Notat om betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2021-17 EKN 22. februar 2021
NOTAT
Betydningen af Brexit-aftalen på det finansielle område
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets orienterende notat om betydningen af Brexit-aftalen på det
finansielle område.
Jeppe Kofod
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0856 Bilag 4
Offentligt


ERHVERVSMINISTEREN
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf. 33 92 33 50
Fax. 33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
em@em.dk
www.em.dk
Folketingets Europaudvalg
Orienterende notat til Folketingets Europaudvalg om betydningen af
Brexit-aftalen på det finansielle område
City of London er det største og vigtigste finansielle marked i EU, og Stor-
britanniens udtræden af EU vil derfor få betydning for europæiske finan-
sielle virksomheder, herunder danske. Selv med Brexit-aftalen er Storbri-
tannien i princippet et tredjeland på lige fod med andre tredjelande, hvor
der på nuværende tidspunkt alene er indgået en frihandelsaftale, der skal
sikre, at handelen mellem EU og Storbritannien kan fortsætte uden vidtgå-
ende barrierer.
Finansielle tjenesteydelser indgår normalt kun i begrænset omfang i EU’s
forhandlinger med tredjelande. Brexit-aftalen indeholder i tråd med andre
frihandelsaftaler derfor også alene et meget overordet afsnit om finansielle
tjenesteydelser. Grunden til dette er, at markedsadgang ift. finansielle tje-
nesteydelser primært gives via unilaterale beslutninger – såkaldte ækviva-
lensbeslutninger, der er gældende på en række forskellige områder inden
for finansielle tjenesteydelser.
Det betyder, at EU ensidigt (og Storbritannien vice versa) skal vurdere, om
Storbritanniens regler og tilsyn kan sidestilles med EU’s regler og tilsyn i
en sådan grad, at EU-Kommissionen kan tillade adgang til EU’s marked.
Jo flere områder hvor regler og tilsyn ligner hinanden, desto flere mulighe-
der har parterne for at få adgang (den enkelte ækvivalensbeslutning er et
binært ja/nej). Ækvivalensreglerne vil dog aldrig kunne give lige så uhin-
dret markedsadgang som de passportingregler, der gælder mellem EU-
lande. Det er alene op til Kommissionen at vedtage ækvivalensbeslutnin-
ger, typisk ved gennemførelsesretsakt. På samme måde skal Storbritannien
vurdere EU’s ækvivalens med britiske regler for at give adgang til det bri-
tiske marked.
Det betyder væsentlige ændringer i danske finansielle virksomheders mu-
ligheder for at drive virksomhed i Storbritannien. Finansielle virksomheder
fra EU-lande kan i dag tage tilladelsen til at drive finansiel virksomhed i ét
EU-land (f.eks. Danmark) til et andet (f.eks. Tyskland) og dermed udøve
Europaudvalget 2020
KOM (2020) 0856 Bilag 4
Offentligt
2/4
virksomhed i andre EU-lande uden forudgående godkendelse fra nationale
tilsynsmyndigheder, men alene ved at notificere de nationale tilsynsmyn-
digheder herom (såkaldt ”passporting”). Denne mulighed har både danske
og britiske finansielle virksomheder hidtil benyttet sig af i vidt omfang.
For størstedelen af de områder, hvor der kan tildeles ækvivalens i EU-re-
guleringen, vil der være tale om at give adgang for britiske finansielle virk-
somheder til EU’s indre marked, og dermed ikke markedsåbninger for fi-
nansielle virksomheder i EU, herunder DK, til det britiske marked. Her vil
det i stedet være UK’s ækvivalensbeslutninger, der vil give markedsad-
gang. UK har allerede 9. november 2020 ensidigt truffet positiv ækviva-
lensbeslutning fsva. EU’s regler og tilsyn på en lang række områder og
dermed givet finansielle virksomheder i EU, herunder danske, adgang til
det britiske marked. Som det fremgår af besvarelsen ovenfor vil ækviva-
lensreglerne dog aldrig kunne give lige så uhindret markedsadgang som de
passportingregler, der gælder mellem EU-lande.
Storbritanniens status af tredjeland betyder, at finansielle virksomheder mi-
ster muligheden for at passporte sig til/fra Storbritannien. Reglerne for,
hvordan finansielle virksomheder fra tredjelande kan drive virksomhed i
Danmark, afhænger af typen af finansiel virksomhed. F.eks. vil en britisk
bank, der ønsker at drive virksomhed i Danmark, skulle opnå særskilt tilla-
delse til hhv. at drive virksomhed samt til at etablere en filial i Danmark,
mens f.eks. fondsmæglere fra Storbritannien vil skulle opnå særskilt tilla-
delse til at drive virksomhed i Danmark.
