Fremsat den 3. februar 2021 af justitsministeren (Nick Hækkerup)

Tilhører sager:

Aktører:


    AA12290

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20201/lovforslag/l154/20201_l154_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 3. februar 2021 af Nick Hækkerup
    Forslag
    til
    Lov om ændring af straffeloven
    (Strafskærpelse for forbrydelser med baggrund i offerets handicap)
    § 1
    I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17.
    november 2020 foretages følgende ændring:
    1. I § 81, nr. 6, indsættes efter »tro,«: »handicap,«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. april 2021.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    Lovforslag nr. L 154 Folketinget 2020-21
    Justitsmin., j.nr. 2020-10-0567
    AA012290
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning
    Dette lovforslag har til formål at styrke det strafferetlige
    værn mod forbrydelser begået med baggrund i offerets han‐
    dicap.
    Som en del af arbejdet med styrkelse af indsatsen mod
    hadforbrydelser har justitsministeren været i dialog med en
    række relevante interesseorganisationer, herunder Institut for
    Menneskerettigheder, om mulige tiltag på hadforbrydelses‐
    området. Instituttet har i den forbindelse bl.a. peget på, at
    forbrydelser, der har baggrund i offerets handicap, ikke i dag
    anses for hadforbrydelser i straffelovens forstand. Instituttet
    har anbefalet en ændring heraf.
    Med henblik på at styrke det strafferetlige værn mod for‐
    brydelser, der begås med baggrund i offerets handicap, fore‐
    slås det således, at ordet »handicap« tilføjes til straffelovens
    § 81, nr. 6, således, at det bliver en strafskærpende omstæn‐
    dighed, hvis en kriminel gerning har baggrund i offerets
    handicap.
    2. Lovforslagets hovedpunkter
    2.1. Gældende ret
    Straffelovens 10. kapitel indeholder de almindelige regler
    om straffens fastsættelse, herunder regler om skærpende og
    formildende omstændigheder.
    Straffelovens §§ 80-82 vedrører udmåling af straf inden for
    den strafferamme, der er foreskrevet for den pågældende
    forbrydelse. Bestemmelserne har både betydning for udmå‐
    ling af fængselsstraf og bødestraf. Endvidere har bestem‐
    melserne betydning for valget mellem fængselsstraf og bø‐
    destraf og mellem ubetinget og betinget dom.
    Straffelovens § 80 regulerer strafudmålingen inden for straf‐
    ferammen og angiver de hovedhensyn, som i almindelighed
    skal indgå ved straffastsættelsen.
    Efter straffelovens § 80, stk. 1, skal der ved straffens fast‐
    sættelse under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen
    lægges vægt på lovovertrædelsens grovhed og på oplysnin‐
    ger om gerningsmanden.
    Efter straffelovens § 80, stk. 2, skal der ved vurderingen
    af lovovertrædelsens grovhed tages hensyn til den med
    lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse samt
    til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset her‐
    om. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden
    skal der tages hensyn til dennes almindelige personlige og
    sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt
    dennes bevæggrunde til gerningen.
    Straffelovens §§ 81 og 82 supplerer § 80 ved vægtningen
    af hensynet til lovovertrædelsens grovhed og gerningsmand‐
    ens person. I bestemmelserne opregnes således en række
    forhold, som i almindelighed skal indgå henholdsvis som
    skærpende og formildende omstændigheder ved strafudmå‐
    lingen.
    Efter straffelovens § 81, nr. 6, skal det i almindelighed indgå
    som en skærpende omstændighed ved straffens fastsættelse,
    at en gerning har baggrund i andres etniske oprindelse, tro,
    seksuelle orientering eller lignende. Det følger af bestem‐
    melsens forarbejder, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg
    A, spalte 3322, at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor
    forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives disse for‐
    hold. Opregningen er ikke udtømmende, jf. ordene ”eller
    lignende”. Ifølge forarbejderne, jf. samme sted, skal anven‐
    delsesområdet forstås i overensstemmelse med anvendelses‐
    området for straffelovens § 266 b, stk. 1.
    Efter straffelovens § 266 b, stk. 1, straffes den, der offentligt
    eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
    udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af
    personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin
    race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller
    seksuelle orientering. Strafferammen for overtrædelse af §
    266 b, stk. 1, er bøde eller fængsel indtil 2 år.
    Bestemmelsen i straffelovens § 266 b, stk. 1, omfatter såle‐
    des ikke trusler, forhånelse eller nedværdigelse på grund af
    en persons handicap. Det er på den baggrund Justitsministe‐
    riets vurdering, at ordene ”eller lignende” i straffelovens
    § 81, nr. 6, ikke omfatter kriminelle gerninger, der har bag‐
    grund i andres handicap.
