Fremsat den 10. februar 2021 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Fremsat den 10. februar 2021 af finansministeren (Nicolai Wammen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors
informationer1)
(Udvidelse af lovens anvendelsesområde og indførelse af fri adgang til offentlige datasæt af høj værdi)
§ 1
I lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, som ændret ved lov nr. 551
af 17. juni 2008 og lov nr. 553 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører de‐
le af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og viderea‐
nvendelse af den offentlige sektors informationer, EU-
tidende 2019, nr. L 172, side 56.«
2. I § 2, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »uddannelses- og forsk‐
ningsinstitutioner«: », jf. dog § 11 a,«.
3. Efter § 2 indsættes i kapitel 1:
Ȥ 2 a. Loven omfatter endvidere videreanvendelse af
eksisterende dokumenter og datasamlinger, som offentlige
virksomheder er i besiddelse af, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven omfatter ikke dokumenter og datasamlinger,
som er tilvejebragt uden for anvendelsesområdet for leverin‐
gen af tjenesteydelser af almen interesse som fastsat ved lov
eller andre retsforskrifter, eller vedrører aktiviteter, der er
direkte udsat for konkurrence og derfor undtaget fra reglerne
for offentlige udbud.
Stk. 3. Loven omfatter kun offentlige virksomheders akti‐
viteter, der ligger inden for områder, som er underlagt reg‐
lerne for offentlige udbud, og hvor offentlige virksomheder
1) handler som operatører af offentlige tjenester,
2) fungerer som luftfartsselskaber, eller
3) handler som EU-redere.«
4. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Ved »offentlige virksomhed« forstås virksomhe‐
der, som offentlige myndigheder har en bestemmende ind‐
flydelse på ved, at myndigheden enten
1) besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital,
2) råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de
kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller
3) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne
i virksomhedens administrationsledelse eller tilsynsor‐
gan.««
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndighe‐
ders«: »og offentlige virksomheders«.
6. I § 3, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Udveksling af dokumenter eller datasamlinger mellem
offentlige myndigheder og offentlige virksomheder eller
mellem offentlige myndigheder, der kun sker som led i of‐
fentlige myndigheders varetagelse af deres offentlige opga‐
ver, betragtes ikke som videreanvendelse.«
7. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved »dynamiske data« forstås dokumenter og
datasamlinger i digital form, som er genstand for hyppige
eller realtidsopdateringer.«
8. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndighe‐
der«: »og offentlige virksomheder«.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, EU-tidende 2019, nr. L 172, side 56.
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2020-21
Digitaliseringsstyrelsen
Finansmin., j.nr. 2020-170.
AE002849
9. I § 7, stk. 2, ændres », at offentlige myndigheder er
forpligtet« til: »en forpligtelse«.
10. I § 7 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Offentlige myndigheder gør dynamiske data til‐
gængelige for videreanvendelse umiddelbart efter indsam‐
lingen via egnede API-grænseflader og, hvis det er relevant,
i form af massedownloads.
Stk. 4. Hvis tilgængeliggørelsen af dynamiske data for
videreanvendelse, jf. stk. 3, umiddelbart efter indsamlingen
ville overstige den finansielle og tekniske kapacitet hos den
offentlige myndighed og derved pålægge et uforholdsmæs‐
sigt stort arbejde, gøres disse dynamiske data tilgængelige
for videreanvendelse inden for en tidsfrist eller med mid‐
lertidige tekniske begrænsninger, som ikke hæmmer udnyt‐
telsen af deres økonomiske og sociale potentiale uforholds‐
mæssigt.«
11. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan ud over gebyret som nævnt i stk. 1
fastsættes en betaling, som helt eller delvis dækker omkost‐
ningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen, når
dokumenter og datasamlinger er produceret
1) som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktions‐
virksomhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds ho‐
vedopgave er helt eller delvis indtægtsfinansieret, eller
2) af offentlige virksomheder.«
12. I § 8, stk. 3, indsættes efter »Offentlige myndigheder«:
»og offentlige virksomheder«.
13. § 8, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Offentlige myndigheder og offentlige virksomheder skal
efter anmodning angive beregningsgrundlaget for fastsatte
gebyrer.«
14. I § 8 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Finansministeren sikrer, at der føres en offentlig
liste over de danske myndigheder, der kan fastsætte en be‐
taling efter stk. 2, der overstiger de meromkostninger, der
er forbundet med at stille dokumenter og datasamlinger til
rådighed for videreanvendelse.
Stk. 6. Videreanvendelsen af følgende dokumenter og da‐
tasamlinger skal være gratis for brugerne:
1) Datasæt der er opført på listen med datasæt af høj
værdi, jf. § 11 b.
2) Forskningsdata, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, og § 11 a, stk. 2.«
15. I § 9, stk. 1, indsættes efter »Når offentlige myndighe‐
der«: »eller offentlige virksomheder«.
16. § 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Standardaftaler for videreanvendelse af dokumen‐
ter og datasamlinger skal gøres tilgængelige i elektronisk
form.«
17. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndig‐
hed«: »og offentlige virksomhed«.
18. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Den offentlige myndig‐
hed«: »og offentlige virksomhed«.
19. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Beslutning om ikke længere at stille bestemte
dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanven‐
delse eller ikke længere at opdatere dem skal offentliggøres
snarest muligt i elektronisk form.«
20. Efter § 11 indsættes i kapitel 4:
»Videreanvendelse af forskningsdata
§ 11 a. Forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt
finansieret, og som er gjort tilgængelige gennem en insti‐
tutionel eller emnebaseret datasamling, skal kunne viderea‐
nvendes til kommercielle eller ikke-kommercielle formål.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
aftale med finansministeren fastsætte regler om, i hvilket
format og efter hvilke standarder forskningsdata skal gøres
offentligt tilgængelige.
Datasæt af høj værdi
§ 11 b. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
datasæt af høj værdi, der skal være gratis, maskinlæsbare,
tilgængelige via API-grænseflader og i form af massedown‐
loads, hvis det er relevant.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de henholds‐
vis færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Visse offentlige virksomheder er omfattet
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Dansk ret
3.1.1.2. Åbne data-direktivet
3.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Forskningsdata
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1. Dansk ret
3.2.1.2. Åbne data-direktivet
3.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Præcisering af formater og dynamiske data
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1. Dansk ret
3.3.1.2. Åbne data-direktivet
3.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Gebyrregler
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1. Dansk ret
3.4.1.2. Åbne data-direktivet
3.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Datasæt af høj værdi
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1. Dansk ret
3.5.1.2. Åbne data-direktivet
3.5.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at implementere Europa-Par‐
lamentets og Rådets direktiv 2019/1024 af 20. juni 2019
(åbne data-direktivet) om åbne data og videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer. Direktivet er optrykt
som bilag 2 til lovforslaget. Direktivet er en omarbejdning
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af
17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer (PSI-direktiv I) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om vi‐
dereanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-
direktiv II).
Der lægges i lovforslaget bl.a. op til at udvide lovens
anvendelsesområde til også at omfatte visse offentlige virk‐
somheder samt forskningsdata. Der foreslås endvidere æn‐
dringer af reglerne for opkrævning af gebyrer for at stille
offentlige data til rådighed for videreanvendelse, bl.a. ved,
at der skal føres en offentlig liste over myndigheder, der
undtages fra de generelle gebyrprincipper. Herudover fore‐
slås det, at der skal udvikles ét enkelt adgangspunkt til
offentlige data, som skal udstille metadata om offentlige
datasæt for at gøre det lettere at finde og anvende offentlige
data i Danmark.
Som et væsentlig element i implementeringen af åbne da‐
ta-direktivet kan der via gennemførelsesretsakter udvælges
datasæt af høj værdi på tværs af medlemslandene i EU. De
udvalgte datasæt skal være gratis, maskinlæsbare og tilgæn‐
gelige via API-grænseflader.
3
2. Lovforslagets baggrund
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/98/EF af
17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer (PSI-direktiv I) og Europa-Parlamen‐
tets og Rådets direktiv 2013/37/EU af 26. juni 2013 om
videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
(PSI-direktiv II) indeholder regler for videreanvendelse og
midler til i praksis at fremme videreanvendelse af eksister‐
ende dokumenter og datasamlinger, som myndighederne er
i besiddelse af. PSI-direktiv I er gennemført i dansk ret ved
lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informati‐
oner (PSI-loven, lov nr. 596 af 24. juni 2005). PSI-loven
blev ændret ved lov nr. 551 af 17. juni 2008, hvor lovens
anvendelsesområde blev udvidet til at omfatte Folketinget
og hertil knyttede organer samt domstolene. Baggrunden
for denne lovændring var, at Europa-Kommissionen efter
vedtagelsen af PSI-loven fra 2005 meddelte Danmark, at
både Folketinget og hertil knyttede organer samt domstolene
principielt var omfattet af PSI-direktiv I. PSI-direktivet II er
gennemført i dansk ret ved lov nr. 553 af 2. juni 2014 om
ændring af PSI-loven.
Åbne data-direktivet erstatter PSI-direktivet II og har til
formål, at gøre offentlige data lettere tilgængelige for borge‐
re og virksomheder samt fremme innovation og anvendelse
af kunstig intelligens baseret på åbne data. Implementerin‐
gen af åbne data-direktivet skal skabe fælles og ensartede
rammer for adgang til og udstilling af offentlige data på
tværs af de europæiske lande.
