Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler og forskellige andre love
(Førtidig udbetaling af resterende tilgodehavende feriemidler)
§ 1
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, som ændret
ved § 3 i lov nr. 496 af 1. maj 2019, § 22 i lov nr. 1559 af
27. december 2019, § 1 i lov nr. 1223 af 21. august 2020
og senest ved § 10 i lov nr. 2202 af 29. december 2020,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes i 2. pkt., efter »§ 4, stk. 3«:
», medmindre lønmodtager har fået førtidig udbetaling af
lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17
a, stk. 1 og 3«, og som 3. pkt. indsættes: »I så fald kan
arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende
feriemidler efter den 28. februar 2022.«
2. I § 3, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nær‐
mere regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab
forbundet med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver
ændrer i mange lønmodtageres indberetninger efter fristen,
jf. stk. 1.«
3. I § 7, stk. 2, indsættes efter »senest den 31. maj«: », dog
i 2021 inden førtidig udbetaling af feriemidler efter kapitel 5
a,«.
4. § 8, stk. 1 og 2, affattes således:
»§ 8. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli må‐
ned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehaven‐
de feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalde‐
ren i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden
fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af
februar måned i det følgende år. I 2021 træffes endvidere af‐
gørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler,
for lønmodtagere som har opnået folkepensionsalderen før
1. marts 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i
afgørelsesåret.
Stk. 2. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli
måned afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodeha‐
vende feriemidler for lønmodtagere som i perioden fra den
1. marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar
måned i afgørelsesåret har fået udbetalt tilgodehavende fe‐
riemidler efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne
periode er afgået ved døden. Fonden træffer tillige hvert år
inden udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers
indbetaling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtage‐
re, hvis samlede indberettede tilgodehavende feriemidler
på dette tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr. I 2021 træffes
endvidere afgørelse om indbetaling af tilgodehavende ferie‐
midler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden
udgangen af februar 2021. Indbetaling skal ske senest den 1.
september i afgørelsesåret.«
5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. stk. 2«: »og 3«.
6. I § 13, stk. 2, indsættes efter »på tidspunktet for«: »fon‐
dens beregning af«.
7. I § 13 indsættes som nyt stk 3:
»Stk. 3. Ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres
de tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på an‐
søgningstidspunktet. Foretages der ændringer i arbejdsgivers
indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1 år efter lovens
ikrafttræden, og medfører dette ændringer i lønmodtagerens
krav i medfør af § 12, sker reguleringen dog på tidspunktet
for fondens beregning af udbetaling.«
8. I § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansøgning fra lønmodta‐
geren« til: »en ansøgningsrunde i 2020«.
9. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Lovforslag nr. L 164 Folketinget 2020-21
Beskæftigelsesmin., j.nr. 2021-980
BE008785
»Stk. 3. Fonden kan efter en ansøgningsrunde i 2021 fore‐
tage en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehaven‐
de feriemidler efter § 12.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
10. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og
3«.
11. I § 17 a indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. Førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1
og 3, der hidrører fra en indbetaling fra Lønmodtagernes
Garantifond til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende
Feriemidler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garanti‐
fond, medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens
skattepligtige indkomst.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
12. I § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«:
»og 3«.
13. I § 17 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nye
stykker:
»Stk. 8. En førtidig udbetaling af tilgodehavende ferie‐
midler efter stk. 1 kan af lønmodtageren skattemæssigt væl‐
ges behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet
for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen
får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt
der er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til
udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told-
og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.
Stk. 9. En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemid‐
ler efter stk. 3 kan af lønmodtageren skattemæssigt vælges
behandlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet
for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen
får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt
der er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til
udbetalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told-
og skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december
2021.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 10.
14. I § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes efter »stk.
1«: »og 3«, og », kontrol og tilbagesøgning« ændres til: »og
kontrol«.
15. I 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes som 3. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nær‐
mere regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke
skal ske tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren
ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat
bagatelgrænse.«
16. I § 17 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »2022« til: »2023«.
17. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankesty‐
relsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikker‐
hed og administration på det sociale område, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Klagen indgives til fonden inden fire uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens behandling
af sagerne finder kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om rets‐
sikkerhed og administration på det sociale område anvendel‐
se.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
18. I § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, indsættes efter »§
17 a,«: »stk. 1,« og »ankenævnet for Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension« ændres til: »Ankestyrelsen«.
§ 2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29.
januar 2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 2226 af 29.
december 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 D indsættes:
»§ 49 E. I de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Til‐
godehavende Feriemidler har indeholdt A-skat og arbejds‐
markedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodeha‐
vende feriemidler, og Lønmodtagernes Garantifond efterføl‐
gende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b,
jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, kan
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter
anmodning få udbetalt et beløb svarende til den indeholdte
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til told-
og skatteforvaltningen.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1327 af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr.
1521 af 27. oktober 2020, § 2 i lov nr. 2197 af 29. december
2020, § 15 i lov nr. 2202 af 29. december 2020 og ved §
1 i lov nr. 2223 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. § 14 B, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af
regulering, jf. § 13, stk. 2, og § 15 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de
hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekor‐
tordninger uden feriekasser, jf. dog stk. 2.«
2. I § 14 B, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører
fra en indbetaling som nævnt i 1. pkt., medregnes ikke ved
opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«
§ 4
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020,
som ændret ved § 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og
2
§ 3 i lov nr. 2190 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
1. I § 59 b, stk. 1, indsættes efter »ved lov«: »jf. dog stk. 9«.
2. I § 59 b indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken
af beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse
efter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag omfattet
af 1. pkt. har principiel eller generel betydning, træffer An‐
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10.
§ 5
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 17 a, stk. 6, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
jf. lov nr. 1223 af 21. august 2020, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 17 a, stk. 10, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og baggrund for forslaget
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Beskatning af førtidige udbetalinger af resterende feriemidler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Den foreslåede ordning
2.3. Tilbagebetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag til fonden m.v.
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Den foreslåede ordning
2.4. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af feriemidler
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.1.1. Skattemæssige konsekvenser
3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende opsparing
3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen
3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbetaling af feriemidler
3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter
3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund for forslaget
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol‐
keparti og Alternativet indgik den 2. december 2020 aftale
om udbetaling af resterende to ugers indefrosne feriemidler,
eksportpakke og reserve til forlængelse af hjælpepakker. Af‐
talen skulle gennemføre initiativer, der bidrager til at sti‐
mulere privatforbruget, understøtte danske styrkepositioner
inden for eksport og holde hånden under danske lønmodta‐
gere, danske arbejdspladser og danske virksomheder i en pe‐
riode, hvor samfundet fortsat er præget af begrænsninger på
den økonomiske aktivitet som følge af covid-19. Der blev i
den forbindelse indgået aftale om udbetaling af resterende to
ugers indefrosne feriemidler. Dette lovforslag skal udmønte
aftalen om udbetaling af resterende feriemidler.
Den 1. september 2020 blev den tidligere ferieordning er‐
stattet af en ny ferieordning med samtidighedsferie, hvor
lønmodtagerne i Danmark kan afholde ferie, når ferien er
optjent.
Ved overgangen til samtidighedsferie har lønmodtagerne op‐
tjent ferie, som endnu ikke er afholdt. Overgangen kunne
dermed medføre, at lønmodtagere havde op til 10 ugers ferie
til gode det første år med samtidighedsferie. Af hensyn til
bl.a. arbejdsgivernes likviditet og samfundsøkonomien, blev
der indført en overgangsordning, som indebærer, at lønmod‐
tagernes optjente feriemidler for perioden fra 1. september
2019 til 31. august 2020 hensættes i Lønmodtagernes Fond
for Tilgodehavende Feriemidler (fonden) til udbetaling, når
lønmodtageren når folkepensionsalderen eller af andre grun‐
de varigt forlader det danske arbejdsmarked.
Arbejdsgivere skulle frem til 31. december 2020 indberette
tilgodehavende feriemidler for deres ansatte. Arbejdsgiver‐
ne kan som udgangspunkt vælge frivilligt at indbetale de
tilgodehavende feriemidler til fonden eller de kan vælge at
beholde midlerne, indtil midlerne opkræves af fonden som
følge af udbetaling til lønmodtageren. Dette indebærer, at
arbejdsgiverne skal betale indeksering af midlerne svarende
til lønudviklingen for den periode, hvor arbejdsgiverne be‐
holder midlerne i virksomhederne.
4
Indførelsen af en overgangsordning byggede på flere hen‐
syn, herunder hensynet til arbejdsgivernes likviditet og sam‐
fundsøkonomien.
I lyset af coronakrisen står det danske samfund i en ny
situation, hvor der er behov for at samfundsøkonomien sti‐
muleres. Der blev derfor i juni 2020 indgået aftale mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Fol‐
keparti og Alternativet om udfasning af hjælpepakker, sti‐
muli-initiativer og eksportinitiativer. I den forbindelse fik
lønmodtagere mulighed for at søge om udbetaling af ferie‐
midler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020. Ifølge den politiske aftale skulle der ikke ske modreg‐
ning i indkomstoverførsler m.v. Lønmodtagere med optjente
feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020 fik derfor mulighed for at søge om udbetaling af disse
feriemidler fra 29. september 2020 til 1. december 2020. Det
blev samtidig aftalt, at partierne bag aftalen i efteråret skulle
drøfte behovet for udbetaling af resterende feriemidler.
Aftalepartierne blev den 2. december 2020 enige om, at
give lønmodtagere mulighed for at få udbetalt de resterende
feriemidler fra ultimo marts 2021. Det svarer til op til ca.
to ugers ferie for en lønmodtager, der har fået udbetalt førti‐
dige feriemidler efter de nugældende regler, og op til fem
uger for en lønmodtager, der ikke har fået udbetalt førtidige
feriemidler. Det blev i den forbindelse aftalt, at udbetalingen
af resterende feriemidler baseres på samme principper som
udbetalingen efter nugældende regler om førtidig udbetaling
af feriemidler. Dog vil udbetalingen baseres på arbejdsgivers
indberetning af lønmodtagers tilgodehavende feriemidler, og
med eventuelle ændringer af indberetningerne efter fondens
underretning og høring af arbejdsgivere og lønmodtagere i
starten af 2021. Eventuelle allerede udbetalte tilgodehaven‐
de feriemidler fradrages i udbetalingen.
For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbin‐
delse med udbetalingen, vil staten mellemfinansiere den før‐
tidige udbetaling af feriemidler ved at yde et lån til fonden,
ligesom det var tilfældet efter de nugældende regler om før‐
tidig udbetaling af feriemidler. Dermed vil arbejdsgivernes
indbetaling til fonden være uafhængig af, om lønmodtager
har fået udbetalt feriemidlerne førtidigt.
Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbe‐
taling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder,
at nogle øvrige opgaver med tilgodehavende feriemidler
må udskydes. Det vil eksempelvis medføre udskydelse af
fondens opkrævning af arbejdsgivere, der skal indbetale til
fonden, fondens overdragelse af krav til Lønmodtagernes
Garantifond (LG) i tilfælde af arbejdsgivers konkurs eller
udflytning og fondens tilbagesøgning af uberettiget udbeta‐
ling i efteråret 2020.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Førtidig udbetaling af resterende feriemidler
2.1.1. Gældende ret
Arbejdsgiver skulle senest den 31. december 2020 indberet‐
te feriedage og feriebetaling optjent i perioden 1. septem‐
ber 2019 til 31. august 2020 til fonden for hver enkelt
lønmodtager. Arbejdsgivere, der anvender FerieKonto eller
en feriekasse, har løbende skulle indberette og indbetale
feriemidlerne til FerieKonto eller feriekassen. Efter fondens
underretning og høring i februar 2021 af lønmodtager over
de indberettede tilgodehavende feriemidler, kan arbejdsgiver
og lønmodtager i visse tilfælde ændre indberetningen ind‐
til 30. juni 2025. Ændringen af indberetningen forudsætter
enighed mellem arbejdsgiver og lønmodtager, eller at der er
en afgørelse om det, eksempelvis fra fagretlig sag.
I § 15 i lov om forvaltning og administration af tilgode‐
havende feriemidler, udbetaler fonden feriemidlerne til løn‐
modtageren, når lønmodtageren har nået folkepensionsalde‐
ren, eller efter ansøgning når lønmodtageren har forladt
arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået tilkendt før‐
tidspension, 2) har fået tilkendt seniorpension, 3) overgår
til tidlig pension i henhold til kapitel 3 b i lov om social
pension, 4) er overgået til efterløn, 5) har fået tilkendt fleks‐
ydelse, 6) har fået udbetalt alderspension oprettet som led
i et ansættelsesforhold, og/eller 7) har taget varigt ophold i
udlandet.
Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved løn‐
modtagers død, hvis lønmodtagers samlede tilgodehaven‐
de feriemidler på indberetningstidspunktet ikke overstiger
1.500 kr., eller hvis lønmodtageren søgte om, og opfyld‐
te betingelserne for udbetaling af fondsferiedage efter §
28. Fondsferiedage efter § 28 gav mulighed for tidligere
udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1. september
2019 til 31. december 2019 til lønmodtagere, der i perioden
1. januar 2019 til 31. august 2019 havde opsparet mindre
end 8,4 feriedage til brug for det forkortede ferieår fra 1.
maj 2020 til 31. august 2020.
Det er alene lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan
være berettiget til tilgodehavende feriemidler. I ferieloven
defineres en lønmodtager som en person, der modtager ve‐
derlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Fx er direk‐
tører derfor ikke lønmodtagere i ferielovens forstand, i det
tilfælde, direktøren ikke befinder sig i et tjenesteforhold. Ve‐
derlaget vil typisk være i form af løn, men kan også være i
form af personalegoder.
Arbejdsgiveren kan vente med at indbetale de tilgodehaven‐
de feriemidler for lønmodtagere med ret til løn under ferie,
der var i fortsat ansættelse ved udgangen af overgangsåret,
indtil de tilgodehavende feriemidler forfalder. Tilsvarende
kan en arbejdsgiver, der er omfattet af en feriekortordning
uden feriekasse vente med at indbetale feriemidlerne for
5
lønmodtagere med ret til feriegodtgørelse indtil forfaldstids‐
punktet.
Arbejdsgiver skal derfor hvert år indbetale tilgodehavende
feriemidler, som er udbetalt eller skal udbetales til lønmod‐
tageren i perioden fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem
til udgangen af februar måned i det følgende år i forbindel‐
se med at lønmodtageren, der når folkepensionsalderen, og
tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra 1. marts i
det forudgående år og frem til udgangen af februar måned
i afgørelsesåret er blevet udbetalt til en lønmodtager der
varigt forlader arbejdsmarkedet, afgår ved døden, eller hvis
lønmodtagerens indberettede feriemidler udbetales, fordi fe‐
riemidlerne ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4. Af‐
gørelsesåret er det år, fonden træffer afgørelse om arbejdsgi‐
vers indbetaling.
I 2021 skal arbejdsgivere indbetale tilgodehavende feriemid‐
ler for lønmodtagere, der har nået eller vil nå folkepensions‐
alderen inden 1. marts 2022, og for lønmodtagere, hvor fon‐
den inden udgangen af februar måned i 2021 har bestemt,
at der skal ske udbetaling af feriemidler, når lønmodtager
søger om feriemidlerne i forbindelse med at lønmodtageren
fx bliver tilkendt førtidspension eller seniorpension eller
tager varigt ophold i udlandet, hvis lønmodtageren afgår
ved døden, eller hvis de samlede indberettede feriemidler
på opgørelsestidspunktet inden udgangen af juli måned for
lønmodtager ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 2-4.
Med lov nr. 1223 af 21. august 2020 om ændring af lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
SU-loven og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension blev
det i perioden fra den 29. september 2020 til 1. december
2020, muligt at søge om førtidig udbetaling af feriemidler
optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020. Ud‐
betalingen forudsatte ansøgning fra lønmodtageren om ud‐
betaling, og det var alene muligt at søge om udbetaling af
samtlige af de optjente feriemidler for perioden 1. september
2019 til 31. marts 2020. Lønmodtagere, der ikke søgte om
udbetaling kan fortsat have op til fem ugers feriemidler
stående i fonden.
Den førtidige udbetaling af feriemidler var baseret på op‐
lysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v.
Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler
for den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepenge‐
info, skete udbetalingen på baggrund af indberetningerne,
som de fremstod på udbetalingstidspunktet. I øvrige tilfælde
beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af
oplysninger om a-skattepligtig indkomst med AM-bidrag
i perioden. Feriebetaling i forbindelse med afholdelse af
fondsferiedage efter § 28 blev fratrukket i den førtidige
udbetaling i efteråret 2020, ligesom den førtidige udbetaling
efter gældende regler fratrækkes lønmodtagerens krav mod
fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12. Den førti‐
dige udbetaling er uden betydning for arbejdsgiverens pligt
til indberetning, opgørelse og betaling af tilgodehavende
feriemidler.
Det betyder, at hvis lønmodtager har valgt at få førtidig
udbetaling af feriemidler, vil lønmodtagers tilbageværende
krav på tilgodehavende feriemidler efter lovens § 12 som
udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april
2020 til 31. august 2020. Da de tilgodehavende feriemidler
var baseret på arbejdsgivers indberetning, mens den førtidi‐
ge udbetaling i 2020 var baseret på eIndkomst, FerieKon‐
to, Feriepengeinfo m.v., svarer den førtidige udbetaling af
feriemidler i en lang række tilfælde ikke til det faktiske
tilgodehavende. Den førtidige udbetaling kan derfor afvige
fra lønmodtagerens optjente og indberettede feriemidler i
perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020, og som følge
heraf kan de resterende op til to ugers feriemidler efter
udbetalingen efter lovens § 17 a også afvige fra de indberet‐
tede midler for perioden 1. april til 31. august 2020. Den
førtidige udbetaling af feriemidler fratrækkes i lønmodtage‐
rens samlede krav på tilgodehavende feriemidler, inden re‐
gulering.
Det bemærkes i den forbindelse, at lønmodtagers krav på
tilgodehavende feriemidler er de indberettede tilgodehaven‐
de feriemidler med tillæg af regulering, hvorved fondens
resultat tilskrives lønmodtagers krav. Hvis lønmodtageren
har fået udbetalt feriemidler efter gældende regler for før‐
tidig udbetaling eller har fået udbetalt feriemidler efter §
28, fragår de udbetalte beløb i lønmodtagerens samlede
krav på tilgodehavende feriemidler, inden regulering med
tilskrivning af fondens resultat. Reguleringen består af to
komponenter; et investeringsafkast og en indeksering. Inve‐
steringsafkastet opnås på de midler, som arbejdsgiverne har
indbetalt til fonden, og som fonden er forpligtet til at inve‐
stere. Midler som arbejdsgiver ikke har indbetalt til fonden,
og som ikke skulle indbetales til FerieKonto eller en ferie‐
kasse, indekseres. Indekseringen for perioden 1. september
2020 til 31. maj 2021 skal efter gældende regler i § 7, stk. 2,
fastlægges inden udgangen af maj 2021.
Hvis modtageren af førtidigt udbetalte feriemidler efter gæl‐
dende regler har fået udbetalt midler, som modtageren ikke
har krav på, kan fonden kræve det beløb, som er udbetalt for
meget, tilbagebetalt. Eksempel 1. Hvis modtageren ikke var
lønmodtager i ferielovens forstand på optjeningstidspunktet,
og der derfor ikke er indberettet feriemidler til fonden. Det
kan fx skyldes, at modtageren er direktør eller medejer,
uden at være i et tjenesteforhold. Eksempel 2. Midlerne kan
også være udbetalt for meget til lønmodtagere i ferielovens
forstand, hvis dele af lønnen ikke har givet ret til ferie efter
den tidligere ferielov. Det er ikke en forudsætning for tilba‐
gesøgning, at modtageren er vidende om ikke at være beret‐
tiget til udbetalingen. Tilbagesøgningen gælder kun i det
tilfælde, hvor den førtidige udbetaling overstiger de samlede
tilgodehavende feriemidler for perioden 1. september 2019
til 31. august 2020. Tilbagebetalingskrav vedrørende ferie‐
6
midler, der er udbetalt med urette, er omfattet af lov om ind‐
drivelse af gæld til det offentlige, og skal derfor inddrives af
Gældsstyrelsen.
Den førtidige udbetaling medregnes ved opgørelsen af løn‐
modtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træ‐
der i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i ferie‐
kortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskatning af
fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning, der vil ske,
når feriemidler udbetales i forbindelse med at lønmodtage‐
ren når folkepensionsalderen, afgår ved døden, varigt forla‐
der arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens indberettede
feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 1-4.
Udbetalingen medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodta‐
gerens skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i
stedet for øvrig feriegodtgørelse. Hvis førtidig udbetaling af
feriemidler træder i stedet for feriegodtgørelse under Ferie‐
Konto, eller feriegodtgørelse fra en feriekasse, vil udbetalin‐
gen således være skattefri, da der er sket beskatning ved
indbetaling til FerieKonto eller feriekasse.
For en nærmere beskrivelse af den skattemæssige behand‐
ling af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodeha‐
vende feriemidler i forskellige situationer henvises til afsnit
2.2 nedenfor.
Det fremgår udtrykkeligt af loven, at den førtidige udbe‐
taling af feriemidler er beskyttet mod modregning med
gæld. Der kan således ikke ske modregning med gæld, der
er under inddrivelse hos Gældsstyrelsen eller under opkræv‐
ning hos en offentlig fordringshaver. Beløbet blev derfor
udbetalt til lønmodtagere, som har anmodet om udbetaling,
uden modregning med gæld. Det er derimod muligt for
Gældsstyrelsen at gennemføre lønindeholdelse i feriemidler‐
ne, da disse er A-indkomst, hvori der også skal ske indehol‐
delse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Den førtidige udbetaling af feriemidler indgår ikke i tilde‐
lingen eller udmålingen af forsørgelsesydelser eller andre
indkomst- eller formueafhængige offentlige ydelser til per‐
sonen selv eller andre, herunder ægtefæller og børn indtil
2022. Den førtidige udbetaling af feriemidlerne skal derfor
undtages fra beregningsgrundlaget i forbindelse med tilde‐
ling og udmåling af ydelser, der er afhængige af indkomst
eller formue. Det bemærkes, at retten til arbejdsløshedsdag‐
penge og efterløn bl.a. afhænger af medlemskab af en ar‐
bejdsløshedskasse og opfyldelse af et indkomst- eller be‐
skæftigelseskrav, hvori udbetaling af feriemidler vil indgå. I
forhold til § 17 b, stk. 2, anses dagpenge og efterløn ikke for
en indkomst- eller formueafhængig ydelse.
Feriemidlerne kan dog allerede have haft betydning for ind‐
komstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet
beskattet, fx timelønnede, hvor arbejdsgiveren indbetaler til
FerieKonto eller anden feriekasse samt funktionærer, hvor
arbejdsgiveren indbetaler til FerieKonto eller anden ferie‐
kasse i forbindelse med, at lønmodtageren er fratrådt i over‐
gangsåret. Det skyldes, at det for nogle ydelser er tidspunk‐
tet for beskatningen, der er afgørende for, om feriemidlerne
skal tælle med i indkomsten, og dermed beregningsgrundla‐
get for ydelsen. Den generelle regel om, at feriemidlerne
ikke må medføre fradrag i ydelser ved førtidig udbetaling
af feriemidler gælder således kun i forbindelse med selve
udbetalingen af feriemidlerne, og ikke i den situation, hvor
lønmodtageren allerede ved indbetalingen – det vil sige før
udbetalingen er sket – har fået beskattet de førtidigt udbe‐
talte feriemidler, som derved på daværende tidspunkt kan
have påvirket en forsørgelsesydelse eller anden indkomstaf‐
hængig ydelse.
Der er ikke klageadgang over den førtidige udbetaling til
ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom
der heller ikke kunne klages til anden administrativ myn‐
dighed. Klager over førtidig udbetaling af feriemidler blev
derfor ikke oversendt til Ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Det skyldes, at den eksisterende mulighed
for at klage over fondens afgørelser til ankenævnet for Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension er etableret ud fra en forud‐
sætning om, at fondens udbetalinger sker over en lang år‐
række. Det eksisterende klagesystem er derfor ikke indrettet
til at kunne behandle et så stort antal sager og henvendelser
til ankenævnet, som førtidig udbetaling af feriemidler sand‐
synligvis ville medføre. Det gælder dog, at klager over den
endelige afgørelse om tilgodehavende feriemidler i medfør
af lovens § 12 forsat kan oversendes til ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis klager ikke får med‐
hold ved fonden.
Beskæftigelsesministeren har i bekendtgørelse nr. 2157 af 9.
december 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler fastsat
nærmere regler om førtidig udbetaling af feriemidler, her‐
under regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon‐
dens administration, kontrol og tilbagesøgning. I bekendtgø‐
relse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig udbetaling af
feriemidler, er der bl.a. fastsat en bagatelgrænse for tilbage‐
søgning over for lønmodtager på 100 kr.
2.1.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser
Der er indgået en bred aftale i Folketinget om at lønmodta‐
gere skal kunne få udbetalt samtlige deres tilgodehavende
feriemidler.
Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foreta‐
ge indberetning af optjente feriemidler i perioden 1. septem‐
ber 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere,
der var omfattet af lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr.
1025 af 4. oktober 2019 (den tidligere ferielov). I januar
2021 underrettede fonden alle arbejdsgivere om de indberet‐
tede feriemidler, og orienterede samtidig om, at arbejdsgiver
7
fortsat indtil udgangen af januar 2021 havde mulighed for
at indberette og korrigere tidligere indberetninger. Beskæfti‐
gelsesministeriet vurderer på den baggrund, at udbetalingen
af feriemidler i foråret 2021 skal baseres på arbejdsgivers
indberetninger.
Arbejdsgiver har i visse tilfælde mulighed for at ændre i
indberetningen indtil 30. juni 2025. Dermed kan der opstå
tilfælde, hvor lønmodtagers tilgodehavende feriemidler viser
sig at være et højere eller et lavere beløb end det oprinde‐
ligt indberettede, der er førtidigt udbetalt. Hvis indberetnin‐
gen medfører en forhøjelse af arbejdsgivers indberetning,
vil fonden udbetale beløbet til lønmodtager. Medfører ind‐
beretningen en reduktion, kan der være foretaget førtidig
udbetaling af et større beløb, end lønmodtageren havde
krav på. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at det er mest
hensigtsmæssigt med en løsning, hvor både lønmodtagere,
staten og arbejdsgivere i kombination deles om udgifterne
forbundet med, at der er udbetalt mere end lønmodtager var
berettiget til. Udgangspunktet vil således være tilbagesøg‐
ning hos lønmodtager, hvis lønmodtager har fået udbetalt for
meget, kombineret med en bagatelgrænse og tidsbegræns‐
ning for, hvornår arbejdsgiver kan reducere i indberetning
for lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige tilgodeha‐
vende feriemidler førtidigt efter den foreslåede ordning.
Efter gældende regler er lønmodtagers krav på tilgodeha‐
vende feriemidler de indberettede tilgodehavende feriemid‐
ler med tillæg af regulering, hvorved lønmodtagerens for‐
holdsmæssige andel af fondens resultat tilskrives kravet. Er‐
faringerne med førtidig udbetaling efter gældende regler
viser, at der bliver tale om, at et ikke ubetydeligt antal
lønmodtagere vil søge om udbetaling af feriemidlerne i for‐
året 2021. For at skabe størst mulig sikkerhed for fondens
resultat, og gennemsigtighed for lønmodtagere, der søger
om feriemidlerne, vurderer Beskæftigelsesministeriet, at det
vil være hensigtsmæssigt, at beskæftigelsesministeren i en
bekendtgørelse forud for udbetalingerne fastsætter indekse‐
ringen.
Med den foreslåede ordning er der tale om en endelig ud‐
betaling af lønmodtagerens resterende tilgodehavende ferie‐
midler i fonden. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor,
at afgørelsen om førtidig udbetaling bør kunne påklages til
anden administrativ myndighed. Der forventes et stort antal
ansøgninger til fonden om førtidig udbetaling af feriemidler
inden for rimelig kort tid. Det er Beskæftigelsesministeriets
vurdering, at der bør sikres en klageinstans, der inden for
rimelig tid kan behandle sager og henvendelser vedrørende
udbetalingen. Beskæftigelsesministeriet vurderer derfor, at
klagesagsbehandlingen for afgørelser fra fonden bør rykkes
fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til An‐
kestyrelsen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede ordning vil lønmodtagere kunne ansøge
om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. august 2020. Hvis der ikke ansøges
om udbetaling vil midlerne blive stående i fonden med hen‐
blik på senere udbetaling efter § 15. Ansøgningen gælder
hele perioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020, og
omfatter lønmodtagerens samlede krav på tilgodehavende
feriemidler efter fradrag af midler, der allerede måtte være
udbetalt efter gældende regler for førtidig udbetaling af op
til tre ugers feriemidler eller efter § 28 om fondsferiedage,
og med tillæg af regulering. Det forventes, at lønmodtagerne
vil kunne ansøge fra ultimo marts 2021 indtil 31. maj 2021.
