Fremsat den 10. februar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov)
Tilhører sager:
Aktører:
AN14804
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l161/20201_l161_som_fremsat.pdf
Fremsat den 10. februar 2021 af skatteministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om spil (Lempelse af BoligJobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v. og af tilbagebetalt covid-19-støtte og nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten) § 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1420 af 17. december 2019, § 2 i lov nr. 1421 af 17. december 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2219 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer: 1. I § 7 indsættes som nr. 35: »35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.« 2. I § 8 V, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye punktum‐ mer: »I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættel‐ se, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydel‐ ser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.« 3. I § 16 indsættes som stk. 17: »Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystel‐ sesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættel‐ sesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anven‐ delse. Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekor‐ tet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgi‐ ver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.« 4. I § 30 indsættes som stk. 7 og 8: »Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af test for covid-19, test for anti‐ stoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesfor‐ hold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller an‐ dre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand. Stk. 8. Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« § 2 I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 pct.« til: »6 pct.« Lovforslag nr. L 161 Folketinget 2020-21 Skattemin., j.nr. 2020-9652 AN014804 § 3 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 1, nr. 1, har virkning for beløb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere. Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning fra og med indkomståret 2020. Stk. 4. § 2 har virkning fra og med den 1. januar 2021. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Lovforslagets formål og baggrund 2. Lovforslagets indhold 2.1. Lempelse af Boligjobordningen i 2021 2.1.1. Gældende ret 2.1.2. Den foreslåede ordning 2.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser 2.2.1. Gældende ret 2.2.2. Den foreslåede ordning 2.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler 2.3.1. Gældende ret 2.3.2. Den foreslåede ordning 2.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales 2.4.1. Gældende ret 2.4.2. Den foreslåede ordning 2.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten 2.5.1. Gældende ret 2.5.2. Den foreslåede ordning 3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige 3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 3.1.1. Lempelse af BoligJobordningen i 2021 3.1.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser 3.1.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler 3.1.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales 3.1.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten 3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. 4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 5. Administrative konsekvenser for borgerne 6. Klima- og miljømæssige konsekvenser 7. Forholdet til EU-retten 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 9. Sammenfattende skema 1. Lovforslagets formål og baggrund Med aftalen om finansloven for 2021 er regeringen (So‐ cialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet enige om bl.a. økonomiske sti‐ muli, der holder hånden under danske familier og lønmod‐ tagere, som er ramt af krisen. Aftalen er en central brik i regeringens grønne genstart og omfatter bl.a. støtte til op‐ levelsesøkonomien på 750 mio. kroner og en lempelse af BoligJobordningen. Aftalepartierne er bl.a. enige om at understøtte oplevelses‐ økonomien, herunder restauranter, hoteller m.v. i form af en række konkrete initiativer, herunder ved skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i 2021. Personskatteelementerne i aftalen om finansloven vedrø‐ rende BoligJobordningen og skattefritagelse af visse gave‐ kort til oplevelser foreslås med dette lovforslag udmøntet. Det foreslås at lempe BoligJobordningen midlertidigt i 2021, således at loftet for serviceydelser hæves til 25.000 kr., og fradragsværdien af fradraget øges til ca. 35 pct. for serviceydelser. Loftet for håndværksydelser hæves til 25.000 kr. Formålet er at støtte serviceerhvervet og fremme private grønne investeringer. Der ændres ikke på de fradragsberetti‐ gede ydelser. Det foreslås desuden at indføre en særskilt skattefritagelse i 2021 af gavekort med en beløbsgrænse på 1.200 kr., som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land. Med forslaget foreslås det endvidere at nedsætte det særli‐ 3 ge bidrag, som spiludbydere betaler til hestevæddeløbsspor‐ ten. Spiludbydere med tilladelse til udbud af væddemål be‐ taler i dag et bidrag på 8 pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb. Konkret foreslås det at nedsætte bidraget fra 8 pct. til 6 pct., idet aftalepartierne bag finanslo‐ ven for 2021 ønsker at fastholde den samlede afgiftsbelast‐ ning (afgift og det særlige bidrag) af væddemål på danske hestevæddeløb, svarende til afgiftsbelastningen før forhøjel‐ sen af afgiften for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten (indsatser minus gevinster), som trådte i kraft den 1. januar 2021 (lov nr. 2226 af 29. december 2020). Den samlede belastning fra afgiften og det særlige bidrag af væddemål på hestevæddeløb i Danmark vurderes at være over 50 pct. af bruttospilleindtægten. Med nedsættelsen af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. af indsatsen vil afgiftsforhøjelsen fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten ikke øge den samlede afgiftsbelast‐ ning, og når dansk hestevæddeløbssport samtidig bevilliges 2,7 mio. kr. på finansloven, fastholdes indtægterne til dansk hestevæddeløbssport uændret i forhold til før afgiftsforhøjel‐ sen. Dette kan være med til at sikre dansk hestevæddeløbs‐ sports overlevelse. Ud over udmøntning af de ovenfor nævnte elementer fra aftalen om finansloven for 2021 foreslås det i lyset af den helt særlige situation som følge af den aktuelle covid-19- pandemi at skattefritage arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19. Skattefritagelsen fore‐ slås at omfatte arbejdsgiverbetalte test og personlige vær‐ nemidler til den ansatte m.fl. selv og den ansatte m.fl.s husstand. Det foreslås samtidig fastsat, at arbejdsgiveren m.fl. har fradragsret for udgifter til test og personlige vær‐ nemidler omfattet af skattefritagelsen. Formålet er at under‐ støtte tiltag, som kan begrænse spredningen af smitte med covid-19 i det danske samfund samtidig med, at aktiviteten i samfundet opretholdes i størst muligt omfang. Det foreslås endvidere at skattefritage beløb, der er mod‐ taget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som tilbagebetales senest 3 år efter modtagelsen. Beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, er skattepligtig indkomst for de virksomheder og personer, der modtager beløbet. I nogle tilfælde vælger den skattepligtige frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb, selv om den skattepligtige ikke er forpligtet til at betale beløbet tilbage. Imidlertid vil det modtagne beløb være skat‐ tepligtigt, når der er erhvervet endelig ret til beløbet, selv om beløbet efterfølgende tilbagebetales. Tilbagebetalingen vil heller ikke være fradragsberettiget. Den skattepligtige kan derfor stå med en skatteregning, selv om beløbet er ble‐ vet tilbagebetalt. Med forslaget vil et beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, være skattefrit, når den skattepligtige tilbagebetaler beløbet senest 3 år fra modtagelsen. Hvis kun en del af støtten tilbagebeta‐ les, vil der efter forslaget være skattefrihed for den del af støtten, som er tilbagebetalt. 2. Lovforslagets indhold 2.1. Lempelse af Boligjobordningen i 2021 2.1.1. Gældende ret Efter gældende ret er der efter BoligJobordningen, jf. lig‐ ningslovens § 8 V, fradragsret for visse typer private udgif‐ ter til bl.a. serviceydelser og grøn istandsættelse af hjemmet eller en fritidsbolig. Den nuværende BoligJobordning er gjort permanent i den forstand, at der efter gældende regler ikke er fastsat en ud‐ løbsdato for ordningen. Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønud‐ gifter, som de har afholdt til hjælp (serviceydelser), grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af ty‐ verialarm (håndværksydelser). Fradraget er todelt således, at der kan opnås fradrag på op til 6.400 kr. (2021) pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. (2021) pr. person for hånd‐ værksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på ca. 25 pct. i 2021 (gennemsnitskommune ekskl. kirkeskat). Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. lignings‐ lovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på. Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedlige‐ holdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendoms‐ værdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdi‐ skat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen. De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydel‐ ser og håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). De fradragsberet‐ tigede ydelser fremgår af ligningslovens Bilag 1. Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem. Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og al‐ mindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågæl‐ dende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3. For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsva‐ rende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er der‐ for afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder for de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark. 4 Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6. Der kan kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan ikke fradrages. Det er en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk beta‐ lingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, herunder netbank og mobilbank, eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kon‐ tanter giver ikke ret til fradrag. Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skat‐ tepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til Skatteforvaltningen via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet. Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor ar‐ bejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb. 2.1.2. Den foreslåede ordning Det foreslås at justere og forbedre BoligJobordningen i 2021 ved at indføre midlertidigt forhøjede lofter for fra‐ drag for henholdsvis håndværk og service. Samtidig foreslås BoligJobordningens fradrag for serviceudgifter midlertidigt forbedret ved at øge fradragsværdien for serviceydelser til ca. 35 pct. i 2021. Der foreslås ikke ændringer i de generelle betingelser for at kunne tage fradrag efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skatteplig‐ tige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige er ejer, og som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. 2.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser 2.2.1. Gældende ret Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil. Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter. Visse former for personalegoder er skattefritaget ved sær‐ lige regler. Det gælder f.eks. privat benyttelse af parkerings‐ plads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeafvæn‐ ningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kurser. Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder ju‐ legaver, i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Gavekort har ofte en relativt bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses – lige som den kontante del af en løn‐ modtagers løn – for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrags‐ pligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af ga‐ vekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives. Efter administrativ praksis er julegaver i form af et gave‐ kort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for den an‐ satte, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters-menu eller til én ud af tre trerettersmen‐ uer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gavekort til overnat‐ ning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbsgrænsen. Hvorvidt gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre personalegoder beror på en konkret vurdering. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter. Forbrugerombudsmanden har i oktober 2020 offentlig‐ gjort en undersøgelse af 29 virksomheders vilkår for udbeta‐ linger af elektroniske gavekort, inkl. elektroniske gavekort udstedt som e-penge, hvoraf fremgår, at alle typer af elektro‐ niske gavekort skal udbetales – evt. mod et gebyr svarende til virksomhedens omkostninger ved udbetalingen. For så vidt angår e-penge følger dette af EU-regulering i form af e-pengedirektivets artikel 11, der i dansk lovgivning er implementeret direktivnært i betalingslovens § 96. Foruden § 96, der regulerer e-penge, gælder desuden en dansk særregel i form af betalingslovens § 1, stk. 5, hvoref‐ ter bl.a. § 96 også finder anvendelse på såkaldte ikkeveder‐ lagsfrie elektroniske tjenester. Det omfatter bl.a. elektroni‐ ske gavekort, der ikke er udstedt som e-penge. De nævnte regler i betalingsloven betyder samlet, at for‐ brugeren i praksis næsten altid vil være sikret retten til at ombytte et gavekort til kontanter, da hovedparten af alle gavekort i dag er elektroniske, hvad enten de har karakter af e-penge eller ej. 2.2.2. Den foreslåede ordning Det foreslås at fritage værdien af gavekort, som kan bru‐ ges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land, hvis personen erhverver ret til gavekortet i kalenderåret 2021 som led i et ansættelsesforhold. Det er en betingelse, at den samlede 5 værdi af gavekort modtaget fra en eller flere arbejdsgivere ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Fritagelsen gælder både i forhold til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det såle‐ des, at gavekortet skal kunne bruges til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på eller ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for serve‐ ring, servering af spise- og drikkevarer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på el‐ ler ved forretningsstedet, og/eller til udbydere af forlystelser, herunder oplevelser og kulturtilbud, som udbydes af spille‐ steder, koncert- og kulturhuse, museer, teaterforestillinger og biografforestillinger m.v. Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgive‐ rier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet. Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauran‐ ter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lig‐ nende. Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystel‐ sesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herun‐ der også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende. Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagel‐ sen omfatter ikke transport, herunder f.eks. bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forlystelse eller er sammenhængende med en hotelydelse m.v., f.eks. pakkerejser, er dog omfattet. Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anven‐ des som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyde‐ ren også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forly‐ stelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gave‐ kort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den anden side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skattepligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sundhed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren. Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er omfattet af skatte‐ fritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagelsen. Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der skal ved den‐ ne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydel‐ ser indstilles som følge af påbud fra myndighederne. Sidst‐ nævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurde‐ ring af, om en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges betydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode ude‐ lukkende leverer spise- og drikkevarer to-go på grund af et påbud fra myndighederne. Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gavekort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. For at sikre, at skattefritagelsen målrettes støtte af de virk‐ somheder, som gavekortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn, foreslås det, at gavekortet ikke skal være omfattet af skattefritagelsen, hvis den ansatte ombytter gavekortet. I så fald vil den ansatte selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på sin årsopgørelse. Det foreslås, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet. Det bety‐ der, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for mindre personalego‐ der i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Når de pågældende gavekort foreslås gjort skattefri, vil dette indebære, at de ikke længere vil skulle anses for A- indkomst. Da der endvidere ikke vil skulle betales arbejds‐ markedsbidrag, fordi gavekortene er skattefri, indebærer det, at der ikke vil skulle foretages indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekortene, og gave‐ kortene omfattes ikke længere af indberetningspligten for A- indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst. Desu‐ den vil de pågældende gavekort ikke skulle indberettes efter bestemmelsen om indberetning af personalegoder i § 9 i be‐ kendtgørelse nr. 888 af 15. juni 2020 om skatteindberetning m.v., da denne bestemmelse alene omfatter skattepligtige personalegoder. Det foreslås endvidere, at arbejdsgiveren ikke skal fore‐ tage indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og indberetning af gavekort, som omfattes af den foreslåede bestemmelse, uanset at den pågældende ansatte overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr., fordi den ansatte har flere ar‐ bejdsgivere. Endvidere foreslås fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag at skulle gælde, uanset at den ansatte ombytter gavekortet. Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkeds‐ bidrag og indberetning vil dog ikke gælde, hvis arbejdsgi‐ veren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen. Det bemærkes, at arbejdsgiverne fra den 1. januar 2021 og frem til, at loven træder i kraft, vil skulle foretage indberet‐ ning og indeholdelse efter de gældende regler. Hvis arbejds‐ giveren giver ansatte gavekort omfattet af den foreslåede skattefritagelse i 2021, inden bestemmelsen er trådt i kraft, vil arbejdsgiverne derfor skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af skattefri gavekort. 6 Modtager en ansat gavekort fra flere arbejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr., skal den pågældende selv oplyse værdien af de skattepligtige gave‐ kort til Skatteforvaltningen. 2.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiver‐ betalte covid-19-test og personlige værnemidler 2.3.1. Gældende ret Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Det gælder også for arbejdsgi‐ verbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, f.eks. mundbind og visirer. Det samme gør sig gældende for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af person‐ ligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Der gælder ikke særlige regler om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte test for sygdomme eller arbejdsgiverbe‐ talte personlige værnemidler til beskyttelse mod smitte fra sygdomme. I ligningslovens § 30 er der fastsat skattefritagelse af ydel‐ ser, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl. til behandling af ansatte m.fl.s misbrug af medicin, alkohol eller andre rus‐ midler eller til rygeafvænning, når nærmere fastsatte betin‐ gelser er opfyldt. Skattefritagelsen gælder også for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Der gælder endvidere en række generelt gældende undta‐ gelser til den ovenfor nævnte skattepligt. Hvis test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 eller benyttelse af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, er ar‐ bejdsmæssigt begrundet, vil det ikke være skattepligtigt for ansatte m.fl., at arbejdsgivere m.fl. afholder udgiften. Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Stilles test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler til rådighed på arbejdsplad‐ sen, kan det endvidere være omfattet af den såkaldte perso‐ naleplejefritagelse, hvis det kun er til rådighed på arbejds‐ pladsen og for alle medarbejdere, og det ikke har en væsent‐ lig økonomisk værdi. Arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til nøglemed‐ arbejdere kan endvidere være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.500 kr. pr. år (2021). Dette omfatter kun personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Der vil i så fald ikke ske beskatning, hvis værdien heraf sammen med andre arbejdsrelaterede persona‐ legoder ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.500 kr. pr. år (2021). Endeligt kan test for covid-19, test for antistoffer for co‐ vid-19 og personlige værnemidler, som ikke er skattefrie efter ovenstående regler, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr. pr. år (2021). Dette omfatter også test for covid-19, test for antistoffer for co‐ vid-19 og personlige værnemidler, som den ansatte m.fl. får vederlagsfrit af arbejdsgiveren m.fl., men som benyttes af andre, f.eks. den ansatte m.fl.s husstand. Når test for covid-19 og/eller test for antistoffer for co‐ vid-19 og/eller personlige værnemidler er omfattet af den lille bagatelgrænse for mindre personalegoder, er de skatte‐ fri, hvis værdien heraf sammenlagt med eventuelle andre mindre personalegoder, som den ansatte m.fl. får i årets løb fra en eller flere arbejdsgivere m.fl., ikke overstiger 1.200 kr. pr. år (2021). Arbejdsgivere m.fl. kan fratrække personaleudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Personaleudgifter er f.eks. udgifter til løn og lønaccessorier m.v., men de fradragsberettigede personaleudgifter omfatter også andre udgifter, der er knyttet til driften af virksomheden og afhol‐ des til fordel for de ansatte, så som udgifter til at forbedre arbejdsmiljøet og arbejdsklimaet, herunder personalefester, skovture, julefrokoster, personaleforeninger, firmasport m.v. Det indebærer, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til covid-19-test af deres medarbejdere og personli‐ ge værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når udgifterne hertil er knyttet til driften af virksomheden. Det vil de f.eks. være, hvor det er nødvendigt at teste medarbejderne og deres husstand af hensyn til, at der ikke sker en spredning af smitten i virksomheden eller af hensyn til virksomhedens kunder. En arbejdsgivers udgifter til covid-19-tests af medarbejdere vil også være fradragsberettigede, hvis arbejdsgiveren afholder udgifterne som led i en generel ordning, der udgør en del af virksomhedens personalepolitik. 2.3.2. Den foreslåede ordning Målet i den danske håndtering af covid-19 er at holde aktiviteten i alle dele af samfundet så høj som muligt og samtidig holde smitten nede. Regeringen ønsker at under‐ støtte tiltag, som kan inddæmme og afbøde spredningen af covid-19 i det danske samfund. Regeringen vil derfor i lyset af den helt særlige situation, som covid-19-pandemien udgør, sikre, at ansatte m.fl. ik‐ ke bliver beskattet, når de får test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler af deres arbejdsgivere m.fl. Herved ønsker regeringen at understøtte, at arbejdsgivere m.fl. bidrager til at begrænse spredningen af smitte med covid-19 ved at tilbyde test og værnemidler til deres ansatte m.fl. Det foreslås således at skattefritage arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og person‐ lige værnemidler. 