B 111 - svar på spm. 10, om der med beslutningen om at starte en ny privat læreruddannelse samtidig skabes præcedens for at etablere tilsvarende private videregående uddannelsesinstitutioner indenfor samme fagområde, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af privat læreruddannelse. (Spørgsmål 10)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Uffe Elbæk
B 111 - svar på spm. 10.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b111/spm/10/svar/1749282/2339031.pdf
Ministeren Side 1/2 22. februar 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 208989 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig følgende spørgsmål: B 111 spørgsmål 10 Vil ministeren oplyse, om der med beslutningen om at starte en ny privat læreruddannelse samtidig skabes præcedens for at etablere tilsvarende private videregående uddannelsesinstitutioner inden for samme fagområde, eksempelvis inden for de pædagogiske og sociale uddannelser? Vil ministeren supplerende oplyse, om der er nogle overvejelser omkring denne problemstilling? Svar Det er min vurdering, at etableringen af institutionen "Den frie læreruddannelse" ved lov i høj grad risikerer at skabe præcedens for, at andre initiativgrupper kan søge at skabe politisk opbakning til økonomisk støtte til parallelle videregående uddannelsesinstitutioner med en særlig profil. Andre private uddannelsesinstitutioner vil ligeledes kunne påberåbe sig forskels- behandling, hvis de ikke opnår samme rettigheder, da beslutningsforslaget ikke in- deholder beskrivelser af hverken institutionen eller uddannelsen eller opstiller krav og forudsætninger for statens ydelse af tilskud. Det kan eksempelvis være nye eller eksisterende institutioner med et særligt religi- øst eller filosofisk udgangspunkt. Denne præcedens - i fald den bliver skabt - vil betyde et grundlæggende brud med, hvordan vi organiserer, etablerer og placerer videregående uddannelser i Danmark. Beslutningsforslagets princip om, at institutionen "Den frie læreruddannelse" skal have faste grundtilskud og aktivitetsbestemte tilskud på samme grundlag som de professionshøjskoler, der udbyder læreruddannelsen, kan også forventes at skabe præcedens. Den Frie Lærerskole i Ollerup modtager eksempelvis ikke helt de samme tilskud som professionshøjskolerne, men institutionen har modsat de of- fentlige uddannelsesinstitutioner ret til at opkræve betaling for deltagelse i under- visningen mv. af den studerende. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21 B 111 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen