Fremsat den 24. februar 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 24. februar 2021 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om infrastruktur for alternative drivmidler
(Brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler)
§ 1
I lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for
alternative drivmidler foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Transport-, bygnings- og bolig‐
ministeren« til: »Transportministeren«.
2. § 1, nr. 2, affattes således:
»2) Tankanlæg.«
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »drivmidler«: »og om ad hoc-
opladning, priser for opladning samt om brugerinformation
om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder
krav om videregivelse af data om solgte køretøjer og priser
på fossile brændstoffer og alternative drivmidler«.
4. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Transportministeren kan bestemme, at regler fastsat ef‐
ter 1. pkt. også skal gælde for allerede etableret infrastruktur
til transmission af drivmidler.«
5. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjel‐
ser i medfør af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om adgan‐
gen til at klage over afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgø‐
relserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørel‐
serne ikke kan påklages.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 3, jf. lov nr.
1537 af 19. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæ‐
ves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 2, stk. 5.
Lovforslag nr. L 167 Folketinget 2020-21
2020-6594
DG000015
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Ad hoc-opladning og priser for opladning
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Transportministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Eksisterende infrastruktur til transmission af drivmidler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Transportministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Delegation og klageadgang
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Transportministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med ændring af lov om infrastruktur for alternative
drivmidler er at give transportministeren bemyndigelse til
ved bekendtgørelse at gennemføre dele af Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om
etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-
Tidende 2014, nr. L 307, side 1, (herefter AFI-direktivet)
i dansk lovgivning. Med lovforslaget indføres der hjemmel
til, at transportministeren kan fastsætte regler om gennem‐
førelse eller anvendelse af internationale konventioner og
EU-regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og
alternative drivmidler, herunder om offentliggørelse af bru‐
gerinformation og krav om videregivelse af oplysninger om
solgte køretøjer i Danmark og priser for drivmidler til brug
for beregning og sammenligning af gennemsnitlige priser på
fossile brændstoffer og alternative drivmidler for udvalgte
bilsegmenter.
Enkel og let gennemskuelig forbrugerinformation på tank‐
stationer om gennemsnitlige priser på fossile brændstoffer
og alternative drivmidler kan være med til at gøre brænd‐
stofpriserne mere gennemsigtige og befordre en udvikling,
hvor flere forbrugere i fremtiden vil anskaffe lav- og nul‐
emissionsbiler. En sådan forbrugerinformation på tankstatio‐
ner vil dermed kunne bidrage til en diversificering af energi‐
2
kilderne i transportsektoren og til en reduktion af CO2-emis‐
sioner og luftforurenende partikler.
Med lovforslaget indføres der endvidere hjemmel til, at
transportministeren ved bekendtgørelse kan delegere sine
beføjelser efter loven til myndigheder under Transportmini‐
steriet, ligesom ministeren kan fastsætte regler om klagead‐
gang, herunder om afskæring af klageadgang.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Udvidelse af lovens anvendelsesområde
2.1.1. Gældende ret
Lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for al‐
ternative drivmidler (herefter AFI-loven) finder anvendelse
for offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretø‐
jer, offentligt tilgængelige tankstationer og optankningsfaci‐
liteter til strømforsyning fra land til søfartøjer, jf. lovens §
1. Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt
i AFI-direktivets artikel 2 og artikel 4-6, om henholdsvis de‐
finitioner, elektricitetsforsyning til transport, brintforsyning
til vejtransport og naturgasforsyning til transport, jf. de al‐
mindelige bemærkningers afsnit 3.1.2. til AFI-loven, jf. Fol‐
ketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 3. Med
undtagelse af AFI-direktivets artikel 2 omhandler de nævnte
artikler medlemsstaternes forpligtelse til at gøre de forskelli‐
ge drivmidler tilgængelige på medlemsstaternes område.
En offentligt tilgængelig tankstation er i bemærkningerne
til AFI-lovens § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L 27 som fremsat, side 7, defineret som en optanknings‐
facilitet, hvor et alternativt brændstof kan tankes via et
fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet sy‐
stem. Alternative drivmidler er endvidere i bemærkningerne
til AFI-lovens § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L 27 som fremsat, side 7, defineret som brændstoffer eller
energikilder, som i det mindste delvist erstatter fossile olie‐
kilder i energiforsyningen til transport, bidrager til dekarbo‐
nisering, og som bidrager til forbedring af miljøpræstatio‐
nerne i transportsektoren, herunder bl.a. elektricitet, brint,
biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige brændstoffer,
naturgas (CNG og LNG), flydende gas (LPG) m.v.
Der er ikke hjemmel i AFI-loven til at fastsætte regler
om forhold, der vedrører tankstationer, hvor der alene kan
tankes fossile brændstoffer såsom benzin og diesel. Loven
indeholder endvidere ikke hjemmel til at fastsætte regler om
forhold, der vedrører ikke-offentligt tilgængelige tankstatio‐
ner.
En tankstation er i § 2, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 57 af
25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v.
for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative driv‐
midler og motorkøretøjsmanualer defineret som en optan‐
kningsfacilitet, hvor et alternativt brændstof kan tankes via
et fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet
system. Brugerinformation på tankstationer er reguleret i
bekendtgørelsens § 8. Det følger af denne bestemmelse, at
der på alle tankstationer, jf. bekendtgørelsens § 2, nr. 4, fra
den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning, på klar
og synlig måde på de tilsvarende pumper og dyser skal være
anbragt en mærkning med ét eller flere symboler, som angi‐
ver, hvilke typer brændstof der kan tankes. Symbolerne skal
være udformet i henhold til standarden DS/EN 16942. Be‐
kendtgørelsens § 8 gennemfører AFI-direktivets artikel 7,
stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a.
En tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, defineret
som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med
undtagelse af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt an‐
læg. LNG er naturgas eller biogas i flydende form.
En offentligt tilgængelig tankstation er i direktivets artikel
2, nr. 7, defineret som en tankstation til forsyning med et al‐
ternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende adgang i
hele Unionen for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan
omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse og
betaling.
En LNG-tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes,
bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefa‐
cilitet eller et andet system.
Brugerinformation på tankstationer er reguleret i AFI-direk‐
tivets artikel 7. Det følger således af direktivets artikel 7,
stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a, at der på alle tankstationer,
fra den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning, på
en klart synlig måde på de tilsvarende pumper og dyser skal
angives brugerinformation. Det følger endvidere af direkti‐
vets artikel 7, stk. 3, at hvis der på en tankstation angives
brændstofpriser, skal en sammenligning af de relevante en‐
hedspriser, når det er relevant, og navnlig for naturgas og
brint, angives til orientering. Der findes foreløbigt ingen na‐
tional regulering, der implementerer AFI-direktivets artikel
7, stk. 3.
2.1.2. Transportministeriets overvejelser
Transportministeriet var tidligere af den opfattelse, at AFI-
direktivets bestemmelser om brugerinformation på tanksta‐
tioner alene gjaldt brugerinformation, der skal gøres tilgæn‐
gelig på offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der kan
tankes alternative drivmidler, jf. herved AFI-direktivets arti‐
kel 2, nr. 7. AFI-lovens anvendelsesområde i § 1, nr. 2, er
således afgrænset til at gælde offentligt tilgængelige optan‐
kningsfaciliteter, hvor et alternativt brændstof kan tankes.
Erhvervet gjorde dog i 2018 Transport-, Bygnings- og Bo‐
ligministeriet (nu Transportministeriet) opmærksom på, at
AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a,
som implementeret ved § 8 i bekendtgørelse nr. 57 af 25.
januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for
offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler
og motorkøretøjsmanualer, ligeledes finder anvendelse på
tankstationer til benzin og diesel, idet standarden DS/EN
16942 også indeholder symboler for benzin og diesel iblan‐
det biobrændstoffer. Det følger af bekendtgørelsens § 8, at
3
der på tankstationens pumper og dyser skal være anbragt en
mærkning med ét eller flere symboler udformet i henhold til
standarden DS/EN 16942, som angiver, hvilke typer brænd‐
stof der kan tankes.
Det er Transportministeriets vurdering, at erhvervets opfat‐
telse er i overensstemmelse med, at en tankstation efter
AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter en optankningsfaci‐
litet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse af LNG, kan
tankes. AFI-direktivets artikel 7, stk. 2, litra a, omhandler
imidlertid ”alle tankstationer”, hvilket kan indikere, at be‐
stemmelsen er bredere end anvendelsesområdet for artikel
2, nr. 8, og at bestemmelsen dermed også kan omfatte
LNG-tankstationer som defineret i artikel 2, nr. 9, selvom
LNG-tankstationer ikke er omfattet af artikel 2, nr. 8. Det
bemærkes i denne forbindelse, at standarden DS/EN 16942
også indeholder et symbol for LNG.
AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter både tankstationer,
hvor der kan tankes fossile brændstoffer som benzin og
diesel, og tankstationer, hvor der kan tankes alternative driv‐
midler, dog undtaget LNG. En tankstation som defineret
i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter endvidere både
offentligt tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige tank‐
stationer. Offentligt tilgængelige tankstationer som defineret
i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, omfatter alene offentligt
tilgængelige tankstationer, hvor et alternativt brændstof kan
tankes. AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, omfatter i modsæt‐
ning til artikel 2, nr. 8, bl.a. optankningsfaciliteter, hvor
LNG kan tankes. Der er endvidere en selvstændig definition
af LNG-tankstationer i direktivets artikel 2, nr. 9.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at der i over‐
ensstemmelse med AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, burde
have været indsat en bestemmelse i AFI-lovens § 1 om,
at loven finder anvendelse for tankstationer, hvor ethvert
brændstof med undtagelse af LNG kan tankes, da loven blev
vedtaget i 2017. Som følge af Transportministeriets davæ‐
rende fortolkning af AFI-direktivets bestemmelser om bru‐
gerinformation på tankstationer blev en sådan bestemmelse
imidlertid ikke indsat.
Det er på ovenstående baggrund Transportministeriets opfat‐
telse, at AFI-lovens anvendelsesområde bør udvides således,
at loven finder anvendelse for tankanlæg, hvor der kan tan‐
kes enten fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller
fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Tankanlæg
vil være en samlet betegnelse for de tankstationer, der er
omhandlet i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Anven‐
delsesområdet vil både omfatte offentligt tilgængelige og
ikke-offentligt tilgængelige tankanlæg.
Det bemærkes, at loven i dag administreres i overensstem‐
melse med direktivet. Der er således indgået en aftale med
erhvervet om, at § 8 i bekendtgørelse om krav til tekniske
specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer på fri‐
villig basis fra den 12. oktober 2018 anvendes på tankstatio‐
ner, hvor der udelukkende kan tankes benzin og diesel.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at AFI-lovens § 1, nr. 2, nyaffattes, således at
loven finder anvendelse for tankanlæg.
Ved tankanlæg forstås der i lovforslaget en optankningsfa‐
cilitet, hvor ethvert brændstof kan tankes via et fast eller
mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet system. Ved
den foreslåede afgrænsning af bestemmelsens anvendelses‐
område er der taget udgangspunkt i AFI-direktivets artikel
2, nr. 7, 8 og 9. Ethvert brændstof omfatter dermed både
fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de tankstationer,
der i dag er omfattet af den gældende bestemmelse i AFI-lo‐
vens § 1, nr. 2, om offentligt tilgængelige tankstationer, her‐
under bl.a. brint- og naturgastankstationer og optankningsfa‐
ciliteter til f.eks. skibe på havneanlæg, og den foreslåede
bestemmelse erstatter derfor denne bestemmelse. Den fore‐
slåede bestemmelse vil herudover omfatte offentligt tilgæn‐
gelige og ikke-offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der
kan tankes fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller
fossile brændstoffer og alternative drivmidler. LNG-tanksta‐
tioner vil også være omfattet af bestemmelsen. Offentligt
tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer vil fortsat
være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 1, ligesom optanknings‐
faciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer fortsat vil
være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 3.
Det er hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau vil kunne
fastsættes, hvilke tankanlæg de enkelte bestemmelser i be‐
kendtgørelserne gælder for. Det vil f.eks. kunne fastsættes,
at en bestemmelse alene finder anvendelse for offentligt
tilgængelige tankstationer til forsyning med et alternativt
brændstof. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis bekendt‐
gørelsen skal gennemføre bestemmelser i AFI-direktivet,
der gælder for offentligt tilgængelige tankstationer som de‐
fineret i direktivets artikel 2, nr. 7. Det vil endvidere på be‐
kendtgørelsesniveau kunne afgrænses, hvis en bekendtgørel‐
sesbestemmelse ikke skal finde anvendelse for optanknings‐
faciliteter til specifikke drivmidler, som f.eks. LNG. Det kan
f.eks. være relevant, hvis bekendtgørelsen skal gennemføre
bestemmelser i AFI-direktivet, der gælder for tankstationer
som defineret i direktivets artikel 2, nr. 8.
2.2. Brugerinformation om fossile brændstoffer og alternati‐
ve drivmidler
2.2.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2 giver bl.a. transportministeren bemyndigelse
til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrø‐
rende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler,
regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af forskrifter
udstedt i medfør af loven samt regler om fastsættelse af
straf. Regler udstedt i medfør af AFI-loven gennemfører
dele af AFI-direktivet.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, er implementeret i bekendt‐
4
gørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation hos
motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer. Be‐
kendtgørelsens § 2, stk. 1, fastsætter således, at motorkøre‐
tøjsforhandlere, der fremviser nye motorkøretøjer til salg,
der kan anvende alternative brændstoffer, skal sikre tilgæn‐
gelig brugerinformation om, hvilke alternative brændstoffer
de pågældende motorkøretøjer kan anvende. Brugerinforma‐
tionen skal placeres på et synligt sted, og informationen
skal være i form af symboler, der er udformet i henhold
til DS/EN 16942:2016. Færdselsstyrelsen fører tilsyn med
overholdelsen af bekendtgørelsens regler, jf. bekendtgørel‐
sens § 3.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 2, er implementeret i bekendt‐
gørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske speci‐
fikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for al‐
ternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer og bekendt‐
gørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter
for køretøjers indretning og udstyr.
Bekendtgørelse om krav til tekniske specifikationer m.v. for
offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler
og motorkøretøjsmanualer fastsætter tekniske specifikatio‐
ner og krav om brugerinformation for offentligt tilgængelige
ladestandere til elektriske køretøjer og tankstationer, optan‐
kningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer,
og motorkøretøjsmanualer, der knytter sig til køretøjer, der
kan anvende alternative drivmidler, jf. bekendtgørelsens §
1. Bekendtgørelsens § 8 fastsætter, at der på alle tankstatio‐
ner, fra den dato, hvor brændstofferne bringes i omsætning,
på pumper og dyser skal være anbragt en klar og synlig
mærkning med ét eller flere symboler, der angiver, hvilke
typer brændstof der kan tankes. Symbolerne skal være ud‐
formet i henhold til standarden DS/EN 16942. Endvidere
fastsætter bekendtgørelsens § 9, at der på offentligt tilgæn‐
gelige ladestandere på klar og synlig måde skal være angi‐
vet, hvilken type stikforbindelser ladestanderen er udstyret
med. Bekendtgørelsens § 10 fastsætter, at alle motorkøre‐
tøjsmanualer skal indeholde symboler, der angiver, hvilke
brændstoftyper køretøjet kan anvende. Symbolerne skal væ‐
re udformet i henhold til standarden DS/EN 16942.
Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning
og udstyr fastsætter bestemmelser om brugerinformation på
brændstofbeholderes tankdæksel på motorkøretøjer. Det føl‐
ger således af § 1, stk. 1, jf. bilag 1, pkt. 7.02.001, (5), at
der på indregistrerede køretøjer, der kan anvende alternative
brændstoffer, og som bringes i omsætning efter bekendtgø‐
relsens ikrafttræden, på eller i umiddelbar nærhed af alle
brændstofbeholderes tankdæksler skal anbringes en mærk‐
ning med et eller flere symboler, som angiver, hvilke typer
brændstof køretøjet kan anvende. Symbolerne skal være ud‐
formet i henhold til DS/EN 16942.
Der findes foreløbigt ingen national regulering, der imple‐
menterer AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, om brugerinforma‐
tion om brændstofpriser på tankstationer.
Regler om brugerinformation om alternative drivmidler er
reguleret ved AFI-direktivet. Reglerne om brugerinforma‐
tion om alternative drivmidler er ligeledes reguleret ved
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732
af 17. maj 2018 om en fælles metode til sammenlig‐
ning af enhedspriser for alternative brændstoffer i overens‐
stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at relevant, sammenhængende og klar informa‐
tion gøres tilgængelig for de motorkøretøjer, der regelmæs‐
sigt kan tankes med de enkelte brændstoffer, der bringes
i omsætning, eller genoplades ved ladestandere. Informatio‐
nen skal i medfør af direktivet gøres tilgængelig i motorkø‐
retøjsmanualer, på tankstationer, ved ladestandere, i motor‐
køretøjer og hos motorkøretøjsforhandlere. Dette krav finder
anvendelse på motorkøretøjer og motorkøretøjsmanualer,
der bringes i omsætning efter 18. november 2016.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 2, fastsætter, at den informa‐
tion, der er omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 1, base‐
res på mærkningsbestemmelserne vedrørende brændstoffets
overensstemmelse i henhold til de europæiske standardise‐
ringsorganisationers standarder om fastsættelse af tekniske
specifikationer for brændstoffer. Såfremt disse standarder
omfatter et grafisk udtryk, herunder et farvekodesystem,
skal det grafiske udtryk være enkelt og letforståeligt og
placeres på en klart synlig måde på de tilsvarende pumper
og deres dyser på alle tankstationer fra den dato, hvor
brændstofferne bringes i omsætning samt på eller i umid‐
delbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksel på
de motorkøretøjer, der er anbefalet til og kompatible med
det pågældende brændstof, og i motorkøretøjsmanualer, når
sådanne motorkøretøjer bringes i omsætning efter den 18.
november 2016.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at såfremt brænd‐
stofpriser angives på en tankstation, skal en sammenligning
af de relevante enhedspriser, når det er relevant, og navn‐
lig for naturgas og brint, angives til orientering. Angivelse
af disse oplysninger må ikke vildlede eller forvirre bruge‐
ren. Det fremgår endvidere, at Kommissionen er tillagt be‐
føjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage en fælles
metode til sammenligning af enhedspriserne på alternative
brændstoffer for at øge forbrugerens bevidsthed og gøre
brændstofpriserne gennemsigtige på konsekvent vis i hele
Unionen.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, finder anvendelse, når der
angives brændstofpriser på en tankstation. Efter artikel 7,
stk. 3, skal skiltning med brugerinformationen finde sted,
når det er relevant. Det er dermed op til den enkelte med‐
lemsstat at fastlægge, hvilke konkrete tankstationer der bør
omfattes af kravet om skiltning.
Formålet med brugerinformationen, der er fastsat i AFI-di‐
rektivets artikel 7, stk. 3, er at øge forbrugerens bevidsthed
og gøre brændstofpriserne mere gennemsigtige. Dette er
med henblik på bl.a. at påvirke fremtidige indkøbsvalg og
5
bidrage til en diversificering af energikilderne i transport‐
sektoren og til en reduktion af CO2 og andre forurenende
emissioner.
I juni 2018 trådte Kommissionens gennemførelsesforord‐
ning (EU) 2018/732 af 17. maj 2018 i kraft. Gennemfø‐
relsesforordningen fastsætter en fælles metode til sammen‐
ligning af enhedspriserne for alternative brændstoffer i
overensstemmelse med AFI-direktivet. Gennemførelsesfor‐
ordningen supplerer således reglerne i AFI-direktivets arti‐
kel 7, stk. 3.
Metoden til sammenligning af enhedspriser fastlægger,
hvordan priserne på benzin og diesel og alternative drivmid‐
ler af hensyn til sammenligneligheden udtrykkes som et
beløb i den relevante valuta pr. 100 km. Beregningen er
baseret på følgende faktorer:
a) Brændstofforbrug for det pågældende køretøj pr. 100
km som anført i køretøjets typegodkendelsesattest, jf.
artikel 188 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2007/46/EF, senere erstattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2018/858.
b) Hvis relevant, brændstofforbrugsværdier pr. 100 km
bestemt af medlemsstaterne for biobrændstofblandinger
med benzin eller diesel.
c) Markedspriser pr. enhed for de respektive brændstoffer,
udtrykt i den relevante valuta for de enheder, der an‐
vendes i den berørte medlemsstat, jf. direktiv 98/6/EF
(konventionelle enheder).
Prisen på brændstof for de konventionelle enheder, der tages
i betragtning, skal være den gennemsnitlige pris i højst det
seneste kalenderkvartal inden tidspunktet for beregningen.
Gennemførelsesforordningen har virkning fra den 7. decem‐
ber 2020, jf. artikel 1 i Kommissionens gennemførelsesfor‐
ordning (EU) 2020/858 af 18. juni 2020 om ændring af
gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, for så vidt angår
udsættelse af fristen for anvendelse.
I 2019 blev der iværksat en Programme Support Action
(PSA) til at assistere medlemsstaterne i implementeringen
af den fælles metode til sammenligning af enhedspriserne
for alternative brændstoffer. I PSA’ens rapport (”FPC4Con‐
sumers”) præsenteres en række anbefalinger til implemente‐
ringen af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3. Der er i rapporten
beskrevet to overordnede udvælgelseskriterier for, hvilke
tankstationer der bør omfattes af brugerinformationsordnin‐
gen. Medlemsstaterne kan vælge at anvende et af disse ud‐
vælgelseskriterier eller selv fastsætte andre kriterier. Det er
endvidere beskrevet i anbefalingerne, at minimum 10 pct.
af medlemsstatens tankstationer bør omfattes af ordningen,
uanset hvilket udvælgelseskriterium der anvendes.
Brugerinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne
at sammenligne de løbende udgifter til fossile brændstoffer
og alternative drivmidler for udvalgte biler, der anvender
forskellige drivmidler, i DKK pr. 100 km. Brugerinformati‐
onen om priserne på drivmidler skal opdateres og offentlig‐
gøres hvert kalenderkvartal, så forbrugeren præsenteres for
priser, der tilnærmelsesvis afspejler en eventuel udvikling
i markedsprisen. Da det ikke vil være muligt at vise en
gennemsnitlig pris for alle biler, skal bilerne inddeles i bil‐
segmenter. Priserne for fossile brændstoffer og alternative
drivmidler skal derfor vises for udvalgte bilsegmenter, der
består af biler, der anvender et af de drivmidler, der er
tilgængelige på det danske marked. Den brugerinformation,
som ejere af infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler skal skilte med, skal således
indeholde en oversigt over de gennemsnitlige priser (baseret
på det seneste kalenderkvartal) for udvalgte drivmidler pr.
100 km for udvalgte bilsegmenter.
Det følger af præambelbetragtning (2) i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2020/858 og af Programme
Support Action’s (PSA) anbefalinger, at brugerinformations‐
ordningen ikke bør være byrdefuld for små og mellemstore
virksomheder.
2.2.2. Transportministeriets overvejelser
Som følge af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732 skal tank‐
stationer stille information om priserne på fossile brændstof‐
fer og alternative drivmidler til rådighed for forbrugere.
Det vurderes, at forskrifter om brugerinformation ligger in‐
den for bemyndigelsen i AFI-lovens § 2, stk. 1, så længe det
drejer sig om brugerinformation om infrastruktur til ”trans‐
mission af alternative drivmidler”, jf. herved transport-, byg‐
nings- og boligministerens svar af 17. november 2017 på
Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets spørgsmål 2 til L
27.
Det prissammenligningsskilt, som AFI-direktivets artikel 7,
stk. 3, og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/732 omhandler, er imidlertid ikke brugerinformation,
der relaterer sig til den egentlige infrastruktur til ”transmis‐
sion” af alternative drivmidler, ligesom prissammenlignings‐
skiltet heller ikke udelukkende omfatter alternative drivmid‐
ler. Prissammenligningsskiltet er derimod en brugerinforma‐
tion, der skal anvendes til at evaluere det relative prisforhold
mellem fossile brændstoffer og alternative drivmidler for
udvalgte bilsegmenter.
Det er således Transportministeriets vurdering, at bestem‐
melsen om brugerinformation i artikel 7, stk. 3, ikke om‐
handler infrastruktur til ”transmission af alternative drivmid‐
ler”.
Det er på ovenstående baggrund Transportministeriets vur‐
dering, at bemyndigelsesbestemmelsen i AFI-lovens § 2,
stk. 1, ikke kan anvendes til at fastsætte regler om den
brugerinformation og det prissammenligningsværktøj, som
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og Kommissionens gennem‐
førelsesforordning (EU) 2018/732 omhandler. Det er herun‐
der Transportministeriets vurdering, at der ikke i AFI-loven
er tilstrækkelig hjemmel til at udstede forskrifter, der inde‐
holder en forpligtelse for fysiske og juridiske personer til
6
at videregive data om priser på fossile brændstoffer og alter‐
native drivmidler, oplysninger om solgte biler i Danmark i
forskellige bilsegmenter og til at skilte med de gennemsnits‐
priser, der fremgår af prissammenligningsværktøjet samt til
at opdatere skiltet hvert kalenderkvartal.
Det er endvidere Transportministeriets vurdering, at imple‐
menteringen af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, ikke kan ske
med naturlig hjemmel i anden gældende lovgivning.
På baggrund heraf er det Transportministeriets vurdering,
at der i AFI-loven er behov for at indføre hjemmel til at på‐
lægge ejere af infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler krav om at skilte med,
og hvert kalenderkvartal opdatere, den brugerinformation,
som følger af AFI-direktivet og Kommissionens gennemfø‐
relsesforordning (EU) 2018/732. Ligeledes er det Transport‐
ministeriets vurdering, at der i AFI-loven er behov for at
indføre hjemmel til at pålægge danske bilimportører, ejere
af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og
alternative drivmidler samt operatører af ladestandere krav
om videregivelse af oplysninger om solgte biler og priser på
fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, gælder efter den danske
sprogversion af direktivet for ”en tankstation”. Tankstation
er defineret i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. Direktivets
artikel 7, stk. 3, og artikel 2, nr. 8, anvender dermed i den
danske sprogversion samme terminologi. De engelske og
franske sprogversioner af AFI-direktivet anvender imidlertid
forskellig terminologi i artikel 2, nr. 8, og artikel 7, stk.
3. I den engelske sprogversion indeholder artikel 2, nr. 8,
således en definition af ”refuelling point”, mens artikel 7,
stk. 3, henviser til ”a fuel station”. I den franske sprogver‐
sion indeholder artikel 2, nr. 8, en definition af ”point de
ravitaillement”, mens der i artikel 7, stk. 3, anvendes ter‐
minologien ”les stations-service”. De engelske og franske
sprogversioner indeholder ikke definitioner af henholdsvis
”a fuel station” og henholdsvis ”les stations-service”. Den
tyske sprogversion anvender ligesom den danske sprogversi‐
on samme terminologi i artikel 2, nr. 8, og artikel 7, stk. 3,
idet der i begge bestemmelser henvises til ”Tankstelle”. Det
er Transportministeriets opfattelse, at terminologien ”a fuel
station” og ”refuelling point” ligger tæt op ad hinanden. Det
er Transportministeriets vurdering, at den forskellige termi‐
nologi i artikel 2, nr. 8, og artikel 7, stk. 3, i den engelske og
franske sprogversion kan være valgt for at undgå at eksklu‐
dere LNG-tankstationer fra forpligtelsen i AFI-direktivets
artikel 7, stk. 3. AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter ikke
optankningsfaciliteter, hvor LNG kan tankes.
