Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSMINISTEREN
23. februar 2021
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Erhvervsudvalg
Vedlagt fremsender jeg til udvalgets orientering høringsnotat, høringssvar
samt høringsliste vedr. lovforslag om ændring af lov om produkter og mar-
kedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om
fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk plan-
lægning.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup
Erhvervsudvalget 2020-21
L 176 Bilag 1
Offentligt


NOTAT
Høringsnotat vedrørende lovforslag om ændring af lov om produkter
og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til
søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om ma-
ritim fysisk planlægning
1. Indledning
Lovforslaget skal medvirke til at realisere regeringens ambition om at
sikre en bedre forbrugerbeskyttelse ved at sætte ind mod salg af ulovlige
produkter i Danmark. Danskerne skal have tillid til, at de produkter, de
køber, lever op til gældende regler og kan yde det, som produkterne er
købt til.
Lovforslaget indeholder først og fremmest et forslag til ændring af lov
om produkter og markedsovervågning (herefter produktloven), som skal
udbrede den ensartede ramme for kontrollen med produkters sikkerhed
og overensstemmelse, som blev skabt med produktloven, til en række
yderligere områder. Der er tale om krystalglasvarer, mærkning af hen-
holdsvis fodtøj og tekstiler, metrologi og akkreditering. Lovforslaget skal
samtidig supplere EU-forordningen om markedsovervågning og produkt-
overensstemmelse (herefter markedsovervågningsforordningen), der fin-
der endelig anvendelse d. 16. juli 2021.
Lovforslaget indeholder endvidere et forslag om ændring af lov om sik-
kerhed til søs. Formålet med den foreslåede ændring af lov om sikkerhed
til søs er primært at sikre, at de kontrolbeføjelser, som er tillagt kontrol-
myndighederne i produktloven, også kan anvendes på tilsyn med skibs-
udstyr, fritidsfartøjer og personlige fartøjer, når produkterne er erhvervs-
rettede. Med lovforslaget sikres samtidig, at markedsovervågningsmyn-
dighederne vil kunne få de nødvendige minimumsbeføjelser i forhold til
skibsudstyr og fritidsfartøjer og personlige fartøjer, som er krævet efter
markedsovervågningsforordningen.
Lovforslaget indeholder desuden et forslag om ændring af lov om fyrvær-
keri og andre pyrotekniske artikler (herefter fyrværkeriloven). Formålet
med den forslåede ændring af fyrværkeriloven er, at erhvervsministeren
bemyndiges til at fastsætte regler om små ikke-statslige (civile) raketter
11. februar 2021
Erhvervsudvalget 2020-21
L 176 Bilag 1
Offentligt
2
som et led i opfølgningen på Rapport fra den tværministerielle arbejds-
gruppe om regulering og myndighedsorganisering af civile raketaktivite-
ter) fra april 2019.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag om ændring af lov om maritim
fysisk planlægning (herefter havplanloven). Med den forslåede ændring
af havplanloven ophæves fristen for udstedelsen af havplanen, som er
fastsat til d. 31. marts 2021. Ønsket om ophævelse af fristen skyldes, at
det skal være muligt at nå at inddrage udpegningen af nye naturområder
på havet i havplanlægningen.
Lovforslaget er sendt i offentlig høring d. 26. oktober 2020 til i alt 615
organisationer, foreninger, m.v. med høringsfrist d. 4. december 2020.
Der er modtaget 42 høringssvar, heraf 7 bemærkninger til udkastet til lov-
forslag.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.
Derudover har visse høringssvar givet anledning til redaktionelle ændrin-
ger og præciseringer i lovteksten og bemærkningerne.
2. Generelle bemærkninger
Høringen viser en overordnet positiv modtagelse af lovforslaget. Der er
generelt opbakning til intentionen om at samle en række nye områder
under produktloven, så kontrollen med produkters sikkerhed og overens-
stemmelse bliver ensartede på Sikkerhedsstyrelsens ressortområder. Hø-
ringen viser endvidere opbakning til intentionen om, at produktlovens
beføjelser også vil kunne anvendes på Søfartsstyrelsens område på fri-
tidsfartøjer og skibsudstyr.
Forbrugerrådet Tænk (TÆNK) anfører, at de overordnet set støtter de
forslåede ændringer, der betyder, at flere produktområder omfattes af
produktloven, og at produktlovens beføjelser også vil kunne anvendes af
Søfartsstyrelsen på f.eks. fritidsfartøjer.
Dansk Erhverv (DE) hilser ligeledes velkommen, at en række nye pro-
duktområder kommer ind under den allerede vedtagne og gældende pro-
duktlov, idet et fælles sæt definitioner og systemer på tværs af produkt-
områder er væsentligt for effektiviteten og gennemsigtigheden på områ-
det. DE imødekommer endvidere, at Sikkerhedsstyrelsen i videre omfang
end tidligere koordinerer og forestår markedsovervågning på produktom-
3
rådet. Det bidrager til samling og fastholdelse af viden, til en mere effek-
tiv og risikobaseret kontrol, og gør kontakten til virksomhederne mere
sammenhængende og ensartet.
Enkelte af høringsparterne udtrykker dog tvivl om, hvorvidt det er hen-
sigtsmæssigt at flytte akkrediteringsområdet fra erhvervsfremmeloven til
produktloven.
Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) og TÆNK finder det over-
ordnet set positivt, at akkreditering flyttes fra Erhvervsstyrelsen til Sik-
kerhedsstyrelsens område, da Sikkerhedsstyrelsen allerede er ressort-
myndighed på akkreditering. Dansk Industri (DI) anfører i ligeledes for-
ståelse for, at Sikkerhedsstyrelsen ønsker at have ansvar for de regler,
som deres ressortansvar omfatter, herunder også akkreditering.
DANAK, FT og DI anfører dog, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
flytte hele akkrediteringsområdet til produktloven, idet akkreditering
omfatter meget andet end områder relateret til produkt- og markedsover-
vågning.
DANAK, FT og DI udtrykker ønske om, at akkreditering flyttes til sin
egen lov, hvor det i højere grad vil være muligt at rumme hele akkredite-
ringsområdet. Alternativt foreslår såvel DANAK som TÆNK, at det skal
fremgå klart af produktloven, at denne supplerer EU-forordning nr.
765/2008 om kravene til akkreditering. DI foreslår, at akkreditering får
en selvstændig placering i produktloven for tydeliggøre forskellene og
forståelsen af reglerne. Ved denne løsning anfører DI endvidere, at ak-
kreditering bør fremgå af lovens anvendelsesområde.
For så vidt angår lov om sikkerhed til søs, er der kun modtaget et enkelt
høringssvar fra Grønlands Selvstyre. Høringssvaret vedrører lovforsla-
gets territorialbestemmelse og vil blive behandlet nærmere nedenfor un-
der de konkrete bemærkninger.
Der er ikke modtaget høringssvar til den forslåede ændring af havplanlo-
ven.
Det bemærkes endelig, at der også er modtaget få høringssvar vedrørende
den forslåede ændring af fyrværkeriloven. Både Danish Student Associ-
ation for Rocketry (DanSTAR), Dansk Amatør Raket Klub (DARK), Da-
nish Space Challenge (DSC) og Copenhagen Suborbitals hilser forslaget
om ændringen af fyrværkeriloven velkommen, og erklærer sig enige i
Erhvervsministeriets analyse og overvejelser om den forslåede ordning.
4
Kommentar
Høringen viser overordnet opbakning til lovforslagets intention om at ud-
brede den ensartede ramme for kontrollen med produkters sikkerhed og
overensstemmelse, som blev skabt med produktloven, til en række yderli-
gere områder.
Intentionen med produktloven har fra starten været at ensarte rammen
for markedsovervågningen af produktområderne på Sikkerhedsstyrelsens
område samtidig med at gennemføre markedsovervågningsforordningen
på de af Sikkerhedsstyrelsens områder, der er omfattet heraf.
Sikkerhedsstyrelsen har i 2020 overtaget ressortansvaret for tre nye pro-
duktområder, der alle er omfattet af markedsovervågningsforordningens
anvendelsesområde. Det drejer sig om krystalglasvarer og mærkning af
henholdsvis fodtøj og tekstiler. Herudover foretager Sikkerhedsstyrelsen
allerede i dag kontrol med metrologi og akkreditering, hvor en stor del
af metrologiområdet også er omfattet af markedsovervågningsforordnin-
gen.
Med henblik på at følge produktlovens intention om at ensarte rammerne
for Sikkerhedsstyrelsens produktområder, vurderes det oplagt, at regule-
ringen af krystalglasvarer, mærkning af henholdsvis fodtøj og tekstiler og
metrologi indføres i produktloven.
Desuden anses lovforslaget som værende en oplagt mulighed for at flytte
akkrediteringsområdet fra erhvervsfremmeloven til Sikkerhedsstyrelsens
egen hovedlov i form af produktloven. Akkreditering hører historisk tæt
sammen med metrologiområdet i erhvervsfremmeloven og uanset, at ak-
kreditering ikke er et produktområde, er dele af akkrediteringsområdet
tæt forbundet med de øvrige produktområder, der er omfattet af produkt-
lovens anvendelsesområde. Indtil markedsovervågningsforordningen re-
gulerede EU ligeledes akkreditering og markedsovervågning i den
samme forordning, forordning 765/2008/EF.
Regeringen anerkender, at dele af akkrediteringsområdet ikke relaterer
sig til produkt- og markedsovervågning. Vurderingen er til trods herfor,
at det vil være hensigtsmæssigt at flytte akkrediteringsområdet til pro-
duktloven. Dette skyldes, at akkrediteringsområdet har en nær tilknytning
til produktlovens øvrige områder, ligesom Sikkerhedsstyrelsen er ressort-
myndighed på området. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der med
flytningen af akkrediteringsområdet ikke er tilsigtet en materiel ændring
af reglerne, der i store træk består af bemyndigelser til, at erhvervsmini-
steren kan fastsætte nærmere regler om akkrediteringsområdet.
