B 111 - svar på spm. 4 om, hvordan beslutningsgrundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye private læreruddannelse, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side 1/2
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
208989
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 4
Vil ministeren i forlængelse af spørgsmål 2 og 3 oplyse, hvordan beslutnings-
grundlaget og beslutningsprocessen adskiller sig i den konkrete sag om den nye
private læreruddannelse fra enten historiske fortilfælde, eksempelvis den fri lærer-
uddannelse i Ollerup, eller etableringen af nye offentlige videregående uddannel-
sesinstitutioner?
Svar
Nærværende beslutningsforslag adskiller sig fra lovgivningsprocessen i 1980 ved-
rørende Den Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium på flere punkter.
Først og fremmest var der i 1980 tale om to etablerede institutioner med velkendte
placeringer og uddannelser, som var blevet udviklet over en årrække. Eksempel-
vis havde staten i perioden 1972-1980 ydet støtte til to fireårige uddannelsesfor-
søg på Det Nødvendige Seminarium.
Desuden beskrev lov nr. 165 af 6. maj 1980 om statsstøtte til Den Frie Lærerskole
og Det Nødvendige Seminarium en række krav, som de to institutioner skulle op-
fylde for at kunne modtage statsstøtte. Det fremgik således af § 1 i loven, at støt-
ten til de to institutioner blev ydet under betingelse af:
1. At institutionen er en selvejende institution, hvis vedtægter er godkendt af un-
dervisningsministeren,
2. At institutionens virksomhed foregår inden for en ramme, der er fastlagt af un-
dervisningsministeren efter forhandling med institutionen, og
3. At institutionens leder er godkendt af undervisningsministeren.
Nærværende beslutningsforslag indeholder kun delvist tilsvarende krav til den nye
institution "Den frie læreruddannelse".
Der henvises til svar på spørgsmål 2 og 3 for så vidt angår etableringen af nye of-
fentlige videregående uddannelsesinstitutioner og uddannelser.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen


Ministeren
Side 1/2
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
208989
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 2
Vil ministeren oplyse, om der er noget historisk fortilfælde, hvor man har startet en
ny privat eller offentlig videregående uddannelsesinstitution uden velargumenteret
bud på den organisatoriske opbygning og ledelsesstruktur, økonomi, budget,
udbyggede og detaljerede fagplaner og tydelig lokalpolitisk forankring?
Svar
Uddannelses- og Forskningsministeriet har ikke kendskab til, at der på det videre-
gående uddannelsesområde tidligere er etableret nye private uddannelsesinstituti-
oner ved lov. Der er ikke tradition for at etablere nye offentlige videregående ud-
dannelsesinstitutioner uden et grundigt forarbejde.
Der har dog gennem tiden været private uddannelser udbudt af private institutio-
ner, som har fået tilskud til uddannelsesdriften. Dette har bygget på traditionen om
frie skoler/seminarer, som har henhørt under Undervisningsministeriets område.
Således har bl.a. Den frie Lærerskole i Ollerup, Det Nødvendige Seminarium i
Tvind og Kaospiloterne i Aarhus modtaget statsstøtte.
I 1980 vedtog Folketinget en lov (lov nr. 165 af 6. maj 1980) om statsstøtte til Den
Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium. Da loven om statsstøtte til Den
Frie Lærerskole og Det Nødvendige Seminarium blev vedtaget, var der dog ikke
tale om, at Folketinget dermed etablerede to nye private institutioner, idet Den Frie
Lærerskole blev oprettet i 1949 af folk fra de frie skoleforeninger og Det Nødven-
dige Seminarium i 1972 i tilknytning til Tvind. Tilsvarende blev Kaospiloterne som
bekendt grundlagt af spørgeren selv i 1991, mens det først var efter en evaluering
i 1997-1998 bestilt af Undervisningsministeriet, at der var tilvejebragt et grundlag
for politisk stillingtagen til, om uddannelsen skulle have tilskud ud over en forudgå-
ende treårig forsøgsperiode.
I dag modtager Den Frie Lærerskole i Ollerup taxametertilskud med hjemmel i lov
om professionshøjskoler for videregående uddannelse. Den Frie Lærerskoles for-
hold reguleres i en vedtægt godkendt af uddannelses- og forskningsministeren.
Vedtægten skal indeholde bestemmelser om en bestyrelse for skolen, herunder
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
om bestyrelsens sammensætning og funktionsperiode, og om skolens uddannel-
sesformål, dens kvalitetssikrings- og resultatvurderingspraksis og medarbejderes
og studerendes indflydelse. Hjemmelsgrundlaget giver således i en vis udstræk-
ning uddannelses- og forskningsministeren mulighed for at føre tilsyn, dog uden at
skolen skal følge nogen centralt fastsatte regler for selve uddannelsens indhold,
undervisning m.v., da uddannelsen ikke er omfattet af lov om erhvervsakademiud-
dannelser og professionsbacheloruddannelser. Der stilles heller ikke krav til f.eks.
undervisernes faglige kompetenceniveau.
