandøren efter varsel kunne ophæve aftalen og an‐
mode distributionsselskabet om at afbryde forsyningen til
husholdningsforbrugeren. Det foreslås, at klima-, energi- og
forsyningsministeren bemyndiges til af fastsætte nærmere
regler om sikkerhedsstillelse i en bekendtgørelse. Det be‐
mærkes, at det ikke vil være muligt for en leveringspligtig
gasleverandør at true en husholdningsforbruger med at hæve
aftalen eller med at afbryde forsyningen som middel til at
inddrive betaling for allerede afholdt forbrug.
I forhold til særligt udsatte forbrugere, som ikke formår eller
forstår at betale deres gasregning, foreslås i øvrigt ingen
ændringer i den gældende retstilstand. De særlige regler for
socialt udsatte i sociallovgivningen vil fortsat gælde. Det be‐
mærkes dog, at lovforslaget indeholder en række elementer,
der også kommer denne gruppe af forbrugere til gode. For
eksempel følger det af den foreslåede leveringspligt, at alle
husholdningsforbrugere vil kunne vælge et hvilket som helst
gasprodukt, der tilbydes husholdningsforbrugere inden for
det distributionsområde, som forsyner husholdningsforbru‐
geren. Hermed vil de socialt udsatte også få flere valgmulig‐
heder end i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene kan
henvises til forsyningspligtproduktet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og bemærkningerne
hertil.
3.3.2. Håndtering af dårlige betalere
3.3.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret kan ikkeforsyningspligtige gasleverandø‐
rer afvise at indgå en aftale om levering af gas med forbru‐
gere, herunder forbrugere, som leverandøren vurderer til at
have et dårligt betalingsmønster.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at hvis disse forbrugere ikke finder
en gasleverandør, der vil forsyne dem med gas på markeds‐
vilkår, så forsynes de pågældende forbrugere af den forsy‐
ningspligtige virksomhed i distributionsområdet. Ligeledes
kan en ikkeforsyningspligtig gasleverandør efter almindeli‐
ge obligationsretlige regler opsige et eksisterende aftalefor‐
hold med en forbruger, hvis det under det løbende aftalefor‐
hold skulle vise sig, at forbrugeren har et dårligt betalings‐
mønster. Også i disse tilfælde overføres gasforbrugeren til
den forsyningspligtige virksomhed i området. Derimod kan
en forsyningspligtig gasleverandør som udgangspunkt ikke
nægte at forsyne en forbruger, der ikke - eller ikke længere -
modtager gas fra en anden gasleverandør. Dog kan en forsy‐
ningspligtig gasleverandør kræve sikkerhed for betaling for
fremtidigt forbrug, hvis der er særlig grund til at forvente
manglende betalingsevne eller betalingsvillighed fra en for‐
bruger. Den forsyningspligtige virksomhed kan tage skridt
til afbrydelse af gasforsyningen, såfremt forbrugeren ikke
stiller den fornødne sikkerhed. Afbrydelse af gasforsyningen
kan derimod ikke ske som middel til at inddrive gæld for
allerede afholdt forbrug.
3.3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Gasleverandører skal ikke levere gas uden at modtage be‐
taling for den leverede gas i et frit, konkurrencepræget
gasmarked. Hvis en gasleverandør har særlig grund til at
forvente, at den pågældende husholdningsforbruger ikke kan
eller vil betale for levering, så bør gasleverandøren derfor
kunne træffe forholdsregler, der sikrer betaling.
Det foreslås derfor, at en gasleverandør, der er leveringsplig‐
tig over for en husholdningsforbruger, vil kunne betinge
indgåelse af en aftale og påbegyndelse af levering af gas
til husholdningsforbrugeren af forudgående sikkerhedsstil‐
lelse. Sikkerhed vil f.eks. kunne stilles i form af et deposi‐
tum, en bankgaranti eller lignende. I de situationer, hvor
gasleverandøren først på et senere tidspunkt får særlig grund
til at forvente, at husholdningsforbrugeren ikke kan eller vil
betale for den leverede gas, vil gasleverandøren ligeledes
have mulighed for på dette senere tidspunkt at kræve sikker‐
hedsstillelse fra husholdningsforbrugeren i forhold til det
fremtidige forbrug.
Det foreslås endvidere, at hvis husholdningsforbrugeren ik‐
ke betaler i rette tid, vil gasleverandøren efter varsel kunne
ophæve aftalen og anmode distributionsselskabet om at af‐
bryde forsyningen til husholdningsforbrugeren.
Med sikkerhedsstillelsen vil gasleverandørerne få mulighed
for at afdække risici for tab forbundet med forpligtelsen
til også at levere gas til en husholdningsforbruger, der
af leverandøren formodes at have et dårligt betalingsmøn‐
ster. Også disse husholdningsforbrugere vil imidlertid have
29
mulighed for at vælge alle produkter, der tilbydes. Det
bemærkes i denne sammenhæng, at gasleverandøren alene
vil kunne stille krav om sikkerhedsstillelse, men ikke vil
kunne kræve forudbetaling ud over sikkerhedsstillelse fra
en husholdningsforbruger, der vurderes at være »dårlig be‐
taler«. Sammenfald af forudbetaling og sikkerhedsstillelse
kan dog forekomme, hvis den pågældende husholdningsfor‐
bruger selv vælger et produkt, hvor forudbetaling er et stan‐
dardvilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter
lovforslaget få hjemmel til i en bekendtgørelse at fastsætte
nærmere regler om sikkerhedsstillelse.
Det bemærkes, at det efter de foreslåede regler ikke vil
være muligt for en leveringspligtig gasleverandør at true en
husholdningsforbruger med at hæve aftalen eller at få lukket
for forsyningen som middel til at inddrive betaling for alle‐
rede afholdt forbrug. I forhold til særligt udsatte forbrugere,
som ikke formår eller forstår at betale deres gasregning,
foreslås den gældende retstilstand i øvrigt ikke ændret. De
særlige regler for socialt udsatte i sociallovgivningen vil
fortsat finde anvendelse. Dog bemærkes det, at lovforslaget
indeholder en række elementer, der også vil komme denne
gruppe af forbrugere til gode. Eksempelvis følger det af
den foreslåede leveringspligt, at alle husholdningsforbrugere
som udgangspunkt vil kunne vælge et hvilket som helst
gasprodukt, der tilbydes til husholdningsforbrugere i det
område, hvor husholdningsforbrugeren bruger gas. Hermed
er også de socialt udsattes valgmuligheder udvidet i forhold
til situationen i dag, hvor denne gruppe forbrugere alene vil
kunne henvises til forsyningspligtproduktet.
I øvrigt foreslås det, at Forsyningstilsynet vil få til opgave
både at føre statistik over de forsyningsafbrydelser, som
foretages, og for begrundelsen for afbrydelserne. Det fore‐
slås som støtte for denne opgave, at distributionsselskaber
vil skulle indberette gennemførte forsyningsafbrydelser til
Forsyningstilsynet. Hermed vil der kunne skaffes det nød‐
vendige datagrundlag, således at Forsyningstilsynet kan un‐
dersøge, i hvor høj grad forsyningsafbrydelser rammer so‐
cialt svage forbrugere. Det vil også blive muligt at vurdere,
om der er behov for at øge beskyttelsen af de socialt udsatte
forbrugere på et senere tidspunkt. I forhold til andre kunder
end husholdningsforbrugere finder de almindelige obligati‐
onsretlige regler anvendelse, dvs. at leveringsaftaler kan hæ‐
ves, såfremt den ene part væsentligt misligholder aftalen.
3.3.3. En forbrugers flytning til ny adresse
3.3.3.1. Gældende ret
Efter gældende ret er de situationer, hvor en forbruger flytter
til en ny adresse, ikke direkte reguleret i lov om naturgasfor‐
syning. Det følger imidlertid af den gældende bestemmelse
i § 26, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at en virksomhed
med forsyningspligt i bevillingsområdet mod betaling skal
levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af deres
mulighed for at vælge en anden gasleverandør eller andet
produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller
med en anden gasleverandør er ophørt. Det følger heraf,
at forbrugere, som flytter til en ny adresse uden at vælge
en anden gasleverandør eller et andet produkt, vil blive
forsynet med gas af den eller de gasleverandører, som har
forsyningspligten. I forhold til den adresse, som en forbru‐
ger er flyttet fra, følger det ligeledes heraf, at en tilflytter,
der ikke har gjort brug af muligheden for at vælge en anden
gasleverandør eller et andet produkt, vil blive forsynet af
den forsyningspligtige virksomhed på adressen.
På elmarkedet understøtter datahubben (central it-platform
for el-markedets aktører) flytningsprocesser efter Energinets
forskrifter herom. På gassiden er der ikke nogen datahub, og
det er ikke meningen, at der skal udvikles en selvstændig
datahub for gasområdet, idet udviklingsomkostningerne og
driftsomkostningerne ved en datahub er blevet vurderet til at
være for høje i forhold til størrelsen af gasmarkedet – og i
lyset af, at gasmarkedet forventes at blive kraftigt reduceret
som led i udfasningen af naturgas og den øgede elektrifice‐
ring.
Det lægges til grund for dette lovforslag, at det statsejede
distributionsselskab, Evida, vil skulle håndtere de processer
vedrørende leveringspligten for gas, som Energinets datahub
i dag håndterer for leveringspligten på elområdet. Som følge
af konsolideringen af gasdistributionssektoren er det eneste
distributionsselskab i Danmark, Evida, ved at udvikle nye
IT systemer til at håndtere konsolideringen. Det vil være
naturligt, hvis den nye IT-infrastruktur hos Evida bliver ind‐
rettet således, at den samtidig kan håndtere de forskellige
nye processer, som indførelsen af en leveringspligt måtte
medføre.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas,
at forbrugere og naturgasleverandører skal indgå kontrakt
om salg af naturgas. For levering af naturgas til en forbru‐
ger, der modtager naturgas fra en naturgasleverandør med
forsyningspligt, jf. § 26 i lov om naturgasforsyning, skal den
forsyningspligtige virksomhed fremsende kontrakten skrift‐
ligt til forbrugeren senest 10 arbejdsdage, efter den forsy‐
ningspligtige virksomhed har fået meddelelse om, at den
har overtaget leveringen. En sådan kontrakt er gyldig uden
forbrugerens udtrykkelige accept, jf. § 3, stk. 2, i bekendt‐
gørelse om forbrugeraftaler om levering af naturgas. Den
pågældende forbruger, der kan være ejeren af ejendommen,
hæfter herefter for forbruget af naturgas på forbrugsadres‐
sen.
Det følger af praksis hos Ankenævnet på Energiområdet,
at en forbruger - ved at forbruge gas - accepterer at indgå
et kundeforhold med den forsyningspligtige gasleverandør i
henhold til de anmeldte leveringsbestemmelser. Forbrugeren
har derfor pligt til at betale for gasforbruget i henhold til
kontrakten. Hvis den pågældende forbruger, for eksempel
en ejer af en udlejningsejendom, som ikke længere er ud‐
lejet, ikke ønsker fortsat gasforsyning til forbrugsadressen,
kan denne forbruger anmode distributionsselskabet om at af‐
bryde gasforsyningen. Den pågældende forbruger kan også
udnytte sin ret til frit leverandørvalg efter § 7 i lov om natur‐
30
gasforsyning og indgå en aftale med en anden gasleverandør
end den gasleverandør, som har forsyningspligten.
I øvrigt bemærkes, at kontrakten mellem forbrugeren og
gasleverandøren, herunder en forsyningspligtig virksomhed,
skal angive, hvilket varsel forbrugeren skal give gasleveran‐
døren ved flytning. Kontrakten skal også angive, hvorvidt
forbrugeren kan fortsætte aftaleforholdet på en anden leve‐
ringsadresse og fristen for udsendelse af slutafregning, hvis
forbrugeren flytter til en anden adresse, uden at kundefor‐
holdet ophører, jf. § 2, stk. 1, nr. 2-4, i ovennævnte bekendt‐
gørelse.
Det fremgår af § 13 i bekendtgørelse om forbrugeraftaler om
levering af naturgas, at en forbruger aftaler skift af naturgas‐
leverandør med den fremtidige leverandør, og at forbrugeren
melder tilflytning/fraflytning samt andre adresseændringer
til sin naturgasleverandør. Naturgasleverandøren meddeler
forbrugerens skift af leverandør og den ønskede skiftedato
eller flytning til ny adresse og dato for flytningen til distri‐
butionsselskabet.
Det fremgår ligeledes af § 13, at forbrugeren skal modtage
en slutafregning fra naturgasleverandøren senest 6 uger ef‐
ter, at et skift af leverandør har fundet sted, eller flytning er
meddelt til naturgasleverandøren.
3.3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
bør være klarere regler for håndtering af de situationer, hvor
forbrugere ikke er tilmeldt en gasleverandør. Nye forbrugs‐
steder bør kun åbnes og forsynes, hvis der er valgt en gasle‐
verandør, og det vurderes, at antallet af forsyningsafbrydel‐
ser vil kunne begrænses til et minimum med de foreslåede
regler.
Det foreslås, at levering af gas vil forudsætte, at der er ind‐
gået en aftale om levering mellem forbrugeren og gasleve‐
randøren. Baggrunden herfor er, at der ikke længere vil være
forsyningspligtige virksomheder, der automatisk indtræder
som leverandør, hvis en forbruger ikke aktivt vælger en
gasleverandør.
Som udgangspunkt vurderes det, at der ved flertallet af
flytninger ligesom i dag vil være tale om en glidende over‐
gang mellem tilflytter og fraflytter. Ved ejerskifte vil der
som regel foreligge en aftale mellem køber og sælger om
overgangen. Desuden har flere boligselskaber allerede i dag
en aftale med en gasleverandør om, at virksomheden skal
stå for leveringen af gas til et lejemål, hvis en lejer flytter,
uden at der samtidig er en tilflytter. Det vil ligesom i dag
kunne aftales mellem gasleverandøren og forbrugeren, at
aftaleforholdet skal fortsætte på en ny adresse. Der foreslås
ikke særlige regler om, hvornår en aftale ophører, f.eks. i
forbindelse med fraflytninger eller lignende.
Hvor et aftaleforhold om forsyning af en bestemt forbrugs‐
adresse slutter, vil den gasleverandør, der hidtil har stået
for forsyningen til en bestemt forbrugsadresse, fortsat have
ansvaret for at forsyne forbrugsadressen, hvis den hidtidige
forbruger på adressen er flyttet, og der endnu ikke er indgået
en ny aftale om levering af gas til adressen. Det er i over‐
ensstemmelse med tilsvarende regler på elområdet. Efter
forslaget vil gasleverandøren skulle løfte dette ansvar ved
at sende en meddelelse til ejeren af ejendommen, som inde‐
holder et tilbud om at indgå en aftale med gasleverandøren
om forsyning med gas til adressen. Det tilbudte produkt skal
være et produkt uden bindingsperiode, som ejeren vil kunne
opsige med højst 1 måneds varsel til udgangen af en måned.
Endvidere vil gasleverandøren fortsat skulle forsyne adres‐
sen med gas i en eventuel mellemperiode efter udløbet af
den hidtidige leveringsaftale og inden påbegyndelse af leve‐
ring i medfør af en ny aftale eller afbrydelse af forsynin‐
gen. Gasleverandøren kan efter lovforslaget som udgangs‐
punkt ikke selv bestemme, om forsyningen til adressen skal
afbrydes, da ejeren må forventes at være nærmere til at
vurdere, om der er et fortsat behov for forsyning til adres‐
sen. Kun hvis det viser sig at være umuligt at få kontakt
til ejeren, vil gasleverandøren kunne anmode distributions‐
selskabet om at afbryde forsyningen uden ejerens accept.
For så vidt angår omkostninger til evt. forbrug i en periode,
hvor der ikke er tilmeldt en forbruger på adressen, vil forsla‐
get medføre, at ejeren af ejendommen hæfter for gasforsy‐
ningen til adressen, hvis der ikke er indgået en aftale mellem
en gasleverandør og en anden forbruger om levering af gas
til adressen. Hvis der ikke er en forbruger på adressen, vil
ejeren få en frist på 5 hverdage til at sørge for, at der bliver
indgået en aftale om gasforsyning til adressen, inden ejeren
bliver bundet af en leveringsaftale med den hidtidige gasle‐
verandør. Dette vil kunne opfyldes ved at ejeren selv indgår
en aftale om levering, eller ved at en lejer eller tredjemand
indgår en aftale med en gasleverandør om levering til adres‐
sen. Endvidere kan ejeren bede gasleverandøren om at sørge
for, at forsyningen til adressen bliver afbrudt. Hvis der ikke
er indgået en aftale om levering eller foretaget afbrydelse af
forsyningen inden fristen på 5 hverdage, bliver ejeren bun‐
det af den aftale, som gasleverandøren har fremsendt. Det
bemærkes, at gasleverandøren, hvis ejeren af ejendommen
er en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand, i forbindel‐
se med indgåelsen af en ny aftale vil skulle iagttage oplys‐
ningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen –
hvis der er tale om en fjernsalgsaftale eller en aftale indgået
uden for den erhvervsdrivendes forretningssted – vil blive
omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret.
I de tilfælde hvor meddelelsen til ejeren sendes så sent,
at der opstår en periode fra den opsagte aftales udløb til
den nye aftales indtræden, f.eks. i tilfælde hvor en lejer har
opsagt sin aftale med meget kort varsel inden fraflytning
fra et lejemål, vil ejeren skulle betale gasleverandøren for
den leverede gas til en reguleret pris, indtil der er indgået
en aftale om levering til aftagenummeret. Der vil altid være
tale om en ordning, som kun finder anvendelse i en meget
begrænset tidsperiode, idet ejeren bindes af den aftale, som
gasleverandøren vil skulle fremsende til ejeren i disse situa‐
31
tioner, hvis ejeren ikke inden 5 dage aktivt vælger et andet
produkt eller anmoder om afbrydelse af forsyningen. Endvi‐
dere gør modellen det muligt, at gasleverandørerne i aftaler
med deres forbrugere fortsat vil kunne fastsætte et kort var‐
sel ved flytninger, ligesom det er praksis på markedet i dag.
Det bemærkes, at det er distributionsselskabet, som åbner og
lukker for forbrugssteder. Det fremgår af § 40 i lov om na‐
turgasforsyning, at distributionsselskaber skal anmelde de‐
res priser og betingelser til Forsyningstilsynet, og distributi‐
onsselskabets betingelser for brug af distributionssystemet
regulerer også åbning og lukning af forbrugssteder. Forsy‐
ningstilsynet kan i medfør af § 41, stk. 1, gribe ind, hvis
Forsyningstilsynet finder, at priser og betingelser er i strid
med loven. Derfor foreslås ingen særskilte bestemmelser om
fastsættelse af luknings- og åbningsgebyrer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 30 og bemærkningerne
hertil.
3.3.4. Sikring af forbrugere ved konkurs eller lignende
3.3.4.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at forsyningspligtige virksomheder
skal levere gas mod betaling i deres bevillingsområde til
forbrugere, hvis leveringsaftale om et andet produkt eller
med en anden gasleverandør er ophørt. Det betyder, at for‐
brugere, som har en aftale om levering af gas med en anden
gasleverandør end den forsyningspligtige gasleverandør i
deres område, vil blive overført til den forsyningspligtige
leverandør, hvis deres gasleverandør går konkurs eller af an‐
dre grunde ikke er i stand til at fortsætte med at levere gas til
forbrugeren, og forbrugeren ikke indgår en leveringsaftale
med en ny gasleverandør.
På elområdet blev der med indførelsen af leveringspligt
(indført ved Lov om ændring af lov om elforsyning, lov
om naturgasforsyning og lov om Energinet.dk, jf. lov nr.
633 af 16. juni 2014) indført eksplicitte bestemmelser i
lov om elforsyning vedrørende overførsel af en elhandel‐
svirksomheds aftagenumre i datahubben til de andre elhan‐
delsvirksomheder i bestemte situationer. Bestemmelserne
vedrører særligt de tilfælde, hvor elhandelsvirksomheden
ikke længere kan levere elektricitet til sine kunder, fordi
virksomheden pga. misligholdelse af sine forpligtelser over
for Energinet eller over for en netvirksomhed ikke længere
modtager ydelser fra Energinet eller netvirksomheden eller
fordi elhandelsvirksomheden er taget under konkurs- eller
rekonstruktionsbehandling.
Hvis en elhandelsvirksomhed misligholder sine forpligtelser
eller bliver erklæret konkurs eller taget under rekonstrukti‐
ons-behandling, så overføres denne elhandelsvirksomheds
aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder via en ord‐
ning, som Energinet administrer gennem datahubben for el‐
markedet, jf. § 72 d, stk. 4 og 5, i lov om elforsyning. Ener‐
ginet indhenter en gang årligt (december) tilkendegivelser
fra elhandelsvirksomhederne om deres ønsker om at overta‐
ge et givent antal aftagenumre ved indtræden af de nævnte
hændelser, og Energinet fordeler aftagenumrene via data‐
hubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt ordnin‐
gen, jf. § 72 e, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning.
3.3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at der
er brug for en ordning, der sikrer, at ingen forbruger står
uden gasleverandør i en situation, hvor forbrugeren mister
sin hidtidige gasleverandør – f.eks. hvis leverandøren går
konkurs – og der ikke længere er en forsyningspligtig gasle‐
verandør, som automatisk vil kunne overtage leveringen.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at ord‐
ningen med fordel kan indrettes med udgangspunkt i den
model, som anvendes på elområdet – også for at opnå den
størst mulige grad af harmonisering mellem el og gas -
dog med den forskel, at modellen ikke bliver integreret i
datahubben, som kun omfatter elmarkedet. Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet vurderer ikke, at der er basis for
at oprette en selvstændig datahub for gasmarkedet, idet det
er en meget stor opgave at udvikle en datahub. Omkostnin‐
gerne til etablering af en datahub for gasmarkedet kan være
for store, henset til markedets størrelse, antallet af distributi‐
onsselskaber og de udfordringer gassektoren forventes at stå
overfor med faldende forbrug.
Der foreslås på den baggrund en række nye bestemmelser
i naturgasforsyningsloven (§§ 39 b og 39 d), der skal sikre
forbrugerne. Formålet med de foreslåede bestemmelser i §§
39 b og 39 d i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets §
1, nr. 90 er at sikre, at leveringen af gas kan fortsætte til de
forbrugere, som pludselig mister deres gasleverandør. Kon‐
kurser forventes at forekomme yderst sjældent. Det må
forventes, at den indsatte kurator i en given situation vil
forsøge at afhænde virksomhedens værdier, der hos en gas‐
leverandør primært består af kundeporteføljen, til en anden
gasleverandør, som kan fortsætte forsyningen. Uanset dette
er der behov for et beredskab, også for de tilfælde, hvor
distributionsselskabet eller Energinet afbryder forsyningen,
og hvor gasleverandøren som følge heraf ikke længere kan
levere gas til sine kunder.
Med de foreslåede bestemmelser tages der udgangspunkt i
det samme princip, som gælder på elområdet, idet der fore‐
slås, at der etableres en fordelingsordning. Forslaget lægger
op til, at distributionsselskabet vil få til opgave at fordele
forbrugere fra en leverandør, der ikke længere kan varetage
forsyningen af disse forbrugere, ligeligt til andre gasleveran‐
dører ved anvendelse af en fordelingsnøgle, der fastsættes i
en bekendtgørelse. Fordelingsnøglen vil skulle bruges til at
fordele de berørte forbrugere på andre gasleverandører. Dis‐
tributionsselskabet vil herefter skulle overføre forbrugerne
til de berørte gasleverandører via en løsning, som er integre‐
ret i distributionsselskabets IT-infrastruktur. Der lægges med
den foreslåede ordning vægt på, at distributionsselskabet
i øvrigt vil skulle udvikle en ny IT-infrastruktur som et
32
led i konsolideringen af gasdistributionssektoren. På elområ‐
det er fordelingsordningen integreret i datahubben (central
it-platform for el-markedets aktører) som Energinet admini‐
strerer. Det er derfor Energinet, som har ansvaret for forde‐
lingen.
Der er ikke nogen datahub på gasområdet, og der er ikke
planer om at udvikle en selvstændig datahub for gasområ‐
det, jf. ovenfor. Det er derfor Klima-, Energi- og Forsy‐
ningsministeriets vurdering, at det ikke er naturligt at læg‐
ge opgaven hos Energinet, ligesom Energinet heller ikke
bør have ansvaret for detailmarkedsopgaver i fraværet af et
tværgående systemværktøj som datahubben.
Det foreslås, at gasleverandører vil kunne tilmelde sig forde‐
lingsordningen og specificere, hvorvidt de er indstillet på
at overtage alle slags forbrugere, kun små forbrugere eller
kun større forbrugere, og hvor mange forbrugere, de i givet
fald maksimalt er parat til at overtage. Dermed vil såvel
små som større gasleverandører få mulighed for at tilmelde
sig fordelingsordningen og få overdraget forbrugere fra en
gasleverandør, der er konkursramt eller lignende.
Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren skal
kunne pålægge yderligere gasleverandører at overtage for‐
brugere for at tage højde for en situation, hvor der er for få
gasleverandører tilmeldt fordelingsordningen til at få fordelt
alle berørte forbrugere.
Det vil efter det foreslåede ikke være muligt for gasleveran‐
dører, der har fået tildelt forbrugere, at afvise forsyningen
af alle eller enkelte af de tildelte forbrugere, idet kunderne
har ret til at modtage produktet i 3 måneder fra leveringens
start. Forbrugerens ret til frit at vælge gasleverandør vil bli‐
ve respekteret i de situationer, hvor fordelingsordningen vil
skulle anvendes. Allerede indgåede aftaler om leverandørs‐
kift vil således blive respekteret.
Forbrugere, der ikke har aftalt leverandørskift inden forde‐
lingen, vil blive bundet i en kortere periode af aftaler frem‐
sendt af de gasleverandører, som har fået tildelingen. For‐
brugeren vil kunne opsige aftalen om forsyning af produktet
med et varsel på højst 1 måned til udgangen af en må‐
ned. Aftalen vil være gyldig ved stiltiende accept.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at loven bør definere det produkt, som forbrugeren overføres
til, således at alle kunder, der overføres til andre gasleveran‐
dører, behandles lige, uanset hvilken gasleverandør, de bli‐
ver overført til. Det foreslås derfor, at alle berørte forbrugere
vil skulle tilbydes et produkt, som er specificeret i loven, og
hvor prisen vil skulle fastsættes med udgangspunkt i prisen
på et relevant gasprodukt plus et bruttotillæg.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at Forsyningstilsynet bør fastsætte det relevante gasprodukt
og tillægget årligt. Forsyningstilsynet har således et indgå‐
ende markedskendskab og overvåger løbende både detail-
og engrosmarkederne – herunder produkter og priser. Når
der hermed opretholdes en form for prisregulering sker det
alene på baggrund af forbrugerbeskyttelseshensyn – og kun i
situationer, hvor markedsmekanismerne ikke vil kunne finde
anvendelse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 90 og bemærkningerne
hertil.
3.3.5. Prisportal for gasprodukter
3.3.5.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet skal tage
fornødne skridt til at sikre gennemsigtighed omkring priser,
tariffer, rabatter og vilkår.
Bestemmelsen bemyndiger Forsyningstilsynet til at fastsæt‐
te regler om, hvordan virksomhederne skal offentliggøre så‐
danne forhold. Forsyningstilsynet har med hjemmel i denne
bestemmelse udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august
2005 om naturgasselskabers offentliggørelse af priser, tarif‐
fer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter at Ener‐
ginet, distributionsselskaber og forsyningspligt- og handels‐
selskaber som minimum skal offentliggøre oplysninger om
gældende priser og vilkår for deres ydelser på deres egne
hjemmesider og indrapportere priserne til »den eller de af
Energitilsynet udpegede forbrugerportaler«, jf. bekendtgø‐
relsens § 3, stk. 1 og 3. Det bemærkes, at Energitilsynet har
ændret navn til Forsyningstilsynet.
I praksis indrapporterer naturgasselskaberne deres priser til
portalen »Gasprisguiden«, jf. §§ 9 og 10 i bekendtgørelse
nr. 1385 af 29. november 2018 om betaling for myndigheds‐
behandling i Forsyningstilsynet efter lov om naturgasforsy‐
ning.
Gasprisguiden henvender sig til både private forbrugere og
virksomheder, og Gasprisguiden gør det muligt for disse
forbrugere at sammenligne priser på markedets forskellige
gasprodukter.
3.3.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi og Forsyningsministeriet anbefaler, at Forsy‐
ningstilsynet får overdraget ansvaret for at drive prisportalen
på det danske detailmarked for gas. I dag ejer og driver
det danske transmissionsselskab, Energinet Gas TSO A/S,
prisportalen, som hedder »Gasprisguiden«
Det er ikke en naturlig opgave for et transmissionsselskab
at eje og drive en prisportal for et detailmarked, og ansvaret
for at drive en gasprisportal bør placeres hos en aktør, der
både har tilstrækkelige ressourcer til at udvikle portalen og
tilstrækkeligt kendskab til gasmarkedet. Aktøren bør desu‐
den være objektiv, uafhængig og have den fornødne trovær‐
dighed og styrke til at sikre, at de offentliggjorte produkter
og priser m.m. er korrekte, fyldestgørende og lever op til
kravene i lovgivningen.
Det foreslås, at ansvaret for at eje og drive prisportalen for
33
detailmarkedet for gas placeres hos Forsyningstilsynet, idet
Forsyningstilsynet opfylder de nævnte krav og er udpeget
til at være den nationale regulerende myndighed, dvs. den
uafhængige myndighed på energiområdet. Det betyder, at
Forsyningstilsynet enten vil skulle udvikle og drive en ny
prisportal for gasmarkedet eller overtage den eksisterende
prisportal fra Energinet og foretage de tilretninger, som måt‐
te være nødvendige for at portalen kan leve op alle lovkrav
og markedets rimelige forventninger til en sådan prisportal.
Forsyningstilsynet vil efter det foreslåede kunne udbyde op‐
gaven med udvikling og drift af prisportalen til en ekstern
aktør. Forsyningstilsynet vil dog fortsat have ansvaret for,
at prisportalen udvikles og drives på en måde, der sikrer at
portalen opfylder sin funktion, som er at sætte forbrugerne i
stand til på et oplyst grundlag at vælge et af gasprodukterne
på markedet.
Forsyningstilsynet har i forvejen ansvaret for prisportalen
på elområdet, Elpris.dk, og det er Klima-, Energi- og For‐
syningsministeriets vurdering, at en prisportal for gaspro‐
dukter naturligt og med fordel kunne drives sammen med
Elpris.dk. Der ville dermed blive skabt en fælles indgang
og en ensartet måde for forbrugerne til at søge efter og
sammenligne priser og vilkår for deres energiydelser, hvad
enten der er tale om elprodukter, gasproduker eller kombi‐
nerede el- og gasprodukter. Der bør derfor arbejdes på, at
der på sigt kommer en fælles prisportal for elmarkedet og
gasmarkedet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet henviser i den for‐
bindelse til, at Elreguleringsudvalget anbefalede, at der blev
lavet én fælles portal i udvalgets rapport »Statusrapport for
Elreguleringsudvalgets arbejde« fra september 2013. Og der
henvises til de specielle lovbemærkninger til den ændrings‐
lov, der indførte prisportalen for elområdet. Her blev det
fremhævet, at der »i første omgang« blev fokuseret på at
udvikle en ny prisportal for elområdet frem for en fælles el-
og gasprisportal, fordi der med leveringspligten og engros‐
modellen ville »gælde nogle reguleringsmæssige rammer af
relevans for konfigurationen af den nye prisportal, der er
forskellige fra de rammer, der gælder på gasområdet«, jf.
Folketingstidende 2012-13, tillæg A, L 180 som fremsat.
Formålet med en prisportal er at give forbrugerne mulighed
for at overskue markedet og sammenligne forskellige tilbud,
således at de kan træffe et informeret energivalg. En gen‐
nemsigtig, troværdig og velfungerende prisportal er et vig‐
tigt redskab til at fremme et mere effektivt marked, og det er
ekstra vigtigt i et helt frit marked, hvor forbrugerne selv skal
træffe et aktivt valg. Vigtigheden af at have en velfungeren‐
de prisportal bliver således større, når forsyningspligt-regu‐
leringen afskaffes og erstattes med en leveringspligt, som
kun omfatter kommercielle gasprodukter, og hvor priserne
er fri.
Det forslås, at Forsyningstilsynet skal eje og drive prisporta‐
len fra den 1. april 2023, således at ansvaret for prisportalen
falder sammen med indførelsen af en generel leveringspligt
på gasmarkedet, hvilket prisportalen skal understøtte. Dette
vil give Forsyningstilsynet tid til evt. at udvikle en ny pris‐
portal i overensstemmelse med de nævnte anbefalinger om,
hvad der udgør den bedste løsning for gasmarkedet.
Det foreslås endvidere, at alle gasleverandører vil blive for‐
pligtet til at sørge for, at der til enhver tid findes relevante
og korrekte oplysninger om leverandørernes priser og vilkår
på deres hjemmesider og på en offentlig prisportal, som For‐
syningstilsynet får ansvaret for at eje og drive. Gasleveran‐
dørernes offentliggørelsesforpligtelser vil hermed blive præ‐
ciseret og flyttet fra bekendtgørelsen om naturgasselskabers
offentliggørelse af priser, tariffer, rabatter og vilkår, til lov
om naturgasforsyning, idet gasleverandørernes forpligtelse
til at offentliggøre og indberette korrekte priser og vilkår for
deres gasprodukter til en offentlig prisportal efter Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets vurdering er helt central i
et gasmarked, som ikke er reguleret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 94 og bemærkningerne
hertil.
3.4. Omkostninger som følge af betaling for myndigheds‐
behandling som en del af prisen for prisregulerede gas‐
produkter
3.4.1. Gældende ret
Det følger af § 24, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om, at forsyningspligtige selskaber, omfattet af lovens § 24,
stk. 1, skal betale til dækning af omkostninger i forbindelse
med afholdelse af udbud til forsyningspligtvirksomhed efter
lovens § 27. Kompetencen til at fastsætte regler efter § 24,
stk. 3, er delegeret til Energistyrelsen.
Energistyrelsen har med hjemmel i naturgasforsyningslo‐
vens § 24, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1302 af 4.
december 2019 om betaling for myndighedsbehandling i
Energistyrelsen. Det følger af § 1, stk. 3, at selskaber omfat‐
tet af § 24, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, betaler på
baggrund af det antal timer, der er medgået til udførelsen af
den enkelte opgave.
Det følger af § 44, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter loven
og regler udstedt i medfør af loven betales af de selskaber,
som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter loven. Efter
bestemmelsen har Forsyningstilsynet således pligt til selv
at fastsætte regler for betaling og opkrævning af beløb til
dækning af bl.a. tilsyn med forsyningspligtprodukter og til‐
bagefaldsproduktet. Forsyningstilsynet har med hjemmel i
§ 44, stk. 3, udstedt bekendtgørelse nr. 1385 af 29. novem‐
ber 2018 om betaling for myndighedsbehandling i Forsy‐
ningstilsynet efter lov om naturgasforsyning. Det fremgår
af bekendtgørelsens § 8, at naturgasleverandører, der har
opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed efter § 27
i lov om naturgasforsyning, betaler på baggrund af det antal
timer, der er medgået til udførelsen af den enkelte opgave
for Forsyningstilsynets tilsyn med priser og vilkår for tilba‐
34
gefaldsproduktet, jf. § 27, stk. 5, jf. stk. 4, og forsynings‐
pligtprodukter, jf. § 37 b, stk. 4 og 5.
Det følger af § 53 a i lov om naturgasforsyning, at udgifter‐
ne til driften af Ankenævnet på Energiområdet betales af
selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslove‐
ne. Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør
af § 53 a i lov om naturgasforsyning fastsat regler om be‐
taling for og opkrævning af udgifterne, som er forbundet
med etablering og drift af et privat ankenævn på energio‐
mrådet, senest ved bekendtgørelse nr. 1501 af 15. december
2017 om betaling for Ankenævnet på Energiområdet. Der
er ikke i bekendtgørelsen fastsat regler om specifikation af
omkostningerne ved behandling af sager vedrørende forsy‐
ningspligtige naturgasleverandører. Det er Ankenævnet, der
afgør, hvordan opkrævningen sker. Ankenævnet på Energio‐
mrådet er et privat klagenævn, der har sekretariat i Kon‐
kurrence- & Forbrugerstyrelsen. Ankenævnet er oprettet af
energibranchen, og ankenævnet er godkendt i medfør af
kapitel 3 i forbrugerklageloven.
§ 27, stk. 4, og § 37 b, stk. 3, i lov om naturgasforsyning,
fastsætter udtømmende de elementer, der kan indgå i prisen
for forsyningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet, og det
er efter gældende ret ikke muligt for gasleverandører med
bevilling til forsyningspligt eller leverandører af tilbage‐
faldsproduktet at inkludere andre omkostninger i prisen. Det
medfører, at disse naturgasleverandører ikke kan viderefak‐
turere deres omkostninger til betaling af omkostninger til
Energistyrelsen, Forsyningstilsynet og til Ankenævnet på
Energiområdet, jf. ovenfor, til de forbrugere, der modtager
disse produkter.
Andre gasleverandører kan selv fastsætte deres priser og
dermed tage højde for omkostninger til myndighedsbehand‐
ling i den måde, de fastsætter prisen på deres kommercielle
gasprodukter.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
I reglerne om prissætning af forsyningspligtproduktet og
tilbagefaldsproduktet er der ikke taget højde for, at gasleve‐
randørerne har omkostninger ved at skulle betale gebyrer
for myndigheds-behandling. Det er Klima-, Energi- og For‐
syningsministeriets vurdering, at det ikke har været hensig‐
ten ved indførelsen af lov nr. 1399 af 5. december 2017
(bl.a. om betaling for myndighedsbehandling), at disse om‐
kostninger ikke skulle kunne indregnes i prisen for disse
naturgasprodukter.
Det foreslås derfor, at de forbrugere, der modtager et for‐
syningspligtprodukt eller et tilbagefaldsprodukt, skal kunne
faktureres for de omkostninger, som den eller de forsynings‐
pligtige naturgasleverandører har ved at skulle betale for
den myndighedsbehandling og sagsbehandling, som Energi‐
styrelsen og Forsyningstilsynet og Ankenævnet på Energio‐
mrådet skal udføre efter § 27, stk. 5, og § 37 b, stk. 4 og 5,
samt § 53 a i lov om naturgasforsyning.
De foreslåede bestemmelser i lovforslagets § 1, nr. 61, 86 og
87, der vil ændre i § 27, stk. 4, og § 37 b, stk. 3 og 5, i lov
om naturgasforsyning, vil således medføre, at prisen for for‐
syningspligtproduktet og tilbagefaldsproduktet som et ekstra
element kan omfatte naturgasleverandørernes omkostninger
til betaling af en række lovpligtige gebyrer for myndigheds‐
behandling og gebyrer til driften af det private ankenævn
på energiområdet. Bestemmelserne vil også medføre, at For‐
syningstilsynet i sit tilsyn med forsyningspligtproduktet vil
skulle føre tilsyn med, at prissætningen af omkostningerne
til betalinger for myndighedsbehandling ikke overstiger de
faktiske omkostninger, som gasleverandørerne har haft.
Det bemærkes, at Forsyningstilsynet allerede efter den gæl‐
dende § 27, stk. 5, i lov om naturgasforsyning kan føre
tilsyn med prissætningen af omkostningerne til tilbagefalds‐
produktet.
De gældende regler om anmeldelse af priser og betingelser i
bekendtgørelsen om regler for anmeldelse af priser og betin‐
gelser m.v. for naturgasforsyning, og de gældende regler om
varsling af ændrede kontraktbetingelser i bekendtgørelsen
om forbrugeraftaler om levering af naturgas, finder fortsat
anvendelse. Det vil medføre, at naturgasleverandører med
bevilling til forsyningspligt og naturgasleverandører, der le‐
verer tilbagefaldsproduktet, kan anmelde og varsle en pris‐
ændring som følge af de i lovforslaget foreslåede bestem‐
melser i løbet af en bevillings-periode eller efter indgåelse af
en aftale om tilbagefaldsproduktet. Det forventes, at der vil
være tale om ændringer, som ikke er væsentlige.
Naturgasleverandører, der ved lovens ikrafttræden har bevil‐
ling til forsyningspligt eller er leverandører af tilbagefalds‐
produktet, vil således kunne anmelde og varsle en prisæn‐
dring i overensstemmelse hermed.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 61, 86 og 87 og be‐
mærkningerne hertil.
3.5. Ordensmæssige ændringer i lov om naturgasforsy‐
ning
3.5.1. Lov om naturgasforsynings anvendelsesområde
3.5.1.1. Gældende ret
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at loven i udgangspunktet
finder anvendelse på transmission, distribution, forsyning og
oplagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG).
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets bemærker, at den
gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt., i lov om natur‐
gasforsyning, er lovens klare udgangspunkt ved regulering
af monopolaktiviteterne transmission, distribution, sammen
med den kommercielle del inden for disse to infrastrukturty‐
per i form af forsyning (handel med gas) samt oplagring af
naturgas, der baserer sig på såvel monopolbaserede hensyn
som kommercielle hensyn. Disse aktiviteter er kendetegnet
ved at foregå inden for systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
35
Det følger endvidere af stk. 1, 2. pkt., at loven desuden
også finder anvendelse på tilstødende naturgasforsyningssy‐
stemer, hvilket Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet be‐
mærker ikke er en del af lovens udgangspunkt.
Det fremgår således af bemærkningerne til lov nr. 520 af
7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om na‐
turgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet
Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov
om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. Folketingsti‐
dende 2005-06, tillæg A, side 4819, at formålet med § 2, stk.
1, 2. pkt., at give mulighed for, at tilstødende naturgasforsy‐
ningssystemer kan omfattes af beredskabsarbejdet efter § 15
a.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 520 af
7. juni 2006 om ændring af lov om elforsyning, lov om na‐
turgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om Energinet
Danmark, lov om planlægning, lov om kommunal udligning
og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner og lov
om, at baggrunden for § 2, stk. 1, 2. pkt. er, at beredskabs‐
arbejdet for naturgassektoren sigter på at betragte sektoren
som en helhed, det vil sige fra naturgassens ilandføring frem
til slutbrugeren. Enkelte tilstødende naturgasforsyningssy‐
stemer er imidlertid ikke omfattet af naturgasforsyningslo‐
vens bevillingssystem. Det gælder dels DONG’s naturgasbe‐
handlingsanlæg ved Nybro, dels de naturgas-luft-forsynings‐
systemer, som afløser tidligere bygasforsyningssystemer. Af
hensyn til det samlede beredskab for naturgassektoren er det
hensigtsmæssigt, at sådanne tilstødende naturgasforsynings‐
systemer kan indgå i beredskabsarbejdet efter § 15 a.
Tilstødende naturgasforsyningssystemer er gasinfrastruktur
uden for den infrastruktur, der defineres som systemet, jf.
lovens § 6, nr. 22. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
bemærker om sådan gasinfrastruktur, ikke på systematisk vis
bør benævnes som tilstødende naturgasforsyningssystemer,
når der er tale om anden gasinfrastruktur end omfattet af
systembegrebet (§ 6, nr. 22).
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at loven også finder anvendel‐
se på biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det
omfang sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og
transporteres gennem naturgassystemet. Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet lægger til grund, at lovens historiske
afsæt i fossil naturgas ikke er retvisende for den konkrete
gassammensætning i dag, da gasmikset også indeholder gas
fra vedvarende energikilder. Se bemærkninger om lovens
terminologi vedrørende naturgas med mere i punkt 3.1.1.
Foruden ovenstående bemærker Klima-, Energi- og Forsy‐
ningsministeriet, at lovens anvendelsesområde herudover
flere steder konkret er udvidet i materielle bestemmelser,
der omhandler andet og flere forhold end, hvad der fremgår
af § 2, stk. 1, og 2, i lov om naturgasforsyning.
Det følger eksempelvis af den gældende bestemmelse i §
21, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og
forsyningsministeren, efter forelæggelse for et af Folketin‐
get nedsat udvalg, fastsætter regler for adgang til opstrøms‐
rørledningsnet og opstrømsanlæg, herunder faciliteter, som
yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang,
bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyt‐
tes til lokale produktionsaktiviteter ved et felt, hvor gassen
produceres. Denne gasinfrastruktur er anden gasinfrastruktur
set i forhold til omfanget af gassystemet, som defineret som
systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
Det følger eksempelvis af den gældende bestemmelse i §
35 g, stk. 1, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan
yde et pristillæg på 82,2 kr. pr. leveret GJ renset biogas,
der leveres til et bygasnet. Denne gasinfrastruktur er anden
gasinfrastruktur set i forhold til omfanget af gassystemet,
som defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
Det følger eksempelvis endelig af den gældende bestemmel‐
se i § 26, i lov om naturgasforsyning, at et forsyningsplig‐
tigt selskab har i bevillingsområdet forsyningspligt over for
forbrugere i områder udlagt til naturgasforsyning i henhold
til lov om varmeforsyning og over for andre, som er eller
bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, jf. § 7. På dette be‐
grænsede forhold vedrørende det ellers ikkeregulerede gas‐
marked (gashandlernes forpligtelser over for kunder).
3.5.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser om den foreslåede ordning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets opfattelse,
at en systematisering af lov om naturgasforsyning, herunder
også i forhold til lovens anvendelsesområde er nødvendig.
Med den gældende opbygning og systematik af § 2, stk.
1 og 2, sammenholdt med flere af lovens materielle bestem‐
melser, gengiver lovens bestemmelser om anvendelsesområ‐
det ikke det reelle anvendelsesområde for loven.
Henset til de foreslåede ændringer i terminologien om natur‐
gas over for gas i punkt 3.1.1., foreslås også dele fra § 2,
stk. 2, indarbejdet i et nyt § 2, stk. 1 for at lette gennemsig‐
tigheden vedrørende den gas, som loven regulerer (ikke kun
fossil naturgas).
Det foreslås derfor, at § 2, stk. 1, affattes således, at loven
(i udgangspunktet) finder anvendelse på transmission, distri‐
bution og oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr.
22, herunder håndtering af flydende gas (LNG) i systemet
(gældende § 2, stk. 1, 1. pkt) og på gas fra vedvarende
energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres
i gassystemet (gældende § 2, stk. 2).
Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1, er
at systematisere, hvad der i udgangspunktet er reguleret af
lov om naturgasforsyning uanset den stadigt stigende pro‐
centsats vedvarende energi i gasmikset.
Samtidig foreslås også, at § 2, stk. 2, nyaffattes således, at
loven også finder anvendelse på visse forhold vedrørende
36
handel med gas og visse kundeforhold. Loven finder endvi‐
dere også anvendelse for opstrømsanlæg og visse forhold
vedrørende bygasnet.
Formålet med den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2,
er at systematisere bestemmelserne om anvendelsesområdet
sådan, at de aktiviteter der ikke fuldt ud er underlagt regu‐
lering fremgår af denne bestemmelse. Sådanne forhold er
eksempelvis forsyningspligten, hvor der gennem regulering
gribes ind i et ellers ikkereguleret gasmarked, og dermed
stilles krav for gasleverandører over for kunderne. Tilsva‐
rende gør sig gældende for så vidt, der er tale om gasinfra‐
struktur, som ikke er en del af systemet, jf. lovens § 6, nr.
22, men som alligevel på visse punkter reguleres i lov om
naturgasforsyning. Der er eksempelvis tale om støtteforhold
til renset biogas til bygasnet og adgangsbetingelser med
mere til opstrømsanlæg.
Den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 2, vil medføre, at
det fremgår tydeligt, at loven også omfatter forhold uden for
udgangspunktet i stk. 1 (gassystemet over for anden gasin‐
frastruktur og infrastrukturregulering over for markedsregu‐
lering).
De foreslåede ændringer vil øge gennemsigtigheden af lo‐
vens anvendelsesområde, hvor enkelte bestemmelser i loven
allerede i dag regulerer andre forhold end gassystemet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker i den
forbindelse, at loven ikke finder anvendelse på rene brintrør.
3.5.2. Begrebsforenkling og systematisering
3.5.2.1. Gældende ret
Lov om naturgasforsyning indeholder på nogle områder uk‐
lare og begreber, der ikke er retvisende.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 22, at system defineres som
alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et naturgasselskab,
herunder linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers
tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er
nødvendige for at give adgang til transmission, distribution
og LNG. Bestemmelsen gennemfører art. 2, nr. 13 i gasdi‐
rektivet.
Systembegrebet dækker indholdsmæssigt over hvad der be‐
tegnes som gassystemet, og er udgangspunktet for regule‐
ringen i lov om naturgasforsyning. Anden gasinfrastruktur
reguleres til dels også at lov om naturgasforsyning. Se om
lovens anvendelsesområde i punkt 3.5.1.
På trods af systemdefinitionen optræder lovens begrebsan‐
vendelse om infrastruktur inden for gassystemet og anden
gasinfrastruktur inkonsekvent ved ikke sondre systematisk
mellem net- og systembetegnelserne. I forhold til brugen
af begreberne net over for system, fremgår eksempelvis føl‐
gende nedslagspunkter.
Det fremgår om distributionsnet i § 6, nr. 3, i lov om
naturgasforsyning, at distributionsnet består af lokalt eller
regionalt naturgasforsyningsnet. Her anvendes netbegrebet,
selvom distributionsnet er en del af gassystemet modsat
anden gasinfrastruktur. Anvendelsen af naturgasforsynings‐
net anvendes også i strid med definitionen af naturgasforsy‐
ningsnet, jf. § 6, nr. 15.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 15, at et naturgasforsyningsnet
er en fælles betegnelse for transmissions- og distributions‐
net. Her anvendes netbegrebet selvom både distributionsnet
og transmissionsnet er en del af gassystemet modsat anden
gasinfrastruktur.
Begrebet naturgasforsyningsnet anvendes endvidere generelt
inkonsekvent i forhold til definitionen, jf. § 6, nr. 15. Ek‐
sempelvis i definitionen af et distributionsnet, jf. § 6, nr. 3,
ovenfor, men også i følgende bestemmelser.
Det af fremgår af lovens § 2, stk. 4, at loven ikke finder
anvendelse på transmissionsnet på søterritoriet, i den eks‐
klusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkelom‐
råde, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsy‐
ningsnet. Her anvendes naturgasforsyningsnet konkret som
betegnelse for det danske gassystem.
Det fremgår af lovens § 10 a, at transmissions-, distribu‐
tions-, lager- og LNG-selskaber vedligeholder og om- og
udbygger naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter
i forsyningsområdet i fornødent omfang. Her anvendes na‐
turgasforsyningsnet som betegnelse for både transmissions-
og distributionsnet.
Det fremgår af lovens § 35 a, stk. 1, at en ejer af et op‐
graderingsanlæg til biogas har ret til at blive tilsluttet natur‐
gasforsyningsnettet. Her anvendes naturgasforsyningsnettet
om tilslutning til enten distributionssystemer eller transmis‐
sionssystemet.
Systembegrebet anvendes ligesom netbegrebet inkonse‐
kvent.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 24, at et tilstødende naturgas‐
forsyningssystem betegnes som et anlæg, der indgår som en
del af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større
gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet
det samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er
en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager
eller en LNG-facilitet. Her anvendes tilstødende naturgas‐
forsyningssystem som betegnelse for anden gasinfrastruktur
- opstrømsanlæg og bygasnet.
Både bygasnet og opstrømsanlæg er anden gasinfrastruktur,
der ikke er omfattet af systembegrebet, jf. lovens § 6, nr.
22, men dog på visse områder reguleret af eller påvirket af
loven. Se om lovens anvendelsesområde i punkt 3.5.1.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 19, at opstrømsanlæg er beteg‐
nelsen for opstrømsrørledningsnet og tilknyttet behandlings‐
anlæg på land, der drives samlet. Her er netop tale om anden
gasinfrastruktur.
37
Det fremgår af lovens § 6, nr. 20, at opstrømsrørledningsnet
betegnes som enhver rørledning eller ethvert net af rørled‐
ninger, der drives eller er anlagt som en del af et olie-
eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede naturgas
fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg,
en behandlingsterminal eller en endelig kystlandingstermi‐
nal. Bestemmelsen gennemfører art. 2, nr. 2, i gasdirekti‐
vet. Her er netop tale om anden gasinfrastruktur.
Systembegrebet og netbegrebet har betydning i forhold til
adgangsbetingelser og rettigheder i det liberaliserede gas‐
marked for tredjeparter – andre markedsaktørerer som ikke
er ejerselskabet af infrastrukturen.
Det fremgår af lovens § 6, nr. 23, at en systembruger defi‐
neres som enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner
(handler med gas, jf. § 6, nr. 6) eller forsynes fra et sy‐
stem. Modsætningsvist er en bruger af anden gasinfrastruk‐
tur en netbruger.
3.5.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overve‐
jelser om den foreslåede ordning
Begreberne net og system anvendes generelt som synony‐
mer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre.
Den ordensmæssige udfordring består i, at der for de for‐
skellige dele af gasinfrastrukturen gælder forskellig ind‐
holdsmæssige regler. Når loven samtidig fastsætter rettighe‐
der og pligter for tredjeparter som et grundelement i libera‐
liseringen af gasmarkedet, fremstår loven ikke tilstrækkelig
systematisk, når begreberne net og system anvendes inkon‐
sekvent. Begreberne anvendes endvidere i sammensætninger
med andre ord, der til tider strider med definitionerne i
loven og den bagvedliggende EU-regulering.
Derfor foreslås en generel systematisering af begreberne net
og system, i forlængelse af opretningsarbejdet med det tidli‐
gere anvendte begreb opstrømssystem, jf. bemærkningerne
til § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 om
ændring af lov om naturgasforsyning og lov om Energinet
som fremsat, side 13-14.
Systematiseringen har til formål at sikre gennemsigtigheden
og begrebsforenklingen i gassektoren, sådan eksempelvis
systembrugerne (markedsaktørerne inden for gassystemet,
jf. § 6, nr. 22) på en mere enkel måde kan læse om sine
rettigheder og pligter. Modsætningsvist vil brugere af anden
gasinfrastruktur, såfremt forholdet er reguleret af lov om
naturgasforsyning, tilsvarende på en mere enkel og gennem‐
sigtig måde kunne læse om sine rettigheder og pligter for
brugen af anden gasinfrastruktur.
Samtidig vil systematiseringen have betydning for den fore‐
slåede formalisering af begrebet systemansvarlig virksom‐
hed, der vil finde anvendelse inden for gassystemet (ikke for
anden gasinfrastruktur). Se herom punkt 3.1.3.
Endelig vil systematiseringen have betydning for den fore‐
slåede nyaffattelse af lovens anvendelsesområde i § 2, stk.
1, og 2, der har til formål at sikre gennemsigtighed, ved at
fastlægge et klart udgangspunkt (regulering af gassystemet),
men med tilknyttede undtagelser (regulering af anden gasin‐
frastruktur, regulering af forbrugerforhold, regulering af det
ellers ikkeregulerede gasmarked). Se herom punkt 3.5.1.
Systematiseringen foreslås gennemført ved, at systematisere
suffikset for gasinfrastruktur omfattet af systembegrebet, jf.
lovens § 6, nr. 22.
Eksempelvis foreslås distributionssystemer (tidligere distri‐
butionsnet) defineret som lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige tekniske anlæg til transport af gas med behørig
gaskvalitet, men ikke bygasnet.
Delen om lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet i den
tidligere definition af distributionsnet forlades således til
fordel for en italesættelse af en sondring mellem de to
grundlæggende niveauer, der findes inden for gassektoren –
højtryk (transmission og opstrøm) over for lavtryk (distribu‐
tion). Der er ikke inden for lov om naturgasforsyning regu‐
leringsmæssig forskel på lokale distributionsledninger eller
regionale distributionsledninger. De konstituerer tilsammen
et distributionssystem i et givent område.
Tilsvarende medtages en formulering om tilhørende nødven‐
dige tekniske anlæg, da dette har været en implicit forståelse
af, at gasinfrastruktur ikke alene består af gasrør men også
tilhørende anlæg som måle- og regulérstationer, kompres‐
sorstationer med videre. Se herom punkt 3.1.3.
Endelig forlades brugen af naturgas til fordel for den mere
generiske betegnelse gas med behørig gaskvalitet. Kravene
til gaskvalitet fastsættes af Sikkerhedsstyrelsen – typisk be‐
nævnt naturgaskvalitet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker om by‐
gasnet, at gaskvaliteten for bygas er anderledes end for den,
der gælder for dét som i lov om naturgasforsynings betegnes
som gassystemet og opstrømsanlæg.
Lignende systematiseringer foretages i forhold til transmis‐
sion og lager.
For anden gasinfrastruktur foreslås brugen af net som suf‐
fiks opretholdt, eller konsekvensændret hertil.
Systematiseringen betyder videre, at begreberne tilstødende
naturgasforsyningssystem og naturgasforsyningsnet generelt
forlades.
Af hensyn til gennemsigtigheden i loven foreslås den un‐
derliggende infrastruktur skrevet eksplicit ind i loven. Be‐
greberne tilstødende naturgasforsyningssystem og naturgas‐
forsyningsnet dækker konkret i de aktuelle sammenhænge
over bestemte typer gasinfrastruktur, men som ovenfor an‐
ført anvendes inkonsekvent i forhold til lovens definition af
naturgasforsyningsnet.
38
Eksempelvis foreslås naturgasforsyningsnet i lovens § 2, stk.
4, ændret til gassystem.
§ 2, stk. 4, angiver, at loven ikke finder anvendelse på trans‐
missionsnet (transmissionssystemer) på søterritoriet, i den
eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel‐
område, der ikke har tilslutning til det danske naturgasforsy‐
ningsnet. Her skal ved naturgasforsyningsnet konkret forstås
det danske gassystem, da det danske gassystem består af
det overordnede transmissionssystem, distributionssystemer‐
ne og de danske gaslagre.
Eksempelvis foreslås tilstødende naturgasforsyningssystem i
lovens § 15 a, stk. 1, ændret til opstrømsanlæg og bygasnet.
§ 15 a, stk. 1, angiver, at selskaber, der er bevillingspligtige
efter § 10, samt Energinet og denne virksomheds helejede
datterselskaber, der varetager naturgasforsyningsvirksomhed
i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage
nødvendig planlæg og træffe de nødvendige foranstaltninger
for at sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og
andre ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasfor‐
syningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning
og træffe sådanne foranstaltninger.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bemærker, at førs‐
te del af § 15 a, stk. 1, angår beredskabsforhold inden for
gassystemet, jf. § 6, nr. 22, mens anden del af § 15 a, stk. 1,
angår beredskabsforhold for tilstødende naturgasforsynings‐
systemer. Det vil sige for anden gasinfrastruktur end gassy‐
stemet, hvilket i praksis er opstrømsanlæg og/eller bygasnet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår således
på denne baggrund generelt at gennemføre en systematise‐
ring og begrebsforenkling inden for lov om naturgasforsy‐
ning. De enkelte ændringer fremgår af lovforslaget, og der
henvises til de specielle bemærkninger for de enkelte æn‐
dringer.
Som en konsekvens af den foreslåede systematisering af be‐
grebsanvendelsen, foreslås ligeledes en række konsekvens‐
ændringer i lov om fremme af vedvarende energi, og i andre
love, der indholdsmæssigt anvender lov om naturgasforsy‐
nings hidtidige begreber.
Det bemærkes dog også samtidig, at ligesom ved de sær‐
lige forhold for lov om varmeforsyning, omtalt i punkt
3.1.1.2., foreslås konsekvensændringerne ikke gennemført
konsekvent i lov om varmeforsyning af hensyn til dennes
lovs særlige systematik.
3.6. Sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til
egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse og
indsættelse af bestemmelse om regioners varetagelse af
egenproduktion af elektricitet
3.6.1. Gældende ret
Lov om elforsyning indeholder ikke regler for regioner. Re‐
gioner har i medfør af den såkaldte myndighedsfuldmagt
hjemmel til at varetage opgaver til eget brug, jf. punkt 3.6.2.
nedenfor. Efter disse regler har regioner mulighed for at pro‐
ducere elektricitet til eget brug samt i et vist omfang sælge
overproduktion af elektricitet, som opstår i forbindelse med
produktion til eget brug. Der er ikke krav om selskabsud‐
skillelse af regional elproduktion til eget brug. Regioner har
ikke herudover hjemmel til at producere elektricitet.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i lov om elforsyning, at loven
finder anvendelse på produktion, transport, handel og leve‐
ring af elektricitet samt på aggregering og energilagring. Det
fremgår videre af § 4, stk. 1, 2. pkt., at en kommune kan
deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager
virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. Det indebærer, at
en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar,
der blandt andet varetager virksomhed vedrørende elproduk‐
tion. Det følger af bemærkningerne til § 4, stk. 1, jf. Folke‐
tingstidende 1998-99, A, L 234 som fremsat, side 5892, at
når en kommune varetager virksomhed, som er omfattet af
§ 2, stk. 1, så skal virksomheden udøves i selskaber med
begrænset ansvar.
Formålet med § 4, stk. 1, 2. pkt., er bl.a. at adskille kommu‐
nal elforsyningsvirksomhed, og herunder også elproduktion,
fra kommunens øvrige drift, så kommunens primære øko‐
nomi ikke blandes sammen med økonomien i elforsynings‐
virksomheden eller i det enkelte elproduktionsanlæg. Krav
om selskabsmæssig udskillelse gælder både kommunens
produktion af elektricitet til eget brug og produktion heraf
med henblik på afsætning på markedet.
Det er således udgangspunktet, at hvis kommuner ønsker
at opsætte elproduktionsanlæg, f.eks. solcelleanlæg – hvad
enten dette er med henblik på produktion til eget brug eller
med henblik på afsætning på markedet - så skal dette udskil‐
les i et separat selskab med begrænset ansvar. Det følger
imidlertid af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om elforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er
omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens
bestemmelser. Denne hjemmel har tidligere været anvendt
af ministeren til at kunne undtage kommuners opsætning af
solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.
En dispensation med hjemmel i § 2, stk. 4, 1. pkt., giver
kommunerne adgang til egenproduktion, uden at dette skal
ske i et selskab med begrænset hæftelse. Med en dispensa‐
tion får kommuner herved adgang til at spare elafgiften af sit
egetforbrug.
Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme,
at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal
elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med
begrænset ansvar, begrænses eller stoppes. Dette kan ske
ved ministerens administration af dispensationspraksis ved
konkrete afgørelser eller ved bekendtgørelse.
39
Bemyndigelsesbestemmelsen i § 2, stk. 4, 2. pkt., indebærer,
at ministeren kan fastsætte et loft for dispensationsadgangen
efter § 2, stk. 4, 1. pkt. Reglerne for et loft for dispensati‐
onsadgangen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 179 af 26.
februar 2019 om undtagelse af visse kommunale solcellean‐
læg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse. Dispensation
fra kravet om selskabsmæssig udskillelse kan blandt andet
opnås, hvis solcelleanlægget opføres i forbindelse med ny‐
byggeri eller større renoveringer, hvor anlægget indgår som
en del af overholdelsen af energirammen, eller hvis solcelle‐
anlægget er nettilsluttet senest den 28. juni 2013.
Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse,
at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Der‐
udover skal opgaveområdet være beskrevet i § 5, stk. 1, i
regionsloven. Det følger således af bestemmelsen i § 5, stk.
1, jf. § 5, stk. 2, i regionsloven, at de opgaver, en region skal
kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i
den sektorlovgivning, der er nævnt i § 5, stk. 1, i regionslo‐
ven. Der er ikke krav om, at de opgaver, som er nævnt i § 5,
stk. 1, i regionsloven, skal varetages af regioner. Det beror
således på en fortolkning af sektorlovgivningen, om der er
tale om en obligatorisk eller fakultativ opgave.
I § 5, stk. 2, i regionsloven, er det anført, at regioner ikke
kan varetage andre opgaver end de i stk. 1 nævnte. Det er
dog forudsat i regionsloven, at det forhold, at regioner er
offentlige myndigheder, der modtager offentlige bevillinger,
og som varetager opgaver i henhold til lovgivningen, inde‐
bærer, at regionerne vil have mulighed for i overensstem‐
melse med lovgivningen på området at foretage disposition‐
er, der er nødvendige eller hensigtsmæssige for at varetage
de pågældende opgaver. Det kaldes for regionernes "myn‐
dighedsfuldmagt". Som eksempler på opgaver, som regioner
kan varetage i medfør af myndighedsfuldmagten, kan næv‐
nes produktion af varer og tjenesteydelser til eget brug og
salg af overproduktion, køb og salg af fast ejendom m.v.
Regioner har i medfør af reglerne om produktion til eget
brug mulighed for at producere elektricitet til eget brug samt
i et vist omfang sælge overproduktion af elektricitet, som
opstår i forbindelse med produktion til eget brug. Der er
ikke krav om selskabsudskillelse af regional elproduktion
til eget brug. Regioner har ikke herudover hjemmel til at
producere elektricitet.
Hvis det ønskes nærmere at regulere opgaver, som regioner
har hjemmel i myndighedsfuldmagten til at varetage, f.eks.
stille krav om, at opgaven skal ske i selskabsform, skal dette
ske i den skrevne sektorlovgivning. Herefter vil opgavevare‐
tagelsen ikke længere bero på myndighedsfuldmagten, men
på den pågældende sektorlovgivning. Da de opgaver, som
regioner i medfør af sektorlovgivningen kan varetage, skal
fremgå af § 5, stk. 1, i regionsloven, vil der som konsekvens
af reguleringen i sektorlovgivningen skulle ske en ændring
af § 5, stk. 1, med henblik på at angive opgaven i temaform,
jf. ovenfor, medmindre opgaven falder ind under én af de
opgaveområder, der allerede er nævnt i bestemmelsen.
3.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Art. 21 i VE II-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne
skal sikre alle forbrugeres ret til at forbruge egenproduceret
strøm. I forbindelse med implementering af VE II-direkti‐
vets art. 21 er det vurderet, at det ikke er nødvendigt at
foretage ændringer af de gældende regler i lov om elforsy‐
ning om kommunernes ret til at producere elektricitet til
eget forbrug. For at sikre overholdelse af EU-rettens princip
om proportionalitet er det dog vurderet, at regioner skal
sidestilles med kommuner i forhold til, at egenproduktion
af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset an‐
svar. Med egenproduktion menes produktion med henblik på
eget forbrug. På samme måde er det vurderet, at regioner
skal sidestilles med kommuner i forhold til mulighed for
dispensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse med
henblik på adgang til egetforbrug, herunder adgangen til at
spare elafgiften.
Med lovforslaget foreslås det på den baggrund at ændre lov
om elforsyning med henblik på, at regioners egenproduk‐
tion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset
ansvar. Med lovforslaget vil kommuner og regioner blive
sidestillet i forhold til egenproduktion af elektricitet ved
selskabsudskillelse.
Med lovforslaget foreslås det endvidere, af hensyn til over‐
holdelse af EU-rettens princip om proportionalitet, at mi‐
nisterens bemyndigelse til at bestemme, at adgangen til
dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved
solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar,
begrænses eller stoppes, udvides til også at omfatte regioner.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil med den fore‐
slåede ændring af bemyndigelsen få mulighed for både
at træffe konkrete afgørelser og fastsætte regler for regio‐
ner om loft over dispensationsadgangen fra kravet om sel‐
skabsudskillelse i bekendtgørelse nr. 179 af 26. februar
2019. Med en forventet ændring af bekendtgørelsen vil re‐
gioner fremadrettet kunne opnå dispensation fra kravet om
selskabsmæssig udskillelse, hvis solcelleanlægget opføres i
forbindelse med nybyggeri eller større renoveringer, hvor
anlægget indgår som en del af overholdelsen af energiram‐
men.
Forslaget indebærer, at regioners produktion af elektricitet
til eget forbrug, ikke længere reguleres af myndighedsfuld‐
magten, men derimod af lov om elforsyning. Som konse‐
kvens heraf foreslås indsat en bestemmelse i § 5, stk. 1, i
regionsloven, om regioners varetagelse af egenproduktion af
elektricitet, jf. forslagets § 9. Baggrunden er, at § 5, stk.
1, i regionsloven, i temaform skal angive de områder og
opgaver, som regioner i henhold til sektorlovgivningen kan
varetage, jf. punkt 3.6.1. ovenfor. Da det foreslås, at der i
§ 4, i lov om elforsyning, indsættes krav om selskabsudskil‐
lelse ved egenproduktion af elektricitet for regioner, som
medfører at regioner også får mulighed for at opnå dispensa‐
tion efter § 2, stk. 4, 1. pkt., og at bemyndigelsen i § 2, stk.
40
4, 2. pkt., lov om elforsyning, udvides til også at omfatte
regioner, skal dette afspejles i § 5, stk. 1, i regionsloven. Det
foreslås på den baggrund, at der i § 5, stk. 1, i regionsloven,
indsættes et nyt nr. 7, så varetagelse af egenproduktion af
elektricitet tilføjes til de opgaver, som regionsrådet i over‐
ensstemmelse med lov om elforsyning kan varetage. Regio‐
ners varetagelse af produktion af elektricitet til eget forbrug
vil herefter bero på den skrevne lovgivning – lov om elfor‐
syning – og ikke længere myndighedsfuldmagt. De opgaver,
som regioner i øvrigt kan varetage med hjemmel i myndig‐
hedsfuldmagten, berøres ikke af dette lovforslag.
Der henvises til lovforslagets § 4, nr. 2 og 3, og § 9 og
bemærkningerne hertil.
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
Både lovforslagets del om udbud af pristillæg for opgraderet
biogas og gas fra vedvarende energikilder og udbud af støtte
til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet (Power-to-X) forventes at understøtte verdens‐
mål 7 om bæredygtig energi. I forhold til verdensmål 7 vur‐
deres der at være positive konsekvenser specifikt i forhold
til delmål 7.2, hvorefter andelen af vedvarende energi i det
globale energimix skal øges væsentligt inden 2030.
Power-to-X kræver store mængder vedvarende energi, som
anvendes til at producere grøn brint og andre bæredygtige
brændstoffer og produkter. Udbuddet vurderes derfor at støt‐
te anvendelse af el fra vedvarende energikilder samt mulig‐
vis yderligere udbygning med vedvarende energi.
Hvis og når Power-to-X produkter erstatter fossile alternati‐
ver, fremmes desuden den grønne omstilling af de sektorer,
som er svære at elektrificere direkte, bl.a. tung landtrans‐
port, skibs- og luftfart samt nogle dele af den tunge industri.
Biogas er vedvarende energi, der erstatter fossil natur‐
gas. Biogas fremstilles ved at »afgasse«, dvs. udrådne, bio‐
masse, f.eks. organisk affald, under iltfrie forhold. Husdyr‐
gødning, spildevand og vådt organisk affald fra industri
og husholdninger kan bruges i produktionen, der samtidig
fungerer som affaldsbehandling. Når husdyrgødning bruges
til biogas, reduceres udledningen af drivhusgasser fra hus‐
dyrholdet. Biogassen opgraderes og injiceres i gassystemet
og erstatter fossil naturgas med biogas. Derudover kan bio‐
gassen lagres og vil dermed få en central rolle med at af‐
balancere energisystemet. På sigt vil Danmarks forbrug af
naturgas blive erstattet af biogas og vurderes til at have en
væsentlig positiv effekt på FN’s verdensmål 7 om bæredyg‐
tig energi.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Lovforslaget medfører økonomiske konsekvenser for Forsy‐
ningstilsynet og Energistyrelsen.
Dels medfører lovforslagets del om ny økonomisk regule‐
ring og dels justering af reglerne for detailmarkedet for gas,
et behov for en mindre tilførsel af ressourcer til Forsynings‐
tilsynet, idet lovforslaget medfører nye opgaver for Forsy‐
ningstilsynet. De nye opgaver vedrører Forsyningstilsynets
bidrag til at udvikle, implementere og administrere en ju‐
steret økonomiske regulering af gasdistribution. Forsynings‐
tilsynet skal fastsætte regler for indtægtsrammer herunder
regler for opgørelsen af omkostningsramme, forretningsram‐
me, og en model til fastsættelse af effektiviseringskrav. For‐
syningstilsynet har allerede fået tilført 1,3 årsværk fra 2020
faldende til 1 i 2022 og 0 i 2023. Udover ekstra årsværk
er der også behov for driftsmidler til konsulentbistand i
forbindelse med udvikling af elementer i den nye justerede
regulering af gasdistribution. Disse udgifter vurderes at ud‐
gøre omtrent 0,2 mio. kr. i 2020.
Lovforslagets del om ændringer i reguleringen af det danske
detailmarked for gas vil indebære, at Forsyningstilsynet får
ansvaret for at drive prisportalen for gasmarkedet. I dag er
det Energinet Gas TSO A/S, som driver prisportalen (Gas‐
prisguiden).
Såfremt Forsyningstilsynet vurderer, at der er behov for at
udvikle portalen, vil de økonomiske konsekvenser afhænge
af den nærmere udformning og udvikling af gasprisporta‐
len. Forsyningstilsynets omkostninger til at drive prisporta‐
len vil være gebyrfinansieret – og således ikke belaste de
offentlige finanser – og det samme vil gælde for evt. øgede
omkostninger i forbindelse med en evt. videreudvikling af
prisportalen.
Til administration af udbud af opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder vil lovforslaget indebære,
at Energistyrelsen tilføres 1 årsværk i 2020, 4 årsværk i
2021 og 2022 samt 3 årsværk i 2023 og frem. Til teknisk
rådgivning i forbindelse med afholdelse af udbuddet er der
afsat 1 mio. kr. i 2021 og 2022. Samlet set forventer Energi‐
styrelsen at anvende 0,9 mio.kr. i 2020, 4,4 mio. kr. i 2021
og 2022 samt 2,6 mio.kr. i 2023 og frem. Dette afholder
Energistyrelsen inden for rammen af Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020.
Lovforslagets del om ændring af lov om fremme af vedva‐
rende energi med henblik på udbud af pristillæg for produk‐
tion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet
(Power-to-X) vurderes at medføre administrative omkost‐
ninger. Som følge heraf vil Energistyrelsen blive tilført 1
årsværk i 2020, 2 årsværk i 2021 og 2022 samt 1 årsværk
i 2023 samt 0,3 årsværk i 2024 og frem. Dette vil Energisty‐
relsen afholde inden for rammen af Klimaaftale for energi
og industri mv. 2020.
Lovforslagets del om justering af den økonomiske regule‐
ring og indpasning af gasser fra vedvarende energikilder
vil medføre behov for nye opgaver for Energistyrelsen. De
nye opgaver indbefatter navnlig tilladelser til etablering af
gasdistributionsinfrastruktur, når sådanne nye infrastruktur‐
projekter falder uden for lov om varmeforsyning. Se punkt
3.1.2. De nye opgaver forventes som udgangspunkt afholdt
inden for Energistyrelsens eksisterende bevilling.
41
Samlet set vil de negative konsekvenser/merudgifter være
3,2 mio. kr. i 2020, 7,5 mio. kr. i 2021, 7,0 mio. kr. i 2022,
4,3 mio. kr. i 2023 og 2,9 mio. kr. i 2024 og frem.
Herudover medfører lovforslaget begrænsede administrative
lettelser for landets kommuner. Tilladelse til gasdistributi‐
onsinfrastruktur håndteres sædvanligvis af landets kommu‐
ner som varmeplanlægningsmyndighed. For tilfælde der fal‐
der uden for lov om varmeforsyning, vil Energistyrelsen
fremadrettet kunne varetage myndighedsarbejdet inden for
lov om naturgasforsynings rammer, hvilket vil kunne med‐
føre begrænsede administrative lettelser for kommunerne.
Det vurderes endvidere, at lovforslagets del om udbud af
opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikil‐
der kan have konsekvenser for landdistrikterne via potentia‐
le for at understøtte den grønne omstilling. En hjemmel
til at afholde udbud af opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder forventes at resultere i øgede
anlægsaktiviteter i landdistrikterne, da biogasanlæggene vil
blive placeret tæt på husdyrproduktionen, der hovedsagelig
finder sted i det vestlige Danmark.
Den del af lovforslaget, som vedrører sidestillelse af regio‐
ner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektri‐
citet ved selskabsudskillelse vurderes ikke at have direkte
økonomiske konsekvenser for det offentlige, da det er fri‐
villigt for regioner at etablere elproduktionsanlæg, f.eks.
solcelleanlæg. Der forventes derfor kun at være begrænsede
økonomiske konsekvenser for regioner i form af administra‐
tionsomkostninger, hvis etablering af f.eks. solcelleanlæg
sker på allerede eksisterende bygninger, og der således ik‐
ke kan opnås dispensation fra kravet om selskabsudskillel‐
se. De foreslåede ændringer for regioner forventes ikke at
have økonomiske konsekvenser eller implementeringskon‐
sekvenser for staten eller kommunerne.
De øvrige dele af lovforslaget forventes ikke at medføre
økonomiske konsekvenser.
For så vidt angår principperne for digitaliseringsklar lovgiv‐
ning, er princip et, to og fire fundet begrænset relevante.
Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende ener‐
gikilder præciser roller og ansvaret for tilbageførelsesanlæg
mellem transmissionsselskab og distributionsselskab, hvil‐
ket vedrører princip et om enkle og klare regler. Forenklin‐
gen og præciseringen forventes således at have en afsmitten‐
de effekt på myndighedernes og selskabernes behandling og
arbejde med tilbageførelsesanlæg, hvilket alt andet lige for‐
ventes at blive enklere med klare og gennemsigtige regler.
Endvidere i lovforslagets del om indpasning af gas fra ved‐
varende energikilder, foreslås navnet på lov om naturgasfor‐
syning ændret til lov om gasforsyning, hvilket er princip
fire om sammenhæng på tværs. Med titelændringen vil der
mellem forsyningslovene blive tale om en mere ensrettet
terminologi.
Lovforslagets del om justeret økonomisk regulering vil bi‐
drage til at opfylde princip et om enkle og klare regler og
princip to om digital kommunikation. Dette sker ved, at lov
om naturgasforsyning gøres mere enkel ved brug af princip‐
perne om rammelovgivning, hvorved loven netop igen gøres
mere ensartet og tilsvarende med de øvrige forsyningslove.
Lovforslagets del om detailmarkedet, herunder at overføre
ansvaret for prisportalen for gasmarkedet fra Energinet til
Forsyningstilsynet, vurderes at ville bidrage til at opfylde
princippet et om klare og enkle regler, princip to om di‐
gital kommunikation og princip fire om sammenhæng på
tværs. Det sker ved at gøre det mere klart og tydeligt, at
ansvaret for prisportalen fremover placeres hos Forsynings‐
tilsynet. Heri ligger, at der skal indberettes og kommunike‐
res digitalt med gaskunderne. Generelt vurderes det, at der
vil være synergieffekter og kan give mulighed for at høj‐
ne brugervenligheden ved at placere prisportalen hos Forsy‐
ningstilsynet, samtidig med at prisportalen også forventes
at blive udviklet mere end hidtil, når Forsyningstilsynet får
ansvaret for at drive både prisportalen for elmarkedet og for
gasmarkedet og kan koordinere udviklingen.
De resterende principper for digitaliseringsklar lovgivning
vurderes ikke at være relevante for lovforslaget.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører begrænsede økonomiske konsekven‐
ser for erhvervslivet.
Henset til punkt 5, medfører lovforslaget nye arbejdsopga‐
ver for Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet er gebyrfinan‐
sieret af de virksomheder, der føres tilsyn med. Omkostnin‐
gerne forventes overvæltet på gasforbrugerne efter samme
principper som hidtil. Modsat vil ophævelsen af § 44, stk. 2
medføre en lettelse af økonomien for distributionsselskaber
og gasleverandører med 0,2 mio. kr. årligt før regulering
pga. færre omkostninger til Forsyningstilsynets opgavevare‐
tagelse. Derfor medfører lovforslaget begrænsede økonomi‐
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Den justerede økonomiske regulering kan give anledning
til ændrede oplysninger i forbindelse med indberetninger til
Forsyningstilsynet, og dermed mindre administrative byrder
for distributionsselskaber ved overgangen hertil. De konkre‐
te konsekvenser vurderes ved fastsættelsen af de nærmere
regler i bekendtgørelse. Der vil med den foreslåede nye øko‐
nomiske regulering af gasdistributionsselskaber blive indført
effektiviseringskrav, der på sigt forventes at opveje det be‐
grænsede merforbrug til at implementere og administrere
reguleringen.
Lovforslagets del om ophævelse af forsyningspligten og
indførelse af leveringspligt samt overdragelse af ansvaret for
prisportalen for gasmarkedet til Forsyningstilsynet forventes
at medføre omstillingsomkostninger og administrative kon‐
sekvenser i mindre omfang for de ca. 10-15 virksomheder,
der leverer gas til forbrugere. Der vil være omkostninger
forbundet med justeringer af IT-setup og forretningsproces‐
42
ser samt evt. ændring af produktudbud. Det forventes, at
Forsyningstilsynets drift af en (ny) prisportal ikke fører til
en større byrde end den nuværende prisportal, som ligger
hos transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO A/S, da
virksomhedernes betaling for Forsyningstilsynets opgaver
alene omfordeles fra at være en tarifbetaling til Energinet til
at være en gebyrbetaling til Forsyningstilsynet.
Lovforslagets del om at gasleverandører med bevilling til
forsyningspligt og leverandører af det efterfølgende gaspro‐
dukt, skal kunne medregne omkostninger til betaling for
myndighedsbehandling af produkterne i prisen for disse pro‐
dukter, vurderes kun at have få og uvæsentlige økonomiske
konsekvenser.
Lovforslagets del om sidestillelse af regioner med kommu‐
ner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selska‐
bsudskillelse er ikke erhvervsrettet. Det vurderer Erhvervs‐
styrelsens Område for Bedre Regulering. Denne del af lov‐
forslaget forventes dog at medføre mindre afledte negative
konsekvenser for erhvervslivet, idet en opstiller af elproduk‐
tionsanlæg, f.eks. en solcellevirksomhed, vil blive påvirket,
idet én af solcellevirksomhedens potentielle kunders, regio‐
nernes, incitament til at investere i solcelleanlæg kan minds‐
kes.
Det vurderes dermed samlet set, at lovforslaget alene vil
medføre omstillingsmæssige og løbende administrative kon‐
sekvenser under 4 mio. kr. årligt, og der vil derfor ikke ske
en yderligere kvalificering af de administrative konsekven‐
ser for erhvervslivet.
Lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørel‐
ser, som kan indebære administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet. De administrative konsekvenser ved lovforsla‐
gets bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbin‐
delse med udstedelsen af bekendtgørelserne.
For så vidt angår principperne for agil erhvervsrettet lovgiv‐
ning, vurderes lovforslaget i begrænset omfang at berøre
principperne. Principperne handler om at muliggøre anven‐
delsen af nye forretningsmodeller, mere enkel og formålsbe‐
stemt, teknologineutral, helhedstænkende og sikker, bruger‐
venlig digitalisereret regulering.
I lovforslagets del om justeret økonomisk regulering fore‐
slås brug af rammeregulering. Den nærmere regeludstedelse
vil blive forestået af Forsyningstilsynet med fokus på for‐
mål. I de nærmere regler får Forsyningstilsynet mulighed for
at fastsætte regler om indsendelsen af reguleringsregnska‐
ber skal ske digitalt for at understøtte digital kommunika‐
tion. Forslaget til økonomisk regulering er ensrettet med den
øvrige forsyningsregulering, og understøtter således princip‐
pet om helhedstænkende regulering og kan være med til at
understøtte multiforsyning. Herudover sikres det også, at der
ved øget brug af bekendtgørelser, forholdsvist hurtigt kan
ske tilpasninger af de gældende regler, hvormed regulerin‐
gen gøres mere agil samlet set.
Lovforslagets del om udbud af pristillæg for opgraderet bio‐
gas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt udbud
af støtte til produktion af kemiske brændstoffer eller produk‐
ter fra elektricitet (Power-to-X) forventes at give mulighed
for fremme af nye teknologier og forretningsmodeller.
Lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvarende ener‐
gikilder understøtter princippet om teknologineutralitet og
helhedstænkning. Lovens nuværende afsæt om, at gassyste‐
met distribuerer fossil naturgas, ændres, således at loven i
højere grad afspejler, at loven allerede i dag regulerer en
stigende procentdel gasser fra vedvarende energikilder i gas‐
systemet. Dvs. der kommer fokus på alle former for gas, der
teknisk sikkert kan injiceres i systemet og dermed ikke alene
naturgas i sin fossile forstand. Samtidig opnås en ensretning
og helhedstænkning med andre forsyningslove som lov om
elforsyning og lov om varmeforsyning.
Lovforslagets del om at indføre en leveringspligt vurderes
at kunne understøtte helhedstænkning og mulige nye forret‐
ningsmodeller. De foreslåede regler om leveringspligt, som
afløsning for de hidtil gældende regler om forsyningspligt,
indebærer en ændret opgavefordeling for gasleverandørerne
på detailmarkedet for gas og mulighed for nye forretnings‐
modeller. Dette fordi forsyningspligten, der i dag varetages
af et selskab efter udbud, erstattes af forpligtelser, der skal
gælde for samtlige gasleverandører. Tilsvarende kan regler‐
ne om leveringspligt have betydning for gasleverandørernes
kommercielle strategier, da de vil indebære, at enhver gas‐
leverandør skal tilbyde samtlige markedsførte gasprodukter
fra leverandøren til enhver husholdningsforbruger.
Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning vurderes ikke
at være relevante for de øvrige dele af lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vil tilvejebringe hjemmel til dels at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan godkende infrastruktur‐
projekter (distribution), der falder uden for lov om varme‐
forsyning, og til dels at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan tillade igangsættelsen af ekspropriation for så vidt
angår disse godkendte infrastrukturprojekter.
Principielt indeholder lovforslaget dermed en ny retstilstand
for borgere, der vil kunne blive berørt af nye ekspropriati‐
onsforhold.
Det bemærkes dog, at sådanne projekter ville have været
omfattet af lov om varmeforsyning, hvis der ville være in‐
deholdt opvarmningsformål i projektet. Henset blandt andet
til Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020 bør gas
ikke anvendes til opvarmning, hvilket derfor nødvendiggør
forslagets nye bestemmelser om infrastrukturprojekter til in‐
dustri, for så vidt projektet vil falde uden for de eksisterende
bestemmelser i lov om varmeforsyning.
Ophævelsen af forsyningspligten vil betyde, at forbrugerne
selv skal indgå en aftale om levering af gas for at få leveret
gas. Dette gælder dog først fremadrettet i forbindelse med
flytning eller leverandørskifte, idet forbrugerne beholder de‐
43
res nuværende gasleverandør ved ophævelse af forsynings‐
pligten.
Lovforslagets øvrige dele vurderes ikke at have administra‐
tive konsekvenser for borgerne.
8. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at medvirke til opfyldelse af Dan‐
marks mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i
2030 sammenlignet med 1990 og klimaneutralitet senest i
2050, og samtidig bidrager lovforslaget med andre positive
miljømæssige effekter eksempelvis sparede metanudlednin‐
ger. Tiltaget forventes samlet at tilvejebringe cirka 10 PJ
gas baseret på vedvarende energikilder og reducere drivhus‐
udledningerne med 0,7 mio. tons kuldioxidækvivalent årligt
i 2030.
Det bemærkes, at for så vidt angår lovforslagets del om
indpasning af gasser fra vedvarende energikilder, vil der
kunne blive anlagt gasinfrastruktur til industri, som i dag
ikke har forbindelse til gassystemet, hvis projektet falder
uden for lov om varmeforsynings område. Afhængigt af de
konkrete projekter, vil sådanne opkoblinger kunne medføre
væsentlige miljømæssige fordele allerede ved skifte fra ek‐
sempelvis kul og olie til naturgas. Sammenholdt med, at der
i 2019 var tale om ca. 18 pct. vedvarende energi i det danske
gasmiks – den såkaldte naturgas i henhold til betegnelsen i
lov om naturgasforsyning – vil de miljømæssige fordele ved
enkeltprojekter kunne være endnu højere.
For så vidt angår lovforslagets del om præcisering af ansvar
for tilbageføring af opgraderet biogas fra distributionsområ‐
derne til transmissionssystemet sikres, at blandt andet hele
landet vil kunne få glæde af gasser baseret på vedvarende
energi i form af biogas.
En effektiv økonomisk regulering af den danske gasdistribu‐
tion kan understøtte den grønne omstilling af gassystemet
og sikre lavest mulige omkostninger for borgere og virk‐
somheder ved indfasning af ny decentral produktion af gas
fra vedvarende energikilder samt udfasning af naturgas til
opvarmning i husholdninger. Ved at gøre reglerne mere enk‐
le og gennemskuelige, skabes de regulatoriske rammer for,
at andre gasser fra vedvarende energikilder, der produceres
lokalt på distributionsniveau, får lettere og enklere adgang
til fordeling via det overordnede transmissionssystem.
Lovforslagets øvrige dele forventes ikke at have klima- eller
miljømæssige konsekvenser af væsentlig betydning.
9. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi- og for‐
syningsministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgra‐
deret biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i
perioden 2022-2030 samt udbud af støtte til produktion af
kemiske brændstoffer eller produkter fra elektricitet (Power-
to-X) i perioden 2022-2030. Udbud af pristillæg til opgrade‐
ret biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder samt
udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør statsstøt‐
te, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbud om pristil‐
læg til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende
energikilder forventes at blive tilrettelagt i overensstemmel‐
se med Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslin‐
jer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020,
EU-Tidende 2014, nr. C 200, side 1, og skal anmeldes til og
godkendes af Europa-Kommissionen, før at ministeren kan
afholde udbud. Udbud om støtte til produktion af Power-to-
X forventes også at blive tilrettelagt i overensstemmelse
med EU’s statsstøtteregler. Afholdelse af udbud, kontrakter
med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg
m.v. skal overholde de til enhver tid gældende betingel‐
ser, der følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommis‐
sionens statsstøttegodkendelse. Bemyndigelserne til klima-,
energi- og forsyningsministeren vil først kunne træde i kraft,
når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender af‐
holdelse af og udbudsbetingelserne af pristillæg for opgra‐
deret biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i
perioden 2022-2030 samt udbud af støtte til produktion af
Power-to-X i perioden 2022-2030. Desuden tages der blan‐
det andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille
vilkår i forhold til indretning af udbuddene. Det foreslås
derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for bemyndigelsernes ikrafttræden.
Desuden indeholder lovforslaget bestemmelser, der på ny vil
gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas. Selvom bestemmelserne allerede er
gennemført, bevirker det løbende nationale arbejde med at
sikre klare og enkle regler, at der for en række bestemmelser
i lovforslaget vil være tale om gennemførsel på ny. Gen‐
nemførelsen vedrører eksempelvis en række definitioner i
gasdirektivet om transmissionssystemoperatører, distributi‐
onssystemoperatører, system med videre. Gennemførelsen
vil skabe bedre overensstemmelse mellem EU-reglerne og
den nationale gennemførelse.
Som eksempel på bedre overensstemmelse mellem EU-reg‐
lernes grænseoverskridende principper og de mere nationalt
orienterede forhold vedrørende lokal distribution, kan indar‐
bejdningen af begrebet »sammenkoblingspunkt« og »balan‐
cezone« fremhæves, som noget der allerede i dag anvendes
mellem transmissions- og distributionsniveau selvom begre‐
bet i EU-reglerne alene finder anvendelse på grænseover‐
skridende forhold.
Både Kommissionens forordning 2017/459/EU af 16. marts
2017 om fastsættelse af en netregel (systemregel) om ka‐
pacitetstildelingsmekanismer i gastransmissionssystemer og
Kommissionens forordning 2014/312/EU af 26. marts 2014
om en netregel (systemregel) for balancering af gastransmis‐
sionsnet (gastransmissionssystemer) finder anvendelse på
transmissionsniveau.
Det er dog værd at fremhæve, at indholdet af disse Kom‐
missionsforordninger i høj grad er udtryk for praksis i gas‐
branchen, da forordningerne er frembragt blandt andet af
44
sammenslutningen for gastransmissionssystemoperatører i
EU, ENTSO-G (European Network Transmission System
Operators for Gas). Forordningernes indhold og principper
anvendes med andre ord af transmissionssystemoperatører‐
ne, hvilket har en afsmittende effekt på selskaber med gas‐
infrastruktur, der er sammenkoblet med transmissionsinfra‐
strukturen - det vil sig al gasinfrastruktur.
Herved iagttages princip 2 for implementering af erhvervs‐
rettet EU-regulering, da danske virksomheder (distributions‐
selskaber, transmissionsselskaber og lagerselskaber) ikke vil
blive stillet dårligere i en international konkurrence, da na‐
tionale regler ikke bør være en hindring for selskabsvirke
svarende til, hvad tilsvarende selskaber i andre medlemssta‐
ter kan og må.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører VE
II-direktivet. Direktivet skal være gennemført i national lov‐
givning senest den 30. juni 2021.
Den foreslåede nye § 14 a og § 55, stk. 2, i lov om naturgas‐
forsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 50 og 107, vil bidrage
til gennemførelsen af VE II-direktivets artikel 20 vedrørende
regler om adgang til og drift af nettene.
Efter artikel 21 i VE II-direktivet forpligtes medlemsstaterne
til at sikre, at forbrugerne har ret til at blive VE-egenforbru‐
gere. Ved en VE-egenforbruger forstås en slutkunde, der
producerer vedvarende energi til eget forbrug, og som kan
lagre eller videresælge egenproduktionen. VE II-direktivets
artikel 21, stk. 5, fastslår også, at en VE-egenforbrugers
anlæg kan ejes af en tredjepart eller forvaltes af tredjepart.
Det er vurderet, at artikel 21 ikke medfører behov for æn‐
dringer i gældende regler om kommunernes ret til at produ‐
cere elektricitet til eget forbrug.
Af hensyn til EU-rettens princip om proportionalitet er det
dog vurderet, at regioner skal sidestilles med kommuner i
forhold til, at egenproduktion af elektricitet skal udøves i
selskaber med begrænset ansvar samt mulighed for dispen‐
sation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse med hen‐
blik på egenproduktion af elektricitet. Med en dispensation
vil regioner herved få adgang til at spare elafgiften af sit
egetforbrug.
De fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-
regulering er generelt iagttaget, og det vurderes, at der ikke
er tale om overimplementering i lovforslaget. Det vurderes
ikke, at der er mulighed for, at EU-regulering implementeres
gennem alternativer til regulering, jf. princip 4. Princip 5 om
at byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt
og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer, er
ikke relevant.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslagets dele om indpasning af gas fra
vedvarende energikilder, justering af den økonomiske regu‐
lering af gasdistributionsselskaber, justering af reglerne for
detailmarkedet for gas m.v., omkostninger som følge af be‐
taling for myndighedsbehandling som en del af prisen for
prisregulerede gasprodukter, og ordensmæssige ændringer i
lov om naturgasforsyning har i perioden fra den 11. novem‐
ber 2020 til 9. december 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet –
Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Ankenæv‐
net på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen, Arbejder‐
bevægelsens Erhvervsråd, Billund Vand A/S, Biofos A/S,
Brancheforeningen for Dansk Luftfart, Brancheforeningen
for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og
Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Bryggeriforenin‐
gen, Bornholms Energi og Forsyning, Bopa Law, Bygge-,
Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum,
Byggeskadefonden, Cerius, Clean Energy Invest ApS, Cle‐
ver, CO-industri, Concito, Copenhagen Merchants, Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me‐
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Al‐
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na‐
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danfoss A/S, Danoil Explo‐
ration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverfor‐
ening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Cen‐
ter for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ener‐
gi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM),
Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening,
Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Miljøteknologi,
Dansk Overskudsenergi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcel‐
leforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan‐
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Energi‐
forbrugere (DENFO), Danske Maritime, Danske Regioner,
Danske Tegl, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsfor‐
ening), DANVAK, De frie Energiselskaber, DEA Deutsche
Erdoel AG, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske
Energiforbrugere, Det Økologiske Råd, DI – Organisation
for erhvervslivet, Dinel A/S, DKCPC, DLA Piper Danmark,
Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU –
Institut for Vindenergi, DTU - Orbit, DTU - Myndighedsbe‐
tjening, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,
Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energiklagenæv‐
net, Energycluster, Energisammenslutningen, Energisyste‐
mer ApS, Energitjenesten, Eniig, Equinor, European Ener‐
gy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie
AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Realkredit‐
foreningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme
Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske
El-bilister (FDEL), Foreningen af fabrikanter og importører
af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fa‐
brikanter og importører af elektriske husholdningsapparater
(FEHA), Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgi‐
vende Ingeniører (FRI), Foreningen Danske Kraftvarmevær‐
ker, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forsyningstilsy‐
net, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning,
Frederiksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Gaz-Sy‐
stem, Greenlab Skive, Greenpeace, GreenTech Advisor,
GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havari‐
kommissionen, Hess ApS, HOFOR A/S, Håndværksrådet,
45
IBM, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for pro‐
duktudvikling (IPU), Ineos Danmark, Individuel Energi, IT-
Branchen, Jysk Energi, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
Kommunernes Landsforening, KONSTANT Net, Koopera‐
tionen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorgani‐
sation i Danmark), Københavns Kommune, Københavns
Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns
Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcen‐
ter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Lands‐
byggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsfor‐
eningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Lunds‐
by Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Modstrøm Dan‐
mark A/S, Maabjerg Energy Center - MEC, NEAS Energy
A/S, N1, NettoPower, NGF Nature Energy, NOAH Energi
og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, No‐
reco, Norlys, NRGI, Nuvve Corporation ApS, Nævnenes
Hus, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, Partnerskabet
Bølgekraft, Plastindustrien, Power2Met, Rambøll , Radius
Elnet A/S, Reel Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur
og miljøforening, Rådet for grøn omstilling, SEAS-NVE,
Siemens Gamesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning
Consultants ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit
Energy, Spyker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInsti‐
tut, Syg Energi (SE), Synergi, SYNENERGI, TEKNIQ Ar‐
bejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total SA, T-REGS, TRE‐
FOR/EWII, UJ consult, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VEL‐
TEK – VVS- og El-Tekniske Leverandørers Branchefor‐
ening, Verdens Skove, Vestas Wind Systems A/S, Vestforsy‐
ning A/S, Vindenergi Danmark, Vindstød, VNG Danmark
AS, Vores Elnet, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Winter‐
shall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk
Landsforening, Østkraft, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aal‐
borg Universitet, Aarhus Universitet - Faculty of Technical
Sciences, Aarhus Universitet - Faculty of Natural Sciences.
Et udkast til lovforslagets del om sidestillelse af regioner
med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet
ved selskabsudskillelse har i perioden fra den 17. decem‐
ber 2020 til den 21. januar 2021 været sendt i høring hos
nedenstående myndigheder og organisationer: Aalborg Por‐
tland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advo‐
katrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening,
Ankenævnet på Energiområdet, Antenneforeningen Vejen,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Biofos
A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Brancheforeningen for
Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mel‐
lemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggerifor‐
eningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa
Law, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet),
Byggecentrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Elec‐
tric Power and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS,
CO-industri, ADB(Association Dansk Biobrændsel), Dana
Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Me‐
trologifond), DANICA RESOURCES APS, Danmarks Al‐
mene Boliger (BL), Danmarks Jægerforbund, Danmarks Na‐
turfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk
Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk
Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejen‐
domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk
Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk
Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center
(DGC), Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Sol‐
celleforening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske
Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Maritime,
Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl,
DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK,
Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, De frie Energiselska‐
ber , DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energifor‐
brugere, Rådet for grøn omstilling, DI – Organisation for
erhvervslivet, DLA Piper Danmark, Dommerfuldmægtigfor‐
eningen, Drivkraft Danmark, DTU – Institut for Vindenergi,
DTU – Myndighedsbetjening, E. ON Danmark A/S, Energi
Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklage‐
nævnet, Energisammenslutningen, Energycluster, Energisy‐
stemer ApS, Energitjenesten, Equinor, European Energy,
Eurowind Energy A/S, Evida, EWE Energie AG, Fagligt
Fælles Forbund (3F), FDO, Finansrådet, Realkreditforenin‐
gen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn,
Fonden Kraka, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af fabri‐
kanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FA‐
BA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske
husholdningsapparater (FEHA), Foreningen Biogasbranch‐
en, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forenin‐
gen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slutbrugere
af Energi, Forsyningstilsynet, Frederiksberg Forsyning, Fre‐
deriksberg Kommune, FSR Danske revisorer, Greenpeace,
GreenTech Advisor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknolo‐
gisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og
Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS,
HOFOR A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme,
SMV danmark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), In‐
stitut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos
Danmark, IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S,
Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Koope‐
rative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark),
Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen,
Københavns Kommune – Økonomiforvaltningen, Køben‐
havns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug &
Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelle‐
ejere, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA
Center, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mærsk Drilling,
Maabjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, Na‐
ture Energy, N1 A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk
Folkecenter for Vedvarende Energi, Noreco, Norlys, NRGi
Renewables A/S, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Part‐
nerskabet for Bølgekraft, Plastindustrien, Radius Elnet A/S,
Ren Energi Oplysning (REO), SEAS-NVE, Siemens Ga‐
mesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants
ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spy‐
ker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Synergi,
TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A.,
T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen,
Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, VELTEK – VVS- og
46
El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Sko‐
ve, Vestas Wind Systems A/S, Vindenergi Danmark, VNG
Danmark AS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Winter‐
shall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Økologisk
Landsforening og Ørsted.
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgif‐
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen 1,4 mio. kr. i 2020, 1,4 mio. kr.
i 2021 og 0,9 mio. kr. i 2022
pga. opgaver for Forsyningstilsy‐
net, som gebyrfinansieres.
1,8 mio.kr. i 2020, 6,1 mio. kr. i
2021 og 2022 samt 4,3 mio. kr. i
2023 og frem til Energistyrelsen
som afholdes inden for rammen af
Klimaaftale for energi og industri
mv. 2020.
Sidestillelse af regioner med kom‐
muner i forhold til egenproduktion
af elektricitet ved selskabsudskil‐
lelse forventes at medføre begræn‐
sede økonomiske konsekvenser i
form af administrative omkostnin‐
ger for regionerne.
Negative implementeringskonsekven‐
ser for stat, kommuner og regioner
Ingen Sidestillelse af regioner med kom‐
muner i forhold til egenproduktion
af elektricitet ved selskabsudskil‐
lelse vurderes at medføre begræn‐
sede konsekvenser for regioner.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Muligheden for at afholde udbud af
pristillæg forventes at fremme mulig‐
hederne for at etablere nye biogas- og
brintanlæg, hvilket forventes at medfø‐
re positive økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
Mindre finansiering og dermed op‐
krævning til Forsyningstilsynets opga‐
vevaretagelse pga. ophævelse af § 44,
stk. 2 pr. januar 2022.
Forsyningstilsynet får øget om‐
kostninger, som vil blive dækket
af de gebyrer, som opkræves på
gasområdet til finansiering af For‐
syningstilsynets tilsynsaktivitet.
Sidestillelse af regioner med kom‐
muner i forhold til egenproduktion
af elektricitet ved selskabsudskil‐
lelse forventes at medføre mindre
afledte negative konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Under 4 mio. kr.
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Ingen Med lovforslaget vil borgerne al‐
tid skulle indgå leveringsaftaler
for at sikre deres gasforsyning.
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Lovforslaget forventes at være medvir‐
kende til at opfylde dele af Klimaafta‐
len for energi og industri mv. 2020 om
regeringens mål om 70 procent reduk‐
tion af drivhusgasser i 2030 sammen‐
lignet med 1990 samt at opnå klima‐
neutralitet i senest 2050.
Ingen konsekvenser af væsentlig
betydning.
47
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (omarbejd‐
ning).
Udbuddene af opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐
kilder, Power-to-X, m.v. udgør statsstøtte. Udbuddene vil herefter blive
tilrettelagt i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler.
Det vurderes, at artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv
2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af ved‐
varende energikilder ikke medfører, at der skal foretages ændringer i
de gældende regler om kommunernes ret til at producere elektricitet til
eget forbrug. Af hensyn til EU-rettens proportionalitetsprincip foreslås
det dog at sidestille regioner med kommuner i forhold til egenproduktion
af elektricitet ved tillige at stille krav om selskabsudskillelse af regional
egenproduktion af elektricitet.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering /Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Lovens titel er lov om naturgasforsyning.
Det foreslås, at lovens titel ændres til lov om gasforsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder, der findes i gasinfrastrukturen i dag. Formålet
med det foreslåede er således at få en dækkende titel for
loven og den gas, der er omfattet af loven. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at lovens titel vil blive
ændret til lov om gasforsyning. Dermed vil titlen i højere
grad afspejle det anvendelsesområde, der allerede er gæl‐
dende i dag for lov om naturgasforsyning - gasinfrastruktu‐
ren og den gas, der kan transporteres teknisk og sikkert
uanset fossilt ophav eller ophav fra vedvarende energikil‐
der. Det vil dermed fremgå klart og entydigt af lovens titel,
at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men
grundlæggende gas med den dertilhørende stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Æn‐
dringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men vil
sikre at lovens titel er dækkende for dens anvendelsesområ‐
de.
Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede
nye titel foreslås en række konsekvensændringer ved hen‐
visninger til lov om naturgasforsyning, i lov om fremme af
vedvarende energi, i lov om varmeforsyning, i lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., i lov om elforsyning, i lov om
Energinet og i lov om Forsyningstilsynet.
Til nr. 2
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
transmissionsnet som betegnelse for den overordnede gasin‐
frastruktur ved højt tryk med tilhørende nødvendige tekni‐
ske anlæg, men som ikke omfatter opstrømsanlæg (også højt
tryk). I lovens § 60 anvendes betegnelsen transmissionsnet
i forbindelse med, godkendelse til etablering og ændringer
af transmissionsnet, som er givet efter bestemmelserne i den
hidtil gældende lov om naturgasforsyning (lov nr. 294 af
7. juni 1972). For en nærmere beskrivelse af gældende ret
henvises til punkt 3.1.3. og 3.5.2. i de almindelige bemærk‐
ninger til lovforslaget.
Det foreslås, at betegnelsen transmissionsnet overalt i lov
om naturgasforsyning ændres til transmissionssystem og
transmissionsnettet ændres til transmissionssystemet bortset
fra i § 60.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmis‐
sionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfra‐
struktur. Begreberne net og system anvendes generelt som
synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg,
tekniske nødvendige installationer med videre. Formålet
med det foreslåede er således at opnå en terminologisk son‐
dring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system
og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en
48
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Da begrebet transmissionsnet konkret i § 60 vedrører god‐
kendelser efter en ophævet lov, foreslås brugen af betegnel‐
sen transmissionsnet i § 60 opretholdt.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen trans‐
missionsnet og transmissionsnettet vil blive erstattet af be‐
tegnelserne transmissionssystem og transmissionssystemet
overalt i lov om naturgasforsyning, bortset fra i § 60. Æn‐
dringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som
systemet. Betegnelsen transmissionssystem og transmissi‐
onssystemet skal som den hidtidige betegnelse transmissi‐
onsnet forstås som den overordnede infrastruktur, inklusive
rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer, men ikke
opstrømsanlæg. Sondringen mellem systemet som defineret
i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasinfra‐
strukturen på den anden side ensrettes og systematiseres ved
terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 3
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
distributionsnet for lokal gasinfrastruktur ved lavt tryk med
tilhørende nødvendige tekniske anlæg. For en nærmere be‐
skrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.3. og 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at distributionsnet overalt i lov om naturgasfor‐
syning ændres til distributionssystem og distributionsnettet
ændres til distributionssystemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen distributi‐
onsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige re‐
guleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfra‐
struktur. Begreberne net og system anvendes generelt som
synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg,
tekniske nødvendige installationer med videre. Formålet
med det foreslåede er således at opnå en terminologisk son‐
dring mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system
og anden gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen distri‐
butionsnet og distributionsnettet vil blive erstattet af beteg‐
nelserne distributionssystem og distributionssystemet over‐
alt i lov om naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke med‐
føre materielle ændringer, men sikre at begreberne system
og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse med
definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvoref‐
ter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution,
lager og LNG) er udsondret som systemt. Betegnelsen dis‐
tributionssystem skal som den hidtidige betegnelse distribu‐
tionsnet forstås som den lokale infrastruktur ved lav tryk,
inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer,
men ikke bygasnet. Sondringen mellem systemet som defi‐
neret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasin‐
frastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres
ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 4
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
naturgas som samlebetegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforsla‐
get.
Det foreslås, at betegnelsen naturgas overalt i lov om natur‐
gasforsyning ændres til gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gas ændres til gas overalt i lov om naturgasforsyning. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er
tale om en terminologisk ændring. Det vil sige, at det frem‐
adrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi,
at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men
grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres
i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt,
at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi
i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde.
Det bemærkes, at der som konsekvens af den foreslåede æn‐
drede terminologi af naturgas til gas foreslås en række kon‐
sekvensændringer i lov om fremme af vedvarende energi,
lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om elforsyning,
lov om Energinet og lov om Forsyningstilsynet.
Til nr. 5
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
naturgasforsyningsnettet som fællesbetegnelse for distributi‐
ons- eller transmissionsnet, bortset fra i lovens § 10 a.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, i lov om
naturgasforsyning, at transmissions-, distributions-, lager- og
LNG-selskaber vedligeholder og om- og udbygger naturgas‐
forsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområ‐
det i fornødent omfang. Her anvendes naturgasforsynings‐
nettet som betegnelse for både transmissions- og distributi‐
onsnet, jf. lovens § 6, nr. 15.
Det foreslås, at betegnelsen naturgasforsyningsnettet overalt
49
i lov om naturgasforsyning ændres til distributionssystemer‐
ne eller transmissionssystemet, bortset fra i § 10 a.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den fore‐
slåede systematisering af brugen af begreberne net og sy‐
stem, dels at begrebet anvendes inkonsekvent i lov om na‐
turgasforsyning. Formålet med det foreslåede er således, at
få en mere systematiseret og korrekt omtale af den relevante
infrastruktur. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasforsyningsnettet erstattes af distributionssystemerne eller
transmissionssystemet bortset fra i lovens § 10 a. Ændringen
foreslås dog ikke gennemført for § 10 a, da betegnelsen
naturgasforsyningsnettet her indholdsmæssigt anvendes an‐
derledes. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændrin‐
ger. Ændringerne vil medføre, at fællesbetegnelsen ophører
med at finde anvendelse i lov om naturgasforsyning til for‐
del for eksplicit omtale af den relevante gasinfrastruktur.
Det bemærkes, at det generelle forslag om ophør af brugen
af betegnelsen naturgasforsyningsnet også foreslås for § 2,
stk. 4, § 6, nr. 25 og § 10 a, jf. herom i lovforslagets § 1, nr.
9, 23 og 32.
Til nr. 6
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
transmissions- og distributionsnet om de to typer gasinfra‐
struktur med tilhørende nødvendige tekniske anlæg. For
en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til punkt
3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at formuleringen transmissions- og distributi‐
onsnet overalt i lov om naturgasforsyning ændres til trans‐
missionssystemer og distributionssystemer.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen af både
distributionsnet og transmissionsnet ikke systematisk son‐
drer mellem de forskellige reguleringsmæssige forhold for
forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og sy‐
stem anvendes generelt som synonymer for infrastruktur, der
dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer
med videre. Formålet med det foreslåede er således at opnå
en terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet
af begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af
begrebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærknin‐
ger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen trans‐
missions- og distributionsnet vil blive erstattet af betegnel‐
sen transmissionssystemer og distributionssystemer overalt
i lov om naturgasforsyning. Ændringerne vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net
anvendes mere systematisk i overensstemmelse med defini‐
tionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en
del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager og
LNG) er udsondret som systemet. Betegnelsen transmissi‐
onssystemer og distributionssystemer skal som den hidtidige
betegnelse transmissions- og distributionsnet forstås som to
typer af gasinfrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske
nødvendige installationer. Sondringen mellem systemet som
defineret i lovens § 6, nr. 22, på den ene side, og resten af
gasinfrastrukturen på den anden side vil således blive ensret‐
tet og systematiseret ved terminologisk overalt at tilpasse
sondringen mellem net og system.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at lovens formål er at sikre,
at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres
i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed,
samfundsøkonomi, miljø, forbrugerbeskyttelse og opfyldel‐
se af EU-retlige forpligtelser vedrørende forsyningssikker‐
heden i EU.
Det foreslås, i § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning,
at betegnelsen naturgasforsyning ændres til gasforsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasforsyning i § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres til gasforsy‐
ning. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da
der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige, at
det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens termi‐
nologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas,
men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere
tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedva‐
rende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om naturgasforsyning, at loven i udgangspunktet finder
anvendelse på transmission, distribution, forsyning og op‐
lagring af naturgas, herunder flydende naturgas (LNG). Det
følger af 2. pkt., at loven desuden også finder anvendelse på
tilstødende naturgasforsyningssystemer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at loven også finder anvendelse på
biogas, gas fra biomasse og andre typer gas, i det omfang
sådanne gasser teknisk og sikkert kan injiceres og transpor‐
teres gennem naturgassystemet.
For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises
50
til punkt 3.5.1 i de almindelige bemærkninger til lovforsla‐
get.
Det foreslås i § 2, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
nyaffatte bestemmelsen sådan, at loven således finder an‐
vendelse på transmission, distribution og oplagring af gas
i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder håndtering af
flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra vedvarende
energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og transporteres
i systemet.
Det foreslås i § 2, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
nyaffatte bestemmelsen sådan, at loven således også finder
anvendelse på visse forhold vedrørende handel med gas og
kundeforhold, samt visse bestemmelser finder endvidere og‐
så anvendelse for opstrømsanlæg og bygasnet.
Baggrunden for det foreslåede er, at lov om naturgasforsy‐
ning allerede i dag, gennem enkelte materielle bestemmel‐
ser, regulerer forhold, der falder uden for lovens udgangs‐
punkt, jf. § 2, stk. 1, 1. pkt. – reguleringen af transmission,
distribution, lager og LNG (inden for gassystemet). Formå‐
let med de foreslåede ændringer er derfor, at lovens anven‐
delsesområde mere korrekt gengives i bestemmelsen om an‐
vendelsesområdet ved et klart udgangspunkt om regulering
af gassystemet (§ 2, stk. 1) og herudover også en række
andre forhold (§ 2, stk. 2).
De foreslåede nyaffattelser vil medføre, at lovens anvendel‐
sesområde vil fremgå mere tydeligt af § 2, stk. 1, mens
videre forhold vil være omfattet af § 2, stk. 2. Dermed
vil der være tale om en mere systematiseret tilgang, hvor
bestemmelserne i § 2, stk. 2-7 netop vil være undtagelser
til udgangspunktet i § 2, stk. 1. Nyaffattelsen vil dog ikke
have materiel betydning for lovens anvendelsesområde, da
loven allerede i dag regulerer transmission-, distribution-,
lager- og LNG-virksomhed af naturgas (gassystemet), men
også da loven herudover i en række konkrete undtagelser
til udgangspunktet netop regulerer en række forhold uden
for gassystemet (eksempelvis opstrømsanlæg) eller forhold
ikke direkte relateret til selve infrastrukturen inden for gas‐
systemet (forsyning). Nyaffattelsen vil medføre, at lovens
anvendelsesområde som hidtil er aktiviteterne knyttet til den
del af gasinfrastrukturen, der betegnes som det danske gas‐
system, visse forhold vedrørende handel med gas og kunde‐
forhold i tilknytning hertil, opstrømsanlæg og visse forhold
vedrørende handel med gas, og visse forhold vedrørende
bygasnet. Det foreslåede vil dermed ikke i sig selv medføre
udvidelser eller ændringer til lovens anvendelsesområde, da
sådanne forhold følger af de konkrete materielle bestemmel‐
ser om eventuelle forhold uden for lovens udgangspunkt i
den foreslåede nyaffattelse af § 2, stk. 1.
Det bemærkes, at den foreslåede præcisering og systemati‐
sering af lovens anvendelsesområde, vil kunne åbne op for,
at der i fremtiden vil kunne ske en eventuel lovteknisk for‐
enklet udvidelse af lovens anvendelsesområde, såfremt dette
måtte blive relevant. Herved tænkes særligt på, hvis en fore‐
stående omstilling af gassystemet nødvendiggør regulering
af forhold uden for gassystemet, som relaterer sig til eksem‐
pelvis produktion af brint med videre. En sådan udvidelse
kan dog kun ske gennem lovændring.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, at loven ikke finder anvendelse på
transmissionsnet på søterritoriet, i den eksklusive økonomi‐
ske zone og på dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har
tilslutning til det danske naturgasforsyningsnet. Ved natur‐
gasforsyningsnet i § 2, stk. 4, skal konkret forstås det danske
gassystem, det vil sige såvel transmissionssystemet, distri‐
butionssystemerne, lagerfaciliteterne og potentielle LNG-fa‐
ciliteter, på trods af at naturgasforsyningsnet ellers er en
fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet, jf.
lovens § 6, nr. 15.
Det foreslås i § 2, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
betegnelsen naturgasforsyningsnet ændres til gassystem.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den fore‐
slåede systematisering af brugen af begreberne net og sy‐
stem, dels at begrebet anvendes inkonsekvent i lov om na‐
turgasforsyning. I § 2, stk. 4, anvendes begrebet naturgasfor‐
syningsnet indholdsmæssigt anderledes end den almindelige
brug af betegnelsen. Begrebet dækker indholdsmæssigt over
det danske gassystem, og dermed ikke kun om tilslutning
til transmission og distribution, jf. definitionen af naturgas‐
forsyningsnet i § 6, nr. 15. Formålet med det foreslåede er
således, at få en mere systematiseret og korrekt omtale af
den relevante infrastruktur, der indholdsmæssigt er tale om
i § 2, stk. 4. For en nærmere beskrivelse af baggrund og for‐
mål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at begrebet natur‐
gasforsyningsnet i § 2, stk. 4, erstattes af begrebet gassy‐
stem. Ændringen medfører ikke materielle ændringer, da
§ 2, stk. 4, fortsat sikrer, loven ikke vil finde anvendelse
på transmissionsnet (transmissionssystemer), som ikke er
forbundet med det danske gassystem. Ændringen vil dermed
alene sikre, at der vil være tale om konsekvent og ensartet
lovteknisk sprogbrug.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 6, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har direkte indfly‐
delse på det danske naturgasmarked, helt eller delvis skal
undtages fra lovens bestemmelser.
Det foreslås i § 2, stk. 6, i lov om naturgasforsyning, at
betegnelsen naturgasmarked ændres til gasmarked.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
51
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasmarked i § 2, stk. 6, erstattes af gasmarked. Ændringen
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en
terminologisk ændring. Det vil sige, at det fremadrettet vil
fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæg‐
gende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gas‐
systemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at
der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi
i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvi‐
de lovens anvendelsesområde. Betegnelsen gasmarked skal
derfor som den hidtidige betegnelse naturgasmarked forstås
som markedet for gas, der teknisk og sikkert kan injiceres
og transporteres i gassystemet og anden gasinfrastruktur,
omfattet af lovens anvendelsesområde.
Til nr. 11
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at kommuner kan deltage i virk‐
somhed omfattet af § 2. Det følger herefter af de gældende
bestemmelser i § 5, stk. 2-6, at kommunernes deltagelse
efter stk. 1, jf. § 2, skal foregå på en række nærmere angivne
måder og vilkår.
Det følger af den gældende bestemmelse § 5, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, at distrbutionsvirksomhed kan udøves i
kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes
styrelse, eller i selvstændige selskaber med begrænset an‐
svar. Anden virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selv‐
stændige selskaber med begrænset ansvar. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan tillade, at en kommune vareta‐
ger distributionsvirksomhed, eller at distributionsvirksomhe‐
den udøves i anden organisationsform.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at en kommune kan deltage i anden
virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed om‐
fattet af § 2, som kommunen varetager eller deltager i, eller
som er begrundet i særlige forhold vedrørende udbredelsen
af naturgas. Tilsvarende gælder for Energinet. En kommune
kan endvidere deltage i produktion af biogas gennem et fæl‐
leskommunalt naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj
2012.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, at virksomhed omfattet af stk. 3 skal
udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset
ansvar.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5 stk. 5, i lov
om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet
af stk. 3, herunder om de aktiviteter, der kan udøves, og om
regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 5, stk. 6, i
lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan godkende et samarbejde mellem to eller fle‐
re kommunale fællesskaber, som udøver naturgasforsynings‐
virksomhed efter stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling
af den gæld, som ved lovens ikrafttræden påhvilede fælles‐
skaberne, herunder at de kommunale fællesskaber bidrager
til hinandens gældsafvikling.
Det foreslås, at § 5, i lov om naturgasforsyning, ophæves.
For en uddybning af formål og baggrund henvises til punkt
3.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at de ikkerelevante
kommunale hjemmelsbestemmelser i lov om naturgasforsy‐
ning ophæves.
Til nr. 12
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 1, at
en direkte ledning defineres som en naturgasrørledning, der
supplerer det sammenkoblede system.
Det foreslås i § 6, nr. 1, i lov om naturgasforsyning, at
betegnelsen naturgasrørledning ændres til gasrørledning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasrørledning i § 6, nr. 1, erstattes af gasrørledning. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der ikke
er indholdsmæssig forskel mellem en direkte naturgasrør‐
ledning og en direkte gasrørledning, når den supplerer det
sammenkoblede system, som omfattet af loven. Betegnelsen
gasrørledning skal som den hidtidige betegnelse naturgas‐
rørledning forstås som en rørledning, der supplerer det sam‐
menkoblede system.
Til nr. 13
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 2, i lov
om naturgasforsyning, at distribution defineres som trans‐
port af naturgas via lokale eller regionale ledningsnet med
henblik på levering til kunder.
Det foreslås i§ 6, nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at defin‐
tionen nyaffattes således, at distribution defineres som trans‐
port af gas med behørig gaskvalitet i distributionssystemer
med lavt tryk.
Baggrunden for det foreslåede er, at der generelt foreslås en
begrebsforenkling. Formålet er således, at hidtil overflødig
information i forhold til lov om naturgasforsynings systema‐
52
tik ikke længere bør fremgå, og at bestemmelsen således
vil have fokus på lavt tryk (i modsætning til højtryk for
transmission), samt at bestemmelsen vil fokusere på behørig
kvalitet frem for naturgaskvalitet og endelig, at omtalen af
fossil naturgas ændres til gas. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. og 3.5.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af distribution i §
6, nr. 2, vil medføre, at begrebet distribution forenkles. Be‐
tegnelsen distributionssystem skal som det hidtidige distri‐
butionsnet forstås som en række rørledninger og tekniske
anlæg af varierende design, lavt tryk og formål inden for
et distributionsområde. Betegnelsen behørig gaskvalitet skal
som den hidtidige betegnelse naturgaskvalitet, forstås som
den givne gaskvalitet der gælder for gassammensætningen
i distributionssystmer, som fastlægges i henhold bekendtgø‐
relse nr. 230 af 21. marts 2018 om gaskvalitet. Nyaffattelsen
vil endvidere medføre, at formuleringen om levering til kun‐
der ikke medtages fremadrettet. Dette da der kan opstå tvivl
om tilslutning af (store) kunder på transmissionsniveau. Ny‐
affattelsen vil herudover medføre, at formuleringen om regi‐
onale ledningsnet ikke medtages fremadrettet. Dette da der
ikke i henhold til lov om naturgasforsynings systematik og
regulering ikke findes såkaldte regionale ledningsnet. Enten
skal infrastrukturen typisk henregnes til distributions- eller
transmissionsniveau. Nyaffattelsen vil endelig medføre, at
betegnelsen gas anvendes frem for den hidtidige om natur‐
gas.
Til nr. 14
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 3, i
lov om naturgasforsyning, at distributionsnet defineres som
lokalt eller regionalt naturgasforsyningsnet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 4, i lov
om naturgasforsyning, at et distributionsselskab defineres
som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distri‐
butionsfunktionen.
Det foreslås i § 6, nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at
definitionen nyaffattes således, at et distributionsselskab de‐
fineres som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
distribution, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om
nødvendigt etablering og ændring af selskabets infrastruktur
for at sikre distributionssystemerne på lang sigt kan tilfreds‐
stille en rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.
Det foreslås i § 6, nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at
definitionen nyaffattes således, at et distributionssystem de‐
fineres som lavtryksledninger med tilhørende nødvendige
tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet,
men ikke bygasnet.
Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et distributi‐
onsselskab nyaffattes med eksplicit omtale af de overordne‐
de gældende målsætninger og egenforpligtelser, der følger
af at være infrastrukturselskab i gassektoren. De implicit‐
te opgaver for infrastrukturselskaber (distributionsselskaber)
medtages således i nyaffattelsen af definitionen. Ved udfol‐
delsen af de implicitte forhold vil definitionen af et distribu‐
tionsselskab være systematiseret i forhold til definitionen af
et transmissionsselskab, sådan som det også fremgår af gas‐
direktivet. Der vil ikke i forbindelse med nyaffattelsen blive
tale om nye opgaver eller ændrede forhold i forhold til den
hidtidige definition af et distributionsselskab. Det foreslåe‐
de vil medføre en eksplicitering af distributionsselskabers
forpligtelser til dels af drive og vedligeholde selskabets dis‐
tributionsinfrastruktur, men også til dels at undersøge mar‐
kedsbehovet for mere kapacitet eller tilpasninger af eksister‐
ende infrastruktur. Det foreslåede italesætter således, at et
distributionsselskab skal forvalte sin distributionsinfrastruk‐
tur på en hensigtsmæssig måde, der understøtter infrastruk‐
turens funktion – at distribuere gas. Det foreslåede vil for så
vidt muligt systematisere og ensrette principielle, ensartede
bestemmelser om infrastrukturselskaber i gassektoren. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede nyaffattelse, at der til distribu‐
tionssystemet skal medregnes tilhørende nødvendige tekni‐
ske anlæg til transport af gas. Sådanne anlæg omfatter ek‐
sempelvis måle og regulérstationer og kompressorstationer,
der samlet betegnes som nødvendige tekniske anlæg. Det
bemærkes, at sådanne anlæg også i forhold til den gældende
betegnelse, distributionsnet, implicit har været medregnet
som en del af distributionssystemerne. Formålet er således
at fremhæve og tydeliggøre, at distributionssystemer ikke
alene består af rørledninger, men også tilhørende nødvendi‐
ge tekniske anlæg. For en nærmere beskrivelse af baggrund
og formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærk‐
ninger til lovforslaget.
Det følger endvidere af den foreslåede nyaffattelse, at lov
om naturgasforsynings sondring mellem distributionssyste‐
mer over for transmissionssystemer (lavt tryk over for højt
tryk) fremadrettet vil fremgå af definitionen af distributions‐
systemer. Formålet er således at systematisere højtryksrør‐
ledninger (opstrøm og transmission) over for lavtryksrørled‐
ninger (distribution).
Det foreslåede vil medføre, at distributionssystemer vil blive
defineret som lavtryksledninger med tilhørende nødvendige
tekniske anlæg til transport af gas med behørig gaskvalitet,
men ikke bygasnet. Nyaffattelsen vil sikre, at der vil være
en bedre ensartethed og systematik i lov om naturgasforsy‐
ning ved konsekvent brug af systembegrebet. Sondringen
over for transmissionssystemet vil fremadrettet være en
tryksondring frem for benævnelsen af lokal eller regional
infrastruktur, som for lov om naturgasforsynings systematik
er irrelevant, da der typisk enten er tale om distributions‐
ledninger eller transmissionsledninger. Betegnelsen distribu‐
tionssystem skal således fortsat forstås som den hidtidige
betegnelse af distributionsnet, men med en mere dækkende
beskrivelse af indholdet. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
53
Til nr. 15
Den gældende bestemmelse i § 6, nr. 7, i lov om naturgas‐
forsyning, indeholder en definition af begrebet »forsynings‐
pligtigt selskab«.
Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 7, i lov om naturgas‐
forsyning, ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt
for gasleverandører, som vil skulle erstatte den nuværende
forsyningspligt, og i sammenhæng med lovforslagets § 1,
nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel 4 (om forsynings‐
pligtig virksomhed) i lov om naturgasforsyning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af
§ 6, nr. 7, vil derfor først skulle gælde fra den 1. april 2023,
jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Til nr. 16
Det følger af gældende ret, at der ikke findes en definition
af gasleverandør og gasselskab i lov om naturgasforsyning,
mens naturgasleverandør og naturgasselskab er defineret i §
6, nr. 16 og 17, der dog foreslås ophævet, jf. lovforslagets §
1, nr. 20.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i
lov om naturgasforsyning, at en naturgasleverandør define‐
res som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
forsyningsfunktionen, det vil sige såvel forsyningspligtige
selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, at
et naturgasselskab defineres som enhver fysisk eller jurid‐
isk person, der varetager mindst én af følgende funktioner:
produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller
oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig
for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige
opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er
forbruger.
Det foreslås i § 6, nr. 8, i lov om naturgasforsyning, at
en gasleverandør defineres som enhver fysisk eller juridisk
person, der varetager forsyning med gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af lo‐
ven, samtidig med at definitionen forenkles ved at undlade
benævnelse af forsyningspligtige selskaber. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i
de almindelige bemærkninger.
Det forslåede vil medføre, at betegnelsen naturgasleverandør
erstattes af gasleverandør. Ændringen vil ikke medføre ma‐
terielle ændringer, da betegnelsen gasleverandør som den
hidtidige betegnelse naturgasleverandør skal forstås som
juridiske eller fysiske personer, der varetager forsyning
(handel med gas), inklusive den eller de gasleverandører
der indtil ophævelsen af forsyningspligten er forsyningsplig‐
tig. Naturgasleverandører omfattet af den tidligere definition
i lovens § 6, nr. 16 vil således fremadrettet blive betegnet
som gasleverandører.
Det foreslås i § 6, nr. 9, i lov om naturgasforsyning, at et
gasselskab defineres som enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af
gas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommerciel‐
le, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbin‐
delse med disse funktioner, men ikke er forbruger.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvaren‐
de energikilder. Formålet med det foreslåede er således at
få en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet
af loven, samtidig med at definitionen forenkles ved at
undlade benævnelse af forsyningspligtige selskaber. Forsy‐
ningspligtigeselskaber vil dog fortsat indtil ophævelsen af
forsyningspligten blive betegnet som en gasleverandør. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Det forslåede vil medføre, at betegnelsen naturgasselskab
erstattes af gasselskab. Ændringen vil ikke medføre materi‐
elle ændringer, da betegnelsen gasselskab som den hidtidige
betegnelse naturgasselskab skal forstås som enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende
funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning,
køb eller oplagring af gas, herunder LNG, og som er ansvar‐
lig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdsmæssige
opgaver i forbindelse med disse funktioner, men ikke er
forbruger. Naturgasselskaber omfattet af den tidligere defi‐
nition i lovens § 6, nr. 17, vil således fremadrettet blive
betegnet som gasselskab.
Til nr. 17
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 5, i lov
om naturgasforsyning, at en »forbruger« er defineret som
en »kunde, som køber naturgas til eget forbrug«. »Kunde«
er selvstændigt defineret som »enhver fysisk eller juridisk
person, som køber naturgas med henblik på videresalg eller
eget forbrug«, jf. § 6, nr. 9, i lov om naturgasforsyning. Det
gældende forbrugerbegreb i loven dækker således både pri‐
vate forbrugere (fysiske personer) og erhvervsvirksomheder
(juridiske personer), som køber gas til at dække deres for‐
brug i hjemmet eller i virksomheden.
Det er ikke i gældende ret en definition, som dækker den
kategori af forbrugere, som den foreslåede leveringspligt i §
7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30 vil skulle gælde for.
54
Det foreslås i § 6, nr. 10, i lov om naturgasforsyning, at
en husholdningsforbruger defineres som »en forbruger, der
køber gas til eget eller hovedsageligt til eget husholdnings‐
forbrug«.
Formålet med at indføre definitionen er at få en forbrugerde‐
finition, som er dækkende for den kategori af forbrugere,
som den foreslåede leveringspligt for detailmarkedet for gas
vil skulle gælde for. Den foreslåede definition vil supplere
den gældende definition af forbruger i § 6, nr. 5.
Den foreslåede bestemmelse vil således medføre, at den
foreslåede leveringspligt vil komme til at gælde for forbru‐
gere, som bruger gas til beboelsesformål, og for mindre
forbrug af gas til erhvervsmæssig virksomhed, men hvor
det erhvervsmæssige forbrug ikke er adskilt fra forbruget til
beboelsesformål ved separate målinger eller lignende. Der
tænkes her særligt på personer, som har et kontor derhjem‐
me, hvorfra de driver erhvervsmæssig virksomhed.
Det bemærkes, at begrebet »husholdningsforbruger« allere‐
de er indført i elforsyningsloven i forbindelse med indførel‐
sen af leveringspligten på elområdet, og formålet med den
nye definition er således også at harmonisere forbrugerbe‐
grebet for el og gas.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 10, i lov
om naturgasforsyning, at lager defineres som et anlæg, der
anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes eller drives
af et naturgasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter,
der benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes
til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udeluk‐
kende er forbeholdt transmissionsselskaber, således de kan
udføre deres hverv.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, i lov om
naturgasforsyning, at hvis et naturgasselskab får eller for‐
venter at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer
på grund af sine mindsteaftageforpligtelser (take or pay-for‐
pligtelser) i henhold til en eller flere kontrakter om køb af
naturgas, kan det ansøge om en midlertidig undtagelse fra
reglerne om adgang til systemet i § 18. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Det foreslås i § 6, nr. 10, og § 22, i lov om naturgasforsy‐
ning, at betegnelsen naturgasselskab ændres til gasselskab.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskab i § 6, nr. 10 og i § 22, erstattes af gassel‐
skab. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da
der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige, at
det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens termi‐
nologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas,
men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert injiceres
og transporteres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå
mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 19
Det følger af den gældende bestemmeles i § 6, nr. 13, i
lov om naturgasforsyning, at LNG-facilitet defineres som en
terminal, som anvendes til flydengørelse af naturgas eller
import, losning og forgasning af LNG (flydende naturgas),
herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfacili‐
teter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den
efterfølgende levering til transmissionssystemet, bortset fra
de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring.
Det foreslås i § 6, nr. 13, i lov om naturgasforsyning, at
(flydende naturgas) udgår.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at den forklarende pa‐
rentes i forhold til begrebet LNG vil udgå i § 6, nr. 13. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle ændringer, da flydende
naturgas fremadrettet blot betegnes i henhold til lov om
naturgasforsyning som flydende gas med behørig kvalitet.
Til nr. 20
De gældende bestemmelser i § 6, nr. 15-17, indeholder defi‐
nitioner af begreberne naturgasforsyningsnet, naturgasleve‐
randør og naturgasselskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 15, i lov
om naturgasforsyning, at naturgasforsyningsnet defineres
som fællesbetegnelse for transmissions- og distributionsnet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 16, i lov
om naturgasforsyning, at en naturgasleverandør er enhver
fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsfunktio‐
nen, dvs. såvel forsyningspligtige selskaber som andre sel‐
skaber, der sælger naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 17, i lov
om naturgasforsyning, at et naturgasselskab er enhver fysisk
eller juridisk person, der varetager mindst én af følgende
funktioner: produktion, transmission, distribution, forsyning,
55
køb eller oplagring af naturgas, herunder LNG, og som er
ansvarlig for de kommercielle, tekniske eller vedligeholdel‐
sesmæssige opgaver i forbindelse med disse funktioner, men
ikke er forbruger.
Det foreslås i § 6, nr. 15-17, i lov om naturgasforsyning, at
definitionerne ophæves.
Baggrunden for den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, i
lov om naturgasforsyning, om begrebet naturgasforsynings‐
net, er ønsket om at forenkle og ensrette begrebsanvendelsen
i lov om naturgasforsyning. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 15, vil medføre at
begrebet naturgasforsyningsnet ophører med at finde anven‐
delse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af eksplicit
omtale af den relevante infrastruktur, som anvendelsen af
begrebet i de materielle bestemmelser henviser til. Den
foreslåede ophævelse vil således ikke medføre materielle
ændringer, men er af terminologisk karaktér.
Baggrunden for den foreslåede ophæveles af § 6, nr. 16
er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens
og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspej‐
ler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder
og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det
foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den
gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindeli‐
ge bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 16, vil medføre, at
betegnelsen naturgasleverandør ophører med at finde anven‐
delse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslå‐
ede nye definition af gasleverandør, jf. lovforslagets § 1, nr.
16.
Baggrunden for den foreslåede ophæveles af § 6, nr. 17
er, at brugen af betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens
og gasinfrastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspej‐
ler den gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder
og grøn gas fra vedvarende energikilder. Formålet med det
foreslåede er således at få en dækkende betegnelse for den
gas, der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindeli‐
ge bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 17, vil medføre, at be‐
tegnelsen naturgasselskab vil ophøre med at finde anvendel‐
se i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslåede
nye definition af gasselskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Til nr. 21
Det følger af gældende ret, at snitflader og sammenkoblin‐
ger mellem de forskellige infrastrukturtyper inden for syste‐
met, ikke tidligere har været omtalt eksplicit.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 22, i lov
om naturgasforsyning, at et system defineres som alle trans‐
missionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter eller lagerfaci‐
liteter, som ejes og drives af et naturgasselskab, herunder li‐
nepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede
faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødvendige
for at give adgang til transmission, distribution og LNG.
Det foreslås i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, at der
indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter de enkelte delelementer af
systemet afgrænses over for hinanden ved brug af balancer‐
ingszoner og sammenkoblingspunkter.
Baggrunden for det foreslåede om sammenkoblingspunk‐
ter er, at lov om naturgasforsyning ikke tidligere eksplicit
har indeholdt omtale af snitfladerne og sammenkoblingerne
mellem de forskellige infrastrukturtyper. Dermed har loven
til tider været uklar i forhold til infrastrukturselskabernes
forpligtelser inden for og over egen infrastruktur. For en
nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Sammenkobling af eksempelvis transmissionssystemet og
distributionssystemerne vil med det foreslåede blive beteg‐
net som sammenkoblingspunkter i lov om naturgasforsy‐
nings terminologi. Dermed vil der terminologisk ske en
ensretning med tilsvarende sammenkoblinger for grænseo‐
verskridende transmissionssystemer, der i kraft af EU-regu‐
leringen defineres som sammenkoblingspunkter, jf. art. 3,
nr. 2, i Kommissionens forordning nr. 459/2017/EU af 16.
marts 2017 om fastsættelse af en netregel om kapacitetsde‐
lingsmekanismer i gastransmissionssystemer.
Sammenkoblingspunkter kan enten være fysiske eller gen‐
nem aftale fastsat virtuelt. Ved infrastrukturselskabernes
eventuelle aftaler om virtuelle sammenkoblingspunkter, kan
snitfladerne mellem de forskellige infrastrukturtyper eksem‐
pelvis ændres i forhold til, hvordan de oprindeligt er desig‐
net - dette ved brug af operatørmodellen. Operatørmodellen
indbefatter, at der på en række nærmere aftaleretlige vilkår
fastsættes en model for, hvordan en anden juridisk person
eksempelvis kan drive infrastrukturen - men uden at ændre
ejerskabet. Der vil være tale om konkrete løsningsmodel‐
ler for konkrete forhold, som infrastrukturselskaberne måtte
finde nødvendige. I den forbindelse bemærkes, at infrastruk‐
turselskaberne efter gældende ret ved sådanne ændringer,
skal søge om tilladelse til at foretage sådanne ændringer, da
de typisk betragtes som væsentlige ændringer af transmis‐
sionssystemet, og herunder kan have betydning for de pris‐
er og betingelser som infrastrukturselskaber fastsætter. Her‐
udover fremhæves også lov om naturgasforsynings klare
udgangspunkt i § 30, stk. 2, om, at bevillingshavere til dis‐
tributions-, transmission-, lager- og LNG-virksomhed skal
eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de bevil‐
lingspligtige aktiviteter – dette uanset selskaber er undtaget
fra krav om bevilling. Operatørmodellen vil således kunne
bringes i spil ved ansøgning og tilladelse efter § 30, stk. 3.
Baggrunden for det foreslåede om balanceringszoner er, at
56
systematisere lov om naturgasforsynings udgangspunkter,
såfremt der ikke som i dag er foretaget markedsudvikling
ved først én balanceringszone for Danmark, og senere en
fælles balanceringszone for Danmark og Sverige – Joint
Balancing Zone. For en nærmere beskrivelse af baggrund og
formål henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærknin‐
ger til lovforslaget.
Kodificeringen af udgangspunktet for princippet om balan‐
ceringszoner – principielt i tilfælde uden markedsudvikling
med balanceringszoner for hver type delelement af infra‐
strukturen i gassystemet - har til formål at fastsætte klare
snitflader og udgangspunkter for egenansvaret over hvert
delelement af gassystemet. Det bemærkes at balanceringszo‐
ner er et markedsbaseret værktøj, der kan finde anvendelse
ud over et enkelt delelement i gassystemet. En balancerin‐
gszone angiver således, hvordan balanceringen fungerer for
såvel infrastrukturselskabet som markedsaktørerne inden for
et givent område, og til tider for bestemte dele af infrastruk‐
turen.
Balanceringszoner kan principielt være knyttet til fysiske
sammenkoblingspunkter, jf. ovenfor, eller omfatte flere sam‐
menkoblede infrastrukturtyper på tværs af sammenkobling‐
spunkter. Eksempelvis en balanceringszone inden for det
danske gassystem – på tværs af transmission, distribution
og lager – eller eksempelvis en grænseoverskridende fælles
balancezone med andre sammenkoblede gassystemer (Dan‐
mark og Sverige). I den forbindelse bemærkes, at infrastruk‐
turselskaberne efter gældende ret ved sådanne ændringer,
skal søge om tilladelse til at foretage sådanne ændringer,
da det kan have betydning for de priser og betingeler som
infrastrukturselskaberne fastsætter.
Det foreslåede nye 2. pkt. i § 6, nr. 22, i lov om natur‐
gasforsyning, vil således medføre, at det tydeliggøres, at
hvert delelement af gassystemet består af infrastruktur, der
er sammenkoblet med anden infrastruktur. Gassystemet som
defineret i § 6, nr. 22, må for at kunne fungere sammen
(sammenkoblet) nødvendigvis drives ud fra en sammenhæn‐
gende og helhedsorienteret tilgang, som dog alligevel for‐
drer klare snitflader mellem delelementerne, og med klare
udgangspunkter for egenansvaret over hvert delelement af
gassystemet.
Det foreslåede om sammenkoblingspunkt vil ikke medføre
materielle ændringer, da eventuelle sammenkoblingsaftaler
eller lignende mellem gasinfrastrukturselskaber ikke skal
indgås på ny, eller på anden vis ændres som konsekvens
af det foreslåede. Det kan dog forekomme, at enkelte eksi‐
sterende aftaler eller uddrag heraf skal fremsendes til god‐
kendelse hos de relevante myndigheder. Endvidere vil det
foreslåede medføre, at gasbranchen, gennem kodificeringen
af brugen af betegnelsen sammenkoblingspunkt, vil have
regulering, der også understøtter muligheder for virtuelle
sammenkoblingspunkter, sådan som det blandt andet følger
af begrebsanvendelsen for sammenkoblingspunker i EU-ret‐
ten.
Det foreslåede om balanceringszoner vil medføre, at prin‐
cippet om balanceringszoner vil fremgå som udgangspunk‐
tet ved afgrænsning af de enkelte dele af gassystemet. Det
foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da der i
forhold til gældende balancezoner ikke med optagelsen af
begrebet balanceringszoner, skal foretages ændringer i de
indgåede aftaler eller lignende. Det foreslåede vil således
alene sikre, at der principielt kan være flere balancezoner
både for grænseoverskridende forhold, men også internt i
Danmark, om end dette ikke er praksis.
Til nr. 22
Begrebet systemansvarlig virksomhed fremgår ikke i dag
af lov om naturgasforsyning, selvom begrebet undertiden
implicit finder anvendelse. For en nærmere beskrivelse af
gældende ret se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.3.
til lovforslaget.
Det foreslås i den nye § 6, nr. 23, i lov om naturgasforsy‐
ning, at definere systemansvarlig virksomhed, som opgaver
for et transmissionsselskab, der indbefatter det overordnede
ansvar for at varetage opgaver vedrørende forsyningssikker‐
heden og en effektiv udnyttelse af et sammenhængende sy‐
stem.
Baggrunden for det foreslåede er, at snitflader mellem de en‐
kelte infrastrukturtyper i gassystemet styrkes, og at der her‐
udover fortsat er brug for en sammenhængende og helheds‐
orienteret tilgang på tværs af gassystemet. Den foreslåede
nye definition har således til formål, at sikre lov om natur‐
gasforsyning eksplicit indeholder og sætter ord på opgaver,
som grundlæggende rækker uden for egen infrastruktur og
dermed går på tværs af gassystemet.
Det bemærkes, at den nye definition skal ses i sammenhæng
med formaliseringen af det materielle indhold ved syste‐
mansvarlig virksomhed i lovforslaget, jf. lovforslagets § 1,
nr. 44, hvorefter en række opgaver, der i dag varetages af
transmissionsselskabet fremadrettet vil blive benævnt som
systemansvarlige opgaver.
Den foreslåede nye definition vil medføre, at der inden for
lov om naturgasforsynings systematik og terminologi frem‐
adrettet kan sættes eksplicit ord på opgaver, som i dag va‐
retages af transmissionsselskaber, men som relaterer sig til
forhold uden for selskabets egen infrastruktur. Sådanne op‐
gaver i lov om naturgasforsyning vil fremadrettet blive ka‐
tegoriseret som systemansvarlige virksomhedsopgaver. For‐
maliseringen af omtalen af visse tværgående opgaver som
systemansvarlige opgaver frem for som hidtil en transmissi‐
onsopgave, vil ikke medføre materielle ændringer. Det fore‐
slåede vil dog sikre, at det ultimative ansvar for at sikre
en koordineret og helhedsorienteret tilgang til gassystemet
på tværs vil hvile på den, der varetager systemansvarlige
opgaver. Det vil sige som i dag transmissionsselskabet. Det
foreslåede vil heller ikke medføre behov for anden organise‐
ring end hidtil, herunder efter de gældende regler i både lov
om naturgasforsyning og lov om Energinet.
57
Til nr. 23
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 24, i
lov om naturgasforsyning, at et tilstødende naturgasforsy‐
ningssystem defineres som et anlæg, der indgår som en del
af det samlede naturgasforsyningssystem, eller et større gas‐
forsyningssystem, som i væsentligt omfang er tilkoblet det
samlede naturgasforsyningssystem, men som ikke er en del
af et transmissionsnet, et distributionsnet, et lager eller en
LNG-facilitet.
Det foreslås, at definitionen i § 6, nr. 24, i lov for naturgas‐
forsyning, ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgasforsyningsnet ikke harmoniserer med den foreslåede
systematisering af brugen af begreberne net og system. For‐
målet med det foreslåede er således, at få en mere systema‐
tiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruktur. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ophævelse vil medføre, at begrebet tilstøden‐
de naturgasforsyningssystem ophører med at finde anven‐
delse inden for lov om naturgasforsyning. Ændringen vil
ikke medføre materielle ændringer, da den underliggende
gasinfrastruktur, som begrebet dækker over de relevante ste‐
der i loven, vil blive medtaget eksplicit i lovteksten.
Til nr. 24
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 25, i
lov om naturgasforsyning, at transmission defineres som
transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af
højtryksrørledninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og
bortset fra den del af højtryksrørledninger, der hovedsagelig
anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas,
med henblik på levering af naturgas til kunder, men ikke
forsyning.
Det foreslås i § 6, nr. 25, i lov om naturgasforsyning, at net
ændres til transmissionssystemer og opstrømsrørledningsnet
ændres til opstrømsanlæg.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. Konkret skal betegnelsen net i §
6, nr. 25, forstås som højtryksrørledninger. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det bemærkes om opstrømsrørledningsnet, at lov om na‐
turgasforsyning i § 6, nr. 19 indeholder en defintion af
opstrømsanlæg som opstrømsrørledningsnet og tilknyttet be‐
handlingsanlæg på land, der drives samlet. Formålet er der‐
for også, at sikre begrebet opstrømsanælg fremgår af defini‐
tionen af transmission, da der er tale om højtryksrørlednin‐
ger som er regulatorisk adskilt som en del af (gas)systemet
og så anden gasinfrastruktur.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net i
§ 6, nr. 25 vil blive erstattet af betegnelsen transmissions‐
systemer, og at opstrømsrørledningsnet erstattes af samle‐
betegnelsen opstrømsanlæg. Ændringerne vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net
anvendes mere systematisk i overensstemmelse med defini‐
tionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter
en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager
og LNG) er udsondret som systemet. Betegnelsen transmis‐
sionssystemer skal som den hidtidige betegnelse net forstås
som den overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og
tekniske nødvendige installationer. Sondringen mellem sy‐
stemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og
resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og
systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebs‐
anvendelsen. Betegnelsen opstrømsanlæg skal som den hid‐
tidige betegnelse opstrømsrørledningsnet forstås som anden
højtryksgasinfrastruktur end transmissionssystemer.
Til nr. 25
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov
om naturgasforsyning, at transmissionsnet defineres som an‐
dre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrøms‐
rørledningsnet.
Det foreslås i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at
definitionen ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ophævelse af § 6, nr. 26, vil medføre, at
betegnelsen transmissionsnet vil ophøre med at finde anven‐
delse i lov om naturgasforsyning, og erstattes af den foreslå‐
ede nye definition af transmissionssystem, jf. lovforslagets §
1, nr. 27.
Til nr. 26
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 27, i lov
om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber defineres
som enhver fysisk eller juridisk person, der varetager trans‐
missionsfunktionen.
58
Det foreslås i § 6, nr. 27, i lov om naturgasforsyning, at
definitionen nyaffattes således, at et transmissionsselskab
defineres som enhver fysisk eller juridisk person, der vareta‐
ger transmission, er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen
og om nødvendigt etablering og ændring af selskabets infra‐
struktur for at sikre transmissionssystemet på lang sigt kan
tilfredsstille en rimelige efterspørgsel efter transmission af
gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at ethvert transmissions‐
selskab i dag er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen af sin
infrastruktur, ligesom ethvert andet infrastrukturselskab om‐
fattet af lov om naturgasforsyning. Tilsvarende skal trans‐
missionsselskaber også i dag sikre selskabernes transmissi‐
onssystem kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
transmission af gas, ligesom ethvert andet infrastruktursel‐
skab omfattet af lov om naturgasforsyning. Formålet med
ændringen er dermed at tydeliggøre i dag-gældende egen‐
forpligtelser for infrastrukturselskaber, og samtidig for så
vidt muligt systematisere og ensrette principielt ensartede
bestemmelser om infrastrukturselskaber.
Det foreslåede vil medføre, at definitionen af et transmissi‐
onsselskab nyaffattes med eksplicit omtale af de overordne‐
de målsætninger der følger af at være infrastrukturselskab
i gassektoren. Ændringen vil ikke medføre materielle æn‐
dringer, men vil sikre at der for så vidt muligt er tale om
ensartet systematik mellem definition af og bestemmelser
om infrastrukturselskaber og deres forpligtelser i henhold til
lov om naturgasforsyning. Betegnelsen transmissionsselskab
skal således fortsat forstås som den hidtidige betegnelse
af transmissionsselskab, men med udfoldelse af implicitte
forpligtelser. Det foreslåede vil medføre en eksplicitering af
transmissionsselskabers forpligtelser til dels af drive og ved‐
ligeholde selskabets transmissionsinfrastruktur, men også til
dels at undersøge markedsbehovet for mere eller tilpasnin‐
ger af eksisterende infrastruktur. Det foreslåede vil italesæt‐
te, at et transmissionsselskab skal forvalte sin transmissions‐
infrastruktur på en hensigtsmæssig måde, der understøtter
infrastrukturens funktion – at transportere gas.
Til nr. 27
Det følger af gældende ret, at der ikke findes en definition
af et transmissionssystem i lov om naturgasforsyning, mens
transmissionsnet er defineret i § 6, nr. 26, der dog foreslås
ophævet, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, nr. 26, i lov
om naturgasforsyning, at transmissionsnet defineres som an‐
dre former for naturgashøjtryksrørledningsnet end opstrøms‐
rørledningsnet.
Det foreslås i § 6, nr. 26, i lov om naturgasforsyning, at
definitionen nyaffattes, således at et transmissionssystem de‐
fineres som højtryksrørledninger med tilhørende nødvendige
tekniske anlæg til transport af gas med behørig kvalitet, men
ikke opstrømsanlæg.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen transmis‐
sionsnet ikke systematisk sondrer mellem de forskellige
reguleringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfra‐
struktur. Begreberne net og system anvendes generelt som
synonymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg,
tekniske nødvendige installationer med videre.
Baggrunden for det foreslåede er endvidere, at brugen af
betegnelsen naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastruk‐
turens historiske oprindelse, og ikke afspejler den gældende
sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra
vedvarende energikilder. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger.
Den foreslåede nye definition vil medføre, at definitionen
af transmissionsnet vil blive erstattet af betegnelsen trans‐
missionssystem. Herved opnås en terminologisk sondring
mellem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og an‐
den gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. Fremadrettet
vil tilhørende nødvendige anlæg også eksplicit fremgå af
definitionen af transmissionssystem, hvilket før har været
en implicit forståelse. Herudover vil naturgas ikke længere
fremgå af definitionen, men vil blive erstattet af gas med be‐
hørig kvalitet. Endelig vil nyaffattelsen i stedet for begrebet
opstrømsrørledningsnet i stedet anvende samlebetegnelsen
opstrømsanlæg, jf. lovens § 6, nr. 19, for anden højtryksga‐
sinfrastruktur, der ikke er transmissionsinfrastruktur. Nyaf‐
fattelsen med det ændrede indhold i forhold til den hidtidige
om transmissionsnet vil ikke medføre materielle ændringer,
men sikre at begreberne system og net anvendes mere syste‐
matisk i overensstemmelse med definitionen af begrebet sy‐
stem i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastruktu‐
ren (transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret
som systemet. Betegnelsen transmissionssystem skal som
den hidtidige betegnelse transmissionsnet forstås som den
overordnede infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske
nødvendige installationer, men ikke opstrømsanlæg. Son‐
dringen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22
på den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden
side ensrettes og systematiseres ved terminologisk at ændre
begrebsanvendelsen for system og net. Betegnelsen gas med
behørig kvalitet skal som den hidtidige betegnelse naturgas
forstås som den givne kvalitet af gas, der teknisk og sikkert
kan injiceres og transporteres i gasinfrastrukturen.
Til nr. 28
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 2, i lov om
naturgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasforbruger‐
nes stilling.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2 ændres til gasfor‐
brugernes stilling.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
59
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2, vil ikke
medføre materielle ændringer, da der ikke vil være indholds‐
mæssig forskel mellem naturgasforbrugere og gasforbrugere
som omfattet af loven. Den ændrede overskrift skal således
som den hidtidige angive indholdet for de følgende bestem‐
melser i kapitlet, der handler om forbrugernes (kundernes)
stilling.
Til nr. 29
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i
bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbruge‐
re, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden gasle‐
verandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et
andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
I så fald bliver forbrugeren forsynet med et reguleret gas‐
produkt (forsyningspligtproduktet), hvor gasleverandørens
tillæg til markedsprisen bliver fastsat via et offentligt ud‐
bud. Forsyningstilsynet kontrollerer løbende, at prisen på
forsyningspligt-produktet er inden for det bud, som gasleve‐
randøren vandt udbuddet på.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at enhver kan frit vælge naturgasleve‐
randør. Ved skift af naturgasleverandør må forbrugeren ikke
opkræves gebyr. Dvs. en forbruger kan vælge at bruge det
frie gasmarked til selv at orientere sig på markedet og vælge
et passende gasprodukt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at enhver i områder udlagt til
naturgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og
andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet,
har ret til mod betaling at blive forsynet med naturgas fra et
forsyningspligtigt selskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at retten til levering af naturgas fra et
forsyningspligtigt selskab ikke omfatter forbrugere, som gør
brug af retten til valg af leverandør, jf. stk. 1.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, at forbrugere, som gør brug af retten
til valg af leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen
fra det forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister
og på rimelige vilkår.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i
lov om naturgasforsyning, at bevillingspligtige selskaber, jf.
kapitel 3 og 4 (om forsyningspligtige selskaber, red.) skal
stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Dette gælder
tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet og
denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet.
Med lovforslaget foreslås det at ophæve forsyningspligten
og erstatte den med en generel leveringspligt for alle gasle‐
verandører. Formålet er at deregulere detailmarkedet og få
en fri konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere
selv skal vælge deres gasprodukter.
Det foreslås derfor at nyaffatte § 7.
Det foreslås i § 7, 1. pkt., at en forbruger frit kan vælge
gasleverandør og gasprodukt.
Den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt videreføre
den gældende § 7, stk. 1, hvorefter enhver frit kan vælge
gasleverandør og ikke kan opkræves gebyr ved leverandørs‐
kift. Det foreslås dog, at det udtrykkeligt kommer til at
fremgå, at forbrugere frit kan vælge gasprodukt – dvs.
forbrugeren skal kunne vælge frit mellem alle gasproduk‐
ter, som gasleverandørerne markedsfører og offentliggør på
prisportalen for gasmarkedet. Bestemmelsen pålægger ikke
gasleverandørerne pligter. Den giver derimod forbrugerne
en mulighed for på kommercielle vilkår at indgå en aftale
om levering af gas med en gasleverandør. Formålet er at
understøtte den frie konkurrence på gasmarkedet.
Det foreslås i § 7, 2. pkt., at forbrugeren ikke må opkræves
gebyr, når forbrugeren skifter gasleverandør.
Den foreslåede bestemmelse vil indholdsmæssigt videreføre
den gældende § 7, stk. 1, 2. pkt. Denne bestemmelse fast‐
sætter, at en forbruger ikke må opkræves gebyr ved skift af
naturgasleverandør.
Det foreslås i § 7, 3. pkt., at levering af gas til en forbruger
forudsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået
en aftale om levering af gas.
Den foreslåede bestemmelse har bl.a. til formål at under‐
støtte leveringspligten, og bestemmelsen vil medføre, at
forbrugere som udgangspunkt aktivt skal indgå en aftale
om levering af gas for at modtage gas, når de eksempelvis
flytter til en ny adresse. Dette skal ses i sammenhæng med
den foreslåede bestemmelse i § 7 c om leveringspligt, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30, hvorefter leveringspligten vil træde
i stedet for den hidtidige forsyningspligt og dermed sikrer
husholdningsforbrugere en ret til, mod betaling, at få levere‐
ret gas.
Med forbruger forstås ligesom i lovens øvrige bestemmel‐
ser, enhver kunde, der køber gas til eget forbrug, herunder
virksomheder og institutioner. Som en konsekvens af, at
levering af gas forudsætter en aftale, vil vilkår for levering
af gas, herunder for opsigelse af aftalen i forbindelse med
flytninger, priser m.v. som altovervejende udgangspunkt væ‐
re forhold, som aftales mellem parterne. I forhold til aftaler
indgået mellem forbrugere (som defineret i forbrugeraftale‐
loven) og gasleverandører, vil forbrugeraftaleloven finde an‐
vendelse.
60
Det bemærkes, at forbrugere efter gældende ret kan med‐
bringe deres hidtidige kontrakt til en ny adresse, når de
flytter efter aftale med deres gasleverandør. Denne praksis
forudsættes fortsat. Der kan være tilfælde, hvor der ikke skal
indgås aftale med en gasleverandør for at få leveret gas, ek‐
sempelvis hvis en person flytter til et ejendom, hvor gas er
inkluderet i huslejen. I øvrigt reguleres det i den foreslåede
bestemmelse i § 7 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvem der
hæfter for levering af gas til et aftagenummer, hvor der ikke
foreligger en aftale om levering af gas - f.eks. i et lejemål i
perioden mellem en fraflytning og en tilflytning.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede nyaffattelse
af § 7 vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april 2023,
jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 30
Til § 7 c
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke en generel leve‐
ringspligt for gasleverandører, der leverer gas til hushold‐
ningsforbrugere. Efter gældende ret er der både kommerci‐
elle gasprodukter og regulerede gasprodukter i form af et
forsyningspligtprodukt og et efterfølgende gasprodukt, som
normalt kaldes »tilbagefaldsproduktet«, jf. ovenfor og kapi‐
tel 4 i lov om naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab i
bevillingsområdet skal levere gas til forbrugere, som ikke
gør brug af muligheden for valg af anden leverandør eller
andet produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt
eller med en anden leverandør er ophørt.
Det foreslås, at forsyningspligten ophæves og erstattes af
en generel leveringspligt for alle gasleverandører. Formålet
med ændringerne er at deregulere detailmarkedet og få en fri
konkurrence og et frit marked, hvor alle forbrugere selv vil
skulle vælge deres gasprodukter.
Det foreslås i § 7 c, stk. 1, at en gasleverandør på anmod‐
ning fra en husholdningsforbruger og mod betaling skal le‐
vere ethvert gasprodukt, som gasleverandøren udbyder, til
husholdningsforbrugeren, jf. dog stk. 2 og 5.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde anvendelse på
husholdningsforbrugere som defineret i § 6, nr. 10, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 17, og gasleverandører, der leverer gas
til husholdningsforbrugere. For gasforbrugere, som ikke er
husholdningsforbrugere, herunder erhvervsvirksomheder og
offentlige institutioner, gælder de almindelige aftaleretlige
regler i tilknytning til de øvrige bestemmelser i lov om
naturgasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver gasleve‐
randør, som tilbyder at levere gas til husholdningsforbruge‐
re, som udgangspunkt - mod betaling - skal levere ethvert
gasprodukt, som en husholdningsforbruger anmoder om at
få leveret i et distributionsområde, hvor gasleverandøren
tilbyder gasproduktet. Bestemmelsen er udtryk for en fra‐
vigelse af den almindelige aftaleret og indebærer således,
at gasleverandører ikke kan opsige aftalen med en hushold‐
ningsforbruger. Endvidere kan gasleverandører kun hæve en
aftale, når betingelserne i det foreslåede stk. 4 er opfyldt.
Bestemmelsen vil udelukkende finde anvendelse på gasleve‐
randører, som tilbyder levering af gas til husholdningsfor‐
brugere. Gasleverandørers levering af gas til virksomheder,
institutioner m.v., som ikke er husholdningsforbrugere, vil
ikke være omfattet af bestemmelsen. Det vil derfor være
muligt for en gasleverandør at opsige aftaleforholdet med
en erhvervsvirksomhed eller en institution efter de vilkår
og procedurer, der fremgår af leveringsaftalen eller anden
lovgivning. En gasleverandør anses for at tilbyde et gaspro‐
dukt, når produktet fremgår af virksomhedens hjemmeside
og prisportalen for gaspriser. Det bemærkes i den sammen‐
hæng, at lovforslaget også indeholder bestemmelser, der
kræver af gasleverandørerne, at de skal offentliggøre korrek‐
te oplysninger om alle deres gasprodukter på egne hjemme‐
sider og indberette disse produktoplysninger til den prisport‐
al for gasmarkedet, som er nævnt i forslaget til en ny § 42 d,
jf. lovforslagets § 1, nr. 94.
Det skal klart fremgå hvilke gasprodukter, den enkelte gas‐
leverandør tilbyder.
Gasleverandørerne vil efter den foreslåede bestemmelse ha‐
ve ret til at kræve betaling for deres gasprodukter. Leveran‐
dørerne fastsætter deres priser på kommercielle vilkår, hvor
andet ikke følger af loven.
Gasleverandører vil som udgangspunkt skulle levere ethvert
gasprodukt, som de markedsfører inden for et distributions‐
område, og leveringspligten omfatter alle husholdningsfor‐
brugere inden for distributionsområdet. En gasleverandør
kan således ikke vælge at begrænse sin virksomhed til
udelukkende at levere gas til husholdningsforbrugere i en
afgrænset del af et distributionsområde. Dermed forhindres
det, at gasleverandører inden for et distributionsområde kan
undlade at levere gas til husholdningsforbrugere i mindre
centrale områder, herunder små øer. Den foreslåede bestem‐
melse vil medføre, at gasleverandører som udgangspunkt ik‐
ke vil kunne undlade at tilbyde et eller flere gasprodukter til
enkelte husholdningsforbrugere eller kategorier af hushold‐
ningsforbrugere i distributionsområdet. Formålet er at sikre,
at gasleverandører ikke vil kunne prisdiskriminere mellem
husholdningsforbrugerne. Med bestemmelsen vil det således
sikres, at en gasleverandør ikke vil kunne tvinge økonomisk
svage husholdningsforbrugere til at aftage et gasprodukt,
som koster mere end leverandørens øvrige gasprodukter.
Det foreslås i § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at en gasleverandør
kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikkerhed som
vilkår for at indgå en aftale om levering af gas eller for
61
at fortsætte leveringen af gas, hvis der er særlig grund til
at forvente manglende betalingsevne eller betalingsvillighed
hos husholdningsforbrugeren.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran‐
dør vil kunne kræve, at en husholdningsforbruger skal stil‐
le sikkerhed, eksempelvis i form af et depositum, eller en
bankgaranti, som vilkår for at kunne indgå en leveringsafta‐
le eller for at kunne fortsætte med at få leveret gas, hvis der
er særlig grund til at forvente, at husholdningsforbrugeren
ikke kan eller vil betale for levering af gas. Der kan f.eks.
være særlig grund til forvente dette, hvis forbrugeren er
registreret som dårlig betaler eller flere gange har undladt at
betale for leveret gas. Bestemmelsen har til formål at give
gasleverandørerne mulighed for at sikre, at de modtager be‐
taling for den gas, de leverer til forbrugerne. Den skal ses i
sammenhæng med, at en gasleverandør efter den foreslåede
bestemmelse i § 7 c, stk. 4, jf. nedenfor, kun kan hæve
aftalen med en husholdningsforbruger, når gasleverandøren
lovligt har krævet sikkerhedsstillelse fra husholdningsfor‐
brugeren, fordi forbrugeren er vurderet til at være en dårlig
betaler, og husholdningsforbrugeren ikke stiller den krævede
sikkerhed.
Det bemærkes, at en gasleverandør ikke vil kunne kræve
forudbetaling fra en husholdningsforbruger, der er vurderet
til at være en dårlig betaler, samtidig med at leverandøren
kræver, at forbrugeren stiller sikkerhed som betingelse for
at indgå en aftale om levering af gas. Dog vil der i situatio‐
ner, hvor den dårlige betaler selv vælger et produkt, hvor
forudbetaling er et standardmæssigt vilkår, kunne være et
sammenfald mellem forudbetaling og krav om sikkerheds‐
stillelse. Gasleverandøren vil skulle foretage en individuel
vurdering af de enkelte forbrugere for at afgøre, om forbru‐
geren må forventes at mangle evnen elle viljen til at beta‐
le for gassen. Det kan være et element i vurderingen, om
husholdningsforbrugeren er registreret i RKI eller lignende
registre, og om forbrugeren ikke kan identificeres i folkere‐
gistret.
Det foreslås i § 7 c, stk. 2, 2. pkt., at sikkerhedens størrelse
ikke må overstige gasleverandørens risiko for tab i det kon‐
krete tilfælde og højst kan udgøre 5 måneders betaling.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at sik‐
kerhedens størrelse står i forhold til den konkrete risiko, og
bestemmelsen vil medføre, at der sættes en legal grænse
for størrelsen, således at den aldrig må være højere end
prisen for 5 måneders gasforbrug. Dette skyldes, at der
er stor forskel på risikoen afhængig af, hvor og hvordan
vedkommende bruger gas. Hvis der f.eks. er tale om en
husholdningsforbruger, som har en timeaflæst måler, vil
gasleverandøren have mulighed for at anmode distributions‐
selskabet om at afbryde gasforsyningen centralt, hvis dette
skulle blive nødvendigt. Distributionsselskabet vil kunne
gennemføre en sådan afbrydelse meget hurtigt.
Hvis husholdningsforbrugeren derimod har en gasmåler,
som kun kan afbrydes i husholdnings-forbrugerens hjem,
vil det normalt være mere tidskrævende at få adgang til at
afbryde gasmåleren. Såfremt husholdningsforbrugeren næg‐
ter adgang til sit hjem, vil afbrydelse i sådanne tilfælde
kræve fogedens hjælp. I nogle retskredse kan der være en
lang ventetid på at få bistand fra en foged. Ved fastsættelsen
af den maksimale grænse for, hvor høj sikkerhed, der kan
stilles, er der taget højde for dette.
Det foreslås i § 7 c, stk. 2, 3. pkt., at gasleverandøren kan
kræve, at sikkerheden er stillet, inden gasleverandøren påbe‐
gynder eller fortsætter leveringen af gas.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give gasleve‐
randørerne en rimelig mulighed for at sikre betalingen, før
de leverer deres ydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
ren - i tilfælde, hvor der kræves sikkerhedsstillelse efter 1.
pkt. - kan kræve, at husholdningsforbrugeren stiller sikker‐
heden inden leveringen påbegyndes.
Det foreslås i § 7 c, stk. 3, at en gasleverandør ikke kan hæ‐
ve aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger
eller foranstalte afbrydelse af gasforsyningen på grund af
manglende betaling for gas, som allerede er leveret.
Den foreslåede bestemmelse har til formål og vil medføre,
at husholdningsforbrugerne vil få en udvidet beskyttelse ved
køb af gas i sammenhæng med den foreslåede leveringspligt
i lovforslagets § 7 c, stk. 1. Der er tale om en undtagelse
fra det almindelige obligationsretlige princip om, at aftaler
kan hæves, hvis der foreligger væsentlig misligholdelse fra
den ene parts side. Bestemmelsen vedrører ikke gasleveran‐
dørens adgang til at gøre brug af de øvrige misligholdelses‐
beføjelser efter den almindelige obligationsret.
Det foreslås i § 7 c, stk. 4, 1. pkt., at en gasleverandør
efter varsel kan hæve en aftale om levering af gas til en
husholdningsforbruger, såfremt gasleverandøren har stillet
krav om sikkerhed efter stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet
inden for den frist, som gasleverandøren har fastsat.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne vil få mulighed for at begrænse fremtidige tab på hus‐
holdningsforbrugere, som ikke stiller sikkerhed, hvis de er
vurderet til at falde i kategorien dårlige betalere. Hensynet
bag kravet om, at ophævelse af kontrakten alene kan ske,
hvis et berettiget krav om sikkerhedsstillelse ikke er efter‐
kommet, er at sikre husholdningsforbrugeres ret til gasforsy‐
ning i videst muligt omfang. Gasleverandører, der ønsker
at begrænse deres fremtidige tab i forhold til husholdnings‐
forbrugere, som er dårlige betalere, vil derfor først skulle
anvende det mindre indgribende middel – nemlig at kræve,
at forbrugeren stiller sikkerhed. Gasleverandøren vil derfor
kun kunne varsle, at aftalen vil blive ophævet, hvis forbru‐
geren ikke stiller sikkerhed.
Det bemærkes, at varslet for hævelse af aftalen og fristen
for sikkerhedsstillelse kan blive nærmere reguleret i den
bekendtgørelse, som klima-, energi- og forsyningsministeren
62
efter forslaget til stk. 10 vil få hjemmel til at udstede, jf.
nedenfor.
Det foreslås i § 7 c, stk. 4, 2. pkt., at leveringsaftalen ikke
kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som
sikrer den fremtidige betaling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en leveringsaf‐
tale ikke kan hæves, såfremt der er indgået en anden aftale,
som sikrer den fremtidige betaling. Med anden aftale for‐
stås en aftale, som er indgået ved en frivillig overenskomst
fra begge parters side. Det kan for eksempel være, at der
på frivillig basis aftales forudbetaling, hvis husholdningsfor‐
brugeren modtager gas efter en aftale, hvor forudbetaling
ikke er et standardmæssigt vilkår.
Det foreslås i § 7 c, stk. 5, at en husholdningsforbruger
ikke kan kræve levering af gas fra en gasleverandør, der
i medfør af det foreslåede stk. 4 har hævet sin aftale med
husholdningsforbrugeren, før husholdningsforbrugeren har
betalt det beløb, som husholdningsforbrugeren skylder for
gas, som er leveret.
Den foreslåede bestemmelse præciserer omfanget af leve‐
ringspligten i de tilfælde, hvor en gasleverandør har hævet
sin leveringsaftale med en husholdningsforbruger, og hvor
husholdningsforbrugeren fortsat skylder gasleverandøren et
beløb for levering af gas. I sådanne tilfælde vil den berørte
husholdningsforbruger ikke kunne påberåbe sig leverings‐
pligten fra den gasleverandør, der retmæssigt har ophævet
sin leveringsaftale i henhold til det foreslåede stk. 4 eller –
hvis der er tale om en leveringsaftale, der er blevet hævet før
bestemmelsens ikrafttræden - i henhold til de regler, som var
gældende på tidspunktet for ophævelsen. En ny aftale mel‐
lem de to parter vil kunne indgås, når husholdningsforbruge‐
ren har betalt det beløb, forbrugeren skylder. Bestemmelsen
vil ikke finde anvendelse i forhold til gæld, som hushold‐
ningsforbrugeren skylder gasleverandøren for levering af en
anden vare eller en anden tjenesteydelse end gas.
Det foreslås i § 7 c, stk. 6, 1. pkt., at en gasleverandør kan
foranstalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsfor‐
brugeren, når leverandøren ophæver aftalen efter stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran‐
dør, som vil hæve en aftale efter stk. 4, vil kunne foran‐
stalte afbrydelse af gasforsyningen til husholdningsforbru‐
geren. Gasleverandøren vil kunne foranstalte afbrydelsen
ved at anmode distributionsselskabet om at afbryde gasfor‐
syningen. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den
foreslåede § 11 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, hvorefter
distributionsselskabet vil skulle efterkomme en berettiget
anmodning fra en gasleverandør om at afbryde gasforsynin‐
gen til et aftagenummer uden ugrundet ophold.
Det foreslås i § 7 c, stk. 6, 2. pkt., at forsyningen ikke kan
afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering
af gas fra en anden gasleverandør.
Den foreslåede bestemmelse har til formål så vidt muligt at
undgå unødvendige afbrydelser af gasforsyningen.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forsyningsaf‐
brydelsen ikke vil kunne gennemføres, såfremt hushold‐
ningsforbrugeren på tidspunktet for den påtænkte forsy‐
ningsafbrydelse forsynes af en anden gasleverandør. Hus‐
holdningsforbrugeren vil efter omstændighederne have ret
til at indgå en ny aftale om levering af gas med en anden
gasleverandør, inden forsyningsafbrydelsen iværksættes, og
derved undgå afbrydelse, da leveringspligten fortsat finder
anvendelse. Hvis forbrugeren således har indgået en aftale
med en anden gasleverandør, som er gyldig på det tidspunkt,
hvor distributionsselskabet ellers ville afbryde gasforsynin‐
gen, kan distributionsselskabet ikke gennemføre forsynings‐
afbrydelsen.
Det foreslås i § 7 c, stk. 7, at husholdningsforbrugeren af‐
holder omkostninger forbundet med forsyningsafbrydelsen
efter stk. 6.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at husholdnings‐
forbrugeren vil skulle betale omkostningerne til forsynings‐
afbrydelsen. Ved omkostninger forstås distributionsselska‐
bets afbrydelsesgebyr samt evt. omkostninger til tilkaldelse
af en foged, hvis dette er nødvendigt for at gennemføre
forsyningsafbrydelsen. Baggrunden for bestemmelsen er, at
årsagen til afbrydelsen er husholdningsforbrugerens mang‐
lende betaling. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med,
at husholdningsforbrugeren har mulighed for at undgå at få
sin gasforsyning afbrudt ved at betale rettidigt eller ved at
indgå en ny aftale med en gasleverandør, inden forsyningen
afbrydes.
Det foreslås i § 7 c, stk. 8, at en gasleverandørs afvisning
af at påtage sig leveringspligt over for en husholdningsfor‐
bruger kan indbringes for det private ankenævn på energio‐
mrådet, der er godkendt i medfør af kapitel 3 i lov om alter‐
nativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbru‐
gerklageloven).
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der sikres en
klagemulighed for en husholdningsforbruger, der oplever,
at en gasleverandør vægrer sig ved at indgå en leveringsaf‐
tale, enten generelt eller for det konkrete produkt, som hus‐
holdningsforbrugeren efterspørger. Efter bestemmelsen vil
husholdningsforbrugeren kunne indbringe en klage for det
private ankenævn på energiområdet, der er godkendt i med‐
før af kapitel 3 i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse
med forbrugerklager (forbrugerklageloven), dvs. aktuelt An‐
kenævnet på Energiområdet. Såfremt en gasleverandør har
afvist at indgå en leveringsaftale med en husholdningsfor‐
bruger, vil Ankenævnet ikke kunne sikre, at den ønskede
aftale bliver indgået. Husholdningsforbrugeren må finde en
anden gasleverandør eller et andet produkt hos den samme
gasleverandør. Men Ankenævnet vil efterfølgende kunne be‐
handle en klage. Som udgangspunkt behandler Ankenævnet
alene tvister om aftaler, som allerede er indgået, men der er
blevet tilføjet en bestemmelse i vedtægterne for Ankenæv‐
63
net (§ 2, stk. 3) efter indførelsen af en leveringspligt på elo‐
mrådet, hvorefter en elhandelsvirksomheds afvisning af at
påtage sig leveringspligt over for en husholdningsforbruger
kan indbringes for Ankenævnet. Der vil blive taget kontakt
til Ankenævnet for at få en tilsvarende hjemmel for gas.
Det foreslås i § 7 c, stk. 9, at Forsyningstilsynet fører tilsyn
med, at gasleverandører overholder leveringspligten efter
stk. 1-7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net vil skulle føre tilsyn med, at gasleverandørerne overhol‐
der leveringspligten. Forsyningstilsynet er således ikke kla‐
geinstans, men vil kunne varetage sin tilsynspligt bl.a. ved
at overvåge arten og antallet af klager til Ankenævnet på
Energiområdet. Det vil derved være muligt for Forsynings‐
tilsynet at afdække, om der er et mønster i klagesagerne, en‐
ten på arten af klager eller på fordelingen af klager mellem
de leveringspligtige gasleverandører. Efter den gældende §
47 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, vil Forsyningstilsy‐
net kunne give en virksomhed påbud om at levere gas til
en husholdningsforbruger, som har anmodet om levering af
et produkt, såfremt tilsynet viser, at gasleverandøren ikke
overholder leveringspligten. Hvis gasleverandøren ikke ef‐
terkommer påbuddet, vil virksomheden kunne straffes med
bøde efter den gældende § 49, stk. 1, nr. 6, i lov om natur‐
gasforsyning.
Det foreslås i § 7 c, stk. 10, at klima, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte nærmere regler om forhold omfattet
af stk. 2, 4 og 6. herunder nærmere krav til varsling og for
forsyningsafbrydelser.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler
om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6. Ministeren vil med
hjemmel i stk. 10 kunne fastsætte regler om bl.a. sikkerheds‐
stillelse, varsling, og grundlæggende betingelser og rammer
for, hvordan gasleverandører kan foranstalte forsyningsafbr‐
ydelser. Sådanne regler vil både skulle sikre forbrugernes
retssikkerhed og den leveringspligtige gasleverandørs legiti‐
me interesse i at begrænse sine tab.
Det forslås i § 7 c, stk. 11, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte nærmere regler om undtagelser til
leveringspligten efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre en fleksi‐
bel ramme for at kunne indføre justeringer eller undtagelser
til leveringspligten i den foreslåede stk. 1, hvis det senere
skulle vise sig at være hensigtsmæssigt eller nødvendigt.
Det foreslåede vil medføre, at ministeren vil få adgang til at
fastsætte regler om undtagelse af visse ydelser fra leverings‐
pligten. Undtagelsen kan bl.a. være for kombinerede el- og
gasprodukter eller produkter, som produceres og forbruges
lokalt i afgrænsede eller lukkede systemer. Det kunne f.eks.
være lokale biogassystemer eller systemer til udvikling af
andre gasser baseret på vedvarende energikilder. Bestem‐
melsen skal også ses i lyset af, at der indføres en tilsvarende
mulighed i elforsyningsloven som led i implementeringen af
den såkaldte vinterpakke, hvor der blandt andet kan gives
undtagelse fra leveringspligten for borgerenergifællesskaber
og aggregatorer. Der er ikke tilsvarende begreber på gasom‐
rådet, men det vurderes, at udviklingen på gasmarkedet vil
betyde, at der på sigt kan opstå et behov for evt. at undtage
visse produkter fra leveringspligten, herunder for de nye
VE-fællesskaber, der er introduceret i VE II-direktivet.
Til § 7 d
Der er ikke bestemmelser i den gældende lov om naturgas‐
forsyning, som fastslår, hvem der skal betale for levering af
gas under forskellige omstændigheder som f.eks. når en for‐
bruger flytter fra et aftagenummer, og der ikke samtidig er
indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenummeret.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 7 d i lov om naturgas‐
forsyning, der fastsætter, hvem der skal betale for levering
af gas til et aftagenummer under forskellige forudsætninger.
Formålet med § 7 d er at sikre, at der ikke opstår tvivl om,
hvem der skal betale for leveringen, f.eks. når forbrugere
flytter. Udgangspunktet i det foreslåede er, at levering af
gas vil forudsætte, at forbrugeren og gasleverandøren aktivt
har indgået en aftale om levering efter § 7, som foreslået
ved lovforslagets § 1, nr. 29. Særligt når forbrugere flytter
adresse, kan der dog opstå tvivl om, hvem der skal betale
for levering af gas til den adresse, der fraflyttes – herunder
hvilken gasleverandør, der skal levere gas, og på hvilke
vilkår leveringen skal ske.
Det foreslås i § 7 d, stk. 1, 1. pkt., at ejeren af en ejendom
skal betale for levering af gas til et aftagenummer, der forsy‐
ner ejendommen eller dele heraf, i henhold til stk. 2-7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren af en
ejendom skal betale for levering af gas til et aftagenummer,
der forsyner ejendommen, i de tilfælde hvor der ikke fore‐
ligger en aftale efter den foreslåede § 7. Betalingsforpligtel‐
sen hænger sammen med, at der vil skulle indgås en aftale
med en gasleverandør for at få leveret gas efter forslaget
til § 7. Ejerens betalingsforpligtelse efter de foreslåede be‐
stemmelser i stk. 2-7 er således ikke relevant i de tilfælde,
hvor ejeren selv har indgået en aftale om levering af gas til
aftagenummeret. Her vil ejerens pligt til at betale følge af
den indgåede aftale.
Det foreslås i § 7 d, stk. 1, 2. pkt., at betalingsforpligtelsen
ikke indtræder, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har
indgået en aftale om levering af gas til aftagenummeret i
medfør af § 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren ikke vil
være forpligtet til at betale, hvis der er indgået en aftale med
en anden forbruger om forsyning til aftagenummeret. Dette
vil typisk være tilfældet i lejemål, hvor lejere indgår aftaler
med en gasleverandør om forsyning af lejemålet. Bestem‐
melsen indebærer, at en lejer, som har indgået aftale om le‐
vering af gas til et aftagenummer, betaler til gasleverandøren
64
efter aftalen, så længe lejerens aftale med gasleverandøren
er gyldig.
Det foreslås i § 7 d, stk. 2, at hvis en forbruger opsiger sin
aftale om levering af gas med en gasleverandør, og der ikke
er indgået en ny aftale om levering af gas til aftagenumme‐
ret, så skal gasleverandøren uden ugrundet ophold sende en
meddelelse herom til ejeren af den ejendom, der forsynes
via aftagenummeret.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
ren vil blive forpligtet til - uden ugrundet ophold - at medde‐
le ejeren af en ejendom, der forsynes via et aftagenummer,
hvis gasleverandørens leveringsaftale til aftagenummeret er
opsagt, og der ikke er indgået en ny aftale om levering
af gas til aftagenummeret. Det typiske anvendelsesområde
for bestemmelsen forventes at være situationer, hvor den
hidtidige forbruger fraflytter en adresse, og tilflytteren end‐
nu ikke har indgået en aftale om levering af gas fra indflyt‐
ningstidspunktet. Dette kan både være tilfældet i forbindelse
med, at en ejendom sælges og i forbindelse med, at en
tidligere lejer på en ejendom fraflytter ejendommen. Endvi‐
dere forventes bestemmelsen anvendt, når et lejemål står
ubeboet i en periode mellem to lejere. Når forbrugere skifter
gasprodukt eller gasleverandør uden at flytte adresse, vil be‐
stemmelsen normalt ikke være relevant, da forbrugeren i de
tilfælde typisk vil indgå en aftale med en ny gasleverandør,
før aftalen med den hidtidige gasleverandør opsiges.
Bestemmelsen i stk. 2 vil således kun finde anvendelse, hvis
der på opsigelsestidspunktet ikke er tilmeldt en forbruger
på det pågældende aftagenummer, hvor leveringen vil blive
påbegyndt til udløbet af den opsagte aftale. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at der indgås en aftale om levering
af gas til aftagenummeret, samt at gøre ejeren af ejendom‐
men opmærksom på, at denne vil blive bundet af en kontrakt
efter forslaget til stk. 3. Det eventuelle mellemværende, der
kan opstå mellem lejer og ejer, hvor lejeren hæfter efter
lejekontrakten, reguleres ikke i lov om naturgasforsyning.
Det er den gasleverandør, der senest har haft en aftale om le‐
vering af gas til aftagenummeret, som vil blive forpligtet af
bestemmelsen. Gasleverandøren vil kunne opfylde forplig‐
telsen efter forslaget til stk. 2 ved at give meddelelse til den
person, der efter gasleverandørens bedste kendskab på bag‐
grund af opslag i offentlige registre, f.eks. tinglysningssyste‐
met, ejer den ejendom, som forsynes via aftagenummeret på
opsigelsestidspunktet.
I tilfælde hvor opsigelse sker i umiddelbar forbindelse med
et salg af ejendommen, vil gasleverandøren tilsvarende kun‐
ne opfylde sin forpligtelse efter forslaget til stk. 2, hvis
meddelelsen sendes til den ejer, som fremgår af offentlige
registre på tidspunktet for modtagelse af opsigelsen. Dette
gælder, selvom denne muligvis ikke længere er ejer af ejen‐
dommen, når den opsagte aftale udløber. Gasleverandøren
vil ikke umiddelbart have kendskab til, hvorvidt der er tale
om et salg af ejendom, og skal derfor kunne henholde sig
til oplysningerne i offentlige registre. Kravet om, at med‐
delelsen skal sendes uden ugrundet ophold skal sikre, at
gasleverandørerne ikke bliver nødt til at fastsætte unødigt
lange opsigelsesvarsler for forbrugerne i deres leveringsaf‐
taler. Det bemærkes, at der i dag gælder korte varsler i
de tilfælde, hvor en forbruger fraflytter sin adresse, og det
antages, at disse korte varsler vil kunne bibeholdes - også
efter at forsyningspligten er ophævet.
Ved vurderingen af, om der er tale om ugrundet ophold, vil
det kunne tages i betragtning, at gasleverandøren kan have
en begrundet interesse i at vente nogle få dage med at sende
meddelelsen, for at se, om der hurtigt vil blive tilmeldt en
ny forbruger på aftagenummeret. Gasleverandøren kan få
oplysninger fra distributionsselskabet om de indberettede le‐
verandørskift på aftagenummeret og datoen for leverandørs‐
kift.
Hvis der er indgået en ny aftale med en anden gasleveran‐
dør om levering til aftagenummeret, idet der er indberettet
leverandørskift på aftagenummeret til distributionsselskabet,
vil der ikke skulle sendes en meddelelse til ejeren efter stk.
2. Dette forventes at give gasleverandørerne et øget incita‐
ment til at indberette leverandørskift til distributionsselska‐
bet hurtigst muligt. Såfremt gasleverandøren ønsker at vide,
om forbrugeren er ejer af ejendommen, så vil leverandøren
kunne anmode gaskunden om at oplyse om dette forhold i
forbindelse med aftaleindgåelsen.
Det foreslås i § 7 d, stk. 3, 1. pkt., at meddelelsen efter stk. 2
som minimum skal indeholde en frist på mindst 5 hverdage
til at ejeren kan sørge for, at der indgås en ny aftale om
levering af gas.
Bestemmelsen vil medføre, at ejeren vil få en frist på mindst
5 hverdage, fra meddelelsen efter stk. 2 er kommet frem,
til at sørge for, at der indgås en ny leveringsaftale med en
gasleverandør til aftagenummeret, hvis ejeren ikke ønsker at
blive bundet af den fremsendte kontrakt. Fristen vil skulle
fremgå af meddelelsen, og gasleverandøren vil have bevis‐
byrden for, at meddelelsen er kommet frem. Vurderingen
af, hvornår en meddelelse anses for at være kommet frem,
følger dansk rets almindelige regler. Ejeren vil kunne sørge
for, at der indgås en ny aftale om levering af gas til afta‐
genummeret ved selv at indgå en leveringsaftale med en
gasleverandør. Endvidere vil ejerens hæftelse bortfalde efter
det foreslåede stk. 1, 2. pkt., hvis en anden person, f.eks. en
lejer, indgår en aftale om levering af gas til aftagenummeret
inden fristens udløb.
Det foreslås i § 7 d, stk. 3, 2. pkt., at meddelelsen skal
indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret,
og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale,
hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden
aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte
aftale udløber.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at meddelelsen
efter det foreslåede stk. 2 vil skulle indeholde en leverings‐
aftale til aftagenummeret. Endvidere vil meddelelsen skulle
65
oplyse om retsvirkningen af, at der ikke indgås en ny aftale
eller anmodes om, at forsyningen bliver afbrudt. Hvis der
ikke inden den nævnte frist på 5 hverdage er indgået en
aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte
aftale udløber, vil ejeren således blive bundet af den frem‐
sendte aftale. Kravene til de oplysninger, der skal fremgå af
aftalen, sikrer, at en ejer, der ikke selv vælger et gasprodukt,
ved på hvilke vilkår og over for hvilken gasleverandør, eje‐
ren hæfter for leveringen af gas.
Hvis ejeren er en forbruger efter lov nr. 1457 af 17. decem‐
ber 2013 (lov om forbrugeraftaler), vil gasleverandøren i
forbindelse med indgåelsen af aftalen skulle iagttage oplys‐
ningspligten i lov om forbrugeraftaler, ligesom aftalen vil
blive omfattet af lovens 14 dages fortrydelsesret, såfremt
der er tale om et fjernsalg, hvilket ofte vil være tilfældet,
hvis aftaleindgåelsen er sket ved brug af et fjernkommuni‐
kationsmiddel, f.eks. telefon, internet, brev m.v. Hvis en
forbruger gør brug af sin fortrydelsesret, er det en betingelse
for, at forbrugeren kan pålægges at betale for den del af
ydelsen, som allerede er leveret, at aftalens opfyldelse på
forbrugerens udtrykkelige anmodning er påbegyndt inden
fortrydelsesfristens udløb efter § 25 i lov om forbrugerafta‐
ler. Da forbrugeren ikke kan give sin udtrykkelige anmod‐
ning ved stiltiende accept, vil forbrugeren ikke på grundlag
af den aftale, som er fremsendt efter forslaget til stk. 3, kun‐
ne pålægges at betale for den del af ydelsen, som er leveret
inden fortrydelsesfristens udløb. Hvis indgåelsen af aftalen
sker med stiltiende accept af den aftale, der er fremsendt ef‐
ter stk. 3, og forbrugeren ikke gør brug af sin fortrydelsesret
inden for de 14 dage, vil forbrugeren hæfte på grundlæg af
aftalen, dog tidligst fra udløbet af fristen på 5 dage efter 1.
pkt.
I mange tilfælde vil ejeren dog ikke være omfattet af defi‐
nitionen af en forbruger i lov om forbrugeraftaler, eksem‐
pelvis hvis der er tale om en professionel udlejer eller en
virksomhed, der anvender gas som led i sin produktion m.v.
I disse tilfælde vil ejeren ikke have en fortrydelsesret. Det
bemærkes, at de almindelige krav til aftaler i kapitel 3 i
lov om forbrugeraftaler og i bekendtgørelse nr. 1354 af 12.
december 2014 om forbrugeraftaler om levering af naturgas
også vil gælde for aftaler efter forslaget til stk. 3, når der er
tale om en forbruger i forbrugeraftalelovens forstand.
Ønsker ejeren ikke at blive bundet af den fremsendte aftale,
kan ejeren af en ejendom som anført indgå en anden aftale
om levering fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udlø‐
ber. Der er aftalefrihed med hensyn til, hvornår leveringen
skal starte efter en sådan aftale. Hvis leveringen efter den
anden aftale skal starte senere end tidspunktet, hvor den
opsagte aftale udløber, vil betalingsforpligtelsen følge den
foreslåede stk. 6, indtil leveringen efter den anden aftale
starter.
Det foreslås i § 7 d, stk. 3, 3. pkt., at meddelelsen herudover
skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvorfra ejeren
bliver bundet af den fremsendte aftale.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
ren skal fastsætte det tidspunkt, hvor ejeren vil blive bundet
af aftalen.
Det foreslås i § 7 d, stk. 3, 4. pkt., at tidspunktet tidligst kan
fastsættes til tidspunktet for udløbet af fristen på 5 hverdage,
medmindre andet er aftalt.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre og vil
medføre, at ejeren tidligst vil kunne blive bundet af aftalen
ved udløbet af fristen på 5 hverdage. Aftalen kan dermed ik‐
ke – hvis aftalen indgås ved stiltiende accept – få gyldighed
forud for dette tidspunkt. Hæftelsen efter aftalen kan påbe‐
gyndes senere end fristen på 5 hverdage. Dette vil typisk
være relevant, hvis aftalen i forhold til den tidligere ejer
først er opsagt til et senere tidspunkt og der således allerede
sker betaling på aftalemæssigt grundlag
Det foreslås i § 7 d, stk. 4, 1. pkt., at ejeren ikke bliver
bundet af aftalen, hvis forsyningen til aftagenummeret på
ejerens anmodning er blevet afbrudt inden udløbet af fristen
efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at ejeren
vil kunne undgå at blive bundet af den fremsendte aftale
ved at anmode gasleverandøren om at sørge for, at gasforsy‐
ningen til aftagenummeret afbrydes. Afbrydelse kan være
relevant, hvis der er tale om et hus, som skal nedrives eller
stå ubeboet i længere tid.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasforsyningen
vil skulle afbrydes inden udløbet af 5-dages fristen, hvis eje‐
ren ikke ønsker at blive bundet af kontrakten. Såfremt ejeren
har anmodet om få forsyningen afbrudt, men afbrydelsen
endnu ikke er gennemført på tidspunktet for fristens udløb,
vil ejeren blive bundet af den fremsendte kontrakt, indtil for‐
syningsafbrydelsen gennemføres. Efter den foreslåede nye §
11 d, som er affattet ved lovforslaget § 1, nr. 38, skal distri‐
butionsselskabet efterkomme gasleverandørens anmodning
om at få forsyningen afbrudt uden ugrundet ophold.
Det foreslås i § 7 d, stk. 4, 2. pkt., at hvis ejeren anmoder
gasleverandøren om at afbryde gasforsyningen, så skal gas‐
leverandøren straks videresende anmodningen til distributi‐
onsselskabet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en
gasleverandør handler straks på en anmodning fra ejeren om
at få gasforsyningen afbrudt, og bestemmelsen vil medføre,
at gasleverandøren skal sørge for, at anmodningen straks
bliver sendt til distributionsselskabet, som fysisk skal gen‐
nemføre afbrydelsen.
Det foreslås i § 7 d, stk. 5, 1. pkt., at vilkårene for aftalen,
herunder prisen, skal svare til vilkårene for et gasprodukt,
som gasleverandøren markedsfører.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at vilkå‐
rene for aftalen efter forslaget til stk. 3, 2. pkt., vil svare
66
til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandøren i øvrigt
markedsfører.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandøren
kan frit vælge hvilket af de markedsførte gasprodukter, leve‐
randøren ønsker at tilbyde ejeren. Der er således ikke pligt
til at tilbyde det samme produkt, som den tidligere forbru‐
ger på adressen har fået leveret. Ved »markedsført« forstås,
at produktet fremgår af gasleverandørens egen hjemmeside
og den offentlige prisportal, som gasleverandøren vil have
pligt til at indberette sine produkter til efter den foreslåede
bestemmelse i § 39 a, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.
Det foreslås i § 7 d, stk. 5, 2. pkt., at ejeren til enhver tid
skal kunne opsige denne aftale med højst 1 måneds varsel til
udgangen af en måned.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren til enhver
tid skal kunne opsige denne nye aftale med 1 måneds var‐
sel til udgangen af en måned. Der kan dog indgås aftaler
om kortere opsigelsesvarsler mellem ejeren og gasleveran‐
døren. Der vil ikke kunne knyttes en bindingsperiode til en
sådan aftale.
Det foreslås i § 7 d, stk. 6, at ejeren skal betale for levering
af gas til aftagenummeret til den pris, som er fastsat efter
den foreslåede § 39 d, fra det tidspunkt, hvor den opsagte af‐
tale udløber, og indtil der sker levering i henhold til aftalen
indeholdt i meddelesen efter stk. 2, i henhold til en anden
aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastholde for‐
brugernes mulighed for at meddele fraflytning til deres gas‐
leverandør med meget kort varsel. Såfremt fraflytningen
meddeles med kort varsel vil der ikke i alle tilfælde være
tilstrækkelig tid til, at ejeren kan forpligtes til at indgå en
aftale med gasleverandøren efter stk. 4. Dette skyldes, at
ejere, som er forbrugere i forbrugeraftalelovens forstand,
skal have tilsendt de oplysninger, som forbrugeraftaleloven
kræver, inden leveringen kan starte efter aftalen. Desuden
har forbrugerne en 14 dages fortrydelsesret efter forbruger‐
aftaleloven.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ejeren vil skulle
betale for forsyningen til aftagenummeret til en reguleret
pris fra det tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og
indtil ejeren bliver bundet af aftalen efter stk. 3, 2. pkt., eller
til der påbegyndes levering efter en anden aftale, eller til
forsyningen bliver afbrudt, jf. forslaget til stk. 4.
Bestemmelsen vil finde anvendelse i situationer, hvor en
lejer er fraflyttet et lejemål og har opsagt sin aftale med kort
varsel, således at gasleverandøren ikke har haft mulighed for
at sende meddelelsen 5 hverdage inden hæftelsens overgang
til ejeren efter stk. 1.
Bestemmelsen vil finde anvendelse fra det tidspunkt, hvor
der er enighed mellem gasleverandøren og den fraflyttende
forbruger om, at aftalen er udløbet, uanset om de derved
aftaler at fravige et opsigelsesvarsel i kontrakten.
Da der ikke efter stk. 6 er tale om en aftale, som indgås mel‐
lem forbrugeren og gasleverandøren, men derimod om en
lovreguleret forpligtelse for ejeren til at betale gasleverandø‐
ren for gasforbruget på aftagenummeret i en begrænset peri‐
ode, hvor der ikke er indgået en aftale om levering af gas,
vurderes det, at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt
grundlag i forbrugeraftalelovens forstand. Forbrugeraftalelo‐
ven finder derfor ikke anvendelse. Den pris, som ejeren vil
skulle betale for levering af gas til aftagenummeret, er den
pris, som er fastsat efter § 39 d, jf. lovforslagets § 1, nr.
90. Af hensyn til, at ejeren skal kende sin retsstilling på
forhånd, fastsætter og offentliggør Forsyningstilsynet hvert
år prisen for levering af gas efter forslaget til stk. 6.
Det foreslås i § 7 d, stk. 7, at gasleverandøren ikke kan
anmode distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen
til aftagenummeret uden ejerens accept, medmindre gasleve‐
randøren ikke har været i stand til at få kontakt til ejeren af
den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at undgå fysisk
afbrydelse af gasforsyningen til en adresse, medmindre eje‐
ren selv har anmodet om det. Kun som en sidste udvej,
når en gasleverandør forgæves har søgt efter en ejer i de
tilgængelige registre, bør gasleverandøren kunne anmode
distributionsselskabet om at afbryde gasforsyningen til en
adresse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
ren ikke vil kunne afbryde gasforsyningen til aftagenumme‐
ret, medmindre det har vist sig at være umuligt for gasleve‐
randøren at finde ejeren. Det forudsættes således, at bestem‐
melsen kun vil blive anvendt som en nødløsning, når det
ikke er muligt for gasleverandøren at finde ejeren. I disse
situationer giver bestemmelsen gasleverandøren mulighed
for at anmode om afbrydelse for at begrænse sit tab ved
levering af gas til aftagenummeret.
De detaljerede regler for forholdet mellem distributionssel‐
skabet og gasleverandøren i forhold til afbrydelse, herunder
krav til dokumentation for at der er tale om en berettiget
anmodning, evt. krav til kommunikationsform m.m., forud‐
sættes fastsat i de brancheregler – som udgangspunkt i de
eksisterende Regler for Gasdistribution, der sammen med
Gasleverandøraftalen regulerer gasleverandørens samarbej‐
de med distributionsselskabet om gasleverandørens levering
af gas og distributionsselskabets transport af naturgas til
forbrugere i Danmark gennem distributionsnettet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7, stk. 5, i
lov om naturgasforsyning, at bevillingspligtige selskaber og
Energinet, herunder Energinets helejede datterselskaber, skal
stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
Det foreslås i § 8, at bevillingspligtige selskaber og Energi‐
net skal stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på
objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.
67
Den foreslåede bestemmelse vil ikke medføre materielle æn‐
dringer i forhold til gældende ret.
Der er tale om en central bestemmelse, der fastsætter en
række generelle og grundlæggende krav til bevillingspligti‐
ge selskaber i forhold til forbrugere – og ikke særlige krav
til gasleverandører. Bestemmelsens indhold foreslås derfor
flyttet til en ny, selvstændig bestemmelse, idet både den gæl‐
dende § 7 i lov om naturgasforsyning og lovforslagets fore‐
slåede affattelse af § 7 særligt handler om forholdet mellem
gasleverandører og forbrugerne – og især forholdet mellem
forsyningspligtige gasleverandører og forbrugere. Gasleve‐
randører (med undtagelse af forsyningspligtige selskaber)
skal ikke have bevilling for at udøve forsyningsvirksomhed.
Til nr. 31
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr.
1, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal
afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy‐
stem: Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger
til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel‐
serne i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte
opgaver vedrørende naturgassikkerhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 9, stk. 1, nr.
2, at følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal
afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy‐
stem: Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger
til dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmel‐
serne i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte
opgaver vedrørende naturgassikkerhed.
Det foreslås i § 9, stk. 1, nr. 1, og 2, i lov om naturgasforsy‐
ning, at naturgassikkerhed ændres til gassikkerhed.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen natur‐
gassikkerhed i § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, ændres til gassik‐
kerhed. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer,
da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige,
at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil na‐
turgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert
kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå
mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Se de almindelige
bemærkninger punkt 3.1.1.
Til nr. 32
Det følger af den gældende bestemmelse i § 10 a, 1. pkt.,
at transmissions-, distributions-, lager- og LNG-selskaber
vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsyningsnettet,
lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i fornødent
omfang.
Det foreslås i § 10 a, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
naturgasforsyningsnettet, lagre og LNG-faciliteter ændres til
systemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgasforsyningsnet dels ikke harmoniserer med den fore‐
slåede systematisering af brugen af begreberne net og sy‐
stem. De fire relevante infrastrukturtyper som omhandlet i §
10 a, er allerede defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr.
22. Formålet med det foreslåede er således, at få en mere
systematiseret og korrekt omtale af den relevante infrastruk‐
tur, samtidig med at søge kendte begreber anvendt mere
ensartet i forhold til den foreslåede anvendelse af begrebet
system. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den eksplicit‐
te omtale af de relevante infrastrukturtyper (naturgasforsy‐
ningsnettet, her dækkende over transmisisonssystemet og
distributionssystemer, lagre og LNG-faciliteter) erstattes
med begrebet system, jf. lovens § 6, nr. 22. Ændringen
vil ikke medføre materielle ændringer, men vil alene sikre,
at der vil være tale om konsekvent, ensartet og lovteknisk
enkelt sprogbrug.
Til nr. 33
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 3, i lov
om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasforsy‐
ningsnet, LNG-faciliteter og lager.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 3 ændres til systemet,
opstrømsanlæg og bygasnet.
Baggrunden for det foreslåede er, at kapitel 3 (§§ 10-23
a) indeholder bestemmelser om flere forhold, end hvad der
ordlydsmæssigt er omfattet af den gældende overskrift. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.5.1. og 3.5.2. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 3, vil ikke
medføre materielle ændringer, men vil sikre, der vil være en
mere retvisende ordlyd af overskriften i forhold til kapitlets
indhold.
Til nr. 34
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv
transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30 a, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at det samlede beløb efter stk.
1 og 2 opkræves hos de i stk. 1 og 2 nævnte selskaber
og fordeles mellem selskaberne i forhold til den mængde
68
naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til
forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger
af forbrug af naturgas i det foregående kalenderår.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 1,
1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at et distributionsnet,
som ejes af en bevillingshaver, og ejerandele i distributions‐
selskaber, der ejer sådanne net (distributionsandele), udeluk‐
kende kan afstås til staten.
Det foreslås i § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen net ændres
til systemer.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil
blive erstattet af betegnelsen systemer i §§ 11, stk. 1, 30 a,
stk. 4, og 34, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning. Æn‐
dringerne vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som
systemet. Betegnelsen system skal i bestemmelserne som
den hidtidige betegnelse net forstås som distributionssyste‐
merne og transmissionssystemet. Sondringen mellem syste‐
met som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og
resten af gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og
systematiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebs‐
anvendelsen.
Betegnelsen systemer i § 11, stk. 1, skal som den hidtidige
betegnelse net forstås som distributionssystemer og trans‐
missionssystemer, der afgrænses over for hinanden i forhold
til forpligtelser for henholdsvis distributions- og transmissi‐
onsselskaber inden for egen infrastruktur. Til transmissions‐
systemet skal henregnes den infrastruktur, som anvendes til
at sammenkoble distributionssystemerne med transmissions‐
systemet. For en nærmere uddybning og beskrivelse heraf
henvises til punkt 3.1.3. i de almindelige bemærkninger til
lovforslaget.
Betegnelsen systemer i § 30 a, stk. 4, skal som den hid‐
tidige betegnelse net forstås som den infrastruktur gassen
strømmer igennem, og som udgør grundlaget for fordelingen
gebyrbeløbene i § 30 a, stk. 1 og 2. Betegnelsen systemer
dækker som hidtil over enten transmissionsinfrastruktur og
distributionsinfrastruktur, men ikke opstrømsanlæg.
Betegnelsen systemer i § 34, stk. 1, 1. pkt., skal som den
hidtidige betegnelse net forstås som distributionsinfrastruk‐
tur og ejerandele i sådan infrastruktur samt i sådanne selska‐
ber.
Til nr. 35
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr.
1, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv
transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, her‐
under opretholde den fysiske balance i nettet.
Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning,
at nettet ændres til systemet, jf. dog § 12, stk. 1, nr. 7 og 6
og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
Baggrunden for det forslåede er endvidere lovforslagets
foreslåede ændringer til § 12 om transmissionsselskabers
opgaver og § 14 om distributionsselskabers opgaver, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 41, 42, og nr. 48.
Hertil bemærkes, at infrastrukturselskaber ikke er forpligte‐
de til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf.
principielt herom i Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som
fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.) Forpligtelsen til at sikre
gassens tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance,
påhviler i udgangspunktet systembrugerne (markedsaktører‐
ne). Alene i tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb,
eksempelvis af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan in‐
frastrukturselskaberne gribe ind med tiltag til at opretholde
balancen i deres infrastruktur. Denne nuance afspejles ikke
tilstrækkeligt i den gældende formulering i § 11, stk. 1, nr.
1, fordi bestemmelsen implicit skal ses i sammenhæng med
bestemmelserne for infrastrukturselskabers forpligtelser.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil
blive erstattet af betegnelsen system, og at der i forhold
til forpligtelserne om at opretholde den fysiske balance vil
fremgå krydshenvisninger til transmissionsselskabernes og
distributionsselskabernes forpligtelser. Ændringerne vil ikke
medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne sy‐
stem og net anvendes mere systematisk i overensstemmelse
med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22,
hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distri‐
bution, lager og LNG) er udsondret som systemet. Sondrin‐
gen mellem systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på
den ene side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden
69
side ensrettes og systematiseres ved terminologisk overalt
at ændre begrebsanvendelsen. Ændringerne vil endvidere
sikre, at forpligtelsen for infrastrukturselskaberne til at op‐
retholde den fysiske balance ordlydsmæssigt ikke misforstås
som en ubetinget pligt til eksempelvis at sikre gassens fysi‐
ske tilstedeværelse for infrastrukturselskaberne.
Til nr. 36
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1, nr.
3, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber og
distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effektiv
transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net, her‐
under sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2,
at de i stk. 1 nævnte priser skal fastsættes efter rimelige,
objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til, hvil‐
ke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbrugere
giver anledning til.
Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 3, og § 37, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, at nettet ændres til systemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet
vil blive erstattet af betegnelsen systemet. Ændringerne vil
ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmel‐
se med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr.
22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, di‐
stribution, lager og LNG) er udsondret som systemet. Beteg‐
nelsen systemet skal i § 11, stk. 1, nr. 3, som den hidtidige
betegnelse nettet forstås som det danske gassystem. Beteg‐
nelsen brugere af systemet skal i § 37, stk. 2, som den hidti‐
dige betegnelse brugere af nettet forstås som systembrugere,
jf. lovens § 6, nr. 23. Sondringen mellem systemet som defi‐
neret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af gasin‐
frastrukturen på den anden side ensrettes og systematiseres
ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendelsen.
Til nr. 37
Det følger af den gældende bestemmelse i § 11, stk. 1,
nr. 4, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber
og distributionsselskaber skal sikre en tilstrækkelig og effek‐
tiv transport af naturgas med tilhørende ydelser i egne net,
herunder forsyne brugerne af nettet med de nødvendige op‐
lysninger om måling af naturgas, der transporteres gennem
nettet.
Det foreslås i § 11, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning,
at forsyne brugere af nettet ændres til give systembrugere og
sammenkoblede selskaber, og nettet ændres til systemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugere af nettet i §
11, stk. 1, nr. 4, indholdsmæssigt svarer til begrebet system‐
brugere, som er defineret i lovens § 6, nr. 23. Baggrunden
er endvidere at betegnelsen forsyning er defineret i lovens
§ 6, nr. 6. Baggrunden er herudover, at forpligtelsen til
at give oplysning til brugere af nettet også dækker over
den loyale oplysningsforpligtelse, der naturligt foreligger
mellem infrastrukturselskaber, hvis infrastruktur er sammen‐
koblet og derfor skal drives sikkerhedsmæssigt forsvarligt,
sammenhængende og helhedsorienteret. Baggrunden er en‐
delig, at betegnelsen net ikke systematisk sondrer mellem
de forskellige reguleringsmæssige forhold for forskellige
typer af gasinfrastruktur. Begreberne net og system anven‐
des generelt som synonymer for infrastruktur, der dækker
over rør, anlæg, tekniske nødvendige installationer med vi‐
dere. Formålet med det foreslåede er således at opnå en
terminologisk sondring mellem gasinfrastruktur omfattet af
begrebet system og anden gasinfrastruktur omfattet af be‐
grebet net. For en nærmere beskrivelse af baggrund og for‐
mål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at formuleringen om
at forsyne brugere af nettet vil blive erstattet af formulerin‐
gen om at give systembrugere og sammenkoblede selska‐
ber. Ændringerne vil ikke medføre materielle ændringer,
men sikre at allerede definerede begreber i lov om naturgas‐
forsyning anvendes, og anvendes i rette sammenhæng. En‐
delig vil det foreslåede ikke medføre materielle ændringer
i forhold til oplysningsforpligtelser mellem sammenkoblede
infrastrukturselskaber, da infrastrukturselskaberne allerede i
dag arbejder sammen, herunder stiller måleoplysninger til
rådighed for hinanden. Oplysningsforpligtelserne vil frem‐
adrettet blot fremgå mere eksplicit af loven. Ved måledata i
øvrigt, forudsættes det, at hvert infrastrukturselskab fortsat
vil opretholde og overholde sine forpligtelser i henhold til
databeskyttelsesreglerne.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettet
vil blive erstattet af betegnelsen systemet. Ændringerne vil
ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmel‐
se med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr.
22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, di‐
stribution, lager og LNG) er udsondret som systemet. Beteg‐
nelsen system skal som den hidtidige betegnelse net forstås
som danske gassystem. Sondringen mellem systemet som
defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af
gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systema‐
tiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendel‐
sen.
70
Til nr. 38
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal i
bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbruge‐
re, som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden
leverandør eller produkt, eller hvis leveringaftale om et an‐
det produkt eller med en anden leverandør er ophørt. Det vil
sige, at forbrugere, hvis leveringaftale med en gasleverandør
ophører, f.eks. på grund af ophævelse, automatisk bliver for‐
syningspligtkunder uden at deres gasforsyning bliver fysisk
afbrudt.
Da det med den foreslåede bestemmelse i § 7 c, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 30, foreslås at indføre en generel leveringspligt,
der vil skulle træde i stedet for den gældende forsynings‐
pligt-regulering, er der brug for nye bestemmelser, der kan
regulere, hvordan gasforsyningen vil blive afbrudt, når det
ikke længere vil skulle ske på anmodning fra den eller de
gasleverandører, som har forsyningspligten.
Det foreslås i § 11 d, stk. 1, 1. pkt., at distributionsselskaber
uden ugrundet ophold skal efterkomme en anmodning fra
en gasleverandør til et aftagenummer om at afbryde gasfor‐
syningen til aftagenummeret.
Bestemmelsen hænger tæt sammen med den foreslåede be‐
stemmelse i § 7 c, stk. 6, hvorefter gasleverandøren under
visse omstændigheder kan foranstalte afbrydelse af forsy‐
ningen hos en husholdningsforbruger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandører
selv vil kunne foranstalte afbrydelse af forbrugere over for
distributionsselskaber. Desuden vil gasleverandører kunne
anmode om afbrydelse af gasforsyningen til forbrugere, som
ikke er husholdningsforbrugere, når aftalen hæves, eksem‐
pelvis fordi forbrugeren misligholder aftalen.
Distributionsselskabet vil uden ugrundet ophold skulle ef‐
terkomme en gasleverandørs anmodning til distributionssel‐
skabet om at afbryde gasforsyningen til en forbruger. Gasle‐
verandøren har ansvaret for, at anmodningen er berettiget,
og leverandøren vil skulle friholde distributionsselskabet og
forbrugeren for evt. økonomiske tab som følge af, at anmod‐
ningen efterfølgende viser sig at være uberettiget.
De detaljerede regler for forholdet mellem distributionssel‐
skabet og gasleverandøren i forhold til afbrydelse, herunder
krav til tidsfrister, dokumentation for at der er tale om en be‐
rettiget anmodning, evt. krav til kommunikationsform m.m.,
forudsættes fastsat i eksisterende brancheregler – dvs. som
udgangspunkt i Regler for Gasdistribution, der sammen med
Gasleverandøraftalen regulerer gasleverandørens samarbej‐
de med distributionsselskabet om gasleverandørens levering
af gas og distributionsselskabets transport af naturgas til
forbrugere i Danmark gennem distributionsnettet.
Bestemmelsen ændrer ikke på, at distributionsselskabet fort‐
sat vil skulle iagttage andre regler om forsyningsafbrydelser,
herunder § 154 i lov om social service, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 798 af 7. august 2019, der kræver underretning
af kommunen, hvis man får kendskab til, at et barn lever
under forhold, der bringer barnets sundhed eller udvikling
i fare, og Fødevareministeriets cirkulæreskrivelse nr. 11101
af 30. juni 1993 om meddelelse til politiet ved husdyrhold
på ejendommen. Det vurderes i denne forbindelse, at det
er distributionsselskabet, der er bedst egnet til at vurdere
disse forhold. Det bemærkes, at det i øvrigt er hensigten,
at der i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af naturgas, som er udstedt med
hjemmel i den gældende § 7 a i lov om naturgasforsyning,
vil blive fastsat, at den forbruger, der har indgået aftale
om forsyning via det aftagenummer, der skal afbrydes, skal
underrettes, når en gasleverandør anmoder et distributions‐
selskab om at afbryde for gasforsyningen. Det er hensigten,
at dette vil skulle gælde i forhold til alle forbrugere - ikke
kun husholdningsforbrugere.
Det foreslås i § 11 d, stk. 1, 2. pkt., at når afbrydelsen
er gennemført, så skal distributionsselskabet oplyse gasleve‐
randøren herom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel‐
skabet vil skulle oplyse gasleverandøren om afbrydelsen,
når den er gennemført. Baggrunden for bestemmelsen er, at
der kan forekomme tilfælde, hvor det ikke vil være muligt
at afbryde gasforsyningen, eksempelvis fordi børn eller dyr
vil lide overlast, hvis gasforsyningen bliver afbrudt. Gasle‐
verandøren har krav på at vide, om der fortsat skal leveres
gas til den relevante forbruger, og desuden er det nødven‐
digt for gasleverandøren at modtage denne oplysning for
at opfylde sin pligt til at informere Forsyningstilsynet om
gennemførte forsyningsafbrydelser efter den foreslåede stk.
2, jf. bemærkningerne hertil nedenfor.
Det foreslås, i § 11 d, stk. 2, at gasleverandører en gang om
året indberetter alle gennemførte gasafbrydelser og begrun‐
delserne for afbrydelserne som aggregerede oplysninger til
Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til §
42 e, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 94.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Forsy‐
ningstilsynet mulighed for at føre statistik med forsynings‐
afbrydelser på gasmarkedet og begrundelserne herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne årligt vil skulle indberette alle gennemførte gasforsy‐
ningsafbrydelser og begrundelserne herfor til Forsyningstil‐
synet. Indberetningerne vil skulle ske i aggregeret form,
således at det ikke fremgår hvilke forbrugere, der er blevet
afbrudt, da dette ikke vil være en nødvendig oplysning for
Forsyningstilsynets statistik, og hensynet til forbrugerens
interesse i hemmeligholdelse af oplysningen således vejer
tungere.
Det skal fremgå af de indberettede begrundelser, om en af‐
brydelse er foretaget efter § 7 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1,
nr. 30 som omhandler en gasleverandørs ret til at foranstal‐
te afbrydelse i situationer, hvor gasleverandøren har hævet
71
aftalen efter varsel, fordi husholdningsforbrugeren ikke har
stillet den sikkerhed for betaling, som gasleverandøren har
krævet.
Det forudsættes, at reglerne i Europa-Parlamentets og Rå‐
dets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyt‐
telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel for‐
ordning om databeskyttelse) og lov nr. 502 af 23. maj 2018
om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse
af fysiske personer i forbindelse med behandling af person‐
oplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
(databeskyttelsesloven) vil blive overholdt i forbindelse med
den behandling af personoplysninger, der vil skulle ske som
følge af den foreslåede § 11 d.
Til nr. 39
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.
1, i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab i
fornødent omfang skal tilslutte anlæg til opgradering af bio‐
gas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), distributionsnet
samt forbrugere.
Retten for opgraderingsanlæg for biogas til at blive tilsluttet
enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet
fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsyning,
at opgradering af biogas til naturgaskvalitet ændres til op‐
gradering af biogas, jf. § 35 a, stk. 1, og samt ændres til og.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 12, stk. 1, nr. 1, om
transmissionsselskabers forpligtelser i forhold til tilslutning
af opgraderingsanlæg, henvises til den materielle bestem‐
melse, hvoraf retten til og betingelserne for tilslutning af
opgraderingsanlæg fremgår, jf. § 35 a, stk. 1.
De foreslåede ændringer er af rent lovteknisk karaktér for at
forenkle § 12, stk. 1, nr. 1, og tydeliggøre sammenhængen
til § 35 a, stk. 1. Ændringen vil ikke medføre materielle æn‐
dringer. Transmissionsselskaber vil fortsat være forpligtede
til at tilslutte opgraderingsanlæg efter § 35 a, stk. 1, for så
vidt der af distributions- og transmissionsselskaberne træffes
afgørelse om tilslutning til transmissionssystemet, jf. § 35 a,
stk. 2.
Til nr. 40
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2,
i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal
sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmissi‐
onsnettet.
Den gældende formulering om sikring af kvaliteten indbe‐
fatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfatter en
løbende overvågning (sikring) af kvaliteten gennem målin‐
ger forskellige steder i transmissionssystemet, men særligt
når der fra transmissionssystemet leveres gas til og fra andre
transmissionssystemer (udlandet), eller til og fra andre dele
af gassystemet som de danske gaslagre og/eller distributi‐
onssystemerne. Målingerne foretages typisk i forbindelse
med sammenkobling af infrastrukturtyper, eller kan bereg‐
nes gennem regnetekniske modeller ud fra måledate andre
steder i infrastrukturen end ved og i forbindelse med sam‐
menkoblingspunkterne.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning,
at der efter sikre indsættes og måle, og der efter fra indsæt‐
tes eller til.
Formålet med det foreslåede er at præcisere de forpligtelser
der allerede gælder for transmissionsselskaber.
Den foreslåede vil medføre, at det tydeliggøres, at opgaven
om at sikre kvaliteten typisk kræver en nødvendig måling
af kvalitet i række relevante punkter i infrastrukturen, sådan
som den gør i dag. Herudover vil ændringen også medfø‐
re, at forpligtelserne i forhold til kvaliteten ikke alene har
fokus på den historiske situation med transport af gas fra
transmissionssystemet til landets distributionssystemer, men
netop også den relativt nyligt opståede situation, med ændret
retning af gasstrømmen fra distributionsniveau til transmis‐
sionsniveau. Det foreslåede vil ikke medføre ændringer for
de aftaleretlige forhold mellem infrastrukturselskaber, som i
dag medfører, at eksempelvis dobbelte målinger undgås.
Til nr. 41
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 6,
i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal
sikre, der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede
naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i
nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Forpligtelsen
skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke for‐
pligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen,
jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7
(punkt 2.2.1.)
Den gældende § 12, stk. 1, indeholder ikke en eksplicit for‐
pligtelse for transmissionsselskaber til at gribe ind i balan‐
cen i infrastrukturen, selvom det blandt andet følger implicit
af forpligtelserne om at drive gasinfrastruktur forsvarligt og
sikkert.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning,
at transmissionsselskaber skal sikre den sikkerhedsmæssi‐
ge forsvarligt, fysiske balance i selskabets transmissionssy‐
stem.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gæl‐
dende implicitte forpligtelse for transmissionsselskaber til
i nødvendige tilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skri‐
ve forpligtelsen ind eksplicit i lov om naturgasforsynings
bestemmelser om transmissionsselskabers opgaver. Alene i
tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb, eksempelvis
af hensyn til sikkerhed eller lignende, vil infrastruktursel‐
skaberne kunne gribe ind med tiltag til at opretholde balan‐
cen i deres infrastruktur. Det foreslåede vil ikke medføre
72
materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse
af gældende principper. Forpligtelsen til at sikre gassens
tilstedeværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler
som i dag fortsat systembrugerne (markedsaktørerne).
Til nr. 42
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 6,
i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab skal
sikre, der er tilstrækkelige mængder naturgas i det samlede
naturgasforsyningssystem, således at den fysiske balance i
nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1. Forpligtelsen
skal dog forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke for‐
pligtede til at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen,
jf. Folketingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7
(punkt 2.2.1.)
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning,
at bestemmelsen nyaffattes således, at transmissionsselska‐
ber skal sikre, at der er økonomiske incitamenter for system‐
brugere til at opretholde balancen i selskabets transmissions‐
system uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a.
Det foreslåede vil medføre, at forpligtelsen til i udgangs‐
punktet at sikre balancen i transmissionssystemet tydeligt
påhviler systembrugerne (markedsaktørerne), som efter gæl‐
dende ret. Dette frem for den hidtil gældende formulering
om en forpligtelse for transmissionsselskaber til at sikre
mængderne af naturgas i det samlede naturgasforsyningssy‐
stem (§ 12, stk. 1, nr. 6). Forpligtelsen skal dog forstås ud
fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til at sikre
gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folketingstiden‐
de 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt 2.2.1.)
Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber for‐
pligtes til gennem metodeanmeldelse for balancering, jf.
§§ 20 og 36 a, at sikre der er økonomisk incitamenter for
systembrugerne til at opretholde den fysiske balance i sel‐
skabets system uden nødindgreb efter den nye nr. 6. Trans‐
missionsselskabet er allerede i dag forpligtet til at fastsætte
priser og betingelser for brug af dets infrastruktur, jf. §
20. Transmissionsselskaber er allerede i dag forpligtet til
at sikre disse priser og betingelser metodegodkendes (meto‐
deanmeldes) hos Forsyningstilsynet, jf. § 36 a.
Formålet er således at tydeliggøre, at transmissionsselska‐
ber har en forpligtelse til at sikre gennem markedsdesignet
(metodegodkendelse af priser og betingelser for brug af
transmissionssystemet), at ansvaret for balanceringen af in‐
frastrukturen grundlæggende hviler hos markedsaktørerne –
systembrugerne der anvender transmissionssystemet.
Den foreslåede nyaffattelse vil således medføre, at trans‐
missionsselskabers forpligtelser om metodegodkendelse for
priser og betingelser for brugen af selskabets infrastruktur,
fremgår eksplicit af lov om naturgasforsynings bestemmel‐
ser om transmissionsselskabers opgaver. En tydeliggørelse
af brug af markedsdesign. Nyaffattelsen vil medføre, at
lovens ordlyd, i modsætning til den hidtidige formulering
af § 12, stk. 1, nr. 6, vil stemme bedre overens med de
begrænsninger for infrastrukturselskaber, der er i forhold
til at sikre gassens tilstedeværelse. Ændringen tjener også
samtidig til at fjerne eventuelle uklarheder i de gældende
formulering. Den foreslåede ændring vil ikke medføre ma‐
terielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af
gældende principper.
Til nr. 43
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr.
7, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber skal
anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbase‐
rede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender til
at udføre sit hverv.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, i lov om
naturgasforsyning, at der efter den indsættes nødvendige.
Den foreslåede ændring vil medføre, at ordet nødvendige
også vil indgå i § 12, stk. 1, nr. 7, der handler om at
transmissionsselskaber skal anvende gennemsigtige, ikkedi‐
skriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af
den energi, det anvender til at udføre sit hverv. Formålet er
således at tydeliggøre, at transmissionsselskaber alene kan
indkøbe nødvendig energi. Det foreslåede vil ikke medføre
materielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse
af gældende principper, hvor kun nødvendige omkostninger
må afholdes af transmissionsselskaberne. En omkostning til
indkøb af energi, som ikke er nødvendig, er således også
i dag en omkostning, som transmissionsselskaber ikke må
afholde.
Til nr. 44
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1,
nr. 3, i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber
skal varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden i
Danmark.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ved
udførelsen af sine opgaver skal bidrage til at sikre, at der
skabes de bedst mulige betingelser for konkurrence på mar‐
keder for handel med naturgas, jf. § 1, stk. 2.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, at et transmissionsselskab ud
over det i stk. 1 nævnte kan tage andre initiativer med hen‐
blik på at fremme konkurrencen på markeder for naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12 a, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om transmissionsselskabernes forpligtelser, jf.
stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser vedrøren‐
de tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
Det foreslås at nyaffatte § 12 a, i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
den, der varetager systemansvarlig virksomhed skal ved ud‐
førelsen af sine opgaver som transmissionsselskab bidrage
73
til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for: 1)
Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2, samt 2)
Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Baggrunden for det foreslåede er, at transmissionsselskaber
inden for det danske gassystem, i praksis alene Energinet
Gas TSO A/S, skal kunne fortsætte sine opgaver af syste‐
mansvarslignende karaktér, men med eksplicit brug af be‐
grebet systemansvarlig virksomhed, der ikke tidligere har
været formaliseret i gassektoren. For en nærmere beskrivel‐
se af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.3. i de al‐
mindelige bemærkninger.
Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 1, om konkurrence vil
medføre, at transmissionsselskaber vil tilrettelægge udførel‐
sen af sine opgaver sådan, at konkurrence så vidt muligt
fremmes. Det kan eksempelvis være tredjepartsadgangen til
monopolinfrastrukturen, der kan søges gjort så fleksibel som
mulig.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen, der før inde‐
holdt implicit brug af systemansvarsbegrebet, nu fremadret‐
tet vil omtale systemansvarlig virksomhed eksplicit. Der
vil ikke være tale om materielle ændringer, men i stedet
en eksplicit anvendelse af begrebet systemansvarlig virk‐
somhed. Det foreslåede skal således som den hidtidige
bestemmelse italesætte, at ved løsning af transmissionssel‐
skabets kerneopgave – at drive transmissionsvirksomhed –
fortsat indtænkes konkurrenceforholdene på tværs af gassek‐
toren. Forskellen vil materielt blot bestå i, at opgaven om
at tænke på tværs af gassektoren udkrystalliseres som en sy‐
stemansvarlig opgavevaretagelse, der fortsat kan varetages
i transmissionsselskabet. Der kan således ikke sluttes mod‐
sætningsvist mellem tidligere varetagne opgaver og såkaldte
nye opgaver i medfør af ekspliciteringen og formaliseringen
af begrebet systemansvarlig virksomhed i gassektoren.
Det foreslåede i § 12 a, stk. 1, nr. 2, om bedst mulig
forsyningssikkerhed vil medføre, at transmissionsselskaber
vil kunne fortsætte sin opgavevaretagelse vedrørende forsy‐
ningssikkerhed på tværs af gassektoren. Se i den forbindelse
bemærkninger til punkt 2.2. om præcisering af transmissi‐
onsselskabers ansvar for gasforsyningssikkerheden, der net‐
op rækker uden for transmissionsselskabets egen infrastruk‐
tur og er en forpligtelse for forsyningssikkerheden for Dan‐
mark, jf. Folketingstidende 2019-20, A, L17 som fremsat,
side 5-7. Opgaver om forsyningssikkerhed forventes også at
indbefatte opgaveopdrag for blandt andet transmissionssel‐
skaber i medfør af § 23 a, i lov om naturgasforsyning.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at såfremt transmis‐
sionsselskabers opgaveløsning vedrørende forsyningssikker‐
hed indbefatter bidrag fra andre relevante infrastruktursel‐
skaber (distribution og lager), kan sådanne omkostninger for
de relevante selskaber mere enkelt konteres som opgaver
for den systemansvarlige virksomhed. Herved vil der blive
skabt mere gennemsigtighed.
Det foreslås i § 12 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
den, der varetager systemansvarlig virksomhed ud over det,
der er nævnt i stk. 1 kan tage andre initiativer med henblik
på at fremme konkurrencen på markeder for gas.
Det foreslåede indebærer, at transmissionsselskaber ud over
hvad der følger af udførelsen af direkte transmissionsrelate‐
rede opgaver, vil kunne tage egne initiativer til eller medvir‐
ke til initiativer, der sigter mod at fremme konkurrencen på
gasmarkedet. Som eksempel på sådanne opgaver kan næv‐
nes den allerede foretagne udvikling af en gasbørs, undersø‐
gelser og samarbejde med andre transmissionsselskaber om
mulighederne for grøn omstilling, herunder undersøgelse af
spørgsmålet om hvor meget ren brint, der teknisk og sikkert
kan injiceres i den bestående infrastruktur, samt undersøgel‐
se af mulighederne for konvertering af metansystemer til
brintsystemer.
Det foreslåede vil medføre, at transmissionsselskaber ved
at sikre de bedst mulige betingelser for konkurrence på
markeder for gas, har en koordinerende rolle på tværs af
gassektoren. Initiativer til at skabe de bedst mulige betingel‐
ser for konkurrence kan navnlig ikke løftes af et enkelt
selskab, ej heller i kraft af opgaver om systemansvarlig
virksomhed. Løsningen af denne opgave indbefatter i prak‐
sis bidrag og input fra relevante infrastrukturselskaber som
distributionsselskaber og gaslagerselskaber – men eventuelt
også andre relevante interessenter. Der vil være tale om en
balanceret tilgang til opgaven, hvorved transmissionsselska‐
ber som systemansvarlig virksomhed kan tage tilpas med
initiativer til at fremme konkurrencen, men uden at monopo‐
lisere udviklingen i gassektoren.
Det foreslås, i § 12 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
den, der varetager systemansvarlig virksomhed ud over det,
der er nævnt i stk. 1 og 2, kan, hvis nødvendigt og rimeligt,
varetage den overordnede sammenhængende og helhedsori‐
enterede koordinering for systemet, herunder opgaver på
vegne af en eller flere juridiske personer efter § 10 a, § 15 a,
stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2 og § 36 a, stk. 1.
Formålet er at sikre, der sker en sammenhængende og hel‐
hedsorienteret planlægning, drift og udvikling af gassyste‐
met.
Det foreslåede vil indebære, at opgaver der i dag hviler hos
enkelte infrastrukturselskaber, kan varetages enten helt eller
delvist af den systemansvarlige virksomhed. Det bemærkes
dog, at det foreslåede ikke i sig selv vil medføre ændringer,
men skal ses i sammenhæng med den foreslåede bemyndi‐
gelse til klima-, energi- og forsyningsministeren i § 12 a,
stk. 4.
Det foreslåede vil medføre, at den systemansvarlige virk‐
somhed, af hensyn til en sammenhængende og helhedsorien‐
terede tilgang til gassystemet vil kunne varetage opgaver
helt eller delvist på vegne af andre infrastrukturselskaber
inden for gassystemet. Den systemansvarlige virksomhed vil
dog ikke af egen drift kunne overtage sådanne opgaver helt
eller delvist, men det vil kun kunne ske efter konkret delega‐
74
tion efter den foreslåede bemyndigelse i § 12 a, stk. 4 (straks
nedenfor). Ved vurderingen af, at en sådan opgavedelegation
er nødvendig og rimelig, vil der blive lagt vægt på, om
snitfladerne og samarbejdet mellem infrastrukturselskaberne
inden for gassystemet fungerer hensigtsmæssigt i forhold til
at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang
til gassystemet. Det foreslåede vil ikke erstatte infrastruktur‐
selskabernes udgangspunkt om egenforpligtelser over egen
infrastruktur.
Det foreslås i § 12 a, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om den, der varetager systemansvarlig virksom‐
hed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre juridiske
personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggelsen af ad‐
gang til systemet.
Det foreslåede vil indebære, at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren vil kunne fastsætte regler om den systeman‐
svarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1, 2 og 3, her‐
under om disse opgavers snitflader til andre infrastruktursel‐
skaber i gassektoren.
Det foreslåede vil dermed indebære, at klima-, energi- og
forsyningsministeren vil kunne fastsætte regler om den sy‐
stemansvarlige virksomheds forpligtelser efter stk. 1-3. Her‐
ved vil den foreslåede bemyndigelse kunne udnyttes til
blandt andet at forpligte den systemansvarlige virksomhed
til helt eller delvist at varetage opgaver for andre infra‐
strukturselskaber inden for gassystemet, hvis det vurderes,
at den sammenhængende og helhedsorienterede tilgang til
gassystemet ikke iagttages på behørig vis. Ved vurderin‐
gen af, om den sammenhængende og helhedsorienterede
tilgang er iagttaget på behørig vis eller ej, vil der være
tale om en samlet vurdering i kraft af blandt andet Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets sektortilsyn. Grundlæg‐
gende egenforpligtelser for selskaber i dele af gassystemet
som distributionsselskaber og lagerselskaber kan ikke blive
den systemansvarlige virksomheds ultimative ansvar uden,
der måtte være konstateret væsentlige grunde til, at det
er nødvendigt med ultimativ forankring hos den systeman‐
svarlige virksomhed. Sådanne årssager kan eksempelvis væ‐
re manglende samarbejde mellem infrastrukturselskaberne,
som måtte negligere den nødvendige sammenhængende og
helhedsorienterede tiltag. Klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren har i kraft af sit sektortilsyn et væsentlig indsigt og
interesse i en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang
til planlægning, drift og udvikling i gassektoren.
Til nr. 45
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at etablering af nye transmissionsnet
og væsentlige ændringer i bestående transmissionsnet kan
kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis
ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov
for udbygningen. Hvis et projekt har regional betydning
på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderin‐
gen. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår ved‐
rørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder
sikkerhedsstillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
Det foreslås i § 13, stk. 1, 4. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at nettet ændres til transmissionssystemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen nettet
vil blive erstattet af betegnelsen transmissionssystemet i §
13, stk. 1, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning. Ændringen vil
ikke medføre materielle ændringer, men sikre at begreberne
system og net anvendes mere systematisk i overensstemmel‐
se med definitionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22,
hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission, distri‐
bution, lager og LNG) er udsondret som systemet. Betegnel‐
sen transmissionssystem skal som den hidtidige betegnelse
net forstås som en del af den overordnede infrastruktur,
inklusive rør, anlæg og tekniske nødvendige installationer,
der søges om tilladelse til efter § 13. Sondringen mellem
systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene
side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ens‐
rettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre
begrebsanvendelsen.
Til nr. 46
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr.
1, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab i
fornødent omfang skal tilslutte forbrugere og anlæg til op‐
gradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)
til distributionsnettet.
Retten for opgraderingsanlæg for biogas til at blive tilsluttet
enten distributionssystemerne eller transmissionssystemet
fremgår af § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 1, i lov om naturgasforsy‐
ning, at forbrugere og anlæg til opgradering af biogas til
naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distributionsnettet
ændres til opgradering af biogas (opgraderingsanlæg), jf. §
35 a, stk. 1, og forbrugere.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i § 14, stk. 1,
nr. 1, om distributionsselskabers forpligtelser i forhold til
tilslutning af opgraderingsanlæg, henvises til den materielle
bestemmelse, hvoraf retten til og betingelserne for tilslut‐
ning af opgraderingsanlæg fremgår, jf. § 35 a, stk. 1. Den
foreslåede ændring vil herudover medføre, at der fortsat vil
75
være en forpligtelse til distributionsselskaber til at tilslutte
forbrugere, men at denne forpligtelse lovteknisk placeres
i samme rækkefølge som den tilsvarende bestemmelse om
transmissionsselskaber i § 12, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at distributi‐
onsselskabers forpligtelser til at tilslutte såvel forbrugere
som infrastrukturtyper fremadrettet ensrettes så vidt muligt
med den tilsvarende § 12, stk. 1, nr. 1. Det foreslåede vil
også medføre, at bestemmelsen lovteknisk forsimples, da
der henvises til andre materielle bestemmelse om tilslutning
af opgraderingsanlæg. Det foreslåede vil ikke medføre mate‐
rielle ændringer.
Til nr. 47
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1,
nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et distributionsselskab
skal sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres
i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed.
Den gældende formulering om sikring af kvaliteten indbe‐
fatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfatter en
løbende overvågning (sikring) af kvaliteten gennem målin‐
ger forskellige steder i transmissionssystemet, men særligt
når der fra transmissionssystemet leveres gas til og fra andre
transmissionssystemer (udlandet), eller andre dele af gassy‐
stemet som de danske gaslagre og/eller distributionssyste‐
merne. Målingerne foretages typisk i forbindelse med sam‐
menkobling af infrastrukturtyper, eller kan beregnes gennem
regnetekniske modeller ud fra måledate andre steder i in‐
frastrukturen end ved og i forbindelse med sammenkobling‐
spunkterne.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning,
at der efter sikre indsættes og måle, og at opgraderede bio‐
gas ændres til gas, samt at injiceres i ændres til leveres til og
fra.
Formålet med det foreslåede er at præcisere de forpligtelser
der allerede gælder for distributionsselskaber. Infrastruktur‐
selskabers egne forpligtelser inden for og over egen infra‐
struktur foreslås generelt mere eksplicit omtalt i lov om
naturgasforsyning. Dette sker blandt andet af hensyn til den
foreslåede formalisering af systemansvarlig virksomhed, jf.
lovforslagets § 1, nr. 44. En opgave der netop går på tværs
af gassystemet og grundlæggende skal sikre en sammen‐
hængende og helhedsorienteret tilgang. Formålet med det
foreslåede er således at italesætte, at sikringen af kvaliteten
indbefatter en række praktiske opgaver, som navnlig omfat‐
ter en løbende overvågning af kvaliteten gennem målinger
forskellige steder i distributionssystemet, men særligt når
distributionssystemet leverer gas til transmissionssystemet
(tilbageføring). Sådanne forpligtelser er principielt iboende
for hvert enkelt infrastrukturselskab, da en ansvarlig drift
af infrastrukturen nødvendigvis indbefatter kontrol og viden
om infrastrukturen. Ud fra en værdispildsbetragtning er det
dog også åbenbart, at dobbelt udstyr for måling af kvalitet
på hver side af et sammenkoblingspunkt mellem transmis‐
sionssystemet og distributionssystemerne er uhensigtsmæs‐
sigt. Det vil sige selvom princippet er principielt iboende
for hvert infrastrukturselskab, kan selskaberne hver i sær af‐
tale nærmere opgavedelinger mellem sig, så længe sektorens
regler i øvrigt overholdes. Det foreslåede vil således ikke
medføre forpligtelser, der belaster sektoren, men sætte ord
på den ansvarlige drift af distributionssystemerne, der pågår
i dag.
Den foreslåede ændring vil medføre, at forpligtelsen til at
sikre fremadrettet erstattes af en forpligtelse til at måle
og sikre. Det foreslåede vil også medføre, at forpligtelsens
snævre nuværende fokus på injiceret opgraderet biogas æn‐
dres til en generel infrastrukturforpligtelse over den gas, der
enten leveres til eller aftages fra distributionssystemet. Det
foreslåede vil medføre materielle ændringer i lov om natur‐
gasforsynings forstand, men forpligtelserne iagttages allere‐
de i dag af distributionsselskaber, da de er udtryk for en an‐
svarlig drift af infrastrukturen. Såfremt distributionsselska‐
berne hidtil har indgået i aftaleretlige forhold med andre in‐
frastrukturselskaber, som eksempelvis transmissionsselska‐
ber, kan sådanne aftaler fortsætte uhindret. Det ændrede vil
ikke af sig selv medføre behov for dobbelte målinger, eller
yderligere tekniske installationer end, hvad der er niveauet i
dag.
Til nr. 48
Den følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at et distributionsselskab skal 1) i for‐
nødent omfang tilslutte forbrugere og anlæg til opgradering
af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til distri‐
butionsnettet, 2) sikre kvaliteten af den opgraderede biogas,
der injiceres i distributionsnettet i det område, hvor selska‐
bet varetager distributionsvirksomhed, 3) sikre at forbrugere
oplyses om mulighed for naturgasbesparelser, give den en‐
kelte naturgasforbruger informationer om sit faktiske natur‐
gasforbrug og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt,
kortlægge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet
samt offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring
stille sådanne data til rådighed, og 4) sikre realiseringen af
dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med
regler fastsat efter stk. 2.
Det foreslås at indsætte en række nye numre i § 14, stk. 1.
Det foreslås i den nye § 14, stk. 1, nr. 3, i lov om naturgas‐
forsyning, at distributionsselskaber skal bistå transmissions‐
selskaber med opgaver vedrørende forsyningssikkerheden.
De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselska‐
bers forpligtelser over for transmissionsselskaber vedrøren‐
de forsyningssikkerhed fremgår eksplicit af lov om natur‐
gasforsyning, og ikke hviler på implicit forståelse af an‐
svarlig drift af gassystemet og frivillighed. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer i forhold til distri‐
butionsselskabernes bistand i forhold til forsyningssikker‐
hedsspørgsmål over for transmissionsselskaber. Forsynings‐
76
sikkerheden i distributionssystemerne vil fremadrettet også
primært afhænge af den overordnede forsyningssikkerhed,
der varetages af transmissionsselskaber, jf. § 12, stk. 1, nr.
3. Dog som følge af den stadigt stigende mængde decentral
opgraderet biogas, der injiceres og transporteres i gassyste‐
met, er der også i distributionssystemerne tilvejebragt gas‐
forsyningskilder. Distributionsselskabers bistand omfatter i
dag oplysning af forskellig karaktér, som er relevant i for‐
syningssikkerhedssammenhænge, og drejer sig eksempelvis
om aggregeret og områdebestemt forbrugsdata, oplysninger
om løbende injicerede mængder opgraderet biogas med vi‐
dere. Det foreslåede vil ikke ændre på denne forpligtelse
eller disse forhold, men eksplicitere forpligtelsen i lovens
bestemmelse om distributionsselskabers opgaver. Herudover
vil det foreslåede sikre en sammenhæng med bestemmelse
for transmissionsselskaber i § 12, stk. 1, nr. 3 om forsy‐
ningssikkerhed. Endelig vil det foreslåede have en sammen‐
hæng med lovforslagets del om formalisering af systeman‐
svarlig virksomhed på tværs af gassystemet, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 44.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gen‐
nemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig
også den foreslåede nye nr. 3. Bemyndigelsen i forhold til
den nye foreslåede nr. 3, vil kunne udnyttes til at fastsætte
regler om, distributionsselskabernes forpligtelser i medfør
af nr. 3. Bemyndigelsen vil således supplere gældende be‐
myndigelser om at fastsætte regler om forhold vedrørende
forsyningssikkerhed , jf. § 12, stk. 3 og § 23 a, i lov om
naturgasforsyning.
Det foreslås i den nye § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om natur‐
gasforsyning, at distributionsselskaber skal samarbejde med
transmissionsselskaber, herunder andre infrastrukturselska‐
ber, i Danmark med henblik på effektiv udveksling af gas.
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskabers egne
forpligtelser inden for og over egen infrastruktur vil fremgå
mere eksplicit af lov om naturgasforsyning. Distributionssel‐
skabers forpligtelser til at samarbejde med sammenkoblede
infrastrukturselskaber følger blandt andet af § 11, stk. 1, som
konkret omhandler transmissionsselskaber. Det foreslåede
vil medføre at denne forpligtelse fastsættes generelt. Der‐
med vil distributionsselskaber også skulle samarbejde med
andre sammenkoblede infrastrukturselskaber, hvis dette måt‐
te blive relevant eksempelvis som led i en grøn omstilling af
gassystemet. Til eksempel kan der være tale om tilkoblede
bygasnet, tilsluttede opgraderingsanlæg for biogas – og må‐
ske andre former for infrastrukturtyper i fremtiden.
De foreslåede ændringer vil medføre, at distributionsselska‐
bers forpligtelser over for transmissionsselskaber og andre
infrastrukturselskaber om effektiv udveksling af gas generelt
fremgår eksplicit af lov om naturgasforsyning.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemfø‐
relsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den
foreslåede nye nr. 4. Bemyndigelsen i forhold til den nye
foreslåede nr. 4, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler om,
distributionsselskabernes forpligtelser i medfør af nr. 4.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning,
at distributionsselskaber skal udarbejde planer for det frem‐
tidige behov for distributionskapacitet og systemudvikling,
som indsendes til klima-, energi- og forsyningsministerens
til udtalelse, offentliggøres og stilles til rådighed for trans‐
missionsselskaber i Danmark.
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber skal
udarbejde planer for det fremtidige behov for distributions‐
kapacitet. Transmissionsselskabers behov for at kunne for‐
udsige fremtidigt behov for blandt andet mere transportka‐
pacitet hænger ofte nært sammen med det lokale gasforbrug
og –produktion i distributionssystemerne, det vil sige i prak‐
sis et overblik over det danske gasmarked, men også udlan‐
det. Det foreslåede vil medføre, at der sker en formalisering
af denne udveksling af infrastrukturbehov mellem distributi‐
ons- og transmissionsselskaber i Danmark – inden for det
danske gassystem.
Af hensyn til at sikre de mest optimale løsninger på op‐
ståede udfordringer, foreslås også såkaldt systemudvikling
indeholdt i planerne. Systemudvikling skal forstås som for‐
pligtelsen for et infrastrukturselskab til at tilrettelægge sin
forretningsførelse over sin infrastruktur mest hensigtsmæs‐
sigt. Det indebærer, at alternative løsninger til fysisk infra‐
struktur også overvejes og medregnes i infrastrukturselska‐
bets muligheder i løsningskataloget. Den foreslåede forplig‐
telse for distributionsselskaber vil således også forpligte dis‐
tributionsselskaber til at forholde sig til systemudvikling.
Systemudvikling som begreb har en nær relation til lovfor‐
slagets del om formalisering af systemansvarlig virksom‐
hed hos transmissionsselskabet. Forskellen består dog i, at
hvor den systemansvarlige virksomhed varetager opgaver på
tværs af gassystemet, relaterer systemudvikling sig her alene
til distributionsselskabets muligheder inden for egen formå‐
en – det vil sige forhold relateret til distributionssystemer‐
ne. Det bemærkes i den forbindelse, at der navnlig forventes
at være behov for en stærk dialog mellem distributionssel‐
skabet og den systemansvarlige virksomhed ved valget mel‐
lem, eller en kombination af, mulig lokal systemudvikling
og tværgående systemansvarlig virksomhedsopgaver.
Det er væsentligt, at information om kommende lokale løs‐
ninger, konkret opståede behov for infrastrukturændringer
med videre offentliggøres. Det foreslåede vil medføre, at en
sådan oversigt offentliggøres i form af en plan.
Der foreslås endvidere, af hensyn til klima-, energi- og for‐
syningsministerens generelle sektortilsyn og energifaglige
vurdering, også indsat en forpligtelse til at indsende denne
plan til klima-, energi- og forsyningsministeren med henblik
på udtalelse. Det vil sige, når planen er sendt til klima-,
77
energi- og forsyningsministeren, er det forventningen, at
udtalelserne om indholdet af planen kan føre til, at distri‐
butionsselskabet i enkelte tilfælde genovervejer sine idéer
til konkrete løsninger, herunder drøfter planen yderligere
med transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige
virksomhed – af hensyn til at opnå en sammenhængende
og helhedsorienteret tilgang til gassystemet. Det bemærkes
i den forbindelse, at klima-, energi- og forsyningsministeren
kan have behov for at stille opklarende spørgsmål til distri‐
butionsselskaberne om planen.
Endelig foreslås denne plan også stillet til rådighed for
transmissionsselskabet som led i dets systemansvarlige virk‐
somhed, da det netop er en systemansvarlige virksomheds
opgave at forestå den sammenhængende og helhedsoriente‐
rede planlægning og tilgang på tværs af gassystemet. Det
bemærkes i den forbindelse, at der mellem transmissions‐
selskabet som led i dets systemansvarlige virksomhed og
distributionsselskaberne kan ske udveksling af nødvendige
selskab til selskab-oplysninger.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel‐
skaber vil være forpligtet til at udarbejde planer for det
fremtidige behov for distributionskapacitet og stille dem til
rådighed for tranmissionsselskaber i Danmark. Det foreslåe‐
de vil medføre en ændring, da distributionsselskaberne ikke
før har offentliggjort sådanne planer. Distributionsselskaber
overvåger og planlægger dog allerede i dag for sådanne
forhold i deres infrastruktur – det følger af almindelige sel‐
skabsretlige betragtninger og praksis for virksomhedsdrift i
form af blandt andet såkaldt asset management. Det foreslå‐
ede vil derfor ikke være af væsentlig betydning eller belast‐
ning for distributionsselskaberne, da de allerede i dag fore‐
tager sådanne vurderinger. Det bemærkes endvidere, at det
foreslåede ikke vil medføre, at oplysninger som måtte være
forretningsfølsomme for distributionsselskaber eller andre
relevante parter skal offentliggøres. Planen vil dog kræve
en vis detaljeringsgrad i forhold til anvendeligheden for så‐
vel offentligheden, klima-, energi- og forsyningsministeren
som transmissionsselskaber. Planen eller planerne skal bå‐
de understøtte transmissionsselskabers planlægning for egen
infrastruktur og transmissionsselskabets opgavevaretagelse
af systemansvarlig virksomhed, samt eventuelt sammenkob‐
lede andre infrastrukturselskaber. Planen eller planerne skal
samtidig inddrages ved fastsættelse af den korrekte omkost‐
ningsramme fremadrettet, som Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte. Se de almindelige bemærkninger punkt 3.2. samt be‐
mærkningerne til § 37 a, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets § 1, nr.
85.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemfø‐
relsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den
foreslåede nye nr. 5. Bemyndigelsen i forhold til den nye
foreslåede nr. 5, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler
om, indhold og hvordan planer for det fremtidige behov
for distributionskapacitet og systemudvikling for distributi‐
onsselskaber skal udarbejdes. Bemyndigelsen vil dermed
kunne udnyttes til at fastsætte nærmere regler om planen
eller planernes form og proces for offentliggørelse, herunder
indsendelse til klima-, energi- og forsyningsministeren og til
hvordan den stilles eller til rådighed for transmissionsselska‐
ber som led i blandt andet transmissionsselskabers opgave‐
varetagelse som systemansvarlig virksomhed.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 6, i lov om naturgasforsyning,
at distributionsselskaber skal sikre den sikkerhedsmæssige
forsvarligt fysiske balance i selskabets distributionssystem.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den i dag-gæl‐
dende implicitte forpligtelse for distributionsselskaber til i
nødvendige tilfælde at gribe ind, formaliseres ved at skri‐
ve forpligtelsen ind eksplicit i lov om naturgasforsynings
bestemmelser om distributionsselskabers opgaver. Alene i
tilfælde, hvor der tale om nødvendige indgreb, eksempelvis
af hensyn til sikkerhed eller lignende, kan infrastruktursel‐
skaberne gribe ind med tiltag til at opretholde balancen i
deres infrastruktur. Det foreslåede vil ikke medføre mate‐
rielle ændringer, da der vil være tale om italesættelse af
gældende principper. Forpligtelsen til at sikre gassens tilste‐
deværelse, det vil sige den fysiske balance, påhviler som
i dag fortsat systembrugerne (markedsaktørerne). Forpligtel‐
sen for systembrugere i distributionssystemerne kan dog
blandt andet på grund af decentral injicering af opgraderet
biogas have en anden karaktér end i det overordnede trans‐
missionssystem. Det vil være op til distributionsselskaber
i samarbejde med den, der varetager systemansvarlig virk‐
somhed på tværs af gassystemet at formulere passende mar‐
kedsbaserede principper for så vidt muligt for balancering af
distributionssystemerne.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemfø‐
relsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den
foreslåede nye nr. 6. Bemyndigelsen i forhold til det nye
foreslåede nr. 6, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler
om, hensyn distributionsselskaberne bør iagttage i forhold til
forpligtelserne i nr. 6.
Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 7, i lov om naturgasforsyning,
at distributionsselskaber gennem metodeanmeldelse for ba‐
lancering, jf. §§ 20 og 36 a, skal sikre, at der er økonomiske
incitamenter for systembrugere til at opretholde balancen i
selskabets system uden indgreb efter nr. 6.
Det foreslåede vil medføre, at forpligtelsen til i udgangs‐
punktet at sikre balancen i distributionssystemerne påhviler
systembrugerne (markedsaktørerne). Forpligtelsen skal dog
forstås ud fra, at infrastrukturselskaber er ikke forpligtede til
at sikre gassens tilstedeværelse i infrastrukturen, jf. Folke‐
tingstidende 2019-20, A, L 17 som fremsat, side 5-7 (punkt
2.2.1.)
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber forplig‐
tes til at sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf.
§§ 20 og 36 a, at der er økonomisk incitamenter for system‐
78
brugerne til at opretholde den fysiske balance i selskabets
system uden nødindgreb efter den nye nr. 6. Distributions‐
selskaberne er allerede i dag forpligtet til at fastsætte priser
og betingelser for brug af dets infrastruktur, jf. § 20. Distri‐
butionsselskaber er allerede i dag forpligtet til at sikre disse
priser og betingelser metodegodkendes (metodeanmeldes)
hos Forsyningstilsynet, jf. § 36 a.
Formålet er således at tydeliggøre, at distributionsselskaber
har en forpligtelse til at sikre gennem markedsdesignet
(metodegodkendelse af priser og betingelser for brug af
distributionssystemerne), at ansvaret for balanceringen af
infrastrukturen grundlæggende hviler hos markedsaktørerne
– systembrugerne der anvender distributionssystemerne.
Den foreslåede nyaffattelse vil således medføre, at distribu‐
tionsselskabernes forpligtelser om metodegodkendelse for
priser og betingelser for brugen af selskabets infrastruktur,
fremgår eksplicit af lov om naturgasforsynings bestemmel‐
ser om distributionsselskabers opgaver. En tydeliggørelse
af brug af markedsdesign. Den foreslåede ændring vil ik‐
ke medføre materielle ændringer, da der vil være tale om
italesættelse af gældende principper. Forpligtelsen for sy‐
stembrugere i distributionssystemerne kan dog blandt andet
på grund af decentral injicering af opgraderet biogas have
en anden karaktér end i det overordnede transmissionssy‐
stem. Det vil være op til distributionsselskaber i samarbej‐
de med den, der varetager systemansvarlig virksomhed på
tværs af gassystemet at formulere passende markedsbasere‐
de principper for så vidt muligt for balancering af distributi‐
onssystemerne.
Det bemærkes, at klima-, energi- og forsyningsministeren i
kraft af bemyndigelsen i den gældende § 14, stk. 2, i lov om
naturgasforsyning, vil kunne fastsætte regler om gennemfø‐
relsen af bestemmelserne i stk. 1, herunder navnlig også den
foreslåede nye nr. 7. Bemyndigelsen i forhold til den nye
foreslåede nr. 7, vil kunne udnyttes til at fastsætte regler
om, hensyn distributionsselskaberne bør iagttage i forhold til
forpligtelserne i nr. 7.
Til nr. 49
Det følger af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1, nr. 3,
at et distributionsselskab skal sikre forbrugerne oplyses om
mulighed for naturgasbesparelser, giver den enkelte natur‐
gasforbruger informationer om sit faktiske naturgasforbrug
og faktiske aktuelle priser mindst en gang årligt, kortlæg‐
ge det samlede naturgasforbrug i forsyningsområdet samt
offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille
sådanne data til rådighed.
Det foreslås i § 14, stk. 3, nr. 3, i lov om naturgasforsyning,
at naturgasbesparelse ændres til gasbesparelse, naturgasfor‐
bruger ændres til gasforbruger og naturgasforbrug ændres til
gasforbrug.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelserne na‐
turgasbesparelse, naturgasforbruger og naturgasforbrug i §
14, stk. 1, nr. 3, ændres til gasbesparelse, gasforbruger og
gasforbrug. Ændringerne vil ikke medføre materielle, da der
er tale om en terminologiske ændringer. Det vil sige, det
vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæg‐
gende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassy‐
stemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der
er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i
det danske gasmiks. Se de almindelige bemærkninger punkt
3.1.1.
Til nr. 50
Den følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, i lov
om varmeforsyning, at anlæg til produktion og fremføring
af naturgas som udgangspunkt ikke er omfattet af lov om
naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 3, i
lov om varmeforsyning, at kollektive varmeforsyningsanlæg
tillige omfatter distributionsnet til fremføring af naturgas
for så vidt angår lovens kapitel 2 og 3 om henholdsvis
varmeplanlægning, herunder projektgodkendelse, og ekspro‐
priationsadgang.
Det findes ikke efter gældende ret regler om behovsvurde‐
ring af gasdistributionsprojekter, som måtte falde uden for
lov om varmeforsynings anvendelsesområde. For en nærme‐
re beskrivelse af gældende ret henvises til punkt 3.1.2. i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse i § 14 a er ny.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 1. pkt., at etablering af nye
distributionssystemer og væsentlige ændringer i bestående
distributionssystemer, der falder uden for forhold omfattet af
lov om varmeforsyning, kun kan foretages efter forudgående
tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Baggrunden for det foreslåede er, at der ifølge VE II-direk‐
tivets art. 20, stk. 1, er behov for at kunne etablere og
ændre gasdistributionsinfrastruktur til indpasning af vedva‐
rende energi. Det forudses, at der kan være gasdistributions‐
projekter, som ikke vil være omfattet af lov om varmefor‐
syning. Formålet er således, at indføre en behovsvurdering
af eventuelle nye gasdistributionsprojekter, som måtte falde
uden for lov om varmeforsyning.
Det foreslåede vil medføre, at distributionsselskaber får mu‐
lighed for at opnå energifaglig tilladelse af et givent gas‐
distributionsprojekt, som måtte falde uden for lov om var‐
meforsynings anvendelsesområde. Her er der eksempelvis
79
tale om nye gasdistributionsområder, som ønskes etableret
til nye landsdele, hvor der ikke tidligere har været gasfor‐
syning. Den foreslåede tilladelse vil dog ikke være eneste
nødvendige tilladelse. Efter gældende praksis gives energi‐
faglige tilladelser som den foreslåede efter § 14 a, stk. 1, 1.
pkt. med forbehold for, at bygherre opnår andre relevante,
nødvendige tilladelser. Det kan eksempelvis være miljø- og
byggetilladelser.
Det foreslåede vil medføre, at ansøger i tråd med de gælden‐
de bestemmelser om godkendelse af gasinfrastrukturprojek‐
ter i henholdsvis § 13 i l lov om naturgasforsyning og § 4
i lov om Energinet, kan opnå energifaglig tilladelse til et
givent gasdistributionsprojekt, som måtte falde uden for lov
om varmeforsyning.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasfor‐
syning, at tilladelsen kun kan gives, hvis ansøgeren kan
dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for etableringen
eller ændringen.
Det foreslåede vil medføre, at ansøgeren skal kunne doku‐
mentere behovet gennem belysning af flere mulige begrun‐
delser, som eksempelvis forsyningssikkerhed, beredskabs‐
mæssige hensyn, skabelse af et velfungerende konkurren‐
cemarked eller indpasning af vedvarende energi. Selvom
kravet i VE II-direktivet eksplicit omhandler udvidelse (eta‐
blering), vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
at der også vil kunne være tale om behov for ændringer
af distributionsinfrastrukturen, når den først er anlagt. Det
vurderes i den forbindelse, at en etablering eller udvidelse
vil kunne indeholde andre hensyn end eksplicit alene hensy‐
net til indpasning af vedvarende energi. Navnlig forudses
hensynet til forsyningssikkerhed at kunne være et væsentligt
spørgsmål. Således vil der kunne opstå et behov for, at der
sker efterfølgende ændringer som følge af et anderledes for‐
syningssikkerhedsbillede i et givent distributionsprojekt, der
har opnået tilladelse efter den foreslåede nye tilladelsesbe‐
stemmelse (§ 14 a). Ansøger vil efter det foreslåede skulle
belyse forholdene ved fremsendelse af forretningsgrundlaget
(business case) til myndigheden. Myndighedsbehandlingen
vil efter det foreslåede indebære mulighed for opklaring
og afklaring af forhold relateret til ansøgningen, herunder
navnlig dokumentation og beregninger for et anført behov.
Det foreslåede vil medføre, at ansøger i tråd med de gælden‐
de bestemmelser om godkendelse af gasinfrastrukturprojek‐
ter i henholdsvis § 13 i l lov om naturgasforsyning og § 4
i lov om Energinet, vil skulle dokumentere, at der vil være
et tilstrækkeligt behov for etableringen eller den væsentlige
ændring, som dermed skal energifagligt myndighedsbehand‐
les.
Den foreslåede bestemmelses stk. 1, 1. og 2. pkt., vil sam‐
men med de eksisterende bestemmelser om gasdistributions‐
infrastruktur i lov om varmeforsyning sikre gennemførelsen
af forpligtelserne for gasdistributionsniveau af art. 20, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af
11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra
vedvarende energikilder.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil er‐
statte eller ændre på de gældende regler om gasdistribution i
lov om varmeforsyning, men blot supplere bestemmelserne i
de tilfælde, hvor konkrete projekter måtte falde uden for lov
om varmeforsynings anvendelsesområde.
Det foreslås i § 14 a, stk. 1, 3. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår
vedrørende den nærmere etablering og drift af distributions‐
systemet, herunder sikkerhedsstillelse for sløjfning og bort‐
skaffelse af anlæg.
Det foreslåede vil medføre, at tilladelsen vil kunne betin‐
ges af overholdelse af vilkår. Muligheden for at fastsætte
vilkår for blandt andet sløjfning og bortskaffelse af anlæg
er sædvanligt i forbindelse med tilladelser til gasinfrastruk‐
tur. Gasinfrastruktur der måtte blive sløjfet på land, udgør
ikke nogen umiddelbar miljørisiko, da der blot er tale om
typisk stålrør. Det foreslåede vi endvidere medføre, at der
foruden de eksplicitte forhold om sløjfning og bortskaffel‐
se af anlæg, vil kunne udstedes en tilladelse betinget af
andre forhold. Det vil kunne være forhold, som myndighe‐
den lægger særligt vægt på i forbindelse med eventuel tilla‐
delse. Kan de forhold ikke afklares forinden ansøgningen
færdigbehandles, vil det være muligt at udstede en betinget
tilladelse.
Det foreslås i § 14 a, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker eller på an‐
den måde berører forhold omfattet af nærværende § 13 eller
§ 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå af ansøgningen.
Det følger af den foreslåede § 14 a, stk. 2, at etablering eller
ændring af distributionssystemer som omfattet af stk. 1, kan
medføre behov for tilpasninger, eller på anden vis involvere
anden gasinfrastruktur som eksempelvis transmissionssyste‐
met. Det betyder, at ansøgere i ansøgningen om etablering
af nye distributionssystemer eller væsentlige ændringer i
bestående distributionssystemer, der falder uden for lov om
varmeforsyning, vil skulle kunne redegøre for sammenhæn‐
gen med andre nært beslægtede infrastrukturprojekter for så
vidt angår Energinets transmissionsprojekter efter § 4 i lov
om Energinet og/eller andre transmissionsselskabers trans‐
missionsprojekter efter § 13 i lov om naturgasforsyning. Det
er dermed væsentligt for klima-, energi- og forsyningsmini‐
sterens behandling af ansøgninger efter den foreslåede stk.
1, at følgevirkninger for det danske gassystem også belyses
i forbindelse med ansøgningen, sådan der kan iagttages en
sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af for
den danske gasinfrastruktur.
Det foreslås i § 14 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om bestemmelserne i stk. 1 og 2, herunder
hvilke distributionssystemer, der er omfattet af kravet om
80
tilladelse efter stk. 1, og samspillet til forhold omfattet af §
13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.
Bemyndigelsen vil kunne udnyttes til at klarlægge afgræns‐
ningerne af den relevante distributionsinfrastruktur efter den
foreslåede § 14 a, stk. 1, over for distributionsinfrastruktur
omfattet af lov om varmeforsynings regler.
Herudover påtænkes bemyndigelsen udnyttet til at fastsætte
regler om forholdet mellem det foreslåede krav i § 14 a,
stk. 2, om følgepåvirkninger af det danske gassystem, og de
generelle krav til en sammenhængende og helholdsorienteret
planlægning af Energinets opgavevaretagelse på gasområ‐
det, jf. lov om Energinet § 2, stk. 1 og 2, og transmissions‐
selskabers opgave som systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 51
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 1,
nr. 2, i lov om naturgasforsyning, at et lagerselskab skal
forsyne brugerne af lageret med de nødvendige oplysninger
om måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes af lageret.
Det foreslås i § 15, stk. 1, nr. 2, i lov om naturgasforsyning,
at forsyne brugerne af lageret med ændres til give relevante
systembrugere og sammenkoblede selskaber om.
Det foreslåede vil medføre, at formuleringen om at forsyne
brugerne af lageret erstattes af oplyse relevante systembru‐
gere og sammenkobledes selskaber. Det foreslåede vil ikke
medføre materielle ændringer for lagerselskabets forpligtel‐
ser over for dets brugere eller sammenkoblede infrastruktur‐
selskaber. Ændringen har alene til formål at tilpasse og ens‐
rette oplysningsforpligtelserne for de relevante infrastruktur‐
selskaber inden for gassystemet, sådan ensartede begreber
anvendes i lov om naturgasforsyning.
Til nr. 52
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1,
1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at selskaber, der er
bevillingspligtige efter § 10, samt Energinet og denne virk‐
somheds helejede datterselskaber, der varetager naturgasfor‐
syningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, skal foretage nødvendig planlægning og træffe de
nødvendige foranstaltninger for at sikre naturgasforsyningen
i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk.
1, at selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt
Energinet og dennes helejede datterselskaber, der varetager
naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til § 2, stk. 2, og 3,
i lov om Energinet, skal opretholde et it-beredskab, herunder
planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at sik‐
re beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig
betydning for naturgasforsyningen.
Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1,
i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasforsy‐
ningsvirksomhed ændres til gasvirksomhed og betegnelsen
naturgasforsyningen ændres til gasforsyningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasforsyningsvirksomhed og naturgasforsyningen i § 15 a,
stk. 1, 1. pkt., ændres til gasvirksomhed og gasforsynin‐
gen. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale
om en terminologisk ændring. Gasvirksomhed skal som den
hidtidige betegnelse naturgasforsyningsvirksomhed forstås
som selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10 og Ener‐
ginet og dennes virksomheds helejede datterselskaber, der
varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet. Gasforsyningen skal som
den hidtidige betegnelse naturgasforsyningen forstås som
forsyningssikkerheden i beredskabssituationer og andre eks‐
traordinære situationer.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasforsyningsvirksomhed og naturgasforsyningen i § 15 b,
stk. 1, erstattes af gasvirksomhed og gasforsyningen. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Gasvirksomhed skal som den hidti‐
dige betegnelse naturgasforsyningsvirksomhed forstås som
selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10 og Energinet
og dennes virksomheds helejede datterselskaber, der vareta‐
ger naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af § 2, stk. 2 og
3, i lov om Energinet. Gasforsyningen skal som den hidtidi‐
ge betegnelse naturgasforsyningen forstås som forpligtelser
for selskaber til at træffe nødvendige foranstaltninger for at
sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig
betydning for forsyningssikkerheden.
Til nr. 53
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 a, stk. 1, 2.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan bestemme, at et tilstødende naturgasfor‐
syningssystem tilsvarende skal foretage sådan planlægning
og træffe sådanne foranstaltninger.
Det foreslås i § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at ændre et tilstødende naturgasforsyningssystem til
opstrømsanlæg og bygasnet.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen tilstø‐
dende naturgasforsyningssystem i § 15 a, stk. 1, 2. pkt.,
ændres til opstrømsanlæg og bygasnet. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en termi‐
nologisk ændring, og det hidtidige begreb tilstødende natur‐
gasforsyningssystem indholdsmæssigt dækker over disse to
typer af anden gasinfrastruktur. Ændringen vil dermed ale‐
81
ne sikre, at der vil være tale om konsekvent og ensartet
lovteknisk sprogbrug. Se i øvrigt punkt 3.5. i de almindelige
bemærkninger om ordensmæssige ændringer.
Til nr. 54
Det følger af den gældende bestemmelse i § 15 b, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at informationer, herunder vur‐
deringer, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for
forsyningskritiske it-systemer i virksomheder, som er omfat‐
tet af stk. 1, er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige
af hensyn til driften af virksomheden eller naturgassystemet.
Det foreslås i § 15 b, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
naturgassystem ændres til systemet.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gassystem i § 15 b, stk. 4, ændres til systemet. Ændringen
vil ikke medføre materielle, da der er tale om en terminolo‐
gisk ændring. Det foreslåede vil medføre, at kendte begreber
som system jf. lovens § 6, nr. 22, anvendes.