5
Overordnet set imødekommes en del af høringsparternes kommentarer,
heriblandt ønsker om præciseringer i lovforslagets bemærkninger.
3. Bemærkninger til konkrete emner
Det følgende indeholder bemærkninger til de emner, der indgår i lov-
forslaget.
3.1. Akkreditering
3.1.1. Produktlovens anvendelsesområde
3.1.2. Forholdet til erhvervsfremmeloven
3.1.3. Kontrolbestemmelser
3.1.4. Finansiering af akkrediteringsområdet
3.1.5. Sanktioner
3.2. Metrologi
3.3. Lov om sikkerhed til søs
3.4. Territorialbestemmelsen
3.1. Akkreditering
3.1.1. Produktlovens anvendelsesområde
DANAK anfører, at det efter deres opfattelse ikke er uproblematisk at
flytte akkreditering til produktloven. Det skyldes først og fremmest, at
produktloven har til formål at supplere markedsovervågningsforordnin-
gen, og det er problematisk at sidestille reguleringen af akkreditering med
produkt- og markedsovervågningsrelaterede områder under produktlo-
ven, idet akkreditering omfatter meget andet end områder relateret til pro-
dukt- og markedsovervågning.
DANAK henviser i den forbindelse til bemærkningerne til lovforslaget,
punkt 2.1.2, hvoraf det bl.a. fremgår, at akkreditering i hovedtræk handler
om, hvorvidt de bemyndigede organer, som foretager overensstemmel-
sesvurdering for størstedelen af de omfattede produkter, opfylder kravene
til at være akkrediteret til at udføre bestemte overensstemmelsesvurde-
rings- og typegodkendelsesopgaver.
Ifølge DANAK udgør akkreditering af organer med henblik på, at de kan
blive bemyndigede organer, kun en mindre del af DANAKs arbejdsom-
6
råde. Langt størstedelen af de akkrediteringer, DANAK udsteder, er in-
den for det frivillige område eller områder, hvor der stilles krav fra anden
lovgivning. DANAK anfører i forlængelse heraf, at hovedparten af ak-
krediteringsområdet således ikke passer ind i produktloven, hvis formål
er at supplere markedsovervågningsforordningen. Akkrediteringsområ-
det passer formålsmæssigt bedre ind i erhvervsfremmeloven, hvis formål
er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en sammenhængende
erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark.
Det er på baggrund af ovenstående, at DANAK foreslår, at akkreditering
flyttes til en særskilt lov eller alternativt, at følgende tilføjes til produkt-
lovens § 1: ”Loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 765/2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i for-
bindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets for-
ordning (EØF) nr. 339/93.”
TÆNK er – i lighed med DANAK – af den opfattelse, at det ikke er hen-
sigtsmæssigt, at hele akkrediteringsområdet flyttes til produktloven, da
akkreditering omfatter mange andre områder end dem, der relaterer sig
til produktloven. TÆNK foreslår derfor også, at det bør overvejes, hvor-
vidt akkreditering bør flyttes til en særskilt lov, hvor det i højere grad er
muligt at rumme hele akkrediteringsområdet. Som alternativ hertil anfø-
rer TÆNK, at det er vigtigt, at det fremgår af produktloven, at loven sup-
plerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 om kra-
vene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med mar-
kedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr.
339/93.
Endelig anfører DI, at produktloven regulerer produkters sikkerhed sam-
tidig med, at den sætter rammerne for den markedsovervågning, hvor Sik-
kerhedsstyrelsen både er ressortansvarlig og har markedsovervågnings-
kompetence. Akkreditering, på den anden side, har ikke nødvendigvis no-
get med produktsikkerhed eller markedsovervågning at gøre, ligesom det
er en ydelse, der ofte ikke udgør et lovkrav, men alene tilbydes som en
frivillig aktivitet, der tjener formål i markedet. Endelig anvendes akkre-
ditering også i forbindelse med regelefterlevelse, som falder uden for Sik-
kerhedsstyrelsens ressort, når det gælder produktsikkerhed og markeds-
overvågning, f.eks. vedr. fødevarer, miljøspørgsmål, byggevarer m.v. Det
forhold, at vi i Danmark stiller krav om, at bemyndigede organer skal
være akkrediterede, er ikke et argument for, at akkreditering skal regule-
res i samme lov som de bemyndigede organer.
7
DI finder på den baggrund, at reglerne om akkreditering med fordel
kunne få sin egen lov eller en selvstændig placering i indeværende lov for
at gøre forskellene tydeligere og reglerne lettere at forstå. Akkreditering
bør ved sidstnævnte løsning fremgå af lovens anvendelsesområde.
Kommentar
Det er korrekt, at det fremgår af produktlovens § 1, at loven supplerer
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni
2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om æn-
dring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU)
nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen).
Bestemmelsen i produktlovens § 1 er dog ikke en formålsbestemmelse.
Formålet med produktloven er overordnet set at samle reglerne om pro-
dukter og markedsovervågning på Sikkerhedsstyrelsens område.
Uanset akkreditering ikke er et produktområde, finder Regeringen det
hensigtsmæssigt at flytte akkreditering til produktloven. Dette skyldes
først og fremmest, at formålet med produktloven er at samle og ensrette
Sikkerhedsstyrelsens områder mest muligt. Sikkerhedsstyrelsen har gen-
nem de sidste mange år været ressortmyndighed på akkrediteringsområ-
det, hvorfor det er oplagt at flytte akkreditering til Sikkerhedsstyrelsens
egen hovedlov. Hertil kommer, at akkreditering historisk har en tæt sam-
menhæng med metrologiområdet, som også med lovforslaget flyttes fra
erhvervsfremmeloven til produktloven.
Endelig har akkreditering en tæt forbindelse med de øvrige af produktlo-
vens områder, idet en del af arbejdsområdet for akkreditering består i
akkreditering af organer med henblik på, at de kan blive bemyndigede
organer. Reglerne for udpegning af bemyndigede organer – herunder til-
syn og kontrol med organerne – er i forvejen omfattet af produktloven.
DANAK har anført, at akkreditering af organer med henblik på, at de kan
blive bemyndigede organer, blot er en mindre del af området for akkre-
ditering. Det bestrides ikke, at akkreditering også omfatter andre områ-
der end dem, der relaterer sig til produktloven. Regeringen vurderer dog
fortsat, at det vil være hensigtsmæssigt at flytte akkreditering til produkt-
loven, idet akkreditering passer ind i produktlovens formål om samling
og ensretning af Sikkerhedsstyrelsens ressortområder.
Selvom det på nuværende tidspunkt ikke vurderes at være hensigtsmæs-
sigt at flytte akkreditering til en særskilt lov, anerkender regeringen dog
organisationernes forslag på om at etablere en selvstændig lov for akkre-
8
ditering, hvor det i højere grad er muligt at rumme hele akkrediterings-
området. Akkreditering og markedsovervågning skal ikke holdes samlet
for enhver pris, hvis udviklinger, nye udfordringer, strategiske hensyn
mv. taler for noget andet. Regeringen vurderer derfor, at det på sigt bør
overvejes, om der kan være grundlag for at regulere akkrediteringsom-
rådet via en særskilt lov. Det skal endvidere bemærkes, at det ikke er hen-
sigten, at der ved flytningen af reglerne om akkreditering fra erhvervs-
fremmeloven til produktloven skal ske en materiel ændring af reglerne.
Endelig vurderer Regeringen ikke, at det er nødvendigt at præcisere pro-
duktlovens § 1, således at det fremgår, at loven supplerer Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 om kravene til akkredi-
tering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af pro-
dukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93. Med
lovforslaget foreslås det, at produktloven skal finde anvendelse på akkre-
ditering, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
om kravene til akkreditering.
Størstedelen af reguleringen af akkreditering er i den gældende erhvervs-
fremmelov bemyndigelsesbestemmelser til at fastsætte nærmere regler på
området. Dette ændres ikke med dette lovforslag. Hertil kommer, at be-
kendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virksom-
heder og bekendtgørelse nr. 1230 af 11. december 2009 om udpegning af
det nationale akkrediteringsorgan, der gennemfører forordning (EF) nr.
765/2008 om kravene til akkreditering i dansk ret, fortsat vil være gæl-
dende, uanset at reglerne om akkreditering flyttes fra erhvervsfremmelo-
ven til produktloven. Lovforslaget indebærer således blot, at reglerne
fremover vil have hjemmel i produktloven og ikke i erhvervsfremmeloven.
Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at det i lovforsla-
gets bemærkninger under punkt 2.1.2. præciseres, at akkreditering også
omfatter andre områder end dem, der relaterer sig til produktloven, lige-
som det i bemærkningerne præciseres, hvorfor Regeringen trods herfor
vurderer det hensigtsmæssigt at flytte akkreditering fra erhvervsfremme-
loven til produktloven.
3.1.2. Forholdet til erhvervsfremmeloven
DANAK anfører, at det følger af erhvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2.
pkt., at forvaltningsloven finder anvendelse på akkrediteringsorganets
udførsel af akkrediteringsopgaver. Dette ses dog ikke videreført i lov-
forslaget. DANAK anfører i forlængelse heraf, at det i forordning (EF)
9
nr. 765/2008 artikel 4, stk. 5, er angivet, at medlemsstaten skal give sit
nationale akkrediteringsorgan til opgave at udøve akkrediteringsvirksom-
hed som en offentlig myndighed.
DANAK foreslår derfor, at kravet om, at forvaltningsloven finder anven-
delse på akkrediteringsorganets udførelse af akkrediteringsopgaver, skal
videreføres i lovforslaget.
Det skal dog bemærkes, at DANAK også har anført, at de er enige i at
krav til fortrolighed, der følger direkte af forordningen (EF) nr. 765/2008,
og som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN
ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som om-
handlet i offentlighedsloven. Da der efter sidste ændring af offentligheds-
loven har været usikkerhed om, hvorvidt akkreditering er omfattet, ser
DANAK med tilfredshed, at denne tvivl nu elimineres med dette lov-
forslag.
Udover ovenstående anfører DANAK endvidere, at erhvervsfremmelo-
vens § 16, stk. 2, ikke er videreført med dette lovforslag. Ifølge § 16, stk.
2, i erhvervsfremmeloven, fastsætter erhvervsministeren de regler, som
er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forord-
ning (forordning (EF) nr. 765/2008), herunder om det nationale akkredi-
teringsorgans akkreditering af virksomheder til f.eks. prøvning, kalibre-
ring, medicinske undersøgelser, certificering, inspektion, attestering,
CO2-verifikation og miljøverifikation, og regler om sanktioner ved
manglende overholdelse af en meddelt akkreditering,
DANAK anfører endvidere, at § 16, stk. 2, giver hjemmel til, at erhvervs-
ministeren fastsætter regler om det nationale akkrediteringsorgans akkre-
ditering af virksomheder og regler om sanktioner ved manglende over-
holdelse af en meddelt akkreditering, og at bestemmelsen derfor er den
direkte hjemmel for bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om
akkreditering af virksomheder.
DANAK foreslår derfor også, at hjemlen til at fastsætte regler om det
nationale akkrediteringsorgans akkreditering af virksomheder og regler
om sanktioner ved manglende overholdelse af en meddelt akkreditering,
videreføres med dette lovforslag.
Kommentar
Hvad angår erhvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., fremgår det af
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, at DANAK – i sin egenskab
af at være nationalt akkrediteringsorgan – virker som en offentlig myn-
dighed i overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 765/2008.
10
For at DANAK ikke omfattes af offentlighedsloven anføres det dog end-
videre i lovforslagets bemærkninger, at det alene er forvaltningslovens
bestemmelser om parters rettigheder i forhold til en sag, der beror hos
en myndighed eller et privat organ, der har fået overført kompetence fra
en offentlig myndighed, der finder anvendelse. Det skyldes, at de krav til
fortrolighed, der følger direkte af forordningen (EF) nr. 765/2008, og
som også er et afgørende led i akkrediteringsstandarden (DS/EN
ISO/IEC 17011), ikke er forenelige med tredjepartsaktindsigt som om-
handlet i offentlighedsloven.
Regeringen vurderer på baggrund af ovenstående, at det hverken er nød-
vendigt eller hensigtsmæssigt med en videreførelse af ordlyden af er-
hvervsfremmelovens § 16, stk. 1, 2. pkt., hvorefter forvaltningsloven fin-
der anvendelse på akkrediteringsorganets udførsel af akkrediteringsop-
gaver.
Hvad angår erhvervsfremmelovens § 16, stk. 2, foreslås det med lov-
forslaget, at der som ny § 8 b i produktloven indsættes en bemyndigelses-
bestemmelse til erhvervsministeren til fastsættelse af regler om akkredi-
tering.
Det foreslås i § 8 b, stk. 1, at erhvervsministeren fastsætter regler vedrø-
rende akkreditering, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Par-
lamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kra-
vene til akkreditering, herunder regler om udpegning af et nationalt ak-
krediteringsorgan og dets opgavevaretagelse.
Den forslåede § 8 b, stk. 1, er en forenkling af erhvervsfremmelovens §
16, stk. 2, men det er intentionen, at erhvervsministerens bemyndigelse
indeholder samme beføjelse til, at fastsætte regler om det nationale ak-
krediteringsorgans opgavevaretagelse. Det betyder, at DANAK fortsat vil
have til opgave bl.a. at akkreditere virksomheder efter relevante standar-
der, ligesom de skal varetage tilsynet med de akkrediterede virksomhe-
der.
Ifølge produktlovens § 37, stk. 6, 1. pkt., kan der i regler, udstedt i medfør
af produktloven, fastsættes straf af bøde. Idet lovforslaget indebærer, at
bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkreditering af virk-
somheder forbliver i kraft, vil der ikke ske ændringer af, at bekendtgørel-
sens strafbestemmelse finder anvendelse på området.
Regeringen vurderer på den baggrund, at lovforslaget samlet set sikrer
en videreførelse af erhvervsfremmelovens § 16, stk. 2.
11
3.1.3. Kontrolbestemmelser
DANAK har anført, at det i lovforslagets bemærkninger, punkt 2.1.2.,
fremgår, at Sikkerhedsstyrelsen allerede i dag udfører markedsovervåg-
ning af metrologi og akkreditering.
Efter DANAKs opfattelse udføres der dog ingen markedsovervågning på
akkrediteringsområdet, men Sikkerhedsstyrelsen fører tilsyn med det na-
tionale akkrediteringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008 ar-
tikel 9, stk. 2, som angiver, at medlemsstaterne fører tilsyn med deres
nationale akkrediteringsorganer med jævne mellemrum for at sikre, at de
løbende opfylder kravene i artikel 8.
DANAK foreslår, at ovenstående tilsyn angives i bemærkningerne i ste-
det for markedsovervågning på akkrediteringsområdet.
DANAK anfører endvidere, at produktlovens kapitel 3 om kontrol ikke
passer på akkrediteringsområdet. Ifølge DANAK skyldes dette først og
fremmest, at der ikke foretages markedsovervågning på akkrediterings-
området, og at akkreditering anvendes på mange områder, hvor de hjem-
ler, som i produktlovens kapitel 3 tillægges kontrolmyndigheden, vil
være meget vidtgående. DANAK henviser i den forbindelse som eksem-
pel til produktlovens § 11, hvorefter kontrolmyndigheden til enhver tid
mod behørig legitimation og uden retskendelse har adgang til alle er-
hvervsmæssige lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes pro-
dukter, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.
DANAK foreslår på baggrund af ovenstående, at produktlovens kapitel 3
om kontrol ikke skal gælde på akkrediteringsområdet.
DI har anført, at de læser lovforslaget på den måde, at Sikkerhedsstyrel-
sen får samme beføjelser ved kontrol, når det gælder akkreditering, som
den har fået ved markedsovervågning i forhold til den produktlovgivning
styrelsen er ansvarlig for. Hvor det umiddelbart giver mening at ensrette
beføjelserne ud over det harmoniserede produktområde, som markeds-
overvågningsforordningen lægger op til, stiller DI spørgsmål ved, om det
er rimeligt, når det gælder akkreditering. Det hænger sammen med, at
tilsynsforpligtelserne vedrørende akkreditering er væsens forskellige fra
de gældende regler om markedsovervågning af produkter. Akkredite-
ringsorganet i Danmark, DANAK, er underlagt tilsyn i henhold til for-
ordning om akkreditering og markedsovervågning (EF) 765/2008.
Mange af de beføjelser, som den danske produktlov giver mulighed for
synes vidtgående i forhold til akkreditering som en frivillig ydelse f.eks.
adgang uden dommerkendelse.
12
DI finder således, at de vidtgående beføjelser kan bidrage til, at DANAK
fravælges som akkrediterende organ af certificerende virksomheder, der
ikke ønsker at risikere uønsket besøg af myndighederne, hverken hos
dem selv eller deres kunder, og at det kan tilskynde til øget brug af certi-
ficering under andet lands akkreditering. Adgang uden dommerkendelse
medfører desuden, at det ikke er muligt at overholdet kravet om fortro-
lighed mellem den certificerende og certificerede virksomhed, som der
ellers stilles krav om i akkrediteringsstandarderne.
Kommentarer
Regeringen er enig i DANAKs præcisering af, at Sikkerhedsstyrelsen fo-
retager tilsyn og ikke markedsovervågning på akkrediteringsområdet.
Akkrediteringsområdet adskiller sig fra mange af de andre områder, pro-
duktloven finder anvendelse på, idet akkreditering ikke er et produkt. Det
vurderes derfor at være relevant, at præcisere hvilke kontrolbeføjelser,
der skal anvendes på akkrediteringsområdet, da hovedparten af reglerne
i produktlovens kapitel 3 om kontrol ikke bør finde anvendelse på netop
akkrediteringsområdet. Dette skyldes både, at der akkreditering ikke er
et produktområde, men også at en del af de kontrolbeføjelser, der findes
i produktlovens kapitel 3, vil være meget vidtgående på akkrediterings-
området. Regeringen er således f.eks. enig i, at produktlovens § 11, hvor-
efter kontrolmyndigheden til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse har adgang til alle erhvervsmæssige lokaliteter og trans-
portmidler, hvor der kan findes produkter, som er omfattet af lovens an-
vendelsesområde, ikke skal finde anvendelse på akkrediteringsområdet.
Visse bestemmelser i produktlovens kapitel 3 er dog relevante på akkre-
diteringsområdet. Det gælder eksempelvis beføjelsen til at registrere, be-
handle og samkøre data, dels egne indsamlede data og dels offentligt til-
gængeligt og ikke offentligt tilgængeligt data. Her kan det komme på tale
at samkøre data fra akkrediteringsorganet med andre data til brug for
Sikkerhedsstyrelsens risikomodeller.
Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at der en indført
en ny bestemmelse i lovforslaget (§1, nr. 11), hvori det bestemmes, hvilke
regler i produktlovens kapitel 3, der skal finde anvendelse på akkredite-
ringsområdet. Samtidig er det i lovforslagets bemærkninger præciseret,
at Sikkerhedsstyrelsens i dag fører tilsyn med det nationale akkredite-
ringsorgan i henhold til forordning (EF) nr. 765/2008.
3.1.4. Finansiering af akkrediteringsområdet
13
DANAK anfører, at finanslovsbevillingen til akkreditering kraftigt blev
beskåret i forbindelse med finanslovsforliget i 2017, og at en forudsæt-
ning for denne reduktion var, at brugerne af akkreditering skulle finan-
siere en del af Danmarks forpligtelser til internationalt samarbejde på ak-
krediteringsområdet.
DANAK foreslår derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget skal an-
gives, at priser, som det nationale akkrediteringsorgan kan tage for deres
akkrediteringsydelser, skal fastlægges på en sådan måde, at der også ska-
bes mulighed for en indtjening, der sikrer tilstrækkelige økonomiske res-
sourcer til, at akkrediteringsorganet kan deltage i det internationale sam-
arbejde og sikre opretholdelse af de internationale anerkendelsesaftaler.
