Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25851

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l134/20201_l134_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 23. februar 2021
    Forslag
    til
    Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
    Kapitel 1
    Lovens formål og anvendelsesområde
    § 1. Formålet med loven er at beskytte samfundet og
    enkeltpersoner mod de sygdomme, der er nævnt i § 2, ved at
    udrydde eller forebygge, forhindre, inddæmme og begrænse
    udbredelsen og indførelsen her i landet.
    § 2. Loven omfatter smitsomme sygdomme, alment farli‐
    ge sygdomme og samfundskritiske sygdomme.
    Stk. 2. Ved en smitsom sygdom forstås en sygdom eller
    en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre
    smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem menne‐
    sker.
    Stk. 3. Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom
    sygdom, der er særlig smitsom, har høj dødelighed eller kan
    give alvorlige eller varige skader, og som kan
    1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliterings‐
    forløb af langvarig karakter,
    2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsent‐
    lig trussel mod folkesundheden, eller
    3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes
    effektiv forebyggelse eller behandling.
    Stk. 4. Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment
    farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at
    medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktion‐
    er.
    Stk. 5. Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om,
    hvilke sygdomme der omfattes af stk. 2 og 3.
    Stk. 6. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om, hvilke sygdomme der omfattes af stk. 4. Regler i med‐
    før af 1. pkt. kan fastsættes med en gyldighedsperiode på
    højst 6 måneder ad gangen.
    Kapitel 2
    Ansvar for forebyggende tiltag og foranstaltninger mod
    udbredelse af smitsomme sygdomme
    § 3. Det påhviler enhver forvaltningsmyndighed efter
    anmodning at yde vejledning til og bistå Styrelsen for Pa‐
    tientsikkerhed og andre myndigheder, der varetager opgaver
    efter denne lov, med at varetage de pligter og beføjelser,
    som disse efter loven er tillagt, og med at gennemføre foran‐
    staltninger efter denne lov.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
    private i særlige tilfælde kan bistå med at varetage myndig‐
    hedsopgaver i henhold til loven.
    Stk. 3. Vedkommende minister kan bemyndige andre mi‐
    nistre og myndigheder til at udøve de beføjelser, der i loven
    er tillagt ministeren eller myndigheder, og til at iagttage de
    pligter, der påhviler ministeren og myndigheden.
    Stk. 4. Regler i medfør af stk. 2 og 3 kan fastsættes med
    en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmin‐
    dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
    hedsperiode.
    § 4. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal træffe
    foranstaltninger for at forebygge og sikre sig mod udbredel‐
    sen af smitsomme sygdomme, herunder udarbejde planer for
    håndtering af smitsomme sygdomme og sikre, at kommu‐
    nens og regionens institutioner og personale er bekendt med
    myndighedernes anbefalinger og vejledninger om håndte‐
    ring af smitsomme sygdomme.
    § 5. Det påhviler enhver myndighed og juridisk person at
    holde sig orienteret om anbefalinger og vejledninger, som
    er relevante for myndigheden eller den juridiske person, om
    håndtering af smitsomme sygdomme.
    § 6. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om offentlige
    og private behandlingssteders og autoriserede sundhedsper‐
    soners medvirken i forebyggelse og bekæmpelse af smit‐
    somme sygdomme.
    Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om fore‐
    byggelse af smitsomme sygdomme på offentlige og private
    dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner.
    Til lovforslag nr. L 134 Folketinget 2020-21
    Sundheds- og Ældremin., j.nr. 2007933
    AX025851
    Kapitel 3
    Epidemikommissionen
    § 7. Sundhedsministeren nedsætter en epidemikommis‐
    sion.
    Stk. 2. Epidemikommissionen består af 1 formand og 1
    medlem, der udpeges af sundhedsministeren, og 9 medlem‐
    mer, der udpeges af sundhedsministeren efter indstilling fra
    henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsmi‐
    nisteren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sundhedsstyrelsen,
    Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Re‐
    gioner. Sundhedsministeren udpeger herudover efter samme
    fremgangsmåde 1 næstformand og 1 stedfortræder for hvert
    medlem.
    Stk. 3. Epidemikommissionen kan invitere andre personer
    til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre
    myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorgani‐
    sationer.
    Stk. 4. Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til
    rådighed for Epidemikommissionen.
    Stk. 5. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om Epidemikommissionens virksomhed i en forretningsor‐
    den.
    § 8. Epidemikommissionen rådgiver af egen drift eller
    efter anmodning sundhedsministeren og andre ministre om
    håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdom‐
    me. Kommissionen kan herunder indstille, at vedkommende
    minister fastsætter regler i medfør af denne lov, eller at
    allerede fastsatte regler ændres eller ophæves.
    Stk. 2. Epidemikommissionen afgiver efter anmodning
    fra vedkommende minister indstilling om, hvorvidt der bør
    fastsættes regler i medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk.
    2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49,
    stk. 3-5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Epidemi‐
    kommissionen rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed som
    angivet i § 29, stk. 7. Epidemikommissionen skal, inden
    den afgiver indstilling efter 1. pkt., inddrage andre særligt
    sagkyndige såsom lægevidenskabelige selskaber, sundheds‐
    faglige repræsentanter, repræsentanter med ekspertise på det
    sociale område, patientforeninger, Arbejdstilsynet og børne-
    og undervisningsområdet.
    Kapitel 4
    Parlamentarisk kontrol med anvendelsen af
    bemyndigelsesbestemmelser
    § 9. Vedkommende minister kan alene fastsætte regler i
    medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§
    28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 3-5, § 53, § 55, stk. 1 og
    2, og §§ 56-58, hvis indholdet af reglerne sammen med en
    indstilling fra Epidemikommissionen forinden er forelagt for
    et af Folketinget nedsat udvalg og udvalget ikke har udtalt
    sig imod reglernes udstedelse, jf. dog stk. 2. 1. pkt. omfatter
    ikke ophævelse, lempelse eller uvæsentlige ændringer af
    allerede fastsatte regler.
    Stk. 2. Foreligger der en overhængende og akut fare for
    eller trussel mod folkesundheden, kan vedkommende mini‐
    ster udstede reglerne uden forudgående forelæggelse for ud‐
    valget efter stk. 1. I så fald skal ministeren uden unødigt
    ophold efter udstedelsen af reglerne forelægge disse for
    udvalget. Udtaler udvalget sig herefter imod reglerne, skal
    ministeren ophæve reglerne.
    Stk. 3. Vedkommende minister kan fastsætte en rimelig
    frist for, hvornår udvalget senest skal tilkendegive, om ud‐
    valget udtaler sig imod reglerne.
    § 10. Indstiller Epidemikommissionen af egen drift eller
    efter anmodning, at der fastsættes regler i medfør af § 2, stk.
    6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37
    og 40, § 49, stk. 3-5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58,
    eller at regler, der er fastsat i medfør af disse bestemmelser,
    ophæves eller lempes, og vil vedkommende minister ikke
    følge indstillingen, skal ministeren hurtigst muligt orientere
    et af Folketinget nedsat udvalg om kommissionens indstil‐
    ling og om, at ministeren ikke vil følge den. 1. pkt. omfatter
    ikke uvæsentlige ændringer af allerede fastsatte regler.
    § 11. Vedkommende minister offentliggør Epidemikom‐
    missionens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes reg‐
    ler i medfør af § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24,
    stk. 1, §§ 28, 30, 32, 34-37 og 40, § 49, stk. 3-5, § 53, § 55,
    stk. 1 og 2, og §§ 56-58. Skal der ske forelæggelse for eller
    orientering af det af Folketinget nedsatte udvalg efter §§ 9
    og 10, skal indstillingen offentliggøres hurtigst muligt efter
    forelæggelsen eller orienteringen.
