B 111 - svar på spm. 3 om, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og uddannelsesprogrammer i Danmark, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af privat læreruddannelse. (Spørgsmål 3)
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Uffe Elbæk
B 111 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b111/spm/3/svar/1749265/2339000.pdf
Ministeren Side 1/2 22. februar 2021 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 208989 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig følgende spørgsmål: B 111 spørgsmål 3 Vil ministeren oplyse, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og uddannelsesprogrammer i Danmark? Svar Det er ikke ofte, at der etableres helt nye private eller offentlige videregående ud- dannelsesinstitutioner her i landet, jf. svar på spørgsmål 2. Når det gælder etable- ringen af en ny offentlig videregående institution, vil en sådan som hovedregel være omfattet af bl.a. en central institutionslovgivning, der vedtages i Folketinget. F.eks. blev etableringen af professionshøjskolerne, som tog udgangspunkt i eksi- sterende institutioner, vedtaget i Folketinget i 2007. Der findes ikke et system i Danmark, hvor private uddannelsesinstitutioner og pri- vate uddannelser på videregående niveau er omfattet af central regulering, akkre- ditering og tilsyn. Derfor foreligger der ikke en procedure for håndteringen af en sådan situation. På den måde adskiller det videregående uddannelsesområde sig fra grundskoleområdet, hvor der er en lang tradition for frie og private skoler ved siden af folkeskolen. Uddannelses- og forskningsministeren har i dag ingen generel hjemmel til at ud- stede regler for private uddannelser - på nær i forhold til SU-godkendelse. I for- længelse heraf har ministeren heller ingen generel tilsynsforpligtigelse med de pri- vate udbud. Det er dog ekspliciteret i lov om professionshøjskoler for videregå- ende uddannelse, at ministerens tilsynsforpligtelse også gælder Den Frie Lærer- skole i Ollerup, selvom institutionen kun er omfattet af et mindre antal af lovens bestemmelser. Det nuværende regelgrundlag giver alene uddannelses- og forskningsministeren generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte uddannelser fra de eksi- sterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet af institutions- og ud- dannelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om eks- tern kvalitetssikring af institutioner og uddannelser, dvs. akkreditering. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21 B 111 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Ved etablering af nye uddannelser skal de eksisterende videregående institutioner søge om prækvalifikation før udbud af nye videregående uddannelser. Prækvalifi- kationen er overordnet set en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye udbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningen. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregå- ende uddannelser (RUVU) foretager en særskilt vurdering af, om en uddannelse bidrager til at dække et kompetencebehov i det danske samfund. Det betyder, at uddannelsesinstitutionerne i ansøgningen skal dokumentere eller sandsynliggøre, at der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkelig omfang opfyldes af de eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal blandt andet forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes at have for andre udbud af beslægtede uddannelser, der f.eks. kan forventes at have beslæg- tet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. På bag- grund af vurderingen træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om godkendelse eller afslag på ansøgningen. Er institutionen, der ansøger om uddan- nelsen, positivt institutionsakkrediteret, kan uddannelsen umiddelbart udbydes ef- ter godkendelsen. Er institutionen ikke positivt akkrediteret, skal uddannelsen ef- terfølgende uddannelsesakkrediteres. Har institutionen fået afslag på institutions- akkreditering, kan den ikke udbyde nye uddannelser. Institutionsakkreditering er det primære grundlag/redskab for kvalitetssikringen af videregående uddannelse i Danmark. I institutionsakkrediteringen vurderes det, hvordan uddannelsesinstitutionen løbende og systematisk arbejder med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringsloven, som fast- sætter rammer og kriterier for akkrediteringer, omfatter ikke private institutioner og uddannelser, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Det er således i loven forudsat, at videregående uddannelse som helt overvejende hovedregel udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution. Med venlig hilsen Ane Halsboe-Jørgensen