DI er enig med DANAK i, at tilstrækkelige ressourcer til akkreditering
(og markedsovervågning) er en forudsætning for et velfungerende indre
marked. DI henviser imidlertid til, at medlemsstaterne er forpligtede på
at bekoste et velfungerende akkrediteringssystem, samt at det skævvrider
konkurrencen, hvis stadig flere af omkostningerne ved akkreditering
overføres til brugerne. Det gælder ikke kun de områder, hvor brug af ak-
kreditering er obligatorisk, men også på de områder, hvor akkreditering
er frivillig. Herved undermineres også DANAKs konkurrenceevne i for-
hold til andre landes akkrediteringsorganer. DI anfører, at det ikke er hen-
sigtsmæssigt.
Konkret anfører DI, at bemærkningerne i lovforslaget henviser til, at DA-
NAK fremover kan dække sine omkostninger til nye tiltag inden for ak-
kreditering gennem sit virke, og at dette er en udvidelse i forhold til tid-
ligere aftale, hvor DANAK fik denne ret for at opretholde sine aktiviteter
på det internationale område i forbindelse med beskæringer på finanslo-
ven. Det er ifølge DI ikke hensigtsmæssigt. Ifølge DI er det vigtigt, at
Medlemsstaterne prioriteter områderne, og at man er varsom med at
sende udgifterne videre med negative konsekvenser til følge for dansk
akkreditering og dansk erhvervsliv.
Kommentar
Der er med formuleringen af bestemmelsen ikke intention om at ændre
på den allerede gældende ordning og prisfastsættelse for det nationale
akkrediteringsorgans ydelser. Det fremgår af Finansloven for 2020, at
der er afsat midler til udgifter til varetagelsen af nationale og internati-
onale opgaver inden for akkrediteringsområdet, og at opgaven varetages
14
af DANAK. Finanslovsbevillingen skal således finansiere DANAKs ud-
gifter forbundet med Danmarks internationale forpligtelser på akkredi-
teringsområdet. Der er efter en budgetevaluering for nogle år siden ble-
vet skåret i denne finansiering. Da der imidlertid er tale om en forplig-
telse, som varetages i statsligt regi, er det efter Regeringens vurdering
afhængigt af netop finanslovsbevillingen, hvor stor investeringen i denne
opgave skal være. Det bør derfor ikke være muligt for det nationale ak-
krediteringsorgan selv at bestemme størrelsen af denne opgave ved at
justere på brugerbetalingen. Videre vurderes det, at der med den nuvæ-
rende finansiering er fleksibilitet i prisfastsættelsen, så der er en vis mu-
lighed for overdækning, der kan finansiere udvikling af nye tiltag på ak-
krediteringsområdet.
Det er Regeringens vurdering, at der, af hensyn til brugerne af det nati-
onale akkrediteringsorgans ydelser og konkurrenceevnen i markedet, i
rammeaftalen med DANAK fastlægges et passende niveau for betaling
for ydelserne, der leveres.
3.1.5. Sanktioner
DANAK anfører, til lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 20,
at det er DANAKs vurdering, at der også på akkrediteringsområdet er
behov for en strafhjemmel. DANAK henviser herefter til strafbestemmel-
sen i § 17 i bekendtgørelse nr. 913 af 25. september 2009 om akkredite-
ring af virksomheder.
DANAK foreslår, at lovforslaget også skal sikre hjemmel til straf i § 2,
stk. 3, vedrørende akkreditering.
Kommentar
Ifølge produktlovens § 37, stk. 6, 1. pkt., kan der i regler, udstedt i medfør
af produktloven, fastsættes straf af bøde. Det vil sige, at der også i frem-
tidige bekendtgørelser kan fastsættes bødestraf. Der kan dog ikke fast-
sættes fængselsstraf på akkrediteringsområdet, hvilket er det, der frem-
går af ændringen i § 1, nr. 20. I den gældende bekendtgørelse nr. 913 af
25. september 2009 om akkreditering af virksomheder findes også i dag
hjemmel til bødestraf. I kraft af ændringen i produktlovens § 41 forbliver
disse bekendtgørelser i kraft, indtil de erstattes af nye.
Lovforslaget giver således hjemmel til straf på akkrediteringsområdet.
Regeringen vurderer ikke, at akkreditering skal være omfattet af produkt-
lovens § 37, stk. 2, og stk. 6, 2. pkt., idet disse bestemmelser omhandler
15
muligheden for at fastsætte straf af fængsel indtil 2 år under skærpende
omstændigheder. Intentionen er, at bestemmelserne i § 37, stk. 2, og stk.
6, 2. pkt. skal finde anvendelse på de nye områder, der med lovforslagets
§ 1, nr. 2 og 3, foreslås indsat i produktlovens § 2, stk. 1 og stk. 2. Akkre-
ditering, der med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås indsat i produktlovens
§ 2, stk. 3, omfattes ikke, da akkreditering ikke er et produktområde.
Overtrædelser på akkrediteringsområdet kan således alene straffes med
bøde i såvel loven, som regler fastsat i medfør af loven. Dette fremgår
dog ikke med tilstrækkelig tydelighed i udkastet til lovforslaget.
Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at lovforslagets
specielle bemærkninger til § 1, nr. 20, tilpasses, så det fremgår tydeligt,
hvad retsstillingen er for akkreditering, såvel som for de øvrige områder.
3.2.Metrologi
DFM anfører, at de anbefaler en ændring af § 18, stk. 2, i erhvervsfrem-
meloven. Den nuværende formulering er ikke i overensstemmelse med den
internationale praksis, hvorefter der udpeges ét nationalt metrologiinstitut,
(National Metrology Institute, der forkortes til NMI), som har det primære
ansvar for at etablere og vedligeholde landets metrologiinfrastruktur. End-
videre kan udpeges et antal metrologiinstitutter (Designated Institutes, der
forkortes til DI), som har ansvar for enkelte afgrænsede metrologiske fel-
ter, hvor det nationale metrologiinstitut ikke er aktivt.
Denne opdeling sikrer tillid til den globale sammenlignelighed af målin-
ger. Hvis Danmark vælger en anden struktur, vurderer DFM, at der er en
risiko for, at det vil påvirke udlandets tillid til den danske metrologiske
infrastruktur og hermed tillid til kvaliteten af danske målinger, der er ud-
gangspunkt for vores internationale handel. Forslaget til ændring vil lige-
ledes følge den terminologi, som Sikkerhedsstyrelsen har valgt i udpeg-
ningsbrevene for henholdsvis det danske nationale metrologiinstitut og de
udpegede metrologiinstitutter.
DFM foreslår herefter følgende ændring til § 18, stk. 2: ”Erhvervsministe-
ren udpeger et nationalt metrologiinstitut, som har ansvar for at etablere
og vedligeholde danske primær- og referencenormaler inden for metrolo-
giske felter af betydning for det danske samfund. Erhvervsministeren ud-
peger endvidere metrologiinstitutter inden for afgrænsede metrologiske
felter, hvor det nationale metrologiinstitut ikke er aktivt.”
Kommentarer
16
Det fremgår i dag af bestemmelsen i erhvervsfremmelovens § 18, stk. 2, at
erhvervsministeren udpeger nationale metrologiinstitutter til at etablere
og vedligeholde primær- og referencenormaler inden for afgrænsede me-
trologiske felter. Det foreslås med § 1, nr. 10, i lovforslaget, at denne be-
stemmelse videreføres, således at der indsættes en bestemmelse i produkt-
loven (den forslåede § 8 a, stk. 2, 2. pkt.) hvorefter erhvervsministeren ud-
peger nationale metrologiinstitutter til at varetage etableringen og vedli-
geholdelsen.
Regeringen er enig i, at der i praksis kun udpeges ét nationalt metrologi-
institut. Det vurderes derfor, at det i bemærkningerne til lovforslaget bør
præciseres, at der i praksis kun udpeges ét nationalt metrologiinstitut, og
at der samtidig kan udpeges et antal øvrige metrologiinstitutter, der har
ansvar for enkelte afgrænsede metrologiske felter, hvor det nationale me-
trologiinstitut ikke er aktivt. Regeringen vurderer dog ikke, at det er nød-
vendigt at præcisere dette i selve lovforslaget. Bestemmelsen i den forslå-
ede § 8 a, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af bestemmelsen i erhvervs-
fremmelovens § 18, stk. 2, hvorefter der i dag udpeges ét nationalt metro-
logiinstitut, og der vurderes derfor ikke at være et behov for en ændring af
ordlyden.
Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at det i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 10, præciseres, at der i praksis kun udpe-
ges ét nationalt metrologiinstitut, og der samtidig kan udpeges et antal øv-
rige metrologiinstitutter, der har ansvar for enkelte afgrænsede metrologi-
ske felter, hvor det nationale metrologiinstitut ikke er aktivt.
3.3. Lov om sikkerhed til søs
Udvidede kontrolbeføjelser ved tilsyn med visse produkter efter lov
om sikkerhed til søs
Forbrugerrådet Tænk udtrykker støtte til, at produktlovens beføjelser også
vil kunne anvendes af Søfartsstyrelsen på fx fritidsfartøjer.
Departementet for Boliger og Infrastruktur, Grønlands Selvstyre, ser på et
administrativt niveau gerne, at de udvidede kontrolbeføjelser for Søfarts-
styrelsen også gælder for Grønland til gavn for sikkerheden om bord på
skibe. Departementet er derfor positivt stemt over for en eventuel kongelig
anordning, men tager dog forbehold for, at det er Inatsisartut, som tager
den endelige beslutning om tiltrædelse heraf.
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd bemærker, at idet kontrol-
beføjelserne vil indgå efter behov som led i Søfartsstyrelsens eksisterende
17
kontrol af erhvervsrettet skibsudstyr, og der pt. ikke er uddelegeret befø-
jelser vedr. markeds- og produktkontrol, som måtte vedrøre Handelsflå-
dens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd, har rådet ikke yderligere bemærknin-
ger til dette.