    Kapitel 5
    Foranstaltninger over for enkeltpersoner
    Generelle betingelser
    § 12. Foranstaltninger efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1,
    og § 18, stk. 1, kan iværksættes over for enkeltpersoner for
    at forebygge, inddæmme eller udrydde alment farlige eller
    samfundskritiske sygdomme. Foranstaltninger efter § 19,
    stk. 1, og § 20 kan iværksættes over for personer og løsøre
    m.v., der formodes forurenet med smitstof eller biologisk
    kampstof.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, forinden der
    træffes afgørelse efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18,
    stk. 1, § 19, stk. 1, og § 20, opfordre den person, som for‐
    anstaltningen påtænkes rettet imod, til frivilligt at medvirke
    til at gennemføre foranstaltningen. Hvis den person, som en
    foranstaltning påtænkes rettet imod, bor eller har midlerti‐
    digt ophold på en offentlig eller privat institution eller et be‐
    handlingssted el.lign., skal den pågældende institution m.v.
    efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed sikre, at
    opfordringen til frivilligt at medvirke gennemføres.
    Stk. 3. Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal væ‐
    re nødvendig og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt
    forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst ind‐
    gribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes,
    hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstalt‐
    ninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at
    opretholde foranstaltningen.
    Stk. 4. Foranstaltninger efter dette kapitel skal efterprøves
    af Styrelsen for Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og
    2
    30 dage efter at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om
    betingelserne for foranstaltningen fortsat er opfyldt.
    Undersøgelse
    § 13. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
    der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
    eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
    lade sig undersøge af en sundhedsperson.
    Indlæggelse
    § 14. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
    der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
    eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
    lade sig indlægge på et sygehus eller anden egnet facilitet,
    herunder hvis det er nødvendigt i forbindelse med undersø‐
    gelse efter § 13, behandling efter § 18, stk. 1, eller rensning
    efter § 19, stk. 1.
    Stk. 2. Afgørelser om indlæggelse kan træffes med en
    varighed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med
    op til 4 uger ad gangen.
    Isolation
    § 15. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
    der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
    eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
    lade sig isolere.
    Stk. 2. Afgørelser om isolation kan træffes med en varig‐
    hed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op
    til 4 uger ad gangen.
    § 16. Regionsrådet skal sikre, at isolation efter § 15, stk.
    1, kan ske i en egnet facilitet, hvis isolation i eget hjem ikke
    er mulig.
    § 17. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet stiller efter
    regler fastsat i medfør af stk. 2 faciliteter til rådighed til
    isolation af personer, der lider af en alment farlig eller
    samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være
    smittet med en sådan, og som på baggrund af kommunalbe‐
    styrelsens eller regionsrådets visitation af hensyn til andres
    sundhed frivilligt vil lade sig isolere på en sådan facilitet.
    Stk. 2. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
    kommunalbestyrelsens og regionsrådets ansvar efter stk.
    1, herunder om, at tilvejebringelse af isolationsfaciliteter
    kan ske ved kommunalbestyrelsen og regionsrådet selv, i
    samarbejde med andre kommuner eller regioner eller ved
    indgåelse af aftale med private leverandører. Sundhedsmini‐
    steren fastsætter endvidere nærmere regler om kriterier for
    visitation til isolationsfaciliteter efter stk. 1, herunder om
    målgruppe, om retningslinjer for isolationsfaciliteter og om
    egenbetaling.
    Behandling
    § 18. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver,
    der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
    eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at
    lade sig behandle af en sundhedsperson.
    Stk. 2. Afgørelser om behandling kan træffes med en va‐
    righed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med
    op til 4 uger ad gangen.
    Rensning og andre foranstaltninger over for personer,
    løsøre m.v., der formodes forurenet med smitstof eller
    biologisk kampstof
    § 19. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
    skal iværksættes rensning af personer, der formodes forure‐
    net med smitstof eller biologisk kampstof. Styrelsen for Pa‐
    tientsikkerhed kan også påbyde desinfektion af løsøre, fast
    ejendom, befordringsmidler el.lign.
    Stk. 2. Ansvaret for at afgrænse det biologiske fareområde
    og de eksponerede personer påhviler Statens Serum Institut.
    Stk. 3. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler
    om rensning af personer, der formodes forurenet med smit‐
    stof eller biologisk kampstof.
    § 20. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at per‐
    soner, som formodes forurenet med smitstof eller biolo‐
    gisk kampstof, skal lade sig teste for smitstof eller biolo‐
    gisk kampstof eller anvende værnemidler, beskyttelsesudstyr
    el.lign. for at hindre spredning af smitstof eller biologisk
    kampstof.
    Gennemførelse og opretholdelse af foranstaltninger på
    offentlige og private institutioner, behandlingssteder og lign.
    § 21. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i forbindelse med
    afgørelser efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk.
    1, § 19, stk. 1, og § 20 anmode den offentlige eller private
    institution eller det offentlige eller private behandlingssted
    el.lign., jf. § 12, stk. 2, 2. pkt., om at sikre, at en afgørelse
    gennemføres.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter anmodning
    fra den offentlige eller private institution eller det offentlige
    eller private behandlingssted el.lign. tillade, at der med hen‐
    blik på at gennemføre og opretholde en foranstaltning efter
    § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, og
    § 20 kan benyttes følgende former for magtanvendelse over
    for den person, som foranstaltningen retter sig mod:
    1) Fysisk fastholdelse, tilbageholdelse og tilbageførsel af
    den pågældende.
    2) Aflåsning af lokaler, hvori den pågældende befinder
    sig.
    Politiets bistand til at gennemføre påbud
    § 22. Efterkommer en person ikke et påbud efter dette ka‐
    pitel, yder politiet under anvendelse af den fornødne magt i
    overensstemmelse med lov om politiets virksomhed bistand
    til at sikre, at påbuddet gennemføres og opretholdes.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med ju‐
    stitsministeren fastsætte regler om politiets bistand efter stk.
    1.
    3
    Kapitel 6
    Samfundsmæssige foranstaltninger
    Generelle betingelser
    § 23. Foranstaltninger efter dette kapitel kan iværksæt‐
    tes for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en sam‐
    fundskritisk sygdom, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Foranstaltninger efter §§ 26, 28, 29, 31 og 33
    kan endvidere iværksættes for at forebygge eller inddæmme
    udbredelse af en alment farlig sygdom.
    Stk. 3. Enhver foranstaltning efter dette kapitel skal væ‐
    re nødvendig og så kortvarig som muligt og stå i rimeligt
    forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst ind‐
    gribende og mest skånsomme foranstaltning skal anvendes,
    hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Foranstalt‐
    ninger skal ophæves, når det ikke længere er nødvendigt at
    opretholde foranstaltningen.
    Stk. 4. Regler i medfør af § 24, stk. 1, og §§ 28, 30, 32
    og 34-37 kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst
    4 uger ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis
    tilsiger en længere gyldighedsperiode.
    Stk. 5. Restriktioner eller forbud, der fastsættes i medfør
    af §§ 29, 31 og 33, kan fastsættes med en gyldighedsperiode
    på højst 4 uger ad gangen.
    Stk. 6. Påbud efter § 29, stk. 1, 2 og 4, skal efterprøves af
    Styrelsen for Patientsikkerhed, henholdsvis 3, 10, 20 og 30
    dage efter at påbuddet er meddelt, for at påse, om betingel‐
    serne for påbuddet fortsat er opfyldt.
    Forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted
    § 24. Justitsministeren kan efter forhandling med sund‐
    hedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet
    om forbud mod, at flere personer befinder sig på samme
    sted, jf. dog stk. 2. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan om‐
    fatte indendørs, udendørs, offentlige og private steder, hvor
    flere personer befinder sig på samme sted. Regler fastsat i
    medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for domstolene og Folketinget
    og for forsamlinger med et politisk eller andet meningsbe‐
    fordrende øjemed.
    Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at der
    uden retskendelse er adgang til lokaler og lokaliteter med
    henblik på kontrol af overholdelsen af regler fastsat i medfør
    af stk. 1, og om politiets bistand i den forbindelse. 1. pkt.
    omfatter ikke private boliger.
