Fremsat den 10. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)

Fremsat den 10. februar 2021 af social- og ældreministeren (Astrid Krag)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Den Sociale Investeringsfond
(Bemyndigelse til fastlæggelse af administrationsgrundlag m.v.)
§ 1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lov nr. 1462 af
11. december 2018, foretages følgende ændringer:
1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to
underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2:
1) En investeringsfond.
2) En udviklingsfond.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene
nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden
for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde
og besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om
finansloven. Social- og ældreministeren orienterer skriftligt
fonden om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema.«
3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »indsatser«: », jf. dog stk. 2«.
4. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gen‐
nemførelse af en ansøgningsrunde.«
5. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Social- og ældreministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan fastsætte regler om fremgangsmåden
ved tildeling af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgnings‐
form, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud,
tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og
rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol.«
6. I § 7 indsættes som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Private investorer kan investere i fondens porte‐
følje. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje
eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojek‐
ter.
Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der
så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklings‐
projekter inden for alle de politisk besluttede temaer for
fondens arbejde.«
7. § 8 ophæves.
8. Efter § 9 indsættes:
»§ 9 a. Fondens forhold reguleres i en vedtægt.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og æn‐
dringer heri, som godkendes af social- og ældreministeren.«
9. Efter § 10 indsættes:
»§ 10 a. Årsregnskabet for Den Sociale Investeringsfond
skal revideres af en statsautoriseret revisor udpeget af besty‐
relsen.
Stk. 2. Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Den
Sociale Investeringsfond som revisor orientere social- og
ældreministeren om årsagen til skiftet.
Stk. 3. Efter revision af årsregnskabet forsyner revisor
dette med en påtegning om, at det er revideret.
Stk. 4. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens be‐
handling af sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmed‐
lem.«
10. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af
fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlings‐
plan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens
videre organisering.«
11. I § 15 indsættes som stk. 4:
Lovforslag nr. L 157 Folketinget 2020-21
Social- og Ældremin., j.nr. 2020-9109
DH000024
»Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn,
revision m.v.«
12. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virk‐
somhed til social- og ældreministeren. Social- og ældremini‐
steren oversender redegørelsen til Folketinget.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2021.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens arbejde
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Tilføjelser til Den Sociale Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndighe‐
der m.v.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Afklaring af private investorers mulighed for at investere i dele af fondens portefølje
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrundlag og tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Revision af Den Sociale Investeringsfonds årsregnskab og fritagelse fra rigsrevisionslovens § 2
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Præciseringer om evaluering af fonden
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klima- og mijømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Den Sociale Investeringsfond blev oprettet som en del
af »Aftale om satspuljen på børne- og socialområdet
2018-2021«. Aftalen er indgået mellem den daværende re‐
gering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Fol‐
keparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 10. no‐
vember 2017.
Formålet med oprettelsen af Den Sociale Investeringsfond
er at understøtte en tidligere og mere forebyggende indsats
på de større velfærdsområder til gavn for den enkelte borger
og for samfundet gennem nye partnerskaber mellem den
offentlige, private og frivillige sektor. Fonden skal endvidere
bidrage til at udvikle og udbrede tidlige og helhedsorientere‐
de indsatser og skabe mere viden om effekterne af tidlige
indsatser på de større velfærdsområder ved at udvikle og
udbrede indsatser, der evalueres på et solidt grundlag. Ende‐
ligt skal fonden bidrage til at tiltrække ny ekstern kapital
3
til at løse udfordringer på de større velfærdsområder ved at
understøtte, at private aktører kan investere i forebyggende
velfærdsindsatser.
Som led i social- og indenrigsministerens (nu social- og
ældreministeren som følge af ressortændring d. 21. januar
2021) overtagelse af det ressortmæssige ansvar for Den So‐
ciale Investeringsfond ved kgl. resolution den 24. september
2019 er der pågået et arbejde med at afklare social- og
ældreministerens administration af og tilsyn med fonden. I
den forbindelse er det blevet tydeligt, at der er behov for en
hjemmel til at fastsætte et egentligt administrationsgrundlag,
som kan sikre grundlag for bl.a. ministerens administration
af og tilsyn med fonden.
De første års arbejde i Den Sociale Investeringsfond har
endvidere afdækket en række uklarheder i loven, herunder
om fondens organisering og temaerne for dens arbejde, fon‐
dens muligheder for at yde tilskud til offentlige myndighe‐
der, private investorers muligheder for at investere i dele af
fondens portefølje og grundlaget for den politiske stillingta‐
gen til fondens videre organisering efter 2021. Der er såle‐
des behov for en række præciseringer og mindre ændringer
i loven, der skal sikre klare og tydelige rammer for fondens
arbejde.
Formålet med lovforslaget er:
– at sikre et tydeligt hjemmelgrundlag for ministerens ad‐
ministration af og tilsyn med fonden.
– at sikre klare og tydelige rammer for fondens arbejde
ved en række præciseringer og mindre ændringer.
De mindre ændringer dækker over tilføjelser til Den Sociale
Investeringsfonds muligheder for at yde tilskud til statslige,
kommunale og regionale myndigheder m.v., tilføjelse af
hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem for
revision efter § 2 i lov om revisionen af statens regnskaber,
tilføjelse af bemyndigelse til fastsættelse af administrations‐
grundlag, tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en
vedtægt, og tilføjelse om, at Den Sociale Investeringsfond
har mulighed for at indstille et supplerende tema til efterføl‐
gende godkendelse i aftalekredsen.
De foreslåede ændringer og præciseringer vil ikke påvirke
det overordnede formål eller intentionen med lov om Den
Sociale Investeringsfond, men vil sikre et klart lovgrundlag
samt et administrationsgrundlag for social- og ældreministe‐
ren og vil klarlægge rammerne for fondens arbejde. Der kan
senere vise sig behov for andre ændringer, når der foreligger
en evaluering af fonden i 2021.
Lovforslaget indeholder seks delelementer:
1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens
arbejde.
2. Tilføjelser til Den Sociale Investeringsfonds mulighe‐
der for at yde tilskud til statslige, kommunale og regio‐
nale myndigheder m.v.
3. Afklaring af private investorers mulighed for at inve‐
stere i dele af fondens portefølje.
4. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrund‐
lag og tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en
vedtægt.
5. Hjemmel til at anvende en statsautoriseret revisor frem
for revision efter § 2 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. (rigsrevisionsloven).
6. Præciseringer om evaluering af fonden.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Præcisering af fondens organisering og temaer for dens
arbejde
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1,
stk. 1, og 2, at Den Sociale Investeringsfond skal varetage
to formål. Det ene er at udbrede indsatser på de større vel‐
færdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig mind‐
sker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og modne
nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer. Endvi‐
dere fremgår det af lovens § 1, stk. 3, at de nærmere temaer
inden for de i stk. 2 nævnte formål, som fonden skal dispo‐
nere og investere inden for, besluttes årligt i forbindelse med
forhandlingerne om finansloven, og at ministeren for offent‐
lig innovation (nu social- og ældreministeren som følge af
ressortændring) skriftligt orienterer fonden herom.
Det fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs-
og Børneudvalget afgav den 29. november 2018 efter 2.
behandlingen af lovforslaget til lov om Den Sociale Investe‐
ringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B, betænkning til
L 56 som fremsat, side 1, at Den Sociale Investeringsfond
består af to underfonde, der skal fremme fondens to for‐
mål. For det første består fonden af en »investeringsfond«,
der skal udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige
udgifter (Den Sociale Investeringsfonds første formål). For
det andet består den af en »udviklingsfond«, der skal udvik‐
le og modne nye indsatser på de større velfærdsområder og
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer
(Den Sociale Investeringsfonds andet formål).
Det fremgår af lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme
sine formål, jf. § 1, stk. 2 og 3, kan anvende de forretnings‐
dispositioner og finansieringsformer, der er oplistet i lovens
§ 4, nr. 1-10.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, at fondens ene formål
er at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige
udgifter. Det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i for‐
bindelse med finanslovsforhandlingerne. Endvidere fremgår
det, at fondens andet formål er at udvikle og modne nye ind‐
satser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag
for nye partnerskaber. Det foreslås, at der i forbindelse med
4
etableringen af fonden besluttes minimum tre områder, som
fonden skal udvikle og modne indsatser inden for.
Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale
Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56
som fremsat, side 15, fremgår det endvidere, at de politiske
forhandlinger om temaerne følger principperne, der er be‐
skrevet i »Aftale om principperne for satspuljens tilvejebrin‐
gelse og udmøntning m.v. – oktober 2015«. Det indebærer
bl.a., at det skal tilstræbes at nå til enighed om indsatser
og områder, der er bred enighed om, og som tilgodeser
de relevante målgrupper. Samtidig skal der udvises imøde‐
kommenhed over for, at alle partier i begrænset omfang får
tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af de øvrige
partier ikke ønsker eller er direkte imod. Det betyder, at
enkelte partier ikke har vetoret og således ikke kan udelukke
bestemte temaer.
2.1.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Loven og udvalgsbetænkningen til loven er inkonsekvente,
hvad angår beskrivelsen af Den Sociale Investeringsfonds
organisering, nærmere bestemt at fonden er organiseret i to
underfonde. Fordi loven og bemærkningerne til lovforslaget
til loven ikke beskriver de to underfonde, fremgår det heller
ikke tydeligt, om øvrige bestemmelser i loven gælder for
begge underfonde. Det har i praksis særligt skabt uklarheder
om, hvorvidt de politisk valgte temaer, jf. lovens § 1, stk. 3,
gælder for begge underfonde, og om fondens forretningsdis‐
positioner og finansieringsformer, jf. lovens § 4, stk. 1, kan
anvendes for begge underfonde.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at de i § 4 op‐
listede forretningsdispositioner og finansieringsformer kan
anvendes til at opnå og fremme udvikling af nye indsatser
såvel som etablering og drift af sociale investeringer og så‐
ledes kan anvendes i både investeringsfonden og udviklings‐
fonden. Begrundelsen herfor findes i, at de to underfonde
har til formål at opfylde fondens formål om hhv. at udbrede
indsatser og at udvikle nye indsatser, og at det fremgår af
lovens § 4, at fonden for at opnå og fremme sine formål, jf.
§ 1, stk. 2 og 3, kan anvende de forretningsdispositioner og
finansieringsformer, der er oplistet i lovens § 4, nr. 1-10.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at det bør
præciseres i loven, at Den Sociale Investeringsfond består af
to underfonde, og at de forretningsdispositioner og finansie‐
ringsformer, fonden har til rådighed, kan anvendes i begge
underfonde.
Endvidere finder Social- og Ældreministeriet, at der er be‐
hov for at præcisere, hvorvidt de politisk vedtagne tema‐
er gælder for begge underfonde. Af selve lovteksten frem‐
går det ikke, om temaerne er særskilte for de to underfon‐
de. Derimod fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget
til loven, at for fondens første formål om at udbrede indsat‐
ser på de større velfærdsområder skal ”indsatserne” aftales
årligt. For fondens andet formål om at udvikle og modne
nye indsatser på de større velfærdsområder fremgår det,
at der ved fondens etablering besluttes minimum tre ”områ‐
der”, som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for.
I januar 2020 blev det aftalt af partierne bag fonden, Venst‐
re, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Social‐
demokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti (herefter ”aftalekredsen”),
at det kommende års temaer skulle være tværgående for
de to underfonde. Baggrunden for dette var blandt andet et
ønske fra Den Sociale Investeringsfonds bestyrelse om en
øget fleksibilitet i investeringerne, som bestyrelsen vurdere‐
de som afgørende for fondens succes.
Som led i arbejdet med fondens første udviklings- og in‐
vesteringsprojekter har bestyrelsen ligeledes haft et ønske
om at kunne indstille et supplerende tema for at sikre, at
temaerne afspejlede det aktuelle billede af fondens investe‐
ringsmuligheder. På den baggrund besluttede aftalekredsen,
at fonden skulle have mulighed for at indstille et suppleren‐
de tema til efterfølgende godkendelse i aftalekredsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at det bør
præciseres, at temaerne for fondens investeringer kan gælde
for begge underfonde, såfremt det besluttes af aftalekred‐
sen. Endvidere er det ministeriets opfattelse, at der i loven
bør gives mulighed for, at fonden kan indstille et suppleren‐
de tema. Det supplerende tema kan indstilles af fonden,
når og hvis det vurderes relevant af fonden, og er således
ikke bundet til de politiske forhandlinger i forbindelse med
aftalen om finansloven. Temaet vil skulle godkendes af afta‐
lekredsen.
Det bemærkes i den forbindelse, at aftalekredsens beslut‐
ninger om nye eller ændrede temaer alene vil gælde for
opstart af nye udviklings- og investeringsprojekter, ikke for
igangværende projekter. Ændringer i temaerne for fondens
arbejde vil således ikke påvirke allerede igangsatte investe‐
ringsprojekter eller igangsatte projekter i regi af udviklings‐
fonden, som efter en udviklingsfase vurderes modne til at
overgå til at være investeringsprojekter i regi af investe‐
ringsfonden. Dette vurderes blandt andet hensigtsmæssigt
for at sikre, at såfremt fonden og dens samarbejdspartnere
har udviklet et lovende investeringsprojekt for midler i ud‐
viklingsfonden, vil der være mulighed for at drive dette
projekt videre som et egentligt investeringsprojekt i regi af
investeringsfonden, uanset eventuelle ændringer af de poli‐
tisk besluttede temaer.
Det bemærkes endvidere, at aftalekredsen kan vælge at vi‐
dereføre tidligere års temaer.
Med forslaget i lovforslagets § 1, nr. 1, vil det blive præci‐
seret, at Den Sociale Investeringsfond består af to underfon‐
de. En investeringsfond og en udviklingsfond, der hhv. bi‐
drager til fondens første formål, jf. lov om Den Sociale
Investeringsfond § 1, stk. 2, nr. 1, om at udvikle og modne
nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan danne
grundlag for nye offentlige og private investeringer, og til
5
fondens andet formål, jf. lovens § 1, stk. 2, nr. 2, om at
udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der skaber
bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter.
Med forslaget vil det endvidere blive præciseret i lovens § 1,
stk. 3, der bliver stk. 4, at der årligt fastsættes temaer inden
for formålene nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og
investere inden for, samt at temaerne kan være tværgående
for de to underfonde og besluttes årligt i forbindelse med
forhandlingerne om finansloven.
Endeligt vil det som noget nyt blive tilføjet, at Den Sociale
Investeringsfond har mulighed for at indstille et supplerende
tema til efterfølgende godkendelse i aftalekredsen.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovfor‐
slagets § 1, nr. 1 og 2.
2.2. Tilføjelser til Den Sociale Investeringsfonds muligheder
for at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myn‐
digheder m.v.
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond §
6, stk. 1, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale
og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøg‐
ningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myn‐
digheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere
fremgår det af lovens § 6, stk. 2, at Den Sociale Investe‐
ringsfond som vilkår for tildeling af tilskud kan fastsætte, at
tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis
det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et
eller flere aftalte mål.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 4, at fonden skal
kunne bidrage til at igangsætte nye former for samarbejde
mellem forskellige aktører, for eksempel offentligt-private
partnerskaber, der er baseret på en resultatkontrakt og som
inddrager én eller flere investorer (også betegnet som ”so‐
cial impact bonds” eller ”sociale investeringsprogrammer”).
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 17-18, at gevinsten ved
succesfulde indsatser kan geninvesteres i nye indsatser, og
at den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden i form af
et tilskud kan investere i indsatser, der leveres af statslige,
kommunale eller regionale myndigheder, og at fonden kan
kræve investeringen tilbagebetalt med en risikopræmie. Der‐
til fremgår det, at gevinsterne ved succesfulde indsatser kan
geninvesteres i nye indsatser, og at bestemmelsen bl.a. giver
mulighed for, at fonden kan gennemføre partnerskaber alene
med offentlige parter.
Efter lovens § 6, stk. 1, skal tildelingen af tilskud til statsli‐
ge, kommunale og regionale myndigheder m.v. ske gennem
en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser.
Loven regulerer ikke nærmere, hvordan en sådan ansøg‐
ningsrunde skal foregå.
Det fremgår endvidere af lovens § 3, at beslutninger om
disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i
bestyrelsen, og at formandens stemme er afgørende i tilfæl‐
de af stemmelighed. Endvidere fremgår det af lovens § 10,
stk. 1 og 2, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over
fondens midler i overensstemmelse med denne lov, at besty‐
relsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler, og at
fondens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 8 og 14, at fonden i
kraft af sin status som statslig institution er omfattet af al‐
mindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder
reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014 med senere ændringer), offentlighedsloven
(lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) og rigsre‐
visorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012
med senere ændringer). Tilrettelæggelse og administration
af ansøgningsrunder foregår derfor under iagttagelse af disse
regler og principper.
2.2.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Den Sociale Investeringsfond har gjort sig en række erfarin‐
ger med sociale investeringer i kommuner. For at iværksætte
sociale investeringer i kommuner har det vist sig relevant
for fonden at kunne indgå partnerskaber med konkrete kom‐
muner og med eventuelle serviceleverandører og andre ak‐
tører, herunder private investorer, om udvikling af sociale
investeringsprogrammer.
For at iværksætte den slags partnerskaber har Den Sociale
Investeringsfond behov for at kunne yde tilskud til levering
af konkrete velfærdsindsatser i konkrete kommuner, med
hvem de iværksætter de pågældende partnerskaber. Disse
partnerskaber baserer sig på en resultatkontrakt, hvor fon‐
den direkte eller indirekte bidrager til finansieringen af en
velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebetaler fonden
den initiale investering med et kontraktuelt fastsat afkast,
såfremt der med indsatsen opnås en række aftalte resulta‐
ter. Denne finansieringsform er ifølge lovens § 6, stk. 2, til
rådighed for fonden.
I den forbindelse er der opstået tvivl om, hvorvidt lovens
§ 6, stk. 1, indebærer, at Den Sociale Investeringsfond ikke
kan indgå partnerskaber om sociale investeringer med kon‐
krete kommuner, hvor fonden direkte bidrager til finansie‐
ringen af en velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebeta‐
ler fonden den initiale investering med et kontraktuelt fastsat
afkast, såfremt der med indsatsen opnås en række aftalte
resultater, uden at der gennemføres en ansøgningsrunde. Det
6
er således uklart, om lovens § 6, stk. 2, også er omfattet af
kravet om gennemførelse af en ansøgningsrunde.
Endvidere er det ministeriets klare vurdering, at det i praksis
ville det være meget uhensigtsmæssigt at stille krav om
en ansøgningsrunde ved denne særlige for form tilskud,
da det ville være yderst vanskeligt og ressourcekrævende
for Den Sociale Investeringsfond at etablere offentligt-priva‐
te partnerskaber om sociale investeringsprogrammer, hvis
der var et krav om, at denne form for tilskud kun kunne
ydes efter en ansøgningsrunde. Det skyldes blandt andet, at
etableringen af sådanne partnerskaber kræver forudgående
forhandlinger om en partnerskabsaftale mellem Den Socia‐
le Investeringsfond og de involverede kommuner og/eller
andre offentlige myndigheder samt med eventuelle eksterne
samarbejdspartnere, herunder private investorer, inden der
vil kunne ydes et sådanne tilskud på et fagligt velfunderet
grundlag.
Det er samtidig ministeriets vurdering, at Den Sociale In‐
vesteringsfonds mulighed for at yde tilskud, hvor det som
vilkår for tildelingen af tilskuddet fastsættes, at det skal
tilbagebetales med en risikopræmie, hvis det projekt, der har
modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål,
er og fremadrettet vil være et af de væsentligste redskaber
i fondens værktøjskasse for at kunne gennemføre sociale
investeringsprogrammer i kommuner og andre dele af den
offentlige sektor. Det er således også af stor betydning for,
at fonden kan anvende sine investeringsmidler målrettet og
effektivt som led i realiseringen af sit formål.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at Den Sociale Investe‐
ringsfond som led i gennemførelse af investeringsprojekter
bør kunne yde tilskud til statslige, kommunale og regionale
myndigheder uden gennemførelse af en ansøgningsrunde i
de tilfælde, hvor det som vilkår for tildelingen af tilskuddet
fastsættes, at det skal tilbagebetales med en risikopræmie,
hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå
et eller flere aftalte mål.
Det er endvidere Social- og Ældreministeriets opfattelse,
at der bør fastsættes bindende regler om, hvordan fondens
ansøgningsrunder skal offentliggøres og administreres. Reg‐
lerne kan mest hensigtsmæssigt fastsættes i bekendtgørelses‐
form.
Formålet med at udmelde og udmønte ansøgningsrunder til
tilskud via bekendtgørelser er først og fremmest at sikre,
at retsgrundlaget for de enkelte ansøgningsrunder er klart,
hvorved ansøgeres retssikkerhed styrkes, og hvorved der
sikres en fuld gennemsigtighed i administrationen af tilskud.
Hertil kommer, at ministeriet finder det hensigtsmæssigt,
at der på ressortområdet i videst muligt omfang er en ens‐
artethed med hensyn til administrationen af tilskud, ansøg‐
ningspuljer m.v. Socialstyrelsens ansøgningspuljer, herunder
ansøgningspuljer, som kan søges af offentlige myndigheder,
udmeldes ved udstedelse af bekendtgørelser, og det vil være
hensigtsmæssigt, at dette også sker i forbindelse med fon‐
dens gennemførelse af ansøgningsrunder ved tildelingen af
tilskud.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i lovens § 6 tilføjes, at Den Sociale
Investeringsfond kan yde tilskud, hvor det som vilkår for
tildeling af tilskuddet fastsættes, at det skal tilbagebetales
med en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget
tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål, og at der
i sådanne tilfælde kan tildeles tilskud uden gennemførelse af
en ansøgningsrunde.
Af den foreslåede ændring følger, at fonden vil kunne bi‐
drage til finansieringen af velfærdsindsatser direkte i kom‐
muner, når der er tale om et partnerskab baseret på en
resultatkontrakt, og hvor det tilskud, der bidrager til finan‐
sieringen, kræves tilbagebetalt med et kontraktuelt fastsat
afkast (risikopræmie), såfremt der med indsatsen opnås de
aftalte resultatmål.
Den foreslåede tilføjelse ændrer ikke ved, at tildelingen af
tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder
m.v. vil skulle ske igennem en ansøgningsrunde, når lovens
stk. 2 ikke finder anvendelse.
Det foreslås med forslaget til § 6, stk. 3, at social- og
ældreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i
forbindelse med ansøgningsrunder kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved tildelingen af tilskud, herunder regler
om ansøgningsform, tidsfrister for ansøgning, vilkår for at
opnå tilskud, udbetaling af tilskud, tilbagebetaling af tilskud
og renter, regnskab, revision og rapportering om tilskud
samt tilsyn og kontrol.
Det forudsættes, at reglerne fastsættes i bekendtgørelses‐
form.
Beslutninger om disponering af fondens midler træffes efter
lovens § 3 og § 10, stk. 1, af fondens bestyrelse. Efter lovens
§ 10, stk. 2, kan fondens afgørelser ikke påklages til anden
administrativ myndighed.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren angår alene
fremgangsmåden ved tildeling af tilskud, som efter § 6,
stk. 1, skal ske igennem en ansøgningsrunde, og begrænser
således ikke fondens kompetence i forhold til beslutninger
om disponering af fondens midler i overensstemmelse med
loven.
