Betænkning afgivet den 22. februar 2021

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 166

    https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l166/bilag/7/2339227.pdf

    Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 22. februar 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses-
    og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov
    om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
    forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms
    og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse
    med covid-19
    (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen og udvidelse af
    momslåneordningen som følge af covid-19 m.v.)
    [af skatteministeren (Morten Bødskov)]
    1. Ændringsforslag
    Skatteministeren har stillet 5 ændringsforslag til lovfor‐
    slaget.
    2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
    Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller, at der dispenseres
    fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a,
    stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af
    betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra
    bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan
    finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra
    bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage
    fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3.
    behandling.
    3. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af Simon
    Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller lovforslaget til
    vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-Bille
    (UFG)) vil ved 2. behandling redegøre for sin stilling til
    lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Sium‐
    ut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved be‐
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    4. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget kan støtte lovforsla‐
    get. Danmark befinder sig i en alvorlig økonomisk kri‐
    se. Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og
    lønmodtagere. Dette gælder særlig restaurationsbranchen,
    rejsebureauer, hoteller, butikker, frisører m.v., hvis omsæt‐
    ning er særlig hårdt ramt. Derfor skal deres likviditet styr‐
    kes. Med dette lovforslag kan likviditeten i virksomhederne
    øges med yderligere 170 mia. kr., hvilket er essentielt for
    virksomhederne.
    Venstre er glad for, at regeringen er vågnet op og er
    kommet i gang med at hjælpe virksomhederne og deres
    medarbejdere. Det er dog også meget vigtigt, at ansøgninger
    om lån bliver behandlet hurtigst muligt. Venstre vil følge
    sagen nøje og holde øje med, at virksomhederne får den
    likviditet, som de har behov for.
    Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2020-21
    AX025832
    Skatteudvalget 2020-21
    L 166 Bilag 7
    Offentligt
    5. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
    tagelse af Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
    Til § 1
    1) I den under nr. 3 foreslåede ændring af § 9, 2. pkt.,
    ændres »1. februar 2022« til: »1. juni 2022«.
    [Forlængelse af periode med forhøjelse af beløbsgrænsen
    for kreditsaldo på skattekontoen]
    Til § 2
    2) Nr. 5 affattes således:
    »5. I § 3, stk. 1, indsættes som 2.-6. pkt.:
    »Udbetalte lån efter § 1, 2. pkt., skal tilbagebetales senest
    den 1. april 2022 via indbetaling til skattekontoen. Udbetalte
    lån efter § 1, 3. pkt., skal tilbagebetales senest den 1. juni
    2022 via indbetaling til skattekontoen. Er lånet bevilget til
    et iværksætterselskab, som ikke efterfølgende er kommet
    under likvidation, konkurs eller tvangsopløsning, er fristen
    for tilbagebetaling efter 2. og 3. pkt. dog den 1. november
    2021, medmindre det senest den 29. oktober 2021 af Det
    Centrale Virksomhedsregister fremgår, at iværksætterselska‐
    bet er omregistreret til et anpartsselskab. Told- og skattefor‐
    valtningen kan efter anmodning fra et selskab bestemme, at
    4. pkt. ikke finder anvendelse, hvis omregistreringen til et
    anpartsselskab fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister
    efter den 29. oktober 2021. Told- og skatteforvaltningens
    afgørelse på en anmodning efter 5. pkt. kan ikke påklages.««
    [Udskydelse af tilbagebetalingsfrist for låneordninger, der
    foreslås indført med lovforslagets § 2, nr. 1]
    3) I det under nr. 9 foreslåede § 4, stk. 6, indsættes som 2.
    og 3. pkt.:
    »For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet,
    der som følge af en indberetning som nævnt i 1. pkt. er
    bevilget og udbetalt med urette, finder § 3, stk. 1, 2.-6. pkt.,
    anvendelse. Udbetalinger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af
    virksomheden påberåbes at skulle modregnes efter reglerne
    om modregning med fordringer, der udspringer af samme
    retsforhold.«
    [Forfaldstidspunkt for tilbagebetalingskrav ved negative ef‐
    terangivelser og afskæring af konneks modregning ved ne‐
    gative efterangivelser]
    Til § 3
    4) I den under nr. 6 foreslåede § 6 a indsættes som 2. og 3.
