2. udkast til tillægsbetænkning

Tillægsbetænkning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 0. februar 2021
2. udkast
til
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om epidemier m.v.
(epidemiloven)
[af sundheds- og ældreministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 9 ændringsforslag til lovforslaget.
Venstres medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor‐
slag nr. 1, 3, 4 og 6.
Radikale Venstres medlemmer af udvalget har stillet æn‐
dringsforslag nr. 2 og 8.
Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 5, 7 og
9.
2. Indstillinger
<>
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkur‐
in og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbe‐
tænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke ad‐
gang til at komme med indstillinger eller politiske bemærk‐
ninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter op
om lovforslaget efter de substantielle ændringer, der blev
foretaget efter det første lovudkast. Det er positivt, at det
endelige lovforslag til epidemilov i højere grad sikrer en
parlamentarisk samt demokratisk kontrol med epidemihånd‐
teringen, som det bl.a. også er blevet anbefalet af Jørgen
Grønnegaard Christensen m.fl. i rapporten »Håndteringen
af covid 19 i foråret 2020«. Med vedtagelsen af loven
knæsættes nu princippet iom inddragelse af Folketinget og
større transparens samtidig med, at man bibeholder evnen til
at træffe hurtige politiske beslutninger. Ligeledes forventes
nedsættelsen af Epidemikommissionen at sikre inddragelse
af de nødvendige kompetencer samt interesserepræsentanter,
der skal rådgive vedkommende minister. SF ser dog gerne
en endnu større inddragelse af særligt sagkyndige på sund‐
hedsområdet end lovforslaget lægger op til - bl.a. patientfor‐
eninger på børne- og undervisningsområdet samt Arbejdstil‐
synet.
SF bemærker dog også, at håndteringen af pandemien
i foråret har vist, at der er brug for større offentlighed i
forhold til baggrunden for en række af regeringens beslut‐
ninger. Jørgen Grønnegaard Christensen m.fl. foreslår der‐
for også i deres rapport foreslår, at »… offentlighedsloven
revideres med henblik på at give hensynet til informations‐
friheden større vægt i mødet med andre hensyn.« Derfor
har SF for nylig genfremsat vores beslutningsforslag om en
ændring af offentlighedsloven.
SF har bl.a. på baggrund af de erfaringer, vi har gjort os
i forhold til ældre- og anbragte borgeres ensomhed på boste‐
der og plejehjem under pandemien været optaget af, hvor‐
dan vi har kunnet sikre nære pårørende adgang til deres nær‐
meste og respekten for boligens ukrænkelighed, samtidig
med at man fortsat begrænser smittespredningen. Derfor har
SF i forbindelse med lovbehandlingen stillet spørgsmål nr.
23, hvor vi har bedt ministeren afklare, hvorvidt bestemmel‐
sen om besøgsrestriktioner og -forbud strider mod grundlo‐
ven og/eller EMRK’s artikel 8. Dette har ministeren under‐
streget ikke er tilfældet.
SF henviser endvidere til, at SF som redegjort for under
2. behandling støttede ændringsforslag nr. 25 i udvalgets
betænkning om, at forbud mod besøgendes adgang på ple‐
jehjem m.v. som udgangspunkt kun finder anvendelse på
fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens egen
Til lovforslag nr. L 134 Folketinget 2020-21
Journalnummer
DokumentId
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
L 134 Bilag 16
Offentligt
bolig, og at der indsættes en ny bestemmelse i lovforsla‐
get, som indfører yderligere retsgarantier for personer, som
har bolig på de pågældende institutioner. Ændringsforslaget
blev imidlertid desværre forkastet ved 2. behandling.
