Skriftlig fremsættelse (10. februar 2021)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN14809

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l166/20201_l166_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (10. februar 2021)
    Skatteministeren (Morten Bødskov):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig
    udskydelse af angivelses- og betalingsfrister m.v. på skat-
    teområdet i forbindelse med covid-19, lov om rentefrie lån
    svarende til indberettet A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
    i forbindelse med covid-19 og lov om rentefrie lån
    svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket
    udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med
    covid-19 (Udskydelse af betalingsfrister for A-skat og
    arbejdsmarkedsbidrag, udvidelse af A-skattelåneordningen
    og udvidelse af momslåneordningen som følge af covid-19
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 166)
    Coronakrisen påvirker fortsat danske virksomheder og
    lønmodtagere. For at afbøde de økonomiske konsekvenser
    af Coronakrisen har regeringen og Folketingets partier bl.a.
    gennemført flere udskydelser af betalingsfrister for A-skat,
    AM-bidrag og moms samt indført låneordninger for A-skat,
    AM-bidrag, moms og lønsumsafgift.
    De gennemførte udskydelser af betalingsfrister medfø‐
    rer dobbeltbetalinger for A-skat og AM-bidrag i januar,
    marts og maj 2021 og for moms for små og mellemstore
    virksomheder i marts 2021. Mange virksomheder risikerer
    dermed at komme i likviditetsproblemer i de kommende
    måneder. Der er allerede gennemført en A-skattelåneordning
    for små og mellemstore virksomheder ift. betalingerne i ja‐
    nuar 2021. Regeringen ønsker, at virksomhederne kommer
    så godt som muligt igennem krisen, og foreslår derfor at
    gennemføre yderligere likviditetstiltag.
    For det første foreslås det at udskyde den ordinære be‐
    talingsfrist for A-skat og AM-bidrag i maj 2021 med 4½
    måned for alle virksomheder.
    For det andet foreslås det at udvide låneordningen for
    A-skat og AM-bidrag til at omfatte den ordinære betaling af
    A-skat og AM-bidrag i februar 2021 og den ordinære såvel
    som den udskudte betaling af A-skat og AM-bidrag i marts
    2021. Samtidig foreslås det, at store virksomheder også skal
    kunne anmode om lån for betalingerne i februar og marts
    2021.
    For det tredje foreslås det at udvide momslåneordningen
    for små og mellemstore virksomheder, således at små og
    mellemstore virksomheder får mulighed for at låne et beløb,
    svarende til den moms der skal afregnes den 1. marts 2021.
    Lånene foreslås at skulle tilbagebetales den 1. februar
    2022.
    Endelig foreslås det, at perioden, hvor loftet på skatte‐
    kontoen er ophævet, forlænges til den 1. februar 2022. Det‐
    te foreslås af systemmæssige grunde gennemført, ved at
    beløbsgrænsen forhøjes så markant, at det reelt svarer til en
    ophævelse af beløbsgrænsen.
    Lovforslaget har som følge af lovforslagets hastende ka‐
    rakter ikke været i høring forud for fremsættelsen, og det har
    heller ikke været muligt at sikre vedtagelse af lovforslaget
    senest 4 uger før den 1. januar eller den 1. juli.
    Det foreslås, at loven træder i kraft ved bekendtgørelsen
    i Lovtidende, og at lovforslaget kan stadfæstes straks efter
    dets vedtagelse.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings (hurtige og) velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 166 Folketinget 2020-21
    Skattemin., j.nr. 2021 - 955
    AN014809