Høringssvar og høringsnotat, fra social- og ældreministeren

Høringsnotat
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2020 til den 5. december
2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets
Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, BUPL -
Forbundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og
Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for
Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv,
Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund,
Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk IT, Dansk Metal,
Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser,
Danske Erhvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet,
Kooperationen (Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark),
Den Sociale Investeringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den Uvildige
konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus,
Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans
Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet
TÆNK, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,
Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF Garantifonden for indskydere og
investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark, Justitia, KFUM’s
Sociale Arbejde, Kommunernes Landsorganisation (KL), Forhandlingsfællesskabet
(KTO), Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Realkreditrådet,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for
Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen,
Ungdommens Røde Kors, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for
Northern Europe og Vækstfonden.
Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.
Enhed
Virksomme
indsatser og
investeringer
Sagsbehandler
Ida Emilie
Stigaard Bruhn
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
336316
Dato
10-02-2021
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 157 Bilag 1
Offentligt
2
2. Modtagne høringssvar
Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:
Center for Frivilligt Socialt Arbejde, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske A-kasser,
Danske Erhvervsskoler og –Gymnasier, Den Sociale Investeringsfond, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Frivilligrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL og Danske Regioner, Rådet for
Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte og Socialstyrelsen.
Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler, Digitaliseringsstyrelsen, Rådet for Etniske
Minoriteter, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Den Uvildige Konsulentordning
på Handicapområdet og Institut for Menneskerettigheder har svaret, at de ikke har
bemærkninger til lovforslaget.
Advokatrådet og Forbrugerrådet TÆNK har svaret, at de har valgt ikke at afgive
høringssvar.
Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.
3. Ændringer på baggrund af høringen
De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforslaget:
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at politiske beslutninger
om nye temaer for Den Sociale Investeringsfonds investeringer ikke vil
påvirke allerede igangsatte projekter i regi af udviklingsfonden, som efter en
udviklingsfase vurderes modne til at overgå til at være investeringsprojekter i
regi af investeringsfonden.
 Det er tilføjet til bemærkningerne, at private investorers mulighed for både at
kunne investere i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens
investerings- og udviklingsprojekter vil blive evalueret 3 år efter, at
lovforslaget er trådt i kraft, og at ministeren og aftalekredsen på den baggrund
vil drøfte, om ordningen virker efter hensigten og de politiske intentioner.
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at
administrationsgrundlaget vil skulle tilrettelægges med fortsat respekt for
armslængdeprincippet, og at administrationsgrundlaget ikke forventes at
påvirke forhold vedrørende de private investorer nævneværdigt, da
administrationsgrundlaget primært omhandler fondens drift ved det
etablerede sekretariat og sekundært de ydre rammer for fondens investeringer
i form af regler for revision, tilsyn m.v. Desuden er det tilføjet, at ministeriet
fra årsskiftet 2020/2021 vil udarbejde og iværksætte et
administrationsgrundlag for fondens virke, som vil blive godkendt af social- og
ældreministeren, når bemyndigelsen foreligger.
 Bemærkningerne til lovforslaget er uddybet, så det fremgår, at fondens
bestyrelse allerede har udarbejdet vedtægter, der ikke er forelagt den
daværende ressortminister. Her er det tydeliggjort, at det efter Social- og
Ældreministeriets opfattelse vil kunne styrke fondens administrative rammer,
at bestyrelsen udarbejder vedtægter, som godkendes af social- og
3
ældreministeren, samt at vedtægterne vil bidrage til at tydeliggøre
ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og ministeren.
4
Ud over ovenstående ændringer foretaget på baggrund af høringssvarene er der
foretaget følgende ændringer:
 Det er tilføjet i lovtekst og bemærkninger, at social- og ældreministeren vil få
bemyndigelse til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildeling af
tilskud, og at bemyndigelsen kan delegeres til Den Sociale Investeringsfond.
Ændringen er blandt andet tilføjet for at sikre ensartethed i administrationen
af tilskud, ansøgningspuljer mv. på ressortområdet.
 Det er tilføjet i lovtekst og bemærkninger, at fonden vil få hjemmel til at
anvende en statsautoriseret revisor frem for revision efter § 2 i lov om
revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisionsloven). Dette vil sikre
grundlæggende finansiel kontrol med Den Sociale Investeringsfonds
forretningsdispositioner, uden at fonden pålægges unødigt tunge
administrative byrder. Ændringen er tilføjet på baggrund af en dialog med
Rigsrevisionen og er en kodificering af praksis.
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne til lovforslaget, at formålet med
evalueringen af fonden i 2021 er at sikre et solidt vidensgrundlag om fondens
hidtidige erfaringer og resultater samt rammevilkårene for fondens arbejde,
og at dette vil danne grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan og
efterfølgende politisk stillingtagen til fondens videre organisering.
Der er desuden foretaget mindre ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.
4. Bemærkninger til lovforslaget
4.1. Foreslåede ændringer i lov om Den Sociale Investeringsfond
4.1.1. Generelle bemærkninger
Center for Frivilligt Socialt Arbejde stiller sig positive over for fastlæggelsen af et
administrationsgrundlag, evalueringen af fonden i 2021 og bestemmelsen om private
investorers muligheder for at kunne investere i fondens samlede portefølje eller
enkelte af fondens udviklings- og investeringsprojekter.
Center For Frivilligt Socialt Arbejde opfordrer til, at der indsættes en neutral
repræsentant med kendskab til civilsamfundet i fondens bestyrelse, da de mener, at
samspil med civilsamfundet vil få betydning for fondens succes og forankring af
fondens investeringsprojekter.
Dansk Erhverv skriver, at de bakker op om intentionerne bag Den Sociale
Investeringsfond og præciseringerne i lovforslaget, der gerne skal bidrage til at
tydeliggøre arbejdsformen og arbejdsfeltet fremadrettet og dermed også gøre det mere
klart og sikre bedre rammer for, at private investorer kan indgå i fondens projekter.
Dansk Industri skriver, at de støtter formålet med Den Sociale Investeringsfond,
herunder særligt fondens indsats for at tiltrække privat kapital til at løse udfordringer
på de større velfærdsområder.
Dansk Industri er dog usikker på Social- og Ældreministeriets reelle ønske om at
tiltrække flere private investeringer til udviklingen af velfærdsområderne og mener, at
regeringen med dette lovforslag og samtidige ønske om et forbud mod profit på sociale
tilbud m.v. har en dobbelttydig holdning og tilgang til private investeringer. Dansk
5
Industri mener, at dette svækker troværdigheden, investeringslysten og tiltroen til
sikkerheden for investeringen, og opfordrer regeringen til at trække forslagene om
forbud mod profit på social- og dagtilbudsområdet tilbage og i stedet gå i dialog med
den private sektor og investorerne for at skabe et troværdigt og sikkert
investeringsklima.
Den Sociale Investeringsfond skriver, at det er positivt, at der med lovændringen tages
hånd om nogle af de uklarheder, der er i lov om Den Sociale Investeringsfond, og
bemærker, at kontinuitet og stabilitet omkring fondens konstruktion og virke er
afgørende for fondens samarbejdspartnere, herunder private investorer.
Den Sociale Investeringsfond bemærker desuden, at der vil være behov for yderligere
lovrevision, fx i forbindelse med evalueringen i 2021. Det kan blandt andet omhandle,
hvordan fonden kan spejles i Vækstfondens lovgrundlag og administrative rammer.
Erhvervsstyrelsen skriver, at Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR)
vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet.
Fagbevægelsens Hovedorganisation skriver, at i det omfang private aktørers
investeringer kan bidrage til fondens formål, bakker Fagbevægelsens
Hovedorganisation op om, at private kan investere i indsatser på velfærdsområderne,
så længe investeringerne sker i fondens samlede portefølje, og så længe Den Sociale
Investeringsfond samtidig sikrer investeringer inden for alle de politisk besluttede
temaer.
Fagbevægelsens Hovedorganisation er ikke enig i, at private investorer skal have
mulighed for at investere i enkelte investerings- og udviklingsprojekter, da dette ifølge
Fagbevægelsens Hovedorganisation vil føre til ”creaming” og påvirke, hvilke projekter
der prioriteres på sigt. Fagbevægelsens Hovedorganisation mener desuden ikke, at den
foreslåede bestemmelse er et udtryk for en præcisering af loven, men at der derimod er
tale om en ændring.
Frivilligrådet skriver, at de bakker op om de foreslåede ændringer. Frivilligrådet
anbefaler, at den nuværende bestyrelse udvides med et medlem, der besidder indsigt i
den frivillige sociale sektor og frivillige sociale organisationers virke, og som udpeges
af Frivilligrådet.
KL og Danske Regioner henviser til høringssvaret fra Den Sociale Investeringsfond og
skriver, at de støtter fondens bemærkninger til lovforslaget.
Rådet for Socialt Udsatte bakker op om ændringerne, herunder at der sikres rammer
for, at investorer, herunder fondene, kan deltage i Den Sociale Investeringsfonds
udviklingsarbejde, og at temaer kan aftales på initiativ fra fonden. Samtidig foreslår
rådet, at fonden i den forbindelse går i dialog med relevante aktører, herunder
kommunerne og de sociale organisationer.
Socialstyrelsen skriver, at de overordnet er enige i de foreslåede ændringer på grund af
de uklarheder, der er i det eksisterende lovgrundlag.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes generelle bemærkninger og
anbefalinger.
Flere af høringssvarene forholder sig til det hensigtsmæssige i, at private investorer
har mulighed for at investere i fondens samlede portefølje såvel som i enkelte af
fondens udviklings- og investeringsprojekter. Fagbevægelsens Hovedorganisation
6
stiller sig dog kritisk over for dette og mener desuden, at der nærmere er tale om en
ændring end en præcisering af gældende lov.
Ministeriet bemærker hertil, at private investorer siden fondens start har haft
mulighed for både at investere i fondens samlede portefølje og i enkelte af fondens
udviklings- og investeringsprojekter. Denne mulighed har imidlertid ikke været
tilstrækkeligt tydeligt beskrevet i den gældende lov. Af denne grund vurderes der alene
at være tale om en præcisering i forhold til det allerede gældende.
Dette skal endvidere ses i lyset af, at det ikke vurderes at være i overensstemmelse med
det overordnede formål med loven som vedtaget af Folketinget, hvis fx en privat fond,
som ønsker at investere i et projekt, som ligger inden for dens fundats, må undlade at
investere begrundet i, at den som privat investor ikke har mulighed for at investere i
de øvrige projekter inden for sin fundats. Det ville begrænse antallet af potentielle
private investorer, og det risikeres dermed, at der ikke vil kunne findes private
investorer til alle projekter.
Ministeriet er enigt med Fagbevægelsens Hovedorganisation i, at det er vigtigt, at
private investeringer i dele af fondens portefølje ikke fører til ”creaming” og
skævvridning af porteføljen. Derimod skal det til enhver tid være de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde, der er styrende for sammensætningen af fondens
portefølje og de investerings- og udviklingsprojekter, der løbende sættes i gang.
I den forbindelse bemærkes det, at det i det reviderede lovforslag er tilføjet til
bemærkningerne, at der 3 år efter, at lovforslaget er trådt i kraft, skal gennemføres en
evaluering af, om ordningen virker efter hensigten og i overensstemmelse med de
politiske intentioner, herunder at private investorers mulighed for at investere i dele af
fondens portefølje ikke fører til ”creaming” og skævvridning af porteføljen.
For så vidt angår Dansk Industris bemærkninger om regeringens tilgang til private
investeringer i velfærdsindsatser, fx i regi af Den Sociale Investeringsfond, bemærkes
det, at sociale investeringsprogrammer er kendetegnet ved, at investorernes afkast er
direkte afhængigt af, at investeringen skaber på forhånd aftalte resultater for
målgruppen for programmet/indsatsen. Det indebærer, at der er enighed om og fuld
gennemsigtighed med, hvad private investorer kan tjene på deres investeringer, og om
indsatsen reelt har skabt værdi for de mennesker, den skal komme til gavn.
Dette er ikke tilfældet, når et socialt tilbud oparbejder et overskud, som kan udbetales
som udbytte til ejerkredsen. Private kan oparbejde et overskud alene ved at levere en
ydelse uanset kvaliteten og resultaterne.
I forhold til det anførte om, at det forsøges at få opbakning til et forbud mod private
investeringer på socialområdet, bemærkes, at dette ikke er tilfældet. Det fremgår
derimod af regeringens udspil om regulering af organisationsformer på socialområdet
og styrkelse af socialtilsynet, at det er hensigten at sikre, at offentlige midler
geninvesteres i de sociale tilbud og ikke udloddes i form af store overskud. Udspillet
har således ikke til hensigt at hindre private investeringer.
Det bemærkes også, at sociale investeringsprogrammer, hvis de aftalte resultatmål
opnås, ikke kun giver et afkast til investorerne, men ligeledes vil medføre en
budgetøkonomisk gevinst for det offentlige, fx en kommune. På den måde kan
succesfulde sociale investeringer frigive økonomiske ressourcer, der kan geninvesteres
i at løfte velfærden yderligere.
7
Både Center for Frivilligt Socialt Arbejde og Frivilligrådet anbefaler, at der indsættes
en repræsentant med kendskab til civilsamfundet og det frivillige sociale område i
fondens bestyrelse. Her kan ministeriet oplyse, at når KL og Danske Regioner udpeger
de bestyrelsesmedlemmer, der ikke udpeges af ministeren, så skal det ses i lyset af, at
begge organisationer sammen med staten finansierer sekretariatsdriften. Ministeriet
kan dog oplyse, at ministeren har mulighed for at udpege bestyrelsesmedlemmer med
kendskab til civilsamfundet og det frivillige sociale område under hensyntagen til, at
bestyrelsesmedlemmerne til sammen skal besidde faglige kvalifikationer og ekspertise,
der sikrer de nødvendige kompetencer til at varetage fondens formål.
Det skal også i denne forbindelse bemærkes, at der vil kunne indgå overvejelser om
bestyrelsens fremtidige sammensætning, når der skal udarbejdes en handlingsplan for
fondens fremadrettede organisering på baggrund af den evaluering af fonden, der skal
gennemføres i 2021.
4.1.2. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde
Den Sociale Investeringsfond bifalder præciseringerne i lovforslaget vedrørende
temaerne for fondens arbejde. Fonden mener desuden, at det vil være hensigtsmæssigt
at præcisere i lovforslaget, at partnerskaber og projekter under udviklingsfonden kan
overgå til investeringer under investeringsfonden, således at projektet eller
partnerskabet kan modtage midler fra begge underfonde på forskellige tidspunkter.
Socialstyrelsen spørger, om formålet med investeringsfonden skal tolkes, således at
investeringen afstedkommer offentlige besparelser, der opvejer omkostningerne ved
indsatsen, eller at der skal være et betragteligt tilbageløb udtrykt ved nogle offentlige
besparelser, der ikke nødvendigvis samlet set overstiger omkostningerne.
