Henvendelse af 2/2-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring om udkast til ændringsforslag til lovforslag om den nye epidemilov

Tilhører sager:

Aktører:


    Det Etiske Råds høringssvar (Epidemiloven, § 68 - kort frist)

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uer/bilag/5/2330095.pdf

    Side 1 / 3
    Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
    W: www.etiskraad.dk
    Høring over epidemiloven februar 2021 - § 68, med 24-timers frist!
    Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring.
    Det Etiske Råd har modtaget ændringsforslaget til L134 (ny epidemilov) i høring med en 24-timers
    frist. Det fremgår, at høringen angår ændringsforslaget til L134 (ny epidemilov), som vedrører lov-
    forslagets § 68 om ændring af Sundhedsloven f.s.v.a. adgangen til og påmindelse om vaccinationer,
    herunder vaccinationer mod Covid-19.
    Det fremgår af høringsbrevet at ændringsforslaget består af to elementer. Første
    element vedrører forbedret tilslutning til vaccination, og andet element vedrører
    adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.
    Første element: tilslutning til vaccination.
    Der vil med det foreslåede bibringes en udvidelse af Statens Serum Instituts ad-
    gang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende
    påmindelser om vaccinationer, der indgår i vaccinationsprogrammer til voksne,
    f.eks. om vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
    Med den korte 24-timers frist taget i betragtning er høringssvaret afgivet med det
    forbehold, at der ikke er foretaget fuldstændighedsanalyse af de eventuelle etiske
    og juridiske konsekvenser, der kan være forbundet med SSI´s udvidede adgang til
    helbredoplysninger og logning heraf, og om det er inden for rammerne af databe-
    skyttelsesforordningen.
    Det Etiske Råd noterer sig, at der er tale om en udvidelse af indkaldeprogrammet,
    som vi kender det i dag. Der gives altså en mulighed for at udsende påmindelser
    om vaccinationer til andre vaccinationsprogrammer end vaccinationer i børnevac-
    cinationsprogrammet, herunder vaccinationsprogrammer målrettet personer
    over 18 år og programmer, som eventuelt indføres i fremtiden. Der er tale om
    både invitationer og påmindelser om glemte vaccinationer.
    Dato: 02-02-2021
    Sagsnr.: 2102205
    Dok.nr.: 1580844
    Sagsbeh.: ABP.DKETIK
    Sundhedsministeriet
    Holdbergsgade 6
    1057 København K
    Sum@sum.dk
    Kopi til crv@sum.dk
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
    UER Alm.del - Bilag 5
    Offentligt
    Side 2 / 3
    Det Etiske Råd har forståelse for formålet, som er at øge tilslutningen til vaccina-
    tionsprogrammerne og dermed minimere sygelighed og øge immuniteten i befolk-
    ningen.
    Det Etiske Råd har ligeledes forståelse for betragtninger om, at vaccinationer i for-
    bindelse med en pandemi ikke er at sammenligne med vaccinationer i de etable-
    rede vaccinationsprogrammer, da vaccinationer her kan anses for at være medi-
    cinsk nødvendige og at vaccinationerne udgør en afgørende modforanstaltning og
    et væsentligt forebyggende tiltag.
    Det Etiske Råd må dog nævne at indkaldelsesordninger er forbundet med etiske
    dilemmaer knyttet til afvejningen mellem hensynet til på den ene side borgernes
    sundhed og på den anden side deres selvbestemmelse. Det Etiske Råd må derfor
    gøre opmærksom på, at der kan være særlige situationer, hvor en borger aktivt
    fravælger at tage imod tilbuddet. Til brug for disse situationer bør det derfor over-
    vejes, om der kan skabes en mulighed for, at borgeren kan tilkendegive fravalget,
    eller om der kan indføjes et loft på det antal af gange, hvor borgeren modtager en
    indkaldelse, som de ikke responderer på. Dette må ses ud fra en etisk betragtning
    om at respektere borgernes autonomi.
    Andet element: adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark
    Det andet element vedrører adgang til vaccination for personer uden bopæl i Dan-
    mark. Her fremgår det af høringsbrevet at; ”Ifølge Sundhedsstyrelsen kan vacci-
    nation i forbindelse med en pandemi som f.eks. covid-19 være den vigtigste mod-
    foranstaltning og dermed i disse særlige situationer en nødvendig sundhedsmæs-
    sig ydelse – også for persongrupper i Danmark, der ikke har adgang til vaccination
    efter gældende lovgivning.” Ændringsforslaget indeholder således tilføjelser om
    indførelse af adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme, aktuelt
    covid-19, til personer under midlertidigt ophold her i landet og under en aktuel
    pandemi, og her kan være tale om visse diplomater, personer fra Færøerne og
    Grønland, hjemløse, uregistrerede migranter m.v., som ikke har adgang hertil i
    medfør af anden lovgivning.
    Det Etiske Råd finder det hensigtsmæssigt, at ændringsforslaget søger at tilveje-
    bringe en hjemmel, til at personer, der har midlertidigt ophold her i landet, kan
    gives gratis adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme jf. rådets
    forståelse for formålet, som er at øge tilslutningen til vaccinationsprogrammerne
    og dermed minimere sygelighed og øge immuniteten blandt de herboende.
    Det følger videre, at forslaget også indeholder en adgang for sundhedsministeren
    til at fastsætte nærmere regler om omfattede vaccinationer, persongrupper og
    hvordan tilbud om vaccination gives.