Ministeren kan efter forslaget delegere sin kompetence til at
fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildelingen af til‐
skud. Det forudsættes, at ministeren delegerer kompetencen
til Den Sociale Investeringsfond.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1, nr. 3, 4 og 5.
2.3. Afklaring af private investorers mulighed for at investe‐
re i dele af fondens portefølje
7
2.3.1. Gældende ret
Private investorers mulighed for at investere i dele af fon‐
dens portefølje eller mulighed for at investere i den samle‐
de portefølje fremgår ikke af selve lovteksten. Det fremgår
derimod af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den
Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A,
L 56 som fremsat, side 9, at fonden skal sikre, at private
investorer investerer i alle indsatser, som fonden investerer i
inden for et givent år, dvs. i fondens samlede portefølje. Det
fremgår endvidere, at en sådan løsning vil sikre, at det er
de for fonden udstukne investeringsområder, der fastsætter
de overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der
skal investeres i. Det er således investeringsfondens ansvar
at finde investorer til alle de områder, som det politisk er
besluttet, at der skal investeres inden for.
Det fremgår af den betænkning, som Social-, Indenrigs-
og Børneudvalget afgav den 29. november 2018 efter 2.
behandlingen af lovforslaget til lov om Den Sociale Investe‐
ringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, B, betænkning til
L 56 som fremsat, side 2, at eventuelle investorer således
har fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af investe‐
ringen. Investorerne har dog ikke indflydelse på indholdet
i de sociale investeringsprogrammer. Der skal således ved
fondens finansiering stilles krav om, at den enkelte ansøger
om støtte fra investeringsfonden ikke kan indgå supplerende
delaftale om finansiering, partnerskab m.v. med en privat
investor om samme indsats, og at en privat investor ikke
samtidig kan udføre opgaven. Der er således adskillelse af
private investorer og udførerleddet. Samme adskillelse gør
sig ikke gældende i udviklingsfonden.
2.3.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Erfaringerne fra de første års arbejde med Den Sociale In‐
vesteringsfond har vist, at det er vanskeligt, hvis ikke umu‐
ligt for fonden, at tiltrække private investorer, hvis private
investorer skal investere i fondens samlede portefølje, dvs.
alle investeringer og projekter i regi af de to underfonde
frem for i enkeltstående investeringsprojekter. Det gælder
både velgørende fonde og kommercielle investorer. Dette
skal også ses i lyset af, at flere fonde, der potentielt ville
kunne investere i Den Sociale Investeringsfonds portefølje,
har fundatser, der begrænser, hvad fondene kan investere
i. Derfor vil de ikke nødvendigvis kunne investere i Den So‐
ciale Investeringsfonds samlede portefølje. Det medfører, at
det er vanskeligt for Den Sociale Investeringsfond at realise‐
re en væsentlig del af det politiske formål med at etablere
fonden, som er at modne markedet for sociale investeringer
i Danmark samt at gennemføre sociale investeringer bl.a.
suppleret af ekstern (privat) kapital.
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at lov om
Den Sociale Investeringsfond er uklar, når det gælder pri‐
vate investorers muligheder for at investere i projekter og
indsatser i regi af fonden. Konkret giver bemærkningerne
til lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningen anledning
til tvivl om, hvorvidt private investorer skal investere i Den
Sociale Investeringsfonds samlede portefølje, eller om de
også kan investere i enkelte af fondens investerings- eller
udviklingsprojekter, så længe Den Sociale Investeringsfond
så vidt muligt sikrer, at der er investorer til projekter inden
for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.
Endvidere fremgår det ikke klart af bemærkningerne til
lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.
Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9 og
den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudvalget
afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen af lov‐
forslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folke‐
tingstidende 2018-19, B, betænkning til L 56 som fremsat,
side 2, om formuleringerne skal fortolkes så snævert, at
fonden ikke må indgå partnerskaber med private investorer
om konkrete – enkeltstående – investerings- og udviklings‐
projekter. Det er ligeledes uklart, om bemærkningerne til
lovforslaget til loven og udvalgsbetænkningens bemærknin‐
ger herom kun gælder investeringsfonden, eller om de også
gælder udviklingsfonden.
Ud fra en formålsfortolkning må bemærkningerne i såvel
lovforslaget til loven som i udvalgsbetænkningen skulle for‐
tolkes således, at private fonde, som ønsker at investere i
et enkelt investerings- eller udviklingsprojekt, som ligger
inden for de private fondes fundats, kan gøre det, selvom
de øvrige projekter i Den Sociale Investeringsfond ligger
uden for de private fondes fundats. Dette vil også være i
overensstemmelse med lovens intention.
Der vurderes på den baggrund at være behov for en præcise‐
ring af reglerne i loven.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det i lovens § 7 præciseres, at private inve‐
storer kan investere i fondens portefølje, og at investeringer‐
ne kan være i fondens samlede portefølje eller i enkelte
af fondens investerings- og udviklingsprojekter i regi af de
to underfonde. Endvidere foreslås det at præcisere, at Den
Sociale Investeringsfond skal sikre, at der så vidt muligt er
investorer til investerings- og udviklingsprojekter inden for
alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.
Endeligt foreslås det, at den foreslåede ordning om, at priva‐
te investorer kan investere i fondens samlede portefølje eller
i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter i
regi af de to underfonde, vil blive evalueret 3 år efter, at
lovforslaget er vedtaget og trådt i kraft, og at ministeren
og aftalekredsen på baggrund af evalueringen drøfter, om
ordningen virker efter hensigten og de politiske intentio‐
ner. Evalueringen vil kunne indgå som en del af Den Sociale
Investeringsfonds årlige redegørelse til ministeren i 2024.
Det er ministeriets vurdering, at forslaget samlet set vil med‐
føre, at Den Sociale Investeringsfond får klarere rammer for
at realisere sit formål, herunder intentionen om at fonden
skal bidrage til at tiltrække ny ekstern kapital til at løse ud‐
fordringer på de større velfærdsområder ved at understøtte,
8
at private aktører kan investere i forebyggende velfærdsind‐
satser.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1 nr. 6 og 12.
2.4. Bemyndigelse til fastsættelse af administrationsgrund‐
lag og tilføjelse om, at fondens forhold reguleres i en ved‐
tægt
2.4.1. Gældende ret
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 15,
stk. 1, at ministeren for offentlig innovation (nu social-og
ældreministeren) fører tilsyn med fonden. Endvidere frem‐
går det af § 15, stk. 2, at ministeren kan afkræve fonden
enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig for
at kunne udøve sin tilsynsforpligtelse. Ministeren skal til
enhver tid have adgang til at gøre sig bekendt med fondens
administrative og økonomiske systemer, regnskaber og virk‐
somhed i øvrigt.
Af lovens § 15, stk. 3, fremgår det, at bestyrelsesformanden
holder ministeren orienteret om alle væsentlige forhold ved‐
rørende fonden, herunder væsentlige ændringer i fondens
økonomi eller aktiviteter.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 12, at hensigten med
etableringen af et tilsyn er, at der kan gribes ind, hvis fonden
for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget
fastsatte grænser. Loven indeholder ikke nærmere regler,
der regulerer driftsrammerne for fonden, herunder sekreta‐
riatet. Indholdet af det overordnede tilsyn er heller ikke
nærmere beskrevet.
Loven indeholder ikke en bestemmelse om udarbejdelse af
vedtægter, samt ministerens adgang til at godkende sådan‐
ne. Bestyrelsen har udarbejdet vedtægter, der ikke er fore‐
lagt den daværende ressortminister.
Loven indeholder ligeledes ikke en bemyndigelse til mini‐
steren om at udstede nærmere regler for ministerens admi‐
nistration af og tilsyn med fonden. Som følge heraf kan
ministeren ikke fastsætte sådanne regler under det nuværen‐
de lovgrundlag.
2.4.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Social- og Ældreministeriet er i forbindelse med den res‐
sortmæssige overdragelse af Den Sociale Investeringsfond
blevet opmærksom på, at der i lov om Den Sociale Inve‐
steringsfond mangler hjemmel til at fastsætte et egentligt
grundlag for ministerens administration af og tilsyn med
fonden (administrationsgrundlag). Det påhviler social- og
ældreministeren at føre et overordnet tilsyn med fonden,
herunder med de økonomiske dispositioner, men rammerne
herfor er ikke fastlagt i loven.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 12, er hensigten med
etableringen af et tilsyn, at der kan gribes ind, hvis fonden
for eksempel ikke disponerer inden for de med lovforslaget
fastsatte rammer. Social- og Ældreministeriet vurderer tilli‐
ge, at hensigten er, at ministeren fører et overordnet tilsyn
med fonden, ligesom ministeren bør følge udviklingen i
fonden, herunder sikre, at der sker en omkostningseffektiv
drift. Der er således behov for at beskrive ansvars- og kom‐
petencefordelingen mellem på den ene side fondens besty‐
relse og daglige ledelse og på den anden side social- og
ældreministeren.
Det er endvidere Social- og Ældreministeriets opfattelse,
at det vil kunne styrke fondens administrative rammer, at
bestyrelsen udarbejder vedtægter, som godkendes af mini‐
steren.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i lovens § 15, stk. 4, indsættes en
bestemmelse, som vil give social- og ældreministeren be‐
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om Den Sociale
Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn, revision m.v.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ministe‐
ren kunne udstede et administrationsgrundlag, hvoraf det
blandt andet kan fremgå efter hvilke regler, fonden aflægger
regnskab, får anvist tilskud, bliver revideret, administrerer
samt løbende inddrager Social- og Ældreministeriet i drift
og økonomi med henblik på, at ministeren kan varetage sit
ansvar på et klart lovgrundlag. Administrationsgrundlaget
vil skulle tilrettelægges med fortsat respekt for armslængde‐
princippet, så det ikke gør det unødigt vanskeligt for fonden
at opfylde sit formål.
Endvidere vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
medføre, at social- og ældreministeren vil kunne fastsætte
nærmere regler om regnskab, revision, tilskud, administra‐
tion samt den løbende inddragelse af ministeriet i drift og
økonomi med henblik på at føre et overordnet tilsyn med
fonden, herunder de økonomiske dispositioner. Samtidig vil
det blive tydeligt, at fonden aflægger et årsregnskab, der
revideres af en statsautoriseret revisor. Herved sikres den
grundlæggende finansielle kontrol.
Administrationsgrundlaget vil udgøre et samlet regelsæt
sammen med lov om Den Sociale Investeringsfond, fondens
vedtægter, samt øvrige relevante statslige regler. Herved kan
der etableres transparente og klare rammer for administra‐
tion af og tilsyn med fonden.
Administrationsgrundlaget forventes ikke at påvirke forhold
vedrørende de private investorer nævneværdigt, da admini‐
strationsgrundlaget primært omhandler fondens drift ved det
etablerede sekretariat og sekundært de ydre rammer for fon‐
dens investeringer i form af regler for revision, tilsyn m.v.
Endvidere foreslås det, at der i lovens § 9 a indsættes en
bestemmelse, hvor det vil blive præciseret, at fondens for‐
9
hold reguleres i en vedtægt, samt at bestyrelsen udarbejder
fondens vedtægt og ændringer heri, som godkendes af so‐
cial- og ældreministeren. Vedtægterne kan for eksempel in‐
deholde nærmere retningslinjer for overordnede disposition‐
er, fondens aktiviteter, bestemmelser om risikostyring samt
omkostningseffektiv drift af fonden. Hermed tydeliggøres
ansvarsfordelingen mellem bestyrelsen og social- og ældre‐
ministeren.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1 nr. 8 og 11.
2.5. Revision af Den Sociale Investeringsfonds årsregnskab
og fritagelse fra rigsrevisionslovens § 2
2.5.1. Gældende ret
Der er ikke regler i lov om Den Sociale Investeringsfond
vedrørende revision af fondens årsregnskab, herunder at re‐
visionen varetages af en statsautoriseret revisor.
