Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 11. februar 2021

Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 11. februar 2021
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om en kompensationsordning til borgerne for
kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet
[af Mette Thiesen (NB) m.fl.]
1. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, SF, EL, KF og ALT) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal i udvalget (DF, NB og LA) indstiller beslut‐
ningsforslaget til vedtagelse ved 2. (sidste) behandling.
Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken
for eller imod beslutningsforslaget.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget deler for‐
slagsstillernes bekymring for retssikkerheden på handi‐
capområdet. Imidlertid finder S ikke, at økonomisk straf
og øgede udgifter for kommunerne er den rigtige vej at
gå. Partiet kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.
For S er det afgørende, at såvel den nødvendige økonomi
som den nødvendige viden og faglighed er til stede – både
i tilbuddene til mennesker med handicap og i visitationen
til disse tilbud. Dette er en forudsætning for, at mennesker
med handicap får den rigtige hjælp i første omgang. S finder
det derfor særdeles positivt, at de seneste to økonomiaftaler
mellem regeringen og KL har løftet velfærdsøkonomien i
kommunerne, og at regeringen har igangsat en ambitiøs eva‐
luering af det specialiserede socialområde. Sidstnævnte har
bl.a. til formål at sikre den nødvendige viden og specialise‐
ring på handicapområdet.
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget er enige i, at der skal sættes fokus på fejl i den
kommunale sagsbehandling og de lange ventetider i Anke‐
styrelsen, men vi mener ikke, at beslutningsforslaget løser
de problemer.
Mod hensigten kan forslaget føre til længere sagsbehand‐
lingstider, da forslaget risikerer at medføre flere klagesa‐
ger. Samtidig kan forslaget risikere at medføre en stor øko‐
nomisk udfordring for kommunerne uden at bevirke en bed‐
re sagsbehandling. Herudover forholder forslaget sig ikke til
finansieringen af de omkostninger, der måtte følge som kon‐
sekvens af forslaget. Partierne mener endvidere, at forslaget
kan skabe en uheldig præcedens om kompensationskrav i
det offentlige og dermed risiko for at fjerne fokus fra grund‐
princippet om, at kompensationskrav ikke burde være en
nødvendighed efter afgørelser i det offentlige qua arbejdet
for at skabe høje standarder for kvaliteten af sagsbehandlin‐
gen. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.
Efter V’s og KF’s opfattelse bør indsatsen koncentreres
om at understøtte kommunernes sagsbehandling, så borger‐
ne kan være sikre på at få den rigtige afgørelse første
gang, og om at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i Anke‐
styrelsen. Vi ønsker derfor, at ministeren skal komme med
forslag til, hvordan borgerne skal få større retssikkerhed
på socialområdet, og hvordan ministeren vil sikre hurtigere
sagsbehandling i den kommunale forvaltning og rimelige
sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at om‐
gørelsesprocenterne taler deres tydelige sprog. Der er behov
for ændringer på området, når omkring halvdelen af de
sager, der påklages til Ankestyrelsen, omgøres eller hjemvi‐
ses. Derfor mener DF, at hensigten bag beslutningsforslaget
er rigtig og nødvendig.
Til beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2020-21
AX025806
Allerede før de seneste omgørelsesprocenter blev offent‐
liggjort, kæmpede DF for at gøre socialområdet bedre ved at
sikre borgerne en ordentlig behandling og retssikkerhed.
Adskillige gange har DF fremsat forslag om at indføre
bl.a. økonomisk kompensation, når borgeren får medhold
i en klagesag mod kommunen, og forslag om at indføre
opsættende virkning ved klagesager, så borgerne ikke mister
nødvendige ydelser, mens en sag behandles i Ankestyrelsen
m.v.
I DF er vi enige i intentionen bag forslaget – nemlig at
kommunerne skal være deres ansvar bevidst og træffe rigti‐
ge afgørelser. Det skal ikke kunne betale sig for kommunen
at træffe forkerte afgørelser, og derfor må det have den
konsekvens, at borgeren skal kompenseres økonomisk, når
kommunen laver fejl.
I DF mener vi, at det er vigtigt at sikre borgerne rådgiv‐
ning og juridisk bistand, fordi borgerne alt for ofte står ale‐
ne i kampen mod systemet, hvor beslutningsforslaget er et
skridt i den rigtige retning. DF tilslutter sig forslaget, fordi
der er et akut behov for at forbedre borgernes retssikkerhed
og for at sikre, at det fremadrettet kan betale sig for kommu‐
nerne at træffe rigtige afgørelser.
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget deler
forslagsstillernes bekymring for retssikkerheden på handi‐
capområdet, hvor der observeres en høj grad af fejl i påkla‐
gede sager. Derfor oplever flere borgere med et handicap
at få frataget deres hjælp eller at få mindre hjælp, end de
har behov for. SF er enig i, at der er behov for en styrkelse
af borgernes retssikkerhed, herunder også oprettelse af en
retssikkerhedsfond.