    Side 3 / 3
    Det Etiske Råd noterer sig i den sammenhæng, at denne bemyndigelsesbestem-
    melse alene vedrører fastsættelse af nærmere regler for, hvordan tilbud om vac-
    cination, f.eks. invitation til og påmindelse om vaccination, gives til netop de per-
    soner, som omfattet af adgangen til under midlertidigt ophold at få vaccinationsy-
    delser mod smitsomme sygdomme. Det Etiske Råd har ingen bemærkninger hertil.
    Med venlig hilsen
    på Det Etiske Råds vegne
    Anne-Marie Gerdes
    Formand
    

    Høringsbrev - ændringsforslag om vaccination

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uer/bilag/5/2330092.pdf

    Høring over ændringsforslag til lovforslag om epidemiloven
    (L 134)
    Sundhedsministeriet sender hermed ændringsforslag til lovforslag L 134, forslag til lov
    om epidemier m.v. (epidemiloven), i offentlig høring. Ændringsforslaget vedrører
    lovforslagets § 68 om ændring af sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 903 af 26.
    august 2019 med senere ændringer.
    Sundhedsministeriet skal anmode om at modtage eventuelle høringssvar senest den
    2. februar 2021. Den korte høringsfrist beklages. Ændringsforslagene vil i
    høringsperioden samtidig være at finde på Høringsportalen.
    Høringssvar bedes sendt til sum@sum.dk med kopi til crv@sum.dk. Eventuelle
    spørgsmål kan rettes til undertegnede på mail eller på tlf.nr. 2125 7641.
    Ændringsforslagenes indhold
    Ændringsforslaget består af to elementer. Det første vedrører forbedret tilslutning til
    vaccination og indeholder bl.a. følgende tilføjelser til det fremsatte lovforslag:
     Udvidelse af Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske
    Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om
    vaccinationer, der indgår i vaccinationsprogrammer til voksne, f.eks. om
    vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
     Hjemlen vil give Statens Serum Institut adgang til at kunne udsende
    invitationer til vaccination af såvel børn som voksne, når det er ved at være
    tid til en vaccination, og påmindelser om glemte vaccinationer.
    Det andet element vedrører adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.
    Ifølge Sundhedsstyrelsen kan vaccination i forbindelse med en pandemi som f.eks.
    covid-19 være den vigtigste modforanstaltning og dermed i disse særlige situationer
    en nødvendig sundhedsmæssig ydelse – også for persongrupper i Danmark, der ikke
    har adgang til vaccination efter gældende lovgivning.
    På den baggrund indeholder ændringsforslaget om adgang til vaccination bl.a.
    følgende tilføjelser til det fremsatte lovforslag:
     Indførelse af adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme, ak-
    tuelt covid-19, til personer under midlertidigt ophold her i landet og under
    en aktuel pandemi, f.eks. visse diplomater, personer fra Færøerne og Grøn-
    land, hjemløse, uregistrerede migranter m.v., som ikke har adgang hertil i
    medfør af anden lovgivning.
    Til høringsparterne
    Holbergsgade 6
    DK-1057 København K
    T +45 7226 9000
    F +45 7226 9001
    M sum@sum.dk
    W sum.dk
    Dato: 01-02-2021
    Enhed: BESS
    Sagsbeh.: DEPCRV
    Sagsnr.: 2018238
    Dok. nr.: 1557589
    . / .
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
    UER Alm.del - Bilag 5
    Offentligt
    Side 2
     Adgang for sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om omfat-
    tede vaccinationer, persongrupper og hvordan tilbud om vaccination gives.
    Der er ikke tale om virksomhedsrettet lovgivning.
    Det bemærkes, at der vil kunne ske lovtekniske ændringer af ændringsforslagene efter
    høringen, herunder evt. ændring af forslagenes nummerering, opsætning o.l.
    Ikrafttræden
    Det er hensigten, at ændringsforslagene skal træde i kraft den 1. marts 2021.