Baggrunden for det nye åbne data-direktiv er en evalue‐
ring fra Europa-Kommissionen i 2017, som viste, at der var
sket fremskridt på området, men at der fortsat eksisterer en
række uhensigtsmæssige barrierer. Offentlige myndigheder
bruger ikke de mest hensigtsmæssige tekniske midler til at
viderebringe data i realtid, og dermed bliver det fulde poten‐
tiale ved at genbruge offentlige data ikke realiseret.
I forhold til PSI-direktivet II, så udvider åbne data-direk‐
tivet anvendelsesområdet til også at omfatte forskningsdata
og data fra visse offentlige virksomheder. Desuden stiller
åbne data-direktivet krav om, at der skal vedtages nationale
politikker for tilgængeliggørelse af forskningsdata i overens‐
stemmelse med FAIR-principperne (Findable, Accessible,
Interoperable og Reusable). Åbne data-direktivet ændrer og‐
så reglerne for at opkræve gebyrer for videreanvendelse af
offentlige data.
Åbne data-direktivet skærper PSI-direktivets krav om do‐
kumentation af udstillede data ved blandt andet at gøre det
obligatorisk at etablere ét adgangspunkt for data. Bestem‐
melsen skal bidrage til at understøtte at gøre det lettere at
finde data og betingelser for videreanvendelse. Der eksiste‐
rer i den gældende PSI-lov i § 11, stk. 3, en bemyndigelse til
finansministeren, som muliggør at fastsætte nærmere regler
om anvendelse af et datakatalog over offentlige myndighe‐
ders dokumenter og datasamlinger. Rigsrevisionen anbefale‐
de i beretning om åbne data fra 2019 finansministeren at
forpligte alle ministerier til løbende at indmelde deres åbne
datasæt i én bestemt oversigt. Denne bestemmelse bibehol‐
des til at understøtte dette formål.
Åbne data-direktivet stiller desuden en række krav til
udstilling af såkaldte ”dynamiske data”, som skal gøres til‐
gængelige for videreanvendelse straks efter indsamling, så
værdien af eksempelvis aktuelle trafikdata kan udnyttes.
Medlemslandene skal senest den 17. juli 2021 offentlig‐
gøre de love og administrative bestemmelser, der er nød‐
vendige for at gennemføre direktivet, jf. direktivets artikel
17. Nærværende lovforslag foreslås at træde i kraft den
1. juli 2021, hvorved åbne data-direktivet er gennemført i
dansk ret.
PSI-loven omfatter videreanvendelse af dokumenter og
datasamlinger, som offentlige myndigheder, herunder offent‐
lige biblioteker, museer og arkiver, er i besiddelse af. PSI-
loven gælder derfor ikke kun for åbne data.
Det fremgår af PSI-lovens § 2, stk. 2, at loven ikke
omfatter dokumenter og datasamlinger, hvortil tredjemand
besidder en immateriel rettighed, eller der er tilvejebragt
eller kvalitetsforbedret som led i offentlige myndigheders
kommercielle aktiviteter.
Den sidstnævnte undtagelse følger af PSI-direktivet I, jf.
artikel 1, stk. 2, litra a og b, hvor det fremgår af litra a, at
direktivet kun gælder for offentlige myndigheders offentlige
opgaver. De to bestemmelser er med enkelte sproglige præ‐
ciseringer videreført i åbne data-direktivets artikel 1, stk. 2,
litra a og c.
Det fremgår af direktivets betragtninger til bestemmelsen,
at aktiviteter, der falder uden for de offentlige opgaver, ty‐
pisk er tilvejebringelse af dokumenter, der udelukkende ud‐
arbejdes og opkræves gebyr for på et kommercielt grundlag
og i konkurrence med andre på markedet.
Med direktivet udvides anvendelsesområdet fra det gæl‐
dende direktiv til også at omfatte bestemte forskningsdata
og offentlige virksomheder inden for transport- og forsy‐
ningssektoren.
Det bemærkes, at direktivet ikke berører EU-ret og natio‐
nal ret om beskyttelse af personoplysninger. Det betyder, at
den behandling af personoplysninger, som sker i medfør af
direktivet og loven, skal ske inden for rammerne af EU’s
databeskyttelsesforordning og den supplerende danske data‐
beskyttelseslov.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Visse offentlige virksomheder er omfattet af loven
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1 Dansk ret
Efter § 2, stk. 1, finder PSI-loven kun anvendelse på of‐
fentlige myndigheder. Det fremgår af bemærkningerne til
bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2004-05 (2. samling),
A, L 141, som fremsat, side 6397, at loven omfatter vide‐
reanvendelse af eksisterende dokumenter og datasamlinger,
som offentlige myndigheder er i besiddelse af.
4
3.1.1.2. Åbne data-direktivet
Åbne data-direktivet artikel 1, stk. 1, litra b, medfører, at
visse offentlige virksomheder bliver omfattet af direktivets
anvendelsesområde. Der er tale om en udvidelse af direk‐
tivets anvendelsesområde. Udvidelsen begrundes med, at
medlemsstaterne ofte overlader leveringen af tjenesteydelser
af almen interesse til enheder uden for den offentlige sek‐
tor og samtidig bibeholder en omfattende grad af kontrol
over sådanne enheder. Det medfører en ringe adgang til
videreanvendelse af dokumenter, der er produceret som led i
leveringen af tjenesteydelser af almen interesse på en række
områder, navnlig i forsyningssektoren. Det mindsker også
potentialet for at skabe grænseoverskridende tjenester base‐
ret på dokumenter, som offentlige virksomheder, der leverer
tjenesteydelser af almen interesse, er i besiddelse af. Direk‐
tivet indeholder ikke en generel forpligtelse til at tillade
videreanvendelse af dokumenter, der produceres af offentli‐
ge virksomheder, og det vil fortsat være op til den berørte
offentlige virksomhed at træffe beslutning om, hvorvidt den
vil tillade videreanvendelse, medmindre andet er foreskrevet
i åbne data-direktivet eller i EU-ret og national ret. Først
når en offentlig virksomhed har gjort et dokument tilgænge‐
ligt for videreanvendelse, skal den overholde de relevante
forpligtelser i åbne data-direktivet for så vidt angår formater,
gebyrer, gennemsigtighed, licenser, ikkediskriminering og
forbud mod eneretsaftaler.
3.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at lovens anvendelsesområde ændres i PSI-
loven ved indsættelse af en ny § 2 a, som foreskriver, at
visse offentlige virksomheder omfattes af lovens anvendel‐
sesområde.
Ændringen indebærer, at visse dokumenter og datasam‐
linger som visse offentlige virksomheder er i besiddelse
af, kan videreanvendes til kommercielle og ikke-kommerci‐
elle formål i overensstemmelse med lovens øvrige bestem‐
melser. Uden for lovens anvendelsesområde er offentlige
virksomheders dokumenter og datasamlinger, som er tilve‐
jebragt uden for anvendelsesområdet for leveringen af tje‐
nesteydelser af almen interesse som fastsat ved lov eller
andre retsforskrifter eller vedrører aktiviteter, der er direk‐
te udsat for konkurrence, og derfor undtaget fra reglerne
for offentlige udbud. Omfattet af lovens anvendelsesområde
er kun offentlige virksomheder, der handler som operatø‐
rer af offentlige tjenester, fungerer som luftfartsselskaber
eller handler som EU-redere. Dette vil i praksis betyde,
at offentlige forsyningsvirksomheder, dvs. gas-, varme-, el-
og vandværker, og transportvirksomheder, havne, lufthavne,
postvæsener samt virksomheder, der udvinder olie, gas og
kul, foreslås omfattet af PSI-loven.
Det bemærkes, at definitionen af offentlige virksomheder
efter direktivet også indføjes i lovforslaget, idet der efter
dansk ret ikke er nogen entydig definition af offentlige virk‐
somheder. Det foreslås, at offentlige virksomheder defineres
som virksomheder, hvor offentlige myndigheder har bestem‐
mende indflydelse, idet myndigheden besidder majoriteten
af virksomhedens tegnede kapital, råder over flertallet af de
stemmer, som er knyttet til de kapitalandele, som virksom‐
heden har udstedt, eller kan udpege mere end halvdelen af
medlemmerne i virksomhedens administrationsledelse eller
tilsynsorgan.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkninger‐
ne hertil.
3.2. Forskningsdata
3.2.1. Gældende ret
3.2.1.1 Dansk ret
Det fremgår af PSI-lovens § 2, stk. 3, pkt. 2, at loven
ikke finder anvendelse på uddannelses- og forskningsinstitu‐
tioner.
3.2.1.2. Åbne data-direktivet
Med åbne data-direktivet udvides anvendelsesområdet i
forhold til PSI-direktivet fra 2013 til også at omfatte forsk‐
ningsdata, jf. åbne data-direktivets artikel 1, stk. 1, litra
c. Forskningsdata defineres i denne sammenhæng i åbne
data-direktivets artikel 2, stk. 9, som dokumenter i digital
form, dog ikke videnskabelige publikationer, som er ind‐
samlet eller produceret som led i videnskabelige forsknings‐
aktiviteter og anvendes som evidens i forskningsprocessen,
eller som generelt er accepteret i forskerkredse som nødven‐
dige til validering af forskningskonklusioner og -resultater.
Efter åbne data-direktivets artikel 10, stk. 1, skal med‐
lemsstaterne støtte tilgængeligheden af forskningsdata ved
at vedtage nationale politikker og relevante foranstaltninger,
som sigter mod at gøre alle offentligt finansierede forsk‐
ningsdata offentligt tilgængelige bl.a. i overensstemmelse
med FAIR-principperne.
Supplerende stiller åbne data-direktivet i artikel 10, stk.
