Fremsat den 23. februar 2021 af Hans Kristian Skibby (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX25803

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/beslutningsforslag/b158/20201_b158_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 23. februar 2021 af Hans Kristian Skibby (DF), Liselott Blixt (DF),
    René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mette Hjermind Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF),
    Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om færgebetjening af Bornholm
    Folketinget pålægger regeringen inden juni 2021 at påbegynde undersøgelse af mulighederne for en bedre færgebetjening af
    Bornholm med direkte daglig forbindelse med en hurtigfærge mellem Rønne og København/hovedstadsområdet.
    Beslutningsforslag nr. B 158 Folketinget 2020-21
    AX025803
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne ønsker det undersøgt, om der kan etable‐
    res en direkte færgeforbindelse med hurtigfærge af katama‐
    rantypen mellem Rønne og København/hovedstadsområdet.
    Baggrund for forslaget
    Ved en bred politisk trafikaftale i oktober 2002 blev
    den dengang direkte færgeforbindelse mellem Rønne og Kø‐
    benhavn nedlagt med virkning fra 2004 (»Aftale om den
    fremtidige færgebetjening af Bornholm«, Trafikministeriet,
    2002). Det var afslutningen på en epoke, hvor der havde væ‐
    ret direkte forbindelse mellem Rønne og hovedstaden siden
    1866.
    I stedet blev ruten omlagt til Rønne-Køge, der både betje‐
    ner passagerer og gods, og en hurtigfærge blev indsat på
    ruten Rønne-Ystad. Færgeoverfarten Rønne-Køge tager 6
    timer, hvilket ikke er tilfredsstillende for passagerer.
    Den nuværende trafikbetjening har gennem årene været
    genstand for megen debat og utilfredshed.
    Rejseruten gennem Sverige har også vist sig at kunne
    give alvorlige udfordringer. Det blev mærkbart i slutningen
    af 2020, hvor Sverige på grund af risiko for smittefare
    med covid-19 med få timers varsel lukkede grænsen til
    Danmark, hvorved hovedfærdselsåren over Ystad, som teg‐
    ner sig for 97 pct. af persontrafikken mellem Bornholm og
    København, lukkede. En vigtig hovedfærdselsåre mellem to
    danske landsdele blev pludselig skåret over.
    Ikke blot gav det udfordringer i forhold til eksempelvis
    sengeliggende sygetransporter, der dårligt klarer sejlturen
    til Køge på 6 timer, det gav også problemer i forhold til
    juletrafikken og trafikken af turister, som det bornholmske
    samfund er meget afhængig af.
    »Bornholm Kommunes borgmester, Winni Grosbøll (S),
    siger til DR, at hun er »rystet« over svenskernes beslutning
    om at lukke en for bornholmere vigtig livsnerve, og hun kal‐
    der det »utroligt kaotisk«, at lukningen kommer på et af de
    tidspunkter på året, hvor flest mennesker skal hjem til deres
    forældre på Bornholm«, fremgår det af artiklen »Farvel til
    Bornholmerjulen - kritik af svensk grænselukning«, Berling‐
    ske, den 23. december 2020.
    Forslagsstillerne finder det grundlæggende uholdbart og
    principielt forkert, at danske rejsende fra Bornholm til ho‐
    vedstadsområdet skal i transit gennem et andet land – Sveri‐
    ge og på svenske vilkår – for at komme frem. Der er tale
    om to danske landsdele, der i realiteten er adskilt af et andet
    land. Det må kunne gøres bedre.
    Desuden har rejsende fra Rønne til København omkost‐
    ninger til både færgebillet til Ystad, kørsel gennem Sydsve‐
    rige og Øresundsbroen.
    Færgebetjeningen af Bornholm er tidligere blevet under‐
    søgt grundigt af Transportministeriet. I juni 2014 kom
    rapporten »Rammerne for den fremtidige færgebetjening
    af Bornholm«, men spørgsmålet om en færgebetjening af
    Bornholm med en direkte rute fra København/hovedstads‐
    området var ikke en del af undersøgelsen (»Rammerne for
    den fremtidige færgebetjening af Bornholm«, Transportmi‐
    nisteriet, 2014.)
