Fremsat den 9. februar 2021 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 9. februar 2021 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om udformning af flere lovforslag om indfødsrets meddelelse på basis af
landegrupper
Folketinget pålægger regeringen at udforme lovforslag til
lov om indfødsrets meddelelse, således at der fremsættes
særskilte lovforslag for ansøgere fra forskellige hovedgrup‐
per af lande.
Beslutningsforslag nr. B 147 Folketinget 2020-21
AX025756
Bemærkninger til forslaget
Grundlovens § 44, stk. 1, fastslår, at »Ingen udlænding
kan få indfødsret uden ved lov«. Regeringen fremsætter nor‐
malt to lovforslag i hver folketingssamling med ansøgere
om dansk indfødsret. Betingelserne for at blive optaget på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse er siden 2002 ble‐
vet skærpet ad flere omgange og senest den 29. juni 2018
ved en aftale indgået mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Socialdemokratiet, som skærpede kravene til at blive
dansk statsborger. Efter forslagsstillernes opfattelse er det en
klar mangel ved det nuværende lovforslag om indfødsrets
meddelelse, at ansøgerne fra alverdens lande optræder på det
samme lovforslag. Ideelt set ønsker forslagsstillerne, at re‐
geringen fremsætter et lovforslag for hver enkelt ansøger, så
folketingsmedlemmerne kan stemme om hver ansøger. Da
det ikke antages, at der kan opnås flertal for den model, øn‐
sker forslagsstillerne i stedet, at regeringen fremsætter flere
lovforslag, hvor ansøgerne er inddelt efter landegrupper.
Årsagen til ønsket om en landegruppeinddeling har bag‐
grund i, at nogle ansøgere kommer fra lande, hvor borger‐
ne generelt har nogle karakteristika, der giver problemer i
Danmark. Forslagsstillerne har tidligere uden held peget på,
at én landegruppe kunne være den landegruppe, som Pew
Research Center anvender over lande, hvor over halvdelen
af befolkningen ifølge Pew Research Center bekender sig til
islam. Oplysningerne om landegruppen fremgår af svar på
Udlændinge- og Integrationsudvalget – alm. del spørgsmål
1105, folketingsåret 2016-17. Endvidere har udlændinge-
og integrationsministeren den 11. december 2020 udsendt
nyheden »Tesfaye: Ny statistik skal give et mere præcist
billede af integrationsudfordringerne«, hvoraf det fremgår,
at regeringen fremadrettet vil operere med en landegruppe,
der kaldes MENAP-lande med tillæg af Tyrkiet. Baggrun‐
den er den indlysende rigtige, at den hidtidige ikkevestlige
landegruppe er meget upræcis i forhold til at måle på f.eks.
kriminalitet og beskæftigelse.
Af nyheden fra udlændinge- og integrationsministeren
fremgår bl.a. følgende: »De første beregninger med ud‐
gangspunkt i den nye opdeling viser blandt andet, at 4,6 pct.
af unge 15-29-årige mænd fra MENAP-landene og Tyrkiet
i 2018 var dømt for straffelovsovertrædelser, mens det kun
gælder 1,8 pct. af unge mænd fra de øvrige ikkevestlige lan‐
de. Derudover viser de, at kun 42 pct. af 25-64-årige kvinder
fra MENAP-landene og Tyrkiet i 2018 var i arbejde, mens
det gælder 62 pct. af kvinder fra de øvrige ikkevestlige lan‐
de. Beregninger baseret på Finansministeriets økonomiske
analyse »Indvandreres nettobidrag til de offentlige finanser
i 2017« viser desuden, at indvandrere og efterkommere fra
MENAP-landene og Tyrkiet i 2017 i gennemsnit kostede
ca. tre gange mere pr. person for de offentlige finanser
end indvandrere og efterkommere fra de øvrige ikkevestli‐
ge lande.« Udlændinge- og Integrationsministeren oplyser i
nyheden, at MENAP-landene anvendes bl.a. internationalt
og inkluderer som oftest lande fra Mellemøsten og Nordaf‐
rika (Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, So‐
malia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeri‐
et, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marok‐
ko, Iran, Yemen, Mauretanien og Oman) samt Afghanistan
og Pakistan. Tyrkiet inkluderes i beregningerne, da landet
spiller en betydningsfuld rolle i Danmarks indvandringshi‐
storie. Et par dage efter udsendelse af nyheden bragte Ber‐
lingske.dk artiklen: »Tesfaye afviser kritik af nye »stigma‐
tiserende« udlændingetal: »Jeg synes ikke, det er racistisk
at kategorisere lande««, og på kritikken svarede Tesfaye:
»Jeg synes, man skal være stolt af, hvem man er.« MENAP-
lande og Tyrkiet bliver efter forslagsstillernes opfattelse til
MENAPT-lande, hvilket er den betegnelse, som anvendes i
beslutningsforslaget, og som Berlingske.dk også anvender.
Pointen ved at anvende landegruppen MENAPT er, at
regeringen allerede anerkender, at opdeling med denne lan‐
degruppe er nødvendig, fordi personer fra disse lande gi‐
ver anledning til helt særlige problemer og udfordringer i
Danmark. Det er derfor indlysende, at personer fra MEN‐
APT-lande på lovforslag om indfødsrets meddelelse fremad‐
rettet bør behandles som en særlig gruppe. Forslagsstiller‐
ne ønsker, at ansøgere fra MENAPT-lande optræder på et
selvstændigt lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der skal
således fremsættes to lovforslag samtidig. Et lovforslag med
ansøgere fra MENAPT-lande og et andet lovforslag med
de øvrige ansøgere. Hensigten hermed er toleddet. For det
første bliver det lettere for medlemmer af Indfødsretsudval‐
get at stille spørgsmål til ansøgere fra MENAPT-gruppen,
både om enkeltpersoner og til hele gruppen, og derved fås et
bedre og mere oplyst grundlag at tage stilling på forud for
afstemning om lovforslaget. For det andet bliver det muligt
at stemme ja/nej/gult til hele MENAPT-landegruppen og
stemme anderledes til det andet lovforslag, der indeholder
alle øvrige ansøgere. Som det er i dag, er det kun muligt at
stille ændringsforslag om, at en eller flere personer udgår af
lovforslaget. Uanset udfaldet af afstemningen om ændrings‐
forslaget er det i sidste ende kun muligt at stemme enten
ja/nej/gult til hele lovforslaget. Det er utilfredsstillende, idet
man sagtens kan opleve den situation, at man ønsker at
stemme for indfødsret til nogle ansøgere og imod indfødsret
til andre. Dette er baggrunden for, at forslagsstillerne ønsker,
at lovforslag om indfødsret fremadrettet opdeles i flere for‐
skellige forslag. Herunder er gruppen af MENAPT-lande og
vestlige lande afgørende for forslagsstillerne. Derudover kan
det diskuteres, præcis hvordan de øvrige lande skal opdeles i
grupper. Den kan også blot beholdes som ikkevestlige lande
minus MENAPT-lande.
2
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om udformning af
flere lovforslag om indfødsrets meddelelse på basis af
landegrupper.
(Beslutningsforslag nr. B 147)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3