Skriftlig fremsættelse (24. februar 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    DB295

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l171/20201_l171_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (24. februar 2021)
    Klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om naturgasforsyning,
    lov om fremme af vedvarende energi og forskellige andre
    love (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud
    af pristillæg for opgraderet biogas og andre gasser fra
    vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion
    af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
    (Power-to-X), justering af den økonomiske regulering af
    gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet
    samt sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til
    egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)
    (Lovforslag nr. L 171)
    Med lovforslaget om ændring af lov om naturgasforsy‐
    ning, lov om fremme af vedvarende energi og forskellige
    andre love, følges der op på Klimaaftale for energi og
    industri mv. af 22. juni 2020 mellem regeringen, Venstre,
    Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti,
    Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
    og Alternativet.
    Med lovforslaget implementeres samtidig tekniske ele‐
    menter som opfølgning på aftalen om ”Fremtidig organise‐
    ring af gasdistribution” fra 2017 mellem den tidligere rege‐
    ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folke‐
    parti), Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk
    Folkeparti.
    Lovforslaget er et samlelovforslag og har til formål at
    sikre, (1) at lov om naturgasforsyning understøtter indpas‐
    ningen af gas fra vedvarende energi, samt (2) at der følges
    op på Klimaaftalen for energi m.v. af juni 2020 ved at be‐
    myndige klima-, energi- og forsyningsministeren til at afhol‐
    de udbud af opgraderet biogas og Power-to-X. Derudover
    (3) justeres den økonomiske regulering af gasdistribution,
    så reguleringen i højere grad understøtter den grønne om‐
    stilling og sikrer lavest mulige omkostninger. (4) Reglerne
    for detailmarkedet for gas justeres til gavn for forbrugerne
    og konkurrencen. (5) Endeligt sidestilles regioner med kom‐
    muner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selska‐
    bsudskillelse.
    Med lovforslagets del om indpasning af gas fra vedvaren‐
    de energikilder foreslås en række tekniske justeringer, der
    skal sikre samspillet mellem de lokale distributionssystemer
    og transmissionssystemet i forhold til at få en optimal trans‐
    port af grønne gasser, bl.a. ved at formalisere et samlet
    systemansvar for sektoren. Derudover foreslås det, at natur‐
    gasforsyningsloven fremover vil hedde gasforsyningsloven,
    da gassystemet allerede i dag transporterer stadigt stigende
    mængder vedvarende energi.
    Med lovforslaget bliver det samtidigt muligt at anlægge
    gasinfrastruktur til industri, som ikke omfattes af reglerne i
    varmeforsyningsloven.
    Med lovforslagets del om at afholde udbud af opgraderet
    biogas og grønne gasser fra vedvarende energikilder gives
    den fornødne hjemmel til, at klima-, energi- og forsynings‐
    ministeren kan afholde udbud af pristillæg for opgraderet
    biogas og andre gasser fra vedvarende energikilder i perio‐
    den 2022-2030. Det giver således mulighed for, at der kan
    afholdes udbud af støtte til produktion af brændstoffer el‐
    ler andre produkter fra elektricitet (Power-to-X) i perioden
    2022-2030. Udbuddene forventes at bidrage til regeringens
    målsætning om at reducere drivhusgasudledningerne med 70
    pct. i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.
    Med lovforslagets del om justeret økonomisk regulering
    af gasdistribution tilpasses reguleringen, så der i højere grad
    kan tages højde for de fremadrettede omkostninger, således
    at den grønne omstilling kan understøttes, og der tages højde
    for en gasdistributionssektor, der fremover vil være konsoli‐
    deret i ét statsligt selskab, Evida. Tidligere var der tre distri‐
    butionsselskaber, som siden 2005 har været indtægtsramme‐
    reguleret. Med lovforslaget foreslås det, at effektiviserings‐
    kravene justeres, sådan at der tages udgangspunkt i konsoli‐
    deringen af gasdistributionssektoren. Derudover foreslås en
    justering af en række konkrete forhold i den økonomiske
    regulering, herunder bl.a. en justering af metoden, som skal
    anvendes ved beregning af effektiviseringspotentialer.
    Med lovforslaget foreslås det endvidere, at den nærmere
    regulering fastsættes af Forsyningstilsynet, og at indtægts‐
    rammen fastsættes på baggrund af både de faktiske og de
    forventede fremtidige omkostninger. Med lovforslaget for‐
    udsættes det endvidere, at reguleringen også tager højde
    for den forventede udvikling i gassektoren, herunder en sti‐
    gende andel vedvarende energi i gassystemet og forventet
    faldende gasforbrug til særligt husholdninger.
    Med lovforslagets del om en justeret regulering af detail‐
    markedet for gas foreslås det at indføre en leveringspligt til
    erstatning for den nuværende forsyningspligtregulering, så‐
    ledes at alle husholdningsforbrugere fremover får mulighed
    Til lovforslag nr. L 171 Folketinget 2020-21
    Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
    Energistyrelsen, j.nr. 2020-366
    DB000295
    for at aftage alle markedsførte produkter. En leveringspligt
    er allerede gennemført på elområdet. Med lovforslaget fore‐
    slås det desuden at give Forsyningstilsynet ansvaret for at
    eje og drive prisportalen for det danske gasmarked. Forsy‐
    ningstilsynet har allerede ansvaret for at eje og drive pris‐
    portalen for elmarkedet, Elpris.dk. Med lovforslaget lægges
    der dermed op til justeringer, der er til gavn for forbrugerne
    og konkurrencen, og med henblik på samtidig at harmonise‐
    re gasmarkedet med elmarkedet på de områder, hvor det er
    hensigtsmæssigt.
    Lovforslaget sikrer desuden, at regioner sidestilles med
    kommuner i forhold til, at egenproduktion af elektricitet skal
    udøves i selskaber med begrænset ansvar, som følge af den
    politiske aftale herom indgået i december 2020. Lovforsla‐
    get indeholder på den baggrund forslag til ændringer af lov
    om elforsyning og regionsloven. VE II-direktivet stiller krav
    om, at medlemsstaterne skal sikre alle forbrugeres ret til
    at forbruge egenproduceret strøm. Det er vurderet, at det
    ikke er nødvendigt at foretage ændringer af de gældende
    regler om kommunernes ret til at producere elektricitet til
    eget forbrug. For at sikre overholdelse af EU-rettens princip
    om proportionalitet er det dog vurderet, at regioner skal
    sidestilles med kommuner i forhold til, at egenproduktion
    af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset an‐
    svar. EU-rettens princip om proportionalitet medfører også,
    at regioner skal sikres samme adgang til dispensation fra
    kravet om selskabsudskillelse med henblik på egetforbrug.
    Lovforslaget foreslås at træde i kraft den 30. juni 2021,
    mens flere dele af lovforslaget dog træder i kraft d. 1. juli
    2021 eller senere.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale forslaget til Folke‐
    tingets velvillige behandling.
    2