Socialstyrelsen spørger desuden, om tidsperspektivet for en investering aftales for
hvert projekt, om fondens to formål er ligeligt prioriteret, og om det fx er et krav, at
der årligt iværksættes projekter i begge underfonde. Endeligt spørger Socialstyrelsen,
om der skelnes mellem udvikling og modning af indsatser.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret høringsparternes bemærkninger og spørgsmål.
Til Den Sociale Investeringsfonds høringssvar bemærkes, at det er ministeriets
vurdering, at de årligt politisk besluttede temaer for fondens arbejde efter gældende
lov alene gælder for opstart af nye udviklings- og investeringsprojekter – ikke for
igangværende projekter. I modsat fald ville fonden eksempelvis kunne blive bragt i en
situation, hvor de ikke ville kunne leve op til kontraktmæssige forpligtelser i
igangværende partnerskaber, hvis igangværende projekter ikke længere lå inden for de
politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Det ville ligeledes indebære en stor
risiko for ressourcespild og spild af fondens økonomiske midler samt gøre det
vanskeligt at tiltrække private investorer og andre eksterne samarbejdspartnere,
hvilket er afgørende for, at fonden kan realisere sit formål, som det kommer til udtryk
i loven.
Det er på samme måde – og af samme grunde – ministeriets opfattelse, at allerede
igangsatte udviklingsprojekter, der er modnede, og som ud fra en faglig vurdering
viser sig egnede som investeringsprojekter, kan overgå fra udviklingsfonden til
investeringsfonden, uanset om de politisk besluttede temaer ændres. Dette er nu
uddybet i bemærkningerne til lovforslaget om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond.
8
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvordan formålet med Den Sociale
Investeringsfond skal fortolkes, kan ministeriet oplyse, at det i intentionen med
fonden, som den også kommer til udtryk i formålsbeskrivelsen, klart og tydeligt ligger,
at investeringsprojekterne skal have en dobbelt bundlinje. Det vil sige, at
udgangspunktet for fondens investeringsprojekter er, at projekterne både skal skabe
bedre resultater for de borgere, der er omfattet af projekterne, og skal skabe en samlet
budgetøkonomisk gevinst for det offentlige. Muligheden for en budgetøkonomisk
gevinst, eksempelvis for en kommune, der deltager i en socialt investeringsprogram, er
i det hele taget afgørende for, at Den Sociale Investeringsfond og eventuelt andre
investorer kan foretage deres investeringer mod et forventet afkast, da det ved et
socialt investeringsprogram forudsættes, at de forventede budgetøkonomiske
gevinster både kan finansiere tilbagebetalingen af den initiale investering og et aftalt
afkast.
Et væsentligt opmærksomhedspunkt i denne forbindelse er i øvrigt, at succesfulde
investeringsprojekter, der frigiver midler for en kommune eller en anden offentlig
myndighed, vil give mulighed for at anvende de frigivne midler til at løfte velfærden,
også for målgrupper og gennem sociale indsatser, der ikke er omfattet af det
pågældende investeringsprojekt.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt tidsperspektivet for en investering aftales
individuelt for hvert projekt, kan ministeriet oplyse, at tidshorisonten for de konkrete
investerings- og udviklingsprojekter aftales konkret fra projekt til projekt mellem de
deltagende parter.
Til Socialstyrelsen spørgsmål om, hvorvidt fondens to formål er ligeligt prioriteret, og
om det fx er et krav, at der årligt iværksættes projekter i begge underfonde, bemærkes
det, at formålene som udgangspunkt bør prioriteres ligeligt af fonden, samt at det er
ministeriets forventning, at der igangsættes initiativer i begge underfonde inden for
fondens første leveår. Set i lyset af, at sociale investeringsprogrammer endnu er et nyt
fænomen i en dansk kontekst, må det dog samtidig forventes, at der i fondens første år
vil være en overvægt af udviklingsprojekter, som skal bidrage til at modne egentlige
investeringsprojekter samt tilvejebringe de fornødne erfaringer til at gennemføre
sociale investeringsprogrammer på et solidt fagligt grundlag.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt der skelnes mellem udvikling og modning
af indsatser, kan ministeriet oplyse, at modning i denne sammenhæng kan anses som
en del af en samlet udviklingsfase for et socialt investeringsprogram. Der er foretaget
mindre sproglige justeringer i lovforslaget, så dette nu fremgår tydeligere.
4.1.3. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fondens
portefølje
Den Sociale Investeringsfond skriver, at det er positivt, at det med lovforslaget fremgår
tydeligt, at investorer kan investere i dele af fondens portefølje, eftersom det ellers vil
være vanskeligt at tiltrække investorer til fondens samlede portefølje af flere grunde,
som er uddybet i høringssvaret.
Fonden skriver også, at de vil bestræbe sig på, at der er eksterne investorer med i
investeringerne. Fonden bemærker dog, at der kan være behov for at demonstrere,
hvordan investeringerne kan se ud, og at det derfor er muligt, at det inden for visse
temaer primært vil være fonden selv, der investerer.
Socialstyrelsen spørger, om der er en grænse for, hvor meget de private investeringer
må eller skal fylde inden for de enkelte temaer og/eller den samlede portefølje, og
9
hvad konsekvensen er, hvis det ikke er muligt at finde private investorer til alle de
politisk besluttede temaer. Desuden spørger Socialstyrelsen, hvordan DSI vil undgå en
potentiel skævridning af mængden af investeringsprojekter over for modnings- og
udviklingsprojekter, da der må forventes at være større interesse for førstnævnte,
særligt fra de private aktører.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret sig, at det er muligt, at Den Sociale
Investeringsfond vil være den primære investor inden for visse temaer set i lyset af, at
private investeringer i sociale investeringsprogrammer endnu er forholdsvist
uafprøvet i en dansk kontekst, men at fonden vil tilstræbe at finde investorer inden for
alle temaerne.
Til Socialstyrelsens spørgsmål om, hvorvidt der er en grænse for, hvor meget private
investeringer må eller skal fylde inden for hvert tema og/eller i den samlede portefølje,
er det ministeriets vurdering, at det ikke vil være hensigtsmæssigt med en sådan
grænse, og at det ikke vil fremme den politiske ambition om at tiltrække privat kapital
til investeringer i velfærdsindsatser. Det bemærkes dog samtidig, at såfremt alle de
politisk besluttede temaer ikke er dækket ind med investeringer fra private investorer,
kan fonden afvise yderligere investorer til allerede inddækkede investeringsområder –
i overensstemmelse med et politisk ønske om at undgå ”cherry picking”/ ”creaming”.
For så vidt angår Socialstyrelsens spørgsmål om, hvordan fonden vil undgå en
potentiel skævridning af mængden af investeringsprojekter over for modnings- og
udviklingsprojekter, bemærkes det, at det er fondens hidtidige erfaring, at der er en
klar interesse fra private aktører i at indgå i udviklingsprojekter. Det er endvidere
fondens forventning, at denne interesse også vil være tilstede fremover set i lyset af de
interessetilkendegivelser, fonden modtager fra forskellige private aktører.
Ministeriet finder ikke, at disse bemærkninger og spørgsmål giver anledning til at
ændre i lovforslaget. Der henvises dog til Social- og Ældreministeriets bemærkninger
til de generelle høringssvar, der berører private investorers muligheder for at investere
i fondens portefølje og til tilføjelsen til lovforslaget om, at ordningen vil blive evalueret
3 år efter, at lovforslaget er trådt i kraft, jf. punkt 3 ovenfor.
4.1.4. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse om, at
fondens forhold reguleres i en vedtægt
Den Sociale Investeringsfond anser det for positivt, at det beskrives tydeligere,
hvordan ministeren kan føre tilsyn med fonden. Fonden skriver, at det dog fortsat er
uklart, hvilken betydning administrationsgrundlaget kan få for bestyrelsens
beslutningsbeføjelser og sekretariatets drift, og hvad forholdet er mellem fondens
vedtægter og administrationsgrundlaget.
Endvidere skriver Den Sociale Investeringsfond, at samarbejde med private investorer
forudsætter klare og transparente beslutningsprocesser, og at den nuværende
beskrivelse af administrationsgrundlaget udgør en risiko for, at fonden ikke kan sikre
private investorers medvirken. Den Sociale Investeringsfond opfordrer på den
baggrund til at følgende tydeliggøres:
 At der fortsat er et armslængdeprincip ind mod ministeren.
 At eventuelle ændringer af administrationsgrundlag ikke kan have
tilbagevirkende kraft, således at det sikres, at væsentlige organisatoriske
ændringer pålagt af ministeren ikke får konsekvenser for allerede indgåede
aftaler.
10
 At eventuelle ændringer træder i kraft med en rimelig tidshorisont, henset til
at aftaler om samarbejder, investeringer og sociale investeringsprogrammer
typisk tager lang tid at forhandle på plads, og at det ikke vil være
hensigtsmæssigt, hvis præmissen for aftalen ændres undervejs.
Den Sociale Investeringsfond bemærker endeligt, at det, for at fonden kan opnå sit
formål, er afgørende, at bestyrelsen og sekretariatet har fleksible rammer.
Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet har på baggrund af Den Sociale Investeringsfonds
bemærkninger uddybet bemærkningerne til lovforslaget, således at det nu fremgår, at
administrationsgrundlaget vil skulle tilrettelægges med fortsat respekt for
armslængdeprincippet, så det ikke vil gøre det unødigt vanskeligt for fonden at opfylde
sit formål. Det er desuden uddybet, at vedtægterne vil bidrage til at tydeliggøre
ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og ministeren.
Det er endvidere tilføjet til bemærkningerne til lovforslaget, at ministeriet fra
årsskiftet 2020/2021 vil udarbejde og iværksætte et administrationsgrundlag for
fondens virke, som vil blive godkendt af social- og ældreministeren, når bemyndigelse
foreligger.
Endeligt fremgår det nu, at administrationsgrundlaget skal respektere fondens virke
generelt og ikke gøre det unødigt vanskeligt at administrere, henset til fondens
størrelse.
Det er samtidig ministeriets forventning, at administrationsgrundlaget ikke vil påvirke
forhold vedrørende de private investorer nævneværdigt, da administrationsgrundlaget
primært omhandler fondens drift ved det etablerede sekretariat og sekundært de ydre
rammer for fondens investeringer i form af regler for revision, tilsyn m.v.
4.1.5. Præcisering af Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til
statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
Den Sociale Investeringsfond bifalder bestemmelsen om fondens muligheder for at
yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
Socialstyrelsen spørger, hvorvidt muligheden for at sociale investeringer bør kunne
iværksættes uden en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor DSI kræver tilskuddet
tilbagebetalt med en risikopræmie, betyder, at hvis der gennemføres en
ansøgningsrunde, så er der ikke noget krav om en risikopræmie. Endvidere skriver
Socialstyrelsen, at det kan stå klarere, hvornår der kan gennemføres hhv.
ansøgningsrunder og gives direkte tilskud.
Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet kan til Socialstyrelsens spørgsmål oplyse, at den
foreslåede bestemmelse alene tydeliggør muligheden for at fravige bestemmelsen om,
at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal
ske igennem en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor fonden som vilkår for tildeling af
tilskud fastsætter, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, såfremt
det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå de aftalte resultatmål.
Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Der
henvises dog til opsummeringen af de øvrige ændringer, der er foretaget i lovforslaget,
dvs. de ændringer, der ikke er foretaget på baggrund af høringssvarene, jf. punkt 3
ovenfor.
11
4.1.6. Præciseringer om evaluering af fonden
Den Sociale Investeringsfond bifalder præciseringen af, at fonden er ansvarlig for, at
der iværksættes en evaluering af de hidtidige erfaringer med fonden, som
handlingsplanen for fondens videre organisering kan baseres på, inden udgangen af
2021, og bifalder endvidere, at det i bemærkningerne til lovforslaget præciseres, hvad
der menes med ”videre organisering”.
Social- og Ældreministeriets bemærkninger
Social- og Ældreministeriet har noteret sig DSIs bemærkninger og finder på denne
baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget. Der henvises dog til
opsummeringen af de øvrige ændringer, der er foretaget i lovforslaget, dvs. de
ændringer, der ikke er foretaget på baggrund af høringssvarene, jf. punkt 3 ovenfor.


Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
sm@sm.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Kære medlemmer af udvalget
Vedlagt sendes høringssvar og høringsnotat til Folketingets Socialudvalg om forslag til
lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Bemyndigelse til fastlæggelse
af administrationsgrundlag m.v.).
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Sagsnr.
2020 - 9109
Doknr.
336316
Dato
10-02-2021
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 157 Bilag 1
Offentligt


Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Henriette Fagerberg Erichsen (hfe@advokatsamfundet.dk)
Titel: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond (Sagsnr.: 2020 - 3)
Sendt: 08-11-2020 11:16
Tak for henvendelsen.
Advokatrådet har besluttet ikke at afgive høringssvar.
Med venlig hilsen
Henriette Fagerberg Erichsen
Sekretær
Advokatsamfundet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K
D +45 33 96 97 28
hfe@advokatsamfundet.dk - www.advokatsamfundet.dk
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet (dpudsend@sim.dk)
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Elsebeth Jensen (eje@sim.dk)
Fra: Lovekspeditionen (publikationer@sim.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 06-11-2020 10:20
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
L 157 Bilag 1
Offentligt
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: ek@frivillighed.dk (ek@frivillighed.dk)
Titel: Høringssvar ifm. udkast til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 02-12-2020 17:20
Bilag: Høringssvar til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond 2020.pdf;
Kære Ida Emilie Stigaard Bruhn
Hermed vedhæftet vores høringssvar.
Venlig hilsen
Ellinor Kruse
Centersekretær
Center for Frivilligt Socialt Arbejde
Albanigade 54 E, 1. sal
DK-5000 Odense C
T + 45 52 10 00 45
E ek@frivillighed.dk
E info@frivillighed.dk
W frivillighed.dk
[Wo/L
Ref: LA
02.12.2020
Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att: Ida Emilie Stigaard Bruhn
iesb@sim.dk og vii@sim.d k.
aura Au
Centerchef
Høring over udkast til forslag til Iov om ændring af lov om
Den Sociale Investeringsfond
Hermed afgiver Center for Frivilligt Socialt Arbejde høringssvar om Iov om ændring af Iov
om Den Sociale Investeringsfond (Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af admini-
strationsgrundlag for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og øvrige præciseringer af
reglerne for fonden). Center for Frivilligt Socialt Arbejde (herefter CFSA) er en selvejende
institution under Børne- og Socialministeriet.
Helt overordnet påskønner CFSA den fastlæggelse af administrationsgrundlag herunder
nødvendige hjemmel og afklaringer, som lovforslaget vil sikre. Desuden ser CFSA frem til
den nu indlagte evaluering af Investeringsfondens indsat i 2021.
Lovforslagets §7, hvori der står: "Private investorer kan investere i fondens portefølje.
investeringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens investe-
rings- og udviklingsprojekter", ser CFSA som en positiv udvidelse af Den Sociale Investe-
ringsfonds handlemuligheder og derved impact, idet det nu bliver muligt for investorer,
som f.eks. kommuner, at investere i et enkelt projekt fremfor i hele porteføljen.