Til nr. 55
Det følger af den gældende overskrift før § 18, i lov om
naturgasforsyning, at de følgende bestemmelser (§§18-23)
omhandler adgang til systemet.
Det foreslås, at overskriften før § 18 ændres til tredjepart‐
sadgang.
Det foreslåede vil medføre, at overskriften bliver mere ret‐
visende. De gældende bestemmelser i §§ 18-23 handler ho‐
vedsageligt om adgang til systemet, men også om adgang til
opstrømsanlæg, som ikke er en del af systemet, jf. § 6, nr.
22.
Adgang til infrastruktur for andre aktører end infrastruktur‐
selskaberne selv betegnes i praksis som tredjepartsadgang
uanset til hvilken type infrastruktur adgangen gives til.
Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften før §
18 ændres til tredjepartsadgang. Ændringen vil ikke medfø‐
re materielle ændringer, men vil blive mere retvisende i
forhold til de følgende bestemmelser indhold.
Til nr. 56
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at enhver har ret til mod betaling
at benytte transmissionsnet, distributionsnet og LNG-facili‐
teter, samt, hvis det er teknisk eller økonomisk nødvendigt
for at yde effektiv systemadgang, lagre, linepack og andre
hjælpefunktioner (systemet), jf. dog stk. 3.
Det følger ordlydsmæssigt af den gældende bestemmelse i
§ 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at bestemmelsen
ikke omtaler benyttelse af lager – det vil sige retten for
systembrugerne til adgang til lageret. Adgangsbetingelserne
til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner er be‐
handlet i § 20 a, og udbydes af det relevante selskab ved
forhandlet adgang. Det bemærkes dog, at selvom der er for‐
skel i adgangsregimerne mellem transmission, distribution
og LNG (reguleret adgang) og lager, linepack og hjælpe‐
funktioner (forhandlet adgang), omhandler § 18 netop ikke
indholdsmæssigt adgangsregimet, men alene retten for sy‐
stembrugerne til principielt at få lige adgang. Der er derfor
tale om en lovteknisk fejl, at § 18, stk. 1, der retter sig mod
systembrugerne, ikke eksplicit omtaler tredjepartsadgang til
lager.
Det foreslås i § 18, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
benytte ændres til få adgang til, og transmissionsnet, distri‐
butionsnet og LNG-faciliteter, samt, ændres til systemet, og,
samt at (systemet) udgår.
Det foreslåede vil overordnet forenkle bestemmelsen, herun‐
der systematisere brugen af begreberne net og system. Be‐
greberne net og system anvendes generelt som synonymer
for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nød‐
vendige installationer med videre. Det foreslåede vil såle‐
des sikre, at der opnås en terminologisk sondring mellem
gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden gasin‐
frastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskri‐
velse af baggrund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslåede har derfor også til formål at sikre gennemsig‐
tighed for brugere af systemet ved at ændre på den konstate‐
rede lovtekniske fejl.
De foreslåede ændring om brug af betegnelsen benytte vil
blive erstattet af formuleringen om at få adgang til. Ændrin‐
gen vil ikke medføre materielle ændringer, men vil medføre,
at begrebet adgang anvendes i stedet for benytte, sådan der
vil være bedre overensstemmelse mellem terminologien i
lov om naturgasforsyning og EU-retten.
De foreslåede ændringer vil herudover medføre, at den eks‐
plicitte omtale af transmissionsnet, distributionsnet og LNG-
facilitet ændres til systemet. Ændringen vil medføre dels
en forenkling af begrebsanvendelsen, da det eksisterende
systembegreb vil blive anvendt, men vil også dels præcisere,
at enhver har ret til at anvende også lagerfunktion, forudsat
der ikke er tale om tilfælde, hvor lagerselskabet er berettiget
til at nægte adgangen, og forudsat de potentielle relevante
systembrugere overholder de gældende betingelser og vilkår
i øvrigt for en sådan adgang.
De foreslåede ændringer vil endelig medføre, at den forkla‐
rende parentes med (systemet) udgår. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer, men vil forenkle bestemmel‐
82
sen, dels da systembegrebet foreslås anvendt direkte i ordly‐
den, og dels da den forklarende parentes vil udgå.
Til nr. 57
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at anmodning om benyttelse af
systemet rettes til det transmissions-, distributions-, lager-
eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet øns‐
kes benyttet. Selskaberne skal give adgang til systemet på
grundlag af objektive, gennemsigte og ikkediskriminerende
kriterier.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at benyttelse af systemet ændres til adgang efter stk. 1,
og transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab,
hvis net, lager eller LNG-facilitet ændres til relevante sel‐
skab inden for systemet, hvis infrastruktur.
Det foreslåede vil medføre, at bestemmelsen forenk‐
les. Tredjepartsadgangen for systembrugerne er fastsat i §
18, stk. 1 og angår de relevante dele af gasinfrastrukturen,
defineret som systemet, jf. lovens § 6, nr. 22.
Den foreslåede ændring vil medføre, at formuleringen be‐
nyttelse af systemet ændres til adgang efter stk. 1, samt
den eksplicitte benævnelse af de fire infrastrukturtyper om‐
fattet af systembegrebet i lovens § 6, nr. 22, erstattes af for‐
muleringen om relevante selskaber inden for systemet. Æn‐
dringen vil medføre at bestemmelsen forenkles ved at det
foreslås at anvende eksisterende begreber som system, der
allerede er gældende, men vil ellers ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 58
Det følger af den gældende bestemmelse i § 18, stk. 2, 2.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at selskaberne skal give
adgang til systemet på grundlag af objektive, gennemsigtige
og ikkediskriminerende kriterier. §§ 20, 20 a, 23 og 36 a
indeholder materielle bestemmelser om, hvordan adgangen
gives (priser og betingelser), herunder krav om godkendelse
af metoderne herom af Forsyningstilsynet.
Det foreslås i § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at der efter kriterier indsættes jf. §§ 20, 20 a, 23 og 36
a.
Det foreslåede vil medføre, at der i § 18, stk. 2, 2. pkt.
vil fremgå en krydshenvisning til de relevante materielle
bestemmelser andre steder i loven. Det foreslåede vil ikke
medføre materielle ændringer.
Til nr. 59
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at ved transport af naturgas
gennem flere distributionsnet med henblik på forsyning af
en forbruger, betales alene for transport svarende til tariffer‐
ne for transport i det distributionsnet, som forbrugeren er
tilsluttet. Provenuet fra transporten fordeles efter indbyrdes
aftale mellem de distributionsselskaber, hvis distributionsnet
naturgassen transporteres igennem.
Det foreslås i § 20, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
naturgassen ændres til gassen.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen naturgas
i § 20, stk. 3, 2. pkt. ændres til gas. Ændringen vil ikke
medføre materielle, da der er tale om en terminologisk æn‐
dring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og enty‐
digt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene
er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der teknisk
og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også
fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procent‐
sats af vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil
det foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de
almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.
Til nr. 60
Kapitel 4 (§§ 24, 26 og 27) i lov om naturgasforsyning,
handler om »forsyningspligtig virksomhed« og indeholder
de nærmere regler for, hvorledes forsyningspligtig virksom‐
hed skal udøves.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 1,
at forsyningspligtig virksomhed kun kan udøves efter bevil‐
ling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i §
28.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 2, at
bevilling meddeles af klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren og kan gives til forsyning af forbrugere i et nærmere
afgrænset område. Bevilling gives for en periode på op til 5
år.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 24, stk. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om betaling til dækning af omkostningerne i forbindelse
med afholdelse af udbud efter § 27.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 1, at
et forsyningspligtigt selskab i bevillingsområdet har forsy‐
ningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til naturgas‐
forsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over for
andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet,
jf. § 7.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, at
et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområdet mod
betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør brug af
83
muligheden for valg af anden leverandør eller andet produkt,
eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller med en
anden leverandør er ophørt.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 3, at
et selskab, der leverer naturgas til en forbruger i medfør
af stk. 2, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket selskab
denne modtager sine naturgasleverancer og under hvilke be‐
tingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne har ret til
at opsige og genindtræde i leveringen fra det forsyningsplig‐
tige selskab inden for rimelige frister og til priser fastsat i
overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 4, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler
om indholdet af det forsyningspligtige selskabs forpligtelser
i henhold til stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan endvidere fastsætte regler, der begrænser forsynings‐
pligten, jf. stk. 1.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 1,
at bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles efter
afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere naturgas
i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet til
den laveste pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og
som opfylder kravene i § 28, stk. 1. Udbuddet afholdes
af klima-, energi- og forsyningsministeren, som også fast‐
sætter udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbe‐
tid. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets
gennemførelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 2, at
modtages ingen bud, eller findes det eller de indkomne bud
at være urimelige i forhold til markedet generelt, afholder
klima-, energi- og forsyningsministeren et nyt udbud. Kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren kan i så fald forlænge
den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan udstedes
efter gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen forlænges
på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret af andre
grunde, herunder efter imødekommelse af en klage over
udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges opsæt‐
tende virkning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 3,
at en naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling til for‐
syningspligtig virksomhed udløber efter gennemførelse af
et udbud, skal ved individuel kommunikation underrette
de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Såfremt
naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et kunde‐
forhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved bevillin‐
gens udløb, skal leverandøren i sin underretning tilbyde
forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt, jf. stk.
4, samtidig med at forbrugeren oplyses om muligheden
for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden leve‐
randør. Underretningen skal ske, inden bevillingen udløber,
men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere frem‐
sender leverandøren en skrivelse fra klima-, energi- og for‐
syningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der
har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den
vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og muligheder‐
ne for at orientere sig om produkter og leverandører på
Gasprisguiden.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, at
det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal være et
standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og hvis pris
ikke overstiger prisen på det hidtidige forsyningspligtpro‐
dukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for udløbet
af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog maksimalt
i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et andet pro‐
dukt eller en anden leverandør, vil blive forsynet fra deres
hidtidige leverandør på de i underretningen angivne vilkår
fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 5, at
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til det nævn‐
te naturgasprodukt overholdes.
Det foreslås, at kapitel 4 i lov om naturgasforsyning ophæ‐
ves.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 4 vil medføre, at der
ikke længere vil være forsyningspligtige selskaber og forsy‐
ningspligtigvirksomhed på det danske detailmarked for gas.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med forslaget til en
ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets §
1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for
gasleverandører på det danske detailmarked for gas. Denne
leveringspligt vil skulle erstatte den nuværende forsynings‐
pligt.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af
kapitel 4 i lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr.
60, vil derfor først skulle finde anvendelse fra den 1. april
2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i de almindelige be‐
mærkninger til lovforslaget, som nærmere redegør for forsy‐
ningspligten på det det danske detailmarked for gas og for‐
målet med at ophæve forsyningspligten og erstatte den med
en leveringspligt for alle gasleverandører på detailmarkedet.
Til nr. 61
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, at det i underretningen tilbudte natur‐
gasprodukt skal være et standardprodukt, hvis leveringsvil‐
kår svarer til, og hvis pris ikke overstiger prisen på det hidti‐
dige forsyningspligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til
tidspunktet for udløbet af den efterfølgende forsyningspligt‐
bevillig, dog maksimalt 3 år. Forbrugere, der ikke vælger
at skifte til et andet produkt eller en anden leverandør, vil
blive forsynet fra deres hidtidige leverandør på de i under‐
retningen angivne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige
bevillings udløb.
Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at gas‐
84
leverandører kan medregne deres omkostninger til betaling
for myndighedsbehandling og for driften af det private anke‐
nævn på energiområdet i prisen for det tilbudte gasprodukt,
som ofte kaldes for tilbagefaldsproduktet.
Det foreslås derfor, at der gives hjemmel til, at gasleveran‐
dørerne kan indregne deres omkostninger til betalinger for
myndighedsbehandling og betalinger til et privat ankenævn
på energiområdet (Ankenævnet på Energiområdet) i prisen
for tilbagefaldsproduktet. Ankenævnet er oprettet af energi‐
branchen og har sekretariat i Konkurrence- og Forbruger‐
styrelsen. Ankenævnet er godkendt i medfør af kapitel 3
forbrugerklageloven.
Det foreslås i § 27, stk. 4, 2. pkt., at prisen for produktet dog
kan tillægges de omkostninger, gasleverandørerne har som
følge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge
af betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på
energiområdet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at prisen for tilba‐
gefaldsproduktet kan tillægges de omkostninger, gasleveran‐
dørerne har til myndighedsbehandling hos Energistyrelsen
efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren efter § 24, stk. 3, som følge af betalinger til Forsynings‐
tilsynet for tilsyn efter stk. 5 og regler fastsat efter § 11, stk.
2, i lov om Forsyningstilsynet og som følge af betalinger til
Ankenævnet på Energiområdet efter § 53 a.
Prissætningen for disse omkostninger må ikke overstige de
reelle omkostninger.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 62
Det følger af den gældende bestemmelse i § 28 c, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte regler om vurdering af markeds‐
mæssigheden og om fastsættelse af den markedsmæssige
pris, herunder regler om metoder til fastsættelse af den mar‐
kedsmæssige prise efter stk. 2, for de aftaler, som naturgas‐
distributionsselskaberne indgår for at opfylde forpligtelsen
til at realisere dokumentbare energibesparelser efter § 14,
stk. 1, nr. 4, og for at opfylde regler udstedt i medfør af § 14,
stk. 2.
Det foreslås i § 28 c, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasdistributionsselskaber ændres til distributionsselska‐
ber.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasdistributionsselskaber ændres til distributionsselskaber i
§ 28 c, stk. 4. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der
er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det frem‐
adrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi,
at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men
grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres
i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt,
at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi
i det danske gasmiks.
Til nr. 63
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af
inddragelse af bevillinger efter § 33 kan udpege naturgassel‐
skaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter, indtil
en ny bevilling meddeles.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan stille vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at
en bevillingshaver ikke ønsker at bevare sin bevilling, men
samtidig ønsker at fastholde ejerskabet af anlæggene, kan
udpege naturgasselskaber til at varetage de bevillingspligti‐
ge aktiviteter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at for de i stk. 2 nævnte aktiviteter
skal naturgasselskaber føre regnskaber og lade disse revide‐
re på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev
udført af særskilte selskaber.
Det foreslås i § 29, stk. 1, og stk. 2, og § 47, stk. 3, i lov om
naturgasforsyning, at betegnelsen naturgasselskaber ændres
til gasselskaber.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i § 29, stk. 1 og 2. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Gasselskaber skal forstås som den
hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr.
17.
De foreslåede ændringer, vil medføre, at betegnelsen na‐
turgasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 3. Æn‐
dringen vil ikke medføre materielle, da der er tale om en
terminologisk ændring. Gasselskaber skal forstås som den
hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6, nr.
17.
85
Til nr. 64
Det følger af den gældende bestemmelse i § 29, stk. 3, i
lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber, der udpeges
efter stk. 1 og 2, kan indregne eventuelle driftstab, som
følger af varetagelse af de pågældende bevillingspligtige
aktiviteter, i priserne, jf. § 37, stk. 1.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at naturgasselskaber skal udarbejde
årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabs‐
loven. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgassel‐
skabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregn‐
skabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i
årsregnskabsloven. Årsrapporten skal være offentligt tilgæn‐
gelig.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres in‐
terne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbe‐
handling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal
følge kravene i nr. 1-4.
Det foreslås i § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47,
stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at betegnelsen Naturgas‐
selskaber ændres til Gasselskaber.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i § 29, stk. 3. Ændrin‐
gen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale
om en terminologisk ændring. Gasselskaber skal forstås som
den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6,
nr. 17.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 1, 1. pkt.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er
tale om en terminologisk ændring. Gasselskaber skal forstås
som den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens
§ 6, nr. 17.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 2. Ændrin‐
gen vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale
om en terminologisk ændring. Gasselskaber skal forstås som
den hidtidige betegnelse af naturgasselskaber, jf. lovens § 6,
nr. 17.
Til nr. 65
Det følger af den gældende bestemmelse i § 30, i lov om na‐
turgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsministeren
fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne
samt med den virksomhed, som Energinet og denne virk‐
somheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og
3, i lov om Energinet udøver i medfør af lov om naturgasfor‐
syning og regler udstedt i medfør af loven.
Det foreslås i § 30, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at lov
om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsyning.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at lovens titel angives
korrekt i medfør af den foreslåede ændring af lovens titel,
jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ændringen vil ikke medføre ma‐
terielle, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil
sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil na‐
turgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert
kan injiceres i gassystemet.
Til nr. 66
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at stk. 1 og 2 ikke finder anvendelse
på indtræden eller udtræden af en interessent i et fælleskom‐
munalt regionalt distributionsselskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 5, 2.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at en selskabsmæssig om‐
strukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende
indflydelse i et selskab, der består efter omstruktureringen,
er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer
på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende
indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen, og
som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad distribu‐
tionsandele.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 34, stk. 6, i lov
om naturgasforsyning, at udnyttelse af forkøbsrettigheder,
køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21.
april 2004 er ikke omfattet af stk. 1 og 2.
Det foreslås, at § 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, i lov om
naturgasforsyning, ophæves.
Baggrunden er, at den danske gassektor nu er samlet hos
staten som følge af implementering af stemmeaftalen ind‐
gået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdi‐
stribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidi‐
ge kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle læn‐
gere. Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve
overflødige bestemmelser. For en uddybning af formål og
baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Det bemærkes at § 34 generelt angår sikring af statens ret til
ejerskab over gasdistributionsinfrastrukturen, der følger af
Reformopfølgningsaftalen, 2000 (aftale mellem den davæ‐
rende S-R-regering, Venstre, Det Konservative Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Kristeligt
Folkeparti), hvor gasdistributionsinfrastrukturen skal forbli‐
86
ve i offentligt eje, som senest genbekræftet i stemmeaftalen
indgået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdi‐
stribution.
Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmel‐
ser om ophørte kommunale aktiviteter ikke længere vil
fremgå af loven.
Til nr. 67
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at en kommune i forbindelse med
modtagelse af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af
ejerandele i naturgasselskaber, der er eller i perioden efter
den 11. april 2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber,
der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den
11. april 2007 har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre
størrelsen af kommunens indskudskapital i selskaberne og
nettoprovenuet ved uddeling eller afståelsen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at selskabsmæssige omstrukture‐
ringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte el‐
ler indirekte har ejerandele i de selskaber, der berøres af den
selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag
i forbindelse hermed end direkte eller indirekte ejerandele i
samme indbyrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der
består efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er
dog betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af
stk. 1.
Det fremgår af den gældende bestemmeles i § 35 stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at opgørelsen efter stk. 1 skal
indsendes til Forsyningstilsynet efter regler fastsat af tilsy‐
net. Opgørelsen skal omfatte den dato, hvor uddelingen
eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsda‐
toen). Opgørelsen skal endvidere omfatte dokumentation for
størrelsen af kommunens indskudskapital i selskabet eller
selskaberne og nettoprovenuet ved uddelingen eller afståel‐
sen samt dokumentation for rådighedsdatoen. Kommunen
skal endvidere godtgøre, at selskabet eller selskaberne ikke
er omfattet af stk. 11.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at ved afståelse af ejerandele
omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institu‐
tion anses afståelsestidspunktet for rådighedsdato efter stk.
3, og nettoprovenuet beregnes på baggrund af et vederlag,
som mindst svarer til markedsværdien af de pågældende
ejerandele.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 5,
i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet træffer
afgørelse om, hvorvidt opgørelsen og rådighedsdatoen kan
godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse,
fastsætter tilsynet størrelsen af kommunens direkte eller
indirekte andel af indskudskapitalen i selskabet eller selska‐
berne, nettoprovenuet ved uddelingen eller afståelsen og rå‐
dighedsdatoen, jf. stk. 1 og 4.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 6, i
lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet giver senest
den 1. maj hvert år Indenrigs- og Boligministeriet meddelel‐
se om størrelsen af det beløb, som en kommune, jf. stk. 5,
har opnået i nettoprovenu ved uddelingen eller afståelsen
samt rådighedsdatoen.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 7, i
lov om naturgasforsyning, at Indenrigs- og Boligministeriet
reducerer herefter kommunens statstilskud efter bestemmel‐
sen i § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle
tilskud til kommuner med forrentning som nævnt i stk. 8.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 8, i
lov om naturgasforsyning, at Indenrigs- og Boligministeriet
beregner en forrentning, som beregnes fra det tidspunkt,
hvor kommunen får rådighed over uddelingen eller veder‐
laget ved afståelse, og indtil det år, hvor reduktionen af
statstilskuddet til kommunen sker. Forrentningen beregnes
af nettoprovenuet, jf. stk. 6, fraregnet den årlige tilskudsre‐
duktion som nævnt i stk. 7. Renten fastsættes til National‐
bankens diskonto den 1. januar for det eller de år, for hvilke
forrentningen skal beregnes.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 9,
i lov om naturgasforsyning, at en kommune må ikke uden
tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare
ejerskabet til aktiviteter, som ikke er omfattet af § 2 eller §
5, stk. 3, når aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af
stk. 1 eller selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer
andele i. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille
vilkår for meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler
anvendt til sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger
efter stk. 1. Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som
klima-, energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilla‐
delse til, skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre
snarest muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves,
ikke ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen sna‐
rest muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et even‐
tuelt tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes
som en uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1.
juli i det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Kommunen frem‐
sender dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteter‐
nes økonomiske virkning for kommunen. Dokumentationen
skal være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte
være lidt et tab.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 10,
i lov om naturgasforsyning, at ved indsendelse af opgørelse
efter stk. 3 kan en kommune ved afståelse af ejerandele i
virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække beløb, som i med‐
før af stk. 9, 2. pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion
af kommunens statstilskud i henhold til stk. 6-8.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 11,
i lov om naturgasforsyning, at stk. 1-10 finder ikke anven‐
delse, når der ikke er eller har været udøvet distributions‐
virksomhed i selskabet eller selskaberne omfattet af stk. 1
og selskabet eller selskaberne er omfattet af § 37 i lov om
87
elforsyning, § 23 i lov om varmeforsyning eller § 2 i lov om
kommuners afståelse af vandselskaber.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 35, stk. 12,
i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation,
jf. stk. 3, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra
kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Det foreslås, at § 35, i lov om naturgasforsyning, ophæves.
Det foreslåede vil medføre, at de ikkerelevante bestemmel‐
ser om ophørte kommunale aktiviteter ikke længere vil
fremgå af loven. Den danske gassektor er nu samlet hos
staten som følge af implementering af stemmeaftalen ind‐
gået den 1. juni 2017 om fremtidig organisering af gasdi‐
stribution, er bestemmelserne om overdragelse af de hidtidi‐
ge kommunale gasdistributionsselskaber ikke aktuelle læn‐
gere. Derfor er formålet med det foreslåede, at ophæve
overflødige bestemmelser. For en uddybning af formål og
baggrund henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærk‐
ninger.
Til nr. 68
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 6 a, i lov
om naturgasforsyning, at kapitlet omhandler levering af op‐
graderet biogas til naturgassystemet.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 6 a, i lov om natur‐
gasforsyning, ændres til levering af opgraderet biogas til
systemet og renset biogas til bygasnet.
Det foreslåede vil medføre, at overskriften til kapitel 6 a
eksplicit vil omtale indholdet af kapitlet. Kapitlet indeholder
enkelte bestemmelser om forhold vedrørende bygasnet, der
falder uden for betegnelsen systemet, jf. lovens § 6, nr.
22. For en nærmere beskrivelse af bagrund og formål henvi‐
ses til punkt 3.5.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring af overskriften, vil ikke medføre
materielle ændringer, da kapitel 6 a fortsat indeholder be‐
stemmelser om levering af opgraderet biogas til systemet
og bestemmelser om levering af renset biogas til bygasnet‐
tet. Ændringen vil dog mere lovteknisk korrekt angive kapi‐
tel 6 a’s indhold i overskriftsform.
Til nr. 69
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at i områder, som er forsynet fra
det sammenkoblede system, skal distributions- og transmis‐
sionsselskaber efter anmodning fra ejeren af opgraderings‐
anlægget tilslutte anlæg til opgradering af biogas til natur‐
gaskvalitet (opgraderingsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.
Det foreslås i § 35 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
naturgaskvalitet ændres til behørig kvalitet.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gaskvalitet ændres til gas med behørig kvalitet i § 35 a,
stk. 1. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der er tale
om en terminologisk ændring. Betegnelsen behørig kvalitet
skal dermed som den hidtidige betegnelse naturgaskvalitet,
forstås som den kvalitet, der skal til for gas teknisk og sik‐
kert kan injiceres og transporteres i gassystemet i medfør af
sikkerhedsreglerne herom. Se de almindelige bemærkninger,
punkt 3.1.1.
Til nr. 70
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 2, 3.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at afgørelsen om etablering
af tilslutning af et opgraderingsanlæg til naturgasforsynings‐
nettet, herunder om tilslutningspunktet og om fordeling af
omkostninger, træffes af det selskab, til hvis net det er blevet
besluttet at opgraderingsanlægget tilsluttes.
Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om ge‐
byrfinansiering af Forsyningstilsynets drift og opgavevareta‐
gelse. Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk.
2, 4. pkt., i lov om naturgasforsyning, at halvdelen af det
samlede beløb betales af distributionsselskaberne og opkræ‐
ves hos distributionsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som er transporteret gennem selskabernes net til
forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger
af forbrug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det
foregående kalenderår.
Det foreslås i § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., i
lov om naturgasforsyning, at net ændres til system.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Betegnelsen net anvendes i § 35 a,
stk. 2, 3. pkt. som enten distributionsnet eller transmissions‐
net – og dermed som betegnelsen for et delelementer af den
samlede gasinfrastruktur. Formålet med det foreslåede er
således at opnå en terminologisk sondring mellem gasinfra‐
struktur omfattet af begrebet system og anden gasinfrastruk‐
tur omfattet af begrebet net. For en nærmere beskrivelse af
baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i de almindeli‐
ge bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil
blive erstattet af betegnelsen system i § 35 a, stk. 2, 3. pkt.
Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet system i
88
lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som
systemet. Betegnelsen system skal som den hidtidige beteg‐
nelse net forstås som vedrørende tilslutning til distributions‐
systemer eller transmissionssystemet. Sondringen mellem
systemet som defineret i lovens § 6, nr. 22, på den ene
side, og resten af gasinfrastrukturen på den anden side ens‐
rettes og systematiseres ved terminologisk overalt at ændre
begrebsanvendelsen.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net vil
blive erstattet af betegnelsen system i § 44, stk. 2, 4. pkt.,
i lov om naturgasforsyning. Ændringen vil ikke medføre
materielle ændringer, men sikre at begreberne system og net
anvendes mere systematisk i overensstemmelse med defini‐
tionen af begrebet system i lovens § 6, nr. 22, hvorefter
en del af gasinfrastrukturen (transmission, distribution, lager
og LNG) er udsondret som systemet. Betegnelsen systemer
skal som den hidtidige betegnelse net forstås distributions‐
selskabernes infrastruktur, inklusive rør, anlæg og tekniske
nødvendige installationer. Sondringen mellem systemet som
defineret i lovens § 6, nr. 22 på den ene side, og resten af
gasinfrastrukturen på den anden side ensrettes og systema‐
tiseres ved terminologisk overalt at ændre begrebsanvendel‐
sen.
Til nr. 71
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 4,
2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at øvrige omkostninger,
herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af
distributionsselskabet, hvis omkostninger vedrører distribu‐
tionsnettet, eller af transmissionsselskabet, hvis omkostnin‐
ger vedrører transmissionsnettet.
Det foreslås i § 35 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at netforstærkning og netudbygning ændres til etable‐
ring og ændringer.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen net ikke sy‐
stematisk sondrer mellem de forskellige reguleringsmæssige
forhold for forskellige typer af gasinfrastruktur. Begreberne
net og system anvendes generelt som synonymer for infra‐
struktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske nødvendige
installationer med videre. Betegnelsen net anvendes i § 35
a, stk. 4, 2. pkt. som etablering og ændring, da eksisterende
gasinfrastruktur ikke forstærkes ved eksempelvis at nedlæg‐
ge kraftigere rør. I givet fald der er behov for kraftigere rør
ved allerede nedlagte rørstrækninger, er der tale om typisk
sløjfning og genetablering. Tilsvarende gør sig gældende
ved behov for et nyt teknisk anlæg som en kompressorstati‐
on – her vil der være tale om en ændring af distributions‐
ystemerne eller transmissionssystemet. Dermed medfører
brugen af forstærkningsbegrebet ikke noget retvisende ind‐
hold, men synes at dække over andet indhold end etablering
og ændringer efter gældende bestemmelser om godkendelse
af etablering og ændring af gasinfrastruktur, jf. § 13, i lov
om naturgasforsyning og § 4, i lov om Energinet. Formålet
med det foreslåede er således også at opnå en terminologisk
ensartet begrebsanvendelse for tilladelser tilladelser om gas‐
infrastruktur uanset om tilstrækkeligt væsentligt til at føre til
krav om godkendelse efter de føromtalte bestemmelser eller
ej.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen netfor‐
stærkning og netudbygning vil blive erstattet af betegnelsen
etablering og ændring i § 35 a, stk. 4, 3. pkt. Betegnelserne
etablering og ændring skal forstås som de hidtidige beteg‐
nelser om netforstærkning og netudbygning – tilpasninger af
gasinfrastrukturen som følge af et opgraderingsanlæg tilslut‐
tes. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer,
men sikre at terminologi som allerede anvendes i loven,
fortsat finder anvendelse uden brug af andre begreber.
Til nr. 72
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk. 5, nr.
3, at distributions- og transmissionsselskaber har pligt til at
give enhver, der anmoder om tilslutning af et opgraderings‐
anlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder en rimelig og
vejledende tidsplan for nettilslutningen.
Det foreslås i § 35 a, stk. 5, nr. 3, i lov om naturgasforsy‐
ning, at nettilslutningen ændres til tilslutningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslut‐
ning ikke systematisk sondrer mellem de forskellige regule‐
ringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruk‐
tur. Begreberne net og system anvendes generelt som syno‐
nymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det
foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mel‐
lem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen nettil‐
slutning vil blive erstattet af betegnelsen tilslutning i § 35
a, stk. 5, nr. 3. Betegnelsen tilslutning skal som den hidtidi‐
ge betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til en‐
ten distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Det
foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet net ikke
anvendes om forhold som i § 35 a, stk. 5, nr. 3, hvor der
er tale om tilslutning til en del af systemet, som defineret
i lovens § 6, nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen
(transmission, distribution, lager og LNG) er udsondret som
systemet.
Til nr. 73
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 a, stk.
4, i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et opgra‐
deringsanlægs tilslutning til naturgasforsyningsnettet, herun‐
der nærmere regler om fordelingen af omkostninger ved
nettilslutning og ved at være tilsluttet naturgasforsyningsnet‐
89
tet mellem ejeren af opgraderingsanlægget og distributions-
eller transmissionsselskabet.
Det foreslås i § 35 a, stk. 7, i lov om naturgasforsyning, at
nettilslutningen ændres til tilslutningen.
Baggrunden for det foreslåede er, at betegnelsen nettillslut‐
ning ikke systematisk sondrer mellem de forskellige regule‐
ringsmæssige forhold for forskellige typer af gasinfrastruk‐
tur. Begreberne net og system anvendes generelt som syno‐
nymer for infrastruktur, der dækker over rør, anlæg, tekniske
nødvendige installationer med videre. Formålet med det
foreslåede er således at opnå en terminologisk sondring mel‐
lem gasinfrastruktur omfattet af begrebet system og anden
gasinfrastruktur omfattet af begrebet net. For en nærmere
beskrivelse af baggrund og formål henvises til punkt 3.5.2. i
de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at betegnelsen net‐
tilslutning vil blive erstattet af betegnelsen tilslutning i §
35 a, stk. 7. Betegnelsen tilslutning skal som den hidtidi‐
ge betegnelse nettilslutning forstås som tilslutningen til en‐
ten distributionssystemerne eller transmissionssystemet. Det
foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, men sikre
at begreberne system og net anvendes mere systematisk i
overensstemmelse med definitionen af begrebet net ikke an‐
vendes om forhold som i § 35 a, stk. 7, hvor der er tale om
tilslutning til en del af systemet, som defineret i lovens § 6,
nr. 22, hvorefter en del af gasinfrastrukturen (transmission,
distribution, lager og LNG) er udsondret som systemet.
Til nr. 74
Det følger af den gældende overskrift før § 35 d, i lov om
naturgasforsyning, at den følgende bestemmelse (§ 35 d)
omhandler administration.
Det foreslås, at overskriften før § 35 d, i lov om naturgas‐
forsyning, ændres til pristillæg til anvendelse af biogas og
administration af pristillæg.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 d indeholder be‐
stemmelser om administration af pristillæg, mens §§ 35 e og
f indeholder bestemmelser om udbetaling af pristillæg, og
endelig indeholder § 35 g bestemmelser om selve pristillæg‐
get. Formålet er således samlet set at angive en mere lovtek‐
nisk retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 d. Derfor
angives en overskrift for §§ 35 d-i, da disse bestemmelser
alle omhandler pristillæg generelt set, mens den konkrete
bestemmelse i § 35 d alene vedrører administrationen af
pristillægget.
Den foreslåede ændring af overskriften før § 35 d vil ikke
medføre materielle ændringer, men vil på en mere retvisen‐
de måde angive indholdet af de følgende bestemmelser §§
35 d-i for så vidt angår pristillæg generelt, og den konkrete
overskrift vedrørende administration af pristillæg for så vidt
angår § 35 d.
Til nr. 75
Der er ingen overskrift før § 35 g.
Det foreslås, at der før § 35 g, i lov om naturgasforsyning,
indsættes pristillæg som overskrift.
Baggrunden for det foreslåede er, at § 35 g omhandler pris‐
tillæg. Formålet er således at angive en mere lovteknisk
retvisende overskrift før bestemmelsen i § 35 g.
Den foreslåede indsættelse af overskriften før § 35 g vil ikke
medføre materielle ændringer, men vil på en mere retvisen‐
de måde angive indholdet af den følgende bestemmelse § 35
g.
Til nr. 76
Det følger af den gældende bestemmelse i § 35 g, stk. 2,
1., 2. og 3. pkt., at klima-, energi- og forsyningsministeren
i tillæg til de i stk. 1 nævnte pristillæg kan yde et pristillæg
på 21 kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes
til den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes
den 1. januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr.
GJ, som naturgasprisen i det foregående år er højere end en
basispris på 53,20 kr. pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges pristillægget tilsvarende.
Det foreslås i § 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt., i lov om naturgas‐
forsyning, at naturgasprisen ændres til gasprisen.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gaspris ændres til gaspris i § 35 g, stk. 2, 3. og 4. pkt.
Betegnelsen gaspris skal som den hidtidige betegnelse na‐
turgaspris forstås som prisen for gas omfattet af lov om na‐
turgasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre materielle
ændringer, da der er tale om en terminologisk ændring. Det
betyder, at det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af
lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er
fossil naturgas men grundlæggende den gas, der teknisk og
sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også
fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procent‐
sats af vedvarende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 77
Lov om naturgasforsyning indeholder ikke regler om udbud
af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra ved‐
varende energikilder.
Det foreslås, at der indsættes et nyt kapitel 6 c i lov om na‐
turgasforsyning, hvor det følger af den foreslåede overskrift,
at kapitlet omhandler udbud af pristillæg.
90
Det følger af den foreslåede § 35 k, stk. 1, at bestemmel‐
sen omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas
og andre gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til
gassystemet. Af forslaget til stk. 2, fremgår det, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perio‐
den 2022-2030.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, så‐
fremt ministeren afholder udbud i perioden, vil fastsætte
betingelser for pristillæg i kommende udbudsmateriale, ind‐
gå kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrere
kontrakterne og udbetale pristillæg i overensstemmelse med
disse.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at klima-, energi-
og forsyningsministeren vil afholde ét eller flere udbud af
pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra vedva‐
rende energikilder i perioden 2022-2030.
Andre gasser fra vedvarende energikilder omfatter eksem‐
pelvis metanisering af rå biogas eller kuldioxid fra et opgra‐
deringsanlæg, hvor der tilføres brint produceret ved elektro‐
lyse eller katalyse. Nærmere krav til gaskvalitet og teknolo‐
gier til produktion af andre gasser fra vedvarende energikil‐
der vil fremgå af udbudsvilkårene, som tilrettelægges ud fra
forligskredsens beslutning om udmøntning af midlerne fra
Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil bestemme, hvor
mange udbud der afholdes hvert år i perioden 2022-2030,
samt hvornår disse afholdes inden for den angivne perio‐
de. Ministeren vil ikke være forpligtet til at holde udbud
i hele perioden, og vil have mulighed for at afholde et
eller flere udbud i ét år og ikke at holde udbud i et andet
år. På baggrund af de modtagne tilbud vil klima-, energi-
og forsyningsministeren indgå kontrakter med de vindende
tilbudsgivere, administrere kontrakterne og udbetale pristil‐
læg på baggrund af kontrakterne. Bestemmelsen indeholder
således også hjemmel til accept af indkomne tilbud i den ud‐
strækning disse efterlever vilkårene i udbudsmaterialet samt
til den efterfølgende udbetaling af pristillæg til de vindende
projekter.
Det fremgår af Klimaaftale for energi og industri m.v. 2020,
at der er afsat en økonomisk ramme til udbud af pristillæg
til opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐
kilder, som er stigende fra 200 mio. kr. i 2024 til 678 mio.
kr. i 2030 (2020-priser), hvor der er fuld indfasning. Støtten
gives i 20 år til de enkelte anlæg.
Udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder udgør statsstøtte, jf. EUF-Trak‐
tatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene af pristillæg for op‐
graderet biogas og andre gasser fra vedvarende energikil‐
der forventes at blive tilrettelagt i overensstemmelse med
Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til mil‐
jøbeskyttelse og energi 2014-2020. Udbuddene skal stats‐
støtteanmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, før
ministeren kan afholde udbud. Europa-Kommissionen har
forlænget retningslinjernes gyldighedsperiode til udgangen
af 2021. Når og i det omfang Europa-Kommissionen god‐
kender udbuddene, vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter
blive sat i kraft. Afholdelse af udbud, kontrakter med de
vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal
ske og være i overensstemmelse med de til enhver tid gæl‐
dende betingelser, der følger af EU’s statsstøtteregler og
Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse.
I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet vil gælde
for etablering af nye anlæg i form af kapacitetsudvidelser
i tilknytning til eksisterende anlæg eller på fabriksnye an‐
læg. Der stilles blandt andet krav om, at støtten har tilskyn‐
delsesvirkning. Det betyder, at projekter, der deltager i ud‐
buddene af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser
fra vedvarende energikilder, ikke må være påbegyndt. Det
indebærer, at arbejdet med fysisk etablering på anlægspro‐
jektet må ikke være påbegyndt, eller der må ikke være ind‐
gået bindende tilsagn om køb af udstyr, som gør investerin‐
gen irreversibel, inden der er indgået kontrakt om pristillæg.
Pristillægget for anlæggets faktiske produktion ydes i 20 år
regnet fra det tidspunkt, hvor anlægget har påbegyndt leve‐
ring til gassystemet. Det forventes, at udbudsbetingelserne
vil indeholde regler om, at de anlæg, der producerer opgra‐
deret biogas eller andre gasser fra vedvarende energikilder,
og som er omfattet af et vindende tilbud, skal have påbe‐
gyndt levering inden for en nærmere fastsat periode regnet
fra tidspunktet for underskrivelse af kontrakten. Desuden vil
det i udbuddene blive forudsat, at anlæg, der indgår i et
vindende tilbud, ikke modtager anden form for støtte. Denne
betingelse skal være med til at sikre en ikkediskriminerende
udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene af pristillæg for opgraderet biogas
og andre gasser fra vedvarende energikilder.
Til nr. 78
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 7 i lov om
naturgasforsyning, at kapitlet omhandler priser og betingel‐
ser for naturgas.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 7 ændres til priser og
betingelser for gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen na‐
turgas i overskriften til kapitel 7 erstattes af betegnelsen
gas. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer,
91
da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige
det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens termi‐
nologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas,
men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere
tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedva‐
rende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 79
Det følger af den gældende overskrift før § 36 i lov om na‐
turgasforsyning, at kapitlet omhandler naturgasselskabernes
priser og betingelser.
Det foreslås, at overskriften før § 36 ændres til gasselskaber‐
nes priser og betingelser.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring, vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i overskriften før §
36. Gasselskaber skal forstås som den hidtidige betegnelse
naturgasselskab, jf. § 6, nr. 17. Det foreslåede vil ikke med‐
føre materielle ændringer, da der er tale om en terminologisk
ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart og
entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ikke
alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil
det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 80
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 3.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser fra
en kollektiv gasvirksomhed ikke må stige som følge af det
vederlag, der erlægges ved overdragelse af virksomheder.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, nr. 5,
i lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte regler om forhold, der muliggør
differentierede priser ved overdragelse af distributionsnet til
et statsligt selskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 36 a, at priser
og betingelser for anvendelse af transmissions- og distribu‐
tionsnet samt LNG-faciliteter fastsættes af transmissions-,
distributions- og LNG-selskaber efter offentliggjorte meto‐
der, som er godkendt af Forsyningstilsynet.
Det foreslås, at den gældende § 37, stk. 1, 3. pkt., indsættes
uændret i § 36 a, stk. 3.
Formålet med at flytte bestemmelsen til § 36 a er at samle
krav til prisfastsættelse i § 36 a.
Det foreslås, at den gældende § 37, stk. 3, nr. 5, indsættes
uændret i § 36 a, stk. 4.
Formålet med at flytte bestemmelsen til § 36 a er at samle
krav til prisfastsættelse i § 36 a.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 81
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at priser for ydelser fra
distributionsselskaber og forsyningspligtige selskaber fast‐
sættes under hensyntagen til selskabernes omkostninger til
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger
samt forrentning af kapital.
Det foreslås, at »forsyningspligtige selskaber« udgår af § 37,
stk. 1.
Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med den
foreslåede ophævelse af forsyningspligten på gasområdet og
forslaget til en ny § 7 c i lov om naturgasforsyning, jf.
lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en
generel leveringspligt for alle gasleverandører på det danske
detailmarked for gas.
Den nuværende forsyningspligtbevilling for hele Danmark
udløber dog først den 31. marts 2023, og den foreslåede
bestemmelse vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april
2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 82
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1,
2. pkt., i lov om naturgasforsyning, at der ved fastsættelse
af priserne desuden tages hensyn til udgifter, der afholdes
som følge af, at selskaberne i kraft af en af denne lov nød‐
vendiggjort selskabsopdeling hæfter for andre gasselskabers
gældsforpligtelser.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 1,
3. pkt., i lov om naturgasforsyning, at priserne for ydelser
fra en kollektiv naturgasforsyningsvirksomhed ikke må stige
som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder.
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.
Formålet med ændringen er, at ophæve bestemmelsen, der
ikke længere er aktuel, fordi der ikke kan ske selskabsop‐
deling, efter distributionen i 2019 er samlet i ét statsligt
selskab.
92
Det foreslås, at § 37, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Formålet med ændringen er en konsekvens af, at bestem‐
melsen flyttes op som stk. 3 i § 36 a, se nr. 80. Bestemmel‐
sen rykkes, som følge af ændringerne i § 37, og for at samle
krav til prisfastsættelse i samme paragraf.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets bemærk‐
ninger.
Til nr. 83
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at priser for ydelser fra distributions‐
selskaber skal fastsættes efter rimelige, objektive og ikkedi‐
skriminerende kriterier i forhold til, hvilke omkostninger de
enkelte brugere af nettet og forbrugere giver anledning til.
Det foreslås, at der i § 37, stk. 2, indføjes »gennemsigtige«
efter »objektive«.
Det foreslåede vil alene medføre en præcisering af gældende
ret og et bedre samlet overblik over kravene ved prisfast‐
sættelse. Princippet om gennemsigtighed gælder i forvejen
i medfør af den gældende § 7, stk. 5 om kravene til dis‐
tributionsselskabernes ydelser. Den tilsvarende betingelse
gælder i henhold til gasdirektivets artikel 41, stk. 1, litra
a, hvorefter Forsyningstilsynet skal godkende tarifmetoder i
overensstemmelse med gennemsigtige kriterier, jf. direktiv
2009/73/EF af 13. juni 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas, L 211/94.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 84
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan fastsætte regler om beregning af driftsmæssige
afskrivninger, opgørelsen af selskabernes kapital, herunder
eventuel indskudskapital, anvendelse og regnskabsmæssig
håndtering af beløb, der modtages som økonomisk kompen‐
sation, om de satser, der kan anvendes ved indregning af
forrentning efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke
forrentes og om forhold, der muliggør differentierede priser
ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37, stk. 4, at
kommunerne ikke må yde tilskud til kommunal distributi‐
onsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.
Det foreslås, at § 37, stk. 3, ophæves.
Ændringen er nødvendig, som en følge af forslaget om over‐
gang til rammeregulering og som følge af behovet for en
justering af den økonomiske regulering, jf. forslaget til § 37
a, i § 1 nr. 85 samt punkt 3.2.2.
Den foreslåede ændring vil medføre, at Forsyningstilsynet
overtager opgaven med at fastsætte de nærmere regler i
en indtægtsrammebekendtgørelse, som i dag er fastsat i
indtægtsrammebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 768 af
23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160
af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12.
december 2017 om indtægtsrammer og åbningsbalancer
for naturgasdistributionsselskaber (indtægtsrammebekendt‐
gørelsen). Endvidere får Forsyningstilsynet til opgave at
justere reguleringen som opfølgning på konsolideringen af
gasdistributionssektoren og samtidig skabe øget gennemsig‐
tighed om økonomien samt styrke incitamenterne til effektiv
drift og investeringer, herunder en effektiv afvejning mellem
investeringer i infrastruktur og markedsbaserede løsninger,
der både på den korte og lange bane kan sikre en effektiv
indpasning af vedvarende energi og grøn omstilling.
Det foreslås, at § 37, stk. 4, ophæves.
Formålet er, at følge op på stemmeaftalen af 1. juni 2017
om fremtidig organisering af gasdistribution. Som følge af
den efterfølgende implementering, er der ikke længere nogle
kommunale aktiviteter inden for lov om naturgasforsynings
anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 85
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk.
1, lov om naturgasforsyning, at priser for distributionssel‐
skabernes ydelser skal være i overensstemmelse med de i
stk. 2 nævnte indtægtsrammer. Rammerne fastsættes med
henblik på dækning af omkostninger til indkøb af energi,
lønninger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse,
andre driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning
af kapital ved en effektiv drift af selskabet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 2,
at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler
om fastsættelse af indtægtsrammer for distributionsselska‐
berne, og at Forsyningstilsynet i overensstemmelse med
disse regler fastsætter årlige indtægtsrammer for selskaber‐
ne. Ministeren har udstedt en bekendtgørelse om indtægts‐
rammer, jf. bekendtgørelse nr. 768 af 23. juni 2016 om
indtægtsrammer og åbningsbalancer for naturgasdistributi‐
onsselskaber, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af
27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. decem‐
ber 2017 (indtægtsrammebekendtgørelsen). De nærmere be‐
stemmelser om indtægtsrammens og omkostningsrammens
fastsættelse, om fastsættelse af effektiviseringskrav, justerin‐
ger i indtægtsrammen samt om differencer følger af den
gældende indtægtsrammebekendtgørelse. Det følger også af
bekendtgørelsen, at reguleringsperioden er på fire år, og at
indtægtsrammen udgør det maksimale beløb, som selskabet
i et kalenderår i en reguleringsperiode kan oppebære ved
indtægter, der vedrører distributionsaktiviteter, jf. § 2, nr. 15
og § 3, stk. 1, i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 3, at
Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af tilsynet
93
fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at selska‐
bet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i loven, i
bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevillingen,
eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har pålagt
Energinet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 4,
at enhver form for indtægt i selskabet skal medgå til dæk‐
ning af udgifter ved distributionsaktiviteten. Dette gælder
dog ikke overskud i form af ekstraordinære effektiviserings‐
gevinster i forhold til indtægtsrammerne. Sådanne overskud
kan anvendes til henlæggelser til fremtidige investeringer,
nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrentning af ind‐
skudskapitalen, jf. dog stk. 5.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk. 5, at
overskud i form af ekstraordinære effektiviseringsgevinster
i forhold til indtægtsrammerne fra distributionsvirksomhed
varetaget af Energinet eller virksomhedens helejede datter‐
selskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet
kan anvendes til nedsættelse af priser eller konsolidering af
distributionsvirksomheden.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 a, stk.
6, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
nærmere regler for anvendelsen af overskud efter stk. 4 og
5. De nærmere bestemmelser om effektiviseringskrav og
ekstraordinære effektiviseringsgevinster samt reglerne for
anvendelsen af overskud er udmøntet i kap 3 og 7 i ind‐
tægtsrammebekendtgørelsen.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, nr. 5,
at distributionsselskaber med bevilling skal til Forsyningstil‐
synet anmelde regnskaber, budgetter og andre oplysninger
efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved
fastsættelsen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægts‐
rammer.
Det foreslås, at § 37 a nyaffattes, og at der overgås til ram‐
meregulering, hvorefter Forsyningstilsynet bemyndiges til at
fastsætte regler om indtægtsrammer, som skal afløse de gæl‐
dende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen, jf. nærmere
forslagets § 37 a, stk. 4.
Det bemærkes, at selve prisfastsættelsen for de enkelte ydel‐
ser fortsat vil ske efter offentliggjorte metoder, der godken‐
des af Forsyningstilsynet, jf. den gældende bestemmelse i
naturgasforsyningslovens § 36 a.
Det foreslås i § 37 a, stk. 1, at priser for ydelser fra distri‐
butionsselskaberne fastsættes i overensstemmelse med en
indtægtsramme. Videre foreslås, at Forsyningstilsynet fast‐
sætter årlige indtægtsrammer for distributionsselskaber med
henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af
aktiviteterne og forrentning af kapital.
Med forslaget til § 37 a, stk. 1, vil Forsyningstilsynet fortsat
skulle fastsætte de årlige indtægtsrammer, og fortsat ved en
effektiv drift, med henblik på omkostninger til dækning af
indkøb af energi, lønninger, tjenesteydelser, administration,
vedligeholdelse, andre driftsomkostninger og afskrivninger
samt forrentning af kapital. Forrentning forudsættes at skulle
indeholdes i indtægtsrammen, og den samlede forrentnings‐
ramme vil hermed fremgå af afgørelsen om indtægtsram‐
men, jf. den foreslåede § 37 a, stk. 2.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 1. pkt., at indtægtsrammen, jf.
stk. 1, vil udgøre det højeste beløb, der i et kalenderår kan
oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
Det præciseres hermed, at indtægtsrammen udgør det høje‐
ste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter
fra drift af aktiviteterne. Bestemmelsen vil medføre, at ind‐
tægtsrammen fortsat vil udgøre et loft over de indtægter,
som distributionsselskaber kan oppebære.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 2. pkt., at indtægtsrammen vil
skulle fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode.
Med forslaget videreføres princippet om en reguleringsperi‐
ode, men det overlades til Forsyningstilsynet at fastsætte
periodens længde, se også forslagets stk. 4., 1. pkt.
Det foreslås i § 37 a, stk. 2, 3. pkt., at indtægtsrammen vil
skulle fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og
en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i
medfør af stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og
5.
Hermed præciseres, at indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og som noget nyt tillige
en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i
medfør af forslagets stk. 4, nr. 1-3 og 6, og justeres ef‐
ter forslagets stk. 4, nr. 4 og 5. Omkostningsrammen vil
fortsat udgøre en ramme for indtægter, der kan oppebæres
til dækning af driftsomkostninger samt omkostninger til
afskrivning af aktiver, jf. § 2, nr. 14, i indtægtsrammebe‐
kendtgørelsen. Forrentningsrammen forudsættes at bestå af
et forrentningsgrundlag og en forrentningssats, og forudsæt‐
tes at sikre, at distributionsselskaberne får mulighed for at
opkræve en risikobaseret forrentning.
Det foreslås i § 37 a, stk. 3, at Forsyningstilsynet kan ind‐
hente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af
indtægtsrammen for distributionsselskabernes regning.
Bestemmelsen er ny og svarer til bestemmelsen, der med
Lovforslag om ændring af lov om Energinet lov om elforsy‐
ning og lov om naturgasforsyning i L 115 af 26. februar
2020 er foreslået indsat i § 37 d, stk. 3 om økonomisk regu‐
lering af Energinet og fremgår også af Elforsyningslovens §
69, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020.
Den eksterne bistand vil eksempelvis kunne bistå i vurde‐
ring af omkostninger i forbindelse med ansøgninger om til‐
læg til omkostningsrammen.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, at Forsyningstilsynet vil skul‐
le fastsætte nærmere regler om beregning og justering af
indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden, og
94
dette er nærmere udspecificeret i en ikke udtømmende liste i
§ 37 a, stk. 4, nr. 1-7.
Med forslaget overgås til rammeregulering, hvorefter Forsy‐
ningstilsynet vil skulle fastsætte de nærmere regler. Energi‐
styrelsen forudsættes samtidig at skulle ophæve den gælden‐
de indtægtsrammebekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 768
af 23. juni 2016 om indtægtsrammer og åbningsbalancer
for naturgasdistributionsselskaber, som ændret ved bekendt‐
gørelse nr. 1160 af 27. oktober 2017 og bekendtgørelse nr.
1481 af 12. december 2017 (indtægtsrammebekendtgørel‐
sen).
Bemyndigelsen i § 37, a, stk. 4 forventes bredt at kunne
rumme, hvad der forstås ved beregning og justering af ind‐
tægtsrammen, herunder hvordan indtægtsrammen fastsættes,
og hvilke korrektioner, der kan ske. Forsyningstilsynet vil
også kunne fastsætte regler om, hvordan finansieringen af
ekstern bistand efter den foreslåede § 37 a, stk. 3, afholdes i
indtægtsrammen.
Forsyningstilsynet skal ved udmøntning af bemyndigelsen
sikre, at der gives et samlet overblik over økonomien for
distributionsselskaber, det vil sige, at så meget som muligt
er kendt på forhånd. Forsyningstilsynet forventes i udgangs‐
punktet, at gøre distributionsselskaber bekendt med størrel‐
sen af indtægtsrammerne i hele reguleringsperioden ved re‐
guleringsperiodens start.
I forhold til længden af reguleringsperioden skal Forsy‐
ningstilsynet sikre, at elementer af central betydning for den
justerede økonomiske regulering så vidt muligt fastsættes i
overensstemmelse med reguleringsperiodens konkrete varig‐
hed. Det foreslås, at udgangspunktet for reguleringsperioden
vil være fire år, som er den i dag gældende periode.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
foreløbige og endelige indtægtsrammer, hvor den foreløbige
indtægtsramme, som hidtil, udmeldes før reguleringsperio‐
dens start, mens Forsyningstilsynet træffer afgørelse om
den endelige indtægtsramme efter reguleringsårets afslut‐
ning. Foreløbige indtægtsrammer er indikative, og kan dan‐
ne grundlag for tarifberegningen, men er ikke bindende for
Forsyningstilsynet eller distributionsselskaber. Forsynings‐
tilsynet vil hermed, som hidtil, meddele foreløbige indtægts‐
rammer til distributionsselskaber i en agterskrivelse, som er
en foreløbig, ikke bindende afgørelse.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 1, at Forsyningstilsynet vil
skulle fastsætte regler om, hvilke indtægter der omfattes af
en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsram‐
me dækker, herunder om indtægter og omkostninger, der
regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
Som udgangspunkt omfatter indtægter alle indtægter fra
distributionsselskabers bevillingspligtige aktiviteter. Det for‐
udsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, at ind‐
tægter, som distributionsselskaber oppebærer fra investerin‐
ger eller aktiviteter betalt af tredjepart, i det omfang disse
indtægter alene dækker medgåede omkostninger, som ud‐
gangspunkt ikke indgår i opgørelse af indtægterne i forhold
til indtægtsrammen. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler for håndtering af omkostninger og indtæg‐
ter som følge af udførelse af investeringer eller aktiviteter
fra tredjepart, herunder regler for indarbejdelse af omkost‐
ninger i reguleringsregnskaberne.
Det forudsættes videre, at Forsyningstilsynet fastsætter reg‐
ler om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt
indgår og bogføres i andre selskaber. Med dette menes be‐
villingspligtige opgaver, der eksempelvis måtte blive udført
af et søsterselskab, f.eks. et serviceselskab.
Det forudsættes også, at Forsyningstilsynet ved fastsættelse
af reglerne i medfør af § 37 a, stk. 4, nr. 1, fastsætter regler
om pristalsregulering af indtægtsrammen.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 2, at Forsyningstilsynet fast‐
sætter regler for fastsættelse og justering af omkostnings‐
rammen, herunder om fremadrettede omkostninger, opgjort i
henhold til planer for det fremtidige behov for distributions‐
kapacitet og systemudvikling, jf. § 14, stk. 1, nr. 5, i lovfor‐
slagets § 1, nr. 48, og om frist for ansøgning om justering og
konsekvens af fristoverskridelse.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de
gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvad omkostningsrammen indeholder, og
under hvilke forudsætninger rammen fastsættes og juste‐
res. Fastsættelse og justeringer skal sikre, at distributionssel‐
skaber kan dække omkostninger ved stabil og effektiv drift,
men skal ikke være højere, end at dette sikres.
Det forudsættes, at omkostningsrammen som udgangspunkt
afgrænses efter samme principper, som efter den gælden‐
de indtægtsrammebekendtgørelse, og således som udgangs‐
punkt fastsættes på baggrund af en historisk omkostningsre‐
ferenceramme, som opgjort over et antal år, som tilsynet vil
skulle fastsætte. Det forudsættes imidlertid, som noget nyt,
at Forsyningstilsynet skal fassætte regler om fremadrettede
omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige
behov for distributionskapacitet og systemudvikling.
Det er fortsat tanken, at der i omkostningsrammen medreg‐
nes nødvendige omkostninger ved en effektiv drift, jf. gæl‐
dende § 37 a, stk. 1, jf. gældende § 37, stk. 1, hvorefter
rammen omfatter omkostninger til indkøb af energi, lønnin‐
ger, tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre
driftsomkostninger og afskrivninger samt forrentning af ka‐
pital, som distributionsselskaber afholder ud fra driftsøkono‐
miske overvejelser med henblik på at opretholde en effektiv
drift.
I forhold til anlægsomkostninger forudsættes det, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter regler om, hvilke anlæg der indgår i
afskrivningsgrundlaget samt afskrivningsmetoden, herunder
om afskrivningsperioderne ved beregning af driftsmæssige
afskrivninger. Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsæt‐
95
ter regler, hvor såvel materielle som immaterielle aktiver
som eksempelvis IT kan indgå i aktivbasen og afskrivnings‐
grundlaget.
Omkostningsrammen forudsættes fastsat forud for en regu‐
leringsperiode og forudsættes eventuelt justeret med tillæg i
løbet af reguleringsperioden.
Ved fastsættelse af omkostningsrammen forud for en ny re‐
guleringsperiode, forudsættes det at Forsyningstilsynet, som
noget nyt, fastsætter regler om op- og nedregulering.
Det følger endvidere af forslaget til § 37 a, stk. 4, nr. 2,
at Forsyningstilsynet skal fassætte regler om fremadrettede
omkostninger, opgjort i henhold til planer for det fremtidige
behov for distributionskapacitet og systemudvikling, jf. §
14, stk. 1, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 48 Forsyningstilsynet
vil hermed skulle tage højde for et eventuelt fremadrettet
ændret omkostningsniveau for det fremtidige behov for dis‐
tributionskapacitet, og Forsyningstilsynet skal inddrage dis‐
tributionens plan for det fremtidige behov for distributions‐
kapacitet efter de regler, som tilsynet vil skulle fastsætte
efter stk. 4. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsæt‐
ter regler om, at et fremadrettet element indeholdes som
et tillæg i den kommende reguleringsperiodes omkostnings‐
ramme, og at disse opgøres særskilt i omkostningsrammen
som forventede omkostninger til tiltag med væsentlige funk‐
tionelle eller kapacitetsmæssige ændringer, som ikke allere‐
de indgår i indtægtsrammen. Såfremt omkostningen ikke
realiseres i reguleringsperioden, forudsættes det, at Forsy‐
ningstilsynet fastsætter regler om, at denne bortfalder ved
opgørelsen af omkostningsrammen i den efterfølgende regu‐
leringsperiode.
I forhold til et eventuelt fremadrettet ændret omkostnings‐
niveau for det fremtidige behov for distributionskapacitet
og systemudvikling, henvises med forslaget til forslagets
§ 14, stk.1, nr. 5, jf. forslagets § 1, nr. 48. Herefter skal
distributionsselskaberne udarbejde planer for det fremtidige
behov for distributionskapacitet og systemudvikling. Planer‐
ne forventes udarbejdet og opdateret efter behov af distribu‐
tionsselskaberne, de skal offentliggøres og de skal indsendes
til klima- energi- og forsyningsministerens til udtalelse. For‐
syningstilsynet skal lade den til enhver tid aktuelle plan
indgå ved vurderingen af den kommende reguleringsperio‐
des omkostningsramme. Der vil fortsat være mulighed for
tillægsforhøjelser i en reguleringsperiode, hvis der opstår
uforudsete og væsentlige omkostninger som følge af et myn‐
dighedspåbud eller lignende.
Det forudsættes endvidere, at Forsyningstilsynet ved fast‐
sættelsen af regler om op- eller nedregulering mellem regu‐
leringsperioderne, f.eks. vil kunne tage hensyn til, at der
bør ske en opjustering af omkostningsrammen, hvis distribu‐
tionsselskaber, i den foregående reguleringsperiode har haft
større gennemsnitlige omkostninger end forudsat i omkost‐
ningsrammen. Det forventes, at der ved op- eller nedregu‐
lering tages udgangspunkt i et gennemsnit af de årlige om‐
kostninger ved driften i den foregående reguleringsperiode
med mulighed for justeringer som følge af særlige, ekstraor‐
dinære tilfælde, som Forsyningstilsynet fastsætter nærmere
regler om efter stk. 4. Således forudsættes det, at det såkald‐
te loft over driftsomkostninger, som følge af § 7, stk. 3, i den
gældende indtægtsrammebekendtgørelse, ikke videreføres.
Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte regler om at korrigere
for en række forhold, såsom ændringer i aktivitetsniveau,
ændrede opgaver og pristalsudviklingen med henblik på at
sikre et retvisende billede af omkostningsrammen fremad‐
rettet. Regulering mellem perioderne forudsættes bl.a. at
tage højde for planen, udarbejdet af distributionsselskabet,
jf. den foreslåede § 14, stk. 1, nr. 5, i forslagets § 1, nr.
48, som nævnt oven for. Det forventes, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om, at distributionsselskaber, såfremt de
findes vedvarende ineffektive, ikke fuldt ud kan få opregu‐
leret omkostningsrammen ved overgangen til en ny regule‐
ringsperiode.
Justering forudsættes fortsat også at kunne ske ved tillæg i
løbet af en reguleringsperiode for væsentlige merinvesterin‐
ger, der ved periodens start ikke var forudsebare.
Forsyningstilsynet vil i forbindelse med justering af omkost‐
ningsrammen i reguleringsperioden kunne afgrænse hvilke
faktorer, der udløser tillæg, og fastsætte et væsentlighedskri‐
terium for, hvornår der kan ansøges om tillæg, f.eks. en
bagatelgrænse. Ved Forsyningstilsynets afgrænsning af hvil‐
ke faktorer, der udløser tillæg, forventes Forsyningstilsynet
at fastsætte regler, om de kriterier tillæggene skal medde‐
les på baggrund af, herunder omkostningsækvivalenter, ef‐
fektive omkostninger eller faktiske omkostninger, samt om
sidstnævnte i så fald undtages fra effektiviseringskrav efter
forslagets § 37 a, stk. 4, nr. 4 og 5.
Det bemærkes, at en varig forhøjelse eller reduktion af
indtægtsrammen højst vil kunne eksistere i to regulerings‐
perioder. Det skyldes, at omkostningerne som følge af juste‐
ring mellem reguleringsperioderne vil være fuldt indregnet
i omkostningsrammen for den anden reguleringsperiode, der
følger efter den reguleringsperiode, hvor forhøjelsen eller
reduktionen blev foretaget.
Fastsættelse af omkostningsrammen i henhold til reglerne
vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse efter den
foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristover‐
skridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbe‐
handles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og even‐
tuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 3, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om fastsættelse og justering af forrentnings‐
rammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag,
om beregning og fastsættelse af forrentningssats og om frist
for ansøgning om justering samt konsekvens af fristover‐
skridelse.
96
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de
gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvilke aktiver der vil være omfattet af for‐
rentningsrammen, og hvordan forrentningen udformes. For‐
rentningsrammen vil sikre, at distributionsselskaber får mu‐
lighed for at opkræve en risikobaseret forrentning og vil
bestå af et forrentningsgrundlag og en forrentningssats.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet ved udmøntning af
bemyndigelsen fastsætter den bagvedliggende metode for
forrentning og til beregning af en risikojusteret forrentning,
der kan indregnes i indtægtsrammen for distributionsselska‐
ber. Metoden skal tage hensyn til, hvorvidt forrentnings‐
grundlaget skal opdeles i historiske og fremadrettede akti‐
ver. Endvidere skal metoden tage hensyn til økonomi og
regulatorisk risiko og udfærdiges under hensyn til investe‐
ringsrisiko og nødvendig arbejdskapital.
Forsyningstilsynets justering af forrentningsrammen efter
stk. 4, nr. 3, vil være en del af Forsyningstilsynets afgørelse
efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frist for ansøgning om justering, konsekvenser af fristover‐
skridelse, herunder at en ansøgning ikke kan realitetsbe‐
handles, hvis fristen for ansøgning er overskredet, og even‐
tuel dispensationsmulighed ved en fristoverskridelse.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 4, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om fastsættelse af effektiviseringskrav for
distributionsselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre en justering af de
gældende regler i indtægtsrammebekendtgørelsen.
Det forventes, at Forsyningstilsynet i reglerne for effektivi‐
seringskrav fastsætter, at tilsynet fortsat fastsætter den me‐
tode, der skal anvendes ved beregning af selskabernes ef‐
fektiviseringspotentiale. Reglerne forudsættes at omfatte de
væsentligste forudsætninger og vurderinger, som ligger til
grund for fastsættelsen af det individuelle effektiviserings‐
krav og forudsætter, at metoden herfor fortsat skal offentlig‐
gøres.
Med effektiviseringskrav menes det beløb, som indtægts‐
rammen reduceres med som følge af et af Forsyningstilsy‐
net udmøntet krav om nedsættelse af indtægtsrammen med
henblik på at skabe incitament til effektivisering. Effektivi‐
seringskrav kan bestå af generelle og individuelle effektivi‐
seringskrav. Med et generelt effektiviseringskrav forstås et
effektiviseringskrav, som eksempelvis fastsættes ud fra den
generelle produktivitetsudvikling i samfundet eller sammen‐
lignelige brancher. Med et individuelt effektiviseringskrav
forstås et krav, der fastsættes på baggrund af det individuelle
effektiviseringspotentiale i distributionsselskabet.
I forhold til effektiviseringskravet forudsættes, at Forsy‐
ningstilsynet ved fastsættelse af reglerne vil videreføre be‐
stemmelserne i kapitel 3 i indtægtsrammebekendtgørelsen
med de ændringer, der følger af konsolideringen af gasdistri‐
butionssektoren. Med den gældende metode er en del af
effektiviseringspresset baseret på en benchmarking af gasdi‐
stributionsselskaberne, som efter konsolideringen ikke læn‐
gere vil være mulig. Den gældende metode for beregning
af selskabernes effektiviseringspotentiale vil herefter skulle
justeres.
Ved fastlæggelse af kravene forudsættes det endvidere, at
Forsyningstilsynet vil tage hensyn til virksomhedernes mu‐
ligheder for at realisere effektiviseringspotentialet.
Det forventes, at effektiviseringskravene beregnes årligt, og
at det dermed sikres, at effektiviseringer kommer forbruger‐
ne til gavn inden for reguleringsperioden. Forsyningstilsynet
vil, uanset reguleringsperiodens længde og kadencen for
fastsættelse af foreløbige indtægtsrammer, have mulighed
for årligt at udmelde effektiviseringskrav.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
hvilke omkostninger der skal være omfattet af effektivise‐
ringskrav, herunder om der skal tages hensyn til »ikkepåvir‐
kelige« omkostninger, der ikke skal påføres effektiviserings‐
krav.
Det forventes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om,
at effektiviseringer fortsat vil komme forbrugerne til
gavn. Dog forudsættes, at Forsyningstilsynet justerer regler‐
ne, så fordelingen 50:50, der gælder ifølge indtægtsramme‐
bekendtgørelsens § 27, stk. 3, fjernes for at skabe større in‐
citament til drive distributionsselskaberne effektivt. Hermed
vil selskaberne kunne vælge at beholde hele den ekstraordi‐
nære effektiviseringsgevinst i reguleringsperioden, hvorefter
det forventes at komme forbrugerne til gode på lang sigt, da
det skaber større incitament for gasdistributionsselskaberne
til at effektivisere.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 5, at Forsyningstilsynet vil
skulle fastsætte regler for fastsættelse af beløbsmæssige ju‐
steringer af indtægtsrammen herunder om fradrag som følge
af effektiviseringskrav efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer
som følge af differencer efter stk. 4, nr. 6.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige juste‐
ringer af indtægtsrammen i form af fradrag, og hvordan det
skal inddrages i den samlede afgørelse efter den foreslåede §
37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte regler
om fradrag som følge af effektiviseringskrav. Bestemmelsen
giver alene mulighed for, at Forsyningstilsynet kan fastsætte
regler om at fratrække beløb som følge af effektiviserings‐
krav. Det vil således ikke være muligt at fastsætte regler om
at forhøje indtægtsrammen, hvis der opstår perioder, hvor
produktivitetsudviklingen er negativ. Et generelt effektivise‐
ringskrav vil således ikke kunne blive lavere end nul.
I forhold til ekstraordinære effektiviseringsgevinster forud‐
97
sættes det, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvor‐
dan distributionsselskaber kan opnå overskud via ekstraor‐
dinære effektiviseringsgevinster, såfremt distributionsselska‐
ber er mere effektive end forudsat i indtægtsrammen. Reg‐
lerne vil eksempelvis kunne være, at distributionsselskaber‐
ne skal kunne tilbageføre et sådan overskud som dividende.
Med hensyn til justeringer som følge af differencer vil be‐
stemmelsen medføre, at Forsyningstilsynet skal fastsætte
regler om, hvornår der skal ske beløbsmæssige justeringer
af indtægtsrammen som følge af differencer.
Såfremt betingelserne for en beløbsmæssig justering af ind‐
tægtsrammen er til stede, vil den konkrete justering blive
inddraget i afgørelsen om indtægtsrammen efter den foreslå‐
ede § 37 a, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås i § 37 a, stk. 4, nr. 6, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler for opgørelse og afvikling af differencer.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet skal fast‐
sætte regler om, hvordan differencer skal håndteres i ind‐
tægtsrammen, hvad der skal indberettes til Forsyningstilsy‐
net og om frister derfor.
Differencer vil, som hidtil, opstå, når distributionsselskaber
enten opkræver for meget eller for lidt fra forbrugerne efter
de endelige indtægtsrammer.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet udvikler den bagved‐
liggende metode for opgørelse og afvikling af differencer i
indtægtsrammen, der skal danne baggrund for fastsættelse af
reglerne. Det forudsættes, at Forsyningstilsynet vil fastsætte
regler om, at differencer i forbrugernes favør forrentes, men
at der ikke opnås forrentning ved differencer i distributions‐
selskabers favør. Derved vil reglerne blive udformet således,
at distributionsselskaber får incitament til at begrænse diffe‐
rencerne og afvikle dem hurtigst muligt, dog under hensyn
til tarifstabilitet.
Det foreslås med § 37 a, stk. 5, at Forsyningstilsynet vil
kunne give dispensation fra de af tilsynet fastsatte rammer,
såfremt det er nødvendigt for, at selskaberne kan gennemfø‐
re forpligtelser, som er pålagt i loven, i bestemmelser fastsat
i medfør af loven eller i bevillingen, eller som klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren har pålagt Energinet. Bestem‐
melsen er identisk med den gældende bestemmelse i § 37 a
stk. 3.
Bestemmelsen er møntet på helt særlige tilfælde og kan især
tænkes benyttet, hvor forholdene, der forhindrer selskabet i
at leve op til indtægtsrammen, ikke kan lægges selskabet til
last, jf. Lov nr. 449 af 31. maj 2000, jf. Folketingstidende
1999-00, tillæg A, L 239 som fremsat, side 6529-6585.
Det foreslås i § 37 a, stk. 6, at distributionsselskaber skal ud‐
arbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber
for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsynings‐
tilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Bestemmelsen præciserer, at distributionsselskaber fortsat
skal udarbejde, revidere og indsende årlige reguleringsregn‐
skaber for selskabets aktiviteter til Forsyningstilsynet.
Som noget nyt foreslås, at Forsyningstilsynet vil skulle
offentliggøre reguleringsregnskaberne. Baggrunden for be‐
stemmelsen om at offentliggøre reguleringsregnskaberne
er, at reguleringsregnskaber har betydning for, hvor meget
der kan opkræves hos forbrugerne. En offentliggørelse vil
derudover give øget transparens. Det forudsættes, at For‐
syningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne på sin
hjemmeside.
Det foreslås i § 37 a, stk. 7, at Forsyningstilsynet vil skulle
fastsætte nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber
efter stk. 6, herunder om indhold, opbevaring, revision, ind‐
sendelsens form og om indsendelsen skal ske elektronisk
eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system og frist for
indsendelse samt konsekvens af fristoverskridelse.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet fastsætter
regler om det nærmere indhold af reguleringsregnskaber,
herunder om hvad der skal opgøres separat, om revisionsin‐
strukser, hvordan reguleringsregnskaber skal indsendes til
tilsynet, og om frist for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.
Det forudsættes, at Forsyningstilsynet fastsætter regler om
frister for indsendelse af reguleringsregnskaberne. Fristen
vil tidligst kunne fastsættes til fristen for indlevering af
årsrapporter efter årsregnskabsloven. Fristen skal endvidere
sættes så betids, at Forsyningstilsynet både kan nå at træffe
afgørelse om den endelige indtægtsramme og udmelde en
foreløbig indtægtsramme for det efterfølgende reguleringsår
efter forslagets stk. 1.
Forsyningstilsynet vil kunne fastsætte regler om, at indsen‐
delse af reguleringsregnskaber skal ske elektronisk eller
ved anvendelse af et bestemt digitalt system. For at kunne
pålægge borgere og virksomheder pligt til at kommunike‐
re digitalt med myndigheder, skal dette være hjemlet ved
lov. Begrebet digital kommunikation omfatter både Digital
Post, e-mails, sms’er og selvbetjeningsløsninger.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 86
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3, i
lov om naturgasforsyning, at for naturgasleverandører, der
har opnået bevilling til forsyningspligtig virksomhed ved
udbud efter lovens § 27, fastsættes prisen for naturgas leve‐
ret fra selskabet i dets egenskab af forsyningspligtigt selskab
til det ved udbuddet tilbudte tillæg til den månedlige gaspris
og prisen for transmission i Danmark. Tillægget skal dække
alle øvrige omkostninger, herunder fleksibilitetsomkostnin‐
ger og omkostninger til transmission uden for Danmark og
avance. Den anvendte månedlige gaspris i udbuddet fastsæt‐
98
tes ud fra prisen på det relevante gasmarked. Prisen for
transmission i Danmark udmeldes af Energinet.
Der er efter de gældende regler ikke mulighed for, at en
gasleverandør med bevilling til forsyningspligt kan indregne
de omkostninger, som gasleverandøren har til betalinger for
myndighedsbehandling i prisen for det forsyningspligtige
gasprodukt.
Det foreslås i § 37 b, stk. 3, 3. pkt., at til prisen for gas kan
herudover medregnes de omkostninger, en gasleverandører
med bevilling til forsyningspligtig virksomhed har som føl‐
ge af betalinger til myndighedsbehandling og som følge af
betalinger til etablering og drift af et privat ankenævn på
energiområdet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at for‐
syningspligtige gasleverandører vil kunne indregne deres
omkostninger til betaling for myndighedsbehandling og til
etablering og drift af det private ankenævn på energiområdet
i prisen for forsyningspligtproduktet. Omkostningerne kan
variere, og der vil derfor være behov for, at denne del af
prissætningen for produktet reguleres særskilt i forhold til
det tillæg, som var indeholdt i udbuddet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran‐
dør med forsyningspligt i prisen for det forsyningspligtige
gasprodukt også vil kunne indregne omkostninger til myn‐
dighedsbehandling hos Energistyrelsen i medfør af regler
fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter § 24,
stk. 3, og omkostninger til betaling for Forsyningstilsynets
tilsyn efter stk. 5, samt i medfør af regler fastsat efter §
11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet. Endelig kan der
indregnes betalinger til Ankenævnet på Energiområdet efter
§ 53 a.
Hvis naturgasleverandøren vælger at indregne disse omkost‐
ninger i prisen, skal det offentliggøres og anmeldes til For‐
syningstilsynet, jf. § 37 b, stk. 4. Det vil være muligt at
anmelde og varsle ændringer af prisen som følge af disse
omkostninger i løbet af en bevillingsperiode.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 87
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 5,
1. pkt., i lov om naturgasforsyning at Forsyningstilsynet
påser, at et selskab omfattet af stk. 3 i bindingsperioden
ikke fastsætter priser, der overstiger selskabets tilbud. Hvis
Forsyningstilsynet finder, at priserne er for høje, giver tilsy‐
net pålæg om omgående ændringer af priserne. Klager over
Forsyningstilsynets afgørelser herom har ikke opsættende
virkning.
Det foreslås i § 37 b, stk. 5, 1 pkt., at der indsættes »og
eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Forsy‐
ningstilsynet kan føre tilsyn med, at gasleverandører med
forsyningspligt ikke medregner omkostninger, der overstiger
de reelle betalinger for tilsyn og myndighedsbehandling,
som en del af den samlede prissætning af produktet. Prisen
vil samlet set ikke skulle være højere end summen af det til‐
budte tillæg, den månedlige gaspris og transmissionstariffen
i Danmark og omkostninger som følge af betalinger til myn‐
digheder og det private ankenævn på energiområdet. Prisen
kan dog af konkurrencemæssige grunde godt være lavere i
en periode.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net også vil skulle føre tilsyn med prisfastsættelsen af de
omkostninger, gasleverandører med forsyningspligt har til
myndighedsbehandling hos Energistyrelsen i medfør af reg‐
ler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren efter
§ 24, stk. 3, og omkostninger til betaling for Forsyningstil‐
synets tilsyn efter stk. 5, samt i medfør af regler fastsat
efter § 11, stk. 2, i lov om Forsyningstilsynet. Endelig vil
der skulle føres tilsyn med betalinger til Ankenævnet på
Energiområdet efter § 53 a.
Den foreslåede ændring vil endvidere medføre, at Forsy‐
ningstilsynet kan give påbud til gasleverandører med for‐
syningspligt om at ændre prisen, hvis Forsyningstilsynet
finder, at eksempelvis prissætningen af omkostningerne til
myndighedsbehandling er højere end det beløb, myndighe‐
den har opkrævet.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.4. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 88
Den gældende bestemmelse i § 37 b i lov om naturgasforsy‐
ning vedrører reguleringen af gasleverandører, der har opnå‐
et bevilling til forsyningspligtig virksomhed.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 1, at
naturgasleverandører, der har opnået bevilling til forsynings‐
pligtig virksomhed uden udbud efter § 27, i deres priser som
nævnt i § 37, stk. 1, kan indkalkulere et overskud, som er ri‐
meligt i forhold til omsætningens størrelse og effektiviteten
ved indkøb af naturgas og andre omkostninger.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 2,
at Forsyningstilsynet godkender prisfastsættelsen efter stk.
1 efter anmeldelse, jf. § 40. Godkendelsen kan ledsages af
vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om indholdet af vilkårene.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 3,
at for naturgasleverandører, der har opnået bevilling til for‐
syningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fastsættes
prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egenskab
af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet tilbudte
tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmission
i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkostnin‐
ger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger til
transmission uden for Danmark, og avance. Den anvendte
99
månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på
et relevant gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 4,
at priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, offentliggøres
af selskabet og anmeldes til Forsyningstilsynet efter regler
fastsat af Forsyningstilsynet.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 5,
at Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af stk.
3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der overstiger
selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet finder, at priserne
er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring af
priserne. Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom
har ikke opsættende virkning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 b, stk. 6,
at ved fusion mellem to eller flere selskaber med bevilling
til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen
ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som
efter stk. 3 var gældende på fusionstidspunktet i de hidtidige
bevillingsområder. Ved spaltning af et selskab med bevilling
til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået bevillingen
ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregulering, som
efter stk. 3 var gældende på spaltningstidspunktet i det hidti‐
dige bevillingsområde.
Det foreslås, at § 37 b i lov om naturgasforsyning, ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvens af, at forsy‐
ningspligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling
til forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets §
1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre en leveringspligt for
gasleverandører, og § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve
kapitel 4 (om forsyningspligtigt virksomhed) i lov om natur‐
gasforsyning.
Den nuværende forsyningspligtbevilling for hele Danmark
udløber først den 31. marts 2023, og den foreslåede ophæ‐
velse af § 37 b vil derfor først skulle træde i kraft den 1.
april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger samt lovforslagets § 10 om ikrafttrædel‐
se.
Til nr. 89
Det følger af den gældende bestemmelse i § 37 e, stk. 1, 1.
pkt., i lov om naturgasforsyning, at transmissionsselskaber
i forbindelse med aktiviteter relateret til systemdrift kan
ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen for
meromkostninger til markedsudvikling, systemudvikling,
systemdriftsudvikling og udvikling af tekniske kompetencer
i forbindelse med teknologiudvikling eller indpasning af gas
fra vedvarende energikilder.
Ifølge bemærkninger til § 37 e, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L99 som fremsat, side 54-55, skal begrebet
systemdrift forstås som driften af et system, som er nævnt
i den gældende § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning. Det
vil sige transmissionssystemet, distributionssystemerne, la‐
gerfaciliteterne og LNG-faciliteterne (gassystemet).
Det foreslås i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at systemdrift ændres til systemansvarlig virksomhed.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at begrebet
systemansvarlig virksomhed foreslås formaliseret inden for
gassektoren. Se punkt 3.1.3. i lovforslagets almindelige be‐
mærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen system‐
drift i § 37 e, stk. 1, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning
ændres til systemansvarlig virksomhed. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en termi‐
nologisk ændring. Betegnelsen systemansvarlig virksomhed
vil således på samme måde som betegnelsen systemdrift
medføre, at transmissionsselskaber kan ansøge om tillæg i
indtægtsrammen i forbindelse med aktiviteter relateret til
systemansvarlig virksomhed.
Til nr. 90
Til § 39 a
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke selv‐
stændige bestemmelser, der pålægger gasleverandører en ge‐
nerel pligt til at sikre gennemsigtighed om markedsforhold
eller andre informationspligter.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 7 a i lov om
naturgasforsyning, at klima-, energi, og forsyningsministe‐
ren fastsætter regler med henblik på at forpligte naturgasle‐
verandører og distributionsselskaber til at sikre en række
grundlæggende forbrugerrettigheder i forbindelse med afta‐
ler mellem forbrugere og disse virksomheder. Med hjemmel
i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov om naturgasfor‐
syning i er der udstedt bekendtgørelse nr. 771 af 8. august
2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse af priser, ta‐
riffer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fastsætter i § 3,
stk. 1, at naturgasselskaber som minimum skal offentliggøre
priser og vilkår på egne hjemmesider på en tydelige, sam‐
menlignelig og tilgængelig måde.
Pligten til at bidrage til fuld gennemsigtighed i detailmarke‐
det for gas vil være en central forpligtelse for gasleverandø‐
rerne i et frit gasmarked, som lovforslaget foreslår indført
med den foreslåede ophævelse af forsyningspligt-regulerin‐
gen og indførelsen af en leveringspligt for gasleverandører‐
ne. Det foreslås derfor, at lov om naturgasforsyning får
bestemmelser, der fastlægger centrale informationsforplig‐
telser og forpligtelser til at offentliggøre og indberette rele‐
vante produktinformationer til prisportalen for gasmarkedet.
Det foreslås i § 39 a, stk. 1, at en gasleverandør skal udfø‐
re informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om
markedsforholdene for alle forbrugergrupper, herunder in‐
100
formere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold
til leveringspligten efter § 7 c.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne vil få et generelt ansvar for at sikre gennemsigtighed
om markedsforholdene for alle grupper af forbrugere. Gas‐
leverandørerne får ansvar for at sikre, at leverandørernes
egne hjemmesider, prisportalen for gasmarkedet og evt. an‐
dre informationskilder til enhver tid er opdaterede med kor‐
rekte og relevante oplysninger, herunder oplysninger om
forbrugernes rettigheder i forhold til leveringspligten efter
lovforslagets § 7 c.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 1. pkt., at en gasleverandør
skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte
oplysninger om alle gasleverandørens produkter, herunder
priser og vilkår, på gasleverandørens hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det kommer
til at fremgå eksplicit af hovedloven, at gasleverandører vil
skulle oplyse om priser og vilkår for alle deres produkter på
virksomhedens egen hjemmeside. Under begrebet relevante
oplysninger hører bl.a. oplysning om, hvorvidt der er tale
om en fast pris for en periode eller en variabel pris, opsigel‐
sesperiode, information om rabatter, særlige introduktions‐
tilbud og andre vilkår for forbrugerne, herunder oplysning
om priser og vilkår, når f.eks. et introduktionstilbud eller
en rabat ophører. Det vil efter omstændighederne også være
relevant at oplyse, om der er tale om produkter, som er
baseret på gas fra vedvarende energikilder.
Det foreslås i § 39 a, stk. 2, 2. pkt., at gasleverandøren tillige
skal indberette disse oplysninger til den prisportal, som er
nævnt i den foreslåede § 42 d.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne også skal indberette alle relevante oplysninger til pris‐
portalen for gasmarkedet. Alt efter den konkrete udformning
af prisportalen for gas vil gasleverandører evt. skulle levere
yderligere oplysninger til prisportalen, eksempelvis vedrø‐
rende et gasprodukts miljøkategori, gasproduktets risikopro‐
fil eller evt. supplerende ydelser til gasproduktet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det foreslås at indsætte
en bestemmelse i lovens § 42 d, stk. 4, jf. lovforslagets §
1, nr. 94, hvorefter Forsyningstilsynet vil blive bemyndiget
til at fastsætte nærmere regler om bl.a. gasleverandørernes
indberetninger til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
Det foreslås i § 39 a, stk. 3, at en gasleverandør skal behand‐
le klager fra leverandørens forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det bliver frem‐
hævet på lovs niveau, at en gasleverandør har pligt til at
behandle klager fra leverandørens kunder. Bestemmelsen
skal bl.a. forstås i lyset af, at en privat forbruger kun kan
få behandlet en civilretlig klage over sin energivirksomhed
(gasleverandør) hos det uafhængige klagenævn på energio‐
mrådet, Ankenævnet på Energiområdet, hvis forbrugeren
først har klaget skriftligt til sin energivirksomhed (gasleve‐
randør) uden at få sit påståede krav opfyldt. Hvis energivirk‐
somheden (gasleverandøren) ikke har svaret på forbrugerens
skriftlige henvendelse inden 30 kalenderdage, anses denne
klagebetingelse for opfyldt. Dette fremgår af § 12, stk. 1, nr.
1, i Ankenævnets vedtægter.
Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 1. pkt., at Forsyningstilsynet
fører tilsyn med, at gasleverandørerne overholder stk. 1-3.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at det vil blive kon‐
trolleret, om gasleverandører tilbyder gasprodukter uden at
offentliggøre dem eller indberette dem til prisportalen for
gasmarkedet – f.eks. for at omgå leveringspligten i den fore‐
slåede § 7 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 30. Desuden
vil det kunne skade konkurrencen og troværdigheden til gas‐
markedet, hvis forbrugerne ikke har mulighed for at se og
forstå alle de gasprodukter, der tilbydes, eller hvis offentlig‐
gjorte og indberettede priser og vilkår er mangelfulde eller
ukorrekte.
Det foreslås i § 39 a, stk. 4, 2. pkt., at Forsyningstilsynet kan
meddele påbud til en gasleverandør, som ikke overholder
stk. 1-3, om hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil‐
synet skal føre tilsyn med, at gasleverandører overholder
kravene i stk. 1-3. Kravene er væsentlige for et velfungeren‐
de gasmarked, og de skal derfor til enhver tid overholdes
af gasleverandørerne. Hvis Forsyningstilsynet finder, at en
gasleverandør ikke overholder kravene, vil Forsyningstilsy‐
net kunne give et påbud til leverandøren om at bringe for‐
holdet i orden hurtigst muligt. Hvis en gasleverandør ikke
efterkommer et påbud, kan forholdet straffes med bøde efter
§ 49, stk. 1, nr. 6 i lov om naturgasforsyning, hvorefter und‐
ladelse af at efterkomme et påbud efter loven om at bringe et
forhold i orden straffes med bøde.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 5, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk.
1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren vil
blive bemyndiget til at sætte mere specifikke krav til, hvor‐
dan gasleverandører skal leve op de centrale krav om at
sikre gennemsigtighed og offentliggøre oplysninger om gas‐
produkter på prisportalen for gasmarkedet. Der kunne f.eks.
blive tale om at stille nye krav i forbindelse med, at det
danske gasmarked skal omstille sig til en fremtid baseret
på gasser fra vedvarende energikilder og en øget integration
med elmarkedet.
Til § 39 b
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal
i bevillingsområdet mod betaling levere naturgas til forbru‐
gere, som ikke gør brug af muligheden for valg af anden
leverandør eller andet produkt, eller hvis leveringsaftale om
et andet produkt eller med en anden leverandør er ophørt.
101
Det vil sige, at forbrugere automatisk bliver overført til
forsyningspligtproduktet, hvis deres aftale med en anden
gasleverandør (end den forsyningspligtige leverandør) eller
aftale om et andet gasprodukt ophører. Dette gælder uanset
årsagen til, at leveringsaftalen ophører.
Når ordningen med særlige forsyningspligtige virksomheder
foreslås ophævet, vil der være behov for at sikre gasforsy‐
ningen til de forbrugere, som mister deres gasleverandør
uden egen skyld. Dette vil typisk kunne ske, hvis en gasle‐
verandør går konkurs.
Det foreslås i § 39 b, stk. 1, at hvis et distributionsselskab
eller et transmissionsselskab afbryder sin ydelse til en gasle‐
verandør på grund af manglende overholdelse af selskabets
offentliggjorte betingelser for anvendelse af transmissions-
eller distributionssystemet, så overfører distributionsselska‐
bet uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til
andre gasleverandører efter proceduren i § 39 c.
Med bestemmelsen foreslås det, som en konsekvens af den
foreslåede afskaffelse af forsyningspligten, at ændre proce‐
duren for at overflytte forbrugere, hvis deres gasleverandør
misligholder sine forpligtelser over for transmissionsselska‐
bet eller distributionsselskabet i en så kvalificeret grad, at
gasleverandøren mister retten til at transportere gas gennem
gassystemet. Forpligtelserne følger af offentliggjorte betin‐
gelser for anvendelse af hhv. transmissionssystemet (Regler
for Gastransport) og distributionssystemet (Regler for Gas‐
distribution), som er baseret på metoder og vilkår for netad‐
gang, som Forsyningstilsynet har godkendt efter § 36 a i lov
om naturgasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte alle gasleverandø‐
rens kunder. Når ordningen med særlige forsyningspligtige
virksomheder ophæves, vil der være behov for at sikre leve‐
ring af gas til forbrugerne, hvis deres gasleverandør mislig‐
holder sine forpligtelser over for distributionsselskabet eller
transmissionsselskabet og mister retten til at levere gas til
sine gaskunder. Bestemmelsen vil medføre, at gasforbruger‐
ne automatisk blive overført til et produkt hos en anden
kommerciel gasleverandør, som bliver reguleret i en over‐
gangsperiode efter proceduren i § 39 c, jf. lovforslagets § 1,
nr. 90.
Forbrugernes forsyningssikkerhed berøres ikke af forsla‐
get. De vil fortsat modtage gas, men deres afregning vil ske
efter prisen for det produkt, som de overføres til. Prisen og
vilkårene for produktet vil blive reguleret i en overgangspe‐
riode på 3 måneder, jf. forslagene til § 39 c, stk. 6, og § 39
d.
Det foreslås i § 39 b, stk. 2, at hvis en gasleverandør bli‐
ver taget under rekonstruktions- eller konkursbehandling,
og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1 uge
derefter meddelt distributionsselskabet, at gasleverandørens
virksomhed videreføres, så overfører distributionsselskabet
uden forsinkelse denne gasleverandørs aftagenumre til andre
gasleverandører efter proceduren i § 39 c, dog således at det
først skal sikres, at den manglende meddelelse ikke skyldes
en undskyldelig fejl.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at en
gasleverandørs forbrugere fortsat vil få leveret gas i tilfælde
af gasleverandørens rekonstruktions- eller konkursbehand‐
ling – i et marked, hvor der ikke længere er nogen forsy‐
ningspligtig gasleverandør, som de berørte forbrugere auto‐
matisk kan blive overført til. Bestemmelsen vil fastsætte en
ny procedure, som finder anvendelse, når en gasleverandør
går konkurs eller tages under rekonstruktionsbehandling.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugerne i en
overgangsperiode automatisk vil blive overført til et regule‐
ret produkt hos en anden kommerciel gasleverandør efter
proceduren i forslaget til § 39 d. Forbrugernes forsynings‐
sikkerhed berøres således ikke af forslaget. De vil fortsat
modtage gas, men deres afregning vil ske efter prisen for
det produkt, som de overføres til. Prisen og vilkårene for
produktet er dog reguleret i en overgangsperiode på 3 måne‐
der, jf. forslaget til § 39 c, stk. 6, og § 39 d. Med ”uden
forsinkelse” menes, at distributionsselskabet skal fremskyn‐
de opgaven i en sådan grad, at der på det næstkommende
afregningstidspunkt om muligt vil være klarhed om, hvem
gasforbrugerne skal afregne til under hensyntagen til, at der
skal beregnes rimelig tid til at identificere de relevante afta‐
genumre, gennemføre fordelingen og give meddelelse til de
berørte gasleverandører om de gennemførte leverandørskift
efter proceduren i forslaget til § 39 c. For at undgå, at
forbrugere bliver overført fejlagtigt, skal distributionsselska‐
bet dog først sikre sig, at den manglende meddelelse ikke
skyldes en undskyldelig fejl hos rekonstruktør eller kurator.
Det foreslås i § 39 b, stk. 3, at rekonstruktør eller kurator
hurtigst muligt og senest inden for 1 uge efter insolvensbe‐
handlingens indledning skal meddele distributionsselskabet,
om gasleverandøren fortsætter sin virksomhed.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at rekonstruktør
eller kurator hurtigst muligt og senest 1 uge efter insolvens‐
behandlingens indledning skal meddele distributionsselska‐
bet, om gasleverandørens virksomhed videreføres. Formålet
hermed er at sikre en hurtig behandling af sagen hos distri‐
butionsselskabet samtidig med, at rekonstruktør eller kurator
gives en rimelig frist til at vurdere, om virksomheden skal
drives videre.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke fratage rekonstruktør
eller kurator muligheden for at drive konkursboet videre
eller sælge virksomheden eller virksomhedens aktiver. Be‐
stemmelsen forpligter således rekonstruktør eller kurator til
inden for 1 uge at tage stilling til, om skyldnerens gensidigt
bebyrdende aftaler (eller visse aftaler) med forbrugerne skal
videreføres efter konkurslovens § 12 o, eller om boet skal
indtræde i disse efter konkurslovens § 55. Det forudsættes,
at rekonstruktør eller kurator giver meddelelse til distributi‐
onsselskabet straks efter det er besluttet, om virksomheden
skal videreføres, uanset at der endnu ikke er forløbet 1 uge.
102
Til § 39 c
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i
lov om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab
skal i bevillingsområdet mod betaling skal levere naturgas
til forbrugere, som ikke gør brug af muligheden for at vælge
en anden gasleverandør eller et andet produkt, eller hvis
leveringsaftale om et andet produkt eller med en anden gas‐
leverandør er ophørt. Forsyningspligten kan således også
indtræde i situationer, hvor gasleverandøren f.eks. ophører
med at levere gas til forbrugere på grund af gasleverandø‐
rens konkurs.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 30, at der indføres en
generel leveringspligt for alle gasleverandører. Den foreslåe‐
de ordning vil skulle erstatte den nuværende ordning med
forsyningspligt, således at der ikke i fremtiden vil være gas‐
leverandører med forsyningspligt, som vil kunne overtage
leveringen af gas til de forbrugere, som mister deres hidtidi‐
ge gasleverandør - f.eks. hvis gasleverandøren går konkurs.
Den foreslåede § 39 c har således til formål at sikre fortsat
forsyning til forbrugere, som pludseligt mister deres gasle‐
verandør, og at sikre, hvem der skal modtage betalingen for
gasforbruget i situationer, hvor en gasleverandør pludseligt
ophører. I disse tilfælde vil det ikke med rimelighed kunne
forventes, at forbrugerne kan nå at indgå en ny aftale om
levering af gas, inden den aftalemæssige levering af gas
fra deres hidtidige gasleverandør ophører. Derfor tildeles
forbrugerne efter forslaget automatisk et gasprodukt hos
en anden gasleverandør. Med bestemmelsen foreslås det, at
forbrugere, som mister deres gasleverandør, bliver overført
til andre gasleverandører via en fordelingsnøgle, som Ener‐
gistyrelsen udvikler, og som distributionsselskabet admini‐
strerer. Ved fordelingsnøglen fordeles forbrugerne ligeligt
mellem de gasleverandører, som har tilkendegivet deres in‐
teresse for at overtage leveringen til de berørte forbrugere.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 1. pkt., at distributionsselskabet
en gang om året indhenter tilkendegivelser fra gasleverandø‐
rerne om deres ønsker om at overtage et antal aftagenumre
ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk.
1 eller 2, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det
maksimale antal aftagenumre, som de pågældende gasleve‐
randører er parat til at overtage til, og med angivelse af, om
der er tale om forbrugere med et forbrug på op til 300.000
m3 gas om året eller på 300.000 m3 gas om året og derover.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne én gang årligt på distributionsselskabets anmodning
vil skulle tilkendegive, om de er parat til at overtage et antal
forbrugere, og i så fald det maksimale antal aftagenumre,
de ønsker at overtage. Hermed giver forslaget også mindre
gasleverandører mulighed for at melde sig til fordelingsord‐
ningen. Gasleverandørerne vil endvidere skulle oplyse, om
de vil overtage alle kategorier af forbrugere eller kun for‐
brugere med et årligt forbrug på op til 300.000 m3 eller
forbrug på 300.000 m3 og derover. Dette vil skulle sikre,
at gasleverandører, som har specialiseret sig i enten store
eller små kunder, ikke bliver udelukket fra at tilmelde sig
fordelingsordningen.
Gasleverandørerne vil skulle komme med deres tilkendegi‐
velser i perioden 1.-15. december, idet det herved sikres,
at gasleverandørerne vil kende prisen på det produkt, som
de skal tilbyde forbrugerne efter den foreslåede§ 39 d om
fastsættelse af pris, jf. lovforslagets § 1, nr. 90.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 2. pkt., at tilkendegivelsen er
gældende for 1 kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en gasleveran‐
dørs tilkendegivelse vil gælde for det følgende kalender‐
år. Med en ordning, der gælder for et kalenderår ad gangen,
vil gasleverandørerne regelmæssigt få mulighed for at vur‐
dere, om de kan overtage et antal forbrugere og hvor mange
forbrugere, de i givet fald kan overtage.
Det foreslås i § 39 c, stk. 1, 3. pkt., at gasleverandørerne
dog kan trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke
er indtrådt en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, eller når der ikke er indgivet konkursbegæring mod en
anden gasleverandør.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilkendegivel‐
sen vil gælde for det følgende kalenderår, medmindre gasle‐
verandøren trækker den tilbage. Gasleverandøren kan efter
forslaget ikke trække tilkendegivelsen tilbage, hvis der er
indtrådt en af de hændelser, der er nævnt i § 39 b, stk.
1-2. Endvidere kan en gasleverandører ikke trække sin til‐
melding tilbage, hvis en anden gasleverandør har indgivet
konkursbegæring, da der i en sådan situation vil være en
stor sandsynlighed for, at denne virksomhed vil gå konkurs
inden for den nærmeste fremtid. Når der indtræder en hæn‐
delse, som igangsætter fordelingen af forbrugerne, er der
behov for at kunne være sikker på, at distributionsselskabet
uden forsinkelse kan fordele kunderne til gasleverandørerne.
Derfor bør virksomheder ikke kunne framelde sig forde‐
lingsordningen efter indtræden af en hændelse, der er nævnt
i § 39 b, stk. 1-2.
Det foreslås i § 39 c, stk. 2, at distributionsselskabet sikrer,
at forbrugere med et forbrug på 300.000 m3 gas om året og
derover kan identificeres.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel‐
skabet umiddelbart skal kunne identificere forbrugere med
et gasforbrug på 300.000 m3 eller derover. Formålet med
bestemmelsen er at sikre, at fordelingen af forbrugere med
at årligt forbrug på henholdsvis over/under 300.000 m3 vil
kunne gennemføres hurtigt af distributionsselskabet, hvis en
hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, indtræder. Det
bemærkes, at grænsen på 300.000 m3 udgør grænsen mel‐
lem timeaflæste målersteder og ikketimeaflæste målersteder
i det danske distributionssystem.
Det foreslås i § 39 c, stk. 3, 1. pkt., at ophører en gasleve‐
103
randør med at levere gas som følge af en hændelse, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, så identificerer distributionssel‐
skabet uden ugrundet ophold gasleverandørens forbrugere
og fordeler aftagenumrene på de gasleverandører, der er
kommet med en tilkendegivelse efter stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte en
procedure for de situationer, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 og
2. Bestemmelsen vil medføre, at distributionsselskabet vil
skulle identificere de relevante forbrugere og fordele dem
efter fordelingsnøglen til de gasleverandører, der et tilmeldt
ordningen. De aftagenumre, som tilhører samme forbruger,
skal således tildeles samme gasleverandør og ikke fordeles
på flere. Herefter giver distributionsselskabet meddelelse
til de enkelte gasleverandører om de aftagenumre, de skal
overtage.
Det foreslås i § 39 c, stk. 3. 2. pkt., at gasleverandørerne
ikke kan afvise de tildelte aftagenumre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne hverken helt eller delvist kan afvise de forbruger, som
de får tildelt. Det må forventes, at nogle af de berørte forbru‐
gere allerede har indgået aftaler om leverandørskift, som vil
skulle effektueres på et tidspunkt efter gennemførelsen af
fordelingen. Derfor vil fordelingen skulle ske med forbehold
for allerede indgåede aftaler om leverandørskift, jf. stk. 7.
Det foreslås i § 39 c, stk. 4, at distributionsselskabet uden
ugrundet ophold meddeler de gasleverandører, der skal over‐
tage aftagenumre, at der er gennemført et leverandørskift
efter stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel‐
skabet uden ugrundet ophold vil skulle informere gasleve‐
randørerne om de leverandørskift, der er foretaget. Formålet
med bestemmelsen er således at sikre gasleverandørernes
mulighed for at reagere hurtigt over for forbrugerne
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 1. pkt., at gasleverandøren
uden ugrundet ophold giver meddelelse til hver enkelt af de
forbrugere, hvis aftagenumre gasleverandøren har fået tildelt
efter stk. 3
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at gasleverandø‐
rerne skal informere de forbrugere, som de overtager gen‐
nem fordelingsordningen, om leverandørskiftet. Meddelel‐
sen skal ske ved individuel kommunikation uden ugrundet
ophold.
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 2. pkt., at meddelelsen skal
indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en be‐
grundelse for at leveringen af gas er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a i lov om naturgasforsyning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at forbrugeren vil
skulle oplyses om navnet på den gasleverandør, som vil
skulle levere gassen i fremtiden, og begrundelsen for, at for‐
brugeren er overført til denne gasleverandør. forbrugeren vil
samtidig skulle oplyses om, hvilken af de situationer, der er
nævnt i § 39 b, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, som
har udløst flytningen. Gasleverandøren vil samtidig skulle
fremsende en leveringsaftale i henhold til regler fastsat efter
§ 7 a i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 39 c, stk. 5, 3. pkt., at aftalens bindingsperio‐
de og pris fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio‐
den vil skulle fastsættes i medfør af stk. 6, og prisen vil
skulle fastsættes efter § 39 d. Det bemærkes, at varslingsreg‐
lerne i bekendtgørelse nr. 1354 af 12. december 2014 om
forbrugeraftaler om levering af naturgas indebærer, at det
vil skulle fremgå af kommunikationen, hvis gasleverandøren
ønsker at ændre prisen eller øvrige vilkår efter udløbet af
den bindingsperiode på 3 måneder, som fremgår af forslaget
til stk. 6.
Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 1. pkt., at leveringsaftalen
er bindende for gasleverandøren i 3 måneder fra overtagel‐
sestidspunktet, og forbrugeren kan opsige aftalen med 1
måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at bindingsperio‐
den for gasleverandørerne vil være 3 måneder fra overtagel‐
sestidspunktet, mens den for forbrugerne vil være løbende
måned plus 1 måned. Efter udløbet af de 3 måneder vil
gasleverandørernes leveringspligt skulle fortsætte i forhold
til husholdningsforbrugerne. Hvis gasleverandøren skulle
ønske at lade produkterne fortsætte ud over perioden på 3
måneder, vil de være at betragte som standardprodukter, der
vil skulle fremgå af leverandørens hjemmeside og den pris‐
portal, som er nævnt den foreslåede § 42 d, jf. lovforslagets
§ 1 nr. 94.
Hvis gasleverandøren vælger, at produkterne alene skal gæl‐
de i de nævnte 3 måneder, indebærer varslingsreglerne i
bekendtgørelsen om forbrugeraftaler, jf. ovenfor, at dette
vil skulle fremgå af kommunikationen. Det vil også skulle
fremgå af kommunikationen, hvad pris og vilkår ændres til
efter udløbet af de 3 måneder. For at sikre, at proceduren
kan gennemføres uden forsinkelse og uden afbrud af forsy‐
ningen, vil leveringsaftalen være bindende uden forbruge‐
rens accept. Endvidere skal gasleverandøren have sikkerhed
for at få betaling for den gas, leverandøren leverer.
Det foreslås i § 39 c, stk. 6, 2. pkt., at leveringsaftalen er
bindende uden forbrugerens accept.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der ikke er tale
om en aftale, som indgås mellem forbrugeren og gasleveran‐
døren, men derimod om en lovreguleret forpligtelse for gas‐
leverandøren til at forsyne forbrugeren. Det vurderes derfor,
at der ikke er tale om levering på aftalemæssigt grundlag
i forbrugeraftalelovens forstand, og at forbrugeraftaleloven
således ikke finder anvendelse. Der henvises i den forbin‐
delse til lovbemærkningerne til forbrugeraftaleloven. Der
vil således ikke være en ret til 14 dages fortrydelse for
forbrugere, der overføres til et nyt gasprodukt. For at give
104
forbrugerne mulighed for hurtigt at skifte til et andet gaspro‐
dukt eller en anden gasleverandør, foreslås det, at produktet
højst må have et opsigelsesvarsel for forbrugerne på løbende
måned plus 1 måned.
Det foreslås i § 39 c, stk. 7, at er der for et aftagenummer
aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter
stk. 3, så udløber leveringsaftalen efter stk. 6 senest på tids‐
punktet for det aftalte leverandørskift.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at fastlægge,
hvordan forbrugerne og gasleverandørerne vil være stillet
i den situation, hvor der inden fordelingstidspunktet, jf. stk.
3, er indgået aftale mellem en forbruger og en anden gasle‐
verandør om leverandørskift.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den aftale,
forbrugeren har indgået med en anden gasleverandør, re‐
spekteres, således at leverandørskiftet sker på det aftalte
tidspunkt. Det vil kunne indebære, at forbrugeren vil være
bundet i en kortere periode end bestemt i stk. 6. Ved selve
fordelingen af aftagenumre vil der ikke kunne tages hensyn
til evt. aftalte leverandørskift, da de kan være aftalt længe
før leverandørskiftet skal ske. Der vil derfor være indbygget
en mindre usikkerhed for de deltagende gasleverandører om
bindingsperioden for de omfattede aftagenumre.
Det foreslås i § 39 c, stk. 8, at når meddelelse om leveran‐
dørskift, jf. stk. 4, er givet, gennemfører distributionsselska‐
bet uden ugrundet ophold slutmåling på de berørte aftagen‐
umre.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at distributionssel‐
skabet vil skulle indhente måledata fra de berørte aftagen‐
umre uden ugrundet ophold, således at der kan laves en
slutafregning for aftagenumrene. Det er som udgangspunkt
forbrugeren, som skal aflæse og indberette målerdata til dis‐
tributionsselskabet - evt. efter anmodning herom. Distributi‐
onsselskabet kan foretage aflæsning i tilfælde af manglende
indberetning.
Det foreslås i § 39 c, stk. 9, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan påbyde den eller de største gasleverandører
regnet efter antal aftagenumre at indtræde som leverandører,
hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, og distributionsselskabet
ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter
stk. 1 til at dække behovet.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at der
vil kunne tages højde for den situation, hvor gasleverandø‐
rerne i en konkret fordelingssituation ikke kommer med
tilstrækkeligt mange tilkendegivelser om at ville overtage
aftagenumre. Det forventes ikke, at situationen vil indtræde i
praksis, men teoretisk vil den kunne indtræde.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan påbyde konkrete gasleverandø‐
rer at indtræde som leverandør, således at forsyningssikker‐
heden opretholdes for alle berørte forbrugere, hvis gasleve‐
randørerne ikke kommer med tilstrækkeligt mange tilkende‐
givelser om at ville overtage aftagenumre. Påbuddet vil ske
til den eller de største af de gasleverandører, som ikke er
tilmeldt ordningen. Hvis det heller ikke dækker behovet,
vil den største af de tilbageværende gasleverandører blive
pålagt at deltage og så fremdeles, indtil behovet er dækket. I
disse tilfælde vil stk. 3-7 og § 39 d finde anvendelse, således
at pris og vilkår for produktet reguleres på samme måde som
de øvrige produkter, som forbrugere kan blive overført til
efter § 39 d.
Det foreslås i § 39 c, stk. 10, at klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen
af forbrugere, herunder fastlæggelse af en fordelingsnøgle,
der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling
af forbrugerne mellem de tilmeldte gasleverandører under
hensyn til gasleverandørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren vil blive bemyndiget til at fastsætte nærmere
regler om fordeling af aftagenumre efter § 39 c i en bekendt‐
gørelse, herunder en fordelingsnøgle, der sikrer, at aftagen‐
umre fordeles ligeligt ud fra et tilfældighedsprincip under
hensyn til gasleverandørernes ønsker til tildelingen, jf. stk.
1.
Til § 39 d
Det følger af den gældende bestemmelse i § 26, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at et forsyningspligtigt selskab skal
i bevillingsområdet mod betaling levere gas til forbrugere,
som ikke gør brug af muligheden for at vælge en anden gas‐
leverandør eller et andet produkt, eller hvis leveringsaftale
om et andet produkt eller med en anden gasleverandør er
ophørt.
Forsyningspligten er udtryk for forbrugerbeskyttelse, idet
forsyningspligtig gas leveres til en reguleret pris, som For‐
syningstilsynet løbende kontrollerer.
Da det foreslås at ophæve forsyningspligten, er det klima-,
energi- og forsyningsministerens vurdering, at der stadig vil
være behov for at beskytte forbrugerne, hvis de uden egen
skyld mister deres gasleverandør. Beskyttelsen vil bestå i,
at den pris, som forbrugeren vil skulle betale for det gaspro‐
dukt, de i så fald vil modtage fra en alternativ leverandør, jf.
forslaget til § 39 c, vil være en pris, som Forsyningstilsynet
vil skulle fastsætte med udgangspunkt i markedsprisen – og
ikke en pris, som gasleverandørerne selv fastsætter.
Det foreslås i § 39 d, stk. 1, at for aftagenumre, der afta‐
ger gas efter § 7 d, stk. 6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter
Forsyningstilsynet senest den 1. december hvert år en pris,
som svarer til prisen på et relevant gasprodukt og et tillæg,
som fastsættes efter stk. 3. Den fastsatte pris og tillægget er
gældende for det følgende kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at prisen
på det gasprodukt, som forbrugere vil få tildelt efter den
105
foreslåede procedure i § 39 c, bliver fastsat så markedsnært
som muligt.
Den forslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net vil få til opgave at fastsætte prisen og et tillæg til prisen
på et gasprodukt, som Forsyningstilsynet vil skulle vælge
på baggrund af tilsynets indgående kendskab til gasmarke‐
det. Det relevante gasprodukt kunne eksempelvis være et
relevant spotprodukt fra en likvid gasbørs.
Den pris, som Forsyningstilsynet vil skulle fastsætte for det
gasprodukt, som er omtalt i § 39 c, vil blive fastsat én gang
årligt og senest den 1. december, således at tillægget er
kendt når gasleverandørerne skal tilkendegive deres interes‐
se for at deltage i fordelingsordningen efter den foreslåede §
39 c. Prisen og tillægget vil skulle gælde for det efterfølgen‐
de kalenderår.
Tillægget skal være et bruttotillæg, som også skal dække ek‐
sempelvis balanceringsomkostninger og øvrige omkostnin‐
ger. Tillægget omfatter efter forslaget endvidere distributi‐
onstariffer, omkostninger til offentlige serviceforpligtelser
(PSO-betalinger) efter § 9 i lov om naturgasforsyning, di‐
verse gasafgifter og moms. Dermed viderefaktureres gasle‐
verandørens omkostninger til disse poster uændret til forbru‐
gerne som en del af den samlede pris for gasproduktet.
Det foreslås i § 39 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet skal sikre,
at prisen og til efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal
for gaspriser, der er nævnt i § 42 d.
Bestemmelsen vil medføre, at Forsyningstilsynet vil skulle
sikre, at den samlede gaspris offentliggøres på den prisportal
for gaspriser, som er nævnt i den foreslåede § 42 d, jf.
lovforslagets § 1, nr. 94. Dette er bl.a. afgørende for, at
forbrugerne kan få kendskab til disse priser.
Det skal tydeligt fremgå af prisportalen, hvad forbrugerens
samlede pris bliver inklusiv distributionstariffer, betalinger
til offentlige serviceforpligtelser, gasafgifter og moms.
Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 1. pkt., at tillægget til prisen på
det relevante gasprodukt skal fastsættes i overensstemmelse
med niveauet for de tillæg, som i øvrigt anvendes på gas‐
markedet i forhold til det relevante gasprodukt.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at til‐
lægget vil være rimeligt for både gasleverandørerne og de
berørte forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tillægget vil
skulle fastsættes, således at det er udtryk for niveauet for de
tillæg, der i perioden op til fastsættelsestidspunktet anvendes
på gasmarkedet i forhold til det valgte gasprodukt. Dette
kan eksempelvis ske ved, at Forsyningstilsynet estimerer
et tillæg, hvor tillægget beregnes som forskellen mellem
den gennemsnitlige pris på prisportalen for gas og den gen‐
nemsnitlige spotpris på en relevant gasbørs over en given
periode.
Det foreslås i § 39 d, stk. 3, 2. pkt., at tillægget endvidere
skal fastsættes, så det kan dække distributionstariffer, beta‐
ling for omkostninger til offentlige forpligtelser i medfør af
§ 9, stk. 1, gasafgifter i henhold til lov om afgift af naturgas
og bygas m.v. og moms i henhold til momsloven.
Bestemmelsen vil medføre, at tillægget også vil skulle inde‐
holde forskellige omkostninger, som skal afholdes uanset
hvad. Det er f.eks. omkostninger til distribution, offentlige
serviceforpligtelser og energiafgifter.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.4.2. i lovforslagets almin‐
delige bemærkninger.
Til nr. 91
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at bl.a. forsyningspligtige selskaber
med bevilling skal anmelde deres priser og betingelser for
forsyningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af
disse til Forsyningstilsynet.
Det foreslås i § 40, stk. 1, at »LNG- og forsyningspligtige
selskaber« ændres til »og LNG-selskaber«.
Det foreslås således, at »forsyningspligtige selskaber« udgår
af § 40, stk. 1, i lov om naturgasforsyning.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at forsynings‐
pligten foreslås ophævet, når den nuværende bevilling til
forsyningspligtig virksomhed udløber, jf. lovforslagets § 1,
nr. 30, hvor det foreslås at indføre en generel leveringspligt
for gasleverandører på det danske detailmarked for gas, og
lovforslagets § 1, nr. 60, hvor det foreslås at ophæve kapitel
4 i lov om naturgasforsyning. Kapitel 4 har titlen »Forsy‐
ningspligtig virksomhed«.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ændring af
§ 40, stk. 1, vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april
2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 92
Det følger af den gældende bestemmelse i § 40, stk. 1, nr. 2,
i lov om naturgasforsyning, at transmissions-, distributions-,
LNG- og forsyningspligtige selskaber med bevilling, jf. §§
10 og 24, og Energinet eller denne virksomheds helejede
dattervirksomheder, der varetager distributionsvirksomhed,
skal til Forsyningstilsynet anmelde 1)… 2) priser, tariffer og
betingelser for transmissions-, distributions-, LNG- og for‐
syningspligtydelserne og grundlaget for fastsættelsen af dis‐
se, herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nær‐
mere bestemmelse, 3)…
Det foreslås i § 40, stk. 1, nr. 2, at »LNG- og forsynings‐
pligtydelserne« ændres til »og LNG-ydelserne«.
106
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at »forsynings‐
pligtydelserne« udgår af bestemmelsen. Dette er en konse‐
kvens af, at forsyningspligten foreslås ophævet, når den nu‐
værende bevilling til forsyningspligtig virksomhed udløber,
jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at indføre
en generel leveringspligt for gasleverandører på det danske
detailmarked for gas, og § 1, nr. 60, hvor det foreslås at
ophæve kapitel 4 i lov om naturgasforsyning. Kapitel 4 har
titlen »Forsyningspligtig virksomhed«.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ændring i §
40, stk. 1, nr. 2, vil derfor først skulle træde i kraft den 1.
april 2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.1. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til nr. 93
Det følger af den gældende bestemmelse i § 42 a, stk. 4,
i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet tager for‐
nødne skridt til i øvrigt at sikre gennemsigtighed omkring
priser, tariffer, rabatter og vilkår. Forsyningstilsynet fastsæt‐
ter regler om, hvorledes sådanne forhold skal offentliggøres
af selskaberne, herunder også af naturgasleverandørerne, og
regler om fakturering og specificering af omkostninger over
for modtagere af transport- og energiydelser.
Det foreslås, at naturgasleverandørerne i § 42 a, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, ændres til gasleverandørerne.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasleverandør ændres til gasleverandør i § 42 a, stk. 4. Be‐
tegnelsen gasleverandør skal forstås som den hidtidige be‐
tegnelse naturgasleverandør, jf. § 6, nr. 16. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om
en terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil
fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæg‐
gende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassy‐
stemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der
er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det
danske gasmiks.
Til nr. 94
Til § 42 d
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ingen be‐
stemmelser om en prisportal for gaspriser.
Med hjemmel i § 42 a, stk. 4 (tidligere § 42 a, stk. 3) i lov
om naturgasforsyning er der udstedt bekendtgørelse nr. 771
af 8. august 2005 om naturgasselskabernes offentliggørelse
af priser, tariffer, rabatter og vilkår. Bekendtgørelsen fast‐
sætter i § 3, stk. 3, at naturgasselskaber skal indrapportere
priser til ”den eller de af Energitilsynet udpegede forbruger‐
portaler”. Den eksisterende forbrugerportal hedder ”Gaspris‐
guiden”, og ansvaret for denne prisportal ligger i dag hos
transmissionsselskabet, Energinet Gas TSO A/S.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 42 d i lov om natur‐
gasforsyning, som giver Forsyningstilsynet ansvaret for at
eje og administrere prisportalen for gaspriser på det danske
detailmarked for gas.
Det overordnede formål med at indsætte en bestemmelse
om en prisportal i lov om naturgasforsyning er at sætte
en klar ramme – organisatorisk og indholdsmæssigt – for
den fremtidige prisportal for gasmarkedet. Det er vigtigt
for konkurrencen og tilliden til gasmarkedet, at der findes
en brugervenlig, troværdig og gratis prisportal. Og det er
vigtigt, at det er nemt at sammenligne de forskellige gaspro‐
dukter på markedet og priserne på disse produkter, således at
forbrugerne kan foretaget et kvalificeret produktvalg. Pris‐
portalen vil yderligere skulle understøtte den foreslåede le‐
veringspligt, som efter lovforslaget skal træde i kraft den 1.
april 2023, hvorefter der kun vil være kommercielle gaspro‐
dukter på det danske detailmarked for gas.
Det foreslås i § 42 d, stk. 1, at Forsyningstilsynet har ansva‐
ret for at eje og drive en prisportal for priser, rabatter og
vilkår for forbrugere på det danske detailmarked for gas.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at overføre an‐
svaret for den offentlige prisportal på gasmarkedet til en
uafhængig, offentlig myndighed, således at ansvaret ikke er
placeret hos transmissionsselskabet.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil‐
synet – som den uafhængige regulerende myndighed på
energiområdet - vil skulle have ansvaret for at eje og ad‐
ministrere prisportalen. Forsyningstilsynet skal således ikke
nødvendigvis etablere en helt ny prisportal, idet Forsynings‐
tilsynet alene får ansvaret for at eje og drive prisportalen på
gasområdet på en måde, der sikrer, at portalen lever op til
sit formål, som er at give forbrugeren let tilgængelige og
troværdige oplysninger om priser og produkter, som sætter
forbrugerne i stand til at træffet et kvalificeret valg af gas‐
produkt.
Forsyningstilsynet må således vurdere, om det et hensigts‐
mæssigt at overtage den eksisterende prisportal, Gasprisgui‐
den, fra Energinet, og videreudvikle denne efter behov -
eller om det er mere hensigtsmæssigt at etablere en ny pris‐
portal for gasmarkedet. Vurderingen må foretages i lyset af
formålet med prisportalen og i lyset af tilsynets generelle
forpligtelse til at sikre gennemsigtighed omkring priser, ta‐
riffer, rabatter og vilkår, jf. § 42 a, stk. 4, i lov om naturgas‐
forsyning.
107
Gasprisportalen vil således på en tydelig måde skulle for‐
klare forskellen på de forskellige produkttyper, og den vil
skulle kunne håndtere de nye produkttyper, som måtte opstå
i forbindelse med, at forsyningspligt-reguleringen afskaffes
og erstattes af en leveringspligt og som følge af, at der
evt. kommer nye klimavenlige gasprodukter, hvor forbruge‐
ren vil kunne foretage et aktivt klimatilvalg. Det er afgøren‐
de for at fremme konkurrencen på gasmarkedet, at portalen
sætter den enkelte forbruger i stand til på et oplyst grundlag
at vælge et produkt, der passer til dennes behov og præfe‐
rencer. Ud over oplysninger om priser og leveringsvilkår
kan det eksempelvis også være oplysninger om et produkts
miljøkategori eller om den økonomiske risiko, som forbru‐
geren løber ved at vælge de enkelte produkter. Det vurde‐
res endvidere at være afgørende, at forbrugerne skal kunne
handle i tillid til oplysningernes objektivitet og rigtighed.
Det er også afgørende, at prisportalen er nem at tilgå og bru‐
ge for de gasleverandører, som skal indberette oplysninger
til prisportalen – f.eks. ved at tilbyde tidssvarende, digitale
selvbetjeningsløsninger, som kan understøtte leverandører‐
nes indberetninger.
Det foreslås i § 42 d, stk. 2, at Forsyningstilsynet kan udby‐
de opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har
den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund.
Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Forsy‐
ningstilsynet mulighed for at udbyde opgaven med etable‐
ring og/eller drift af prisportalen til en eller flere aktører
med særlig ekspertise inden for kommunikations- og for‐
midlingsmæssige opgaver samt IT-udvikling, datahåndtering
m.v.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net vil kunne udbyde driften af prisportalen – og evt. etable‐
ring af en ny prisportal – til en uvildig tredjepart, som har
den nødvendige sagkundskab og økonomiske soliditet. For‐
syningstilsynet vil dog fortsat skulle have det overordnede
ansvar for prisportalen. Det forudsættes således, at Forsy‐
ningstilsynet som ansvarlig ejer af portalen skal sikre en
overordnet styring og ledelse af et evt. udviklings- eller
driftsprojektet.
Ved uvildig tredjepart forstås en fysisk eller juridisk person,
som ikke har interesse i at fremme salget af et eller flere
bestemte energiprodukter, og som ikke repræsenterer nogen,
der har en sådan interesse.
Det foreslås i § 42 d, stk. 3, at klima-, energi-, forsynings‐
ministeren kan beslutte, at prisportalen skal sælges, hvis
Forsyningstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan beslutte at sælge prisportalen,
hvis Forsyningstilsynet vurderer, at det vil være hensigts‐
mæssigt. Ved vurderingen af, om det er hensigtsmæssigt at
sælge portalen, vil der eksempelvis kunne lægges vægt på,
om prisportalen for elmarkedet er blevet solgt eller er på
vej til at blive solgt, og om portalen for gas evt. vil kunne
sælges til den samme køber og indgå i en integreret løsning,
således at der i fremtiden kan drives én fælles prisportal med
energipriser for de danske detailmarkeder for el og gas.
Det foreslås i § 42 d, stk. 4, at Forsyningstilsynet kan fast‐
sætte nærmere regler om gasleverandørernes indberetninger
til prisportalen efter § 39 a, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil‐
synet vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler om
gasleverandørers indberetninger af oplysninger om priser og
vilkår til prisportalen. Det kunne eksempelvis være nærme‐
re regler om hvilke oplysninger der skal indberettes, samt
hvordan og i hvilket format indberetningen skal ske.
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3.5. i lovforslagets alminde‐
lige bemærkninger.
Til 42 e
I den gældende lov om naturgasforsyning er der ikke be‐
stemmelser om forsyningsafbrydelser og statisk om forsy‐
ningsafbrydelser i forhold til forbrugere.
Med hjemmel i § 41 a, stk. 1, i lov om naturgasforsyning er
der dog udstedt bekendtgørelse nr. 1002 af 20. oktober 2011
om Energitilsynets overvågning af det indre marked for el
og naturgas m.v. Bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4, fastsæt‐
ter, at Energitilsynet skal overvåge andelen af forbrugere,
der afbrydes. Det bemærkes, at Energitilsynet har ændret
navn til Forsyningstilsynet.
Det foreslås i § 42 e, stk. 1, 1. pkt., at Forsyningstilsynet
årligt udarbejder en statistik over forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor efter § 11 d, stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net årligt vil skulle udarbejde en statistik over forsynings‐
afbrydelser og begrundelserne herfor på baggrund af indbe‐
retninger fra gasleverandørerne efter den foreslåede § 11
d, stk. 2. Med forsyningsafbrydelser menes afbrydelse af
gasforsyningen hos forbrugerne på anmodning fra gasleve‐
randørerne, jf. den foreslåede § 11 d, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 38.
Det vil skulle fremgå af statistikken, med hvilken begrun‐
delse forsyningen er afbrudt. Formålet med bestemmelsen er
at skabe åbenhed om omfanget af forsyningsafbrydelser, så
der på et oplyst grundlag kan tages stilling til, om der f.eks.
er behov for at sætte særligt ind over for økonomisk svage
forbrugere, der afbrydes som følge af manglende betaling,
jf. forslaget til § 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.
Det foreslås i § 42 e, stk. 1, 2. pkt., at Forsyningstilsynet
offentliggør statistikken på tilsynets hjemmeside.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstilsy‐
net vil skulle offentliggøre statistikken på tilsynets hjemme‐
side. Der vil alene være tale om offentliggørelse af aggrege‐
rede oplysninger til statistiske formål. Det forudsættes, at
reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelses‐
108
loven vil blive iagttaget i forbindelse med den behandling af
personoplysninger, der sker som følge af forslaget.
Det foreslås i § 42 e, stk. 2, at Forsyningstilsynet fastsætter
nærmere regler om gasleverandørernes indberetning af for‐
syningsafbrydelser og begrundelserne herfor.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Forsyningstil‐
synet får hjemmel til at fastsætte nærmere regler om gas‐
leverandørernes indberetninger efter forslaget til § 11 d,
stk. 2, eksempelvis om tidspunktet for de årlige indberetnin‐
ger, formatet for indberetningerne m.v. Det bemærkes, at
på elområdet skal elhandelsvirksomhederne indberette deres
forsyningsafbrydelser via et skema, som de skal indsende
elektronisk til Forsyningstilsynet senest den 1. april hvert år.
Til nr. 95
Lov om naturgasforsyning indeholder bestemmelser om ge‐
byrfinansiering af Forsyningstilsynets drift og opgavevareta‐
gelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberne og
handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsynings‐
tilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til
opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2
mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den
sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli
2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributi‐
onsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i
forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gen‐
nem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund
af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selska‐
bernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Halv‐
delen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og
opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som handelsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i
Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af for‐
brug af naturgas i det foregående kalenderår.
Det foreslås, at § 44, stk. 2, i lov om naturgasforsyning,
ophæves.
Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale
bestemmelser generelt foreslås ophævet i lov om naturgas‐
forsyning, herunder § 35 om modregning, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 67. Beløbet omhandlet i § 44, stk. 2, omhandler dæk‐
ning af Forsyningstilsynets udgifter i forbindelse med opga‐
ver efter den gældende § 35. Formålet med det foreslåede
er dermed, at sikre ikkerelevante bestemmelser ophæves i
loven, herunder at der ikke kan opkræves gebyrfinansiering
uberettiget. For en nærmere beskrivelse af baggrund og for‐
mål henvises til punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger
til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at 44, stk. 2, ophæ‐
ves. Ændringen vil medføre, at distributionsselskaber og
handelsselskaber ikke længere skal betale et halvårligt beløb
til Forsyningstilsynet, da Forsyningstilsynets opgavevareta‐
gelse efter den gældende § 35 ikke vil være relevant.
Til nr. 96
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 3,
1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at Forsyningstilsynet
fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til
dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 44, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaberne og
handelsselskaberne betaler halvårligt et beløb til Forsynings‐
tilsynet til dækning af Forsyningstilsynets omkostninger til
opgaver efter § 35. Det samlede beløb fastsættes til 0,2
mio. kr. Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den
sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren
offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli
2019. Halvdelen af det samlede beløb betales af distributi‐
onsselskaberne og opkræves hos distributionsselskaberne i
forhold til den mængde naturgas, som er transporteret gen‐
nem selskabernes net til forbrug i Danmark, på baggrund
af opgørelser over målinger af forbrug af naturgas i selska‐
bernes bevillingsområder i det foregående kalenderår. Halv‐
delen af det samlede beløb betales af handelsselskaberne og
opkræves hos handelsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som handelsselskaberne i forhold til den mængde
naturgas, som handelsselskaberne har leveret til forbrug i
Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af for‐
brug af naturgas i det foregående kalenderår.
Det foreslås i § 44, stk. 3, 1. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at stk. 2 udgår, og jf. dog stk. 4 ændres til jf. dog stk.
3.
Baggrunden for det foreslåede er, at de tidligere kommunale
bestemmelser generelt foreslås ophævet i lov om naturgas‐
forsyning, herunder § 35 om modregning, jf. lovforslagets §
1, nr. 67. Formålet med det foreslåede er dermed, at sikre
ikkerelevante bestemmelser ophæves i loven, herunder at
der ikke kan opkræves gebyrfinansiering uberettiget. For
en nærmere beskrivelse af baggrund og formål henvises til
punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
De foreslåede ændringer vil medføre, at bemyndigelsen i
44, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, fremadrettet alene vil
bemyndige Forsyningstilsynet til at fastsætte regler om beta‐
ling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne
efter § 44, stk. 1. Det foreslåede vil således medføre, at
henvisningen til § 44, stk. 2, i § 44, stk. 3, udgår. Ændringen
vil dermed medføre, at Forsyningstilsynet ikke længere vil
kunne fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløb
til dækning af omkostninger efter stk. 2, der med lovforsla‐
get foreslås ophævet.
Til nr. 97
109
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i for‐
bindelse med behandling af en klage, udøvelse af tilsyn
eller overvågning af markedet kan indhente oplysninger,
som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver, hos
bevillingspligtige selskaber, Energinet, naturgasleverandører
samt disses koncernforbundne selskaber, systembrugere,
herunder berørte forbrugere, og andre købere af naturgas.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45, stk. 4, i
lov om naturgasforsyning, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren til sikring af prisgennemsigtighed og forsynings‐
sikkerhed og til opfølgning af energi- og miljøpolitiske mål‐
sætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige data‐
grundlag i forbindelse hermed, kan pålægge bevillingspligti‐
ge selskaber, Energinet og naturgasleverandører at udarbejde
og udlevere nærmere angivne oplysninger til brug for udar‐
bejdelse af national og international energistatistik. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
Det foreslås i § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4,1. pkt., i lov om
naturgasforsyning, at naturgasleverandører ændres til gasle‐
verandører.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasleverandør ændres til gasleverandør i § 45, stk. 1 og
4. Gasleverandør skal forstås som den hidtidige betegnelse
naturgasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om
en terminologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil
fremgå klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens
fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæg‐
gende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassy‐
stemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt, at der
er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi i det
danske gasmiks.
Til nr. 98
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal
meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger
er uden naturgasleverandør.
Det foreslås i 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasleverandør ændres til gasleverandør.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasleverandør ændres til gasleverandør i § 45 a, stk. 3. Gas‐
leverandør skal forstås som den hidtidige betegnelse natur‐
gasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en termino‐
logisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå klart
og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusområde ik‐
ke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den gas, der
teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Herunder vil
det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt stigende
procentsats af vedvarende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 99
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 a, stk. 3,
i lov om naturgasforsyning, at distributionsselskaber skal
meddele det til forsyningspligtige selskaber, at en forbruger
er uden naturgasleverandør.
Det foreslås, at § 45 a, stk. 3, i lov om naturgasforsyning
ophæves.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med den foreslåede
§ 7 c, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, hvor det foreslås at
indføre en generel leveringspligt for gasleverandører, og i
sammenhæng med den foreslåede ophævelse af kapitel 4 i
lov om naturgasforsyning, jf. lovforslagets § 1, nr. 60.
Kapitel 4 i lov naturgasforsyning har titlen »Forsyningsplig‐
tig virksomhed«.
Den nuværende forsyningspligt-bevilling for hele Danmark
udløber den 31. marts 2023, og den foreslåede ophævelse af
§ 45 a, stk. 3, vil derfor først skulle træde i kraft den 1. april
2023, jf. lovforslagets § 10 om ikrafttrædelse.
Til nr. 100
Det følger af den gældende bestemmelse i § 45 b, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at naturgasleverandører skal sør‐
ge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende
engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-sel‐
skaber om levering af naturgas er til rådighed for Forsy‐
ningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Euro‐
pa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen
af deres opgaver.
Det foreslås i § 45 b, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasleverandører ændres til gasleverandører.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
110
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasleverandører ændres til gasleverandører i § 45 b, stk.
