Fremsat den 23. februar 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)

Fremsat den 23. februar 2021 af Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV),
Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado (KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT),
Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne Zimmer (UFG)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af lovgivning om ret til pasning af sygt barn ved almen sygdom
(borgerforslag)
Forældre bør kunne passe deres syge børn under hele
sygeperioden ved almen akut opstået sygdom. I dag siger
loven, at man har ret til barnets første sygedag. Den lovsi‐
krede ret til barnets første sygedag er uden løn. Nogle
overenskomster bygger oven på den lovsikrede ret, men på
mange arbejdspladser har man som forælder kun ret til at
tage barnets første sygedag. Der foreslås en lovændring, så
forældre får mulighed for at passe egne syge børn ved almen
sygdom i den tid, barnet er syg. Der foreslås en ændring,
som læner sig op ad lovgivningen i Sverige, hvor forældre
op til barnet er 12 år har ret til at passe deres barn til
det er rask ved almen akut opstået sygdom. Forælderens
fravær grundet barnets sygdom er i Sverige uden løn, men
forælderen får i stedet en kompensation på knap 80 pct.
af dagpengesatsen, som bliver betalt af Försäkringskassan,
der er ejet af staten, og som lønmodtagere og arbejdsgivere
betaler til. En lignende ordning foreslås indført i Danmark
på tværs af erhverv og overenskomster.
Beslutningsforslag nr. B 163 Folketinget 2020-21
AX025843
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
Børn har brug for omsorg og nærvær fra deres foræl‐
dre. Når børn er syge, er behovet for omsorg ekstra
stort. Det er svært at yde den omsorg og det nærvær i for‐
bindelse med sygdom, når man som forældre ikke (ud over
første sygedag) kan være hjemme og passe sit barn, men i
stedet er tvunget til at finde andre løsninger hos venner og
familie, som ikke er barnets primære omsorgspersoner. Pas‐
ning af syge børn bliver hurtigt en kabale, som forældre på
bedste vis forsøger at få til at gå op. Og med dårlig samvit‐
tighed over for både arbejdsgiveren og ens barn, fordi man
ikke slår til nogne af disse steder og stresser over, hvordan
man skal lægge sine kort mest hensigtsmæssigt. Kabalen går
måske – måske ikke – op rent praktisk i sidste ende, men
ikke behovskabalen! Her taber barnet altid på bekostning af
arbejdsmarkedets behov og vilkår!
Som situationen er nu, har forældre kun ret til barnets
første sygedag. Herefter skal de finde andre løsninger, f.eks.
hos familie og venner, som ikke er barnets primære om‐
sorgspersoner. Lovgivningen tilgodeser således ensidigt ar‐
bejdsmarkedets behov frem for børns behov for omsorg
under sygdom. Hvis man som medarbejder rammes af syg‐
dom, melder man sig syg og skal først komme på arbejde,
når man igen er rask. Sygdom hos medarbejderens barn får
dog kun plads til at vare én dag! Men når børn rammes af de
gængse infektionssygdomme, som ofte ses hos børn – særlig
i deres år før skolealderen – strækker sygdommen sig oftest
over mere end én sygedag.
Løsningen på pasning af syge børn bliver oftest italesat
som hjælp fra ens netværk. Hvem er ens netværk, når
det kommer til syge børn? Her er svaret oftest bedsteforæl‐
dre. Men ikke alle har bedsteforældre, andre har dem måske
boende så langt væk, at dette ikke er en reel mulighed! Men
mange har dog bedsteforældre, som gerne vil hjælpe – de
kan bare ikke altid, for de er stadig på arbejdsmarkedet. I
takt med at pensionsalderen stiger i Danmark, vil mulighe‐
den for at få hjælp af bedsteforældrene til børnebørnenes
sygdom falde. Det medfører således, at det i stigende grad er
sværere at få enderne til at mødes i forhold til børns sygdom
ud over barnets første sygedag.
Ydermere kan forældre ifølge loven kun tage barnets 1.
sygedag, og ikke f.eks. barnets 3. sygedag, hvis forældrene
har skaffet pasning af barnet på 1.-2. sygedag. Dette er
utrolig ufleksibelt i forhold til at finde en balance mellem
arbejdslivet og barnets sygdom.
Det er med jævne mellemrum fremme i mediebilledet, at
forældre sender deres halvsyge børn af sted i institution. Det
er stillerne af dette forslags antagelse, at forældre ikke gør
dette af manglende omsorg for barnet, men derimod fordi
de føler sig presset til at tage på arbejde, da eneste reelle
alternativ er, at de selv melder sig syge og dermed »lyver«
over for arbejdsgiveren. Det er uhensigtsmæssigt.
Børn, der sendes i institution, inden de er helt raske, med‐
fører desuden:
1) Stor risiko for, at barnet allerede inden for få dage
igen er syg, idet deres immunforsvar er lavt grundet
sygdom.
2) Stor smitterisiko i forhold til smitte af andre børn i
institutionen.
3) Stor smitterisiko for personalet, som kan føre til syge‐
meldinger, øget brug af vikarer og forringet kvalitet i
dagtilbuddet.