    Forbud mod ophold på bestemte steder
    § 25. Er der i medfør af § 24, stk. 1, fastsat regler om
    forbud mod, at flere personer befinder sig på samme sted,
    kan politiet nedlægge forbud mod ophold på et bestemt sted,
    som er omfattet af disse regler, og hvortil der er almindelig
    adgang, hvis det efter politiets skøn er nødvendigt for at
    forhindre fare for smitte med den samfundskritiske sygdom
    det pågældende sted, jf. dog stk. 2. Forbud efter 1. pkt.
    omfatter ikke almindelig færden det pågældende sted.
    Stk. 2. Forbud efter stk. 1 gælder ikke for forsamlinger
    med et politisk eller andet meningsbefordrende øjemed.
    Stk. 3. Forbud efter stk. 1 meddeles for en periode på
    indtil 7 dage. Perioden kan forlænges, hvis betingelserne for
    at nedlægge et forbud fortsat er opfyldt.
    Stk. 4. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med
    sundhedsministeren nærmere regler om politiets beføjelser
    efter stk. 1. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler
    om, at den, der har rådighed over et sted, som er omfattet
    af et forbud, efter anmodning fra politiet skal bistå med
    opsætning af skilte el.lign.
    Afspærring af områder
    § 26. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde, at der
    skal ske afspærring af et bestemt område, hvor en alment
    farlig eller samfundskritisk sygdom optræder, hvor der er
    risiko for, at en sådan sygdom optræder eller bringes ind,
    eller hvor der er mistanke om, at der er udlagt biologisk
    kampstof, således at samvær med omgivelserne forhindres i
    fornødent omfang.
    Stk. 2. Påbud om afspærring efter stk. 1 meddeles for
    en periode på indtil 7 dage. Perioden kan forlænges, hvis
    betingelserne for at nedlægge et påbud fortsat er opfyldt.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler
    om påbud efter stk. 1.
    Politiets bistand til at gennemføre forbud og påbud
    § 27. Politiet kan anvende den fornødne magt i overens‐
    stemmelse med lov om politiets virksomhed for at sikre
    overholdelsen af regler om forbud mod, at flere personer
    befinder sig på samme sted, fastsat i medfør af § 24, stk. 1,
    forbud mod ophold bestemte steder nedlagt i medfør af § 25,
    stk. 1, og påbud om afspærring af områder efter § 26, stk. 1.
    Foranstaltninger over for en flerhed af personer, som har
    befundet sig på steder med konstateret smitte
    § 28. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
    personer, som har befundet sig et bestemt sted, deltaget i
    en forsamling, et arrangement eller en begivenhed el.lign.,
    hvor der er konstateret smitte med en alment farlig eller
    samfundskritisk sygdom, skal lade sig undersøge af en sund‐
    hedsperson eller isolere i en egnet facilitet.
    Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
    af behandlings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v.
    § 29. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
    nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restrik‐
    tioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
    kommunale plejehjem, plejeboliger, aflastningspladser, an‐
    bringelsessteder, botilbud og lign. og private alternativer
    dertil beliggende i den pågældende kommune.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
    rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
    eller forbud mod adgangen til eller brugen af offentlige og
    private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder og lign. be‐
    liggende i den pågældende region.
    Stk. 3. Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
    Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
    striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
    4
    af konkrete statslige institutioner, hvor personer permanent
    eller midlertidigt har bopæl eller ophold, og som den pågæl‐
    dende minister har driftsansvaret for.
    Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde et kon‐
    kret behandlingssted eller en institution m.v., som ikke er
    omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte re‐
    striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
    behandlingsstedet, institutionen m.v.
    Stk. 5. Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
    1-4, kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 6. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte nærmere regler om Styrel‐
    sen for Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter
    stk. 1, 2 og 4, om offentliggørelse af disse påbud og de
    restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af påbud‐
    det, og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler fastsat
    i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene udstede
    påbud i medfør af § 29, stk. 1 og 2, hvis det sker efter
    forudgående høring af Epidemikommissionen.
    § 30. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
    landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
    eller brugen af offentlige og private plejehjem, plejeboliger,
    aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud og lign., sy‐
    gehuse og klinikker eller lignende institutioner, hvor person‐
    er permanent eller midlertidigt har bopæl eller ophold. Reg‐
    ler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
    brugen af indendørs eller udendørs offentlige institutioner,
    faciliteter m.v.
    § 31. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
    nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktio‐
    ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af inden‐
    dørs eller udendørs kommunale institutioner og faciliteter
    beliggende i den pågældende kommune.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
    rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
    eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
    udendørs regionale institutioner og faciliteter beliggende i
    den pågældende region.
    Stk. 3. Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
    Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
    striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
    konkrete indendørs eller udendørs statslige institutioner og
    faciliteter, som den pågældende minister har driftsansvaret
    for.
    Stk. 4. Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
    1-3, kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 5. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte nærmere regler om Styrel‐
    sen for Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter
    stk. 1 og 2, om offentliggørelse af disse påbud og de restrik‐
    tioner og forbud, som er fastsat på baggrund af påbuddet,
    og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler fastsat i
    medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    § 32. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
    landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
    eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige instituti‐
    oner og faciliteter. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
    fravige anden lovgivning.
    Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller
    brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
    uddannelsesinstitutioner
    § 33. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommu‐
    nalbestyrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktio‐
    ner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af kom‐
    munale dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner
    og private alternativer beliggende i den pågældende kom‐
    mune.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde regions‐
    rådet for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for
    eller forbud mod adgangen til eller brugen af regionale ud‐
    dannelsesinstitutioner beliggende i den pågældende region.
    Stk. 3. Vedkommende minister kan efter rådgivning fra
    Epidemikommissionen for en bestemt periode fastsætte re‐
    striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
    konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre uddannelsesin‐
    stitutioner m.v., som den pågældende minister har driftsan‐
    svaret for.
    Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde en kon‐
    kret uddannelsesinstitution m.v., som ikke er omfattet af stk.
    1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller
    forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitu‐
    tionen m.v.
    Stk. 5. Restriktioner og forbud, der fastsættes efter stk.
    1-4, kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 6. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte nærmere regler om Styrel‐
    sen for Patientsikkerheds adgang til at udstede påbud efter
    stk. 1, 2 og 4, om offentliggørelse af disse påbud og de
    restriktioner og forbud, som er fastsat på baggrund af påbud‐
    det, og om tidspunktet for disses ikrafttræden. Regler fastsat
    i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    Stk. 7. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
    regler om nødpasning for brugere af dagtilbud og skoler
    m.v. omfattet af påbud efter stk. 1.
    § 34. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
    landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til el‐
    ler brugen af offentlige og private dagtilbud, skoler og andre
    uddannelsesinstitutioner og regler om nødpasning. Regler
    fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige anden lovgivning.
    Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
    af transportmidler
    § 35. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af
    landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til
    eller brugen af transportmidler. Regler fastsat i medfør af 1.
    pkt. kan fravige anden lovgivning.
    5
    Restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen
    af lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer
    råder over, og hvortil offentligheden har adgang
    § 36. Erhvervsministeren eller vedkommende minister
    kan efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte reg‐
    ler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller for‐
    bud mod adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter,
    som fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil
    offentligheden har adgang, og som ikke er omfattet af §§ 30,
    32, 34 eller 35. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige
    anden lovgivning.
    Anvendelse af personlige smitteforebyggende midler i det
    offentlige rum
    § 37. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele
    eller dele af landet om anvendelse af personlige smittefore‐
    byggende midler i det offentlige rum.
    Kapitel 7
    Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige og
    samfundskritiske sygdomme i landet
    § 38. Ved et skibs ankomst fra udlandet skal føreren og
    en eventuel skibslæge underrette Styrelsen for Patientsikker‐
    hed, hvis der er personer om bord, der lider af en alment
    farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at
    kunne være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold
    om bord indebærer fare for udbredelse af alment farlige eller
    samfundskritiske sygdomme.