Afslutningsvis vil CFSA gerne opfordre til, at Investeringsfonden prioriterer at opnå viden
og kendskab til det frivillige sociale område, og der indsætter en neutral repræsentant i
fondens bestyrelse med indgående kendskab til hele civilsamfundet på det sociale om-
råde, idet samspil med civilsamfundet vil få en vigtig betydning for succes og forankring i
mange investeringsprojekter
Med venlig hils n
Side 1 af 1
Ax\\ N
CENTER FOR
FRIVILLIGT
SUCIÅLT ARBEJDE
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Cc: hoeringssager@danskerhverv.dk (hoeringssager@danskerhverv.dk), tyto@danskerhverv.dk
(tyto@danskerhverv.dk)
Fra: Anne Fuglsang-Damgaard Sina (afs@danskerhverv.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 04-12-2020 12:21
Bilag: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond - december 2020.pdf;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Vedlagt er Dansk Erhvervs høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.
Dansk Erhverv stiller sig som altid gerne til rådighed for yderligere kommentarer.
Med venlig hilsen
Anne Fuglsang-Damgaard Sina
Politisk konsulent
M. +4551145885
T. +4533746742
AFS@DANSKERHVERV.DK
Dansk Erhverv er erhvervsorganisation og arbejdsgiverforening for et af verdens mest handlekraftige erhvervsliv.
Vi handler på vegne af 17.000 medlemsvirksomheder og 100 brancheforeninger. Vi arbejder for, at Danmark bliver
verdens bedste land at drive virksomhed i. For kun på den måde kan vi fremtidssikre velstanden og velfærden i Danmark.
DANSK ERHVERV CVR nr. 43232010 www.danskerhverv.dk
Børsen info@danskerhverv.dk
DK-1217 København K T. +45 3374 6000
Læs vores persondatapolitik online
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 6. november 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn <iesb@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
DANSK ERHVERV
Børsen
1217 København K
www.danskerhverv.dk
info@danskerhverv.dk
T. + 45 3374 6000
Deres ref.: 2020 - 9109 afs@danskerhverv.dk
afs/AFS
Side 1/1
Justitsministeriet
Att.: iesb@sim.dk og vii@sim.dk
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Den 4. december 2020
Svar på høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Inve-
steringsfond
Dansk Erhverv har modtaget udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investe-
ringsfond i høring og afgiver hermed svar på høringen.
Generelle bemærkninger
Dansk Erhverv bakker op om intentionerne bag Den Sociale Investeringsfond og bakker dermed
også op om præciseringerne i lovforslaget, der gerne skulle bidrage til at tydeliggøre arbejdsfor-
men og arbejdsfeltet fremadrettet og dermed også gøre det mere klart og oplagt for private inve-
storer at indgå i fondens projekter fremover. Det er i Dansk Erhvervs optik vigtigt, at rammerne
for at få det til at lykkes i større grad er tilstede.
Dansk Erhverv har som udgangspunkt ikke yderligere at tilføje, men stiller sig som altid gerne til
rådighed for uddybende kommentarer.
Med venlig hilsen
Anne Sina
Politisk konsulent
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Lars Bech-Jørgensen (LBEJ@DI.DK)
Titel: RE: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 04-12-2020 13:01
Bilag: 202012 DI høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.docx.pdf;
Kære Ida Emilie Stigaard Bruhn
Hermed høringssvar til lovforslag om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond fra DI.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Fagleder, Offentlig Privat Samspil og Velfærdspolitik
(+45) 3377 4671
(+45) 2627 1949 (Mobile)
lbej@di.dk
di.dk
Læs, hvordan DI behandler og beskytter persondata i DI’s Privatlivspolitik
From: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sent: 6. november 2020 10:20
To: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn <iesb@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Subject: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
DI har den 6. november 2020 modtaget høring til udkast til forslag til lov om ændring af
lov om Den Sociale Investeringsfond. Med lovforslaget påtænkes at sikre et tydeligt
hjemmelgrundlag for ministerens administration af og tilsyn med fonden samt afklare
uklarheder i loven.
DI arbejder generelt for et styrket samspil mellem den offentlige og private sektor, da
samspillet kan være med til at udvikle både kvaliteten og effektiviteten af velfærden samt
virksomhedernes vækst- og eksportmuligheder.
Erfaringerne viser, at der er store gevinster for både borgere, den offentlige sektor og
private aktører, når private investerer kapital og know-how i innovation og udvikling af
den offentlige opgavevaretagelse. Se eksempelvis det sociale investeringspartnerskab fra
Aalborg, hvor målet er at flytte psykisk sårbare væk fra overførselsindkomst og ind på
arbejdsmarkedet.
Formålet med Den Sociale Investeringsfond er at udbrede indsatser på de større
velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter
samt at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder og danne grundlag
for nye offentlige og private investeringer.
DI støtter formålet med Den Sociale Investeringsfond, herunder særligt fondens indsats
for tiltrække privat kapital til at løse udfordringer på de større velfærdsområder. Der er
de kommende år et stort investeringsbehov som følge af den demografiske udvikling,
ligesom der er behov for investering og udvikling i nye og bedre indsatser på
socialområdet. Det er tvivlsomt, om den offentlige sektor alene kan løfte dette store
investeringsbehov. Derfor støtter DI også præciseringen af § 7, så private investorer både
kan investere i fondens samlede portefølje og i enkelte investerings- og
udviklingsprojekter.
DI er dog usikker på Social- og Indenrigsministeriets reelle ønske om at tiltrække flere
private investeringer til udviklingen af velfærdsområderne. På den ene side fremgår det i
dette lovforslag, at Den Sociale Investeringsfond skal tiltrække private investeringer og
Social- og Indenrigsministeriet
Att.: Fuldmægtig Ida Emilie Stigaard Bruhn
Holmens Kanal 22
1060 København K
Sendt på mail til iesb@sim.dk og vii@sim.dk
den 4. december 2020.
4. december 2020
LBEJ
sikre investorer inden for alle de politisk besluttede temaer, mens Social- og
Indenrigsministeren samtidig med denne høring forsøger at få opbakning i Folketinget til
et forbud mod netop private investeringer på socialområdet. I tillæg dertil forhandles der
i Børne- og Undervisningsministeriet om et tilsvarende forbud mod private investeringer
i dagtilbudsområdet.
Regeringens dobbelttydige holdning og tilgang til private investeringer bidrager ikke til at
styrke troværdigheden, investeringslysten eller tiltroen til sikkerheden for investeringen.
En sådan fortsat tilgang vil medføre, at private investorer og pensionskasser fortsat vil se
mod udlandet for projekter til deres sociale investeringer.
Hvis Den Sociale Investeringsfond skal blive en succes, er det afgørende, at regeringen
trækker forslagene om forbud med private investeringer på social- og dagtilbudsområdet
tilbage, og i stedet går i dialog med den private sektor og investorerne for at skabe et
troværdigt og sikkert investeringsklima.
DI står naturligvis til rådighed, hvis dette høringssvar giver anledning til spørgsmål eller
bemærkninger.
Med venlig hilsen
Lars Bech-Jørgensen
Fagleder, Offentlig/Privat og Velfærdspolitik
Til: Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk), Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk)
Cc: Lone Christensen (lc@danskeakasser.dk)
Fra: Karen Louise Riis (klr@danskeakasser.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 08-11-2020 12:05
Bilag: Høringsbrev.pdf; Høringsliste.pdf; Udkast - lovforslag om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Danske A-kasser har ingen bemærkninger til denne høring.
Med venlig hilsen
Karen Louise Riis
Vicedirektør
Staunings Plads 3,2
1790 København V
Tlf. 35 86 66 00
T: 46 97 17 02
M: 81 80 04 25
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 6. november 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn <iesb@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (info@deg.dk)
Titel: DEG-L høringssvar vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsform
Sendt: 26-11-2020 10:30
Bilag: DEG-L høringssvar.pdf;
Hermed vedlægges Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Ledernes (DEG-L) høringssvar vedr. høring over udkast til
forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.
Venlig hilsen
Camilla Kjær Mårtonsson | Overassistent
Ny Vestergade 17, 2. sal
1471 København K
Dir. tlf.: 3337 7888
Mobil: 4136 1651
ckm@deg.dk
www.deg.dk
Folder om DEG
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 6. november 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn <iesb@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Den 26. november 2020
Vedrørende sagsnr.: 2020 - 9109
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne (DEG-L) har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Camilla Kjær Mårtonsson
Overassistent
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk)
Cc: Asger Klöcker-Gatzwiller (akg@dsi.dk), hawolt@dsi.dk (hawolt@dsi.dk), Søren Skårhøj (ssk@dsi.dk)
Fra: Anna Bech Nedergaard (abn@dsi.dk)
Titel: DSI høringssvar ifm. lovrevision af Lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 02-12-2020 14:58
Bilag: DSI høringssvar DSI lovrevision.pdf;
Kære Ida
Hermed fremsendes DSI’s høringssvar i forbindelse med den pågående lovrevision af Lov om ændring af Lov om Den
Sociale Investeringsfond.
Sig til hvis I har brug for yderligere.
Bh
Anna Bech Nedergaard
Fuldmægtig
abn@dsi.dk / +45 25 12 64 48
Holmens Kanal 22
1060 København K
www.dsi.dk
1
2. december 2020
Høringssvar til Lovforslag om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
Den Sociale Investeringsfond (DSI) har d. 6. november modtaget forslag om ændring af lov om Den
Sociale Investeringsfond, der er sendt i høring med frist d. 5. december. Med dette notat fremsendes
DSI’s bemærkninger til lovforslaget. Efter de generelle bemærkninger gennemgås bemærkninger til
ændringsforslagets enkelte delelementer.
DSI’s arbejde har siden opstart båret præg af, at der i selve lovgrundlaget i begrænset omfang har været
taget stilling til fondens udmøntning, mens fondens formål er mere tydeligt defineret. Som det også
fremgår af DSI’s årlige redegørelse, der blev sendt til social- og indenrigsministeren i september 2020,
vil der derfor løbende være behov for juridisk afklaring og præcisering, det gælder både i forhold til
DSI’s lovgrundlag samt øvrig lovgivning og regler, der i forskellig grad påvirker rammerne for at kunne
etablere og implementere sociale investeringsprogrammer i Danmark.
DSI er ved lov etableret som en uafhængig forvaltningsenhed under det tidligere
Innovationsministeriums ressort. Efter folketingsvalget i 2019 blev fonden overflyttet til Social- og
Indenrigsministeriets ressort. Siden DSI’s opstart har der pågået en proces for at afklare, hvilken
juridisk konstruktion DSI er som en uafhængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvaltning.
Afklaringen har en væsentlig betydning for DSI’s virke, udøvelse, administration mv, det er derfor
positivt, at loven nu revideres med henblik på at tydeliggøre ministerens ansvar og
administrationsgrundlaget.
Generelle bemærkninger
Med lovforslaget bemyndiges ministeren til at fastsætte et administrationsgrundlag og til at godkende
vedtægter udarbejdet af bestyrelsen. Kontinuitet og stabilitet omkring DSI’s konstruktion og virke er
afgørende for fondens samarbejdspartnere, og i særlig grad for at private investorer kan deltage i DSI’s
investeringspartnerskaber, derfor er det som udgangspunkt positivt at rammerne for dette bliver
klarere.
Det er også positivt, at der med lovændringen tages hånd om nogle af de uklarheder, der er i lov om
DSI. Det gælder præciseringer vedr. fondens investeringstemaer, præcisering af investorers mulighed
for at investere i hele DSI’s portefølje såvel som enkeltstående investeringsprojekter samt fondens
mulighed for at yde tilskud til myndigheder uden gennemførelse af en ansøgningsrunde.
DSI er desuden enig i vurderingen af, at der vil være behov for yderligere lovrevision, bl.a., at der tages
stilling til, hvordan DSI kan spejles i Vækstfondens lovgrundlag og administrative rammer. Som det
også beskrives i bemærkningerne til ændringsforslaget, forventes yderligere lovrevision allerede at
blive relevant i forbindelse med præsentationen af handlingsplanen for fondens videre organisering i
2021.
2
Bemærkninger til lovforslagets fem delelementer
Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde.
DSI imødekommer lovforlagets præcisering af temaerne for fondens arbejde. Det står nu klart, at
temaerne gælder begge underfonde, og at DSI har mulighed for at indstille et supplerende tema. Det
står også klart, at evt. ændringer i temaerne gælder nye initiativer, og at samarbejder initieret på
baggrund af tidligere temaer kan fortsætte. Et umodent marked og langsigtede indsatser betyder, at
investeringsprocesserne kan strække sig over flere år.
Endvidere står det klart med præciseringen i lovforslagets bemærkninger, at der politisk tages
stilling til fondens temaer, mens DSI’s bestyrelsen træffer beslutning om, hvilke indsatser der
investeres i. Denne sondring stod ikke klart i det eksisterende lovgrundlag.
DSI ser gerne at det præciseres, at partnerskaber og investeringer kan bevæge sig fra at være et
modningsforløb under udviklingsfonden til senere hen at være en egentligt investering i
investeringsfonden, således at en aftale kan modtage midler fra begge DSI’s underfonde på
forskellige tidspunkter. DSI mener, at det vil være ønskeligt for udviklingsprojekter at kunne foretage
denne bevægelse, da det vil være hensigtsmæssigt, at DSI, såfremt det lykkes at udvikle et
udviklingspartnerskab til en egentligt investering, kan fortsætte sit engagement med en investering
fra investeringsfonden.
Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje
Det vil være vanskeligt at tiltrække investorer til at investere i DSI’s samlede portefølje af flere
grunde. Som det står nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, kan fonde have fundatser, der kun
muliggør investeringer i dele af DSI’s portefølje. For investorer vil det også være mere krævende at
sætte sig ind i flere investeringer, frem for en enkelt investering, og desuden forventes det, at der går
år før DSI’s samlede portefølje er stor nok til at etablere en mere attraktiv risikoprofil. Det er derfor
positivt, at det fremgår tydeligt, at investorer kan investere i enkelte investerings- og
udviklingsprojekter i fondens portefølje.
Det fremgår også, at DSI i den årlige redegørelse til ministeren vil skulle redegøre for, at fonden, i det
omfang det er muligt, har søgt at sikre eksterne investeringer til alle de politisk besluttede temaer for
fondens arbejde. DSI vil bestræbe sig på, at der er eksterne investorer med i investeringerne, men det
er fortsat et umodent marked, som DSI og øvrige investorer opererer i, og derfor er der i høj grad brug
for at demonstrere, hvordan modellen og kontrakterne ser ud, om de kan bringes i anvendelse osv.
Det er derfor ikke utænkeligt, at det inden for visse temaer overvejende er DSI, der investerer. Det
bemærkes desuden, at der er stor forskel på, hvor modne de forskellige temaer er til eksterne
investeringer.
Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse om, at fondens forhold
reguleres i en vedtægt
Det eksisterende lovgrundlag giver en utilstrækkelig beskrivelse af, hvorledes ministeren kan føre
tilsyn med fonden. Det er derfor positivt, at lovforslaget forsøger at præcisere dette. Det fremgår af
lovforslaget, at ministeren bemyndiges til at fastsætte et administrationsgrundlag. Det står dog fortsat
uklart, hvilken betydning det kan få for bestyrelsens beslutningsbeføjelser samt for sekretariatets drift.