Som ligeledes redegjort for under 2. behandling støttede
SF ændringsforslag nr. 5 i udvalgets betænkning, hvorefter
Epidemikommissionen, inden den afgiver indstillinger, skal
inddrage andre særligt sagkyndige såsom lægevidenskabe‐
lige selskaber, sundhedsfaglige repræsentanter, repræsentan‐
ter med ekspertise på det sociale område, patientforeninger,
Arbejdstilsynet og børne- og undervisningsområdet. Æn‐
dringsforslaget blev vedtaget ved 2. behandling.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:
Til § 8
1) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:
»Epidemikommissionen rådgiver Styrelsen for Patie‐
ntsikkerhed som angivet i § 29, stk. 7.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
Af et mindretal (RV), tiltrådt af <>:
Til § 28
2) I stk. 1 indsættes som 2. pkt.: »1. pkt. gælder ikke for
forsamlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed.«
[Bestemmelse om, at den foreslåede § 28 ikke omfatter for‐
samlinger med et politisk eller andet meningsbefordrende
øjemed]
Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:
Til § 29
3) Som stk. 7 indsættes:
»Stk. 7. Styrelsen for Patientsikkerhed kan alene udstede
påbud i medfør af § 29, stk. 1 og 2, hvis det sker efter
forudgående høring af Epidemikommissionen.«
[Styrelsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kom‐
munalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restrikti‐
oner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
behandlings-, pleje og omsorgsinstitutioner m.v. sker efter
forudgående høring af Epidemikommissionen]
Ny paragraf
4) Efter § 30 indsættes før overskriften før § 31:
»§ 01. Regler fastsat i medfør af §§ 29 og 30 kan kun
fastsættes for lokaler el. lign., som udgør en persons egen
bolig, hvis betingelserne efter § 12, stk. 2-4, er opfyldt. Af‐
gørelser i medfør af 1. pkt. kan påklages til Ankenævnet for
Epidemiloven.«
[Særlige betingelser for at fastsætte restriktioner for perso‐
ners egen bolig]
Af sundhedsministeren, tiltrådt af <>:
Til kapitel 12
5) §§ 61-63 udgår.
[Udeladelse af regler om oprettelse af Ankenævnet for Epi‐
demiloven]
Af et mindretal (V), tiltrådt af <>:
Til § 61
6) I stk. 1 ændres » og § 21, stk. 2,« til: » § 21, stk. 2, og §
01«.
[Præcisering af klageadgang til Klagenævnet for Epidemilo‐
ven som konsekvens af ændringsforslag nr. 4]
Af sundhedsministeren, tiltrådt af <>:
Ny paragraf
7) Før § 64 indsættes i kapitel 12 som ny paragraf:
»§ 02. Vedkommende minister kan fastsætte regler om ad‐
gangen til at klage over afgørelser truffet efter denne lov
eller regler fastsat i medfør af loven, herunder afgørelser
truffet i henhold til bemyndigelse i medfør af § 3, stk.
3. Vedkommende minister kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at afgørelser ikke kan påklages til anden admini‐
strativ myndighed. Vedkommende minister kan endvidere
fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om frister
og formkrav, regler om behandling af klagesager og regler
om opsættende virkning af klager.«
[Bemyndigelse til at fastsætte regler om klageadgang]
Af et mindretal (RV), tiltrådt af <>:
Til § 65
8) I stk. 3 indsættes som 2. pkt.: »1. pkt. gælder ikke for
regler, der udstedes i medfør af § 28.«
[Bestemmelse om, at der ikke kan fastsættes regler om straf
i regler udstedt i medfør af den foreslåede § 28]
Af sundhedsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 75
9) I stk. 2 indsættes efter »§§ 1-66«: »og 74«.
[Fastsættelse af, at lovforslagets § 74 ved kongelig anord‐
ning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1 og 3
Efter § 29, stk. 1, i det fremsatte lovforslag kan Styrelsen
for Patientsikkerhed påbyde kommunalbestyrelsen for en
2
bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller forbud
mod adgangen til eller brugen af kommunale plejehjem,
plejeboliger, aflastningspladser, anbringelsessteder, botilbud
og lignende og private alternativer dertil beliggende i den
pågældende kommune.
Efter § 29, stk. 2, kan Styrelsen for Patientsikkerhed
påbyde regionsrådet for en bestemt periode at fastsætte re‐
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
offentlige og private sygehuse, klinikker, anbringelsessteder
og lignende beliggende i den pågældende region.