    Efter straffelovens § 81, nr. 11, skal det i almindelighed ind‐
    gå som en skærpende omstændighed ved straffens fastsæt‐
    telse, at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse
    stilling. Denne bestemmelse sigter navnlig til kriminalitet,
    som begås over for udsatte persongrupper, f.eks. børn, han‐
    dicappede og ældre personer.
    Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen omfatter bestem‐
    melsen bl.a. vold mod et spædbarn, salg af narkotika til små
    børn og tricktyveri, tasketyveri og lignende over for ældre
    personer. Bestemmelsen kan også være anvendelig i andre
    tilfælde, hvor omstændighederne bevirker, at forurettede er
    2
    værgeløs. Bestemmelsen vil således bl.a. kunne finde anven‐
    delse, hvis en gerningsmand har udnyttet en handicappet
    persons værgeløse tilstand til at begå tyveri eller udnytte
    vedkommende økonomisk.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at bestemmelsen også
    vil kunne omfatte tilfælde, hvor en handicappet person ud‐
    sættes for vold. Der ses imidlertid ikke at forelægge trykt
    retspraksis herom.
    2.2. Justitsministeriets overvejelser
    Institut for Menneskerettigheder har som led i justitsministe‐
    rens arbejde med styrkelse af indsatsen mod hadforbrydelser
    peget på, at kriminelle gerninger, der har baggrund i offerets
    handicap, ikke i dag anses for en hadforbrydelse i straffelo‐
    vens forstand. Instituttet har på den baggrund anbefalet en
    ændring af straffelovens § 81, nr. 6, således at det fremadret‐
    tet bliver en strafskærpende omstændighed, hvis en kriminel
    gerning har baggrund i offerets handicap.
    Som straffelovens § 81, nr. 6, er formuleret i dag, skal
    det indgå som skærpende omstændighed, når domstolene
    udmåler straffen, hvis den kriminelle gerning har baggrund
    i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle orientering eller
    lignende. Bestemmelsen omtaler således ikke handicap, og
    det er som nævnt ovenfor i afsnit 2.1 Justitsministeriets vur‐
    dering, at ordene ”eller lignende” ikke omfatter forbrydelser,
    der har baggrund i andres handicap.
    Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at forbrydel‐
    ser, der har baggrund i andres handicap, efter omstændighe‐
    derne kan være omfattet af strafskærpelsesgrunden i straffe‐
    lovens § 81, nr. 11, om udnyttelse af forurettedes værgeløse
    stilling. Det vil typisk være tilfældet ved f.eks. vold rettet
    mod handicappede personer. Omvendt vil f.eks. hærværk
    eller trusler rettet mod handicappede personer ikke nødven‐
    digvis være en udnyttelse af en forurettedes værgeløse stil‐
    ling og dermed omfattet af § 81, nr. 11.
    På den baggrund vurderer Justitsministeriet, at der i dag kan
    være tilfælde, hvor kriminelle gerninger, som er begået med
    baggrund i forurettedes handicap, ikke vil være omfattet af
    § 81, nr. 11, fordi det ikke kan anses for en udnyttelse af
    forurettedes værgeløse tilstand.
    På andre retsområder, f.eks. i relation til forskelsbehandling
    på arbejdsmarkedet, sidestilles handicap med hudfarve, reli‐
    gion eller tro.
    Det er Justitsministeriets vurdering, at forbrydelser, der har
    baggrund i andres handicap, dvs. hvor forbrydelsens motiv
    helt eller delvis kan tilskrives dette forhold, bør anses for
    hadforbrydelser på lige fod med kriminelle gerninger, der
    har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle ori‐
    entering eller lignende. Det har således efter Justitsministeri‐
    ets opfattelse betydning for den almindelige retsfølelse, at
    disse forbrydelser behandles som hadforbrydelser.
    2.3. Den foreslåede ordning
    Med lovforslaget foreslås det at udvide anvendelsesområdet
    for straffelovens § 81, nr. 6, til også at omfatte kriminelle
    gerninger, der har baggrund i andres handicap.
    Begrebet handicap skal forstås i overensstemmelse med de‐
    finitionen i bekendtgørelse af FN’s konvention om rettig‐
    heder for personer med handicap, som trådte i kraft for
    Danmark den 23. august 2009. Der følger af konventionens
    artikel 1, at personer med handicap omfatter personer, der
    har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
    funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrie‐
    rer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfunds‐
    livet på lige fod med andre.
    Den foreslåede udvidelse indebærer, at det i almindelighed
    skal tillægges strafskærpende betydning, hvis en forbrydelse
    har baggrund i andres handicap. Dette vil være tilfældet,
    hvis forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives
    den forurettedes handicap. Udvidelsen medfører derved, at
    forbrydelser som f.eks. hærværk eller trusler rettet mod
    handicappede personer helt eller delvis pga. deres handicap
    fremover vil være omfattet af straffelovens § 81, nr. 6. Det
    bemærkes, at bestemmelsen finder anvendelse i forhold til
    enhver form for forbrydelse, som har baggrund i andres
    handicap.