    pkt.:
    »For tilbagebetalingskrav vedrørende den del af lånet, der
    som følge af en angivelse som nævnt i 1. pkt. er bevilget og
    udbetalt med urette, finder § 6, stk. 2, anvendelse. Udbeta‐
    linger som nævnt i 1. pkt. kan ikke af virksomheden påberå‐
    bes at skulle modregnes efter reglerne om modregning med
    fordringer, der udspringer af samme retsforhold.«
    [Forfaldstidspunkt for tilbagebetalingskrav ved negative ef‐
    terangivelser og afskæring af konneks modregning ved ne‐
    gative efterangivelser]
    5) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
    »01. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 4« til: »stk.
    5«.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Med lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, er
    der foreslået nye låneordninger for A-skat, arbejdsmarkeds‐
    bidrag og moms. Efter lovforslagets § 2, nr. 5, og § 3, nr. 5,
    er tilbagebetalingsfristen for lånene den 1. februar 2022.
    I sammenhæng hermed er det i lovforslagets § 1, nr. 3,
    foreslået, at perioden med forhøjelse af beløbsgrænsen for
    kreditsaldoen på skattekontoen forlænges til og med den
    foreslåede tilbagebetalingsfrist for lånene (den 1. februar
    2022).
    Med ændringsforslag nr. 2 er tilbagebetalingsfristerne for
    to af de tre låneordninger, som foreslås indført med lovfor‐
    slaget, foreslået udskudt til henholdsvis den 1. april og den
    1. juni 2022.
    Det foreslås på den baggrund med ændringsforslag nr.
    1, at perioden med forhøjelse af beløbsgrænsen for kredit‐
    saldoen på skattekontoen tilsvarende forlænges til og med
    den 1. juni 2022. Det sker efter ændringsforslaget, ved at
    perioden i § 9, 2. pkt., i lov om midlertidig udskydelse
    af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i
    forbindelse med covid-19 forlænges til og med den 1. juni
    2022.
    Ændringsforslaget skal imødegå de negative konsekven‐
    ser, som virksomheder, der ønsker at tilbagebetale lån tidli‐
    gere end 5 hverdage før den sidste rettidige betalingsdag –
    dvs. den 1. juni 2022 for lån efter den foreslåede bestemmel‐
    se i § 1, 3. pkt., i lov om rentefrie lån svarende til indberettet
    A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med covid-19
    – ellers ville kunne blive påført i form af negative bankren‐
    ter.
    Ændringsforslaget om at forlænge perioden med en for‐
    højet beløbsgrænse for kreditsaldoen på skattekontoen skøn‐
    nes ikke at indebære væsentlige provenumæssige konse‐
    kvenser. Ændringsforslaget om at forlænge perioden med
    en forhøjet beløbsgrænse for kreditsaldoen på skattekontoen
    vurderes ikke at medføre administrative udgifter for Skatte‐
    forvaltningen.
    Til nr. 2
    Med lovforslagets § 2, nr. 1, og § 3, nr. 1 og 2, er der
    foreslået nye låneordninger for A-skat, arbejdsmarkedsbi‐
    drag og moms. Der er foreslået samme tilbagebetalingsfrist
    for låneordningerne (den 1. februar 2022), jf. § 2, nr. 5, og §
    3, nr. 5.
    2
    Med ændringsforslag nr. 2 foreslås tilbagebetalingsfri‐
    sterne for de foreslåede låneordninger udjævnet over første
    halvår 2022. Det foreslås således, at tilbagebetalingsfristen
    for lån efter den foreslåede bestemmelse i § 1, 2. pkt., i lov
    om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejds‐
    markedsbidrag i forbindelse med covid-19 udskydes til den
    1. april 2022, og at tilbagebetalingsfristen for lån efter den
    foreslåede bestemmelse i § 1, 3. pkt., udskydes til den 1.
    juni 2022. Det giver virksomhederne mulighed for at behol‐
    de likviditet på 26 mia. kr. fra februarbetalingen i knap 2
    måneder yderligere og fra martsbetalingen på 53 mia. kr. i
    knap 4 måneder yderligere.
