Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. februar 2021

Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 11. februar 2021
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven og forskellige andre
love
(Ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme m.v.)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Ændringsforslag
Skatteministeren har stillet 21 ændringsforslag til lovfor‐
slaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, RV, KF og LA) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til
forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (Simon Emil Ammitzbøll-
Bille (UFG)) vil ved 3. behandling redegøre for sin stilling
til lovforslaget og de stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivel‐
sen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folke‐
partis medlemmer af udvalget har noteret sig, at en stor
del af høringsparterne er kritiske over for den foreslåede
model til ansættelse af grundværdier for erhvervsejendom‐
me. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke‐
parti deler denne skepsis og så derfor gerne, at der blev
udviklet en bedre model.
Overordnet set er det bekymrende, at der gås bort fra
en handelsprisnorm for grundværdier, at det helt opgives at
udarbejde ejendomsværdier, og at det ikke vil være muligt
at klage over selve vurderingen. Dertil kommer en række
øvrige bekymringer som f.eks., at det skattemæssigt ikke
vil være gunstigt at omlægge jord fra skovproduktion til
natur- eller klimaformål, at det er uigennemsigtigt, hvordan
grundskylden fordeler sig efter omlægningen, m.v.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepar‐
ti har desværre måttet konstatere gennem udvalgsarbejdet,
at det ikke på det nuværende grundlag har været muligt at
finde en alternativ model, som er bedre end den foreslåede.
Regeringen har imødekommet en del af Venstres, Dansk
Folkepartis og Det Konservative Folkepartis bekymrin‐
ger. Der er bl.a. kommet forbedringer i forhold til vedvaren‐
de energi, forbedringer i forhold til vurderingen af grusgra‐
ve, en blødere indfasning af den nye grundskyld osv.
Det har været særlig vigtigt for Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti at få nedsat en arbejdsgrup‐
pe bestående af eksperter på området, som skal undersøge
muligheden for en model baseret på en direkte handelsnorm
og muligheden for genindførelse af ejendomsvurderinger for
erhvervsejendomme, jf. bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 8.
Det er vigtigt for Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon‐
servative Folkeparti, at kommissoriet, der skal fastlægges
for arbejdsgruppen, ikke bliver for smalt, så det reelt ikke
er muligt for arbejdsgruppen at komme med alternative
modeller. Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti ser gerne, at arbejdsgruppen får et meget bredt
mandat til at udarbejde forslag og justeringer til, hvordan
erhvervsejendomme kan vurderes.
Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkepar‐
ti har store forhåbninger til, at arbejdsgruppen kan levere
Til lovforslag nr. L 107 A Folketinget 2020-21
AX025807
alternative løsningsmodeller, og vil følge arbejdet nøje. Det
er en selvfølge, at hvis det igen bliver muligt at udarbejde
vurderinger på baggrund af en direkte handelsprisnorm, skal
det igen være muligt at klage over vurderingen op mod
handelsprisen.
Med ændringsforslagene kan Venstre, Dansk Folkeparti
og Det Konservative Folkeparti støtte lovforslaget.
Det er vigtigt for Venstre, Dansk Folkeparti og Det Kon‐
servative Folkeparti, at ejendomsvurderingssystemet kom‐
mer til at fungere.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker,
at Dansk Folkeparti frygter, at den model for ansættelse
af grundværdier for erhvervsejendomme m.v., som vedta‐
ges med lovforslaget, vil blive upræcis. Modellen tager
udgangspunkt i vurderingen af nærmeste sammenlignelige
ejerbolig, men det fremgår af svar på tidligere udvalgs‐
spørgsmål, at 29 pct. af alle vurderinger rammer uden for en
nøjagtighed på plus/minus 20 pct. Når der for erhvervsejen‐
domme tages udgangspunkt i disse med en skaleringsfaktor,
er der stor risiko for, at vurderingerne af erhvervsejendom‐
me bliver meget skæve.
Dansk Folkeparti frygter derfor for retssikkerheden, når
der potentielt kommer meget skæve vurderinger. Dette un‐
derstreger vigtigheden af, at Skatteministeriet fortsætter ar‐
bejdet med at indsamle data, som kan bruges til en bedre
model, og at arbejdet i den kommende arbejdsgruppe, der
skal analysere modellen til vurdering af erhvervsgrunde, jf.
bemærkninger til ændringsforslag nr. 8, prioriteres højt, så
modellen kan forbedres.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær‐
ker, at Socialistisk Folkeparti ikke er en del af forligskredsen
for de nye ejendomsvurderinger. Socialistisk Folkeparti an‐
erkender, at der kan være behov for at ændre principperne
for beskatningen af erhvervsejendomme, således at det tek‐
nisk og datamæssigt kan understøttes. Socialistisk Folkepar‐
ti anerkender også, at opgaven har hastende karakter. Der
er imidlertid tale om en omfattende ændring af de princip‐
per, som har ligget til grund for ejendomsvurderingerne i
mange år. I det lys havde Socialistisk Folkeparti gerne set,
at der i tilknytning til lovforslaget og de stillede spørgsmål
var blevet opstillet et bedre grundlag for at kunne vurdere
rækkevidden af ændringerne, herunder ved en række bereg‐
ningseksempler, der kunne illustrere den isolerede effekt
af de nye beregningsprincipper på forskellige typer af ejen‐
domme. Samlet set kan Socialistisk Folkeparti ikke støtte
forslaget på det nuværende grundlag.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at
Radikale Venstre er bekymret for, at indførelsen af et nyt
grundlag for beregning af dækningsafgiften kan rykke rundt
på et milliardbeløb mellem bykommuner og landkommuner
fra 2028, når den særlige fastfrysning af de enkelte kommu‐
ners provenu fra dækningsafgiften ophører.
En vækst i grundlaget for dækningsafgiften vil øge ind‐
tægten i kommuner, der opkræver dækningsafgift.
En stigning i kommunernes indtægter samlet set vil, jf.
aftale om kommunernes økonomi, blive modregnet i kom‐
munernes samlede bloktilskud. Derfor er det Radikale Ven‐
stres bekymring, at land- og yderkommunerne kommer til
at betale, hvis den nye vurderingsmetode især gavner hoved‐
stadskommunerne. Det vil i givet fald stride imod hensigten
med aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udlig‐
ningssystem af 5. maj 2020 og være en markant reduktion af
den ekstra udligning, som Folketinget vedtog.
Radikale Venstre vil derfor opfordre skatteministeren og
indenrigs- og boligministeren til at analysere og evaluere
lovens effekt på den økonomiske ulighed mellem kommu‐
nerne, når aftalens parter har det rette datagrundlag. Radika‐
le Venstre anerkender, at dette først kan ske, når det nye
grundlag for vurdering af grundskyld er indfaset.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med und‐
tagelse af EL og Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)):
Til § 1
1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 7, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »samlet vurdering«:
»er ændret eller«.«
[Præcisering af tidspunkt for omvurdering for samvurderede
ejendomme]
2) I den under nr. 10 foreslåede ændring af § 15, stk. 1,
1. pkt., ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1, 2, 4 og 5«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5 og 9]
3) Efter nr. 12 indsættes som nye numre:
»02. I § 17, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »omfatter«: »ting‐
lyste«.
03. I § 17, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:
»Servitutter som nævnt i 2. pkt. indgår alene i ansættelsen
efter 1. pkt., hvis ejendomsejeren godtgør, at servitutten på
ejendommen entydigt regulerer ejendommens anvendelses-
eller udnyttelsesmuligheder, jf. dog § 58.«
04. I § 17 indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4. Forskrifter som nævnt i stk. 3 indgår ikke ved
ansættelsen af grundværdien, hvis forskrifterne er påklaget
og klagen har opsættende virkning.
Stk. 5. Ved ansættelsen af grundværdien for ejendomme,
hvorfra der i medfør af planlovgivningen eller anden offent‐
lig regulering kan foretages maksimalt to frastykninger til
opførelse af ejendomme til helårsbeboelse eller sommerhuse
og andre fritidshuse, jf. § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, kan told-
og skatteforvaltningen, medmindre andet dokumenteres af
2
ejendomsejeren, foretage vurdering efter §§ 5 og 6 og de‐
klaration efter skatteforvaltningslovens § 20 a ud fra en
forudsætning om, at omkostningerne til udmatrikulering og
byggemodning af grunden vil udgøre 25.000 kr. pr. frastyk‐
ning (2020-niveau). Beløbet nævnt i 1. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.«
05. I § 19 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bliver told- og skatteforvaltningen opmærksom
på, at oplysninger i plandataregisteret Plandata.dk om ud‐
nyttelsen af en grund som nævnt i stk. 1 er åbenbart urigtige,
jf. § 55, stk. 1, foretages ansættelsen af grundværdien for de
øvrige grunde i området efter stk. 1 og 2 uden regulering af
gennemsnitsberegningen.««
[Håndtering af byggeretsservitutter, udstykningsomkostnin‐
ger og restrummelighed og klage med opsættende virkning]
4) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
»06. I § 21 a, stk. 1, ændres »en ejerbolig som nævnt i« til:
»ejendomme som nævnt i § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.
07. I § 21 a, stk. 2, ændres »anden ejerbolig« til: »ejen‐
dom«.«
[Ændring af, hvilke ejendomme der er omfattet af bestem‐
melsen]
5) I den under nr. 29 foreslåede affattelse af § 34 indsæt‐
tes i stk. 1 efter nr. 9 som nye numre:
»10) Råstofindvinding i byzone eller sommerhusområde.
11) Råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10.«
Nr. 10 og 11 bliver herefter nr. 12 og 13.
[Indførelse af nye kategorier vedrørende råstofindvinding]
6) I den under nr. 29 foreslåede affattelse af § 34 ændres
i stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 13, »nr. 1-10« til: »nr. 1-12«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
7) I den under nr. 30 foreslåede § 34 b indsættes i stk. 1,
1. pkt., og stk. 2, 1. pkt., efter »For ejendomme«: », som er«.
[Præcisering vedrørende grundværdiansættelse af erhverv i
etagebyggeri relativt til et plan]
8) I de under nr. 30 foreslåede §§ 34 a-34 f indsættes i §
34 b, stk. 3, 1. pkt., og § 34 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.,
efter »For ejendomme«: », der er«.
[Ændring af adgangen til klage over grundværdier for er‐
hvervsejendomme]
9) I den under nr. 30 foreslåede § 34 c indsættes som stk.
4 og 5:
»Stk. 4. For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk.
1, nr. 10, ansættes en grundværdi efter stk. 2, dog tillagt
nettoværdien af råstofmængden.
Stk. 5. For ejendomme, der er omfattet af § 34, stk. 1,
nr. 11, ansættes en grundværdi til handelsprisen for et na‐
turareal med samme beliggenhed som ejendommen tillagt
nettoværdien af råstofmængden.«
[Ansættelse af grundværdier for ejendomme, der kan anven‐
des til råstofindvinding]
10) I den under nr. 30 foreslåede § 34 d ændres i stk. 1, 1.
pkt., og stk. 2, 1. pkt., »250 kr.« til: »180 kr.«
[Ændring af værdifaktoren til brug for ansættelse af grund‐
værdier for grunde, hvorpå der er opført eller kan opføres
vindmøller og solceller]
11) Efter nr. 37 indsættes som nyt nummer:
»08. I § 38, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Tilbageregning efter stk. 1, nr. 1, foretages for ejerboli‐
ger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, og ejendomme omfattet
af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1, når der ikke
ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi
i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.««
[Præcisering af betingelserne for tilbageregning af ejen‐
domsværdien]
12) Efter nr. 40 indsættes som nye numre:
»09. I § 41, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, anses
tillige for indtruffet på det tidspunkt, hvor betingelserne for
at undtage ejendommen fra ansættelse af grundværdi ikke
længere er opfyldt.«
010. I § 41, stk. 1, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»indtræder«: », er ændret«.«
[Præcisering af tidspunkt for tilbageregning af grundværdi‐
en]
13) Efter nr. 42 indsættes som nye numre:
»011. I § 52, stk. 1, indsættes efter »dokumenteres«: »eller
ejendommen er anset for færdigbygget og beboelig ved en
tidligere vurdering«.
012. I § 52, stk. 2, indsættes efter »dokumenteres«: »eller
om- eller tilbygningen er medtaget ved en tidligere vurde‐
ring«.
013. I § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »eller pr. 1. marts 2021« til:
», som følge af at ejendommen ved en eller flere vurderinger
fra den 1. oktober 2011 er indgået eller ved vurderingen
pr. 1. januar 2020 indgår i en samlet vurdering efter § 8
i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august
2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december
2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61
af 16. januar 2017, for så vidt angår tidligere vurderinger,
hvor ejendommen ikke er indgået i en samlet vurdering,
medmindre den samlede vurdering er oprettet med ejendom‐
mens ejendomsnummer«.
014. I § 64, stk. 2, nr. 2, udgår »eller pr. 1. marts 2021«.
015. § 64, stk. 2, nr. 10, ophæves.
3
016. I § 64, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »omvurderinger«:
»eller kompensation for ejendomsværdiskat for et eller flere
indkomstår«.
017. I § 65, 1. pkt., udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejen‐
domme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020,«.
018. I § 67, stk. 2, 1. pkt., udgår »henholdsvis vurderingen
pr. 1. marts 2021« og », jf. dog stk. 3«.
019. § 67, stk. 3, ophæves.
020. § 70, stk. 1, affattes således:
»Ejendomme, der ved en eller flere vurderinger fra den
1. oktober 2011 har været vurderet samlet, betragtes som en
samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebetalingsord‐
ningen, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejendommene
har været vurderet samlet.«
021. I § 73, stk. 2, 1. pkt., udgår »eller pr. 1. marts 2021«.
022. I § 73, stk. 5, udgår »eller pr. 1. marts 2021 for ejen‐
domme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020«.
023. I § 73, stk. 6, 1. pkt., udgår »eller pr. 1. marts 2021 for
ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020,«.
024. I § 73, stk. 6, 1. pkt., to steder i § 75, stk. 1, 1. pkt., og i
§ 81, stk. 6, 2. og 10. pkt., ændres »§ 89, stk. 8, 1. pkt.,« til:
»§ 89, stk. 8,«.
025. Efter § 74 indsættes:
»§ 74 a. Kompensation for ejendomsværdiskat for det
indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, fast‐
sættes til en forholdsmæssig andel af kompensationen for
ejendomsværdiskat for det forudgående indkomstår.«
026. I § 75, stk. 1, 1. pkt., udgår »henholdsvis pr. 1. marts
2021«, og i 2. pkt. udgår »eller pr. 1. marts 2021«.
027. § 75, stk. 2, ophæves.
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5.
028. I § 76, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Er flere ejendomme vurderet samlet, gælder beløbsgræn‐
sen efter 1. pkt. for udbetalingen til den samlede ejendom.«
029. I § 81, stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 1« til: »1. pkt.««
[Præcisering af, hvornår et nybyggeri eller en om- eller til‐
bygning medtages i vurderingen, og justeringer af tilbagebe‐
talingsordningen]
14) Efter nr. 47 indsættes som nye numre:
»030. I § 89, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 3. pkt., ændres »frem‐
sendelse af tilbud om kompensation efter § 73, stk. 1« til:
»udsendelse af meddelelse efter stk. 8«.
031. I § 89, stk. 1, 4. og 6. pkt., og stk. 2, 4. og 6. pkt.,
ændres »tilbud om kompensation er« til: »meddelelse efter
stk. 8 er«.
032. I § 89, stk. 3, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Grundværdier ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret
ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar
2017, behandles dog på baggrund af prisforholdene pr. 1.
oktober 2012, medmindre ejendomsejeren i forbindelse med
indgivelse af klagen angiver, at klagen skal behandles på
baggrund af prisforholdene i vurderingsåret.«
033. § 89, stk. 8, 2. pkt., ophæves.«
[Præcisering af klagefrist ved verserende klage-, domstols-
eller genoptagelsessag, prisniveau ved klage over produkti‐
onsjord og ophævelse af tidspunkt for udsendelse af klage‐
fristmeddelelse]
Til § 3
15) Efter nr. 1 indsættes som nye numre:
»01. I § 8 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lokalplan«: », jf.
dog stk. 2«.
