Fremsat den 24. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Tilhører sager:

Aktører:


    DH16

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l169/20201_l169_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 24. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om social service
    (Justering af huslejetilskud til udslusningsboliger)
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287
    af 28. august 2020, som ændret ved lov nr. 1060 af 30.
    juni 2020 og lov nr. 2216 af 19. december 2020, foretages
    følgende ændring:
    1. I § 163 a indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens for‐
    sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
    ydelser.«
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
    Lovforslag nr. L 169 Folketinget 2020-21
    Social- og Ældremin., j.nr. 2020-9222
    DH000016
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Lovforslaget indeholder et forslag til ændring af lov om
    social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287 af 28. august
    2020 (herefter serviceloven), som skal sikre, at et huslejetil‐
    skud efter servicelovens § 163 a til en udslusningsbolig ik‐
    ke modregnes borgerens forsørgelsesydelser eller andre ind‐
    komstafhængige offentlige ydelser. Dermed vil intentioner‐
    ne med huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter service‐
    lovens § 163 a, da det blev indført, blive indfriet.
    2. Huslejetilskud til udslusningsboliger
    2.1. Gældende ret
    Regler om huslejetilskud i udslusningsboliger blev indført i
    serviceloven med virkning fra d. 1. juli 2005.
    Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler
    for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.
    Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune,
    der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i
    almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem
    lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fra‐
    trukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det be‐
    løb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have
    betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller
    110.
    Efter de gældende regler skal refusionen efter servicelovens
    § 163 a, 1. pkt., fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller
    andre indkomstafhængige offentlige ydelser, idet der ikke
    lovhjemmel til at undtage refusionen for fradrag i disse
    ydelser.
    2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
    Kommunerne har mulighed for at hjælpe borgere med op‐
    hold på midlertidige boformer efter serviceloven videre til
    egen bolig ved hjælp af et huslejetilskud til en udslusnings‐
    bolig i almene familieboliger. Det er en forudsætning, at
    den boligsøgende har behov for en særlig social indsats,
    hvor opnåelsen og fastholdelsen af en bolig står centralt i
    forhold til at håndtere borgerens udfordringer. Det er ikke
    tilstrækkeligt, at en person står uden bolig.
    Formålet med udslusningsboligerne er at sikre en skånsom
    overgang fra ophold i midlertidige boformer efter servicelo‐
    ven til at bo på almindelige vilkår. Huslejetilskuddet skal
    være med til at sikre, at personer, der i en periode har været
    uden for det almindelige boligmarked, får mulighed for at
    komme i egen bolig, og skal samtidig sikre flere pladser til
    personer med særlige sociale problemer, der har behov for
    en ophold på et herberg.
    Det fremgår af de almindelige bemærkninger til det oprinde‐
    lige lovforslag, at der med virkning fra 1. juli 2005 afsættes
    et beløb på 1,4 mio. kr. om året til finansiering ordningen,
    der med en vis usikkerhed blev skønnet at ligge på omkring
    150 boliger årligt.
    Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og mulighe‐
    den for et huslejetilskud efter servicelovens imidlertid ikke
    tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre en und‐
    tagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens til en
    udslusningsbolig modregnes borgerens forsørgelsesydelser
    eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser.
    Det har medført, at kommunerne enten har undladt at anven‐
    de muligheden for at give et huslejetilskud grundet usikker‐
    hed om lovgrundlaget eller har undladt at modregne borge‐
    rens forsørgelsesydelser, som der ikke har været lovhjemmel
    til.
    Det har samlet medført, at ordningen ikke bruges i det om‐
    fang eller på en måde, det var tiltænkt ved indførelsen.