Der har endvidere ikke været udarbejdet en aftale efter § 9 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisions‐
loven) om samarbejde om revisionsopgaver ved Den Sociale
Investeringsfond med Rigsrevisionen om revision af fonden,
såfremt revision efter § 2 i rigsrevisionsloven skulle finde
sted.
Grundlaget for revision af fondens årsregnskab er således
uklart.
Det eneste fulde årsregnskab, der er udarbejdet i Den So‐
ciale Investeringsfonds levetid, er udarbejdet for regnskabs‐
året 2019 efter årsregnskabsloven. I praksis er revisionen af
fondens årsregnskab således håndteret ved, at Den Sociale
Investeringsfond har anvendt en ekstern revisor, som besty‐
relsen har udpeget.
Det er sket ud fra vurderingen i den daværende Moderni‐
seringsstyrelse om, at fonden skal aflægge regnskab efter
årsregnskabsloven og ikke de statslige regnskabsregler.
2.5.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Revision af årsregnskabet er et grundlæggende redskab til at
sikre finansiel kontrol med, at fonden følger god regnskabs‐
praksis.
Social- og Ældreministeriet finder derudover, at det er mest
hensigtsmæssigt, at fonden fungerer som en almindelig pri‐
vat, erhvervsdrivende fond, som for eksempel Den Danske
Naturfond.
Social- og Ældreministeriet vurderer endvidere, at der er
behov for at etablere en tydelig hjemmel til at revidere års‐
regnskabet for Den Sociale Investeringsfond i loven.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med forslaget i lovens § 10 a indsæt‐
tes en hjemmel til, at revision af fondens årsregnskab skal
ske ved, at bestyrelsen udpeger og anvender en ekstern re‐
visor til revision af Den Sociale Investeringsfonds årsregn‐
skab. Den foreslåede bestemmelse vil være en kodificering
af den hidtidige praksis for revision af fondens årsregnskab.
Med den foreslåede bestemmelse vil årsregnskabet for den
Sociale Investeringsfond for 2020 og frem blive revideret af
en statsautoriseret revisor, som er udpeget af bestyrelsen, jf.
det foreslåede § 10 a, stk. 1.
Revisionen vil ikke omfatte eventuelle supplerende beret‐
ninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor vil skulle afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetnin‐
gen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstem‐
melse med årsregnskabet.
Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Den Sociale Inve‐
steringsfond som revisor orientere social- og ældreministe‐
ren om årsagen til skiftet for at sikre fuld gennemsigtighed,
jf. det foreslåede § 10 a, stk. 2.
Efter revision af årsregnskabet forsyner revisor det med en
påtegning om, at det er revideret, jf. det foreslåede § 10 a,
stk. 3.
Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
de pågældende sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelses‐
medlem, jf. det foreslåede § 10 a, stk. 4.
Social- og ældreministeren vil fastsætte nærmere regler
for budgetter, regnskaber og revision i Den Sociale Investe‐
ringsfond i administrationsgrundlaget, der vil blive udstedt
i overensstemmelse med den foreslåede bemyndigelsesbe‐
stemmelse i lovens § 15, stk. 4.
Social- og Ældreministeriet vurderer derudover, at det er
mest hensigtsmæssigt, at fonden fungerer som en almindelig
privat, erhvervsdrivende fond, som for eksempel Den Dan‐
ske Naturfond.
På den baggrund finder Social- og Ældreministeriet, at fon‐
den bør undtages fra rigsrevisionslovens krav om revision
ved rigsrevisor. Ministeriet finder i stedet, at fondens regn‐
skaber skal revideres af en statsautoriseret revisor, som ud‐
peges af fondens bestyrelse, jf. den foreslåede bestemmelse
i § 10 a. Dette vil svare til, hvad der gælder for private,
erhvervsdrivende fonde i øvrigt.
Der vil dog være et behov for, at rigsrevisor efter rigsrevisi‐
onsloven kan kræve fondens regnskaber forelagt til gennem‐
gang. I den forbindelse vil der være behov for, at rigsrevisor
bl.a. kan påse, om revisionen har været betryggende, og om
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen
af midlerne. Det vil sige at gennemføre forvaltningsrevision.
Rigsrevisionen har derudover stadig adgang til enten på eg‐
ne vegne eller på vegne af Statsrevisorerne at igangsætte
undersøgelser, og Rigsrevisionen kan dermed gennemføre
undersøgelser, hvis Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne fin‐
10
der anledning til det, jf. § 4 i rigsrevisionsloven. Alle midler
vil dermed stadig være underlagt offentlig kontrol.
Fondens udpegelse af en statsautoriseret revisor vil være en
undtagelse fra § 2 rigsrevisionsloven. Revisionsforpligtelsen
vil således påhvile en statsautoriseret revisor. Baggrunden
herfor er, at fonden i sit virke har en virksomhedsstruktur,
hvor de statslige midler ikke fremgår af statsregnskabet, og
derved fremgår fondens regnskab ikke af statsregnskabet, på
nær midler til sekretariatsfunktion.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger i lovfor‐
slagets § 1, nr. 9.
2.6. Præciseringer om evaluering af fonden
2.6.1. Gældende ret
Det fremgår ikke af selve lovteksten til lov om Den Sociale
Investeringsfond, at der skal foretages en evaluering af fon‐
den.
Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale
Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56
som fremsat, side 11, fremgår det, at fondens bestyrelse
fremlægger en status for fondens arbejde inden udgangen af
2021 samt en handlingsplan, som skal danne grundlag for,
at regeringen, KL og Danske Regioner kan tage stilling til
fondens videre organisering.
I svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål
nr. 6 af 24. oktober 2018, d. 7. november 2018 til forslag
L 56 til lov om Den Sociale Investeringsfond fremgår det
endvidere, at fondens bestyrelse pålægges at fremlægge en
status og handleplan for fondens arbejde efter fire år, hvor‐
efter der i en aftale mellem parterne (stat, kommuner og
regioner) kan tages stilling til fondens videre organisering.
2.6.2. Social- og Ældreministeriets overvejelser
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det ved lov
bør præciseres, at der gennemføres en evaluering af fonden.
Det bør således præciseres, at der skal udarbejdes en evalue‐
ring, der vil skulle tage udgangspunkt i de hidtidige erfarin‐
ger med fonden, og som skal danne grundlag for den hand‐
lingsplan, der er omtalt i bemærkningerne. Det er samtidig
ministeriets opfattelse, at dette vil give de bedste forudsæt‐
ninger for at tage stilling til fondens videre organisering.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget
til loven og svaret på udvalgsspørgsmålet, at bestyrelsen
pålægges at fremlægge dette inden for de første fire år
(2018-2021). Det vil sige i 2021.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil det i en ny § 12 blive præciseret, at fon‐
dens bestyrelse skal fremlægge en evaluering af fondens
arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som
skal danne grundlag for stillingtagen til fondens videre orga‐
nisering.
Den Sociale Investeringsfond bliver således ansvarlig for,
at der iværksættes en evaluering, og at fonden på baggrund
heraf udarbejder en handlingsplan. Evalueringen og hand‐
lingsplanen vil skulle forelægges for social- og ældremini‐
steren inden udgangen af 2021 og drøftes blandt parterne
bag fonden (stat, kommuner og regioner) samt i aftalekred‐
sen, med henblik på stillingtagen til fondens videre organi‐
sering.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1, nr. 10.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller im‐
plementeringskonsekvenser for det offentlige.
Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med prin‐
cippet om enkle og klare regler, idet lovændringen har til
formål at afklare uklarheder i lovgivningen og sikre en nem‐
mere forvaltning og administration. De øvrige principper for
digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevan‐
te for forslaget.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
sekvenser for erhvervslivet.
Social- og Ældreministeriet vurderer, at de fem principper
for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de
ændringer, der med lovforslaget foreslås til Lov om Den
Sociale Investeringsfond.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
gerne.
6. Klima‑ og miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konse‐
kvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. november
2020 til den 5. december 2020 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatrådet,
Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejds‐
løshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE),
Arbejdsmarkedets Tillægspension, Arbejdsskadeforeningen
AVS, BDO Kommunernes Revision, BUPL - Forbundet af
11
Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Dan‐
mark, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børne‐
sagens Fællesråd, Børns Vilkår, Center for Frivilligt So‐
cialt Arbejde, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bygge‐
ri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folke‐
oplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Indu‐
stri, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk
IT, Dansk Metal, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Rø‐
de Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Er‐
hvervsskoler - Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den
Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæg‐
lerforening, Finansforbundet, Den Kooperative Arbejdsgi‐
ver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Sociale Inve‐
steringsfond, Den Sociale Kapitalfond, Den Uvildige kon‐
sulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handica‐
pråd, Det Faglige Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Di‐
gitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark, Finanssektorens Ar‐
bejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK,
Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejds‐
markedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer,
Forsikring & Pension, Frie Funktionærer, Frivilligrådet,
FSR - danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere
og investorer, Institut for Menneskerettigheder, Investering
Danmark, Justitia, KFUM’s Sociale Arbejde, Kommuner‐
nes Landsorganisation (KL), Kommunale Tjenestemænd og
Overenskomstansatte (KTO), Landsforeningen af Socialpæ‐
dagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mødrehjælpen,
Pension Danmark, Psykiatrifonden, Realkreditrådet, Retspo‐
litisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rå‐
det for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, Rå‐
det for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter,
Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for
Socialt Udsatte, Socialstyrelsen, Ungdommens Røde Kors,
Ungdomsringen, UNHCR Regional Representation for Nor‐
thern Europe og Vækstfonden.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kom‐
muner og regioner
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervsli‐
vet
Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerneIngen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de principper for im‐
plementering af erhvervsrettet EU-regule‐
ring/Går videre end minimumskrav i EU-
regulering (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af § 1, stk. 1 og 2, i lov om Den Sociale
Investeringsfond, at fonden skal varetage to formål. Det ene
er at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige
udgifter (investeringsfonden). Det andet er at udvikle og
modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer
(udviklingsfonden).
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, at fonden har til for‐
mål at udbrede indsatser på de større velfærdsområder, der
skaber bedre resultater og samtidig mindsker de offentlige
udgifter, og det foreslås, at disse indsatser årligt aftales i for‐
bindelse med finanslovsforhandlingerne. Desuden fremgår
det, at fondens andet formål er at udvikle og modne nye ind‐
satser på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag
for nye partnerskaber, og det foreslås, at der i forbindelse
med etableringen af fonden besluttes minimum tre områder,
som fonden skal udvikle og modne indsatser inden for.
Det foreslås, at der i lovens § 1 indsættes et nyt stk. 3,
hvorved det præciseres, at Den Sociale Investeringsfond
er organiseret i to underfonde, der understøtter formålene
nævnt i stk. 2:
1) En investeringsfond
2) En udviklingsfond.
Med forslaget vil det blive præciseret, at fonden består af
to underfonde, og at disse to underfonde henholdsvis under‐
12
støtter fondens første formål om at udbrede indsatser på
de større velfærdsområder, der skaber bedre resultater og
samtidig mindsker de offentlige udgifter, og fondens andet
formål om at udvikle og modne nye indsatser på de større
velfærdsområder, der kan danne grundlag for nye offentlige
og private investeringer jf. lovens § 1, stk. 2.
Det bemærkes, at begge underfonde, i overensstemmelse
med den gældende § 4, kan anvende de i lovens § 4 opliste‐
de forretningsdispositioner og finansieringsformer.
Forslaget vil ikke indebære ændringer i den gældende rets‐
tilstand, herunder ændringer i fondens konstruktion og ram‐
mer.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond § 1,
stk. 1 og 2, at Den Sociale Investeringsfond skal varetage
to formål. Det ene er at udbrede indsatser på de større
velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig
mindsker de offentlige udgifter. Det andet er at udvikle og
modne nye indsatser på de større velfærdsområder, der kan
danne grundlag for nye offentlige og private investeringer.