Forslagsstillerne foreslår med ændringsforslaget, at Sty‐
relsen for Patientsikkerheds påbud til henholdsvis kommu‐
nalbestyrelsen og regionsrådet om at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af behand‐
lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. skal ske efter for‐
udgående høring af Epidemikommissionen.
Ændringsforslag nr. 1 er en konsekvensændring af æn‐
dringsforslag nr. 3, med henblik på at Epidemikommissi‐
onen rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed som anført
ovenfor.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget er det hensigten, at deltagelse i
demonstrationer er undtaget bestemmelsen.
Det følger af den foreslåede § 28, at sundhedsministeren
kan fastsætte regler om, at personer, som har befundet sig et
bestemt sted, deltaget i en forsamling, ved et arrangement,
en begivenhed eller lignende, hvor der er konstateret smitte
med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, skal
lade sig undersøge af en sundhedsperson eller isolere i en
egnet facilitet.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at der
bl.a. kan fastsættes regler om, at personer, som er ansat i
en virksomhed eller går på en skole, hvor der er konstate‐
ret smitte, skal lade sig isolere. Videre fremgår det, at der
ligeledes vil kunne fastsættes regler om, at personer, som
har deltaget i en begivenhed, f.eks. en koncert, et bryllup,
et sportsarrangement eller lignende, hvor der er konstateret
smitte, skal lade sig undersøge og isolere indtil isolation
ikke længere er nødvendigt.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i bestem‐
melsen om, at bemyndigelsesbestemmelse ikke vil kunne
anvendes til at fastsætte regler om, at personer, som har be‐
fundet sig eller deltaget i forsamlinger med et politisk eller
andet meningsbefordrende øjemed, hvor der er konstateret
smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom,
skal lade sig undersøge af en sundhedsperson eller lade
isolere i en egnet facilitet. Dette vil bl.a. omfatte demonstra‐
tioner og møder i politiske partier.
Til nr. 4 og 6
Lovforslagets §§ 29 og 30 indeholder regler, hvor‐
efter henholdsvis Styrelsen for Patientsikkerhed og
vedkommende minister kan fastsætte restriktioner for ad‐
gangen til og brugen af behandlings-, pleje- og omsorgsin‐
stitutioner m.v.
Der kan efter de i lovforslaget foreslåede §§ 29 og 30
fastsættes restriktioner for eller forbud mod adgangen til
eller brugen af både fællesarealer og arealer, lokaler m.v.,
der udgør en persons egen bolig.
Venstre mener, at de foreslåede bestemmelser om mulig‐
hed for at fastsætte restriktioner for adgangen til behand‐
lings-, pleje- og omsorgsinstitutioner m.v. kan udgøre et
indgreb i forhold til en persons frihedsrettigheder og bør ses
i sammenhæng med boligens ukrænkelighed. Venstre finder,
at adgangen til at indføre besøgsrestriktioner på det areal,
som udgør beboerens egen bolig – medmindre beboeren
frivilligt medvirker – har karakter af foranstaltning rettet
mod en enkeltperson, og at reglerne bør udbygges med rets‐
sikkerhedsgarantier.
Venstre foreslår på den baggrund med ændringsforslaget,
at de i §§ 29 og 30 foreslåede restriktioner eller forbud mod
besøgendes adgang som udgangspunkt kun finder anvendel‐
se på fællesarealer og ikke på arealer, der udgør beboerens
egen bolig, og at der indsættes en ny paragraf i lovforslaget,
som indfører yderligere retsgarantier for personer, som har
bolig på de pågældende institutioner.
Det foreslås med ændringsforslaget, at regler fastsat i
medfør af §§ 29 og 30 kun kan fastsættes for lokaler, som
udgør en persons egen bolig, hvis betingelserne efter § 12,
stk. 2-4, som indeholder en række generelle betingelser for
at foretage foranstaltninger over for enkeltpersoner, er op‐
fyldt.
Det indebærer, at henholdsvis Styrelsen for Patientsikker‐
hed og vedkommende minister, forinden der træffes afgørel‐
se om restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal
opfordre personen til at medvirke frivilligt.