Dog mener vi ikke, at den model, der stilles forslag om
i beslutningsforslaget, er den rigtige. Borgeren har brug for
den rette hjælp på det rigtige tidspunkt og ikke for en øko‐
nomisk kompensation, når der sker fejl i sagsbehandlingen
eller kommunen får omgjort en afgørelse. Vi mener dog,
at kommunerne skal kompensere borgerne, når de har haft
ekstra udgifter i forbindelse med deres handicap på grund af
forkerte afgørelser fra kommunen. SF mener, at Ankestyrel‐
sen skal have mulighed for at idømme kommunerne en bod
i de tilfælde, hvor kommunen bevidst har undladt at give
borgeren en ydelse med det formål at spare penge. Den bod
skal gå til en retssikkerhedsfond, der skal anvende midlerne
til initiativer, der kan styrke retssikkerheden i hele landet.
Om end SF er enig i, at der bør indføres opsættende
virkning ved klage, finder vi ikke, at en økonomisk straf
for kommunerne er den rigtige vej at gå. Vi kan derfor ikke
stemme ja til beslutningsforslaget ved 2. (sidste) behandling.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget mener, at bor‐
gerne skal kunne regne med, at lovgivningen bliver over‐
holdt. Det gælder naturligvis også på socialområdet.
RV kan grundlæggende støtte intentionerne med forslaget
og er positiv over for at se på forskellige værktøjer, der kan
være med til at mindske antallet af uretmæssige afgørelser
på socialområdet.
Særlig de høje omgørelsesprocenter på det specialiserede
socialområde finder RV stærkt bekymrende, og de vidner
om, at der er behov for politiske tiltag, der kan styrke
retssikkerheden på socialområdet, herunder på handicapom‐
rådet.
RV bemærker i den forbindelse, at der i øjeblikket pågår
en grundig evaluering af den nuværende planlægning og
organisering af det specialiserede socialområde med henblik
på at styrke indsatsen. RV ser frem til, at bl.a. overvejel‐
ser om konsekvenserne ved overskridelse af kommunernes
sagsbehandlingsfrister og sagsbehandlingsfejl samt kompen‐
sation til borgerne og opsættende virkning ved klagesager
indgår i evalueringen.
På den baggrund kan RV støtte ambitionen i forslaget,
men på nuværende tidspunkt er de økonomiske konsekven‐
ser af forslaget ikke kendt, og RV kan derfor ikke støtte
forslaget, som det foreligger.
Enhedslisten
For Enhedslistens medlemmer af udvalget er det åben‐
lyst, at der i mange af landets kommuner føres en stærkt
grænsesøgende sagsbehandling, der medfører, at mange bor‐
gere med handicap ikke får den støtte og hjælp, de har ret
til efter lovgivningen, eller at de modtager den med urimelig
forsinkelse. Antallet af omgørelser i klagesager er kæmpe‐
stort, og praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen dokumente‐
rer tilsvarende et meget stort antal forkerte afgørelser. Sådan
har det været længe, og sådan kan det ikke fortsætte. Derfor
er der behov for politisk handling.
Der pågår i øjeblikket en omfattende evaluering af hele
det specialiserede socialområde, der efter EL’s opfattelse bør
resultere i en omfattende omlægning af handicapområdets
organisering og finansiering. En sådan omlægning må gå
hånd i hånd med en styrkelse af borgernes retssikkerhed, så
borgerne kan regne med at få den støtte og hjælp, de har
krav på.
På den baggrund er det EL’s opfattelse, at der skal gen‐
nemføres en række lovændringer, der styrker borgernes rets‐
sikkerhed, således at en omlægning af handicapområdet led‐
sages af en forbedret retssikkerhed. Sådanne lovændringer
bør bl.a. indeholde regler vedrørende opsættende virkning
og kompensation til borgere, der ikke har modtaget den
støtte, de efter loven har krav på.
EL finder dog ikke, at beslutningsforslagets konkrete for‐
slag om bl.a. dagbøder og dynamisk skiftende regler for
opsættende virkning er de rette til at sikre borgernes retssik‐
kerhed på handicapområdet, og EL kan derfor ikke støtte
beslutningsforslaget.
3. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2020
og var til 1. behandling den 8. december 2020. Beslutnings‐
forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
Social- og Indenrigsudvalget.
2
Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
dokumenter
Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 3 bilag på beslut‐
ningsforslaget.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kristian Hegaard (RV) Jacob Mark (SF)
Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Torsten Gejl (ALT) Karen Ellemann (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Alternativet (ALT) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
3