Fremsat den 9. februar 2021 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 9. februar 2021 af Marie Krarup (DF), Liselott Blixt (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om, at lovforslag om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om
ansøgernes religiøse tilhørsforhold
Folketinget pålægger regeringen at udforme lovforslag til
lov om indfødsrets meddelelse, således at der ud over de
nuværende oplysninger oplyses om ansøgerens religiøse til‐
hørsforhold.
Beslutningsforslag nr. B 149 Folketinget 2020-21
AX025762
Bemærkninger til forslaget
Grundlovens § 44, stk. 1, fastslår, at »Ingen udlænding
kan få indfødsret uden ved lov.«
Regeringen fremsætter normalt to lovforslag i hver fol‐
ketingssamling med godkendte ansøgere til dansk indføds‐
ret. Betingelserne for at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse er siden 2002 blevet skærpet ad flere
omgange og senest den 29. juni 2018 ved en aftale indgået
mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Kon‐
servative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Socialdemokrati‐
et, som skærpede kravene til at blive dansk statsborger.
Efter forslagsstillernes opfattelse er det en klar mangel
ved regeringens lovforslag om indfødsrets meddelelse, at
der mangler oplysninger om ansøgerens religiøse tilhørsfor‐
hold. Manglen beror på, at oplysningen ikke indsamles i
forbindelse med ansøgningens indgivelse.
Det er derfor forslagsstillernes ønske, at regeringen frem‐
adrettet pålægger ansøgere, der søger om dansk indfødsret,
at underskrive og vedlægge en tro og love-erklæring, hvor
ansøgeren oplyser om sit religiøse tilhørsforhold eller op‐
lyser, at man ikke har nogen religiøse tilhørsforhold eller
religiøs tilknytning. Oplysningen skal fremgå af bemærknin‐
gerne til lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Oplysningen er vigtig for forslagsstillerne og kan have
betydning for stemmeafgivelsen til personer på lovforsla‐
get. For andre partier kan oplysningen være ligegyldig og
uden betydning for deres stemmeafgivelse. Sådan er folke‐
tingsmedlemmer forskellige og lægger vægt på forskellige
forhold omkring ansøgerne. Om Folketingets medlemmer
vil tillægge sådan en oplysning værdi, og i givet fald hvilken
værdi og vægt de vil tillægge den, må være op til de enkelte
folketingsmedlemmer.
At tildele udlændinge dansk indfødsret er en sag, der ræk‐
ker ud over de love, der i andre sammenhænge udelukker, at
man spørger til f.eks. en persons religiøse tilhørsforhold.
Eksempelvis er det ikke tilladt for en arbejdsgiver ved
en ansættelsessamtale at spørge til ansøgerens race, religi‐
on og tro, politiske anskuelse, nationale og etniske oprin‐
delse, alder, graviditet m.m., hvilket er reguleret i forskels‐
behandlingsloven, ligebehandlingsloven, foreningsfrihedslo‐
ven m.v. Det skal bemærkes, at oplysninger om fødested
allerede fremgår af de lovforslag om indfødsrets meddelelse,
som regeringen i dag fremlægger for Folketinget. Det er i
denne sammenhæng en både naturlig og nyttig oplysning,
og regeringen skal naturligvis blive ved med at lade denne
oplysning fremgå af lovforslaget. Eksemplet viser, at det
altså er muligt at fravige de regler, der gælder i andre sam‐
menhænge.
Derfor mener forslagsstillerne, at oplysninger om ansøger‐
nes religiøse tilhørsforhold fremadrettet skal indsamles og
fremgå af bemærkningerne til lovforslaget.
2
Skriftlig fremsættelse
Marie Krarup (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at lovforslag
om indfødsrets meddelelse suppleres med oplysning om
ansøgernes religiøse tilhørsforhold.
(Beslutningsforslag nr. B 149)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3