Det er desuden uklart, hvordan fondens vedtægter spiller sammen med administrationsgrundlaget.
Hvordan er hierarkiet mellem regelsættene?
3
Private investorer forudsætter, at der blandt samarbejdspartnere er meget klare og transparente
beslutningsprocesser, for at sikre opbakning til en investering i såvel investors bestyrelse samt blandt
aktionærer, kunder, medlemmer og i visse tilfælde også Finanstilsynet. Da private investorers
medvirken i sociale investeringsprogrammer er et stort politisk ønske til DSI, opfordrer DSI til at
følgende tydeliggøres:
- At der fortsat er et armslængdeprincip ind mod ministeren.
- At eventuelle ændringer af administrationsgrundlag ikke kan have tilbagevirkende kraft,
således at det sikres, at væsentlige organisatoriske ændringer pålagt af ministeren ikke får
konsekvenser for allerede indgåede aftaler.
- At eventuelle ændringer træder i kraft med en rimelig tidshorisont, henset til at aftaler om
samarbejder, investeringer og sociale investeringsprogrammer typisk tager lang tid at
forhandle på plads. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis parterne i en aftale om sociale
investeringsprogrammer ikke har sikkerhed for, at den tid de lægger i forberedelsen kan betale
sig, fordi eventuelle ændringer i administrationsgrundlag træder i kraft med det samme, og
dermed potentielt ændrer præmissen for aftalen. En sådan usikkerhed hos private investorer
kan potentielt afholde dem fra at bruge den nødvendige tid for at indgå en aftale om sociale
investeringsprogrammer, og dermed afholde dem fra at indgå aftaler med DSI.
Ændringsforslagets nuværende beskrivelse af administrationsgrundlaget udgør dermed en risiko for,
at DSI ikke kan indfri sit formål.
Der bides mærke i, at følgende fremgår af bemærkningerne: ”Det er ikke hensigten, at
administrationsgrundlaget skal begrænse fondens investeringsmuligheder substantielt, men skal
tværtimod med respekt for fondens lovfastsatte formål og bestyrelsens kompetence beskrive de
administrative rammer, der er et minimum for anvendelsen af statslige midler efter principper om
omkostningseffektiv drift.” For at fonden kan opfylde lovens formål er det afgørende, at bestyrelse og
sekretariat har fleksible rammer, da det fortsat ikke står klart, hvilke metoder og arbejdsformer der
egner sig bedst for at opnå lovens formål.
Tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til statslige, kommunale og
regionale myndigheder m.v.
DSI bifalder, at der bliver mulighed for at fravige bestemmelsen om, at tildelingen af tilskud til
statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde.
Problemet er tydeligt beskrevet i bemærkningerne, og præciseringen sikrer bedre muligheder for at
gennemføre investeringer med myndigheder uden ansøgningsrunde, men med et betinget tilskud,
hvor målopfyldelse udløser en tilbagebetaling fra myndigheden med risikopræmie.
Præciseringer om evaluering af fonden
DSI imødekommer præciseringen af, at DSI er ansvarlig for, at der iværksættes en evaluering af de
hidtidige erfaringer med fonden, som handlingsplanen for fondens videre organisering kan baseres
på, inden udgangen af 2021.
DSI bifalder desuden beskrivelsen af, hvad der menes med ’videre organisering’ i bemærkningerne til
ændringsforslaget. Med ’videre organisering’: ”menes for eksempel fondens sammensætning af
bestyrelse og rådgivende udvalg, sekretariatsbetjening, lovgivningsmæssige rammer,
forvaltningsretlige status og arbejdsområder, finansielle redskaber m.v.”
4
DSI ser frem til en videre dialog med Social- og Indenrigsministeriet om de nærmere rammer for
evalueringen og handlingsplanen.
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Merethe Laursen (merethe.laursen@dukh.dk)
Titel: Svar på høring
Sendt: 04-12-2020 07:55
Bilag: 05.12.2020 Høringssvar.pdf;
Til rette vedkommende,
Svar på høring er vedhæftet som fil.
Venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent og Jurist
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf. 76 30 19 30 | Direkte 22 68 23 05
Læs mere på: https://www.dukh.dk/
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Jupitervej 1 | 6000 Kolding | Tlf.: 76 30 19 30 | Fax: 75 54 26 69 | SE nr.: 26 64 30 58
e-mail: mail@dukh.dk | sikker e-mail: sikkermail@dukh.dk | web: www.dukh.dk
DUKH er en selvejende institution under Socialministeriet. Vi skal styrke retssikkerheden for mennesker med handicap gennem information og rådgivning.
Social og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Att.
Ida Emilie Stigaard Bruhn
Sagsnr.:2020-9109
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Tak for høringsmateriale.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har følgende bemærkninger:
Den fremsendte høring er ikke inden for DUKHs rådgivningsområde og vi har derfor ikke
bemærkninger af retssikkerhedsmæssig karakter.
Med venlig hilsen
Merethe Laursen
Specialkonsulent/Jurist
Journalnr.
Jurist Merethe Laursen
Telefon 22 68 2305
E-mail merethe.laursen@dukh.dk
Dato: 04.december 2020
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk)
Fra: Lovekspeditionen (publikationer@sim.dk)
Titel: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale InvesteringsfondDIGST (Id nr.:
953394)
Sendt: 10-11-2020 11:46
Kære Ida
Denne er til dig.
Mvh. Elsebeth
Fra: Morten Jacob Leth <mojal@digst.dk>
Sendt: 10. november 2020 11:38
Til: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale InvesteringsfondDIGST (Id nr.:
953394)
Kære Elsebeth Jensen
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura og internationale forhold
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet (dpudsend@sim.dk)
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Elsebeth Jensen (eje@sim.dk)
Fra: Lovekspeditionen (publikationer@sim.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 06-11-2020 10:20
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Erhvervsstyrelsen, høringer (hoering@erst.dk)
Titel: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond(ERST Sagsnr: 2020 - 17255)
Sendt: 04-12-2020 11:36
Kære Social- og Indenrigsministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
OBR vurderer, at forslaget ikke er erhvervsrettet og derfor ikke skal forelægges OBR, jf. Vejledning om
erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger.
OBR har på den baggrund ingen bemærkninger til lovforslaget.
Såfremt Social- og Indenrigsministeriet ikke er enig i denne vurdering, bedes I vende tilbage med henblik på,
at OBR dels vurderer de administrative konsekvenser af forslaget og dels afgiver bemærkninger til jeres
vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Nicolai Hoffmann
Student
Tlf. direkte: 35 29 14 03
E-post: NicHof@erst.dk
Med venlig hilsen
Catharina Rude
Stud.jur.
ERHVERVSSTYRELSEN
Jura
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291992
E-mail: CatRud@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og
lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: kiak@fho.dk (kiak@fho.dk)
Titel: FH-Høringssvar om Den sociale Investeringsfond
Sendt: 03-12-2020 15:34
Bilag: Høringssvar til SIM.docx;
Hermed fremsendes FH’s høringssvar til høring over udkast til forslag til lov
om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Kirsten Kvist
Sekretær, Politik og Analyse
Direkte: 3524 6422 / Mobil: 2855 2250 / Mail: kiak@fho.dk
Fagbevægelsens Hovedorganisation / www.fho.dk
Her kan du læse hvordan Fagbevægelsens Hovedorganisation behandler
dine data
Sagsnr. 20-3913
Vores ref. MBE
3. december 2020
Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om
Den sociale Investeringsfond
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) afgiver hermed høringssvar til udkast til forslag til lov
om ændring af lov om Den sociale Investeringsfond.
Den sociale Investeringsfond har til formål at udbrede indsatser på de større velfærdsområder,
der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter samt at udvikle og
modne nye indsatser på større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige og
private investeringer.
I det omfang at private aktørers investeringer kan bidrage til dette formål, bakker FH op om,
at private kan investere i fondens samlede portefølje, hvorefter det er Den sociale
Investeringsfonds ansvar at sikre, at der er investerings- og udviklingsprojekter inden for alle
de politiske besluttede temaer for fondens arbejde.
FH er derimod ikke enig i, at der skal åbnes op for, at private investorer skal have mulighed
for at udelukkende at investere i bestemte investerings- og udviklingsprojekter. Dette er i
bemærkningerne til lovforslaget begrundet med, at flere fonde, der potentielt kan investere i
Den sociale Investeringsfonds portefølje, har fundatser, der begrænser hvad fonden kan
investere i, samt vanskelighederne med at tiltrække private investorer.
FH mener dog, at dette er en glidebane, der vil føre til ”creaming”, da det på sigt vil betyde, at
man vil kigge på hvilke projekter, der henholdsvis bliver og ikke bliver investeret i, når man
skal vælge nye investeringsområder.
Allerede ved etableringen af Den sociale Investeringsfond var der en opmærksomhed rettet
mod at forebygge ”creaming”. Med lovforslaget bliver dette værn fjernet. Dette er således
ikke, som det er fremført i bemærkningerne et udtryk for en præcisering af loven, men
derimod en ændring, og FH er ikke enig i denne ændring.
Med venlig hilsen
Majbrit Berlau
Næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Mads Borregaard (mbo@fanet.dk)
Titel: Vedr. Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 02-12-2020 13:21
Bilag: Høringssvar_om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Kære Begge
Vedlagt er FA’s høringssvar (vi har ingen bemærkninger).
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
Telefon: +45 3391 4700
Direkte: +45 2037 1895
Mail: mbo@fanet.dk
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Amaliegade 7
1256 København K
Besøg os på www.fanet.dk og abonnér på vores nyhedsmail
Social- og Indenrigsministeriet
iesb@sim.dk
vii@sim.dk
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investerings-
fond
Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) takker for høringen. FA har ingen bemærkninger til hørin-
gen.
Med venlig hilsen
Mads Borregaard
Cheføkonom
2. december 2020
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Pia Saxild (PS@fbr.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 09-11-2020 13:28
Forbrugerrådet Tænk vurderer, at udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
ligger uden for vores interesseområde, og vil derfor undlade at forholde os til hertil. Forbrugerrådet Tænk kan
således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.
Med venlig hilsen
Vagn Jelsøe
Vicedirektør
Forbrugerrådet Tænk
T +45 7741 7720 / vj@fbr.dk / taenk.dk
Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K
Fra: Forbrugerrådet Tænk Hoeringer
Sendt: 6. november 2020 12:10
Til: Pia Saxild
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Fra: Lovekspeditionen [mailto:publikationer@sim.dk]
Sendt: 6. november 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn; Elsebeth Jensen
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Til: Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk), Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk)
Cc: Peter Rosendal Brunø Frederiksen (pf@dch.dk)
Fra: Line Hyldgaard (lhb@frivilligraadet.dk)
Titel: Høringssvar fra Frivilligrådet
Sendt: 25-11-2020 13:50
Bilag: Høring Den Sociale Investeringsfond Frivilligrådet.pdf;
Hermed høringssvar fra Frivilligrådet
Venlig hilsen
Line Hyldgaard Byrgesen
Rådskoordinator
Frivilligrådet
lhb@frivilligraadet.dk
Tlf.: 61 96 00 01
Stationsvej 10
9460 Brovst
www.frivilligraadet.dk
Vil du følge med?
Nyhedsbrev: https://frivilligraadet.dk/frivilligraadets-nyhedsbrev
Privatlivspolitik: https://frivilligraadet.dk/privatlivspolitik
1
Social‐ og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K 25. november 2020
Høringssvar vedr. lovforslag om udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(SIM Id: 2020‐9109)
Hermed afgiver Frivilligrådet høringssvar vedr. lovforslag om udkast til forslag om lov om ændring af lov om
Den Sociale Investeringsfond.
Frivilligrådet betragter overordnet lovforslaget positivt, og bakker derfor op om de foreslåede ændringer.
De frivillige sociale organisationer spiller en central rolle i håndteringen af samfundets velfærdsmæssige ud‐
fordringer og er således også relevant i forhold til at fremme sociale investeringer i Danmark.
I forhold til sociale investeringer gør de frivillige sociale organisationer sig særligt gældende på tre områder:
 Som såkaldte leverandører af ydelser i sociale investeringsprogrammer
 Som objekter for såkaldt modning af leverandørsegmentet
 Som deltagere i lokale sociale øko‐systemer, som kan blive påvirket af sociale investeringer.
For at lave realistiske planer for inddragelse af de frivillige foreninger, herunder den såkaldte modning, og
ikke at gøre skade på de lokale sociale øko‐systemer, er det afgørende vigtigt, at Den Sociale Investeringsfond
på alle niveauer besidder indsigt i vilkår, dynamikker og frivillige organisationers kultur og arbejdsformer.
Uden denne indsigt risikerer Den Sociale Investeringsfond at bidrage til suboptimering på det sociale område,
ved at skævvride de incitamenter, som ligger til grund for frivilligt arbejde.
Det er derfor Frivilligrådets anbefaling, at den nuværende bestyrelse for DSI udvides med et medlem, der
bisidder indsigt i den frivillige sociale sektor og frivillige sociale organisationers virke og som udpeges af Fri‐
villigrådet.
Med disse bemærkninger imødeser Frivilligrådet loven, såfremt den måtte blive vedtaget.
Med venlig hilsen
Formand for Frivilligrådet
Mads Roke Clausen
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Mikkel Lindberg Laursen (mikl@humanrights.dk)
Titel: Ingen bemærkninger: Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
Sendt: 27-11-2020 13:39
Bilag: Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Til Social- og Indenrigsministeriet
Se venligst vedhæftede høringssvar.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020 - 9109.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
MIKKEL LINDBERG LAURSEN
Juridisk rådgiver
MONITORERING
WILDERS PLADS 8K | 1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888 | DIREKTE +45 9132 5719
mikl@humanrights.dk
MENNESKERET.DK | HUMANRIGHTS.DK
TILMELD DIG VORES DANSKE NYHEDSBREV. 10 gange årligt giver vi dig nyt om instituttets viden og aktiviteter.
SUBSCRIBE TO OUR ENGLISH NEWSLETTER. 10 times a year we brief you on new human rights knowledge and our activities.
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
E-mail: iesb@sim.dk og vii@sim.dk
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
MOBIL 91325719
MIKL@HUMANRIGHTS.DK
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02928-2
27. NOVEMBER 2020
H Ø R I N G S S V A R O V E R U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V
O M Æ N D R I N G A F L O V O M D E N S O C I A L E
I N V E S T E R I N G S F O N D
Social- og Indenrigsministeriet har ved e-mail af 6. november 2020
anmodet om Institut for Menneskerettigheders eventuelle
bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den
Sociale Investeringsfond (Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af
administrationsgrundlag for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og
øvrige præciseringer af reglerne for fonden).
Instituttet har ingen bemærkninger til udkastet.
Der henvises til ministeriets sagsnummer 2020 - 9109.