1. Gasleverandører skal forstås som den hidtidige definition
af naturgasleverandør, jf. lovens § 6, nr. 16. Ændringen vil
ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om en ter‐
minologisk ændring. Det vil sige det fremadrettet vil fremgå
klart og entydigt af lovens terminologi, at lovens fokusom‐
råde ikke alene er fossil naturgas, men grundlæggende den
gas, der teknisk og sikkert kan injiceres i gassystemet. Her‐
under vil det også fremgå mere tydeligt, at der er en stadigt
stigende procentsats af vedvarende energi i det danske gas‐
miks.
Til nr. 101
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 1, i lov
om naturgasforsyning, at naturgasselskaber skal udarbejde
årsrapport og lade denne revidere i henhold til årsregnskabs‐
loven. Ved udarbejdelsen af årsrapporten skal naturgassel‐
skabet uanset ejerforhold og juridisk status opfylde årsregn‐
skabslovens krav til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i
årsregnskabsloven. Årsrapporten skal være offentligt tilgæn‐
gelig.
Det foreslås i § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om naturgasforsy‐
ning, at naturgasselskabet ændres til gasselskabet.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasselskaber ændres til gasselskaber i § 47, stk. 1, 1. pkt.
Gasselskabet skal forstås som den hidtidige betegnelse af
naturgasselskabet, jf. lovens § 6, nr. 17. Ændringen vil ikke
medføre materielle ændringer, da der er tale om en termino‐
logisk ændring.
Til nr. 102
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr.
2, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres
interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskelsbe‐
handling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning skal
føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre
naturgasaktiviteter.
Det foreslås i § 47, stk. 2, nr. 2, i lov om naturgasforsyning,
at naturgasaktiviteter ændres til gasaktiviteter.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasaktiviteter ændres til gasaktiviteter i § 47, stk. 2, nr.
2. Gasaktiviteter skal som den hidtidige betegnelse forstås
som krav om intern regnskabsføring over andre gasaktivite‐
ter. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer, da der
er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det frem‐
adrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi,
at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men
grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres
i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt,
at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi
i det danske gasmiks.
Til nr. 103
Det følger af den gældende bestemmelse i § 47, stk. 2, nr.
4, i lov om naturgasforsyning, at naturgasselskaber i deres
interne regnskabsføring med henblik på at undgå forskels‐
behandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning i
relevant omfang skal føre konsoliderede regnskaber over
ikke naturgasrelaterede aktiviteter.
Det foreslås i § 47, stk. 2, nr. 4, i lov om naturgasforsyning,
at ikke naturgasrelaterede ændres til ikkegasrelaterede.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen ikke
naturgasrelaterede ændres til ikkegasrelaterede i § 47, stk.
2, nr. 4. Ikkegasrelaterede skal som den hidtidige betegnelse
forstås som krav om intern regnskabsføring over aktiviteter,
der ikke har med gas omfattet af lov om naturgasforsyning
at gøre. Ændringen vil ikke medføre materielle ændringer,
da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige
det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens termi‐
nologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas,
men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan
injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere
tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af vedva‐
rende energi i det danske gasmiks.
Til nr. 104
Det følger af den gældende bestemmelse i § 49, stk. 1, nr.
111
5, i lov om naturgasforsyning, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anen lovgivning, straffes med bøde den, der
undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med
ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35.
Det foreslås, at § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsy‐
ning, ophæves.
Den foreslåede ændring vil medføre, at 49, stk. 1, nr. 5, i
lov om naturgasforsyning ophæves. Ophævelsen vil medfø‐
re, at lov om naturgasforsyning ikke længere vil indeholde
strafbestemmelser for overtrædelse af den gældende § 35,
hvorfor den tilhørende straffebestemmelse ikke længere vil
være relevant på grund af lovforslagets foreslåede ophævel‐
se af § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 67.
Til nr. 105
Det følger af den gældende bestemmelse i § 53 a, i lov om
naturgasforsyning, at udgifterne, som er forbundet med eta‐
blering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der
er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager,
betales af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmefor‐
syningslovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om betaling og opkrævning.
Det foreslås i 53 a, 1. pkt., i lov om naturgasforsyning, at
henvisningerne til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene
ændres til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov
om varmeforsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre dels, at omtalen af lov
om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets §
1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning, og
dels athenvisningerne til de relevante love skrives ud i § 53
a. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer, da
der er tale om en terminologisk ændring.
Til nr. 106
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 1, i
lov om naturgasforsyning, at til etablering og drift af de
nødvendige naturgastransmissionsanlæg kan klima-, energi-
og forsyningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade,
at der iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det foreslås i § 55, stk. 1, i lov om naturgasforsyning, at na‐
turgastransmissionsanlæg ændres til gastransmissionsanlæg.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gastransmissionsanlæg ændres til gastransmissionsanlæg i
§ 55, stk. 1. Gastransmissionsanlæg skal som den hidtidi‐
ge betegnelse naturgastransmissionsanlæg forstås som trans‐
missionsinfrastruktur. Ændringen vil ikke medføre materiel‐
le, da der er tale om en terminologisk ændring. Det vil
sige det fremadrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens
terminologi, at lovens fokusområde ikke alene er fossil na‐
turgas, men grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert
kan injiceres i gassystemet. Herunder vil det også fremgå
mere tydeligt, at der er en stadigt stigende procentsats af
vedvarende energi i det danske gasmiks. Dermed vil det
foreslåede ikke udvide lovens anvendelsesområde. Se de
almindelige bemærkninger punkt 3.1.1.
Til nr. 107
Det findes ikke efter gældende ret regler om tilladelse til
iværksættelse af ekspropriation for distributionsanlæg, som
falder uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområde.
Det foreslås i § 55, stk. 3, i lov om naturgasforsyning,
indsætte en ny bestemmelse om, at til etablering og drift
af de nødvendige distributionsanlæg i henhold til § 14 a
kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når almenvellet
kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropriation vedrø‐
rende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelses anvendelsesområde vil derfor
været begrænset til sådanne forhold, som vil være omfattet
af den foreslåede § 14 a. Den foreslåede bestemmelse, hæn‐
ger dermed sammen med den foreslåede § 14 a om tilladelse
til etablering og ændring af gasdistributionsprojekter, der
falder uden for lov om varmeforsynings anvendelsesområ‐
de. Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.
Klima-, energi- og forsyningsministerens tilladelse til at
iværksætte ekspropriation vil ikke indbefatte en afgørelse
om ekspropriation for de konkrete berørte lodsejere. Den
endelige ekspropriationsforretning gennemføres af den re‐
levante ekspropriationsmyndighed efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen‐
dom.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at tilladelse til
iværksættelse af ekspropriation vil skulle kræves af almen‐
vellet. Det betyder, at klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren i forbindelse med behandlingen af ansøgningen overord‐
net vil skulle forholde sig til betingelsernes tilstedeværelse
for ekspropriation – kravet om almenvellets interesse og
nødvendighedskravet.
Ved behandling af en ansøgning om tilladelse til iværksæt‐
telse af ekspropriation, vil klima-, energi- og forsyningsmi‐
112
nisteren sammenholde projektets beskaffenhed fra det forud‐
gående tidspunkt ved den energifaglige behovsvurdering i
form af godkendelsen af behovet for gasinfrastrukturen (§
14 a), til projektets beskaffenhed på tidspunktet for ansøg‐
ningen om tilladelse til at iværksætte ekspropriation. Den
toleddet behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsministe‐
riet er fast praksis på gasområdet, hvor gældende behovs‐
vurdering af transmissionsinfrastruktur sker efter enten § 4
i lov om Energinet eller § 13 i lov om naturgasforsyning,
mens den efterfølgende tilladelse til at iværksætte ekspropri‐
ation for begge bestemmelsers vedkommende følger af §
55 i lov om naturgasforsyning. I vurderingen af projektets
beskaffenhed vil eventuelle opnåede miljøtilladelser og op‐
nået plangrundlag med videre indgå, der samlet fører til, at
det er nødvendigt at give tilladelse til iværksættelse af eks‐
propriation. For gennemgang af praksis for ekspropriation
i henhold til lov om naturgasforsyning, se bemærkninger
til punkt 2.3., jf. Folketingstidende 2019-2020, A, L17 som
fremsat, side 7-8.
Den foreslåede bestemmelse vil som de gældende bestem‐
melser om iværksættelse af ekspropriation for naturgastrans‐
missionsanlæg (§ 55, stk. 1) og opstrømsanlæg (§55, stk.
2) blandt andet omfatte erhvervelse af ejendomsret, endeli‐
ge eller midlertidige rådighedsindskrænkninger og endelige
eller midlertidige erhvervelser eller ophævelser i brugsret‐
tigheder, servitutrettigheder og andre rettigheder over fast
ejendom, som det følger af lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Det forudsættes, at klima-, energi- og forsyningsministeren
i praksis vil oversende en tilladelse til iværksættelse af eks‐
propriation vedrørende fast ejendom til den relevante eks‐
propriationsmyndighed.
Til nr. 108
Det følger af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 4 og 5,
i lov om naturgasforsyning, at ved ekspropriation i henhold
til § 55, stk. 1 og 2, og ved ekspropriation for tilslutninger
til transmissionsnettet efter stk. 3, finder reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejen‐
dom anvendelse.
Det foreslås i § 55, stk. 4, i lov om naturgasforsyning, at stk.
1 og 2 ændres til stk. 1-3.
Det følger af det foreslåede, at reglerne i lov om fremgangs‐
måde ved statens ekspropriation vil finde anvendelse for så
vidt angår ekspropriationsforretninger i relation til den nye
foreslåede § 55, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 107, der har
en sammenhæng med den foreslåede § 14 a, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 50. Se de almindelige bemærkninger punkt 3.1.2.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at der for gasdi‐
stributionsinfrastruktur omfattet af den nye foreslåede § 14
a, alene vil kunne ske ekspropriation efter lov om frem‐
gangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, hvilket er
en ændring i forhold til det hidtidige udgangspunkt for gas‐
distributionsinfrastruktur, der ellers er omfattet af reglerne i
lov om varmeforsyning, hvorefter reglerne i lov om offentli‐
ge veje finder anvendes for ekspropriation. Se de almindeli‐
ge bemærkninger punkt 3.1.2.
Til nr. 109
Det følger af den gældende bestemmelse i § 56, stk. 2, i lov
om naturgasforsyning, at Energinet og denne virksomheds
helejede datterselskaber på tilsvarende vis skal erstatte ska‐
der, der forvoldes ved naturgasvirksomhed i medfør af §
2, stk. 2, og 3, i lov om Energinet, uanset om skaden er
hændelig.
Det foreslås i § 56, stk. 2, i lov om naturgasforsyning, at
naturgasvirksomhed ændres til gasvirksomhed.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lovens og gasinfrastrukturens histo‐
riske oprindelse, og ikke afspejler den gældende sammen‐
blanding af gas fra fossile kilder og grøn gas fra vedvarende
energikilder. Formålet med det foreslåede er således at få
en dækkende betegnelse for den gas, der er omfattet af
loven. For en nærmere beskrivelse af baggrund og formål
henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Den foreslåede ændring vil medføre, at betegnelsen natur‐
gasvirksomhed ændres til gasvirksomhed i § 56, stk. 2. Be‐
tegnelsen gasvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse
naturgasvirksomhed forstås som en virksomhed omfattet §
6, nr. 17. Ændringen vil ikke medføre materielle, da der
er tale om en terminologisk ændring. Det vil sige det frem‐
adrettet vil fremgå klart og entydigt af lovens terminologi,
at lovens fokusområde ikke alene er fossil naturgas, men
grundlæggende den gas, der teknisk og sikkert kan injiceres
i gassystemet. Herunder vil det også fremgå mere tydeligt,
at der er en stadigt stigende procentsats af vedvarende energi
i det danske gasmiks. Dermed vil det foreslåede ikke udvide
lovens anvendelsesområde. Se de almindelige bemærknin‐
ger punkt 3.1.1.
Til § 2
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 1,
1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan meddele tilsagn om til‐
skud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til varmeproduktion,
herunder rumopvarmning, rumafkøling, varmt brugsvand og
anden varmeproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b, 43
c, 43 f, 43 g eller § 35 g i lov om naturgasforsyning, hvis
der senest den 1. januar 2020 er modtaget en ansøgning om
tilsagn.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 d, stk. 2, 1.
pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at tilskud efter
stk. 2 er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens
tilsagn, inden der indgås ubetinget aftale om køb af biogas,
eller inden der iværksættes egenproduktion af biogas til var‐
113
meproduktion, som ikke er omfattet af §§ 43 b og 43 c eller
af § 35 g i lov om naturgasforsyning.
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 j, stk. 2,
1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at et tilsagn
om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5, og § 43 g, stk. 4 og
5, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, kan
konverteres til et tilsagn om pristillæg efter § 35 g, stk. 1
og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis betingelserne for at
modtage tilsagn efter disse ordninger er opfyldt.
Det foreslås i § 43 d, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. pkt., og § 43
j, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, at
henvisningen til lov om naturgasforsyning ændres til lov om
gasforsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om natur‐
gasforsyning, vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
om ændret titel af lov om naturgasforsyning. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om
en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 1, i
lov om fremme af vedvarende energi, at det i § 43 b, stk.
3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2, nævnte tilskud på 26
kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes den 1. januar hvert
år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ, naturgasprisen i
det foregående år er højere end basispris på 53,2 kr. pr. GJ,
jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end basisprisen, forøges
tilskuddet tilsvarende.
Det forslås i § 43 e, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende
energi, at naturgasprisen ændres til gasprisen.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 1, i lov om fremme
af vedvarende energi, vil medføre, at naturgasprisen erstattes
af gasprisen. Gasprisen skal som den hidtidige betegnelse,
naturgasprisen, dække indholdsmæssigt over det samme –
gas omfattet af lov om naturgasforsyning. Det foreslåede vil
ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 3
Det følger af den gældende bestemmelse i § 43 e, stk. 5,
i lov om fremme af vedvarende energi, at ved beregning
efter stk. 1 anvendes den gennemsnitlige markedspris på
naturgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige
day ahead-slutpris i kroner pr. kubikmeter på den danske
gasbørs, Nordpool Gas, omregnet til kroner pr. GJ med gas‐
sens nedre brandværdi.
Det foreslås i § 43 e, stk. 5, i lov om fremme af vedvarende
energi, at naturgas ændres til gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 43 e, stk. 5, i lov om fremme
af vedvarende energi, vil medføre, at naturgas erstattes af
gas. Gas skal som den hidtidige betegnelse, naturgas, dække
indholdsmæssigt over det samme – gas omfattet af lov om
naturgasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre materiel‐
le ændringer.
Til nr. 4
VE-loven indeholder ikke regler om udbud af støtte til pro‐
duktion af kemiske brændstoffer eller til produktion af pro‐
dukter fra elektricitet (Power-to-X).
Det foreslås, at der efter § 43 j indsættes en § 43 k, under
overskriften »Udbud af støtte«.
Det følger af den foreslåede § 43 k, stk. 1, at bestemmelsen
omhandler udbud af støtte til kemiske brændstoffer eller
produkter fra elektricitet. Af forslaget til stk. 2, fremgår
det, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde
udbud i perioden 2022-2030.
Støtten kan ydes til produktion af en bred vifte af kemiske
brændstoffer og produkter på grundlag af elektricitet. Det
kan f.eks. være brint ved elektrolyse, eller viderekonverte‐
ring heraf til andre produkter som ammoniak, metanol, fly‐
brændstof eller kunstgødning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren bemyndiges til at kunne afholde
udbud af støtte til produktion af Power-to-X.
114
Støtten kan ydes som eksempelvis et pristillæg til produkti‐
onen af brint eller andre produkter. Endvidere kan støtten
ydes som et anlægsstøtte til etableringen af anlæg, der pro‐
ducerer kemiske brændstoffer eller produkter produceret ved
elektricitet, eller en kombination af flere elementer. Med
bestemmelsen er der ikke taget stilling til den konkrete
udformning af udbuddet af støtte til produktion af Power-
to-X. Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministe‐
ren, såfremt ministeren kan afholde udbud, fastsætter be‐
tingelser for udbuddene i kommende udbudsmateriale, ind‐
går kontrakter med de vindende tilbudsgivere, administrerer
kontrakterne og udbetaler støtte i overensstemmelse med
disse. Den konkrete udmøntning af udbuddet vil blive aftalt
mellem partierne bag Klimaaftale for energi og industri m.v.
2020 på baggrund af oplæg fra regeringen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil i medfør af den
foreslåede bestemmelse have mulighed for at afholde ét eller
flere udbud af støtte til produktion af Power-to-X i perioden
2022-2030 samt fastlægge, hvornår disse afholdes inden for
den angivne periode. Klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren vil bestemme hvor mange udbud, der kan afholdes. På
baggrund af udbuddene vil klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere,
administrere kontrakterne og udbetale støtte på baggrund af
kontrakterne. Bestemmelsen indeholder således også hjem‐
mel til accept af indkomne tilbud og udbetaling af støtte.
Det fremgår af Klimaaftalen for energi og industri m.v.
2020, at der er afsat som minimum 750 mio. kr. (2020-pris‐
er) til udbud af støtte til produktion af Power-to-X. For
udbud afholdt i 2022 til 2030, vil budgettet blive indekseret
til henholdsvis 2022-2030 priser.
Udbud af støtte til produktion af Power-to-X udgør stats‐
støtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Udbuddene
af støtte til produktion af Power-to-X forventes at blive
tilrettelagt i overensstemmelse med statsstøttereglerne, og
udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Euro‐
pa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Når
og i det omfang Europa-Kommissionen godkender udbudde‐
ne vil bemyndigelsesbestemmelsen blive sat i kraft. Afhol‐
delse af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere
og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske og være i overens‐
stemmelse med de til enhver tid gældende betingelser, der
følger af EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionens
statsstøttegodkendelse.
I udbudsmaterialet vil det fremgå, at udbuddet kun vil gæl‐
de for etablering eller drift af anlæg, hvori der indgår pro‐
duktion af Power-to-X. Projekter, der deltager i udbuddene
af støtte, må derfor ikke være påbegyndt. Det betyder, at
arbejdet på investeringsprojektet må ikke være påbegyndt,
og der må ikke være indgået bindende tilsagn om køb af
udstyr, som gør investeringen irreversibel, når der er indgået
kontrakt om støtte.
Den konkrete udmøntning af udbuddet af støtte til produk‐
tion af Power-to-X aftales mellem partierne bag Klimaafta‐
le for energi og industri m.v. 2020 på baggrund af oplæg
fra regeringen. Det forventes, at det i udbuddene vil blive
forudsat, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke
modtager anden form for støtte. Denne betingelse skal være
med til at sikre en ikkediskriminerende udbudsprocedure.
De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil
fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for
afholdelse af udbuddene af støtte til produktion af Power-to-
X.
Til § 3
Til nr. 1
Overalt i lov om varmeforsyning henvises til lov om natur‐
gasforsyning ved brug af lovens titel.
Det foreslås overalt i lov om varmeforsyning, at henvisnin‐
gen til lov om naturgasforsyning ændres til lov om gasforsy‐
ning.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lov‐
forslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre titlen på lov om
naturgasforsyning til lov om gasforsyning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om varme‐
forsyning vil blive henvist korrekt til lov om naturgasforsy‐
ning. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 27 a i lov om
varmeforsyning, at udgifterne, som er forbundet med etable‐
ring og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der
er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager,
betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varme‐
forsyningslovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.
Det foreslås i § 27 a, 1. pkt., i lov om varmeforsyning,
at henvisningen til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene
ændres til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov
om varmeforsyning.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at det i lov‐
forslagets § 1, nr. 1, foreslås at ændre titlen på lov om
naturgasforsyning til lov om gasforsyning.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der i lov om varme‐
forsyning vil blive henvist korrekt til lov om naturgasforsy‐
ning. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle
ændringer.
Til § 4
Til nr. 1
Overalt i lov om elforsyning henvises til lov om naturgasfor‐
syning ved brug af lovens titel.
115
Det foreslås overalt at ændre henvisningen til lov om natur‐
gasforsyning til lov om gasforsyning.
Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om natur‐
gasforsyning, vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
om ændret titel af lov om naturgasforsyning. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om
en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 2
Lov om elforsyning regulerer ikke regioners adgang til at
varetage elproduktion. Regioners adgang til elproduktion
beror derimod på den såkaldte myndighedsfuldmagt, der
giver hjemmel til, at regioner kan varetage opgaver til eget
brug, herunder producere elektricitet. Der er ikke krav om
selskabsudskillelse efter disse regler.
Det følger af § 2, stk. 4, 1. pkt., i lov om elforsyning, at
klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at
mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er
omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens
bestemmelser. Denne hjemmel har tidligere været anvendt
af ministeren til at kunne undtage kommuners opsætning af
solcelleanlæg fra kravet om selskabsmæssig udskillelse.
Det fremgår af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning,
at klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme,
at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal
elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med
begrænset ansvar, begrænses eller stoppes. Dette kan ske
ved ministerens administration af dispensationspraksis ved
konkrete afgørelser eller ved bekendtgørelse.
Det foreslås i § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om elforsyning, at der
efter »kommunal« indsættes »og regional«.
Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov
om elforsyning, vil bestemmelsen blive udvidet til også at
omfatte regioner.
Begrundelsen for den foreslåede udvidelse af bemyndigel‐
sen i § 2, stk. 4, 2. pkt., er, at det er Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at der af hensyn til
EU-rettens proportionalitetsprincip er behov for at udvide
ministerens bemyndigelse til at bestemme, at adgangen til
dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved
solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar,
begrænses eller stoppes, til også at omfatte regioner. Den
foreslåede udvidelse af bemyndigelsen skal ses i sammen‐
hæng med den foreslåede § 4, stk. 6, hvorefter regioners
egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med
begrænset ansvar, jf. lovforslagets § 4, nr. 3. Dette skyldes,
at den foreslåede § 4, stk. 6, vil medføre, at den gældende
§ 2, stk. 4, 1. pkt., om dispensation fra lovens bestemmelser
vil finde anvendelse for regioner. Klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren kan således bestemme, at mindre regionale
anlæg eller mindre omfattende regionale aktiviteter, som er
omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens
bestemmelser.
Med den foreslåede ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., i lov om
elforsyning, vil klima-, energi- og forsyningsministeren få
mulighed for både at træffe konkrete afgørelser og fastsæt‐
te regler ved bekendtgørelse om at begrænse eller stoppe
adgangen til dispensation fra kravet om selskabsudskillelse
af solcelleanlæg for regioner. Med den forventede ændring
af bekendtgørelsen vil regioner fremadrettet kunne opnå dis‐
pensation fra kravet om selskabsmæssig udskillelse, hvis
solcelleanlægget opføres i forbindelse med nybyggeri eller
større renoveringer, hvor anlægget indgår som en del af
overholdelsen af energirammen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
punkt 3.6. og til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 3.
Til nr. 3
Lov om elforsyning regulerer ikke regioners adgang til at
varetage elproduktion. Efter den såkaldte myndighedsfuld‐
magt kan regioner varetage opgaver til eget brug, herunder
producere elektricitet. Der er ikke krav om selskabsudskil‐
lelse efter disse regler.
Det fremgår af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, at
en kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar,
som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1,
f.eks. elproduktion.
Det foreslås i § 4, i lov om elforsyning, at der indsættes et
nyt stk. 6 om, at regioners egenproduktion af elektricitet skal
udøves i selskaber med begrænset ansvar.
Begrundelsen for den foreslåede indsættelse af et nyt stk.
6 er, at det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets
vurdering, at der af hensyn til EU-rettens proportionalitets‐
princip er behov for at indføre krav om, at regioners adgang
til egenproduktion af elektricitet skal ske i selskabsform, så
kommuner og regioner sidestilles i forhold til egenproduk‐
tion af elektricitet ved selskabsudskillelse.
Med den foreslåede ændring af § 4, i lov om elforsyning,
skal regioners egenproduktion af elektricitet udøves i selska‐
ber med begrænset ansvar. Det vil således være udgangs‐
punktet, at hvis regioner ønsker at opsætte elproduktionsan‐
læg til egenproduktion af elektricitet, skal dette udskilles i et
separat selskab med begrænset ansvar.
Den foreslåede ændring medfører endvidere, at den gælden‐
de hjemmel i lovens § 2, stk. 4, 1. pkt., om, at klima-,
energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre
anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet
af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestem‐
melser fremadrettet også vil kunne anvendes til at undtage
regioner fra kravet om selskabsudskillelse i forbindelse med
deres egenproduktion fra f.eks. nødstrømsanlæg.
Indsættelsen af et nyt stk. 6 skal i øvrigt ses i sammenhæng
116
med forslaget til ændring af § 2, stk. 4, 2. pkt., hvor klima-,
energi- og forsyningsministeren herefter vil kunne dispense‐
re fra kravet om selskabsudskillelse i forhold til regionernes
solcelleanlæg, jf. lovforslagets § 4, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
punkt 3.6. og til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 2.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 20 b, i lov om
elforsyning, at kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk.
1 og 2 ikke gælder i forhold til virksomheder, der udøver
net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med
fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed,
som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Det foreslås i § 20 b, stk. 3, i lov om elforsyning, at natur‐
gasdistributionsvirksomhed ændres til gasdistributionsvirk‐
somhed.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 20 b, stk. 3, i lov om elforsy‐
ning, vil medføre, at naturgasdistributionsvirksomhed erstat‐
tes af gasdistributionsvirksomhed i lov om elforsyning. Gas‐
distributionsvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse,
naturgasdistributionsvirksomhed, dække indholdsmæssigt
over det samme – distribution efter lov om naturgasforsy‐
ning. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 58 c, stk. 1,
i lov om elforsyning, at tilskud kan ydes fra den 1. januar
2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet
fra industrielle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender
naturgas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnet‐
tet senest den 21. marts 2012.
Det foreslås i § 58 c, stk. 1, i lov om elforsyning, at naturgas
ændres til gas.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 58 c, stk. 1, i lov om elforsy‐
ning, vil medføre, at naturgas erstattes af gas. Gas skal som
den hidtidige betegnelse, naturgas, dække indholdsmæssigt
over det samme – gas som omfattet af lov om naturgasforsy‐
ning. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 91, stk. 1, i
lov om elforsyning, at udgifterne, som er forbundet med
etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet,
der er godkendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerkla‐
ger, betales af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og
varmeforsyningslovene. Ankenævnets sekretariat betjenes
af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og
opkrævning.
Overalt i lov om naturgasforsyning anvendes betegnelsen
naturgas som samlebetegnelse for alle de gastyper, der er
omfattet af loven.
Det foreslås i § 91 a, stk. 1, i lov om elforsyning, at henvis‐
ningerne til el-, naturgas- og varmeforsyningslovene ændres
til lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om var‐
meforsyning.
Den foreslåede ændring af § 91 a, stk. 1, i lov om elforsy‐
ning, vil dels medføre, at henvisningen til lov om naturgas‐
forsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, om
ændret titel af lov om naturgasforsyning og dels at de rele‐
vante love skrives fuldt ud. Det foreslåede vil ikke medføre
materielle ændringer.
Til § 5
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, i lov
om afgift af naturgas og bygas m.v., ved den, der leverer
afgiftspligtig gas, jf. stk. 1, forstås i denne lov distributions‐
selskaber og transmissionsselskaber, der er omfattet af § 10
i lov om naturgasforsyning, og selskaber, der driver særlige
bygasnet.
Det foreslås i § 3, stk. 2, i lov om afgift af naturgas og
bygas m.v., at lov om naturgasforsyning ændres til lov om
gasforsyning.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
117
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 2, i lov om afgift af
naturgas og bygas m.v., vil medføre, at henvisningen til lov
om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets §
1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsyning. Det
foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.
Til § 6
Til nr. 1
Overalt i lov om Energinet henvises til lov om naturgasfor‐
syning ved brug af lovens titel.
Det foreslås overalt at ændre henvisningen til lov om natur‐
gasforsyning til lov om gasforsyning.
Det foreslåede vil medføre, at henvisninger til lov om natur‐
gasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
om ændret titel af lov om naturgasforsyning. Det foreslåede
vil ikke medføre materielle ændringer, da der er tale om
en konsekvensændring i forhold til henvisning til lov om
naturgasforsyning.
Til nr. 2
Det følger af den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, 2.
pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal varetage hensyn
til forsyningssikkerhed, klima og miljø samt sikre åben og
lige adgang for alle brugere af nettene og effektivitet i sin
drift.
Det foreslås i § 2, stk. 1, 2. pkt., i lov om Energinet, at der
efter nettene indsættes samt systemet.
Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil medføre, at der ved Energinets forpligtel‐
se til at sikre lige og åben adgang (tredjepartsadgang) for
alle brugere, fremadrettet vil stå nettene og systemet. Net‐
tene vil som hidtil henvise til den overordnede energiinfra‐
struktur som anvender netbegrebet på el- og gasområdet –
gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg. Systemet
vil henvise til gasinfrastruktur omfattet af definitionen af sy‐
stem i § 6, nr. 22, i lov om naturgasforsyning, uden dog i sig
selv at udvide Energinets forpligtelser til at sikre lige adgang
for brugere af infrastrukturen. Energinets forpligtelser over
for andre infrastrukturselskaber som gasdistributionsselska‐
ber, gaslagerselskaber og LNG-selskaber er reguleret i lov
om naturgasforsyning som lovforslagets bestemmelse om
formalisering af begrebet systemansvarlig virksomhed. Se
punkt 3.1.3. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af den gældende overskrift til kapitel 2, i lov
om Energinet, at kapitlet omhandler udbygning af transmis‐
sionsnet m.m.
Det foreslås, at overskriften til kapitel 2, i lov om Energinet,
ændres til udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissi‐
onssystemer m.m.
Den foreslåede tilføjelse er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Den foreslåede ændring af overskriften til kapitel 2, vil ikke
medføre materielle ændringer, men vil sikre, at der vil være
en mere retvisende ordlyd af overskriften i forhold til kapit‐
lets indhold.
Til nr. 4
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Energinet, at etablering af nye transmissions‐
net og væsentlige ændringer i bestående net kan ske, hvis
der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at
udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed,
beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende kon‐
kurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi,
eller hvis projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i
medfør af stk. 6.
Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Energinet, at trans‐
missionsnet ændres til eltransmissionsnet samt gastransmis‐
sionssystemer, og net ændres til net og systemer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring inden for gassektoren mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Det
foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ord‐
lyd af bestemmelsen om etablering og ændring af el- og
gasinfrastrukturen. Således vil der ikke gøres brug af den
hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og
gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anven‐
delse af systembegrebet.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4, stk. 2, 1.
pkt., i lov om Energinet, at Energinet skal udarbejde en
langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over
udviklingsbehovene for transmissionsnettene på både kort
og lang sigt samt planlagte og mulige løsninger.
Det foreslås i § 4, stk. 2, 1. pkt., i lov om Energinet, at
transmissionsnettene ændres til eltransmissionsnettet samt
gastransmissionssystemet.
118
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring inden for gassektoren mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Det
foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende
ordlyd af bestemmelsen om planer for el- og gasinfrastruk‐
turen. Således vil der ikke gøres brug af den hidtidige fæl‐
lesbetegnelse med netbegrebet for både el- og gasområdet,
men i stedet inden for gassektoren ske anvendelse systembe‐
grebet.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i § 4 d, stk. 1, nr. 2,
i lov om Energinet, at Energinet skal betale omkostningerne
til følgende opgaver, jf. dog stk. 2, myndighedsbehandling
forbundet med godkendelser af udbygning af transmissions‐
net efter § 4, stk. 3, og tilsyn hermed.
Det foreslås i § 4 d, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet, at
transmissionsnet ændres til eltransmissionsnet og gastrans‐
missionssystemer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring, inden for gassektoren, mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Det
foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ord‐
lyd af bestemmelsen om Energinets forpligtelser, om myn‐
dighedsbetaling for tilladelser til etablering, ændring og til‐
syn med el- og gasinfrastrukturen. Således vil der ikke gøres
brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for
både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassektoren
ske anvendelse af systembegrebet.
Til nr. 7
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, 1.
pkt., i lov om Energinet, at Energinet og virksomhedens
helejede datterselskaber i deres interne regnskabsføring med
henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering
og konkurrenceforvridning skal føre separate regnskaber
for hver af deres elektricitetsrelaterede og naturgasrelate‐
rede aktiviteter, herunder drift af systemansvarlig virksom‐
hed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrør‐
lednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed og for deres
olierørlednings- og separationsaktiviteter.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om Energinet, at
naturgasrelaterede ændres til gasrelaterede.
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gasin‐
frastrukturens historiske oprindelse, og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 12, stk. 1, nr. 1, i lov om Ener‐
ginet, vil medføre, at betegnelsen naturgasrelaterede erstat‐
tes af betegnelsen gasrelaterede. Gasrelaterede skal som det
hidtidige forstås som aktiviteter relateret til gas omfattet af
lov om naturgasforsyning. Det foreslåede vil ikke medføre
materielle ændringer.
Til nr. 8
Det følger af den gældende bestemmelse i § 12, stk. 1, nr. 2,
i lov om Energinet, at Energinet og virksomhedens helejede
datterselskaber i deres interne regnskabsføring med henblik
på at undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og kon‐
kurrenceforvridning skal specificere indtægter fra ejerskab
af transmissions- og distributionsnet, lagerfaciliteter, gasop‐
strømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed og for
deres olierørlednings- og separationsaktiviteter.
Det foreslås i § 12, stk. 1, nr. 2, i lov om Energinet,
at transmissions- og distributionsnet ændres til eltransmissi‐
onsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer, gasdi‐
stributionssystemer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring inden for gassektoren mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Det
foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende ord‐
lyd af bestemmelsen om Energinets forpligtelser om regn‐
skabsføring for el- og gassektoren. Således vil der ikke gø‐
res brug af den hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet
for både el- og gasområdet, men i stedet inden for gassekto‐
ren ske anvendelse af systembegrebet.
Til nr. 9
Det følger af den gældende bestemmelse i § 13, stk. 1, i
lov om Energinet, at Energinets overskud ifølge de i § 12,
stk. 1, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings-
og naturgasrelaterede aktiviteter, kan tilbageføres til de re‐
spektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til
konsolidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings-
og gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og
separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,
jf. dog stk. 4.
Det foreslås i § 13, stk. 1, i lov om Energinet, at naturgas‐
relaterede ændres til gasrelaterede og naturgasdistributions‐
virksomhed ændres til gasdistributionsvirksomhed.
119
Baggrunden for det foreslåede er, at brugen af betegnelsen
naturgas relaterer sig til lov om naturgasforsyning og gas‐
infrastrukturens historiske oprindelse og ikke afspejler den
gældende sammenblanding af gas fra fossile kilder og grøn
gas fra vedvarende energikilder, der findes i gasinfrastruktu‐
ren i dag. Formålet med det foreslåede er således at få en
dækkende titel for lov om naturgasforsyning og den gas,
der er omfattet af loven. For en nærmere beskrivelse af bag‐
grund og formål henvises til punkt 3.1.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Den foreslåede ændring af § 13, stk. 1, i lov om Energinet,
vil medføre, at naturgasrelaterede erstattes af gasrelaterede,
og at naturgasdistributionsvirksomhed erstattes af gasdistri‐
butionsvirksomhed. Gasrelaterede skal som den hidtidige
betegnelse, naturgasrelaterede, dække indholdsmæssigt over
det samme – aktiviteter efter lov om naturgasforsyning. Gas‐
distributionsvirksomhed skal som den hidtidige betegnelse,
naturgasdistributionsvirksomhed, dække indholdsmæssigt
over det samme – distribution efter lov om naturgasforsy‐
ning. Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer.
Til nr. 10
Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 1, i
lov om Energinet, at afgørelser truffet af klima-, energi- og
forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så
vidt angår eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenæv‐
net efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning, og for
så vidt angår gastransmissionsnet efter reglerne i §§ 51 og
53 i lov om naturgasforsyning.
Det foreslås i § 22, stk. 1, i lov om Energinet, at gastrans‐
missionsnet ændres til gastransmissionssystemer.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede
terminologiske sondring inden for gassektoren mellem in‐
frastruktur omfattet af henholdsvis netbegrebet og systembe‐
grebet. Se punkt 3.5.2. i lovforslagets almindelige bemærk‐
ninger.
Det foreslåede vil ikke medføre materielle ændringer. Det
foreslåede vil sikre, at der vil være en mere retvisende
ordlyd af bestemmelsen om klagemulighed over afgørelser
truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren over el- og
gasinfrastrukturen. Således vil der ikke gøres brug af den
hidtidige fællesbetegnelse med netbegrebet for både el- og
gasområdet, men i stedet inden for gassektoren ske anven‐
delse af systembegrebet.
Til § 7
Til nr. 1
Det følger af den gældende bestemmelse i § 3, stk. 1, 1 pkt.,
i lov om Forsyningstilsynet, at Forsyningstilsynet varetager
opgaver og beføjelser i medfør af denne lov og sektorlov‐
givningen, hvorved der menes lov om elforsyning, lov om
naturgasforsyning, lov om varmeforsyning, lov om fremme
af vedvarende energi og lov om fremme af besparelser i
energiforbruget eller i regler fastsat i medfør heraf.
Det foreslås i § 3, stk. 1, 1. pkt., og § 11, stk. 1, i lov om
Forsyningstilsynet, at lov om naturgasforsyning ændres til
lov om gasforsyning.
De foreslåede ændringer af § 3, stk. 1, 1. pkt. og § 11, stk.
1, i lov om Forsyningstilsynet, vil medføre, at henvisningen
til lov om naturgasforsyning vil fremgå korrekt, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 1, om ændret titel af lov om naturgasforsy‐
ning. De foreslåede ændringer vil ikke medføre materielle
ændringer, da der er tale om en konsekvensændring i forhold
til henvisning til lov om naturgasforsyning.
Til § 8
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6,
1. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at den enkelte kommunes tilskud efter § 14
reduceres med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsy‐
ningstilsynet meddelte nettoprovenu inklusive forrentning,
jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning. I § 14 i lov
om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
er fastsat bestemmelser for opgørelsen og fordelingen af det
årlige statstilskud til kommunerne.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6,
2. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at det dog er en betingelse, at kommunen
deponerer et beløb svarende til nettoprovenuet inklusive for‐
rentning fratrukket reduktionen efter 1. pkt.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 3.
pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, at hvis der ikke sker sådan deponering, fastsæt‐
tes modregningsprocenten til 60 pct.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6,
4. pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, at frigivelse af det deponerede beløb sker
efter stk. 4. I § 15, stk. 4, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner er fastsat bestemmelser om
frigivelse af det deponerede beløb med en tiendedel årligt.
Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 15, stk. 6, 5.
pkt., i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, at modregning i statstilskuddet til den enkelte
kommune sker efter stk. 5. I § 15, stk. 5, i lov om kommu‐
nal udligning og generelle tilskud til kommuner er fastsat
bestemmelser om, hvordan modregningen tidsmæssigt sker.
Det foreslås, at § 15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner, ophæves.
Ændringen er en konsekvens af ophævelsen af § 35, i lov
om naturgasforsyning, om modregning i forbindelse med
kommunernes uddelinger og vederlag.
120
Vedrørende ophævelsen af § 35 i lov om naturgasforsyning
henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1,
nr. 67. For en uddybning af formål og baggrund henvises til
punkt 3.1.6. i de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Til nr. 1
Det følger af § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, i regionsloven, at
regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning, der
regulerer de nævnte områder, skal varetage visse regionale
opgaver vedrørende klimahensyn.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, i regionsloven, at
»klimahensyn.« ændres til »klimahensyn,«.
Den foreslåede ændring er en lovteknisk konsekvens af den
foreslåede ændring i lovforslagets § 9, nr. 2, hvor det fore‐
slås at indsætte et nyt nummer i § 5, stk. 1, hvorefter nr. 6
ikke længere vil være det sidste nummer i § 5, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 9, nr. 2, og bemærk‐
ningerne hertil.
Til nr. 2
Det fremgår af § 5, stk. 1, i regionsloven, at regionerne
skal varetage de i § 5, stk. 1, nr. 1-6, nævnte områder i over‐
ensstemmelse med den lovgivning, der regulerer de nævnte
områder.
Regioner kan i dag med hjemmel i den såkaldte myndig‐
hedsfuldmagt producere el til eget brug, men der er ikke
krav om selskabsudskillelse heraf.
Hvis det ønskes nærmere at regulere opgaver, som regioner
har hjemmel i myndighedsfuldmagten til at varetage, f.eks.
stille krav om, at opgaven skal ske i selskabsform, skal dette
ske i den skrevne sektorlovgivning. Herefter vil opgavevare‐
tagelsen ikke længere bero på myndighedsfuldmagten, men
på den pågældende sektorlovgivning. Da de opgaver, som
regioner i medfør af sektorlovgivningen kan varetage, skal
fremgå af § 5, stk. 1, i regionsloven, vil der som konsekvens
af reguleringen i sektorlovgivningen skulle ske en ændring
af § 5, stk. 1, med henblik på at angive opgaven i temaform,
medmindre opgaven falder ind under én af de opgaveområ‐
der, der allerede er nævnt i bestemmelsen. Der henvises til
punkt 3.6.1. i de almindelige bemærkninger ovenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 1, i regionsloven, at der efter nr. 6
indsættes et nyt nummer 7 om, at regioner skal varetage
egenproduktion af elektricitet.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af forslaget om,
at der i § 4, i lov om elforsyning, indsættes krav om selska‐
bsudskillelse ved egenproduktion af elektricitet for regioner
og om, at bemyndigelsen i § 2, stk. 4, i lov om elforsyning,
udvides til også at omfatte regioner, jf. lovforslagets § 4, nr.
2 og 3.
Med den foreslåede ændring sikres, at det fremgår af §
5, stk. 1, i regionsloven, at regioners varetagelse af egen‐
produktion af elektricitet sker i overensstemmelse med den
sektorlovgivning, der regulerer området, det vil sige lov om
elforsyning. Forslaget indebærer, at regioners produktion af
elektricitet til eget forbrug, ikke længere reguleres af myn‐
dighedsfuldmagten, men derimod af lov om elforsyning. De
opgaver, som regioner i øvrigt kan varetage med hjemmel i
myndighedsfuldmagten, berøres ikke af dette lovforslag.
Med den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i regionsloven,
og de foreslåede ændringer i lov om elforsyning, jf. lov‐
forslagets § 4, nr. 2 og 3, vil regioners egenproduktion af
elektricitet skulle udskilles i et særskilt selskab, og regioner
vil få mulighed for at kunne få dispensation fra kravet om
selskabsmæssig udskillelse ved regional elproduktion ved
solcelleanlæg.
Det forhold, at regioners egenproduktion af elektricitet fore‐
slås omfattet af § 5, stk. 1, i regionsloven, betyder ikke, at
regioner har pligt til at varetage denne opgave. Spørgsmålet
om, hvorvidt en regional opgave, som er nævnt i § 5, stk.
1, i regionsloven, er obligatorisk eller fakultativ, beror alene
på en fortolkning af sektorlovgivningen, jf. punkt 3.6.2. i de
almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under
punkt 3.6.
Til § 10
Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. juni 2021. §
4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der
nettilsluttes fra den 30. juni 2021 og frem.
Det foreslåede vil medføre, at fristen den 30. juni 2021 for
gennemførelse af VE II-direktivet overholdes for så vidt an‐
går artikel 20, stk. 1, jf. artikel 36, stk. 1, i VE II-direktivet,
jf. lovforslagets § 1, nr. 50, 107 og 108.
Det foreslåede vil endvidere medføre, at § 4, nr. 2 og 3,
og § 9 træder i kraft den 30. juni 2021 med henblik på
at sikre overholdelse af fristen for implementering af VE
II-direktivet senest den 30. juni 2021, jf. VE II-direktivets
artikel 36, stk. 1. Lovens § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for
elproduktionsanlæg, der nettilsluttes fra den 30. juni 2021
og frem. Eksisterende anlæg, der er nettilsluttet før den 30.
juni 2021, og hvor der foretages renovering eller delvis
udskiftning af elementer, vil således ikke være omfattet af
denne lov.
Der foreslås i de følgende bestemmelser ikrafttrædelse for
andre dele af lovforslaget, for at iagttage ikrafttrædelsesda‐
toen for erhvervsrettet regulering, for at sikre mulighed for
færdigbehandling hos Forsyningstilsynet og Indenrigs- og
Boligministeriet for konsolideringen af gasdistributionssek‐
toren, for at sikre overgang mellem forsyningspligtbevillin‐
gens udløb i 2023 og indførelsen af forsyningspligt, for at
de gældende indtægtsrammer og reguleringsregnskaber kan
fortsætte indtil klima-, energi- og forsyningsministeren er
121
nået til enighed om en endelig ophørsdato og for at sikre ud‐
bud af støtteordninger kan gennemføres, når Europa-Kom‐
missionen har godkendt ordningerne.
Det foreslås i § 10, stk. 2, at lovforslagets bestemmelser i §
1, nr. 1-14, 16, 18-28, § 8 i lov om naturgasforsyning, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, § 1, nr. 31-37, 39-49,
51-59, 61-65, 68-76, 78-80, 82-87, 89-93, 97-98, 100-106
og 109, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1, 4-6, § 5, § 6 og
§ 7 træder i kraft den 1. juli 2021.
Det foreslåede vil medføre, at princippet om ikrafttrædelse
af erhvervsrettet regulering den 1. juli 2021 overholdes for
de dele af lovforslaget, som er erhvervsrettet regulering.
Det foreslås i § 10, stk. 3, at lovforslagets bestemmelser i §
1, nr. 95 og 96 træder i kraft den 1. januar 2022.
Det foreslåede vil medføre, at ophævelsen af § 44, stk. 2,
i lov om naturgasforsyning, og ændringerne i § 44, stk.
3, der bliver stk. 2, i lov om naturgasforsyning, som gen‐
nemføres med lovforslaget automatisk træder i kraft den
1. januar 2022, medmindre Folketinget forinden beslutter
at forlænge reglernes gyldighedsperiode. Det forudsættes i
den forbindelse, at der forud for en eventuel videreførelse
af gebyrbestemmelsen for dækning af Forsyningstilsynets
omkostninger i forbindelse med opgavevaretagelse efter §
35 skal foretages en vurdering af nødvendigheden, herunder
retssikkerheden i forhold til bestemmelsens materielle ind‐
hold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger i den for‐
bindelse til grund, at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse
efter § 35 vil være færdigbehandlet senest den 1. januar
2022, hvorfor det ikke længere vil være nødvendigt med
en gebyrbestemmelse til dækning af Forsyningstilsynets om‐
kostninger til opgavevaretagelsen efter § 35.
Det foreslåede vil således medføre, at Forsyningstilsynet
ikke længere kan opkræve et halvårligt beløb til dækning af
Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35.
Regler fastsat i medfør af § 44, stk. 4, i lov om naturgas‐
forsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 6. februar 2020,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 44, stk. 3.
Det foreslås i § 10, stk. 4, at lovforslagets bestemmelser i §
1, nr. 67, 104 og § 8 træder i kraft den 1. januar 2023.
Det foreslåede vil medføre, at den gældende § 35, § 49,
stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning, og § 15, stk. 6,
i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom‐
muner, automatisk ophæves den 1. januar 2023, medmindre
Folketinget forinden beslutter at forlænge reglernes gyldig‐
hedsperiode. Det forudsættes i den forbindelse, at der forud
for en eventuel videreførelse af strafbestemmelsen for over‐
trædelse af forpligtelserne i § 35 skal foretages en vurdering
af nødvendigheden, herunder retssikkerheden i forhold til
bestemmelsernes materielle indhold.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet lægger til grund,
at Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter § 35 vil væ‐
re færdigbehandlet og endeligt indberettet til Indenrigs- og
Boligministeriet, ligesom Indenrigs- og Boligministeriet vil
have foretaget eventuel reduktion af de enkelte kommuners
tilskud efter lov om kommunal udligning og generelle til‐
skud til kommuner.
Det foreslåede vil således medføre, at Forsyningstilsynet
ikke længere er forpligtet til at foretage sagsbehandling efter
§ 35, i lov om naturgasforsyning, at den tilhørende strafbe‐
stemmelse i § 49, stk. 1, nr. 5, i lov om naturgasforsyning,
for overtrædelse af blandt andet indberetningspligterne i
medfør af § 35 i samme lov, ikke længere vil fremgå, samt
at Indenrigs- og Boligministeriet ikke længere er forpligtet
til blandt andet at reducere kommuners tilskud i medfør af §
15, stk. 6, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner, jf. § 35, stk. 6-8, i lov om naturgasforsyning.
Det følger af det foreslåede stk. 5, at lovforslagets § 1, nr.
15, 17, 29, §§ 7 c og 7 d, i lov om naturgasforsyning, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 1, nr. 38, 60, 81,
88, 90-92, 94 og 99 træder i kraft den 1. april 2023. Dette
vil medføre, at de foreslåede bestemmelser om ophævelse
af de gældende regler om forsyningspligtig virksomhed og
indførelse af en leveringspligt for gasleverandører på det
danske detailmarked for gas først skal træde i kraft den
1. april 2023, idet den nuværende forsyningspligt-bevilling
først udløber den 31. marts 2023. Det vil endvidere medføre,
at de foreslåede bestemmelser om en ny prisportal for det
danske detailmarked for gas og indberetninger hertil først
skal gælde fra den 1. april 2023.
Det følger af det foreslåede stk. 6, at klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden
af § 1, nr. 77 og § 2, nr. 4.
Bestemmelsen vil medføre, at klima-, energi- og forsynings‐
ministeren vil fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af den
foreslåede bestemmelse om vedrører udbud af pristillæg for
opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐
kilder i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbud‐
det godkendes af Europa-Kommissionen. Det forventes, at
udbuddene kan anmeldes til Europa-Kommissionen i med‐
før af retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og
energi 2014-2020. Bestemmelsen kan tidligst træde i kraft,
når og i det omfang Europa-Kommissionens afgørelse fore‐
ligger.
Lovforslagets § 2, nr. 4, vedrører udbud af støtte for pro‐
duktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra elektri‐
citet i perioden 2022-2030, som er betinget af, at udbud‐
det godkendes af Europa-Kommissionen. Bestemmelsen kan
tidligst træde i kraft, når Europa-Kommissionens afgørelse
foreligger.
Det foreslås i stk. 7, at regler fastsat i medfør af § 37, stk. 3,
§ 37 a, stk. 2 og 6, og § 50, stk. 1, i den gældende lov om
naturgasforsyning forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
122
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 37 a, stk. 4, i lov
om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
85. Nævnte bestemmelser hjemler de nærmere bestemmel‐
ser i den gældende indtægtsrammebekendtgørelse, nr. 768 af
23. juni 2016, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1160 af
27. oktober 2020 og bekendtgørelse nr. 1481 af 12. decem‐
ber 2017, som hermed kan opretholdes i en afviklingsperio‐
de. Denne afvikling forventes senest gennemført inden den
31. december 2024. Den nye indtægtsrammebekendtgørelse
skal justere de gældende regler, således at der tages højde
for indpasning af gas fra vedvarende energi ved indførelsen
af det såkaldte fremadrettede element i opgørelsen af om‐
kostningsrammen og skal samtidig justeres for, at der på sigt
kun forventes et distributionsselskab. Overgangsbestemmel‐
sen vil medføre, at hjemlerne til bestemmelserne i den gæl‐
dende indtægtsrammebekendtgørelse kan opretholdes, indtil
den endelige indtægtsramme for det sidste år i indeværende
reguleringsperiode er endelig afgjort og udmeldt. Det for‐
ventes at kunne ske senest i marts 2023.
Det foreslås i stk. 8, at regler fastsat i medfør af § 45 a, stk.
4, i lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126
af 6. februar 2020, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 45 a, stk. 3, i lov
om naturgasforsyning, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
99.
Der er alene tale om en ordensforskrift som følge af, at
den foreslåede ophævelse af § 45 a, stk. 3, betyder, at
stk. 4-5 rykkes og bliver til stk. 3-4. Stk. 4 indeholder en
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler
om forskellige selskabers pligt til at videregive oplysninger
i henhold til stk. 1 og 2. Bemyndigelsen er brugt som hjem‐
mel til at udstede bekendtgørelse nr. 1034 af 4. november
2011 om anvendelse af naturgasforsyningsnettet og planer
for det fremtidige behov for gastransmissionskapacitet. Den‐
ne bekendtgørelse skal således ikke ophæves som følge af
lovforslaget.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om
naturgasforsyning, lov om fremme af vedvarende energi, lov
om varmeforsyning, lov om elforsyning, lov om afgift af na‐
turgas og bygas m.v., lov om Energinet, lov om Forsynings‐
tilsynet, lov om kommunal udligning og generelle tilskud
til kommuner og regionsloven ikke gælder for Færøerne og
Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
123
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om naturgasforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af
6. februar 2020, som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 18. maj
2011 og § 2 i lov nr. 546 af 28. april 2020 og § 3 i lov nr.
2211 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
Lov om naturgasforsyning »Lov om gasforsyning«.
2. Overalt i loven, bortset fra § 60, ændres »transmissi‐
onsnet« til: »transmissionssystem« og »transmissionsnettet«
ændres til: »transmissionssystemet«
3. Overalt i loven ændres »distributionsnet« til: »distributi‐
onssystem« og »distributionsnettet« til: »distributionssyste‐
met«.
4. Overalt i loven ændres »naturgas« til: »gas«.
5. Overalt i loven bortset fra §10 a, ændres »naturgasforsy‐
ningsnettet« til: »distributionssystemerne og transmissions‐
systemet«.
6. Overalt i loven ændres »transmissions- og distributi‐
onsnet« til: »transmissionssystemer eller distributionssyste‐
mer«.
§ 1. Lovens formål er at sikre, at landets naturgasforsy‐
ning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med
hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø,
forbrugerbeskyttelse og opfyldelse af EU-retlige forpligtel‐
ser vedrørende forsyningssikkerheden i EU. Loven skal in‐
den for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig
naturgas.
7. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »naturgasforsyning« til:
»gasforsyning«.
Stk. 2. …
§ 2. Loven finder anvendelse på transmission, distribution,
forsyning og oplagring af naturgas, herunder flydende natur‐
gas (LNG). Loven finder desuden anvendelse på tilstødende
naturgasforsyningssystemer.
8. § 2, stk. 1, og stk. 2, affattes således:
»Loven finder anvendelse på transmission, distribution og
oplagring af gas i systemet som nævnt i § 6, nr. 22, herunder
håndtering af flydende gas (LNG) i systemet og på gas fra
vedvarende energikilder, der teknisk og sikkert injiceres og
transporteres i gassystemet.
Stk. 2. Loven finder også anvendelse på biogas, gas fra
biomasse og andre typer gas, i det omfang sådanne gasser
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem
naturgassystemet.
Stk. 2. Loven finder også anvendelse på visse forhold
vedrørende handel med gas og visse kundeforhold. Loven
finder endvidere også anvendelse for opstrømsanlæg og vis‐
se forhold vedrørende bygasnet.«
Stk. 3-7. …
124
§ 2. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Loven finder ikke anvendelse på transmissionsnet
på søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på
dansk kontinentalsokkelområde, der ikke har tilslutning til
det danske naturgasforsyningsnet.
9. I § 2, stk. 4, ændres »naturgasforsyningsnet« til: »gassy‐
stem«.
Stk. 5-7. …
§ 2. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be‐
stemme, at transmissionsselskaber, hvis anlæg ikke har di‐
rekte indflydelse på det danske naturgasmarked, helt eller
delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.
10. I § 2, stk. 6, ændres »naturgasmarked« til: »gasmarked«.
Stk. 7. …
§ 5. Kommuner kan deltage i virksomhed omfattet af § 2. 11. § 5 ophæves.
Stk. 2. Distributionsvirksomhed kan udøves i kommuna‐
le fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse,
eller i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Anden
virksomhed omfattet af § 2 skal udøves i selvstændige sel‐
skaber med begrænset ansvar. Klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan tillade, at en kommune varetager distributi‐
onsvirksomhed, eller at distributionsvirksomheden udøves i
anden organisationsform.
Stk. 3. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som
har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, som
kommunen varetager eller deltager i, eller som er begrundet
i særlige forhold vedrørende udbredelsen af naturgas. Tilsva‐
rende gælder for Energinet. En kommune kan endvidere
deltage i produktion af biogas gennem et fælleskommunalt
naturgasselskab, som eksisterede den 2. maj 2012.
Stk. 4. Virksomhed omfattet af stk. 3 skal udøves på kom‐
mercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 3, her‐
under om de aktiviteter, der kan udøves, og om regnskabs-
og forretningsmæssige forhold.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan god‐
kende et samarbejde mellem to eller flere kommunale fæl‐
lesskaber, som udøver naturgasforsyningsvirksomhed efter
stk. 1, om en fælles og samtidig afvikling af den gæld, som
ved lovens ikrafttræden påhvilede fællesskaberne, herunder
at de kommunale fællesskaber bidrager til hinandens gælds‐
afvikling.
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
1) Direkte ledning: en naturgasrørledning, der supplerer det
sammenkoblede system.
12. I § 6, nr. 1, ændres »naturgasrørledning« til: »gasrørled‐
ning«.
2)-28)…
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
125
…
2) Distribution: Transport af naturgas via lokale eller regio‐
nale ledningsnet med henblik på levering til kunder.
13. § 6, nr. 2, affattes således:
»2) Distribution: Transport af gas med behørig gaskvalitet i
distributionssystemer med lavt tryk«.
3-28. …
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
3) Distributionsnet: Lokalt eller regionalt naturgasforsy‐
ningsnet.
14. § 6, nr. 3 og 4, affattes således.
»3) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager distribution, der er ansvarlig for driften, vedli‐
geholdelsen og om nødvendigt etablering af ny infrastruktur
og ændring af eksisterende infrastruktur for at sikre, at dis‐
tributionssystemerne på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig
efterspørgsel efter distribution af gas.
4) Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager distributionsfunktionen.
5)-28) …
»4) Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med behørig gaskvali‐
tet, men ikke bygasnet.«
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
7) Forsyningspligtigt selskab: Forsyningsselskab med pligt
til at forsyne forbrugere og potentielle forbrugere i områder,
der i henhold til varmeforsyningsloven er udlagt til naturgas‐
forsyning, og andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasfor‐
syningsnettet.
15. § 6, nr. 7, ophæves.
Nr. 8-28 bliver herefter nr. 7-27.
8)-28) …
16. I § 6 indsættes efter nr. 7, som nye numre:
»8) Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager forsyning med gas.
9) Gasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der va‐
retager mindst én af følgende funktioner: produktion, trans‐
mission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas,
herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle,
tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindel‐
se med disse funktioner, men ikke er forbruger.«
Nr. 8 og 9 bliver herefter nr. 10 og 11.
17. I § 6 indsættes efter nr. 10, som nyt nummer:
»10) Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til
eget eller hovedsageligt til eget husholdningsforbrug.«
Nr. 10-27 bliver herefter nr. 11-28.
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
10) Lager: Et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas,
og som ejes eller drives af et naturgasselskab, herunder den
del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset fra
den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra
faciliteter, der udelukkende er forbeholdt transmissionssel‐
skaber, således at de kan udføre deres hverv.
18. I § 6, nr. 10, der bliver nr. 12, og § 22, ændres »naturgas‐
selskab« til: »gasselskab«.
11)-28) …
126
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
13) LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydende‐
gørelse af naturgas eller import, losning og forgasning af
LNG (flydende naturgas), herunder de hjælpefunktioner og
de midlertidige lagerfaciliteter, der er nødvendige for forgas‐
ningsprocessen og den efterfølgende levering til transmis‐
sionssystemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der
benyttes til oplagring.
19. I § 6, nr. 13, der bliver nr. 16, udgår »(flydende natur‐
gas)«.
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
15) Naturgasforsyningsnet: Fællesbetegnelse for transmissi‐
ons- og distributionsnet.
20. § 6, nr. 15-17, der bliver nr. 18, 19 og 20, ophæves.
16) Naturgasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager forsyningsfunktionen, dvs. såvel forsynings‐
pligtige selskaber som andre selskaber, der sælger naturgas.
17) Naturgasselskab: Enhver fysisk eller juridisk person,
der varetager mindst én af følgende funktioner: produktion,
transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring af
naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kom‐
mercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i
forbindelse med disse funktioner, men ikke er forbruger.
18)-28) …
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
22) System: Alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-
faciliteter eller lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et
naturglasselskab, herunder linepack og selskabets eller til‐
knyttede selskabers tilknyttede faciliteter, som leverer hjæl‐
pefunktioner, der er nødvendige for at give adgang til trans‐
mission, distribution og LNG.
21. I § 6, nr. 22, indsættes som 2. pkt.:
»De enkelte delelementer af systemet afgrænses over for
hinanden ved brug af balanceringszoner og sammenkobling‐
spunkter.«
23)-28) …
22. I § 6 indsættes efter nr. 22 som nyt nummer:
»23) Systemansvarlig virksomhed: Opgaver for et transmis‐
sionsselskab, der indbefatter det overordnede ansvar for at
varetage opgaver vedrørende forsyningssikkerheden og en
effektiv udnyttelse af et sammenhængende system.«
Nr. 23 og 24 bliver herefter nr. 24 og 25.
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
24) Tilstødende naturgasforsyningssystem: Et anlæg, der
indgår som en del af det samlede naturgasforsyningssystem,
eller et større gasforsyningssystem, som i væsentligt omfang
er tilkoblet det samlede naturgasforsyningssystem, men som
ikke er en del af et transmissionsnet, et distributionsnet, et
lager eller en LNG-facilitet.
23. § 6, nr. 24, der bliver nr. 25, ophæves.
Stk. 25-28. …
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
127
…
25) Transmission: Transport af naturgas gennem net, der
hovedsagelig består af højtryksrørledninger, bortset fra op‐
strømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrør‐
ledninger, der hovedsagelig anvendes i forbindelse med
lokal distribution af naturgas, med henblik på levering af
naturgas til kunder, men ikke forsyning.
24. I § 6, nr. 25, ændres »net« til: »transmissionssystemer«,
og »opstrømsrørledningsnet« til: »opstrømsanlæg«.
26)-28) …
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
26) Transmissionsnet: Andre former for naturgashøjtryksrør‐
ledningsnet end opstrømsrørledningsnet.
25. § 6, nr. 26, ophæves.
Nr. 27 og 28 bliver herefter nr. 26 og 27.
27)-28) …
§ 6. I denne lov forstås ved følgende:
…
27) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per‐
son, der varetager transmissionsfunktionen.
26. § 6, nr. 27, der bliver nr. 26, affattes således:
»26) Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk per‐
son, der varetager transmission, er ansvarlig for driften, ved‐
ligeholdelsen og om nødvendigt etablering og ændring af
selskabets infrastruktur for at sikre transmissionssystemet
på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel efter
transmission af gas«.
…
27. I § 6 indsættes efter nr. 27, der bliver nr. 26, som nyt
nummer:
»27) Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med tilhø‐
rende nødvendige anlæg til transport af gas med behørig
gaskvalitet, men ikke opstrømsanlæg.«
28. Overskriften til kapitel 2 affattes således
Kapitel 2 »Kapitel 2
Naturgasforbrugernes stilling. Forbrugernes stilling«
§ 7. Enhver kan frit vælge naturgasleverandør. Ved skift af
naturgasleverandør må forbrugeren ikke opkræves gebyr.
29. § 7 affattes således:
»§ 7. En forbruger kan frit vælge gasleverandør og gaspro‐
dukt. Forbrugeren må ikke opkræves gebyr, når forbrugeren
skifter gasleverandør. Levering af gas til en forbruger for‐
udsætter, at forbrugeren og gasleverandøren har indgået en
aftale om levering af gas.«
Stk. 2. Enhver i områder udlagt til naturgasforsyning i
henhold til lov om varmeforsyning og andre, som er eller
bliver tilsluttet naturgasforsyningsnettet, har ret til mod beta‐
ling at blive forsynet med naturgas fra et forsyningspligtigt
selskab, jf. § 26.
Stk. 3. Retten til levering af naturgas fra et forsyningsplig‐
tigt selskab omfatter ikke forbrugere, som gør brug af retten
til valg af leverandør, jf. stk. 1.
Stk. 4. Forbrugere, som gør brug af retten til valg af
leverandør, jf. stk. 1, kan genindtræde i leveringen fra det
forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og på
rimelige vilkår.
128
Stk. 5. Bevillingspligtige selskaber, jf. kapitel 3 og 4, skal
stille deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive,
gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Dette gælder
tilsvarende for virksomhed, der varetages af Energinet og
denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2,
stk. 2 og 3, i lov om Energinet.
30. Efter § 7 b indsættes:
»§ 7 c. En gasleverandør skal på anmodning fra en hus‐
holdningsforbruger og mod betaling levere ethvert produkt,
som gasleverandøren udbyder, til husholdningsforbrugeren,
jf. dog stk. 2 og 5.
Stk. 2. En gasleverandør kan kræve, at husholdningsfor‐
brugeren stiller sikkerhed som vilkår for at indgå en afta‐
le om levering af gas eller for at fortsætte leveringen af
gas, hvis der er særlig grund til at forvente manglende beta‐
lingsevne eller betalingsvillighed hos husholdningsforbruge‐
ren. Sikkerhedens størrelse må ikke overstige gasleverandø‐
rens risiko i det konkrete tilfælde og kan højst udgøre 5 må‐
neders betaling. Gasleverandøren kan kræve, at sikkerheden
er stillet, inden gasleverandøren påbegynder eller fortsætter
leveringen af gas.
Stk. 3. En gasleverandør kan ikke hæve aftalen om leve‐
ring af gas til en husholdningsforbruger eller foranstalte af‐
brydelse af gasforsyningen på grund af manglende betaling
for gas, som allerede er leveret.
Stk. 4. En gasleverandør kan efter rimeligt varsel hæve
aftalen om levering af gas til en husholdningsforbruger, så‐
fremt gasleverandøren har stillet krav om sikkerhed efter
stk. 2, og sikkerheden ikke er stillet inden for den frist,
som gasleverandøren har fastsat. Leveringsaftalen kan ikke
hæves, såfremt der er indgået en anden aftale, som sikrer
den fremtidige betaling.
Stk. 5. En husholdningsforbruger kan ikke kræve levering
af gas fra en gasleverandør, der i medfør af stk. 4 har hævet
sin aftale med husholdningsforbrugeren, før husholdnings‐
forbrugeren har betalt det beløb, som husholdningsforbruge‐
ren skylder for gas, som er leveret.
Stk. 6. En gasleverandør kan foranstalte afbrydelse af
gasforsyningen til husholdningsforbrugeren, når gasleveran‐
døren ophæver aftalen efter stk. 4. Forsyningen kan ikke
afbrydes, hvis husholdningsforbrugeren modtager levering
af gas fra en anden gasleverandør.
Stk. 7. Husholdningsforbrugeren afholder omkostninger
forbundet med forsyningsafbrydelsen efter stk. 6.
Stk. 8. En gasleverandørs afvisning af at påtage sig leve‐
ringspligt over for en husholdningsforbruger kan indbringes
for det private ankenævn på energiområdet, der er godkendt
i medfør af kapitel 3 i forbrugerklageloven.
Stk. 9. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran‐
dører overholder leveringspligten efter stk. 1-7.
Stk. 10. Klima, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om forhold omfattet af stk. 2, 4 og 6,
herunder nærmere krav til varsling og forsyningsafbrydelser.
Stk. 11. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om undtagelser til leveringspligten efter stk. 1.
129
§ 7 d. Ejeren af en ejendom skal betale for levering af
gas til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele
heraf, i henhold til stk. 2-7. Betalingsforpligtelsen indtræder
ikke, hvis ejeren selv eller en anden forbruger har indgået en
aftale om levering af gas til aftagenummeret i medfør af § 7.
Stk. 2. Opsiger en forbruger sin aftale om levering af gas
med en gasleverandør, og er der ikke indgået en ny aftale
om levering af gas til aftagenummeret, skal gasleverandøren
uden ugrundet ophold sende en meddelelse herom til ejeren
af den ejendom, der forsynes via aftagenummeret.
Stk. 3. Meddelelsen efter stk. 2 skal indeholde en frist på
mindst 5 hverdage til, at ejeren kan sørge for, at der indgås
en ny aftale om levering af gas. Meddelelsen skal endvidere
indeholde en aftale om levering af gas til aftagenummeret,
og det skal fremgå, at ejeren bliver bundet af denne aftale,
hvis der ikke inden udløbet af fristen er indgået en anden
aftale om levering af gas fra det tidspunkt, hvor den opsagte
aftale udløber. Meddelelsen skal herudover indeholde oplys‐
ning om det tidspunkt, hvorfra ejeren bliver bundet af den
fremsendte aftale. Tidspunktet kan tidligst fastsættes til tids‐
punktet for udløbet af fristen på 5 hverdage, medmindre
andet er aftalt.
Stk. 4. Ejeren bliver dog ikke bundet af aftalen efter stk. 3,
hvis forsyningen til aftagenummeret på ejerens anmodning
er blevet afbrudt inden udløbet af fristen efter stk. 3. Hvis
ejeren anmoder gasleverandøren om at afbryde gasforsynin‐
gen, skal gasleverandøren straks videresende anmodningen
til distributionsselskabet.
Stk. 5. Vilkårene for aftalen efter stk. 3, herunder prisen,
skal svare til vilkårene for et gasprodukt, som gasleverandø‐
ren markedsfører. Ejeren skal til enhver tid kunne opsige
denne aftale med højst 1 måneds varsel til udgangen af en
måned.
Stk. 6. Ejeren skal betale for levering af gas til aftagen‐
ummeret til den pris, som er fastsat efter § 39 d, fra det
tidspunkt, hvor den opsagte aftale udløber, og indtil der sker
levering i henhold til aftalen indeholdt i meddelelsen efter
stk. 2, en anden aftale, eller indtil forsyningen er afbrudt.
Stk. 7. Gasleverandøren kan ikke anmode distributionssel‐
skabet om at afbryde forsyningen til aftagenummeret uden
ejerens accept, medmindre gasleverandøren ikke har været i
stand til at få kontakt til ejeren af den ejendom, der forsynes
via aftagenummeret.
§ 8. Bevillingspligtige selskaber og Energinet skal stille
deres ydelser til rådighed for forbrugerne på objektive, gen‐
nemsigtige og ikkediskriminerende vilkår.«
§ 9. Følgende omkostninger til offentlige forpligtelser skal
afholdes af alle forbrugere tilsluttet det sammenkoblede sy‐
stem:
31. I § 9, stk. 1, nr. 1, og 2, ændres »naturgassikkerhed« til:
»gassikkerhed«.
1) Transmissionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne
i § 11, stk. 3, og § 12, stk. 1, nr. 2, 3 og 6, samt pålagte
opgaver vedrørende naturgassikkerhed.
2) Distributionsselskabernes nødvendige omkostninger til
dækning af de opgaver, disse er pålagt efter bestemmelserne
130
i § 11, stk. 3, og § 14, stk. 1, nr. 3, samt pålagte opgaver
vedrørende naturgassikkerhed.
Stk. 2-3. …
§ 10 a. Transmissions-, distributions-, lager- og LNG-sel‐
skaber vedligeholder og om- og udbygger naturgasforsy‐
ningsnettet, lagre og LNG-faciliteter i forsyningsområdet i
fornødent omfang. Klima-, energi- og forsyningsministeren
kan fastsætte nærmere regler herom.
32. I § 10 a, 1. pkt., ændres »naturgasforsyningsnettet, lagre
og LNG-faciliteter« til: »systemet«.
33. Overskriften til kapitel 3 affattes således:
Kapitel 3 »Kapitel 3
Naturgasforsyningsnet, LNG-faciliteter og lager Systemet, opstrømsanlæg og bygasnet«.
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder
34. I § 11, stk. 1, § 30 a, stk. 4, og § 34, stk. 1, 1. pkt., ændres
»net« til: »systemer«.
1) opretholde den fysiske balance i nettet,
2) stille fornøden transportkapacitet til rådighed,
3) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og
4) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysnin‐
ger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.
Stk. 2-4. …
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder
1) opretholde den fysiske balance i nettet 35. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »nettet« til: »systemet, jf. dog
§ 12, stk. 1, nr. 6 og 7, og § 14, stk. 1, nr. 6 og 7«.
2)-4) …
Stk. 2-4. …
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber
skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas
med tilhørende ydelser i egne net, herunder,
1)-2) …
3) sikre måling af levering og aftag af naturgas i nettet og 36. I § 11, stk. 1, nr. 3, ændres »nettet« til: »systemet«.
4)…
Stk. 2-4. …
§ 11. Transmissionsselskaber og distributionsselskaber skal
sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af naturgas med
tilhørende ydelser i egne net, herunder,
1)-3) …
4) forsyne brugerne af nettet med de nødvendige oplysnin‐
ger om måling af naturgas, der transporteres gennem nettet.
37. I § 11, stk. 1, nr. 4, ændres »forsyne brugerne af nettet
med de« til: »give systembrugerne og sammenkoblede sel‐
skaber«, og »nettet« ændres til: »systemet«.
Stk. 2-4. …
38. Efter § 11 c indsættes:
Ȥ 11 d. Distributionsselskaber skal uden ugrundet ophold
efterkomme en anmodning fra en gasleverandør til et afta‐
131
genummer om at afbryde gasforsyningen til aftagenumme‐
ret. Når afbrydelsen er gennemført, skal distributionsselska‐
bet oplyse gasleverandøren herom.
Stk. 2. Gasleverandører indberetter en gang om året alle
gennemførte gasafbrydelser og begrundelserne for afbrydel‐
serne som aggregerede oplysninger til Forsyningstilsynet i
medfør af regler fastsat i henhold til § 42 e, stk. 2.«
§ 12. Et transmissionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte anlæg til opgradering af bio‐
gas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg), distributionsnet
samt forbrugere,
39. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres »til naturgaskvalitet (opgrade‐
ringsanlæg)« til: »(opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1 og
2«, og »samt« ændres til: »og«.
2)-7) …
Stk. 2-4. …
§ 12. Et transmissionsselskab skal
1) …
2) sikre kvaliteten af den naturgas, der leveres fra transmis‐
sionsnettet,
40. I § 12, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«,
og efter »fra« indsættes: »eller til«.
3)-7) …
Stk. 2-4. …
41. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 5 som nyt nummer:
»6) sikre den sikkerhedsmæssige forsvarligt, fysiske balance
i selskabets transmissionssystem,«
Nr. 6 og 7 bliver herefter nr. 7 og 8.
§ 12. …
1) …
6) sikre, at der er tilstrækkelige mængder naturgas i det sam‐
lede naturgasforsyningssystem, således den fysiske balance i
nettet kan opretholdes, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, og
42. I § 12, stk. 1, nr. 6, der bliver nr. 7, affattes således:
»7) sikre, at der er økonomiske incitamenter for systembru‐
gere til at opretholde balancen i selskabets transmissionssy‐
stem uden indgreb efter nr. 6, jf. §§ 20 og 36 a, og«
…
§ 12. Et transmissionsselskab skal
1)-6) …
7) anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsba‐
serede metoder ved anskaffelse af den energi, det anvender
ved at udføre sit hverv.
43. I § 12, stk. 1, nr. 7, der bliver nr. 8, indsættes efter »den«:
»nødvendige«.
Stk. 2-4. …
§ 12 a. Et transmissionsselskab skal ved udførelsen af sine
opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige
betingelser for konkurrence på markeder for handel med
naturgas, jf. § 1, stk. 2.
44. § 12 a, affattes således:
Ȥ 12 a. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed
skal ved udførelsen af sine opgaver som transmissionssel‐
skab bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betin‐
gelser for følgende:
Stk. 2. Et transmissionsselskab kan ud over det i stk. 1
nævnte tage andre initiativer med henblik på at fremme
konkurrencen på markeder for naturgas.
1) Konkurrence på markeder for gas, jf. § 1, stk. 2.
2) Forsyningssikkerhed i Danmark, jf. § 12, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om transmissionsselskabernes forplig‐
telser, jf. stk. 1 og 2, herunder om selskabernes forpligtelser
vedrørende tilrettelæggelsen af adgang til systemet.
Stk. 2. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan
ud over det, der er nævnt i stk. 1 tage andre initiativer med
henblik på at fremme konkurrencen på markeder for gas.
Stk. 3. Den, der varetager systemansvarlig virksomhed kan
ud over det, der er nævnt i stk. 1 og 2, hvis nødvendigt
132
og rimeligt, varetage den overordnede sammenhængende
og helhedsorienterede koordinering for systemet, herunder
opgaver på vegne af en eller flere juridiske personer efter §
10 a, § 15 a, stk. 1, § 20, stk. 1, § 35 a, stk. 2, og § 36 a, stk.
1.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om den, der varetager systemansvarlig
virksomhed efter stk. 1-3, herunder om forholdet til andre
juridiske personer og forpligtelser vedrørende tilrettelæggel‐
sen af adgang til systemet.«
§ 13. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige
ændringer i bestående transmissionsnet kan kun foretages
efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis ansøgeren
kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbyg‐
ningen. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af
landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. Tilla‐
delsen kan betinges af overholdelse af vilkår vedrørende den
nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerheds‐
stillelse for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
45. I § 13, stk. 1, 4. pkt., ændres »nettet« til »transmissions‐
systemet«.
Stk. 2-3…
§ 14. Et distributionsselskab skal
1) i fornødent omfang tilslutte forbrugere og anlæg til opgra‐
dering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg) til
distributionsnettet,
46. I § 14, stk. 1, nr. 1, ændres »forbrugere og anlæg til op‐
gradering af biogas til naturgaskvalitet (opgraderingsanlæg)
til distributionsnettet« ændres til: »anlæg til opgradering af
biogas (opgraderingsanlæg), jf. § 35 a, stk. 1, og forbruge‐
re«.
2)-4) …
Stk. 2-9. …
§ 14. Et distributionsselskab skal
1) …
2) sikre kvaliteten af den opgraderede biogas, der injiceres
i distributionsnettet i det område, hvor selskabet varetager
distributionsvirksomhed,
47. I § 14, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »sikre«: »og måle«,
»opgraderede biogas« ændres til: »gas«, og »injiceres i«
ændres til »leveres til og fra«.
3)-4) …
Stk. 2-9. …
48. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) bistå transmissionsselskaber med opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden,
4) samarbejde med transmissionsselskaber, herunder andre
infrastrukturselskaber, i Danmark med henblik på en effektiv
udveksling af gas,
5) udarbejde planer for det fremtidige behov for distributi‐
onskapacitet og systemudvikling, som indsendes til klima-
energi- og forsyningsministerens til udtalelse, offentliggøres,
og stilles til rådighed for transmissionsselskaber i Danmark,
6) i samarbejde med transmissionsselskaber, herunder den,
der varetager systemansvarlig virksomhed, sikre den sikker‐
hedsmæssige forsvarligt fysiske balance i selskabets distri‐
butionssystem,
7) sikre gennem metodeanmeldelse for balancering, jf. §§ 20
og 36 a, at der er økonomiske incitamenter for systembruge‐
133
re til at opretholde balancen i selskabets distributionssystem
uden indgreb efter nr. 6,«.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 8 og 9.
§ 14. Et distributionsselskab skal
1)-2) …
3) sikre at forbrugerne oplyses om mulighed for naturgasbe‐
sparelser, give den enkelte naturgasforbruger informationer
om sit faktiske naturgasforbrug og faktiske aktuelle priser
mindst en gang årligt, kortlægge det samlede naturgasfor‐
brug i forsyningsområdet samt offentliggøre data fra kort‐
lægningen eller på begæring stille sådanne data til rådighed,
og
49. I § 14, stk. 1, nr. 3, der bliver nr. 8, ændres »naturgasbe‐
sparelser« til: »gasbesparelser«, »naturgasforbruger« ændres
til: »forbruger«, og to steder ændres »naturgasforbrug« til:
»gasforbrug«.
4) …
Stk. 2-9. …
50. Efter § 14 indsættes:
»§ 14 a. Etablering af nye distributionssystemer og væ‐
sentlige ændringer i bestående distributionssystemer, der fal‐
der uden for forhold omfattet af lov om varmeforsyning, kan
kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren. Tilladelsen kan kun gives, hvis
ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov
for etableringen eller ændringen. Tilladelsen kan betinges af
overholdelse af vilkår vedrørende den nærmere etablering
og drift af distributionssystemet, herunder sikkerhedsstillelse
for sløjfning og bortskaffelse af anlæg.
Stk. 2. Hvis en ansøgning efter stk. 1 omfatter, påvirker,
indebærer eller på anden måde berører forhold omfattet af §
13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet, skal dette fremgå
af ansøgningen.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1
og 2, herunder hvilke distributionssystemer der er omfattet
af kravet om tilladelse og samspillet til forhold omfattet af §
13 i denne lov eller § 4 i lov om Energinet.«
§ 15. Et lagerselskab skal
1) …
2) forsyne forbrugerne af lageret med de nødvendige oplys‐
ninger om måling af naturgas, der tilføres og udtrækkes fra
lageret, og
51. I § 15, stk. 1, nr. 2, ændres »forsyne brugerne af lageret
med« til: »oplyse relevante systembrugere og sammenkoble‐
de selskaber om«.
3) …
Stk. 2. …
§ 15 a. Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber,
der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af §
2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage nødvendig
planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsynings‐
52. I § 15 a, stk. 1, 1. pkt., og § 15 b, stk. 1, ændres
»naturgasforsyningsvirksomhed« til: »gasvirksomhed«, og
»naturgasforsyningen« ændres til: »gasforsyningen«.
134
system tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe
sådanne foranstaltninger.
Stk. 2-4. …
§ 15 b. Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt
Energinet og dennes helejede datterselskaber, der varetager
naturgasforsyningsvirksomhed i henhold til § 2, stk. 2 og
3, i lov om Energinet, skal opretholde et it-beredskab, herun‐
der planlægge og træffe nødvendige foranstaltninger for at
sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af væsentlig
betydning for naturgasforsyningen.
Stk. 2-6. …
§ 15 a. Selskaber, der er bevillingspligtige efter § 10, samt
Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber,
der varetager naturgasforsyningsvirksomhed i medfør af §
2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet skal foretage nødvendig
planlægning og træffe de nødvendige foranstaltninger for at
sikre naturgasforsyningen i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer. Klima-, energi- og forsyningsmi‐
nisteren kan bestemme, at et tilstødende naturgasforsynings‐
system tilsvarende skal foretage sådan planlægning og træffe
sådanne foranstaltninger.
53. I § 15 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »et tilstødende naturgas‐
forsyningssystem« til: »opstrømsanlæg og bygasnet«.
Stk. 2-4. …
§ 15 b. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Informationer, herunder vurderinger, planer og
data, vedrørende sikkerhedsforhold for forsyningskritiske it-
systemer i virksomheder, som er omfattet af stk. 1, er fortro‐
lige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af
virksomheden eller naturgassystemet.
54. I § 15 b, stk. 4, ændres »naturgassystemet« til: »gassy‐
stemet«.
Stk. 5-6. …
55. Overskriften før § 18 affattes således:
Adgang til systemet »Tredjepartsadgang«.
§ 18. Enhver har ret til mod betaling at benytte transmis‐
sionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter, samt, hvis det
er teknisk eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv
systemadgang, lagre, linepack og andre hjælpefunktioner
(systemet), jf. dog stk. 3.
56. I § 18, stk. 1, ændres »benytte« til: »få adgang
til«, »transmissionsnet, distributionsnet og LNG-faciliteter,
samt,« ændres til: »systemet, og «, og »(systemet)« udgår.
Stk. 2-5. …
§ 18. …
Stk. 2. Anmodning om benyttelse af systemet rettes til det
transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis
net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet. Selskaberne
skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gen‐
nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
57. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »benyttelse af systemet«
til: »adgang efter stk. 1«, og »transmissions-, distributions-,
lager- eller LNG-selskab, hvis net, lager eller LNG-facilitet«
ændres til: »relevante selskab inden for systemet, hvis infra‐
struktur«.
Stk. 3-5. …
§ 18. …
135
Stk. 2. Anmodning om benyttelse af systemet rettes til det
transmissions-, distributions-, lager- eller LNG-selskab, hvis
net, lager eller LNG-facilitet ønskes benyttet. Selskaberne
skal give adgang til systemet på grundlag af objektive, gen‐
nemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
58. I § 18, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »kriterier«: », jf. §§
20, 20 a, 23 og 36 a«.
Stk. 3-5. …
§ 20. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Ved transport af naturgas gennem flere distributi‐
onsnet med henblik på forsyning af en forbruger betales
alene for transport svarende til tarifferne for transport i det
distributionsnet, som forbrugeren er tilsluttet. Provenuet fra
transporten fordeles efter indbyrdes aftale mellem de distri‐
butionsselskaber, hvis distributionsnet naturgassen transpor‐
teres igennem.
59. I § 20, stk. 3, 2. pkt., ændres »naturgassen« til: »gassen«.
Stk. 4. …
§ 24. Forsyningspligtig virksomhed kan kun udøves efter
bevilling, der kan gives til selskaber, som opfylder kravene i
§ 28.
60. Kapitel 4 ophæves.
Stk. 2. Bevilling meddeles af klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren og kan gives til forsyning af forbrugere i et
nærmere afgrænset område. Bevilling gives for en periode
på op til 5 år.
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om betaling til dækning af omkostningerne i
forbindelse med afholdelse af udbud efter § 27.
§ 25. (Ophævet)
§ 26. Et forsyningspligtigt selskab har i bevillingsområdet
forsyningspligt over for forbrugerne i områder udlagt til na‐
turgasforsyning i henhold til lov om varmeforsyning og over
for andre, som er eller bliver tilsluttet naturgasforsyningsnet‐
tet, jf. § 7.
Stk. 2. Et forsyningspligtigt selskab skal i bevillingsområ‐
det mod betaling levere naturgas til forbrugere, som ikke gør
brug af muligheden for valg af anden leverandør eller andet
produkt, eller hvis leveringsaftale om et andet produkt eller
med en anden leverandør er ophørt.
Stk. 3. Et selskab, der leverer naturgas til en forbruger i
medfør af stk. 2, skal oplyse forbrugeren om, fra hvilket
selskab denne modtager sine naturgasleverancer og under
hvilke betingelser, samt oplyse forbrugeren om, at denne
har ret til at opsige og genindtræde i leveringen fra det
forsyningspligtige selskab inden for rimelige frister og til
priser fastsat i overensstemmelse med §§ 37 og 37 b.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om indholdet af det forsyningspligtige selskabs for‐
pligtelser i henhold til stk. 1. Klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan endvidere fastsætte regler, der begrænser for‐
syningspligten, jf. stk. 1.
§ 27. Bevilling til forsyningspligtig virksomhed tildeles
efter afholdelse af udbud til den, der tilbyder at levere natur‐
gas i bevillingsperioden til forbrugere i bevillingsområdet
136
til den laveste pris opgjort som angivet i § 37 b, stk. 3, og
som opfylder kravene i § 28, stk. 1. Udbuddet afholdes af
klima-, energi- og forsyningsministeren, som også fastsætter
udbudsvilkår, herunder den udbudte bevillings løbetid. Mini‐
steren kan fastsætte nærmere regler for udbuddets gennem‐
førelse.
Stk. 2. Modtages ingen bud, eller findes det eller de ind‐
komne bud at være urimelige i forhold til markedet generelt,
afholder klima-, energi- og forsyningsministeren et nyt ud‐
bud. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i så fald
forlænge den hidtidige bevilling, indtil en ny bevilling kan
udstedes efter gennemførelsen af nyt udbud. Bevillingen for‐
længes på tilsvarende vis, hvis udbuddet bliver annulleret
af andre grunde, herunder efter imødekommelse af en klage
over udbuddet, eller hvis en klage over udbuddet tillægges
opsættende virkning.
Stk. 3. En naturgasleverandør, hvis eksisterende bevilling
til forsyningspligtig virksomhed udløber efter gennemførel‐
se af et udbud, skal ved individuel kommunikation under‐
rette de berørte forbrugere om, at bevillingen udløber. Så‐
fremt naturgasleverandøren vælger fortsat at opretholde et
kundeforhold til sine hidtidige forsyningspligtkunder ved
bevillingens udløb, skal leverandøren i sin underretning til‐
byde forbrugeren fortsat levering af et naturgasprodukt, jf.
stk. 4, samtidig med at forbrugeren oplyses om mulighe‐
den for at vælge et andet naturgasprodukt eller en anden
leverandør. Underretningen skal ske, inden bevillingen ud‐
løber, men efter at udbuddet har været afholdt. Endvidere
fremsender leverandøren en skrivelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren, der oplyser forbrugerne om, hvem der
har vundet udbuddet om forsyningspligtig virksomhed, den
vindende pris, forbrugernes valgmuligheder og muligheder‐
ne for at orientere sig om produkter og leverandører på
Gasprisguiden.
Stk. 4. Det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal
være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og
hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsynings‐
pligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for
udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog
maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et
andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet
fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angiv‐
ne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.
Stk. 5. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene til
det i stk. 4 nævnte naturgasprodukt overholdes.
§ 27. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Det i underretningen tilbudte naturgasprodukt skal
være et standardprodukt, hvis leveringsvilkår svarer til, og
hvis pris ikke overstiger prisen på det hidtidige forsynings‐
pligtprodukt. Produktet skal tilbydes frem til tidspunktet for
udløbet af den efterfølgende forsyningspligtbevilling, dog
maksimalt i 3 år. Forbrugere, der ikke vælger at skifte til et
andet produkt eller en anden leverandør, vil blive forsynet
fra deres hidtidige leverandør på de i underretningen angiv‐
ne vilkår fra tidspunktet for den hidtidige bevillings udløb.
61. I § 27, stk. 4, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Prisen for produktet kan dog tillægges de omkostninger,
gasleverandørerne har som følge af betalinger til myndig‐
hedsbehandling og som følge af betalinger til etablering og
drift af et privat ankenævn på energiområdet.«
137
§ 28 c. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om vurdering af markedsmæssigheden og om
fastsættelse af den markedsmæssige pris, herunder regler om
metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris efter
stk. 2, for de aftaler, som naturgasdistributionsselskaber ind‐
går for at opfylde forpligtelsen til at realisere dokumenterba‐
re energibesparelser efter § 14, stk. 1, nr. 4, og for at opfylde
regler udstedt i medfør af § 14, stk. 2.
62. I § 28 c, stk. 4, ændres »naturgasdistributionsselskaber«
til: »distributionsselskaber«.
§ 29. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille
vilkår om, at ministeren i tilfælde af inddragelse af bevillin‐
ger efter § 33 kan udpege naturgasselskaber til at varetage
de bevillingspligtige aktiviteter, indtil en ny bevilling med‐
deles.
63. I § 29, stk. 1 og 2, og § 47, stk. 3, ændres »naturgassel‐
skaber« til: »gasselskaber«.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille
vilkår om, at ministeren i tilfælde af, at en bevillingshaver
ikke ønsker at bevare sin bevilling, men samtidig ønsker at
fastholde ejerskabet af anlæggene, kan udpege naturgassel‐
skaber til at varetage de bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 3. …
§ 29. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Naturgasselskaber, der udpeges efter stk. 1 og 2,
kan indregne eventuelle driftstab, som følger af varetagelse
af de pågældende bevillingspligtige aktiviteter, i priserne, jf.
§ 37, stk. 1.
64. I § 29, stk. 3, § 47, stk. 1, 1. pkt., og § 47, stk. 2, ændres
»Naturgasselskaber« til: »Gasselskaber«.
§ 30. Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn
med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med
den virksomhed, som Energinet og denne virksomheds hel‐
ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet udøver i medfør af lov om naturgasforsyning og
regler udstedt i medfør af loven.
65. I § 30, stk. 1, ændres »lov om naturgasforsyning « til:
»lov om gasforsyning«.
Stk. 2-3. …
§ 34. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på indtræden el‐
ler udtræden af en interessent i et fælleskommunalt regionalt
distributionsselskab.
66. § 34, stk. 3, 5, 2. pkt., og 6, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4, og stk. 7-11 bliver herefter
stk. 5-9.
Stk. 4. …
Stk. 5. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfat‐
tet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte
har ejerandele i de selskaber, der berøres af en selskabsmæs‐
sig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindel‐
se hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme
forhold i det selskab eller de selskaber, der består efter
den selskabsmæssige omstrukturering. En selskabsmæssig
omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestem‐
mende indflydelse i et selskab, der består efter omstrukture‐
ringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende
ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmelse
indflydelse i et selskab, som indgik i omstruktureringen,
138
og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad
distributionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en
selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker
afståelse af direkte eller indirekte ejerandele i selskaber,
der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og
som direkte eller indirekte besidder distributionsandele, ud‐
gør det ejerskifte af distributionsandele efter bestemmelsen
i stk. 2, såfremt afståelse af en tilsvarende andel af den
pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den
selskabsmæssige omstrukturering ville have medført, at der
var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.
Stk. 6 Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder
og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke
omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 7-11. …
§ 35. En kommune skal i forbindelse med modtagelse
af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i
naturgasselskaber, der er eller i perioden efter den 11. april
2007 har været omfattet af § 2, eller selskaber, der direkte
eller indirekte ejer eller i perioden efter den 11. april 2007
har ejet andele i sådanne selskaber, opgøre størrelsen af
kommunens indskudskapital i selskaberne og nettoprovenuet
ved uddelingen eller afståelsen.
67. § 35 ophæves.
Stk. 2. Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfat‐
tet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har
ejerandele i de selskaber, der berøres af den selskabsmæssi‐
ge omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse
hermed end direkte eller indirekte ejerandele i samme ind‐
byrdes forhold i det selskab eller de selskaber, der består
efter den selskabsmæssige omstrukturering. Dette er dog
betinget af, at selskabet eller selskaberne er omfattet af stk.
1.
Stk. 3. Opgørelsen efter stk. 1 skal indsendes til Forsy‐
ningstilsynet efter regler fastsat af tilsynet. Opgørelsen skal
omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til
rådighed for kommunen (rådighedsdatoen). Opgørelsen skal
endvidere omfatte dokumentation for størrelsen af kommu‐
nens indskudskapital i selskabet eller selskaberne og netto‐
provenuet ved uddelingen eller afståelsen samt dokumenta‐
tion for rådighedsdatoen. Kommunen skal endvidere godt‐
gøre, at selskabet eller selskaberne ikke er omfattet af stk.
11.
Stk. 4. Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til
en fond eller anden selvejende institution anses afståelses‐
tidspunktet for rådighedsdato efter stk. 3, og nettoprovenuet
beregnes på baggrund af et vederlag, som mindst svarer til
markedsværdien af de pågældende ejerandele.
Stk. 5. Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt
opgørelsen og rådighedsdatoen kan godkendes. Kan Forsy‐
ningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet størrel‐
sen af kommunens direkte eller indirekte andel af indskud‐
skapitalen i selskabet eller selskaberne, nettoprovenuet ved
uddelingen eller afståelsen og rådighedsdatoen, jf. stk. 1 og
4.
Stk. 6. Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år
Indenrigs- og Boligministeriet meddelelse om størrelsen af
139
det beløb, som en kommune, jf. stk. 5, har opnået i nettopro‐
venu ved uddelingen eller afståelsen samt rådighedsdatoen.
Stk. 7. Indenrigs- og Boligministeriet reducerer herefter
kommunens statstilskud efter bestemmelsen i § 15, stk. 6, i
lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommu‐
ner med forrentning som nævnt i stk. 8.
Stk. 8. Indenrigs- og Boligministeriet beregner en forrent‐
ning, som beregnes fra det tidspunkt, hvor kommunen får
rådighed over uddelingen eller vederlaget ved afståelse, og
indtil det år, hvor reduktionen af statstilskuddet til kommu‐
nen sker. Forrentningen beregnes af nettoprovenuet, jf. stk.
6, fraregnet den årlige tilskudsreduktion som nævnt i stk.
7. Renten fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1.
januar for det eller de år, for hvilke forrentningen skal bereg‐
nes.
Stk. 9. En kommune må ikke uden tilladelse fra klima-,
energi- og forsyningsministeren bevare ejerskabet til aktivi‐
teter, som ikke er omfattet af § 2 eller § 5, stk. 3, når
aktiviteterne påbegyndes i selskaber omfattet af stk. 1 eller
selskaber, som disse direkte eller indirekte ejer andele i. Kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for
meddelelse af tilladelse, herunder om, at midler anvendt til
sådanne aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter stk.
1. Hvis der måtte være påbegyndt aktiviteter, som klima-,
energi- og forsyningsministeren ikke kan give tilladelse til,
skal kommunens ejerskab til aktiviteterne ophøre snarest
muligt. Hvis det selskab, hvori aktiviteten udøves, ikke
ønsker at ophøre med aktiviteten, skal kommunen snarest
muligt bringe ejerskabet af selskabet til ophør. Et eventuelt
tab forårsaget af den pågældende aktivitet betragtes som en
uddeling efter stk. 1 med rådighedsdato fra den 1. juli i
det år, hvor aktiviteten er påbegyndt. Kommunen fremsen‐
der dokumentation til Forsyningstilsynet for aktiviteternes
økonomiske virkning for kommunen. Dokumentationen skal
være bilagt en opgørelse, jf. stk. 1 og 3, hvis der måtte være
lidt et tab.
Stk. 10. Ved indsendelse af opgørelse efter stk. 3 kan en
kommune ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfat‐
tet af stk. 1 fratrække beløb, som i medfør af stk. 9, 2.
pkt., har ført eller samtidig fører til reduktion af kommunens
statstilskud i henhold til stk. 6-8.
Stk. 11. Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, når der ikke er
eller har været udøvet distributionsvirksomhed i selskabet
eller selskaberne omfattet af stk. 1 og selskabet eller selska‐
berne er omfattet af § 37 i lov om elforsyning, § 23 i lov om
varmeforsyning eller § 2 i lov om kommuners afståelse af
vandselskaber.
68. Overskriften til kapitel 6 a affattes således:
Kapitel 6 a »Kapitel 6 a
Levering af opgraderet biogas til naturgassystemet Levering af opgraderet biogas til systemet og renset biogas
til bygasnet«.
Tilslutning af biogasopgraderingsanlæg m.v.
140
§ 35 a. I områder, som er forsynet fra det sammenkob‐
lede system, skal distributions- og transmissionsselskaber
efter anmodning fra ejeren af opgraderingsanlægget tilslutte
anlæg til opgradering af biogas til naturgaskvalitet (opgrade‐
ringsanlæg) til naturgasforsyningsnettet.
69. I § 35 a, stk. 1, ændres »naturgaskvalitet« til: »behørig
kvalitet«.
Stk. 2-7. …
§ 35 a. …
Stk. 2. Distributions- eller transmissionsselskabet fastlæg‐
ger tilslutningspunktet efter drøftelse med ejeren af opgra‐
deringsanlægget og ud fra en økonomisk vurdering af de
samlede omkostninger for tilslutningen og de løbende drifts‐
omkostninger ved tilførslen af den opgraderede biogas. Dis‐
tributions- eller transmissionsselskabet skal i fornødent om‐
fang drøfte valg af tilslutningspunktet med andre distributi‐
ons- og transmissionsselskaber, før der træffes afgørelse. Af‐
gørelsen om etablering af tilslutning af et opgraderingsanlæg
til naturgasforsyningsnettet, herunder om tilslutningspunktet
og om fordeling af omkostninger, træffes af det selskab,
til hvis net det er blevet besluttet at opgraderingsanlægget
tilsluttes.
70. I § 35 a, stk. 2, 3. pkt., og § 44, stk. 2, 5. pkt., ændres
»net« til: »system«.
Stk. 3-7. …
§ 35 a. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Ejeren af opgraderingsanlægget skal afholde de di‐
rekte henførbare omkostninger forbundet med tilslutningen
til det anviste tilslutningspunkt efter stk. 2 samt de efterføl‐
gende driftsomkostninger ved tilførslen af den opgraderede
biogas. Øvrige omkostninger, herunder til netforstærkning
og netudbygning, afholdes af distributionsselskabet, hvis
omkostningerne vedrører distributionsnettet, eller af trans‐
missionsselskabet, hvis omkostningerne vedrører transmissi‐
onsnettet.
71. I § 35 a, stk. 4, 2. pkt., ændres » netforstærkning og
netudbygning« til: »etablering og ændringer«.
Stk. 5-7. …
§ 35 a. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Distributions- og transmissionsselskaber har pligt
til at give enhver, der anmoder om tilslutning til et opgrade‐
ringsanlæg, alle nødvendige oplysninger, herunder
1)-2) …
3) en rimelig og vejledende tidsplan for nettilslutningen. 72. I § 35 a, stk. 5, nr. 3, ændres »nettilslutningen« til:
»tilslutningen«.
Stk. 6-7. …
§ 35 a. …
Stk. 2-6. …
Stk. 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om et opgraderingsanlægs tilslutning
til naturgasforsyningsnettet, herunder nærmere regler om
fordelingen af omkostninger ved nettilslutning og ved at
være tilsluttet naturgasforsyningsnettet mellem ejeren af op‐
graderingsanlægget og distributions- eller transmissionssel‐
skabet.
73. I § 35 a, stk. 7, ændres »nettilslutning« til »tilslutning«.
74. Overskriften før § 35 d affattes således:
141
Administration »Pristillæg til anvendelse af biogas
Administration af pristillæg«.
75. Før § 35 g indsættes som overskrift:
»Pristillæg«.
§ 35 g. …
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i til‐
læg til de i stk. 1 nævnte pristillæg yde et pristillæg på 21
kr. pr. leveret GJ opgraderet biogas. Pristillægget ydes til
den, der opgraderer biogassen. Pristillægget nedsættes den 1.
januar hvert år fra 2020 med det beløb i kroner pr. GJ, som
naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris
på 53,20 kr. pr. GJ. Er naturgasprisen lavere end basisprisen,
forøges pristillægget tilsvarende. Ved beregningen efter 3.
og 4. pkt. anvendes den gennemsnitlige markedspris på na‐
turgas i kalenderåret. Ved markedspris forstås den daglige
slutpris i kroner pr. kubikmeter på den nordiske gasbørs om‐
regnet til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi. Pris‐
tillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministe‐
rens tilsagn, jf. stk. 4-6.
76. I § 35 g, stk. 2, 3. pkt., ændres »naturgasprisen« til:
»gasprisen«.
Stk. 3-12. …
77. Efter kapitel 6 b indsættes:
»Kapitel 6 c
Udbud af pristillæg
§ 35 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg
for opgraderet biogas og andre gasser fra vedvarende energi‐
kilder, der leveres til gassystemet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol‐
de udbud i perioden 2022-2030.«
78. Overskriften til kapitel 7 affattes således:
Kapitel 7 »Kapitel 7
Priser og betingelser for naturgas Priser og betingelser for gas«.
79. Overskriften før § 36 affattes således:
Naturgasselskabernes priser og betingelser »Gasselskabernes priser og betingelser«
80. I § 36 a, indsættes efter stk. 2 som stk. 3 og 4:
»Stk. 3. Priserne for ydelser fra en kollektiv gasvirksom‐
hed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges
ved overdragelse af virksomheder.
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om forhold, der muliggør differentierede priser
ved overdragelse af distributionsnet til et statsligt selskab.«
§ 37. Priser for ydelser fra distributionsselskaber og for‐
syningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til
selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre drifts‐
81. I § 37, stk. 1, 1. pkt., udgår »og forsyningspligtige sel‐
skaber«.
142
omkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapi‐
tal. Ved fastsættelse af priserne tages desuden hensyn til
udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft
af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter
for andre naturgasselskabers gældsforpligtelser. Priserne for
ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke
stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdra‐
gelse af virksomheder.
Stk. 2-4. …
§ 37. Priser for ydelser fra distributionsselskaber og for‐
syningspligtige selskaber fastsættes under hensyntagen til
selskabernes omkostninger til indkøb af energi, lønninger,
tjenesteydelser, administration, vedligeholdelse, andre drifts‐
omkostninger og afskrivninger samt forrentning af kapi‐
tal. Ved fastsættelse af priserne tages desuden hensyn til
udgifter, der afholdes som følge af, at selskaberne i kraft
af en af denne lov nødvendiggjort selskabsopdeling hæfter
for andre naturgasselskabers gældsforpligtelser. Priserne for
ydelser fra en kollektiv gasforsyningsvirksomhed må ikke
stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdra‐
gelse af virksomheder.
82. § 37, stk. 1, 2. og 3. pkt., ophæves.
§ 37. …
Stk. 2. De i stk. 2 nævnte priser skal fastsættes efter rime‐
lige, objektive og ikkediskriminerende kriterier i forhold til,
hvilke omkostninger de enkelte brugere af nettet og forbru‐
gere giver anledning til.
83. I § 37, stk. 2, indsættes efter »objektive«: », gennemsig‐
tige«.
Stk. 3-4. …
§ 37. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om
84. § 37, stk. 3 og 4, ophæves.
1) beregning af driftsmæssige afskrivninger,
2) opgørelsen af selskabernes kapital, herunder eventuel ind‐
skudskapital,
3) anvendelse og regnskabsmæssig håndtering af beløb, der
modtages som økonomisk kompensation,
4) de satser, der kan anvendes ved indregning af forrentning
efter stk. 1, herunder at indskudskapitalen ikke forrentes, og
5) forhold, der muliggør differentierede priser ved overdra‐
gelse af distributionsnet til et statsligt selskab.
Stk. 4. Kommunerne må ikke yde tilskud til kommunal
distributionsvirksomhed, jf. § 5, stk. 2.
§ 37 a. Priser for distributionsselskabernes ydelser skal
være i overensstemmelse med de i stk. 2 nævnte indtægts‐
rammer. Rammerne fastsættes med henblik på dækning af
de i § 37, stk. 1, nævnte omkostninger ved en effektiv drift
af selskabet.
85. § 37 a affattes således:
Ȥ 37 a. Priser for ydelser fra distributionsselskaberne
fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme. For‐
syningstilsynet fastsætter årlige indtægtsrammer for distri‐
butionsselskaber med henblik på dækning af omkostninger
ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af kapi‐
tal.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsæt‐
ter regler om fastsættelse af indtægtsrammer for de i stk.
1 nævnte selskaber. Forsyningstilsynet fastsætter i overens‐
stemmelse med disse regler årlige indtægtsrammer for sel‐
skaberne.
Stk. 2. Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb,
der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af
aktiviteterne. Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt
143
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de
af tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for,
at selskabet kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevil‐
lingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har
pålagt Energinet.
i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på bag‐
grund af en omkostningsramme og en forrentningsramme,
som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3
og 6, og justeres efter stk. 4, nr. 4 og 5, og stk. 5.
Stk. 3. Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern
bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for distri‐
butionsselskabernes regning.
Stk. 4. Enhver form for indtægt i selskabet skal medgå
til dækning af udgifter ved distributionsaktiviteten. Dette
gælder dog ikke overskud i form af ekstraordinære effekti‐
viseringsgevinster i forhold til indtægtsrammerne. Sådanne
overskud kan anvendes til henlæggelser til fremtidige inve‐
steringer, nedsættelse af priser eller ekstraordinær forrent‐
ning af indskudskapitalen, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af
reguleringsperioden, herunder regler om:
1) Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og
hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder
om indtægter og omkostninger, der regnskabsmæssigt indgår
og bogføres i andre selskaber.
Stk. 5. Overskud i form af ekstraordinære effektiverings‐
gevinster i forhold til indtægtsrammerne fra distributions‐
virksomhed varetaget af Energinet eller virksomhedens hel‐
ejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov
om Energinet kan anvendes til nedsættelse af priser eller
konsolidering af distributionsvirksomheden.
2) Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herun‐
der om fremadrettede omkostninger, opgjort i henhold til
planer for det fremtidige behov for distributionskapacitet,
jf. § 14, nr. 5, og om frist for ansøgning om justering og
konsekvens af fristoverskridelse.
Stk. 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler for anvendelsen af overskud efter stk.
4 og 5.
3) Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herun‐
der om fastsættelse af forrentningsgrundlag om beregning
og fastsættelse af forrentningssats, om frist for ansøgning
om justering samt konsekvens af fristoverskridelse.
4) Fastsættelse af effektiviseringskrav for distributionssel‐
skaber.
5) Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsram‐
men, herunder om fradrag som følge af effektiviseringskrav
efter stk. 4, nr. 4, eller om justeringer som følge af differen‐
cer efter stk. 4, nr. 6.
6) Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5. Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om, hvordan
omkostninger som følge af ansøgning efter stk. 5 indgår i
indtægtsrammen efter stk. 4, krav til ansøgningens indhold
og frister samt offentliggørelse.
Stk. 6. Forsyningstilsynet kan give dispensation fra de af
tilsynet fastsatte rammer, såfremt det er nødvendigt for, at
selskaberne kan gennemføre forpligtelser, som er pålagt i
loven, i bestemmelser fastsat i medfør af loven eller i bevil‐
lingen, eller som klima-, energi- og forsyningsministeren har
pålagt Energinet.
Stk. 7. Distributionsselskaber skal udarbejde, revidere og
indsende årlige reguleringsregnskaber for selskabets aktivi‐
teter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør
reguleringsregnskaberne.
Stk. 8. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om år‐
lige reguleringsregnskaber efter stk. 7, herunder om indhold,
opbevaring, revision, indsendelsens form og om indsendel‐
sen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt
digitalt system og frist for indsendelse samt konsekvens af
fristoverskridelse.«
§ 37 b. …
Stk. 2. … 86. I § 37 b, stk. 3, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:
Stk. 3. For naturgasleverandører, der har opnået bevilling
til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fast‐
sættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egen‐
»Til prisen for gas kan herudover medregnes de omkostnin‐
ger, en gasleverandører med bevilling til forsyningspligtig
virksomhed har som følge af betalinger til myndighedsbe‐
144
skab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet til‐
budte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmis‐
sion i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkost‐
ninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger
til transmission uden for Danmark, og avance. Den anvendte
månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på
et relevant gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
handling og som følge af betalinger til etablering og drift af
et privat ankenævn på energiområdet.«
Stk. 4-6. …
§ 37 b. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af
stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der oversti‐
ger selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet finder, at pris‐
erne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring
af priserne. Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom
har ikke opsættende virkning.
87. I § 37 b, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »tilbud«: »og
eventuelt medregnede omkostninger efter stk. 3, 3. pkt.«
Stk. 6. …
§ 37 b. Naturgasleverandører, der har opnået bevilling til
forsyningspligtig virksomhed uden udbud efter § 27, kan i
deres priser som nævnt i § 37, stk. 1, indkalkulere et over‐
skud, som er rimeligt i forhold til omsætningens størrelse og
effektiviteten ved indkøb af naturgas og andre omkostninger.
88. § 37 b ophæves.
Stk. 2. Forsyningstilsynet godkender prisfastsættelsen efter
stk. 1 efter anmeldelse, jf. § 40. Godkendelsen kan ledsages
af vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om indholdet af vilkårene.
Stk. 3. For naturgasleverandører, der har opnået bevilling
til forsyningspligtig virksomhed ved udbud efter § 27, fast‐
sættes prisen for naturgas leveret fra selskabet i dets egen‐
skab af forsyningspligtigt selskab til det ved udbuddet til‐
budte tillæg til den månedlige gaspris og prisen for transmis‐
sion i Danmark. Tillægget skal dække alle øvrige omkost‐
ninger, herunder fleksibilitetsomkostninger og omkostninger
til transmission uden for Danmark, og avance. Den anvendte
månedlige gaspris i udbuddet fastsættes ud fra prisen på
et relevant gasmarked. Prisen for transmission i Danmark
udmeldes af Energinet.
Stk. 4. Priser, der er fastsat i henhold til stk. 3, offentlig‐
gøres af selskabet og anmeldes til Forsyningstilsynet efter
regler fastsat af Forsyningstilsynet.
Stk. 5. Forsyningstilsynet påser, at et selskab omfattet af
stk. 3 i bindingsperioden ikke fastsætter priser, der oversti‐
ger selskabets tilbud. Hvis Forsyningstilsynet finder, at pris‐
erne er for høje, giver tilsynet pålæg om omgående ændring
af priserne. Klage over Forsyningstilsynets afgørelser herom
har ikke opsættende virkning.
Stk. 6. Ved fusion mellem to eller flere selskaber med
bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået
bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregule‐
ring, som efter stk. 3 var gældende på fusionstidspunktet i de
hidtidige bevillingsområder. Ved spaltning af et selskab med
bevilling til forsyningspligtig virksomhed, der har opnået
bevillingen ved udbud efter § 27, fastholdes den prisregule‐
145
ring, som efter stk. 3 var gældende på spaltningstidspunktet i
det hidtidige bevillingsområde.
§ 37 e Transmissionsselskaber kan i forbindelse med ak‐
tiviteter relateret til systemdrift ansøge Forsyningstilsynet
om tillæg til indtægtsrammen for meromkostninger til mar‐
kedsudvikling, systemudvikling, systemdriftsudvikling og
udvikling af tekniske kompetencer i forbindelse med tekno‐
logiudvikling eller indpasning af gas fra vedvarende energi‐
kilder. Der skal ske inddragelse af offentligheden forud for
ansøgning til Forsyningstilsynet.
89. I § 37 e, stk. 1, ændres »systemdrift« til: »systemansvar‐
lig virksomhed«.
Stk. 2. …
90. Efter § 39 indsættes indsættes før overskriften før § 40:
»§ 39 a. En gasleverandør skal udføre informationsaktivi‐
teter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for
alle forbrugergrupper, herunder informere om husholdnings‐
forbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter §
7 c.
Stk. 2. En gasleverandør skal sikre, at der til enhver tid
findes relevante og korrekte oplysninger om alle gasleveran‐
dørens produkter, herunder priser og vilkår, på gasleveran‐
dørens hjemmeside. Gasleverandøren skal tillige indberette
disse oplysninger til den prisportal, som er nævnt i § 42 d.
Stk. 3. En gasleverandør skal behandle klager fra gasleve‐
randørens forbrugere.
Stk. 4. Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at gasleveran‐
dørerne overholder stk. 1-3. Forsyningstilsynet kan meddele
påbud til en gasleverandør, som ikke overholder stk. 1-3, om
hurtigst muligt at berigtige forholdet.
Stk. 5. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte nærmere regler om indholdet af bestemmelserne i stk.
1-3, herunder om indholdet og omfanget af gasleverandører‐
nes generelle informationspligt over for markedet og oplys‐
ningspligt i forhold til markedsførte gasprodukter.
§ 39 b. Afbryder distributionsselskabet eller transmissi‐
onsselskabet sin ydelse til en gasleverandør, på grund af
manglende overholdelse af selskabets offentliggjorte betin‐
gelser for anvendelse af transmissions- eller distributions‐
systemet, overfører distributionsselskabet uden forsinkelse
denne gasleverandørs aftagenumre til andre gasleverandører
efter proceduren i § 39 c.
Stk. 2. Bliver en gasleverandør taget under rekonstrukti‐
ons- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller ku‐
rator ikke inden for 1 uge derefter meddelt distributionssel‐
skabet, at gasleverandørens virksomhed videreføres, overfø‐
rer distributionsselskabet uden forsinkelse denne gasleveran‐
dørs aftagenumre til andre gasleverandører efter proceduren
i § 39 c.
Stk. 3. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt
og senest inden for 1 uge efter insolvensbehandlingens ind‐
ledning meddele distributionsselskabet, om gasleverandøren
fortsætter sin virksomhed.
§ 39 c. Distributionsselskabet indhenter en gang årligt til‐
kendegivelser fra gasleverandørerne om deres ønsker om at
146
overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en hændelse,
der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, med angivelse af even‐
tuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre,
som de pågældende gasleverandører er parat til at overtage,
og med angivelse af, om der er tale om forbrugere med et
forbrug på op til 300.000 m3 gas om året eller på 300.000
m3 gas om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende
for 1 kalenderår. Gasleverandørerne kan dog trække deres
tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en hændel‐
se, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller 2, eller når der ikke er
indgivet konkursbegæring mod en anden gasleverandør.
Stk. 2. Distributionsselskabet sikrer, at aftagenumre med et
forbrug på 300.000 m3 gas om året og derover kan identifi‐
ceres.
Stk. 3. Ophører en gasleverandør med at levere gas som
følge af en hændelse, der er nævnt i § 39 b, stk. 1 eller
2, identificerer distributionsselskabet uden ugrundet ophold
gasleverandørens aftagenumre og fordeler aftagenumrene på
de gasleverandører, der er kommet med en tilkendegivelse
efter stk. 1. Gasleverandørerne kan ikke afvise de tildelte
aftagenumre.
Stk. 4. Distributionsselskabet meddeler uden ugrundet op‐
hold de gasleverandører, der skal overtage aftagenumre, at
der er gennemført et leverandørskift efter stk. 3.
Stk. 5. Gasleverandøren giver uden ugrundet ophold med‐
delelse til hver enkelt af de gasforbrugere, hvis aftagenumre
gasleverandøren har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen
skal indeholde oplysning om navnet på gasleverandøren, en
begrundelsen for, at gasleverancen er overdraget til denne
gasleverandør, og en aftale om levering af gas i henhold til
regler udstedt efter § 7 a. Aftalens bindingsperiode og pris
fastsættes efter stk. 6 og § 39 d.
Stk. 6. Leveringsaftalen er bindende for gasleverandøren i
3 måneder fra overtagelsestidspunktet, og forbrugeren kan
opsige aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en
måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden
gasforbrugerens accept.
Stk. 7. Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift
inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leve‐
ringsaftalen efter stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte
leverandørskift.
Stk. 8. Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er
givet, foretager distributionsselskabet uden ugrundet ophold
slutmåling på de berørte aftagenumre.
Stk. 9. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålæg‐
ge den eller de største gasleverandører regnet efter antal af‐
tagenumre at indtræde som gasleverandører, hvis der opstår
et akut behov ved indtræden af en hændelse, der er nævnt i
§ 39 b, stk. 1-2, og distributionsselskabet ikke har modtaget
tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække
behovet.
Stk. 10. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder
fastlæggelse af en fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældig‐
hedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mel‐
lem de tilmeldte gasleverandører under hensyn til gasleve‐
randørernes tilkendegivelser efter stk. 1.
147
§ 39 d. For aftagenumre, der aftager gas efter § 7 d, stk.
6, eller § 39 c, stk. 5, fastsætter Forsyningstilsynet senest
den 1. december hvert år en pris svarende til prisen på et
relevant gasprodukt med et tillæg, som fastsættes efter stk.
3. Den fastsatte pris og tillægget er gældende for det følgen‐
de kalenderår.
Stk. 2. Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1
offentliggøres på den prisportal for gaspriser, der er nævnt i
§ 42 d.
Stk. 3. Tillægget til prisen på det relevante gasprodukt skal
fastsættes i overensstemmelse med niveauet for de tillæg,
som i øvrigt anvendes på gasmarkedet i forhold til det rele‐
vante gasprodukt. Tillægget skal endvidere fastsættes, så det
kan dække distributionstariffer, betaling for omkostninger til
offentlige forpligtelser i medfør af § 9, stk. 1, gasafgifter i
henhold til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og moms
i henhold til momsloven.
§ 40. Transmissions-, distributions-, LNG- og forsynings‐
pligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Ener‐
ginet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder,
der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstil‐
synet anmelde
91. I § 40, stk. 1, ændres », LNG- og forsyningspligtige
selskaber« til: »og LNG-selskaber«.
1) de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte
betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og distri‐
butionsnet samt LNG-faciliteter, herunder tariffer,
2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distribu‐
tions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for
fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse,
3) dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktivi‐
teter,
4) opgørelse af indskudskapital,
5) regnskaber, budgetter og andre oplysninger efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættel‐
sen af og tilsynet med de i § 37 a nævnte indtægtsrammer.
Stk. 2-3. …
§ 40. Transmissions-, distributions-, LNG- og forsynings‐
pligtige selskaber med bevilling, jf. §§ 10 og 24, og Ener‐
ginet eller denne virksomheds helejede dattervirksomheder,
der varetager distributionsvirksomhed, skal til Forsyningstil‐
synet anmelde
1) …
2) priser, tariffer og betingelser for transmissions-, distribu‐
tions-, LNG- og forsyningspligtydelserne og grundlaget for
fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler efter Forsy‐
ningstilsynets nærmere bestemmelse,
92. I § 40, stk. 1, nr. 2, ændres », LNG- og forsyningspligty‐
delserne« til: »og LNG-ydelserne«.
3)-5) …
Stk. 2-3. …
§ 42 a. …
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Forsyningstilsynet tager fornødne skridt til i øvrigt
at sikre gennemsigtighed omkring priser, tariffer, rabatter
og vilkår. Forsyningstilsynet fastsætter regler om, hvorledes
93. I § 42 a, stk. 4, ændres »naturgasleverandørerne« til:
»gasleverandørerne«.
148
sådanne forhold skal offentliggøres af selskaberne, herunder
også af naturgasleverandørerne, og regler om fakturering og
specificering af omkostninger over for modtagere af trans‐
port- og energiydelser.
Stk. 5. …
94. Efter § 42 c indsættes:
Ȥ 42 d. Forsyningstilsynet har ansvaret for at eje og drive
en prisportal for priser, rabatter og vilkår for forbrugere på
det danske detailmarked for gas.
Stk. 2. Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk.
1 til en uvildig tredjepart, som har den fornødne sagkund‐
skab og økonomiske baggrund.
Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan beslut‐
te, at prisportalen skal sælges, hvis Forsyningstilsynet vur‐
derer, at det er hensigtsmæssigt.
Stk. 4. Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om
gasleverandørernes indberetninger til prisportalen efter § 39
a, stk. 2.
§ 42 e. Forsyningstilsynet udarbejder årligt en statistik
over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor efter §
11 d, stk. 2. Forsyningstilsynet offentliggør statistikken på
tilsynets hjemmeside.
Stk. 2. Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om
gasleverandørernes indberetning af forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor«
§ 44. …
Stk. 2. Distributionsselskaberne og handelsselskaberne be‐
taler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af
Forsyningstilsynets omkostninger til opgaver efter § 35. Det
samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr. Beløbet reguleres en
gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og
lønindeks, der er fastsat af Finansministeriet. Klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert
år, første gang pr. 1. juli 2019. Halvdelen af det samlede
beløb betales af distributionsselskaberne og opkræves hos
distributionsselskaberne i forhold til den mængde naturgas,
som er transporteret gennem selskabernes net til forbrug i
Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af for‐
brug af naturgas i selskabernes bevillingsområder i det fore‐
gående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales
af handelsselskaberne og opkræves hos handelsselskaberne
i forhold til den mængde naturgas, som handelsselskaberne
har leveret til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser
over målinger af forbrug af naturgas i det foregående kalen‐
derår.
95. § 44, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-4 bliver herefter stk. 2-3.
Stk. 3-4. …
§ 44. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og
opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter
stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til
regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
96. I § 44, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 2, 1. pkt., udgår »og
stk. 2«, og »jf. dog stk. 4« ændres til: »jf. dog stk. 3«.
Stk. 4. …
149
§ 45. Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsy‐
ningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med
behandling af en klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning
af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for
varetagelsen af disse opgaver, hos bevillingspligtige selska‐
ber, Energinet, naturgasleverandører samt disses koncernfor‐
bundne selskaber og systembrugere, herunder berørte for‐
brugere, og andre købere af naturgas.
97. I § 45, stk. 1, og § 45, stk. 4, 1. pkt., ændres »naturgasle‐
verandører« til: »gasleverandører«.
Stk. 2-3. …
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til
sikring af prisgennemsigtighed og forsyningssikkerhed og
til opfølgning af energi- og miljøpolitiske målsætninger,
herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag
i forbindelse hermed, pålægge bevillingspligtige selskaber,
Energinet og naturgasleverandører at udarbejde og udleve‐
re nærmere angivne oplysninger vedrørende selskabernes
driftsmæssige forhold og om de i selskabet købte og solgte
ydelser. Det samme gælder oplysninger til brug for udar‐
bejdelse af national og international energistatistik. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
§ 45 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Distributionsselskaber skal meddele det til forsy‐
ningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasle‐
verandør.
98. I § 45 a, stk. 3, ændres »naturgasleverandør« til: »gasle‐
verandør«.
Stk. 4-5. …
§ 45 a. …
Stk. 2. …
Stk. 3. Distributionsselskaber skal meddele det til forsy‐
ningspligtige selskaber, at en forbruger er uden naturgasle‐
verandør.
99. § 45 a, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-5 bliver herefter stk. 3-4.
Stk. 4-5. …
§ 45 b. Naturgasleverandører skal sørge for, at relevan‐
te data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med
engroskunder, transmissionsselskaber og lager- og LNG-sel‐
skaber om levering af naturgas er til rådighed for Forsy‐
ningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Euro‐
pa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen
af deres opgaver.
100. I § 45 b, stk. 1, ændres »Naturgasleverandører« til:
»Gasleverandører«.
Stk. 2-4. …
§ 47. Naturgasselskaber skal udarbejde årsrapport og lade
denne revidere i henhold til årsregnskabsloven. Ved udar‐
bejdelsen af årsrapporten skal naturgasselskabet uanset ejer‐
forhold og juridisk status opfylde årsregnskabslovens krav
til aktieselskaber, jf. § 7, stk. 1, nr. 2-4, i årsregnskabslo‐
ven. Årsrapporten skal være offentligt tilgængelig.
101. I § 47, stk. 1, 2. pkt., ændres »naturgasselskabet« til:
»gasselskabet«.
Stk. 2-6. …
§ 47. …
150
Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsfø‐
ring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssub‐
sidiering og konkurrenceforvridning
1) …
2) føre regnskaber, som kan være konsoliderede, over andre
naturgasaktiviteter,
102. I § 47, stk. 2, nr. 2, ændres »naturgasaktiviteter« til:
»gasaktiviteter«.
3)-4) …
Stk. 3-6. …
§ 47. …
Stk. 2. Naturgasselskaber skal i deres interne regnskabsfø‐
ring med henblik på at undgå forskelsbehandling, krydssub‐
sidiering og konkurrenceforvridning
4) i relevant omfang føre konsoliderede regnskaber over
ikke naturgasrelaterede aktiviteter.
103. I § 47, stk. 2, nr. 4, ændres »ikke naturgasrelaterede«
til: »ikkegasrelaterede«.
Stk. 3-6. …
§ 49. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lov‐
givning, straffes med bøde den, der
1)-4) …
5) undlader at foretage eller indsende opgørelse, ophøre med
ejerskab eller fremsende dokumentation som angivet i § 35,
104. § 49, stk. 1, nr. 5, ophæves.
Nr. 6-8 bliver herefter nr. 5-7.
6)-8) …
Stk. 2-3
§ 53 a. Udgifterne, som er forbundet med etablering og
drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er god‐
kendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales
af selskaber omfattet af el-, naturgas- og varmeforsyningslo‐
vene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om betaling og opkrævning.
105. I § 53 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
§ 55. Til etablering og drift af de nødvendige naturga‐
stransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
106. I § 55, stk. 1, ændres »naturgastransmissionsanlæg« til:
»transmissionsanlæg«.
Stk. 2-5. …
§ 55. Til etablering og drift af de nødvendige naturga‐
stransmissionsanlæg kan klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren, når almenvellet kræver det, tillade, at der iværksættes
ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2. Til etablering og drift af de nødvendige opstrøms‐
anlæg kan klima-, energi- og forsyningsministeren, når al‐
menvellet kræver det, tillade, at der iværksættes ekspropria‐
tion vedrørende fast
Stk. 3-5. … 107. I § 55 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til etablering og drift af de nødvendige distributi‐
onsanlæg i henhold til § 14 a kan klima-, energi- og forsy‐
ningsministeren, når almenvellet kræver det, tillade, at der
iværksættes ekspropriation vedrørende fast ejendom.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
§ 55. …
Stk. 2-3. …
151
Stk. 4. Ekspropriation i henhold til stk. 1 og 2 finder sted
efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom.
108. I § 55, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1 og 2« til:
»stk. 1, 2 og 3«.
Stk. 5. …
§ 56. …
Stk. 2. Energinet og denne virksomheds helejede dattersel‐
skaber skal på tilsvarende vis erstatte skader, der forvoldes
ved naturgasvirksomhed udøvet i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i
lov om Energinet, uanset om skaden er hændelig.
109. I § 56, stk. 2, ændres »naturgasvirksomhed« til: »gas‐
virksomhed«.
Stk. 3. …
§ 2
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 125 af 7. februar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 1705
af 23. december 2016 og senest ved § 1 i lov nr. 2065 af 21
december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 43 d. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med‐
dele tilsagn om tilskud, jf. stk. 2, til anvendelse af biogas til
varmeproduktion, herunder rumopvarmning, rumafkøling,
varmt brugsvand og anden varmeproduktion, som ikke er
omfattet af §§ 43 b, 43 c, 43 f eller 43 g eller af § 35 g i
lov om naturgasforsyning, hvis der senest den 1. januar 2020
er modtaget en ansøgning om tilsagn. Tilsagnet falder bort,
hvis ikke det er udnyttet senest den 31. december 2022. Til‐
skud ydes på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 i. Der kan
ydes tilskud for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt,
hvor der første gang er modtaget tilskud til anvendelse af
biogas til varmeproduktion.
1. I § 43 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., og § 43 j, stk.
2, 1. pkt., ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov om
gasforsyning«.
Stk. 2. …
Stk. 3. Tilskud efter stk. 2 er betinget af klima-, energi-
og forsyningsministerens tilsagn, inden der indgås ubetin‐
get aftale om køb af biogas, eller inden der iværksættes
egenproduktion af biogas til varmeproduktion, som ikke er
omfattet af §§ 43 b og 43 c eller af § 35 g i lov om naturgas‐
forsyning. Et tilsagn om tilskud, som er meddelt efter den
1. januar 2019, og som ikke er udnyttet, inden 2 år efter at
tilsagnet er meddelt, bortfalder.
Stk. 4. …
§ 43 j. …
Stk. 2. Et tilsagn om pristillæg, jf. § 43 f, stk. 4 og 5,
og § 43 g, stk. 4 og 5, herunder den fastlagte tilsagnsperio‐
de og årsnorm, kan konverteres til et tilsagn om pristillæg
efter § 35 g, stk. 1 og 2, i lov om naturgasforsyning, hvis
betingelserne for at modtage tilsagn efter disse ordninger er
opfyldt. Ansøgning om konvertering skal indsendes til kli‐
ma-, energi- og forsyningsministeren, som træffer afgørelse
om, hvorvidt betingelserne for konvertering er opfyldt, og
meddeler et nyt tilsagn for den resterende tilsagnsperiode
med en konverteret årsnorm.
§ 43 e. Det i § 43 b, stk. 3, § 43 c, stk. 3, og § 43 d, stk. 2,
nævnte tilskud på 26 kr. pr. gigajoule (GJ) biogas nedsættes
den 1. januar hvert år fra 2013 med det beløb i kroner pr. GJ,
naturgasprisen i det foregående år er højere end en basispris
2. To steder i § 43 e, stk. 1, ændres »naturgasprisen« til:
»gasprisen«.
152
på 53,2 kr. pr. GJ, jf. stk. 5. Er naturgasprisen lavere end
basisprisen, forøges tilskuddet tilsvarende.
Stk. 2-7. …
§ 43 e. …
Stk. 2-4. …
Stk. 5. Ved beregningen efter stk. 1 anvendes den gennem‐
snitlige markedspris på naturgas i kalenderåret. Ved mar‐
kedspris forstås den daglige day ahead-slutpris i kroner pr.
kubikmeter på den danske gasbørs, Nordpool Gas, omregnet
til kroner pr. GJ med gassens nedre brændværdi.
3. I § 43 e, stk. 5, 1. pkt., ændres »naturgas« til: »gas«.
Stk. 6-7. …
4. Efter § 43 j indsættes:
»Udbud af støtte
§ 43 k. Denne bestemmelse omhandler udbud af støtte
til produktion af kemiske brændstoffer eller produkter fra
elektricitet.
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afhol‐
de udbud i perioden 2022-2030.«
§ 3
I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1215 af
14. august 2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
§ 27 a. Udgifterne, som er forbundet med etablering og
drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er god‐
kendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales
af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om betaling og opkrævning.
2. I § 27 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til: »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
§ 4
I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2196 af
29. december 2020 og senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
§ 2. …
Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan be‐
stemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktivite‐
ter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages
fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og forsyningsmini‐
steren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation
fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg
skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses
eller stoppes.
2. I § 2, stk. 4, 2. pkt., indsættes efter »kommunal«: »og
regional«.
153
§ 4. …
Stk. 2-5. … 3. I § 4 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6. Regioners egenproduktion af elektricitet skal udø‐
ves i selskaber med begrænset ansvar.«
§ 20 b. …
Stk. 1-2. …
Stk. 3. Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1
og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver
net- eller naturgasdistributionsvirksomhed, virksomhed med
fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed,
som er omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1.
4. I § 20 b, stk. 3, ændres »naturgasdistributionsvirksomhed«
til: »gasdistributionsvirksomhed«.
Stk. 4-5. …
§ 58 c. Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den
31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industri‐
elle kraft-varme-værkers anlæg, som anvender naturgas som
brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den
21. marts 2012.
5. § 58 c, stk. 1, ændres »naturgas« til: »gas«.
Stk. 2-12. …
§ 91 a. Udgifterne, som er forbundet med etablering og
drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er god‐
kendt i medfør af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, beta‐
les af virksomheder omfattet af el-, naturgas- og varmefor‐
syningslovene. Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Konkur‐
rence- og Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning.
6. I § 91 a, 1. pkt., ændres »el-, naturgas- og varmeforsy‐
ningslovene« til »lov om elforsyning, lov om gasforsyning
og lov om varmeforsyning«.
§ 5
I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1100 af 1. juli 2020, som ændret ved § 2 i lov
nr. 138 af 25. februar 2020 og § 2 i lov nr. 2225 af 29.
december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 3. …
Stk. 2. Ved den, der leverer afgiftspligtig gas, jf. stk. 1,
forstås i denne lov distributionsselskaber og transmissions‐
selskaber, der er omfattet af § 10 i lov om naturgasforsyning,
og selskaber, der driver særlige bygasnet.
1. I § 3, stk. 2, ændres »lov om naturgasforsyning« til: »lov
om gasforsyning«.
Stk. 3-11. …
§ 6
I lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. febru‐
ar 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2211 af 29. december
2020, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »lov om naturgasforsyning« til:
»lov om gasforsyning«.
§ 2. Energinets formål er at sikre en effektiv drift og
udbygning af den overordnede infrastruktur på el- og gas‐
området og at sikre åben og lige adgang for alle brugere af
nettene.
2. I § 2, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »nettene«: » samt
systemet«.
Stk. 2-6. …
154
3. Overskriften til kapitel 2 affattes således:
Kapitel 2 »Kapitel 2
Udbygning af transmissionsnet m.m. Udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssyste‐
mer m.m.«.
§ 4. Etablering af nye transmissionsnet og væsentlige æn‐
dringer i bestående net kan ske, hvis der er et tilstrækkeligt
behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med
sigte på øget forsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hen‐
syn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller
indpasning af vedvarende energi, eller hvis projektet er nød‐
vendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et
projekt har regional betydning på tværs af landegrænser,
skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan
ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hen‐
syn til forskønnelse.
4. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »transmissionsnet« til: »el‐
transmissionsnet samt gastransmissionssystemer«, og »net«
ændres til: »net og systemer«.
Stk. 2-8. …
§ 4. …
Stk. 2. Udbygning i henhold til stk. 1 skal forinden påbe‐
gyndelse være belyst i en plan. Planer for udbygning efter
stk. 1, 1. pkt., skal samtidig skitsere det fremtidige behov
for transmissionskapacitet. Planen skal indsendes til klima-,
energi- og forsyningsministeren, inden udbygning i henhold
til stk. 1 kan påbegyndes. Udbygning kan tidligst påbegyn‐
des 6 uger efter planens indsendelse.
5. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »transmissionsnettene« til:
»eltransmissionsnettet samt gastransmissionssystemet«.
