Fremsat den 4. februar 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)

Fremsat den 4. februar 2021 af klima-, energi- og forsyningsministeren (Dan Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om
fremme af energibesparelser i bygninger og af lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om
ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser
(Gennemførelse af dele af klimaaftalen, bemyndigelse til sammenkædning af finansielle foranstaltninger til energieffektive
renoveringer i bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser og udsættelse af frist for anmodning om
udbetaling af tilskud, hvortil tilsagn allerede er meddelt)
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »energieffektiviserin‐
ger«: »samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i
forbindelse hermed«.
2. I § 5, stk. 2, ændres »rådgivende Energispareråd« til:
»råd«.
3. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »overvejende i procesenergi«
til: »i det endelige energiforbrug«.
§ 2
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, som ændret
ved § 2 i lov nr. 739 af 30. maj 2020, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 2 a indsættes:
»§ 2 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger
til fremme af energieffektive renoveringer i bygninger sam‐
menkædes med planlagte eller gennemførte energibesparel‐
ser, samt regler i relation hertil, herunder definitioner, undta‐
gelser og bagatelgrænser.«
§ 3
I lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring
af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser, foretages følgende ændring:
1. I § 5, stk. 5, ændres »2021« til: »2023«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2020-21
Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,
Energistyrelsen, j.nr. 2020-10110
DB000285
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1 Ændring af energispareloven
2.2 Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
2.3 Ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og elsikkerhedsloven og om op-hævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændringer som følge af klimaaftalen
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Ændring af energispareloven vedrørende Energisparerådet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Ændring af lov om fremme af energibesparelser i bygninger
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af tilskud
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslagets del om ændring af lov om fremme af energi‐
besparelser, jf. lovforslagets § 1, fremsættes som led i gen‐
nemførelse af dele af Klimaaftalen fra 22. juni 2020. Lov‐
forslagets del om ændring af lov om fremme af energibespa‐
relser i bygninger, jf. lovforslagets § 2, fremsættes for at
implementere bygningsdirektivets artikel 10, stk. 6, i dansk
ret. Lovforslagets del om forlængelse af en overgangsbe‐
stemmelse for udfasning af VE til proces-ordningen, jf. lov‐
forslagets § 3, fremsættes med henblik på at udsætte fristen
for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud, hvor‐
til tilsagn allerede er meddelt.
For at understøtte målet om en 70 pct. reduktion af udled‐
ningen af drivhusgasser i 2030 blev Klimaaftale for energi
og industri m.v. (herefter klimaaftalen) indgået den 22. juni
2020 med Folketingets partier på nær Nye Borgerlige. Til
opfølgning af klimaaftalen og en fremadrettet fokusering
af målsætningen på klimaområdet foreslås lovens formåls‐
bestemmelse tydeliggjort ved udtrykkeligt at nævne tilskud
til tiltag til reduktion i anvendelsen af fossile brændsler
i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger. Derudover foreslås i forlængelse af klimaaftalen og
tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294
til § 29 på finansloven for finansåret 2020, at hjemlen til
at kunne give tilskud til virksomheder, der gennemfører
projekter med henblik på energibesparelser og energieffekti‐
viseringer, ikke længere bliver begrænset til projekter med
henblik på energibesparelser og energieffektiviseringer over‐
vejende i procesenergi. Dermed vil tilskud kunne gives til
reduktion i anvendelsen af fossile brændsler i forbindelse
med energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter i
det endelige energiforbrug, uden at tilskudsmuligheden be‐
grænses af krav om en bestemt andel af sparet procesenergi
skal ske i forbindelse med projektet.
Det vurderes, at Energisparerådets navn, som er fastsat ved
lov, ikke bør være fastlagt på lovniveau, men at ministeren
af egen drift eller eventuelt efter indstilling fra rådet selv
har mulighed for at give det et andet navn, der vurderes at
være bedre egnet til at afspejle energibesparelsernes aktuelle
fokusområde. Dette foreslås derfor ændret.
Lovforslagets § 2 omhandler implementering af bygningsdi‐
rektivet. Med ændringen af bygningsdirektivet i 2018 ind‐
2
førtes der således i artikel 10, stk. 6, krav om, at Danmark
og de øvrige medlemsstater skal sammenkæde nye offentli‐
ge finansielle foranstaltninger til energieffektive renoverin‐
ger i bygninger med planlagte eller gennemførte energibe‐
sparelser. Finansielle foranstaltninger kan f.eks. være direk‐
te støtte, afgiftsfritagelser eller andre skattefordele, som
giver modtageren en økonomisk fordel. Medlemsstaterne
skal endvidere i deres nye finansielle foranstaltninger indar‐
bejde minimum ét af de fem kriterier, som fremgår af byg‐
ningsdirektivet, jf. nærmere nedenfor under afsnit 3.3.1. En
støttemodtager skal således opfylde det eller de kriterier,
som fastsættes af den relevante myndighed, for at kunne
modtage offentlig støtte til energieffektive renoveringer i
bygninger. Dermed understøttes det, at der ved offentlig
støttede projekter i højere grad realiseres energibesparelser,
og at bygningsmassens samlede udledning af CO₂ dermed
reduceres.
Formålet med lovforslagets § 2 er, at klima-, energi- og
forsyningsministeren via en bemyndigelseshjemmel kan im‐
plementere artikel 10, stk. 6, i bygningsdirektivet i dansk
ret. Det foreslås således, at der som ny § 2 b i lov om frem‐
me af energibesparelser i bygninger etableres bemyndigelse
til, at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte
regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger til frem‐
me af energieffektive renoveringer i bygninger sammenkæ‐
des med planlagte eller gennemførte energibesparelser. Det
foreslås endvidere, at klima-, energi- og forsyningsministe‐
ren bemyndiges til at kunne fastsætte regler i relation hertil
f.eks. om definitioner, undtagelser og bagatelgrænser.
Det bemærkes, at bemyndigelsen i § 2 b også finder anven‐
delse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdirektivet
om sammenkædning af offentlige finansielle foranstaltnin‐
ger til energieffektive renoveringer i bygninger med planlag‐
te eller gennemførte energibesparelser.
Lovforslagets § 3 indeholder forslag til ændring af over‐
gangsreglen i ændringslov nr. 1756 af 27. december
2016. Ved den pågældende lovændring blev lov om tilskud
til fremme af vedvarende energi i virksomheders produkti‐
onsprocesser ophævet, og i overgangsreglen blev der fastsat
en frist for anmodning om udbetaling af tilskud for projek‐
ter, der allerede er meddelt tilsagn om tilskud under VE til
procesordningen.
Med lovforslagets § 3 udsættes fristen for indgivelse af an‐
modning om udbetaling af tilskud for projekter, der allerede
er meddelt tilsagn, fra 31. december 2021 til 31. december
2023.
2. Lovforslagets baggrund
2.1 Ændring af energispareloven
Forslaget om ændring af lov om fremme af energibesparel‐
ser fremsættes som et led i udmøntningen af klimaaftalen.
Ved gennemførelse af dele af Energiaftalen af 29. juni 2018
(herefter energiaftalen af 2018) ved § 1 i lov nr. 739 af 30.
maj 2020 om ændring af lov om fremme af besparelser i
energiforbruget, blev der fastsat regler om tilskud til fremme
af energibesparelser og energieffektiviseringer, der er en del
af det endelige energiforbrug (slutforbruget). Målsætning
for tilskudsordningerne skulle udmøntes i overensstemmelse
med energiaftalen af 2018 til start fra 2021, som særligt
var at fremme energibesparelser og energieffektiviseringer,
jf. energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4. Til opfølgning af
energiaftalen blev tilskudsordningerne med hjemmel i be‐
myndigelsesbestemmelserne i loven udmøntet gennem tre
ordninger, henholdsvis en erhvervspulje, en bygningspulje
og en skrotningsordning for oliefyr.
Ved klimaaftalen blev det aftalt at ændre, udvide og frem‐
rykke tilskudsordningerne til start allerede i 2020. For skrot‐
ningsordningen blev det besluttet, at ordningen også skal
omfatte naturgasfyr, og at tilskud skal kunne gives uden
for områder besluttet udlagt til fjernvarme, og for bygnings‐
puljen blev det aftalt bl.a. at etablere en forenklet tilskuds‐
ordning. Yderligere fremhæves i klimaaftalen behov for en
målrettet energieffektiviseringsindsats, særligt i erhvervet,
med henblik på at sænke forbruget af fossile brændsler samt
at spare på den grønne energi, herunder at målrette konver‐
teringer væk fra anvendelsen af fossil energi. Dette rummes
inden for erhvervspuljen. Aftalen indeholder en række initi‐
ativer, som tilsammen sikrer mere effektiv brug af energien
frem mod 2030, herunder tilskud til udfasning af olie- og
gasfyr og grøn omstilling af industrien.
En fremrykket iværksættelse og tilpasning af ordningerne
i overensstemmelse med klimaaftalen blev gennemført i ef‐
teråret 2020 med hjemmel i energispareloven og i tekstan‐
mærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29
på finansloven for finansåret 2020. Tekstanmærkningen er
videreført i finansloven for finansåret 2021. Formålet med
forslaget om ændring af energispareloven er at tilvejebringe
et hjemmelsgrundlag gennem videreførelse af tekstanmærk‐
ningen i energispareloven samt herudover at tydeliggøre
lovens anvendelsesområde og formålsbestemmelse, således
at det tydeliggøres, at de ligger i tråd med målsætningen
om en fremadrettet styrket indsats i reduktionen af fossile
brændsler i forbindelse med projekter om energibesparelser
og energieffektiviseringer. Tydeliggørelsen vil ikke ændre i
lovens formål, som fortsat vil være gennem tilskud at frem‐
me energibesparelser og energieffektivisering.
2.2 Ændring af lov om fremme af energibesparelser i byg‐
ninger
Med tiltrædelsen af Kyoto-aftalen i 1997 forpligtede EU sig
til at reducere udledningen af CO₂, og der var endvidere
et ønske om generelt at reducere energiforbruget og miljøbe‐
lastningerne på tværs af EU. For at fremme disse mål blev
det første bygningsdirektiv vedtaget i 2003.
Bygningsdirektivet er efterfølgende blevet ændret flere gan‐
ge og senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
3
2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di‐
rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet.
Et væsentligt element ved ændringen af bygningsdirektivet
i 2018 er, at offentlige finansielle foranstaltninger i større
omfang skal anvendes som redskab til at reducere bygnings‐
massens samlede CO₂ udledning. Der er således nu flere
bestemmelser i bygningsdirektivet om finansielle foranstalt‐
ninger til fremme af energieffektive bygningsrenoveringer,
og det forventes, at medlemsstaterne fremadrettet i højere
grad vil yde støtte til de bygningsrenoveringsprojekter, som
kan dokumentere flest energibesparelser.
2.3 Ændring af lov nr. 1756 af 27. december 2016 om æn‐
dring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende
energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om
tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders pro‐
duktionsprocesser
Ved aftale om den danske energipolitik 2012-2020 af 22.
marts 2012 indgået mellem den daværende regering (Social‐
demokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkepar‐
ti), Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konser‐
vative Folkeparti blev der afsat en tilskudspulje på i alt 3,75
mia. kr. Af energiaftalen fremgik bl.a., at puljen skulle frem‐
me energieffektiv anvendelse af vedvarende energi i virk‐
somhedernes produktionsprocesser. Støtten blev givet som
anlægstilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler
med vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffekti‐
viseringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojek‐
ter.
Aftalen blev udmøntet ved lov om tilskud til fremme af ved‐
varende energi i virksomheders produktionsprocesser, der
blev vedtaget ved lov nr. 607 af 12. juni 2013, og loven er
siden ændret ved § 4 i lov nr. 1498 af 23. december 2014 og
§ 2 i lov nr. 744 af 1. juni 2015.
Af PSO-aftalen af 17. november 2016 fremgår, at Regerin‐
gen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Kon‐
servative Folkeparti er enige om enkelte justeringer, der
fortsat understøtter en hensigtsmæssig grøn omstilling. Et
af disse elementer er, at puljen for VE til proces afskaffes
fra 2017. Ved lov nr. 1756 af 27. december 2016 blev lov
om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser derfor ophævet. PSO-aftalen indehol‐
der ikke beslutninger om de overgangsregler, som nødven‐
digvis måtte udformes, da en del virksomheder på ophævel‐
sestidspunktet var meddelt tilsagn om tilskud til omstilling
af procesenergi fra fossilt brændsel til procesenergi fra ved‐
varende energikilder.
I lovens overgangsbestemmelse blev således på Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriets foranledning indsat en
frist for indgivelse af anmodning om udbetaling af tilskud
for igangværende projekter. Fristen blev fastsat til senest
den 31. december 2021.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Ændringer som følge af klimaaftalen
3.1.1. Gældende ret
Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens for‐
mål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering
hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og
miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi.
Lovens målsætning blev i 2020 udvidet med § 1, stk. 2,
nr. 4, jf. § 1, nr. 5, i lov nr. 739 af 30. maj 2020. Formå‐
let med ændringsloven var blandt andet at tilvejebringe en
hjemmel til at iværksætte tilskudsordninger til fremme af
energibesparelser og energieffektiviseringer med henblik på
at gennemføre energiaftalen af 2018, og at afspejle tilskud‐
sinstrumentet i lovens formålsbestemmelse. Det fremgår så‐
ledes af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, at loven for at
fremme denne målsætning bl.a. særligt skal fremme energi‐
besparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud.
Endvidere fremgår det af bemærkningerne, at det ved den
udtrykkelige udvidelse af energisparelovens formålsbestem‐
melse til også at omfatte tilskud ville være tydeligt, at til‐
skudshjemlen for så vidt angår bygninger henhører under
energispareloven og ikke under lov om fremme af energibe‐
sparelser i bygninger, jf. Folketingstidende 2019-20, A L
116 som fremsat, side 7.
Energispareloven indeholder således med den seneste lov‐
ændring hjemmel til at yde tilskud til at fremme lovens
overordnede målsætning gennem tilskud til energibesparel‐
ser og energieffektiviseringer. Der er dermed hjemmel til at
yde tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i
bygninger og til produktionserhverv (bygningspuljen, skrot‐
ningsordningen og erhvervspuljen), jf. energisparelovens §
7, stk. 1, nr. 1-3. Vedrørende den såkaldte erhvervspulje
fremgår det således af energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 3, at
klima-, energi- og forsyningsministeren forud for påbegyn‐
delse af et projekt om energibesparelser og energieffektivi‐
seringer og efter ansøgning kan give tilsagn om tilskud til
virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på at
opnå energibesparelser og energieffektiviseringer overvejen‐
de i procesenergi.
Tilskudsordningerne blev til opfølgning af klimaaftalen med
hjemmel i energisparelovens § 7, stk. 2 og 3, udmøntet i
følgende tre bekendtgørelser, som trådte i kraft i oktober
2020: Bekendtgørelse nr. 1415 af 29. september 2020 om
tilskud til individuelle varmepumper ved skrotning af olie-
og gasfyr og bekendtgørelse nr. 2303 af 29. december 2020
om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
i erhvervsvirksomheder (ikrafttræden den 6. januar 2021)
samt bekendtgørelse nr. 1467 af 12. oktober 2020 om tilskud
til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger
til helårsbeboelser (ikrafttræden den 15. oktober 2020).
Vedrørende erhvervspuljen er tilskudsordningen til opfølg‐
ning af klimaaftalen udmøntet i ovennævnte bekendtgørelse
om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer
4
i erhvervsvirksomheder. Ud over hjemmel i energisparelo‐
vens § 7, stk. 2 og 3, har bekendtgørelsen hjemmel i tekst‐
anmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til
§ 29 på finansloven for finansåret 2020, hvorefter der ikke
længere stilles krav om, at projekter skal gennemføres ved
energibesparelser og energieffektiviseringer overvejende i
procesenergi. Tekstanmærkningen er videreført på finanslo‐
ven for finansåret 2021.
Kravet relateret til procesenergi havde til hensigt at gøre det
muligt at yde tilskud til gennemførelse af energibesparende
projekter i virksomheder, der anvender energi til procesfor‐
mål, såfremt besparelsestiltagene ville resultere i besparelser
i det endelige energiforbrug i Danmark. Med procesenergi
menes den energi, en virksomhed bruger til en produktion,
hvor en vare undergår en forandring eller den energi, som
en virksomhed bruger til at fremstille en vare, der er bestemt
for afsætning. Ved ikke at stille dette krav i forhold til proce‐
senergi, jf. tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27 i aktstykke
nr. 294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020, kan der
også ydes tilskud til virksomhedens energiforbrug i forbin‐
delse med f.eks. rumopvarmning, opvarmning af brugsvand
eller til komfortkøling.
3.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Klimaaftalen fremhæver vigtigheden af at konvertere væk
fra anvendelsen af fossil energi samt at energieffektivisere
de processer, som ikke kan omstilles til grøn produktion for
derved at mindske erhvervslivets klimabelastning, hvilket
bl.a. blev udmøntet ved at afsætte ekstra midler til erhvervs‐
puljen. Ved klimaaftalen blev parterne desuden enige om, at
olie og naturgas skal ud af varmesystemet i boliger, og at
grøn strøm og grøn fjernvarme skal ind i stedet for. Derfor
blev der bl.a. afsat ekstra midler til skrotningsordninger og
bygningspuljen for at fremme omlægningen væk fra fossile
brændsler i energiforbruget.
