Fremsat den 4. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF), René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 4. februar 2021 af Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), Liselott Blixt (DF), Bent Bøgsted (DF),
René Christensen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om undersøgelse af afviklingen af dansk minkavl
Folketinget pålægger regeringen at bede Kammeradvoka‐
ten om at foretage en klar vurdering af, om det var eks‐
propriation, jf. grundlovens § 73, eller ej, da regeringen
uhjemlet afviklede minkerhvervet i Danmark og fik vedtaget
lovforslag nr. L 77 (forslag til lov om aflivning af og midler‐
tidigt forbud mod hold af mink).
Beslutningsforslag nr. B 143 Folketinget 2020-21
AX025739
Bemærkninger til forslaget
Tilkendegivelse om lovforslag nr. L 77 (forslag til lov om
aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink)
Ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 77 den 21. december
2020 gennemførtes regeringens beslutning om forbud mod
at holde mink til og med den 31. december 2021. Lovfor‐
slaget, som blev fremsat den 10. november 2020, pålagde
fysiske såvel som juridiske personer at lade alle mink aflive
og tilbød i den forbindelse en tempobonus på 20 kr. pr. mink
til avlere, der havde aflivet alle mink i besætningen senest
den 16. november 2020.
Ved den endelige afstemning stemte samtlige borgerlige
partier imod lovforslaget, mens regeringens forslag fik op‐
bakning fra et flertal bestående af S, RV, SF, EL, ALT og 2
medlemmer UFG.
Når de borgerlige partier stemte imod, skyldtes det ik‐
ke modstand mod erstatning til minkavlerne, men derimod
forslagets uklarhed herom. Under debatten, jf. Folketingsti‐
dende 2020-21, tillæg F, møde 17, kl. 10:38-10:42, bad ek‐
sempelvis Ulla Tørnæs (V) den socialdemokratiske ordfører
bekræfte, at »det, som man i det mindste kan give minkav‐
lerne, vil være fuld og hel erstatning i henhold til normale
ekspropriationsbestemmelser? Lovforslaget, som er til første
behandling her, nævner jo ikke ekspropriation med et eneste
ord, men taler derimod om erstatning og kompensation«.
Herpå svarede den socialdemokratiske ordfører, Anders
Kronborg (S): »Om det er inden for de juridiske rammer
af et ekspropriationsspørgsmål, vil jeg have svært ved umid‐
delbart at give en juridisk vurdering af, for det er § 73. Men
jeg kan give en politisk vurdering af, hvor jeg synes vi
skal bevæge os hen i forhold til erstatningen, og det er på
ekspropriationslignende vilkår i forhold til branchen«.
Også Torsten Schack Petersen (V) spurgte: »Misforholdet
mellem delvis erstatning og fuldstændig erstatning vil i eks‐
propriationstilfælde givetvis føre til, at lovens gyldighed vil
blive genstand for retssager, hvor minkavlerne vil stå stærkt,
advarer advokat Håkun Djurhuus. Gør det ikke noget ind‐
tryk, at juridiske eksperter vurderer, at det lovforslag, som
regeringen har lagt frem, potentielt er endnu et grundlovs‐
brud, fordi der ikke sikres en fuld erstatning? «
Anders Kronborg (S) svarede, at han håbede, man kunne
»lande en bred aftale, der virkelig giver minkavlerne en
ordentlig erstatning. Det synes jeg vi skylder minkavlerne.«
I sin afsluttende tale sagde daværende minister for områ‐
det, Mogens Jensen, om ekspropriationsspørgsmålet: »Det
er vigtigt for mig at understrege, at hvis det for den kon‐
krete minkavler vurderes at være tale om ekspropriation i
udmålingen af erstatning, er der selvfølgelig krav på fuld
erstatning. Det følger jo direkte af grundloven. Det vil være
sådan, at det beror på en konkret vurdering i hvert enkelt
tilfælde, hvorvidt der er tale om ekspropriation. Vurderingen
afhænger af en række faktorer, herunder om den pågældende
udøver minkavl som hovederhverv, men regeringen arbejder
på en model, hvor der under alle omstændigheder, uanset
om der juridisk set er tale om ekspropriation eller ej, ydes
erstatning efter nøjagtig de samme principper og på nøjagtig
samme vilkår«, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg F, mø‐
de 17, kl. 13:16.
Igennem hele debatten afstod regeringen og regeringspar‐
tiets ordfører altså fra at forholde sig til, om lovforslag nr. L
77 var et ekspropriationsforslag efter grundlovens § 73, og
hvilken betydning dette kunne få for erstatningsudmålingen
og mulighederne for at anlægge efterfølgende retssager til
afklaring efter grundlovens § 73, stk. 3.
