L 166 - svar på spm. 4 om, hvornår de første momslån forventes at blive udbetalt, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 166 - svar på spm. 4.docx
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l166/spm/4/svar/1748180/2337947.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 166 - Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angi- velses- og betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, lov om ren- tefrie lån svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med co- vid-19 og lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 11. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Louise Schack Elholm (V). Morten Bødskov / Jeanette Rose Hansen 18. februar 2021 J.nr. 2021 - 955 Skatteudvalget 2020-21 L 166 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Vil ministeren redegøre for, hvornår de første momslån forventes at blive udbetalt? Svar Med lovforslaget får små og mellemstore virksomheder mulighed for at anmode om et rentefrit lån svarende til den moms, der rettidigt er angivet senest den 1. marts 2021, og virksomheder, der betaler A-skat og AM-bidrag, får mulighed for at anmode om rentefrie lån svarende til den A-skat og det AM-bidrag, der rettidigt er indberettet for betalingerne i februar og marts 2021. I lovforslaget er den periode, som Skatteforvaltningen så vidt muligt skal udbetale beløbet inden for, forlænget fra 5 bankdage til 12 bankdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre der er behov for at foretage kontrol af anmodningen. Jeg har modtaget nedenstående svar fra Skattestyrelsen, som jeg kan henholde mig til: ”Låneordningen for moms er sat til at åbne den 17. marts 2021. Det forventes, at de før- ste godkendte momslån vil blive udbetalt til virksomhederne i løbet af uge 12. Der tages forbehold for, at der kan opstå uforudsete udfordringer af systemteknisk eller driftsmæssig karakter, som vil forsinke denne proces.” Skatteforvaltningen gør sit bedste for at behandle anmodningerne hurtigst muligt, og selvom håndteringen af de foreslåede tre låneordninger kan tage lidt længere tid, end da der kun var en momslåneordning, er det samlet set min opfattelse, at de foreslåede låne- ordninger er gode ordninger, der sammen med de mange andre hjælpepakker bidrager til at holde hånden under danske virksomheder og arbejdspladser.