02. I § 8 A indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal meddele fritagelse for
hele stigningen efter stk. 1, når stigningen skyldes en ændret
lokalplan, der giver mulighed for en planlagt anvendelse til
opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg. Fritagelsen bort‐
falder 3 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret,
dog senest ved indgåelse af aftale om nettilslutning. Stk. 2,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.««
[Fritagelse for stigninger i grundskylden for arealer, der kan
anvendes til opførelse af vindmølle- eller solcelleanlæg]
16) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»03. I § 23 A, stk. 1, indsættes som 3. og 4. pkt.:
»Fordeling af grundværdien efter 2. pkt. foretages ud fra
de faktiske bygningsarealer registreret i Bygnings- og Bolig‐
registret. Er bygningerne, hvorfra den dækningsafgiftspligti‐
ge anvendelse sker, omfattet af ejendomsvurderingslovens §
2, stk. 1, nr. 3, fastsættes den dækningsafgiftspligtige værdi
efter 1. pkt. til grundværdien af den fremmede grund, hvor‐
på bygningerne er placeret.««
[Beregning af dækningsafgift for delvis dækningsafgifts‐
pligtige ejendomme og bygninger på fremmed grund]
17) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:
»04. I § 27, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
»Er det førstkommende vurderingsår efter ændringen
2021, fastsættes det foreløbige beskatningsgrundlag efter 1.
pkt. med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. marts 2021.«
4
05. I § 27 A ændres »stk. 4« til: »stk. 5«.
06. I § 32, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., og to steder i 2. pkt.,
ændres »pr. 1. januar 2021« til: »pr. 1. marts 2021«.«
[Særregel for det foreløbige beskatningsgrundlag og konse‐
kvensændring af henvisninger]
Ny paragraf
18) Efter § 4 indsættes:
Ȥ 01
I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af
13. maj 2020, som ændret ved lov nr. 1125 af 19. november
2019, § 5 i lov nr. 1061 af 30. juni 2020, § 14 i lov nr. 2187
af 29. december 2020 og § 5 i lov nr. 2227 af 29. december
2020, foretages følgende ændringer:
1. I § 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 3. pkt.,
ændres »en ejerbolig som nævnt i« til: »ejendomme som
nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.
2. I § 33 a, stk. 1, 3. pkt., stk. 2, 3. pkt., og stk. 4, 3.
pkt., ændres »ejerboliger som nævnt i« til: »ejendomme som
nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 4, eller«.
3. I § 48, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Dog kan vurderinger, der er foretaget fra og med 2013
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i
lov nr. 61 af 16. januar 2017 og afgørelser vedrørende disse
efter samme lov, vurderinger og afgørelser efter ejendoms‐
vurderingsloven og afgørelser om vurderinger efter reglerne
i denne lovs kapitel 12 først indbringes for domstolene, når
de er blevet prøvet eller afvist af den administrative klagein‐
stans.«
4. I § 48, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»1. pkt. finder dog ikke anvendelse på almindelige vurde‐
ringer og omvurderinger, der er foretaget fra og med 2013
efter reglerne i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26.
december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1
i lov nr. 61 af 16. januar 2017 vurderinger og afgørelser ef‐
ter ejendomsvurderingsloven og afgørelser om vurderinger
efter reglerne i denne lovs kapitel 12.««
[Konsekvensændring af, hvilke ejendomme der er omfattet
af bestemmelsen, og justering af reglerne om frit valg mel‐
lem administrativ klagebehandling og domstolsprøvelse]
Til § 5
19) I stk. 1 ændres »1. januar« til: »1. marts«.
[Ændring af lovens ikrafttrædelsestidspunkt]
20) I stk. 2 ændres »§ 3, nr. 2-9« til: »§ 3, nr. 01, 02, 2-7,
03, 8 og 9«.
[Ikrafttrædelsestidspunkt for ændringer vedrørende fritagel‐
se for grundskyld og dækningsafgift]
21) Som stk. 3 og 4 indsættes:
»Stk. 3. § 1, nr. 03, 04, 05 og 08, har virkning fra og med
vurderingen pr. 1. januar 2020.
Stk. 4. § 3, nr. 01 og 02, har virkning for fritagelse for
grundskyld, hvor ændringer af grundværdien som følge af
lokalplansændringer er vedtaget fra og med den 2. oktober
2020.«
[Virkningstidspunktet for regel om håndtering af byggerets‐
servitutter, udstykningsomkostninger, restrummelighed og
fritagelse for grundskyld]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3, at
Skatteforvaltningen som led i vurderingen af fast ejendom
kan beslutte, at flere ejendomme, som har samme ejer eller
ejere, og som udgør en samlet enhed, skal vurderes sam‐
let. Er der flere ejere, er det en betingelse for en samvurde‐
ring, at den enkelte ejendomsejer ejer samme forholdsmæs‐
sige andel af hver af de ejendomme, der herefter vurderes
samlet.
Det følger endvidere af ejendomsvurderingslovens § 6,
stk. 1, nr. 10, at der foretages omvurdering af ejendomme
pr. 1. januar i året efter de almindelige vurderinger af ejen‐
domme, hvor en samvurdering efter § 2, stk. 3, ændres eller
ophører.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 4, 1. pkt., an‐
ses begivenheder som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 10, for indtruf‐
fet på det tidspunkt, hvor betingelserne for en samlet vurde‐
ring ikke længere er opfyldt. Bestemmelsen, som fastsætter
tidspunktet for omvurderingen i § 6, stk. 1, nr. 10, omfatter
således ikke tilfælde, hvor en samvurdering ikke ophører,
men alene ændres.
Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der indtræder
lige så mange ejendomme i samvurderingen, som der udgår,
så det samlede antal ejendomme omfattet af samvurderingen
er uændret.
Det foreslås derfor, at det i ejendomsvurderingslovens §
7, stk. 4, 1. pkt., præciseres, at bestemmelsen også omfatter
ejendomme, hvor en samlet vurdering er ændret.
Til nr. 2 og 6
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, at
vurderingsnormen for bl.a. erhvervsejendomme m.v. er den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika. Af § 34, stk. 1, følger
endvidere, at vurderingen af erhvervsejendomme m.v., jf. §
3, stk. 1, nr. 4, skal ske på grundlag af oplysninger fra of‐
fentlige registre eller offentlige myndigheder om grundareal,
bygningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrø‐
5
rende grunden og bygningerne af betydning for vurderingen
på vurderingstidspunktet.
Det er med lovforslaget foreslået, at erhvervsejendomme
m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, til brug for grundværdiansættelsen
vil skulle henføres til en af 11 kategorier, jf. det i lovforsla‐
gets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1. I forlængelse heraf er
det med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at kategoriserin‐
gen vil skulle være bestemmende for, efter hvilken variant af
den foreslåede alternativomkostningsmodel en erhvervsejen‐
doms grundværdi vil skulle ansættes.
Det foreslås med ændringsforslagene at foretage konse‐
kvensændringer af to henvisninger, som følge af at det med
ændringsforslag nr. 5 foreslås at indføre to nye kategorier i
det foreslåede § 34, stk. 1.
Der er tale om konsekvensændring af en henvisning til de
øvrige kategorier og en konsekvensændring i § 15, stk. 1.
Til nr. 3
Til nr. 02 og 03
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås
grundværdi som grundens værdi i ubebygget stand under
den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet
bedst muligt i økonomisk henseende.
Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens
§ 17, stk. 3, 1. pkt., på grundlag af den anvendelse og
udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør
af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejen‐
domsvurderingslovens §§ 18 og 19.
Af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 3, 2. pkt., følger
det, at forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering omfatter servitutter om anvendel‐
sen og udnyttelsen af en grund, der er omfattet af planlovens
§§ 42 og 43. Dette betyder, at servitutter om byggeretter
(herefter byggeretsservitutter), der er omfattet af §§ 42 og
43, betragtes som offentligretlig regulering, hvorfor der vil
skulle tages højde herfor ved beregningen af den mulige
udnyttelse.
Byggeretsservitutter, som er påtegnet af kommunalbesty‐
relsen, anvendes som supplement til lokalplaner for bl.a.
større byudviklingsområder. På ejendomme i sådanne områ‐
der tinglyses byggeretsservitutterne ofte. En byggeretsservi‐
tut kan f.eks. angive det antal etagemeter, det er tilladt at
opføre på ejendommen.
Med vedtagelsen af ejendomsvurderingslovens § 17, stk.
3, 2. pkt., var det hensigten, at oplysningerne om byggerets‐
servitutter skulle leveres og opdateres direkte fra den digita‐
le tinglysning, hvorefter de skulle nedbrydes til deljordstyk‐
keniveau og registreres i plandateregisteret Plandata.dk for
derefter at kunne indgå i vurderingerne via de modelbasere‐
de vurderingsforslag, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg
A, L 71 som fremsat, side 57. Formålet var, at Skattefor‐
valtningen ikke af egen drift til brug for vurderingsarbejdet
skulle gennemgå oplysninger om byggeretsservitutter i den
digitale tinglysning.
Det har imidlertid ikke været muligt at etablere en digital
løsning, hvorved oplysninger om tinglyste byggeretsservi‐
tutter automatisk integreres i plandataregisteret Plandata.dk.
Det foreslås derfor, at der i ejendomsvurderingslovens §
17, stk. 3, indsættes et 3. pkt., hvorefter byggeretsservitutter
alene vil skulle indgå i ansættelsen af grundværdien, hvis
ejendomsejeren godtgør, at servitutten tinglyst på ejendom‐
men entydigt regulerer ejendommens anvendelses- eller ud‐
nyttelsesmuligheder.
Dette vil være tilfældet, hvis ejer godtgør, at servitutten
direkte fastsætter, hvilken type bebyggelse der må opføres
på grunden, eller regulerer grundens udstykningsmulighe‐
der, eller hvis servitutten direkte fastsætter en udnyttelses‐
procent eller et bestemt antal tilladte etagemeter, som det er
tilladt at opføre på grunden. Skatteforvaltningen vil således
ikke af egen drift skulle tage højde for byggeretsservitutter
ved ansættelsen af grundværdien, men ejendomsejeren vil
have adgang til at påberåbe sig sådanne servitutter.
Ligeledes foreslås det i § 17, stk. 3, 2. pkt., at indsætte et
krav om tinglysning, således at Skatteforvaltningen via den
digitale tinglysning kan få adgang til oplysninger om bygge‐
retsservitutter. Dette skal ses i sammenhæng med ejendoms‐
vurderingslovens § 15, stk. 4, hvorefter der ved vurderingen
alene skal tages hensyn til tinglyste servitutter af privatretlig
karakter, i det omfang en servitut er pålagt en ejendom til
fordel for en anden og disse ikke har samme ejer.
Skatteforvaltningen vil sideløbende afdække muligheder‐
ne for på sigt at kunne integrere oplysninger om byggerets‐
servitutter i plandataregisteret Plandata.dk, så der fremadret‐
tet automatisk vil kunne tages højde for tinglyste byggerets‐
servitutter ved ansættelsen af grundværdien.
Til nr. 04
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, forstås
grundværdi som grundens værdi i ubebygget stand under
den forudsætning, at grunden vil blive anvendt og udnyttet
bedst muligt i økonomisk henseende.
Grundværdien ansættes efter ejendomsvurderingslovens
§ 17, stk. 3, 1. pkt., på grundlag af den anvendelse og
udnyttelse, der er mulig efter forskrifter udstedt i medfør
af planlovgivningen eller anden offentlig regulering, jf. ejen‐
domsvurderingslovens §§ 18 og 19.
Udtrykket forskrifter udstedt i medfør af planlovgivnin‐
gen eller anden offentlig regulering skal forstås bredt. Ud‐
trykket omfatter således lokalplaner, kommuneplanrammer,
byplanvedtægter, landzonetilladelser, strandbeskyttelseslin‐
jer efter naturbeskyttelsesloven og enhver anden form for
offentlige forskrifter, som regulerer, om en grundejer kan
opføre byggeri på sin grund, og hvad der i givet fald kan
opføres.
Det er muligt at klage over sådanne forskrifter, og i nogle
tilfælde tillægges en klage opsættende virkning, således at
den givne forskrift ikke er gældende frem til tidspunktet,
hvor der træffes afgørelse i klagesagen. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis der klages til Planklagenævnet over en vedta‐
get lokalplan.
Ifølge § 7, stk. 1, i lov om Planklagenævnet har en klage
ikke opsættende virkning, medmindre dette er fastsat i eller i
henhold til anden lovgivning. Det følger dog af stk. 2 og 3, i
lov om Planklagenævnet at erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om, at rettidig klage i nærmere bestemte
tilfælde har opsættende virkning, medmindre Planklagenæv‐
6
net bestemmer andet, og at Planklagenævnet, hvor særlige
grunde taler derfor, kan bestemme, at en klage tillægges
opsættende virkning.
Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 17 præ‐
ciseres i et nyt stk. 4, at i tilfælde, hvor en klage over
forskrifter som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 17, stk.
3, 1. pkt., har opsættende virkning, skal sådanne forskrifter
ikke indgå ved ansættelsen af grundværdien.
Hermed sikres det, at det klart fremgår, at der ikke ved
vurderingen medtages mulige udnyttelses- og anvendelses‐
muligheder, der ikke vil være mulighed for at udnytte, før
klagesagen er afsluttet.
Er der f.eks. klaget over en lokalplan, hvorefter det er
tilladt at opføre en vindmøllepark, og er klagen givet op‐
sættende virkning, vil ansættelsen af grundværdien for ejen‐
dommen skulle ske uden hensyntagen til den lokalplan, der
er undergivet klagebehandling.
Tilsvarende vil gælde for andre former for forskrifter,
herunder bl.a. en vvm-tilladelse og en miljøgodkendelse.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 2.
pkt., at grundværdien ansættes inklusive værdien af even‐
tuelle byggemodningsarbejder. Dette indebærer, at der ved
grundværdiansættelsen skal tages hensyn til den værdi, som
tilstedeværelsen af adgangsveje, vandledninger, gaslednin‐
ger, varmeledninger, elforsyning, kloakanlæg og lign. tilfø‐
rer grunden, jf. Folketingstidende 2016-17, tillæg A, L 211
som fremsat, side 98.
Ved begrebet byggemodning i vurderingsmæssig sam‐
menhæng forstås som udgangspunkt, at der er foretaget
etableringsarbejder vedrørende veje, kloak- og vandlednin‐
ger og forsyningsledninger til el frem til grundens skelgræn‐
se.
Som teknisk hjælpemiddel for Skatteforvaltningen vil
den modelberegnede grundværdi for ejendomme omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 3, tage
udgangspunkt i grundværdikurven.
Når grundværdiansættelsen foretages ved hjælp af grund‐
værdikurven for ejendomme, hvorfra der i medfør af plan‐
lovgivningen eller anden offentlig regulering kan foretages
udstykning, vil der ved ansættelsen blive taget højde for, at
denne udstykningsmulighed repræsenterer en værdi.
Skatteforvaltningen vil i udgangspunktet forudsætte, at
der kan ske udstykning, i det omfang grunden har en sådan
størrelse, at plangrundlagets mindstegrundstørrelse muliggør
opdeling af grunden i flere udstykninger. Værdiansættelsen
af hver udstykningsmulighed vil således blive foretaget, ved
at hver udstykningsmulighed vurderes via grundværdikur‐
ven.
Grundværdikurven baserer sig bl.a. på salg af ubebyg‐
gede grunde og nedrivningssalg, men disse indgår i grund‐
værdikurven som input i form af salg af selvstændigt ud‐
matrikulerede og byggemodnede grunde. Dette betyder, at
værdiansættelsen af en potentiel udstykning af grunden vur‐
deres, som om den er både byggemodnet og selvstændigt
udmatrikuleret. Det er imidlertid ikke altid i fuldt omfang
tilfældet, når udstykningen ikke faktisk er gennemført.
For det første er der ikke taget højde for omkostninger
til udmatrikulering af grunden, som er en forudsætning for,
at den modelberegnede værdi af udstykningen kan realise‐
res. På denne baggrund vil udgifter til udmatrikulering af
grunden – under medvirken af en landinspektør – skulle
fragå i værdiansættelsen.
For det andet vil der skulle tages højde for, at der ikke
i alle tilfælde vil være etableret byggemodning frem til skel‐
grænsen for de forudsatte frastykninger.
Med henblik på at sikre en ensartet fastsættelse af størrel‐
sen af sådanne omkostninger foreslås det derfor, at der i
ejendomsvurderingslovens § 17 indsættes stk. 5, hvorefter
det vil følge, at Skatteforvaltningen vil være berettiget til
ved grundværdiansættelsen af ejendomme, hvorfra der mak‐
simalt kan foretages to frastykninger, at lægge til grund, at
omkostningerne til udstykning kan opgøres til 25.000 kr. pr.
frastykning (2020-niveau), medmindre andet dokumenteres
af ejendomsejeren.
Skatteforvaltningen vil således være berettiget til at læg‐
ge til grund ved ansættelsen, at omkostningerne til udmatri‐
kulering og byggemodning af grunden udgør 25.000 kr. pr.
frastykning (2020-niveau), som anses for omtrent at mod‐
svare den gennemsnitlige omkostning til udmatrikulering
med bistand fra en landinspektør. Beløbet foreslås reguleret
efter personskattelovens § 20.
Den foreslåede bestemmelse afspejler dermed, at der for
ejendomme, hvorfra der ikke kan foretages mere end to
frastykninger, typisk ikke vil være andre nævneværdige om‐
kostninger ved udstykningens gennemførelse end udgiften
til selve udmatrikuleringen af ejendommen, dvs. udgifterne
til landinspektør, udstykningsafgift, som aktuelt udgør 5.000
kr., og gebyr for registrering i matriklen, som aktuelt udgør
3.350 kr.
