Skriftlig fremsættelse (3. februar 2021)
Tilhører sager:
Aktører:
DC102
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l155/20201_l155_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (3. februar 2021) Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om miljø og genteknologi (Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation) (Lovforslag nr. L 155) Formålet med lovforslaget er at tillægge ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri de nødvendige beføjelser til at gennemføre artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU om åbenhed og bæredygtighed i EU’s risikovurdering i fødevarekæden (åbenhedsforordnin‐ gen). Med artikel 9 i åbenhedsforordningen ændres direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk modificere‐ de organismer (udsætningsdirektivet). Ændringerne vedrører krav om brug standardiserede dataformater ved anmeldelser og ændrede regler om fortrolighed for visse oplysninger, der indgår i anmeldelser. Ændringerne af udsætningsdirektivet finder anvendelse fra d. 27. marts 2021, hvor også de nødvendige nationale regler til gennemførelse skal være trådt i kraft. Med lovforslaget foreslås ministeren for fødevarer, land‐ brug og fiskeri bemyndiget til at fastsætte en ordning om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af udsæt‐ ningsdirektivet. Bemyndigelsen vil være begrænset således, at der alene kan fastsættes regler om fortrolighed i det omfang, det er påkrævet efter udsætningsdirektivets art. 25. De oplysninger, der efter udsætningsdirektivets art. 25, stk. 3, skal kunne indrømmes fortrolighed for, er oplysnin‐ ger om: ● Fremstillings- eller produktionsprocessen, herunder metoder og innovative aspekter heri, samt andre tekniske og industrielle specifikationer, der er en fast bestanddel af denne proces eller metode, undtagen oplysninger, som er relevante for vurderingen af sikkerheden. ● Kommercielle forbindelser mellem en producent eller importør og ansøgeren eller indehaveren af godkendelsen, hvis det er relevant. ● Kommercielle oplysninger vedrørende ansøgerens ind‐ køb, markedsandele eller forretningsstrategi. ● Oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifikation og kvantificering af transformationsbegivenheden. ● Forædlingsmønstre og –strategier. Det vil skulle være en forudsætning for, at der meddeles fortrolighed, at den virksomhed, der ønsker fortrolighed, fremlægger en verificerbar begrundelse, hvori det påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad. Lovforslaget indeholder endvidere en bemyndigelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og til miljømi‐ nisteren til inden for deres respektive områder i loven til at fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljømi‐ nisteriet om forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt, herunder til at fastsætte regler om brug af bestemte digitale formater. Der vil med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kun‐ ne fastsættes de regler om brug af standardiserede datafor‐ mater, der er nødvendige for at gennemføre forordningens art. 9, nr. 1 og 2. Bemyndigelsen i udkastet til lovforslag er dog bredere og vil kunne anvendes til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mv. inden for hele det område, der er reguleret af genteknologiloven, og regler udstedt i medfør af loven. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 155 Folketinget 2020-21 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Landbrugsstyrelsen, j.nr. 20-1111-000001 DC000102