Afgørelse om restriktioner, som omfatter en persons bo‐
lig, skal være nødvendig, så kortvarig som mulig og stå i ri‐
meligt forhold til formålet med foranstaltningen. Den mindst
indgribende og mest skånsomme foranstaltning skal anven‐
des, hvis denne er tilstrækkelig til at opnå formålet. Restrik‐
tioner skal ophæves, når de ikke længere er nødvendige at
opretholde.
Restriktioner, som omfatter en persons bolig, skal efter‐
prøves, henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage efter at foranstalt‐
ningen er iværksat, for at påse, om betingelserne for restrik‐
tionen fortsat er opfyldt.
Afgørelser om restriktioner, som vedrører en persons bo‐
lig, kan påklages til Ankenævnet for Epidemiloven.
Klageadgangen til Ankenævnet for Epidemiloven frem‐
går således eksplicit af såvel lovteksten i den foreslåede nye
paragraf såvel som de ledsagende bemærkninger.
I ændringsforslag nr. 6 foreslås på baggrund af denne nye
paragraf og ovennævnte bemærkninger endvidere præcise‐
ret, at afgørelser i medfør af denne paragraf kan påklages til
Ankenævnet for Epidemiloven.
Til nr. 5
Med § 61, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det foreslå‐
et, at afgørelser truffet efter epidemiloven eller regler fastsat
i medfør heraf skal kunne påklages til Ankenævnet for Epi‐
demiloven.
Ved 2. behandlingen af lovforslaget blev ændringsforslag
nr. 33 vedtaget. Med ændringsforslaget blev ankenævnets
kompetencer nærmere præciseret til at omfatte afgørelser
3
truffet efter lovforslagets § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, § 18,
stk. 1, § 19, stk. 1, § 20 og § 21, stk. 2.
Med lovforslagets §§ 62 og 63 fastsættes regler om an‐
kenævnets sammensætning, frister for indgivelser af klager
m.v.
Med § 64, stk. 1, i det fremsatte lovforslag er det desu‐
den foreslået, at Styrelsen for Patientsikkerhed inden fem
søgnedage efter, at der er truffet en afgørelse eller meddelt
et påbud efter §§ 14, 15, 21 eller 26, som har karakter af
frihedsberøvelse, skal indbringe sagen for retten til prøvelse
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse.
Ved 2. behandlingen af lovforslaget blev ændringsforslag
nr. 41 og 42 vedtaget. Det indebærer, at lovforslagets §§ 13
og 18, hvorefter Styrelsen for Patientsikkerhed kan meddele
påbud om henholdsvis undersøgelse og behandling, omfat‐
tes af den foreslåede automatiske domstolsprøvelse efter
lovforslagets § 64, stk. 1. Det indebærer endvidere, at Sty‐
relsen for Patientsikkerhed skal indbringe afgørelser og på‐
bud i medfør af §§ 13-15, 18, 21 og 26 for retten til prøvelse
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a om prøvelse
af administrativt bestemt frihedsberøvelse, uanset om afgø‐
relsen eller påbuddet har karakter af frihedsberøvelse. Det
fremgår således bl.a. af bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 41 og 42, at den automatiske domstolsprøvelse udvides,
så samtlige afgørelser og påbud i medfør af §§ 13-15, 18,
21 og 26 skal indbringes for domstolene, uanset om det
har haft karakter af frihedsberøvelse, da det vurderes, at der
kan være tale om meget indgribende foranstaltninger for
den enkelte. Det følger endvidere af bemærkningerne, at det
forudsættes, at domstolsprøvelsen fortsat skal foretages efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Det vil herefter alene være de foreslåede §§ 19 og 20 om
påbud om rensning og test m.v. af personer, der formodes
forurenet med smitstof eller biologisk kampstof, som ikke
både vil være omfattet af ankenævnets kompetence og den
foreslåede automatiske domstolsprøvelse.
Henset til, at alle påbud over for enkeltpersoner efter
lovforslagets kapitel 5, bortset fra de foreslåede §§ 19 og 20,
vil blive omfattet af den automatiske domstolsprøvelse, fin‐
der Sundhedsministeriet det ikke formålstjenligt at oprette et
selvstændigt ankenævn.