Perioden vil svare til udbetaling af op til fem ugers ferie‐
midler. For en lønmodtager der har arbejdet i hele optje‐
ningsperioden, vil hele optjeningsperioden altså svare til
optjening af fem ugers ferie. Inden udbetaling af feriemidler
fratrækkes eventuel førtidig udbetaling af feriemidler efter
gældende regler, samt eventuel udbetaling af fondsferieda‐
ge. Den førtidige udbetaling af feriemidler gav mulighed for
udbetaling af feriemidler for perioden 1. september 2019 til
31. marts 2020, mens ordningen om førtidig udbetaling af
resterende feriemidler vedrører perioden 1. september 2019
til 31. august 2020.
Udbetalingen af de resterende feriemidler fra ultimo marts
2021 vil baseres på arbejdsgivers indberetninger. Det be‐
mærkes, at arbejdsgiver fortsat kan foretage indberetning
eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra det tids‐
punkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes i februar 2021,
vil kun indberetninger, der godkendes af lønmodtager, ind‐
gå i opgørelsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens §
12. Hvis fonden på tidspunktet for udbetaling har modtaget
dokumentation for, at der hos arbejdsgiver og lønmodtager
pågår behandling af indsigelser mod de indberettede ferie‐
midler, vil fonden dog kun udbetale den del af de tilgodeha‐
vende feriemidler, der er enighed om, jf. bekendtgørelse nr.
2156 af 9. december 2020 om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler.
Det er muligt for arbejdsgiver at gøre indsigelse med krav
om en reduktion i de indberettede feriemidler, efter at der er
sket udbetaling til lønmodtager. Med den foreslåede ordning
afskæres arbejdsgiver fra at reducere i indberetninger af
tilgodehavende feriemidler efter 28. februar 2022, hvis løn‐
modtageren har fået udbetalt samtlige sine tilgodehavende
feriemidler i efteråret 2020 eller foråret 2021. Arbejdsgiver
kan fortsat forhøje indberetningen. I så fald vil forhøjelsen
udbetales til lønmodtager. Det kan skyldes, at arbejdsgiver
ved fristen for indberetning har indberettet et for lavt be‐
løb, herunder hvis arbejdsgiver ikke har indberettet ferie‐
midler. Hvis arbejdsgiver reducerer i indberetningen inden
28. februar 2022, vil der som udgangspunkt ske tilbagesøg‐
ning hos lønmodtager af det beløb, som lønmodtageren ikke
havde krav på, medmindre reduktionen er under en nærmere
fastsat bagatelgrænse. Det kan skyldes, at arbejdsgiver ved
fristen for indberetning, har indberettet et for højt beløb.
8
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
bagatelgrænsen, herunder størrelsen af bagatelgrænsen. Det
forudsættes, at bagatelgrænsen svarer til cirka en feriedag
for en lønmodtager. Endvidere vil beskæftigelsesministeren
med den foreslåede ordning kunne fastsætte nærmere regler
for at arbejdsgiver afholder udgifter forbundet med ændring
af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange lønmod‐
tageres indberetninger efter arbejdsgivers mulighed for at
ændre i indberetninger i januar 2021. Bemyndigelsen forud‐
sættes anvendt til, at arbejdsgiveren afholder udgifter og tab
forbundet med, at fonden i visse situationer ikke vil tilba‐
gesøge udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodta‐
geren ikke havde krav på. Formålet med bestemmelsen er
således, at arbejdsgivere der har lavet mange fejl i indberet‐
ninger, er med til at finansiere udgifterne forbundet hermed.
Lønmodtager vil med den foreslåede ordning om førtidig
udbetaling af feriemidler i foråret 2021 få reguleret sit krav
på tilgodehavende feriemidler med tilskrivning af fondens
resultat, som tilskrives de enkelte lønmodtageres krav for‐
holdsmæssigt ud fra den enkelte lønmodtagers andel af den
samlede formue i fonden. Da fondens resultat omfatter både
afkast på investerede feriemidler, der er indbetalt til fonden
fra FerieKonto, feriekasser eller arbejdsgivere, og fondens
krav på indeksering af midler, der fortsat står hos arbejdsgi‐
verne, kan det samlede resultat være positivt eller negativt. I
fondens resultat fragår også pensionsafkastskat og omkost‐
ninger, herunder både løbende omkostninger og etablerings‐
omkostninger. Det forudsættes, at beskæftigelsesministeren
inden udbetaling fastsætter indekseringen for perioden 1.
september 2020 til 31. maj 2021.
Efter forslaget vil der i forbindelse med førtidig udbetaling
ske regulering frem til ansøgningstidspunktet. Reguleringen
tilskrives én gang pr. kalendermåned baseret på fondens
resultat i den foregående kalendermåned. Det vil sige, at
i den måned, hvor lønmodtager ansøger, vil det være af
betydning om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning
af regulering for måneden før. Bliver der efter førtidig udbe‐
taling af lønmodtagers feriemidler indberettet supplerende
feriemidler, vil der ved den automatiske supplerende udbeta‐
ling også blive tilskrevet regulering frem til det oprindelige
ansøgningstidspunkt. Sker supplerende indberetning, senere
end 1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive tilskre‐
vet regulering af den supplerende udbetaling frem til fonden
beregner en ny udbetaling.
Med den foreslåede ordning vil fonden fortsat kunne sagsbe‐
handle efter de nugældende regler om førtidig udbetaling af
feriemidler, såfremt en sag endnu ikke er færdigbehandlet,
herunder ved vurdering af tilbagesøgning m.v. Hvis en løn‐
modtager søger om dispensation eller anmoder om genopta‐
gelse af en sag vedrørende førtidig udbetaling af feriemidler
efter gældende regler, efter det bliver muligt at søge om
udbetaling af resterende feriemidler, vil ansøgningen om
dispensation eller genoptagelse blive afvist med henvisning
til, at man kan søge om udbetaling af resterende feriemidler
efter de foreslåede regler.
Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministe‐
ren fastsætter nærmere regler for den førtidige udbetaling,
herunder både for de dele, der fortsat er relevante efter den
gældende § 17 a, og for udbetalingen i foråret 2021. Det
gælder både for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon‐
dens administration, kontrol og tilbagesøgning. Forventeligt
vil der i den forbindelse fastsættes regler om, at der i særlige
tilfælde vil være mulighed for dispensation fra ansøgnings‐
fristen, der forventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation
vil bl.a. kunne forekomme, når arbejdsgivers indberetning
foreligger sent, således at lønmodtageren vanskeligt har
kunnet anmode om udbetaling inden for tidsfristen. Det be‐
mærkes, at der ikke vil være mulighed for at få dispensation
for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om genbereg‐
ning for førtidig udbetaling efter gældende regler, når der
åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i foråret
2021. Da vil fonden afvise ansøgningen om dispensation, og
vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig
udbetaling af resterende feriemidler.
Med forslaget vil førtidig udbetaling efter § 17 a, stk. 1,
skattemæssigt blive sidestillet med en ordinær udbetaling i
de tilfælde, hvor LG efter gældende regler, jf. § 8 a, i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, har sikret fondens krav
mod arbejdsgiver på tilgodehavende feriemidler. LG sikrer
således efter gældende ret fondens krav, når arbejdsgiveren
går konkurs m.v. ved, at LG betaler fondens krav mod ar‐
bejdsgiveren.
Betalingen efter § 8 a i lov om Lønmodtagernes Garantifond
fra LG dækker ikke udestående indkomstskat. Lønmodtage‐
rens tilgodehavende feriemidler, der træder i stedet for ferie
med løn eller feriegodtgørelse i en feriekortordning uden
feriekasse, bliver ved LG’s betaling til fonden afgiftsbereg‐
net med 38 pct., men LG dækker ikke afgiften, som vil
skulle opkræves hos arbejdsgiveren. En lønmodtager, der se‐
nere modtager ordinær udbetaling af feriemidlerne vil være
skattefri af udbetalingen, og er heller ikke blevet beskattet
i forbindelse med at fonden modtager betaling fra LG, jf.
pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, der i øvrigt fore‐
slås tydeliggjort, jf. afsnit 2.2.2 nedenfor. Lønmodtageren
bliver dermed ikke modregnet i eventuelle indkomstafhæn‐
gige ydelser hverken i det år, hvor beløbet indbetales til
fonden eller det år, hvor der sker ordinær udbetaling af
feriemidlerne.
Hvis lønmodtager allerede har fået midlerne udbetalt inden
LG dækker fondens krav mod arbejdsgiver, vil lønmodtager
ved udbetalingen være blevet beskattet af udbetalingen ef‐
ter reglerne for ordinær udbetaling, og fonden vil kunne
tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag hos
skatteforvaltningen, jf. i øvrigt afsnit 2.3.1 nedenfor.
9
Der foreslås således en regel for beskatningen af førtidige
udbetalinger, der hidrører fra LG, hvorefter en sådan førtidig
udbetaling vil være skattefri. Den foreslåede regel svarer til
reglen i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt.,
om den skattemæssige behandling af ordinære udbetalinger,
der hidrører fra LG.
Den foreslåede ordning vil være uden betydning for arbejds‐
givers betalingspligt over for fonden, og derfor også uden
betydning for arbejdsgivers mulighed for at beholde ferie‐
midler i virksomheden frem til det tidspunkt, hvor midlerne
forfalder til betaling. Det betyder, at førtidig udbetaling til
lønmodtager ikke vil indebære en betalingspligt for arbejds‐
giver, som fortsat er berettiget til at beholde midlerne i virk‐
somheden.
Efter en førtidig udbetaling vil der ikke være flere tilgodeha‐
vende feriemidler i fonden for lønmodtagere, der har søgt
om førtidig udbetaling af resterende feriemidler. Fonden
vil derfor heller ikke modtage ansøgninger fra lønmodtager
om udbetaling i forbindelse med udtræden af arbejdsmar‐
kedet. For de lønmodtagere, der har fået førtidig udbeta‐
ling, vil arbejdsgivers betalingspligt knyttes til lønmodtagers
folkepensionsalder eller lønmodtagers død, da begge disse
forhold er objektivt konstaterbare forhold for fonden og
dermed kan danne grundlag for fondens opkrævning hos
arbejdsgiver af forfaldne feriemidler. Der foreslås ingen æn‐
dringer for feriemidler, der efter gældende regler forfalder
til betaling, fordi der er indberettet mindre end 1.500 kr. for
lønmodtager.
Med forslaget vil udbetalingen af feriemidler ikke medfø‐
re fradrag i indkomst- eller formueafhængige ydelser til
og med 2023. Det gælder både for førtidig udbetaling af
feriemidler efter gældende regler, jf. lov nr. 1223 af 21.
august 2020, og for førtidig udbetaling efter den foreslåede
ordning. Den udbetalende myndighed skal derfor se bort fra
førtidigt udbetalte feriemidler i forbindelse med ansøgning
om og udbetaling af en ydelse eller i forbindelse med den
årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2023. Dette vil
med hensyn til nogle ydelser ske automatisk, og i andre
tilfælde skal borgeren selv gøre opmærksom på det. Det
bemærkes i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, at der ikke
foretages fradrag bl.a. for feriepenge og betaling for ferie‐
fridage, der udbetales, uden at ferien eller feriefridagene
afholdes efter ferieloven.
Med den foreslåede ordning, vil fonden oversende klager til
behandling i Ankestyrelsen, hvis fonden ikke giver klager
fuldt ud medhold. Som udgangspunkt afgøres sagerne admi‐
nistrativt, dog vil principielle sager forelægges Ankestyrel‐
sens Beskæftigelsesudvalg.
2.2. Beskatning af førtidig udbetaling af resterende feriemid‐
ler
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt
tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejdsmarke‐
det. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodeha‐
vende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehand‐
lede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende
ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger
beskattes efter § 17 a, stk. 4, hvorefter den førtidige udbe‐
taling bliver medregnet ved opgørelsen af lønmodtagerens
skattepligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet
for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger
uden feriekasser. Den førtidige udbetaling medregnes ikke
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang
den træder i stedet for øvrig feriegodtgørelse.
Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtage‐
re, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter pensionsbe‐
skatningslovens § 14 B.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere
med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser
indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til
fonden, medmindre arbejdsgiveren ønsker at beholde ferie‐
midlerne i virksomheden, indtil de forfalder til betaling til
fonden, hvilket de gør, når lønmodtageren forlader arbejds‐
markedet. For disse lønmodtagere skal arbejdsgiverens ind‐
betaling til fonden ikke medregnes ved opgørelsen af deres
skattepligtige indkomst. Det følger af pensionsbeskatnings‐
lovens § 19, stk. 5. Først når fonden til sin tid udbetaler
de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren, medregnes
feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer ved opgørel‐
sen af den skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatnings‐
lovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., ligesom der vil skulle betales
arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingen til lønmodtageren, jf.
arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 6.
De ordinære udbetalinger beskattes som personlig ind‐
komst, og der beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalin‐
gerne. For topskatteydere udgør marginalskatten på arbejds‐
indkomst 55,9 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gen‐
nemsnitskommune (ekskl. kirkeskat), mens marginalskatten
under topskattegrænsen udgør 42,1 pct. inkl. arbejdsmar‐
kedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirkeskat).
De ordinære udbetalinger beskattes som personlig indkomst,
uanset om de hidrører fra almindelig lønindkomst i perioden
fra og med den 1. september 2019 til og med den 31. august
2020, eller om de hidrører fra lønindkomst, der er optjent
under den såkaldte forskerskatteordning, også selvom den
pågældende lønmodtager stadig måtte være omfattet af for‐
skerskatteordningen, når folkepensionsalderen nås, eller når
lønmodtageren i øvrigt får udbetaling i henhold til § 15, her‐
under forlader arbejdsmarkedet varigt, og i den forbindel‐
se søger om udbetaling. Under forskerskatteordningen kan
10
forskere og nøglemedarbejdere, som rekrutteres i udlandet,
vælge at betale en bruttoskat på 32,84 procent (27 procent
plus arbejdsmarkedsbidrag) af lønnen i op til syv år i stedet
for almindelig indkomstskat.
Også ordinære udbetalinger, der hidrører fra lønindkomst
omfattet af den særlige lempelsesregel i ligningslovens §
33 A, hvor en lønmodtager kan få skattenedsættelse for løn
optjent ved personligt arbejde i tjenesteforhold under ophold
uden for riget i mindst 6 måneder, beskattes som almindelig
indkomst, medmindre den pågældende lønmodtager fortsat
er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn på
tidspunktet for den ordinære udbetaling af tilgodehavende
feriemidler.
Hvis den ordinære udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den
pågældende persons lønindkomst er omfattet af ligningslo‐
vens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af lig‐
ningslovens § 33 A, uanset om den lønindkomst, som de
indefrosne feriemidler hidrører fra, var omfattet af lignings‐
lovens § 33 A eller ej.
Er der tale om ordinære udbetalinger, der hidrører fra løn‐
indkomst for personer, som har været berettiget til en for‐
holdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optjenings‐
perioden efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (eksemp‐
tionslempelse), vil den pågældende person være berettiget
til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af den ordinæ‐
re udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en dob‐
beltbeskatningsoverenskomst, vil feriemidlerne således også
være det i forbindelse med den ordinære udbetaling.
For lønmodtagere med feriegodtgørelse hos FerieKonto eller
i en feriekasse har FerieKonto og feriekasserne overført de
tilgodehavende feriemidler til fonden. Disse lønmodtagere
har været skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligtige af de
tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent i perioden fra
og med den 1. september 2019 til og med den 31. august
2020. Når fonden til sin tid udbetaler de tilgodehavende
feriemidler til lønmodtageren, vil der derfor være tale om
nettomidler, som ikke skal medregnes ved opgørelsen af
lønmodtagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskat‐
ningslovens § 14 B, stk. 1, 2. pkt.
Det gælder også for den særlige lønmodtagergruppe, der er
under den såkaldte DIS-ansættelse. For fuldt skattepligtige
personer, der erhverver lønindkomst ved arbejde om bord
på et dansk skib, som er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, DIS, eller et udenlandsk skib, der er registre‐
ret med hjemsted i en EU-eller EØS-medlemsstat, nedsæt‐
tes den samlede indkomstskat af den nævnte lønindkomst,
DIS-lønnen, med det beløb, der forholdsmæssigt falder på
lønindkomsten, når en række betingelser er opfyldt.
DIS-ordningen er en statsstøtteordning til fordel for søfarts‐
sektoren. Statsstøtten gives på den måde, at rederierne kan
udbetale en skattefri nettohyre til de søfolk, der er omfat‐
tet af ordningen. Den sparede skat tilfalder rederierne som
statsstøtte i form af en lavere lønudgift. DIS-ordningen er
godkendt af Kommissionen som statsstøtte, der er forenelig
med det indre marked. DIS-løn optjent i perioden den 1.
september 2019 til den 31. august 2020 er dermed teknisk
set blevet beskattet, hvilket også gælder de tilgodehavende
feriemidler, der er beregnet af DIS-lønnen. Dermed vil en
ordinær udbetaling af feriemidler, der hidrører fra DIS-løn
ikke skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens
skattepligtige indkomst.
Der beregnes såvel beskæftigelsesfradrag som jobfradrag af
indkomstskattepligtige udbetalinger af tilgodehavende ferie‐
midler, jf. ligningslovens § 9 J, stk. 1-4, og § 9 K, stk.
1-3, idet det dog bemærkes, at det ikke gælder feriemidler,
som beskattes som DIS-løn. En udbetaling af indkomstskat‐
tepligtige ferietilgodehavender vil endvidere kunne indgå i
grundlaget for beregning af standardfradrag efter ligningslo‐
vens § 9 H, stk. 2 og 3, i det omfang de tilgodehavende
feriemidler er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. lignings‐
lovens § 9 H, stk. 1. Det er dog en betingelse, at dagplejeren
udfører arbejde som dagplejer efter ligningslovens § 9 H,
stk. 1, i det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.
2.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås som tidligere nævnt, at lønmodtagere vil kunne
ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perio‐
den fra og med den 1. september 2019 til og med den 31.
august 2020.
Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige udbetalin‐
ger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk. 4, i
lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe‐
riemidler. Beskatningsmetoden vil altså være den samme
som beskatningsmetoden knyttet til de førtidige udbetalinger
af de første tre ugers tilgodehavende feriemidler, herunder
beskatningsmetoden knyttet til de ikke færdigbehandlede
ansøgninger herom.
Beskatningen foreslås at skulle gælde for de lønmodtagere,
der allerede har fået udbetalt de første tre ugers ferietilgode‐
havende, og som vælger førtidigt at få udbetalt de resteren‐
de to ugers ferietilgodehavende, eller som har fået udbetalt
fondsferiedage, og for de lønmodtagere, som ikke tidligere
har fået udbetalt ferietilgodehavende, men som vælger førti‐
digt at få udbetalt alle fem ugers ferietilgodehavende.
Den førtidige udbetaling vil skulle medregnes ved opgørel‐
sen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang
den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse
i feriekortordninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, 1.
pkt., som bliver stk. 5, 1. pkt., i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalinger‐
11
ne henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43,
og medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter
arbejdsmarkedsbidragsloven. De nævnte førtidige udbetalin‐
ger vil blive beskattet som personlig indkomst, ligesom der
beregnes arbejdsmarkedsbidrag af udbetalingerne.
For så vidt angår førtidige udbetalinger, som hidrører fra
lønindkomst i perioden fra og med den 1. september 2019
til og med den 31. august 2020, som er optjent under
forskerskatteordningen, vil de førtidige udbetalinger som
udgangspunkt skulle beskattes som forskerløn. Det er dog
en forudsætning for beskatning med forskerskat af den før‐
tidige udbetaling, at lønmodtageren fortsat er omfattet af
forskerbeskatning, når de førtidige feriemidler udbetales.
En førtidig udbetaling, der hidrører fra lønindkomst omfattet
af den særlige lempelsesregel i ligningslovens § 33 A, vil
være skattepligtig, medmindre den pågældende lønmodtager
fortsat er omfattet af den særlige lempelsesregel for sin løn
på tidspunktet for den førtidige udbetaling af tilgodehavende
feriemidler. I denne situation vil udbetalingen være omfattet
af ligningslovens § 33 A.
Hvis den førtidige udbetaling sker på et tidspunkt, hvor den
pågældende persons lønindkomst er omfattet af ligningslo‐
vens § 33 A, vil udbetalingen også være omfattet af lig‐
ningslovens § 33 A, uanset om den lønindkomst, som de
tilgodehavende feriemidler hidrører fra, var omfattet af lig‐
ningslovens § 33 A eller ej.
For så vidt angår en førtidig udbetaling, der hidrører fra
lønindkomst for en lønmodtager, som har været berettiget til
en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af lønnen i optje‐
ningsperioden efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst (ek‐
semptionslempelse), vil den pågældende lønmodtager være
berettiget til en forholdsmæssig nedsættelse af skatten af den
førtidige udbetaling. Har lønnen været skattefritaget efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil feriemidlerne således
også være det i forbindelse med den førtidige udbetaling.
Førtidige udbetalinger medregnes ikke ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, i det omfang de træder i stedet
for øvrig feriegodtgørelse, dvs. i det omfang de ikke træder i
stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortord‐
ninger uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, 2. pkt., der bliver
stk. 5, 2. pkt., i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler. Disse førtidige udbetalinger er
således skatte- og arbejdsmarkedsbidragsfri. De pågældende
lønmodtagere har været skatte- og arbejdsmarkedsbidrags‐
pligtige af de tilgodehavende feriemidler, da de blev optjent
i perioden fra og med den 1. september 2019 til og med den
31. august 2020.
Det gælder også lønmodtagere med DIS-ansættelse, som
aflønnes med en nettoløn. DIS-løn optjent i perioden fra og
med den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020
er således teknisk set blevet beskattet, hvilket også gælder
indefrosne feriemidler, der er beregnet af DIS-lønnen.
Vælger den enkelte lønmodtager at hæve de tilgodehavende
feriemidler førtidigt, hvad enten der er tale om to eller fem
ugers ferietilgodehavende, beregnes der såvel beskæftigel‐
sesfradrag som jobfradrag af indkomstskattepligtige udbeta‐
linger af tilgodehavende feriemidler, jf. ligningslovens § 9
J, stk. 1-4, og § 9 K, stk. 1-3, idet det dog bemærkes, at
det ikke vil gælde feriemidler, som vil blive beskattet som
DIS-løn. En førtidig udbetaling af indkomstskattepligtige
ferietilgodehavender vil endvidere kunne indgå i grundlaget
for beregning af standardfradrag efter ligningslovens § 9
H, stk. 2 og 3, i det omfang de tilgodehavende feriemidler
er optjent ved udførelse af dagpleje, jf. ligningslovens § 9
H, stk. 1. Det er dog en betingelse, at dagplejeren udfører
arbejde som dagplejer efter ligningslovens § 9 H, stk. 1, i
det indkomstår, hvor udbetalingen finder sted.
I det omfang, at den enkelte lønmodtager vælger ikke at
få udbetalt de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad en‐
ten der er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende,
vil de tilgodehavende feriemidler til sin tid - når lønmodta‐
geren forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter
§ 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, men efter pen‐
sionsbeskatningslovens § 14 B. Der henvises til afsnit 2.2.1
for en beskrivelse af beskatningen af ordinære udbetalinger
af tilgodehavende feriemidler, herunder om beregning af
beskæftigelsesfradrag og jobfradrag m.v.
For så vidt angår anmodninger om førtidig udbetaling af
de op til tre ugers feriemidler efter den gældende ordning
efter § 17 a i lov om forvaltning og administration af til‐
godehavende feriemidler, blev de allerfleste af disse anmod‐
ninger færdigbehandlet indenfor 14 dage. I visse situationer,
herunder først og fremmest ansøgninger fra lønmodtagere
med specielle skattemæssige forhold, jf. ovenfor, var sags‐
behandlingstiden dog længere, ligesom en del ansøgninger
fortsat ikke er færdigbehandlede. Som beskrevet ovenfor
har lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstids‐
punktet i visse situationer betydning for den skattemæssige
behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Eksempelvis
vil førtidige udbetalinger, som hidrører fra lønindkomst i pe‐
rioden fra og med den 1. september 2019 til og med den 31.
august 2020, som er optjent under forskerskatteordningen,
skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at
lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når
de førtidige feriemidler udbetales.
Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid ef‐
ter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af ansøgnin‐
gen dermed kunne betyde, at den skattemæssige behandling
vil være anderledes.
12
Da en forsinket førtidig udbetaling oftest ikke kan tilskrives
den enkelte lønmodtagers handlinger, foreslås det, at den
enkelte lønmodtager til og med den 1. juli 2021 kan vælge,
at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om udbeta‐
lingen var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbeta‐
ling, og således at udbetalingen får skattemæssig virkning
på ansøgningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end
14 dage fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunk‐
tet. Den skattemæssige behandling af den førtidige udbeta‐
ling vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens
status på ansøgningstidspunktet. Det foreslås, at anmodning
om sådan skattemæssig behandling skal være Skatteforvalt‐
ningen i hænde senest den 1. juli 2021.
Tilsvarende foreslås at skulle gælde for anmodninger om
førtidig udbetaling af feriemidler efter den foreslåede ord‐
ning, jf. § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, som foreslået affattet ved lov‐
forslagets § 1, nr. 9, hvis der forløber mere end 14 dage fra
ansøgning til udbetaling. Det foreslås, at anmodning om så‐
dan skattemæssig behandling skal være Skatteforvaltningen
i hænde senest den 1. december 2021.
2.3. Tilbagebetaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkeds‐
bidrag til fonden m.v.
2.3.1. Gældende ret
Tilgodehavende feriemidler, der ikke er førtidigt udbetalt til
den enkelte lønmodtager enten efter gældende regler, i 2021
efter den foreslåede mulighed for førtidig udbetaling, eller
som er udbetalt som fondsferiedage, vil blive udbetalt, når
lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet. En sådan udbeta‐
ling beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 14 B.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtage‐
re med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekas‐
ser vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med
tillæg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejds‐
markedet, eller når arbejdsgiveren inden da måtte vælge
frivilligt at indbetale de tilgodehavende feriemidler til fon‐
den. Tidspunktet for opkrævningen er det samme, uanset om
lønmodtageren har fået de tilgodehavendende feriemidler
helt eller delvist udbetalt.
Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne
i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs,
sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning via
LG. Det gælder også, hvis arbejdsgiveren inden opkræv‐
ningstidspunktet misligholder sine forpligtelser overfor fon‐
den, eller hvis arbejdsgiveren i øvrigt ikke foretager indbeta‐
ling til fonden af de tilgodehavende feriemidler. LG indbeta‐
ler herefter et beløb svarende til 62 pct. af de tilgodehavende
feriemidler tillagt indeksering til fonden.
Som led i vedtagelsen af lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler blev det sikret, at
lønmodtagere, hvis tilgodehavende feriemidler indbetales til
fonden af LG, ikke bliver modregnet i eventuelle indkomst‐
afhængige offentlige ydelser, når LG foretager den nævnte
indbetaling til fonden. Det beløb, som LG indbetaler til
fonden, medregnes således ikke ved opgørelsen af lønmod‐
tagerens skattepligtige indkomst, jf. pensionsbeskatningslo‐
vens § 14 B, stk. 2, 1. pkt. Der blev hermed varetaget et
hensyn til, at lønmodtageren først vil modtage en udbetaling
af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og dermed
ikke reelt har indtægten i det år, hvor beløbet indbetales til
fonden, og hvor indbetalingen fra LG til fonden ellers ville
være skattepligtig for lønmodtageren. Når de tilgodehaven‐
de feriemidler siden hen udbetales til lønmodtageren, dvs.
når denne forlader arbejdsmarkedet, vil udbetalingen være
skattefri for lønmodtageren.
Når LG foretager indbetaling til fonden af de tilgodehaven‐
de feriemidler, pålægges arbejdsgiveren eller dennes kon‐
kursbo en afgift på 38 pct. af de tilgodehavende feriemidler
tillagt indeksering. Det følger af pensionsbeskatningslovens
§ 14 B, stk. 2, 2. pkt.
Den særlige afgiftsmæssige behandling i tilfælde af arbejds‐
givers konkurs m.v. gælder ikke kun de beskrevne tilfælde,
hvor lønmodtager endnu ikke har modtaget udbetalinger
af tilgodehavende feriemidler fra fonden. Af bemærkninger‐
ne til lovforslag L 117 til lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler, jf. Folketingstidende
2017-18, tillæg A, L 117 som fremsat, s. 61, fremgik såle‐
des, at i tilfælde hvor fonden allerede før arbejdsgiverens
konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende feriemidler til den
berettigede lønmodtager efter at have indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62 pct. af det krav,
fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fonden få godtgjort
den indeholdte skat hos Skatteforvaltningen. Derved undgår
fonden at tabe skatteandelen af det krav, som fonden hav‐
de mod arbejdsgiveren. Bemærkningerne vedrørte den situa‐
tion, hvor fonden har foretaget en ordinær udbetaling efter
§ 15 i lov om forvaltning og administration af tilgodehaven‐
de feriemidler, dvs. når lønmodtageren når folkepensions‐
alderen, når lønmodtageren afgår ved døden, hvis lønmod‐
tagers samlede tilgodehavende på indberetningstidspunktet
ikke overstiger 1.500 kr., eller når lønmodtageren, i visse
situationer i forbindelse med at arbejdsmarkedet forlades,
ansøger om udbetaling af de tilgodehavende feriemidler. Be‐
mærkningerne vedrørte også en situation, hvor fonden har
udbetalt fondsferiedage efter § 28 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.
Af bemærkningerne fremgik endvidere, at Skatteforvaltnin‐
gen - når LG havde godtgjort 62 pct. af fondens krav mod
arbejdsgiveren - i stedet ville skulle opkræve indkomstskat‐
ten hos arbejdsgiveren eller boet efter denne, selvom det
som beskrevet ovenfor fremgår af pensionsbeskatningslo‐
vens § 14 B, stk. 2, 2. pkt., at arbejdsgiveren eller dennes
13
konkursbo er afgiftspligtig med 38 pct. af ferietilgodehaven‐
det tillagt indeksering, jf. også forudsætningerne i Ferielovs‐
udvalgets betænkning nr. 1568/2017. Arbejdsgiveren eller
dennes konkursbo er således afgiftspligtig med 38 pct., uan‐
set om fonden har foretaget en skattepligtig udbetaling til
lønmodtageren før konkursen m.v. eller ej. Det bemærkes, at
afgiften på 38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige
behandling af den ordinære udbetaling af tilgodehavende
feriemidler eller den udbetaling af fondsferiedage, der alle‐
rede er sket til lønmodtageren forud for, at kravet godtgøres
af LG. Sigtet med den særlige afgiftsmæssige behandling i
konkurssituationer m.v. var som tidligere nævnt et hensyn til
de situationer, hvor lønmodtageren først modtager en udbe‐
taling af ferietilgodehavendet ved pensionering m.v. og der‐
med ikke reelt har indtægten i det år, hvor LG foretager ind‐
betaling til fonden, og hvor indbetalingen fra LG til fonden
ellers ville være skattepligtig for lønmodtageren, ligesom
indbetalingen ville kunne give anledning til modregning i
offentlige ydelser.
Fondens mulighed for tilbagesøgning gælder også indeholdt
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af de førtidige, indkomst‐
skattepligtige udbetalinger af feriemidler, der er sket efter
§ 17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodeha‐
vende feriemidler i efteråret 2020. Af bemærkningerne til
lovforslag L 207 til lov nr. 1223 af 21. august 2020, jf.
Folketingstidende 2019-20, tillæg A, L 207 som fremsat,
s. 27, A fremgik således, at hvis fonden har foretaget førti‐
dig udbetaling af feriemidler til den berettigede lønmodtager
og i forbindelse hermed har trukket skat af midlerne, er fon‐
den berettiget til at tilbagesøge skattebetalingen på 38 pct.
hos Skatteforvaltningen. Det bemærkes dog, at da der ikke
er sket en skattebetaling på 38 pct., men en skattebetaling
svarende til lønmodtagerens trækprocent, vil fonden mere
præcist kunne tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmar‐
kedsbidrag hos Skatteforvaltningen.
Også i den situation vil arbejdsgiveren eller dennes konkurs‐
bo være afgiftspligtig med 38 pct. af de tilgodehavende
feriemidler tillagt indeksering.
Det bemærkes, at afgiften på 38 pct. ikke har betydning for
den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling af
tilgodehavende feriemidler, der allerede er sket til lønmodta‐
geren. Efter § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler medregnes udbetaling
af fondsferiedage ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte‐
pligtige indkomst i det omfang, den træder i stedet for ferie
med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden fe‐
riekasser.
Det er kildeskatteloven, der regulerer indbetaling af A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag og tilbagebetaling heraf. Det føl‐
ger imidlertid af kildeskatteloven, at fonden ikke er beretti‐
get til at tilbagesøge indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
drag fra Skatteforvaltningen, da beskatningen af lønmodta‐
geren, som nævnt ovenfor, opretholdes.
2.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre reglerne i kildeskatteloven, så fonden
hos Skatteforvaltningen kan anmode om udbetaling af tidli‐
gere indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
af indkomstskattepligtige udbetalinger af feriemidler fra
fonden i de situationer, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav,
fonden har mod arbejdsgiveren, jf. § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i
lov om Lønmodtagernes Garantifond. I forbindelse hermed
foreslås det at tydeliggøre den skattemæssige behandling
af ordinære udbetalinger af lønmodtageres tilgodehavende
feriemidler, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, herunder i
de tilfælde, hvor LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden har
mod arbejdsgiveren. Det tydeliggøres dermed, at afgiften på
38 pct. ikke har betydning for den skattemæssige behandling
af den ordinære udbetaling af tilgodehavende feriemidler
eller den udbetaling af fondsferiedage, der tidligere måtte
være sket til lønmodtageren.
Forslaget indebærer, at i tilfælde hvor fonden allerede før ar‐
bejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgodehavende fe‐
riemidler til den berettigede lønmodtager efter at have inde‐
holdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden LG godtgør 62
pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgiveren, kan fon‐
den få godtgjort den indeholdte A-skat og arbejdsmarkeds‐
bidrag hos Skatteforvaltningen. Dette har ikke betydning for
beskatningen af den berettigede lønmodtager. Afgiften på 38
pct. påhviler arbejdsgiveren, og den indberettes til Skattefor‐
valtningen af LG, som samtidig anmelder Skatteforvaltnin‐
gens afgiftskrav i arbejdsgivers konkursbo i de situationer,
hvor LG’s dækning af ferietilgodehavendet sker i anledning
af arbejdsgivers konkurs.
Desuden foreslås to rent tekniske justeringer af reglen i
pensionsbeskatningslovens § 14 B. For det første foreslås
det at tydeliggøre den skattemæssige behandling af tilgode‐
havende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller
feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser, jf.
pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 1. For det andet
foreslås det at tydeliggøre, at ordinære udbetalinger af tilgo‐
dehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra
LG til fonden, er skattefri for lønmodtageren, jf. pensionsbe‐
skatningslovens § 14 B, stk. 2.
Svarende til den foreslåede tydeliggørelse af pensionsbe‐
skatningslovens § 14 B, stk. 2, foreslås at indsætte en regel i
17 a i lov om forvaltning og administration af tilgodehaven‐
de feriemidler, således at førtidige udbetalinger af tilgodeha‐
vende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling fra LG til
fonden, vil være skattefri for lønmodtageren.
2.4. Statslig lånefinansiering af førtidig udbetaling af ferie‐
midler
14
2.4.1. Gældende ret
Efter lov om forvaltning og administration af tilgodehaven‐
de feriemidler indefryses værdien af lønmodtagernes fem
ugers feriemidler optjent i perioden 1. september 2019 til
31. august 2020, indtil lønmodtageren når folkepensionsal‐
deren, eller af andre grunde varigt forlader det danske ar‐
bejdsmarked.
Arbejdsgivere for lønmodtagere der afholder ferie med løn,
og arbejdsgivere, der benytter feriekortordninger uden ferie‐
kasse, indbetaler de opsparede feriemidler til fonden, enten
ved udbetalingstidspunktet eller frivilligt før tid, jf. lovens
kapitel 3. Hvis arbejdsgiveren indbetaler til fonden, vil
fonden investere midlerne i værdipapirer og opnå et inve‐
steringsafkast herpå, ellers vil arbejdsgiverens forpligtelse
blive indekseret med lønudviklingen. Fondens investerings‐
afkast omfattes af den almindelige beskatning af pensionsaf‐
kast.
Arbejdsgivere, der løbende indbetaler til FerieKonto og pri‐
vate feriekasser for lønmodtagere, der optjener ret til ferie‐
penge, har inden udgangen af 2020 indbetalt feriemidler
til indefrysning i fonden. Indbetalingerne er løbende blevet
overført fra FerieKonto eller feriekasserne til fonden, og
investeret i værdipapirer som en del af fondens forvaltning,
ligesom fonden af det overførte beløb har finansieret udbe‐
talinger af fondsferiedage efter § 28. Efter gældende regler
omfattes feriemidler, der indberettes og betales til fonden af
FerieKonto og private feriekasser ikke af indeksering.
Når en lønmodtager når folkepensionsalderen, afgår ved dø‐
den, varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtage‐
rens indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. §
15, stk. 1-4, indkræver fonden den indekserede forpligtelse
fra arbejdsgiveren, såfremt arbejdsgiveren ikke frivilligt har
indbetalt forinden. Fonden opkræver en gang årligt beløb
hos arbejdsgiverne, som modsvarer fondens udbetalinger,
dog med nogen tidsmæssig forskydning idet fonden i en
række tilfælde vil have foretaget udbetaling forud for ar‐
bejdsgivers betaling til fonden. Fonden udbetaler et beløb af
den samlede tilgodehavende ferieformue, svarende til værdi‐
en af lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler inklusiv
den regulering, der som førnævnt følger af fondens investe‐
ringsafkast og indeksering hos arbejdsgiveren baseret på den
generelle lønudvikling. Alle lønmodtageres tilgodehavende
bliver reguleret på samme måde uanset om deres arbejdsgi‐
ver frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Regu‐
leringen kan være såvel positiv som negativ.
Det offentlige har ikke direkte økonomiske interesser i beta‐
lingerne mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne, ud over
de offentlige arbejdsgiveres interesser.
Med den førtidige udbetaling af feriemidler optjent i perio‐
den 1. september 2019 til 31. marts 2020, svarende til op
til ca. tre ugers feriemidler, blev der givet et lån fra staten
til fonden til at dække det samlede udbetalte beløb. Lånemo‐
dellen er indrettet, så den afspejler de samme vilkår som ar‐
bejdsgivernes indbetalinger til fonden. Lånet forrentes med
samme indeks for lønudviklingen som arbejdsgivernes for‐
pligtelse vedrørende de tilgodehavende feriemidler, og ren‐
terne bliver tilskrevet hovedstolen.
Når en arbejdsgiver foretager en indbetaling vedrørende
en lønmodtager, der har fået feriemidler udbetalt førtidigt,
bliver der opgjort et afdrag på statens lån til fonden. Afdra‐
get opgøres ved for hver lønmodtager at beregne den for‐
holdsmæssige andel af lønmodtagerens førtidige udbetaling
i forhold til lønmodtagerens endeligt indberettede tilgode‐
havende feriemidler. Når en arbejdsgiver indbetaler sin for‐
pligtelse til fonden, bliver den beregnede andel, der er førti‐
digt udbetalt, afregnet for disse lønmodtagere og overført
til staten. Dette afdrag svarer til statens oprindelige udlæg
inklusive forrentningen på statens lån for den pågældende
lønmodtager.
De tilbageværende indefrosne feriemidler for lønmodtagere,
der efter gældende regler valgte at få udbetalt indefrosne fe‐
riemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020, og tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, der
har valgt ikke at benytte sig af førtidig udbetaling, forvaltes
af fonden, og reguleres som tidligere beskrevet.
En lønmodtager kan have haft flere forskellige arbejdsgivere
og dermed flere forskellige indbetalinger tilknyttet sit ferie‐
tilgodehavende. Fondens afregning over for staten skal ske
ved arbejdsgiverens indbetaling, uanset om lønmodtager har
flere arbejdsgivere og der ikke er afregnet af alle lønmodta‐
gerens arbejdsgivere.
Når en arbejdsgiver indbetaler til fonden, ophører indekse‐
ringen af feriepengeforpligtelsen. Derfor stopper tilskrivnin‐
gen af renter for det tilsvarende afdrag til staten på tids‐
punktet for arbejdsgiverens indbetaling. Ved arbejdsgiverens
frivillige indbetaling efter § 6, stk. 5, vil arbejdsgiverens
indbetaling til fonden falde i to trin, nemlig dels indbetalin‐
gen og dernæst fondens opkrævning af den forholdsmæssige
indeksering for perioden siden seneste indeksering og frem
til tidspunktet for indbetaling, jf. lovens § 6, stk. 4. Tilsva‐
rende vil fondens afdrag til staten i disse tilfælde falde i
to trin. Da der kan være en forsinkelse mellem indbetalin‐
gen fra arbejdsgiverne og det tilsvarende afdrag for statens
andel, fordi fonden fx skal opgøre hvilke lønmodtagere,
midlerne omfatter, bliver denne mellemperiode ikke forren‐
tet. En forrentning af denne mellemperiode ville medføre, at
fonden skulle betale forrentningen af de øvrige lønmodtage‐
res afkast.
Tilsvarende bliver afdrag vedrørende allerede indbetalte
midler, såsom midler fra FerieKonto og private feriekas‐
15
ser, heller ikke tilskrevet en rente. Når fonden har opgjort,
hvilke lønmodtagere midlerne tilhører, bliver den tidligere
beskrevne forholdsmæssige andel af disse midler afregnet
og afdraget til staten. De resterende midler forbliver i fon‐
den og forrentes med det af fonden opnåede afkast på de
finansielle markeder. I det omfang fondens forrentning af
de allerede indbetalte midler samlet set har været negativ,
vil staten dog skulle bære sin forholdsmæssige andel af det
negative afkast.
Fonden har aktuelt ikke mulighed for at optage lån hos
staten til at gennemføre førtidig udbetaling af de resterende
feriemidler optjent i perioden 1. april 2020 til 31. august
2020, eller feriemidler vedrørende alle fem ugers indefrosne
ferie, som lønmodtagerne ikke i efteråret 2020 valgte at få
ubetalt.
2.4.2. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning indebærer, at fonden kan optage lån
direkte fra staten til at foretage en førtidig udbetaling af de
resterende feriemidler, som den enkelte lønmodtager har til
gode, hvis lønmodtageren vælger at få dem udbetalt. Det
foreslås at finansiere fondens førtidige udbetaling med stats‐
lån, da det vil være den billigste mulighed for det offentlige
til at formidle udbetalingen.
Arbejdsgiverne er som udgangspunkt uberørte af den fore‐
slåede ordning, da deres forpligtelse fortsat forfalder efter
gældende regler, når lønmodtageren fx opnår folkepensions‐
alderen eller ved lønmodtagers død. Arbejdsgiver kan derfor
fortsætte med at indbetale deres forpligtelse til fonden som
tidligere. I de tilfælde hvor arbejdsgiver efter de gælden‐
de regler skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får
udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, fx
i forbindelse med at lønmodtager bliver tilkendt førtidspen‐
sion eller seniorpension, eller tager varigt ophold i udlandet,
vil førtidig udbetaling til lønmodtager i 2021 medføre, at
arbejdsgivers indbetaling i stedet udsættes til det tidspunkt,
hvor lønmodtager når folkepensionsalderen eller dør, hvis
ikke arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig
indbetaling.
Den lånemodel, der blev etableret med den førtidige udbe‐
taling af feriemidler optjent i perioden 1. september 2019
til 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers feriemid‐
ler, foreslås udvidet til at omfatte førtidig udbetaling af de
resterende feriemidler i foråret 2021. Vilkårene for den ud‐
videde låneordning vil som udgangspunkt være uændrede i
forhold til den eksisterende låneordning beskrevet ovenfor.
Finansministeren kan fastsætte de nærmere vilkår for låne‐
ordningen, herunder bl.a. udbetalingen af lånet, opgørelse
af hovedstolen, renteberegning, betalingsfrister for fondens
afdrag, og fondens rapportering om lånet m.v. Vilkårene for
låneordningen vil blive udmøntet i et tillæg til den eksister‐
ende låneaftale mellem Finansministeriet og fonden.
Tilgodehavende feriemidler fra arbejdsgivere, der benytter
FerieKonto og private feriekasser, er indbetalt til fonden
senest 31. december 2020. Øvrige arbejdsgivere har mulig‐
hed for at foretage frivillige indbetalinger til fonden fra 1.
februar 2021 og derved frigøre sig fra deres forpligtelse over
for fonden. Feriemidler, der er indbetalt til fonden vil blive
forvaltet af fonden og forrentes med det af fonden opnåede
afkast på de finansielle markeder. Feriemidler indbetalt af
FerieKonto og private feriekasser, forvaltes frem til det tids‐
punkt, hvor fonden kan opgøre statens andel af midlerne
på baggrund af udbetaling efter den foreslåede § 17 a og
overføre statens andel som et afdrag på statslånet. Frivilligt
indbetalte midler fra arbejdsgiverne forvaltes ligeledes, dog
således at der løbende sker afdrag på statens lån til fonden.
Reguleringen, der tilskrives den enkelte lønmodtagers konto
forud for førtidig udbetaling, kan være såvel positiv som
negativ, og reguleringen vil variere måned for måned. Fon‐
den udbetaler et beløb svarende til værdien af de tilgodeha‐
vende feriemidler forrentet med den regulering, der følger
af fondens investeringsafkast og indeksering baseret på den
generelle lønudvikling. Reguleringen kan være såvel positiv
som negativ. Lønmodtagernes krav reguleres med samme
procentvise regulering uafhængigt af, om deres arbejdsgiver
frivilligt har indbetalt førtidigt til fonden eller ej. Hvis re‐
guleringen, der tilskrives lønmodtagers krav i april på bag‐
grund af fondens resultat i marts måned, er positiv, kan en
lønmodtager få mere udbetalt ved ansøgning i april, end
lønmodtager ville have fået ved ansøgning i marts. Det kan
omvendt også være tilfældet, at lønmodtager får mindre ud‐
betalt ved at vente med at ansøge til efter reguleringen i
april.
Indbetalinger som fonden løbende modtager fra arbejdsgi‐
verne vil blive opgjort for de enkelte lønmodtagere på må‐
nedsbasis. Fonden vil midlertidigt kunne finansiere førtidige
udbetalinger af resterende tilgodehavende feriemidler efter
den foreslåede § 17 a gennem yderligere statslån, indtil ind‐
betalinger modtaget fra arbejdsgivere kan henføres til den
enkelte lønmodtager, der har valgt førtidig udbetaling. Når
den enkelte lønmodtagers konto reguleres forud for førtidig
udbetaling, vil reguleringen til dels afspejle et urealiseret
investeringsafkast. I det omfang fondens afkast på de alle‐
rede indbetalte midler samlet set har været negativ, vil sta‐
ten skulle bære sin forholdsmæssige andel af det negative
afkast, som fonden afdrager på lånet fra staten til førtidig
udbetaling. Såfremt der efterfølgende realiseres et tab eller
en gevinst i forhold til det tilskrevne afkast, reguleres ho‐
vedstolen på statslånet forholdsmæssigt, når den førtidige
udbetaling i foråret 2021 er afsluttet.
Arbejdsgivere kan efter fondens underretning og høring
foretage ændringer til de indberettede tilgodehavende ferie‐
16
midler. Fra 1. februar 2021 får en ændret indberetning først
effekt, når den er godkendt af lønmodtager. Det foreslås,
at arbejdsgiver afskæres fra at kunne ændre i indberetninger‐
ne i negativ retning efter den 28. februar 2022. Ændrede
indberetninger efter tidsgrænsen, hvor lønmodtager har fået
udbetalt for meget, dækkes af arbejdsgiveren selv. Hvis ar‐
bejdsgiver ændrer indberetningerne efter førtidig udbetaling
i foråret 2021, og indtil et år efter lønmodtagers ansøgning
om førtidig udbetaling, kan fonden tilbagesøge feriemidler,
der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller
hvor der er udbetalt mere end berettiget. Hvis det ikke er
muligt for fonden at få det for meget udbetalte beløb tilba‐
geført fra lønmodtager, oversendes kravet til inddrivelse i
Gældsstyrelsen. Det er således staten, der dækker det tab,
som den negative ændring i arbejdsgivers indberetning har
påført fonden, således at lønmodtagere i fonden ikke bela‐
stes af tab vedrørende den førtidige udbetaling efter § 17
a. Staten hæfter for tilbagesøgningskrav, der falder under
bagatelgrænsen. Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsæt‐
te en grænse, der skal sikre, at arbejdsgiver dækker hele
tabet uagtet bagatelgrænsen, hvis en arbejdsgiver foretager
ændringer i mange lønmodtageres indberetninger.
Hovedstolen på statens lån til fonden vil blive øget med
den nødvendige lånefinansiering af de faktiske udbetalinger
efter den foreslåede § 17 a. Tab knyttet til den førtidige
udbetaling efter den foreslåede § 17 a som følge af ændre‐
de regler for indeksering af feriemidler hos arbejdsgiverne
kan betyde, at hovedstolen på statens lån til fonden oversti‐
ger fondens samlede afdrags- og renteforpligtelse over for
staten. Disse tab dækkes af staten ved, at hovedstolen på
statslånet reguleres forholdsmæssigt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
3.1. Samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige
Overgangen til den nye ferieordning med samtidighedsferie
betyder, at der indefryses op til fem ugers feriepenge, som
blev optjent fra den 1. september 2019 til den 31. august
2020. De indefrosne feriemidler skønnes at udgøre i størrel‐
sesordenen 109 mia. kr. (2021-niveau). For at stimulere pri‐
vatforbruget og den økonomiske aktivitet efter coronakrisen,
blev der i efteråret 2020 givet mulighed for førtidig udbeta‐
ling af feriemidler optjent i perioden fra den 1. september
2019 til den 31. marts 2020, svarende til op til ca. tre ugers
ferie. Der blev anmodet om førtidig udbetaling af ca. 80
pct. af feriemidlerne optjent i perioden 1. september 2019
til 31. marts 2020, og der blev udbetalt feriemidler svarende
til ca. 52 mia. kr. i oktober-december 2020. Der skønnes at
restere ca. 56 mia. kr. i indefrosne feriemidler. Det er frivil‐
ligt for den enkelte lønmodtager at få udbetalt de resterende
feriemidler.
Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler
vil kunne påbegynde ultimo marts 2021. De resterende fe‐
riemidler vil for en lønmodtager, som har arbejdet i hele op‐
tjeningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020,
svare til ca. to ugers ferie, når lønmodtager har fået førtidig
udbetaling i 2020. For en lønmodtager, der ikke har valgt at
få udbetalt tilgodehavende feriemidler i efteråret 2020, vil
de resterende feriemidler udgøre op til fem ugers ferie.
Udbetalingen af de resterende feriepenge vil ske på bag‐
grund af lønmodtagernes faktiske tilgodehavende feriemid‐
ler, når der foreligger en konsolideret opgørelse af borgernes
tilgodehavende feriemidler på baggrund af indberetninger
fra arbejdsgiverne om lønmodtagernes optjente ferie.
Den tidligere aftalte udbetaling af tilgodehavende feriemid‐
ler optjent i perioden fra 1. september 2019 til 31. marts
2020 skete for størstedelen af lønmodtagerene – det vil si‐
ge de lønmodtagere, hvor arbejdsgiveren endnu ikke havde
foretaget indberetning af feriemidlerne for den afgrænsede
periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo – på baggrund af
et skøn over lønmodtagerens tilgodehavende feriemidler op‐
tjent i perioden beregnet ud fra den indberettede A-indkomst
inklusiv arbejdsmarkedsbidrag i eIndkomst. Indkomsten i
eIndkomst-registret adskiller sig dog på visse områder fra
den ferieberettigede løn. Det betyder, at der forventes at
være udbetalt for meget i nogle situationer, og for lidt i
andre situationer. Der vil for den enkelte lønmodtager ske
en korrektion af evt. afvigelser i de resterende indefrosne
feriemidler optjent i perioden 1. april til 31. august 2020, når
den enkelte lønmodtagers tilgodehavende feriemidler opgø‐
res på grundlag af arbejdsgiverens indberetning. Arbejdsgi‐
verne havde frist for indberetning den 31. december 2020,
men kan fortsat indberette og korrigere indberetninger efter
1. januar 2021. Opgørelsen af lønmodtagernes tilgodehaven‐
de feriemidler forventes først at foreligge i marts 2021,
umiddelbart før udbetalingen af de resterende feriemidler
påbegyndes, og efter at både arbejdsgiver og lønmodtager er
underrettet om de indberettede feriemidler.
Udbetalingen af feriemidlerne er indkomstskattepligtig, så‐
fremt arbejdsgiver ikke allerede har indeholdt arbejdsmar‐
kedsbidrag og skat af A-indkomst i forbindelse med indbe‐
retning til FerieKonto eller Feriepengeinfo, hvor feriekasser
udbetaler. Udbetalingen af feriemidlerne medfører ikke fra‐
drag i indkomstoverførsler m.v.
For at undgå at presse virksomhedernes likviditet i forbin‐
delse med udbetalingen, vil staten på samme måde, som
under den tidligere udbetaling af indefrosne feriemidler,
mellemfinansiere den førtidige udbetaling af de resterende
feriemidler. Der ændres dermed ikke på arbejdsgivernes
forpligtelse i forhold til at indbetale feriemidlerne. Arbejds‐
giverne er fortsat forpligtede til senest at indbetale de tilgo‐
dehavende midler årligt i det omfang, som lønmodtagerne
enten når folkepensionsalderen, afgår ved døden, eller ved
17
lønmodtagers ansøgning om udbetaling, når lønmodtager af
anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet.
Førtidig udbetaling af de resterende feriemidler har som
konsekvens, at arbejdsgivers indbetalingsforpligtelse først
vil indtræde, når lønmodtageren opnår folkepensionsalderen
eller afgår ved døden, uanset om lønmodtageren har forladt
arbejdsmarkedet i forbindelse med, at lønmodtageren har
fået tilkendt førtidspension, er overgået til seniorpension,
efterløn, tidlig pension, fleksydelse, har fået udbetalt alders‐
pension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller har
taget varigt ophold i udlandet. Det skyldes, at lønmodtage‐
re, der har fået udbetalt samtlige feriemidler, ikke vil søge
om feriemidler i forbindelse, med at lønmodtageren varigt
forlader arbejdsmarkedet. De tilgodehavende feriemidler in‐
dekseres med lønudviklingen. Indekseringen er bagudrettet,
således at den indeksering, som beskæftigelsesministeren
fastsætter efter § 7, medfører en forhøjelse af tilgodehaven‐
de midler, der står hos arbejdsgiverne på tidspunktet for
fastsættelsen af indekseringen, samt en forholdsmæssig in‐
deksering af de midler, arbejdsgiverne frivilligt har indbetalt
i en periode på 12 måneder forud herfor.
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december
2020 om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, at indekseringen starter den 1. september 2020,
således at indberettede feriemidler efter § 3, indekseres fra
1. september 2020, uanset hvornår indberetningen er modta‐
get i fonden. Dog pålignes midler indberettet af FerieKonto
eller feriekasse efter gældende regler ikke indeksering. Reg‐
lerne for indeksering fastholdes uden ændringer, herunder
også startdato for indeksering og perioden, der indekseres
for.
Det forventes, at udbetalingen af de resterende feriemidler
vil udgøre ca. 36 mia. kr., svarende til ca. 22 mia. kr.
efter skat. Der er usikkerhed om størrelsen af de samlede
feriemidler, som først endeligt afklares, når muligheden for
at gøre indsigelser fra arbejdsgiver og lønmodtager ophører
den 30. juni 2025. Det forventes dog, at hovedparten af
indberetningerne ikke vil blive ændret, når arbejdsgiver og
lønmodtager har været hørt i løbet af januar-februar 2021.
En førtidig udbetaling af feriemidler vil betyde en fremryk‐
ning af skatte- og afgiftsprovenu og dermed styrke den fak‐
tiske saldo i det år, hvor midlerne udbetales. Udbetalingen
skønnes at øge indtægterne fra indkomstskatter samt moms
og afgifter med ca. 14,5 mia. kr. i 2021. Virkningen på den
strukturelle saldo er dog begrænset i udbetalingsåret, hvor
virkningen på indkomstskat og tilbageløb gennem moms og
afgifter er af midlertidig karakter. Fremrykningen af skatte‐
provenu vil dog isoleret set indebære en vis svækkelse af
den strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.