    Med venlig hilsen
    Camilla Rosengaard Villumsen
    

    Høringsliste - ÆF til L 134

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uer/bilag/5/2330094.pdf

    Høringsliste vedr. høring over ændringsforslag til L 134, forslag til
    lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
    3F
    Advokatrådet
    Alkohol og Samfund
    Alzheimerforeningen
    Amgros I/S
    Amnesty International
    Angstforeningen
    Ansatte Tandlægers Organisation
    Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
    Arbejdstilsynet
    ATP
    Bedre Psykiatri
    Blå Kors
    Børnerådet
    Børnesagens Fællesråd
    Børns Vilkår
    Center for Bioetik og Nanoetik
    Center for Etik og Ret
    Center for hjerneskade
    CEPOS
    Copenhagen Business School
    Danish Care
    Danmarks Apotekerforening
    Danmarks Biblioteksforening
    Danmarks Lungeforening
    Danmarks Lærerforening
    Danmarks Optikerforening
    Danmarks Private Skoler – grundskole og gymnasier
    Danmarks Radio
    Danmarks Tekniske Universitet
    Dansk Arbejdsgiverforening
    Dansk Byggeri
    Dansk Diagnostika og Laboratorieforening
    Dansk Epidemiologisk Selskab
    Dansk Erhverv
    Dansk Farmaceutisk Industri
    Dansk Farmaceutisk Selskab
    Dansk Fertilitetsselskab
    Dansk Filminstitut
    Dansk Handicap Forbund
    Sundhedsministeriet
    Enhed: BESS
    Sagsbeh.: DEPCRV
    Koordineret med:
    Sagsnr.: 2018238
    Dok. nr.: 1557596
    Dato: 01-02-2021
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
    UER Alm.del - Bilag 5
    Offentligt
    Side 2
    Dansk Industri
    Dansk IT – Råd for IT-og persondatasikkerhed
    Dansk Kiropraktor Forening
    Dansk Metal
    Dansk Musikerforbund
    Dansk Neurokirurgisk Selskab
    Dansk Neurologisk Selskab
    Dansk Psykiatrisk Selskab
    Dansk Psykolog Forening
    Dansk Psykoterapeutforening
    Dansk Selskab for Almen Medicin
    Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin
    Dansk Selskab for Centralsterilisering og Sygehushygiejne
    Dansk Selskab for Infektionsmedicin
    Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi
    Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
    Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi
    Dansk Selskab for Palliativ Medicin
    Dansk Selskab for Patientsikkerhed
    Dansk Selskab for Retsmedicin
    Dansk Socialrådgiverforening
    Dansk Sygeplejeråd
    Dansk Tandplejerforening
    Dansk Teater
    Danske Bandagister
    Danske Beredskaber
    Danske Bioanalytikere
    Danske Biografer
    Danske Dental Laboratorier
    Danske Diakonhjem
    Danske Erhvervsskoler
    Danske Fodterapeuter
    Danske Fysioterapeuter
    Danske Gymnasier
    Danske Handicaporganisationer
    Danske Havne
    Danske Koncert- og Kulturhuse
    Danske Patienter
    Danske Professionshøjskoler
    Danske Rederier
    Danske Regioner
    Danske Seniorer
    Danske Universiteter
    Danske Ældreråd
    Datatilsynet
    DAZA – Dansk organisation for zoologiske haver og akvarier
    DBU – Dansk Boldspil-Union
    Demenskoordinatorer i Danmark
    Den Danske Dommerforening
    Den Danske Dyrlægeforening
    Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet
    DEOO – Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner
    Depressionsforeningen
    Side 3
    Det Centrale Handicapråd
    Det Etiske Råd
    Det Kongelige Bibliotek
    Det Kongelige Teater
    Det Sociale Netværk
    Det Økonomiske Råds Sekretariat
    DIF – Danmarks Idrætsforbund
    Dignity – Dansk Institut mod Tortur
    Direktoratet for Kriminalforsorgen
    Divisionsforeningen
    Domstolsstyrelsen
    EHS-Foreningen
    ERFA-gruppen for forebyggende indsats mod rotter
    Ergoterapeutforeningen
    Fagbevægelsens Hovedorganisation
    Faglige Seniorer
    Fagligt Selskab for Hygiejnesygeplejersker
    Farmakonomforeningen
    Film og TV-arbejderforeningen
    Finans Danmark
    Finansforbundet
    Finanssektorens Arbejdsgiverforening
    FOA – Fag og Arbejde
    Folkehøjskolernes Forening Danmark
    Forbrugerrådet
    Forbundet Kommunikation og Sprog
    Forbundet Kultur og Information
    Forebyggelses og Patientrådet
    Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark
    Foreningen af Kunsthaller i Danmark
    Foreningen af Platformsøkonomi i Danmark
    Foreningen af Speciallæger
    Foreningen for Parallelimportører af Medicin
    Foreningen Åndsfrihed
    Forsikring & Pension
    Forsvarets Sanitetskommando
    Frihedsbevægelsens Fællesråd
    Færøernes Landsstyre
    Gigtforeningen
    Hjernesagen
    Hjerneskadeforeningen
    Hjerteforeningen
    Horesta
    Høreforeningen
    Industriforeningen for Generiske og Biosimilære Lægemidler
    Institut for Menneskerettigheder
    IT-Universitetet i København
    Jordemoderforeningen
    Justitia
    KL – Kommunernes Landsforening
    Kost- og Ernæringsforbundet
    Kræftens Bekæmpelse
    Københavns Byret
    Side 4
    Københavns Universitet
    Landbrug & Fødevarer
    Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere
    Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP)
    Landsforeningen Børn og Forældre
    Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende forebyggende hjemmebesøg
    Landsforeningen HPV-Bivirkningsramte
    Landsforeningen SIND
    Landslægen på Færøerne
    Ledernes Hovedorganisation
    Lægeforeningen
    Lægemiddelindustriforeningen
    Medborgernes Menneskerettighedskommission
    MEDCOM
    Medicoindustrien
    Muskelsvindfonden
    Nationale Videnskabsetiske Komité
    Nomeco A/S
    Naalakkersuisut
    OCD-Foreningen
    ODM
    Oplysningsforbundet MayDay
    Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber
    Patienterstatningen
    Patientforeningen i Danmark
    Pharmadanmark
    Pharmakon
    Politiforbundet
    Praktiserende Lægers Organisation
    Praktiserende Tandlægers Organisation
    Producentforeningen
    Psykiatrifonden
    Radiograf Rådet
    Region Hovedstaden
    Region Midtjylland
    Region Sjælland
    Region Syddanmark
    RESAM
    Retspolitisk Forening
    Rigsadvokaten
    Rigsarkivet
    Rigspolitiet
    Rigsrevisionen
    Roskilde Universitet
    Rådet for Digital Sikkerhed
    Rådet for Socialt Udsatte
    Samvirkende Menighedsplejer
    Skuespillerforbundet
    SMVdanmark
    Socialpædagogernes Landsforbund
    Spillerforeningen
    Sundhed Danmark - Foreningen af danske sundhedsvirksomheder
    Syddansk Universitet
    Side 5
    Tandlægeforeningen
    Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning
    Udviklingshæmmedes Landsforbund
    UlykkesPatientForeningen
    VaccinationsForum
    Vestre Landsret
    VIVE - Det nationale forskningscenter for velfærd
    Yngre Læger
    Ældresagen
    Østre Landsret
    Aalborg Universitet
    Aarhus Universitet
    

    ÆF til L 134 - vaccinationer - høringsversion

    https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/uer/bilag/5/2330093.pdf

    Ændringsforslag
    til
    Forslag til lov om epidemier m.v. (epidemiloven)
    (L 134)
    Af sundhedsministeren, tiltrådt af (...):
    Til § 68
    1) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
    »01. I § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., ændres »det danske
    børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn« til: »de danske
    vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer«.