Som det fremgår af afsnit 2.2.1., skal skiltning med bru‐
gerinformationen finde sted, når det er relevant, og det er
dermed op til den enkelte medlemsstat at fastlægge, hvilke
konkrete tankstationer der bør omfattes af kravet om skilt‐
ning. Det er Transportministeriets opfattelse, at den danske
implementering af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, skal gæl‐
de for tankstationer som defineret i AFI-direktivets artikel 2,
nr. 8. Dette støttes på Programme Support Action’s (PSA)
anbefalinger til de drivmidler, som de tankstationer, der bør
omfattes af brugerinformationsordningen, bør udbyde. Det
bemærkes endvidere, at der ikke på nuværende tidspunkt
findes LNG-tankstationer i Danmark.
Det er Transportministeriets opfattelse, at kravet om skilt‐
ning i Danmark skal finde anvendelse for offentligt tilgæn‐
gelig infrastruktur, da kravet om brugerinformation bl.a. har
til formål at gøre priserne på fossile brændstoffer og alterna‐
tive drivmidler mere gennemsigtige for forbrugerne. Forbru‐
gerne vil normalt ikke anvende tankstationer, der ikke er
offentligt tilgængelige, og disse tankstationer bør derfor ikke
omfattes af ordningen.
Som det fremgår af afsnit 2.2.1., er det i Programme Support
Action’s (PSA) anbefalinger beskrevet, at minimum 10 pct.
af medlemsstatens tankstationer bør omfattes af brugerinfor‐
mationsordningen, uanset hvilket kriterium der anvendes til
at udvælge de konkrete tankstationer. Det er Transportmini‐
steriets opfattelse, at 10 pct. udgør en relativ lille andel af
de samlede tankstationer i Danmark. Det er i forlængelse
heraf ministeriets vurdering, at der vil være en risiko for, at
ordningen ikke vil opnå den tilsigtede effekt, hvis ordningen
ikke omfatter en større andel af tankstationerne. Hvis alle
tankstationer omfattes af ordningen, vil det dog medføre til‐
svarende større erhvervsøkonomiske byrder for erhvervsli‐
vet. Ved fastlæggelse af, hvor stor en andel af tankstationer‐
ne der bør omfattes af ordningen, skal der således foretages
en afvejning af hensynet til, at ordningen opnår den tilsigte‐
de effekt over for hensynet til, at erhvervslivet ikke pålæg‐
ges unødige erhvervsøkonomiske byrder. Det er Transport‐
ministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis
et større antal tankstationer end anbefalingen på minimum
10 pct. omfattes af ordningen.
For at undgå at pålægge mindre virksomheder unødige øko‐
nomiske og administrative byrder er det dog Transportmi‐
nisteriets opfattelse, at mindre offentligt tilgængelige tank‐
stationer med få standere ikke skal pålægges krav om skilt‐
ning. Der vil endvidere kunne fastsættes andre udvælgelses‐
kriterier på bekendtgørelsesniveau, f.eks. således at ejere af
offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, der samlet set ejer et
mindre antal tankstationer, helt fritages fra ordningen uanset
antallet af standere på tankstationerne.
For at undgå at pålægge mindre tankstationer unødige øko‐
nomiske og administrative byrder er det endvidere Trans‐
portministeriets opfattelse, at prissammenligningsskiltet ik‐
ke skal være så omfattende for en andel af de offentligt
tilgængelige tankstationer, der omfattes af ordningen.
Det er Transportministeriets vurdering, at fastsættelse af
udvælgelseskriterier, som medfører, at mindre offentligt
tilgængelige tankstationer ikke omfattes af brugerinforma‐
tionsordningen, eller at de mindre offentligt tilgængelige
tankstationer, der omfattes af ordningen, skal offentliggøre
et mindre omfattende prissammenligningsskilt, er i tråd med
AFI-direktivet, Kommissionens gennemførelsesforordning
7
(EU) 2018/732, som ændret ved Kommissionens gennem‐
førelsesforordning (EU) 2020/858, og Programme Support
Action’s (PSA) anbefalinger.
Ved at stille krav om et fuldt prissammenligningsskilt
på større offentligt tilgængelige tankstationer sikres det
samtidig, at prissammenligningsskiltet vises på de tankstati‐
oner, der må antages at have flest brugere, og hvor skiltet
således vil have større effekt end på små tankstationer med
færre brugere. Transportministeriet vurderer, at fastsættelse
af de påtænkte udvælgelseskriterier vil være saglige og i
overensstemmelse med det forvaltningsretlige lighedsprin‐
cip.
Priserne på de fossile brændstoffer og alternative drivmidler
skal indgå i en gennemsnitsberegning, der for hvert relevant
drivmiddel skal afspejle et nationalt prisgennemsnit. Data
om solgte biler skal bl.a. danne baggrund for, hvilke bilseg‐
menter der skal præsenteres på prissammenligningsværktø‐
jet. Samtidig skal data om bilernes brændstofforbrug indgå i
beregningen af gennemsnitspriserne på drivmidlerne pr. 100
km. Data om priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler skal ligeledes indgå i denne prisberegning. For
at gennemsnitspriserne på de forskellige drivmidler kan be‐
regnes og sammenholdes, vil der derfor være behov for at
indsamle data om solgte biler i Danmark og data om priser
på fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
De relevante data er ikke på nuværende tidspunkt offentligt
tilgængelige. Det vil derfor ikke umiddelbart være muligt
for de enkelte ejere af infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler at gennemføre disse
beregninger, idet de ikke har adgang til alle de nødvendige
data. Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at det
vil være hensigtsmæssigt, at beregningen af de gennemsnit‐
lige priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler
for udvalgte bilsegmenter foretages af en offentlig myndig‐
hed. Herved undgås det samtidig at pålægge de private virk‐
somheder en større økonomisk og administrativ byrde.
Det er på ovenstående baggrund Transportministeriets vur‐
dering, at videregivelse af data fra den private sektor er en
forudsætning for at foretage beregningerne bag prissammen‐
ligningsværktøjet. De relevante data om solgte biler og pris‐
er på fossile brændstoffer og alternative drivmidler vil kun‐
ne indhentes fra danske bilimportører, ejere af infrastruktur
til transmission af fossile brændstoffer og alternative driv‐
midler samt operatører af ladestandere. Da prissammenlig‐
ningsskiltet også skal indeholde priser for opladning med el,
skal der således også indhentes oplysninger fra operatører af
ladestandere.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at der i AFI-
loven er behov for at indføre hjemmel til at fastsætte regler
om krav om videregivelse af data fra fysiske og juridiske
personer. Data om priser på fossile brændstoffer og alternati‐
ve drivmidler skal videregives hvert kalenderkvartal, mens
data om solgte biler i Danmark skal videregives hvert kalen‐
derår.
Det er Transportministeriets vurdering, at bemyndigelsen
ligeledes bør indebære, at der kan fastsættes nærmere regler
om krav og vilkår for gennemførelse og offentliggørelse af
brugerinformationen og regler om beregningsmodellen bag
prissammenligningsværktøjet.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i AFI-lovens § 2, stk. 1, indføres be‐
myndigelse til, at transportministeren kan fastsætte regler
om gennemførelse eller anvendelse af internationale kon‐
ventioner og EU-regler om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, herunder krav om
videregivelse af data om solgte køretøjer og priser på driv‐
midler. Det er hensigten, at bestemmelsen skal anvendes til
at fastsætte regler, der skal implementere AFI-direktivets
artikel 7, stk. 3, samt fastsætte supplerende regler til Kom‐
missionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, som
ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2020/858, samt til at kunne gennemføre andre fremtidige
retsakter vedrørende brugerinformation om fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler, således at der sikres kon‐
formitet med EU-retten.
Det er hensigten, at de nærmere regler om brugerinformati‐
onen om fossile brændstoffer og alternative drivmidler fast‐
sættes på bekendtgørelsesniveau med henblik på at sikre
korrekt administrativ implementering af AFI-direktivets ar‐
tikel 7, stk. 3, og Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) 2018/732.
Kompetencen til at fastsætte de nærmere regler om bruger‐
information i § 2, stk. 1, og administrationen af ordningen
påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.
Det er hensigten at udnytte den foreslåede bemyndigelse til
at fastsætte regler om, hvilke ejere af infrastruktur til trans‐
mission af fossile brændstoffer og alternative drivmidler
(tankstationer) der er forpligtet til at skilte med brugerinfor‐
mationen. Det forventes, at hovedparten af dansk infrastruk‐
tur til transmission af fossile brændstoffer og alternative
drivmidler til vejtransport vil blive omfattet af forpligtelser‐
ne. Det forventes således, at tankanlæg som defineret i den
foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr. 2, omfattes af
ordningen, herunder tankstationer, hvor der kan tankes fos‐
sile brændstoffer, alternative drivmidler eller fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler. Det er dog hensigten, at
LNG-tankstationer ikke omfattes af ordningen, idet det er
hensigten, at brugerinformationsordningen i AFI-direktivets
artikel 7, stk. 3, skal finde anvendelse for tankstationer som
defineret i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. LNG-tankstatio‐
ner er ikke omfattet af AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. Det
er endvidere hensigten, at det alene vil være offentligt til‐
gængelige tankstationer, der vil blive omfattet af kravet om
skiltning. Ligeledes er det hensigten, at mindre offentligt
tilgængelige tankstationer ikke pålægges krav om skiltning.
Det er hensigten, at der vil blive fastsat regler om, hvilke
enhedspriser på fossile brændstoffer og alternative drivmid‐
8
ler der indgår i beregningsmodellen. Det forventes, at der
fastsættes regler om, at en myndighed hvert kalenderkvartal
kan indhente data om priser på fossile brændstoffer og al‐
ternative drivmidler samt hvert kalenderår at indhente data
om solgte biler i Danmark. Oplysningerne skal videregives
af private virksomheder. Private virksomheder vil dermed
blive pålagt krav om videregivelse af disse oplysninger.
Det er hensigten, at den myndighed, der bemyndiges dertil,
vil indsamle data og gennemføre beregningen via en digital
løsning. Det er således hensigten at fastsætte regler om,
at den data, der indhentes fra danske bilimportører, ejere
af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og
alternative drivmidler og operatører af ladestandere skal an‐
vendes som faktorer i den beregningsmodel, der ligger bag
prissammenligningsværktøjet. Det forventes dog, at data om
solgte biler i Danmark som udgangspunkt indkøbes for at
minimere de økonomiske og administrative omkostninger
forbundet med lovforslaget for danske bilimportører. De vi‐
deregivne data om priser på fossile brændstoffer og alterna‐
tive drivmidler vil blive behandlet og slettet efter de gælden‐
de regler på området.
Det forventes endvidere, at der fastsættes nærmere regler
om forhold vedrørende prissammenligningsværktøjet, her‐
under bl.a. specificering af beregningsmodellen bag pris‐
sammenligningsværktøjet, placering af prissammenlignings‐
skiltet og prissammenligningsskiltets indhold og fysiske for‐
mat.
Det er hensigten, at de tekniske specifikationer for beregnin‐
gerne, herunder bl.a. segmenteringsmetode, antal segmenter
og opgørelse af gennemsnitspriser, fastsættes på bekendtgø‐
relsesniveau. Det er ikke reguleret i AFI-direktivet eller gen‐
nemførelsesforordningen, hvilken segmenteringsmetode der
bør anvendes. Det er således op til de enkelte medlemsstater
at fastsætte en hensigtsmæssig segmenteringsmetode. Det
er hensigten, at Færdselsstyrelsen fastlægger segmenterings‐
metoden og opgør bilsegmenterne.
Endvidere indebærer den foreslåede lovændring, at trans‐
portministeren kan fastsætte regler om, at ejerne af den of‐
fentligt tilgængelige infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, der omfattes af kra‐
vet, skal offentliggøre de beregnede priser udtrykt i DKK pr.
100 km (FPC-priser) hvert kalenderkvartal. Den foreslåede
bemyndigelse indebærer endvidere, at transportministeren
kan fastsætte regler om, at ejere af mindre offentligt tilgæn‐
gelige tankstationer, der omfattes af kravet, skal offentlig‐
gøre et permanent prissammenligningsskilt (et permanent
klistermærke).
Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen hvert kalenderkvartal
offentliggør de beregnede FPC-priser via en digital løsning
som en oversigt, hvor sammenligningen af gennemsnitspri‐
serne pr. 100 km for fossile brændstoffer og alternative
drivmidler er opgjort for udvalgte bilsegmenter, der base‐
res på stikprøver af personbiler, der er sammenlignelige,
herunder i forhold til vægt og effekt, men som anvender
forskellige drivmidler. Ejere af infrastruktur til transmission
af fossile brændstoffer og alternative drivmidler vil kunne
tilgå disse data via en onlineplatform. Det er hensigten, at
ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer
og alternative drivmidler umiddelbart herefter kan tilgå on‐
lineplatformen med et login og få adgang til de beregnede
FPC-priser i PDF-format.
Ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer
og alternative drivmidler beslutter selv, hvilket fysisk format
de ønsker at offentliggøre de beregnede FPC-priser i for
det egentlige prissammenligningsskilt, men prissammenlig‐
ningsskiltet skal som minimum være i A4-størrelse. Den
fysiske skiltning kan således være en plakat, et klistermærke
eller vises på en digital skærm. Det påtænkes således at
give metodefrihed med hensyn til det fysiske format for
offentliggørelse for det fulde prissammenligningsskilt.
