Høringsnotat og høringssvar, fra finansministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Høringsnotat PSI-ændringslov
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l160/bilag/1/2335837.pdf
Høringsnotat om forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Udvidelse af anvendelsesområde og fri adgang til offentlige datasæt med høj værdi) 13. november 2020 CTD/BJLAR/ARN DT 1. Indledning .................................................................................................. 2 2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet.............................................................................................. 2 3. Generelle bemærkninger til lovudkastet.................................................... 3 3.1. Forhold til databeskyttelsesloven ....................................................................... 3 3.2. Hensyn til informationssikkerhed...................................................................... 3 3.3. Økonomiske konsekvenser................................................................................. 4 3.4. Uddybning af bemærkninger .............................................................................. 5 4. Bemærkninger til lovforslagets temaer...................................................... 6 4.1. Offentlige virksomheder...................................................................................... 6 4.2. Forskningsdata...................................................................................................... 6 4.3. Datasæt af høj værdi............................................................................................. 8 4.4. Gebyrer .................................................................................................................. 9 4.5. Ét enkelt adgangspunkt til offentlige data ......................................................10 5. Øvrige emner.............................................................................................11 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 160 Bilag 1 Offentligt Side 2 af 12 1. Indledning Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offent- lige sektors informationer har i perioden fra den 29. september 2020 til den 27. ok- tober 2020 været i ekstern høring. Udkastet blev også offentliggjort på Høringspor- talen. Der er modtaget høringssvar fra 29 myndigheder og organisationer. 19 høringssvar indeholder bemærkninger til lovudkastet, mens de øvrige 10 høringssvar, herunder fra Danmarks Statistik, ikke indeholdt bemærkninger. En oversigt med alle hø- ringssvar er vedlagt. Det er alene de væsentligste bemærkninger fra høringssvarene, der er medtaget i dette notat. 2. Sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer af lovforsla- get: I lovforslagets § 1, nr. 12, er § 11a, stk. 1, fjernet. Bestemmelsen erstattes af et nyt stk. 2 i § 11a, hvorefter uddannelses- og forskningsministeren efter af- tale med finansministeren kan fastsætte regler om, i hvilket format og efter hvilke standarder forskningsdata skal gøres offentligt tilgængelige. Ændrin- gen er uddybet i bemærkningerne. I lovforslagets § 1, nr. 12, er der i § 11a, stk. 2, (nyt stk. 1) foretaget en sproglig ændring, hvorefter det er præciseret, at det er en forudsætning for, at forsk- ningsdata er omfattet af loven, at de er helt eller delvist offentligt finansie- ret. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring hermed. I afsnit 3.2.3 om forskningsdata er det tilføjet, at udvidelsen af anvendelses- området for forskningsdata ikke indebærer, at offentlige myndigheder er forpligtet til at fremstille eller tilpasse dokumenter eller til at stille uddrag til rådighed for at efterkomme videreanvendelse af data, hvis dette ikke kan klares som en simpel ekspeditionssag, jf. PSI-lovens § 7, stk. 2. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring hermed. I afsnit 3.4.3 om gebyrregler er det præciseret, at PSI-lovens § 8, stk. 1, ikke finder anvendelse for forskningsdata, da forskningsdata skal stilles gratis til rådighed, jf. § 8, stk. 6, hvilket vil sige, at offentlige myndigheder ikke kan opkræve gebyrer for videreanvendelse af forskningsdata. Der er ikke tilsig- tet nogen materiel ændring hermed. I afsnit 3.5.3 om datasæt af høj værdi er det præciseret, at bestemmelsen i § 11b, som bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om Side 3 af 12 datasæt af høj værdi, også kan anvendes til at dispensere fra kravene til da- tasæt af høj værdi i en tidsbegrænset periode på højst 2 år fra ikrafttrædel- sesdatoen for den relevante gennemførelsesretsakt. I afsnit 4 om økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offent- lige er det præciseret, at udvidelsen af lovens anvendelsesområde vil have begrænsede økonomiske konsekvenser i forhold til forskningsdata. Der er ikke tilsigtet nogen materiel ændring hermed. Der er desuden foretaget en række ændringer af sproglig og lovteknisk karakter i lovforslaget, der er fundet hensigtsmæssige på baggrund af høringen og den ende- lige lovtekniske gennemgang. 3. Generelle bemærkninger til lovudkastet 3.1. Forhold til databeskyttelsesloven Flere organisationer bemærker, at videreanvendelse af den offentlige sektors infor- mationer ikke må resultere i en svækkelse af beskyttelsen af persondata. Datatilsynet bemærker, at det ikke står klart, i hvilket omfang den omtalte viderean- vendelse af forskningsdata omfatter personoplysninger, og i så fald om der er tale om oplysninger, som oprindeligt er behandlet på grundlag af databeskyttelseslo- vens § 10 eller på grundlag af andre hjemmelsbestemmelser i databeskyttelsesfor- ordningen. IDA bemærker, at det skal sikres, at retten til privatlivets fred tænkes ind fra starten og at personfølsomme data som den absolutte hovedregel anonymiseres. Region Syddanmark bemærker, at det næppe vil være i overensstemmelse med da- tabeskyttelsesforordningen, at gøre regionens forskningsdata i personhenførbar form tilgængelig for andre parter til brug for massedownload eller lignende. Aalborg Universitet bemærker, at den teknologiske og algoritmemæssige udvikling, særligt omkring AI, har gjort, at selv "uskyldige" data, i sammenstilling med andre datasæt, kan udgøre en risiko. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at ændringslovforslaget ikke skal ændre på gæl- dende ret for beskyttelse af persondata. Det fremgår eksplicit af bemærkninger til loven, at lovforslaget ikke ændrer på gældende regler for persondata. PSI-loven er således i overensstemmelse med databeskyttelsesloven. 3.2. Hensyn til informationssikkerhed Aarhus Letbane mener, at der skal tages højde for, at visse it-sikkerhedsmetoder skal beskyttes i samme stil som at det nævnes at GDPR har forrang. Her tænkes særligt i forhold til, hvis der bliver brugt systemer, der baserer sig på en bestemt Side 4 af 12 bruger- eller angriber-adfærd, da det bliver meget nemt at omgås, hvis det åbnes op. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger PSI-ændringslovforslaget ændrer ikke de administrative rammer sat i forvaltnings- loven og offentlighedsloven – herunder de loves muligheder for at undtage infor- mationer fra offentliggørelse af sikkerhedsmæssige grunde. Københavns Universitet bemærker, at det er væsentligt, at kompleksiteten omkring risiko bliver adresseret og indtænkt i forhold til implementering af loven. Det bør i langt højere grad være tydeligt hvilke brede informationssikkerhedsbaserede risiko- betragtninger der ligger til grund for de økonomiske gevinster, som forudsættes, ved at gøre data åbne. Ligeledes bør de økonomiske konsekvenser af et misbrug og den der af medfølgende negative samfundseffekt gøres tydelig. Den negative sam- fundseffekt bør indtænkes som et hensyn i § 12 stk. 2. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Der er mulighed for at undtage data fra offentligheden af sikkerhedshensyn. Over- ordnet kan det siges, at lovligheden og sikkerheden i enhver anvendelse af data er anvenders ansvar, herunder at forhindre misbrug af åbne offentlige data med deraf følgende eventuelle negative samfundseffekter. Banedanmark bemærker, at Banedanmark besidder meget data, der ikke kan deles, enten fordi der fx er tale om oplysninger vedr. transport af farligt gods, eller fordi der er tale om data, der anvendes i trafikale sammenhænge på den kritiske infra- struktur. I den sammenhæng henvises til bekendtgørelse nr. 1042 af 6. august 2018 om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren. Det er fortsat Ba- nedanmarks ønske, at data, der benyttes i it-systemer, der er omfattet af bekendtgø- relse nr. 1042, kan undtages fra loven. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger PSI-loven giver ikke hjemmel til at gøre data tilgængelige for videreanvendelse, som anden lovgivning forbyder videregivelse af. Det omfatter blandt andet data, som ikke kan deles af sikkerhedsmæssige årsager. 3.3. Økonomiske konsekvenser KL bemærker, at de ikke på nuværende tidspunkt kan vurdere de økonomiske kon- sekvenser af lovens ændringer, men at de forudser behov for betydelige ændringer af offentlige systemer i relation til dynamiske data og udvælgelsen af datasæt af høj værdi. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger På nuværende tidspunkt forventes ikke behov for væsentlige ændringer af offent- lige systemer for at opfylde lovforslagets krav til dynamiske data og udvælgelsen af datasæt af høj værdi. Europa-Kommissionen har igangsat en proces om udvælgelse af datasæt af høj værdi, hvor det forventes, at specifikke krav til API-grænseflader Side 5 af 12 vil blive nærmere belyst. I denne forbindelse vil eventuelle nationale økonomiske konsekvenser blive konkretiseret og håndteret. Danske Universiteter og Syddansk Universitet mener, at en implementering af for- slaget vil medføre betydelige omkostninger for universiteterne, modsat det der fremgår af afsnit 4 i forslaget. Danske Universiteter bemærker, at universiteterne pt. ikke har den nødvendige digitale infrastruktur eller kompetencer til at kunne til- gængeliggøre forskningsdata, hvilket vil skulle etableres. Copenhagen Business School bemærker desuden, at der mangler realistiske konse- kvensanalyser af de økonomiske omkostninger for universiteterne ved forpligtel- serne til både den umiddelbare tilgængeliggørelse af forskningsdata, der følger af PSI-loven. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Kravet om at forskningsdata skal stilles gratis til rådighed omfatter udelukkende forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt finansieret og gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. Det er vurderingen, at ingen eller få forskningsdata, der bliver berørt af dette krav, er betalingspålagte, og be- stemmelsen vil derfor have begrænsede økonomiske konsekvenser. Dette er præci- seret i bemærkningerne til loven. Digitaliseringsstyrelsen bemærker i denne sam- menhæng, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat udarbejdelsen af en national strategi for data management for forskningsdata. Banedanmark bemærker, at der kan ikke på nuværende tidspunkt fastlås noget en- deligt om hverken omfanget af, hvilke datasæt, der skal stilles til rådighed eller de endelige økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelsen af lovforslaget. Det står dog klart, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med gennemfø- relse af lovforslaget, jf. bl.a. de ændrede regler for opkrævning af gebyr. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen bemærker, at den primære indholdsmæssige ændring af reg- lerne for at opkræve gebyrer er, at der fremadrettet skal føres en offentlig liste med de danske myndigheder, der anvender den gældende undtagelsesbestemmelse til gebyrreglerne. Det vil fortsat være muligt at undtage myndigheder, som skal gene- rere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af de- res offentlige opgaver, jf. PSI-lovens § 8, stk. 2. Det vil sige, at det er muligt for myndigheder i forbindelse med indtægtsdækket virksomhed at opkræve gebyrer, som overstiger de definerede marginale omkostninger. Se også bemærkninger i af- snit 4.4 om gebyrer. 3.4. Uddybning af bemærkninger Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering bemærker, at det bør overvejes at gøre mere ud af bemærkningerne til loven, specielt til bemærkningerne til de en- Side 6 af 12 kelte bestemmelser. Flere steder havde Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise- ring vanskeligt ved at læse, hvilken betydning lovændringen har eller forventes at få på anvendelsen eller fortolkningen af loven. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at ændringslovforslaget berører komplekse emner af teknisk karakter. Digitaliseringsstyrelsen har så vidt muligt uddybet bemærknin- gerne til loven, jf. sammenfatningen af ændringer i lovforslaget. 4. Bemærkninger til lovforslagets temaer 4.1. Offentlige virksomheder Trafikselskaberne i Danmark har bemærket, at det kunne med fordel tydeliggøres i lovforslaget hvad der menes med en offentlig virksomhed, og at det gerne må ek- semplificeres. Miljøstyrelsen har bemærket, at Miljøstyrelsen har vanskeligt ved at gennemskue på, hvilken måde forsyningssektoren bliver omfattet af reglerne. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Ændringslovforslaget omfatter kun offentlige virksomheder, der handler som ope- ratører af offentlige tjenester, fungerer som luftfartsselskaber eller handler som EU-redere. Dette vil i praksis betyde, at offentlige forsyningsvirksomheder, dvs. gas-, varme-, el- og vandværker, og transportvirksomheder, havne, lufthavne, post- væsener samt virksomheder, der udvinder olie, gas og kul, foreslås omfattet af PSI- loven. Ændringslovforslaget indeholder ikke en generel forpligtelse til at tillade vi- dereanvendelse af dokumenter og datasamlinger, der produceres af offentlige virk- somheder, og det vil fortsat være op til den berørte offentlige virksomhed at træffe beslutning om, hvorvidt den vil tillade videreanvendelse, medmindre andet er fore- skrevet i EU-ret og national ret. Først når en offentlig virksomhed har gjort et do- kument tilgængeligt for videreanvendelse, skal den overholde de relevante forplig- telser i åbne data-direktivet for så vidt angår formater, gebyrer, gennemsigtighed, licenser, ikkediskriminering og forbud mod eneretsaftaler. 4.2. Forskningsdata Uddannelses- og Forskningsministeriet og Syddansk Universitet foreslår, at der i lovens § 3 ligeledes indsættes en definition af ”forskningsdata”, idet det fremstår uklart, hvilke forskningsdata, der omfattes af loven. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Åbne data-direktivets definition af forskningsdata er ikke medtaget i lovteksten, da det vurderes unødvendigt at definere i en dansk juridisk kontekst. Åbne data-direk- tivets definition er i stedet beskrevet i bemærkningerne til loven i afsnit 3.2.2. Side 7 af 12 Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at det synes uklart, hvad bemyn- digelsesbestemmelsen i § 11a indebærer. Det bemærkes i den forbindelse, at be- mærkningerne ikke afspejler, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, men at det fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren kan ”aftale at øge tilgænge- ligheden af forskningsdata med henblik på, at alle offentlige finansierede forsk- ningsdata gøres offentligt tilgængeligt”. Uddannelses- og Forskningsministeriet be- mærker, at det i § 11a bør præciseres, hvilke regler der forventes at blive udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen til den uddannelses- og forskningsministe- ren. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i bemærkningen og har tilpasset § 11a og de rele- vante bemærkninger på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets for- slag, jf. sammenfatning af ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet. Kulturministeriet finder ikke, at det er tilstrækkeligt tydeligt formuleret, at lov- forslaget omfatter forskningsdata afleveret til offentlige arkiver. Hvis denne opfat- telse er korrekt, bør dette skrives ind i bemærkningerne til loven. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Lovforslaget regulerer ikke krav til arkivering. Det bemærkes, at en aflevering af data til arkivering ikke i sig selv udgør en offentliggørelse i en institutionel eller em- nebaseret datasamling. Danske Universiteter gør opmærksom på, at der er sammenfald mellem de foreslå- ede ændringer i PSI-direktivet og de to nye bekendtgørelser fra Rigsarkivet vedr. anmeldelse og aflevering af forskningsdata, hvilket Danske Universiteter finder uhensigtsmæssigt. Det henstilles derfor til at udformningen og den efterfølgende implementering koordineres med Kulturministeriet, der også arbejder med tilgæn- geliggørelse af forskningsdata. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Åbne data-direktivet sætter en tidsramme for ændringerne i nærværende lovforslag som ikke kan ændres nationalt. Den ønskede koordinering pågår idet relevante myndigheder, herunder Kulturministeriet, er inddraget i såvel udformningen af nærværende lov som i arbejdet med en national strategi for data management om forskningsdata i regi af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Uddannelses- og Forskningsministeriet, Kulturministeriet, Danske Universiteter og Copenhagen Business School bemærker, at det fremgår i ændringslovforslaget, at bestemmelsen kun gælder forskningsdata, der er gjort tilgængelig gennem en insti- tutionel eller emnebaseret datasamling. Det er dog uklart, hvilke dele af forsknings- data der er tale om, og det anbefales, at der udarbejdes en klar præcisering heraf. Side 8 af 12 Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at det vil være hensigtsmæssigt med en tydeligere præcisering af, hvad en institutionel eller emnebaseret datasamling indbefatter. Der fremgår dog ikke en europæisk definition i åbne data-direktivet. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Uddannelses- og Forskningsministeriet har igangsat udar- bejdelsen af en national strategi for data management om forskningsdata. Aalborg Universitet skriver, at det i lovforslagets § 11a foreslås, at der sigtes mod '... at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige.'. Om- end det tager visionen lidt ud af formuleringen, så ville det måske være hensigts- mæssigt at erstatte 'alle' med et ord som eksempelvis 'relevante' eller tilføje 'alle re- levante'. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Åbne data-direktivet stiller i artikel 10, stk. 1. krav om nationale politikker, der sig- ter på at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata tilgængelige, så det vurde- res ikke som direktivmedholdeligt at ændre lovens ord på dette punkt. 4.3. Datasæt af høj værdi Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Geodatastyrelsen påpeger, at be- myndigelsesbestemmelsen i § 11b ikke eksplicit nævner, at finansministeren i sær- lige tilfælde kan udskyde ikrafttrædelsen af kravet om, at datasæt af høj værdi skal være gratis i op til to år. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Det vurderes, at det ikke er problematisk for anvendelsen af bemyndigelsesbestem- melsen, at den ikke eksplicit nævner muligheden for at udskyde gratis-kravet. Det er dog præciseret i bemærkningerne til ændringslovforslaget, at bestemmelsen i § 11b, som bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om datasæt af høj værdi, kan anvendes til at dispensere fra kravene til datasæt af høj værdi i en tidsbegrænset periode på højst 2 år fra ikrafttrædelsesdatoen for den relevante gen- nemførelsesretsakt. DANVA efterlyser, at der i lovbemærkningerne sker en omtale af, hvad konse- kvenserne er af, at nogle datasæt udpeges til at være af særlig høj værdi. Copenhagen Business School bemærker, at det er uklart om listen over datasæt af høj værdi udelukkende handler om data fra offentlige virksomheder, eller om der også kan optræde forskningsdata fra universiteterne på listen. Region Syddanmark har spurgt ind til, hvem og hvordan der defineres ”datasæt af høj værdi”. Region Syddanmark bemærker, at det ikke er omkostningsfrit for of- fentlige virksomheder at stille data til rådighed og spørger ind til, hvordan udvæl- gelsen skal finansieres. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Side 9 af 12 Udvælgelsen af datasæt af høj værdi foregår via en gennemførelsesretsakt, som Eu- ropa-Kommissionen udarbejder. Det er forventningen, at gennemførelsesretsakten sendes til afstemning blandt EU-medlemslandene i begyndelsen af 2021. Først ved vedtagelsen af gennemførelsesretsakten vil det være muligt at vurdere de konkrete konsekvenser af udvælgelsen. Datasæt af høj værdi vil blive udvalgt inden for seks tematiske kategorier. Det drejer sig om geospatiale data, jordobservation og miljø, meteorologiske data, statistik, virksomheder og virksomhedsejerskab, samt mobili- tet. De udvalgte datasæt skal udstilles gratis på tværs af de europæiske lande. Samti- dig skal datasættene være maskinlæsbare, tilgængelige via API-grænseflader og til- gængelige i form af massedownloads, hvis dette er relevant. Digitaliseringsstyrelsen henviser i denne forbindelse til ændringslovforslagets bemærkninger afsnit 3.5. Ud- gangspunktet for udgifter til national medfinansiering, der følger af EU-retsakter, er, at de skal afholdes inden for eksisterende bevillingsrammer. Europa-Kommissi- onen forventes dog at stille visse midler til rådighed for medfinansiering af natio- nale initiativer, som sigter på at gøre datasæt af høj værdi tilgængelige i henhold til åbne data-direktivet. 4.4. Gebyrer Geodatastyrelsen bemærker, at åbne data-direktivets artikel 6, stk. 2, giver offent- lige myndigheder mulighed for at opkræve gebyrer, når myndigheden skal generere indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver. Det er Geodatastyrelsens forståelse, at der heri ligger, at myn- digheder, der driver indtægtsdækket virksomhed, hvor en del eller hele indsamlin- gen af data, finansieres af brugerbetaling for adgang og videreanvendelse af data, bør have mulighed for at opkræve gebyrer. Der ses således en udfordring i forhold til styrelser, som fx Geodatastyrelsen, der både stiller data frit til rådighed, men som samtidig også driver indtægtsdækket virksomhed, hvor der genereres indtægter ved at stille data og dokumenter til rådighed (fx. søkort). Geodatastyrelsen opfor- drer desuden til, at der indledes en dialog med de myndigheder, der potentielt kan blive omfattet af den liste, der skal føres over myndigheder, der kan pålægge geby- rer ud over marginalomkostningerne, med henblik på at processen for udformnin- gen af listen og kriterierne for, hvornår en myndighed kommer på listen, dels kan drøftes med de berørte parter og gøres transparent for offentligheden. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at implementeringen af direktivet i videst muligt omfang bør tage hensyn til gældende dansk praksis for opkrævning af gebyrer, jf. budgetvejledning og vejledning om prisfastsættelse. Digitaliseringsstyrelsen vurde- rer i denne sammenhæng, at ændringslovforslaget imødekommer de eksisterende behov for at drive indtægtsdækket virksomhed. Digitaliseringsstyrelsen kvitterer for Geodatastyrelsens ønske om at indgå i det arbejde om udformning af en liste med de danske myndigheder, der kan fastsætte en betaling, der overstiger de merom- kostninger, der er forbundet med at stille dokumenter eller datasamlinger til rådig- hed for videreanvendelse. Side 10 af 12 Finans Danmark bemærker, at man i lovforslaget som noget nyt lægger op til, at man vil benytte sig af en ny undtagelsesmulighed i direktivet, således at gebyrer for adgang til åbne data kan overstige de marginale omkostninger, såfremt der er tale om data, der er frembragt af indtægtsdækket offentlig virksomhed. Principielt me- ner Finans Danmark, at dette i praksis risikerer at virke som en skat på åbne data og som igen risikerer at hæmme anvendelsen af åbne data og dermed virke imod hensigten med direktivet. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Der er ikke i PSI-ændringslovforslaget stillet forslag om en ny undtagelsesmulig- hed, som muliggør opkrævning af gebyrer for videreanvendelse af adgang til data. I ændringslovforslaget er der stillet forslag om en ny formulering af den gældende § 8, stk. 2, som tilpasses til også at kunne omfatte offentlige virksomheder, der ikke tidligere har været omfattet af PSI-lovens anvendelsesområde. 4.5. Ét enkelt adgangspunkt til offentlige data KL anbefaler, at der ved etablering af et adgangspunkt for data tages udgangspunkt i allerede eksisterende distributionskanaler for offentlige data, så der ikke opstår flere konkurrerende distributionskanaler for de samme data af statslige it-systemer. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at udviklingen af et enkelt adgangspunkt til offent- lige data så vidt muligt skal baseres på eksisterende dataportaler. Der forventes i den forbindelse så vidt muligt ikke at blive pålagt myndigheder nye opgaver. Aarhus Letbane foreslår, at der som tillæg til udviklingen af et enkelt adgangspunkt til offentlige data også skal være et link i sidefoden på enhver offentlig virksomheds side, der angår åbne data. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Det vurderes ikke at lægge inden for rammerne af dette ændringslovforslag at in- troducere specifikke krav til udformningen af offentlige hjemmesider. Aalborg Universitet mener, at det bør det præciseres hvilken type 'adgangspunkt' der menes, og en yderligere kvalificering af hvorvidt dette i alle tilfælde vil være til- strækkelig værdiskabende for slutbrugerne. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Åbne data-direktivet stiller krav om, at medlemsstaterne i samarbejde med Europa- Kommissionen fortsætter deres bestræbelser på at forenkle adgangen til datasæt, navnlig ved at etablere et enkelt adgangspunkt. Det fremgår af bemærkningerne til ændringslovforslaget, at der skal udvikles ét enkelt adgangspunkt til offentlige data, som skal udstille metadata om offentlige datasæt for at gøre det lettere at finde og anvende offentlige data i Danmark. Side 11 af 12 5. Øvrige emner Banedanmark bemærker, at Banedanmark har store mængder af data, der i øjeblik- ket ikke kan gøres offentligt tilgængelige på en overskuelig måde, fordi data ligger i proprietære systemer og ikke er standardiserede. Der er også i nogle områder tale om meget store datamængder (Laser-punktsky), som ikke uden store økonomiske konsekvenser kan gøres tilgængelige for massedownloads. Det anses ikke for mu- ligt at kunne gennemføre tilretninger inden for den anslåede tilgængelighedsdato, og det vil kræve meget ekstra arbejde at gøre data klar til offentliggørelse. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Lovforslaget ændrer ikke på de generelle regler for behandling af anmodninger om adgang til data. Som det fremgår af lovforslaget vil det efter de nye regler om dyna- miske data være op til den enkelte myndighed at vurdere, om der er så væsentlige økonomiske eller praktiske hindringer, for at stille dynamiske data til rådighed for videreanvendelse straks efter indsamlingen, at tilgængeliggørelsen må ske med en vis forsinkelse eller med tekniske begrænsninger. Det er dog en forudsætning for eventuelle begrænsninger, at udnyttelse af det økonomiske potentiale i de dynami- ske data ikke hindres. Trafikselskaber i Danmark bemærker, at Forordning 2017/1926 ”angående tilrådig- hedsstillelse af EU-dækkende multimodale rejseinformationstjenester” stiller krav om deling af køreplaner mv., samt lægger ud til medlemsstaterne at beslutte, om der skal udstilles realtids-data om offentlig transport. Der findes ingen henvisning hertil i lovforslaget. Forordningen specificerer hvilke dataformater, der skal anven- des (fx NeTEx og SIRI). Forordningen er mere specifik end lovforslaget mht. for- mater og hvilke dataelementer, der skal udstilles. Lovforslaget er i andre henseen- der mere specifikt end forordningen, idet det fastslår at realtidsdata skal udstilles, og har medtaget trafikdata (forstået som køreplaner, realtidsprognoser, trafikmed- delelser, realtidsændringer) som ’Datasæt af høj værdi’, hvorom der gælder at fi- nansministeren fastsætter nærmere regler.” Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Digitaliseringsstyrelsen er enig i, at det er vigtigt at både europæiske og nationale retsakter er i overensstemmelse og tænkt sammen. I denne sammenhæng kan det bemærkes, at Europa-Kommission ved udvælgelsen af datasæt af høj værdi forven- tes at koordinere og basere sit forslag på øvrige relevante EU-retsakter, fx direkti- vet om rammerne for indførelse af intelligente transportsystemer på vejtransport- området og for grænsefladerne til andre transportformer (ITS-direktivet) og direk- tivet om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæi- ske Fællesskab (INSPIRE-direktivet). Wikimedia Danmark bemærker, at de opfordrer til, at loven nævner, at data fra of- fentlige virksomheder gøres tilgængelig ikke blot til "videreanvendelse" men også Side 12 af 12 til videreformidling med mulighed for ændring og salg og at kreditering ikke er nødvendig. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Loven sætter ingen begrænsninger på, hvordan data må videreanvendes, men det ligger ikke inden for lovens rammer at forbyde krav om kreditering. Aarhus Letbane mener, at for at undgå at uhensigtsmæssige tekniske midler bruges skal ”hensigtsmæssighed” defineres. En organisation kan fx sagtens bygge en uhen- sigtsmæssig API-grænseflade, hvis den ikke dokumenteres grundigt. Derfor foreslår Aarhus Letbane, at der igennem dokumentet skrives ”veldokumenterede API- grænseflader” i stedet for blot ”API-grænseflader”. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Krav til og præcisering af API-grænseflader afventer Europa-Kommissionens gen- nemførelsesretsakt om udvælgelse af datasæt af høj værdi. I denne henseende kan nærmere krav til dokumentation af API’er fastlægges i en bekendtgørelse, jf. § 11b. Region Syddanmark bemærker, at det bør afdækkes, om der skulle være noget i reglerne om ejendomsret og reglerne om immaterialrettigheder (intellektuelle ejen- domsrettigheder, IP), som giver hindring for lovforslaget, samt reglerne om beskyt- telse af erhvervshemmeligheder, tavshedspligt m.v. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Lovforslaget ændrer ikke ved gældende regler om immaterielret og fortrolighed fastsat i anden lovgivning. Digitaliseringsstyrelsen vurderer derfor ikke, at der er konflikt med øvrige regler på området. Region Nordjylland og DANVA foreslår, at der udarbejdes vejledning eller andet konkret anvendeligt informativt materiale om lov om videreanvendelse af den of- fentlige sektors informationer. Digitaliseringsstyrelsens bemærkninger Der forventes udarbejdet vejledningsmateriale i forbindelse med den generelle ind- sats for at udbrede videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Høringssvar PSI-ændringslov
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l160/bilag/1/2335838.pdf
Indkomne høringssvar 17. november 2020 CTD/BJLAR J. nr 2020 - 5628 Høringssvar fra høring over forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer 1 Social- og Indenrigsudvalget 2020-21 L 160 Bilag 1 Offentligt 17. november 2020 Indholdsfortegnelse Side 1. Indkomne høringssvar _ Banedanmark .......................................................................................................................... 4 - 5 Danmarks Statistik .................................................................................................................. 6 Danske Universiteter ............................................................................................................... 7 Danske Universiteter-KU, SDU, AAU og CBS .......................................................................... 8 - 19 DANVA ..................................................................................................................................... 20 - 22 Datatilsynet .............................................................................................................................. 23 - 24 Erhvervsministeriet ................................................................................................................. 25 Finans Danmark ...................................................................................................................... 26 Forsvarsministeriet ................................................................................................................. 27 Fødevarestyrelsen ................................................................................................................... 28 Geodatastyrelsen .................................................................................................................... 29 - 30 IDA ............................................................................................................................................ 31 - 32 Institut for Menneskerettigheder ............................................................................................ 33 KL ............................................................................................................................................. 34 - 35 Kulturministeriet ...................................................................................................................... 36 Landbrugsstyrelsen ................................................................................................................. 37 Miljø- og Fødevareministeriet ................................................................................................. 38 Miljøstyrelsen .......................................................................................................................... 39 Region Nordjylland .................................................................................................................. 40 Region Syddanmark ................................................................................................................ 41 - 42 2 Rigsrevisionen ......................................................................................................................... 43 Rådet for Digital Sikkerhed ..................................................................................................... 44 Skatteministeriet ..................................................................................................................... 45 Social- og Indenrigsministeriet ............................................................................................... 46 Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering ...................................................................... 47 - 48 Sundheds- og Ældreministeriet .............................................................................................. 49 Transport- og Boligministeriet ................................................................................................ 50 - 54 Uddannelses- og Forskningsministeriet ................................................................................ 55 - 60 Wikimedia ................................................................................................................................ 61 Ældresagen .............................................................................................................................. 62 3 Fra: Ida Fænøe Schløer (IFSR) <ifsr@bane.dk> Sendt: 6. november 2020 12:23 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk>; Karen Rasmussen (KGRA) <kgra@bane.dk>; Julie Bach Pedersen <jbp@trm.dk> Emne: Svar på høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) (BDK ID: 1869981) Kære Bjørn Som aftalt telefonisk er hermed bemærkninger fra BDK på nedenstående høring. Vi beklager selvfølgelig forsinkelsen. Banedanmark afgav den 14. september 2020 sine umiddelbare bemærkninger til ændringslovforslaget i forbindelse med præhøringen i september 2020. Digitaliseringsstyrelsen kommenterede herpå den 18. september 2020. Digitaliseringsstyrelsen anførte, at man ikke vurderede, at lovforslaget burde give anledning til bekymring for så vidt angår oplysninger om farlige transporter mv., sådan som Banedanmark havde anført, og oplyste i øvrigt, at der ikke med ændringslovforslaget stilles nye krav til proaktivt at udstille data i lukkede fagsystemer. Uanset svaret fra Digitaliseringsstyrelsen ønsker Banedanmark fortsat at gøre opmærksom på, at der er vigtige hensyn at tage til det faktum, at Banedanmark besidder meget data, der ikke kan deles, enten fordi der fx er tale om oplysninger vedr. transport af farligt gods, eller fordi der er tale om data, der anvendes i trafikale sammenhænge på den kritiske infrastruktur. I den sammenhæng henvises til bekendtgørelse nr. 1042 af 6. august 2018 om sikkerhed i net- og informationssystemer i transportsektoren. Det er fortsat Banedanmarks ønske, at data, der benyttes i it-systemer, der er omfattet af bekendtgørelse nr. 1042, kan undtages fra loven. Dertil kommer, at dele af Banedanmark har store mængder af data, der i øjeblikket ikke kan gøres offentligt tilgængelige på en overskuelig måde, fordi data ligger i proprietære systemer og ikke er standardiserede. Der er også i nogle områder tale om meget store datamængder (Laser-punktsky), som ikke uden store økonomiske konsekvenser kan gøres tilgængelige for massedownloads. Det anses ikke for muligt at kunne gennemføre tilretninger inden for den anslåede tilgængelighedsdato, og det vil kræve meget ekstra arbejde at gøre data klar til offentliggørelse. Der kan ikke på nuværende tidspunkt fastlås noget endeligt om hverken omfanget af, hvilke datasæt, der skal stilles til rådighed eller de endelige økonomiske konsekvenser forbundet med vedtagelsen af lovforslaget. Det står dog klart, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med gennemførelse af lovforslaget, jf. bl.a. de ændrede regler for opkrævning af gebyr. Det er efter Banedanmarks vurdering vigtigt at beholde muligheden i udkastet til ændringslovforslaget om, at lade det være op til den enkelte myndighed at vurdere, om den kan opfylde kravet om dynamiske data, eller om der er så væsentlige økonomiske eller praktiske hindringer, at det må udskydes eller helt opgives at opfylde kravet. Endvidere lægger Banedanmark vægt på den foreslåede dispensationsmulighed ift. at kunne dispensere fra kravene til datasæt af høj værdi i en tidsbegrænset periode, jf. ændringslovforslagets pkt. 3.5.3." Vh. Ida Ida Fænøe Schløer Direktionskonsulent M: +45 24659517 4 Banedanmark Direktionssekretariatet Carsten Niebuhrs Gade 43 1577 København V banedanmark.dk LinkedIn 5 Fra: Lars Knudsen <LAK@dst.dk> Sendt: 27. oktober 2020 15:29 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Bo Johansen <BJO@dst.dk>; Internationalt Sekretariat <intsec@dst.dk>; Steen Dahl Pedersen <SDP@dst.dk>; Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: SV: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) Kære Bjørn Vi har, fra Danmarks Statistiks side, ikke bemærkninger til ændringsforslaget. Med venlig hilsen Lars Knudsen Chefkonsulent Kommunikation Tlf. 39 17 33 18 lak@dst.dk Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 Kbh. Ø www.dst.dk 6 7 8 SIDE 2 AF 3 mange kilder der i dag er til rådighed og den store regnekraft, der også stilles til rådighed. På samme måde vil andre typer af data kunne danne grund for misbrug til skade for samfundet. Som eksempler på dette kan nævnes noget så simpelt som at data om skygger fra olielagre anvendes til at vurdere verdensmarkedets lager af olie og derved forudsige olieprisen. Ved vedtagelsen af nationale politikker og relevante foranstaltninger med afsæt i PSI-loven er det væsentligt at kompleksiteten omkring risiko blive adresseret og indtænkt i forhold til implementering af loven. Det bør i langt højere grad være tydeligt hvilke brede informationssikkerhedsbaserede risikobetragtninger der ligger til grund for de økonomiske gevinster, som forudsættes, ved at gøre data åbne. Ligeledes bør de økonomiske konsekvenser af et misbrug og den der af medfølgende negative samfundseffekt gøres tydelig. Den negative samfundseffekt bør indtænkes som et hensyn i §12 stk. 2. EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2019/452 af 19. marts 2019 om et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen, ligger i grænselandet omkring de forskningsresultater som kan være fremkommet ved bl.a. virksomhedssamarbejder og for tidlige virksomheder som etableres på baggrund af forskningsresultater. Et hensyn i §12 stk. 2. vil understøtte hensigten om screening af udenlandske direkte investeringer i Unionen. Det er væsentligt at de organisationer, som skal bære ansvaret for at levere åbne data, kan nå at modne til et forsvarligt niveau inden nationale politikker fordrer at data bliver lagt ud åbent. Når de forkerte data først er blevet lagt ud kan det ikke fortrydes. 