Forud for klimaaftalen var der i medfør af energiaftalen af
2018 enighed om ikke at forlænge energispareordningen,
som udløb i 2020. I stedet blev det aftalt at indføre en
konkurrencebaseret tilskudspulje i 2021-2024, som er mål‐
rettet besparelser i procesenergi i industri- og serviceerhverv
og energiforbrug i bygninger. Herudover blev det aftalt at
kunne yde tilskud til skrotning af oliefyr uden for det kol‐
lektive forsyningsnet. Det var i energiaftalen af 2018 forud‐
sat, at tilskudsordningerne, herunder tilskud i henhold til
energispareloven, skulle udmøntes fra 2021 i forlængelse af
energispareordningen. Med § 1 i lov nr. 739 af 30. maj 2020
blev der tilvejebragt hjemmel til at iværksætte tilskudsord‐
ninger til energibesparelser og energieffektiviseringer med
bemyndigelse til ministeren til at udmønte disse ordninger i
bekendtgørelser.
Partierne blev dog ved klimaaftalen enige om at fremrykke
indsatsen, således at der skulle kunne gives tilskud til en
fokuseret grøn omstilling af industrien, som også skulle
kunne målrettes konverteringer væk fra anvendelse af fossil
energi, samt tilskud til energieffektivisering af de processer
m.v., som ikke i dag kan konverteres til el, herunder elektri‐
ficering og energieffektivisering af intern transport (gaffel‐
trucks, traktorer m.v.) i fremstillingserhverv, landbrug m.v.
Lov nr. 739 af 30. maj 2020 indeholder således bemyndigel‐
ser til at udmønte tilskudsordninger til energibesparelser og
energieffektiviseringer med afsæt i at gennemføre energiaf‐
talen af 2018. Hjemlen er imidlertid udformet således, at
den i videst muligt omfang også ville kunne anvendes til
udmøntning af fremtidige tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer, hvis der fremover blev indgået poli‐
tiske aftaler, herunder om finansieringen heraf. Gennemfø‐
relsen af energiaftalen af 2018 er således siden suppleret
med klimaaftalen, som ligeledes er omfattet af disse hjem‐
melsbestemmelser.
Klimaaftalens øgede fokus på at understøtte reduktion i
anvendelsen af fossile brændsler i forhold til energiaftalen
af 2018 er derfor med hjemmel i energispareloven (og for
erhvervspuljens vedkommende også i tekstanmærkning nr.
128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finans‐
loven for finansåret 2020, som beskrevet i afsnit 3.1.1.)
udmøntet i bekendtgørelserne til gennemførelse af klimaaf‐
talen. For skrotningsordningens vedkommende medfører til‐
pasningen til klimaaftalen eksempelvis, at indsatsen om
energibesparelser og energieffektiviseringer udvides til også
at omfatte skrotning af naturgasfyr inden for områder, som
ikke er besluttet udlagt til fjernvarme, hvor det tidligere ale‐
ne var oliefyr uden for det kollektive forsyningsnet. For er‐
hvervspuljens vedkommende tilføjes særligt et prioriterings‐
kriterium til styrkelse af energispareprojekter med vægtede
effekter på CO2 reduktioner.
Under bygningspuljen er den positivliste over mulige tiltag,
som kan komme i betragtning for tilskud til energibesparel‐
ser og energieffektiviseringer blevet udvidet, samtidig med,
at der indgår en række forenklinger af ordningen, herunder
at den konkurrencebaserede tilskudsmodel, som var aftalt
under energiaftalen af 2018, i forbindelse med klimaaftalen
blev erstattet med en traditionel ansøgningsmodel, hvor an‐
søgninger behandles, som de modtages. Med en mere tradi‐
tionel ansøgningsmodel kan ordningen udmøntes enklere,
hvilket tillige kan understøtte, at midlerne kan komme ud
og virke hurtigt i samfundet, mens en konkurrencebaseret
tilskudsmodel kan understøtte det formål, at midlerne kan
prioriteres i forhold til størst mulig effekt.
Med henvisning til et fremadrettet sigte og klimaaftalens
ønske om at tydeliggøre et øget fokus på at tilskynde om‐
lægningen væk fra fossile brændsler, hvilket stemmer over‐
ens med klimamæssige hensyn som nævnt i lovens §1, stk.1,
og dermed at styrke en fremadrettet understøttelse af bl.a.
målet om en 70 pct. reduktion af udledningen af drivhusgas‐
ser i 2030, foreslås, at formålet i energisparelovens § 1, stk.
2, nr. 4, formuleres til udtrykkeligt at kunne omfatte tilskud
til tiltag til reduktion i anvendelsen af fossile brændsler
i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger.
5
Den foreslåede ændring af § 1, stk. 2, nr. 4, vil tydelig‐
gøre, at tilskud til energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger også kan målrettes reduktioner i anvendelsen af fossile
brændsler i forbindelse hermed, hvilket understøtter et frem‐
adrettet fokus på klimaindsatsen, herunder indsatsen mod
en 70 pct. reduktion af CO2 udledningen. Det skal i den
forbindelse bemærkes, at tilskud til energibesparelser og
energieffektiviseringer også i henhold til det eksisterende
hjemmelsgrundlag har kunnet målrettes tilskud til reduktio‐
ner i anvendelsen af fossile brændsler. Tydeliggørelsen vil
derfor blot fremhæve klimaaftalens fokus på udfasning af
fossile brændsler.
Som opfølgning på klimaaftalen og tekstanmærkning nr.
128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29 på finanslo‐
ven for finansåret 2020, foreslås det, at hjemlen i § 7, stk.
1, nr. 3, til at give tilskud til energibesparelser og energief‐
fektiviseringer overvejende i procesenergi ændres, således at
kravet om, at energibesparelserne og energieffektiviseringer‐
ne overvejende skal være i procesenergi, ændres til et krav
om, at energibesparelserne og energieffektiviseringerne skal
være i det endelige energiforbrug.
Den foreslåede ændring af § 7, stk. 1, nr. 3, vil medføre,
at hjemlen udvides til ikke kun at omfatte tilskud til tiltag
i projekter, hvor energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger er overvejende i procesenergi, men også til at omfatte
tilskud til virksomheder, der gennemfører øvrige projekter
med henblik på at opnå energibesparelser og energieffektivi‐
seringer i det endelige energiforbrug, f.eks. elektrificering af
intern transport (gaffeltrucks, traktorer m.v.). Dette forventes
at have en positiv effekt på reduktionen i anvendelsen af
fossile brændsler.
Det forventes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger vil
udgøres af energibesparende projekter i alle energiformer,
dvs. fossile brændsler, fjernvarme, el og vedvarende energi‐
former i de pågældende virksomheder. Indsatsen vil kun
omfatte besparelsestiltag, der resulterer i reduktioner i virk‐
somhedens endelige energiforbrug. De tilskudsberettigede
foranstaltninger forventes som hidtil ved bekendtgørelse af‐
grænset af en negativliste over projekttyper, der ikke vil
være støtteberettigede og dermed ikke vil kunne komme i
betragtning for tilskud. Det vil sige, at alle tiltag, der ikke
bliver opført på listen, som udgangspunkt er støtteberettige‐
de.
Ændringen, hvormed der i stedet for kravet om procesenergi
tilføjes et krav om, at besparelsen eller effektiviseringen skal
vedrøre virksomhedens endelige energiforbrug, har alene til
hensigt at tydeliggøre forskellen mellem henholdsvis § 7,
stk. 1, nr. 2 og § 7, stk. 1, nr. 3, og selve tilføjelsen om at
besparelsen eller effektiviseringen skal vedrøre slutforbruget
er ikke et nyt krav i forhold til gældende ret, idet det også
hidtil har været et krav som en delmængde af kravet om
procesenergi i henhold til § 7, stk. 1, nr. 3, at besparelsen el‐
ler effektiviseringen skal vedrøre virksomhedernes endelige
energiforbrug.
For nærmere beskrivelse af tydeliggørelsen af bestemmel‐
serne i lovens § 1, stk. 2, nr. 4, og ændringen af § 7, stk.
1, nr. 3, henvises til de specielle bemærkninger hertil, jf.
lovforslagets § 1, nr. 1 og nr. 3.
3.2. Ændring af energispareloven vedrørende Energispare‐
rådet
3.2.1. Gældende ret
Det fremgår af energisparelovens § 5, stk. 2, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt rådgi‐
vende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordi‐
neringen og fremme udviklingen af den samlede energispa‐
reindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne
og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal
repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrøren‐
de energibesparelser.
Energisparerådet rådgiver ministeren og ministeriet og bi‐
drager til at styrke koordineringen og fremme udviklingen
af den samlede energispareindsats i Danmark. Rådet blev
oprettet ved lov nr. 1516 af 27. december 2009 og erstattede
det tidligere Koordinationsudvalg for energibesparelser og
de lokale energispareudvalg. Rådet skal bl.a. medvirke til en
optimal koordinering af energispareindsatsen og kan på eget
initiativ komme med forslag til nye energispareinitiativer til
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima, energi- og forsyningsministeren fastsætter rådets for‐
retningsorden, antallet af medlemmer og udpeger formand
og menige medlemmer. I forretningsordenen kan fastsættes
nærmere regler om rådets organisering, herunder om opret‐
telse af arbejds- og styregrupper, mødefrekvens m.v. Ener‐
gistyrelsen er sekretariat for rådet. Forretningsordenen inde‐
holder bestemmelse om blandt andet indstillingsberettigede
organisationer, opgaver og mødefrekvens.
3.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Energisparelovens formål er at fremme energibesparelser og
energieffektivisering hos energiforbrugerne i overensstem‐
melse med klima- og miljømæssige hensyn og hensyn til
forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi.
Dagsordenen på klima-, energi- og forsyningsområdet æn‐
drer sig stadig i takt med, at ny teknologi og viden udvik‐
les. Der kan derfor være et behov for at ændre prioriterin‐
gen af rådets opgaver inden for energibesparelser, eller at
rådets navn signalerer et fokus på visse dele af lovens for‐
mål vedrørende energibesparelser eller energieffektivisering,
som kan være mere møntet på energibesparelsens afledte
effekter eller energieffektivisering og den omstilling der er
forbundet hermed eller gavnlige klimaeffekter som følge af
reduktioner i udledning af drivhusgasser og understøttelse af
Danmarks styrkeposition på energieffektiviseringsområdet
nationalt såvel som internationalt.
Energieffektiviseringsindsatsen har gennem tiden været dre‐
6
vet af forskellige hensyn. Den politiske argumentation har
baseret sig på ønsket om større olieuafhængighed i 70’erne,
økonomiske hensyn i forbindelse med de kraftige oliepris‐
stigninger i 1980’erne, og klimahensynet og de umiddelbare
økonomiske fordele, som har været voksende fra 1990’erne
og frem. Hertil kommer, at klimamæssige hensyn fremadret‐
tet forventes at få et øget fokus. På denne baggrund vurderes
det, at hensynene bag indsatsen er meget brede, og at Ener‐
gisparerådets navn, som er fastsat ved lov, ikke bør være
fastlagt på lovniveau, men at ministeren af egen drift eller
eventuelt efter indstilling fra rådet selv har mulighed for at
give det et andet navn, der vurderes at være bedre egnet til at
afspejle energibesparelsernes aktuelle fokusområde. Rådets
formål vil dog som hidtil være at rådgive ministeren om den
samlede energispareindsats i overensstemmelse med lovens
overordnede formål.
Det vurderes således, at lovens ordlyd bør ændres, hvormed
rådet i stedet navngives administrativt, f.eks. i forbindelse
med fastsættelsen af rådets forretningsorden.
Energisparerådet er oprettet ved lov i forbindelse med æn‐
dring af energispareloven i 2009. Af bemærkningerne til
bestemmelsen fremgår, at Energisparerådet skal bestå af
repræsentanter for aktører og interessenter og evt. enkelte
sagkyndige med viden om energibesparelser, herunder mar‐
kedsintroduktion m.v., og at rådet vil bestå af en formand
og 15-20 medlemmer, jf. Folketingstidende A 2009-10, L4,
side 6, 2. spalte. Antallet af interessenter, som vurderes at
være relevante at være repræsenteret i rådet, har dog vist sig
at være større end oprindeligt antaget, således at dette tal
fremover skønnes at være omkring 20-25.
Rådets arbejde kan som hidtil foregå i arbejdsgrupper til
behandling af specifikke spørgsmål, eller der kan oprettes
en eller flere styregrupper til at gøre rådet mere effektivt og
agilt for at hjælpe formanden i sit arbejde og sikre fremdrift
og hurtig levering af anbefalinger, som regeringen aktivt
kan bruge. Om nødvendigt kan der fastsættes bestemmelser
herom i rådets forretningsorden.
Det foreslås, at energisparelovens § 5, stk. 2, 1. pkt., æn‐
dres således, at ordet »rådgivende Energispareråd« ændres
til »råd«.
Den foreslåede ændring af § 5, stk. 2, 1. pkt., vil medføre,
at klima-, energi- og forsyningsministeren selv får mulighed
for at navngive rådet, hvilket f.eks. kan gøres i forbindelse
med fastsættelsen af rådets forretningsorden.
3.3. Ændring af lov om fremme af energibesparelser i byg‐
ninger
3.3.1. Gældende ret
Det fremgår af artikel 10, stk. 6, i bygningsdirektivet fra
2010, at medlemsstaterne skal tage de omkostningsoptimale
niveauer for energimæssig ydeevne i betragtning, når de
tilvejebringer incitamenter til opførelse eller større renove‐
ringer af bygninger. Efter en evaluering af bestemmelsen
har Europa-Kommissionen dog konstateret, at bestemmelsen
ikke har haft den ønskede effekt i forhold til opnåelse af
energibesparelser. I forbindelse med ændringen af bygnings‐
direktivet i 2018 er artikel 10, stk. 6, derfor blevet nyaffattet,
så det nu fremgår, at medlemsstaterne skal sammenkæde de‐
res finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbed‐
ringer inden for renovering af bygninger med planlagte eller
gennemførte energibesparelser, som fastsættes ved hjælp af
et eller flere af følgende kriterier:
– Den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materia‐
le, der anvendes til renoveringen, i hvilke tilfælde det
udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen,
skal installeres af en installatør med det relevante certifi‐
cerings- eller færdighedsniveau.
– Standardværdier til beregning af energibesparelser i byg‐
ninger.
– De forbedringer, der er opnået som følge af en sådan
energirenovering, ved at sammenligne energiattester ud‐
stedt før og efter renoveringen.
– Resultatet af et energisyn.
– Resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og for‐
holdsmæssig metode, som viser forbedringen af den
energimæssige ydeevne.
Europa-Kommissionen bemærker, at hensigten med den for‐
nyede affattelse af artikel 10, stk. 6, er at tilskynde med‐
lemsstaterne til at anvende deres offentlige midler til at
fremme energieffektivitet ved de støttede projekter.
Der eksisterer ikke i dansk ret generelle regler om, at offent‐
lige finansielle foranstaltninger, som anvendes til energief‐
fektive renoveringer i bygninger, skal sammenkædes med
planlagte eller gennemførte energibesparelser. Der eksisterer
heller ikke hjemmel i dansk ret til at fastsætte sådanne
regler. Lov om fremme af energibesparelser i bygninger
regulerer dog en række lignende forhold, da loven primært
har til formål at fremme energibesparelser i bygninger, øge
effektiviteten inden for al anvendelse af energi i bygninger
og øge andelen af energi fra vedvarende energikilder.
På flere ministerområder er der fastsat specifikke puljer,
ordninger m.v., som via finansielle foranstaltninger har
til formål at fremme energieffektive renoveringer i bygnin‐
ger. Dette sker f.eks. via skattefradrag eller direkte tilskud. I
retsgrundlaget for disse puljer m.v. er det oftest fastsat, at
visse krav skal opfyldes for, at der kan modtages støtte. Kra‐
vene varierer afhængig af den konkrete ordning.
3.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Som følge af ændringen i 2018 af artikel 10, stk. 6, i byg‐
ningsdirektivet skal der i dansk lovgivning fastsættes regler
om, at offentlige finansielle foranstaltninger til energieffek‐
tive renoveringer i bygninger skal sammenkædes med plan‐
lagte eller gennemførte energibesparelser via anvendelse af
ét eller flere af de fem generelle kriterier, der fremgår af
artikel 10, stk. 6.
7
Det er ikke Europa-Kommissionens hensigt med ændringen
af artikel 10, stk. 6, at normere en harmoniseret retstil‐
stand. Tværtimod påpeger Europa-Kommissionen, at med‐
lemsstaterne får fleksibilitet til via implementering at tilpas‐
se kriterierne i bygningsdirektivet til nationale forhold og
ambitioner. Det er således op til medlemsstaterne selv, om
de f.eks. alene vil gøre det obligatorisk at anvende ét eller
flere kriterier, ligesom kriterierne i øvrigt er fleksible.