Det bemærkes i den forbindelse, at der som led i den
automatisk domstolsprøvelse af afgørelser truffet efter §§
13-15, 18, 21 og 26 vil gælde en pligt for Styrelsen for
Patientsikkerhed til at indbringe styrelsens afgørelser efter
disse bestemmelser for retten inden 5 søgnedage, uanset om
den administrative klageadgang udnyttes eller ej. Sagerne
vil således, uanset om der er tale om frihedsberøvelse eller
ej, skulle indbringes for retten til prøvelse efter reglerne
i retsplejelovens kapitel 43 a, ligesom selve prøvelsen vil
skulle ske i overensstemmelse med de særlige processuelle
regler, der gælder for behandlingen af sager om prøvelse af
administrativt bestemt frihedsberøvelse efter retsplejelovens
kapitel 43 a.
Det foreslås derfor, at de foreslåede §§ 61-63 om Anke‐
nævnet for Epidemiloven udgår af lovforslaget.
Udeladelse af indførelse af Ankenævnet for Epidemilo‐
ven vil herefter medføre, at afgørelser truffet af Styrelsen
for Patientsikkerhed efter § 13, § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, §
18, stk. 1, § 19, stk. 1, § 20, § 21, stk. 2, og § 26 – som
følge af det sædvanlige administrative over-/underordnelses‐
forhold mellem et ministerielt departement og eksempelvis
en styrelse – vil kunne påklages til Sundhedsministeriet, jf.
dog ændringsforslag nr. 7.
Det bemærkes i øvrigt, at afgørelser truffet efter §§ 19 og
20, som ikke omfattes af den automatiske domstolsprøvelse,
vil kunne indbringes for domstolene i overensstemmelse
med grundlovens § 63 om prøvelse af øvrighedsmyndighe‐
dens grænser.
Derudover bemærkes det, at ændringsforslaget ikke æn‐
drer ved, at patienter vil kunne klage over selve udførelsen
af den sundhedsfaglige virksomhed til Styrelsen for Patie‐
ntklager eller Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn efter reg‐
lerne i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund‐
hedsvæsenet, ligesom sundhedspersonen vil kunne modtage
kritik, hvis den sundhedsfaglige virksomhed ligger under
normen for almindelig anerkendt standard.
Endelig bemærkes det for så vidt angår værneting, at
ændringsforslaget ikke ændrer ved, at det alene er afgørel‐
ser, påbud og foranstaltninger efter epidemiloven, der har
karakter af frihedsberøvelse, som vil skulle forelægges for
byretten på det sted, hvor frihedsberøvelsen har fundet sted,
jf. den foreslåede ændring af retsplejelovens § 469, stk. 1,
3. pkt. i ændringsforslag nr. 56. Øvrige afgørelser, herunder
efter §§ 13 og 18, der ikke har karakter af frihedsberøvelse,
vil skulle indbringes for byretten i overensstemmelse med
reglerne i retsplejelovens § 469, stk. 1, 1. pkt., dvs. for retten
på det sted, hvor den pågældende har bopæl (hjemting), jf.
retsplejelovens § 235.
Til nr. 7
Efter § 61, stk. 7, i det fremsatte lovforslag, kan sund‐
hedsministeren fastsætte regler om, at afgørelser truffet efter
regler udstedt i medfør af loven, i stedet kan påklages til en
anden administrativ myndighed end Ankenævnet for Epide‐
miloven.
Efter den gældende § 1, stk. 3, i epidemiloven kan der
fastsættes regler om, at afgørelser, der træffes af andre myn‐
digheder efter bemyndigelse fra sundhedsministeren, skal
kunne påklages til en anden myndighed end Sundhedsmini‐
steriet. Bestemmelsen kan ikke anvendes til helt eller delvis
at afskære klageadgang, således at afgørelser hverken kan
påklages til Sundhedsministeriet eller andre myndigheder.