Der henvises til svar på spørgsmål 3 for så vidt angår etablering af offentlige vide-
regående uddannelsesinstitutioner.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen


Ministeren
Side 1/2
22. februar 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
208989
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 11. februar 2021 har udvalget efter ønske fra Uffe Elbæk (UFG) stillet mig
følgende spørgsmål:
B 111 spørgsmål 3
Vil ministeren oplyse, hvad de normale faglige kvalitetskrav og politiske
beslutningsprocesser er, når der etableres nye uddannelsesinstitutioner og
uddannelsesprogrammer i Danmark?
Svar
Det er ikke ofte, at der etableres helt nye private eller offentlige videregående ud-
dannelsesinstitutioner her i landet, jf. svar på spørgsmål 2. Når det gælder etable-
ringen af en ny offentlig videregående institution, vil en sådan som hovedregel
være omfattet af bl.a. en central institutionslovgivning, der vedtages i Folketinget.
F.eks. blev etableringen af professionshøjskolerne, som tog udgangspunkt i eksi-
sterende institutioner, vedtaget i Folketinget i 2007.
Der findes ikke et system i Danmark, hvor private uddannelsesinstitutioner og pri-
vate uddannelser på videregående niveau er omfattet af central regulering, akkre-
ditering og tilsyn. Derfor foreligger der ikke en procedure for håndteringen af en
sådan situation. På den måde adskiller det videregående uddannelsesområde sig
fra grundskoleområdet, hvor der er en lang tradition for frie og private skoler ved
siden af folkeskolen.
Uddannelses- og forskningsministeren har i dag ingen generel hjemmel til at ud-
stede regler for private uddannelser - på nær i forhold til SU-godkendelse. I for-
længelse heraf har ministeren heller ingen generel tilsynsforpligtigelse med de pri-
vate udbud. Det er dog ekspliciteret i lov om professionshøjskoler for videregå-
ende uddannelse, at ministerens tilsynsforpligtelse også gælder Den Frie Lærer-
skole i Ollerup, selvom institutionen kun er omfattet af et mindre antal af lovens
bestemmelser.
Det nuværende regelgrundlag giver alene uddannelses- og forskningsministeren
generel mulighed for at godkende offentligt anerkendte uddannelser fra de eksi-
sterende offentligt anerkendte institutioner, der er omfattet af institutions- og ud-
dannelseslovgivningen. Det samme gør sig gældende i forhold til reglerne om eks-
tern kvalitetssikring af institutioner og uddannelser, dvs. akkreditering.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2020-21
B 111 endeligt svar på spørgsmål 4
Offentligt
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Ved etablering af nye uddannelser skal de eksisterende videregående institutioner
søge om prækvalifikation før udbud af nye videregående uddannelser. Prækvalifi-
kationen er overordnet set en vurdering af, om den nye uddannelse eller det nye
udbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt
opfylder lovgivningen. Det rådgivende udvalg for vurdering af udbud af videregå-
ende uddannelser (RUVU) foretager en særskilt vurdering af, om en uddannelse
bidrager til at dække et kompetencebehov i det danske samfund. Det betyder, at
uddannelsesinstitutionerne i ansøgningen skal dokumentere eller sandsynliggøre,
at der er et behov for uddannelsen i det danske samfund, som ikke i tilstrækkelig
omfang opfyldes af de eksisterende uddannelser. Ansøgningen skal blandt andet
forholde sig til, hvilke konsekvenser det nye udbudssted kan forventes at have for
andre udbud af beslægtede uddannelser, der f.eks. kan forventes at have beslæg-
tet rekrutteringsgrundlag eller behov for samme type praktikvirksomheder. På bag-
grund af vurderingen træffer uddannelses- og forskningsministeren afgørelse om
godkendelse eller afslag på ansøgningen. Er institutionen, der ansøger om uddan-
nelsen, positivt institutionsakkrediteret, kan uddannelsen umiddelbart udbydes ef-
ter godkendelsen. Er institutionen ikke positivt akkrediteret, skal uddannelsen ef-
terfølgende uddannelsesakkrediteres. Har institutionen fået afslag på institutions-
akkreditering, kan den ikke udbyde nye uddannelser.
Institutionsakkreditering er det primære grundlag/redskab for kvalitetssikringen af
videregående uddannelse i Danmark. I institutionsakkrediteringen vurderes det,
hvordan uddannelsesinstitutionen løbende og systematisk arbejder med sikring og
udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans. Akkrediteringsloven, som fast-
sætter rammer og kriterier for akkrediteringer, omfatter ikke private institutioner og
uddannelser, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner.
Det er således i loven forudsat, at videregående uddannelse som helt overvejende
hovedregel udbydes af en offentlig uddannelsesinstitution.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen