L 166 - svar på spm. 9 om, hvordan låneordningerne vil blive kommunikeret klart til virksomhederne, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 166 - svar på spm. 9.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l166/spm/9/svar/1748182/2337951.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 166 - Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angi-
velses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om ren-
tefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med co-
vid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket
udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 12. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Morten Bødskov
/ Jeanette Rose Hansen
18. februar 2021
J.nr. 2021 - 955
Skatteudvalget 2020-21
L 166 endeligt svar på spørgsmål 9
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvordan låneordningerne vil blive kommunikeret klart til
virksomhederne, så det sikres, at alle virksomheder bliver opmærksom på muligheden og
hjælpes til at anmode om lånene?
Svar
Med lovforslaget får små og mellemstore virksomheder mulighed for at anmode om et
rentefrit lån svarende til den moms, der rettidigt er angivet senest den 1. marts 2021, og
virksomheder, der betaler A-skat og AM-bidrag, får mulighed for at anmode om rentefrie
lån svarende til den A-skat og det AM-bidrag, der skal afregnes i februar og marts 2021.
Jeg har modtaget nedenstående svar fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Skattestyrelsen planlægger at kommunikere direkte til de virksomheder, som kan søge
låneordningerne, via et brev til deres virksomheds digitale postkasse. Det er også gjort
ved tidligere låneordninger. På denne måde får de pågældende virksomheder direkte be-
sked om, at de er blandt de virksomheder, der kan søge, herunder at de får information
om, hvad de skal gøre.
Skattestyrelsen planlægger derudover at annoncere om ordningerne på digitale medier, at
udsende pressemeddelelser, at informere relevante eksterne partnere samt at informere på
skat.dk.”
Dertil kommer, at Skatteministeriet også har kommunikeret om tiltaget på et pressemøde,
som blev afholdt sammen med Dansk Industri og Dansk Metal den 29. januar 2021, og
som blev omtalt i nyhederne på TV. Herudover offentliggjorde Skatteministeriet den 11.
februar 2021 en pressemeddelelse om tiltagene på Skatteministeriets hjemmeside i forbin-
delse med 1. behandlingen af lovforslaget i Folketinget.