Herved sikres det, at Skatteforvaltningen for sådanne
ejendomme ikke af egen drift skal anvende betydelige ma‐
nuelle ressourcer på at fastsætte de forventede omkostninger
for hver enkelt ejendom.
Godtgør ejendomsejer, f.eks. i forbindelse med deklarati‐
onen, at der gør sig sådanne særlige forhold gældende for
den konkrete ejendom, og at de forventede omkostninger
til udstykning af grunden afviger fra det fastsatte beløb,
vil grundværdiansættelsen skulle afspejle dette. Dette kan
f.eks. være tilfældet, hvis det godtgøres, at udgiften til selve
udmatrikuleringen overstiger beløbet fastsat i bestemmelsen,
eller at der er behov for byggemodningsarbejder i forbindel‐
se med de forudsatte udstykningsmuligheder.
Er det muligt at foretage mere end to frastykninger, anses
det ikke for sandsynligt, at frastykningerne kan ske uden
yderligere byggemodningsomkostninger, hvorfor grundvær‐
diansættelsen vil skulle baseres på, at Skatteforvaltningen
af egen drift forud for deklarationen vil skulle forholde sig
konkret til, hvilke omkostninger der er forbundet med at
realisere den forudsatte udstykningsmulighed på den enkelte
grund.
Skatteforvaltningen vil således for det første skulle for‐
holde sig konkret til de forventede omkostninger til udma‐
trikulering, herunder at udgiften til landinspektør pr. frastyk‐
ning må forventes at aftage ved en samlet udmatrikulering
af en ejendom, som kan udstykkes i mange selvstændige
grunde. For det andet vil Skatteforvaltningen skulle forholde
7
sig til, i hvilket omfang udstykningsmulighederne forudsæt‐
ter byggemodningsarbejder.
Skatteforvaltningen vil imidlertid ikke have kendskab til
de konkrete byggemodningsomkostninger, hvorfor det i de
fleste tilfælde vil være nødvendigt at tage udgangspunkt i en
standardiseret og gennemsnitlig tilgang til omkostningerne i
forbindelse med deklaration og vurdering. De standardisere‐
de og gennemsnitlige omkostninger vil fremgå af den juridi‐
ske vejledning eller anden vejledning sidestillet hermed.
Uanset antallet af udstykningsmuligheder vil der kun
skulle foretages en korrektion for de forventede omkostnin‐
ger til gennemførelse af udstykning, i det omfang ansættel‐
sen baserer sig på, at udstykningen kan realiseres. Der vil
dermed ikke blive taget hensyn til omkostningerne forbun‐
det med udstykningens gennemførelse i de tilfælde, hvor
det måtte vise sig, at det retligt eller faktisk ikke er mu‐
ligt at gennemføre den udstykning, som den modelberegne‐
de grundværdiansættelse er baseret på. I disse tilfælde vil
grundværdiansættelsen skulle foretages under forudsætning
af, at det ikke er muligt at udstykke.
Såfremt modelberegningen baseret på de forudsatte ud‐
stykningsmuligheder korrigeres for forventede omkostnin‐
ger til udstykningens gennemførelse, kan dette ikke føre til,
at grundværdien for en ejendom, som kan udstykkes, ansæt‐
tes til en lavere værdi, end hvis ejendommen ikke kunne
udstykkes.
Til nr. 05
Er forskrifter udstedt i medfør af planlovgivningen eller
anden offentlig regulering med gyldighed for et nærmere
afgrænset område udformet således, at den højest tilladte
udnyttelse for den enkelte grund ikke entydigt er fastsat, fin‐
der ejendomsvurderingslovens § 19 anvendelse ved ansæt‐
telsen af grundværdien. I sådanne områder med »flydende
plangrundlag« afhænger den faktiske udnyttelsesmulighed
for den enkelte grund af, hvad der er opført på andre grunde
inden for det samme planområde.
Grundværdien ansættes i disse områder på grundlag af
den udnyttelse, der som et gennemsnit er mulig for den
enkelte grund i forhold til grundens størrelse.
Er en eller flere grunde inden for et område med flydende
plangrundlag udnyttet i større omfang end det, der som et
gennemsnit i forhold til grundens størrelse er muligt, vil
grundværdien ifølge ejendomsvurderingslovens § 19, stk. 2,
skulle ansættes på grundlag af den faktiske udnyttelse for
disse grunde.
For de øvrige grunde i området foretages ansættelsen på
grundlag af den udnyttelsesmulighed, der på vurderingstids‐
punktet som et gennemsnit i forhold til grundens størrelse
vil være den højest mulige for disse, dog mindst den fakti‐
ske udnyttelse.
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2.
pkt., at Skatteforvaltningen ved en vurdering kan lægge op‐
lysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til grund, med‐
mindre Skatteforvaltningen bliver opmærksom på, at oplys‐
ningerne må anses for åbenbart urigtige.
Plandataregisteret indeholder for hvert deljordstykke i
flydende planområder nedbrudte oplysninger om den ud‐
nyttelse, der som et gennemsnit er mulig for den enkelte
grund i forhold til grundens størrelse. Et deljordstykke be‐
tragtes som det mindste geografisk afgrænsede areal, hvor
det samlede plangrundlag er ens. I denne nedbrydning vil
der bl.a. være taget højde for, om andre grunde i området
er overudnyttet, og om restrummeligheden forstået som det
antal etagemeter, der må bygges, på denne baggrund skal
nedjusteres. Ved nedbrydningen af oplysninger fra plandata‐
registeret Plandata.dk til deljordstykkeniveauet indgår også
oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret om bl.a. ejen‐
dommes anvendelse og udnyttelse. Oplysninger om bygge‐
retsservitutter indgår ikke automatisk i nedbrydningen af
oplysninger fra plandataregisteret Plandata.dk til det enkelte
deljordstykke.
Et flydende planområde kan være reguleret af overlap‐
pende planer. Nedbrydningen af planoplysninger i plandata‐
registreret i disse områder foretages i henhold til Erhvervs‐
styrelsens vejledninger herom. Nedbrydningen vil i disse
områder i et vist omfang kunne indebære, at en ejendom
kan være påvirket af plangrundlag, som alene gælder for
omkringliggende ejendomme.
Der vil kunne opstå tilfælde, hvor en manuel vurdering
vil føre til, at restrummeligheden for en grund er lavere,
end hvad den nedbrudte oplysning ellers dikterer, f.eks. hvis
grunden er omfattet af en tinglyst byggeretsservitut, der
entydigt regulerer ejendommens anvendelses- eller udnyttel‐
sesmuligheder. I sådanne tilfælde vil udgangspunktet i ejen‐
domsvurderingslovens § 55, stk. 1, 2. pkt., skulle fraviges.
I det omfang en ejendoms udnyttelsesmuligheder i et
område med flydende plangrundlag begrænses, skal der
gennemføres en genberegning for de øvrige ejendomme i
det pågældende område for at ansætte deres grundværdi på
grundlag af den udnyttelse, der herefter er mulig for den
enkelte grund.
En genberegning af alle øvrige grunde vil i mange tilfæl‐
de være en meget omfattende og tidskrævende opgave, idet
Skatteforvaltningen vil skulle sagsbehandle sagerne enkelt‐
vis. Desuden vil en genberegning af øvrige grunde i områder
med flydende plangrundlag oftest kun have en begrænset
værdimæssig betydning, fordi en ændret udnyttelsesmulig‐
hed ikke i sig selv har stor værdimæssig betydning, og en
eventuelt frigjort restrummelighed fra en grund vil skulle
fordeles forholdsmæssigt på de øvrige grunde. Det vil derfor
ofte kun tilføre de øvrige grunde en begrænset yderligere
restrummelighed.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes
et nyt § 19, stk. 3, hvorefter Skatteforvaltningen vil kunne
ansætte grundværdien for øvrige grunde i området uden at
foretage en regulering af gennemsnitsberegningen. Ændrin‐
gen vil således medføre, at en manuelt ændret bebyggelses‐
procent af en grund i et område med flydende plangrundlag
ikke vil skulle påvirke beregningen af restrummeligheden
for de øvrige grunde.
Ændringen vil ikke ændre ved, at Skatteforvaltningen
efter almindelige forvaltningsretlige principper i visse tilfæl‐
de vil være forpligtet til at foretage en manuel vurdering
af omkringliggende ejendomme. Dette vil f.eks. være tilfæl‐
det, hvis Skatteforvaltningen åbenbart kan konstatere, at det
faktiske eller retlige forhold, der begrænser udnyttelsesmu‐
8
ligheden for en konkret ejendom, også gør sig gældende på
de omkringliggende ejendomme i det samme område med
flydende plangrundlag. I sådanne tilfælde vil de omkringlig‐
gende ejendomme blive gennemgået med henblik på at kon‐
statere, om der også foreligger åbenbart urigtige nedbrudte
planoplysninger.
I forhold til ejendomsvurderingslovens § 17 ændrer for‐
slaget ikke ved, at det fortsat vil være muligt for den enkelte
ejendomsejer at få taget højde for en byggeretsservitut ved
vurderingen, men alene, at det ikke af Skatteforvaltningen
vil skulle undersøges, om der er tinglyst en byggeretsservi‐
tut på ejendommen i tilfælde, hvor Skatteforvaltningen er
opmærksom på, at der for omkringliggende ejendomme er
tinglyste byggeretsservitutter.
Til nr. 4
Det fremgår af ejendomsvurderingslovens § 21 a, stk.
1 og 2, at såfremt et vurderingsankenævn, skatteankefor‐
valtningen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret
grundværdiansættelsen for en ejerbolig, anvendes denne æn‐
drede ansættelse ved de to efterfølgende almindelige vurde‐
ringer af den pågældende ejendom. Derudover fremgår det,
at såfremt en ændring foranlediger, at Skatteforvaltningen
ændrer grundværdiansættelsen for en anden ejerbolig efter
skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2 eller 4, anvendes
denne ændrede ansættelse ligeledes ved de to efterfølgende
almindelige vurderinger, hvis det eller de forhold, som har
dannet grundlag for klage- eller retssagens resultat, består
og fortsat er af betydning for værdiansættelsen.
Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejen‐
domme m.v. med udgangspunkt i ejerboligpriser og hermed
også med udgangspunkt i grundværdikurven er det hensigts‐
mæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås at foretage
en ændring af ejendomsvurderingslovens § 21 a, stk. 1 og
2, således at også andre ejendomme end ejerboliger bliver
omfattet af bestemmelsen.
Det betyder, at de regler, som i dag gælder for ejerboli‐
ger, efter forslaget vil omfatte enhver ejendom, som ikke
er en ejerbolig på lejet grund, landbrugsejendom eller skov‐
ejendom.
Til nr. 5
Vurderingsnormen for bl.a. erhvervsejendomme m.v. er
den forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom
af den pågældende kategori under hensyn til alder, størrel‐
se, beliggenhed og øvrige karakteristika, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 15, stk. 1.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 34, stk. 1, skal vur‐
deringen af erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr.
4, ske på grundlag af oplysninger fra offentlige registre
eller offentlige myndigheder om grundareal, bygningsareal,
beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende grunden og
bygningerne af betydning for vurderingen på vurderingstids‐
punktet.
Ved »grundværdi« forstås værdien af grunden i ubebyg‐
get stand under den forudsætning, at grunden vil blive an‐
vendt og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. §
17, stk. 1.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslået, at er‐
hvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, til brug for
grundværdiansættelsen vil skulle henføres til en af følgende
kategorier: Etageboligbebyggelse (nr. 1), boligbebyggelse,
der ikke er omfattet af nr. 1 (nr. 2), butik og kontor i eta‐
gebebyggelse helt eller delvis beliggende i byzone (nr. 3),
butik og kontor, der ikke er omfattet af nr. 3 (nr. 4), lager,
logistik og industri (nr. 5), solcelleanlæg (nr. 6), vindmølle
(nr. 7), rekreativt areal (nr. 8), naturarealer helt eller delvis
beliggende i landzone (nr. 9), grunde, der ligger i koloniha‐
veområder, jf. § 2 i lov om kolonihaver (nr. 10), og anden
anvendelse end anført i nr. 1-10 (nr. 11).
Den foreslåede kategorisering vil være bestemmende
for, efter hvilken variant af den foreslåede alternativomkost‐
ningsmodel en erhvervsejendoms grundværdi vil skulle an‐
sættes.
Det foreslås med ændringsforslaget efter nr. 9 at indsætte
to nye numre som nr. 10 og 11 og dermed indføre følgende
to nye kategorier i det foreslåede § 34, stk. 1: råstofindvin‐
ding i byzone eller sommerhusområde (ny kategori 10) og
råstofindvinding, der ikke er omfattet af nr. 10 (ny kategori
11).
Til disse kategorier vil skulle henføres ejendomme, der
anvendes eller kan anvendes til indvinding af et af de råstof‐
fer, der er omfattet af råstofloven. Omfattet af råstofloven
er sten, grus, sand, ler, kalk, kridt, tørv, muld og lignende
forekomster, jf. råstoflovens § 2.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn‐
dringsforslag nr. 9, hvormed der foreslås modeller til ansæt‐
telse af grundværdier for ejendomme omfattet af de nye
kategorier.
Til nr. 7
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering
af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurde‐
res efter denne norm på grundlag af oplysninger fra offentli‐
ge registre eller offentlige myndigheder om grundareal, byg‐
ningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende
grunden og bygningerne af betydning for vurderingen på
vurderingstidspunktet, jf. § 34, stk. 1.
Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐
værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil
skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐
model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit
udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐
med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.
Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for er‐
hvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardiseret
9
enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågælden‐
de erhvervsejendom.
Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættel‐
sen skulle henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk
og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af det i lovfor‐
slagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og
kontor, der er omfattet af kategori nr. 3, vil der skulle ansæt‐
tes en grundværdi ud fra to tredjedele af grundværdien pr.
kvadratmeter boligareal for en gennemsnitlig ejerlejlighed
med samme beliggenhed som ejendommen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29, og de i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34
b, stk. 1 og 2.
Ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr.
3, og butik og kontor omfattet af det foreslåede § 34, stk.
1, nr. 4, vil efter det fremsatte forslag skulle hente grund‐
værdier pr. etageareal fra tilsvarende ejerboliger, som er
mest sammenlignelige, dvs. henholdsvis ejerlejligheder og
enfamilieshuse. Det kan derfor forekomme, at grundværdi‐
erne pr. etageareal for kontor- og butiksejendomme i hen‐
holdsvis et plan og etagebyggeri med samme beliggenhed
(f.eks. naboejendomme) får forskellige grundværdier pr. eta‐
geareal. Årsagen er, at da ejerlejligheder og enfamilieshuse
med ens bygningskarakteristika og samme beliggenhed får
samme bygningsværdi pr. boligareal, kan grundværdien pr.
etageareal godt blive forskellig for enfamilieshuse og ejer‐
lejligheder med samme beliggenhed og ens bygningskarak‐
teristika.
Det giver principielt mulighed for, at grundværdien pr.
etageareal for en kontor- og butiksejendom i etagebyggeri
kan overstige grundværdien pr. etageareal for en kontor- og
butiksejendom i et plan med samme beliggenhed. Det er
ikke intentionen.
Det foreslås derfor, at grundværdien pr. etageareal for
ejendomme omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 3,
ikke kan overstige grundværdien pr. etageareal for ejendom‐
me omfattet af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 4, i typiske
tilfælde, hvor beliggenheden er den samme (som f.eks. na‐
boejendomme).
Til nr. 8
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering
af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris.
Erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, skal vurde‐
res efter denne norm på grundlag af oplysninger fra offentli‐
ge registre eller offentlige myndigheder om grundareal, byg‐
ningsareal, beliggenhed og øvrige karakteristika vedrørende
grunden og bygningerne af betydning for vurderingen på
vurderingstidspunktet, jf. § 34, stk. 1.
Ved grundværdi forstås værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende, jf. ejen‐
domsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐
værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil
skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐
model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit
udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐
med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.
Der vil dermed skulle ansættes grundværdier for er‐
hvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardiseret
enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågælden‐
de erhvervsejendom.
Erhvervsejendommene vil som led i grundværdiansættel‐
sen skulle henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk
og mulig anvendelse. Kategorierne fremgår af det i lovfor‐
slagets § 1, nr. 29, foreslåede § 34, stk. 1.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til butik og
kontor, der ikke er omfattet af kategori nr. 3 (kategori 4),
vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra grundværdien
pr. kvadratmeter etageareal for et standardiseret enfamilies‐
hus med samme beliggenhed og erhvervsejendommens eta‐
geareal, jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets §
1, nr. 30, foreslåede § 34 b, stk. 3.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til lager, logi‐
stik og industri (kategori 5) eller rekreativt anlæg (kategori
8), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra grundvær‐
dien pr. kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfa‐
milieshus med samme beliggenhed og en grund af standard‐
størrelse og erhvervsejendommens grundareal, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede
§ 34 c, stk. 1 og 2.
Det vil i forbindelse med en klagesag være muligt at
anfægte grundlaget for de grundværdier, der indgår i ansæt‐
telsen af grundværdier for erhvervsejendomme.
Det foreslås med ændringsforslaget efter »For ejendom‐
me« at indsætte », der er« i § 34 b, stk. 3, 1. pkt., og § 34 c,
stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1. pkt.
Ændringsforslaget vil indebære, at klagemulighederne
for ejere af erhvervsejendomme m.v. forbedres, idet det vil
blive muligt i forbindelse med en klagesag at påberåbe sig
handelspriser for relevante ejerboliger, med henblik på at
påvise, at den fastsatte grundværdi efter alternativomkost‐
ningsmodellen ikke er korrekt.
For ejere af erhvervsejendomme m.v. henført til de fore‐
slåede kategorier 4, 5 og 8 vil det kunne være relevant at
påberåbe sig handelspriser for grunde, hvorpå der kan opfø‐
res enfamilieshuse, og enfamilieshuse. Er der f.eks. solgt
en relevant ejerbolig i nærheden, vil ejeren af erhvervsejen‐
dommen kunne påberåbe sig denne handelspris i forbindelse
med en klagesag.
På baggrund heraf vil det kunne vurderes, om grundvær‐
dien for et standardiseret enfamilieshus med samme belig‐
genhed og derigennem erhvervsejendommens grundværdi er
for høj.
I overensstemmelse med de generelle principper, der gæl‐
der for fastsættelsen af handelsværdien for ejerboliger, vil
en konkret, konstateret handelspris som følge af individuelle
forhold hos køber og sælger kunne afvige fra den forventeli‐
ge kontantværdi i fri handel, jf. ejendomsvurderingslovens
§ 15, stk. 1. Tilsvarende vil f.eks. en familiehandel typisk
10
ikke være repræsentativ for det egentlige ejerboligmarked i
området. Der vil ligeledes skulle tages højde herfor i forbin‐
delse med en klagesag eller domstolsprøvelse.
De handelspriser, der vil kunne påberåbes i forbindelse
med klagesager, og de grundværdier, de er udtryk for enten
direkte eller indirekte, vil afspejle afstand til kyst, motorvej
m.v. og forhold ved grundene såsom forurening og hældning
m.v.
Grundværdien for et standardiseret enfamilieshus med
samme beliggenhed vil derimod ikke skulle afspejle afstand
til kyst, motorvej m.v., og der vil derfor i forbindelse med
vurderingen af, om denne grundværdi er for høj, skulle tages
højde herfor. Der vil således skulle skønnes over, hvordan
det påvirker værdien af en grund, hvorpå der kan opføres
et enfamilieshus, at denne er beliggende eksempelvis ved
kysten eller en motorvej.
Baggrunden herfor er som nævnt i det fremsatte lovfor‐
slag, at der er forskel på, hvilke forhold der har betydning
for værdien af ejerboliger og erhvervsejendomme.
Er grundværdien for en erhvervsejendom beliggende 50
m fra en motorvej ansat til f.eks. 500.000 kr., og påberåber
ejeren i forbindelse med en klagesag sig en handelspris
for en grund, hvorpå der kan opføres et enfamilieshus,
på 400.000 kr., vil der skulle skønnes over, hvordan det
påvirker værdien af en grund, hvorpå der kan opføres et
enfamilieshus, at grunden er beliggende 50 m fra en motor‐
vej. Påberåber ejeren sig en handelspris for et enfamilieshus
på 950.000 kr., vil der tillige skulle skønnes over, hvad
grundværdien for enfamilieshuset er.
Det bemærkes derudover, at grundværdier for erhvervs‐
ejendomme vil skulle afspejle forhold ved grundene såsom
hældning og forurening m.v., men ikke, at der er forskel på,
hvordan forhold som hældning og forurening m.v. påvirker
værdien af grunde, hvorpå der kan opføres enfamilieshuse,
og ejendomme, der anvendes til eksempelvis industri.
Ligger erhvervsejendommen i et område, hvori der pri‐
mært er erhvervsejendomme, vil grundværdien for et stan‐
dardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed dog ikke
skulle afspejle, at de omkringliggende ejendomme anvendes
til erhvervsmæssige formål.
Har en ejendom, der vil skulle ansættes en grundværdi
for efter det foreslåede § 34 b, stk. 3, eller § 34 c, stk.
1 eller 2, flere adressepunkter, vil grundværdien for det
standardiserede enfamilieshus med samme beliggenhed og
en grund af standardstørrelse skulle afspejle en i forhold til
afstand til kyst, motorvej m.v. gennemsnitlig placering på
ejendommen.
Den foreslåede ændring vil også medføre, at det vil bli‐
ve muligt for Skatteforvaltningen at tage højde for og ejen‐
domsejer at gøre opmærksom på, at en handelspris for en
referenceejendom afviger markant fra handelspriserne for
de øvrige referenceejendomme eller handelsprisniveauet i
området generelt.
Det vil desuden blive muligt i forbindelse med en eventu‐
el domstolsprøvelse at anmode om syn og skøn og dermed
få skønsmandens vurdering af, hvad et enfamilieshus med
den pågældende beliggenhed ville være værd.
Ændringsforslaget vil således væsentligt forbedre retssik‐
kerheden for ejere af erhvervsejendomme henført til de fore‐
slåede kategorier 4, 5 og 8.
Den nye model for erhvervsvurderinger i lovforsla‐
get skal sikre ensartede og rimelige grundvurderinger
for erhvervsejendomme og skal sikre sammenhæng mel‐
lem grundvurderingerne for erhvervsejendomme og ejerbo‐
liger. En række skaleringsfaktorer skal sikre, at erhvervsvur‐
deringerne er afstemt med de relative forskelle i huslejeni‐
veauer og afkastkrav.
I forlængelse af vedtagelsen af lovforslaget om nye er‐
hvervsvurderinger nedsættes en arbejdsgruppe med deltagel‐
se af eksterne eksperter, der skal analysere modellen til
vurdering af erhvervsgrunde. Arbejdsgruppen afrapporterer
medio 2023, og forligskredsen drøfter arbejdsgruppens af‐
rapportering herefter. De nærmere betingelser for arbejds‐
gruppens afrapportering og analyser fremgår af et udarbej‐
det kommissorium.
Til nr. 9
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering
af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris. Landbrugs- og skovbrugsejendom‐
me vurderes ikke efter denne norm.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.,
forstås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34,
at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐
ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed
og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygninger‐
ne.
Det er med lovforslagets § 1, nr. 30, foreslået, at grund‐
værdier for erhvervsejendomme m.v. som udgangspunkt vil
skulle ansættes ud fra den såkaldte alternativomkostnings‐
model. Den foreslåede alternativomkostningsmodel tager sit
udgangspunkt i en alternativ anvendelse, beboelse, og der‐
med handelspriser for visse ejerboliger og ejerboliggrunde.
Dette betyder, at der vil skulle ansættes grundværdier for
erhvervsejendomme ud fra grundværdien for et standardise‐
ret enfamilieshus med samme beliggenhed som den pågæl‐
dende erhvervsejendom.
For ejendomme, der anvendes til lager, logistik og indu‐
stri (kategori 5), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra
halvdelen af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for
et standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og
en grund af standardstørrelse og ejendommens grundareal,
jf. lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr.
30, foreslåede § 34 c, stk. 1. Ejendomme, der anvendes til
råstofindvinding, vil skulle henføres til denne kategori.
For ejendomme, der anvendes til rekreativt anlæg (kate‐
gori 8), vil der skulle ansættes en grundværdi ud fra en
tiendedel af grundværdien pr. kvadratmeter grundareal for et
11
standardiseret enfamilieshus med samme beliggenhed og en
grund af standardstørrelse og ejendommens grundareal, jf.
lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30,
foreslåede § 34 c, stk. 2.
For ejendomme, der anvendes til naturarealer helt eller
delvis beliggende i landzone (kategori 9), vil der skulle an‐
sættes en grundværdi ud fra handelsprisen, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30, foreslåede § 34
c, stk. 3.
Det foreslås, at der i det foreslåede § 34 c, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 30, indsættes et nyt stk. 4, hvorefter ejendom‐
me, der kan anvendes til råstofindvinding i byzone eller
sommerhusområde (ny kategori 10), vil skulle have ansat en
grundværdi efter det i lovforslaget foreslåede § 34 c, stk. 2,
dog således at nettoværdien af råstofmængden tillægges.
Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes
en grundværdi ud fra en tiendedel af grundværdien pr.
kvadratmeter grundareal for et standardiseret enfamilieshus
med samme beliggenhed som ejendommen og en grund af
standardstørrelse og ejendommens grundareal med tillæg
for nettoværdien af råstofmængden. Dette tillæg vil skulle
fastsættes ud fra skønnede nettopriser for det råstof, der
indvindes eller kan indvindes, de omkostninger, der typisk
er forbundet med indvinding af det pågældende råstof, og
mængden af dette råstof på ejendommen.
Der er taget udgangspunkt i den variant af alternativom‐
kostningsmodellen, der anvendes til ansættelse af grundvær‐
dier for ejendomme, der anvendes til rekreativt areal. Bag‐
grunden herfor er, at værdien af en ejendom, der anvendes
til råstofindvinding, aftager i takt med indvindingen, og at
det er forventningen, at sådanne ejendomme i høj grad vil
skulle henføres til kategorien rekreativt areal, når råstofind‐
vindingen er tilendebragt.
Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alterna‐
tivomkostningsmodel, da der netop på grund af råstoffore‐
komsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved ejen‐
domme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdi‐
er ansat efter de foreslåede bestemmelser vil fortsat afspejle
reelle værdier og et slutbrugerperspektiv, og modellen er
således forenelig med princippet om bedste økonomiske an‐
vendelse.
Det foreslås endvidere med ændringsforslaget, at der
indsættes et nyt stk. 5, hvorefter der for ejendomme, der
anvendes eller kan anvendes til råstofindvinding, der ikke er
omfattet af kategori 10 (ny kategori 11), vil skulle ansættes
en grundværdi til handelsprisen for et naturareal med samme
beliggenhed som ejendommen tillagt nettoværdien af råstof‐
mængden.
Dermed vil der for sådanne ejendomme skulle ansættes
grundværdier med udgangspunkt i modellen for ansættelse
af grundværdier for naturarealer helt eller delvis beliggende
i landzone. Baggrunden herfor er, at værdien af en ejendom,
der anvendes til råstofindvinding, der ikke er omfattet af
kategori 10 og således ikke er eller delvis er beliggende i
byzone eller sommerhusområde, aftager i takt med indvin‐
dingen, og at det er forventningen, at sådanne ejendomme i
høj grad vil skulle henføres til kategorien naturarealer helt
eller delvis beliggende i landzone, når råstofindvindingen er
tilendebragt.
Det bemærkes, at handelsværdien for et naturareal med
samme beliggenhed som ejendommen ikke vil skulle afspej‐
le tilstedeværelsen af råstoffer eller mulig land- eller skov‐
brugsmæssig anvendelse.
Nettoværdien af råstofmængden vil skulle fastsættes ud
fra skønnede nettopriser for det råstof, der indvindes eller
kan indvindes, de omkostninger, der typisk er forbundet med
indvinding af det pågældende råstof, og mængden af dette
råstof på ejendommen.
Det bemærkes, at det er forventningen, at grundværdier
ansat efter det foreslåede § 34 c, stk. 3, hvilket vil sige
grundværdier for ejendomme, der anvendes til naturareal
helt eller delvis beliggende i landzone, i høj grad vil svare til
handelsprisen for grunden, når råstofindvindingen er tilen‐
debragt, for ejendomme, der helt eller delvis er beliggende i
landzone.
Det bemærkes derudover, at er en tilladt råstofmængde
indvundet, anses råstofindvinding ikke for en mulig anven‐
delse.
Den foreslåede model afviger fra den foreslåede alterna‐
tivomkostningsmodel, da der netop på grund af råstoffore‐
komsten er helt særlige prispåvirkende forhold ved ejen‐
domme, der kan anvendes til råstofindvinding. Grundværdi‐
er ansat efter de foreslåede bestemmelser vil fortsat afspejle
reelle værdier og et slutbrugerperspektiv, og modellen er
således forenelig med princippet om bedste økonomiske an‐
vendelse.
Til nr. 10
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 1, skal den
forventelige kontantværdi i fri handel for en ejendom af
den pågældende kategori under hensyn til alder, størrelse,
beliggenhed og øvrige karakteristika ansættes ved vurdering
af en ejendom, hvorfor vurderingen kan afvige fra en faktisk
konstateret handelspris.
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 17, stk. 1, 1. pkt.,
forstås ved grundværdien værdien af grunden i ubebygget
stand under den forudsætning, at grunden vil blive anvendt
og udnyttet bedst muligt i økonomisk henseende.
Derudover følger det af ejendomsvurderingslovens § 34,
at erhvervsejendomme m.v., jf. § 3, stk. 1, nr. 4, vurderes på
grundlag af oplysninger fra offentlige registre eller offentli‐
ge myndigheder om grundareal, bygningsareal, beliggenhed
og øvrige karakteristika vedrørende grunden og bygninger‐
ne.
Med lovforslagets § 1, nr. 29, foreslås det, at erhvervs‐
ejendomme m.v. som led i grundværdiansættelsen vil skulle
henføres til en eller flere kategorier ud fra faktisk og mulig
anvendelse.
For erhvervsejendomme m.v., der anvendes til solcellean‐
læg (kategori 6) eller vindmølle (kategori 7), vil der med det
fremsatte forslag skulle ansættes en grundværdi til den stan‐
dardiserede årlige produktionskapacitet for et anlæg med
samme produktionskapacitet som anlægget ganget med en
standardiseret pris på 250 kr. pr. MWh (2021-niveau), jf.
12
lovforslagets § 1, nr. 29, og det i lovforslagets § 1, nr. 30,
foreslåede § 34 d.
Den standardiserede pris pr. megawatt-time vil skulle re‐
guleres efter personskattelovens § 20, jf. det foreslåede § 34
d, stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 2. pkt.
For ejendomme, der anvendes til solcelleanlæg, vil der
desuden skulle ansættes en grundværdi ud fra handelsprisen
for landbrugsjord for det område, hvori ejendommen er be‐
liggende, og ejendommens grundareal, hvis en sådan grund‐
værdi er højere end en grundværdi ansat ud fra produktions‐
kapaciteten, jf. det foreslåede § 34 d, stk. 1, 2. pkt.
Det foreslås med ændringsforslaget, at den standardisere‐
de pris pr. megawatt-time, der er foreslået i de i lovforsla‐
gets § 1, nr. 30, foreslåede § 34 d, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 1.
pkt., fastsættes til 180 kr. pr. MWh i stedet for de oprindelig
foreslåede 250 kr. pr. MWh.
Baggrunden herfor er den betydelige usikkerhed, der er
forbundet med fastsættelse af handelsprisniveauet for grun‐
de under vindmøller og solceller.
Til nr. 11
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1,
at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbageregning af
ejendomsværdien til 2001-niveau og 2002-niveau, hvis en
ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4,
nr. 1-10.
For så vidt angår tilbageregningen, der skal foretages,
hvis en ejendom bliver omfattet af ejendomsværdiskattelo‐
vens § 4, nr. 1-10, vil Skatteforvaltningen på vurderingstids‐
punktet ikke kunne fastslå, om en ejendom bliver omfattet
af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, da Skattefor‐
valtningen ikke i alle tilfælde på baggrund af registrerede
oplysninger kan fastslå, hvorvidt en sådan ejendom er ejen‐
domsværdiskattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven.
Skatteforvaltningen vil i nogle tilfælde først blive be‐
kendt med de oplysninger, der er relevante for at tage
stilling til spørgsmålet om ejendomsværdiskat, i forbindel‐
se med indgivelsen af oplysningsskemaet fra ejendomseje‐
ren/-ejerne. Fristen for indgivelse af oplysningsskema er
forskudt fra vurderingsterminen og udløber først i året efter
indkomståret.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingslovens § 38, stk.
2, indsættes et nyt punktum, hvorefter tilbageregningen efter
§ 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for ejerboliger omfat‐
tet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme, der er omfattet
af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1, når der ikke
ved den forudgående vurdering foreligger en ejendomsværdi
i 2001-niveau og en ejendomsværdi i 2002-niveau.
Der vil således skulle foretages en tilbageregning, hvis
ejendommen typemæssigt antages at være omfattet af ejen‐
domsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uafhængigt af om ejen‐
dommen er ejendomsværdiskattepligtig. Tilbageregning vil
i disse tilfælde skulle foretages, hvis ejendommen ikke i
forvejen har ejendomsværdier i 2001- og 2002-niveau, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 2 og 3, om
skattestopsværdier. Hvis der på ejendommen er registreret
skattestopsværdier med udskudt skattemæssig virkning i for‐
bindelse med en genoptagelsessag, vil det blive anset, som
om ejendommen i forvejen har skattestopsværdier i 2001-
og 2002-niveau.
Der vil herefter f.eks. skulle foretages en tilbagebereg‐
ning for en ejendom, der typemæssigt antages at være om‐
fattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, uanset om
ejendommen er erhvervsmæssigt udlejet på vurderingstids‐
punktet og dermed ikke omfattet af ejendomsværdiskattelo‐
ven, jf. lovens § 1.
Det vil være op til Skatteforvaltningen at identificere,
om ejendommen eksempelvis er erhvervsmæssigt udlejet på
beskatningstidspunktet.
Det kan frembyde vanskeligheder at identificere samtlige
ejendomme, der typemæssigt er omfattet af ejendomsvær‐
diskattelovens § 4, nr. 1-10, hvorfor der vil blive taget ud‐
gangspunkt i ejendomme, for hvilke der efter ejendommens
type (karakter) skal ansættes en ejendomsværdi, og som er
kategoriseret som bebyggede ejerboliger (§ 4, stk. 1, nr. 1-5)
eller er ejendomme, som er omfattet af ejendomsvurderings‐
lovens §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk. 1. Der tages
således udgangspunkt i ejendomme, der kan være relevante
i forhold til ejendomsværdibeskatning, eksempelvis de be‐
byggede ejerboliger, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-5.
Hvis der måtte være ejendomme, der efter forslaget skal
have en skattestopsværdi ved en vurdering efter ejendoms‐
vurderingslovens §§ 5 eller 6, som ikke identificeres, kan
der desuden være mulighed for foretage den manglende
tilbageregning efter reglerne om genoptagelse, jf. skattefor‐
valtningslovens § 33, stk. 2.
Forslaget vil have virkning fra vurderingerne pr. 1. janu‐
ar 2020, og der vil derfor blive foretaget tilbageregninger
for de relevante ejendomme ved vurderingen pr. 1. januar
2020. Forslaget er dog skattemæssigt neutralt, da skattestop‐
sværdierne alene vil blive anvendt i de tilfælde, hvor der
er en skattepligt, og hvor den manglende skattestopsværdi
således i modsat fald ville kunne ansættes efter reglerne om
genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2.
Der vil ikke blive foretaget tilbageregninger for ejendom‐
me, der ikke skal have ansat en ejendomsværdi. Dette bety‐
der, at der ikke vil blive foretaget tilbageregninger for ejen‐
domme, der er undtaget fra ansættelse af ejendomsværdi, jf.
eksempelvis ejendomsvurderingslovens § 10.
I relation til ejendomsvurderingslovens § 38, stk. 1, nr. 2
og 3, vil oplysningerne om eksisterende skattestopsværdier
danne udgangspunkt ved identifikationen af, hvorvidt tilba‐
geregningsgrundene i disse bestemmelser er opfyldt. Vurde‐
ringsmyndigheden vil herved forudsætte, at ejendommen er
omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-10, hvis
ejendommen har skattestopsværdier. Der vil herefter blive
foretaget tilbageregning, hvis betingelserne herfor efter §
38, stk. 1, nr. 2 eller 3, i øvrigt er opfyldt.
Til nr. 12
Til nr. 09
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.
1, at der ved førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering efter § 6 skal foretages en tilbageregning af
grundværdien til basisåret, jf. § 42, stk. 2, ved at gange den
13
fastsatte grundværdi efter § 15, stk. 2, med en kommunespe‐
cifik andel efter § 48 a, jf. dog stk. 2 og 4, når en ejendom
bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld efter lov
om kommunal ejendomsskat.
Efter ejendomsvurderingslovens § 41, stk. 1, 1. pkt.,
anses begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, for
indtruffet på det tidspunkt, hvor den pågældende begivenhed
er registreret som gældende i matriklen eller er noteret i
tingbogen.
Efter lov om kommunal ejendomsskat § 1, stk. 1, svares
til kommunen en afgift (grundskyld) af de i kommunen
beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejen‐
domsvurderingsloven er foretaget en ansættelse af grund‐
værdien.
En ejendom, der omfattes af tilbageregningsårsagen i
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, er en fast ejen‐
dom, der ved den seneste vurdering ikke har fået ansat en
grundværdi, og hvor der ved den aktuelle vurdering ansættes
en grundværdi, hvorfor ejendommen bliver omfattet af plig‐
ten til at betale grundskyld.
Det vil derfor typisk være nyopståede ejendomme, der
ikke har haft en grundværdiansættelse, der omfattes af tilba‐
geregningsårsagen. Derudover vil der kunne være tale om
ejendomme, der ikke tidligere har haft en grundværdiansæt‐
telse, da de ved seneste vurdering har været undtaget fra
vurdering, men som ved den aktuelle vurdering skal have
ansat en grundværdi.
For nyopståede ejendomme er det relevant at anse den
begivenhed, der medfører en tilbageregning efter § 40, stk.
1, nr. 1, for indtruffet på det tidspunkt, hvor den pågældende
begivenhed er registreret som gældende i matriklen eller no‐
teret i tingbogen, dvs. registreringen af, at den faste ejendom
er opstået.
Imidlertid vil den begivenhed, at en ejendom er undtaget
eller ophører med at være undtaget fra vurdering, ikke frem‐
gå af tingbogen eller matriklen. Der vil derimod være tale
om en begivenhed, som Skatteforvaltningen selv registrerer.
Det foreslås derfor, at der efter 1. pkt. indsættes et nyt
punktum i § 41, stk. 1, hvorefter de begivenheder, som er
nævnt i § 40, stk. 1, nr. 1, tillige anses for indtruffet på det
tidspunkt, hvor betingelserne for at undtage ejendommen fra
ansættelse af grundværdi ikke længere er opfyldt.
Herved tydeliggøres det, at der skal foretages en tilba‐
geregning af grundværdien efter § 40, stk. 1, nr. 1, hvis
betingelserne for undtagelse efter ejendomsvurderingslovens
kapitel 3 ved den aktuelle vurdering ikke længere er opfyldt.
Til nr. 010
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr.
2, at der ved den førstkommende almindelige vurdering eller
omvurdering efter § 6 foretages tilbageregning af grundvær‐
dien til basisåret for den pågældende ejendom, jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 42, stk. 2, ved at gange den fastsatte
grundværdi efter ejendomsvurderingslovens § 15, stk. 2,
med en kommunespecifik andel efter ejendomsvurderingslo‐
vens § 48 a, når en samlet vurdering etableres, ændres eller
ophører, jf. ejendomsvurderingslovens § 2, stk. 3.
Begivenheder som nævnt i § 40, stk. 1, nr. 2, anses efter
§ 41, stk. 1, 2. pkt., for indtruffet på det tidspunkt, hvor
betingelserne for en samlet vurdering indtræder eller ikke
længere er opfyldt. § 41, stk. 1, 2. pkt., omfatter således ikke
det tilfælde, hvor en samlet vurdering af ejendomme ændres.
Det vil f.eks. være tilfældet, hvis der indtræder lige så
mange ejendomme i samvurderingen, som der udgår, så det
samlede antal ejendomme omfattet af samvurderingen er
uændret.
Det foreslås derfor, at det i § 41, stk. 1, 2. pkt., der bliver
3. pkt., præciseres, at tidspunktet for tilbageregningen af
grundværdien for samvurderede ejendomme også indtræder,
når en samlet vurdering er ændret.
Til nr. 13
Til nr. 011 og 012
En ejendom skal vurderes som færdigbygget, når den
kan anvendes som bolig. Baggrunden er, at der kun skal
betales ejendomsværdiskat af en ejerbolig, i det omfang
ejendommen kan tjene til bolig for ejeren. Samtidig følger
det af ejendomsværdiskattelovens § 4 a, stk. 2, at hvis en
ejendom ikke er vurderet som færdigbygget pr. 1. januar
i indkomståret, skal der ikke betales ejendomsværdiskat i
indkomståret. Efter den tidligere gældende lov om vurdering
af landets faste ejendomme skulle Skatteforvaltningen træffe
bestemmelse om, hvorvidt en nybygning på en ejerbolig var
færdigbygget, jf. den dagældende vurderingslovs § 33, stk.
1.
Under den tidligere gældende vurderingsordning mod‐
tog Skatteforvaltningen lister over åbentstående byggesager
vedrørende nye ejerboliger og skulle med dette udgangs‐
punkt afgøre, om ejendommene var beboelige og der her‐
med skulle betales ejendomsværdiskat.
Den formelle afslutning af byggesagen hos kommunen
har ikke betydning for skattepligten, og Skatteforvaltningen
kunne reelt kun konstatere, om en ejendom var beboelig,
ved at besigtige den, eller hvis der ved nybyggeri tilmeldtes
nogen i folkeregisteret på adressen.
Ejendomsvurderingslovens § 52, stk. 1, sikrer, at hvis
der er meddelt byggetilladelse til opførelse af en ejerbolig,
en bolig omfattet af ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1,
1. pkt., eller en bolig beliggende på en ejendom omfattet
af ejendomsvurderingslovens § 35 eller § 37, stk. 1, anses
ejendommen for færdigbygget og beboelig 1 år efter det
tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Videre fremgår det af ejendomsvurderingslovens § 52,
stk. 2, at såfremt der er meddelt byggetilladelse til om- eller
tilbygning, anses arbejdet for afsluttet senest 1 år efter det
tidspunkt, hvor byggetilladelsen er givet, medmindre andet
dokumenteres.
Er perioden på 1 år udløbet, bliver ejeren af ejendom‐
men i forbindelse med deklarationsproceduren gjort bekendt
med, at ejendommen nu anses for færdigbygget og beboelig,
henholdsvis at om- eller tilbygningsarbejdet anses for afslut‐
tet. Er dette ikke tilfældet, har ejeren mulighed for at doku‐
mentere dette over for Skatteforvaltningen. Hvis dokumen‐
tationskravet er opfyldt, gentages proceduren i forbindelse
med deklarationsproceduren året efter.
14
På grund af reglerne i den tidligere gældende vurderings‐
lov har der været tilfælde, herunder særlig om- og tilbygnin‐
ger, der ikke er blevet færdigmeldt ved kommunen, men
som reelt er ibrugtaget.
Skulle der være tilfælde, hvor en byggetilladelse er givet
mere end 1 år før vurderingsterminen for de første nye
ejendomsvurderinger foretaget efter ejendomsvurderingslo‐
ven og med det nye ejendomsvurderingssystem, enten pr. 1.
januar 2020 eller pr. 1. marts 2021, bliver sådanne byggetil‐
ladelser også opsamlet efter § 52, stk. 1 og 2.
Er der f.eks. givet en byggetilladelse til at opføre en
tilbygning i 2015 (eller før), og er denne tilbygning endnu
ikke meldt færdig til kommunen, anses den for afsluttet ved
den almindelige vurdering pr. 1. januar 2020 for ejerboliger
eller pr. 1. marts 2021 for andre ejendomme, medmindre det
dokumenteres, at byggeriet endnu ikke er afsluttet.
Det foreslås med ændringsforslaget, at det i ejendoms‐
vurderingslovens § 52, stk. 1 og 2, indsættes, at hvis ejen‐
dommen er anset for færdigbygget eller om- eller tilbygnin‐
gen anses for færdigopført ved en tidligere vurdering, og
ændringen derfor er medtaget i denne tidligere vurdering,
anses ændringen ikke for indtrådt ved den førstkommende
vurdering, efter at der er gået 1 år, fra byggetilladelsen er
givet.
Er et byggeri angivet i en byggetilladelse allerede med‐
taget ved en tidligere vurdering efter enten den tidligere
gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme eller
ejendomsvurderingsloven, vil det samme byggeri således
ikke skulle medføre en omvurdering eller tilbageregning.
Til nr. 013
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.
1, at ejendomme, der ikke vurderes pr. 1. januar 2020 eller
pr. 1. marts 2021, ikke er omfattet af tilbagebetalingsordnin‐
gen. Dette skyldes, at det ikke er muligt at udsende tilbud
om kompensation, fordi der ikke er foretaget en ny vurde‐
ring og ikke foreligger videreførte vurderinger, der er egnet
til at danne grundlag for beregningen.
Det følger af § 64, stk. 1, at Skatteforvaltningen kun be‐
regner, om nuværende eller tidligere ejere af ejerboliger har
mulighed for kompensation efter tilbagebetalingsordningen,
hvorfor afgrænsningen i § 64, stk. 2, nr. 1, i sin helhed er
overflødig.
Skatteforvaltningen kan ikke automatisk udsøge tidligere
ejendomsnumre eller ejere forud for den vurdering, hvor
samvurderingen blev etableret og ejendomsnumrene blev
sammenkørt, da disse ejendomsnumre ikke længere eksiste‐
rer – undtagen det ene ejendomsnummer, som de øvrige
blev sammenkørt med. Det er derfor ikke er muligt at frem‐
finde ejendommen og beregne et kompensationstilbud auto‐
matisk.
Det foreslås derfor med ændringsforslaget at ændre § 64,
stk. 2, nr. 1, så ejendomme, der indgår eller er indgået i
en samvurdering i perioden 2011-2020, ikke er omfattet af
tilbagebetalingsordningen, for så vidt angår de vurderinger,
der går forud for den vurdering, hvor samvurderingen blev
etableret. I det omfang en ejendom i perioden er indgået i
flere samvurderinger, vil bestemmelsen gælde for vurderin‐
gerne forud for den seneste samvurdering.
Forslaget vil alene få betydning for de ejendomme, hvis
ejendomsnumre er nedlagt. Den ejendom, hvis ejendoms‐
nummer de andre ejendomme er sammenkørt med, vil dog
også få beregnet et kompensationstilbud for de år, hvor sam‐
vurderingen ikke eksisterede. I det omfang der ikke fore‐
ligger fornødne data til at beregne kompensationstilbuddet,
vil vurderingen kunne udtages efter § 64, stk. 3, hvorefter
Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om, at tilbagebeta‐
lingsordningen ikke kan anvendes. Nuværende eller tidlige‐
re ejere af ejendomme, hvis ejendomsnummer er nedlagt, vil
fortsat have mulighed for at klage over vurderingerne.
Til nr. 014, 017, 018, 021, 022, 023 og 026
Ifølge ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 1, omfatter
tilbagebetalingsordningen alene ejerboliger, der vurderes pr.
1. januar 2020. Det foreslås derfor, at angivelser af vurde‐
ringsterminen for erhvervsejendomme m.v. udgår af en ræk‐
ke bestemmelser i ejendomsvurderingslovens kapitel 13, da
de ikke længere er relevante i forhold til tilbagebetalingsord‐
ningen.
Til nr. 015
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.
10, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for ejendoms‐
værdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori
ejendomsejeren afgår ved døden.
Ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr. 10, blev ind‐
sat ved lov nr. 1061 af 30. juni 2020. Af bemærkningerne
til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A,
L 194 som fremsat, side 45, fremgår det, at det havde vist
sig ikke at være muligt at udbetale kompensation efter til‐
bagebetalingsordningen for ejendomsværdiskat betalt af en
ejendomsejer for det skatteår, hvori ejendomsejeren afgår
ved døden, med en automatisk løsning.
Det foreslås, at § 64, stk. 2, nr. 10, ophæves.
Dermed foreslås det, at tilbagebetalingsordningen allige‐
vel vil skulle gælde ejendomsværdiskat for det indkomstår,
hvori en ejendomsejer afgår ved døden.
Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med æn‐
dringsforslaget om i ejendomsvurderingsloven at indsætte
en ny § 74 a, hvormed det foreslås, at kompensation for
ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori ejendomseje‐
ren er afgået ved døden, skal fastsættes ud fra kompensa‐
tionen for det forudgående indkomstår. Med en sådan be‐
stemmelse vil der ikke være behov for, at tilbagebetalings‐
ordningen ikke vil skulle gælde ejendomsværdiskat for det
indkomstår, hvori ejendomsejeren afgår ved døden.
Til nr. 016
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3, at
Skatteforvaltningen kan træffe afgørelse om at udtage en el‐
ler flere vurderinger eller omvurderinger af tilbagebetalings‐
ordningen.
Det foreslås, at det i ejendomsvurderingslovens § 64, stk.
3, indsættes, at de afgørelser, Skatteforvaltningen kan træffe
efter § 64, stk. 3, også skal kunne omfatte kompensation for
ejendomsværdiskat for et eller flere indkomstår.
Forslaget skal sikre, at Skatteforvaltningen kan træffe
afgørelse om alene at udtage f.eks. kompensation for ejen‐
domsværdiskat for ét indkomstår og således ikke skal udtage
en vurdering og dermed kompensation for ejendomsværdi‐
15
skat og grundskyld for op til 2 år i tilfælde, hvor grunden til
udtagelsen alene vedrører ét indkomstår.