2, krav om, at forskningsdata skal kunne videreanvendes
til kommercielle eller ikke-kommercielle formål, for så vidt
de finansieres med offentlige bevillinger, og forskere, forsk‐
ningsorganisationer eller forskningsfinansierende organisati‐
oner allerede har gjort dem tilgængelige gennem en institu‐
tionel eller emnebaseret datasamling. I denne forbindelse
skal der tages hensyn til legitime kommercielle interesser,
videndelingsaktiviteter og allerede eksisterende intellektuel‐
le ejendomsrettigheder. Dette krav skal sammenholdes med
åbne data-direktivets artikel 6, stk. 6, litra b, som stiller krav
om, at videreanvendelsen af forskningsdata skal være gratis
for brugerne.
3.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at PSI-lovens anvendelsesområde udvides til
at omfatte forskningsdata, der er helt eller delvist finansieret
af det offentlige. Dette gælder både forskning finansieret af
det offentlige og forskning udført af offentlige institutioner,
hvor der kan være privat finansiering, fx fra private fonde.
Det kan være problematisk for forskningsudførende insti‐
5
tutioner at differentiere mellem projekter, som er finansieret
af henholdsvis offentlige og private midler, fordi mange pro‐
jekter er finansieret med både offentlige og private midler.
Samtidig vil det ud fra en samfundsøkonomisk betragt‐
ning være væsentligt at inddrage de private fonde, idet
bevillinger fra de private fonde efterhånden udgør en stor
del af de samlede investeringer i forskning i Danmark. Såle‐
des kan det resultere i, at mange værdifulde data vil forbli‐
ve utilgængelige til ugunst for effektiviteten i forskningen,
videndeling og innovation samt løsning af store samfunds‐
mæssige og globale udfordringer, hvis bevillinger fra private
fonde undtages.
PSI-lovens § 2, stk. 3, nr. 2., ændres, så forskningsda‐
ta ikke længere generelt undtages fra lovens bestemmel‐
ser. Forskningsdata vil være omfattet af PSI-lovens øvrige
bestemmelser, herunder PSI-lovens § 7, stk. 2, som inde‐
bærer, at offentlige myndigheder ikke er forpligtet til at
fremstille eller tilpasse dokumenter eller til at stille uddrag
til rådighed for at imødekomme anmodninger om viderea‐
nvendelse af data, hvis dette ikke kan klares som en sim‐
pel ekspeditionssag. Dette gælder dog kun for forskningsda‐
ta, der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller
emnebaseret datasamling, og under forudsætning af at det
ikke forhindres af tredjemands intellektuelle ejendomsrettig‐
heder. Forskningsdata, som med forslaget vil blive omfattet
af PSI-loven, skal stilles gratis til rådighed for brugerne.
Der indføjes en ny bestemmelse i PSI-loven, som imple‐
menterer åbne data-direktivets artikel 10, stk. 1, ved en
bemyndigelsesbestemmelse til uddannelses- og forsknings‐
ministeren, som efter aftale med finansministeren kan an‐
vendes til at fastsætte regler om, at forskningsdata skal gøres
offentlig tilgængelige i overensstemmelse med FAIR-prin‐
cipperne.
Der indføjes en ny bestemmelse i PSI-loven, som imple‐
menterer åbne data-direktivets artikel 10, stk. 2, hvorefter
forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt finansie‐
ret, skal kunne videreanvendes til kommercielle eller ikke-
kommercielle formål. Dette gælder dog kun forskningsdata,
der er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emne‐
baseret datasamling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærknin‐
gerne hertil.
3.3. Præcisering af formater og dynamiske data
3.3.1. Gældende ret
3.3.1.1 Dansk ret
Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed, jf.
§ 7 i PSI-loven, skal offentlige myndigheder sikre, at disse
er tilgængelige i alle allerede eksisterende sprogversioner
og formater, herunder i elektroniske formater. Er det mu‐
ligt og hensigtsmæssigt skal dokumenter og datasamlinger
stilles til rådighed i formelle, åbne og maskinlæsbare forma‐
ter sammen med dokumenters og datasamlingers metadata,
medmindre det ikke kan klares ved en simpel ekspeditions‐
sag.
3.3.1.2. Åbne data-direktivet
Efter artikel 5, stk. 2, i åbne data-direktivet pålægger med‐
lemsstaterne at tilskynde offentlige myndigheder og offent‐
lige virksomheder til at tilgængeliggøre dokumenter i over‐
ensstemmelse med princippet om, at de er ӌbne gennem
design og standardindstillinger”.
Et af hovedformålene med direktivet er levering af real‐
tidsadgang til dynamiske data via passende tekniske midler,
idet hurtig adgang via passende snitflader (API-grænseflader
og evt. massedownloads) er afgørende for mulighederne for
at realisere potentialet i dynamiske data. API-grænseflader
er en funktionalitet, der gør det muligt at lave opslag i da‐
ta, primært for andre it-systemer. Termen massedownloads
dækker over muligheden for at hente et antal dataposteringer
på en gang i en fil i modsætning til at slå dataposteringerne
op enkeltvis via API-grænseflader.
Efter artikel 2 i åbne data-direktivet defineres dynamiske
data som dokumenter i digital form, som er genstand for
hyppige eller realtidsopdateringer, navnlig på grund af deres
volatilitet eller hurtige forældelse; data genereret af sensorer
betragtes typisk som værende dynamiske data. I direktivets
præambel eksemplificeres dynamiske data som bl.a. miljø‐
data, trafikdata, satellitdata, vejrdata og sensorgenererede
data.
Åbne data-direktivets artikel 5, stk. 5, stiller krav om,
at offentlige myndigheder skal stille dynamiske data til
rådighed for anvendere umiddelbart efter indsamlingen og
via API-grænseflader samt evt. massedownloads. Dette krav
modificeres dog i bestemmelsens stk. 6, idet en myndighed
kan stille dynamiske data til rådighed på anden måde, hvis
den ikke har økonomisk eller teknisk mulighed for at levere
data i realtid via API-grænseflader, så længe mulighederne
for at videreanvende data ikke begrænses.
3.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Danmark følger overordnet set en formålsbestemt tilgang
til åbne data baseret på både internationale og danske erfa‐
ringer, som også gør sig gældende i EU’s udvælgelse og
udstilling af såkaldte datasæt af høj værdi, jf. åbne data
direktivets artikel 13 og 14. Der er igangsat initiativer for at
sikre, at relevante data er tilgængelige for videreanvendelse,
fx via grunddataprogrammet og den nationale AI-strategi.
Det foreslås at gennemføre direktivets krav om udstilling
af dynamiske data via API-grænseflader og eventuelt mas‐
sedownloads. Undtagelsen til dette krav, jf. åbne data-direk‐
tivets artikel 5, stk. 6, gennemføres ligeledes. Det vil det
være op til den enkelte myndighed at vurdere, om der er så
væsentlige økonomiske eller praktiske hindringer for at stil‐
le dynamiske data til rådighed for videreanvendelse straks
efter indsamlingen, at tilgængeliggørelsen må ske med en
vis forsinkelse eller med tekniske begrænsninger. Det er dog
6
en forudsætning for evt. begrænsninger, at udnyttelse af det
økonomiske potentiale i de dynamiske data ikke hindres.
Det foreslås endvidere, at direktivets definition af dynami‐
ske data indføjes i PSI-loven, hvorefter dynamiske data er
dokumenter i digital form, som er genstand for hyppige eller
realtidsopdateringer.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og bemærknin‐
gerne hertil.
3.4. Gebyrregler
3.4.1. Gældende ret
3.4.1.1 Dansk ret
I § 8 i PSI-loven fremgår det, at gebyrer skal fastsættes
efter de eksisterende retningslinjer for prissætning af data,
hvilket følger af Finansministeriets vejledning om prisfast‐
sættelse.
Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed for
videreanvendelse, kan der som hovedregel opkræves et ge‐
byr, der ikke overstiger meromkostningerne ved distribution
og eventuel kvalitetsforbedring af dokumenterne og data‐
samlingerne, herunder etablering af grænseflader, der er
nødvendige for at kunne imødekomme ansøgers anmodning.
Med meromkostninger forstås således de yderligere om‐
kostninger, der opstår i forbindelse med distributionen.
I 2014 blev PSI-loven udvidet til også at omfatte offentli‐
ge biblioteker, museer og arkiver. Disse institutioner har ofte
typer af omkostninger i forbindelse med at stille dokumen‐
ter og datasamlinger til rådighed for videreanvendelse, som
ikke er dækket af ordlyden i den gældende § 8, stk. 1, herun‐
der opbevaring, der er nødvendig for at stille dokumenter til
rådighed samt afklaring af rettigheder. PSI-lovens § 8, stk.
1, blev derfor ændret og affattet i en mere generel form,
så den også dækker sådanne og eventuelle andre typer af
omkostninger.
I de få tilfælde, hvor data produceres som led i en ind‐
tægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, dvs. hvor
den offentlige myndigheds hovedopgave er helt eller delvist
indtægtsfinansieret, og datasamlingen følgelig ikke allerede
er finansieret over en bevilling, gives der dog mulighed for
at opkræve fuld betaling, der også bidrager til at dække om‐
kostningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen.
Det følger af bemærkningerne til PSI-lovens § 8, jf. Fol‐
ketingstidende 2004-05 (2. samling), A, L 141, som fremsat,
side 6405-6407, at gebyrbestemmelserne ikke har konse‐
kvenser for bestemmelser i andre love, der fastsætter størrel‐
sen af betaling for videreanvendelse, herunder bestemmelser
om betaling, der har skattemæssig karakter.
