3. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. B 70

    https://www.ft.dk/samling/20201/beslutningsforslag/b70/bilag/3/2333155.pdf

    Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 00. februar 2021
    3. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til folketingsbeslutning om en kompensationsordning til borgerne for
    kommunernes sagsbehandlingsfejl og fristoverskridelser på socialområdet
    [af Mette Thiesen (NB) m.fl.]
    1. Indstillinger
    <>
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
    Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
    medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
    med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐
    gen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    2. Politiske bemærkninger
    Venstre og Det Konservative Folkeparti
    Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
    udvalget er enige i, at der skal sættes fokus på fejl i den
    kommunale sagsbehandling og de lange ventetider i Anke‐
    styrelsen, men vi mener ikke, at beslutningsforslaget løser
    de problemer.
    Mod hensigten kan forslaget føre til længere sagsbehand‐
    lingstider, da forslaget risikerer at medføre flere klagesa‐
    ger. Samtidig kan forslaget risikere at medføre en stor øko‐
    nomisk udfordring for kommunerne uden at bevirke en bed‐
    re sagsbehandling. Herudover forholder forslaget sig ikke
    til finansieringen af de omkostninger, der måtte følge som
    konsekvens af forslaget. Vi mener endvidere, at forslagsstil‐
    lerne med forslaget kan skabe en uheldig præcedens om
    kompensationskrav i det offentlige og kan skabe risiko for
    at fjerne fokus fra grundprincippet om, at kompensations‐
    krav ikke burde være en nødvendighed efter sagsafgørelser
    i det offentlige qua arbejdet for at skabe høje standarder
    på kvaliteten af sagsbehandlingen. Vi kan derfor ikke støtte
    beslutningsforslaget.
    Efter V’s og KF’s opfattelse bør indsatsen koncentreres
    om at understøtte kommunernes sagsbehandling, så borger‐
    ne kan være sikre på at få den rigtige afgørelse første gang,
    og om at sikre en rimelig sagsbehandlingstid i Ankestyrel‐
    sen. Vi ønsker derfor, at ministeren skal komme med forslag
    til, hvordan borgerne skal få større retssikkerhed på social‐
    området, hvordan ministeren vil sikre hurtigere sagsbehand‐
    ling i den kommunale forvaltning og rimelige sagsbehand‐
    lingstider i Ankestyrelsen.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at om‐
    gørelsesprocenterne taler deres tydelige sprog. Der er behov
    for ændringer på området, når omkring halvdelen af de
    sager, der påklages til Ankestyrelsen omgøres eller hjemvi‐
    ses. Derfor mener DF, at hensigten bag beslutningsforslaget
    er god og nødvendig.
    Allerede før de seneste omgørelsesprocenter blev offent‐
    liggjort, kæmpede DF for at gøre socialområdet bedre ved at
    sikre borgerne en ordentlig behandling og retssikkerhed.
    Adskillige gange har DF fremsat forslag om at indføre
    bl.a. økonomisk kompensation, når borgeren får medhold
    i en klagesag mod kommunen, og forslag om at indføre
    opsættende virkning ved klagesag, så borgerne ikke mister
    nødvendige ydelser, mens en sag behandles i Ankestyrelsen
    m.v.
    I DF er vi enige i intentionen bag forslaget – nemlig
    at kommunerne skal være deres ansvar bevidst og træffe
    rigtige afgørelser. Det skal ikke kunne betale sig for kom‐
    munen at træffe forkerte afgørelser, og derfor må det have
    den konsekvens, når kommunen laver fejl, at borgeren skal
    kompenseres økonomisk.
    Til beslutningsforslag nr. B 70 Folketinget 2020-21
    Journalnummer
    DokumentId
    Social- og Indenrigsudvalget 2020-21
    B 70 Bilag 3
    Offentligt
    I DF mener vi, at det er vigtigt at sikre borgerne rådgiv‐
    ning og juridisk bistand, fordi borgeren alt for ofte står ale‐
    ne i kampen mod systemet, men beslutningsforslaget er et
    skridt i den rigtige retning. DF tilslutter sig forslaget, fordi
    der er et akut behov for at forbedre borgernes retssikkerhed
    og for at sikre, at det fremadrettet kun kan betale sig for
    kommunerne at træffe rigtige afgørelser.
    Enhedslisten
    For Enhedslistens medlemmer af udvalget er det åben‐
    lyst, at der i mange af landets kommuner føres en stærkt
    grænsesøgende sagsbehandling, der medfører, at mange bor‐
    gere med handicap ikke får den støtte og hjælp, de har ret
    til efter lovgivningen, eller at de modtager den med urimelig
    forsinkelse. Antallet af omgørelser i klagesager er kæmpe‐
    stort, og praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen dokumente‐
    rer tilsvarende et meget stort antal forkerte afgørelser. Sådan
    har det været længe, og sådan kan det ikke fortsætte. Derfor
    er der behov for politisk handling.
    Der pågår i øjeblikket en omfattende evaluering af hele
    det specialiserede socialområde, der efter EL’s opfattelse bør
    resultere i en omfattende omlægning af handicapområdets
    organisering og finansiering. En sådan omlægning må gå
    hånd i hånd med en styrkelse af borgernes retssikkerhed, så
    borgerne kan regne med at få den støtte og hjælp, de har
    krav på.
    På den baggrund er det EL’s opfattelse, at der skal gen‐
    nemføres en række lovændringer, der styrker borgernes rets‐
    sikkerhed, således at en omlægning af handicapområdet led‐
    sages af en forbedret retssikkerhed. Sådanne lovændringer
    bør bl.a. indeholde regler vedr. opsættende virkning og kom‐
    pensation til borgere, der ikke har modtaget den støtte, de
    efter loven har krav på.
    EL finder dog ikke, at beslutningsforslagets konkrete for‐
    slag, om bl.a. dagbøder og dynamisk skiftende regler for
    opsættende virkning, er de rette til at sikre borgernes retssik‐
    kerhed på handicapområdet, og EL kan derfor ikke støtte
    beslutningsforslaget
    3. Udvalgsarbejdet
    Beslutningsforslaget blev fremsat den 30. oktober 2020
    og var til 1. behandling den 8. december 2020. Beslutnings‐
    forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i
    Social- og Indenrigsudvalget.
    Oversigt over beslutningsforslagets sagsforløb og
    dokumenter
    Beslutningsforslaget og dokumenterne i forbindelse med
    udvalgsbehandlingen kan læses under beslutningsforslaget
    på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 2 bilag på beslut‐
    ningsforslaget.
    Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
    Malte Larsen (S) Tanja Larsson (S) Rasmus Stoklund (S) Henrik Vinther (RV) Kathrine Olldag (RV) Trine Torp (SF)
    Charlotte Broman Mølbæk (SF) Kirsten Normann Andersen (SF) fmd. Pernille Skipper (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
    Torsten Gejl (ALT) Karen Ellemann (V) Anni Matthiesen (V) Marie Bjerre (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V)
    Hans Andersen (V) Stén Knuth (V) Karina Adsbøl (DF) nfmd. Liselott Blixt (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
    Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Mette Thiesen (NB) Ole Birk Olesen (LA)
    Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 40
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 8
    2