Fremsat den 3. februar 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)

Fremsat den 3. februar 2021 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Rasmus Prehn)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljø og genteknologi1)
(Gennemførelse af ændringer i udsætningsdirektivet og digital kommunikation)
§ 1
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr.
9 af 4. januar 2017, foretages følgende ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tiden‐
de 2010, nr. L 20, side 7, som senest ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5.
juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992,
nr. L 206, side 7, som senest ændret ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af ge‐
netisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001, nr. L 106, side 1,
som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets for‐
ordning 2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1,
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF
af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyg‐
gelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L
143, side 56, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-tiden‐
de 2019, nr. L 170, side 115, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet
anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, EU-
Tidende 2009, nr. L 125, side 75.«
2. § 17 b, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fast‐
sætter nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger,
der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold,
der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af ge‐
netisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, herunder regler om hvilke oplysninger,
der kan indrømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse
og indhold af en anmodning om fortrolighed og regler om
vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v.«
3. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og
miljøministeren kan hver for sig inden for deres respektive
områder fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til
og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og
Miljøministeriet om forhold, der er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt. Mi‐
nistrene kan herunder fastsætte regler om fritagelse fra plig‐
ten.
Stk. 2. De pågældende ministre kan fastsætte nærmere
regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse
af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital
signatur og lignende.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelel‐
sen.«
§ 2
Loven træder i kraft den 25. marts 2021.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet
af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001, nr. L 106, side 1, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1.
Lovforslag nr. L 155 Folketinget 2020-21
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,
Landbrugsstyrelsen, j.nr. 20-1111-000001
DC000103
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fortrolighed i forbindelse med ansøgning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 25 og genteknologilovens § 17 b, stk. 2.
2.1.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 3 og 4.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Digital kommunikation og brug af standardiserede dataformater
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 6 og 13 og genteknologilovens § 13
2.2.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2.
2.2.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at give ministeren for fø‐
devarer, landbrug og fiskeri de nødvendige beføjelser til
at gennemføre artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning 2019/1381/EU om åbenhed og bæredygtighed i
EU’s risikovurdering i fødevarekæden og om ændring af
forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr.
1831/2003, (EF) nr. 2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr.
1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og direktiv
2001/18/ EF, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1 (herefter
ændringsforordningen).
Ændringsforordningen blev vedtaget den 20. juni 2019 og
finder anvendelse fra den 27. marts 2021.
Formålet med ændringsforordningen er primært at sikre
øget åbenhed og bæredygtighed i forhold til risikovurderin‐
ger i hele fødevarekæden samt sikre tillid til Den Europæ‐
iske Fødevaresikkerhedsautoritets (EFSA) og EU’s risiko‐
kommunikation. Ændringsforordningen skal samtidig sikre
en ensartet tilgang til åbenhed og fortrolighed på tværs af
lovgivningsområder, og en harmonisering af reglerne om
fortrolighed på tværs af sektorer danner en fælles reference
for alle ansøgere i form af forudsigelighed.
Artikel 9 i ændringsforordningen indeholder ændringer af
artikel 6, 13, 25 og 28 i Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet
af genetisk modificerede organismer og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/220/EØF (herefter udsætningsdirektivet),
der vedrører krav om brug standardiserede dataformater
samt ændrede regler for fortrolighed som følge af øget åben‐
hed for så vidt angår oplysninger anmeldt eller udvekslet
indenfor direktivets område.
De ændrede regler om fortrolighed skal ses i sammen‐
hæng med den øgede åbenhed, der sikres med forordnin‐
gen. Efter den ændrede bestemmelse i udsætningsdirektivets
art. 28 vil udgangspunktet således være, at oplysninger i en
anmeldelse, der modtages af EFSA, offentliggøres straks ef‐
ter modtagelsen. Undtaget er oplysninger, der er indrømmet
fortrolig behandling.
Artikel 9 i ændringsforordningen skal gennemføres i
dansk ret, hvilket kræver en ændring af lov om miljø og
genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2017,
(herefter genteknologiloven).
Det foreslås, at ministeren for fødevarer, landbrug og fis‐
keri i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, bemyndiges til
at fastsætter nærmere regler om fortrolighed for visse oplys‐
2
ninger, der indgives i forbindelse med en anmeldelse om
forhold, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i mil‐
jøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse
af Rådets direktiv 90/220/EØF, herunder regler om hvilke
oplysninger, der kan indrømmes fortrolig behandling, krav
til indgivelse og indhold af en anmodning om fortrolighed
og regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen kunne fastsættes de
nødvendige regler om en ordning, hvorefter der kan indrøm‐
mes fortrolighed for visse nærmere fastsatte typer af oplys‐
ninger i forbindelse med en anmeldelse om udsætning af
genetisk modificerede organismer (GMO). Bemyndigelsen
vil være begrænset således, at der alene kan fastsættes regler
om fortrolighed i det omfang, som fremgår af udsætningsdi‐
rektivets artikel 25.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.
Det foreslås endvidere som noget nyt i genteknologilo‐
vens § 29 a, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiske‐
ri og miljøministeren inden for deres respektive områder i
loven bemyndiges til at fastsætte regler om, at skriftlig kom‐
munikation til og fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri og Miljøministeriet om forhold, der er omfattet
af loven eller regler fastsat i medfør af denne, skal foregå
digitalt. Ministrene foreslås endvidere bemyndiget til at fast‐
sætte regler om den digitale kommunikation, herunder om
brug af bestemte digitale formater. Det er hensigten med den
foreslåede bestemmelse, at der fastsættes de regler om brug
af standardiserede dataformater, der er nødvendige for at
gennemføre ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2. Det
foreslås dog, at bemyndigelsen får et bredere anvendelses‐
område, således at den generelt vil kunne anvendes til at
fastsætte regler om obligatorisk kommunikation mv. inden
for hele det område, der er reguleret af genteknologiloven.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fortrolighed i forbindelse med ansøgning
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 25 og
genteknologilovens § 17 b, stk. 2.
Efter udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 1, må Europa-
Kommissionen og de kompetente myndigheder ikke videre‐
give fortrolige oplysninger, der er anmeldt eller udvekslet i
henhold til udsætningsdirektivet, til tredjemand, og skal be‐
skytte de intellektuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig
til de modtagne data. Efter artikel 25, stk. 2, kan anmelderen
angive, hvilke af oplysningerne i anmeldelsen i henhold til
udsætningsdirektivet der bør behandles som fortrolige, fordi
afsløring af dem kan skade anmelderens konkurrencemæs‐
sige stilling. Der skal i så fald vedlægges en verificerbar
begrundelse herfor.
Den kompetente myndighed afgør efter samråd med an‐
melderen, hvilke oplysninger der vil blive behandlet som
fortrolige og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf.
artikel 25, stk. 3.
Efter artikel 25, stk. 4 må følgende oplysninger under in‐
gen omstændigheder behandles som fortrolige, når de fore‐
lægges i henhold til udsætningsdirektivet artikel 6, 7, 8, 13,
17, 20 eller 23:
– en generel beskrivelse af GMO᾽en eller GMO᾽erne, an‐
melderens navn og adresse, formålet med udsætningen
samt stedet for udsætningen og den påtænkte brug
– metoder og planer for overvågning af GMO᾽en eller
GMO᾽erne samt for beredskabsplan
– miljørisikovurderingen
Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset grun‐
den hertil, skal de kompetente myndigheder og Kommissio‐
nen respektere oplysningernes fortrolige karakter, jf. udsæt‐
ningsdirektivets artikel 25, stk. 5.
Genteknologiloven finder efter § 2 anvendelse på fremstil‐
ling eller anvendelse af genetisk modificerede organismer.
Genteknologiloven regulerer forskning, storskalaforsøg og
produktion med genmodificerede organismer samt udsæt‐
ning af genmodificerede organismer i miljøet. Enhver an‐
vendelse af genteknologi i Danmark kræver en forudgående
sundheds- og miljømæssig risikovurdering, der foretages af
myndighederne.
Genteknologiloven udgør grundlaget for gennemførelse af
bl.a. udsætningsdirektivets bestemmelser.
Bestemmelsen i udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 4, er
implementeret i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, hvoraf
det fremgår, at oplysninger vedrørende udsætning i miljøet
af genetisk modificerede organismer, der er omfattet af arti‐
kel 25, stk. 4, jf. stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i mil‐
jøet af genetisk modificerede organismer og om ophævelse
af Rådets direktiv 90/220/EØF, altid skal udleveres, hvis der
anmodes om aktindsigt i sådanne oplysninger.
2.1.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 3 og 4.
Med ændringsforordningen artikel 9, nr. 3, ændres struktu‐
ren og indholdet i udsætningsdirektivets artikel 25. Ændrin‐
gerne finder anvendelse fra den 27. marts 2021.
Efter den ændrede bestemmelse i udsætningsdirektivets
artikel 25, stk. 1, kan anmelderen anmode den kompetente
myndighed om, at visse oplysninger, der indgives i henhold
til direktivet, behandles fortroligt ledsaget af en verificerbar
begrundelse i overensstemmelse med stk. 3 og 6. Det er den
kompetente myndighed, der vurderer den anmodning om
fortrolig behandling, som anmelderen har indgivet, jf. stk. 2,
og efter samråd med anmelderen afgør, hvilke oplysninger
der skal behandles som fortrolige, og underretter anmelde‐
ren om sin afgørelse, jf. stk. 4.
Efter den ændrede bestemmelse i udsætningsdirektivets
artikel 25, stk. 3, kan der kun på anmodning af en anmelder
indrømmes fortrolig behandling med hensyn til de følgende
oplysninger efter en verificerbar begrundelse, når anmelde‐
3
ren påviser, at videregivelse af sådanne oplysninger potenti‐
elt kan være til skade for dennes interesser i væsentlig grad:
1) Oplysninger omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), b) og
c), i forordning (EF) nr. 178/2002, 2) oplysninger om DNA-
sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik
på påvisning, identifikation og kvantificering af transforma‐
tionsbegivenheden, og 3) forædlingsmønstre og -strategier.
Det følger af den ændrede bestemmelse i udsætningsdi‐
rektivets artikel 25, stk. 6, at de relevante bestemmelser i
artikel 39 e og artikel 41 i forordning (EF) nr. 178/2002
(fødevareforordningen) tilsvarende finder anvendelse.
Artikel 39 e i fødevareforordningen er indsat med æn‐
dringsforordningen, og den vedrører Europæiske Fødevare‐
sikkerhedsautoritets (EFSA) offentliggørelse af visse oplys‐
ninger og beskyttelse af personoplysninger i forbindelse
hermed ved anmodninger om videnskabelige resultater og
herunder videnskabelige udtalelser.
Artikel 41 i fødevareforordningen, der er ændret med æn‐
dringsforordningen, vedrører adgangen til aktindsigt, hvor‐
af en del af bestemmelsen vedrører EFSA’s behandling af
anmodninger om aktindsigt. Det følger dog også af bestem‐
melsens stk. 1, at uanset regler om fortrolig behandling,
der er fastsat i fødevareforordningens artikel 39 – 39 d,
finder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/4/EF
(miljøoplysningsdirektivet) anvendelse på miljøoplysninger,
der opbevares af medlemsstaterne.
Det fremgår af betragtning nr. 41 i ændringsforordningens
præambel, at rettighederne i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/4/EF om offentlig adgang til miljøoplysninger
og om ophævelse af Rådets direktiv 90/313/EØF ikke berø‐
res af forordningen, og at de rettigheder, der er fastsat i
disse retsakter, ikke på nogen måde bør blive begrænset
af bestemmelserne om proaktiv formidling i ændringsfor‐
ordningen og den relevante vurdering af anmodninger om
fortrolig behandling.
Det følger af den ændrede bestemmelse i udsætningsdi‐
rektivet artikel 25, stk. 5, at bl.a. medlemsstaterne træffer
de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at fortrolige
anmeldelser, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til
direktivet, ikke offentliggøres. Fortrolige oplysninger kan
dog offentliggøres i visse tilfælde, jf. udsætningsdirektivets
artikel 25, stk. 7, litra a, idet de oplysninger, der er omhand‐
let af stk. 3, uanset bestemmelserne i stk. 3, 5 og 6 kan
offentliggøres, hvis en øjeblikkelig indsats er vigtig for at
beskytte menneskers sundhed, dyresundheden eller miljøet,
f.eks. i nødsituationer.
Det overordnede formål med ændringsforordningen er
at sikre større åbenhed og bæredygtighed i forhold til risi‐
kovurderinger i hele fødevarekæden, og forordningen skal
sikre øget tillid til EFSA’s risikovurderinger og EU’s risiko‐
kommunikation.
Ændringsforordningen indeholder derfor også en ordning
på en række områder – herunder for udsætning af GMO -
hvorefter alle data, der indgår i en godkendelsesansøgning,
skal offentliggøres, når de bliver modtaget af den Europæ‐
iske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), dog med undta‐
gelse af fortrolige data.
Det følger derfor af den nye bestemmelse i udsætningsdi‐
rektivets artikel 28, stk. 4, jf. ændringsforordningens artikel
9, nr. 4, at hvis det relevante videnskabelige udvalg (EFSA)
høres i overensstemmelse med udsætningsdirektivets artikel
28, stk. 1, skal det straks offentliggøre anmeldelsen, rele‐
vante understøttende oplysninger og eventuelle supplerende
oplysninger fra anmelderen samt videnskabelige udtalelser
med undtagelse af oplysninger, som den kompetente myn‐
dighed har indrømmet fortrolig behandling i overensstem‐
melse med artikel 25.
2.1.2. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Med ændringen af udsætningsdirektivets artikel 25 vil den
nuværende henvisning til direktivets bestemmelser om for‐
trolighed i genteknologilovens § 17 b, stk. 2, ikke være kor‐
rekt. Med ændringen er der samtidig foretaget en ændring
i, hvilke oplysninger der kan meddeles fortrolighed for, og
om muligheden for at offentliggøre fortrolige oplysninger i
visse tilfælde, af hensyn til beskyttelse af menneskers sund‐
hed, dyresundheden eller miljøet. Dette er ændringer, der
ikke kan være indeholdt i den eksisterende bestemmelse om
fortrolighed i genteknologilovens § 17 b, stk. 2.
Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi‐
skeris vurdering, at der er behov for at ændre bestemmelsen
for at gennemføre ændringen af udsætningsdirektivet kor‐
rekt.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at den ændrede bestemmelse bedst implemente‐
res ved bekendtgørelse efter bemyndigelse, der afgrænses
snævert til at vedrøre regler om fortrolighed og om afgørelse
om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i forbin‐
delse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet af
udsætningsdirektivet.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har over‐
vejet, hvilken betydning indrømmelse af fortrolighed efter
regler, der gennemfører artikel 25, bør have ved behandling
af anmodning om aktindsigt i de pågældende oplysninger.
Det følger af betragtning 41 i ændringsforordningens præ‐
ambel, at rettighederne i bl.a. miljøoplysningsdirektivet ikke
berøres af forordningen, og at de rettigheder, der er fastsat
i disse retsakter, ikke på nogen måde bør blive begrænset
af bestemmelserne om proaktiv formidling i ændringsfor‐
ordningen og den relevante vurdering af anmodninger om
fortrolig behandling.
Det følger endvidere af udsætningsdirektivets artikel 25,
stk. 6, jf. fødevareforordningens artikel 41, at reglerne i
miljøoplysningsdirektivet finder anvendelse for oplysninger,
der opbevares af medlemsstaterne, uanset reglerne om for‐
trolig behandling.
Det er derfor Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fi‐
skeris opfattelse, at indrømmelse af fortrolighed ikke vil
have betydning for myndighedens behandling af en anmod‐
ning om aktindsigt i miljøoplysninger.
4
En anmodning om aktindsigt vil fortsat skulle behandles
efter reglerne i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017 (herefter mil‐
jøoplysningsloven), og oplysningerne vil efter en konkret
vurdering kunne undtages fra aktindsigt inden for miljøop‐
lysningslovens rammer.
Henvisningen til fødevareforordningens artikel 41 i udsæt‐
ningsdirektivets art. 25, stk. 6, jf. stk. 1, betyder endvidere,
at der ved vurderingen af, om der kan indrømmes fortrolig‐
hed for en oplysning, også skal lægges vægt på, om der
er tale om en oplysning, der vil skulle udleveres ved en
anmodning om aktindsigt efter reglerne i miljøoplysningsdi‐
rektivet.
Normalt vil de oplysninger, der indgår i en anmeldelse
om udsætning af GMO, være miljøoplysninger, og en an‐
modning om aktindsigt i sådanne vil skulle behandles efter
reglerne i miljøoplysningsloven, der implementerer miljøop‐
lysningsdirektivet.
Miljøoplysningsbegrebet fortolkes bredt, men det kan ikke
afvises, at der kan være oplysninger, der indgår i en anmel‐
delse om udsætning af GMO, der ikke er miljøoplysninger.
En anmodning om aktindsigt i sådanne oplysninger vil
skulle behandles efter reglerne i lov om offentlighed i for‐
valtningen, jf. lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020
(herefter offentlighedsloven). Der er ikke i ændringsforord‐
ningen taget stilling til, hvilken betydning indrømmelse af
fortrolighed skal have for medlemsstaternes behandling af
anmodning om aktindsigt i oplysninger, der ikke er miljøop‐
lysninger.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at der bør være samme virkning af indrømmelse
af fortrolighed, uanset om der er tale om en miljøoplysning
eller ej. Anmodning om aktindsigt i en oplysning, der ikke
er en miljøoplysning, vil derfor også skulle behandles efter
offentlighedslovens regler, uanset om der er indrømmet for‐
trolighed for den.
De oplysninger, der kan indrømmes fortrolighed efter ud‐
sætningsdirektivets artikel. 25, stk. 3, har karakter af oplys‐
ninger, der vedrører tekniske indretninger eller fremgangs‐
måder og anmelderens drifts- eller forretningsforhold. Det
er oplysninger, der efter en konkret vurdering ofte vil kunne
undtages fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 30, nr. 2.
Hvis der er indrømmet fortrolighed for de pågældende
oplysninger, vil den virksomhed, der har foretaget anmeldel‐
sen, også have fremlagt en verificerbar begrundelse, hvori
det påvises, at videregivelse af de pågældende oplysninger
potentielt kan være til skade for dennes interesser i væsent‐
lig grad, jf. udsætningsdirektivets artikel. 25, stk. 3.