    Stk. 2. Ved et luftfartøjs ankomst fra udlandet skal fø‐
    reren eller dennes befuldmægtigede forinden landingen via
    lufttrafiktjenesten underrette Styrelsen for Patientsikkerhed,
    hvis der er personer om bord, der lider af en alment farlig
    eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne
    være smittet med en sådan, eller hvis andre forhold om
    bord indebærer fare for udbredelse af alment farlige eller
    samfundskritiske sygdomme.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte nærmere regler om indhol‐
    det af underretningspligten efter stk. 1 og 2.
    Stk. 4. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, at underret‐
    ningspligten efter stk. 1 og 2 kan fraviges for skibe og
    luftfartøjer, der ankommer fra nærmere angivne lande eller
    går i regelmæssig rutefart, og for lodsbåde, fiskerbåde og
    andre mindre fartøjer.
    Stk. 5. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, at underret‐
    ningspligten efter stk. 1 og 2 skal gælde ved andre transport‐
    midlers ankomst fra udlandet, herunder busser og tog.
    § 39. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, i hvilket om‐
    fang der fra et skib, luftfartøj eller andet transportmiddel,
    der ankommer fra udlandet, ikke må ske samvær med per‐
    soner i land eller uden for en lufthavn eller uden for den
    terminal, hvortil transportmidlet ankommer, før Styrelsen
    for Patientsikkerhed har meddelt tilladelse til frit samvær
    eller til at forlade lufthavnen eller terminalen. Styrelsen for
    Patientsikkerhed kan fastsætte som betingelse for at medde‐
    le tilladelse til frit samvær efter regler fastsat i medfør af
    1. pkt. med personer i land eller uden for en lufthavn eller
    uden for den terminal, hvortil transportmidler ankommer, at
    passagerer og besætningsmedlemmer skal lade sig undersø‐
    ge for, om de lider af en alment farlig eller samfundskritisk
    sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de pågældende
    om nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et
    sygehus.
    Stk. 2. Politiet yder efter anmodning og under anvendelse
    af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om poli‐
    tiets virksomhed bistand med henblik på at sikre overholdel‐
    sen af regler fastsat i medfør af stk. 1.
    § 40. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, at personer, der
    ankommer til landet fra udlandet, skal fremvise dokumenta‐
    tion for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig
    eller samfundskritisk sygdom, at de skal lade sig undersøge
    for, om de pågældende har en alment farlig eller samfunds‐
    kritisk sygdom, at de skal lade sig isolere, eller at de om
    nødvendigt skal lade sig indlægge til observation på et syge‐
    hus. Der kan i den forbindelse fastsættes regler om, at den
    pågældende selv skal afholde udgifterne til isolation. Sund‐
    hedsministeren kan alene fastsætte regler efter 1. pkt., når
    det er nødvendigt for at forebygge indførsel af alment farli‐
    ge eller samfundskritiske sygdomme i landet.
    Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med
    en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmin‐
    dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
    hedsperiode.
    § 41. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
    foranstaltninger der kan iværksættes over for gods, bagage
    og post for at hindre indførelse og udbredelse af en alment
    farlig eller samfundskritisk sygdom.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, hvil‐
    ke foranstaltninger der skal iværksættes for at hindre, at
    rotter eller andre gnavere og vektorer fører smitte fra en
    alment farlig eller samfundskritisk sygdom ind i eller ud af
    landet.
    § 42. Sundhedsministeren kan efter forhandling med for‐
    svarsministeren fastsætte regler om, hvilke lempelser der
    skal gælde for orlogsfartøjer og militære luftfartøjer.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister med henblik på at opfylde traktater
    fastsætte regler, der fraviger bestemmelserne i §§ 38-41.
    § 43. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at
    ejeren af et skib eller luftfartøj afholder udgifterne til un‐
    dersøgelse for og eventuel udryddelse af rotter eller andre
    gnavere og vektorer i henhold til regler fastsat i medfør af
    § 41, stk. 2, herunder et beløb til dækning af Styrelsen for
    Patientsikkerheds omkostninger.
    Stk. 2. Ejeren af et skib eller luftfartøj, der efter Styrelsen
    for Patientsikkerheds skøn kun anløber havn eller foretager
    landing for at landsætte syge eller lig, afholder udgifterne
    til eventuelle foranstaltninger iværksat i medfør af loven,
    6
    bortset fra udgifter til lægeundersøgelse og til andre supple‐
    rende undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere en
    undersøgt persons helbredstilstand.
    Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, afholder ejeren
    af skibet eller luftfartøjet udgifterne til de syges behandling
    og pleje og til de dødes begravelse eller ligbrænding.
    Stk. 4. Udgifter til foranstaltninger, der i strandingstilfæl‐
    de iværksættes i henhold til loven, dækkes så vidt muligt af
    værdien af det strandede gods.
    Stk. 5. Personer, der uberettiget går om bord på et skib
    eller luftfartøj, før tilladelse til frit samvær er meddelt, af‐
    holder udgifter, som opstår herved.
    Kapitel 8
    Foranstaltninger med henblik på smittehåndtering,
    obduktion m.v.
    § 44. Styrelsen for Patientsikkerhed foretager smitteop‐
    sporing, når det er nødvendigt for at forebygge eller ind‐
    dæmme udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk
    sygdom.
    § 45. Statens Serum Institut kan tilbyde test til befolknin‐
    gen, når det er nødvendigt for at forebygge eller inddæmme
    udbredelse af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
    § 46. Sundhedsministeren kan til varetagelse af det i § 1
    nævnte formål fastsætte nærmere regler om ind- og udførsel
    af lig og om disses behandling og transport her i landet.
    § 47. Styrelsen for Patientsikkerhed kan beslutte, at ob‐
    duktion skal ske, når det formodes eller konstateres, at et
    dødsfald er forårsaget af en alment farlig eller samfundskri‐
    tisk sygdom og obduktion vurderes at være nødvendig for
    med sikkerhed at fastslå, at et dødsfald skyldes en alment
    farlig eller samfundskritisk sygdom, eller for at skaffe re‐
    levant viden om en alment farlig eller samfundskritisk syg‐
    dom.
    Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed skal snarest muligt,
    og inden obduktion foretages, oplyse afdødes nærmeste på‐
    rørende om, at der vil blive foretaget obduktion.
    § 48. Styrelsen for Patientsikkerhed kan anmode de rele‐
    vante myndigheder om at iværksætte de undersøgelser af
    bakteriologisk eller lignende art, der er nødvendige for med
    sikkerhed at fastslå en smittes art, oprindelse og udbredelse.
    Kapitel 9
    Oplysningspligter og behandling af personoplysninger
    i forbindelse med smitteopsporing og overvågning af
    smitsomme sygdomme m.v.
    Oplysningspligt for fysiske og juridiske personer
    § 49. Myndigheder, institutioner og sundhedspersoner er
    forpligtet til efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikker‐
    hed at videregive oplysninger fra patientjournaler m.v. og
    omsorgsjournaler, i det omfang det er nødvendigt for styrel‐
    sens beslutning om at træffe foranstaltninger i medfør af
    kapitel 5.
    Stk. 2. Juridiske personer er forpligtet til efter anmodning
    fra Styrelsen for Patientsikkerhed at afgive personoplysnin‐
    ger, herunder oplysninger om personnummer, kontaktoplys‐
    ninger på ansatte eller medlemmer og oplysninger om deres
    færden. Hvis en virksomhed drives som en enkeltmands‐
    virksomhed, påhviler oplysningspligten efter 1. pkt. den en‐
    kelte virksomhedsejer. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
    alene i relevant omfang anmode om oplysninger efter 1.
    pkt., og kun når det er nødvendigt med henblik på at hin‐
    dre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller
    samfundskritisk sygdom. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
    kun anmode om personoplysninger, i det omfang sådanne
    foreligger.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan, hvis det er nødvendigt
    for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment
    farlig eller samfundskritisk sygdom, fastsætte regler om,
    at juridiske personer og virksomhedsejere, hvis der er tale
    om enkeltmandsvirksomheder, skal registrere bestemte op‐
    lysninger, herunder oplysninger om tilstedeværelse og kon‐
    taktoplysninger på ansatte, medlemmer og gæster.
