L 65 - svar på spm. 6 om, hvorvidt ændringsforslag nr. 3 medfører, at der udover videreførelse af afgiftsreglen, for så vidt angår Skibsregistret, også sker en ophævelse af klageadgangen til justitsministeren, fra justitsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om retsafgifter. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om retsafgifter. (Spørgsmål 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om retsafgifter. (Spørgsmål 6)
Aktører:
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
- Besvaret af: justitsministeren
- Adressat: justitsministeren
- Stiller: Karina Lorentzen Dehnhardt
Besvarelse af spm. nr. 6 (L 66).pdf
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l66/spm/6/svar/1745068/2332736.pdf
Side 1/3 Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra Folketingets Retsudvalg Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministe- ren den 5. februar 2021. Nick Hækkerup / Ketilbjørn Hertz Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K DK Danmark Dato: 9. februar 2021 Kontor: Proces- og Insolvensrets- kontoret Sagsbeh: Ketilbjørn Hertz Sagsnr.: 2020-0037-0092 Dok.: 1831444 Slotsholmsgade 10 1216 København K. T +45 3392 3340 F +45 3393 3510 www.justitsministeriet.dk jm@jm.dk Retsudvalget 2020-21 L 66 endeligt svar på spørgsmål 6 Offentligt Side 2/3 Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om retsafgifter (L 66) fra Folketingets Retsudvalg: ”Vil ministeren oplyse, om ændringsforslag nr. 3 medfører, at der udover videreførelse af afgiftsreglen for så vidt angår Skibs- registret også sker en ophævelse af klageadgangen til justitsmi- nisteren, og i bekræftende fald redegøre for baggrunden for at ophæve denne klageadgang?” Svar: Efter § 48, stk. 1, 1. pkt., i den gældende lov om retsafgifter svares der en afgift på 175 kr. for attester, afskrifter, udskrifter, fotokopier eller lignende, der udfærdiges af Skibsregistret. Det fremsatte lovforslag indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men da der er behov for at videreføre afgiftsreglen for så vidt angår Skibsregi- stret, har justitsministeren fremsat et ændringsforslag om, at der indsættes et nr. 3 i det fremsatte lovforslags § 35, således at der også fremover skal betales afgift for kopier, udskrifter og attester, der udfærdiges af Skibsregi- stret. Ændringsforslaget indebærer, at afgiften for kopier, udskrifter og atte- ster, der udfærdiges af Skibsregistret, fastsættes til 150 kr., sådan som det allerede er foreslået for de øvrige afgifter omfattet af lovforslagets § 35. Efter § 64, stk. 7, i den gældende lov om retsafgifter kan Skibsregistrets beregning af afgiften for udskrifter mv. påklages til justitsministeren. Denne klageadgang foreslås ikke videreført. Den gældende regel om klageadgang til justitsministeren i disse tilfælde var ikke medtaget i det fremsatte lovforslag, allerede fordi lovforslaget ikke in- deholdt nogen regler om betaling af afgift for udskrifter mv. fra Skibsregi- stret. Justitsministeren har heller ikke i tilknytning til det fremsatte ændringsfor- slag om at videreføre en sådan afgift for udskrifter mv. fra Skibsregistret foreslået at videreføre den eksisterende klageadgang til justitsministeren. Det er i alle andre tilfælde domstolene, der træffer afgørelse om beregning af retsafgift, enten som afgiftsberegnende myndighed eller efter indsigelse mod beregningen af en afgift, og det vil efter Justitsministeriets opfattelse Side 3/3 ikke være hensigtsmæssigt at opretholde en klageadgang til justitsministe- ren for Skibsregistrets beregning af afgift for udskrifter mv. Der er tale om en lovbestemt afgift på i dag 175 kr. og efter ændringsforslaget 150 kr. for sådanne udskrifter, og det er formentlig meget teoretisk, at der skulle blive gjort indsigelse mod Skibsregistrets beregning af denne afgift. Justitsmini- steriet er ikke bekendt med, om sådanne klager overhovedet er forekommet, men ministeriet ses i hvert fald ikke i de seneste mange år at have behandlet sådanne klagesager.