Stk. 3-8. …
§ 4 d. …
1)…
2) Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af
udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, og tilsyn
hermed.
6. I § 4 d, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissionsnet« til: »el‐
transmissionsnet og gastransmissionssystemer«.
3)-4) …
Stk. 3-4. …
§ 12. Energinet og virksomhedens helejede datterselska‐
ber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at
undgå forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurren‐
ceforvridning
7. I § 12, stk. 1, nr. 1, og § 13, stk. 1, 1. pkt., ændres
»naturgasrelaterede« til: »gasrelaterede«.
1) føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsre‐
laterede og naturgasrelaterede aktiviteter, herunder drift af
systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-,
lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirk‐
somhed, og for deres olierørlednings- og separationsaktivite‐
ter, og
2) ...
Stk. 2-3. …
§ 13. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, om‐
talte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og natur‐
gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso‐
lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og se‐
155
parationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,
jf. dog stk. 4. Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed
kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om
naturgasforsyning.
Stk. 2-4. …
§ 12. …
1) …
2) specificere indtægter fra ejerskab af transmissions- og
distributionsnet, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet
og gasopstrømsanlæg samt olierørledning og separationsfa‐
ciliteter.
8. I § 12, stk. 1, nr. 2, ændres »transmissions- og distributi‐
onsnet« til: »eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastrans‐
missionssystemer, gasdistributionssystemer«.
Stk. 2-3. …
§ 13. Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1, om‐
talte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og natur‐
gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive
forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konso‐
lidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og
gasopstrømsanlægsvirksomhed samt olierørlednings- og se‐
parationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering,
jf. dog stk. 4. Overskud fra naturgasdistributionsvirksomhed
kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om
naturgasforsyning.
9. I § 13, stk. 1, 3. pkt., ændres »naturgasdistributionsvirk‐
somhed« til: »gasdistributionsvirksomhed«.
Stk. 2-4. …
§ 22. Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsynings‐
ministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, kan, for så vidt angår
eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reg‐
lerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår
gastransmissionsnet, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om
naturgasforsyning.
10. I § 22, stk. 1, ændres »gastransmissionsnet« til: »ga‐
stransmissionssystemer«.
Stk. 2. …
§ 7
I lov nr. 690 af 8. juni 2019 om Forsyningstilsynet foretages
følgende ændring:
§ 3. Forsyningstilsynet varetager opgaver og beføjelser
i medfør af denne lov og sektorlovgivningen, hvorved der
menes lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov
om varmeforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og
lov om fremme af besparelser i energiforbruget eller i regler
fastsat i medfør heraf.
1. I § 3, stk. 1, 1. pkt., og i § 11, stk. 1, ændres »lov om
naturgasforsyning« til: »lov om gasforsyning«.
Stk. 2-3. …
§ 8
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kom‐
muner, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021, fore‐
tages følgende ændring:
§ 15. …
Stk. 2-5. …
Stk. 6. Den enkelte kommunes tilskud efter § 14 reduceres
med et beløb svarende til 20 pct. af det af Forsyningstilsynet
meddelte nettoprovenu inklusive forrentning, jf. § 35, stk.
1. § 15, stk. 6, ophæves.
156
6-8, i lov om naturgasforsyning. Det er dog en betingelse,
at kommunen deponerer et beløb svarende til nettoprove‐
nuet inklusive forrentning fratrukket reduktionen efter 1.
pkt. Hvis der ikke sker sådan deponering, fastsættes modreg‐
ningsprocenten til 60 pct. Frigivelse af det deponerede beløb
sker efter stk. 4. Modregning i statstilskuddet til den enkelte
kommune sker efter stk. 5.
§ 9
I regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli 2018,
som ændret ved § 31 i lov nr. 1518 af 18. december 2018 og
§ 21 i lov nr. 2186 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 5. Regionsrådet skal i overensstemmelse med den lov‐
givning, der regulerer de nævnte områder,
1)-5) …
6) varetage nedennævnte regionale opgaver vedrørende na‐
tur, miljø og fysisk planlægning:
a)-c) …
d) visse opgaver vedrørende klimahensyn. 1. I § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, ændres »klimahensyn.« til:
»klimahensyn,«.
Stk. 2. …
2. I § 5, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:
»7) varetage egenproduktion af elektricitet.«
157
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/73/EF
af 13. juli 2009
om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 47, stk. 2 og
artikel 55 og 95,
under henvisning til forslag fra Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Formålet med det indre marked for naturgas, som siden 1999 gradvist har taget form i Fælles‐
skabet, er at stille reelle valgmuligheder til rådighed for alle forbrugere i Den Europæiske
Union, privatpersoner som erhvervsdrivende, åbne nye forretningsmuligheder og fremme han‐
delen over grænserne, så der derved kan opnås effektiviseringsgevinster, konkurrencedygtige
priser og højere servicestandarder, og at bidrage til øget forsyningssikkerhed og bæredygtig‐
hed.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det
indre marked for naturgas (4) har bidraget væsentligt til skabelsen af et sådant indre marked
for naturgas.
(3) De rettigheder, der er sikret EU-borgerne i traktaten, herunder fri bevægelighed for varer
og tjenesteydelser og fri etableringsret kan kun udøves i et helt åbent marked, hvor alle
forbrugere frit kan vælge leverandør, og alle leverandører frit kan levere til deres kunder.
(4) På nuværende tidspunkt er der dog hindringer for salget af gas på lige vilkår og uden
diskrimination eller ugunstige betingelser i Fællesskabet. Navnlig kan endnu ikke alle med‐
lemsstaterne sikre ikke-diskriminerende netadgang og myndighedstilsyn på samme effektive
niveau.
(5) Kommissionens meddelelse af 10. januar 2007 »En energipolitik for Europa« fremhæver,
hvor vigtigt det er at fuldføre det indre marked for naturgas og skabe lige vilkår for alle
naturgasvirksomheder, der er etableret i Fællesskabet. Meddelelserne fra Kommissionen af
10. januar 2007 »Udsigterne for det indre gas- og elmarked« og »Undersøgelse i henhold til
artikel 17 i forordning (EF) nr. 1/2003 af den europæiske gas- og elsektor (endelig rapport)«
viste, at de nuværende regler og foranstaltninger ikke skaber de fornødne rammer for, at målet
om et velfungerende indre marked kan opfyldes.
(6) Uden effektiv adskillelse mellem net på den ene side og produktions- og forsyningsvirksom‐
hed på den anden side (»effektiv adskillelse«) er der risiko for forskelsbehandling, ikke kun
hvad angår netdriften, men også hvad angår incitamentet for vertikalt integrerede virksomhe‐
der til at investere tilstrækkeligt i deres net.
158
(7) De regler om selskabsretlig og funktionel adskillelse, der er fastsat i direktiv 2003/55/EF, har
dog ikke ført til effektiv adskillelse for transmissionssystemoperatørernes vedkommende. På
mødet den 8. og 9. marts 2007 opfordrede Det Europæiske Råd derfor Kommissionen til at
udarbejde lovgivningsforslag om »effektiv adskillelse af forsynings- og produktionsaktiviteter
fra netdrift«.
(8) Effektiv adskillelse kan kun sikres ved at fjerne de vertikalt integrerede virksomheders incita‐
ment til at diskriminere mod konkurrenter, hvad netadgang og investeringer angår. Ejerskabs‐
mæssig adskillelse, der indebærer udpegning af netejeren som systemoperatør og dennes
uafhængighed af alle forsynings- og produktionsinteresser, er klart en effektiv og stabil måde
at løse den iboende interessekonflikt på og sikre forsyningssikkerheden. Derfor betegnede
Europa-Parlamentet i sin beslutning af 10. juli 2007 om udsigterne for det indre gas- og
elmarked (5) ejerskabsmæssig adskillelse på transmissionsniveauet som det mest effektive
middel til at fremme investeringer i infrastruktur på en ikke-diskriminerende måde, fair netad‐
gang for nytilkomne virksomheder og markedsgennemsigtighed. Medlemsstaterne bør derfor
i forbindelse med ejerskabsmæssig adskillelse forpligtes til at sikre, at den eller de samme
personer ikke har ret til at udøve kontrol over en produktions- eller forsyningsvirksomhed,
samtidig med, at vedkommende udøver kontrol eller rettigheder over en transmissionssystem‐
operatør eller et transmissionssystem. Omvendt bør kontrol over et transmissionssystem eller
en transmissionssystemoperatør udelukke muligheden for at udøve kontrol eller rettigheder
over en produktions- eller forsyningsvirksomhed. En produktions- eller forsyningsvirksomhed
bør inden for disse grænser have mulighed for at have en minoritetskapitalandel i en transmis‐
sionssystemoperatør eller et transmissionssystem.
(9) Enhver ordning for adskillelse bør effektivt kunne løse eventuelle interessekonflikter mellem
producenter, leverandører og transmissionssystemoperatører for at skabe incitamenter til de
nødvendige investeringer og sikre nye markedsdeltagere adgang i et gennemskueligt og
effektivt reguleringssystem og bør ikke føre til en alt for kostbar reguleringsordning for de
nationale regulerende myndigheder.
(10) Definitionen af ordet »kontrol« er taget fra Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar
2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EF-fusionsforordningen) (6).
(11) Da ejerskabsmæssig adskillelse i nogle tilfælde kræver, at virksomhederne omstruktureres,
bør de medlemsstater, der beslutter at gennemføre denne adskillelse, indrømmes ekstra tid
til at gennemføre de relevante bestemmelser. Da der er vertikale forbindelser mellem elektrici‐
tets- og gassektoren, bør bestemmelserne om adskillelse gælde på tværs af de to sektorer.
(12) For at sikre, at netdriften foregår i fuld uafhængighed af forsynings- og produktionsinteresser
og for at hindre, at der udveksles fortrolige oplysninger, bør den samme person i forbindel‐
se med ejerskabsmæssig adskillelse ikke være medlem af de ledende organer for både en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og en virksomhed, der varetager
produktions- eller forsyningsopgaver. Af samme grund bør den samme person ikke have ret
til at udpege medlemmer til en transmissionssystemoperatørs eller et transmissionssystems
ledende organer og til at udøve kontrol eller rettigheder over en produktions- eller forsynings‐
virksomhed.
(13) Ved at oprette en system- eller transmissionsoperatør, der er uafhængig af forsynings- og
produktionsinteresser, bør det kunne sikres, at adskillelsen af interesser bliver effektiv, selv
om en vertikalt integreret virksomhed fortsat ejer netaktiverne, forudsat at en sådan uafhængig
system- eller transmissionsoperatør varetager alle de opgaver, der påhviler en systemoperatør,
og forudsat at der indføres detaljeret regulering og et omfattende myndighedstilsyn.
(14) Når en virksomhed, der ejer et transmissionssystem, den 3. september 2009 indgår i en
vertikalt integreret virksomhed, bør medlemsstaterne have mulighed for at vælge mellem
159
ejerskabsmæssig adskillelse og oprettelse af en system- eller transmissionsoperatør, der er
uafhængig af forsynings- og produktionsinteresser.
(15) For at interesserne for aktionærer i vertikalt integrerede virksomheder kan ydes fuld beskyt‐
telse, bør medlemsstaterne have mulighed for at gennemføre ejerskabsmæssig adskillelse,
enten ved direkte afhændelse eller ved opdeling af den integrerede virksomheds aktier i aktier
i netvirksomheden og aktier i de tilbageværende forsynings- og produktionsvirksomheder,
forudsat at de krav, ejerskabsmæssig adskillelse indebærer, opfyldes.
(16) Det bør gennem specifikke tillægsregler sikres, at løsningerne med en uafhængig system-
eller transmissionsoperatør bliver fuldt ud effektive. Reglerne om uafhængige transmissions‐
systemoperatører skaber en hensigtsmæssig reguleringsramme, der kan sikre fair konkurrence,
tilstrækkelige investeringer, adgang for nytilkomne og integration af gasmarkederne. Effektiv
adskillelse gennem bestemmelserne om uafhængige transmissionssystemoperatører bør bygge
på et sæt organisatoriske foranstaltninger og foranstaltninger vedrørende forvaltningen af
transmissionssystemoperatørerne og på et sæt foranstaltninger, der vedrører investeringer, til‐
slutning af ny produktionskapacitet til nettet og markedsintegration gennem regionalt samar‐
bejde. Transmissionsoperatørens uafhængighed bør bl.a. også sikres gennem visse »afkølings‐
perioder«, hvor der ikke udøves nogen ledelse eller anden relevant aktivitet i den vertikalt
integrerede virksomhed, der giver adgang til samme oplysninger som dem, der kunne opnås
i en ledelsesfunktion. Systemet med effektiv adskillelse af uafhængige transmissionssystem‐
operatører er i overensstemmelse med de krav, der blev fastsat af Det Europæiske Råd den
8.-9. marts 2007.
(17) For at styrke konkurrencen på det indre marked for gas bør store erhvervskunder kunne
vælge deres leverandører og indgå kontrakt om gasleverancer med flere leverandører. Disse
kunder bør beskyttes mod eneretsklausuler, hvis sigte er at udelukke konkurrerende og/eller
supplerende tilbud.
(18) En medlemsstat har ret til at vælge fuld ejerskabsmæssig adskillelse på sit område. Når en
medlemsstat har benyttet sig af denne ret, har en virksomhed ikke ret til at oprette en uaf‐
hængig system- eller transmissionsoperatør. Desuden kan en virksomhed, der varetager pro‐
duktions- eller forsyningsopgaver, ikke direkte eller indirekte udøve kontrol eller rettigheder
over en transmissionssystemoperatør fra en medlemsstat, der har valgt fuld ejerskabsmæssig
adskillelse.
(19) Der vil med dette direktiv forekomme forskellige former for organisation af markederne i det
indre marked for naturgas. De foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe for at sikre
ensartede vilkår, bør være begrundet i tvingende almene hensyn. Kommissionen bør høres om
foranstaltningernes forenelighed med traktaten og fællesskabsretten.
(20) Ved gennemførelsen af effektiv adskillelse bør princippet om ikke-diskrimination mellem
den offentlige og den private sektor respekteres. Derfor bør en og samme person ikke,
hverken alene eller i fællesskab med andre, kunne udøve kontrol eller rettigheder, i strid
med bestemmelserne om ejerskabsmæssig adskillelse eller løsningen med den uafhængige
systemoperatør, over organerne i både transmissionssystemoperatøren eller transmissionssy‐
stemet og produktions- eller forsyningsvirksomhederne, hvad sammensætning, afstemning
eller beslutningsproces angår. Forudsat at den pågældende medlemsstat kan påvise, at kravet
er overholdt, bør to separate offentlige organer, hvad angår ejerskabsmæssig adskillelse og
løsningen med den uafhængige systemoperatør, have mulighed for at kontrollere produktions-
og forsyningsaktiviteter på den ene side og transmissionsaktiviteter på den anden side.
(21) Der bør være fuldstændig effektiv adskillelse af netaktiviteter og forsynings- og produktions‐
aktiviteter i hele Fællesskabet både for fællesskabs- og ikke-fællesskabs-virksomheder. For at
sikre, at netaktiviteter og forsynings- og produktionsaktiviteter i hele Fællesskabet forbliver
160
adskilt fra hinanden, bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at afvise certifice‐
ring af transmissionssystemoperatører, som ikke overholder reglerne om adskillelse. For
at sikre ensartet anvendelse af disse bestemmelser i hele Fællesskabet bør de regulerende
myndigheder tage videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse, når de træffer certificer‐
ingsafgørelser. For tillige at sikre overholdelse af Fællesskabets internationale forpligtelser
og solidaritet og energisikkerhed i Fællesskabet bør Kommissionen have ret til at afgive en
udtalelse om en certificeringsafgørelse over for en transmissionssystemejer eller transmissi‐
onssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande.
(22) Energiforsyningssikkerhed er af stor betydning for den offentlige sikkerhed og hænger derfor
tæt sammen med et velfungerende indre marked for gas og integreringen af de isolerede
gasmarkeder i medlemsstaterne. Gas kan kun bringes ud til EU-borgerne gennem nettet. Vel‐
fungerende åbne gasmarkeder, og navnlig net og andre gasforsyningsanlæg, spiller en af‐
gørende rolle for den offentlige sikkerhed, økonomiens konkurrenceevne og EU-borgernes
velfærd. Personer fra tredjelande bør derfor kun få tilladelse til at kontrollere et transmissions‐
system eller en transmissionssystemoperatør, hvis de opfylder kravene om effektiv adskillel‐
se, som finder anvendelse i Fællesskabet. Uden at det berører Fællesskabets internationale
forpligtelser, er det Fællesskabets opfattelse, at gastransmissionssystemsektoren er af stor
betydning for Fællesskabet, hvorfor der er behov for supplerende beskyttelsesforanstaltninger
til fortsat sikring af energiforsyningen til Fællesskabet for at undgå trusler mod den offentlige
orden og den offentlige sikkerhed i Fællesskabet og mod EU-borgernes velfærd. Energiforsy‐
ningssikkerheden i Fællesskabet kræver især en vurdering af uafhængigheden af netdriften,
af graden af Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters afhængighed af energiforsyning
fra tredjelande og af, hvordan både indenrigs- og udenrigshandel samt investering i energi
behandles i et bestemt tredjeland. Forsyningssikkerheden bør derfor vurderes på grundlag
af de faktiske omstændigheder i hvert enkelt tilfælde samt rettigheder og forpligtelser efter
international ret, især de internationale aftaler mellem Fællesskabet og det pågældende tred‐
jeland. Kommissionen opfordres til, når det er relevant, at forelægge henstillinger til at
forhandle om relevante aftaler med tredjelande vedrørende sikring af energiforsyningen til
Fællesskabet eller til at medtage de nødvendige spørgsmål i andre forhandlinger med disse
tredjelande.
(23) Der bør træffes yderligere foranstaltninger for at sikre gennemsigtige og ikke-diskriminerende
tariffer for adgang til transport. Disse tariffer bør gælde for alle systembrugere på et ikke-dis‐
kriminerende grundlag. Hvis lagerfaciliteter, linepack eller hjælpefunktioner opererer på et
marked med tilstrækkelig konkurrence, kan der gives adgang på grundlag af gennemsigtige og
ikke-diskriminerende markedsbaserede mekanismer.
(24) Det er nødvendigt at sørge for, at lagersystemoperatørerne er uafhængige, for således at
forbedre tredjeparters adgang til lagerfaciliteter, som er en teknisk og/eller økonomisk forud‐
sætning for at kunne få effektiv adgang til det system, der varetager forsyningen af kunder‐
ne. Derfor bør lagre drives af selskabsretligt uafhængige enheder, som har reel beslutnings‐
kompetence, for så vidt angår aktiver, der er nødvendige for at vedligeholde, drive og udvikle
lagerfaciliteter. Det er også nødvendigt at øge åbenheden om, hvilken lagerkapacitet der
tilbydes tredjeparter, ved at forpligte medlemsstaterne til at tilrettelægge og offentliggøre en
ikke-diskriminerende og klar ramme for, hvilket regelsæt der gælder for lagerfaciliteter. Den‐
ne forpligtelse bør ikke kræve en ny afgørelse om adgangsordninger, men bør forbedre
gennemsigtigheden, hvad angår ordningen for adgang til lagerfaciliteter. Fortrolighedskravene
vedrørende forretningsmæssigt følsomme oplysninger er særligt betydningsfulde, hvis det
drejer sig om data af strategisk art, eller hvis der kun er en enkelt bruger af en lagerfacilitet.
161
(25) Ikke-diskriminerende adgang til distributionsnettet er afgørende for downstream-adgangen til
detailkunderne. Mulighederne for at forskelsbehandle tredjeparter, hvad adgang og investerin‐
ger angår, er imidlertid mindre betydningsfulde på distributionsniveauet end på transmissions‐
niveauet, hvor overbelastningsproblemer og indflydelse fra produktionsinteresser i alminde‐
lighed er større end på distributionsniveauet. Dertil kommer, at selskabsretlig og funktionel
adskillelse af distributionssystemoperatører i overensstemmelse med direktiv 2003/55/EF
først blev obligatorisk fra den 1. juli 2007, hvorfor det stadig står tilbage at vurdere virknin‐
gerne af denne regel på det indre marked for naturgas. De nuværende regler for selskabsretlig
og funktionel adskillelse kan føre til effektiv adskillelse, forudsat at de defineres tydeligere,
gennemføres korrekt og overvåges nøje. For at sikre lige vilkår i detailleddet bør distributions‐
systemoperatørernes aktiviteter derfor overvåges, så de hindres i at udnytte deres vertikale
integration til at styrke deres stilling i konkurrencen på markedet, i særdeleshed i forhold til
privatkunder og små erhvervskunder.
(26) Medlemsstaterne bør iværksætte konkrete foranstaltninger for at fremme en mere udbredt
anvendelse af biogas og gas fra biomasse, og producenterne heraf bør have ikke-diskrimine‐
rende adgang til gassystemet på betingelse af, at en sådan adgang til enhver tid er forenelig
med de relevante tekniske regler og sikkerhedsstandarder.
(27) For ikke at pålægge små distributionssystemoperatører en uforholdsmæssig stor finansiel
og administrativ byrde bør medlemsstaterne om nødvendigt kunne undtage de pågældende
virksomheder fra kravene om selskabsretlig adskillelse vedrørende distribution.
(28) Anvendes der et lukket distributionssystem til at sikre, at en integreret energiforsyning er
så effektiv som muligt, og hvor der er særlige krav til funktion, eller opretholdes et lukket
distributionssystem først og fremmest til systemejerens brug, bør det være muligt at fritage
distributionssystemoperatøren fra forpligtelser, der vil udgøre en unødvendig administrativ
byrde på grund af det særlige forhold mellem distributionssystemoperatøren og brugerne af
systemet. Industrielle eller kommercielle anlæg eller anlæg til delte tjenester såsom jernbane‐
stationer, lufthavne, hospitaler, store campingpladser med integrerede faciliteter eller kemiske
industrianlæg kan omfatte lukkede distributionssystemer som følge af den særlige karakter af
deres drift.
(29) Med direktiv 2003/55/EF er der indført krav om, at medlemsstaterne skal udpege regulerings‐
myndigheder med nærmere bestemte beføjelser. I mange tilfælde viser erfaringerne imidlertid,
at reguleringens effektivitet ofte hæmmes af, at reguleringsmyndighederne ikke er tilstrække‐
lig uafhængige af regeringen og ikke har tilstrækkelige beføjelser og handlemuligheder. Der‐
for opfordrede Det Europæiske Råd på mødet den 8. og 9. marts 2007 Kommissionen til at
udarbejde lovgivningsforslag om yderligere harmonisering af nationale energireguleringsmyn‐
digheders beføjelser og styrkelse af deres uafhængighed. Der bør være mulighed for, at disse
nationale regulerende myndigheder omfatter både elektricitets- og gassektoren.
(30) Det er nødvendigt, at energireguleringsmyndigheder kan træffe afgørelser i alle regulerings‐
spørgsmål og være fuldt uafhængige af alle andre offentlige og private interesser, hvis det in‐
dre marked for naturgas skal kunne fungere efter hensigten. Dette udelukker hverken domstol‐
skontrol eller parlamentstilsyn i overensstemmelse med medlemsstaternes forfatningsmæssige
lovgivning. Endvidere er den nationale lovgivers godkendelse af reguleringsmyndighedens
budget ikke en hindring for budgetmæssig autonomi. Bestemmelserne vedrørende autonomi i
forbindelse med gennemførelsen af det tildelte budget bør gennemføres inden for de rammer,
der er fastsat i de nationale budgetlovgivninger og -regler. Det bør være muligt for medlems‐
staterne at tage behørigt hensyn til tilgængeligheden af personaleressourcer eller af størrelsen
af de ledende organer, samtidig med at de bidrager til de nationale regulerende myndigheders
162
uafhængighed fra politiske eller økonomiske interesser gennem en hensigtsmæssig rotations‐
ordning.
(31) For at sikre en effektiv markedsadgang for alle markedsdeltagere, herunder nye virksomheder,
er det nødvendigt at indføre ikke-diskriminerende og omkostningsrelaterede balanceringsme‐
kanismer. Dette bør opnås ved indførelse af gennemsigtige markedsbaserede mekanismer for
forsyning og køb af gas, som der er behov for inden for rammerne af balanceringskravene. De
nationale regulerende myndigheder bør spille en aktiv rolle for at sikre, at tarifferne for
balanceringsydelser er ikke-diskriminerende og afspejler omkostningerne. Samtidig bør der
opstilles passende incitamenter til at balancere produktionen og forbruget af gas og til ikke at
bringe systemet i fare.
(32) De nationale regulerende myndigheder bør selv kunne fastsætte eller godkende tariffer eller
de metoder, der ligger til grund for beregningen af tarifferne, på grundlag af et forslag fra
transmissionssystemoperatører, distributionssystemoperatører eller flydende naturgas (LNG)-
systemoperatører eller på grundlag af et forslag, som disse operatører og brugerne af nettene
er enige om. Ved udførelsen af disse opgaver bør de nationale regulerende myndigheder
sikre, at transmissions- og distributionstarifferne er ikke-diskriminerende og afspejler omkost‐
ningerne, og tage hensyn til de langsigtede, marginale, sparede netomkostninger som følge af
foranstaltninger til efterspørgselsstyring.
(33) Energireguleringsmyndigheder bør have beføjelse til at træffe bindende afgørelser i forhold
til naturgasvirksomheder og til at pålægge naturgasvirksomheder, der ikke opfylder deres
forpligtelser, sanktioner, der er effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har
afskrækkende virkning eller til at foreslå en kompetent domstol at pålægge dem sådanne sank‐
tioner. Energireguleringsmyndigheder bør også, uanset anvendelsen af konkurrencereglerne,
have beføjelse til at træffe afgørelse om passende foranstaltninger til at sikre kundefordele
gennem fremme af den effektive konkurrence, der er en forudsætning for et velfungerende
indre marked for naturgas. Oprettelsen af programmer for frigivelse af gas er én af de mulige
foranstaltninger, der kan anvendes til at fremme effektiv konkurrence og sikre, at markedet
fungerer korrekt. Energireguleringsmyndigheder bør også bemyndiges til at bidrage til at sikre
høje standarder for offentlig service under hensyntagen til markedsåbningen, beskyttelsen af
sårbare kunder samt den fulde effektivitet af forbrugerbeskyttelsesreglerne. Disse bestemmel‐
ser bør hverken indskrænke Kommissionens beføjelser, hvad anvendelsen af konkurrencereg‐
lerne angår, herunder dens beføjelse til at undersøge fusioner med en fællesskabsdimension,
eller reglerne for det indre marked, som f.eks. de frie kapitalbevægelser. Det uafhængige
organ, ved hvilket en part, der er berørt af en afgørelse truffet af en national reguleringsmyn‐
dighed, har klageret, kunne være en domstol eller en lignende instans, som har kompetence til
at foretage domstolskontrol.
(34) Enhver harmonisering af de nationale regulerende myndigheders beføjelser bør omfatte be‐
føjelsen til at tilbyde naturgasvirksomheder incitamenter og pålægge naturgasvirksomheder
sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende
virkning, eller til at foreslå, at en kompetent domstol pålægger sådanne sanktioner. Endvidere
bør de regulerende myndigheder have beføjelse til at indhente relevante oplysninger fra
naturgasvirksomhederne gennem passende og fyldestgørende undersøgelser og til at bilægge
tvister.
(35) Investeringer i store nye infrastrukturanlæg bør fremmes kraftigt, og samtidig bør det sikres,
at det indre marked for naturgas er fuldt funktionsdygtigt. For at øge den positive effekt
af undtagne infrastrukturprojekter på konkurrencen og forsyningssikkerheden, bør markedets
interesse afprøves i projektplanlægningsfasen, og der bør gennemføres regler om håndtering
af situationer, hvor kapaciteten viser sig for begrænset. Ansøgninger om undtagelse for
163
infrastrukturanlæg, der strækker sig over mere end én medlemsstats territorium, bør, hvis
alle andre muligheder er udtømt, behandles af Agenturet for Samarbejde mellem Energiregu‐
leringsmyndigheder, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
713/2009 af 13. juli 2009 om oprettelse af et Agentur for Samarbejde mellem Energimyndig‐
heder (7) (agenturet), fordi der så bedre kan tages hensyn til dets virkninger på tværs af
grænserne, og fordi det kan gøre den administrative behandling lettere. I betragtning af den
usædvanlige risikoprofil ved gennemførelsen af sådanne store undtagne infrastrukturprojekter,
bør det være muligt at fritage virksomheder med forsynings- og produktionsinteresser mid‐
lertidigt og delvis fra at anvende reglerne om adskillelse i forbindelse med de pågældende
projekter. Af hensyn til forsyningssikkerheden bør dette navnlig gælde for nye rørledninger
i Fællesskabet, der transporterer gas fra tredjelande til Fællesskabet. Fritagelser, der gives i
henhold til direktiv 2003/55/EF gælder fortsat indtil den udløbsdato, der er fastsat i afgørelsen
om den givne fritagelse.
(36) Det indre marked for naturgas lider under mangel på likviditet og gennemsigtighed, hvilket
hindrer effektiv ressourceallokering, begrænser mulighederne for risikodækning og spærrer
vejen for nye investorer. Der er behov for at øge tilliden til markedet, dets likviditet og antallet
af markedsdeltagere, og derfor må myndighedstilsynet med virksomheder, der er aktive inden
for gasforsyning, intensiveres. Sådanne krav bør ikke indskrænke men være forenelige med
gældende fællesskabslovgivning om finansmarkeder. Energireguleringsmyndighederne og fi‐
nansmarkedsmyndighederne bør samarbejde, så de kan bistå hinanden med at få overblik over
de pågældende markeder.
(37) Naturgas indføres i overvejende — og stigende — grad i Fællesskabet fra tredjelande. Fæl‐
lesskabsretten bør tage hensyn til naturgassens egenskaber, såsom visse former for manglen‐
de strukturel fleksibilitet, der skyldes koncentration af leverandører, langtidskontrakter eller
mangel på downstream-likviditet. Der er derfor behov for mere gennemskuelighed, herunder
vedrørende prisfastsættelsen.
(38) Inden Kommissionen vedtager retningslinjer for journalføringskravene, bør agenturet og
Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (»CESR«), oprettet ved Kommissionens afgørelse
2009/77/EF (8), rådføre sig med og rådgive Kommissionen om, hvad de bør indeholde. Agen‐
turet og CESR bør også i samarbejde yderligere undersøge og rådgive om, hvorvidt transakti‐
oner med gasforsyningskontrakter og gasderivater bør omfattes af krav om gennemsigtighed
før og/eller efter handelen, og hvad disse krav i så fald bør indeholde.
(39) Medlemsstaterne eller, når en medlemsstat har fastsat dette, den regulerende myndighed bør
fremme udviklingen af afbrydelige forsyningskontrakter.
(40) Af hensyn til forsyningssikkerheden må balancen mellem udbud og efterspørgsel overvåges
i hver enkelt medlemsstat, efterfulgt af en rapport om situationen på fællesskabsplan, under
hensyntagen til sammenkoblingskapaciteten mellem de forskellige områder. Denne overvåg‐
ning bør finde sted i tilstrækkelig god tid, så der kan træffes passende foranstaltninger,
hvis forsyningssikkerheden er truet. Etablering og vedligeholdelse af den nødvendige netin‐
frastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet, bør bidrage til at sikre en stabil gasforsyning.
(41) Medlemsstaterne sørger for, idet der tages højde for de nødvendige kvalitetskrav, at sikre
biogas og gas fremstillet af biomasse eller andre typer gas ikke-diskriminerende adgang til
gasnettet på betingelse af, at en sådan adgang er fuldt forenelig med de relevante tekniske
regler og sikkerhedsstandarder. Disse regler og standarder bør sikre, at disse gasser teknisk set
og sikkert kan injiceres i og transporteres gennem naturgassystemet og bør også vedrøre deres
kemiske egenskaber.
(42) Langsigtede kontrakter vil fortsat være en vigtig del af medlemsstaternes gasforsyning og
bør fortsat være en mulighed for gasforsyningsvirksomhederne i det omfang, de ikke er i
164
modstrid med dette direktivs målsætninger og er i overensstemmelse med traktaten, herunder
konkurrencereglerne. Der skal derfor tages hensyn til langsigtede kontrakter ved naturgasvirk‐
somhedernes planlægning af forsyning og transportkapacitet.
(43) For at sikre, at der opretholdes høje standarder for offentlig service i Fællesskabet, bør alle
foranstaltninger truffet af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne for det‐
te direktiv regelmæssigt meddeles Kommissionen. Kommissionen offentliggør regelmæssigt
en rapport, der analyserer de foranstaltninger, der er truffet på nationalt plan for at opfylde
målsætningerne for offentlig service, og sammenligner deres effektivitet med henblik på at
fremsætte anbefalinger vedrørende foranstaltninger på nationalt plan for at opnå høje standar‐
der for offentlig service. Medlemsstaterne bør sikre, at kunderne, når de tilsluttes gassystemet,
bliver underrettet om deres ret til at få leveret naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige
priser. De foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at beskytte endelige kunder, kan
være forskellige for private kunder og små og mellemstore virksomheder.
(44) Overholdelse af kravene til offentlig service er et grundlæggende krav i dette direktiv, og det
er vigtigt, at der i direktivet opstilles fælles minimumsstandarder, som alle medlemsstater skal
overholde, og hvormed der tages hensyn til målsætningerne om forbrugerbeskyttelse, forsy‐
ningssikkerhed, miljøbeskyttelse og ensartede konkurrenceniveauer i alle medlemsstater. Det
er vigtigt, at kravene til offentlig service kan fortolkes nationalt på baggrund af nationale
forhold, idet det forudsættes, at fællesskabslovgivningen overholdes.
(45) Foranstaltninger, der træffes af medlemsstaterne med henblik på at opfylde målsætningerne
om social og økonomisk samhørighed, bør navnlig kunne omfatte relevante økonomiske
incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i
Fællesskabet. Sådanne ordninger kan omfatte mekanismer til sikring af den nødvendige inve‐
stering.
(46) I det omfang foranstaltninger truffet af medlemsstaterne til opfyldelse af offentlige servicefor‐
pligtelser er statsstøtte i henhold til traktatens artikel 87, stk. 1, skal Kommissionen underret‐
tes i henhold til traktatens artikel 88, stk. 3.
(47) Kravene til offentlig service og de fælles mindstenormer, der følger af dem, må styrkes yderli‐
gere for at sikre, at alle forbrugere, navnlig de sårbare får gavn af konkurrencen og rimelige
priser. Kravene til offentlig service bør fastsættes på nationalt plan under hensyntagen til
de nationale forhold; medlemsstaterne bør dog respektere fællesskabsretten. Unionsborgerne
og, når medlemsstaterne anser det for hensigtsmæssigt, små virksomheder bør kunne gives
forsyningspligtgarantier, især med hensyn til forsyningssikkerhed og rimelige tariffer. For at
kunne forsyne kunderne er det vigtigt at have adgang til objektive og gennemsigtige forbrugs‐
data. Forbrugerne bør således have adgang til deres forbrugsdata og associerede priser og
serviceomkostninger, så de kan opfordre konkurrerende virksomheder til at give et tilbud på
grundlag af disse data. Forbrugerne bør også have ret til at få fyldestgørende oplysninger om
deres energiforbrug. Forudbetalinger bør afspejle det anslåede naturgasforbrug, og de forskel‐
lige betalingssystemer bør være ikke-diskriminerende. Hvis kunderne tilstrækkeligt ofte får
oplysninger om deres energiudgifter, tilskyndes de til energibesparelser, fordi de får direkte
feedback om virkningerne af investeringer i energieffektiv teknik og af adfærdsændringer.
(48) Dette direktiv bør fokusere på forbrugernes interesser, og tjenesteydelsernes kvalitet bør
være en central del af naturgasvirksomhedernes ansvar. Det er nødvendigt at styrke og sikre
forbrugernes eksisterende rettigheder, og dette bør indebære øget gennemsigtighed. Forbru‐
gerbeskyttelsen bør sikre, at alle europæiske forbrugere drager fordel af et konkurrencebaseret
marked. Forbrugerrettighederne bør håndhæves af medlemsstaterne eller, når en medlemsstat
har fastsat dette, de regulerende myndigheder.
165
(49) Forbrugerne bør råde over klare og forståelige oplysninger om deres rettigheder inden for
energisektoren. Kommissionen bør efter høring af de berørte parter, herunder medlemsstater‐
ne, de nationale regulerende myndigheder, forbrugerorganisationerne og naturgasvirksomhe‐
derne, forelægge en tilgængelig, brugervenlig tjekliste for energiforbrugere, der giver forbru‐
gerne praktiske oplysninger om deres rettigheder. Alle forbrugere bør modtage denne tjekliste,
og den bør være offentligt tilgængelig.
(50) Energifattigdom er et voksende problem i Fællesskabet. Medlemsstater, der er berørt heraf,
og som endnu ikke har gjort det, bør derfor udarbejde nationale handlingsplaner eller andre
hensigtsmæssige rammer til bekæmpelse af energifattigdom med henblik på at mindske det
antal af personer, som er ramt af dette fænomen. Medlemsstaterne bør under alle omstændig‐
heder sikre den nødvendige energiforsyning til sårbare forbrugere. Med henblik herpå kan
der benyttes en integreret tilgang, f.eks. inden for rammerne af socialpolitikken, og foranstalt‐
ningerne bør omfatte socialpolitikker eller energieffektivitetsforbedringer til boliger. Dette
direktiv bør som et mindstemål muliggøre nationale politikker til fordel for sårbare kunder.
(51) Bedre forbrugerbeskyttelse sikres ved at give alle forbrugere adgang til effektiv tvistbilæggel‐
se. Medlemsstaterne skal indføre hurtige og effektive klagebehandlingssystemer.
(52) Der bør være mulighed for, at indførelsen af intelligente målesystemer baseres på en økono‐
misk vurdering. Hvis det fremgår af vurderingen, at indførelsen af sådanne målesystemer kun
er økonomisk forsvarligt og omkostningseffektivt for forbrugere med et vist gasforbrug, kan
medlemsstaterne tage hensyn til dette ved gennemførelsen af intelligente målesystemer.
(53) Markedspriserne bør skabe de rette incitamenter til udvikling af nettet.
(54) Fremme af konkurrence og let adgang for forskellige leverandører bør være af afgørende
betydning for medlemsstaterne for at gøre det muligt for forbrugerne fuldt ud at udnytte de
muligheder, der vil være på et liberaliseret indre marked for naturgas.
(55) For at sikre forsyningerne og opretholde en solidarisk ånd mellem medlemsstaterne, ikke
mindst under en energiforsyningskrise, er det vigtigt at tilrettelægge rammer for regionalt
samarbejde i solidarisk ånd. Dette samarbejde kan, hvis medlemsstaterne beslutter det, først
og fremmest at bygge på markedsbaserede mekanismer. Samarbejde om fremme af regional
og bilateral solidaritet bør ikke pålægge markedsaktørerne uforholdsmæssigt store byrder eller
diskriminere mod dem.
(56) Med henblik på etableringen af et indre marked for naturgas bør medlemsstaterne fremme
integrationen af deres nationale markeder og samarbejdet mellem systemoperatører på fælles‐
skabsplan og regionalt plan under inddragelse af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i
Fællesskabet.
(57) Et af hovedmålene for dette direktiv bør være etablering af et reelt indre marked for naturgas
gennem et europæisk forbundet net, og reguleringsspørgsmål vedrørende grænseoverskriden‐
de sammenkoblinger og regionale markeder bør derfor være en af hovedopgaverne for de
regulerende myndigheder i tæt samarbejde med agenturet, hvor det er muligt.
(58) Sikring af fælles regler for et reelt indre marked og en bred gasforsyning bør også være et af
hovedmålene for dette direktiv. Med henblik herpå vil ikke-forvredne markedspriser udgøre
det bedste incitament til grænseoverskridende sammenkoblinger og samtidig på længere sigt
føre til priskonvergens.
(59) De regulerende myndigheder bør også formidle oplysninger om markedet for at give Kom‐
missionen mulighed for at spille sin rolle som observatør og vogter af det indre marked for
naturgas og dets udvikling på kort, mellemlangt og langt sigt, bl.a. hvad angår udbud og
efterspørgsel, anlæg i transmissions- og distributionsinfrastruktur, tjenesteydelsernes kvalitet,
grænseoverskridende handel, håndtering af kapacitetsbegrænsning, investeringer, engros- og
forbrugerpriser, markedslikviditet og miljø- og effektivitetsmæssige forbedringer. Nationale
166
regulerende myndigheder bør indberette de medlemsstater, i hvilke priserne hindrer konkur‐
rencen og et velfungerende marked, til konkurrencemyndighederne og Kommissionen.
(60) Målet for dette direktiv, nemlig oprettelse af et velfungerende indre marked for naturgas,
kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og kan derfor bedre nås på fælles‐
skabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiari‐
tetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(61) I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2009 af 13. juli 2009 om
betingelserne for adgang til naturgastransmissionsnet (9) kan Kommissionen vedtage retnings‐
linjer med det formål at nå den nødvendige grad af harmonisering. Sådanne retningslinjer, der
udgør bindende gennemførelsesforanstaltninger, er også med hensyn til visse bestemmelser i
dette direktiv et nyttigt redskab, der om nødvendigt kan tilpasses hurtigt.
(62) De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af dette direktiv bør vedtages i overens‐
stemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere
vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (10).
(63) Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelse til at vedtage de retningslinjer, der er nødven‐
dige for at tilvejebringe det mindstemål af harmonisering, som er nødvendigt for at nå målet
med dette direktiv. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det med nye ikke-væsentlige
bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel
5a i afgørelse 1999/468/EF.
(64) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning (11)
tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og i Fællesskabets interesse, at udarbejde og
offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette
direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.
(65) Da de ændringer, der skal foretages i direktiv 2003/55/EF, er omfattende, er det af klarheds-
og rationalitetshensyn ønskeligt, at de pågældende bestemmelser omarbejdes ved at samle
dem i et nyt direktiv.
(66) Dette direktiv respekterer de fundamentale rettigheder og overholder de principper, der er
nedfældet navnlig i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder —
UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
1. I dette direktiv fastsættes fælles regler for transmission, distribution, forsyning og oplagring af natur‐
gas. Det fastlægger regler for, hvordan sektoren for naturgas skal organiseres og fungere, hvordan der
opnås adgang til markedet, samt hvilke kriterier og procedurer der skal anvendes ved udstedelse af
godkendelser til transmission, distribution, forsyning og oplagring af naturgas, samt hvorledes systemerne
skal drives.
2. De regler, der fastsættes i dette direktiv om naturgas, som også omfatter LNG, gælder ligeledes på en
ikke-diskriminerende måde for biogas og gas fra biomasse eller andre typer gas, i det omfang sådanne
gasser teknisk set og sikkert kan injiceres og transporteres gennem naturgassystemet.
167
Artikel 2
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »naturgasvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende
former for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning, køb eller oplagring
af naturgas, herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske og/eller
vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er endelig
kunde
2) »opstrømsrørledningsnet«: enhver rørledning eller ethvert net af rørledninger, der drives og/
eller er anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller anvendes til at lede
naturgas fra et eller flere af sådanne anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal
eller en endelig kystlandingsterminal
3) »transmission«: transport af naturgas gennem net, der hovedsagelig består af højtryksrørled‐
ninger, bortset fra opstrømsrørledningsnet og bortset fra den del af højtryksrørledninger,
der hovedsagelig anvendes i forbindelse med lokal distribution af naturgas, med henblik på
levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning
4) »transmissionssystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager transmissi‐
onsopgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af
transmissionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre
systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel
efter transport af gas
5) »distribution«: transport af naturgas gennem lokale eller regionale ledningsnet med henblik på
levering af naturgas til kunder, men ikke forsyning
6) »distributionssystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager distributions‐
opgaven og er ansvarlig for driften, vedligeholdelsen og om nødvendigt udbygningen af
distributionssystemet i et givet område samt i givet fald dets sammenkoblinger med andre
systemer, og for at sikre, at systemet på lang sigt kan tilfredsstille en rimelig efterspørgsel
efter distribution af gas
7) »forsyning«: salg, herunder videresalg, af naturgas, herunder af LNG, til kunder
8) »forsyningsvirksomhed«: enhver fysisk eller juridisk person, der varetager forsyningsopgaven
9) »lagerfacilitet«: et anlæg, der anvendes til oplagring af naturgas, og som ejes og/eller drives af
en naturgasvirksomhed, herunder den del af LNG-faciliteter, der benyttes til oplagring, bortset
fra den del, der benyttes til produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der udelukkende er
forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv
10) »lagersystemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager oplagring og er
ansvarlig for driften af en lagerfacilitet
11) »LNG-facilitet«: en terminal, som anvendes til flydendegørelse af naturgas eller import, los‐
ning og forgasning af LNG, herunder de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter,
der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssy‐
stemet, bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til oplagring
12) »LNG-systemoperatør«: enhver fysisk eller juridisk person, der foretager flydendegørelse
af naturgas eller import, losning og forgasning af LNG og er ansvarlig for driften af en
LNG-facilitet
13) »system«: alle transmissionsnet, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, som
ejes og/eller drives af en naturgasvirksomhed, herunder linepack og virksomhedens eller
tilknyttede virksomheders tilknyttede faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er nødven‐
dige for at give adgang til transmission, distribution og LNG
168
14) »hjælpefunktioner«: alle funktioner, der er nødvendige for adgang til og drift af transmissions‐
net, distributionsnet, LNG-faciliteter og/eller lagerfaciliteter, herunder mængdebalancerings-
og blandingsanlæg samt anlæg til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der udeluk‐
kende er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre deres hverv
15) »linepack«: oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og distributionssystemer,
men ikke faciliteter, der er forbeholdt transmissionssystemoperatører, således at de kan udføre
deres hverv
16) »sammenkoblet system«: en række systemer, der er indbyrdes forbundne
17) »sammenkoblingslinje«: transmissionslinje, som krydser en grænse mellem medlemsstater
med det ene formål at forbinde disse medlemsstaters nationale transmissionssystemer
18) »direkte linje«: en naturgasrørledning, der supplerer det sammenkoblede system
19) »integreret naturgasvirksomhed«: en vertikalt eller horisontalt integreret virksomhed
20) »vertikalt integreret virksomhed«: en naturgasvirksomhed eller en gruppe af naturgasvirksom‐
heder, som den samme person eller de samme personer har ret til direkte eller indirekte at
udøve kontrol over, og som driver mindst en af følgende former for virksomhed: transmission,
distribution, LNG eller oplagring og mindst en af følgende former for virksomhed: produktion
af eller forsyning med naturgas
21) »horisontalt integreret virksomhed«: en virksomhed, der driver mindst en af følgende former
for virksomhed: produktion, transmission, distribution, forsyning eller oplagring af naturgas,
sideløbende med en ikke-naturgasrelateret aktivitet
22) »tilknyttet virksomhed«: en tilknyttet virksomhed, som defineret i artikel 41 i Rådets syvende
direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) (12),
om konsoliderede regnskaber (13) og/eller en associeret virksomhed, som defineret i artikel
33, stk. 1, i nævnte direktiv og/eller en virksomhed, som tilhører samme selskabsdeltagere
23) »systembruger«: en fysisk eller juridisk person, der forsyner eller forsynes fra et system
24) »kunde«: en grossist eller endelig kunde, der køber naturgas, samt en naturgasvirksomhed, der
køber naturgas
25) »privatkunde«: en kunde, der køber naturgas til eget husholdningsforbrug
26) »erhvervskunde«: en kunde, som køber naturgas, der ikke er til brug i egen husholdning
27) »endelig kunde«: en kunde, der køber naturgas til eget brug
28) »privilegeret kunde«: en kunde, som frit kan købe gas fra en leverandør efter eget valg, jf.
artikel 37
29) »grossist«: en fysisk eller juridisk person, der køber naturgas med henblik på videresalg inden
for eller uden for det system, hvor den pågældende er etableret, bortset fra transmissionssy‐
stemoperatører og distributionssystemoperatører
30) »langtidsplanlægning«: naturgasvirksomheders langsigtede forsyningsplanlægning og plan‐
lægning af transportkapacitet med henblik på at tilfredsstille systemets efterspørgsel efter
naturgas, diversificere kilderne og sikre forsyninger til kunderne
31) »marked under opbygning«: en medlemsstat, hvor den første kommercielle forsyning i henhold
til dens første langtidskontrakt om naturgasforsyning har fundet sted for mindre end ti år siden
32) »sikkerhed«: såvel sikkerhed med hensyn til naturgasforsyning som teknisk sikkerhed
33) »ny infrastruktur«: en infrastruktur, der ikke er fuldt ud etableret senest den 4. august 2003
34) »gasforsyningskontrakt«: en kontrakt om levering af naturgas, dog ikke gasderivater
35) »gasderivat«: et finansielt instrument som anført i punkt 5, 6 eller 7 i afsnit C i bilag I
til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for
finansielle instrumenter (14), for så vidt som instrumentet vedrører naturgas
169
36) »kontrol«: rettigheder, aftaler eller andre midler, som enkeltvis eller tilsammen, under hensyn
til alle faktiske og retlige forhold, giver mulighed for udøvelse af afgørende indflydelse på en
virksomhed, særlig ved:
a) ejendoms- eller brugsret til virksomhedens samlede aktiver eller dele deraf
b) rettigheder eller aftaler, som sikrer afgørende indflydelse på sammensætningen af virksom‐
hedens organer, deres afstemninger eller beslutninger.
KAPITEL II
GENERELLE REGLER FOR, HVORLEDES SEKTOREN SKAL ORGANISERES
Artikel 3
Offentlige serviceforpligtelser og forbrugerbeskyttelse
1. Medlemsstaterne påser på grundlag af deres institutionelle opbygning og under behørig iagttagelse af
subsidiaritetsprincippet, at naturgasvirksomheder drives efter dette direktivs principper, jf. dog stk. 2, med
henblik på at etablere et konkurrencebaseret, sikkert og miljømæssigt bæredygtigt naturgasmarked. De
afstår fra at forskelsbehandle disse virksomheder for så vidt angår såvel rettigheder som forpligtelser.
2. Medlemsstaterne kan under fuld iagttagelse af de relevante bestemmelser i traktaten, særlig artikel 86,
ud fra almindelig økonomisk interesse pålægge virksomheder i gassektoren offentlige serviceforpligtelser,
som kan omfatte leveringernes sikkerhed, herunder forsyningssikkerhed, regelmæssighed, kvalitet og pris
samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet, energi fra vedvarende energikilder og klimabeskyttel‐
se. Disse forpligtelser skal være klart definerede, og de skal være gennemsigtige, ikke-diskriminerende og
kontrollerbare, og de skal sikre naturgasvirksomheder i Fællesskabet lige adgang til de nationale forbru‐
gere. I relation til forsyningssikkerhed, energieffektivitet gennem efterspørgselsstyring og opfyldelse af
miljømålsætningerne og målene for energi fra vedvarende energikilder, som omhandlet i dette stykke, kan
medlemsstaterne indføre langtidsplanlægning, idet de tager hensyn til, at tredjeparter eventuelt ønsker at
få adgang til systemet.
3. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at beskytte de endelige kunder og sikrer navnlig,
at der er passende sikkerhedsforanstaltninger, der beskytter sårbare kunder. I den forbindelse fastlægger
hver medlemsstat en definition af begrebet sårbare kunder, som kan henvise til energifattigdom og
bl.a. til forbuddet mod afbrydelser af forsyning for disse kunder i kritiske perioder. Medlemsstaterne
sikrer, at de rettigheder og forpligtelser, der er knyttet til sårbare kunder, gøres gældende. De træffer
navnlig hensigtsmæssige foranstaltninger til at beskytte endelige kunder i fjerntliggende områder, som er
tilsluttet gassystemet. Medlemsstaterne kan med henblik herpå udpege en forsyningspligtig leverandør for
kunder, der er tilsluttet gassystemet. De sikrer et højt forbrugerbeskyttelsesniveau, især for så vidt angår
gennemsigtighed i kontraktbetingelser og -vilkår, almindelig information og ordninger for bilæggelse af
tvister. Medlemsstaterne sikrer, at privilegerede kunder reelt let kan skifte til en ny leverandør. Med
hensyn til i det mindste privatkunder omfatter disse foranstaltninger de tiltag, der omhandles i bilag I.
4. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger, f.eks. formulering af nationale energihandlingspla‐
ner, ydelser i de sociale sikringsordninger til sikring af den nødvendige gasforsyning til sårbare kunder
eller støtte til forbedringer af energieffektivitet, for at bekæmpe energifattigdom, hvor den konstateres,
herunder generelt i forbindelse med fattigdom. Sådanne foranstaltninger må ikke hæmme den effektive
åbning af markedet, jf. artikel 37, eller markedets funktion, og Kommissionen underrettes, hvor det er
170
relevant, herom i overensstemmelse med stk. 11 i nærværende artikel. Denne underretning omfatter ikke
foranstaltninger, der træffes inden for den generelle sociale sikringsordning.
5. Medlemsstaterne sikrer, at alle kunder, der er tilsluttet gasnettet, er berettiget til at få leveret deres
gas af en leverandør, dog med forbehold af dennes indforståelse, uanset i hvilken medlemsstat den
pågældende er registreret som leverandør, så længe leverandøren følger de gældende regler om handel og
balancering og er underlagt kravene om forsyningssikkerhed. Med henblik herpå træffer medlemsstaterne
alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de administrative procedurer ikke udgør en hindring for
forsyningsselskaber, der allerede er registreret i en anden medlemsstat.
6. Medlemsstaterne sikrer:
a) at ændringen gennemføres af de(n) pågældende operatør(er) inden for tre uger, hvis en kunde,
der overholder kontraktbestemmelserne, ønsker at skifte leverandør, og
b) at kunder har ret til at modtage alle relevante forbrugsdata.
Medlemsstaterne sikrer, at de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede rettigheder gælder for alle kunder
på et ikke-diskriminerende grundlag, hvad angår omkostninger, indsats eller tid.
7. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger med henblik på at opfylde målsætningerne for
social og økonomisk samhørighed og miljøbeskyttelse, herunder eventuelt midler til bekæmpelse af kli‐
maændringer, samt forsyningssikkerhed. Sådanne foranstaltninger kan især omfatte passende økonomiske
incitamenter, eventuelt ved at benytte alle eksisterende ordninger i medlemsstaterne og i Fællesskabet til
vedligeholdelse og etablering af den nødvendige netinfrastruktur, herunder sammenkoblingskapacitet.
8. For at fremme energieffektiviteten henstiller medlemsstaterne eller, hvis en medlemsstat har fastsat
dette, den regulerende myndighed kraftigt til, at naturgasvirksomhederne optimerer gasforbruget, f.eks.
ved at yde energistyringstjenester, udvikle innovative prismodeller eller intelligente målesystemer eller
intelligente net, når det er relevant.
9. Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes fælles kontaktpunkter, hvor forbrugerne kan indhente alle
nødvendige oplysninger om deres rettigheder, gældende lovgivning og de tilgængelige tvistbilæggelses‐
muligheder i tilfælde af tvister. Sådanne kontaktpunkter kan være en del af de almindelige forbrugerop‐
lysningsinstanser.
Medlemsstaterne sikrer, at der oprettes en uafhængig klageinstans, såsom en energiombudsmand eller et
forbrugerorgan, med henblik på at sikre effektiv behandling af indbragte klager og udenretslig tvistbilæg‐
gelse.
10. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende bestemmelserne i artikel 4 på distribution, for så
vidt anvendelsen af disse bestemmelser retligt eller faktisk ville hindre opfyldelsen af de forpligtelser,
der er pålagt naturgasvirksomheder under hensyn til almen økonomisk interesse, og for så vidt angår
udviklingen af samhandelen ikke påvirkes i et sådant omfang, at det strider mod Fællesskabets interesse. I
henhold til dette direktiv og til traktatens artikel 86 omfatter Fællesskabets interesse bl.a. konkurrence i
forbindelse med privilegerede kunder.
11. Medlemsstaterne underretter efter gennemførelsen af dette direktiv Kommissionen om alle de foran‐
staltninger, der er truffet med henblik på at opfylde offentlige serviceforpligtelser, herunder forbrugerbe‐
skyttelse og miljøbeskyttelse, og deres mulige virkninger på den nationale og internationale konkurrence,
uanset om sådanne foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv. De underretter derefter hvert
andet år Kommissionen om enhver ændring, der foretages i sådanne foranstaltninger, uanset om sådanne
foranstaltninger kræver en undtagelse fra dette direktiv.
171
12. Kommissionen forelægger i samråd med de berørte parter, herunder medlemsstaterne, de nationale
regulerende myndigheder, forbrugerorganisationer og naturgasvirksomhederne, en klar og kortfattet tjek‐
liste for energiforbrugere med praktiske oplysninger om energiforbrugernes rettigheder. Medlemsstaterne
sikrer, at gasleverandører eller distributionssystemoperatører i samarbejde med de regulerende myndighe‐
der tager de nødvendige skridt til at sende en kopi af tjeklisten for energiforbrugere til alle deres kunder
og sikre, at den er offentligt tilgængelig.
Artikel 4
Godkendelsesprocedure
1. I tilfælde, hvor der stilles krav om godkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller
godkendelse) til at etablere eller drive naturgasfaciliteter, udsteder medlemsstaterne eller den kompetente
myndighed, som de udpeger hertil, i overensstemmelse med stk. 2-4 godkendelse til at etablere og/eller
drive sådanne faciliteter, rørledninger og tilhørende udstyr på deres område. Medlemsstaterne eller den
kompetente myndighed, som de udpeger hertil, kan også på samme grundlag udstede godkendelse til at
levere naturgas samt godkendelse til grossister.
2. Anvender medlemsstaterne en godkendelsesordning, fastsætter de objektive og ikke-diskriminerende
kriterier, som skal opfyldes af den virksomhed, der ansøger om godkendelse til at etablere og/eller drive
naturgasfaciliteter, eller som ansøger om godkendelse til at levere naturgas. De ikke-diskriminerende
kriterier og procedurerne for udstedelse af godkendelser offentliggøres. Medlemsstaterne sikrer, at der i
procedurerne for udstedelse af autorisation til faciliteter, rørledninger og dertilhørende nødvendigt udstyr
tages højde for projektets betydning for det indre marked for naturgas.
3. Medlemsstaterne påser, at begrundelsen for at afslå en ansøgning om godkendelse er objektiv og
ikke-diskriminerende, og at den meddeles ansøgeren. Begrundelsen for et sådant afslag meddeles Kom‐
missionen til orientering. Medlemsstaterne indfører en procedure, hvorefter ansøgeren kan indbringe en
klage over afslaget.
4. Med henblik på udbygning af nyforsynede områder og en effektiv drift i almindelighed kan medlems‐
staterne med forbehold af artikel 38 afslå yderligere godkendelser til at etablere og drive distributionsrør‐
ledningsnet i et bestemt område, hvis der allerede er etableret eller er planer om at etablere sådanne
rørledningsnet i det pågældende område, og hvis den eksisterende eller foreslåede kapacitet ikke er
opbrugt.
Artikel 5
Overvågning af forsyningssikkerheden
Medlemsstaterne sikrer overvågningen af forsyningssikkerheden. Hvis medlemsstaterne finder det hen‐
sigtsmæssigt, kan de overdrage denne opgave til de i artikel 39, stk. 1, omhandlede regulerende myndig‐
heder. Sådan overvågning omfatter navnlig udbuds/efterspørgselsbalancen på det nationale marked, den
forventede fremtidige efterspørgsel og det disponible udbud, den påtænkte supplerende kapacitet, der er
under planlægning eller etablering, og nettenes kvalitet og vedligeholdelsesniveau samt foranstaltninger
til dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra
en eller flere leverandører. De kompetente myndigheder offentliggør senest den 31. juli hvert år en
rapport, der angiver resultaterne af overvågningen af disse forhold samt eventuelle trufne eller påtænkte
foranstaltninger i forbindelse hermed, og sender omgående denne rapport til Kommissionen.
Artikel 6
172
Regional solidaritet
1. For at varetage forsyningssikkerheden på det indre marked for naturgas samarbejder medlemsstaterne
for at fremme den regionale og bilaterale solidaritet.
2. Samarbejdet omfatter situationer, der på kort sigt fører til eller sandsynligvis vil føre til en alvorlig
forsyningsafbrydelse, der påvirker en medlemsstat. Det omfatter:
a) samordning af nationale beredskabsforanstaltninger, jf. artikel 8 i Rådets direktiv 2004/67/EF af
26. april 2004 om foranstaltninger til opretholdelse af naturgasforsyningssikkerheden (15)
b) identifikation og om nødvendigt udbygning eller opgradering af sammenkoblinger i elektricitets-
og naturgasnettet, og
c) forudsætninger og praktiske foranstaltninger for gensidig bistand.
3. Kommissionen og de øvrige medlemsstater holdes underrettet om dette samarbejde.
4. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for regionalt samarbejde i en solidarisk ånd. Disse foranstalt‐
ninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det,
vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.
Artikel 7
Fremme af det regionale samarbejde
1. Medlemsstaterne såvel som de regulerende myndigheder samarbejder med hinanden om at integrere
deres nationale markeder på et eller flere regionale planer som et første skridt hen imod et fuldt
liberaliseret indre marked. De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller
medlemsstaterne fremmer og letter navnlig samarbejdet på regionalt plan mellem transmissionsoperatører
bl.a. om grænseoverskridende forhold med henblik på at skabe et konkurrencedygtigt indre marked for
naturgas, stræber efter at opnå ensartethed i deres retlige, administrative og tekniske rammer og letter
integrationen af de isolerede gasøer, der fortsat eksisterer i Fællesskabet. De geografiske områder, der er
omfattet af dette regionale samarbejde, omfatter de geografiske områder, der er fastlagt i overensstemmel‐
se med artikel 12, stk. 3, i forordning (EF) nr. 715/2009. Dette samarbejde kan omfatte andre geografiske
områder.
2. Agenturet samarbejder med de nationale regulerende myndigheder og transmissionssystemoperatører
for at sikre, at reguleringsordningerne i de forskellige regioner er forenelige med det sigte at skabe et
konkurrencebaseret indre marked for naturgas. Hvor der efter agenturets opfattelse er behov for bindende
regler for et sådant samarbejde, fremsætter det passende anbefalinger.
3. Medlemsstaterne sikrer ved gennemførelse af dette direktiv, at transmissionssystemoperatørerne har et
eller flere integrerede systemer på regionalt plan, som omfatter to eller flere medlemsstater med henblik
på allokering af kapacitet og kontrol af nettets sikkerhed.
4. Såfremt vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører deltager i en fælles virksomhed, der er
oprettet for at gennemføre et sådant samarbejde, opstiller og gennemfører den fælles virksomhed et
overvågningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at diskriminerende
og konkurrencebegrænsende adfærd er udelukket. Dette overvågningsprogram fastlægger de ansattes
specifikke forpligtelser for at opfylde målet om udelukkelse af diskriminerende og konkurrencebegræn‐
sende adfærd. Det skal godkendes af agenturet. Overvågningsprogrammet kontrolleres uafhængigt af de
overvågningsansvarlige hos de vertikalt integrerede transmissionssystemoperatører.
Artikel 8
173
Tekniske forskrifter
De regulerende myndigheder, hvis medlemsstaterne har fastsat dette, eller medlemsstaterne påser, at der
defineres tekniske sikkerhedskriterier, og at der udarbejdes og offentliggøres tekniske forskrifter, der
fastlægger de mindstekrav med hensyn til konstruktion og drift, som LNG-faciliteter, lagerfaciliteter,
andre transmissions- eller distributionssystemer og direkte linjer skal opfylde for at kunne blive tilsluttet
systemet. Disse tekniske forskrifter skal sikre systemernes interoperabilitet, og de skal være objektive
og ikke-diskriminerende. Agenturet kan fremsætte passende anbefalinger med henblik på at opnå over‐
ensstemmelse med disse forskrifter, hvis det er relevant. Disse forskrifter meddeles Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998
om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for
informationssamfundets tjenester (16).
KAPITEL III
TRANSMISSION, OPLAGRING OG LNG
Artikel 9
Adskillelse af transmissionssystemer og transmissionssystemoperatører
1. Medlemsstaterne sikrer følgende fra den 3. marts 2012:
a) hver virksomhed, der ejer et transmissionssystem, optræder som transmissionssystemoperatør
b) den eller de samme personer har ikke ret til:
i) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en virksomhed, der varetager produktions-
eller forsyningsopgaver, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve
rettigheder over en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem, eller
ii) direkte eller indirekte at udøve kontrol over en transmissionssystemoperatør eller et trans‐
missionssystem og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller udøve rettigheder
over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver
c) den eller de samme personer har ikke ret til at udpege medlemmer af tilsynsorganet, bestyrelsen
eller andre organer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for en transmissionssystemopera‐
tør eller et transmissionssystem, og samtidig direkte eller indirekte at udøve kontrol over eller
udøve rettigheder over en virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, og
d) den samme person har ikke ret til at være medlem af tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre or‐
ganer, der repræsenterer virksomheden juridisk, for både en virksomhed, der varetager produkti‐
ons- eller forsyningsopgaver, og en transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem.
2. De rettigheder, der henvises til i stk. 1, litra b) og c), omfatter bl.a.:
a) beføjelsen til at udøve stemmerettigheder
b) beføjelsen til at udpege medlemmer til tilsynsorganet, bestyrelsen eller andre organer, der
repræsenterer virksomheden juridisk, eller
c) besiddelsen af en aktiemajoritet.
3. Med henblik på anvendelsen af stk. 1, litra b), omfatter udtrykket »virksomhed, der varetager
produktions- eller forsyningsopgaver« det tilsvarende udtryk i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for elektricitet (17) og udtrykkene
»transmissionssystemoperatør« og »transmissionssystem« omfatter de tilsvarende udtryk i dette direktiv.
174
4. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, litra b) og c), indtil den 3. marts 2013, forudsat at
transmissionssystemoperatørerne ikke er en del af en vertikalt integreret virksomhed.
5. Forpligtelsen i stk. 1, litra a), anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissi‐
onssystemer, har oprettet et joint venture, der fungerer som transmissionssystemoperatør i to eller flere
medlemsstater for de pågældende transmissionssystemer. Ingen anden virksomhed kan være en del af
dette joint venture, medmindre den er blevet godkendt som uafhængig systemoperatør i henhold til artikel
14 eller som uafhængig transmissionsoperatør med henblik på kapitel IV.
6. Hvis den person, der er omhandlet i stk. 1, litra b), c) og d), er identisk med medlemsstaten eller et
andet offentligt organ, anses to separate offentlige organer, der udøver kontrol over på den ene side en
transmissionssystemoperatør eller et transmissionssystem og på den anden side over en virksomhed, der
varetager produktions- eller forsyningsopgaver, i forbindelse med gennemførelsen af denne artikel ikke
for at være den eller de samme personer.
7. Medlemsstaterne sørger for, at hverken forretningsmæssigt følsomme oplysninger, jf. artikel 16, som
en transmissionssystemoperatør, der har været en del af en vertikalt integreret virksomhed, ligger inde
med, eller en sådan transmissionssystemoperatørs personale, overføres til virksomheder, der varetager
produktions- eller forsyningsopgaver.
8. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan en
medlemsstat bestemme ikke at anvende stk. 1.
I så tilfælde skal den pågældende medlemsstat:
a) enten udpege en uafhængig systemoperatør i henhold til artikel 14 eller
b) overholde bestemmelserne i kapitel IV.
9. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, og
der er indført ordninger, der sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end
bestemmelserne i kapitel IV, kan en medlemsstat beslutte ikke at anvende stk. 1.
10. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør i henhold til denne
artikels stk. 9, skal den certificeres efter procedurerne i dette direktivs artikel 10, stk. 4, 5 og 6, og i artikel
3 i forordning (EF) nr. 715/2009, hvorefter Kommissionen skal kontrollere, at de indførte ordninger klart
sikrer transmissionssystemoperatørens uafhængighed mere effektivt end bestemmelserne i kapitel IV.
11. Vertikalt integrerede virksomheder, der ejer et transmissionssystem, må under ingen omstændigheder
hindres i at tage skridt til at opfylde stk. 1.
12. Virksomheder, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, må under ingen omstændigheder
direkte eller indirekte kunne overtage kontrollen med eller udøve rettigheder over adskilte transmissions‐
systemoperatører i medlemsstater, der anvender stk. 1.
Artikel 10
Udpegning og certificering af transmissionssystemoperatører
1. Før en virksomhed godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør, skal den certificeres i
henhold til procedurerne i denne artikels stk. 4, 5 og 6 og i artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009.
2. Virksomheder, der ejer et transmissionssystem, og som den nationale regulerende myndighed har
certificeret efter nedenstående certificeringsprocedure, fordi det opfylder kravene i artikel 9, godkendes
175
og udpeges af medlemsstaterne som transmissionssystemoperatører. Udpegning af transmissionssystem‐
operatører meddeles Kommissionen og offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
3. Transmissionssystemoperatører underretter den regulerende myndighed om enhver planlagt transak‐
tion, der kan betyde, at deres overholdelse af kravene i artikel 9 må tages op til fornyet vurdering.
4. De regulerende myndigheder overvåger, at transmissionssystemoperatørerne til stadighed opfylder
kravene i artikel 9. De indleder en certificeringsprocedure for at sikre overholdelsen:
a) når de modtager en underretning fra transmissionssystemoperatøren i medfør af stk. 3
b) på eget initiativ, når de har viden om, at en planlagt ændring i rettigheder eller indflydelse
over transmissionssystemejere eller transmissionssystemoperatører kan føre til overtrædelse af
artikel 9, eller når de har grund til at tro, at der kan være forekommet en sådan overtrædelse,
eller
c) efter en begrundet anmodning fra Kommissionen.
5. De regulerende myndigheder træffer afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør
senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning eller efter datoen
for Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt. Den
regulerende myndigheds udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får først virkning, efter at proceduren i stk.
6 er afsluttet.
6. Den regulerende myndighed tilsender straks Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller
stiltiende afgørelse om certificering af en transmissionssystemoperatør sammen med alle relevante oplys‐
ninger om afgørelsen. Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i artikel 3 i forordning (EF) nr.
715/2009.
7. De regulerende myndigheder og Kommissionen kan fra transmissionssystemoperatører og virksomhe‐
der, der varetager produktions- eller forsyningsopgaver, udbede sig enhver oplysning, der er relevant for
varetagelsen af deres opgaver i medfør af denne artikel.
8. De regulerende myndigheder og Kommissionen behandler forretningsmæssigt følsomme oplysninger
fortroligt.
Artikel 11
Certificering for så vidt angår tredjelande
1. Hvis en transmissionssystemejer eller transmissionssystemoperatør, der kontrolleres af en eller flere
personer fra et eller flere tredjelande, ansøger om certificering, underretter den regulerende myndighed
Kommissionen.
Den regulerende myndighed giver omgående Kommissionen meddelelse om situationer, der vil medføre,
at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssystemet eller en
transmissionssystemoperatør.
2. Transmissionssystemoperatøren giver den regulerende myndighed meddelelse om situationer, der vil
medføre, at en eller flere personer fra et eller flere tredjelande erhverver kontrol over transmissionssyste‐
met eller en transmissionssystemoperatør.
3. Den regulerende myndighed vedtager et udkast til afgørelse om certificering af en transmissionssy‐
stemoperatør senest fire måneder efter modtagelsen af transmissionssystemoperatørens underretning. Den
afviser certificering, hvis det ikke er påvist:
a) at den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9, og
176
b) over for den regulerende myndighed eller en anden kompetent myndighed, som medlemsstaten
har udpeget, at udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for medlemsstatens og
Fællesskabets energiforsyningssikkerhed. Den regulerende myndighed eller anden kompetente
myndighed, der er udpeget, tager ved behandlingen af dette spørgsmål hensyn til:
i) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold
til international ret, herunder enhver aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som
Fællesskabet deltager i, og som omhandler spørgsmål om energiforsyningssikkerhed
ii) medlemsstatens rettigheder og forpligtelser i forhold til det pågældende tredjeland i henhold
til aftaler, der er indgået med landet, forudsat at de er i overensstemmelse med fællesskabsret‐
ten, og
iii) andre specifikke kendsgerninger og omstændigheder vedrørende sagen og det pågældende
tredjeland.
4. Den regulerende myndighed underretter straks Kommissionen om sin afgørelse sammen med alle
relevante oplysninger om afgørelsen.
5. Medlemsstaterne fastsætter, at den regulerende myndighed og/eller den udpegede kompetente myndig‐
hed, der er nævnt i stk. 3, litra b), inden den regulerende myndighed træffer afgørelse om certificering,
anmoder Kommissionen om en udtalelse om, hvorvidt:
a) den pågældende enhed overholder kravene i artikel 9 og
b) udstedelsen af certificeringen ikke vil være til risiko for Fællesskabets energiforsyningssikker‐
hed.
6. Kommissionen behandler den anmodning, der er nævnt i stk. 5, straks ved modtagelsen. Den afgiver
senest to måneder efter at have modtaget anmodningen udtalelse til den nationale regulerende myndighed
eller, hvis anmodningen blev fremsat af den udpegede kompetente myndighed, til denne myndighed.
Kommissionen kan ved udarbejdelsen af sin udtalelse anmode om agenturets, den pågældende medlems‐
stats og interesserede parters synspunkter. Anmoder Kommissionen herom forlænges perioden på to
måneder med to yderligere måneder.
Hvis der ikke inden for den periode, der er nævnt i første og andet afsnit, foreligger en udtalelse fra
Kommissionen, anses Kommissionen for ikke at rejse indsigelser mod den regulerende myndigheds
afgørelse.
7. Ved vurderingen af, om kontrol udøvet af en eller flere personer fra et eller flere tredjelande vil være til
risiko for Fællesskabets energiforsyningssikkerhed, tager Kommissionen hensyn til:
a) de specifikke kendsgerninger vedrørende sagen og det eller de pågældende tredjelande, og
b) Fællesskabets rettigheder og forpligtelser over for dette tredjeland i henhold til international ret,
herunder en aftale, der er indgået med et eller flere tredjelande, som Fællesskabet deltager i, og
som omhandler spørgsmål om forsyningssikkerhed.
8. Den nationale regulerende myndighed træffer senest to måneder efter udløbet af den periode, der er
nævnt i stk. 6, endelig afgørelse om certificering. Den nationale regulerende myndighed tager, når den
træffer endelig afgørelse om certificering, videst muligt hensyn til Kommissionens udtalelse. Medlems‐
staterne har under alle omstændigheder ret til at afvise certificering, hvis udstedelsen af certificeringen
vil være til risiko for medlemsstatens energiforsyningssikkerhed eller en anden medlemsstats energifor‐
syningssikkerhed. Hvis medlemsstaten har udpeget en anden kompetent myndighed til at vurdere stk.
177
3, litra b), kan den kræve, at den nationale regulerende myndighed træffer sin endelige afgørelse i
overensstemmelse med denne kompetente myndigheds vurdering. Den regulerende myndigheds endelige
afgørelse og Kommissionens udtalelse offentliggøres sammen. Hvis den endelige afgørelse afviger fra
Kommissionens udtalelse, udarbejder og offentliggør den berørte medlemsstat sammen med denne afgø‐
relse en begrundelse for afgørelsen.
9. Intet i denne artikel anfægter medlemsstaternes ret til at udøve national lovpligtig kontrol i overens‐
stemmelse med fællesskabsretten for at tilgodese legitime hensyn til den offentlige sikkerhed.
10. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler for anvendelsen af denne
artikel. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv
ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.
11. Denne artikel, bortset fra stk. 3, litra a), finder også anvendelse på medlemsstater, der er genstand for
en undtagelse i henhold til artikel 49.
Artikel 12
Udpegning af lager- og LNG-systemoperatører
For en periode, der fastsættes af medlemsstaterne under hensyn til effektivitet og økonomisk balance, skal
medlemsstaterne udpege eller anmode de naturgasvirksomheder, som ejer lager- eller LNG-faciliteter, om
at udpege en eller flere lager- og LNG-systemoperatører.
Artikel 13
Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatørernes opgaver
1. Den enkelte transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør:
a) driver, vedligeholder og udbygger på almindelige økonomiske vilkår sikre, pålidelige og effek‐
tive transmissions-, lager- og/eller LNG-faciliteter for at sikre et åbent marked under behørig
hensyntagen til miljøet og sikrer, at der er passende midler til rådighed til at opfylde servicefor‐
pligtelserne
b) må ikke forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af systembrugere og må navnlig ikke
begunstige tilknyttede selskaber
c) skal meddele andre transmissionssystemoperatører, lagersystemoperatører, LNG-systemoperatø‐
rer og/eller distributionssystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transport og
oplagring af naturgas kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af
det sammenkoblede system, og
d) forsyner systembrugerne med de oplysninger, de behøver for at få effektiv systemadgang.
2. De enkelte transmissionssystemoperatører opbygger tilstrækkelig grænseoverskridende kapacitet til at
integrere den europæiske transmissionsinfrastruktur under hensyntagen til alle økonomisk rimelige og
teknisk mulige efterspørgsler på kapacitet og til forsyningssikkerheden for gas.
3. De regler for balancering af gastransmissionssystemet, som transmissionssystemoperatørerne fastlæg‐
ger, skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og det samme gælder reglerne for
systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med energiubalance. Vilkår og betingelser,
herunder regler og tariffer, for transmissionssystemoperatørers ydelse af de pågældende tjenester fastsæt‐
tes efter en metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på en ikke-diskriminerende måde, der afspejler
omkostningerne, og de skal offentliggøres.
178
4. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne kan kræve,
at transmissionssystemoperatører opfylder mindstenormer med hensyn til vedligeholdelse og udvikling af
transmissionssystemet, herunder sammenkoblingskapacitet.
5. Transmissionssystemoperatører anvender gennemsigtige, ikke-diskriminerende og markedsbaserede
metoder ved anskaffelse af den energi, de anvender til at udføre deres hverv.
Artikel 14
Uafhængige systemoperatører
1. Hvis transmissionssystemet den 3. september 2009 tilhører en vertikalt integreret virksomhed, kan
medlemsstaterne bestemme ikke at anvende artikel 9, stk. 1, og udpege en uafhængig systemoperatør på
forslag af transmissionssystemejeren. Denne udpegning skal godkendes af Kommissionen.
2. Medlemsstaterne må kun godkende og udpege en uafhængig systemoperatør, når:
a) ansøgeren om operatørstatus har påvist, at han overholder kravene i artikel 9, stk. 1, litra b), c)
og d)
b) ansøgeren om operatørstatus, har påvist, at han råder over de nødvendige finansielle, tekniske,
fysiske og menneskelige ressourcer til at varetage opgaverne i artikel 13
c) ansøgeren om operatørstatus har forpligtet sig til at overholde en ti-årig netudviklingsplan, som
den regulerende myndighed overvåger
d) transmissionssystemejeren har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter stk. 5. Med
dette formål skal han forelægge alle udkast til kontraktlige ordninger med den ansøgende
virksomhed og enhver anden relevant enhed, og
e) ansøgeren om operatørstatus har påvist sin evne til at opfylde sine forpligtelser efter forordning
(EF) nr. 715/2009, herunder samarbejde med transmissionssystemoperatører på europæisk og
regionalt plan.
3. Virksomheder, som den nationale regulerende myndighed har certificeret, fordi de opfylder kravene i
artikel 11 og denne artikels stk. 2, godkendes og udpeges som uafhængige systemoperatører af medlems‐
staterne. Certificeringsproceduren i enten dette direktivs artikel 10 og i artikel 3 i forordning (EF) nr.
715/2009 eller i artikel 11 i dette direktiv finder anvendelse.
4. Hver uafhængig systemoperatør er ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang,
herunder inddrivelse af afgifter for netadgang og overbelastningsafgifter, for drift, vedligeholdelse og
udbygning af transmissionssystemet samt for gennem investeringsplanlægning at sikre, at systemet kan
opfylde en rimelig efterspørgsel på lang sigt. Under udbygningen af transmissionssystemet er den uaf‐
hængige systemoperatør ansvarlig for planlægning (herunder godkendelsesproceduren), anlæggelse og
ibrugtagning af det nye infrastrukturanlæg. Under udførelsen af denne opgave optræder den uafhængige
systemoperatør som transmissionssystemoperatør i overensstemmelse med dette kapitel. Transmissions‐
systemejeren må ikke stå som ansvarlig for indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang og heller
ikke for investeringsplanlægning.
5. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal transmissionssystemejeren:
a) bistå og samarbejde på alle relevante måder med den uafhængige systemoperatør om udførelsen
af dennes opgaver og herunder navnlig stille alle relevante oplysninger til rådighed
b) finansiere de investeringer, som den uafhængige systemoperatør har truffet afgørelse om, og
som er godkendt af den regulerende myndighed, eller samtykke i, at de finansieres af eventuelle
interesserede parter, herunder den uafhængige systemoperatør. De relevante finansieringsordnin‐
ger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse. Inden denne godkendelse
179
rådfører den regulerende myndighed sig med transmissionssystemejeren og med andre interes‐
serede parter
c) tilvejebringe midler til dækning af erstatningsansvar i forbindelse med netaktiverne, bortset fra
det ansvar, der vedrører den uafhængige systemoperatørs opgaver, og
d) tilvejebringe garantier, som letter finansieringen af eventuelle udvidelser af nettet, dog ikke af
investeringer, hvor han i medfør af litra b) har givet sit samtykke til, at de finansieres af en
interesseret part, herunder den uafhængige systemoperatør.
6. Den relevante nationale konkurrencemyndighed tildeles alle relevante beføjelser til i tæt samarbejde
med den regulerende myndighed at føre effektivt tilsyn med, at transmissionssystemejeren opfylder sine
forpligtelser efter stk. 5.
Artikel 15
Adskillelse af transmissionssystemejer og lagersystemoperatør
1. I tilfælde, hvor der er udpeget en uafhængig systemoperatør, skal en transmissionssystemejer og en
lagersystemoperatør, der er en del af en vertikalt integreret virksomhed, i det mindste være uafhængige,
hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter, der ikke vedrører trans‐
mission, distribution og oplagring.
Denne artikel finder kun anvendelse på lagerfaciliteter, der teknisk og/eller økonomisk er nødvendige for
effektiv systemadgang med henblik på forsyning af kunderne, jf. artikel 33.
2. For at sikre transmissionssystemejerens og lagersystemoperatørens uafhængighed, jf. stk. 1, gælder
følgende minimumskriterier:
a) personer, der har ansvaret for ledelsen af transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren,
må ikke indgå i virksomhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direk‐
te eller indirekte har ansvaret for den daglige drift af naturgasproduktion og -forsyning
b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de
ansvarlige for ledelsen af transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren måtte have, tages
i betragtning på en sådan måde, at de kan handle uafhængigt
c) lagersystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den integrerede na‐
turgasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller
udbygge lagerfaciliteterne. Dette bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsme‐
kanismer, der sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder
med hensyn til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 41, stk. 6, af midler
investeret i en dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal moderselskabet kunne godkende la‐
gersystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede
grænser for datterselskabets gældssætning. Modervirksomheden kan ikke give instrukser om den
daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller opgradering af lagerfaciliteter,
som ikke går ud over beløbene i den godkendte finansieringsplan eller i et tilsvarende instru‐
ment, og
d) transmissionssystemejeren og lagersystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der
beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket,
samt sikre, at dets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal
fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. En årsrapport med en
beskrivelse af de trufne foranstaltninger forelægges af den person eller det organ, der over for
den regulerende myndighed er ansvarlig for at kontrollere overvågningsprogrammet, og denne
årsrapport offentliggøres.
180
3. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for at sikre, at transmissionssystemejeren og lagersystemope‐
ratøren fuldt og effektivt efterlever denne artikels stk. 2. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre
ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med
kontrol i artikel 51, stk. 3.
Artikel 16
Transmissionssystemoperatørers og transmissionssystemejeres tavshedspligt
1. Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har den enkelte
transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatør og den enkelte transmissionssystemejer tavshedspligt
om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som de modtager i forbindelse med udøvelsen af deres ak‐
tiviteter, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelag‐
tige, bliver videregivet på en diskriminerende måde. Navnlig må der ikke videregives forretningsmæssigt
følsomme oplysninger til de øvrige dele af virksomheden, medmindre det er nødvendigt for gennemførel‐
sen af en forretningstransaktion. For at sikre fuld overholdelse af reglerne om informationsadskillelse
sikrer medlemsstaterne, at transmissionssystemejeren, herunder distributionssystemoperatøren i tilfælde
af en operatør af et kombineret system, og den resterende del af virksomheden ikke anvender fælles
tjenester, som f.eks. fælles juridiske tjenester, bortset fra rent administrative eller it-tekniske funktioner.
2. Transmissions-, lager- og/eller LNG-systemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksom‐
heders køb og salg af naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra
tredjepart i forbindelse med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.
3. Oplysninger, der er nødvendige for den effektive konkurrence og et velfungerende marked, offentlig‐
gøres. Denne forpligtelse berører ikke sikring af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysnin‐
ger.
KAPITEL IV
UAFHÆNGIGE TRANSMISSIONSOPERATØRER
Artikel 17
Aktiver, udstyr, personale og identitet
1. Transmissionssystemoperatører skal være udstyret med alle de menneskelige, tekniske, fysiske og
finansielle ressourcer, der er nødvendige, for at de kan opfylde deres forpligtelser i henhold til dette
direktiv og varetage gastransmissionsaktiviteten, navnlig:
a) de aktiver, der er nødvendige for gastransmissionsaktiviteten, herunder transmissionssystemet,
skal være ejet af transmissionssystemoperatøren
b) det personale, der er nødvendigt for gastransmissionsaktiviteten, herunder udførelse af alle
virksomhedens opgaver, skal være ansat af transmissionssystemoperatøren
c) leasing af personale og levering af tjenester til og fra andre dele af den vertikalt integrerede
virksomhed er forbudt. Transmissionssystemoperatøren kan dog levere tjenester til den vertikalt
integrerede virksomhed, når blot:
i) leveringen af disse tjenester ikke diskriminerer systembrugerne, er tilgængelig for alle sy‐
stembrugere på samme vilkår og betingelser og ikke begrænser, forvrider eller hindrer konkur‐
rence i produktions- eller forsyningsleddet, og
ii) vilkår og betingelser for levering af disse tjenester er godkendt af den regulerende myndighed
181
d) med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20, skal tilstrækkelige finan‐
sielle midler til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning af eksisterende aktiver
stilles til rådighed for transmissionssystemoperatøren rettidigt af den vertikalt integrerede virk‐
somhed efter passende anmodning fra transmissionssystemoperatøren.
2. Gastransmissionsaktiviteten omfatter mindst følgende opgaver ud over de i artikel 13 anførte:
a) repræsentation af transmissionssystemoperatøren og kontakter til tredjeparter og de regulerende
myndigheder
b) repræsentation af transmissionssystemoperatøren inden for det europæiske net af transmissions‐
systemoperatører for gas (»ENTSO for gas«)
c) indrømmelse og forvaltning af tredjepartsadgang uden at forskelsbehandle systembrugere eller
kategorier af systembrugere
d) opkrævning af alle afgifter i forbindelse med transmissionssystemet, herunder netadgangsafgif‐
ter, balanceringsafgifter for hjælpefunktioner som f.eks. behandling af gas og indkøb af tjeneste‐
ydelser (balanceomkostninger, energi for tab)
e) drift, vedligeholdelse og udvikling af et sikkert, effektivt og økonomisk transmissionssystem
f) investeringsplanlægning, der sikrer systemets evne til at dække en rimelig efterspørgsel og
garantere forsyningssikkerheden på lang sigt
g) oprettelse af relevante joint ventures, herunder med en eller flere transmissionssystemoperatører,
gasbørser og andre relevante aktører med det formål at udvikle skabelsen af regionale markeder
eller at lette liberaliseringsprocessen, og
h) alle selskabstjenesteydelser, herunder juridiske tjenester, regnskabsføring og it-tjenester.
3. Transmissionssystemoperatører skal være organiseret i en retlige form som omhandlet i artikel 1 i
Rådets direktiv 68/151/EØF (18).
4. Transmissionssystemoperatøren må ikke i sin selskabsidentitet, kommunikation, brandingstrategier
og sine forretningslokaler skabe uklarhed om den særskilte identitet inden for den vertikalt integrerede
virksomhed eller dele deraf.
5. Transmissionssystemoperatøren må ikke dele it-systemer eller -udstyr, fysiske rammer eller sikkerheds‐
adgangssystemer med nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed og må ikke anvende samme
rådgivere eller eksterne kontrahenter for it-systemer eller -udstyr og sikkerhedsadgangssystemer.
6. Transmissionssystemoperatørernes regnskaber skal revideres af en anden revisor end den, der reviderer
den vertikalt integrerede virksomhed eller dele deraf.
Artikel 18
Transmissionssystemoperatørens uafhængighed
1. Med forbehold af tilsynsorganets afgørelser i henhold til artikel 20 skal transmissionssystemoperatøren
have:
a) reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt integrerede virksomhed for så vidt angår
de aktiver, der er nødvendige for at drive, vedligeholde eller udvikle transmissionssystemet, og
b) beføjelse til at rejse kapital på kapitalmarkedet, især ved låntagning og kapitalforøgelse.
2. Transmissionssystemoperatøren skal til enhver tid handle på en sådan måde, at det sikres, at operatøren
har de nødvendige ressourcer til at udføre transmissionsaktiviteten korrekt og effektivt samt udvikle og
opretholde et effektivt, sikkert og økonomisk transmissionssystem.
182
3. Dattervirksomheder til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsy‐
ningsopgaver, må ikke have nogen direkte eller indirekte kapitalinteresser i transmissionssystemoperatø‐
ren. Transmissionssystemoperatøren må hverken direkte eller indirekte have kapitalinteresser i nogen
dattervirksomhed til den vertikalt integrerede virksomhed, der varetager produktions- eller forsyningsop‐
gaver, eller modtage udbytte eller andre finansielle fordele fra denne dattervirksomhed.
4. Transmissionssystemoperatørens overordnede ledelsesstruktur og selskabsvedtægter skal sikre trans‐
missionssystemoperatørens faktiske uafhængighed i overensstemmelse med dette kapitel. Den vertikalt
integrerede virksomhed må ikke direkte eller indirekte bestemme transmissionssystemoperatørens kon‐
kurrencemæssige adfærd i relation til transmissionssystemoperatørens daglige aktiviteter og forvaltning
af nettet eller i relation til de aktiviteter, der er nødvendige for udarbejdelsen af den ti-årige netudviklings‐
plan i henhold til artikel 22.
5. I forbindelse med udførelsen af deres opgaver i henhold til dette direktivs artikel 13 og artikel 17, stk.
2, og ved overholdelsen af artikel 13, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra a), artikel 16, stk. 2, 3 og 5, artikel
18, stk. 6, og artikel 21, stk. 1, i forordning (EF) nr. 715/2009 må transmissionssystemoperatører ikke
diskriminere mod forskellige personer eller enheder og ikke begrænse, forvride eller hindre konkurrence i
produktions- eller forsyningsleddet.
6. Eventuelle kommercielle og finansielle forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og
transmissionssystemoperatøren, herunder lån fra transmissionssystemoperatøren til den vertikalt integre‐
rede virksomhed, skal være i overensstemmelse med markedsvilkårene. Transmissionssystemoperatøren
skal opbevare udførlig dokumentation for sådanne kommercielle og finansielle forbindelser og på anmod‐
ning stille dem til rådighed for den regulerende myndighed.
7. Transmissionssystemoperatøren skal forelægge alle kommercielle og finansielle aftaler med den verti‐
kalt integrerede virksomhed for den regulerende myndighed til godkendelse.
8. Transmissionssystemoperatøren skal underrette den regulerende myndighed om de finansielle midler,
jf. artikel 17, stk. 1, litra d), der er til rådighed til fremtidige investeringsprojekter og/eller til udskiftning
af eksisterende aktiver.
9. Den vertikalt integrerede virksomhed skal afstå fra enhver handling, der hindrer transmissionssystem‐
operatøren i at opfylde sine forpligtelser i henhold til dette kapitel eller er til skade for opfyldelsen, og
må ikke kræve, at transmissionssystemoperatøren skal anmode den vertikalt integrerede virksomhed om
tilladelse i forbindelse med opfyldelsen af disse forpligtelser.
10. En virksomhed, som af den regulerende myndighed er certificeret efter kravene i dette kapitel, skal
godkendes og udpeges som transmissionssystemoperatør af den berørte medlemsstat. Certificeringsproce‐
duren i enten dette direktivs artikel 10 og artikel 3 i forordning (EF) nr. 715/2009 eller i dette direktivs
artikel 11 anvendes.
Artikel 19
Transmissionssystemoperatørens personales og ledelses uafhængighed
1. Afgørelser vedrørende udnævnelse og fornyelse, arbejdsvilkår, herunder aflønning, og tjenesteperio‐
dens ophør for de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller med‐
lemmerne af dennes administrative organer, træffes af transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan, der
udnævnes i henhold til artikel 20.
183
2. Fastlæggelsen af og vilkårene for perioden for og varigheden og ophøret af tjenesten for de person‐
er, der af tilsynsorganet er udpeget til udnævnelse eller fornyelse som personer, der har ansvaret for
transmissionssystemoperatørens overordnede ledelse, og/eller som medlemmer af dennes administrative
organer, og årsagerne til enhver foreslået afgørelse om denne tjenesteperiodes ophør skal meddeles den
regulerende myndighed. Disse vilkår og de i stk. 1 nævnte afgørelser bliver kun bindende, hvis den
regulerende myndighed ikke har gjort indsigelse inden for tre uger efter meddelelsen.
Den regulerende myndighed kan gøre indsigelse imod de i stk. 1 nævnte afgørelser, når:
a) der opstår tvivl om den professionelle uafhængighed af en udpeget person, der har ansvaret for
ledelsen og/eller er medlem af de administrative organer, eller
b) i tilfælde af en tjenesteperiodes førtidige ophør, hvis der er tvivl om et sådant førtidigt ophørs
berettigelse.
3. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af
dennes administrative organer, der er omfattet af dette stk., må ikke direkte eller indirekte have haft nogen
stilling eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med den vertikalt integrerede
virksomhed eller dele af denne eller med dens kontrollerende aktionærer ud over transmissionssystem‐
operatøren i en periode på tre år før deres udnævnelse.
4. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af
dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen anden stilling
eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den vertikalt
integrerede virksomhed eller med de kontrollerende aktionærer.
5. De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af
dennes administrative organer og dennes ansatte må ikke direkte eller indirekte have nogen interesse i
eller modtage nogen finansielle fordele fra nogen del af den vertikalt integrerede virksomhed ud over
transmissionssystemoperatøren. Deres aflønning må ikke afhænge af andre af den vertikalt integrerede
virksomheds aktiviteter eller resultater end transmissionssystemoperatørens.
6. Der garanteres en effektiv klageadgang til den regulerende myndighed for alle klager fra de personer,
der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administra‐
tive organer over deres tjenesteperiodes førtidige ophør.
7. Efter ophøret af tjenesteperioden hos transmissionssystemoperatøren må de personer, der har ansvaret
for dennes ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer ikke have nogen stilling
eller noget ansvar, nogen interesse eller noget forretningsforhold med nogen anden del af den vertikalt
integrerede virksomhed end transmissionssystemoperatøren eller med de kontrollerende aktionærer i en
periode på mindst fire år.
8. Stk. 3 finder anvendelse på flertallet af de personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatø‐
rens ledelse, og/eller medlemmerne af dennes administrative organer.
De personer, der har ansvaret for transmissionssystemoperatørens ledelse, og/eller medlemmer af dennes
administrative organer, som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 3, må ikke have udført forvaltning
eller udøvet anden relevant aktivitet i den vertikalt integrerede virksomhed i en periode på mindst seks
måneder før deres udnævnelse.
Første afsnit i dette stk. og stk. 4-7 finder anvendelse på alle de personer, der indgår i den overordnede le‐
delse, og de personer, der refererer direkte til dem i spørgsmål, der vedrører nettets drift, vedligeholdelse
eller udvikling.
184
Artikel 20
Tilsynsorgan
1. Transmissionssystemoperatøren skal have et tilsynsorgan, som har ansvaret for at træffe afgørelser,
som kan have en betydelig virkning på værdien af aktionærernes aktiver i transmissionssystemoperatøren,
især afgørelser vedrørende godkendelse af de årlige og mere langsigtede finansieringsplaner, transmis‐
sionssystemoperatørens gældsniveau og størrelsen af det udbytte, der udbetales til aktionærerne. De
afgørelser, der hører under tilsynsorganet, omfatter ikke afgørelser i tilknytning til transmissionssystem‐
operatørens daglige virksomhed og forvaltningen af nettet og i tilknytning til den virksomhed, der er
nødvendig for udarbejdelsen af den ti-årige netudviklingsplan i medfør af artikel 22.
2. Tilsynsorganet skal bestå af medlemmer, der repræsenterer den vertikalt integrerede virksomhed, med‐
lemmer, der repræsenterer tredjepartsaktionærer, og, hvor en medlemsstats relevante lovgivning fastsætter
det, medlemmer, der repræsenterer andre interesserede parter, f.eks. transmissionssystemoperatørens an‐
satte.
3. Artikel 19, stk. 2, og artikel 19, stk. 3-7, anvendes på mindst halvdelen af tilsynsorganets medlemmer
minus én.
Artikel 19, stk. 2, andet afsnit, litra b), anvendes på alle tilsynsorganets medlemmer.
Artikel 21
Overvågningsprogram og overvågningsansvarlig
1. Medlemsstaterne skal sikre, at transmissionssystemoperatører opstiller og gennemfører et overvåg‐
ningsprogram, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd
er udelukket, samt sikre, at programmets overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningspro‐
grammet skal fastlægge de ansattes specifikke forpligtelser for at opfylde disse mål. Det skal godkendes
af den regulerende myndighed. Med forbehold af den nationale reguleringsmyndigheds beføjelser kon‐
trolleres programmets overholdelse uafhængigt af en overvågningsansvarlig.
2. Den overvågningsansvarlige udpeges af tilsynsorganet, og godkendes af den regulerende myndig‐
hed. Den regulerende myndighed kan kun afvise godkendelsen af en overvågningsansvarlig på grund af
manglende uafhængighed eller faglig formåen. Den overvågningsansvarlige kan være en fysisk eller en
juridisk person. Artikel 19, stk. 2-8, anvendes på den overvågningsansvarlige.
3. Den overvågningsansvarlige har ansvaret for at:
a) føre tilsyn med gennemførelsen af overvågningsprogrammet
b) udarbejde en årlig rapport, der beskriver de foranstaltninger, der er truffet for at gennemføre
overvågningsprogrammet, og forelægge den for den regulerende myndighed
c) aflægge rapport til tilsynsorganet og give anbefalinger vedrørende overvågningsprogrammet og
dets gennemførelse
d) underrette den regulerende myndighed om enhver væsentlig overtrædelse i forbindelse med
gennemførelsen af overvågningsprogrammet, og
e) aflægge rapport til den regulerende myndighed om eventuelle kommercielle og finansielle
forbindelser mellem den vertikalt integrerede virksomhed og transmissionssystemoperatøren.
4. Den overvågningsansvarlige forelægger den regulerende myndighed de foreslåede afgørelser om inve‐
steringsplanen eller om individuelle investeringer i nettet. Det skal senest finde sted, når transmissionssy‐
stemoperatørens ledelse og/eller kompetente administrative organ forelægger dem for tilsynsorganet.
185
5. Hvis den vertikalt integrerede virksomhed på generalforsamlingen eller ved hjælp af stemmerne fra de
medlemmer af tilsynsorganet, som det har udpeget, har forhindret vedtagelse af en afgørelse og derved
forhindret eller forsinket investeringer, som i henhold til den ti-årige nedudviklingsplan skulle have været
foretaget i løbet af de følgende tre år, skal den overvågningsansvarlige indberette dette til den regulerende
myndighed, der derefter følger bestemmelserne i artikel 22.
6. Vilkårene for den overvågningsansvarliges mandat eller hans ansættelsesvilkår, herunder mandatets
varighed skal godkendes af den regulerende myndighed. Disse vilkår skal sikre den overvågningsansvar‐
liges uafhængighed, herunder give vedkommende med de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde
forpligtelserne. Under sit mandat må den overvågningsansvarlige ikke på anden måde, hverken direkte
eller indirekte, være tilknyttet nogen del af det vertikalt integrerede selskab eller de kontrollerende
aktionærer, hvis denne tilknytning er baseret på ansættelse, ansvar eller interesse.
7. Den overvågningsansvarlige skal regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt aflægge rapport til den
regulerende myndighed og har ret til regelmæssigt enten mundtligt eller skriftligt at aflægge rapport til
transmissionssystemoperatørens tilsynsorgan.
8. Den overvågningsansvarlige kan deltage i alle møder i transmissionssystemoperatørens ledelse eller ad‐
ministrative organer samt i tilsynsorganets og generalforsamlingens møder. Den overvågningsansvarlige
skal deltage i alle møder, der behandler følgende emner:
a) vilkår for adgang til nettet som fastsat i forordning (EF) nr. 715/2009, navnlig for så vidt angår
tariffer, tjenester med tredjepartsadgang, kapacitetstildeling og håndtering af overbelastning,
gennemsigtighed, balancering og sekundære markeder
b) projekter med henblik på at drive, vedligeholde og udvikle transmissionssystemet, herunder
investeringer i nye transportsammenkoblinger, i kapacitetsudvidelse og i optimering af eksister‐
ende kapacitet
c) energikøb eller -salg, der er nødvendige for transmissionssystemets drift.
9. Den overvågningsansvarlige overvåger transmissionssystemoperatørens overholdelse af artikel 16.
10. Den overvågningsansvarlige skal have adgang til alle relevante data og til transmissionssystemopera‐
tørens kontorer samt til alle informationer, der er nødvendige for udførelsen af hans opgaver.
11. Efter den regulerende myndigheds forudgående godkendelse kan tilsynsorganet afskedige den over‐
vågningsansvarlige. Det afskediger den overvågningsansvarlige med henvisning til manglende uafhæn‐
gighed eller faglig formåen efter anmodning fra den regulerende myndighed.
12. Den overvågningsansvarlige skal gives adgang til transmissionssystemoperatørens kontorer uden
forudgående meddelelse.
Artikel 22
Netudvikling og beføjelser til at træffe investeringsafgørelser
1. Transmissionssystemoperatørerne forelægger hvert år den regulerende myndighed en ti-årig netudvik‐
lingsplan på grundlag af den eksisterende og skønnede fremtidige udbuds- og efterspørgselssituation efter
at have hørt alle relevante interessenter. Denne netudviklingsplan skal indeholde effektive foranstaltninger
med henblik på at sikre systemets tilstrækkelighed og forsyningssikkerheden.
2. Den ti-årige netudviklingsplan skal navnlig:
a) oplyse markedsdeltagerne om den vigtigste transmissionsinfrastruktur, der er behov for at bygge
eller opgradere inden for de næste ti år
186
b) indeholde alle de investeringer, der allerede er truffet afgørelse om, og identificere nye investe‐
ringer, der skal foretages de tre følgende år, og
c) fastsætte en tidsramme for alle investeringsprojekter.
3. Transmissionssystemoperatøren skal, når han udarbejder den ti-årige netudviklingsplan, foretage rime‐
lige skøn over udviklingen af produktion, forsyning, forbrug og udvekslinger med andre lande, under
hensyn til investeringsplaner for regionale net og net på fællesskabsplan, samt investeringsplaner for
lager- og LNG-genforgasningsfaciliteter.
4. Den regulerende myndighed hører alle faktiske eller potentielle systembrugere om den ti-årige net‐
udviklingsplan på en åben og gennemsigtig måde. Personer eller virksomheder, der hævder at være
potentielle systembrugere, kan afkræves dokumentation herfor. Den regulerende myndighed offentliggør
resultatet af høringsprocessen, navnlig de eventuelle behov for investeringer.
5. Den regulerende myndighed undersøger, om den ti-årige netudviklingsplan dækker alle de investe‐
ringsbehov, der blev identificeret under høringsprocessen, og om den er i overensstemmelse med den ik‐
ke-bindende ti-årige europæiske netudviklingsplan (europæisk netudviklingsplan), jf. artikel 8, stk. 3, litra
b), i forordning (EF) nr. 715/2009. Hvis der opstår tvivl om overensstemmelsen med den ikke-bindende
ti-årige europæiske netudviklingsplan, hører den regulerende myndighed agenturet. Den regulerende
myndighed kan kræve, at transmissionssystemoperatøren ændrer sin ti-årige netudviklingsplan.
6. Den regulerende myndighed overvåger og evaluerer gennemførelsen af den ti-årige netudviklingsplan.
7. Såfremt transmissionssystemoperatøren undlader at foretage en investering, som i henhold til den
ti-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, uden at dette skyldes
tvingende grunde, som operatøren ikke er herre over, ikke foretager en investering, som i henhold til den
ti-årige netudviklingsplan skulle have været foretaget i løbet af de følgende tre år, sikrer medlemsstaterne,
at den regulerende myndighed er forpligtet til at træffe mindst en af følgende foranstaltninger for at sikre,
at den pågældende investering foretages, hvis denne investering stadig er relevant på grundlag af den
seneste ti-årige netudviklingsplan:
a) kræve, at transmissionssystemoperatøren foretager den pågældende investering
b) afholde en udbudsprocedure for den pågældende investering, som er åben for alle investorer,
eller
c) tvinge transmissionssystemoperatøren til at acceptere en kapitalforhøjelse for at finansiere de
nødvendige investeringer og tillade uafhængige investorer at tegne kapitalandele.
Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til første afsnit, litra b), kan den
kræve, at transmissionssystemoperatøren accepterer en eller flere af følgende:
a) finansiering foretaget af enhver tredjepart
b) etablering foretaget af enhver tredjepart
c) selv bygger de pågældende nye aktiver
d) selv driver det pågældende nye aktiv.
Transmissionssystemoperatøren giver investorerne alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne
foretage investeringen, slutter nye aktiver til transmissionsnettet og skal i det hele taget gøre sit bedste for
at lette gennemførelsen af investeringsprojektet.
De relevante finansieringsordninger skal forelægges den regulerende myndighed til godkendelse.
8. Har den regulerende myndighed gjort brug af sine beføjelser i henhold til stk. 7, første afsnit, skal
omkostningerne ved de pågældende investeringer dækkes af de relevante tarifregler.
Artikel 23
187
Beslutningsbeføjelse vedrørende tilkobling af lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter og in‐
dustrielle kunder til transmissionssystemet
1. Transmissionssystemoperatøren fastlægger og offentliggør gennemsigtige og effektive procedurer og
tariffer for ikke-diskriminerende tilkobling af lagerfaciliteter, LNG-genforgasningsfaciliteter og industri‐
elle kunder til transmissionssystemet. Procedurerne skal godkendes af den regulerende myndighed.
2. Transmissionssystemoperatøren har ikke ret til at nægte tilkobling af nye lagerfaciliteter, LNG-genfor‐
gasningsfaciliteter eller industrielle kunder med den begrundelse, at der i fremtiden vil kunne ske eventu‐
elle begrænsninger i den disponible netkapacitet eller ekstraomkostninger som følge af den nødvendige
kapacitetsforøgelse. Transmissionssystemoperatøren skal sikre tilstrækkelig indgangs- og udgangskapaci‐
tet for nye tilkoblinger.
KAPITEL V
DISTRIBUTION OG FORSYNING
Artikel 24
Udpegning af distributionssystemoperatører
For en periode, som fastlægges af medlemsstaterne under hensyntagen til effektivitet og økonomisk
balance, udpeger medlemsstaterne eller anmoder medlemsstaterne de virksomheder, som har ansvaret for
distributionsfaciliteter, om at udpege en eller flere distributionssystemoperatører, og de påser, at disse
operatører handler i overensstemmelse med artikel 25, 26 og 27.
Artikel 25
Distributionssystemoperatørernes opgaver
1. Den enkelte distributionssystemoperatør har ansvaret for at sikre, at systemet på lang sigt kan imø‐
dekomme rimelige krav til distributionen af gas og for på økonomiske vilkår at drive, opretholde og
udvikle et sikkert, pålideligt og effektivt system på sit område under behørig hensyntagen til miljøet og
energieffektiviteten.
2. Distributionssystemoperatøren må i intet tilfælde forskelsbehandle systembrugere eller kategorier af
systembrugere og må navnlig ikke begunstige sine tilknyttede virksomheder.
3. Distributionssystemoperatøren skal give eventuelle andre distributions-, transmissions-, LNG-, og/eller
lagersystemoperatører tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at transporten og oplagringen af naturgas
finder sted på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede system.
4. Distributionssystemoperatøren forsyner systembrugerne med de oplysninger, der er nødvendige for at
få effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.
5. Når en distributionssystemoperatør er ansvarlig for at balancere distributionssystemet, skal de regler,
som denne fastlægger med henblik herpå, være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende, og
det samme gælder reglerne for systembrugernes betaling for brug af deres net i forbindelse med ener‐
giubalance. Vilkår og betingelser, herunder regler og tariffer, for distributionssystemoperatørers ydelse
af de pågældende tjenester fastsættes efter en metode, der er forenelig med artikel 41, stk. 6, på en
ikke-diskriminerende måde, der afspejler omkostningerne, og de skal offentliggøres.
Artikel 26
188
Udskillelse af distributionssystemoperatører
1. Er distributionssystemoperatøren en del af en vertikalt integreret virksomhed, skal operatøren i det
mindste være uafhængig, hvad angår retlig form, organisation og beslutningstagning, af andre aktiviteter,
der ikke vedrører distribution. Disse regler indebærer ikke en forpligtelse til at adskille ejerskab til aktiver
i distributionssystemoperatøren fra den vertikalt integrerede virksomhed.
2. Ud over kravene i stk. 1 skal distributionssystemoperatøren, når denne er en del af en vertikalt integre‐
ret virksomhed, være uafhængig, hvad angår organisation og beslutningstagning, af de andre aktiviteter,
der ikke vedrører distribution. Med henblik herpå gælder følgende minimumskriterier:
a) de personer, som har ansvaret for ledelsen af distributionssystemoperatøren, må ikke indgå i
virksomhedsstrukturer inden for den integrerede naturgasvirksomhed, der direkte eller indirekte
har ansvaret for den daglige drift af produktion, transmission og forsyning af naturgas
b) der skal træffes passende foranstaltninger for at sikre, at de erhvervsmæssige interesser, som de
ansvarlige for ledelsen af distributionssystemoperatøren måtte have, tages i betragtning på en
sådan måde, at de kan handle uafhængigt
c) distributionssystemoperatøren skal have reel beslutningskompetence uafhængigt af den vertikalt
integrerede naturgasvirksomhed for så vidt angår de aktiver, der er nødvendige for at drive,
vedligeholde eller udvikle nettet. Distributionssystemoperatøren skal råde over de nødvendige
ressourcer til at udføre disse opgaver, herunder menneskelige, tekniske, finansielle og fysiske
ressourcer. Dette bør ikke hindre, at der kan eksistere passende samordningsmekanismer, der
sikrer, at modervirksomhedens økonomiske og ledelsesmæssige tilsynsrettigheder med hensyn
til udbyttet, der er indirekte reguleret i henhold til artikel 41, stk. 6, af midler investeret i
en dattervirksomhed tilgodeses. Navnlig skal modervirksomheden kunne godkende distributi‐
onssystemoperatørens årlige finansieringsplan eller et tilsvarende instrument og sætte samlede
grænser for dattervirksomhedens gældsætning. Modervirksomheden kan ikke give instrukser om
den daglige drift eller om individuelle afgørelser om oprettelse eller opgradering af distributions‐
linjer, som ikke går ud over beløbene i finansieringsplanen eller i et tilsvarende instrument, og
d) distributionssystemoperatøren skal opstille et overvågningsprogram, der beskriver de foranstalt‐
ninger, der er truffet for at sikre, at diskriminerende adfærd er udelukket, samt sikre, at dets
overholdelse kontrolleres på passende måde. Overvågningsprogrammet skal fastlægge de ansat‐
tes specifikke forpligtelser for at opfylde dette mål. Den person eller det organ, der har ansvaret
for kontrollen med overvågningsprogrammet, den overvågningsansvarlige for distributionssy‐
stemoperatøren, forelægger en årsrapport med en beskrivelse af de trufne foranstaltninger for
den i artikel 39, stk. 1, omhandlede regulerende myndighed, og denne årsrapport offentliggø‐
res. Den overvågningsansvarlige for distributionssystemoperatøren er fuldt uafhængig og har til
varetagelse af sin opgave adgang til alle nødvendige oplysninger hos distributionssystemopera‐
tøren og eventuelle tilknyttede virksomheder.
3. I tilfælde hvor distributionssystemoperatøren indgår i en vertikalt integreret virksomhed, sørger med‐
lemsstaterne for, at distributionssystemoperatørens virksomhed overvåges af regulerende myndigheder
eller andre kompetente organer, således at denne ikke kan udnytte sin vertikale integration til at forvride
konkurrencen. Vertikalt integrerede distributionssystemoperatører må navnlig ikke i deres kommunikati‐
onsarbejde og identitetsstrategier skabe uklarhed om forsyningsgrenens særskilte identitet inden for den
vertikalt integrerede virksomhed.
4. Medlemsstaterne kan bestemme, at stk. 1, 2 og 3 ikke gælder for integrerede naturgasvirksomheder, der
betjener færre end 100 000 tilkoblede kunder.
Artikel 27
189
Distributionssystemoperatørers tavshedspligt
1. Med forbehold af artikel 30 eller anden lovbestemt pligt til at videregive oplysninger har distributions‐
systemoperatøren tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som modtages i forbindel‐
se med udøvelsen af distributionssystemoperatørens virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om
egne aktiviteter, som kan være forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende
måde.
2. Distributionssystemoperatører må ikke i forbindelse med tilknyttede virksomheders køb og salg af
naturgas misbruge forretningsmæssigt følsomme oplysninger, som er modtaget fra tredjepart i forbindelse
med tildeling af eller forhandling om adgang til systemet.
Artikel 28
Lukkede distributionssystemer
1. Medlemsstaterne kan tillade, at nationale regulerende myndigheder eller andre kompetente myndighe‐
der klassificerer et system, der distribuerer gas inden for geografisk afgrænsede industrielle, kommerci‐
elle eller delte anlæg, og som med forbehold af stk. 4, ikke leverer til privatkunder, som et lukket
distributionssystem, såfremt:
a) driften eller produktionsprocessen for brugerne af dette system er integreret som følge af særlige
tekniske eller sikkerhedsmæssige hensyn, eller
b) systemet primært distribuerer gas til systemets ejer eller operatør eller til deres tilknyttede
selskaber.
2. Medlemsstaterne kan bestemme, at de nationale regulerende myndigheder kan fritage operatøren af et
lukket distributionssystem fra forpligtelsen i artikel 32, stk. 1, om, at tarifferne eller de metoder, de er
beregnet efter, skal godkendes forud for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 41.
3. Gives en fritagelse efter af stk. 2, gennemgås og godkendes de anvendte tariffer eller de metoder,
de er beregnet efter, i overensstemmelse med artikel 41 efter anmodning fra en bruger af det lukkede
distributionssystem.
4. Hvis et lille antal husholdninger, der er beskæftiget hos eller har en lignende tilknytning til distributi‐
onssystemets ejer, og som befinder sig inden for det område, som det lukkede distributionssystem leverer
til, tilfældigt bruger systemet, er dette ikke til hinder for, at der gives en fritagelse efter stk. 2.
Artikel 29
Operatøren for et kombineret system
Artikel 26, stk. 1, er ikke til hinder for, at en operatør kombinerer driften af transmissions-, LNG-,
oplagrings- og distributionssystemer, forudsat at denne operatør opfylder artikel 9, stk. 1, eller artikel 14
og 15, eller kapitel IV eller hører under artikel 49, stk. 6.
KAPITEL VI
REGNSKABSMÆSSIG ADSKILLELSE OG GENNEMSIGTIGE REGNSKABER
Artikel 30
Adgang til regnskaber
190
1. Medlemsstaterne eller enhver kompetent myndighed, som de udpeger hertil, herunder de i artikel
39, stk. 1, omhandlede regulerende myndigheder og de i artikel 34, stk. 3, omhandlede tvistbilæggelses‐
myndigheder, skal, i det omfang det er nødvendigt for, at de kan udføre deres hverv, have adgang til
naturgasvirksomheders regnskaber, jf. artikel 31.
2. Medlemsstaterne og enhver udpeget kompetent myndighed, herunder de i artikel 39, stk. 1, omhandle‐
de regulerende myndigheder og tvistbilæggelsesmyndighederne, har tavshedspligt om forretningsmæssigt
følsomme oplysninger. Medlemsstaterne kan beslutte, at sådanne oplysninger skal offentliggøres, hvor
dette er nødvendigt for, at de kompetente myndigheder kan udføre deres hverv.
Artikel 31
Regnskabsmæssig adskillelse
1. Medlemsstaterne træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at naturgasvirksomheders
regnskaber føres i overensstemmelse med denne artikels stk. 2-5. Hvis naturgasvirksomheder er omfattet
af en undtagelse fra denne bestemmelse i henhold til artikel 49, stk. 2 og 4, skal de i det mindste føre
deres interne regnskaber i overensstemmelse med denne artikel.
2. Naturgasvirksomheder skal, uanset ejerforhold og juridisk status, udarbejde årsregnskaber og lade disse
revidere og offentliggøre i overensstemmelse med de bestemmelser i national lovgivning om kapitalsel‐
skabers årsregnskaber, som er vedtaget i medfør af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på
grundlag af traktatens artikel 44, stk. 2, litra g) (19), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (20).
Virksomheder, som ikke er retligt forpligtede til at offentliggøre deres årsregnskaber, skal på deres
hovedsæde opbevare en kopi heraf, som skal kunne konsulteres af offentligheden.
3. Naturgasvirksomheder skal i deres interne regnskabsføring føre separate regnskaber over hver af deres
transmissions-, distributions-, LNG- og lageraktiviteter, således som de skulle gøre, såfremt de pågæl‐
dende aktiviteter blev udført af særskilte virksomheder, med henblik på at undgå forskelsbehandling,
krydssubsidiering og konkurrenceforvridning. De skal også føre regnskaber, som kan være konsoliderede,
over andre gasaktiviteter, der ikke vedrører transmission, distribution, LNG og oplagring. Indtil den
1. juli 2007 skal de føre separate regnskaber over forsyningsaktiviteter til privilegerede kunder og
forsyningsaktiviteter til ikke-privilegerede kunder. Indtægter fra ejerskab af transmissions- eller distributi‐
onssystemet specificeres i regnskaberne. De skal i relevant omfang føre konsoliderede regnskaber over
andre ikke-gasrelaterede aktiviteter. De interne regnskaber skal omfatte en særskilt balance og en særskilt
resultatopgørelse for hver aktivitet.
4. Under den i stk. 2 omhandlede revision skal det især undersøges, om forpligtelsen til at undgå
forskelsbehandling og krydssubsidiering, jf. stk. 3, overholdes.
5. Virksomhederne skal i deres interne regnskaber redegøre for de regler for fordeling af aktiver, passiver,
udgifter og indtægter samt afskrivning, som de følger ved udarbejdelsen af de i stk. 3 omhandlede
separate regnskaber, jf. dog de regnskabsregler, der gælder nationalt. Disse interne regler må kun ændres i
ekstraordinære tilfælde. Sådanne ændringer skal anføres og være behørigt begrundet.
6. Årsregnskaberne skal i noterne vise alle større transaktioner, der er gennemført med tilknyttede
virksomheder.
KAPITEL VII
TILRETTELÆGGELSE AF SYSTEMADGANGEN
191
Artikel 32
Tredjeparts adgang
1. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres en ordning for tredjeparts adgang til transmissions- og distribu‐
tionssystemerne samt LNG-faciliteter, som bygger på offentliggjorte tariffer, der gælder alle privilegerede
kunder, herunder forsyningsvirksomheder, og som anvendes objektivt og uden at diskriminere mellem
systembrugere. Medlemsstaterne sikrer, at tarifferne eller de metoder, de er baseret på, er godkendt forud
for deres ikrafttræden i overensstemmelse med artikel 41 af en i artikel 39, stk. 1, omhandlet regulerende
myndighed, og at disse tariffer — og metoderne, hvor kun disse godkendes — offentliggøres, inden de
træder i kraft.
2. Transmissionssystemoperatører skal, hvis det er nødvendigt for, at de kan udøve deres hverv, bl.a. i for‐
bindelse med grænseoverskridende transmission, have adgang til andre transmissionssystemoperatørers
net.
3. Bestemmelserne i dette direktiv er ikke til hinder for, at der indgås langtidskontrakter, såfremt de
overholder Fællesskabets konkurrenceregler.
Artikel 33
Adgang til oplagring
1. Hvis det er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at yde effektiv systemadgang med henblik på
forsyning af kunderne samt for tilrettelæggelse af adgang til hjælpefunktioner, kan medlemsstaterne ved
tilrettelæggelse af adgang til lagerfaciliteter og linepack vælge en af eller begge procedurerne i stk. 3 og
4. Disse procedurer baseres på objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.
De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne fastsætter og
offentliggør kriterier for hvilken ordning, der skal gælde for adgang til lagerfaciliteter og linepack. De
offentliggør eller forpligter lager- og transmissionssystemoperatørerne til at offentliggøre, hvilke lager‐
faciliteter eller hvilke dele af disse faciliteter og hvilken linepack, der tilbydes under de forskellige
procedurer, som er nævnt i stk. 3 og 4.
Den i andet afsnit, andet punktum, omhandlede forpligtelse berører ikke medlemsstaternes valgfrihed i
henhold til første afsnit.
2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse på de hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfacilite‐
ter i forbindelse med LNG-faciliteter, der er nødvendige for forgasningsprocessen og den efterfølgende
levering til transmissionssystemet.
3. Ved forhandlet adgang træffer medlemsstaterne eller, når medlemsstater har bestemt dette, de regule‐
rende myndigheder de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og privilegerede
kunder inden for eller uden for det område, som dækkes af det sammenkoblede system, kan forhandle
om adgang til lagerfaciliteter og linepack, hvis dette er teknisk og/eller økonomisk nødvendigt for at sikre
effektiv systemadgang samt for at skaffe adgang til andre hjælpefunktioner. Parterne er forpligtet til at
forhandle om adgang til lagre, linepack og andre hjælpefunktioner i god tro.
Aftaler om adgang til lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner forhandles med den pågælden‐
de lagersystemoperatør eller de pågældende naturgasvirksomheder. De regulerende myndigheder, når
medlemsstater har bestemt dette, eller medlemsstaterne skal kræve, at lagersystemoperatørerne og natur‐
gasvirksomhederne offentliggør deres kommercielle hovedvilkår for brug af lagerfaciliteter, linepack og
andre hjælpefunktioner senest den 1. januar 2005 og herefter en gang om året.
192
Ved fastsættelsen af de i andet afsnit nævnte vilkår, skal lageroperatørerne og naturgasvirksomhederne
høre systembrugerne.
4. Ved reguleret adgang, træffer de regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller
medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at give naturgasvirksomheder og privilegerede kunder
inden for eller uden for det område, som er dækket af det sammenkoblede system, en adgangsret til
lagerfaciliteter, linepack og andre hjælpefunktioner på grundlag af offentliggjorte tariffer og/eller andre
betingelser og forpligtelser knyttet til brugen af lagerfaciliteter og linepack, hvis dette teknisk og/eller
økonomisk er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet samt for etablering af adgang til andre
hjælpefunktioner. De regulerende myndigheder, når medlemsstater har bestemt dette, eller medlemssta‐
terne hører systembrugerne ved fastsættelsen af disse tariffer eller metoderne for fastsættelse af disse
tariffer. Denne adgangsret for privilegerede kunder kan gives ved at sætte dem i stand til at indgå
forsyningsaftaler med andre konkurrerende naturgasvirksomheder end systemets ejer og/eller operatør
eller en tilknyttet virksomhed.
Artikel 34
Adgang til opstrømsrørledningsnet
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at naturgasvirksomheder og privile‐
gerede kunder, uanset hvor de er placeret, kan få adgang til opstrømsrørledningsnet, herunder faciliteter,
som yder tekniske tjenester i forbindelse med sådan adgang, i overensstemmelse med denne artikel,
bortset fra de dele af sådanne net og faciliteter, der benyttes til lokale produktionsaktiviteter ved et
felt, hvor gassen produceres. Kommissionen underrettes om foranstaltningerne i overensstemmelse med
artikel 54.
2. Medlemsstaterne beslutter i overensstemmelse med de relevante retsakter, hvordan den i stk. 1
omhandlede adgang gives. Medlemsstaterne skal have som målsætninger, at der foreligger en rimelig
og åben adgang, at der skabes et konkurrencepræget marked for naturgas, og at ethvert misbrug af
dominerende stilling undgås, idet de tager hensyn til sikre og regelmæssige forsyninger, kapacitet, der er
eller hurtigt kan stilles til rådighed, og beskyttelse af miljøet. Der kan tages hensyn til følgende:
a) nødvendigheden af at nægte adgang, hvis de tekniske specifikationer er indbyrdes uforenelige,
og dette problem ikke kan løses rimelig let
b) nødvendigheden af at undgå vanskeligheder, som ikke kan overvindes rimelig let, og som kan
være til skade for en effektiv eksisterende og planlagt fremtidig kulbrinteproduktion, herunder
fra felter med marginal økonomisk rentabilitet
c) nødvendigheden af at respektere behørigt dokumenterede rimelige behov hos ejeren eller ope‐
ratøren af opstrømsrørledningsnet for transport og forarbejdning af gas og de interesser, som
alle andre potentielt berørte brugere af opstrømsrørledningsnettet eller relevante forarbejdnings-
eller håndteringsfaciliteter har og
d) nødvendigheden af i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen at anvende deres love og
administrative procedurer i forbindelse med tildelingen af autorisationer til produktion eller
opstrømsudvikling.
3. Medlemsstaterne sikrer, at der er indført en ordning til bilæggelse af tvister, der omfatter en af parterne
uafhængig myndighed, der har adgang til alle relevante oplysninger, således at tvister vedrørende adgang
til opstrømsrørledningsnet kan bilægges hurtigt under hensyn til kriterierne i stk. 2 og antallet af parter,
der måtte være involveret i at forhandle adgang til sådanne net.
4. I tilfælde af grænseoverskridende tvister gælder tvistbilæggelsesordningen i den medlemsstat, der har
jurisdiktion over det opstrømsrørledningsnet, hvortil der nægtes adgang. Når det pågældende net henhører
193
under mere end en medlemsstat i grænseoverskridende tvister, skal de pågældende medlemsstater rådføre
sig med hinanden for at sikre, at bestemmelserne i dette direktiv anvendes overensstemmende.
Artikel 35
Nægtelse af adgang
1. Naturgasvirksomheder kan nægte adgang til systemet, hvis de ikke råder over den fornødne kapacitet,
eller hvis adgang til systemet ville hindre dem i at opfylde de i artikel 3, stk. 2, omhandlede offentlige
serviceforpligtelser, som er blevet pålagt dem, eller på grund af alvorlige økonomiske og finansielle
problemer med take-or-pay-kontrakter under hensyn til kriterierne og procedurerne i artikel 48 og til den
løsning, medlemsstaten har valgt i medfør af artikel 48, stk. 1. Ethvert sådant afslag skal være behørigt
begrundet.
2. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at en naturgasvirksomhed,
som nægter adgang til systemet, fordi det ikke råder over den fornødne kapacitet, eller der mangler
sammenkobling, foretager de nødvendige udbygninger, for så vidt dette er rentabelt, eller en potentiel
kunde er villig til at betale for dem. Såfremt medlemsstaterne anvender artikel 4, stk. 4, træffer de
sådanne foranstaltninger.
Artikel 36
Ny infrastruktur
1. Større nye anlæg i gasinfrastrukturen, dvs. sammenkoblingslinjer, LNG-faciliteter og lagerfaciliteter,
kan på anmodning undtages fra bestemmelserne i artikel 9, 32, 33 og 34 samt artikel 41, stk. 6, 8 og 10,
for en bestemt periode og på følgende betingelser:
a) investeringen skal øge konkurrencen i gasforsyningen og øge forsyningssikkerheden
b) risikoen i forbindelse med investeringen er så stor, at investeringen ikke ville finde sted,
medmindre en undtagelse blev indrømmet
c) infrastrukturen skal være ejet af en fysisk eller juridisk person, der i det mindste hvad angår
retlig form, er adskilt fra de systemoperatører, i hvis systemer denne infrastruktur vil blive
bygget
d) der opkræves afgifter af brugerne af denne infrastruktur, og
e) undtagelsen må ikke være til skade for konkurrencen eller for, at det indre marked for naturgas
fungerer tilfredsstillende, eller for, at det regulerede system, som infrastrukturen er koblet til,
fungerer effektivt.
2. Stk. 1 finder også anvendelse i forbindelse med markante kapacitetsforøgelser i eksisterende infrastruk‐
tur og ændringer af sådan infrastruktur, der muliggør udvikling af nye gasforsyningskilder.
3. Den i kapitel VIII omhandlede regulerende myndighed kan fra sag til sag træffe beslutning om den
undtagelse, der er omhandlet i stk. 1 og 2.
4. Når det pågældende infrastrukturanlæg strækker sig over et område, der berører mere end én med‐
lemsstat, kan agenturet forelægge den regulerende myndighed i den berørte medlemsstat en rådgivende
udtalelse, som kan udgøre grundlaget for deres afgørelse, senest to måneder efter datoen for den sidste af
disse regulerende myndigheders modtagelse af anmodningen om en undtagelse.
Når alle de berørte regulerende myndigheder er nået til enighed om beslutningen om undtagelse inden for
seks måneder, underretter de agenturet om denne beslutning.
194
Agenturet varetager de opgaver, der i denne artikel tillægges de regulerende myndigheder i de berørte
medlemsstater:
a) når alle de pågældende regulerende myndigheder ikke har kunnet nå til enighed senest seks
måneder efter, at der blev anmodet om en undtagelse over for den sidste af disse regulerende
myndigheder, eller
b) efter fælles anmodning fra de pågældende regulerende myndigheder.
Alle de pågældende regulerende myndigheder kan i fællesskab anmode om, at tidsrummet i tredje afsnit,
litra a), forlænges med højst tre måneder.
5. Agenturet hører, inden den træffer beslutning, de relevante regulerende myndigheder og ansøgerne.
6. En undtagelse kan omfatte hele det nye infrastrukturanlægs kapacitet eller hele den markant forøgede
kapacitet på det eksisterende anlæg, eller den kan omfatte en del af kapaciteten.
Når der træffes beslutning om at indrømme en undtagelse, skal der fra sag til sag tages stilling til, om
det er nødvendigt at tidsbegrænse undtagelsen og gøre den betinget af ikke-diskriminerende adgang til
infrastrukturanlægget. Når der træffes beslutning om disse betingelser, skal der navnlig tages hensyn
til den ekstrakapacitet, der skal opbygges, eller ændringen af den eksisterende kapacitet, projektets
tidshorisont og nationale forhold.
Før der indrømmes en undtagelse, skal den regulerende myndighed fastsætte reglerne og ordningerne
for administration og kapacitetsfordeling. Reglerne skal fastsætte, at alle potentielle brugere af infrastruk‐
turanlægget opfordres til at tilkendegive deres interesse i at indgå kapacitetsaftaler, inden kapaciteten i det
nye anlæg fordeles, herunder til eget brug. Den regulerende myndighed forlanger, at reglerne for håndte‐
ring af kapacitetsbegrænsning indbefatter pligt til at udbyde ubrugt kapacitet på markedet, og at brugerne
af infrastrukturen har ret til at afsætte deres aftalte kapacitet på det sekundære marked. Ved vurderingen
af kriterierne i stk. 1, litra a), b) og e), tager den regulerende myndighed hensyn til resultaterne af denne
kapacitetsfordelingsprocedure.
Beslutningen om undtagelsen, herunder også eventuelle betingelser som nævnt i andet afsnit i dette
stykke, begrundes behørigt og offentliggøres.
7. Uanset stk. 3 kan medlemsstaterne dog fastsætte, at deres regulerende myndighed eller agenturet, alt
efter tilfældet, skal forelægge sin udtalelse om anmodningen om en undtagelse for det relevante organ i
medlemsstaten med henblik på den formelle afgørelse. Denne udtalelse skal offentliggøres sammen med
beslutningen.
8. Den regulerende myndighed tilsender Kommissionen en kopi af hver ansøgning om undtagelse, så
snart den er modtaget. Den kompetente myndighed giver straks Kommissionen meddelelse om afgørelsen
samt om alle oplysninger, der er relevante for den. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i en
sammenfattet form, der sætter den i stand til at træffe en velunderbygget afgørelse. Oplysningerne skal
navnlig omfatte:
a) en detaljeret begrundelse for, på hvilket grundlag den regulerende myndighed eller medlemsstat
har indrømmet eller afvist undtagelsen, sammen med en henvisning til stk. 1, herunder det
eller de relevante litraer i dette stykke, som er grundlag for afgørelsen, herunder de finansielle
oplysninger, der begrunder behovet for undtagelsen
b) den analyse, der er foretaget af konkurrencevirkningen og den effektive funktion af det indre
marked for naturgas som følge af indrømmelsen af undtagelsen
c) begrundelsen for den periode, undtagelsen skal gælde, samt for andelen af den samlede kapacitet
for den pågældende gasinfrastruktur, som har fået indrømmet undtagelsen
195
d) såfremt undtagelsen vedrører en sammenkoblingslinje, resultatet af samrådet med de berørte
regulerende myndigheder, og
e) infrastrukturens bidrag til en diversifikation af gasforsyningen.
9. Inden for to måneder fra dagen efter modtagelsen af en meddelelse kan Kommissionen træffe afgørelse
om, at den regulerende myndighed skal ændre eller trække sin afgørelse om at indrømme en undtagelse
tilbage. Hvis Kommissionen udbeder sig yderligere oplysninger, kan denne tomånedersfrist forlænges
med yderligere to måneder. Denne yderligere frist løber fra dagen efter modtagelsen af de fuldstændige
oplysninger. Den oprindelige tomånedersfrist kan også forlænges med både Kommissionens og den
regulerende myndigheds samtykke.
Forelægges de ønskede oplysninger ikke inden for den frist, der er anført i anmodningen, anses meddelel‐
sen for at være trukket tilbage, medmindre fristen, inden den er udløbet, er blevet forlænget med både
Kommissionens og den regulerende myndigheds samtykke, eller medmindre den regulerende myndighed
i en behørigt begrundet erklæring har meddelt Kommissionen, at den anser meddelelsen for at være
fuldstændig.
Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at ændre eller trække afgørelsen
om undtagelsen tilbage inden for en måned og underretter Kommissionen herom.
Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
Kommissionens godkendelse af en afgørelse om undtagelse mister sin virkning to år efter vedtagelsen,
hvis etableringen af infrastrukturanlægget endnu ikke er påbegyndt, og fem år efter vedtagelsen, hvis
anlægget endnu ikke er operationelt, medmindre Kommissionen beslutter, at eventuelle forsinkelser
skyldes omfattende forhindringer, der ikke kan henføres til den person, som undtagelsen er indrømmet.
10. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for anvendelsen af betingelserne i denne artikels stk. 1 og
for fastlæggelsen af proceduren for anvendelse af denne artikels stk. 3, 6, 8 og 9. Disse foranstaltninger,
der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages
efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.
Artikel 37
Markedsåbning og gensidighed
1. Medlemsstaterne sikrer, at de privilegerede kunder omfatter:
a) indtil den 1. juli 2004: privilegerede kunder i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/30/EF af 22. juni 1998 om fælles regler for det indre marked for naturgas
(21). Medlemsstaterne offentliggør inden den 31. januar hvert år kriterierne for definitionen af
disse privilegerede kunder
b) fra den 1. juli 2004: alle erhvervskunder
c) fra den 1. juli 2007: alle kunder.