Med venlig hilsen
Mikkel Lindberg Laursen
FULDMÆGTIG
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Cc: ANSM@kl.dk (ANSM@kl.dk), Valentin Thyge Egeberg (STE@regioner.dk)
Fra: mtr@kl.dk (mtr@kl.dk)
Titel: SV: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 04-12-2020 11:07
Bilag: Høringssvar LF om ændring af Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Hermed høringssvar fra KL og DR.
Med venlig hilsen
Mette Rosenbeck
Chefkonsulent
Økonomisk Politisk Center
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3795
MTR@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Fra: Lovekspeditionen <publikationer@sim.dk>
Sendt: 6. november 2020 10:20
Til: Udsendelse fra Social- og Indenrigsministeriet <dpudsend@sim.dk>
Cc: Ida Emilie Stigaard Bruhn <iesb@sim.dk>; Elsebeth Jensen <eje@sim.dk>
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Social- og Indenrigsministeriet
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 9300
Fax. 3393 2518
E-mail sim@sim.dk
J.nr. 2020 - 9109
Dato 06.11.2020
Til parterne på vedlagte høringsliste
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Med venlig hilsen
Elsebeth Jensen
Dato: 4. december 2020
Sags ID: SAG-2018-03792
Dok. ID: 3016046
E-mail: MTR@kl.dk
Direkte: 3370 3795
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1
Social- og Indenrigsministeriet
Att. Ida Emilie Stigaard Bruhn
Høringssvar vedr. ændring af Lov om Den Sociale Investerings-
fond
KL og Danske Regioner har fået dette lovforslag i høring med høringsfrist
den 5. december 2020.
KL og Danske Regioner henviser til høringssvaret fra Den Sociale Inve-
steringsfond, idet parterne støtter fondens bemærkninger til lovforslagets
ændringer i grundlag og rammer for Den Sociale Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Claus Ørum Mogensen
Rikke Margrethe Friis
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: SIRI Rådet for Etniske Minoriteter (rem@siri.dk)
Titel: Høringssvar - Rådet for Etniske Minoriteter
Sendt: 09-11-2020 09:36
Bilag: Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Rådet for Etniske Minoriteter fremsender hermed høringssvar, hvor det fremgår, at rådet ikke har bemærkninger til
udsendte.
Venlig hilsen
Anne-Katrine Schott
Praktikant
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Tlf: +45 72 14 28 40
E-mail: asp@siri.dk
Styrelsen for International Rekruttering og Integration
Sekretariatet for Rådet for Etniske Minoriteter
Carl Jacobsens Vej 39
2500 Valby
Telefon: 72 14 24 00
Mail: rem@siri.dk
Web: www.rem.dk
Til Social- og Indenrigsministeriet
HØRINGSSVAR
Dato: 09. november 2020
Kontor: Sekretariatet
Sagsbeh.: ASP
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Rådet for Etniske Minoriteter har ingen bemærkninger til det udsendte.
Med venlig hilsen
Halima El Abassi
Forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Fra: Rådet for Socialt Udsatte (post@udsatte.dk)
Titel: Høring om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 04-12-2020 14:34
Bilag: høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte.pdf;
Hermed høringssvar fra Rådet for Socialt Udsatte til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond.
Med venlig hilsen
Laura Kofod
Politisk konsulent
RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE
m +45 41 85 10 64 e lauk@udsatte.dk
t +45 41 85 11 00 w www.udsatte.dk
a St. Torvegade 26, 3700 Rønne
Følg Rådet for Socialt Udsatte på Facebook og Twitter
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale
Investeringsfond
Rådet takker for høring vedr. ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Rådet bakker op om ændringerne, der vil give fondene bedre mulighed for at investere. Det er
vigtigt på dette tidlige stadie af udviklingen af sociale investeringer at sikre rammerne for at
investorer, herunder fondene kan deltage i Den Sociale Investeringsfonds udviklingsarbejde.
At det ikke har været muligt har været en kilde til bekymring og klargørelsen kan føre til flere
investeringer.
Derudover er det håbet, at præciseringerne vil bidrage til at sætte gang i udviklingsprojekter,
og det er glædeligt, at temaer kan aftales på initiativ fra fonden, hvilket udvider mulighederne
for at sikre investeringer i løsningen af vigtige sociale problemer. Rådet for Socialt foreslår at
Den Sociale Investeringsfond i den forbindelse går i dialog med relevante aktører herunder
kommunerne og de sociale organisationer.
Rådet ser frem til at følge Den Sociale Investeringsfonds videre arbejde.
Med venlig hilsen
Vibe Klarup
Formand for Rådet for Socialt Udsatte
Social- og Indenrigsministeriet
iesb@sim.dk
vii@sim.dk
4. december 2020
Til: Ida Emilie Stigaard Bruhn (iesb@sim.dk), Virksomme indsatser og investeringer (vii@sim.dk)
Cc: Ledelsessekretariatet (ledelsessekretariatet@socialstyrelsen.dk), Kenneth Lykke Sørensen
(klys@socialstyrelsen.dk)
Fra: Bolette Pedersen (bope@socialstyrelsen.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
Sendt: 03-12-2020 15:47
Bilag: SOS - Udkast - lovforslag om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond.pdf;
Kære Ida.
Her er Socialstyrelsens kommentarer til høringen vedr. Den Sociale Investeringsfond (vicedirektør-godkendt).
Overordnet er vi enige i de foreslåede ændringer, pba. de uklarheder der er i det eksisterende lovgrundlag, men har
nogle overordnede bemærkninger til udkastet:
Er der en grænse for, hvor meget de private investeringer må eller skal fylde inden for de enkelte temaer
og/eller den samlede portefølje? Hvad sker der med temaer, hvor det ikke er muligt at finde private
investorer?
Hvordan vil man undgå potentiel skævridning ift investeringsprojekter frem for modnings- og
udviklingsprojekter, da der må forventes at være større interesse for førstnævnte særligt fra de private
aktører?
I formålet med investeringsfonden står, at fonden skal "udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter". Skal "mindsker de offentlige udgifter"
tolkes som, at investeringen afstedkommer offentlige besparelser, der opvejer omkostningerne ved indsatsen
eller skal det forstås som, at der skal være et betragteligt tilbageløb udtrykt ved nogle offentlige besparelser,
der ikke nødvendigvis samlet set overstiger omkostningerne? Hvis det første er tilfældet vil det i princippet
udelukke mange målgrupper fra investeringsprojekter, da der ikke nødvendigvis vil kunne opnås offentlige
besparelser, der overstiger omkostningerne ved indsatsen, selvom indsatsen skaber progression for borgerne.
Tidsperspektivet for en investering er afgørende - nogle indsatser giver først offentlige besparelser efter en
årrække mens andre materialiseres hurtigere. Aftales tidsperspektivet individuelt for hvert projekt?
Øvrige kommentarer er angivet i dokumentet.
Du må sige til, hvis du/I har nogle spørgsmål til vores kommentarer.
Med venlig hilsen
Bolette Pedersen
Ph.d., Specialkonsulent
Center for Data, Analyse og Metode
Mobil +45 61 96 56 47
bope@socialstyrelsen.dk
Telefon +45 72 42 37 00
www.socialstyrelsen.dk
Sådan behandler vi dine personoplysninger
Social- og Indenrigsministeriet 6. november 2020
Kontor for virksomme indsatser og investeringer
Sagsnummer 2020-9109
iesb
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Tydeliggørelse af hjemmel for fastlæggelse af administrationsgrundlag
for tilsyn med Den Sociale Investeringsfond og øvrige præciseringer af
reglerne for fonden)
§ 1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lov nr. 1462 af 11. december
2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Til de formål, som fremgår af stk. 2, er Den Sociale Investerings-
fond organiseret i to underfonde:
1) En investeringsfond.
2) En udviklingsfond.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål,
som fonden skal disponere og investere inden for. Temaerne kan være tvær-
gående for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med forhand-
lingerne om finansloven. Social- og indenrigsministeren orienterer skriftligt
2
fonden herom. Fonden har efterfølgende mulighed for årligt at indstille et
supplerende tema.«
3. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. § 6, stk. 1, kan fraviges i de tilfælde, hvor stk. 2 finder anven-
delse.«
4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Private investorer kan investere i fondens portefølje. Investerin-
gerne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte af fondens inve-
sterings- og udviklingsprojekter.
»Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er
investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde.«
5. § 8 ophæves.
6. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
»§ 9 a. Fondens forhold reguleres i en vedtægt.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som
godkendes af social- og indenrigsministeren.«
7. I § 15 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om Den So-
ciale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.«
8. Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
»§ 15 a. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til social-
og indenrigsministeren. Redegørelsen oversendes til Folketinget.«
§ 2
Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde inden ud-
gangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne grundlag for stilling-
tagen til fondens videre organisering.
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april 2021.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
Den Sociale Investeringsfond blev oprettet som en del af »Aftale om sats-
puljen på børne- og socialområdet 2018-2021«. Aftalen er indgået mellem
den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radi-
kale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. november 2017.
Formålet med oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond er at understøtte
en tidligere og mere forebyggende indsats på de større velfærdsområder til
gavn for den enkelte borger og for samfundet gennem nye partnerskaber
mellem den offentlige, private og frivillige sektor. Fonden skal endvidere
bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorienterede indsatser og
skabe mere viden om effekterne af tidlige indsatser på de større velfærds-
områder ved at udvikle og udbrede indsatser, der evalueres på et solidt
grundlag. Endeligt skal fonden bidrage til at tiltrække ny ekstern kapital til
at løse udfordringer på de større velfærdsområder ved at understøtte, at pri-
vate aktører kan investere i forebyggende velfærdsindsatser.
Som led i social- og indenrigsministerens overtagelse af det ressortmæssige
ansvar for Den Sociale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24. septem-
ber er der pågået et arbejde med at afklare social- og indenrigsministerens
administration af og tilsyn med fonden. I den forbindelse er det blevet tyde-
ligt, at der er behov for en hjemmel til at fastsætte et egentligt administrati-
onsgrundlag, som kan sikre grundlag for bl.a. ministerens administration af
og tilsyn med fonden.
De første års arbejde i Den Sociale Investeringsfond har endvidere vist en
række uklarheder i loven, herunder i relation til private investorers mulighed
for at investere i dele af fondens portefølje. Der er således behov for en
række præciseringer og forenklinger i loven, der skal sikre klare og tydelige
rammer for fondens arbejde.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til en række ændringer af
lov om Den Sociale Investeringsfond.
4
Formålet med de foreslåede ændringer er:
 at sikre et tydeligt hjemmelgrundlag for ministerens administration
af og tilsyn med fonden.
 at afklare uklarheder i loven.
De foreslåede ændringer vil ikke påvirke det overordnede formål eller in-
tentionen med lov om Den Sociale Investeringsfond, men vil sikre et klart
lovgrundlag samt et administrationsgrundlag for social- og indenrigsmini-
steren og vil klarlægge rammerne for fondens arbejde. Der kan senere vise
sig behov for andre ændringer, når der foreligger en evaluering af fonden i
2021.
Lovforslaget indeholder fem delelementer:
1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde.
2. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af
fondens portefølje.
3. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilfø-
jelse om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt.
4. Tilføjelse om Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde
tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
5. Præciseringer om evaluering af fonden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1, stk. 1, og 2, at Den
Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede ind-
satser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig
mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne nye ind-
satser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offent-
lige og private investeringer. Endvidere fremgår det af lovens § 1, stk. 3, at
de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal
disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhand-
lingerne om finansloven, og at ministeren for offentlig innovation orienterer
skriftligt fonden herom.
Det fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget til lov
5
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B, betænk-
ning til L 56 som fremsat, side 1, at Den Sociale Investeringsfond består af
to underfonde, der skal fremme fondens to formål. For det første består fon-
den af en »investeringsfond«, der skal udbrede indsatser på de større vel-
færdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offent-
lige udgifter (Den Sociale Investeringsfonds første formål). For det andet
består den af en »udviklingsfond«, der skal udvikle og modne nye indsatser
på de større velfærdsområder og danne grundlag for nye offentlige og pri-
vate investeringer (Den Sociale Investeringsfonds andet formål).
Det fremgår af lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf.
§ 1, stk. 2 og 3, kan anvende de forretningsdispositioner og finansierings-
former, der er oplistet i lovens § 4, nr. 1-10.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9,
at ”Fondens ene formål er at udbrede indsatser på de større velfærdsområ-
der, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.
Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i forbindelse med finanslovsfor-
handlingerne.” Endvidere fremgår det, at ”Fondens andet formål er at ud-
vikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i forbindelse med etab-
leringen af fonden besluttes minimum tre områder, som fonden skal udvikle
og modne indsatser inden for.”
Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond,
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, fremgår det
endvidere, at de politiske forhandlinger om temaerne ”følger principperne,
der er beskrevet i »Aftale om principperne for satspuljens tilvejebringelse
og udmøntning m.v. – oktober 2015«. Det indebærer bl.a., at det skal til-
stræbes at nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed om,
og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises imø-
dekommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får tilgodeset sær-
lige prioriteter, som et eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er
direkte imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har vetoret og således ikke
kan udelukke bestemte temaer.”
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Loven og udvalgsbetænkningen til loven er inkonsekvente, hvad angår be-
skrivelsen af Den Sociale Investeringsfonds organisering, nærmere bestemt
at fonden er organiseret i to underfonde. Fordi loven og bemærkningerne til
6
lovforslaget til loven ikke beskriver de to underfonde, fremgår det heller
ikke tydeligt, om øvrige bestemmelser i loven gælder for begge underfonde.
Det har i praksis særligt skabt uklarheder om, hvorvidt de politisk valgte
temaer jf. lovens § 1, stk. 3, gælder for begge underfonde, og om fondens
forretningsdispositioner og finansieringsformer, jf. lovens § 4, stk. 1, kan
anvendes for begge underfonde.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at de i § 4 oplistede for-
retningsdispositioner og finansieringsformer kan anvendes til at opnå og
fremme udvikling og modning af nye indsatser og således kan anvendes i
både investeringsfonden og udviklingsfonden. Begrundelsen herfor findes
i, at de to underfonde har til formål at opfylde fondens formål om hhv. at
udbrede indsatser og at udvikle og modne nye indsatser, og at det fremgår
af lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf. § 1, stk. 2 og
3, kan anvende de forretningsdispositioner og finansieringsformer, der er
oplistet i § 4, nr. 1-10.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det bør præciseres i
loven, at Den Sociale Investeringsfond består af to underfonde, og at de for-
retningsdispositioner og finansieringsformer, fonden har til rådighed, kan
anvendes i begge underfonde.
Endvidere er der behov for at præcisere, hvorvidt de politisk vedtagne te-
maer gælder for begge underfonde. Af selve lovteksten fremgår det ikke,
om temaerne er særskilte for de to underfonde. Derimod fremgår det af be-
mærkningerne til lovforslaget til loven, at for fondens første formål om at
udbrede indsatser på de større velfærdsområder skal ”indsatserne” aftales
årligt. For fondens andet formål om at udvikle og modne nye indsatser på
de større velfærdsområder fremgår det, at der ved fondens etablering beslut-
tes minimum tre ”områder”, som fonden skal udvikle og modne indsatser
inden for.