Adgangsforhold for Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd medar-
bejdere, som måtte være nødvendigt efter reglerne om arbejdsmiljøtjene-
sterne, vurderes ikke omfattet af nærværende høring.
Kommentar
Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til det
konkrete lovforslag og giver derfor ikke anledning til ændringer af lov-
forslaget.
Konkrete bemærkninger
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd bemærker, at fodnoten til
lov om sikkerhed til søs kun henviser til nogle og ikke alle EU’s arbejds-
miljødirektiver.
Kommentar
Lov om sikkerhed til søs er i vidt omfang udformet som en rammelov, der
indeholder hovedprincipper og -formål, mens de detaljerede regler er hen-
skudt til administrativ fastsættelse.
Den foreslåede ændring har til formål at opdatere fodnoten. Dette indebæ-
rer bl.a. at det samtidig skal sikres, at der er refereret til alle EU-direkti-
ver, der gennemføres med loven. Det vurderes, at alle arbejdsmiljødirekti-
ver, der gennemføres ved lov om sikkerhed til søs bør fremgå af fodnoten.
3.4.Territorialbestemmelsen
DANAK anfører, at der i dag er behov for akkreditering på Færøerne, hvor
flere laboratorier er akkrediteret til prøvning, blandt andet prøvning som er
påkrævet ved eksport af laks.
DANAK oplyser, at der for nuværende ingen akkrediteringer er på Grøn-
land, men at der tidligere har været forespørgsler.
18
Det er desuden DANAKs opfattelse, at der internationalt drøftes mulighed
for international anerkendelse af akkrediterede COVID 19 analyser. En så-
dan anerkendelse kunne være aktuel, f.eks. i forbindelse med flyvninger til
og fra Grønland og Færøerne.
DANAK foreslår, at hjemmel i erhvervsfremmeloven til at sætte loven helt
eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland ved kongelig anordning vi-
dereføres og at hjemmestyret på Færøerne kontaktes med henblik på at un-
dersøge behovet for færøsk hjemmel til de for eksporten nødvendige ak-
krediteringer.
Kommentar
Den gældende erhvervsfremmelov er ikke sat i kraft på hverken Færøerne
eller Grønland. Forarbejderne til loven anfører endvidere, at loven ikke
forventes at blive sat i kraft på Færøerne eller Grønland. En nærmere un-
dersøgelse af DANAKs bemærkninger har dog vist, at tidligere gældende
udgaver af erhvervsfremmeloven er sat i kraft på Færøerne og Grønland.
Således blev der ved anordning nr. 692 af 10. august 1992 om ikrafttræden
i Grønland af lov om erhvervsfremme sat en række bestemmelser om må-
leenheder og måleteknik i kraft i Grønland i medfør af den dagældende lov
nr. 394 af 13. juni 1990 om erhvervsfremme.
Ved anordning nr. 720 af 5. september 1995 om ikrafttræden på Færøerne
af lov om erhvervsfremme blev det bestemt, at lovbekendtgørelse nr. 84 af
22. februar 1993 om erhvervsfremme med de ændringer, der fulgte af lov
nr. 1093 af 22. december 1993 og lov nr. 284 af 27. april 1994, skal gælde
for Færøerne i den ved anordningen anførte affattelse. Ud over en række
bestemmelser om erhvervsudvikling blev også bestemmelser om metrologi
og akkreditering sat i kraft.
Bemærkningerne i forbindelse med høringen har ført til, at lovforslaget er
tilrettet, så produktlovens regler om metrologi og akkreditering ved kon-
gelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grøn-
land med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.
19
3F – Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Affald Danmark, Akademiet for de Tekniske Viden-
skaber, Akademikernes Centralorganisation, Akademirådet, Albertslund
Kommune, Allerød Kommune, American Bureau of Shipping (ABS), An-
delsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Anne Christiansen, Syd-
dansk Universitet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmiljørådet,
Arkitektforeningen, Arkitektskolen i Århus, Asfaltindustrien, Assens
Kommune, ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber, BA techno-
logies, Ballerup Kommune, Batteriforeningen, Bauer Media, Bekæmpel-
sesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation,
Billund Kommune, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologi-
forbundet, BL − Danmarks Almene Boliger, Bo Riemann, Aarhus Univer-
sitet, Booking.com, Bornholms Kommune, Bornholmstrafikken Holding
A/S, BOSAM, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen
Dansk Luftfart, Brancheforeningen SPT, Branchen Forbruger-Elektronik
(BFE), Brunata A/S, Bryggeriforeningen, Brøndby Kommune, Brønders-
lev Kommune, Bureau Veritas (BV), Bureau Veritas Danmark, By &
Havn, ”BYFO – Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Dan-
mark”, Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Byg-
ningskultur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Bådklubben Valby, Cam-
pingrådet, Campingstjerner, Canal Digital Danmark A/S, Center for Fi-
skeri, Centralorganisationen 2010, ”Centralorganisationen af industrian-
satte i Danmark (CO-industri)”, Centralorganisationernes Fællesudvalg
(CFU), Certificerede Organers Forum, China Classification Society
(CCS), CLM-Erfa-grupper, Clorius Controls, Copenhagen Suborbitals,
CO-Søfart, Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter
for Affald), DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond, Dania Met, Da-
nish Airline Pilots Association, Danish Seafood Association, Danish Space
Challenge (DSC), Danmarks Aktive Forbrugere, Danmarks Apotekerfor-
ening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Erhvervsforskningsakademi,
Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Danmarks Frie AutoCampere,
Danmarks Frie Forskningsfond, Danmarks Fritidssejler Union, Danmarks
Grundforskningsfond, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Innovations-
fond, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Lejerforening, Danmarks Me-
die- og Journalisthøjskole, Danmarks Meteorologiske Institut, Danmarks
Nationale Metrologiinstitut, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Pelagiske Producentorganisation (DPPO), Danmarks Skibskredit A/S,
Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dan-
marks Tekniske Universitet, Danmarks Tekniske Universitet - Institut for
20
Akvatiske Ressourcer, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækst-
råd, DANSAM, Dansk Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Ama-
tørfiskerforening, Dansk Amatør Raket Klub (DARK), Dansk Arbejdsgi-
verforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports Union
(DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Botanisk
forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening, Dansk By-
planlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Center for Forsknings-
analyse, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Detail, Dansk Ejen-
domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Entomologisk Forening,
Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjern-
varme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Forening for Rosport, Dansk Fri-
tidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Cen-
ter DGC, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Juletræsdyrker-
forening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk
Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landboung-
dom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR). Dansk Landskabsarkitektfor-
ening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi,
Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk Ornitologisk For-
ening, Dansk Pattedyrforening, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Plan-
teværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System), Dansk Retspoli-
tisk Forening, Dansk RIB Charterforening, Dansk Sejlunion, Dansk skov-
forening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk
Standard, Dansk Supermarked I/S, Dansk Svømmeunion, Dansk Transport
og Logistik, Dansk Træforening, Dansk Træinformation, Dansk Vand- og
Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Dansk Vandski & Wakeboard
Forbund, Dansk Yacht Union, Danske Advokater, Danske Anlægsgart-
nere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske
Energiforbrugere, Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisationer,
Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Kloakmestre, Dan-
ske Landskabsarkitekter, Danske Lodser, Danske Maritime, Danske Ma-
skinstationer og Entreprenører, Danske Mediedistributører, Danske Me-
dier, Danske Museer (ODM), Danske Rederier, Danske Regioner, Danske
Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører, Danske Studenters Ro-
klub, Danske Svineproducenter, Danske Tegl, Danske træindustrier, Dan-
ske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandværker,
DANstar, DANVA, Danvægt, DanWEC, DCA – Nationalt Center for Fø-
devarer og Jordbrug, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, De Dan-
ske Frie Autocampere, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende
Købmænd, DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlæge-
forening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Nationalko-
mité for Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det
21
Kongelige Danske Videnskabernes Selskab, Det Nationale Forskningscen-
ter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners
Analyse og Forskning –KO0RA, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske
Råd, DGI, DHI, DI Transport, DIN Forsyning A/S, DJØF, Dk4, DKCPC
(Danish Cable Protection Committee), DNV GL Denmark A/S, DOF,
DONG Energy, DR, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark, DSB, DTU
Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer, Duelighedsklubben, Dykkerfir-
maernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, Egedal Kommune, EHS
Foreningen af el-overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Ejen-
domsmæglernes Landsorganisation, Ejerportal.dk, Ellen Margrethe Basse,
Aarhus Universitet, ELO Erhvervslejernes Landsorganisation, Elretur,
Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, Eniig Energiteknik A/S, EnviNa,
Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisa-
tion, Esbjerg Kommune, Esbjerg Lufthavn, Evida, F-Camping, FAB – For-
eningen af byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag og