For at understøtte en proportionel forbrugerinformationsord‐
ning og begrænse de administrative byrder, der pålægges de
virksomheder, der omfattes af ordningen, er det hensigten,
at prissammenligningsskiltet ikke skal være så omfattende
for nogle af de offentligt tilgængelige tankstationer, der
omfattes af ordningen. Det forventes således, at kravet om
skiltning kan opfyldes for en andel af de offentligt tilgænge‐
lige tankstationer, der omfattes af ordningen, ved at opsætte
et permanent klistermærke, der henviser til en digital online‐
platform. Det permanente klistermærke skal således ikke
nedtages og opdateres med et nyt hvert kalenderkvartal.
Det forventes, at det er de mindste, målt på antal standere,
af de offentligt tilgængelige tankstationer, der er omfattet
af ordningen, som kan nøjes med at opsætte et permanente
klistermærke. Det er hensigten, at de nærmere forhold ved‐
rørende det permanente klistermærke fastsættes på bekendt‐
gørelsesniveau.
Det er hensigten på bekendtgørelsesniveau at fastsætte reg‐
ler om tilsyn og kontrol med overholdelse af reglerne med
hjemmel i AFI-lovens § 2, stk. 2. Det forventes endvidere,
at der i medfør af AFI-lovens § 2, stk. 3 og 4, der med
dette lovforslag bliver stk. 5 og 6, vil blive fastsat regler om
påbud ved manglende overholdelse af reglerne samt straf
af bøde for overtrædelse af reglerne. Da hovedparten af
offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler i Danmark er ejet
af selskaber eller lignende, vil der kunne være behov for
at pålægge selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar i
medfør af lovens § 2, stk. 5, der med dette lovforslag bliver
stk. 7.
2.3. Ad hoc-opladning og priser for opladning
2.3.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi‐
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anven‐
delse af internationale konventioner og EU-regler om for‐
hold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative
drivmidler. Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til at fastsætte
9
reglerne i § 5 a og § 9 a i bekendtgørelse nr. 57 af 25.
januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for
offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler
og motorkøretøjsmanualer, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 473 af 8. maj 2018.
Det følger af bekendtgørelsens § 5 a, at alle offentligt til‐
gængelige ladestandere skal give brugere af elektriske køre‐
tøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle‐
verandør eller operatør. Bestemmelsen gennemfører AFI-di‐
rektivets artikel 4, stk. 9.
På alle offentligt tilgængelige ladestandere skal der endvide‐
re på klar og synlig måde oplyses om prisen for opladning,
jf. bekendtgørelsens § 9 a. Bestemmelsen gennemfører AFI-
direktivets artikel 4, stk. 10.
AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt
tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske kø‐
retøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle‐
verandør eller operatør.
Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sør‐
ge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammen‐
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
2.3.2. Transportministeriets overvejelser
Som det fremgår af afsnit 2.2.2., vedrører bemyndigelsen
i AFI-lovens § 2, stk. 1, forhold vedrørende infrastruktur
til transmission af alternative drivmidler. Det fremgår ikke
eksplicit af AFI-lovens bemærkninger, hvad der forstås ved
infrastruktur til ”transmission” af alternative drivmidler.
Det er dog Transportministeriets vurdering, at fastsættelse af
regler om ad hoc-opladning og om priser for opladning, som
i dag er fastsat i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018, efter
bemyndigelse i den gældende bestemmelse i AFI-lovens §
2, stk. 1, medfører en vid forståelse af begrebet infrastruk‐
tur til ”transmission” af alternative drivmidler. Det er der‐
for Transportministeriets opfattelse, at det vil være hensigts‐
mæssigt at justere bestemmelsen i AFI-lovens § 2, stk. 1,
således at det fremgår direkte af loven, at der kan fastsættes
regler om ad hoc-opladning og priser for opladning.
Som det fremgår af afsnit 2.2.2., foreslås det at give trans‐
portministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om bru‐
gerinformation om fossile brændstoffer og alternative driv‐
midler med henblik på at gennemføre AFI-direktivets artikel
7, stk. 3. Brugerinformationsordningen som omhandlet i
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, gælder for tankstationer. Of‐
fentligt tilgængelige ladestandere er ikke omfattet af bestem‐
melsen. Det er imidlertid Transportministeriets opfattelse,
at det vil være hensigtsmæssigt at stille krav om, at opera‐
tører af offentligt tilgængelige ladestandere skal opsætte et
permanent klistermærke, der henviser til en onlineplatform,
hvor sammenligning af priserne for drivmidler fremgår. For‐
målet hermed er at understøtte en gennemsigtig prisoplys‐
ning på el som drivmiddel på det danske marked. Et sådant
krav vil således understøtte gennemførelsen af AFI-direkti‐
vets artikel 4, stk. 10, om let og klart sammenlignelige og
gennemsigtige priser for opladning ved offentligt tilgængeli‐
ge ladestandere. Et sådant krav vil dermed skulle fastsættes
med henblik på gennemførelse af AFI-direktivets artikel 4,
stk. 10.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det indsættes i bestemmelsen i AFI-lovens §
2, stk. 1, at transportministerens bemyndigelse til at fastsæt‐
te regler om gennemførelse eller anvendelse af internationa‐
le konventioner og EU-regler omfatter fastsættelse af regler
om ad hoc-opladning og priser for opladning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at gen‐
nemføre AFI-direktivets bestemmelser om ad hoc-opladning
og priser for opladning i direktivets artikel 4, stk. 9 og
10. Efter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler
om ad hoc-opladning vil der således kunne fastsættes regler
om, at offentligt tilgængelige ladestandere skal give brugere
af elektriske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-ba‐
sis, uden at de skal indgå en kontrakt med den pågældende
elektricitetsleverandør eller operatør. Efter den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om priser for opladning
vil der kunne fastsættes regler om, at de priser, der opkræves
af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, skal
være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige
og ikkediskriminerende.
Der er i dag i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018, fastsat
regler med henblik på at gennemføre AFI-direktivets artikel
4, stk. 9 og 10. Den foreslåede indsættelse af bemyndigelse
til at fastsætte regler om ad hoc-opladning og priser for
opladning i AFI-lovens § 2, stk. 1, medfører ikke i sig
selv ændringer i de regler, der fastsættes, og det påtænkes
derfor, at der fortsat vil være regler om ad hoc-opladning og
priser for opladning i ovenstående bekendtgørelse. Det vil
dog være muligt at justere eller fastsætte yderligere regler
med henblik på at gennemføre bestemmelserne i direktivets
artikel 4, stk. 9 og 10, efter bemyndigelse i den foreslåede
bestemmelse, hvis det findes hensigtsmæssigt.
Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndi‐
gelse til at fastsætte regler om, at operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere skal opsætte et permanent klister‐
mærke, der henviser til en onlineplatform med henblik på at
understøtte gennemførelsen af AFI-direktivets artikel 4, stk.
10.
2.4. Eksisterende infrastruktur til transmission af drivmidler
2.4.1. Gældende ret
AFI-lovens § 1 indeholder en bestemmelse om lovens an‐
vendelsesområde. Det følger af bemærkningerne til AFI-lo‐
10
vens § 1, at regler udstedt i medfør af loven ikke vil finde
anvendelse for allerede opført infrastruktur, men alene vil
fastlægge krav til senere opførte offentligt tilgængelige lade‐
standere og tankstationer eller optankningsfaciliteter fra land
til søfartøjer, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som
fremsat, side 7.
Efter § 8 i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om
krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgænge‐
lig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjs‐
manualer skal der på alle tankstationer fra den dato, hvor
brændstofferne bringes i omsætning, på klar og synlig måde
på de tilsvarende pumper og dyser være anbragt en mærk‐
ning med ét eller flere symboler, som angiver, hvilke typer
brændstof der kan tankes. Bekendtgørelsens § 8 gennemfø‐
rer AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra
a.
Efter § 5 a i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018, skal alle
offentligt tilgængelige ladestandere give brugere af elektri‐
ske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden
at de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektri‐
citetsleverandør eller operatør. Bestemmelsen gennemfører
AFI-direktivets artikel 4, stk. 9.
På alle offentligt tilgængelige ladestandere skal der endvide‐
re på klar og synlig måde oplyses om prisen for opladning,
jf. § 9 a i ovennævnte bekendtgørelse. Bestemmelsen gen‐
nemfører AFI-direktivets artikel 4, stk. 10.
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, 2. pkt., at be‐
stemmelsen i § 8 finder anvendelse fra den 12. oktober
2018, hvorefter den finder anvendelse på både eksisterende
og nye tankstationer. Det følger endvidere af § 12, stk. 3, 3.
pkt., at bestemmelserne i §§ 5 a og 9 a finder anvendelse fra
den 1. juli 2018, hvorefter de finder anvendelse på både nye
og eksisterende ladestandere.
Ifølge AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2,
litra a, skal der på alle tankstationer, fra den dato, hvor
brændstofferne bringes i omsætning, på en klart synlig måde
på de tilsvarende pumper og dyser angives brugerinformati‐
on.
Det følger endvidere af direktivets artikel 7, stk. 3, at hvis
der på en tankstation angives brændstofpriser, skal en sam‐
menligning af de relevante enhedspriser, når det er relevant,
og navnlig for naturgas og brint, angives til orientering. Der
findes foreløbigt ingen national regulering, der implemente‐
rer AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.
AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt
tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske kø‐
retøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle‐
verandør eller operatør.
Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sør‐
ge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammen‐
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Det følger af AFI-direktivets artikel 11, stk. 1, at medlems‐
staterne sætter de nødvendige love og administrative be‐
stemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den
18. november 2016.
2.4.2. Transportministeriets overvejelser
Bemærkningen i forslaget til AFI-loven, som refereret i af‐
snit 2.4.1. ovenfor, om, at regler udstedt i medfør af loven
ikke vil finde anvendelse for allerede opført infrastruktur, er
formuleret generelt, men er primært tiltænkt de regler, der
udstedes i medfør af loven med henblik på at implementere
AFI-direktivets regler om tekniske specifikationer. Det gæl‐
der bl.a. regler om tekniske specifikationer for elektricitets‐
forsyning til transport, jf. direktivets artikel 4, stk. 4 og 6, og
tekniske specifikationer for brintforsyning til vejtransport,
jf. direktivets artikel 5, stk. 2, m.fl.
AFI-direktivet indeholder dog også regler om bl.a. ad hoc-
opladning, jf. direktivets artikel 4, stk. 9, priser for oplad‐
ning, jf. direktivets artikel 4, stk. 10, og brugerinformati‐
on, jf. direktivets artikel 7. Det er Transportministeriets
vurdering, at regler om ad hoc-opladning, priser for oplad‐
ning samt visse af reglerne om brugerinformation imidlertid
gælder for både eksisterende og nyopført infrastruktur til
transmission af drivmidler. Det følger således ikke af de
pågældende artikler, at de alene finder anvendelse for infra‐
struktur, der etableres efter en bestemt dato. I modsætning
hertil følger det f.eks. af direktivets artikel 5, stk. 2, om
brintforsyning til vejtransport, at denne bestemmelse finder
anvendelse for offentligt tilgængelige brinttankstationer, der
er etableret eller fornyet den 18. november 2017 eller deref‐
ter.
Den pågældende lovbemærkning til AFI-lovens § 1 burde
derfor have været afgrænset til at gælde for regler udstedt
i medfør af loven med henblik på at implementere AFI-di‐
rektivets regler om tekniske specifikationer. Der er dermed
en uoverensstemmelse mellem lovens bemærkninger og di‐
rektivets regler. Transportministeriet blev opmærksom på
denne uoverensstemmelse i 2018. Transport-, bygnings- og
boligministeren orienterede i 2018 Folketingets Transport-,
Bygnings- og Boligudvalg om denne uoverensstemmelse,
jf. herved transport-, bygnings- og boligministerens brev til
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget af 1. maj 2018, alm.
del, bilag 286.
Det bemærkes, at loven i dag administreres i overensstem‐
melse med direktivet, og det følger derfor af bekendtgørelse
nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikatio‐
ner m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alterna‐
tive drivmidler og motorkøretøjsmanualer som ændret ved
bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018, at visse af bekendt‐
gørelsens bestemmelser finder anvendelse for både eksister‐
ende og ny infrastruktur, jf. beskrivelsen i afsnit 2.4.1. Det
bemærkes endvidere, at transport-, bygnings- og boligmini‐
11
steren i 2018 ved ovennævnte brev orienterede Folketingets
Transport-, Bygnings- og Boligudvalg herom.
Det er på ovenstående baggrund Transportministeriets vur‐
dering, at der bør indsættes en hjemmel i AFI-loven til at
kunne udstede regler, der gælder for allerede etableret infra‐
struktur til transmission af drivmidler. Ved allerede etable‐
ret infrastruktur sigtes der til infrastruktur til transmission
af drivmidler etableret inden AFI-lovens ikrafttræden samt
infrastruktur til transmission af drivmidler etableret inden
fristen for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den
18. november 2016.
Datoen for lovens ikrafttræden og direktivets gennemførel‐
sesfrist vil ikke have betydning for de indholdsmæssige
krav, der skal fastsættes. Det vil dermed være de samme
regler, der vil gælde for infrastruktur til transmission af driv‐
midler, uanset om infrastrukturen er etableret før eller efter
de pågældende datoer.
Transportministeriet finder det hensigtsmæssigt, at de mate‐
rielle regler om infrastruktur til transmission af alternative
drivmidler, ad hoc-opladning, priser for opladning og bru‐
gerinformation fortsat fastsættes efter bemyndigelse i AFI-
lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1,
1. pkt., men således at der indsættes en ny bestemmelse i
AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., om, at transportministeren
kan bestemme, at regler fastsat efter AFI-lovens § 2, stk. 1,
1. pkt., også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til
transmission af drivmidler.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i AFI-lo‐
vens § 2, stk. 1, 2. pkt., om, at transportministeren kan
bestemme, at regler fastsat efter bemyndigelsen i AFI-lo‐
vens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1.
pkt., også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til
transmission af drivmidler, hvorved forstås infrastruktur til
transmission af drivmidler, der er etableret inden AFI-lovens
ikrafttræden samt infrastruktur til transmission af drivmid‐
ler, der er etableret inden gennemførelsesfristen for AFI-di‐
rektivet den 18. november 2016.
Transportministeren kan i medfør af bemyndigelsen i AFI-
lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1,
1. pkt., fastsætte regler om forhold vedrørende infrastruktur
til transmission af alternative drivmidler, ad hoc-opladning,
priser for opladning og om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler. Den foreslåede æn‐
dring medfører, at transportministeren i de regler, der fast‐
sættes efter 1. pkt., kan bestemme, at disse regler ligeledes
skal gælde for allerede etableret infrastruktur til transmis‐
sion af drivmidler.
Det er hensigten, at bestemmelsen i første omgang vil blive
udnyttet til at bestemme, at regler om ad hoc-opladning,
priser for opladning og visse bestemmelser om brugerinfor‐
mation, der fastsættes efter bemyndigelsen i AFI-lovens §
2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt.,
også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til trans‐
mission af drivmidler. Bestemmelsen vil dog også kunne
anvendes til at bestemme, at regler om øvrige forhold om
infrastruktur til transmission af alternative drivmidler og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alterna‐
tive drivmidler ligeledes skal gælde for allerede etableret
infrastruktur til transmission af drivmidler, hvis det findes
hensigtsmæssigt.
2.5. Delegation og klageadgang
2.5.1. Gældende ret
Det følger af § 9 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december
2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klagead‐
gang (herefter Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørel‐
se), at transportministerens beføjelser i AFI-lovens § 2 udø‐
ves af Færdselsstyrelsen. Det følger endvidere af bekendtgø‐
relsens § 11, at medmindre andet følger af bestemmelserne
i §§ 12-18, kan Færdselsstyrelsens afgørelser påklages til
transportministeren.
2.5.2. Transportministeriets overvejelser
Det er Transportministeriets opfattelse, at det vil være hen‐
sigtsmæssigt, at der i loven indsættes en udtrykkelig hjem‐
mel til delegation af transportministerens beføjelser efter lo‐
ven til en underliggende myndighed. Delegation vil herefter
ske ved bekendtgørelse.
Det er endvidere Transportministeriets opfattelse, at der skal
indsættes en bestemmelse om klageadgang, herunder om
afskæring af klageadgang.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at transportministeren kan bemyndige myndig‐
heder under Transportministeriet til at udøve ministerens
beføjelser i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Det er hensigten, at transportministerens beføjelser efter
AFI-loven fortsat vil blive delegeret til Færdselsstyrelsen i
Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse.
Det foreslås endvidere, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgø‐
relser truffet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden
en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget indeholder alene bemyndigelsesbestemmelser
og indebærer derfor ikke i sig selv økonomiske konsekven‐
ser og implementeringskonsekvenser for det offentlige. De
regler om prissammenligningsværktøjet, der forventes ud‐
stedt i medfør af lovforslagets bemyndigelser, vil indebære
offentlige økonomiske konsekvenser, ligesom forskrifter ud‐
stedt i medfør af lovforslaget vil være forbundet med offent‐
12
lige administrative konsekvenser. De regler, der udstedes
ved bekendtgørelse, vil blive underlagt særskilt konsekvens‐
vurdering som led i den offentlige høring af udkast hertil.
Det vurderes, at der som følge af regler udstedt i medfør
af lovforslaget vil skulle udvikles en digital løsning. Den
digitale løsning skal understøtte relevant dataindsamling fra
relevante bilimportører. Ligeledes skal den digitale løsning
understøtte indsamling af data om priser på fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler fra ejere af infrastruktur til
transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmid‐
ler og operatører af ladestandere. Det vurderes, at udviklin‐
gen af den digitale løsning vil være forbundet med offentlige
implementeringsomkostninger.
Den efterfølgende udmøntning af lovforslagets bestemmel‐
ser vil indebære administrativ sagsbehandling og indeholde
en tilsynsforpligtelse, der vil medføre økonomiske konse‐
kvenser for det offentlige.
Følgende principper for digitaliseringsklar lovgivning for‐
ventes at være relevante:
Princip 1 (Regler skal være enkle og klare): Den påtænkte
digitale løsning vurderes at følge princippet om enkle og
klare regler. Det er hensigten, at ejere af infrastruktur til
transmission af drivmidler på den digitale platform skal kun‐
ne tilgå information og vejledningsmateriale om efterlevel‐
seskrav i medfør af forskrifter udstedt efter lovforslaget.
Princip 2 (Lovgivningen skal understøtte digital kommuni‐
kation med borgere og virksomheder): Regler udstedt i med‐
før af den foreslåede lovændring vil understøtte digital kom‐
munikation med borgere og virksomheder. Den digitale løs‐
ning understøtter, at ejere af infrastruktur til transmission af
fossile brændstoffer og alternative drivmidler og operatører
af ladestandere kan indberette relevante priser på brændstof‐
fer og drivmidler. Den digitale løsning giver virksomheder‐
ne mulighed for at tilgå det prissammenligningsværktøj, der
skal udstilles på tankstationer og andre optankningsfacilite‐
ter i fysisk format.
Det er hensigten, at den digitale platform (forankret ved
Færdselsstyrelsen) skal understøtte det fysiske prissammen‐
ligningsværktøj med yderligere information om bl.a. bereg‐
ningsmetoden bag prissammenligningsværktøjet og vejled‐
ningsmateriale om krav om placering m.v.
Princip 3 (Lovgivningen skal muliggøre automatisk sagsbe‐
handling hvis muligt): Regler udstedt i medfør af den fore‐
slåede lovændring vil muliggøre automatisk sagsbehand‐
ling. Det er hensigten, at ejere af infrastruktur til transmis‐
sion af fossile brændstoffer og alternative drivmidler samt
operatører af ladestandere kan videregive relevant data via
en digital løsning og via API, der giver mulighed for datao‐
verførsel.
Princip 5 (Tryg og sikker datahåndtering): Den digitale løs‐
ning følger ISO-standard på dette område samt den gælden‐
de databeskyttelseslovgivning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget indeholder alene bemyndigelsesbestemmelser
og indebærer derfor ikke i sig selv økonomiske og admi‐
nistrative konsekvenser for erhvervslivet. De regler, som
forventes udstedt i medfør af lovforslaget, vil medføre ad‐
ministrative omkostninger for erhvervslivet. De regler, der
udstedes ved bekendtgørelse, vil blive underlagt særskilt
konsekvensvurdering som led i den offentlige høring af ud‐
kast hertil.
De administrative omkostninger vedrører de omkostninger,
danske bilimportører, ejere af infrastruktur til transmission
af fossile brændstoffer og alternative drivmidler samt ope‐
ratører af ladestandere har ved at opfylde kravet om videre‐
givelse af oplysninger om henholdsvis solgte biler (hvert
kalenderår) og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler (hvert kalenderkvartal). Det offentlige stiller en
digital dataindberetningsplatform til rådighed, hvor et API
(softwaregrænseflade) udstilles, så det som udgangspunkt er
muligt for erhvervet at indberette data automatiseret. Det
forventes således, at der ikke vil være behov for manuel
indtastning. Såfremt virksomhederne ikke ønsker at anvende
det udstillede API, vil det også være muligt at indberette
digitalt, men via manuel indtastning.
Herudover relaterer de administrative omkostninger for
virksomhederne (ejere af infrastruktur til transmission af
fossile brændstoffer og alternative drivmidler) sig til om‐
kostninger forbundet med at stille brugerinformationen
(prissammenligningsværktøjet) til rådighed for tredjeparter
(brugere af infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler), herunder bl.a. til anskaf‐
felse af materialer og drift, og sikre opdateret fysisk bruger‐
information hvert kalenderkvartal.
De bestemmelser, der ifølge lovforslaget vil medføre admi‐
nistrative konsekvenser, vil blive udmøntet ved bekendtgø‐
relse.
Flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering er
relevante for de regler, der forventes udstedt i medfør af
lovforslagets bestemmelser om brugerinformation, og der
tages højde for principperne i udformningen af reglerne og i
den efterfølgende udmøntning af en ny digital erhvervsrettet
it-løsning.
Reguleringen vil så vidt muligt være enkel og formålsbe‐
stemt. Det forventes f.eks., at der med reguleringen gives
metodefrihed, således at tankstationer, der omfattes af bru‐
gerinformationsordningen, har mulighed for at vælge, hvil‐
ket fysisk format prissammenligningsskiltet offentliggøres i.
Den påtænkte borgerrettede og erhvervsrettede it-løsning,
der er afledt af reguleringen, har et klart fokus på formålet
med reguleringen. Dele af den offentlige it-løsning vil såle‐
des bruges til at oplyse borgere og erhvervet om formålet
med reguleringen, anvendte beregningsmetoder i ordningen
m.v.
13
Agilitet er indtænkt i den it-arkitektur, der påtænkes at bli‐
ve anvendt, herunder iterationer ved implementering. Det
forventes endvidere, at den digitale løsning skal udvikles
med modulopbygget arkitektur, hvor komponenterne er uaf‐
hængige af hinanden og kan udskiftes separat. Arkitekturen
tilgodeser således fremtidig digital udvikling og er tilpas‐
ningsdygtig. På denne baggrund sikres det, at reguleringen i
videst muligt omfang er teknologineutral og ikke forankres i
en specifik teknologi.
Udviklingen af den nye digitale erhvervsrettede løsning føl‐
ger den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020,
og der er i forbindelse med it-udviklingen fokus på at sikre
en brugervenlig og fremsynet digital løsning.
I designet og opbygningen af den påtænkte it-løsning, der
er afledt af reguleringen, tages der højde for, at der skabes
mulighed for samspil med andre reguleringsområder.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder alene bemyndigelsesbestemmelser
og indebærer derfor ikke i sig selv administrative konse‐
kvenser for borgerne. De regler, der forventes udstedt i med‐
før af lovforslagets bestemmelser om brugerinformation, vil
ikke have administrative konsekvenser for borgerne, men
forventes at få positive konsekvenser for borgerne som følge
af forbedret brugerinformation.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget indeholder alene bemyndigelsesbestemmelser
og indebærer derfor ikke i sig selv klima- og miljømæssige
konsekvenser, men regler udstedt i medfør af lovforslagets
bestemmelser om brugerinformation forventes at have posi‐
tive klima- og miljømæssige konsekvenser.
En harmoniseret forbrugerinformation om gennemsnitlige
priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler (pris‐
sammenligningsværktøjet) forventes at øge forbrugernes be‐
vidsthed, gøre brændstofpriserne mere gennemsigtige og be‐
fordre en udvikling, hvor flere forbrugere i fremtiden indkø‐
ber køretøjer, der anvender alternative drivmidler. I samspil
med markedskræfterne forventes prissammenligningsværk‐
tøjet at bidrage til en grøn udvikling i Danmark. Det er
således forventningen, at forbrugerinformationen på længere
sigt vil være forbundet med positive klima- og miljømæssi‐
ge eksternaliteter, der vurderes at være til gavn for både
borgere og samfundet generelt.
7. Forholdet til EU-retten
Den foreslåede bestemmelse om brugerinformation om fos‐
sile brændstoffer og alternative drivmidler har til formål
at give transportministeren bemyndigelse til at implemen‐
tere AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, ved bekendtgørelse,
samt til at kunne fastsætte supplerende regler til Kom‐
missionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, som
ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2020/858. Gennemførelsesforordningen supplerer reglerne i
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, men ændrer ikke på direk‐
tivets regler. Direktivet er allerede delvis gennemført ved
regler udstedt i medfør af AFI-loven.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes
til at gennemføre andre fremtidige retsakter vedrørende bru‐
gerinformation om fossile brændstoffer og alternative driv‐
midler.
Implementeringen gennemføres ved at indsætte en bemyndi‐
gelse i AFI-loven til, at transportministeren kan fastsætte
regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og al‐
ternative drivmidler. De konkrete regler vil efterfølgende
skulle fastsættes i de relevante bekendtgørelser på området,
hvorfor den endelige implementering sker i forbindelse med
udstedelse af de pågældende bekendtgørelser.
Som det fremgår af afsnit 2.3., påtænkes det at fastsætte et
krav om et permanent prissammenligningsskilt på offentligt
tilgængelige ladestandere med henblik på at understøtte gen‐
nemførelse af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10. I forbindelse
med fastsættelse af regler herom ved bekendtgørelse vil det
blive vurderet, hvordan et sådant krav forholder sig til de
5 principper for implementering af erhvervsrettet EU-regu‐
lering.
Danmark har tidligere kommunikeret med EU-Kommissio‐
nen om gennemførelsen af AFI-direktivet i dansk ret. Kom‐
missionen sendte ved brev af 27. januar 2017 åbningsskri‐
velse nr. 2017/0064 til Danmark vedrørende manglende gen‐
nemførelse af AFI-direktivet. Fristen for gennemførelse af
direktivet i dansk ret var den 18. november 2016. I åbnings‐
skrivelsen anførte Kommissionen, at Kommissionen endnu
ikke havde fået meddelelse om fuldstændige gennemførel‐
sesforanstaltninger for hver direktivbestemmelse. Kommis‐
sionen anmodede derfor den danske regering om at give
meddelelse om de resterende gennemførelsesforanstaltnin‐
ger. Danmark svarede Kommissionen, at direktivet blev
gennemført i dansk ret ved udarbejdelse af en national
politikramme for etablering af infrastruktur for alternative
drivmidler. Politikrammen blev notificeret til Kommissionen
8. februar 2017. Derudover ville direktivet blive gennemført
i dansk ret ved udstedelse af to bekendtgørelser.