    Stk. 4. Sundhedsministeren kan fastsætte regler om juridi‐
    ske personers oplysningsforpligtelser ud over de oplysnings‐
    pligter, som er fastsat i stk. 1 og 2, hvis det er nødvendigt
    for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig
    eller samfundskritisk sygdom. Regler om oplysningspligter
    efter 1. pkt. kan omfatte pligt for juridiske personer til at
    afgive oplysninger til offentlige myndigheder og til private.
    Stk. 5. Sundhedsministeren kan, hvis det er nødvendigt
    med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en
    alment farlig eller samfundskritisk sygdom, fastsætte regler
    om fysiske personers pligt til at afgive personoplysninger
    til offentlige myndigheder eller til private. Sundhedsministe‐
    ren fastsætter regler om, til hvilke formål de indhentede
    oplysninger må anvendes, og hvor længe oplysningerne må
    opbevares.
    Stk. 6. Regler i medfør af stk. 3-5 kan fastsættes med
    en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmin‐
    dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
    hedsperiode.
    § 50. Efter anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed
    skal den ansvarshavende for et transportmiddel, herunder
    luftfartøjer, skibe, tog og busser, eller dennes befuldmæg‐
    tigede udlevere oplysninger om passagerer og besætnings‐
    medlemmer, i det omfang sådanne foreligger, hvis en per‐
    son om bord lider af en alment farlig eller samfundskritisk
    sygdom eller formodes at kunne være smittet med eller
    efterfølgende konstateres smittet med en sådan. Styrelsen
    for Patientsikkerhed kan alene i relevant omfang anmode
    om oplysninger efter 1. pkt., og kun når det er nødvendigt
    med henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en
    alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, at den ansvars‐
    havende for et transportmiddel skal registrere bestemte op‐
    lysninger om passagerer og besætningsmedlemmer, hvis det
    er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med
    en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Sundhedsmi‐
    7
    nisteren kan endvidere efter forhandling med vedkommende
    minister fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger
    der skal udleveres i medfør af stk. 1, og i hvilken form.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    justitsministeren fastsætte regler om, at politiet bistår Sty‐
    relsen for Patientsikkerhed med at fremskaffe oplysninger
    omfattet af stk. 1 fra luftfartselskaber.
    Stk. 4. Sundhedsministeren kan efter forhandling med
    vedkommende minister fastsætte regler om, at den ansvars‐
    havende for et transportmiddel eller dennes befuldmægtige‐
    de skal udlevere bestemte oplysninger til Styrelsen for Patie‐
    ntsikkerhed straks ved ankomsten til landet, når det er nød‐
    vendigt for at hindre indførelse i landet af eller udbredelse
    af smitte med alment farlige eller samfundskritiske sygdom‐
    me. Sundhedsministeren kan endvidere efter forhandling
    med vedkommende minister fastsætte nærmere regler om,
    i hvilken form oplysninger efter 1. pkt. skal udleveres.
    Anmeldelsesordning vedrørende smitsomme sygdomme
    § 51. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
    det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
    sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
    der driver sygehuse eller som i andet regi udfører labora‐
    torieanalyser, at videregive personoplysninger vedrørende
    smitsomme sygdomme omfattet af § 2 til de centrale sund‐
    hedsmyndigheder.
    Stk. 2. Sundhedsstyrelsen kan fastsætte regler om, at
    det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
    sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
    der driver sygehuse, eller som i andet regi udfører laborato‐
    rieanalyser, at videregive prøvemateriale eller analyseresul‐
    tatet af gensekventering af virus eller lignende analyser af
    prøvemateriale fra prøver, der konstaterer, at en person lider
    af en smitsom sygdom omfattet af § 2, til de centrale sund‐
    hedsmyndigheder.
    Udveksling af personoplysninger mellem myndigheder
    § 52. Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver efter an‐
    modning fra Statens Serum Institut personoplysninger, som
    styrelsen behandler i forbindelse med smitteopsporing af
    personer, der er smittet med en sygdom omfattet af § 2,
    herunder følgende:
    1) Personnummer eller anden identifikation.
    2) Formodet smittekilde.
    3) Hvorvidt den smittede har haft symptomer, herunder
    sygdomsdebut.
    4) Forudgående udlandsophold, herunder flyrejser.
    5) Antal nære kontakter, som den smittede har oplyst til
    Styrelsen for Patientsikkerhed.
    6) Om den smittede er en del af et afgrænset udbrud.
    Stk. 2. Statens Serum Institut kan alene anmode om oplys‐
    ninger efter stk. 1, når det er nødvendigt for instituttets vare‐
    tagelse af opgaver vedrørende forebyggelse og bekæmpelse
    af smitsomme sygdomme omfattet af § 2.
    Stk. 3. Styrelsen for Patientsikkerhed videregiver person‐
    oplysninger, som behandles i forbindelse med obduktioner,
    der er gennemført på baggrund af beslutning truffet i med‐
    før af § 47, stk. 1, til Statens Serum Institut, når det er
    nødvendigt til brug for instituttets varetagelse af opgaver
    vedrørende smitteovervågning.
    Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive per‐
    sonoplysninger, herunder helbredsoplysninger, til den myn‐
    dighed, som i medfør af § 3, stk. 1, bistår styrelsen med
    varetagelse af de pligter og beføjelser, som styrelsen efter
    loven er tillagt, eller med at gennemføre foranstaltninger
    efter denne lov, i det omfang det er nødvendigt, for at den
    pågældende myndighed kan yde denne bistand.
    Stk. 5. Styrelsen for Patientsikkerhed kan videregive navn
    og oplysning om, at en person er smittet med en nærme‐
    re bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom, til
    den offentlige eller private institution, som personen bor
    eller går på, hvis der på institutionen er konstateret smitte,
    og hvis det er nødvendigt, for at institutionen kan træffe
    nødvendige forholdsregler for at hindre udbredelse af eller
    smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
    Stk. 6. Statens Serum Institut videregiver efter anmodning
    fra Styrelsen for Patientsikkerhed personoplysninger, som
    instituttet indsamler og registrerer i forbindelse med insti‐
    tuttets overvågning af smitsomme sygdomme, herunder hel‐
    bredsoplysninger, som instituttet modtager i medfør af regler
    udstedt efter § 51, stk. 1, og personoplysninger fra admini‐
    strative registre. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene
    anmode om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt
    til brug for styrelsens opgaver vedrørende smitteopsporing
    eller til brug for styrelsens beslutning om foranstaltninger i
    medfør af kapitel 5.
    Stk. 7. Statens Serum Institut videregiver efter anmodning
    fra regionsrådet personoplysninger, herunder helbredsoplys‐
    ninger og personnummer, om patienter, der har eller har haft
    infektioner i forbindelse med sygehusbehandling. Regions‐
    rådet kan alene anmode om oplysninger efter 1. pkt., når
    det er nødvendigt til brug for, at regionsrådet kan overvåge
    hospitalserhvervede infektioner, og at regionsrådet kan fore‐
    bygge eller inddæmme sygdomsspredning på et sygehus.
    Stk. 8. Den stedlige kommunalbestyrelse eller det stedli‐
    ge regionsråd videregiver personoplysninger, herunder hel‐
    bredsoplysninger, efter anmodning fra Styrelsen for Patie‐
    ntsikkerhed. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene anmo‐
    de om oplysninger efter 1. pkt., når det er nødvendigt med
    henblik på at hindre udbredelse af eller smitte med en al‐
    ment farlig eller samfundskritisk sygdom, herunder når det
    er nødvendigt til brug for styrelsens beslutning om foran‐
    staltninger i medfør af kapitel 5.