    Ændringsforslaget om at udskyde tilbagebetalingsfrister‐
    ne for både den låneordning, som vedrører de ordinære
    indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i februar
    2021, og for den låneordning, som vedrører de ordinære og
    udskudte indbetalinger af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
    marts 2021, som foreslås indført med lovforslaget, fra den 1.
    februar 2022 til henholdsvis den 1. april og den 1. juni 2022
    skønnes med betydelig usikkerhed at indebære et umiddel‐
    bart mindreprovenu på ca. 105 mio. kr. i 2022. Efter tilba‐
    geløb i form af selskabsskat, aktieindkomstskat og moms
    og afgifter skønnes et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. i
    2022. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et mindreprovenu
    på ca. 60 mio. kr. i 2022. Der skønnes ingen finansårsvirk‐
    ning i 2021. Der skønnes ingen økonomiske konsekvenser
    for regionerne og kommunerne. Ændringsforslaget medfører
    en skatteudgift svarende til den umiddelbare virkning af
    forslaget.
    Ændringsforslaget om at udskyde tilbagebetalingsfrister‐
    ne vurderes at medføre administrative udgifter på 0,4 mio.
    kr. i 2022. Udgifterne kan primært henføres til vejledning og
    kommunikation.
    Til nr. 3 og 4
    Det foreslås med lovforslagets § 2, nr. 9, at der indsættes
    en ny bestemmelse i § 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån
    svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i
    forbindelse med covid-19, der fastsætter, at for udbetalinger
    efter opkrævningslovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som
    følge af indberetninger af betydning for størrelsen af beløb,
    der er udbetalt som lån i henhold til § 1, løber 3-ugersfristen
    efter opkrævningslovens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet
    for kreditering efter opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra
    det tidspunkt, hvor lånet tilbagebetales til told- og skattefor‐
    valtningen, eller hvor lånet skal tilbagebetales til told- og
    skatteforvaltningen, jf. § 3.
    Herudover foreslås med lovforslagets § 3, nr. 5, at der
    indsættes en ny bestemmelse i § 6 a i lov om rentefrie
    lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremryk‐
    ket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med co‐
    vid-19, der fastsætter, at for udbetalinger efter opkrævnings‐
    lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., der sker som følge af angivelser
    af betydning for størrelsen af beløb, der er udbetalt som lån i
    henhold til §§ 1-4, løber 3-ugersfristen efter opkrævningslo‐
    vens § 12, stk. 2, 1. pkt., og tidspunktet for kreditering efter
    opkrævningslovens § 16 a, stk. 6, fra det tidspunkt, hvor lå‐
    net tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, eller hvor
    lånet skal tilbagebetales til told- og skatteforvaltningen, jf. §
    6.
    Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at de
    foreslåede bestemmelser (§ 4, stk. 6, i lov om rentefrie
    lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
    i forbindelse med covid-19 og § 6 a i lov om rentefrie
    lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og frem‐
    rykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med
    covid-19) skal give Skatteforvaltningen mulighed for i prak‐
    sis at gennemføre konneks modregning med de tilbagebeta‐
    lingskrav, der omhandler den del af lånet, der er bevilget
    med urette, ved at suspendere den normale udbetalingsfrist
    i opkrævningslovens § 12, stk. 2. Det fremgår herudover af
    bemærkningerne, at den del af lånet, der er udbetalt (eventu‐
    elt via modregning) med urette, straks vil være forfalden til
    tilbagebetaling.
    Skatteforvaltningen har imidlertid i praksis hverken mu‐
    lighed for at systemunderstøtte anvendelsen af den i lovfor‐
    slagets bemærkninger nævnte regel om forfald ved udbeta‐
    ling af lånet eller en konneks modregning med krav, for
    hvilke ind- og udbetaling sker via skattekontoen.
    Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 3, at der ind‐
    sættes nye bestemmelser som 2. og 3. pkt. i den foreslåede
    bestemmelse i § 4, stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende
    til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse
    med covid-19.