Der eksisterer ikke for nuværende dansk lovgivning om
sammenkædning af offentlige finansielle foranstaltninger til
energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller
gennemførte energibesparelser. I lov om fremme af energi‐
besparelser i bygninger reguleres dog en række lignende
forhold, da loven har til formål at fremme energibesparelser
i bygninger og øge effektiviteten inden for al anvendelse
af energi i bygninger m.v. Det er derfor Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriets vurdering, at bygningsdirektivets
artikel 10, stk. 6, bør implementeres via lov om fremme af
energibesparelser i bygninger.
Teknologien og ambitionerne for at fremme energibesparel‐
ser i bygninger er under hastig udvikling både i Danmark
og EU, og som følge af politisk fokus kan der formentlig
forventes yderligere EU-regulering på området inden for en
årrække, ligesom der nationalt kan være et politisk ønske
om, at kravene skal kunne afspejle de løbende politiske prio‐
riteringer. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet foreslår
derfor, at bygningsdirektivets artikel 10, stk. 6, implemente‐
res via en bemyndigelseshjemmel. Konkret foreslås det, at
der indsættes en bemyndigelseshjemmel som ny § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger.
I Danmark er der allerede fastsat en række offentlige finan‐
sielle foranstaltninger, som har til formål at fremme ener‐
gieffektive renoveringer i bygninger, herunder f.eks. skrot‐
ningsordningen og erhvervspuljen. I retsgrundlaget for disse
ordninger er der ofte fastsat betingelser om, at der f.eks. skal
dokumenteres en energibesparelse eller anvendes VE-god‐
kendte installatører, for at der f.eks. kan udbetales offentlig
støtte. Disse krav varierer dog afhængig af, hvilken ordning
der er tale om, da ordningerne ofte har forskellige formål og
er fastsat i forskellige ministerielle regi.
Udmøntningen af den foreslåede § 2 b forventes at ske ved
bekendtgørelse indeholdende regler om sammenkædning via
anvendelse af de fem generelle kriterier i artikel 10, stk.
6, i bygningsdirektivet. Dette vil medføre, at når offentlige
myndigheder fastsætter nye finansielle foranstaltninger til
fremme af energieffektive renoveringer i bygninger, så skal
myndighederne i foranstaltningen f.eks. indarbejde kriteriet
om anvendelse af certificerede håndværkere, og støttemod‐
tager skal leve op til kriteriet, for at der kan gives støtte til
projektet.
Udmøntningen af den foreslåede § 2 b forventes endvidere
at ske ved, at der stilles krav om anvendelse af minimum
ét af de fem generelle kriterier. Der vil dog også være hjem‐
mel til at kunne stille krav om anvendelse af minimum to
eller flere kriterier. Derudover forventes der fastsat regler
om f.eks. definitioner, undtagelser og bagatelgrænser. Det
forventes endvidere, at § 2 b udmøntes således, at offentlige
myndigheder får valgfrihed til selv at beslutte, hvorvidt de
ved fastsættelse af nye finansielle foranstaltninger alene vil
anvende de fastsatte minimumskriterier eller yderligere kri‐
terier.
Europa-Kommissionens ambitioner inden for energieffekti‐
ve renoveringer i bygninger er stigende, og som anført
kan der formentlig forventes yderligere EU-regulering på
området inden for en årrække. Den foreslåede bemyndigel‐
se i § 2 b foreslås derfor også at kunne finde anvendelse
i forhold til fremtidig regulering i bygningsdirektivet om
sammenkædning af offentlige finansielle foranstaltninger til
energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte eller
gennemførte energibesparelser. Dermed undgås det, at der
inden for en kort årrække skal foretages en fornyet lovpro‐
ces om samme emne.
3.4. Udsættelse af frist for anmodning om udbetaling af
tilskud
3.4.1. Gældende ret
I henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om fremme af ved‐
varende energi i virksomheders produktionsprocesser med
senere ændringer har det været muligt at opnå tilsagn om
tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsel med ved‐
varende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer
i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.
Den pågældende lov blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1756 af
27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og
om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser, og der blev i
den forbindelse fastsat en overgangsregel i § 5, stk. 5, for de
tilsagn, der var meddelt forud for ophævelsen, der trådte i
kraft den 1. januar 2017.
Det fremgår således af § 5, stk. 5, at § 3 ikke finder anven‐
delse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til fremme
af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet afgørelse
om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn fin‐
der de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingel‐
se for udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet afgørelse
om tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbe‐
taling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen senest den 31.
december 2021.
Overgangsreglen medfører, at de virksomheder, som allere‐
de er meddelt tilsagn om tilskud til omstilling af produkti‐
onen af procesenergi fra fossile brændsler til vedvarende
energi, skal indgive anmodning om udbetaling af dette til‐
skud senest den 31. december 2021.
Anmodning om udbetaling af tilskud i henhold til den gæl‐
dende overgangsregel kan imidlertid først indgives, når de
8
projekter, hvortil tilsagn om støtte under ordningen er med‐
delt, er realiseret. Hvis virksomhedernes projekter ikke er
realiserede tids nok til, at en betalingsanmodning kan indgi‐
ves senest den 31. december 2021, bortfalder det meddelte
tilsagn om tilskud efter ordningen.
3.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejel‐
ser og den foreslåede ordning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er blevet opmærk‐
som på, at den fastsatte frist for anmodning om udbetaling
af tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med
vedvarende energi eller fjernvarme samt energieffektivise‐
ringer i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter,
ikke vil være muligt at overholde for alle de virksomheder,
der er meddelt tilsagn om tilskud.
I et konkret projekt, som allerede er meddelt tilsagn om
tilskud, har virksomheden således henvendt sig og meddelt,
at der er tilstødt praktiske udfordringer i forbindelse med
realiseringen af det godkendte projekt, som medfører så
omfattende forsinkelser, at projektet ikke kan nå at blive
færdiggjort inden udløbet af fristen for indgivelse af anmod‐
ning om udbetaling senest den 31. december 2021.
Energistyrelsen har desuden identificeret 10 andre projekter
med forventet slutdato i andet halvår 2021. I alle disse sager
har virksomheden søgt om udsættelse af den afslutningsfrist,
der oprindeligt var meddelt i tilsagnene. Status på disse
projekters gennemførelse er dog pt. ukendt. Derfor kan en
udsættelse af fristen også være relevant for disse virksomhe‐
der, givet de generelle risici forbundet med projektgennem‐
førelse og dermed også for forsinkelser.
Det foreslås derfor, at fristen for indgivelse af anmodning
om udbetaling af tilskud ændres fra senest den 31. december
2021 til senest den 31. december 2023. Hvis fristen for
anmodning om udbetaling ikke forlænges som foreslået, kan
det ikke udelukkes, at meddelte tilsagn om tilskud under VE
til procesordningen kan være i risiko for at bortfalde, fordi
projekterne ikke kan afsluttes før sidste frist for anmodning
om udbetaling, jf. ovenfor.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at for‐
slaget understøtter VE til procesordningens formål om at
fremme projekter, der har en klima- og energieffekt, som
kan bidrage til energieffektiviseringer, herunder reduktion i
CO2-udledningen.
Overgangsbestemmelsen og fristen heri for projekter, som
allerede er meddelt tilsagn om tilskud under VE til proces‐
ordningen, er ikke en del af PSO-aftalens indhold.
4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐
ser for det offentlige
De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforsla‐
gets § 1, vil ikke føre til direkte økonomiske konsekvenser
for det offentlige, idet udmøntningen af erhvervspuljen først
sker ved udstedelse af bekendtgørelse i henhold til energis‐
pareloven.
Lovforslagets § 1 udspringer af Klimaaftale for energi og
industri m.v. fra 22. juni 2020, hvor partierne blev enige
om at tilføre ekstra midler til bl.a. erhvervspuljen, som med
tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294
til § 29 på finansloven for finansåret 2020, som videreføres
ved tekstanmærkning på finansloven for finansåret for 2021,
er udvidet og med lovforslaget skal gøres permanent.
For erhvervspuljen blev det aftalt, at der afsættes 200 mio.
kr. i 2020, 305 mio. kr. i 2021, 210 mio. kr. i 2022, 215 mio.
kr. årligt i 2023 og i 2024, 325 mio. kr. i 2025, 230 mio.
kr. i 2026, 235 mio. kr. årligt i 2027-2029 og 45 mio. kr. i
2030 (opgjort i 2020-priser og inklusiv afledt afgiftstab) til
tilskud til grøn omstilling af industrien. Tilskuddene skal i
henhold til aftalen også målrettes konverteringer væk fra an‐
vendelse af fossil energi, tilskud til energieffektivisering af
de processer m.v., som ikke i dag kan konverteres til el samt
elektrificering og energieffektivisering af intern transport
(gaffeltrucks, traktorer mv.) i fremstillingserhverv, landbrug
m.v.
De foreslåede ændringer af energispareloven vil ikke føre
til nye økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet de
statslige merudgifter som følger af lovforslagets § 1 allerede
er vedtaget ved aktstykke nr. 294 til § 29 på finansloven
for finansåret 2020, som er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
2303 af 29. december 2020 om tilskud til energibesparelser
og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Forslaget
om ændring af energispareloven var forudsat ved aktstykket
for at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag til afholdelse af de
pågældende udgifter.
Det forventes, at lovforslagets § 2 vil blive udmøntet såle‐
des, at der i nye offentlige finansielle foranstaltninger til
energieffektive renoveringer i bygninger skal indarbejdes
minimum ét af de fem nye kriterier. Det bliver imidlertid op
til den enkelte offentlige myndighed selv at beslutte, hvor‐
vidt de i nye finansielle foranstaltninger alene vil anvende ét
eller flere af kriterierne.
Det forudsættes, at myndighederne vil fortsætte den eksi‐
sterende praksis med at stille krav til energibesparelser, uan‐
set om der fastsættes regler eller ikke, og de nye generelle
kriterier vil derfor som udgangspunkt ikke gå videre end
de eksisterende foranstaltninger, medmindre den relevante
myndighed selv beslutter dette. Lovforslaget vurderes derfor
ikke i sig selv at medføre forøgede økonomiske konsekven‐
ser for stat, regioner eller kommuner.
Lovforslagets § 2 kan dog have en marginal positiv imple‐
menteringskonsekvens for stat, regioner og kommuner, da
det som udgangspunkt bliver muligt at finde kriterierne for
at modtage offentlig støtte til energieffektive renoveringer i
bygninger ét sted.
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger tillige finder
9
anvendelse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdi‐
rektivet om sammenkædning af offentlige finansielle foran‐
staltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser. Da evt. kom‐
mende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne heraf
ikke opgøres.
Lovforslagets del om ændring af lov nr. 1756 af 27. decem‐
ber 2016, jf. lovforslagets § 3, vil ikke føre til øgede udgifter
eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Såfremt fristen for anmodning om udbetaling af tilskud ikke
ændres, må der påregnes et tilbageløb, som ikke kan genud‐
møntes, og dermed reduceres omkostningerne for staten til
VE til procesordningen.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke
at være relevante for lovforslagets bestemmelser, da lovfor‐
slaget ikke påvirker borgernes eller virksomhedernes brug af
digitale løsninger.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐
livet m.v.
De foreslåede ændringer af energispareloven, jf. lovforsla‐
gets § 1, vurderes ikke direkte at medføre økonomiske kon‐
sekvenser for erhvervslivet, idet udmøntningen af erhvervs‐
puljen først sker ved udstedelse af bekendtgørelse i henhold
til energispareloven. Lovforslaget tilvejebringer et udvidet
hjemmelsgrundlag for at yde tilskud i henhold til erhvervs‐
puljen. De nærmere økonomiske konsekvenser for erhvervs‐
livet er der redegjort for særskilt i forbindelse med ændrin‐
gen af den relevante bekendtgørelse som følge af ønsket om
en fremrykning af ordningen, jf. aktstykke nr. 294 til § 29
på finansloven på finansåret 2020. De økonomiske tilskud
vedrørende erhvervspuljen som inklusiv administrationsom‐
kostninger er på 305 mio. kr. i 2021, 210 mio. kr. i 2022,
215 mio. kr. årligt i 2023 og i 2024, 325 mio. kr. i 2025, 230
mio. kr. i 2026, 235 mio. kr. årligt i 2027-2029 og 45 mio.
kr. i 2030, vil være frivillige at søge.
Lovforslagets § 1 vurderes ikke direkte at medføre admini‐
strative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget tilveje‐
bringer et udvidet hjemmelsgrundlag for at yde tilskud i
henhold til erhvervspuljen. Administrative krav i forbindelse
med ansøgning om tilsagn om tilskud og efterfølgende krav
om dokumentation med henblik på udbetaling af støtten an‐
tages i forhold til omstillingsomkostninger og/eller løbende
konsekvenser for virksomhederne for hver ordning ikke at
overstige 4 mio. kr. årligt på samfundsplan. Tilskudsordnin‐
gen reguleres særskilt i bekendtgørelsen, og vurderingen
af de erhvervsøkonomiske konsekvenser bliver foretaget i
forbindelse med udmøntningen af bekendtgørelsen.
Det forventes, at lovforslagets § 2 vil blive udmøntet såle‐
des, at der i nye offentlige finansielle foranstaltninger til
energieffektive renoveringer i bygninger skal indarbejdes
minimum ét af de fem nye kriterier. Det bliver imidlertid op
til den enkelte offentlige myndighed selv at beslutte, hvor‐
vidt de i nye finansielle foranstaltninger alene vil anvende ét
eller flere af kriterierne.
Det forudsættes, at myndighederne ved udarbejdelse af
finansielle foranstaltninger vil fortsætte den eksisterende
praksis med at stille krav til energibesparelserne, uanset om
der fastsættes regler eller ikke, og de nye generelle kriterier
vil derfor som udgangspunkt ikke gå videre end de eksister‐
ende finansielle foranstaltninger, medmindre den relevante
myndighed selv beslutter dette. Lovforslaget vurderes derfor
ikke i sig selv at medføre forøgede økonomiske konsekven‐
ser for erhvervslivet m.fl.
Lovforslaget kan dog have en marginal positiv administrativ
konsekvens for erhvervslivet, da det skaber forudsigelighed,
at det som udgangspunkt bliver muligt at finde kriterierne
for at modtage offentlig støtte til energieffektive renoverin‐
ger i bygninger ét sted.
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger tillige finder
anvendelse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdi‐
rektivet om sammenkædning af offentlige finansielle foran‐
staltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser. Da evt. kom‐
mende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne heraf
ikke opgøres.
Lovforslagets § 3 om ændring af lov nr. 1756 af 27. decem‐
ber 2016 vurderes ikke at have økonomiske og administrati‐
ve konsekvenser for erhvervslivet.
Det bemærkes dog, at en udsættelse af fristen for indgivelse
af anmodning om udbetaling for meddelte tilsagn om tilskud
til VE til proces kan gavne de erhvervsvirksomheder, der er
meddelt et tilsagn om tilskud til omstilling af procesenergi
fra fossile brændsler til procesenergi fra vedvarende energi.
Vedrørende lovforslagets § 3 vurderes det ikke realistisk,
at projekterne gennemføres uden den støtte, hvortil tilsagn
allerede er meddelt.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at ingen dele af lovforslaget er relevante for principperne om
agil erhvervsrettet regulering.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets §§ 1 og 3 vurderes ikke i sig selv at have
væsentlige administrative konsekvenser for borgere.
Lovforslagets § 2 kan få en marginal positiv administrativ
konsekvens for borgerne, da det skaber forudsigelighed, at
det som udgangspunkt bliver muligt at finde kriterierne for
at modtage offentlig støtte til energieffektive renoveringer i
bygninger ét sted.
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger tillige finder
anvendelse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdi‐
rektivet om sammenkædning af offentlige finansielle foran‐
10
staltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser. Da evt. kom‐
mende regulering ikke kendes, så kan konsekvenserne heraf
ikke opgøres.
7. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets del om ændring af energispareloven, jf. lov‐
forslagets § 1, vurderes ikke at medføre direkte positive
klima- og miljømæssige konsekvenser, idet udmøntning af
tilskudsordningerne sker ved udstedelse af bekendtgørelsen
vedrørende erhvervspulje i henhold til energisparelovens §
7, stk. 3.
Forhøjelse af tilskudsmidlerne til erhvervspuljen vurderedes
i forbindelse med klimaaftalen at ville medføre en redukti‐
onseffekt på 0,1 mio. ton CO2-ekvivalenter i 2025 og 0,2
mio. ton CO2-ekvivalenter i 2030. Reduktionen i fossile
brændsler vil have en positiv direkte klimaeffekt.
Hensigten med lovforslagets § 2 er at understøtte yderlige‐
re reduceringer af bygningsmassens samlede udledning af
CO₂. Da de krav og kriterier som udmøntes, som udgangs‐
punkt ikke går videre end kravene i eksisterende finansielle
foranstaltninger, forventes lovforslaget dog ikke i sig selv
at medføre hverken positive eller negative miljø- og klima‐
mæssige konsekvenser.