7 Skattefritagelsen foreslås at omfatte arbejdsgiverbetalte test og personlige værnemidler til den ansatte selv og den ansattes husstand. Skattefritagelsen foreslås endvidere også at gælde for personer, der modtager test og personlige vær‐ nemidler til dem selv og/eller deres husstand i forbindelse med personligt arbejde i øvrigt, og for personer, der mod‐ tager test og personlige værnemidler til dem selv og/eller deres husstand, i forbindelse med deres hverv som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Med henblik på yderligere at understøtte, at arbejdsgivere m.fl. bidrager til at begrænse smitte med covid-19 ved at tilbyde test og værnemidler til deres ansatte m.fl., foreslås det fastsat, at de udgifter, som de pågældende arbejdsgivere m.fl. afholder til test og personlige værnemidler, der for modtageren er omfattet af den foreslåede skattefritagelse, er fradragsberettigede for arbejdsgiveren. Herved sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, at arbejdsgivere m.fl. har fra‐ dragsret for de udgifter, som de afholder, når de tilbyder covid-19-test og værnemidler til ansatte og/eller deres hus‐ stand. 2.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales 2.4.1. Gældende ret Beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som føl‐ ge af covid-19, er som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor modtageren erhverver endelig ret til beløbet. Det gæl‐ der eksempelvis beløb, som det offentlige udbetaler til virk‐ somheder som lønkompensation eller som kompensation for faste udgifter som følge af coronakrisen. Tilbagebetaling af modtaget støtte kan ske frivilligt eller som følge af, at modtageren er forpligtet til at tilbagebetale støtten, f.eks. fordi betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt. Hvis tilbagebetalingen sker som følge af, at betingelserne for at modtage støtten ikke er opfyldt, vil den tilbagebetalte støtte efter de almindelige regler, som udgangspunkt ikke være skattepligtig. Hvis den skattepligtige vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb uden at være forpligtet til dette, afhæn‐ ger de skattemæssige konsekvenser af, om tilbagebetalingen sker før eller efter det tidspunkt, hvor der er erhvervet en‐ delig ret til beløbet. Sker tilbagebetalingen, inden den skat‐ tepligtige har erhvervet endeligt ret til beløbet, vil støtten som udgangspunkt ikke være skattepligtig. Det skyldes, at der er givet rettidigt afkald på støtten. Sker en frivillig til‐ bagebetaling derimod efter det tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til beløbet, og hvor beskatningen således er indtrådt, vil beskatningen af det modtagne beløb blive fastholdt. 2.4.2. Den foreslåede ordning Det er generelt en betingelse for at modtage beløb i hen‐ hold til en hjælpepakke som følge af covid-19, at den skat‐ tepligtige anmoder om støtten inden for nærmere fastsatte frister. På det tidspunkt, hvor beløbet kommer til udbetaling, kan det være vanskeligt for virksomheden at vurdere, om den får behov for den pågældende støtte under krisen som følge af covid-19. Der har således været tilfælde, hvor virk‐ somheder efterfølgende har vurderet, at de godt kunne und‐ være pengene, selv om de lever op til de givne betingelser for modtagelse af støtten, og f.eks. for at vise samfundssind har besluttet at betale beløbet tilbage. Det findes ikke rimeligt at fastholde beskatningen, når støtten således er blevet tilbagebetalt. Det foreslås derfor, at beløb, der modtages i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, skattefritages, når beløbet er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen. Det foreslås, at skattefritagelsen af tilbagebetalt covid-19- støtte skal omfatte alle beløb, der siden indførelsen af de første restriktioner den 11. marts 2020 er modtaget i hen‐ hold til en hjælpepakke som følge af covid-19. Det vil bl.a. omfatte kompensationer for mistede indtægter eller af‐ holdte udgifter og anden offentlig støtte, eksempelvis støtte udbetalt i henhold til hjælpepakker med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Som eksempler kan nævnes lønkompensa‐ tion, kompensation for faste omkostninger, kompensation efter ordningen for selvstændige eller efter ordningen for freelancere, kompensation ved aflysning af større arrange‐ menter m.v. Forslaget omfatter også beløb, der udbetales i henhold til hjælpepakker med hjemmel i anden lovgivning som følge af covid-19, eksempelvis kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende vok‐ senundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet m.v. Det foreslås, at skattefritagelsen omfatter alle modtagere af støttebeløb i henhold til hjælpepakkerne, dvs. privatperso‐ ner og virksomheder i enhver form, institutioner og fonde og foreninger. Det foreslås, at det skal være en betingelse for skattefri‐ hed, at beløbet tilbagebetales senest 3 år efter den faktiske modtagelse. Hvis kun en del af støtten tilbagebetales, vil kun denne del være skattefri efter forslaget. Hvis der inden tilbagebetalingen foreligger en skattean‐ sættelse (årsopgørelse), hvori det modtagne beløb indgår som skattepligtig indkomst, vil den skattepligtige skulle sik‐ re skattefritagelsen ved at anmode Skatteforvaltningen om at genoptage skatteansættelsen efter de almindelige regler herom. Den almindelige frist for genoptagelse af skattean‐ sættelsen er den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2. En anmod‐ ning om genoptagelse vedrørende et tilskud, hvortil der er erhvervet ret eksempelvis i indkomståret 2020, skal således senest indgives den 1. maj 2024. Hvis tilbagebetalingen finder sted så hurtigt, at det mod‐ tagne og tilbagebetalte beløb fremgår af de oplysninger, som yderen af beløbet indberetter til Skatteforvaltningen, eller beløbet tilbagebetales inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til belø‐ bet, jf. skattekontrollovens §§ 10-12, vil det normalt være tilstrækkeligt, at den skattepligtige undlader at medtage det 8 modtagne og tilbagebetalte beløb ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det foreslås, at skattefritagelsen af tilbagebetalt covid-19- støtte skal have virkning for beløb modtaget den 11. marts 2020 eller senere, idet samtlige tilskud som følge af co‐ vid-19 er udbetalt efter denne dato. Den 11. marts 2020 er dagen, hvor statsministeren meddelte den danske befolk‐ ning, at Danmark lukkede ned som følge af spredningen af covid-19. Det er således hensigten, at alle beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19 vil skulle omfattes af den foreslåede skattefritagelse, i det omfang de tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen. 2.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten 2.5.1. Gældende ret Hestevæddeløbssporten modtager udlodningsmidler i hen‐ hold til lov om udlodning af overskud og udbytte fra lot‐ teri (herefter udlodningsloven). I forbindelse med den sene‐ ste ændring af udlodningsloven blev det besluttet at udfa‐ se udlodningsmidlerne til hestevæddeløbssporten. Det blev samtidig besluttet, at spiludbydere, med dansk tilladelse til udbud af væddemål, der udbyder spil på danske hestevæd‐ demål, skulle betale en parafiskal afgift (et særligt bidrag) på 8 pct. af indsatsen, som går direkte til den danske heste‐ væddeløbssport, og som skal anvendes til formål, der både kommer spiludbyderne og hestevæddeløbssporten til gavn. Det særlige bidrag på 8 pct. betales af indsatsen på et væddemål på danske hestevæddeløb. Hvis der indgår et dansk hestevæddeløb i et kombinationsvæddemål, hvor der væddes om resultatet af flere begivenheder, skal det særlige bidrag betales af hele kombinationsvæddemålet. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæddeløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbydere med dansk tilladel‐ se til udbud af væddemål. Udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og spiludbyderne kan f.eks. være løbspræmier, udgifter til bil‐ ledoptagelser og transmission af hestevæddeløb, dopingbe‐ kæmpelse og drift af hestevæddeløbsbanerne. Det særlige bidrag opgøres kvartalsvis. Angivelse og ind‐ betaling af det særlige bidrag skal ske til Spillemyndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvar‐ tal, som det særlige bidrag vedrører. I bekendtgørelse nr. 72 af 29. januar 2018 om det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er der fastsat nærmere reg‐ ler for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten. Indtægten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag udgør i øjeblikket ca. 10,5 mio. kr. årligt. For uddybende bemærkninger om beregningen af det særlige bidrag, se de specielle bemærkninger til § 2, nr. 1. 2.5.2. Den foreslåede ordning Det foreslås at nedsætte satsen for det særlige bidrag, så der fremover skal betales et særligt bidrag på 6 pct. af indsatsen på væddemål på danske hestevæddeløb. 3. Økonomiske konsekvenser og implementerings‐ konsekvenser for det offentlige 3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 3.1.1. Lempelse af BoligJobordningen i 2021 Den del af lovforslaget, der vedrører midlertidig forbed‐ ring af BoligJobordningen gældende i 2021, skønnes med en vis usikkerhed at medføre et umiddelbart mindreprovenu på 420 mio. kr. i 2021. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 340 mio. kr. i 2021. I 2022 og 2023 skønnes et merprovenu på henholdsvis 10 mio. kr. og 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, som følge af at de mere fordelagtige regler i 2021 skønnes at medføre en mindre fremrykning af håndværksopgaver. Den varige virkning skønnes til -5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. For finansåret 2021 skønnes en provenuvirkning på -210 mio. kr. Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen skøn‐ nes at medføre et umiddelbart mindreprovenu for kommu‐ nerne på 410 mio. kr. i 2021. Den midlertidige forbedring af BoligJobordningen inde‐ bærer en midlertidig forhøjelse af den eksisterende skatteud‐ gift i 2021, svarende til forslagets umiddelbare virkning. 9 Tabel 1. Lempelse af BoligJobordningen i 2021 Mio. kr. (2020-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår 2021 Umiddelbar virkning -420 0 0 0 0 -5 -210 Heraf håndværksydelser -205 0 0 0 0 - - Heraf serviceydelser -210 0 0 0 0 - - Virkning efter tilbageløb -320 0 0 0 0 -5 - Heraf håndværksydelser -160 0 0 0 0 - - Heraf serviceydelser -165 0 0 0 0 - - Virkning efter tilbageløb og adfærd -340 10 5 0 0 -5 - Heraf håndværksydelser -175 10 5 0 0 - - Heraf serviceydelser -165 0 0 0 0 - - Umiddelbar virkning for kommuneskatten -410 0 0 0 0 - - 3.1.2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, forudsættes be‐ regningsteknisk at vedrøre ca. 1,1 mio. personer, svarende til halvdelen af alle privatansatte, der vil få et gavekort på i gennemsnit knap 700 kr. Dermed vil der blive givet skat‐ tefrie gavekort til en samlet værdi af 750 mio. kr., hvoraf skatteværdien udgør ca. 325 mio. kr. før tilbageløb og ca. 250 mio. kr. efter tilbageløb. Der er i princippet ingen umiddelbar provenuvirkning, da det vurderes, at udbredelsen af gavekort som personalegode efter gældende regler er meget begrænset. Finansårsvirkningen i 2021 skønnes til -325 mio. kr., sva‐ rende til adfærdsvirkningen før tilbageløb. Den varige virkning skønnes til et mindreprovenu på ca. 2 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Der er stor usikkerhed på skønnene. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der svarer til virkningen før tilbageløb, dvs. ca. 325 mio. kr. Der er ingen virkning for kommuner og regioner. Tabel 2. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi Mio. kr. (2021-niveau) 2021 2022 2023 2024 2025 Varigt Finansår 2021 Umiddelbar virkning 0 - - - - 0 -325 Virkning efter tilbageløb 0 - - - - 0 - Virkning efter tilbageløb og adfærd -250 - - - - -2 - Umiddelbar virkning for kommuneskatten 0 - - - - - - 3.1.3. Skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, vil medføre et umiddelbart mindreprovenu i 2021, idet et antal skattepligtige test og værnemidler bliver skattefritaget for modtagerne, ligesom det sikres, at der ikke kan opstå tvivl om, at udgifterne er fradragsberettigede for arbejdsgi‐ vere. Det er imidlertid ikke muligt at skønne præcist over størrelsen heraf, da der ikke foreligger en opgørelse af, hvor mange private test der foretages på foranledning af og betales af virksomhederne, herunder hvor mange heraf der efter gældende regler er skattepligtige for medarbejder‐ ne eller eventuelt ikke er fradragsberettigede for virksomhe‐ der. Der forventes alene en umiddelbar provenuvirkning i 2021, hvorefter behovet for test m.v. forventes væsentligt reduceret. Det umiddelbare mindreprovenu skal ses i lyset af, at tiltag, der medvirker til at begrænse smittespredningen, vil have positive økonomiske konsekvenser, herunder for de of‐ fentlige finanser. Det må således forventes, at skattefritagel‐ sen for modtagerne og sikring af fradragsret for virksomhe‐ der i et vist omfang medvirker til mindre nedlukning og øget aktivitet, der medfører øgede indtægter fra beskatningen af 10 personer, virksomheder og selskaber. Disse effekter, som det ligeledes ikke er muligt at skønne over, vil modvirke mindreprovenuet vedrørende skattefritagelsen for modtager‐ ne og sikring af fradragsretten for virksomheder, men det er ikke muligt at fastslå, om den samlede provenuvirkning efter adfærd er positiv eller negativ. For kommunerne vil forslaget medføre et umiddelbart mindreprovenu, der imidlertid må forventes at blive helt eller delvist modsvaret af forslagets afledte positive konse‐ kvenser. Skattefritagelsen har karakter af en skatteudgift, der hen‐ set til usikkerheden vedrørende omfanget ikke vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter. 3.1.4. Skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales Forslaget vil betyde en ensretning af skattereglerne for covid-19 støttebeløb, der vælges tilbagebetalt frivilligt, og covid-19 støttebeløb, der tilbagebetales tvangsmæssigt, fordi de er modtaget uberettiget, og hvor tilbagebetalingen medfø‐ rer, at der ikke sker beskatning af støtten. På den ene side vil skattefritagelsen af de støttebeløb, der er frivilligt tilbagebetalt, indebære et isoleret umiddelbart mindreprovenu. I omvendt retning trækker dog, at der må forventes endnu større besparelser for det offentlige ved fle‐ re frivillige tilbagebetalinger, når sådanne tilbagebetalinger neutraliseres skattemæssigt. I mangel på en ophævelse af skattepligten af de modtagne støttebeløb, der er tilbagebe‐ talt, må omfanget af endelige tilbagebetalte beløb således forventes at være af betydeligt mindre størrelse end efter den foreslåede justering. Det skyldes, at den gældende util‐ sigtede skattemæssige behandling vil påføre virksomheder en skatteregning, uanset om der foretages frivillig tilbagebe‐ taling eller ej. Hermed vil virksomheder, efter at være blevet bekendt med de gældende regler, i et langt større omfang end ellers forventeligt undlade at vælge frivilligt at tilbage‐ betale støttebeløb. Med en vis usikkerhed som følge af bl.a. adfærdsvirkninger vurderes de modsatrettede virkninger for det offentlige af nogenlunde samme størrelse og således at ophæve hinanden. 3.1.5. Nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten Den del af forslaget, der vedrører nedsættelse af procent‐ satsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten, in‐ debærer, at satsen nedsættes fra 8 pct. til 6 pct. af indsat‐ serne på væddemål på danske hestevæddeløb med virkning fra den 1. januar 2021. Med forslaget fastholdes afgiftsbe‐ lastningen af væddemål på danske hestevæddeløb uændret efter forhøjelsen af afgiften på væddemål fra 20 pct. til 28 pct. af bruttospilleindtægten, som træder i kraft den 1. janu‐ ar 2021. Nedsættelsen af det særlige bidrag til hestevædde‐ løbssporten medfører et tab for hestevæddeløbssporten på 2,7 mio. kr. årligt. I finansloven for 2021 er det aftalt at kompensere dansk hestevæddeløbssport for tabet ved ned‐ sættelsen af det særlige bidrag med et beløb svarende til hestevæddeløbssportens tab fra det særlige bidrag, hvilket vil sige 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Forslaget medfører dermed en varig merudgift på 2,7 mio. kr. årligt (2021-ni‐ veau). Finansårsvirkningen i 2021 udgør ligeledes 2,7 mio. kr. 3.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige Lovforslagets del vedrørende lempelse af Boligjobordnin‐ gen i 2021 vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,9 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. årligt i 2023-2024, 2,3 mio. kr. i 2025, 1,9 mio. kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i alt i 2027-2028. Omkostnin‐ gerne relaterer sig til vejledning og systemtilpasninger. Lovforslagets del vedrørende arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 vurderes at medføre admini‐ strative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2021. Omkostningerne relaterer sig til vejledning. Lovforslagets dele vedrørende skattefritagelse af og fra‐ dragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler samt skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19- støtte vurderes ikke at medføre nævneværdige administrati‐ ve konsekvenser for det offentlige. Lovforslagets del om at ændre procentsatsen for det sær‐ lige bidrag har ingen administrative konsekvenser for det offentlige. Det vurderes, at lovforslaget opfylder de syv principper om digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget er udar‐ bejdet så enkelt og klart som muligt. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐ livet m.v. 4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v. Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen, vil have positive økonomiske konse‐ kvenser for erhvervslivet i form af en øget efterspørgsel ef‐ ter de omfattede håndværksydelser og serviceydelser. Virk‐ ningen kan dog ikke kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser og energiforbedrin‐ ger af boligmassen. Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af ar‐ bejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, vurderes at have væsentlige positive virkninger for de omfattede brancher. Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personli‐ ge værnemidler vurderes at have positive økonomiske kon‐ sekvenser for erhvervslivet m.v., idet skattefritagelsen i et vist omfang vil medvirke til mindre nedlukning og øget aktivitet. Virkningen kan dog ikke kvantificeres nærmere. Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte, vil modvirke en utilsigtet be‐ skatning af virksomheder, der tilbagebetaler støttebeløb, selv om der ikke består en forpligtelse hertil. Samtidig forventes forslaget at medvirke til, at virksomheder i større omfang vil vælge eller fastholde frivilligt at tilbagebetale støttebeløb, da skattereglerne ensrettes i forhold til situationer, hvor der består en forpligtelse til tilbagebetaling af støtte, og en sådan 11 tilbagebetaling medfører, at den del af støtten, der er tilbage‐ betalt, ikke beskattes. Forslagets del om at ændre procentsatsen for det særli‐ ge bidrag til hestevæddeløbssporten skønnes at medføre en umiddelbar lettelse på 2,7 mio. kr. for de spiludbydere, der udbyder væddemål på danske hestevæddeløb. Denne lettelse svarer dog omtrent til spiludbydernes merudgift som følge af afgiftsforhøjelsen på væddemål fra 20 til 28 pct. af brutto‐ spilleindtægten. 4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget om lempelse af BoligJobordningen i 2021 skøn‐ nes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet. Fradraget er fortsat betinget af, at købe‐ ren af ydelsen anvender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltningens TastSelv-system. Ordningen kræver ik‐ ke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksomheder. Der vurderes ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser for arbejdsgivere ved at give gavekort til de ansatte eller for de virksomheder, som udsteder eller indlø‐ ser gavekortene. Arbejdsgivere, som giver gavekort til de ansatte i perioden fra 1. januar 2021 og frem til reglerne er trådt i kraft, skal indberette og indeholde A-skat og arbejds‐ markedsbidrag af værdien af gavekortene og efterfølgende rette de tidligere foretagne indberetninger. På den anden side vil arbejdsgivere, som giver gavekort til de ansatte, efter reglerne er trådt i kraft, få en administrativ lettelse, da de ikke vil skulle indberette og indeholde A-skat og arbejds‐ markedsbidrag. Den del af forslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personli‐ ge værnemidler, vurderes ikke at have nævneværdige admi‐ nistrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af co‐ vid-19-støtte, hvor støtten tilbagebetales senest 3 år fra mod‐ tagelsen, skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen administrative konse‐ kvenser for erhvervslivet m.v. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekven‐ ser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærme‐ re. Det vurderes, at principperne for agil erhvervsrettet regu‐ lering ikke er relevante for lovforslaget. OBR har ingen bemærkninger hertil. 5. Administrative konsekvenser for borgerne Den del af forslaget, der vedrører midlertidig lempelse af BoligJobordningen har ingen administrative konsekvenser for borgerne. Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels an‐ vender et elektronisk indberetningsmodul i Skatteforvaltnin‐ gens TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på årsopgørelsen hos køber, og indtægten føres på årsopgørel‐ sen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning. Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågælden‐ de håndværks- og serviceydelser således bestå i en beta‐ lingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anven‐ de. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede virksom‐ heder. For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende eller andre, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indbe‐ retning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservicecentre. Der vurderes ikke at være nævneværdige konsekvenser ved, at de ansatte selv skal oplyse værdien af de skattepligti‐ ge gavekort til Skatteforvaltningen, når de ansatte modtager gavekort fra flere arbejdsgivere, som tilsammen overskrider beløbsgrænsen på 1.200 kr. Forslagene om skattefritagelse af og fradragsret for ar‐ bejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler, skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales inden‐ for 3 år, og ændring af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten har ingen administrative konse‐ kvenser for borgerne. 6. Klima- og miljømæssige konsekvenser Den del af forslaget, der vedrører forhøjet loft for fradrag efter BoligJobordningen for håndværksydelser i 2021 vurde‐ res at have positive klima- og miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere. De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af ar‐ bejdsgiverbetalte gavekort, skattefritagelse af og fradragsret for covid-19-test og personlige værnemidler, skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modta‐ gelsen, og ændring af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten, har ingen nævneværdige klima- eller miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Med den del af lovforslaget, der vedrører lempelse af BoligJobordningen i 2021, foreslås det at forbedre BoligJob‐ ordningen midlertidigt ved at forhøje fradragslofterne og hæve fradragsværdien for serviceydelser i 2021. Herudover foreslås ingen ændringer af ordningen i 2021. Af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri be‐ vægelighed, og EU-Domstolens dom i den såkaldte Jägersag (C-256/06) omfatter retten til fradrag også fritidsboliger i udlandet. Fritidsboligen skal være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder. I overensstemmelse hermed bliver der efter den nuværende BoligJobordning ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende fritidsboliger i udlandet skal ud‐ 12 føres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fra‐ drag, selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark. Disse regler vil også gælde i 2021. Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de fradragsberettigede ydelser, hvor den skattemæssige fordel tilfalder private borgere. Det vurderes derfor, at ordningen ikke indebærer statsstøtte. På baggrund heraf vurderes den del af lovforslaget, der vedrører Bolig‐ Jobordningen, at være i overensstemmelse med EU-retten. Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af ar‐ bejdsgiverbetalte gavekort til visse udbydere, omfatter både udbydere i Danmark og i andre EU/EØS-lande og vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bi‐ drag til hestevæddeløbssporten indeholder statsstøtteretlige aspekter. Det særlige bidrag udgør, selv om det er en parafiskal afgift, statsstøtte til fordel for hestevæddeløbssporten. Det nuværende særlige bidrag til hestevæddeløbssporten er god‐ kendt af Europa-Kommissionen. Europa-Kommissionen vil derfor blive orienteret om ned‐ sættelsen af procentsatsen for det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. og om kompensationen til hestevæddeløbssporten for nedsættelsen. De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbetalte covid-19-test og per‐ sonlige værnemidler og skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, har ingen EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra og med den 22. december 2020 til og med den 19. januar 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio‐ ner m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Andelsbolig‐ foreningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Bor‐ ger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Business Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Cirkusdi‐ rektørforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Teaterforening, Dansk Aktionær‐ forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Danske Biografer, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Regioner, Datatilsynet, DGI, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DKK – Danske Koncert- og Kulturhuse, DTL, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Ho‐ vedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finans‐ sektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, For‐ eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Kunsthaller i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Justitia, Kasinofor‐ eningen, KL, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Landbased Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Live Nation, Lønmodtager‐ nes Dyrtidsfond, ODM, Parcelhusejernes Landsorganisation, Revy Danmark, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankesty‐ relsen, SMVdanmark, SPILLEBRANCHEN (DOGA), SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK og Ældre Sagen. Endvidere har den del af lovforslaget, der vedrører skatte‐ fritagelse af arbejdsgiverbetalte covid-19-test og personlige værnemidler og skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilba‐ gebetales senest 3 år fra modtagelsen, i perioden fra og med den 21. januar 2021 til og med den 27. januar 2021 været sendt i særskilt høring hos følgende myndigheder og orga‐ nisationer m.v.: Advokatsamfundet, Akademikerne, Andels‐ boligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægel‐ sens Erhvervsråd, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Busi‐ ness Denmark, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Cir‐ kusdirektørforeningen, Danmarks Evalueringsinstitut, Dan‐ marks Idrætsforbund, Danmarks Teaterforeninger, Danske Biografer, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiver‐ forening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Ejen‐ domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Live, Dansk Teater, Dansk Told og Skatteforbund, Dansk Trav og Galop Union, Danske Advokater, Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner, Danske Koncert og Kultur‐ huse, Danske Regioner, Datatilsynet, DGI, DI, Digitalise‐ ringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Erhvervsstyrelsen – Område for Bedre Regulering, FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Fi‐ nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen af Kunsthaller i Danmark, Forsikring og Pension, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Justitia, Kasinofor‐ eningen, KL, Kraka, Kulturhusene i Danmark, Landbased Gambling Association Denmark, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Live Nation, Lønmodtager‐ nes Dyrtidsfond, ODM, Parcelhusejernes Landsorganisation, Revy Danmark, RockwoolFonden, SEGES, Skatteankesty‐ relsen, SMVdanmark, SPILLEBRANCHEN (DOGA), SRF Skattefaglig Forening, Tekniq, VELTEK, Ældre Sagen. Efter høringen er den foreslåede bestemmelse i ligningslo‐ vens § 30, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, blevet tilføjet til forslaget. 13 9. Sammenfattende skema Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »Ingen«) Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør »Ingen«) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Den del af forslaget, der vedrører lempel‐ se af BoligJobordningen i 2021, skønnes at medføre et mindreprovenu i 2021 på ca. 340 mio. kr. efter tilbageløb og ad‐ færd. Målt i varig virkning skønnes et mindreprovenu på ca. 5 mio. efter tilbage‐ løb og adfærd. Den del af lovforslaget, der vedrører skat‐ tefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, skønnes at medføre et min‐ dreprovenu i 2021 på 250 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Den del af forslaget, der vedrører nedsæt‐ telse af procentsatsen for det særlige bi‐ drag til hestevæddeløbssporten skønnes at medføre en varig merudgift på 2,7 mio. kr. årligt (2021-niveau). Finansårsvirkningen i 2021 udgør 2,7 mio. kr. Den del af lovforslaget, der vedrører skat‐ tefritagelse af og fradragsret for arbejdsgi‐ verbetalt covid-19-test m.v., har en ikke kvantificerbar umiddelbar negativ prove‐ nuvirkning, der helt eller delvist modsva‐ res af positive afledte effekter. Den del af forslaget, der vedrører skattefri‐ tagelse af covid-19-støtte som tilbagetales, vurderes ikke at have nogen egentlige pro‐ venumæssige konsekvenser. Implementerings- konsekvenser for stat, kommu‐ ner og regioner Ingen. Lovforslagets del vedrørende lempelse af Boligjobordningen i 2021 vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 1,9 mio. kr. i 2021, 1,8 mio. kr. i 2022, 2,4 mio. kr. årligt i 2023-2024, 2,3 mio. kr. i 2025, 1,9 mio. kr. i 2026 og 0,9 mio. kr. i alt i 2027-2028. Omkostningerne relaterer sig til vejledning og systemtilpasninger. Lovforslagets del vedrørende arbejdsgiver‐ betalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021 vurderes at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,8 mio. kr. i 2021. Omkostningerne rela‐ terer sig til vejledning. Lovforslagets dele vedrørende skattefrita‐ 14 gelse af og fradragsret for arbejdsgiver‐ betalte covid-19-test og personlige værne‐ midler og skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte vurderes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekven‐ ser for det offentlige. Lovforslagets del om at ændre procentsat‐ sen for det særlige bidrag har ingen admi‐ nistrative konsekvenser for det offentlige. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Den del af forslaget, der vedrører lempel‐ se af BoligJobordningen i 2021, vil have positive økonomiske konsekvenser for er‐ hvervslivet, i form af en øget efterspørgsel af de omfattede håndværksydelser og ser‐ viceydelser. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomhe‐ der, der beskæftiger sig med serviceydel‐ ser og energiforbedringer af boligmassen. Den del af forslaget, der vedrører skatte‐ fritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser, vurderes at have væsentlige positive virkninger for de omfattede bran‐ cher. Den del af forslaget, der vedrører skattefri‐ tagelse af og fradragsret for arbejdsgiver‐ betalte covid-19-test og personlige værne‐ midler, vurderes at have positive økonomi‐ ske konsekvenser for erhvervslivet m.v., idet skattefritagelsen i et vist omfang vil medvirke til mindre nedlukning og øget aktivitet. Virkningen kan dog ikke kvanti‐ ficeres nærmere. Den del af lovforslaget, der vedrører skat‐ tefritagelse af covid-19-støtte som tilbage‐ betales, vurderes ikke at have nogen egent‐ lige økonomiske virkninger for erhvervsli‐ vet. Den del af forslaget, der vedrører nedsæt‐ telse af procentsatsen for det særlige bi‐ drag til hestevæddeløbssporten, skønnes at medføre en umiddelbar lettelse på 2,7 mio. kr. for de spiludbydere, der udbyder væd‐ demål på danske hestevæddeløb. Denne lettelse svarer dog omtrentligt til spiludby‐ dernes merudgift som følge af afgiftsfor‐ højelsen på væddemål fra 20 til 28 pct. ved væddemål på danske hestevæddeløb. Ingen Administrative konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen nævneværdige. 15 Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen nævneværdige. Klima- og miljømæssige konse‐ kvenser Den del af forslaget, der vedrører forhøjet loft for fradrag efter BoligJobordningen for håndværksydelser i 2021, vurderes at have positive klima- og miljømæssige konsekvenser, der dog ikke umiddelbart kan kvantificeres nærmere. Ingen nævneværdige. Forholdet til EU-retten Udformningen af BoligJobordningen er sket under hensyntagen til en række EU-retlige aspekter. På baggrund heraf vurderes forslaget vedrørende BoligJobordningen at være i overensstemmelse med EU-retten. Skattefritagelse af arbejdsgiverbetalte gavekort til visse udbydere omfatter både udbyde‐ re i Danmark og i andre EU/EØS-lande og vurderes derfor at være i overensstemmelse med EU-retten. Forslaget om at ændre procentsatsen for det særlige bidrag indeholder statsstøtteretlige aspekter. Europa-Kommissionen vil derfor blive orienteret om nedsættelsen af procent‐ satsen for det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct. og om kompensationen til hestevædde‐ løbssporten for nedsættelsen. De dele af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af og fradragsret for arbejdsgiverbe‐ talte covid-19-test og personlige værnemidler og skattefritagelse af covid-19-støtte som tilbagebetales, har ingen EU-retlige aspekter. Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervs‐ rettet EU-regulering /Går videre end minimumskrav i EU-regu‐ lering (sæt X) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte dele Til § 1 Til nr. 1 Efter gældende ret er beløb, der udbetales til en fysisk eller juridisk person i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, som udgangspunkt skattepligtig indkomst for modtageren. Beløbet skal beskattes på det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet endelig ret til beløbet. Hvis den skattepligtige vælger frivilligt at tilbagebetale det modtagne beløb eller en del heraf, efter at der er erhver‐ vet endelig ret til beløbet, er der som udgangspunkt ikke hjemmel til at anse denne tilbagebetaling for fradragsberetti‐ get. Tilbagebetalingen indebærer heller ikke, at skattepligten af det modtagne beløb ophører. Hvis f.eks. en virksomhed modtager en indtægt, er ud‐ gangspunktet således, at indtægten beskattes i det indkomst‐ år, hvor virksomheden erhverver endelig ret til indtæg‐ ten. Selv om virksomheden gennem en efterfølgende fri‐ villig tilbagebetaling giver afkald på indtægten, fastholdes beskatningen af indtægten i det indkomstår, hvor virksomhe‐ den har erhvervet endelig ret til indtægten. Det foreslås at indsætte nr. 35 i ligningslovens § 7, hvoref‐ ter beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter den faktiske modtagelse, ikke bliver beskattet. Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse på alle beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19. Det vil bl.a. omfatte kompensatio‐ ner for mistede indtægter eller afholdte udgifter og anden offentlig støtte modtaget i henhold til hjælpepakker med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Forslaget vil også om‐ fatte beløb, der modtages i henhold til anden lovgivning om udbetaling af støtte som følge af covid-19, eksempelvis kompensation for tabt deltagerbetaling til folkehøjskoler, den folkeoplysende voksenundervisning, daghøjskoler og Folkeuniversitetet m.v. Den foreslåede regel vil indebære, at det vil være muligt at opnå skattefrihed for sådanne modtagne støttebeløb, hvis de tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen. Fristen på 3 år vil skulle regnes fra det tidspunkt, hvor den skatte‐ pligtige har modtaget tilskudsbeløbet via en udbetaling fra myndighederne. Der vil således ikke skulle lægges vægt på retserhvervelsestidspunktet, eller hvornår tilskuddet er bevil‐ get. Et tilskudsbeløb, der er indbetalt på den skattepligtiges konto den 1. marts 2021, vil således skulle være tilbagebe‐ talt til det offentlige senest den 1. marts 2024 som betingelse for, at tilskuddet vil være skattefrit efter forslaget. Hvis en 16 del af tilskuddet f.eks. først modtages året efter f.eks. den 1. marts 2022, vil denne del af beløbet skulle være tilbage‐ betalt senest den 1. marts 2025. Hvis en virksomhed f.eks. har modtaget støtte fra flere forskellige myndigheder på forskellige tidspunkter, vil der kunne opnås skattefrihed efter den foreslåede bestemmelse, i det omfang et modtaget støttebeløb er blevet tilbagebetalt til den myndighed, støtten er modtaget fra, senest 3 år efter modtagelsen af beløbet. Hvis der alene sker tilbagebetaling af en del af det mod‐ tagne støttebeløb, vil der efter forslaget alene være skattefri‐ hed af den del af det modtagne støttebeløb, der tilbagebeta‐ les. Den foreslåede bestemmelse vil skulle finde anvendelse uden hensyn til, hvad der er årsagen til, at der er sket tilbagebetaling. Bestemmelsen vil imidlertid kun have selv‐ stændig betydning, hvis en hel eller delvis tilbagebetaling af støtten ikke allerede efter de gældende regler medfører, at modtageren ikke er skattepligtig af det støttebeløb, der er blevet tilbagebetalt. Efter forslaget vil alle, der har modtaget skattepligtige beløb i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, skulle være omfattet af skattefritagelsen ved tilbagebetaling af beløbet senest 3 år fra modtagelsen. Forslaget vil således omfatte privatpersoner og virksomheder, uanset organisati‐ onsform, fonde og foreninger, institutioner, folkehøjskoler, museer og andre kulturinstitutioner og kunstnere m.v. Til nr. 2 Efter ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberetti‐ gede udgifter til serviceydelser årligt højst udgøre 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd og installa‐ tion af tyverialarm kan tilsammen årligt højst udgøre 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. Udnyttes begge fradragskate‐ gorier fuldt ud, kan det samlede fradrag pr. person udgøre i alt 16.300 kr. (2010-niveau). Der kan således i 2021 opnås fradrag på op til 6.400 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.800 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge katego‐ rier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 19.200 kr. pr. person i 2021. Fradraget er et ligningsmæssigt fradrag, dvs. har en fradragsværdi på 25,6 pct. i 2021. Det foreslås at indsætte to nye punktummer efter 1. pkt. i § 8 V, stk. 5, hvorefter de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm i indkomståret 2021 højst kan udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. det foreslåede 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Det foreslåede § 8 V, stk. 5, 2. pkt. indebærer, at der i 2021 vil gælde et fradragsloft på 25.000 kr. pr. person for serviceydelser og et fradragsloft på 25.000 kr. pr. per‐ son for håndværksydelser (grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm). Hvis begge lofter udnyttes fuldt ud, vil der således kunne opnås fradrag for i alt 50.000 kr. i 2021. Det foreslås med det foreslåede § 8 V, stk. 5, 3. pkt., at ud‐ gifter til fradragsberettigede serviceydelser i 2021 medreg‐ nes med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Herved opnås en forøget fradragsværdi i 2021 for serviceydelser. Den skattepligtige skal som hidtil foretage elektronisk indberetning af de fradragsberettigede udgifter til henholds‐ vis håndværksydelser og serviceydelser. Hensigten er, at indberetningsmodulet på www.skat.dk automatisk vil sør‐ ge for at omregne beløb, der indberettes for serviceydel‐ ser, således at fradraget for serviceydelser i indkomståret 2021 medregnes med et beløb svarende til 135 pct. af ud‐ giften. Hvis der således er betalt arbejdsløn for fradragsbe‐ rettigede serviceydelser for 25.000 kr. (dvs. fradragsloftet udnyttes fuldt ud), vil den skattepligtige skulle indberette 25.000 kr., hvorefter der sker automatisk omregning, således at fradragsværdien af fradraget på 25.000 kr. forøges til ca. 35 pct. Det vil svare til et fradrag på ca. 34.000 kr. med almindelig fradragsværdi. Det foreslåede fradragsloft på 25.000 kr. omfatter således fradraget inden omregningen til forhøjet fradragsværdi. Fradraget for serviceydelser vil således også i 2021 være et ligningsmæssigt fradrag, men et ligningsmæssigt fradrag, hvor fradragsværdien er forøget til ca. 35 pct. som følge at, at fradraget medregnes med 135 pct. Der foreslås ikke ændringer af fradragsværdien for udgif‐ ter til håndværksydelser. Det bemærkes, at de foreslåede højere fradragslofter og højere fradragsværdi af fradrag for serviceudgifter vil om‐ fatte fradragsberettigede udgifter, der efter ordningens gene‐ relle henføringsregler henføres til indkomståret 2021. Efter de gældende regler i § 8 V, stk. 4, henføres fradrag efter BoligJobordningen til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomst‐ år, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Denne generelle periodiseringsregel indebærer for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, at betaling for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2021 til og med den 31. december 2021 skal være sket senest den 28. februar 2022, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der efter forslaget vil gælde ekstraordinært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for serviceydelser. For personer med forskudt indkomstår indebærer den ge‐ nerelle periodiseringsregel, at betaling for arbejde udført i den pågældendes indkomstår 2021 skal være sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb, for at fradraget bliver henført til indkomståret 2021, hvor der gælder ekstraordi‐ nært forhøjede fradragslofter og fradragsværdi for service‐ ydelser. Til nr. 3 Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning 17 – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Der gælder dog en række undtagelser hertil. Almindelig personalepleje på arbejdspladsen i form af kaffe-, kantine- eller kunstordninger er ikke skattepligtig for den ansatte. Tilsvarende gælder bl.a. den ansattes deltagelse i sædvanlige julefrokoster og firmaudflugter. Visse former for personalegoder er skattefritaget ved sær‐ lige regler. Det gælder f.eks. privat benyttelse af parke‐ ringsplads stillet til rådighed af hensyn til arbejdet, rygeaf‐ vænningskurser og arbejdsgiverbetalte uddannelser og kur‐ ser. Endvidere beskattes mindre personalegoder, herunder julegaver, i form af naturalier kun, hvis den samlede værdi af disse personalegoder overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2020). Gavekort har ofte en relativ bred anvendelsesmulighed og bliver derfor i praksis sidestillet med kontanter. Derfor vil ansatte, der får foræret et gavekort fra deres arbejdsgiver, som udgangspunkt være skattepligtige af gavekortet, uanset værdien af gavekortet. Sådanne gavekort, som sidestilles med kontanter, anses – lige som den kontante del af en løn‐ modtagers løn – for A-indkomst og arbejdsmarkedsbidrags‐ pligtig indkomst. Dette indebærer, at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af ga‐ vekortet og indberette om gavekortet til indkomstregisteret for den måned, hvori gavekortet gives. Efter administrativ praksis er f.eks. julegaver i form af et gavekort til én bestemt navngiven restaurant skattefri for medarbejderen, hvis der er tale om gavebevis, der alene kan anvendes til dagens tre-retters- menu eller til én ud af tre trerettersmenuer, som arbejdsgiver har sammensat, og den samlede værdi af personalegoder i løbet af året ikke overstiger et samlet beløb på 1.200 kr. (2021-niveau). Et gavekort til overnatning på et hotel kan efter praksis også gives skattefrit, hvis værdien er under beløbsgrænsen. Det beror på en konkret vurdering, om gavekort kan anses for naturalier og omfattes af bagatelgrænsen for mindre per‐ sonalegoder. Det har dog i administrativ praksis været en klar betingelse, at gavekortet ikke må kunne ombyttes til kontanter. Efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, 1. pkt., henregnes enhver form for vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, til A-indkomst. Dette inde‐ bærer, at arbejdsgiveren skal indberette om lønnen m.v. til indkomstregisteret. Skattepligtige gavekort, som en arbejds‐ giver giver en ansat, sidestilles med kontantløn. Efter kilde‐ skattelovens § 49 A, stk. 1, og § 49 B, stk. 1, skal arbejdsgi‐ veren endvidere indeholde arbejdsmarkedsbidrag af sådanne gavekort. Gavekort, som fritages for skatte- og arbejdsmarkedsbi‐ dragspligt, henregnes ikke til A-indkomsten, og der vil ikke skulle indeholdes A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af belø‐ bene, ligesom de ikke vil skulle indberettes til indkomstregi‐ steret. Det foreslås at indføre en bestemmelse om skattefritagel‐ se af arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelser i ligningslo‐ vens § 16, stk. 17. Konkret foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 1. pkt., at værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forly‐ stelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land ikke beskattes, hvis personen i kalenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættel‐ sesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. For at være omfattet af skattefritagelsen foreslås det såle‐ des, at gavekortet ikke må overstige 1.200 kr., og at det skal kunne bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydel‐ ser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land, dvs. til udbydere af spise- og drikkevarer til nydelse på el‐ ler ved forretningsstedet, modtagelse af overnattende gæster med mulighed for servering, servering af spise- og drikkeva‐ rer ved enkeltstående arrangementer, udlevering af stærke drikke til nydelse på eller ved forretningsstedet, og/eller til udbydere af forlystelser, herunder museer, teaterforestillin‐ ger og biografforestillinger m.v. Hotelydelser m.v. omfatter ydelser hos hoteller, gæstgive‐ rier, vandrerhjem, moteller, feriecentre, campingpladser og lignende. Ophold i sommerhuse er også omfattet. Restaurationsydelser m.v. omfatter ydelser hos restauran‐ ter, herunder fastfoodrestauranter, caféer, pølseboder og lig‐ nende. Endvidere omfattes forlystelser i form af f.eks. forlystel‐ sesparker, sportslige arrangementer, museer, kunsthaller, teatre og andre udbydere af scenekunstforestillinger, herun‐ der også musicals og revyer, multiarenaer, cirkus, festivaler, spillesteder, koncert- og kulturhuse, zoologiske haver og lignende. Den foreslåede ovennævnte afgrænsning af skattefritagel‐ sen omfatter ikke transport, herunder f.eks. bil-, bus-, tog-, færge- og flytransport m.v. Transport, der må anses for at være en del af en forlystelse eller er sammenhængende med en hotelydelse m.v., f.eks. pakkerejser, er dog omfattet. Eksempler på omfattede ydelser: – Overnatninger på hoteller, gæstgiverier, vandrerhjem, moteller og campingpladser m.v. inkl. mad og drikkeva‐ rer og andre ydelser inkluderet i overnatningsprisen – Mad og drikkevarer til nydelse på en restaurant – Mad og drikkevarer til nydelse på en café – Mad og drikkevarer til nydelse ved en pølsevogn – Mad og drikkevarer