    Med en lovændring vil der kunne tilvejebringes lovhjem‐
    mel, der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger
    efter servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens for‐
    sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
    ydelser. Dette understøtter hensigten med huslejetilskuddet
    til udslusningsboliger, da det blev indført.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Med det foreslåede § 163 a, stk. 2, tilvejebringes den nød‐
    vendige lovhjemmel til at sikre, at huslejetilskuddet ikke
    fradrages i borgerens eventuelle forsørgelsesydelser eller an‐
    dre indkomstafhængige offentlige ydelser.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
    ser for det offentlige
    Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser og imple‐
    menteringskonsekvenser for det offentlige, da der er tale
    om, at der vil blive tilvejebragt lovhjemmel, der understøtter
    hensigten med og omfanget af huslejetilskud til udslusnings‐
    boliger, da det blev indført.
    Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige omstillings‐
    konsekvenser eller digitaliseringsrelaterede konsekvenser
    for det offentlige. Lovforslaget følger således seks ud af
    de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning. Således
    indeholder lovforslaget forslag til klare og enkle regler. Lov‐
    forslaget understøtter sammenhæng på tværs. Lovforslaget
    understøtter tryg og sikker datahåndtering og anvendelse
    af offentlig infrastruktur, idet der kan kommunikeres med
    kommunerne via Digital Post. Lovforslaget muliggør dog
    ikke automatisk sagsbehandling, da kommunalbestyrelsen
    vil skulle behandle hver sag individuelt, hvilket vil indebære
    faglige skøn i forhold den enkelte borgers behov for en
    udslusningsbolig.
    2
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
    livet m.v.
    Forslaget har ingen økonomiske og administrative konse‐
    kvenser for erhvervslivet m.v.
    Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regule‐
    ring ikke er relevante, eftersom forslaget ikke påvirker virk‐
    somhedernes muligheder for at teste, udvikle og anvende
    digitale teknologier og forretningsmodeller.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borger‐
    ne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. november
    2020 til den 16. december 2020 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.:
    3F – Fagligt Fællesforbund, Ankestyrelsen, BDO Kommu‐
    nernes Revision, Bedre Psykiatri, BL – Danmarks Almene
    Boliger, Blå Kors Danmark, Brugerforeningen for aktive
    stofbrugere, Brugernes Akademi, Børne – og Kulturcheffor‐
    eningen, Center for Rusmiddelforskning, Center for Socialt
    Udsatte Horsens, Danmarks Statistik, Danner, Danske Ad‐
    vokater, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handi‐
    capråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Psykiatrisk Selskab,
    Dansk Psykolog Forening, Dansk Selskab for Addiktiv Me‐
    dicin, Dansk Selskab for Børnesundhed, Dansk Selskab for
    Psykosocial Rehabilitering, Dansk Socialrådgiverforening,
    Dansk Sygepleje Selskab, Dansk Sygeplejeråd, Danske
    Handicaporganisationer, Danske Regioner, Den Sociale Ud‐
    viklingsfond (SUF), Domstolsstyrelsen, DUF - Dansk Ung‐
    doms Fællesråd, Etisk Råd, Fagbevægelsens Hovedorgani‐
    sation (FH), FOA, Foreningen af Danske Døgninstitutioner,
    FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
    Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Forening for Ledere af
    Offentlige Rusmiddelcentre (FLOR), Frederiksberg Kom‐
    mune (Socialtilsyn Hovedstaden), Faaborg-Midtfyn Kom‐
    mune (Socialtilsyn Syd), Gadejuristen, Hjem til Alle, Hjør‐
    ring Kommune (Socialtilsyn Nord), HK/kommunal, Holbæk
    Kommune (Socialtilsyn Øst), Hus Forbi, Institut for Menne‐
    skerettigheder, KABS – behandlingscenter for stofbrugere,
    Kirkens Korshær, KFUMs Sociale Arbejde, KL, Kofoeds
    Skole, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse, Lands‐
    foreningen af Opholdssteder og Skole- og Behandlingstil‐
    bud (LOS), Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS),
    Landsforeningen af tidligere og nuværende Psykiatribruge‐
    re, Landsforeningen af væresteder (LVS), Landsforeningen
    Lænken, Landsforeningen for voksne med senfølger af sek‐
    suelle overgreb (SPOR), Lederforening for offentlige lede‐
    re i hjemløshedsindsatser, Lev Uden Vold, Livslinjen, Livs‐
    værk, LOKK – Landsorganisation af Kvindekrisecentre,
    LOS – de private sociale tilbud, Lægeforeningen, Mande‐
    centret, Mødrehjælpen, Offerrådgivningen i Danmark, Poli‐
    tiforeningen, Projekt Udenfor, Psykiatrifonden, Red Barnet,
    Reden Vesterbro, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors,
    Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer
    for Hjemløse (SBH), SAND – De Hjemløses Landsorgani‐
    sation, Selveje Danmark, Silkeborg Kommune (Socialtilsyn
    Midt), SIND, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialt
    Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS), Familieretshu‐
    set, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Ungdommens Røde
    Kors, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter
    for Velfærd og WeShelter.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
    ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
    muner og regioner
    Ingen Ingen
    Implementeringskonsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
    vet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er‐
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Er i strid med de principper for im‐
    plementering af erhvervsrettet EU-regule‐ Ja Nej
    3
    ring/Går videre end minimumskrav i EU-
    regulering (sæt X)
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det følger af servicelovens § 163, stk. 2, at beboerne betaler
    for ophold i boformer efter lovens §§ 107-110.