En sådan begrundelse vil naturligt indgå i myndighedens
behandling af en anmodning om aktindsigt i oplysningerne.
Efter straffelovens § 152, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr.
976 af 17. september 2019, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder den, som virker eller har virket i offentlig
tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller ud‐
nytter fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den
forbindelse har fået kendskab.
Af bestemmelsens stk. 3 følger, at en oplysning er for‐
trolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er
betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er nødvendigt at
hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til
offentlige eller private interesser.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har over‐
vejet, om indrømmelse af fortrolighed efter bestemmelser,
der gennemfører udsætningsdirektivets artikel 25, fører til,
at uberettiget videregivelse af disse oplysninger i sig selv vil
være en overtrædelse af straffelovens § 152.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at de oplysninger, der kan indrømmes fortrolig‐
hed efter direktivets artikel 25, er af en karakter, der som
oftest vil være omfattet af regler om tavshedspligt i kapitel
8 i forvaltningsloven, lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april
2014, som ændret ved lov nr. 503 af 23. maj 2018. Dette
gælder særligt forvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2, om tavs‐
hedspligt i forhold til oplysninger om tekniske indretninger
eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsfor‐
hold el.lign., for så vidt det er af væsentlig økonomisk
betydning for den person eller virksomhed, oplysningerne
angår, at oplysningerne ikke videregives.
Der skal således efter udsætningsdirektivets artikel 25,
stk. 3, kunne indrømmes fortrolighed for oplysninger om
fremstillings- og produktionsprocessen, kommercielle for‐
bindelser og kommercielle oplysninger vedrørende indkøb,
markedsandele og forretningsstrategi, oplysninger om DNA-
sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik
på påvisning, identifikation og kvantificering af transforma‐
tionsbegivenheden, og oplysninger om forædlingsmønstre
og -strategier. Det er endvidere en forudsætning for indrøm‐
melse af fortrolighed efter udsætningsdirektivets artikel 25,
at den virksomhed, der ønsker fortrolighed, fremlægger en
verificerbar begrundelse, hvori det påvises, at videregivelse
af de pågældende oplysninger potentielt kan være til skade
for dennes interesser i væsentlig grad.
Uberettiget videregivelse af oplysninger, der er omfattet
af forvaltningslovens regler om tavshedspligt, vil kunne
straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152-152e. Hvis der
imidlertid indrømmes fortrolighed efter bestemmelser, der
gennemfører udsætningsdirektivets artikel 25, i forhold til
oplysninger, der ikke er omfattet af forvaltningslovens regler
om tavshedspligt, vil afgørelse om fortrolighed medføre, at
uberettiget videregivelse af disse oplysninger i sig selv vil
kunne straffes efter straffelovens § 152. I de tilfælde, hvor
en myndighed vil være forpligtet til at udlevere oplysningen
i forbindelse med en anmodning om aktindsigt, jf. ovenfor,
vil udleveringen ikke være strafbar, jf. straffelovens § 152 e,
nr. 1.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås i § 1, nr. 2, at genteknologilovens § 17 b, stk.
2, nyaffattes, og at ministeren for fødevarer, landbrug og fis‐
keri med bestemmelsen bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om fortrolighed for visse oplysninger, der indgives i
forbindelse med en anmeldelse om forhold, der er omfattet
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af
5
12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modi‐
ficerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EØF, herunder regler om hvilke oplysninger, der kan
indrømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse og ind‐
hold af en anmodning om fortrolighed og regler om vilkår i
afgørelser om fortrolighed m.v.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udnyttet til at fastsætte de regler, der er nødvendige for
at gennemføre de dele af den ændrede bestemmelse i ud‐
sætningsdirektivets artikel 25, som vedrører behandling af
anmeldelser om fortrolighed og afgørelse heraf for så vidt
angår danske myndigheder. Udsætningsdirektivets artikel 25
vedrører også Europa-Kommissionens og EFSA᾽s forhold,
hvilke ikke reguleres med hjemmel i bestemmelsen.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kun‐
ne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der kan indrøm‐
mes fortrolig behandling, jf. udsætningsdirektivets artikel
25, stk. 3. Det drejer sig om oplysninger om fremstillings-
og produktionsprocessen, kommercielle forbindelser mellem
en producent eller importør og anmelderen og kommercielle
oplysninger vedrørende ansøgerens indkøb, markedsandele
eller forretningsstrategi, jf. udsætningsdirektivets artikel 25,
stk. 3, litra a. Det drejer sig også om oplysninger om DNA-
sekvens, bortset fra sekvenser, der anvendes med henblik
på påvisning, identifikation og kvantificering af transforma‐
tionsbegivenheden, jf. artikel 25, stk. 3, litra b, og så drejer
det sig om oplysninger om forædlingsmønstre og -strategier,
jf. artikel 25, stk. 3, litra c.
Der vil ikke med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
blive fastsat regler om fortrolighed i videre omfang, end
hvad der er påkrævet for at gennemføre udsætningsdirekti‐
vets artikel 25.
Det er endvidere hensigten, at fastsætte regler i tilknytning
til afgørelsen om fortrolighed. Det drejer sig f. eks. om krav
til anmodningen om fortrolighed, herunder krav om at den
skal ledsages af en verificerbar begrundelse, hvor anmelde‐
ren påviser, at videregivelse af oplysningerne potentielt kan
være til skade for dennes interesser i væsentlig grad. Der
kan også fastsættes regler om vilkår i afgørelser om fortro‐
lighed meddelt i medfør af ordningen, herunder om myn‐
dighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentliggøre
visse oplysninger. Det drejer sig om tilfælde, hvor en øje‐
blikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers sund‐
hed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituationer, jf.
artikel 25, stk. 7, litra a.
De nødvendige regler forventes fastsat ved en ændring af
udsætningsbekendtgørelsen.
Fristen for at gennemføre ændringen er den 27. marts
2021.
Fortrolighed meddelt efter de regler, der skal gennemfø‐
res med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse, vil have
konsekvenser i forhold til, hvilke oplysninger den offentlige
myndighed kan offentliggøre af egen drift.
Indrømmet fortrolighed vil også have betydning i forhold
til de oplysninger, som EFSA offentliggør i forbindelse med
dets høring som videnskabeligt udvalg efter udsætningsdi‐
rektivet. Af direktivets artikel 28 følger det således, at hvis
det relevante videnskabelige udvalg høres i overensstem‐
melse med artikel 28, stk. 1, skal det straks offentliggøre
anmeldelsen, relevante understøttende oplysninger og even‐
tuelle supplerende oplysninger fra anmelderen samt viden‐
skabelige udtalelser med undtagelse af oplysninger, som den
kompetente myndighed har indrømmet fortrolig behandling
i overensstemmelse med artikel 25. Den anmeldelse, der
efter direktivets art. 28 skal offentliggøres, vil være den an‐
søgning, der skal indgives efter udsætningsbekendtgørelsens
§§ 4 og 5.
Indrømmet fortrolighed vil ikke i sig selv betyde, at op‐
lysninger undtages fra aktindsigt. Selvom der er indrømmet
fortrolighed, vil der fortsat skulle tages konkret stilling til
undtagelse af oplysninger, hvis der anmodes om aktindsigt i
disse. Fortrolighedsordningen, der skal fastsættes med hjem‐
mel i den foreslåede bemyndigelse, vil således heller ikke
udgøre en lovbestemt undtagelse til reglerne om aktindsigt
efter miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven.
Ved vurderingen af om der skal indrømmes fortrolighed
for en oplysning, skal der også lægges vægt på, om der er
tale om en oplysning, der vil skulle udleveres i forbindelse
med en anmodning aktindsigt efter reglerne i miljøoplys‐
ningsdirektivet.
I det omfang, der indrømmes fortrolighed for oplysninger,
der ikke er omfattet af forvaltningslovens regler om tavs‐
hedspligt, vil afgørelse om fortrolighed indebære, at uberet‐
tiget videregivelse af oplysningerne i sig selv vil kunne
straffes efter reglerne i straffelovens §§ 152-152 e. Der hen‐
vises endvidere til pkt. 2.1.2.
2.2. Digital kommunikation og brug af standardiserede
dataformater
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Udsætningsdirektivet artikel 6 og 13 og
genteknologilovens § 13
Efter genteknologilovens § 9, stk. 1, må GMO ikke udsæt‐
tes uden godkendelse fra ministeren. Godkendelse kan efter
genteknologilovens § 9, stk. 2, gives til udsætning i ethvert
andet øjemed end markedsføring eller udsætning med hen‐
blik på markedsføring af genetisk modificerede organismer,
der udgør eller indgår i produkter.
Ved udsætning af GMO forstås enhver tilsigtet overførsel
til miljøet af sådanne organismer uden brug af specifikke
indeslutningsforanstaltninger, der anvendes for at begrænse
GMO’ernes kontakt med mennesker og miljø, jf. § 9, stk. 6.
Markedsføring af genetisk modificerede organismer, der
udgør eller indgår i produkter, der er godkendt til markeds‐
føring i henhold til anden EU-lovgivning, er undtaget lovens
godkendelseskrav, jf. § 9, stk. 4. Hvis en ansøgning vedrører
en GMO, der skal anvendes som fødevare eller foderstof el‐
ler til produktion heraf, skal ansøgningen indgives i henhold
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1829 af
22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer.