2. For at undgå ubalance i åbningen af gasmarkederne:
a) må gasforsyningskontrakter med en privilegeret kunde i en anden medlemsstats system ikke
være forbudt, hvis kunden betragtes som privilegeret i begge systemer og
b) kan Kommissionen, når transaktioner som beskrevet i litra a) afvises, fordi kunden kun er
privilegeret i et af de to systemer, under hensyn til markedssituationen og den fælles interesse
pålægge den transaktionsafvisende part at gennemføre den ønskede gasforsyning på anmodning
af en af de to systemers medlemsstater.
Artikel 38
196
Direkte linjer
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på at muliggøre:
a) at naturgasvirksomheder, der er etableret på deres område, kan forsyne privilegerede kunder via
en direkte linje, og
b) at enhver af disse privilegerede kunder på deres område kan blive forsynet med gas fra naturga‐
svirksomheder via en direkte linje.
2. I tilfælde, hvor der stilles krav om godkendelse (f.eks. bevilling, tilladelse, koncession, samtykke eller
godkendelse) til at etablere eller drive direkte linjer, fastlægger medlemsstaterne eller den kompetente
myndighed, som de udpeger hertil, kriterierne for udstedelse af godkendelse til at etablere eller drive så‐
danne linjer på deres område. Disse kriterier skal være objektive, gennemsigtige og ikke-diskriminerende.
3. Medlemsstaterne kan udstede en godkendelse til at etablere en direkte linje betinget af, enten at syste‐
madgang er blevet nægtet på grundlag af artikel 35, eller at der indledes en tvistbilæggelsesprocedure i
henhold til artikel 41.
KAPITEL VIII
NATIONALE REGULERENDE MYNDIGHEDER
Artikel 39
Udpegning af regulerende myndigheder og disses uafhængighed
1. Hver medlemsstat udpeger en enkelt national regulerende myndighed på nationalt plan.
2. Denne artikels stk. 1 berører ikke udpegningen af andre regulerende myndigheder på regionalt plan
i medlemsstater, forudsat at der er én enkelt overordnet repræsentant med henblik på repræsentation og
kontakt på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. artikel 14, stk. 1, i forordning (EF) nr.
713/2009.
3. Uanset denne artikels stk. 1 kan en medlemsstat udpege regulerende myndigheder for mindre systemer
på et geografisk adskilt område, hvor forbruget i 2008 var under 3 % af det samlede forbrug i den
medlemsstat, området er en del af. Denne undtagelse berører ikke udpegningen af én enkelt overordnet
repræsentant og kontaktperson på fællesskabsplan i repræsentantskabet for agenturet, jf. artikel 14 stk. 1, i
forordning (EF) nr. 713/2009.
4. Medlemsstaterne garanterer den regulerende myndigheds uafhængighed og sikrer, at den optræder
upartisk og gennemskueligt i udøvelsen af dens beføjelser. Med dette formål sikrer medlemsstaterne,
at den regulerende myndighed under udførelsen af de reguleringsopgaver, som dette direktiv og dertil
knyttede forskrifter pålægger den,
a) er juridisk adskilt fra og funktionelt uafhængig af enhver anden offentlig eller privat enhed
b) sikrer, at dens personale og de personer, der har ansvaret for dens ledelse,
i) handler uafhængigt af enhver markedsinteresse, og
ii) ikke søger eller modtager direkte instrukser fra nogen regering eller anden offentlig eller
privat enhed under udførelsen af reguleringsopgaverne. Dette krav berører ikke et tæt samarbej‐
de, når det er hensigtsmæssigt, med andre relevante nationale myndigheder eller overordnede
politiske retningslinjer fra regeringen, som ikke vedrører de reguleringsopgaver og -beføjelser,
der er omhandlet i artikel 41.
197
5. For at beskytte den regulerende myndigheds uafhængighed sikrer medlemsstaterne navnlig:
a) at den regulerende myndighed kan træffe selvstændige afgørelser uafhængigt af noget politisk
organ og har separate årlige budgetbevillinger med autonomi i forbindelse med gennemførelsen
af det tildelte budget og tilstrækkelige menneskelige og finansielle ressourcer til at varetage
dens opgaver, og
b) at medlemmerne af den regulerende myndigheds bestyrelse eller, hvor der ikke findes en besty‐
relse, den regulerende myndigheds topledelse udnævnes for en fast periode på fem til syv år, der
kan forlænges én gang.
Med hensyn til første afsnit, litra (b), sikrer medlemsstaterne en passende rotationsordning for bestyrelsen
eller topledelsen. Medlemmerne af bestyrelsen, eller hvor der ikke findes en bestyrelse, af topledelsen,
kan kun afsættes i deres embedsperiode, hvis de ikke længere opfylder de betingelser, der er fastsat i
denne artikel, eller er fundet skyldige i tjenesteforseelse i henhold til national ret.
Artikel 40
Overordnede mål for den regulerende myndigheds virke
Under udførelsen af de reguleringsopgaver, der er anført i dette direktiv, træffer den regulerende myn‐
dighed alle rimelige foranstaltninger for at nå følgende mål inden for rammerne af dens opgaver og
beføjelser, jf. artikel 41, i tæt samråd med andre relevante nationale myndigheder, herunder konkurrence‐
myndigheder, når det er hensigtsmæssigt, og uden at det berører disses kompetencer:
a) i tæt samarbejde med agenturet, andre medlemsstaters regulerende myndigheder og Kommissio‐
nen: fremme af et indre marked for naturgas i Fællesskabet præget af konkurrence, sikkerhed og
miljømæssig bæredygtighed med en effektiv åbning af markedet for alle kunder og leverandører
i Fællesskabet samt sikre passende betingelser med henblik på en effektiv og pålidelig drift af
gasnettene under hensyntagen til langsigtede mål
b) udvikling af konkurrencebaserede velfungerende regionale markeder inden for Fællesskabet
med det under litra a) nævnte mål for øje
c) fjernelse af restriktioner for handel med naturgas mellem medlemsstaterne, herunder udvikling
af passende kapacitet til grænseoverskridende transmission med henblik på at imødekomme
efterspørgslen og øge integrationen af de nationale markeder, hvilket kan fremme naturgasstrøm‐
me i hele Fællesskabet
d) bidrage til, at der på den mest omkostningseffektive måde udvikles sikre, pålidelige og effektive
ikke-diskriminerende systemer, der er forbrugerorienterede, samt fremme systemtilstrækkelig‐
hed og, i tråd med de overordnede mål for energipolitikken, energieffektivitet samt integration
af gasproduktion fra vedvarende energikilder i stor og i lille målestok og decentral produktion i
såvel transmissions- som distributionsnet
e) fremme af ny produktionskapacitets netadgang og navnlig fjerne hindringer, der kan forhindre
adgangen for nye markedsdeltagere og for gas fra vedvarende energikilder
f) sikring af, at systemoperatører og systembrugere får passende incitamenter, på både kort og lang
sigt, til at øge effektiviteten af systemets præstationer og fremme integrationen af markedet
g) sikring af, at kunderne drager fordel af, at deres nationale marked fungerer effektivt, fremme af
effektiv konkurrence og bidrag til sikring af forbrugerbeskyttelse
h) bidrage til at opnå høje standarder for offentlig service inden for naturgas, bidrage til beskyttelse
af sårbare kunder og bidrage til, at nødvendige procedurer for udveksling af oplysninger ved
kunders leverandørskift er kompatible.
Artikel 41
Den regulerende myndigheds opgaver og beføjelser
198
1. Den regulerende myndighed har følgende opgaver:
a) at fastsætte eller godkende transmissions- eller distributionstariffer eller deres metoder i over‐
ensstemmelse med gennemsigtige kriterier
b) at sørge for, at transmissions- og distributionssystemoperatører, og i givet fald systemejere,
samt naturgasvirksomheder, overholder deres forpligtelser i henhold til dette direktiv og anden
relevant fællesskabslovgivning, også hvad angår grænseoverskridende forhold
c) at samarbejde om grænseoverskridende forhold med den eller de regulerende myndigheder i de
pågældende medlemsstater og med agenturet
d) at overholde og gennemføre relevante juridisk bindende afgørelser fra agenturet og Kommissio‐
nen
e) at aflægge årsrapport om sin virksomhed og varetagelsen af sine opgaver over for de relevante
myndigheder i medlemsstaterne, agenturet og Kommissionen. Sådanne rapporter skal redegøre
for, hvilke skridt der er taget, og hvilke resultater der er opnået for hver af de opgaver, der er
anført i denne artikel
f) at sikre, at der ikke forekommer krydssubsidiering mellem transmissions-, distributions-, oplagr‐
ings-, LNG- og forsyningsaktiviteter
g) at overvåge transmissionssystemoperatørernes investeringsplaner og vurdere i sin årsrapport
disse planers forenelighed med den europæiske netudviklingsplan, jf. artikel 8, stk. 3, litra b),
i forordning (EF) nr. 715/2009, denne vurdering kan omfatte anbefalinger til at ændre disse
investeringsplaner
h) at overvåge, at reglerne for netsikkerhed og -pålidelighed overholdes, evaluere de hidtidige præ‐
stationer for netsikkerhed samt fastsætte eller godkende standarderne for og kravene til service-
og forsyningskvalitet eller bidrage til dette sammen med andre kompetente myndigheder
i) at overvåge graden af gennemsigtighed, herunder engrospriser, og sikre, at naturgasvirksomhe‐
derne opfylder deres gennemsigtighedsforpligtelser
j) at overvåge graden og effektiviteten af markedsåbning og konkurrence på engros- og detailsalgs‐
niveau, herunder på naturgasbørser, privatkundepriser, herunder forudbetalingssystemer, andel
af kunder, der skifter leverandør, andel af kunder, der afmeldes, afgifter for og udførelse af
vedligeholdelsestjenester, klager fra privatkunder samt enhver forvridning eller begrænsning af
konkurrencen, idet den fremlægger alle relevante oplysninger og oplyser de berørte konkurrence‐
myndigheder om relevante sager
k) at overvåge forekomsten af restriktiv kontraktpraksis, herunder eneretsklausuler, der kan hindre
store erhvervskunder i at indgå kontrakt med mere end en enkelt leverandør samtidig eller be‐
grænse dem i deres mulighed for at gøre det, og i påkommende tilfælde underrette de nationale
konkurrencemyndigheder om en sådan praksis
l) at respektere kontraktfrihed, hvad angår afbrydelige forsyningskontrakter samt langtidskontrak‐
ter, såfremt de er forenelige med fællesskabsretten og i overensstemmelse med Fællesskabets
politikker
m) at overvåge den tid, det tager transmissions- og distributionssystemoperatørerne at foretage
tilkoblinger og reparationer
n) at overvåge og gennemgå betingelserne for adgang til oplagring, linepack og andre hjælpefunkti‐
oner som anført i artikel 33. Hvis ordningen for adgang til oplagring fastlægges i henhold til
artikel 33, stk. 3, omfatter denne opgave ikke gennemgang af tariffer
o) at medvirke til at sikre sammen med andre relevante myndigheder, at forbrugerbeskyttelsesfor‐
anstaltninger, herunder de i bilag I fastsatte, er effektive og håndhæves
p) at offentliggøre henstillinger vedrørende forsyningsprisernes overensstemmelse med artikel 3
mindst en gang om året og, hvor det er relevant, at fremsende disse til konkurrencemyndigheder‐
ne
199
q) at sikre adgang til kundernes forbrugsdata, forelægge til frivillig brug en let forståelig standardi‐
seret opstilling på nationalt plan af forbrugsdataene og hurtig adgang for alle kunder til disse
data, jf. litra h) i bilag I
r) at overvåge gennemførelsen af regler for de opgaver og forpligtelser, der påhviler transmissi‐
onssystemoperatører, distributionssystemoperatører, forsyningsvirksomheder, kunder og andre
markedsdeltagere, jf. forordning (EF) nr. 715/2009
s) at overvåge, om kriterierne for, om en lagerfacilitet henhører under artikel 33, stk. 3, eller stk. 4,
anvendes korrekt, og
t) at overvåge gennemførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, jf. artikel 46
u) at bidrage til at sikre, at procedurerne for udveksling af oplysninger er forenelige med de
vigtigste markedsprocesser på regionalt plan.
2. De i stk. 1 omhandlede overvågningsopgaver kan udføres af andre myndigheder end den regulerende
myndighed, hvis en medlemsstat har fastsat dette. I så fald stilles resultaterne af denne overvågning
hurtigst muligt til rådighed for den regulerende myndighed.
Den regulerende myndighed hører, i det omfang det er relevant, og i overensstemmelse med principperne
om bedre regulering, transmissionssystemoperatørerne og arbejder i givet fald tæt sammen med andre re‐
levante nationale myndigheder under udførelsen af de opgaver, der er omhandlet i stk. 1, under iagttagelse
af disses uafhængighed og uden at det berører deres egne specifikke kompetencer.
Godkendelser, der er udstedt af en regulerende myndighed eller agenturet i henhold til dette direktiv,
berører ikke den regulerende myndigheds fremtidige brug i behørigt begrundede tilfælde af sine beføjel‐
ser i henhold til denne artikel eller eventuelle sanktioner fra andre relevante myndigheders eller fra
Kommissionens side.
3. Når der er udpeget en uafhængig systemoperatør i medfør af artikel 14, varetager den regulerende
myndighed, foruden de opgaver den er pålagt i henhold til denne artikels stk. 1, følgende opgaver:
a) den overvåger, at transmissionssystemejeren og den uafhængige systemoperatør opfylder deres
forpligtelser efter denne artikel, og udsteder sanktioner for manglende overholdelse i overens‐
stemmelse med stk. 4, litra d)
b) den overvåger forbindelserne og kommunikationen mellem den uafhængige systemoperatør og
transmissionssystemejeren med det formål at sikre, at den uafhængige systemoperatør overhol‐
der sine forpligtelser, og skal navnlig godkende kontrakter og fungere som mæglingsmyndighed
mellem den uafhængige systemoperatør og transmissionssystemejeren i tilfælde af klager fore‐
lagt af en af disse parter henhold til stk. 11
c) for den første ti-årige netudviklingsplan godkender den investeringsplanlægningen og den fler‐
årige netudviklingsplan, som den uafhængige systemoperatør forelægger årligt, jf. dog procedu‐
ren i artikel 14, stk. 2, litra c)
d) den sikrer, at de takster for adgang til nettet, som den uafhængige systemoperatør opkræver,
indbefatter aflønning til netejeren eller netejerne, som giver et tilstrækkeligt afkast på netaktiver‐
ne og eventuelle nye investeringer i dem, forudsat at de hviler på et økonomisk og effektivt
grundlag, og
e) den har beføjelse til at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i transmissi‐
onssystemejerens og den uafhængige systemoperatørs lokaler.
4. Medlemsstaterne sørger for, at de regulerende myndigheder får tildelt beføjelser, der sætter dem i stand
til at udføre opgaverne i stk. 1, 3 og 6 hurtigt og effektivt. Med dette formål for øje skal den regulerende
myndighed mindst have beføjelse til:
a) at træffe afgørelser, der er bindende for naturgasvirksomheder
200
b) at foretage undersøgelser af, hvordan gasmarkederne fungerer, og fastlægge og pålægge foran‐
staltninger, der er forholdsmæssige og nødvendige for at fremme effektiv konkurrence og sikre,
at markedet fungerer, som det skal. Den regulerende myndighed har om nødvendigt desuden
beføjelse til at samarbejde med den nationale konkurrencemyndighed og reguleringsmyndighe‐
der for finansmarkederne eller Kommissionen om foretagelse af en undersøgelse vedrørende
konkurrencelovgivningen
c) at kræve oplysninger fra naturgasvirksomheder, der er relevante for udførelsen af dens opgaver,
herunder begrundelser for eventuelle afslag på tredjepartsadgang, og oplysninger om foranstalt‐
ninger, der er nødvendige for at styrke nettet
d) at pålægge naturgasvirksomheder, der ikke opfylder deres forpligtelser i henhold til dette direk‐
tiv eller juridisk bindende afgørelser truffet af den regulerende myndighed eller agenturet, sank‐
tioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning,
eller at foreslå en kompetent domstol at pålægge sådanne sanktioner. Dette omfatter beføjelse
til at pålægge eller til at foreslå at pålægge transmissionssystemoperatøren eller eventuelt den
vertikalt integrerede virksomhed sanktioner på op til 10 % af transmissionssystemoperatørens
eller den vertikalt integrerede virksomheds årlige omsætning, hvis deres respektive forpligtelser
i henhold til dette direktiv ikke overholdes, og
e) at udføre passende undersøgelser og udstede relevante instrukser med henblik på tvistbilæggelse
i henhold til stk. 11 og 12.
5. Når der er udpeget en transmissionssystemoperatør i medfør af kapitel IV, tillægges den regulerende
myndighed, foruden de opgaver og beføjelser den er tillagt i henhold til denne artikels stk. 1 og 4, mindst
følgende opgaver og beføjelser:
a) at udstede sanktioner i overensstemmelse med stk. 4, litra d), for diskriminerende adfærd til
fordel for den vertikalt integrerede virksomhed
b) at overvåge kommunikationer mellem transmissionssystemoperatøren og den vertikalt integrere‐
de virksomhed for at sikre, at transmissionssystemoperatøren overholder sine forpligtelser
c) at fungere som tvistbilæggelsesmyndighed mellem den vertikalt integrerede virksomhed og
transmissionssystemoperatøren i tilfælde af klager forelagt i henhold til stk. 11
d) at overvåge kommercielle og finansielle relationer, herunder lån mellem den vertikalt integrere‐
de virksomhed og transmissionssystemoperatøren
e) at godkende alle kommercielle og finansielle aftaler mellem den vertikalt integrerede virksom‐
hed og transmissionssystemoperatøren under forudsætning af, at de opfylder markedsbetingel‐
serne
f) at anmode om en begrundelse fra den vertikalt integrerede virksomhed, når det notificeres
af den overvågningsansvarlige i overensstemmelse med artikel 21, stk. 4. Denne begrundelse
skal navnlig omfatte bevis for fraværet af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt
integrerede virksomhed
g) at gennemføre inspektioner, herunder uanmeldte inspektioner, i den vertikalt integrerede virk‐
somhed og hos transmissionssystemoperatøren, og
h) at overdrage alle eller specifikke opgaver hos transmissionssystemoperatøren til en uafhængig
systemoperatør, der udpeges i overensstemmelse med artikel 14, i tilfælde af vedholdende brud
på transmissionssystemoperatørens forpligtelser i henhold til dette direktiv, navnlig i forbindelse
med gentagne tilfælde af diskriminerende adfærd til fordel for den vertikalt integrerede virksom‐
hed.
6. De regulerende myndigheder har ansvaret for fastsættelse eller godkendelse af i det mindste de
metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår, i tilstrækkelig god tid inden de
træder i kraft, for:
201
a) tilkobling og adgang til nationale net, herunder transmissions- og distributionstariffer samt vil‐
kår, betingelser og tariffer for adgang til LNG-faciliteter. Disse tariffer eller metoder skal være
udformet således, at de nødvendige investeringer i nettene og LNG-faciliteterne kan gennemfø‐
res på en sådan måde, at investeringerne sikrer nettenes og LNG-faciliteternes levedygtighed
b) tilvejebringelse af balanceringsydelser, som leveres på den mest økonomiske måde og giver
passende incitamenter til netværksbrugere, så de kan balancere deres input og resultater. Balan‐
ceringsydelserne skal leveres på en rimelig og ikke–diskriminerende måde og være baseret på
objektive kriterier, og
c) adgang til grænseoverskridende infrastrukturer, herunder procedurer for fordeling af kapacitet og
styring af overbelastning.
7. De i stk. 6 nævnte metoder eller vilkår og betingelser offentliggøres.
8. Når de regulerende myndigheder fastsætter eller godkender tarifferne eller metoderne og balancerin‐
gsydelserne, sørger de for, at transmissions- og distributionssystemoperatørerne får passende incitamenter
på både kort og lang sigt til at øge effektiviteten, fremme integrationen af markederne og forsyningssik‐
kerheden og støtte de dermed forbundne forskningsaktiviteter.
9. De regulerende myndigheder overvåger overbelastningsstyringen i de nationale gastransmissionsnet,
herunder i samkøringslinjer, og gennemførelsen af reglerne for styring af overbelastning. Transmissions‐
systemoperatører eller markedsoperatører indsender med henblik på dette deres regler for styring af over‐
belastning, herunder kapacitetsfordeling, til de nationale regulerende myndigheder. Nationale regulerende
myndigheder kan anmode om ændringer af disse regler.
10. De regulerende myndigheder har beføjelse til at kræve, at transmissions-, oplagrings-, LNG- og
distributionssystemoperatørerne om nødvendigt ændrer de vilkår og betingelser, herunder tariffer og
metoder, som er omhandlet i denne artikel, for at sikre, at disse er forholdsmæssige og anvendes på
en ikke-diskriminerende måde. Hvis ordningen for adgang til oplagring fastlægges i henhold til artikel
33, stk. 3, omfatter denne opgave ikke ændring af tariffer. I tilfælde af forsinkelser ved fastsættelsen
af transmissions- og distributionstariffer har de regulerende myndigheder beføjelse til at fastsætte eller
godkende midlertidige transmissions- og distributionstariffer eller -metoder og til at træffe afgørelse
om passende kompensationsforanstaltninger, hvis de endelige tariffer eller metoder afviger fra disse
midlertidige tariffer eller metoder.
11. Enhver part, der ønsker at klage over en transmissions-, oplagrings-, LNG- eller distributionssystem‐
operatør i forbindelse med den pågældende operatørs forpligtelser i henhold til dette direktiv, kan indbrin‐
ge en klage for den regulerende myndighed, som i sin egenskab af tvistbilæggelsesmyndighed skal træffe
en afgørelse senest to måneder efter modtagelsen af klagen. Denne periode kan forlænges med yderligere
to måneder, hvis den regulerende myndighed ønsker yderligere oplysninger. Denne forlængede periode
kan forlænges yderligere med klagerens samtykke. Den regulerende myndigheds afgørelse har bindende
virkning, medmindre og indtil den underkendes efter påklage.
12. Enhver berørt part, som har ret til at klage over en afgørelse om metoder i henhold til denne artikel
eller — når den regulerende myndighed har høringspligt — over forslag til tariffer eller metoder, kan
senest to måneder efter, at afgørelsen eller forslaget til afgørelse er offentliggjort — eller tidligere, hvis
fastsat af medlemsstaterne — indgive klage med henblik på fornyet behandling. En sådan klage har ikke
opsættende virkning.
13. Medlemsstaterne udarbejder passende og effektive mekanismer med henblik på regulering, kontrol og
gennemsigtighed for at hindre ethvert misbrug af dominerende stilling, navnlig til skade for forbrugerne,
202
og enhver form for aggressiv adfærd. Disse mekanismer skal tilgodese traktatens bestemmelser, især
artikel 82.
14. Medlemsstaterne sikrer, at der træffes passende foranstaltninger, herunder at der indledes administra‐
tive eller strafferetlige procedurer i overensstemmelse med national lovgivning, over for de ansvarlige
fysiske og juridiske personer, hvis bestemmelserne om fortrolig behandling i dette direktiv ikke er blevet
overholdt.
15. Indbringelse af en klage, jf. stk. 11 og 12, udelukker ikke anvendelse af retsmidler i henhold til
fællesskabsretten og/eller national ret.
16. De regulerende myndigheder skal fuldt ud begrunde deres afgørelser med henblik på domstolskon‐
trol. Afgørelserne skal gøres offentligt tilgængelige, samtidig med at de forretningsmæssigt følsomme
oplysninger behandles fortroligt.
17. Medlemsstaterne sørger for, at der på nationalt plan findes passende mekanismer, inden for hvilke en
part, der er berørt af en afgørelse truffet af en regulerende myndighed, har klageret ved et organ, der er
uafhængigt af de berørte parter og af enhver regering.
Artikel 42
Reguleringsordning for forhold på tværs af grænserne
1. De regulerende myndigheder samarbejder tæt og rådfører sig med hinanden samt giver hinanden og
agenturet alle oplysninger, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver efter dette direktiv. Hvad
de udvekslede oplysninger angår, skal den modtagende myndighed sikre den samme grad af fortrolighed,
som den afgivende myndighed er forpligtet til at sikre.
2. De regulerende myndigheder samarbejder mindst på regionalt plan om:
a) at fremme indførelsen af operationelle ordninger, der kan muliggøre en optimal forvaltning af
nettet, fremme fælles gasbørser og fordelingen af grænseoverskridende kapacitet og muliggøre
et tilstrækkeligt niveau af sammenkoblingskapacitet, herunder gennem ny sammenkobling, i
regionen og mellem regioner, med henblik på at skabe mulighed for udvikling af effektiv
konkurrence og forbedring af forsyningssikkerheden uden at forskelsbehandle forsyningsselska‐
berne i de forskellige medlemsstater
b) at koordinere udviklingen af alle netregler for de relevante transmissionssystemoperatører og
andre markedsaktører, og
c) at koordinere udviklingen af reglerne for styring af overbelastning.
3. De nationale regulerende myndigheder har ret til at indgå samarbejdsaftaler med hinanden for at
fremme et reguleringsmæssigt samarbejde.
4. De i stk. 2 nævnte foranstaltninger gennemføres i relevant omfang i tæt samråd med andre relevante
nationale myndigheder, og uden at det berører disses specifikke kompetencer.
5. Kommissionen kan vedtage retningslinjer for omfanget af de regulerende myndigheders pligt til at
samarbejde indbyrdes og med agenturet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentli‐
ge bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 51, stk. 3.
Artikel 43
Overholdelse af retningslinjerne
203
1. Enhver regulerende myndighed og Kommissionen kan anmode agenturet om en udtalelse om, hvorvidt
en afgørelse truffet af en regulerende myndighed er i overensstemmelse med de retningslinjer, der er
omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 715/2009.
2. Agenturet forelægger senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen sin udtalelse over for
den anmodende part (den regulerende myndighed eller Kommissionen) og over for den regulerende
myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
3. Hvis den regulerende myndighed, der har truffet afgørelsen, ikke efterkommer agenturets udtalelse
inden for fire måneder efter modtagelsen af udtalelsen, underretter agenturet Kommissionen herom.
4. Enhver regulerende myndighed, der mener, at en afgørelse, der er relevant for grænseoverskridende
handel og truffet af en anden regulerende myndighed, ikke følger de retningslinjer, der er omhandlet
i dette direktiv eller i forordning (EF) nr. 715/2009, kan underrette Kommissionen derom senest to
måneder efter datoen for den pågældende afgørelse.
5. Finder Kommissionen inden for to måneder efter at være blevet underrettet af agenturet, jf. stk. 3,
eller af en regulerende myndighed, jf. stk. 4, eller inden for tre måneder fra datoen for afgørelsen, — på
eget initiativ — at en afgørelse truffet af en regulerende myndighed giver anledning til alvorlig tvivl om,
hvorvidt den er forenelig med de retningslinjer, der er omhandlet i dette direktiv eller i forordning (EF)
nr. 715/2009, kan Kommissionen beslutte at undersøge sagen nærmere. I så fald anmoder Kommissionen
den regulerende myndighed og parterne i den sag, som den regulerende myndighed behandler, om at
forelægge deres bemærkninger.
6. Hvis Kommissionen træffer afgørelse om at undersøge sagen nærmere, træffer den højst fire måneder
senere endelig afgørelse om:
a) ikke at gøre indsigelser mod den regulerende myndigheds afgørelse, eller
b) at kræve, at den regulerende myndighed trækker sin afgørelse tilbage med den begrundelse, at
retningslinjerne ikke er blevet fulgt.
7. Hvis Kommissionen ikke har truffet afgørelse om at undersøge sagen nærmere eller ikke har truffet
afgørelse inden for tidsfristerne i henholdsvis stk. 5 og stk. 6, anses den for ikke at have gjort indsigelser
mod den regulerende myndigheds afgørelse.
8. Den regulerende myndighed efterkommer Kommissionens afgørelse om at trække sin afgørelse tilbage
inden for højst to måneder og underretter Kommissionen herom.
9. Kommissionen kan vedtage retningslinjer med nærmere procedureregler, der skal følges af de regule‐
rende myndigheder, agenturet og Kommissionen for så vidt angår de regulerende myndigheders afgørel‐
sers overholdelse af de retningslinjer, der er omhandlet i denne artikel. Disse foranstaltninger, der har
til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter
forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.
Artikel 44
Journalføring
1. Medlemsstaterne stiller krav om, at forsyningsvirksomheder sørger for, at de relevante data om alle
transaktioner vedrørende gasforsyningskontrakter og gasderivater med engroskunder og transmissionssy‐
stemoperatører såvel som lager- og LNG-operatører i mindst fem år er til rådighed for de nationale
myndigheder, herunder den regulerende myndighed, de nationale konkurrencemyndigheder og Kommis‐
sionen, med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
204
2. Disse data omfatter nærmere oplysninger om de relevante transaktioner, såsom varighed, regler om
levering og afregning, mængde, datoer og tidspunkter for udførelse og transaktionspriser samt midler
til at identificere den pågældende engroskunde såvel som nærmere detaljer om alle uafregnede gasforsy‐
ningskontrakter og gasderivater.
3. Den regulerende myndighed kan træffe afgørelse om at stille dele af disse oplysninger til rådighed for
markedsdeltagerne, forudsat at forretningsmæssigt følsomme oplysninger om individuelle markedsdelta‐
gere eller individuelle transaktioner ikke videregives. Dette stykke finder ikke anvendelse på oplysninger
om finansielle instrumenter omfattet af direktiv 2004/39/EF.
4. For at sikre, at denne artikel anvendes ensartet, kan Kommissionen vedtage retningslinjer, der fastlæg‐
ger metoder og ordninger for journalføring samt form og indhold for de data, der skal opbevares. Disse
foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere
det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 51, stk. 3.
5. Hvad angår forsyningsvirksomheders transaktioner vedrørende gasderivater med engroskunder og
transmissionssystemoperatører såvel som lager- og LNG-operatører, finder denne artikel først anvendelse,
når Kommissionen har vedtaget de retningslinjer, der er nævnt i stk. 4.
6. Med denne artikel indføres der ikke yderligere forpligtelser for foretagender omfattet af direktiv
2004/39/EF over for de i stk. 1 nævnte myndigheder.
7. Skal de i stk. 1 nævnte myndigheder have adgang til data, der opbevares af foretagender omfattet af
direktiv 2004/39/EF, giver de efter nævnte direktiv kompetente myndigheder dem de ønskede data.
KAPITEL IX
DETAILMARKEDER
Artikel 45
Detailmarkeder
For at fremme udviklingen af velfungerende og gennemsigtige detailmarkeder i Fællesskabet sørger
medlemsstaterne for, at transmissionssystemoperatørernes, distributionssystemoperatørernes, forsynings‐
virksomhedernes og kundernes og om nødvendigt andre markedsdeltageres opgaver og forpligtelser fast‐
lægges for så vidt angår kontraktbestemmelser, forpligtelser over for kunderne, regler om dataudveksling
og afregning, ejendomsretten til data og ansvaret for forbrugsmåling.
Disse regler, der offentliggøres, udformes med henblik på at lette kundernes og leverandørernes adgang
til nettene, og de skal gennemgås af de regulerende myndigheder eller andre relevante nationale myndig‐
heder.
KAPITEL X
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 46
Beskyttelsesforanstaltninger
1. Opstår der en pludselig krise på energimarkedet eller opstår der fare for personers fysiske sikkerhed,
for apparaters eller anlægs driftssikkerhed eller for systemets integritet, kan en medlemsstat midlertidigt
træffe de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger.
205
2. Sådanne foranstaltninger må ikke forstyrre det indre markeds funktion mere end højst nødvendigt og
må ikke være mere vidtgående end strengt nødvendigt for at afhjælpe de pludselige vanskeligheder, der er
opstået.
3. Den pågældende medlemsstat underretter omgående de øvrige medlemsstater om foranstaltningerne
og underretter samtidig Kommissionen, som kan beslutte, at medlemsstaten skal ændre eller ophæve
foranstaltningerne, hvis de medfører konkurrenceforvridning og påvirker samhandelen negativt på en
måde, som strider imod den fælles interesse.
Artikel 47
Ensartede vilkår
1. Foranstaltninger, som medlemsstaterne kan træffe i medfør af dette direktiv for at sikre ensartede
vilkår, skal være forenelige med traktaten, navnlig artikel 30, og fællesskabsretten.
2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal være forholdsmæssigt afpassede, ikke-diskriminerende og gennemsigti‐
ge. Disse foranstaltninger må først iværksættes, når Kommissionen er blevet underrettet og har givet sin
godkendelse.
3. Kommissionen træffer afgørelse vedrørende meddelelsen i stk. 2 senest to måneder efter modtagelsen
af meddelelsen. Fristen løber fra dagen efter modtagelsen af samtlige oplysninger. Træffer Kommissionen
ikke afgørelse inden for denne tomånedersfrist, skal den anses for ikke at have rejst indsigelser mod de
meddelte foranstaltninger.
Artikel 48
Undtagelser i forbindelse med take-or-pay-forpligtelser
1. Hvis en naturgasvirksomhed får eller forventer at få alvorlige økonomiske og finansielle problemer
på grund af sine take-or-pay-forpligtelser i henhold til en eller flere kontrakter om køb af gas, kan den
indsende en ansøgning om en midlertidig undtagelse fra artikel 32 til den pågældende medlemsstat eller
den udpegede kompetente myndighed. Ansøgningerne skal efter medlemsstaternes valg indgives i hvert
enkelt tilfælde, enten før eller efter, at der er nægtet adgang til systemet. Medlemsstaterne kan også give
naturgasvirksomheden mulighed for at vælge, om det vil indgive en ansøgning før eller efter, at der er
nægtet adgang til systemet. Når en naturgasvirksomhed har nægtet adgang, skal ansøgningen indgives
snarest muligt. Ansøgningerne vedlægges alle relevante oplysninger om problemets art og omfang samt
om de skridt, naturgasvirksomheden har taget for at løse problemet.
Hvis der ikke umiddelbart findes alternative løsninger, kan medlemsstaten eller den udpegede kompetente
myndighed under hensyntagen til stk. 3 beslutte at indrømme en undtagelse.
2. Medlemsstaten eller den hertil udpegede kompetente myndighed underretter snarest muligt Kommissi‐
onen om sin afgørelse om at indrømme en undtagelse og fremsender samtidig alle relevante oplysninger
angående undtagelsen. Disse oplysninger kan forelægges Kommissionen i sammenfattet form, således at
Kommissionen kan træffe en velbegrundet afgørelse. Senest otte uger efter modtagelsen af denne under‐
retning kan Kommissionen pålægge den pågældende medlemsstat eller udpegede kompetente myndighed
at ændre eller trække afgørelsen tilbage, hvorved der er indrømmet en undtagelse.
Hvis den pågældende medlemsstat eller udpegede kompetente myndighed ikke efterkommer dette krav
inden for fire uger, træffes der hurtigt en endelig afgørelse efter rådgivningsproceduren i artikel 51, stk. 2.
Kommissionen har tavshedspligt om forretningsmæssigt følsomme oplysninger.
206
3. Medlemsstaten eller den udpegede kompetente myndighed og Kommissionen skal, når de træffer
afgørelse om de i stk. 1 omhandlede undtagelser, navnlig tage hensyn til følgende kriterier:
a) målsætningen om at skabe et konkurrencepræget gasmarked
b) behovet for at opfylde offentlige serviceforpligtelser og garantere forsyningssikkerheden
c) naturgasvirksomhedens stilling på gasmarkedet og den faktiske konkurrence på dette marked
d) omfanget af de økonomiske og finansielle problemer for naturgasvirksomhederne og transmissi‐
onsvirksomhederne eller for de privilegerede kunder
e) datoerne for underskrivelsen af og betingelserne i den eller de pågældende kontrakter, herunder i
hvor høj grad der heri tages højde for markedsændringer
f) bestræbelserne på at finde en løsning på problemet
g) i hvilket omfang virksomheden på det tidspunkt, hvor den påtog sig de pågældende take-or-pay-
forpligtelser, under hensyn til direktivets bestemmelser med rimelighed kunne have forudset, at
der sandsynligvis ville opstå alvorlige problemer
h) i hvilken grad systemet er sammenkoblet med andre systemer og graden af disses interoperabili‐
tet og
i) de virkninger, som indrømmelse af en undtagelse vil få for den korrekte anvendelse af dette
direktiv med henblik på et velfungerende indre marked for naturgas.
En afgørelse om en anmodning om undtagelse vedrørende take-or-pay-kontrakter, der er indgået inden
den 4. august 2003, må ikke føre til en situation, hvor det er umuligt at finde økonomisk rentable alter‐
native afsætningsmuligheder. Under alle omstændigheder antages det, at gasvirksomheden ikke har alvor‐
lige vanskeligheder, så længe salget af naturgas ikke falder til under niveauet for minimumsaftagelsesga‐
rantier i take-or-pay-kontrakter om køb af naturgas, eller for så vidt den pågældende take-or-pay-kontrakt
om gaskøb kan tilpasses, eller naturgasvirksomheden kan finde alternative afsætningsmuligheder.
4. Naturgasvirksomheder, der ikke er indrømmet en i denne artikels stk. 1 omhandlet undtagelse, må ikke
eller må ikke længere nægte adgang til systemet på grund af take-or-pay-forpligtelser i henhold til en
kontrakt om køb af gas. Medlemsstaterne påser, at de relevante bestemmelser i artikel 32-44, overholdes.
5. Enhver undtagelse, der indrømmes i henhold til ovennævnte bestemmelser, skal være behørigt begrun‐
det. Kommissionen offentliggør afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
6. Kommissionen forelægger senest den 4. august 2008 en rapport om erfaringerne med anvendelsen af
denne artikel, således at Europa-Parlamentet og Rådet i god tid kan overveje behovet for ændringer af
denne artikel.
Artikel 49
Markeder under opbygning og isolerede markeder
1. Medlemsstater, som ikke er direkte tilsluttet en anden medlemsstats sammenkoblede system, og som
kun har en enkelt ekstern hovedleverandør, kan fravige artikel 4, 9, 37 og/eller 38. En forsyningsvirk‐
somhed med en markedsandel på over 75 % betragtes som en hovedleverandør. En sådan undtagelse
udløber automatisk i det øjeblik, hvor mindst en af de i dette afsnit nævnte betingelser ikke længere er
opfyldt. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.
Cypern kan fravige artikel 4, 9, 37 og/eller 38. Denne undtagelse udløber, så snart Cypern ikke kan anses
for at være et isoleret marked.
Artikel 4, 9, 37 og/eller 38 finder først anvendelse på Estland, Letland og/eller Finland, når en af
disse medlemsstater er direkte tilsluttet det sammenkoblede system i en anden medlemsstat end Estland,
Letland, Litauen og Finland. Dette afsnit berører ikke undtagelser i henhold til dette stykkes første afsnit.
207
2. En medlemsstat, der kan anses for at være et marked under opbygning, og hvor gennemførelsen af
dette direktiv ville volde væsentlige problemer, kan fravige artikel 4 og 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel
14 og 24, artikel 25, stk. 5, artikel 26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38. Denne undtagelse
udløber automatisk i det øjeblik, hvor den pågældende medlemsstat ikke længere kan anses for at være et
marked under opbygning. Sådanne undtagelser meddeles Kommissionen.
Cypern kan fravige artikel 4 og artikel 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel 14 og 24, artikel 25, stk. 5, artikel
26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38. Denne undtagelse udløber, så snart Cypern ikke kan
anses for at være et marked under opbygning.
3. På den dato, hvor den i stk. 2, første afsnit, omhandlede undtagelse udløber, skal definitionen af
privilegerede kunder medføre en åbning af markedet på mindst 33 % af det nationale gasmarkeds samlede
årlige gasforbrug. To år efter udløbet af den i stk. 2, første afsnit, nævnte undtagelse finder artikel 37,
stk. 1, litra b), anvendelse, og tre år derefter finder artikel 37, stk. 1, litra c), anvendelse. I perioden indtil
artikel 37, stk. 1, litra b), finder anvendelse, kan den i denne artikels stk. 2 omhandlede medlemsstat
beslutte ikke at anvende artikel 32 for så vidt angår hjælpefunktioner og midlertidige lagerfaciliteter i
forbindelse med forgasningsprocessen og den efterfølgende levering til transmissionssystemet.
4. Hvis gennemførelsen af dette direktiv ville volde væsentlige problemer i et begrænset geografisk
område i en medlemsstat, navnlig med hensyn til udvikling af transmissionsinfrastrukturen og større
distributionsinfrastruktur, kan medlemsstaten med henblik på investeringsfremme anmode Kommissionen
om en midlertidig undtagelse fra artikel 4 og 9, artikel 13, stk. 1 og 3, artikel 14 og 24, artikel 25, stk. 5,
artikel 26, 31 og 32, artikel 37, stk. 1, og/eller artikel 38 for det pågældende område.
5. Kommissionen kan indrømme en undtagelse som omhandlet i stk. 4 under hensyntagen især til
følgende kriterier:
— behovet for infrastrukturinvesteringer, som ikke vil være rentable på et konkurrencepræget
marked
— det fornødne investeringsniveau og udsigterne til afkast
— gassystemets størrelse og udbygningsgrad i det pågældende område
— udsigterne for det pågældende gasmarked
— det pågældende områdes eller den pågældende regions geografiske størrelse og karakteristika,
og de socioøkonomiske og demografiske faktorer.
For anden gasinfrastruktur end distributionsinfrastruktur må der kun indrømmes en undtagelse, hvis der
ikke findes nogen gasinfrastruktur i det pågældende område, eller hvis en sådan har eksisteret i mindre
end ti år. Den midlertidige undtagelse må ikke række ud over de ti år, der følger efter den første
gasforsyning i området.
For distributionsinfrastrukturs vedkommende kan der indrømmes en undtagelse i en periode på højst tyve
år fra det tidspunkt, hvor der første gang leveres gas gennem det pågældende system i området.
6. Artikel 9 finder ikke anvendelse på Cypern, Luxembourg og/eller Malta.
7. Kommissionen underretter under iagttagelse af kravet om tavshedspligt medlemsstaterne om anmod‐
ninger, der er indgivet i henhold til stk. 4, inden den træffer afgørelse i henhold til stk. 5. Denne afgørelse
samt de undtagelser, der er omhandlet i stk. 1 og 2, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.
8. Grækenland kan fravige artikel 4, 24, 25, 26, 32, 37 og/eller 38 i dette direktiv for så vidt angår de
geografiske områder og perioder, der er anført i de bevillinger, som det har udstedt inden den 15. marts
2002 i henhold til direktiv 98/30/EF med henblik på udvikling og drift med eneret af distributionsnet i
bestemte geografiske områder.
208
Artikel 50
Revisionsprocedure
Hvis Kommissionen i den i artikel 52, stk. 6, nævnte rapport når den konklusion, at det — på grund
af den måde, hvorpå der reelt er blevet givet netadgang i en medlemsstat, som har sikret fuldstændig,
ikke-diskriminerende og uhindret netadgang — må konstateres, at visse forpligtelser, som dette direktiv
pålægger virksomhederne (herunder forpligtelserne vedrørende distributionssystemoperatørernes selska‐
bsretlige adskillelse) ikke står i forhold til det mål, der søges nået, kan den berørte medlemsstat anmode
Kommissionen om at blive undtaget fra det pågældende krav.
Medlemsstaten meddeler omgående Kommissionen en sådan anmodning samt alle de oplysninger, som er
nødvendige for at dokumentere, at konklusionen i rapporten om, at der sikres effektiv netadgang, vil blive
fastholdt.
Senest tre måneder efter at Kommissionen er blevet underrettet om anmodningen, vedtager den en udta‐
lelse om den berørte medlemsstats anmodning og fremsætter eventuelt forslag for Europa-Parlamentet og
Rådet om at ændre de relevante bestemmelser i direktivet. Kommissionen kan i forslagene om ændring af
dette direktiv foreslå at undtage den berørte medlemsstat fra særlige krav, hvis denne medlemsstat i givet
fald gennemfører lige så effektive foranstaltninger.
Artikel 51
Udvalg
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf.
dennes artikel 8.
Artikel 52
Rapportering
1. Kommissionen overvåger og evaluerer anvendelsen af dette direktiv og forelægger første gang den 31.
december 2004 og derefter hvert år, en samlet situationsrapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Situati‐
onsrapporten skal mindst indeholde følgende:
a) indhøstede erfaringer og fremskridt med hensyn til skabelsen af et fuldstændigt og velfungeren‐
de indre gasmarked og de resterende hindringer herfor, herunder aspekter som markedsdomi‐
nans, markedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd
b) undtagelser, der er indrømmet i henhold til dette direktiv, herunder implementeringen af undta‐
gelsen i henhold til artikel 26, stk. 4, med henblik på en eventuel revision af tærsklen
c) i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelse og tariffer i dette direktiv har medvirket til
at sikre en retfærdig og ikke-diskriminerende adgang til Fællesskabets gassystem og ensartede
konkurrenceniveauer, samt hvilke økonomiske, miljømæssige og sociale konsekvenser åbningen
af gasmarkedet har haft for kunderne
d) en undersøgelse af spørgsmål vedrørende systemkapaciteten og forsyningssikkerheden for natur‐
gas i Fællesskabet, navnlig den eksisterende og forventede balance mellem efterspørgsel og
udbud, under hensyntagen til den fysiske kapacitet for udveksling mellem områder og udvikling
af oplagring (herunder spørgsmålet om proportionalitet i markedsregulering på dette område)
209
e) opmærksomheden vil særlig blive rettet mod foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne til
dækning af perioder med særlig høj efterspørgsel og til afhjælpning af bortfald af forsyninger fra
en eller flere leverandører
f) en generel vurdering af de fremskridt, der er opnået med hensyn til bilaterale forbindelser med
tredjelande, som producerer og eksporterer eller transporterer naturgas, herunder fremskridt med
hensyn til markedsintegration, handel og adgang til sådanne tredjelandes net
g) eventuelle harmoniseringsbehov, der ikke har tilknytning til direktivets bestemmelser.
Situationsrapporten kan eventuelt indeholde henstillinger og foranstaltninger til at modvirke negative
følger af markedsdominans og markedskoncentration.
I rapporten kan Kommissionen i samråd med ENTSO for gas også overveje, om det er hensigtsmæssigt at
transmissionssystemoperatørerne opretter en fælles europæisk transmissionssystemoperatør.
2. Hvert andet år skal den i stk. 1 nævnte situationsrapport også indeholde en analyse af de forskellige
foranstaltninger, der er truffet i medlemsstaterne for at opfylde offentlige serviceforpligtelser, og en
vurdering af, hvor effektive de har været, især deres indvirkning på konkurrencen på gasmarkedet. Denne
rapport kan i givet fald indeholde henstillinger vedrørende foranstaltninger, der skal træffes på nationalt
plan, for at opnå høje standarder for offentlig service eller foranstaltninger, der skal forhindre markedsaf‐
skærmning.
3. Kommissionen forelægger senest den 3. marts 2013 som led i den generelle evaluering Europa-Parla‐
mentet og Rådet en detaljeret specifik rapport om, i hvilket omfang kravene vedrørende adskillelse i
kapitel IV har medvirket til at sikre transmissionssystemoperatørerne fuld og reel uafhængighed, med
anvendelse af effektiv adskillelse som benchmark.
4. I den vurdering, som Kommissionen skal foretage i henhold til stk. 3, tager den navnlig hensyn
til følgende kriterier: retfærdig og ikke-diskriminerende netadgang, effektiv regulering, udvikling af
nettet til opfyldelse af markedets krav, ikke-konkurrenceforvridende investeringsincitamenter, udvikling
af sammenkoblingsinfrastruktur, effektiv konkurrence på Fællesskabets energimarkeder og forsyningssik‐
kerhedssituationen i Fællesskabet.
5. Kommissionen forelægger, når det er relevant, og navnlig når den i stk. 3 omhandlede detaljerede
specifikke rapport fastslår, at betingelserne i stk. 4 ikke er garanteret i praksis, Europa-Parlamentet og
Rådet forslag med henblik på fuldt ud at sikre transmissionssystemoperatørernes effektive uafhængighed
senest den 3. marts 2014.
6. Kommissionen forelægger senest den 1. januar 2006 Europa-Parlamentet og Rådet en detaljeret rapport
om fremskridtene med hensyn til at etablere det indre marked for naturgas. Rapporten skal navnlig
omhandle:
— eksistensen af en ikke-diskriminerende netadgang
— effektiv regulering
— udvikling af sammenkoblingsinfrastruktur, transitbetingelserne og forsyningssikkerhedssituati‐
onen i Fællesskabet
— i hvilken udstrækning små virksomheder og privatkunder får det fulde udbytte af markedets
åbning, navnlig for så vidt angår standarden for de offentlige tjenesteydelser
— i hvilken udstrækning markeder i praksis er åbne for en effektiv konkurrence, herunder aspekter
som markedsdominans, markedskoncentration, aggressiv og konkurrencebegrænsende adfærd
— i hvilken udstrækning kunder rent faktisk skifter leverandører og genforhandler tariffer
— prisudvikling, herunder forsyningspriser, i forhold til graden af markedsåbning
210
— om tredjeparter har effektiv og ikke-diskriminerende adgang til oplagring af gas, når det ud fra
tekniske og/eller økonomiske hensyn er nødvendigt for at sikre effektiv adgang til systemet
— erfaringer indhøstet i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv med hensyn til den effekti‐
ve uafhængighed af systemoperatører i vertikalt integrerede virksomheder, og om der ud over
funktionel uafhængighed og regnskabsmæssig adskillelse er udviklet andre foranstaltninger,
som har virkninger, der svarer til selskabsretlig adskillelse.
Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med henblik
på at sikre høje standarder for offentlig service.
Kommissionen forelægger, når det er relevant, Europa-Parlamentet og Rådet forslag, navnlig med henblik
på at sikre distributionssystemoperatørernes fulde og effektive uafhængighed inden den 1. juli 2007. Om
nødvendigt omfatter disse forslag i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen også foranstaltnin‐
ger til at imødegå problemer i forbindelse med markedsdominans, markedskoncentration, aggressiv og
konkurrencebegrænsende adfærd.
Artikel 53
Ophævelse
Direktiv 2003/55/EF ophæves fra den 3. marts 2011; dette berører dog ikke medlemsstaternes forpligtel‐
ser med hensyn til fristerne for gennemførelse og anvendelse af nævnte direktiv. Henvisninger til det
ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningsta‐
bellen i bilag II.
Artikel 54
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 3. marts 2011. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse love og bestemmelser fra den 3. marts 2011 med undtagelse af artikel 11, som de skal
anvende fra den 3. marts 2013.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af
medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 55
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 56
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. juli 2009.
211
På Europa-Parlamentets vegne
H. -G. PÖTTERING
Formand
På Rådets vegne
E. ERLANDSSON
Formand
(1) EUT C 211 af 19.8.2008, s. 23.
(2) EUT C 172 af 5.7.2008, s. 55.
(3) Europa-Parlamentets udtalelse af 9.7.2008 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning
af 9.1.2009 (EUT C 70 E af 24.3.2009, s. 37) og Europa-Parlamentets holdning af 22.4.2009 (endnu ikke
offentliggjort i EUT). Rådets afgørelse af 25.6.2009.
(4) EUT L 176 af 15.7.2003, s. 57.
(5) EUT C 175 E af 10.7.2008, s. 206.
(6) EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1.
(7) Se side 1 i denne EUT.
(8) EUT L 25 af 29.1.2009, s. 18.
(9) Se side 36 i denne EUT.
(10) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
(11) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.
(12) Titlen på direktiv 83/349/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler,
jf. Amsterdamtraktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).
(13) EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1.
(14) EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.
(15) EUT L 127 af 29.4.2004, s. 92.
(16) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
(17) Se side 55 i denne EUT.
(18) Rådets første direktiv 68/151/EØF af 9. marts 1968 om samordning af de garantier, som kræves i
medlemsstaterne af de i traktatens artikel 58, stk. 2, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdel‐
tagernes som tredjemands interesser, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde (EFT L 65 af
14.3.1968, s. 8 (Den danske specialudgave: serie I, kapitel 1968 (I), s. 41)).
212
(19) Titlen på direktiv 78/660/EØF er justeret under hensyn til omnummereringen af EF-traktatens artikler,
jf. Amsterdamtraktatens artikel 12. Den oprindelige henvisning var til artikel 54, stk. 3, litra g).
(20) EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11.
(21) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 1.
BILAG I
FORANSTALTNINGER VEDRØRENDE FORBRUGERBESKYTTELSE
1. Med forbehold af Fællesskabets bestemmelser om forbrugerbeskyttelse, særlig Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende
fjernsalg (1) og Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler
(2), skal de foranstaltninger, der henvises til i artikel 3, sikre, at kunder:
a) har ret til en kontrakt med deres gasleverandør, idet der i kontrakten angives følgende:
— leverandørens navn og adresse
— hvilke ydelser der leveres og på hvilket kvalitetsniveau, samt tidspunkt for første tilslutning
de typer vedligeholdelsesservice, der tilbydes
— hvordan aktuel information om gældende tariffer og vedligeholdsgebyrer kan indhentes
kontraktens løbetid, betingelserne for fornyelse og afslutning af ydelserne og af kontrakten, og
om opsigelse af kontrakten uden vederlag er tilladt
— eventuel erstatning eller tilbagebetaling, hvis det i kontrakten fastsatte kvalitetsniveau ikke
overholdes, herunder unøjagtig og forsinket fakturering
— hvordan procedurerne for bilæggelse af tvister, jf. litra f), iværksættes, og
oplysninger om forbrugerrettigheder, herunder alle de i dette punkt omhandlede oplysninger,
som videreformidles ved fakturering og via naturgasvirksomhedernes websteder på en klar og
letforståelig måde.
Betingelserne skal være rimelige og velkendte på forhånd. Under alle omstændigheder bør der
gives oplysning om betingelserne forud for kontraktens indgåelse eller bekræftelse. Hvis kon‐
trakterne indgås via mellemmænd, gives der ligeledes oplysning om de i dette litra omhandlede
forhold forud for kontraktens indgåelse
b) underrettes med passende varsel, hvis leverandøren har til hensigt at ændre kontraktbestem‐
melserne, og orienteres om deres ret til at hæve kontrakten, når de modtager denne under‐
retning. Leverandørerne giver på en gennemsigtig og forståelig måde deres kunder direkte
meddelelse om enhver gebyrforhøjelse, idet dette skal ske på et passende tidspunkt og senest én
normal faktureringsperiode efter forhøjelsens ikrafttræden. Medlemsstaterne sikrer, at kunderne
kan hæve kontrakten, hvis de ikke godkender de nye betingelser, som gasleverandøren har
underrettet dem om
c) modtager gennemsigtige oplysninger om gældende priser og tariffer og om standardvilkår og
betingelser for adgang til og brug af gasleverancer
213
d) tilbydes et bredt udvalg af betalingsmetoder, som ikke må indebære forskelsbehandling af kun‐
derne. Forudbetalingssystemer skal være rimelige og passende afspejle det forventede gasfor‐
brug. Eventuelle forskelle i vilkår og betingelser skal afspejle leverandørens omkostninger ved
forskellige betalingssystemer. De generelle vilkår og betingelser skal være rimelige og gennem‐
sigtige. De skal anføres i et klart og forståeligt sprog og må ikke omfatte ikke-kontraktmæssige
hindringer for udøvelse af forbrugernes rettigheder, f.eks. overdreven dokumentation. Kunderne
skal beskyttes mod urimelige eller vildledende salgsmetoder
e) ikke skal betale for at skifte leverandør
f) nyder godt af gennemsigtige, enkle og billige procedurer for behandling af deres klager. Alle
forbrugere har navnlig ret til at få leveret ydelser og få behandlet deres klager af deres gasleve‐
randør. Sådanne procedurer for udenretlige forlig skal gøre det muligt at bilægge tvister hurtigt
og rimeligt og helst inden for tre måneder og skal, hvis det skønnes berettiget, indeholde
bestemmelser om et erstatnings- og/eller tilbagebetalingssystem. Når det er muligt, bør princip‐
perne i Kommissionens henstilling 98/257/EF af 30. marts 1998 om de principper, der finder
anvendelse på organer, med ansvar for udenretlig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet (3),
følges
g) som er tilsluttet gassystemet, informeres i henhold til gældende national lovgivning om deres
rettigheder med hensyn til levering af naturgas af en bestemt kvalitet til rimelige priser
h) har adgang til deres forbrugsdata og skal, efter udtrykkelig aftale og gratis, kunne give enhver
registreret forsyningsvirksomhed adgang til deres egne målerdata. Den part, der er ansvarlig
for dataforvaltning, har pligt til at give virksomheden disse data. Medlemsstaterne fastlægger et
standardformat for de pågældende data og en procedure, hvorefter leverandører og forbrugere
kan få adgang til dem. Der må ikke pålægges forbrugeren ekstra udgifter for denne ydelse
i) informeres fyldestgørende om det faktiske gasforbrug og prisen tilstrækkelig hyppigt til, at de
kan regulere deres eget gasforbrug. Oplysningerne gives ved at anvende en tilstrækkelig tidsram‐
me, der tager hensyn til kapaciteten af forbrugerens måleudstyr. Der tages passende hensyn
til omkostningseffektiviteten ved sådanne foranstaltninger. Der må ikke pålægges forbrugeren
ekstra udgifter for denne ydelse
j) modtager en endelig kontoopgørelse efter at have skiftet gasleverandør senest seks uger efter, at
leverandørskiftet har fundet sted.
2. Medlemsstaterne sikrer, at der indføres intelligente målesystemer, der medvirker til at sikre forbruger‐
nes aktive deltagelse på gasforsyningsmarkedet. Gennemførelsen af disse målesystemer kan underlægges
en økonomisk evaluering af omkostningerne og fordelene på lang sigt for markedet og de enkelte
forbrugere, eller en vurdering af, hvilke intelligente målesystemer, der er økonomisk forsvarlige og
omkostningseffektive, og hvilken tidsramme der er hensigtsmæssig til distributionen.
Denne vurdering skal finde sted senest den 3. september 2012.
Medlemsstaterne eller en kompetent myndighed, som de udpeger, forbereder på grundlag af denne
vurdering en tidsplan for gennemførelsen af intelligente målersystemer.
Medlemsstaterne eller en kompetent myndighed, som de udpeger, sikrer gennemførelse af målesystemer‐
nes interoperabilitet inden for deres territorier under behørigt hensyntagen til anvendelsen af hensigts‐
mæssige standarder og bedste praksis og betydningen af udviklingen af det indre marked for naturgas.
(1) EFT L 144 af 4.6.1997, s. 19.
(2) EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29.
214
(3) EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.
BILAG II
SAMMENLIGNINGSTABEL
Direktiv 2003/55/EF Nærværende direktiv
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2 Artikel 2
Artikel 3 Artikel 3
Artikel 4 Artikel 4
Artikel 5 Artikel 5
— Artikel 6
— Artikel 7
Artikel 6 Artikel 8
Artikel 9 Artikel 9
Artikel 7 Artikel 10
— Artikel 11
Artikel 7 Artikel 12
Artikel 8 Artikel 13
— Artikel 14
— Artikel 15
Artikel 10 Artikel 16
— Artikel 17
— Artikel 18
— Artikel 19
— Artikel 20
— Artikel 21
— Artikel 22
— Artikel 23
Artikel 11 Artikel 24
Artikel 12 Artikel 25
Artikel 13 Artikel 26
Artikel 14 Artikel 27
Artikel 15 Artikel 29
Artikel 16 Artikel 30
Artikel 17 Artikel 31
Artikel 18 Artikel 32
Artikel 19 Artikel 33
Artikel 20 Artikel 34
Artikel 21 Artikel 35
Artikel 22 Artikel 36
Artikel 23 Artikel 37
Artikel 24 Artikel 38
Artikel 25, stk. 1 (første og andet punktum) Artikel 39
— Artikel 40
Artikel 25 (resten) Artikel 41
215
— Artikel 42
— Artikel 43
— Artikel 44
— Artikel 45
Artikel 26 Artikel 46
— Artikel 47
Artikel 27 Artikel 48
Artikel 28 Artikel 49
Artikel 29 Artikel 50
Artikel 30 Artikel 51
Artikel 31 Artikel 52
Artikel 32 Artikel 53
Artikel 33 Artikel 54
Artikel 34 Artikel 55
Artikel 35 Artikel 56
Bilag A Bilag I
216
Bilag 3
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/2001
af 11. december 2018
om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder
(omarbejdning)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (4) er blevet ændret væsentligt flere gange
(5). Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.
(2) I overensstemmelse med artikel 194, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktions‐
måde (TEUF) er et af Unionens energipolitiske mål at fremme vedvarende energikilder. Dette
mål forfølges i dette direktiv. Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder eller
»vedvarende energi« (VE) udgør et vigtigt element i den pakke af foranstaltninger, som er
nødvendig for at reducere drivhusgasemissionerne og efterkomme Unionens forpligtelse under
Parisaftalen om klimaændringer fra 2015 efter den 21. partskonference under De Forenede Na‐
tioners rammekonvention om klimaændringer (»Parisaftalen«) og under Unionens 2030-ramme
for klima- og energipolitikkerne, herunder det bindende EU-mål om at nedskære emissioner
med mindst 40 % set i forhold til 1990-niveauet frem til 2030. Det bindende EU-mål for vedva‐
rende energi for 2030 og medlemsstaternes bidrag til dette mål, herunder deres referenceandele
i forhold til deres nationale overordnede mål for 2020, er blandt de elementer, der har en central
betydning for Unionens energi- og miljøpolitik. Andre sådanne elementer er indeholdt i den
ramme, der er fastsat ved dette direktiv, eksempelvis for udviklingen af vedvarende opvarmning
og køling og udviklingen af vedvarende transportbrændstoffer.
(3) Den øgede anvendelse af energi fra vedvarende energikilder spiller også en grundlæggende
rolle med hensyn til at fremme energiforsyningssikkerheden, bæredygtig energi til overkomme‐
lige priser, den teknologiske udvikling og innovation såvel som en teknologisk og industriel
førerposition samtidig med, at den skaber miljømæssige, sociale og sundhedsmæssige fordele
og betydelige beskæftigelsesmuligheder og regional udvikling, navnlig i landdistrikterne og
isolerede områder, i regioner eller områder med lav befolkningstæthed eller hvor der sker delvis
afindustrialisering.
217
(4) Navnlig reduktion af energiforbruget, flere teknologiske forbedringer, incitamenter til anven‐
delse og udbygning af den offentlige transport samt anvendelse af energieffektiv teknologi
og fremme af anvendelse af vedvarende energi i elsektoren, varme- og kølesektoren samt
transportsektoren er effektive midler, i lighed med energieffektivitetsforanstaltninger, til at
reducere drivhusgasemissioner i Unionen og Unionens energiafhængighed.
(5) Ved direktiv 2009/28/EF er der fastsat et regelsæt for fremme af anvendelsen af energi fra ved‐
varende energikilder, hvori der fastsættes bindende nationale mål for den vedvarende energis
andel af energiforbruget og i transportsektoren, som skal opfyldes senest i 2020. Kommission‐
ens meddelelse af 22. januar 2014 med titlen »Politikramme for klima- og energipolitikken
i perioden 2020-2030« fastlagde en ramme for Unionens fremtidige energi- og klimapolitik‐
ker og fremmede en fælles forståelse af, hvordan disse politikker kan videreudvikles efter
2020. Kommissionen foreslog, at Unionens 2030-mål for andelen af vedvarende energi, der
forbruges i Unionen, skal være mindst 27 %. Det Europæiske Råd tilsluttede sig dette forslag
i sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014, idet det gav udtryk for, at medlemsstaterne
bør kunne fastsætte deres egne mere ambitiøse nationale mål med henblik på at indfri deres
planlagte bidrag til Unionens 2030-mål og overgå dem.
(6) I sine beslutninger af 5. februar 2014 med titlen »En ramme for klima- og energipolitikkerne
frem til 2030« og af 23. juni 2016 med titlen »Statusrapporten om vedvarende energi« gik
Europa-Parlamentet videre end Kommissionens forslag og Det Europæiske Råds konklusioner
og understregede, at det i lyset af Parisaftalen og de seneste nedbringelser af omkostningerne til
VE-teknologi var ønskeligt at være betydelig mere ambitiøs.
(7) Ambitionen i Parisaftalen såvel som den teknologiske udvikling, herunder nedbringelse af
omkostningerne til investeringer i vedvarende energi, bør derfor tages i betragtning.
(8) Der bør derfor fastsættes et bindende EU-mål om, at vedvarende energi skal udgøre mindst 32
%. Kommissionen bør endvidere vurdere, om dette mål skal opjusteres i lyset af betydelige
reduktioner af omkostningerne til produktionen af vedvarende energi, Unionens internationale
forpligtelser vedrørende dekarbonisering eller i tilfælde af et markant fald i energiforbruget i
Unionen. Medlemsstaterne bør fastlægge deres bidrag til opfyldelsen af dette mål som led i
deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i forbindelse med den forvaltningsproces,
der er fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (6).
(9) Fastsættelsen af et bindende EU-mål for vedvarende energi for 2030 vil fortsat tilskynde
til udvikling af teknologier, der producerer vedvarende energi, og give investorer vished. Et
mål fastsat på EU-plan vil give medlemsstaterne større råderum til at opfylde deres mål for
reduktion af drivhusgasemissioner på den mest omkostningseffektive måde i forhold til deres
særlige forhold, energimiks og kapacitet til at producere vedvarende energi.
(10) For at sikre konsolideringen af de resultater, der er opnået i henhold til direktiv 2009/28/EF,
bør de nationale mål, der er fastsat for 2020, være medlemsstaternes mindstebidrag til den
nye ramme for 2030. De nationale andele af vedvarende energibør under ingen omstændighe‐
der falde til under disse bidrag. Hvis de gør dette, bør de pågældende medlemsstater træffe
passende foranstaltninger som fastsat i forordning (EU) 2018/1999 til at sørge for, at denne
referenceandel atter nås. Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel som målt
218
over en tolvmåneders periode, bør den inden for 12 måneder efter udløbet af denne periode
træffe yderligere foranstaltninger for atter at nå denne referenceandel. Hvis en medlemsstat
reelt har truffet sådanne yderligere foranstaltninger og har opfyldt sin forpligtelse til atter at
nå referenceandelen, bør den anses for at have opfyldt de obligatoriske krav til referenceandel
i henhold til dette direktiv og til forordning (EU) 2018/1999 for hele den pågældende perio‐
de. Den pågældende medlemsstat kan ikke derfor anses for at have tilsidesat sin forpligtelse
til at opretholde sin referenceandel for den periode, hvor efterslæbet opstod. Både 2020- og
2030-rammen tjener Unionens miljømæssige og energipolitiske mål.
(11) Medlemsstaterne bør træffe yderligere foranstaltninger, hvis den vedvarende energis andel på
EU-plan ikke lever op til EU-udviklingsforløbet mod målet om, at vedvarende energi skal
udgøre mindst 32 %. I henhold til forordning (EU) 2018/1999 kan Kommissionen træffe foran‐
staltninger på EU-plan for at sikre, at målet opfyldes, hvis Kommissionen i forbindelse med
vurderingen af de integrerede nationale energi- og klimaplaner konstaterer et efterslæb i forhold
til ambitionen. Konstaterer Kommissionen i forbindelse med vurderingen af de integrerede
nationale energi- og klimapolitiske statusrapporter et efterslæb i forhold til gennemførelsen, bør
medlemsstaterne anvende de foranstaltninger, der er fastsat i forordning (EU) 2018/1999 for at
indhente dette efterslæb.
(12) For at støtte medlemsstaters ambitiøse bidrag til EU-målet bør der fastsættes en finansiel
ramme med henblik på at fremme investeringer i VE-projekter i disse medlemsstater, herunder
ved brug af finansielle instrumenter.
(13) Kommissionen bør målrette tildelingen af midlerne mod at reducere kapitalomkostningerne for
VE-projekter, eftersom sådanne omkostninger har en væsentlig indvirkning på omkostningerne
ved VE-projekter og deres konkurrenceevne, såvel som mod udviklingen af grundlæggende
infrastruktur for en øget teknisk gennemførlig og økonomisk overkommelig udbredelse af
vedvarende energi såsom transmissions- og distributionsnetinfrastruktur, intelligente net og
sammenkoblinger.
(14) Kommissionen bør lette udvekslingen af bedste praksis mellem de kompetente nationale eller
regionale myndigheder eller organer, f.eks. via regelmæssige møder for at finde en fælles til‐
gang til at fremme udbredelsen af omkostningseffektive VE-projekter. Kommissionen bør også
fremme investeringer i nye, fleksible og rene teknologier og fastlægge en passende strategi
til at forvalte udfasningen af teknologier, som ikke bidrager til at reducere emissionsniveauet
eller ikke frembyder tilstrækkelig fleksibilitet, baseret på gennemsigtige kriterier og pålidelige
markedsprissignaler.
(15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 (7), Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2001/77/EF (8), 2003/30/EF (9) og 2009/28/EF fastlagde definitioner på forskellige
former for energi fra vedvarende energikilder. EU-retten om det indre energimarked fastlægger
definitioner for elsektoren generelt. For at sikre klarhed og retssikkerhed er det hensigtsmæssigt
at anvende disse definitioner i dette direktiv.
(16) Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder eller »vedvarende elektricitet« er ble‐
vet påvist at være en effektiv metode til at fremme udbredelsen af vedvarende elektricitet. Hvis
og når medlemsstaterne beslutter at gennemføre støtteordninger, bør en sådan støtte gives i en
form, der forvrider konkurrencen for velfungerende elmarkeder mindst muligt. Til dette formål
219
tildeler et stigende antal medlemsstater støtte på en måde, hvor støtten tildeles som et tillæg
til markedsindtægter, og de indfører markedsbaserede systemer for at fastslå det nødvendige
omfang af støtte. Sammen med foranstaltninger til at gøre markedet egnet til stigende andele
af vedvarende energi er sådan støtte et vigtigt element med henblik på at øge markedsintegrati‐
onen af vedvarende elektricitet, samtidig med at der tages hensyn til små og store producenters
forskellige evner til at reagere på markedssignaler.
(17) Mindre anlæg kan bidrage væsentligt til at øge offentlighedens accept og sikre udbredelsen
af VE-projekter, navnlig på lokalt plan. For at sikre deltagelsen af sådanne mindre anlæg kan
specifikke betingelser, herunder afregningstariffer, derfor stadig være nødvendige for at sikre
et positivt cost-benefit-forhold i overensstemmelse med EU-retten vedrørende elektricitetsmar‐
kedet. Definitionen af mindre anlæg med henblik på at opnå sådan støtte er vigtig for at give
investorerne retssikkerhed. Statsstøttereglerne indeholder definitioner af mindre anlæg.
(18) I medfør af artikel 108 i TEUF har Kommissionen enekompetence til at vurdere foreneligheden
med det indre marked af de statsstøtteforanstaltninger, som medlemsstaterne måtte indføre
med henblik på udnyttelse af energi fra vedvarende energikilder. Denne vurdering foretages på
grundlag af artikel 107, stk. 3, i TEUF og i overensstemmelse med de relevante bestemmelser
og retningslinjer, som Kommissionen måtte vedtage med henblik herpå. Dette direktivs bestem‐
melser berører ikke den enekompetence, som Kommissionen er tildelt ved TEUF.
(19) Elektricitet fra vedvarende energikilder bør udbredes til de lavest mulige omkostninger for
forbrugerne og skatteyderne. Ved udformningen af støtteordninger og tildelingen af støtte bør
medlemsstaterne forsøge at minimere de samlede systemomkostninger ved udbredelsen på
dekarboniseringsstien mod målet om en lavemissionsøkonomi senest i 2050. Markedsbaserede
mekanismer såsom udbudsprocedurer er blevet påvist effektivt at reducere støtteomkostninger‐
ne på konkurrencebaserede markeder i mange tilfælde. I særlige tilfælde fører udbudsprocedu‐
rer dog ikke nødvendigvis til effektiv prisfastsættelse. Det kan derfor være nødvendigt at over‐
veje afbalancerede undtagelser for at sikre omkostningseffektivitet og minimere de samlede
støtteomkostninger. Navnlig bør medlemsstaterne have mulighed for at indrømme undtagelser
fra udbudsprocedurer og direkte markedsføring for mindre anlæg og demonstrationsprojekter
med henblik på at tage hensyn til deres mere begrænsede kapacitet. Eftersom Kommissionen
vurderer, om støtte til vedvarende energi er forenelig med det indre marked fra sag til sag,
bør disse undtagelser overholde de relevante tærskler, der er fastsat i Kommissionens seneste
retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. I retningslinjerne for 2014-2020
er disse tærskler fastsat til 1 MW (og 6 MW eller 6 produktionsenheder for vindenergi) og
500 kW (og 3 MW eller 3 produktionsenheder for vindenergi) for så vidt angår undtagelser
fra henholdsvis udbudsprocedurer og direkte markedsføring. For at udbudsprocedurer mere
effektivt minimerer de samlede støtteomkostninger, bør udbudsprocedurer i princippet være
åbne for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder på et ikkediskriminerende
grundlag. Når medlemsstaterne udvikler deres støtteordninger, kan de begrænse udbudsproce‐
durer til bestemte teknologier, når dette er nødvendigt for at undgå suboptimale resultater med
hensyn til netbegrænsninger og netstabilitet, systemintegrationsomkostninger, behovet for at
opnå diversificering af energimikset og teknologiernes potentiale på lang sigt.
(20) I sine konklusioner af 23. og 24. oktober 2014 om 2030-rammen for klima- og energipolitikken
understregede Det Europæiske Råd betydningen af et mere sammenkoblet indre energimarked
og behovet for tilstrækkelig støtte til integration af stadig større mængder af forskellige former
220
for vedvarende energi og dermed gøre det muligt for Unionen at leve op til sine ambitioner om
at være førende inden for energiomstillingen. Det er derfor vigtigt og hastende at øge sammen‐
koblingsniveauet og gøre fremskridt hen imod Det Europæiske Råds vedtagne målsætninger
med henblik på at udnytte energiunionens fulde potentiale.
(21) Når medlemsstaterne udvikler støtteordninger for vedvarende energikilder, bør de tage højde
for den tilgængelige bæredygtige forsyning af biomasse og tage behørigt hensyn til principper‐
ne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF (10), for at undgå unødige forvridninger af råvaremarkederne. Af‐
faldsforebyggelse og genanvendelse af affald bør have højeste prioritet. Medlemsstaterne bør
undgå at indføre støtteordninger, der ville være i strid med målene for affaldsbehandling og
ville føre til ineffektiv anvendelse af genanvendeligt affald.
(22) Medlemsstaterne har forskelligt potentiale for vedvarende energi og forskellige støtteordninger
i nationalt regi. Størstedelen af medlemsstaterne anvender støtteordninger, der udelukkende
giver tilskud til energi fra vedvarende energikilder, som produceres på deres eget område. For
at nationale støtteordninger kan fungere, som de skal, er det af afgørende betydning, at med‐
lemsstaterne fortsat kan styre virkningerne af og omkostningerne ved deres nationale støtteord‐
ninger alt efter deres forskellige potentiale. Et vigtigt middel til at nå målet med dette direktiv
er at sikre, at de nationale støtteordninger i henhold til direktiv 2001/77/EF og 2009/28/EF
fungerer som de skal, således at investorernes tillid bevares, og således at medlemsstaterne kan
udforme effektive nationale foranstaltninger for deres respektive bidrag til Unionens 2030-mål
for vedvarende energi og for de nationale mål, som de har opstillet for sig selv. Nærværende
direktiv bør lette den grænseoverskridende støtte til vedvarende energi, uden at de nationale
støtteordninger berøres på en uforholdsmæssig måde.
(23) Åbningen af muligheden for støtteordninger for deltagelse på tværs af landegrænser begrænser
negative påvirkninger af det indre energimarked og kan under visse omstændigheder bistå
medlemsstaterne med at opfylde EU-målet mere omkostningseffektivt. Deltagelse på tværs af
landegrænser er også en naturlig følge af udviklingen af EU-politikken for vedvarende energi,
der fremmer konvergens og samarbejde med henblik på at bidrage til det bindende EU-mål. Det
er derfor hensigtsmæssigt at opfordre medlemsstaterne til at åbne for adgang til støtte til
projekter i andre medlemsstater og fastlægge en række måder, hvorpå denne gradvise åbning
kan gennemføres under overholdelse af TEUF, navnlig dennes artikel 30, 34 og 110. Eftersom
elektricitetsstrømme ikke kan spores, er det hensigtsmæssigt at knytte muligheden for støtteord‐
ninger for deltagelse på tværs af landegrænser til andele, der repræsenterer en stræben mod
at opnå faktiske fysiske sammenkoblingsniveauer, og at give medlemsstaterne mulighed for at
begrænse deres åbne støtteordninger til de medlemsstater, som de har en direkte nettilslutning
med, hvilket udgør en praktisk indikator til påvisning af, at der findes fysiske strømme mellem
medlemsstaterne. Dette bør dog på ingen måde påvirke elmarkedernes funktion på tværs af
områder eller grænser.
(24) For at sikre, at åbningen af støtteordninger er gensidig og giver gensidige fordele, bør der un‐
dertegnes samarbejdsaftaler mellem de deltagende medlemsstater. Medlemsstaterne bør bevare
kontrollen over, hvor hurtigt den vedvarende elkapacitet udbredes på deres område, navnlig
for at tage hensyn til forbundne integrationsomkostninger og nødvendige investeringer i net‐
tet. Medlemsstaterne bør derfor have mulighed for at begrænse deltagelsen i anlæg, der er
placeret på deres område, til udbud, som andre medlemsstater har åbnet for dem. Disse samar‐
221
bejdsaftaler bør tage højde for alle relevante aspekter, såsom hvordan omkostningerne dækkes
for et projekt, som en stat bygger på en anden stats territorium, herunder udgifter til styrkelse
af net, energioverførsel, lagrings- og backupkapacitet såvel som eventuel overbelastning af
nettet. I disse aftaler bør medlemsstaterne også tage alle foranstaltninger i betragtning, der kan
give mulighed for omkostningseffektiv integration af en sådan yderligere vedvarende elkapaci‐
tet, hvad enten de er af lovgivningsmæssig karakter (f.eks. vedrørende markedsudformning)
eller sikrer yderligere investeringer i forskellige kilder til fleksibilitet (f.eks. sammenkoblinger,
lagring, efterspørgselsreaktion eller fleksibel produktion).
(25) Medlemsstaterne bør undgå forvridende situationer, der medfører omfattende import af ressour‐
cer fra tredjelande. En livscyklustilgang bør overvejes og fremmes i den sammenhæng.
(26) Medlemsstaterne bør sikre, at VE-fællesskaber kan deltage i tilgængelige støtteordninger på
lige vilkår med store deltagere. Med henblik herpå bør medlemsstaterne have mulighed for
at træffe foranstaltninger, såsom give oplysninger, yde teknisk og finansiel støtte, reducere
administrative krav, medtage budkriterier, som fokuserer på fællesskaber, skabe skræddersyede
budperioder for VE-fællesskaber eller gøre det muligt for VE-fællesskaber at blive betalt
gennem direkte støtte, når de opfylder kravene for mindre anlæg.
(27) Der bør ved planlægningen af den infrastruktur, der er nødvendig til produktion af elektricitet
fra vedvarende energikilder, tages hensyn til politikker vedrørende deltagelsen af dem, der
berøres af projekterne, navnlig lokalbefolkningen.
(28) Forbrugerne bør gives omfattende oplysninger, herunder oplysninger om varme- og kølesyste‐
mers energimæssige ydeevne og om elektriske køretøjers lavere driftsomkostninger, så de
kan træffe individuelle forbrugervalg med hensyn til vedvarende energi og undgå teknologisk
fastlåsning.
(29) Uden at det berører artikel 107 og 108 i TEUF, bør politikker til støtte af vedvarende energi
være forudsigelige og stabile og undgå hyppige ændringer eller ændringer med tilbagevirkende
kraft. Manglende forudsigelighed og stabilitet af politikker har en direkte indvirkning på kapi‐
talfinansieringsomkostningerne, udgifter til projektudvikling og derfor på de samlede omkost‐
ninger ved at udbrede vedvarende energi i Unionen. Medlemsstaterne bør undgå, at en revision
af en eventuel støtte til projekter for vedvarende energi påvirker projekternes økonomiske
levedygtighed negativt. Medlemsstaterne bør i den sammenhæng fremme omkostningseffektive
støttepolitikker og sikre deres finansielle holdbarhed. Endvidere bør en langsigtet vejledende
plan, som dækker de vigtigste aspekter af den forventede støtte, offentliggøres, uden at det
berører medlemsstaternes mulighed for at træffe afgørelse om budgetbevillinger i de år, planen
vedrører.
(30) Medlemsstaternes forpligtelser til at udarbejde VE-handlingsplaner og statusrapporter og Kom‐
missionens forpligtelse til at aflægge rapport om medlemsstaternes fremskridt er afgørende for
at øge gennemsigtigheden, skabe klarhed for investorer og forbrugere og muliggøre en effektiv
overvågning. Ved forordning (EU) 2018/1999 integreres disse forpligtelser i forvaltningssyste‐
met for energiunionen, hvori planlægnings- og rapporterings- og overvågningsforpligtelser på
energi- og klimaområdet strømlines. Gennemsigtighedsplatformen for vedvarende energi er
ligeledes integreret i den bredere e-platform, der er fastsat ved nævnte forordning.
222
(31) Det er nødvendigt at fastlægge gennemsigtige og utvetydige regler for beregningen af andelen
af energi fra vedvarende energikilder og for definitionen af disse energikilder.
(32) Ved beregningen af vandkrafts og vindkrafts bidrag med henblik på dette direktiv bør følgerne
af klimavariationer udjævnes ved hjælp af en normaliseringsregel. Elektricitet produceret i
pumpekraftværker med vand, der tidligere har været pumpet op til et højere niveau, bør
endvidere ikke betragtes som vedvarende elektricitet.
(33) For at fungere kræver varmepumper, som gør det muligt at bruge omgivelses- og geotermisk
energi på et nyttigt temperaturniveau, eller systemer til køling elektricitet eller anden hjælpe‐
energi. Energi, som anvendes til at drive disse systemer, bør derfor fratrækkes den samlede
brugbare energi eller den energi, der fjernes fra området. Kun varme- og kølesystemer, hvis
produktion eller energi fjernet fra et område klart overstiger den primærenergi, der er nødven‐
dig for at drive dem, bør tages i betragtning. Kølingssystemer bidrager til anvendelsen af energi
i medlemsstaterne, og beregningsmetoderne bør derfor tage hensyn til den andel, som vedva‐
rende energi udgør af den energi, der anvendes i sådanne systemer i alle slutbrugersektorer.
(34) I passive energisystemer anvendes bygningskonstruktionen til at udnytte energi. Dette betragtes
som sparet energi. For at undgå dobbelttælling bør energi, der udnyttes på denne måde, ikke
tages i betragtning med henblik på dette direktiv.
(35) Nogle medlemsstater har en stor andel af luftfart i deres endelige bruttoenergiforbrug. I betragt‐
ning af de nuværende teknologiske og lovgivningsmæssige begrænsninger, der forhindrer kom‐
merciel brug af biobrændstoffer inden for luftfart, er det derfor hensigtsmæssigt at indrømme
disse medlemsstater en delvis undtagelse ved ikke i beregningen af deres endelige bruttoenergi‐
forbrug inden for national lufttransport at medtage den mængde, med hvilken de overstiger
150 % af EU-gennemsnittet for det endelige bruttoenergiforbrug inden for luftfart i 2005
som vurderet af Eurostat, nemlig 6,18 %. På grund af deres perifere og insulære karakter er
Cypern og Malta i særlig grad afhængige af luftfart som en transportform, der er af afgørende
betydning for deres borgere og deres økonomi. Som følge heraf har de en uforholdsmæssig
stor andel af luftfart i deres endelige bruttoenergiforbrug, nemlig mere end tre gange EU-gen‐
nemsnittet i 2005. De er således uforholdsmæssigt berørte af de nuværende teknologiske og
lovgivningsmæssige begrænsninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at sikre, at de nyder godt
af en undtagelse, der dækker den mængde, med hvilken de overstiger EU-gennemsnittet for
endeligt bruttoenergiforbrug inden for luftfart i 2005 som vurderet af Eurostat, nemlig 4,12 %.
(36) Kommissionens meddelelse af 20. juli 2016 med titlen »En europæisk strategi for lavemissions‐
mobilitet« fremhævede den særlige betydning, som avancerede biobrændstoffer og vedvarende
flydende og gasformige brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, får for luftfarten på
mellemlang sigt.
(37) For at sikre, at der i listen over råprodukter til at producere avancerede biobrændstoffer, andre
biobrændstoffer og biogas som anført i et bilag til nærværende direktiv, tages hensyn til de
principper for affaldshierarkiet, der er fastsat i direktiv 2008/98/EF, Unionens bæredygtigheds‐
kriterier og behovet for at sikre, at der med dette bilag ikke skabes et øget arealbehov, samtidig
med at anvendelsen af affald og restprodukter tilskyndes, bør Kommissionen ved sin regelmæs‐
sige evaluering af dette bilag overveje at inddrage yderligere råprodukter, som ikke medfører
betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald eller restprodukter.
223
(38) For at skabe muligheder for at mindske de omkostninger, der er forbundet med at opfylde det
EU-mål, der er fastlagt i dette direktiv, og overlade medlemsstaterne råderum til at opfylde
deres forpligtelse til ikke at falde under deres nationale 2020-mål efter 2020, er det hensigts‐
mæssigt både at gøre det lettere for medlemsstater at forbruge energi, som er produceret fra
vedvarende energikilder i andre medlemsstater, og at lade medlemsstater medtage energi fra
vedvarende energikilder, som er forbrugt i andre medlemsstater, i opgørelsen over deres egen
andel af vedvarende energikilder. Af denne grund bør Kommissionen oprette en EU-platform
for udvikling af vedvarende energi (»URDP«), der vil gøre det muligt at handle med andele af
vedvarende energi mellem medlemsstaterne som et tillæg til bilaterale samarbejdsaftaler. Hen‐
sigten med URDP er at supplere den frivillige åbning af støtteordninger til projekter i andre
medlemsstater. Aftalerne mellem medlemsstaterne omfatter statistiske overførsler, fælles pro‐
jekter mellem medlemsstater eller fælles støtteordninger.
(39) Medlemsstaterne bør tilskyndes til at samarbejde på enhver måde, der er hensigtsmæssig i
forhold til målene i dette direktiv, og til at informere borgerne om fordelene ved at anvende
samarbejdsmekanismer. Sådan samarbejde kan finde sted på alle niveauer, bilateralt eller multi‐
lateralt. Med undtagelse af de mekanismer, der har indvirkning på beregning og overholdelse
af målene vedrørende andelen af energi fra vedvarende energikilder og som udelukkende er
fastsat i dette direktiv, nemlig statistisk overførsel mellem medlemsstater, hvad enten denne er
oprettet bilateralt eller via URDP, fælles projekter og fælles støtteordninger, kan samarbejde
også tage form af f.eks. udveksling af oplysninger og bedste praksis, som fastsat navnlig i den
ved forordning (EU) 2018/1999 indførte e-platform, og anden frivillig koordination mellem alle
typer støtteordninger.
(40) Det bør være muligt at medregne importeret elektricitet, som er produceret fra vedvarende
energikilder uden for Unionen, i medlemsstaternes andele af vedvarende energi. For at sikre en
tilstrækkelig effekt af vedvarende energi, der erstatter ikkevedvarende energi i Unionen såvel
som i tredjelande, bør der skabes sikkerhed for, at sådan import kan spores og medregnes på
pålidelig vis. Aftaler med tredjelande om tilrettelæggelse af en sådan handel med vedvarende
elektricitet vil blive overvejet. Hvis de kontraherende parter i energifællesskabstraktaten (11), i
overensstemmelse med en afgørelse truffet under denne traktat med henblik herpå, er bundet
af de relevante bestemmelser i dette direktiv, bør foranstaltningerne om samarbejde mellem
medlemsstater i dette direktiv finde anvendelse på dem.
(41) Når medlemsstaterne iværksætter fælles projekter med et eller flere tredjelande vedrørende pro‐
duktion af vedvarende elektricitet, er det hensigtsmæssigt, at disse fælles projekter kun vedrører
nyopførte anlæg eller anlæg, hvis kapacitet for nylig er blevet udvidet. Dette vil medvirke til
at sikre, at andelen af energi fra vedvarende energikilder i tredjelandets samlede energiforbrug
ikke bliver mindre som følge af Unionens import af energi fra vedvarende energikilder.
(42) Ud over at fastlægge en EU-ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder bidrager
dette direktiv også til den potentielle positive indvirkning, som Unionen og medlemsstaterne
kan have med hensyn til at fremme udviklingen af sektoren for vedvarende energi i tredjelan‐
de. Unionen og medlemsstaterne bør fremme forskning, udvikling og investeringer i produktion
af vedvarende energi i udviklingslande og andre partnerlande under fuld overholdelse af folke‐
retten og derved styrke deres miljømæssige og økonomiske bæredygtighed og deres kapacitet
til at eksportere vedvarende energi.
224
(43) Den procedure, der benyttes for godkendelse og certificering af og licensudstedelse til vedva‐
rende energianlæg, bør være objektiv, gennemsigtig, ikkediskriminerende og forholdsmæssig
for så vidt angår anvendelsen af reglerne på de enkelte projekter. Det bør navnlig undgås, at
der opstår unødvendige byrder som følge af klassificeringen af projekter for vedvarende energi
under anlæg, der er forbundet med en høj sundhedsrisiko.
(44) Af hensyn til hurtig udbredelse af energi fra vedvarende energikilder og i betragtning af disses
overordnet set høje bæredygtighed og miljøvenlighed bør medlemsstaterne ved anvendelsen
af administrative regler eller forberedelse af strukturer og lovgivning, der er udformet med hen‐
blik på udstedelse af licenser til anlæg for så vidt angår begrænsning og kontrol af forurening
fra industrianlæg, med henblik på bekæmpelse af luftforurening eller med henblik på forebyg‐
gelse eller mindskelse af udledningen af farlige stoffer i miljøet, tage hensyn til bidragene fra
energi fra vedvarende energikilder til opfyldelse af miljø- og klimaændringsmålene, navnlig når
de sammenlignes med anlæg til ikkevedvarende energi.
(45) Det bør sikres, at der er sammenhæng mellem målene for dette direktiv og Unionens øvrige
miljøret. Medlemsstaterne bør navnlig i forbindelse med vurderings-, planlægnings- eller li‐
censprocedurer for anlæg til vedvarende energi tage hensyn til al EU-miljøret og til bidragene
fra energi fra vedvarende energikilder til opfyldelse af miljø- og klimaændringsmålene, navnlig
når de sammenlignes med anlæg til ikkevedvarende energi.
(46) Geotermisk energi er en vigtig lokal vedvarende energikilde, som normalt har væsentligt lavere
emissioner end fossile brændstoffer, og visse typer geotermiske anlæg har en næsten emissions‐
fri produktion. Afhængigt af de geologiske forhold i et område kan produktionen af geotermisk
energi dog frigøre drivhusgasser og andre stoffer fra underjordiske væsker og andre underjordi‐
ske geologiske formationer, som er skadelige for sundheden og miljøet. Europa-Kommissionen
bør derfor kun gøre det lettere at udnytte geotermisk energi, som har lav miljøpåvirkning, og
som giver drivhusgasbesparelser i forhold til ikkevedvarende energikilder.
(47) På nationalt, regionalt og, hvor det er relevant, lokalt plan har regler og forpligtelser om
minimumskrav til anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder i nyopførte og renoverede
bygninger ført til en betydelig stigning i brugen af energi fra vedvarende energikilder. Disse
foranstaltninger bør fremmes i en bredere EU-sammenhæng, samtidig med at mere energieffek‐
tive anvendelser af energi fra vedvarende energikilder kombineret med energibesparelses- og
energieffektivitetsforanstaltninger udbredes ved hjælp af byggeforskrifter og -reglementer.
(48) For at lette og fremskynde fastsættelsen af minimumsniveauer for anvendelsen af energi
fra vedvarende energikilder i bygninger bør beregningen af disse minimumsniveauer i nye
bygninger og eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres, tilvejebringe et tilstrækkeligt
grundlag for vurdering af, om inddragelsen af minimumsniveauer for vedvarende energi er
teknisk, funktionelt og økonomisk gennemførlig. Medlemsstaterne bør bl.a. tillade anvendelsen
af effektiv fjernvarme og fjernkøling eller, hvor fjernvarme- og fjernkølingssystemer ikke er til
rådighed, andre energiinfrastrukturer med henblik på at opfylde disse krav.
(49) For at sikre, at nationale foranstaltninger med henblik på udvikling af vedvarende opvarmning
og køling bygger på en fyldestgørende kortlægning og analyse af det nationale potentiale for
vedvarende energi, og at sådanne foranstaltninger sikrer øget integration af vedvarende energi,
225
ved at støtte bl.a. innovative teknologier som varmepumper, jordvarme- og solvarmeteknologi‐
er, og overskudsvarme og -kulde, bør medlemsstaterne pålægges at foretage en vurdering af
deres potentiale for energi fra vedvarende energikilder og udnyttelsen af overskudsvarme og
-kulde i varme- og kølesektoren, navnlig for at fremme energi fra vedvarende energikilder i
varme- og køleanlæg og fremme konkurrencedygtig og effektiv fjernvarme og fjernkøling. Af
hensyn til sammenhængen med energieffektivitetskrav til opvarmning og køling og for at
mindske den administrative byrde bør denne vurdering indgå i den omfattende vurdering, der
foretages og meddeles i overensstemmelse med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU (12).
(50) Det har vist sig, at fraværet af gennemsigtige regler og koordination mellem de forskellige god‐
kendelsesorganer står i vejen for udnyttelsen af energi fra vedvarende energikilder. Vejledning
til ansøgere gennem hele deres administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelse
ved hjælp af et administrativt kontaktpunkt har til hensigt at mindske kompleksiteten for
initiativtagere til projekter og øge effektivitet og gennemsigtighed, også for VE-egenforbrugere
og VE-fællesskaber. Sådan vejledning bør ydes på et passende forvaltningsniveau under hen‐
syntagen til medlemsstaternes særlige forhold. De fælles kontaktpunkter bør vejlede ansøgeren
og hjælpe gennem hele den administrative proces, således at ansøgeren ikke er nødt til at
kontakte andre administrative organer for at afslutte tilladelsesprocessen, medmindre ansøgeren
foretrækker at gøre dette.
(51) Langtrukne administrative procedurer udgør en betydelig administrativ hindring og er beko‐
stelige. Forenklede administrative tilladelsesprocedurer og klare frister for de afgørelser, der
skal træffes af de kompetente myndigheder i forbindelse med udstedelse af tilladelsen til et
elproduktionsanlæg på grundlag af en udfyldt ansøgning, bør tilskynde til en mere effektiv
håndtering af procedurer, således at administrationsomkostningerne reduceres. En procedure‐
håndbog bør stilles til rådighed for at fremme forståelsen for procedurer for initiativtagere
til projekter og borgere, der ønsker at investere i vedvarende energi. Med henblik på at
fremme udbredelsen af vedvarende energi blandt mikrovirksomheder, små og mellemstore
virksomheder (SMV᾽er) og enkelte borgere i overensstemmelse med målene i dette direktiv
bør der indføres en procedure for simpel underretning af det kompetente organ med henblik
på nettilslutninger for små projekter for vedvarende energi, herunder dem der er decentrale,
såsom tagmonterede solcelleanlæg. Med henblik på at imødekomme det voksende behov for
at foretage repowering af eksisterende vedvarende energianlæg bør der fastlægges strømlinede
tilladelsesprocedurer. Dette direktiv, navnlig bestemmelserne om tilrettelæggelse og varighed af
den administrative tilladelsesprocedure, bør gælde med forbehold af folkeretten og EU-retten,
herunder bestemmelser vedrørende beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed. Hvor dette
er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, bør det være muligt at forlænge de
oprindelige frister med op til et år.
(52) Utilstrækkelig oplysning og uddannelse, navnlig i varme- og kølesektoren, bør afhjælpes for at
tilskynde til anvendelse af energi fra vedvarende energikilder.
(53) I det omfang adgangen til eller udøvelsen af erhvervet som installatør er et lovreguleret erhverv,
er betingelserne for anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer fastsat i Europa-Parla‐
mentets og Rådets direktiv 2005/36/EF (13). Anvendelsen af nærværende direktiv berører derfor
ikke direktiv 2005/36/EF.
226
(54) Selv om direktiv 2005/36/EF fastlægger krav om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer, herunder for arkitekter, er der også behov for at sikre, at planlæggere og
arkitekter omhyggeligt tager stilling til, hvordan vedvarende energi og højeffektiv teknologi
kan kombineres optimalt i deres planer og design. Medlemsstaterne bør derfor give klare
retningslinjer med henblik herpå. Dette bør ske med forbehold af nævnte direktiv, navnlig
artikel 46 og 49.
(55) Oprindelsesgarantier, der udstedes med henblik på dette direktiv, har som eneste funktion
at godtgøre over for en slutkunde, at en given andel eller mængde energi er produceret fra
vedvarende energikilder. En oprindelsesgaranti kan overføres fra en indehaver til en anden
uafhængigt af den energi, den relaterer til. For at sikre, at der kun én gang gives oplysninger
om en enhed vedvarende energi til en kunde, bør det imidlertid undgås, at oprindelsesgarantier
medregnes eller videregives to gange. Energi fra vedvarende energikilder, for hvilken produ‐
centen har solgt den ledsagende oprindelsesgaranti særskilt, bør ikke videregives eller sælges
til den endelige kunde som energi fra vedvarende energikilder. Det er vigtigt at skelne mellem
grønne certifikater, der anvendes i forbindelse med støtteordninger, og oprindelsesgarantier.
(56) Det er hensigtsmæssigt at lade forbrugermarkedet for vedvarende elektricitet bidrage til udvik‐
lingen af energi fra vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør derfor kræve, at elleverandø‐
rer, der videregiver oplysninger om deres energimiks til slutkunderne i medfør af EU-retten om
det indre marked for elektricitet, eller som markedsfører energi til kunder med en henvisning til
forbrug af energi fra vedvarende energikilder, skal benytte oprindelsesgarantier fra anlæg, der
producerer energi fra vedvarende energikilder.
(57) Det er vigtigt, at der stilles oplysninger til rådighed om, hvordan den støttede elektricitet for‐
deles til slutkunderne. For at forbedre kvaliteten af disse oplysninger til forbrugerne bør med‐
lemsstaterne sikre, at der udstedes oprindelsesgarantier for alle enheder af vedvarende energi
produceret, undtagen hvor de beslutter ikke at udstede oprindelsesgarantier til producenter, der
også modtager finansiel støtte. Hvis medlemsstaterne beslutter at udstede oprindelsesgarantier
til producenter, der også modtager finansiel støtte, eller ikke at udstede oprindelsesgarantier
direkte til producenter, bør de kunne vælge, hvilke midler og mekanismer der skal anvendes for
at tage markedsværdien af oprindelsesgarantier i betragtning. Når producenter af vedvarende
energi ligeledes modtager finansiel støtte, bør markedsværdien af oprindelsesgarantierne for
samme produktion tages i betragtning på passende vis i den relevante støtteordning.
(58) Direktiv 2012/27/EU indfører oprindelsesgarantier som dokumentation for oprindelsen af
elektricitet produceret af højeffektive kraftvarmeproduktionsanlæg. Der er dog ikke specifice‐
ret nogen anvendelse for sådanne oprindelsesgarantier, så deres anvendelse kan ligeledes være
mulig ved videregivelse af oplysninger om anvendelse af energi fra højeffektiv kraftvarme‐
produktion.
(59) Oprindelsesgarantier, der allerede er indført for vedvarende elektricitet, bør udvides til også
at omfatte vedvarende gas. Det bør være muligt for medlemsstaterne at udvide oprindelsesga‐
rantiordningen til at omfatte energi fra ikkevedvarende energikilder. Dette bør tilvejebringe
et ensartet middel til over for slutkunderne at dokumentere oprindelsen af vedvarende gas
såsom biomethan og lette handel med sådan gas på tværs af landegrænser. Det ville også åbne
mulighed for at skabe oprindelsesgarantier for andre vedvarende gasarter såsom brint.
227
(60) Der er behov for at støtte integrationen af energi fra vedvarende energikilder i transmissions- og
distributionsnettet samt anvendelsen af energilagringssystemer til integreret variabel produktion
af energi fra vedvarende energikilder, navnlig med hensyn til reglerne for regulering af last‐
fordeling og netadgang. Rammen for integrationen af elektricitet fra vedvarende energikilder
er fastlagt i anden EU-ret. Denne ramme indeholder imidlertid ikke bestemmelser om integra‐
tionen af gas fra vedvarende energikilder i gasnettet. Det er derfor nødvendigt, at sådanne
bestemmelser indeholdes i dette direktiv.
(61) Mulighederne for at skabe økonomisk vækst gennem innovation og en bæredygtig og konkur‐
rencedygtig energipolitik er blevet anerkendt. Produktionen af energi fra vedvarende energikil‐
der afhænger ofte af lokale eller regionale SMV᾽er. De muligheder for lokal erhvervsudvikling,
bæredygtig vækst og beskæftigelse af høj kvalitet, som investeringer i regional og lokal pro‐
duktion af energi fra vedvarende energikilder skaber i medlemsstaterne og deres regioner, er
vigtige. Kommissionen og medlemsstaterne bør derfor fremme og støtte nationale og regionale
udviklingsforanstaltninger i disse områder, opfordre til udveksling af bedste praksis inden for
produktionen af energi fra vedvarende energikilder mellem lokale og regionale udviklingsini‐
tiativer samt forbedre ydelsen af teknisk bistand og uddannelsesprogrammer med henblik på
at styrke den lovgivningsmæssige, tekniske og finansielle ekspertise og fremme viden om
eksisterende finansieringsmuligheder, herunder en mere målrettet brug af EU-midler, såsom
anvendelsen af finansiering under samhørighedspolitikken på dette område.
(62) Lokale og regionale myndigheder sætter sig ofte mere ambitiøse mål for vedvarende energi, der
går videre end nationale mål. Regionale og lokale tilsagn om at stimulere udviklingen af vedva‐
rende energi og energieffektivitet støttes i øjeblikket gennem netværk, f.eks. borgmesterpagten
og initiativer om intelligente byer og intelligente fællesskaber, og udvikling af handlingsplaner
for bæredygtig energi. Sådanne netværk er afgørende og bør udvides, da de øger kendskabet til
og fremmer udvekslingen af bedste praksis og tilgængelig finansiel støtte. I den forbindelse bør
Kommissionen støtte interesserede innovationsregioner og lokale myndigheder i at arbejde på
tværs af grænserne ved at medvirke til at oprette samarbejdsmekanismer såsom den europæiske
gruppe for territorialt samarbejde, som giver offentlige myndigheder fra forskellige medlems‐
stater mulighed for at samarbejde og tilbyde fælles ydelser og projekter, uden at det kræver,
at en international aftale først skal undertegnes og ratificeres af nationale parlamenter. Andre
innovative foranstaltninger, der kan tiltrække flere investeringer i nye teknologier, f.eks. kon‐
trakter om energimæssig ydeevne og standardiseringsprocesser inden for offentlig finansiering,
bør også overvejes.
(63) I forbindelse med indsatsen for at udvikle markedet for energi fra vedvarende energikilder må
den positive indvirkning heraf på de regionale og lokale udviklingsmuligheder, eksportmulig‐
heder, den sociale samhørighed og beskæftigelsesmuligheder tages i betragtning, navnlig for
SMV᾽er og uafhængige energiproducenter, herunder VE-egenforbrugere og VE-fællesskaber.
(64) Regionerne i den yderste periferi befinder sig i en særlig situation, som er anerkendt i artikel
349 i TEUF. Energisektoren i regionerne i den yderste periferi præges ofte af isolation, begræn‐
set forsyning og afhængighed af fossile brændstoffer, samtidig med at disse regioner nyder
godt af betydelige lokale vedvarende energikilder. Regionerne i den yderste periferi kunne
således tjene som eksempler på anvendelsen af innovative energiteknologier for Unionen. Der
er derfor behov for at fremme udbredelsen af vedvarende energi, således at disse regioner
opnår en højere grad af selvforsyning med energi, og anerkende deres særlige situation, hvad
228
angår potentialet inden for vedvarende energi og behovet for offentlig støtte. Der bør fastsættes
en undtagelse med begrænset lokal indvirkning, som giver medlemsstaterne mulighed for at
vedtage særlige kriterier for at sikre berettigelse til finansiel støtte til forbrug af visse biomasse‐
brændsler. Medlemsstaterne bør kunne vedtage sådanne særlige kriterier for anlæg, der bruger
biomassebrændsler, og som er beliggende i en region i den yderste periferi, jf. artikel 349 i
TEUF, såvel som for biomasse, der anvendes som brændsel i sådanne anlæg, og som ikke op‐
fylder dette direktivs harmoniserede bæredygtigheds- og energieffektivitetskriterier og kriterier
for besparelse af drivhusgasemissioner. Sådanne særlige kriterier for biomassebrændsler bør
finde anvendelse, uanset om den pågældende biomasses oprindelsessted er i en medlemsstat
eller et tredjeland. Desuden bør alle særlige kriterier være objektivt begrundede i hensynet
til energiuafhængigheden for den pågældende region i den yderste periferi og til at sikre en
smidig overgang til dette direktivs bæredygtigheds- og energieffektivitetskriterier og kriterier
for besparelse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler i en sådan region i den yderste
periferi.
Eftersom energimikset for elproduktion til regionerne i den yderste periferi i et stort omfang
består af brændselsolie, er det nødvendigt at åbne mulighed for at tage passende hensyn til
kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner i disse regioner. Der bør derfor indføres en
særlig værdi for fossile brændstoffer, der sammenlignes med, for elektricitet produceret i regio‐
nerne i den yderste periferi. Medlemsstaterne bør sikre, at deres særlige kriterier reelt overhol‐
des. Endelig bør medlemsstaterne, uden at dette berører støtte, der ydes i henhold til ordninger
godkendt i overensstemmelse med dette direktiv, ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser
afvise at tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse
med dette direktiv, i betragtning. Hensigten med dette forbud er at sikre, at biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, som opfylder dette direktivs harmoniserede kriterier, fortsat vil drage
fordel af dette direktivs handelslettelse herunder med hensyn til de berørte regioner i den
yderste periferi.
(65) Det er hensigtsmæssigt at skabe grundlag for udviklingen af decentrale teknologier og lagrings‐
løsninger til vedvarende energi på ikkediskriminerende vilkår og uden at hæmme finansierin‐
gen af infrastrukturinvesteringer. Der er mange fordele ved overgangen til decentraliseret ener‐
giproduktion såsom anvendelse af lokale energikilder, øget lokal energiforsyningssikkerhed,
kortere transportafstande og et mindsket tab ved energitransmission. Denne decentralisering
fremmer desuden udviklingen og samhørigheden i samfundet ved at skabe lokale indkomst- og
beskæftigelsesmuligheder.
(66) I betragtning af at produktion til eget forbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder får
stadig større betydning, er der behov for en definition af »VE-egenforbrugere« og af »fælles‐
skab af VE-egenforbrugere«. Det er også nødvendigt at etablere et regelsæt, der vil sætte
VE-egenforbrugere i stand til at producere, forbruge, lagre og sælge elektricitet uden at blive
pålagt uforholdsmæssigt store byrder. Borgere, der bor i lejligheder, bør eksempelvis kunne
drage fordel af forbrugerindflydelse i samme omfang som husholdninger i enfamiliehuse. Med‐
lemsstaterne bør dog have tilladelse til at differentiere mellem individuelle VE-egenforbrugere
og et fællesskab af VE-egenforbrugere som følge af deres forskellige karakteristika, i det
omfang en sådan eventuel forskellig behandling er forholdsmæssig og behørigt begrundet.
(67) Styrkelsen af fællesskaber af VE-egenforbrugere giver også VE-fællesskaber mulighed for
at fremme energieffektivitet på husstandsniveau og bidrage til at bekæmpe energifattigdom
229
gennem reduceret forbrug og lavere forsyningstakster. Medlemsstaterne bør i passende omfang
udnytte denne anledning til bl.a. at vurdere muligheden for, at husholdninger, der måske ellers
ikke ville være i stand til at deltage, herunder sårbare forbrugere og lejere, kan deltage.
(68) VE-egenforbrugere bør ikke blive konfronteret med diskriminerende eller urimelige byrder
eller omkostninger og bør ikke være underlagt uberettigede gebyrer. Der bør tages hensyn
til deres bidrag til opfyldelsen af klima- og energimålene og de omkostninger og fordele,
som de tilfører det bredere energisystem. Medlemsstaterne bør derfor generelt ikke opkræve
afgifter for elektricitet, som VE-egenforbrugere producerer og forbruger på den samme loka‐
litet. Medlemsstaterne bør dog, hvis det er nødvendigt for at sikre det elektriske systems
finansielle bæredygtighed, kunne opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige gebyrer
for en sådan elektricitet, begrænse støtten til det objektivt nødvendige og gøre effektiv brug af
deres støtteordninger. Samtidig bør medlemsstaterne sikre, at VE-egenforbrugere bidrager på
en afbalanceret og fyldestgørende måde til det samlede system for deling af omkostningerne
forbundet med produktion, distribution og forbrug af elektricitet, når elektriciteten tilføres
nettet.
(69) Med henblik herpå bør medlemsstaterne generelt ikke opkræve afgifter for elektricitet, som
VE-egenforbrugere producerer og forbruger individuelt på den samme lokalitet. For at undgå
at dette incitament påvirker den finansielle stabilitet af støtteordninger til vedvarende energi,
kan incitamentet dog begrænses til små anlæg med en elkapacitet på højst 30 kW. I visse
tilfælde bør medlemsstaterne have mulighed for at opkræve gebyrer fra VE-egenforbrugere
for elektricitet til eget forbrug, hvor medlemsstaterne anvender deres støtteordninger effektivt
og giver ikkediskriminerende og effektiv adgang til dem. Medlemsstaterne bør også kunne
indrømme delvise undtagelser for gebyrer, afgifter eller en kombination heraf og støtte op til
det niveau, der er nødvendigt for at sikre sådanne projekters økonomiske levedygtighed.
(70) Lokale borgeres og lokale myndigheders inddragelse i projekter for vedvarende energi i form af
VE-fællesskaber har udmøntet sig i en betydelig merværdi i form af lokal accept af vedvarende
energi og adgang til yderligere privat kapital, hvilket resulterer i lokale investeringer, flere
valgmuligheder for forbrugerne og en øget inddragelse af borgere i energiomstillingen. Et
sådant lokalt engagement er så meget desto vigtigere i en situation, hvor den vedvarende
energis kapacitet vokser. Foranstaltninger, der gør det muligt for VE-fællesskaber at konkurrere
på lige vilkår med andre producenter, har også til formål at øge lokal borgerinddragelse i
projekter for vedvarende energi og dermed øge accepten af vedvarende energi.
(71) De særlige kendetegn ved lokale VE-fællesskaber med hensyn til størrelse, ejerskabsstruktur og
antal projekter kan gøre det vanskeligt for dem at konkurrere på lige vilkår med store aktører
såsom konkurrenter med større projekter eller porteføljer. Medlemsstaterne bør derfor også
have mulighed for at vælge en hvilken som helst form for enhed til VE-fællesskaber, for så vidt
den pågældende enhed i eget navn kan udøve rettigheder og være pålagt pligter. For at undgå
misbrug og sikre bred deltagelse bør VE-fællesskaber kunne forblive uafhængige af individuel‐
le medlemmer og andre traditionelle markedsaktører, der deltager i fællesskabet som medlem‐
mer eller aktionærer, eller som samarbejder på anden vis såsom gennem investeringer. Alle
potentielle lokale medlemmer bør kunne deltage i projekter for vedvarende energi på grundlag
af objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier. Foranstaltninger for at afbøde
ulemperne vedrørende de særlige kendetegn ved VE-fællesskaber med hensyn til størrelse,
ejerskabsstruktur og antal projekter omfatter at lade VE-fællesskaber operere i energisystemet
230
og lette deres integration på markedet. VE-fællesskaber bør have mulighed for at udveksle
energi indbyrdes, der er produceret af anlæg, som deres fællesskaber ejer. Fællesskabernes
medlemmer bør dog ikke fritages for relevante omkostninger, gebyrer, afgifter og skatter, som
ville skulle betales af endelige forbrugere, der ikke er fælleskabsmedlemmer, af producenter
i en lignende situation, eller hvor enhver form for offentlig netinfrastruktur anvendes til disse
overførsler.
(72) Private forbrugere og fællesskaber, der giver sig af med VE-egetforbrug, bør bevare deres
rettigheder som forbrugere, herunder retten til at have en kontrakt med en leverandør efter eget
valg og til at skifte leverandør.
(73) Opvarmning og køling tegner sig for ca. halvdelen af det endelige energiforbrug i Unionen og
anses for en sektor af central betydning i bestræbelserne på at fremskynde dekarboniseringen af
energisystemet. Sektoren har endvidere strategisk betydning for energiforsyningssikkerheden,
idet ca. 40 % af forbruget af vedvarende energi i 2030 forventes at komme fra vedvarende
opvarmning og køling. Fraværet af en harmoniseret strategi på EU-niveau, manglende internali‐
sering af eksterne omkostninger og fragmenteringen af markederne for opvarmning og køling
har imidlertid indtil videre ført til, at der kun langsomt gøres fremskridt i denne sektor.
(74) Adskillige medlemsstater har gennemført foranstaltninger i varme- og kølesektoren for at nå
deres mål for vedvarende energi for 2020. Men i fraværet af bindende nationale mål for
perioden efter 2020 er de resterende nationale incitamenter muligvis utilstrækkelige til at nå de
langsigtede dekarboniseringsmål for 2030 og 2050. For at nå sådanne mål, øge visheden for
investorer og fremme udviklingen af et EU-dækkende marked for vedvarende opvarmning og
køling, samtidig med at princippet »energieffektivitet først« respekteres, bør medlemsstaternes
indsats for at øge forsyningen af vedvarende opvarmning og køling fremmes, således at der
bidrages til den gradvise forøgelse af den vedvarende energis andel. Da visse markeder for
opvarmning og køling er fragmenterede, er det af allerstørste betydning at sikre fleksibilitet
i udformningen af en sådan indsats. Det er også vigtigt at sikre, at en potentiel udbredelse
af vedvarende opvarmning og køling ikke får miljøskadelige bivirkninger eller medfører ufor‐
holdsmæssigt store samlede omkostninger. For at minimere denne risiko bør der i forbindelse
med forøgelsen af andelen af vedvarende energi i varme- og kølesektoren tages hensyn til
situationen i de medlemsstater, hvor denne andel allerede er meget høj, eller overskudsvarme
og -kulde ikke anvendes, såsom i Cypern og Malta.
(75) Fjernvarme og fjernkøling udgør i øjeblikket omkring 10 % af varmeefterspørgslen i Unionen
med store forskelle blandt medlemsstaterne. I Kommissionens strategi for opvarmning og
køling anerkendes potentialet for dekarbonisering af fjernvarme gennem øget energieffektivitet
og udnyttelse af vedvarende energi.
(76) I energiunionens strategi anerkendes ligeledes borgernes rolle i energiomstillingen, hvor de
overtager ejerskabet af energiomstillingen, drager fordel af nye teknologier for at opnå bespa‐
relser og deltager aktivt på markedet.
(77) Der bør lægges vægt på potentielle synergier mellem en indsats for at øge udbredelsen af
vedvarende opvarmning og køling og de eksisterende ordninger inden for rammerne af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (14) og 2012/27/EU. Medlemsstaterne bør i videst
231
muligt omfang gives mulighed for at anvende de eksisterende administrative strukturer til at
gennemføre en sådan indsats med henblik på at mindske den administrative byrde.
(78) På fjernvarmeområdet er det derfor afgørende at åbne mulighed for at skifte til energi fra
vedvarende energikilder og forebygge reguleringsmæssig og teknologisk fastlåsning hhv. ude‐
lukkelse af bestemte teknologier ved at styrke rettighederne for producenter af vedvarende
energi og endelige forbrugere og give endelige forbrugere værktøjer, der letter deres valg
af de energimæssigt mest ydedygtige løsninger under hensyntagen til fremtidige behov for
opvarmning og køling i overensstemmelse med de forventede kriterier for bygningers ydeev‐
ne. Endelige forbrugere bør modtage gennemsigtige og pålidelige oplysninger om fjernvarme-
og fjernkølingssystemers effektivitet og andelen af energi fra vedvarende energikilder i deres
specifikke varme- eller køleforsyning.
(79) For at beskytte forbrugere af fjernvarme- og fjernkølingssystemer, der ikke er effektive fjern‐
varme- og fjernkølingssystemer, og gøre det muligt for dem at producere deres opvarmning
eller køling fra vedvarende energikilder og med betydeligt bedre energimæssig ydeevne bør
forbrugere have ret til at frakoble sig og dermed afbryde varme- eller kølingstjenesten fra
ikkeeffektive fjernvarme- og fjernkølingssystemer for hele ejendommen ved at opsige deres
kontrakt eller, hvis kontrakten omfatter flere ejendomme, ved at ændre kontrakten med fjern‐
varme- eller fjernkølingsoperatøren.
(80) For at forberede overgangen til avancerede biobrændstoffer og minimere de samlede virkninger
af direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen er det hensigtsmæssigt at begrænse den
mængde af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som produceres af korn og andre stivel‐
sesrige afgrøder, sukker og olieholdige afgrøder, der kan medregnes i opfyldelsen af målene
i dette direktiv uden at begrænse den generelle mulighed for at anvende sådanne biobrændstof‐
fer og flydende biobrændsler. Indførelsen af en grænseværdi på EU-plan bør ikke forhindre
medlemsstaterne i at fastsætte lavere grænseværdier for den mængde af biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, som produceres på grundlag af korn og andre stivelsesrige afgrøder,
sukker og olieholdige afgrøder, der på nationalt plan kan medregnes i opfyldelsen af målene i
dette direktiv uden at begrænse den generelle mulighed for at anvende sådanne biobrændstoffer
og flydende biobrændsler.
(81) Med direktiv 2009/28/EF indførtes et sæt bæredygtighedskriterier, herunder kriterier til be‐
skyttelse af arealer med høj biodiversitetsværdi og arealer med stort kulstoflager, men det
omhandlede ikke spørgsmålet om indirekte ændringer i arealanvendelsen. Indirekte ændringer i
arealanvendelsen forekommer, når dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer, flydende biobrænd‐
sler og biomassebrændsler fortrænger den traditionelle produktion af afgrøder til fødevare- og
foderbrug. Et sådan yderligere behov øger presset på arealer og kan føre til, at landbrugsarealer
udvides ind på arealer med stort kulstoflager såsom skove, vådområder og tørvebundsarealer,
hvilket forårsager yderligere drivhusgasemissioner. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2015/1513 (15) erkendes det, at omfanget af indirekte ændringer i arealanvendelsen, der er
forbundet med drivhusgasemissioner, er i stand til at modvirke alle eller nogle af de besparelser
i drivhusgasemissionerne, der opnås med individuelle biobrændstoffer, flydende biobrændsler
eller biomassebrændsler. Selv om der er risici forbundet med indirekte ændringer i arealan‐
vendelsen, har forskning vist, at omfanget af virkningerne afhænger af forskellige faktorer,
herunder typen af råprodukt, der anvendes til brændstofproduktion, omfanget af yderligere
behov for råprodukter, der skyldes anvendelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
232
biomassebrændsler, og i hvor høj grad arealer med stort kulstoflager er beskyttet på verdens‐
plan.
Mens niveauet af drivhusgasemissioner, der er forårsaget af indirekte ændringer i arealanven‐
delsen, ikke på nuværende tidspunkt kan fastslås utvetydigt med den grad af præcision, der
er nødvendig for at indgå i metoden til beregning af drivhusgasemissioner, er de største
risici ved indirekte ændringer i arealanvendelsen identificeret for biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler, som er produceret af råprodukter, for hvilke der er konsta‐
teret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Det er
derfor hensigtsmæssigt generelt at begrænse biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biom‐
assebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder, som fremmes i henhold til dette direktiv,
og derudover at pålægge medlemsstaterne at fastsætte en specifik og gradvis lavere grænse for
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af fødevare- og
foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på
arealer med stort kulstoflager. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen bør undtages fra den specifikke og
gradvis lavere grænse.
(82) Udbytteforøgelser i landbrugssektorer ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder, investeringer
i bedre maskiner og vidensoverførsel ud over de niveauer, der ville have været gældende,
hvis der ikke havde været produktivitetsfremmende ordninger for biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler baseret på fødevare- og foderafgrøder samt dyrkning af af‐
grøder på arealer, som ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, kan modvirke indirekte
ændringer i arealanvendelsen. Hvor der er dokumentation for, at sådanne foranstaltninger har
ført til, at produktionen er steget mere end forventet, bør biobrændstoffer, flydende biobrænd‐
sler og biomassebrændsler, der er produceret af sådanne yderligere råprodukter, betragtes som
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte æn‐
dringer i arealanvendelsen. Der bør i den forbindelse tages højde for årlige udsving i udbyttet.
(83) I direktiv (EU) 2015/1513 blev Kommissionen opfordret til hurtigst muligt at fremlægge et
omfattende forslag til en omkostningseffektiv og teknologineutral politik for perioden efter
2020 for at skabe et langsigtet perspektiv for investeringer i bæredygtige biobrændstoffer med
lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen med henblik på det overordnede mål om
dekarbonisering af transportsektoren. Pålægges medlemsstaterne at kræve, at brændstofleveran‐
dørerne leverer en samlet andel af brændstoffer fra vedvarende energikilder, kan dette give in‐
vestorer vished og tilskynde til fortsat at udvikle alternative vedvarende transportbrændstoffer,
herunder avancerede biobrændstoffer, vedvarende flydende eller gasformige transportbrænd‐
stoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder til trans‐
portsektoren. Da vedvarende alternativer måske ikke er tilgængelige eller omkostningseffektivt
for alle brændstofleverandører, er det passende at tillade medlemsstaterne at sondre mellem
brændstofleverandører og om nødvendigt undtage bestemte typer af brændstofleverandører fra
forpligtelsen. Da handel med transportbrændstoffer er ukompliceret, vil brændstofleverandører
i medlemsstater med ringe udbud af de relevante ressourcer sandsynligvis let kunne anskaffe
brændstoffer fra vedvarende energikilder andetsteds fra.
(84) En EU-database bør oprettes for at sikre gennemsigtighed og sporbarhed af brændstoffer fra
vedvarende energikilder. Medlemsstaterne bør have tilladelse til fortsat at anvende eller indføre
233
nationale databaser, men disse nationale databaser bør være knyttet til EU-databasen for at sikre
øjeblikkelig overførsel af data og harmonisering af datastrømme.
(85) Avancerede biobrændstoffer, andre biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter, der er
opført i et bilag til dette direktiv, vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer,
der ikke er af biologisk oprindelse, og elektricitet fra vedvarende energikilder inden for trans‐
portsektoren kan bidrage til lave kulstofemissioner, fremme dekarboniseringen af Unionens
transportsektor på en omkostningseffektiv måde og forbedre bl.a. energimæssig diversificering
i transportsektoren, samtidig med at innovation, vækst og beskæftigelse fremmes i Unionens
økonomi og afhængigheden af importeret energi nedbringes. Pålægges medlemsstaterne at
kræve, at brændstofleverandører sikrer en minimumsandel af avancerede biobrændstoffer og
visse biogasser, er hensigten hermed at fremme den videre udvikling af avancerede brændstof‐
fer, herunder biobrændstoffer. Det er vigtigt at sikre, at en sådan forpligtelse også tilskynder
til at forbedre drivhusgaspræstationerne for de brændstoffer, som leveres for at opfylde for‐
pligtelsen. Kommissionen bør vurdere disse brændstoffers drivhusgaspræstationer, tekniske
innovation og bæredygtighed.
(86) For så vidt angår intelligent transport er det vigtigt at skabe øget udvikling og anvendelse af
elektrisk mobilitet på vejene og at fremskynde integration af avancerede teknologier i innovativ
togdrift.
(87) Elektromobilitet forventes at udgøre en betydelig del af den vedvarende energi i transportsekto‐
ren senest i 2030. Der bør skabes yderligere incitamenter i betragtning af den hurtige udvikling
af elektromobilitet og denne sektors potentiale med hensyn til vækst og beskæftigelse i Uni‐
onen. Multiplikatorer for vedvarende elektricitet, der leveres til transportsektoren, bør bruges
til at fremme vedvarende elektricitet i transportsektoren og mindske den komparative ulempe i
energistatistikkerne. Da det er ikke muligt at tage højde for al elektricitet leveret til vejkøretøjer
i statistikkerne gennem dedikeret måling, såsom opladning i hjemmet, bør multiplikatorer
anvendes for at sikre, at der på behørig vis tages højde for de positive virkninger af elektri‐
ficeret transport baseret på vedvarende energikilder. Forskellige muligheder bør undersøges
for at sikre, at den nye efterspørgsel efter elektricitet i transportsektoren imødekommes med
yderligere produktionskapacitet af energi fra vedvarende energikilder.
(88) I lyset af de klimatiske begrænsninger, der indskrænker muligheden for at forbruge visse
former for biobrændstoffer på grund af miljømæssige, tekniske eller sundhedsmæssige betænk‐
eligheder, og på grund af deres brændstofmarkeders størrelse og struktur er det passende, at
Cypern og Malta har mulighed for at tage højde for disse indbyggede begrænsninger, når de
påviser overholdelsen af de nationale VE-forpligtelser, som pålægges brændstofleverandørerne.
(89) Fremme af genanvendte kulstofbrændsler kan også bidrage til at opfylde de politiske målsæt‐
ninger om energidiversificering og dekarbonisering af transportsektoren, når de opfylder de
passende minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser. Det er derfor passende at
lade disse brændstoffer omfatte af den forpligtelse, som pålægges brændstofleverandørerne,
samtidig med at medlemsstaterne gives mulighed for ikke at medtage disse brændstoffer i
forpligtelsen, hvis de ikke ønsker det. Da disse brændstoffer ikke er vedvarende, bør de ikke
medregnes i opfyldelsen af det overordnede EU-mål for energi fra vedvarende energikilder.
234
(90) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindel‐
se, er vigtige for at øge andelen af vedvarende energi i sektorer, der forventes at være afhængi‐
ge af flydende brændstoffer på lang sigt. For at sikre, at vedvarende brændstoffer, der ikke
er af biologisk oprindelse, bidrager til reduktion af drivhusgasemissioner, bør den elektricitet,
der anvendes til brændstofproduktionen, være af vedvarende oprindelse. Kommissionen bør
ved hjælp af gennemførelsesretsakter udarbejde en pålidelig EU-metode, hvor sådan elektricitet
tages fra nettet. Den metode bør sikre, at der er tidsmæssig og geografisk sammenhæng mellem
den elproduktionsenhed, som producenten har en bilateral VE-elkøbsaftale med, og brændstof‐
produktionen. For eksempel kan vedvarende brændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse,
ikke betragtes som fuldt ud vedvarende, hvis de produceres på et tidspunkt, hvor den enhed
til vedvarende energiproduktion, som er omfattet af kontrakten, ikke producerer elektricitet. Et
andet eksempel er overbelastning af elnettet, hvor brændstoffer kun kan betragtes som fuldt
ud vedvarende, hvis både elproduktions- og brændstofproduktionsanlægget er beliggende på
samme side for så vidt angår overbelastningen. Desuden bør der være et element af additiona‐
litet, hvilket betyder, at brændstofproducenten bidrager til udbredelsen eller finansieringen af
vedvarende energi.
(91) Råprodukter, der medfører få indirekte ændringer i arealanvendelsen, når de anvendes til
produktion af biobrændstoffer, bør fremmes på grund af deres bidrag til dekarboniseringen
af økonomien. Råprodukter til avancerede biobrændstoffer og biogas til transport, for hvilke
teknologien er mere innovativ og mindre moden, og som derfor har behov for mere intensiv
støtte, bør navnlig opføres i et bilag til dette direktiv. For at sikre, at dette bilag er ajour
med den nyeste teknologiske udvikling, samtidig med at utilsigtede negative virkninger søges
undgået, bør Kommissionen evaluere det for at vurdere, om nye råprodukter bør tilføjes.
(92) Omkostningerne ved at tilslutte nye producenter af gas fra vedvarende energikilder til gasnettet
bør være baseret på objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier, og der bør
tages behørigt hensyn til de fordele, som tilsluttede lokale producenter af gas fra vedvarende
energikilder bibringer gasnettet.
(93) For at udnytte det fulde potentiale af biomasse, der ikke omfatter tørv eller materiale, der er
indlejret i geologiske formationer og/eller transformeret til fossile stoffer, med henblik på at
bidrage til dekarboniseringen af økonomien i forbindelse med anvendelsen heraf til materialer
og energi bør Unionen og medlemsstaterne fremme øget bæredygtig anvendelse af eksisterende
tømmer- og landbrugsressourcer og udvikling af nye skovbrugs- og landbrugsproduktionssy‐
stemer, under forudsætning af at bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af
drivhusgasemissioner er opfyldt.
(94) Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsel bør altid produceres på en bæ‐
redygtig måde. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der anvendes
for at opfylde EU- mål fastsat i dette direktiv, og biobrændstoffer, der nyder godt af støtteord‐
ninger, bør derfor pålægges at opfylde bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner. Harmoniseringen af sådanne kriterier for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler er afgørende for opfyldelsen af Unionens energipolitiske mål som indeholdt i
artikel 194, stk. 1, i TEUF. En sådan harmonisering sikrer, at det indre energimarked fungerer,
og letter således, navnlig med hensyn til medlemsstaternes forpligtelse til ikke at afvise at
tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med dette
direktiv, i betragtning, samhandelen mellem medlemsstaterne med biobrændstoffer og flydende
235
biobrændsler, der opfylder kravene. Harmoniseringen af disse kriterier har en positiv virkning
på, at det indre marked fungerer efter hensigten, og at der undgås konkurrenceforvridning i
Unionen, og dette må ikke modarbejdes. For biomassebrændsler bør medlemsstaterne kunne
fastsætte yderligere bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner.
(95) Unionen bør tage de nødvendige skridt inden for rammerne af dette direktiv, herunder til
fremme af bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for bio‐
brændstoffer og for biobrændstoffer og biomassebrændsler.
(96) Produktionen af landbrugsråvarer bestemt til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biom‐
assebrændsler og incitamenterne i dette direktiv til at anvende dem bør ikke have den virkning
at tilskynde til ødelæggelse af arealer med biodiversitet. Sådanne udtømmelige ressourcer,
hvis universelle værdi er anerkendt i diverse internationale instrumenter, bør bevares. Det er
derfor nødvendigt at fastsætte bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusga‐
semissioner, der sikrer, at biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kun er
omfattet af incitamenterne, hvor det garanteres, at landbrugsråvarer ikke stammer fra arealer
med biodiversitet eller, når det drejer sig om områder, der har fået status som naturbeskyttel‐
sesområder eller til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller
arter, hvor den relevante kompetente myndighed påviser, at fremstilling af den pågældende
landbrugsråvare ikke indvirker på denne status eller beskyttelse.
(97) Skove bør betragtes som værende biologisk mangfoldige ifølge bæredygtighedskriterierne, hvis
de er primærskove i overensstemmelse med den definition, som FN᾽s Levnedsmiddel- og
Landbrugsorganisation (FAO) anvender i sin Global Forest Resource Assessment, eller hvis
de er beskyttet i henhold til national naturbeskyttelsesret. Områder, hvor der indsamles andet
forstmateriale end træ, bør betragtes som biologisk mangfoldige skove, forudsat at den menne‐
skelige påvirkning er lille. Andre skovtyper som defineret af FAO, f.eks. modificerede naturlige
skove, delvist naturlige skove og plantager, bør ikke betragtes som værende primærskove. I
betragtning af, at visse græsarealer i såvel tempererede som tropiske områder, herunder savan‐
ner, stepper, kratområder og prærier, også har stor biodiversitet, bør biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler baseret på landbrugsråvarer fra sådanne arealer heller ikke
være omfattet af incitamenterne i dette direktiv. Med henblik på at fastsætte hensigtsmæssige
kriterier for at definere sådanne græsarealer med stor biodiversitet i overensstemmelse med de
bedste tilgængelige videnskabelige data og relevante internationale standarder bør Kommissio‐
nen tillægges gennemførelsesbeføjelser.
(98) Der bør ikke ske omlægning af arealer med henblik på fremstilling af landbrugsråvarer til
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, hvis tab af kulstoflagre ved
en sådan omlægning ikke inden for et rimeligt tidsrum, set i lyset af klimaproblematikkens
hastende karakter, vil kunne opvejes af den besparelse i drivhusgasemissionen, der opnås ved
produktion og anvendelse af biobrændstof, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Dette
ville kunne forhindre, at de økonomiske aktører pålægges unødvendig, byrdefuld forskning,
og at arealer med store kulstoflagre, som påvises at være uegnede til fremstilling af landbrugs‐
råvarer til biobrændstof, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, omlægges. Opgørelser
af verdens kulstoflagre indikerer, at vådområder og konstant skovbevoksede områder med en
kronedækningsgrad på over 30 % bør høre til i denne kategori.
236
(99) Inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik bør landbrugere overholde en lang række
miljøkrav for at komme i betragtning til direkte støtte. Overholdelsen af kravene kan mest
effektivt kontrolleres inden for rammerne af landbrugspolitikken. Det er uhensigtsmæssigt at
indføje kravene i bæredygtighedsordningen, da bæredygtighedskriterierne for bioenergi bør
fastsætte objektive regler, der gælder på verdensplan. Verifikation af overholdelsen af dette
direktiv kunne ligeledes risikere at medføre en unødvendig administrativ byrde.
(100) Landbrugsråprodukter til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomasse‐
brændsler bør fremstilles ved fremgangsmåder, som er i overensstemmelse med beskyttelsen af
jordkvalitet og organisk kulstof i jorden. Jordkvalitet og kulstof i jorden bør derfor omfattes af
operatørers eller nationale myndigheders overvågningssystemer.
(101) Det er hensigtsmæssigt at indføre EU-dækkende bæredygtighedskriterier og kriterier for bespa‐
relse af drivhusgasemissioner for biomassebrændsler, der anvendes i elektricitetssektoren og i
varme- og kølesektoren, med henblik på fortsat at sikre høje drivhusgasemissionsbesparelser
i forhold til fossile brændstoffer, således at utilsigtede konsekvenser for bæredygtigheden
undgås, og det indre marked fremmes. Regionerne i den yderste periferi bør kunne udnytte
potentialet i deres ressourcer med henblik på at øge produktionen af vedvarende energi og deres
energiuafhængighed.
(102) For at sikre, at hugsten til trods for den stigende efterspørgsel efter skovbiomasse finder sted
på en bæredygtig måde i skove, hvor genplantning garanteres, at der lægges særlig vægt på
områder, som udtrykkeligt er udpeget med henblik på beskyttelse af biodiversitet, landskaber
og særlige naturbetingede forhold, at biodiversitetsressourcer bevares, og at kulstoflagre spores,
bør træråvarer alene stamme fra skove, hvori hugsten finder sted i overensstemmelse med
de principper for bæredygtig skovforvaltning, som er opstillet inden for rammerne af interna‐
tionale skovprocesser såsom Forest Europe, og som gennemføres gennem national ret, eller
den bedste forvaltningspraksis på kildeområdeniveau. Aktører bør træffe egnede foranstaltnin‐
ger for at minimere risikoen for at anvende ikkebæredygtig skovbiomasse til produktion af
bioenergi. Aktørerne bør til dette formål indføre en risikobaseret tilgang. I denne sammenhæng
bør Kommissionen udvikle operationel vejledning om kontrol af overensstemmelsen med den
risikobaserede tilgang ved hjælp af gennemførelsesretsakter efter høring af Udvalget om Bio‐
brændstoffers, Flydende Biobrændslers og Biomassebrændslers Bæredygtighed.