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger tillige finder
anvendelse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdi‐
rektivet om sammenkædning af offentlige finansielle foran‐
staltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser, samt regler i
relation hertil. Da evt. kommende regulering ikke kendes, så
kan konsekvenserne heraf ikke opgøres.
Lovforslagets del om ændring af lov nr. 1756 af 27. decem‐
ber 2016, jf. lovforslagets § 3, har positive klima- og miljø‐
mæssige konsekvenser, idet
de projekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, omstiller
forbrug af procesenergi fra en produktion baseret på fossile
brændsler til en produktion baseret på vedvarende energi.
Det vurderes ikke realistisk, at projekterne gennemføres
uden den støtte, hvortil tilsagn allerede er meddelt. Den
foreslåede udsættelse af fristen kan medvirke til, at de pro‐
jekter, hvortil tilsagn om tilskud er meddelt, gennemføres,
og at de dermed forbundne positive klima- og miljømæssige
konsekvenser realiseres.
8. Forholdet til EU-retten
Erhvervspuljen blev indført med hjemmel i § 1 i lov nr. 739
af 30. maj 2020 om ændring af lov om fremme af besparel‐
ser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i
bygninger, afskrivningsloven og ligningsloven m.v., og blev
den 17. juli 2020 statsstøtteanmeldt til Europa-Kommission
efter Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014/EU af
17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed
med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og
108 (den generelle gruppefritagelsesforordning).
Det er vurderet, at de foreslåede ændringer af erhvervspul‐
jen ligeledes rummes inden for den generelle gruppefritagel‐
sesforordning.
Lovforslagets § 2 har til formål at implementere artikel 10,
stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844
af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2010/31/EU om
bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU
om energieffektivitet.
Med lovforslagets § 2 indsættes der således en ny § 2 b
i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, som
bemyndiger klima-, energi- og forsyningsministeren til at
fastsætte regler om sammenkædning af offentlige finansielle
foranstaltninger til energieffektive renoveringer i bygninger
med planlagte eller gennemførte energibesparelser samt reg‐
ler i relation hertil.
Implementeringen gennemføres ved bekendtgørelse indehol‐
dende de konkrete kriterier og regler samt andre nødvendige
regler i relation hertil.
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i § 2 b i lov
om fremme af energibesparelser i bygninger tillige finder
anvendelse i forhold til fremtidig regulering i bygningsdi‐
rektivet om sammenkædning af offentlige finansielle foran‐
staltninger til energieffektive renoveringer i bygninger med
planlagte eller gennemførte energibesparelser, samt regler i
relation hertil.
Lovforslagets § 3 indeholder i sig selv ikke et statsstøtteret‐
ligt element, da der alene er tale om udsættelse af en frist for
indgivelse af anmodning om udbetaling for allerede meddel‐
te tilsagn om tilskud.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden 26. oktober til 23.
november 2020 været i høring hos nedenstående myndighe‐
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet – Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektfor‐
ening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Asfaltindustrien, Billund Vand
A/S, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Branche‐
foreningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decen‐
tral Kraftvarme, Brancheforeningen for Små- og Mellem‐
store Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforenin‐
gen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law,
Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Bygge‐
centrum, Byggeskadefonden, Cerius, Center for Electric Po‐
wer and Energy (DTU), Clean Energy Invest ApS, CO-in‐
dustri, Copenhagen Merchants, Dana Petroleum, DANAK
(Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA
RESOURCES APS, Danmarks Almene Boliger (BL), Dan‐
marks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
11
Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet
(DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk
Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmægler‐
forening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities,
Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri,
Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC),
Dansk Miljøteknologi, Dansk Shell A/S, Dansk Solcelle‐
forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik
(DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Dan‐
ske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Mari‐
time, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Dan‐
ske Tegl, Danske Udlejere, Datatilsynet, De frie Energisel‐
skaber, DELTA Dansk Elektronik, Rådet for grøn omstil‐
ling, DI – Organisation for erhvervslivet, DLA Piper Dan‐
mark, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark,
DTU – Institut for Vindenergi, DTU – Myndighedsbetje‐
ning, E. ON Danmark A/S, Energi Danmark, Energi Fyn,
Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energisammen‐
slutningen, Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjene‐
sten, Eniig, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning
(ES-DAA), European Energy, Eurowind Energy A/S, Evi‐
da, EWE Energie AG, Fagligt Fælles Forbund (3F), Fi‐
nansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet, Finans‐
Danmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka, Forbrugerrådet
Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen
af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarma‐
turer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af
elektriske husholdningsapparater (FEHA),Foreningen Bio‐
gasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),
Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Slut‐
brugere af Energi, Forsyningstilsynet, Fredericia Spilde‐
vand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kom‐
mune, FSR Danske revisorer, Greenpeace, GreenTech Ad‐
visor, GreenWays, GTS (Godkendt Teknologisk service),
Hess Denmark ApS, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling
A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR el og varme, SMV Dan‐
mark, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for
produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark,
IT-Branchen, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommu‐
nernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative
arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Køben‐
havns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Køben‐
havns Kommune – Økonomiforvaltningen, Københavns
Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødeva‐
rer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere,
Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Cen‐
ter, Lundsby Biogas, Middelgrundens Vindmøllelaug, Maa‐
bjerg Energy Center – MEC, NEAS Energy A/S, NGF
Nature Energy - Muligvis ændres til bare Nature Energy,
NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvaren‐
de Energi, Noreco, NRGi Renewables A/S, Nævnenes Hus,
Olie Gas Danmark, Partnerskabet for Bølgekraft, Plastindu‐
strien, Radius Elnet A/S, Ren Energi Oplysning (REO),
Regstrup Natur og miljøforening, SEAS-NVE, Siemens Ga‐
mesa, Solar Elements A/S, Solar Lightning Consultants
ApS, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Spirit Energy, Spy‐
ker Energy ApS, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Ener‐
gi (SE), Synergi, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk
Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepum‐
pefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi,
Vejle Spildevand, VELTEK – VVS- og El-Tekniske Leve‐
randørers Brancheforening, Verdens Skove, Vestas Wind sy‐
stems A/S, Vindenergi Danmark, VNG Danmark AS, Wind
Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V.,
WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Ør‐
sted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Aarhus
Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv om‐
fang/Hvis nej, anfør ”In‐
gen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Implementeringskonsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Lovforslagets § 2 med fø‐
rer marginalt positive konse‐
kvenser.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslagets § 2 medfø‐
rer marginalt positive konse‐
kvenser.
Ingen
Administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet
Lovforslagets § 2 medfø‐
rer marginalt positive konse‐
kvenser.
Ingen
12
Administrative konsekvenser for bor‐
gerne
Lovforslagets § 2 medfø‐
rer marginalt positive konse‐
kvenser.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Lovforslagets § 3 er til gavn
for den grønne omstilling
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslagets § 2 implementerer EU-ret.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 1, at lovens for‐
mål er at fremme energibesparelser og energieffektivisering
hos energiforbrugerne i overensstemmelse med klima- og
miljømæssige hensyn og hensyn til forsyningssikkerhed og
samfundsøkonomi.
Det fremgår af energisparelovens § 1, stk. 2, nr. 4, at lo‐
ven for at fremme denne målsætning bl.a. særligt skal frem‐
me energibesparelser og energieffektiviseringer gennem til‐
skud. For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 3.2.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af den foreslåede ændring af energisparelovens §
1, stk. 2, nr. 4, at efter »energieffektiviseringer« indsættes:
»samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i for‐
bindelse hermed«.
Formålet med den foreslåede ændring af energisparelovens
§ 1, stk. 2, nr. 4, er at tydeliggøre en fremadrettet fokuse‐
ring, ved at lovens formål og anvendelsesområde også er at
fremme reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i for‐
bindelse med energibesparelser og energieffektiviseringer,
hvilket bl.a. er i overensstemmelse med lovens klimamæssi‐
ge hensyn, jf. lovens § 1, stk. 1.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 1, stk. 2,
nr. 4, vil medføre, at det tydeliggøres, at tilskud i hen‐
hold til tilskudsordninger som erhvervs-, bygningspuljen
og skrotningsordningen også fremover klart og uden tvivl
kan målrettes reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler
i forbindelse med energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger for at understøtte klimamålsætningen. Den foreslåede
ændring vil være en tydeliggørelse, men vil ikke ændre i
bestemmelsens hidtidige formål, som er at fremme energibe‐
sparelser og energieffektiviseringer gennem tilskud.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3 i lovforslagets almindeli‐
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Det fremgår af energisparelovens § 5, stk. 2, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren nedsætter et uafhængigt rådgi‐
vende Energispareråd, som skal bidrage til at styrke koordi‐
neringen og fremme udviklingen af den samlede energispa‐
reindsats. Ministeren udpeger formanden og medlemmerne
og fastsætter udvalgets forretningsorden. Medlemmerne skal
repræsentere aktører, interessenter og sagkyndige vedrøren‐
de energibesparelser. Rådet består af en formand og 15-20
medlemmer.
Energisparerådet er oprettet ved lov i forbindelse med æn‐
dring af energispareloven i 2009. Af bemærkningerne til
bestemmelsen fremgår, at Energisparerådet skal bestå af
repræsentanter for aktører og interessenter og evt. enkelte
sagkyndige med viden om energibesparelser, herunder mar‐
kedsintroduktion m.v., og at rådet vil bestå af en formand
og 15-20 medlemmer, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L4,
side 6, 2. spalte. Antallet af interessenter, som vurderes at
være relevante at være repræsenteret i rådet, har dog vist sig
at være større end oprindeligt antaget, således at dette tal
fremover skønnes at være væsentligt højere.
Det vurderes endvidere, at lovens ordlyd bør ændres, hvor‐
med rådet i stedet navngives af ministeren. Det foreslås der‐
for, at energisparelovens § 5, stk. 2, 1. pkt., ændres således,
at ordet »rådgivende Energispareråd« ændres til: »råd«.
Den foreslåede ændring af energisparelovens § 5, stk. 2, 1.
pkt., vil medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren
selv får mulighed for at navngive rådet, hvilket f.eks. kan
gøres i forbindelse med fastsættelsen af rådets forretningsor‐
den.
Til nr. 3
Det fremgår af energisparelovens § 7, stk. 1, nr. 3, at klima-,
energi- og forsyningsministeren forud for påbegyndelse af et
projekt om energibesparelser og energieffektiviseringer og
efter ansøgning kan give tilsagn til virksomheder, der gen‐
nemfører projekter med henblik på at opnå energibesparelser
og energieffektiviseringer overvejende i procesenergi.
Med tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke
nr. 294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020, som er
videreført på finansloven for finansåret 2021, kan der efter
§ 7, stk. 1, nr. 3, gives tilskud til projekter med henblik på
at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer, uden at
der stilles krav om, at disse skal være overvejende i proce‐
senergi. Bestemmelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr.
13
2303 af 29. december 2020 om tilskud til energibesparelser
og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder.
Det følger af den foreslåede ændring af energisparelovens §
7, stk. 1, nr. 3, at »overvejende i procesenergi« ændres til: »i
det endelige energiforbrug«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at klima-, energi- og
forsyningsministeren i overensstemmelse med tekstanmærk‐
ning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr. 294 til § 29
på finansloven for finansåret 2020, forud for påbegyndelse
af et projekt om energibesparelser og energieffektiviserin‐
ger og efter ansøgning kan give tilsagn til virksomheder,
der gennemfører projekter med henblik på at opnå energibe‐
sparelser og energieffektiviseringer, selv om projektet ikke
overvejende vedrører procesenergi. Dette vil f. eks. kunne
være tilskud til besparelser i energiforbruget til rumvarme
og intern transport.
At der i stedet for kravet om procesenergi tilføjes et krav
om, at besparelsen eller effektiviseringen skal vedrøre virk‐
somhedens endelige energiforbrug, har alene til hensigt
at tydeliggøre forskellen mellem henholdsvis energisparelo‐
vens § 7, stk. 1, nr. 2, og § 7, stk. 1, nr. 3, og har ingen
materiale virkning. Det har således også hidtil været et krav
i henhold til § 7, stk. 1, nr. 3, at besparelsen effektiviserin‐
gen skal vedrøre virksomhedens endelige energiforbrug.
Det forventes, at de tilskudsberettigede foranstaltninger vil
udgøres af energibesparende projekter i alle energiformer,
dvs. fossile brændsler, fjernvarme, el og vedvarende energi‐
former i de pågældende virksomheder. Indsatsen vil kun
omfatte besparelsestiltag, der resulterer i reduktioner i virk‐
somhedens endelige energiforbrug.
I henhold til klimaaftalen vil tilskud ud over det oprindelige
og primære sigte med energibesparelser og energieffektivi‐
sering også klart kunne målrettes reduktioner i anvendelsen
af fossil energi. Udvidelsen er som anført med hjemmel
i tekstanmærkning nr. 128, ad 29.24.27, jf. aktstykke nr.
294 til § 29 på finansloven for finansåret 2020, udmøntet
ved bekendtgørelse nr. 2303 af 29. december 2020 om
tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i er‐
hvervsvirksomheder. Bekendtgørelsen, der udmønter tekst‐
anmærkningen, indeholder prioriteringsfaktorer, som vægter
energibesparelser ved konvertering mellem energiarter, som
prioriterer konverteringer væk fra anvendelse af fossil ener‐
gi. Det er en forudsætning, at besparelsen opnås inden for de
processer m.v., som ikke kan konverteres til el, samt elek‐
trificering og energieffektivisering af intern transport i frem‐
stillingserhverv (f.eks. gaffeltrucks, traktorer m.v.), landbrug
m.v. Bekendtgørelsen forventes videreført med hjemmel i
den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 3, jf. energisparelovens § 7,
stk. 2 og 3.
Til § 2
Til nr. 1
Der er ikke i dansk lovgivning fastsat regler om sammen‐
kædning af offentlige finansielle foranstaltninger til fremme
af energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte
eller gennemførte energibesparelser. Lov om fremme af
energibesparelser i bygninger regulerer dog en række lig‐
nende forhold, da loven bl.a. har til formål at fremme ener‐
gibesparelser i bygninger samt øge effektiviteten inden for al
anvendelse af energi i bygninger.
På flere ministerområder er der fastsat specifikke puljer og
ordninger m.v., som via offentlige finansielle foranstaltnin‐
ger har til formål at fremme energieffektive renoveringer i
bygninger. Dette sker f.eks. via skatteforanstaltninger eller
direkte tilskud. I retsgrundlaget for disse ordninger er der
ofte fastsat krav, som skal opfyldes, før der kan udbetales
støtte, f.eks. krav om anvendelse af certificerede håndværke‐
re eller standardværdier.
Lovforslagets § 2 har til formål at implementere arti‐
kel 10, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/844 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di‐
rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet. Det fremgår af
artikel 10, stk. 6, at medlemsstaterne sammenkæder deres
finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer
inden for renoveringer af bygninger med planlagte eller gen‐
nemførte energibesparelser, som fastsættes ved hjælp af et
eller flere af følgende kriterier:
– Den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materia‐
le, der anvendes til renoveringen, i hvilke tilfælde det
udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen,
skal installeres af en installatør med det relevante certifi‐
cerings- eller færdighedsniveau.
– Standardværdier til beregning af energibesparelser i byg‐
ninger.
– De forbedringer, der er opnået som følge af en sådan
energirenovering, ved at sammenligne energiattester ud‐
stedt før og efter renoveringen.
– Resultatet af et energisyn.
– Resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og for‐
holdsmæssig metode, som viser forbedringen af den
energimæssige ydeevne.
Det følger af den foreslåede ændring, at der indsættes en
ny bestemmelse som § 2 b i lov om fremme af energibespa‐
relser i bygninger, hvorefter klima-, energi- og forsynings‐
ministeren kan fastsætte regler om, at offentlige finansielle
foranstaltninger til fremme af energieffektive renoveringer
i bygninger sammenkædes med planlagte eller gennemførte
energibesparelser, samt regler i relation hertil, herunder defi‐
nitioner, undtagelser og bagatelgrænser.
Den foreslåede bestemmelse i § 2 b i lov om fremme af
energibesparelser i bygninger vil medføre, at klima-, energi-
og forsyningsministeren kan implementere bygningsdirekti‐
vets artikel 10, stk. 6, herunder stille krav om sammenkæd‐
ning, og om anvendelse og rækkevidde af de fem generelle
kriterier i artikel 10, stk. 6.
14
Udmøntningen af den foreslåede § 2 b forventes at ske ved
bekendtgørelse indeholdende regler om sammenkædning,
samt anvendelse af minimum ét af de fem generelle kriteri‐
er. Der vil dog også være hjemmel til at kunne stille krav om
anvendelse af minimum to eller flere kriterier.
Det forventes, at § 2 b udmøntes således, at offentlige myn‐
digheder får valgfrihed til selv at beslutte, hvorvidt de ved
fastsættelse af nye finansielle foranstaltninger vil anvende
flere af kriterierne.