    02. Efter § 158 a indsættes i kapitel 43 som ny paragraf:
    »§ 158 b. Personer, der ikke har bopæl her i landet, kan under midlertidigt ophold gives
    adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme. Sundhedsministeren
    fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet, herunder om,
    1) hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
    2) hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke vilkår, og
    3) hvordan tilbud om vaccination gives.««
    [01: Forbedret tilslutning til vaccinationsprogrammer. 02: Indsættelse af ny paragraf om
    adgang til vaccination for personer uden bopæl i Danmark.]
    Bemærkninger
    Til nr. 1
    For så vidt angår det foreslåede nr. 01 kan det bemærkes, at det følger af sundhedslovens
    § 157 a, stk. 6, 2. pkt., at Statens Serum Institut har adgang til oplysninger i Det Danske
    Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med
    vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved
    individuelt behov.
    Det følger af sundhedslovens § 157 a, stk. 11, 1. pkt., at sundhedsministeren fastsætter
    nærmere regler om Statens Serum Instituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i registeret
    Sundhedsministeriet
    Enhed: BESS
    Sagsbeh.: DEPCRV
    Koordineret med: SPOLD, JUR
    Sagsnr.: 2018238
    Dok. nr.: 1579024
    Dato: 01-02-2021
    Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2020-21
    UER Alm.del - Bilag 5
    Offentligt
    Side 2
    med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i det
    danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn ved individuelt behov.
    Sundhedslovens § 157 a, stk. 6, 2. pkt., og stk. 11, 1. pkt., giver således alene mulighed for,
    at Statens Serum Institut kan anvende Det Danske Vaccinationsregister til at sende
    påmindelser ud vedrørende vacciner, der indgår i det danske børnevaccinationsprogram,
    eller som tilbydes et barn ved individuelt behov. Bestemmelserne giver derimod ikke
    hjemmel til at anvende registeret til at udsende påmindelser om andre vaccinationer,
    herunder covid-19-vaccination.
    Det foreslås, at der i lovforslagets § 68 før nr. 1 indsættes to nye numre, hvor det i nr. 01
    foreslås, at »det danske børnevaccinationsprogram, eller som tilbydes et barn« ændres til:
    »de danske vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer« i sundhedslovens § 157
    a, stk. 6, 2. pkt., og i stk. 11, 1. pkt.
    Det betyder for det første, at Statens Serum Institut – ud over den gældende adgang til
    oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om
    børns vaccinationer – vil få adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med
    henblik på at udsende påmindelser om vaccinationer, der indgår i danske
    vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer ved individuelt behov, f.eks. om
    vaccinationer mod influenza, pneumokokker og covid-19.
    Statens Serum Institut vil således kunne få adgang til oplysninger i Det Danske
    Vaccinationsregister med henblik på at udsende påmindelser om vaccinationer til andre
    vaccinationsprogrammer end vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet, herunder
    vaccinationsprogrammer målrettet personer over 18 år og programmer, som eventuelt
    indføres i fremtiden. Endvidere vil Statens Serum Institut efter bestemmelsen – hvis der
    måtte opstå behov herfor – kunne få adgang til oplysninger i registeret med henblik på at
    udsende påmindelser om vaccinationer, der som led i andre vaccinationsprogrammer end
    børnevaccinationsprogrammet tilbydes efter individuelt behov.
    Det betyder for det andet, at sundhedsministeren – ud over at fastsætte regler om Statens
    Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på
    udsendelse af påmindelser om vaccinationer i børnevaccinationsprogrammet og
    vaccinationer, som tilbydes et barn efter individuelt behov – også vil kunne fastsætte
    regler om Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister
    med henblik på udsendelse af påmindelser om vaccinationer, som tilbydes voksne
    personer over 18 år som led i de danske vaccinationsprogrammer.
    Sundhedsministeren vil desuden i medfør af det foreslåede nr. 01 kunne fastsætte
    nærmere regler om, at påmindelserne – ligesom påmindelser om børnevaccinationer – vil
    blive udsendt via digital post suppleret af fysiske breve for personer, som er undtaget fra
    digital post. Hvis en vaccination skal gives ad flere omgange, vil borgeren modtage
    invitation til begge vaccinationer.
    Den udvidede hjemmel vil give Statens Serum Institut adgang til at udsende påmindelser,
    når det er ved at være tid til en vaccination, herunder invitation til vaccination, samt
    påmindelser om glemte vaccinationer.
