Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE8766

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l163/20201_l163_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 10. februar 2021 af beskæftigelsesministeren (Peter Hummelgaard)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere
    (Forlængelse af det midlertidige børnetilskud)
    § 1
    I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt
    børnetilskud til visse forsørgere, som ændret ved § 19 i lov
    nr. 1558 af 27. december 2019, foretages følgende ændring:
    1. I § 19, stk. 2, ændres »den 30. juni 2021« til: »den 31.
    december 2021«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
    Lovforslag nr. L 163 Folketinget 2020-21
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 20/21418
    BE008766
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud til visse forsørgere
    2.1. Gældende ret
    2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Regeringen (Socialdemokratiet) og Radikale Venstre, So‐
    cialistisk Folkeparti og Enhedslisten blev den 3. september
    2019 enige om at indføre et nyt midlertidigt børnetilskud for
    forsørgere pr. 1. januar 2020.
    Aftalen om et nyt midlertidigt børnetilskud har baggrund
    i den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark”
    mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folke‐
    parti og Enhedslisten fra den 25. juni 2019, hvoraf det
    fremgår, at regeringen vil bekæmpe børnefattigdom. Børne‐
    tilskuddet skal på kort sigt være med til at afhjælpe proble‐
    merne med børnefattigdom, indtil en ydelseskommission har
    fremlagt sine anbefalinger, og et nyt ydelsessystem er trådt i
    kraft.
    Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere
    trådte i kraft den 1. januar 2020 og fik virkning fra den
    1. august 2019 til og med den 30. juni 2021, idet det er
    intentionen, at det midlertidige børnetilskud og evt. tillæg
    til enlige forsørgere skal ydes, indtil Ydelseskommissionens
    anbefalinger er blevet fremlagt, og et nyt ydelsessystem er
    trådt i kraft.
    Det midlertidige børnetilskud er et skattefrit tilskud og
    ydes til forældre, som er berørt af kontanthjælpsloftet og/
    eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
    overgangsydelse. Det midlertidige børnetilskud ydes til for‐
    ældre med børn i alderen 0-14 år og skal sikre familierne
    bedre økonomiske vilkår og bedre mulighed for at være
    en del af fællesskabet. I 2021 udgør tilskuddet 717 kr. pr.
    måned pr. barn af ydelsesmodtagere på de laveste ydelser –
    det vil sige selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere,
    overgangsydelsesmodtagere samt uddannelsesparate uddan‐
    nelseshjælpsmodtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563
    kr. pr. barn af øvrige personer i målgruppen. Derudover
    får enlige forsørgere et supplerende tilskud på 665 kr. må‐
    nedligt. Der er dog et loft for midlertidigt børnetilskud og
    tillæg til enlige forsørgere, idet det maksimale børnetilskud
    ikke kan overstige det beløb, som den enkelte børnefamilie
    har mistet som følge af kontanthjælpsloftet og som følge
    af indførelsen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og
    overgangsydelsen.
    Regeringen nedsatte i december 2019 en ydelseskommis‐
    sion til at gentænke kontanthjælpssystemet og finde en af‐
    løser for kontanthjælpsloftet, uden at det bliver muligt at
    modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.
    Ydelseskommissionen har fået forlænget fristen for frem‐
    læggelse af sine anbefalinger til april 2021. Dermed får
    kommissionen fire måneder ekstra til arbejdet, der er blevet
    forlænget blandt andet som følge af covid-19. På den bag‐
    grund er der behov for at forlænge virkningsperioden for det
    midlertidige børnetilskud til udgangen af 2021, således at et
    nyt ydelsessystem kan nå at træde i kraft.
    2. Forlængelse af perioden for det midlertidige børnetilskud
    til visse forsørgere
    2.1. Gældende ret
    De gældende regler om udbetaling af det midlertidige bør‐
    netilskud til forsørgere, der er berørt af kontanthjælpsloftet
    og/eller indførelsen af integrationsydelse (nu selvforsørgel‐
    ses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse), fremgår af lov
    nr. 1550 af 27. december 2019 om lov om et midlertidigt
    børnetilskud til visse forsørgere.
    Det fremgår af de gældende regler, at ordningen har virk‐
    ning fra og med den 1. august 2019 og til og med den 30.
    juni 2021.