Kommissionen sendte endvidere ved brev af 5. oktober
2017 begrundet udtalelse nr. 2017/0064 til Danmark ved‐
rørende manglende gennemførelse af AFI-direktivet. I den
begrundede udtalelse var det anført, at Kommissionen efter
undersøgelse af de tidligere meddelte foranstaltninger kon‐
kluderede, at Danmark endnu ikke havde gennemført AFI-
direktivets artikel 2, nr. 9, artikel 4, stk. 7-12, artikel 5, stk.
2, og artikel 7, stk. 1 og 7. Danmark svarede Kommissionen,
at den danske regering den 4. oktober 2017 fremsatte forslag
om lov om infrastruktur for alternative drivmidler, der skulle
give transport-, bygnings- og boligministeren hjemmel til
at gennemføre bestemmelser om forhold vedrørende infra‐
struktur for alternative drivmidler. Lovforslaget blev vedta‐
get den 30. november 2017. Derudover blev der redegjort
for den påtænkte implementering af de enkelte bestemmel‐
14
ser i dansk ret. Kommissionen lukkede den 19. juli 2018
traktatkrænkelsessagen mod Danmark.
Det er Transportministeriets vurdering, at de ovennævnte
bestemmelser nu er fuldt implementeret i dansk lovgiv‐
ning. Transportministeriet bemærker, at der med dette lov‐
forslag foreslås givet hjemmel til, at transportministeren kan
bestemme, at regler, der er fastsat efter bemyndigelsen i
AFI-lovens § 2, stk. 1, også skal gælde for allerede etableret
infrastruktur til transmission af drivmidler. Det gælder bl.a.
for regler fastsat i bekendtgørelser med henblik på at gen‐
nemføre AFI-direktivets artikel 4, stk. 9 og 10. Da AFI-lo‐
ven i dag administreres i overensstemmelse med AFI-direk‐
tivet, følger det dog allerede af de pågældende bekendtgø‐
relser, at de regler, der skal gennemføre AFI-direktivets arti‐
kel 4, stk. 9 og 10, finder anvendelse for både nye og eksi‐
sterende ladestandere, jf. afsnit 2.4. Transport-, bygnings- og
boligministeren orienterede i 2018 Folketingets Transport-,
Bygnings- og Boligudvalg herom, jf. herved transport-, byg‐
nings- og boligministerens brev til Transport-, Bygnings- og
Boligudvalget af 1. maj 2018, alm. del, bilag 286.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring fra den 8. decem‐
ber 2020 til den 5. januar 2021 hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.:
AUTIG (Automobilbranchens Handels- og Industrifor‐
ening), Bilbranchen, Biogas Danmark, Brintbranchen,
Danmarks Motor Union, Danmarks Naturfredningsfor‐
ening, Danmarks Statistik, Dansk Bilbrancheråd, Dansk
Bil-Forhandler Union, Dansk Energi, Dansk Energinet,
Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri
(DI) , Dansk Ledningsejerforum, Dansk Parkeringsforening,
Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Vejforening,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, DI Transport,
DPT, Drivkraft Danmark, DTU Transport, Energiklagenæv‐
net, Energinet.dk, Energitilsynet, ERFAgruppen-bilsyn, Er‐
hvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen, FDEL, Finansministe‐
riet, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere – FDM,
Foreningen af Vognimportører i Danmark, Foreningen Tek‐
niske Konsulenter for Vejtransport, HMN Naturgas I/S, ITD,
Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Landdistrikternes Fæl‐
lesråd, Miljøministeriet, NOAH-Trafik, Rambøll, Rigsrevi‐
sionen, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Tra‐
fik, SEAS NVE, Sikkerhedsstyrelsen, SLD, Statsministeriet,
Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Trafikforbun‐
det og Ørsted A/S.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif‐
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, an‐
før ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen De økonomiske konsekvenser for‐
bundet med udvikling af den digitale
løsning opgøres i forbindelse med
udmøntning af bemyndigelsen ved
bekendtgørelse.
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Implementeringskonsekvenser for‐
bundet med administration, herun‐
der til sagsbehandling og opfyldelse
af tilsynsforpligtelsen, opgøres i for‐
bindelse med udmøntning af bemyn‐
digelsen ved bekendtgørelse.
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen Efterlevelseskonsekvenserne består
af de udgifter, virksomhederne har
i forbindelse med den fysiske an‐
skaffelse af materialer og services
til prissammenligningsværktøjet. De
økonomiske konsekvenser og efter‐
levelseskonsekvenser for erhvervsli‐
vet opgøres i forbindelse med ud‐
møntning af bemyndigelsen ved be‐
kendtgørelse.
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen De administrative omstillingsom‐
kostninger og løbende administrati‐
15
ve konsekvenser forbundet med ef‐
terlevelse af ordningens minimums‐
krav opgøres i forbindelse med ud‐
møntning af bemyndigelsen ved be‐
kendtgørelse.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekven‐
ser
Regler udstedt i medfør af den fore‐
slåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om brugerinformation forven‐
tes på længere sigt at være forbundet
med positive klima- og miljømæs‐
sige eksternaliteter, der vurderes at
være til gavn for både borgere og
samfundet generelt.
Ingen
Forholdet til EU-retten Regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte
regler om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative driv‐
midler har til formål at implementere AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.
Er i strid med de fem principper
for implementering af erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end mini‐
mumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
X
Nej
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
AFI-loven indeholder i § 2, stk. 1, 2 og 3, bemyndigelser
til at fastsætte regler til transportministeren. Transportmini‐
steren er i loven benævnt transport-, bygnings- og boligmi‐
nisteren.
Det foreslås, at transport-, bygnings- og boligministeren
overalt i loven ændres til transportministeren. Forslaget ve‐
drører AFI-lovens § 2, stk. 1, 2 og 3.
Ændringen af betegnelsen for ministeren følger allerede af
kongelig resolution af 27. juni 2019. Forslaget er derfor en
rent sproglig ændring.
Til nr. 2
AFI-loven finder anvendelse for offentligt tilgængelige la‐
destandere til elektriske køretøjer, offentligt tilgængelige
tankstationer og optankningsfaciliteter til strømforsyning fra
land til søfartøjer, jf. lovens § 1.
Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt i
AFI-direktivets artikel 2 og artikel 4-6 om henholdsvis de‐
finitioner, elektricitetsforsyning til transport, brintforsyning
til vejtransport og naturgasforsyning til transport. Med und‐
tagelse af AFI-direktivets artikel 2 omhandler de nævnte ar‐
tikler medlemsstaternes forpligtelse til at gøre de forskellige
drivmidler tilgængelige på medlemsstaternes område.
En offentligt tilgængelig tankstation er i bemærkningerne
til AFI-lovens § 1, nr. 2, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L 27 som fremsat, side 7, defineret som en optanknings‐
facilitet, hvor et alternativt brændstof kan tankes via et
fast eller mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet sy‐
stem. Alternative drivmidler er endvidere i bemærkningerne
til AFI-lovens § 2, stk. 1, jf. Folketingstidende 2017-18, A,
L 27 som fremsat, side 7, defineret som brændstoffer eller
energikilder, som i det mindste delvist erstatter fossile olie‐
kilder i energiforsyningen til transport, bidrager til dekarbo‐
nisering, og som bidrager til forbedring af miljøpræstatio‐
nerne i transportsektoren, herunder bl.a. elektricitet, brint,
biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige brændstoffer,
naturgas (CNG og LNG), flydende gas (LPG) m.v.
Brint- og naturgastankstationer og optankningsfaciliteter til
f.eks. skibe på havneanlæg er således omfattet af loven. Af‐
grænsningen af, hvornår en tankstation er at betragte som
offentligt tilgængelig og dermed omfattet af lovens anven‐
delsesområde, afgøres ud fra de samme principper som for
ladestandere, jf. bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 1,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7.
Der er ikke hjemmel i AFI-loven til at fastsætte regler
om forhold, der vedrører tankstationer, hvor der alene kan
tankes fossile brændstoffer såsom benzin og diesel. Loven
indeholder endvidere ikke hjemmel til at fastsætte regler om
forhold, der vedrører ikke-offentligt tilgængelige tankstatio‐
ner.
En tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, defineret
som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med
16
undtagelse af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt an‐
læg. LNG er naturgas eller biogas i flydende form.
En offentligt tilgængelig tankstation er i direktivets artikel
2, nr. 7, defineret som en tankstation til forsyning med et al‐
ternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende adgang i
hele Unionen for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan
omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse og
betaling.
En LNG-tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes,
bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefa‐
cilitet eller et andet system.
Det foreslås, at AFI-lovens § 1, nr. 2, nyaffattes, jf. lovfor‐
slagets § 1, nr. 2, således at loven finder anvendelse for
tankanlæg.
Ved tankanlæg forstås der i lovforslaget en optankningsfa‐
cilitet, hvor ethvert brændstof kan tankes via et fast eller
mobilt anlæg, en offshorefacilitet eller et andet system. Ved
den foreslåede afgrænsning af lovens anvendelsesområde er
der taget udgangspunkt i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8
og 9. Tankanlæg vil være en samlet betegnelse for de tank‐
stationer, der er omhandlet i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7,
8 og 9. Ethvert brændstof omfatter både fossile brændstoffer
og alternative drivmidler. Anvendelsesområdet vil både om‐
fatte offentligt tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige
tankanlæg.
Den foreslåede bestemmelse vil omfatte de tankstationer,
der i dag er omfattet af den gældende bestemmelse i AFI-lo‐
vens § 1, nr. 2, om offentligt tilgængelige tankstationer, her‐
under bl.a. brint- og naturgastankstationer og optankningsfa‐
ciliteter til f.eks. skibe på havneanlæg, og den foreslåede
bestemmelse erstatter derfor denne bestemmelse. Den fore‐
slåede bestemmelse vil herudover omfatte offentligt tilgæn‐
gelige og ikke-offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der
kan tankes fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller
fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Offentligt til‐
gængelige ladestandere til elektriske køretøjer vil fortsat
være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 1, ligesom optanknings‐
faciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer fortsat vil
være omfattet af AFI-lovens § 1, nr. 3.
Det er hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau nærmere
vil kunne afgrænses, hvilke tankanlæg de enkelte bestem‐
melser i bekendtgørelserne gælder for. Det vil f.eks. kunne
bestemmes, at en bestemmelse alene finder anvendelse for
offentligt tilgængelige tankstationer til forsyning med et al‐
ternativt brændstof. Det vil f.eks. kunne være relevant, hvis
bekendtgørelsen skal gennemføre bestemmelser i AFI-direk‐
tivet, der gælder for offentligt tilgængelige tankstationer
som defineret i direktivets artikel 2, nr. 7. Det vil fortsat
kunne afgøres ud fra de samme principper som for ladestan‐
dere, om et tankanlæg er at betragte som offentligt tilgænge‐
lig.
Det vil endvidere på bekendtgørelsesniveau kunne afgræn‐
ses, hvis en bekendtgørelsesbestemmelse ikke skal finde
anvendelse for optankningsfaciliteter til specifikke drivmid‐
ler. Det vil f.eks. kunne være relevant at afgrænse, at en
bestemmelse ikke skal gælde for LNG-tankstationer, hvis
bestemmelsen skal implementere regler i AFI-direktivet, der
gælder for tankstationer som defineret i AFI-direktivets arti‐
kel 2, nr. 8. AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, omfatter ikke
optankningsfaciliteter, hvor LNG kan tankes.
Til nr. 3
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner eller EU-regler om forhold ved‐
rørende infrastruktur til transmission af alternative drivmid‐
ler. Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte regler, der gen‐
nemfører dele af AFI-direktivet.
De gældende regler om ad hoc-opladning og om priser for
opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere er fastsat
ved §§ 5 a og 9 a i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj 2018. Reg‐
lerne gennemfører AFI-direktivets artikel 4, stk. 9 og 10.
De gældende regler om brugerinformation ved tankstatio‐
ner, ladestandere og i motorkøretøjsmanualer er fastsat i
bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske
specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer. Regler
om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere er fast‐
sat i bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinfor‐
mation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brænd‐
stoffer. Regler om brugerinformation i motorkøretøjer, der
kan anvende alternative brændstoffer, er fastsat i bekendtgø‐
relse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for
køretøjers indretning og udstyr. Reglerne om brugerinforma‐
tion gennemfører dele af AFI-direktivets artikel 7. Der fin‐
des foreløbigt ingen national regulering, der implementerer
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.
AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt
tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske kø‐
retøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle‐
verandør eller operatør.
Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sør‐
ge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammen‐
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at såfremt brænd‐
stofpriser angives på en tankstation, skal en sammenligning
af de relevante enhedspriser, når det er relevant, og navn‐
lig for naturgas og brint, angives til orientering. Angivelse
af disse oplysninger må ikke vildlede eller forvirre bruge‐
ren. Det fremgår endvidere, at Kommissionen er tillagt be‐
føjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage en fælles
metode til sammenligning af enhedspriserne på alternative
brændstoffer for at øge forbrugerens bevidsthed og gøre
17
brændstofpriserne gennemsigtige på konsekvent vis i hele
Unionen.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, finder anvendelse, når der
angives brændstofpriser på en tankstation. Efter artikel 7,
stk. 3, skal skiltning med brugerinformationen finde sted,
når det er relevant. Det er dermed op til den enkelte med‐
lemsstat at fastlægge, hvilke konkrete tankstationer der bør
omfattes af kravet om skiltning.
I juni 2018 trådte Kommissionens gennemførelsesforord‐
ning (EU) 2018/732 af 17. maj 2018 i kraft. Gennemfø‐
relsesforordningen fastsætter en fælles metode til sammen‐
ligning af enhedspriserne for alternative brændstoffer i
overensstemmelse med AFI-direktivet. Gennemførelsesfor‐
ordningen supplerer således reglerne i AFI-direktivets arti‐
kel 7, stk. 3.