9 SIDE 3 AF 3 Bilag 1 § 12. Ministeren for uddannelse og forskning kan efter aftale med finansministeren fastsætte regler om at øge tilgængeligheden af forskningsdata med vedtagelsen af nationale politikker og relevante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige. Dette gælder både forskning finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering. Stk. 2. Uden at det berører dokumenter, hvortil tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder, skal forskningsdata kunne videreanvendes til kommercielle eller ikkekommercielle formål. Dette gælder dog kun for så vidt forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder. 10 29. oktober 2020 LIP/jat lip@sdu.dk T 6550 1304 Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense M T +45 6550 1000 www.sdu.dk Rektorsekretariatet Danske Universiteter Fiolstræde 44, 1. th. 1171 København K E-mail: kv@dkuni.dk Ref: 911705 - Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer Syddansk Universitet (SDU) har følgende bemærkninger til lovforslaget: SDU bemærker, at man i udkastet til lovforslag går længere, end det fremgår af direkti- vets artikel 10, idet anvendelsesområdet udvides til også at omfatte privat finansieret forskning. Det er SDU’s umiddelbare vurdering, at dette vil medføre øgede udgifter til administration af området. Ad § 11a, stk. 1 i lovforslaget: Det anbefales, at ”forskningsdata” defineres mere klart, idet det fremstår uklart, hvilke data, der er tale om, og hvordan det påtænkes udført. Økonomi Det fremgår af udkastet at universiteterne ikke kan opkræve gebyrer for offentliggørelse af forskningsdata, men af det sammenfattende skema over konsekvenser, anføres de negative økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner som i ”mindre grad”. Til dette bemærkes, at det er SDU’s umiddelbare vurdering, at det vil medføre betyde- lige omkostninger for universitetet at offentliggøre data og gøre disse læsbare, idet in- frastruktur og kompetencer blandt universiteternes ansatte (VIP og TAP) vil skulle ud- bygges inden for meget kort tid, for at leve op til lovens krav. 11 Side 2 Koordination med anden lovgivning Det bør overvejes, om udformningen af denne lov bør koordineres med de to nye be- kendtgørelser fra Rigsarkivet vedr. anmeldelse og aflevering af forskningsdata til Rigs- arkivet. Med venlig hilsen Lisbeth Brogaard Petersen Chefjurist 12 13 14 From: Lars Nondal To: Kira Vinberg; Kira Vinberg Cc: Lars Nondal; Jesper Smedegaard Madsen Subject: VS: VS: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) Date: 29. oktober 2020 11:25:51 Attachments: image003.png image001.png Kære Kira Vinberg, CBS har følgende kommentarer til udkastet til lovforslag ang. PSI-loven.. 1. For forskningsinstitutioner er der et uhensigtsmæssigt sammenfald mellem, på den ene side ændringerne i PSI-loven, og herunder den tilknyttede Nationale FAIR-strategi, og på den anden side Rigsarkivets anmeldelses- og afleveringsbekendtgørelser vedr. forskningsdata. Rigsarkivets bekendtgørelser er allerede trådt i kraft i foråret 2020, dog startende med et 1-årigt pilot/implementerings-projekt. Den Nationale FAIR-strategi, der skal konkretisere reglerne for hvordan forskningsdata skal gøres offentlig tilgængelige i følge den ændrede PSI-lov, uanset om de senere udpeges til aflevering til Rigsarkivet, er endnu ikke færdig, men sendes i konsultationsproces på universiteterne inden udgangen af 2020, og forventes færdig i første halvår 2021. Dvs. inden den ændrede PSI-lov træder i kraft. Rækkefølgen af disse retsakter er uheldig, og det vil med stor sikkerhed give fortolknings- og implementeringsproblemer på universiteterne. Dels fordi forskerverdenen skal håndtere forskellige nye regelsæt vedr. forskningsdata på samme tid. Og dels fordi en del af den nødvendige digitale infrastruktur vedr. forskningsdata endnu ikke er på plads. 2. Etableringen af den nødvendige digitale infrastruktur til offentliggørelse/publicering af forskningsdata (f.eks. institutionelle eller nationale repositories/dataarkiver) er endnu ikke på plads. Der eksisterer ikke noget nationalt data-arkiv, og flere danske universiteter har endnu ikke egne dataarkiver. 3. Der mangler realistiske konsekvensanalyser af de økonomiske omkostninger for universiteterne ved forpligtelserne til både den umiddelbare tilgængeliggørelse af forskningsdata, der følger af PSI-loven, og ved den mere langsigtede tilgængeliggørelse, der følger af Rigsarkivets afleveringsbekendtgørelse. 4. Det fremhæves flere steder, f.eks. i forslagets § 11a, stk. 2, at bestemmelserne kun gælder forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en ’institutionel’ eller ’emnebaseret datasamling’. Det er uklart hvad det dækker over. Betyder det at forskningsdata, der er publiceret på et tidsskriftsforlags hjemmeside, eller i et ikke-emne specifikt working paper archive, ikke er omfattet? 5. I § 8, stk. 6 og § 11a, stk. 2 kræves det, at forskningsdata stilles gratis til rådighed, men i § 12 er der samtidig en formulering om, at der skal tages hensyn til legitime kommercielle interesser (universiteternes eller andres?), videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder (hvordan skal det forstås i forhold til de tredjemands rettigheder, der står allerførst i bestemmelsen?) 15 6. Listen over datasæt af høj værdi: det er lidt uklart om denne liste, der skal udarbejdes og vedligeholdes af Finansministeriet, udelukkende handler om data fra offentlige virksomheder, eller om der også kan optræde forskningsdata fra universiteterne på listen. Eksemplerne tyder på det første. Det er uklart, hvordan det bliver fastsat hvad der er et datasæt af høj værdi. Under alle omstændigheder bør man overlade diskussionen af, og beslutningen om, hvilke forskningsdata der f.eks. skal langtidsbevares af hensyn til senere kommende forskningsinteresser og –behov (f.eks. behovet for ’reproducibility’ af forskningen mm.) til forskningsverdenen selv. Og ikke til Finansministeriet eller Rigsarkivet. Vh. Lars Nondal, Chefkonsulent, CBS Fra: Jesper Smedegaard Madsen <jsm.legal@cbs.dk> Sendt: 22. oktober 2020 16:51 Til: Copenhagen Business School <cbs@cbs.dk> Emne: Re: VS: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) Kære Carina Det er det i et vist omfang, men du må gerne også sende den til Lars Nondal, som har været inde over det før. Venlig hilsen / Kind regards, Jesper Smedegaard Madsen Chefkonsulent / chief legal adviser Databeskyttelsesrådgiver / Data Protection Officer CBS LEGAL Indkøb | Studiejura | Generel jura COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Solbjerg Plads 3, D.1.37 2000 Frederiksberg Denmark Tel: +45 3815 2117 Mob: +45 4185 2485 jsm.legal@cbs.dk 16 Fra: Kira Vinberg <kv@dkuni.dk> Sendt: 22. oktober 2020 15:37 Til: Annika Yderstræde <ay@dkuni.dk>; AU (au@au.dk) <au@au.dk>; Copenhagen Business School <cbs@cbs.dk>; Daniel Wie Krog <dw@dkuni.dk>; AFR-du-henvendelser <du- henvendelser@adm.dtu.dk>; Inie Nør Madsen <im@dkuni.dk>; ITU (journalen@itu.dk) <journalen@itu.dk>; Jakob Laustsen <jvl@dkuni.dk>; Jesper Langergaard <jl@dkuni.dk>; Jonas Langeland Pedersen <jp@dkuni.dk>; Kira Vinberg <kv@dkuni.dk>; Lena Scotte <ls@dkuni.dk>; Line Lerstrup <ll@dkuni.dk>; Rektorsekretariatet KU (rektorsekretariatet@adm.ku.dk) <rektorsekretariatet@adm.ku.dk>; RUC (ruc@ruc.dk) <ruc@ruc.dk>; SDU (sdu@sdu.dk) <sdu@sdu.dk>; Tine Klovborg Schou <tks@dkuni.dk>; Toke Kristiansen <tkr@dkuni.dk>; Vanesa Jessica Sofia Vestermark <vv@dkuni.dk>; AAU (aau@aau.dk) <aau@aau.dk> Emne: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) Jr.nr.: 20/ 1017954 Den 22. oktober 2020 KV Til Universiteterne Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors inform ationer Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 22. oktober gjort Danske Universiteter opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen har udsendt ovenstående høring, hvor universiteterne ikke er på høringslisten. Vedhæftet følger kopi af det af ministeriet udsendte materiale: Høringsbrev Høringsliste Udkast til ændringsforslag af lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Danske Universiteter har fået udsat høringsfristen og eventuelle bemærkninger til det vedlagte bedes sendt til undertegnede, senest torsdag den 2 9 . oktober. Med venlig hilsen Kira Vinberg Specialkonsulent < image001.png> Fiolstræde 44, 1. th. DK 1171 København K Tlf. + 45 33 36 98 18 Mobil: + 45 93 51 08 74 kv@dkuni.dk Fra: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Sendt: 29. september 2020 14:52 17 Til: kva@trm.dk; TRM Merete Rønmos Houmann <MRH@TRM.dk>; Kalle Grøntved Jeppesen <kalje@kefm.dk>; Thor Iversen <thoiv@kefm.dk>; Ulla Kronborg Mazzoli <ukm@sdfe.dk>; Bue Thastum <butha@sdfe.dk>; Jesper Weng Haar <jeweh@sdfe.dk>; Morten Thaarup <mot@dmi.dk>; Aske Højby Müller <asm@dmi.dk>; Tina Aaen Jensen <tiaae@gst.dk>; Tobias Kjærulff Langberg (EM-DEP) <toblan@em.dk>; Martin Dam Zagler <MarZag@erst.dk>; 'Cagdas Citirikkaya' <CagCit@erst.dk>; katrwi@erst.dk; Anders Danielsen <AndDan@erst.dk>; Marianne Madsen <MAM@ufm.dk>; Hanne-Louise Kirkegaard <hki@ufm.dk>; Johnny K. Mogensen <jkm@ufm.dk>; Thomas Midtgaard <thmi@ufm.dk>; Lars Christensen <lach@ufm.dk>; CGH@dst.dk; Nina Bech Dalsgaard <NBD@dst.dk>; Lars Knudsen <LAK@dst.dk>; DHT@dst.dk; mik@dst.dk; Dorthe Holme <dh@mst.dk>; Michael Dyhr Thomsen <midth@mst.dk>; Lars Møller Christiansen <lamch@mst.dk>; Henrik Zeltner <hezel@mfvm.dk>; Morten Fønsskov Greising <mfg@star.dk>; Mette Jørgensen <mej@star.dk> Cc: Simon Kjølby Larsen <SILAR@digst.dk>; Adam Arndt <arndt@digst.dk>; Per Gade <pegad@digst.dk>; Pernille Sørensen <pesor@digst.dk> Emne: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911705) Kære følgegruppe til implementeringen af åbne data-direktivet Til orientering har Digitaliseringsstyrelsen i dag sendt udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i høring. Udkast til lovforslag, høringsbrev og høringsliste er vedhæftet denne mail og er også tilgængelig via høringsportalen. Høringen er sendt til de myndigheder og organisationer, der fremgår af høringslisten. Digitaliseringsstyrelsen skal anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovudkastet senest tirsdag den 27. oktober 2020. Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Bjørn Hvidtfeldt Larsen (BJLAR@digst.dk) med kopi til Simon Kjølby Larsen (SILAR@digst.dk). I er velkomne til at kontakte mig, hvis I har nogen spørgsmål. Mvh Bjørn ________________________________ <image003.png> Bjørn Hvidtfeldt Larsen Specialkonsulent Center for teknologi og data M: +45 25 40 97 65 E: bjlar@digst.dk www.digst.dk - fordi hverdagen er digital. Du bedes venligst være opmærksom på, at Digitaliseringsstyrelsen ved modtagelsen af din meddelelse behandler de personoplysninger om dig, der fremgår af beskeden. Dette sker som led i Digitaliseringsstyrelsens 18 myndighedsudøvelse. Du kan læse mere om, hvordan Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger, og hvilke rettigheder du har som registreret mv., i styrelsens privatlivspolitik https://digst.dk/om-os/privatlivspolitik/ <Høringsbrev.pdf> <Høringsliste.pdf> <Udkast til ændringslovforslag.pdf> 19 20 21 22 J.nr. 2020-11-0477 Dok.nr. Sagsbehandler Sara Koch Jørgensen Datatilsynet Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby T 3319 3200 dt@datatilsynet.dk datatilsynet.dk CVR 11883729 Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1301 København K Sendt til: BJLAR@digst.dk, SILAR@digst.dk og jm@jm.dk Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om viderean- vendelse af den offentlige sektors informationer Ved e-mail af 29. september 2020 har Digitaliseringsstyrelsen anmodet om Datatilsynets even- tuelle bemærkninger til ovenstående udkast til lovforslag. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, at anvendelsesområdet fra det gæl- dende åbne data-direktiv udvides til også at omfatte bestemte forskningsdata og offentlige virksomheder inden for transport- og forsyningssektoren. Datatilsynet har noteret sig, at det videre fremgår af de almindelige bemærkninger til lovforsla- get, at åbne data-direktivet ikke berører EU-ret og national ret om beskyttelse af personoplys- ninger, og at det medfører, at EU’s databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttel- seslov altid vil have forrang over bestemmelserne i åbne data-direktivet og PSI-loven. Datatilsynet skal bemærke, at det ikke står Datatilsynet klart, i hvilket omfang den behandling af data, som følger af lovforslaget, indebærer behandling af oplysninger i personhenførbar form, idet tilsynet bemærker, at databeskyttelsesforordningen og -loven ikke finder anvendelse for behandling af oplysninger, som er uigenkaldeligt anonyme, jf. databeskyttelsesforordnin- gens præambelbetragtning 26. Af lovforslagets § 1, nr. 12, fremgår følgende: ”12. Efter § 11 indsættes i kapitel 4: Videreanvendelse af forskningsdata § 11a. Ministeren for uddannelse og forskning kan efter aftale med finans-ministeren fastsætte regler om at øge tilgængeligheden af forskningsdata med vedtagelsen af na- tionale politikker og relevante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt fi- nansierede forskningsdata offentligt tilgængelige. Dette gælder både forskning finansie- ret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering. Stk. 2. Uden at det berører dokumenter, hvortil tredjemand har intellektuelle ejendoms- rettigheder, skal forskningsdata kunne videreanvendes til kommercielle eller ikkekom- mercielle formål. Dette gælder dog kun for så vidt forskningsdata, der er gjort tilgænge- lige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede ek- sisterende intellektuelle ejendomsrettigheder.” Af bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser fremgår bl.a. følgende: 27. oktober 2020 23 Side 2 af 2 ”Efter gældende ret findes der ikke regler om videreanvendelse af forskningsdata, da disse er helt undtaget fra reglerne om åbne data. Det foreslås, at der indsættes en ny § 11a omhandlende videreanvendelse af forsk- ningsdata. Det foreslås, at det fastsættes i stk. 1, at ministeren for uddannelse og forskning kan aftale at øge tilgængeligheden af forskningsdata med henblik på, at alle offentlige finan- sierede forskningsdata gøres offentligt tilgængeligt. Dette gælder både forskning finan- sieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering. Efter åbne datadirektivets artikel 10, stk. 1, skal medlemsstaterne støtte tilgængeligheden af forskningsdata ved at vedtage nationale politikker og rele- vante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige. Det vil dermed være ministeren for uddannelse og forskning, der udarbejder en national strategi for forskningsdata. I den foreslåede nye bestemmelses stk. 2 fastsættes, at forskningsdata skal kunne vi- dereanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål. Dette gælder dog kun for så vidt forskningsdata, der er gjort dem tilgængelige gennem en institutionel eller em- nebaseret datasamling. Dette gælder dog kun i det omfang, at det ikke forhindres af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder.” Det står ikke Datatilsynet klart, i hvilket omfang den omtalte videreanvendelse af forsknings- data omfatter personoplysninger, og i så fald om der er tale om oplysninger, som oprindeligt er behandlet på grundlag af databeskyttelseslovens § 10 eller på grundlag af andre hjemmels- bestemmelser i databeskyttelsesforordningen. Datatilsynet skal henlede opmærksomheden på, at hvis der er tale om personoplysninger, som oprindeligt er behandlet til videnskabelige eller statistiske undersøgelser efter databeskyttel- seslovens § 10, så følger det af bestemmelsens stk. 2, at der ikke kan ske viderebehandling af sådanne oplysninger til andre formål end videnskabelige eller statistiske undersøgelser. Det samme gælder behandling af andre oplysninger, som alene foretages i statistisk eller viden- skabeligt øjemed efter databeskyttelsesforordningen artikel 6. Datatilsynet skal desuden henlede opmærksomheden på, at det følger af databeskyttelsesfor- ordningens artikel 5, stk. 1, litra b, og databeskyttelseslovens § 5, stk. 1, at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål. Ved vurderingen af, om behandling til et andet formål er forenelig med det formål, som per- sonoplysningerne oprindeligt blev indsamlet til, skal den dataansvarlige tage hensyn til de for- hold, som fremgår af databeskyttelseslovens § 5, stk. 2, nr. 1-5. Det medfører bl.a., at hvis der er tale om personoplysninger, som oprindeligt er behandlet i forskningsøjemed på baggrund af et databeskyttelsesretligt samtykke, kræver efterfølgende viderebehandling af oplysnin- gerne til et nyt formål, der er uforenelig med det oprindelige formål, indhentelse af et nyt sam- tykke fra den registrerede til det nye formål. Afslutningsvis bemærker Datatilsynet, at adgangen til – inden for rammerne af databeskyttel- sesforordningens artikel 23 – at fastsætte nærmere regler om, at personoplysninger af offent- lige myndigheder må viderebehandles til andre formål, end de oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed, ikke finder anvendelse på behandling af oplysninger i medfør af databeskyttelseslovens § 10, jf. databeskyttelseslovens § 5, stk. 3. Kopi af dette brev sendes til Justitsministeriets Lovafdeling. Med venlig hilsen Sara Koch Jørgensen 24 Fra: DEP Høringer <hoeringer@em.dk> Sendt: 27. oktober 2020 13:07 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: EMs høringssvar: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911244) (EM Id nr.: 212703) Erhvervsministeriet har følgende bemærkninger til den fremsendte høring: Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. OBR har følgende vurdering af forslagets administrative konsekvenser for erhvervslivet samt bemærkninger til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af principperne for agil erhvervsrettet regulering. Administrative konsekvenser OBR har følgende bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet. OBR vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere. Principper for agil erhvervsrettet regulering OBR har i forbindelse med præhøringen af lovforslaget afgivet bemærkninger til Digitaliseringsstyrelsens vurdering af, at et eller flere af principperne for agil erhvervsrettet regulering er relevante for de konkrete ændringer i lovforslaget. OBR har ingen yderligere bemærkninger hertil. Kontaktperson vedr. ovenstående oplysninger: Amalie Utzon Fuldmægtig Tlf. direkte +45 35291248 E-post AmaUtz@erst.dk METTE SLOTH HEDEGAARD (EM-DEP) Direktionssekretær Område 3 Slotsholmsgade 10-12 1216 København K meshed@em.dk Tlf. 33 92 33 50 Mobil +45 91 33 70 46 EAN 5798000026001 25 Finans Danmark | Amaliegade 7 | 1256 København K | www.finansdanmark.dk Høringssvar 27. oktober 2020 Dok: FIDA-151247800-695373-v1 Kontakt Rasmus Engbæk Larsen Bjørn Hvidtfeldt Larsen, Digitaliseringsstyrelsen BJLAR@digst.dk Kopi: Simon Kjølby Larsen, Digitaliseringsstyrelsen SILAR@digst.dk Høring af PSI-ændringslovforslag Øget adgang til den offentlige sektors informationer Helt overordnet ser Finans Danmark positivt på det fremsatte lovforslag, som skal sikre implementering af det nye EU-direktiv om åbne data. Finans Danmark støt- ter generelt initiativer, som har til formål - hvor muligt ift. persondata og kommer- cielle hensyn - at give adgang til data på tværs af den private og offentlige sek- tor. Særligt er det positivt, at lovforslaget for Danmarks vedkommende sikrer, at der på EU-plan kan udvælges datasæt af høj værdi, og at disse datasæt skal være gratis, maskinlæsbare, tilgængelige via API-grænseflader og tilgængelige i form af massedownloads, hvis dette er relevant. Vi bemærker os, at man i lovforslaget som noget nyt lægger op til, at man vil be- nytte sig af en ny undtagelsesmulighed i direktivet, således at gebyrer for ad- gang til åbne data kan overstige de marginale omkostninger, såfremt der er tale om data, der er frembragt af indtægtsdækket offentlig virksomhed. Principielt mener Finans Danmark, at dette i praksis risikerer at virke som en skat på åbne data og som igen risikerer at hæmme anvendelsen af åbne data og dermed virke imod hensigten med direktivet. Vores tolkning er, at indtægtsdækket offentlig virksomhed ikke omfatter eksiste- rede dataindsamling, som sker i tilknytning til offentlige tilsynsmyndigheder, samt udstillingen af data via CVR- og CPR-registrene samt Nationalbanken, Danmarks Statistik og tilsvarende. Med venlig hilsen Rasmus Engbæk Larsen Direkte: 3016 1089 Mail: rel@fida.dk 26 Fra: FMN-RLM Mouritzen, Rona Lehmann <RLM@fmn.dk> Sendt: 29. oktober 2020 15:36 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Forsvarsministeriets svar på høring over udkast til ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer [RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION] RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION Til Digitaliseringsstyrelsen Forsvarsministeriet har ingen bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Forsvarsministeriet skal beklage den sene besvarelse. Med venlig hilsen Rona L. Mouritzen Forsvarsministeriet Juridisk Kontor / Legal Departement Holmens Kanal 9, DK-1060 København K / Copenhagen K Telefon/Telephone: + 45 72 81 00 57 Fax/Fascimile: + 45 72 81 03 00 E-mail: RLM@fmn.dk www.fmn.dk RELEASABLE TO INTERNET TRANSMISSION 27 Fra: Lone Bundgaard Salama (FVST) <LOBSA@fvst.dk> Sendt: 9. oktober 2020 14:27 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Daniel Vedel Scavenius Sonne-Schmidt <davss@mfvm.dk>; Simon Kjølby Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: SV: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911244) (MFVM Id nr.: 5409450) Kære Bjørn Hvidtfeldt Larsen Fødevarestyrelsen har ikke bemærkninger til den fremsendte høring. Venlig hilsen Lone Bundgaard Salama Specialkonsulent |Center for Jura og Kontrol +45 72 27 67 02 | fvst.dk@kontakt Miljø- og Fødevareministeriet Fødevarestyrelsen | Stationsparken 31-33 | 2600 Glostrup | Tlf. +45 72 27 69 00 | fvst.dk/kontakt | www.fvst.dk 28 Side 1/2 Dato 27. oktober 2020 J nr. 121-0132 / TIAAE Geodatastyrelsen Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby T: 72 54 50 00 E: gst@gst.dk www.gst.dk Høringssvar til høring af udkast til lovforslag vedr. dansk implementering af Direktivet om åbne data Til Digitaliseringsstyrelsen Geodatastyrelsen har med interesse læst udkast til lovgivning i forbindelse med hø- ringen for implementeringen af åbne data direktivet og kvitterer for muligheden for at afgive bemærkninger hertil. I høringssvaret fokuserer Geodatastyrelsen på de emner, som styrelsen har en særlig interesse i og finder anledning til at afgive bemærkninger til. Der afgives så- ledes ikke tekstnære og lovtekniske bemærkninger til lovforslaget. Dog skal i for- længelse heraf bemærkes, at Geodatastyrelsen finder, at bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i loven med fordel kan udbygges, således at betydningen af lovændringen, samt anvendelsen og grundlaget for fortolkning bestemmelserne bli- ver mere klar. I det følgende ses Geodatastyrelsens bemærkninger: Gebyrer Overordnet set er Geodatastyrelsen enig i direktivets intension om at understøtte, at flest mulige data stilles gratis til rådighed af offentlige myndigheder, og at der fremadrettet og løbende skal arbejdes på i videst muligt omfang at begrænse og gradvist udfase opkrævning af gebyrer. Som også bemærket i foregående dialog med DIGST i forbindelse med lovarbejdet, er muligheden for at kunne opkræve betaling, der overstiger meromkostninger for- bundet med at stille visse dokumenter til rådighed i forbindelse med en række af Geodatastyrelsens myndighedsopgaver, afgørende for, at Geodatastyrelsen frem- adrettet kan varetage sin myndighedsopgave. Direktivets artikel 6, stk. 2, giver offentlige myndigheder mulighed for at opkræve gebyrer, når myndigheden skal generere indtægter til dækning af en betydelig del [GST's fremhævelse] af omkostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver. Det er Geodatastyrelsens forståelse, at der heri ligger, at myndigheder, der driver indtægtsdækket virksomhed, hvor en del eller hele indsamlingen af data, finansie- res af brugerbetaling for adgang og videreanvendelse af data, bør have mulighed 29 Side 2/2 for at opkræve gebyrer. Der ses således en udfordring i forhold til styrelser, som fx. Geodatastyrelsen, der både stiller data frit til rådighed, men som samtidig også dri- ver indtægtsdækket virksomhed, hvor der genereres indtægter ved at stille data og dokumenter til rådighed (fx. søkort). I § 8, stk. 5, lægges op til, at føre en offentlig liste over myndigheder, der kan fast- sætte en betaling, der overstiger de meromkostninger, der er forbundet med at stille dokumenter til rådighed. Geodatastyrelsen vil opfordre til, at der indledes en dialog med de myndigheder, der potentielt kan blive omfattet af den pågældende liste, med henblik på at processen for udformningen af listen og kriterierne for, hvornår en myndighed kommer på listen, dels kan drøftes med de berørte parter og gøres transparent for offentligheden. GST deltager således gerne i det videre ar- bejde med at finde en operationel løsning for tilvejebringelsen af listen, der under- støtter direktivets hensigt. Datasæt af høj værdi (HVD) Geodatastyrelsen bemærker, at undtagelsesmuligheden, som medlemslandene - ifølge artikel 14, stk. 3-5 i direktivet - har, ikke fremgår direkte af bestemmelsen. Muligheden for, at datasæt af høj værdi kan undtages fra kravet om at skulle stilles gratis tilgængelige i op til 2 år fra ikrafttrædelsesdatoen for den relevante gennem- førelsesretsakt, fremgår af bemærkningerne til lovforslaget således, at ministeren har hjemmel til at fastsætte regler om overgangsperioden på 2 år. Geodatastyrel- sen finder, at muligheden for at anvende denne 2 årige overgangsperiode er så central, at den bør fremgå af selve bestemmelsen. Dette finder Geodatastyrelsen er særligt relevant, idet listen over høj værdi datasæt endnu ikke er fastlagt og i øv- rigt løbende kan ændres, hvilket betyder, at det konkrete anvendelsesområde for lovens bestemmelser endnu ikke er klarlagt og fremadrettet vil være foranderlig. Geodatastyrelsen står gerne til rådighed ved eventuelle spørgsmål til ovenstående høringssvar. Med venlig hilsen Elizabeth Hagemann Kontorchef 30 ! " # $ % %% " &' "! ( ) *+ %% ' +' +' , # ! - . / 0 / ! ( (! 