Svar på spm. nr. S 1787: Med henvisning til regeringens udkast til en akvakulturstrategi, der blev sendt i høring den 24. februar 2014, mener ministeren så, at der skal være mulighed for at etablere havbrug uden for vandplanernes reguleringsområde med miljømålet »god økologisk tilstand« (dvs. ud til en sømil fra basislinjerne) uden at der kræves fuld kompensation for merudledningen af kvælstof/næringssalt?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. nr. S 1787

https://www.ft.dk/samling/20131/spoergsmaal/S1787/svar/1153040/1395730.pdf

Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K
Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
J.nr. NST-401-01285
2. september 2014
Folketingsmedlem Jacob Jensen (V) har den 27. august 2014 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1787, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1787
Med henvisning til regeringens udkast til en akvakulturstrategi, der blev sendt i
høring den 24. februar 2014, mener ministeren så, at der skal være mulighed for at
etablere havbrug uden for vandplanernes reguleringsområde med miljømålet ”god
økologisk tilstand” (dvs. ud til en sømil fra basislinjerne) uden at der kræves fuld
kompensation for merudledningen af kvælstof/næringssalt?
Svar
Uden for vandplanernes reguleringsområde med miljømålet ”god økologisk
tilstand” er der i medfør af havstrategidirektivet ligeledes mål om ”god
miljøtilstand”. Miljømålene for eutrofiering i havstrategidirektivet og
vandrammedirektivet er tæt koblede, idet der skal sikres et ensartet
beskyttelsesniveau. På baggrund af den nuværende tilstand i havområderne, vil en
merudledning uden for vandplanernes reguleringsområde som udgangspunkt også
kræve fuld kompensation. Men hvis en merudledning efter en konkret vurdering
ikke vil hindre opnåelse af vandområdets miljømål i forhold til direktiverne og den
nationale miljøregulering og ikke vil forringe tilstanden i vandområdet og samtidig
kan ske i overensstemmelse med andre interesser, kan der dog gives tilladelse til
ny eller udvidet produktion uden kompenserende foranstaltninger.
Kirsten Brosbøl / Mads Leth-Petersen
2013-14
S 1787 endeligt svar
Offentligt