Såfremt en myndighed ved fastsættelse af en ny offentlig fi‐
nansiel foranstaltning beslutter, at der ved sammenkædning
skal opfyldes mere end de fastsatte minimumkriterier, for at
der kan gives støtte, så forventes det, at de øvrige generelle
kriterier i bygningsdirektivet, som udmøntes via § 2 b, vil
blive anvendt. Det vil dog konkret være muligt at anvende
andre kriterier, så længe de fastsatte minimumkriterier er
anvendt.
Reglerne vil alene finde anvendelse på nye offentlige finan‐
sielle foranstaltninger, dvs. foranstaltninger som træder i
kraft efter ikrafttræden af den bekendtgørelse, som udmøn‐
ter § 2 b. Eksisterende finansielle foranstaltninger berøres
således ikke af lovforslaget.
Den foreslåede § 2 b vil endvidere medføre, at klima-, ener‐
gi- og forsyningsministeren får mulighed for, under iagtta‐
gelse af bygningsdirektivets rammer, at fastsætte en række
regler i relation til sammenkædningen. Dette kan f.eks. være
regler om bagatelgrænser, såfremt det vurderes, at anven‐
delsen af et eller flere af de fem kriterier vil være upro‐
portionelt i forhold til værdien af støtteforanstaltningen og/
eller administrationsbyrderne. Det kan også være regler om
undtagelser fra kriterierne, f.eks. når det konkret vurderes,
at visse offentlige finansielle foranstaltninger ikke menings‐
fuldt kan omfattes af kriterierne. Udgangspunktet er dog,
at alle typer af finansielle foranstaltninger omfattes, dvs. bå‐
de direkte tilskud, skattefordele, afgiftsfritagelser m.v. Der
kan også fastsættes regler om definitioner af f.eks. energief‐
fektive renoveringer af bygninger, den omfattede kreds af
offentlige myndigheder, institutioner m.v. Ovenstående er
alene eksempler og således ikke udtryk for en udtømmende
oplistning.
Den foreslåede bemyndigelse i § 2 b finder også anvendelse
i forhold til fremtidig regulering i bygningsdirektivet om
sammenkædning af offentlige finansielle foranstaltninger til
energieffektive renoveringer i bygninger med planlagte el‐
ler gennemførte energibesparelser. Bestemmelsen vil således
medføre, at klima-, energi- og forsyningsministeren vil kun‐
ne implementere sådanne fremtidige regler.
Det forventes, at klima-, energi- og forsyningsministerens
bemyndigelse efter § 2 b delegeres til Energistyrelsen.
Til § 3
Til nr. 1
I henhold til lov nr. 607 af 12. juni 2013 om fremme af ved‐
varende energi i virksomheders produktionsprocesser med
senere ændringer har det været muligt at opnå tilsagn om
tilskud til projekter, der erstatter fossile brændsler med ved‐
varende energi eller fjernvarme samt energieffektiviseringer
i direkte tilknytning til disse konverteringsprojekter.
Den pågældende lov blev ophævet ved § 3 i lov nr. 1756 af
27. december 2016 om ændring af lov om elforsyning, lov
om fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og
om ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende
energi i virksomheders produktionsprocesser.
Det fremgår af § 5, stk. 5, i lov nr. 1756 af 27. december
2016 om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om ophævelse
af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virk‐
somheders produktionsprocesser, at lovens § 3 ikke finder
anvendelse for tilsagn om tilskud efter lov om tilskud til
fremme af vedvarende energi i virksomheders produktions‐
processer og regler udstedt i medfør heraf, hvis der er truffet
afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden. For sådanne
tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er
en betingelse for udbetaling af tilskud, hvorom der er truffet
afgørelse om tilskud før lovens ikrafttræden, at anmodning
om udbetaling af tilskud er indgivet til Energistyrelsen se‐
nest den 31. december 2021.
Det følger af den foreslåede ændring af § 5, stk. 5, i lov nr.
1756 af 27. december 2016 om ændring af lov om elforsy‐
ning, lov om fremme af vedvarende energi og elsikkerheds‐
loven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme af
vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser, at
»2021« ændres til: »2023«.
Den foreslåede ændring vil medføre, at fristen for indgivelse
af anmodning om udbetaling af tilskud ændres fra den 31.
december 2021 til den 31. december 2023. Anmodning om
udbetaling af tilskud skal således indgives til Energistyrel‐
sen senest den 31. december 2023. Hvis anmodningen ikke
indgives senest den 31. december 2023, bortfalder det med‐
delte tilsagn om tilskud efter ordningen.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lovforslagets § 1 om ændring af lov om fremme af bespa‐
relser i energiforbruget gælder ikke og kan ikke sættes i
kraft for Færøerne og Grønland, da lov om fremme af be‐
sparelser i energiforbrug, jf. lovens § 25, ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Lovforslagets § 2 om ændring af lov om fremme af ener‐
gibesparelser i bygninger gælder ikke og kan ikke sættes
i kraft for Færøerne og Grønland, da lov om fremme af
energibesparelser i bygninger, jf. lovens § 40, ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
15
Lovforslagets § 3 om ændring af lov om ændring af lov om
elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og elsik‐
kerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til fremme
af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser
gælder ikke og kan ikke sættes i kraft for Færøerne og
Grønland, da lov om ændring af lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og elsikkerhedsloven og om
ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi
i virksomheders produktionsprocesser, jf. lovens § 6, ikke
gælder for Færøerne og Grønland.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om fremme af besparelser i energiforbruget, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 1234 af 24. august 2020, foretages føl‐
gende ændringer:
§ 1. ---
Stk. 2. Loven skal inden for den i stk. 1 nævnte målsæt‐
ning særligt
nr. 1-3) ---
nr. 4) fremme energibesparelser og energieffektiviseringer
gennem tilskud
1. I § 1, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »energieffektiviserin‐
ger«: »samt reduktioner i anvendelsen af fossile brændsler i
forbindelse hermed«.
§ 5. ---
Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsæt‐
ter et uafhængigt rådgivende Energispareråd, som skal bi‐
drage til at styrke koordinering og fremme udviklingen af
den samlede energispareindsats. Ministeren udpeger forman‐
den og medlemmerne og fastsætter udvalgets forretningsor‐
den. Medlemmerne skal repræsentere aktører, interessenter
og sagkyndige vedrørende energibesparelser.
2. I § 5, stk. 2, ændres »rådgivende Energispareråd« til:
»råd«.
§ 7. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan forud for
påbegyndelse af et projekt om energibesparelser og energief‐
fektiviseringer og efter ansøgning give tilsagn om tilskud til
følgende:
1-2) ---
3) Virksomheder, der gennemfører projekter med henblik på
at opnå energibesparelser og energieffektiviseringer overve‐
jende i procesenergi.
3. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »overvejende i procesenergi«
til: »i det endelige energiforbrug«.
Stk. 2. ---
§ 2
I lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lov‐
bekendtgørelse nr. 841 af 21. august 2019, foretages følgen‐
de ændring:
1. Efter § 2 a indsættes som ny bestemmelse:
»§ 2 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fast‐
sætte regler om, at offentlige finansielle foranstaltninger
til fremme af energieffektive renoveringer i bygninger sam‐
menkædes med planlagte eller gennemførte energibesparel‐
ser, samt regler i relation hertil, herunder definitioner, undta‐
gelser og bagatelgrænser.
§ 3
I lov nr. 1756 af 27. december 2016 om ændring af lov
om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og
elsikkerhedsloven og om ophævelse af lov om tilskud til
17
fremme energi i virksomheders produktionsprocesser, fore‐
tages følgende ændring:
§ 5. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. [... ] Det er en betingelse for udbetaling af tilskud,
hvorom der er truffet afgørelse om tilskud før lovens ikraft‐
træden, at anmodning om udbetaling af tilskud er indgivet til
Energistyrelsen senest den 31. december 2021.
1. I § 5, stk. 5, ændres »2021« til: »2023«.
18
Bilag 2
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/844
af 30. maj 2018
om ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2012/27/EU om
energieffektivitet
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 194, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og (3)
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Unionen er fast beslutte på at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret
energisystem. Energiunionen og den klima- og energipolitiske ramme for 2030 fastsætter ambitiøse
forpligtelser for Unionen til at reducere drivhusgasemissionerne yderligere med mindst 40 % senest i
2030 sammenlignet med 1990, øge andelen af vedvarende energi i energiforbruget, gennemføre energi‐
besparelser i overensstemmelse med Unionens ambitionsniveau og forbedre Europas energisikkerhed,
konkurrenceevne og bæredygtighed.
(2)
For at nå disse målsætninger kombinerer revisionen af Unionens lovgivning om energieffektivitet i
2016 en revurdering af Unionens energieffektivitetsmål for 2030 som ønsket af Det Europæiske Råd
i dets konklusioner i 2014, en revision af de centrale bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2012/27/EU (4) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU (5) og en styrkelse
af finansieringsrammen, herunder de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) og Den
Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), hvilket i sidste ende vil forbedre de finansielle
vilkår for investeringer i energieffektivitet på markedet.
(3)
I henhold til direktiv 2010/31/EU skulle Kommissionen senest den 1. januar 2017 foretage en gennem‐
gang i lyset af de erfaringer og fremskridt, der er gjort under det nævnte direktivs anvendelse, og om
nødvendigt fremsætte forslag.
19
(4)
For at forberede denne gennemgang tog Kommissionen en række skridt for at indsamle dokumentation
for, hvordan direktiv 2010/31/EU var blevet gennemført i medlemsstaterne, med fokus på, hvad der
fungerede, og hvad der kunne forbedres.
(5)
Resultatet af gennemgangen og af Kommissionens konsekvensanalyse viste, at en række ændringer er
nødvendige for at styrke de gældende bestemmelser i direktiv 2010/31/EU og for at forenkle visse
aspekter.
(6)
Unionen har forpligtet sig til at udvikle et bæredygtigt, konkurrencedygtigt, sikkert og dekarboniseret
energisystem senest i 2050. For at opfylde dette mål har medlemsstaterne og investorerne brug for
foranstaltninger, der sigter mod at nå det langsigtede mål for drivhusgasemissioner og som dekarboniserer
bygningsmassen, der tegner sig for ca. 36 % af alle CO2-emissioner i Unionen, senest i 2050. Medlems‐
staterne bør tilstræbe en omkostningseffektiv balance mellem dekarbonisering af energiforsyningen og
reducering af det endelige energiforbrug. Med henblik herpå har medlemsstater og investorer brug for
en klar vision, der kan være rettesnor for deres politikker og investeringsbeslutninger, hvilket omfatter
vejledende nationale delmål og energieffektivitetstiltag med henblik på at nå de kortsigtede (2030),
mellemfristede (2040) og langsigtede (2050) mål. I lyset af sådanne målsætninger og med tanke på
Unionens overordnede ambitioner med hensyn til energieffektivitet er det vigtigt, at medlemsstaterne
angiver de forventede resultater af deres langsigtede renoveringsstrategier og overvåger udviklingen ved
at fastsætte indenlandske indikatorer for fremskridt under hensyntagen til nationale forhold og udvikling.
(7)
Parisaftalen fra 2015 om klimaændringer, som fulgte den 21. partskonference under De Forenede Natio‐
ners rammekonvention om klimaændringer (COP 21), sætter skub i Unionens indsats for at dekarbonisere
bygningsmassen. I betragtning af at opvarmning og afkøling tegner sig for næsten 50 % af Unionens
endelige energiforbrug, hvoraf 80 % forbruges i bygninger, er opfyldelsen af Unionens energi- og
klimamål forbundet med Unionens indsats for at renovere sin bygningsmasse gennem prioritering af
energieffektivitet og anvendelse af princippet om »energieffektivitet først« samt overvejelser om at
benytte vedvarende energikilder.
(8)
Bestemmelserne om langsigtede renoveringsstrategier i direktiv 2012/27/EU bør overflyttes til direktiv
2010/31/EU, hvor de passer bedre i sammenhængen. Medlemsstaterne bør kunne anvende deres langsig‐
tede renoveringsstrategier til at imødegå brandsikkerhed og risici i forbindelse kraftig seismisk aktivitet,
der påvirker energieffektive renoveringer og bygningers levetid.
(9)
For at opnå en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse og for at sikre at de langsigtede
renoveringsstrategier leverer de nødvendige fremskridt hen mod omdannelsen af eksisterende bygninger
20
til næsten energineutrale bygninger, navnlig gennem en stigning i gennemgribende renoveringer, bør
medlemsstaterne etablere klare retningslinjer, skitsere målbare, målrettede tiltag såvel som fremme lige
adgang til finansiering, herunder til de mindst energieffektive segmenter af den nationale bygningsmasse,
til energifattige forbrugere, til socialt boligbyggeri og til husholdninger, der er ramt af dilemmaet med
delte incitamenter, samtidig med at der tages hensyn til prisoverkommelighed. For yderligere at støtte de
nødvendige forbedringer af deres nationale lejeboligmasse bør medlemsstaterne overveje at indføre eller
fortsat at anvende krav om en vis grad af energimæssig ydeevne for udlejningsejendomme i overensstem‐
melse med energiattesterne.
(10)
Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse bliver der behov for en gennemsnitlig årlig renoveringsprocent
på 3 % for at nå Unionens ambitioner med hensyn til energieffektivitet på en omkostningseffektiv måde. I
betragtning af at hver gang energibesparelserne øges med 1 %, mindskes gasimporten med 2,6 %, er klare
ambitioner for renovering af den eksisterende bygningsmasse yderst vigtige. Derfor vil en indsats for
at øge bygningers energimæssige ydeevne bidrage aktivt til Unionens uafhængighed på energiområdet,
og vil desuden have et stort potentiale for jobskabelse i Unionen, særlig blandt små og mellemstore
virksomheder. I den forbindelse bør medlemsstaterne tage hensyn til behovet for en klar forbindelse mel‐
lem deres langsigtede renoveringsstrategier og relevante initiativer til fremme af kompetenceudvikling og
uddannelse inden for bygge- og energieffektivitetssektorerne.
(11)
Der bør tages hensyn til behovet for at afhjælpe energifattigdom i overensstemmelse med kriterier, der
er fastlagt af medlemsstaterne. Medlemsstaterne har ret til at fastlægge, hvad de betragter som relevante
foranstaltninger, når de i deres renoveringsstrategier beskriver de nationale foranstaltninger, der bidrager
til at afhjælpe energifattigdom.
(12)
Medlemsstaterne kan i deres langsigtede renoveringsstrategier og i forbindelse med planlægning af tiltag
og foranstaltninger gøre brug af begreber som tærskelpunkt, dvs. tidspunkter i en bygnings livscyklus, der
for så vidt angår omkostningseffektivitet eller driftsforstyrrelser er passende i forhold til gennemførelse af
energieffektive renoveringer.
(13)
Med hensyn til indendørs luftkvalitet fremgår det af Verdenssundhedsorganisationens retningslinjer fra
2009, at bygninger med en større ydeevne giver beboerne større komfort og velvære og forbedrer sundhe‐
den. Kuldebroer, utilstrækkelig isolering og utilsigtede luftstrømme kan resultere i overfladetemperaturer
under luftens dugpunkt og i fugt. Det er derfor afgørende at sikre en fuldstændig og homogen isolering af
bygningen, herunder altaner, vinduespartier, tage, vægge, døre og gulve, og der bør lægges særlig vægt på
at hindre, at temperaturen på bygningens indendørs overflader falder til under dugpunkttemperaturen.
(14)
Medlemsstaterne bør støtte opgraderinger af den energimæssige ydeevne i eksisterende bygninger, der
bidrager til et sundt indeklima, herunder ved fjernelse af asbest og andre skadelige stoffer, og derved
21
forebygge ulovlig fjernelse af skadelige stoffer og lette overholdelsen af gældende lovgivningsmæssige
retsakter som Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF (6) og (EU) 2016/2284 (7).
(15)
Det er vigtigt at sikre, at foranstaltninger til forbedring af bygningers energimæssige ydeevne ikke kun
har fokus på klimaskærmen, men omfatter alle relevante elementer og tekniske systemer i en bygning
såsom passive elementer, der indgår i passive teknikker, der har til formål at reducere energibehovet til
opvarmning eller køling, energiforbruget til belysning og til ventilation og dermed forbedre den termiske
og visuelle komfort.
(16)
Finansielle mekanismer, incitamenter og mobiliseringen af finansielle institutioner med henblik på ener‐
gieffektive renoveringer i bygninger bør spille en central rolle i nationale langsigtede renoveringsstrategi‐
er og fremmes aktivt af medlemsstaterne. Sådanne tiltag bør omfatte fremme af energieffektivitetsrealkre‐
ditlån til certificerede energieffektive renoveringer af bygninger, fremme af offentlige investeringer i en
energieffektiv bygningsmasse, f.eks. gennem offentlig-private partnerskaber eller frivillige kontrakter om
energimæssig ydeevne, nedbringelse af den oplevede risiko ved en investering, sikring af tilgængelige og
gennemsigtige rådgivningsværktøjer og støtteinstrumenter som one-stop-shops, der tilbyder integrerede
energirenoveringstjenester, samt gennemførelse af andre foranstaltninger og initiativer såsom dem, der er
omhandlet i Kommissionens initiativ om intelligent finansiering af intelligente bygninger.