Arbejde (FOA), Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune,
Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans
Danmark, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, Fiskeringen, Fiskernes Forbund, Fjernvarme Fyn A/S,
Focus Advokater, Fonden Femern Belt Development, Fonden Teknologi-
rådet, Forbrugerlaboratoriet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet
Tænk, Forbundet arkitekter og designere, Force Certification, FORCE
Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, For-
eningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biolo-
ger, Foreningen af Danske Brøndborer, Foreningen af Danske Kraftvarme-
værker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsespar-
ker i Danmark, ”Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og
disses suppleanter”, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, ”Foreningen
af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)”, Forenin-
gen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger,
Foreningen Biogas, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Olie-
beredskabslagre, Foreningen Digitale Publicister, ”Foreningen for Dan-
marks Fiskemel og Fiskeolieindustri”, Foreningen for Dansk Internethan-
del, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen for Skånsomt Kyst-
fiskeri, Foreningen til Langturssejladsens Fremme, Foreningen Ugeavi-
serne, Foreningen Vandværker i Danmark, Forsikring & Pension, For-
svarsakademiet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiks-
berg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Fri-
luftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, fsb - lejeboliger i hovedstaden,
Furesø Kommune, Færgesekretariatet, Færøernes Landsstyre (rigsom-
budsmanden), Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, GEUS,
22
GI – Genvindings Industrien, Gladsaxe Kommune, Glasindustrien, Glos-
trup Kommune, Godkendt Teknologisk Service, Gold FM/Klassisk FM
ApS, Grakom, Greenpeace Danmark, Greve Kommune, Gribskov Kom-
mune, Grundejernes Investeringsfond, Grønlands Hjemmestyre (Rigsom-
budsmanden), Grønne Familier, Guldborgsund Kommune, Haderslev
Kommune, Halsnæs Kommune, Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Vel-
færdsråd, Havbrugsgruppen, Havkajakroerne, HedeDanmark, Hedeselska-
bet, Hedensted Kommune, Helle Tegner Anker, Københavns Universitet,
Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Herregårds-
jægerne, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, HK Danmark, HK Han-
del, HK-Kommunal, HMN naturgas, Hofor A/S, HORESTA, Holbæk
Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Huslejenævnsfor-
eningen, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Høreforeningen,
Hørsholm Kommune, Håndværksrådet, I/S DIGI-TV, Ikast-Brande Kom-
mune, Ingeniørforeningen IDA, Ingeniørforeningen i Danmark, Institut for
Center Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, Internati-
onal Transport Danmark (ITD), Ishøj Kommune, ITEK, Jammerbugt
Kommune, Jetski.dk, Jet-Trade Powersport ApS, Kalk- og Teglværksfor-
eningen, Kalundborg Kommune, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kerte-
minde Kommune, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformid-
ling, Kolding Kommune, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig
Kystkultur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Kom-
munernes Landsforening KL, Konpa, Korean Register of Shipping (KRS),
Kunstakademiets Arkitektskole, Kyst, Land & Fjord, Københavns Kom-
mune, Københavns Kommune – Center for byudvikling, Københavns
Lufthavne A/S, Københavns Universitet, Københavns Universitet – Biolo-
gisk Institut, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Na-
turforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Res-
sourceøkonomi, Køge Kommune, LandBoUngdom, Landbrug & Fødeva-
rer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkepro-
ducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske
Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,
Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Lands-
foreningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsfor-
eningen, Landsbyerne i Danmark, Langeland Kommune, Lederne Søfart,
Lejernes Landsorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lejre
Kommune, Lemvig Kommune, Lloyd’s Register (LR), LO, Lodstilsynet,
Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Lægeforeningen, Læge-
middelindustriforeningen (LIF), Læsø Kommune, Lønmodtagernes Dyr-
tidsfond, Mariagerfjord Kommune, Maskinmestrenes Forening, Mejerifor-
23
eningen, Metroselskabet I/S, Middelfart Kommune, Midtfyns Vandforsy-
ning, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3,
Moesgaard Museum, Morsø Kommune, MORTALIN Brancheforeningen
for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Movia, Mærsk Olie & Gas A/S, Na-
tionalpark Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Nationalpark Mols
Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet, Na-
tionalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur
og Ungdom, Naviair, Nippon Kaiji Kyokai (Class NK), Norddjurs Kom-
mune, Nordfyns Kommune, Nordicom, Nordisk konservatorforbund,
Novo Nordisk A/S, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, OCFF, Out-
door*Camping*Ferie&Fritid, Odder Kommune, Odense Kommune, Ods-
herred Kommune, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark,
Parcelhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Peter Pagh,
Københavns Universitet, Plastindustrien, Polski Rejestr Statków (Polish
Register of Shipping – PRS), Praktiserende Landinspektørers Forening,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rambøll Danmark, Randers Kom-
mune, RealDania, Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkre-
ditrådet, Rebild Kommune, Registro Italiano Navale (RINA), ReturBat,
Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune,
RUC – Roskilde Universitetscenter, RUC – Institut for Naturvidenskab og
Miljø, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Rådet for Bæredygtig
trafik, Rådet for Danske Campister, Rådet for Sikker Trafik, Rådet for
Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammen-
slutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Samsø Kommune, Silkeborg Kom-
mune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Skobranchen, Skov &
Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, Slagelse
Kommune, SMVdanmark, Småskovsforeningen Danmark, Småøernes
Færgeselskaber, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Spildevandsteknisk
Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stevns
Kommune, Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerforening, Strandings-
museum St George, Struer Kommune, Sund & Bælt, Svendborg Kom-
mune, Syddansk Universitet, Syddjurs Kommune, Søassurancen Danmark,
Sølovsudvalget, Sønderborg Kommune, Søassurancen Danmark, Sølovs-
udvalget, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologi-Rådet, Teknologisk Insti-
tut, Teleindustrien, Telekommunikationsindustrien, Telenor, Tempo Båd-
salg, Tine Herreborg Jørgensen, Aalborg Universitet, Thisted Kommune,
Trafikforbundet, Trefor, Trescal A/S, Trolle Advokatfirma, Trygfonden –
Kystlivredning, Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets Samar-
bejdsforum, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry,
TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt Vest, TV Syd,
24
Tønder Kommune, Tårnby Kommune, TÜV Nord Danmark ApS, UL In-
ternational Demko A/S, UL Danmark, Ulykkesanalysegruppen, Uni In-
spection, Uniscrap, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Varefakta,
Vejen Kommune, Vejle Kommune, Verdens Skove, Verdensnaturfonden
(WWF), Vesthimmerlands Kommune, Viasat, Vibo, Viborg Kommune,
Videnscenter for Landbrug, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet,
Vindmølleindustrien, Visit Denmark, VIVE – Det Nationale Forsknings-
og Analysecenter for Velfærd, Vordingborg Kommune, WAOO, YOU-
SEE, Ældresagen, Ærø Kommune, Økologisk Landsforening, Ørsted,
Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Aalborg Lufthavn, Aalborg
Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet – Institut for Biosci-
ence, Aarhus Universitet – Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet
– Nationalt Center for Miljø og Energi, Ålborg Portland og Århus Kom-
mune.
Følgende organisationer m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget
(10)
Copenhagen Suborbitals, DANAK, Danish Space Challenge (DSC), Da-
nish Student Association for Rocketry (DanSTAR), Dansk Amatør Raket
Klub (DARK), Dansk Erhverv, Dansk Industri, DFM, Forbrugerrådet
Tænk og Grønlands Selvstyre.


HØRINGSLISTE
Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og
markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed
til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov
om maritim fysisk planlægning
Høringsparter vedr. ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om maritim fy-
sisk planlægning (Søfartsstyrelsens områder)
Danske Regioner
Kommunernes Landsforening
Københavns Kommune
Albertslund Kommune
Allerød Kommune
Assens Kommune
Ballerup Kommune
Billund Kommune
Bornholms Kommune
Brøndby Kommune
Brønderslev Kommune
Dragør Kommune
Egedal Kommune
26-10-2020
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: 33 73 20 00
sik@sik.dk
www.sik.dk
CVR nr. 27 40 31 23
Erhvervsudvalget 2020-21
L 176 Bilag 1
Offentligt
2/31
Esbjerg Kommune
Fanø Kommune
Favrskov Kommune
Faxe Kommune
Fredensborg Kommune
Fredericia Kommune
Frederiksberg Kommune
Frederikshavn Kommune
Frederikssund Kommune
Furesø Kommune
Faaborg-Midtfyn Kommune
Gentofte Kommune
Gladsaxe Kommune
Glostrup Kommune
Greve Kommune
Gribskov Kommune
Guldborgsund Kommune
Haderslev Kommune
3/31
Halsnæs Kommune
Hedensted Kommune
Helsingør Kommune
Herlev Kommune
Herning Kommune
Hillerød Kommune
Hjørring Kommune
Holbæk Kommune
Holstebro Kommune
Horsens Kommune
Hvidovre Kommune
Høje-Taastrup Kommune
Hørsholm Kommune
Ikast-Brande Kommune
Ishøj Kommune
Jammerbugt Kommune
Kalundborg Kommune
Kerteminde Kommune
4/31
Kolding Kommune
Køge Kommune
Langeland Kommune
Lejre Kommune
Lemvig Kommune
Lolland Kommune