    For forsørgere med børn i alderen 0-14 år, der er berørt af
    kontanthjælpsloftet og/eller indførelsen af integrationsydelse
    - det vil sige modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
    sen eller overgangsydelsen, sker der udbetaling af midlerti‐
    digt børnetilskud med følgende forskellige satser:
    – Midlertidigt børnetilskud udgør 615 kr. pr. måned pr.
    barn (2021-niveau) for enlige personer, der forsørger
    2
    eget barn under 15 år i hjemmet og modtager uddan‐
    nelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelseshjælp med
    barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen for gravide
    kvinder, der har passeret 12. svangerskabsuge, uddannel‐
    seshjælp med satsen for personer, der har en dokumen‐
    teret psykisk lidelse som nævnt i lov om aktiv social‐
    politik og har forsørgelsespligt over for et barn, eller
    kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af kontant‐
    hjælpsloftet og skal således have fået nedsat en eller
    begge af disse ydelser: Boligstøtten efter lov om indivi‐
    duel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
    socialpolitik.
    – Midlertidigt børnetilskud udgør 717 kr. pr. måned pr.
    barn (2021-niveau) for personer, der forsørger eget barn
    under 15 år i hjemmet og modtager selvforsørgelses- og
    hjemrejseydelse eller overgangsydelse, eller som modta‐
    ger uddannelseshjælp eller kontanthjælp og er gift eller
    samlevende med en person, der modtager selvforsørgel‐
    ses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og derfor
    får beregnet deres hjælp, således at begge i parret mindst
    modtager det beløb, de hver ville have modtaget i selv‐
    forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse
    og danskbonus. Personer, der forsørger eget barn under
    15 år i hjemmet, og som modtager uddannelseshjælp
    som uddannelsesparat og er berørt af kontanthjælpslof‐
    tet, og således får nedsat en eller begge af disse ydelser:
    Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte og særlig
    støtte efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik.
    – Midlertidigt børnetilskud udgør 563 kr. pr. måned pr.
    barn (2021-niveau) for gifte eller samlevende personer,
    der forsørger eget barn under 15 år i hjemmet og modta‐
    ger uddannelseshjælp med aktivitetstillæg, uddannelses‐
    hjælp med barselstillæg, uddannelseshjælp med satsen
    for gravide kvinder, der har passeret 12. svangerskabs‐
    uge, uddannelseshjælp med satsen for personer, der har
    en dokumenteret psykisk lidelse som nævnt i lov om
    aktiv socialpolitik og har forsørgelsespligt over for et
    barn, eller kontanthjælp. Den enkelte skal være berørt af
    kontanthjælpsloftet og skal således have fået nedsat en
    eller begge af disse ydelser: Boligstøtten efter lov om
    individuel boligstøtte og særlig støtte efter § 34 i lov om
    aktiv socialpolitik.
    Samtidig modtager enlige forsørgere et særligt tillæg –
    tillæg til enlige forsørgere – på 665 kr. pr. måned (2021-ni‐
    veau), som er uafhængigt af antallet af børn under 15 år i
    hjemmet.
    Det betyder, at personer, der modtager uddannelseshjælp
    eller kontanthjælp, og som i den gældende virkningsperiode
    har fået nedsat boligstøtten eller den særlige støtte efter §
    34 i lov om aktiv socialpolitik, er omfattet i de hele kalen‐
    dermåneder, hvor deres boligstøtte eller særlig støtte bliver
    reduceret som konsekvens af kontanthjælpsloftet. Kontant‐
    hjælpsloftet beregnes alene på hele kalendermåneder, og be‐
    tingelserne skal være opfyldt fra den første dag i måneden.
    Modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
    overgangsydelse efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik er
    tilsvarende omfattet af loven i de hele kalendermåneder,
    hvor de opfylder betingelserne for at modtage midlertidigt
    børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere den
    første dag i måneden.
    Det er således en betingelse for modtagere af uddannel‐
    seshjælp og kontanthjælp, at den enkelte forsørger er omfat‐
    tet af kontanthjælpsloftet for at kunne få udbetalt midlerti‐
    digt børnetilskud og eventuelt tillæg til enlige forsørgere,
    mens modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
    ler overgangsydelse (integrationsydelsesmodtagere indtil 1.
    januar 2020) ikke skal være berørt af kontanthjælpsloftet,
    men alene skal modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
    se eller overgangsydelsen efter § 22 i lov om aktiv social‐
    politik for at kunne modtage midlertidigt børnetilskud og
    evt. tillæg til enlige forsørgere.