Det vil efter Sundhedsministeriets opfattelse være hen‐
sigtsmæssigt, at det også fremadrettet bliver muligt at fast‐
sætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der
er truffet efter loven eller efter regler udstedt i medfør af
loven, ligesom det vil være hensigtsmæssigt at kunne fast‐
sætte regler om, at klageadgangen til anden administrativ
myndighed kan afskæres. Dette skal særligt ses i lyset af
ændringsforslag nr. 5, hvorefter de foreslåede bestemmelser
om Ankenævnet for Epidemiloven foreslås at udgå, og i
lyset af, at de foreslåede §§ 13-15, 18, 21 og 26 vil være
omfattet af den automatiske domstolsprøvelse.
4
Det bemærkes, at det sædvanlige administrative over-/un‐
derordnelsesforhold mellem et ministerielt departement og
eksempelvis en styrelse bl.a. indebærer, at departementet
som udgangspunkt fungerer som klageinstans for styrelsens
afgørelser. Det følger således af den almindelige adgang til
administrativ klageadgang (rekurs), at en afgørelse truffet af
en underordnet myndighed kan påklages til en overordnet
myndighed inden for samme forvaltningsgren. Hvor der er
sket delegation af kompetence fra en myndighed til en an‐
den, vil der – i mangel af en udtrykkelig lovhjemmel herom
– normalt være rekurs til den delegerende myndighed.
Særligt i forhold til den foreslåede § 3, stk. 3, er det
efter Sundhedsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt,
at afgørelser truffet efter bemyndigelse i medfør af den fore‐
slåede bestemmelse som udgangspunkt vil kunne påklages
til den delegerende minister, der efter lovforslaget er over‐
ladt visse beføjelser, f.eks. til at udmønte bemyndigelsesbe‐
stemmelser, og som i henhold til lovforslagets § 3, stk. 3,
bemyndiger andre ministre eller myndigheder til at udøve de
pågældende beføjelser.
Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse
for vedkommende minister til at fastsætte regler om klage‐
adgangen efter loven. Det foreslås, at vedkommende minis‐
ter kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at klage
over afgørelser truffet efter loven eller efter regler, der er
udstedt i medfør af loven, herunder afgørelser, der er truffet
i henhold til bemyndigelse i medfør af lovforslagets § 3, stk.
3. Det foreslås endvidere, at vedkommende minister i den
forbindelse kan fastsætte regler om, at afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Vedkommende
minister kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af kla‐
ger, herunder om frister og formkrav, regler om behandling
af klager og regler om opsættende virkning af klager.
Der vil efter den foreslåede bestemmelse kunne fastsæt‐
tes regler om, at afgørelser efter lovforslaget eller efter
regler, der fastsættes i medfør heraf, herunder i henhold
til bemyndigelse i medfør af lovforslagets § 3, stk. 3, skal
kunne påklages til en anden myndighed end Sundhedsmini‐
steriet eller andre ministerier, som efter de almindelige for‐
valtningsretlige principper om administrativ rekurs normalt
vil kunne efterprøve den pågældende afgørelse.
Bestemmelsen skal bl.a. sikre, at det bliver muligt at hen‐
lægge kompetencen til at behandle klager over afgørelser til
de sædvanlige klageinstanser på et område, hvor der normalt
ikke er klageadgang til vedkommende minister.
Det vil i medfør af den foreslåede bestemmelse eksem‐
pelvis kunne fastsættes, at afgørelser, som politiet måtte
træffe efter bemyndigelse i henhold til lovforslagets § 3, stk.
3, kan påklages til Rigspolitiet i stedet for til vedkommende
delegerende minister. Det vil endvidere kunne fastsættes,
at adgangen til at påklage Rigspolitiets afgørelser til Justits‐
ministeriets departement som tredjeinstans afskæres. Dette
svarer til, hvad der følger af retsplejelovens § 109, stk.
2, hvorefter rigspolitichefens afgørelser i klagesager over
afgørelser truffet af politidirektørerne ikke kan påklages til
justitsministeren.
Bemyndigelsen til at fastsætte regler om, at afgørelser
ikke kan påklages til anden administrativ myndighed, vil
særligt være relevant for afgørelser truffet efter de foreslåe‐
de §§ 13-15, 18, 21 og 26, som vil blive omfattet af den
automatiske domstolsprøvelse.