Den konkrete fælles metode til sammenligning af enhedspri‐
ser for fossile brændstoffer og alternative drivmidler og be‐
regningsmodellen bag prissammenligningsværktøjet findes
i bilagene til gennemførelsesforordningen og i Programme
Support Action’s (PSA) (”FPC4Consumers”) anbefalinger.
Den første faktor i beregningsmodellen vedrører køretøjs‐
forbrug (Vehicle Consumption) og baseres på køretøjernes
brændstofforbrug (WLTP-forbrug) (Worldwide Harmonized
Light Vehicle Test Procedure) med afsæt i de forskellige ty‐
per fossile brændstoffer og alternative drivmidler, der findes
på det danske marked. Den anden faktor i beregningsmodel‐
len vedrører prisen på de sammenholdte drivmiddeltyper. På
baggrund af de to beregningsfaktorer udregnes gennemsnits‐
prisen udtrykt i DKK pr. 100 km (FPC-priser) (DKK/100
km) og offentliggøres for de drivmiddeltyper, der er tilgæn‐
gelige i Danmark i udvalgte bilsegmenter.
Brugerinformationen skal gøre det muligt for forbrugerne
at sammenligne de løbende udgifter til fossile brændstoffer
og alternative drivmidler for udvalgte biler, der anvender
forskellige drivmidler, i DKK pr. 100 km. Brugerinformati‐
onen om priserne på drivmidler skal opdateres og offentlig‐
gøres hvert kalenderkvartal, så forbrugeren præsenteres for
priser, der tilnærmelsesvis afspejler en eventuel udvikling
i markedsprisen. Da det ikke vil være muligt at vise en
gennemsnitlig pris for alle biler, skal bilerne inddeles i bil‐
segmenter. Priserne for fossile brændstoffer og alternative
drivmidler skal derfor vises for udvalgte bilsegmenter, der
består af biler, der anvender et af de drivmidler, der er
tilgængelige på det danske marked. Den brugerinformation,
som ejere af infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler skal skilte med, skal således
indeholde en oversigt over de gennemsnitlige priser (baseret
på det seneste kalenderkvartal) for udvalgte drivmidler pr.
100 km for udvalgte bilsegmenter.
Det følger af præambelbetragtning (2) i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2020/858 og af Programme
Support Action’s (PSA) anbefalinger, at brugerinformations‐
ordningen ikke bør være byrdefuld for små og mellemstore
virksomheder.
Det foreslås, at det i AFI-lovens § 2, stk. 1, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 3, tilføjes, at transportministeren kan fastsætte reg‐
ler om gennemførelse eller anvendelse af internationale kon‐
ventioner og EU-regler om ad hoc-opladning, priser for op‐
ladning samt om brugerinformation om fossile brændstoffer
og alternative drivmidler, herunder krav om videregivelse af
data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og
alternative drivmidler.
Det foreslås, at det indsættes i bestemmelsen i AFI-lovens
§ 2, stk. 1, at transportministerens bemyndigelse omfatter
fastsættelse af regler om ad hoc-opladning og priser for
opladning.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at gen‐
nemføre AFI-direktivets bestemmelser om ad hoc-opladning
og priser for opladning i direktivets artikel 4, stk. 9 og
10. Der er allerede i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar
2018, som ændret ved bekendtgørelse nr. 473 af 8. maj
2018, fastsat regler med henblik på at gennemføre disse di‐
rektivbestemmelser efter bemyndigelse i den gældende AFI-
lovs § 2, stk. 1. Hensigten bag den foreslåede ændring er at
sikre, at det fremgår direkte af loven, at der kan fastsættes
regler om ad hoc-opladning og priser for opladning.
Efter den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om
ad hoc-opladning vil der således kunne fastsættes regler om,
at offentligt tilgængelige ladestandere skal give brugere af
elektriske køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis,
uden at de skal indgå en kontrakt med den pågældende
elektricitetsleverandør eller operatør. Efter den foreslåede
bemyndigelse til at fastsætte regler om priser for opladning
vil der kunne fastsættes regler om, at de priser, der opkræves
af operatører af offentligt tilgængelige ladestandere, skal
være rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige
og ikkediskriminerende.
Den foreslåede indsættelse af bemyndigelse til at fastsætte
regler om ad hoc-opladning og priser for opladning i AFI-
lovens § 2, stk. 1, medfører ikke i sig selv ændringer i de
regler, der fastsættes, og det påtænkes derfor, at der fortsat
vil være regler om ad hoc-opladning og priser for opladning
i ovenstående bekendtgørelse. Det vil dog være muligt at
justere eller fastsætte yderligere regler med henblik på at
gennemføre bestemmelserne i direktivets artikel 4, stk. 9 og
10, efter bemyndigelse i den foreslåede bestemmelse, hvis
det findes hensigtsmæssigt.
Det er således hensigten at udnytte den foreslåede bemyndi‐
gelse til at fastsætte regler om, at operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere skal opsætte et permanent klister‐
mærke, der henviser til en onlineplatform med henblik på at
understøtte gennemførelsen af AFI-direktivets artikel 4, stk.
10. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i de almindelige
bemærkningers afsnit 2.3.2.
Med forslaget til ændring af § 2, stk. 1, får transportmini‐
18
steren bemyndigelse til at fastsætte regler om brugerinfor‐
mation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler,
herunder krav om videregivelse af data om solgte køretøjer
og priser på drivmidler. Hensynet bag den foreslåede æn‐
dring er at sikre, at transportministeren har den fornødne
hjemmel til administrativt at implementere AFI-direktivets
artikel 7, stk. 3, og fastsætte supplerende regler til Kom‐
missionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, som
ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2020/858. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kun‐
ne anvendes til at gennemføre andre fremtidige retsakter
vedrørende brugerinformation om fossile brændstoffer og
alternative drivmidler.
Den foreslåede lovændring indebærer, at transportministeren
får bemyndigelse til at fastsætte regler om krav og vilkår
for gennemførelse og fysisk opsætning af brugerinformation
som reguleret i AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, og Kommis‐
sionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732, regler
om beregningsmodellen bag prissammenligningsværktøjet,
regler om krav om videregivelse af relevant data fra fysiske
og juridiske personer samt om offentliggørelse af brugerin‐
formation.
Kompetencen til at fastsætte de nærmere regler om bruger‐
information i § 2, stk. 1, og administrationen af ordningen
påtænkes delegeret til Færdselsstyrelsen.
Efter den foreslåede bemyndigelse kan der fastsættes regler
om, hvilken infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler der forpligtes til at skilte
med brugerinformationen. Det forventes, at hovedparten af
dansk infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer
og alternative drivmidler til vejtransport vil blive omfattet
af forpligtelserne. Det forventes således, at tankanlæg som
defineret i den foreslåede bestemmelse i AFI-lovens § 1, nr.
2, omfattes af ordningen, herunder både tankstationer, hvor
der kan tankes alternative drivmidler og tankstationer, hvor
der kan tankes fossile brændstoffer.
Tankanlæg som defineret i den foreslåede bestemmelse i
AFI-lovens § 1, nr. 2, omfatter såvel offentligt tilgænge‐
lige som ikke-offentligt tilgængelige tankstationer. Kravet
om brugerinformation har imidlertid bl.a. til formål at gø‐
re brændstofpriserne mere gennemskuelige for forbruger‐
ne. Forbrugerne vil normalt ikke anvende tankstationer, der
ikke er offentligt tilgængelige, og det er derfor hensigten,
at kravet om skiltning alene skal finde anvendelse for of‐
fentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler.
Tankanlæg som defineret i den foreslåede bestemmelse i
AFI-lovens § 1, nr. 2, omfatter bl.a. optankningsfaciliteter,
hvor LNG kan tankes. Det er hensigten, at LNG-tankstati‐
oner ikke omfattes af ordningen, idet det påtænkes, at bru‐
gerinformationsordningen skal finde anvendelse for tanksta‐
tioner som defineret i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8. LNG-
tankstationer er ikke omfattet af AFI-direktivets artikel 2, nr.
8. LNG er naturgas eller biogas i flydende form.
Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau vil bli‐
ve fastsat kriterier til brug for udvælgelse af de konkrete
tankstationer, der omfattes af ordningen. Ligeledes er det
hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau fastsættes, hvor‐
vidt den type af prissammenligningsskilt, der skal vises, er
et permanent klistermærke med henvisning til onlineplatfor‐
men eller det egentlige prissammenligningsskilt, der skal
opdateres hvert kalenderkvartal.
For at undgå at pålægge mindre virksomheder unødige øko‐
nomiske og administrative byrder er det dog hensigten, at
mindre offentligt tilgængelige tankstationer med få standere
ikke pålægges krav om skiltning. Der vil endvidere kunne
fastsættes andre udvælgelseskriterier på bekendtgørelsesni‐
veau, f.eks. således at ejere af offentligt tilgængelig infra‐
struktur til transmission af fossile brændstoffer og alternati‐
ve drivmidler, der samlet set ejer et mindre antal tankstatio‐
ner, helt fritages fra ordningen uanset antallet af standere på
tankstationerne.
Det forventes, at der fastsættes regler om, at en myndighed
hvert kalenderkvartal til brug for beregningen bag prissam‐
menligningsværktøjet kan indhente data om priser for fossi‐
le brændstoffer og alternative drivmidler samt hvert kalen‐
derår at indhente data om solgte biler i Danmark. Private
virksomheder vil dermed blive pålagt krav om videregivelse
af oplysninger. Det forventes dog, at data om solgte biler
i Danmark som udgangspunkt indkøbes for at minimere de
økonomiske og administrative omkostninger forbundet med
lovforslaget for danske bilimportører.
Det er hensigten, at den myndighed, der bemyndiges dertil,
vil indsamle data og gennemføre beregningen via en digital
løsning. Det er således hensigten at fastsætte regler om, at
den data, der indhentes fra danske bilimportører, ejere af
infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alter‐
native drivmidler og operatører af ladestandere, skal indgå
i en database og anvendes som faktorer i den beregningsmo‐
del, der ligger bag prissammenligningsværktøjet.
Det forventes endvidere, at der fastsættes nærmere regler om
forhold vedrørende prissammenligningsværktøjet, herunder
indhold og placering af prissammenligningen samt prissam‐
menligningsværktøjets fysiske format. Bemyndigelsen vil
også kunne anvendes til at fastsætte regler om beregnings‐
modellen bag prissammenligningsskiltet, herunder bl.a. seg‐
menteringsmetode, hvilke bilsegmenter der skal indgå i be‐
regningen, hvilke køretøjsteknologier der inddrages (f.eks.
mono-, bi-, og flex-fuel samt hybrider og mildhybrider),
inddragelse af biobrændstofforbrugsværdier, samt hvilke en‐
hedspriser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler
der indgår i beregningsmodellen.
Endvidere indebærer den foreslåede ændring, at transport‐
ministeren kan fastsætte regler om, at ejerne af den of‐
fentligt tilgængelige infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, der omfattes af kra‐
vet, skal offentliggøre de beregnede priser udtrykt i DKK pr.
100 km (FPC-priser) hvert kalenderkvartal. Den foreslåede
19
bemyndigelse indebærer endvidere, at transportministeren
kan fastsætte regler om, at ejere af mindre offentligt tilgæn‐
gelige tankstationer, der omfattes af kravet, skal offentlig‐
gøre et permanent prissammenligningsskilt (et permanent
klistermærke).
Det er hensigten, at Færdselsstyrelsen hvert kalenderkvartal
offentliggør de beregnede FPC-priser via en digital løsning,
og at ejere af infrastruktur til transmission af fossile brænd‐
stoffer og alternative drivmidler kan tilgå disse data via en
onlineplatform. Det er hensigten, at ejere af infrastruktur til
transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmid‐
ler umiddelbart herefter kan tilgå onlineplatformen med et
login og få adgang til de beregnede FPC-priser i PDF-for‐
mat.
Ejere af infrastruktur til transmission af fossile brændstof‐
fer og alternative drivmidler beslutter, hvilket fysisk format
de ønsker at offentliggøre de beregnede FPC-priser i for
det egentlige prissammenligningsskilt, men prissammenlig‐
ningsskiltet skal som minimum være i A4-størrelse. Det på‐
tænkes at give metodefrihed med hensyn til det fysiske for‐
mat for offentliggørelse for det fulde prissammenlignings‐
skilt. Det fysiske skilt kan således bl.a. være en plakat, et
klistermærke eller vises på en digital skærm.
Det er hensigten, at prissammenligningsskiltet ikke skal væ‐
re så omfattende for en andel af de offentligt tilgængelige
tankstationer, der omfattes af ordningen. Det forventes så‐
ledes, at kravet om skiltning kan opfyldes for en andel
af de offentligt tilgængelige tankstationer, der omfattes af
ordningen, ved at opsætte et permanent klistermærke med
henvisning til den digitale AFI-onlineplatform, frem for at
opsætte et fuldt prissammenligningsskilt, der skal opdateres
hvert kalenderkvartal. Det er hensigten, at de nærmere reg‐
ler om det permanente klistermærke vil blive fastsat ved
bekendtgørelse, herunder bl.a. størrelsen på skiltet.
Det er hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau med
hjemmel i AFI-lovens § 2, stk. 2, fastsættes regler om til‐
syn og kontrol med overholdelse af reglerne, der udstedes i
medfør af loven. Det forventes endvidere, at der i medfør af
AFI-lovens § 2, stk. 3 og 4, der med dette lovforslag bliver
stk. 5 og 6, vil blive fastsat regler om påbud ved manglende
overholdelse af reglerne samt straf af bøde for overtrædelse
af reglerne. Da hovedparten af offentligt tilgængelig infra‐
struktur til transmission af fossile brændstoffer og alternati‐
ve drivmidler i Danmark er ejet af selskaber eller lignende,
vil der kunne være behov for at pålægge selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar i medfør af lovens § 2, stk.