1 (! 1 234 23 ( ( $ 5 ( 1 ( ( 1 1 23 2 1 6 7 89 + 8 : ; ! 1 1 1 ! ( $ 2 1 0 < 1 < 1 1 =$ 1 ( ( ( = 8 31 0 1 ! ( 1 ( 1 ( ( $ ( ( 1 ( $ ( ( 1 ( !"# ( > 67 ! 1 ! $ 1 0 = $ 6 =$ 2 ( = $ :(( 0 6 2 ; ! $ $ ( 1 = ! ( ( $ 1 ( $ 1 = 1 : ( 23 ; 1 1 1 = 1 : ( ( $ 1 ; 01! (! 1 / % 8? 8? @ ( > @ A( 32 Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K E-mail: bjlar@digst.dk Kopi til: silar@digst.dk WILDERS PLADS 8K 1403 KØBENHAVN K TELEFON 3269 8888 MOBIL 91325719 MIKL@HUMANRIGHTS.DK MENNESKERET.DK DOK. NR. 20/02516-2 23. OKTOBER 2020 H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F L O V O M V I D E R E A N V E N D E L S E A F D E N O F F E N T L I G E S E K T O R S I N F O R M A T I O N E R Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 29. september 2020 anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet. Med venlig hilsen Mikkel Lindberg Laursen FULDMÆGTIG 33 Dato: 27. oktober 2020 Sags ID: SAG-2020-04342 Dok. ID: 2999041 E-mail: DABJ@kl.dk Direkte: 3370 3096 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S www.kl.dk Side 1 af 2 Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 1017 København K Att.: Specialkonsulent Bjørn Hvidtfeldt Larsen BJLAR@digst.dk Cc: SILAR@digst.dk Høringssvar vedr. ændring af PSI-loven Digitaliseringsstyrelsen har ved høringsbrev af 29. september 2020 anmodet KL om eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. KLs bemærkninger følger nedenfor. KL noterer sig, at lovforslaget ikke angiver, hvilke datasæt offent- lige myndigheder og virksomheder skal gøre tilgængelige for vide- reanvendelse. KL afventer på denne baggrund den nærmere præ- cisering af datasæt med af høj værdi før det er muligt endeligt at vurdere de økonomiske og administrative konsekvenser af lov- forslaget for den kommunale sektor. KL har dog opmærksomhed på, at formålet med lovforslaget er at udstille blandt andet datasæt af høj værdi gratis på tværs af de eu- ropæiske lande, hvilket i en bredere kontekst må anses for for- målstjenesteligt. Samtidig lægger forslaget op til, at der skal gives realtidsadgang til dynamiske data gennem API-grænseflader eller massedownload. KL vurderer, at de tilpasninger, det vil kræve i be- rørte offentlige it-systemer må forventes at blive betydelige. Samti- dig må det forventes at medføre ikke ubetydelige standardiserings- behov blandt andet for sensordata. KL forventer at blive inddraget på et tidligt tidspunkt i arbejdet med at udfylde bemyndigelsen til finansministeren vedrørende kommu- nale datasæt, der skal være maskinlæsbare, tilgængelige via API- grænseflader og i form af massedownloads. KL anbefaler i den for- bindelse, at der ved etablering af et adgangspunkt for data efter PSI-loven tages udgangspunkt i allerede eksisterende distributi- onskanaler for offentlige data, så der ikke opstår flere konkurre- rende distributionskanaler for de samme data. Det fremgår af be- mærkningerne til lovforslaget, at det kan få afledte statsfinansielle konsekvenser via afledte nationale udgifter til tilpasning af statslige it-systemer. KL henleder opmærksomheden på, at der også må forventes at være afledte udgifter til tilpasning af kommunale it-sy- stemer. KL tager på den baggrund forbehold for de økonomiske konsekvenser af lovforslaget nu og i takt med, at lovforslaget ud- møntes i praksis. 34 35 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tel : 33 92 33 70 E-mail : kum@kum.dk Web : www.kum.dk Dok. nr. 20/04403-11 Digitaliseringsstyrelsen Att.: Bjørn Hvidtfeldt Larsen (BJLAR@digst.dk) cc: Simon Kjølby Larsen (SILAR@digst.dk). 30. oktober 2020 Svar på høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer i høring. Kulturministeriet bakker generelt op om åben adgang til data, herunder den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet for PSI-loven til forskningsdata. Kulturministeriet bemærker, at det ikke forekommer helt klart af lovforslaget, hvilke konsekvenser udvidelsen af anvendelsesområdet til forskningsdata har. Efter en uddybende mundtlig forklaring fra Digitaliseringsstyrelsen har Kulturministeriet forstået, at udvidelsen i sig selv kun får betydning for allerede udstillede, dvs. offentliggjorte data, som er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling, og at lovforslaget derfor vil få betydning for en begrænset mængde forskningsdata. For så vidt angår det fremadrettede arbejde med på sigt at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige, bl.a. i overensstemmelse med FAIR- principperne, så vil Kulturministeriets forskende institutioner repræsenteret i FAIR- strategigruppen, og Kulturministeriet aktivt følge dette arbejde og dets betydning for KUMs ressortområde. Kulturministeriet finder ikke, at det er tilstrækkeligt tydeligt formuleret, at lovforslaget omfatter forskningsdata afleveret til offentlige arkiver. Hvis denne opfattelse er korrekt, bør dette skrives ind i bemærkningerne til loven. Der kan med fordel også indskrives en definition af ”emnebaseret datasamling” i bemærkningerne til loven på linje med de definitioner, der er givet af ”offentlige virksomheder” og ”forskningsdata”. Med venlig hilsen Annette Kornerup 36 Fra: Hanne Agerbek Christensen (LFST) <hanach@lbst.dk> Sendt: 27. oktober 2020 14:01 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk>; Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Cc: Daniel Vedel Scavenius Sonne-Schmidt <davss@mfvm.dk>; Isabelle Pind-Heerwagen (LFST) <iph@lbst.dk> Emne: VS: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911244) (MFVM Id nr.: 5409450) Kære Bjørn Hvidtfeldt Larsen Jeg skal herved meddele, at Landbrugsstyrelsen ikke har bemærkninger til udkastet til ændring af PSI-loven. Med venlig hilsen Hanne Agerbek Christensen Chefkonsulent | Jura | hanach@lbst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Landbrugsstyrelsen | Nyropsgade 30, 1780 København V | Tlf.+45 33 95 80 00 | mail@lbst.dk | www.lbst.dk På vores hjemmeside kan du læse, hvordan vi behandler dine personoplysninger: https://lbst.dk/persondata/ 37 Fra: Henrik Zeltner <hezel@mfvm.dk> Sendt: 27. oktober 2020 09:48 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Daniel Vedel Scavenius Sonne-Schmidt <davss@mfvm.dk>; Simon Larsen <SILAR@digst.dk>; Dorthe Holme <dh@mst.dk>; Ulla Eslund <ues@mfvm.dk>; Aldis Ingadottir Nielsen <alini@mfvm.dk>; Thomas Ravn <thrav@mfvm.dk>; Hans Peter Olsen <hapol@mfvm.dk>; Mette Bæk Sørensen <metbs@mfvm.dk>; Anne Ruth Hansen <anneh@mfvm.dk> Emne: Vs: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911244) (MST Id nr.: 1962588) (MFVM Id nr.: 5456324) Kære Bjørn Miljø- og Fødevareministeriets departement har heller ikke tekstnære ændringsønsker til lovforslaget. Som supplement til Miljøstyrelsens bemærkninger kan vi tilføje følgende betragtninger i relation til forskningsdata: Som vi læser lovforslaget, kan det få betydning for både MFVM og universiteterne, da forskningsdata ikke længere er undtaget lovens bestemmelser. Ændringsforslaget er dog opbygget således, at spørgsmålet om videreanvendelse af forskningsdata kommer til at bero på de nationale politikker og foranstaltninger udstukket af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Den centrale paragraf i det nye forslag er således §11a. Vi vil følge udviklingen på området og forventer, at der vil komme en større åbenhed omkring offentligt finansierede forskningsdata i tråd med Åben data-direktivet, hvilket vi støtter op om. I forhold til Åben-data direktivet er der indtil videre fastlagt seks tematiske kategorier, hvor datasæt af høj værdi kan udvælges fra, herunder jordobservation og miljø. Dette kan få betydning for MFVM og universiteterne, i fald de pågældende datasæt ikke allerede er offentligt tilgængelig. Europa-Kommissionen har yderligere beføjelser til at tilføje nye tematiske kategorier af høj værdi. I det fremsatte lovforslag imødekommes kravet om datasæt af høj værdi med §11b, hvor Finansministeren sikrer at der føres en liste over datasæt af høj værdi, der skal være gratis, maskinlæsbare, tilgængelige via API-grænseflader og i form af massedownloads, hvis det er relevant. Eftersom vi ikke kender til denne liste endnu, er det svært at vide, om det kan få af betydning for MFVM og vores samarbejde med universiteterne. Hilsen Henrik Henrik Zeltner Specialkonsulent | Analyse, Innovation og Digitalisering Holmens Kanal 42 | 1060 København K Tlf. 91 36 58 61 | hezel@mfvm.dk Miljø- og Fødevareministeriet Departementet | Slotsholmsgade 12 | 1216 København K | Tlf. +45 38 14 21 42 | mfvm@mfvm.dk | www.mfvm.dk Facebook | Twitter | Instagram | LinkedIn | Privatlivspolitik 38 Fra: Dorthe Holme <dh@mst.dk> Sendt: 27. oktober 2020 08:43 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Mette Bæk Sørensen <metbs@mfvm.dk>; Daniel Vedel Scavenius Sonne-Schmidt <davss@mfvm.dk>; Christine Ulsted Jørgensen <CHRJOR@fiskeristyrelsen.dk>; Fødevare Jura 245 <245@FVST.DK>; NST - Jura <jura@nst.dk>; Henrik Zeltner <hezel@mfvm.dk>; Jura (LFST) <jura@lbst.dk>; Ulla Eslund <ues@mfvm.dk>; MST Miljøstyrelsens hovedpostkasse <MST@MST.DK>; Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Sv: Høring af PSI-ændringslovforslagDIGST (Id nr.: 911244) (MFVM Id nr.: 5409450) (MST Id nr.: 1962588) Kære Bjørn Miljøstyrelsen har ikke tekstnære ændringsønsker lovforslaget. MST gentager her, at vi forventer, at reglerne i denne lov ikke vil blive mere vidtrækkende Lov om infrastruktur for geografisk information, der har sit ophæng i miljødirektivet INSPIRE. Vores foreløbige konklusion er stadig, at ændringen af loven om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer ikke bliver mere vidtrækkende for Miljøstyrelsen. MST forventer i fremtiden dele metadata for faglige miljødata, hvor styrelsen har dataansvar både med Geodata- info og på Digitaliseringsstyrelsens moderniserede metadata platform. Høringsmaterialet har været sendt til samtlige enheder i styrelsen. Der er i en den forbindelse ikke kommet nye forslag til ændringer eller kommentarer i øvrigt. MST har stadig vanskeligt ved at gennemskue på hvilken måde forsyningssektoren bliver omfattet af reglerne og derfor er godt, at DIGST bl.a. har været i dialog med DANVA og at Dansk Industri er på høringslisten. Da implementeringen af den ændrede PSI-lov kan have (stor) betydning for flere af MSTs myndigheds- og forretningsområder, vil vi høre om det er muligt at DIGST kan dele høringssvarene med os løbende? Som bekendt er vi bl.a. i dialog på flere emner i relation til fremtidig digitalisering, f.eks. initiativer, der kan involvere data fra affaldsområdet. Venlig hilsen Dorthe Holme Chefkonsulent | Digitalisering +45 72 54 23 59 | +45 22 79 85 43 | dh@mst.dk Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen | Tolderlundsvej 5 | 5000 Odense C | Tlf. +45 72 54 40 00 | mst@mst.dk | www.mst.dk Sådan håndterer vi dine personoplysninger 39 Fra: Lis Møller Larsen <lila@rn.dk> Sendt: 20. oktober 2020 12:07 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Kjølby Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Region Nordjyllands svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer Region Nordjylland har ikke konkrete kommentarer til lovforslaget, men det kunne være en god ide med en vejledning eller andet konkret anvendeligt informativt materiale om lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Med venlig hilsen Lis Møller Larsen Jurist Tlf.nr. 97 64 84 61 E-mail: lila@rn.dk REGION NORDJYLLAND Jura Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www.rn.dk 40 Fra: Claudia Juhl <Claudia.Juhl@rsyd.dk> Sendt: 27. oktober 2020 17:03 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk>; Troels Hjortebjerg Pedersen <thp@rsyd.dk>; Vickie A. V. Foged <Vickie.Foged@rsyd.dk> Emne: VS: Høring af PSI-ændringslovforslag DIGST (Id nr.: 911244) Kære alle Hermed fremsendes Region Syddanmarks bemærkninger vedr. Høring af PSI-ændringslovforslag DIGST (Id nr.: 911244): Vedr. forslaget om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Udvidelse af anvendelsesområde og fri adgang til offentlige datasæt med høj værdi). Der lægges i lovforslaget bl.a. op til at udvide lovens anvendelsesområde til også at omfatte visse offentlige virksomheder samt forskningsdata. I den forbindelse ønsker regionen afklaring på, om der generelt tænkes på videreanvendelse af anonymiseret oplysninger og ikke personhenførbare oplysninger. Som det bemærkes i høringen berører direktivet ikke EU-ret og national ret om beskyttelse af personoplysninger. Det medfører, at EU’s databeskyttelsesforordning og den danske databeskyttelseslov altid vil have forrang over bestemmelserne i åbne data-direktivet og PSI-loven. Det vil næppe være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, at gøre regionens forskningsdata i personhenførbar form tilgængelig for andre parter til brug for massedownload eller lignende, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, c og f. Ydermere bemærkes det, at en videregivelse af forskningsdata altid vil skulle ske konkret i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 10. Vedr. ejendomsret og reglerne om immaterialrettigheder Det bør afdækkes, om der skulle være noget i reglerne om ejendomsret og reglerne om immaterialrettigheder (intellektuelle ejendomsrettigheder, IP), som giver hindring for lovforslaget, samt reglerne om beskyttelse af erhvervshemmeligheder, tavshedspligt m.v. Vedr. definitionen af ”datasæt af høj værdi” Hvem definerer og hvordan defineres ”datasæt af høj værdi” og for hvem? Europa-Kommissionen har igangsat en proces, der skal identificere ”datasæt af høj værdi”, men det bliver nok kun en ramme for typer af datasæt, hvorefter det enkelte land, stat, offentligvirksomhed osv., skal forholde sig til de konkrete data. Det er ikke omkostningsfrit for offentlige virksomheder at stille data til rådighed. Hvem skal betale? Der omtales også ”dynamiske data” – altså dokumenter i digital form, som er genstand for hyppige eller realtidsopdateringer. Det vil sætte helt andre krav til systemer og løsninger end ”passive” datasæt. Venlig hilsen Claudia Juhl PMO Konsulent Informationssikkerhed & Portefølje Regional IT - Resultater gennem samarbejde E-mail: Claudia.Juhl@rsyd.dk Direkte: Mobil: 29201077 41 Damhaven 12, 7100 Vejle Hovednummer:7663 1000 www.rsyd.dk 42 Fra: Mette E. Matthiasen <mem@rigsrevisionen.dk> Sendt: 5. oktober 2020 08:40 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Kjølby Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Høring af forslag til ændring af PSI-loven (Id nr.: 911244) Digitaliseringsstyrelsen har den 29. september 2020 sendt forslag til ændring af PSI-loven i høring. Ministeriernes forpligtelse til at høre Rigsrevisionen er fastlagt af rigsrevisorloven, §§ 7 og 10 (Lovbekendtgørelse nr. 101 af 19/01/2012) og angår revisions- og/eller regnskabsforhold, der kan have betydning for Rigsrevisionens opgaver. Vi har gennemgået lovforslaget og kan konstatere, at det ikke omhandler revisions- eller regnskabsforhold i staten eller andre offentlige virksomheder, der revideres af Rigsrevisionen. Vi har derfor ikke behandlet henvendelsen yderligere. Med venlig hilsen Mette E. Matthiasen Direktionssekretariatet Landgreven 4 DK-1301 København K Tlf. +45 33 92 84 00 Dir. +45 33 92 85 73 mem@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk 43 Oktober 2020 Side 1 Rådet for Digital Sikkerhed Vester Farimagsgade 37B, 1. th., 1606 København V Telefon: +45 2041 4685 mail: info@digitalsikkerhed.dk web: www.digitalsikkerhed.dk Digitaliseringsstyrelsen Landgreven 4 DK-1017 København K Rådet for Digital Sikkerheds høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer Rådet for Digital Sikkerhed mener, at der er et stort vækstpotentiale i videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Men sikkerhed og privatlivsbeskyttelse skal tænkes ind fra starten i behandlingen af data, og hvor der arbejdes med persondata bør disse være anonymiserede. Rådet for Digital Sikkerhed takker for muligheden for at afgive høringssvar til høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Der er et stort potentiale for vækst og bedre velfærd i arbejdet med data fra den offentlige sektor – herunder også forskningsdata, men det kræver der arbejds dataansvarligt, og at der er styr på it- arkitektur og databehandlingsprocesser. Det er vigtigt, at der træffes de rigtige designvalg og at disse overvejelser sker med fokus på Security-, Privacy-, og Ethics-by-Design (hhv. SbD, PbD og EbD). Der bør så vidt mulig anvendes anonymiserede data til forskning, hvor det på ingen måde er muligt at identificere de enkelte borger. I tilfælde, hvor hensynet til retten til privatliv må vige for hensynet til gavn for samfundet, skal der altid gælde et legalitetsprincip (sker indgrebet med hjemmel i national ret eller EU-ret) og et proportionalitetsprincip (hensynet til retten til privatliv kontra samfundsbehovet). På bestyrelsens vegne Henning Mortensen Formand, Rådet for Digital Sikkerhed 44 Digitaliseringsstyrelsen Center for Teknologi og Data Att.: Specialkonsulent Bjørn Hvidtfeldt Larsen bjlar@digst.dk Kære Bjørn Hvidtfeldt Larsen Skatteministeriet har modtaget Digitaliseringsstyrelsens høringsbrev af 29. september 2020 vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Udvidelse af anvendelsesområde og fri adgang til offent- lige datasæt med høj værdi). Skatteministeriet kan oplyse, at udkastet ikke giver anledning til bemærkninger. Med venlig hilsen Kathrine Waage Fg. Kontorchef, Datasikkerhed og Forretningsunderstøttelse 21. oktober 2020 J.nr. 2020 - 8581 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 DK 1402 – København K Telefon +45 33 92 33 92 Mail skm@skm.dk www.skm.dk 45 Fra: Oliver Hulehøj Hjeresen <olhh@sim.dk> Sendt: 22. oktober 2020 16:07 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Kjølby Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Svar på høring vedrørende PSI-ændringslovforslag DIGST (Id. nr.: 911244) (SIM Id nr.: 324894) Til Digitaliseringsstyrelsen Digitaliseringsstyrelsen har ved e-mail af 29. september 2020 anmodet Social- og Indenrigsministeriet om eventuelle bemærkninger til høring vedrørende PSI-ændringslovforslag DIGST (Id. nr.: 911244). Det meddeles herved, at Social- og Indenrigsministeriet ikke har bemærkninger til høringen. Med venlig hilsen Oliver Hulehøj Hjeresen Studentermedhjælper Forvaltningsjura, Departementet Mobil: +45 72 28 25 29 Mail: olhh@sim.dk Social- og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon: 72 28 24 00 www.sim.dk Sådan behandler vi personoplysninger 46 Side 1/2 Kontor Databank Dato 15. oktober 2020 J nr. 1227-0050 / SIMHO Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering Rentemestervej 8 2400 København NV T: 72 54 55 00 E: sdfe@sdfe.dk www.sdfe.dk Høringssvar til høring af forslag til lov om ændring af lov om videreanven- delse af den offentlige sektors informationer Til Digitaliseringsstyrelsen Tak for muligheden for at afgive høringssvar på høringen af forslag til lov om æn- dring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE)har følgende bemærkninger: Overordnet bemærkning: Det bør overvejes, at gøre mere ud af bemærkningerne til loven, specielt til be- mærkningerne til de enkelte bestemmelser. Flere steder havde SDFE vanskeligt ved at læse, hvilken betydning lovændringen har eller forventes at få på anvendel- sen eller fortolkningen af loven. Dette ville ellers være i tråd med Justitsministeriets vejledning om lovkvalitet pkt. 2.9. Et eksempel er ændringen i § 1, nr. 8, om geby- rer, som ikke giver ret meget hjælp i de specielle bemærkninger. Konkrete bemærkninger: Til pkt. 3.5, s. 15-16 om ministerens hjemmel til at gennemføre de gennemførelses- retsakter, som EU-kommissionen kan udfærdige. Af bemærkningerne fremgår, at ministeren har hjemmel til at fastsætte regler om overgangsperioden på 2 år. Dette kan ikke genfindes i selve hjemlen. Det er der- med en svag hjemmel, som ministeren vil skulle fortolke sig til at have. Det bør gø- res klarere ved også at blive nævnt i selve bestemmelsen (§ 1, nr. 12 (§ 11 b)). Af s. 16 fremgår: ”I de vedtagne gennemførelsesretsakter vil der være mulighed for at dispensere fra kravene til datasæt af høj værdi i en tidsbegrænset periode, hvil- ket bemyndigelsen også kan anvendes til at fastsætte nærmere regler om.” I SDFEs læsning af åbne data-direktivets artikel 14, stk.5, er det ikke dette, der står. Der står i artikel 14, stk. 5: ”Medlemsstaterne kan, hvis gratis tilgængelighed ….,” fritage disse myndigheder fra kravet om at gøre disse datasæt af høj værdi gratis i en periode på højst to år fra ikrafttrædelsesdatoen for den relevante gen- 47 Side 2/2 nemførelsesretsakt vedtaget i overensstemmelse med stk. 1”. [Vores understreg- ning]. Det vil således ikke blive fastsat i en gennemførelsesretsakt, men er noget, som medlemsstaterne skal vurdere og give mulighed for. Hjemlen til ministeren ta- ger ikke højde for dette og henviser til derfor til en anden situation. På s. 12 i afsnit 3.3.3. henvises til lovforslagets § 1, nr. 11. Der bør også henvises til § 1, nr. 7, der omhandler dynamiske data, især da det meste af afsnit 3.3.3. dre- jer sig om dynamiske data. s. 13 næstsidste afsnit. Der mangler muligvis noget i den første sætning. Det frem- går, at der er udeladt en undtagelsesbestemmelse, men ikke, hvad dette går ud på. s. 21 Til nr. 5 afsnittet Der henvises i andet afsnit under denne til § 1, nr. 8 – det bør være § 1, nr. 7. Vi ser frem til det fremtidige samarbejde om gennemførelsesretsakten mm. Med venlig hilsen Jesper Weng Haar Kontorchef 48 Fra: Anne Katrine Boje <AKBO@SUM.DK> Sendt: 26. oktober 2020 12:03 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Høringssvar vedr. PSI-ændringslovforslag DIGST Til Digitaliseringsstyrelsen Sundheds- og Ældreministeriet har ingen bemærkninger til høringen vedr. forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer. Vi takker for muligheden for at afgive svar til høringen. Med venlig hilsen Anne Katrine Boje Stud. Jur, Sundhedsjura Sundheds- og Ældreministeriet ● Holbergsgade 6 ● 1057 København K ● Tlf. 7226 9000 ● Fax 7226 9001 ● www.sum.dk 49 50 51 52 53 54 Notat Side 1/6 29. oktober 2020 Uddannelses- og Forskningsministeriet Jura Børsgade 4 Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Sagsbehandler Marianne Madsen Tel. 72 31 79 73 MAM@ufm.dk Ref.-nr. 180466 Digitaliseringsstyrelsen Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen (BJLAR@digst.dk) Kopi: Simon Kjølby Larsen (SILAR@digst.dk). Emne: Høringsvar til PSI-ændringslovforslag DIGST (Id nr.: 911244) Til Digitaliseringsstyrelsen Hermed Uddannelses- og Forskningsministeriets (UFM) bemærkninger til Digitaliseringsstyrelsens høring af 29. september 2020 over udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (Udvidelse af anvendelsesområde og fri adgang til offentlige datasæt med høj værdi). Det bemærkes indledningsvist, at nedenstående bemærkninger alene vedr. de dele af lovforslaget, som det vurderes, berører UFM’s område. Det bemærkes endvidere, at UFM ikke har vurderet, om det foreliggende udkast til lovforslag lever op til kravene til en minimumsimplementering af åbne data-direktivet. Bemærkninger til de enkelte bestemmelser: Forslagets § 1, nr. 2: I § 2, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »uddannelses- og forskningsinstitutioner,«: »jf. dog § 11a,«. UFM bemærker: Med forslaget vil det fremgå af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (herefter PSI-loven), at: Loven finder ikke anvendelse på uddannelses- og forskningsinstitutioner, jf. dog § 11 a. Det fremgår bl.a. af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at den foreslåede ændring ”medfører, at forskningsdata ikke længere generelt undtages fra lovens bestemmelser. Ministeren for uddannelse og forskning udarbejder den nationale strategi for forskningsdata.” Vi foreslår, at sidste pkt. udgår, da det ikke kan udledes af dette ændringspunkt, at uddannelses- og forskningsministeren udarbejder en national strategi for forskningsdata. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12. Forslagets § 1, nr. 4 og 5: Med forslaget indsættes i lovens § 3 som nye stykker en definition af hhv. "offentlige virksomheder" og "dynamiske data". 