(17)
Løsninger baseret på natur, såsom velplanlagt gadebeplantning, grønne tage og vægge, der giver isolering
og skygge til bygninger, bidrager til at reducere efterspørgslen efter energi, idet de begrænser behovet for
opvarmning og køling og forbedrer en bygnings energimæssige ydeevne.
(18)
Forskning i og forsøg med nye løsninger til forbedring af historiske bygningers og steders energimæssige
ydeevne bør fremmes, samtidig med at kulturarven beskyttes og bevares.
(19)
I forbindelse med nye bygninger og bygninger, der gennemgår større renoveringer, bør medlemsstaterne
tilskynde til installation af højeffektive alternative systemer, hvis det er teknisk, funktionelt og økonomisk
muligt, samtidig med at der også tages hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold,
brandsikkerhed og risici vedrørende kraftig seismisk aktivitet, i overensstemmelse med indenlandske
sikkerhedsforskrifter.
(20)
For at opfylde målene om energieffektivitet for bygninger bør gennemsigtigheden af energiattester for‐
bedres ved at sikre, at alle de nødvendige parametre til beregninger, for både attestering og mindstekrav
til energimæssig ydeevne, fastsættes og anvendes på en ensartet måde. Medlemsstaterne bør træffe
passende foranstaltninger, der sikrer, at eksempelvis ydeevnen for installerede, udskiftede eller opgradere‐
22
de tekniske bygningsinstallationer så som til rumopvarmning, luftkonditionering eller vandopvarmning
dokumenteres med henblik på attestering af bygninger og kontrol af overholdelsen.
(21)
Installationen af selvregulerende enheder i eksisterende bygninger til separat regulering af temperaturen i
hvert rum, eller, når dette er begrundet, i et angivet opvarmet område af bygningsenheden, bør overvejes,
hvor dette er økonomisk muligt, f.eks. hvor omkostningerne i forbindelse hermed udgør under 10 % af de
samlede udgifter til de udskiftede varmeproducerende enheder.
(22)
Innovation og ny teknologi gør det også muligt for bygninger at støtte den samlede dekarbonisering af
økonomien, herunder transportsektoren. Eksempelvis kan bygninger bruges til at fremskynde udviklingen
af den infrastruktur, der er nødvendig for intelligent opladning af elektriske køretøjer, og samtidig skabe
et grundlag for medlemsstaterne til at anvende bilbatterier som en strømkilde, hvis de ønsker det.
(23)
Kombineret med vedvarende energikilders øgede andel af elproduktionen, producerer elektriske køretøjer
færre CO2-emissioner, hvilket fører til bedre luftkvalitet. Elektriske køretøjer er et vigtigt element i over‐
gangen til ren energi baseret på energieffektivitetsforanstaltninger, alternative brændstoffer, vedvarende
energikilder og innovative forvaltningsløsninger vedrørende energifleksibilitet. Bygningsreglementer kan
anvendes effektivt til indførelse af målrettede krav, der støtter etableringen af opladningsinfrastruktur
i beboelsesejendommes og erhvervsbygningers parkeringsanlæg. Medlemsstaterne bør fastlægge foran‐
staltninger til forenkling af etableringen af opladningsinfrastruktur med henblik på at fjerne hindringer
såsom delte incitamenter og administrative vanskeligheder, som de enkelte ejere møder, når de forsøger at
opsætte en ladestander på deres parkeringsplads.
(24)
Kabelføringsinfrastruktur sikrer de rette betingelser for hurtig udrulning af ladestandere, hvis og hvor
de er nødvendige. Medlemsstaterne bør sikre udviklingen af elektromobilitet på en afbalanceret og
omkostningseffektiv måde. I særdeleshed bør der i forbindelse med større renovering, der berører elek‐
trisk infrastruktur, sørges for relevant installering af kabelføringsinfrastruktur. Medlemsstaterne bør i
forbindelse med gennemførelsen af kravene til elektromobilitet i national lovgivning tage behørigt hensyn
til potentielle forskelligartede vilkår såsom ejendomsret til bygninger og de tilstødende parkeringspladser,
offentlige parkeringspladser, der drives af private enheder, og bygninger, der har både en beboelses- og
erhvervsmæssig funktion.
(25)
Hvis infrastrukturen er etableret, vil det mindske udgifterne til opsætning af ladestandere for de enkelte
ejere og sikre, at brugere af elektriske køretøjer har adgang til ladestandere. Fastsættelse af krav til
elektromobilitet på EU-plan vedrørende forberedelse af parkeringspladser og opsætning af ladestandere
er en effektiv metode til at fremme elektriske køretøjer i nærmeste fremtid og samtidigt gøre den videre
udvikling mulig til en lavere pris på mellemlangt til langt sigt.
23
(26)
Når medlemsstaterne fastsætter deres krav til opsætning af et mindste antal ladestandere i erhvervsbyg‐
ninger med mere end 20 parkeringspladser, som skal gælde fra 2025, bør de tage hensyn til de relevante
nationale, regionale og lokale forhold, samt mulige forskelligartede behov og omstændigheder på grund‐
lag af areal, bygningstypologi, dækning med offentlig transport og andre relevante kriterier for at sikre
den forholdsmæssige og passende udrulning af ladestandere.
(27)
Nogle særligt sårbare geografiske områder kan imidlertid have særlige problemer med at opfylde disse
krav om elektromobilitet. Dette kan være tilfældet for regionerne i den yderste periferi som omhandlet
i artikel 349 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) på grund af deres fjerne
beliggenhed, deres status som øsamfund, deres lille areal og deres vanskelige topografiske og klimatiske
forhold samt mikroisolerede systemer, hvis elnet måske skal udvikles for at kunne klare en yderligere
elektrificering af lokal transport. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne have mulighed for ikke at
anvende kravene om elektromobilitet. Uanset denne undtagelse kan elektrificering af transporten være et
vigtigt redskab til håndtering af de problemer med luftkvalitet eller forsyningssikkerhed, som de nævnte
regioner og systemer ofte står over for.
(28)
Når medlemsstaterne anvender de krav til elektromobilitetsinfrastruktur, der fremgår af ændringerne
til direktiv 2010/31/EU som fastsat i nærværende direktiv, bør de overveje behovet for en samlet og
sammenhængende byplanlægning samt fremme af alternative, sikre og bæredygtige transportformer og
deres understøttende infrastruktur, f.eks. gennem en særlig parkeringsinfrastruktur, der tager hensyn til
elektriske cykler og til køretøjer til bevægelseshæmmede personer.
(29)
Dagsordnerne for det digitale indre marked og energiunionen bør være afstemt efter hinanden og tjene
fælles mål. Digitaliseringen af energisystemet er hurtigt ved at ændre energilandskabet, fra integrationen
af vedvarende energikilder til intelligente net og bygninger, som er klar til installationer med intelligente
funktioner. Med henblik på at digitalisere byggesektoren er Unionens konnektivitetsmål og ambitioner
med hensyn til etableringen af kommunikationsnet med høj kapacitet vigtige for intelligente boliger og
godt opkoblede samfund. Der bør gives målrettede incitamenter til at fremme systemer, der er intelligens‐
parate, og digitale løsninger i det bebyggede miljø. Dette giver nye muligheder for energibesparelser ved
at give forbrugerne mere nøjagtige oplysninger om deres forbrugsmønstre og ved at give systemoperatø‐
ren mulighed for at styre nettet mere effektivt.
(30)
Indikatoren for intelligensparathed bør anvendes til at måle bygningers evne til at udnytte informations-
og kommunikationsteknologi og elektroniske systemer med henblik på at tilpasse driften af bygningerne
til beboernes og nettets behov samt til at forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne af bygnin‐
ger. Indikatoren for intelligensparathed bør øge bygningsejeres og beboeres bevidsthed om værdien af
bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer og bør skabe tillid
hos beboere, hvad angår de reelle besparelser som følge af nævnte nye forbedrede funktioner. Anvendelse
af ordningen for vurdering af bygningers intelligensparathed bør være frivillig for medlemsstaterne.
24
(31)
For at tilpasse direktiv 2010/31/EU til den tekniske udvikling bør beføjelsen til at vedtage retsakter
delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere
nævnte direktiv ved at etablere definitionen på indikatoren for intelligensparathed og en metode til
dens beregning. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (8). For at sikre
lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle
dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang
til møder i de af Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
(32)
For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2010/31/EU, som ændret ved nærvæ‐
rende direktiv, bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår de nærmere
betingelser for etableringen af en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af bygningers intelligensparat‐
hed. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 182/2011 (9).
(33)
For at sikre at finansielle foranstaltninger vedrørende energieffektivitet anvendes bedst muligt i forbindel‐
se med bygningsrenovering, bør de sammenkædes med kvaliteten af renoveringsarbejdet i lyset af de
planlagte eller opnåede energibesparelser. De pågældende foranstaltninger bør derfor sammenkædes med
ydeevnen for det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, med installatørens certificerings-
eller færdighedsniveau, med et energisyn eller med de forbedringer, der er opnået som følge af renoverin‐
gen, og som bør vurderes ved at sammenligne energiattester udstedt før og efter renoveringen, ved hjælp
af standardværdier eller ved en anden gennemsigtig og forholdsmæssig metode.
(34)
De nuværende uafhængige kontrolsystemer for energiattester kan anvendes til kontrol af overholdelse og
bør styrkes for at sikre, at attesterne er af god kvalitet. Når det uafhængige kontrolsystem for energiatte‐
ster suppleres af en frivillig database, som går videre end kravene i direktiv 2010/31/EU som ændret ved
nærværende direktiv, kan det anvendes med henblik på kontrol af overholdelsen og til at levere statistiske
oplysninger om den regionale eller nationale bygningsmasse. Højkvalitetsdata om bygningsmassen er
nødvendige og kan til dels genereres ud fra de databaser, som næsten alle medlemsstater er i færd med at
udvikle og forvalte for energiattester.
(35)
Ifølge Kommissionens konsekvensanalyse blev bestemmelser vedrørende eftersyn af varme- og klimaan‐
læg vurderet til at være ineffektive, fordi de ikke i tilstrækkelig grad sikrede nævnte tekniske anlægs
oprindelige og fortsatte ydeevne. Selv billige energieffektive tekniske løsninger med meget korte tilba‐
gebetalingstider, såsom hydraulisk afbalancering af varmeanlægget og monteringen eller udskiftningen
af termostatventiler, overvejes ikke i tilstrækkelig grad i dag. Bestemmelserne vedrørende eftersyn bør
25
ændres for at sikre bedre eftersynsresultater. Nævnte ændringer bør have fokus på eftersyn af centralvar‐
meanlæg og klimaanlæg, herunder når de er kombineret med ventilationsanlæg. Nævnte ændringer bør
udelukke små varmeanlæg såsom elektriske varmeovne og brændeovne, når de ligger under tærsklen for
eftersyn i henhold til direktiv 2010/31/EU som ændret ved nærværende direktiv.
(36)
Ved udførelsen af eftersyn og for at opnå de tilsigtede forbedringer i bygningers energimæssige ydeevne
i praksis bør målet være at forbedre den faktiske energimæssige ydeevne af varmeanlæg, klimaanlæg og
ventilationsanlæg under reelle driftsforhold. Sådanne anlægs faktiske ydeevne er styret af energiforbruget
under dynamisk varierende typiske eller gennemsnitlige driftsforhold. Disse forhold kræver for det meste
kun en del af den nominelle effektkapacitet, og derfor bør eftersyn af varmeanlæg, klimaanlæg og ventila‐
tionsanlæg omfatte en vurdering af udstyrets relevante kapacitet til at forbedre anlæggenes ydeevne under
varierende forhold, f.eks. driftsbetingelser ved delvis belastning.
(37)
Bygningsautomatisering og elektronisk overvågning af tekniske bygningsinstallationer har vist sig at
være en effektiv erstatning for eftersyn, navnlig når det gælder store installationer, og rummer et stort
potentiale til at levere omkostningseffektive og betydelige energibesparelser både for forbrugere og
virksomheder. Montering af sådant udstyr bør betragtes som værende det mest omkostningseffektive
alternativ til eftersyn i store erhvervsbygninger og ejendomme, der består af flere lejligheder og har en
størrelse, som muliggør en tilbagebetalingsperiode på under tre år, da det gør det muligt at reagere på de
leverede oplysninger og derved sikre energibesparelser over tid. For små installationer bør installatørernes
dokumentation for systemets ydeevne støtte kontrollen med overholdelsen af de mindstekrav, der er
fastsat for alle tekniske bygningsinstallationer.
(38)
Medlemsstaternes nuværende mulighed for at vælge foranstaltninger baseret på rådgivning som et alter‐
nativ til eftersyn af varmeanlæg, klimaanlæg, kombinerede varme- og ventilationsanlæg og kombinerede
klima- og ventilationsanlæg skal bevares, forudsat at det i en rapport forelagt Kommissionen er blevet
dokumenteret, at virkningen svarer til virkningen af eftersyn før anvendelsen af disse foranstaltninger.
(39)
Indførelsen af ordninger for regelmæssigt eftersyn af varme- og klimaanlæg i henhold til direktiv
2010/31/EU indebar betydelige administrative og finansielle investeringer for medlemsstaterne og den
private sektor, herunder for uddannelsen og godkendelsen af eksperter, kvalitetssikring og -kontrol såvel
som omkostningerne ved eftersyn. Medlemsstater, der har truffet de nødvendige foranstaltninger til at
etablere regelmæssige eftersyn, og som har indført effektive eftersynsordninger, kan finde det hensigts‐
mæssigt at videreføre de pågældende ordninger, herunder for mindre varme- og klimaanlæg. I så fald bør
medlemsstaterne ikke have pligt til at meddele disse strengere krav til Kommissionen.
(40)
Uden at dette berører medlemsstaternes valg, hvad angår anvendelsen af sættet af standarder vedrørende
bygningers energimæssige ydeevne, udarbejdet under Kommissionens mandat M/480 til Den Europæiske
Standardiseringsorganisation (CEN), vil anerkendelsen og udbredelsen af disse standarder i medlemssta‐
26
terne få en positiv indvirkning på gennemførelsen af direktiv 2010/31/EU som ændret ved nærværende
direktiv.
(41)
I Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 (10) om næsten energineutrale bygninger blev det beskre‐
vet, hvordan gennemførelsen af direktiv 2010/31/EU samtidigt kunne sikre omdannelsen af bygningsmas‐
sen og overgangen til en mere bæredygtig energiforsyning, der også støtter strategien for opvarmning
og køling. For at sikre en korrekt gennemførelse bør de generelle rammebestemmelser for beregning
af bygningers energimæssige ydeevne ajourføres, og der bør tilskyndes til en forbedret ydeevne af
klimaskærme, understøttet af det arbejde, der er udført af CEN under mandat M/480 fra Kommissio‐
nen. Medlemsstaterne kan vælge at gå videre ved at indføre yderligere numeriske indikatorer, f.eks. for
hele bygningens samlede energiforbrug eller drivhusgasemissioner.
(42)
Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at fastsætte mere ambitiøse krav til energimæssig
ydeevne for bygninger og for bygningsdele, så længe sådanne krav er forenelige med EU-retten. Det
er i overensstemmelse med målene i direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU, at nævnte krav under visse
omstændigheder kan begrænse installationen eller brugen af produkter, der er omfattet af anden gældende
EU-harmoniseringslovgivning, forudsat at sådanne krav ikke udgør en urimelig markedshindring.
(43)
Målet for dette direktiv, nemlig at reducere den mængde energi, der er nødvendig for at dække den
energiefterspørgsel, som er forbundet med den typiske brug af bygninger, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af den garanterede sammenhæng, hvad angår fælles
målsætninger, forståelse og politisk vilje, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstalt‐
ninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I
overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.
(44)
Dette direktiv respekterer fuldt ud medlemsstaternes særlige nationale forhold og forskelle og deres
beføjelser i overensstemmelse med artikel 194, stk. 2, i TEUF. Endvidere er formålet med dette direktiv at
gøre det muligt at dele bedste praksis for at lette overgangen til en yderst energieffektiv bygningsmasse i
Unionen.
(45)
I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen
om forklarende dokumenter (11) forpligter medlemsstaterne sig til i begrundede tilfælde at lade meddelel‐
sen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem
et direktivs bestanddele og de tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. Med hensyn til
dette direktiv anser lovgiveren fremsendelse af sådanne dokumenter for at være begrundet.