Lyngby-Taarbæk Kommune
Læse Kommune
Mariagerfjord Kommune
Middelfart Kommune
Morsø Kommune
Norddjurs Kommune
Nordfyns Kommune
Nyborg Kommune
Næstved Kommune
Odder Kommune
Odense Kommune
Odsherred Kommune
5/31
Randers Kommune
Rebild Kommune
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ringsted Kommune
Roskilde Kommune
Rudersdal Kommune
Rødovre Kommune
Samsø Kommune
Silkeborg Kommune
Skanderborg Kommune
Skive Kommune
Slagelse Kommune
Solrød Kommune
Sorø Kommune
Stevns Kommune
Struer Kommune
Svendborg Kommune
Syddjurs Kommune
6/31
Sønderborg Kommune
Thisted Kommune
Tønder Kommune
Tårnby Kommune
Vallensbæk Kommune
Varde Kommune
Vejen Kommune
Vejle Kommune
Vesthimmerlands Kommune
Viborg Kommune
Vordingborg Kommune
Ærø Kommune
Aabenraa Kommune
Aalborg Kommune
Århus Kommune
3F – Fagligt Fælles Forbund
3F Sømændene
92-gruppen
7/31
Advokatrådet/Advokatsamfundet
Affald Danmark
Akademikernes Centralorganisation
Akademirådet
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arkitektforeningen
Asfaltindustrien
ATV – Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Batteriforeningen
Bauer Media
Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer
Benzinforhandlernes Fælles repræsentation
Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl
Biologiforbundet
BL – Danmarks almene Boliger
Booking.com
Bornholmstrafikken Holding A/S
8/31
BOSAM
Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord
Brancheforeningen Dansk Luftfart
Brancheforeningen SPT
Branchen Forbruger-Elektronik (BFE)
Bryggeriforeningen
By & Havn
"BYFO – Foreningen for ejere af private
fredede ejendomme i Danmark"
Byggeskadefonden
Byggesocietetet
Bygherreforeningen
Bygningskultur Danmark
Bæredygtigt Landbrug
Bådklubben Valby
Campingrådet
Campingstjerner
Canal Digital Danmark A/S
9/31
Center for Fiskeri
Centralorganisationen 2010
"Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark (CO-industri)"
CO-Søfart
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU)
Coop Danmark
COWI
DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for Affald)
DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond
Danish Airline Pilots Association
Danish Seafood Association
Danmarks Apotekerforening
Danmarks Cykel Union
Danmarks Farve- og Limindustri
Danmarks Fiskeriforening
Danmarks Frie AutoCampere
Danmarks Fritidssejler Union
10/31
Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Jægerforbund
Danmarks Lejerforeninger
Danmarks Naturfredningsforening
Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO)
Danmarks Skibskredit A/S
Danmarks Skibsmæglerforening
Danmarks Sportsfiskerforbund
Danmarks Vindmølleforening
Danmarks Vækstråd
DANSAM
Dansk Affaldforening
Dansk Akvakultur
Dansk Amatørfiskerforening
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Autogenbrug
Dansk Automobil Sports Union (DASU)
Dansk Bilbrancheråd
11/31
Dansk Blindesamfund
Dansk Botanisk forening
Dansk Byggeri
Dansk Bygningsinspektørforening
Dansk Byplanlaboratorium
Dansk Camping Union
Dansk Cyklistforbund
Dansk Detail
Dansk Ejendomsmæglerforening
Dansk Energi
Dansk Energi Brancheforening
Dansk Entomologisk Forening
Dansk Erhverv
Dansk ErhvervsFremme
Dansk Firmaidræt
Dansk Fjernvarme
Dansk Flyvelederforening
Dansk Forening for Rosport
12/31
Dansk Fritidsfiskerforbund
Dansk Fåreavl
Dansk Gartneri
Dansk Industri
Dansk Journalistforbund
Dansk Juletræsdyrkerforening
Dansk Jægerforbund
Dansk Kano- og Kajak Forbund
Dansk Kyst- og Naturturisme
Dansk Land- og Strandjagt
Dansk Landboungdom
Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR)
Dansk Landskabsarkitektforening
Dansk Magisterforening
Dansk Metal
Dansk Miljøteknologi
Dansk Mode og Textil
Dansk Navigatørforening
13/31
Dansk Ornitologisk Forening
Dansk Pattedyrforening
Dansk Pelsdyravlerforening
Dansk Planteværn
Dansk producentansvarssystem (DPA-System)
Dansk Retspolitisk Forening
Dansk RIB Charterforening
Dansk Sejlunion
Dansk skovforening
Dansk Solvarme Forening
Dansk Sportsdykker Forbund
Dansk Standard
Dansk Supermarked I/S
Dansk Svømmeunion
Dansk Transport og Logistik
Dansk Træforening
Dansk Træinformation
Dansk Vand- og Spildevandsforening
14/31
Dansk Vandrelaug
Dansk Vandski & Wakeboard Forbund
Dansk Yacht Union
Danske Advokater
Danske Anlægsgartnere
Danske Arkitektvirksomheder
Danske Boligadvokater
Danske Falkejagtklub
Danske Handicaporganisationer
Danske Havne
Danske Havnevirksomheder
Danske Kloakmestre
Danske Landskabsarkitekter
Danske Lodser
Danske Maritime
Danske Maskinstationer og Entreprenører
Danske Mediedistributører
Danske Medier
15/31
Danske Museer (ODM)
Danske Rederier
Danske Revisorer
Danske Råstoffer
Danske Speditører
Danske Studenters Roklub
Danske Svineproducenter
Danske Tegl
Danske træindustrier
Danske Tursejlere
Danske Udlejere
Danske Vandløb
Danske Vandværker
DanWEC
DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi
De Danske Frie Autocampere
De Danske Skytteforeninger
16/31
De Samvirkende Købmænd
DELTA
Den Danske Akkrediteringsfond – DANAK
Den Danske dommerforening
Den Danske Dyrlægeforening
Den Danske Landinspektørforening
Den Danske Nationalkomité for Geologi
Det Centrale Handicapråd
Det Danske Fjerkræråd
Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning –
KO0RA
Det Økologiske Råd
Det Økonomiske Råd
DGI
DHI
DI Transport
DJØF
Dk4
17/31
DKCPC (Danish Cable Protection Committee)
DOF
DONG Energy
DR
Drivkraft Danmark
DSB
DTU Aqua – Institut for Akvatiske Ressourcer
Duelighedsklubben
Dykkerfirmaernes Brancheforening
Dyrenes Beskyttelse
EHS Foreningen af el-overfølsomme
Ejendomsforeningen Danmark
Ejendomsmæglernes Landsorganisation
Elretur
Energi- og Olieforum.dk
Energinet.dk
EnviNa
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
18/31
Erhvervslejernes Landsorganisation og
Esbjerg Lufthavn
F-Camping
FAB – Foreningen af byplanlæggere
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fag og Arbejde (FOA)
Feriehusudlejernes Brancheforening
Ferskvandsfiskeriforeningen
Finans Danmark
Finansrådet
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
Fiskeringen
Fiskernes Forbund
Focus Advokater
Fonden Femern Belt Development
Forbrugerrådet
Forbundet arkitekter og designere
19/31
FORCE Technology
Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark
Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygninger
Foreningen af Danske Biologer
Foreningen af Danske Brøndborer
Foreningen af Danske Kraftvarmeværker
Foreningen af Danske Privathavne
Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark
"Foreningen af Fredningsnævnsformænd
i Danmark og disses suppleanter"
Foreningen af Lystbådehavne i Danmark
"Foreningen af Miljø-, plan- og
naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa)"
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen Bevaringsværdige Bygninger
Foreningen Biogas
Foreningen Biogasbranchen
Foreningen Danske Olieberedskabslagre
20/31
Foreningen Digitale Publicister
"Foreningen for Danmarks Fiskemel-
og Fiskeolieindustri"
Foreningen for Dansk Internet Handel
Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri
Foreningen til Langturssejladsens Fremme
Foreningen Ugeaviserne
Foreningen Vandværker i Danmark
Forsikring og Pension
Friluftsrådet
Fritidshusejernes Landsforening
Færgesekretariatet
Færøernes Landsstyre (rigsombudsmanden)
GEUS
GI – GenvindingsIndustrien
Godkendt Teknologisk Service – GTS
Gold FM/Klassisk FM ApS
Grakom
21/31
Greenpeace Danmark
Grundejernes Investeringsfond
Grønlands Hjemmestyre (Rigsombudsmanden)
Grønne Familier
Havbrugsgruppen
Havkajakroerne
HedeDanmark
Hedeselskabet
Herregårdsjægerne
HK Danmark
HK Handel
HK-Kommunal
HOFOR
HORESTA
Huslejenævnsforeningen
Høreforeningen
Håndværksrådet
I/S DIGI-TV
22/31
Ingeniørforeningen IDA
Institut for Center Planlægning, ICP A/S
Institut for menneskerettigheder
International Transport Danmark (ITD)
ITEK
Jetski.dk
Jet-Trade Powersport ApS
Kalk- og Teglværksforeningen
Kanal Hovedstaden, Kanal 23
KIMO Danmark
Klagenævnet for Ejendomsformidling
Kolonihaveforbundet
Komiteen Bæredygtig Kystkultur
Kommunalteknisk Chefforening
Kommunekemi A/S
Konpa
Kyst, Land & Fjord
Københavns Kommune – Center for byudvikling
23/31
Københavns Lufthavne A/S
LandBoUngdom
Landbrug & Fødevarer
Landdistrikternes Fællesråd
Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter
Landsforeningen af Landsbysamfund
Landsforeningen Danske Fugleforeninger
Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur
Landsforeningen for Gylleramte
Landsforeningen Levende Hav
Landsforeningen Praktisk Økologi
Landsforeningen Ældre Sagen
Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark
Lederne Søfart
Lejernes Landsorganisation
Lejernes Landsorganisation i Danmark
LO
Lodstilsynet
24/31
Lægeforeningen
Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Maskinmestrenes Forening
Mejeriforeningen
Metroselskabet I/S
Miljøbevægelsen NOAH
Miljøpartiet de Grønne
Mobilselskabet 3
Moesgaard Museum
"MORTALIN Brancheforeningen
for kommunal skadedyrsbekæmpelse"
Movia
Mærsk Olie & Gas A/S
Nationalpark Kongernes Nordsjælland, sekretariatet
Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet
Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet
Nationalpark Thy, sekretariatet
25/31
Nationalpark Vadehavet, sekretariatet
Natur og Ungdom
Naviair
Nordicom
Nordisk konservatorforbund
Novo Nordisk A/S
OCFF, Outdoor*Camping*Ferie&Fritid
Offentlige Ansattes Organisation
Olie Gas Danmark
Parcelhusejernes Landsforening
Partnerskabet for Bølgekraft
Plastindustrien
Praktiserende Landinspektørers Forening
Radiotelegrafistforeningen af 1917
Rambøll Danmark
RealDania
Realkreditankenævnet
Realkreditforeningen
26/31
Realkreditrådet
ReturBat
Rådet for Bæredygtig trafik
Rådet for Danske Campister
Rådet for Sikker Trafik
Rådet for Større Badesikkerhed
Sammenslutningen af Danske Småøer
Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer
Skov & Landskab (Københavns Universitet)
Skovdyrkerforeningerne
Småskovsforeningen Danmark
Småøernes Færgeselskaber
Spildevandsteknisk Forening
Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet)
Stofa A/S
Storkøbenhavns Erhvervslejerforening
Strandingsmuseum St George
Sund & Bælt
27/31
Handelsflådens Arbejdsmiljø- og Velfærdsråd
Søassurancen Danmark
Sølovsudvalget
Sønderborg Lufthavn