    3. De økonomiske konsekvenser og implementeringskon‐
    sekvenser for det offentlige
    Lovforslaget vurderes at medføre begrænsede merudgifter
    på kriminalforsorgens område. Merudgifterne vil blive af‐
    holdt inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske
    rammer.
    Lovforslaget har ikke implementeringsmæssige konsekven‐
    ser for det offentlige.
    4. De økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet mv.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse‐
    kvenser for erhvervslivet.
    5. De administrative konsekvenser for borgerne
    3
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor‐
    gerne.
    6. De klima- og miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har hverken klima- eller miljømæssige konse‐
    kvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 16. december
    2020 til den 13. december 2021 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer mv.:
    Østre Landsret
    Vestre Landsret
    Samtlige byretter
    Advokatrådet
    Advokatsamfundet
    Amnesty International
    Danske Advokater
    Danske Regioner
    Den Danske Dommerforening
    Det Kriminalpræventive Råd
    Dommerfuldmægtigforeningen
    Domstolsstyrelsen
    Foreningen af Offentlige Anklagere
    Forsikring og Pension
    Institut for Menneskerettigheder
    Justitia
    KL
    Landsforeningen af Forsvarsadvokater
    Politiforbundet
    Retspolitisk Forening
    Rigsadvokaten
    Rigspolitiet
    Danske Handicaporganisationer
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen af betydning
    Administrative konsekvenser
    for stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser
    for borgerne
    Ingen Ingen
    Klima- og miljømæssige kon‐
    sekvenser
    Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
    4
    Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
    ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
    angiv omfang)
    Er i strid med de fem princip‐
    per
    for implementering af er‐
    hvervsrettet
    EU-regulering/
    Går videre end minimumskrav
    i EU-regulering (sæt X)
    Ja Nej
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1.
    I straffelovens § 81 lovfæstes en række forhold, som i al‐
    mindelighed skal indgå som skærpende omstændigheder ved
    fastsættelse af straffen.
    Efter bestemmelsen i § 81, nr. 6, skal det ved straffens fast‐
    sættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstæn‐
    dighed, at gerningen har baggrund i andres etniske oprindel‐
    se, tro, seksuelle orientering eller lignende. Bestemmelsen
    sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv helt eller del‐
    vis kan tilskrives disse forhold. Opregningen er ikke udtøm‐
    mende, jf. ordene ”eller lignende”.
    Det foreslås at ændre straffelovens § 81, nr. 6, så det
    fremgår af bestemmelsen, at det ved straffens fastsættelse
    i almindelighed ligeledes skal indgå som en skærpende om‐
    stændighed, at forbrydelsen har baggrund i andres handicap.
    Begrebet handicap skal forstås i overensstemmelse med de‐
    finitionen i bekendtgørelse af FN’s konvention om rettig‐
    heder for personer med handicap, som trådte i kraft for
    Danmark den 23. august 2009. Der følger af konventionens
    artikel 1, at personer med handicap omfatter personer, der
    har en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sensorisk
    funktionsnedsættelse, som i samspil med forskellige barrie‐
    rer kan hindre dem i fuldt og effektivt at deltage i samfunds‐
    livet på lige fod med andre.
    Den foreslåede ændring indebærer, at der fastsættes et yder‐
    ligere forhold, som i almindelighed skal tillægges vægt som
    en skærpende omstændighed ved straffastsættelsen. Bestem‐
    melsen finder anvendelse i forhold til enhver form for for‐
    brydelse, som har baggrund i den forurettedes handicap. En
    forbrydelse har baggrund i andres handicap, hvis forbrydel‐
    sens motiv helt eller delvis kan tilskrives dette forhold.
    Ændringen medfører derved, at forbrydelser som f.eks. hær‐
    værk eller trusler, der er motiveret af forurettedes handicap,
    fremover vil være omfattet af straffelovens § 81, nr. 6.
    Den foreslåede ændring har ikke til hensigt at ændre på,
    hvornår en forbrydelse har baggrund i den forurettedes
    værgeløse stilling, og dermed vil være omfattet af straffelo‐
    vens § 81, nr. 11.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2021.
    Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået
    efter lovens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3.
    Til § 3
    Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl‐
    dighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og
    Grønland.
    Færøerne har pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompe‐
    tencen på det strafferetlige område. For Grønland gælder en
    særlig kriminallov. Der er derfor ikke foreslået hjemmel til
    at sætte loven i kraft for Færøerne og Grønland.
    5
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 976 af 17. septem‐
    ber 2019, som senest ændret ved lov nr. 968 af 26. juni
    2020, foretages følgende ændringer:
    § 81. Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed
    indgå som skærpende omstændighed,
    1-5) ---
    6) at gerningen har baggrund i andres etniske oprindelse,
    tro, seksuelle orientering eller lignende,
    I § 81, nr. 6, indsættes efter »tro,«: »handicap,«.
    7-12) ---
    6