Forslaget vil endvidere have økonomiske konsekvenser for
Udbetaling Danmark (UDK) samt Lønmodtagernes Ferie‐
midler, hvor sidstnævnte er en særskilt økonomisk enhed i
Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
De økonomiske konsekvenser af forslaget skal forhandles
med kommunerne.
Udbetalingen vil øge statsgælden. Idet renterne på statsgæl‐
den aktuelt er overvejende negative, forventes den øgede
statsgæld frem mod 2025 at medføre negative renteudgif‐
ter. Samtidig vil indekseringen med lønudviklingen af den
del af feriepengeforpligtelsen, som arbejdsgiverne vælger at
beholde som likviditet i virksomhederne, og som vedrører
den førtidige udbetaling, udgøre en positiv renteindtægt for
staten.
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbed‐
ring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 249 mio.
kr., jf. tabel 1.
Tabel 1. Virkninger på faktisk saldo ved udbetaling af ca. to ugers feriemidler i 2021
Mio. kr. (2021-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025
Varig
virkning
1. Fremrykning af indkomstskat og øvrige skatte‐
mæssige virkninger, jf. tabel 2
14.640 90 20 -60 -110 30
2. Renteudgifter til øget statsgæld -40 -30 -20 -20 -30 -30
3. Renteindtægter fra lån til Lønmodtagernes Dyr‐
tidsfond 160 530 560 560 570 190
4. Administrative udgifter 40,3 7,7 0,7 0,5 0,5 0,8
Faktisk saldo i alt (1–2+3-4) 14.800 642 599 520 490 249
Anm. : Virkningen af fremrykning af indkomstskat m.v. er i 2021-2022 en indtægt for staten. Indtægten er i tabellen anført med positivt fortegn. Renteudgifter til øget statsgæld har
negativt fortegn, idet den øgede statsgæld som følge af de aktuelt negative renter forventes at medføre negative renteudgifter frem mod 2025. De administrative udgifter er i tabellen anført
med positivt fortegn. Det er forudsat, at feriemidlerne udbetales marts 2021.
I beregningerne af de økonomiske konsekvenser er det be‐
regningsteknisk lagt til grund, at resterende feriemidler sva‐
rende til 36 mia. kr., udbetales. Forudsætningerne trækker på
erfaringer fra den første førtidige udbetaling af feriemidler i
18
efteråret 2020, hvor det er skønnet, at ca. 80 pct. af det sam‐
lede mulige beløb var udbetalt ultimo 2020. Det er således
lagt til grund, at de lønmodtagere, der benyttede muligheden
for førtidig udbetaling i efteråret 2020, vil vælge at få deres
resterende feriemidler udbetalt, samt at ca. 5 pct. af de løn‐
modtagere, der ikke valgte at få tilgodehavende feriemidler
udbetalt i efteråret 2020, nu vælger at få udbetalt deres op til
5 ugers tilgodehavende feriemidler.
3.1.1. Skattemæssige konsekvenser
De samlede konsekvenser for den offentlige saldo af over‐
gangen til den nye ferieordning med samtidighed vurderes
at være omtrent neutrale set over hele indfasningsperio‐
den. Det samme gælder ved tidligere udbetaling af feriemid‐
lerne.
Udbetalingen af de resterende feriemidler vil imidlertid på‐
virke den faktiske saldo i forhold til det hidtil forudsatte i de
enkelte indfasningsår.
3.1.1.1. Beskatning af lønmodtagernes øgede rentebærende
opsparing
Mens lønmodtagerne under den tidligere ferielov havde
opsparing i form af tilgodehavende feriepenge med ind i
det første år som pensionist, modtager nye årgange, der
indtræder på arbejdsmarkedet under den nye ferieordning,
deres feriepenge tidligere. Det øger alt andet lige behovet
for opsparing, idet det dog må formodes, at lønmodtagerne
vil forbruge en stor del af den forøgede likviditet. En del
af den øgede likviditet for nye årgange, der indtræder på
arbejdsmarkedet under den nye ferieordning, skønnes derfor
at blive opsparet i rentebærende fordringer (eller brugt til
gældsnedbringelse). Udbetaling af resterende feriemidler i
2021 betyder, at også årgange, der startede på arbejdsmarke‐
det under den gamle ferieordning, ikke vil have opsparede
feriepenge ved pensionering, hvis de benytter muligheden
for førtidig udbetaling. En større del af tilpasningen af den
rentebærende opsparing vil derfor ske allerede i 2021. Ka‐
pitalindkomstbeskatningen af lønmodtagernes øgede rente‐
bærende opsparing øges derfor i perioden 2021-2078. Hus‐
holdningernes afkast efter skat af den øgede opsparing vil
desuden give anledning til et øget forbrug og dermed et
tilbageløb gennem moms og afgifter m.v.
Det skønnes, at kapitalindkomstbeskatningen af lønmodta‐
gernes øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb øges
med ca. 60 mio. kr. årligt i perioden 2021-2025. På læn‐
gere sigt falder virkningen, efterhånden som de opsparede
feriemidler også uden førtidig udbetaling ville komme til
udbetaling, for helt at bortfalde efter 2078.
3.1.1.2. PAL-skat vedrørende overgangsordningen
Det er uvist, i hvilket omfang virksomhederne vil indbeta‐
le deres ferieforpligtelser til fonden. I Ferielovsudvalgets
beregninger er det antaget, at 25 mia. kr. (2014-niveau)
overføres til fonden primo 2021, mens arbejdsgiverne for‐
renter det resterende beløb med lønudviklingen. I tråd med
Ferielovsudvalgets beregninger er det forudsat, at der i 2021
er indbetalt 30 mia. kr. til fonden (2021-niveau). Afkastet
beskattes med pensionsafkastskat (PAL-skat). Den førtidige
udbetaling af skønsmæssigt 36 mia. kr. af de resterende til‐
godehavende feriemidler betyder, at hovedparten af arbejds‐
givernes indbetalinger skal anvendes til afdrag på statslå‐
net. Provenuet fra PAL-skatten skønnes derfor at mindskes
svarende til ca. 40 mio. kr. årligt frem mod 2025. På længere
sigt falder mindreprovenuet, efterhånden som feriemidlerne
også i fravær af førtidig udbetaling ville være udbetalt til
lønmodtagerne.
3.1.1.3. Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af udbe‐
taling af feriemidler
Overgangen til den nye ferielov med samtidighedsferie med‐
fører, at lønmodtagerne får op til 25 ekstra feriedage sva‐
rende til ca. 109 mia. kr. (2021-niveau), der indefryses og
udbetales i perioden 2021-2078 efterhånden som lønmodta‐
gerne forlader arbejdsmarkedet og får feriemidlerne udbe‐
talt. Heraf skønnes knap 99 mia. kr. at være før skat-midler,
hvoraf der betales indkomstskatter (inkl. arbejdsmarkedsbi‐
drag), når midlerne udbetales. De resterende ca. 10,5 mia.
kr. vedrører indbetalinger til FerieKonto, private feriekasser,
for timelønnede, fratrådte funktionærer m.v. og er beskattet
på indbetalingstidspunktet.
Førtidig udbetaling af de resterende feriemidlerne svarende
til ca. to ugers ferie i 2021 medfører, at beskatningen af de
udbetalte feriemidler fremrykkes. Den førtidige udbetaling
af feriemidler er frivillig, og den enkelte lønmodtager kan
vælge i stedet at lade feriemidlerne stå, indtil vedkommende
når folkepensionsalderen eller af andre årsager varigt for‐
lader arbejdsmarkedet. Virkningen på indkomstskatterne i
2021 afhænger af hvor mange, der vælger at få feriemidler‐
ne udbetalt.
Udbetalingen af feriemidler beskattes som personlig ind‐
komst før arbejdsmarkedsbidrag. For topskatteydere udgør
marginalskatten på arbejdsindkomst 55,9 pct. inkl. arbejds‐
markedsbidrag i en gennemsnitskommune (ekskl. kirke‐
skat), mens marginalskatten under topskattegrænsen udgør
42,1 pct. inkl. arbejdsmarkedsbidrag i en gennemsnitskom‐
mune (ekskl. kirkeskat). For personer, der er topskatteyde‐
re i 2021 med udbetaling af feriemidlerne, og som ikke
forventer at blive topskatteydere, når de har forladt arbejds‐
markedet, vil det kunne være en skattemæssig fordel af lade
feriemidlerne stå til pensionstidspunktet. Fem ud af seks
lønmodtagere skønnes at have en indkomst, hvor førtidig
udbetaling af indefrosne feriepenge i 2021 ikke beskattes
med topskat. Desuden forventes en stor del af de skatteyde‐
re, der er topskatteydere som erhvervsaktive, også at være
topskatteydere, når de er gået på pension.
19
Det skønnes, at der vil ske førtidig udbetaling af 80 pct.
af ca. to ugers feriemidler samt 5 pct. af op til fem ugers
feriemidler i 2021 svarende til ca. 36 mia. kr., som med‐
fører, at beskatningen af disse feriemidler fremrykkes fra
overgangsperioden 2021-2078 til 2021. Indkomstskatterne
(inkl. arbejdsmarkedsbidrag) skønnes på denne baggrund at
stige med godt 13 mia. kr. i 2021. I årene 2022-78 reduceres
indkomstskatterne samlet set tilsvarende.
Den førtidige udbetaling medfører desuden øgede indtægter
fra moms og afgifter, når de udbetalte midler omsættes til
forbrug. Det er lagt til grund, at 40 pct. af udbetalingen
omsættes til forbrug i det første år efter udbetalingen. Udbe‐
talingen af resterende feriemidler i 2021 skønnes dermed at
give anledning til et tilbageløb på godt 1 mia. kr. i 2021,
mens en del af tilbageløbet forudsættes at forbedre den fak‐
tiske saldo i 2022 og i årene frem mod 2025. Tilbageløbet
påvirker ikke den strukturelle saldo.
Samlet set skønnes førtidig udbetaling af de tilgodehavende
feriemidler i 2021 at øge indtægterne fra skatter og afgifter
med ca. 14,5 mia. kr. i 2021, jf. tabel 2. De skattemæssige
virkninger skønnes samtidig at indebære en varig forbedring
af de offentlige finanser i størrelsesordenen 30 mio. kr.
Tabel 2. Skattemæssige virkninger på den faktisk saldo af muligheden for udbetaling af resterende
indefrosne feriemidler i 2021
Mio. kr. (2021-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025
Varig
virkning
Kapitalindkomstbeskatning af lønmodtagernes
øgede rentebærende opsparing inkl. tilbageløb 60 60 60 60 60 20
Fremrykning af indkomstskat og tilbageløb af
udbetaling feriemidler vedr. overgangsåret 14.620 70 10 -80 -140 20
PAL-skat af opsparede feriemidler -40 -40 -40 -40 -40 -10
I alt 14.640 90 20 -60 -110 30
Umiddelbart virkning for kommunal indkomst‐
skat 7.040 -100 -190 -200 -210 10
Den strukturelle saldo påvirkes kun i mindre grad af udbe‐
talingen i udbetalingsåret, hvor virkningen på indkomstskat
og tilbageløb er af midlertidig karakter. Fremrykningen af
skatteprovenu vil dog indebære en vis svækkelse af den
strukturelle saldo i de efterfølgende år, herunder i 2025.
Det umiddelbare merprovenu for kommunerne skønnes at
udgøre ca. 7,0 mia. kr. i 2021.
Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regioner‐
ne.
3.1.2. Virkninger på statsgæld og nettorenteudgifter
Da staten mellemfinansierer den førtidige udbetaling, vil der
være en tilsvarende forøgelse af statsgælden, som hernæst
reduceres i takt med, at arbejdsgiverne efter gældende lov
indbetaler feriemidler til fonden, og staten modtager en for‐
holdsmæssig andel heraf.
Der vil derfor være renteudgifter forbundet med udbetalin‐
gen, indtil den øgede statsgæld er afdraget. Den optagne
gæld og tilbagebetalingstidspunktet vil afhænge af ordnin‐
gens anvendelsesomfang, arbejdsgivernes indbetalinger, løn‐
indekseringen og renteudviklingen.
Der er, jf. de skattemæssige konsekvenser i pkt. 3.1.1.3, lagt
til grund for beregningerne, at der vil blive udbetalt ca. 36
mia. kr. af de resterende feriemidler.
Renteudgifterne på den øgede statsgæld afhænger af, hvor‐
når arbejdsgiver vælger at indbetale feriemidlerne til fon‐
den. I det omfang, at arbejdsgiverne indbetaler tidligere,
vil den øgede statsgæld blive tilbagebetalt hurtigere, hvilket
vil reducere effekternes størrelse. Arbejdsgivernes finansie‐
ringsmuligheder kan få betydning for i hvilken udstrækning,
arbejdsgiverne fremrykker betalingerne til fonden i forhold
til det tidspunkt, hvor feriemidlerne forfalder til betaling.
Statens låntagning til finansiering af den førtidige udbeta‐
ling af de resterende feriemidler vil ske fra ultimo marts
2021, når anden runde af førtidig udbetaling påbegyn‐
des. Arbejdsgiverne vil kunne påbegynde frivillig indbeta‐
ling fra 1. februar 2021. Hvis det antages, at ingen arbejds‐
givere indbetaler førtidigt, vil staten tidligst modtage afdrag
fra fonden i oktober 2021, dog overfører fonden i starten af
2021 afdrag til staten baseret på indbetalinger fra FerieKon‐
to og feriekasser. Ved eventuelle førtidige indbetalinger fra
arbejdsgiverne, vil fonden afdrage statens forholdsmæssige
andel dels i forbindelse med indbetalingstidspunktet, og dels
når der efterfølgende sker indbetaling af den forholdsmæs‐
sige indeksering. Fondens afdrag vil falde i flere trin, idet
fonden kan afdrage i 1. kvartal af 2021 i forhold til statens
lånefinansiering af førtidige udbetalinger i 2020, og dernæst
kan foretage yderligere afdrag af statens lånefinansiering af
førtidig udbetaling i 2021.
20
Statens hæfte for tilbagesøgningskrav under bagatelgrænsen
medfører, at der i mindre grad afbetales på statslånet. Det
forudsættes, at bagatelgrænsen vil svare til ca. en dag for
meget indberettet for en gennemsnitlig lønmodtager. Det
skønnes at føre til statslige udgifter i form af manglende
afdrag på statslånet for ca. 7 mio. kr.
Renteudgifterne forventes i en årrække at være negative på
grund af det negative renteniveau. Efterhånden som renteni‐
veauet forventes at stige, skønnes der i en periode at være
positive renteudgifter, indtil det øgede niveau af statsgæld er
fuldt afdraget.
Arbejdsgiverne kan vælge at beholde de tilgodehavende
feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil midlerne
opkræves af fonden, når lønmodtagere, der har valgt at lade
feriemidler indestå i fonden, når folkepensionsalderen, afgår
ved døden, af anden grund varigt forlader arbejdsmarkedet,
og søger om at få udbetalt feriemidlerne, eller når feriemid‐
lerne udbetales, fordi lønmodtagers samlede tilgodehavende
feriemidler ikke overstiger 1.500 kr. For de lønmodtagere,
der har fået udbetalt samtlige feriemidler førtidigt, vil ar‐
bejdsgiverne kunne beholde feriemidlerne, til lønmodtager
når folkepensionsalderen eller afgår ved døden, dog med
undtagelse af tilgodehavende feriemidler, der ikke overstiger
1.500 kr.
Dette indebærer, at arbejdsgiverne skal betale indeksering af
midlerne svarende til lønudviklingen for den periode, hvor
arbejdsgiverne beholder midlerne i virksomhederne. Indek‐
seringen vil blive bogført som en årlig renteindtægt, selv‐
om den først indbetales, når arbejdsgiveren afvikler sin
forpligtelse over for fonden. Størrelsen af denne renteind‐
tægt vil afhænge af dels anvendelsen af ordningen hos løn‐
modtagerne, dels i hvilket omfang arbejdsgiverne vælger
at indbetale førtidigt til fonden og dels den efterfølgende
lønudvikling. Der er derfor betydelig usikkerhed forbundet
med skønnet. Særligt omfanget af arbejdsgivernes frivillige
indbetaling af lønmodtagernes tilgodehavende feriemidler til
fonden er usikkert. Det er lagt til grund, at arbejdsgiverne
indbetaler ca. 30 mia. kr. til fonden, når det bliver muligt
at foretage frivillige indbetalinger 1. februar 2021. Hvis ar‐
bejdsgiverne foretager frivillige indbetalinger i mindre om‐
fang, vil renteindtægterne fra indekseringen af feriepenge‐
forpligtelsen være større end skønnet. Hvis arbejdsgiverne
vælger at indbetale hele forpligtelsen, bortfalder statens ind‐
tægter fra indeksering fra 2021.
3.1.3. Virkning på den økonomiske aktivitet
Muligheden for førtidig udbetaling af de resterende ferie‐
midler forventes at medføre en markant stimulering af pri‐
vatforbruget. Udbetaling af de resterende ca. to ugers ferie‐
midler forventes at medføre en stimulering af privatforbru‐
get svarende til ca. 11 mia. kr. i 2021. Samlet set skønnes
den økonomiske aktivitet i Danmark øget med ca. 0,3 pct. af
BNP i 2021, mens beskæftigelsen på kort sigt øges med ca.
4.800 personer. Det vurderes, at udbetaling af midlerne vil
kunne skabe en højere økonomisk aktivitet allerede efter den
politiske aftale og før den faktiske udbetaling, som følge af
at lønmodtagerne kan forvente øgede forbrugsmuligheder.
3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
Det skønnes, at forslaget om førtidig udbetaling af de tilgo‐
dehavende feriemidler samlet medfører administrative mer‐
udgifter for 0,8 mio. kr. i 2020, 45,6 mio. kr. i 2021, 8,7
mio. kr. i 2022, 5,6 mio. kr. i 2023, 1,5 mio. kr. i 2024, 1,5
mio. kr. i 2025, 1,0 mio. kr. i 2026 og 0,8 mio. kr. varigt.
Den førtidige udbetaling af de tilgodehavende feriemidler
faciliteres af ATP. Forslaget om førtidig udbetaling af de
resterende tilgodehavende feriemidler vil derfor medføre
administrative merudgifter i Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion (ATP). ATP arbejder på omkostningsdækket basis. På
baggrund af oplysninger fra ATP skønnes udgifter for 0,8
mio. kr. i 2020, 27,4 mio. kr. i 2021, 6,4 mio. kr. i 2022,
0,4 mio. kr. i 2023, 0,4 mio. kr. i 2024, 0,4 mio. kr. i
2025. ATP vil dertil iværksætte tiltag til forebyggelse af
svig. Det forventes at medføre merudgifter på 1,2 mio. kr. i
udviklingsomkostninger i 2021.
Fonden er en særskilt økonomisk enhed i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, som driver fonden med teknisk og administra‐
tiv bistand fra ATP. Lønmodtagernes Dyrtidsfond varetager
formueforvaltningen og den finansielle styring af og rappor‐
tering om fonden.
Staten finansierer de faktiske meromkostninger i Lønmodta‐
gernes Dyrtidsfond, der følger direkte af førtidig udbetaling
af de resterende tilgodehavende feriemidler. Det vurderes, at
Lønmodtagernes Dyrtidsfond har udgifter for 8,0 mio. kr. i
2021.
Staten finansierer som led i den førtidige udbetaling dertil
en andel af etableringsomkostningerne i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond. Etableringsomkostningerne i Lønmodtagernes
Dyrtidsfond er afholdt i 2018 og 2019. Statens finansie‐
ringsandel vurderes at udgøre 1,9 mio. kr., som betales til
Lønmodtagernes Dyrtidsfond i 2021.
Lovforslaget vurderes at medføre administrative udgifter
for Skatteforvaltningen på samlet set 4,1 mio. kr. i 2021,
1,0 mio. kr. årligt i 2022-2026 og 0,8 mio. kr. årligt fra
2027 og frem som følge af vejledning, sagsbehandling og
systemtilretninger. Forslaget forventes endvidere at medføre
økonomiske konsekvenser for UDK på 1,2 mio. kr. i 2021
og 4,0 mio. kr. i 2023. Heraf oplyser UDK at 1,2 mio. kr.
i 2021 og 3,9 mio. kr. i 2023 vedrører opgaver i UDK på
det kommunale område. De kommunale udgifter vurderes at
21
være afledte. Det bemærkes, at lovforslaget skal forhandles
med de kommunale parter.
Forslaget om førtidig udbetaling af feriemidler forventes at
medføre udgifter for Ankestyrelsen, som forventes at skulle
behandle 1.200 sager i alt. Det forventes at medføre udgifter
på 3,0 mio. kr. i 2021, 1,3 mio. kr. i 2022, 0,2 mio. kr. i
2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025.
De administrative økonomiske konsekvenser af lovforslaget
vedrørende 2021 vil for så vidt angår ATP, Lønmodtager‐
nes Dyrtidsfond og Ankestyrelsen blive indarbejdet i lov
om tillægsbevilling for 2021. De administrative økonomiske
konsekvenser af lovforslaget fra 2022-2025 vil for så vidt
angår ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ankestyrelsen og
den statslige andel af udgifterne i UDK blive afspejlet på
regeringens forslag til finanslov for 2022.
ATP᾽s udgifter på 0,8 mio. kr. i 2020 er afholdt på §
17.11.01. Departementet, hvor der er hjemmel til at afhol‐
de udgifter til lovforberedende arbejde i ATP. Udgiften på
0,8 mio. kr. finansieres fra § 35.11.19. Regeringsreserve i
2021. UDK’s udgifter i 2021 vedrører afledte tilpasninger på
det kommunale område.
De øvrige administrative udgifter for ATP, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, og Ankestyrelsen på 40,3 mio. kr. i 2021 fi‐
nansieres af § 35.11.19. Regeringsreserve. Der overføres
således 37,3 mio. kr. til § 17.19.33 Administration ved udbe‐
taling af tilgodehavende feriemidler mv., og 3,0 mio. kr. til
§ 15.11.21. Ankestyrelsen på forslag til lov om tillægsbevil‐
ling for 2021.
De administrative udgifter på 7,7 mio. kr. i 2022, 0,7 mio.
kr. i 2023, 0,5 mio. kr. i 2024 og 0,5 mio. kr. i 2025 vil være
afspejlet på regeringens forslag til finanslov for 2022.
Tabel 3: Administrative udgifter
Mio. kr., 2021 pl 2020 2021 2022 2023 2024 2025 2026 Varigt
ATP 0,8 27,4 6,4 0,4 0,4 0,4
Lønmodtagernes Dyrtidsfond Administration 8
Lønmodtagernes Dyrtidsfond Etableringsudgif‐
ter
1,9
Skatteforvaltningen 4,1 1 1 1 1 1 0,8
Ankestyrelsen 3 1,3 0,2 0,1 0,1
UDK 1,2 4
I alt 0,8 45,6 8,7 5,6 1,5 1,5 1 0,8
De administrative udgifter, der fremgår af tabel 3, adskiller
sig fra de administrative udgifter, der fremgår af tabel 1. Det
skyldes, at ikke samtlige administrative udgifter forventes at
påvirke den faktiske saldo.
Det følger af lovens § 19, stk. 2, at ATP’s administrations‐
udgifter i forbindelse med de tilgodehavende feriemidler
finansieres af arbejdsgiverne, og at ATP opkræver pengene
som en del af fællesopkrævningen.
Det følger endvidere af lovens § 18, at administrationsud‐
gifter for fonden finansieres af det afkast, som Lønmodta‐
gernes Dyrtidsfond genererer af de tilgodehavende feriemid‐
ler. Lønmodtagerne afholder således de administrative om‐
kostninger hos Lønmodtagernes Dyrtidsfond via et mindre
afkast.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for
digitaliseringsklar lovgivning været overvejet.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 2 om, at
kommunikation skal ske digitalt, da det med lovforslaget
forventes, at borgerens ansøgning om førtidig udbetaling
af feriemidler skal ske digitalt, dog med mulighed for an‐
søgning på blanket, der sendes til fonden. Det forventes
samtidig, at beregning af den førtidige udbetaling som ud‐
gangspunkt vil ske automatisk på baggrund af arbejdsgivers
indberetninger, fondens oplysninger om tidligere udbetalte
feriemidler og betaling til fondsferiedage, samt skatteoplys‐
ninger indhentet fra Skattestyrelsen. Fonden vil dermed fo‐
retage automatiseret behandling af ansøgninger, dog med
mulighed for manuel behandling efter nogle nærmere angiv‐
ne kriterier, der forventes fastsat ved bekendtgørelse. Der‐
med er lovforslaget også i overensstemmelse med princip 3
og 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.
Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip
6, da den tekniske løsning på førtidig udbetaling af ferie‐
midler forventes baseret på borger.dk, Digital Post og med
udbetaling til borgernes NemKonto. Offentlig infrastruktur
benyttes derfor i løsningen.
Der vil forventeligt fastsættes nærmere regler i bekendtgø‐
relse om fondens kontrol ved førtidig udbetaling af ferie‐
22
midler, både i forbindelse med behandling af borgerens an‐
søgning og når udbetaling er afsluttet. Der vil eksempelvis
kunne fastsættes regler om manuel behandling af ansøgnin‐
ger for personer, hvor indberetningen af feriemidler frem‐
står usædvanlig, eller muligvis uberettiget, sådan at der kan
tages hensyn til dette ved beregning af udbetalingen. Hvis
arbejdsgiver ændrer i indberetningerne efter førtidig udbeta‐
ling i foråret 2021, kan fonden tilbagesøge feriemidler, der
er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller hvor
der er udbetalt mere end berettiget i forhold til arbejdsgivers
indberetning. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere
kunne ændre i indberetningerne for de lønmodtagere, der har
fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede ordning. Lov‐
forslaget er således også i overensstemmelse med princip 7
om forebyggelse af snyd og fejl.
De øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning synes
ikke relevante.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
Arbejdsgiverne kan fortsat vælge mellem at indbetale mid‐
lerne til feriemiddelfonden fra 1. februar 2021, hvor arbejds‐
giver kan foretage frivillige indbetalinger, eller beholde de
indefrosne feriemidler som likviditet i virksomheden, indtil
lønmodtageren varigt forlader arbejdsmarkedet. Arbejdsgi‐
vernes frister for indberetning og vilkår for indbetalinger
m.v. fortsætter derfor som udgangspunkt som efter gældende
ret.
I de tilfælde, hvor arbejdsgiver efter de gældende regler
skal indbetale til fonden, fordi lønmodtager får udbetalt til‐
godehavende feriemidler efter § 15, stk. 2, fx i forbindelse
med at lønmodtager bliver tilkendt førtidspension eller se‐
niorpension, eller tager varigt ophold i udlandet, vil førtidig
udbetaling til lønmodtager i 2021 dog medføre, at arbejdsgi‐
vers indbetaling udsættes til det tidspunkt, hvor lønmodtager
når folkepensionsalderen eller afgår ved døden, hvis ikke
arbejdsgiver inden da har valgt at foretage frivillig indbeta‐
ling.
Det har hidtil været muligt under visse forudsætninger, at
ændre indberetninger indtil 30. juni 2025. Fra foråret 2022
vil arbejdsgiver ikke længere kunne reducere i indberetnin‐
gerne for de lønmodtagere, der har fået udbetalt samtlige
feriemidler. Det gælder både førtidig udbetaling i 2020 og
2021. Arbejdsgiverne hæfter for fejlindberetninger, der æn‐
dres efter, at arbejdsgiver i foråret 2022 ikke længere vil
kunne reducere indberetningerne.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler
om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet med
ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i mange
lønmodtageres indberetninger efter fristen.
Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbe‐
taling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder,
at nogle opgaver må udskydes nogle måneder.
Det vil bl.a. medføre en udskydelse af fondens løbende op‐
krævning af bl.a. ophørte arbejdsgivere, fondens udsendelse
af rykker for betaling af feriemidler, der skulle være indbe‐
talt til FerieKonto eller en privat feriekasse, og opkrævning
af renter for forsinket betaling af sådanne feriemidler. End‐
videre udskydes fondens overdragelse af krav til LG i tilfæl‐
de af arbejdsgivers konkurs, ophør, udflytning m.v.
Det vurderes, at udbetalingen vil skabe en højere økonomisk
aktivitet, og at annonceringen af udbetaling af midlerne
vil skabe en højere økonomisk aktivitet allerede før den
faktiske udbetaling, som følge af borgernes forventning om
øgede forbrugsmuligheder, jf. afsnit 3.1.3.