Forslaget sikrer således, at færre vurderinger udtages ef‐
ter ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 3.
Til nr. 019
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 67, stk. 3, at
resultatet af genberegningen af ejendomsværdiskatten efter
tilbagebetalingsordningen for 2020 for ejendomme, der vur‐
deres første gang efter det nye ejendomsvurderingssystem i
2020, og et eventuelt afledt tilbud om kompensation heraf
tidligst meddeles ejendomsejeren den 1. januar 2022.
Henset til at udsendelsen af de nye ejendomsvurderin‐
ger for 2020 er udskudt, er det blevet muligt at inklu‐
dere kompensationstilbuddet for 2020 i beregningen for
2011-2019. Det foreslås derfor, at ejendomsvurderingslo‐
vens § 67, stk. 3, ophæves, således at boligejere vil få et
samlet kompensationstilbud efter tilbagebetalingsordningen
for hele perioden 2011-2020.
Forslaget vil medføre en forenkling af sagsbehandlingen
af tilbagebetalingsordningen, idet der både skal foretages og
sendes færre afgørelser om kompensation til ejendomsejer‐
ne, der ligeledes vil modtage tilbud om kompensation for
alle år på samme tid.
Til nr. 020
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1, at
ejendomme, der uafbrudt har været vurderet samlet i perio‐
den 2011-2020, vil skulle betragtes som én samlet ejendom
ved beregninger efter tilbagebetalingsordningen.
Tilbagebetalingssystemet vil i nogle tilfælde være i stand
til at beregne en kompensation for ejendomme, som ikke har
været samvurderede i hele perioden 2011-2020, herunder
ved vurderingen pr. 1. januar 2020.
Det foreslås, at ejendomsvurderingslovens § 70, stk. 1,
ændres, så ejendomme, der ved en eller flere vurderinger
fra den 1. oktober 2011 har været vurderet samlet, betragtes
som en samlet ejendom ved beregninger efter tilbagebeta‐
lingsordningen, for så vidt angår de vurderinger, hvor ejen‐
dommene har været vurderet samlet.
Forslaget indebærer, at der beregnes kompensation efter
tilbagebetalingsordningen for ejendomme, der er indgået i
en samlet vurdering, uanset om ejendommene er samvurde‐
ret pr. 1. januar 2020.
Til nr. 024
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at
der udsendes særskilt meddelelse om igangsættelse af klage‐
fristerne. Fristen for at klage over de videreførte vurderinger
vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelel‐
se om de videreførte vurderinger enten vil være sendt ud
på dette tidspunkt eller vil blive sendt ud senest samtidig
med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fristen
for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar
2020 eller pr. 1. marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af
meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Meddelel‐
sen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde‐
ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter
afgørelser efter kapitel 13.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringsfor‐
slag nr. 033 til § 1, hvorefter § 89, stk. 8, 2. pkt., foreslås
ophævet.
Til nr. 025
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 64, stk. 2, nr.
10, at tilbagebetalingsordningen ikke gælder for ejendoms‐
værdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatteår, hvori
ejendomsejeren afgår ved døden.
Denne bestemmelse blev indsat ved lov nr. 1061 af 30.
juni 2020. Af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke‐
tingstidende 2019-20, tillæg A, L 194 som fremsat, side 45,
fremgår det, at det havde vist sig ikke at være muligt at
udbetale kompensation efter tilbagebetalingsordningen for
ejendomsværdiskat betalt af en ejendomsejer for det skatte‐
år, hvori ejendomsejeren afgår ved døden, med en automa‐
tisk løsning.
Der udbetales endvidere ikke kompensation til afsluttede
dødsboer, jf. ejendomsvurderingslovens § 75, stk. 2, 1. pkt.
Det foreslås, at der i ejendomsvurderingsloven indsættes
en ny bestemmelse som § 74 a.
Med forslaget vil kompensation for ejendomsværdiskat
for det indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved
døden, skulle fastsættes til en forholdsmæssig andel af kom‐
pensationen for ejendomsværdiskat for det forudgående ind‐
komstår.
Da det ikke vil være muligt automatisk at beregne kom‐
pensation for ejendomsværdiskat for det indkomstår, hvori
en ejendomsejer er afgået ved døden, foreslås det, at kom‐
pensationen i stedet vil skulle fastsættes ud fra den kom‐
pensation, der er beregnet for ejendomsværdiskat for det
forudgående indkomstår.
For langt de fleste ejendomsejere vil der være en nær
sammenhæng mellem den betalte ejendomsværdiskat for de
to indkomstår, og med den foreslåede ændring vil det være
muligt at udbetale kompensation for ejendomsværdiskat for
det indkomstår, hvori en ejendomsejer er afgået ved døden, i
det omfang kompensationen kan fastsættes efter den foreslå‐
ede § 74 a.
Denne kompensation udbetales til et eventuelt uafsluttet
bo, i det omfang udbetaling kan ske via Nemkontoordnin‐
gen, og forslaget vil især få betydning for efterlevende ægte‐
fæller, der sidder i uskiftet bo.
Kompensationen vil skulle afspejle den afdøde ejen‐
domsejers ejerandel. Var den afdøde ejendomsejers ejeran‐
del 50 pct., vil det således være 50 pct. af kompensationen
for ejendomsværdiskat for ejendommen for det forudgående
indkomstår, der vil skulle tages udgangspunkt i.
Da kompensationen vil skulle fastsættes til en forholds‐
mæssig andel af kompensationen for det forudgående ind‐
komstår, vil den, hvis ejendomsejeren eksempelvis er afgået
ved døden på indkomstårets 18. dag, skulle fastsættes til
18/365 af kompensationen for det forudgående indkomst‐
år. Er det forudgående indkomstår et skudår, vil kompensati‐
onen skulle fastsættes til 18/366 af kompensationen for det
forudgående indkomstår.
Til nr. 027
Der udbetales ikke kompensation til afsluttede dødsboer
og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom har været
16
ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalingstidspunktet
ikke længere eksisterer, jf. ejendomsvurderingslovens § 75,
stk. 2.
Udbetaling af kompensation forudsætter herudover, at
udbetaling kan ske via Nemkontoordningen, jf. § 75, stk.
3.
Det har imidlertid vist sig ikke at være muligt at system‐
understøtte et krav om, at udbetaling ikke skal ske til afslut‐
tede døds- og konkursboer og i tilfælde, hvor en ejendom
har været ejet af en juridisk person, som på tilbagebetalings‐
tidspunktet ikke længere eksisterer. Det foreslås derfor at
ophæve § 75, stk. 2.
Ændringsforslaget vil betyde, at der vil blive udbetalt
kompensation, i det omfang udbetaling kan ske via Nem‐
kontoordningen, hvilket forventes at indebære en mindre
stigning i antallet af udbetalinger.
Det undersøges herudover, om der kan etableres en ord‐
ning, så kompensation efter tilbagebetalingsordningen vil
kunne udbetales direkte til en afdød ejendomsejers arvin‐
ger. Det forventes, at der vil kunne fremsættes lovforslag om
eventuelle lovændringer herom i efteråret 2021.
Til nr. 028
Efter ejendomsvurderingslovens § 76, stk. 2, gælder en
bagatelgrænse for udbetaling af kompensation efter tilbage‐
betalingsordningen på 200 kr. pr. ejendom. Dette gælder den
samlede tilbagebetaling af ejendomsværdiskat, grundskyld
og procenttillæg.
Er ejendomme vurderet samlet efter ejendomsvurderings‐
lovens § 2, stk. 3, gælder beløbsgrænsen for hver enkelt
ejendom, der indgår i samvurderingen. Bagatelgrænsen er
f.eks. for tre ejendomme, der er vurderet samlet, 600 kr.
Bagatelgrænsen er således uafhængig af, om ejendommen er
samvurderet.
Det foreslås at indsætte et 3. pkt. i § 76, stk. 2, hvorefter
bagatelgrænsen på 200 kr. vil skulle gælde pr. samvurderet
ejendom. Bagatelgrænsen vil f.eks. for tre ejendomme, der
er vurderet samlet, herefter være 200 kr. og ikke 600 kr.,
som efter nugældende ret. Det vil være med til at forenkle
systemunderstøttelsen af tilbagebetalingsordningen.
Til nr. 029
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 1.
pkt., at vurderinger pr. 1. januar 2020 genoptages efter an‐
modning fra en klageberettiget.
Af § 81, stk. 6, 3. pkt., følger det, at genoptages en vur‐
dering pr. 1. januar 2020 efter anmodning som nævnt i stk.
1, ansættes ejendomsværdien og grundværdien på grundlag
af ejendommens størrelse og forhold i øvrigt og prisforhold
den 1. januar 2020.
Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 1, vedrører ejen‐
domsvurderingslovens ikrafttræden.
Det foreslås med ændringsforslaget at ændre »stk. 1« til:
»1. pkt.« i § 81, stk. 6, 3. pkt.
Dermed vil der blive henvist til § 81, stk. 6, 1. pkt., og
ikke § 81, stk. 1.
Ejendomsvurderingslovens § 81, stk. 6, 3. pkt., vedrører
genoptagelse af vurderinger pr. 1. januar 2020, og henvis‐
ningen skulle således have været til anmodninger om genop‐
tagelse som nævnt i 1. pkt.
Til nr. 14
Til nr. 030 og 031
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1 og
2, at klagefristen i tilfælde, hvor der allerede verserer en kla‐
ge-, domstols- eller genoptagelsessag, indirekte er knyttet til
tidspunktet for fremsendelse af tilbud om kompensation ef‐
ter tilbagebetalingsordningen. § 89, stk. 1, finder anvendelse
på ejendomme, der efter den tidligere gældende vurderings‐
lov blev vurderet som ejerboliger, mens § 89, stk. 2, finder
anvendelse på ejendomme, der efter den tidligere gældende
vurderingslov blev vurderet som andre ejendomme.
Efter § 89, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., jf. stk. 3, 1.
pkt., kan tidligere foretagne vurderinger af både ejerboliger
og andre ejendomme påklages til behandling på baggrund
af prisforholdene i vurderingsåret fra dateringen af medde‐
lelsen om disse vurderinger og 90 dage frem. Det gælder
dog efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 3.-8. pkt.,
og stk. 2, 3.-8. pkt., ikke for vurderinger, hvor der verserer
en domstols-, klage- eller genoptagelsessag på tidspunktet
for fremsendelse af tilbud om kompensation efter § 73, stk.
1. I disse tilfælde kan den pågældende vurdering påklages
fra den verserende sags endelige afslutning og 3 måneder
frem.
Det følger af lov nr. 2227 af 29. december 2020, at
tilbagebetalingsordningen alene gælder for ejerboliger, der
vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således ikke en
tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme. I stedet er
klageadgangen for de videreførte vurderinger af ejendom‐
me, der ikke vurderes som ejerboliger pr. 1. januar 2020,
fremrykket. Det betyder, at tilbagebetaling af for meget be‐
talt ejendomsværdiskat og grundskyld vil forudsætte, at der
indgives klage over en eller flere af de videreførte vurderin‐
ger fra 2013 eller 2014 og frem.
Den nævnte ændringslov indebærer, at kun nuværende og
tidligere ejere af ejerboliger, der vurderes pr. 1. januar 2020,
som forudsat i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 1, 3.,
4. og 6. pkt., modtager tilbud om en automatisk beregnet
kompensation efter § 73, stk. 1.
Med ændringsforslagene nr. 030 og 031 til § 1 foreslås
det, at skæringstidspunktet i § 89, stk. 1, 3., 4. og 6. pkt.,
og stk. 2, 3., 4. og 6. pkt., for, hvornår en sag skal anses for
verserende og dermed indirekte for klagefristen i forlængel‐
se af udsendelse af vurderinger for både ejerboliger og andre
ejendomme, bliver tidspunktet for udsendelse af meddelelse
om igangsættelse af klagefrister efter § 89, stk. 8.
Det foreslås, at ændringsforslaget omfatter både ejerboli‐
ger og andre ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1 og 2, da en ejendom, der i 2021 kategoriseres som
andet end en ejerbolig, tidligere kan have været kategorise‐
ret som en ejerbolig i perioden 2012-2020.
Med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vil ejerboliger,
der skal vurderes pr. 1. marts 2021, heller ikke længere
være omfattet af tilbagebetalingsordningen, hvorved skæ‐
ringstidspunktet for, hvornår en klage-, domstols- eller gen‐
optagelsessag skal være verserende, heller ikke længere vil
kunne anvendes for disse ejendomme.
Tilsvarende gør sig gældende for nuværende eller tidli‐
gere ejere af ejendomme, der vurderes pr. 1. januar 2020,
17
som ikke modtager et tilbud om kompensation, fordi den
pågældende ejendom ikke er omfattet eller er taget ud af
tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurderingslovens §
64, stk. 2 og 3. Denne situation har dog ingen sammenhæng
med lov nr. 2227 af 29. december 2020.
Til nr. 032
Efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 3, skal be‐
handling af klager over vurderinger som nævnt i § 89, stk. 1
og 2, foretages på baggrund af prisforholdene i vurderings‐
året.
Med ændringsforslaget foreslås det, at der efter 1. pkt.
indsættes et nyt punktum i ejendomsvurderingslovens § 89,
stk. 3, så klager over grundværdier inklusive tillæg og ned‐
slag ansat efter §§ 14 eller 15 i den tidligere gældende lov
om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgø‐
relse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i
lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27.
december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017,
for f.eks. landbrugs- og skovejendomme, den såkaldte pro‐
duktionsjordsværdi, som udgangspunkt skal behandles på
baggrund af prisforholdene pr. 1. oktober 2012.
Det foreslåede nye punktum vil medføre, at Skattefor‐
valtningen og klageinstansen vil skulle tage det udgangs‐
punkt, at en klage over vurderingen for en landbrugs- el‐
ler skovejendom skal behandles på baggrund af prisforhol‐
dene pr. 1. oktober 2012 i forhold til produktionsjordens
værdi. Den foreslåede ændring vil reducere administrative
omkostninger og ressourcer forbundet med at tilvejebringe
aktuelle vurderingsniveauer for 2014-2020.
Hvis ejer imidlertid skulle ønske, at klagen behandles på
baggrund af prisforholdene i et aktuelt vurderingsår, vil det
med den foreslåede ændring være muligt for ejer at vælge
dette ved indgivelse af klagen.
Til nr. 033
Det følger af ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, at
der udsendes særskilt meddelelse om igangsættelse af klage‐
fristerne. Fristen for at klage over de videreførte vurderinger
vil løbe fra datering af denne meddelelse, hvorfor meddelel‐
se om de videreførte vurderinger enten vil være sendt ud
på dette tidspunkt eller vil blive sendt ud senest samtidig
med meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Fristen
for at klage over den almindelige vurdering pr. 1. januar
2020 eller pr. 1. marts 2021 er 90 dage fra modtagelsen af
meddelelsen om igangsættelse af klagefristerne. Meddelel‐
sen om igangsættelse af klagefristerne efter ejendomsvurde‐
ringsloven udsendes samtidig med eller snarest muligt efter
afgørelser efter kapitel 13.
Det følger desuden af ejendomsvurderingslovens § 89 a,
stk. 1, at berørte ejendomsejere vil modtage en meddelelse
om, at klageadgangen er åbnet, og at klage over de videre‐
førte vurderinger skal være modtaget i Skatteankestyrelsen
senest 90 dage fra dateringen af meddelelsen. Meddelelsen
vil ikke indeholde andet end generiske oplysninger om, at
klageadgangen er genåbnet, og hvordan klagen skal udfor‐
mes, og hvad der skal indsendes sammen med klagen.
Der vil i første omgang ske igangsættelse af klagefristen
for de ejendomme, der med sikkerhed skal vurderes pr. 1.
marts 2021.
Herefter vil igangsættelse af klagefristen for de øvri‐
ge ejendomme omfattet af genåbningen ske sekventielt, i
takt med at kategorisering foretages. Skulle der være ejen‐
domme, hvor der ikke er udsendt en særskilt meddelelse
om igangsættelse af klagefristen efter ejendomsvurderings‐
lovens § 89 a, stk. 1, på tidspunktet for vurdering af ejen‐
dommen pr. 1. marts 2021, udsendes alene en særskilt med‐
delelse om igangsættelse af klagefristen efter § 89, stk. 8.
De videreførte vurderinger, der ikke påklages i denne
periode efter ejendomsvurderingslovens § 89 a, vil kunne
påklages i forbindelse med udsendelsen af den første vurde‐
ring foretaget i det nye ejendomsvurderingssystem efter §
89, stk. 1 og 2.