Sø- og Handelsretten
Søspejderne – Det Danske Spejderkorps
TDC
TEKNIQ Arbejdsgiveren
Teknologi-Rådet
Teknologisk Institut
Telekommunikationsindustrien
Telenor
Tempo Bådsalg
Trafikforbundet
Trolle Advokatfirma
Trygfonden – Kystlivredning
Træskibssammenslutningen
Turisterhvervets Samarbejdsforum
28/31
TV 2 Bornholm
TV 2/Danmark A/S
TV 2/Fyn
TV 2/Lorry
TV 2/Nord
TV 2/Øst
TV 2/Østjylland
TV 3 A/S
TV Midt Vest
TV Syd
Uniscrap
Verdens Skove
Verdensnaturfonden (WWF)
Viasat
Videnscenter for Landbrug
Vikingeskibsmuseet
Vildtforvaltningsrådet
Vindmølleindustrien
29/31
Visit Denmark
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
WAOO
YOUSEE
Ældresagen
Økologisk Landsforening
Ørsted
Aalborg Lufthavn
Ålborg Portland
Aarhus Lufthavn
Aalborg Universitet
Aarhus Universitet
Aarhus Universitet – Institut for Bioscience
Aarhus Universitet – Institut for Miljøvidenskab
Aarhus Universitet – Nationalt Center for Miljø og Energi
Anne Christiansen, Syddansk Universitet
Arkitektskolen i Århus
Bo Riemann, Aarhus Universitet
30/31
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet - Institut for Akvatiske Ressourcer
Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet
Helle Tegner Anker, Københavns Universitet
Kunstakademiets Arkitektskole
Københavns Universitet
Københavns Universitet – Biologisk Institut
Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi
Peter Pagh, Københavns Universitet
RUC – Roskilde Universitetscenter
RUC – Institut for Naturvidenskab og Miljø
Syddansk Universitet
Tine Herreborg Jørgensen, Aalborg Universitet
American Bureau of Shipping (ABS)
Bureau Veritas (BV)
China Classification Society (CCS)
31/31
DNV GL
Korean Register of Shipping (KRS)
Lloyd’s Register (LR)
Nippon Kaiji Kyokai (Class NK)
Polski Rejestr Statków (Polish Register of Shipping – PRS)
Registro Italiano Navale (RINA)
HØRINGSLISTE
Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og
markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed
til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov
om maritim fysisk planlægning
Høringsparter vedr. ændring af lov om produkter og markedsovervågning og lov
om erhvervsfremme (Sikkerhedsstyrelsens områder)
Advokatsamfundet
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Arbejdsmiljørådet
BA technologies
BL − Danmarks Almene Boliger
Brunata A/S
Bureau Veritas Danmark
Certificerede Organers Forum
CLM-Erfa-grupper
Clorius Controls
Copenhagen Suborbitals,
26-10-2020
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: 33 73 20 00
sik@sik.dk
www.sik.dk
CVR nr. 27 40 31 23
2/6
DANAK – Den Danske Akkrediteringsfond
Dania Met
Danish Space Challenge (DSC),
Danmarks Lejerforening
Danmarks Aktive Forbrugere
Danmarks Erhvervsforskningsakademi,
Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd,
Danmarks Frie Forskningsfond,
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Innovationsfond
Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Nationale Metrologiinstitut
Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Vækstråd
Dansk Amatør Raket Klub (DARK)
Dansk Byggeri
Dansk Center for Forskningsanalyse
3/6
Dansk Erhverv
Danske Regioner
Dansk Mode og Tekstil
Dansk Standard
Danske Advokater
Danske Vandværker
Danske Udlejere
Dansk Gasteknisk Center DGC
Dansk Industri
DANVA
Danvægt
Danske Energiforbrugere
DANstar
Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
DIN Forsyning A/S
DNV GL Denmark A/S
4/6
Ejendomsforeningen Danmark
Ejerportal.dk
ELO Erhvervslejernes Landsorganisation
Eniig Energiteknik A/S
Evida
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Fjernvarme Fyn A/S
Fonden Teknologirådet
Forbrugerlaboratoriet
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerrådet Tænk
Force Certification
FORCE Technology
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Foreningen for Dansk Internethandel
Forsikring & Pension
Forsvarsakademiet
Friluftsrådet
5/6
fsb - lejeboliger i hovedstaden
Glasindustrien
Godkendt Teknologisk Service
HMN naturgas
Hofor A/S
Ingeniørforeningen i Danmark
Kommunernes Landsforening
Lejernes Landsorganisation
Midtfyns Vandforsyning
Skobranchen
SMVdanmark
TEKNIQ Arbejdsgiverne
Teknologisk Institut
Teleindustrien
Trefor
Trescal A/S
TÜV Nord Danmark ApS
UL International Demko A/S
6/6
UL Danmark
Ulykkesanalysegruppen
Uni Inspection
Vibo
Ørsted
Varefakta


Erhvervsudvalget 2020-21
L 176 Bilag 1
Offentligt
From: 1 - ERST Høring <hoering@erst.dk>
Sent: 07-12-2020 09:13:15 (UTC +01)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Subject: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om produkter
og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed(ERST Sagsnr: 2020 - 16039)
Kære Sikkerhedsstyrelsen
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til lov om ændring af lov om produkter og
markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed
til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt
bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet
regulering.
Administrative konsekvenser
OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet.
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet i
Danmark og har dermed ingen yderligere bemærkninger.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
OBR har i forbindelse med præhøringen afgivet bemærkninger til Sikkerhedsstyrelsens vurdering
af principperne for agil erhvervsrettet regulering. OBR har yderligere ingen bemærkninger hertil.
Kontaktperson vedr. ovenstående oplysninger:
Nicolaj Sylvester Brarup
Fuldmægtig
Tlf. direkte: 35 29 16 96
E-post: NicSyl@erst.dk
Med venlig hilsen
Catharina Rude
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291992
E-mail: CatRud@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
From: Helen Amundsen <ha@fbr.dk>
Sent: 07-12-2020 14:57:04 (UTC +01)
To: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK) <sik@sik.dk>
Cc: Vagn Jelsøe <vj@fbr.dk>; Pia Saxild <PS@fbr.dk>; Helen Amundsen <ha@fbr.dk>
Subject: SV: Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og
markedsovervågning, lov om sikkerhed til søs og andre love
Forbrugerrådet Tænk har modtaget Sikkerhedsstyrelsens brev af 26. oktober 2020 vedr. høring over udkast
til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om sikkerhed til søs og andre love og
har følgende bemærkninger. Vi skal beklage det sene svar.
Vi kan støtte de foreslåede ændringer, der betyder, at flere produktområder omfattes af loven, og at lovens
beføjelser også vil kunne anvendes af Søfartsstyrelsen på fx fritidsfartøjer. Vi støtter desuden, at
reguleringen af akkrediteringsområdet flyttes fra Erhvervsstyrelsen til Sikkerhedsstyrelsen. Det giver god
mening i og med, at Sikkerhedsstyrelsen har været ressortmyndighed for akkrediteringsområdet gennem
flere år. Dog finder vi det ikke hensigtsmæssigt, at hele akkrediteringsområdet umiddelbart lægges ind
under Lov om produkter og markedsovervågning, da akkreditering omfatter mange andre områder end
dem, der relaterer sig til Lov om produkter og markedsovervågning. Vi vil derfor opfordre til, at det
overvejes, om akkreditering bør have sit eget lovkompleks, hvor det i højere grad er muligt at rumme hele
akkrediteringsområdet. Såfremt dette ikke er muligt, er det vigtigt, at det fremgår af Lov om produkter og
markedsovervågning, at loven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 765/2008 om
kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om
ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93.
Forbrugerrådet Tænk har ikke forholdt sig til afsnittet om Lov om maritim fysisk planlægning.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe Helen Amundsen
Vicedirektør / Deputy Executive Director Seniorrådgiver/Senior Technical Adviser
T +45 7741 7720 / M +45 2280 6106 / taenk.dk T +45 7741 7732 / M +45 2715 7431
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra: Forbrugerrådet Tænk Hoeringer
Sendt: 27. oktober 2020 09:04
Til: Pia Saxild
Emne: VS: Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om
sikkerhed til søs og andre love
Fra: Mette Nysom Thomsen [mailto:MNA@sik.dk]
Sendt: 26. oktober 2020 12:06
Til: Sikkerhedsstyrelsen Hovedpostkasse (SIK)
Emne: Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om sikkerhed
til søs og andre love
Kære høringspart
Se venligst vedhæftede høringsmateriale. Høringen findes også på hoeringsportalen.dk. Høringsfristen er 4.
december.
Venlig hilsen
Mette N. Thomsen
Specialkonsulent, jurist
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
Tlf.: +45 33 73 20 00
www.sik.dk
Denne e-mail og enhver vedhæftet fil er fortrolig. Hvis ikke du er den rette modtager, bedes du venligst omgående kontakte os og
derefter slette e-mailen og enhver vedhæftet fil. På forhånd tak.
Side 1/1
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg
sik@sik.dk
9. december 2020
Høring over udkast til lov om ændring af lov om produkter og mar-
kedsovervågning m.v.
Dansk Erhverv har modtaget høringen over udkast til lov om ændring af lov om produkter og
markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og
andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning.
Dansk Erhverv hilser velkommen, at en række nye produktområder kommer ind under den alle-
rede vedtagne og gældende lov om produkter og markedsovervågning, idet det er væsentligt for
effektiviteten og gennemsigtigheden på området, at der er et fælles sæt definitioner og systemer
på tværs af produktområder, når dette overhovedet er muligt.
Samtidig ser vi frem til den konkrete anvendelse af de nye muligheder for håndhævelse, idet de
virksomheder, der lægger en stor indsats i at sikre, at deres produkter lever op til gældende regu-
lering, har behov for, at myndighederne sætter effektivt ind overfor de aktører på markedet, der
ikke har vilje til at overholde reguleringen, og i den forbindelse forvrider konkurrencesituationen
på markedet.
Endelig hilser Dansk Erhverv det generelt velkomment, at Sikkerhedsstyrelsen i videre omfang
end tidligere koordinerer og forestår markedsovervågning på produktområdet. Det bidrager til
samling og fastholdelse af viden, bidrager til mere effektiv og risikobaseret kontrol og gør kontak-
ten til virksomhederne mere sammenhængende og ensartet.
Med venlig hilsen
Betina Schiønning