    Bemyndigelsesbestemmelse vedrørende behandling af
    personoplysninger
    § 53. Sundhedsministeren eller vedkommende minister
    efter forhandling med sundhedsministeren kan fastsætte reg‐
    ler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlin‐
    gen er nødvendig for at hindre udbredelse af eller smitte
    med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler
    fastsat i medfør af 1. pkt. kan fravige regler om behandling
    af personoplysninger i anden lovgivning.
    Stk. 2. Regler i medfør af stk. 1 kan fastsættes med
    en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmin‐
    8
    dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
    hedsperiode.
    Kapitel 10
    Fravigelse af regler i anden lovgivning og fastsættelse af
    særlige foranstaltninger med henblik på at sikre forsyningen
    af varer
    § 54. Regler i medfør af §§ 55-58 kan fastsættes med
    en gyldighedsperiode på højst 4 uger ad gangen, medmin‐
    dre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig‐
    hedsperiode.
    § 55. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele
    eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det of‐
    fentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
    i lovgivning inden for sundhedsministerens ressort eller i
    afgørelser truffet af det offentlige i medfør af lovgivning in‐
    den for sundhedsministerens ressort, når det som følge af en
    samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre kapacitet
    til behandling og pleje af personer med et akut eller kritisk
    behandlingsbehov og de pågældende forpligtelser og rettig‐
    heder må anses for at være af mere underordnet betydning i
    forhold til det nævnte kapacitetsbehov.
    Stk. 2. Sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele
    eller dele af landet om fravigelse af betingelser for patienters
    og borgeres behandling, pleje og andre rettigheder m.v. in‐
    den for sundhedsministerens ressort, når disse betingelser
    ikke vil kunne opfyldes som følge af regler fastsat i medfør
    af stk. 1.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan efter indstilling fra Sund‐
    hedsstyrelsen fastsætte regler om fravigelse af § 1, stk. 3,
    og §§ 74 og 74 a i lov om autorisation af sundhedsperso‐
    ner og om sundhedsfaglig virksomhed, når det som følge
    af en samfundskritisk sygdom er nødvendigt for at sikre
    sundhedsvæsenets personalemæssige kapacitet til bestemte
    opgaver.
    § 56. Vedkommende minister kan fastsætte regler for hele
    eller dele af landet om fravigelse af forpligtelser for det of‐
    fentlige og privates rettigheder over for det offentlige fastsat
    i anden lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i
    medfør af anden lovgivning i følgende tilfælde:
    1) Fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæm‐
    me udbredelse af en samfundskritisk sygdom her i lan‐
    det.
    2) Fravigelse er påkrævet som følge af tiltag til at fore‐
    bygge eller inddæmme udbredelsen af en samfundskri‐
    tisk sygdom her i landet, og de pågældende forpligtel‐
    ser og rettigheder i den sammenhæng må anses for at
    være af mere underordnet betydning.
    3) Opfyldelse af de pågældende forpligtigelser og rettig‐
    heder bliver umulig eller uforholdsmæssig vanskelig
    som følge af foranstaltninger mod samfundskritiske
    sygdomme iværksat efter denne lov.
    § 57. Vedkommende minister kan for hele eller dele af
    landet fastsætte regler om, at forpligtelser, der ifølge anden
    lovgivning påhviler private over for det offentlige, fravi‐
    ges, i det omfang det som følge af foranstaltninger mod
    samfundskritiske sygdomme iværksat efter denne lov eller
    regler fastsat i medfør af denne lov vil være umuligt eller
    uforholdsmæssig vanskeligt for den private at opfylde plig‐
    ten.
    § 58. Vedkommende minister kan i situationer med ud‐
    bredelse af eller fare for udbredelse af en samfundskritisk
    sygdom her i landet fastsætte regler for hele eller dele af
    landet om særlige foranstaltninger med henblik på at sikre
    forsyningen af varer. Regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan
    fravige anden lovgivning.
    § 59. Vedkommende minister kan efter forhandling med
    justitsministeren fastsætte regler om, at regler fastsat i
    medfør af § 24, stk. 1, og §§ 30, 32 og 34-37, som
    alene gælder for dele af landet, ikke indføres i Lovtiden‐
    de. Vedkommende minister fastsætter efter forhandling med
    justitsministeren regler om, hvordan oplysning om regler,
    der ikke indføres i Lovtidende, kan fås.
    Kapitel 11
    Ekspropriation
    § 60. Sundhedsministeren kan til brug for gennemførelse
    af foranstaltninger efter denne lov eller regler fastsat i med‐
    før heraf iværksætte ekspropriation af privat ejendom.
    Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter den‐
    ne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov et ekspro‐
    priativt indgreb, ydes fuldstændig erstatning til den eller de
    berørte ejere.
    Kapitel 12
    Klage og indbringelse for domstolene
    § 61. Personer med bopæl eller ophold på en behand‐
    lings-, pleje- eller omsorgsinstitution m.v., der er omfattet af
    et påbud udstedt efter § 29, stk. 1, 2 eller 4, og disses nære
    pårørende kan påklage påbuddet og kommunalbestyrelsens,
    regionsrådets eller det konkrete behandlingssteds eller den
    konkrete institutions implementering af restriktioner eller
    forbud på baggrund af et sådant påbud til Ankenævnet for
    Besøgsrestriktioner. Nævnet er i sin virksomhed uafhængigt
    af instruktioner om den enkelte sags behandling og afgørel‐
    se.
    Stk. 2. Ankenævnet for Besøgsrestriktioner påser, om be‐
    tingelserne for påbuddet er opfyldt, og om implementerin‐
    gen heraf er i overensstemmelse med påbuddet. Ankenævnet
    kan afvise sagen uden realitetsbehandling, tiltræde eller om‐
    gøre påbud eller implementering af påbud eller hjemvise
    sagen til fornyet behandling. Ankenævnet for Besøgsrestrik‐
    tioner kan i de sager, hvor det påklagede påbud er ophævet,
    udtale, om betingelserne for påbuddet var opfyldt, da påbud‐
    det blev indført, og om den efterfølgende implementering
    var i overensstemmelse med påbuddet.
    Stk. 3. Klager til Ankenævnet for Besøgsrestriktioner har
    ikke opsættende virkning.
    Stk. 4. Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden
    administrativ myndighed.
    Stk. 5. Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbi‐
    stand til rådighed for nævnet.
    9
    Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter efter forhandling
    med nævnet dettes forretningsorden, herunder regler om for‐
    mandens adgang til at træffe afgørelse i sager, der ikke skøn‐
    nes at give anledning til tvivl, og regler om sekretariatets
    kompetence til at træffe afgørelse i sager
    § 62. Ankenævnet for Besøgsrestriktioner består af 1 for‐
    mand, 1 næstformand og 6 beskikkede medlemmer.
    Stk. 2. Sundhedsministeren udpeger nævnets formand og
    næstformand, der begge skal være byretsdommere, og be‐
    skikker de 6 medlemmer efter indstilling fra Danske Pa‐
    tienter, Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen, Læ‐
    geforeningen, Institut for Menneskerettigheder og Advoka‐
    trådet. Der beskikkes 1 medlem efter indstilling fra hver
    organisation. Sundhedsministeren beskikker efter samme
    fremgangsmåde stedfortrædere for medlemmerne.
    Stk. 3. Nævnets medlemmer udpeges eller beskikkes for
    en periode af 2 år. Genudpegning og genbeskikkelse kan
    finde sted. Udtræder formanden, næstformanden eller et
    medlem i perioden, sker udpegning af ny formand eller
    ny næstformand eller beskikkelse af nyt medlem for den
    resterende del af perioden.
    Stk. 4. Ved afgørelsen af sager sammensættes Ankenæv‐
    net for Besøgsrestriktioner af formanden eller næstforman‐
    den og de 6 beskikkede medlemmer.
    Stk. 5. Ankenævnet for Besøgsrestriktioner drager selv
    omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om til‐
    vejebringelse af eventuelle yderligere oplysninger, herunder
    sagkyndige erklæringer.