(46)
27
Direktiv 2010/31/EU og 2012/27/EU bør derfor ændres i overensstemmelse hermed
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Ændringer til direktiv 2010/31/EU
I direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændringer:
1)
Artikel 2 ændres således:
a)
nr. 3) affattes således:
»3)
»teknisk bygningsinstallation«: teknisk udstyr til en bygnings eller bygningsenheds rumopvarmning,
rumkøling, ventilation, varmt brugsvand, indbygget belysning, automatisering og kontrol, elproduktion
på stedet eller en kombination heraf, herunder sådanne installationer, der anvender energi fra vedvarende
energikilder«
b)
følgende nummer indsættes:
»3a)
»bygningsautomatiserings- og -kontrolsystem«: et system, der omfatter samtlige produkter, software og
ingeniørtjenester, der kan understøtte energieffektiv, økonomisk og sikker drift af tekniske bygningsin‐
stallationer gennem automatisk kontrol og ved at lette den manuelle forvaltning af nævnte tekniske
bygningsinstallationer«
c)
følgende numre indsættes:
»15a)
»varmeanlæg«: en kombination af de komponenter, der er nødvendige for at sikre en form for behandling
af indeluften, hvorved temperaturen øges
15b)
»varmeproducerende enhed«: den del af et varmeanlæg, der producerer nyttevarme ved hjælp af en eller
flere af følgende processer:
28
a)
forbrænding af brændsel i for eksempel en kedel
b)
jouleeffekten i varmelegemerne i et elektrisk modstandsopvarmningssystem
c)
optagelse af varme fra den omgivende luft, udsugningsluft eller en vand- eller jordvarmekilde ved hjælp
af en varmepumpe
15c)
»kontrakt om energimæssig ydeevne«: kontrakt om energimæssig ydeevne som defineret i artikel 2, nr.
27), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU (*1)
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).«"
d)
Følgende nummer tilføjes:
»20)
»mikroisoleret system«: et mikroisoleret system som defineret i artikel 2, nr. 27), i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/72/EF (*2)
(*2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv 2003/54/EF (EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55).«"
2)
Følgende artikel indsættes:
»Artikel 2a
Langsigtet renoveringsstrategi
1. Hver medlemsstat opstiller en langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renovering af den nationa‐
le masse af såvel offentlige som private beboelsesejendomme og erhvervsbygninger med henblik på
at gøre den til en yderst energieffektiv og dekarboniseret bygningsmasse senest i 2050 og lette den
omkostningseffektive omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Hver
langsigtet renoveringsstrategi skal forelægges i overensstemmelse med de gældende planlægnings- og
indberetningsforpligtelser og skal omfatte:
a)
29
en oversigt over den nationale bygningsmasse, efter omstændighederne baseret på statistisk stikprøveud‐
tagning og forventet andel af renoverede bygninger i 2020
b)
kortlægningen af omkostningseffektive renoveringsmetoder af relevans for bygningstypen og klimazonen,
eventuelt under hensyntagen til de potentielle relevante tærskelpunkter af en bygnings levetid
c)
politikker og foranstaltninger, der skal fremme omkostningseffektive gennemgribende renovering af
bygninger, herunder gennemgribende renovering i etaper, og støtte målrettede, omkostningseffektive
foranstaltninger og renoveringer, f.eks. ved indførelse af en frivillig ordning for bygningsrenoveringspas
d)
en oversigt over politikker og foranstaltninger, der er målrettet de mindst energieffektive segmenter i
den nationale bygningsmasse, dilemmaer med delte incitamenter og markedssvigt, og en oversigt over
relevante nationale foranstaltninger, der bidrager til at afhjælpe energifattigdom
e)
politikker og foranstaltninger, der er målrettet alle offentlige bygninger
f)
en oversigt over nationale initiativer til fremme af intelligente teknologier og godt opkoblede bygninger
og samfund såvel som færdigheder og uddannelse inden for bygge- og energieffektivitetssektoren, og
g)
et evidensbaseret skøn over forventede energibesparelser og mere generelle fordele, f.eks. hvad angår
sundhed, sikkerhed og luftkvalitet.
2. Hver medlemsstat fastsætter i sin langsigtede renoveringsstrategi en køreplan med foranstaltninger
og indenlandsk fastsatte målbare indikatorer for fremskridt for - med henblik på det langsigtede mål
for 2050 om at reducere drivhusgasemissionerne i Unionen med 80-95 % i forhold til 1990 - at sikre
en yderst energieffektiv og dekarboniseret national bygningsmasse og at lette den omkostningseffektive
omdannelse af eksisterende bygninger til næsten energineutrale bygninger. Køreplanen skal indeholde
vejledende delmål for 2030, 2040 og 2050 og redegøre for, hvordan de bidrager til at nå Unionens
energieffektivitetsmål i overensstemmelse med direktiv 2012/27/EU.
3. For at støtte mobiliseringen af investeringer i den renovering, der er nødvendig for at nå målene i stk. 1,
letter medlemsstaterne adgangen til passende mekanismer til:
a)
30
sammenlægningen af projekter, herunder gennem investeringsplatforme eller -grupper og gennem kon‐
sortier af små og mellemstore virksomheder, for at sikre investoradgang såvel som pakkeløsninger til
potentielle klienter
b)
nedbringelsen af den oplevede risiko ved energieffektivitetsaktiviteter for investorer og den private sektor
c)
anvendelsen af offentlige midler til at mobilisere yderligere private investeringer eller til at afhjælpe
specifikke markedssvigt
d)
styring af investeringer hen imod en energieffektiv offentlig bygningsmasse i overensstemmelse med
Eurostatvejledning, og
e)
tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer, f.eks. one-stop-shops for forbrugere og energiråd‐
givningstjenester, for så vidt angår relevante energieffektive renoveringer og finansielle instrumenter.
4. Kommissionen indsamler og udbreder, som minimum til offentlige myndigheder, bedste praksis ved‐
rørende vellykkede offentlige og private finansieringsordninger for energieffektiv renovering såvel som
oplysninger om ordninger for sammenlægning af små energieffektivitetsrenoveringsprojekter. Kommissi‐
onen kortlægger og udbreder bedste praksis om finansielle incitamenter til renovering fra et forbrugerper‐
spektiv under hensyntagen til forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til omkostningseffektivitet.
5. For at støtte udviklingen af sin langsigtede renoveringsstrategi gennemfører hver medlemsstat en of‐
fentlig høring om sin langsigtede renoveringsstrategi forud for indgivelsen af den til Kommissionen. Hver
medlemsstat medtager et sammendrag af resultaterne af sin offentlige høring som bilag til den langsigtede
renoveringsstrategi.
Hver medlemsstat fastlægger de nærmere vilkår for høring på en inklusiv måde under gennemførelsen af
sin langsigtede renoveringsstrategi.
6. Hver medlemsstat medtager oplysningerne om gennemførelsen af sin seneste langsigtede renoverings‐
strategi som bilag til sin langsigtede renoveringsstrategi, herunder om de planlagte politikker og foran‐
staltninger.
7. Hver medlemsstat kan anvende sin langsigtede renoveringsstrategi til at tage højde for brandsikkerhed
og risici i forbindelse med kraftig seismisk aktivitet, der påvirker energieffektive renoveringer og bygnin‐
gers levetid.«
3)
Artikel 6 affattes således:
31
»Artikel 6
Nye bygninger
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at nye bygninger opfylder de
mindstekrav til energimæssig ydeevne, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 4.
2. Medlemsstaterne sikrer, at de tekniske, miljømæssige og økonomiske muligheder for at benytte højef‐
fektive alternative systemer, hvis sådanne er til rådighed, tages i betragtning, inden byggeriet af nye
bygninger går i gang.«
4)
Artikel 7, stk. 5, affattes således:
»I forbindelse med bygninger, som gennemgår større renovering, tilskynder medlemsstaterne til at anven‐
de højeffektive alternative systemer, for så vidt dette er teknisk, funktionelt og økonomisk muligt, og
tager hensyn til forhold vedrørende sunde indendørs klimaforhold, brandsikkerhed og risici i forbindelse
med kraftig seismisk aktivitet.«
5)
Artikel 8 affattes således:
»Artikel 8
Tekniske bygningsinstallationer, elektromobilitet og indikator for intelligensparathed
1. Med henblik på optimering af tekniske bygningsinstallationers energiforbrug fastsætter medlemsstater‐
ne krav til installationer for så vidt angår den samlede energimæssige ydeevne, korrekt installering og
passende dimensionering, indstilling og kontrol af de tekniske bygningsinstallationer, der er installeret i
eksisterende bygninger.
Kravene til installationer fastsættes for tekniske bygningsinstallationer, som er nye, som udskiftes og som
opgraderes, og anvendes for så vidt det er teknisk, økonomisk og funktionelt muligt.
Medlemsstaterne kræver, at nye bygninger, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, udstyres med
selvregulerende enheder til separat regulering af temperaturen i hvert rum eller, hvis det er begrundet, i
et angivet opvarmet område af bygningsenheden. I eksisterende bygninger stilles der krav om installation
af sådanne selvregulerende enheder, når varmeproducerende enheder udskiftes, såfremt det er teknisk og
økonomisk muligt.
2. For så vidt angår nye erhvervsbygninger og erhvervsbygninger, som gennemgår større renovering, og
som har mere end ti parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne, at der opsættes mindst én ladestander
som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU (*3) og etableres kabelføringsinfra‐
struktur, dvs. rør til elektriske kabler, for mindst hver femte parkeringsplads, for at der på et senere
tidspunkt kan opsættes ladestandere til elektriske køretøjer, hvor:
a)
32
parkeringsanlægget befinder sig inde i bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltninger
omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske infrastruktur, eller
b)
parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renoveringer, renoveringsforanstaltnin‐
ger omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.
Kommissionen aflægger senest den 1. januar 2023 rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om det
potentielle bidrag fra en EU-bygningspolitik i forhold til at fremme elektromobilitet, og foreslår, hvis det
er relevant, foranstaltninger i den henseende.
3. Medlemsstaterne fastsætter krav om opsætning af et minimum af ladestandere for alle erhvervsbygnin‐
ger med mere end 20 parkeringspladser senest den 1. januar 2025.
4. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at fastsætte eller anvende de krav, der er omhandlet i stk. 2 og 3, for
bygninger, som ejes og benyttes af små og mellemstore virksomheder som defineret i afsnit I i bilaget til
Kommissionens henstilling 2003/361/EF (*4).
5. For så vidt angår nye beboelsesejendomme og beboelsesejendomme, der gennemgår større renovering,
og som har mere end ti parkeringspladser, sikrer medlemsstaterne, at der etableres kabelføringsinfrastruk‐
tur, dvs. rør til elektriske kabler for hver parkeringsplads, for at der på et senere tidspunkt kan opsættes
ladestandere til elektriske køretøjer for hver parkeringsplads, hvor:
a)
parkeringsanlægget befinder sig inde i bygningen, og, for større renovering, renoveringsforanstaltninger
omfatter parkeringsanlægget eller bygningens elektriske infrastruktur, eller
b)
parkeringsanlægget støder fysisk op til bygningen, og, for større renovering, renoveringsforanstaltninger
omfatter parkeringsanlægget eller parkeringsanlæggets elektriske infrastruktur.
6. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende stk. 2, 3 og 5 på specifikke kategorier af bygninger,
hvor:
a)
der i relation til stk. 2 og 5 er indgivet ansøgninger om byggetilladelse eller tilsvarende ansøgninger
senest den 10. marts 2021
b)
den krævede kabelføringsinfrastruktur ville være afhængig af mikroisolerede systemer, eller hvis bygnin‐
gerne er beliggende i regionerne i den yderste periferi, som omhandlet i artikel 349 i TEUF, hvis dette
ville medføre betydelige problemer for driften af det lokale energisystem og bringe det lokale nets
stabilitet i fare
33
c)
omkostningerne til opladnings- og kabelføringsinstallationer overstiger 7 % af de samlede omkostninger
ved den større renovering af bygningen
d)
en offentlig bygning allerede er omfattet af sammenlignelige krav i henhold til gennemførelsen af direktiv
2014/94/EU.
7. Medlemsstaterne fastlægger foranstaltninger med henblik på at forenkle udrulningen af ladestandere
i nye og eksisterende beboelsesejendomme og erhvervsbygninger og håndtere eventuelle reguleringsmæs‐
sige hindringer, herunder tilladelses- og godkendelsesprocedurer, uden at dette berører medlemsstaternes
ejendoms- og lejeret.
8. Medlemsstaterne overvejer behovet for sammenhængende politikker for bygninger, blød og grøn
mobilitet og byplanlægning.
9. Medlemsstaterne sikrer, at når en teknisk bygningsinstallation installeres, udskiftes eller opgraderes,
vurderes den samlede energimæssige ydeevne for den ændrede del og, hvor det er relevant, for hele
den ændrede installation. Resultaterne dokumenteres og videreformidles til bygningsejeren, således at
de forbliver tilgængelige og kan anvendes til kontrol af overholdelsen af de mindstekrav, der er fastsat
i henhold til stk. 1, og i forbindelse med udstedelse af energiattester. Uden at dette berører artikel 12,
beslutter medlemsstaterne, om de vil kræve, at der udstedes en ny energiattest.
10. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2019 en delegeret retsakt i overensstemmelse med
artikel 23, der supplerer dette direktiv ved at fastsætte en frivillig fælles EU-ordning for vurdering af
bygningers intelligensparathed. Vurderingen baseres på bygningens eller bygningsenhedens evne til at
tilpasse driften til beboerens og elnettets behov og forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.
I overensstemmelse med bilag Ia skal den frivillige fælles EU-ordning for vurdering af bygningers
intelligensparathed:
a)
fastlægge definitionen af indikatoren for intelligensparathed og
b)
fastlægge en metode til beregning heraf.
11. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2019, og efter høring af relevante interessenter,
en gennemførelsesretsakt, der fastsætter de tekniske betingelser for en effektiv gennemførelse af den
ordning, der er omhandlet i denne artikels stk. 10, herunder en tidsplan for en uforbindende testfase på
nationalt plan, og præciserer, på hvilken måde ordningen er et supplement til de i artikel 11 omhandlede
energiattester.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 26, stk. 3.
34
(*3) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruk‐
tur for alternative brændstoffer (EUT L 307 af 28.10.2014, s. 1)."
(*4) Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellem‐
store virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).«"
6)
Artikel 10, stk. 6, affattes således:
»6. Medlemsstaterne sammenkæder deres finansielle foranstaltninger til energieffektivitetsforbedringer
inden for renovering af bygninger med planlagte eller gennemførte energibesparelser, som fastsættes ved
hjælp af et eller flere af følgende kriterier:
a)
den energimæssige ydeevne for det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, i hvilket tilfælde
det udstyr eller materiale, der anvendes til renoveringen, skal installeres af en installatør med det relevan‐
te certificerings- eller færdighedsniveau
b)
standardværdier til beregning af energibesparelser i bygninger
c)
de forbedringer, der er opnået som følge af en sådan renovering, ved at sammenligne energiattester
udstedt før og efter renoveringen
d)
resultatet af et energisyn
e)
resultatet af en anden relevant, gennemsigtig og forholdsmæssig metode, som viser forbedringen af den
energimæssige ydeevne.
6a. Databaser til energiattester skal gøre det muligt at indsamle data om det målte eller beregnede
energiforbrug i de omfattede bygninger, herunder som minimum offentlige bygninger, for hvilke der i
henhold til artikel 12 er udstedt en energiattest som omhandlet i artikel 13.
6b. Som minimum aggregerede anonymiserede data, der opfylder EU-krav og nationale krav til databe‐
skyttelse, stilles til rådighed efter anmodning med henblik på statistiske og forskningsmæssige formål og
for bygningsejeren.«
7)
Artikel 14 og 15 affattes således:
35
»Artikel 14
Eftersyn af varmeanlæg
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssige eftersyn af
de tilgængelige dele af varmeanlæg eller anlæg til kombineret rumopvarmning og ventilation med en
nominel nytteeffekt på over 70 kW, som f.eks. varmeproducerende enheder, kontrolsystemer og cirkula‐
tionspumpe(r), der anvendes til opvarmning af bygninger. Eftersynet skal omfatte en vurdering af den
varmeproducerende enheds effektivitet og dimensionering i forhold til bygningens opvarmningsbehov,
og, hvis det er relevant, tage hensyn til varmeanlæggets eller anlægget til kombineret rumopvarmning og
ventilations kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller gennemsnitlige driftsforhold.
Hvis der ikke er foretaget ændringer i varmeanlægget eller i anlægget til kombineret rumopvarmning og
ventilation eller i bygningens opvarmningsbehov, siden et eftersyn er blevet gennemført i henhold til dette
stykke, kan medlemsstater vælge at undlade at kræve en ny vurdering af den varmeproducerende enheds
dimensionering.
2. Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for energimæssig
ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks.
en kontrakt om energimæssig ydeevne, eller som drives af en driftsansvarlig eller en netoperatør, og
som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er
undtaget fra kravene i stk. 1, forudsat at den samlede virkning af en sådan tilgang svarer til virkningen af
stk. 1.
3. Som alternativ til stk. 1, og under forudsætning af at den samlede virkning svarer til virkningen af
stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning til brugerne vedrø‐
rende udskiftning af varmeproducerende enheder, andre ændringer af varmeanlægget eller af anlægget
til kombineret rumopvarmning og ventilation og alternative løsninger til vurdering af effektiviteten og
dimensioneringen af nævnte anlæg.
Inden anvendelse af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger dokumenterer
hver enkelt medlemsstat i en rapport til Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i
forhold til effekten af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
En sådan rapport forelægges i overensstemmelse med gældende planlægnings- og indberetningsforpligtel‐
ser.