Det fremgår endvidere af § 1, stk. 3, i lov om Den Sociale
Investeringsfond, at de nærmere temaer inden for de i stk.
2 nævnte formål, som fonden skal disponere og investere
inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne
om finansloven, og at ministeren for offentlig innovation
(nu social- og ældreministeren som følge af ressortændring)
skriftligt orienterer fonden herom.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, at der lægges op til,
at det politisk i forbindelse med finanslovsforhandlingerne
ved fondens etablering besluttes minimum tre områder, som
fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Fonden
skal herefter sikre, at alle de områder, som det politisk be‐
sluttes, at fonden skal udvikle og modne indsatser inden for,
finansieres. Dermed sikres det, at der ikke er områder, der
ikke bliver finansieret på grund af manglende interesse fra
investorer.
Endeligt fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, at ministeren indkal‐
der til de politiske forhandlinger i forbindelse med finans‐
lovsforhandlingerne. Det bemærkes, at forhandlingerne om
rammerne for fondens dispositioner ikke er en del af selve
finanslovsforhandlingerne. De politiske forhandlinger om de
nærmere temaer, som fonden skal søge at fremme, vil skulle
følge principperne, der er beskrevet i »Aftale om principper‐
ne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v. –
oktober 2015«. Det indebærer bl.a., at det skal tilstræbes at
nå til enighed om indsatser og områder, der er bred enighed
om, og som tilgodeser de relevante målgrupper. Samtidig
skal der udvises imødekommenhed over for, at alle partier
i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et
eller flere af de øvrige partier ikke ønsker eller er i direkte
imod. Det betyder, at enkelte partier ikke har vetoret og
således ikke kan udelukke bestemte temaer.
Det foreslås, at lovens § 1, stk. 3, der med lovforslaget vil
blive stk. 4, nyaffattes.
Med det foreslåede nye 1. pkt. fremgår det, at der årligt
fastsættes temaer inden for formålene nævnt i stk. 2, som
fonden skal disponere og investere inden for.
Med det foreslåede nye 2. pkt. fremgår det, at temaerne kan
være tværgående for de to underfonde og besluttes årligt i
forbindelse med forhandlingerne om finansloven.
Ændringen består i, at formuleringen i det gældende § 1,
stk. 3, 1. pkt., om, at temaerne besluttes årligt i forbindel‐
se med forhandlingerne om finansloven, flyttes til det nye
2. pkt., og at det som noget nyt tilføjes, at temaerne kan
være tværgående for de to underfonde. Det følger heraf, at
aftalekredsen kan vælge, at temaerne skal være tværgående
for de to underfonde. Ved de seneste politiske forhandlinger
om temaerne for fondens arbejde, har det været besluttet, at
temaerne skulle være tværgående for de to underfonde. Det
er ministeriets vurdering, at den gældende lovgivning ikke
udelukker denne mulighed, men at det samtidig ikke frem‐
går tydeligt, at denne mulighed foreligger.
Med det foreslåede nye 3. pkt. fremgår det, at social- og æl‐
dreministeren skriftligt skal orientere fonden om de fastsatte
temaer. Ændringen består i, at det gældende 2. pkt. bliver 3.
pkt., og at »ministeren for offentlig innovation« ændres til
»social- og ældreministeren«. Ændringen skyldes social- og
indenrigsministerens (nu social- og ældreministeren) overta‐
gelse af det ressortmæssige ansvar for Den Sociale Investe‐
ringsfond ved kgl. resolution den 24. september 2019 og den
efterfølgende ressortændring d. 21. januar 2021.
Der tilføjes et nyt 4. pkt. om, at fonden efterfølgende har
mulighed for årligt at indstille et supplerende tema. Med
»efterfølgende« menes, at denne mulighed forelægger, efter
de politiske forhandlinger om temaer for fondens arbejde er
afsluttet.
Med ændringen i 4. pkt. får Den Sociale Investeringsfond
ret til hvert år at indstille et supplerende tema. Det har i
forbindelse med tidligere års forhandlinger af temaer været
politisk besluttet af aftalekredsen at give fonden mulighed
for at indstille et supplerende tema. Det forudsættes, at det
supplerende tema kan indstilles af fonden, når og hvis fon‐
den vurderer det relevant, for eksempel hvis der er faglige
argumenter for at iværksætte et investeringsprogram, der
ikke er omfattet af de politisk besluttede temaer, men som
vurderes at have potentiale for at styrke erfaringerne med
sociale investeringsprogrammer og derigennem bidrage til,
at fonden kan realisere sit formål. Endvidere forudsættes
det, at temaet ikke er bundet til de politiske forhandlinger i
13
forbindelse med aftalen om finansloven, og at det suppleren‐
de tema vil skulle godkendes af aftalekredsen.
Det bemærkes, at den gældende retstilstand for de politiske
forhandlinger om temaerne, som beskrevet i bemærkninger‐
ne til lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond,
jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side
9 og gengivet i punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige
bemærkninger, ud over de nye tilføjelser i 2. og 4. pkt.,
forbliver uændret.
Præciseringerne i 1. og 2. pkt. indebærer ikke ændringer i
lovens materielle indhold.
Det bemærkes endvidere, at beslutninger om nye temaer for
fondens investeringer ikke vil påvirke allerede igangsatte
udviklingsprojekter, som efter en udviklingsfase vurderes
modne til at overgå til at være et investeringsprojekt i re‐
gi af investeringsfonden. Dermed vil det være muligt at
videreføre et udviklingsprojekt, der er igangsat for midler i
udviklingsfonden, som et investeringsprojekt for midler i in‐
vesteringsfonden, selvom det tema, som udviklingsprojektet
er i gangsat under, ikke videreføres.
Det er ministeriets vurdering, at det i høj grad vil gøre det
vanskeligt for fonden at indgå samarbejder og partnerskaber
med private investorer, hvis beslutninger om nye eller æn‐
drede temaer kan påvirke allerede igangsatte projekter, da
der skabes usikkerhed om de fremtidige rammer for deres
investeringer.
Det er endvidere ministerets opfattelse, at det må have været
lagt til grund ved udarbejdelsen og behandlingen af lovfor‐
slaget, at de årligt politisk besluttede temaer for fondens
arbejde alene gælder for opstart af nye udviklings- og in‐
vesteringsprojekter, og ikke for igangværende projekter. I
modsat fald ville fonden eksempelvis kunne blive bragt i en
situation, hvor de ikke ville kunne leve op til kontraktmæssi‐
ge forpligtelser i igangværende projekter, hvis igangværende
projekter ikke længere måtte ligge inden for de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde. Det ville ligeledes
indebære en stor risiko for ressourcespild og spild af fon‐
dens økonomiske midler samt gøre det vanskeligt at tiltræk‐
ke private investorer og andre eksterne samarbejdspartnere,
hvilket er afgørende for, at fonden kan realisere sit formål.
Det er således ministeriets opfattelse, at allerede igangsatte
udviklingsprojekter, der er modnede, og som ud fra en faglig
vurdering viser sig egnede som investeringsprojekter, kan
overgå fra udviklingsfonden til investeringsfonden, uanset
om de politisk besluttede temaerne ændres. Den gældende
lov er dog ikke tydelig på dette punkt.
Det bemærkes, at der i bemærkningerne til lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, henvises til både
politisk valgte ”indsatser” og ”områder”, mens selve loven
henviser til ”temaer”. Det er Social- og Ældreministeriets
opfattelse, at ”temaer” skal forstås som overordnede mål‐
sætninger eller delformål for fondens investeringer, og at
”indsatser” skal forstås som konkrete sociale indsatser og in‐
vesteringer i eller partnerskaber om disse. ”Områder” forstås
i denne sammenhæng som synonymt med ”temaer”.
Da begreberne ”temaer”, ”indsatser” og ”områder” ikke an‐
vendes konsekvent, er det ministeriets vurdering, at det er
nødvendigt at præcisere, at aftalekredsen beslutter de over‐
ordnede temaer for fondens to underfonde, mens fonden
foretager den konkrete udvælgelse af udviklings- og inve‐
steringsprojekter ud fra en faglig vurdering. Baggrunden
for præciseringen er, at det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf.
Folketingstidende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 15, at
bestyrelsen på baggrund af deres faglige ekspertise og inden
for de politisk givne rammer vil skulle vurdere, om indsat‐
ser, der ønskes udbredt, kan medføre bedre resultater, der
bl.a. vil skabe en positiv forandring for målgruppen samtidig
med, at der skabes målbare offentlige besparelser, der er
større end udgifterne ved indsatsen. De politisk besluttede
rammer inden for fondens formål vil herefter konsekvent
kunne benævnes ”temaer” frem for ”indsatser” og ”områ‐
der”.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 3 og 4
Det fremgår af lov om Den Sociale Investeringsfond §
6, stk. 1, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale
og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøg‐
ningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myn‐
digheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Endvidere
fremgår det af § 6, stk. 2, at Den Sociale Investeringsfond
som vilkår for tildeling af tilskud kan fastsætte, at tilskud
kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det pro‐
jekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere
aftalte mål.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget til
lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 17-18, at gevinsten ved
succesfulde indsatser kan geninvesteres i nye indsatser, og
at den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden i form af
et tilskud kan investere i indsatser, der leveres af statslige,
kommunale eller regionale myndigheder, og at fonden kan
kræve investeringen tilbagebetalt med en risikopræmie. Der‐
til fremgår det, at gevinsterne ved succesfulde indsatser kan
geninvesteres i nye indsatser, og at bestemmelsen bl.a. giver
mulighed for, at fonden kan gennemføre partnerskaber alene
med offentlige parter.
I den forbindelse er der opstået tvivl om, hvorvidt lovens
§ 6, stk. 1, indebærer, at Den Sociale Investeringsfond ikke
kan indgå partnerskaber om sociale investeringer med kon‐
krete kommuner, hvor fonden direkte bidrager til finansie‐
ringen af en velfærdsindsats mod, at kommunen tilbagebeta‐
ler fonden den initiale investering med et kontraktuelt fastsat
afkast, såfremt der med indsatsen opnås en række aftalte
14
resultater, uden at der gennemføres en ansøgningsrunde. Det
er således uklart, om lovens § 6, stk. 2, også er omfattet af
kravet om gennemførelse af en ansøgningsrunde.
Det er i denne sammenhæng ministeriets klare vurdering, at
det i praksis vil være meget uhensigtsmæssigt at stille krav
om en ansøgningsrunde ved denne særlige form for tilskud,
hvor det som vilkår for tildelingen af tilskuddet fastsættes,
at det skal tilbagebetales med en risikopræmie, hvis det
projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller
flere aftalte mål.
Når det ville være uhensigtsmæssigt at stille en sådant krav,
skal det først og fremmest ses i lyset af, at det vil være
yderst vanskeligt og ressourcekrævende for Den Sociale In‐
vesteringsfond at etablere de nødvendige offentligt-private
partnerskaber med konkrete kommuner om investeringspro‐
jekter/sociale investeringsprogrammer, hvis der var et krav
om, at denne form for tilskud kun kunne ydes efter en
ansøgningsrunde. Det skyldes blandt andet, at etableringen
af sådanne partnerskaber kræver forudgående forhandlinger
om en partnerskabsaftale mellem Den Sociale Investerings‐
fond og de involverede kommuner og/eller andre offentlige
myndigheder, inden der vil kunne ydes et sådanne tilskud på
et fagligt velfunderet grundlag.
Særligt kræves det, at Den Sociale Investeringsfond og de
involverede kommuner og/eller andre offentlige myndighe‐
der i fællesskab udarbejder en konkret business case, der
vil skulle ligge til grund for de kontrakter, der indgås som
led i det konkrete investeringsprojekt, og som skal sandsyn‐
liggøre, at de forventede budgetøkonomiske gevinster for
det offentlige som følge af investeringen, kan dække tilbage‐
betalingen af den initiale investering samt det kontraktuelt
fastsatte afkast (risikopræmien).