    Formålet med udsendelse af påmindelser, herunder invitation til vaccination, er at øge
    tilslutningen til vaccinationsprogrammerne og dermed minimere sygelighed og øge
    immuniteten i befolkningen. Flokimmunitet indtræffer, når så mange personer i en
    befolkning er blevet immune mod en given smitsom sygdom, at sygdommen
    Side 3
    ikke længere er i stand til at sprede sig i samfundet. Det sikrer en høj grad af beskyttelse
    mod den pågældende smitsomme sygdom, herunder også af personer, som ikke har
    mulighed for at blive vaccineret, fordi de f.eks. er allergiske eller er svækket af anden
    sygdom. På den baggrund er målet at nå 75 pct. tilslutning til både pneumokokvaccination
    og influenzavaccination, mens målet for vaccination mod Coronavirussygdom 2019 (covid-
    19) ifølge Sundhedsstyrelsen ligger på 70-80 pct. for de forskellige alders- og
    risikogrupper, som tilbydes vaccinen.
    Det bemærkes, at for at kunne udsende påmindelser, herunder invitationer til vaccination,
    til de relevante personer vil det være nødvendigt for Statens Serum Institut at få adgang til
    helbredsoplysninger for at kunne identificere de voksne personer under 65 år, som ud fra
    definerede risikofaktorer er omfattet af vaccinationsprogrammerne for hhv. influenza- og
    pneumokokvaccinationer, samt de voksne personer, som er omfattet af
    vaccinationsprogrammet for covid-19 eller eventuelle andre fremtidige
    vaccinationsprogrammer.
    Baggrunden for det foreslåede nr. 01 er, at Sundhedsministeriet finder det
    hensigtsmæssigt, at der etableres en bredere hjemmel til at kunne anvende Det Danske
    Vaccinationsregister til – udover at kunne sende påmindelser om børnevaccinationer –
    også at kunne udsende påmindelser om vaccinationer til voksne omfattet af de danske
    vaccinationsprogrammer.
    Påmindelser om covid-19-vacciner til personer over 18 år udsendes i dag med hjemmel i
    bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 om Statens Serum Instituts adgang til
    oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med henblik på at udsende invitationer og
    påmindelser om vaccination, når det er nødvendigt for at forebygge og inddæmme
    udbredelse af Coronavirussygdom 2019 (covid-19).
    Bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 er fastsat i medfør af § 12 d, stk. 3, nr. 1, i
    epidemiloven, hvoraf det følger, at vedkommende minister efter forhandling med
    sundhedsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af forpligtelser for det offentlige
    og privates rettigheder over for det offentlige fastsat i anden lovgivning, i medfør af anden
    lovgivning eller i afgørelser truffet af det offentlige i medfør af anden lovgivning, hvor
    fravigelse er nødvendig for at forebygge eller inddæmme udbredelse af en alment farlig
    sygdom her i landet. Sundhedsministeren kan også selv udstede regler i medfør af
    bestemmelsen.
    Det bemærkes, at der i bekendtgørelse nr. 1615 af 18. december 2018 om adgang til og
    registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger er fastsat nærmere regler om,
    hvilke oplysninger der registreres i Det Danske Vaccinationsregister. Det er således fastsat
    i bekendtgørelsens § 4, nr. 1, at vaccinationsregistret indeholder stamoplysninger om
    borgeren (personnummer, navn, adresse, sikringsgruppe og valgt praktiserende læge). Af
    bekendtgørelsens § 4, nr. 8, fremgår det, at registret desuden indeholder oplysninger om
    indgivne vaccinationer, herunder vaccinens batch-nummer og tilknyttede
    vaccinationsforløb og -programmer. Det er endvidere fastsat i bekendtgørelsens § 4, nr. 3,
    at registret skal indeholde oplysninger, der entydigt identificerer sundhedspersoner m.v.
    ved navn, ansættelsessted/organisation og autorisations-ID, som enten har haft adgang til
    vaccinationsoplysninger, indberettet oplysninger, udstedt en elektronisk recept eller
    foretaget ekspedition af en recept. Det er med det foreslåede nr. 01 ikke hensigten at
    ændre på, hvilke oplysninger der registreres i Det Danske Vaccinationsregister.
    Det bemærkes endvidere, at der med det foreslåede nr. 01 hverken tilsigtes
    begrænsninger i Statens Serum Instituts gældende pligt til at føre log eller
    Side 4
    borgerens ret til indsigt heri. Det fremgår således af § 13 i bekendtgørelse om adgang til
    og registrering m.v. af lægemiddel- og vaccinationsoplysninger, at Statens Serum Institut
    stiller en log til rådighed for borgere samt for autoriserede sundhedspersoner, der kan
    delegere adgang til lægemiddel- og vaccinationsoplysninger. Dette indebærer bl.a., at
    borgeren i denne log har indsigt i, hvilke sundhedspersoner m.v. som har haft adgang til
    og evt. indberettet vaccinationsoplysninger om borgeren. Tilsvarende er der med visse
    undtagelser adgang til at se log for de personer, som borgeren måtte være
    forældremyndighedsindehaver eller værge for.
    Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at det foreslåede nr. 01 kan vedtages inden for
    rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, jf. artikel 6, stk. 2 og 3,
    sammenholdt med artikel 9, stk. 2, litra h, jf. artikel 9, stk. 3 og artikel 9, stk. 2, litra i. Det
    bemærkes i den forbindelse, at ansatte i Statens Serum Institut er underlagt en
    lovbestemt tavshedspligt. Det bemærkes endvidere, at borgere i medfør af
    bekendtgørelse nr. 1615 af 18. december 2018 om adgang til og registrering m.v. af
    lægemiddel- og vaccinationsoplysninger har indsigt i oplysninger om, hvem der har haft
    adgang til og evt. indberettet vaccinationsoplysninger om borgeren. Tilsvarende er der
    med visse undtagelser mulighed for at se log for de personer, som borgeren måtte være
    forældremyndighedsindehaver eller værge for.