    § 63. Klager skal indgives inden 4 uger efter ophør af
    et påbud eller af restriktioner implementeret på baggrund af
    påbud efter § 29, stk. 1, 2 eller 4. Ankenævnet for Besøgsre‐
    striktioner kan se bort fra en overskridelse af klagefristen,
    hvis særlige grunde taler herfor.
    Stk. 2. Klager omfattet af § 61, stk. 1, skal indgives til
    Styrelsen for Patientklager ved anvendelse af den digitale
    løsning, som Styrelsen for Patientklager stiller til rådighed
    (digital selvbetjening). Klager, der ikke indgives ved digital
    selvbetjening, afvises af Styrelsen for Patientklager, jf. dog
    stk. 3.
    Stk. 3. Hvis Styrelsen for Patientklager finder, at der fore‐
    ligger særlige forhold, der gør, at klageren ikke må forventes
    at kunne anvende digital selvbetjening, skal Styrelsen for
    Patientklager tilbyde, at klagen kan indgives på anden måde
    end ved digital selvbetjening efter stk. 2. Styrelsen for Patie‐
    ntklager bestemmer, hvordan en klage omfattet af 1. pkt.
    skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller
    skriftligt.
    Stk. 4. En digital klage anses for at være kommet frem,
    når den er tilgængelig for Styrelsen for Patientklager.
    § 64. Vedkommende minister kan fastsætte regler om ad‐
    gangen til at klage over afgørelser truffet efter denne lov
    eller regler fastsat i medfør af loven, herunder afgørelser
    truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af § 3, stk.
    3. Vedkommende minister kan i den forbindelse fastsætte
    regler om, at afgørelser ikke kan påklages til anden admini‐
    strativ myndighed. Vedkommende minister kan endvidere
    fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om frister
    og formkrav, regler om behandling af klagesager og regler
    om opsættende virkning af klager.
    § 65. Styrelsen for Patientsikkerhed skal, inden 5 søgne‐
    dage efter at der er truffet en afgørelse eller meddelt et
    påbud efter §§ 13-15, 18, 21 eller 26, indbringe sagen for
    retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a
    om prøvelse af administrativt bestemt frihedsberøvelse.
    Stk. 2. Sundhedsministeren eller den, ministeren bemyn‐
    diger hertil, skal efter anmodning fra den person, foranstalt‐
    ningen vedrører, eller dennes repræsentant indbringe foran‐
    staltninger efter §§ 28 og 40, som har karakter af frihedsbe‐
    røvelse, for retten til prøvelse efter reglerne i retsplejelovens
    kapitel 43 a om prøvelse af administrativt bestemt frihedsbe‐
    røvelse.
    Kapitel 13
    Straffebestemmelser m.v.
    Straf
    § 66. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
    den, der
    1) undlader at efterkomme påbud meddelt efter § 13, § 14,
    stk. 1, § 15, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 eller §
    26, stk. 1,
    2) overtræder et forbud efter § 25, stk. 1, eller
    3) undlader at efterkomme pligten til at underrette Styrel‐
    sen for Patientsikkerhed efter § 38, stk. 1 eller 2.
    Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden
    lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkom‐
    me en anmodning fremsat af Styrelsen for Patientsikkerhed
    efter § 49, stk. 2, eller § 50, stk. 1.
    Stk. 3. I regler, der fastsættes i medfør af loven, kan der
    fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
    Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person‐
    er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
    Ransagning
    § 67. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmel‐
    serne i denne lov eller bestemmelse fastsat i medfør af
    denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens
    regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre
    frihedsstraf.
    Kapitel 14
    Ikrafttrædelsesbestemmelser, ændring af anden lovgivning
    m.v.
    Ikrafttræden
    § 68. Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
    Stk. 2. Lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre
    overførbare sygdomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1.
    oktober 2020, ophæves.
    Stk. 3. Regler, der er fastsat i medfør af lov om foranstalt‐
    ninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som ændret
    10
    ved § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021, forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør
    af denne lov, jf. dog stk. 4. Det gælder, selv om reglerne
    indeholder bestemmelser om, at de ophæves den 1. marts
    2021.
    Stk. 4. Regler, der er fastsat i medfør af § 1, stk. 2, §§ 6,
    6 a, 12 a-12 f, 16 a, 21 a og 21 b i lov om foranstaltninger
    mod smitsomme og andre overførbare sygdomme, jf. lovbe‐
    kendtgørelse nr. 1444 af 1. oktober 2020, som ændret ved
    § 1 i lov nr. 160 af 3. februar 2021, ophæves den 15. april
    2021.
    Ændringer i anden lovgivning
    § 69. I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
    august 2019, som ændret bl.a. ved lov nr. 273 af 26. marts
    2019 og senest ved § 2 i lov nr. 160 af 3. februar 2021,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., ændres
    »det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes
    et barn« til: »de danske vaccinationsprogrammer, eller som
    tilbydes personer«.
    2. Efter § 158 a indsættes i kapitel 43:
    »§ 158 b. Personer, der ikke har bopæl her i landet og
    ikke har ret til vaccination under ophold i Danmark i medfør
    af EU-retten eller internationale aftaler, kan under midlerti‐
    digt ophold gives adgang til vaccinationsydelser mod smit‐
    somme sygdomme. Sundhedsministeren fastsætter nærmere
    regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet, herunder
    om,
    1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
    2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på
    hvilke vilkår, og
    3) hvordan tilbud om vaccination gives.«
    3. Efter § 232 indsættes i kapitel 71:
    »§ 232 a. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan ind‐
    gå aftale med myndigheder eller organisationer om ved
    overkapacitet at yde donation eller tidsbegrænset udlån
    af sundhedsfagligt udstyr, lægemidler, personelbidrag m.v.
    med det formål at yde støtte til udlandet i særlige situationer.
    Stk. 2. Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner,
    og kommunalbestyrelserne kan bemyndige KL, til på deres
    vegne at indgå aftaler efter stk. 1.
    Stk. 3. Sundhedsministeren kan pålægge regionsrådet og
    kommunalbestyrelsen at indgå aftaler efter stk. 1 efter ind‐
    dragelse af de pågældende regioner eller kommuner.
    Stk. 4. Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslut‐
    ning om at indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal forelæg‐
    ges sundhedsministeren til godkendelse. Sundhedsministe‐
    ren kan trække godkendelsen tilbage frem til det tidspunkt,
    hvor en bindende aftale efter stk. 1 og 2 er indgået, hvis det
    skønnes nødvendigt af hensyn til uforudsete ændringer i en
    given situation.«
    § 70. I lov om lægemidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 99 af
    16. januar 2018, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 388 af
    26. april 2017 og § 22 i lov nr. 1853 af 9. december 2020 og
    senest ved § 6 i lov nr. 2071 af 21. december 2020, foretages
    følgende ændringer:
    1. § 76 affattes således:
    »§ 76. Lægemiddelberedskabet skal sikre opretholdelsen
    af forsyningen af lægemidler her i landet i tilfælde af forsy‐
    ningsmæssige nødsituationer samt på tidspunkter, hvor en
    sådan situation må anses for at være nært forestående.
    Stk. 2. Lægemiddelberedskabet kan helt eller delvis akti‐
    veres af sundhedsministeren efter indstilling fra Lægemid‐
    delstyrelsen.
    Stk. 3. Når Lægemiddelberedskabet er aktiveret, kan Læ‐
    gemiddelstyrelsen træffe beslutning om at iværksætte foran‐
    staltninger i form af påbud, forbud eller tilladelser over for
    personer eller virksomheder, der er godkendt af Lægemid‐
    delstyrelsen efter § 39, stk. 1 og 2, omfattet af § 39, stk. 3,
    eller registreret efter § 50 a, apoteker, sygehusapoteker eller
    indehavere af en markedsføringstilladelse efter § 7, stk. 1,
    og personer eller virksomheder, der har modtaget en særlig
    tilladelse efter regler udstedt i medfør af stk. 6.
