L 107 A - svar på spm. 105 om kommentar til henvendelsen af 10/2-21 fra Accura Advokatpartnerselskab om bemærkninger til ændringsforslag nr. 18 om fordeling af grundlaget for dækningsafgiftspligten, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 107 A - Forslag til Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og for-
skellige andre love. (Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 105 af 11. februar 2021.
Morten Bødskov
/ Camilla Christensen
23. februar 2021
J.nr. 2020 - 5183
Skatteudvalget 2020-21
L 107 A endeligt svar på spørgsmål 105
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. februar 2021 fra Accura Advokatpart-
nerselskab, jf. L 107 A - bilag 23.
Svar
Med ændringsforslag til L 107 A foreslås det, at fordelingen af grundværdien til brug for
opkrævning af dækningsafgift for delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme fremover
skal ske på baggrund af de faktisk registrerede bygningsarealer i BBR.
Accura Advokatpartnerselskab bemærker, at dette kunne indikere, at det herved er hen-
sigten at afskaffe de gældende fordelingsregler, samt at dette bør genovervejes. Accura
opfordrer til, at der også fremover anvendes vægtede arealer, så fx et kælderlokale ikke
vægtes og belastes med samme dækningsafgift som et kontor eller butik af samme fakti-
ske areal i stueplan.
Kommentar
Formålet med dækningsafgiften er at give kommunalbestyrelsen mulighed for at opkræve
et særligt bidrag til de udgifter, som ejendomme, der anvendes til kontor, forretning, ho-
tel, fabrik, værksted og lignende, medfører for kommunen.
Dækningsafgiften har hidtil været beregnet på baggrund af forskelsværdien (ejendoms-
værdien fratrukket grundværdien), hvilket principielt svarer til bygningsværdien.
For delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme beregnes dækningsafgiften af den del af
forskelsværdien, som ved vurderingen er henført til den dækningsafgiftspligtige virksom-
hed. Der opkræves efter gældende regler alene dækningsafgift, hvis den dækningsafgifts-
pligtige del af forskelsværdien udgør mere end halvdelen.
Fordelingen er for de nuværende vurderinger foretaget på baggrund af retningslinjer be-
skrevet i Den juridiske vejledning for vægtning af ejendommens arealer baseret på anven-
delse til henholdsvis bolig, kontor, butik, værksted, lager og garage, hvor der for hver an-
vendelsestype desuden er angivet et interval for vægtningen, der er taget udgangspunkt i
ved fordelingen. Butik og kontor vægtes typisk højere end bolig ved opgørelse af forskels-
værdien, mens værksted, lager og garage typisk vægtes lavere end bolig.
Med lovforslaget foreslås det, at grundværdien fremover udgør beskatningsgrundlaget for
dækningsafgiften, hvilket udgør et enklere og mindre forvridende beskatningsgrundlag
end forskelsværdien.
Forenklingen ligger i, at grundskylden har samme beskatningsgrundlag. Det mindre for-
vridende ligger i, at bygningsinvesteringer øger forskelsværdien, mens det ikke er tilfældet
for grundværdien ved bedste økonomiske anvendelse. Med det nuværende beskatnings-
grundlag (forskelsværdien) mindskes incitamentet til at foretage bygningsinvesteringer
dermed, hvilket ikke er tilfældet, hvis beskatningsgrundlaget er grundværdien ved bedste
økonomiske anvendelse.
Side 3 af 3
I det omfang dækningsafgiften skal kompensere for den udgift, en erhvervsejendom påfø-
rer kommunen eller nærmiljøet, vurderes grundværdien desuden at være et mindst lige så
godt eller bedre mål herfor, herunder for de afledte trængselsomkostninger.
For delvist dækningsafgiftspligtige ejendomme vil grundværdien skulle fordeles. Der er
stillet ændringsforslag, hvorefter det foreslås, at grundværdien for blandede ejendomme
skal fordeles mellem den dækningsafgiftspligtige andel og den ikke-dækningsafgiftspligtige
andel ud fra de faktiske bygningsarealer, som de er registreret i Bygnings- og Boligregi-
stret uden vægtning af arealerne.
Anvendes f.eks. 60 pct. af ejendommens samlede bygningsareal ifølge BBR til dæknings-
afgiftspligtig virksomhed, vil 60 pct. af den samlede grundværdi tilsvarende skulle henfø-
res til beregningsgrundlaget for dækningsafgiften.
Med afsæt i gældende regler vil der alene skulle opkræves dækningsafgift, hvis mere end
halvdelen af det faktiske bygningsareal anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed, så
det så vidt muligt vil være de samme virksomheder som i dag, der efter forslaget vil skulle
betale dækningsafgift.
Den nuværende vægtning af ejendommens arealer i forbindelse med fordelingen af dæk-
ningsafgiften foreslås ikke videreført. Således vurderes de vægtede arealer ikke at være et
bedre mål for de udgifter, en ejendom påfører kommunen.
Den nuværende vægtning ville f.eks. fordele en større del af grundværdien til en butik el-
ler et kontor, mindre til et værksted og typisk mindst til et lager. Den foreslåede fordeling
ud fra de faktiske bygningsarealer registreret i BBR vil derimod afspejle, at f.eks. et værk-
sted ikke generelt anses at påføre kommunen en højere udgift end et lager. Samtidig vil
det modvirke den foreslåede forenkling, hvis der skulle opgøres vægtede arealer for er-
hvervsejendomme, selvom de ikke i øvrigt anvendes til beskatningsformål for erhvervs-
ejendomme.
Beskatningsvirkningen af, at beskatningsgrundlaget for dækningsafgiften fordeles efter
faktiske arealer fremfor vægtede arealer, vil blive neutraliseret på kommuneniveau via
fastsættelse af dækningsafgiftssatserne. Dvs. hvis beskatningsgrundlaget med faktiske are-
aler er højere end med vægtede arealer, vil dækningsafgiftssatserne blive fastsat tilsva-
rende lavere.