6
Bekendtgørelse nr. 37 af 19. januar 2012 om godkendelse
af udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer,
som ændret ved BEK nr. 992 af 26. september 2019 (her‐
efter udsætningsbekendtgørelsen), er udstedt med hjemmel
i bl.a. genteknologilovens § 13, hvorefter ministeren kan
fastsætte nærmere regler om godkendelsesordningerne efter
genteknologilovens kap. 2.
Efter udsætningsbekendtgørelsens § 4 skal en ansøgning
om godkendelse til forsøgsudsætning behandles efter proce‐
duren i direktivets art. 6, stk. 5. Ansøgningen indsendes til
Landbrugsstyrelsen og skal indeholde dokumenterede oplys‐
ninger om de forhold, som fremgår af direktivets art. 6, stk.
2-4. Efter udsætningsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan de i
udsætningsdirektivets bilag II nævnte vejledende noter om
miljørisikovurderinger samt skema til brug for den i direk‐
tivets art. 6, stk. 2, litra a, nr. vii, nævnte sammenfatning
rekvireres fra Landbrugsstyrelsen.
Efter udsætningsbekendtgørelsens § 5, stk. 1, skal en an‐
søgning om godkendelse til markedsføring behandles efter
proceduren i direktivets art. 13, stk. 1, art. 14 og art. 15. An‐
søgningen indsendes til Landbrugsstyrelsen og skal indehol‐
de dokumenterede oplysninger om de forhold, som fremgår
af direktivets art. 13, stk. 2-4. Efter udsætningsbekendtgø‐
relsens § 4, stk. 2 kan vejledende noter om miljørisikovurde‐
ringer og overvågningsplaner samt skema til brug for det
i art. 13, stk. 2, litra h, krævede resume rekvireres fra Land‐
brugsstyrelsen.
2.2.1.2. Ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2.
Med ændringsforordningens artikel. 9, nr. 1, foretages en
ændring af udsætningsdirektivets artikel 6, hvorved bestem‐
melsen suppleres med et stk. 2a, hvorefter en ansøgning
om forsøgsudsætning efter artikel 6, stk. 1, skal indgives
i overensstemmelse med standardiserede dataformater, hvis
sådanne findes, i henhold til EU-retten.
Med ændringsforordningens artikel. 9, nr. 2, foretages en
ændring af udsætningsdirektivets artikel 13, som ligeledes
indebærer, at bestemmelsen suppleres med et stk. 2a, hvor‐
efter en anmeldelse efter udsætningsdirektivets artikel 13,
stk. 1, skal indgives i overensstemmelse med standardisere‐
de dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-ret‐
ten.
2.2.2 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
overvejelser
Ifølge ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2, skal
anmeldelser indgives i overensstemmelse med standardise‐
rede dataformater, hvis sådanne findes, i henhold til EU-ret‐
ten. Der er ikke i dag regler, der sikrer dette i genteknologi‐
loven eller regler udstedt i medfør af den.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har over‐
vejet, om der inden for rammerne i bemyndigelsen i gentek‐
nologilovens § 13 kan fastsættes et krav om brug af sådanne
standarder.
Genteknologilovens § 13 er en videreførelse af § 14 i den
tidligere lov om miljø og gensplejsning mv. Det følger af
bemærkningen til denne bestemmelse, jf. Folketingstidende
1985-86, tillæg A, spalte 5325, at ”ministeren fastsætter
ifølge denne bestemmelse de nærmere regler om gennemfø‐
relse af de godkendelsesordninger, der er omhandlet af §§
10-13. Det er således tanken, at man i bekendtgørelser kan
fastsætte den nærmere procedure og mere detaljeret beskrive
indholdet i godkendelsesordningerne. Heri kan indgå, at de
oplysninger, der skal indsendes ved ansøgning om godken‐
delse, skal udformes efter et særligt skema.".
Det vurderes ikke, at der med hjemmel i denne bemyndi‐
gelse kan fastsættes regler om brug af digitale standarder.
Det har endvidere været overvejet, om der skal laves en
snæver implementering af kravene i ændringsforordningens
artikel 9, nr. 1 og 2, eller om det vil være mere hensigts‐
mæssigt samtidig at sikre hjemmel til inden for genteknolo‐
gilovens område at kunne stille krav om obligatorisk digital
kommunikation.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at et krav om brug af standardiserede dataforma‐
ter samtidig forudsætter krav om digital kommunikation, og
at det derfor vil være mest hensigtsmæssigt, at der i gentek‐
nologilovens område skabes en hjemmel til at stille krav om
obligatorisk digital kommunikation og som led i dette stille
krav om brug af særlige digitale standarder mv.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer
samtidig, at det vil være hensigtsmæssigt, at bemyndigelser‐
ne til at fastsætte regler om digital kommunikation formule‐
res så bredt, at de også kan rumme forhold inden for lovens
område, hvor der senere kan opstå behov for at digitalisere
kommunikationen. Samtidig er det væsentligt, at der i undta‐
gelsestilfælde kan fritages fra kravet om digital kommunika‐
tion.
Et krav om obligatorisk digital kommunikation mellem
virksomheder og myndigheder vil være en fravigelse af det
almindelige forvaltningsretlige udgangspunkt om, at der er
formfrihed for virksomheden eller borgeren til at henvende
sig til offentlige myndigheder, som virksomheden eller bor‐
geren vil. Dette følger blandt andet af lovbemærkningerne til
forvaltningslovens § 32 a, jf. Folketingstidende 2001-02/2,
tillæg A, s. 2062 ff. Der skal derfor også være hjemmel til at
stille et sådant krav.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitalise‐
ringsstrategi 2011-2015 vedtog Folketinget i juni 2012 lov
om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørel‐
se nr. 801 af 13. juni 2016. Lov om offentlig digital post
indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere
og virksomheder at have en digital postkasse til brug for
modtagere af digital post fra det offentlige. Loven giver
myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter
m.v. digitalt til borgere og virksomheder, men der er ikke
med loven hjemmel til at kræve, at borgere og virksomhe‐
ders kommunikation til offentlige myndigheder, skal være
digital. En sådan hjemmel vil derfor fortsat skulle tilveje‐
bringes i genteknologiloven.
En stor del af den kommunikation, der i dag foregår mel‐
lem offentlige myndigheder og virksomheder i forbindelse
7
med administrationen af genteknologiloven, er digital, men
med hjemmel til at fastsætte krav om obligatorisk digital
kommunikation, vil der kunne skabes klare retlige rammer
for kommunikationen. Dette vil samtidig bidrage til mål‐
sætningen i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for
2016-2020 "Et stærkere og mere trygt digitalt samfund" om
udviklingen mod en mere digital offentlig sektor de kom‐
mende år, hvor det digitale skal være let, hurtigt og sikre
god kvalitet.
Der er i dag i en stor del af den øvrige lovgivning inden
for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris ressort
lignende bemyndigelser til at stille krav om brug af obli‐
gatorisk digital kommunikation, herunder f.eks. i § 1 a i
landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af den 6.
februar 2020.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren kan
hver for sig inden for deres respektive områder fastsætte
regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om
forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør
af denne, skal foregå digitalt, jf. stk. 1, 1. pkt.. Det foreslås
endvidere i stk. 1. 2. pkt., at ministrene inden for rammerne
af bemyndigelsen kan fastsætte regler om fritagelse fra plig‐
ten til anvende digital kommunikation.
De pågældende ministre foreslås i § 29 a, stk. 2, bemyn‐
diget til at fastsætte nærmere regler om digital kommunika‐
tion, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særli‐
ge digitale formater og digital signatur og lignende.
Endeligt foreslås det fastsat i genteknologilovens § 29 a,
stk. 3, at en digital meddelelse anses for at være kommet
frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a indebærer, at mini‐
steren for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren
inden for rammerne af genteknologiloven ved bekendtgørel‐
se kan fastsætte regler om anvendelse af digital kommunika‐
tion.
Dette vil give mulighed for, at al kommunikation mellem
på den ene side virksomheder og på den anden side Ministe‐
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet
om forhold omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af
loven skal foregå digitalt.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i gentek‐
nologilovens § 29 a i første omgang vil blive udnyttet til ved
bekendtgørelse at fastsætte regler om digital kommunikation
og brug af standardiserede dataformater i forbindelse med
indgivelse af ansøgning om godkendelse efter udsætnings‐
bekendtgørelsens §§ 4 og 5, med henblik på implemente‐
ring af udsætningsdirektivets artikel. 6, stk. 2 a, og artikel
13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og
2. Kravet om brug af standardiserede dataformater vil blive
udmøntet løbende og i takt med, at disse defineres i henhold
til EU-retten.
Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte
regler om obligatorisk digital kommunikation på andre om‐
råder, og den vil herved først blive udnyttet til at fastsætte
krav om anvendelse af digital kommunikation, når de tekni‐
ske løsninger er på plads. I bekendtgørelserne vil det frem‐
gå, på hvilken måde kommunikation fremover skal foregå.