    Undersøgelse af en ny færgeforbindelse til Rønne
    På mange måder er det ønskværdigt, at der genetableres
    en direkte færgeforbindelse mellem Bornholm og Køben‐
    havn/hovedstadsområdet. Ikke blot kan det give en bedre
    trafikbetjening af Bornholm, det betyder også, at Danmark
    genvinder fuld suverænitet over rejsen mellem vore landsde‐
    le.
    Det er mulighederne for en sådan løsning, som forslags‐
    stillerne ønsker undersøgt. Undersøgelsen ønskes endvidere
    gennemført med bistand fra en ekstern rådgiver og under
    inddragelse af Kontaktrådet for trafikbetjening af Bornholm.
    Forslagsstillerne ønsker ikke at pålægge regeringen be‐
    stemte løsninger, der skal undersøges, men vil pege på
    nogle spørgsmål, der naturligt ønskes besvaret i en sådan
    undersøgelse. Besvarelsen af disse spørgsmål skal bidrage
    til at anskueliggøre, om det er realistisk at arbejde videre
    med en direkte færgebetjening af Bornholm fra Rønne til
    København/hovedstadsområdet med en hurtigfærge. Under‐
    søgelsen skal besvare følgende spørgsmål:
    – Er det fysisk muligt at betjene en hurtigfærge fra Kø‐
    benhavns havn eller anden centralt beliggende havn i
    hovedstadsområdet?
    – Hvad vil etablering af faciliteter til modtagelse af en
    hurtigfærge koste i overslag?
    – Vil der være meromkostninger ved direkte færgebetje‐
    ning af København/hovedstadsområdet i forhold til Røn‐
    ne-Ystad, der forudsættes nedlagt, og i givet fald hvilke
    meromkostninger?
    – Hvor ofte vil en direkte hurtigfærge kunne betjene Røn‐
    ne til København/hovedstadsområdet i henholdsvis høj-
    som lavsæson?
    – Hvad vil en skønnet billetpris blive fra Rønne-Køben‐
    havn/hovedstadsområdet, når der samtidigt tages højde
    for, at den rejsende sparer udgifter til Øresundsbroen og
    kørsel på strækningen gennem Sydsverige, der i rimeligt
    omfang vil kunne tillægges den nuværende billetpris fra
    Rønne til Ystad?
    – Hvad vil der være af miljømæssige fordele, ved at bili‐
    ster ikke længere skal køre gennem Sydsverige?
    – Hvordan forventes økonomien at blive for Øresundsbro‐
    en, hvis der kommer en direkte færgeforbindelse mellem
    Rønne og København/hovedstadsområdet?
    Med brugen af København/hovedstadsområdet som muli‐
    ge placeringer for et havneanlæg, der vil kunne betjene en
    hurtigfærge af katamarantype, tænkes der eksempelvis på
    Københavns Nordhavn, Dragør eller Køge, men forslagsstil‐
    lerne er åbne over for andre mulige placeringer.
    2
    Forslagsstillerne ønsker en langsigtet løsning for færge‐
    betjeningen af Bornholm, der inkluderer en direkte hurtig‐
    færge fra Rønne til København/hovedstadsområdet, og som
    sikrer dansk suverænitet over rejseruten mellem landsdele‐
    ne. Det er hensigten med beslutningsforslaget.
    Regeringen pålægges således med vedtagelse af beslut‐
    ningsforslaget at foranledige, at den beskrevne undersø‐
    gelse foretages med bistand fra en ekstern rådgiver og
    med inddragelse af Kontaktrådet for trafikbetjening af Born‐
    holm. Undersøgelsen skal være igangsat senest 1. juni 2021.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Hans Kristian Skibby (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om færgebetjening af
    Bornholm.
    (Beslutningsforslag nr. B 158)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4