Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. februar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25838

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l166/20201_l166_efter_2behandling.pdf

    Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 23. februar 2021
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses- og
    betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om
    rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
    forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms
    og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse
    med covid-19
    (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af
    momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)
    § 1
    I lov nr. 211 af 17. marts 2020 om midlertidig udskydelse
    af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i
    forbindelse med covid-19, som ændret ved § 11 i lov nr.
    572 af 5. maj 2020, § 1 i lov nr. 871 af 14. juni 2020 og §
    1 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, foretages følgende
    ændringer:
    1. I § 1 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober
    2020«, og efter »den 31. maj 2021« indsættes: », og for april
    2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 27. september
    2021«.
    2. I § 2 ændres »og for oktober 2020« til: »for oktober
    2020«, og efter »den 17. maj 2021« indsættes: », og for maj
    2021 er den sidste rettidige betalingsdag den 15. oktober
    2021«.
    3. I § 9, 2. pkt., ændres »1. november 2021« til: »1. juni
    2022«.
    § 2
    I lov nr. 122 af 30. januar 2021 om rentefrie lån svarende
    til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse
    med covid-19 foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer:
    »Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told-
    og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et
    beløb svarende til det beløb, der af virksomheden rettidigt er
    indberettet som indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
    for afregningsperioden januar 2021, hvis virksomheden i
    denne afregningsperiode var omfattet af opkrævningslovens
    § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomhe‐
    den rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejds‐
    markedsbidrag for afregningsperioden februar 2021, hvis
    virksomheden i denne afregningsperiode var omfattet af op‐
    krævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2. Herudover kan
    virksomheder efter anmodning til told- og skatteforvaltnin‐
    gen som et rentefrit lån få udbetalt et beløb svarende til det
    beløb, der af virksomheden rettidigt er indberettet som inde‐
    holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for afregningsperio‐
    derne september 2020 og februar 2021, hvis virksomheden i
    disse afregningsperioder var omfattet af opkrævningslovens
    § 2, stk. 5, eller svarende til det beløb, der af virksomhe‐
    den rettidigt er indberettet som indeholdt A-skat og arbejds‐
    markedsbidrag for afregningsperioderne september 2020 og
    marts 2021, hvis virksomheden i disse afregningsperioder
    var omfattet af opkrævningslovens § 2, stk. 6, jf. dog § 2.«
    2. I § 1, 2. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »Lånet efter 1.
    pkt.« til: »Lån efter 1.-3. pkt.«
    3. I § 2, stk. 1, ændres »§ 1, 1. pkt.« til: »§ 1, 1.-3. pkt.«
    Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2020-21
    Skattemin., j.nr. 2021-955
    AX025838
    4. I § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 1« til:
    »§ 1, 1. pkt.,«.
    5. I § 3, stk. 1, indsættes som 2.-6. pkt.:
    »Udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest
    den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen. Udbetalte
    lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni
    2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet bevilget til
    et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet
    under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen
    for tilbagebetaling efter 2. og 3. pkt. dog den 1. november
    2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det
    Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselska‐
    bet er omregistreret til et anpartsselskab. Told- og skattefor‐
    valtningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at
    4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et
    anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister
    efter den 29. oktober 2021. Told- og skatteforvaltningens
    afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages.«
    6. I § 4, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:
    »Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., skal være
    modtaget af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og
    med den 8. marts 2021 til og med den 8. april 2021. Anmod‐
    ning om lån i henhold til § 1, 3. pkt., skal være modtaget
    af told- og skatteforvaltningen i perioden fra og med den 9.
    april 2021 til og med den 7. maj 2021.«
    7. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Er anmodningen om lån modtaget rettidigt, sker udbeta‐
    ling af beløb omfattet af § 1, 2. og 3. pkt., til virksomhedens
    nemkonto så vidt muligt senest 12 bankdage efter modtagel‐
    sen af anmodningen.«
    8. I § 4, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »1.
    pkt.«: », eller 12 bankdage, jf. 2. pkt.«
    9. I § 4 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
    »Stk. 6. For udbetalinger efter opkrævningslovens § 12,
    stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af indberetninger af be‐
    tydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i
    henhold til § 1, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens
    § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter
    opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lå‐
    net tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor
    lånet skal tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, jf.
