L 133 - svar på spm. 4 om, hvilke udfordringer og konsekvenser gennemførelsen af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet får for den danske realkreditsektor aktuelt og på sigt, fra erhvervs- og vækstministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: erhvervs- og vækstministeren
- Adressat: erhvervs- og vækstministeren
- Stiller: Hans Kristian Skibby
ERU - L 133 - Spm. 4 - Svar.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L133/spm/4/svar/1117599/1342803.pdf
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 7. marts 2014 Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 133 stillet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 3. marts 2014 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Spørgsmål: Vil ministeren redegøre for, hvilke udfordringer og konsekvenser gen- nemførelsen af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektivet får for den danske realkreditsektor aktuelt og på sigt, og oplyse hvad ministeren agter at gøre i forhold hertil? Svar: Den 7. februar 2014 fremsatte jeg for Folketinget lovforslag L 133, som implementerer EU’s kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende kapitalkravsforordning (CRR). Implementeringen i dansk lovgivning af CRD IV og CRR vil få en række konsekvenser for alle kreditinstitutter i Danmark, herunder realkreditinstitutter. Mange af bestemmelserne i CRD IV og CRR og de deraf følgende lov- ændringer i L 133 har baggrund i erfaringerne fra den finansielle krise, der pegede på behov for blandt andet styrkede kapitalkrav og styrkede likviditetskrav. I forhold til kapitalkravene stilles der både øgede krav til kvaliteten og kvantiteten af kapitalen, f.eks. i form af introduktion af de nye kapitalbuffere. I forlængelse af den politiske aftale om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitut- ter om mere og bedre kapital og højere likviditet af 10. oktober 2013 (Bankpakke 6) vil der endvidere blive stillet særlige kapitalkrav til de systemisk vigtige kreditinstitutter (SIFIer), nye krav til god selskabsledel- se og øget tilsynsindsats hos SIFIerne, herunder realkreditinstitutter. Grundlæggende er der tale om, at direktivimplementeringen vil medføre en lang række betydelige ændringer for kreditinstitutter og herunder altså også realkreditinstitutterne. Særligt vigtige problemstillinger for realkre- ditsektoren er likviditets- og fundingkravene. Det skal i den sammenhæng nævnes, at i henhold til CRR skal EU- Kommissionen inden den 30. juni 2014 udarbejde en delegeret retsakt om et harmoniseret likviditetskrav, der tidligst kan træde i kraft den 1. januar 2015. Dette likviditetskrav (Liquidity Coverage Requirement, LCR) med- fører, at kreditinstitutter - herunder realkreditinstitutter - skal have en beholdning af likvide aktiver af høj kvalitet, der kan dække institutternes likviditetsbehov inden for en 30-dages tidshorisont i tilfælde af en likvidi- tetskrise. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr. 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 133 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt (03) 2/2 Kommissionen skal ved udarbejdelsen af den delegerede retsakt tage en række faktorer i betragtning, herunder internationale likviditetsstandar- der, særlige europæiske forhold og en række analyser fra Det Europæiske Banktilsyn (EBA). EBA har i december 2013 offentliggjort en omfattende teknisk analyse, som viser, at en stor del af de danske realkreditobligationer er blandt de mest likvide aktiver. Ud fra den tekniske analyse bør likvide realkreditob- ligationer derfor placeres i den bedste del af likviditetsbufferen (level 1). EBA har imidlertid valgt at se bort fra denne tekniske analyse og har i stedet anbefalet Kommissionen, at alle realkreditobligationer kategorise- res som aktiver i den næstbedste del af likviditetsbufferen (level 2), der ikke i samme omfang som aktiver i den bedste del kan bruges til at opfyl- de LCR. Kommissionen er ikke bundet af EBA’s politiske anbefalinger og overve- jer stadigvæk det nøjagtige indhold af den delegerede retsakt, der efter planen sætter LCR i kraft den 1. januar 2015. Regeringen arbejder i den forbindelse intensivt på alle niveauer for at sikre, at de mest likvide dan- ske realkreditobligationer kan tælles med som likvide aktiver i den bedste eller næstbedste del i LCR (level 1). På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om dan- ske realkreditobligationer kan tælles med som likvide aktiver i LCR. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre detaljeret for, hvilke udfordringer og konsekvenser den danske realkreditsektor står over for aktuelt og på længere sigt i forhold til overholdelse af LCR. Kommissionen skal endvidere i medfør af CRR senest den 31. december 2016 forelægge Rådet og Europa Parlamentet et lovforslag om, hvordan det kan sikres, at institutter anvender stabile finansieringskilder (NSFR). Et evt. krav forventes indført fra 2018. En eventuel EU-regulering baseret på NSFR forventes blandt andet at tage udgangspunkt i kommende inter- nationale standarder. CRR fastslår i den forbindelse, at fastsættelse af kravene til stabil finansiering skal ske under fuld hensyntagen til de for- skelligartede finansieringsstrukturer på bankmarkedet i EU, herunder realkreditfinansiering. Regeringen vil arbejde for, at også realkreditobli- gationer med kort løbetid underlagt de kommende regler i L 89 vedr. re- alkreditinstitutternes refinansieringsrisiko opnår status som stabil finan- siering i en eventuel ny EU-regulering. På nuværende tidspunkt kan det imidlertid ikke endeligt fastslås, om real- kreditobligationer med kort løbetid vil blive betragtet som stabil finansie- ring, såfremt et krav til stabil finansiering i form af NSFR indføres i EU i 2018. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at redegøre detal- jeret for, hvilke udfordringer og konsekvenser den danske realkreditsek- tor står over for aktuelt og på længere sigt i forhold til overholdelse af NSFR.
image001.jpg
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L133/spm/4/svar/1117599/1342801.pdf
Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 201
ERU - L 133 - Spm. 4 - Følgebrev.doc
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L133/spm/4/svar/1117599/1342802.pdf
Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN 7. marts 2014 Vedlagt fremsender jeg min besvarelse af spørgsmål 4 ad L 133 stillet af udvalget den 3. marts 2014 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF). Med venlig hilsen Henrik Sass Larsen ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Tlf. 33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 CVR-nr 10 09 24 85 EAN nr. 5798000026001 evm@evm.dk www.evm.dk Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 L 133 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt (03)