I januar 2020 blev det aftalt af partierne bag fonden, Venstre, Liberal Alli-
ance, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti,
Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter ”af-
talekredsen”), at det kommende års temaer skulle være tværgående for de to
underfonde. Baggrunden for dette var blandt andet et ønske fra Den Sociale
Investeringsfonds bestyrelse om en øget fleksibilitet i investeringerne, som
fonden vurderede som afgørende for fondens succes.
7
Som led i fondens første investeringer har der desuden været behov for, at
fonden kunne indstille et supplerende tema, som imødekom fondens aktu-
elle billede af investeringsmuligheder. På den baggrund besluttede aftale-
kredsen, at fonden skulle have mulighed for at indstille et supplerende tema
til efterfølgende godkendelse i aftalekredsen.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det bør præciseres, at
temaerne for fondens investeringer kan gælde for begge underfonde, såfremt
det besluttes af aftalekredsen. Endvidere er det ministeriets opfattelse, at der
i loven bør gives mulighed for, at fonden indstiller et supplerende tema. Det
supplerende tema kan indstilles af fonden, når og hvis det vurderes relevant
af fonden, og er således ikke bundet til de politiske forhandlinger i forbin-
delse med aftalen om finansloven. Temaet vil skulle godkendes af aftale-
kredsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at beslutninger om nye temaer for fondens
investeringer ikke vil påvirke allerede igangsatte initiativer. Således gælder
nye temaer for igangsættelse af nye initiativer. Det bemærkes endvidere, at
aftalekredsen kan vælge at videreføre tidligere års temaer.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil det blive præciseret, at Den Sociale Investeringsfond be-
står af to underfonde. En investeringsfond og en udviklingsfond, der hhv.
bidrager til fondens første formål, jf. lov om Den Sociale Investeringsfond
§ 1 stk. 2, nr. 1, om at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærds-
områder, der kan danne grundlag for nye offentlige og private investeringer,
og til fondens andet formål, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, om at udbrede ind-
satser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig
mindsker de offentlige udgifter.
Med forslaget vil det endvidere blive præciseret i lovens § 1, stk. 3, der bli-
ver stk. 4, at der årligt fastsættes temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål,
som fonden skal disponere og investere inden for, og at temaerne kan være
tværgående for de to underfonde.
Endeligt vil det som noget nyt blive tilføjet, at Den Sociale Investeringsfond
har mulighed for at indstille et supplerende tema til efterfølgende godken-
delse i aftalekredsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 1
og 2.
8
2.2. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fon-
dens portefølje
2.2.1. Gældende ret
Private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje el-
ler mulighed for at investere i den samlede portefølje fremgår ikke af selve
lovteksten. Det fremgår derimod af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56
som fremsat, side 9, at fonden skal sikre, at private investorer investerer i
alle indsatser, som fonden investerer i inden for et givent år, dvs. i fondens
samlede portefølje. Det fremgår endvidere, at ”En sådan løsning vil sikre, at
det er de for fonden udstukne investeringsområder, der fastsætter de over-
ordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i”. Det er
således investeringsfondens ansvar at finde investorer til alle de områder,
som det politisk er besluttet, at der skal investeres inden for.
Følgende fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneud-
valget afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B, be-
tænkning til L 56 som fremsat, side 2: ”Eventuelle investorer har således
fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. Investorerne
har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale investeringsprogrammer.
Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om, at den enkelte
ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende delaf-
tale om finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme
indsats, og at en privat investor ikke samtidig kan udføre opgaven. Der er
således adskillelse af private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse
gør sig ikke gældende i udviklingsfonden.”
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Erfaringerne fra de første års arbejde med Den Sociale Investeringsfond har
vist, at det er vanskeligt, hvis ikke umuligt for fonden, at tiltrække private
investorer, hvis private investorer skal investere i fondens samlede porte-
følje, dvs. alle investeringer og projekter i regi af de to underfonde frem for
i enkeltstående investeringsprojekter. Det gælder både velgørende fonde og
kommercielle investorer. Dette skal også ses i lyset af, at flere fonde, der
potentielt ville kunne investere i Den Sociale Investeringsfonds portefølje,
har fundatser, der begrænser, hvad fondene kan investere i. Derfor vil de
ikke nødvendigvis kunne investere i Den Sociale Investeringsfonds samlede
9
portefølje. Det medfører, at det er vanskeligt for Den Sociale Investerings-
fond at realisere en væsentlig del af det politiske formål med at etablere
fonden, som er at modne markedet for sociale investeringer i Danmark samt
at gennemføre sociale investeringer bl.a. suppleret af ekstern (privat) kapi-
tal.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at lov om Den Sociale
Investeringsfond er uklar, når det gælder private investorers muligheder for
at investere i projekter og indsatser i regi af fonden. Konkret giver bemærk-
ningerne til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen anledning til
tvivl om, hvorvidt private investorer skal investere i Den Sociale Investe-
ringsfonds samlede portefølje, eller om de også kan investere i enkelte af
fondens investerings- eller udviklingsprojekter, så længe Den Sociale Inve-
steringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til projekter inden for
alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.
Endvidere fremgår det ikke klart af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56
som fremsat, side 9 og den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børne-
udvalget afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget
til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B,
betænkning til L 56 som fremsat, side 2, om formuleringerne skal fortolkes
så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med private investorer
om konkrete – enkeltstående – investeringer og udviklingsprojekter. Det er
ligeledes uklart, om bemærkningerne til lovforslaget til loven og udvalgs-
betænkningens bemærkninger herom kun gælder investeringsfonden, eller
om de også gælder udviklingsfonden.
Ud fra en formålsfortolkning må bemærkningerne i såvel lovforslaget til lo-
ven som i udvalgsbetænkningen skulle fortolkes således, at private fonde,
som ønsker at investere i et enkelt investerings- eller udviklingsprojekt, som
ligger inden for de private fondes fundats, kan gøre det, selvom de øvrige
projekter i Den Sociale Investeringsfond ligger uden for de private fondes
fundats. Dette vil også være i overensstemmelse med lovens intention.
Der vurderes på den baggrund at være behov for en præcisering af reglerne
i loven.
2.2.3. Den foreslåede ordning
10
Det foreslås, at det i lovens § 7 præciseres, at private investorer kan investere
i fondens portefølje, og at investeringerne kan være i fondens samlede por-
tefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter i regi
af de to underfonde. Endvidere foreslås det at præcisere, at Den Sociale In-
vesteringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings-
og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer for fon-
dens arbejde.
Det er ministeriets vurdering, at forslaget vil medføre, at Den Sociale Inve-
steringsfond får klarere rammer for at realisere sit formål, herunder intenti-
onen om at fonden skal bidrage til at tiltrække ny ekstern kapital til at løse
udfordringer på de større velfærdsområder ved at understøtte, at private ak-
tører kan investere i forebyggende velfærdsindsatser.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.
3.
2.3. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse
om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt
2.3.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 15, at social- og in-
denrigsministeren fører tilsyn med fonden. Endvidere fremgår det af § 15,
stk. 2, at ministeren kan afkræve fonden enhver oplysning, som ministeren
anser for nødvendig for at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren
skal til enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens admini-
strative og økonomiske systemer, regnskaber og virksomhed i øvrigt.
Af lovens § 15, stk. 2, fremgår det, at bestyrelsesformanden holder ministe-
ren for offentlig innovation orienteret om alle væsentlige forhold vedrø-
rende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens økonomi eller akti-
viteter.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 12,
at hensigten med etableringen af et tilsyn er, at der kan gribes ind, hvis fon-
den for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte
grænser. Loven indeholder ikke nærmere regler, der regulerer driftsram-
merne for fonden, herunder sekretariatet. Indholdet af det overordnede til-
syn er heller ikke nærmere beskrevet.
11
Loven eller bemærkningerne til lovforslaget til loven indeholder ligeledes
ikke en bestemmelse om udarbejdelse af vedtægter, samt ministerens ad-
gang til at godkende sådanne.
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Social- og Indenrigsministeriet er i forbindelse med den ressortmæssige
overdragelse af Den Sociale Investeringsfond blevet opmærksom på, at der
i lov om Den Sociale Investeringsfond mangler hjemmel til at fastsætte et
egentligt grundlag for ministerens administration af og tilsyn med fonden
(administrationsgrundlag). Det påhviler social- og indenrigsministeren at
føre et overordnet tilsyn med fonden, herunder med de økonomiske dispo-
sitioner, men rammerne for disse er ikke fastlagt i loven.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale
Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side
12, er hensigten med etableringen af et tilsyn, at der kan gribes ind, hvis
fonden for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte
rammer. Social- og Indenrigsministeriet vurderer tillige, at hensigten er, at
ministeren bør føre et overordnet tilsyn med fonden, ligesom ministeren bør
følge udviklingen i fonden, herunder sikre, at der sker en omkostningseffek-
tiv drift. Der er således behov for at beskrive ansvars- og kompetenceforde-
lingen mellem på den ene side fondens bestyrelse og daglige ledelse og på
den anden side social- og indenrigsministeren.
Det er endvidere Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det vil kunne
styrke fondens administrative rammer, at bestyrelsen udarbejder vedtægter,
som godkendes af ministeren.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i loven indsættes en bestemmelse i § 15, som vil give
social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ministeren kunne ud-
stede et administrationsgrundlag, hvoraf det blandt andet kan fremgå efter
hvilke regler, fonden aflægger regnskab, får anvist tilskud, bliver revideret,
administrerer samt løbende inddrager Social- og Indenrigsministeriet i drift
og økonomi med henblik på, at ministerens ansvar kan indfris.
12
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse medføre, at social-
og indenrigsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om regnskab, re-
vision, tilskud, administration samt den løbende inddragelse af ministeriet i
drift og økonomi med henblik på at føre et overordnet tilsyn med fonden,
herunder de økonomiske dispositioner.
Administrationsgrundlaget vil udgøre et samlet regelsæt sammen med lov
om Den Sociale Investeringsfond, fondens vedtægter, aftale i henhold til
rigsrevisorlovens § 9 om samarbejde om revisionsopgaver ved Den
Sociale Investeringsfond, som sikrer, at Rigsrevisionen kan anvende fon-
dens interne revisors revision af oplysninger med betydning for statsregn-
skabet, og at dobbeltrevision herved kan minimeres eller undgås, samt øv-
rige relevante statslige regler. Herved kan der etableres transparente og klare
rammer for administration af og tilsyn med fonden.
Endvidere foreslås det, at der i lovens § 9 indsættes en bestemmelse, hvor
det vil blive præciseret, at fondens forhold reguleres i en vedtægt, samt at
bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes
af social- og indenrigsministeren. Vedtægterne kan for eksempel indeholde
nærmere retningslinjer for overordnede dispositioner, fondens aktiviteter,
bestemmelser om risikostyring samt omkostningseffektiv drift af fonden.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovforslagets § 1, nr. 6
og 7.
2.4. Tilføjelse til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde til-
skud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 6, stk. 1, at tildelin-
gen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal
ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere fremgår det af
lovens § 6, stk. 2, at Den Sociale Investeringsfond som vilkår for tildeling
af tilskud kan fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risiko-
præmie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller
flere aftalte mål.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 4,
13
at inspirationen til fonden har været at kunne igangsætte nye former for sam-
arbejde mellem forskellige aktører, for eksempel offentligt-private partner-
skaber, der er baseret på en resultatkontrakt og som inddrager én eller flere
investorer (også betegnet som ”social impact bonds”).
Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne til lovforslaget til lov om
Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som
fremsat, side 7: ”For at understøtte at offentlige myndigheder kan igang-
sætte forsøg med partnerskaberne, vurderes det i den forbindelse bl.a. at
være hensigtsmæssigt, at fonden kan give tilskud til offentlige myndigheder,
der ønsker at igangsætte forsøg med partnerskaberne. Idet fonden vil skulle
engagere sig i en række forskellige typer af partnerskaber, vurderes det li-
geledes hensigtsmæssigt, at fonden skal kunne foretage en række finansielle
andre dispositioner – for eksempel at foretage kapitalindskud og stifte sel-
skaber m.v. – således at fonden har en tilpas stor værktøjskasse til at kunne
opnå dens formål”.
2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Den Sociale Investeringsfond har gjort sig en række erfaringer med investe-
ringer i kommunerne. For at iværksætte sociale investeringer i kommunerne
har det vist sig relevant for fonden at kunne indgå partnerskaber med kon-
krete kommuner og med evt. serviceleverandører om sociale investeringer
om udvikling af sociale investeringer.
For at iværksætte den slags partnerskaber har Den Sociale Investeringsfond
haft behov for at kunne yde tilskud til konkrete velfærdsindsatser i konkrete
kommuner, med hvem de iværksætter det pågældende partnerskab. Disse
partnerskaber baserer sig på en resultatkontrakt, hvor fonden finansierer en
velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebetaler fonden den initiale inve-
stering med et kontraktuelt fastsat afkast, såfremt der med indsatsen opnås
en række aftalte resultater. Denne finansieringsform er ifølge lovens § 6,
stk. 2, til rådighed for fonden.
I praksis er der dog opstået tvivl om, hvorvidt lovens § 6, stk. 1, indebærer,
at Den Sociale Investeringsfond ikke kan indgå direkte partnerskaber om
sociale investeringer med specifikke kommuner, og dermed økonomisk in-
vestere direkte i konkrete indsatser i disse kommuner, uden at der gennem-
føres en ansøgningsrunde.
14
Samtidig er det erfaringen, at det vil være vanskeligt og ressourcekrævende
at iværksætte den slags investeringer og partnerskaber gennem en ansøg-
ningsrunde, da der er behov for, at partnerskabsaftalerne forhandles med den
konkrete kommune, og for at investeringer foretages på baggrund af en vur-
dering af rammerne for den konkrete investeringscase i kommunen og po-
tentialerne for en vellykket indsats. Det skyldes, at der som led i indgåelsen
af aftalen vil skulle udarbejdes en konkret business case, der sandsynliggør,
at de forventede budgetbesparelser som følge af investeringen/indsatsen kan
dække en tilbagebetaling af den initiale investering med et kontraktuelt fast-
sat afkast.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det begrænser fondens
muligheder for at opnå dele af sit formål om at bidrage til nye måder at
finansiere offentlige velfærdsindsatser gennem sociale investeringer, hvis
samtlige partnerskaber og investeringer, hvor der ydes tilskud eller finan-
siering til den offentlige sektor, vil skulle indgås på baggrund af en ansøg-
ningsrunde.
Dermed er det ministeriets opfattelse, at sociale investeringer bør kunne
iværksættes uden en ansøgningsrunde i de tilfælde, hvor Den Sociale Inve-
steringsfond kræver tilskuddet tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det
projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at Den Sociale Investeringsfond får mulighed for at fravige
bestemmelsen om, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regi-
onale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde i de tilfælde,
hvor fonden som vilkår for tildeling af tilskud fastsætter, at tilskud kan kræ-
ves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget
tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.