Det vurderes endvidere, at de fem principper for agil, er‐
hvervsrettet regulering, som skal gøre det lettere at anvende
nye digitale teknologier og forretningsmodeller, herunder
1) muliggør anvendelse af nye forretningsmodeller, 2) tek‐
nologineutral, 3) mere enkel og formålsbestemt, 4) helheds‐
tænkende og 5) sikrer brugervenlig digitalisering, ikke har
betydning i forhold til denne lov.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Den foreslåede ordning giver lønmodtagere mulighed for
at få førtidig udbetaling af resterede feriemidler. Førtidig
udbetaling af resterende feriemidler forudsætter med forsla‐
get, at lønmodtageren ansøger herom. Med forslaget vil der
derfor også være mulighed for at lade tilbageværende tilgo‐
dehavende feriemidler blive i fonden indtil ordinær udbeta‐
ling, når lønmodtager opnår folkepensionsalderen, afgår ved
døden, får feriemidlerne udbetalt, fordi de indberettede mid‐
ler samlet ikke overstiger 1.500 kr., eller hvis lønmodtager
søger om feriemidlerne i forbindelse med at lønmodtageren
varigt forlader det danske arbejdsmarked, jf. § 15, stk. 1-4.
Hvis arbejdsgiver ændrer i indberetningerne efter førtidig
udbetaling i foråret 2021, kan fonden tilbagesøge feriemid‐
ler, der er udbetalt til personer, der ikke var berettiget, eller
hvor der er udbetalt mere end berettiget i forhold til arbejds‐
givers indberetning. Beskæftigelsesministeren bemyndiges
til at fastsætte en bagatelgrænse, hvor lønmodtagere, der
har fået for meget udbetalt ikke tilbagesøges. Bagatelgræn‐
sen antages at udgøre ca. en feriedag for en gennemsnitlig
lønmodtager. Fra foråret 2022 vil arbejdsgiver ikke længere
kunne ændre i indberetningerne for de lønmodtagere, der
har fået udbetalt feriemidler efter den foreslåede ordning,
hvorefter lønmodtager som udgangspunkt ikke vil blive
mødt af et tilbagesøgningskrav.
23
Udviklingen af den tekniske løsning for den førtidige udbe‐
taling af tilgodehavende feriemidler i foråret 2021 betyder,
at tilbagesøgning af for meget udbetalte feriemidler førtidigt
efter lovens § 17 a, stk. 5, udskydes. Lønmodtagerne vil
ikke have mulighed for at tilbagebetale beløb, de eventuelt
måtte have fået for meget eller uberettiget, før i sommeren
2021. Dette skyldes, at fonden først efter 1. juli 2021 afgør,
om der skal gøres et tilbagebetalingskrav gældende. Fon‐
dens overdragelse af ubetalte krav mod lønmodtagere til
Gældsstyrelsen udsættes til oktober 2021.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Forslaget har ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er i høring perioden fra 3. februar
2021 til 10. februar 2021 hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC), Ar‐
bejdsretten, Ankenævnet for ATP, Ankestyrelsen, Arbejder‐
bevægelsens Erhvervsråd, Danske A-Kasser, ASE, Arbejds‐
markedets Feriefond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Be‐
skæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorgani‐
sationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Dansk Ar‐
bejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske A-kas‐
ser, Dansk Erhverv, Danske Rederier, Danske Regioner, Da‐
tatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus,
Dansk Industri (DI), Dommerfuldmægtigforeningen, Dom‐
stolsstyrelsen, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Fe‐
rieKonto, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Fi‐
nansforbundet, Finans Danmark, Forhandlingsfællesskabet,
Frie, Foreningen Danske Revisorer, FSR – danske reviso‐
rer, FTF-a, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere
(GLS-A), Ingeniørforeningen (IDA), Justitia, Kommunernes
Landsforening (KL), Kooperationen, Kraka, Kristelig Ar‐
bejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA),
Landsskatteretten, Lederne, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Lønmodtagernes Garantifond, Medarbejder- og Kompeten‐
cestyrelsen, Parasollen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefag‐
lig Forening, Sundhedskartellet og Ældresagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekven‐
ser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
det offentlige
Samlet set skønnes lovforslaget at indebære en varig forbed‐
ring af de offentlige finanser i størrelsesordenen 249 mio. kr.
I 2021 skønnes den faktiske saldo midlertidigt forbedret med
ca. 14,8 mia. kr., primært som følge af fremrykning af indtæg‐
ter fra skatter og afgifter. På længere sigt aftager virkningen
på de offentlige finanser.
Ingen
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Stat: Ingen
Kommune: Ingen
Regioner: Ingen
Stat: 0,8 mio. kr. i 2020
44,4 mio. kr. i 2021
8,7 mio. kr. i 2022
1,7 mio. kr. i 2023
1,5 mio. kr. i 2024
1,5 mio. kr. i 2025
1,0 mio. kr. i 2026
0,8 mio. kr. i 2027 og
frem
24
Kommune:
1,2 mio. kr. i 2021
3,9 mio. kr. i 2023
Regioner: Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet. Forslaget vil bidrage til at øge den økonomiske
aktivitet i samfundet.
Forslaget kan medføre
mindre udgifter for er‐
hvervslivet, hvis der æn‐
dres i indberetninger ef‐
ter tidsfristen.
Arbejdsgivere, der æn‐
drer flere indberetninger,
end grænsen, som fast‐
sættes af beskæftigelses‐
ministeren, kan have ud‐
gifter forbundet hermed.
Arbejdsgivernes finan‐
sieringsbidrag til LG
kan stige som følge
af fondens løbende op‐
krævning af bl.a. ophør‐
te arbejdsgivere, udsky‐
des.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Med forslaget forkortes
perioden, hvor arbejds‐
giver kan reducere i tid‐
ligere indberetninger.
Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget giver lønmodtagere mulighed for at få førtidig udbe‐
taling af lønmodtagers resterende feriemidler. Lønmodtagerne
skal ansøge om udbetalingen af feriemidlerne. Lønmodtager‐
ne kan vælge at få udbetaling som efter gældende regler om
ordinær udbetaling.
Beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om, at der ikke kan tilbagesøges hos lønmodtager, hvis
beløbet er under en nærmere fastsat grænse.
Ingen
Klima- og miljømæssige kon‐
sekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem prin‐
cipper for implementering
af erhvervsrettet EU-regule‐
ring /Går videre end mini‐
JA
NEJ X
25
mumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den nugældende § 3, stk. 1, at der for hver
enkelt lønmodtager skal ske indberetning til fonden af til‐
godehavende feriemidler opgjort efter § 2 senest den 31.
december 2020. Arbejdsgiveren kan ved undskyldelige fejl
gøre indsigelse imod indberetningen på samme måde som
angivet i § 4, stk. 3.
Efter fondens underretning og høring i februar 2021 af løn‐
modtager over de indberettede tilgodehavende feriemidler
efter § 4, stk. 1 og 2, kan arbejdsgiver gøre indsigelse ved
at foretage supplerende indberetning, der dog kun får effekt,
såfremt lønmodtager godkender indberetningen. Godkender
lønmodtager ikke indberetningen, kan arbejdsgiver over for
lønmodtager gøre indsigelse på de i § 4, stk. 3, nævnte
måder, fx ved fagretlig sag.
Det foreslås i § 1, nr. 1, efter § 3, stk. 1, at tilføje en und‐
tagelse til arbejdsgivers adgang til at gøre indsigelse, hvis
lønmodtager har fået førtidig udbetaling af lønmodtagers
resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17 a, stk. 1 og
3. I så fald kan arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede
tilgodehavende feriemidler efter den 28. februar 2022.
Med forslaget vil arbejdsgiver efter 28. februar 2022 ikke
kunne reducere i tidligere indberetninger af tilgodehavende
feriemidler, jf. bestemmelsens 1. og 2. pkt., hvis lønmodta‐
geren har fået tilgodehavende feriemidler udbetalt efter lo‐
vens § 17 a, stk. 1, eller den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lov‐
forslagets § 1, nr. 9. Dette gælder kun for de arbejdsgivere,
hvor lønmodtager har fået udbetalt samtlige feriemidler. Det
gælder dermed ikke for arbejdsgivere, hvis lønmodtageren
ikke har fået førtidig udbetaling af feriemidler, eller hvis
udbetalingen efter § 17 a, stk. 1, ikke var samtlige lønmod‐
tagers tilgodehavende.
Arbejdsgiveren vil med forslaget skulle gøre indsigelse se‐
nest 28. februar 2022, hvis ændringen i indberetningen med‐
fører reduktion. I forbindelse med indsigelsen skal arbejds‐
giver fremlægge dokumentation for enighed med lønmodta‐
geren om ændringen eller at arbejdsgiveren har foretaget de
i §4, stk. 3, nævnte skridt. De nærmere krav i den forbindel‐
se, vil blive fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen
i lovens § 3, stk. 7.
Forslaget er en konsekvens af, at lønmodtagere får mulighed
for at få udbetalt samtlige tilgodehavende feriemidler fra
ultimo marts 2021, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Forslaget skal
sikre, at lønmodtager ikke skal tilbagebetale flere år efter, at
lønmodtageren har fået udbetalt feriemidlerne.
Arbejdsgiverne vil fortsat kunne ændre i indberetningerne,
hvis det medfører en forhøjelse af de indberettede feriemid‐
ler. I disse tilfælde vil fonden udbetale det resterende beløb
til lønmodtageren, hvis lønmodtageren har fået udbetalt fe‐
riemidler efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9. Forslaget ændrer ikke på lønmodtagers mulighed
for at gøre indsigelse, jf. lovens § 3, stk. 1, og arbejdsgivers
mulighed for at ændre i indberetningerne, hvis lønmodtage‐
ren ikke har fået udbetalt samtlige feriemidler efter lovens
§ 17 a, stk. 1, eller efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9.
Bestemmelsen omfatter ikke indberetninger foretaget af LG
i medfør af lovens § 3, stk. 6, hvorfor LG fortsat vil kunne
foretage ændringer efter denne dato.
Til nr. 2
Lovens § 3 vedrører arbejdsgivers indberetning af tilgodeha‐
vende feriemidler.
Det fremgår af den gældende § 3, stk. 7, at beskæftigel‐
sesministeren fastsætter nærmere regler om indberetningen,
herunder om dens indhold og form, samt nærmere regler om
opkrævning af et administrationsbidrag ved indberetning af
et krav, der kan afvises efter stk. 4, herunder om opkrævning
af gebyrer for rykkerskrivelser og niveauet herfor.
De nærmere regler om arbejdsgivers indberetning er fastsat i
bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det, at der i § 3, stk.
7, indsættes et 2. pkt., hvorefter beskæftigelsesministeren
kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsgiver afholder
26
udgifter og tab forbundet med ændring af indberetning, hvis
arbejdsgiver ændrer i mange lønmodtageres indberetninger
efter fristen, jf. bestemmelsens stk. 1.
Med forslaget kan beskæftigelsesministeren bl.a. fastsætte
nærmere regler om, hvilke kriterier der skal være opfyldt
for, at man som arbejdsgiver kan skulle afholde udgifter
forbundet med ændringer af indberetninger. Det forudsættes
bl.a., at der vil fastsættes nærmere regler for antal lønmod‐
tagere, som arbejdsgiveren skal ændre i indberetningerne
for, førend arbejdsgiver kan pålægges at afholde udgifter,
og over hvor lang tid, disse ændringer i indberetninger skal
være foretaget. Det kan derfor være ændringer i indberetnin‐
ger over en længere periode, såfremt det er efter fristen. Det
bemærkes i den forbindelse, at det forudsættes, at det ikke
gælder for ændringer i indberetninger foretaget i forbindelse
med arbejdsgivers mulighed for at ændre i indberetninger i
januar 2021.
Der vil endvidere fastsættes nærmere regler om, hvilke ud‐
gifter arbejdsgiver skal afholde. Det forudsættes, at bemyn‐
digelsen anvendes til, at arbejdsgiveren afholder udgifter
og tab forbundet med, at der i visse situationer i medfør
af den foreslåede § 17 a, stk. 6, 3. pkt., der bliver stk.
10, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, ikke vil ske tilbagesøgning
af udbetalte tilgodehavende feriemidler, som lønmodtageren
ikke havde krav på. Formålet med bestemmelsen er således,
at arbejdsgivere, der har lavet fejl i indberetninger, er med til
at finansiere udgifterne forbundet med, at der er udbetalt for
mange feriemidler til lønmodtagere.
Arbejdsgiver vil således alene skulle afholde udgifter for
ændrede indberetninger hos de lønmodtagere, der har fået
førtidig udbetaling af feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det bemærkes, at der er tale om en mulighed for beskæfti‐
gelsesministeren til at fastsætte nærmere regler herom.
Til nr. 3
Det følger af den gældende § 7, stk. 2, at beskæftigelsesmi‐
nisteren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndi‐
ger hertil, hvert år senest den 31. maj fastsætter størrelsen af
den indeksering, arbejdsgiverne skal anvende til at regulere
de tilgodehavende feriemidler, som arbejdsgiverne skal ind‐
betale til fonden.
Efter de gældende regler er det således beskæftigelsesmi‐
nisteren eller den, som beskæftigelsesministeren bemyndi‐
ger hertil, der fastsætter størrelsen af indekseringen, som
arbejdsgiverne skal anvende til at regulere de tilgodehaven‐
de feriemidler. Størrelsen fastsættes efter gældende regler
årligt senest den 31. maj.
Indekseringen fastsættes til den procentvise ændring i års‐
lønnen i lønåret set i forhold til året forud for lønåret. Det
opgøres hvert år den 31. maj på baggrund af Dansk Arbejds‐
giversforenings årlige lønstatistik (Strukturstatistikken). Ved
lønåret forstås kalenderåret forud for det år, hvor der sker
fastsættelse af indekseringen i maj måned.
I bekendtgørelse nr. 2156 af 9. december 2020 om forvalt‐
ning og administration af tilgodehavende feriemidler har be‐
skæftigelsesministeren fastsat, at tilgodehavende feriemidler
indekseres første gang fra 1. september 2020 til 31. maj.
2021. Arbejdsgivernes betalingspligt over for fonden vil
således omfatte tilgodehavende feriemidler med tillæg af
den indeksering, der gælder for perioden 1. september 2020
indtil arbejdsgiver indbetaler.
Når fonden udbetaler tilgodehavende feriemidler til lønmod‐
tagere, omfatter udbetalingen fondens regulering efter § 13,
stk. 2. Fonden har ved fastsættelse af reguleringen opgjort
værdien af de tilgodehavende feriemidler, som endnu ikke er
indbetalt til fonden. Værdien af tilgodehavende feriemidler,
der endnu ikke er indbetalt til fonden, og som stadig står hos
arbejdsgiverne, fastsættes som summen af de beløb arbejds‐
giverne ville skulle indbetale til fonden, hvis arbejdsgivere‐
ne på dagen for værdiansættelsen skulle frigøre sig helt fra
de økonomiske forpligtelser over for fonden efter § 6, stk.
3 og 4, samt § 7, i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Fonden skal i den forbindelse estimere lønudviklingen og
dermed den indeksering, der forventes at finde sted i den
førstkommende maj måned, således at fonden hver måned
kan værdiansætte en lønmodtagers tilgodehavende i fon‐
den. Fonden vil således i årsregnskabet for 2020 samt i
månedsresultaterne i 2021 indregne en estimeret indekse‐
ring. For at kunne indregne indekseringen i de løbende
månedsresultater, som danner grundlag for regulering af
lønmodtagers krav ved udbetaling, estimerer fonden indek‐
seringen ud fra tilgængelige statistiske kilder. Den differen‐
ce, der måtte vise sig, når beskæftigelsesministeren endeligt
fastsætter indekseringssatsen i maj måned, indregnes som
gevinst eller tab i fondens resultatopgørelse på det tidspunkt,
hvor indekseringen er kendt.
Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1,
nr. 3, at bemyndigelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ændres,
således at størrelsen af indekseringen, som arbejdsgiverne
skal anvende, fastsættes inden førtidig udbetaling af ferie‐
midler efter kapitel 5 a, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, i
lovforslagets § 1, nr. 9.
Med forslaget vil indekseringssatsen i 2021 fastlægges in‐
den den foreslåede førtidige udbetaling af feriemidler, jf.
forslaget til § 1, nr. 9, frem for ved udgangen af maj. Det
vil fortsat være beskæftigelsesministeren eller den, som be‐
27
skæftigelsesministeren bemyndiger hertil, der skal fastsætte
indekseringen.
Med forslaget vil Dansk Arbejdsgiverforenings konjunktur‐
statistik for lønudviklingen i 2020 danne udgangspunkt
for fastsættelsen af indekseringen inden den foreslåede før‐
tidige udbetaling af feriemidler. Efter gældende regler er
det Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik over løn‐
udviklingen i det foregående kalenderår, der udgør grundla‐
get for fastsættelsen af indekseringen. Dansk Arbejdsgiver‐
forenings strukturstatistik foreligger imidlertid først senere
på foråret, og vil ikke være til rådighed allerede inden den
førtidige udbetaling af feriemidler, jf. forslaget til § 1, nr.
9. Anvendelsen af konjunkturstatistikken i stedet for struk‐
turstatistikken forventes kun at give begrænsede afvigelser i
indekseringen, set i forhold til hvis indekseringen var blevet
fastsat efter Dansk Arbejdsgiverforenings strukturstatistik.
Forslaget vil derudover medføre, at arbejdsgiverne skal in‐
deksere de tilgodehavende feriemidler med den sats, der
fastsættes inden førtidig udbetaling i 2021, da denne sats
træder i stedet for den sats, der efter gældende regler ville
blive fastsat i maj 2021.
Anvendelsen af konjunkturstatistikken og fastsættelse af in‐
dekseringen inden den foreslåede førtidige udbetaling af fe‐
riemidler gælder kun for fastsættelse af indeksering i 2021
i perioden 1. september 2020 til 31. maj 2021. For 2022 og
efterfølgende år, finder de hidtil gældende regler efter § 7,
stk. 2, anvendelse. Det vil sige, at beskæftigelsesministeren
inden udgangen af maj 2022 fastsætter indekseringen for
perioden 1. juni 2021 til 31. maj 2022.
Til nr. 4
De gældende regler for arbejdsgivers indbetaling af en løn‐
modtagers feriemidler, når arbejdsgiver ikke frivilligt har
indbetalt ikke-forfaldne feriemidler, følger af lovens § 8.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 1. pkt., at fonden
hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om,
at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt eller skal
udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1. marts
i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i
det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af
arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørel‐
sesåret, jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4.
Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert
år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling af
tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1. sep‐
tember, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler er
udbetalt eller skal udbetales fra 1. marts til og med februar
året efter, fordi lønmodtageren har nået folkepensionsalde‐
ren i henhold til kapitel 1 i lov om social pension. Eventuel
udsat udbetaling efter § 15, stk. 1, 2. pkt., er uden betydning
for arbejdsgivers indbetaling.
Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder
betingelserne i § 15, stk. 1, 1. pkt., hvis arbejdsgiver ikke
allerede har indbetalt feriemidlerne efter § 6.
Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende ferie‐
midler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling
efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage
efter § 28. Lovens § 17 a, stk. 1, gav i 2020 mulighed
for førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perioden 1.
september 2019 til 31. marts 2020, og § 28 gav mulighed for
tidligere udbetaling af feriemidler i form af fondsferiedage
optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019
til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august
2019 havde opsparet mindre end 8,4 feriedage til brug for
det forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 1, 2. pkt., at der i
2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre
tilgodehavende feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1,
1. pkt., jf. § 15, stk. 5, kan kræves udbetalt den 1. oktober
2021.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med
fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler
om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lov‐
bemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, L117 som fremsat.
Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i
2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehaven‐
de feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager med‐
fører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens
tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfi‐
nansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring
af den gældende § 8, stk. 1, hvorefter det ikke længere er
udbetalingen, men den omstændighed, at lønmodtageren når
folkepensionsalderen, som er afgørende for, at arbejdsgive‐
rens indbetaling af en lønmodtagers feriemidler forfalder til
betaling.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 1, nyaffattet.
Med den foreslåede § 8, stk. 1, 1. pkt., fastsættes, at fonden
hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om
arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for
lønmodtagere, der når folkepensionsalderen i henhold til
kapitel 1 i lov om social pension i perioden fra den 1. marts
i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det
følgende år.
28
Med den foreslåede § 8, stk. 1, 2. pkt., fastsættes, at der i
2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af andre til‐
godehavende feriemidler, for lønmodtagere som har opnået
folkepensionsalderen før 1. marts 2021.
Med den foreslåede § 8, stk. 1, 3. pkt., fastsættes, at indbeta‐
ling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.
Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgø‐
relse om indbetaling til fonden.
Forslaget til ny § 8, stk. 1, medfører, at arbejdsgivers ind‐
betaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling
den 1. september, når en lønmodtager, som den pågælden‐
de arbejdsgiver har indberettet tilgodehavende feriemidler
for, når folkepensionsalderen i perioden fra den 1. marts i
afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned i det
følgende år. I 2021 betyder forslaget desuden, at arbejdsgi‐
vers indbetaling af tilgodehavende feriemidler forfalder til
betaling for lønmodtagere, der har nået folkepensionsalde‐
ren inden 1. marts 2021.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 1. pkt., at fonden
hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om,
at tilgodehavende feriemidler, som i perioden fra den 1.
marts i det forudgående år og frem til udgangen af februar
måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til lønmodtager
efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejdsgiver til fonden
senest den 1. september i afgørelsesåret, jf. dog lovens § 17
a, stk. 3, og § 28, stk. 4.
Fonden skal således efter den gældende bestemmelse hvert
år i juli træffe afgørelse om, at arbejdsgivers indbetaling
af tilgodehavende feriemidler forfalder til betaling den 1.
september, når en lønmodtagers tilgodehavende feriemidler
er udbetalt i perioden fra den 1. marts i det forudgående år
og til og med februar måned i det år, hvor afgørelsen træffes,
fordi lønmodtageren har ansøgt om udbetaling i medfør af §
15, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse udbetaler fonden efter
ansøgning tilgodehavende feriemidler til lønmodtagere, der
har forladt arbejdsmarkedet, når lønmodtageren 1) har fået
tilkendt førtidspension i henhold til kapitel 3 i lov om social
pension, 2) har fået tilkendt seniorpension i henhold til kapi‐
tel 3 a i lov om social pension, 3) overgår til tidlig pension
i henhold til kapitel 3 b i lov om social pension, 4) er
overgået til efterløn i medfør af reglerne i kapitel 11 a i lov
om arbejdsløshedsforsikring, 5) har fået tilkendt fleksydelse
efter kapitel 2 i lov om fleksydelse, 6) har fået udbetalt
alderspension oprettet som led i et ansættelsesforhold eller
7) har taget varigt ophold i udlandet.
Fonden skal endvidere efter bestemmelsen træffe afgørelse
om arbejdsgivers indbetaling af feriemidler, der i perioden
er udbetalt til dødsbo i forbindelse med lønmodtagers død,
eller hvis lønmodtagers samlede tilgodehavende feriemidler
på indberetningstidspunktet ikke overstiger 1.500 kr.
Indbetalingen omfatter samtlige lønmodtagere, der opfylder
betingelserne i § 15, stk. 2-4, hvis arbejdsgiver ikke allerede
har indbetalt feriemidlerne efter § 6.
Afgørelsen omfatter alle indberettede tilgodehavende ferie‐
midler, uanset om der tidligere er sket førtidig udbetaling
efter lovens § 17 a, stk. 1, og/eller udbetalt fondsferiedage
efter § 28.
Det fremgår af den gældende § 8, stk. 2, 2. pkt., at der
i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgo‐
dehavende feriemidler, hvorom fonden inden udgangen af
februar måned 2021 har bestemt, at der skal ske udbetaling
efter § 15, stk. 2-4, den 1. oktober 2021, jf. § 15, stk. 5.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der i forbindelse med
fondens oprettelse og igangsætning er behov for særregler
om, hvad der skal indbetales til fonden i 2021, jf. også lov‐
bemærkningerne hertil i Folketingstidende 2017-18, tillæg
A, L117 som fremsat.
Lovforslaget indebærer, at der ved en ansøgningsrunde i
2021 gives mulighed for førtidig udbetaling af tilgodehaven‐
de feriemidler. Førtidig udbetaling til en lønmodtager med‐
fører ikke, at arbejdsgiveren skal indbetale lønmodtagerens
tilgodehavende feriemidler til fonden, idet staten mellemfi‐
nansierer udbetalingen. Der er derfor behov for en ændring
af den gældende § 8, stk. 2, hvorefter det ikke længere er
udbetalingen, men den omstændighed at lønmodtageren, at
lønmodtageren er afgået ved døden eller at lønmodtagers
samlede indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr.,
som er afgørende for, at arbejdsgiverens indbetaling af en
lønmodtagers feriemidler forfalder til betaling.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås § 8, stk. 2, nyaffattet.
Med den foreslåede § 8, stk. 2, 1. pkt., fastsættes, at fonden
hvert år inden udgangen af juli måned træffer afgørelse om
arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende feriemidler for
lønmodtagere, som i perioden fra den 1. marts i det forudgå‐
ende år og frem til udgangen af februar måned i afgørelses‐
året, har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler efter § 15,
stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode er afgået
ved døden.
Med den foreslåede § 8, stk. 2, 2. pkt., fastsættes, at fon‐
den tillige hvert år inden udgangen af juli måned træffer
afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende
feriemidler for lønmodtagere, hvis samlede indberettede til‐
godehavende feriemidler på dette tidspunkt ikke overstiger
1.500 kr.
29
Med den foreslåede § 8, stk. 2, 3. pkt., fastsættes, at der
i 2021 endvidere træffes afgørelse om indbetaling af tilgo‐
dehavende feriemidler for lønmodtagere, der er afgået ved
døden inden udgangen af februar 2021.
Med den foreslåede § 8, stk. 2, 4. pkt., fastsættes, at indbeta‐
ling skal ske senest den 1. september i afgørelsesåret.
Afgørelsesåret er det kalenderår, hvor fonden træffer afgø‐
relse om indbetaling til fonden.
Forslaget medfører, at arbejdsgivers indbetaling af tilgode‐
havende feriemidler forfalder til betaling den 1. september,
når en lønmodtager, som den pågældende arbejdsgiver har
indberettet tilgodehavende feriemidler for, varigt forlader ar‐
bejdsmarkedet som omtalt i § 15, stk. 2, og på den baggrund
får udbetalt tilgodehavende feriemidler efter ansøgning, og
dette er sket i perioden fra den 1. marts i det forudgående år
og frem til udgangen af februar måned i afgørelsesåret.
Indbetalingen forfalder også, hvis lønmodtagerens samle‐
de indberettede tilgodehavende feriemidler ikke overstiger
1.500 kr.; dette vil blive opgjort på baggrund af de indbe‐
retninger, der er foretaget til og med opgørelsestidspunktet
inden udgangen af juli måned, og samtidig vil fonden træffe
afgørelse om indbetaling med forfaldsdato den 1. september.
I 2021 betyder lovforslaget desuden, at tilgodehavende fe‐
riemidler for lønmodtagere, der er afgået ved døden inden
udgangen af februar 2021, forfalder til betaling den 1. sep‐
tember 2021.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 5
Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat
en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende fe‐
riemidler i forhold til deres andel af den samlede formue,
dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres
de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for
de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fon‐
dens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den
enkeltes andel af den samlede formue i fonden.
Udbetaling efter § 17 a, stk. 1, reguleres ikke efter gældende
§ 13.
Det foreslås, at der i § 13, stk. 1, henvises til både stk. 2 og
nyt stk. 3.
Forslaget er en konsekvens af det med lovforslaget foreslåe‐
de nye stk. 3 i § 13, hvorefter de tilgodehavende feriemidler
ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres med fondens
resultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der supplerende
indberetninger, der ændrer i lønmodtagerens krav i medfør
af § 12 efter ansøgningstidspunktet, sker reguleringen fortsat
fra ansøgningstidspunktet. Sker supplerende indberetning
senere end 1 år efter lovens ikrafttræden, vil der dog blive
tilskrevet regulering af den supplerende udbetaling frem til
det tidspunkt, hvor fonden beregner den nye udbetaling.
Til nr. 6
Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat
en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende fe‐
riemidler i forhold til deres andel af den samlede formue,
dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres
de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for
de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fon‐
dens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den
enkeltes andel af den samlede formue i fonden.
Det foreslås, at der foretages en præcisering i § 13, stk. 2,
hvorved »fondens beregning af« tilføjes efter »tidspunktet
for«.
Det vil herefter fremgå tydeligt, at reguleringen sker med
fondens resultat på tidspunktet for fondens beregning af ud‐
betalingen, og en eventuel forsinkelse i selve udbetalingen,
fx på grund af forkerte bankoplysninger, vil dermed ikke
have betydning for, hvilket tidspunkt der skal lægges til
grund ved reguleringen.