    Det følger endvidere af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan
    behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller
    som journalnummer. Statens Serum Institut kan således med hjemmel i sundhedslovens §
    222 og gældende databeskyttelsesret med henblik på at forebygge smitsomme sygdomme
    fremsende påmindelse om vaccination efter sundhedslovens § 157 a, stk. 6 og 11, og
    behandle personoplysninger i den forbindelse, herunder oplysninger om borgernes cpr-
    numre. Endvidere kan Sundhedsdatastyrelsen med hjemmel i sundhedslovens § 220 a
    videregive cpr-udtræk til Statens Serum Institut til brug herfor.
    Det bemærkes, at det foreslåede nr. 01 forudsætter, at der som led i finansieringen af
    indsatsen mod covid-19 afsættes midler til den nødvendige tekniske ændring af
    påmindelsessystemet samt til udsendelse af påmindelserne via digital post suppleret af
    fysisk breve for personer, som er undtaget fra digital post. Det foreslåede nr. 01 vurderes
    hverken at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller
    borgerne.
    For så vidt angår det foreslåede nr. 02 kan det bemærkes, at i henhold til bekendtgørelse
    nr. 2293 af 30. december 2020 om gratis vaccination mod covid-19 tilbydes gratis
    vaccination til alle personer, der har bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser
    under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler.
    Med denne del af ændringsforslaget foreslås det at tilvejebringe hjemmel til, at også
    personer uden bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser i medfør af EU-retten
    eller internationale aftaler kan få adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks.
    Coronavirussygdom 2019 (covid-19). Det er f.eks. visse diplomater, personer fra Færøerne
    og Grønland, hjemløse, uregistrerede migranter m.v., som ikke har adgang hertil i medfør
    af anden lovgivning. Der er hovedsageligt tale om personer, som opholder sig her i landet i
    længere tid, uden at blive folkeregistrerede i det Centrale Personregister (CPR), og som
    heller ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 883/2004/EF af
    29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter benævnt EU-
    forordningen), Aftale om Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirlands udtræden
    af Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab (2019/C 384 I/01)
    Side 5
    (herefter benævnt Brexit-udtrædelsesaftalen) og Nordisk Konvention om Social Sikring.
    Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til
    sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i
    sundhedslovens forstand folkeregistrering i CPR, jf. sundhedslovens § 7, stk. 2. Det gælder
    også adgangen til de offentlige vaccinationsprogrammer efter sundhedslovens § 158.
    Personer, der ikke har bopæl i Danmark, har under midlertidigt ophold ret til
    sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens § 8, stk. 1,
    medmindre yderligere rettigheder følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
    883/2004/EF af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (herefter
    benævnt EU-forordningen). Det betyder, at disse personer ikke har adgang til de offentlige
    vaccinationsprogrammer efter sundhedslovens § 158.
    Efter sundhedslovens § 80, stk. 1, yder regionen akut sygehusbehandling til personer, som
    ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, ved sit eller ved
    andre regioners sygehusvæsen (herefter benævnt akut sygehusbehandling). Akut
    sygehusbehandling gives i tilfælde af ulykke, pludseligt opstået sygdom og fødsel eller
    forværring af kronisk sygdom m.v., jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019
    om sygehusbehandling. Herudover yder regionen efter sundhedslovens § 80, stk. 2,
    behandling til disse personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke
    skønnes rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og
    Grønland, eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet (herefter
    benævnt fortsat sygehusbehandling).
    Personer fra Færøerne og Grønland har ret til vederlagsfri akut sygehusbehandling under
    midlertidigt ophold i Danmark, jf. sundhedslovens §§ 8, 80 og 81, stk. 1. Efter
    sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler herom samt om, at
    lovens ydelser helt eller delvist skal tilkomme personer, der ikke har bopæl i landet. Denne
    bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om ydelser i
    praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland under
    midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på Færøerne
    eller i Grønland, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludseligt opstået eller
    forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, har ret til praksissektorens ydelser, tilskud
    til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordringsgodtgørelse og tolkebistand.
    De nævnte ydelser gives på samme vilkår som for herboende gruppe 1-sikrede borgere.
    Personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland, der opholder sig her i landet på
    skoleophold eller i uddannelsesmæssigt øjemed, har ret til sygehusbehandling m.v. på
    samme vilkår, som gælder for personer med bopæl her i landet, jf. bekendtgørelse nr. 293
    af 27. marts 2017 om ret til sygehusbehandling m.v.
    Efter sundhedslovens § 10 fastsætter sundhedsministeren nærmere regler om, i hvilket
    omfang lovens ydelser tilkommer bl.a. udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i
    landet af en udenlandsk stat eller en international organisation og deres
    familiemedlemmer. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 279 af 20.
    marts 2017 om adgang til ydelser efter sundhedsloven for udenlandske statsborgere, der
    er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation. Heraf
    fremgår, at udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk
    stat eller en international organisation, og som har fået opholdstilladelse fra
    Udenrigsministeriet, alene har ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Reglerne gælder
    tilsvarende for medfølgende familiemedlemmer, der også har fået opholdstilladelse fra
    Udenrigsministeriet. Er disse personer fuldt skattepligtige til Danmark efter
    kildeskattelovens § 1, har de dog ret til alle sundhedslovens ydelser. Disse
    Side 6
    personer kan også være berettigede til sundhedslovens ydelser efter EU-forordningen og
    internationale eller bilaterale aftaler.