Af den foreslåede ændring følger, at fonden vil kunne iværksætte investe-
ringer direkte i kommuner, når der er tale om et partnerskab baseret på en
resultatkontrakt og hvor det tilskud, der gives, kan kræves tilbagebetalt med
en risikopræmie.
Det følger af den foreslåede ændring, at tildelingen af tilskud til statslige,
kommunale og regionale myndigheder m.v. vil skulle ske igennem en an-
søgningsrunde, når lovens stk. 2 ikke finder anvendelse.
15
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr.
3.
2.5. Præciseringer om evaluering af fonden
2.5.1. Gældende ret
Det fremgår ikke af selve lovteksten til lov om Den Sociale Investerings-
fond, at der skal foretages en evaluering af fonden. Af bemærkningerne til
lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11, fremgår det, at ”fondens bestyrelse
fremlægger en status for fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en
handlingsplan, som skal danne grundlag for, at regeringen, KL og Danske
Regioner kan tage stilling til fondens videre organisering.”
I svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 6 af 24. okto-
ber 2018, d. 7. november 2018 til forslag L 56 til lov om Den Sociale Inve-
steringsfond fremgår det endvidere, at fondens bestyrelse pålægges at frem-
lægge en status og handleplan for fondens arbejde efter fire år, hvorefter der
i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og regioner) kan tages stilling
til fondens videre organisering.
2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det i loven bør præci-
seres, at der gennemføres en evaluering af fonden.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11,
at Regeringen, KL og Danske Regioner skal tage stilling til fondens videre
organisering på baggrund af en status for fondens arbejde og en handlings-
plan. Af svaret på udvalgsspørgsmålet henvises endvidere til en evaluering,
der tager udgangspunkt i de erfaringer, der vil være siden fondens etable-
ring. Det bør således præciseres, at der skal udarbejdes en evaluering, der
vil skulle tage udgangspunkt i de hidtidige erfaringer med fonden, og som
skal danne grundlag for en handlingsplan. Det er samtidig ministeriets op-
fattelse, at dette vil give de bedste forudsætninger for at tage stilling til fon-
dens videre organisering.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget til loven og svaret
på udvalgsspørgsmålet, at bestyrelsen pålægges at fremlægge dette inden
for de første fire år (2018-2021), det vil sige i 2021.
16
2.5.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil det blive præciseret, at fondens bestyrelse fremlægger en
evaluering af fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlings-
plan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens videre organise-
ring.
Den Sociale Investeringsfond er ansvarlig for, at der iværksættes en evalu-
ering, som en handlingsplan kan baseres på. Evalueringen og handlingspla-
nen vil skulle forelægges for social- og indenrigsministeren inden udgangen
af 2021 og drøftes blandt parterne bag fonden (stat, kommuner og regioner)
samt i aftalekredsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-
konsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med princippet om enkle
og klare regler, idet lovændringen har til formål at afklare uklarheder i lov-
givningen og sikre en nemmere forvaltning og administration. De øvrige
principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevante
for forslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at de fem principper for agil er-
hvervsrettet regulering ikke er relevante for de ændringer, der med lov-
forslaget foreslås til Lov om Den Sociale Investeringsfond.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
17
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november 2020 til den 5.
december 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer m.v.: Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Er-
hvervsråd, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende
(ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen AVS,
BDO Kommunernes Revision, BUPL - Forbundet af Pædagoger og Klub-
folk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne- og Kulturchefforenin-
gen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Frivil-
ligt Socialt Arbejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk
Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk
Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening –
DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde
Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Erhvervsskoler – Le-
derne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Finansanalytikerfor-
ening, Den danske Fondsmæglerforening, Finansforbundet, Den Koopera-
tive Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Sociale Inve-
steringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den Uvildige konsulentforening på
Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Det Krimi-
nalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark, Finanssek-
torens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK, For-
eningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i
Danmark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funk-
tionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF, Garantifonden for
indskydere og investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering
Danmark, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommunernes Landsorgani-
sation (KL), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),
Mødrehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Realkreditrådet, Rets-
politisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rådet for Digital Sikkerhed,
Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmar-
kedet, Rådet for Socialt Udsatte, Socialstyrelsen, Ungdommens Røde
Kors, Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for Northern Eu-
rope og Vækstfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
18
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-
før »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implemente-
ringskonsekven-
ser for stat, kom-
muner og regio-
ner
Ingen Ingen
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de
principper for
implementering
af erhvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav i
EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
19
Det fremgår af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Den Sociale Investeringsfond, at
Den Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede
indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og sam-
tidig mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne nye
indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye of-
fentlige og private investeringer.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9,
at ”Fondens ene formål er at udbrede indsatser på de større velfærdsområ-
der, der skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.
Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i forbindelse med finanslovsfor-
handlingerne.” Endvidere fremgår det, at ”Fondens andet formål er at ud-
vikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i forbindelse med etab-
leringen af fonden besluttes minimum tre områder, som fonden skal udvikle
og modne indsatser inden for.”
Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes et nyt stk. 3, hvorved det præcise-
res, at Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to underfonde:
1) En investeringsfond
2) En udviklingsfond.
Endvidere præciseres det, at de to fonde skal bidrage til de formål, som
fremgår af stk. 2.
Med forslaget vil det blive præciseret, at fonden består af to underfonde, og
at disse to underfonde dels bidrager til fondens første formål om at udbrede
indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og sam-
tidig mindsker de offentlige udgifter, dels bidrager til fondens andet formål
om at udvikle og modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer jf. lovens § 1 stk.
2. Med ændringen bemærkes det endvidere, at begge underfonde kan an-
vende de i lovens § 4 oplistede forretningsdispositioner og finansieringsfor-
mer.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i den gældende retstilstand, herunder
ændringer i fondens konstruktion og rammer.
20
Det bemærkes, at der i bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den So-
ciale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat,
side 9, at, henvises til både politisk valgte ”indsatser” og ”områder”, mens
selve loven henviser til ”temaer”. Det er Social- og Indenrigsministeriets
opfattelse, at ”temaer” skal forstås som overordnede målsætninger eller del-
formål for fondens investeringer, og at ”indsatser” skal forstås som konkrete
sociale indsatser og investeringer i eller partnerskaber om disse. ”Områder”
forstås i denne sammenhæng som synonymt med ”temaer”.
Da begreberne ”temaer”, ”indsatser” og ”områder” ikke anvendes konse-
kvent, er det ministeriets vurdering, at det er nødvendigt at præcisere, at af-
talekredsen beslutter de overordnede temaer for fondens to underfonde, men
at fonden foretager den konkrete udvælgelse af udviklings- og investerings-
projekter ud fra en faglig vurdering. Præciseringen vurderes at være i over-
ensstemmelse med lovens intention, idet det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, at bestyrelsen på baggrund af deres
faglige ekspertise og inden for de politisk givne rammer vil skulle vurdere,
om indsatser, der ønskes udbredt, kan medføre bedre resultater, der bl.a. vil
skabe en positiv forandring for målgruppen samtidig med, at der skabes mål-
bare offentlige besparelser, der er større end udgifterne ved indsatsen. De
politisk besluttede rammer inden for fondens formål vil herefter konsekvent
kunne benævnes ”temaer” frem for ”indsatser” og ”områder”.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 2
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1, stk. 1, og 2, at Den
Sociale Investeringsfond skal varetage to formål. Det ene er at udbrede ind-
satser på de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig
mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne nye ind-
satser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offent-
lige og private investeringer.
Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, i lov om Den Sociale Investeringsfond,
at de nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal
disponere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhand-
lingerne om finansloven.
21
Det foreslås, at lovens § 1, stk. 3, der med lovforslaget vil blive stk. 4, ny-
affattes. Med det foreslåede nye 1. pkt. præciseres det, at der årligt fastsættes
temaer inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal disponere og
investere inden for.
Formuleringen i det gældende 1. pkt. om, at temaerne besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om finansloven, flyttes til det nye 2. pkt.
I det nye 2. pkt. tilføjes, at temaerne kan være tværgående for de to under-
fonde. Med ændringen præciseres det, at aftalekredsen kan vælge, at tema-
erne skal være tværgående for de to underfonde. Det er ministeriets vurde-
ring, at denne mulighed ikke fremgår tydeligt af den gældende lovgivning.
I det gældende 2. pkt., der bliver 3. pkt., ændres ministeren for offentlig
innovation til social- og indenrigsministeren. Bestemmelsen er en viderefø-
relse af den gældende bestemmelse, der ikke indebærer ændringer i lovens
materielle indhold. Ændringen af den relevante minister skyldes Social- og
Indenrigsministerens overtagelse af det ressortmæssige ansvar for Den So-
ciale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24. september 2019.
Der tilføjes et nyt 4. pkt. om, at fonden efterfølgende har mulighed for årligt
at indstille et supplerende tema. Med ændringen vil det fremgå eksplicit, at
Den Sociale Investeringsfond hvert år får mulighed for at indstille et sup-
plerende tema. Det følger af ændringen, at det supplerende tema kan indstil-
les af fonden, når og hvis det vurderes relevant af fonden, og temaet er så-
ledes ikke bundet til de politiske forhandlinger i forbindelse med aftalen om
finansloven. Endvidere følger det af forslaget, at det supplerende tema vil
skulle godkendes af aftalekredsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 1 vil medføre, at rammerne for fondens ar-
bejde præciseres, herunder at det fremgår tydeligt, at de temaer, der årligt
fastsættes inden for de i stk. 2 nævnte formål, og som fonden skal disponere
og investere inden for, kan være tværgående for de to underfonde, såfremt
det besluttes af aftalekredsen. Bestemmelsen vil dertil medføre, at det frem-
går eksplicit, at Den Sociale Investeringsfond har mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema. Det indstillede tema vil skulle godkendes af afta-
lekredsen.
Det bemærkes, at den gældende retstilstand for de politiske forhandlinger
om temaerne, som beskrevet i bemærkningerne til lovforslaget til lov om
Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som
22
fremsat, side 9 og gengivet i punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger, forbliver uændret.
Med ændringerne i 1. og 2. pkt. er der alene tale om konsekvensændringer,
som ikke indebærer ændringer i lovens materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 3
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 6, stk. 1, at tildelin-
gen af tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v. skal
ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere fremgår det af
§ 6, stk. 2, at Den Sociale Investeringsfond som vilkår for tildeling af tilskud
kan fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis
det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte
mål.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale In-
vesteringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 4,
at fonden skal bidrage til at kunne igangsætte nye former for samarbejde
mellem forskellige aktører, for eksempel offentligt-private partnerskaber,
der er baseret på en resultatkontrakt og med inddragelse af én eller flere
investorer (også betegnet som ”social impact bonds”).
Endvidere fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget til loven, side 7,
at for at understøtte, at offentlige myndigheder kan igangsætte forsøg med
partnerskaberne, kan fonden give tilskud til offentlige myndigheder, der øn-
sker at igangsætte forsøg med partnerskaberne. Endvidere fremgår det, at
idet fonden vil skulle engagere sig i en række forskellige typer af partner-
skaber, vurderes det hensigtsmæssigt, at fonden skal kunne foretage en
række andre finansielle dispositioner.
De første års erfaringer med Den Sociale Investeringsfond har vist et behov
for, at fonden kan indgå partnerskaber med- og yde tilskud til konkrete kom-
muner i forbindelse med sociale investeringer og/eller udviklingen af soci-
ale investeringer. Disse partnerskaber baserer sig på en resultatkontrakt,
hvor fonden finansierer en velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebeta-
ler fonden den initiale investering med et kontraktuelt fastsat afkast, såfremt
23
der med indsatsen opnås en række aftalte resultater. Denne finansierings-
form er ifølge lovens § 6, stk. 2, til rådighed for fonden.
Det er dog uklart, hvorvidt lovens § 6, stk. 1, indebærer, at Den Sociale
Investeringsfond ikke kan indgå direkte partnerskaber om sociale investe-
ringer med specifikke kommuner, uden at der gennemføres en ansøgnings-
runde.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 6 indsættes et nyt stk. 3, hvor det præ-
ciseres, at lovens § 6, stk. 1, kan fraviges i de tilfælde, hvor stk. 2 finder
anvendelse.
Med den foreslåede ordning vil Den Sociale Investeringsfond få mulighed
for at fravige bestemmelsen om, at tildelingen af tilskud til statslige, kom-
munale og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgnings-
runde, i de tilfælde, hvor fonden som vilkår for tildeling af tilskud fastsætter,
at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt,
der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.
Af den foreslåede ændring følger, at fonden vil kunne iværksætte investe-
ringer direkte i kommuner, når der er tale om et partnerskab baseret på en
resultatkontrakt og hvor det tilskud, der gives, kan kræves tilbagebetalt med
en risikopræmie. Den foreslåede ændring forventes at gøre det lettere for
fonden at foretage flere investeringer i partnerskaber med kommuner, og
investeringerne forventes at kunne blive foretaget på et mere oplyst grund-
lag med afsæt i den enkelte kommune og den konkrete business case.
Det bemærkes, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgningsrunde, når lovens stk. 2
ikke finder anvendelse.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 4
Private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje el-
ler mulighed for at investere i den samlede portefølje fremgår ikke af lov
om Den Sociale Investeringsfond. Det fremgår derimod af bemærkningerne
til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingsti-
dende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, at fonden skal sikre, at private
24
investorer investerer i alle indsatser, som fonden investerer i inden for et
givent år, dvs. i fondens samlede portefølje.
Af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudvalget afgav den 29.
november 2018 efter 2. behandlingen af lovforslaget til lov om Den Sociale
Investeringsfond jf. Folketingstidende 2018-19, B, betænkning til L 56 som
fremsat, side 2, fremgår det endvidere at ”Eventuelle investorer har […] fuld
gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. Investorerne har
dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale investeringsprogrammer. Der
skal således ved fondens finansiering stilles krav om, at den enkelte ansøger
om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende delaftale om
finansiering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme indsats, og
at en privat investor ikke samtidig kan udføre opgaven. Der er således ad-
skillelse af private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør sig
ikke gældende i udviklingsfonden.”
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at loven er uklar, når det
gælder private investorers muligheder for at investere i projekter og indsat-
ser i regi af fonden. Konkret er det uklart, om bemærkningerne til lovforsla-
get til loven og udvalgsbetænkningen forudsætter, at private investorer skal
investere i fondens samlede portefølje, eller om de også kan investere i en-
kelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter, så længe Den Sociale
Investeringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til projekter inden
for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Det er desuden
ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår tydeligt af bemærkningerne til
lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen, hvorvidt formuleringerne
skal fortolkes så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med private
investorer om konkrete – enkeltstående – investeringer.
Ud fra en formålsfortolkning er det ministeriets opfattelse, at bemærknin-
gerne til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen må skulle fortolkes
således, at private fonde, som ønsker at investere i et enkelt projekt, som
ligger inden for de private fondes fundats kan gøre det, selvom de øvrige
projekter i Den Sociale Investeringsfonds portefølje ligger uden for de pri-
vate fondes fundats. Dette vil også være i overensstemmelse med lovens
intention. Der vurderes på den baggrund at være behov for en præcisering
af reglerne i loven.