Genteknologiloven retter sig mod erhvervsdrivende, og
det forventes, at virksomhederne som udgangspunkt har til‐
strækkelige forudsætninger for at anvende digital kommu‐
nikation allerede i dag. Der kan dog med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. fastsættes regler
om undtagelse fra de fastsatte krav. Det forventes dog, at
dispensation kun undtagelsesvist vil blive givet.
Et krav om obligatorisk digital kommunikation vil finde
anvendelse parallelt med lov om offentlig digital post, hvor‐
efter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede
til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af
digital post fra det offentlige, herunder fra de to ministeri‐
er. Kommunikationen vil derfor kunne foregå mellem virk‐
somhed og myndighed ved brug af de digitale postkasser.
Som det fremgår ovenfor, så foreslås det i § 29 a, stk. 2,
at de pågældende ministre kan fastsætte nærmere regler om
anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur og lignende. Den foreslåede bestemmel‐
se indebærer, at der i forbindelse med fastsættelse af krav
om digital kommunikation tillige kan fastsættes krav om
f.eks. anvendelse af bestemte it-systemer, herunder særlige
portalløsninger og særlige digitale formater som elektroni‐
ske formularer og skemaer og særlige digitale formater m.v.
Der vil med hjemmel i bestemmelsen endvidere kunne fast‐
sættes regler om brug af fælleseuropæiske it-systemer. Den
nærmere specificering af disse krav vil blive udmøntet i
bekendtgørelserne, som udstedes i medfør af bestemmelsen i
§ 29 a.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, anses
en digital meddelelse for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en digital med‐
delelse anses for at være kommet frem, når adressaten har
mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet, principielt
på samme måde som ved fysiske breve, der lægges i en
fysisk postkasse. En hvilken som helst kommunikation, som
foretages digitalt, er omfattet af bestemmelsen. Virksomhe‐
den er ansvarlig for, at dennes it-udstyr kan modtage medde‐
lelsen.
Det er normalt uden betydning, hvorvidt en afgørelse er
kommet til adressatens kundskab. Det er således uden be‐
tydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Adressaten bærer således alene
risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med indholdet af med‐
delelsen.
Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 3, har betydning
for alle meddelelser, herunder også for om f.eks. en klage
eller ansøgning kan anses for rettidig fremkommet. Frem‐
komsttidspunktet er normalt afgørende for, om en klage eller
eks. en ansøgning om fornyet godkendelse til en myndighed
anses for rettidig.
8
Forslaget medfører ikke ændringer i de gældende princip‐
per for beregning af frister i forbindelse med klager.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐
kvenser for det offentlige
Efter lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås ministeren for føde‐
varer, landbrug og fiskeri og miljøministeren i genteknologi‐
lovens 29 a bemyndiget til at fastsætte regler om at anven‐
delse digital kommunikation. Endvidere foreslås ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri i genteknologlovens § 17
b, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, bemyndiget til at fast‐
sætte nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger,
der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold,
der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af ge‐
netisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, herunder regler om hvilke oplysninger,
der kan indrømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse
og indhold af en anmodning om fortrolighed og regler om
vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomi‐
ske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for sta‐
ten.
Den forventede udmøntning af bemyndigelserne forventes
alene at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Ved udmøntningen af den foreslåede bemyndigelse i §
17 b, stk. 2, fastsættes regler, hvorefter en virksomhed kan
indrømmes fortrolighed i forbindelse med en anmeldelse
om udsætning af GMO til miljøet. Der har også efter den
hidtidige artikel 25, stk. 2, i udsætningsdirektivet været en
mulighed for at få en sådan afgørelse.
Forslaget har ingen økonomiske eller implementerings‐
mæssige konsekvenser for regioner og kommuner.
Lovforslaget er i overensstemmelse med principperne om
digitaliseringsklar lovgivning i det omfang, principperne er
relevante.
Det kan særligt bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse
i genteknologilovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, til
at stille krav om digital kommunikation samt muligheden
for i særlige tilfælde at gøre undtagelse fra kravet er i over‐
ensstemmelse med princip nr. 2, hvorefter lovgivningen skal
understøtte digital kommunikation med borgere og virksom‐
heder, og at der for de borgere og virksomheder, som ikke
kan bruge digitale løsninger, skal tilbydes andre løsninger.
I forlængelse af kravet om digital kommunikation giver
lovforslaget hjemmel til at fastsætte regler om brug af stan‐
dardiserede dataformater, hvilket lægger op til ensartet og
konsistent begrebsbrug i overensstemmelse med princip nr.
4, som vedrør sammenhæng på tværs bl.a. ved brug af ens‐
artede begreber.
Bemyndigelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 2, giver mu‐
lighed for at fastsætte regler om brug af allerede eksisteren‐
de offentlig infrastruktur f. eks. digital signatur, hvilket er i
overensstemmelse med princip 6 om anvendelse af offentlig
it-infrastruktur.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐
hvervslivet mv.
Det er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris
vurdering, at lovforslaget ikke i sig selv medfører økonomi‐
ske konsekvenser for erhvervslivet.
Der kan være mindre administrative konsekvenser forbun‐
det med virksomhedernes anmodning om fortrolig behand‐
ling af visse oplysninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, idet der
stilles krav om, at virksomhederne skal fremlægge en verifi‐
cerbar begrundelse for, hvorfor oplysninger skal indrømmes
fortrolighed. Virksomheden vil som led heri også skulle
identificere de pågældende oplysninger i ansøgningen.
Udmøntning af den foreslåede bemyndigelsen i gentekno‐
logilovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, til at stille
krav om digital kommunikation kan have meget begrænsede
økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervet.
Der kan også være mindre administrative konsekvenser
forbundet med kravet om brug af standardiserede datafor‐
mater, jf. lovforslagets 1, nr. 3, idet kravet kan føre til, at
virksomheder skal anvende en anden it-løsning, end den
pågældende virksomhed anvender i dag.
Da der imidlertid ikke inden for de seneste fire år, hvor
Landbrugsstyrelsen har administreret reglerne i genteknolo‐
giloven vedrørende udsætning i miljøet af GMO, har været
ansøgninger efter udsætningsbekendtgørelsens §§ 4 eller 5,
vurderes omkostningerne at være under 4 mio. kroner. De
kvantificeres derfor ikke yderligere.
Da lovforslaget ikke påvirker virksomhedernes mulighed
for at teste, udvikle og anvende nye digitale teknologier
og forretningsmodeller, vurderes det ikke, at lovforslaget er
relevant i forhold til, princip 1-4 af principperne for agil
erhvervsrettet regulering.
Hvis der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
i genteknologilovens § 29 a, stk. 2, fastsættes regler om
brug af særlige it-løsninger eller platforme, vil princippet
om sikker og brugervenlig digitalisering (princip nr. 5) være
relevant. Der vil blive taget højde for princippet i forbindel‐
se med arbejdet med de it-løsninger, der måtte blive udviklet
nationalt.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget retter sig mod erhvervsdrivende, og det vur‐
deres ikke, det medfører administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Klima- og miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekven‐
ser
7. Forholdet til EU-retten
Ved forordning 2019/1381 blev en række forordninger
samt direktiv 2001/18 om udsætning i miljøet af GMO’er
9
ændret, jf. forordningens artikel 9. De nationale bestemmel‐
ser, der gennemfører de bestemmelser i direktiv 2001/18,
der ændres med forordningen, skal tilpasses.
Forordningen blev vedtaget den 20. juni 2019 og finder
anvendelse fra den 27. marts 2021.
Lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede bemyndigelse
i genteknologilovens §17 b, stk. 2, til ministeren for fødeva‐
rer, landbrug og fiskeri, indebærer, at der ved bekendtgørel‐
se kan fastsættes regler om fortrolighed for visse oplysnin‐
ger, der indgår i ansøgninger efter udsætningsbekendtgørel‐
sens §§ 4 og 5. Bemyndigelsen er afgrænset til at omfatte
fortrolighed, der er påkrævet efter udsætningsdirektivets ar‐
tikel 25. Med bemyndigelsen fastsættes de nødvendige reg‐
ler til at gennemføre kravet i udsætningsdirektivets artikel
25.