For at en sådan business case kan udarbejdes på et fagligt
velfunderet grundlag, vil det kræve et direkte samarbejde
mellem de involverede parter, hvor der bl.a. ud fra de lokale
forhold i for eksempel en kommune, foretages en konkret
faglig vurdering af omkostningerne ved den indsats, der
investeres i, af den omfattede målgruppes progressionspo‐
tentiale, og af de afledte økonomiske konsekvenser, der for‐
ventes ved en succesfuld indsats, m.v.
Det er dog uklart, hvorvidt lovens § 6, stk. 1, indebærer,
at Den Sociale Investeringsfond ikke kan indgå partnerska‐
ber om sociale investeringer med konkrete kommuner, hvor
fonden direkte bidrager til finansieringen af en velfærdsind‐
sats mod, at kommunen tilbagebetaler fonden den initiale
investering med et kontraktuelt fastsat afkast, såfremt der
med indsatsen opnås en række aftalte resultater, uden at der
gennemføres en ansøgningsrunde. Det er således uklart, om
lovens § 6, stk. 2, også er omfattet af kravet om gennemfø‐
relse af en ansøgningsrunde.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 6, stk. 1, efter »indsat‐
ser« tilføjes », jf. dog stk. 2«.
Det foreslås endvidere, at der i § 6, stk. 2, indsættes et nyt
2. pkt., hvor det fremgår, at i tilfælde, hvor fonden som
vilkår for tildeling af tilskud fastsætter, at tilskud kan kræves
tilbagebetalt med en risikopræmie, hvis det projekt, der har
modtaget tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål,
kan tildeling af tilskud ske uden gennemførelse af en ansøg‐
ningsrunde.
Med den foreslåede ordning vil det blive tilføjet, at Den So‐
ciale Investeringsfond har mulighed for at fravige bestem‐
melsen om, at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale
og regionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøg‐
ningsrunde, i de tilfælde, hvor fonden som vilkår for tilde‐
ling af tilskud fastsætter, at tilskud kan kræves tilbagebetalt
med en risikopræmie, hvis det projekt, der har modtaget
tilskud, viser sig at opnå et eller flere aftalte mål.
Dermed vil det fremgå tydeligt, at fonden kan iværksætte
investeringer direkte i kommuner, når der er tale om et part‐
nerskab baseret på en resultatkontrakt og hvor det tilskud,
der gives, kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie.
Det bemærkes, at den foreslåede ordning ikke ændrer ved,
at tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. til enhver tid vil skulle ske igennem en
ansøgningsrunde, når lovens stk. 2 ikke finder anvendelse.
Det bemærkes endvidere, at tilskud efter § 6, stk. 2, stadig
vil skulle ydes under iagttagelse af almindelige forvaltnings‐
retlige principper m.v., herunder hensyntagen til ligebehand‐
ling af statslige, kommunale og regionale myndigheder m.fl.
Ligebehandling kan blandt andet sikres ved, at fonden fore‐
tager en offentlig udmelding med en opfordring til offentlige
myndigheder m.fl. om at ansøge om at indgå i partnerskaber
med fonden om udvikling og gennemførelse af sociale inve‐
steringsprogrammer, og hvor fonden behandler de enkelte
ansøgninger ud fra saglige og objektive krav og kriterier, der
er åbne og gennemsigtige for ansøgerne.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Efter lovens § 6, stk. 1, skal tildelingen af tilskud til statsli‐
ge, kommunale og regionale myndigheder m.v. ske gennem
en ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale
myndigheder m.v. kan søge om støtte til indsatser. Loven
regulerer ikke nærmere, hvordan en sådan ansøgningsrunde
skal foregå.
Det fremgår endvidere af lovens § 3, at beslutninger om
disponering af fondens midler træffes med simpelt flertal i
bestyrelsen, og at formandens stemme er afgørende i tilfæl‐
de af stemmelighed. Endvidere fremgår det af lovens § 10,
stk. 1 og 2, at bestyrelsen leder fonden og disponerer over
fondens midler i overensstemmelse med denne lov, at besty‐
relsen er ansvarlig for forvaltningen af fondens midler, og at
fondens afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed.
15
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov
om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingstidende
2018-19, A, L 56 som fremsat, side 8 og 14, at fonden i
kraft af sin status som statslig institution er omfattet af al‐
mindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder
reglerne i forvaltningsloven (lovbekendtgørelse nr. 433 af
22. april 2014 med senere ændringer), offentlighedsloven
(lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020) og rigsre‐
visorloven (lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012
med senere ændringer). Tilrettelæggelse og administration
af ansøgningsrunder foregår derfor under iagttagelse af disse
regler og principper.
Det foreslås med forslaget til § 6, stk. 3, at social- og
ældreministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i
forbindelse med ansøgningsrunder kan fastsætte regler om
fremgangsmåden ved tildelingen af tilskud.
Det forudsættes, at reglerne fastsættes i bekendtgørelses‐
form. Ministeren kan efter forslaget delegere sin kompeten‐
ce til at fastsætte regler om fremgangsmåden ved tildelingen
af tilskud. Det forudsættes, at ministeren delegerer kompe‐
tencen til Den Sociale Investeringsfond.
Reglerne kan for eksempel omfatte ansøgningsform, tidsfri‐
ster for ansøgning, vilkår for at opnå tilskud, udbetaling af
tilskud, tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revi‐
sion og rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol.
Den foreslåede bemyndigelse til ministeren angår alene
fremgangsmåden ved tildeling af tilskud, som efter § 6,
stk. 1, skal ske igennem en ansøgningsrunde, og begrænser
således ikke fondens kompetence i forhold til beslutninger
om disponering af fondens midler i overensstemmelse med
loven.
Det bemærkes endvidere, at tilskud efter det foreslåede § 6,
stk. 2, ikke vil blive påvirket af de foreslåede nye stk. 3, da
tilskud efter stk. 2 med dette lovforslag vil være undtaget for
ansøgningsrunder.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 3 og 4.
Til nr. 6
Private investorers mulighed for at investere i dele af fon‐
dens portefølje eller mulighed for at investere i den samlede
portefølje fremgår ikke af lov om Den Sociale Investerings‐
fond. Det fremgår derimod af bemærkningerne til lovforsla‐
get til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingsti‐
dende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 9, at fonden skal
sikre, at private investorer investerer i alle indsatser, som
fonden investerer i inden for et givent år, dvs. i fondens
samlede portefølje.
Af den betænkning, som Social-, Indenrigs- og Børneudval‐
get afgav den 29. november 2018 efter 2. behandlingen
af lovforslaget til lov om Den Sociale Investeringsfond jf.
Folketingstidende 2018-19, B, betænkning til L 56 som
fremsat, side 2, fremgår det endvidere, at eventuelle inve‐
storer har fuld gennemsigtighed i forhold til indholdet af
investeringen. Endvidere fremgår det, at investorerne dog
ikke har indflydelse på indholdet i de sociale investering‐
sprogrammer. Der skal således ved fondens finansiering
stilles krav om, at den enkelte ansøger om støtte fra investe‐
ringsfonden ikke kan indgå supplerende delaftale om finan‐
siering, partnerskab m.v. med en privat investor om samme
indsats, og at en privat investor ikke samtidig kan udføre
opgaven. Der er således adskillelse af private investorer og
udførerleddet. Samme adskillelse gør sig ikke gældende i
udviklingsfonden.
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at loven er
uklar, når det gælder private investorers muligheder for at
investere i projekter og indsatser i regi af fonden. Konkret
er det uklart, om bemærkningerne til lovforslaget til loven
og udvalgsbetænkningen forudsætter, at private investorer
skal investere i fondens samlede portefølje, eller om de
også kan investere i enkelte af fondens investerings- og
udviklingsprojekter, så længe Den Sociale Investeringsfond
så vidt muligt sikrer, at der er investorer til projekter inden
for alle de politisk besluttede temaer for fondens arbejde.
Det er desuden ministeriets opfattelse, at det ikke fremgår
tydeligt af bemærkningerne til lovforslaget til loven og ud‐
valgsbetænkningen, hvorvidt formuleringerne skal fortolkes
så snævert, at fonden ikke må indgå partnerskaber med pri‐
vate investorer om konkrete – enkeltstående – investeringer.
Ud fra en formålsfortolkning er det ministeriets opfattelse,
at bemærkningerne til lovforslaget til loven og udvalgsbe‐
tænkningen må skulle fortolkes således, at private fonde,
som ønsker at investere i et enkelt projekt, som ligger inden
for de private fondes fundats kan gøre det, selvom de øvrige
projekter i Den Sociale Investeringsfonds portefølje ligger
uden for de private fondes fundats. Dette vil også være i
overensstemmelse med lovens intention. Der vurderes på
den baggrund at være behov for en præcisering af reglerne i
loven.
Konkret foreslås det, at der i lovens § 7 indsættes to nye
stykker.
Med det foreslåede nye stk. 2 vil det blive præciseret, at
private investorer kan investere i fondens portefølje. Inve‐
steringerne kan være i fondens samlede portefølje eller i
enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojekter.
”Portefølje” henviser i lovforslaget til fondens portefølje af
investeringer og projekter i regi af de to underfonde.
Med det foreslåede nye stk. 3 vil det endvidere blive præ‐
ciseret, at Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der
så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklings‐
projekter inden for alle de politisk besluttede temaer for
fondens arbejde.
Forslaget indebærer, at Den Sociale Investeringsfond i den
årlige redegørelse til ministeren, efter det foreslåede § 15 a,
16
vil skulle redegøre for, at fonden i det omfang, det er muligt,
har søgt at sikre eksterne investeringer til alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde. Det kan for eksempel
ske ved at dokumentere opsøgende aktiviteter over for inve‐
storer eller øvrige aktiviteter iværksat af fonden for at sikre
ekstern kapital.
Det bemærkes endvidere, at den foreslåede ordning vil skul‐
le evalueres 3 år efter, at præciseringerne i lovforslaget er
trådt i kraft, og at ministeren og aftalekredsen på baggrund
af evalueringen vil drøfte, om ordningen virker efter hensig‐
ten og de politiske intentioner, jf. lovforslaget § 1, nr. 11.
Med forslaget vil det blive tydeliggjort, at private investorer
har mulighed for at investere i enkelte investeringsprojekter,
så længe Den Sociale Investeringsfond så vidt muligt sikrer,
at der er investorer til investeringer inden for alle de politisk
besluttede temaer for fondens arbejde. Det ligger også i den
foreslåede præcisering, at Den Sociale Investeringsfond kan
afvise yderligere investering i allerede inddækkede investe‐
ringsområder, hvis alle de politisk besluttede områder ikke
er dækket ind.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.3. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger og til bemærkningerne til § 1, nr. 11.
Til nr. 7
Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond,
at Den Sociale Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse
om sin virksomhed til ministeren for offentlig innovation
(nu social-og ældreministeren), og at redegørelsen oversen‐
des til Folketinget. Formålet med redegørelsen er at give en
generel information om de projekter, fonden har igangsat, og
om de indgåede aftaler vurderes at leve op til de fastsatte
mål, jf. bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den So‐
ciale Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L
56 som fremsat, side 11. Bestemmelsen er placeret i lovens
kapitel 2 om fondens dispositioner.
Det er imidlertid Social- og Ældreministeriets opfattelse, at
denne bestemmelse ikke omhandler fondens dispositioner,
men derimod blandt andet skal ses som led i tilsyn med
fonden i lovens kapitel 6 og den generelle orientering af
social- og ældreministeren og Folketinget om fondens virke.
Det foreslås at ophæve § 8. I stedet indsættes bestemmelsen
i lovens kapitel 2 til kapitel 6 som en ny § 15 a med ensly‐
dende formulering.