    Stk. 4. Lægemiddelstyrelsen kan suspendere tilladelser og
    registreringer givet i medfør af denne lov, hvis en person
    eller virksomhed omfattet af stk. 3 ikke efterlever et påbud
    eller et forbud fra Lægemiddelstyrelsen.
    Stk. 5. Lægemiddelstyrelsen kan bemyndige en person til
    på apotekerens vegne at gennemføre et påbud eller forbud
    givet til en apoteker om gennemførelse af en beslutning
    truffet efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 6, hvis
    apotekeren ikke har efterlevet påbuddet eller forbuddet. Den
    bemyndigede person kan i overensstemmelse med et påbud
    eller forbud udstedt efter stk. 3 på apotekerens vegne bl.a.
    træffe beslutninger om apotekets drift, der kan medføre øko‐
    nomiske konsekvenser for apotekeren.
    Stk. 6. Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
    de foranstaltninger, som Lægemiddelstyrelsen efter stk. 3
    kan træffe, herunder regler om følgende:
    1) Organiseringen af et lægemiddelberedskab, der hører
    under sundhedsberedskabet.
    2) Lægemiddelstyrelsens mulighed for at indhente oplys‐
    ninger om f.eks. lagre af aktive indholdsstoffer, mel‐
    lemprodukter og lægemidler, herunder al dokumenta‐
    tion, der hører til virksomhedens drift, og foranstaltnin‐
    ger, der sikrer, at sådanne lagre øges.
    3) Flytning og spredning af aktive indholdsstoffer, mel‐
    lemprodukter og lægemidler, herunder forbud mod
    spredning, og betalings- og leveringsbetingelser for læ‐
    gemidler, der flyttes eller spredes i overensstemmelse
    med de fastsatte regler.
    4) Fremstilling, oplagring og udlevering af lægemidler.
    5) Udlevering af lægemidler til brugere, herunder be‐
    grænsninger, ændringer i udleveringsgrupper og substi‐
    tutionsgrupper og ompakning, herunder prisen på det
    ompakkede lægemiddel.
    6) Apotekers og sygehusapotekers adgang til at levere læ‐
    gemidler til hinanden og dispensation fra regler om
    apotekers åbningstider og bemanding med farmaceuter
    og behandlerfarmaceuter.
    11
    7) Fastsættelse af priser for lægemidler og optagelse af
    lægemidler i Medicinpriser.
    Stk. 7. Regler fastsat i medfør af stk. 6 og foranstaltninger
    truffet i medfør af stk. 1-5 kan fravige anden lovgivning.«
    2. Efter § 76 indsættes i kapitel 9:
    »§ 76 a. Lægemiddelstyrelsen kontrollerer i beredskabs‐
    situationer overholdelsen af de krav, der fremgår af regler
    udstedt efter § 76, stk. 6, til aktive indholdsstoffer, mellem‐
    produkter og lægemidler og til dem, der håndterer aktive
    indholdsstoffer, mellemprodukter og lægemidler efter tilla‐
    delser givet efter regler udstedt i medfør af § 76, stk. 6,
    herunder personer og virksomheder, som er omfattet af § 76,
    stk. 3.
    Stk. 2. For at varetage kontrolopgaver efter stk. 1 har Læ‐
    gemiddelstyrelsens repræsentanter mod behørig legitimation
    og uden retskendelse adgang til lokationer omfattet af stk. 1.
    Stk. 3. For at varetage kontrolopgaver efter stk. 1 kan Læ‐
    gemiddelstyrelsen vederlagsfrit mod kvittering udtage eller
    kræve udleveret prøver af aktive indholdsstoffer, mellem‐
    produkter eller lægemidler, herunder emballage og indlægs‐
    sedler. Lægemiddelstyrelsen kan kræve alle oplysninger og
    materialer, der er nødvendige for kontrolvirksomheden efter
    1. pkt. og stk. 1 og 2.
    § 76 b. Lægemiddelstyrelsen kan i beredskabssituationer
    til brug for gennemførelse af foranstaltninger efter regler
    fastsat i medfør af § 76, stk. 6, iværksætte ekspropriation af
    privat ejendom.
    Stk. 2. Udgør gennemførelse af foranstaltninger efter reg‐
    ler fastsat i medfør af § 76, stk. 6, et ekspropriativt indgreb,
    ydes fuldstændig erstatning til den eller de berørte ejere.«
    3. I § 104, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »§ 71 d, stk. 1,«: »§
    76 a, stk. 3,«.
    4. I § 104, stk. 1, nr. 5, indsættes efter »§ 71 c,«: »§ 76 a,
    stk. 2,«.
    § 71. I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1445 af
    29. september 2020, som ændret ved § 5 i lov nr. 1832 af 8.
    december 2020, § 2 i lov nr. 1942 af 15. december 2020, §
    1 i lov nr. 124 af 30. januar 2021 og § 4 i lov nr. 160 af 3.
    februar 2021, foretages følgende ændring:
    1. I § 469, stk. 1, 3. pkt., ændres »foranstaltninger efter §
    16 a i lov om foranstaltninger mod smitsomme sygdomme
    og andre overførbare sygdomme« til: »afgørelser, påbud og
    foranstaltninger efter epidemiloven«.
    § 72. I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjene‐
    ster, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som
    ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 203 af 28. februar 2017 og § 19
    i lov nr. 503 af 23. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 1833
    af 8. december 2020, foretages følgende ændring:
    1. I § 31, stk. 6, indsættes efter »statsadvokaterne,«: »Styrel‐
    sen for Patientsikkerhed,«.
    § 73. I lov nr. 241 af 19. marts 2020 om midlertidige for‐
    anstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folke‐
    højskoleområdet og for den frie folkeoplysende virksomhed
    til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 1, § 2, stk. 1, § 3, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 4,
    stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 5, § 6, stk. 1 og 3, og § 7, 1.
    pkt., ændres »regler fastsat i henhold til § 22, stk. 1, i lov
    om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare
    sygdomme« til: »§ 33 i epidemiloven eller regler fastsat i
    henhold til § 34 i epidemiloven«.
    2. I §§ 10 og 11 ændres »lov om foranstaltninger mod
    smitsomme og andre overførbare sygdomme« til: »epidemi‐
    loven«.
    § 74. I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1203 af 3. august 2020, som ændret ved § 1 i lov nr. 2077
    af 21. december 2020, lov nr. 2078 af 21. december 2020, §
    1 i lov nr. 2079 af 21. december 2020 og § 8 i lov nr. 2189
    af 29. december 2020, foretages følgende ændring:
    1. I § 44 indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Boligministeren kan fravige og supplere reglerne
    i dette kapitel for en bestemt periode, når foranstaltninger
    mod samfundskritiske sygdomme iværksat i medfør af epi‐
    demiloven gør det umuligt eller uforholdsmæssig vanske‐
    ligt for almene boligorganisationer, selvejende institutioner,
    kommuner og regioner, som udlejer almene boliger, og be‐
    boere at følge reglerne. Regler udstedt i medfør af 1. pkt.
    skal ophæves, når der ikke længere er grundlag herfor.«
    § 75. I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
    sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 14. juni
    2018, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1555 af 18. decem‐
    ber 2018 og § 3 i lov nr. 1436 af 17. december 2019 og
    senest ved § 2 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
    »Stk. 9. Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virk‐
    somhed, der er besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i
    medfør af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven,
    kan ikke behandles af Styrelsen for Patientklager.«
    Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
    2. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
    »Stk. 4. Klager over iværksættelse af sundhedsfaglig virk‐
    somhed, der besluttet af Styrelsen for Patientsikkerhed i
    medfør af § 13, § 14, stk. 1, og § 18, stk. 1, i epidemiloven,
    kan ikke behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.«
    Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
    12
    § 76. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
    dog stk. 2.
    Stk. 2. §§ 1-67 og 75 kan ved kongelig anordning sættes
    helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som
    de færøske forhold tilsiger.
    Folketinget, den 23. februar 2021
    Karen Ellemann
    / Christian Juhl
    13