Fremsat den 10. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 10. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om totalforbud mod demersalt fiskeri med bomtrawl i Skagerrak og Nordsøen
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde‐
værende folketingsår (2020-21) at fremlægge lovforslag om
forbud mod benyttelse af bomtrawl efter demersale arter i
Skagerrak og Nordsøen, eftersom denne redskabstype forår‐
sager katastrofale skader på havbundens miljø, flora, fauna
og lokalt dansk fiskeri med deraf følgende socioøkonomiske
skader i danske havnesamfund.
Beslutningsforslag nr. B 153 Folketinget 2020-21
AX025775
Bemærkninger til forslaget
Bomtrawling i dansk territorialfarvand har i de forløbne
årtier udviklet sig til en menneskeskabt naturkatastrofe. For
at forhindre et truende biologisk kollaps pålægges regerin‐
gen snarest at fremsætte et lovforslag om forbud mod
demersale bomtrawl i Skagerrak og Nordsøen, herunder
sten- og kædemåtter. I Skagerrak indføres totalforbuddet
mod bomtrawlfiskeri omgående og uden udfasningsperiode,
mens der i Nordsøen sker en 5-årig udfasning. Udfasnings‐
perioden i Nordsøen sker af hensyn til industrien, idet en
lignende udfasning blev benyttet, da pulsfiskeri blev for‐
budt.
Beslutningsforslaget tager udgangspunkt i årtiers stadig
forværrede bomtrawlødelæggelser. Skelsættende var en EU-
udvidelse nord for 56. breddegrad i 1997 under den davæ‐
rende fiskeriminister, Henrik Dam Kristensen (S), som 9
år senere sagde således om bomtrawl: »Det er en katastro‐
fe. Det er konsekvensen af den fælles fiskeripolitik. Bom‐
trawl er en uacceptabel måde at fiske på. Det ville aldrig
blive tilladt i dag. Alle, der har været fiskeriminister, har
medansvar for, at EU’s fiskeripolitik ligger i ruiner« (»Hol‐
land og EU ødelægger Nordsø-fiskeriet«, Ritzau, den 29.
maj 2006). I 2018 anbefalede Socialdemokratiets fiskeriord‐
fører, Simon Kollerup, et bomtrawlforbud i Skagerrak, og
senest har den nuværende fiskeriminister, Rasmus Prehn (S),
oplyst, at hverken »Venstre eller Socialdemokratiet er imod
at forbyde bomtrawl« (»Erik Høgh-Sørensen (DF): Totalfor‐
bud kan være på vej mod bomtrawl«, Nordsøposten, den 8.
januar 2021). Fiskeriministerens udtalelse er ny og antyder
et politisk flertal for et totalforbud. Et sådant forbud har
også en vis klangbund blandt fiskerierhvervets organisatio‐
ner, idet hollandske VisNed og danske DFPO i januar 2021
indgik en frivillig aftale om at begrænse bomtrawlskaderne
i dansk farvand. Omtrent samtidig fortsatte en hollandsk
bomtrawler imidlertid fiskeriet på Det Gule Rev i Skager‐
rak.
Dette beslutningsforslag sigter på at udvide det, som bran‐
chen selv har aftalt frivilligt. En lovfæstelse sætter danske
myndigheder i stand til at øge kontrolindsatsen. Hovedprin‐
cipperne for det lovforslag, der skal fremsættes, skal være
følgende:
– Ikkediskrimination på baggrund af nationalitet.
– Klimavenligt, skånsomt og bæredygtigt fiskeri.
– Lovliggørelse af dansk forvaltning af Natura 2000-områ‐
der til havs.
Hvis Danmark skal undgå en procesrisiko ved EU-Dom‐
stolen for brud på EU’s habitatdirektiv (Rådets direktiv
92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter), skal bomtrawl forbydes. Kun derved undgås yderli‐
gere irreversible skader på Det Gule Rev og andre Natura
2000-områder.
De p.t. godkendte bomtrawlfiskerier er præget af mangel‐
fuld kontrol eller direkte lovløshed, hvilket manifesterer sig
ved, at bomtrawlere gerne påsejler og ødelægger internatio‐
nale elkabler på havbunden. I 2017 kostede en bomtrawlers
påsejling op til 80 mio. kr. i reparation (»Bomtrawler-krig
fortsætter: Politianmeldt for at smadre el-kabel«, TV Midt‐
vest, den 9. november 2017).