3.4.1.2. Åbne data-direktivet
Åbne data-direktivet ændrer reglerne for opkrævning af
gebyrer for offentlige data i forhold til det tidligere PSI-di‐
rektiv (2013/37/EU).
Intentionen med åbne data-direktivet, herunder ændringer‐
ne af gebyrreglerne, er at understøtte, at flest mulige data
stilles gratis til rådighed af offentlige myndigheder, jf. den
nye formulering af artikel 6, stk. 1. På baggrund af denne
ændring må medlemsstaterne fremadrettet og løbende arbej‐
de på i videst muligt omfang at begrænse og gradvist udfase
opkrævning af gebyrer.
Ændringen består i, at der i det nye direktiv (artikel 6, stk.
2) er udeladt en undtagelsesbestemmelse for offentlige myn‐
digheder, der skal generere tilstrækkelige indtægter til dæk‐
ning af en betydelig del af omkostningerne ved indsamling,
produktion, reproduktion og formidling. Der er fortsat en
undtagelsesbestemmelse i direktivets artikel 6, stk. 2, litra
a, der omfatter offentlige myndigheder, som skal generere
indtægter til dækning af en betydelig del af omkostningerne
til udførelse af deres offentlige opgaver.
Der er i direktivets præambelbetragtning nr. 36 indført
en tilføjelse, hvor det fremgår, at den fortsat gældende und‐
tagelsesbestemmelse også vil gælde i de tilfælde, hvor en
offentlig myndighed har gjort data tilgængelige som åbne
data, men er forpligtet til at generere indtægter til dækning
af en betydelig del af deres omkostninger i forbindelse med
udførelsen af andre offentlige opgaver. Det muliggør, at en
myndighed kan undtages for så vidt angår specifikke myn‐
dighedsopgaver, uafhængigt af om myndighedens øvrige ak‐
tiviteter er offentligt finansieret, fx hvis myndigheder har
gjort data tilgængelige som åbne data.
Derudover er medlemsstaterne efter den nye artikel 6,
stk. 3, forpligtet til at offentliggøre en liste online over de
offentlige myndigheder, der anvender den tilbageværende
undtagelsesbestemmelse, jf. artikel 6, stk. 2, litra a.
Baggrunden for åbne data-direktivets indskrænkning af de
gældende undtagelser er, at evalueringen af det gældende
PSI-direktiv viste, at særligt små og mellemstore virksomhe‐
der gav udtryk for, at høje gebyrer på offentlige data udgør
en stor barriere.
3.4.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ændringen af direktivets undtagelsesbestemmelser om ge‐
byrer har til formål at sikre, at det fortsat er muligt at undta‐
ge de myndigheder, som skal generere indtægter til dækning
af en betydelig del af omkostningerne til udførelse af deres
offentlige opgaver, jf. PSI-lovens § 8, stk. 2, hvormed det
er muligt for myndigheder i forbindelse med indtægtsfinan‐
sieret offentlig produktionsvirksomhed at opkræve gebyrer,
som overstiger de definerede marginale omkostninger.
Der indføjes hertil en ny bestemmelse med bemyndigelse
til finansministeren, som skal sikre, at der føres en offentlig
liste med de danske myndigheder, der anvender den gælden‐
de undtagelsesbestemmelse til gebyrreglerne. Det vil kun
være tilladt for myndigheder, der er angivet på listen, at
opkræve gebyrer, der overstiger de marginale omkostninger.
Efter lovforslaget udvides lovens anvendelsesområde, så
loven fremover også vil gælde for visse offentlige virksom‐
heder. Offentlige virksomheders rolle i et konkurrencepræ‐
get økonomisk miljø bør anerkendes. De offentlige virksom‐
7
heder vil derfor fortsat kunne opkræve gebyrer ud over de
marginale omkostninger, så længe de offentlige virksomhe‐
der fastsætter standardgebyrer og angiver beregningsgrund‐
laget efter anmodning.
Lovforslaget udvides også til at omfatte forskningsdata,
som skal stilles gratis til rådighed. Det vil sige, at PSI-lo‐
vens § 8, stk. 1, ikke finder anvendelse for forskningsda‐
ta. Se nærmere i lovforslagets afsnit 3.2.
3.5. Datasæt af høj værdi
3.5.1. Gældende ret
3.5.1.1 Dansk ret
I den gældende PSI-lov er der ingen bestemmelser herom.
3.5.1.2. Åbne data-direktivet
I åbne data-direktivet defineres datasæt af høj værdi, jf.
artikel 2, stk. 10, som dokumenter, hvis videreanvendelse er
forbundet med betydelige samfundsmæssige, miljømæssige
og økonomiske fordele, navnlig på grund af deres egnethed
til at skabe værdiforøgede tjenester, applikationer og nye,
anstændige job af høj kvalitet, og på grund af antallet af
potentielle modtagere af de værdiforøgede tjenester og ap‐
plikationer baseret på disse datasæt.
Europa-Kommissionen kan med hjemmel i åbne data-di‐
rektivets artikel 14 stille forslag til vedtagelse af gennemfø‐
relsesretsakter, der fastlægger en liste over særlige typer af
datasæt af høj værdi, som offentlige myndigheder og offent‐
lige virksomheder er i besiddelse af. Direktivet har i bilag
I fastlagt seks tematiske kategorier, som datasættene skal
vælges indenfor. Det drejer sig om geospatiale data, jordob‐
servation og miljø, meteorologiske data, statistik, virksom‐
heder og virksomhedsejerskab, samt mobilitet. Efter åbne
data-direktivets artikel 14 kan der ikke stilles krav om, at
datasæt af høj værdi skal være gratis tilgængelige i forhold
til biblioteker, herunder universitetsbiblioteker, museer og
arkiver.
Europa-Kommissionen har beføjelser til at vedtage dele‐
gerede retsakter, jf. åbne data-direktivets artikel 13, som kan
tilføje nye tematiske kategorier af datasæt af høj værdi med
henblik på at afspejle den teknologiske og markedsmæssige
udvikling.
De udvalgte datasæt skal udstilles gratis på tværs af de
europæiske lande. Samtidig skal datasættene være maskin‐
læsbare, tilgængelige via API-grænseflader og tilgængelige i
form af massedownloads, hvis dette er relevant.
3.5.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Da åbne data-direktivets krav skal implementeres i dansk
lov inden 17. juli 2021, er det ikke muligt at indarbejde
eventuelt vedtagne gennemførelsesretsakter i selve lovtek‐
sten. Europa-Kommissionen har desuden beføjelser til lø‐
bende at igangsætte vedtagelsen af nye gennemførelsesrets‐
akter. Der er derfor behov for, at PSI-loven indeholder lov‐
tekniske værktøjer til at kunne håndtere eventuelle krav om
udstilling af datasæt.
Det foreslås derfor, at der i loven indføjes en bestemmel‐
se, som bemyndiger finansministeren til at fastsætte nærme‐
re regler om datasæt, der skal være maskinlæsbare, tilgæn‐
gelige via API-grænseflader og i form af massedownloads,
hvis dette er relevant. Bemyndigelsen vil blive anvendt til at
fastlægge en liste, som vil bestå af de konkrete datasæt, der
fastsættes som datasæt af høj værdi i de vedtagne gennemfø‐
relsesretsakter. I flere tilfælde forventes det, at de berørte
datasæt allerede vil være udstillet med hjemmel i sektorlov‐
givning. I tilfælde af at vedtagne gennemførelsesretsakter
stiller nye krav til disse, vil det eventuelt være nødvendigt,
at sektorlovgivningen også ændres. Med hjemmel i åbne da‐
ta-direktivets artikel 14, stk. 5, vil være muligt at dispensere
fra kravene til datasæt af høj værdi i en tidsbegrænset perio‐
de på højst 2 år fra ikrafttrædelsesdatoen for den relevante
gennemførelsesretsakt, hvilket bemyndigelsen også kan an‐
vendes til at fastsætte nærmere regler om.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 20, og bemærknin‐
gerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Det vurderes, at forslaget vil have mindre økonomiske
konsekvenser for den offentlige sektor. De estimerede om‐
kostninger vil blive afholdt inden for de berørte ministeriers
eksisterende bevillingsrammer.
Indfrielsen af de særlige krav til datasæt af høj værdi kan
medføre statsfinansielle konsekvenser, afhængig af hvilke
datasæt, der udpeges som sådanne. Denne udpegning vil
foregå ved vedtagelse af gennemførelsesretsakter. Medlems‐
landene forventes at blive forelagt en gennemførelsesretsakt
til afstemning i 2021, som vil indeholde en liste med datasæt
af høj værdi. De udvalgte datasæt skal udstilles gratis på
tværs af de europæiske lande. Samtidig skal datasættene
være maskinlæsbare, tilgængelige via API-grænseflader og
tilgængelige i form af massedownloads, hvis dette er rele‐
vant.
Forslaget kan få statsfinansielle konsekvenser via afledte
nationale udgifter til tilpasning af statslige it-systemer.
Forslaget vil få begrænsede implementeringskonsekvenser
for det offentlige via afledte nationale udgifter til tilpasning
af it-systemer og opdatering af den offentlige sektors di‐
gitale infrastruktur. Det er de foreslåede nye krav om et
nationalt adgangspunkt til metadata om offentlige data og
kravene til udstilling af høj værdi datasæt, som kan medfø‐
re behov for tilpasninger af eksisterende digital infrastruk‐
tur. Det er vurderingen, at disse implementeringskonsekven‐
ser først kan konkretiseres nærmere, når medlemslandene
har vedtaget de nærmere krav til datasæt af høj værdi via
gennemførelsesretsakter.