Det er med lov nr. 2227 af 29. december 2020 vedtaget,
at tilbagebetalingsordningen vil gælde for ejerboliger, der
vurderes pr. 1. januar 2020. Der etableres således ikke en
tilbagebetalingsordning for øvrige ejendomme, og der vil
alene blive sendt afgørelser efter ejendomsvurderingslovens
kapitel 13 ud til ejendomsejere af ejerboliger, jf. ejendoms‐
vurderingslovens § 3, stk. 1, nr. 1, der vurderes pr. 1. januar
2020.
Som konsekvens heraf modtager nuværende og tidligere
ejendomsejere af øvrige ejendomme ikke som forudsat i
ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8, 2. pkt., afgørelser
om tilbagebetaling efter ejendomsvurderingslovens kapitel
13. Det samme gør sig gældende for ejendomme, der vur‐
deres pr. 1. januar 2020, men som ikke er omfattet eller
er udtaget af tilbagebetalingsordningen, jf. ejendomsvurde‐
ringslovens § 64, stk. 2 og 3.
Med ændringsforslaget foreslås det, at ejendomsvurde‐
ringslovens § 89, stk. 8, 2. pkt., ophæves, så meddelelse om
igangsættelse af klagefristerne for både nye og historiske
ejendomsvurderinger ikke længere skal udsendes samtidig
med afgørelser efter kapitel 13 eller snarest muligt deref‐
ter. Ejere af ejendomme omfattet af tilbagebetalingsordnin‐
gen vil dog fortsat modtage afgørelser om tilbagebetaling
efter kapitel 13, senest samtidig med at de modtager medde‐
lelse om igangsættelse af klagefrister.
Det foreslås som nævnt ovenfor, at ændringsforslaget
omfatter alle ejendomme, jf. ejendomsvurderingslovens §
89, stk. 1 og 2.
Konsekvensen af ændringsforslaget er, at udsendelse af
meddelelse om igangsættelse af klagefristerne efter ejen‐
domsvurderingslovens § 89, stk. 8, 1. pkt., ikke er afhængig
af udsendelse af afgørelser efter ejendomsvurderingslovens
kapitel 13.
Til nr. 15
Det følger af § 8 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal
ejendomsskat, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel el‐
ler delvis fritagelse for grundskyldsstigninger til ejere af
ejendomme med grundværdier, der er steget med mere end
20 pct. som følge af en ændret lokalplan.
Kommunalbestyrelsen kan alene meddele hel eller delvis
fritagelse for grundskyldsstigninger til ejere af ejendomme,
der ikke anvendes eller udnyttes i videre omfang, end det
var tilladt forud for ændringen af lokalplanen, jf. § 8 A, stk.
1, 2. pkt., i lov om kommunal ejendomsskat.
18
Det er desuden en betingelse, at der er foretaget tilbage‐
regning eller regulering af grundværdien til basisåret efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 3, eller at der er
foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter §
33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme.
Det følger endvidere af § 8 A, stk. 2, 1. pkt., i lov om
kommunal ejendomsskat, at fritagelsen efter stk. 1 senest
bortfalder 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er
ændret. Efter 2. pkt. bortfalder fritagelsen desuden, hvis
enten betingelserne i stk. 1, 2. pkt., ikke længere er opfyldt,
eller hvis ejendommen afstås.
Bestemmelsen giver således kommunalbestyrelsen mu‐
lighed for at fritage ejendomsejere for stigninger i grund‐
skylden i op til 10 år, når stigningerne skyldes en ændret
lokalplan. Det er hermed også frivilligt, om kommunalbe‐
styrelsen vil indrømme denne fritagelse, ligesom det er fri‐
villigt, om det skal være hele eller kun dele af stigningen,
der gives fritagelse for.
Det foreslås, at der i § 8 A i lov om kommunal ejen‐
domsskat indsættes et nyt stk. 3, hvorefter det vil følge, at
kommunalbestyrelsen vil skulle meddele fritagelse for hele
stigningen efter stk. 1, når stigningen skyldes en ændret
lokalplan, der giver mulighed for en planlagt anvendelse til
opførelse af elproducerende vindmølle- eller solcelleanlæg.
Fritagelsen vil ifølge forslaget bortfalde 3 år efter det
tidspunkt, hvor grundværdien er ændret, dog senest 3 år
efter at der er indgået en aftale om nettilslutning.
Det vil i modsætning til muligheden for at give fritagelse
efter stk. 1 således være obligatorisk for kommunalbestyrel‐
sen at give fritagelse for stigninger i grundskylden efter det
foreslåede stk. 3 om vindmøller og solcelleanlæg, ligesom
der skal gives fritagelse for hele stigningen.
Det foreslås, at § 8 A, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, i lov
om kommunal ejendomsskat ligeledes vil skulle gælde frita‐
gelser efter det foreslåede stk. 3, således at fritagelsen vil
bortfalde, hvis betingelsen om, at ejendommen ikke anven‐
des eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud
for den ændrede lokalplan, ikke længere er opfyldt, eller
ejendommen afstås.
Påbegyndes etableringen af anlægget eksempelvis allere‐
de 1 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er steget som
følge af den ændrede lokalplan, vil fritagelsen bortfalde al‐
lerede fra dette påbegyndelsestidspunkt, selv om der endnu
ikke er indgået en aftale om nettilslutning.
Med forslaget sikres det, at ejendomsejere med en ænd‐
ret lokalplan, der tillader opførelse af vindmølle- eller sol‐
celleanlæg, ikke opkræves grundskyld på baggrund af den
ændrede lokalplan, før det reelt er muligt at opføre det i
lokalplanen tilladte vindmølle- eller solcelleanlæg.
Der vil være tale om lokalplaner med tilladelse til opfø‐
relse af vindmølle- og solcelleanlæg, som vil være omfattet
af det foreslåede § 34, stk. 1, nr. 6 og 7, i ejendomsvurde‐
ringsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.
Datagrundlaget til at skønne over de provenumæssige
konsekvenser er begrænset. På det forligende grundlag
skønnes det afledte mindreprovenu at være begrænset.
Afledt af den foreslåede ændring foreslås en mindre ju‐
stering af stk. 1.
Til nr. 16
Det er i § 23 A, stk. 1, 1. pkt., i lov om kommunal ejen‐
domsskat fastsat, at kommunalbestyrelsen kan bestemme, at
der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til
kontor, forretning, hotel, fabrik, værksted og lignende øje‐
med, medfører for kommunen, skal betales dækningsafgift
af sådanne ejendommes forskelsværdi.
Det er videre i § 23 A, stk. 1, 2. pkt., fastsat, at der kun
betales dækningsafgift, når den del af forskelsværdien, der
vedrører den del af ejendommen, der anvendes til de nævnte
formål, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for
hele ejendommen.
Som konsekvens af den foreslåede omlægning af bereg‐
ningsgrundlaget for dækningsafgiften, således at grundlaget
fremadrettet skal udgøres af grundværdien og ikke forskels‐
værdien, er der behov for at præcisere, hvordan den dæk‐
ningsafgiftspligtige del af grundværdien fastsættes.
Det foreslås derfor, at der i § 23 A, stk. 1, indsættes et 3.
pkt., hvorefter grundværdien vil skulle fordeles på den del af
grunden, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virksomhed
ud fra de faktiske bygningsarealer, som de er registreret i
Bygnings- og Boligregistret.
Fordelingen vil herefter skulle ske forholdsmæssigt, såle‐
des at der skal betales dækningsafgift af den andel af den
samlede grundværdi, som svarer til den andel af det samlede
bygningsareal, der anvendes til dækningsafgiftspligtig virk‐
somhed.
Anvendes f.eks. 60 pct. af den samlede bygningsmasse
til dækningsafgiftspligtig virksomhed, vil tilsvarende 60 pct.
af den samlede grundværdi skulle henføres til beregnings‐
grundlaget for dækningsafgiften.
Hvis en del af ejendommen er fritaget for grundskyld
efter § 7 i lov om kommunal ejendomsskat, vil den del
af grundværdien, der forholdsmæssigt svarer til den del af
det samlede bygningsareal, der er fritaget, tilsvarende skulle
udgå af den dækningsafgiftspligtige værdi efter § 23 A.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et 4. pkt., hvoraf
vil fremgå, at hvis bygningerne, hvorfra den dækningsaf‐
giftspligtige anvendelse sker, er omfattet af ejendomsvurde‐
ringslovens § 2, stk. 1, nr. 3, vil den dækningsafgiftspligtige
værdi efter 1. pkt. skulle fastsættes til grundværdien af den
fremmede grund, hvorpå bygningerne er placeret.
Med den foreslåede omlægning af dækningsafgiften og
forslaget om ikke længere at ansætte løbende ejendomsvær‐
dier for erhvervsejendomme vil der ikke længere blive ansat
en ejendomsværdi for ejendomme bestående af bygninger
på fremmed grund.
Hidtil er sådanne ejendomme, hvis der blev udøvet dæk‐
ningsafgiftspligtig virksomhed på ejendommen, blevet op‐
krævet dækningsafgift på baggrund af ejendomsværdien, da
den for ejendomme uden en grund har svaret til forskelsvær‐
dien.
Forslaget skal sikre, at det klart fremgår, at det fortsat
er den, der udøver den dækningsafgiftspligtige virksomhed,
der vil skulle opkræves dækningsafgift.
19
Med forslaget vil den dækningsafgiftspligtige værdi her‐
med blive ansat til grundværdien, som denne er ansat for
den ejendom, hvorpå bygningerne er placeret.
Er det alene dele af bygninger, der er ejet af en anden end
grundejer, eller er det alene dele af bygninger, der anvendes
til dækningsafgiftspligtige formål, vil det skulle fastsættes
efter det foreslåede 3. pkt., hvor stor en del af grundværdien
der vil skulle opkræves dækningsafgift af for ejendommen
med bygninger på fremmed grund.
Ejere af ejendomme med bygninger på fremmed grund,
der opkræves dækningsafgift, vil med forslaget fremadrettet
kunne klage over grundværdien på lige fod med ejeren af
ejendommen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2.
pkt., da ejere af ejendomme med bygninger på fremmed
grund hermed kommer til at hæfte direkte over for kommu‐
nen for dækningsafgift.
Til nr. 17
Til nr. 04
Det følger af § 27, stk. 3, i lov om kommunal ejendoms‐
skat, at der skal ansættes et foreløbigt beskatningsgrundlag
for ejendomme, der i vurderingsåret før skatteåret bliver
omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvur‐
deringslovens § 40, stk. 1, nr. 1.
Det følger endvidere, at det foreløbige beskatningsgrund‐
lag skal fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og
prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurde‐
ringsår efter ændringen.
I tilfælde, hvor det første vurderingsår efter ændringen
er et omvurderingsår efter ejendomsvurderingslovens § 6,
fastsættes prisforholdene på baggrund af priserne fra det
foregående vurderingsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 8.
Som følge af at vurderingsterminen i 2021 er flyttet fra
den 1. januar til den 1. marts, jf. § 1, nr. 11, i lov nr. 2227
af 29. december 2020, foreslås det, at der i § 27, stk. 3, i lov
om kommunal ejendomsskat indsættes et 4. pkt., hvorefter
det foreløbige beskatningsgrundlag i 2021 vil skulle fastsæt‐
tes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for
ejendommen pr. 1. marts 2021.
For ejendomme, der har en almindelig vurdering i 2021,
jf. ejendomsvurderingslovens § 5, vil det være forholdende
på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. marts 2021, mens
det for ejendomme, hvor vurderingsåret 2021 er et omvur‐
deringsår, jf. ejendomsvurderingslovens § 6, vil være forhol‐
dende på ejendommen pr. 1. marts 2021, men prisniveauet
pr. 31. december 2019.
Til nr. 05
Det følger af § 27 A i lov om kommunal ejendomsskat, at
lovens § 27, stk. 4, også gælder forrentning af øvrige beta‐
linger, der vedrører ejendommen, og som opkræves sammen
med de kommunale ejendomsskatter.
Med § 4, nr. 8, i lov nr. 1061 af 30. juni 2020 blev § 27,
stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat ændret til stk. 5.
Ved en fejl blev henvisningen til stk. 4 ikke ændret i § 27
A i lov om kommunal ejendomsskat, hvorfor det foreslås, at
henvisningen ændres til stk. 5.
Til nr. 06
§ 32 i lov om kommunal ejendomsskat indeholder særli‐
ge regler for fastsættelsen af grundskyld i 2021 og 2022.
Vurderingsterminen for 2021 fremgår flere steder af § 32,
stk. 3 og 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Vurderings‐
terminen for 2021 blev med § 1, nr. 11, i lov nr. 2227 af 29.
december 2020 flyttet fra den 1. januar til den 1. marts.
Ved en fejl blev dette ikke konsekvensændret i § 32,
stk. 3 og 4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det foreslås
derfor, at henvisningen til vurderingsterminen i § 32, stk. 3,
og stk. 4, 1. pkt., og to steder i stk. 4, 2. pkt., ændres fra pr.
1. januar 2021 til pr. 1. marts 2021.
Til nr. 18
Til nr. 1 og 2
Det følger af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 2
og 4, at hvis et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltnin‐
gen, Landsskatteretten eller en domstol har ændret grund‐
værdiansættelsen for en ejerbolig som nævnt i ejendomsvur‐
deringslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, kan Skattefor‐
valtningen på dette grundlag kun varsle og foretage ændring
af en foretaget vurdering for andre ejerboliger, hvis helt
sammenlignelige forhold vil resultere i en ændring af grund‐
værdiansættelsen med mere end 20 pct.
Med forslaget om fremadrettet at vurdere erhvervsejen‐
domme m.v. med udgangspunkt i ejerboligpriser og hermed
også med udgangspunkt i grundværdikurven er det hensigts‐
mæssigt, at reglerne er ens, hvorfor det foreslås, at der fore‐
tages en ændring af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1,
2 og 4, således at også andre ejendomme end ejerboliger bli‐
ver omfattet af bestemmelsen. De regler, som i dag gælder
for ejerboliger, vil efter forslaget gælde for alle ejendomme,
som ikke er ejerboliger på lejet grund, landbrugsejendomme
eller skovejendomme.
Det betyder, at Skatteforvaltningen kun kan varsle og fo‐
retage ændring af en foretaget vurdering for de pågældende
typer af ejendomme, hvis helt sammenlignelige forhold vil
resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med mere
end 20 pct.
Til nr. 3 og 4
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, at en
afgørelse truffet af skattemyndighederne kan indbringes for
domstolene eller påklages, medmindre andet er bestemt efter
anden lovgivning.
Det følger af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 2, 1.
pkt., at såfremt en afgørelse er påklaget til en administrativ
klageinstans, kan klageren i stedet vælge at indbringe afgø‐
relsen for domstolene indtil det tidspunkt, hvor klageren i
forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om
indholdet af den afgørelse, som sagens oplysninger efter
skatteankeforvaltningens vurdering vil føre til.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2, fik den nuvæ‐
rende ordlyd ved § 1, nr. 15, i lov nr. 1125 af 19. november
2019. Ved denne lovændring fik klageren mulighed for di‐
rekte at indbringe sin klage for domstolene uden først at
skulle vente 6 måneder fra det tidspunkt, hvor klagen blev
indgivet til klagemyndigheden.
Formålet med lovændringen var, at klageren tidligere i
forløbet skulle have mulighed for at vurdere, om klageren
20
ønskede at indbringe sagen for den administrative klage‐
instans, eller om klageren ønskede at »spare« sagsbehand‐
lingstiden hos klageinstansen og i stedet indbringe sagen
direkte for domstolene. Lovændringen skulle således frem‐
adrettet generelt give mulighed for at fravælge administrativ
rekurs ved i stedet at give borgere og virksomheder mulig‐
heden for at vælge domstolsprøvelse. Lovændringen var så‐
ledes ikke kun møntet på vurderingsområdet og tog ikke
højde for den særlige situation, der efterfølgende er opstået
på vurderingsområdet, som følge af at § 89 a blev indsat i
ejendomsvurderingsloven ved § 1, nr. 56, i lov nr. 2227 af
29. december 2020 (fremsat som lovforslag nr. L 107), hvor
klageadgangen for de videreførte erhvervsvurderinger blev
fremrykket. Dette vil for de første ejendomsejere allerede
være fra første halvår 2021.
Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, skal en admi‐
nistrativ afgørelse indbringes for domstolene, inden 3 måne‐
der efter at afgørelsen er truffet. Det gælder dog ikke for en‐
delige administrative afgørelser, der indgives klage over til
Ombudsmanden, inden indbringelsesfristen i stk. 3 er udlø‐
bet, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 4. I dette tilfælde
kan den endelige administrative afgørelse ikke indbringes,
senere end 1 måned efter at Ombudsmanden har afsluttet sin
behandling af sagen. Fristen kan dog ikke være kortere, end
3 måneder fra afgørelsen er truffet.
Skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, fik sin nuværende
ordlyd ved § 1, nr. 16, i lov nr. 1125 af 19. november
2019. Ved denne lovændring ændredes ikke ved fristen for
indbringelsen af administrative afgørelser. Indbringelsesfri‐
sten for klagemyndighedsafgørelser er således, 3 måneder
fra afgørelsen er truffet. Tilsvarende gælder, at fristen for
ikke påklagede afgørelser truffet af Skatteforvaltningen så‐
ledes er, 3 måneder fra Skatteforvaltningen har truffet afgø‐
relsen. For afgørelser, der er påklaget, men ikke afsluttet i
klagesystemet, gælder endelig, at disse, jf. skatteforvaltnin‐
gens § 48, stk. 2, 1. pkt., kan indbringes, indtil klageren
i forbindelse med en høring har modtaget oplysninger om
indholdet af den afgørelse, som sagens oplysninger efter
skatteankeforvaltningens vurdering har ført til.
Ved § 1, nr. 12, i lov nr. 2227 af 29. december 2020 blev
der i ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 7, indsat et nyt
5. pkt. Efter denne ændring kan vurderingerne nævnt i §
89, stk. 7, 1. pkt., først indbringes for domstolene efter skat‐
teforvaltningslovens § 48 fra det tidspunkt, hvor ejendoms‐
ejeren har modtaget en særskilt meddelelse om igangsættel‐
se af klagefristerne efter ejendomsvurderingsloven. Denne
meddelelse er omtalt i ejendomsvurderingslovens § 89, stk.
8.
Formålet med denne lovændring var at sikre, at skatte‐
forvaltningslovens regler om direkte domstolsprøvelse ikke
utilsigtet ville komme til at betyde, at ejendomsejerne kunne
indbringe vurderinger for domstolene, allerede inden der var
blevet udsendt meddelelse om igangsættelse af klagefrister‐
ne efter ejendomsvurderingslovens § 89, stk. 8.
Siden 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendom‐
me m.v. er der som udgangspunkt ikke foretaget nye vur‐
deringer, som ikke er udtryk for maskinelle fremskrivnin‐
ger. Dette gælder dog ikke, hvis der er foretaget omvurde‐
ringer i perioden eller vurderingerne er blevet genoptaget
og ændret. Under alle omstændigheder er vurderingerne i
perioden foretaget på baggrund af prisforholdene i 2011 og
2012. Vurderingerne for ejerboliger er således som udgangs‐
punkt videreført til 2020, og vurderingerne for erhvervsejen‐
domme m.v. er videreført til 2021.
Det har været muligt for ejendomsejerne at klage over
de almindelige vurderinger pr. 1. oktober 2011 og 2012,
men ikke over de efterfølgende videreførte vurderinger. Det
har også været muligt inden for klagefristen i skatteforvalt‐
ningslovens § 35 a, stk. 3, at klage over omvurderinger og
ændrede vurderinger foretaget fra og med 2013.
Ejendomsejerne vil kunne klage over de videreførte vur‐
deringer og omvurderinger foretaget fra og med 2013, når
den første nye vurdering af ejendommen sendes ud og
klagefristbrev er modtaget, og dermed få en fuld klagebe‐
handling af disse vurderinger i det administrative klagesy‐
stem. Klagerne vil skulle behandles i aktuelt prisniveau,
selv om den påklagede vurdering er fastsat i prisniveauet
for 2011 og 2012. Der vil således reelt blive tale om en
førsteinstansansættelse af prisniveauerne.
På vurderingsområdet betyder reglerne i skatteforvalt‐
ningslovens § 48, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., at afgørelser ved‐
rørende de første almindelige vurderinger og de videreførte
vurderinger vil kunne indbringes for domstolene, inden vur‐
deringsankenævnene og Landsskatteretten har haft mulighed
for at fastlægge en administrativ praksis vedrørende fortolk‐
ningen af ejendomsvurderingsloven og vurderingsfaglige
skøn.
Som udgangspunkt træffer vurderingsankenævnene afgø‐
relse over klager over vurderinger. En del af sagerne vil
dog skulle henvises til afgørelse ved Landsskatteretten i
medfør af skatteforvaltningslovens § 6 a, da klagerne i
overvejende grad vil angå retlige spørgsmål, hvor der ikke
tidligere er taget stilling til det pågældende lovfortolknings‐
spørgsmål. Landsskatteretten vil dermed få mulighed for at
fastlægge praksis på området.
Efter gældende ret vil skatteforvaltningslovens § 48, stk.
1 og 2, imidlertid også gælde for alle sager inden for vurde‐
ringsområdet, herunder de nye og videreførte vurderinger.
Det betyder for det første, at klager over de videreførte
vurderinger kan indbringes direkte for domstolene, og at
domstolene herved reelt kommer til at være første instans
for fastsættelsen af prisniveauet for de videreførte vurderin‐
ger. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt, da dom‐
stolene ikke har og ikke skal have den samme specialiserede
viden på vurderingsområdet som vurderingsankenævnene
og Landsskatteretten. Fastsættelsen af prisniveauet er des‐
uden en skønsmæssig afgørelse, og domstolene foretager
som udgangspunkt ikke samme tilbundsgående prøvelse af
det forvaltningsretlige skøn, som den administrative klage‐
instans har mulighed for. I de fleste tilfælde vil landsretterne
hermed blive eneste mulighed for at få prøvet det oprindeli‐
ge skøn, som vil være udøvet af byretten.
For det andet vil det betyde, at der vil være en risiko
for, at muligheden for at vælge direkte domstolsprøvelse
kan være med til at svække det administrative klagesystems
praksisskabende rolle vedrørende de nye vurderinger, der
21
er foretaget med det nye ejendomsvurderingssystem efter
ejendomsvurderingsloven.
For det tredje er der en forventning om, at der vil blive
modtaget et stort antal klager over de videreførte vurderin‐
ger. Det kan føre til, at der vil opstå forlængede sagsbe‐
handlingstider ved vurderingsankenævnene og Landsskatte‐
retten. En afledt konsekvens heraf vil kunne være, at et
uhensigtsmæssigt stort antal klagere vil indbringe deres sag‐
er direkte for domstolene, med den konsekvens, at domsto‐
lene skal tage stilling til forholdsvis simple sager, der er
bedre egnet til behandling i det administrative klagesystem.
Den direkte domstolsprøvelse vil desuden finde anven‐
delse på alle afgørelser efter kapitel 12 i skatteforvaltnings‐
loven, der vedrører både videreførte vurderinger og nye
vurderinger. Det vil sige, at f.eks. ændrede videreførte vur‐
deringer efter genoptagelser efter skatteforvaltningslovens
§ 33 vil kunne indbringes efter reglerne i § 48, stk. 1 og
2, om direkte domstolsprøvelse. De samme hensyn gør sig
således gældende for disse afgørelser på tilsvarende vis, for
så vidt angår selve de videreførte vurderinger og de nye
vurderinger.
Det foreslås derfor, at skatteforvaltningslovens § 48, stk.
1 og 2, ændres, således at det for vurderinger fra og med
2013, der er foretaget efter den tidligere vurderingslov og
ejendomsvurderingsloven, ikke skal være muligt at springe
den administrative klageinstans over.
Det foreslås endvidere, at skatteforvaltningslovens § 48,
stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., ikke finder anvendelse på nogen
afgørelser truffet efter den nye ejendomsvurderingslov. Det‐
te vil eksempelvis omfatte ejendomsvurderingslovens § 81,
stk. 6.
Endelig foreslås det, at skatteforvaltningslovens § 48, stk.
1 og 2, ikke skal finde anvendelse på afgørelser efter skatte‐
forvaltningslovens kapitel 12 vedrørende ejendomsvurderin‐
ger.
Som eksempler på afgørelser efter skatteforvaltningslo‐
vens kapitel 12 kan nævnes afgørelser efter § 33 om genop‐
tagelse og § 33 a om revision.
Skatteforvaltningen kan således efter skatteforvaltnings‐
lovens § 33, stk. 1, jf. stk. 2, af egen drift genoptage en
vurdering senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet
af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang
er foretaget. Dette kan f.eks. omfatte fejlagtig registrering
af ejendommens grundareal, bygningsareal eller planforhold
eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold.
Når fristen for ordinær genoptagelse er overskredet, kan
der ske ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, jf. skat‐
teforvaltningslovens § 33, stk. 3. Der er ingen grænser for,
hvor langt tilbage i tid der kan ske ekstraordinær genopta‐
gelse af vurderinger. Skatteforvaltningen er dog berettiget
til at undlade at foretage ændringer af vurderinger, der
helt åbenbart bliver uden skattemæssig betydning, f.eks. på
grund af forældelse.
Ligesom for ordinær genoptagelse er det en forudsætning
for ekstraordinær genoptagelse af en vurdering, at der er
tale om en fejlagtig eller manglende registrering af ejen‐
dommens grundareal, bygningsareal eller planforhold eller
lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold. Genopta‐
gelse skal foretages tilbage til den vurdering, hvor fejlen er
opstået første gang.
I de tilfælde, hvor en ændring af en vurdering ikke kan
foretages efter reglerne om ordinær eller ekstraordinær gen‐
optagelse, kan Skatteforvaltningen af egen drift tage vurde‐
ringen eller en del af denne op til revision efter skattefor‐
valtningslovens § 33 a.
En vurdering kan ændres ved revision, uanset om den
fejlagtige vurdering eller fejlagtige del af en vurdering
beror på faktiske eller retlige forhold. Dette gælder også
i situationer, hvor behovet for ændringer er begrundet i
en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurde‐
ringsskøn, som ikke kan begrunde genoptagelse efter skatte‐
forvaltningslovens § 33.
Hvis afgørelser efter disse bestemmelser eksempelvis ik‐
ke var omfattet af forslaget, ville der således være mulighed
for, at en afgørelse om genoptagelse eller revision af en ny
vurdering ville kunne indbringes direkte for domstolene selv
om klagefristen er sprunget. På den måde ville en sådan sag
kunne »overhale« en klagesag. Hertil kommer, at der ikke er
en tidsmæssig grænse for, hvor langt tilbage i tid der kan ske
ændringer efter skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a.
De foreslåede bestemmelser ændrer ikke på forudsætnin‐
gen for ændringen ved lov nr. 1125, § 1, nr. 16, om, at der
ikke med den seneste ændring af skatteforvaltningslovens
§ 48, stk. 3, er ændret ved selve indbringelsesfristen på 3
måneder fra afgørelsen er truffet. De foreslåede bestemmel‐
ser medfører dog, at stk. 3 skal forstås således, at fristen
for indbringelse af afgørelser omfattet af det foreslåede stk.
1, 2. pkt., i § 48 løber, fra klagemyndigheden har truffet
afgørelse.
De foreslåede bestemmelser vil medføre, at disse vurde‐
ringer og afgørelser efter skatteforvaltningslovens kapitel 12
ikke vil kunne indbringes direkte for domstolene efter reg‐
lerne i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1 og stk. 2., 1. pkt.
Det vil således ikke være muligt at opnå domstolsprøvelse
af en sådan vurdering eller afgørelse, før den administrative
klageinstans har truffet afgørelse vedrørende vurderingen
eller afgørelsen. Undtagelsen fra muligheden for at springe
den administrative klageinstans over vil også gælde for ejen‐
domsvurderingslovens § 89, stk. 7, 5. pkt.
Når det administrative klagesystem har behandlet et til‐
strækkeligt antal klagesager over vurderinger fra og med
2013, således at der er dannet en administrativ praksis ved‐
rørende de første almindelige vurderinger og de videreførte
vurderinger, forventes hensynene bag de foreslåede bestem‐
melser ikke længere at gøre sig gældende med samme styr‐
ke.
Det forudsættes derfor, at Skatteministeriet evaluerer de
foreslåede bestemmelser omkring udgangen af 2024. Ved
evalueringen vil det blive vurderet, om der fortsat er grund‐
lag for at undtage afgørelser på vurderingsområdet fra at
kunne indbringes direkte for domstolene i medfør af skat‐
teforvaltningslovens § 48, stk. 1 og 2. Evalueringen skal
således danne grundlag for at tage stilling til en eventuel
lovændring, hvor de foreslåede bestemmelser ophæves.
22
Til nr. 19
Det foreslås, at lovens ikrafttræden ændres fra den 1.
januar 2021 til den 1. marts 2021.
Vurderingsterminen i 2021 er den 1. marts. De foreslåede
ændringer skal have virkning i forbindelse med vurderingen
i 2021, hvorfor ikrafttræden skal være senest samtidig med
vurderingsterminen.
Til nr. 20
Det foreslås, at ændring af beregningen af den forholds‐
mæssige dækningsafgiftspligtige grundværdi for ejendom‐
me, der kun er delvis dækningsafgiftspligtige, og forslaget
om fastsættelse af beregningsgrundlaget for dækningsafgif‐
ten af ejendomme med bygninger på fremmed grund træder
i kraft den 1. januar 2022.
Hermed sikres det, at alle ændringer vedrørende bereg‐
ningen af dækningsafgift træder i kraft den 1. januar 2022.
Derudover foreslås det, at den foreslåede fritagelse af
stigninger i grundskylden som følge af en ændret lokalplan
med tilladelse til at opføre vindmølle- eller solcelleanlæg
ligeledes først træder i kraft fra den 1. januar 2022.
Til nr. 21
Med ændringsforslag nr. 03 til § 1 foreslås, at byggerets‐
servitutter alene vil skulle indgå i vurderingen, hvis ejen‐
domsejer godtgør, at servitutten entydigt regulerer ejendom‐
mens anvendelses- og udnyttelsesmuligheder.
Det foreslås desuden med ændringsforslag nr. 04 til § 1,
at Skatteforvaltningen vil kunne lægge til grund ved grund‐
værdiansættelsen af ejendomme, hvorfra der maksimalt kan
foretages to frastykninger, at omkostningerne til udstykning
kan opgøres til 25.000 kr. pr. frastykning (2020-niveau),
medmindre andet dokumenteres.
Det foreslås endvidere med ændringsforslag nr. 05 til §
1, at en manuelt ændret bebyggelsesprocent af en grund i et
område med flydende plangrundlag ikke vil skulle påvirke
beregningen af restrummeligheden for de øvrige grunde i
området.
Med ændringsforslag nr. 08 til § 1 foreslås, at tilbage‐
regningen efter § 38, stk. 1, nr. 1, vil skulle foretages for
ejerboliger omfattet af § 4, stk. 1, nr. 1-5, eller ejendomme,
der er omfattet af §§ 27, 27 a, 30 eller 35 eller § 37, stk.
1, når der ikke ved den forudgående vurdering foreligger
en ejendomsværdi i 2001-niveau og en ejendomsværdi i
2002-niveau.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 3, hvorefter ændrin‐
gerne skal have virkning fra og med vurderingen pr. 1.
januar 2020. Ændringerne vil ikke være til ugunst for ejen‐
domsejere, da det fortsat vil være muligt for den enkelte
ejendomsejer at opnå den samme vurdering som efter gæl‐
dende ret.
Med ændringsforslagene nr. 01 og 02 til § 3 foreslås en
fritagelsesordning for stigninger i grundskylden som følge
af en ændret lokalplan med tilladelse til at opføre vindmølle-
eller solcelleanlæg.
Det foreslås, at der indsættes et stk. 4, hvorefter fritagel‐
sesordningen vil skulle have virkning for lokalplaner vedta‐
get fra og med den 2. oktober 2020, således at bestemmel‐
sen vil omfatte stigninger i grundskylden, der opkræves på
grundlag af de nye ejendomsvurderinger.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. november 2020 og
var til 1. behandling den 26. november 2020. Lovforsla‐
get blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skat‐
teudvalget. Udvalget afgav betænkning den 16. december
2020. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. december
2020, hvor lovforslaget blev delt i to lovforslag. Herefter
blev nærværende lovforslag henvist til fornyet behandling i
Skatteudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 5 møder.
Ekspertmøde
Udvalget har den 20. januar 2021 afholdt et ekspertmøde
om ansættelse af grundværdier for erhvervsejendomme. Ma‐
teriale fra ekspertmødet er omdelt som bilag 14 og 18.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og medarbejdere fra Skatteministeriet
har den 20. januar 2021 foretaget en teknisk gennemgang af
dele af lovforslaget over for udvalget.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 13
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning modtaget 3
skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under det fornyede udvalgsarbejde modta‐
get 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin hold‐
ning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 84
spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Mini‐
steren har besvaret 82 af de stillede spørgsmål. Der udestår
svar på spørgsmål nr. 103 og 105, som forventes besvaret
inden 3. behandling.
23
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) fmd. Jens Joel (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Kasper Sand Kjær (S)
Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV) Carl Valentin (SF)
Theresa Berg Andersen (SF) Rasmus Nordqvist (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Louise Schack Elholm (V)
Anne Honoré Østergaard (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Kim Valentin (V) nfmd.
Morten Dahlin (V) Dennis Flydtkjær (DF) Hans Kristian Skibby (DF) René Christensen (DF) Merete Scheelsbeck (KF)
Mona Juul (KF) Ole Birk Olesen (LA) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
Nye Borgerlige, Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
24