Ændringen indebærer ikke ændringer i lovens materielle
indhold.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1 nr. 11.
Til nr. 8
Det gældende lovgrundlag for Den Sociale Investeringsfond
indeholder ikke en bestemmelse om udarbejdelse af vedtæg‐
ter eller om ministerens adgang til at godkende sådanne. Be‐
styrelsen har udarbejdet vedtægter, der ikke er forelagt den
daværende ressortminister.
Efter Social- og Ældreministeriets opfattelse vil det styr‐
ke fondens administrative rammer, at bestyrelsen udarbej‐
der vedtægter, som godkendes af social- og ældreministe‐
ren. Hermed tydeliggøres ansvarsfordelingen mellem besty‐
relsen og ministeren.
Det foreslås, at der i lovens kapitel 3 indsættes en ny § 9
a, stk. 1 om, at fondens forhold reguleres i en vedtægt, og
et nyt stk. 2, om at bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt
og ændringer heri, som godkendes af social- og ældremini‐
steren.
Af vedtægterne vil der kunne fremgå bestemmelser om
overordnede dispositioner, der skal forelægges ministeren
til godkendelse på et statusmøde eller til orientering på et
orienteringsmøde, ligesom det vil kunne blive præciseret,
i hvilket omfang bestyrelsen er forpligtet til at orientere
ministeren om emner af væsentlig betydning for fonden
med henblik på at muliggøre udøvelsen af ministerens admi‐
nistration og tilsyn med Den Sociale Investeringsfond. Ved‐
tægterne vil også kunne indeholde nærmere retningslinjer
for fondens aktiviteter, herunder bestemmelser om risikosty‐
ring samt omkostningseffektiv drift af fonden. Vedtægterne
vil skulle anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offent‐
ligt tilgængelige på den Sociale Investeringsfonds hjemme‐
side.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 9
Efter gældende regler i lov om Den Sociale Investeringsfond
er der ikke fastsat regler om revision af fondens årsregn‐
skab, herunder at revisionen varetages af en ekstern statsau‐
toriseret revisor.
Der har endvidere ikke været udarbejdet en aftale efter § 9 i
lov om revisionen af statens regnskaber m.m. (rigsrevisions‐
loven) om samarbejde om revisionsopgaver ved Den Sociale
Investeringsfond med Rigsrevisionen om revision af fonden,
såfremt revision efter § 2 i rigsrevisionsloven skulle finde
sted.
Grundlaget for revision af fondens årsregnskab er således
uklart både hvad angår revision ved Rigsrevisionen og ved
en statsautoriseret revisor.
Da der ikke har været et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag
for revision af årsregnskabet ved afslutningen af 2019, har
bestyrelsen fulgt god praksis for revision efter årsregnskabs‐
loven og derfor udpeget en statsautoriseret revisor til at
forestå revisionen.
Det er sket ud fra vurderingen i den daværende Moderni‐
seringsstyrelse om, at fonden skal aflægge regnskab efter
årsregnskabsloven og ikke de statslige regnskabsregler. Det
17
er endvidere i overensstemmelse med, at det vurderes mest
hensigtsmæssigt, at fonden fungerer som en almindelig pri‐
vat, erhvervsdrivende fond, som for eksempel Den Danske
Naturfond.
Af den foreslåede § 10 a, stk. 1, vil det fremgå, at årsregn‐
skabet for Den Sociale Investeringsfond skal revideres af en
statsautoriseret revisor udpeget af bestyrelsen.
Af det foreslåede stk. 2, vil det fremgå, at ved revisorskift
skal såvel bestyrelsen for Den Sociale Investeringsfond som
revisor orientere social- og ældreministeren om årsagen til
skiftet.
Af det foreslåede stk. 3, vil det fremgå at efter revision af
årsregnskabet forsyner revisor dette med en påtegning om,
at det er revideret.
Af det foreslåede stk. 4, vil det fremgå, at revisor har pligt til
at deltage i bestyrelsens behandling af sager, hvis det ønskes
af blot ét bestyrelsesmedlem.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre et klart
grundlag i loven for revisionen af Den Sociale Investerings‐
fonds årsregnskab.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at årsregnskabet
for den Sociale Investeringsfond vil blive revideret af en
statsautoriseret revisor, som udpeges af bestyrelsen. Den
foreslåede bestemmelse er en kodificering af praksis, da
fondens årsregnskab for 2019 er revideret ved en statsautori‐
seret revisor, som er udpeget af fondens bestyrelse, og da
samme praksis vil gøre sig gældende ved årsregnskabet for
2020.
Revisor udpeges af bestyrelsen, da denne er ansvarlig for
fondens virke og løbende drift.
Revisionen vil ikke omfatte eventuelle supplerende beret‐
ninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor vil skulle afgive
en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetnin‐
gen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstem‐
melse med årsregnskabet.
Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Den Sociale Inve‐
steringsfond som revisor orientere social- og ældreministe‐
ren om årsagen til skiftet for at sikre fuld gennemsigtighed,
jf. det foreslåede § 10 a, stk. 3.
Efter revision af årsregnskabet forsyner revisor det med en
påtegning om, at det er revideret, jf. det foreslåede § 10 a,
stk. 4.
Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af
sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmedlem, jf. det
foreslåede § 10 a, stk. 5. Med »sager« menes enhver sag,
som behandles af bestyrelsen.
Derudover vil det administrationsgrundlag, som social- og
ældreministeren med den foreslåede bestemmelse i lovens
§ 15, stk. 4, bemyndiges til at udstede, indeholde nærmere
regler for budgetter, regnskaber og revision i Den Sociale
Investeringsfond. Dermed vil også administrationsgrundla‐
get bidrage til en sikker administration og revidering af
fondens årsregnskab.
Det vurderes samtidig, at revision ved en statsautoriseret
revisor vil være mest hensigtsmæssigt, da denne revisi‐
onsform understøtter fondens grundlæggende virksomheds‐
struktur. For Den Sociale Investeringsfond såvel som for
eksempel Den Danske Naturfond er statens midler taget ud
af statsregnskabet. I den sammenhæng vurderes Rigsrevisio‐
nens forpligtelse til at revidere de statslige midler, ikke at
vægte over behovet for at revidere de private midler. En
fyldestgørende revision efter årsregnskabsloven vil kunne
sikres ved bestyrelsens udpegelse af en statsautoriseret revi‐
sor.
Endvidere vurderes det mest hensigtsmæssigt, at fonden
fungerer som en almindelig privat, erhvervsdrivende fond,
som for eksempel Den Danske Naturfond. Som følge heraf
vurderes det hensigtsmæssigt at overlade revisionen til en
statsautoriseret revisor, da midlerne revideres efter årsregn‐
skabsloven. Derfor undtages Den Sociale Investeringsfond
fra § 2 i rigsrevisionsloven om revision ved Rigsrevisionen,
da fondens midler ikke fremgår af statsregnskabet.
Der vil dog være et behov for, at rigsrevisor efter rigsrevisi‐
onsloven kan kræve fondens regnskaber forelagt til gennem‐
gang. I den forbindelse vil der være behov for, at rigsrevisor
bl.a. kan påse, om revisionen har været betryggende, og om
der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen
af midlerne. Det vil sige at gennemføre forvaltningsrevision.
Rigsrevisionen har derudover stadig adgang til enten på eg‐
ne vegne eller på vegne af Statsrevisorerne at igangsætte
undersøgelser, og Rigsrevisionen kan dermed gennemføre
undersøgelser, hvis Rigsrevisionen eller Statsrevisorerne fin‐
der anledning til det, jf. § 4 i rigsrevisionsloven. Alle midler
vil dermed stadig være underlagt offentlig kontrol.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.5. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 10
Af bemærkningerne til lovforslaget til lov om Den Sociale
Investeringsfond, jf. Folketingstidende 2018-19, A, L 56
som fremsat, side 11, fremgår det, at det forudsættes, at
fondens bestyrelse fremlægger en status for fondens arbejde
inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal
danne grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner
kan tage stilling til fondens videre organisering.
Det fremgår endvidere af svar på Social-, Indenrigs- og
Børneudvalgets spørgsmål nr. 6 af 24. oktober 2018, d. 7.
november 2018 til forslag L 56 til lov om Den Sociale
Investeringsfond, at fondens bestyrelse skal fremlægge en
status for fondens arbejde efter 4 år samt en handlingsplan,
så der herefter i en aftale mellem parterne (stat, kommuner
og regioner) kan tages stilling til fondens videre organise‐
18
ring. Endvidere fremgår det, at fondens bestyrelse skal frem‐
lægge en status og handleplan for fondens arbejde inden
udgangen af 2021, og at evalueringen vil tage udgangspunkt
i de erfaringer, der vil være i de første år efter fondens
etablering. Endeligt fremgår det, at evalueringen vil blive
drøftet i aftalekredsen.
Det fremgår således, at der skal tages stilling til fondens
videre organisering af Regeringen, KL og Danske Regioner
(parterne). Det skal ifølge bemærkningerne til lovforslaget
til loven ske på baggrund af en status for fondens arbejde og
en handlingsplan, som bestyrelsen pålægges at forelægge for
parterne. Svaret på udvalgsspørgsmålet henviser desuden til
en evaluering, der tager udgangspunkt i de erfaringer, der vil
være siden fondens etablering.
Det er Social- og Ældreministeriets opfattelse, at det i loven
bør præciseres, at der skal gennemføres en evaluering på
baggrund af de hidtidige erfaringerne. Konkret foreslås det,
at der tilføjes en materiel bestemmelse om, at fondens be‐
styrelse fremlægger en evaluering af fondens arbejde inden
udgangen af 2021 samt en handlingsplan, som skal danne
grundlag for stillingtagen til fondens videre organisering.
Formålet med evalueringen er at sikre et solidt vidensgrund‐
lag om fondens hidtidige erfaringer og resultater samt ram‐
mevilkårene for fondens arbejde, som vil danne baggrund
for den politiske stillingtagen til fondens videre organise‐
ring.
Evalueringen skal således tage udgangspunkt i erfaringerne
fra fondens første års virke set i lyset af formålet med fon‐
den. Med ”videre organisering” menes for eksempel fondens
sammensætning af bestyrelse og rådgivende udvalg, sekreta‐
riatsbetjening, lovgivningsmæssige rammer, forvaltningsret‐
lige status og arbejdsområder, finansielle redskaber m.v.
Evalueringen skal gennemføres helt eller delvist af ekstern
evaluator, og Den Sociale Investeringsfond er ansvarlig for
evalueringens kvalitet og validitet. Handlingsplanen skal ud‐
arbejdes af fonden på baggrund af evalueringen og øvrige
erfaringer fra fondens virke. Handlingsplanen kan for ek‐
sempel indeholde anbefalinger til fondens videre organise‐
ring.
Evalueringen og handlingsplanen vil skulle forelægges for
social- og ældreministeren inden udgangen af 2021 og drøf‐
tes blandt parterne bag fonden (regeringen, Kommunernes
Landsorganisation og Danske Regioner) samt i aftalekred‐
sen. Evalueringen skal således være iværksat og gennemført
i løbet af 2021.
Fonden er ansvarlig for finansiering af evalueringen. Øko‐
nomien for evalueringen og selve evalueringsdesignet vil
blive drøftet mellem Den Sociale Investeringsfond og So‐
cial- og Ældreministeriet og under hensyntagen til fondens
økonomiske rammer og den forholdsvis korte tidshorisont
for gennemførelsen af evalueringen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.6. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 11
Lov om Den Sociale Investeringsfond indeholder ikke en
bemyndigelse til, at social- og ældreministeren kan fastsætte
et regelgrundlag for fondens drift m.v., der kan understøtte
ministerens ansvar for at føre et overordnet tilsyn med fon‐
den. Som følge heraf vil det være vanskeligt for ministeren
at tilrettelægge et tilfredsstillende tilsyn, da der ingen nær‐
mere bestemmelser er angivet herom.