55 Side 2/6 Uddannelses- og Forskningsministeriet UFM bemærker: Det foreslås, at der i lovens § 3 ligeledes indsættes en definition af ”forskningsdata”, jf. åbne data-direktivets art. 2, stk. 9, samt nedenstående bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 12. Forslagets § 1, nr. 11: Med forslaget indsættes i lovens § 8 som nyt stk.: Stk. 6. Videreanvendelsen af følgende dokumenter og datasamlinger skal være gratis for brugerne: 1) Datasæt der er opført på listen med datasæt af høj værdi, jf. § 11b, og 2) Forskningsdata, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, og § 11a, stk. 2.« UFM bemærker: Det fremgår bl.a. af lovforslagets afsnit 3.2.3, at forskningsdata vil være omfattet af PSI-lovens øvrige bestemmelser og skal stilles gratis til rådighed for brugerne. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11, ”at der indsættes et nyt stk. 6, som modificerer denne undtagelse for opkrævning af gebyrer, idet datasæt af høj værdi, der er opført på listen med datasæt af høj værdi, og forskningsdata skal gøres gratis tilgængelig for brugerne.” Det fremstår uklart, hvilken undtagelse der henvises til, og hvordan det foreslåede stk. 6 modificerer denne undtagelse. Det fremgår af den gældende bestemmelse i PSI-lovens § 8, stk. 1, at ”når dokumenter eller datasamlinger stilles til rådighed for videreanvendelse, kan der opkræves et gebyr til dækning af de meromkostninger, der er forbundet med at stille dokumenter eller datasamlinger til rådighed for videreanvendelse”. Hvis lovforslaget indebærer, at PSI-lovens § 8, stk. 1, ikke skal finde anvendelse for forskningsdata omfattet af det foreslåede § 8, stk. 6, nr. 2, finder vi, at dette bør fremgå direkte af lovbemærkningerne. Forslagets § 1, nr. 12: Med forslaget indsættes en ny bestemmelse i lovens kapitel 4 om videreanvendelse af forskningsdata: ”§ 11a. Ministeren for uddannelse og forskning kan efter aftale med finansministeren fastsætte regler om at øge tilgængeligheden af forskningsdata med vedtagelsen af nationale politikker og relevante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige. Dette gælder både forskning finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering. Stk. 2. Uden at det berører dokumenter, hvortil tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder, skal forskningsdata kunne videreanvendes til kommercielle eller ikkekommercielle formål. Dette gælder dog kun for så vidt forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder.” 56 Side 3/6 Uddannelses- og Forskningsministeriet UFM bemærker: Til stk. 1, 1. pkt.: Det synes uklart, hvad bestemmelsen indebærer. Det bemærkes i den forbindelse, at bemærkningerne ikke afspejler, at der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, men at det fremgår, at uddannelses- og forskningsministeren kan ”aftale at øge tilgængeligheden af forskningsdata med henblik på, at alle offentlige finansierede forskningsdata gøres offentligt tilgængeligt”. Hvis det vurderes, at loven skal indeholde en bemyndigelse til, at uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, bør bemærkningerne beskrive, hvilke regler der forventes udstedt i medfør af bestemmelsen. Alternativt kan det – såfremt det vurderes, at det m.h.p. direktivets implementering skal fremgå af loven, at uddannelses- og forskningsministeren skal udarbejde politikker, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige – overvejes at formulere dette som en direkte bestemmelse og ikke som en bemyndigelse til at fastsætte regler herom. Det vurderes dog, at det stadig vil være nødvendigt at beskrive i bemærkningerne, hvad der nærmere ligger i forpligtelsen. Der lægges her særligt vægt på, at det uddybes/afklares, hvad der ligger i "sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige". Det forslås dog, at der indsættes en bemyndigelse i bestemmelsens sidste stykke, jf. nedenfor. Til stk. 1, 2. pkt.: Direktivets artikel 10, stk. 1, omhandler offentligt finansierede forskningsdata, jf. det foreslåede § 11a, stk. 1, 1. pkt., der ligeledes omhandler offentligt finansierede forskningsdata. Det fremgår af det foreslåede 2. pkt., at ”Dette gælder både forskning finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering.” Hvis det lægges til grund, at det – inden for direktivets rammer – kan fastsættes, at bestemmelsen omfatter forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt finansieret, kunne det for gennemsigtighedens skyld overvejes at sammenskrive 1. og 2. pkt. Det fremgår af afsnit 3.2.2 om åbne data-direktivet, at: ”Det bemærkes, at der er igangsat udvikling af en national strategi for data management baseret på FAIR-principperne. Bestemmelsen i åbne data-direktivets artikel 10, stk. 1, vedrører specifikt offentligt finansierede forskningsdata, men det bemærkes i denne sammenhæng, at det kan være problematisk for forskningsudførende institutioner at differentiere mellem projekter, som er finansieret af henholdsvis offentlige og private midler, fordi mange projekter er finansieret med både offentlige og private midler. Samtidig vil det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning være væsentligt at inddrage de private fonde, idet bevillinger fra de private fonde efterhånden udgør en stor del af de samlede investeringer i forskning i Danmark. Således kan det resultere i, at mange værdifulde data vil forblive utilgængelige til ugunst for effektiviteten i forskningen, videndeling og innovation samt løsning af store samfundsmæssige/globale udfordringer, hvis bevillinger fra private fonde undtages.” 57 Side 4/6 Uddannelses- og Forskningsministeriet Det er UFM's opfattelse, at ovenstående ikke fremgår af direktivet, men i stedet beskriver og begrunder Digitaliseringsstyrelsens overvejelser og den foreslåede ordning. Vi finder derfor, at afsnittet i stedet kunne flyttes til afsnit 3.2.3. om lovforslagets indhold. Det foreslås dog, at 1. pkt. om udvikling af en national strategi for data management udgår, idet dette initiativ ikke er initieret på baggrund af direktivet eller lovforslaget. Til stk. 2, 2. og 3. pkt.: Det følger af 2. og 3. pkt., at dette dog kun gælder for så vidt forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder. Det står ikke klart, hvad ”i denne forbindelse” henviser til. Det fremgår ligeledes ikke af de almindelige bemærkninger i afsnit 3.2.3 eller i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 12, hvad det betyder/indebærer, at ”der skal tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder”. Er der herunder en årsag til, at hensynet til ”intellektuelle ejendomsrettigheder” fremgår af både 1. og 3. pkt.? Det fremgår af afsnit 3.2.3, at ”Forskningsdata vil være omfattet af PSI-lovens øvrige bestemmelser og skal stilles gratis til rådighed for brugerne. Dette gælder dog kun for forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling, og under forudsætning af at det ikke forhindres af tredjemands intellektuelle ejendomsrettigheder.” UFM vurderer, at det derudover bør fremgå af bemærkningerne, at kravet om, at forskningsdata skal kunne videreanvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål, kun omfatter forskningsdata, som er gjort tilgængelige i en institutionel eller emnebaseret datasamling, og i den form data forefindes i denne datasamling, og således ikke medfører en forpligtigelse til at forbedre allerede offentliggjorte data ved eksempelvis at opgradere dem til at opfylde FAIR-standarder. Hvis universiteterne skal gøre allerede offentliggjorte data ”FAIR” eller forbedre data efter en tilsvarende standard, vil dette kunne medføre store omkostninger. Der henvises i øvrigt til PSI-direktivets art. 5, stk. 1, 3 og 7. Formuleringer m.h.p på drøftelser mellem DIGST og UFM om den endelige udformning af § 11a. Udkast DIGST Til overvejelse/videre drøftelse Bemærkninger § 11a. Ministeren for uddannelse og forskning kan efter aftale med finansministeren fastsætte regler om at øge tilgængeligheden af § 11 a. Uddannelses- og forskningsministeren udarbejder politikker, som sigter mod at gøre alle forskningsdata, som er helt eller delvist Gerne drøfte behovet for implementering af direktivets art. 10, stk. 1. 58 Side 5/6 Uddannelses- og Forskningsministeriet forskningsdata med vedtagelsen af nationale politikker og relevante foranstaltninger, som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forskningsdata offentligt tilgængelige. Dette gælder både forskning finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner, hvor der kan være privat finansiering. offentligt finansieret, offentligt tilgængelige. Stk. 2. Uden at det berører dokumenter, hvortil tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder, skal forskningsdata kunne videreanvendes til kommercielle eller ikkekommercielle formål. Dette gælder dog kun for så vidt forskningsdata, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder. Stk. 2. Forskningsdata, der er helt eller delvist offentligt finansieret, og gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret datasamling, skal kunne videreanvendes til kommercielle eller ikkekommercielle formål jf. dog stk. 3. Stk. 3. Videreanvendelse af forskningsdata efter stk. 2 finder ikke anvendelse for dokumenter, hvortil tredjemand har intellektuelle ejendomsrettigheder. Det bør uddybes i bemærkningerne, at det er forskere, forskningsinstitutioner eller forskningsfinansierende organisationer, der beslutter, hvilke forskningsdata der skal gøres offentlig tilgængelige i en institutionel eller emnebaseret datasamling, herunder i hvilke standarder. Overveje om der ligeledes er behov for at forklare begreberne ”institutionel eller emnebaseret datasamling”. I den gældende PSI- lovs § 2, stk. 2, nr. 2, anvendes begrebet ”tredjemand besidder en immateriel rettighed”. Det fremgår af art. 10, stk. 2, sidste pkt., at ”I denne forbindelse skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende 59 Side 6/6 Uddannelses- og Forskningsministeriet intellektuelle ejendomsrettigheder.” I hvilken ”forbindelse” skal disse hensyn tages? Skal tredjemands rettigheder kunne ”gradbøjes”? Og hvornår vil denne vurdering skulle ske i.f.t. forskningsdata, som allerede er gjort offentligt tilgængelige? Overveje om begrebet ”tredjemand” bør uddybes i bemærkningerne? Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter aftale med finansministeren fastsætte regler om, i hvilket format og efter hvilke standarder forskningsdata skal gøres offentligt tilgængelige. I bemærkningerne kunne det beskrives, at bemyndigelsen f.eks. vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, at forskningsdata skal gøres offentlig tilgængelige i overensstemmelse med ”FAIR” principperne. 60 Fra: Finn Årup Nielsen <finn.aarup.nielsen@wikimedia.dk> Sendt: 27. oktober 2020 23:34 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk>; Bestyrelsen <bestyrelse@wikimedia.dk> Emne: Bemærkning fra WIkimedia Danmark til udkast til forslag til lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer Til Digitaliseringsstyrelsen, Wikimedia Danmark er en støtteforening for online-encyklopædien Wikipedia, den åbne database Wikidata, mediearkivet Wikimedia Commons og en række andre wikier (samlet betegnet "Wikimedia-wikier") der udgiver indholdet under åbne licenser. Som sådan kan vi støtte at udvalgte datasæt fra den offentlige sektor gøres gratis og maskinlæsbart tilgængelige via API-grænseflader og tilgængelige i form af massedownloads hvor det er relevant. Vi vil gerne bemærke at for at Wikimedia-wikier kan få glæde af datasættene er det et krav at datasættene gøres tilgængelige under en licens der er kompatibel med Creative Commons- licenserne. Wikipedia og de fleste andre wikier benytter Creative Commons' "kreditering-deling på samme vilkår", mens Wikidata benytter den såkaldte Creative Commons Zero-licens der er en slags "public domain"-licens. Disse licenser har betydning for hvilke data vi kan inkludere i wikierne. Hvis de offentlige datasæt gøres gratis og maskinlæsbart tilgængelige, men med et krav om kreditering kan det betyde at de ikke kan inkluderes i Wikidata. Hvis de offentlige datasæt gøres gratis og maskinlæsbart tilgængelige, men med et krav om at de ikke må ændres og/eller videreformidles (distribueres) herunder sælges, så kan de øjensynligt ikke benyttes i nogen af Wikimedia-wikierne. Som vi læser udkastet indeholder det ingen bestemmelser om kreditering, ændring eller videreformidling. Vi vil gerne opfordre til at loven nævner at data fra offentlige virksomheder gøres tilgængelig ikke blot til "videreanvendelse" men også til videreformidling med mulighed for ændring og salg og at kreditering ikke er nødvendig. Reference for Creative Commons Zero-licensen: https://creativecommons.org/publicdomain/zero/1.0/deed.da med venlig hilsen Finn Årup Nielsen Formand, Wikimedia Danmark 61 Fra: Samfundsanalyse <samfundsanalyse@aeldresagen.dk> Sendt: 26. oktober 2020 10:43 Til: Bjørn Hvidtfeldt Larsen <bjlar@digst.dk> Cc: Simon Larsen <SILAR@digst.dk> Emne: Høringssvar - Ældre Sagen - PSI-ændringslovforslagDIGST Til Digitaliseringsstyrelsen Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring. Venlig hilsen Pia Westring Afdelingssekretær/PA Samfundsanalyse Direkte: 33 96 86 29 Mobil: +45 21 19 59 53 pw@aeldresagen.dk Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86 Læs vores persondatapolitik 62