    Den nye bestemmelse i § 4, stk. 6, 2. pkt., i lov om rente‐
    frie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
    drag i forbindelse med covid-19 fastsætter, at for tilbagebe‐
    talingskrav vedrørende den del af lånet, der som følge af en
    indberetning som nævnt i 1. pkt. er bevilget og udbetalt med
    urette, skal § 3, stk. 1, 2.-6. pkt., finde anvendelse.
    Den nye bestemmelse i § 4, stk. 6, 2. pkt., i lov om
    rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmar‐
    kedsbidrag i forbindelse med covid-19 vil betyde, at Skatte‐
    forvaltningens tilbagebetalingskrav, der opstår som følge af
    en nedjustering af en tidligere indberetning om A-skat og
    arbejdsmarkedsbidrag, som har dannet grundlag for udbeta‐
    lingen af et lån i henhold til § 1, har samme forfaldsdag som
    den øvrige del af lånet.
    Den nye bestemmelse i 3. pkt. fastsætter, at udbetalinger
    som nævnt i 1. pkt. ikke af virksomheden kan påberåbes
    at skulle modregnes efter reglerne om modregning med for‐
    dringer, der udspringer af samme retsforhold, dvs. konneks
    modregning.
    Modregningen vil således i stedet ske efter de almindeli‐
    ge modregningsregler på skattekontoen, herunder efter det
    såkaldte FIFO-princip, hvorefter der modregnes med det
    ældst forfaldne krav først.
    Herudover foreslås det med ændringsforslag nr. 4, at der
    indsættes tilsvarende nye bestemmelser som 2. og 3. pkt.
    i den foreslåede bestemmelse i § 6 a i lov om rentefrie
    lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og frem‐
    rykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med
    covid-19.
    Den nye bestemmelse i § 6 a, 2. pkt., i lov om rente‐
    frie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og
    fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse
    3
    med covid-19 vil betyde, at Skatteforvaltningens tilbagebe‐
    talingskrav, der opstår som følge af en nedjustering af en
    tidligere angivelse af moms, som har dannet grundlag for
    udbetalingen af et lån i henhold til §§ 1-4, skal have samme
    forfaldsdag som den øvrige del af lånet.
    Den nye bestemmelse i § 6 a, 3. pkt., i lov om rentefrie
    lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremryk‐
    ket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med co‐
    vid-19 fastsætter, at udbetalinger som nævnt i 1. pkt. ikke af
    virksomheden skal kunne påberåbes at skulle modregnes ef‐
    ter reglerne om modregning med fordringer, der udspringer
    af samme retsforhold.
    Modregningen vil således i stedet ske efter de almindeli‐
    ge modregningsregler på skattekontoen, herunder efter det
    såkaldte FIFO-princip, hvorefter der modregnes med det
    ældst forfaldne krav først.
    Til nr. 5
    Med lovforslagets § 3, nr. 7, foreslås det, at der efter stk.
    1 indsættes et nyt stykke i § 7 i lov om rentefrie lån svaren‐
    de til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbeta‐
    ling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Som
    konsekvens heraf bliver de gældende stk. 2-6 til stk. 3-7.
    I § 7, stk. 5, i lov om rentefrie lån svarende til angivet
    moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skatte‐
    kreditter m.v. i forbindelse med covid-19, der med lovfor‐
    slaget bliver til stk. 6, henvises der til stk. 4 i samme be‐
    stemmelse. Henvisningen skal konsekvensændres, idet stk. 4
    med lovforslaget bliver til stk. 5.
    Det foreslås på den baggrund med ændringsforslag nr. 5,
    at der i lovforslagets § 3 efter nr. 8 indsættes et nyt nummer,
    hvorefter »stk. 4« ændres til »stk. 5« i § 7, stk. 5, der bliver
    stk. 6, i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms
    og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter
    m.v. i forbindelse med covid-19.
    6. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 10. februar 2021 og var til
    1. behandling den 11. februar 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget er ikke inden fremsættelsen
    sendt i høring. Under hensyn til at lovforslaget hastebehand‐
    les, er lovforslaget heller ikke sendt i høring samtidig med
    fremsættelsen.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla‐
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål
    til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
    Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
    Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
    Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
    Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Merete Scheelsbeck (KF)
    Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    4
    Nye Borgerlige (NB) 4
    5