Til nr. 7
Ifølge den gældende § 13, stk. 1, tilskrives fondens resultat
en gang årligt de enkelte lønmodtageres tilgodehavende fe‐
riemidler i forhold til deres andel af den samlede formue,
dog løbende ved udbetaling, jf. stk. 2. Ifølge stk. 2 reguleres
de tilgodehavende feriemidler ved udbetaling efter § 15 for
de lønmodtagere, der skal have midlerne udbetalt, med fon‐
dens resultat på tidspunktet for udbetaling i forhold til den
enkeltes andel af den samlede formue i fonden.
Udbetaling efter § 15 sker efter gældende regler månedligt
og umiddelbart efter at fonden har foretaget regulering med
tilskrivning af resultatet for den seneste kalendermåned, dog
sker dødsfaldsudbetalinger løbende.
Det følger af lovens § 18, at reglerne i kapitel 3, 4 og 5, i lov
om Lønmodtagernes Dyrtidsfond gælder for forvaltning af
de indefrosne feriemidler. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har
således det ledelsesmæssige ansvar for fonden, og dermed
også ansvaret for at tilrettelægge en proces for fondens regu‐
lering af lønmodtagers krav inden for de regler, der følger
af lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler. Dyrtidsfondens ledelse skal varetage denne op‐
30
gave under iagttagelse af de krav, der i øvrigt er stillet til
ledelsen i medfør af lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Fondens resultatopgørelse og grundlag for fastsættelse af
den månedlige regulering af lønmodtagernes krav vil først
kunne foreligge nogle dage efter kalendermånedens ulti‐
mo. Tilskrivningen af resultatet og dermed regulering af
lønmodtagernes krav, vil således ske op til 2 uger senere
end månedsafslutningen. Den enkelte lønmodtager kan ikke
gøre krav på reguleringen forud for det tidspunkt, hvor fon‐
den konkret gennemfører reguleringen på lønmodtagernes
krav. Heller ikke hvis fondens månedsresultat foreligger. Det
forudsættes, at fonden oplyser om principper for regulerin‐
gen, herunder tidsterminer for tilskrivning af regulering, så‐
ledes at lønmodtageren er informeret om grundlaget for den
regulering, der finder sted i forbindelse med udbetaling efter
lovens § 15.
Det foreslås, at der i § 13 efter stk. 2 indsættes et nyt stk.
3, hvor det fastsættes, at ved udbetaling efter § 17 a, stk.
3, reguleres de tilgodehavende feriemidler med fondens re‐
sultat på ansøgningstidspunktet. Foretages der ændringer i
arbejdsgivers indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1
år efter lovens ikrafttræden, og medfører dette ændringer i
lønmodtagerens krav i medfør af § 12, sker reguleringen
dog på tidspunktet for fondens beregning af udbetaling. Med
forslaget vil udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3,
ske løbende i takt med lønmodtagernes ansøgninger. Det vil
med den foreslåede ordning være ansøgningstidspunktet, der
er afgørende for reguleringen af lønmodtagers krav. Dette
gælder uanset hvornår der udbetales. Principperne for regu‐
lering i § 13, stk. 2, vil også gælde ved udbetaling efter den
foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Løbende daglige udbetalinger ændrer dog ikke kravene til
fondens regulering af lønmodtagernes krav. Regulering vil
derfor fortsat ske en gang månedligt på baggrund af fondens
månedsresultat, med de tidsterminer som fondens ledelse
informerer om. Det vil betyde, at det vil være af betydning
for reguleringen af lønmodtagers tilgodehavende feriemid‐
ler, om lønmodtager søger før eller efter tilskrivning af den
forudgående måneds regulering. Søger lønmodtager før må‐
nedlig tilskrivning af regulering, vil lønmodtageren således
ikke have krav på regulering i den indeværende måned,
uanset om udbetaling af feriemidlerne sker før eller efter
tilskrivningstidspunktet.
Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers ferie‐
midler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den
automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet re‐
gulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt.
Der kan forekomme tilfælde, hvor arbejdsgivers indberet‐
ning foreligger betydeligt senere end tidsfristen for indbe‐
retning efter § 3, stk. 1. Dette kan skyldes indsigelse fra
arbejdsgiver eller lønmodtager mod opgørelsen af de indbe‐
retterede feriemidler. Hvis udbetaling til lønmodtager først
kan ske længe efter lønmodtagers mulighed for at ansøge
om førtidig udbetaling, vil fonden kunne dispensere fra tids‐
fristen for ansøgning om førtidig udbetaling og midlerne vil
kunne udbetales til lønmodtagerne. Det følger af forslaget,
at såfremt der foretages ændringer i lønmodtagerens krav i
medfør af § 12 senere end 1 år efter lovens ikrafttræden,
sker reguleringen på tidspunktet for fondens beregning af
udbetaling. Ved en supplerende indberetning vil dette tids‐
punkt være ved lønmodtagers godkendelse af denne indbe‐
retning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 8
Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden
efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig
udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2,
i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den
31. marts 2020.
Det var dermed i perioden fra den 29. september 2020 til
1. december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af
de feriemidler, som lønmodtageren havde optjent i perioden
1. september 2019 til 31. marts 2020. Perioden svarer til
optjening af op til tre ugers ferie.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at § 17 a, stk.
1, 1. pkt., ændres, sådan at formuleringen »ansøgning fra
lønmodtageren« ændres til »en ansøgningsrunde i 2020«.
Ændringen er en konsekvens af, at det med den foreslåede
§ 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, fra ultimo marts
2021 vil blive muligt at søge om lønmodtagerens resterende
tilgodehavende feriemidler. Med forslaget vil der sondres
mellem udbetalingen i 2020 efter lovens § 17 a, stk. 1, og
udbetaling i 2021 efter forslaget til § 17 a, stk. 3.
Fonden vil fortsat kunne behandle ansøgninger fra første
runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler,
jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler om
beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fortsat
vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er eller
vil blive foretaget på baggrund af ansøgningerne efter § 17
a, stk. 1.
Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig ud‐
betaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller gen‐
beregning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning,
31
efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende
feriemidler, jf. den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforsla‐
gets § 1, nr. 9, vil fonden afvise ansøgningen om dispensa‐
tion for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om
genberegning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om
muligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende
feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dis‐
pensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om
genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler,
når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i
foråret 2021.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 9
De gældende regler om udbetaling af tilgodehavende ferie‐
midler fremgår af kapitel 5 og 5 a i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler.
De tilgodehavende feriemidler vedrører ferie optjent i perio‐
den fra den 1. september 2019 til den 31. august 2020, og
udbetales som udgangspunkt efter § 15 som led i overgan‐
gen til den ny ferielov med samtidighedsferie. Det betyder,
at beløbet kommer til udbetaling, når lønmodtageren opnår
folkepensionsalderen, jf. lovens § 15, stk. 1, eller af andre
grunde varigt forlader det danske arbejdsmarked, hvis løn‐
modtageren i den forbindelse ansøger om udbetaling, jf.
lovens § 15, stk. 2.
Derudover udbetales feriemidlerne eksempelvis ved løn‐
modtagers død, jf. lovens § 15, stk. 3, hvis lønmodtagers
samlede tilgodehavende feriemidler på indberetningstids‐
punktet ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15, stk. 4, eller hvis
lønmodtageren har søgt om, og opfylder betingelserne for
udbetaling af fondsferiedage efter § 28. Fondsferiedage efter
§ 28 gav mulighed for tidligere udbetaling af feriemidler
optjent i perioden 1. september 2019 til 31. december 2019
til lønmodtagere, der i perioden 1. januar 2019 til 31. august
2019 havde optjent mindre end 8,4 feriedage til brug for det
forkortede ferieår fra 1. maj 2020 til 31. august 2020.
Derudover var det i perioden fra den 29. september til 1.
december 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af fe‐
riemidler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020. Reglerne herom følger af § 17 a, jf. § 1, nr. 6, i lov nr.
1223 af 21. august 2020.
Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 1. pkt., at fonden
efter ansøgning fra lønmodtageren kan foretage en førtidig
udbetaling af feriemidler, der er omfattet af § 48 a, stk. 2,
i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019, og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til
den 31. marts 2020. Perioden svarer til optjening af op til tre
ugers ferie.
Førtidig udbetaling af feriemidler efter den gældende § 17
a, stk. 1, forudsatte en ansøgning fra lønmodtageren om
udbetaling. Det var ikke muligt at søge om delvis udbetaling
af de optjente feriemidler for perioden 1. september 2019 til
31. marts 2020, og ansøgningen vedrørte således feriemidler
for hele perioden. Lønmodtagere, der ikke søgte om udbeta‐
ling, kan fortsat have op til fem ugers feriemidler stående i
fonden.
Fonden traf på baggrund af ansøgningen afgørelse om, hvor‐
vidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbetaling af ferie‐
midler. Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er
lønmodtagere i ferielovens forstand, der kan være berettiget
til tilgodehavende feriemidler, jf. § 48 a, stk. 2, jf. § 1, stk.
2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025 af 4. oktober
2019.
Muligheden for at søge om førtidig udbetaling gælder for al‐
le lønmodtagere, der har optjent tilgodehavende feriemidler
efter den tidligere ferielov. Ved den førtidige udbetaling af
feriemidler stilles der således ikke krav om, at lønmodtage‐
ren har nået folkepensionsalderen eller i øvrigt har forladt
arbejdsmarkedet.
Efter gældende regler vil det alene være muligt at få udbe‐
talt feriemidlerne efter de almindelige udbetalingsregler i
§ 15, hvis lønmodtageren ikke har søgt om førtidig udbeta‐
ling af feriemidlerne efter lovens § 17 a, inden for ansøg‐
ningsfristen, medmindre betingelserne for dispensation er
opfyldt. Dispenseres der fra ansøgningsfristen, vil afgørelse
om førtidig udbetaling fortsat ske på baggrund af lovens §
17 a, stk. 1.
Det følger af den gældende § 17 a, stk. 1, 2. pkt., at feriebe‐
taling i forbindelse med afholdelse af fondsferiedage efter §
28 fratrækkes i udbetalingen. Det skyldes, at feriebetaling af
fondsferiedage vedrører perioden 1. september 2019 til 31.
december 2019, som er en del af den periode, der udbetales
efter den gældende ordning om førtidig udbetaling af ferie‐
midler.
Derudover følger det af den gældende § 17 a, stk. 1, 3. og 4.
pkt., at feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som
vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til
september 2019, anses for optjent i september 2019. Ferie‐
godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en
lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020,
anses for optjent i april 2020. Det betyder, at alle lønperio‐
der, der slutter i perioden fra og med 1. september 2019 til
32
og med 31. marts 2020 som udgangspunkt anses for optjent
i den periode, der kan udbetales efter den gældende ordning.
Endelig følger det af den gældende § 17 a, stk. 2, 1. pkt.,
at førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodtagerens
krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter § 12.
Dette indebærer, at hvis lønmodtager efter gældende regler
om førtidig udbetaling valgte at få førtidig udbetaling af
feriemidler efter stk. 1, vil lønmodtagers tilbageværende
krav på tilgodehavende feriemidler efter § 12 således som
udgangspunkt bestå af feriemidler optjent i perioden 1. april
2020 til 31. august 2020.
Den førtidige udbetaling i efteråret 2020 var baseret på op‐
lysninger fra eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo m.v.
Havde arbejdsgiver foretaget indberetning af feriemidler for
den afgrænsede periode til FerieKonto eller Feriepengeinfo,
kunne udbetalingen ske på baggrund af indberetningerne,
som de fremstod på udbetalingstidspunktet. I øvrige tilfælde
beregnede fonden den førtidige udbetaling på grundlag af
oplysninger om A-skattepligtig indkomst med AM-bidrag
i perioden. Da de tilgodehavende feriemidler er baseret på
arbejdsgivers indberetning, mens den førtidige udbetaling i
2020 var baseret på eIndkomst, FerieKonto, Feriepengeinfo
m.v., svarer den førtidige udbetaling af feriemidler i en lang
række tilfælde ikke præcist til det faktiske tilgodehavende.
En førtidig udbetaling af feriemidler efter gældende regler,
der var større end det beløb, lønmodtageren reelt havde
krav på for den pågældende periode vil medføre, at lønmod‐
tageren bliver modregnet i de resterende tilgodehavende fe‐
riemidler for den øvrige del af optjeningsperioden, der går
fra den 1. april 2020 til 31. august 2020. Ligeledes vil en
udbetaling, der var mindre end det beløb, lønmodtageren
reelt havde krav på, indebære, at lønmodtagerens resterende
tilgodehavende i fonden er et højere beløb, end der faktisk
er optjent i den øvrige del af optjeningsperioden, der går fra
1. april 2020 til 31. august 2020. Dermed kan de tilbagevæ‐
rende tilgodehavende feriemidler svare til mere eller mindre
end de feriemidler, som lønmodtageren faktisk har optjent i
perioden 1. april 2020 til 31. august 2020.
Det fremgår af § 17 a, stk. 2, 2. pkt., at forud for høring
af lønmodtageren efter § 4, stk. 1, skal fonden undersøge,
om lønmodtageren har fået førtidig udbetaling af feriemidler
efter stk. 1, som skal fratrækkes ved opgørelsen af lønmod‐
tagerens tilgodehavende feriemidler.
Efter § 4, stk. 1, skal arbejdsgiver og lønmodtager underret‐
tes om indberettede feriemidler efter § 3. Kravet i § 17 a,
stk. 2, 2. pkt., indebærer derfor, at lønmodtager skal under‐
rettes om, hvad der skal fratrækkes efter lovens § 17 a,
stk. 1, om førtidig udbetaling af feriemidler, og § 28 om
fondsferiedage.
Det følger af den gældende § 17 a, stk. 3, at førtidig udbeta‐
ling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden betydning
for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørelse og beta‐
ling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2 og 3. Fra‐
drag i lønmodtagerens krav på tilgodehavende feriemidler,
jf. stk. 2, skal således ikke indgå i opgørelsen af, hvad
arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, og arbejdsgiveren
vil skulle indbetale samtlige tilgodehavende feriemidler for
en lønmodtager, selv om lønmodtageren har fået førtidig
udbetaling af tilgodehavende feriemidler.
Det følger endvidere af den gældende § 17 a, stk. 4, 1, pkt.,
at førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved opgørelsen
af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den
træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser. Dette svarer til beskat‐
ning af fondsferiedage efter § 28 og til den beskatning,
der vil ske, når feriemidler udbetales i forbindelse med, at
lønmodtageren når folkepensionsalderen, afgår ved døden,
varigt forlader arbejdsmarkedet, eller hvis lønmodtagerens
indberettede feriemidler ikke overstiger 1.500 kr., jf. § 15,
stk. 1-4.
Det følger desuden af § 17 a, stk. 4, 2. pkt., at udbetalingen
ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte‐
pligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig
feriegodtgørelse.
Hvis førtidig udbetaling af feriemidler træder i stedet for
feriegodtgørelse under FerieKonto, eller feriegodtgørelse fra
en feriekasse, vil udbetalingen således være skattefri, da
der er sket beskatning ved indbetaling til FerieKonto eller
feriekasse.
I det omfang at den enkelte lønmodtager vælger ikke at
hæve de tilgodehavende feriemidler førtidigt, hvad enten der
er tale om to eller fem ugers ferietilgodehavende, vil de
tilgodehavende feriemidler til sin tid - når lønmodtageren
forlader arbejdsmarkedet - ikke blive beskattet efter § 17
a, stk. 4, i lov om forvaltning og administration af tilgode‐
havende feriemidler, men efter pensionsbeskatningslovens §
14 B.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2. i de almindelige bemærk‐
ninger til lovforslaget, hvor den skattemæssige behandling
af både førtidige og ordinære udbetalinger af tilgodehavende
feriemidler er nærmere beskrevet.
Den gældende § 17 a, stk. 5, medfører, at fonden kan kræve
førtidigt udbetalte feriemidler efter stk. 1, som modtageren
ikke har krav på, tilbagebetalt. Det er ikke en betingelse
for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbetalingen var
vidende om, at denne ikke havde krav på førtidig udbetaling
efter stk. 1.
33
Det er således ikke en forudsætning for fondens mulighed
for at tilbagesøge førtidigt udbetalte feriemidler, at modta‐
geren var eller er vidende om ikke at være berettiget til
udbetalingen. Bestemmelsen giver således mulighed for til‐
bagesøgning i videre omfang end efter grundsætningen om
condictio indebiti, hvorefter et fejlagtigt udbetalt beløb som
udgangspunkt kun kan kræves tilbagebetalt, hvis modtage‐
ren indså eller burde have indset, at betalingen skyldtes en
fejl.
Tilbagesøgningen vil kun finde sted i det tilfælde, hvor den
førtidige udbetaling overstiger de samlede tilgodehavende
feriemidler for perioden 1. september 2019 til 31. august
2020. Hvis muligt vil fonden i stedet modregne i øvrige
tilgodehavende feriemidler.
Det følger af den gældende § 17 a, stk. 6, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for
ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administra‐
tion, kontrol og tilbagesøgning. Disse regler er udmøntet i
bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december 2020 om førtidig
udbetaling af feriemidler.
Den gældende § 17 b, stk. 1, medfører, at krav på førtidig
udbetaling af feriemidler efter § 17 a, ikke kan anvendes til
modregning med gæld.
Det følger af desuden af § 17 b, stk. 2, 1. pkt., at førtidig
udbetaling efter § 17 a ikke indgår i tildelingen eller bereg‐
ningen af eller medfører ikke fradrag i forsørgelsesydelser
eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for ydel‐
sesmodtageren, dennes ægtefælle eller samlever eller andre
husstandsmedlemmer. Den førtidige udbetaling vil derfor
hverken påvirke retten til eller størrelsen af den ydelse, som
borgeren har ret til.
Dog kan feriemidlerne allerede have haft betydning for ind‐
komstafhængige ydelser for personer, der allerede er blevet
beskattet, fx timelønnede, der indbetaler til FerieKonto el‐
ler anden feriekasse samt funktionærer, hvor arbejdsgiveren
indbetaler til FerieKonto eller anden feriekasse i forbindelse
med, at lønmodtageren er er fratrådt i overgangsåret. Den
gældende ordning har ikke tilbagevirkende kraft for løn‐
modtagere, der allerede er beskattet.
Den gældende § 17 b, stk. 2, 2. pkt., medfører, at der kan
ses bort fra udbetalingen til og med år 2022. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at dette ikke i alle tilfælde vil kunne
ske automatisk, idet nogle borgere i visse tilfælde først kan
få en beregning eller en ydelse, hvori beløbet ikke indgår
ved henvendelse til myndigheden.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det i et nyt § 17 a, stk.
3, at fonden efter en ansøgningsrunde i 2021 kan foretage
en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende
feriemidler efter § 12.
Med forslaget vil fonden efter ansøgning fra lønmodtager
i 2021 kunne foretage førtidig udbetaling af feriemidler,
der er omfattet af § 48 a, stk. 2, i den tidligere ferielov,
og optjent i perioden fra den 1. september 2019 til den
31. august 2020. Det forventes, at der vil kunne søges om
feriemidler fra ultimo marts 2021 til 31. maj 2021. Der vil
i særlige tilfælde være mulighed for dispensation fra ansøg‐
ningsfristen, hvilket eksempelvis vil kunne være tilfældet,
hvis arbejdsgiver indberetter for sent.
Det bemærkes, at hvis en lønmodtager søger om førtidig ud‐
betaling af feriemidler efter lovens § 17 a, stk. 1, eller gen‐
beregning af fondens udbetaling efter tidligere ansøgning,
efter det bliver muligt at søge om udbetaling af resterende
feriemidler, vil fonden afvise ansøgningen om dispensation
for ansøgningsfristen eller fristen for anmodning om gen‐
beregning, og i den forbindelse vejlede ansøgeren om mu‐
ligheden for at søge om førtidig udbetaling af resterende
feriemidler. Der vil således ikke være mulighed for at få dis‐
pensation for ansøgningsfrist eller frist for anmodning om
genberegning for førtidig udbetaling efter gældende regler,
når der åbnes for ansøgninger om resterende feriemidler i
foråret 2021.
For en lønmodtager der har arbejdet i hele optjeningsperio‐
den, vil hele optjeningsperioden svare til optjening af fem
ugers ferie. Det vil samtidig medføre, at en lønmodtager,
der ikke har fået indberettet tilgodehavende feriemidler, ikke
vil have ret til førtidig udbetaling, ligesom en lønmodtager,
hvor samtlige tilgodehavende feriemidler allerede er udbe‐
talt som fondsferiedage eller førtidig udbetaling efter lovens
§ 17 a, stk. 1, heller ikke vil kunne få førtidig udbetaling.
Med forslaget vil udbetaling skulle ske løbende efter an‐
søgning fra lønmodtageren. Ansøgningen gælder hele optje‐
ningsperioden fra 1. september 2019 til 31. august 2020. Der
er derfor ikke mulighed for at søge om delvis udbeta‐
ling. Fonden vil på baggrund af ansøgningen træffe afgørel‐
se om, hvorvidt ansøgeren er berettiget til førtidig udbeta‐
ling af feriemidler.
Udbetalingen vil med forslaget være lønmodtagers resteren‐
de tilgodehavende feriemidler med tilskrevet regulering, der
er opgjort efter lovens § 12. Opgørelsen vil blive tillagt re‐
gulering efter § 13. Det er ansøgningstidspunktet, der er be‐
stemmende for hvilken periode, lønmodtageren får tilskre‐
vet regulering, således at et eventuelt senere udbetalingstids‐
punkt ikke får betydning for reguleringen af lønmodtagers
krav på tilgodehavende feriemidler. Reguleringen tilskrives
én gang pr. kalendermåned vedrørende den foregående ka‐
lendermåned. Det vil sige, at i den måned, hvor lønmodtager
34
ansøger, vil det være af betydning, om lønmodtager søger
før eller efter tilskrivning af regulering for måneden før. Sø‐
ger lønmodtager før månedlig tilskrivningen af regulering,
vil lønmodtageren således ikke have krav på denne regule‐
ring.
Bliver der efter førtidig udbetaling af lønmodtagers ferie‐
midler indberettet supplerende feriemidler, vil der ved den
automatiske supplerende udbetaling også blive tilskrevet re‐
gulering frem til det oprindelige ansøgningstidspunkt. Hvis
arbejdsgivers indberetning, som skal danne grundlag for den
førtidige udbetaling, først foreligger efter ansøgningstids‐
punktet, vil ansøgningstidspunktet fortsat være bestemmel‐
se for hvilken periode, lønmodtagers krav reguleres. Hvis
arbejdsgivers indberetning først foreligger senere end et år
efter lovens ikrafttræden, vil den supplerende udbetaling
dog blive tilskrevet regulering til det tidspunkt, hvor fonden
beregner den nye udbetaling, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.
Den førtidige udbetaling af feriemidler i foråret 2021 vil
baseres på arbejdsgivers indberetninger.
Arbejdsgiverne skulle senest den 31. december 2020 foreta‐
ge indberetning af optjente feriemidler i perioden 1. septem‐
ber 2019 til 31. august 2020 for de af deres medarbejdere,
der var omfattet af den tidligere ferielov. I januar 2021
underrettede fonden alle arbejdsgivere om de indberettede
feriemidler, og orienterede om, at arbejdsgiver fortsat indtil
udgangen af januar 2021 har mulighed for at indberette
og korrigere tidligere indberetninger. I februar 2021 under‐
retter fonden lønmodtagerne om deres indberettede tilgode‐
havende feriemidler. Arbejdsgiver kan fortsat foretage ind‐
beretning eller korrigere i tidligere indberetninger, men fra
det tidspunkt, hvor lønmodtagerhøring påbegyndes, vil kun
indberetninger, der godkendes af lønmodtager, indgå i opgø‐
relsen af lønmodtagers feriemidler efter lovens § 12. Hvis
arbejdsgiver reducerer i indberetningen, efter at der er sket
udbetaling til lønmodtager, vil der som udgangspunkt ske
tilbagesøgning hos lønmodtager af det beløb, medmindre
reduktionen er under en nærmere fastsat bagatelgrænse efter
forslaget til § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, og § 17 a, stk. 6,
der bliver stk. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 12, 14 og 15.
En lønmodtager der er uenig i de af arbejdsgiveren indberet‐
tede tilgodehavende feriemidler vil efter lovens § 4, stk. 3,
skulle gøre indsigelse over for arbejdsgiveren senest den 30.
juni 2025. Arbejdsgivers mulighed for at foretage en reduk‐
tion i de indberettede tilgodehavende feriemidler foreslås
afskåret efter 28. februar 2022, hvis lønmodtageren har fået
udbetalt samtlige af sine tilgodehavende feriemidler efter
den foreslåede § 3, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Ar‐
bejdsgiver kan fortsat forhøje indberetningen, og i så fald
vil forhøjelsen blive udbetalt til lønmodtager, hvis denne
tidligere har fået udbetalt samtlige indberettede feriemidler.
Med forslaget vil der sondres mellem den første udbetaling
af feriemidler i efteråret 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1,
og førtidig udbetaling af de resterende feriemidler i foråret
2021, herunder med hensyn til hvilken optjeningsperiode
der udbetales.
Der ændres med forslaget ikke på, at lønmodtager ikke kan
overdrage kravet på feriemidlerne, og at lønmodtager har
mulighed for at lade tilgodehavende feriemidler for hele
optjeningsperioden forblive hensat i fonden indtil udbetaling
efter de gældende regler i § 15 om udbetaling af tilgodeha‐
vende feriemidler. Derudover ændrer forslaget ikke på, at
feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører
en lønperiode hen over månedsskiftet fra august til septem‐
ber 2019, anses for optjent i september 2019, mens ferie‐
godtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som vedrører en
lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til april 2020,
anses for optjent i april 2020.
Hvis der ikke ansøges om udbetaling vil midlerne blive
stående i fonden med henblik på senere udbetaling efter §
15.
Det henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt.
2.1.
Til nr. 10
Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 3, 1. pkt., at
førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2 er uden
betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning, opgørel‐
se og betaling af tilgodehavende feriemidler efter kapitel 2
og 3.
Bestemmelsen indebærer således, at der ved opgørelsen af,
hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden, skal ses bort
fra, at der måtte være sket fradrag i, hvad lønmodtageren har
krav på at få udbetalt som følge af en førtidig udbetaling af
feriemidler.
Den nugældende § 17 a, stk. 3, blev indsat i loven i forbin‐
delse med førtidig udbetaling af feriemidler ved lov nr. 1223
af 21. august 2021, og fastsætter, at førtidig udbetaling af
feriemidler efter lovens kapitel 5 a ikke har betydning for
arbejdsgiverens pligt til at indberette, opgøre og indbetale
tilgodehavende feriemidler vedrørende den pågældende løn‐
modtager.
Det følger videre af den nugældende § 17 a, stk. 4, 1. pkt.,
at førtidig udbetaling efter stk. 1, medregnes ved opgørelsen
af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang den
træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse i
feriekortordninger uden feriekasser.
35
Efter gældende ret er der ikke mulighed for at få udbetalt
tilgodehavende feriemidler, før man forlader arbejdsmarke‐
det. Der kan dog fortsat ske førtidig udbetaling af tilgodeha‐
vende feriemidler på baggrund af endnu ikke færdigbehand‐
lede ansøgninger om førtidig udbetaling efter den gældende
ordning efter § 17 a, stk. 1, i lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler. Sådanne udbetalinger
beskattes efter § 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, hvorefter
den førtidige udbetaling bliver medregnet ved opgørelsen
af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det omfang
den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodtgørelse
i feriekortordninger uden feriekasser. Den førtidige udbeta‐
ling medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, i det omfang den træder i stedet for øvrig ferie‐
godtgørelse
Med lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås det, at der i § 17
a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4, 1.
pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes en henvisning til
bestemmelsens stk. 3.
Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede §
17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for
at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.
Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i
§ 17 a, stk. 3, der bliver stk. 4, medføre, at førtidig udbe‐
taling af resterende feriemidler i 2021 ikke har betydning
for arbejdsgivers pligt til at indberette, opgøre og betale
tilgodehavende feriemidler.
Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i
§ 17 a, stk. 4, der bliver stk. 5, medføre, at også førtidige
udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der sker efter
den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler, beskattes efter § 17 a,
stk. 4, der bliver stk. 5.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a,
stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 11
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere
med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser
opkræver fonden efter gældende regler de tilgodehavende
feriemidler med tillæg af indeksering, når lønmodtageren
forlader arbejdsmarkedet, eller hvis arbejdsgiveren inden
da frivilligt indbetaler de tilgodehavende feriemidler til fon‐
den. Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde ferie‐
midlerne i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går
konkurs m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til op‐
krævning via LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende
til 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler tillagt indekse‐
ring til fonden.
Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter
gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2,
1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligti‐
ge indkomst. I det omfang at de tilgodehavende feriemidler
- som altså hidrører fra indbetalingen fra LG - udbetales
til lønmodtageren, når denne forlader arbejdsmarkedet, vil
udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsæt‐
ningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.
Skattefriheden foreslås også at skulle gælde førtidige ud‐
betalinger til lønmodtageren af tilgodehavende feriemidler,
som hidrører fra en indbetaling fra LG. Det vil både skulle
gælde førtidige udbetalinger efter den gældende § 17 a, stk.
1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, og førti‐
dige udbetalinger efter den foreslåede § 17 a, stk. 3, i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som hidrører fra en indbetaling
fra LG.
Det foreslås således, at indsætte et nyt stykke efter stk. 4, der
bliver stk. 5, i § 17 a i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, hvorefter førtidige udbetalin‐
ger af tilgodehavende feriemidler efter § 17 a, stk. 1 eller
stk. 3, der hidrører fra en indbetaling fra LG til Lønmodta‐
gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov
om Lønmodtagernes Garantifond, ikke vil blive medregnet
ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.
Det bemærkes, at lønmodtageren efter gældende ret, jf. pen‐
sionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1. pkt., ikke er skatte‐
pligtig af indbetalingen fra LG til fonden.
Det bemærkes endvidere, at er der i stedet tale om, at
indbetalingen fra LG til fonden sker på et tidspunkt efter,
at lønmodtageren har fået de tilgodehavende feriemidler,
der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i ferie‐
kortordninger uden feriekasser, førtidigt udbetalt, vil LG’s
indbetaling til fonden ikke ændre på, at udbetalingen til løn‐
modtageren er skattepligtig, jf. § 17 a i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler.
Til nr. 12
Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 5, 1. pkt., at
fonden kan kræve førtidig udbetalte feriemidler efter stk. 1,
som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det ikke er
en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren ved udbe‐
talingen er vidende om, at denne ikke har krav på førtidig
udbetaling efter stk. 1.
Dette medfører, at fonden kan kræve tilbagebetaling af førti‐
dig udbetalte feriemidler, hvor det viser sig, at modtageren
ikke har et tilsvarende krav på tilgodehavende feriemidler.
36
Med lovforslagets § 1, nr. 12, foreslås det, at der i § 17 a,
stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes en henvisning til bestem‐
melsens stk. 3.
Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede §
17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed for
at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021.
Forslaget vil ved indsættelsen af henvisningen til stk. 3, i
§ 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, medføre, at hvis en person
har fået førtidig udbetalt feriemidler ved ansøgningsrunde i
2021 uden at være berettiget til det, kan fonden kræve det
for meget udbetalte beløb tilbagebetalt, uanset modtagerens
kendskab hertil.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a,
stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
Til nr. 13
Det var i perioden fra den 29. september 2020 til 1. de‐
cember 2020 muligt at søge om førtidig udbetaling af ferie‐
midler optjent i perioden 1. september 2019 til 31. marts
2020. En sådan førtidig udbetaling af tilgodehavende ferie‐
midler skulle medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens
skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet
for ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekortordninger
uden feriekasser, jf. § 17 a, stk. 4, i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler. Udbetalingen
skulle ikke medregnes ved opgørelsen af lønmodtagerens
skattepligtige indkomst, i det omfang den trådte i stedet
for øvrig feriegodtgørelse. Der kan desuden fortsat ske før‐
tidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler på baggrund
af endnu ikke færdigbehandlede ansøgninger om førtidig
udbetaling efter den gældende ordning efter § 17 a, stk. 1,
i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, og også sådanne udbetalinger vil blive beskattet
på den nævnte måde.
Med lovforslaget foreslås det, at lønmodtagere vil kunne
ansøge om førtidig udbetaling af feriemidler optjent i perio‐
den fra og med den 1. september 2019 til og med den 31.
august 2020. Det foreslås, at beskatningen af disse førtidige
udbetalinger vil skulle ske efter den gældende § 17 a, stk.
4, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 10. Beskatningen fore‐
slås altså at skulle ske på samme måde som den beskatning,
der er sket af førtidige udbetalinger af de første tre ugers
tilgodehavende feriemidler, og som fortsat vil ske af ikke
færdigbehandlede ansøgninger herom.
Lønmodtagerens skattemæssige status på udbetalingstids‐
punktet har i visse situationer betydning for den skattemæs‐
sige behandling af udbetalingen af feriemidlerne. Førtidige
udbetalinger, som er optjent under forskerskatteordningen,
vil skulle beskattes som forskerløn under forudsætning af, at
lønmodtageren fortsat er omfattet af forskerbeskatning, når
de førtidige feriemidler udbetales. En førtidig udbetaling,
der hidrører fra lønindkomst omfattet af den særlige lempel‐
sesregel i ligningslovens § 33 A, vil være skattepligtig, med‐
mindre den pågældende lønmodtager fortsat er omfattet af
den særlige lempelsesregel for sin løn på tidspunktet for den
førtidige udbetaling af tilgodehavende feriemidler. I denne
situation vil udbetalingen være omfattet af ligningslovens §
33 A.
Er lønmodtagerens skattemæssige status ændret kort tid ef‐
ter ansøgningen, vil en lang sagsbehandlingstid af ansøgnin‐
gen kunne betyde, at den skattemæssige behandling vil være
anderledes.
Det foreslås at indsætte et nyt stk. 8, i § 17 a i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler,
hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne vælge, at en
førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler efter § 17
a, stk. 1, skattemæssigt behandles, som om udbetalingen
var sket på tidspunktet for ansøgningen om udbetaling, og
således at udbetalingen får skattemæssig virkning på ansøg‐
ningstidspunktet, såfremt der er forløbet mere end 14 dage
fra ansøgningstidspunktet til udbetalingstidspunktet. Har
lønmodtageren eksempelvis ansøgt fonden om udbetaling
den 14. oktober 2020, men udbetalingen først er sket den 29.
oktober 2020 eller senere, vil lønmodtageren kunne vælge,
at udbetalingen skattemæssigt behandles, som om den var
sket den 14. oktober 2020.
Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling
vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status
på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæs‐
sig virkning på ansøgningstidspunktet.
Hvis eksempelvis en førtidig udbetaling, som er optjent
under forskerskatteordningen, først er kommet til udbetaling
en måned efter ansøgningen om udbetaling, på hvilket tids‐
punkt den pågældende lønmodtager ikke længere er omfat‐
tet af forskerskatteordningen, vil den førtidige udbetaling
ikke desto mindre - i medfør af den foreslåede regel - kun‐
ne beskattes efter forskerskatteordningen på ansøgningstids‐
punktet, hvis den pågældende lønmodtager var omfattet af
forskerskatteordningen på ansøgningstidspunktet.
Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behand‐
ling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli
2021.
Tilsvarende foreslås det at indsætte et nyt stk. 9, i § 17 a
i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende fe‐
riemidler, hvorefter den enkelte lønmodtager vil kunne væl‐
ge, at en førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler
efter § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, skattemæssigt
37
behandles, som om udbetalingen var sket på tidspunktet
for ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen
får skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt
der er forløbet mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet
til udbetalingstidspunktet. Har lønmodtageren eksempelvis
ansøgt fonden om udbetaling den 14. april 2021, men ud‐
betalingen først sker den 29. april 2021 eller senere, vil
lønmodtageren kunne vælge, at udbetalingen skattemæssigt
behandles, som om den var sket den 14. april 2021.
Den skattemæssige behandling af den førtidige udbetaling
vil dermed komme til at afhænge af lønmodtagerens status
på ansøgningstidspunktet, og udbetalingen vil få skattemæs‐
sig virkning på ansøgningstidspunktet.
Det foreslås, at anmodning om sådan skattemæssig behand‐
ling skal være Skatteforvaltningen i hænde senest den 1.
december 2021.
Til nr. 14
Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for
ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administra‐
tion, kontrol og tilbagesøgning.
Reglerne er udmøntet i bekendtgørelse nr. 2157 af 9. de‐
cember 2020 om førtidig udbetaling af feriemidler. Beskæf‐
tigelsesministeren fastsætter således bl.a. regler om lønmod‐
tagers ansøgning om førtidig udbetaling af feriemidler, her‐
under om at der senest kunne ansøges fra 1. oktober 2020
og indtil 1. december 2020, og at fonden kan behandle
en ansøgning, der indgives efter ansøgningsfristen, hvis løn‐
modtageren på grund af langvarig sygdom eller andre sær‐
ligt undskyldelige forhold har været forhindret i at ansøge
til tiden. Der er endvidere fastsat regler om bl.a. fondens
behandling, indhentning af oplysninger og meddelelse af
afgørelse, fondens beregning af feriemidler til førtidig udbe‐
taling, fondens afgørelse om og udbetaling af feriemidler
samt klagebehandling.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 14, i § 17 a, stk. 6,
der bliver stk. 10, at indsætte en henvisning til bestemmel‐
sens stk. 3, og at fjerne »tilbagesøgning«.
Ændringen er en konsekvens af, at der med den foreslåede
§ 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil blive mulighed
for at søge om resterende feriemidler fra ultimo marts 2021,
og ændringen i § 1, nr. 15, hvorefter beskæftigelsesministe‐
ren kan fastsætte nærmere regler om tilbagesøgning, herun‐
der om at der ikke skal ske tilbagebetaling af feriemidler,
som lønmodtageren ikke havde krav på, jf. stk. 3, under en
nærmere fastsat bagatelgrænse. Reglerne om tilbagesøgning
fastsættes således i bestemmelsens 2. pkt.
Bemyndigelsen forudsættes bl.a. anvendt til at fastsætte reg‐
ler om, at der i særlige tilfælde vil være mulighed for dis‐
pensation fra ansøgningsfristen, der i bekendtgørelsen for‐
ventes fastsat til 31. maj 2021. Dispensation vil bl.a. kunne
forekomme, når arbejdsgivers indberetning foreligger sent,
således at lønmodtageren vanskeligt har kunnet anmode om
udbetaling inden for tidsfristen. Der forventes i medfør af
bemyndigelsen at blive fastsat regler om, at såfremt en løn‐
modtager søger om førtidig udbetaling af feriemidler efter
lovens § 17 a, stk. 1, eller genberegning af fondens udbeta‐
ling efter tidligere ansøgning, efter det bliver muligt at søge
om udbetaling af resterende feriemidler, jf. den foreslåede
§ 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fonden afvise
ansøgningen om dispensation for ansøgningsfristen eller fri‐
sten for anmodning om genberegning, og i den forbindelse
vejlede ansøgeren om muligheden for at søge om førtidig
udbetaling af resterende feriemidler. Der vil således ikke
være mulighed for at få dispensation for ansøgningsfrist
eller frist for anmodning om genberegning for førtidig udbe‐
taling efter gældende regler, når der åbnes for ansøgninger
om resterende feriemidler i foråret 2021.
Bemyndigelsen forudsættes endvidere fortsat benyttet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. ansøgning, ansøgnings‐
frist, udbetaling, fondens administration, kontrol og tilbage‐
søgning. Dette gælder både regler om ansøgning efter § 17
a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets §
1, nr. 9.
Fonden vil derfor fortsat kunne behandle ansøgninger fra
første runde af førtidig udbetaling af tilgodehavende ferie‐
midler, jf. lovens § 17 a, stk. 1, ligesom de gældende regler
om beregning, tilbagesøgning og klagebehandling m.v. fort‐
sat vil finde anvendelse i forhold til de udbetalinger, der er
eller vil blive foretaget på baggrund af disse ansøgninger.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a,
stk. 6, der bliver stk. 10, jf. lovforslaget § 1, nr. 15, og
bemærkningerne hertil.
Til nr. 15
Det følger af den nugældende § 17 a, stk. 6, at beskæfti‐
gelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, herunder regler for
ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fondens administra‐
tion, kontrol og tilbagesøgning.
Beskæftigelsesministeriet har i kapitel 5 i bekendtgørelse
om førtidig udbetaling af feriemidler nr. 2157 af 9. de‐
cember 2020, fastsat nærmere regler om fondens tilbage‐
søgningsadgang. I bekendtgørelsen er der fastsat en baga‐
telgrænse for fondens tilbagesøgningskrav på 100 kr. for
førtidig udbetaling af feriemidler i forbindelse med ansøg‐
ningsrunde i 2020, jf. lovens § 17 a, stk. 1. Satsen for
38
bagatelgrænsen er fastsat administrativt under hensyntagen
til administrative udgifter forbundet med tilbagesøgning.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, at der i § 17 a,
stk. 6, der bliver stk. 10, tilføjes et nyt 3. pkt., hvorefter
beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske tilbagebe‐
taling af feriemidler, som lønmodtageren ikke havde krav
på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgrænse.
Forslaget medfører, at beskæftigelsesministeren i bekendt‐
gørelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der ikke skal
ske tilbagebetaling af for meget udbetalte feriemidler, jf. stk.
3, hvis det for meget udbetalte beløb udgør et mindre beløb.
Det forventes, at bagatelgrænsen fastsættes under hensynta‐
gen til, at lønmodtagere ikke vil blive mødt med tilbagebe‐
talingskrav fra fonden, som skyldes arbejdsgivers mindre
indberetningsfejl, som lønmodtager ikke kan forventes at
være opmærksom på. Det forudsættes, at bagatelgrænsen
svarer til cirka en feriedag for en lønmodtager.
Til nr. 16
Lovens § 17 b vedrører, at udbetalingen af førtidig udbeta‐
ling af feriemidler ikke vil medføre fradrag i indkomst- og
formueafhængige ydelser. Det gælder for selve udbetalingen
af feriemidlerne.
Det følger af den nugældende § 17 b, stk. 2, 2, pkt., at der
kan ses bort fra udbetalingen til og med år 2022.
Det betyder, at den førtidige udbetaling af feriemidler efter
lovens § 17 a, ikke indgår i beregningsgrundlaget og opgø‐
relsen af formueopgørelsen frem til udgangen af 2022. Det
betyder samtidig, at førtidig udbetaling af feriemidler for pe‐
rioden 1. september 2019 til 31. marts 2020 frem til og med
år 2022 ikke skulle indgå i tildelingen eller udmålingen af
forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentli‐
ge ydelser til personen selv eller andre, herunder ægtefæller
og børn. Den førtidige udbetaling vil derfor hverken have
betydning for, hvorvidt personen er berettiget til ydelser
eller selve udmålingen af ydelserne. Uden en særregel om,
at udbetalingen ikke skal have betydning for udbetaling af
ydelser, ville udbetalingen kunne medføre fradrag i ydelser
eller afskære modtageren fra at være berettiget til en ydelse,
da en række offentlige ydelser, herunder kontanthjælp, SU,
pension, boligstøtte, statslig elevstøtte til elever på eftersko‐
ler m.v. afhænger af indtægt eller formue.
Loven gælder for indkomst- og formueafhængige ydelser, jf.
§ 17 b, stk. 2, samt § 23, stk. 3, nr. 3, og § 26, stk. 1, i
SU-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1037 af 30. august 2017.
Det bemærkes, at hvis en ydelsesmodtager ikke inden ud‐
gangen af 2020 har brugt feriemidlerne, og midlerne dermed
stadig indestår på borgerens NemKonto, vil beløbet indgå i
skattemyndighedernes slutligning for skatteåret 2020. Disse
oplysninger lægges som udgangspunkt til grund for formue‐
opgørelsen i 2022, herunder den årlige formueopgørelse pr.
1. januar 2022 i forbindelse med udbetaling af en række
ydelser, fx pension og boligstøtte. For at sikre at en løn‐
modtager, der har fået feriemidler udbetalt, men endnu ikke
forbrugt dem ved udgangen af 2020, ikke får fradrag af
midlerne i 2022, skal der ses bort fra udbetalingen indtil
2022. Borgeren vil derfor kunne anmode den udbetalende
myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte feriemidler i
forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i forbindelse
med den årlige formueopgørelse frem til udgangen af 2022.
Feriemidlerne vil kunne indgå i en beregning modtagerens
formue ved tildeling m.v. af offentlige forsørgelsesydelser
fra den 1. januar 2023, hvis feriemidlerne ikke er forbrugt
inden denne dato.
Det følger af den foreslåede ændring i bestemmelsen i § 1,
nr. 16, til lovforslagets § 17 b, stk. 2, 2. pkt., at »2022«
ændres til »2023«.
Forslaget vil betyde, at udbetaling af feriemidlerne efter
lovens § 17 a, stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 9, ikke vil medføre fradrag i indkomst-
eller formueafhængige ydelser indtil 2023.
Hvis en ydelsesmodtager ikke inden udgangen af 2021 har
brugt feriemidlerne, således at de stadig står på borgerens
NemKonto, vil beløbet indgå i slutningen for skatteåret
2021. Borgeren vil med forslaget kunne anmode den ud‐
betalende myndighed om at se bort fra førtidigt udbetalte
feriemidler i forbindelse med ansøgning om en ydelse eller i
forbindelse med den årlige formueopgørelse frem til udgan‐
gen af 2023.
Udbetalingen vil med forslaget først indgå i beretning af
modtagerens formue ved tildeling m.v. af offentlige forsør‐
gelsesydelser fra 1. januar 2024, hvis feriemidlerne ikke er
forbrugt. Ordningen med fradrag i ydelser ved førtidig ud‐
betaling af feriemidler vil fortsat ikke have tilbagevirkende
kraft for lønmodtagere, der allerede var beskattet af de ferie‐
midler, lønmodtageren fik førtidigt udbetalt. Det er således
selve udbetalingen, der ikke medfører fradrag i ydelser.
Ændringen vil gælde for både udbetaling efter lovens § 17 a,
stk. 1, og den foreslåede § 17 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1,
nr. 9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 17 a,
stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.
39
Til nr. 17
Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af
fonden efter denne lov.
Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 1. pkt., at
klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter denne
lov, skal indgives til fonden inden fire uger fra den dag, hvor
afgørelsen er meddelt.
Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
at fonden vurderer, om der er grundlag for at give klage‐
ren helt eller delvis medhold. Giver fonden ikke klageren
fuldt ud medhold, sender fonden klagen og begrundelsen
for afgørelsen og genvurderingen videre til ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens
afgørelse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a,
ikke kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Til‐
lægspension eller anden administrativ myndighed.
Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension behand‐
ler konkrete klagesager over afgørelser, som er truffet af Ar‐
bejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Ankenævnet består
af 5 medlemmer, der udnævnes af beskæftigelsesministeren
for en periode af 3 år, efter indstilling af myndigheder og
faglige organisationer med tilknytning til området. Nævnet
betjenes af et sekretariat, der er forankret i Beskæftigelses‐
ministeriet.
Med lovforslaget foreslås behandlingen af klager efter loven
overført fra ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspen‐
sion til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det foreslås
på den baggrund i lovforslagets § 1, nr. 16, at bestemmelsen
nyaffattes.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 26, stk. 1, foreslås
fastsat, at afgørelser efter denne lov kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020 (herefter
omtalt som ”retssikkerhedsloven”).
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 1, vil medføre,
at klageadgangen over afgørelser efter lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler flyttes fra
ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension til Anke‐
styrelsen. Dog således at der fortsat ikke vil kunne klages
over afgørelser efter lovens § 17 a, stk. 1.
Det foreslås som ny § 26, stk. 2, at klagen skal indgives
til fonden inden fire uger fra den dag, afgørelsen er med‐
delt. Ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil kapitel 9
a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anvendelse.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 1. pkt., vil inde‐
bære, at klagen skal indsendes til fonden inden fire uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt til modtageren af afgørelsen.
Fonden vil herefter skulle vurdere, om der er grundlag for
at give klageren helt eller delvis medhold, og giver fonden
ikke klageren fuldt ud medhold, vil fonden skulle sende
klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen
videre til Ankestyrelsen. Dette følger af §§ 66 og 67 i rets‐
sikkerhedsloven.
Den foreslåede bestemmelse i § 26, stk. 2, 2. pkt., vil
medføre, at ved Ankestyrelsens behandling af sagerne vil
kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven finde anven‐
delse. Retssikkerhedslovens kapitel 9 a indeholder de almin‐
delige regler for behandling af sager i Ankestyrelsens Be‐
skæftigelsesudvalg, og kapitel 10 indeholder de almindelige
klageregler. Klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelses‐
udvalg vil indebære, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens
karakter, vil behandle sagen administrativt, eller vil fore‐
lægge sagen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Hvis
sagen vurderes at være af principiel karakter, forelægges
sagen for udvalget. Udvælgelse af om sagen er af principiel
eller generel betydning vil ske i overensstemmelse med de
kriterier for Ankestyrelsens øvrige udvælgelse af principiel‐
le og generelle sager.
Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende
2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf,
at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på
grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås
f.eks. som en sag,
– der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tid‐
ligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbin‐
delse med nye regler,
– der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Fol‐
ketingets Ombudsmand eller domstolene,
– der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter stri‐
der mod loven eller savner lovhjemmel,
– der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold
eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov
for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller
der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder
behov for at ændre praksis,
– der har generel betydning for retsanvendelsen på det på‐
gældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke
alene for den konkrete sag, men også for andre sager og
altså indeholder et generelt aspekt.
Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle
sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 59 b,
40
stk. 9, i retssikkerhedsloven, jf. lovforslagets § 4, nr. 2, og
bemærkningerne hertil.
Ankestyrelsens behandling af sagerne vil følge reglerne i
kapitel 9 a og kapitel 10 i retssikkerhedsloven. Det indebæ‐
rer bl.a., at Ankestyrelsen alene vil efterprøve retlige spørgs‐
mål. Dette følger af § 69 i retssikkerhedsloven.
Forslaget er begrundet i, at ankenævnet for Arbejdsmarke‐
dets Tillægspension ikke er indrettet til at kunne behandle så
stort antal sager og henvendelser, som førtidig udbetaling af
feriemidler sandsynligvis vil medføre.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk.
2, som bliver til stk. 3, i lov om forvaltning og administra‐
tion af tilgodehavende feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr.
18, og forslaget til § 59 b, stk. 1 og stk. 9, i retssikkerheds‐
loven, jf. lovforslagets § 4, nr. 1 og 2, og bemærkningerne
hertil.
Der henvises i øvrigt til kapitel 9 a og 10 i retssikkerhedslo‐
ven.
Til nr. 18
Lovens § 26 vedrører klageadgang til afgørelser truffet af
fonden efter denne lov.
Det følger af den nugældende § 26, stk. 2, at fondens afgø‐
relse om førtidig udbetaling af feriemidler, jf. § 17 a, ikke
kan påklages til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægs‐
pension eller anden administrativ myndighed.
Efter den nugældende § 26, stk. 2, oversendes klager over
den førtidige udbetaling ikke til ankenævnet for Arbejds‐
markedets Tillægspension, ligesom der heller ikke kan kla‐
ges til en anden administrativ myndighed. Endvidere stilles
der ikke krav om klagevejledning ved afgørelser om førtidig
udbetaling af feriemidler.
Med lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås det, at der i § 26,
stk. 2, der bliver til stk. 3, indsættes en henvisning til lovens
§ 17, a, stk. 1. Det foreslås desuden, at »ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension« ændres til »Ankestyrel‐
sen«.
Forslaget vil betyde, at der fortsat ikke kan klages over
afgørelser efter § 17 a, stk. 1, til anden administrativ myn‐
dighed. Den foreslåede ændring er en teknisk konsekvens af
den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 17, hvor an‐
keinstansen foreslås ændret fra ankenævnet for Arbejdsmar‐
kedets Tillægspension til Ankestyrelsen. Ændringen medfø‐
rer, at der vil være forståelsesmæssig sammenhæng mellem
ankemyndigheden i bestemmelsens stk. 1 og 2, og at der
ikke kan ankes efter stk. 3.
Med forslaget vil der sondres mellem udbetalingen efter
lovens § 17 a, stk. 1, og udbetaling efter forslaget til §
17 a, stk. 3. Med forslaget vil det alene være klager over
afgørelser efter § 17 a, stk. 1, der ikke kan påklages til
Ankestyrelsen eller anden administrativ myndighed.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk.
1, jf. forslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Af bemærkningerne til lovforslag L 117 til lov nr. 58 af
30. januar 2018, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L
117 som fremsat, s. 61, fremgår, at i tilfælde, hvor fonden
allerede før arbejdsgiverens konkurs m.v. har udbetalt tilgo‐
dehavende feriemidler til den berettigede lønmodtager efter
at have indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, inden
LG godtgør 62 pct. af det krav, fonden havde mod arbejdsgi‐
veren, kan fonden få godtgjort den indeholdte skat hos Skat‐
teforvaltningen. Dette følger imidlertid ikke af kildeskattelo‐
vens regler om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbi‐
drag. Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse
som kildeskattelovens § 49 E. Det foreslås, at Lønmodta‐
gernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i de tilfælde,
hvor der er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i for‐
bindelse med udbetaling af tilgodehavende feriemidler, og
LG efterfølgende har udbetalt fondens krav på feriemidlerne
efter § 8 b, jf. § 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes
Garantifond, efter anmodning vil kunne få udbetalt et beløb
svarende til den indeholdte A-skat og arbejdsmarkedsbidrag,
som er indbetalt til Skatteforvaltningen.
I de tilfælde hvor fonden får dækket sit krav mod arbejdsgi‐
veren på indbetaling af tilgodehavende feriemidler af LG,
indebærer den foreslåede ændring, at fonden efter anmod‐
ning til Skatteforvaltningen vil kunne få udbetalt tidligere
indeholdt og indbetalt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved‐
rørende de pågældende feriemidler.
Bestemmelsen omhandler den situation, hvor de tilgodeha‐
vende feriemidler forud for LG’s dækning af fondens krav
mod arbejdsgiveren er blevet udbetalt til lønmodtageren, og
at fonden i den forbindelse har indeholdt og indbetalt A-skat
og arbejdsmarkedsbidrag. Den foreslåede bestemmelse skal
ses i sammenhæng med, at arbejdsgiveren pålægges en af‐
gift på 38 pct. af det pågældende beløb ved LG’s dækning af
fondens krav mod arbejdsgiveren. LG udbetaler herefter 62
pct. af det krav, fonden har mod arbejdsgiveren, jf. § 8 b, jf.
§ 8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond.
Uden denne mulighed for regulering af de indeholdte beløb
41
ville fonden alene få dækket 62 pct. af udbetalingen til løn‐
modtageren.
Til § 3
Til nr. 1
Tilgodehavende feriemidler, der udbetales til lønmodtage‐
re, der forlader arbejdsmarkedet, beskattes efter pensionsbe‐
skatningslovens § 14 B.
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere
med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser
indbetaler arbejdsgiveren de tilgodehavende feriemidler til
fonden, senest i forbindelse med at lønmodtageren når fol‐
kepensionsalderen. Når fonden i den forbindelse eller tidli‐
gere efter de øvrige situationer i § 15 i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler, hvor løn‐
modtager vil være berettiget til at få udbetalt feriemidlerne,
udbetaler de tilgodehavende feriemidler til lønmodtageren,
medregnes feriemidlerne med tillæg af årlige reguleringer
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. pensions‐
beskatningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., i det omfang de
hidrører fra indbetalinger til fonden omfattet af pensionsbe‐
skatningslovens § 19, stk. 5, dvs. i det omfang at arbejds‐
giverens indbetaling til fonden er bortseelsesberettiget for
lønmodtageren.
I de situationer, hvor arbejdsgiveren ikke på et tidligere
tidspunkt har foretaget indbetaling af de tilgodehavende fe‐
riemidler til fonden, vil opkrævning hos arbejdsgiveren ofte
først ske efter, at fonden har udbetalt de tilgodehavende
feriemidler til lønmodtageren, idet fonden kun foretager op‐
krævning hos arbejdsgiverne én gang årligt. Når der sker
udbetaling til lønmodtageren, har lønmodtageren derfor ikke
nødvendigvis haft bortseelsesret for arbejdsgivernes indbe‐
taling til fonden, idet arbejdsgiverens indbetaling til fonden
ikke vil være sket endnu. Bortseelsesretten indtræder først
ved arbejdsgiverens indbetaling til fonden, jf. pensionsbe‐
skatningslovens § 19, stk. 5.
Det foreslås at nyaffatte pensionsbeskatningslovens § 14 B,
stk. 1, 1. pkt., således at ordinære udbetalinger af tilgodeha‐
vende feriemidler med tillæg af regulering efter § 13, stk.
2, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst, i det omfang de hidrører fra ferie med løn eller
feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser.