til nydelse på en fastfoodrestaurant – Drikkevarer til nydelse på en bar – Mad og drikkevarer til nydelse på et pizzeria – Adgangsbilletter til forlystelsespark inkl. turpas/billetter til forlystelser – Adgangsbilletter til biografer, teatre, stand-up-shows, operaer og koncerter – Adgangsbilletter til zoologiske haver, museer m.v. inkl. rundvisninger 18 Gavekortet vil fortsat være skattefrit, hvis det kan anven‐ des som betaling for spise- og drikkevarer, der kan tages med hjem til nydelse, dvs. såkaldt to-go, så længe udbyde‐ ren også udbyder en eller flere af de ovennævnte omfattede ydelser. Det vil også være skattefrit, hvis et gavekort til f.eks. en forlystelsespark eller et museum også kan bruges i forly‐ stelsesparkens eller museets gavebutik eller café, så længe udbyderen primært udbyder de ovenfor nævnte omfattede ydelser. Det samme gør sig endvidere gældende for et gave‐ kort til et hotel, der også kan anvendes til f.eks. adgang til fitnessfaciliteter eller spa-behandlinger. På den anden side vil et gavekort til et fitnesscenter, en kosmetolog eller et supermarked fortsat være skattepligtigt, da skattefriheden ikke er målrettet sådanne ydelser, som i højere grad vedrører hhv. sundhed, personlig pleje og dagligvarer til forbrug i privatsfæren. Gælder gavekortet til flere virksomheder, hvoraf en eller flere primært udbyder noget, der ikke er omfattet af skatte‐ fritagelsen, vil gavekortet hverken helt eller delvist være omfattet af skattefritagelsen. Ved vurdering af, hvad der primært udbydes, kan der f.eks. ses på virksomhedens omsætning. Der skal ved den‐ ne vurdering ikke henses til perioder, hvor udbud af ydel‐ ser indstilles som følge af påbud fra myndighederne. Sidst‐ nævnte gør sig også gældende i forhold til to-go ved vurde‐ ring af, om en udbyder også udbyder ydelser omfattet af skattefritagelsen. Det skal således ikke tillægges betydning for vurderingen, hvis f.eks. en restaurant i en periode ude‐ lukkende leverer spise- og drikkevarer to-go på grund af et påbud fra myndighederne. Endvidere medfører den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 17, 1. pkt., at det vil blive en betingelse for skattefri‐ heden, at gavekortet modtages som led i et ansættelsesfor‐ hold. En person, der modtager gavekort uden for et egentligt ansættelsesforhold (en honorarmodtager), medlemmer af be‐ styrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kol‐ lektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kom‐ munalbestyrelser, er ikke omfattet af skattefritagelsen. Det vil også være en betingelse for skattefriheden, at den samlede værdi af alle de omfattede gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Det betyder, at den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. skal gælde for omfattede gavekort fra en eller flere arbejdsgivere samlet. Hvis den beløbsmæssige grænse på 1.200 kr. overskrides, foreslås det, at den ansatte skal beskattes af hele værdien af det eller de modtagne gave‐ kort. Der er således tale om en bagatelgrænse. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af det skattepligtige beløb. At beløbsgrænsen skal gælde for en eller flere arbejdsgivere samlet medfører, at hvis en ansat har flere arbejdsgivere, kan den ansatte skattefrit højst få omfattede gavekort til en samlet værdi af 1.200 kr. fra alle arbejdsgivere. Tilsvarende gælder i relation til den eksisterende bagatelgrænse for min‐ dre personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt. Gavekort, der vil blive omfattet af den foreslåede skatte‐ fritagelse, kan også være skattefrie efter bagatelgrænsen for personalegoder i ligningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., i det omfang gavekortet konkret må anses for at være naturalie‐ gode, der ikke kan ombyttes til kontanter, jf. beskrivelsen af gældende ret i afsnit 2.1. Det betyder, at hvis en ansat f.eks. får et fysisk gavekort, der ikke kan aflæses elektronisk, til en fastsat trerettersmenu på en konkret restaurant i julegave, vil det være omfattet af bagatelgrænsen for mindre persona‐ legoder, og den ansatte kan herudover også få et gavekort på til og med 1.200 kr. skattefrit efter den foreslåede skatte‐ fritagelse. I ligningslovens § 16, stk. 17, 2. pkt., foreslås det at fast‐ sætte, at der med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af bestemmelsens 1. pkt., jf. bemærkningerne til § 16, stk. 17, 1. pkt., ovenfor. Med den foreslåede bestemmelse defineres den type ga‐ vekort, der omfattes af den foreslåede skattefritagelse. De omfattede gavekort vil herefter både være gavekort, der kan aflæses elektronisk og derfor er omfattet af betalingslovens § 96, og andre, fysiske gavekort. Endvidere vil det kun være gavekort, der kan bruges til et køb omfattet af bestemmel‐ sens foreslåede 1. pkt., der omfattes. Endvidere foreslås det at fastsætte i ligningslovens § 16, stk. 17, 3. pkt., at såfremt den person, der erhverver gavekor‐ tet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt., jf. ovenfor, ikke anven‐ delse. Herved vil værdien af gavekortet være skattepligtig for den ansatte, hvis den ansatte ombytter gavekortet, og den ansatte vil selv skulle oplyse den skattepligtige værdi på årsopgørelsen. Hvis den ansatte får en anden person til at ombytte ga‐ vekortet, vil den ansatte blive anset for at have ombyttet gavekortet. Hvis den ansatte ombytter gavekortet, vil der skulle ske beskatning af den skattepligtige værdi af gavekortet. Der vil skulle betales arbejdsmarkedsbidrag af den skattepligtige værdi. § 16, stk. 17, 3. pkt., skal sikre, at skattefritagelsen målret‐ tes støtte af de virksomheder, som gavekortet kan bruges til, og ikke medfører skattefritagelse af kontant løn. Det foreslås endelig i ligningslovens § 16, stk. 17, 4. pkt., at uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort om‐ fattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse. Med den foreslåede bestemmelse vil det blive fastsat, at arbejdsgivere, som til en ansat tildeler gavekort, der ligger inden for beløbsgrænsen, ikke vil skulle foretage indeholdel‐ se af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af sådanne gavekort, selv om den ansatte også fra en anden arbejdsgiver modtager gavekort omfattet af den foreslåede bestemmelse om skattefritagelse, og den ansatte herved samlet får tildelt gavekort med værdi over beløbsgrænsen, hvorved alle gave‐ kortene bliver skattepligtige. 19 Fritagelsen for indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkeds‐ bidrag og indberetning vil dog ikke gælde, hvis arbejdsgi‐ veren tildeler den enkelte ansatte gavekort, der overstiger beløbsgrænsen. Fritagelse for at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbi‐ drag gælder, uanset at den ansatte ombytter gavekortet, hvorved den ansatte bliver skattepligtig af værdien af gave‐ kortet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at arbejdsgi‐ veren som udgangspunkt ikke vil have kendskab til andre arbejdsgiveres tildeling af gavekort, eller at den ansatte om‐ bytter gavekortet. Til nr. 4 Det skattemæssige udgangspunkt efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16 er, at enhver form for aflønning – uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier – er skattepligtig for den ansatte. Det gælder også for goder i form af arbejdsgiverbetalte test for covid-19, test for anti‐ stoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19, f.eks. mundbind og visirer. Det samme gør sig gældende for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kom‐ missioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Der gælder ikke særlige regler om skattefritagelse for arbejdsgiverbetalte test for sygdomme eller arbejdsgiverbe‐ talte personlige værnemidler til beskyttelse mod smitte fra sygdomme. I ligningslovens § 30 er der fastsat skattefritagelse af ydel‐ ser, som afholdes af arbejdsgiveren m.fl. til behandling af ansatte m.fl.s misbrug af medicin, alkohol eller andre rus‐ midler eller til rygeafvænning, når nærmere fastsatte betin‐ gelser er opfyldt. Skattefritagelsen gælder også for personer, der modtager goderne som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Hvis test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 el‐ ler benyttelse af personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen med smitte med covid-19 er arbejds‐ mæssigt begrundet, vil det ikke være skattepligtigt for den ansatte m.fl., at arbejdsgiveren m.fl. afholder udgiften. Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler til den ansatte m.fl. selv. Stilles test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og/eller personlige værnemidler til rådighed på arbejdsplad‐ sen, kan det endvidere være omfattet af den såkaldte perso‐ naleplejefritagelse, hvis det kun er til rådighed på arbejds‐ pladsen og for alle medarbejdere, og det ikke har en væsent‐ lig økonomisk værdi. Arbejdsgiverbetalte personlige værnemidler til nøglemed‐ arbejdere kan endvidere være omfattet af bagatelgrænsen for arbejdsrelaterede personalegoder på 6.500 kr. pr. år (2021). Dette omfatter kun test af den ansatte m.fl. selv for covid-19 og for antistoffer for covid-19 og personlige vær‐ nemidler til den ansatte m.fl. selv. Der vil i så fald ikke ske beskatning, hvis værdien heraf sammen med andre arbejds‐ relaterede personalegoder ikke overstiger beløbsgrænsen på 6.500 kr. pr. år (2021). Endelig kan test for covid-19, test for antistoffer for co‐ vid-19 og personlige værnemidler, som ikke er skattefrie efter ovenstående regler, være omfattet af bagatelgrænsen for mindre personalegoder på 1.200 kr. pr. år (2021). Dette omfatter også test for covid-19, test for antistoffer for co‐ vid-19 og personlige værnemidler, som den ansatte m.fl. får vederlagsfrit af arbejdsgiveren m.fl., men som benyttes af andre, f.eks. den ansatte m.fl.s husstand. Når test for covid-19 og/eller test for antistoffer for co‐ vid-19 og/eller personlige værnemidler er omfattet af den lille bagatelgrænse for mindre personalegoder, er de skatte‐ fri, hvis værdien heraf sammenlagt med eventuelle andre mindre personalegoder, som den ansatte m.fl. får i årets løb fra en eller flere arbejdsgivere m.fl., ikke overstiger 1.200 kr. pr. år (2021). Arbejdsgivere m.fl. kan fratrække personaleudgifter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Som fradragsbe‐ rettigede personaleudgifter anses ikke blot udgifter til løn og lønaccessorier m.v., men også andre udgifter, der er knyttet til driften af virksomheden og afholdes til fordel for de ansatte, så som udgifter til at forbedre arbejdsmiljøet og ar‐ bejdsklimaet, herunder personalefester, skovture, julefroko‐ ster, personaleforeninger, firmasport m.v. Sådanne udgifter vil tilsvarende være fradragsberettigede for hvervgivere, når udgifterne afholdes som led i en aftale med en hvervtager om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller om f.eks. virke som medlem af en bestyrelse. Det indebærer, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til covid-19-test af deres medarbejdere og personli‐ ge værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når udgifterne hertil er knyttet til driften af virksomheden. Det vil de f.eks. være, hvor det er nødvendigt at teste medarbejderne og deres husstand af hensyn til, at der ikke sker en spredning af smitten i virk‐ somheden eller af hensyn til virksomhedens kunder, eller hvor arbejdsgiveren afholder udgifterne som led i en generel ordning, der udgør en del af virksomhedens personalepoli‐ tik. Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 1. pkt., at der ikke ved opgørelsen af den skattepligtige ind‐ komst medregnes værdien af test for covid-19, test for anti‐ stoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelsesfor‐ hold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller an‐ dre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. 20 Den foreslåede skattefritagelse omfatter således goder i form af test for covid-19. Det har ikke betydning for skatte‐ fritagelsen, hvilken testform der benyttes. Endvidere omfat‐ tes test for antistoffer for covid-19. Den foreslåede skattefri‐ tagelse omfatter ikke test for andre sygdomme. Den foreslåede skattefritagelse omfatter desuden goder i form af personlige værnemidler, der har til formål at be‐ grænse spredningen af smitte med covid-19, når personer erhverver værnemidlet som led i et ansættelsesforhold. Ved personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19 forstås alt udstyr, her‐ under beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte en selv eller andre mod smitte med covid-19, og ethvert tilbe‐ hør der tjener dette formål. Det omfatter således bl.a. ma‐ sker, mundbind, visir og handsker. Det er ikke en betingelse for skattefritagelsen, at det pågældende værnemiddel er CE- godkendt/godkendt som personligt værnemiddel. Den foreslåede skattefritagelse foreslås at gælde, når go‐ derne gives af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kom‐ missioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Det foreslås at fastsætte i ligningsloven § 30, stk. 7, 2. pkt., at skattefriheden efter det foreslåede 1. pkt. skal omfat‐ te test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand. Ved personens husstand forstås efter forslaget de personer, som den skattepligtige deler folkeregisteradresse med, jf. § 6, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister. Det foreslås at fastsætte i ligningslovens § 30, stk. 8, at udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af den foreslåede bestemmelse i lig‐ ningslovens § 30, stk. 7, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der ikke kan opstå tvivl om, at arbejdsgivere m.fl. har fradragsret for udgifter til test og personlige værnemidler, der for deres ansatte m.v. er omfattet af den foreslåede skattefritagelse i ligningslovens § 30, stk. 7. Til § 2 Spilleudbydere skal betale en afgift af bruttospilleindtæg‐ ten (indsats minus gevinst) for udbud af væddemål. Efter lov om spil § 43 a, stk. 1, skal spiludbydere endvi‐ dere betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væd‐ demål på danske hestevæddeløb. Det særlige bidrag går direkte (via Spillemyndigheden) til den danske hestevædde‐ løbssport. Med finansloven for 2020 blev besluttet at forhøje afgiften på væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct. af brutto‐ spilleindtægten med virkning fra den 1. januar 2021. For at hestevæddeløbssportens økonomi ikke påvirkes negativt af afgiftsforhøjelsen, foreslås det at ændre procentsatsen i § 43 a, stk. 1, fra 8 pct. til 6 pct. Med 20 pct. i afgift af bruttospilleindtægten og 8 pct. af indsatsen som særligt bidrag er den samlede belastning for hestevæddemål over 50 pct. af bruttospilleindtægten ved den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål. Dermed er den samlede belastning væsentligt større for væddemål på danske hestevæddeløb end andre væddemål, som kun skal svare afgiften. Afgiftsforhøjelsen forventes at føre til lavere omsætning på væddemål og dermed lavere indtægter for dansk he‐ stevæddeløbssport fra det særlige bidrag. Dette kan være problematisk for hestevæddeløbssportens økonomi og der‐ med overlevelse, idet hestevæddeløbssporten i dag modtager midler fra udlodningsloven (ca. 75 mio. kr. årligt), som dog langsomt udfases, samt det særlige bidrag. Det bemærkes, at hestevæddeløbssportens finansiering skal evalueres i 2021 i forbindelse med evalueringen af den nuværende udlodnings‐ model i udlodningsloven. For at bibeholde spillet på danske hestevæddeløb og bi‐ draget til hestevæddeløbssporten foreslås det, at det særlige bidrag nedsættes fra 8 pct. til 6 pct., så den samlede afgifts‐ belastning forbliver uændret. Nedsættelsen vil medføre en nedgang i hestevæddeløbssportens indtægt fra det særlige bidrag på 2,7 mio. kr. årligt, og det er derfor aftalt i finans‐ loven for 2021, at hestevæddeløbssporten skal modtage en tilsvarende kompensation fra staten på 2,7 mio. kr. årligt. Nedsættelsen af procentsatsen vil medføre, at interessen for at spille på danske hestevæddeløb forbliver uændret, og på denne måde fastholdes forudsætningen bag den poli‐ tiske stemmeaftale om ændring af udlodningsmodellen og udfasning af hestevæddeløbssporten fra udlodningsloven fra 2017, jf. udlodningsloven. Tilbagebetalingsandelen på væddemål på hestevæddeløb beregnes som gevinster divideret med indsats. Med den skønnede tilbagebetalingsandel for hestevæddemål og ved en forhøjelse af afgiften på væddemål med 8 procentpoint, vurderes det som tilstrækkeligt, at det særlige bidrag redu‐ ceres med 2 procentpoint for at fastholde en uændret belast‐ ning. I 2019 udgjorde det særlige bidrag ca. 10,5 mio. kr. Med en uændret omsætning på hestevæddeløb vil en nedsættelse af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. medføre, at indtæg‐ ten til hestevæddeløbssporten fra det særlige bidrag vil falde med 2,7 mio. kr. Det er aftalt i finansloven for 2021, at staten kompenserer hestevæddeløbssporten for nedsættelsen af satsen for det særlige bidrag til 6 pct. Der afsættes således en fast årlig (som PL-reguleres) bevilling på 2,7 mio. kr. til hestevædde‐ løbssporten. Kompensationen til hestevæddeløbssporten udbetales af Kulturministeriet, som i forvejen udbetaler hestevæddeløbs‐ sportens udlodningsmidler. 21 Til § 3 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Ikrafttrædelsestidspunktet fraviger regeringens målsæt‐ ning om, at erhvervsrettet lovgivning skal træde i kraft enten den 1. januar eller den 1. juli. Det foreslåede ikrafttrædelses‐ tidspunkt skyldes, at ændringerne bør gennemføres hurtigst muligt. Med det fastsatte ikrafttrædelsestidspunkt sikres det, at loven træder i kraft hurtigst muligt, og at de systemmæs‐ sige ændringer kan iværksættes hurtigst muligt. Ligningslovens § 8 V, stk. 5, 2. og 3. pkt., som indsat ved § 1, nr. 2, har efter sin formulering virkning for indkomst‐ året 2021. Ændringen af BoligJobordningen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, da den medfører forhøjede fradragslofter og forhøjet fradrags‐ værdi for fradrag for serviceudgifter i forhold til gældende regler. Ligningslovens § 16, stk. 17, som affattet ved § 1, nr. 3, har efter sin formulering virkning for hele kalenderåret 2021. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Be‐ stemmelsen er begunstigende, idet den medfører skattefrita‐ gelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt indebærer, at ar‐ bejdsgiverne vil have foretaget indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af værdien af gavekort, der bliver fritaget for skatte- og arbejdsmarkedsbidragspligt, og have indberettet herom i perioden fra 1. januar 2021 og frem til lovens ikrafttrædelse. Når loven er trådt i kraft, vil arbejdsgivere, der har tildelt ansatte skattefri gavekort i perioden fra og med den 1. janu‐ ar 2021 og frem til ikrafttrædelsestidspunktet, skulle rette de tidligere foretagne indberetninger, så den ansatte ikke beskattes af værdien af de skattefri gavekort. Hvis arbejdsgiveren, f.eks. som følge af, at vedkommen‐ des virksomhed er ophørt inden ikrafttrædelsestidspunktet, eller af andre grunde, ikke korrigerer indberetningen, vil skatteyderen ved henvendelse til Skatteforvaltningen kunne få korrigeret for den indberettede indkomst hidrørende fra gavekortet eller -kortene i forbindelse med årsopgørelsen. Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 1, om skattefritagelse af tilbagebetalt covid-19-støtte, skal have virkning for be‐ løb, der er modtaget den 11. marts 2020 eller senere. Her‐ med vil forslaget om skattefritagelse af covid-19-støtte, der tilbagebetales senest 3 år fra modtagelsen, have virkning for alle tilskudsbeløb, der modtages under covid-19 krisen, når beløbet tilbagebetales senest 3 år efter den faktiske modtagelse. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig. Det foreslås endvidere i stk. 3, at § 1, nr. 4, om skatte‐ fritagelse af arbejdsgiverbetalt covid-19-test og personlige værnemidler og sikring af fradragsretten herfor, har virkning fra og med indkomståret 2020. Bestemmelsen vil således få virkning tilbage i tid. Bestemmelsen er begunstigende, idet den udelukkende kan medføre skattefritagelse af indkomst, der efter gældende regler er skattepligtig, og fradragsret for udgifter, der efter gældende regler ikke er fradragsberettige‐ de. Spiludbyderne opgør det særlige bidrag kvartalsvis. Angi‐ velse og indbetaling af det særlige bidrag skal ske til Spille‐ myndigheden senest den 15. i den første måned, der følger efter det kvartal, som det særlige bidrag vedrører. Henset til, at loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgø‐ relsen i Lovtidende, hvilket forventes at ske senest den 1. april 2021, og at afregningen af første kvartal 2021 skal ske senest den 15. april 2021, foreslås det i stk. 4, at § 2 om nedsættelse af det særlige bidrag fra 8 pct. til 6 pct., har virkning fra og med den 1. januar 2021. Hermed svarer virk‐ ningstidspunktet for nedsættelsen af det særlige bidrag til 6 pct. til ikrafttrædelsestidspunktet for forhøjelsen af afgiften for væddemål fra 20 pct. til. 28 pct. af bruttospilleindtægten. Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland. 22 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget § 1 I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1420 af 17. december 2019 og § 2 i lov nr. 1421 af 17. december 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 2219 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer: § 7. --- 1-34)--- 1. I § 7 indsættes som nr. 35: »35) Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter modtagelsen.« § 8 V. --- Stk. 2-4--- Stk. 5. De fradragsberettigede udgifter til ser‐ viceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og de sam‐ lede fradragsberettigede udgifter til grøn istand‐ sættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. Grundbe‐ løbene reguleres efter personskattelovens § 20. Stk. 6-9. --- 2. I § 8 V, stk. 5, indsættes efter 1. pkt. som nye punktummer: »I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bred‐ bånd og installation af tyverialarm kan højst udgø‐ re 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i ind‐ komståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften.« § 16. --- Stk. 2-16. --- 3. I § 16 indsættes som stk. 17: »Stk. 17. Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i ka‐ lenderåret 2021 erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold, og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller flere ansættelsesforhold, ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis til køb omfattet af 1. pkt. 23 Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anven‐ delse. Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt. ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., med‐ mindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansat‐ te gavekort, der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.« § 30. --- Stk. 2-6. --- 4. I § 30 indsættes som stk. 7 og 8: »Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af test for co‐ vid-19, test for antistoffer for covid-19 og person‐ lige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som led i et ansættelses‐ forhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem af eller medhjælp for bestyrelser, ud‐ valg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollek‐ tive organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser. Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, til personen selv og dennes husstand. Stk. 8. Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.« § 2 I lov om spil, jf. lovbekendtgørelse nr. 1303 af 4. september 2020, som ændret ved § 4 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring: § 43 a. Indehavere af tilladelse til udbud af væd‐ demål efter § 11 skal betale et særligt bidrag på 8 pct. af indsatsen i væddemål på danske hestevæd‐ deløb. Indtægterne fra bidraget tildeles hestevæd‐ deløbssporten med henblik på dækning af udgifter af fælles interesse for hestevæddeløbssporten og 1. I § 43 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »8 pct.« til: »6 pct.« 24 indehaverne af tilladelse til udbud af væddemål, jf. stk. 6. Stk. 2. --- 25