Kravet om at forskningsdata skal stilles gratis til rådighed
omfatter udelukkende forskningsdata, som er helt eller del‐
vist offentligt finansieret og gjort tilgængelige gennem en
institutionel eller emnebaseret datasamling. Det er vurderin‐
8
gen, at ingen eller få forskningsdata, der bliver berørt af
dette krav, er betalingspålagte, og bestemmelsen vil derfor
have begrænsede økonomiske konsekvenser.
Lovforslaget følger principper for digitaliseringsklar lov‐
givning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Åbne data-direktivet er udarbejdet på baggrund af en eva‐
luering fra Europa-Kommissionen i 2017, som viste, at der
var sket fremskridt på området, men at der fortsat eksisterer
en række uhensigtsmæssige barrierer for genanvendelse af
offentlige data.
Det forventes, at forslaget vil gavne den samlede sam‐
fundsøkonomi og særligt de små og mellemstore virksomhe‐
ders muligheder for at anvende data i deres forretning. Lov‐
forslaget vil give bedre adgang til offentlige data for private
virksomheder. Der er ikke foretaget skøn over, hvor stor en
del af den potentielle økonomiske værdi ved videreanven‐
delse af offentlige data, der i dag er indfriet i den private
sektor. Det vurderes dog, at erhvervslivets forudsætninger
for at realisere den økonomiske værdi af offentlige informa‐
tioner allerede i dag i udstrakt grad er til stede som følge af
de eksisterede danske regler for gebyrfastsættelse.
Lovforslaget er konkurrencefremmende, da det sikrer, at
der er færrest mulige barrierer for at drive forretning baseret
på offentlige data.
Lovforslaget udvider lovens anvendelsesområde til at om‐
fatte offentlige virksomheder og forskningsdata, hvilket vil
øge mængden af digitalt offentligt materiale og dermed po‐
tentielt skabe grundlag for udvikling af nye produkter og
tjenester med digitalt indhold inden for særligt forsynings-
og transportsektorerne.
Forslaget vurderes ikke at indeholde erhvervsrettet EU-re‐
gulering.
Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for agil
erhvervsrettet regulering, da den forbedrede adgang til of‐
fentlige data fx vil give mulighed for udvikling af nye for‐
retningsmodeller.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekven‐
ser for borgerne.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at have klima- og miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data
og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer
(åbne data-direktivet), som er en omarbejdning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiver 2013/37/EU af 26. juni
2013 og 2003/98/EF af 17. november 2003 om videreanven‐
delse af den offentlige sektors informationer.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. septem‐
ber 2020 til 27. oktober 2020 været sendt i høring hos føl‐
gende myndigheder og organisationer mv.:
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsmini‐
steriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsmi‐
nisteriet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima-, Ener‐
gi- og Forsyningsministeriet, Kulturministeriet, Miljø- og
Fødevareministeriet, Skatteministeriet, Social- og Indenrigs‐
ministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Transport- og
Boligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeri‐
et, ATP, Danmarks Statistik, Dansk IT, Dansk Standard,
Forum for digital sikkerhed, DI Digital, DKCERT, FDIH
– Foreningen for Danske Internethandel, Finans Danmark,
Forbrugerrådet Tænk, Landsforeningen Ældre Sagen, Dan‐
ske Handicaporganisationer, Dansk Erhverv, Dansk Industri,
Danske Regioner, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd,
IBIZ-Center, IT-Brancheforeningen, Institut for Menneske‐
rettigheder, IT-Politisk Forening, Landbrugsrådet, Rådet for
Digital Sikkerhed, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsom‐
budsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, KL – Kommu‐
nernes Landsforening, KOMBIT, Konkurrence- og Forbru‐
gerstyrelsen, Prosa, Forbundet af IT-Professionelle.
9
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Mindre grad
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Mindre grad
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Mindre grad Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Mindre grad Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klima- og miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget implementerer dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer (åbne data direktivet), som er en omarbejdning af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiver 2013/37/EU af 26. juni 2013 og 2003/98/EF af
17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det foreslås at nyaffatte fodnoten til PSI-lovens titel, så‐
ledes at det fremgår af hovedloven, at loven gennemfører
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1024
af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer (åbne data-direktivet).
Til nr. 2
Efter gældende ret undtages uddannelses- og forskningsin‐
stitutioner fra at skulle videregive dokumenter og datasam‐
linger, som de er i besiddelse af, jf. § 2, stk. 3, nr. 2. Således
skal uddannelses- og forskningsinstitutioner efter gældende
ret ikke stille data til rådighed for videreanvendelse.
Det foreslås, at § 2, stk. 3, nr. 2, ændres således, at der
indsættes en henvisning til lovens § 11 a.
Den foreslåede ændring har sammenhæng med lovforsla‐
gets § 1, nr. 20, der omhandler videregivelse af forsknings‐
data i § 11 a. Den foreslåede ændring er begrundet i, at
lovens anvendelsesområde udvides med åbne data-direktivet
i forhold til PSI-direktivet fra 2013, så loven også omfatter
forskningsdata, jf. åbne data-direktivets artikel 1, stk. 1, li‐
tra c. Ændringen medfører, at forskningsdata ikke længere
generelt undtages fra lovens bestemmelser.
Til nr. 3
Efter gældende ret omfatter lovens anvendelsesområde
kun dokumenter og datasamlinger, som offentlige myndig‐
heder er i besiddelse af, jf. § 2.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 2 a i PSI-loven.
I stk. 1 foreslås det, at lovens anvendelsesområde udvides
til at omfatte eksisterende dokumenter og datasamlinger,
som offentlige virksomheder er i besiddelse af, jf. dog stk. 2
og 3.
Forslaget betyder, at visse eksisterende dokumenter og
datasamlinger, som visse offentlige virksomheder er i besid‐
delse af, jf. stk. 2 og 3, kan videreanvendes til kommerci‐
elle og ikke-kommercielle formål i overensstemmelse med
lovens øvrige bestemmelser. Direktivet indeholder ikke en
generel forpligtelse til at tillade videreanvendelse af doku‐
menter og datasamlinger, der produceres af offentlige virk‐
somheder, og det vil fortsat være op til den berørte offentlige
virksomhed at træffe beslutning om, hvorvidt den vil tillade
videreanvendelse, medmindre andet er foreskrevet i åbne
data-direktivet eller i EU-ret og national ret. Først når en
offentlig virksomhed har gjort et dokument tilgængeligt for
videreanvendelse, skal den overholde de relevante forplig‐
telser i åbne data-direktivet for så vidt angår formater, geby‐
rer, gennemsigtighed, licenser, ikkediskriminering og forbud
mod eneretsaftaler.
Den foreslåede udvidelse af lovens anvendelsesområde er
begrundet i, at medlemsstaterne ofte overlader leveringen
af tjenesteydelser til enheder uden for den offentlige sek‐
10
tor. Dette medfører et behov for at sikre, at der er adgang
til videreanvendelse af dokumenter og datasamlinger, der er
produceret som led i leveringen af tjenesteydelser af almen
interesse på en række områder, navnlig i forsyningssektoren.
Det bemærkes, at definitionen af offentlige virksomheder
efter direktivet også indføjes i lovforslaget, idet der efter
dansk ret ikke er nogen entydig definition af offentlige
virksomheder. Her henvises til de specielle bemærkninger
nedenfor til lovens § 3. Der henvises til bemærkningen til
lovforslagets § 1, nr. 4.
I stk. 2 foreslås det, at loven ikke omfatter dokumenter
og datasamlinger, som er tilvejebragt uden for anvendelses‐
området for leveringen af tjenesteydelser af almen interesse
som fastsat ved lov eller andre retsforskrifter eller vedrører
aktiviteter, der er direkte udsat for konkurrence og derfor
undtaget fra reglerne for offentlige udbud.
Med forslaget begrænses hvilke dokumenter og datasam‐
linger der omfattes af loven. Det er således kun dokumenter
og datasamlinger i offentlige virksomheders besiddelse, som
er tilvejebragt uden for anvendelsesområdet for leveringen
af tjenesteydelser af almen interesse som fastsat ved lov el‐
ler andre retsforskrifter. Tilsvarende gælder for dokumenter
og datasamlinger, som vedrører aktiviteter, der er direkte ud‐
sat for konkurrence. Fælles for alle de undtagne dokumenter
og datasamlinger er, at de er undtaget fra reglerne for offent‐
lige udbud.
I stk. 3 foreslås det, at loven kun omfatter offentlige virk‐
somheders aktiviteter, der ligger inden for områder, som er
underlagt reglerne for offentlige udbud, og hvor offentlige
virksomheder handler som operatører af offentlige tjenester,
fungerer som luftfartsselskaber eller handler som EU-redere.
Med den foreslåede nye bestemmelse fastsættes, hvilke
offentlige virksomheder der omfattes af PSI-lovens anven‐
delsesområde, idet kun visse af offentlige virksomheders ak‐
tiviteter omfattes. Det indskrænkes ligeledes, hvilke områ‐
der der omfattes, idet kun områder, der er underlagt reglerne
for offentlige udbud er omfattet. Det er således kun offentli‐
ge virksomheder, der handler som operatører af offentlige
tjenester, fungerer som luftfartsselskaber eller handler som
EU-redere, der er omfattet af loven. Dette vil i praksis bety‐
de gas-, varme-, el- og vandværker, transportvirksomheder,
havne, lufthavne, postvæsener og virksomheder, der udvin‐
der olie, gas og kul.