Formålet med lovforslaget skal være at sikre, at Dan‐
mark fremover efterlever EU’s fælles fiskeripolitik og den‐
nes bestemmelser om bæredygtig og ansvarlig fiskeriforvalt‐
ning. Disse bestemmelser fremgår bl.a. af fiskerikontrolfor‐
ordningen (Rådets forordning (EF) nr. 1224/2009 om op‐
rettelse af en EF-kontrolordning med henblik på at sikre
overholdelse af reglerne i den fælles fiskeripolitik), hvor
»bæredygtighed« er specifikt nævnt. Selv om bomtrawl er
tilladt i danske farvande, finder forslagsstillerne ikke, at
bomtrawl er foreneligt med bæredygtighedskravet.
De traktatmæssige forpligtelser er dog nedprioriteret i
andre, mindre tungtvejende følgelovgivninger såsom Euro‐
pa-Kommissionens forordninger 2018/2035 og 2019/2238
(Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/2035 af
18. oktober 2018 om de nærmere bestemmelser for gennem‐
førelsen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter visse de‐
mersale arter i Nordsøen for perioden 2019-2021, og Kom‐
missionens delegerede forordning (EU) 2019/2238 af 1. ok‐
tober 2019 om de nærmere bestemmelser for gennemførel‐
sen af landingsforpligtelsen i fiskeriet efter visse demersale
arter i Nordsøen i perioden 2020-2021). I Europa-Kommis‐
sionens forordning 2018/2035 fremgår det af betragtning
18, at bomtrawlede rødspætter har gode overlevelseschan‐
cer. Dette strider mod Europa-Kommissionens Scientific,
Technical and Economic Committee for Fisheries᾽ (SETCF)
vurdering af samme spørgsmål. Derfor skal nærværende
beslutningsforslag sikre, at Danmark begynder at efterleve
forpligtelsen til bæredygtig fiskeriforvaltning, ansvarlighed
og hensyntagen til danske lokalsamfunds socioøkonomi.
Af samme grund sigter dette beslutningsforslag ikke mod
et forbud mod fiskeri efter muslinger og hesterejer, idet
disse fiskerier kan forvaltes ansvarligt og troværdigt, uden
at et redskabsforbud er nødvendigt. Modsat bomtrawl, hvor
f.eks. krav til maskestørrelser manipuleres via rebanordnin‐
ger, som sammenfletter masker.
For klimaet er bomtrawl en særlig skadelig redskabsty‐
pe. Årsagen er, at det kræver stor motorkraft med deraf føl‐
gende CO2-udledning at trække bomme og stenmåtter hen
over havbunden. I udfasningsperioden på 5 år, som gælder
for Nordsøen, skal loven derfor sikre, at danske myndighe‐
der foretager uanmeldte og effektive inspektioner og målin‐
ger af motoreffekten, som sammenholdes med fartøjernes
registrerede motoreffekt.
Der skal ligeledes gribes ind over for fartøjer, hvis satellit‐
signaler (AIS/VMS) er slukket eller dæmpet. Ansvaret for
kontrol heraf må ikke blokeres af ressortspørgsmål mellem
Søfartsstyrelsen, Fiskeristyrelsen og udenlandske flagstats‐
myndigheder. Slukning af AIS/VMS-satellitsignaler indike‐
2
rer ulovligt fiskeri og svarer til spøgelsesbilisme på en mo‐
torvej. Det skal stoppes omgående, når det forekommer.
Fiskerikontrollens ledelse har tidligere anført mangel på
ressourcer som årsag til mangelfuld kontrol med bomtrawle‐
re. Skulle dette fortsat være et problem, kan danske flådefar‐
tøjer og luftforsvaret indsættes i kontrolindsats og overvåg‐
ning.
I udfasningsperioden på 5 år i Nordsøen skal der endvide‐
re for bomtrawlere ske landingskontrol i 100 pct. af tilfælde‐
ne med henblik på at standse ukontrollerede overførsler til
kølecontainere. Ligeledes skal der være skarp dansk kontrol
med den nye fiskemodtagelsesfacilitet, som ventes oprettet i
Hanstholm i april 2021.
Det lovforslag, som nærværende beslutningsforslag læg‐
ger op til, skal også i den 5-årige udfasningsperiode i Nord‐
søen søge at etablere »træk for træk«-rapportering. Endelig
skal der i udfasningsperioden sikres ligestilling mellem flag‐
staterne i EU. Det betyder, at krav om opsættelse af kontrol‐
kameraer på fartøjer i dansk farvand enten skal gælde alle
eller ingen, uanset flagstat og nationalitet.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om totalforbud mod
demersalt fiskeri med bomtrawl i Skagerrak og Nordsøen.
(Beslutningsforslag nr. B 153)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4