Konkret foreslås det, at der i lovens § 7 indsættes to nye stykker. Med det
foreslåede nye stk. 2 vil det blive præciseret, at private investorer kan inve-
25
stere i fondens portefølje. Investeringerne kan være i fondens samlede por-
tefølje eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter. ”Por-
tefølje” henviser i lovforslaget til fondens portefølje af investeringer og pro-
jekter i regi af de to underfonde.
Med det foreslåede nye stk. 3 vil det endvidere blive præciseret, at Den So-
ciale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til inve-
sterings- og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede temaer
for fondens arbejde.
Forslaget indebærer, at Den Sociale Investeringsfond i den årlige redegø-
relse til ministeren vil skulle redegøre for, at fonden i det omfang, det er
muligt, har søgt at sikre eksterne investeringer til alle de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde. Det kan for eksempel ske ved at dokumentere
opsøgende aktiviteter over for investorer eller øvrige aktiviteter iværksat af
fonden for at sikre ekstern kapital.
Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at private investorer har mulighed
for at investere i enkelte investeringsprojekter, så længe Den Sociale Inve-
steringsfond så vidt muligt sikrer, at der er investorer til investeringer inden
for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde. Det ligger også i
den foreslåede præcisering, at Den Sociale Investeringsfond kan afvise
yderligere investering i allerede inddækkede investeringsområder, hvis alle
de politisk besluttede områder ikke er dækket ind.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 5
Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond at Den Sociale
Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til ministe-
ren for offentlig innovation, og at redegørelsen oversendes til Folketinget.
Bestemmelsen er placeret i lovens kapitel 2 om fondens dispositioner.
Det er imidlertid Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at denne be-
stemmelse ikke omhandler fondens dispositioner, men derimod blandt andet
skal ses som led i tilsyn med fonden i lovens kapitel 6 og den generelle
orientering af social- og indenrigsministeren og Folketinget om fondens
virke.
26
Derfor foreslås det, at lovens § 8 flyttes fra lovens kapitel 2 til kapitel 6.
Konkret sker dette ved, at lovens § 8 ophæves, og at der indsættes en ny §
15 a med enslydende formulering i lovens kapitel 6.
Ændringen indebærer ikke ændringer i lovens materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.
7.
Til nr. 6
Det gældende lovgrundlag for Den Sociale Investeringsfond indeholder ikke
en bestemmelse om udarbejdelse af vedtægter eller om ministerens adgang
til at godkende sådanne. Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse vil
det kunne styrke fondens administrative rammer, at bestyrelsen udarbejder
vedtægter, som godkendes af ministeren.
Derfor foreslås det, at der i lovens kapitel 3 indsættes en ny § 9 a. Med
forslaget vil det blive præciseret, at fondens forhold reguleres i en vedtægt.
Endvidere vil det foreslåede nye § 9 a, stk. 2, medføre, at bestyrelsen udar-
bejder fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes af social- og in-
denrigsministeren.
Af vedtægterne vil der kunne fremgå bestemmelser om overordnede dispo-
sitioner, der skal forelægges ministeren til godkendelse på et statusmøde el-
ler til orientering på et orienteringsmøde, ligesom det vil kunne blive præ-
ciseret, i hvilket omfang bestyrelsen er forpligtet til at orientere ministeren
om emner af væsentlig betydning for fonden med henblik på at muliggøre
udøvelsen af ministerens administration og tilsyn med Den Sociale Investe-
ringsfond. Vedtægterne kan også indeholde nærmere retningslinjer for fon-
dens aktiviteter, herunder bestemmelser om risikostyring samt omkost-
ningseffektiv drift af fonden. Vedtægterne vil skulle anmeldes til Erhvervs-
styrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.
Til nr. 7
Lov om Den Sociale Investeringsfond indeholder ikke en bemyndigelse til,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte et regelgrundlag for fondens
drift m.v., der kan understøtte ministerens ansvar for at føre et overordnet
tilsyn med fonden. Som følge heraf vil det være vanskeligt for ministeren at
tilrettelægge et tilfredsstillende tilsyn, da der ingen nærmere bestemmelser
er angivet herom.
27
Det foreslås derfor, at der i § 15 indsættes et nyt stk. 4, hvorefter social- og
indenrigsministeren vil kunne fastsætte regler om Den Sociale Investerings-
fonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.
Det følger af den foreslåede ændring af § 15, at ministeren herefter kan fast-
sætte et egentligt administrationsgrundlag, der sætter rammerne for ministe-
rens administration af og tilsyn med fonden.
Administrationsgrundlaget er en mulighed for ministeren for at lave et smi-
digt administrativt og økonomisk regelgrundlag, der kan tilpasses løbende,
da fonden fortsat er i et afsøgende stadie. Det er ikke hensigten, at admini-
strationsgrundlaget skal begrænse fondens investeringsmuligheder substan-
tielt, men skal tværtimod med respekt for fondens lovfastsatte formål og
bestyrelsens kompetence beskrive de administrative rammer, der er et mini-
mum for anvendelsen af statslige midler efter principper om omkostnings-
effektiv drift.
Administrationsgrundlaget kan med inspiration fra andre, større fonde så
som Vækstfonden indeholde principper for tilsyn med personaleforhold for
eksempel lønniveauer, retningslinjer for tilskudsanvisning til fondens sekre-
tariat, sagsgange for ministeriets løbende tilsyn med den interne administra-
tion og økonomiske forhold i fonden, samt krav i forbindelse med budget-
lægning, udgiftsopfølgning, aflæggelse af årsregnskab og revision.
Grundlaget kan endvidere rammesætte aftaler om rådgivning fra social- og
indenrigsministeriets departement inden for eksempelvis HR, samt prakti-
ske administrative forhold, så som bistand til sekretariatet i form af lokaler,
forplejning, it-udstyr m.v.
Administrationsgrundlaget, der vil kunne blive fastsat af social- og inden-
rigsministeren efter den foreslåede bemyndigelse, vil således kunne be-
skrive de centrale regelsæt og styringsforhold m.v., som gælder for Den So-
ciale Investeringsfond, samt nærmere beskrive ansvars- og kompetencefor-
delingen mellem på den ene side fondens bestyrelse og daglige ledelse og
på den anden side social- og indenrigsministeren.
Administrationsgrundlaget vil sammen med lov om Den Sociale Investe-
ringsfond, fondens vedtægter, § 9-aftale mellem social- og indenrigsmini-
steren og Rigsrevisionen vedrørende revision samt øvrige relevante regelsæt
kunne udgøre de væsentligste dokumenter, som lægges til grund for social-
28
og indenrigsministerens tilsyn med, at fonden lever op til deres formål og
forvalter det statslige tilskud effektivt og korrekt.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til nr. 8
Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond, at Den Sociale
Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed til ministe-
ren for offentlig innovation, og at redegørelsen oversendes til Folketinget.
Det bemærkes endvidere, at ministeren oversender redegørelsen til Folke-
tinget.
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at lovens gældende § 8,
blandt andet skal ses som led i tilsyn med fonden i lovens kapitel 6.
Derfor foreslås det, at lovens § 8 ophæves og indsætte si kapitel 6 som en
ny § 15 a med enslydende formulering i lovens kapitel 6. Samtidig ændres
”ministeren for offentlig innovation” til ”social- og indenrigsministeren”,
som følge af social- og indenrigsministerens overtagelse af det ressortmæs-
sige ansvar for Den Sociale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24.
september 2019.
Ændringen er alene en konsekvensændring, som ikke indebærer ændringer
i lovens materielle indhold.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1 nr.
4.
Til § 2
Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond,
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11, fremgår det, at
”det forudsættes, at fondens bestyrelse fremlægger en status for fondens ar-
bejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne
grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner kan tages stilling til
fondens videre organisering.”
Det fremgår endvidere af svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets
spørgsmål nr. 6 af 24. oktober 2018, d. 7. november 2018 til forslag L 56 til
lov om Den Sociale Investeringsfond, at ”fondens bestyrelse pålægges at
29
fremlægge en status for fondens arbejde efter 4 år samt en handlingsplan, så
der herefter i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og regioner) kan
tages stilling til fondens videre organisering. Det fremgår derfor af lov-
forslag om etableringen af Den Sociale Investeringsfond, at fondens besty-
relse skal fremlægge en status og handleplan for fondens arbejde inden ud-
gangen af 2021. Evalueringen vil således tage udgangspunkt i de erfaringer,
der vil være i de første år efter fondens etablering. Evalueringen vil blive
drøftet i aftalekredsen.”
Det fremgår således, at der skal tages stilling til fondens videre organisering
af Regeringen, KL og Danske Regioner (parterne). Det skal ifølge bemærk-
ningerne til lovforslaget til loven ske på baggrund af en status for fondens
arbejde og en handlingsplan, som bestyrelsen pålægges at forelægge for par-
terne. Svaret på udvalgsspørgsmålet henviser desuden til en evaluering, der
tager udgangspunkt i de erfaringer, der vil være siden fondens etablering.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det i loven bør præci-
seres, at der skal gennemføres en evaluering på baggrund af de hidtidige
erfaringerne. Konkret foreslås det, at der tilføjes en materiel bestemmelse
om, at fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde in-
den udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne grundlag for
stillingtagen til fondens videre organisering.
Evalueringen vil tage udgangspunkt i erfaringerne set i lyset af formålet med
fonden. Evalueringen skal danne grundlag for en handlingsplan, der kan in-
deholde anbefalinger til fondens videre organisering som beskrevet i be-
mærkningerne til lovforslaget til loven. Med ”videre organisering” menes
for eksempel fondens sammensætning af bestyrelse og rådgivende udvalg,
sekretariatsbetjening, lovgivningsmæssige rammer, forvaltningsretlige sta-
tus og arbejdsområder, finansielle redskaber m.v.
Den Sociale Investeringsfond er ansvarlig for evalueringens kvalitet og va-
liditet og evalueringen kan gennemføres helt eller delvist af ekstern evalua-
tor. Handlingsplanen vil skulle udarbejdes af fonden, blandt andet på bag-
grund af evalueringen.
Evalueringens karakter og omfang vil blive drøftet mellem Den Sociale In-
vesteringsfond og Social- og Indenrigsministeriet og under hensyntagen til
fondens økonomiske rammer. Evalueringen og handlingsplanen vil skulle
forelægges for social- og indenrigsministeren inden udgangen af 2021 og
30
drøftes blandt parterne bag fonden (stat, kommuner og regioner) samt i af-
talekredsen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5. i lovforslagets almindelige bemærknin-
ger.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2021.
De foreslåede ændringer af loven vil finde anvendelse både for nuværende
og fremtidige investeringer, projekter samt eventuelle verserende sager i
regi af Den Sociale Investeringsfond.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da Lov om Den Sociale
Investeringsfond, jf. lovens § 18, ikke gælder for Færøerne og Grønland og
ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget.
31
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Den Sociale Investerings-
fond, jf. lov nr. 1462 af 11. decem-
ber 2018, foretages følgende æn-
dringer:
§ 1. Den Sociale Investerings-
fond oprettes som en uafhængig
forvaltningsenhed inden for den
statslige forvaltning.
Stk. 1 - 2. ---
Stk. 3. De nærmere temaer inden
for de i stk. 2 nævnte formål, som
fonden skal disponere og investere
inden for, besluttes årligt i forbin-
delse med forhandlingerne om fi-
nansloven. Ministeren for offentlig
innovation orienterer skriftligt fon-
den herom.
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. Til de formål, som
fremgår af stk. 2, er Den Sociale In-
vesteringsfond organiseret i to un-
derfonde:
1) En investeringsfond
2) En udviklingsfond«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affat-
tes således:
»Stk. 4. Der fastsættes årligt te-
maer inden for de i stk. 2 nævnte
formål, som fonden skal disponere
og investere inden for. Temaerne
kan være tværgående for de to un-
derfonde og besluttes årligt i for-
bindelse med forhandlingerne om
finansloven. Social- og indenrigs-
ministeren orienterer skriftligt fon-
den herom. Fonden har efterføl-
gende mulighed for årligt at ind-
stille et supplerende tema.«
32
§ 6. Tildelingen af tilskud til
statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. skal ske igen-
nem en ansøgningsrunde, hvor
statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om
støtte til indsatser.
Stk. 2. Fonden kan som vilkår
for tildeling af tilskud fastsætte, at
tilskud kan kræves tilbagebetalt
med en risikopræmie, hvis det pro-
jekt, der har modtaget tilskud, viser
sig at opnå et eller flere aftalte mål.
§ 7. Statslige, kommunale og re-
gionale myndigheder m.v. samt pri-
vate aktører kan deltage i de projek-
ter, hvortil fonden tildeler midler.
3. I § 6 indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3. § 6, stk. 1, kan fraviges
i de tilfælde, hvor stk. 2 finder an-
vendelse.«
4. I § 7 indsættes efter stk. 1 som
nye stykker:
»Stk. 2. Private investorer kan in-
vestere i fondens portefølje. Inve-
steringerne kan være i fondens
samlede portefølje eller i enkelte af
fondens investerings- og udvik-
lingsprojekter«
» Stk. 3. Den Sociale Investe-
ringsfond skal sikre, at der så vidt
muligt er investorer til investe-
rings- og udviklingsprojekter inden
for alle de politisk besluttede te-
maer for fondens arbejde.«
§ 8. Fonden afgiver en årlig re-
degørelse om sin virksomhed til
ministeren for offentlig innovation.
5. § 8 ophæves.
33
Redegørelsen oversendes til Folke-
tinget.
§ 9. Fonden ledes af en besty-
relse bestående af 1 formand og 7
andre medlemmer.
Stk. 2 – 6. --- 6. Efter § 9 indsættes i kapitel 3:
» § 9 a. Fondens forhold regule-
res i en vedtægt.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder
fondens vedtægt og ændringer heri,
som godkendes af social- og inden-
rigsministeren.«.
§ 15. Ministeren for offentlig inno-
vation fører tilsyn med fonden.
Stk. 2. Ministeren for offentlig
innovation kan afkræve fonden en-
hver oplysning, som ministeren an-
ser for nødvendig for at kunne ud-
øve sin tilsynsforpligtelse. Ministe-
ren skal til enhver tid have adgang
til at gøre sig bekendt med fondens
administrative og økonomiske sy-
stemer, regnskaber og virksomhed i
øvrigt.
Stk. 3. Bestyrelsesformanden
holder ministeren for offentlig in-
novation orienteret om alle væsent-
lige forhold vedrørende fonden,
herunder væsentlige ændringer i
fondens økonomi eller aktiviteter.
7. I § 15 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Social- og indenrigsmi-
nisteren kan fastsætte regler om
Den Sociale Investeringsfonds or-
ganisering, drift, tilsyn, revision
m.v.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3
og 4.
§ 15. Ministeren for offentlig
innovation fører tilsyn med fonden.
Stk. 2 – 3. ---.
7. Efter § 15 indsættes i kapitel 6:
»§ 15 a. Fonden afgiver en årlig re-
degørelse om sin virksomhed til so-
cial- og indenrigsministeren. Rede-
gørelsen oversendes til Folketinget.