Til nr. 4
Efter gældende ret er der ikke nogen entydig definition på,
hvad der anses som værende offentlige virksomheder. Åbne
data-direktivets artikel 1, stk. 1, litra b, medfører, at visse
offentlige virksomheder bliver omfattet af direktivets anven‐
delsesområde.
Det foreslås på den baggrund, at der i PSI-lovens § 3
indsættes et nyt stk. 3, hvorefter der ved offentlige virksom‐
heder forstås virksomheder, som offentlige myndigheder har
en bestemmende indflydelse på ved, at myndigheden enten
besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital, rå‐
der over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de kapi‐
talandele, som virksomheden har udstedt, eller kan udpege
mere end halvdelen af medlemmerne i virksomhedens admi‐
nistrationsledelse eller tilsynsorgan.
Med lovforslaget fastsættes en definition på, hvad der an‐
ses som værende en offentlig virksomhed, således at retstil‐
standen er klar. Der er tale om en konkret vurdering, og det
er tilstrækkeligt til at være omfattet af definitionen, hvis en
myndighed må anses for at have bestemmende indflydelse
på en virksomhed, fordi et af de ovenstående kriterier er
opfyldt.
Til nr. 5
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 3, stk. 5, som definerer begrebet viderea‐
nvendelse.
Det foreslås, at bestemmelsen også omfatter offentlige
virksomheder.
Den foreslåede ændring af § 3, stk. 5, 1. pkt., medfører,
at videreanvendelse også omfatter offentlige virksomheders
brug af dokumenter eller datasamlinger til andre kommer‐
cielle eller ikke-kommercielle formål end det oprindelige
formål, som dokumenterne eller datasamlingerne blev udar‐
bejdet til.
Til nr. 6
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde, hvilket medfører, at
det kun er udveksling af dokumenter eller datasamlinger
mellem offentlige myndigheder, der betragtes som viderea‐
nvendelse, når offentlige myndigheder stiller dokumenter
eller datasamlinger, der er omfattet af denne lov, til rådighed
for kommercielle aktiviteter.
Det foreslås, at bestemmelsen også omfatter udveksling af
dokumenter og datasamlinger mellem offentlige myndighe‐
der og offentlige virksomheder.
Med den foreslåede nyaffattelse af § 3, stk. 5, 2. pkt.,
præciseres, at det ikke betragtes som videreanvendelse af
dokumenter og datasamlinger, når disse udleveres af offent‐
lige myndigheder ved varetagelsen af deres offentlige op‐
gaver. Dette gælder uanset om overdragelsen sker mellem
offentlige myndigheder eller mellem offentlige myndigheder
og offentlige virksomheder.
Til nr. 7
I gældende ret er der ikke nogen entydig definition på,
hvad der anses som værende dynamiske data.
Det foreslås, at der i PSI-lovens § 3 indsættes et nyt stk.
7, hvorefter der ved dynamiske data forstås dokumenter og
datasamlinger i digital form, som er genstand for hyppige
eller realtidsopdateringer.
Forslaget har sammenhæng til lovforslagets § 1, nr. 10,
hvorefter det foreslås at indsætte tre nye bestemmelser i §
7 om at gøre dynamiske data tilgængelige. Lovforslaget om‐
fatter dermed også dynamisk data for at efterleve artikel 5,
stk. 2, i åbne data-direktivet, hvor dynamisk data defineres
11
som dokumenter i digital form, som er genstand for hyppige
eller realtidsopdateringer. Det omfatter dermed data som
dokumenter i digital form, som er genstand for hyppige eller
realtidsopdateringer, navnlig på grund af deres volatilitet
eller hurtige forældelse. Data genereret af sensorer betragtes
typisk som værende dynamiske data. Dette kan eksempelvis
være data som bl.a. miljødata, trafikdata, satellitdata, vejrda‐
ta og sensorgenererede data. Indsættelsen af definitionen på
dynamiske data har dermed til hensigt at gøre § 7 mere
gennemsigtig.
Til nr. 8
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 7, som bl.a. stiller krav om tilgængeliggørel‐
se ved videreanvendelse af dokumenter og datasamlinger.
Det foreslås, at § 7, stk. 1, også omfatter offentlige virk‐
somheder.
Den foreslåede ændring i 1. pkt. medfører, at offentlige
virksomheder, som stiller dokumenter og datasamlinger til
rådighed for videreanvendelse, skal sikre, at disse er tilgæn‐
gelige i alle allerede eksisterende sprogversioner og forma‐
ter, herunder elektroniske formater.
Til nr. 9
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 7.
Det foreslås, at undtagelsen i § 7, stk. 2, også omfatter
offentlige virksomheder.
Den foreslåede ændring medfører, at offentlige virksom‐
heder heller ikke er forpligtet til at fremstille eller tilpasse
dokumenter eller til at stille uddrag til rådighed for at efter‐
komme § 7, stk. 1, hvis dette ikke kan klares som en simpel
ekspeditionssag.
Til nr. 10
Efter gældende ret stilles ikke særlige krav til, hvordan of‐
fentlige myndigheder skal gøre dynamiske data tilgængelige
for videreanvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3 i PSI-lovens
§ 7, som fastsætter, at offentlige myndigheder gør dynami‐
ske data tilgængelige for videreanvendelse umiddelbart efter
indsamlingen via egnede API-grænseflader og, hvis det er
relevant, i form af massedownloads.
Forslaget medfører, at offentlige myndigheder skal gøre
dynamisk data tilgængelig for videreanvendelse umiddelbart
efter indsamlingen. Dette skal gøres via egnede API-grænse‐
flader, eller hvor det er relevant i form af massedownloads.
Det bemærkes, at definitionen af dynamiske data efter
direktivet også indføjes i lovforslaget. Der henvises til be‐
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 4, som
medfører, at hvis tilgængeliggørelsen af dynamiske data for
videreanvendelse, jf. stk. 3, umiddelbart efter indsamlingen
ville overstige den finansielle og tekniske kapacitet hos den
offentlige myndighed og derved pålægge et uforholdsmæs‐
sigt stort arbejde, gøres disse dynamiske data tilgængelige
for videreanvendelse inden for en tidsfrist eller med mid‐
lertidige tekniske begrænsninger, som ikke hæmmer udnyt‐
telsen af deres økonomiske og sociale potentiale uforholds‐
mæssigt.
Forslaget begrænser kravet om tilgængeliggørelse af dy‐
namisk data ud fra myndighedernes eventuelle finansielle
og tekniske begrænsninger, hvis tilgængeliggørelsen af dy‐
namisk data pålægger myndigheden et uforholdsmæssigt
stort arbejde. Myndigheden skal dog gøre dynamiske data
tilgængelig efter en tidsfrist eller med midlertidige tekniske
begrænsninger, som ikke hæmmer udnyttelsen af deres øko‐
nomiske og sociale potentiale uforholdsmæssigt. Myndighe‐
den definerer selv en passende tidsfrist til at gøre de dyna‐
miske data tilgængelige.
Til nr. 11
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af gebyrprincipperne i PSI-lovens § 8.
Det foreslås, at § 8, stk. 2, nyaffattes således, at der ud
over gebyret som nævnt i stk. 1 kan fastsættes en betaling,
som helt eller delvist dækker omkostningerne ved selve
dokument- eller dataproduktionen, når dokumenter og data‐
samlinger er produceret som led i en indtægtsfinansieret
offentlig produktionsvirksomhed, dvs. hvor den offentlige
myndigheds hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfinan‐
sieret, eller af offentlige virksomheder.
Med forslaget ændres affattelsen af § 8, stk. 2, således at
det fremgår, at offentlige virksomheder også er omfattet af
bestemmelsen. Ændringen indbefatter, at offentlige virksom‐
heder ud over gebyret som nævnt i stk. 1 kan fastsætte en
betaling, som helt eller delvist dækker omkostningerne ved
selve dokument- eller dataproduktionen, når dokumenter og
datasamlinger er produceret af offentlige virksomheder, jf.
dog § 8, stk. 3 og 4. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12
og 13, samt bemærkninger hertil.
Med lovforslaget foretages der ikke indholdsmæssige æn‐
dringer for så vidt angår offentlige myndigheders mulighe‐
der for at opkræve gebyrer for at stille dokumenter og data‐
samlinger til rådighed for videreanvendelse. For offentlige
myndigheder gælder det fortsat, at i de få tilfælde hvor data
produceres som led i en indtægtsfinansieret offentlig pro‐
duktionsvirksomhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds
hovedopgave er helt eller delvist indtægtsfinansieret, og
datasamlingen følgelig ikke allerede er finansieret over en
bevilling, gives der mulighed for at fastsætte en betaling,
der også bidrager til at dække omkostningerne ved selve
dokument- eller dataproduktionen.
Til nr. 12
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 8, stk. 3, om at offentlige myndigheder
fastsætter standardgebyrer for videreanvendelse af deres do‐
kumenter og datasamlinger på forhånd.
12
Det foreslås, at § 8, stk. 3, også gælder for offentlige
virksomheder.
Ændringen medfører, at offentlige virksomheder på
samme vis som offentlige myndigheder på forhånd skal
fastsætte standardgebyrer for videreanvendelse af deres do‐
kumenter og datasamlinger, som er omfattet af lovens an‐
vendelsesområde. Betingelser og standardgebyrer offentlig‐
gøres, såfremt det er muligt, i elektronisk form, jf. PSI-lo‐
vens § 9, stk. 1.