4. Medlemsstaterne fastsætter de krav, der skal sikre, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, at
erhvervsbygninger, der har varmeanlæg eller kombinerede rumopvarmnings- og ventilationsanlæg med
en nominel nytteeffekt på over 290 kW, udstyres med bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer
senest i 2025.
Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemerne skal være i stand til:
a)
løbende at overvåge, registrere, analysere og give mulighed for at tilpasse energiforbruget
b)
36
at benchmarke bygningens energieffektivitet, opdage effektivitetstab i tekniske bygningsinstallationer
og underrette den person, der er ansvarlig for faciliteterne eller den tekniske bygningsforvaltning, om
mulighederne for at forbedre energieffektiviteten, og
c)
at give mulighed for kommunikation med opkoblede tekniske bygningsinstallationer og andre apparater
inde i bygningen og være interoperable med tekniske bygningsinstallationer på tværs af forskellige typer
beskyttet teknologi, udstyr og producenter.
5. Medlemsstaterne kan fastsætte krav, der skal sikre, at beboelsesejendomme udstyres med:
a)
funktionen kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet og underretter
bygningsejere eller -forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde
installationen, og
b)
effektive kontrolfunktioner, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og
anvendelse af energi.
6. Bygninger, der opfylder kravene i stk. 4 eller 5, er undtaget fra kravene i stk. 1.
Artikel 15
Eftersyn af klimaanlæg
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at gennemføre regelmæssige eftersyn af
de tilgængelige dele af klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg med en nominel
nytteeffekt på over 70 kW. Eftersynet skal omfatte en vurdering af klimaanlæggets effektivitet og dets di‐
mensionering i forhold til bygningens kølebehov og, hvis det er relevant, tage hensyn til klimaanlæggets
eller det kombinerede klima- og ventilationsanlægs kapacitet til at optimere ydeevnen under typiske eller
gennemsnitlige driftsforhold.
Hvis der ikke er foretaget ændringer i klimaanlægget eller det kombinerede klima- og ventilationsanlæg
eller i bygningens kølebehov, siden et eftersyn er blevet gennemført i henhold til dette stykke, kan
medlemsstaterne vælge at undlade at kræve en ny vurdering af dimensioneringen af klimaanlægget.
Medlemsstater, der opretholder strengere krav i medfør af artikel 1, stk. 3, er fritaget for pligten til at
meddele dem til Kommissionen.
2. Tekniske bygningsinstallationer, der udtrykkeligt er omfattet af et aftalt kriterium for energimæssig
ydeevne eller af en kontraktlig ordning om et aftalt niveau for forbedring af energieffektiviteten, f.eks.
en kontrakt om energimæssig ydeevne eller som drives af en driftsansvarlig eller en netværksoperatør, og
som derfor er underlagt foranstaltninger til overvågning af ydeevnen for så vidt angår installationer, er
undtaget fra kravene i stk. 1, forudsat at den samlede virkning af en sådan metode svarer til virkningen af
stk. 1.
37
3. Som alternativ til stk. 1, og under forudsætning af at den samlede virkning svarer til virkningen af
stk. 1, kan medlemsstaterne vælge at træffe foranstaltninger for at sikre rådgivning af brugere vedrørende
udskiftning af klimaanlæg eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg, andre ændringer af klimaanlæg
eller kombinerede klima- og ventilationsanlæg og alternative løsninger til vurdering af disse anlægs
effektivitet og passende størrelse.
Inden anvendelsen af de i dette stykkes første afsnit omhandlede alternative foranstaltninger dokumente‐
rer hver enkelt medlemsstat i en rapport til Kommissionen ækvivalensen af disse foranstaltningers effekt i
forhold til effekten af de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1.
En sådan rapport skal desuden forelægges i overensstemmelse med de gældende planlægnings- og
indberetningsforpligtelser.
4. Medlemsstaterne fastsætter de krav, der skal sikre, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, at er‐
hvervsbygninger, der har et klimaanlæg eller et kombineret klima- og ventilationsanlæg med en nominel
nytteeffekt på over 290 kW, udstyres med bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer senest i 2025.
Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemerne skal være i stand til:
a)
løbende at overvåge, registrere, analysere og give mulighed for at tilpasse energiforbruget
b)
at benchmarke bygningens energieffektivitet, opdage effektivitetstab i tekniske bygningsinstallationer
og underrette den person, der er ansvarlig for faciliteterne eller den tekniske bygningsforvaltning, om
mulighederne for at forbedre energieffektiviteten, og
c)
at give mulighed for kommunikation med opkoblede tekniske bygningsinstallationer og andre apparater
inde i bygningen, og være interoperable med tekniske bygningsinstallationer på tværs af forskellige typer
af beskyttet teknologi, udstyr og producenter.
5. Medlemsstaterne kan fastsætte krav, der skal sikre, at beboelsesejendomme udstyres med:
a)
funktionen kontinuerlig elektronisk overvågning, som måler installationernes effektivitet, og underretter
bygningsejere eller -forvaltere, når effektiviteten er faldet væsentligt, og når det er tid at vedligeholde
installationen, og
b)
effektive kontrolfunktioner, der gør det muligt at sikre en optimal produktion, distribution, lagring og
anvendelse af energi.
6. Bygninger, der opfylder kravene i stk. 4 eller 5, er undtaget fra kravene i stk. 1.«
38
8)
Artikel 19 affattes således:
»Artikel 19
Gennemgang
Kommissionen, bistået af det udvalg, der er nedsat i henhold til artikel 26, gennemgår dette direktiv
senest den 1. januar 2026 i lyset af de erfaringer, der er opnået, og de fremskridt, der er gjort, under dets
anvendelse, og forelægger om nødvendigt forslag.
Som led i denne gennemgang undersøger Kommissionen, hvordan medlemsstaterne kan anvende integre‐
rede metoder for kvarterer eller bydele i Unionens bygnings- og energieffektivitetspolitik samtidigt med,
at det sikres, at alle bygninger opfylder mindstekravene til energimæssig ydeevne, f.eks. ved hjælp af
samlede renoveringsplaner, der gælder for en række bygninger i et geografisk område i stedet for en
enkelt bygning.
Kommissionen vurderer navnlig behovet for yderligere at forbedre energiattester i overensstemmelse med
artikel 11.«
9)
Følgende artikel indsættes:
»Artikel 19a
Gennemførlighedsundersøgelse
Kommissionen foretager inden 2020 en gennemførlighedsundersøgelse, der belyser mulighederne og tids‐
aspektet for indførelse af eftersyn af separate ventilationsanlæg og et frivilligt bygningsrenoveringspas,
som er et supplement til energiattester, med henblik på at sikre en langsigtet, trinvis renoveringsplan for
en bestemt bygning, der er baseret på kvalitetskriterier, i forlængelse af et energisyn og skitserende de
relevante foranstaltninger og renoveringer, der kan forbedre den energimæssige ydeevne.«
10)
Artikel 20, stk. 2, første afsnit, affattes således:
»2. Medlemsstaterne oplyser navnlig ejere eller lejere af bygninger om energiattester, herunder om deres
formål og målsætning, om omkostningseffektive foranstaltninger og, hvor det er relevant, om finansielle
instrumenter med henblik på at forbedre bygningens energimæssige ydeevne og om udskiftning af kedler
til fossile brændsler med mere bæredygtige alternativer. Medlemsstaterne giver oplysningerne ved hjælp
af tilgængelige og gennemsigtige rådgivningsværktøjer såsom renoveringsrådgivning og one-stop-shops.«
11)
Artikel 23 affattes således:
»Artikel 23
Udøvelse af de delegerede beføjelser
39
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte
betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 5, 8 og 22, tillægges Kommissionen for en
periode på fem år fra den 9. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen
af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges
stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en
sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
3. Den i artikel 5, 8 og 22 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser,
der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af
afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den
berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt
medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om
bedre lovgivning.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet
meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 5, 8 eller 22 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af
den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden
udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen
forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.«
12)
Artikel 24 og 25 udgår.
13)
Artikel 26 affattes således:
»Artikel 26
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr.
182/2011.
2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
3. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.«
40
14)
Bilagene ændres som anført i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
Ændringer til direktiv 2012/27/EU
Artikel 4 i direktiv 2012/27/EU affattes således:
»Artikel 4
Renovering af bygninger
En første version af medlemsstaternes langsigtede strategi for tilvejebringelse af investeringer i renove‐
ring af den nationale masse af både offentlige og private beboelses- og erhvervsejendomme offentliggøres
senest den 30. april 2014 og ajourføres derefter hvert tredje år og forelægges Kommissionen som led i de
nationale energieffektivitetshandlingsplaner.«
Artikel 3
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme
dette direktiv senest den 10. marts 2020. De meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og
bestemmelser.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal
ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal ligeledes indeholde oplysning om, at hen‐
visninger i gældende love og administrative bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2010/31/EU eller
2012/27/EU gælder som henvisninger til nævnte direktiver som ændret ved nærværende direktiv. Med‐
lemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den
nævnte oplysning.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de
udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 4
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 5
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 30. maj 2018.
41
På Europa-Parlamentets vegne
A. TAJANI
Formand
På Rådets vegne
L. PAVLOVA
Formand
(1) EUT C 246 af 28.7.2017, s. 48.
(2) EUT C 342 af 12.10.2017, s. 119.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 17.4.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af
14.5.2018.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet,
om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og
2006/32/EF (EUT L 315 af 14.11.2012, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af 19. maj 2010 om bygningers energimæssige
ydeevne (EUT L 153 af 18.6.2010, s. 13)
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af ar‐
bejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest (EUT L 330 af 16.12.2009, s. 28).
(7) Gem Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbringelse
af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer, om ændring af direktiv 2003/35/EF og om
ophævelse af direktiv 2001/81/EF (EUT L 344 af 17.12.2016, s. 1).
(8) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle
regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennem‐
førelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(10) Kommissionens henstilling (EU) 2016/1318 af 29. juli 2016 om retningslinjer for fremme af næsten
energineutrale bygninger og bedste praksis for at sikre, at alle nye bygninger er næsten energineutrale
senest i 2020 (EUT L 208 af 2.8.2016, s. 46).
(11) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
BILAG
I bilagene til direktiv 2010/31/EU foretages følgende ændringer:
1)
Bilag I ændres således:
42
a)
Punkt 1 affattes således:
»1.
En bygnings energimæssige ydeevne bestemmes på grundlag af beregnet eller faktisk energiforbrug og
skal afspejle typisk energiforbrug til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, indbygget
belysning og andre tekniske bygningsinstallationer.
En bygnings energimæssige ydeevne udtrykkes ved en numerisk indikator for primærenergiforbrug i
kWh/(m2/år) med henblik på både energiattestering og opfyldelse af mindstekravene til energimæssig
ydeevne. Den metode, der anvendes til at bestemme en bygnings energimæssige ydeevne, skal være
gennemskuelig og åben for innovation.
Medlemsstaterne beskriver deres nationale beregningsmetoder i henhold til de nationale bilag til de
overordnede standarder, dvs. ISO 52000-1, 52003-1, 52010-1, 52016-1, and 52018-1, der er udarbejdet
i medfør af mandat M/480 givet til Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN). Denne bestem‐
melse udgør ikke en retlig kodifikation af disse standarder.«
b)
Punkt 2 affattes således:
»2.
Energibehovet til rumopvarmning, rumkøling, varmt brugsvand, ventilation, belysning og andre tekniske
bygningsinstallationer beregnes for at optimere de niveauer for sundhed, indendørs luftkvalitet og kom‐
fort, der er defineret af medlemsstaterne på nationalt eller regionalt plan.
Beregningen af primærenergi baseres på primærenergifaktorer eller vægtningsfaktorer pr. energibærer, der
kan baseres på nationale, regionale eller lokale årlige, og eventuelt også sæsonbestemte eller månedlige,
vægtede gennemsnit eller på mere specifikke oplysninger for individuelle lokale anlæg.
Primærenergifaktorerne eller vægtningsfaktorerne defineres af medlemsstaterne. Ved anvendelsen af
nævnte faktorer til beregning af den energimæssige ydeevne sikrer medlemsstaterne, at klimaskærmens
optimale energimæssige ydeevne tilstræbes.
Ved beregningen af primærenergifaktorerne med henblik på beregning af bygningers energimæssige
ydeevne kan medlemsstaterne tage højde for vedvarende energikilder, som leveres ved hjælp af energi‐
bæreren, og vedvarende energikilder, der produceres og anvendes på stedet, forudsat at det sker på et
ikkediskriminerende grundlag.«
c)
Følgende punkt indsættes:
»2a.
Medlemsstaterne kan, for at udtrykke en bygnings energimæssige ydeevne, definere yderligere numeriske
indikatorer for det samlede ikkevedvarende og vedvarende primærenergiforbrug og for drivhusgasemissi‐
oner produceret i kg CO2/(m2/år).«
43
d)
Punkt 4, indledningen, affattes således:
»4.
Den positive virkning af følgende forhold tages i betragtning:«
2)
Følgende bilag indsættes:
»BILAG Ia
Fælles generel ramme for vurdering af bygningers intelligensparathed
1.
Kommissionen fastsætter definitionen af indikatoren for intelligensparathed og en metode til dens bereg‐
ning for at kunne vurdere en bygnings eller bygningsenheds kapacitet til at tilpasse driften til beboerens
og nettets behov og for at kunne forbedre energieffektiviteten og den samlede ydeevne.
Indikatoren for intelligensparathed skal omfatte funktioner til sikring af øgede energibesparelser, bedre
benchmarking og større fleksibilitet samt bedre funktionalitet og kapacitet som følge af mere indbyrdes
forbundet og intelligent udstyr.
Metoden skal tage højde for en række funktionaliteter, herunder intelligente målere, bygningsautomati‐
serings- og kontrolsystemer, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur,
indbyggede husholdningsapparater, ladestandere til elektriske køretøjer, energilagring og detaljerede
funktioner for og interoperabilitet af nævnte funktionaliteter, såvel som fordele for de indendørs klimafor‐
hold, energieffektiviteten, ydeevneniveauerne og den muliggjorte fleksibilitet.
2.
Metoden skal bygge på tre nøglefunktioner vedrørende bygningen og dens tekniske bygningsinstallatio‐
ner:
a)
evnen til at opretholde ydeevnen med hensyn til energi og bygningens drift gennem tilpasning af energi‐
forbruget, f.eks. gennem anvendelsen af energi fra vedvarende kilder
b)
evnen til at tilpasse driftsmåden til beboerens behov under behørig hensyntagen til brugervenligheden,
opretholdelsen af sunde indendørs klimaforhold og evnen til at rapportere om energiforbruget, og
c)
fleksibiliteten i en bygnings samlede efterspørgsel efter elektricitet, herunder dens evne til at give mulig‐
hed for aktiv og passiv såvel som implicit og eksplicit efterspørgselsreaktion, for så vidt angår nettet,
f.eks. ved hjælp af fleksibilitet og kapacitet til belastningsomfordeling.
44
3.
Metoden kan endvidere tage hensyn til følgende:
a)
interoperabilitet mellem systemer (intelligente målere, bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer, ind‐
byggede husholdningsapparater, selvregulerende enheder til reguleringen af den indendørs lufttemperatur
i bygningen og indendørs luftkvalitetssensorer og ventilationer) og
b)
eksisterende kommunikationsnets positive indflydelse, især eksistensen af højhastighedsforberedt fysisk
infrastruktur i bygningen såsom den frivillige mærkning »bredbåndsforberedt« og eksistensen af et
adgangspunkt for flerfamiliehuse i overensstemmelse med artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/61/EU (*1).
4.
Metoden må ikke have negativ indvirkning på eksisterende nationale energiattestordninger og skal bygge
på beslægtede initiativer på nationalt plan, idet der tages hensyn til princippet om beboernes ejerskab,
databeskyttelse, privatliv og sikkerhed i overensstemmelse med relevant EU-ret om databeskyttelse og
privatlivets fred samt de bedste, tilgængelige teknikker til cybersikkerhed.
5.
Metoden skal angive det mest hensigtsmæssige format for indikatorparameteren for intelligensparathed,
der skal være enkel, gennemsigtig og let forståelig for forbrugere, ejere, investorer og deltagere på
markedet for efterspørgselsreaktion.
3)
Bilag II ændres således:
a)
Punkt 1, første afsnit, affattes således:
»De kompetente myndigheder eller de organer, til hvilke de kompetente myndigheder har uddelegeret
ansvaret for at gennemføre systemet for uvildig kontrol, udtager en stikprøve af alle årligt udstedte
energiattester og kontrollerer disse attester. Stikprøven skal være af en tilstrækkelig størrelse for at sikre
statistisk signifikante resultater med hensyn til overholdelse.«
b)
Følgende punkt tilføjes:
»3.
45
Når der tilføjes oplysninger til en database, skal de nationale myndigheder have mulighed for at se, hvem
der har tilføjet oplysningerne, med henblik på overvågnings- og kontrolformål.«
(*1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/61/EU af 15. maj 2014 om foranstaltninger for at
reducere omkostningerne ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation (EUT L 155
af 23.5.2014, s. 1).«
46