5, der med dette lovforslag bliver stk. 7.
Det er endvidere hensigten, at kravet om skiltning vil fin‐
de anvendelse for såvel nyopført som allerede etableret of‐
fentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, jf. herved den fore‐
slåede bestemmelse i AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt. Eksister‐
ende offentligt tilgængelige tankstationer vil dermed skul‐
le opfylde kravet om skiltning, og ejeren af tankstationen
vil dermed kunne straffes, hvis kravet ikke opfyldes. Det
bemærkes, at der ikke vil være tale om straf med tilbage‐
virkende kraft, idet kravet om brugerinformation først vil
gælde fra tidspunktet for reglernes udstedelse.
Ejere af eksisterende offentligt tilgængelige tankstationer
har ikke haft mulighed for at tage højde for de nye krav,
da tankstationen blev etableret. Det er derfor bebyrdende,
når der pålægges nye krav, der skal gælde for eksisterende
offentligt tilgængelige tankstationer.
Brugerinformationsordningen har bl.a. til formål at fremme
bæredygtige indkøbsvalg på vejtransportområdet og øge for‐
brugernes kendskab til og brug af alternative drivmidler
ved at stille krav om opsætning af prissammenligningsskil‐
tet. Dette formål kan kun opnås, hvis de tankstationer, som
forbrugerne anvender, omfattes af ordningen. Muligheden
for at pålægge straf for manglende overholdelse af kravene
skal endvidere være med til at sikre, at ordningen opnår
effekt. Det er Transportministeriets opfattelse, at hensynet
til, at ordningen er effektiv, taler for at omfatte eksisterende
infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alter‐
native drivmidler af ordningen, herunder af muligheden for
at pålægge straf ved manglende overholdelse af kravene.
Til nr. 4
AFI-lovens § 1 indeholder en bestemmelse om lovens an‐
vendelsesområde. Det følger af bemærkningerne til AFI-lo‐
vens § 1, at regler udstedt i medfør af loven ikke vil finde
anvendelse for allerede opført infrastruktur, men alene vil
fastlægge krav til senere opført offentligt tilgængelige lade‐
standere og tankstationer eller optankningsfaciliteter fra land
til søfartøjer, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som
fremsat, side 7.
Bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekni‐
ske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruk‐
tur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer in‐
deholder i § 8 en bestemmelse om brugerinformation på
tankstationer. Bestemmelsen gennemfører AFI-direktivets
artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a. Bekendtgørel‐
sens § 5 a gennemfører AFI-direktivets artikel 4, stk. 9,
og indeholder en bestemmelse om ad hoc-opladning ved
offentligt tilgængelige ladestandere. Bekendtgørelsens § 9 a,
som er en gennemførelse af AFI-direktivets artikel 4, stk.
10, indeholder en bestemmelse om oplysning om prisen for
opladning ved offentligt tilgængelige ladestandere.
Det følger af bekendtgørelsens § 12, stk. 3, 2. pkt., at be‐
stemmelsen i § 8 finder anvendelse fra den 12. oktober
2018, hvorefter den finder anvendelse på både eksisterende
og nye tankstationer. Det følger endvidere af § 12, stk. 3, 3.
pkt., at bestemmelserne i §§ 5 a og 9 a finder anvendelse fra
den 1. juli 2018, hvorefter de finder anvendelse på både nye
og eksisterende ladestandere.
Ifølge AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2,
litra a, skal der på alle tankstationer, fra den dato, hvor
brændstofferne bringes i omsætning, på en klart synlig måde
20
på de tilsvarende pumper og dyser angives brugerinformati‐
on.
Det følger endvidere af direktivets artikel 7, stk. 3, at hvis
der på en tankstation angives brændstofpriser, skal en sam‐
menligning af de relevante enhedspriser, når det er relevant,
og navnlig for naturgas og brint, angives til orientering. Der
findes foreløbigt ingen national regulering, der implemente‐
rer AFI-direktivets artikel 7, stk. 3.
AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, fastsætter, at alle offentligt
tilgængelige ladestandere skal give brugere af elektriske kø‐
retøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at de
skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitetsle‐
verandør eller operatør.
Efter direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstaterne sør‐
ge for, at de priser, der opkræves af operatører af offentligt
tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart sammen‐
lignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Det følger af AFI-direktivets artikel 11, stk. 1, at medlems‐
staterne sætter de nødvendige love og administrative be‐
stemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den
18. november 2016.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 2, litra a,
og artikel 7, stk. 3, om brugerinformation, samt artikel 4,
stk. 9, om ad hoc-opladning, og artikel 4, stk. 10, om priser
for opladning, finder både anvendelse for infrastruktur til
transmission af drivmidler, der er etableret før og efter fri‐
sten for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den 18.
november 2016. Det følger således ikke af de pågældende
artikler, at de alene finder anvendelse for infrastruktur, der
etableres efter en bestemt dato. I modsætning hertil følger
det f.eks. af direktivets artikel 5, stk. 2, om brintforsyning til
vejtransport, at denne bestemmelse finder anvendelse for of‐
fentligt tilgængelige brinttankstationer, der er etableret eller
fornyet den 18. november 2017 eller derefter.
AFI-loven administreres i dag i overensstemmelse med di‐
rektivet, og det følger derfor af bekendtgørelse om krav
til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig
infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsma‐
nualer, at visse bestemmelser om brugerinformation, ad hoc-
opladning og priser for opladning finder anvendelse for både
eksisterende og nyopførte tankstationer og ladestandere, jf.
ovenfor.
Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., som er ny, jf.
lovforslagets § 1, nr. 4, at transportministeren kan bestem‐
me, at regler fastsat efter § 2, stk. 1, 1. pkt., også skal
gælde for allerede etableret infrastruktur til transmission af
drivmidler.
Ved allerede etableret infrastruktur sigtes der til infrastruktur
til transmission af drivmidler etableret inden AFI-lovens
ikrafttræden samt infrastruktur til transmission af drivmidler
etableret inden fristen for gennemførelse af AFI-direktivet i
dansk ret den 18. november 2016.
Det er hensigten, at bestemmelsen i første omgang vil blive
udnyttet til at bestemme, at regler om ad hoc-opladning,
priser for opladning og visse bestemmelser om brugerinfor‐
mation, der fastsættes efter bemyndigelsen i AFI-lovens §
2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt.,
også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til trans‐
mission af drivmidler. Bestemmelsen vil dog også kunne
anvendes til at bestemme, at regler om øvrige forhold om
infrastruktur til transmission af alternative drivmidler og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alterna‐
tive drivmidler ligeledes skal gælde for allerede etableret
infrastruktur til transmission af drivmidler, hvis det findes
hensigtsmæssigt.
Transportministeren kan i medfør af bemyndigelsen i AFI-
lovens § 2, stk. 1, der med dette lovforslag bliver stk. 1,
1. pkt., fastsætte regler om forhold vedrørende infrastruktur
til transmission af alternative drivmidler, ad hoc-opladning,
priser for opladning og om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler. Den foreslåede æn‐
dring medfører, at transportministeren i de regler, der fast‐
sættes efter 1. pkt., kan bestemme, at disse regler ligeledes
får virkning for eksisterende infrastruktur til transmission
af drivmidler. De indholdsmæssige regler vil fortsat skulle
fastsættes efter bemyndigelse i lovens § 2, stk. 1, der med
dette lovforslag bliver stk. 1, 1. pkt.
Den foreslåede bestemmelse medfører dermed, at det kan
bestemmes, at regler om forhold vedrørende infrastruktur
til transmission af alternative drivmidler, ad hoc-opladning,
priser for opladning og om brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, skal gælde for tan‐
kanlæg og offentligt tilgængelige ladestandere, uanset hvor‐
når tankanlægget eller ladestanderen er etableret.
Det er derimod ikke hensigten, at de indholdsmæssige regler
skal kunne gives tilbagevirkende kraft. Det vil således f.eks.
ikke i medfør af bestemmelsen kunne bestemmes, at en
regel om opsætning af brugerinformation skal være opfyldt
inden reglens ikrafttræden.
Datoen for lovens ikrafttræden og direktivets gennemførel‐
sesfrist vil ikke have betydning for de indholdsmæssige
krav, der skal fastsættes. Det vil dermed være de samme
regler, der vil gælde for infrastruktur til transmission af driv‐
midler, uanset om infrastrukturen er etableret før eller efter
de pågældende datoer.
Til nr. 5
Det følger af § 9 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. decem‐
ber 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og kla‐
geadgang (Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse), at
transportministerens beføjelser i AFI-lovens § 2 udøves af
Færdselsstyrelsen. Det følger endvidere af bekendtgørelsens
§ 11, at medmindre andet følger af bestemmelserne i §§
12-18, kan Færdselsstyrelsens afgørelser påklages til trans‐
portministeren.
I dag kan Færdselsstyrelsens afgørelser i forbindelse med
21
tilsyn truffet efter regler udstedt i medfør af AFI-loven på‐
klages, f.eks. afgørelser truffet efter bekendtgørelse nr. 259
af 5. april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsfor‐
handlere om alternative brændstoffer.
Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 3, som er ny, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 5, at transportministeren kan bemyndige myn‐
digheder under Transportministeriet til at udøve ministerens
beføjelser i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Transportministeren kan således både delegere sin kompe‐
tence til at træffe afgørelser i medfør af denne lov og til at
udstede forskrifter udstedt i medfør heraf.
Det forventes, at ministeren som hidtil vil delegere sine
beføjelser til Færdselsstyrelsen i Færdselsstyrelsens delega‐
tionsbekendtgørelse.
Det foreslås i AFI-lovens § 2, stk. 4, som er ny, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 5, at transportministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at klage over afgørelser truffet i medfør
af loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder
at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at
afgørelserne ikke kan påklages.
Der vil herefter på bekendtgørelsesniveau kunne fastsættes
regler om afskæring af klageadgang, hvorefter afgørelser
truffet i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør af
denne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig‐
hed. Transportministeren vil fastsætte eventuelle regler om
afskæring af klageadgang i Færdselsstyrelsens delegations‐
bekendtgørelse.
Den overvejende del af de afgørelser, som vil kunne træf‐
fes efter regler udstedt i medfør af AFI-loven, vil være af
teknisk karakter og vil ofte forudsætte betydelig teknisk ind‐
sigt på området. Denne tekniske indsigt findes i Færdsels‐
styrelsen og ikke i Transportministeriets departement, og på
denne baggrund lægges der op til at indføre hjemmel til at
afskære klageadgangen.
Hvis bemyndigelsen udnyttes til ved bekendtgørelse at af‐
skære den administrative klageadgang, vil dette ikke med‐
føre en ændring af myndighedens forpligtelser efter official‐
princippet. Færdselsstyrelsen er, uanset om den administrati‐
ve klageadgang afskæres, forpligtet til at genoptage en sag,
hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevan‐
te oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis
myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden af‐
gørelsen.
Bestemmelserne begrænser ikke den almindelige dom‐
stolsprøvelse af forvaltningsafgørelser efter grundlovens §
63.
Til § 2
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget har til formål at bemyndige transportministe‐
ren til at fastsætte regler, der skal gennemføre AFI-direk‐
tivets artikel 7, stk. 3, og til at fastsætte supplerende
regler til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/732. Gennemførelsesforordningen har virkning fra den
7. december 2020, jf. artikel 1 i Kommissionens gennemfø‐
relsesforordning (EU) 2020/858. For at lovforslaget kan træ‐
de i kraft hurtigst muligt efter vedtagelse, således at fristen
for implementering af EU-reglerne i dansk lovgivning ikke
overskrides yderligere, foreslås det, at lovforslaget træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet og
er derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for er‐
hvervsrettet regulering. Det er hensigten, at Transportmini‐
steriet vil fravige de fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovfor‐
slaget som følge af, at der er tale om regulering, hvor det
følger af Danmarks EU-retlige eller andre internationale for‐
pligtelser, at de nationale regler skal træde i kraft snarest
muligt eller på et bestemt tidspunkt.
Loven kan ikke sættes i kraft for Færøerne og Grønland,
fordi AFI-loven ikke gælder for og heller ikke kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, jf. lovens § 4.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 2, stk.
3, jf. lov nr. 1537 af 19. december 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør
af § 2, stk. 5.
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 3, at transportministeren
kan fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved mang‐
lende overholdelse af regler, der er udstedt i medfør af lo‐
ven.
22
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for
alternative drivmidler foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Transport-, bygnings- og bolig‐
ministeren« til: »Transportministeren«.
§ 1. Loven finder anvendelse for:
1) ---
2. § 1, nr. 2, affattes således:
2) Offentligt tilgængelige tankstationer. »2) Tankanlæg.«
3) ---
§ 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt‐
te regler om gennemførelse eller anvendelse af internationa‐
le konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infra‐
struktur til transmission af alternative drivmidler.
3. I § 2, stk. 1, indsættes efter »drivmidler«: »og om ad hoc-
opladning, priser for opladning samt om brugerinformation
om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder
krav om videregivelse af data om solgte køretøjer og priser
på fossile brændstoffer og alternative drivmidler«.
4. I § 2, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
§ 2. Transport-, bygnings- og boligministeren kan fastsæt‐
te regler om gennemførelse eller anvendelse af internationa‐
le konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infra‐
struktur til transmission af alternative drivmidler.
»Transportministeren kan bestemme, at regler fastsat efter 1.
pkt. også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til
transmission af drivmidler.«
Stk. 2. ---
5. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Transportministeren kan bemyndige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjel‐
ser i medfør af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 4. Transportministeren kan fastsætte regler om adgan‐
gen til at klage over afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgø‐
relserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørel‐
serne ikke kan påklages.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
23
Stk. 3-5. ---
24