Til nr. 13
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 8, stk. 4, som indebærer, at den offentlige
myndighed efter anmodning skal angive beregningsgrundla‐
get for det fastsatte gebyr. Den pågældende myndighed skal
også angive, hvilke faktorer der vil blive lagt til grund for
beregningen af gebyrer i atypiske tilfælde.
Det foreslås, at PSI-lovens § 8, stk. 4, 1. pkt., nyaffattes
således, at offentlige myndigheder og offentlige virksomhe‐
der efter anmodning skal angive beregningsgrundlaget for
fastsatte gebyrer.
Ændringen medfører, at offentlige virksomheder på
samme vis som offentlige myndigheder skal angive bereg‐
ningsgrundlaget for fastsatte gebyrer, hvis de modtager an‐
modninger herom.
Til nr. 14
Det fremgår af § 8, stk. 2, i PSI-loven, at myndigheder,
som producerer dokumenter og datasamlinger som led i
en indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirksomhed, kan
fastsætte en betaling, som går ud over gebyret nævnt i §
8, stk. 1. Betalingen skal fastsættes efter de eksisterende ret‐
ningslinjer for opkrævning af gebyrer for videreanvendelse
af data, hvilket følger af Finansministeriets vejledning om
prisfastsættelse.
Det foreslås, at der indføjes et nyt stk. 5, hvorefter finans‐
ministeren bemyndiges til at sikre, at der føres en offentlig
liste over de danske myndigheder, der kan fastsætte en be‐
taling efter stk. 2, der overstiger de meromkostninger, der
er forbundet med at stille dokumenter og datasamlinger til
rådighed for videreanvendelse.
Den foreslåede ændring er begrundet i, at det sikres, at
gældende ret lever op til det netop vedtagne åbne data-di‐
rektiv. Åbne data-direktivet har ændret reglerne for opkræv‐
ning af gebyrer for offentlige data i forhold til det tidligere
PSI-direktiv (2013/37/EU). Ændringen af direktivets undta‐
gelsesbestemmelser om gebyrer har til formål at sikre, at
det fortsat er muligt at undtage de myndigheder, som skal
generere indtægter til dækning af en betydelig del af om‐
kostningerne til udførelse af deres offentlige opgaver. For‐
slaget betyder, at finansministeren får hjemmel til at føre en
offentlig liste over de myndigheder, der anvender undtagel‐
sesbestemmelsen til gebyrreglerne. Det vil kun være tilladt
for myndigheder, der er angivet på listen, at opkræve geby‐
rer, der overstiger de meromkostninger, der er forbundet
med at stille dokumenter og datasamlinger til rådighed for
videreanvendelse.
Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 6, hvorefter vi‐
dereanvendelsen af datasæt af høj værdi, jf. 11 b, og forsk‐
ningsdata, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, og § 11 a, stk. 2, skal være
gratis for brugerne. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2
og 20, samt bemærkninger hertil.
Forslaget modificerer de i § 8, stk. 1 og 2, fastsatte regler
om opkrævning af gebyrer, idet datasæt af høj værdi, der er
opført på listen med datasæt af høj værdi, og forskningsdata
skal gøres gratis tilgængelig for brugerne. Det vil sige, at
PSI-lovens § 8, stk. 1, ikke finder anvendelse for datasæt af
høj værdi og forskningsdata, der omfattes af lovens anven‐
delsesområde.
Til nr. 15
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 9, hvorefter bl.a. betingelser for viderea‐
nvendelse skal offentliggøres på forhånd.
Det foreslås, at § 9, stk. 1, også gælder for offentlige
virksomheder.
Den foreslåede ændring medfører, at offentlige virksom‐
heder, der giver adgang til videreanvendelse af dokumenter
eller datasamlinger efter denne lov, på forhånd skal offent‐
liggøre fastsatte betingelser for videreanvendelsen.
Til nr. 16
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor ikke omfattet
af PSI-lovens § 9, hvorefter bl.a. standardaftaler for viderea‐
nvendelse skal gøres tilgængelige.
Det foreslås, at § 9, stk. 2, også gælder for offentlige
virksomheder.
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen med‐
fører, at både offentlige myndigheder og offentlige virksom‐
heder, som anvender standardaftaler for videreanvendelse af
dokumenter eller datasamlinger efter denne lov, skal gøre
disse tilgængelige.
Til nr. 17
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde, hvilket bl.a. medfører,
at undtagelsen til forbuddet mod eneretsaftaler i PSI-lovens
§ 10 kun kan anvendes af offentlige myndigheder.
Det foreslås, at § 10, stk. 2, 1. pkt., også gælder for offent‐
lige virksomheder.
Den foreslåede ændring medfører, at offentlige virksom‐
heder kan indgå eneretsaftaler, hvis det er nødvendigt for
leveringen af en tjenesteydelse i offentlighedens interesse.
Til nr. 18
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde, hvilket bl.a. medfører,
at kun offentlige myndigheder er forpligtet til at offentliggø‐
13
re en oversigt over dokumenter og datasamlinger, der stilles
til rådighed for videreanvendelse efter PSI-loven.
Det foreslås, at § 11, stk. 1, også gælder for offentlige
virksomheder.
Den foreslåede ændring medfører, at offentlige virksom‐
heder er forpligtet til at offentliggøre en oversigt over doku‐
menter og datasamlinger, der stilles til rådighed for viderea‐
nvendelse efter PSI-loven.
Til nr. 19
Efter gældende ret er offentlige virksomheder ikke omfat‐
tet af PSI-lovens anvendelsesområde og derfor gælder kra‐
vet om, at beslutninger om ikke længere at stille bestemte
dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanven‐
delse eller ikke længere at opdatere dem, skal offentliggøres,
kun for offentlige myndigheder.
Det foreslås, at § 11, stk. 2, også gælder for offentlige
virksomheder.
Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen med‐
fører, at offentlige virksomheder også forpligtes til snarest
muligt at offentliggøre beslutninger om ikke længere at stille
bestemte dokumenter og datasamlinger til rådighed for vide‐
reanvendelse eller ikke længere at opdatere dem.
Til nr. 20
Efter gældende ret findes der ikke regler om videreanven‐
delse af forskningsdata, da disse er helt undtaget fra reglerne
om åbne data. Der findes desuden ingen bestemmelser i den
gældende PSI-lov om datasæt af høj værdi.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 a omhandlende
videreanvendelse af forskningsdata.
Det foreslås, at det fastsættes i stk. 1, at forskningsdata,
som er helt eller delvist offentligt finansieret, og som er
gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebaseret
datasamling, skal kunne videreanvendes til kommercielle
eller ikke-kommercielle formål.
Forslaget medfører, at PSI-lovens anvendelsesområde ud‐
vides til at omfatte forskningsdata, der er helt eller delvist
finansieret af det offentlige. Dette gælder både forskning
finansieret af det offentlige og forskning udført af offentlige
institutioner, hvor der kan være privat finansiering, fx fra
private fonde. Dette gælder dog kun for forskningsdata, der
er gjort tilgængelige gennem en institutionel eller emnebase‐
ret datasamling. I denne forbindelse skal der tages hensyn til
legitime kommercielle interesser, videndelingsaktiviteter og
allerede eksisterende intellektuelle ejendomsrettigheder.
Forskningsdata, som med forslaget vil blive omfattet af
PSI-loven, skal stilles gratis til rådighed for brugerne, jf. § 8,
stk. 6. Der henvises til § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at det fastsættes i stk. 2, at uddannelses- og
forskningsministeren efter aftale med finansministeren kan
fastsætte regler om, i hvilket format og efter hvilke standar‐
der forskningsdata skal gøres offentligt tilgængelige.
Bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte
regler om, at forskningsdata skal gøres offentlig tilgængeli‐
ge i overensstemmelse med FAIR-principperne (Findable,
Accessible, Interoperable og Reusable).
Det foreslås, at der indsættes en ny § 11 b, som bemyn‐
diger finansministeren til at fastsætte nærmere regler om
datasæt af høj værdi, der skal være gratis, maskinlæsbare,
tilgængelige via API-grænseflader og i form af massedown‐
loads, hvis det er relevant.
Forslaget har til formål at implementere åbne data-direkti‐
vets artikel 14, hvorefter der er indført en liste over særlige
typer af datasæt af høj værdi, som offentlige myndigheder
og offentlige virksomheder er i besiddelse af. Det drejer sig
om geospatiale data, jordobservation og miljø, meteorologi‐
ske data, statistik, virksomheder og virksomhedsejerskab,
samt mobilitet.
Ændringen betyder, at finansministeren kan fastsætte nær‐
mere regler om datasæt af høj værdi, således at den stemmer
overens med EU’s liste over datasæt af høj værdi, som kan
bestemmes ved gennemførelsesretsakter.
Til § 2
I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Til § 3
I lighed med den nuværende PSI-lov gælder lovændrin‐
gerne ikke for Færøerne og Grønland. Lovændringerne kan
dog ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske eller grønland‐
ske forhold tilsiger.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
§ 1. I lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af
den offentlige sektors informationer, som ændret ved lov nr.
551 af 17. juni 2008 og lov nr. 553 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/2003/EF af
17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige
sektors informationer, EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 90,
og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 37/2013/EU af
26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om vide‐
reanvendelse af den offentlige sektors informationer, EU-ti‐
dende 2013, nr. L 175, side 1.«
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024
af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den
offentlige sektors informationer, EU-tidende 2019, nr. L
172, side 56.«
§ 2. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Loven finder ikke anvendelse på
1) ---
2) uddannelses- og forskningsinstitutioner og 2. I § 2, stk. 3, nr. 2, indsættes efter »uddannelses- og forsk‐
ningsinstitutioner, «: », jf. dog § 11 a,«.