En ændring med fokus på bedre muligheder for at passe
ens syge barn vil medføre, at børn vil få den omsorg, de
har behov for, når de er syge og har brug for deres primæ‐
re omsorgspersoner. Ydermere ses også store potentialer i
et samfundsmæssigt perspektiv, hvor der vil kunne spares
mange sygedage for både børn, forældre og personale.
I Danmark har vi »den danske model«, som oftest er
svaret på manglende politisk vilje til at ændre på arbejds‐
markedsforhold. Men dette er både et familiepolitisk anlig‐
gende om, hvordan vi som samfund ser på børnene og deres
vilkår, og et anliggende, som handler om arbejdsmarkeds‐
forhold. Kan det virkelig være rigtigt, at børnene altid står
bagerst i køen, mens arbejdsmarkedet og vækst altid står
forrest?
Nutidens børn er fremtidens ressourcer. Vi skal passe på
de ressourcer, vi har!
Særlig i forhold til covid-19
Den nuværende coronasituation har sat et øget fokus på
smitte og smittespredning. Dermed er det også blevet skær‐
pet, at børn skal være symptomfrie efter sygdom i 48 timer,
før de må vende retur til institution eller skole. Dette er på
ingen måde foreneligt med de nuværende regler og rettighe‐
der, der gælder for forældre. Ydermere anbefales det at være
ekstra opmærksom på at passe på de ældre, som er særlig
sårbare i forhold til covid-19, hvilket dermed begrænser
familiernes muligheder for at finde alternative pasningsmu‐
ligheder efter barnet 1. sygedag.
Om fremsættelsen i Folketinget
Forslagsstillerne i Folketinget bemærker, at der er tale om
et borgerforslag, som inden for den fastsatte frist har opnået
det antal støttetilkendegivelser fra borgere, som kræves for
at få forslaget fremsat og behandlet som beslutningsforslag i
Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Louise Barkan
Staal, Vallensbæk, som hovedstiller, med Dorte Dyrholm
Pedersen, Vallensbæk, Mette Stenby Andresen, Rudersdal,
Nanna Høyrup Andersen, Halsnæs, Tina Dahøj, København,
Jesper Wildenrath, Albertslund, Christina Lund Simonsen,
Horsens, Lenette Salling Sønder Bendsen, Kalundborg, Ma‐
lika Sofie Lund, Ballerup, Christina Linnea Nygård, Oden‐
se, og Signe Ganzhorn Sørensen, Aarhus, som medstillere.
Forslagsstillernes fremsættelse af forslaget for Folketinget
er alene udtryk for, at forslagsstillerne på vegne af de parti‐
2
er, som støtter borgerforslagsordningen, påtager sig at opfyl‐
de en nødvendig betingelse for, at borgerforslaget kan blive
behandlet i Folketinget i overensstemmelse med intentioner‐
ne bag ordningen for borgerforslag.
Fremsættelsen kan således ikke tages som udtryk for, at
forslagsstillerne nødvendigvis støtter forslagets indhold.
3
Skriftlig fremsættelse
Leif Lahn Jensen (S), Peter Skaarup (DF), Karsten Hønge (SF), Andreas Steenberg (RV), Peder Hvelplund (EL), Mai Mercado
(KF), Peter Seier Christensen (NB), Ole Birk Olesen (LA), Torsten Gejl (ALT), Aaja Chemnitz Larsen (IA) og Susanne
Zimmer (UFG):
Hermed tillader vi os for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lovgivning
om ret til pasning af sygt barn ved almen sygdom
(borgerforslag).
(Beslutningsforslag nr. B 163)
Der er tale om et borgerforslag, som inden for den fast‐
satte frist har opnået det antal støttetilkendegivelser fra bor‐
gere, som kræves for at få forslaget fremsat og behandlet
som beslutningsforslag i Folketinget. Der henvises til folke‐
tingsbeslutning af 2. juni 2016 om mulighed for at få borger‐
drevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget, lov om
etablering af en ordning for borgerforslag med henblik på
behandling i Folketinget og bekendtgørelse om en ordning
for borgerforslag med henblik på behandling i Folketinget.
Borgerforslaget er oprindelig indgivet af Louise Barkan
Staal, Vallensbæk, som hovedstiller, med Dorte Dyrholm
Pedersen, Vallensbæk, Mette Stenby Andresen, Rudersdal,
Nanna Høyrup Andersen, Halsnæs, Tina Dahøj, København,
Jesper Wildenrath, Albertslund, Christina Lund Simonsen,
Horsens, Lenette Salling Sønder Bendsen, Kalundborg, Ma‐
lika Sofie Lund, Ballerup, Christina Linnea Nygård, Oden‐
se, og Signe Ganzhorn Sørensen, Aarhus, som medstillere.
Fremsættelsen er alene udtryk for, at forslagsstillerne på
vegne af de partier, som støtter borgerforslagsordningen,
påtager sig at opfylde en nødvendig betingelse for, at bor‐
gerforslaget kan blive behandlet i Folketinget i overensstem‐
melse med intentionerne bag ordningen.
4