(103) Omfanget af hugst til energiformål er steget og forventes at fortsætte med at stige, hvilket
resulterer i større import af råvarer fra lande uden for Unionen samt en stigning i produktionen
af disse materialer inden for Unionen. Det bør sikres, at hugsten er bæredygtig.
(104) For at minimere den administrative byrde bør Unionens bæredygtighedskriterier og kriterier
for besparelse af drivhusgasemissioner kun gælde for elektricitet og opvarmning fra biomasse‐
brændsler, der er produceret i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW
eller derover.
(105) Biomassebrændsler bør omdannes til elektricitet og varme på en effektiv måde for at maksi‐
mere energiforsyningssikkerheden og drivhusgasemissionsbesparelser og desuden begrænse
emissioner af luftforurenende stoffer og minimere presset på begrænsede biomasseressourcer.
237
(106) De minimumstærskler for drivhusgasemissionsbesparelser, der gælder for biobrændstoffer, fly‐
dende biobrændsler og biogas til transport, som produceres i nye anlæg, bør forhøjes for
at forbedre deres samlede drivhusgasbalance og modvirke yderligere investeringer i anlæg
med lav præstation for så vidt angår drivhusgasemissionsbesparelser. Med en sådan forhøjelse
beskyttes investeringer i produktionskapacitet for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biogas til transport.
(107) På grundlag af erfaringen med den praktiske gennemførelse af Unionens bæredygtighedskri‐
terier bør frivillige internationale og nationale certificeringsordningers rolle med hensyn til
verifikation af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne styrkes på en harmoniseret måde.
(108) Det er i Unionens interesse at fremme udviklingen af frivillige internationale eller nationale
ordninger, der sætter standarder for fremstillingen af bæredygtige biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler og certificerer, at produktionen af biobrændstoffer, flyden‐
de biobrændsler og biomassebrændsler opfylder disse standarder. Af den grund bør det være
muligt at beslutte, at ordninger skal anses for at give pålidelig dokumentation og pålidelige
oplysninger, når de opfylder rimelige krav om pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig
kontrol. For at sikre, at overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse
af drivhusgasemissioner kontrolleres på en solid og harmoniseret måde, og navnlig for at
forebygge svig, bør Kommissionen bemyndiges til at vedtage gennemførelsesbestemmelser,
herunder passende standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig revision, som de
frivillige ordninger skal anvende.
(109) Frivillige ordninger spiller en stadig vigtigere rolle med hensyn til tilvejebringelse af doku‐
mentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne og kriterier for besparelse af driv‐
husgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Det er
derfor hensigtsmæssigt for Kommissionen at kræve, at frivillige ordninger, herunder dem, som
Kommissionen allerede anerkender, regelmæssigt aflægger rapport om deres aktiviteter. Sådan‐
ne rapporter bør offentliggøres for at øge gennemsigtigheden og forbedre Kommissionens
tilsyn. Desuden vil sådanne rapporter give Kommissionen den fornødne information til at
rapportere om de frivillige ordningers funktion med henblik på at kortlægge bedste praksis og
eventuelt fremlægge et forslag med henblik på yderligere fremme af sådan bedste praksis.
(110) For at fremme et velfungerende indre marked bør dokumentation for bæredygtighedskriterier
og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler
og biomassebrændsler, som er fremstillet i overensstemmelse med en af Kommissionen aner‐
kendt ordning, anerkendes i alle medlemsstater. Medlemsstaterne bør bidrage til at sikre den
korrekte gennemførelse af principperne for certificering af frivillige ordninger ved at føre tilsyn
med aktiviteterne i certificeringsorganer, som det nationale akkrediteringsorgan har akkredite‐
ret, og ved at informere de frivillige ordninger om relevante observationer.
(111) For at undgå en uforholdsmæssigt stor administrativ byrde bør der udfærdiges en liste over
standardværdier for gængse produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
biomassebrændsler, og denne liste bør ajourføres og udvides, når yderligere pålidelige data
foreligger. Økonomiske aktører bør altid være berettigede til at kræve den drivhusgasemissions‐
besparelse for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er opført på
denne liste. Hvor standardværdien for drivhusgasemissionsbesparelser fra en produktionsvej
ligger under det krævede minimumsniveau for drivhusgasemissionsbesparelser, bør producen‐
238
ter, som ønsker at påvise, at de lever op til dette minimumsniveau, anmodes om at dokumente‐
re, at de faktiske drivhusgasemissioner fra deres produktionsproces er lavere end dem, man gik
ud fra ved beregningen af standardværdierne.
(112) Det er nødvendigt at fastsætte klare regler baseret på objektive og ikkediskriminerende kriterier
for beregningen af drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler
og biomassebrændsler og de fossile brændstoffer, de sammenlignes med.
(113) I overensstemmelse med den nuværende tekniske og videnskabelige viden bør drivhusgasemi‐
ssionsopgørelsesmetoden tage hensyn til omdannelsen af faste og gasformige biomassebrænd‐
sler til endelig energi for at sikre sammenhængen med beregningen af vedvarende energi, som
bidrager til opfyldelsen af EU-målet i dette direktiv. Allokering af drivhusgasemissioner til
biprodukter, som adskiller sig fra affald og restprodukter, bør også gennemgås på ny i tilfælde,
hvor elektricitet eller opvarmning og køling produceres i kraftvarmeanlæg eller multiprodukti‐
onsanlæg.
(114) Hvis arealer med store kulstoflagre i jorden eller i vegetation omlægges for at dyrke råma‐
terialer til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, vil en del af det
lagrede kulstof som regel blive frigivet til atmosfæren og føre til dannelsen af kuldioxid
(CO2). Den heraf følgende negative drivhusgaseffekt kan overstige den positive drivhusgasef‐
fekt af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, i visse tilfælde med en
stor margen. Ved beregning af drivhusgasemissionsbesparelsen for biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler, bør den fulde kulstofvirkning af sådanne omlægninger
indregnes. Dette er nødvendigt for at sikre, at der ved beregningen af drivhusgasemissionsbe‐
sparelsen tages hensyn til de samlede kulstofvirkninger ved brugen af biobrændstoffer, flyden‐
de biobrændsler og biomassebrændsler.
(115) Ved beregning af drivhusgaseffekten ved arealomlægning bør de økonomiske aktører kunne
benytte faktiske værdier for kulstoflagre i forbindelse med referencearealanvendelsen og are‐
alanvendelsen efter omlægningen. De bør også kunne anvende standardværdier. Der kan pas‐
sende tages udgangspunkt i Det Mellemstatslige Panel for Klimaændringers (IPCC) metode
for sådanne faste værdier. Dette arbejde har endnu ikke fået en form, der umiddelbart kan
anvendes af de økonomiske aktører. Kommissionen bør derfor revidere sine retningslinjer af
10. juni 2010 for beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på reglerne for beregning af
drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de
sammenlignes med, som er fastlagt i et bilag til dette direktiv, og samtidig sikre sammenhæng
med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (16).
(116) Ved beregningen af drivhusgasemissioner fra produktion og anvendelse af brændstoffer bør der
tages hensyn til biprodukter. Substitutionsmetoden er hensigtsmæssig til politikanalyseformål,
men ikke til fastsættelse af regler for de enkelte økonomiske aktører og individuelle partier
af transportbrændstof. I disse tilfælde er energiallokeringsmetoden den mest hensigtsmæssige,
fordi den er let at anvende, er forudsigelig over tid, minimerer incitamenter, der virker mod
hensigten, og giver resultater, der generelt svarer til substitutionsmetodens resultater. Til politi‐
kanalyseformål bør Kommissionen i sin rapportering ligeledes oplyse de resultater, der opnås
ved at anvende substitutionsmetoden.
239
(117) Biprodukter adskiller sig fra affald og restprodukter fra landbruget, idet disse er hovedformålet
for produktionsprocessen. Det bør derfor præciseres, at restprodukter fra landbrugsafgrøder er
restprodukter og ikke biprodukter. Dette har ingen følger for den eksisterende metode, men
præciserer de gældende bestemmelser.
(118) Den fastlagte metode, hvorved energiallokering benyttes til at fordele drivhusgasemissioner
mellem biprodukter, har fungeret godt og bør videreføres. Metoden til beregning af drivhus‐
gasemissioner hidrørende fra anvendelsen af kraftvarme, når kraftvarme anvendes til forar‐
bejdning af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, bør tilpasses den
anvendte metode, når kraftvarme er det endelige anvendelsesformål.
(119) I metoden indregnes de reducerede drivhusgasemissioner, der skyldes anvendelsen af kraftvar‐
me, sammenholdt med anvendelsen af anlæg, der producerer enten elektricitet eller varme,
under hensyntagen til varmens nytteværdi i forhold til elektricitet og varmens nytteværdi ved
forskellige temperaturer. Det følger heraf, at en højere temperatur bør tilskrives en større del
af de samlede drivhusgasemissioner end varme ved lav temperatur, når varmen er opstået i
forbindelse med elproduktion. I metoden tages der hensyn til den samlede kæde frem til den
endelige energi og herunder omdannelse til varme eller elektricitet.
(120) Det er hensigtsmæssigt, at de data, der anvendes til beregning af standardværdierne, indhentes
fra uafhængige, videnskabelige ekspertkilder og ajourføres efter behov, efterhånden som der
sker fremskridt i disse kilders arbejde. Kommissionen bør tilskynde disse kilder til, når de
ajourfører deres arbejde, at tage højde for emissioner fra dyrkning, virkningen af regionale
og klimatologiske forhold, virkningerne af dyrkning med bæredygtige landbrugsmetoder og
økologisk jordbrug samt videnskabelige bidrag fra producenter i Unionen og tredjelande og
civilsamfundet.
(121) Den globale efterspørgsel efter landbrugsråvarer stiger. En af metoderne til at efterkomme
den stigende efterspørgsel vil sandsynligvis bestå i at afsætte flere arealer til landbrugsfor‐
mål. Genopretning af arealer, der er stærkt nedbrudte og som derfor ellers ikke kan anvendes
til landbrugsformål, er en måde, hvorpå man kan forøge de arealer, der kan opdyrkes. Eftersom
fremme af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler vil bidrage til den
stigende efterspørgsel efter landbrugsråvarer, bør bæredygtighedsordningen fremme brugen af
sådanne genoprettede arealer.
(122) For at sikre den harmoniserede gennemførelse af metoden til beregning af drivhusgasemissio‐
ner og tilpasse den til den seneste videnskabelige dokumentation bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at tilpasse de metodologiske principper og værdier, der er nødven‐
dige for at vurdere, om kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner er opfyldt, og til
at vurdere, om de rapporter, der forelægges af medlemsstaterne og tredjelande, indeholder
nøjagtige data om emissioner fra dyrkning af råprodukter.
(123) De europæiske gasnet bliver mere integrerede. Fremme af produktionen og anvendelsen af
biomethan, tilførslen heraf til et naturgasnet og den grænseoverskridende handel skaber et
behov for at sikre en korrekt beregning af vedvarende energi såvel som at undgå dobbelte
incitamenter som følge af støtteordninger i de forskellige medlemsstater. Massebalancesystemet
i forbindelse med verifikation af bioenergis bæredygtighed og den nye EU-database har til
hensigt at bidrage til at tackle disse spørgsmål.
240
(124) Opnåelsen af målene for dette direktiv forudsætter, at Unionen og medlemsstaterne afsætter
betydelige finansielle ressourcer til forskning i og udvikling af teknologier til vedvarende
energi. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi bør navnlig prioritere forskning i
og udvikling af teknologier til vedvarende energi højt.
(125) Gennemførelsen af dette direktiv bør, hvor det er relevant, afspejle konventionen om adgang
til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolspr‐
øvelse på miljøområdet, navnlig som den er gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/4/EF (17).
(126) For at ændre eller supplere ikkevæsentlige elementer i bestemmelserne i dette direktiv bør
beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel
290 i TEUF for så vidt angår fastsættelse af metoden til beregning af den mængde vedvarende
energi, der anvendes til køling og fjernkøling, og revision af metoden til beregning af energi
fra varmepumper, oprettelse af URDP og fastsættelse af betingelserne for at afslutte transak‐
tioner i forbindelse med statistisk overførsel mellem medlemsstater via URDP, fastsættelse
af den passende minimumstærskel for de drivhusgasemissionsbesparelser, der opnås med gen‐
anvendte kulstofbrændsler, vedtagelse af kriterier og, hvis det er relevant, revision heraf for
certificering af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko
for indirekte ændringer i arealanvendelsen og for fastsættelse af de råprodukter med høj risiko
for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse
af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, og den gradvise nedgang i disses
bidrag til målene fastsat i dette direktiv, tilpasning af energiindholdet i transportbrændstoffer
til den videnskabelige og tekniske udvikling, fastsættelse af EU-metoden for at opstille regler
for, hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene for fuldt ud at anse elektricitet for
vedvarende energi, når den bruges ved produktion af vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller når den tages fra nettet, fast‐
sættelse af metoden til fastlæggelse af den andel af biobrændstof og biogas til transport, der
stammer fra biomasse, som forarbejdes med fossile brændstoffer i en fælles proces og metoden
til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende flydende eller gasformige trans‐
portbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og fra genanvendt kulstofbrændsel for at
sikre, at drivhusgasemissionsbesparelser kun godskrives én gang, ændring ved tilføjelser til,
men ikke fjernelse fra, listen over råprodukter til produktion af avancerede biobrændstoffer og
andre biobrændstoffer og biogas samt tilføjelser til eller ændring af reglerne for beregning af
drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og de fossile brændstoffer, de
sammenlignes med. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre
lovgivning (18). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrup‐
per, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(127) De foranstaltninger, der er nødvendige for at gennemføre dette direktiv, bør vedtages i overens‐
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (19).
241
(128) Målet for dette direktiv, nemlig at opnå en andel af energi fra vedvarende energikilder på
mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug senest i 2030, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af handlingens omfang bedre nås på EU-
plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitets‐
princippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at
nå dette mål.
(129) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og
Kommissionen om forklarende dokumenter (20) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde,
hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller
flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele
i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at
fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.
(130) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestem‐
melser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til direktiv 2009/28/EF. For‐
pligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af nævnte direktiv.
(131) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i Rådets
direktiv 2013/18/EU (21) og direktiv (EU) 2015/1513 angivne frister for gennemførelse i natio‐
nal ret —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter en fælles ramme for fremme af energi fra vedvarende energikilder. Det fastsætter
et bindende EU-mål for den samlede andel af energi fra vedvarende energikilder i Unionens endelige
bruttoenergiforbrug i 2030. Det fastlægger også regler om finansiel støtte til elektricitet fra vedvarende
energikilder, om egetforbrug af sådan elektricitet, om anvendelse af energi fra vedvarende energikilder i
varme- og kølesektoren og transportsektoren, om regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem
medlemsstater og tredjelande, om oprindelsesgarantier, om administrative procedurer og om information
og uddannelse. Det fastlægger også bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemis‐
sioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Artikel 2
Definitioner
Med henblik på dette direktiv finder de relevante definitioner i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF (22) anvendelse.
Endvidere forstås ved:
1) »energi fra vedvarende energikilder« eller »vedvarende energi«: energi fra vedvarende ikkefos‐
sile kilder i form af vindkraft, solenergi (solvarme og solceller) og geotermisk energi, omgivel‐
sesenergi, tidevands-, bølge- og andre former for havenergi, vandkraft, biomasse, lossepladsgas,
gas fra spildevandsanlæg og biogas
242
2) »omgivelsesenergi«: naturligt forekommende termisk energi og energi akkumuleret i miljøet
med indskrænkede grænser, som kan lagres i den omgivende luft, med undtagelse af i afgangs‐
luft, eller i overflade- eller spildevand
3) »geotermisk energi«: energi, som lagres i form af varme under jordens faste overflade
4) »endeligt bruttoenergiforbrug«: energiprodukter, der leveres til energiformål til industri-, og
transportsektoren, til husholdninger, til servicesektorerne inklusive den offentlige sektor samt
til landbrug, skovbrug og fiskeri, energisektorens el- og varmeforbrug i forbindelse med el-,
varme- og transportbrændstofproduktion og el- og varmetab i forbindelse med distribution og
transmission
5) »støtteordning«: enhver form for instrument, ordning eller mekanisme, som en medlemsstat
eller en gruppe af medlemsstater anvender, og som fremmer brugen af energi fra vedvarende
energikilder (VE) ved enten at mindske omkostningerne ved denne energi, at øge den pris, den
kan sælges til, eller gennem indførelse af en VE-forpligtelse eller på anden måde at øge den
mængde af denne energiform, der købes, herunder, men ikke begrænset til, investeringsstøtte,
skattefritagelse eller nedsættelse, skatterefusion, støtteordninger for VE-forpligtelser, herunder
anvendelse af grønne certifikater, og direkte prisstøtte, herunder afregningstariffer og variable
eller faste præmieudbetalinger
6) »VE-forpligtelse«: en støtteordning, der kræver, at en bestemt andel af energiproducenternes
produktion stammer fra energi fra vedvarende energikilder, at en bestemt andel af energileve‐
randørernes leverancer stammer fra energi fra vedvarende energikilder, eller at en bestemt andel
af energiforbrugernes forbrug stammer fra energi fra vedvarende energikilder, herunder ordnin‐
ger, under hvilke der kan udstedes grønne certifikater til opfyldelse af sådanne forpligtelser
7) »finansielt instrument«: et finansielt instrument som defineret i artikel 2, nr. 29), i Europa-Parla‐
mentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (23)
8) »SMV«: en mikrovirksomhed, en lille eller mellemstor virksomheder som defineret i artikel 2 i
bilaget til Kommissionens henstilling 2003/361/EF (24)
9) »overskudsvarme og -kulde«: uundgåelig varme eller kulde produceret som biprodukt fra indu‐
stri- eller elproduktionsanlæg eller i tertiærsektoren, der ville blive bortledt uudnyttet i luft eller
vand uden adgang til et fjernvarme- eller fjernkølingssystem, hvor en kraftvarmeproduktions‐
proces er blevet eller vil blive anvendt, eller hvor kraftvarmeproduktion ikke er gennemførlig
10) »repowering«: fornyelse af kraftværker, som producerer vedvarende energi, herunder fuld eller
delvis udskiftning af anlæg eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet
eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet
11) »distributionssystemoperatør«: en operatør som defineret i artikel 2, nr. 6), i direktiv
2009/72/EF og i artikel 2, nr. 6), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF (25)
12) »oprindelsesgaranti«: et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at
dokumentere, at en given andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikil‐
der
13) »restenergimiks«: det samlede årlige energimiks for en medlemsstat, bortset fra den andel, der
er omfattet af annullerede oprindelsesgarantier
14) »VE-egenforbruger«: en slutkunde, der opererer på sin lokalitet inden for afgrænsede områder
eller, hvis en medlemsstat tillader det, på andre lokaliteter, og som producerer vedvarende
elektricitet til eget forbrug og som kan lagre eller sælge egenproduceret vedvarende elektrici‐
243
tet, forudsat at disse aktiviteter — for så vidt angår andre VE-egenforbrugere end husholdnin‐
ger — ikke udgør deres primære forretnings- eller erhvervsmæssige virksomhed
15) »fællesskab af VE-egenforbrugere«: et fællesskab af mindst to VE-egenforbrugere i overens‐
stemmelse med nr. 14), der opererer sammen, og som befinder sig i samme bygning eller
boligejendom
16) »VE-fællesskab«: en retlig enhed:
a) der i henhold til gældende national ret er baseret på åben og frivillig deltagelse, er uafhængig
og faktisk kontrolleres af aktionærer eller medlemmer, der er beliggende i nærheden af de
projekter for vedvarende energi, der ejes og udvikles af denne retlige enhed
b) hvis aktionærer eller medlemmer er fysiske personer, SMV᾽er eller lokale myndigheder,
herunder kommuner
c) hvis hovedformål er at give sine aktionærer eller medlemmer eller de lokalområder, hvor den
opererer, miljømæssige, økonomiske eller sociale fællesskabsfordele snarere end økonomisk
fortjeneste
17) »VE-elkøbsaftale«: en aftale, hvorved en fysisk eller juridisk person accepterer at købe vedva‐
rende elektricitet direkte fra en elektricitetsproducent
18) »peer-to-peer-handel« med vedvarende energi: salg af vedvarende energi mellem markedsdel‐
tagere gennem en kontrakt med forudfastsatte betingelser, der gælder for den automatiske
udførelse og afregning af transaktionen enten direkte mellem markedsdeltagere eller indirekte
gennem en certificeret tredjepartsmarkedsdeltager som f.eks. en aggregator. Retten til at foreta‐
ge peer-to-peer-handel berører ikke rettighederne og forpligtelserne hos de parter, der deltager
som slutkunder, producenter, leverandører eller aggregatorer
19) »fjernvarme« eller »fjernkøling«: distribution af termisk energi i form af damp, varmt vand
eller afkølede væsker fra centrale eller decentrale produktionssteder gennem et net til flere
bygninger eller anlæg til anvendelse ved rum- eller procesopvarmning eller -køling
20) »effektiv fjernvarme og fjernkøling«: effektiv fjernvarme og fjernkøling som defineret i artikel
2, nr. 41), i direktiv 2012/27/EU
21) »højeffektiv kraftvarmeproduktion«: højeffektiv kraftvarmeproduktion som defineret i artikel
2, nr. 34), i direktiv 2012/27/EU
22) »energiattest«: energiattest som defineret i artikel 2, nr. 12), i direktiv 2010/31/EU
23) »affald«: affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2008/98/EF, med undtagelse af
stoffer, der er blevet bevidst ændret eller forurenet med henblik på at opfylde denne definition
24) »biomasse«: den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprin‐
delse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede
erhvervsgrene, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af affald og
herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse
25) »biomasse fra landbrug«: biomasse, som er produceret ved landbrug
26) »biomasse fra skovbrug«: biomasse, som er produceret ved skovbrug
27) »biomassebrændsel«: gasformige og faste brændsler produceret af biomasse
28) »biogas«: gasformige brændsler produceret af biomasse
244
29) »bioaffald«: bioaffald som defineret i artikel 3, nr. 4), i direktiv 2008/98/EF
30) »kildeområde«: geografisk afgrænset område, som råprodukter i form af skovbiomasse stam‐
mer fra, hvorfra der er pålidelige og uafhængige oplysninger, og hvor forholdene er tilstrække‐
lig ensartede til, at risikoen i forbindelse med skovbiomassens bæredygtigheds- og lovligheds‐
karakteristik kan vurderes
31) »genplantning af skove«: genoprettelse af en skovbevoksning med naturlige eller kunstige
midler efter at den forrige skovbevoksning er fjernet ved fældning eller som følge af naturlige
årsager, herunder brand og storme
32) »flydende biobrændsler«: flydende brændstof til energiformål, bortset fra transport, herunder
elektricitet og opvarmning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse
33) »biobrændstoffer«: flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse
34) »avancerede biobrændstoffer«: biobrændstoffer produceret af de råprodukter, der er anført i
bilag IX, del A
35) »genanvendt kulstofbrændsel«: flydende og gasformigt brændsel, der er produceret af flydende
eller faste affaldsstrømme af ikkevedvarende oprindelse, der ikke er egnet til materialenyttiggø‐
relse i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2008/98/EF, eller af spildgas fra produktion
og udstødningsgas af ikkevedvarende oprindelse, der produceres som en uundgåelig og utilsig‐
tet konsekvens af produktionsprocessen i industrianlæg
36) »vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprin‐
delse«: flydende eller gasformige brændstoffer, som bruges i transportsektoren, undtagen bio‐
brændstoffer eller biogas, og hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end
biomasse
37) »biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte
ændringer i arealanvendelsen«: biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler,
hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der forhindrer fortrængningseffekter af bio‐
brændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er baseret på fødevare- og
foderafgrøder, ved hjælp af forbedrede landbrugsmetoder såvel som ved dyrkning af afgrøder
på arealer, der ikke tidligere blev brugt til dyrkning af afgrøder, og som blev fremstillet i
henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomasse‐
brændsler, der er fastsat i artikel 29
38) »brændstofleverandør«: en enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for
ekspedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet,
eller hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden
relevant enhed udpeget af en medlemsstat
39) »stivelsesrige afgrøder«: afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn, uanset om det er kornene
alene eller hele planten, såsom ved fodermajs, der anvendes, rod- og knoldfrugter, såsom
kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams, samt stængelknolde, såsom taro og tannia
40) »fødevare- og foderafgrøder«: stivelsesrige afgrøder, sukkerafgrøder eller olieholdige afgrøder,
der produceres på landbrugsarealer som hovedafgrøder, undtagen restprodukter, affald eller
lignocellulosisk materiale og mellemafgrøder såsom efterafgrøder og dækafgrøder, forudsat
at deres anvendelse af sådanne mellemafgrøder ikke udløser en efterspørgsel efter yderligere
arealer
245
41) »lignocellulosisk materiale«: materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom
biomasse fra skove, træagtige energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt
skovbaseret industrielt affald
42) »celluloseholdigt nonfood-materiale«: råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og
hemicellulose, og som har et lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale, herunder
restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder, såsom halm, majsstammer, avner og skaller,
energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold, såsom rajgræs, rishirse, elefantgræs,
kæmperør), dækafgrøder før og efter hovedafgrøder, afgrøder fra græsmarker, industrielle
restprodukter, herunder fra fødevare- og foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier,
sukker, stivelse og protein, og materiale fra bioaffald, hvor afgrøder fra græsmarker og dækaf‐
grøder skal forstås som midlertidige græsarealer, der tilsås i en kortere periode, og som består
af en blanding af græs og bælgplanter med lavt stivelsesindhold med henblik på foder til
husdyr og forbedring af jordfrugtbarheden for at opnå større udbytte af hovedmarkafgrøder
43) »restprodukt«: et stof, som ikke er det slutprodukter eller de slutprodukter, der er det direkte
formål med en produktionsproces; det er ikke det primære formål med produktionsprocessen,
og processen er ikke bevidst ændret for at producere det
44) »restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug«: restprodukter, som direkte gene‐
reres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra
tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning
45) »faktisk værdi«: drivhusgasemissionsbesparelserne på visse eller samtlige trin i en specifik
proces til produktion af biobrændstof, biobrændsler eller biomassebrændsler beregnet i over‐
ensstemmelse med den metode, der er fastlagt i bilag V, del C, eller bilag VI, del B
46) »typisk værdi«: et skøn over drivhusgasemissioner og drivhusgasemissionsbesparelser for en
bestemt produktionsvej for biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler,
der er repræsentativ for forbruget i Unionen
47) »standardværdi«: en værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudfastsatte
faktorer, og som under omstændigheder, der specificeres i dette direktiv, kan anvendes i stedet
for en faktisk værdi.
Artikel 3
Bindende overordnet EU-mål for 2030
1. Medlemsstaterne sikrer i fællesskab, at andelen af energi fra vedvarende energikilder senest i 2030
udgør mindst 32 % af Unionens endelige bruttoenergiforbrug. Kommissionen tager dette mål op til
vurdering med henblik på at fremsætte et lovgivningsforslag senest i 2023 for at opjustere det, hvis der
er yderligere betydelige reduktioner af omkostningerne til produktion af vedvarende energi, hvis det er
nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering, eller hvis et
markant fald i energiforbruget i Unionen begrunder en sådan opjustering.
2. Medlemsstaterne fastsætter nationale bidrag for i fællesskab at nå det i denne artikels stk. 1 fastsatte
bindende overordnede EU-mål som led i deres integrerede nationale energi- og klimaplaner i overens‐
stemmelse med artikel 3-5 og artikel 9-14 i forordning (EU) 2018/1999. Når medlemsstaterne udarbejder
udkastene til disse integrerede nationale energi- og klimaplaner, kan de overveje formlen omhandlet i
bilag II til nævnte forordning.
246
Hvis Kommissionen på grundlag af vurderingen af de udkast til de integrerede nationale energi- og
klimaplaner, der forelægges i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2018/1999, konkluderer, at de
nationale bidrag fra medlemsstaterne er utilstrækkelige til i fællesskab at nå det bindende overordnede
EU-mål, følger den processen fastlagt i artikel 9 og 31 i nævnte forordning.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres nationale politikker, herunder de forpligtelser, som følger af artikel
25-28 i dette direktiv, og deres støtteordninger udformes under behørig hensyntagen til affaldshierarkiet
som fastsat i artikel 4 i direktiv 2008/98/EF med henblik på at undgå uberettigede forvridende virkninger
på råmaterialemarkederne. Medlemsstaterne yder ingen støtte til vedvarende energi, der produceres ved
affaldsforbrænding, hvis forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling fastsat i nævnte direktiv ikke er
opfyldt.
4. Fra og med den 1. januar 2021 må andelen af energi fra vedvarende energikilder i hver medlemsstats
endelige bruttoenergiforbrug ikke være mindre end referenceandelen, der er anført i tredje kolonne af
tabellen i bilag I, del A, til dette direktiv. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at
sikre overholdelsen af denne referenceandel. Hvis en medlemsstat ikke opretholder sin referenceandel
som målt over en etårig periode, finder artikel 32, stk. 4, første og andet afsnit, i forordning (EU)
2018/1999 anvendelse.
5. Kommissionen understøtter medlemsstaternes høje ambitionsniveau gennem en befordrende ramme,
der omfatter forbedret udnyttelse af EU-midler, herunder yderligere midler, der skal lette en retfærdig
omstilling for kulstofintensive regioner til en øget andel af vedvarende energi, navnlig finansielle instru‐
menter, særlig med følgende formål:
a) nedbringelse af kapitalomkostningerne for projekter for vedvarende energi
b) udvikling af projekter og programmer til integration af vedvarende energikilder i energisyste‐
met, øget fleksibilitet i energisystemet, opretholdelse af nettets stabilitet og håndtering af over‐
belastning af nettet
c) udvikling af transmissions- og distributionsnetinfrastruktur, intelligente net, lagringsfaciliteter
og sammenkoblinger med det mål at nå et elsammenkoblingsmål på 15 % senest i 2030 for
at øge det teknisk gennemførlige og økonomisk overkommelige niveau af vedvarende energi
elektricitetssystemet
d) styrkelse af regionalt samarbejde mellem medlemsstater og mellem medlemsstater og tredjelan‐
de gennem fælles projekter, fælles støtteordninger og åbning af støtteordninger til elektricitet fra
vedvarende energikilder for producenter beliggende i andre medlemsstater.
6. Kommissionen opretter en fremmende platform for at støtte de medlemsstater, der anvender samar‐
bejdsmekanismer for at bidrage til i stk. 1 fastsatte bindende overordnede EU-mål.
Artikel 4
Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
1. For at opfylde eller overgå det EU-mål, som er opstillet i artikel 3, stk. 1, og hver medlemsstats bidrag
til dette mål, der er fastsat på nationalt plan for udnyttelse af vedvarende energi, kan medlemsstaterne
anvende støtteordninger.
2. Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder skal indeholde incitamenter til integration af
elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet på en markedsbaseret og markedsfølsom måde og
samtidig undgå unødvendige forvridninger på elmarkederne og tage hensyn til eventuelle systemintegrati‐
onsomkostninger og til netstabiliteten.
247
3. Støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder skal udformes således, at integrationen
af elektricitet fra vedvarende energikilder i elmarkedet maksimeres, og det sikres, at producenterne af
vedvarende energi reagerer på markedets prissignaler og maksimerer deres markedsindtægter.
Med henblik herpå og for så vidt angår direkte prisstøtteordninger ydes støtte i form af en markedspræ‐
mie, som blandt andet kan være variabel eller fast.
Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra dette stykke, jf. dog gældende
EU-ret om det indre marked for elektricitet.
4. Medlemsstaterne sikrer, at støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder ydes på en åben, gennem‐
sigtig, konkurrencepræget, ikkediskriminerende og omkostningseffektiv måde.
Medlemsstaterne kan undtage mindre anlæg og demonstrationsprojekter fra udbudsprocedurer.
Medlemsstaterne kan også overveje at etablere mekanismer til at sikre regional diversificering i udbredel‐
sen af vedvarende elektricitet, navnlig for at sikre omkostningseffektiv systemintegration.
5. Medlemsstaterne kan begrænse udbudsprocedurer til specifikke teknologier, hvor det ville medføre et
suboptimalt resultat at åbne støtteordninger for alle producenter af elektricitet fra vedvarende energikilder,
i lyset af:
a) en bestemt teknologis langsigtede potentiale
b) behovet for at opnå diversificering
c) netintegrationsomkostninger
d) netbegrænsninger og netstabilitet
e) for så vidt angår biomasse behovet for at undgå forvridninger på råmaterialemarkederne.
6. Når der ydes støtte til elektricitet fra vedvarende energikilder gennem udbudsprocedurer, skal med‐
lemsstaterne for at sikre en høj projektgennemførelsesrate:
a) fastsætte og offentliggøre ikkediskriminerende og gennemsigtige kriterier for kvalificering til
deltagelse i udbudsproceduren og fastsætte klare datoer og regler for gennemførelsen af projek‐
tet
b) offentliggøre oplysninger om tidligere udbudsprocedurer, herunder projektgennemførelsesrater.
7. For at øge produktionen af energi fra vedvarende energikilder i regionerne i den yderste periferi og på
små øer kan medlemsstaterne tilpasse finansielle støtteordninger til projekter i disse regioner for at tage
hensyn til de produktionsomkostninger, der er forbundet med deres særlige vilkår i form af isolation og
afhængighed af andre.
8. Senest den 31. december 2021 og hvert tredje år herefter rapporterer Kommissionen til Europa-Parla‐
mentet og Rådet om resultaterne af støtte ydet til elektricitet fra vedvarende energikilder via udbudsproce‐
durer i Unionen og analyserer navnlig udbudsprocedurernes evne til at:
a) opnå nedbringelse af omkostninger
b) opnå teknologiske forbedringer
c) opnå høje gennemførelsesprocenter
d) sikre ikkediskriminerende deltagelse af mindre aktører og, hvor det er relevant, lokale myndig‐
heder
e) begrænse miljøpåvirkningen
f) sikre lokal accept
g) sikre forsyningssikkerhed og netintegration.
9. Denne artikel berører ikke artikel 107 og 108 i TEUF.
248
Artikel 5
Åbning for adgang til støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder
1. Medlemsstaterne har ret til i overensstemmelse med dette direktivs artikel 7-13 at beslutte, i hvilket
omfang de støtter elektricitet fra vedvarende energikilder, der er produceret i en anden medlemsstat. Med‐
lemsstaterne kan dog åbne for deltagelse i støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder for
producenter beliggende i andre medlemsstater på de betingelser, der er fastsat i denne artikel.
Medlemsstaterne kan, når de åbner for deltagelse i støtteordninger til elektricitet fra vedvarende energikil‐
der, bestemme, at støtte til en vejledende andel af den nyoprettede kapacitet eller af det budget, der er
tildelt dertil, hvert år er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.
Sådanne vejledende andele kan hvert år udgøre mindst 5 % fra 2023 til 2026 og mindst 10 % fra 2027 til
2030 eller, hvis lavere, til graden af sammenkobling i den pågældende medlemsstat i et givet år.
For at opnå yderligere erfaringer med gennemførelsen kan medlemsstaterne tilrettelægge en eller flere
pilotordninger, hvis støtte er åben for producenter beliggende i andre medlemsstater.
2. Medlemsstaterne kan anmode om dokumentation for fysisk import af elektricitet fra vedvarende
energikilder. Med henblik herpå kan medlemsstaterne begrænse deltagelse i deres støtteordninger til
producenter beliggende i medlemsstater, hvortil der er en direkte forbindelse via samkøringslinjer. Med‐
lemsstaterne må dog ikke ændre eller på anden måde påvirke overførselsplaner og kapacitetstildeling på
grund af producenter, der deltager i grænseoverskridende støtteordninger. Grænseoverskridende elektrici‐
tetsoverførsler fastlægges udelukkende ud fra resultatet af kapacitetstildelingen i medfør af EU-retten om
det indre marked for elektricitet.
3. Hvis en medlemsstat beslutter at åbne for deltagelse i støtteordninger for producenter beliggende i
andre medlemsstater, skal de relevante medlemsstater aftale principperne for en sådan deltagelse. Sådanne
aftaler skal mindst omfatte principperne for tildeling af vedvarende elektricitet, som er genstand for
grænseoverskridende støtte.
4. Kommissionen bistår på anmodning af de relevante medlemsstater disse under hele forhandlingspro‐
cessen med etableringen af samarbejdsordninger ved at levere informationer og analyser, herunder kvan‐
titative og kvalitative data om direkte og indirekte omkostninger og fordele ved samarbejde såvel som
med rådgivning og teknisk ekspertise. Kommissionen kan tilskynde til eller lette udveksling af bedste
praksis og kan udvikle modeller for samarbejdsaftaler med henblik på at lette processen. Senest i 2025
vurderer Kommissionen omkostningerne ved og de gavnlige virkninger af udbredelsen af elektricitet fra
vedvarende energikilder i Unionen i medfør af denne artikel.
5. Senest i 2023 evaluerer Kommissionen gennemførelsen af denne artikel. Denne evaluering vurderer
behovet for at indføre en forpligtelse for medlemsstaterne til delvist at åbne for deltagelse i deres støtte‐
ordninger til elektricitet fra vedvarende energikilder til producenter beliggende i andre medlemsstater med
henblik på en åbning på 5 % senest i 2025 og en åbning på 10 % senest i 2030.
Artikel 6
Den finansielle støttes stabilitet
1. Uden at dette berører tilpasninger, der er nødvendige for at overholde artikel 107 og 108 i TEUF,
sikrer medlemsstaterne, at omfanget af og betingelserne for støtten til projekter for vedvarende energi
ikke revideres på en måde, som har negative konsekvenser for de rettigheder, som er tildelt i forbindelse
249
med støtten, og som undergraver den økonomiske levedygtighed af projekter, der allerede nyder godt af
støtte.
2. Medlemsstaterne kan tilpasse støttens omfang efter objektive kriterier, forudsat at sådanne kriterier er
fastsat i den oprindelige udformning af støtteordningen.
3. Medlemsstaterne offentliggør en langsigtet plan, der forudser den forventede støttetildeling, og som
skal dække som reference mindst de næste fem år eller, i tilfælde af budgetplanlægningsmæssige be‐
grænsninger, de næste tre år, herunder den vejledende tidsplan, hyppigheden af udbudsprocedurer, hvis
det er hensigtsmæssigt, den forventede kapacitet og det forventede budget eller den maksimale støtte
pr. enhed, der forventes at blive tildelt, samt de forventede støtteberettigede teknologier, hvis det er
relevant. Denne plan ajourføres en gang om året, eller når det er nødvendigt, for at afspejle den seneste
markedsudvikling eller den forventede støttetildeling.
4. Medlemsstaterne vurderer mindst hver femte år effektiviteten af deres støtteordninger til elektricitet fra
vedvarende energikilder og deres vigtigste fordelingsmæssige virkninger for forskellige forbrugergrupper
og for investeringer. I vurderingen skal der tages hensyn til de virkninger, som mulige ændringer af
støtteordningerne kan have. Den vejledende langsigtede planlægning om afgørelserne om støtte og ud‐
formning af ny støtte skal tage hensyn til resultaterne af denne vurdering. Medlemsstaterne medtager
denne vurdering i de relevante ajourføringer af deres integrerede nationale energi- og klimaplaner og
statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.
Artikel 7
Beregning af andelen af energi fra vedvarende energikilder
1. Det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i hver medlemsstat beregnes som sum‐
men af:
a) det endelige bruttoforbrug af elektricitet fra vedvarende energikilder
b) det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren, og
c) det endelige forbrug af energi fra vedvarende energikilder i transportsektoren.
For så vidt angår første afsnit, litra a), b) eller c), tages gas, elektricitet og brint fra vedvarende energikil‐
der tages kun i betragtning én gang ved beregningen af andelen af det endelige bruttoenergiforbrug fra
vedvarende energikilder.
Med forbehold af artikel 29, stk. 1, andet afsnit, tages biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomas‐
sebrændsler, der ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemis‐
sioner i artikel 29, stk. 2-7 og 10, ikke i betragtning.
2. Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), beregnes det endelige bruttoforbrug af elektricitet
fra vedvarende energikilder som mængden af elektricitet produceret i en medlemsstat fra vedvarende
energikilder, inklusive elproduktion fra VE-egenforbrugere og VE-energifællesskaber, men eksklusive
produktionen af elektricitet i pumpekraftværker, der anvender vand, der tidligere har været pumpet op til
et højere niveau.
I multibrændselsanlæg, der anvender vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn
til den del af elektriciteten, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne beregning
beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.
Den elektricitet, der produceres ved hjælp af vandkraft og vindkraft, indregnes i overensstemmelse med
normaliseringsreglerne i bilag II.
250
3. Med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), beregnes det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende
energikilder til opvarmning og køling som mængden af fjernvarme og fjernkøling produceret i en med‐
lemsstat fra vedvarende energikilder plus forbruget af anden energi fra vedvarende energikilder inden for
industrien, husholdninger, tjenesteydelser, landbrug, skovbrug og fiskeri til brug for opvarmning, køling
og forarbejdning.
I multibrændselsanlæg, der benytter vedvarende og ikkevedvarende energikilder, tages der kun hensyn til
den del af opvarmningen og kølingen, der produceres fra vedvarende energikilder. Med henblik på denne
beregning beregnes størrelsen af bidraget fra hver energikilde på grundlag af dens energiindhold.
Omgivelses- og geotermisk energi, der anvendes til opvarmning og køling ved hjælp af varmepumper
og fjernkølingssystemer, tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b), forudsat at
den endelige energiproduktion væsentligt overstiger den tilførsel af primærenergi, der kræves for at
drive varmepumperne. Den mængde varme eller kulde, som skal betragtes som energi fra vedvarende
energikilder med henblik på dette direktiv, beregnes efter den metode, der er indeholdt i bilag VII, og skal
tage hensyn til energianvendelsen i alle slutbrugersektorer.
Termisk energi genereret ved hjælp af passive energisystemer, hvor et lavere energiforbrug opnås passivt
ved bygningers udformning eller fra varme genereret af energi fra ikkevedvarende energikilder, tages ikke
i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra b).
Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 32 delegerede
retsakter til at supplere dette direktiv ved at fastsætte en metode til beregning af den mængde vedvarende
energi, der anvendes til køling og fjernkøling, og reviderer bilag VII om beregning af energi fra varme‐
pumper.
Denne metode skal omfatte et mindstemål af sæsonydelsesfaktorer for varmepumper, der kan benyttes i
omvendt tilstand.
4. I forbindelse med stk. 1, første afsnit, litra c), finder følgende bestemmelser anvendelse:
a) Det endelige energiforbrug fra vedvarende energikilder i transportsektoren beregnes som sum‐
men af alle biobrændstoffer, biomassebrændsel og vedvarende flydende eller gasformige trans‐
portbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, som forbruges i transportsektoren. Vedva‐
rende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse og
produceres på basis af vedvarende elektricitet, anses dog kun for at være en del af beregningen
i henhold til stk. 1, første afsnit, litra a), ved beregningen af mængden af elektricitet produceret
fra vedvarende energikilder i en medlemsstat.
b) Ved beregningen af det endelige energiforbrug i transportsektoren skal de værdier for transport‐
brændstoffernes energiindhold, som er angivet i bilag III, anvendes. Til bestemmelse af ener‐
giindholdet i transportbrændstoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne
Den Europæiske Standardiseringsorganisations (ESO) relevante standarder til bestemmelse af
brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standarder til dette formål,
anvender medlemsstaterne de relevante standarder fra Den Internationale Standardiseringsorga‐
nisation (ISO).
5. Andelen af energi fra vedvarende energikilder beregnes som det endelige bruttoenergiforbrug fra
vedvarende energikilder divideret med det endelige bruttoenergiforbrug fra alle energikilder udtrykt i
procent.
Med henblik på dette stykkes første afsnit tilpasses den i denne artikels stk. 1, første afsnit, omhandlede
sum i overensstemmelse med artikel 8, 10, 12 og 13.
251
Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttobruttoenergiforbrug med henblik på at måle, om
den overholder målene og det vejledende forløb i dette direktiv, betragtes energiforbruget inden for
luftfarten som udgørende højst 6,18 % udtrykt som en andel af den pågældende medlemsstats endelige
bruttoenergiforbrug. For Cypern og Maltas vedkommende betragtes energiforbruget inden for luftfarten,
udtrykt som andel af disse medlemsstaters endelige bruttoenergiforbrug, som udgørende højst 4,12 %.
6. Der anvendes den samme metode og de samme definitioner ved beregningen af andelen af energi fra
vedvarende energikilder som i forordning (EF) nr. 1099/2008.
Medlemsstaterne sikrer, at der er sammenhæng mellem de statistiske oplysninger, der anvendes til be‐
regning af disse sektorspecifikke og samlede andele, og de statistiske oplysninger, der indberettes til
Kommissionen i henhold til nævnte forordning.
Artikel 8
EU-platform for udvikling af vedvarende energi og statistiske overførsler mellem medlemsstater
1. Medlemsstaterne kan aftale statistisk overførsel af en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende
energikilder fra en medlemsstat til en anden medlemsstat. Den overførte mængde skal:
a) fratrækkes den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregnin‐
gen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der foretager overførslen med henblik på
dette direktiv, og
b) lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregnin‐
gen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der accepterer overførslen med henblik
på dette direktiv.
2. For at lette opfyldelsen af det i dette direktivs artikel 3, stk. 1, fastsatte EU-mål og af de enkelte
medlemsstaters bidrag til dette mål i overensstemmelse med dette direktivs artikel 3, stk. 2, og for at
lette statistiske overførsler i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 opretter Kommissionen
en EU-platform for udvikling af vedvarende energi (»URDP«). Medlemsstaterne kan frivilligt indgive
årlige data til URDP om deres nationale bidrag til EU- målet for 2030 eller et eventuelt benchmark,
der er fastsat for overvågning af fremskridtene i forordning (EU) 2018/1999, herunder den forventede
manglende eller overskydende opfyldelse af deres bidrag, samt en angivelse af den pris ved hvilken de vil
acceptere at overføre en eventuel overskydende produktion af energi fra vedvarende energikilder fra eller
til en anden medlemsstat. Prisen for sådanne overførsler vil blive fastsat i det enkelte tilfælde på grundlag
af URDP-mekanismen for matchning af udbud og efterspørgsel.
3. Kommissionen sikrer, at URDP er i stand til at matche udbud og efterspørgsel for mængder af energi
fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i en
medlemsstat, på grundlag af priser eller andre kriterier, der fastsættes af den medlemsstat, som accepterer
overførslen.
Kommissionen har beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 med
henblik på at supplere dette direktiv ved at oprette URDP og fastsætte betingelserne for at afslutte
transaktioner som omhandlet i stk. 5.
4. Ordningerne i stk. 1 og 2 kan have en varighed af et eller flere kalenderår. Sådanne ordninger meddeles
Kommissionen eller afsluttes på URDP senest 12 måneder efter udgangen af hvert enkelt af de år, hvori
de er gyldige. De oplysninger, der sendes til Kommissionen, skal omfatte mængde og pris for den energi,
det drejer sig om. For så vidt angår overførsler, som afsluttes på URDP, vil kun oplysninger om de
deltagende parter og om den pågældende overførsel af disse transaktioner blive offentliggjort.
252
5. En overførsel træder i kraft, når alle de medlemsstater, der deltager i overførslen, har anmeldt den til
Kommissionen, eller alle clearingbetingelserne er opfyldt på URDP, alt efter hvad der er tilfældet.
Artikel 9
Fælles projekter mellem medlemsstaterne
1. To eller flere medlemsstater kan samarbejde om alle typer af fælles projekter vedrørende produktionen
af elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere
private operatører.
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om den andel eller mængde elektricitet, opvarm‐
ning eller køling fra vedvarende energikilder produceret af fælles projekter på deres område, der er sat
i drift efter 25. juni 2009 eller som følge af en kapacitetsforøgelse i anlæg, der er blevet renoveret efter
denne dato, som skal betragtes som et bidrag til opfyldelse af andelen af vedvarende energi i en anden
medlemsstat med henblik på måling af overholdelse af kravene i dette direktiv.
3. Underretningen i stk. 2 skal:
a) beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
b) præcisere, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, opvarmning eller køling, der produce‐
res i anlægget, der skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af den anden medlemsstats andel af
vedvarende energi
c) oplyse, hvilken medlemsstat der drager nytte af underretningen, og
d) præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor den elektricitet, opvarmning eller køling, der
produceres i anlægget fra vedvarende energikilder, skal betragtes som bidrag til opfyldelsen af
den anden medlemsstats andel af vedvarende energi.
4. Varigheden af et fælles projekt som omhandlet i denne artikel kan gå ud over 2030.
5. En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må ikke ændres eller trækkes tilbage, uden at den
medlemsstat, der giver underretningen, og den medlemsstat, der er angivet i henhold til stk. 3, litra c), er
enige herom.
6. Kommissionen letter på anmodning af de berørte medlemsstater oprettelsen af fælles projekter mellem
medlemsstaterne, navnlig via teknisk assistance og projektudviklingsassistance med henblik herpå.
Artikel 10
Virkningerne af fælles projekter mellem medlemsstaterne
1. Inden tre måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 9,
stk. 3, litra d), udsender den medlemsstat, der har givet den i artikel 9 omhandlede underretning, en
underretningsskrivelse med angivelse af:
a) den samlede mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra
vedvarende energikilder af det anlæg, som den i artikel 9 omhandlede underretning handler om,
og
b) den mængde elektricitet, opvarmning eller køling, der i løbet af året er produceret fra vedva‐
rende energikilder af det pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af en anden
medlemsstats andel af vedvarende energi i overensstemmelse med underretningen.
2. Den underrettende medlemsstat indgiver underretningsskrivelsen til den medlemsstat, som underretnin‐
gen er givet til fordel for, og til Kommissionen.
253
3. Med henblik på dette direktiv skal den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende
energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra b):
a) trækkes fra den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der
tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har
udsendt underretningsskrivelsen i henhold til stk. 1, og
b) lægges til den mængde elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der
tages i betragtning ved beregningen af andelen af vedvarende energi i den medlemsstat, der har
modtaget underretningsskrivelsen i henhold til stk. 2.
Artikel 11
Fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
1. En eller flere medlemsstater kan samarbejde med et eller flere tredjelande om alle typer af fælles pro‐
jekter vedrørende produktion af elektricitet fra vedvarende energikilder. Dette samarbejde kan involvere
private operatører og skal foregå under fuld overholdelse af folkeretten.
2. Elektricitet fra vedvarende energikilder, der produceres i et tredjeland, tages kun i betragtning med
henblik på at beregne medlemsstaternes andele af vedvarende energi, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) elektriciteten forbruges i Unionen, hvilken betingelse anses for opfyldt, hvis:
i) en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast nomine‐
ret til den tildelte sammenkoblingskapacitet af alle ansvarlige transmissionssystemoperatører i
oprindelseslandet, bestemmelseslandet og, hvor det er relevant, hvert transittredjeland
ii) en mængde elektricitet svarende til den elektricitet, der er medregnet, er blevet fast registreret
på listen over balancer af den ansvarlige transmissionssystemoperatør på EU-siden af en samkø‐
ringslinje, og
iii) den nominerede kapacitet og produktionen af elektricitet fra vedvarende energikilder i
anlægget omhandlet i litra b) henviser til samme tidsrum
b) elektriciteten produceres på et anlæg, som er blevet sat i drift efter den 25. juni 2009, eller
gennem udvidet kapacitet på et anlæg, der er blevet renoveret efter denne dato, i henhold til et
fælles projekt som omhandlet i stk. 1
c) mængden af produceret og eksporteret elektricitet har ikke fået anden støtte fra en støtteordning i
et tredjeland end investeringsstøtte til anlægget, og
d) elektriciteten er produceret i overensstemmelse med folkeretten i et tredjeland, der har underteg‐
net Europarådets konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende friheds‐
rettigheder eller andre internationale konventioner eller traktater om menneskerettigheder.
3. Med henblik på stk. 4 kan medlemsstaterne anmode Kommissionen om, at der tages hensyn til elektri‐
citet fra vedvarende energikilder produceret og forbrugt i et tredjeland i forbindelse med etableringen af
en samkøringslinje med en meget lang gennemførelsestid mellem en medlemsstat og et tredjeland, hvor
følgende betingelser er opfyldt:
a) Etableringen af samkøringslinjen var påbegyndt senest den 31. december 2026.
b) Det er ikke muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2030.
c) Det er muligt at sætte samkøringslinjen i drift senest den 31. december 2032.
d) Efter at samkøringslinjen er sat i drift, vil den blive anvendt til eksport til Unionen af elektricitet
fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med stk. 2.
254
e) Anmodningen vedrører et fælles projekt, der opfylder kriterierne i stk. 2, litra b) og c), og som
vil benytte samkøringslinjen, efter at den er sat i drift, og en mængde elektricitet, der ikke
overstiger den mængde, der vil blive eksporteret til Unionen, efter at samkøringslinjen er sat i
drift.
4. Kommissionen underrettes om den andel eller mængde elektricitet produceret på et hvilket som helst
anlæg på et tredjelands område, som skal indgå i en eller flere medlemsstaters andel af vedvarende energi
med henblik på dette direktiv. Når mere end én medlemsstat er berørt, underrettes Kommissionen om
fordelingen af denne andel eller mængde mellem medlemsstaterne. Denne andel eller mængde må ikke
overstige den andel eller mængde, der faktisk eksporteres til og forbruges i Unionen, skal svare til den
mængde, der er nævnt i stk. 2, litra a), nr. i) og ii), og skal opfylde betingelserne i nævnte stykkes
litra a). Underretningen udarbejdes af hver medlemsstat, til hvis nationale overordnede mål andelen eller
mængden af elektricitet medregnes.
5. Underretningen i stk. 4 skal:
a) beskrive det foreslåede anlæg eller angive det renoverede anlæg
b) præcisere den andel eller mængde elektricitet produceret i anlægget, der skal betragtes som
bidrag til opfyldelsen af en medlemsstats andel af vedvarende energi, såvel som de tilhørende
finansielle ordninger under overholdelse af fortrolighedskrav
c) præcisere det tidsrum i hele kalenderår, hvor elektriciteten skal anses for at bidrage til medlems‐
statens andel af vedvarende energi, og
d) indeholde en skriftlig anerkendelse af litra b) og c) fra det tredjeland, på hvis område anlægget
skal sættes i drift, og angive, hvilken andel eller mængde af den elektricitet, der produceres af
anlægget, tredjelandet selv vil forbruge indenlandsk.
6. Varigheden af et fælles projekt som omhandlet i denne artikel kan gå ud over 2030.
7. En underretning, der gives i henhold til denne artikel, må kun ændres eller trækkes tilbage, såfremt
at den medlemsstat, der giver underretningen, og det tredjeland, der har anerkendt det fælles projekt i
overensstemmelse med stk. 5, litra d), er enige herom.
8. Medlemsstaterne og Unionen tilskynder Energifællesskabets relevante organer til i overensstemmelse
med energifællesskabstraktaten at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for, at de kontraherende
parter kan anvende dette direktivs bestemmelser om samarbejde mellem medlemsstater.
Artikel 12
Virkninger af fælles projekter mellem medlemsstaterne og tredjelande
1. Inden 12 måneder efter udgangen af hvert år inden for det tidsrum, der er angivet i artikel 11, stk. 5,
litra c), udsteder den underrettende medlemsstat en underretningsskrivelse med angivelse af:
a) den samlede mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af
det anlæg, som den i artikel 11 omhandlede underretning handler om
b) den mængde elektricitet, der i løbet af året er produceret fra vedvarende energikilder af det
pågældende anlæg, og som skal bidrage til opfyldelsen af dens andel af vedvarende energi i
overensstemmelse med den i artikel 11 omhandlede underretnings vilkår, og
c) dokumentation for opfyldelsen af betingelserne i artikel 11, stk. 2.
2. Den i stk. 1 omhandlede medlemsstat indgiver underretningsskrivelsen til Kommissionen og til det
tredjeland, der har anerkendt projektet i overensstemmelse med artikel 11, stk. 5, litra d).
3. Med henblik på at beregne andelene af vedvarende energi i henhold til dette direktiv skal den mængde
elektricitet fra vedvarende energikilder, der er givet underretning om i overensstemmelse med stk. 1, litra
255
b), lægges til den mængde energi fra vedvarende energikilder, der tages i betragtning ved beregningen af
andelene af vedvarende energi i den medlemsstat, der har udstedt underretningsskrivelsen.
Artikel 13
Fælles støtteordninger
1. Uden at det berører medlemsstaternes forpligtelser i henhold til artikel 5, kan to eller flere medlemssta‐
ter beslutte på frivillig basis at sammenlægge eller delvist koordinere deres nationale støtteordninger. I
sådanne tilfælde kan en vis mængde energi fra vedvarende energikilder produceret på en af de deltagende
medlemsstaters område bidrage til opfyldelsen af en anden deltagende medlemsstats andel af vedvarende
energi, forudsat at de pågældende medlemsstater:
a) foretager en statistisk overførsel af nærmere angivne mængder energi fra vedvarende energikil‐
der fra en medlemsstat til en anden i overensstemmelse med artikel 8 eller
b) fastsætter en fordelingsregel, som de deltagende medlemsstater er enige i, og som fordeler
mængder af energi fra vedvarende energikilder mellem de deltagende medlemsstater.
En fordelingsregel som omhandlet i første afsnit, litra b), meddeles Kommissionen senest tre måneder
efter udgangen af det første år, hvor den er gyldig.
2. Inden tre måneder efter udgangen af hvert år skal hver medlemsstat, der har givet underretning i
henhold til stk. 1, andet afsnit, udstede en underretningsskrivelse, der fastslår den samlede mængde
elektricitet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der er produceret i løbet af det år, som
skal være omfattet af fordelingsreglen.
3. For at beregne andelene af vedvarende energi i henhold til dette direktiv skal den mængde elektricitet,
opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, der gives underretning om i overensstemmelse med
stk. 2, omfordeles mellem de berørte medlemsstater i overensstemmelse med den meddelte fordelingsre‐
gel.
4. Kommissionen udbreder retningslinjer og bedste praksis og letter, på anmodning af de berørte med‐
lemsstater, oprettelsen af fælles støtteordninger mellem medlemsstaterne.
Artikel 14
Kapacitetsforøgelser
Med henblik på artikel 9, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, litra b), behandles enheder af energi fra vedvarende
energikilder, der kan tilskrives en forøgelse af kapaciteten på et anlæg, som om de var produceret af et
særskilt anlæg, der blev sat i drift på det tidspunkt, hvor kapacitetsforøgelsen skete.
Artikel 15
Administrative procedurer, forskrifter og reglementer
1. Medlemsstaterne sikrer, at eventuelle nationale regler om godkendelses-, certificerings- og licensproce‐
durer, der anvendes på anlæg og tilknyttede transmissions- og distributionsnet til produktion af elektrici‐
tet, opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder, og på processen for forarbejdning af biomasse til
biobrændstoffer, flydende biobrændsler, biomassebrændsler eller andre energiprodukter og til vedvarende
flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, er forholdsmæssige
og nødvendige og bidrager til gennemførelse af princippet »energieffektivitet først«.
Medlemsstaterne tager navnlig passende skridt til at sikre. at:
256
a) de administrative procedurer strømlines og fremskyndes på det rette administrative niveau, og at
der fastsættes forudsigelige tidsrammer for procedurerne som omhandlet i første afsnit
b) reglerne om godkendelse, certificering og licensudstedelse er objektive, gennemsigtige og for‐
holdsmæssige, ikke diskriminerer mellem ansøgere og tager fuldt hensyn til de særlige træk ved
individuelle teknologier til vedvarende energi
c) de administrative omkostninger, der betales af forbrugere, planlæggere, arkitekter, entreprenører
og udstyrs- og systeminstallatører, er gennemsigtige og omkostningsrelaterede, og
d) der opstilles forenklede og mindre byrdefulde godkendelsesprocedurer, herunder en procedure
for simpel underretning, for decentrale anlæg og for produktion og lagring af energi fra vedva‐
rende energikilder.
2. Medlemsstaterne definerer klart eventuelle tekniske specifikationer, der skal opfyldes af udstyr og
systemer til vedvarende energi, for at de kan være omfattet af støtteordninger. Hvis der findes europæiske
standarder, herunder miljømærker, energimærker og andre tekniske referencesystemer opstillet af europæ‐
iske standardiseringsorganer, skal de tekniske specifikationer bygge på disse standarder. Sådanne tekniske
specifikationer må ikke foreskrive, hvor udstyret og systemerne skal certificeres, og må ikke hindre det
indre markeds korrekte funktion.
3. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder på nationalt, regionalt og lokalt niveau
indfører bestemmelser om integration og udbredelse af vedvarende energi, herunder til VE-egetforbrug
og VE-fællesskaber, og anvendelse af uundgåelig overskudsvarme og -kulde i forbindelse med plan‐
lægning, herunder tidlig fysisk planlægning, udformning, opførelse og renovering af byinfrastruktur,
industri-, forretnings- eller beboelseskvarterer og energiinfrastruktur, herunder elektricitet, fjernvarme og
fjernkøling, naturgas og alternative brændselsnet. Medlemsstaterne tilskynder navnlig lokale og regionale
administrative organer til at medtage opvarmning og køling fra vedvarende energikilder i planlægningen
af byinfrastruktur, hvor det er hensigtsmæssigt, og høre netoperatørerne for at afspejle indvirkningen
af programmer for energieffektivitet og efterspørgselsreaktion samt specifikke bestemmelser om VE-eget‐
forbrug og VE-fællesskaber på operatørernes planer for infrastrukturudvikling.
4. Medlemsstaterne indfører passende foranstaltninger i deres byggeforskrifter og reglementer til at øge
andelen af alle former for energi fra vedvarende energikilder i byggesektoren.
Medlemsstaterne kan ved indførelsen af sådanne foranstaltninger eller i deres støtteordninger, hvor det
er relevant, tage hensyn til nationale foranstaltninger knyttet til væsentlige forøgelser af VE-egetforbrug,
lokal energilagring og energieffektivitet vedrørende kraftvarmeproduktion og vedrørende passiv energi-,
lavenergi- eller nulenergibygninger.
Medlemsstaterne indfører i deres byggeforskrifter og -reglementer eller på anden måde, der har en tilsva‐
rende virkning, et krav om, at der skal anvendes et vist minimum af energi fra vedvarende energikilder
i nye bygninger og i eksisterende bygninger, der skal gennemrenoveres, for så vidt dette er teknisk,
funktionelt og økonomisk gennemførligt og afspejler resultaterne af den beregning af det omkostningsop‐
timale niveau, der foretages i medfør af artikel 5, stk. 2, i direktiv 2010/31/EU for så vidt dette ikke
har negativ indvirkning på kvaliteten af indeluften. Medlemsstaterne tillader, at disse mindstekrav blandt
andet kan opfyldes ved hjælp af effektiv fjernvarme og fjernkøling, der er produceret ved anvendelse af
en væsentlig andel af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde.
Kravene i første afsnit finder anvendelse på de væbnede styrker, dog kun i det omfang deres anvendelse
ikke strider mod karakteren af og det primære formål med de væbnede styrkers aktiviteter, og med
undtagelse af materiel, der udelukkende anvendes til militære formål.
257
5. Medlemsstaterne sikrer, at nye offentlige bygninger og eksisterende offentlige bygninger, der skal
gennemrenoveres på nationalt, regionalt og lokalt plan, danner forbillede i forbindelse med dette direktiv
fra den 1. januar 2012 og fremefter. Medlemsstaterne kan bl.a. tillade, at denne forpligtelse opfyldes
ved at overholde bestemmelserne om næsten energineutrale bygninger direktiv 2010/31/EU, eller ved at
bestemme, at taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger kan anvendes af
tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder.
6. Med hensyn til deres byggeforskrifter og -reglementer fremmer medlemsstaterne anvendelsen af
systemer og udstyr til vedvarende opvarmning og køling, som opnår en betydelig reduktion i energifor‐
bruget. Med henblik herpå anvender medlemsstaterne, hvor sådanne eksisterer, energi- eller miljømærker
eller andre passende certifikater eller standarder, der er udviklet på nationalt plan eller EU-plan, og sikrer,
at der er tilstrækkelig information og rådgivning om vedvarende, yderst energieffektive alternativer samt
eventuelle finansielle instrumenter og incitamenter til rådighed i tilfælde af udskiftning, med henblik på
at fremme en øget udskiftningsrate for gamle varmesystemer og øget omstilling til løsninger baseret på
vedvarende energi i overensstemmelse med direktiv 2010/31/EU.
7. Medlemsstaterne foretager en vurdering af deres potentiale, hvad angår energi fra vedvarende energi‐
kilder og anvendelse af overskudsvarme og -kulde i varme- og kølesektoren. Denne vurdering skal, hvor
det er relevant, omfatte fysisk analyse af egnede områder, hvor udbredelse kan ske med lav miljørisiko,
og muligheden for mindre projekter for husholdninger og skal indgå i den anden omfattende vurdering,
der kræves i henhold til artikel 14, stk. 1, i direktiv 2012/27/EU for første gang senest den 31. december
2020 og derefter i ajourføringerne af de omfattende vurderinger.
8. Medlemsstaterne vurderer de reguleringsmæssige og administrative hindringer for langfristede VE-el‐
købsaftaler og fjerner uberettigede hindringer og letter udbredelsen af sådanne aftaler. Medlemsstaterne
sikrer, at disse aftaler ikke er omfattet af uforholdsmæssige eller diskriminerende procedurer eller geby‐
rer.
Medlemsstaterne skal beskrive politikker og foranstaltninger, der letter udbredelsen af VE-elkøbsaftaler,
i de integrerede nationale energi- og klimaplaner og de efterfølgende statusrapporter i henhold til forord‐
ning (EU) 2018/1999.
Artikel 16
Tilrettelæggelse og varighed af tilladelsesprocessen
1. Medlemsstaterne opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter. På anmodning af ansøgeren skal
disse kontaktpunkter vejlede om og lette hele den administrative proces for ansøgning om og tildeling
af tilladelse. En ansøger behøver kun at kontakte ét kontaktpunkt for hele den administrative proces. Til‐
ladelsesprocessen omfatter de relevante administrative tilladelser til at opføre, foretage repowering af og
drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder samt de aktiver, der er
nødvendige for deres tilslutning til nettet. Tilladelsesprocessen omfatter alle procedurer, lige fra kvittering
for modtagelse af ansøgningen til fremsendelse af resultaterne af proceduren omhandlet i stk. 2.
2. Kontaktpunktet vejleder ansøgeren om den administrative ansøgningsproces på en gennemsigtig måde,
frem til de ansvarlige myndigheder træffer en eller flere afgørelser ved slutningen af processen, forsyner
ansøgeren med alle nødvendige oplysninger og inddrager andre administrative myndigheder, hvor det er
relevant. Ansøgerne skal også kunne fremsende relevante dokumenter i digital form.
3. Kontaktpunktet stiller en procedurehåndbog til rådighed for initiativtagere til projekter til produktion af
vedvarende energi, som også udtrykkelig omhandler mindre projekter og VE-egenforbrugeres projekter,
258
og gør også disse oplysninger tilgængelige online. Onlineoplysningerne angiver det kontaktpunkt, der
er relevant for ansøgerens ansøgning. Hvis medlemsstaten beslutter at have mere end et kontaktpunkt,
angiver onlineoplysningerne det kontaktpunkt, der er relevant for ansøgerens ansøgning.
4. Tilladelsesprocessen i stk. 1 må ikke overstige to år for procedurer, der gælder for kraftværker, herun‐
der alle relevante kompetente myndigheders procedurer, jf. dog stk. 7. Hvor dette er behørigt begrundet i
usædvanlige omstændigheder, kan denne etårsperiode forlænges med op til et år.
5. For anlæg med en elkapacitet på under 150 kW må tilladelsesprocessen ikke overstige et år, jf. dog stk.
7. Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, kan denne periode forlænges med op
til et år.
Medlemsstaterne sikrer, at ansøgere har adgang til enkle og tilgængelige procedurer for bilæggelse af
tvister om tilladelsesprocesser og udstedelse af tilladelse til at bygge og drive anlæg for vedvarende
energi, herunder, hvor det er relevant, alternative tvistbilæggelsesmekanismer.
6. Medlemsstaterne letter repowering af eksisterende anlæg for vedvarende energi ved at sikre en forenk‐
let og hurtig tilladelsesproces. Varigheden af denne proces må ikke overstige et år.
Hvor dette er behørigt begrundet i usædvanlige omstændigheder, såsom i tvingende sikkerhedsmæssige
grunde, hvor repoweringprojektet har en væsentlig indvirkning på nettet eller anlæggets oprindelige
kapacitet, størrelse eller ydeevne, kan denne etårsperiode forlænges med op til et år.
7. De frister, der er fastsat i denne artikel, finder anvendelse, uden at det berører forpligtelser i henhold
til gældende EU-miljøret til søgsmål, retsmidler og andre sager ved en domstol eller ret og til alternative
tvistbilæggelsesmekanismer, herunder klageprocedurer og udenretslige klager og midler, og kan forlæn‐
ges med varigheden af sådanne procedurer.
8. Medlemsstaterne kan fastsætte en procedure for simpel underretning med henblik på nettilslutninger
for repoweringprojekter som omhandlet i artikel 17, stk. 1. Hvor medlemsstaterne gør dette, skal
repowering tillades efter indgivelse af en underretning herom til den ansvarlige myndighed, hvor der
ikke forventes negative miljømæssige eller arbejdsmarkedsmæssige virkninger af betydning. Denne myn‐
dighed træffer afgørelse senest seks måneder efter modtagelsen af underretningen, hvorvidt denne er
fyldestgørende.
Hvis den relevante myndighed beslutter, at underretningen er fyldestgørende, udsteder den automatisk
tilladelsen. Hvis denne myndighed beslutter, at underretningen ikke er fyldestgørende, skal der ansøges
om en ny tilladelse, og tidsfristerne i stk. 6 finder anvendelse.
Artikel 17
Procedure for simpel underretning for nettilslutninger
1. Medlemsstaterne indfører en procedure for simpel underretning for nettilslutninger, hvorefter VE-egen‐
forbrugeres anlæg eller aggregerede produktionsenheder og vedvarende energi demonstrationsprojekter
med en elkapacitet, der er lig med eller mindre end 10,8 kW, eller tilsvarende for andre tilslutninger end
trefasetilslutninger, skal tilsluttes nettet efter indgivelse af en underretning til distributionssystemoperatø‐
ren.
Distributionssystemoperatøren kan inden for en begrænset periode efter underretningen beslutte at afvise
den begærede nettilslutning eller foreslå et alternativt nettilslutningspunkt med berettiget begrundelse i
sikkerhedsmæssige betænkeligheder eller systemkomponenters tekniske inkompatibilitet. I tilfælde af en
259
positiv beslutning fra distributionssystemoperatøren eller i mangel af en beslutning fra denne inden for en
måned efter underretningen kan anlægget eller den aggregerede produktionsenhed tilsluttes.
2. Medlemsstaterne kan tillade en procedure for simpel underretning for anlæg eller aggregerede pro‐
duktionsenheder med en elkapacitet på over 10,8 kW og op til 50 kW, forudsat at nettets stabilitet,
pålidelighed og sikkerhed opretholdes.
Artikel 18
Oplysning og uddannelse
1. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om støtteforanstaltninger stilles til rådighed for alle relevante
aktører, såsom forbrugere, herunder udsatte lavindkomstforbrugere, VE-egenforbrugere, VE-fællesskaber,
entreprenører, installatører, arkitekter, leverandører af udstyr og systemer til opvarmning, køling og elek‐
tricitet, og leverandører af køretøjer, der er forenelige med brugen af vedvarende energi og af intelligente
transportsystemer.
2. Medlemsstaterne sikrer, at oplysninger om nettofordele, omkostninger og energieffektivitet i forbin‐
delse med udstyr og systemer til anvendelse af opvarmning, køling og elektricitet fra vedvarende
energikilder stilles til rådighed enten af leverandøren af udstyret eller systemet eller af de kompetente
myndigheder.
3. Medlemsstaterne sikrer, at certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger er til rådig‐
hed for installatører af små biomassekedler og -ovne, solcellesystemer og solvarmesystemer, systemer
til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi og varmepumper. Disse ordninger kan efter behov tage
hensyn til eksisterende ordninger og strukturer og skal være baseret på de kriterier, der er fastlagt i bilag
IV. Hver medlemsstat anerkender certificeringer, der er givet af andre medlemsstater i overensstemmelse
med disse kriterier.
4. Medlemsstaterne stiller informationer om certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordnin‐
ger, der er omhandlet i stk. 3, til rådighed for offentligheden. Medlemsstaterne kan også stille listen
over installatører, der er kvalificerede eller certificerede i overensstemmelse med stk. 3, til rådighed for
offentligheden.
5. Medlemsstaterne sikrer, at der stilles rådgivning til rådighed for alle relevante aktører, navnlig for
planlæggere og arkitekter, så disse er i stand til behørigt at overveje den optimale kombination af energi
fra vedvarende energikilder, højeffektive teknologier og fjernvarme og fjernkøling ved planlægning,
udformning, opførelse og renovering af industri-, forretnings- eller beboelsesområder.
6. Medlemsstaterne udvikler, om nødvendigt med deltagelse af de lokale og regionale myndigheder,
passende informations-, bevidstgørelses-, rådgivnings- eller uddannelsesprogrammer med henblik på
orientering af borgerne om, hvordan de udøver deres rettigheder som aktive forbrugere, og om fordele og
praktiske spørgsmål, herunder tekniske og finansielle aspekter, i forbindelse med udvikling og anvendelse
af energi fra vedvarende energikilder, inklusive ved VE-egetforbrug eller inden for rammerne af VE-fæl‐
lesskaber.
Artikel 19
Oprindelsesgaranti for energi fra vedvarende energikilder
1. For over for slutkunden at påvise andelen eller mængden af energi fra vedvarende energikilder i en
energileverandørs energimiks og i den energi, som leveres til forbrugere i henhold til kontrakter, som
markedsføres med henvisning til forbrug af energi fra vedvarende energikilder, sikrer medlemsstaterne, at
260
oprindelsen af energi fra vedvarende energikilder kan garanteres som sådan i den i dette direktiv anvendte
betydning efter objektive, gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
2. Til dette formål sikrer medlemsstaterne, at en oprindelsesgaranti udstedes som svar på en anmodning
fra en producent af energi fra vedvarende energikilder, medmindre medlemsstaterne med henblik på at ta‐
ge oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning beslutter ikke at udstede en sådan oprindelsesgaranti
til en producent, som modtager finansiel støtte fra en støtteordning. Medlemsstaterne kan sørge for, at
oprindelsesgarantier udstedes for energi fra ikkevedvarende energikilder. I forbindelse med udstedelsen
af oprindelsesgarantier kan der gælde en minimumskapacitetsgrænse. En oprindelsesgaranti skal være
af standardstørrelsen 1 MWh. Der udstedes ikke mere end én oprindelsesgaranti for hver produceret
energienhed.
Medlemsstaterne sikrer, at samme energienhed fra vedvarende energikilder kun tages i betragtning én
gang.
Medlemsstaterne sikrer, at når en producent modtager finansiel støtte fra en støtteordning, tages oprin‐
delsesgarantiens markedsværdi for samme produktion i betragtning på passende vis i den relevante
støtteordning.
Det formodes, at oprindelsesgarantiens markedsværdi er blevet taget i betragtning på passende vis i
ethvert af følgende tilfælde:
a) hvor finansiel støtte ydes via en udbudsprocedure eller et omsætteligt grønt certificeringssystem
b) hvor oprindelsesgarantiernes markedsværdi tages administrativt i betragtning i niveauet af
finansiel støtte, eller
c) hvor oprindelsesgarantierne ikke udstedes direkte til producenten, men til en leverandør eller
forbruger, der køber energien fra vedvarende energikilder enten i et konkurrencepræget miljø
eller i en langsigtet VE-elkøbsaftale.
For at tage oprindelsesgarantiens markedsværdi i betragtning kan medlemsstaterne bl.a. beslutte at udste‐
de en oprindelsesgaranti til producenten og straks annullere den.
Oprindelsesgarantien har ingen funktion med hensyn til en medlemsstats overholdelse af artikel 3. Over‐
førsler af oprindelsesgarantier, separat eller sammen med den fysiske energioverførsel, har ingen indfly‐
delse på medlemsstaternes beslutning om at anvende statistiske overførsler, fælles projekter eller fælles
støtteordninger med henblik på opfyldelse af artikel 3 eller på beregning af det endelige bruttoenergifor‐
brug fra vedvarende energikilder i henhold til artikel 7.
3. Med henblik på stk. 1 er oprindelsesgarantier gyldige i 12 måneder efter produktionen af den pågæl‐
dende energienhed. Medlemsstaterne sikrer, at alle oprindelsesgarantier, som ikke er blevet annulleret,
udløber senest 18 måneder efter produktionen af energienheden. Medlemsstaterne medtager udløbne
oprindelsesgarantier i beregningen af deres restenergimiks.
4. Med henblik på videregivelse af oplysninger som omhandlet i stk. 8 og 13 sikrer medlemsstaterne, at
energiselskaber annullerer oprindelsesgarantierne senest seks måneder efter udløbet af oprindelsesgaranti‐
ens gyldighed.
5. Medlemsstaterne eller de udpegede kompetente organer overvåger udstedelsen, overførslen og annulle‐
ringen af oprindelsesgarantier. De udpegede kompetente organer må ikke have overlappende geografiske
ansvarsområder og skal være uafhængige af aktiviteter vedrørende produktion, handel og levering.
6. Medlemsstaterne eller de kompetente udpegede organer indfører fornødne ordninger for at sikre, at
oprindelsesgarantierne udstedes, overføres og annulleres elektronisk og er korrekte, pålidelige og sikret
261
mod svindel. Medlemsstaterne og de udpegede kompetente organer sikrer, at de krav, som de pålægger, er
i overensstemmelse med standard CEN — EN 16325.
7. En oprindelsesgaranti skal som minimum specificere:
a) den energikilde, fra hvilken energien er produceret, og begyndelses- og afslutningsdatoerne for
produktionen
b) om oprindelsesgarantien vedrører
i) elektricitet eller
ii) gas, herunder brint, eller
iii) opvarmning eller køling
c) navn, beliggenhed, type og kapacitet for det anlæg, hvor energien er produceret
d) om anlægget har fået investeringsstøtte, og om energienheden på anden måde har nydt godt af
en national støtteordning, samt støtteordningens art
e) dato for, hvornår anlægget blev sat i drift, og
f) udstedelsesdato og -land og et entydigt identifikationsnummer.
Forenklede oplysninger kan angives på oprindelsesgarantier fra anlæg på mindre end 50 kW.
8. Hvor det kræves af en elektricitetsleverandør, at vedkommende påviser andelen eller mængden af
energi fra vedvarende energikilder i sit energimiks med henblik på artikel 3, stk. 9, litra a), i direktiv
2009/72/EF, skal vedkommende gøre dette ved at anvende oprindelsesgarantien, bortset fra:
a) den andel i vedkommendes energimiks, der svarer til eventuelle ikkesporede kommercielle
tilbud, for hvilken leverandøren kan anvende restmikset, eller
b) hvor en medlemsstat beslutter ikke at udstede oprindelsesgarantier til en producent, der modta‐
ger finansiel støtte fra en støtteordning.
Hvor medlemsstaterne har sørget for oprindelsesgarantier for andre former for energi, skal leverandø‐
rerne med henblik på videregivelse anvende den samme type oprindelsesgarantier som den leverede
energi. Tilsvarende kan oprindelsesgarantier, der er oprettet i henhold til artikel 14, stk. 10, i direktiv
2012/27/EU, anvendes til at underbygge et eventuelt krav om at påvise mængden af elektricitet fra
højeffektiv kraftvarmeproduktion. Med henblik på nærværende artikels stk. 2 kan der, når elektricitet er
genereret fra højeffektiv kraftvarmeproduktion med anvendelse af vedvarende energikilder, kun udstedes
én oprindelsesgaranti, der præciserer begge karakteristika.
9. Medlemsstaterne anerkender oprindelsesgarantier, der er udstedt af andre medlemsstater i overensstem‐
melse med dette direktiv, udelukkende som dokumentation for de elementer, der er anført i stk. 1 og
stk. 7, første afsnit, litra a)-f). En medlemsstat kan kun afslå at anerkende en oprindelsesgaranti, hvor
den har begrundet tvivl om dens nøjagtighed, pålidelighed eller korrekthed. Medlemsstaten underretter
Kommissionen om et sådant afslag og begrundelsen herfor.
10. Hvis Kommissionen finder, at et afslag på at anerkende en oprindelsesgaranti er ubegrundet, kan den
vedtage en beslutning, der pålægger den pågældende medlemsstat at anerkende den.
11. Medlemsstaterne må ikke anerkende oprindelsesgarantier, der er udstedt af et tredjeland, medmindre
Unionen har indgået en aftale med det pågældende tredjeland om gensidig anerkendelse af oprindelsesga‐
rantier udstedt i Unionen og kompatible oprindelsesgarantiordninger, der er etableret i dette tredjeland, og
kun hvor energi importeres og eksporteres direkte.
262
12. En medlemsstat kan i overensstemmelse med EU-retten indføre objektive, gennemsigtige og ikkedi‐
skriminerende kriterier for anvendelsen af oprindelsesgarantier i overensstemmelse med forpligtelserne i
artikel 3, stk. 9, i direktiv 2009/72/EF.
13. Kommissionen vedtager en rapport med en vurdering af mulighederne for at indføre et EU-dækkende
grønt mærke med henblik på at fremme anvendelsen af vedvarende energi fra nye anlæg. Leverandørerne
anvender oplysningerne i oprindelsesgarantier til at påvise overholdelsen af kravene vedrørende et sådant
mærke.
Artikel 20
Adgang til og drift af nettene
1. Medlemsstaterne vurderer, når det er relevant, behovet for udvidelse af den bestående gasnetinfrastruk‐
tur for at lette inddragelsen af gas fra vedvarende energikilder.
2. Medlemsstaterne pålægger, når det er relevant, transmissions- og distributionssystemoperatører på
deres område at offentliggøre de tekniske forskrifter i overensstemmelse med artikel 8 i direktiv
2009/73/EF, navnlig hvad angår nettilslutningsregler, der omfatter gaskvalitets-, gaslugts- og gastryk‐
skrav. Medlemsstaterne pålægger endvidere transmissions- og distributionssystemoperatører at offentlig‐
gøre tilslutningstarifferne i forbindelse med tilslutning af gas fra vedvarende energikilder baseret på
gennemsigtige og ikkediskriminerende kriterier.
3. Som resultat af deres vurdering, der er indeholdt i de integrerede nationale energi- og klimaplaner
i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999 om nødvendigheden af at opbygge ny
infrastruktur for fjernvarme og fjernkøling fra vedvarende energikilder med henblik på at nå det EU-mål,
der er fastsat i dette direktivs artikel 3, stk. 1, tager medlemsstaterne, hvor det er relevant, de nødvendige
skridt til at udvikle en fjernvarme- og fjernkølingsinfrastruktur, der egner sig til udvikling af produktion
af opvarmning og køling fra store anlæg baseret på biomasse, solenergi, omgivelsesenergi og geotermisk
energi samt overskudsvarme og -kulde.
Artikel 21
VE-egenforbrugere
1. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne har ret til at blive VE-egenforbrugere med forbehold af bestem‐
melserne i denne artikel.
2. Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, individuelt eller gennem aggregatorer, har ret til:
a) at producere vedvarende energi, herunder til eget forbrug, at lagre og at sælge deres oversky‐
dende produktion af vedvarende elektricitet, herunder via VE-elkøbsaftaler, elleverandører og
peer-to-peer-handelsordninger, uden at være underlagt:
i) diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og gebyrer og netgebyrer, som ikke af‐
spejler omkostningerne, i forbindelse med den elektricitet, de forbruger fra eller tilfører nettet
ii) diskriminerende eller uforholdsmæssige procedurer og nogen gebyrer eller afgifter i forbin‐
delse med deres egenproducerede elektricitet fra vedvarende energikilder, som forbliver på deres
lokalitet
263
b) at installere og drive ellagringssystemer, som er kombineret med anlæg, der producerer vedva‐
rende elektricitet til eget forbrug, uden ansvar for nogen dobbeltgebyrer, herunder netgebyrer
for lagret elektricitet, som forbliver på deres lokalitet
c) at opretholde deres rettigheder og forpligtelser som endelige forbrugere
d) at modtage betaling, herunder eventuelt gennem støtteordninger, for egenproduceret vedvarende
elektricitet leveret til nettet, der afspejler markedsværdien og kan tage hensyn til dens langsigte‐
de værdi for nettet, miljøet og samfundet.
3. Medlemsstaterne kan opkræve ikkediskriminerende og forholdsmæssige gebyrer og afgifter fra VE-
egenforbrugere i forbindelse med deres egenproducerede vedvarende elektricitet, som forbliver på deres
lokalitet, i et eller flere af følgende tilfælde:
a) hvis den egenproducerede vedvarende elektricitet effektivt støttes gennem støtteordninger, kun i
det omfang projektets økonomiske levedygtighed og den pågældende støttes incitamentvirkning
ikke undergraves
b) fra 1. december 2026, hvis den samlede andel af anlæg til eget forbrug overstiger 8 % af en
medlemsstats samlede installerede elkapacitet, og hvis det er påvist ved en cost-benefit-analyse
udført af denne medlemsstats nationale regulerende myndighed ved en åben, gennemsigtig og
deltagelsesbaseret proces, at bestemmelsen i stk. 2, litra a), nr. ii), enten har resulteret i en
betydelig uforholdsmæssig byrde for elsystemets finansielle bæredygtighed på lang sigt eller
skaber et incitament, der går videre, end hvad der objektivt betragtet er nødvendigt for at opnå
en omkostningseffektiv udnyttelse af vedvarende energikilder, og at en sådan byrde eller et
sådant incitament ikke kan minimiseres ved at træffe andre rimelige foranstaltninger, eller
c) hvis egenproducerede vedvarende elektricitet produceres i anlæg med en total installeret elkapa‐
citet på over 30 kW.
4. Medlemsstaterne sikrer, at VE-egenforbrugere, som befinder sig i samme bygning, herunder bolig‐
ejendomme, har ret til i fællesskab at deltage i de i stk. 2 omhandlede aktiviteter, og at de er tilladt
at foranstalte deling indbyrdes af vedvarende energi, der er produceret på stedet, med forbehold af
gældende netgebyrer og andre relevante gebyrer, afgifter og skatter påhvilende hver enkelt VE-egenfor‐
bruger. Medlemsstaterne kan differentiere mellem individuelle VE-egenforbrugere og et fællesskab af
VE-egenforbrugere. Enhver sådan forskellig behandling skal være forholdsmæssig og behørigt begrundet.
5. VE-egenforbrugerens anlæg kan ejes af en tredjepart eller forvaltes af en tredjepart med hensyn til
installation og drift, herunder måling, samt vedligeholdelse, forudsat at tredjeparten forbliver underlagt
VE-egenforbrugerens instrukser. Tredjeparten betragtes ikke selv som en VE-egenforbruger.
6. Medlemsstaterne indfører en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-egetforbrug
på grundlag af en vurdering af de eksisterende ubegrundede hindringer for og potentialet i forbindelse
med VE-egetforbrug på deres område og i deres energinet. Denne befordrende ramme skal bl.a.:
a) behandle tilgængeligheden af VE-egetforbrug for alle slutkunder, herunder personer i lavind‐
komsthusholdninger eller sårbare husholdninger
b) afhjælpe ubegrundede hindringer for finansieringen af projekter på markedet og foranstaltninger
til at lette adgangen til finansiering
c) afhjælpe andre ubegrundede reguleringsmæssige hindringer for VE-egetforbrug, herunder for
lejere
d) omhandle incitamenter til, at ejere af bygninger skaber muligheder for VE-egetforbrug, herunder
for lejere
e) give VE-egenforbrugere, for egenproduceret elektricitet fra vedvarende energikilder, som de
leverer til nettet, ikkediskriminerende adgang til relevante ikraftværende støtteordninger såvel
som til alle elmarkedssegmenter
264
f) sikre, at VE-egenforbrugere bidrager på en fyldestgørende og afbalanceret måde til systemets
samlede deling af omkostninger, når elektricitet tilføres nettet.
Medlemsstaterne medtager en sammenfattende redegørelse for politikkerne og foranstaltningerne i hen‐
hold til den befordrende ramme og en vurdering af gennemførelsen heraf i henholdsvis deres integrerede
nationale energi- og klimaplaner og statusrapporter i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/1999.
7. Denne artikel berører ikke artikel 107 og 108 i TEUF.
Artikel 22
VE-fællesskaber
1. Medlemsstaterne sikrer, at slutkunder, navnlig privatkunder, er berettiget til at deltage i et VE-fælles‐
skab samtidig med, at de bevarer deres rettigheder eller forpligtelser som slutkunder, og uden at være
underlagt urimelige eller diskriminerende betingelser eller procedurer, som vil kunne forhindre dem i at
deltage i et VE-fællesskab, for private virksomheders vedkommende forudsat at deres deltagelse ikke
udgør deres primære handels- eller erhvervsmæssige virksomhed.
2. Medlemsstaterne sikrer, at VE-fællesskaber har ret til:
a) at producere, forbruge, lagre og sælge vedvarende energi, herunder via VE-elkøbsaftaler
b) inden for VE-fællesskabet at dele vedvarende energi, der produceres af de af VE-fællesskabet
ejede produktionsenheder, med forbehold af de øvrige krav fastsat i denne artikel og under
overholdelse af VE-fællesskabsmedlemmernes rettigheder og forpligtelser som kunder
c) at få adgang til alle egnede energimarkeder, både direkte og gennem aggregering, på en ikkedi‐
skriminerende måde.
3. Medlemsstaterne foretager en vurdering af de eksisterende hindringer for og potentialet til udvikling af
VE-fællesskaber på deres område.
4. Medlemsstaterne tilvejebringer en befordrende ramme for at fremme og lette udviklingen af VE-fælles‐
skaber. Denne befordrende ramme sikrer bl.a.,
a) at ubegrundede reguleringsmæssige og administrative hindringer for VE-fællesskaber fjernes
b) at VE-fællesskaber, der leverer energi, yder aggregering eller andre kommercielle energitjene‐
ster, er underlagt de bestemmelser, der er relevante for sådanne aktiviteter
c) at den relevante distributionssystemoperatør samarbejder med VE-fællesskaber for at lette ener‐
gioverførsler inden for VE-fællesskaber
d) at VE-fællesskaber er underlagt rimelige, forholdsmæssige og gennemsigtige procedurer, her‐
under registrerings- og licensudstedelsesprocedurer, og omkostningsrelaterede netgebyrer samt
relevante gebyrer, afgifter og skatter, således at det sikres, at de bidrager på en fyldestgørende,
rimelig og afbalanceret måde til systemets samlede deling af omkostninger i overensstemmelse
med en gennemsigtig cost-benefit-analyse af distribuerede energikilder udarbejdet af de nationa‐
le kompetente myndigheder
e) at VE-fællesskaber ikke er underlagt diskriminerende behandling for så vidt angår deres aktivi‐
teter, rettigheder og forpligtelser som slutkunder, producenter, leverandører, distributionssystem‐
operatører eller som andre markedsdeltagere
f) at deltagelse i VE-fællesskaber er tilgængelig for alle forbrugere, herunder personer i lavind‐
komsthusholdninger eller sårbare husholdninger
g) at redskaber til at lette adgangen til finansiering og oplysninger er tilgængelige
h) at der ydes reguleringsmæssig og kapacitetsopbyggende støtte til offentlige myndigheder i
forbindelse med befordring og etablering af VE-fællesskaber og som hjælp til myndighedernes
direkte deltagelse
265
i) at regler er på plads for at sikre lige og ikkediskriminerende behandling af forbrugere, der
deltager i VE-fællesskabet.
5. De væsentligste elementer i den i stk. 4 omhandlede befordrende ramme og for dens gennemførelse
indgår i ajourføringerne af medlemsstaternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og statusrap‐
porterne i medfør af forordning (EU) 2018/1999.
6. Medlemsstaterne kan fastsætte, at VE-fællesskaber skal være åbne for grænseoverskridende deltagelse.
7. Uden at dette berører artikel 107 og 108 i TEUF, tager medlemsstaterne hensyn til særlige forhold, der
gør sig gældende for VE-fællesskaber, ved udformningen af støtteordninger, med henblik på at give dem
mulighed for at konkurrere om støtte på lige vilkår med andre markedsdeltagere.
Artikel 23
Integration af vedvarende energi i opvarmning og køling
1. For at fremme brugen af vedvarende energikilder i varme- og kølesektoren bestræber hver medlemsstat
sig på at forhøje andelen af vedvarende energi i denne sektor med vejledende 1,3 procentpoint som
et årligt gennemsnit beregnet for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i andelen af
vedvarende energi i varme- og kølesektoren i 2020, udtrykt som den nationale andel af det endelige
energiforbrug og beregnet i overensstemmelse med metoden i artikel 7, jf. dog nærværende artikels stk.
2. Denne forhøjelse begrænses til vejledende 1,1 procentpoint for medlemsstater, hvor overskudsvarme
og -kulde ikke anvendes. Medlemsstaterne prioriterer de bedste tilgængelige teknologier, når det er
relevant.
2. Med henblik på stk. 1 kan hver medlemsstat ved beregningen af dens andel af vedvarende energi i
varme- og kølesektoren, og dens årlige gennemsnitlige forhøjelse i overensstemmelse med stk. 1:
a) medregne overskudsvarme og -kulde med op til 40 % af den gennemsnitlige årlige forhøjelse
b) for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er over 60 %, anse en
sådan andel for at opfylde den gennemsnitlige årlige forhøjelse, og
c) for så vidt dens andel af vedvarende energi i varme- og kølesektoren er på over 50 % og op til 60
%, anse en sådan andel for at opfylde halvdelen af den gennemsnitlige årlige forhøjelse.
Når de træffer beslutninger om hvilke foranstaltninger, der skal vedtages for at udnytte vedvarende
energikilder i varme- og kølesektoren, kan medlemsstaterne tage hensyn til omkostningseffektivitet, som
afspejler strukturelle hindringer som følge af den høje andel af naturgas eller køling eller af en spredt
bebyggelsesstruktur med lav befolkningstæthed.
Hvis disse foranstaltninger medfører en lavere gennemsnitlig årlig forhøjelse end den, der er omhandlet
i denne artikels stk. 1, offentliggør medlemsstaterne den, f.eks. ved hjælp af deres nationale energi-
og klimapolitiske statusrapporter i overensstemmelse med artikel 20 i forordning (EU) 2018/1999, og
fremsender en begrundelse, herunder for valget af foranstaltninger som omhandlet i nærværende stykkes
andet afsnit, til Kommissionen.
3. På grundlag af objektive og ikkediskriminerende kriterier kan medlemsstaterne udarbejde og offentlig‐
gøre en liste over foranstaltninger og udpege og offentliggøre de gennemførende organer såsom brænd‐
stofleverandører eller offentlige eller erhvervsmæssige organer, der skal bidrage til den gennemsnitlige
årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1.
4. Medlemsstaterne kan gennemføre den gennemsnitlige årlige forhøjelse omhandlet i stk. 1 ved anven‐
delse af bl.a. en eller flere af følgende valgmuligheder:
266
a) fysisk integration af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i forsyningen af energi og
energibrændsel til opvarmning og køling
b) direkte afbødende foranstaltninger såsom installering af højeffektive VE-varme og -kølesyste‐
mer i bygninger eller brug af vedvarende energi eller overskudsvarme og -kulde i industrielle
opvarmnings- og kølingsprocesser
c) indirekte afbødende foranstaltninger, der er omfattet af omsættelige certifikater, som attesterer
overholdelsen af den ved stk. 1 fastsatte forpligtelse i kraft af støtte til indirekte afbødende
foranstaltninger, som udføres af en anden økonomisk aktør, såsom en uafhængig installatør af
VE-teknologi eller et energitjenesteselskab, der udfører VE-installationstjenester
d) andre politiske foranstaltninger med en tilsvarende virkning for at nå den gennemsnitlige
årlige forhøjelse, der er omhandlet i stk. 1, herunder finanspolitiske foranstaltninger eller andre
økonomiske incitamenter.
Når medlemsstaterne vedtager og gennemfører de foranstaltninger, der er omhandlet i første afsnit,
tilstræber de, at foranstaltningerne er tilgængelige for alle forbrugere, navnlig personer i lavindkomsthus‐
holdninger eller sårbare husholdninger, som ellers ikke ville have tilstrækkelige rede midler til at nyde
godt af dem.
5. Medlemsstaterne kan anvende de strukturer, som er etableret inden for rammerne af den nationale ener‐
gispareforpligtelse, jf. artikel 7 i direktiv 2012/27/EU, til at gennemføre og overvåge de foranstaltninger,
der er omhandlet i denne artikels stk. 3.
6. Når enheder er udpeget i henhold til stk. 3, sikrer medlemsstaterne, at disse udpegede enheders bidrag
kan måles og verificeres, og at de udpegede enheder årligt rapporterer om:
a) den samlede mængde energi, der er leveret til opvarmning og køling
b) den samlede mængde vedvarende energi, der er leveret til opvarmning og køling
c) den mængde overskudsvarme og -kulde, der er leveret til opvarmning og køling
d) andelen af vedvarende energi og overskudsvarme og -kulde i den samlede mængde energi, der
er leveret til opvarmning og køling, og
e) typen af vedvarende energikilde.
Artikel 24
Fjernvarme og fjernkøling
1. Medlemsstaterne sikrer, at slutbrugere oplyses om energiforbruget og andelen af vedvarende energi i
deres fjernvarme- og fjernkølingssystemer på lettilgængelig vis såsom på leverandørernes websteder, i
årsafregninger eller på anmodning.
2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger og fastsætter de nødvendige betingelser for, at
kunder til fjernvarme- eller fjernkølingssystemer, som ikke er effektive fjernvarme- og fjernkølingssyste‐
mer, eller som ikke vil være et sådant system senest 31. december 2025 på grundlag af en plan godkendt
af den kompetente myndighed, kan frakoble sig ved at opsige eller ændre deres kontrakt med henblik på
selv at producere opvarmning eller køling fra vedvarende energikilder.
Såfremt opsigelsen af kontrakten er knyttet til fysisk afbrydelse, kan kontraktopsigelsen gøres betinget af
kompensationen for omkostninger, der er direkte forårsaget af fysisk afbrydelse, og den ikkenedskrevne
del af aktiver, der er nødvendige for at levere varme og kulde til den pågældende kunde.
3. Medlemsstaterne kan begrænse retten til at frakoble sig ved at opsige eller ændre en kontrakt i
overensstemmelse med stk. 2 til kunder, som kan påvise, at den planlagte alternative forsyningsløsning
267
til opvarmning eller køling medfører en betydeligt bedre energimæssig ydeevne. Evalueringen af den
alternative forsyningsløsnings energimæssige ydeevne kan bygge på energiattesten.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fjernvarme- og fjernkølingssy‐
stemer bidrager til den forhøjelse, der er omhandlet i dette direktivs artikel 23, stk. 1, ved at gennemføre
mindst én af følgende to muligheder:
a) bestræbe sig på at øge andelen af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og
-kulde i fjernvarme og fjernkøling med mindst et procentpoint som et årligt gennemsnit beregnet
for perioderne 2021-2025 og 2026-2030 med udgangspunkt i den andel af energi fra vedvarende
energikilde og fra overskudsvarme og -kulde i fjernvarme og fjernkøling i 2020, udtrykt som
andelen af det endelige energiforbrug i fjernvarme og fjernkøling, ved at gennemføre foranstalt‐
ninger, som kan forventes at udløse denne gennemsnitlige årlige forhøjelse i år med normale
klimatiske forhold.
Medlemsstater med en andel af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og
-kulde i fjernvarme og fjernkøling på over 60 % kan anse en sådan andel for at opfylde den
gennemsnitlige årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at gennemføre den gennemsnitlige
årlige forhøjelse, der er omhandlet i dette litras første afsnit, i deres nationale energi- og klima‐
planer i overensstemmelse med bilag I til forordning (EU) 2018/1999
b) sikre, at operatører af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer er forpligtet til at tilslutte leveran‐
dører af energi fra vedvarende energikilder og fra overskudsvarme og -kulde eller er forpligtet
til at tilbyde at tilslutte og købe varme og kulde fra vedvarende energikilder og fra overskud‐
svarme og -kulde fra tredjepartsleverandører, baseret på ikkediskriminerende kriterier fastsat
af den kompetente myndighed i den berørte medlemsstat, hvor de skal gøre en eller flere af
følgende:
i) imødekomme efterspørgslen fra nye kunder
ii) erstatte eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet og
iii) udvide eksisterende varme- eller kuldeproduktionskapacitet.
5. Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan en operatør af et fjernvarme-
eller fjernkølingssystem afvise at tilslutte og at købe varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør, hvor:
a) systemet ikke har den nødvendige kapacitet på grund af anden forsyning med overskudsvarme
og -kulde, varme eller kulde produceret fra vedvarende energikilder eller varme eller kulde
produceret af højeffektiv kraftvarmeproduktion
b) varme eller kulde fra en tredjepartsleverandør ikke opfylder de tekniske parametre, som er
nødvendige for at tilslutte og sikre en pålidelig og sikker drift af fjernvarme- og fjernkølingssy‐
stemer, eller
c) operatøren kan påvise, at det at give adgang ville føre til en alt for stor udgiftsstigning for
varme eller kulde for slutkunderne sammenlignet med udgiften ved brug af den vigtigste lokale
varme- eller kuldeforsyning, som den vedvarende energikilde eller overskudsvarmen og -kulden
konkurrerer med.
Medlemsstaterne sikrer, at hvis en operatør af fjernvarme- eller fjernkølingssystemet afviser at tilslutte en
leverandør af opvarmning eller køling i henhold til første afsnit, forelægger operatøren den kompetente
myndighed oplysninger om begrundelsen for afvisningen samt de betingelser, der vil skulle opfyldes, og
268
de foranstaltninger, der vil skulle træffes i systemet for at muliggøre tilslutningen i overensstemmelse
med stk. 9.
6. Hvor en medlemsstat udnytter muligheden omhandlet i stk. 4, litra b), kan den undtage operatører af
følgende fjernvarme- og fjernkølingssystemer fra anvendelsen af nævnte litra:
a) effektiv fjernvarme og fjernkøling
b) effektiv fjernvarme og fjernkøling, der udnytter højeffektiv kraftvarmeproduktion
c) fjernvarme og fjernkøling, der på grundlag af en plan godkendt af den kompetente myndighed er
effektiv fjernvarme og fjernkøling senest 31. december 2025
d) fjernvarme og fjernkøling med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 20 MW.
7. Retten til at frakoble sig ved at opsige eller ændre en kontrakt i overensstemmelse med stk. 2 kan
udøves af individuelle kunder, af fællesforetagender bestående af kunder, eller af parter der handler på
vegne af kunder. I ejendomme med flere lejligheder i blokke kan en sådan frakobling kun foretages for
hele ejendomme i overensstemmelse med gældende boligret.
8. Medlemsstaterne pålægger eldistributionssystemoperatører mindst hvert fjerde år i samarbejde med
operatørerne af fjernvarme- eller fjernkølingssystemer på deres område at vurdere fjernvarme- eller
fjernkølingssystemers potentiale i henseende til balancering og andre systemtjenester, herunder efter‐
spørgselsreaktion og lagring af overskudselektricitet fra vedvarende energikilder, og ligeledes vurdere om
anvendelsen af det påviste potentiale ville være mere ressource- og omkostningseffektivt end alternative
løsninger.
9. Medlemsstaterne sikrer, at forbrugernes rettigheder og reglerne for driften af fjernvarme- og fjernkø‐
lingssystemer i henhold til denne artikel er klart defineret og håndhæves af den kompetente myndighed.
10. En medlemsstat er ikke forpligtet til at anvende denne artikels stk. 2-9, hvor:
a) dens andel af fjernvarme og fjernkøling er mindre end eller lig med 2 % af det samlede
energiforbrug til opvarmning og køling den 24. december 2018
b) dens andel af fjernvarme og fjernkøling er steget til over 2 % ved at udvikle ny effektiv
fjernvarme og fjernkøling på grundlag af dens integrerede nationale energi- og klimaplan i
henhold til bilag I til forordning (EU) 2018/1999 eller den vurdering, der er omhandlet i dette
direktivs artikel 15, stk. 7, eller
c) dens andel af systemer som omhandlet i stk. 6 udgør mere end 90 % af det samlede salg af dets
fjernvarme og fjernkøling.
Artikel 25
Integration af vedvarende energi i transportsektoren
1. For at integrere brugen af vedvarende energi i transportsektoren pålægger hver medlemsstat brænd‐
stofleverandører en forpligtelse til at sikre, at andelen af vedvarende energi inden for det endelige
energiforbrug i transportsektoren udgør mindst 14 % senest i 2030 (minimumsandel) i overensstemmelse
med et vejledende udviklingsforløb, som medlemsstaten har fastsat og beregnet efter den metode, der
er fastsat i denne artikel og i artikel 26 og 27. Kommissionen tager denne forpligtelse op til vurdering
med henblik på senest i 2023 at fremsætte et lovgivningsforslag for at øge den i tilfælde af, at der er
yderligere betydelige reduktioner af omkostningerne til produktion af vedvarende energi, såfremt det er
nødvendigt for at opfylde Unionens internationale forpligtelser vedrørende dekarbonisering, eller såfremt
det er begrundet i et markant fald i energiforbruget i Unionen.
269
Medlemsstaterne kan undtage eller skelne mellem forskellige brændstofleverandører og forskellige ener‐
gibærere ved fastsættelsen af forpligtelse for brændstofleverandører og derved sikre, at de varierende
grader af modenhed og omkostningerne ved forskellige teknologier tages i betragtning.
Ved beregningen i den i første afsnit omhandlede minimumsandel:
a) tager medlemsstaterne hensyn til vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der
ikke er af biologisk oprindelse, når de anvendes som mellemprodukt til produktion af konventio‐
nelle brændstoffer, og
b) kan medlemsstaterne tage hensyn til genanvendt kulstofbrændsel.
I den i første afsnit omhandlede minimumsandel skal bidraget fra avancerede biobrændstoffer og biogas
produceret af de råprodukter, der er anført i bilag IX, del A, som en del af det endelige energiforbrug i
transportsektoren være mindst 0,2 % i 2022, mindst 1 % i 2025 og mindst 3,5 % i 2030.
Medlemsstaterne kan undtage brændstofleverandører, der leverer brændstoffer i form af elektricitet eller
vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, fra
forpligtelsen til at overholde minimumsandelen af avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af de
råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, for så vidt angår disse brændstoffer.
Ved fastsættelsen af forpligtelsen omhandlet i første og fjerde afsnit for at sikre opnåelsen af den andel,
der er fastsat deri, kan medlemsstaterne bl.a. anvende foranstaltninger rettet mod mængder, energiindhold
eller drivhusgasemissioner, forudsat at det påvises, at den minimumsandel, der er omhandlet i første og
fjerde afsnit, er opnået.
2. Drivhusgasemissionsbesparelserne som følge af anvendelsen af vedvarende flydende eller gasformige
transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, skal udgøre mindst 70 % fra den 1. januar
2021.
Senest den 1. januar 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35
for at supplere dette direktiv ved at fastsætte passende minimumstærskler for drivhusgasemissionsbespa‐
relser, der opnås med genanvendte kulstofbrændsler som led i en livscyklusvurdering, der tager hensyn til
hvert brændstofs særlige egenskaber.
Artikel 26
Særlige regler for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af
fødevare- og foderafgrøder
1. Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder om‐
handlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må bidraget fra
biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til transport, hvor de er
produceret af fødevare- og foderafgrøder, ikke være mere end et procentpoint højere end andelen af
sådanne brændstoffer til vej- og jernbanetransportsektorerne i den pågældende medlemsstats endelige
energiforbrug i 2020 med højst 7 % af det endelige energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne i
den pågældende medlemsstat.
Hvis dette bidrag er under 1 % i en medlemsstat, kan bidraget forhøjes til højst 2 % af det endelige
energiforbrug i vej- og jernbanetransportsektorerne.
Medlemsstaterne kan fastsætte en lavere grænse og med henblik på artikel 29, stk. 1, skelne mellem
forskellige biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af fødevare- og
foderafgrøder, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige dokumentation vedrørende indirekte
270
ændringer i arealanvendelsen. Medlemsstaterne kan f.eks. fastsætte en lavere grænse for andelen af bio‐
brændstoffer, flydende biobrændsler og biomassemassebrændsler baseret på fødevare- eller foderafgrøder,
som er produceret af olieholdige afgrøder.
Hvor andelen af biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt fra biomassebrændsler anvendt til trans‐
port, der er produceret af fødevare- og foderafgrøder, i en medlemsstat begrænses til en andel på mindre
end 7 %, eller hvor en medlemsstat beslutter at begrænse andelen yderligere, kan denne medlemsstat
reducere den i artikel 25, stk. 1, første afsnit, omhandlede minimumsandel tilsvarende, med højst 7
procentpoint.
2. Ved beregningen af en medlemsstats endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder om‐
handlet i artikel 7 og minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, må andelen af
biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer
i arealanvendelsen, og som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, for hvilke der er konstateret en
betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager, ikke overstige forbrugsni‐
veauet for sådanne brændstoffer i denne medlemsstat i 2019, medmindre de er certificeret som værende
biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i
arealanvendelsen i henhold til nærværende stykke.
Fra den 31. december 2023 og indtil senest 31. december 2030 mindskes denne grænse gradvist til 0 %.
Senest den 1. februar 2019 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om status
med hensyn til produktionsudvidelsen af de relevante fødevare- og foderafgrøder på verdensplan.
Senest den 1. februar 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel
35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge kriterierne for certificering af biobrændstoffer,
flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen
og fastsætte de råprodukter med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, for hvilke der er
konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på arealer med stort kulstoflager. Rapporten
og den ledsagende delegerede retsakt baseres på de bedste tilgængelige videnskabelige data.
Senest den 1. september 2023 reviderer Kommissionen de kriterier, der er indeholdt i den i fjerde afsnit
omhandlede delegerede retsakt, på grundlag af de bedste tilgængelige videnskabelige data og vedtager en
delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 35 for at ændre de pågældende kriterier, såfremt det er
relevant, og medtage udviklingsforløbet med henblik på gradvist at mindske bidraget til EU-målene fast‐
sat i artikel 3, stk. 1, og til minimumsandelen omhandlet i artikel 25, stk. 1, fra biobrændstoffer, flydende
biobrændsler og biomassebrændsler med høj risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen, som er
produceret af råprodukter, for hvilke der er konstateret en betydelig udvidelse af produktionsarealet ind på
arealer med stort kulstoflager.
Artikel 27
Beregningsregler med hensyn til minimumsandele af vedvarende energi i transportsektoren
1. Ved beregningen af de i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, omhandlede minimumsandele gælder
følgende bestemmelser:
a) ved beregningen af nævneren, dvs. energiindholdet i de vej- og jernbanetransportbrændstoffer,
der leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, tages benzin, diesel, naturgas, biobrænd‐
stoffer, biogas, vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biolo‐
gisk oprindelse, genanvendte kulstofbrændsler og elektricitet, der leveres til vej- og jernbane‐
transportsektorerne, i betragtning
271
b) ved beregningen af tælleren, dvs. mængden af energi fra vedvarende energikilder, som forbruges
i transportsektoren med henblik på artikel 25, stk. 1, første afsnit, tages energiindholdet i alle
former for energi fra vedvarende energikilder, der leveres til alle transportsektorer, herunder
vedvarende elektricitet, der leveres til vej- og jernbanetransportsektorerne, i betragtning. Med‐
lemsstater kan også tage genanvendt kulstofbrændsel i betragtning.
Ved beregningen af tælleren begrænses andelen af biobrændstoffer og biogas produceret af de
råprodukter, der opført i bilag IX, del B, til 1,7 % af energiindholdet i transportbrændstoffer, der
leveres til forbrug eller anvendelse på markedet, bortset fra i Cypern og Malta. Medlemsstaterne
kan, hvor det er begrundet, ændre denne grænse under hensyn til tilgængeligheden af råproduk‐
ter. Enhver sådan ændring skal godkendes af Kommissionen
c) Ved beregningen af både tæller og nævner anvendes de værdier for transportbrændstoffernes
energiindhold, som er angivet i bilag III. Til bestemmelse af energiindholdet i transportbrænd‐
stoffer, der ikke er medtaget i bilag III, anvender medlemsstaterne de relevante ESO- standarder
til bestemmelse af brændstoffers brændværdi. I tilfælde, hvor der ikke er vedtaget ESO-standar‐
der til dette formål, anvendes de relevante ISO-standarder. Kommissionen tillægges beføjelse til
at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 32 til at ændre dette direktiv ved
at tilpasse energiindholdet i transportbrændstoffer, der er angivet i bilag III, i overensstemmelse
med den videnskabelige og tekniske udvikling.
2. Med henblik på at påvise overholdelse af de i artikel 25, stk. 1, omhandlede minimumsandele:
a) kan andelen af biobrændstoffer og biogas til transport, der er produceret af de råprodukter, der er
opført i bilag IX, sættes til to gange dets energiindhold
b) skal andelen af vedvarende elektricitet sættes til fire gange dets energiindhold, når det leveres til
vejkøretøjer og kan sættes til 1,5 gange dets energiindhold, når det leveres til jernbanetransport
c) skal bidraget fra brændstoffer, der leveres til luftfart og søfart, med undtagelse af brændstoffer,
som er produceret af fødevare- og foderafgrøder, sættes til 1,2 gange deres energiindhold.
3. Ved beregningen af andelen af elektricitet fra vedvarende energikilder i den elektricitet, der leveres til
vej- og jernbanekøretøjer med henblik på denne artikels stk. 1, henviser medlemsstaterne til toårsperioden
inden det år, hvor elektriciteten leveres på deres område.
Uanset dette stykkes første afsnit gælder det, at for at bestemme andelen af elektricitet med henblik på
denne artikels stk. 1 i tilfælde af elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet
fra vedvarende energikilder, når den leveres til vejkøretøjer, medregnes den pågældende elektricitet fuldt
ud som vedvarende elektricitet.
For at sikre, at den forventede forøgelse af efterspørgslen efter elektricitet i transportsektoren ud over
den nuværende referenceværdi mødes ved yderligere produktion af vedvarende energikapacitet, udvikler
Kommissionen en ramme for additionalitet i transportsektoren og udvikler forskellige valgmuligheder
med henblik på at bestemme medlemsstaternes referenceværdi og måle additionalitet.
Med henblik på dette stykke bestemmes andelen af vedvarende energi ud fra den gennemsnitlige andel af
elektricitet fra vedvarende energikilder i produktionslandet som målt to år inden det pågældende år, når
elektricitet anvendes til produktion af vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke
er af biologisk oprindelse, enten direkte eller med henblik på produktion af mellemprodukter.
Elektricitet fra direkte tilslutning til et anlæg, som producerer elektricitet fra vedvarende energikilder kan
dog fuldt ud medregnes som vedvarende elektricitet, hvor det bruges til produktion af disse flydende og
gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, forudsat at anlægget
272
a) sættes i drift efter eller samtidig med de anlæg, der producerer de vedvarende flydende eller
gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, og
b) ikke er tilsluttet elnettet eller er tilsluttet elnettet, men det kan dokumenteres, at den pågældende
elektricitet er leveret uden at tage elektricitet fra nettet.
Elektricitet, der er taget fra nettet, kan fuldt ud medregnes som vedvarende energi, forudsat at den udeluk‐
kende er produceret af vedvarende energikilder, og de vedvarende egenskaber og alle andre relevante
kriterier er blevet påvist, så det sikres, at de vedvarende egenskaber af denne elektricitet kun gøres
gældende én gang og kun i én slutbrugersektor.
Senest 31. december 2021 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel
35 som supplement til dette direktiv ved at fastlægge en EU-metode, der opstiller detaljerede regler for,
hvordan økonomiske aktører skal overholde kravene indeholdt i dette stykkes femte og sjette afsnit.
Artikel 28
Andre bestemmelser om vedvarende energi i transportsektoren
1. Med henblik på at mindske risikoen for, at individuelle partier påberåbes mere end én gang, styrker
medlemsstaterne og Kommissionen samarbejdet mellem de nationale systemer indbyrdes og mellem de
nationale systemer og frivillige ordninger, der er oprettet i henhold til artikel 30, herunder udvekslingen af
data, hvor dette er relevant. Hvis en medlemsstats kompetente myndighed har mistanke om eller påviser
svig, underretter den de øvrige medlemsstater, hvor dette er relevant.
2. Kommissionen sikrer, at der oprettes en EU-database for at gøre det muligt at spore flydende og gasfor‐
mige transportbrændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet
i artikel 27, stk. 1, litra b), eller som tages i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, litra a),
b) og c), omhandlede formål. Medlemsstaterne pålægger den pågældende økonomiske aktør at indlæse
oplysninger om gennemførte transaktioner og disse brændstoffers bæredygtighedsegenskaber, herunder
deres drivhusgasemissioner for hele deres livscyklus fra produktionsstedet til den brændstofleverandør,
der markedsfører brændstoffet. En medlemsstat kan oprette en national database, der er forbundet med
EU-databasen, således at det sikres, at indlæste oplysninger øjeblikkeligt overføres mellem databaserne.
Brændstofleverandører indlæser de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere opfyldelsen af de i
artikel 25. stk. 1, første og fjerde afsnit, fastsatte krav.
3. Senest den 31. december 2021 træffer medlemsstaterne foranstaltninger til at sikre tilgængeligheden af
brændstoffer fra vedvarende energikilder til transport, herunder for så vidt angår offentligt tilgængelige
højeffektladestandere og anden optankningsinfrastruktur som fastsat i deres nationale politikrammer i
overensstemmelse med direktiv 2014/94/EU.
4. Medlemsstaterne har adgang til den i denne artikels stk. 2 omhandlede EU-database. De træffer
foranstaltninger til at sikre, at økonomiske aktører indfører nøjagtige oplysninger i den relevante data‐
ase. Kommissionen kræver, at de ordninger, der er genstand for en afgørelse i medfør af dette direktivs
artikel 30, stk. 4, kontrollerer opfyldelsen af dette krav, når overholdelsen af bæredygtighedskriterierne
for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler kontrolleres. Den offentliggør hvert
andet år aggregerede oplysninger fra databasen i overensstemmelse med bilag VIII i forordning (EU)
2018/1999.
5. Senest den 31. december 2021 vedtager Kommissionen delegerede retsakter i overensstemmelse med
artikel 35 som supplement til dette direktiv ved at præcisere den metode, der skal bestemme andelen af
biobrændstoffer og biogas til transport, der stammer fra biomasse forarbejdet med fossile brændstoffer i
273
en fælles proces, og præcisere metoden til vurdering af drivhusgasemissionsbesparelser fra vedvarende
flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologiske oprindelse, og fra genanvendt
kulstofbrændsel, hvilket skal sikre, at der ikke sker godskrivning for undgåede emissioner for CO2, hvis
opsamling allerede har modtaget en emissionsgodskrivning i henhold til andre retlige bestemmelser.
6. Senest den 25. juni 2019 og hver andet år derefter vurderer Kommissionen den liste over råprodukter,
der er indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje råprodukter i overensstemmelse med
principperne indeholdt i tredje afsnit.
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 35
for at ændre listen over råprodukter indeholdt i bilag IX, del A og B, med henblik på at tilføje, men
ikke fjerne, råprodukter. Råprodukter, der kun kan forarbejdes med avancerede teknologier, tilføjes til
bilag IX, del A. Råprodukter, der kan forarbejdes til biobrændstoffer eller biogas til transport med modne
teknologier, tilføjes til bilag IX, del B.
Sådanne delegerede retsakter baseres på en analyse af råmaterialets potentiale som råprodukt med henblik
på produktion af biobrændstoffer og biogas til transport under hensyntagen til alt det følgende:
a) principperne for den cirkulære økonomi og for det affaldshierarki, der er fastsat i direktiv
2008/98/EF
b) Unionens bæredygtighedskriterier som fastlagt i artikel 29, stk. 2-7
c) behovet for at undgå betydelige forvridende virkninger på markeder for (bi)produkter, affald
eller restprodukter
d) potentialet for at give betydelige drivhusgasemissionsbesparelser i forhold til fossile brændstof‐
fer på grundlag af en livscyklusvurdering af emissioner
e) behovet for at undgå negative virkninger for miljøet og biodiversiteten
f) behovet for at undgå at skabe et øget arealbehov.
7. Senest den 31. december 2025 vurderer Kommissionen inden for rammerne af den vurdering, der
gennemføres hvert andet år af de fremskridt, der er gjort i henhold til forordning (EU) 2018/1999,
om den i artikel 25, stk. 1, fjerde afsnit, fastlagte forpligtelse vedrørende avancerede biobrændstoffer
og biogas produceret af råprodukter, der er opført i bilag IX, del A, effektivt fremmer innovation og
sikrer drivhusgasemissionsbesparelser i transportsektorener. Kommissionen analyserer i denne vurdering,
hvorvidt anvendelsen af denne artikel effektivt undgår dobbelttælling af vedvarende energi.
Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et forslag om ændring af den i artikel 25, stk. 1, fjerde
afsnit, fastlagte forpligtelse vedrørende avancerede biobrændstoffer og biogas produceret af råprodukter,
der er opført i bilag IX, del A.
Artikel 29
Bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer,
flydende biobrændsler og biomassebrændsler
1. Energi fra biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler tages kun i betragtning med
henblik på de i dette afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål, hvis de opfylder bæredygtighedskriteri‐
erne og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10:
a) bidrager til opfyldelsen af EU-målet fastlagt i artikel 3, stk. 1, og medlemsstaternes andel af
vedvarende energi
b) måling af overholdelse af VE-forpligtelse, herunder den forpligtelse, der er fastsat i artikel 25
c) berettigelse til finansiel støtte til forbrug af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomas‐
sebrændsler.
274
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restproduk‐
ter, bortset fra restprodukter, som stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun
opfylde kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastlagt i stk. 10 for at blive taget i betragtning
med henblik på de i første afsnits litra a), b) og c) omhandlede formål. Nærværende afsnit finder også
anvendelse på affald og restprodukter, som først forarbejdes til et produkt, inden de videreforarbejdes til
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler.
Elektricitet, opvarmning og køling, der produceres fra kommunalt fast affald, er ikke omfattet af de
kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i stk. 10.
Biomassebrændsler skal opfylde bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgase‐
missioner i stk. 2-7 og 10, hvis de anvendes i anlæg til produktion af elektricitet, opvarmning og køling
eller brændsler med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 20 MW eller derover for faste biomas‐
sebrændsler og med en samlet nominel indfyret termisk effekt på 2 MW eller derover for gasformige
biomassebrændsler. Medlemsstaterne kan anvende bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af
drivhusgasemissioner på anlæg med lavere samlet nominel indfyret termisk effekt.
Bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i stk. 2-7 og 10
gælder uanset biomassens geografiske oprindelse.
2. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der er fremstillet af affald og restpro‐
dukter, som ikke stammer fra skovbrug, men fra landbrugsarealer, tages i betragtning med henblik på
de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, kun hvor operatørerne eller de nationale
myndigheder har indført overvågnings- eller håndteringsplaner for at afhjælpe virkningerne for jordbun‐
dens kvalitet og kulstofindholdet i jorden. Oplysningerne om, hvordan disse virkninger overvåges og
håndteres, indberettes i henhold til artikel 30, stk. 3.
3. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der produceres af biomasse fra land‐
brug, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål,
må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af
følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
a) primærskov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med
hjemmehørende arter, hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor
de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad
b) skove og andre træbevoksede arealer med høj biodiversitet, som er artsrige og ikke nedbrudte
eller af den relevante kompetente myndighed er blevet udpeget som areal med høj biodiversitet,
medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse
naturbeskyttelsesformål
c) områder:
i) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som,
naturbeskyttelsesområde, eller
ii) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er
anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organi‐
sationer eller Den Internationale Naturværnsunion, idet disse områder dog skal være anerkendt i
overensstemmelse med artikel 30, stk. 4, første afsnit,
medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse
naturbeskyttelsesformål
275
d) græsarealer med høj biodiversitet på over en ha, som er:
i) naturlige, dvs. græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og
som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer,
eller
ii) ikkenaturlige, dvs. græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig
intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte og af en relevant kompetent myndighed er
blevet udpeget som areal med høj biodiversitet, medmindre det dokumenteres, at det er nødven‐
digt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer med høj biodiversitet.
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der præciserer kriterierne nærmere med henblik
på at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra d). Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
4. Biobrændstoffer flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug, der
tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må
ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende
statusser i januar 2008, og som ikke længere har denne status:
a) vådområder, dvs. arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller
vandmættede
b) sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på
over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 % eller med træer, der kan nå disse
tærskler på lokaliteten
c) arealer på over en ha bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedæ‐
kningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten,
medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det
ved anvendelse af metoden i bilag V, del C, vil opfylde betingelserne i denne artikels stk. 10.
Dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde
samme status som i januar 2008.
5. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra landbrug,
der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål,
må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det
dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
6. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, som
tages i betragtning med henblik på stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), skal opfylde følgende kriterier for
at minimere risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion:
a) det land, hvor skovbiomasse blev fældet, har indført national eller regional lovgivning, der
finder anvendelse i fældningsområdet, samt overvågnings- og håndhævelsessystemer, der sikrer:
i) fældningens lovlighed
ii) at skove genplantes på fældede arealer
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndig‐
hed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes
276
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og biodi‐
versiteten med det formål at minimere negative virkninger og
v) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt
b) når den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, skal bio‐
brændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse tages i
betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis
der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre:
i) fældningens lovlighed
ii) at skove genplantes på fældede arealer
iii) at områder, der ved international eller national ret eller af den relevante kompetente myndig‐
hed er udlagt som naturbeskyttelsesområder, herunder i vådområder og tørvemoser, beskyttes,
medmindre det dokumenteres, at fældning af dette råmateriale ikke indvirker på disse naturbe‐
skyttelsesområder
iv) at fældningen udføres under hensyntagen til opretholdelsen af jordbundens kvalitet og
biodiversiteten med det formål at minimere de negative virkninger, og
v) at fældningen opretholder eller forbedrer skovens produktionskapacitet på lang sigt.
7. Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af biomasse fra skove, der
tages i betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, skal
opfylde følgende kriterier for arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF):
a) landet eller den regionale organisation for økonomisk integration, hvorfra skovbiomasse stam‐
mer:
i) er part i Parisaftalen
ii) har forelagt et nationalt bestemt bidrag for De Forenede Nationers rammekonvention om
klimaændringer (UNFCCC), som omfatter emissioner og optag i landbrug, skovbrug og arealan‐
vendelse, hvormed det sikres, at ændringer i kulstoflagrene i forbindelse med hugst af biomasse
medregnes i landets forpligtelse til at mindske eller begrænse drivhusgasemissioner, jf. det
nationalt bestemte bidrag, eller
iii) har indført nationale eller regionale love i overensstemmelse med Parisaftalens artikel 5,
som finder anvendelse i fældningsområdet, med henblik på at bevare og øge kulstoflagre og
-dræn, og det dokumenteres, at rapporterede emissioner fra LULUCF-sektoren ikke overstiger
optag
b) hvor den dokumentation, der er omhandlet i dette stykkes litra a), ikke er tilgængelig, tages
biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler produceret af skovbiomasse i
betragtning med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis
der er indført systemer til styring på skovbrugets kildeområdeniveau for at sikre, at niveauet af
kulstoflagre og -dræn i skovene opretholdes eller forbedres på lang sigt.
277
8. Senest den 31. januar 2021 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, der fastsætter den ope‐
rationelle vejledning om dokumentationen for overholdelse af de i denne artikels stk. 6 og 7 fastlagte
kriterier. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
9. Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen, om de i stk. 6 og 7 fastlagte kriterier på
effektiv vis minimerer risikoen for, at der anvendes skovbiomasse fra ikkebæredygtig produktion, og ser
nærmere på LULUCF-kriterier på grundlag af de foreliggende oplysninger.
Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af de i stk. 6
og 7 fastlagte kriterier for perioden efter 2030.
10. Drivhusgasemissionsbesparelserne ved anvendelse af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og bi‐
omassebrændsler, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være:
a) mindst 50 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler
produceret i anlæg, der var i drift senest den 5. oktober 2015
b) mindst 60 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler
produceret i anlæg, der er sat i drift fra den 6. oktober 2015 og indtil 31. december 2020
c) mindst 65 % for biobrændstoffer, biogas forbrugt i transportsektoren og flydende biobrændsler
produceret i anlæg, der sættes i drift fra den 1. januar 2021
d) mindst 70 % for elektricitet, opvarmning og køling produceret af biomassebrændsel anvendt i
anlæg, som sættes i drift fra den 1. januar 2021 og indtil 31. december 2025, og 80 % for anlæg,
der sættes i drift fra den 1. januar 2026.
Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer, biogas forbrugt
i transportsektoren og flydende biobrændsler og den fysiske produktion af opvarmning og køling og
elektricitet produceret af biomassebrændsel er påbegyndt.
Besparelsen i drivhusgasemissionen som følge af anvendelse af biobrændstoffer, biogas forbrugt i trans‐
portsektoren, flydende biobrændsler og biomassebrændsler anvendt i anlæg, der producerer biomasse til
opvarmning, køling og elektricitet, beregnes i overensstemmelse med artikel 31, stk. l.
11. Elektricitet fra biomassebrændsler må alene tages i betragtning med henblik på de i denne artikels stk.
1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, hvis den opfylder et eller flere af følgende krav:
a) den produceres i anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mindre end 50 MW
b) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på mellem 50 og 100 MW
produceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde
af rent elproducerende anlæg overholder et energieffektivitetsniveau, der svarer til den bedste
tilgængelige teknik (BAT-AEEL᾽er) som defineret i Kommissionens gennemførelsesafgørelse
(EU) 2017/1442 (26), eller
c) den i tilfælde af anlæg med en samlet nominel indfyret termisk effekt på over 100 MW produ‐
ceres ved anvendelse af højeffektiv kraftvarmeproduktionsteknologi, eller den i tilfælde af rent
elproducerende anlæg, der opnår et nettoeleffektivitetsniveau på mindst 36 %
d) den produceres ved anvendelse af CO2-opsamling og -lagring fra biomasse.
Med henblik på de i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, må
rent elproducerende anlæg alene tages i betragtning, hvis de ikke anvender fossile brændstoffer som
hovedbrændsel, og hvis der ikke er et omkostningseffektivt potentiale for at anvende højeffektiv kraftvar‐
meproduktionsteknologi i overensstemmelse med den vurdering, der foretages i overensstemmelse med
artikel 14 i direktiv 2012/27/EU.
278
Med henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og b), gælder nærværende stykke kun for
anlæg, som sættes i drift eller omdannes til brug af biomassebrændsler efter den 25. december 2021. Med
henblik på nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra c), berører nærværende stykke ikke støtte, der
ydes i henhold til støtteordninger i overensstemmelse med artikel 4 og godkendt senest den 25. december
2021.
Medlemsstaterne kan anvende højere energieffektivitetskrav end de i første afsnits nævnte krav på anlæg
med lavere nominel indfyret termisk effekt.
Første afsnit finder ikke anvendelse på elektricitet fra anlæg, der er omfattet af en særlig underretning
fra en medlemsstat til Kommissionen på grundlag af en behørigt dokumenteret forekomst af risici for
elforsyningssikkerheden. Kommissionen vedtager efter at have vurderet underretningen en afgørelse
under hensyn til de elementer, der indgår deri.
12. Med henblik på de i nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål, og
uden at dette berører artikel 25 og 26, må medlemsstaterne ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser
afvise at tage biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fremstillet i overensstemmelse med
nærværende artikel, i betragtning. Nærværende stykke berører ikke offentlig støtte, der ydes i henhold til
støtteordninger, som er godkendt inden den 24. december 2018.
13. Med henblik på det i denne artikels stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede formål kan medlemssta‐
terne i en begrænset periode fravige de kriterier, der er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, gennem
vedtagelse af forskellige kriterier for:
a) anlæg beliggende i en region i den yderste periferi som omhandlet i artikel 349 i TEUF, i det
omfang disse faciliteter producerer elektricitet eller opvarmning eller køling fra biomassebrænd‐
sel, og
b) biomassebrændsel, der anvendes i anlæg nævnt i dette afsnits litra a), uanset den pågældende
biomasses oprindelsessted, forudsat at sådanne kriterier er objektivt begrundede med det formål
at sikre for den pågældende region i den yderste periferi en smidig overgang til de kriterier, der
er fastsat i denne artikels stk. 2-7, 10 og 11, og derved give incitament til overgangen fra fossile
brændstoffer til bæredygtige biomassebrændsler.
De forskellige kriterier, der nævnes i dette stykke, er omfattet af en særlig underretning fra den relevante
medlemsstat til Kommissionen.
14. Med henblik på de i stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c), omhandlede formål kan medlemsstaterne
indføre yderligere kriterier for biomassebrændsels bæredygtighed.
Senest den 31. december 2026 vurderer Kommissionen de pågældende yderligere kriteriers indvirkning
på det indre marked, om nødvendigt ledsaget af et forslag til at sikre harmonisering deraf.
Artikel 30
Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgase‐
missioner
1. Hvor biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, eller andre brændstoffer, som kan
komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), skal tages
i betragtning med henblik på de i artikel 23 og 25 samt i artikel 26, stk. 1, litra a), b) og c), omhandlede
formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskri‐
279
terier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, er
opfyldt. Til disse formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:
a) tillader, at partier af råmaterialer eller brændstoffer med forskellige bæredygtigheds- og drivhus‐
gasemissionsbesparelseskarakteristika blandes eksempelvis i en container, i et forarbejdnings-
eller logistikanlæg samt i transmissions- og distributionsinfrastruktur eller i en transmissions- og
distributionslokalitet
b) tillader, at partier af råmaterialer med forskelligt energiindhold blandes med henblik på yderlige‐
re forarbejdning, forudsat at partiernes størrelse justeres efter deres energiindhold
c) kræver, at oplysninger om bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbesparelseskarakteristikaene
og de i litra a) nævnte partiers størrelse forbliver knyttet til blandingen, og
d) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de
samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der
tilføres blandingen, og stiller krav om, at denne balance opretholdes i et passende tidsrum.
Massebalancesystemet sikrer, at hvert parti kun tælles én gang i artikel 7, stk. 1, første afsnit, litra a),
b) eller c), med henblik på beregning af det endelige bruttoenergiforbrug fra vedvarende energikilder og
indeholder oplysninger om, hvorvidt der er ydet støtte til produktion af det pågældende parti, og i givet
fald fra hvilken type støtteordning.