Den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29
a, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, indebærer, at der ved bekendt‐
gørelse kan fastsættes krav om brug af standardiserede data‐
formater, hvis sådanne findes, i henhold i EU-retten. Som
det fremgår i afsnit 2.1.3 foreslås denne bemyndigelse med
henblik på, at ministeren – når der foreligger standardisere‐
de dataformater – kan fastsætte krav om brug af disse, og
derved gennemføre kravet i udsætningsdirektivets artikel 6,
stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. novem‐
ber 2020 til den 17. december 2020 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
92-gruppen - Forum for bæredygtig udvikling, Advo‐
katsamfundet, Agri Nord, Agroskolen Hammerum, Arbej‐
derbevægelsens Erhvervsråd, Asmildkloster Landbrugssko‐
le, Biologforbundet, Bornholms Landbrug, Branchearbejds‐
miljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen - Genanvend
Biomasse, Foreningen Biogasbrancen, Brancheudvalget for
frø, Bryggeriforeningen, Bygholm Landbrugsskole, Bære‐
dygtigt Landbrug, Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark (CO - Industri), Centralorganisationernes Fæl‐
lesudvalg (CFU), Centrovice, COOP Danmark A/S, Co‐
penhagen Business School, DAKOFA (Dansk Kompetence‐
center for Affald og Ressourcer), DAKOFO (Dansk korn
og Foder), Dalum Landbrugsskole, Danmark Biavlerfor‐
ening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfisker‐
forbund, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejds‐
giverforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ejendoms‐
mæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Er‐
hvervsfremme, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Gartne‐
ri, Dansk Journalistforbund, Dansk Kartoffelproducent for‐
ening, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Landbrug Syd‐
havsøerne, Dansk miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Fore‐
ning, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk
Skovforening, Dansk Træforening, Danske Advokater, Dan‐
ske Biavleres Landsforening, Danske Juletræer, Danske
Kartofler, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Dan‐
ske Regioner, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,
Det Økologiske Fødevareråd, Det Danske Fjerkræråd, Det
Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Univer‐
sitet, Det Økologiske Råd, DI (Dansk Industri), Djursland
Landboforening, Dronningavlerforeningen af 1921, Dyrenes
Beskyttelse, Ejendomsforeningen Danmark, ErhvervsBiav‐
lerne, Fagligt Fælles Forbund 3F, Ferskvandsfiskeriforenin‐
gen, Finans Danmark, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dan‐
ske Biologer (FaDB), Foreningen af Danske Handelsmøl‐
ler, Foreningen af Danske Planteforædlere, Foreningen af
Danske Stammeejere af Mark- og Havefrø, Foreningen for
Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Reduceret jordbear‐
bejdning i Danmark, Frie bønder – levende land, Friluft‐
srådet, Frøsektionen, Gefion, Genvindingsindustrien, Green
Network, Greenpeace, Grindsted Landbrugsskole, Gråsten
Landbrugsskole, Haveselskabet, Hedeselskabet, HK-Kom‐
munal Miljøudvalg, Institut for Fødevare- og Ressourceø‐
konomi, Jordbrugets Uddannelsescenter Århus, Kalø Øko‐
logisk Landbrugsskole, Kjærgaard Landbrugsskole, Kol‐
ding-Herreds Landbrugsforening, Kommunernes Landsfor‐
ening, KU - Natur- og Biovidenskabeligt fakultet , Køben‐
havns Universitet, Kødbranchens Fællesråd, Land & Fjord
Kyst, Landbo Limfjord, Landboforening Midtjylland, Land‐
boNord, LandboSyd, LandboThy, Landbrug og Fødeva‐
rer, Landbrugets Kartoffelfond, Landbrugsrådgivning Syd,
Landdistrikternes Fællesråd, Landforeningen for Gylleram‐
te, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Lands‐
foreningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Dansk Få‐
reavl, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Landsfor‐
eningen Praktisk Økologi, Lemvigegnens Landboforening,
LHN, LMO, Miljø- og Fødevareklagenævnet, Nationalt
Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
(DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Uni‐
versitet (DCE), Natur & Samfund, Natur og Ungdom,
NOAH, Nordjyllands Landbrugsskole, Odsherreds Landbo‐
forening, Patriotisk Selskab, Roskilde Universitet, Rådgiv‐
ningscenter Nord, SAGRO, Sammenslutningen af Danske
Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer,
Sammenslutningen af danske Sortsejere, Science and Tech‐
nology, Århus Universitet, SEGES, Selandia Landbrugs-
og Gartnerskole, Skov og Landskab, Skovdyrkerne, Special‐
udvalget for Kartofler, Syddansk Universitet, Sønderjysk
Landboforening, Fondon Teknologirådet, Teknologisk Insti‐
tut, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF), Vestjysk
Landboforening, Økologisk landsforening, Østdansk Land‐
boforening, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
10
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Ingen
Implementerings‐
konsekvenser for
stat, kommuner
og regioner
Ingen Meget begrænsede
Økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative
konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Meget begrænsede
Administrative
konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-
retten
Lovforslaget indeholder de nødvendige bemyndigelser til at gennemføre udsætningsdirektivets
artikel 6, 13 og, 25, som ændret ved artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1381/EU om åbenhed og bæredygtighed i EU’s risikovurdering i fødevarekæden og om
ændring af forordninger (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 1829/2003, (EF) nr. 1831/2003, (EF) nr.
2065/2003, (EF) nr. 1935/2004, (EF) nr. 1331/2008, (EF) nr. 1107/2009, (EU) 2015/2283 og
direktiv 2001/18/ EF, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side 1.
Er i strid med de
principper for im‐
plementering af
erhvervsrettet
EU-
regulering/Går
videre end mini‐
mumskrav i EU-
regulering (sæt
X)
Ja Nej
X
Det bemærkes, at den foreslåede bemyndigelse i genteknologilovens § 29 a til at fastsætte regler
om obligatorisk digital kommunikation medfører, at der kan fastsættes regler om dette på hele
genteknologilovens område og ikke kun om digital kommunikation i sager, der vedrører udsæt‐
ningsdirektivet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den gældende fodnote i genteknologiloven indeholder en
udtømmende opregning af de direktiver, som genteknologi‐
loven gennemfører.
Det foreslås, at fodnoten til lovens titel nyaffattes, således
at fodnoten er i overensstemmelse med de ændringer, der er
sket i de EU-retsakter, som fodnoten henviser til.
Det foreslås derfor, at fodnoten til lovens titel affattes
således, at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser,
der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse
af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som se‐
nest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/1010 af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L
170, side 115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
11
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som senest ændret ved
Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende
2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning
i miljøet af genetisk modificerede organismer og om ophæ‐
velse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-Tidende 2001, nr.
L 106, side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr.
L 231, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-
Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som senest ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af
5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, og dele
af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/41/EF af 6.
maj 2009 om indesluttet anvendelse af genetisk modificere‐
de mikroorganismer, EU-Tidende 2009, nr. L 125, side 75.
Den foreslåede nyaffattelse indebærer, at fodnoten opdate‐
res som følge af den ændring af Europa-Parlamentets og Rå‐
dets direktiv 2001/18/EF om udsætning i miljøet af genetisk
modificerede organismer, som følger af artikel 9 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 2019/1381/EU. Derudo‐
ver ajourføres de øvrige henvisninger.
Til nr. 2
Af genteknologilovens § 17 b, stk. 2, fremgår det, at op‐
lysninger vedrørende udsætning i miljøet af genetisk modifi‐
cerede organismer, der er omfattet af artikel 25, stk. 4, jf.
stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF
af 12 marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modi‐
ficerede organismer og om ophævelse af Rådets direktiv
90/220/EØF, altid skal udleveres, hvis der anmodes om akt‐
indsigt i sådanne oplysninger.
Bestemmelsen implementerer den hidtil gældende bestem‐
melse i udsætningsdirektivets art. 25, stk. 4.
Efter den hidtil gældende bestemmelse i udsætningsdirek‐
tivets artikel 25, stk. 1, må Europa-Kommissionen og de
kompetente myndigheder ikke videregive fortrolige oplys‐
ninger, der er anmeldt eller udvekslet i henhold til udsæt‐
ningsdirektivet, til tredjemand, og skal beskytte de intellek‐
tuelle ejendomsrettigheder, der knytter sig til de modtagne
data. Efter artikel 25, stk. 2, kan anmelderen angive, hvilke
af oplysningerne i anmeldelsen i henhold til udsætningsdi‐
rektivet, der bør behandles som fortrolige, fordi afsløring
af dem kan skade anmelderens konkurrencemæssige stil‐
ling. Der skal i så fald vedlægges en verificerbar begrundel‐
se herfor.
Den kompetente myndighed afgør efter samråd med an‐
melderen, hvilke oplysninger der vil blive behandlet som
fortrolige, og underretter anmelderen om sin afgørelse, jf.
den hidtil gældende artikel 25, stk. 3.
Efter den hidtil gældende artikel 25, stk. 4, må følgende
oplysninger under ingen omstændigheder behandles som
fortrolige, når de forelægges i henhold til udsætningsdirekti‐
vet artikel 6, 7, 8, 13, 17, 20 eller 23:
– en generel beskrivelse af GMO᾽en eller GMO᾽erne, an‐
melderens navn og adresse, formålet med udsætningen
samt stedet for udsætningen og den påtænkte brug
– metoder og planer for overvågning af GMO᾽en eller
GMO᾽erne samt for beredskabsplan
– miljørisikovurderingen
Trækker anmelderen sin anmeldelse tilbage, uanset grun‐
den hertil, skal de kompetente myndigheder og Kommissi‐
onen respektere oplysningernes fortrolige karakter, jf. det
hidtil gældende udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 5.
Med forordning 2019/1381 om åbenhed og bæredygtighed
i EU’s risikovurdering i fødevarekæden ændres udsætnings‐
direktivets artikel 25, der vedrører fortrolighed i forbindelse
med anmeldelse af GMO til udsætning i miljøet. Med æn‐
dringen af udsætningsdirektivets artikel 25 vil den nuværen‐
de henvisning til direktivets bestemmelser om fortrolighed i
genteknologilovens § 17 b, stk. 2, ikke være korrekt.