For nuværende er fonden så ny, at der ikke er gennemført et
egentlig tilsyn under tidligere ressortministerium.
Det foreslås derfor, at der i lovens § 15 indsættes et nyt stk.
4, hvorefter social- og ældreministeren vil kunne fastsætte
regler om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift,
tilsyn, revision m.v.
Det følger af den foreslåede ændring af § 15, at ministeren
herefter kan fastsætte et egentligt administrationsgrundlag,
der sætter rammerne for ministerens administration af og
tilsyn med fonden.
Administrationsgrundlaget er en mulighed for ministeren for
at lave et smidigt administrativt og økonomisk regelgrund‐
lag, der kan tilpasses løbende, da fonden fortsat er i et
afsøgende stadie. Det er ikke hensigten, at administrations‐
grundlaget skal begrænse fondens investeringsmuligheder
substantielt, men skal tværtimod med respekt for fondens
lovfastsatte formål og bestyrelsens kompetence beskrive de
administrative rammer, der er et minimum for anvendelsen
af statslige midler efter principper om omkostningseffektiv
drift.
Administrationsgrundlaget kan med inspiration fra andre,
større fonde så som Vækstfonden indeholde principper
for tilsyn med personaleforhold for eksempel lønniveauer,
retningslinjer for tilskudsanvisning til fondens sekretariat,
sagsgange for ministeriets løbende tilsyn med den interne
administration og økonomiske forhold i fonden, samt krav
i forbindelse med budgetlægning, udgiftsopfølgning, aflæg‐
gelse af årsregnskab og revision. Administrationsgrundlaget
skal dog tilrettelægges ud fra hensyn til fondens relativt lille
størrelse.
Grundlaget kan endvidere rammesætte aftaler om rådgiv‐
ning fra Social- og Ældreministeriet inden for eksempelvis
HR, samt praktiske administrative forhold, så som bistand til
sekretariatet i form af lokaler, forplejning, it-udstyr m.v.
Administrationsgrundlaget, der vil blive fastsat af social- og
ældreministeren efter den foreslåede bemyndigelse, vil såle‐
des kunne indeholde de centrale regelsæt og styringsforhold
m.v., som gælder for Den Sociale Investeringsfond, samt i
sammenhæng med vedtægterne nærmere beskrive ansvars-
og kompetencefordelingen mellem på den ene side fondens
19
bestyrelse og daglige ledelse og på den anden side social- og
ældreministeren.
Administrationsgrundlaget vil sammen med lov om Den So‐
ciale Investeringsfond, fondens vedtægter, samt øvrige rele‐
vante regelsæt kunne udgøre de væsentligste dokumenter,
som lægges til grund for social- og ældreministerens tilsyn
med, at fonden lever op til deres formål og forvalter det
statslige tilskud effektivt og korrekt.
Der er for nuværende ikke hjemmel til at udarbejde et ad‐
ministrationsgrundlag, og der har ikke været et sådant ad‐
ministrationsgrundlag for fondens virke indtil nu. Med for‐
slaget indføres der en bemyndigelse til social- og ældremi‐
nisteren. Fra årsskiftet 2020/2021 vil ministeriet udarbejde
og iværksætte et administrationsgrundlag for fondens virke,
som vil blive godkendt af social- og ældreministeren, når
bemyndigelse foreligger.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.4. i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af § 8 i lov om Den Sociale Investeringsfond,
at Den Sociale Investeringsfond afgiver en årlig redegørelse
om sin virksomhed til ministeren for offentlig innovation, og
at redegørelsen oversendes til Folketinget, og at ministeren
oversender redegørelsen til Folketinget.
Det foreslås, at der efter § 15 indsættes en ny § 15 a om,
at fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksomhed
til social- og ældreministeren. Social- og ældreministeren
oversender redegørelsen til Folketinget.
Bestemmelsen i lovforslagets § 15 a har til formål at sikre,
at Folketinget får et nærmere indblik i Den Sociale Investe‐
ringsfonds arbejde.
Det foreslås med bestemmelsens 1. pkt., at fonden afgiver en
årlig redegørelse til social- og ældreministeren om fondens
virksomhed, herunder fondens økonomi og aktiviteter. Re‐
degørelsen oversendes til Folketinget, jf. 2. pkt.
Redegørelsen må – netop fordi den skal være beregnet til
offentliggørelse – ikke indeholde oplysninger om for eksem‐
pel drifts- eller forretningsforhold m.v., som vil kunne være
skadelige for de virksomheder m.v., som fonden har indgået
i samarbejdsrelationer med.
Inden for disse rammer skal sigtet med fondens redegørelser
være at give en generel information om de projekter, fonden
har igangsat, og om de indgåede aftaler vurderes at leve op
til de fastsatte mål.
Det er Social- og Ældreministeriets vurdering, at lovens
gældende § 8, blandt andet skal ses som led i tilsyn med
fonden i lovens kapitel 6.
Derfor foreslås det, at lovens § 8 ophæves og indsættes i
kapitel 6 som en ny § 15 a med enslydende formulering i
lovens kapitel 6. Samtidig ændres ”ministeren for offentlig
innovation” til ”social- og ældreministeren”, som følge af
social- og indenrigsministerens (nu social- og ældreminister‐
en) overtagelse af det ressortmæssige ansvar for Den Socia‐
le Investeringsfond ved kgl. resolution den 24. september
2019.
Det følger heraf, at fonden skal afgive en årlig redegørelse
om sin virksomhed til social- og ældreministeren, og at
social- og ældreministeren skal oversende redegørelsen til
Folketinget.
Det bemærkes, at den gældende retstilstand for den årlige
redegørelse, som beskrevet i bemærkningerne til lovforsla‐
get til lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. Folketingsti‐
dende 2018-19, A, L 56 som fremsat, side 11 og gengivet
i punkt 2.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger, for‐
bliver uændret.
Det forudsættes, at den foreslåede ordning i lovforslagets
§ 1, nr. 5, om at private investorer kan investere fondens
samlede portefølje eller i enkelte af fondens investerings-
og udviklingsprojekter, og at Den Sociale Investeringsfond
skal sikre, at der så vidt muligt er investorer til investerings-
og udviklingsprojekter inden for alle de politisk besluttede
temaer for fondens arbejde, vil skulle evalueres 3 år efter, at
præciseringerne i lovforslaget er trådt i kraft.
Det forudsættes endvidere, at ministeren og aftalekredsen på
baggrund af evalueringen vil drøfte, om ordningen virker
efter hensigten og de politiske intentioner. Evalueringen vil
kunne indgå som en del af Den Sociale Investeringsfonds
årlige redegørelse til ministeren i 2024.
§ 15 a indeholder ikke ændringer i lovens materielle ind‐
hold.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov‐
forslagets § 1 nr. 6 og 7.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2021.
De foreslåede ændringer af loven vil finde anvendelse både
for nuværende og fremtidige investeringer, projekter samt
eventuelle verserende sager i regi af Den Sociale Investe‐
ringsfond.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da Lov om
Den Sociale Investeringsfond, jf. lovens § 18, ikke gælder
for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for
disse dele af riget.
20
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Den Sociale Investeringsfond, jf. lov nr. 1462 af
11. december 2018, foretages følgende ændringer:
§ 1. Den Sociale Investeringsfond oprettes som en uaf‐
hængig forvaltningsenhed inden for den statslige forvalt‐
ning.
Stk. 1-2. --- 1. I § 1 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond er organiseret i to
underfonde, der understøtter formålene nævnt i stk. 2:
1) En investeringsfond
2) En udviklingsfond.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
2. § 1, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
Stk. 3. De nærmere temaer inden for de i stk. 2 nævnte
formål, som fonden skal disponere og investere inden for,
besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finans‐
loven. Ministeren for offentlig innovation orienterer skrift‐
ligt fonden herom.
»Stk. 4. Der fastsættes årligt temaer inden for formålene
nævnt i stk. 2, som fonden skal disponere og investere inden
for. Temaerne kan være tværgående for de to underfonde og
besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finans‐
loven. Social- og ældreministeren orienterer skriftligt fonden
om de fastsatte temaer. Fonden har efterfølgende mulighed
for årligt at indstille et supplerende tema.«
§ 6. Tildelingen af tilskud til statslige, kommunale og re‐
gionale myndigheder m.v. skal ske igennem en ansøgnings‐
runde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder
m.v. kan søge om støtte til indsatser.
3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »indsatser«: », jf. dog stk. 2«.
Stk. 2. Fonden kan som vilkår for tildeling af tilskud fast‐
sætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræ‐
mie, hvis det projekt, der har modtaget tilskud, viser sig at
opnå et eller flere aftalte mål. 4. I § 6, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»I sådanne tilfælde kan tildeling af tilskud ske uden gen‐
nemførelse af en ansøgningsrunde.«
5. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Social- og ældreministeren eller den, ministeren
bemyndiger hertil, kan fastsætte regler om fremgangsmåden
ved tildeling af tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgnings‐
form, tidsfrister, vilkår for tilskud, udbetaling af tilskud,
tilbagebetaling af tilskud og renter, regnskab, revision og
rapportering om tilskud samt tilsyn og kontrol.«
6. I § 7 indsættes som stk. 2 og 3:
§ 7. Statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.
samt private aktører kan deltage i de projekter, hvortil fon‐
den tildeler midler.
»Stk. 2. Private investorer kan investere i fondens porteføl‐
je. Investeringerne kan være i fondens samlede portefølje
eller i enkelte af fondens investerings- og udviklingsprojek‐
ter.
Stk. 3. Den Sociale Investeringsfond skal sikre, at der
så vidt muligt er investorer til investerings- og udviklings‐
projekter inden for alle de politisk besluttede temaer for
fondens arbejde.«
21
§ 8. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virksom‐
hed til ministeren for offentlig innovation. Redegørelsen
oversendes til Folketinget.
7. § 8 ophæves.
§ 9. Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 1 formand
og 7 andre medlemmer. 8. Efter § 9 indsættes:
Stk. 2-6. ---
»§ 9 a. Fondens forhold reguleres i en vedtægt.
Stk. 2. Bestyrelsen udarbejder fondens vedtægt og ændrin‐
ger heri, som godkendes af social- og ældreministeren.«
§ 10. Bestyrelsen leder fonden og disponerer over fondens
midler i overensstemmelse med denne lov. Bestyrelsen er
ansvarlig for forvaltningen af fondens midler. 9. Efter § 10 indsættes:
Stk. 2. ---
»§ 10 a. Årsregnskabet for Den Sociale Investeringsfond
skal revideres af en statsautoriseret revisor udpeget af besty‐
relsen.
Stk. 2. Ved revisorskift skal såvel bestyrelsen for Den
Sociale Investeringsfond som revisor orientere social- og
ældreministeren om årsagen til skiftet.
Stk. 3. Efter revision af årsregnskabet forsyner revisor
dette med en påtegning om, at det er revideret.
Stk. 4. Revisor har pligt til at deltage i bestyrelsens be‐
handling af sager, hvis det ønskes af blot ét bestyrelsesmed‐
lem.«
§ 12. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. 10. Efter § 12 indsættes:
»§ 12 a. Fondens bestyrelse fremlægger en evaluering af
fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlings‐
plan, som skal danne grundlag for stillingtagen til fondens
videre organisering.«
§ 15. Ministeren for offentlig innovation fører tilsyn med
fonden.
Stk. 2-3. --- 11. I § 15 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Social- og ældreministeren kan fastsætte regler
om Den Sociale Investeringsfonds organisering, drift, tilsyn,
revision m.v.«
12. Efter § 15 indsættes:
»§ 15 a. Fonden afgiver en årlig redegørelse om sin virk‐
somhed til social- og ældreministeren. Social- og ældremini‐
steren oversender redegørelsen til Folketinget.«
22