    EU-forordningen omfatter EU-, EØS- og schweiziske statsborgere, som er offentligt
    sygesikrede i et EU- eller EØS-land eller Schweiz, samt statsløse og flygtninge, som er
    bosat i et EU-, EØS-land eller Schweiz. På sygehjælpsområdet omfatter EU-forordningen
    endvidere medforsikrede familiemedlemmer. Disse personer har under et midlertidigt
    ophold i Danmark ret til den behandling, som bliver medicinsk nødvendig, idet der tages
    hensyn til opholdets længde og behandlingens karakter. Medicinsk nødvendig behandling,
    herunder vaccination, gives på samme vilkår som til personer med bopæl i Danmark.
    Denne ret dokumenteres ved et EU-sygesikringskort eller en erstatningsattest, som
    midlertidigt erstatter EU-sygesikringskortet. Refusion af udgifter til vaccination af
    personer, der er sygesikret til udgift for et andet land, som i medfør af EU-retten eller
    internationale aftaler overføres til det danske sundhedsvæsen og tilfalder den region, der
    har afholdt udgiften, jf. sundhedslovens § 264, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 564 af 29.
    april 2015 om refusion af offentlige sundhedsydelser og udgifter til visse sociale ydelser i
    henhold til overenskomster med andre stater eller til EU-retten.
    Brexit-udtrædelsesaftalen indebærer blandt andet, at EU-borgere i Storbritannien og
    britiske borgere i EU, som pr. 1. januar 2021 er omfattede af EU-retten, bevarer deres EU-
    rettigheder i medfør af EU-forordningen. Det betyder, at personer, der er omfattet af
    Brexit-udtrædelsesaftalen, under midlertidigt ophold i Danmark har ret til behandling,
    som i aftalen defineres som nødvendig behandling, herunder vaccination.
    Tredjelandsstatsborgere, der er bosat i et af de nordiske lande, er omfattet af EU-
    forordningen i medfør af Nordisk Konvention om Social Sikring. Tredjelandsstatsborgere,
    der har bopæl i et andet nordisk land, har under midlertidigt ophold i Danmark således
    også ret til behandling, som efter konventionen defineres som nødvendig behandling,
    herunder vaccination.
    Personer, som er dansk socialt sikrede, herunder sygesikrede, i medfør af EU-forordningen
    og Nordisk Konvention om Social Sikring, er f.eks. grænsearbejdere, der arbejder i
    Danmark og har bopæl i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, eller arbejdstagere, der er
    beskæftiget i Danmark, men udsendes til at udføre et arbejde i et andet land EU/EØS-
    lande eller Schweiz. Dansk sikrede uden bopæl her i landet har ret til alle sundhedslovens
    ydelser på samme vilkår som herboende. Denne ret dokumenteres ved et særligt
    sundhedskort.
    Indsatte har efter § 45 i straffuldbyrdelsesloven og § 31 i bekendtgørelse nr. 107 af 30.
    januar 2019 om ophold i varetægt ret til lægebehandling og anden sundhedsmæssig
    bistand. Formålet med bestemmelserne er at sikre samme kvalitet i den
    sundhedsmæssige betjening, som tilkommer andre borgere. Indsatte fra 3. lande har
    imidlertid alene adgang til akut og fortsat sygehusbehandling i det offentlige, ligesom
    øvrige borgere fra 3. lande under ophold i DK. Denne gruppe af indsatte har dermed ikke
    ret til vaccination efter gældende regler.
    Asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold får nødvendige sundhedsmæssige
    ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 1 og 2. Det er
    kun de udlændinge, der er registreret af myndighederne og tilknyttet et
    indkvarteringssted, der i dag er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse.
    Det er derfor en forudsætning for at være omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse,
    at udlændingens opholdssted er kendt af udlændingemyndighederne, jf.
    udlændingelovens § 42 a, stk. 3, nr. 3. De offentlige vaccinationsprogrammer
    Side 7
    anses efter udlændingeloven vanligvis ikke som en nødvendig sundhedsmæssig ydelse for
    voksne asylansøgere og voksne udlændinge uden lovligt ophold, da der er tale om en
    forebyggende foranstaltning. Derimod tilbydes vaccinationer i det danske
    børnevaccinationsprogram til børn af asylansøgere og børn af udlændinge uden lovligt
    ophold, da det vurderes at være en forpligtelse i medfør af FN’s børnekonvention.
    Ifølge Sundhedsstyrelsen er vaccination i forbindelse med en pandemi ikke at
    sammenligne med vaccination i de etablerede vaccinationsprogrammer, idet styrelsen
    vurderer, at vaccination i særlige tilfælde, f.eks. under en pandemi, kan anses for at være
    medicinsk nødvendig. Vaccination udgør her en afgørende modforanstaltning og et
    væsentligt forebyggende tiltag.
    Det er i den forbindelse Sundhedsstyrelsens vurdering, at vaccination mod covid-19 indgår
    som den vigtigste modforanstaltning i den igangværende pandemi, og at vaccinationen
    dermed er en nødvendig sundhedsmæssig ydelse, som bør tilbydes persongrupper i
    Danmark, der ikke har adgang til vaccination efter gældende lovgivning, herunder
    asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold i Danmark.