Det foreslås, at § 17 b, stk. 2, ændres til en bemyndi‐
gelse til ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri. Det
foreslås, at ministeren for fødevare, landbrug og fiskeri fast‐
sætter nærmere regler om fortrolighed for visse oplysninger,
der indgives i forbindelse med en anmeldelse om forhold,
der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af ge‐
netisk modificerede organismer og om ophævelse af Rådets
direktiv 90/220/EØF, herunder regler om hvilke oplysninger,
der kan indrømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse
og indhold af en anmodning om fortrolighed og regler om
vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive
udnyttet til at fastsætte de regler, der er nødvendige for at
gennemføre de dele af artikel 25 i udsætningsdirektivet, som
denne er affattet ved ændringsforordningens artikel 9, nr. 3,
som vedrører behandling af anmodninger om fortrolighed
og afgørelse heraf for så vidt angår danske myndigheder.
For så vidt angår ændringsforordningens artikel 9, nr. 3,
henvises der til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.2.
Der vil med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse kun‐
ne fastsættes regler om, hvilke oplysninger der kan indrøm‐
mes fortrolig behandling, jf. den ændrede bestemmelse i
udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3. Det drejer sig i dag
om oplysninger om fremstillings- og produktionsprocessen,
kommercielle forbindelser mellem en producent eller impor‐
tør og anmelderen og kommercielle oplysninger vedrørende
ansøgerens indkøb, markedsandele eller forretningsstrategi,
jf. udsætningsdirektivets artikel 25, stk. 3, litra a. Det dre‐
jer sig også om oplysninger om DNA-sekvens, bortset fra
sekvenser, der anvendes med henblik på påvisning, identifi‐
kation og kvantificering af transformationsbegivenheden, jf.
artikel 25, stk. 3, litra b, og så drejer det sig om oplysninger
om forædlingsmønstre og -strategier, jf. artikel 25, stk. 3,
litra c.
Der vil ikke med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse
blive fastsat regler om fortrolighed i videre omfang, end
hvad der er påkrævet for at gennemføre udsætningsdirekti‐
vets artikel 25.
12
Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i den
foreslåede bemyndigelse fastsættes regler i tilknytning til
afgørelsen om fortrolighed. Det drejer sig f. eks. om krav
til anmodningen, herunder krav om at den skal ledsages
af en verificerbar begrundelse, hvor anmelderen påviser, at
videregivelse af oplysningerne potentielt kan være til skade
for dennes interesser i væsentlig grad.
Der vil efter den foreslåede § 17 b, stk. 2, kunne fastsættes
regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed, herunder om
myndighedernes mulighed for i særlige tilfælde at offentlig‐
gøre visse oplysninger. Det drejer sig om tilfælde, hvor en
øjeblikkelig indsats er vigtig for at beskytte menneskers
sundhed, dyresundheden eller miljøet, f.eks. i nødsituatio‐
ner, jf. artikel 25, stk. 7, litra a.
Fortrolighed meddelt efter regler, der er fastsat med hjem‐
mel i den foreslåede bemyndigelse, vil have konsekvenser i
forhold til, hvilke oplysninger den offentlige myndighed kan
offentliggøre.
Indrømmet fortrolighed vil ikke i sig selv betyde, at op‐
lysninger undtages fra aktindsigt. Selvom der er indrømmet
fortrolighed, vil der fortsat skulle tages konkret stilling til
undtagelse af oplysninger, hvis der anmodes om aktindsigt
i disse. Fortrolighedsordningen, der skal fastsættes i medfør
af den foreslåede bemyndigelse, vil derfor heller ikke udgø‐
re en lovbestemt undtagelse fra reglerne om aktindsigt i
miljøoplysningsloven eller offentlighedsloven.
Ved vurderingen af om der skal indrømmes fortrolighed
for en oplysning, skal der også lægges vægt på, om der er
tale om en oplysning, der vil skulle udleveres i forbindelse
med en anmodning aktindsigt efter reglerne i miljøoplys‐
ningsdirektivet.
For så vidt angår aktindsigt henvises der i øvrigt til de
almindelige bemærkninger afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Der findes i dag ikke særlige regler om obligatorisk digital
kommunikation og brug af standardiserede dataformater i
genteknologiloven.
Det fremgår imidlertid af udsætningsdirektivets artikel 6,
stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a, jf. ændringsforordningens
artikel 9, nr. 1 og 2, at anmeldelser skal indgives i overens‐
stemmelse med standardiserede dataformater, hvis sådanne
findes, i henhold til EU-retten.
Det vurderes derfor, at der er behov for at tilvejebringe
hjemmel til at fastsætte krav om brug af standardiserede
dataformater med henblik på at implementere udsætningsdi‐
rektivets art. 6, stk. 2 a og art. 13, stk. 2 a, jf. ændringsfor‐
ordningens artikel § 9, nr. 1 og 2. Det foreslås, at ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren hver
for sig og inden for deres respektive områder som noget nyt
i genteknologiloven § 29 a bemyndiges til at fastsætte regler
om obligatorisk digital kommunikation.
Med den foreslåede § 29 a, stk. 1, 1. pkt. kan ministeren
for fødevarer, landbrug og fiskeri og miljøministeren hver
for sig og inden for deres respektive områder fastsætte reg‐
ler om, at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet om
forhold, der er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør
heraf, skal foregå digitalt.
Ministrene vil kunne anvende den foreslåede bemyndigel‐
se både på enkeltområder, efterhånden som det skønnes hen‐
sigtsmæssigt, at der indføres krav om digital kommunikation
og generelt for større områder. Det er hensigten, at den
foreslåede bemyndigelse i første omgang, sammen med den
foreslåede bemyndigelse i § 29 a, stk. 2, vil blive udnyttet
til at fastsætte regler om digital kommunikation og brug af
standardiserede dataformater, i forbindelse med indgivelse
af ansøgning om godkendelse efter udsætningsbekendtgørel‐
sens §§ 4 og 5, med henblik på implementering af udsæt‐
ningsdirektivets artikel 6, stk. 2 a, og artikel 13, stk. 2 a, jf.
ændringsforordningens artikel 9, nr. 1 og 2. Kravet om brug
af standardiserede dataformater vil blive udmøntet løbende
og i takt med, at disse defineres i henhold til EU-retten.
Det foreslåede krav om at kommunikation skal foregå
digitalt, er en fravigelse af det almindelige forvaltningsretli‐
ge udgangspunkt om, at der formfrihed for virksomheden
eller borgere til at henvende sig til offentlige myndigheder,
som virksomheden eller borgeren vil. Dette følger bl.a. af
lovbemærkningerne til forvaltningslovens § 32 a, jf. Folke‐
tingstidende 2001-02/2, tillæg A, s. 2062 ff.
Kravet om digital kommunikation kan udmøntes således,
at skriftlige henvendelser m.v. om forhold, som er omfattet
af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, ikke anses
for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end
den foreskrevne digitale måde.
Hvis en henvendelse sendes på en anden måde end den
foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det
af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens §
7, stk. 1, at myndigheden har pligt til at vejlede om, hvor‐
ledes manglerne kan afhjælpes. Kun hvis der f.eks. inden
for en fastsat frist ikke er rettet op på de mangler, som
den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan
henvendelsen afvises, eller oplysninger anses for ikke at
være modtaget.
Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under
realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af
den obligatoriske digitale kommunikation er en afgørelse i
forvaltningsretlig forstand og indebærer en sagsbehandling,
der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og prin‐
cipper om eksempelvis begrundelse.
Ministrene vil i bekendtgørelserne, der udmønter bemyn‐
digelsen i § 29 a, stk. 1, 1. pkt. kunne fastsætte, hvem der
omfattes af pligten til at kommunikere digitalt, og om hvilke
forhold og på hvilken måde kommunikation skal foregå.
Det foreslås i § 29 a, stk. 1, 2. pkt., at ministrene kan
fastsætte regler om fritagelse fra pligten.
Genteknologiloven retter sig mod erhvervsdrivende, og
det forventes, at virksomhederne som udgangspunkt har til‐
strækkelige forudsætninger for at anvende digital kommu‐
nikation allerede i dag. Der kan dog med hjemmel i den
foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt. fastsættes regler
13
om undtagelse fra de fastsatte krav. Det forventes dog, at
dispensation kun undtagelsesvist vil blive givet.
Et krav om obligatorisk digital kommunikation vil finde
anvendelse parallelt med lov om offentlig digital post, hvor‐
efter virksomheder og private som hovedregel er forpligtede
til at have en digital postkasse til brug for modtagelse af
digital post fra det offentlige, herunder fra Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljøministeriet. Kom‐
munikationen vil derfor kunne foregå mellem virksomhed
og myndighed ved brug af de digitale postkasser.
For så vidt angår fritagelse for tilslutning til Offentlig
Digital Post, henvises der i det hele til de regler, som
Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen) har fastsat om
henholdsvis fritagelse af fysiske personer fra tilslutning til
Offentlig Digital Post m.v. og fritagelse af juridiske enheder
med CVR-nummer samt fysiske personer med erhvervsakti‐
viteter for tilslutning til Offentlig Digital Post. Fritagelse for
tilslutning til Offentlig Digital Post medfører ikke samtidig
en fritagelse for pligten fastsat i medfør af genteknologilo‐
ven.
Det forhold, at en virksomhed oplever, at den pågælden‐
des egen computer ikke fungerer, at den pågældende har
mistet koden til sin offentlige digitale signatur eller oplever
lignende hindringer, som det er op til den pågældende selv
at overvinde, kan som udgangspunkt ikke føre til en fritagel‐
se fra pligten til at anvende digital kommunikation. Dog vil
det være mulighed for at ansøge om dispensation i helt eks‐
traordinære situationer, hvor det på grund af akut opståede
omstændigheder i en kort periode ikke er muligt at kommu‐
nikere digitalt, hvor dette er muligt inden for EU-rettens
rammer.