3) ---
3. Efter § 2 indsættes i kapitel 2:
Ȥ 2 a. Loven omfatter endvidere videreanvendelse af
eksisterende dokumenter og datasamlinger, som offentlige
virksomheder er i besiddelse af, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Loven omfatter ikke dokumenter og datasamlinger,
som er tilvejebragt uden for anvendelsesområdet for leverin‐
gen af tjenesteydelser af almen interesse som fastsat ved lov
eller andre retsforskrifter, eller vedrører aktiviteter, der er di‐
rekte udsat for konkurrence, og derfor undtaget fra reglerne
for offentlige udbud.
Stk. 3. Loven omfatter kun offentlige virksomheders akti‐
viteter, der ligger inden for områder, som er underlagt reg‐
lerne for offentlige udbud, og hvor offentlige virksomheder
1) handler som operatører af offentlige tjenester,
2) fungerer som luftfartsselskaber, eller
3) handler som EU-redere.«
§ 3. ---
Stk. 2. ---
15
Stk. 3. Ved »dokument« forstås alle informationer uanset
medium og enhver del af disse informationer.
4. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 4. Ved »datasamling« forstås registre eller andre sy‐
stematiske fortegnelser, hvor der gøres brug af elektronisk
databehandling.
»Stk. 3. Ved »offentlige virksomhed« forstås virksomheder,
som offentlige myndigheder har en bestemmende indflydel‐
se på ved at myndigheden enten
1) besidder majoriteten af virksomhedens tegnede kapital,
2) råder over flertallet af de stemmer, som er knyttet til de
kapitalandele, som virksomheden har udstedt, eller
3) kan udpege mere end halvdelen af medlemmerne i virk‐
somhedens administrationsledelse eller tilsynsorgan.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Stk. 5. Ved »videreanvendelse« forstås brug af offentli‐
ge myndigheders dokumenter eller datasamlinger til andre
kommercielle eller ikke-kommercielle formål end det oprin‐
delige formål, som dokumenterne eller datasamlingerne blev
udarbejdet til. Udveksling af dokumenter eller datasamlinger
mellem offentlige myndigheder betragtes alene som videre‐
anvendelse, når offentlige myndigheder stiller dokumenter
eller datasamlinger, der er omfattet af denne lov, til rådighed
for kommercielle aktiviteter.
5. I § 3, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndighe‐
ders«: »og offentlige virksomheders«.
6. I § 3, stk. 5, 2. pkt., affattes således:
»Udveksling af dokumenter eller datasamlinger mellem
offentlige myndigheder og offentlige virksomheder eller
mellem offentlige myndigheder, der kun sker som led i
offentlige myndigheders varetagelse af deres offentlige op‐
gaver, betragtes ikke som videreanvendelse.«
7. I § 3 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Ved »dynamiske data« dokumenter og datasamlin‐
ger i digital form, som er genstand for hyppige eller realtids‐
opdateringer.«
§ 7. Når dokumenter og datasamlinger stilles til rådighed
for videreanvendelse, skal offentlige myndigheder sikre, at
disse er tilgængelige i alle allerede eksisterende sprogversio‐
ner og formater, herunder i elektroniske formater. Er det mu‐
ligt og hensigtsmæssigt, skal dokumenter og datasamlinger
endvidere stilles til rådighed i formelle, åbne og maskinlæs‐
bare formater sammen med dokumenters og datasamlingers
metadata, medmindre det ikke kan klares ved en simpel
ekspeditionssag.
8. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myndighe‐
der«: »og offentlige virksomheder«.
Stk. 2. --- 9. I § 7, stk. 2, ændres », at offentlige myndigheder er
forpligtet« til: »en forpligtelse«.
10. I § 7 indsættes som stk. 3-4:
»Stk. 3. Offentlige myndigheder gør dynamiske data til‐
gængelige for videreanvendelse umiddelbart efter indsam‐
lingen via egnede API-grænseflader og, hvis det er relevant,
i form af massedownloads.
Stk. 4. Hvis tilgængeliggørelsen af dynamiske data for
videreanvendelse, jf. stk. 3, umiddelbart efter indsamlingen
16
ville overstige den finansielle og tekniske kapacitet hos den
offentlige myndighed og derved pålægge et uforholdsmæs‐
sigt stort arbejde, gøres disse dynamiske data tilgængelige
for videreanvendelse inden for en tidsfrist eller med mid‐
lertidige tekniske begrænsninger, som ikke hæmmer udnyt‐
telsen af deres økonomiske og sociale potentiale uforholds‐
mæssigt.«
§ 8. ---
Stk. 2. Når dokumenter eller datasamlinger er produceret
som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktionsvirk‐
somhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds hovedopgave
er helt eller delvis indtægtsfinansieret, kan der ud over geby‐
ret som nævnt i stk. 1 fastsættes en betaling, som helt eller
delvis dækker omkostningerne ved selve dokument- eller
dataproduktionen.
11. § 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Der kan ud over gebyret som nævnt i stk. 1
fastsættes en betaling, som helt eller delvis dækker omkost‐
ningerne ved selve dokument- eller dataproduktionen, når
dokumenter og datasamlinger er produceret
1) som led i en indtægtsfinansieret offentlig produktions‐
virksomhed, dvs. hvor den offentlige myndigheds hovedop‐
gave er helt eller delvis indtægtsfinansieret, eller
2) af offentlige virksomheder.«
Stk. 3. Offentlige myndigheder fastsætter standardgebyrer
for videreanvendelse af deres dokumenter og datasamlinger
på forhånd.
12. I § 8, stk. 3, indsættes efter »Offentlige myndigheder«:
»og offentlige virksomheder«.
Stk. 4. Den offentlige myndighed skal efter anmodning
angive beregningsgrundlaget for det fastsatte gebyr. Den på‐
gældende myndighed skal også angive, hvilke faktorer der
vil blive lagt til grund for beregningen af gebyrer i atypiske
tilfælde.
13. I § 8, stk. 4, 1. pkt., affattes således: »Offentlige myn‐
digheder og offentlige virksomheder skal efter anmodning
angive beregningsgrundlaget for fastsatte gebyrer.«
14. I § 8 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5. Finansministeren sikrer, at der føres en offentlig
liste over de danske myndigheder, der kan fastsætte en be‐
taling efter stk. 2, der overstiger de meromkostninger, der
er forbundet med at stille dokumenter og datasamlinger til
rådighed for videreanvendelse.
Stk. 6. Videreanvendelsen af følgende dokumenter og da‐
tasamlinger skal være gratis for brugerne:
1) Datasæt af høj værdi, der er opført på listen med data‐
sæt af høj værdi, jf. § 11 b.
2) Forskningsdata, jf. § 2, stk. 3, nr. 2, og § 11 a, stk. 2.«
§ 9. Når offentlige myndigheder fastsætterbetingelser for
videreanvendelse efter denne lov, skal dette ske på for‐
hånd. Betingelser og standardgebyrer offentliggøres, såfremt
det er muligt, i elektronisk form.
15. I § 9, stk. 1, indsættes efter »Når offentlige myndighe‐
der«: »eller offentlige virksomheder«.
Stk. 2. Såfremt den offentlige myndighed anvender stan‐
dardaftaler for videreanvendelse af dokumenter og datasam‐
linger, skal den offentlige myndighed gøre disse tilgængeli‐
ge i elektronisk form.
16. § 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Standardaftaler for videreanvendelse af dokumen‐
ter og datasamlinger skal gøres tilgængelige i elektronisk
form.«
§ 10. ---
17
Stk. 2. Såfremt eneret er nødvendig for leveringen af en
tjenesteydelse i offentlighedens interesse, kan den offentli‐
ge myndighed indgå en eneretsaftale. Aftalen skalindeholde
en begrundelse for eneretten. Begrundelsen for enerettens
tildeling revurderes med jævne mellemrum og under alle
omstændigheder hvert tredje år.
17. I § 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »offentlige myn‐
dighed«: »og offentlige virksomhed«.
Stk. 3. ---
§ 11. Den offentlige myndighed offentliggør en oversigt
over dokumenter og datasamlinger, der stilles til rådighed
for videreanvendelse efter denne lov.
18. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Den offentlige myndig‐
hed«: »og offentlige virksomhed«.
Stk. 2. Beslutter den offentlige myndighed ikke længere
at stille bestemte dokumenter og datasamling er til rådighed
for videreanvendelse eller ikke længere at opdatere dem,
skalmyndigheden offentliggøre beslutningen herom, så snart
det kan lade sig gøre, og, såfremt det er muligt, i elektronisk
form.
19. § 11, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Beslutning om ikke længere at stille bestemte
dokumenter og datasamlinger til rådighed for videreanven‐
delse eller ikke længere at opdatere dem skal offentliggøres
snarest muligt i elektronisk form.«
20. Efter § 11 indsættes i kapitel 4:
»Videreanvendelse af forskningsdata
§ 11 a. Forskningsdata, som er helt eller delvist offentligt
finansieret, og som er gjort tilgængelige gennem en insti‐
tutionel eller emnebaseret datasamling, skal kunne viderea‐
nvendes til kommercielle eller ikkekommercielle formål.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter
aftale med finansministeren fastsætte regler om, i hvilket
format og efter hvilke standarder forskningsdata skal gøres
offentligt tilgængelige.
Datasæt af høj værdi
§ 11 b. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
datasæt af høj værdi, der skal være gratis, maskinlæsbare,
tilgængelige via API-grænseflader og i form af massedown‐
loads, hvis det er relevant.«
18