    § 3. For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet,
    der som følge af en indberetning som nævnt i 1. pkt. er
    bevilget og udbetalt med urette, finder § 3, stk. 1, 2.-6. pkt.,
    anvendelse. Udbetalinger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af
    virksomheden påberåbes at skulle modregnes efter reglerne
    om modregning med fordringer, der udspringer af samme
    retsforhold.«
    Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
    10. I § 7 ændres »1. december 2021« til: »1. marts 2022«.
    § 3
    I lov nr. 572 af 5. maj 2020 om rentefrie lån svarende til
    angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af
    skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19, som ændret
    ved § 2 i lov nr. 1620 af 17. november 2020, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told-
    og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et
    beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstil‐
    svar for tredje og fjerde kvartal 2020, der havde angivelses‐
    frist den 1. marts 2021, jf. dog § 5.«
    2. I § 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
    »Endvidere kan virksomheder efter anmodning til told-
    og skatteforvaltningen som et rentefrit lån få udbetalt et
    beløb svarende til virksomhedens rettidigt angivne afgiftstil‐
    svar for første og andet halvår 2020, der havde angivelses‐
    frist den 1. marts 2021, jf. dog § 5.«
    3. I § 5, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »18. december 2020
    har skiftet 50 pct. eller mere af ejerkredsen,«: »eller som
    ansøger om lån i perioden fra og med den 17. marts 2021 til
    og med den 14. april 2021, og som i perioden fra og med
    den 29. januar 2021 til og med tidspunktet for anmodningen
    om lån i henhold til § 1, 2. pkt., eller § 2, 2. pkt., har skiftet
    50 pct. eller mere af ejerkredsen«.
    4. I § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, ændres »§§ 1-4« til: »§ 1, 1.
    pkt., § 2, 1. pkt., og §§ 3 og 4«.
    5. I § 6 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., og § 2, 2. pkt.,
    skal tilbagebetales senest den 1. februar 2022 via indbeta‐
    ling til skattekontoen. Er lånet bevilget til et iværksættersel‐
    skab, som ikke efterfølgende er kommet under likvidation,
    konkurs eller tvangsopløsning, er fristen for tilbagebetaling
    dog den 1. november 2021, medmindre det senest den
    29. oktober 2021 af Det Centrale Virksomhedsregister frem‐
    går, at iværksætterselskabet er omregistreret til et anpartssel‐
    skab. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra
    et selskab bestemme, at 2. pkt. ikke finder anvendelse, hvis
    omregistreringen til et anpartsselskab fremgår af Det Cen‐
    trale Virksomhedsregister efter den 29. oktober 2021. Told-
    og skatteforvaltningens afgørelse på en anmodning efter 3.
    pkt. kan ikke påklages.«
    Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
    6. Efter § 6 indsættes:
    »§ 6 a. For udbetalinger efter opkrævningslovens § 12,
    stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af angivelser af betydning
    for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i henhold
    til §§ 1-4, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslovens §
    12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter op‐
    krævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lånet
    tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor lå‐
    net skal tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, jf. §
    2
    6. For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der
    som følge af en angivelse som nævnt i 1. pkt. er bevilget og
    udbetalt med urette, finder § 6, stk. 2, anvendelse. Udbeta‐
    linger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af virksomheden påberå‐
    bes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med
    fordringer, der udspringer af samme retsforhold.«
    7. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Anmodning om lån i henhold til § 1, 2. pkt., og §
    2, 2. pkt., skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen
    i perioden fra og med den 17. marts 2021 til og med den 14.
    april 2021.«
    Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.
    8. I § 7, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »5
    bankdage« til: »senest 12 bankdage«, og i 3. pkt. ændres »5
    bankdage« til: »12 bankdage«.
    9. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
    10. I § 7, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«:
    »og 2«.
    11. I § 10, stk. 2, ændres »1. december 2021« til: »1. marts
    2022«.
    § 4
    Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti‐
    dende, jf. dog stk. 2.
    Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft‐
    trædelse af lovens § 3.
    Stk. 3. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta‐
    gelse.
    Stk. 4. § 2, nr. 9, og § 3, nr. 6, har virkning for udbeta‐
    linger, der sker som følge af indberetninger og angivelser
    foretaget fra og med tidspunktet for lovens ikrafttræden.
    Stk. 5. Regler fastsat i medfør af § 4, stk. 6, i lov om ren‐
    tefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkeds‐
    bidrag i forbindelse med covid-19 forbliver i kraft, indtil de
    ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4,
    stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat
    og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19. Regler
    fastsat i medfør af § 7, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende
    til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling
    af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 forbliver
    i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
    i medfør af § 7, stk. 7, i lov om rentefrie lån svarende til
    angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af
    skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
    3