Ministrene vil skulle foretage en konkret vurdering af,
om der foreligger sådanne ekstraordinære tilfælde, hvor en
virksomhed eller en borger anmoder om fritagelse.
Det foreslås i § 29 a, stk. 2, at de pågældende ministre
kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation,
herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige di‐
gitale formater og digital signatur og lignende. Der vil efter
forslaget kunne stilles krav om anvendelse af digital signatur
eller lignende i forbindelse eksempelvis digitale selvbetje‐
ningsløsninger og it-portaler for at sikre, at myndighederne
har sikkerhed for, at afsenderen er den, som vedkommende
giver sig ud for at være. Der vil også kunne fastsættes regler
om brug af fælleseuropæiske it-systemer ved ansøgning.
De foreslåede bestemmelser i § 29 a, stk. 1 og 2, indebæ‐
rer, at der i forbindelse med fastsættelse af krav om digital
kommunikation tillige kan fastsættes krav om f.eks. anven‐
delse af bestemte it-systemer, herunder særlige portalløsnin‐
ger og særlige digitale formater som elektroniske formularer
og skemaer og særlige digitale formater m.v. Den nærmere
specificering af disse krav vil blive udmøntet i bekendtgø‐
relserne, som udstedes i medfør af bestemmelserne i § 29 a.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse i § 29
a, stk. 1 og 2, vil blive benyttet til at fastsætte krav om
brug af standardiserede dataformater i forbindelse med ind‐
givelse af en ansøgning om godkendelse i henhold til §§ 4
og 5 i udsætningsbekendtgørelsen. Bemyndigelsen forventes
udmøntet i takt med, at disse standardiserede formater bliver
vedtaget i EU.
Myndighederne vil skulle iagttage de databeskyttelsesret‐
lige regler i forbindelse med håndtering af personoplysnin‐
ger, som indsendes digitalt, samt ved udviklingen og imple‐
mentering af digitale selvbetjeningsløsninger. De centrale
regler om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger findes i databeskyttelses‐
forordningen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2016/679 af 27. april 2016, og lov nr. 502 af 23.
maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplys‐
ninger (databeskyttelsesloven).
De it-systemer, der i medfør af den foreslåede bestemmel‐
se kan stilles krav om anvendelse af, vil blive udformet
således, at de er i overensstemmelse med databeskyttelses‐
forordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem design,
hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor
midler for behandlingen fastlægges, skal gennemføre pas‐
sende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, som er
designet med henblik på at sikre en effektiv implementering
af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper. Derudover
gælder det efter databeskyttelsesforordningens artikel 32,
stk. 1 og 2, at den dataansvarlige og databehandlerende skal
gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstalt‐
ninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de
foreliggende risici.
Slutteligt foreslås det fastsat i § 29 a, stk. 3, at en digital
meddelelse anses for at være kommet frem, når den er til‐
gængelig for adressaten for meddelelsen.
Bestemmelsen indebærer, at en digital meddelelse anses
for at være kommet frem, når adressaten har mulighed for
at gøre sig bekendt med indholdet. Det er således uden
betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med
indholdet af meddelelsen. Der er således principielt tale om
samme retsvirkninger som ved fysiske breve, der lægges i
en modtagers fysiske postkasse.
Det er i denne forbindelse uden betydning, om adressaten
for myndighedernes meddelelse har bragt sig i stand til at
tilgå meddelelsen, f.eks. hvis modtagere af en meddelelse,
som myndigheden har sendt til den pågældende via den
offentlige digitale postløsning, ikke har skaffet sig den for‐
nødne offentlige digitale signatur til at modtage meddelelser
i den offentlige digitale postløsning, jf. lov om Offentlig
Digital post, eller modtageren i sit elektroniske system har
installeret anordninger (spamfiltre, firewalls osv.), som afvi‐
ser at modtage meddelelser.
Det er endvidere uden betydning, om adressaten ople‐
ver, at vedkommendes egen computer ikke fungerer, at
vedkommende har mistet koden til sin offentlige digitale
signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til
adressaten selv at overvinde.
En hvilken som helst kommunikation, som foretages digi‐
talt, er omfattet af bestemmelsen. Virksomheden eller borge‐
14
ren er ansvarlig for, at dennes it-udstyr kan modtage medde‐
lelsen.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for myndighe‐
derne på det tidspunkt, hvor disse kan behandle meddelel‐
sen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk
i en modtagelsesanordning eller et datasystem.
En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er til‐
gængelig, uanset om afsenderen betragter meddelelsen som
sendt før kl. 24.00.
It-problemer hos myndighederne (nedbrud, midlertidige
kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at en digital meddelelse
ikke kan afleveres til myndighederne.
Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke
fastlægges som følge af problemer med myndighedernes
it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med‐
delelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige
oplysninger om afsendelsestidspunktet.
Opstår der problemer tæt på en eventuel tidsfrist for indgi‐
velse af meddelelsen, og kan problemet føre til, at fristen
for indgivelse af meddelelsen ikke kan overholdes, anses
meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis
den gøres tilgængelig for myndigheden inden for en rimelig
tid efter, at forhindringen er ophørt. Tiden for at gøre med‐
delelsen tilgængelig for myndigheden vil således ikke kunne
trækkes unødigt ud, hvis meddelelsen skal kunne anses for
modtaget rettidigt.
Det vil således ikke komme virksomheden eller borgeren
til skade, at meddelelsen modtages efter fristens udløb, hvis
dette skyldes systemnedbrud hos myndighederne.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 25. marts
2021. Ikrafttræden kan ikke udskydes til næstkommende
faste ikrafttrædelsestidspunkt den 1. juli 2021, da fristen
for implementering af ændringen sf udsætningsdirektivet
derved ikke vil kunne overholdes.
Det bemærkes, at loven ikke vil kunne gælde eller sættes
i kraft for Færøerne og Grønland, da genteknologiloven ikke
gælder eller kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.
15
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendt‐
gørelse nr. 9 af 4. januar 2017, foretages følgende
ændringer:
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfø‐
rer dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april
1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebe‐
skyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103,
side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv
2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende
2006 nr. L 363, side 368, dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af natur‐
typer samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirek‐
tivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som
ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af
20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363,
side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsæt‐
ning i miljøet af genetisk modificerede organismer
og om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF,
EF-Tidende 2001 nr. L 106, side 1, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2015/412/EU af 11. marts 2015, EU-Tidende
2015, nr. L 68, side 1, dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004
om miljøansvar, for så vidt angår forebyggelse og
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004 nr.
L 143, side 56, og dele af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/41/EF af 6. maj 2009 om in‐
desluttet anvendelse af genetisk modificerede mi‐
kroorganismer, EU-Tidende 2009 nr. L 125, side
75.
»Loven indeholder bestemmelser, der gennem‐
fører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di‐
rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr.
L 20, side 7, som senest ændret ved Europa-Par‐
lamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010
af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side
115, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som
senest ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af
13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning
i miljøet af genetisk modificerede organismer og
om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, EF-
Tidende 2001, nr. L 106, side 1, som senest ænd‐
ret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1381/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 231, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐
tiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar
for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af
miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side
56, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni
2019, EU-tidende 2019, nr. L 170, side 115, og
dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/41/EF af 6. maj 2009 om indesluttet anven‐
delse af genetisk modificerede mikroorganismer,
EU-Tidende 2009, nr. L 125, side 75.«
§ 17 b. --- 2. § 17 b, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. De oplysninger vedrørende udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer, der
»Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri fastsætter nærmere regler om fortrolighed
16
er omfattet af artikel 25, stk. 4, jf. stk. 5, i Euro‐
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/18/EF af
12. marts 2001 om udsætning i miljøet af gene‐
tisk modificerede organismer og om ophævelse af
Rådets direktiv 90/220/EØF, skal altid udleveres,
hvis der anmodes om aktindsigt i sådanne oplys‐
ninger.
for visse oplysninger, der indgives i forbindel‐
se med en anmeldelse om forhold, der er om‐
fattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i
miljøet af genetisk modificerede organismer og
om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, her‐
under regler om hvilke oplysninger, der kan ind‐
rømmes fortrolig behandling, krav til indgivelse
og indhold af en anmodning om fortrolighed og
regler om vilkår i afgørelser om fortrolighed m.v.«
3. Efter § 29 indsættes i kapitel 4:
»§ 29 a. Ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri og miljøministeren kan hver for sig inden
for deres respektive områder fastsætte regler om,
at skriftlig kommunikation til og fra Ministeriet
for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Miljømini‐
steriet om forhold, der er omfattet af denne lov
eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digi‐
talt. Ministrene kan herunder fastsætte regler om
fritagelse fra pligten.
Stk. 2. De pågældende ministre kan fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation, herun‐
der om anvendelse af bestemte it-systemer, særli‐
ge digitale formater og digital signatur og lignen‐
de.
Stk. 3. En digital meddelelse anses for at være
kommet frem, når den er tilgængelig for adressa‐
ten for meddelelsen.«
17