    Sundhedsstyrelsen vurderer endvidere, at de pågældende grupper under en aktuel
    pandemi bør tilbydes vaccination i samme rækkefølge som borgere, der er omfattet af
    vaccinationstilbuddet efter gældende lovgivning.
    Det foreslås derfor, at der i lovforslagets § 68 før nr. 1 indsættes to nye numre, hvor det i
    nr. 02 foreslås, at der i sundhedslovens kapitel 43 efter § 158 a indsættes en ny paragraf,
    hvorefter personer, der ikke har bopæl her i landet, under midlertidigt ophold og under en
    aktuel pandemi, kan gives adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme, og
    at sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er
    omfattet, herunder om, hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod, hvilke
    persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke vilkår, og hvordan tilbud om
    vaccination gives.
    Aktuelt er det hensigten med ændringen at fastsætte regler om adgang til vaccination
    mod covid-19, men ændringen giver også mulighed for at tilbyde vaccination mod andre
    smitsomme sygdomme, som måtte opstå og sprede sig som epidemier eller pandemier i
    fremtiden.
    De personer, som vil kunne omfattes, er personer, som ikke i medfør af anden lovgivning
    har adgang til vaccination mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19. Det er f.eks. visse
    diplomater, personer fra Færøerne og Grønland, hjemløse, uregistrerede migranter m.v.,
    som ikke har adgang hertil i medfør af anden lovgivning. Der er hovedsageligt tale om
    personer, som opholder sig her i landet i længere tid, uden at blive folkeregistrerede i det
    Centrale Personregister (CPR), og som hverken er omfattet af EU-forordningen, Brexit-
    udtrædelsesaftalen eller Nordisk Konvention om Social Sikring.
    Ændringen omfatter ikke personer, hvis eneste formål med opholdet i Danmark skønnes
    at være at modtage en vaccine mod smitsomme sygdomme, f.eks. covid-19.
    Med ændringen vil vaccination mod covid-19 at blive tilbudt personer uden bopæl her i
    landet i den samme rækkefølge og på samme vilkår, som er fastsat af Sundhedsstyrelsen
    og beskrevet i retningslinjer for håndtering af vaccination mod covid-19, der omfatter
    personer med bopæl her i landet eller ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i
    medfør af EU-retten eller internationale aftaler. Det betyder bl.a., at tilbuddet om
    vaccination er frivilligt og gratis.
    Side 8
    I forhold til, hvordan tilbud om vaccination gives, gælder, at for personer over 18 år med
    bopæl i Danmark udsender Statens Serum Institut i dag invitation og påmindelser om
    covid-19-vacciner med hjemmel i bekendtgørelse nr. 2084 af 19. december 2020 om
    Statens Serum Instituts adgang til oplysninger i Det Danske Vaccinationsregister med
    henblik på at udsende invitationer og påmindelser om vaccination, når det er nødvendigt
    for at forebygge og inddæmme udbredelse af covid-19. Udsendelsen til de berørte
    borgere sker via digital post suppleret af fysisk breve for personer, som er undtaget fra
    digital post. Det Danske Vaccinationsregister (DDV) er baseret på, at oplysninger
    registreres på CPR-nummer.
    Imidlertid har en del af de personer med midlertidigt ophold i Danmark, som er omfattet
    af forslaget om tilbud om vaccination, ikke et CPR-nummer. Nogle har eller får ved behov
    tildelt et såkaldt erstatnings-CPR-nummer. Disse kan dog ikke anvendes af DDV.
    Efter det foreslåede nr. 02 bemyndiges sundhedsministeren endvidere til at fastsætte
    nærmere regler for, hvordan tilbud om vaccination, f.eks. invitation til og påmindelse om
    vaccination, gives til de personer, som omfattet af adgangen til under midlertidigt ophold
    at få vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme.
    Herved vil det kunne fastsættes, at specifikke grupper af læger, f.eks. regionalt ansatte
    eller privat praktiserende læger eller speciallæger, kan visitere og invitere visse personer
    med midlertidigt ophold i Danmark til vaccination, f.eks. personer fra Grønland og
    Færøerne eller visse omfattede diplomater, eller at læger tilknyttet Kriminalforsorgen eller
    indkvarteringssteder for asylansøgere og udlændinge uden lovligt ophold kan gøre det
    samme for omfattede personer på disse lokationer, når visitation og indkaldelse ikke kan
    ske på vanlig vis via cpr-nummer og digital post. Eksemplerne er ikke udtømmende og
    hensigten med bestemmelsen er, at der kan fastsættes regler, der gør det praktisk muligt
    for sundhedsmyndighederne, evt. i samarbejde med øvrige relevante myndigheder at
    opnå kontakt til personer, som i henhold til den foreslåede bestemmelse har ret til tilbud
    om vaccination, med henblik på at visitere og invitere dem til vaccination i henhold til
    Sundhedsstyrelsens plan for udrulning af vaccinationsindsatsen.
    Det er ikke muligt at kvantificere forslagets økonomiske konsekvenser på nuværende
    tidspunkt. Ændringsforslaget forventes at medføre begrænsede udgifter i forbindelse med
    visitation og indkaldelse af målgruppen, tildeling af vaccinedoser samt distribution,
    indgivelse og registrering heraf efter gældende retningslinjer. Sundhedsministeriet er
    sammen med de berørte ministerier i færd med at estimere et skøn herover.
    Ændringsforslaget kan desuden potentielt medføre merudgifter for Kriminalforsorgen. De
    potentielle udgifter for Kriminalforsorgen vil primært knytte sig til allokering af
    personalemæssige ressourcer ifm. vaccination.