2. Når et parti er forarbejdet, skal oplysninger om partiets bæredygtigheds- og drivhusgasemissionsbespa‐
relseskarakteristika justeres og tildeles det pågældende output i overensstemmelse med følgende regler:
a) når forarbejdningen af et parti råmaterialer kun giver ét output, som er bestemt til produktion
af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende flydende eller
gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genanvendt kulstof‐
brændsel, skal partiets størrelse og de tilknyttede mængder af bæredygtigheds- og drivhusgase‐
missionsbesparelseskarakteristika justeres ved at anvende en omregningsfaktor, der repræsente‐
rer forholdet mellem mængden af det output, som er bestemt til en sådan produktion, og massen
af det råmateriale, som indgår i processen
b) når forarbejdningen af et parti råmaterialer resulterer i mere end ét output, som er bestemt
til produktion af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsel, vedvarende
flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse, eller genan‐
vendt kulstofbrændsel, skal der for hvert output anvendes en særskilt omregningsfaktor og en
særskilt massebalance.
3. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige
oplysninger om overholdelsen af de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget
i medfør af artikel 25, stk. 2, og af de bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgase‐
missioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og at økonomiske aktører efter anmodning stiller
de data, der blev anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for den relevante medlemsstat. Med‐
lemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig
kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Med henblik
på at overholde artikel 29, stk. 6, litra a), og artikel 29, stk. 7, litra a), kan første eller anden parts
revision anvendes indtil skovbiomassens første opsamlingssted. Revisionen skal bekræfte, at de systemer,
der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel, herunder ved en
kontrol, som sikrer, at materialer ikke bevidst ændres eller kasseres, så partiet eller en del deraf kan blive
til affald eller et restprodukt. Den skal evaluere frekvensen og metoden i prøveudtagningen og dataenes
pålidelighed.
De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne, de flyden‐
de biobrændsler, biomassebrændslerne, de vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer,
280
der ikke er af biologisk oprindelse, eller det genanvendte kulstofbrændsel er produceret inden for Unionen
eller er importeret. Oplysninger om geografisk oprindelse og typen af råprodukt for biobrændstofferne,
de flydende biobrændsler og biomassebrændslerne for hver brændstofleverandør stilles til rådighed for
forbrugerne på operatørernes, leverandørernes eller de relevante kompetente myndigheders websteder og
ajourføres en gang om året.
Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit af dette stykke til Kommis‐
sionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på den i artikel 28 i forordning (EU)
2018/1999 omhandlede e-rapporteringsplatform under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt
følsomme oplysninger.
4. Kommissionen kan træffe afgørelse om, at frivillige nationale eller internationale ordninger, der
fastsætter standarder for fremstilling af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler
eller andre brændstoffer, som kan komme i betragtning ved beregningen af tælleren, der er omhandlet
i artikel 27, stk. 1, litra b), indeholder nøjagtige data om drivhusgasemissionsbesparelser med henblik
på artikel 25, stk. 2, og artikel 29, stk. 10, påviser overholdelsen af artikel 27, stk. 2, og artikel 28,
stk. 2 og 4 eller påviser, at partier af biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler
overholder bæredygtighedskriterierne fastsat i artikel 29, stk. 2-7. Operatørerne kan i forbindelse med
deres påvisning af, at kriterierne fastsat i artikel 29, stk. 6 og 7, er opfyldt, forelægge den krævede
dokumentation direkte på kildeområdeniveau. Kommissionen kan med henblik på artikel 29, stk. 3,
første afsnit, litra c), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede
økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af
mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion.
Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige oplysninger om trufne foranstaltnin‐
ger med henblik på beskyttelse af jordbund, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer, undgåelse
af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, og certificering af biobrændstoffer,
flydende biobrændsler og biomassebrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen.
5. Kommissionen vedtager afgørelser i henhold til nærværende artikels stk. 4 i form af gennemførel‐
sesretsakter. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk.
3. Sådanne afgørelser er gyldige i højst fem år.
Kommissionen kræver, at hver frivillig ordning, som er genstand for en afgørelse vedtaget i henhold til
stk. 4, årligt senest den 30. april forelægger Kommissionen en rapport, der dækker hvert af punkterne
i bilag IX til forordning (EU) 2018/1999. Rapporten dækker det forudgående kalenderår. Kravet om at
forelægge en rapport finder kun anvendelse på frivillige ordninger, som har fungeret i mindst 12 måneder.
Kommissionen offentliggør rapporterne fra de frivillige ordninger i sammendrag eller, hvis det er
hensigtsmæssigt, i deres fulde ordlyd på den e-rapporteringsplatform, der er omhandlet i artikel 28 i
forordning (EU) 2018/1999.
6. Medlemsstaterne kan oprette nationale ordninger, hvor overholdelse af bæredygtighedskriterierne og
kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, og drivhusga‐
semissionsbesparelsestærsklerne for vedvarende flydende og gasformige transportbrændstoffer, der ikke
er af biologisk oprindelse, og genanvendt kulstofbrændsel, der er fastsat og vedtaget i henhold til artikel
25, stk. 2, og i overensstemmelse med artikel 28, stk. 5 kontrolleres i hele sporbarhedskæden med
deltagelse af de kompetente nationale myndigheder.
En medlemsstat kan give meddelelse om en sådan national ordning til Kommissionen. Kommissionen
prioriterer vurderingen af en sådan ordning med henblik på at lette gensidig bilateral og multilateral
281
anerkendelse af ordninger til kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for
besparelse af drivhusgasemissioner for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
og af de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler for andre brændstoffer, som kan komme i betragtning
ved beregningen af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b). Kommissionen kan ved hjælp af
gennemførelsesretsakter bestemme, hvorvidt en således meddelt national ordning opfylder betingelserne
fastsat i dette direktiv. Sådanne gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
34, stk. 3,
Er afgørelsen positiv, må ordninger oprettet i overensstemmelse med nærværende artikel ikke afslå gensi‐
dig anerkendelse af den pågældende medlemsstats ordning, for så vidt angår kontrol af overholdelsen af
bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner i artikel 29, stk. 2-7 og
10, og de drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i henhold til artikel 25, stk.
2.
7. Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til denne artikels stk. 4, hvis den pågældende
ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol og
giver tilstrækkelig sikkerhed for, at ingen materialer bevidst er ændret eller kasseret, så partiet eller
en del deraf falder ind under bilag IX. Ordninger til at måle besparelsen i drivhusgasemissionen skal
også overholde metodekravene i bilag V eller VI. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi,
jf. artikel 29, stk. 3, første afsnit, litra c), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet og
overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passende ankeprocedurer.
De i stk. 4 omhandlede frivillige ordninger skal mindst én gang om året offentliggøre en liste over deres
certificeringsorganer, som anvendes til uafhængig kontrol, idet det for hvert certificeringsorgan angives,
hvilken enhed eller national offentlig myndighed der har anerkendt det, og hvilken enhed eller national
offentlig myndighed der fører tilsyn med det.
8. For at sikre, at overholdelsen af bæredygtighedskriterierne og kriterierne for besparelse af drivhusga‐
semissioner såvel som af bestemmelserne om biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrænd‐
sler med lav eller høj risiko for direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen kontrolleres på en
produktiv og harmoniseret måde og navnlig med henblik på at forhindre svig vedtager Kommissionen
gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede gennemførelsesbestemmelser, herunder passende stan‐
darder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol, og kræver, at alle frivillige ordninger
anvender disse standarder. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel
34, stk. 3.
I disse gennemførelsesretsakter er Kommissionen særlig opmærksom på behovet for at minimere den
administrative byrde. Sådanne gennemførelsesretsakter fastlægger en tidsfrist, inden for hvilken de frivil‐
lige ordninger skal gennemføre standarderne. Kommissionen kan ophæve afgørelser om anerkendelse
af frivillige ordninger i henhold til stk. 4, såfremt disse ordninger ikke gennemfører sådanne standarder
inden for den fastlagte tidsfrist. Hvor en medlemsstat rejser bekymring for, at en ordning ikke fungerer i
overensstemmelse med de standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol, som udgør
grundlaget for afgørelser i henhold til stk. 4, skal Kommissionen undersøge sagen og træffe passende
foranstaltninger.
9. Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse
med en ordning, der har været genstand for en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 4 eller 6, kan
en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende afgørelse, kræve, at leverandøren
fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier og kriterier for
besparelse af drivhusgasemissioner, der er fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10.
282
Medlemsstaternes kompetente myndigheder fører tilsyn med driften af certificeringsorganer, som foreta‐
ger uafhængig revision i henhold til en frivillig ordning. Certificeringsorganerne forelægger på anmod‐
ning af de kompetente myndigheder alle relevante oplysninger, der er nødvendige for at føre tilsyn med
driften, herunder den nøjagtige dato og det nøjagtige tidspunkt og sted for revisionen. Hvor medlemssta‐
terne konstaterer problemer med manglende overholdelse, underretter de straks den frivillige ordning.
10. På anmodning af en medlemsstat, som kan være på grundlag af en anmodning fra en økonomisk aktør,
undersøger Kommissionen på grundlag af al tilgængelig dokumentation, om bæredygtighedskriterierne
og kriterierne for besparelse af drivhusgasemissioner fastsat i artikel 29, stk. 2-7 og 10, er opfyldt
for så vidt angår en kilde til biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler og de
drivhusgasemissionsbesparelsestærskler, der er fastsat i og vedtaget i henhold til artikel 25, stk. 2.
Senest seks måneder efter modtagelsen af en sådan anmodning og i overensstemmelse med undersø‐
gelsesproceduren i artikel 34, stk. 3, bestemmer Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter,
hvorvidt den pågældende medlemsstat:
a) kan tage biobrændstoffer, flydende biobrændsler eller biomassebrændsler og andre brændstoffer,
der kan komme i betragtning ved beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1 litra b), fra
denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 29, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c),
omhandlede formål, eller
b) uanset nærværende artikels stk. 9 kan kræve, at leverandører af kilden til biobrændstof, flyden‐
de biobrændsler, biomassebrændsler og andre brændstoffer, der kan komme i betragtning ved
beregning af tælleren omhandlet i artikel 27, stk. 1, litra b), fremlægger yderligere dokumenta‐
tion for overholdelse af disse bæredygtighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgase‐
missioner og drivhusgasemissionsbesparelsestærskler.
Artikel 31
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler
1. Drivhusgasemissionsbesparelse en i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer, flydende bio‐
brændsler og biomassebrændsler beregnes med henblik på artikel 29, stk. 10, på en af følgende måder:
a) hvor en standardværdi for drivhusgasemissionsbesparelse for den pågældende produktionsvej er
fastlagt i bilag V, del A eller B, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI,
del A, for biomassebrændsler, hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende
biobrændsler beregnet i henhold til bilag V, del C, punkt 7, og for disse biomassebrændsler
beregnet i henhold til bilag VI, del B, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende
denne standardværdi
b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metode, der er fastlagt
i bilag V, del C, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler og i bilag VI, del B, for biomasse‐
brændsler
c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag
V, del C, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag V, del D eller E, kan anvendes
for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er
fastlagt i bilag V, del C, anvendes for alle andre faktorer eller
d) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i de formler, der er nævnt i bilag
VI, del B, punkt 1, hvor de disaggregerede standardværdier i bilag VI, del C, kan anvendes
for nogle faktorer, og de faktiske værdier beregnet i overensstemmelse med den metode, der er
fastlagt i bilag VI, del B, anvendes for alle andre faktorer.
2. Medlemsstaterne kan forelægge Kommissionen rapporter med oplysninger om de typiske drivhusgase‐
missioner fra dyrkningen af landbrugsråvarer for de områder på deres territorium, der er klassificeret som
283
niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller
som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1059/2003 (27). Disse rapporter skal ledsages af en beskrivelse af den metode og de data, der anvendes til
at beregne emissionsniveauet. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i
betragtning.
3. Når der er tale om områder uden for Unionen, kan rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i stk.
2, og som er udarbejdet af kompetente organer, forelægges Kommissionen.
4. Kommissionen kan ved hjælp af gennemførelsesretsakter bestemme, at de i nærværende artikels stk.
2 og 3 omhandlede rapporter indeholder nøjagtige data med henblik på måling af drivhusgasemissioner,
som er knyttet til dyrkning af råprodukter i form af biomasse fra landbrug, der produceres i de områder,
der er omfattet af sådanne rapporter i forbindelse med artikel 29, stk. 10. Sådanne gennemførelsesretsak‐
ter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
Disse data kan i henhold til sådanne afgørelser anvendes i stedet for de disaggregerede standardværdier
for dyrkning i bilag V, del D eller E, for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og i bilag VI, del C,
for biomassebrændsler.
5. Kommissionen gennemgår løbende bilag V og VI med henblik på, hvis det er berettiget, at tilføje
eller revidere værdier for produktionsveje for biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrænd‐
sel. Disse gennemgange tager også hensyn til ændring af den metode, der er fastsat i bilag V, del C, og i
bilag VI, del B.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i henhold til artikel 35 for, hvor det
er relevant, at ændre bilag V og VI ved at tilføje eller ændre standardværdierne eller justere metoden.
Ved enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag V og bilag VI:
a) hvor en faktors bidrag til de samlede emissioner er lille, hvor der er begrænset variation, eller
hvor omkostningerne eller vanskelighederne ved at fastslå de faktiske værdier er store, skal
standardværdierne være typiske for normale produktionsprocesser
b) i alle andre tilfælde fastsættes standardværdierne konservativt sammenlignet med normale pro‐
duktionsprocesser.
6. Hvis det er nødvendigt for at sikre en ensartet anvendelse af bilag V, del C, og bilag VI, del B,
kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter, der fastlægger detaljerede tekniske specifikationer,
herunder definitioner, omregningsfaktorer, beregningen af den årlige emission fra dyrkning eller emissi‐
onsbesparelser som følge af ændringer på jorden og i undergrunden med hensyn til kulstoflagre i opdyrket
jord, beregning af emissionsbesparelser fra opsamling, erstatning og geologisk lagring af CO2. Disse
gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 34, stk. 3.
Artikel 32
Gennemførelsesretsakter
De i nærværende direktivs artikel 29, stk. 3, andet afsnit, artikel 29, stk. 8, artikel 30, stk. 5, første
afsnit, artikel 30, stk. 6, andet afsnit, artikel 30, stk. 8, første afsnit, artikel 31, stk. 4, første afsnit, og
artikel 31, stk. 6, omhandlede gennemførelsesforanstaltninger skal tage fuldt hensyn til bestemmelserne
vedrørende drivhusgasemissionsbesparelser i overensstemmelse med artikel 7a i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 98/70/EF (28).
Artikel 33
284
Kommissionens overvågning
1. Kommissionen overvåger oprindelsen af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrænd‐
sler, der forbruges i Unionen, og effekten af deres produktion, herunder fortrængningseffekten, på areal‐
anvendelsen i Unionen og i de vigtigste leverandørtredjelande. Overvågningen er baseret på medlemssta‐
ternes integrerede nationale energi- og klimaplaner og tilknyttede statusrapporter i henhold til artikel
3, 17 og 20 i forordning (EU) 2018/1999, og rapporterne fra relevante tredjelande og mellemstatslige
organisationer samt videnskabelige undersøgelser og alle andre relevante oplysninger. Kommissionen
overvåger også ændringer i råvarepriserne i forbindelse med anvendelsen af biomasse til energiformål og
eventuelle positive og negative virkninger for fødevaresikkerheden forbundet hermed.
2. Kommissionen opretholder en løbende dialog og udveksling af oplysninger med tredjelande og
producenter af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, forbrugerorganisationer
og civilsamfundet vedrørende den generelle gennemførelse af foranstaltningerne i dette direktiv med
relation til biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler. Den skal i den forbindelse være
særlig opmærksom på den indvirkning, som produktionen af biobrændstoffer, flydende biobrændsel og
biomassebrændsel kan have på fødevarepriserne.
3. I 2026 forelægger Kommissionen, hvis det er relevant, et lovgivningsforslag om regelsættet til fremme
af energi fra vedvarende energikilder for perioden efter 2030.
Dette forslag tager hensyn til erfaringerne fra gennemførelsen af dette direktiv, herunder dettes bæredyg‐
tighedskriterier og kriterier for besparelse af drivhusgasemissioner, og den teknologiske udvikling inden
for energi fra vedvarende energikilder.
4. I 2032 offentliggør Kommissionen en rapport, der evaluerer gennemførelsen af dette direktiv.
Artikel 34
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af Udvalget vedrørende Energiunionen nedsat ved artikel 44 i forordning (EU)
2018/1999.
2. Uanset stykke 1 bistås Kommissionen i spørgsmål vedrørende bæredygtigheden af biobrændstoffer,
flydende biobrændsler og biomassebrændsler af Udvalget om Biobrændstoffers, Flydende Biobrændslers
og Biomassebrændslers Bæredygtighed. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt,
og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.
Artikel 35
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 2, andet
afsnit, artikel 26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel 27, stk. 3, syvende
afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet afsnit, tillægges
285
Kommissionen for en periode på fem år fra den 24. december 2018. Kommissionen udarbejder en rapport
vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen
af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller
Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 3, femte afsnit, tillægges Kommissionen
for en periode på to år fra den 24. december 2018.
4. Den i artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit, artikel 25, stk. 2, andet afsnit, artikel
26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel 27, stk. 3, syvende afsnit, artikel 28, stk.
5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet afsnit, omhandlede delegation af beføjelser
kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse
bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får
virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i
kraft.
5. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
6. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
7. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 3, femte afsnit, artikel 8, stk. 3, andet afsnit,
artikel 25, stk. 2, andet afsnit, artikel 26, stk. 2, fjerde og femte afsnit, artikel 27, stk. 1, litra c), artikel
27, stk. 3, syvende afsnit, artikel 28, stk. 5, artikel 28, stk. 6, andet afsnit, og artikel 31, stk. 5, andet
afsnit, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en
frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at
de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 36
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
artikel 2-13, 15-31 og 37 samt bilag II, III og V-IX senest den 30. juni 2021. De meddeler straks
Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at hen‐
visninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende
direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler
for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
3. Dette direktiv berører ikke anvendelsen af undtagelserne i henhold til EU-retten om det indre marked
for elektricitet.
286
Artikel 37
Ophævelse
Direktiv 2009/28/EF som ændret ved de direktiver, der er nævnt i bilag X, del A, ophæves med virkning
fra den 1. juli 2021, uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de frister for
gennemførelse i national ret af de direktiver, der er angivet i bilag X, del B, og uden at dette berører
medlemsstaternes forpligtelser i 2020, jf. artikel 3, stk. 1, i og bilag I, del A, til direktiv 2009/28/EF.
Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter
sammenligningstabellen i bilag XI.
Artikel 38
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 39
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 11. december 2018.
På Europa-Parla‐
mentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
J. BOGNER-
STRAUSS
Formand
(1) EUT C 246 af 28.7.2017, s. 55.
(2) EUT C 342 af 12.10.2017, s. 79.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 13.11.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
4.12.2018.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen
af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og
2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).
(5) Jf. bilag XI, del A.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning
af energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF,
2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF, og (EU) 2015/652
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (se side 1 i denne
EUT).
287
(7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1099/2008 af 22. oktober 2008 om energistatistik
(EUT L 304 af 14.11.2008, s. 1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF den 27. september 2001 om fremme af elektrici‐
tet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet (EFT L 283 af
27.10.2001, s. 33).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af
biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport (EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævel‐
se af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(11) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af er‐
hvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af 9. september 2015 om ændring af direktiv
98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder (EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 af 21. maj 2013 om en mekanisme til
overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner og rapportering af andre oplysninger vedrørende
klimaændringer på nationalt plan og EU-plan og om ophævelse af beslutning nr. 280/2004/EF (EUT L
165 af 18.6.2013, s. 13).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljø‐
oplysninger og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF (EUT L 41 af 14.2.2003, s. 26).
(18) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(19) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem‐
førelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(20) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
(21) Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken
Kroatiens tiltrædelse (EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).
288
(23) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finan‐
sielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013,
(EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013,
(EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU,
Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
(24) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små
og mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(25) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 94).
(26) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1442 af 31. juli 2017 om fastsættelse af
BAT (bedste tilgængelige teknik)-konklusioner i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2010/75/EU for så vidt angår store fyringsanlæg (EUT L 212 af 17.8.2017, s. 1).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en
fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) (EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og
dieselolie og om ændring af direktiv 93/12/EØF (EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58).
BILAG I
NATIONALE OVERORDNEDE MÅL FOR ANDELEN AF ENERGI FRA VEDVARENDE
ENERGIKILDER I DET ENDELIGE BRUTTOENERGIFORBRUG I 2020 (1)
A. Nationale overordnede mål
Andelen af energi fra
vedvarende energikil‐
der i det endelige
bruttoenergiforbrug i
2005 (S2005)
Mål for andelen af
energi fra vedvarende
energikilder i det en‐
delige bruttoenergifor‐
brug i 2020 (S2020)
Belgien 2,2 % 13 %
Bulgarien 9,4 % 16 %
Tjekkiet 6,1 % 13 %
Danmark 17,0 % 30 %
Tyskland 5,8 % 18 %
Estland 18,0 % 25 %
Irland 3,1 % 16 %
Grækenland 6,9 % 18 %
Spanien 8,7 % 20 %
Frankrig 10,3 % 23 %
Kroatien 12,6 % 20 %
Italien 5,2 % 17 %
Cypern 2,9 % 13 %
Letland 32,6 % 40 %
Litauen 15,0 % 23 %
289
Luxembourg 0,9 % 11 %
Ungarn 4,3 % 13 %
Malta 0,0 % 10 %
Nederlandene 2,4 % 14 %
Østrig 23,3 % 34 %
Polen 7,2 % 15 %
Portugal 20,5 % 31 %
Rumænien 17,8 % 24 %
Slovenien 16,0 % 25 %
Slovakiet 6,7 % 14 %
Finland 28,5 % 38 %
Sverige 39,8 % 49 %
Det Forenede Kongerige 1,3 % 15 %
(1) For at de nationale mål i dette bilag kan nås, understreges det, at Unionens retningslinjer for statsstøtte
til miljøbeskyttelse anerkender, at der fortsat er behov for nationale støtteordninger til fremme af energi
fra vedvarende energikilder.
BILAG II
NORMALISERINGSREGEL FOR INDREGNING AF ELEKTRICITET PRODUCERET VED
VANDKRAFT OG VINDKRAFT
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved vandkraft i en given medlems‐
stat:
(QN(norm))(CN[(/(i)(N 14))(QiCi)] 15), hvor
N = Referenceåret
QN(norm) = den normaliserede
elproduktion fra al‐
le vandkraftværker
i medlemsstaten i
år N, til opgørel‐
sesformål
Qi = den mængde af
elektricitet, der fak‐
tisk er produceret
på alle medlems‐
statens vandkraft‐
værker i år i, målt i
GWh, eksklusive
produktion fra
pumpekraftværker,
der anvender vand,
der tidligere har
været pumpet op til
et højere niveau
290
Ci = den samlede instal‐
lerede effekt, fra‐
regnet pumpelagre,
af alle medlemssta‐
tens vandkraftvær‐
ker ved udgangen
af år i, målt i MW.
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved landbaseret vindkraft i en
given medlemsstat:
(QN(norm))((CN CN 12)((/(i)(Nn))Qi(/(j)(Nn))(Cj Cj 12))), hvor
N = Referenceåret
QN(norm) = den normalisere‐
de elproduktion
fra alle landbase‐
rede vindkraftan‐
læg i medlems‐
staten i år N, til
opgørelsesformål
Qi = den mængde af
elektricitet, der
faktisk er produ‐
ceret på alle med‐
lemsstatens land‐
baserede vind‐
kraftanlæg i år i,
målt i GWh
Cj = den samlede in‐
stallerede effekt
af alle medlems‐
statens landbase‐
rede vindkraftan‐
læg ved udgan‐
gen af år j, målt i
MW
n = 4 eller det antal år
forud for år N, for
hvilke der fore‐
ligger kapacitets-
og produktions‐
data for den på‐
gældende med‐
lemsstat, afhæn‐
gigt af hvilket der
er mindst.
291
Følgende regel anvendes ved indregning af elektricitet, der produceres ved offshorevindkraft i en given
medlemsstat:
(QN(norm))((CN CN 12)((/(i)(Nn))Qi(/(j)(Nn))(Cj Cj 12))), hvor
N = Referenceåret
QN(norm) = den normaliserede el‐
produktion fra alle off‐
shorevindkraftanlæg i
medlemsstaten i år N,
til opgørelsesformål
Qi = den mængde af elek‐
tricitet, der faktisk
er produceret på alle
medlemsstatens offsho‐
revindkraftanlæg i år i,
målt i GWh
Cj = den samlede installe‐
rede effekt af alle
medlemsstatens offsho‐
revindkraftanlæg ved
udgangen af år j, målt
i MW
n = 4 eller det antal år for‐
ud for år N, for hvil‐
ke der foreligger kapa‐
citets- og produktions‐
data for den pågælden‐
de medlemsstat, afhæn‐
gigt af hvilket der er
mindst.
BILAG III
ENERGIINDHOLDET I BRÆNDSTOFFER
Brændstof Energiindhold pr.
vægtenhed (ned‐
re brændværdi,
MJ/kg)
Energiindhold pr.
volumenenhed
(nedre brænd‐
værdi, MJ/l)
BRÆNDSTOFFER FRA BIOMASSE OG/ELLER FRA FORARBEJDNING AF BIOMAS‐
SE
Biopropan 46 24
Ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved
presning, ekstraktion eller lignende processer, som kan være
rå eller raffineret, men ikke kemisk modificeret)
37 34
Biodiesel — fedtsyremethylester (methylester fremstillet af
olie med biomasseoprindelse)
37 33
292
Biodiesel — fedtsyreethylester (ethylester fremstillet af olie
med biomasseoprindelse)
38 34
Biogas, som kan renses til naturgaskvalitet 50 —
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel
44 34
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin
45 30
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof
44 34
Hydrogeneret (termokemisk behandlet med brint) olie af bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG
46 24
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med
fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for diesel
43 36
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med
fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for benzin
44 32
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med
fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for jetbrændstof
43 33
Sambehandlet olie (behandlet i et raffinaderi samtidigt med
fossilt brændstof) af biomasseoprindelse eller pyrolyseret bi‐
omasseoprindelse, til brug som erstatning for LPG
46 23
BRÆNDSTOFFER FRA VEDVARENDE ENERGIKILDER, SOM KAN FREMSTILLES
AF FORSKELLIGE VEDVARENDE ENERGIKILDER, HERUNDER BIOMASSE
Methanol fra vedvarende energikilder 20 16
Ethanol fra vedvarende energikilder 27 21
Propanol fra vedvarende energikilder 31 25
Butanol fra vedvarende energikilder 33 27
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blan‐
ding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for die‐
sel)
44 34
Fischer-Tropsch-benzin (en syntetisk kulbrinte eller en blan‐
ding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til brug
som erstatning for benzin)
44 33
Fischer-Tropsch-jetbrændstof (en syntetisk kulbrinte eller en
blanding af syntetiske kulbrinter fremstillet af biomasse, til
brug som erstatning for jetbrændstof)
44 33
Fischer-Tropsch-LPG (en syntetisk kulbrinte eller en blan‐
ding af syntetiske kulbrinter, til brug som erstatning for LPG)
46 24
DME (dimethylether) 28 19
Brint fra vedvarende energikilder 120 —
Bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra
ethanol)
36 (heraf 37 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
27 (heraf 37 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
293
MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra me‐
thanol)
35 (heraf 22 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
26 (heraf 22 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra ethanol) 38 (heraf 29 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
29 (heraf 29 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
TAME (tert-amylmethylether, der er fremstillet ud fra metha‐
nol)
36 (heraf 18 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
28 (heraf 18 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
THxEE (tert-hexylethylether, der er fremstillet ud fra etha‐
nol)
38 (heraf 25 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
30 (heraf 25 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
THxME (tert-hexylmethylether, der er fremstillet ud fra me‐
thanol)
38 (heraf 14 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
30 (heraf 14 % fra
vedvarende ener‐
gikilder)
FOSSILE BRÆNDSTOFFER
Benzin 43 32
Diesel 43 36
BILAG IV
CERTIFICERING AF INSTALLATØRER
De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsordninger skal
baseres på følgende kriterier:
1. Certificerings- eller kvalificeringsprocessen skal være gennemsigtig og nøje fastlagt af medlems‐
staterne eller det administrative organ, de udpeger.
2. Installatører af biomasseanlæg, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geo‐
termisk energi, solcelleanlæg og solvarmeanlæg skal være certificeret af et anerkendt uddannel‐
sesprogram eller uddannelsessted.
3. Uddannelsessteder og -programmer anerkendes af medlemsstaterne eller de administrative orga‐
ner, de udpeger. Det anerkendende organ skal sørge for, at uddannelsesstedet løbende tilbyder
uddannelsesprogrammet med god dækning både regionalt og nationalt. Uddannelsesstedet skal
råde over tilstrækkeligt teknisk udstyr til at kunne tilbyde praktisk uddannelse, herunder labora‐
torieudstyr eller tilsvarende. Uddannelsesstedet skal ud over grunduddannelsen tilbyde kortere
emnespecifikke genopfriskningskurser, bl.a. om ny teknologi, således at der er mulighed for
livslang uddannelse vedrørende disse anlæg. Uddannelsesstedet kan være producenten af udstyret
eller anlægget, institutter eller foreninger.
4. Uddannelse med henblik på certificering eller kvalificering af en installatør skal omfatte såvel
teori som praksis. Efter gennemført uddannelse skal installatøren have tilstrækkelige kompetencer
til at installere det pågældende udstyr og de pågældende systemer, så de opfylder kundens krav
til ydeevne og driftssikkerhed, er af god håndværksmæssig kvalitet og opfylder alle gældende
bestemmelser og standarder, også med hensyn til energi- og miljømærkning.
5. Uddannelseskurset skal afsluttes med aflæggelse af en prøve med henblik på udstedelse af et
certifikat eller et kvalifikationsbevis. Prøven skal omfatte en praktisk vurdering af, om kedler og
294
ovne til biomasse, varmepumpeanlæg, systemer til overfladenær udnyttelse af geotermisk energi,
solcelleanlæg eller solvarmeanlæg er korrekt installeret.
6
.
De i artikel 18, stk. 3, omhandlede certificeringsordninger eller tilsvarende kvalificeringsord‐
ninger skal tage behørigt hensyn til følgende retningslinjer:
a) Der bør tilbydes anerkendt uddannelse til installatører med erhvervserfaring, som allerede har
eller er ved at gennemføre følgende uddannelse:
i) for installatører af kedler og ovne til biomasse: uddannelse som blikkenslager, vvs-installa‐
tør, vvs-energitekniker, rørsmed eller rørlægger forudsættes
ii) for installatører af varmepumpeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller køletekni‐
ker; grundlæggende elektriker- og blikkenslagerkompetencer (skæring af rør og samling af rør
ved svejsning, lodning og limning, isolering, tætning af fittings, tæthedstest samt installation
af varme- og køleanlæg) er en forudsætning
iii) for installatører af solcelle- og solvarmeanlæg: uddannelse som blikkenslager eller elek‐
triker; der forudsættes blikkenslager-, elektriker- og tagdækningskompetencer, herunder kend‐
skab til samling af rør ved svejsning, lodning og limning, tætning af fittings, tæthedstest af
rørsystemer, forbindelse af ledninger samt metoder til inddækning og tætning, eller
iv) en erhvervsuddannelse, hvorved en installatør får de kompetencer, der svarer til en treårig
uddannelse inden for et af de områder, der er omhandlet i litra a), b) eller c), ved både
skoleundervisning og praktik.
b) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af kedler og ovne til biomasse bør give et
overblik over situationen på markedet for biomasse og omfatte miljøaspekter, biobrændsler,
logistik, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger, forbrændingsteknik, fyringsteknik, opti‐
male rørføringsløsninger, omkostnings- og lønsomhedssammenligninger samt konstruktion,
installation og vedligeholdelse af biomassekedler og -ovne. Uddannelsen bør tillige bibringe
et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for teknologi og biobrændsler, bl.a.
granulat, og national ret og EU-ret på biomasseområdet.
c) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af varmepumpeanlæg bør give et overblik
over situationen på markedet for varmepumper og omfatte forskellige regioners geotermiske
ressourcer og jordtemperatur, identifikation af jord- og bjergarter og deres varmeledningsevne,
lovbestemmelser om udnyttelse af geotermiske ressourcer, mulighederne for brug af varme‐
pumper i bygninger og valg af det bedst egnede varmepumpeanlæg samt viden om anlæggenes
tekniske krav, sikkerhed, luftfiltrering, tilslutning til varmekilden og systemdesign. Uddannel‐
sen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske standarder for varmepumper
samt relevant national ret og EU-ret på området. Installatøren bør påvise følgende hovedkom‐
petencer:
i) grundlæggende viden om varmepumpers fysik og driftsprincipper, herunder varmepumpecy‐
klussens karakteristika, dvs. sammenhængen mellem varmedrænets lave temperatur, varmekil‐
295
dens høje temperatur og systemets effektivitet, bestemmelse af effektfaktoren og sæsonydel‐
sesfaktoren (SPF)
ii) viden om komponenterne og deres funktion i varmepumpecyklussen, herunder kompressor,
ekspansionsventil, fordamper, kondensator, fittings, smøreolie, kølemiddel, overhedning og
underafkøling samt varmepumpers kølemuligheder, og
iii) evne til at vælge og dimensionere komponenterne til et typisk anlæg, herunder bestemmel‐
se af typiske værdier for forskellige bygningers varmebehov og for produktion af varmt vand
baseret på energiforbrug, bestemmelse af varmepumpens kapacitet som funktion af varmebe‐
hovet til varmt vand, bygningens varmekapacitet og afbrydelser af elforsyningen; bestemme
buffertankkomponenten og dens størrelse og inkludering af et supplerende varmesystem.
d) Den teoretiske del af uddannelsen til installatør af solcelle- og solvarmeanlæg bør give et
overblik over situationen på markedet for solenergiprodukter og omkostnings- og lønsom‐
hedssammenligninger og omfatte miljøaspekter, solenergianlægs komponenter, karakteristika
og dimensionering af solvarmesystemer, udvælgelse af præcisionssystemer og dimensionering
af komponenter, bestemmelse af varmebehov, brandbeskyttelse, relaterede støtteordninger
samt konstruktion, installation og vedligeholdelse af solcelle- og solvarmeanlæg. Uddannel‐
sen bør tillige bibringe et godt kendskab til eventuelle europæiske teknologistandarder og
mærkningssystemer, f.eks. Solar Keymark, og national ret og EU-ret på området. Installatøren
bør påvise følgende hovedkompetencer:
i) evne til at arbejde sikkert med det nødvendige værktøj og udstyr under overholdelse af
sikkerhedskrav og -standarder og til at udpege faremomenter ved solenergianlæg med hensyn
til elektricitet, vand mv.
ii) evne til at identificere anlæg og komponenter dertil, som er specifikke for aktive og passive
systemer, herunder den mekaniske konstruktion, og bestemme komponenternes placering og
systemets design og konfiguration
iii) for solcelleanlæg og solvandvarmere evne til at udpege en egnet placering af anlægget og
dets orientering og hældning under hensyntagen til skyggeforhold, solindfald, den bærende
konstruktion og anlæggets egnethed i forhold til bygningen eller klimaet samt identificere
forskellige installationsmetoder til tagtyper og det nødvendige reguleringsudstyr, og
iv) navnlig for solcelleanlæg, evne til at tilpasse elkonstruktionen, herunder fastslå den norma‐
le belastningsstrøm, vælge egnede ledningstyper og -dimensioner til hvert enkelt kredsløb,
fastsætte den korrekte størrelse og placering af alt tilhørende udstyr og delsystemer og vælge
et hensigtsmæssigt tilslutningspunkt.
e) Installatørcertifikatet bør have tidsbegrænset gyldighed, idet fornyelse betinges af gennemfø‐
relse af et genopfriskningsseminar eller lignende.
BILAG V
296
REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOBRÆNDSTOFFER,
FLYDENDE BIOBRÆNDSLER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES
MED
A. TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER, NÅR DE
PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFEMISSION SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALAN‐
VENDELSE
Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissionsbesparelse
— typisk værdi
Drivhusgasemissions
besparelse — stan‐
dardværdi
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel
i konventionelt kedelanlæg)
67 % 59 %
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
77 % 73 %
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeværk (*))
73 % 68 %
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*))
79 % 76 %
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas
fra slop, brunkul som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*))
58 % 47 %
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra
slop, brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*))
71 % 64 %
Ethanol fra majs (naturgas som proces‐
brændsel i konventionelt kedelanlæg)
48 % 40 %
Ethanol fra majs, (naturgas som proces‐
brændsel i kraftvarmeanlæg (*))
55 % 48 %
Ethanol fra majs (brunkul som proces‐
brændsel i kraftvarmeanlæg (*))
40 % 28 %
Ethanol fra majs (restprodukter fra
skovbrug som procesbrændsel i kraft‐
varmeanlæg (*))
69 % 68 %
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i kon‐
ventionelt kedelanlæg)
47 % 38 %
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(naturgas som procesbrændsel i kraft‐
varmeanlæg (*))
53 % 46 %
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(brunkul som procesbrændsel i kraft‐
varmeanlæg (*))
37 % 24 %
297
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs
(restprodukter fra skovbrug som pro‐
cesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*))
67 % 67 %
Ethanol fra sukkerrør 70 % 70 %
Andelen fra vedvarende energikilder af
ethyl-tert-butylether (ETBE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Andelen fra vedvarende energikilder af
tert-amylethylether (TAEE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 52 % 47 %
Biodiesel fra solsikke 57 % 52 %
Biodiesel fra sojabønner 55 % 50 %
Biodiesel fra palmeolie (åbent spilde‐
vandsbassin)
32 % 19 %
Biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
51 % 45 %
Biodiesel fra olieaffald 88 % 84 %
Animalsk fedt fra afsmeltning af bio‐
diesel (**)
84 % 78 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra raps‐
frø
51 % 47 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sol‐
sikke
58 % 54 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra soja‐
bønne
55 % 51 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra pal‐
meolie (åbent spildevandsbassin)
34 % 22 %
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra pal‐
meolie (proces med methanopsamling
fra oliemølle)
53 % 49 %
Hydrogeneret olie fra olieaffald 87 % 83 %
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra
afsmeltning (**)
83 % 77 %
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 59 % 57 %
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 65 % 64 %
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 63 % 61 %
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
40 % 30 %
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (pro‐
ces med methanopsamling fra oliemøl‐
le)
59 % 57 %
Ren olie fra olieaffald 98 % 98 %
(*) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al proce‐
svarmen leveres af kraftvarmeanlæg.
(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassi‐
ficeret som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
298
forordning (EF) nr. 1069/2009 (1), for hvilke emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen
ikke tages i betragtning.
B. SKØNNEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIO‐
BRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKE‐
DET I UDETYDELIG MÆNGDE, I 2016, NÅR DE PRODUCERES UDEN NETTOKULSTOFE‐
MISSIONER SOM FØLGE AF ÆNDRET AREALANVENDELSE
Produktionsvej for biobrændstof Drivhusgasemissionsbesparelse
— typisk værdi
Drivhusgasemissions
besparelse — stan‐
dardværdi
Ethanol fra hvedehalm 85 % 83 %
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i
fritstående anlæg
85 % 85 %
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i
fritstående anlæg
82 % 82 %
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i
fritstående anlæg
85 % 85 %
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i
fritstående anlæg
82 % 82 %
Dimethylether (DME) fra træaffald i
fritstående anlæg
86 % 86 %
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i
fritstående anlæg
83 % 83 %
Methanol fra træaffald i fritstående an‐
læg
86 % 86 %
Methanol fra dyrket træ i fritstående
anlæg
83 % 83 %
Fischer–Tropsch-diesel fra forgasning
af sortlud integreret med cellulosemølle
89 % 89 %
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning
af sortlud integreret med cellulosemølle
89 % 89 %
Dimethylether (DME) fra forgasning af
sortlud integreret med cellulosemølle
89 % 89 %
Methanol fra forgasning af sortlud inte‐
greret med cellulosemølle
89 % 89 %
Andelen fra vedvarende energikilder af
methyl-tert-butylether (MTBE)
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
C. METODER
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer, biobrændstoffer og
flydende biobrændsler beregnes således:
a) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes ved føl‐
gende formel:
E = eec + el + ep + etd + eu — esca — eccs — eccr,
299
hvor
E = de samlede emissio‐
ner fra anvendelsen
af brændstoffet
eec = emissionerne fra ud‐
vinding eller dyrk‐
ning af råmaterialer‐
ne
el = de årlige emissioner
fra ændringer i kul‐
stoflagrene som føl‐
ge af ændringer i
arealanvendelsen
ep = emissionerne fra for‐
arbejdning
etd = emissionerne fra
transport og distribu‐
tion
eu = emissionerne fra sel‐
ve anvendelsen af
brændstoffet
esca = emissionsbesparelse
fra akkumulering af
kulstof i jorden via
forbedret landbrugs‐
forvaltning
eccs = emissionsbesparelse
fra opsamling og ge‐
ologisk lagring af
CO2 og
eccr = emissionsbesparelse
fra opsamling og er‐
statning af CO2.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
b) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af flydende biobrændsler beregnes
som for biobrændstoffer (E), men med den nødvendige udvidelse for at inkludere energikon‐
verteringen til produceret elektricitet og/eller opvarmning og køling, således:
i) Energianlæg, som kun leverer varme:
ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
300
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afslut‐
tende konvertering.
ηel = Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige
tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret
med den årlige tilførsel af det flydende biobrændstof baseret på dets energiind‐
hold.
iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme
sammen med elektricitet og/eller mekanisk energi:
iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller
mekanisk energi:
hvor
ECh,el = De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra det flydende biobrændstof inden den afslut‐
tende konvertering.
ηel = Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige
tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med
den årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
Cel = Brøkdelen af energi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel =
1).
Ch = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
301
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den
leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur
under 150 oC (423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller meka‐
nisk energi i en og samme proces
b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk
begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for
opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
2. Drivhusgasemissioner fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler udtrykkes således:
a) drivhusgasemissionerne fra biobrændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalent pr. MJ
brændstof, g CO2eq/MJ.
b) drivhusgasemissionerne fra flydende biobrændstoffer, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter
pr. MJ endeligt energiprodukt (varme eller elektricitet), g CO2eq/MJ.
Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem
varme og elektricitet (som under punkt 1, litra b)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning
eller køling (2).
Hvis drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g
CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ,
således (3):
hvor
Brændstof råprodukt faktora=[Forholdet mellem MJ råprodukt,der kræves til at fremstille 1 MJ brænd‐
stof]
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
3. Drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes således:
a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biobrændstoffer:
BESPARELSE = (E F(t) — E B)/E F(t),
302
hvor
EB = de samlede emissioner fra biobrændstoffet og
EF(t) = de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med.
b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra
flydende biobrændsler:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
ECB(h&c,el) = de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten og
ECF(h&c,el) = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nyttevar‐
me eller elektricitet.
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende
koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
CO2 : 1
N2O : 298
CH4 : 25
5. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende:
selve udvindings- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialerne; svind
og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrknin‐
gen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske værdier af
emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale gennemsnit
for dyrkningsemissioner i de i artikel 31, stk. 4, omhandlede rapporter eller oplysningerne om de disag‐
gregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er der ingen relevante informationer i
disse rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra
data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske værdier.
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til drivhusgase‐
missionsbesparelser fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, såsom skifte til begrænset eller ingen jord‐
bearbejdning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester,
og brug af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der
forelægges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at
forvente, at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig
med at der også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og
ukrudtsmidler (4).
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, be‐
regnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter
følgende formel:
el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P — eB, (5)
hvor
el = de årlige drivhusgasemis‐
sioner fra ændringer i
303
kulstoflagrene som følge
af ændringer i arealanven‐
delsen (målt i vægtmæng‐
de (gram) CO2-ækviva‐
lenter pr. energienhed fra
biobrændstof eller flyden‐
de biobrændsel (megajou‐
le)). »Dyrkede arealer«
(6) og »dyrkede arealer
med flerårige afgrøder«
(7) betragtes som én areal‐
anvendelse.
CSR = det kulstoflager pr. are‐
alenhed, der svarer til
referencearealanvendelsen
(målt i vægtmængde
(tons) kulstof pr. arealen‐
hed, inkl. jord og vege‐
tation). Som referenceare‐
alanvendelse gælder are‐
alanvendelsen i januar
2008, eller 20 år før råma‐
terialet er høstet, afhæn‐
gigt af hvilken der er se‐
nest
CSA = det kulstoflager pr. are‐
alenhed, der svarer til
den faktiske arealanven‐
delse (målt i vægtmængde
(tons) kulstof pr. arealen‐
hed, inkl. jord og vegeta‐
tion). I tilfælde, hvor kul‐
stoflagrene akkumuleres
over mere end et år, skal
den værdi, der tillægges
CSA, være det skønnede
lager pr. arealenhed efter
20 år, eller når afgrøden er
moden, afhængigt af hvil‐
ket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet
(målt i biobrændstoffets
eller det flydende bio‐
brændsels energiindhold
pr. arealenhed pr. år), og
eB = bonus på 29 g CO2eq/MJ
biobrændstof eller flyden‐
304
de biobrændsel, såfremt
biomassen stammer fra
genoprettede nedbrudte
arealer på de i punkt 8
omhandlede betingelser.
8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende
areal:
a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og
b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til
landbrugsformål.
Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægnin‐
gen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under b), sikres en
regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.
9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt
tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.
10. Kommissionen reviderer senest den 31. december 2020 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i
jorden (8) på grundlag af IPCC᾽s 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2018/841 (9). Kommissionens retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i
jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,
svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder
CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i
processen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages
intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at
have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elek‐
tricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi
for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis
relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og
halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,
der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler.
Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (N2O og CH4) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu-faktoren
for flydende biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medreg‐
net i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er
direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof, hvis lagringen sker i
305
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF (10) om geologisk lagring af
kuldioxid.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med
produktionen af biobrændstof eller flydende biobrændsel, som de er knyttet til, og må kun omfatte
emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at
erstatte fossilt afledt CO2 under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.
16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en brændstoffrem‐
stillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller over‐
skydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i henhold
til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås ved at
gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:
hvor
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 oC)
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 oC
(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 oC (423,15 kelvin), som er: 0,3546
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige
mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilfør‐
sel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller meka‐
nisk energi i en og samme proces
b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk be‐
grundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for
opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis
emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne
mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt
ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensiteten af
overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten af
varme eller elektricitet, der leveres til brændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved at beregne
drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-emissioner,
til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme eller elektri‐
citet til brændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af varme og elektricitet
(kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele
af ep, etd, eccs, og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis
der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af
306
disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde
emission ved beregningen.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter tages med ved beregningen. Der
allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved
beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restproduk‐
ter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have
drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse
materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om brændstoffer produceret i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen af forar‐
bejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller elektricitet
til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i punkt 17, være
raffinaderiet.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det
fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t) 94 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissio‐
nen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(e) 183 g CO2eq/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for flydende biobrændsler til produktion af nyttevarme samt
til produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med, ECF(h&c)-værdien 80 g CO2eq/MJ.
D. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOBRÆNDSTOFFER OG FLYDENDE
BIOBRÆNDSLER
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-
emissioner fra jord
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 9,6 9,6
Ethanol fra majs 25,5 25,5
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs 27,0 27,0
Ethanol fra sukkerrør 17,1 17,1
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Biodiesel fra rapsfrø 32,0 32,0
Biodiesel fra solsikke 26,1 26,1
Biodiesel fra sojabønner 21,2 21,2
Biodiesel fra palmeolie 26,2 26,2
Biodiesel fra olieaffald 0 0
307
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 0 0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 33,4 33,4
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 26,9 26,9
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 22,1 22,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie 27,4 27,4
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (**)
0 0
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 33,4 33,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 27,2 27,2
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 22,2 22,2
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 27,1 27,1
Ren olie fra olieaffald 0 0
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« — kun for N2O-emissioner fra jord (disse værdier er
allerede medtaget i de disaggregerede værdier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer 4,9 4,9
Ethanol fra majs 13,7 13,7
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs 14,1 14,1
Ethanol fra sukkerrør 2,1 2,1
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Biodiesel fra rapsfrø 17,6 17,6
Biodiesel fra solsikke 12,2 12,2
Biodiesel fra sojabønner 13,4 13,4
Biodiesel fra palmeolie 16,5 16,5
Biodiesel fra olieaffald 0 0
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 0 0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 18,0 18,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 12,5 12,5
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 13,7 13,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie 16,9 16,9
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (**)
0 0
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 17,6 17,6
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 12,2 12,2
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 13,4 13,4
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie 16,5 16,5
308
Ren olie fra olieaffald 0 0
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
18,8 26,3
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
9,7 13,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*1))
13,2 18,5
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*1))
7,6 10,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*1))
27,4 38,3
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*1))
15,7 22,0
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i konventionelt kedelanlæg)
20,8 29,1
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*1))
14,8 20,8
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*1))
28,6 40,1
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug
som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
1,8 2,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur‐
gas som procesbrændsel i konventionelt kede‐
lanlæg)
21,0 29,3
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (na‐
turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*1))
15,1 21,1
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brun‐
kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*1))
30,3 42,5
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (rest‐
produkter fra skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*1))
1,5 2,2
Ethanol fra sukkerrør 1,3 1,8
309
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Biodiesel fra rapsfrø 11,7 16,3
Biodiesel fra solsikke 11,8 16,5
Biodiesel fra sojabønner 12,1 16,9
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas‐
sin)
30,4 42,6
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop‐
samling fra oliemølle)
13,2 18,5
Biodiesel fra olieaffald 9,3 13,0
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*2) 13,6 19,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 10,7 15,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 10,5 14,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 10,9 15,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
27,8 38,9
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
9,7 13,6
Hydrogeneret olie fra olieaffald 10,2 14,3
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (*2)
14,5 20,3
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,7 5,2
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,8 5,4
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 4,2 5,9
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil‐
devandsbassin)
22,6 31,7
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
4,7 6,5
Ren olie fra olieaffald 0,6 0,8
Disaggregerede standardværdier kun for olieekstraktion (disse værdier er allerede medtaget i de disaggre‐
gerede værdier for forarbejdningsemissioner i »ep«-tabellen)
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Biodiesel fra rapsfrø 3,0 4,2
Biodiesel fra solsikke 2,9 4,0
Biodiesel fra sojabønner 3,2 4,4
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas‐
sin)
20,9 29,2
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop‐
samling fra oliemølle)
3,7 5,1
Biodiesel fra olieaffald 0 0
310
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (**) 4,3 6,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,1 4,4
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 3,0 4,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 3,3 4,6
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
21,9 30,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
3,8 5,4
Hydrogeneret olie fra olieaffald 0 0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (**)
4,3 6,0
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 3,1 4,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 3,0 4,2
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 3,4 4,7
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil‐
devandsbassin)
21,8 30,5
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
3,8 5,3
Ren olie fra olieaffald 0 0
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
2,3 2,3
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
2,3 2,3
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*3))
2,3 2,3
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*3))
2,3 2,3
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*3))
2,3 2,3
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*3))
2,3 2,3
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*3))
2,2 2,2
311
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i konventionelt kedelanlæg)
2,2 2,2
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*3))
2,2 2,2
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug
som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur‐
gas som procesbrændsel i konventionelt kede‐
lanlæg)
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (na‐
turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*3))
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brun‐
kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*3))
2,2 2,2
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (rest‐
produkter fra skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*3))
2,2 2,2
Ethanol fra sukkerrør 9,7 9,7
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Biodiesel fra rapsfrø 1,8 1,8
Biodiesel fra solsikke 2,1 2,1
Biodiesel fra sojabønner 8,9 8,9
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas‐
sin)
6,9 6,9
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop‐
samling fra oliemølle)
6,9 6,9
Biodiesel fra olieaffald 1,9 1,9
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*4) 1,7 1,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,7 1,7
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 2,0 2,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 9,2 9,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
7,0 7,0
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
7,0 7,0
Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,7 1,7
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (*4)
1,5 1,5
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,4 1,4
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 1,7 1,7
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 8,8 8,8
312
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil‐
devandsbassin)
6,7 6,7
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
6,7 6,7
Ren olie fra olieaffald 1,4 1,4
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof. Disse værdier er
allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags
del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske
transportemissioner kun for transport af afgrøder eller olie.
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*5))
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*5))
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*5))
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*5))
1,6 1,6
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i konventionelt kedelanlæg)
1,6 1,6
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*5))
1,6 1,6
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*5))
1,6 1,6
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug
som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur‐
gas som procesbrændsel i konventionelt kede‐
lanlæg)
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (na‐
turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*5))
1,6 1,6
313
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brun‐
kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*5))
1,6 1,6
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (rest‐
produkter fra skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*5))
1,6 1,6
Ethanol fra sukkerrør 6,0 6,0
Andelen af ethyl-tert-butylether (ETBE) fra
vedvarende ethanol
Vil blive anset som svarende til den anvendte pro‐
duktionsvej for ethanol
Andelen af tert-amylethylether (TAEE) fra ved‐
varende ethanol
Vil blive anset som svarende til den anvendte pro‐
duktionsvej for ethanol
Biodiesel fra rapsfrø 1,3 1,3
Biodiesel fra solsikke 1,3 1,3
Biodiesel fra sojabønner 1,3 1,3
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas‐
sin)
1,3 1,3
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop‐
samling fra oliemølle)
1,3 1,3
Biodiesel fra olieaffald 1,3 1,3
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*6) 1,3 1,3
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
1,2 1,2
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
1,2 1,2
Hydrogeneret olie fra olieaffald 1,2 1,2
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (*6)
1,2 1,2
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil‐
devandsbassin)
0,8 0,8
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
0,8 0,8
Ren olie fra olieaffald 0,8 0,8
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
30,7 38,2
314
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i konventionelt
kedelanlæg)
21,6 25,5
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*7))
25,1 30,4
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
naturgas som procesbrændsel i kraftvarmean‐
læg (*7))
19,5 22,5
Ethanol fra sukkerroer (ingen biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*7))
39,3 50,2
Ethanol fra sukkerroer (med biogas fra slop,
brunkul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*7))
27,6 33,9
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i konventionelt kedelanlæg)
48,5 56,8
Ethanol fra majs (naturgas som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*7))
42,5 48,5
Ethanol fra majs (brunkul som procesbrændsel
i kraftvarmeanlæg (*7))
56,3 67,8
Ethanol fra majs (restprodukter fra skovbrug
som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))
29,5 30,3
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (natur‐
gas som procesbrændsel i konventionelt kede‐
lanlæg)
50,2 58,5
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (na‐
turgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg
(*7))
44,3 50,3
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (brun‐
kul som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg (*7))
59,5 71,7
Andet korn, eksklusive ethanol fra majs (rest‐
produkter fra skovbrug som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg (*7))
30,7 31,4
Ethanol fra sukkerrør 28,1 28,6
Andelen fra vedvarende energikilder af ETBE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Andelen fra vedvarende energikilder af TAEE Svarende til den anvendte produktionsvej for etha‐
nol
Biodiesel fra rapsfrø 45,5 50,1
Biodiesel fra solsikke 40,0 44,7
Biodiesel fra sojabønner 42,2 47,0
Biodiesel fra palmeolie (åbent spildevandsbas‐
sin)
63,5 75,7
315
Biodiesel fra palmeolie (proces med methanop‐
samling fra oliemølle)
46,3 51,6
Biodiesel fra olieaffald 11,2 14,9
Animalsk fedt fra afsmeltning af biodiesel (*8) 15,3 20,8
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø 45,8 50,1
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke 39,4 43,6
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra sojabønne 42,2 46,5
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(åbent spildevandsbassin)
62,2 73,3
Hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmeolie
(proces med methanopsamling fra oliemølle)
44,1 48,0
Hydrogeneret olie fra olieaffald 11,9 16,0
Hydrogeneret olie fra animalsk fedt fra afsmelt‐
ning (*8)
16,0 21,8
Ren vegetabilsk olie fra rapsfrø 38,5 40,0
Ren vegetabilsk olie fra solsikke 32,7 34,3
Ren vegetabilsk olie fra sojabønne 35,2 36,9
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (åbent spil‐
devandsbassin)
56,3 65,4
Ren vegetabilsk olie fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
38,4 57,2
Ren olie fra olieaffald 2,0 2,2
E. SKØNNEDE DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR FREMTIDIGE BIO‐
BRÆNDSTOFFER, DER IKKE VAR PÅ MARKEDET, ELLER DER KUN VAR PÅ MARKE‐
DET I UBETYDELIG MÆNGDE I 2016
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C, inklusive N2O-
emissioner (herunder opflisning af træaffald eller dyrket træ)
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 1,8 1,8
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
3,3 3,3
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
8,2 8,2
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
8,2 8,2
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
12,4 12,4
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
3,1 3,1
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
7,6 7,6
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 3,1 3,1
316
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 7,6 7,6
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
2,5 2,5
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
2,5 2,5
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
2,5 2,5
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
2,5 2,5
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
Disaggregerede standardværdier for N2O-emissioner fra jord (inkluderet i de disaggregerede standardvær‐
dier for dyrkningsemissioner i »eec«-tabellen)
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
4,4 4,4
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
0 0
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
4,4 4,4
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
0 0
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
4,1 4,1
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 0 0
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 4,1 4,1
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
0 0
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
0 0
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
0 0
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
0 0
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning: »ep« som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
317
(g CO2eq/MJ) (g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 4,8 6,8
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
0,1 0,1
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
0,1 0,1
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
0 0
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
0 0
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 0 0
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 0 0
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
0 0
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
0 0
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
0 0
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
0 0
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 7,1 7,1
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
10,3 10,3
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
8,4 8,4
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
10,3 10,3
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
8,4 8,4
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
10,4 10,4
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
8,6 8,6
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 10,4 10,4
318
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 8,6 8,6
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
7,7 7,7
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
7,9 7,9
DME fra forgasning af sortlud integreret med
cellulosemølle
7,7 7,7
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
7,9 7,9
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution, kun endeligt brændstof: Disse værdier er
allerede medtaget i tabellen om »transport- og distributionsemissioner etd« som defineret i dette bilags
del C, men de følgende værdier kan være nyttige, hvis en økonomisk aktør ønsker at angive de faktiske
transportemissioner kun for råprodukt.
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 1,6 1,6
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
1,2 1,2
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
1,2 1,2
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
2,0 2,0
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
2,0 2,0
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 2,0 2,0
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 2,0 2,0
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
2,0 2,0
Fischer-Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
2,0 2,0
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
2,0 2,0
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
2,0 2,0
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
319
Produktionsvej for biobrændstof og flyden‐
de biobrændsel
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Ethanol fra hvedehalm 13,7 15,7
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
13,7 13,7
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
16,7 16,7
Fischer-Tropsch-benzin fra træaffald i fritståen‐
de anlæg
13,7 13,7
Fischer-Tropsch-benzin fra dyrket træ i fritstå‐
ende anlæg
16,7 16,7
Dimethylether (DME) fra træaffald i fritstående
anlæg
13,5 13,5
Dimethylether (DME) fra dyrket træ i fritståen‐
de anlæg
16,2 16,2
Methanol fra træaffald i fritstående anlæg 13,5 13,5
Methanol fra dyrket træ i fritstående anlæg 16,2 16,2
Fischer-Tropsch-diesel fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
10,2 10,2
Fischer–Tropsch-benzin fra forgasning af sort‐
lud integreret med cellulosemølle
10,4 10,4
Dimethylether (DME) fra forgasning af sortlud
integreret med cellulosemølle
10,2 10,2
Methanol fra forgasning af sortlud integreret
med cellulosemølle
10,4 10,4
Andelen fra vedvarende energikilder af MTBE Svarende til den anvendte produktionsvej for me‐
thanol
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbe‐
stemmelser for animalske biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om
ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002 (forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af
14.11.2009, s. 1).
(2) Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorp‐
tionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr.
MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via
absorptionskølere.
(3) Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec
beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse
forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissi‐
oner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.
(4) Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før
dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling
320
er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative
eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at
kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
(5) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med
molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
(6) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
(7) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
(8) Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstoflag‐
re i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/841 af 30. maj 2018 om medtagelse af drivhus‐
gasemissioner og -optag fra arealanvendelse, ændret arealanvendelse og skovbrug i klima- og energiram‐
men for 2030 og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013 og afgørelse nr. 529/2013/EU (EUT L 156
af 19.6.2018, s. 1).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldi‐
oxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF,
2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006 (EUT L 140 af
5.6.2009, s. 114).
(**) Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret
som kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke
emissioner fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(**)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(*1) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen
leveres af kraftvarmeanlæg.
(*2)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(**)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(*3) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen
leveres af kraftvarmeanlæg.
321
(*4)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(*5) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen
leveres af kraftvarmeanlæg.
(*6)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
(*7) Standardværdier for processer, som anvender kraftvarmeanlæg er kun gyldige, hvis al procesvarmen
leveres af kraftvarmeanlæg.
(*8)
Finder kun anvendelse på biobrændstoffer fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som
kategori 1- og 2-materiale i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1069/2009, for hvilke emissioner
fra hygiejnisering som led i afsmeltningen ikke tages i betragtning.
BILAG VI
REGLER FOR BEREGNING AF DRIVHUSGASEFFEKTERNE AF BIOMASSEBRÆNDSTOF‐
FER OG DE FOSSILE BRÆNDSTOFFER, DE SAMMENLIGNES MED
A. Typiske værdier og standardværdier af drivhusgasemissionsbesparelser for biomassebrændstof‐
fer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse
Træflis
System til biomasse‐
brændstofproduktion
Transportaf‐
stand
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — standardvær‐
di
varme elektricitet varme elektricitet
Træflis fra restprodukter
fra skovbrug
1-500 km 93 % 89 % 91 % 87 %
500-2 500 km89 % 84 % 87 % 81 %
2 500 -10 000
km
82 % 73 % 78 % 67 %
over 10 000 km67 % 51 % 60 % 41 %
Træflis fra hurtigvoksen‐
de stævningsskov (euka‐
lyptus)
2 500 -10 000
km
77 % 65 % 73 % 60 %
Træflis fra hurtigvoksen‐
de stævningsskov (poppel
— gødet)
1-500 km 89 % 83 % 87 % 81 %
500-2 500 km85 % 78 % 84 % 76 %
2 500 -10 000
km
78 % 67 % 74 % 62 %
over 10 000 km63 % 45 % 57 % 35 %
322
Træflis fra hurtigvoksen‐
de stævningsskov (poppel
— uden gødning)
1-500 km 91 % 87 % 90 % 85 %
500-2 500 km88 % 82 % 86 % 79 %
2 500 -10 000
km
80 % 70 % 77 % 65 %
over 10 000 km65 % 48 % 59 % 39 %
Træflis fra stammetræ 1-500 km 93 % 89 % 92 % 88 %
500-2 500 km90 % 85 % 88 % 82 %
2 500 -10 000
km
82 % 73 % 79 % 68 %
over 10 000 km67 % 51 % 61 % 42 %
Træflis fra restprodukter
fra industrien
1-500 km 94 % 92 % 93 % 90 %
500-2 500 km91 % 87 % 90 % 85 %
2 500 -10 000
km
83 % 75 % 80 % 71 %
over 10 000 km69 % 54 % 63 % 44 %
Træpiller (*1)
System til biomasse‐
brændstofproduktion
Transportaf‐
stand
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — standard‐
værdi
Varme Elektricitet Varme Elektricitet
Træbriketter eller
træpiller fra rest‐
produkter fra
skovbrug
Scenarie
1
1-500 km 58 % 37 % 49 % 24 %
500-2 500 km58 % 37 % 49 % 25 %
2 500 -10 000
km
55 % 34 % 47 % 21 %
over 10 000 km50 % 26 % 40 % 11 %
Scenarie
2a
1-500 km 77 % 66 % 72 % 59 %
500-2 500 km77 % 66 % 72 % 59 %
2 500 -10 000
km
75 % 62 % 70 % 55 %
over 10 000 km69 % 54 % 63 % 45 %
Scenarie
3a
1-500 km 92 % 88 % 90 % 85 %
500-2 500 km92 % 88 % 90 % 86 %
2 500 -10 000
km
90 % 85 % 88 % 81 %
over 10 000 km84 % 76 % 81 % 72 %
Træbriketter eller
træpiller fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus)
Scenarie
1
2 500 -10 000
km
52 % 28 % 43 % 15 %
Scenarie
2a
2 500 -10 000
km
70 % 56 % 66 % 49 %
Scenarie
3a
2 500 -10 000
km
85 % 78 % 83 % 75 %
Træbriketter eller
træpiller fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
Scenarie
1
1-500 km 54 % 32 % 46 % 20 %
500-10 000 km52 % 29 % 44 % 16 %
over 10 000 km47 % 21 % 37 % 7 %
323
(poppel — gø‐
det)
Scenarie
2a
1-500 km 73 % 60 % 69 % 54 %
500-10 000 km71 % 57 % 67 % 50 %
over 10 000 km66 % 49 % 60 % 41 %
Scenarie
3a
1-500 km 88 % 82 % 87 % 81 %
500-10 000 km86 % 79 % 84 % 77 %
over 10 000 km80 % 71 % 78 % 67 %
Træbriketter eller
træpiller fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
(poppel — uden
gødning)
Scenarie
1
1-500 km 56 % 35 % 48 % 23 %
500-10 000 km54 % 32 % 46 % 20 %
over 10 000 km49 % 24 % 40 % 10 %
Scenarie
2a
1-500 km 76 % 64 % 72 % 58 %
500-10 000 km74 % 61 % 69 % 54 %
over 10 000 km68 % 53 % 63 % 45 %
Scenarie
3a
1-500 km 91 % 86 % 90 % 85 %
500-10 000 km89 % 83 % 87 % 81 %
over 10 000 km83 % 75 % 81 % 71 %
Stammetræ Scenarie
1
1-500 km 57 % 37 % 49 % 24 %
500-2 500 km58 % 37 % 49 % 25 %
2 500 -10 000
km
55 % 34 % 47 % 21 %
over 10 000 km50 % 26 % 40 % 11 %
Scenarie
2a
1-500 km 77 % 66 % 73 % 60 %
500-2 500 km77 % 66 % 73 % 60 %
2 500 -10 000
km
75 % 63 % 70 % 56 %
over 10 000 km70 % 55 % 64 % 46 %
Scenarie
3a
1-500 km 92 % 88 % 91 % 86 %
500-2 500 km92 % 88 % 91 % 87 %
2 500 -10 000
km
90 % 85 % 88 % 83 %
over 10 000 km84 % 77 % 82 % 73 %
Træbriketter eller
træpiller fra rest‐
produkter fra
træindustrien
Scenarie
1
1-500 km 75 % 62 % 69 % 55 %
500-2 500 km75 % 62 % 70 % 55 %
2 500 -10 000
km
72 % 59 % 67 % 51 %
over 10 000 km67 % 51 % 61 % 42 %
Scenarie
2a
1-500 km 87 % 80 % 84 % 76 %
500-2 500 km87 % 80 % 84 % 77 %
2 500 -10 000
km
85 % 77 % 82 % 73 %
over 10 000 km79 % 69 % 75 % 63 %
Scenarie
3a
1-500 km 95 % 93 % 94 % 91 %
500-2 500 km95 % 93 % 94 % 92 %
2 500 -10 000
km
93 % 90 % 92 % 88 %
over 10 000 km88 % 82 % 85 % 78 %
324
Landbrugsproduktionsveje
System til biomasse‐
brændstofproduktion
Transportaf‐
stand
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbe‐
sparelser — standardvær‐
di
Varme Elektricitet Varme Elektricitet
Restprodukter fra land‐
bruget med en massefylde
på < 0,2 t/m3 (*2)
1-500 km 95 % 92 % 93 % 90 %
500-2 500 km89 % 83 % 86 % 80 %
2 500 -10 000
km
77 % 66 % 73 % 60 %
over 10 000 km57 % 36 % 48 % 23 %
Restprodukter fra land‐
bruget med en massefylde
på > 0,2 t/m3 (*3)
1-500 km 95 % 92 % 93 % 90 %
500-2 500 km93 % 89 % 92 % 87 %
2 500 -10 000
km
88 % 82 % 85 % 78 %
over 10 000 km78 % 68 % 74 % 61 %
Halmpiller 1-500 km 88 % 82 % 85 % 78 %
500-10 000 km86 % 79 % 83 % 74 %
over 10 000 km80 % 70 % 76 % 64 %
Bagassebriketter 500-10 000 km93 % 89 % 91 % 87 %
over 10 000 km87 % 81 % 85 % 77 %
Palmekernemel over 10 000 km20 % -18 % 11 % – 33 %
Palmekernemel (ingen
CH4-emissioner fra olie‐
møllen)
over 10 000 km46 % 20 % 42 % 14 %
Biogas til elektricitet (*4)
System til bioga‐
sproduktion
Teknologiske
muligheder
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — standardværdi
Gylle (1) Scenarie
1
åbent fermentat
(2)
146 % 94 %
lukket fermen‐
tat (3)
246 % 240 %
Scenarie
2
åbent fermentat136 % 85 %
lukket fermen‐
tat
227 % 219 %
Scenarie
3
åbent fermentat142 % 86 %
lukket fermen‐
tat
243 % 235 %
Majs
(maize),
hele plan‐
ten (4)
Scenarie
1
åbent fermentat36 % 21 %
lukket fermen‐
tat
59 % 53 %
Scenarie
2
åbent fermentat34 % 18 %
lukket fermen‐
tat
55 % 47 %
Scenarie
3
åbent fermentat28 % 10 %
325
lukket fermen‐
tat
52 % 43 %
Bioaffald Scenarie
1
åbent fermentat47 % 26 %
lukket fermen‐
tat
84 % 78 %
Scenarie
2
åbent fermentat43 % 21 %
lukket fermen‐
tat
77 % 68 %
Scenarie
3
åbent fermentat38 % 14 %
lukket fermen‐
tat
76 % 66 %
Biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og majs (maize)
System til biogaspro‐
duktion
Teknologiske
muligheder
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — standardværdi
Husdyrgød‐
ning — majs
(maize)
80 %-20 %
Scenarie
1
Åbent fermen‐
tat
72 % 45 %
Lukket fer‐
mentat
120 % 114 %
Scenarie
2
Åbent fermen‐
tat
67 % 40 %
Lukket fer‐
mentat
111 % 103 %
Scenarie
3
Åbent fermen‐
tat
65 % 35 %
Lukket fer‐
mentat
114 % 106 %
Husdyrgød‐
ning — majs
(maize)
70 %-30 %
Scenarie
1
Åbent fermen‐
tat
60 % 37 %
Lukket fer‐
mentat
100 % 94 %
Scenarie
2
Åbent fermen‐
tat
57 % 32 %
Lukket fer‐
mentat
93 % 85 %
Scenarie
3
Åbent fermen‐
tat
53 % 27 %
Lukket fer‐
mentat
94 % 85 %
Husdyrgød‐
ning — majs
(maize)
60 %-40 %
Scenarie
1
Åbent fermen‐
tat
53 % 32 %
Lukket fer‐
mentat
88 % 82 %
Scenarie
2
Åbent fermen‐
tat
50 % 28 %
Lukket fer‐
mentat
82 % 73 %
326
Scenarie
3
Åbent fermen‐
tat
46 % 22 %
Lukket fer‐
mentat
81 % 72 %
Biomethan til transport (*5)
System til biom‐
ethanproduktion
Teknologiske
muligheder
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — standardværdi
Gylle Åbent fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
117 % 72 %
Åbent fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
133 % 94 %
Lukket fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
190 % 179 %
Lukket fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
206 % 202 %
Majs (maize), hele
planten
Åbent fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
35 % 17 %
Åbent fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
51 % 39 %
Lukket fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
52 % 41 %
Lukket fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
68 % 63 %
Bioaffald Åbent fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
43 % 20 %
Åbent fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
59 % 42 %
Lukket fermen‐
tat, uden afgas‐
forbrænding
70 % 58 %
Lukket fermen‐
tat, med afgas‐
forbrænding
86 % 80 %
Biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (maize) (*6)
System til biom‐
ethanproduktion
Teknologiske
muligheder
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — typisk værdi
Drivhusgasemissionsbespa‐
relser — standardværdi
327
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
80 % – 20 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding (5)
62 % 35 %
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding (6)
78 % 57 %
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
97 % 86 %
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
113 % 108 %
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
70 % – 30 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
53 % 29 %
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding
69 % 51 %
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
83 % 71 %
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
99 % 94 %
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
60 % – 40 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
48 % 25 %
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding
64 % 48 %
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
74 % 62 %
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
90 % 84 %
B. METODER
1. Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:
a) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer forud for kon‐
verteringen til elektricitet, opvarmning og køling beregnes ved følgende formel:
E = eec + el + ep + etd + eu — esca– eccs — eccr,
Hvor
E = de samlede emissioner fra produktionen af brændstoffet før energikonvertering
328
eec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
el = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealan‐
vendelsen
ep = emissionerne fra forarbejdning
etd = emissionerne fra transport og distribution
eu = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
esca = emissionsbesparelserne fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugs‐
forvaltning
eccs = emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og
eccr = emissionsbesparelser fra separation og erstatning af CO2f.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
b) I tilfælde af kombineret nedbrydning af forskellige substrater i et biogasanlæg til produktion af
biogas eller biomethan beregnes de typiske værdier og standardværdierne for drivhusgasemis‐
sioner ved følgende formel:
hvor
E = drivhusgasemissionerne pr. MJ biogas eller biogas produceret fra kombineret nedbryd‐
ning af den definerede blanding af substrater
Sn = andelen af råprodukter n i energiindhold
En = emissionen i g CO2/MJ for produktionsvej n som angivet i del D i dette bilag (*)
hvor
Pn = energiudbytte [MJ] pr. kg våd tilførsel af råprodukt n (**)
Wn = vægtningsfaktor af substrat n, defineret som:
hvor
In = årligt input til reaktortank af substrat n [ton frisk produkt]
AMn = gennemsnitlige årlige vandindhold af substrat n [kg vand/kg frisk produkt]
SMn = standardvandindhold for substrat n (***).
(*) For husdyrgødning anvendt som substrat tilføjes en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgød‐
ning (– 54 kg CO2eq/t frisk produkt) for forbedret landbrugs- og husdyrgødningsforvalt‐
ning.
(**) Følgende værdier Pn anvendes til beregning af typiske værdier og standardværdier:
329
P(Majs): 4,16 [MJbiogas/kg våd majs med 65 % fugtighed]
P(Husdyrgødning): 0,50 [MJbiogas/kg gylle med 90 % fugtighed]
P(Bioaffald) 3,41 [MJbiogas/kg vådt bioaffald med 76 % fugtighed]
(***)Følgende værdier for standardvandindholdet af substrat SMn anvendes:
SM(Majs): 0,65 [kg vand/kg frisk produkt]
SM(Husdyrgødning): 0,90 [kg vand/kg frisk produkt]
SM(Bioaffald): 0,76 [kg vand/kg frisk produkt]
c) I tilfælde af kombineret nedbrydning af n-substrater i et biogasanlæg til el- eller biomethan‐
produktion, beregnes de faktiske drivhusgasemissioner for biogas og biomethan således:
hvor
E = de samlede emissioner fra produktionen af biogas eller biomethan før energi‐
konvertering
Sn = andelen af råprodukt n, som brøkdel af tilførsel til reaktortanken
eec,n = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råprodukter n
etd,råprodukt,n = emissionerne fra transport af råprodukt til reaktortanken
el,n = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i
arealanvendelsen, for råprodukter n
esca = emissionsbesparelserne fra forbedret landbrugsforvaltning af råprodukt n (*)
ep = emissionerne fra forarbejdning
etd,product = emissionerne fra transport og distribution af biogas og/eller biomethan
eu = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, dvs. drivhusgasemissioner
i forbindelse med forbrænding
eccs = emissionsbesparelserne fra opsamling og geologisk lagring af CO2 og
eccr = emissionsbesparelser fra separation og erstatning af kulstof.
(*) For esca finder en bonus på 45 g CO2eq/MJ husdyrgødning anvendelse for forbedret land‐
brugs- og gødningsforvaltning, hvis husdyrgødning anvendes som substrat til produktion af
biogas og biomethan.
d) Drivhusgasemissioner fra anvendelsen af biomassebrændstof til elproduktion, opvarmning el‐
ler køling, herunder energikonverteringen til den producerede elektricitet og/eller opvarmning
eller køling, beregnes på følgende måde:
i) For energianlæg, som kun leverer varme:
330
ii) Energianlæg, som kun leverer elektricitet:
hvor
ECh
,el
= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.
ηel = Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige tilførsel
af brændsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den
årlige tilførsel af brændsel baseret på dets energiindhold.
iii) For den elektriske eller mekaniske energi fra energianlæg, som leverer nyttevarme sammen
med elektricitet og/eller mekanisk energi:
iv) For nyttevarmen fra energianlæg, som leverer varme sammen med elektricitet og/eller
mekanisk energi:
hvor
ECh
,el
= De samlede drivhusgasemissioner fra det endelige energiprodukt.
E = De samlede drivhusgasemissioner fra brændstoffet inden den afsluttende konvertering.
ηel = Eleffektiviteten, defineret som den årlige elproduktion divideret med den årlige energi‐
tilførsel baseret på dets energiindhold.
ηh = Varmeeffektiviteten, defineret som den årlige nyttevarmeproduktion divideret med den
årlige energitilførsel baseret på dets energiindhold.
Cel = Brøkdelen af eksergi i elektricitet og/eller mekanisk energi, fastsat til 100 % (Cel = 1).
Ch = Carnotvirkningsgrad (brøkdel af eksergi i nyttevarmen).
Carnotvirkningsgraden, Ch, for nyttevarme ved forskellige temperaturer er defineret som:
hvor
331
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den
leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C
(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
i) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller meka‐
nisk energi i en og samme proces
ii) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk
begrundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
iii) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for
opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingel‐
ser.
2. Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstoffer udtrykkes som følger:
a) Drivhusgasemissionerne fra biomassebrændstof, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ
biomassebrændstof, g CO2eq/MJ.
b) Drivhusgasemissionerne fra opvarmning eller elektricitet, der fremstilles på grundlag af biom‐
assebrændstof, EC, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ endeligt energiprodukt (varme
eller elektricitet), g CO2eq/MJ.
Når opvarmning og køling produceres i én proces med elektricitet, skal emissionerne fordeles mellem
varme og elektricitet (som under punkt 1, litra d)), uanset om varmen faktisk anvendes til opvarmning
eller køling. (7)
Hvor drivhusgasemissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec udtrykkes i enheden g
CO2eq/tørton råprodukt, beregnes konverteringen til gram CO2-ækvivalent pr. MJ brændsel, g CO2eq/MJ,
således (8)
hvor
Brændstof råprodukt faktora=[Forholdet mellem MJ råprodukt,der kræves til at fremstille 1 MJ brænd‐
stof]
Emissioner pr. tørton råprodukt beregnes således:
332
3. Drivhusgasemissionsbesparelserne er fra biomassebrændstoffer beregnes således:
a) drivhusgasemissionsbesparelser fra biomassebrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer:
BESPARELSE = (EF(t) — EB)/EF(t),
hvor
EB = de samlede emissioner fra biobrændstoffer anvendt som transportbrændstoffer og
EF(t) = de samlede emissioner fra det fossile transportbrændstof, der sammenlignes med
b) drivhusgasemissionsbesparelser fra varme og køling og elektricitet, der produceres ud fra
biomassebrændstoffer:
BESPARELSE = (ECF(h&c,el) — ECB(h&c,el))/ECF (h&c,el),
hvor
ECB(h&c,el
)
= de samlede emissioner fra varmen eller elektriciteten
ECF(h&c,el) = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, for nytte‐
varme eller elektricitet.
4. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende
koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter:
CO2: 1
N2O: 298
CH4: 25
5. I emissionerne fra udvinding, høst eller dyrkning af råmaterialerne, eec, indgår emissioner fra følgende:
selve udvindings-, høst- eller dyrkningsprocessen; indsamlingen, tørringen og lagringen af råmaterialer‐
ne; svind og lækager; fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller
dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. I stedet for de faktiske
værdier af emissionen fra dyrkning af landbrugsbiomasse kan der benyttes skøn, der bygger på regionale
gennemsnit for dyrkningsemissioner indeholdt i de rapporter, der er omhandlet i dette direktivs artikel 28,
stk. 4, eller oplysningerne om de disaggregerede standardværdier for dyrkningsemissioner i dette bilag. Er
der ingen relevante information i de nævnte rapporter, er det tilladt at beregne gennemsnit på grundlag af
lokal landbrugspraksis, f.eks. ud fra data om grupper af landbrug, som et alternativ til brugen af faktiske
værdier.
I stedet for de faktiske værdier af emissioner fra dyrkning og høst af biomasse fra skovbrug kan der
benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for dyrknings- og høstemissioner beregnet for geografiske
områder på nationalt plan.
333
6. I forbindelse med den i punkt 1, litra a), omhandlede beregning tages der kun hensyn til besparelser
i emissionerne fra forbedret landbrugsforvaltning, esca, f.eks. skifte til begrænset eller ingen jordbearbejd‐
ning, forbedrede afgrøder/vekseldrift, brug af dækafgrøder, herunder håndtering af afgrøderester, og brug
af organiske jordforbedringsmidler (f.eks. kompost, forgæret naturgødningsfermentat), hvis der forelæg‐
ges pålidelig og verificerbar dokumentation for øget kulstof i jorden, eller hvis det er rimeligt at forvente,
at kulstoffet er øget over den periode, hvor de pågældende råmaterialer blev dyrket, samtidig med at der
også tages hensyn til emissioner, hvor sådan praksis har ført til øget brug af gødning og ukrudtsmidler (9).
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, be‐
regnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter
følgende formel:
el = (CSR — CSA) × 3,664 × 1/20 × 1/P– eB, (10)
hvor
el = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer
i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biomassebrændstofenergi‐
enhed). »Dyrkede arealer« (11) og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« (12) betrag‐
tes som én arealanvendelse.
CSR = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægt‐
mængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealan‐
vendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet,
afhængigt af hvilken der er senest
CSA = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i
vægtmængde (tons) kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor
kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA, være
det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af
hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i biomassebrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr.
år) og
eB = bonus på 29 g CO2eq/MJ biomassebrændstof, såfremt biomassen stammer fra genopret‐
tede nedbrudte arealer på de i punkt 8 fastlagte betingelser.
8. Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende
areal:
a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål i januar 2008 eller til nogen anden aktivitet og
b) er et stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til
landbrugsformål.
Bonussen på 29 g CO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til 20 år fra tidspunktet for omlægnin‐
gen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under litra b), sikres en
regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen.
9. »Stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt
tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderede.
10. I overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i dette direktiv fungerer Kommissionens afgørelse
2010/335/EU (13), der giver retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden i forbindelse med dette
direktiv på grundlag af IPCC᾽s 2006 retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser — bind 4 og i
334
overensstemmelse med forordning (EU) nr. 525/2013 og (EU) 2018/841 som grundlag ved beregning af
kulstoflagre i jorden.
11. I emissionerne fra forarbejdning, ep, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen,
svind og lækager; fremstilling af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen, herunder
CO2-emissioner svarende til kulstofindholdet af fossile tilførsler, uanset om de faktisk forbrændes i
processen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på selve anlægget for produktion af fast eller
gasformigt biomassebrændstof, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distri‐
bution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet
ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Uanset denne regel kan
producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk
ikke er tilsluttet til elnettet.
Emissioner fra forarbejdning skal omfatte emissioner fra tørring af mellemprodukter og -materialer, hvis
relevant.
12. I emissionerne fra transport og distribution, etd, indgår emissioner fra transport af råmaterialer og
halvfabrikata samt fra lagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution,
der medtages i henhold til punkt 5, er ikke omfattet af dette punkt.
13. CO2-emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu, sættes til nul for biomassebrændstof‐
fer. Emissioner af ikke-CO2-drivhusgasserne (CH4 og N2O) fra det anvendte brændsel inkluderes i eu
-faktoren.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs, der ikke allerede er medregnet
i ep, må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte
knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af biomassebrændstof, hvis lagringen sker i
overensstemmelse med direktiv 2009/31/EF.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, eccr, skal være direkte forbundet med den
produktion af biomassebrændstof, som de er knyttet til, og må kun omfatte emissioner, der undgås ved
opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2
under produktion af kommercielle produkter og tjenesteydelser.
16. Hvis en kraftvarmeproduktionsenhed — som leverer varme og/eller elektricitet til en biomassebrænd‐
stoffremstillingsproces, for hvilke emissionerne beregnes — producerer overskydende elektricitet og/eller
overskydende nyttevarme, fordeles drivhusgasemissionerne mellem elektriciteten og nyttevarmen i hen‐
hold til varmens temperatur (som afspejler udbyttet (nytten) af varmen). Den nyttige del af varmen fås
ved at gange dens energiindhold med Carnotvirkningsgraden, Ch, beregnet således:
hvor
Th = Nyttevarmens temperatur, målt i absolut temperatur (kelvin) på det sted, hvor den leveres.
T0 = Omgivelsernes temperatur, fastsat til 273,15 kelvin (svarende til 0 °C)
Hvis den overskydende varme overføres til opvarmning af bygninger ved en temperatur under 150 °C
(423,15 kelvin), kan Ch alternativt defineres således:
335
Ch = Carnotvirkningsgrad for varme ved 150 °C (423,15 kelvin), som er: 0,3546
I forbindelse med denne beregning anvendes de faktiske virkningsgrader, der er defineret som den årlige
mekaniske energi, elektricitet og varme produceret, som hver især divideres med den årlige energitilfør‐
sel.
Med henblik på denne beregning finder følgende definitioner anvendelse:
a) »kraftvarmeproduktion«: samtidig produktion af termisk energi og elektrisk og/eller meka‐
nisk energi i en og samme proces
b) »nyttevarme«: varme, der produceres med henblik på tilfredsstillelse af en økonomisk be‐
grundet efterspørgsel efter varme til opvarmning eller køling
c) »økonomisk begrundet efterspørgsel«: den efterspørgsel, der ikke overstiger behovet for
opvarmning eller køling, og som ellers ville kunne imødekommes på markedets betingelser
17. Hvis der ved en biomassebrændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof,
hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (»biprodukter«), fordeles drivhusgasemissio‐
nerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold
(udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet og varme). Drivhusgasintensite‐
ten af overskydende nyttevarme eller overskydende elektricitet er den samme som drivhusgasintensiteten
af varme eller elektricitet, der leveres til biomassebrændstofproduktionsprocessen, og bestemmes ved
at beregne drivhusgasintensiteten af alle tilførsler og emissioner, herunder råprodukter og CH4- og N2O-
emissioner, til og fra kraftvarmeproduktionsenheden, kedelanlægget eller andet udstyr, der leverer varme
eller elektricitet til biomassebrændstofproduktionsprocessen. Hvis der er tale om samtidig produktion af
varme og elektricitet (kraftvarmeproduktion), foretages beregningen som i punkt 16.
18. De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el + esca + de brøkdele
af ep, etd, eccs og eccr, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis
der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af
disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde
emission ved beregningen.
For biogas og biomethan skal alle biprodukter, der ikke er omfattet af punkt 7, tages med ved beregnin‐
gen. Der allokeres ingen emissioner til affald og restprodukter. Biprodukter med negativt energiindhold
sættes ved beregningen til et energiindhold på nul.
Affald og restprodukter, herunder trætoppe og grene, halm, bælge, avner og nøddeskaller, og restproduk‐
ter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret) og bagasse, sættes til at have
drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse
materialer, uanset om de forarbejdes til mellemprodukter, inden de omdannes til det endelige produkt.
Hvis der er tale om biomassebrændstoffer produceres i raffinaderier, i andre tilfælde end kombinationen
af forarbejdningsanlæg med kedelanlæg eller kraftvarmeproduktionsanlæg, der leverer varme og/eller
elektricitet til forarbejdningsanlægget, skal den enhed, der analyseres i forbindelse med beregningen i
punkt 17, være raffinaderiet.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til elproduktion benyttes for emissio‐
nen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, ECF(el), værdien 183 g CO2eq/MJ elektricitet, eller
212 g CO2eq/MJ elektricitet for regionerne i den yderste periferi.
336
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme samt til
produktion af opvarmning og/eller køling benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der sammen‐
lignes med, ECF(h), værdien 80 g CO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til produktion af nyttevarme, hvor der
kan påvises en direkte fysisk substitution af kul, benyttes for emissionen fra det fossile brændstof, der
sammenlignes med, ECF(h), værdien 124 g CO2eq/MJ varme.
Ved beregninger efter formlen i punkt 3 for biomassebrændstof til transport benyttes for emissionen fra
det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF(t), værdien 94 g CO2eq/MJ.
C. DISAGGREGEREDE STANDARDVÆRDIER FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
Træbriketter eller træpiller
System til bi‐
omassebrænd‐
stofproduktion
Transpor‐
tafstand
Drivhusgasemissioner — typisk
værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner — stan‐
dardværdi
(g CO2eq/MJ)
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Træflis fra rest‐
produkter fra
skovbrug
1-500 km 0,0 1,6 3,0 0,4 0,0 1,9 3,6 0,5
500-2 500
km
0,0 1,6 5,2 0,4 0,0 1,9 6,2 0,5
2 500 -10
000 km
0,0 1,6 10,5 0,4 0,0 1,9 12,6 0,5
Over 10
000 km
0,0 1,6 20,5 0,4 0,0 1,9 24,6 0,5
Træflis fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus)
2 500 -10
000 km
4,4 0,0 11,0 0,4 4,4 0,0 13,2 0,5
Træflis fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
(poppel — gø‐
det)
1-500 km 3,9 0,0 3,5 0,4 3,9 0,0 4,2 0,5
500-2 500
km
3,9 0,0 5,6 0,4 3,9 0,0 6,8 0,5
2 500 -10
000 km
3,9 0,0 11,0 0,4 3,9 0,0 13,2 0,5
Over 10
000 km
3,9 0,0 21,0 0,4 3,9 0,0 25,2 0,5
337
Træflis fra hur‐
tigvoksende
stævningsskov
(poppel — uden
gødning)
1-500 km 2,2 0,0 3,5 0,4 2,2 0,0 4,2 0,5
500-2 500
km
2,2 0,0 5,6 0,4 2,2 0,0 6,8 0,5
2 500 -10
000 km
2,2 0,0 11,0 0,4 2,2 0,0 13,2 0,5
Over 10
000 km
2,2 0,0 21,0 0,4 2,2 0,0 25,2 0,5
Træflis fra stam‐
metræ
1-500 km 1,1 0,3 3,0 0,4 1,1 0,4 3,6 0,5
500-2 500
km
1,1 0,3 5,2 0,4 1,1 0,4 6,2 0,5
2 500 -10
000 km
1,1 0,3 10,5 0,4 1,1 0,4 12,6 0,5
Over 10
000 km
1,1 0,3 20,5 0,4 1,1 0,4 24,6 0,5
Træflis fra rest‐
produkter fra
træindustrien
1-500 km 0,0 0,3 3,0 0,4 0,0 0,4 3,6 0,5
500-2 500
km
0,0 0,3 5,2 0,4 0,0 0,4 6,2 0,5
2 500 -10
000 km
0,0 0,3 10,5 0,4 0,0 0,4 12,6 0,5
Over 10
000 km
0,0 0,3 20,5 0,4 0,0 0,4 24,6 0,5
Træbriketter eller træpiller
System til bi‐
omassebrænd‐
stofproduktion
Transpor‐
tafstand
Drivhusgasemissioner — typisk
værdi
(g co2eq/mj)
Drivhusgasemissioner — stan‐
dardværdi
(g co2eq/mj)
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port og
distri‐
bution
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port og
distri‐
bution
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
restprodukter fra
skovbrug (sce‐
narie 1)
1-500 km 0,0 25,8 2,9 0,3 0,0 30,9 3,5 0,3
500-2 500
km
0,0 25,8 2,8 0,3 0,0 30,9 3,3 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 25,8 4,3 0,3 0,0 30,9 5,2 0,3
over 10
000 km
0,0 25,8 7,9 0,3 0,0 30,9 9,5 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
1-500 km 0,0 12,5 3,0 0,3 0,0 15,0 3,6 0,3
338
restprodukter fra
skovbrug (sce‐
narie 2a)
500-2 500
km
0,0 12,5 2,9 0,3 0,0 15,0 3,5 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 12,5 4,4 0,3 0,0 15,0 5,3 0,3
over 10
000 km
0,0 12,5 8,1 0,3 0,0 15,0 9,8 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
restprodukter fra
skovbrug (sce‐
narie 3a)
1-500 km 0,0 2,4 3,0 0,3 0,0 2,8 3,6 0,3
500-2 500
km
0,0 2,4 2,9 0,3 0,0 2,8 3,5 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 2,4 4,4 0,3 0,0 2,8 5,3 0,3
over 10
000 km
0,0 2,4 8,2 0,3 0,0 2,8 9,8 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus —
scenarie 1)
2 500 -10
000 km
3,9 24,5 4,3 0,3 3,9 29,4 5,2 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus —
scenarie 2a)
2 500 -10
000 km
5,0 10,6 4,4 0,3 5,0 12,7 5,3 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(eukalyptus —
scenarie 3a)
2 500 -10
000 km
5,3 0,3 4,4 0,3 5,3 0,4 5,3 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel — gø‐
det — scenarie
1)
1-500 km 3,4 24,5 2,9 0,3 3,4 29,4 3,5 0,3
500-10
000 km
3,4 24,5 4,3 0,3 3,4 29,4 5,2 0,3
over 10
000 km
3,4 24,5 7,9 0,3 3,4 29,4 9,5 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel — gø‐
det — scenarie
2a)
1-500 km 4,4 10,6 3,0 0,3 4,4 12,7 3,6 0,3
500-10
000 km
4,4 10,6 4,4 0,3 4,4 12,7 5,3 0,3
over 10
000 km
4,4 10,6 8,1 0,3 4,4 12,7 9,8 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
1-500 km 4,6 0,3 3,0 0,3 4,6 0,4 3,6 0,3
500-10
000 km
4,6 0,3 4,4 0,3 4,6 0,4 5,3 0,3
339
(poppel — gø‐
det — scenarie
3a)
over 10
000 km
4,6 0,3 8,2 0,3 4,6 0,4 9,8 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel — uden
gødning — sce‐
narie 1)
1-500 km 2,0 24,5 2,9 0,3 2,0 29,4 3,5 0,3
500-2 500
km
2,0 24,5 4,3 0,3 2,0 29,4 5,2 0,3
2 500 -10
000 km
2,0 24,5 7,9 0,3 2,0 29,4 9,5 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel — uden
gødning — sce‐
narie 2a)
1-500 km 2,5 10,6 3,0 0,3 2,5 12,7 3,6 0,3
500-10
000 km
2,5 10,6 4,4 0,3 2,5 12,7 5,3 0,3
over 10
000 km
2,5 10,6 8,1 0,3 2,5 12,7 9,8 0,3
Træbriketter fra
hurtigvoksende
stævningsskov
(poppel — uden
gødning — sce‐
narie 3a)
1-500 km 2,6 0,3 3,0 0,3 2,6 0,4 3,6 0,3
500-10
000 km
2,6 0,3 4,4 0,3 2,6 0,4 5,3 0,3
over 10
000 km
2,6 0,3 8,2 0,3 2,6 0,4 9,8 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
stammetræ (sce‐
narie 1)
1-500 km 1,1 24,8 2,9 0,3 1,1 29,8 3,5 0,3
500-2 500
km
1,1 24,8 2,8 0,3 1,1 29,8 3,3 0,3
2 500 -10
000 km
1,1 24,8 4,3 0,3 1,1 29,8 5,2 0,3
over 10
000 km
1,1 24,8 7,9 0,3 1,1 29,8 9,5 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
stammetræ (sce‐
narie 2a)
1-500 km 1,4 11,0 3,0 0,3 1,4 13,2 3,6 0,3
500-2 500
km
1,4 11,0 2,9 0,3 1,4 13,2 3,5 0,3
2 500 -10
000 km
1,4 11,0 4,4 0,3 1,4 13,2 5,3 0,3
over 10
000 km
1,4 11,0 8,1 0,3 1,4 13,2 9,8 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
stammetræ (sce‐
narie 3a)
1-500 km 1,4 0,8 3,0 0,3 1,4 0,9 3,6 0,3
500-2 500
km
1,4 0,8 2,9 0,3 1,4 0,9 3,5 0,3
2 500 -10
000 km
1,4 0,8 4,4 0,3 1,4 0,9 5,3 0,3
over 10
000 km
1,4 0,8 8,2 0,3 1,4 0,9 9,8 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
1-500 km 0,0 14,3 2,8 0,3 0,0 17,2 3,3 0,3
340
restprodukter fra
træindustrien
(scenarie 1)
500-2 500
km
0,0 14,3 2,7 0,3 0,0 17,2 3,2 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 14,3 4,2 0,3 0,0 17,2 5,0 0,3
over 10
000 km
0,0 14,3 7,7 0,3 0,0 17,2 9,2 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
restprodukter fra
træindustrien
(scenarie 2a)
1-500 km 0,0 6,0 2,8 0,3 0,0 7,2 3,4 0,3
500-2 500
km
0,0 6,0 2,7 0,3 0,0 7,2 3,3 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 6,0 4,2 0,3 0,0 7,2 5,1 0,3
over 10
000 km
0,0 6,0 7,8 0,3 0,0 7,2 9,3 0,3
Træbriketter el‐
ler træpiller fra
Restprodukter
fra træindustrien
(scenarie 3a)
1-500 km 0,0 0,2 2,8 0,3 0,0 0,3 3,4 0,3
500-2 500
km
0,0 0,2 2,7 0,3 0,0 0,3 3,3 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 0,2 4,2 0,3 0,0 0,3 5,1 0,3
over 10
000 km
0,0 0,2 7,8 0,3 0,0 0,3 9,3 0,3
Landbrugsproduktionsveje
System til bi‐
omassebrænd‐
stofproduktion
Transpor‐
tafstand
Drivhusgasemissioner — typisk
værdi (g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner — stan‐
dardværdi (g CO2eq/MJ)
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port og
distri‐
bution
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Dyrk‐
ning
Forar‐
bejdning
Trans‐
port og
distri‐
bution
Ikke-
CO2-
emissio‐
nerne
fra selve
anven‐
delsen
af
brænd‐
stoffet
Restprodukter
fra landbruget
med en masse‐
fylde på < 0,2
t/m3
1-500 km 0,0 0,9 2,6 0,2 0,0 1,1 3,1 0,3
500-2 500
km
0,0 0,9 6,5 0,2 0,0 1,1 7,8 0,3
2 500 -10
000 km
0,0 0,9 14,2 0,2 0,0 1,1 17,0 0,3
over 10
000 km
0,0 0,9 28,3 0,2 0,0 1,1 34,0 0,3
Restprodukter
fra landbruget
med en Masse‐
1-500 km 0,0 0,9 2,6 0,2 0,0 1,1 3,1 0,3
500-2 500
km
0,0 0,9 3,6 0,2 0,0 1,1 4,4 0,3
341
fylde på > 0,2
t/m3
2 500 -10
000 km
0,0 0,9 7,1 0,2 0,0 1,1 8,5 0,3
over 10
000 km
0,0 0,9 13,6 0,2 0,0 1,1 16,3 0,3
Halmpiller 1-500 km 0,0 5,0 3,0 0,2 0,0 6,0 3,6 0,3
500-10
000 km
0,0 5,0 4,6 0,2 0,0 6,0 5,5 0,3
over 10
000 km
0,0 5,0 8,3 0,2 0,0 6,0 10,0 0,3
Bagassebriketter 500-10
000 km
0,0 0,3 4,3 0,4 0,0 0,4 5,2 0,5
over 10
000 km
0,0 0,3 8,0 0,4 0,0 0,4 9,5 0,5
Palmekernemel over 10
000 km
21,6 21,1 11,2 0,2 21,6 25,4 13,5 0,3
Palmekernemel
(ingen CH4-
emissioner fra
oliemøllen)
over 10
000 km
21,6 3,5 11,2 0,2 21,6 4,2 13,5 0,3
Disaggregerede standardværdier for biogas til elproduktion
System til bi‐
omasse‐
brændstof‐
produktion
Tek‐
nolo‐
gi
Typisk værdi (g CO2eq/MJ) Standardværdi (g CO2eq/MJ)
Dyrk
ning
Forar‐
bejd‐
ning
Ikke-
CO2-
emis‐
sio‐
nerne
fra
selve
anven‐
delsen
af
brænd
stoffet
Trans
port
Gød‐
nings‐
godskriv‐
ning
Dyrk
ning
Forar‐
bejd‐
ning
Ikke-
CO2-
emis‐
sio‐
nerne
fra
selve
anven‐
delsen
af
brænd
stoffet
Trans
port
Gød‐
nings‐
godskriv‐
ning
Gylle
(14)
Scena‐
rie 1
Åbent
fer‐
men‐
tat
0,0 69,6 8,9 0,8 -107,3 0,0 97,4 12,5 0,8 -107,3
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 0,0 8,9 0,8 -97,6 0,0 0,0 12,5 0,8 -97,6
Scena‐
rie 2
Åbent
fer‐
0,0 74,1 8,9 0,8 -107,3 0,0 103,7 12,5 0,8 -107,3
342
men‐
tat
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 4,2 8,9 0,8 -97,6 0,0 5,9 12,5 0,8 -97,6
Scena‐
rie 3
Åbent
fer‐
men‐
tat
0,0 83,2 8,9 0,9 -120,7 0,0 116,4 12,5 0,9 -120,7
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 4,6 8,9 0,8 -108,5 0,0 6,4 12,5 0,8 -108,5
Majs
(Mai‐
ze), he‐
le
planten
(15)
Scena‐
rie 1
Åbent
fer‐
men‐
tat
15,6 13,5 8,9 0,0
(16)
— 15,6 18,9 12,5 0,0 —
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
15,2 0,0 8,9 0,0 — 15,2 0,0 12,5 0,0 —
Scena‐
rie 2
Åbent
fer‐
men‐
tat
15,6 18,8 8,9 0,0 — 15,6 26,3 12,5 0,0 —
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
15,2 5,2 8,9 0,0 — 15,2 7,2 12,5 0,0 —
Scena‐
rie 3
Åbent
fer‐
men‐
tat
17,5 21,0 8,9 0,0 — 17,5 29,3 12,5 0,0 —
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
17,1 5,7 8,9 0,0 — 17,1 7,9 12,5 0,0 —
Bioaf‐
fald
Scena‐
rie 1
Åbent
fer‐
men‐
tat
0,0 21,8 8,9 0,5 — 0,0 30,6 12,5 0,5 —
343
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 0,0 8,9 0,5 — 0,0 0,0 12,5 0,5 —
Scena‐
rie 2
Åbent
fer‐
men‐
tat
0,0 27,9 8,9 0,5 — 0,0 39,0 12,5 0,5 —
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 5,9 8,9 0,5 — 0,0 8,3 12,5 0,5 —
Scena‐
rie 3
Åbent
fer‐
men‐
tat
0,0 31,2 8,9 0,5 — 0,0 43,7 12,5 0,5 —
Luk‐
ket
fer‐
men‐
tat
0,0 6,5 8,9 0,5 — 0,0 9,1 12,5 0,5 —
Disaggregerede standardværdier for biomethan
System
til bi‐
om‐
ethan‐
pro‐
duktion
Teknolo‐
giske mu‐
ligheder
Typisk værdi (g CO2eq/MJ) Standardværdi (g CO2eq/MJ)
Dyr
knin
g
For‐
ar‐
bejd‐
ning
Op‐
gra‐
de‐
ring
Tran
sport
Kom‐
pres‐
sion
på
tank‐
sta‐
tion
Gød‐
nings‐
god‐
skriv‐
ning
Dyr
knin
g
For‐
ar‐
bejd‐
ning
Op‐
gra‐
de‐
ring
Tran
sport
Kom‐
pres‐
sion
på
tank‐
sta‐
tion
Gød‐
nings‐
god‐
skriv‐
ning
Gylle Åbe
nt
fer‐
men
tat
uden
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 84,2 19,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9 27,3 1,0 4,6 -124,4
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 84,2 4,5 1,0 3,3 -124,4 0,0 117,9 6,3 1,0 4,6 -124,4
Luk
ket
fer‐
uden
afgas‐
for‐
0,0 3,2 19,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4 27,3 0,9 4,6 -111,9
344
men
tat
bræn‐
ding
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 3,2 4,5 0,9 3,3 -111,9 0,0 4,4 6,3 0,9 4,6 -111,9
Majs
(Maize),
hele
planten
Åbe
nt
fer‐
men
tat
uden
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
18,1 20,1 19,5 0,0 3,3 — 18,1 28,1 27,3 0,0 4,6 —
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
18,1 20,1 4,5 0,0 3,3 — 18,1 28,1 6,3 0,0 4,6 —
Luk
ket
fer‐
men
tat
uden
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
17,6 4,3 19,5 0,0 3,3 — 17,6 6,0 27,3 0,0 4,6 —
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
17,6 4,3 4,5 0,0 3,3 — 17,6 6,0 6,3 0,0 4,6 —
Bioaf‐
fald
Åbe
nt
fer‐
men
tat
uden
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 30,6 19,5 0,6 3,3 — 0,0 42,8 27,3 0,6 4,6 —
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 30,6 4,5 0,6 3,3 — 0,0 42,8 6,3 0,6 4,6 —
Luk
ket
fer‐
men
tat
uden
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 5,1 19,5 0,5 3,3 — 0,0 7,2 27,3 0,5 4,6 —
med
afgas‐
for‐
bræn‐
ding
0,0 5,1 4,5 0,5 3,3 — 0,0 7,2 6,3 0,5 4,6 —
345
D. SAMLEDE TYPISKE VÆRDIER OG STANDARDVÆRDIER FOR PRODUKTIONSVEJE
FOR BIOMASSEBRÆNDSTOF
System til biomassebrænd‐
stofproduktion
Transportafstand Drivhusgasemissioner
— typisk værdi (g
CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi (g
CO2eq/MJ)
Træflis fra restprodukter fra
skovbrug
1-500 km 5 6
500-2 500 km7 9
2 500 -10 000 km12 15
over 10 000 km22 27
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (eukalyptus)
2 500 -10 000 km16 18
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel — gø‐
det)
1-500 km 8 9
500-2 500 km10 11
2 500 -10 000 km15 18
over 10 000 km25 30
Træflis fra hurtigvoksende
stævningsskov (poppel — uden
gødning)
1-500 km 6 7
500-2 500 km8 10
2 500 -10 000 km14 16
over 10 000 km24 28
Træflis fra stammetræ 1-500 km 5 6
500-2 500 km7 8
2 500 -10 000 km12 15
over 10 000 km22 27
Træflis fra restprodukter fra in‐
dustrien
1-500 km 4 5
500-2 500 km6 7
2 500 -10 000 km11 13
over 10 000 km21 25
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
(scenarie 1)
1-500 km 29 35
500-2 500 km29 35
2 500 -10 000 km30 36
over 10 000 km34 41
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
(scenarie 2a)
1-500 km 16 19
500-2 500 km16 19
2 500 -10 000 km17 21
over 10 000 km21 25
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra skovbrug
(scenarie 3a)
1-500 km 6 7
500-2 500 km6 7
2 500 -10 000 km7 8
over 10 000 km11 13
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus — scenarie 1)
2 500 -10 000 km33 39
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus — scenarie 2a)
2 500 -10 000 km20 23
346
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(eukalyptus — scenarie 3a)
2 500 -10 000 km10 11
træbriKetter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel — gødet — scenarie 1)
1-500 km 31 37
500-10 000 km32 38
over 10 000 km36 43
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel — gødet — scenarie
2a)
1-500 km 18 21
500-10 000 km20 23
over 10 000 km23 27
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel — gødet — scenarie
3a)
1-500 km 8 9
500-10 000 km10 11
over 10 000 km13 15
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel — uden gødning —
scenarie 1)
1-500 km 30 35
500-10 000 km31 37
over 10 000 km35 41
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende Stævningsskov
(poppel — uden gødning —
scenarie 2a)
1-500 km 16 19
500-10 000 km18 21
over 10 000 km21 25
Træbriketter eller træpiller fra
hurtigvoksende stævningsskov
(poppel — uden gødning —
scenarie 3a)
1-500 km 6 7
500-10 000 km8 9
over 10 000 km11 13
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 1)
1-500 km 29 35
500-2 500 km29 34
2 500 -10 000 km30 36
over 10 000 km34 41
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 2a)
1-500 km 16 18
500-2 500 km15 18
2 500 -10 000 km17 20
over 10 000 km21 25
Træbriketter eller træpiller fra
stammetræ (scenarie 3a)
1-500 km 5 6
500-2 500 km5 6
2 500 -10 000 km7 8
over 10 000 km11 12
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 1)
1-500 km 17 21
500-2 500 km17 21
2 500 -10 000 km19 23
over 10 000 km22 27
træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 2a)
1-500 km 9 11
500-2 500 km9 11
2 500 -10 000 km10 13
over 10 000 km14 17
347
Træbriketter eller træpiller fra
restprodukter fra træindustrien
(scenarie 3a)
1-500 km 3 4
500-2 500 km3 4
2 500 til 10 000 km5 6
over 10 000 km8 10
Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til
pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 2a henviser til processer, hvor et kedelanlæg fyret med træflis anvendes til at levere procesvar‐
men til pillepresseren. Procesel købes fra nettet.
Scenarie 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med træflis anvendes til at levere
elektricitet og varme til pillepresseren.
System til biomassebrænd‐
stofproduktion
Transportafstand Drivhusgasemissioner
— typisk værdi (g
CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi (g
CO2eq/MJ)
Restprodukter fra landbruget
med en massefylde på < 0,2
t/m3 (17)
1-500 km 4 4
500-2 500 km8 9
2 500 -10 000 km15 18
over 10 000 km29 35
Restprodukter fra landbruget
med en massefylde på > 0,2
t/m3 (18)
1-500 km 4 4
500-2 500 km5 6
2 500 -10 000 km8 10
over 10 000 km15 18
Halmpiller 1-500 km 8 10
500-10 000 km10 12
over 10 000 km14 16
Bagassebriketter 500-10 000 km5 6
over 10 000 km9 10
Palmekernemel over 10 000 km54 61
Palmekernemel (ingen CH4-
emissioner fra oliemøllen)
over 10 000 km37 40
Typiske værdier og standardværdier — biogas til elektricitet
System til biogaspro‐
duktion
Teknologiske mulighe‐
der
Typiske værdier Standardværdier
Drivhusgasemissioner
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
(g CO2eq/MJ)
Biogas til el fra gylle Scenarie
1
Åbent fer‐
mentat (19)
– 28 3
Lukket fer‐
mentat (20)
– 88 – 84
Scenarie
2
Åbent fer‐
mentat
– 23 10
Lukket fer‐
mentat
– 84 – 78
348
Scenarie
3
Åbent fer‐
mentat
– 28 9
Lukket fer‐
mentat
– 94 – 89
Biogas til el fra majs
(Maize), hele planten
Scenarie
1
Åbent fer‐
mentat
38 47
Lukket fer‐
mentat
24 28
Scenarie
2
Åbent fer‐
mentat
43 54
Lukket fer‐
mentat
29 35
Scenarie
3
Åbent fer‐
mentat
47 59
Lukket fer‐
mentat
32 38
Biogas til el fra bioaf‐
fald
Scenarie
1
Åbent fer‐
mentat
31 44
Lukket fer‐
mentat
9 13
Scenarie
2
Åbent fer‐
mentat
37 52
Lukket fer‐
mentat
15 21
Scenarie
3
Åbent fer‐
mentat
41 57
Lukket fer‐
mentat
16 22
Typiske værdier og standardværdier for biomethan
System til biomethan‐
produktion
Teknologiske mulig‐
heder
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Biomethan fra gylle Åbent fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding (21)
– 20 22
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding (22)
– 35 1
Lukket fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding
– 88 – 79
Lukket fermentat,
med afgasforbræn‐
ding
– 103 – 100
349
Biomethan fra majs
(Maize), hele planten
Åbent fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding
58 73
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding
43 52
Lukket fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding
41 51
Lukket fermentat,
med afgasforbræn‐
ding
26 30
Biomethan fra bioaffald Åbent fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding
51 71
Åbent fermentat, med
afgasforbrænding
36 50
Lukket fermentat,
uden afgasforbræn‐
ding
25 35
Lukket fermentat,
med afgasforbræn‐
ding
10 14
Typiske værdier og standardværdier — biogas til elproduktion — blandinger af husdyrgødning og
majs (Maize): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse
System til biogasproduktion Teknologiske
muligheder
Drivhusgasemissioner
— typisk værdi
(g CO2eq/MJ)
Drivhusgasemissioner
— standardværdi
(g CO2eq/MJ)
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
80 %-20 %
Scenarie
1
Åbent fermentat 17 33
Lukket fermentat-12 -9
Scenarie
2
Åbent fermentat 22 40
Lukket fermentat-7 -2
Scenarie
3
Åbent fermentat 23 43
Lukket fermentat-9 -4
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
70 %-30 %
Scenarie
1
Åbent fermentat 24 37
Lukket fermentat0 3
Scenarie
2
Åbent fermentat 29 45
Lukket fermentat4 10
Scenarie
3
Åbent fermentat 31 48
Lukket fermentat4 10
Husdyrgødning —
Majs (Maize)
60 %-40 %
Scenarie
1
Åbent fermentat 28 40
Lukket fermentat7 11
Scenarie
2
Åbent fermentat 33 47
Lukket fermentat12 18
350
Scenarie
3
Åbent fermentat 36 52
Lukket fermentat12 18
Bemærkninger
Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af
selve motoren i kraftvarmeanlægget.
Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og
procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for
operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.
Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og
procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til
kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).
Typiske værdier og standardværdier — biomethan — blandinger af husdyrgødning og majs (Mai‐
ze): drivhusgasemissioner angivet som andele på basis af frisk masse
System til biomethanproduktion Teknologiske
muligheder
Typisk værdi Standardværdi
(g CO2eq/MJ) (g CO2eq/MJ)
Husdyrgødning — Majs (Maize)
80 %-20 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
32 57
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding
17 36
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
-1 9
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
-16 -12
Husdyrgødning — Majs (Maize)
70 %-30 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
41 62
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding
26 41
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
13 22
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
-2 1
Husdyrgødning — Majs (Maize)
60 %-40 %
Åbent fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
46 66
351
Åbent fermentat,
med afgasfor‐
brænding
31 45
Lukket fermentat,
uden afgasfor‐
brænding
22 31
Lukket fermentat,
med afgasfor‐
brænding
7 10
For biomethan, der anvendes som komprimeret biomethan som brændstof til transport, skal der lægges en
værdi på 3,3 g CO2eq/MJ biomethan til de typiske værdier og en værdi på 4,6 g CO2eq/MJ biomethan til
standardværdierne.
(*1)
Scenarie 1 henviser til processer, hvor et naturgaskedelanlæg anvendes til at levere procesvarmen til
pillepresseren. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.
Scenarie 2a henviser til processer, hvor et træfliskedelanlæg med fortørret flis anvendes til at levere
procesvarme. Elektriciteten til pillepresseren leveres fra nettet.
Sag 3a henviser til processer, hvor et kraftvarmeanlæg fyret med fortørret træflis anvendes til at levere
elektricitet og varme til pillepresseren.
(*2) Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter
materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).
(*3) Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som såsom
majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).
(*4)
Scenarie 1 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet og varme leveres af
selve motoren i kraftvarmeanlægget.
Scenarie 2 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og
procesvarmen leveres af selve motoren i kraftvarmeanlægget. I nogle medlemsstater er det ikke tilladt for
operatørerne at kræve støtte til bruttoproduktion, og scenarie 1 er den mere sandsynlige konfiguration.
Scenarie 3 henviser til produktionsveje, hvor den til processen krævede elektricitet tages fra nettet, og
procesvarmen leveres af et biogaskedelanlæg. Dette scenarie gælder for nogle anlæg, hvor motoren til
kraftvarmeanlægget ikke er på stedet, og biogas sælges (men opgraderes ikke til biomethan).
(1) Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner,
som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g CO2
eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
(2) Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af CH4 og N2O. Omfanget af disse
emissioner skifter alt efter de omgivende betingelser, substrattyper og nedbrydningseffektiviteten.
352
(3) Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt
beholder, og at den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til
produktion af yderligere elektricitet eller biomethan. Ingen drivhusgasemissioner er medtaget i denne
proces.
(4) Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.
(*5) Drivhusgasemissionsbesparelserne for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i forhold
til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ.
(*6) Besparelserne i drivhusgasemissioner for biomethan henviser kun til komprimeret biomethan i for‐
hold til det fossile brændstof for transport, der sammenlignes med, på 94 g CO2eq/MJ.
(5) Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biomassebrændstoffer beregnes som følger:
membraner, kryogen og OPS (Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 MJ
CH4/MJ biomethan for emission af methan i afgasserne.
(6) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan:
PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk
skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke
nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).
(7) Varme eller overskudsvarme anvendes til at producere køling (kold luft eller koldt vand) via absorp‐
tionskølere. Det er derfor hensigtsmæssigt kun at beregne emissionerne, der er knyttet til varmen, pr.
MJ varme, uanset om slutanvendelsen af den pågældende varme faktisk er opvarmning eller køling via
absorptionskølere.
(8) Formlen til beregning af drivhusgasemissioner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec
beskriver tilfælde, hvor råprodukter konverteres til biobrændstof i et enkelt skridt. Ved mere komplekse
forsyningskæder er det nødvendigt at foretage justeringer med henblik på beregning af drivhusgasemissi‐
oner fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne eec for mellemprodukter.
(9) Måling af kulstof i jorden kan udgøre en sådan dokumentation, f.eks. ved en første måling før
dyrkningen og efterfølgende målinger med regelmæssige mellemrum adskilt af flere år. Før anden måling
er tilgængelig, skønnes forøgelsen af kulstof i jorden i dette tilfælde på grundlag af repræsentative
eksperimenter eller jordmodeller. Fra anden måling og frem vil målingerne udgøre et grundlag for at
kunne fastslå, at kulstoffet i jorden er forøget, og størrelsen heraf.
(10) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med
molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
(11) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
(12) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
(13) Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af kulstof‐
lagre i jorden med henblik på bilag V til direktiv 2009/28/EF (EUT L 151 af 17.6.2010, s. 19).
353
(14) Værdierne for produktionen af biogas fra husdyrgødning omfatter negative emissioner for emissioner,
som er sparet gennem håndtering af uforarbejdet husdyrgødning. Værdien af esca er lig med – 45 g
CO2eq/MJ husdyrgødning anvendt i anaerob nedbrydning
(15) Majs (Maize), hele planten: majs høstet som foder og ensileret med henblik på konservering.
(16) Transport af landbrugsråvarer til omdannelsesanlægget indgår i overensstemmelse med metoden i
Kommissionens rapport af 25. februar 2010 om bæredygtighedskrav for anvendelsen af fast og gasformig
biomasse til elproduktion, opvarmning og køling i værdien »dyrkning«. Værdien for transport af majsen‐
silage tegner sig for 0,4 g CO2eq/MJ biogas.
(17) Denne gruppe af materialer omfatter restprodukter fra landbruget med en lav rumvægt og omfatter
materialer såsom halmballer, havreskaller, risskaller og bagasseballer (ikke udtømmende liste).
(18) Denne gruppe af restprodukter fra landbruget med højere rumvægt omfatter materialer som f.eks.
majskolber, nøddeskaller, sojaskaller, palmekerneskaller (ikke udtømmende liste).
(19) Åben lagring af fermentat tegner sig for yderligere emissioner af methan, som skifter alt efter vejret,
substraten og nedbrydningseffektiviteten. I disse beregninger sættes mængderne til at være lig med 0,05
MJ CH4/MJ biogas for husdyrgødning, 0,035 MJ CH4/MJ biogas for majs (Maize) og 0,01 MJ CH4/MJ
biogas for bioaffald.
(20) Lukket lagring betyder, at den fermentat, der hidrører fra nedbrydningsprocessen, lagres i en gastæt
beholder, og den supplerende biogas, som frigives under lagringen, anses for at være nyttiggjort til
produktion af yderligere elektricitet eller biomethan.
(21) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan:
PSA (Pressure Swing Adsorption), PWS (Pressure Water Scrubbing), membraner, kryogen og OPS
(Organic Physical Scrubbing). Det omfatter en emission på 0,03 M JCH4/MJ biomethan for emission af
methan i afgasserne.
(22) Denne kategori omfatter følgende kategorier for teknologier, der opgraderer biogas til biomethan:
PWS (Pressure Water Scrubbing), når vand genanvendes, PSA (Pressure Swing Adsorption), kemisk
skrubber, OPS (Organic Physical Scrubbing), membraner og kryogen opgradering. Der medtages ikke
nogen methanemissioner for denne kategori (methanen i afgassen forbrændes, hvis den er til stede).
BILAG VII
BEREGNING AF ENERGI FRA VARMEPUMPER
Den mængde af aerotermisk, geotermisk eller hydrotermisk energi opsamlet ved hjælp af varmepumper,
der skal betragtes som energi fra vedvarende energikilder med henblik på dette direktiv, ERES, beregnes
efter følgende regel:
ERES = Qusable * (1 – 1/SPF)
hvor
— Qusable = den skønnede samlede brugbare varme fra varmepumper, som opfylder de i artikel
7, stk. 4, nævnte kriterier, anvendt som følger: Kun varmepumper, for hvilke det
gælder, at SPF > 1,15 * 1/η, tages i betragtning
— SPF = den skønnede gennemsnitlige sæsonydelsesfaktor for disse varmepumper
354
— η = forholdet mellem den totale bruttoproduktion af elektricitet og forbruget af primæ‐
renergi ved elproduktion og beregnes som et EU-gennemsnit på baggrund af data
fra Eurostat.
BILAG VIII
DEL A. FORELØBIGE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRIN‐
GER I AREALANVENDELSEN VED ANVENDELSE AF RÅPRODUKTER TIL BIOBRÆND‐
STOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER (g CO2eq/MJ) (1)
Råproduktgruppe Gennemsnit (2) Interpercentilt spænd af‐
ledt af følsomhedsanaly‐
sen (3)
Korn og andre stivelsesrige afgrøder 12 8 til 16
Sukker 13 4 til 17
Olieholdige afgrøder 55 33 til 66
DEL B. BIOBRÆNDSTOFFER, BIOBRÆNDSLER OG BIOMASSEBRÆNDSLER, FOR HVIL‐
KE DE SKØNNEDE EMISSIONER SOM FØLGE AF INDIREKTE ÆNDRINGER I AREALAN‐
VENDELSEN ANSES FOR AT VÆRE NUL
Biobrændstoffer, flydende biobrændsler og biomassebrændsler, der fremstilles af følgende fartøjskatego‐
rier, anses for at indebære nulemission som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, nemlig
en ændring fra en af følgende IPCC-kategorier for arealdække — skovarealer, græsarealer,
vådområder, bebyggede områder eller andre arealer — til dyrkede arealer eller dyrkede arealer
med flerårige afgrøder (4). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte
ændringer i arealanvendelsen (el)« have være beregnet i overensstemmelse med bilag V, del C,
punkt 7.
(1) De heri anførte gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier. Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks.
behandling af biprodukter, udvikling i udbytte, kulstoflagre og fortrængning af produktion af andre
råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med henblik på estimering af dem. Selv om
det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med sådanne estimater, blev
der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre,
den såkaldte Monte Carlo-analyse.
(2) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede
råproduktværdier.
(3) Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne
fra analysen. 5-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs.
5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på under 8, 4 og 33 g CO2eq/MJ). 95-percentilen
indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte
data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 g CO2eq/MJ).
(4) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis
ikke høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
355
BILAG IX
Del A. Råprodukter til produktion af biogas til transport og avancerede biobrændstoffer, hvis bidrag til
opfyldelsen af minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første og fjerde afsnit, kan sættes til to
gange deres energiindhold:
a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
b) Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfat‐
tet af genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er
genstand for særskilt indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv
d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden,
herunder materiale fra detail- og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakul‐
turprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette bilags del B
e) Halm
f) Husdyrgødning og spildevandsslam
g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
h) Talloliebeg
i) Råglycerin
j) Bagasse
k) Presserester af vindruer og vinbærme
l) Nøddeskaller
m) Avner
n) Kolber, som er renset for majskerner
o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier, nemlig bark,
grene, førkommerciel udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud,
fiberslam lignin og tallolie
p) Andet celluloseholdigt nonfood-materiale
q) Andet lignocellulosisk materiale, undtagen sav- og finérkævler
Del B. Råprodukter til produktion af biobrændstoffer og biogas til transport, hvis bidrag til opfyldelsen af
minimumsandelene omhandlet i artikel 25, stk. 1, første afsnit, begrænses og kan sættes til to gange deres
energiindhold:
a) Brugt madolie
b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til forordning (EF) nr.
1069/2009.
BILAG X
DEL A
Ophævet direktiv med en oversigt over efterfølgende ændringer (omhandlet i artikel 37)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF
(EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16)
Rådets direktiv 2013/18/EU
(EUT L 158 af 10.6.2013, s. 230)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 Kun ar‐
tikel 2
356
(EUT L 239 af 15.9.2015, s. 1)
DEL B
Frister for gennemførelse i national ret
(omhandlet i artikel 36)
Direktiv Frist for gen‐
nemførelse
2009/28/EF 25. juni 2009
2013/18/EU 1. juli 2013
(EU) 2015/1513 10. september
2017
BILAG XI
Sammenligningstabel
Direktiv 2009/28/EF Nærværende
direktiv
Artikel 1 Artikel 1
Artikel 2, første afsnit Artikel 2, første
afsnit
Artikel 2, andet afsnit, indledningen Artikel 2, andet
afsnit, indled‐
ningen
Artikel 2, andet afsnit, litra a) Artikel 2, andet
afsnit, nr. 1)
Artikel 2, andet afsnit, litra b) —
— Artikel 2, andet
afsnit, nr. 2)
Artikel 2, andet afsnit, litra c) Artikel 2, andet
afsnit, nr. 3)
Artikel 2, andet afsnit, litra d) —
Artikel 2, andet afsnit, litra e), f), g), h), i), j), k), l), m), n), o), p), q), r), s), t), u),
v) og w)
Artikel 2, andet
afsnit, nr. 2), 4),
19), 32), 33),
12), 5), 6), 45),
46), 47), 23),
39), 41), 42),
43), 36), 44) og
37)
— Artikel 2, andet
afsnit, nr. 7), 8),
9), 10), 11), 13),
14), 15), 16),
17), 18), 20),
21), 22), 25),
26), 27), 28),
357
29). 30), 31),
34), 35), 38) og
40)
Artikel 3 —
— Artikel 3
Artikel 4 —
— Artikel 4
— Artikel 5
— Artikel 6
Artikel 5 Artikel 7, stk. 1
Artikel 5, stk. 2 —
Artikel 5, stk. 3 Artikel 7, stk. 2
Artikel 5, stk. 4, første, andet, tredje og fjerde afsnit Artikel 7, stk. 3,
første, andet,
tredje og fjerde
afsnit
— Artikel 7, stk. 3,
femte og sjette
afsnit
— Artikel 7, stk. 4
Artikel 5, stk. 5 Artikel 27, stk.
1, første afsnit,
litra c)
Artikel 5, stk. 6 og 7 Artikel 7, stk. 5
og 6
Artikel 6, stk. 1 Artikel 8, stk. 1
— Artikel 8, stk. 2
og 3
Artikel 6, stk. 2 og 3 Artikel 8, stk. 4
og 5
Artikel 7, stk. 1, 2, 3, 4 og 5 Artikel 9, stk. 1,
2, 3, 4 og 5
— Artikel 9, stk. 6
Artikel 8 Artikel 10
Artikel 9, stk. 1 Artikel 11, stk. 1
Artikel 9, stk. 2, første afsnit, litra a), b) og c) Artikel 11, stk.
2, først afsnit, li‐
tra a), b) og c)
— Artikel 11, stk.
2, først afsnit, li‐
tra d)
Artikel 10 Artikel 12
Artikel 11, stk. 1, 2 og 3 Artikel 13, stk.
1, 2 og 3
— Artikel 13, stk. 4
Artikel 12 Artikel 14
358
Artikel 13, stk. 1, første afsnit Artikel 15, stk.
1, første afsnit
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit Artikel 15, stk.
1, andet afsnit
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra a) og b) —
Artikel 13, stk. 1, andet afsnit, litra c), d), e) og f) Artikel 15, stk.
1, andet afsnit,
litra a), b), c) og
d)
Artikel 13, stk. 2, 3, 4 og 5 Artikel 15, stk.
2, 3, 4 og 5
Artikel 13, stk. 6, første afsnit Artikel 15, stk.
6, første afsnit
Artikel 13, stk. 6, andet, tredje, fjerde og femte afsnit —
— Artikel 15, stk. 7
og 8
— Artikel 16
— Artikel 17
Artikel 14 Artikel 18
Artikel 15, stk. 1 Artikel 19, stk. 1
Artikel 15, stk. 2, første, andet og tredje afsnit Artikel 19, stk.
2, første, andet
og tredje afsnit
— Artikel 19, stk.
2, fjerde og fem‐
te afsnit
Artikel 15, stk. 2, fjerde afsnit Artikel 19, stk.
2, sjette afsnit
Artikel 15, stk. 3 —
— Artikel 19, stk. 3
og 4
Artikel 15, stk. 4 og 5 Artikel 19, stk. 5
og 6
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra a) Artikel 19, stk.
7, første afsnit,
litra a)
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. i) Artikel 19, stk.
7, første afsnit,
litra b), nr. i)
— Artikel 19, stk.
7, første afsnit,
litra b), nr. ii)
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra b), nr. ii) Artikel 19, stk.
7, første afsnit,
litra b), nr. iii)
359
Artikel 15, stk. 6, første afsnit, litra c), d), e) og f) Artikel 19, stk.
7, første afsnit,
litra c), d), e) og
f)
— Artikel 19, stk.
7, andet afsnit
Artikel 15, stk. 7 Artikel 19, stk. 8
Artikel 15, stk. 8 —
Artikel 15, stk. 9 og 10 Artikel 19, stk. 9
og 10
— Artikel 19, stk.
11
Artikel 15, stk. 11 Artikel 19, stk.
12
Artikel 15, stk. 12 —
— Artikel 19, stk.
13
Artikel 16, stk. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 —
Artikel 16, stk. 9, 10 og 11 Artikel 20, stk.
1, 2 og 3
— Artikel 21
— Artikel 22
— Artikel 23
— Artikel 24
— Artikel 25
— Artikel 26
— Artikel 27
— Artikel 28
Artikel 17, stk. 1, første og andet afsnit Artikel 29, stk.
1, første og an‐
det afsnit
— Artikel 29, stk.
1, tredje, fjerde
og femte afsnit
— Artikel 29, stk. 2
Artikel 17, stk. 2, første og andet afsnit —
Artikel 17, stk. 2, tredje afsnit Artikel 29, stk.
10, tredje afsnit
Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra a) Artikel 29, stk.
3, første afsnit,
litra a)
— Artikel 29, stk.
3, første afsnit,
litra b)
360
Artikel 17, stk. 3, første afsnit, litra b) og c) Artikel 29, stk.
3, første afsnit,
litra c) og d)
— Artikel 29, stk.
3, andet afsnit
Artikel 17, stk. 4 Artikel 29, stk. 4
Artikel 17, stk. 5 Artikel 29, stk. 5
Artikel 17, stk. 6 og 7 —
— Artikel 29, stk.
6, 7, 8, 9, 10 og
11
Artikel 17, stk. 8 Artikel 29, stk.
12
Artikel 17, stk. 9 —
— Artikel 29, stk.
13 og 14
Artikel 18, stk. 1, første afsnit Artikel 30, stk.
1, første afsnit
Artikel 18, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) Artikel 30, stk.
1, første afsnit,
litra a), c) og d)
— Artikel 30, stk.
1, første afsnit,
litra b)
— Artikel 30, stk.
1, andet afsnit
Artikel 18, stk. 2 —
— Artikel 30, stk. 2
Artikel 18, stk. 3, første afsnit Artikel 30, stk.
3, første afsnit
Artikel 18, stk. 3, andet og tredje afsnit —
Artikel 18, stk. 3, fjerde og femte afsnit Artikel 30, stk.
3, andet og tred‐
je afsnit
Artikel 18, stk. 4, første afsnit —
Artikel 18, stk. 4, andet og tredje afsnit Artikel 30, stk.
4, første og an‐
det afsnit
Artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit —
Artikel 18, stk. 5, første og andet afsnit Artikel 30, stk.
7, første og an‐
det afsnit
Artikel 18, stk. 5, tredje afsnit Artikel 30, stk.
8, første og an‐
det afsnit
361
Artikel 18, stk. 5, fjerde afsnit Artikel 30, stk.
5, tredje afsnit
— Artikel 30, stk.
6, første afsnit
Artikel 18, stk. 5, femte afsnit Artikel 30, stk.
6, andet afsnit
Artikel 18, stk. 6, første og andet afsnit Artikel 30, stk.
6, første og an‐
det afsnit
Artikel 18, stk. 6, tredje afsnit —
Artikel 18, stk. 6, fjerde afsnit Artikel 30, stk.
6, tredje afsnit
— Artikel 30, stk.
6, fjerde afsnit
Artikel 18, stk. 6, femte afsnit Artikel 30, stk.
6, femte afsnit
Artikel 18, stk. 7, første afsnit Artikel 30, stk.
9, første afsnit
— Artikel 30, stk.
9, andet afsnit
Artikel 18, stk. 8 og 9 —
— Artikel 30, stk.
10
Artikel 19, stk. 1, første afsnit Artikel 31, stk.
1, første afsnit
Artikel 19, stk. 1, første afsnit, litra a), b) og c) Artikel 31, stk.
1, første afsnit,
litra a), b) og c)
— Artikel 31, stk.
1, første afsnit,
litra d)
Artikel 19, stk. 2, 3 og 4 Artikel 31, stk.
2, 3 og 4
Artikel 19, stk. 5 —
Artikel 19, stk. 7, første afsnit Artikel 31, stk.
5, første afsnit
Artikel 19, stk. 7, første afsnit, første, andet, tredje og fjerde led —
Artikel 19, stk. 7, andet og tredje afsnit Artikel 31, stk.
5, andet og tred‐
je afsnit
Artikel 19, stk. 8 Artikel 31, stk. 6
Artikel 20 Artikel 32
Artikel 22 —
Artikel 23, stk. 1 og 2 Artikel 33, stk. 1
og 2
Artikel 23, stk. 3, 4, 5, 6, 7 og 8 —
362
Artikel 23, stk. 9 Artikel 33, stk. 3
Artikel 23, stk. 10 Artikel 33, stk. 4
Artikel 24 —
Artikel 25, stk. 1 Artikel 34, stk. 1
Artikel 25, stk. 2 Artikel 34, stk. 2
Artikel 25, stk. 3 Artikel 34, stk. 2
Artikel 25a, stk. 1 Artikel 35, stk. 1
Artikel 25a, stk. 2 Artikel 35, stk. 2
of 3
Artikel 25a, stk. 3 Artikel 35, stk. 4
— Artikel 35, stk. 5
Artikel 25a, stk. 4 og 5 Artikel 35, stk. 6
og 7
Artikel 26 —
Artikel 27 Artikel 36
— Artikel 37
Artikel 28 Artikel 38
Artikel 29 Artikel 39
Bilag I Bilag I
Bilag II Bilag II
Bilag III Bilag III
Bilag IV Bilag IV
Bilag V Bilag V
Bilag VI —
— Bilag VI
Bilag VII Bilag VII
Bilag VIII Bilag VIII
Bilag IX Bilag IX
— Bilag X
— Bilag XI
363