Ved andenbehandlingen fremsatte regeringen et ændrings‐
forslag (nr. 10), der hjemlede »erstatning og kompensation,
der svarer til minkenes værdi, og erstatning og kompensa‐
tion til dækning af det herved opståede driftstab«. Det be‐
mærkes, at der tales om både erstatning og kompensation. I
bemærkningerne til ændringsforslaget uddybes dette, derved
at »det forudsættes, at de regler, der fastsættes i medfør
af den foreslåede ændring, som minimum svarer til den
erstatning, der ydes efter lov om hold af dyr, for så vidt
angår ikke smittede besætninger, hvormed det tilsigtes, at
den erhvervsdrivende stilles som ved ekspropriation. Der vil
blive fastsat regler om, at der i tilfælde af ekspropriation
ydes fuldstændig erstatning«.
Intet sted tales der om ekspropriationserstatning. Og det
er centralt, dels for at forstå alvoren af den manglende
hjemmel bag regeringens igangsættelse af nedlæggelsen af
minkerhvervet i Danmark, dels – og for minkavlerne især
relevant – for at fastslå erstatningens omfang. I den forbin‐
delse kan der henvises til højesteretsdom (U2017. 2491H),
hvor Højesteret udtalte, at erstatning ved ekspropriation som
udgangspunkt udmåles til det afståedes værdi i handel og
vandel, men i konkrete tilfælde – hvor forholdene tilsiger
det – kan beregnes som genanskaffelsesværdien eller brugs‐
værdien. I den konkrete sag fandt Højesteret, at erstatningen
skulle fastsættes på grundlag af den indtjening, som den
eksproprierede havde mistet ved som følge af ekspropriati‐
onen ikke at kunne drive den virksomhed, han havde for‐
ventet, med tillæg af arealets handelsværdi efter endt indvin‐
ding. Højesteret afviste at fastsætte erstatningen til arealets
handelsværdi, da dette ikke ville give virksomheden fuld
erstatning.
Noget tilsvarende må efter forslagsstillernes opfattelse
gælde i relation til lovforslag nr. L 77, der de facto har ført
til, at det samlede minkerhverv i Danmark er afviklet. Selv
avlsdyr er aflivet, hvilket gør en senere genoptagning af
minkavl særdeles vanskelig. Lovforslag nr. L 77 er dog ikke
klart.
I de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 77 står
der under afsnit 2.2. om erstatning og kompensation (side
7): »Dette sker ud fra en antagelse om ekspropriation«, jf.
Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 77 som fremsat. Se‐
2
nere i bemærkningerne til lovforslaget (side 8) står der:
»Det vil afhænge af en samlet vurdering ud fra de ovenfor
beskrevne momenter, om en ordning som den foreslåede
konkret over for den enkelte minkavler vil være udtryk for
et ekspropriativt indgreb i grundlovens forstand.«
Nogen konklusion giver regeringen dog ikke, men skriver
i bemærkningerne (side 8): »Det er på den baggrund vurde‐
ringen, at det foreslåede midlertidige forbud mod hold af
mink ikke i almindelighed vil udgøre et ekspropriativt ind‐
greb over for de erhvervsdrivende. Det kan imidlertid ikke
udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et
ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende.«
Senere i bemærkningerne (side 14) mener man, at det ikke
kan »udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre
et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdriven‐
de. Der vil på den baggrund blive fastsat regler om, at der
i tilfælde af ekspropriation ydes fuldstændig erstatning«. I
kommentaren til § 7 fremfører man derfor, at det skal væ‐
re muligt at benytte »fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom« – men stadig ikke en klar stilling‐
tagen.
Afklaring er vigtig
Denne uklarhed er efter forslagsstillernes mening uaccep‐
tabel.
Om der er tale om almindelig regulering eller ekspropri‐
ation, er væsentligt. Dels i forhold til den fremtidige for‐
ståelse for udmåling af ekspropriationserstatning, dels for
at forstå karakteren af det lovbrud, regeringen begik ved
gennemførelsen af den uhjemlede afvikling af minkavlen
i Danmark. Det er erkendt, at regeringen brød loven, idet
der ikke forelå hjemmel til den gennemførte afvikling af
minkerhvervet. Men om loven skulle have hvilet på – og om
lovforslag nr. L 77 følgelig hviler på – grundlovens § 3 eller
§ 73 er væsentligt for at forstå karakteren af grundlovs-/lov‐
bruddet.
Beslutningsforslaget pålægger derfor regeringen at bede
Kammeradvokaten foretage en klar vurdering af, om lovfor‐
slag nr. L 77 og afviklingen af minkerhvervet i Danmark
var ekspropriation eller ej. Uden en sådan afklaring tvinges
minkavlerne til at forelægge spørgsmålet for domstolene.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om undersøgelse af
afviklingen af dansk minkavl.
(Beslutningsforslag nr. B 143)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4