    Det følger af servicelovens § 163 a, 1. pkt., at en kommune,
    der har anvist en lejer til en udslusningsbolig, jf. § 63 i
    almenboligloven, skal refundere lejeren forskellen mellem
    lejerens udgifter til leje og andre pligtige pengeydelser fra‐
    trukket støtte efter lov om individuel boligstøtte og det be‐
    løb, jf. servicelovens § 163, stk. 2, som lejeren skulle have
    betalt i et botilbud omfattet af servicelovens §§ 107 eller
    110.
    Der blev med indførelsen af udslusningsboliger og mulighe‐
    den for et huslejetilskud efter servicelovens § 163 a imidler‐
    tid ikke tilvejebragt den nødvendige lovhjemmel til at sikre
    en undtagelse for, at et huslejetilskud efter servicelovens
    § 163 a til en udslusningsbolig modregnes borgerens for‐
    sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
    ydelser. Det har medført, at ordningen ikke bruges i det
    omfang, det var tiltænkt ved indførelsen, da borgeren såle‐
    des ikke kan modtage et tilskud uden at blive modregnet i
    ovennævnte ydelser.
    Det følger af den foreslåede ændring af § 163 a, stk. 2,
    i lov om social service, at refusion efter § 163 a, stk. 1,
    ikke fradrages i lejerens forsørgelsesydelser eller andre ind‐
    komstafhængige offentlige ydelser.
    Med lovændringen vil der blive tilvejebragt lovhjemmel,
    der sikrer, at huslejetilskuddet til udslusningsboliger efter
    servicelovens § 163 a ikke fradrages borgerens forsørgel‐
    sesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydel‐
    ser. Dette understøtter hensigten med huslejetilskuddet til
    udslusningsboliger, da det blev indført.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærk‐
    ninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2021.
    Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da service‐
    loven, jf. § 196, stk. 1, ikke gælder for Færøerne og Grøn‐
    land og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
    4
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1287
    af 28. august 2020, som ændret ved lov nr. 1060 af 30.
    juni 2020 og lov nr. 2216 af 19. december 2020, foretages
    følgende ændring:
    § 163 a. Den kommune, der har anvist en lejer til en
    udslusningsbolig, jf. § 63 i lov om almene boliger m.v., skal
    refundere lejeren forskellen mellem lejerens udgifter til leje
    og andre pligtige pengeydelser fratrukket støtte efter lov om
    individuel boligstøtte og det beløb, jf. § 163, stk. 2, som
    lejeren skulle have betalt i et botilbud omfattet af §§ 107
    eller 110. Lejerens udgifter til beboerindskud eller deposi‐
    tum indgår dog ikke i beregningen af refusionen. Social- og
    ældreministeren fastsætter nærmere regler i en bekendtgørel‐
    se om de i denne bestemmelse nævnte forhold. 1. I § 163 a indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Refusion efter stk. 1 fradrages ikke i lejerens for‐
    sørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige
    ydelser.«
    5