L 139 B - svar på spm. 25 om, hvor meget registreringsafgift der skal betales i de første 5 måneder af 2021, fra skatteministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SAU L 139 B - svar på spm. 25.docx

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l139b/spm/25/svar/1743075/2329856.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 139 B - Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven (Udskydelse af be-
talingsfrist for registreringsafgift af motorkøretøjer i forbindelse med covid-19).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 25 af 1. februar 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
3. februar 2021
J.nr. 2021 - 1208
Skatteudvalget 2020-21
L 139 B endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2 af 2
Spørgsmål
Vil ministeren i tabelform og opdelt på henholdsvis nul- og lavemissions køretøjer, ben-
zinbiler, dieselbiler, motorcykler, varebiler, autocampere og veteranbiler redegøre for,
hvor meget registreringsafgift der skal betales i de første 5 måneder af 2021, hvor meget
der forventes tilbagebetalt, hvor meget der forventes efteropkrævet, og for hvor mange
køretøjer registreringsafgiften forventes korrekt afregnet?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at det ikke er entydigt, om, og i hvilket omfang, der vil ske
efterfølgende tilbagebetaling eller efteropkrævning af registreringsafgift i de spørgsmålet
angivne grupper af køretøjer.
Jeg henviser desuden til svar på spørgsmål 7 til L 139, hvoraf skøn for størrelsesordenen
af de samlede tilbagebetalinger og efteropkrævninger fremgår.


SAU L 139 - svar på spm. 7.pdf

https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l139b/spm/25/svar/1743075/2329857.pdf

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 139 - Forslag til lov om rentefrie lån svarende til indberettet A-skat og ar-
bejdsmarkedsbidrag og udskydelse af betalingsfrist for registreringsafgift af motorkøretø-
jer i forbindelse med covid-19.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 21. januar 2021. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Louise Schack Elholm (V).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
23. januar 2021
J.nr. 2020 - 10952
Skatteudvalget 2020-21
L 139 endeligt svar på spørgsmål 7
Offentligt
Skatteudvalget 2020-21
L 139 B endeligt svar på spørgsmål 25
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvad mulighederne er for generelt at udskyde betaling af regi-
streringsafgiften til Motorstyrelsens it-system kan opgøre registreringsafgiften korrekt, og
ikke kun registreringsafgiften for marts måned, som det er foreslået?
Svar
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 4. de-
cember 2020 aftale om en grøn omstilling af vejtransporten.
De nye regler, der vedrører registreringsafgiften, får virkning fra lovforslagets fremsæt-
telse den 18. december 2020, når loven er trådt i kraft. Det fremgår af aftalen, at det for-
ventes, at ændringerne i registreringsafgiften kan systemunderstøttes og dermed træde i
kraft den 1. juni 2021.
Frem til 1. juni 2021, hvor loven er vedtaget og trådt i kraft, skal der indbetales registre-
ringsafgift efter gældende regler til Skatteforvaltningen, og der vil herefter vil ske evt. til-
bagebetaling/efteropkrævning. Tilbagebetalingen/efteropkrævningen sker i forhold til
dem, der har pligt til at afregne afgiften, dvs. forhandlerne.
Forhandlerne har oplyst til Skatteministeriet, at de ved tidligere omlægninger i de fleste
tilfælde har opkrævet den nye registreringsafgift fra kunden, så der ikke er et mellemvæ-
rende mellem kunden og forhandleren. I disse tilfælde vil der således kun være et mellem-
værende mellem forhandleren og Skatteforvaltningen, som håndteres ved efteropkræv-
ning/tilbagebetaling fra 1. juni 2021. Med forslaget vil der ske en likviditetsmæssig for-
skydning for bilforhandlerne.
Overordnet vil der være en likviditetsmæssig fordel ved salg af konventionelle biler, mens
der vil være en likviditetsmæssig ulempe ved salg af nul- og lavemissionsbiler.
Da bilbranchen både er udfordret af coronakrisen og af aftalen om en grøn omstilling af
vejtransporten har partierne bag aftale om en grøn omstilling af vejtransporten valgt at
udskyde betalingsfristen for registreringsafgift for marts måned 2021, der skal indbetales
den 15. april 2021, til den 15. november 2021. Forslaget indgår som en del af L 139, da
der har været et ønske om hurtigst muligt at afhjælpe likviditetsudfordringen i bilbran-
chen.
Det skønnes, at udskydelse af betalingsfristen for registreringsafgift for en måned vil
styrke likviditeten i de berørte virksomheder med knap 1½ mia. kr.
Det skal ses i sammenhæng med, at det med betydelig usikkerhed skønnes, at størrelses-
ordenen af tilbagebetalinger vil være ca. 700 mio. kr. for nul- og lavemissionsbiler, mens
efteropkrævningen vil ligge i størrelsesordenen 175 mio. kr. for konventionelle biler ind-
registreret de første 5 måneder i 2021, såfremt det forventede salg fra 2021 og de anslåede
ændringer for de enkelte segmenter lægges til grund.
Side 3 af 3
Dertil kommer, at med aftalen om den ny A-skattelåneordning for SMV’er, der blev aftalt
med tillæg til aftale om genåbning af generelle kompensationsordninger den 16. december
2020, vil de små og mellemstore virksomheder få mulighed for at anmode om et rentefrit
lån på et beløb svarende til den A-skat og det AM-bidrag, som skal betales i januar 2021.
Forslaget vil afhjælpe den likviditetsmæssige udfordring, som flere virksomheder er ramt
af.
Det er således vurderingen på nuværende tidspunkt, at en udskydelse af betalingsfristen
med en måned vil afhjælpe den likviditetsmæssige udfordring, der lige nu er i bilbranchen.