2. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 24. februar 2021
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om etablering af privat læreruddannelse
[af Kristian Jensen (V), Alex Ahrendtsen (DF), Marianne Jelved (RV), Katarina Ammitzbøll (KF) og Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG) m.fl.]
1. Ændringsforslag
Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres og Det
Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget og Simon
Emil (UFG) har stillet 1 ændringsforslag til beslutningsfor‐
slaget.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen
ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at
komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i be‐
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det
Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Alternativet og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Venstres, Dansk Folkepartis, Radikale Venstres, Det Kon‐
servative Folkepartis, Nye Borgerliges og Liberal Alliances
medlemmer af udvalget og Alternativet og Simon Emil Am‐
mitzbøll-Bille (UFG) er glade for opbakningen til tankerne
bag Den frie læreruddannelse. Samtidig hilser flertallet den
generelle debat om læreruddannelsen, som dette forslag har
givet anledning til, velkommen. Flertallet anser skabelsen
af Den frie læreruddannelse som et både-og i forhold til
debatten om at forny og forbedre den eksisterende lærerud‐
dannelse. Grundskolen er vigtig for vores børns udvikling
både fagligt og menneskeligt, og derfor er det godt, at der er
kommet ny energi ind i debatten om rammerne for lærerud‐
dannelsen.
Den frie læreruddannelse skal kunne optage alle kvalifi‐
cerede og interesserede studerende uden hensyn til alder og
etnisk eller religiøs baggrund.
Der er ikke med dette beslutningsforslag taget stilling
til en geografiske placering af Den frie læreruddannelse, da
det er vigtigt for flertallet, at der er et lokalt ejerskab bag
uddannelsen samt en skolekreds eller et repræsentantskab,
som vil stå for den detaljerede udformning af uddannelsen,
ansættelse af en ledelse og samarbejdsaftaler med andre
uddannelse- og kulturinstitutioner m.v.
Det lægges vægt på, at Den frie læreruddannelse skal ha‐
ve et høj fagligt grundlag samt stærke samarbejdsrelationer.
Den frie læreruddannelse skal etableres som en selv‐
stændig, selvejende institution i lighed med højskoler
o.lign. Dermed vil Den frie læreruddannelse have mulighed
for at opkræve betaling, modtage fondsmidler og ledes af
en bestyrelse, som er ansvarlig overfor en skolekreds eller
repræsentantskab. Det skal samtidig være muligt for den
kommende hjemkommune at yde den samme støtte, som
ved en uddannelse under lov om professionshøjskoler.
En kommende placering skal ske efter anbefaling af sko‐
lekredsen. Uddannelses- og Forskningsudvalget tilrettelæg‐
ger sammen med Uddannelses- og Forskningsministeriet
det forløb, som skolekredsen skal deltage i. Såfremt flere
skolekredse ønsker at etablerer en ny fri læreruddannelse,
vil Uddannelses- og Forskningsudvalget sammen med Ud‐
dannelses- og Forskningsministeriet træffe afgørelse ud fra
kriterierne fra beslutningsforslag og betænkning.
Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111 Bilag 3
Offentligt
Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Uffe Elbæk (UFG)
Socialdemokratiets, Socialistisk Folkepartis og Enhedsli‐
stens medlemmer af udvalget og Uffe Elbæk (UFG) mener,
at det ikke alene er et brud med den måde, vi fører uddan‐
nelsespolitik i Danmark, at Folketinget skal tage stilling til
oprettelsen af en ny læreruddannelse på så tyndt og usagligt
et grundlag. Det er også et brud på almindelig god politisk
beslutningsproces, at Folketinget træffer en så principiel be‐
slutning med så vidtrækkende konsekvenser på et nærmest
ikke eksisterende beslutningsgrundlag.
Først var der lagt op til, at den nye læreruddannelse
skulle ligge i Herning, hvilket ganske givet ville kvæle de
eksisterende læreruddannelsestilbud i regionen og føre til
centralisering af uddannelsen. Siden må man forstå, at ue‐
nighed blandt forslagsstillerne har betydet, at det nu svæver
i det uvisse, hvor den nye læreruddannelse skal placeres, og
hvordan den skal drives.
Tilsvarende er den nye læreruddannelses formål og
dens forskel fra den eksisterende læreruddannelse ganske
uklar. Inden for den eksisterende læreruddannelse er der
mulighed for at variere uddannelsens profil og fokus, og
der forelægger derfor ikke nogen grund til, at det ikke
skulle være tilstrækkeligt. Derudover er der netop nu med
relevante interessenter et udviklingsarbejde i gang, som skal
komme med bud på, hvordan læreruddannelsen gøres endnu
bedre. Det er ikke hensigtsmæssigt at skabe præcedens for
en ny uddannelsesform midt i dette arbejde.
Andre private uddannelser er gennem tiderne blevet op‐
rettet, og har siden vist sig duelige og nyttige, og er på
den baggrund blevet tildelt støtte af Folketinget. Det gælder
f.eks. Den Frie Lærerskole i Ollerup og Kaospilot-uddannel‐
sen i Aarhus. En lignende løsning for en ny læreruddannelse
vil give Folketinget et sagligt grundlag at tage stilling ud fra.
Derudover mener vi ikke, det er hensigtsmæssigt at op‐
rette en uddannelse, som ikke underlægges samme regler og
tilsyn som de øvrige læreruddannelser.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et flertal (V, DF, RV, KF og Simon Emil Ammitzbøll-Bil‐
le (UFG)), tiltrådt af [et ><-tal]
Til teksten
1) I den indledende tekst ændres datoen »1. marts 2021«
til: »15. april 2021«.
[Udskydelse af tidsfristen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås, at regeringens frist for at fremsætte lovfor‐
slaget om ændring af lov om professionshøjskoler, så der
skabes lovhjemmel til etablering af Den frie læreruddannel‐
se, ændres fra den 1. marts 2021 til den 15. april 2021
således, at regeringen får bedre tid til at udarbejde og sende
lovforslaget i høring inden fremsættelsen.
5. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 21. december 2020
og var til 1. behandling den 28. januar 2021. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Uddannelses- og Forskningsudvalget.
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i <1> møde.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 1 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 14 spørgsmål
til uddannelses- og forskningsministeren til skriftlig besva‐
relse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Jens Joel (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Kasper Sand Kjær (S) fmd.
Rasmus Horn Langhoff (S) Rasmus Stoklund (S) Karin Gaardsted (S) Troels Ravn (S) Marianne Jelved (RV)
Katrine Robsøe (RV) Jacob Mark (SF) Astrid Carøe (SF) Bruno Jerup (EL) Rosa Lund (EL) Uffe Elbæk (UFG)
Bertel Haarder (V) Anne Honoré Østergaard (V) nfmd. Kristian Jensen (V) Mads Fuglede (V) Tommy Ahlers (V)
Ulla Tørnæs (V) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marie Krarup (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Katarina Ammitzbøll (KF)
Birgitte Bergman (KF) Peter Seier Christensen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
2
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
3