Det bemærkes i den forbindelse, at det efter Sundheds‐
ministeriets opfattelse vil være meget uhensigtsmæssigt og
skabe en uklar retsstilling, hvis klager over afgørelser truffet
af Styrelsen for Patienssikkerhed efter §§ 13-15, 18 og 21
både skal undergives automatisk domstolsprøvelse samtidig
med, at afgørelserne kan indbringes for et administrativt
klagenævn.
Det bemærkes endvidere, at foranstaltninger efter det
foreslåede kapitel 5 fortsat vil skulle efterprøves af Styrelsen
for Patientsikkerhed henholdsvis 3, 10, 20 og 30 dage, efter
at foranstaltningen er iværksat, for at påse, om betingelserne
for foranstaltningen fortsat er opfyldt, jf. det forslåede § 12,
stk. 4.
Der vil med bemyndigelsen endvidere kunne fastsættes
regler om frister og formkrav for indgivelse af klager. Der
vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at klager skal
indgives til rekursmyndigheden inden for et nærmere fast‐
sat tidspunkt, f.eks. inden for fire uger efter, at klageren
har fået meddelelse om afgørelsen. Der vil endvidere kun‐
ne fastsættes regler om, at rekursmyndigheden kan se bort
fra overskridelse af klagefristen, hvis særlige grunde taler
herfor. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis klager grundet
særlige omstændigheder er forhindret i at overholde sagsbe‐
handlingsfristen, f.eks. hvor afsendelse af klagen via e-mail
er sket inden fristens udløb, men klagen grundet tekniske
problemer ikke er modtaget af rekursmyndigheden.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om formkrav,
herunder regler om, at klager skal indgives skriftligt til
rekursmyndigheden for at være anset for indgivet til rekurs‐
myndigheden. I den forbindelse kan der f.eks. fastsættes
regler om, at skriftlig indgivelse af klage skal ske pr. e-mail
eller fysisk brev.
Der vil endvidere i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se kunne fastsættes regler om, hvorvidt klager over afgørel‐
ser truffet efter loven eller regler fastsat i medfør af loven
tillægges opsættende virkning. I den forbindelse vil der for
at undgå øget risiko for smittespredning kunne fastsættes
regler om, at klager over afgørelser ikke vil have opsættende
virkning.
Til nr. 8
Det følger af det foreslåede § 65, stk. 3, at der i regler,
der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde
eller fængsel indtil 6 måneder.
Bestemmelsen betyder, at der også i regler udstedt i med‐
før af den foreslåede § 28 vil kunne fastsættes regler om
straf.
Det foreslås, at der indsættes et nyt punktum i bestem‐
melsen om, at der for så vidt angår bemyndigelsen i den
foreslåede § 28 ikke kan fastsættes regler om straf.
Ændringsforslaget betyder, at eventuelle regler om krav
om isolation og test, der måtte blive udstedt i medfør af
§ 28, ikke vil kunne sanktioneres strafferetligt eller håndhæ‐
ves.
5
Til nr. 9
Efter klage- og erstatningslovens § 64 gælder loven ikke
for Færøerne og Grønland, men loven kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne med
de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Som følge af, at klage- og erstatningsloven kan sættes
i kraft på Færøerne, bør lovforslaget § 74, hvorefter der
foretages en ændring af klage- og erstatningslovens § 1, li‐
geledes kunne sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at lovforslagets § 75, stk. 2, ændres ved, at
»og 74« indsættes efter »1-66«.
Forslaget vil medføre, at lovforslagets § 74 ved kongelig
anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. december 2020 og var
til 1. behandling den 19. januar 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundheds- og
Ældreudvalget. Udvalget afgav betænkning den 9. februar
2021. Lovforslaget var til 2. behandling den 11. februar
2021, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 4
bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 4
spørgsmål til sundhedsministeren til skriftlig besvarelse,
som ministeren har besvaret.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Tanja Larsson (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)
Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Stinus Lindgreen (RV) Lotte Rod (RV)
Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (UFG)
Jane Heitmann (V) fmd. Ellen Trane Nørby (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
6