    Følgende betingelser er gældende for retten til det midler‐
    tidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere:
    – at personen har den privatretlige forsørgelsespligt over
    for barnet,
    – at personen og barnet har fælles folkeregisteradresse, og
    – at barnet ikke er fyldt 15 år.
    Alle betingelser skal være opfyldt den første dag i den
    måned, som den enkelte udbetaling af det midlertidige bør‐
    netilskud og evt. tillæg til enlige forsørgere vedrører.
    Der gælder et maksimum for, hvor meget den enkelte
    person samlet kan få udbetalt af det midlertidige børnetil‐
    skud og tillæg til enlige forsørgere. Beløbet kan sammenlagt
    ikke overstige det beløb, hvormed boligstøtte efter lov om
    individuel boligstøtte og/eller særlig støtte efter § 34 i lov
    om aktiv socialpolitik til den enkelte forsørger er nedsat
    efter reglerne om kontanthjælpsloftet i §§ 25 b-25 d i lov
    om aktiv socialpolitik. Ved omfanget af nedsættelsen ses
    der på den ny beregning for nedsættelse af den samlede
    hjælp (kontanthjælpsloftet) efter § 25 c, stk. 1 og 2, jf. stk.
    5, i lov om aktiv socialpolitik, som Udbetaling Danmark
    foretager samtidig med, at Udbetaling Danmark genberegner
    boligstøtten for den pågældende måned på baggrund af op‐
    lysninger fra indkomstregisteret og kommunen.
    For modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse el‐
    ler overgangsydelse kan der ud over beløbet, hvormed den
    enkelte forsørger er nedsat som følge af kontanthjælpsloftet,
    udbetales yderligere midlertidigt børnetilskud og eventuelt
    tillæg til enlige forsørgere op til et grænsebeløb på 1.937
    kr. (2021-niveau) månedligt for en enlig modtager af selv‐
    forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og
    på 4.261 kr. (2021-niveau) månedligt for en modtager af
    selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse,
    der anses for gift eller samlevende.
    Vurderingen af, om en person er gift eller samlevende,
    følger den afgørelse, som kommunen træffer efter lov om
    aktiv socialpolitik forud for indplaceringen på loftsstørrelsen
    for den enkelte. Det vil sige den afgørelse, som kommunen
    3
    træffer om, hvorvidt en person i relation til kontanthjælps‐
    loftet kan anses for samlevende eller enlig, jf. lov om børne‐
    tilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
    Der kan alene udbetales ét midlertidigt børnetilskud pr.
    barn, mens tillæg til enlige forsørgere udbetales som et
    fast månedligt tillæg uanset antallet af børn. Det betyder,
    at modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
    overgangsydelse eller uddannelsesparate uddannelseshjælps‐
    modtagere, der tillige er enlige forsørgere, kan modtage
    midlertidigt børnetilskud på 717 kr. pr. barn og samtidig
    modtage ét tillæg på 665 kr. som enlig forsørger, hvorimod
    de øvrige enlige forsørgere på højere ydelser modtager et
    midlertidigt børnetilskud pr. barn på 615 kr., samtidig med
    tillægget på 665 kr. Der gælder dog et maksimum for, hvor
    meget den enkelte person samlet kan få udbetalt af det
    midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, jf.
    ovenfor. De anførte beløb er de månedlige satser for 2021.
    Udbetaling Danmark administrerer ordningen. Det betyder
    blandt andet, at administrationen af det midlertidige børne‐
    tilskud og tillæg til enlige forsørgere er underlagt de gene‐
    relle regler, der i øvrigt gælder for Udbetaling Danmarks
    administration, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark.
    2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Hensigten med det midlertidige børnetilskud er at forbed‐
    re de økonomiske vilkår og dermed levevilkårene for børn
    til forældre i kontanthjælpssystemet. Det skal altså på kort
    sigt afhjælpe problemerne med børnefattigdom i Danmark,
    indtil Ydelseskommissionen fremlægger sine anbefalinger,
    og et nyt ydelsessystem træder i kraft.
    Ydelseskommissionen har fået forlænget fristen for frem‐
    læggelse af sine anbefalinger om et nyt ydelsessystem til
    april 2021. Ydelseskommissionens anbefalinger fremlægges
    derfor 4 måneder senere, hvilket også påvirker tidspunktet
    for, hvornår et nyt kontanthjælpssystem kan træde i kraft.
    Der er således behov for at forlænge ordningen med det
    midlertidige børnetilskud.
    Ordningen vil med forslaget blive forlænget med 6 måne‐
    der og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at der i
    den forlængede periode fortsat vil blive udbetalt midlertidigt
    børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når betingelserne
    er opfyldt.
    Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et
    midlertidigt børnetilskud, at det midlertidige børnetilskud
    har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til
    og med den 30. juni 2021.
    Den foreslåede ændring af lovens § 19, stk. 2, vil medføre,
    at det midlertidige børnetilskud får virkning for perioden fra
    og med den 1. august 2019 til og med den 31. december
    2021.
    Således foreslås det, at loven ændres, så ordningen med
    midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere vil
    ophøre med virkning fra den 1. januar 2022. Det vil betyde,
    at det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørge‐
    re for december 2021 udbetales i februar 2022. Det skyldes,
    at midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlig forsørgere
    udbetales månedsvis i starten af den anden måned efter den
    måned, som den enkelte udbetaling af midlertidigt børnetil‐
    skud vedrører. For personer omfattet af kontanthjælpsloftet
    udbetales det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige
    forsørgere dog tidligst, når Udbetaling Danmark har foreta‐
    get en beregning for nedsættelse af boligstøtte og/eller sær‐
    lig støtte. December 2021 bliver dermed den sidste måned,
    som midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
    kan ydes for.
    Udbetaling Danmark vil fortsat skulle administrere ordnin‐
    gen.
    3. Økonomiske konsekvenser og implementeringsmæssige
    konsekvenser for det offentlige
    3.1. Økonomiske konsekvenser af det midlertidige
    børnetilskud
    Det foreslås at forlænge det midlertidige børnetilskud, så
    tilskuddet gælder til og med den 31. december 2021. Ord‐
    ningen vil i øvrigt fortsætte uændret.
    Det midlertidige børnetilskud er målrettet børn fra 0-14
    år i familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller selv‐
    forsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse. Det
    månedlige tilskud udgør (2021-niveau) 717 kr. pr. barn
    af modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
    overgangsydelse og uddannelsesparate uddannelseshjælps‐
    modtagere, 615 kr. pr. barn af enlige, og 563 kr. pr. barn
    af øvrige i målgruppen. Derudover udgør det supplerende
    tillæg til enlige forsørgere 665 kr. månedligt.
    Det forventes, at omkring 7.000 fuldtidspersoner vil mod‐
    tage det midlertidige børnetilskud i forlængelsesperioden fra
    den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2021.
    Det midlertidige børnetilskud er 100 pct. statslig finansie‐
    ret, og forlængelsen forventes at medføre statslige merudgif‐
    ter i 2021-pl til udbetaling af tilskuddet på ca. 122 mio.
    kr. i 2021 svarende til ca. 94 mio. kr. efter tilbageløb. Det
    midlertidige børnetilskud er skattefrit.
    Samlet set skønnes forlængelsen at medføre offentlige
    merudgifter i 2021 på ca. 143 mio. kr. før skat og tilbageløb
    svarende til ca. 128 mio. kr. i 2021 efter skat og tilbageløb,
    jf. tabel 1. Heri indgår administrationsudgifter samt ydelses-
    og aktiveringsudgifter som følge af en negativ beskæftigel‐
    seseffekt, jf. nedenstående afsnit. I 2021-2022 skønnes for‐
    længelsen at medføre merudgifter til administration i Udbe‐
    taling Danmark på 1,8 mio. kr. årligt.
    Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget (2021-pl)
    4
    2021 2022 2023 2024
    I alt statslige udgifter 129,0 1,8 0,0 0,0
    Heraf til det midlertidige børnetilskud 122,4 0,0 0,0 0,0
    Heraf til kontanthjælp – adfærd 2,2 0,0 0,0 0,0
    Heraf til uddannelseshjælp – adfærd 0,1 0,0 0,0 0,0
    Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
    ydelse – adfærd
    1,0 0,0 0,0 0,0
    Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd 1,5 0,0 0,0 0,0
    Heraf til administration i Udbetaling Danmark 1,8 1,8 0,0 0,0
    I alt kommunale udgifter 14,0 0,0 0,0 0,0
    Heraf til kontanthjælp – adfærd 7,6 0,0 0,0 0,0
    Heraf til uddannelseshjælp – adfærd 0,9 0,0 0,0 0,0
    Heraf til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangs‐
    ydelse – adfærd
    3,1 0,0 0,0 0,0
    Heraf til aktiveringsudgifter - adfærd 2,4 0,0 0,0 0,0
    I alt (inklusiv adfærd) før skat og tilbageløb 143,0 1,8 0,0 0,0
    I alt (inklusiv adfærd) efter skat og tilbageløb 127,8 1,8 0,0 0,0
    Udbetaling af det midlertidige børnetilskud skønnes at
    indebære, at den enkelte modtager i gennemsnit vil afgå
    langsommere til beskæftigelse end i en situation uden mid‐
    lertidigt børnetilskud. Samlet skønnes forlængelsen med be‐
    tydelig usikkerhed at indebære en strukturel svækkelse af
    beskæftigelsen på omkring 100 fuldtidspersoner i 2021. Den
    forventede svækkelse af beskæftigelsen indebærer offentlige
    merudgifter til kontanthjælp på 9,8 mio. kr., uddannelses‐
    hjælp på 1,0 mio. kr. og selvforsørgelses- og hjemrejseydel‐
    se eller overgangsydelse på 4,1 mio. kr. i 2021. Som følge
    heraf forventes afledte merudgifter til aktivering på 3,9 mio.
    kr. i 2021.
    Det midlertidige børnetilskud udbetales af Udbetaling
    Danmark. Lovforslaget vil derfor medføre merudgifter i Ud‐
    betaling Danmark. På baggrund af oplysninger fra Udbeta‐
    ling Danmark om estimerede udgifter er der på grund af
    forlængelsen afsat 1,8 mio. kr. årligt i 2021-2022 til admi‐
    nistration af det midlertidige børnetilskud. Administrations‐
    omkostningerne afholdes af staten.
    De økonomiske konsekvenser af lovforslaget skal for‐
    handles med de kommunale parter for så vidt angår ydelses-
    og aktiveringsudgifterne.
    3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det
    offentlige
    Nærværende lovforslag beror på de syv principper for di‐
    gitaliseringsklar lovgivning helt svarende til det lovforslag,
    der indførte midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere,
    lovforslag nr. L 45, Folketingsamlingen 2019-20, se nær‐
    mere herom i bemærkningerne til lovforslag nr. L 45 om
    forslag til lov om et midlertidigt børnetilskud til visse for‐
    sørgere, jf. Folketingstidende 2019-20, 1. samling, Tillæg A,
    side 18.
    Ordningen vil efter lovforslagets indhold blive forlænget
    med 6 måneder og i øvrigt fortsætte uændret.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Forslaget har ingen økonomiske eller administrative kon‐
    sekvenser for erhvervslivet.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor‐
    gerne.
    6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
    Forslaget har ingen klima- og miljømæssige konsekven‐
    ser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Ordningen vurderes ikke at være omfattet af forordning
    nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale sikringsord‐
    ninger, idet det midlertidige børnetilskuds intention er at
    tilføre ekstra økonomiske ressourcer til bopælsforælderens
    økonomiske situation som følge af kontanthjælpsloftet og
    indførelsen af integrationsydelsen. Ydelser i kontanthjælps‐
    systemet kan alene udbetales til personer med ophold her
    i landet og er ikke en social sikringsydelse omfattet af
    forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale
    sikringsordninger. Endvidere vurderes det midlertidige bør‐
    netilskud at være i overensstemmelse med ligebehandlings‐
    princippet i forordning 492/2011/EU om arbejdskraftens frie
    bevægelighed inden for Unionen, da kravet om, at barnet
    skal være bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
    (CPR) hos modtageren af det midlertidige børnetilskud, gæl‐
    5
    der for såvel danske statsborgere som for øvrige statsborge‐
    re, herunder EU/EØS statsborgere.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. januar
    2021 til den 18. januar 2021 været sendt i høring hos følgen‐
    de myndigheder og organisationer m.v.:
    Ankestyrelsen, ATP, Arbejdsløshedskassen for Selvstæn‐
    dige Erhvervsdrivende (ASE), Beskæftigelsesrådets Ydel‐
    sesudvalg, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår,
    Danske A-kasser, Danmarks Frie Fagforening, Danske Ad‐
    vokater, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Handicapor‐
    ganisationer, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Fore‐
    ning, Danske Revisorer, Datatilsynet, Det Centrale Handi‐
    capråd, Det faglige hus, Finanssektorens Arbejdsgiverfor‐
    ening, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar‐
    bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautori‐
    serede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Frie Funktionæ‐
    rer, Institut for Menneskerettigheder, Jobrådgivernes Bran‐
    cheforening, KL, Landsforeningen af nuværende og tidlige‐
    re Psykiatribrugere (LAP), Kristelig Arbejdsgiverforening,
    Kristelig Fagbevægelse, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rets‐
    politisk Forening, Rigsrevisionen, Rådet for Etniske Minori‐
    teter, Rådet for Psykisk Sårbare på arbejdsmarkedet, Rådet
    for Socialt Udsatte, SAND – De hjemløses landsorganisati‐
    on, Udbetaling Danmark og Ældresagen.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
    »Ingen«)
    Negative konsekvenser/merudgif‐
    ter
    (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
    anfør »Ingen«)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Lovforslaget medfører samlet set
    merudgifter før skat og tilbageløb
    på:
    Stat:
    2021: 129,0 mio. kr.
    2022: 1,8 mio. kr.
    Kommuner:
    2021: 14,0 mio. kr.
    Regioner:
    Ingen
    Lovforslaget vil medføre merud‐
    gifter i Udbetaling Danmark til lø‐
    bende drift.
    Implementeringskonsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er‐
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er‐
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige konsekven‐
    ser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Midlertidigt børnetilskud vurderes ikke at være en social sikringsydelse
    omfattet af forordning nr. 883/2004/EF om koordinering af de sociale
    sikringsordninger.
    Kravet om, at barnet skal være bopælsregisteret hos modtageren af det
    6
    midlertidige børnetilskud gælder for såvel danske som for øvrige statsbor‐
    gere, herunder EU/EØS-statsborgere. Midlertidigt børnetilskud vurderes
    således at være i overensstemmelse med ligebehandlingsprincippet 19 i
    forordning 492/2011/EU. Der henvises til pkt. 8 om forholdet til EU-ret‐
    ten.
    Er i strid med de principper for im‐
    plementering
    af erhvervsrettet EU-regulering/
    Går videre end minimumskrav i EU-
    regulering
    (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Det fremgår af den gældende § 19, stk. 2, i lov om et
    midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere, at §§ 1-18 har
    virkning i perioden fra og med den 1. august 2019 til og
    med den 30. juni 2021.
    For en nærmere beskrivelse af gældende ret, herunder om
    personkredsen og satserne for det midlertidige børnetilskud
    efter loven, henvises til de almindelige bemærkninger, punkt
    2.1.
    Det foreslås, at i § 19, stk. 2, ændres datoen »den 30. juni
    2021« til: »den 31. december 2021«. Ændringen betyder, at
    ordningen for midlertidigt børnetilskud forlænges således, at
    §§ 1-18 får virkning i perioden fra og med den 1. august
    2019 til og med den 31. december 2021.
    Formålet med den foreslåede ændring er, at udbetaling af
    det midlertidige børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere
    forlænges til og med udgangen af 2021, og at der fortsat
    kan ydes tilskud, indtil Ydelseskommissionens anbefalinger
    om et nyt kontanthjælpssystem er blevet fremlagt, og disse
    anbefalinger forventeligt er trådt i kraft.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
    mærkninger, punkt 2.2.
    Til § 2
    Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
    Baggrunden er, at den nuværende periode for udbetaling
    af et midlertidigt børnetilskud løber til og med den 30. juni
    2021. Ordningen vil med forslaget blive forlænget med 6
    måneder og i øvrigt fortsætte uændret. Det vil betyde, at
    der i den forlængede periode fortsat vil kunne udbetales
    midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere, når
    betingelserne er opfyldt.
    Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be‐
    mærkninger, punkt 2.2., samt til lovforslagets § 1, nr. 1 og
    bemærkningerne hertil.
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om
    et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere ikke gælder
    for disse landsdele og ikke indeholder hjemmel til at sætte
    loven i kraft for Færøerne og Grønland
    7
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov nr. 1550 af 27. december 2019 om
    et midlertidigt børnetilskud til visse for‐
    sørgere, som ændret ved § 19 i lov nr.
    1558 af 27. december 2019, foretages
    følgende ændring:
    § 19. ---
    Stk. 2. §§ 1-18 har virkning for perio‐
    den fra og med den 1. august 2019 til og
    med den 30. juni 2021.
    1. I § 19, stk. 2, ændres »den 30. juni
    2021« til: »den 31. december 2021«.
    8