Muligheden for at passporte tilladelsen til at drive finansiel virksomhed fra
ét EU-land til et andet er særligt væsentlig for Londons finansielle marke-
der, da mange finansielle virksomheder fra tredjelande (f.eks. amerikanske
banker) har etableret en europæisk filial/datterselskab i London netop mhp.
at passporte tilladelsen til at drive virksomhed til andre EU-lande. Når disse
udenlandske finansielle virksomheder ikke længere kan passporte sig rundt
i EU fra London, vil de muligvis flytte deres europæiske hovedsæde og
hele eller dele af aktiviteterne til et EU-land. Dette er allerede sket i et vist
omfang i årene efter Brexit-afstemningen i 2016.
Det er vurderingen, at London i et vist omfang fortsat vil kunne forblive
Europas finansielle centrum, og danske finansielle virksomheder vil fortsat
kunne udøve betydelig aktivitet i Storbritannien. Virksomhedernes admi-
nistrative byrde vil dog øges som følge af kravet om at opnå tilladelse til at
drive virksomhed, oprette britiske filialer mm.
Finansielle virksomheder vil dog også i højere grad rette deres aktiviteter
mod andre markeder, sandsynligvis særligt Amsterdam, Frankfurt og/eller
Paris, der dermed vil kunne overtage Londons placering som Europas fi-
3/4
nansielle centrum. I det tilfælde vil danske finansielle virksomheder – sam-
men med andre finansielle virksomheder fra EU-lande – logistisk skulle
”skifte markedsplads”, hvilket ikke forventes at have væsentlige konse-
kvenser for virksomhederne, og ikke særskilte konsekvenser for danske fi-
nansielle virksomheder. Det vil dog betyde øget markedsfragmentering,
bl.a. som følge af det forventede ’vakuum’, som Storbritannien efterlader,
og fordi de mange (ofte specialiserede) finansielle og relaterede tjeneste-
ydelser, der i dag ydes ud af City of London, ikke nødvendigvis alle ydes
samlet i fx Amsterdam, Frankfurt eller Paris. Der kan derfor være negative
konsekvenser for de danske finansielle virksomheder, som det imidlertid
ikke er muligt at anslå størrelsen af.
Det er for nuværende usikkert, hvor besværligt det bliver at drive grænse-
overskridende virksomhed ind og ud af Storbritannien efter Brexit.
Ud fra betragtninger om markedsadgang må det forventes, at Storbritanni-
ens udtræden af EU isoleret set vil have begrænsede effekter for den danske
finansielle sektor, idet aktiviteterne forventes, at kunne videreføres uden
væsentlige omkostninger eller et større behov for at flytte til andre marke-
der. Det vil imidlertid være i danske finansielle virksomheders interesse at
have så åbent et marked mellem EU og Storbritannien som muligt, idet
åbne finansielle markeder generelt er gavnligt for de finansielle virksom-
heder.
Samtidig vil graden og karakteren af Storbritanniens tilknytning til EU få
betydning for Storbritanniens muligheder for at kunne indvirke på drøftel-
serne om kommende EU-regulering af den finansielle sektor og dermed på
udformning af regler med direkte konsekvens for danske finansielle virk-
somheder. Brexit vil således kunne påvirke rammevilkårene for danske fi-
nansielle virksomheder, enten direkte eller indirekte ved at gøre det sværere
for Danmark at varetage danske interesser i internationale forhandlinger
vedr. finansielle forhold, særligt fordi UK som et stort ikke-euroland har
spillet en væsentlig rolle i forholdet mellem euro- og ikke-eurolande.
På de områder, hvor Danmark og Storbritannien ikke har sammenfaldende
interesser (fx angående implementering af Basel-anbefalinger i EU), kan
Storbritanniens manglende tilstedeværelse imidlertid vise sig at være i
dansk interesse, da der muligvis vil være større spillerum for danske syns-
punkter.
Betydningen for dansk realkredit
Realkredit er en særlig dansk bankvirksomhed, og det vil derfor ikke umid-
delbart påvirke dansk realkredit væsentligt, at Storbritannien udtræder af
EU. Realkreditinstitutterne arbejder imidlertid på at udvide investorbasen
uden for Danmark, og usikkerhed om en kommende britisk regulering kan
4/4
eventuelt påvirke britisk investorefterspørgsel efter danske realkreditobli-
gationer.
Simon Kollerup