Med den foreslåede ændring tydeliggøres, at tilgodehavende
feriemidler, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgø‐
relse i feriekortordninger uden feriekasser, er skattepligtige,
uanset at der ikke nødvendigvis endnu har været bortseel‐
sesret for arbejdsgiverens indbetalinger til fonden, på det
tidspunkt hvor fonden foretager udbetaling af midlerne til
lønmodtageren.
Det gælder også i de situationer, hvor LG, på et tidspunkt
efter at fonden har foretaget udbetaling af tilgodehavende
feriemidler til lønmodtageren, foretager indbetaling til fon‐
den af 62 pct. af de tilgodehavende feriemidler. Situationer,
hvor fonden ikke har foretaget udbetaling af tilgodehavende
feriemidler til lønmodtageren, før LG foretager indbetaling
til fonden, behandles efter pensionsbeskatningslovens § 14
B, stk. 2, som foreslås præciseret ved lovforslagets § 2, nr.
2, hvortil der henvises.
Med den foreslåede ændring ændres ikke på, at lønmodta‐
geren først beskattes af ordinære udbetalinger af tilgodeha‐
vende feriemidler på udbetalingstidspunktet, svarende til at
lønmodtageren før dette tidspunkt ikke er blevet beskattet af
de tilgodehavende feriemidler, jf. forudsætningerne i Ferie‐
lovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017 om, at ferietilgode‐
havender, der hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørel‐
se i feriekortordninger uden feriekasser først beskattes, når
lønmodtageren forlader arbejdsmarkedet.
Det bemærkes, at lønmodtagere med ret til ferie med løn,
som er fratrådt i optjeningsperioden fra og med den 1. sep‐
tember 2019 til og med den 31. august 2020, vil have fået
beregnet feriegodtgørelse ved fratrædelsen, som har været
skattepligtig på fratrædelsestidspunktet. Sådanne lønmodta‐
gere vil være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 14
B, stk. 1, 2. pkt., hvorefter ordinære udbetalinger af tilgode‐
havende feriemidler, der ikke er omfattet af pensionsbeskat‐
ningslovens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., er skattefri.
Med den foreslåede nyaffattelse af pensionsbeskatningslo‐
vens § 14 B, stk. 1, 1. pkt., tages der desuden højde for,
at der ved udbetaling til lønmodtagere sker udbetaling af
de tilgodehavende feriemidler med det, der svarer til den en‐
kelte lønmodtagers forholdsmæssige andel af fondens resul‐
tat på udbetalingstidspunktet. Reguleringsreglerne i lov om
forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler
blev således ændret ved § 3, nr. 7 og 8, i lov nr. 496 af 1.
maj 2019, således at der ved udbetaling tilskrives regulering
frem til udbetaling, og ikke blot med tilskrivning af regule‐
ring frem til seneste årlige opgørelse af fondens resultat som
oprindeligt fastsat i lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler.
Til nr. 2
For lønmodtagere med ret til ferie med løn og lønmodtagere
med feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser
vil fonden opkræve de tilgodehavende feriemidler med til‐
læg af indeksering, når lønmodtageren forlader arbejdsmar‐
42
kedet m.v., medmindre arbejdsgiveren inden da frivilligt har
indbetalt de tilgodehavende feriemidler til fonden.
Hvis en arbejdsgiver, som har valgt at beholde feriemidlerne
i virksomheden, inden opkrævningstidspunktet går konkurs
m.v., sender fonden kravet mod arbejdsgiver til opkrævning
via LG. LG indbetaler herefter et beløb svarende til 62 pct.
af de tilgodehavende feriemidler tillagt indeksering til fon‐
den.
Det beløb, som LG indbetaler til fonden, medregnes efter
gældende ret, jf. pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2,
1. pkt., ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skattepligti‐
ge indkomst. Når de tilgodehavende feriemidler - som altså
hidrører fra indbetalingen fra LG - siden hen udbetales til
lønmodtageren, dvs. når denne forlader arbejdsmarkedet, vil
udbetalingen være skattefri for lønmodtageren, jf. forudsæt‐
ningerne i Ferielovsudvalgets betænkning nr. 1568/2017.
At en udbetaling til lønmodtageren af tilgodehavende ferie‐
midler, som hidrører fra en indbetaling fra LG, er skattefri,
fremgår dog ikke tydeligt af pensionsbeskatningslovens § 14
B, stk. 2.
Det foreslås derfor at indsætte et nyt punktum i pensions‐
beskatningslovens § 14 B, stk. 2, hvorefter udbetalinger af
tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra en indbetaling
som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14 B, stk. 2, 1.
pkt., ikke vil blive medregnet ved opgørelsen af lønmodta‐
gerens skattepligtige indkomst. Feriemidler, der hidrører fra
en indbetaling som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 14
B, stk. 1, 2. pkt., er feriemidler, der hidrører fra en indbeta‐
ling fra LG til fonden, jf. ovenfor.
Dermed tydeliggøres det, at lønmodtageren hverken er skat‐
tepligtig af indbetalingen fra LG til fonden, eller af udbe‐
talingen til lønmodtageren af feriemidler, der hidrører fra
indbetalingen fra LG til fonden.
Er der derimod tale om, at indbetalingen fra LG til fonden
sker på et tidspunkt efter, at lønmodtageren har fået de
tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra ferie med løn
eller feriegodtgørelse i feriekortordninger uden feriekasser,
udbetalt, ændrer LG’s indbetaling til fonden ikke på, at ud‐
betalingen til lønmodtageren er skattepligtig, jf. pensionsbe‐
skatningslovens § 14 B, stk. 1, som foreslås præciseret ved
lovforslagets § 2, nr. 1, hvortil der henvises.
Til § 4
Til nr. 1
Det følger af den nugældende § 59 b, stk. 1, i retssikker‐
hedsloven, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behand‐
ler klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbe‐
styrelsen, når det er fastsat ved lov.
Ved behandling i Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg af
klager over afgørelser truffet af andre end kommunalbesty‐
relsen, deltager to ankechefer, hvoraf den ene er formand,
samt tre medlemmer efter indstilling fra hhv. Kommuner‐
nes Landsforening (KL), Fagbevægelsens Hovedorganisati‐
on (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA), jf. retssikker‐
hedslovens § 59 b, stk. 4.
Bestemmelsen medfører en ligelig repræsentation af løn‐
modtager- og arbejdsgiverrepræsentanter ved deltagelse i
behandlingen af sager. I modsætning til Ankestyrelsen del‐
tager medlemmerne som repræsentanter for den indstillings‐
berettigede organisation for at sikre, at sagen bliver godt be‐
lyst gennem organisationernes grundige viden om arbejds‐
markedsforhold.
Det foreslås i forslaget til § 4, nr. 1, at der i § 59 b, stk. 1,
indsættes en henvisning til § 59 b, stk. 9.
Forslaget skal ses i sammenhæng med den i lovforslagets
§ 4, nr. 2, foreslåede § 59 b, stk. 9, hvorefter det foreslås,
at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om klage over en afgørelse
efter lov om førtidig udbetaling af feriemidler. Når Ankesty‐
relsen skønner, at en sag har principiel eller generel betyd‐
ning, vil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg dog træffe
afgørelse på et møde.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk.
2, til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler i lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne
hertil.
Til nr. 2
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan efter den nugæl‐
dende § 59 b, stk. 1, behandle klager over afgørelser truffet
af andre end kommunalbestyrelsen, når det er fastsat ved
lov. Der er ikke efter den nugældende § 59 b mulighed for,
som efter § 59 a, der vedrører kommunale afgørelser, at
Beskæftigelsesudvalget kan træffe afgørelsen administrativt.
Det foreslås som ny § 59 b, stk. 9, i retssikkerhedsloven,
at Ankestyrelsen kan træffe afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse ef‐
ter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler. Det foreslås videre, at når Ankestyrelsen skøn‐
ner, at en sag herom har principiel eller generel betydning,
træffer Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et
møde.
43
Forslaget vil medføre, at Ankestyrelsen, afhængigt af sagens
karakter, vil behandle sagen administrativt eller ved forelæg‐
gelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b,
stk. 1 og 2, i retssikkerhedsloven.
Forslaget vil medføre, at klage over afgørelse efter lov om
forvaltning og administration kan behandles administrativt
eller ved forelæggelse for Ankestyrelsens Beskæftigelsesud‐
valg efter § 59 b, stk. 4, i retssikkerhedsloven. Udvælgelse
af om sagen er af principiel eller generel betydning vil ske
i overensstemmelse med kriterierne for styrelsens øvrige
udvælgelse af principielle og generelle sager.
Der henvises i den forbindelse til Folketingstidende
2012-2013, tillæg A, L 158 som fremsat. Det fremgår heraf,
at begreberne principiel og generel betydning er fastlagt på
grundlag af Ankestyrelsens mangeårige praksis og forstås
f.eks. som en sag,
– der omfatter væsentlige forhold, Ankestyrelsen ikke tid‐
ligere har taget stilling til, herunder spørgsmål i forbin‐
delse med nye regler,
– der vedrører ændringer i retsopfattelsen udtrykt af Fol‐
ketingets Ombudsmand eller domstolene,
– der rejser spørgsmål, om administrative forskrifter stri‐
der mod loven eller savner lovhjemmel,
– der vedrører spørgsmål, hvor ændrede samfundsforhold
eller ændrede holdninger i befolkningen skaber behov
for at tage ældre praksis op til fornyet vurdering, eller
der i øvrigt berøres et område, hvor Ankestyrelsen finder
behov for at ændre praksis,
– der har generel betydning for retsanvendelsen på det på‐
gældende område, dvs. at afgørelsen har betydning ikke
alene for den konkrete sag, men også for andre sager og
altså indeholder et generelt aspekt.
Udvælgelsen i Ankestyrelsen af de principielle og generelle
sager sker på baggrund af ovennævnte kriterier.
Med den foreslåede ordning foreslås det, at sager om klage
over afgørelse efter lov om forvaltning og administration af
tilgodehavende feriemidler, der har betydning ud over den
konkrete sag ved sin principielle eller generelle karakter,
behandles med involvering af blandt andet de faglige orga‐
nisationer, der har tilknytning til området, ligesom i den
nugældende ordning i ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Ved behandlingen af sager, der vurderes at
have principiel eller generel betydning, i Ankestyrelsens Be‐
skæftigelsesudvalg, jf. den foreslåede § 59 b, stk. 9, i rets‐
sikkerhedsloven, vil der herefter, jf. § 59 b, stk. 4, deltage to
ankechefer fra Ankestyrelsen, hvoraf den ene er formand, og
et medlem udpeget af beskæftigelsesministeren efter indstil‐
ling fra hver af følgende organisationer: KL, FH og DA.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 26, stk.
1, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne
hertil.
Til § 5
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Forslaget vil medføre, at processen for udbetaling af ferie‐
midler vil kunne gå i gang hurtigst muligt efter vedtagel‐
sen. For at imødekomme hensynet til udbetaling ultimo
marts 2021, og samtidig undgå en hastebehandling af lov‐
forslaget, foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det forventes, at man kan søge om førtidig udbetaling af
feriemidler senest fra ultimo marts 2021. Udbetalingen vil
som udgangspunkt kunne finde sted få dage efter ansøgnin‐
gen, medmindre sagens kompleksitet medfører behov for
manuel sagsbehandling. Det nærmere ansøgningstidspunkt
afhænger af, hvad der teknisk er muligt for Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, der har ansvar for at drive fonden, og for ATP,
der yder teknisk og administrativ bistand til fonden.
Det foreslås i stk. 2, at regler fastsat i medfør af § 17 a, stk.
6, i lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler, jf. lov nr. 1223 af 21. august 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af § 17 a, stk. 10, i lov om forvaltning og admini‐
stration af tilgodehavende feriemidler.
Overgangsreglen skyldes, at § 17 a, stk. 6, med lovforslaget
bliver stk. 10. Da fonden fortsat behandler sager om førtidig
udbetaling i 2020, vil der fortsat være regler fastsat i medfør
af den gældende § 17 a, stk. 6. Forslaget medfører, at fremti‐
dige udstedelser af bekendtgørelse nr. 2157 af 9. december
2020 om førtidig udbetaling af feriemidler, vil ske i medfør
af § 17 a, stk.10.
Det bemærkes, at de af lovforslaget omfattede love ikke
gælder for Færøerne og Grønland, ligesom de heller ikke
kan sættes i kraft. Dette gælder også for de ændringer, der
foretages med lovforslaget.
44
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 58 af 30. januar 2018 om forvaltning og administra‐
tion af tilgodehavende feriemidler, som ændret ved § 3 i lov
nr. 496 af 1. maj 2019, § 22 i lov nr. 1559 af 27. december
2019, § 1 i lov nr. 1223 af 21. august 2020 og senest ved §
10 i lov nr. 2202 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
§ 3. Der skal for hver enkelt lønmodtager ske indberetning
til fonden af tilgodehavende feriemidler opgjort efter § 2
senest den 31. december 2020. Arbejdsgiveren kan ved
undskyldelige fejl gøre indsigelse imod indberetningen på
samme måde som angivet i § 4, stk. 3.
Stk. 2-6. ---
1. I § 3, stk. 1, indsættes i 2. pkt., efter »§ 4, stk. 3«:
», medmindre lønmodtager har fået førtidig udbetaling af
lønmodtagers resterende tilgodehavende feriemidler, jf. § 17
a, stk. 1 og 3«, og som 3. pkt. indsættes: »I så fald kan
arbejdsgiver ikke reducere i de indberettede tilgodehavende
feriemidler efter den 28. februar 2022.«.
Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler
om indberetningen, herunder om dens indhold og form, og
nærmere regler om opkrævning af et administrationsbidrag
ved indberetning af et krav, der kan afvises efter stk. 4,
herunder om opkrævning af gebyrer for rykkerskrivelser og
niveauet herfor.
2. I § 3, stk. 7, indsættes som 2. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om, at arbejdsgiver afholder udgifter og tab forbundet
med ændring af indberetning, hvis arbejdsgiver ændrer i
mange lønmodtageres indberetninger efter fristen, jf. stk. 1.«
Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nær‐
mere regler om fremgangsmåden og vilkårene for sanktioner
og håndhævelse i forbindelse med mangelfuld indberetning
af tilgodehavende feriemidler, jf. stk. 5
§ 7. ---
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren eller den, som beskæftigel‐
sesministeren bemyndiger hertil, fastsætter hvert år senest
den 31. maj størrelsen af den indeksering, arbejdsgiverne
skal anvende til at regulere de tilgodehavende feriemidler,
som arbejdsgiverne skal indbetale til fonden.
Stk. 3. ---
3. I § 7, stk. 2, indsættes efter »senest den 31. maj«: », dog
i 2021 inden førtidig udbetaling af feriemidler efter kapitel 5
a,«.
4. § 8, stk. 1 og 2, affattes således:
45
§ 8. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som er udbetalt
eller skal udbetales til lønmodtageren i perioden fra den 1.
marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af februar måned
i det følgende år, jf. § 15, stk. 1, 1. pkt., skal indbetales af
arbejdsgiveren til fonden senest den 1. september i afgørel‐
sesåret, jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4. I 2021 træffes
endvidere afgørelse om indbetaling af andre tilgodehavende
feriemidler, som i medfør af § 15, stk. 1, 1. pkt., jf. § 15, stk.
5, kan kræves udbetalt den 1. oktober 2021.
Stk. 2. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om, at tilgodehavende feriemidler, som i perioden
fra den 1. marts i det forudgående år og frem til udgangen
af februar måned i afgørelsesåret er blevet udbetalt til en
lønmodtager efter § 15, stk. 2-4, skal indbetales af arbejds‐
giveren til fonden senest den 1. september i afgørelsesåret,
jf. dog § 17 a, stk. 3, og § 28, stk. 4. I 2021 træffes endvide‐
re afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler,
hvorom fonden inden udgangen af februar måned 2021 har
bestemt, at der skal ske udbetaling efter § 15, stk. 2-4, den 1.
oktober 2021, jf. § 15, stk. 5.
Stk. 3. ---
»§ 8. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende
feriemidler for lønmodtagere, der når folkepensionsalderen
i henhold til kapitel 1 i lov om social pension i perioden
fra den 1. marts i afgørelsesåret og frem til udgangen af
februar måned i det følgende år. I 2021 træffes endvidere af‐
gørelse om indbetaling af andre tilgodehavende feriemidler,
for lønmodtagere som har opnået folkepensionsalderen før
1. marts 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i
afgørelsesåret.
Stk. 2. Fonden træffer hvert år inden udgangen af juli måned
afgørelse om arbejdsgivers indbetaling af tilgodehavende
feriemidler for lønmodtagere som i perioden fra den 1. marts
i det forudgående år og frem til udgangen af februar måned
i afgørelsesåret har fået udbetalt tilgodehavende feriemidler
efter § 15, stk. 2, eller hvor lønmodtageren i denne periode
er afgået ved døden. Fonden træffer tillige hvert år inden
udgangen af juli måned afgørelse om arbejdsgivers indbeta‐
ling af tilgodehavende feriemidler for lønmodtagere, hvis
samlede indberettede tilgodehavende feriemidler på dette
tidspunkt ikke overstiger 1.500 kr. I 2021 træffes endvidere
afgørelse om indbetaling af tilgodehavende feriemidler for
lønmodtagere, der er afgået ved døden inden udgangen af
februar 2021. Indbetaling skal ske senest den 1. september i
afgørelsesåret.«
§ 13. Fondens resultat tilskrives en gang årligt de enkelte
lønmodtageres tilgodehavende feriemidler i forhold til deres
andel af den samlede formue, dog løbende ved udbetaling,
jf. stk. 2. 5. I § 13, stk. 1, indsættes efter »jf. stk. 2«: »og 3«
Stk. 2. Ved udbetaling efter § 15 reguleres de tilgodehaven‐
de feriemidler for de lønmodtagere, der skal have midlerne
udbetalt, med fondens resultat på tidspunktet for udbetaling
i forhold til den enkeltes andel af den samlede formue i
fonden.«
6. I § 13, stk. 2, indsættes efter »på tidspunktet for«: »fon‐
dens beregning af«.
7. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved udbetaling efter § 17 a, stk. 3, reguleres de
tilgodehavende feriemidler med fondens resultat på ansøg‐
ningstidspunktet. Foretages der ændringer i arbejdsgivers
indberetning efter § 3, stk. 1, senere end 1 år efter lovens
ikrafttræden, og medfører dette ændringer lønmodtagerens
krav i medfør af § 12, sker reguleringen dog på tidspunktet
for fondens beregning af udbetaling.«
§ 17 a. Fonden kan efter ansøgning fra lønmodtageren fore‐
tage en førtidig udbetaling af feriemidler, der er omfattet af
§ 48 a, stk. 2, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 1025
af 4. oktober 2019, og optjent i perioden fra 1. september
2019 til 31. marts 2020. Feriebetaling i forbindelse med
afholdelse af særlige fondsferiedage efter § 28 fratrækkes
i udbetalingen. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil‐
læg, som vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra
august til september 2019, anses for optjent i september
8. I § 17 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »ansøgning fra lønmodta‐
geren« til: »en ansøgningsrunde i 2020«.
46
2019. Feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg, som
vedrører en lønperiode hen over månedsskiftet fra marts til
april 2020, anses for optjent i april 2020.
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter stk. 1 fratrækkes lønmodta‐
gerens krav mod fonden på tilgodehavende feriemidler efter
§ 12. Forud for høring af lønmodtageren efter § 4, stk. 1,
skal fonden undersøge, om lønmodtageren har fået førtidig
udbetaling af feriemidler efter stk. 1, som skal fratrækkes
ved opgørelsen af lønmodtagerens tilgodehavende feriemid‐
ler.
Stk. 3. Førtidig udbetaling efter stk. 1 og fradrag efter stk. 2
er uden betydning for arbejdsgiverens pligt til indberetning,
opgørelse og betaling af tilgodehavende feriemidler efter
kapitel 2 og 3. Fradrag i lønmodtagerens krav på tilgodeha‐
vende feriemidler, jf. stk. 2, skal ikke indgå i opgørelsen af,
hvad arbejdsgiveren skal indbetale til fonden.
Stk. 4. Førtidig udbetaling efter stk. 1 medregnes ved op‐
gørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst, i det
omfang den træder i stedet for ferie med løn eller feriegodt‐
gørelse i feriekortordninger uden feriekasser. Udbetalingen
medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte‐
pligtige indkomst, i det omfang den træder i stedet for
øvrig feriegodtgørelse. Udbetalingen som nævnt i 1. pkt.
henregnes til A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, og
medregnes til grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter ar‐
bejdsmarkedsbidragsloven. Kildeskattelovens § 49 B finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Fonden kan kræve førtidigt udbetalte feriemidler efter
stk. 1, som modtageren ikke har krav på, tilbagebetalt. Det
er ikke en betingelse for tilbagesøgningen, at modtageren
ved udbetalingen er vidende om, at denne ikke har krav på
førtidig udbetaling efter stk. 1.
9. I § 17 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Fonden kan efter en ansøgningsrunde i 2021 foreta‐
ge en førtidig udbetaling af en lønmodtagers tilgodehavende
feriemidler efter § 12.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
10. I § 17 a, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og stk. 4,
1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1«: »og
3«.
11. I § 17 a indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 5, som nyt
stykke:
»Stk. 6. Førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1 og 3,
der hidrører fra en indbetaling fra Lønmodtagernes Garan‐
tifond til Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Ferie‐
midler efter § 8 b i lov om Lønmodtagernes Garantifond,
medregnes ikke ved opgørelsen af lønmodtagerens skatte‐
pligtige indkomst.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 7.
12. I § 17 a, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter »stk. 1«:
»og 3«.
13. I § 17 a indsættes efter stk. 5, der bliver stk. 7, som nye
stykker:
»Stk. 8. En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler
efter stk. 1 kan af lønmodtageren skattemæssigt vælges be‐
handlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for
ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får
skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der
er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til ud‐
betalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og
skatteforvaltningen i hænde senest den 1. juli 2021.
Stk. 9. En førtidig udbetaling af tilgodehavende feriemidler
efter stk. 3 kan af lønmodtageren skattemæssigt vælges be‐
handlet, som om udbetalingen var sket på tidspunktet for
ansøgningen om udbetaling, og således at udbetalingen får
skattemæssig virkning på ansøgningstidspunktet, såfremt der
er gået mere end 14 dage fra ansøgningstidspunktet til ud‐
betalingstidspunktet. Anmodning herom skal være told- og
skatteforvaltningen i hænde senest den 1. december 2021.«
47
Stk. 6 bliver herefter stk. 10.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere reg‐
ler om førtidig udbetaling af feriemidler efter stk. 1, her‐
under regler for ansøgning, ansøgningsfrist, udbetaling, fon‐
dens administration, kontrol og tilbagesøgning.
14. I § 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes efter »stk.
1«: »og 3«, og », kontrol og tilbagesøgning« ændres til: »og
kontrol«.
15. I 17 a, stk. 6, der bliver stk. 10, indsættes som 3. pkt.:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om tilbagesøgning, herunder om at der ikke skal ske
tilbagebetaling af feriemidler, som lønmodtageren ikke hav‐
de krav på, jf. stk. 3, under en nærmere fastsat bagatelgræn‐
se.«
§ 17 b. ---
Stk. 2. Førtidig udbetaling efter § 17 a indgår ikke i tildelin‐
gen af, beregningen af eller medfører fradrag i forsørgelses‐
ydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser for
ydelsesmodtageren, dennes ægtefælle, samlever eller andre
husstandsmedlemmer. Der kan ses bort fra udbetalingen til
og med år 2022. En person, der har modtaget feriemidler
efter § 17 a, har pligt til at dokumentere at have modtaget
feriemidlerne i forbindelse med ansøgning og beregning af
en offentlig ydelse, hvori feriemidlerne ikke skal indgå.
Stk. 3. ---
16. I § 17 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »2022« til: »2023«.
§ 26. Klage over afgørelser, der er truffet af fonden efter
denne lov, skal indgives til fonden, inden 4 uger fra den
dag hvor afgørelsen er meddelt. Fonden vurderer, om der er
grundlag for at give klageren helt eller delvis medhold. Gi‐
ver fonden ikke klageren fuldt ud medhold, sender fonden
klagen og begrundelsen for afgørelsen og genvurderingen
videre til ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension
jf. dog stk. 2.
17. § 26, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrel‐
sens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Klagen indgives til fonden inden fire uger fra den
dag, afgørelsen er meddelt. Ved Ankestyrelsens behandling
af sagerne finder kapitel 9 a og kapitel 10 i lov om retssik‐
kerhed og administration på det sociale område anvendelse.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
Stk. 2. Fondens afgørelse om førtidig udbetaling af ferie‐
midler, jf. § 17 a, kan ikke påklages til ankenævnet for
Arbejdsmarkedets Tillægspension eller anden administrativ
myndighed.«
18. I § 26, stk. 2, som bliver til stk. 3, indsættes efter »§
17 a, «: »stk. 1, « og »ankenævnet for Arbejdsmarkedets
Tillægspension« ændres til: »Ankestyrelsen«.
§ 2
48
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar
2016, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 2226 af 29. decem‐
ber 2020, foretages følgende ændring:
1. Efter § 49 D indsættes:
»§ 49 E. I de tilfælde, hvor Lønmodtagernes Fond for Tilgo‐
dehavende Feriemidler har indeholdt A-skat og arbejdsmar‐
kedsbidrag i forbindelse med udbetaling af tilgodehavende
feriemidler, og Lønmodtagernes Garantifond efterfølgende
har udbetalt fondens krav på feriemidlerne efter § 8 b, jf.
§ 8 a, stk. 2, i lov om lønmodtagernes garantifond, kan
Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter
anmodning få udbetalt et beløb svarende til den indeholdte
A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som er indbetalt til told-
og skatteforvaltningen.«
§ 3
I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327
af 10. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 1521 af
27. oktober 2020, § 2 i lov nr. 2197 af 29. december 2020, §
15 i lov nr. 2202 af 29. december 2020 og ved § 1 i lov nr.
2223 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:
§ 14 B. Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg
af regulering, jf. § 15 i lov om forvaltning og administration
af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, i det omfang de hidrører fra
indbetalinger til fonden omfattet af § 19, stk. 5, jf. dog
stk. 2. Øvrige udbetalinger efter § 15 i lov om forvaltning
og administration af tilgodehavende feriemidler medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2. Krav på tilgodehavende feriemidler som nævnt i §
8 a, stk. 2, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, som
Lønmodtagernes Garantifond indbetaler til Lønmodtagernes
Fond for Tilgodehavende Feriemidler efter § 8 b i lov om
Lønmodtagernes Garantifond, medregnes ikke til lønmodta‐
gerens skattepligtige indkomst. Af kravet betaler arbejdsgi‐
veren en afgift på 38 pct. § 38 finder ikke anvendelse på
denne afgift.
1. § 14 B, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
»Udbetaling af tilgodehavende feriemidler med tillæg af re‐
gulering, jf. § 13, stk. 2, og § 15 i lov om forvaltning og
administration af tilgodehavende feriemidler, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang de
hidrører fra ferie med løn eller feriegodtgørelse i feriekor‐
tordninger uden feriekasser, jf. dog stk. 2.«
2. I § 14 B, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Udbetalinger af tilgodehavende feriemidler, der hidrører fra
en indbetaling som nævnt i 1. pkt., medregnes ikke ved
opgørelsen af lønmodtagerens skattepligtige indkomst.«
§ 4
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om‐
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1555 af 2. november 2020,
som ændret ved § 5 i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og
§ 3 i lov nr. 2190 af 29. december 2020, foretages følgende
ændringer:
49
§ 59 b. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg behandler kla‐
ger over afgørelser truffet af andre end kommunalbestyrel‐
sen, når det er fastsat ved lov.
Stk. 2-8. ---
Stk. 9. § 50, stk. 4, § 51, stk. 3, § 57, nr. 1, § 59, § 67, stk.
2, §§ 68 og 70, § 72, stk. 1 og 7, og § 74 finder anvendelse
på Beskæftigelsesudvalget og dets behandling af klager og
spørgsmål efter stk. 1 og 3.
1. I § 59 b, stk. 1, indsættes efter »ved lov«: »jf. dog stk. 9«.
2. I § 59 b indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:
»Stk. 9. Ankestyrelsen træffer afgørelse uden medvirken af
beskikkede medlemmer i sager om klage over afgørelse ef‐
ter lov om forvaltning og administration af tilgodehavende
feriemidler. Når Ankestyrelsen skønner, at en sag omfattet
af 1. pkt. har principiel eller generel betydning, træffer An‐
kestyrelsens Beskæftigelsesudvalg afgørelse på et møde.«
Stk. 9 bliver herefter stk. 10
50